krydsfelt 68

De DTU-studerendes blad

DTU’s undervisningslokalerEr der virkelig nok plads?

Diagonalen Oktoberfest og løvekostumer

GrønlandsturPrøveindsamling ved -28°C

Rektor”De studerende holder mig ung”

Polyteknisk Boghandelfylder 50 år

Dus med Duttenstriben fortsætter

68

. UD

Ga

ve

No

ve

mB

eR

2012

Tema:

Danmark rundt - med DTU

sommeren 2013

3

Kandidatstudiestart

Kandidatstudiestart

DTU ønsker at gøre mere for at få rystet de nye kandidatstuderende sammen på de forskellige retninger og har i den forbindelse bedt PF om at arrangere hytteture til studie-starten sommeren 2013.

Af Jacob Seneca Larsen, Diplom Kemi & Bioteknologi, Informationskoordinator i PFs bestyrelse og kontaktperson for kandidatstudiestarten

Lad det være sagt med det samme: vi skal ikke lave en hyttetur for hver enkelt kandidatretning, da 26 ture i løbet af september nok er en kende ambitiøst – for nu. DTU er gået med til at lave et pilotprojekt, hvor vi starter med at lave fire ture med Miljøs kandidathyttetur som forbillede. Hvem, der skal af sted på de fire ture er endnu ikke besluttet. Hvis pilotprojektet er en succes, så er det naturligvis planen at arrangere ture for alle retninger.

Konceptet for tureneDet er alle nystartende på retningen, som skal af sted. Turens varighed er en weekend, dvs. der er afgang fredag efter undervisning og hjemkomst på DTU søndag, ganske ligesom bache-lor- og rådshytteture. Der vil dog være betydeligt flere oplæg og foredrag på kandidatturene. De mennesker, der skal af sted har allerede læst på et universitet i minimum 3 år, og de kan efterhånden se lyset for enden af tunnelen.

Hovedformålet med turen er derfor at ryste de nye sammen og få givet dem et klarere syn på, hvad der venter dem på den anden side.

Tanken er, at der i løbet af lørdagen vil være tre-fire oplæg fra virksomheder, der ansætter netop den type ingeniører, som de nye aspirerer til at blive ganske få år efter. Derudover vil en eller to Ph.D-studerende, som enten kan findes på køkkenholdet eller overtales med slesk tale og billig portvin til at fortælle om, hvad en Ph.D studerende laver, og hvad der skal til for at få et Ph.D stipendiat.

Planlægning af tureneHvordan skal disse ture så planlæg-ges? Jo, tanken er, at tre-fire personer, ideelt set med studiestartserfaring og med minimum et bestået semester på kandidaten, står for planlægningen af turen. Det inkluderer sponsoratsansøg-ninger, planlægning af transport og akti-viteter mm. De skal også sammensætte et køkkenhold, gerne bestående af en eller flere Ph.D studerende. Det skader naturligvis heller ikke hvis de kan finde ud af at lave mad.Som sagt er ovenstående endnu kun på tankestadiet, men det har i flere omgange fungeret rigtig godt på miljøs kandidattur, hvorfor jeg forestiller mig, at det snildt kan overføres til disse ture.Det er naturligvis en stor fordel med erfaring fra studiestarten og kandidat-studiet, men det er ikke et krav. Hvis noget af dette lyder som et projekt, du gerne vil arbejde med, så skriv hellere end gerne til [email protected].

November 2012 Krydsfelt.dk

3 Kandidatstudiestart

4 Karrierecentret

5 Stardust

6 Spilanmeldelse

7 Boghandlens jubilæum

8 Interview med rektor

11 Lokaleproblemer på DTU?

12 TEMA: Danmark rundt med DTU

18 XFM anmeldelse

Stribe: Dus med Dutten

19 Studiemesse

20 Barrunden: Oktoberfest i Diamanten

21 Bundfald

22 Månedens foto

22 Sudoku

23 Kalender

November Af Birgit Haastrup,Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Krydsfelt. Efterårsferien har nærmest lige været her, og alligevel virker den fjern. Vi er mere end halvvejs i gennem dette semester. Som tiden dog er fløjet!

Mange af os kan nok nikke genkendende til en hverdag, der hører til i Lyngby på Campus. Enkelte har måske haft et kursus eller to på Risø, andre i København, men de fleste hører til dagligt til på Lyngby Campus. Redaktionen har snakket med de studerende, der ikke har en hverdag i Lyngby; Studerende, som via et projekt har haft en hverdag, der ikke er den typiske 8-17-hverdag, som består af undervisning og afleveringer.

Anders Bjarklev, vores nyeste rektor, har fra 1. november siddet et år på posten. Han er nu ikke så ny længere og er ved at have fundet ud af, hvad posten indebæ-rer. Redaktionen har været forbi til en snak om, hvordan de stude-rende holder ham ung og hvordan det er at være rektor for et univer-sitet, man selv engang har læst på.

På Krydsfelt har vores redak-tør, Kristina, valgt at stoppe efter mange blades hårdt arbejde. Der skal lyde en kæmpe tak fra os alle, og især fra mig, for den tålmodig-hed og energi, der er blevet udvist i alt. Kristinas gode humør og spændende ideer vil blive savnet! Derfor har du mod på at være med bladet, som redaktør eller andet, så kontakt os på [email protected].

Der er naturligvis andre artikler i bladet end dem jeg har nævnt, og fælles for dem alle er at de er værd at læse over en god kop kaffe, mellem forelæsningerne, i fredags-barerne eller andre steder rundt på DTU, Campus Lyngby.

Velkommen!

Leder

KolofonKrydsfelt er magasinet for de studerende på DTU med et oplag på 4.000.www.Krydsfelt.dk

Udgivet af: Polyteknisk Forening ved DTU Anker Engelundsvej 1 DTU Bygning 101E, 1.2800 Kgs. [email protected]ør: Birgit HaastrupRedaktør: Kristina Linde HansenDesign og layout: Pascal Mikkelsen - [email protected]æser: Zarmeena AbidFast skribent: Christine Collin

Foto: Alle billeder tilhører Krydsfelt, hvis andet ikke er angivet.

Forsidebillede: MotionsløbetFotograf: Caroline Maria T. Dragsdahl

Tryk: Reklameholdet Nord. ISSN: 1604-8482Annoncer: Dansk Mediaforsyning ApS: [email protected]

Krydsfelt 69Deadline d. 1. novemberUdkommer d. 29. november

Krydsfelt 70Deadline d. 23. decemberUdkommer d. 28. februar

Tak forfoto til: DTU: Rektor og Risø, K.L. Hansen: Rektor og Ditte Kofoed, L.Reeh og R.D. Nørregaard: Grønland, Polyteknisk Boghandel: Boghandelen, C.Collin og B.Haastrup: Oktoberfest, A.S.Hemdorff og I.H.Jensen: Miljøkandidatstudiestarten, T.A. Christensen: Karrierecentret, M.Foltmar: Attack, brætspillet, N.F. Jensen: Havet, Bag-grundbillede, C.Murray og L.Gruwier Larsen: DTU’s havforskningsskib, M.Halvorsen: PF studiemesse

Indlæg bringes i Krydsfelt i det omfang som pladsen tillader. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, forkorte eller afvise indlæg. Alle indlæg skal forsynes med kontaktdetajler, studieretning samt portræt af forfatteren. Eventuelle billeder og grafik sendes selvstæn-digt i den højest mulige opløsning.

7 20

138

Miljø

kandid

atstudiestart

– En karrierevej for dig?Drømmer du om et job som projekt-leder? Så brug Karrierecenterets netværksmøder om projektledelse til at blive klogere på hverdagen som projektleder.

Rikke Bjerregård Jespersen, Karrierecentret, Afdelingen for Uddannelse og Studerende.

Der ligger et møde om projektledelse hvert semester. Her kan du høre tre-seks forskellige projektledere fortælle om:

- Typiske udfordringer- Hvordan en arbejdsdag ser ud- Hvordan de er nået drømmen om at blive projektleder- Hvilke kvalifikationer de især har brug for… og meget mere

Benyt dig af chancen for at stille spørgs-mål, networke og blive klogere på dine karrieremuligheder. Se på Portalen hvornår næste arrangement finder sted, og hvilke virksomheder vi har inviteret.

Kandidatstuderende Alexander Hansen har været med til et netværksmøde om projektledelse og fortæller her om sine oplevelser.

”Det mest interessante ved arrange-mentet var at høre de personlige beret-ninger om jobbet. Det er virkelig en god måde at blive klogere på en mulig karrierevej. Til forskel fra messer, hvor det virker som om, virksomhederne har fortalt den samme historie 1000 gange, så var der masser af engagement og god tid til at fortælle og give gode råd. Stemningen var virkelig god,” siger Alexander.

Han fortæller videre, at fælles for gæsterne var, at oplæggene var meget

personlige og dermed forskellige. Nogle gav indblik i de projektledelsesteorier, de fandt relevante for deres arbejde, andre beskrev deres karrierevej, andre igen beskrev en typisk arbejdsuge eller arbejdsdag. Oplægsholderne var gode til at kommunikere, og de virkede udad-vendte og åbne.

”Der var også fællesstræk i de person-lige historier. Alle lagde vægt på deres evne til at strukturere og optimere arbejdsprocesser. At de løbende og hurtigt kan omstille sig, og at de er i stand til at overskue problemstillinger og bryde dem ned i mindre enheder. Jeg

blev bekræftet i, at jobbet som projekt-leder kræver en stor arbejdsindsats, ikke mindst op til en deadline. Desuden fik jeg fortalt, at det ikke nødvendigvis er de høje karakterer eller specifikke kurser, der er afgørende for, om man bliver projektleder. Det er en individuel vurdering, arbejdspladsen foretager. De lægger stor vægt på, om du er den rette type og har en god personlighed.”

”Jeg synes, arrangementet har gjort mig mere afklaret i forhold til om projektle-delse er noget for mig, og jeg kan anbe-fale andre at deltage. ”

PRoJeKTLeDeLSe

Karrierecentret4


When it comes to ideas, do you tend to wait for that brilliant idea to create the next Google, Facebook, or apple? or are you afraid to talk to other people about it and think “what if they steal my idea!?” an idea itself is worth nothing – what matters is how you execute it.

By Mette Maagensen,Project Coordinator Createch incubator,Stud. M.Sc. Design & Innovation

it all begins with a simple ideaI have been caught up in this way of thinking that the idea has to be extre-mely great and completely new. But it doesn’t. Especially at DTU we tend to focus in this direction, due to a high level of knowledge and technical influence. A simpler place to start can be your hobby project, something you are missing in your daily life or an area of interest where you believe you can help others while earning money.

From head to paperOften the good idea, the one that you can’t really let go, arises when you are focusing on something completely diffe-rent. I won’t go into detail about getting ideas because they will pop up anytime – you just need to be open to them and think them through. Sketch them and talk to people about them. You need to develop ideas to figure out if it actu-ally is a good idea, if it’s realistic and how to execute it. When you discuss it with other people, you get a different perspective; you get feedback and tons of questions you probably can’t answer right away, which can be tough. But if you are passionate about it then find the answers, take in the feedback and develop it further.

ideas evolve - be openIdeas evolve and often change into something completely different than where they began and that’s fine. You need to be open, take it in different directions and see what happens. Apple didn’t start creating a complete service system, Nokia was a rubber boot manufacturer to begin with and the idea behind Facebook was a place for people to bitch about each other, but all three evolved in different directions and have achieved success. So be passio-nate about it, let them evolve and know when to kill your darlings.

stop thinking - start doing When you decide on an idea, the next step always seems hard. How to start? Where to go? Who to talk to? Once again it’s important to talk to different people, get feedback and look at the skills you need to get started. Is it a tech expert or is it the business perspective you need help with? Get people on the team if you haven’t already. It’s easier to keep up motivation, discuss things in detail and execute things when you are a team. With different backgrounds, competence and perspectives, combi-ned with a shared passion, a small idea can turn out big. And are you afraid that you won’t get your complete share of the business? Don’t. It’s better to get a small part of a success, than a big part of a failure.

- it’s the execUTioN

5

It’s not the idea

the entrePreneur


Open Office: Mondays from 13-15 upcoming events: corporate struc-ture in startups: 4/10 Friday networking Bar: 5/10 www.stardust-dtu.dk [email protected] facebook.com/dtustardust

this is the first in a series of articles we will bring in future issues of Krydsfelt. Feedback can help us create content you like. scan the code or go to bit.ly/OXs24w thanks!

“It’s better to get a small part of a success, than a big part of a failure”

GeT iNSPiReD:

entrepreneur.com – magazine covering entrepreneur newsopenideo.com – open innova-tion platform & community

STUDeNTS Who DiD iT:

VOLt – smart charging for smart phones // getvolt.dkcutLab – cnc cutting and digi-tial production // cutlab.dkÅbentnu – app to find open shops near you

GeTTiNG STaRTeD:

sketch it and think Why, What and how?talk to people who can look at it differently.send in your ideas to venture-cup.dk before nov. 26th and win Kr. 25.000

Boghandel fylder

7

Polyteknisk

er axis og allies for nørdet og Risk for simpelt? Så er attack! lige noget for dig.

Af Mikkel Foltmar, Miljø og Teknologi, Næstformand i PFantasy Dôme

Attack! har nogle faste regler med ganske få undtagelser, så når reglerne er lært, er de nemme at huske. I basis-spillet er der fire typer land-enheder og fire typer skibe, alle med forskellige egenskaber. Derudover findes der også en udvidelse til spillet.

Spillet slutter enten efter et aftalt tids-

punkt eller når én ud af de fire spillere er slået ud. Production point (PP) er fordelt mellem en hovedstad (+10 PP) per spil-ler, samt et økonomikort per region. Kortene producerer mellem 1-4 PP og dobbelt op, hvis man har et sæt (fabrik-ker, olie, ressourcer, og transport).

Landkampe udkæmpes indtil alle enhe-der fra en side er slået ihjel (dvs. ingen retræte!). En kamp starter med en front af fire enheder fra hver spiller, der vokser med én i hver runde kampen varer. Der slås en terning for hver enhed i fronten (minimum to terninger - kampvogne slår to terninger per enhed). Ternin-gen skal vise den pågældende enheds ikon hvis denne skal lave skade i den

runde. Derfor giver det mening

at angribe med blandede hære, da

det øger chancen for at skade fjenden.

Flådekampe udkæmpes med flåde-kort og to sekssidede terninger. Visse skibe kæmper bedre mod andre og flåden tager skade fra den ene ende af. Efter alle skibe har affyret, kan en af spillerne vælge at flygte eller man kan fortsætte kampen.

Har du selv lyst til at overtage verdens-herredømmet uden at Australien er stor-magt? Så mød op i PFantasy Dôme, mandag kl 17 og vær med til at spille Attack! Vi ses på studentercentergan-gen over S-huset!

Attack

sPiLanMeLdeLse6 juBiLæuM

Krydsfelt tog forbi Polyteknisk Boghandels 50 års reception for at høre, hvordan det var gået de sidste 50 år. Det var en eftermiddag med kage, et enkelt glas bobler og mange glade mennesker.

Af Birgit Haastrup, Olie- og Gasteknologi, Ansvarshavende Redaktør for Krydsfelt

Både Adm. Direktør Lise Scharff, Formand for Polyteknisk Forening Line Jensen og Dekan Martin Vigild mødte op i boghandelens lokaler i 101, som var lukkede for eftermiddagen. Derud-over var der mange tidligere studen-termedhjælpere, nuværende og tidli-gere bestyrelsesmedlemmer mm. For de nysgerrige bringes her et udsnit af boghandelens historie sat i kontrast med, hvad der ellers skete af spæn-dende videnskabelige ting ude i den store verden.


ENGINEERS

EXPLORE YOUR TALENT AND ENABLE A BETTER FUTUREIn COWI, we don’t just develop world-class engineering solutions for tomorrow’s societies. We perform everything from underwater surveys to relation management to ensure our solutions balance all stakeholders. And we are always interested in talents who think in more than one dimension.

Read more at cowi.dk

COWI is a leading international consultancy that creates value for customers, people and society through our unique 360° approach. We tackle challenges from many vantage points to create coherent solutions for our customers – and thereby sustainable and coherent societies in the world.

Ad_168x210mm_DSE2012.indd 1 02-05-2012 11:10:14

ude i verden

ranger tre affyres for at studere månen og rammer forbi.

Fødslen af det, der i dag betegnes som moderne computereto oliekriser rammer verdenuniX-epoken begynder

den første videnskabelige lomme-regner (fra hewlett-Packard, hP-35) sendes på markedet i usa til den svimlende sum af $795.00

den globale koncentration af kar-bondioxid i jordens atmosfære når 350 ppmv

Videnskabsmænd i skotland annon-cerer at et får ved navn dolly er blevet klonet

Første version af sproget PhP udgives af rasmus Lerdorf

Forskere finder ud af, at rødvin beskytter i en vis grad mod forkø-lelse

schweiz bliver færdig med verdens længste tunnel over land

Martin jetpack flyver 46 sekunder, 13 sekunder længere end tidligere jetpacks

curiosity, Mars science Laboratory mission’s rover, lander på Mars

Polyteknisk Boghandel

selskabet i sin nuværende form bliver registreret hos erhvervs og

selskabsstyrelsen

Boghandlens sortiment udvides

Boghandlen flytter ind i nye lokaler ude på sletten

Polyteknisk trykkeri nedlægges

Polyteknisk data-afdeling bliver oprettet under PB som selvstændig

enhed med særafdelinger for Macin-tosh maskiner og egne netværks-

konsulenter når det var størst

PB får som en af de første forret-ninger i danmark i eget e-handels

website

Polyteknisk data nedlægges således at fokus igen kommer på det

klassiske bogmarked med salg af faglitteratur og studieartikler

Boghandlens nuværende direktør, Lise scharff, bliver ansat

Løsrivelse fra Polyteknisk regnskabsafdeling.

en ny hjemmeside, hvor der planlægges bogpakker, der

samler semestrets pensumlitteratur, lanceres

en ny hjemmeside lanceres

Polyteknisk Boghandel, data og Forlag omdannes til aktieselskabet

Polyteknisk Boghandel & Forlag a/s

19621970’erne

19721989

19971998

20022005

20082012

5oår

9

ungholder mig

De studerende

Til november har rektor anders Bjarklev siddet på pinden – eller hjørnekontoret, om du vil – i et år. Krydsfelt synes derfor, at det var et godt tidspunkt at mødes med DTU’s rektor til en snak om værdier og visioner – om fortid og fremtid.

Af Kristina Linde Hansen, Matematik og Teknologi, udsendt af Krydsfelt

Vi skal møde Anders Bjarklev en mandag formiddag, men rektor er fem minutter forsinket (vi venter selvfølgelig pænt – oh, hvilken ære), da mødet er skeduleret fra minuttal 11.00 til 12.00.

Lidt nervøse og beærede, bliver vi budt indenfor ved langbordet på kontoret på 2. sal i 101 med udsigt til Origo, hvor tusindvis af DTU’ere - studerende, professorer og personale – passerer hver dag. Meget symbolsk kan rektor her sidde og skue ud over Sletten, mens han sørger for at holde styr på univer-sitetet.

studerende i 80’erneRektor studerede selv på universitetet, der dengang hed Danmarks Tekniske Højskole, og på det tidspunkt havde den unge Anders ingen idé om, at han en dag skulle sidde som rektor. At han overhovedet startede på DTH var faktisk

lidt en tilfældighed. Flere af de medstu-derende fra gymnasieklassen i Roskilde havde ingeniørfædre, og da Anders hørte om uddannelsen, var han solgt. Som ingeniør kunne man komme til at lave det samme som en naturvidenska-belig kandidat fra KU, plus en hel masse andet – mulighederne var meget mere åbne.

Livet som studerende på DTH’s fysik-retning var på mange måder anderle-des end i dag. En meget tydelig forskel var kønsfordelingen: Anders fortæl-ler, at ud af 200 nystartende på hans retning var kun to piger. Derfor blev de nuværende vektorgrupper da også meget passende kaldt ”onkelgrupper”. Dengang var de dog også en vigtig del af studielivet, både socialt og fagligt, og i onkelgruppen fandt Anders andre, der også kunne lide at nørde. At være nørd er sejt, bliver der på Hjørnekontoret nikket bekræftende til.

rektor-fremtidsdrømme?Da rektor selv var studerende, havde han på ingen måde forestillet sig, at han en dag skulle sidde som rektor på DTU. Egentlig troede han, at han skulle ud i erhvervslivet og arbejde med rigtige ingeniøremner. I løbet af studierne fik han job som hjælpelærer og fandt ud af, at der virkelig var noget ved at under-vise. Lige siden har Anders fokuseret på, hvor vigtigt det egentlig er at lære fra sig. Han fik senere tilkendt en licentiat-grad – hvad der svarer til en Ph.d.-grad, hvorefter han blev fastansat for senere

at blive institutdirektør på DTU Fotonik inden han blev ansat som prorektor.

Verdens bedste jobFørste dag efter at rektor var blevet ansat på DTU, kom en af de andre professorer ind til ham med en udmel-ding: ”Det her, det er verdens bedste job”. Det begyndte rektor at reflektere lidt over; for at det var et godt job var han ikke i tvivl om, men ligefrem verdens bedste? ”Jo, for i dette job kan du ikke blive gammel.” fortsatte professoren. At der konstant kommer nye studerende med nye evner, idéer og spørgsmål – det gør, at man bliver nødt til at være på mærkerne og holde sig skarp. Rektor fortæller, at han sover godt om natten når han hver dag ser alt det talent, der er samlet her på DTU. ”Hvis man virkelig går op i jobbet, så kan man faktisk være lykkelig.” fortæller han. ”Vi gør det jo, fordi det er sjovt og for at det kan hjælpe mennesker.”

2020-planI tråd med tiden spurgte vi rektor, om han havde lagt en 2020-plan og i hvil-ken retning han mener, at DTU skal gå. Rektor kom op med tre hovedområder:

1 Bæredygtighed”Vi bliver nødt til at genoverveje vores verden. Ressourcemanglen bliver kun større, så hvordan får vi ændret folks vaner? [...] DTU skal selv gå foran ved at regulere energiforbruget.” Hele debat-ten om hvordan vi får mest muligt ud af de mulige ressourcer. I oktober åbnede

interVieW8 interVieW

DTU Vindenergi et testcenter for vind-møller, og tager man et blik på dtu.dk’s ”Nyt fra DTU” springer ordet ”bæredyg-tig” i øjnene gang på gang – om det er byggematerialer, brændstof, solceller, arktisk råstofsudvinding eller biotekno-logi.

Derudover har DTU fået sin egen bære-dygtighedspolitik, således at DTU rent faktisk bruger nogle af de teknikker, der er blevet udviklet af studerende og ansatte. Det betyder f.eks. at varmen skal reguleres på intelligent vis, og der skal eksperimenteres med grønne tag og grundvandskøling. 2 samarbejdet med erhvervslivetRektor har tidligere arbejdet en del med innovation i erhvervslivet og hans råd lyder, at alle, eller i hvert fald langt de fleste studerende, bør lave eksa-mensprojekter med firmaer. Fordelene er mange: Det giver de studerende et netværk, mens de samtidigt får lov til

at arbejde med ”virkelige problemstillin-ger”. Ifølge rektor er det også gunstigt for virksomhederne, da de typisk får studerende med en masse gode idéer, der er ivrige efter at prøve dem af. Hvis de studerende gerne vil ud i en virksom-hed, så skal de også have lov, og DTU skal gøre hvad de kan, for at det kan lade sig gøre, mener Anders. Ligeledes tror rektor også på, at ingeniørerne har en vigtig rolle i at få skabt nye arbejds-pladser.

3 internationaliseringRektor mener, at det giver en helt utrolig dynamik at være et internationalt univer-sitet; Det er helt fantastisk når man kan gå ned i kantinen og høre tysk, engelsk og sprog, man ikke engang kender. En tredjedel af alle ansatte på DTU er ikke danske statsborgere, og det giver både de udenlandske og danske studerende nogle brugbare internationale erfaringer.”Hvorfor gå efter at være de bedste i Danmark, når man kan være blandt

de bedste i verden?”, spørger Anders Bjarklev. Universiteterne i Danmark er alligevel så forskellige, at det ikke giver mening at bekæmpe dem. Så hellere arbejde sammen: allerede nu kan man se på antallet af publikationer udgi-vet af forskerhold på tværs af DTU og KU, hvor etableret dette samarbejde er blevet. Ligeledes er der en række af DTU’s uddannelser og kurser, der udbydes i samarbejde med f.eks. KU og CBS. Derfor arbejder rektor mere på at styrke DTU internationalt.



ReKToRS BaGGRUND

Født 2. juli 1962 i roskilde1985 M.sc. elektroteknologi, dtu1988 Ph.d., dtu1995 dr.techn., dtu1999 ansat som professor, dtu2004 institutdirektør for fotonik2010 Prorektor for dtu2011 rektor for dtu

Lokaleproblemer på DTU11

rektor på rusturSom man kunne se i sidste nummer af Krydsfelt, var rektor på besøg på sommerens rusture. Han fortæller begejstret, at ”det var herligt at se alle de forventningsfulde, talentfulde unge mennesker”. Med et grin fortæller han, at man dog godt kunne se forskel på de studerende, alt efter om besøget lå tidligt på formiddagen eller sent på eftermiddagen. Én ting lagde han dog mærke til; Der var plads til alle. Dem der tog for sig af de våde varer, og dem der ikke havde lyst til at drikke helt så meget.

Normalt foregår kontakten til de stude-rende gennem PF og studenterorga-nisationerne, men rektor udnyttede muligheden og forhørte sig lidt hos de nystartende. Her slog det ham, at der faktisk var nogle, der havde tænkt på at starte deres egen virksomhed og forfølge deres idéer. Sådan var det ikke, da rektor startede, det var der slet ingen, der tænkte på.

dtu’s udvikling gennem tidenIdet rektor efterhånden har været mere eller mindre tilknyttet DTU gennem de sidste 25 år, har han i den grad oplevet DTU’s udvikling: ”Nogle gange skal jeg lige huske på, at det jo ikke er helt det samme at studere herude i dag, som dengang jeg var ung”.

Som vi hører rektor fortælle, indser vi, hvor meget der er sket på den tid – og særligt på det teknologiske område, hvor DTU har stået som foregangs-mand. Rektor fortæller om programmer, der kørte på hulkort og hvordan man i starten sendte beskeder via en TELEX - en moderne form for telegraf, der for os lyder som en morsekoder med printer. Så fik man en kontordame til at sende en sætning på helst under ti ord af sted, hvorefter man fik svar et par dage efter. I dag er mulighederne for selv at plan-lægge et udvekslingsophold nok lidt mere overskueligt.

rektors hverdagRektors hverdag er godt fyldt op med mange møder dagligt. Det kan være forskellige virksomheder, der skal mødes, måske et udenlandsk samar-bejdsuniversitet, lokale politikere, mini-stre, udenlandske ambassadører, de andre universitetsrektorer og selvfølge-lig også DTU’s egne folk: prorektorer og dekaner, studenterforeninger og pres-sefolk. Vi spørger ind til det med politik, og rektor fortæller, hvordan DTU har et ansvarsområde inden for det, der kaldes ”Myndighedsbetjening”. DTU skal skaffe fakta til Folketinget og give dem grund-lag til at træffe beslutninger: hvor meget koster det at omlægge til ren vindenergi, hvordan bygger man en tunnel til Tysk-land, hvordan optimerer man vejnettet?

Vi kommer til at tale om, at det måske kunne være meget godt med lidt flere ingeniører inden for politik. Det kræver jo selvfølgelig, at der er nogle, der stil-ler op.

hvad bringer fremtiden?Hvis man ser på DTU’s rektorhistorie, er der tradition for, at de høje herrer bliver på posten omkring 10-15 år. Med alle de mål og visioner Bjarklev har, lyder det da også som om, han nok skal blive siddende en rum tid endnu. Krydsfelt kunne alligevel godt tænke sig at høre, om han har spekuleret over fremtiden – bliver han hængende på DTU?

”Jeg har et grundprincip om, at gamle chefer skal ud af systemet,” siger rektor og fortsætter med, at den eneste ulempe ved hans job er, at det nok bliver det sidste på DTU.

Fra rektor til jerKl. 11.55 stikker sekretæren hovedet ind på kontoret for lige at sikre, at tiden nu overholdes: rektor er en travl mand, og i løbet af vores timelange samtale erfa-rer vi, at han på en normal hverdag kan have mellem otte og ti møder!

Vi afslutter derfor med at høre rektor, om han gerne vil sige noget til de stude-rende. Han fortæller, at han nogle gange savner at høre, hvad de studerende gerne vil have. Hvis der er nogen, der har gået og tænkt på at rejse en sag, så er de meget velkomne til at kigge forbi. Selvfølgelig er alt ikke muligt, men for nyligt var rektor på besøg på et samar-bejdsuniversitet i Finland, hvor de stude-rende havde fået igangsat etableringen af en innovationsgarage. Sådan nogle inputs kunne rektor godt tænke sig.

På hjørnekontoret på 2. sal i 101, står der en buste af DTU’s grundlægger H.C.Ørsted. På et tidspunkt under inter-viewet citerer rektor sin forgænger: ”Vi skal være til gavn for samfundet”. Som en sidste kommentar tilføjer han selv hertil: ”Gør jeres bedste og lev livet nu. Livet går ikke i gang i morgen. Gå ud og gør noget for samfundet i dag: sæt jeres præg på det.”

Disse ord er hermed givet videre.

PF

Som studerende på DTU oplever vi generelt, at vi har nogle rigtig gode forhold - vi møder oftest engage-rede og velforberedte undervisere som brænder for at formidle deres stof og som altid er til at træffe uden for undervisningstiden. vi oplever også, at vi har en høj grad af indflydelse på vores studier, og at der bliver lyttet til os når vi har noget på hjerte.

Af Sten Haastrup, Fysik og Nanoteknologi, Uddannelsespolitisk Koordinater i PFs bestyrelse

Når der bliver lavet rapporter over forholdene på de danske universite-ter, ser man ofte kommentarer som ”... undtagen på DTU”, eller konstaterer selv at de ringe forhold, der belyses, ikke er til stede på DTU.

I år var så året, hvor DTU begyndte at indhente nogle af de andre universiteter, i hvert fald med hensyn til lokalesituatio-nen. Vi har alle hørt om steder, hvor man har afholdt undervisning i en biograf eller været nødt til at fjerne møbler fra lokaler for at kunne overholde brandreg-lerne. Nu er DTU desværre også ved at være med.

akutløsninger på et akut problemI år var det så svært for DTU at få loka-lekabalen til at gå op, at et enkelt kursus blev flyttet i skemaet så det lå fra 10-14 i stedet for 8-12. Det var der en del util-fredshed med, og efter PF blev kontak-tet, lykkedes det at få skaffet et under-visningslokale i det rigtige skemamodul.

Der er også flere og flere kurser, der er begyndt at afholde omvendt undervis-ning: grupperegning i de første to timer efterfulgt af forelæsning de næste to. Det er en umiddelbar løsning på lokale-

problematikken, da man herved udnyt-ter lokalerne mere effektivt. Det må bare ikke være sådan, at det går ud over undervisningskvaliteten.

Vil du kunne vente en uge mellem en forelæsning og grupperegningen? Vil du stadig få lige så meget ud af gruppereg-ningen? I nogle tilfælde tror jeg, at det er en løsning, der giver mening, men at det samtidigt er bekymrende, når man laver meget om på kurser på grund af logistiske problemer og ikke ud fra et undervisningsperspektiv.

Langsigtede løsninger - nye bygninger tak!Det ser ud til, at de akutte problemer med lokaler er overstået - der kommer to nye auditorier og et stort gruppereg-ningsareal til brug fra 2013. Vi behøver derfor ikke frygte at situationen fra det her semester gentager sig næste år. Men det langsigtede problem er der stadig: de sidste ti år har der været en tilgang af nyoptagne på mellem 5 og 10 % og antallet af undervisningslokaler har ikke fulgt med. Den eneste holdbare løsning er, at få fyret op under byggeriet og bygge de lokaler, der mangler.


FaKTa om LoKaLeR

- afdelingen for uddannelse og studerende (aus) råder over 27 auditorier og 31 holdlokaler- 2 auditorier er under ombyg-ning- den gennemsnitlige booking-procent er 90%- hvis man ser bort fra fredag eftermiddag er den 94%

q t

interVieW10

Du har garanteret hørt, at DTU nu skal fusionere

med ingeniørhøjskolen i Balle-rup. Det kommer til at give et helt

ekstra campus med hvad dertil hører af studerende, professorer, værkste-

der, fredagsbarer og studiemiljø.

Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at forløbe: om de studerende skal

cykle frem og tilbage, om Ballerup også får en 90’er-revival og skal opleve DJ alligator og

Toybox eller om ”Kampen om billetter til Årsfe-sten” fremover bliver til ”fem-dages belejringen af 101”.

Faktisk er det med at sprede sig ud over et større geografisk område ikke noget nyt for DTU, selvom langt de fleste af de studerende på DTU har deres daglige gang på Lyngby campus.

a f d e l i n g e r n e udenfor Lyngby ligger i charlot-tenlund, mørk-høj, hirtshals, Thy, Frederiks-berg, Århus og Risø. heraf er Risø undenfor Roskilde klart den største, hvor særligt DTU energikon-

vertering

med kandidatretningen Bæredygtig energi har en del kandidatstuderende til-knyttet. Derudover bliver afdelin-gerne i høj grad brugt til forskning af det videnskabelige personale.

idet afdelingerne derfor generelt er mere forskningsprægede, bliver de af de stu-derende brugt til specialisering. Således bruger en del studerende afdelingerne til projektskrivning, om det er fagprojekt, bache-lorprojekt, afgangsprojekt eller specialet. her-udover har mange af afdelingerne laboratorier og forskellige testfaciliteter, hvorfor en del spe-cialkurser også bliver oprettet.

Derudover har DTU også et godt oversøisk samarbejde – på Grønland kan man eksempel-vis både lave projekter og faktisk uddanne sig inden for arktisk teknologi. Ydermere er der DTU’s forksningsskib Dana, der til dagligt ”bor” i hirtshals, men ellers turnerer de nord-lige have.

i temaet i denne måned kan du møde Søren, Ditte, Rune, Rasmus og Line og læse mere om alt det, der sker på DTU – udenfor DTU.

havforskningsskib

13

På togt med DTU’s Danmark rundt med DTU

teMa12 teMa

Jeg var så heldig at blive udvalgt og komme med Dana – Danmarks største havforskningsskib – på et seks-dages uddannelsestogt i Nordatlanten. Det 80 meter lange skib ejes af DTU og har hjemhavn i hirts-hals.

Af Søren Enghoff-Poulsen, Aquatic Science and Technology

Vi var 18 optagede studerende som spændte bredt over bachelor-, kandidat- og Ph.d.-stude-rende med baggrunde i geofysik, biologi og akva-tisk modellering med repræsentanter fra AU, KU, SDU, RUC og DTU. Kurset spændte ligeså bredt og skulle indføre os i de praktiske og teoretiske aspek-ter af biologisk, fysisk, kemisk og optisk oceanografi. Mønstring ultimo august var i Hirtshals, og kursen blev sat mod Reykjavik. Vi indså hurtigt, at der skulle arbejdes en del. Med en driftspris på ca. 150.000 kr./dag (!) skylder man at få det meste ud af tiden om bord på et skib som Dana.

Første lektie: Køb søsygeplastre!Vi var delt op i fire grupper, som rokerede rundt over de fire prøvetagningsdage for at komme igennem alle meto-derne. Før vi kom så langt, skulle vi lige derud – derude, hvor havet er den suveræne hersker og 20 sekund-meter og 7 meter bølger modtog os med ubarmhjertig hånd. Jeg indså hurtigt, at en håndfuld søsygetabletter og ingefærpiller ikke stod distancen! Søsygen kom pludseligt; kaste op, ligge ned – og så var man klar til at danse rundt på skibet med let spredte ben igen. Dana er særligt modtagelig over for høj søgang, noget man først bliver klar over ude i åbent hav.

Vand er ikke bare vandDet område, vi undersøgte ligger lige syd for en under-søisk højderyg,

Greenland-Scotland Ridge. Nord for højderyggen bliver der dannet såkaldt dybtvand; koldt, saltholdigt vand som synker til bunden af bassinet. Når det er

fyldt godt op, skvulper det over og sender skub i havstrømmene på

den anden side af højderyggen. Kun deroppe i de Nordiske Have, i Labra-

dorhavet og i mindre målestok to steder ved Antarktisk bliver dette dybtvand dannet.

Uden det ville klodens oceaner være permanent opdelte i overflade- og bundvand, hvilket ville have katastrofale

konsekvenser for det liv, vi kender i dag. Havene har brug for omrøring, og det område, vi målte i ligger som det dynamiske centrum i verdenshavene. Vandprø-verne kom fra mange lag fra dybder på op til mere end en kilometer. Analyserne fremhævede hurtigt, at vandet ligger i utroligt mange distinkte lag.

højt fagligt udbytteVed den afsluttende postersession viste grupperne

overbevisende, at den store mængde data kunne forklare fantastisk mange spørgsmål: Hvor de forskellige vandmasser kommer fra, betingelserne for liv i området, det menneskelige CO2 bidrag m.m.. Det akademiske læringsudbytte på kurset var højt, og vi fik alle en uvurderlig metodelære ind under huden under svære arbejdsforhold. Havet er et astronomisk stort miljø, hvor hver vandmasse byder på sine egne livsbe-tingelser. At forstå oceanerne til fulde er en enorm opgave – så længe der er fascinerede studerende og forskere, er der spørgsmål at besvare og data at indsamle. Jeg skal derfor nok få mine søben før eller siden!

Uddannelsestogtet var arrangeret af DTU Aqua og blev gjort muligt takket være økonomisk støtte fra Dansk Center for Havforskning.



LindhoLm Ø

Lindholm Ø er en af DTU’s mere specielle afdelinger. Lindholm Ø ligger i Stege Bugt, og til dem der ikke lige kan placere dette på et kort, ligger den ud for Kalvehave på Sydsjælland.

Forskningsstationen blev opret-tet på øen i 1926, og fidusen var, at det på en ø var nemmere at træffe foranstaltninger mod smittespredning. For tiden huser øen Statens Veterinære Institut for Virusforskning og Afdeling for Virologi under DTU Veterinærinstituttet. Det er dog blevet besluttet at lukke cen-teret ned, og forskningen skal herefter flyttes til afdelinger i Tyskland og på Frederiksberg.

Kilder: Wikipedia, DTU.dk og TV2East

Dtu i hele lanDet

Charlottenlund: DTU Aqua Søborg:DTU Fødevareinstituttet:

Frederiksberg:DTU Veterinærinstituttet

Silkeborg:DTU Aqua

Hirtshals:DTU Aqua

Århus:DTU Veterinærinstituttet

Kalvehave:DTU Veterinærinstituttet

Risø:DTU Energikonvertering DTU VindenergiDTU NutechDTU Management

København Ø:DTU Space

v

Risø CampusDTU Food i MørkhøjDTU Fødevareinstituttet er et af de institutter, der ikke primært ligger på campus. mens størstedelen af insti-tuttets undervisning foregår i Lyngby, finder en stor del af forskningen sted på mørkhøj campus i Gladsaxe. vi har mødt Ditte Kofoed, der læser Teknisk Biomedicin på 7. semester, og som for øjeblikket skriver bachelor-projekt på Fødevareinstituttet.

Af Kristina Linde HansenMatematik og Teknologiudsendt af Krydsfelt

”Når jeg kommer hjem og skal fortælle, er det altid ”På arbej-det i dag...””. Ditte forklarer hvordan stemningen i Mørkhøj føles mere som en arbejdsplads end som et studiested. Hun skriver bachelorprojekt om bakterier i tarmen, og udover en vejleder, er hun også blevet tilknyttet en forskningsgruppe, der også arbejder inden for området. Hver onsdag holder gruppen afdelingsmøde, hvor de bl.a. hører om hinandens forskning . På lige fod med de andre, skal også Ditte på et tidspunkt fortælle om bachelorprojektet, og herved kan det jo være, at der dukker nye interessante idéer eller spørgsmål op. På samme måde, er Ditte meget velkommen til at byde ind, hvis hun har forslag til de andre i gruppens forskning.

engagerede vejledereDitte fortæller, hvordan de studerende sidder i små grupper i nogle studierum i kælderetagen. Idet professorerne sidder i samme bygning, kan man altid lige stikke hovedet ind, hvis man har et spørgsmål eller der er noget, man ikke forstår. Ligeledes hvis man skal have undersøgt en prøve, kan man lige smutte forbi laboratoriet. ”Vejlederne har meget mere tid til de studerende,” forklarer Ditte. Hendes vejleder har også formuleret, at Dittes bachelorprojekt er en del af noget større – at det er en gruppeopgave, og at de hjælpes ad.

Projektskrivning i MørkhøjDitte har fået anbefalet projektarbejdet på DTU Food af ældre studerende, og hendes fagprojekt om vitaminer blev også skrevet i Mørkhøj. Hun fortæller, at der normalt bliver afholdt en stor forskningsdag i bygning 210, hvor alle forskerne kommer forbi, og fortæller om hvilke projekter de har gang i for tiden, og som man kan blive en del af. Hvis man vælger at skrive projekt på Mørkhøj, må man til gengæld leve med, at DTU Lyngbys kultur for fredagsbarer ikke rigtigt er flyttet med til Mørkhøj. Dog hører hun nogle gange hvisken i krogene: ”noget med en julefrokost”.

Omkring fremtiden, fortæller Ditte, at hun egentligt godt kunne forestille sig at få et job på instituttet, når hun om et par år bliver kandidat. Forskningsemnerne er jo spændende!

Selvom DTU Risø har været udsat for institut numerologi og derfor nu hedder DTU energy conversion, ændrer det ikke ved at instituttet er at finde på samme naturskønne landtange i Roskilde fjor som altid. Det lyder til (og er også) langt ude på landet, men med 600S holdende lige ved døren er det overraskede let at komme til.

Af Rune Christensen, Fysik og Nanoteknologi

Risø campus, der, foruden Energy Conversion, rummer afdelinger fra en række institutter, adskiller sig ud over placeringen fra Lyngby campus på en række områder. Det finder man allerede ud af når man står ved porten og skal have adgangskort eller registreres som gæst for at kunne komme ind i lighed med en privat forskningsvirksomhed.

Og lighederne stopper ikke her; På Risø finder du ikke klasseværelser, grup-peregningslokaler og støvede tekstbø-ger fra 60’erne, men i stedet kontorer, mødelokaler og ikke mindst laboratorier, og man skal da også ofte kigge langt efter andre simple studerende, der har forvildet sig så langt væk fra kælderba-ren. Det skyldes i høj grad, at selvom Risø campus har egen master i bære-dygtig energi og udbuddet af Risø-rela-terede kurser siden oprettelsen af denne er steget, foregik undervisningen, i hvert fald tidligere, for det meste i Lyngby.

hvad skal vi så med risø?Men hvorfor er det så overhovedet rele-vant for os som studerende, at der befin-der sig en campus på Risø? Det kan det være, hvis man har ambitioner om at beskæftige dig med innovativ forskning specielt i relation til bæredygtig energi.

Næsten uanset hvilken ingeniørmæs-sig baggrund, man kommer fra, er der et stort antal forskningsområder, man som studerende kan blive involveret i gennem projekter og specialkurser. Set i forhold til den begejstring det giver, at ens projekt er del af banebrydende samfundsrelevant forskning er den øgede transporttid og det noget skra-bede studiemiljø i mine øjne en ringe pris at betale.


Fusionen 2007

Den 1. januar 2007 blev DTU fusioneret med de 5 sektor-forskningsinstutioner:

- Forskningscenter Risø

- Danmarks Fødevareforskning blev delt i to institutter

- Danmarks Rumcenter nlev lagt sammen med rumforsknings-delen af Ørsted-DTU til et nyt institut

- Danmarks Fiskeriundersøgel-ser blev omdannet til et DTU institut

- Danmarks Transportforskning blev omdannet til et institut

Hvad arbejdes der med på risø?

Risø huser primært de tre institutter: Institut for Energi-konvertering og -lagring, Institut for Vindenergi og Center for nukleare teknologier.

dTU risø

Risø, en halvø som ligger tæt på Roskilde på cirka 262 hektar, blev oprettet i 1955 under navnet Atomenergikommisio-nens Forsøgsanlæg Risø. Ideen var at den offentlige forsknings-institution skulle forske i den fredelige udnyttelse af atom-energi. Derfor har der været 3 forskningsreaktorer i brug på forskellige tidspunkter, dog blev alle demonteret i 2003.

I 1985 tog politikerne a-kraft ud af den danske energiplan, hvilket førte til at Risø skiftede navn til Forskningcenter Risø. Der var dog et navneskift mere, da forskningscentret fusione-rede med DTU, og nu hedder det Risø DTU eller National-laboratoriet for bæredygtig energi. Som navnet antyder så er fokus på alternativ energi og vindmøller, selv om der også er et institut på Risø som hedder DTU Nutech.

hvaD aRBeJDeS DeR meD i møRKhøJ?

dette er et af de 3 steder hvor dtu Fødevareinstituttet befin-der sig. dtu Fødevareinstitut-tet hovedbeskæftigelse er at arbejde med emner der angår fødevares kvalitet samt deres indflydelse på helbredet og meget mere.

DTU FooD haR FøLGeNDe iNDSaTSomRÅDeR

BioteknologiernæringFødevarekvalitetFødevaresikkerhedFødevareteknologiMiljø og sundhed

www.food.dtu.dk

15teMa14 teMa

Ditte K

ofo

ed

Når man skal vurdere konsekvenserne af olieforure-ning er der ofte fokus på større dyr som fugle og sæler. Nye resultater fra DTU aqua viser, at også de undselige vandlopper er vigtige for at kunne modellere og fore-bygge konsekvenser.

Af Line Reeh, Kommunikationsmedarbejder på DTU Aqua

Havisen smelter i Arktis og åbner op for nye olieeventyr og øget skibssejlads i områder, som i dag er ufremkommelige. Det betyder øget risiko for olieudslip i nogle af verdens mere jomfruelige områder.

Professor Torkel Gissel Nielsen har, sammen med specialest-uderende ved DTU Aqua, sat gang i en række projekter, som skal give svar på, hvordan olie, testet i form af oliestoffet pyren, påvirker tre arter af vandlopper, som er udbredt mange steder i Grønland. Netop vandlopper er føde for mange fiskelarver og hvaler. Dør eller vandtrives vandlopperne, så kommer også resten af dyrelivet på smalkost.

”Vi kender alle billeder af fugle og havpattedyr smurt ind i olie efter en katastrofe et sted i verden. Men hvis man reelt skal vurdere effekten af en katastrofe, så er vi nødt til også at se på, hvordan de helt små væsener i havet påvirkes, for det er dem, som alle de andre fisk, fugle og hvaler er afhængige af, da det er deres føde,” siger DTU Aqua-professoren.

Gruppen undersøger i første omgang, hvordan de tre vigtig-ste vandloppearter i Diskobugten i Vestgrønland reagerer på forskellige koncentrationer af pyren. De ser på, både hvad der sker, hvis vandlopperne bliver påvirkede om vinteren, mens de står i dvale nær bunden, og hvis de bliver ramt af olien om

foråret, når de er oppe i vandet for at æde løs.

”Vi ser en helt tydelig tendens; Når koncentrationen af oliestoffet når over et vist niveau, bliver det giftigt for lopperne,” siger Torkel Gissel Nielsen på baggrund af de første dugfriske resultater, som endnu ikke er publicerede.

Norden, så der var masser af folk i laboratoriet og omkring spisebordet.

Vi fik spist både arktiske krabber, sæl, moskusokse, ren, havkat og hval. Alligevel måtte jeg lave et nyt hul i mit bælte

inden vi tog hjem, fordi jeg var blevet tyndere. Det blev trods alt nok

til lidt færre øl end vanligt! De kostede kassen i det lokale

supermarked.

hvad har været den bedste oplevelse? Den bedste var helt klart at

indsamle prøver fra isen. Det har været en unik

oplevelse; Råt, hårdt, smukt. At arbejde sammen med

fangerne Abel og Johannes var også blandt de bedste oplevelser,

fordi de er så seje.

Og den værste oplevelse? Da min kæreste, Josefine, fløj hjem med helikopteren efter tre ugers besøg.

Havets småkravlRåt, hårdt og smukt-28 grader og snescootere var hverdagen, da Rasmus indsamlede prøver til sit speciale i Grønland.

Af Rasmus Dyrmose Nørregaard, Aquatic Science and Technology

Hvad lavede du i Vestgrønland?Fra marts til maj var jeg, sammen med en anden stude-rende og en videnskabelig assistent, i Diskobugten i Vestgrønland for at samle prøver til vores specia-ler på Akvatisk Videnskab og Teknologi ved DTU Aqua. Vi undersøger, hvordan olieforurening vil påvirke vandlopper, små krebsdyr, som alt fra hvaler til fiskeyngel spiser. Lige nu er man ved at undersøge muligheden for at begynde at udvinde olie i området, så det er meget relevant at undersøge, hvordan det kan påvirke livet i havet. Vi fik også indsam-let grunddata til et løbende overvåg-n ingsprog ram om havmiljøet i bugten.

Hvordan gjorde I?Fra marts til midten af april, mens bugten stadig var dækket af havis,

kørte vi, sammen med to lokale storfangere Abel og

Johannes, på snescooter ude på havisen og borede hul i isen. Så tog vi prøver af havvand med vand-lopper fra 200 meters dybde, hvor vandlop-perne står i dvale om

vinteren og tog dem med tilbage til laboratoriet.

Det koldeste vi oplevede var -28 grader, og prøverne fragtede vi hjem

i kølebokse for at holde dem ”varme”. Kulden var uden tvivl en af vores største udfordringer. Det gør det svært at arbejde i lange perioder rent logistisk, men det er også ærgerligt, når kaffen er blevet til iskaffe og rugbrødsmadderne til ispinde med leverpostejssmag.

Efter at isen brød op, arbejdede vi fra Arktisk Stations forsknings-skib, Porsild, som har en masse dejligt grej til at tage prøver med.

Det er lækkert som studerende at indsamle prøver i så råt et miljø og

bagefter at arbejde med prøverne i det gode laboratorium på stationen. Jeg

havde en opstilling med 70 flasker med en vandloppe i hver, som skulle filtreres hver dag for

at se, hvordan vandloppers evne til at lægge æg og til at spise blev påvirket af oliestoffet pyren. Vi havde nogle meget lange dage, 16 timer nogle gange, men vi holdt humøret højt og musikken endnu højere!

Hvor boede I?Vi boede på Arktisk station, som ejes af Københavns Univer-sitet. Den ligger flot med udsigt til isbjergene i Diskobugten og hundeslæder, der suser forbi ude op isen foran. Byen Qeqer-tarsuaq ligger umiddelbart ved siden af, med en rar lokalbe-folkning, supermarked, posthus og idrætshal. Der bor omkring 950 mennesker i byen, som, ud over en lille bygd nogle timer væk, er den eneste by på Diskoøen, som er på størrelse med Sjælland.

Fik i ø-kuller?Egentligt ikke, for der var masser af trafik på stationen, og vi var i alt tre (en anden studerende fra Akvatisk Videnskab, Laila Espersen, en forskningsassistent Malene Møhl ud over mig), som det faste ’sampling crew’, der opholdte sig på stationen i hele perioden. Vi havde desuden ugentlige vejledningsmøder med vores vejleder Torkel Gissel Nielsen hos DTU Aqua via Skype, og han var også med oppe og sætte os i gang, da vi startede i marts. Inden vi tog hjem, holdt DTU Aqua et Ph.D.-kursus på Arktisk Station med forskerstuderende fra hele



Hvad arbejdes der med Hos dTU aqUa?

Hovedformål for institut for Akvatiske Ressourcer er at arbejde med emner indenfor bæredytig og miljømæssig udnyttelse af havvand og fersk-vand og de dertilhørende arter og meget mere. www.aqua.dtu.dk

Kandidatuddannelsen i aKvatisK vidensKab og teKnologi

Den tværfaglige kandidatud-dannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi udbydes i fæl-lesskab af DTU og KU. Kandi-datuddannelsen består af en unik kombination af biologiske, teknologiske og matematiske fag, som giver tværfaglige for-udsætninger for at arbejde med globale problemstillinger inden for klima, miljø og fremtidens fødevareforsyning. Uddannel-sen startede i september 2009 og findes ikke tilsvarende andre steder i Danmark. Læs mere på http://aquascience.dtu.dk

17teMa16 teMa

19

Studiemesse 2012– flot og fængende!Den amerikanske label Tympanik audio har netop fejret fem års jubi-læum og har i gennem alle disse år udsendt en masse fantastiske udgi-velser, som fortæller noget om kva-litet omkring deres label.

Af Brian Sørensen, XFM-vært på Midnight Machinery

En af deres nyere udgivelser er det ameri-kanske projekt Anklebiter, som tilbage i maj måned udsendte hans tredje album ”Raintree”. Anklebiter består af den amerikanske musiker Tanner Volz, som bl.a. har arbejdet sammen med bands som Access To Arasaka, Dryft, Lights Out Asia og Keef Baker.

På Raintree får vi 11 fantastiske IDM/Electronica numre tilsat noget Shoega-zer, som nærmest slæber sig af sted i gennem hele albummet. Anklebiter byder på en meget svævende og melo-

disk lyd, som ikke skræmmer nogle lyttere. Derudover har Anklebiter fået hjælp fra Shoegazer-vionolisten O. O Ray på numrene The Lazy Pioneers og Raintree, som virkelig giver et ekstra pust på albummet. Alt i alt er Raintree et meget flot og fængende album, som holder. Raintree er helt klart et album for folk, der kan lide noget Indie/Shoegazer og det man kalder IDM/Shoegazer.

anklebiter: Raintree

anMeLdeLse18 studieMesse

Tirsdag og onsdag i den sidste uge af september afholdte PF, i sam-arbejde med a&P University Solu-tions, Studiemesse i S-huset. Det havde mange studerende fundet ud af, hvilket tydeligt kunne ses på mængden af besøgende specielt mellem 11.30-13.30. mange af jer læsere ved derfor nok, hvordan det var at være på messen, så jeg vil i stedet berette om, hvordan det var at afholde den.

Af Morten Halvorsen, Elektroteknologi,Studiemessekoordinator

BaggrundPF har i mange år haft en forbruger-messe for de studerende med skiftende navn, men det har aldrig rigtig været en succes. I 2009 besøgte PF studie-messen i Århus, hvor der var omkring 70 stande og proppet med studerende fra morgen til aften i tre dage. Derfor kontaktede PF A&P University Soluti-ons, som stod for messen i Århus og året efter blev den første PF Studie-messe afholdt.

Gratis shampoo og GilletteDe første to år blev der kæmpet med at tiltrække både studerende og udstillere til messen. De studerende var ikke rigtig klar over, at messen eksisterede og det var svært at overbevise udstillerne om, at de skulle putte penge i endnu en studiemesse i en krisetid. Studerende vil have et stort udvalg af udstillere og udstillerne vil have mange besøgende.

For at komme ud af den onde cirkel og for at sikre, at PF Studiemessen også ville blive afholdt i fremtiden, forsøgte vi med flere reklamer, postkortuddelinger på kollegierne, bannere konkurrencer, gratis øl og vand og uddeling af sham-poo og Gillette-skrabere. Så virkede det!

Mange besøgende?JA! På de to første timer om tirsda-gen var der kommet flere besøgende end der havde været på hele messen det foregående år. Humac løb tør for materialer lidt over middag den første dag, Danske Bank havde tre gange så mange henvendelser end de havde på Studiemessen på Københavns Univer-sitet og EDU havde i løbet af første dag fået flere henvendelser end de havde forventet på begge messedage.

Besøgstallet lå samlet på den gode side af 1000 studerende, hvilket er et estimat ud fra mængden af øl, vand og tonsvis af skrabere, der blev delt ud. Her er der selvfølgelig taget højde for, at mange fik mere end en skraber med hjem.

hvorfor så mange?Jeg vil gerne tro på, at det har været postkortene, reklamerne og bannerne, der har gjort det, men jeg må nok erkende, at udsigten til en gratis øl og skrabere har gjort, at mange studerende er kommet forbi messen. Men det er der sådan set ikke noget galt i. Hvis man ser på mængden af henvendelser på stan-dene, så tyder det på, at de studerende også har fået noget ud af det udover muligheden for en glat barbering. Det bringer os tilbage til formålet med messen; At give de studerende gode tilbud på produkter og serviceydelser.

Når jeg, som arrangør, ser tilbage på dette års studiemesse, er jeg meget tilfreds og håber, at alle parter har lært noget. Udstillerne har lært, at vi godt kan tiltrække de studerende til en messe, hvilket betyder endnu flere udstillere næste år. De studerende har lært, at PF Studiemesse har noget at tilbyde dem og forhåbentlig også at den ligger hvert år i sidste uge af september. Til sidst har vi som arrangører lært, at de studerende på DTU er helt tossede med øl og gratis ting!

Til alle besøgende vil jeg til sidst sige: Tak for besøget og vi ses til næste år.


viNDeRe aF PF’S KoNKUR-ReNce PÅ STUDiemeSSeN

casper Berg – smokey joy Weber Grilljonas Bruun jacobsen – smokey joy Weber Grillscott jespersen – 2 x tur/retur Århus/Berlin eller KBh/ÅrhusVinderne vil blive kontaktet direkte.

Anmeldelse af

OKTOBERFEST i Diagonalen

Barrunden20 21

Dulce de Leche Brownies

Ingredienser – 12 stk.115 g saltet eller usaltet smør, skåret i stykker170 g bittersød eller halvsød choko lade, finthakket25 g kakaopulverEt stort æg2 store æggeblommer200 g sukker1 tsk vanille ekstrakt140 g mel200 g Dulce de Leche (kan nemt selv laves)

Fremgangsmåde Forvarm ovnen til 175 C. Gør et 20 cm langt fad klar med bagepapir eller smør. Smelt smørret i en mellemstor gryde. Tilsæt chokolade stykker og rør konstant over meget svag varme, indtil chokoladen er smeltet. Fjern gryden fra varmen og pisk kakaopulver i. Tilføj æg og æggeblommer en ad gangen, og rør derefter sukker, vanille og melet i gryden.

Skrab halvdelen af dejen i det klargjorte fad. Drop en tredjedel af Dulce de Leche, jævnt fordelt over dejen, træk en kniv igen-nem til at hvirvle det lidt. Spred den reste-rende brownie dej over, og drop skefulde af den resterende Dulce de Leche over toppen af brownie dejen (brug en kniv til at sprede dulce de leche en smule).

Bag i 35 til 45 minutter.

Velbekomme!

Af Simone Witzansky,

Teknisk Biomedicin

BundFaLd


21

BundfaldBundFaLd

Husk lygterne!Fra den 1. november skal man have fastmonteret cykellygter på cyklerne, ellers kan det give bøde - og det er sjældent rart for SU’en.

Giv blod! Vidste du, at der igennem de sidste mange år været en fast aftale med, at man kan få tappet blod i S-huset? Hold øje med plakater og internet-annonceringer - det redder liv på en lidt mere konkret måde, end det at mestre Mat 1 (selvom Mat 1 selvføl-gelig også er livsvigtig som grundlag for ingeniørgerningen).

Facebook I Props til S-husets og pf’s facebook-sider: de opdateres hele tiden, og man kan finde info om alt og intet.

Facebook III Frydede dig og din postkasse sig også, da Ingeniøren overgik til kun at blive udsendt digitalt? Det gjorde vi, til gengæld savnede vi lidt de gode (populær)videnskabelige artikler. Imidlertid har Ingeniøren en super facebook-profil, med appeti-zers og direkte links til artikler. Tjek det ud!

”Ruskurser”- var hvad rektor omtalte rustu-rerne, da vi interviewede ham til dette nummer. ”Kursus” er måske lige i overkanten, men så igen: det kan være at en uges ruskursus lige kunne lukke hullet hvis man mangler et par ECTS-points efter et udlands-ophold?

Facebook II I ugerne op til efterårsferien, udlove-de Diamanten tre gratis guldøl, til en af dem der likede deres facebook-side. Krydsfelt liker også Diaman-ten, men der kom desværre ingen gyldne damer i den forbindelse.

Gratis glæder PF og DTU gav sandwich til dem der svarede på studiemiljøundersø-gelsen. Havde der været et ”Hvor-dan vurderer du udbuddet af gratis ting på DTU?”, havde vi givet det 12.

Gymnasieelever på vildspor DTU havde besøg af 70 gymnasie-elever i uge 43, da der blev inviteret til studiepraktik. Gad vide, om de også fik prøvet fredagsbarerne?


Årets største fest i 1. kvadrant og en efterhånden implementeret tra-dition blandt ikke kun ”byggere”, men også resten af DTU’s retninger, startes i Diagonalen kl. 12.00 med udskænkningen af de første enli-ters fadølskrus. i baren står barm-fagre tyroler kvinder klar med den godkendte og originale oktober-fest-øl; Spaten – Årets oktoberfest er skudt i gang!

Af Christine Collin, Byggeteknologi, Krydsfelts udsendte

I modsætning til de forrige år er op-pynt-ningen i Diagonalen næsten ikke-eksi-sterende, hvis man altså ser bort fra de, efterhånden flere og flere, udklædte gæster. Sådan ser det i hvert fald ud ved første øjekast, men får man bevæ-get sig ud i den store forhal i bygning 116 venter der et helt andet syn; Her er bar, fadølsanlæg, bannere, balloner og langborde ved at blive sat op, humøret er højt blandt de arbejdende tyrolere, der gør klar til at rykke festen ud i forhal-len kl. 17.00.

Lederhosen og literkrusKrydsfelts udsendinge ankommer omkring kl. 18.00, hvor langbordene efterhånden begynder at være fyldt op med glade gæster i flotte lederho-sen eller drindl’er. Der skåles så de store enliters krus klirrer. Køen til baren begynder at proppe til, og fadølsanlæg-gene brokker sig ved at levere skum i stedet for øl på grund af presset fra de mange nyankomne. Heldigvis er det også muligt at købe drinks og i aftenens anledning både Kleine Feiglings i små flasker og Flügel i halvliters spande.

Efterhånden som øl og drinks glider ned ved langbordene, kommer der flere og flere på dansegulvet, som spilles op af

hhv. en DJ, som sørger for de nyeste toner traditionel tyrolermusik. Kombina-tionen kunne lyde lidt spøjs, men lader til at fungere for de danseglade gæster. Der er dog også et par stykker, som selv har medbragt musik i form af en harmo-nika og et horn og da det viser sig, at de rent faktisk kan spille på instrumen-terne, går det op for os, hvor gennem-ført det egentlig er.

dresscodeUdklædningen, som aftenen skrider frem, bliver da også mere og mere nuanceret; Fra de traditionelle drindl’er over i en kilt, en isbjørn og flere romer-ske gladiatorer. Man kan altså med rette sige, at enhver udklædning er velkom-men! Om man er dresset op eller ej lader heller ikke til at være et problem, da vi ser én i jakkesæt og butterfly - dressco-den vil dog selvfølgelig altid være den traditionelle drindl eller lederhosen til en oktoberfest.

Sidst på aftenen er det tydeligt at se, at der har været oktoberfest - en stor én af slagsen endda: gulvet sejler i øl og smadrede ølkrus, der vidner om ølkrus, der er blevet slået lidt for hårdt sammen i en ”skål!”. Bordene bærer præg af, at være blevet brugt til at danse på, mens baren er ved at tømme de sidste fusta-ger med Spaten øl. Alt i alt en vellyk-ket oktoberfest er endnu engang blevet afholdt af Diagonalen i 1. kvadrant, hvor rygtet går, at næste års oktoberfest bliver endnu større og med endnu mere smæk på fadølshanerne!


Priser:1 L krus for 25 kr. 1 L øl (opfyldning) 40 kr.½ L Flügel 100 kr.10 stk. Kleine Feigling 100 kr.4 cl drink 20 kr.

(normale øl priser: Grøn/classic/carlsberg 4 stk. for 30 kr., Guld 4 stk. for 40 kr.)

ciTaTeR høRT PÅ aFTeNeN

”det er lidt noget andet end f.eks. sensation (White). Folk er ligesom lidt gladere og hygger. Vi regner ikke med, at det bliver den hårdeste aften i dag.” – kvindelig vagt, der er på dtu for første gang

”Krydsfelt – hvad er det?” – anders nehrkorn, elektrotek-nologi

”Fest og Farver”, ”Fest og Farver”, ”Fest og Farver” – 3 veninder, adspurgt, hvor deres kjole er fra.

”nej, men jeg er ikke så meget til øl, så det er en liter rom og cola!”¬ – endnu ikke så beruset pige.

”Og så har jeg kjolen på til Oktoberfest for 4. år nu her. Man kan vel kalde det en inve-stering.” - Pige i flot kjole





Picture OF the MOnth22

8 9

5 2 4 6

2 9 5

6 9 2

3 9 8 1 6 4

2 8 1

5 3 7

7 2 5 4

3 1

Puzzle 5 (Very hard, difficulty rating 0.85)

4 1 5 2 7

7 8

9 4

5 8 7 4

3 4 9 1 8

8 1 4 6

3 4

6 5

7 3 4 6 1


5 7 6 3

7 9

4 1 7 3

8 4 3 5 6

1 4 3 6 2

2 6 5 4

5 1

8 2 5 9


1 4 7 9

8 1 5 6

3 5 1

4

1 8 6 3 9 5

9

9 1 3

6 7 2 9

2 5 4 9


Generated by http://www.opensky.ca/~jdhildeb/software/sudokugen/ on Sun Sep 9 21:45:34 2012 GMT. Enjoy!

sudOKu

8 9

5 2 4 6

2 9 5

6 9 2

3 9 8 1 6 4

2 8 1

5 3 7

7 2 5 4

3 1


4 1 5 2 7

7 8

9 4

5 8 7 4

3 4 9 1 8

8 1 4 6

3 4

6 5

7 3 4 6 1


5 7 6 3

7 9

4 1 7 3

8 4 3 5 6

1 4 3 6 2

2 6 5 4

5 1

8 2 5 9


1 4 7 9

8 1 5 6

3 5 1

4

1 8 6 3 9 5

9

9 1 3

6 7 2 9

2 5 4 9


Generated by http://www.opensky.ca/~jdhildeb/software/sudokugen/ on Sun Sep 9 21:45:34 2012 GMT. Enjoy!

23 KaLender

Vil du have noget med i næste nummer af Krydsfelt? Send en mail senest d. 1. november til [email protected].

1 t dtu Åbent hus, unF: algoritmer, ida+PF: Whiskeysmagning

2 f j-dag, s-huset: dr. Bombay og hit ’n’ hide

3 l

4 s

5 m

6 t Karrierecentret: Praktikpladssøgning, PF Kino: red

7 o PF Kino: red

8 t unF: riemann-formodningen, ida: LateX for begyndere

9 f ida: Barcrawl, Fredagsrock: Paper Plane Factory

10 l speake with the Beatles i Oticon

11 s speake with the Beatles i Oticon

12 m speake with the Beatles i Oticon

13 t Karrierecentret: jobsamtalen

14 o

15 t unF: skræddersyet medicin

16 f 2. kvadrants julefrokost, ida: Ølympiade mod ihK

17 l

18 s

19 m

20 t Karrierecentret: networking with companies

21 o

22 t unF: Mørkt stof

23 f 1. kvadrants julefrokost

24 l

25 s

26 m

27 t PF Kino: Muppets juleeventyr, unF: Grafteori

28 o PF Kino: Muppets juleeventyr, unF: Kryptologi

29 t

30 f Karrierecentret: Working and living in denmark




Fotograf: Martin Juhl Jørgensen, Ph.D.-studerende på DTU Informatik, medlem af PF Foto

Skudt med et Canon 40D i studie, med Octo ovenfra, en softbox i hver side forfra og masser af reflektorer.

Model: KiraMC: Yamaha R6

If you are selected to be part of the process, you will gain:

• A permanent sparring partner with insight in your

focus area. You will meet with this person at least

three times while writing your thesis

• Access to relevant data

• Insight into the challenges of a global company

• The possibility of writing your thesis with a mix of

theory and practical insight

• Be a part of a structured procedure in which

Novozymes’ HR department will help you prepare for

your future career.

RETHINK YOUR THESISWOULD YOU LIKE TO WRITE YOUR THESIS WITH THE WORLD

LEADER IN BIOINNOVATION?

Find out more and apply at novozymes.com/rethinkyourthesis before January 10, 2013.

At Novozymes we constantly seek out new opportunities for

how we can create not just a better tomorrow, but also a

better workplace and a better business. We want to change

the world together with our customers, and we want to

connect with the thinkers of tomorrow to make that happen.

If you share our vision and want to build a relationship with

us, please tell us about your idea. You must submit your

proposal for a thesis to us between November 15, 2012

and January 10, 2013. The thesis writing together with

Novozymes will begin in February 2013.

Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of

industries. We create tomorrow’s industrial biosolutions, improving our customers’ business and the

use of our planet’s resources. Read more at www.novozymes.com.

BEST THESIS WINS

10.000 DKK

novozymes.com

facebook.com/Novozymes

twitter.com/Novozymes

krydsfelt 68

Documents