KREJLLOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN

19. ÅRGANG . NR. 3 - FEBRUAR 2OOO

INDHOLD:Jeg fandt forleden. Om krigen 1864...'....'.' side 35

En by ved en bane. Af Jacob Larsen side 39

Julekonkurrencens resultat....... side 42

Hvad der kom ud af at bladre i en gammel avis....'.'." side 45

KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november,februar og april. Omfang 16 sider pr. nurnmer.

Redaktion: N.H. Lindhard.Ekspedition : B alles Boghandel, Ø sterbro gade, 9 67 0 Lø gstør

Telefon 98-67 -15-66. Postgiro 150 4746Årsabonnement: 70 kr.

ISSN 0107-6701 Tryk: Løgstør Boghyk & OffsetAps.

K,4,RE L,1f,SER

KREJL nr. 3 indeholder som sædvan-ligt en blanding af ældre og endnu æl-dre nyheder, men der er svarene på ju-lekonkurrencen og yderligere oplys-ning og diskussion om motiverne.

Jacob Larsen er denne gang nået tilVindblæs og beskriver udviklingen somfølge af banen.

Og så er der dukket et gammelt brevop om krigen 1864, sendt fraLøgstør.Det kommenterer våbenstilstanden og,hvad der senere fulgte.

Endelig en artikel om resultatet af atbladre Løgstør Avis fra l 89l igennem.Udgangspunktet var en annonce ombygning af manufakturhandler Ad.Aistrups nye hus på hjørnet afTorvegade og Østerbrogade. Der er me-get om manufakturhandel, men derdukkede mange andre interessante tingop.

GOD FORNØJELSE

Forsidebilledet er sendt som julegavetil "Broder Jens Hansen Jensen, Mallei Aarhus !, Danmark Aar 1 9 I 3. Fra John(Johan) C. Jensen, Auderbon County,Iowa. U.S.A.Dette her Billede er vort gamle Hjemhvor vor ælste Datter Karen og hendesMand og vor næstælste Søn Nikolajbor. Du har vist et Billede af Husetmen ikke af den store Stald som blevbygget i Aaret 1906. Billedet blev tagetmit på Formiddagen så både Nikolaj ogHestene vare i Marken til Arbejde

Og Fotografen havde hastværk for atkomme tilbage til Byen så der blevikke Lejlighed til at få noget stilletfrem dette ær taget fra Sydsiden påVejen som går forbi Gården.Du kan vist ikke se Karen i Vinduet,men hendes Mand" Hund og mig ære jotydelige nok i vor daglige Kostume.

John C. Jensen"

Stavemåden er John C. Jensens egen.

},EG EANDT,@+FOR[,EDE}T

Under den anden slesvigske krig var dedanske tropper fordrevet fra Nørrejyl-land til den anden side af Limflorden.Der fandtes dog danske tropper syd forflorden, da våbenhvilen trådte i l<raft12. maj.

Det kan bl.a. ses afdet brev, der blevsendt til den københavnske avis "Fæd-relandet" d. 28. maj 1864 (teksten er letmoderniseret):

Danmark til Limfiorden! HerligeTanke, Du blev Gudskelov kun etTankeeksperiment og ikke, som det saa-længe saa ud til, et statsretligt Begreb.

Ja, De ved da vel, atLøgstør er besatafdanske Tropper og at hele Byen er be-sat af Glæde derover, samt over, at den erden eneste Stad paa Fastlandet, hvor derendnu vajer en dansk Kompagnifane..

Det synes, som vi længe her i vorAfkrog have været glemte baade afVenner og Fjender: en halv Mils Vej fraos stod rigtignok ved Aggersund en lil-le Feltvagt i Næsborg; men den var ikkebestemt til at gøte Modstand men kuntil at avertere de hinsides Fjorden staa-ende danske Tropper om Fjendens mu-lige Fremrykning. Saaledes var det be-falet af det hele Hovedkvarter oppe vedSæby

Vi frydede os, hvergang en Officerfik Lov til at besøge vor By, og vi æng-stedes for at Fjenden, der havde været

saa næsvis pr. Post at sende Rekvisitio-ner paa Stude til Byen og Omegn - ognaturligvis ogsaa faaet disse Stude, forat han ikke skulde blive vred - en Dagskulde gæste os og berøve os den idyl-liske Ro, hvori vi saa længe havde be-væget os.

Som De ved, var Frygten ubegrundetVaabenhvilen kom i Stand, og vor Bybesattes af et Kompagni af 21de Regi-ment 4 Timer før den traadte i lGaft.Der er i Militæretaten noget, der hedderat bruge sin Konduite, nemlig i et plud-selig indtrædende Tilfælde, for hvilketman ikke har Ordre, at handle efter egetSkøn, men ogsaa paa eget Ansvar.

Det gjorde Regimentskommandør,Major Saaby her, til Løgstørianernesuendelige Tilfredshed. Det kunde væreblevet ham en dyr Spøg, hvis .;-endensarnme Aften, som han lod Kompagnietrykke ind hos os - inden Vaabenhvilenvar traadt i Kraft -, med en større Styrkevar marcheret fra Nibe til Løgstør; thiKompagniet vilde da have været afska-aret, men - den som intet vover, intetvinder; det vovedes, og Tyskerne fandt,da de en 14 Dages Tid efter erindredesig vor By og rykkede frem for at be-sætte den, under Anførsel af en Husar-officer, Freiherr von Fiirstenberg, at devar blevet narrede. De bad om Lov til atblive Natten over i en Landsby en Fjer-dingvej fra Byen paa Grund af Hestenes

35

Udmattelse og lovede at drage bort Kl.6 næste Morgen; det bevilgedes.

Men da de med sædvanlig tysk Ord-holdenhed endnu befandtes i Lands-byen paa den angivne Tid, lod KaptajnRecke efter Majorens Ordre dem jagebort af en udsendt Patrulje.

Senere har vi ikke set Tyskerne. Dissevar preussiske grønne Husarer. Det varforresten et meget fornemt Regiment,som var tiltænkt os i Indkvartering:Løjtnanten, som jeg ovenfor nævnte,var Freiherr, hans Ritmester hed Frei-herr von Egloffstein, hans Chef Grafvon Ranzau, og saaledes ramsede hanop i en Uendelighed..

I Aalborg er, som De vel har hørt ogs-aa andetstedsfra, adskillige Folk megetvenlige mod Preusserne, og Skylden fordenne Bys blakkede politiske Farvepaahviler udelukkende Hr. BernhardR6e. Endog en Del afVensyssel har hanoversvømmet med sine Galskaber; manhører de i alle andre Henseender saa

fornuftige Vendelboer tale om, at det eren uretfærdig Krig, vi fører osv. heleden bekendte Bernhard r6eske Kogebogkunde de udenad. Det gør et virkelignedslaaende Indtryk at se Folk baadesaa afuænte med sunde Vittigheder ogsaa uimodtagelige for en Landesorg, atde med Beundring dvæler ved saadanner6eske Paroxysmer, som: "DybbøIru-sen, som de endnu ikke har forvundet".

Læseren ser vel forbavset på Ordene,og kan ikke finde hverken Vittighed el-ler Paroxysme deri; ja det Vittige skalefter R6es Mening ligge at sætte "ø1"med fede Typer; - ikke sandt, hvor vit-tigt: Dyb-Ølrus!"

Brevet er ikke underskrevet, så vi vedikke, hvem forfatteren er. Bernhard R6evar redaktør på'Aalborg Stiftstidende".

36

Den optimisme, som findes i brevet,holdt desværre ikke. Efter at kampeneblev genoptaget d. 25. juni, rykkedeTyskerne helt op til Skagen, og ved dennye våbenstilstand blev der udsendt en:

BEKENDTGØRELSE. Paa aller-højeste Befaling af H.M.Kejseren afØstrig og H.M.Kongen af Preussen harjeg overtaget Jyllands Administrationog bestemmer herefter følgende: 1. AlleEmbedsmænd forbliver i deres Stil-linger og nyder deres sædvanlige Gager.De haver at vedblive i deres Embeder;men kun at modtage Befalinger af un-dertegnede Gouvernement. 2. Skatterog andre Afgifter ville være at betale isin Tid til Militær-Gouvernementet iRanders. 3. Embedsmænd som forladederes Poster eller vise Genstridighedville blive stillet for en Krigsret og de-res Formue konfiskeret. 4. Ved en villigImødekommenhed fra Embedsmcende-nes og Indvaanernes Side skal den hid-tidige Administration bestaa uhindret.

Randers. D.6. Juli 1864. Militærgou-vemøren for Jylland von Falkenstein."

Samme dag kom en anden BE-KENDTGØRELSE. Fra i Dag og indtilvidere tør Intet, som hører til den allie-rede (tysk-østrigske.red.) Arm6s For-plejning, Remontering, Montering ogUdrustning blive udført over JyllandsGrænser. De som handler herimod, vilblive straffede efter Lovens størsteStrenghed og enhver Genstand, der saa-ledes uberettiget søges ført ud overGrænserne, vil blive confiskeret.

Randers, d. 6. Juli 1864. Militærgou-vernøren for Jylland, von Falkenstein.

Samtidigt udnævnte han Local Tiden-de for Randers til "Amtstidende for Jyl-land" og beordrede samtlige amter til atholde bladet og sørge for, at samtlige

Ved afslutningen af lcrigen deltog post- og ruteskibet "Limfiorden" som kommandoskibi kaptajnløjtnant Hammers lille flåde i Vadehavet. De sidste kamphandlinger blev no-getforvirrede p.g.a. usikkerhed om, hvornår våbenhvilen trådte i kraft.

indrykkede forordninger og kundgørel-ser blev optaget i de lokale aviser, for at

disse kunne komme til enhvers kundskabog ingen kunne påberåbe sig "Ukjend-skab til de udgivne Forordninger".

Det blev dyrt at have den tyske hcer iforplejning. Oven i havde von Falken-stein krævet erstatning for de tyske skibe,som den danske marine havde opbragt.Den var på 600.000 daler. Heraf udgiordeLøgstørs andel 107 rdl. 5 mk. 3 sk.

I anledning af krigen havde Løgstørvalgt en indkvarteringskommission,som skulle træde i kraft hvis fiendenbesatte byen.Medlemmerne var fire afde største købmænd, en ingeniør og enhåndværker. Efter forhandling med by-ens skippere vedtoges det, at byen skul-le overtage garantien for de skibe, som

fienden beslaglagde.Den 7. september 1864 meddeler

Udenrigsministeriet, at af hensyn tilforhandlingerne i Wien, at man snarestmuligt kommer med de fornødne oplys-ninger til at bestemme det beløb og de

værdier, som fienden har beslaglagt iJylland indtil våbenstilstanden.1. De "Quarterer", som af de forskellige

forplejningsgenstande er blevet udle-veret {enden fra magasinet iLøgstør.

2. Hvor mange dages forplejning der afde forskellige borgere er ydet til de

fiendtlige tropper, beregnet eftertakst 30 skilling pr. døgn.

3. Hvilket kvantum furage, der er udle-veret afbeboerne.

4. Antallet af de heste, som {enden harbemægtiget sig.

5. De genstande af anden art, herunderbeskadigelse af privat mands ejen-dom, helst affattet således: Før denførste våbenhvile, og efter derme.

3',l

Der følger en lang række takster foqhvad hver enkelt vare kan beregnes til.Der var også specificeret, hvem i Veslhimmerland der havde afleveret de 60heste, der var beslaglagt.

Der blev beslaglagt 12 skibe. Deneneste, der undgik det, var A.C. Schou.Han flygtede ud i Løgstør Bredning, ogtyskerne skød efter ham. De ramte hansstorsejl, men så gik han i læ bag Livø,og blev ude, indtil tyskerne var dragetbort. Efter krigen tjente han godt, oghan var senere i stand til at opretteSchous stiftelse i Toldbodgade.

Da fienden havde trukket sig tilbagekom der et utal af erstatningskrav forbeslaglagte skibe, heste og fourage.Derimelige krav blev imødekommet.

Der var dog også mindre rimeligekrav. En karl havde søgt erstatning, for-di en af fiendens soldater havde tagethans forlovelsesring. Kravet blev afvist,fordi han ikke kunne identificere rans-manden, og fordi han kun havde tagetringen og ikke pigen!

N.H.Lindhard m.fl.

Dette billede er blevet sendt til LokalhistoriskArkiv i Løgstøa fordi det er taget affo-tograf Lassen i Rønum, men hvor lå den butik? Bagpå billedet er slvevet: Farmorshjem 1890. Man kunnefristes til at indlemme det i artiklen om manufakturhandlere,som står i dette nummer af KREJL, men er det Ranum, eller hvor? Giv et bud!

38

E]Y BYVED E]Y BA]YEafJacob Larsen

Løgstørbanenblev indviet 14. juli 1893.Forud var gået lang tid med forhandlin-ger og planlægning. Men efterfølgende,som trafikken voksede og godstrans-porten øgedes, kunne man se, at stati-onsbyerne trak industrier og håndvær-kere til.

Men nogen steder blev stationen sletikke bygget ved nogen by. Det gjaldt f.eks. Vindblces, som det følgende skalhandle om.

Det var i første række terrænet, dervar med til at bestemme linieføringen.Men også afstandene. 8 km. til Løgstør,og ca. 4 km. til Vindblæs og Oudrup ogSalling. Disse tre landsbyer med skoleog kirke skønnedes at være et godt op-land for en station.

Og denne blev så placeret på denåbne mark, ca. der hvor de tre sogneskelmødtes.

Ved banens åbning var stationsbyg-ningen, samt den overfor liggende byg-ning, der var bygget samtidig med stati-onen, og som var bygget til at være kro,med tømmerhandel i sydenden og køb-mandsbutik i nordenden, ene om at vce-re "byen".

Fra starten i 1893 var der to togaf-gange hver vej. Men efterhånden blevbanen benyttet mere og mere. Der blevindrettet læssefold og læsserampe forkreaturer og svin, som skulle på slagte-riet. Og de hvide kølevogne fra slagteri-et blev snart et fast indslag når de skul-le til Esbjerg og senere England medbacon.

I de følgende år voksede byen, ogman begyndte at bruge navnet Gl. Vind-blæs om landsbyen med gårdene, møl-len, skolen og kirken, mens man så sag-de Vindblæs om stationsbyen.

Ca. l9l0 var der bygget selvstændigkøbmandsgård ved siden af kroen. Dervar bygget bageri, brugsforening, sme-die, forsamlingshus, mejeri og i 1900byggede baptistmenigheden en kirke.

Der var også en del, der tilhørte fri-menigheden, som har kirke i Hornum.Men for at citere en gammel, efter-tænksom mand "De kommer heldigvisgodt ud af det med hinanden. Det er joogså det samme evangelium, der gælderfor os alle".

Det var altså attraktilt at bo i Vind-blæs, så der blev også bygget privatbo-liger. Sidst i 30-erne og i 40-erne varaktiviteten nopk på sit højeste, både forbanen, med 4 afgange hver vej, og forbyen.

Når man kom til byen om morgenen,og alle var i gang, kunne man høre hvi-nen fra en sav på sawcerket, skramlenfra mejerispandene og hamren fra sme-dien. Var man helt heldig, kunne man se

smed Pedersen, med et brøndtov omskulderen, starte sin store Harley Da-vidson, for at køre ud og reparere enbrøndpumpe.

På den tid havde købmand Bådsgårdogså foderstoffer. I foderstoflageret erder nu ostelager, hvor Ole Bådsgård haren stor del af himmerland som kunder.

39

I

I

J

Næst efter boede Hans Kjær, der solgteherretøj og træsko. Så kom vi til sko-mager Nielsen.

Og Marinus Siggård kørte lillebil,mens Søren Lund havde snedkerværk-sted, og Oluf fuis var både barber ogmøbelpolstrer.

Byens bedste bager, bagte byens bed-ste brød. Han hed Alfred Svenstrup. Ogikke alene bagte han brødet, han levere-de det også pr. vogn med 2 raske hestefor. Byens største forretning var brugs-en. Der solgte de foruden kolonial ogsåalle foderstoffer og korn, gødning,brændsel i alle former, petroleum, olieog benzin.

På mejeriet indvejede de 4 mill. kg.mælk, og lavede en masse smør. Drit-

40

lerne til smØrret lavede Marius Jørgen-sen, der også var karetmager. Biler varder ikke så mange af, men mekanikerNygård Andersen holdt dem, der var,fint i orden.

Centralen passede Thorvald Nielsen,og kunne man ikke få forbindelse, så

kunne Thorvald sige besked når der varforbindelse igen.

I forsamlingshuset foregik der mangeting som foredrag, møder og sangafte-ner, og ungdommen gik til gymnastikom vinteren.

Skulle man have en ny kjole eller nygardiner, skulle man ind til Marie Grud.Ville man have malet eller tapetseret,var det hendes mand, maler Grud, somkunne klare det.

Vindblæs kro i den første tid med tømmerhandel og købmandsbutik

I

I

I

Dræningsmester Chr. Jensen kunneklare alle dræningsopgaver. Han var di-rekte medvirkende til, at landbrugetkunne forøge deres avl. Sawærket stodGunnar Jensen for, samtidig med" at hanvar tømrer. Og Niels Christensen varbyens lastbilvognmand.

Nu har byen efterhånden ændret ka-rakter. Der er sket en hel del nybyggeri,for byen er stadig attraktiv at bo i. Menerhvervene er ophørt, de fleste af dem.

Kroen fungerer stadig som et godtmadsted med mange fester, samt madud af huset. Ole Bådsgards ostelagerforsyner et stort opland med ost.Idrætsforeningen har overtaget forsam-lingshuset til klubhus, og dette i forbin-

delse med et godt idrcetsanlæg, sikreren god aktivitet blandt ungdoflrmen.

Børge Mortensen driver stadigvækknallertforretning, og DLG har ogsåstadigvæk god gang i sine store lager-bygainger. Trafikken på banen er ind-stillet, men sporene ligger der endnu ogminder om en driftig tid.

Vil man læse mere om banen, kan jeganbefale bogen: >Himmerlandsbanerne1893 - 1993(.

Jacob Larsen

Udsigt wer Wndblæs 1947. Banen ses iforgntnden, og kroen og Stationen ude til højre.

41

IULEr(OIVKURRENCENSRESULTAT

Den almindelige mening om konkur-rencen var, at den var for nem. Det vistesig ved et stort antal rigtige besvarelser,men der var alligevel fire, der var for-kerte.

Det rigtige var: Forsiden: Den ned-revne ejendom, der sidst rummedeIngas Foto og Kajhøjs revisionskontor.

Bagsiden øverst: Det gamle færgele-je til Aggersundfærgen og i baggrun-den, det røde pakhus, der bl.a. rummedeKøllgaards gødning.

42

Bagsiden nederst: Afsløringen afSkj oldborg-mindestenen ved pavillonend. 1.7.1951. Taleren var skoleinspektørKolstrup

Det ser ud til, at nostalgien rigtig harfået lov til at blomstre, både for de rig-tige og de forkerte besvarelser

F.eks. tillader jeg mig at gengive sva-ret fra en "gammel" Løgstør-dreng,Bjarne Svendstrup:

"I år er konkurrencen nem, synes jeg,så jeg kommer hermed mit bidrag tilden lille spøg.

Forsiden viser "Ingas Foto" påØsterbrogade, skråt over for Balle. Idette hus er min bror og jeg forevigetadskillige gange i 1950'erne. Tv. er deren smal port ind til en meget lille gård.Her blev der spillet meget bold i minbarndom. Jeg gik i skole med husets

søn, Peter, og var ofte på besøg i "priva-ten" på l. sal.

Bagsiden øverst viser "Det røde pak-

Det røde pakhis gjuli 1956

hus" og det gamle færgeleje (Østremole). Her har jeg taget mange "køwen-havnere" og ikke mindst bundbid - dis-se oplevelser i barndommen har sidenholdt mig langt væk fra enhver form forlystfiskeri.

Bagsiden nederst, mener jeg, viserskoleinspektør Kolstrup ved afsløringenaf mindestenen for Johan Skjoldborg i1951. Gad vide hvem drengene er?"

Hvis Bjarne Svendstrup ikke ved det,vil det nok bedrøve ham at høre, athu-set er revet ned og blevet til en indkør-sel.

Det er sjovt nok, at han spørger omhvem drengene er. Der er en hel del,som har diskuteret det (uden at sendebesvarelser ind). - Er der nogen af læ-serne, der har et bud på, hvem de er?

Der er flere, der mener, at Ingas Fototidligere var ejet af gartnerAllesch, mendet er nabohuset, nr.28. Allesch vargartner, og efter at de blev skilt, havdehan og hans kone hver sin grøntforret-ning i hver sin ende af Østerbrogade. Idenne ende var det fruen, og forretnin-gen blev kaldt "Hun-Allesch". Oppe inærheden af lyskrydset i nr.6 lå så"Han-Allesch".

43

En af de forkerte besvarelser fortje-ner at ncevnes. Den kom fra Poul Kølby:1. Østerbrogade nr. 30 - Huset er nabot1l nr.32, som min far (Peter Pedersen)

lod bygge i årene 1910-20...I det viste hus har gartner Allesch

boet i 30-erne, siden fotograf Michel-sen, og endelig Ingas Foto med revisorKajhøj. Mellem husgavlene ses karnap-perne på mit barndomshjem - Skolega-de 14 - nu Købmagergade 20.

Desværre tager Poul Kølby fejl medhensyn til mindestens-afsløringen. Hanmener det er Ove Andersens sten. Det erder også andre, der mener.

Med hensyn til færgehavnen, har detværet diskuteret, hvor gammelt billedeter. Det tidligste er 1938, hvor den re-gelmæssige fart på Løgstør holdt op.Færgehavnen blev under krigen bl.a.brugt til et muslingekogeri. Det lå østfor havnen, og den side kan ikke ses påbilledet. Men det er før den første op-

ffldning af havnen. På et billede fra juli1956, kan den delvise opffldning ses,

og da det er set fra den anden side, kandet også ses at virksomheden hedder:"Dansk Andels Gødningsforretning,Løgstør, Havnepakhus." Huset er blevetforsynet med et overdækket transport-ban4 som kan forskydes henad siden,til brug for losningen af skibene, somikke kan nå helt ind til pakhuset.

Det er ikke klart, hvornår den opfyld-ning er sket, men billedet er i hvert faldfør 1956.

En diskussion med ældre Løgstør-borgere, ser ud til at ende med" at husetmå være bygget i 1950. Det blev benyt-tet til en stor messe, og Køllgaard byg-gede det selv, da lokalforeningen ikkeville. Billedet kan ikke være meget se-

nere, for transportbåndet mangler.

44

Afsløringen af mindestenen for Jo-han Skjoldborg i anledning afhans 90-årsdag, (han døde i 1936), var et led i en

større fest. Stenen blev afsløret af for-manden for De samvirkende Hus-mandsforeninger, Andreas Søndergaardog formanden for Aalborg Amt, Fr.

Larsen talte. Skoleinspeklør Kolstrupvar formand for den komite, der fik ste-nen rejst.

Borgmester Jesper Nielsen takkede,og derefter var der oplæsning afSkjoldborgs værker, bl.a. ved lærerAnton Pedersen, Malle. Forfatterfore-ningens formand, Cai M. Woel talte, ogsidst men ikke mindst opførte lokaleamatører Skjoldborgs skuespil: "Mik-kel Larsens Drenge" på friluftsscenen.

På stenen står de ord: I dag gaarTakken - med Skovl paa Nakken - fraUdmarkshytten - til Digterbakken.Ordene stammer fra et telegram, somJeppe Aakjær sendte til Skjoldborgs 25-års-jubilæum i 1921.

Stenen er senere blevet flyttet afhen-syn til Løgstørhallerne.

Som nær'nt var der heldigvis mangerigtige besvarelser. Der blev jo ikkebedt om enkeltheder, f.eks. om beboer-ne i husene eller om pakhuset og færge-havnen.

Der blev trukket lod, og som det hed-der ved Oscar-uddelingen; "The winneris..."

Lis Nielsen, Fischersgade 30,Løgstør. Selv om det ikke blev en

Oscar, så er det lige så godt!

HVAD DERKOM UDAFATBLADRE I EN GAMMELAVIS

Af N.H. Lindhard

Under en eftersøgning afnoget helt an-det i Løgstør Avis fra 1891, faldt mit øjepå en annonce fra Ad. Aistrup: >StortUdsalg. Saasnart Foraaret tillader det erdet min Bestemmelse at ombygge minenuværende Forretningslokaler rned nyemere tidssvarende efter NutidensFordringer.<

Det må altså være begyndelsen tilden store ejendom på hjørnet afTorvegade og Østerbrogade. Det kunnevære spændende at se, hvordan det ud-vikler sig resten af året.

Udsalget begyndte 10. februar og Ai-strup regnede med at slutte sidst i marts.Sådan skulle det ikke gå! Nå, vi bladrervidere, og ser, hvad der dukker op!

Stnn"t ljf,selfi.$.*** feutrt, tiliBds dot tr rlel Blr g*l4olartlr(, sl rrf,r:r)AFJ ;',lr,n ra$Fl'9ndr for€1.'l3isrgi*

its\hlcrrrsCtriNatcltzdts!årxrlt,\llNrHilLiil..rr}'ær!"rrro,*r &aFrl5.r,ldrlnirillJttlPJrlfrCUhy(lilrg&lIrlu ruip .lJu;rrl$rr, 1{l J.( r rrrih-" Iarc:l'.hi i{,tt}nt i1l åt nas{lu !}Rdr til ntr.' tmt,' 3t&o'dli;1t{r rl '!Nl^

511i1!!,srrgrr. rtå (:L:31,) aut;,i,{.{ lniE li: Bt }rtt:Nrrl{{. åa i1'.1( triteliit:rtr i,l. $:, b'-'li!1 louJ dtt ts {tL' f(oo-rir.r len larl;r stu' glltr:. Orr!fii vll itcf {dtes }:irt; tå)bFh'x1 Ir: !r.r1,l:Lrrrr rtl at å1,lfr' .l t:rrriN{4Utlr for^

4t;tb{.{.i{i. h}rl\itt t i wor}rtrilktun'nrcr. i{.!pt

rtlle Turur nilrn l,nrhu$tlst'l'll Elll'tr tilhurllr llJ*lrerrtt' {l! rrrlnt' trlftl* I rr rl'k.lalrt*;rrl*r:r',a!)t af, :'d{{o:.Jati\: mor l{!kf BraF-,f t€ rJ,1d,f l'sr,{

un{ltlr' Inrlkiobspl'lli{'ll'!;r Grutrdel pa tirn strira Frisnedseltslsr vil rle.r' ingrn ltmrlit lunnr itidrsntnrrs ltudrr

Udsalget. Frino' udleveros illr tnder lldslgrtUlirAtt*,tl tcgsl.lu i(o !0. ]'ri'rq$r *X yr.r'lv*ter tti{$ry'rl!. l. rrD.l:(tr! t,ir'11}'irl i{{tt,tir'grrl df

&14rtr hliulrå{L

l.dlrin!. L*r l' t:"&W.. l6trt i

45

Aistrup havde etableret sig i 1865 ien nybygget ejendom på hjørnet afTorvegade og Fredensgade, men først i1870-erne var han flyttet til et mindrehus på hjørnet af Torvegade og Øster-brogade. Da han købte huset i 1875,kom han af med 12.000 kr.

Men tilbage til avisen! Det ser ud til,at alle hans konkurrenter benytter sig aflejligheden med store annoncer. Detgælder Chr. Neve og N.C. Jepsen, menisær Ulrik Olsen, Dansk Textil Lager.Man kommer til at tænke på "Sikkenvoldsom Trængsel og Alarm": "Varerkan man få i Tusindvis - Tænk Dembare under Indkøbspris"!

Andre manufakturhandlere hørerman ikke meget til, men l juli l89l erder en halvsides annonce fra PeterChristensen, som laver ophørsudsalg"paa Grund af anden Bestemmelse" ogpå grund afden øgede konkurrence.

Den 13. februar har avisen en notitsom de mange bygninger, der bliver op-ført i anledning af jernbanens komme,men 17. april er der også 6n, der for-

46

Vi har desværre ikke etbillede af huset, da detvar helt nybygget. Dettebillede er nok fra ca.I 895.

svinder. Bomhuset er blevet købt afslagter Andersen, Frederikshøj, som vilbruge det til slagterhus!

Den 29. april nærmer den nye spare-kassebygning sig sin fuldendelse, ogder er nu taget fat på Aistrups nybygge-ri. Sparekassen havde boet på havnen etpar huse vest for Rådhusgade. Huset til-høfie en af sparekassens stiftere, H.R.Andersen.

Med korte mellemrum annoncererAistrup, at han stadig mangler plads ogfortsætter udsalget.

Jernbanebyggeriet optager også sin-dene, især hvilken gade, der skal for-længes øst på til stationen. Sagkundska-ben vil forlcenge Nygade (Jernbanega-de), men en mængde beboere vil helle-re forlænge Blindebomsgade eller Sko-legade (Købmagergade), fordi det andet"vil vcere en Omvej"l

Der er oven i købet en statistik over,hvor mange der boer i de forskelligeområder.

Dagen efter, den 30. marts, er der enslags dementi fra herredsfogeden. Han

siger, at der ikke er truffet nogen be-stemmelse endnu. Afgørelsen til fordelfor Nygade kom 25. juni.

Bekymringen for vejføringen var for-årsaget af, hvilke grunde, der skulleeksproprieres, og alle ville gerne havepenge for det.

Den 5. juli begynder nedbrydningenaf de ejendomme, der er eksproprierettil baneareal. Den første er garden, derlilhørte Martin eller Michael Mikl<el-sen. (se KREJL, 5. årg. s.45).

Den nye anløbsbro for enden afRådhusgade er ved at være færdig, ogden er allerede taget i brug til losning afjernbaneskinner.

Og så er telefonen kommet til Løg-stør, og der er allerede etableret en for-bindelse til Ranum! I Løgstør ringerman fra telegrafstationen i Rådhusgade,og i Ranum står telefonen hos AkselLarsen, som også er manufakturhandler.

Aistrup har med korte mellemrumgentaget annoncen fra februar, men iseptember sker der noget nyt. Nu næv-ner han også varer, der er blevet beska-diget ved omflytning i nybyggeriet. Denannonce gentages til hen imod jul, hvorhan kommer med en beskeden annonceom julehandel.

De andre manufakturhandlere annon-cerer kraftigt, og der er kommet en ny tili de lokaler, hvor Peter Christensen harværet. Desværre er avisen fta før, derblev sat gadeskilte op, så der er ikkenævnt nogen adresser. Den nye erWessel& Vett, (Magasin du Nord), der havde la-vet en mængde filialer ud over landet.

Konkurrencen er hård, og det får enaf de mindre til at give op, nemlig JensAasted (egentlig Jens Christian Aasted).Han havde boet til leje på hjørnet afNygade og Østerbrogade, men måtte

flytte, da Chr. Neve købte huset i 1884.Han må have boet flere steder, og tilsidst omtrent over for Aistrups nye hus.

Den 3. oktober starter han ophørs-udsalg, der varer til nytår. Fem år sene-re køber han sin brors olieforretning ogflytter ind i Fjordgade 54. Det var dethus, hvor LøgstørAvis begyndte.

Der er stadig rofærge overAggersund,men den søndre færgebro er blevet om-bygget og forlænget. Det har kostet 2438kr. og 34 øre.(som amtet har betalt).

Vil man længere væk, kan det betalesig at kontakte handelsagenterne P.C.Christensen & Chr. Rønberg, Løgstør.De kan skaffe folk til New York overHamborg, hvis de vil udvandre.

I oktober får byrådet forelagt tegnin-ger til det nye sygehus, som tilsynela-dende vækker tilfredshed" og så fårbyen et nyt pengeinstitut, nemlig Ban-ken for Løgstør og Omegn med her-redsfuldmægtig Ewald som formand.

Den indvies 1. november. I sammemåned genindvies Skarpsalling kirkeefter en meget omfattende restaurering.Det var den l5.november.

Der var dog allerede etableret en fili-al afLandbosparekassen ca. 1885. Denflyttede ind i en to-etages nybygning iRådhusgade i 1891.

Men ved nytårstid stadig ingen mel-ding om Aistrups nye hus er færdigt.

Det blev det, og selv om firmaet ikkeeksisterer mere, sælges der stadig tøj ihuset.

Selv om vi tidligere har hævdet, at1893 var det store år i optakten tilKøbstaden, ser det ud til, at der også vargod gang i den i 1891.

N.H.Lindhard

47

h.å-.(\

ø

'Eø

':G

ø

48