kontra magazine no10 13

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTER I DYBDEN MED SUPERLIGAENS BEDSTE ANGRIBERE

DØDNINGEHOVEDET FLAGER OVER ST. PAULI FANKOORDINATORER – FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MAND

/ NO.10 / MAJ / 2013 / EN DEL AF

INDHOLD

08

24

18Foto: fodboldlandsholdet.dk/Anders Kjærbye

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 2

INDHOLD

08

24

18Foto: fodboldlandsholdet.dk/Anders Kjærbye

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

0818243848

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTERUngdomstrænere skal tage bedre højde for, at unge spil-lere er på forskellige fysiske udviklingstrin. Med ‘futurelands-holdet’ vil DBU sætte fokus på de fysisk umodne talenter, som i dag overses.

»HELD ER OFTE UNDERVURDERET«Ifølge Rasmus Ankersen, forfatter og coach, burde »The Special One« nærmere hedde »The Lucky One«. Han me-ner, at vi generelt undervurderer betydningen af held i fodbold.

I DYBDEN MED SUPERLIGAENS BEDSTE ANGRIBERE eye4Talent og Ebbe Sand er gået sammen om at fi nde de bedst spillende superligaangribere over en række kampe i foråret. Læs hvem der scorer højest på de cen-trale MPI’er - hæng på, for det er ret nørdet!

DØDNINGEHOVEDET FLAGER OVER ST. PAULI Professionel fodbold er gennemgået en voldsom kom-mercialisering, men hos særligt én klub vægter værdi-grundlaget højere end pengene. Kontra har kigget nær-mere på undtagelsen; FC St. Pauli.

FANKOORDINATORER – FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MANDDet er blevet en del af DBU’s licenskrav til superligaklubber, at de skal have én såkaldt fankoordinator. Hvor kommer ideen fra?

4838


REDAKTØRLasse From Jonassenlasse @ kontramag.dk@lassefrom

JOURNALISTTobias Matthiesentobias @ kontramag.dk@tobimatthiesen

GRAFIKERENico Dorfernico @ kontramag.dk@ndorfer

Sebastian Mads Bonsingsebastian @ kontramag.dk

SKRIBENTERStefan Mark Christensen @ChristensenStef

Morten Nørgaard @ Morten_Norgaard


RedaktørenKære læsere,

Kan du huske den lille lort i skolegården, der altid blev væltet omkuld af det mindste puf? Han var nok født i slutningen af året og havde derfor an-dre forudsætninger qua sin fysiske tilstand. Sådan er det faktisk også inden for ungdomsfodbold. I alt for mange år har vi i Danmark kasseret unge talenter, fordi deres fysik ikke gjorde dem konkur-rencedygtige på den korte bane. Det er forhå-bentlig slut nu.

Danmarks U16-træner, Per Holm, har været driv-kraft bag ’futurelandsholdet’ og det er et nyt pro-jekt, som inddrager netop de unge spillere, der

bliver valgt fra til ungdomslandsholdene grun-det manglende fysik. Ganske vist er projektet

inspireret af andre lande, men evnen til at tænke lidt ud af boksen i talentudviklin-

gen er kritisk for et lille land som Dan-mark. Hvem ved, måske ser vi en bøl-

ge af futurelandsholdsspillere dukke op i de kommende år? Jeg

vil i hvert fald holde et vå-gent øje.

Det er dog ikke kun landsholdet, der kan vinde på at tænke

ud af boksen i forhold til talentudvikling. FC Københavns indkøb af

”Mos” og Diouf var på den grimme side af 20 millioner

kroner. Havde de investeret bare en brøkdel i at scoute den danske (eller norske) talentmasse med ud-

gangspunkt i data, vil jeg vove den påstand, at Cornelius og Santin havde fået konkurrence fra en både bedre og billigere side. Der er altså penge at hen-te ved at tænke en anelse nyt hos klubberne, og det kan du blandt andet læse et udsnit af i denne måneds analyse.

Dansk fodbold blev formelt set professionaliseret i 1979, men det er reelt først nu, at klubber-ne vrider sig løs af mavefornem-melser og amatørisme.

Vores indhold er skrevet til fod-boldpassionister af fodbold-passionister.

Go fornøjelse,Lasse From


REDAKTØRLasse From Jonassenlasse @ kontramag.dk@lassefrom

JOURNALISTTobias Matthiesentobias @ kontramag.dk@tobimatthiesen

GRAFIKERENico Dorfernico @ kontramag.dk@ndorfer

Sebastian Mads Bonsingsebastian @ kontramag.dk

SKRIBENTERStefan Mark Christensen @ChristensenStef

Morten Nørgaard @ Morten_Norgaard


PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Niels Harild: …at Dortmund end-nu engang tog mig indenom. Fans vinder fodboldkampe. I den grad!

Lasse From: …at jeg skal stoppe med at oddse på Champions League semifi naler. Jesper Simo: …at man ikke skal inve-

stere sine penge i vindmøller.

Zak Egholm: …(nok en gang) at overlevelsens farve er himmelblå. SønderjyskE kan bare det der med at præstere maksimalt, når der er hårdest brug for det. Selvfølgelig klarer de frisag i bunden igen igen igen.

Martin Davidsen: …at tålmo-dighed betaler sig. Som man-geårig fan og følger af tysk fodbold bliver man endelig belønnet i disse år. Til gen-gæld var man ganske alene i 90›erne.

Mette Cornelius: …at på et tilsku-ertomt stadion på Vestegnen er-farede jeg ikke bare, hvor meget fans på lægterne betyder, men hørte også alt for tydeligt, hvor meget ævl dommere skal høre på fra spillere og trænere i løbet af en kamp. Giv dem nu lidt ar-bejdsro.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 6

JEG HAR LÆRT...

Thomas Lund Hansen: …at ligafodbold er ved at være lige så forudsigeligt som plot-tet i en sæbeopera. Tyskland, England, Spanien, Italien og selv i bette Danmark er turne-ringen stort set afgjort inden udgangen af april.

Michael Qureshi: …at Josep Guar-diola nok så forkert, da han skrev kontrakt med Bayern München. Han havde ikke regnet med at overtage et hold, der var Europas bedste sæ-sonen forinden. Nu er han under et

historisk pres.

Andreas Kraul: …at fodbold (heldigvis) også stadigvæk er et fysisk spil, hvor selv ikke et hold som Barcelona kan op-hæve behovet for minimum et par mand, der kan heade væk!

Kian Fonoudi: …at man får en større karantæne af at bide en spiller end af at blive dømt for racisme. Det sørgelig er vel, at de to situationer, jeg tænker på, involverer samme spiller som for-bryderen.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Niels Harild: …at Dortmund end-nu engang tog mig indenom. Fans vinder fodboldkampe. I den grad!

Lasse From: …at jeg skal stoppe med at oddse på Champions League semifi naler. Jesper Simo: …at man ikke skal inve-

stere sine penge i vindmøller.

Zak Egholm: …(nok en gang) at overlevelsens farve er himmelblå. SønderjyskE kan bare det der med at præstere maksimalt, når der er hårdest brug for det. Selvfølgelig klarer de frisag i bunden igen igen igen.

Martin Davidsen: …at tålmo-dighed betaler sig. Som man-geårig fan og følger af tysk fodbold bliver man endelig belønnet i disse år. Til gen-gæld var man ganske alene i 90›erne.

Mette Cornelius: …at på et tilsku-ertomt stadion på Vestegnen er-farede jeg ikke bare, hvor meget fans på lægterne betyder, men hørte også alt for tydeligt, hvor meget ævl dommere skal høre på fra spillere og trænere i løbet af en kamp. Giv dem nu lidt ar-bejdsro.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 7

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTERDanmark går glip af potentielle stortalenter, fordi unge på samme årgang er på forskel-lige fysiske udviklingstrin og nogle derfor vælges fra. Et nyt initiativ, ’futurelandshol-det’, samler de fysisk umodne talenter op. Futureholdet har spillet sine to første kampe mod et belgisk udviklingshold.

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 8

TEKST: STEFAN MARK CHRISTENSEN

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE

NYT INITIATIV SKAL REDDE DANSKE TALENTERDanmark går glip af potentielle stortalenter, fordi unge på samme årgang er på forskel-lige fysiske udviklingstrin og nogle derfor vælges fra. Et nyt initiativ, ’futurelandshol-det’, samler de fysisk umodne talenter op. Futureholdet har spillet sine to første kampe mod et belgisk udviklingshold.


Victor Fischer, Pierre-Emile Høj-bjerg og Patrick Olsen. Helt unge danske talenter dukker i øjeblikket jævnligt op på den

europæiske fodboldscene, hvor de hø-ster frugten af et solidt, innovativt dansk talentarbejde. Succesen får dog ikke de talentansvarlige hos DBU til at læne sig tilfredse tilbage. Tværtimod. DBU har gennem fl ere år kendt til problematik-ken omkring, at mange små spillere har svære vilkår i forhold til at slå igennem på eliteniveau, og det er baggrunden for, at man nu har valgt at fokusere på netop denne gruppe spillere.

Formålet med initiativet er, at fastholde de unge spillere som fysisk modnes se-nere end deres jævnaldrende, men som besidder et større teknisk og taktisk po-tentiale.Manden bag initiativet er U16-landstræ-ner, Per Holm, og ifølge ham er det vig-tigt, at der bliver taget hånd om disse spillere, inden de ryger ud af fodboldsy-stemet. »Der er masser af de her spillere i ude i fodbolddanmark, som vi ikke får reddet, og det er en katastrofe for dansk talentudvikling. Vi mister masser af talen-

ter på det her, hvis ikke vi gør noget«, siger Holm til Kontra.

15-årige Alexander Munksgaard fra FC Midtjylland er født i december måned 1997. Hans manglende fysik har i fl ere til-fælde betydet, at han er blevet valgt fra til fordel for mere fysisk udviklede spillere. Med DBU’s nye initiativ, futurelandshol-det, sigter man efter at udvikle spillere som Munksgaard, der har et stort poten-tiale bag den ikke-færdigudvikede fysik. Alexander Munsgaard var en del af den trup, som netop har været i Belgien og spille to uoffi cielle kampe mod et tilsva-rende belgisk hold. Begge kampe blev vundet af det danske hold.

Udtagelsen til futurelandsholdet har væ-ret stærkt motiverende på Munksgaard. »Jeg føler, det er et skulderklap, og det viser også, at de lægger mærke til mig, selvom jeg måske ikke er så fysisk stærk. Den følelse af at der også bliver sat fo-kus på mine andre kvaliteter end de rent fysiske, giver mig en masse blod på tan-den og håb for at kunne gå hele vejen«, fortæller han til Kontra.

Der er masser af de her spillere ude i

fodbolddanmark, som vi ikke får reddet, og det er en katastrofe for dansk

talentudvikling

» »


Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK påwww.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil,og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andetsikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior,

samt skolegang til de dårligst stillede.

DDu kan læse mere om AllStars på vores blog på bold.dk:http://www.bold.dk/blog/profil.php?bruger=393

Victor Fischer, Pierre-Emile Høj-bjerg og Patrick Olsen. Helt unge danske talenter dukker i øjeblikket jævnligt op på den

europæiske fodboldscene, hvor de hø-ster frugten af et solidt, innovativt dansk talentarbejde. Succesen får dog ikke de talentansvarlige hos DBU til at læne sig tilfredse tilbage. Tværtimod. DBU har gennem fl ere år kendt til problematik-ken omkring, at mange små spillere har svære vilkår i forhold til at slå igennem på eliteniveau, og det er baggrunden for, at man nu har valgt at fokusere på netop denne gruppe spillere.

Formålet med initiativet er, at fastholde de unge spillere som fysisk modnes se-nere end deres jævnaldrende, men som besidder et større teknisk og taktisk po-tentiale.Manden bag initiativet er U16-landstræ-ner, Per Holm, og ifølge ham er det vig-tigt, at der bliver taget hånd om disse spillere, inden de ryger ud af fodboldsy-stemet. »Der er masser af de her spillere i ude i fodbolddanmark, som vi ikke får reddet, og det er en katastrofe for dansk talentudvikling. Vi mister masser af talen-

ter på det her, hvis ikke vi gør noget«, siger Holm til Kontra.

15-årige Alexander Munksgaard fra FC Midtjylland er født i december måned 1997. Hans manglende fysik har i fl ere til-fælde betydet, at han er blevet valgt fra til fordel for mere fysisk udviklede spillere. Med DBU’s nye initiativ, futurelandshol-det, sigter man efter at udvikle spillere som Munksgaard, der har et stort poten-tiale bag den ikke-færdigudvikede fysik. Alexander Munsgaard var en del af den trup, som netop har været i Belgien og spille to uoffi cielle kampe mod et tilsva-rende belgisk hold. Begge kampe blev vundet af det danske hold.

Udtagelsen til futurelandsholdet har væ-ret stærkt motiverende på Munksgaard. »Jeg føler, det er et skulderklap, og det viser også, at de lægger mærke til mig, selvom jeg måske ikke er så fysisk stærk. Den følelse af at der også bliver sat fo-kus på mine andre kvaliteter end de rent fysiske, giver mig en masse blod på tan-den og håb for at kunne gå hele vejen«, fortæller han til Kontra.

Der er masser af de her spillere ude i

fodbolddanmark, som vi ikke får reddet, og det er en katastrofe for dansk

talentudvikling

» »


Nicolai Jørgensen slog først sent igennem som ungdomsspiller. Det er typer som ham, konceptet skal hjælpe.

Foto: fodboldlandsholdet.dk/Anders Kjærbye


Nicolai J.: Var bange for at spille som junior

Man behøver ikke lede længe for at fi nde en spiller, der skudsikrer Per Holms argumenter fra top til tå. FC Københavns Nicolai Jørgensen var en af de spillere, hvor den fysiske udvikling på ingen måde kunne følge med det tekniske potentiale.

Som ungdomssspiller var han i en perio-de langt mindre end de modstandere, han stod overfor i weekenden, og det påvirkede den teknisk stærke spiller så meget, at han havde fodboldkarrieren oppe til overvejelse. »Jeg var rimelig bange. Jeg havde lidt frygt og angst for at spille fodbold, specielt da jeg blev junior, hvor der var nogle, der var meget større end mig selv. Og der var da et år, hvor jeg overvejede, om jeg skulle tage en pause fra fodbolden«, fortæller Jør-gensen.

Et klubskifte og en snak med sin familie overbeviste Nicolai om, at en pause ikke var det rigtige for ham, og da han fyldte 17 år begyndte centimeterne og kiloene pludselig også at arbejde til hans fordel. Inden da måtte han se kammerater og medspillere udleve hans egen drøm om at blive udtaget til de første landsholds-samlinger. Først på U18-landsholdet lyk-kedes det ham at komme blandt de ud-valgte, og det var sent for en spiller, der i mange år havde været bedre end de andre. Han føler dog, at den modgang han oplevede, har styrket ham. Derfor opfordrer han også unge spillere med samme problemer som ham selv om at klø på, selvom det kan være hårdt. »Selvtræn. Bliv ved med at selvtræne og forsøg at blive bedre, så skal fysikken nok komme. På et tidspunkt bliver alle voksne, og så udligner det sig. Man skal tage de slag, der kommer og blive ved med at bevare selvtilliden. Hvis man har talent, så skal det nok komme«, lyder rå-det fra Nicolai Jørgensen.


Nicolai Jørgensen slog først sent igennem som ungdomsspiller. Det er typer som ham, konceptet skal hjælpe.

Foto: fodboldlandsholdet.dk/Anders Kjærbye


Inspireret af Belgien

Futurelandsholdet er blevet til med inspiration fra det belgiske talen-

tarbejde, der nyder stor aner-kendelse i Europa. Koncep-

tet går grundlæggende ud på at have et alternativ

til det U16-landshold, vi kender, hvor de små

spillere får mulighed for at konkurrere på mere retmæssige vilkår, end det er til-fældet i dag. Hol-det første to uoffi -cielle kampe var som nævnt mod netop Belgien, der ved begge lejligheder hav-

de valgt deres spillere ud fra samme kri-terier, som dem Per Holm lægger vægt på, når han udtager den danske trup. Truppen består hovedsageligt af spil-lere, som endnu ikke har fået debut i landsholdsregi, og det er der en årsag til.»I første omgang har jeg kigget på dem, som på en eller anden måde har væ-ret fysisk efter de andre. Jeg har på skift taget nogle med (på det rigtige U16-landshold, red.), for at de kunne snuse til landsholdet. Hvis jeg har haft 18-20 mand med, så har jeg måske haft to-tre af future-spillerne med«, siger Per Holm om udtagelsen. Begrundelsen for kun at inddrage et par af de små spillere lyder, at spillerne vil få en dårlig oplevelse, hvis han stiller med 11 spillere, der alle er fysisk overmatchet.

U16-træner Per Holm er drivkraft bag projektet

Foto: Privatfoto

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 15

Spiller Klub Født Position U16

Andreas Raahauge AC Horsens 29/06/97 Må 3/0

Jonas Elkjær FC København 05/06/97 Må 0/0

Adam Mansa FC København 30/01/97 Fo 5/0

Alexander Munksgaard FC Midtjylland 13/12/97 Fo 0/0

Jacob Hansen Niklassen AGF 11/04/97 Fo 0/0

Jeppe Brendholdt-Pedersen OB 11/09/97 Fo 5/0

Nicklas Halse Hvidovre IF 03/05/97 Fo 4/0

Casper Bruun Vejle BK 28/09/97 Mi 0/0

Emil Welcher Brøndby IF 01/02/97 Mi 0/0

Frederik Bay FC København 06/08/97 Mi 0/0

Frederik Humlegaard Næsby Boldklub 06/10/97 Mi 4/0

Jonatan Frimann FC København 10/07/97 Mi 0/0

Lucas Simonsen FC København 23/01/97 Mi 0/0

Oscar Hartkopf AB 22/05/97 Mi 4/0

Emre Mor Lyngby BK 24/07/97 An 0/0

Magnus Christensen AaB 20/08/97 An 0/0

Mikkel Duelund FC Midtjylland 29/06/97 An 1/0

Sebastian Andersen AaB 03/02/97 An 0/0

Kilde: DBU

Futurelandsholdstruppen til kampene mod Belgien


Ungdomstrænerne har et ansvar

Ét er hvad DBU foretager sig. Noget andet er, hvad der sker ude i klub-

berne. Kritiken lyder, at spillerne på et alt for tidligt stadie ud-

sættes for, at fokus er rettet mod resultaterne frem for

udviklingen hos den en-kelte. Derfor arbejder

man fra DBU’s side på en strukturændring i turneringssystemet, som bl.a. vil styrke vilkårene for de spillere, som har svært ved at stå den fysiske di-stance. »Der er nogle af de tur-neringer, for de aldersgrupper der ligger un-der U16, som ikke er skruet sammen på en hensigts-mæssig måde i forhold til, at de her spillere får nogle ordent-

lige vilkår«, siger Per Holm.

Problemet er, at klubberne blandt andet indplaceres i de enkelte rækker på bag-grund af tidligere resultater, og det øger naturligvis incitamentet til at fokusere på at vinde kampe.Det er dog ikke kun turneringsstrukturen, der bærer ansvaret for problematikken. Ifølge Per Holm har de ungdomstræne-re, der vil vinde for enhver pris misforstået deres opgave, da det i sidste ende ikke kommer spillerne til gode. »Vi vil gerne have klubberne til at fokusere mere på potentiale end på præstation«. Man kan med andre ord tale om, at der er behov for en kulturændring i fl ere danske klub-ber, så man tør gå på kompromis med de aktuelle resultater. Det vil planerne om en ny turneringsstruktur forhåbentlig bidrage til.

Per Holm er glad for at der nu er blevet sat fokus på problemet, men han under-streger vigtigheden af, at initiativet bli-ver fulgt op af lignende tiltag i fremtiden. DBU har ikke nogle konkrete kampe eller træningsture på programmet, men Per Holm forventer, at træningskampene mod Belgien bliver en tilbagevendende begivenhed.

Du kan læse mere om initiativet på DBU’s hjemmeside eller ved at klikke her.


Spiller Klub Født Position U16

Andreas Raahauge AC Horsens 29/06/97 Må 3/0

Jonas Elkjær FC København 05/06/97 Må 0/0

Adam Mansa FC København 30/01/97 Fo 5/0

Alexander Munksgaard FC Midtjylland 13/12/97 Fo 0/0

Jacob Hansen Niklassen AGF 11/04/97 Fo 0/0

Jeppe Brendholdt-Pedersen OB 11/09/97 Fo 5/0

Nicklas Halse Hvidovre IF 03/05/97 Fo 4/0

Casper Bruun Vejle BK 28/09/97 Mi 0/0

Emil Welcher Brøndby IF 01/02/97 Mi 0/0

Frederik Bay FC København 06/08/97 Mi 0/0

Frederik Humlegaard Næsby Boldklub 06/10/97 Mi 4/0

Jonatan Frimann FC København 10/07/97 Mi 0/0

Lucas Simonsen FC København 23/01/97 Mi 0/0

Oscar Hartkopf AB 22/05/97 Mi 4/0

Emre Mor Lyngby BK 24/07/97 An 0/0

Magnus Christensen AaB 20/08/97 An 0/0

Mikkel Duelund FC Midtjylland 29/06/97 An 1/0

Sebastian Andersen AaB 03/02/97 An 0/0

Kilde: DBU

Futurelandsholdstruppen til kampene mod Belgien


FOTO: TSUTOMU TAKASU


TEKST: TOBIAS MATTHIESEN

UNDERVURDERET«»HELD ER OFTE

Bygger Jose Mourinhos succes på unikt talent og benhårdt arbejde, eller skyldes det et sammentræf af held i afgørende øjeblikke?

Ifølge forfatter og coach Rasmus Ankersen undervurderer vi generelt betydningen af held, og det gælder også for ”The special one”. Alt er dog ikke overladt til tilfældig-hederne - kunsten er at få et stort afkast på sit held.


FOTO: TSUTOMU TAKASU


ar Jose Mourinho ble-vet verdens måske mest velansete manager, hvis ikke han var heldig med at gå videre i CL-kvartfi nalen i

2004 mod Manchester United (bl.a. efter en afgørende dommerfejl, hvor Scholes fi k underkendt et mål)? F.C. Porto vandt som bekendt CL-titlen, og få måneder ef ter underskrev Mourinho en rekordstor kontrakt med Chelsea.

Ifølge forfatter, foredragsholder og tidli-gere fodboldtræner, Rasmus Ankersen, er det langt fra givet, at Mourinho skulle ende, hvor han er i dag. »I løbet af årene er ”The special one” igen og igen ble-vet udnævnt til at være en fantastisk leder, et taktisk geni og en usædvanlig hårdtarbejdende træner, men faktum er, at Jose Mourinhos karriere bygger på andet end bare ”blod, sved og tå-rer”. Han har helt klart draget fordel af nogle forkerte dommerkendelser i nogle afgørende øjeblikke. Vi taler ikke bare om små tilfældigheder. Vi taler om afgø-rende heldige episoder, helt ude af hans hænder«, skriver Rasmus Ankersen på sin blog, thegoldmineeffect.com.

Succes bliver sjældent forklaret med held

Rasmus Ankersen understreger, at det ikke er et personligt angreb på Mou-rinho. »Min intention er ikke at forklejne Jose Mourinho og koge hans succes ned til et spørgsmål om held, men jeg tror,

at “heldfaktoren” ofte er undervurderet, når man forsøger at forklare succes. Så-dan er det også helt generelt. Vi er ikke glade for at tænke på, at det er held, som sikrer vores overlevelse«, skriver Ras-mus Ankersen.

Der er ikke lavet decideret forskning af held i fodbold, men ifølge fl ere studier undervurderer vi generelt betydningen af held. Den engelske journalist og for-fatter Ed Smith, som i 2012 skrev bogen ”Luck: What it means and why it mat-ters”, mener, at held er en afgørende del af sports-verdenen. »Jeg mener, at man skal se sportsgrene som værende i et kontinu-um mellem rent held, som man ser det i Roulette f.eks., til den anden ende af spek-tret med spil som skak, hvor man nærmest ikke kan tale om held. De fl este sportsgrene ligger et sted i midten«, forklare-de Ed Smith i et interview med tv-stationen ABC.

»Jeg siger ikke, at held afgør hvem, der vinder i sport. Man bliver ikke bare Roger Federer ved at være heldigere end de andre spillere, men på en given dag kan held være en afgøren-de faktor«, fortæller Ed Smith.

V


FOTO: SUGARMELON.COM


ar Jose Mourinho ble-vet verdens måske mest velansete manager, hvis ikke han var heldig med at gå videre i CL-kvartfi nalen i

2004 mod Manchester United (bl.a. efter en afgørende dommerfejl, hvor Scholes fi k underkendt et mål)? F.C. Porto vandt som bekendt CL-titlen, og få måneder ef ter underskrev Mourinho en rekordstor kontrakt med Chelsea.

Ifølge forfatter, foredragsholder og tidli-gere fodboldtræner, Rasmus Ankersen, er det langt fra givet, at Mourinho skulle ende, hvor han er i dag. »I løbet af årene er ”The special one” igen og igen ble-vet udnævnt til at være en fantastisk leder, et taktisk geni og en usædvanlig hårdtarbejdende træner, men faktum er, at Jose Mourinhos karriere bygger på andet end bare ”blod, sved og tå-rer”. Han har helt klart draget fordel af nogle forkerte dommerkendelser i nogle afgørende øjeblikke. Vi taler ikke bare om små tilfældigheder. Vi taler om afgø-rende heldige episoder, helt ude af hans hænder«, skriver Rasmus Ankersen på sin blog, thegoldmineeffect.com.

Succes bliver sjældent forklaret med held

Rasmus Ankersen understreger, at det ikke er et personligt angreb på Mou-rinho. »Min intention er ikke at forklejne Jose Mourinho og koge hans succes ned til et spørgsmål om held, men jeg tror,

at “heldfaktoren” ofte er undervurderet, når man forsøger at forklare succes. Så-dan er det også helt generelt. Vi er ikke glade for at tænke på, at det er held, som sikrer vores overlevelse«, skriver Ras-mus Ankersen.

Der er ikke lavet decideret forskning af held i fodbold, men ifølge fl ere studier undervurderer vi generelt betydningen af held. Den engelske journalist og for-fatter Ed Smith, som i 2012 skrev bogen ”Luck: What it means and why it mat-ters”, mener, at held er en afgørende del af sports-verdenen. »Jeg mener, at man skal se sportsgrene som værende i et kontinu-um mellem rent held, som man ser det i Roulette f.eks., til den anden ende af spek-tret med spil som skak, hvor man nærmest ikke kan tale om held. De fl este sportsgrene ligger et sted i midten«, forklare-de Ed Smith i et interview med tv-stationen ABC.

»Jeg siger ikke, at held afgør hvem, der vinder i sport. Man bliver ikke bare Roger Federer ved at være heldigere end de andre spillere, men på en given dag kan held være en afgøren-de faktor«, fortæller Ed Smith.

V


Udnyt dit held!

Mens vi ikke er herre over, hvilke tilfæl-digheder der rammer os, kan vi lære at få mest muligt ud af situationen, når vi er heldige. Ifølge Rasmus Ankersen hand-ler det om at få et størst muligt afkast på sit held. Og her har Ankersen store roser til overs for José Mourinho. Mou-rinho viste senest sin evne til at få det maksimale ud af en heldig situation i re-turkampen af årets CL-kvartfi nale mod United, da Nani som bekendt blev udvist i en stærkt tvivlsom dom. Kort efter udvis-ningen valgte han at skifte Luka Modric

ind, og det viste sig at være en perfekt løsning i den givne situation. »Måske er det faktisk lige præcis dét, der gør ”The special one” til noget specielt. Han synes at have en unik evne til at kapitalisere på hans held. Det er så sandelig en speciel kompetence«, skriver Rasmus Ankersen. Er du enig i Ankersens analyse af heldige Mourinho?

Debatten fortsætter på Facebook/Twitter. Læs Rasmus Ankersens fulde analyse her


Held er succes, som er tilvejebragt ved

tilfældigheder. Det står altså i modsæt-

ning til succes, som er et resultat af egne

handlinger.

Hvad er så held i fodbold? Er det held

i fodbold, når en bold går stolpe ind –

og tilsvarende uheld når den går stolpe

ud? Som udgangspunkt nej, i den stren-

geste defi nition er held/uheld nemlig

kun et spørgsmål om faktorer, som er

ude af ens egne hænder, dvs. fejlagti-

ge dommerkendelser, skader hos mod-

standeren, etc…

Hvordan defi nerer vi held!?

HSV nåede ikke fi nalen i UEFA-

cuppen i 2009, da de tabte

3-1 i semifi nalens returkamp

mod Werder Bremen. Danske Michael

Gravgaard fi k en uheldig hovedrolle,

da han i 83. minut skulle cleare en

bold. I skudøjeblikket blev bolden ramt

af et plastikkrus, så Gravgaard endte

med at sende bolden bag baglinjen.

Werder scorede på det efterfølgende

hjørnespark.

Samme år var Sunderland

godt heldige i en PL-kamp

mod Liverpool. Der var kun

gået fi re minutter, da Darren Bent tryk-

kede til kuglen, som pludselig ændrede

retning, efter den ramte en rød bade-

bold på banen. Pepe Reina var chan-

celøs.

I midten af 1990’erne var Fru

Fortuna særligt venlig ved et

mexicansk klubhold, der spar-

kede bolden højt op i luften. Langt over

mål ramte bolden en due og ændrede

retning, så det endte med en scoring.

Når heldet/uheldet rammer –

de mest ekstreme tilfælde!:


Udnyt dit held!

Mens vi ikke er herre over, hvilke tilfæl-digheder der rammer os, kan vi lære at få mest muligt ud af situationen, når vi er heldige. Ifølge Rasmus Ankersen hand-ler det om at få et størst muligt afkast på sit held. Og her har Ankersen store roser til overs for José Mourinho. Mou-rinho viste senest sin evne til at få det maksimale ud af en heldig situation i re-turkampen af årets CL-kvartfi nale mod United, da Nani som bekendt blev udvist i en stærkt tvivlsom dom. Kort efter udvis-ningen valgte han at skifte Luka Modric

ind, og det viste sig at være en perfekt løsning i den givne situation. »Måske er det faktisk lige præcis dét, der gør ”The special one” til noget specielt. Han synes at have en unik evne til at kapitalisere på hans held. Det er så sandelig en speciel kompetence«, skriver Rasmus Ankersen. Er du enig i Ankersens analyse af heldige Mourinho?

Debatten fortsætter på Facebook/Twitter. Læs Rasmus Ankersens fulde analyse her


»HVIS HAN ER SÅ DYGTIG EN ANGRIBER

Rubrikken er et citat fra en af de centrale scener i fi lmen Moneyball. Moneyball hand-ler om Billy Beane fra Oakland Athletics og hans revolutionerende tilgang til baseball. Billy Beane, og hans team, ændrede måden, man arbejdede med data på i sportens ver-den. Dette fokus på spillestilspecifi kke data er i eye4TALENT’s øjne »The Smoking Gun«, der kan være forskellen imellem succes og fi asko. I denne analyse analyserer vi Superligaens angribere med afsæt i kvantitativt data, der baserer sig på spillestilsrelateret færdigheder.


TEKST: eye4TALENT

– HVORFOR AFSLUTTER HAN SÅ IKKE BEDRE?«

– FORÅRETS DYGTIGSTE SUPERLIGAANGRIBER - MÅLT PÅ MPI MED INPUT FRA EBBE SAND

Kriterierne og fastsættelse af Match Performance Indicators (MPI) er udtænkt af eye4TALENT og verifi ceret ved Ebbe Sand. Al data er indsamlet med eye4TALENT´s Scouting & Analyse System. Analysen baserer sig på 70 Superligakampe (Runde 21 – 28), 12 angribere og + 200 timers live- og post-match analyse.


»HVIS HAN ER SÅ DYGTIG EN ANGRIBER

Rubrikken er et citat fra en af de centrale scener i fi lmen Moneyball. Moneyball hand-ler om Billy Beane fra Oakland Athletics og hans revolutionerende tilgang til baseball. Billy Beane, og hans team, ændrede måden, man arbejdede med data på i sportens ver-den. Dette fokus på spillestilspecifi kke data er i eye4TALENT’s øjne »The Smoking Gun«, der kan være forskellen imellem succes og fi asko. I denne analyse analyserer vi Superligaens angribere med afsæt i kvantitativt data, der baserer sig på spillestilsrelateret færdigheder.


De får ofte mest opmærksomhed og er oftest centrum for fodbold-samtaler blandt fans. Angriberne.

I denne analyse har vi i analytikerteam-et hos eye4TALENT analyseret dem til bunds og bedømt dem ud fra de Match Performance Indicators (MPI’er), som er fastsat i samarbejde med landsholdets angrebstræner, Ebbe Sand. »Måden hvorpå eye4TALENT har valgt at bruge målebetegnelsen MPI, fi nder jeg rigtig spændende. Det er en interessant ny måde at arbejde på, og i dette tilfælde også til at vurdere angribernes evner med hjælp fra statistikker«, siger Ebbe Sand.

Vi tog udgangspunkt i én startende an-griber fra alle 12 superligahold. Dermed har vi set bort fra eksempelvis Ronnie Schwartz og Cesar Santin for i stedet at

fokusere på Nicolai Brock-Madsen og Andreas Cornelius. Skader har desuden medført en eksklusion af Jude Nworuh og Mate Vatsadze. For at sikre at analy-sen har den fornødne validitet er vi endt med at fokusere på de angribere, der har spillet minimum fem kampe.

For at opnå så stor objektivitet og fag-lig tyngde som muligt, når man kaster sig ud i en af de mest detaljerede og dybdegående analyser, der er foreta-get i dansk fodbold, har vi i eye4TALENT-teamet allieret os med Ebbe Sand og sammen fastsat hvilke kriterier, det giver mening at måle angriberne på - ud fra MPI standarderne. Værdierne er fastsat til et niveau, der passer til en etableret superligaangriber, uanset spillestil og spillesystem. Dvs. at vi i vores analyse har udvalgt syv kriterier inden for kate-

Tabel 1: Mål og afslutninger

Kriterie

Nic

ola

i

Bro

ck-

Ma

dse

n

Tom

my

Bec

hma

nn

Nic

kla

s H

ele

nius

Ma

rtin

Br

aith

wa

iteD

ark

o B

od

ulA

ndre

as

Co

rne

lius

Ma

rvin

Po

urie

Sim

on

Ma

kie

nok

Mo

rte

n D

unc

an

Mo

rte

n N

ord

stra

ndSu

pe

rlig

a

MPI

Antal kampe 7 6 8 8 8 8 7 7 6 5Mål totalt 3 3 4 1 2 4 4 4 2 4Mål per kamp 0,43 0,50 0,50 0,13 0,25 0,50 0,57 0,57 0,33 0,80 0,75Afslutninger 3,14 2,83 2,75 4,13 2,13 4,38 3,00 2,63 2,17 3,40 5,25Afslutningspræcision 41% 71% 55% 55% 65% 57% 76% 59% 58% 65% 65%Scoringsprocent 14% 18% 18% 3% 12% 11% 19% 18% 17% 24% 25%


gorierne »afslutning og mål« og »styrke og bevægelse«. I denne analyse har vi valgt ikke at fastsætte MPI’er for »kreati-vitet« for afgrænsningens skyld.

Som det ses i Tabel 1, ligger Morten Nord-strand i top for »Mål per kamp« og Martin Braithwaite i bund. Vi har markeret den højeste score inden for hvert område med grøn og den laveste score med rødt i alle tabellerne. Alle angriberne, med undtagelse af Morten Nordstrand, ligger faktisk under vores fastsatte MPI på 0,75 mål pr. kamp. Som nævnt i sid-ste måneds analyse har vi valgt at fast-sætte MPI for mål med udgangspunkt i Danmarks placering på UEFAs koeffi -cientrangliste (p.t. nr. 15) samt Golden Boot–rangeringen, hvor et mål i Superli-gaen bliver ganget med faktor 1,5. I de fem store ligaer bliver mål ganget med

faktor 2. Så vores MPI for mål er vurderet ud fra, om angriberne i Superligaen ville kunne begå sig på A-landsholdet eller kunne gøre sig i en stærkere liga end Superligaen. Omregnet svarer 0,75 mål pr. kamp til 24,75 mål i 33 kampe. Faktisk er det Ebbe Sand, der selv har rekorden for fl est superligamål scoret i en sæson. 28 mål i 33 kampe sat tilbage i sæsonen 1997/98, som giver et imponerende snit på 0,84 mål pr. kamp.

Gennemsnittet for de 10 angribere i de 70 kampe, vi har indsamlet data fra, er samlet 0,45 mål per kamp. Som det kan afl æses i tabellen ligger Morten Nord-strand i top med 0, 80 mål pr. kamp, og paradoksalt nok ligger Simon Makienok og Marvin Pourie på de to næste pladser til trods for, at de spiller for to bundhold. Efter det brede midterfelt ligger Darko

Tabel 1: Mål og afslutninger

Kriterie

Nic

ola

i

Bro

ck-

Ma

dse

n

Tom

my

Bec

hma

nn

Nic

kla

s H

ele

nius

Ma

rtin

Br

aith

wa

iteD

ark

o B

od

ulA

ndre

as

Co

rne

lius

Ma

rvin

Po

urie

Sim

on

Ma

kie

nok

Mo

rte

n D

unc

an

Mo

rte

n N

ord

stra

ndSu

pe

rlig

a

MPI

Antal kampe 7 6 8 8 8 8 7 7 6 5Mål totalt 3 3 4 1 2 4 4 4 2 4Mål per kamp 0,43 0,50 0,50 0,13 0,25 0,50 0,57 0,57 0,33 0,80 0,75Afslutninger 3,14 2,83 2,75 4,13 2,13 4,38 3,00 2,63 2,17 3,40 5,25Afslutningspræcision 41% 71% 55% 55% 65% 57% 76% 59% 58% 65% 65%Scoringsprocent 14% 18% 18% 3% 12% 11% 19% 18% 17% 24% 25%


Bodul lige over Martin Braithwaite, som runder listen af med blot ét mål i otte kampe.

Mål og afslutninger

Men hvorfor ligger de så næsten alle sammen under MPI for mål? Det får vi en del af svaret på, når vi kigger på de tre andre parametre i tabellen, nemlig antallet af afslutninger, afslutningspræ-cision og scoringsprocent.

For at vurdere angribernes evne til at sco-re må vi nødven-digvis inddrage disse afgørende kriterier for at for-stå det samlede lave antal mål. MPI’en for antal-let af afslutninger per kamp er fastsat til 5,25 eller 21 afslutninger i 4 kampe, som igen er fastsat ud fra samme tankegang som ved målene. Kun én spiller er i nær-heden af MPI’en, nemlig Andreas Cor-nelius med 4,38 afslutninger per kamp, hvilket nok bliver svært for Cornelius at øge med den opmærksomhed, mod-standerne giver ham. Færrest afslutnin-ger pr. kamp tilfalder Darko Bodul med 2,13. Det er meget lavt for en angriber, der i OB måske opererer mere som of-fensiv midtbanespiller (hængende an-griber) end egentlig angriber. Det ven-der vi tilbage til.

Afslutningspræcisionen (afslutninger in-den for målrammen) er selvsagt en af-gørende faktor for angribernes succes. Vi kender alle sammen den angriber, der intet laver i løbet af en kamp for så at

dukke op på det rigtige sted og afgøre kampen med en af hans få afslutninger. Det er vores påstand, at Romario var en sådan type. Ofte bliver det interessante ved de angribere at se, om de kan klare at gøre det samme på næste niveau. Det giver vi et svar på sidst i artiklen.

Marvin Pourie har den højeste afslut-ningspræcision. Hele 76 % af hans af-slutninger er inden for mål, hvilket må siges at være ganske fl ot set i forhold til vores fastsatte MPI på 65 %. Også Tommy

Bechmann præ-sterer fl ot i denne måling med 70 %, mens Darko Bodul og Morten Nordstrand lig-ger lige under.

Det vidner om, at disse fi re angribere har indstillet sigtekornet rigtigt, men at tre af dem laver for få mål, da de ikke kommer frem til nok afslutninger. Deres kvalitet er altså i top, men man kunne antage at holdet ikke formår at sætte dem rigtigt op. I den anden ende af ska-laen fi nder vi Nicolai Brock-Madsen, der med en afslutningspræcision på blot 40 % tydeligvis ikke har færdigudviklet sin afslutningsteknik endnu.

Når vi kigger på scoringsprocenten, lig-ger Morten Nordstrand helt i top med en scoringsprocent på 24 – altså lige under MPI’en på 25 % (1 scoring per 4 afslutnin-ger). I bunden ligger Martin Braithwaite med en scoringsprocent på 3. Det kan være en del af forklaringen på, at Es-bjerg er det næstmindst scorende hold i denne sæson indtil videre. Der er altså

Det vidner om, at disse fi re angribere har indstillet sigtekornet rigtigt, men at tre af dem laver for få mål

» »


markant forskel på hvilke angribere, der er naturlige målscorere, og hvem der har specifi kke udviklingsområder. Når antallet af afslutninger og afslutnings-præcisionen øges, så øges scoringspro-centen rent statistisk også. At der så i praksis kan være udfordrende perioder for angriberne er noget andet. Over tid vil en angriber, der afslutter ofte og holder en høj afslutningspræcision, sim-pelthen øge antallet af mål per kamp. Cristiano Ronaldo er topscorer i Cham-pions League med 12 mål og er også den spiller med fl est afslutninger, hele 52, hvoraf 20 går forbi mål. Robert Lewan-dowski har scoret 10 mål på 22 forsøg inden for rammen og 15 forbi. Begge tilfælde bekræfter tesen om, at mange afslutninger og høj afslutningspræcision giver fl ere mål. Simpelt at sætte op på papir – sværere på græs...

Styrke og bevægelse

En anden del af angribernes opgaver er, at de ofte også skal indtage rollen som opspilsstation og oplægger. I Ta-bel 2 kan det næsten direkte afl æses, hvilken spillestil angriberen skal agere i, og tallene afslører store forskelle på

angriberrollerne, som ikke ses ved første øjekast, når man blot vurderer dem ud fra mål og afslutninger. For klubber og forbund, der »scouter« spillerne, er det klart nogle kriterier, der er vigtige at have med i den samlede vurdering. Derfor har vi og Ebbe Sand udvalgt tre kriterier og sat MPI på dem for at vurdere spillerne.

Ser vi på evnen til at fastholde de bolde, der spilles op til angriberne under pres med ryggen til modstan-dernes mål, giver statistikkerne nogle klare fortællinger. Bedst til at fastholde boldene rent procentuelt er Morten ’Duncan’ Rasmussen med 75 %, hvilket er 10 % under vores fastsatte MPI for Superligaen på 85 %. Sammenligner man Duncan med Nicolai Brock-Madsen, som ligger på 52 % fastholdte bolde, skal det tages med i ligningen, at Brock-Madsen får præcis dobbelt så mange bolde spillet op på sig, nemlig 130 i 7 kampe, hvor Duncan kun får 65 bolde op på sig i 6 kampe. Her lig-ger en stor del af forklaringen på de to divergerende tal. Det er alt andet lige en dobbelt så stor opgave for Brock-Madsen end for Duncan. Tommy

Tabel 2: Styrke og bevægelse

Kriterie

Nicolai

Brock-‐Madsen

Tommy

Bechmann

Nicklas

Helenius

Martin

Braithwaite

Darko Bodul

Andreas

Cornelius

Marvin Pourie

Simon

Makienok

Morten

Duncan

Morten

Nordstrand

Superliga MPI

Antal kampe 7 6 8 8 8 8 7 7 6 5Bolde modtaget under pres 130 44 95 98 107 106 88 76 65 62Fastholdte bolde % 52% 64% 73% 70% 60% 74% 64% 55% 75% 68% 85%Dueller i modstander felt total 35 22 20 13 12 50 24 49 46 22Dueller i modstander felt % 63% 59% 40% 46% 25% 60% 54% 76% 48% 55% 50%Off. udfordringer i alt 15 19 25 52 17 42 62 6 23 15Off. udfordringer 1v1 per kamp 2,14 3,17 3,10 6,50 2,10 5,30 8,90 0,80 3,80 3,00Off. udfordring 1v1 vundet % 40% 42% 40% 65% 47% 76% 48% 67% 65% 60% 70%

Kom tættere på for at se tabellen...


Bechmann får kun 7,33 bolde op på sig i snit, og Brock-Madsen får hele 18 bolde op på sig i snit per kamp. Tallene giver altså en tydelig indikation af hol-denes forskellige spillestile og dermed angriberens rolle. Måske er Colin Todd egentlig fi nt tilfreds med antallet af fastholdte bolde for Brock-Madsen, hvis de mange bolde mod ham er en strategi til at undgå at tabe bolden centralt i opspillet og i stedet få fl yt-tet spillet op på modstandernes banehalvdel for derfra at sætte spillet. Nuancerne og ideerne bag tilgangen kender vi ikke, men hvis Brock-Madsen skal blive endnu mere attraktiv, er det et krite-rium, han kan forbedre. Det næste kriterium, vi har fastsat MPI for, er vundne dueller i modstandernes straf-fesparksfelt. Her klarer Brock-Madsen sig godt. Han vinder 63 % af sine dueller, som er 13 procentpoint højere end vores MPI på 50 %, men også samme afstand un-der den stærkeste i denne disciplin, Si-mon Makienok (76 %). Makienok og Cor-nelius er de to angribere, der kommer i fl est dueller i feltet, som oftest kommer

efter høje og fl ade indlæg, 50/50 bolde samt bolde der »hældes« ind i feltet fra midten. Cornelius er tredjebedst med 60 % vundne efter Makienok og Brock-Madsen, og det giver jo fi n mening at udnytte de tre herrers kompetencer i luftrummet og i duellerne. I den anden

ende af skalaen fi nder vi Darko Bodul med kun 25 % vundne dueller i feltet. Han er også den angriber, der kommer i færrest dueller i feltet – kun 12 i 8 kampe, som er med til at give et endnu mere klart indtryk af, at han i højere grad er offensiv midtbanespiller. Den opdagelse er jo lige præcis, hvad spillestilsspecifi kke data kan være med til at klarlægge, for da OB købte ham, hed det sig, at han var den næstmest scorende angriber i Østrig. Da havde jeg da forestillet mig en anden type, end den tallene fortæl-ler. Hvis vi vrider lidt mere ud af Darko Bodul, så er han også kommet til færrest nøgleafl everinger, hvor han har lagt sid-

Tabel 3: Kreativitet

Kriterie

Nic

ola

i

Bro

ck-

Ma

dse

n

Tom

my

Bec

hma

nn

Nic

kla

s H

ele

nius

Ma

rtin

Br

aith

wa

iteD

ark

o B

od

ulA

ndre

as

Co

rne

lius

Ma

rvin

Po

urie

Sim

on

Ma

kie

nok

Mo

rte

n D

unc

an

Mo

rte

n N

ord

stra

nd

Antal kampe 7 6 8 8 8 8 7 7 6 5Nøgleaflevering – 1. assist til chance per kamp 1,00 1,50 2,25 1,63 0,88 0,88 1,29 1,57 1,00 2,60Nøgleaflevering – 2. assist til chance per kamp 0,43 0,50 0,38 0,63 0,50 0,63 0,00 1,00 0,50 0,40Assist til mål 0 1 1 2 2 4 1 0 2 3


ste afl evering inden en afslutning fra en medspiller (nøgleafl evering – 1.assist). Sammenholdt med at han scorer næst-lavest på offensive 1v1 udfordringer, vil jeg ikke karakterisere ham som en krea-tiv hængende angriber.

Netop 1v1 offensive udfordringer er det sidste kriterium, vi har sat MPI på. Sammen med Ebbe Sand mener vi hos eye4TALENT, at man som angriber i Su-perligaen skal vinde 70 % af sine 1v1 ud-fordringer. En betegnelse som dækker over de situationer, hvor bolden er på jorden mellem boldholderen og mod-standeren.

Andreas Cornelius, Martin Braithwaite og Simon Makienok ligger procentuelt helt i top. Andreas Cornelius og Martin Braithwaite har henholdsvis 76 % og 65 % vundne 1v1 udfordringer per kamp og er de angribere, der gør sig bedst bemær-

ket. Simon Makienok ligger dog 2 % bed-re end Braithwaite med 67 % vundne ud-fordringer per kamp - dog udfordrer han kun 0,8 gange i snit per kamp, hvorimod Cornelius udfordrer 5,3 gange og Martin Braithwaite har hele 6,5 udfordringer per kamp. Det viser den store forskel på an-

griberne som typer og under-streger, at Simon Maki-enok har sine styr-ker andre steder end i 1v1 udfordrin-gerne. Marvin Pourie udfordrer tæt på ni gange i

hver kamp, men slipper kun godt fra det i halvdelen af tilfældene, hvilket vidner om en opportunistisk/selvisk angriber, der ikke er meget for at slippe bolden. Det faktum understøttes af hans lave an-tal assists og nøgleafl everinger. Eksem-plet med Marvin Pourie viser klart, hvor forskellige typer han og eksempelvis Si-mon Makienok er, selvom de begge har scoret fi re mål i de syv kampe.

Tabel 3: Kreativitet

Kriterie

Nic

ola

i

Bro

ck-

Ma

dse

n

Tom

my

Bec

hma

nn

Nic

kla

s H

ele

nius

Ma

rtin

Br

aith

wa

iteD

ark

o B

od

ulA

ndre

as

Co

rne

lius

Ma

rvin

Po

urie

Sim

on

Ma

kie

nok

Mo

rte

n D

unc

an

Mo

rte

n N

ord

stra

nd

Antal kampe 7 6 8 8 8 8 7 7 6 5Nøgleaflevering – 1. assist til chance per kamp 1,00 1,50 2,25 1,63 0,88 0,88 1,29 1,57 1,00 2,60Nøgleaflevering – 2. assist til chance per kamp 0,43 0,50 0,38 0,63 0,50 0,63 0,00 1,00 0,50 0,40Assist til mål 0 1 1 2 2 4 1 0 2 3


For at perspektivere alle disse mange tal har vi i Tabel 4 taget de samme tal for mål og afslutninger fra tre angribere fra Premier League og Bundesligaen (Christian Benteke fra Aston Villam Nikica Jelavic fra Everton og Robert Lewandowski fra Dortmund). An-dreas Cornelius bliver nok ikke afl øser i Dortmund, men han har været på tale til Everton, hvorfor vi også har ind-

draget Nikica Jelavic fra Everton (187 cm, 87 kg, 7 mål). I henhold til vores tankegang om Golden Boot-skalaen og vurdering af Superligaens styrke-forhold målt op imod Premier League og Bundesligaen har vi ganget alle tre udenlandske spilleres tal med faktor 1,5 for at få et mere reelt statistisk bil-lede af dem i Superligaen-regi. På den måde gives et bedre billede af Corne-

HVEM KAN HAMLE OP MED LEWANDOWSKI?

Kom tættere på for at se tabellen...Tabel 4: Sammenligning

Kriterie

Chr

istia

n Be

nte

ke

Rob

ert

Le

wa

ndo

wsk

i

Nik

ica

Je

lavi

c

Sup

erli

ga

-a

ngrib

ern

eA

ndre

as

Co

rne

lius

Sup

erli

ga

M

PI

Antal kampe 31 27 33 70 8Mål totalt 15 23 7 31 4Mål per kamp 0,48/0,73 0,85/1,28 0,21/0,32 0,44 0,50 0,75Scoringsprocent 14%/23% 26%/38% 9%/13% 15% 11% 25%Afslutninger 3,20/4,80 3,30/4,95 2,40/3,60 3,11 4,38 5,25Afslutningspræcision 46%/69% 54%/81% 41%/63% 59% 57% 65%


lius’ styrkeforhold målt op imod de tre andre – alene på tal.

Det første, som er værd at bemærke, er, hvor fantastisk dygtig Robert Lewan-dowski er til at prikke bolden i kassen. Senest understreget med hans impo-nerende første CL-semifi nalekamp mod Real Madrid. Det næste, der springer i øjnene, er Cornelius’ relativt høje afstand til Nikica Jelavic. Cornelius kommer dog til fl est afslutninger af de to, men efter faktorforholdet, så afslut-ter han dårligere, men laver fl ere mål. Altså giver vores perspektiveringsud-regning et billede af det store poten-tiale, som Andreas Cornelius besidder - stort nok til måske at kunne gå direkte ind i Premier League. Christian Benteke giver til gengæld Cornelius baghjul og er vel også at fi nde i en større klub efter sommerferien.

Klubberne bør følge med

Hos eye4TALENT er vi overbeviste om, at man ved hjælp af et fælles sprog i klub-berne og i forbundene kan bruge data og spillestilsspecifi kke analyser til enkelt og effektivt at optimere muligheden for succes. Vores analyse af angriberne ud

Nikica Jelavic har haft det bety-deligt sværere i Premier League end i knap så stærke skotske og østrigske ligaer. Foto – Steindy.


fra MPI handler om at stille de rigtige spørgsmål indadtil i organisationen og dermed få en tydelighed i klubben eller forbundets fælles forståelse og sprog. Eksempelvis er vi hos eye4TALENT helt enige om defi nitionen for kriteriet »bold-fast«. I et lille land som Danmark er det indlysende, at identifi kation af eksterne kandidater og udvikling af egne spillere kan føre til en mere økonomisk bære-dygtig model for de danske superliga-klubber, end det vi ser i øjeblikket. Arbej-det med klarhed og tydelighed i spillestil og rekruttering er uden tvivl blevet et emne i bestyrelseslokalerne, som hæn-ger uløseligt sammen med økonomisk

ansvarlighed. Fremtiden for de danske superligaklubber, og de spørgsmål de skal stille sig selv, ligger i nedenstående-kriterier og parametre.

Klubberne arbejder meget forskelligt på det her område, hvor beslutninger ofte berør sig på følelser og anbefalinger i miljøet - som kan føre til kortsigtede og knap så vidensbaserede beslutninger. Med vores MPI analyse af 10 superli-gaangribere har vi forsøgt at sætte en anden standard i dansk fodbold, og vi mener så afgjort, at det målrettede og vidensbaserede arbejde ofte vil lede til »The Smoking Gun «.

Defi nér fælles sprog og spillestil

Identifi kation, rekruttering og

udvikling af egne og eksterne spillere

Hvilke spillere skal vi hente - og

hvilke spillere skal vi sælge?

Har vi ham internt - eller bør vi

analysere i dybden, ud fra vores

spillestil på en ekstern kandidat?

Hvor meget skal vi købe og sælge

for?

Hvornår er det rette tidspunkt at

købe og sælge?


eye4TALENT har leveret analysen. eye4TALENT er et dansk cloud-baseret

scouting- og analysesystem – overkommeligt for alle. Systemet giver mulig-

hed for at scoute og analysere specifi kt ud fra selvdefi nerede kriterier, og

er udviklet til sportsklubber og forbund. Systemet baserer sig på en App til

iPhone og iPad, samt en internetkonto hvor data administreres.

Jesper Thyme RasmussenStifter og IT-specialist@JesperThyme

Claus Møller HenriksenAnalytiker, salg og markedsføring@ClausMHenriksen

Kasper KurlandKonsulent@KasperKurland


fra MPI handler om at stille de rigtige spørgsmål indadtil i organisationen og dermed få en tydelighed i klubben eller forbundets fælles forståelse og sprog. Eksempelvis er vi hos eye4TALENT helt enige om defi nitionen for kriteriet »bold-fast«. I et lille land som Danmark er det indlysende, at identifi kation af eksterne kandidater og udvikling af egne spillere kan føre til en mere økonomisk bære-dygtig model for de danske superliga-klubber, end det vi ser i øjeblikket. Arbej-det med klarhed og tydelighed i spillestil og rekruttering er uden tvivl blevet et emne i bestyrelseslokalerne, som hæn-ger uløseligt sammen med økonomisk

ansvarlighed. Fremtiden for de danske superligaklubber, og de spørgsmål de skal stille sig selv, ligger i nedenstående-kriterier og parametre.

Klubberne arbejder meget forskelligt på det her område, hvor beslutninger ofte berør sig på følelser og anbefalinger i miljøet - som kan føre til kortsigtede og knap så vidensbaserede beslutninger. Med vores MPI analyse af 10 superli-gaangribere har vi forsøgt at sætte en anden standard i dansk fodbold, og vi mener så afgjort, at det målrettede og vidensbaserede arbejde ofte vil lede til »The Smoking Gun «.

Defi nér fælles sprog og spillestil

Identifi kation, rekruttering og

udvikling af egne og eksterne spillere

Hvilke spillere skal vi hente - og

hvilke spillere skal vi sælge?

Har vi ham internt - eller bør vi

analysere i dybden, ud fra vores

spillestil på en ekstern kandidat?

Hvor meget skal vi købe og sælge

for?

Hvornår er det rette tidspunkt at

købe og sælge?


…at Vejle i 1998/1999 fi k tilkendt hele 12 straffespark på én sæson, hvilket er rekord. Dengang var Ole Fritsen træner og siden da har intet hold fået tilkendt ligeså mange.

…at AutoC Park i Randers er sæsonens kedeligste stadion. Blot 31 mål er der samlet scoret i Randers per 1. maj.

…at Brøndby og AaB i denne sæ-son har begået fem straffespark. Rekorden ligger dog tilbage i 1998/1999, hvor B93 begik hele 10 af slagsen.

…at runde 27 i denne sæson – bl.a. med syv mål i Herning - tangerede rekorden for den Superligarunde, med fl est mål (30). I 1997/1998 blev der også scoret 30 mål i runde 2.

KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT…

36

…at Martin Albrechtsen kun er to røde kort fra at slå rekorden for fl est røde kort i Su-perligaen nogensinde. Den holder Thomas Rytter fortsat (7).

…at svenskere har scoret 528 mål i Superli-gaen (eks. selvmål). Dermed er de den klart mest scorende nationalitet i Superligaen. Brasilien er nummer to med 299.

…at FC København holder rekorden for fl est åbningsmål i én Superligasæ-son. I 2006/2007 scorede de første mål i 25 kampe.

…at Michael Krohn-Dehli stadig ligger nummer et på assistlisten i Superligaen samlet set over de seneste fem sæsoner. Han nåede 32 assists i Brøndby.


KILDE: INFOSTRADA SPORTSDATA: 1/5-2013

…at Vejle i 1998/1999 fi k tilkendt hele 12 straffespark på én sæson, hvilket er rekord. Dengang var Ole Fritsen træner og siden da har intet hold fået tilkendt ligeså mange.

…at AutoC Park i Randers er sæsonens kedeligste stadion. Blot 31 mål er der samlet scoret i Randers per 1. maj.

…at Brøndby og AaB i denne sæ-son har begået fem straffespark. Rekorden ligger dog tilbage i 1998/1999, hvor B93 begik hele 10 af slagsen.

…at runde 27 i denne sæson – bl.a. med syv mål i Herning - tangerede rekorden for den Superligarunde, med fl est mål (30). I 1997/1998 blev der også scoret 30 mål i runde 2.


VIDSTE DU, AT…

37

DØDNINGEHOVEDETFLAGER OVER ST. PAULI


TEKST: MORTEN NØRGAARD





Totenkopf, som klubben også kaldes, ligger side om side med det berømte og berygtede Reeperbahn-kvarter,

som er kendt for sine mange stripklub-ber, sexbutikker og bordeller. Bydelen er fyldt med skæve eksistenser som de unge og kreative, punkere, besættere, indvandre og gamle havnearbejdere. Som et spejlbillede af denne diversitet fi nder man bydelens egen fodboldklub, FC St. Pauli, hvis identitet er skabt af dens fans og omgivelser.

Pirater, der kæmper for de fattige

FC St. Paulis overgang fra traditionel fod-boldklub til kultklub tog sin begyndelse i 1980’erne, hvor venstreorienterede punkere, besættere, prostituerede og studerende begyndte at vinde indpas på tribunerne på Millerntor. Imens store dele af europæisk fodbold blev indblan-det i racisme og vold, gik FC St. Paulis fans i en anden retning og medvirkede til, at klubben som den første lancere-de anti-racistiske og anti-homofobiske kampagner længe før, det blev almin-deligt i de europæiske klubber.

I samme periode begyndte nogle en-kelte besættere at medbringe sorte fl ag med et motiv af et hvidt dødningeho-ved til FC St. Paulis kampe. Dette havde

til at begynde med ikke egentlig politisk betydning, men spredte sig hurtigt til fl ere og fl ere af klubbens fans, og død-ningehovedet blev et symbol for fanse-ne, som begyndte at bruge fl aget til at skabe stemningen - de fattige imod de rige. »Det er et symbol. Vi, de fattige, er oppe mod de rige klubber som Bayern München. Som pirater der kæmper for de fattige mod de rige«, fortalte Sven Brux, fankoordinator hos FC St. Pauli til CNN i 2010, hvor klubben blev udnævnt til ”the coolest club in soccer”.

I dag er dødningehovedet med de kryd-sede knogler blevet et kendt varetegn for klubben, der tilmed offi cielt har ta-get symbolet til sig. Symbolet ses bl.a. på klubbens hjørnefl ag og er blevet et varetegn for hele Sankt Pauli-bydelen.

Identitet frem for penge og resultater

Kenneth Cortsen, der til daglig forsker i sportsøkonomi og sportsbranding ved University College Nordjylland, har ved fl ere lejligheder besøgt FC St. Pauli. Ifølge ham er stemningen til en FC St. Pauli-hjemmekamp helt unik. »Et besøg på Millerntor giver indtryk af fankulturens særlige natur. Det kan minde om indvi-else i en religiøs sekt, når man som besø-gende står omgivet af fans klædt i sorte

Professionel fodbold er gennemgået en voldsom kommercialisering, men hos særligt én klub vægter værdigrundlaget stadig højere end pengene. Kontra tog en snak med sportsøkonomen Kenneth Cortsen om undtagelsen; FC St. Pauli.


Bybilledet bærer fl ere steder præg af en tæt tilknytning til FC St. Pauli

Foto: EriFr


Totenkopf, som klubben også kaldes, ligger side om side med det berømte og berygtede Reeperbahn-kvarter,

som er kendt for sine mange stripklub-ber, sexbutikker og bordeller. Bydelen er fyldt med skæve eksistenser som de unge og kreative, punkere, besættere, indvandre og gamle havnearbejdere. Som et spejlbillede af denne diversitet fi nder man bydelens egen fodboldklub, FC St. Pauli, hvis identitet er skabt af dens fans og omgivelser.

Pirater, der kæmper for de fattige

FC St. Paulis overgang fra traditionel fod-boldklub til kultklub tog sin begyndelse i 1980’erne, hvor venstreorienterede punkere, besættere, prostituerede og studerende begyndte at vinde indpas på tribunerne på Millerntor. Imens store dele af europæisk fodbold blev indblan-det i racisme og vold, gik FC St. Paulis fans i en anden retning og medvirkede til, at klubben som den første lancere-de anti-racistiske og anti-homofobiske kampagner længe før, det blev almin-deligt i de europæiske klubber.

I samme periode begyndte nogle en-kelte besættere at medbringe sorte fl ag med et motiv af et hvidt dødningeho-ved til FC St. Paulis kampe. Dette havde

til at begynde med ikke egentlig politisk betydning, men spredte sig hurtigt til fl ere og fl ere af klubbens fans, og død-ningehovedet blev et symbol for fanse-ne, som begyndte at bruge fl aget til at skabe stemningen - de fattige imod de rige. »Det er et symbol. Vi, de fattige, er oppe mod de rige klubber som Bayern München. Som pirater der kæmper for de fattige mod de rige«, fortalte Sven Brux, fankoordinator hos FC St. Pauli til CNN i 2010, hvor klubben blev udnævnt til ”the coolest club in soccer”.

I dag er dødningehovedet med de kryd-sede knogler blevet et kendt varetegn for klubben, der tilmed offi cielt har ta-get symbolet til sig. Symbolet ses bl.a. på klubbens hjørnefl ag og er blevet et varetegn for hele Sankt Pauli-bydelen.

Identitet frem for penge og resultater

Kenneth Cortsen, der til daglig forsker i sportsøkonomi og sportsbranding ved University College Nordjylland, har ved fl ere lejligheder besøgt FC St. Pauli. Ifølge ham er stemningen til en FC St. Pauli-hjemmekamp helt unik. »Et besøg på Millerntor giver indtryk af fankulturens særlige natur. Det kan minde om indvi-else i en religiøs sekt, når man som besø-gende står omgivet af fans klædt i sorte

Professionel fodbold er gennemgået en voldsom kommercialisering, men hos særligt én klub vægter værdigrundlaget stadig højere end pengene. Kontra tog en snak med sportsøkonomen Kenneth Cortsen om undtagelsen; FC St. Pauli.


Den nordlige tribune af Millerntor bliver ofte fyldt helt op selv

til små kampe som her i 2006. Foto: MgHamburg


hættetrøjer med klubbens varemærke ’dødningehovedet’ påtrykt«, fortæller han.

At symbolet i dag er blevet et kendt va-retegn, er imidlertid lidt af et paradoks for denne venstreorienterede fodboldklub. I dag er symbolet blevet en kommerciel pengemaskine, hvilket ikke harmonerer med klubbens syn på sig selv som væ-rende de fattige rebeller, der ikke ønsker at sælge ud af sine værdier. Med en an-slået fanbase på 10 millioner globalt, og en kommerciel fanshop der årligt sælger for omkring 50 millioner kroner, kan man derfor sætte spørgsmålstegn, ved hvor antikommercielt klubben agerer.

Alligevel mener Kenneth Cortsen, at dagsordnen i FC St. Pauli er meget an-derledes i forhold til mange andre. »I an-dre professionelle fodboldklubber bevir-ker ønsket om hurtig sportslig succes ofte spekulative investeringer i kommerciali-seringens skær. Klubrepræsentanter er derfor villige til at sælge deres sjæl for en blanko check fra pengemænd, der øn-sker at bruge fodbolden som skueplads for egen vindings skyld«. Han mener ikke, at den høje omsætning er ensbetyden-de med, at man følger et kommercielt mønster. »Agendaen er anderledes i FC St. Pauli. Klubben arbejder strategisk med at varetage relationerne til fanska-ren ved, at klubbens fans eksempelvis har været med på råd omkring stadion-navnet Millerntor, som i første omgang bevares og ikke sælges til højestbyden-de navnesponsor«, fortæller Cortsen.

Social ansvarlighed betyder alt

At FC St. Pauli har frasagt sig fl ere værdi-fulde sponsorater, heriblandt navneret-tigheden til stadionnavnet, står i skæren-de kontrast til klubbens ærkefjende HSV. I 2009 solgte de navnerettighederne til deres hjemmebane for omkring 200 mil-lioner kroner. »HSV er storebror, der står for fodboldens kommercialisering og kapitalistiske forretningsmetoder, mens FC St. Pauli, som den stolte, identitetstro opkobling skal forsøge at fi nde balance med de fi nansielle krav og måden, hvor-på disse krav indfries uden at ødelægge fanrelationerne eller klubbens særegne identitet«, forklarer Kenneth Cortsen.

Udover at klubben er kendt som væren-de de rebelske pirater fra Reeperbahn-kvarteret, så var klubben også den før-ste i Tyskland, der i 2009 lancerede fem fundamentale principper, som skulle diktere, hvordan klubben skulle ledes på og uden for banen. Her var der især fokus på Corporate Social Responsibility (CSR), idet klubben agtede at sætte fo-kus på tolerance og respekt for andre minoritetsgrupper samt sikre befolknin-gens identitet i bydelen Sankt Pauli.

Klubbens og fansenes fokus på social ansvarlighed har også dannet grundla-get for et sponsorat med danske Hum-mel. »Vi deler mange af de samme vær-dier og er begge meget fokuserede på, hvad der sker uden for fodboldbanen. Sport er en unik mulighed for at forene mennesker over hele verdenen«,


St. Pauli bydelens Reeperbahn er både berømt og berygtet.

Foto: Dannyone


hættetrøjer med klubbens varemærke ’dødningehovedet’ påtrykt«, fortæller han.

At symbolet i dag er blevet et kendt va-retegn, er imidlertid lidt af et paradoks for denne venstreorienterede fodboldklub. I dag er symbolet blevet en kommerciel pengemaskine, hvilket ikke harmonerer med klubbens syn på sig selv som væ-rende de fattige rebeller, der ikke ønsker at sælge ud af sine værdier. Med en an-slået fanbase på 10 millioner globalt, og en kommerciel fanshop der årligt sælger for omkring 50 millioner kroner, kan man derfor sætte spørgsmålstegn, ved hvor antikommercielt klubben agerer.

Alligevel mener Kenneth Cortsen, at dagsordnen i FC St. Pauli er meget an-derledes i forhold til mange andre. »I an-dre professionelle fodboldklubber bevir-ker ønsket om hurtig sportslig succes ofte spekulative investeringer i kommerciali-seringens skær. Klubrepræsentanter er derfor villige til at sælge deres sjæl for en blanko check fra pengemænd, der øn-sker at bruge fodbolden som skueplads for egen vindings skyld«. Han mener ikke, at den høje omsætning er ensbetyden-de med, at man følger et kommercielt mønster. »Agendaen er anderledes i FC St. Pauli. Klubben arbejder strategisk med at varetage relationerne til fanska-ren ved, at klubbens fans eksempelvis har været med på råd omkring stadion-navnet Millerntor, som i første omgang bevares og ikke sælges til højestbyden-de navnesponsor«, fortæller Cortsen.

Social ansvarlighed betyder alt

At FC St. Pauli har frasagt sig fl ere værdi-fulde sponsorater, heriblandt navneret-tigheden til stadionnavnet, står i skæren-de kontrast til klubbens ærkefjende HSV. I 2009 solgte de navnerettighederne til deres hjemmebane for omkring 200 mil-lioner kroner. »HSV er storebror, der står for fodboldens kommercialisering og kapitalistiske forretningsmetoder, mens FC St. Pauli, som den stolte, identitetstro opkobling skal forsøge at fi nde balance med de fi nansielle krav og måden, hvor-på disse krav indfries uden at ødelægge fanrelationerne eller klubbens særegne identitet«, forklarer Kenneth Cortsen.

Udover at klubben er kendt som væren-de de rebelske pirater fra Reeperbahn-kvarteret, så var klubben også den før-ste i Tyskland, der i 2009 lancerede fem fundamentale principper, som skulle diktere, hvordan klubben skulle ledes på og uden for banen. Her var der især fokus på Corporate Social Responsibility (CSR), idet klubben agtede at sætte fo-kus på tolerance og respekt for andre minoritetsgrupper samt sikre befolknin-gens identitet i bydelen Sankt Pauli.

Klubbens og fansenes fokus på social ansvarlighed har også dannet grundla-get for et sponsorat med danske Hum-mel. »Vi deler mange af de samme vær-dier og er begge meget fokuserede på, hvad der sker uden for fodboldbanen. Sport er en unik mulighed for at forene mennesker over hele verdenen«,


forklarede Hummels ejer, Christian Sta-dil, ved sponsoratets offentliggørelse.

Nedrykning? Perfekt!

Fansene er ikke nødvendigvis drevet af sportslig succes. Det ses ved, at klubben aldrig har været at fi nde i toppen af tysk fodbold. Kun i kortere perioder har FC St. Pauli været at fi nde i Bundesligaen, hvor den længste periode var tre sæsoner fra 1988 til 1991. Sidste gang, der blev spillet Bundesligafodbold på Millerntor, var i 2010/2011-sæsonen, hvor klub-ben endte på en klar sidsteplads. Inden netop den sæson herskede der en del frygt blandt fansene, da de var bange for stigende billetpriser, hvilket på sigt kunne distancere klubben fra dens fans. Af hensyn til fansenes kerneværdier kom der kun en relativ prisstigning på billet-terne den ene sæ-son, hvor klubben var at fi nde i Bun-desligaen. Nedryk-ningen havde ikke den store betydning for fansene, da deres værdisæt ikke har-monerede med den kommercialiserede Bun-desliga. Dette gør ligeledes FC St. Pauli til en af de få klubber i europæisk fodbold, som ikke er truet på sin eksistens ved en nedrykning - fan-senes tilknytning følger ikke resultaterne.

FC St. Pauli er derfor på mange måder en mønsterbryder, der går sine egne

veje. Hvor mange andre klubber lever inden for de samme betingelser, hvor fundamentet for fanskabelse er en kom-bination af spændingen omkring resul-taterne, kvalitet i spillet og et socialt til-hørsforhold, så lader det til, at det i FC St. Paulis tilfælde mest af alt handler om det sociale tilhørsforhold, hvor de politiske venstreorienterede værdier er i fokus.

»Årsagen til den stærke fanloyalitet re-fl ekteres i fænomenet ’tribal culture’. Fanloyaliteten stammer ikke primært fra fodbolden, men snarere fra en poli-tisk ideologi, der deles af det store fæl-lesskab, som karakteriserer klubbens

fanskare. Den ekstreme politi-ske venstreorientering, den

oprørske natur, behovet for at kunne udtrykke

en alternativ origi-nalitet, samt op-gøret med volde-lig hooliganisme styret af den yderste højrefl øj binder klubbens fans sammen. FC St. Pauli er ble-

vet sørøverskibet, hvorfra de rebel-

ske pirater kan sætte deres præg på verden«,

lyder det konkluderende fra Kenneth Cortsen om klubben, der er

blevet netop den oase, som kan rumme alle de skæve eksistenser – ikke bare i Sankt Pauli-bydelen, men verden over.


forklarede Hummels ejer, Christian Sta-dil, ved sponsoratets offentliggørelse.

Nedrykning? Perfekt!

Fansene er ikke nødvendigvis drevet af sportslig succes. Det ses ved, at klubben aldrig har været at fi nde i toppen af tysk fodbold. Kun i kortere perioder har FC St. Pauli været at fi nde i Bundesligaen, hvor den længste periode var tre sæsoner fra 1988 til 1991. Sidste gang, der blev spillet Bundesligafodbold på Millerntor, var i 2010/2011-sæsonen, hvor klub-ben endte på en klar sidsteplads. Inden netop den sæson herskede der en del frygt blandt fansene, da de var bange for stigende billetpriser, hvilket på sigt kunne distancere klubben fra dens fans. Af hensyn til fansenes kerneværdier kom der kun en relativ prisstigning på billet-terne den ene sæ-son, hvor klubben var at fi nde i Bun-desligaen. Nedryk-ningen havde ikke den store betydning for fansene, da deres værdisæt ikke har-monerede med den kommercialiserede Bun-desliga. Dette gør ligeledes FC St. Pauli til en af de få klubber i europæisk fodbold, som ikke er truet på sin eksistens ved en nedrykning - fan-senes tilknytning følger ikke resultaterne.

FC St. Pauli er derfor på mange måder en mønsterbryder, der går sine egne

veje. Hvor mange andre klubber lever inden for de samme betingelser, hvor fundamentet for fanskabelse er en kom-bination af spændingen omkring resul-taterne, kvalitet i spillet og et socialt til-hørsforhold, så lader det til, at det i FC St. Paulis tilfælde mest af alt handler om det sociale tilhørsforhold, hvor de politiske venstreorienterede værdier er i fokus.

»Årsagen til den stærke fanloyalitet re-fl ekteres i fænomenet ’tribal culture’. Fanloyaliteten stammer ikke primært fra fodbolden, men snarere fra en poli-tisk ideologi, der deles af det store fæl-lesskab, som karakteriserer klubbens

fanskare. Den ekstreme politi-ske venstreorientering, den

oprørske natur, behovet for at kunne udtrykke

en alternativ origi-nalitet, samt op-gøret med volde-lig hooliganisme styret af den yderste højrefl øj binder klubbens fans sammen. FC St. Pauli er ble-

vet sørøverskibet, hvorfra de rebel-

ske pirater kan sætte deres præg på verden«,

lyder det konkluderende fra Kenneth Cortsen om klubben, der er

blevet netop den oase, som kan rumme alle de skæve eksistenser – ikke bare i Sankt Pauli-bydelen, men verden over.


SKRIV FOR KONTRA!

Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget

helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

[email protected]

FANKOORDINATORER

– FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MAND


TEKST: LASSE FROM


FANKOORDINATORER

– FRA KLUB TIL FANS MED ÉN MAND


I Danmark har DBU indført begrebet fankoordinator som en del af licenskra-vene til superligaklubberne. Hvor kommer idéen om det offi cielle bindeled mellem klub og fans fra? Hvad er erfaringerne fra andre lande? Kontra satte sig for at un-dersøge fænomenet


Allerede op til sæsonen 1992/1993 så begrebet ’Fanbeauftragte’ dagens lys i Tyskland. Dengang

indførte det tyske fodboldforbund et krav til, at alle klubber i Bundesligaen skulle registrere en person, der kunne fungere som bindeled mellem klubben og klubbens fans primært i forbindelse med sikkerhed. Efter udnævnelsen be-gyndte et læringsforløb, hvor alle fan-koordinatorer deltog i kurser med en række undervisere, blandt andre fod-boldforbundets sikkerhedschef, en pen-sioneret brandmand fra Düsseldorf og Thomas Schneider, der i dag er leder af fananliggender hos Deutsche Fussball Liga (DFL).

Netop Schneider har siden været aktiv i udviklingen og han husker, hvordan de respektive koordinatorer var respekte-rede individer fra start. »Koordinatorene blev dengang valgt blandt eksspillere, ansatte i hele ”familien” omkring klub-ben eller udvalgte fans, der var meget kendt i miljøet for deres særlige engage-ment og dedikation til klubben«, beret-ter han og snakker videre om baggrun-den. »Politikerne forventede, at fodbold skulle tage en større del den sociale uddannelse. Tyske politikere planlagde dengang et nationalt koncept for både sport og sikkerhed«, fortæller Schneider til Kontra med reference til den tyske ’Nationalen Konzepts Sport und Sicher-heit’ (NKSS) fra 1992.

En idé med vokseværk

I årene efter blev rollen som fankoordi-nator udviklet og de gode erfaringer

fra Tyskland inspirerede andre lande og organisationer. Også i Danmark er fan-koordinatorer - eller ’Supporter Liaisons Offi cers’ (SLO) som det hedder i interna-tionalt UEFA-regi – blevet en mere eller mindre fast del af klubbernes aktiviteter. Alle klubber i Superligaen er således ble-vet pålagt et krav, som DBU har indført med de nyeste licensregler. »Idéen kom i første omgang til os fra UEFA, der har indført det som et krav, at klubber skal have en SLO ansat for at kunne delta-ge i de europæiske turneringer. Efter en workshop med UEFA besluttede vi så at skrive det ind i licensreglerne for hele Su-perligaen«, siger DBU’s sikkerhedschef, Henrik Kjær Jensen til Kontra.

Henrik Kjær Jensen har selv fulgt udvik-lingen af SLO-rollen via sit arbejde i et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Efter-hånden har rollen dog vist sig at kunne afhjælpe fl ere aspekter mellem klub og fans end blot sikkerhed. »Vi har da set eksempler på, at klubberne har fået et wake-up-call. Ofte producerer klubber-ne det merchandise, de selv tror deres fans vil have, men nu ser man også fan-koordinatorer, der agerer som bindeled på andre områder. Klubberne får mu-lighed for at få den her tovejskommu-nikation, og det kan også gavne kom-mercielt«, fortæller Henrik Kjær Jensen.

Til Hamborg for at lære

Forskellen mellem store tyske Bundes-ligaklubber og lavere profi lerede hold i Superligaen kan synes enorm. Allige-vel er Silkeborgs fankoordinator, Eyvind Arentoft, ikke sen til at drage sammen-


I Danmark har DBU indført begrebet fankoordinator som en del af licenskra-vene til superligaklubberne. Hvor kommer idéen om det offi cielle bindeled mellem klub og fans fra? Hvad er erfaringerne fra andre lande? Kontra satte sig for at un-dersøge fænomenet


ligninger. »Hvis man ser på regelsættet er der egentlig ikke den store forskel på at være koordinator i Bayern München og i Silkeborg«, forklarer han, men tilføjer dog, at størrelsesforholdet er anderle-des. Eyvind Arentoft har som fankoordi-nator en daglig kontakt til fanklubben. »Man kan godt kalde mig en formidler. Mange af de sikkerhedsmæssige om-stændigheder bliver dog klaret af sik-kerhedschefen«.

Foruden klubbens fans arbejder Eyvind Arentoft også en del med klubbens fan-zone, som er en erhvervsgruppe. Han mener, at virksomhederne også bør

anskues som fans og sammen arbejder de med forskellige initiativer, der kan bi-drage til, at Silkeborg får fl ere tilskuere og en bedre fankultur. De forskellige tiltag kommer blandt andet fra vidensdeling både med danske og udenlandske klubber. »I september var alle fankoor-dinatorer samlet hos DBU, hvor vi også havde nogle konstruktive snakke med politiet. Hedder man FCK eller Brøndby, er der dog nogle andre præmisser som fankoordinator i forbindelse med den del«, fortæller han og indskyder, at alle kan lære af alle. »I efteråret skal jeg en tur til Hamborg. Vi har været der før, og det er jo nogle helt andre rammer end


i Silkeborg, men vi lærer noget af deres fanarbejde hver gang. Det er impone-rende, hvordan de har udviklet fankul-turen i Tyskland«.

Tysk effektivitet

Mens de spæde skridt er ved at blive taget i Danmark mod en enkelt fuldtids-ansat SLO i Superligaklubber, er det en anden verden i Tyskland. Klubberne i de to bedste rækker er forpligtet til at have mindst én fuldtidsansat SLO, mens klub-berne i den tredjebedste række og i de regionale ligaer skal have én deltidsan-sat. Gerald von Gorrissen, SLO hos det ty-ske fodboldforbund (DFB), er begejstret

for udviklingen. »Efter de gode erfarin-ger, især efter VM 2006, er arbejdet for SLO’er blevet udvidet. Vi ser nu, at de største klubber i Bundesligaen arbejder med tre eller endnu fl ere fuldtidsansat-te SLO’er«, siger von Gorrissen til Kontra og fortæller, at arbejdet efterhånden handler om mere end bare fodboldfans og fodboldklubber. »En koordinator kan sikre den korrekte kommunikation mel-lem ikke bare fans og klubber, men også lokale foreninger og offentlige institutio-ner«.

Den hurtige udvikling kan dog også mærkes i Danmark. »Som sikkerheds-

Dortmund har set en massiv udvikling på SLO-fronten. I

2006 havde de blot én deltids-ansat fankoordinator. I dag

har de fi re fuldtidsansatte. Foto: Peter Fuchs


ligninger. »Hvis man ser på regelsættet er der egentlig ikke den store forskel på at være koordinator i Bayern München og i Silkeborg«, forklarer han, men tilføjer dog, at størrelsesforholdet er anderle-des. Eyvind Arentoft har som fankoordi-nator en daglig kontakt til fanklubben. »Man kan godt kalde mig en formidler. Mange af de sikkerhedsmæssige om-stændigheder bliver dog klaret af sik-kerhedschefen«.

Foruden klubbens fans arbejder Eyvind Arentoft også en del med klubbens fan-zone, som er en erhvervsgruppe. Han mener, at virksomhederne også bør

anskues som fans og sammen arbejder de med forskellige initiativer, der kan bi-drage til, at Silkeborg får fl ere tilskuere og en bedre fankultur. De forskellige tiltag kommer blandt andet fra vidensdeling både med danske og udenlandske klubber. »I september var alle fankoor-dinatorer samlet hos DBU, hvor vi også havde nogle konstruktive snakke med politiet. Hedder man FCK eller Brøndby, er der dog nogle andre præmisser som fankoordinator i forbindelse med den del«, fortæller han og indskyder, at alle kan lære af alle. »I efteråret skal jeg en tur til Hamborg. Vi har været der før, og det er jo nogle helt andre rammer end


chef synes jo, at det mest interessante er, at det højner sikkerheden. Der er langt lavere risiko for, at der opstår misforståel-ser og smågniderier ved at have den her tovejskommunikation«, siger Henrik Kjær Jensen, og tilføjer hvor stor en betydning koordinatorerne meget vel kan gå hen og få. »Målsætningen er, at man opret-ter et nationalt netværk. Men også på europæisk plan er det en meget interes-sant måde at fremme vidensdelingen. Det vil helt sikkert få en større betydning den kommende sæson. FCK havde ek-sempelvis ingen SLO, da de startede med at spille europæisk i denne sæson«.

Udfordringerne venter forude

Henrik Kjær Jensen lægger ikke fi ngrene imellem, når han taler om, hvordan fans tidligere måske har været taget for gi-vet. »Jeg må da sige, at helt ærligt, hvis vi ser nogle år tilbage, så har DBU og klub-berne ikke været gode nok til at lytte til og inddrage fansene. Vi har nok ikke set dem som ligeværdige. Men det har æn-dret sig meget«, forklarer sikkerhedsche-fen og fortsætter: »I dag lytter man 100 procent til fansene, selvom det for DBU er lidt sværere på landsholdsplan. Der er fanmiljøet så anderledes end fanbasen omkring klubber. Langt størstedelen af

Overalt i Tyskland er konceptet velfunderet, som her i

Hamburg, hvor koordinatorer også tager modstandernes ditto

med på råd inden kampe.Foto: Oliver Deisenroth


UEFAS DEFINITION AF SLO’ERSUPPORTER LIAISON OFFICERS/FANKOORDINATORER

• Fankoordinatoren bygger bro mellem fans og klub og hjælper til at forbedre dialogen mellem disse parter.

• Deres arbejde er uafhængigt af den information, de mod-tager fra begge sider og den troværdighed, de har i begge lejre.

• Fankoordinatoren informerer fans om relevante beslutnin-ger, klubbens ledelse tager og kommunikerer klubbens fans’ forslag og synspunkter til ledelsen.

• Fankoordinatoren opbygger ikke blot relationer til de for-skellige fangrupperinger men også til politiet og sikkerheds-ceferne.

• Fankoordinatoren samarbejder med modstanderklubbers fankoordinatorer inden kampe, for at bidrage til, at alle fans opfører sig efter de sikkerhedsmæssige retningslinjer.

Kilde: UEFA.com


chef synes jo, at det mest interessante er, at det højner sikkerheden. Der er langt lavere risiko for, at der opstår misforståel-ser og smågniderier ved at have den her tovejskommunikation«, siger Henrik Kjær Jensen, og tilføjer hvor stor en betydning koordinatorerne meget vel kan gå hen og få. »Målsætningen er, at man opret-ter et nationalt netværk. Men også på europæisk plan er det en meget interes-sant måde at fremme vidensdelingen. Det vil helt sikkert få en større betydning den kommende sæson. FCK havde ek-sempelvis ingen SLO, da de startede med at spille europæisk i denne sæson«.

Udfordringerne venter forude

Henrik Kjær Jensen lægger ikke fi ngrene imellem, når han taler om, hvordan fans tidligere måske har været taget for gi-vet. »Jeg må da sige, at helt ærligt, hvis vi ser nogle år tilbage, så har DBU og klub-berne ikke været gode nok til at lytte til og inddrage fansene. Vi har nok ikke set dem som ligeværdige. Men det har æn-dret sig meget«, forklarer sikkerhedsche-fen og fortsætter: »I dag lytter man 100 procent til fansene, selvom det for DBU er lidt sværere på landsholdsplan. Der er fanmiljøet så anderledes end fanbasen omkring klubber. Langt størstedelen af

Overalt i Tyskland er konceptet velfunderet, som her i

Hamburg, hvor koordinatorer også tager modstandernes ditto

med på råd inden kampe.Foto: Oliver Deisenroth


publikum tilhører ikke nogen gruppering. Men vi overvejer det og vil helt klart gøre det (ansætte koordinatorer, red.), hvis der bliver dannet fl ere faste grupperin-ger omkring landsholdet.«

Om fremtidsudsigterne i det tyske læg-ger både Gerald von Gorrissen og Tho-mas Schneider vægt på, at man ikke må blive tilfreds med situationen. SLO-rollen skal udvikle sig i takt med samfun-det. »Udfordringen bliver at balancere interesserne mellem fans og klubberne. Ingen af parterne skal eller vil tabe an-

sigt overfor hinanden. I enhver social proces skal fodbolden også udvikle sig. Både som sport og som en økonomisk eller social kraft«, lyder det noget fi loso-fi sk fra Schneider, som afslutter i samme spor. »Der vil blive skabt fl ere spændin-ger mellem klubber og fans i fremtiden, som skal modereres. Det er i denne svæ-re grænsefl ade, SLO’er bliver mere og mere efterspurgte hvert år. Derfor skal organisationer som vores også forbedre vores struktur«.

AC Horsens DeltidsansatAGF FultidsansatBrøndby IF DeltidsansatEsbjerg fB Fordelt på fl ereFC København FultidsansatFC Midtjylland FultidsansatFC Nordsjælland FultidsansatOB FultidsansatRanders FC FrivilligSilkeborg FrivilligSønderjyskE FrivilligAaB Fultidsansat

Fankoordinatorer i Superligaen

Eyvind Arentoft fankoordinator Silkeborg IF

Henrik Kjær JensenSikkerhedschef DBU

Gerald von Gorrissen SLO i DFB

Thomas Schneider Leder af fananliggender DFL.


FØLG OS PÅ TWITTER

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

56

publikum tilhører ikke nogen gruppering. Men vi overvejer det og vil helt klart gøre det (ansætte koordinatorer, red.), hvis der bliver dannet fl ere faste grupperin-ger omkring landsholdet.«

Om fremtidsudsigterne i det tyske læg-ger både Gerald von Gorrissen og Tho-mas Schneider vægt på, at man ikke må blive tilfreds med situationen. SLO-rollen skal udvikle sig i takt med samfun-det. »Udfordringen bliver at balancere interesserne mellem fans og klubberne. Ingen af parterne skal eller vil tabe an-

sigt overfor hinanden. I enhver social proces skal fodbolden også udvikle sig. Både som sport og som en økonomisk eller social kraft«, lyder det noget fi loso-fi sk fra Schneider, som afslutter i samme spor. »Der vil blive skabt fl ere spændin-ger mellem klubber og fans i fremtiden, som skal modereres. Det er i denne svæ-re grænsefl ade, SLO’er bliver mere og mere efterspurgte hvert år. Derfor skal organisationer som vores også forbedre vores struktur«.

AC Horsens DeltidsansatAGF FultidsansatBrøndby IF DeltidsansatEsbjerg fB Fordelt på fl ereFC København FultidsansatFC Midtjylland FultidsansatFC Nordsjælland FultidsansatOB FultidsansatRanders FC FrivilligSilkeborg FrivilligSønderjyskE FrivilligAaB Fultidsansat

Fankoordinatorer i Superligaen

Eyvind Arentoft fankoordinator Silkeborg IF

Henrik Kjær JensenSikkerhedschef DBU

Gerald von Gorrissen SLO i DFB

Thomas Schneider Leder af fananliggender DFL.


FØLG OS PÅ TWITTER

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

Efter den tyske dominans i Champions League er Ba-yern München og Dortmund naturligvis med helt fremme på listen i denne måned. Tag et kig på listen – også den internationale – og se

om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du fi nde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan fi nde kam-podds, ligaodds med forud-sigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX

KONTRAMAGAZINE TOP25 TOP25 KONTRAMAGAZINE

TOP 25

58

1 Barcelona (1) 1 FC København (1) [65]

2 Real Madrid (2) 2 FC Nordsjælland (4) [150]

3 Bayern München (4) 3 Malmö FF (5) [166]

4 Manchester United (3) 4 Rosenborg BK (3) [173]

5 Borussia Dortmund (5) 5 Molde FK (2) [179]

6 Manchester City (6) 6 FC Midtjylland (NY) [190]

7 FC Porto (9) 7 IF Elfsborg (8) [194]

8 Benfi ca (8) 8 Strømsgodset IF (10) [197]

9 Atlético Madrid (7) 9 Tromsø IL (9) [204]

10 Juventus (12) 10 AIK (7) [191]

11 Paris Saint-Germain (15)

12 Chelsea (11)

13 Arsenal (14)

14 Shakhtar Donetsk (13)

15 AC Milan (12)

16 Valencia CF (16)

17 Tottenham (17)

18 Zenit St Petersburg (18)

19 Bayer Leverkusen (23)

20 Ajax Amsterdam (21)

21 Everton (22)

22 CSKA Moskva (19)

23 Schalke 04 (24)

24 Liverpool (NY)

25 Napoli (NY)

SKANDINAVIENEUROPA

Signaturforklaring:

(#) Sidste måneds placerig(NY) Ny på listen[#] Placering på den samlede liste


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

Efter den tyske dominans i Champions League er Ba-yern München og Dortmund naturligvis med helt fremme på listen i denne måned. Tag et kig på listen – også den internationale – og se

om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du fi nde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan fi nde kam-podds, ligaodds med forud-sigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX


TOP 25

59

I denne måned tilegner vi pladsen til Ron Ulrich fra tyske 11 Freunde. Han hjalp helt ekstraordinært med formidling af kontakt, oversættelse og baggrundsviden ifm. artiklen om

fankoordinatorer.

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redak-tionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.

kontra magazine no10 13

Documents