klimatilpasningsprojektet kolding Å og sluse · 6.3 scenarie 1a 61 6.4 scenarie 1b 63 6.5 scenarie...

OKTOBER 2019 KOLDING KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPROJEKT

KOLDING Å - PUMPE OG SLUSE RAPPORT

OKTOBER 2019 KOLDING KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPROJEKT

KOLDING Å - PUMPE OG SLUSE RAPPORT

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A101993 001

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3.0 27. nov. 2019 Rapport LAFN/JIJ/ALHK/CN

MN

CAFK/SOH LAFN

KLIMATILPASNINGSPROJEKTET KOLDING Å OG SLUSE 5

http://projects.cowiportal.com/ps/A101993/Documents/03 Project documents/Afrapportering/Klimatilpasningsprojektet Kolding Å og sluse_oktober2019_kommenteret.docx

INDHOLD

1 Indledning 7

2 Problemstillingen og løsningsmuligheder 8

2.1 Resume af problematikken 8

2.2 Undersøgte scenarier 11

2.3 Alternative scenarier 15

2.4 Opsummering ift. medfinansiering 16

3 Nuværende og fremtidige afstrømnings- og

vandstandsforhold 17

3.1 Afstrømning fra oplandet 17

3.2 Regn betingede udløb til åen 19

3.3 Vandstand i Kolding Havn 19

3.4 Samtidige hændelser 20

4 Analyse og konsekvensvurdering 23

4.1 Opstilling af hydraulisk model 23

4.2 Resultat af hydrauliske beregninger på

vandløbet 25

4.3 Vurdering af relevant sikringskote 29

4.4 Fastlæggelse af sikringskote for en 25 årig

periode 31

4.5 Udnyttelse af reservoir i Kolding Å 33

4.6 Tilbageholdelse i baglandet 42

4.7 Pumpekapacitet og lukkekote 44

5 Forudsætninger i forbindelse med

løsningsmuligheder 46

5.1 Sikringskoter 46

5.2 Løsningskomponenter 46

6 KLIMATILPASNINGSPROJEKTET KOLDING Å OG SLUSE


6 Anlægsoverslag og økonomi 57

6.1 Sammenligning af anlægsoverslag 57

6.2 Scenarie 1 57

6.3 Scenarie 1A 61

6.4 Scenarie 1B 63

6.5 Scenarie 2 64

6.6 Scenarie 3 67

6.7 Scenarie 4 69

6.8 Sammenfatning anlægsoverslag 70

6.9 Medfinansiering, omkostningseffektivitet og

etapevis gennemførelse 70

7 Rekreativ merværdi 72

7.1 Sluse og pumpestation på Kolding Å 72

7.2 Ny stenmole ved nordlig opfyldning 74

8 Vurdering af løsninger 76

9 Referencer 78

BILAG

Bilag A Analyse af højvandsstatistik og skader for

vurdering af relevant sikringskote

A.1 Stormflods koter for Kolding

A.2 Økonomiske resultater

Bilag B Kort over scenarier i A4



1 Indledning

Kolding Kommune og BlueKolding fik i 2015 foretaget en screening, der skulle

belyse mulighederne og økonomien forbundet med, at klimatilpasse Kolding By

for at reducere gener og skader forbundet med oversvømmelser fra Kolding Å og

Kolding Fjord. Screeningen danner grundlag for en aftale om medfinansiering af

klimatilpasningsprojektet mellem Kolding Kommune og BlueKolding. Der ligger

p.t. en forhåndsgodkendelse fra Forsyningssekretariatet på projektet, som bl.a.

indeholder en beskrivelse af den traditionelle løsning samt omkostninger forbun-

det med etablering af denne. BlueKolding estimerer prisen på den traditionelle

løsning (bl.a. separering og etablering af flere bassiner) til op mod 200 mio. kr.

Et ønske om flere løsningsmodeller samt synliggørelsen af en samlet indsats for

klimatilpasningen af Kolding By herunder bl.a. sikring af Kolding Havn resulte-

rede i et udbud på opgaven "Klimatilpasningsprojekt: Kolding Å – Pumpe/sluse",

som et samarbejde mellem Kolding Kommune, BlueKolding samt Kolding Havn.

Nærværende rapport er således resultatet af den konkrete opgave, udarbejdet

af COWI med formålet at foretage en screening af mulige løsningsmodeller til

klimasikring af Kolding By og Kolding Havn.

Der er i efteråret 2019, indarbejdet to nye scenarier i rapporten, scenarie 1A og

1B efter ønske fra Kolding kommune i rapporten.



2 Problemstillingen og løsningsmuligheder

2.1 Resume af problematikken

Kolding By er en aktiv handels- og erhvervsby og er med sine 60.000 indbyg-

gere Danmarks 7. største by. Byen kan spores tilbage til 1100-tallet og er med

sin historiske nærhed til Kolding Fjord både dengang som i dag, influeret af bl.a.

de muligheder som nærheden til vandet indeholder. Således har Kolding By i

dag en aktiv erhvervshavn som en naturlig del af Kolding by. Byen har gennem-

løb af Kolding Å, hvor centrale dele af byen grænser ned til. Med gennemløb af

Kolding Å har topografien omkring byen således en klassisk karakter, hvor Åda-

len tydeligt er afbilledet (se Figur 2-1 og Figur 2-2)

I de lavtliggende byområder er der problemer med afledningen af regnvand i

forbindelse med skybrud, hvilket kun vil forværres i takt med ændret klimaud-

vikling med bl.a. et nedbørsmønster med hyppigere og voldsommere nedbørs-

hændelser samt stigende havvandstand der vil påvirke vandstanden i Kolding Å.

Disse udforinger er baggrund for at Kolding Kommune og Blue Kolding, har

iværksat dette projekt hvis primære formål er at sikre den fremtidige afledning

af regnvand fra byen. Projektet med en sluse og pumper vil derudover ved en

helhedsorienteret løsning, have en positiv effekt ved stormflodshændelse og

sikre afledning af overfladevand fra Kolding Å ved høj vandstand i Kolding Fjord.

Figur 2-1 Oversigt over de centrale dele af Kolding By.



Figur 2-2 Terrænmodel der viser topografien omkring projektområdet.

Rundt omkring i byen ses der flere lokale lavninger i terrænet. Det er de lavt be-

liggende arealer langs åen og havnen som er en udfordring i forhold til risiko for

oversvømmelse.

Figur 2-3 Terrænmodel der viser topografien omkring det centrale Kolding. Kolding Å

ses meget tydeligt samt de å- nære arealer, som udgør en stor del af det

centrale Kolding samt selvfølgelig forbindelsesvejene på tværs af Åen.



Kolding har flere gange i vinterhalvåret, haft problemer i forbindelse med storm-

flod og høj afstrømning i Åen, senest hændelsen d. 5. januar 2017. Hændelser,

som allerede på nuværende tidspunkt giver reelle udfordringer for beredskab og

borgere, men som i fremtiden, grundet de forventede ændringer i klimaet, vil

betyde omfattende oversvømmelser og medføre store skadesomkostninger samt

en generel utryghed. Dette selvfølgelig forudsat at der ikke i tide tages hånd om

problemet. På nedenstående figur er der vist, hvordan en 100 års stormflods-

hændelse i 2050 vil kunne se ud – endvidere at den påvirker langt ind i Kolding

Å:

Figur 2-4 Mulig udbredelse af en stormflodshændelse i kote 2,45 m., svarende til en

gentagelsesperiode på 100 år i år 2050 (eller svarende til en 190 års hæn-

delse i dag), med den forventede stigning af vandstanden i havet. Kortet

viser de direkte berørte arealer, udbredelsen kan reelt være større, så-

fremt der ikke er højvandsklapper i afløbssystemet, hvorved vandet såle-

des frit kan blive transporteret til områder nordvest for Jens Holms Vej,

nord for det direkte oversvømmede område.

Byens nærhed til havet er åbenlyst en udfordring i sig selv, som kun forstærkes

yderligere af Kolding Å, som er en effektiv forbindelse for havvand op igennem

byen, hvorved de å-nære arealer således kan oversvømmes.

Etableres der en sluse i Kolding Å vil dette medføre at vandstanden på bagsiden

af slusen vil stige som resultat af åens egen vandføring under stormflod. Dette

skal håndteres med en pumpestation, som i tilfælde af stormflod kan holde åen i

skak og sikre en kontrolleret vandstand i åen bagved slusen. Pumpestationen vil

om sommeren bidrage til at sikre den fornødne kapacitet i Kolding Å forud for et

skybrud eller en lang periode med vedvarende nedbør, hvorved Åen kan fungere

som bassin.



Denne rapport har således til formål at kortlægge de konkrete udfordringer og

skabe overblik over konsekvenser. Derudover redegøres der for hydrauliske for-

hold ift. mulige tiltag samt opstilling af konkrete løsningsforslag med beskrivelse

af omkostninger. Rapporten danner således grundlag for den videre proces i for-

hold til beslutning omkring valg af sikring.

2.2 Undersøgte scenarier

D. 8. september 2017 blev der afholdt en idéworkshop med deltagelse af Kol-

ding Kommune, Bluekolding, Kolding Havn, Trekantbrand, Lokale og Anlægsfon-

den samt COWI.

På mødet blev forskellige bindinger og hensyn i projektet vendt – herunder Ma-

rina City m.m.

På mødet blev det klarlagt, at der skulle arbejdes med et til to scenarier, der

skitserede en minimumsløsning i forhold til den ønskede funktion af pumpe og

sluse. Disse løsninger indeholder ikke havnens arealer. Havnens arealer skal

dermed sikres med lokale sikringer, der kan udføres i andet regi. Ligeledes blev

det besluttet, at der skulle arbejdes på løsninger til "total" sikring af Kolding by

inkl. havnens arealer. Dette ud fra en helhedsbetragtning, om at havnens area-

ler er attraktive både i forhold til havne-erhverv, men også i forhold til fremtidig

brug af arealerne såfremt de overgår til andet formål f.eks. boliger. Den ene

løsning er "landbaseret", og den anden lader de eksisterende arealer være ube-

rørte og sikrer i stedet via en stor sluseport i havnebassinet.

Der blev ligeledes drøftet, at Kommunen anså projektet som en god mulighed i

forhold til implementering af rekreativ merværdi i synergi med de øvrige planer i

havnen og åens nærområde.

Løsningsscenarierne har efterfølgende været drøftet på et statusmøde og er ble-

vet præsenteret på et styregruppemøde.

De 4 scenarier der skal arbejdes med, er præsenteret i nedenstående tabel



Scenarie Beskrivelse Oversigt

1 Scenarie 1 og 2 er de løsninger der imødekom-

mer ønsket om en skybrudsløsning, som kan

takstfinansieres helt eller delvist. For at løsnin-

gerne skal fungere optimalt, og også kunne re-

ducere oversvømmelser forårsaget af å vand

ved høj vandstand i fjorden, skal der etableres

sikring mod højvande (Benævnt højvandsan-

læg i ansøgning om forhåndsgodkendelse til

forsyningssekretariatet. Scenarie 1 er mini-

mumsløsningen som vurderes at kunne takstfi-

nansieres 100%. I scenarie 1 er der skitseret

en sikring fra lystbådehavnen i syd og langs

den første del af Jens Holms Vej og sikrer såle-

des ikke havnearealerne. Forløbet angiver mi-

nimumsløsningen.

For Scenarie 1 er der også set på 2 alternativer

med 25 års sigt svarende til omdannelse af

havnen. Scenarie 1A har et forløb svarende til

Scenarie 1, men Scenarie 1B har et forløb

langs havnekajen

Scenarie 1 og 1A

Scenarie 1B

I2 Scenarie 2 indeholder en sikring langs hele

Jens Holms vej og har en anden placering af

pumpestationen/sluse. Sikringslinjen langs

sydsiden af Kolding Havn fastholdes.

3 Scenarie 3 og 4 er de helhedsorienterede løs-

ninger der kombinerer skybruds og vandløbs-

delen med en optimal sikring mod stormflod.

Disse scenarier er selvfølgelig dyrere, men

meromkostningerne for sikring af større dele af

Havnens område mod stormflod er begræn-

sede.



4 Scenarie 4 sikrer de samme værdier som sce-

narie 3, men hvor scenarie 3 løber langs hav-

nekajen, så indeholder scenarie 4 i stedet en

sluseport i havnebassinet, som lukkes ved

stormflod.

Scenarie 1 er endvidere tænkt som en mulig fase 1 ud af 2 i forhold til en hel-

hedsløsning. Ved at anlægge Scenarie 1 vil der kunne opnås en fornuftig sikring

af byen fra etableringstidspunktet. En fase 2 kunne så være scenarie 3 eller 4

som sikrer hele byen. Pumpestationen samt sydlig sikring fra scenarie 1 vil

kunne genbruges, således at når den langsigtede planlægning af havnens area-

ler samt byens øvrige udvikling er på plads, kan der dannes en samlet sikring af

Kolding.

De 4 scenarier er desuden skitseret herunder, men er detaljeret gennemgået i

senere afsnit

Figur 2-5 Scenarie 1 – Sikring løbende fra Lystbådehavnen i syd henover åen (pum-

pestation og sluse) ved udløbet af Kolding Å, mod vest til Østerbrogade og

krydsende vinkelret på Jens Holms Vej umiddelbart efter havnebassinet.

Scenarie 1 kan desuden anses som værende en minimumsløsning



Figur 2-6 Scenarie 2 - Sikring løbende fra lystbådehavnen i syd henover åen (pum-

pestation og sluse) nedstrøms Østerbrogade, mod Østerbrogade og videre

langs Jens Holms Vej. Helt nordpå nær krydsning mellem Jens Holms vej

og jernbanen er der et mindre lavt beliggende område, som skal håndte-

res. Det vurderes som værende et mindre stykke arbejde.


pestation og sluse) ved udløbet af Kolding Å, herefter langs havnekajen.

Helt nordpå nær krydsning mellem Jens Holms vej og jernbanen er der et



mindre lavt beliggende område, som skal håndteres. Det vurderes som

værende et mindre stykke arbejde.


pestation og sluse) ved udløbet af Kolding Å, herefter krydsning af sejlren-

den med sluseport og videre mod nord.

2.3 Alternative scenarier

Der er desuden undersøgt varianter af scenarie 1 – variant 1A og 1B, hvor der

tages hensyn til, at havnen over en årrække på ca. 25 år omdannes. Det forud-

sættes at denne omdannelse af havnearealerne indebær en sikring op til kote

2,5 m på de tidligere havnearealer, hvorved sikringen efter de 25 år er overta-

get af den måde omdannelsen er sket.

Alternativerne 1A og 1B, omhandler derfor hvordan man kan foretage den mid-

lertidig 25 års klimasikring af Kolding by, indtil at havnen er fuldt omdannet.



Figur 2-9, Scenarie 1A

Figur 2-10, Scenarie 1B

2.4 Opsummering ift. medfinansiering

På basis af de undersøgte scenarier vurderes det at Scenarie 1 er omkostnings-

effektiv i forhold til den traditionelle løsning opstillet af BlueKolding. Foruden at

være omkostningseffektiv, vil Scenarie 1 have en positiv samfundsøkonomisk ef-

fekt da der som sidegevinst opstår en betragtelig reduktion af risikoen ved over-

svømmelser fra Kolding Fjord (Stormflod). Dele af Scenarie 1 (Sluse/pumpesta-

tion samt sydgående sikring mod Marina City) kan ligeledes indgå i en samlet

sikring på et senere tidspunkt til sikring af hele Kolding By + Havn mod storm-

flod. Det vurderes endvidere at Scenarie 1 opfylder krav i forhold til at kunne

opnå 100% medfinansiering. Muligheden for delvis medfinansiering for de øvrige

scenarier (2-4) er beskrevet i senere afsnit.



3 Nuværende og fremtidige afstrømnings- og vandstandsforhold

3.1 Afstrømning fra oplandet

3.1.1 Opland og afstrømningsforhold

I dette studie er flowmålinger i Kolding Å ved Alpedalen1 benyttet til at beregne

karakteristiske og ekstremer i Kolding Å. Måleperioden dækker 27 år fra januar

1989 – december 2016, ingen længere udfald er registreret i måleperioden. Op-

landet til målestationen Alpedalen er 268,7 km², og alle karakteristiske vandfø-

ringer og ekstremer er korrigeret i forhold til det yderligere oplandsareal på 11,1

km² fra Alpedalen til Kolding Ås udløb. Det samlede opland er således 279,8

km².

Figur 3-1 Topografisk opland til Kolding Å.

3.1.2 Karakteristiske vandføringer og ekstremstatistik

Der er udført en analyse af vandføringsmålingerne på målestationen i Alpedalen.

På dette grundlag er der fastlagt en række karakteristiske vandføringer. Der er

endvidere udført en Gumbel ekstremværdianalyse af tidsserien og på dette

1 Vandføringer ved målestation Alpedalen, er baseret på målte vandføringer i

Kolding Å ved Ejstrup, Seest Mølleå og Hartekanalen.



grundlag estimeret ekstreme vandføringer for oplandet. Alle de benyttede vand-

føringer er listet i Tabel 3-1.

Tabel 3-1 Karakteristiske vandføringer og ekstremer for Kolding Å. Oplandet til Alpe-

dalens målestation er 268,7 km², og henholdsvis 279,1 og 279,8 km2 til

Østerbrogade og havnen.

Vandføring Alpedalen (må-

lestation) [m3/s]

Vandføring

[l/s/km2]

Østerbrogade

[m3/s]

Havnen

[m3/s]

Sommermedian 1,56 5,8 1,62 1,62

Sommermedian maks. 6,70 24,93 6,96 6,98

Median maks. 16,12 60,0 16,74 16,78

Vintermedian 14,49 14,49 4,04 4,05

2-års hændelse 15,93 59,3 16,55 16,59

3-års hændelse 17,73 66,0 18,42 18,46

5-års hændelse 19,72 73,4 20,48 20,54

10-års hændelse 22,25 82,8 23,11 23,17

20-års hændelse 24,66 91,8 25,62 25,68

50-års hændelse 27,78 103,4 28,86 28,93

100-års hændelse 30,12 112,1 31,28 31,37

3.1.3 Klimaændringer ift. vandføring

De forventede ændringer i vandføring i vandløb er vanskelige at estimere. Det er

et kompliceret samspil af temperatur og nedbør. I de nuværende forhold er

mange af de ekstreme afstrømninger fra oplandet forårsaget af tøbrud. Disse

hændelser vil formentlig blive færre i takt med temperaturændringerne. De sti-

gende temperaturer vil øge fordampningen, især om sommeren. Modsat vil den

øgede nedbørsmængde give anledning til en større afstrømning, især om vinte-

ren og ved skybrud om sommeren.

GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) har ud-

ført et omfattende modelarbejde på den nationale grundvandsmodel (GEUS

2013). På dette grundlag er fremkommet estimater på den forventede ændring i

vandføringen. Fremskrivningen i Tabel 3-2 er baseret på GEUS undersøgelser af

klimaændringernes påvirkning af afstrømningerne for målestation 3400019 Kol-

ding Å, Alpedalen. Resultaterne er angivet som et højt og et lavt scenarie. Dette

illustrerer, at der er stor usikkerhed om klimaændringernes betydning for æn-

dringen i vandføringen.

Tabel 3-2 Anvendte klimascenarier for vandføring

År Klimafaktor for æn-

dring i vandføring –

lavt scenarie

Klimafaktor for æn-

dring i vandføring –

højt scenarie

Nu 1,00 1,00

År 2050 1,12 1,25

År 2100 1,25 1,5



3.2 Regn betingede udløb til åen

Kolding by er primært fælleskloakeret med en række overløb til Kolding Å, som

aflaster ved skybrud. Ifølge Kolding Kommunes klimatilpasningsplan er der en

række risikoområder i centrum, der er udpeget på grund af risiko for oversvøm-

melse fra kloak og regnvand. En del af disse risikoområder ligger tæt på Kolding

Å, og der kan derfor skabes synergi mellem fremtidige skybrudsprojekter og et

pumpe- og sluseprojekt i Kolding Å. Da der kan skabes et volumen i Kolding å,

kan dette benyttes og dermed afhjælpe gener i forbindelse med oversvømmelse

under skybrud eller længere perioder med nedbør.

3.3 Vandstand i Kolding Havn

Kolding by ligger ud til kysten og er dermed truet af stormflodshændelser. Disse

hændelser bliver hyppigere i fremtiden i og med at middelvandstanden stiger og

dermed skal mindre vind til at få vandet til at stige op i samme højde som i dag.

I forbindelse med stormflod kan der ikke afvandes til Kolding Å, da vandstanden

stiger.

COWI har via et studie for Metroselskabet i samarbejde med DTU undersøgt

østen storme i den Danske Østersø. Disse studier har vist, at data fra de danske

stationer i Østersøen ikke er tilstrækkelig til at beskrive højvandsstatikken for

blandt andet Kolding. Efterfølgende har COWI udviklet en metode som både in-

kluderer data fra tyske målestationer samt øjenvidne beretninger som tilsam-

men kan beskrive den nødvendige statistik. Metoden er yderligere beskrevet i

Bilag A.1. Metoden er brugt for opgaver for Metroselskabet, Realdania, HOFOR

og en række kommuner. Resultaterne fra disse studier er brugt i denne rapport

for statikken for Kolding.

Det gøres opmærksom på at koterne som er beskrevet under højvandsstatikken,

er uden eventuelt bølgetillæg.

3.3.1 Højvandsstatistik

På baggrund af den statistiske analyse er der beregnet en stormflodskote som

funktion af gentagelsesperioden for Kolding. De anvendte data er primært base-

ret på statistikken fra Gedser, hvorefter værdierne er korrigeret i forhold til sam-

menhængen med Kolding Havn og resten af den sydlige Østersø.

For Kolding havn er der data for 23 år samt observationer fra stormen i 1872.

Disse data er brugt til at transformerer data fra resten af den sydlige Østersø til

Kolding for at kunne beskrive statistikken bedst muligt.



Figur 3-2 Statistik af stormflodskoten som funktion af gentagelsesperioden for årene

2014, 2050, og 2100. Det er medianværdien som er afbilledet. Det nuvæ-

rende sikringsniveau er angivet med orange stiplet linje, svarende til 1,35

m oplyst af Kolding kommune. De faktiske hændelserne i 1872 og januar

2017 er ligeledes angivet.

På Figur 3-2 ses stormflodskoten som funktion af gentagelsesperioden. Storm-

floden i 1872 blev målt til ~2,9 m i Kolding (DVR90) vil tilsvarende have en gen-

tagelses periode på 100 år i 2100 og 350 års hændelse i dag.

3.3.2 Klimaændringer ift. vandstand

I den indeværende rapport henvises til udredninger fra IPCC (AR5) og DMI

(CRES, Centre for Regional Earth Science). Værdierne for disse studier er benyt-

tet til at beregne den fremtidige stigning i middelvandstanden, metoden er yder-

ligere beskrevet i Bilag A.1.1. I disse beregninger er der ikke antaget en klima-

faktor for øget vindhastigheder i fremtiden, da der på nuværende tidspunkt ikke

ligger nogen fast anbefaling fra DMI.

3.4 Samtidige hændelser

3.4.1 Stormflod og høj afstrømning

Både stormflod og høj afstrømning forekommer oftest i vinterhalvåret, hvor risi-

koen for storme er størst, ligesom der forekommer længerevarende høj afstrøm-

ning fra oplandet. Tidligere analyser fra Realdaniastudiet har vist, at en storm-

flod i Kolding over kote 1,35 m begynder at løbe ind over kajkanterne og brin-

kerne langs Kolding Å. Derfor antages det, at en fremtidig sluse vil skulle lukkes

ved varsling af en vandstand i f.eks. kote 1,2 m. Dette svarer til ca. en 3-års

hændelse i dag og vil forekomme oftere end en 1-års hændelse i år 2050.



Vores analyse af de 40 kraftigste stormfloder i Kolding de sidste 23 år har vist,

at stormflod typisk forekommer fra november – februar. Sandsynligheden for

sammenfald mellem stormflod og høj vandføring er beregnet for hver enkelt må-

ned og summeret op som en årlig gentagelsesperiode. Sandsynligheden for en

høj vandføring er beregnet som antal dage per måned som overskrider en given

karakteristisk vandføring.

Ved dimensionering af nødvendig pumpekapacitet for at sikre mod oversvøm-

melse fra stormflod, ses på sandsynligheden for sammenfald mellem høj af-

strømning og stormflod hvor slusen må lukke og pumpen træde i funktion. Der

er udført en undersøgelse af sandsynligheden for sammenfald af hændelser med

høj afstrømning og høj vandstand i havnen. Herved kan man dimensionere pum-

pen med en kapacitet der giver samme sikkerhed ift. oversvømmelser som selve

diget. Det er ved denne undersøgelse fundet at en kombination med en 3 års af-

strømningshændelse og stormflod over kote 1,2 m svarer til en 200 års hæn-

delse og en 5 års afstrømningshændelse i kombination med stormflod svarer til

en 470 års hændelse. De undersøgte scenarier er gengivet i Tabel 3-3.

På dette grundlag anbefales det at dimensionerer en pumpestation med en ka-

pacitet større end 18,5 m³/s.

Tabel 3-3 Gentagelses perioder for sammenfaldende hændelse i år 2017. (T2 svarer

til en 2 års hændelse, T3, 3 års hændelse osv.

Scenarie Karakteristisk vandføring [m3/s] Gentagelsesperiode for sammenfald med

højvande over 1,2 m [år]

1 T2 16,59 70

2 Median maksimum 16,79 80

3 T3 18,46 200

4 T5 20,54 470

3.4.2 Sammenfald af høj vandløbsafstrømning og skybrud

Der kan opstå kapacitetsproblemer i Kolding Å, relateret til regnbetinget af-

strømning i to forskellige situationer:

› En sommersituation i kombination med skybrud, som giver høj afstrømning

direkte fra befæstede arealer i Kolding By.

› En situation i forbindelse med langvarig regn i oplandet. Hvorved jorden er

mættet. Herefter vil en kraftig regnhændelse give problemer.

Skybrud forekommer om sommeren i månederne juni – august, i samme peri-

ode er afstrømningen i Kolding Å lav. Derfor vil der oftest være lav afstrømning i

Kolding Å, når der bliver varslet skybrud.

I sommersituationen kan man forbedre forholdene i byen ved at nedpumpe

vandstanden i Kolding Å og skabe et ekstra bassinvolumen og bedre afledning

fra regnvandssystemet. For at opnå den største effekt af bassinvolumen kræves



det, at der fremadrettet etableres skybrudsveje eller lignende som bypass for

regnvand, der ikke kan afledes gennem kloaksystemet. Herved vil det oversky-

dende regnvand i Kolding By kunne afledes på en fornuftig og sikker måde til

Kolding Å. I afsnit 4.4 er beskrevet hvordan dette reservoir kan udnyttes.

I vintersituationen er den høje vandløbsafstrømning i sig selv opstået i forbin-

delse med de våde perioder og længerevarende regnhændelser. De langvarige

regnhændelser indgår således i den målte afstrømning. I forhold til det samlede

opland, udgør de befæstede arealer kun en minimal andel. Vandet fra de befæ-

stede arealer vil afstrømme før den langsommere afstrømning fra natur og land-

brugsarealer. Toppen på afstrømningen vil således komme forskudt for hhv. by

(der kommer først) og land.

Ved de langvarige afstrømningshændelser skal pumpe og sluse kun i funktion

ved højvande og herved sikre afvandingen af regnvand og overfladevand. For at

udjævne afstrømningen kan der udformes løsninger der tilbageholder vandet i

oplandet. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 4.5.



4 Analyse og konsekvensvurdering

4.1 Opstilling af hydraulisk model

Der er opstillet en hydraulisk model i MIKE 11 af Kolding Å, for at simulere den

maksimale vandføring i åen ved forskellige hændelser. Disse simuleringer skal

dels vise, hvorvidt der er risiko for opstuvning over åens breder under ekstreme

afstrømningshændelser og vise om en pumpestation kan sænke vandspejlet, og

dermed udnytte volumen i skybrudssituationer.

Til modellen er der brugt data fra det gældende vandløbsregulativ, en nyere

vandløbsopmåling samt downloadede FOT- data (Offentlige tilgængelige GIS

data). For de nedstrøms 6 km ud mod kysten er der brugt FOT-data. Tværsnittet

af åen blev opmålt af COWI i 2012 for en del af strækningen, for resten af åens

forløb er dimensionerne i vandløbsregulativet benyttet.

Broerne over Kolding Å gennem byen er indtegnet i MIKE 11 som underføringer

med et Manning tal på 25. Beskrivelserne er lavet på baggrund tegninger mod-

taget af Kolding Kommune, dimensionerne er listet i Tabel 4-1. Bundkoterne for

alle broerne er taget fra vandløbsregulativet.

Tabel 4-1 Data for broer i Kolding.

Stationering Stednavn Antal under-

føringer

Dimensioner

(LxBxH) [m] Bemærkning Kilde

12100 Gangbro v. Trind-

holmsgade - -

Broen antages for ikke at have

en begrænsende effekt udfra bil-leder i google maps.

-

11431 Østerbrogade 1 15,5x27x2,85 B. Scwartzlose & H. Kofoed

Rådgivende Ingeniørfirma

11293 Buen 1 16,1x15,7x2,8

5

M. Thomsen, Raadgivende Inge-niørfirma, 1960a

11046 Kongebrogade 2 6,6x12,5x1.55

Den kommende gangbro er medregnet som 2 m indsnæv-ring total.

Stads- og Havneingeniøren Kol-ding

10914 Regnbuebroen 1 Vandløbs re-

gulativet

Tværsnittet fra vandløbsregulati-vet, men 2 m smallere er benyt-

tet, terrænkoten er benyttet som undersiden af broen.

Mangler tegning, ude fra Billeder fra GoogleMaps er bropillen esti-

meret til at give en indsnævring på 2 m.

10793 Jernbanebroen 1 12,5x16x4,09

Broen er ikke medtaget i MIKE

11, da den antages for ikke at være en begrænsende faktor for flowet.

Vandløbs regulativet

10712 Sønderbro 1 Bue Bro COWIconsult, 1985

10636 Bredgade 2 Bue Bro Stads- og Havneingeniøren, 1940

10546 Ålegården 1 15,7x8.85x2,6

9

M. Thomsen, Raadgivende Inge-niørfirma, 1960b

10511 Gangbro v. Divels-

hul 1 -

Tegninger mangler, broen er ud

fra foto på Google Maps vurde-ret som ikke betydelig

-

10347 Vesterbrogade 2 Bue Bro Stads- og Havneingeniøren,

1923

10218 Vestre Ringgade 1 13,4x11x1.26 COWIconsult, 1979



Nogle broer er vurderet ubetydelige, da det vurderes at de ikke er begrænsende

for vandføringen. På Figur 4-1 kan man se den placeringen af de 12 broer.

Figur 4-1 Placering af de 12 broer i Kolding by som er nævnt i Tabel 4-1.

Målestation 340019 Kolding Å, Alpedalen station er benyttet til at beregne af-

strømningen fra oplandet. Der er målt vandføringer i perioden 1989 – 2016.

Denne måleserie er benyttet til at beregne ekstremer for analysen. Den estime-

rede afstrømning per ha ud fra målestationens opland er desuden benyttet til at

beregne det yderligere bidrag nedstrøms for de givne hændelser. Modeludstræk-

ningen kan ses på Figur 4-2, der er desuden vist to mulige planløsninger med en

pumpe og sluse enten nedstrøms Østerbrogade eller ved udløbet til Kolding

fjord.



Figur 4-2 Oversigt over den hydrauliske model for Kolding Å, samt placeringen af

de forskellige lokaliteter for en fremtidig sluse og pumpestation.

4.2 Resultat af hydrauliske beregninger på

vandløbet

Nedenstående figurer viser den beregnede vandstand for 50 og 100 års afstrøm-

ningshændelse i Kolding.



Figur 4-3 Længdeprofil fra målestationen i Alpedalen til udløbet i Kolding Havn. Be-

regnede vandstandsforhold i Kolding Å ved en 50 års hændelse i 2017.

Den lyseblå linje angiver vandstanden og den røde stiplede det nuværende

sikringsniveau i kote 1,35 m. De grå linjer angiver højre og venstre brink

for tværsnitsprofilerne og den nederste afgrænsning det dybeste punkt i

tværsnittet.

Figur 4-3 viser, at 50 årshændelsen giver oversvømmelser i den opstrøms del af

byen.



Figur 4-4 Længdeprofil fra målestationen i Alpedalen til udløbet i Kolding Havn. Be-

regnede vandstandsforhold i Kolding Å ved en 100-årshændelse i 2017.

Den lyseblå linje angiver vandstanden og den røde stiplede det nuværende

sikringsniveau i kote 1,35 m. De grå linjer angiver højre og venstre brink

for tværsnitsprofilerne og den nederste afgrænsning det dybeste punkt i

tværsnittet.

Det fremgår af figur 4-4, at en 100-årshændelse giver oversvømmelser igennem

den vestlige del af byen.

4.2.1 Sammenfald af stormflod og høj afstrømning

På Figur 4-5 ses forskellen mellem status og plansituation for en median maksi-

mum vandføring i kombinations med en stormflodshændelse på 1,20 m. sva-

rende til en 80 års hændelse i dag. Det ses tydeligt, at vandstanden står væ-

sentligt lavere i tværsnittet ved etablering af en sluse og pumpestation. Dermed

er risikoen for oversvømmelse af Kolding by under de givne omstændigheder re-

duceret.



Figur 4-5 Længdeprofiler fra målestationen i Alpedalen til udløbet i Kolding Havn.

Det øverste længdeprofil viser vandstanden (med blå) i statussituationen

ved en vandstand på 1,2 m og en median maks vandføring. Det nederste

længdeprofil viser den tilsvarende plan situation med en sluse ved havnen

og en pumpe kapacitet på 20 m³/s. Med stiplet rød linje er angivet det nu-

værende sikringsniveau.



Det fremgår af beregningerne, at en vandføring svarende til medianmaksimum i

kombination med en vandstand i Kolding Fjord i kote 1,2 m vil medføre en vand-

stand i Kolding Å, som overskrider sikringsniveauet. Såfremt der er etableret en

pumpe med en kapacitet på 20 m³/s, vil vandstanden kunne holdes under det

kritiske niveau gennem byen.

4.3 Vurdering af relevant sikringskote

COWI har udført en samfundsøkonomisk analyse af, hvordan omkostningerne

ved stormflod er fordelt på stormflodskoten. Analysen viser at 91% af de forven-

tede skader over de næste 100 år skyldes hændelser som er lavere end 2,45 m.

COWI har udført en samfundsøkonomisk analyse af en sikringskote på 2,45 m

for de 4 mulige løsninger af Kolding by. Løsningerne vil have forskellige etable-

ringsomkostninger, hvilket endeligt bør sammenholdes med reduktionen af ska-

der. Ved en ydre sikring (Scenarie 3+4) beskyttes hele Kolding Havn op til Kote

2,45 m.

Scenarierne er benyttet som input i den økonomiske model til beregning af be-

sparelsen i skader til enhver given stormflodshændelse.

For stormfloder højere end 2,45 m antages det, at sikringen ikke har nogen ind-

flydelse på de oversvømmede områder. Dermed bruges tidligere beregnet ska-

desomkostninger for disse hændelser, da sikringen ikke længere slår til

Kote +2,45 m vil ca. svare til ca. en 190 års hændelse i 2017, en 120 års hæn-

delse i 2050 og en 50 års hændelse i 2100.

4.3.1 Reduktion i skader

Reduktionen i skader opgjort som NPV (Netto Nutids Værdi) i 2017 er listet i Ta-

bel 4-2. Det fremgår, at reduktionen er øges i takt med at sikringen omfatter

større dele af Kolding By. Reduktionen ved de forskellige tiltag skal sammenhol-

des med omkostningerne ved etablering og vedligeholdelse. Ved en ydre sikring

antages, at der er nul skades omkostninger i Kolding ved stormfloder under 2,45

m. Skaderne er beregnet ved gennemsnitlige sandsynligheder, således at sand-

synligheden for både hyppige og sjældne hændelser indgår i de enkelte år.



Tabel 4-2 NPV i 2017 over 100 år og forventede skadesomkostninger for tre udvalgte

år fordelt på de forskellige løsningsforslag i Kolding. Alle tre løsninger er

sikret til kote 2,45 m.

NPV over 100 år

(mio. kr.)

2017

(mio. kr.)

2067

(mio. kr.)

2117

(mio. kr.)

Kolding uden sikring 1.573 13,1 75,5 618

Scenarie 3+4 84 2,0 3,9 13

Scenarie 2 776 7,1 37,3 290

Scenarie 1 807 7,3 38,8 303

Figur 4-6 Nettonutidsværdi i den nuværende situation samt de beregnede scenarier.

I beregningen af skaderne indgår udelukkende skader forårsaget at oversvøm-

melser fra stormflod. En stor del af de kommende skader, hvis ikke der etable-

res tiltag vil kunne relateres til oversvømmelser fra Kolding Å. Disse skader vil

ligeledes kunne reduceres ved nedpumpning i forbindelse med skybrud og ved

magasinering i oplandet. For at kunne beregne disse effekter skal de mulige til-

tag konkretiseres med forslag til magasinvolumen og skybrudsveje.

Ovenstående analyse tjener således udelukkende til en beslutning om hvilket

sikringsniveau, der skal være på de nødvendige tiltag for at få pumpe og sluse

løsningen til at fungere optimalt.

Til fastlæggelse af optimalt sikringsniveau ift. sikringen mod stormflod, er løs-

ningerne baseret på scenarie 4 analyseret, da disse giver den største sikring.

Anlægsoverslag for sikring til kote 2,45 præsenteres senere i rapporten.



Figur 4-7 Beregning af optimalt sikringsniveau for scenarie 4. Figuren viser de for-

ventede skader uden sikring, med sikring til konkrete niveauer og den for-

ventede reduktion af skader. På grundlag af den forventede reduktion og

de estimerede omkostninger for sikring er den potentielle nettogevinst be-

regnet.

Det fremgår af figur 4-7, at den potentielle nettogevinst ved sikring af Kolding

mod stormflod, flader ud ved en sikring over kote 2,2 m og falder en smule ved

en sikring til kote 2,65 m. På dette grundlag fastholdes sikringskoten på 2,45 m

da dette ligger i optimumsområdet og giver en god sikkerhed mod oversvøm-

melse, som er samfundsøkonomisk rentabel. Hertil kommer gevinsterne mod

oversvømmelse fra ekstremregn og overfladevand fra Kolding Å i de perioder

hvor pumpen kan holde vandstanden i Kolding Å nede. De supplerende omkost-

ninger til sikring af hele Kolding by mod oversvømmelse er således en sund in-

vestering.

4.4 Fastlæggelse af sikringskote for en 25 årig

periode

For at kunne anbefale en sikringskote for en 25 årige periode, beregnes skades-

og sikringsomkostningerne ved forskellige sikringskoter. Dermed kan det fast-

lægge hvornår en yderligere investering i sikring ikke kan betale sig selv i form

af sparede skadesomkostninger.

Sikringskoten for en 25 årig periode skal bruges for scenarie 1A og 1B. Oven-

nævnte beregning af skades- og sikringsomkostninger er kun gennemført for

scenarie 1A. Der er valgt samme sikringskote for scenarie 1B for at de to alter-

nativer er sammenlignelige.

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

140 160 180 200 220 240 260 280

mio

. kr.

Sikringskote

Optimalt sikringsniveau scenarie 4

Skader før sikring Skader efter sikring Reduktion af skader

Omkostning for sikring Nettogevint



4.4.1 Beregning af skadesomkostninger over en 25 årig periode

Der er taget udgangspunkt i beregningerne fra hovedrapporten "Kolding pumpe

og sluse". De samlede skadesomkostninger i Kolding By over en periode på 25

år er akkumuleret 319 mio. kr. i nettonutidsværdi (over 100 år er det stigende

til ca. 1,6 mia. kr.).

Der er taget udgangspunkt i en løsningsvariant Scenarie 1A, svarende til neden-

stående:

Figur 4-8

Dette betyder at der ved etablering af sikring stadig vil være skader relateret

bl.a. til de arealer som ligger uden for sikringen.

Der er beregnet den akkumulerede risiko over 25 år ved status (ingen sikring)

samt for 3 sikringskoter (2.0, 2.25, og 2.50). De akkumulerede skader er vist

herunder:

Sikringskote

Mio kr. Ingen til-

tag

Kote

2.00

Kote

2.25

Kote

2.50

Status 319 319 319 319

Risiko efter til-

tag

319 202 185 174

Gevinst 0 117 134 145

Omkostninger

til sikring, drift

og udlægning

0 86 90 112



Netto gevinst 0 31 44 33

Tabel 4-3 Sammenligning af risiko over 25 år. I status uden sikring vil der være en

samlet risiko på 319 mio. kr. Laves der f.eks. en sikring i kote +2.00m vil

risikoen falde fra 319 til 202 mio. kr. Dette giver en besparelse på 117

mio. kr. såfremt en sikring kan etableres for et beløb der ligger fornuftigt

under de 117 mio. kr. vil der kunne være tale om en nettogevinst på 117

mio. minus etablerings- og driftsomkostninger på sikringen.

Tabellen viser både reduktionen i skadesomkostninger over 25 år, samt den ge-

vinst der vil være ved etablering af sikring. Den reelle gevinst skal selvfølgelig

fratrækkes det beløb der svarer til etableringsomkostninger, drift samt udlæg-

ning ved varsel (såfremt løsningen er mobil).

Omkostningerne angivet i tabellen vil ikke være helt ens med de senere bereg-

nede omkostninger idet disse er beregnet på et mere overordnet niveau for at

finde økonomiske optimale sikringskote.

4.4.2 Anbefalet sikringskote for en 25-årig periode

Det ses af tabel 1 at der ikke er den store gevinst ved at sikre højere en kote

+2,25.

Dette skyldes to forhold, at prisen på en sikring når denne kommer over 1,2 m i

højden ikke længere med rimelighed kan laves med lette mobile løsninger, men

skal over i dyrere permanente konstruktioner, samt at antal af hændelse over

kote +2,25 m i tidsrammen på 25 år er meget lav, hvorved antal hændelser

som man forhindre med en højere sikringskote bliver meget lav.

Vi vil på denne baggrund anbefale en sikringskote for dette alternative Scenarie

1A, til at være kote +2,25 m. Dette svare til lidt mere en ca. 130-140 år hæn-

delse i 2044 (altså om 25 år)

4.5 Udnyttelse af reservoir i Kolding Å

Det er undersøgt ved hydraulisk modellering, hvorvidt Kolding Å kan bruges som

reservoir i skybrudssituationer. Det er undersøgt, om vandstanden i Åen kan

pumpes så langt ned, at der dannes et reservoir.

Nedpumpningen er undersøgt for to karakteristiske vandføringer, sommer me-

dian og sommer median maksimum (MM). Det antages, at det er inden for disse

vandføringer, at reservoirkapaciteten er bedst beskrevet. Med en antagelses om

at der forekommer 10 skybrud i løbet af sommeren fordelt på månederne juni til

august, er der 1,2% sandsynlighed for, at vandføringen er højere end sommer

MM i denne periode, og reservoirkapaciteten dermed er lavere. Tilsvarende er



det 58% sandsynligt, at vandføringen er mindre end sommer median og reser-

voiret dermed er større end det angivne. Det mulige reservoir er beskrevet med

både en sluse og pumpe station placeret ved havnen samt ved Østerbrogade for

de to vandføringer, reservoirerne er listet i Tabel 4-4.

Tabel 4-4 Oversigt over reservoirkapaciteten i Kolding Å ved nedpumpning før sky-

brud med en karakteristisk vandføring svarende til Sommer median og

Sommer median maksimum (mm). I Kolding centrum er det samlede eksi-

sterende bassin volumen 21.500 m³.

Placering af sluse og pumpe-

station

Karakteristisk vandføring

[m3/s]

Reservoir under

kote 0 m [m3]

Reservoir under

kote 0,5 m [m3]

Nedpumpningstid2

ved 20 m3/s [min]

Østerbrogade Sommer median 1,6 19.300 43.600 18

Østerbrogade Sommer mm 7,0 7.900 17.500 10

Havnen Sommer median 1,6 33.700 65.700 31

Havnen Sommer mm 7,0 15.300 32.100 20

Simuleringerne viser, at vandstanden kan pumpes helt ned til lige over bundni-

veau og pumpen herefter kan holde vandstanden nede i situationer op til som-

mermedianmaksimum. Man kan derfor ikke øge volumenet til magasinering ved

at øge pumpekapaciteten da vandet på vej ned mod pumpestationen optager

plads i åen. Nedpumpningstiden vil mindskes i takt med en øget pumpekapaci-

tet. For sommer medianvandføringen sænkes vandspejlet under kote 0 opstrøms

indtil Alpedalen, mens for en sommer mm vandføring kan vandspejlet kun sæn-

kes indtil broen ved Ålegården under kote 0 m. På Figur 4-9 ses tværsnit profilet

af Kolding Å ved nedpumpning før en skybrudssituation med en henholdsvis

sommer median og sommer median maksimum vandføring.

2 Der medregnes ikke eventuel opstartstid for pumpen og pumpen er regnet

med konstant pumpekapacitet.



Figur 4-9 Nedpumpet profil for en sommer median og sommer median maksimum

vandføring. Det potentielle nedpumpede volumen før skybrudsituationer

under kote 0 m svarer til det tværsnittet gange længeprofilet under den

røde linje. Den øverste figur viser længdeprofilet for en sommer median

vandføring, hvor der er angivet, hvor stor en del af volumen som er place-

ret i centrum. Den nederste en sommer median maks. Begge situationer er

vist ved en pumpe placeret ved Østerbrogade, af tabel 4-3 fremgår hvilke

volumener der skabes ved placering af pumpestation i havnen. Længde-

profilerne viser Kolding Å fra målestationen ved Alpedalen til udløbet i Kol-

ding Havn. Det blå angiver den beregnede vandstand.

Hvis der antages, at de 10 kraftigste regnhændelser i Kolding pr år, er ligeligt

fordelt over de tre måneder, er der 1,2 % sandsynlighed for, at vandføringen i

Kolding Å samtidig er højere end sommer median maksimum (6,98 m³/s). Her-

ved vil det med de foreslåede pumpekapaciteter som er anbefalet til min 18,5

m³/s, med en sikkerhed svarende til over en 250 års sammenfaldende hændelse

være muligt at skabe et betydeligt ekstra volumen til magasinering som beskre-

vet i Tabel 4-4.

De potentielle volumener som er angivet i Tabel 4-4 skal ses i forhold til de bas-

siner, som i forvejen er placeret i oplandet til Kolding Å. I Kolding centrum er

det samlede bassinvolumen opgjort til 21.500 m3. På Figur 4-10 ses de kloak

oplande som antages at aflede til Kolding Å i centrum. Det er inde for disse op-

lande, at oversvømmelser ved ekstrem regn kan mindskes, hvis reservoiret i

Kolding Å udnyttes effektivt. Figur 4-11 viser hvilke områder i Kolding som bliver

oversvømmet ved en 100-årshændelse. Oversvømmelserne er beregnet som en

Centrum



simpelt terræn analyse, da det antages, at afløbssystemet er fyldt ved en 100

års hændelse.

Figur 4-10 Oversigt over kloak oplande som har udløb til Kolding Å. Oplande med ud-

løb som ligger uden for centrum antages ikke at bidrage med afløb til det

potentielle bassinvolumen i Kolding Å beliggende i centrum.



Figur 4-11 Oversvømmede områder i Kolding By ved en 100 års hændelse beregnet i

Scalgo-live.

Ved at danne et volumen i Kolding Å kan man afhjælpe fremtidige oversvømmel-

ser i centrum. Volumen i sig selv afhjælper ikke på oversvømmelserne alene

men sikrer at der er plads til vandet. Det forudsættes således at der samtidigt

etableres løsninger, som effektivt kan lede vandet til åen. Nedenfor er der listet

mulige forslag til, hvordan man kan udnytte et bassinvolumen i Åen i områder

nær åen. På Figur 4-12 er de mulige skybrudsløsninger skitseret, hvor de kunne

placeres i Kolding.

› Skybrudsveje

› Udnyttelse af vådområder langs åen

› Gennembrydning af kanter således at vandet kan ledes på overfladen

› Skybrudsledninger som kan lede vandet under overfladen til Kolding Å

› Aktive skybrudsoverløb fra bassin er til Kolding Å



Figur 4-12 Oversigt over mulige skybrudsløsninger i Kolding.

4.5.1 Skybrudsveje – løsning 1

Ved at forhøje kantstene langs veje som i forvejen har fald, kan man lede vand

opstrøms til Kolding Å. På Figur 4-12 ses det, at vandet vil strømme på Tønder-

vej og Haderslevvej ned mod Kolding Å. Dette kan udnyttes ved for eksempel at

forhøje kantsten så vandet bliver på vejen. Det kan også være nødvendigt at

etablerer bump på side veje eller ændre en smule på vejens forløb for at kunne

lede vandet mest hensigtsmæssigt. På den måde er det muligt at lede vand på

overfladen under skybrud hurtigt opstrøms i oplandet til Kolding Å og dermed

reducere oversvømmelser i oplandet. På Figur 4-13 ses et eksempel på hvordan

en skybrudsvej kan udformes. Bemærk at løsninger selvfølgelig skal planlægges

hensigtsmæssigt så der ikke opstår problemer med glat føre i vinterhalvåret.



Figur 4-13 Princip tegning for hvordan en "skybrudsvej" kan se ud.

4.5.2 Udnyttelse af vådområder – løsning 2

Vest for Vestre Ringgade ligger der et lavtliggende område, som med fordel kan

benyttes til at blive oversvømmet. Området kan benyttes som reservoir sammen

med Kolding Å, det kræver, at man udformer Vestre Ringgade på en måde, der

gør at vandet vil løbe dertil under et skybrud. Figur 4-13 viser hvordan, en så-

dan løsning kunne udformes.

Figur 4-14 Princip tegning for hvordan et grønt område/vådområde kan benyttes som

skybrudsløsning.



4.5.3 Gennembrud af kant og transport på overfladen – løsning 3 og 5

Mange af de oversvømmelser som ses på Figur 4-11 ligger relativt tæt på Kol-

ding Å, og man kan udnytte, at terrænet allerede har fald mod Kolding Å. Der-

med kan man udforme en Wadi eller cykelsti på den måde, så man kontrolleret

kan lede overfladevand direkte til Kolding Å. Det vil typisk kræve, at man også

laver nogle gennembrydninger langs kanter til Kolding Å. På Figur 4-15 og Figur

4-16 kan man se to eksempler på hvordan man kan udforme terrænændringer

på overfladen, som kan lede vand fra risikoområder til Kolding Å.

Figur 4-15 Principtegning for en WADI, der effektivt kan lede vand fra risikoområder

til Kolding Å.



Figur 4-16 Principtegning af hvordan en cykelsti kan udformes, så overfladevand i ri-

siko områder kan ledes kontrolleret til Kolding Å.

4.5.4 Skybrudsledning – løsning 4

Man kan desuden lave mere traditionelle løsninger som skybrudsledninger, der

kan transportere skybrudsvand til Kolding å under overfladen. En sådan løsning

er typisk dyrere end overfladeløsninger. Dog sparer man både pladsen og om-

kostninger ved at bygge et bassin, da man kan lede vandet direkte til Kolding Å.

På Figur 4-17 kan man se hvordan man kan udforme en skybrudsledning.

Figur 4-17 Princip tegning for en skybruds ledning.



4.5.5 Skybrudsoverløb fra bassiner

Der er en del bassiner tæt på Kolding Å. Under skybrud vil disse bassiner blive

fyldt og dermed kan vandet fra oplandet ikke løbe til bassiner og det opstuver i

stedet på terrænet opstrøms. Man vil kunne etablere ekstra overløb som er ak-

tivt styret med et spjæld der kan åbnes under skybrud. Dermed kan man

tømme bassinerne hurtigere ud i Kolding Å og dermed undgå oversvømmelser

opstrøms da vandet nu kan strømme til bassinerne. En sådan løsning vil ikke

give store ændringer i oplandet, da man allerede benytter det eksisterende sy-

stem. Der skal dog bygges ekstra udløb fra nærliggende bassiner til Kolding Å.

4.6 Tilbageholdelse i baglandet

Situationen med ekstrem høj afstrømning fra oplandet, som i sig selv eller hvor

en ekstra afstrømning fra regn vil give problemer, kan ikke løses med en

pumpe, da kapaciteten i åen gennem byen ikke er tilstrækkelig. En sådan situa-

tion kan håndteres ved opmagasinering af vand i oplandet og udjævning af af-

strømningen. Disse afstrømninger overskrider både åens og pumpens kapacitet

og skal derfor håndteres ved magasinering i oplandet.

Magasinering i oplandet vil dog også kunne anvendes til at reducere pumpeka-

paciteten i skybrudssituationer og i situationer med stormflod hvor slusen lukker

og vandløbsafstrømningen så skal begrænses.

Kapaciteten af Kolding Å gennem Kolding By er ca. 20-28 m³/s afhængig af

vandstanden i havnen. Det er tidligere beregnet (se figur 4-3), at en vandføring

på 28 m³/s ved en vandstand i havnen i kote 0,0 m DVR90, svarende til en 50

års hændelse, lige akkurat holder sig under kritisk vandstand. Tilsvarende er det

beregnet, at en vandføring svarende til medianmiddel på 17 m³/s giver proble-

mer med en vandstand i kote 1,2 m. Denne kombination svarer til ca. en 80 års

hændelse.

På grundlag af en analyse af den samlede måleserie for vandløbsafstrømning er i

tabellen herunder angivet nødvendige magasineringsvolumener i oplandet, for at

kunne reducere afstrømningen fra den største afstrømningshændelse i målese-

rien (28 års måleserie). Den største hændelse svarer ifølge Gumbel ekstremsta-

tistikken til ca. en 33 års hændelse med en afstrømning på ca. 27 m³/s gennem

Kolding.



Tabel 4-5 Vurdering af nødvendigt volumen til tilbageholdelse af vand i oplandet for

en 33 års hændelse ved forskellige kapaciteter i Kolding Å.

Vandføring

gennem

Kolding

Max

vand-

stand i

havnen

før der

opstår

proble-

mer

Volumenbehov

for største

hændelse ved

eksisterende

forhold

Volumenbehov

for største

hændelse ved

klimafaktor

1,25 på af-

strømningen

Volumenbehov

for største

hændelse ved

klimafaktor 1,5

på afstrømnin-

gen

20 m³/s Ca. 1,0 1.000.000 m³ 2.700.000 m³ 4.600.000 m³

25 m³/s Ca. 0,4 40.000 m³ 1.300.000 m³ 2.900.000 m³

28 m³/s 0,0 0 m³ Ikke mulig,

grundet for-

ventet stigning

i vandstand*.

Ikke mulig,

grundet for-

ventet stigning

i vandstand*.

* Den stigende vandstand i fjorden vil gradvist reducere åens vandføringsevne,

da der ikke vil være en tilstrækkelig gradient (vandspejlsfald) til at lede de store

vandmængder. Derfor vil der ikke i fremtiden kunne ledes 28 m³/s gennem Kol-

ding, uden at der sker oversvømmelser fra vandløbet.

Da den estimerede 100-årshændelse, er ca. 14 % større end måleseriens største

hændelse, vil dette medføre behov for endnu større volumener. Nedenstående

tabel angiver tilsvarende magasineringsvolumener for at kunne tilbageholde

overskydende vandføringer for en 100-årshændelse.



Tabel 4-6 Vurdering af nødvendigt volumen til tilbageholdelse af vand i oplandet for

en 100-årshændelse ved forskellige kapaciteter i Kolding Å.

Vandføring

gennem

Kolding

Max

vand-

stand i

havnen

før der

opstår

proble-

mer

Volumenbehov

for 100-års

hændelse ved

eksisterende

forhold

Volumenbehov

for 100-års

hændelse ved

klimafaktor

1,25 på af-

strømningen

Volumenbehov

for 100-års-

hændelse ved

klimafaktor 1,5

på afstrømnin-

gen

20 m³/s Ca. 1,0 1.900.000 m³ 4.100.000 m³ 7.700.000 m³

25 m³/s Ca. 0,4 600.000 m³ 2.400.000 m³ 4.600.000 m³

28 m³/s 0,0 100.000 m³ Ikke mulig,

grundet for-

ventet stigning

i vandstand*.

Ikke mulig,

grundet for-

ventet stigning

i vandstand*.

* Den stigende vandstand i fjorden vil gradvist reducere åens vandføringsevne,

da der ikke vil være en tilstrækkelig gradient (vandspejlsfald) til at lede de store

vandmængder. Derfor vil der ikke i fremtiden kunne ledes 28 m³/s gennem Kol-

ding, uden at der sker oversvømmelser fra vandløbet.

På grundlag af analysen anbefales det at undersøge mulighederne for at tilbage-

holde 2-2,4 mio. m³ vand i oplandet. Dette vil sikre mod en 100 års afstrøm-

ningshændelse under de nuværende forhold i kombination med mindre høj-

vandshændelser og i en fremtidig situation med en forøget vandføring på op til

25 % og en vandstandsstigning på ca. 0,4 m (svarer ca. til en 100-årshændelse

i 2050). Dette vil være et højt scenarie for de kommende 50 år og formegentlig

et middelscenarie for de kommende 100 år.

4.7 Pumpekapacitet og lukkekote

Tidligere analyser viser, at der begynder at strømme vand langs bygninger i Kol-

ding by ved kote 1,35 m. Derfor anbefales det at slusen lukkes ved varsling ved

en lavere kote end 1,35 m f.eks. 1,20 m således at slusen kan nå at lukke. Her-

ved sikres mod oversvømmelse med overfladevand fra Kolding Å.

Desuden skal slusen lukkes ved varsling om skybrud, hvis der skal dannes et

midlertidigt reservoir i Kolding Å.

Under stormflod vil slusen styres, så den lukker i tilfælde af indgående strøm-

ning. På Figur 4-18 kan man se hvordan en pumpestation og sluse holder vand-

spejlet under en given kritisk kote.



Figur 4-18 Diagram som viser hvordan vandspejlet overstiger kritisk niveau ved

stormflod uden sluse. Med en sluse men uden en pumpe station vil vand-

standen ligeledes kunne overstige det kritisk niveau, da vandet fra oplan-

det vil stue op på bagsiden af slusen. Med en kombination af en pumpe og

sluse vil vandstanden kunne holdes under det kritiske niveau.

Det antages, at sikringen langs Kolding Havn skal kunne sikre op til en kote i

+2,45 m, hvilket svarer til en gentagelses periode på 190 år i dag. Derfor vil

pumpen ligeledes skulle dimensioneres til en vandføring svarende til T190 i sam-

menfald med en stormflod. Dette svarer til en pumpe kapacitet på 20 m³/s, hvil-

ket er nøjere beskrevet i afsnit 3.4.1.

Følgende tabel viser en oversigt over hvad anlægget kan håndtere:

Tabel 4-7 Simplificeret visning af hvilke hændelser anlægget kan håndtere. Bemærk

at slusen IKKE kan håndtere kraftige afstrømningshændelser som derved

er betinget af en fornuftig opmagasinering i oplandet. Kombinerede scena-

rier er primært for at beregne pumpestationens ydelse. Skybrud er der

ikke regnet konkret på, men det vurderes at overskudsnedbøren fra T5-

T10 op til T50-T100 kan være i bassinet forudsat at vandet kan komme

uhindret til Kolding Å.

Varigheden af hændelser hvor pumpen er i drift vil variere. Slusen i skybruds-

drift vil oftest være et spørgsmål om timer, mens stormflodshændelser kan

være længere varige og kræve længere perioder med lukket sluse og pumpe i

drift (12-24 timer). Der skal selvfølgelig laves en styrestrategi som sikrer at slu-

sen ikke er unødvendigt lukket.

2017 2067 2117

Stormflod ca. 190 ca. 120 ca. 50

Skybrud Estimeret 50-100 Estimeret 50-100 Estimeret 50-100

Pumpe (20 m³/s) ca. 5 under 5 under 5

Vandløb T5

Høj vandstand >1.2m

inkl. tilbageholdelse i opland vandløb ca. 100 Under 100 Under 100

Returperioder

Isolerede hændelser

ca. 450Kombinerede scenarier



5 Forudsætninger i forbindelse med løsningsmuligheder

5.1 Sikringskoter

Der er forudsat, at der foretages en højvandssikring til kote +2,5 (afrundet fra

tidligere omtalte +2,45).

Der er alt efter konstruktionstype og placering af sikringslinjen tillagt et sikrings-

tillæg for bølgehøjde.

› for vægge, diger og sluseporte som ligger i eller lige ud til fjorden. Uden no-

gen form for bølgelæ er der forudsat en sikringskote på +3,5

› for vægge, diger og sluseporte som står i bølgelæ i Kolding Å er der regnet

med en sikringskote på +2,75, der er således tillagt +0,25 m for mindre

bølger.

› for jorddiger som står i bølgelæ er der regnet med en sikringskote på

+2,75-3,0, der er således tillagt 0,25-0,5 m alt efter de geotekniske forhold

i området og højde af diget for at tage hensyn til fremtidige sætninger og

mindre bølger.

Som udgangspunkt er der regnet med at inderhavnen er i bølgelæ og at sikring

som udgangspunkt kan forhøjes med 0.5 m.

Ved ønske om en midlertidig sikring henover en 25 årig periode, er den anbefa-

lede sikringskote som det fremgår af afsnit 4.4.2, kote +2,25.

Der er på denne baggrund anvendt en sikringskote inkl. et bølgetillæg for de al-

ternative scenarier 1A og 1B, til at være kote +2,40 m.

5.2 Løsningskomponenter

Der er taget udgangspunkt i følgende katalog af hovedelementer eller løsningty-

per, som benyttes for hver sikringslinje i forskelligt omfang.

Der er, hvor det er relevant, indregnet omkostninger til supplerende funderings-

tiltag fx. pælefundering grundet de dårlige funderingsforhold der er i nærheden

af åen og generelt de fleste steder på havnens arealer.

5.2.1 Betonmur

Grundelementet af sikringstype er en betonstøttemur, som de fleste steder hvor

den benyttes har en højde på ca. 1,0 m. Der er jf. ovenstående tillagt et sik-

ringstillæg på 0,25 m i overslaget.



Figur 5-1, Normal mur

Figur 5-2, Organisk udformning

Der er regnet med en mur med organisk form svarende til den mur som er ud-

ført i Lemvig.

Erfaringspriser fra Lemvig er benyttet (prisindexreguleret), ekskl. moms:

- Fundamenter, jordarbejde og belægninger 5.400,- kr./lbm

- Betonmur 4.600,- kr./lbm

- Samlet 10.000,- kr-/lbm

5.2.2 Betonmur, pladsdannelse

Ved steder hvor betonmuren er placeret ved naturlige pladsdannelser er der mu-

lighed for at etablere en mur på et højere udformningsniveau, forstået en mur

hvor der er tilføjet f.eks. udsigtsplatforme, bænke og promenadefunktion.



Figur 5-3, Mur med udsigtsplatform

Figur 5-4, Mur med promenadefunktion

Betonmur med et højt udformningsniveau ved pladsdannelse/mange mennesker

kan følgende erfaringspriser fra Lemvig benyttes (prisindexreguleret), ekskl.

moms:

- Ekstra inventar, trapper, platforme mv. 6.700,- kr./lbm

- Fundamenter, jordarbejde og belægninger 5.500,- kr./lbm

- Betonmur 4.300,- kr./lbm

- Samlet 16.500,-kr./lbm

5.2.3 Sikring på kajområder

Sikringen på kajområder udgør en særlig udfordring, idet faste mure langs kaj-

kanterne vil udgøre en driftsmæssig gene for havnen, især i forhold til opstilling

af kraner og fortøjning af skibene.

Mange af kajanlæggene i Kolding havn er af ældre dato, og mange af disse står

for enten omfattende renovering eller udskiftning i løbet af de kommende 25 år.



Figur 5-5 Kajvægge

På Figur 5-5 ses en optegning af type af kajvægge ved Kolding Havn, for vurde-

ring af hvilke strækninger, der er kajvægge som kan betragtes som tætte og

hvor der er vægge som kan have utætheder.

Kajvægge i jernbetonspuns er sammensat af elementer som enten er tætnet

med udstøbninger i samlingerne som over tid falder ud eller erodere væk eller i

form af fjer og not samling som kan være gledet fra hinanden under rammear-

bejdet. Strækninger med jernbetonspuns er optegnet i rød (fjer og not samlin-

ger) og magenta (pølsestøbning samlinger), og det skal forventes, at der skal

udføres supplerende, tætningsarbejder inden disse vægge vil være tætte og

kunne indgå i en klimasikring. Strækningen er samlet ca. 1375m.

Den grønne farve indikerer kajvægge i stålspuns, som samlet er ca. 1300m.

Strækninger med stålspuns må betragtes som tætte og ingen yderligere arbej-

der forventes for at disse kan indgå i en klimasikring.

Det vil i princippet være muligt løbende at hæve kajkanterne og bagvedliggende

kajgader efterhånden som bygninger op imod ændres og udskiftes for derved at

tilse en sikring af havnen. En løbende hævelse af enkelt afsnit af gangen giver

dog store praktiske problem fx. i forhold til overgangen trafikalt mv. mellem hæ-

vede og ikke hævede arealer i perioden indtil alle arealer er hævet. Det gælder

bl.a. for havnesporerne som går ned på både nord- og sydhavnen udgør her en

væsentlig problemstilling. Således skal sporet hæves over hele sin udstrækning

på en gang, idet der er skrappe krav til sporets længdeprofil (max 12,5 promille

stigning/fald).

Opklappelige eller opskydelige vægløsninger med vægge/skot der ligger, ned-

fældet i terræn vil også være en udfordring. Disse kan være dækket af gods

(bulk), og skal kunne klare det hårde miljø, der er på en havn med kraner, gaf-

feltrucks, lastbiler, gummigeder mv. med store aksellaster og lastværktøjer,

som kan få fat i kanter på dæksler mv.

Enhver løsning til sikringen af erhvervskajsarealer bør derfor foregå i et tæt

samarbejde med havnen og havnens brugere.



I nærværende rapport er forudsat en løsning for sikring af kajarealerne med en

fast betonmur helt ude ved kajkanten, som en forhøjelse af kajhammeren. Be-

tonmuren skal udformes, så skibene stadigvæk kan fortøjes til pullerter langs

kajen. Der laves åbninger, der kan lukkes manuelt med vandtætte skydeporte

eller skotplanker. Åbningen skal sikre man kan komme til pullerten i forbindelse

med trossehåndtering, samtidig bør alle redningsstigerne langs havnebassinet

placeres ved disse åbninger. Havnekraner kan servicere skibene som normalt

ved denne løsning.

Figur 5-6 Ny Kajvæg

Sikring på erhvervskaj arealer, prisen er forudsat at sikringen sker samtidig med

enten opbygning eller renovering af de enkelte kajstrækninger, ekskl. moms:

- Omdannelse af kajhammer til mur 15.000,- kr./lbm

- Sikring af udløb i havnebassin 1.500,- kr./lbm

- Porte ved pullerter 1.500,- kr./lbm

Samlet 18.000,- kr-/lbm

Alt efter hvornår en sikringsmur udføres vil der være supplerende udgifter til

tætning af diverse kajstækninger som nævnt ovenfor. Såfremt sikringen først

gennemføres om fx. 25 år forventes at de nævnte kajstrækninger enten at være

renoveret eller udskiftet. Såfremt sikringen gennemføres inden for 5 år vurderes

der at være et behov for tætning på 5-10 mio. kr. Beløbet er usikkert, idet det

seneste dykkereftersyn ligger nogle år tilbage.

5.2.4 Gennemgange/kørsler

Hvor der er krydsende vej, havnespor, indkørsler og stier skal der laves gen-

nemgangshuller i betonvæggen. Størrelsen af hullet afhænger af det behov den

givne krydsning kræver.



Figur 5-7 Eksempler på Gennemgange/kørsler i Kolding.

Gennemgangene tænkes lukket med standardskodder, således at alle huller kan

lukkes med en standardløsning, som har en fast længde som så bare gentages i

det nødvendige antal for at komme på tværs. F.eks. kunne der laves et stan-

dardskot på 2 eller 3 m længde, hvorefter alle åbninger skal laves i moduler af 2

eller 3 m.

› En sådan standard skotløsning er prissat til 11.000, kr./m ekskl. moms.

› En skotløsning til jernbanespor er prissat til 13.500 kr./m ekskl. moms.

5.2.5 Hævet flade

Hvor et dige eller mur gennemskæres af en større vej, kan der alternativt til

brug af skodder fortages en lokal hævning af vejen via en hævet flade således

vejen kommer op i niveau med dige eller mur på begge sider af denne.

› En hævet flade er prissat til 440.000 kr./stk. ekskl. moms.

5.2.6 Jorddiger

På strækninger hvor der i forvejen er stianlæg eller grønt område, er der forud-

sat en sikring bestående af et jorddige, som har en stenmelssti på toppen. Dige-

højden er tilpasset således, at der en overhøjde på disse, der er tilpasset de ak-

tuelle forhold, hvor digerne ligger i områder med sætningsgivende underbund.

Digerne er prissat som følgende, ekskl. moms:

› Dige uden sti i normal højde 2.500 kr./m

› Dige med stenmelssti og sten mod vandet i normal højde 4.200 kr./m

› Dige med hævning af eksisterende stenmelssti i normal højde 2.000 kr./m

5.2.7 Stendige

På strækningen fra Sønderdækmole til højvandsporten og fra højvandsporten til

den nordlige dækmole scenarie 4, er regnet med en stenkastningsmole (sten-

dige) med en kronehøjde i kote +3,5 for at sikre mod bølgeoverskyl.



› Stendige ved dybde til kote -2,0 er prissat til 90.000 kr./m ekskl. moms

› Stendige ved dybde til kote -6,0 er prissat til 130.000 kr./m ekskl. moms

Opbygning sker langsomt således at sætninger og de deraf følgende styrkeud-

viklinger i underbunden gradvis kan følge med opbygningen, som forventes at

vare 2-3 år.

Hvordan man kan få merværdi af at bygge diger ud i havnen kan ses beskrevet

yderligere i Afsnit 7.2, Figur 7-3. Der vises eksempler på anlæg, der kan etable-

res i forbindelse med kystsikring som kan give borgerne i Kolding større glæde

ved anlægget i dagligdagen og ikke kun når der er stormflod.

5.2.8 Sluseport til havnen

Sluseporten ind til Havnen er sat til en bredde på gennemsejlingen på ca. 40 m,

for derved at sikre passage af skibe op til omkring 20 m bredde, idet der nor-

malt forudsættes den dobbelte gennemsejlingsbredde af skibsbredden.

Der er forsat en bundhængslet port med bund i kote -9,0 m og top i kote 3,5 m,

som indbygges i et betonbygværk med den nødvendige mekanik og styring til at

porten kan åbnes op og ned vertikalt.

Figur 5-8, Principsnit i sluseport

› Totalt er slusen til havnen prissat til 61,0 mio. kr. ekskl. moms.

Der er i prisen ikke indregnet pumper, idet det ikke forventes nødvendigt at

pumpe vand fra havneområdet ud i fjorden. Tilløbet til dette område vurderes

begrænset og området er ganske stort, hvorfor der kun vil ske en mindre op-

stuvning i lukkeperioden. Der skal dog være et teknikrum med pumper for at

spule frit over pladen inden den åbnes og til at spule rent inden den lukker ned

igen.



5.2.9 Sluseport på Kolding Å

Sluseporten på Kolding Å er sat til en bredde på 20 m, idet Kolding Å på stræk-

ningen er noget bredere end den regulativmæssig bundbredde på 15,7 m og re-

gulativmæssig bundkote til -1,25 m på det sidste stykke fra Østerbrogade.

Der er foreløbigt forudsat en bundhængslet sluseport, som bygges i et beton-

bygværk med den nødvendige mekanik og styring til at porten kan åbne og

lukke vertikalt. Der vil sammen med porten være spulepumper som vil spule

over og under porten ved op og i lukning for renholde for sediment omkring por-

ten.

Der kan også vælges sidehængte porte, men her vil pga. åens bredde være nød-

vendigt med minimum 2 portsæt, der skal således laves mindst én midtervæg

midt i åen.

Det endelig valg af port koncept må afgøres i næste fase og afhænge af vurde-

ring af driftsmæssige fordele omkring følsomhed for sandaflejringer, antal bevæ-

gelige dele, grøde som fanges på midtervægge osv.

Der vurderes ikke at være nævneværdig forskel i anlægsøkonomi for de forskel-

lige port koncepter.

Der er i prisen indregnet pumper med en kapacitet på 20 m³/s, idet det forven-

tes nødvendigt at pumpe vand fra Kolding Å ud i fjorden når sluseporten er luk-

ket. Der er regnet på sandsynlighed for samtidighed mellem maksimal afstrøm-

ning af åen samtidig med at slusen er lukket af højvande i fjorden. Dette har re-

sulteret i den angive vandmængde, jf. kap. 3.4.1. Stormflod og høj afstrømning.

› Totalt er slusen på Kolding Å incl. pumpeanlæg prissat til 45,0 mio. kr.

ekskl. moms.

Principtegning af slusen med placering i udløbet på Kolding Å er vist på neden-

stående Figur 5-9.



Figur 5-9 Skitsering af Sluse/pumpestation ved udløbet af Kolding Å.

5.2.10 Midlertidige sikringer

Ønsket om en midlertidig højvandssikring giver mulighed for at benytte andre

typer af sikringer, idet der kan benyttes mobile sikringsløsninger. Mobilløsninger

kan fås i to overordnede typer; mobil barriere og watertubes. Ens for begge mo-

bildæmninger er, at de er nemme og hurtige at udlægge på længere stræknin-

ger. Begge typer kan fås med forskellige sikringshøjder, i dette tilfælde er det en

sikringshøjde på 1,2 m som er prissat. De 1,2 m er fastlagt ud fra terrænkote på

de strækninger hvor de skal udlægges.

De mobile dæmningsløsninger skal ses som et alternativ til de stationære beton-

mure eller som en midlertidig foranstaltning indtil en permanent løsning kan

gennemføres.

I de følgende afsnit gennemgås de to typer af mobildæmninger mere detaljeret.

Watertubes

Watertubes udrulles på den ønskede strækning i sektioner på op til 200 m og

forlænges kontinuerligt med specielle koblinger til den ønskede længde. Den pu-

stes op med luft, rettes til og fyldes herefter med vand. Den tilpasser sig terræ-

net, og kan anvendes på alle former af overflader. Den kan tilbageholde op til

0,8 m vand med det normale twintube design, og ved varslinger om højere

vandstande, er det muligt at udlægge en ekstra tube på toppen, og derved øge

sikringshøjden til de ønskede 1,2 m. Slangerne har en garanteret levetid på 5 år

fra producenten. De resterende dele til watertuben har en levetid på 20 år.

Watertuben udrulles fra udlægningsbokse på en trailer. Det tager under 4 timer

at udlægge og fylde 1 km twintube for 4-8 mand ved gode forhold. Ved brug



skal der være to mand til at sikre pumper og watertube. Efter brug blæses den

igennem med luft og optagning sker på hydraulisk rulle, i ca. samme tempo som

udlægningen. Det er ikke nødvendigt at tørre watertuben inden oprulningen, og

den pakkes sammen, så den kan opbevares på paller, så det er nemt at trans-

porterer den frem og tilbage.

Hvis det viser sig at den valgte sikringshøjde ikke er tilstrækkelig, er det muligt

at øge sikringshøjden enten ved udlægning af sandsække, eller udlægning af en

ekstra watertube bagved den oprindelige. En ekstra watertube kan enten lånes

af producenten eller af en anden kommune, som ikke bliver ramt af den samme

højvandshændelse.

› Watertubes inkl. koblinger mm. med en sikringshøjde på 1,2 m er prissat til

1500 kr./m ekskl. moms

› Udskiftningen af slangen på watertuben er prissat til 600 kr./m

Mandskabstimer skal tillægges i forbindelse med udlægning, overvågning under

brug og sammenfoldning, og er prissat til 0,15 mandetime/m pr. udlægning á

350 kr.

Mobil barriere

En mobil barriere fås i sektioner på 10 m og kan kobles sammen med velcro i

større sektioner til den ønskede længde. Den skal udlægges på fast underlag

med ballast i form af sandsække. Den kan tilbageholde op til 1,2 m vand og har

en forventet levetid på 20 år ved brug en gang om året.

Figur 5-10, Eksempler på sikring med watertube

Mobilbarrieren udrulles samlet fra trailer, og klemmer og sandsække placeres ef-

terfølgende som anvist fra producenten. Det tager ca. en time at udlægge 1 km.

Ved højvandhændelser skal der være en mand for hver ca. 100 m. til at over-

våge pumper og sikre væggen. Den skal efter brug udrulles til tørring med

stænger i åbningen, så den kan tørre helt op inden sammenpakning. Sand-

sække, klemmer og ballastbånd skal tørres separat.

› Mobilbarriere med en sikringshøjde på 1,2 m er prissat til 3.500 kr./m

ekskl. moms



› Mandskabstimer skal tillægges i forbindelse med udlægning, overvågning

under brug, tørring og sammenfoldning, og er prissat til 0,4 mandetime/m

pr. udlægning á 350 kr.

Der skal altid være pumper til rådighed på bagsiden ved brug af mobildæmnin-

gerne, eftersom der altid vil komme en mindre mængde vand under dæmninger,

og i tilfælde af bølgeskvulp eller utætheder kan pumpe vandet væk fra bagsiden.

Ved watertubes anvendes de samme pumper som der anvendes til fyldning og

tømning af dem.

5.2.11 Øvrige tiltag

Der skal ud over de nævnte dige- og murmæssige foranstaltninger også udføres

en sikring af de omkringliggende afvandings- og kloaksystemer således at disse

ikke virker som passage mulighed. Dvs. disse skal forsynes med kontraklapper,

så vandet ikke kan løbe tilbage. Overløb skal evt. ændres til en pumpefunktion,

således disse også kan virke, når der måtte være højvande i fjorden. Dette vil

sandsynligvis ikke være nødvendigt for scenarie 4.

I scenarie 1, 2 og 3 ses et behov for at der etableres pumpestationer rundt

langs sikringslinjen, således at lokale mindre overskyl og utætheder kan takles

og vandet pumpes væk. Faldforhold bag sikringslinjen bør derfor forberedes her-

for. Disse er ikke enkeltvis vurderet detaljeret og særskilt prissat.



6 Anlægsoverslag og økonomi

Efter ønske fra Kolding kommune og Blue Kolding fastsættes omkostningerne til

forundersøgelser og rådgivning samt administration til hhv. 20 % og 15 % af de

estimerede entreprenøromkostningerne og af denne sum tillægges der 30 % til

uforudseelige omkostninger.

Ifm. byrådets beslutning omkring en nedlukning af havnen over en 25 års peri-

ode, er der i scenarierne 3 og 4, forudsat en gennemførelse af Kolding Havns

Masterplan, Sikringsstrækninger beliggende i udviklingsområder for havnen var

intensionen i masterplanen at disse områder skulle have en terrænkote i 2,5 m,

hvorfor disse strækninger har været prissat til 0 kr. Da havnens masterplan ikke

længere er aktuelle, bør der ved scenarie 3 og 4l vurderes om disse strækninger

vil blive beskyttet på anden vis, eller om der også skal laves en højvandssikring

her.

6.1 Sammenligning af anlægsoverslag

De følgende anlægsoverslag har lidt forskellige forudsætninger som man skal

være opmærksom på ved sammenligning af disse.

› Scenarie 1,2,3 og 4:

Sikringsperiode: Frem til år 2100, med en sikringskote på 2,5

› Scenarie 1A og 1B:

Sikringsperiode: Frem til år 2044, med en sikringskote på 2,25. (del stræk-

ninger som ikke kun er midlertidigt sikret dog til år 2100 og kote 2,5)

› Samtidig er størrelsen af anlægsoverslagne for de forskellen scenarier for-

holdsvis små, hvilket skyldes af sluse og pumpebygværket på Kolding å,

indgår i alle scenarierne og at udgiften til denne del udgør en meget stor

andel af anlægsomkostningerne. Såfremt scenarierne sammenlignes uden

denne udgift, vil forskellen være langt større.

6.2 Scenarie 1

Scenarie 1 ligger længst mod vest og beskytter ikke erhvervshavnen og den

nordlige del af byen. Mod syd hæves stierne, og der etableres en pumpestation i

Kolding å. Langs Østerbrogade og Jens Holms Vej laves en betonmur med åb-

ninger ved indgange og veje, som kan lukkes manuelt med skot. Henover Jens

Holms Vej mod jernbanen skal beredskabet kunne montere en mobil dæmning,

som bilister kan passere før vandet stiger. Mod banen etableres en betonmur.



Figur 6-1 Princip for Scenarie 1

På foto fra området er indtegnet hvordan sikringen vil kunne indplaceres.

Figur 6-2 Sikring fra lystbådehavnen frem mod Kolding Å



Figur 6-3 Visning på foto hvor sikringslinjen krydser åen i form af en sluse/pumpe-

station (strækning C-D).

Figur 6-4 Sikring langs den nordlige side af Kolding Å.



Figur 6-5 Sikringsforløb igennem adgangsvej til havnen.

Tabel 6-1 Anlægsoverslag for scenarie 1

Strækning Type Mængde Enhed Enhedspris (kr.) Pris (kr.)

A-B Vej hæves 40 m 3.800 152.000

B-C Dige med sti og sten mod vandet 180 m 4.200 756.000

C-D Sluse med pumpestation 1 sum 45.000.000 45.000.000

D-E Mur langs åen 520 m 10.000 5.200.000

Åbning Åbning langs Kolding Kajak Klub 15 m 11.000 165.000

E-F Mur langs åen/bygning 100 m 10.000 1.000.000

Åbning Trindholmsgade 9 m 11.000 99.000

F-G Mur ved Falck og Sdr. Havnegade 140 m 10.000 1.400.000

Åbning Falck 11 m 11.000 121.000

Åbning Falck Indgang 5 m 11.000 55.000

Åbning Jernbane 7 m 13.500 94.500

Åbning Sdr. Havnegade 15 m 11.000 165.000


G-H Fin betonmur langs Jens Holms Vej 90 m 16.500 1.485.000

H-I Mobil dæmning 1 stk 196.250 196.250

I-J Mur 35 m 10.000 350.000

Generelt Lukning af diverse udløb 1 sum 5.000.000 5.000.000

Entreprenøromkostninger 61.333.250

Forundersøgelser og rådgivning 20 % 12.270.000

Administration 15 % 9.200.000

Basisoverslag Delsum 82.800.000

Uforudseelige omkostninger 30 % 24.840.000

Totalbudget 107.640.000



Strækning A til E forløber fra lystbådehavnen i syd, krydser åen via en

pumpe/sluse og løber på den sydlige del af havnen langs åen mod vest.

På Strækningen E-F, er planlagt nyt byggeri, hvor en sikring kan udføres med

betonmur mellem bygning og åen, eller bygningen kan indgå som en del af sik-

ringen.

Strækningen F-G krydser adgangsvejene til havnens arealer. Sikringen består af

en kombination af mur og porte af hensyn til tilgængeligheden til havnens area-

ler m.m.

Strækningen G-H, hen over inderhavnen, vil en mur kunne give problemer for

havnen med passage med deres kraner på den interne havnevej. Der kan alter-

nativt laves en udvidelse af den interne havnevej. En sådan udvidelse som ind-

ledningsvis er vurderet til at skulle være 4,0 m bred, og vil koste ca. 1,6 mio. kr.

udført som et betonpæledæk ud over havnebassinet. I denne pris er ikke indreg-

net mur, idet det er forudsat at sikringen ligger i bagkanten af den interne hav-

nevej. Denne udvidelse vil også kunne indarbejdes for scenarie 2 og 3.

På strækningen H-I, er indregnet en mobildæmning på tværs af Jens Holmsvej.

Alternativt kunne Jens Holmsvej hæves op således denne udgjorde en sikring i

sig selv. Der ligger en del udfordringer i at hæve Jens Holmsvej, idet denne lig-

ger på blød bund og vejen er funderet på letklinkefyld på dele af strækningen.

Samtidig ligger der trafikalt nogle udfordringer både i byggeperioden med at

kunne opretholde trafikken samt med oversigtsforhold i det færdige anlæg. En

hævning af Jens Holmsvej vurderes at koste omkring 0,6-1,0 mio. kr.

6.3 Scenarie 1A

Scenarie 1A er med samme forløb som scenarie 1, dog med den ændring, at

dette kun skal være en midlertidig løsning med en levetid på 25 år ifm. nedtrap-

ningen af Kolding Havns aktiviteter, hvorefter sikringen af området skal overta-

ges af den fremtidige bebyggelse/omdannelse på området.

Mod syd hæves stierne, og der etableres en pumpestation i Kolding å. Langs

Østerbrogade, Jens Holms Vej og ind mod banen etableres en mobil dæmning

hele vejen langs med sikringslinjen ved højvandshændelser.



Figur 6-6 Princip for Scenarie 1A.

I overslaget er forudsat en watertube som mobil dæmning. Den kræver ikke tør-

ring efter udlægning og er derfor den simpleste mobile løsning, derudover er det

den billigste løsning, både i indkøb og pr. hændelse. Mange kommuner har gode

erfaringer med watertubes og de er brugt ved flere højvands- og stormflods-

hændelser.

Watertubes skal fungere som barriere på strækningen D-E. Ved et ønske om at

opretholde trafikken op til højvandshændelsen, kan man opdele watertuben

strategiske steder og have ekstra sektioner liggende klar til opfyldning når den

kritiske vandstand nærmer sig.

Ved de lavt liggende områder hæves stier og veje til kote 1,2, inden der kan ud-

lægges watertubes.

Ved en levetid på 25 år skal der påregnes 11 reelle højvandshændelser over

kote 1,3, hvor skaderne begynder at komme. Da der kan være varslet en høj-

vandshændelse uden den fremkommer, påregnes det, at de midlertidige løsnin-

ger skal i brug 14 gange på 25 år.



Tabel 6-2 Anlægsoverslag for scenarie 1A

6.4 Scenarie 1B

Scenarie 1B beskytter de samme områder som scenarie 1 samtidig med at hele

sydhavnen kommer inden for sikringslinjen. Løsningen skal kun være en midler-

tidig løsning med en levetid på 25 år ifm. nedtrapningen af Kolding Havns aktivi-

teter, hvorefter sikringen af området skal overtages af den fremtidige bebyg-

gelse/omdannelse på området.

Mod syd hæves stierne, og der etableres en pumpestation i Kolding å. På den

østlige del af strækningen sikres området vha. den eksisterende dæmning og

den resterende strækning på den nordlige del af sydhavnen og henover Jens

Holms Vej og ind mod banen etableres en mobil dæmning hele vejen langs med

sikringslinjen ved højvandshændelser.

Figur 6-7 Princip for Scenarie 1B.



Ligesom i scenarie 1A anvendes der watertubes til den midlertidige dæmning,

med de samme forudsætninger som i ovenstående til overslaget.

Tabel 6-3, Anlægsoverslag for scenarie 1B

Det gøres særligt opmærksom på at området hvor watertuben udlægges er en

erhvervshavn, hvorfor der inden udlægning af watertubes skal sikres at area-

lerne er ryddet for rester efter især metalskrot, som der ligger flere depoter af

tæt på sikringslinjen.

6.5 Scenarie 2

Scenarie 2 tager udgangspunkt i at udnytte den eksisterende infrastruktur, med

Jens Holms vej og Østerbrogade, samt stisystem langs med Kolding Å, og be-

skytter dermed ikke erhvervshavnens områder. Der er indregnet diger langs

kystlinjerne, hvorpå stierne hæves. I Kolding å er der placeret en pumpestation

med sluse. Langs åbrinkerne skal der etableres murer og jorddiger. I byen langs

Jens Holms Vej etableres en betonmur med åbninger til indgange, veje og jern-

baner. Åbninger lukkes manuelt med skot.



Figure 6-1 Princip for Scenarie 2

På de følgende foto fra området er indtegnet hvordan sikringen vil kunne indpla-

ceres.

Figure 6-2 Sikring langs eksisterende sti på sydlig side af Kolding Å



Figure 6-3 Sikring langs Jens Holms Vej.




I dette scenarie er pumpestation med sluse placeret tættere på Østerbrogade.

Pladsforholdene ved placering er lidt mere begrænsede, og der bør i næste fase

ses nærmere herpå. Herunder om pumpbygværket skal placeres på nord eller

sydsiden af åen. Umiddelbart vurderes det udgiftsneutralt om pumpebygværket

placeres på den ene eller anden side af åen.

Hvor banen krydser under Jens Holms vej ligger en mindre sti ved siden af ba-

nen som ligger lavt og som skal hæves for at vandet ikke kan løbe denne vej

bagom.

6.6 Scenarie 3

Scenarie 3 er et forslag der følger havnens afgrænsning. I Kolding Å anlægges

der en pumpestation med sluse. Der etableres en betonmur hele vejen rundt

langs kajvæggen. I anlægsoverslaget indgår ombygning af sedimentdepot og

Strækning Type Mængde Enhed Enhedspris (kr) Pris (kr.)

A-B Vej hæves 40 m 3.800 152.000

B-C Dig med sti og sten mod vandet 145 m 4.200 609.000

C-D Hæve sti i lavning 85 m 2.800 238.000

D-E Hæve sti langs Kolding å 458 m 2.000 916.000

E-F Kolding å - Pumpestation med sluse 1 sum 45.000.000 45.000.000

F-G Mur langs åen 225 m 10.000 2.250.000

Åbning Åbning langs Kolding Kajak Klub 15 m 11.000 165.000

G-H Mur langs åen/bygning 100 m 10.000 1.000.000

Åbning Trindholmsgade 9 m 11.000 99.000

H-I Mur ved Falck og Sdr. Havnegade 140 m 10.000 1.400.000

Åbning Falck 11 m 11.000 121.000

Åbning Falck Indgang 5 m 11.000 55.000


Åbning Sdr. Havnegade 15 m 11.000 165.000


I-J Fin betonmur langs Jens Holms Vej 90 m 16.500 1.485.000

J-K Mur langs Jens Holms Vej 1100 m 10.000 11.000.000

Åbning Nordkaj 1 25 m 11.000 275.000

Åbning Nordkaj 2 27 m 11.000 297.000

Åbning Nordkaj 2 - Jernbane 7 m 13.500 94.500

Åbning Benzinvej 12 m 11.000 132.000

Åbning Jens Holms Vej 33 m 11.000 363.000

Åbning Dokvej 14 m 11.000 154.000

Åbning Sti under banen hæves 5 m 2.700 13.500










udvidelsen af havnen ikke, da disse projekter ligger som en del af havnens udvi-

delsesstrategi. Der vil langs havnens kant være åbninger ved pullerter, som skal

lukkes manuelt med skydelåger eller skotplanker.

Figur 6-6 Princip for Scenarie 3.



A-B Vej hæves 40 m 3.800 152.000

B-C Dige med sti og sten mod vandet 180 m 4.200 756.000

C-D Kolding å - Pumpestation med sluse 1 sum 45.000.000 45.000.000

D-E Sedimentdepot 836 m 0 0

E-F Kajvæg langs kajens yderkant 2300 m 18.000 41.400.000

Åbning Skydeporte ved pullerter 120 stk 20.000 2.400.000

Åbning Bådrampe 7 m 11.000 77.000

Åbning Ro-Ro rampe 23 m 11.000 253.000

F-G Kajvæg ved nordlig lystbådehavn 180 m 0 0










6.7 Scenarie 4

Scenarie 4 ligger længst mod øst og beskytter erhvervshavnens arealer samt

hele Kolding by. I Kolding Å anlægges en pumpestation med sluse i forlængelse

af en hævet sti. Der etableres en nordlig og sydlig stenkastningsmole. På dæk-

molerne anlægges en sti, så der er en naturlig offentlig adgang fra sedimentde-

pot og videre ud på molen. Løsningen rummer en højvandsport mellem sten-

kastningsmolerne med en bredde på ca. 40 m. I anlægsoverslaget indgår om-

dannelse af sedimentdepot og udvidelse af havnen mod nord ikke, da disse pro-

jekter ligger som en del af havnens udvidelsesstrategi.

Figur 6-7 Princip for Scenarie 4.




6.8 Sammenfatning anlægsoverslag

Det samlede anlægsbudget for de 6 scenarier ekskl. moms bliver dermed:

Tabel 6-7 Sammenfattende anlægsoverslag for scenarie 1-4

6.9 Medfinansiering, omkostningseffektivitet og

etapevis gennemførelse

I forhold til at medfinansiere en sikring vurderes det at Scenarie 1 opfylder krav

i forhold til at være sammenlignelig med den traditionelle løsning i funktion.

Scenarie 1 består grundlæggende af en pumpestation/sluse på Kolding Å samt

landanlæg til sikring mod indtrængning af havvand foran pumpestationen. Sce-

narie 1 kan således opnå en fuld takstfinansiering.


A-B Vej hæves 40 m 3.800 152.000

B-C Hæve sti og sten mod vandet 180 m 4.200 756.000

C-D Kolding å - Pumpestation med sluse 1 sum 45.000.000 45.000.000

D-E Sedimentdepot 750 m 0 0

E-F Sønder dækmole - Stendige -2 75 m 90.000 6.750.000

F-G Sønder dækmole - Stendige -6 15 m 130.000 1.950.000

G-H Sluse/Højvandsport 1 sum 61.000.000 61.000.000

H-I Nordlige dækmole - Stendige -6 15 m 130.000 1.950.000

I-J Nordlige dækmole - Stendige -2 185 m 90.000 16.650.000

J-K Ny kajvæg 400 m 0 0









Det essentielle i Scenarie 1 er pumpestationens beliggenhed. Beliggenheden be-

tyder at den på sigt kan indgå i f.eks. Scenarie 4, som samlet set er en total be-

skyttelse af Kolding By og Havn. Herved kan Scenarie 1 indgå som en etapevis

etablering af en samlet sikring som grundet planlægning og koordinering måske

ligger lidt længere ude i fremtiden. En etablering af Scenarie 1 vil have en effekt

direkte fra dag 1 ift. reduktion af gener og skader og at den samtidigt kan indgå

i en samlet sikring på sigt viser, at den også har berettigelse fremover. Ad hen-

syn til planlægningen kan der reelt udnyttes flere mobile sikringer på land ved

etablering af Scenarie 1. Herved kan etableringsomkostningerne evt. reduceres

og besparelsen kan muligvis indgå i den samlede sikring af Kolding By. Dette bør

selvfølgelig undersøges yderligere.

Da Scenarie 1 definerer det minimumsanlæg der skal etableres for at pum-

pen/slusebygværket er funktionelt er det også den investering der kan 100%

medfinansieres. Ved at sammenligne scenarie 2-4 med scenarie 1 fås følgende

forhold ift. mulighed for medfinansiering:

Løsningsvariant Etableringsomkostning

(mio kr)

Medfinansiering

(%)

Scenarie 1 108 100

Scenarie 1A 102 100

Scenarie 1B 102 100

Scenarie 2 125 87

Scenarie 3 167 66

Scenarie 4 235 47

Sammenholdes etableringsomkostningen for Scenarie 1 (108 mio. kr.) med

BlueKoldings estimat på den traditionelle løsning (200 mio. kr.) ses en halvering

af etableringsomkostningerne hvilket indikerer at Scenarie 1 er omkostningsef-

fektiv. En yderligere gevinst ved Scenarie 1 er en betragtelig nedbringelse af

den samfundsøkonomiske risiko for skader ved stormflod.



7 Rekreativ merværdi

Sikringernes hovedfunktion er at minimere skadesomkostningerne ved ekstreme

hændelser og dermed yde den nødvendige beskyttelse af Kolding By. Dette selv-

følgelig både for at sikre nuværende værdier, men også for at sikre at det fort-

sat er fornuftigt at investere i og udvikle byen fremover. Da der er tale om store

anlægsprojekter af teknisk karakter, som til daglig ikke er i funktion som over-

svømmelsessikring, giver det god mening, at der arbejdes med multifunktionelle

løsninger som giver merværdi og skaber synergi med omkringliggende arealer

og måske endda tilføjer noget helt nyt.

Vi har i dette afsnit peget på nogle rekreative muligheder, som kunne indgå som

overbygning på sikringen. Vi har valgt at fokusere på scenarie 4, som er sikrin-

gen længst mod øst og som både indeholder en pumpestation og sluse på Kol-

ding Å samt en stor sluse på indsejlingen til havnen. For de andre scenarier er

der valgt ikke at kigge på rekreative elementer i denne omgang da de

› Indeholder væsentlige strækninger på havnens arealer som er lukkede for

offentligheden.

› Indeholder strækninger som krydser en del trafikale knudepunkter herunder

adgangsveje til havnens arealer.

Afsnittet skal primært ses som inspirator ift. hvad der evt. kunne tænkes ind i et

kommende projekt.

7.1 Sluse og pumpestation på Kolding Å

Den kombinerede pumpestation og sluse i Kolding Å er et stort projekt som for-

uden en solid økonomisk investering er Koldings vigtigste værn mod de nuvæ-

rende og fremtidige trusler fra klimaet.

I det følgende er vist to ideoplæg til hhv. et anlæg med forholdsvis få rekreative

elementer og et forslag med flere elementer indbygget.



Figur 7-1 Ideoplæg for den enkle sluse og pumpestation med få rekreative elemen-

ter. En simpel platform hvorfra der er udsyn til hele pumpestationen og

hvor der evt. på begge sider kan gøres ophold og diskret formidles hvor

Åen både møder fjorden og adskilles fra fjorden

Figur 7-2 Ideoplæg med flere rekreative elementer. Der er på tegningen foreslået en

passage over åen, som styrker forbindelsen til Marina City mod sydøst.

Slusens formål skal kunne præsenteres for borgere og turister via huller i

dækket med udsyn til de underliggende tekniske komponenter og en evt.

bygning ovenpå selve pumpestationen samt evt. udsigtstårn skal formidle

projektet og danne basis for den hydrauliske forståelse for skoleklasser og

andre interesserede.



7.2 Ny stenmole ved nordlig opfyldning

Den store sluse i scenarie 4 er et større anlægsarbejde. Men det giver også mu-

lighed for at udnytte dele af den nye kyststrækning mod nordøst.

Der er generelt en stigende interesse i marin turisme og projektet kunne således

være en løftestang til også at kunne tilbyde en spændende formidling af fjorden

under vandet.

Der er herunder vist nogle eksempler på, hvad der kunne være i spil i forhold til

udnyttelse af de nye kystarealer:

Figur 7-3 Eksempler på hvordan kyststrækning i relation til scenarie 4 kunne udnyt-

tes med overbygning i form af marin turisme og formidling.



På stenene i stenrevet vil der automatisk udvikle sig et artsrigt plante-og dyre-

samfund. Stenene vil blive substrat for tætte tangskove, der er levested for en

rig fauna. På- og mellem tangplanternes blade lever der myriader af små snegle

og krebsdyr (tanglopper, tanglus og pungrejer), der udgør det primære føde-

grundlag for en rig fiskefauna. De hyppigst forekommende fisk er typisk havka-

russe, toplettet kutling, tangspræl, ålekvabbe og ulk samt yngel af en lang

række kommercielt udnyttede fiskearter som f.eks. sild, torsk. Det samme er

gældende for det flydende rev som via forskellige ophængt strukturer fra ponto-

ner, ligeledes indbyder til undervands-safari.

I havhaverne vil formidlingen af fødevareproduktionen under vandet være i fo-

kus fra flydende pontoner og et væld af spændende liner undervandet, som in-

deholder dyrkning af Tang, Muslinger, Østers m.m. Der er flere steder i landet

hvor havhaver er implementeret med stor succes og med dedikerede foreninger

der varetager pasning og pleje af haverne.

I forhold til det ambitiøse projekt Marina City giver det god mening at kunne til-

byde de tilrejsende sejlere en anderledes og spændende oplevelse i Kolding.



8 Vurdering af løsninger

Der er i dette afsnit udarbejdet en simpel vurderingsmatrice i forhold til at sam-

menligne løsningsscenarierne. Matricen er ikke komplet i og med at der vil

kunne være flere lokale forhold der skal inddrages. Påvirkning er fokuseret på

anlægget i dagligdagssituationen. Andre detaljer er simpelt beskrevet.

Scenarie 1 Scenarie

1A

Scenarie 1B Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Nettonu-

tidsværdi

af forven-

tede ska-

der v.

stormflod

(Status –

1573

mio.

(Tabel

4-2))

807 mio.

kr. (Bespa-

relse: 766

mio. kr.)

185 mio. kr.

(Besparelse:

134 mio. kr.

over 25 år.)

160 mio. kr.

(Bespa-

relse:159

mio. kr. over

25 år. )

776 mio. kr.

(Besparelse:

797 mio. kr.)

84 mio. kr.

(Besparelse:

1489 mio.

kr.)

84 mio. kr.

(Besparelse:

1489 mio.

kr.)

Anlægs-

budget

108 mio.

kr.

102 mio. kr. 102 mio. kr. 125 mio. kr. 167 mio. kr. 235 mio. kr.

Estimeret

årlig drift

(1% an-

lægssum)

1,1 mio. kr. 1,1 mio. kr.,

heraf ca. 50

tkr. til ud-

lægning af

watertubes

1,1 mio. kr.,

heraf ca. 50

tkr. til ud-

lægning af

watertubes

1.3 mio. kr. 1,7 mio. kr. 2.4 mio. kr.

Påvirk-

ning:

havn

Lav Middel Middel Lav Middel

Vægge på

kajfronter

kan give

visse udfor-

dringer for

logistikken

Lav

(Men ved

lukket port

til havnen

kan skibe

ikke forlade

elle anløbe

havnen).

Påvirk-

ning:

Trafik/In-

frastruk-

tur

Middel Middel Middel Middel Ingen

Ingen

(Men ved

lukket port

til havnen

kan skibe

ikke forlade

elle anløbe

havnen).



Påvirk-

ning: ek-

siste-

rende af-

løb

Middel Middel Middel Middel Lav Ingen

Mulighed

for ud-

byg-

ning/for-

højelse

Kan udbyg-

ges ved at

forhøje,

men bliver

meget

mere syn-

ligt.

Ikke muligt Ikke muligt Kan udbyg-

ges ved at

forhøje, men

bliver meget

mere synligt.

Kan udbyg-

ges ved at

forhøje, men

bliver meget

mere synligt

og skaber

større gener

for havnen.

Kan udbyg-

ges ved at

forhøje, men

bliver selv-

følgelig hø-

jere og der-

med tages

der mere af

udsigten ud

over fjorden.

Samlet

visuel på-

virkning

Middel -

Primært

mur igen-

nem dele af

arealer nær

havnen.

Kun påvirk-

ning ifm.

højvands-

hændelser

Kun påvirk-

ning ifm.

højvands-

hændelser

Middel – Pri-

mært mur

igennem

dele af area-

ler nær hav-

nen samt

Jens Holms

Vej.

Middel grad

– dele af den

samlede ud-

sigt over

fjorden for-

svinder –

Større an-

læg.

Høj grad –

primært i

forhold til

udsigt ud

over fjorden

set fra byen.

Mulighed

for rekre-

ative ele-

menter

Primært fo-

kuseret på

område ved

pumpe/slus

e – sam-

menhæng

mellem ma-

rina city og

Kolding By

Primært fo-

kuseret på

område ved

pumpe/sluse

– sammen-

hæng mel-

lem marina

city og Kol-

ding By

Primært fo-

kuseret på

område ved

pumpe/sluse

– sammen-

hæng mel-

lem marina

city og Kol-

ding By

Primært fo-

kuseret på

område ved

pumpe/sluse

– sammen-

hæng mel-

lem marina

city og Kol-

ding By

Primært fo-

kuseret på

område ved

pumpe/sluse

– sammen-

hæng mel-

lem marina

city og Kol-

ding By – re-

sten af sik-

ringen ligger

på arealer

uden adgang

for offentlig-

heden.

I høj grad –

Pumpe/sluse

– gangsti til

den store

sluseport

m.m. Ind-

tænkning af

rekreative

elementer på

østlige side

af de nye

moler/rev.



9 Referencer

1881, Colding, A. Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellemeu-

ropa af 12te—14de nov. 1872 og over den derved fremkaldte Vandflod i Øster-

søen. Med 23 Planer og Kort. Resumé en François. 1881

2013, Sørensen, C., Madsen, M. T., Knudsen, S. B., Højvandsstatistikker 2012,

Kystdirektoratet, Transportministeriet

GEUS 2013, Henriksen, H. J., Olsen, M., Troldborg, L., Klimaekstremvandføring,

Klimaeffekter på hydrologi og afstrømning. Danmark og Grønlands Geologiske

undersøgelse rapport 2013/29



Bilag A Analyse af højvandsstatistik og skader for vurdering af relevant sikringskote

COWI har beskæftiget sig med statistikken for stormfloder i den danske Østersø

i en række projekter de seneste år. Først for Metroselskabet, siden Køge Kom-

mune og Realdania. Hvert studie har bygget videre på de konklusioner og data

som tidligere er fundet.

I projektet for Metroselskabet er den statiske metode blevet udviklet, siden forfi-

net i arbejdet for Køge kommune. Senere har COWI brugt metoden til at stude-

rer hele den danske Østersø i et bredere perspektiv herunder Kolding by.

Ekstrem statistik analysen beregnet for Kolding i Realdania projektet bygger

dermed på tidligere studier for Metroselskabet A/S omkring stormfloder i den

sydlige Østersø genereret af østen orkaner. Hovedkonklusionerne fra disse stu-

dier har vidst at:

1 Stormfloder i den danske Østersøen er styret af storme fra Vest og fra Øst,

som skal håndteres forskelligt statistisk set.

2 Når man kigger på historiske beretninger samt data fra bl.a. Tyskland har

der været mindst 8 stormfloder >2,50 m3 i den danske Østersø de sidste

1.000 år.

3 Statistik baseret udelukkende på målinger fra de sidste 20 – 100 år er ikke

tilstrækkelig til at beskrive sjældne storme4 i den danske Østersø.

4 Der er en god korrelation mellem stormfloder på tværs af den sydlige

Østersø.

Studiet bygger på stormflodsdata indsamlet fra forskellige kilder på tværs af

Østersøen. Disse data har lagt grobund for analysen som er udviklet i samar-

bejde med DTU og bygger på ekstrem højvandsdata fra år 1044 – 2014.

Analysen for Metroselskabet har haft primært fokus på Gedser og Køge, en god

korrelation på tværs af Østersøen for stormen i 1872 er påvist. I studiet for Re-

aldania er korrelationen i den danske Østersø blevet undersøgt yderligere. Kon-

klusionen vedrørende korrelationen på tværs af Østersøen blev verificeret.

For Kolding havn har COWI haft adgang til data fra DMI's i perioden 1986 –

2012, med en opløsning svarende til observationer over 94 cm (Sørensen et. al.,

3 Gældende for Køge, undersøgelsen har vidst høj korrelation på tværs af den

danske Østersø. 4 Storme med en gentagelses periode >50 år



2013). Derudover har COWI brugt data fra stormfloden den 4. januar 2017 lige-

ledes fra DMI's måler og optegnelser fra forskellige lokaliteter omkring Kolding

under stormfloden i 1872 (Colding, A., 1881).

A.1 Stormflods koter for Kolding

På baggrund af den statistiske analyse er der beregnet en stormflodskote som

funktion af gentagelses perioden for Kolding. Data anvendte data er primært ba-

seret på statistikken fra Gedser hvorefter værdierne er korrigeret i forhold til

sammenhængen med Kolding Havn og resten af den sydlige Østersø.

For Kolding havn er der data for 23 år samt data fra stormen i 1872. Disse data

er brugt til at transformerer data fra resten af den sydlige Østersø til Kolding for

at kunne beskrive statistikken bedst muligt.

Figur 9-1 Statistik af stormflodskoten som funktion af gentagelsesperioden for årene

2014, 2050, og 2100. Det er medianværdien som er afbilledet. Det nuvæ-

rende sikringsniveau er angivet med orange stiplet linje, svarende til 1,35

m oplyst af Kolding kommune. De faktiske hændelserne i 1872 og januar

2017 er ligeledes angivet.

På Figur 9-1 ses stormflodskoten som funktion af gentagelsesperioden. De øko-

nomiske beregninger viser, at den største risiko ligger på stormfloder mindre

end 250 cm, hvilket i dag svarer omtrent til en 200 års hændelse, men om 100

år til omkring en 40 års hændelse. Stormfloden i 1872 vil tilsvarende have en

gentagelses periode på 100 år i år 2100.

A.1.1 Stigende havvandsstand

Her henvises til udredninger fra IPCC (AR5) og DMI (CRES, Centre for Regional

Earth Science). IPCC har på globalt plan udarbejdet konsekvensvurderinger for



fire forskellige scenarier med forskellige typer af emissioner (4 RCP's, Represen-

tative Concentration Pathways) mens CRES har fokuseret på nedskallering af re-

sultaterne til lokale konsekvensvurderinger for Danmark og nærmeste omgivel-

ser.

Af nedenstående Figur 9-2 fra rapporten fra CRES ses den forventede relative

havvandsstigning i forhold til landniveauet i København over 100 år med ud-

gangspunkt i år 1990. Den mest sandsynlige relative stigning i forhold til landni-

veauet ligger omkring 70 cm. Denne stigning er transformeret til Kolding i for-

hold til den anderledes landhævning. Det ses også, at stigningen kan blive mere

end 2 meter, selvom sandsynligheden for det er meget lille. Denne usikkerhed

er medregnet i de fremtidige stormflodskoter for henholdsvis median, 68% og

90% konfidensinterval.

Figur 9-2 Fordelingen af den relative forventede havniveaustigning for København

over de næste hundrede år ifølge CRES.

I det følgende er der regnet med samme udvikling af havvandsstanden som an-

taget i CRES analyse, hvilket også er benyttet af Metroselskabet fra 1990 til

2100 målt i faktiske koter i system DVR90. Stigningen er vist grafisk på Figur

9-3. CRES studier viser, at den største stigning i vandstanden sker fra år 2050 –

2100.



Figur 9-3 Udviklingen i havvandsstand fra år 1990 til år 2100, som beskrevet i

CRES.

Ved vurderingerne af konsekvenserne af stigningen i havvandsstand, som angi-

ves i forhold til en fast kote (DVR90), skal man i princippet huske at kompensere

for at landet ikke ligger fast, men hæver eller sænker sig afhængigt af lokalitet.

For Kolding er det vurderet, at der sker en generel hævning af landet med 0,65

mm pr år, hvorfor der er kompenseret for dette ved vurderingen af vandstands-

stigningens betydning for et fast terrænpunkt. I Figur 9-2 fra CRES om sandsyn-

lig havvandsstigning i København er stigningen relativ og set i forhold til terræn.

Ønskes stigningen i faktiske koter (DVR90) skal landhævningen i de 100 år læg-

ges til den relative vandstandsstigning.

A.2 Økonomiske resultater

De Økonomiske tab i Kolding by som følger af en stormflod er beregnet i en

samfundsøkonomisk model i forbindelse med et projekt for Realdania.

Den økonomiske risiko er angivet som sandsynligheden x skaden, hvor sandsyn-

ligheden er udregnet efter den statistiske model for stormfloder i Kolding. Ska-

derne er bestemt ud fra en gis-analyse og linket op med en række enhedspriser,

beskrevet i afsnittene nedenfor. Den samlede økonomiske risiko er beregnet for

år 2017 – 2117, omregnet til netto nutidsværdi for hvert enkelt år.

Netto nutidsværdien i 2017 for 3 udvalgte år som funktion af stormflodskoten er

skitseret på Figur 9-4. Det ses at stort set hele risikoen for økonomisk skade i

Kolding skyldes stormfloder <2,5 m. Endvidere kan man se på grafen at risikoen

for stormfloder i 2117 er større end i dag, dette skyldes at klimaændringernes

betydning overhaler den diskontering man bruger til at omregne 2117 skader i

kroner og ører til værdien i dag.

0

20

40

60

80

100

120

1950 2000 2050 2100 2150

cm

år

Relativ vandstandsstigning



Stormfloden i 1872 blev målt i Kolding til at være 2,9 m, og det er derfor ikke

usandsynligt, at en stormflod med høje skader kan ske allerede i dag. Skades-

omkostningerne for en stormflod med koten 2,9 m anslås til at være

330.000.000 kr. for Kolding By.

Figur 9-4. Netto nutidsværdien af skaderne i 2017, 2067 og 2117 som funktion af koten.

De økonomiske beregninger viser, at den største risiko ligger på stormfloder

mindre end 250 cm, hvilket i dag svarer omtrent til en 200 – 300 års hændelse,

men i år 2100 til omkring en 50 års hændelse.

Den estimerede risiko i intervallet omkring 1,7 m til 2,1 m er størst grundet den

relative høje sandsynlighed sammenlignet med sandsynligheden for en stormflod

på fx. 3,0 m. Derfor vægter den højere trods selve skaden er mindre, men dog

meget mere sandsynlig.

I dag starter skaderne i Kolding by ved en kote på 150 cm (defineret således at

der er under 20 cm vand på terræn ved 150 cm, ved de lavest liggende huse)

I nedenstående tabel kan man se, hvordan skaderne fordeler sig, hvis man sik-

rer ved de givne koter. Den samlede skade for hele perioden falder fra 1,5 mia.

kr. over 100 år til 120.000 mio. kr. på 100 år, hvis man sikre Kolding by op til

Kote 2,45 m. Skaderne for de enkelte udvalgte år (2017, 2067 og 2117) omreg-

net til netto nutidsværdi flader ligeledes jo højere man sikre byen. Det kan ses

at skaderne i 2067 er mindre end 2017. Dette skyldes, at skaderne tilbageskri-

ves til år 2017, så selv om de faktiske skader i 2067 er højere grundet klimafor-

andringer er skadesværdien i 2017 mindre. Skadesværdien stiger, når vi ram-

mer 2117, og det skyldes at klimafaktoren overskygger den diskonterings rate

der benyttes til at beregne Netto nutidsværdien.



Sikring [cm] Ingen sikring 165 185 205 225 245

Total skade i NPV i perioden 2017 - 2117

1.573.343.484

1.141.708.477

646.351.860

279.952.410

138.456.168

126.131.946

2017

13.116.939

10.236.920

6.930.313

4.282.789

2.917.199 2.755.166

2067

12.283.613

8.422.227

4.527.965

1.963.976

1.007.525

917.758

2117

30.703.687

26.186.684

15.755.177

5.500.512

1.685.849

1.371.673

Tabel 9-1 Nettonutidsværdi af total forventet skade ved forskellige sikringsniveauer.

Endvidere er angivet nettonutidsværdien af risikoen for de enkelte år

2017, 2067 og 2117

Ved en sikring på de givne koter i tabellen nedfor vil man opnå en besparelse på

skaderne for hver enkelt kote. Disse besparelser svarer til det beløb, det ville

være rentabelt at investere i sikring af Kolding by.

Sikring [cm] Ingen sikring 165 185 205 225 245

Totale besparelse i NPV i perioden 2017 - 2117

0

431.635.007

926.991.624

1.293.391.074

1.434.887.316

1.447.211.538

2017 0

2.880.018

6.186.626

8.834.149

10.199.740

10.361.773

2067 0

3.861.385

7.755.648

10.319.636

11.276.088

11.365.854

2117 0

4.517.003

14.948.509

25.203.175

29.017.838

29.332.014

Tabel 9-2 Nettonutidsværdi af reduceret skade (gevinst) ved sikring til et givent ni-

veau. Tabellen angiver forskellen på skaden uden sikring og skaden efter

sikring til et givent niveau. Gevinsten ved sikring til kote 245 cm er således

den totale forventede skade på 1.573 mio. minus skaden for hændelser

over 245 cm på 126 mio. Hvilket giver en samlet gevinst på 1.447 mio.

A.2.1 Opgørelse af forventede skader

De opgjorte skader er beregnet på baggrund af det oversvømmede areal i

Scalgo live for en given stormflod. Scalgo live medregner ikke det tidsmæssige

perspektiv, men eftersom de oversvømmede arealer i Kolding er relative små,

antages det, at den tidsmæssige faktor har lille betydning. Dette ses i modsæt-

ning til for eksempel områder omkring Tønder eller på Amager, hvor den tidslige

udstrækning af stormfloden har stor betydning for, hvor langt vandet udbreder

sig på terræn.



Det antages, at alle skader uafhængig af type sker ved 20 cm vand. Skaderne er

alle opgjort på baggrund af FOT-data. El-svigt i den benyttede økonomiske mo-

del er beregnet på antal el-skabe på baggrund af DONG's gennemsnitlige antal

el-skabe i Region Hovedstaden per m². Antallet af trafikanter på vejene for re-

sten af landet estimeret i forhold til beskrivelsen i FOT-data og sammenholdt

med COWIs trafik model.

A.2.2 Samfundsøkonomisk analyse

Den samfundsøkonomiske analyse baserer sig på ovenstående omtalte høj-

vandsstatistik samt opgjorte skader ved givne højvande. Højvandsstatistikken

anvendes til at udregne sandsynligheden for en given hændelse over en tidsperi-

ode på 100 år. Denne sandsynlighed kobles dernæst med skadesomkostnin-

gerne ved hændelserne.

De samlede skadesomkostninger består udover værdierne af materielle skader

også af værdien af forsinkelser på infrastrukturen, herunder forsinkelser på vej-

og jernbanenettet.

A.2.3 Værdisætning af skader

For at estimere de samlede skadesomkostninger over 100 år værdisættes de op-

gjorde skader ved at koble en enhedspris på antallet af oversvømmede typer af

skader. En oversigt over de anvendte enhedspriser ses i Tabel 9-3.

Materielle skader

Omkostningerne ved de materielle skader er fundet ved at koble de opgjorte

skader med tilhørende enhedspriser.

Enhedspriserne er primært baseret på informationer fra skadesdata fra forsik-

ringsselskaberne, skadesomkostninger i forbindelse med stormen Bodil samt øv-

rige prisinformationer hentet fra trafik- og jernbanedata.

Hvor de samlede antal berørte ejendomme er sammenholdt med den samlede

skades udbetaling i samme område.

Forsinkelser på infrastruktur

Værdien af forsinkelser på infrastrukturen er opgjort ud fra tidsværdier for per-

son trafik hentet fra transportøkonomiske nøgletal 2017. Disse tidsværdier er

koblet med antagelser om antallet af timer og dage, hvor rejsende kan forvente

forsinkelser efter en stormflod, der har forårsaget oversvømmelser.

Tidsværdierne for persontrafik kan opgøres både for kollektivrejsende samt for

køretøjstimer. Førstnævnte er anvendt ved værdisætningen af forsinkelser på

jernbanenettet, mens sidstnævnte er anvendt til værdisætning af forsinkelser på

vejnettet-



Anlæg- og driftstab på infrastruktur

Udover de materielle skader og forsinkelser er der endvidere indregnet anlægs-

og driftstab for jernbanenettet.

Driftstabet for jernbanenettet er udregnet ud fra tabt omsætning på billetsalg i

Kolding.

Tabel 9-3. Enhedspriser for skader i den økonomiske opgørelse.

5 Estimeret ud fra en gennemsnitlig billet pris i Kolding og antal påstigninger og

30 dage med nedbrud ved oversvømmelse.

Skader Enhed 2017-pris

(kr./enhed)

Årets pris

(kr./enhed)

Prisår Kilder

Oversvømmet byg-

ning

Antal bygninger

472.997 460.000

2014 Skader fra Bodil

hændelse,

Stormflodsrådet

Elsvigt, antal el-

skabe

Elskabe per 6782

m^2

2.098 2.063 2016 Plask

Trafikforstyrrelser

alle hovedveje

kr./køretøjstime 239 239 2017 Transport økono-

miske enhedspri-

ser

Vejbrud/genopfø-

relse

Enhedspris (et

brud á 1 meter,

per 500 m over-

svømmet vej)

3.001 2.951 2016 Plask

Jernbane skinnerep Enhedspris (et

brud á 1 meter,

per 1000 m

oversvømmet

skinner)

4.324 4.252 2016 COWI - Railways

- MAJN

Station Enhedspris (Gen-

etablering af sår-

bare installatio-

ner)

497.919 489.596 2016 COWI - Railways

Skader på kloakker Enhedspris, et

brud per 500 m

oversvømmet vej

1.201.168 1.100.000 2010 KBH klimamodel

Driftstab, jernbane5 Enhedspris (tabt

indtjening af bil-

letpriser)

10.487.070 10.487.070 2017 COWI/DSB



6 Estimeret ude fra antal på stigninger i Kolding, enhedspris for forsinket rejsetid

[kr/time/person] og antal forsinket timer, 2 timer første dag og 20 de efterføl-

gende 3 måneder.

Forsinkelser, jern-

bane6

Værdien af antal

personforsinkel-

ser

10.441.053 10.441.053 2017 Trafiktal fra

2017- enheds-

pris 2017



Bilag B Kort over scenarier i A4