analyse af p/f lív lívs og pensiónstryggingarfelag (lÍv 3) liv skjal 2... · 2015. 3. 6. ·...

1

Analyse af P/F Lív lívs –og pensiónstryggingarfelag (LÍV 3)

Udarbejdelsen af analysen er foretaget af:

Jógvan Páll Lassen, adv. (afsnit 3)

Dann Mortensen, forhenværende aktuar hos bl.a. Føroya Lívstrygging (afsnit 3)

Poul C. Thomassen, aktuar hos P/F Lív lívs –og pensiónstryggingarfelag (afsnit 4)

Jan Buschardt, forhenværende aktuar i Lív (afsnit 5)

Gunnvør D. Jensen, P/F Lív lívs –og pensiónstryggingarfelag (afsnit 4)

Kári Petersen, bestyrelsesmedlem i P/F Lív lívs –og pensiónstryggingarfelag (afsnit 6)

Jan Jakobsen, dir. i P/F Lív lívs –og pensiónstryggingarfelag (afsnit 6)

Desember 2013

2

1. Indledning Bestyrelsen for P/F Lív lívs- og pensiónstryggingarfelag (LÍV 3) har besluttet, at foretage en analyse af

selskabets situation.

Analysen er udarbejdet efter en løbende dialog med dels Forsikringstilsynet (TRE) som

tilsynsmyndighed og dels Vinnumálaráðið (VMR) som representant for ejeren og kautionist af

ydelserne.

Med udgangspunkt i ovenstående er der nedsat en arbejdsgruppe, som har fået til opgave, at

udarbejde en analyse af selskabet. Analysen tager udgangspunkt i skrivelse fra TRE og i indstillingen

til bestyrelsen vedrørende analysen af selskabet (se afsnit 2).

Med udgangspunkt i en juridisk gennemgang af selskabet (afsnit 3) og dets udvikling, analyseres

selskabets bestand (afsnit 4). Derfra foretages en aktuarmæssig fremskrivning af bestandens

udvikling (afsnit 5). Herunder hvordan aktiver og passiver forventes at udvikle sig under nogle givne

forudsætninger. Der foretages en følsomhedsanalyse af bestandens udvikling ved ændringer i de

vigtigste faktorer.

I vurderingen af bestandens udvikling tages bl.a. udgangspunkt i flere investeringsscenarier, som

beskrives i et selvstændigt afsnit 6.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at udviklingen i bestanden bør følges løbende for at have en

føling med om bestanden udvikler sig som forudset i denne undersøgelse.

3

Indhold 1. Indledning ....................................................................................................................................... 2

2. Arbejdssætning til nærmere belysning af P/F Lív livs- og pensionsforsikringsselskab (Lív3) ........ 5

2.1 Indledning ..................................................................................................................................... 5

2.2 Handlingsplan................................................................................................................................ 5

2.3 Konklusion ..................................................................................................................................... 7

3. Juridisk analyse af selskabet ........................................................................................................... 8

3.1 Historisk udvikling ......................................................................................................................... 8

3.1.1 Stiftelse af Føroya Lívstrygging .............................................................................................. 8

3.1.2 Omdannelse til aktieselskab .................................................................................................. 8

3.1.3 Privatiseringsloven af 2006 .................................................................................................... 9

3.2 Beskrivelse af garantiforpligtelsen ................................................................................................ 9

3.2.1 Loven 1966, tilblivelse, indhold og administration ................................................................ 9

3.2.2 Loven 1999, tilblivelse, indhold og administration i perioden 2000- 2009. ........................ 10

3.2.3 Beskrivelse af indholdet af garantiforpligtelsen i 1966-loven og 1999-loven ..................... 10

3.2.4 Garantirente/ydelsesrente/domspraksis ............................................................................. 12

3.2.5 Beregningsgrundlag ............................................................................................................. 12

3.3 Økonomisk situation p.t. for Lív 3 ............................................................................................... 13

3.4 Forholdet mellem forsikringstager/selskab og garanten med henblik på 1966-loven og 1999-

loven.................................................................................................................................................. 14

3.5 Implimentering af garantiforpligtelsen ....................................................................................... 14

4. Analyse af selskabet .......................................................................................................................... 16

4.1 Selskabets bestand...................................................................................................................... 16

4.2 Selskabets historie ...................................................................................................................... 17

4.2.1 Kapitalpensioner indføres .................................................................................................... 17

4.2.2 Den økonomiske krise .......................................................................................................... 17

4.2.3 Omdannelsen af Føroya Lívstrygging .................................................................................. 18

4.2.4 Konvertering ........................................................................................................................ 18

4.3 Præmie og udvikling i præmier ............................................................................................. 20

4.4 Aktuelle forsikringer .................................................................................................................... 21

4.4.1 Hensættelser ........................................................................................................................ 21

5 Fremregning af bestanden i P/F Lív lívs- og pensiónstryggingarfelag .......................................... 23

4

5.1 Indledning ................................................................................................................................... 23

5.2 Formål ......................................................................................................................................... 23

5.3 Metode og datagrundlag ............................................................................................................ 23

5.4 Forbehold og generel vurdering af resultaternes validitet ................................................... 24

5.5 Principperne bag beregning af ydelser og hensættelser ...................................................... 24

5.6 Scenarie 1: Udgangspunkt .................................................................................................... 26

5.7 Scenarie 2: Følsomhed overfor ændringer i dødeligheden .................................................. 29

5.8 Scenarie 3: Følsomhed overfor ændringer i renten .............................................................. 30

5.9 Scenarie 4: Følsomhed overfor ændringer i omkostningerne .............................................. 32

5.10 Scenarie 5: Effekt af forskellige investeringsscenarier ......................................................... 32

5.11 Scenarie 5: Effekt af forskellige aktivsammensætninger ...................................................... 33

5.12 Sammenfatning ..................................................................................................................... 35

6. Investeringsanalyse af LÍV 3 .............................................................................................................. 37

6.1 Indledning ............................................................................................................................. 37

6.2 Investeringsafkast ................................................................................................................. 37

6.3 Investeringsscenarier ............................................................................................................ 39

6.3.1 P/F Royndin .......................................................................................................................... 39

6.3.2 P/F Fastogn .......................................................................................................................... 40

6.3.3 P/F Skálafjarðartunnulin ...................................................................................................... 40

6.4 Forventet investeringsafkast ...................................................................................................... 40

6.5 Porteføljeforvaltning ................................................................................................................... 43

6.6 Sammenfatning ........................................................................................................................... 43

7 Konklusion .......................................................................................................................................... 44

8 Vedlagt bilag....................................................................................................................................... 45

8.1 Bilag 1 Nuværende investeringsramme hos selskabet (gældendi for 2013) .............................. 46

8.2 Bilag 2 Analyse af Investeringsscenarierne PF1 – PF 6 ............................................................... 48

8.3 Bilag 3 Notat om omvalgsbonus ................................................................................................. 55

8.4 Bilag 4 Oversigt over forventet langsigtet avkast for udvalgte aktivklasser ............................... 58

5

2. Arbejdssætning til nærmere belysning af P/F Lív livs- og

pensionsforsikringsselskab (Lív3)

2.1 Indledning

Føroya Lívstrygging (LÍV 1) blev stiftet i 1967 i henhold til Lagtingslov. Forsikringsaftalerne

blev frem til 1. januar 2000 tegnet med 4,5% minimuns forrentning med garanti fra

Færøernes Landsstyre.

Forsikringerne med landskassegaranti blev i 2012 overført til et nyt selskab, P/F Lív lívs- og

pensiónstryggingarfelag (Lív3). Fra 2008 at regne har landskassekautionen figureret i

selskabets regnskab.

I forbindelse med privatisering/salg af Lív, har der i forbindelse med Lív3 været en del

kommunikation mellem VMR og TRE.

Nedenfor er resumé fra møde afholdt 13. juni 2013, hvor formanden i Tryggingarráðnum

Tummas Magnussen (TM) evaluerer:

Referat fra møde mellem Forsikringsrådet og Erhvervsministeriet den 13. juni 2013 kl. 18 – 21 om afvikling af P/F Lív Lívs- og pensiónstryggingarfelag (Lív3)

TM aflsluttede mødet med at konkludere: 1. At Forsikringsrådet fortsat vil medvirke i en proces sammen med Erhvervsministeriet med

henblik på at finde frem til en afviklingsordning for Liv3, hvor et muligt salg af Liv3 også indgår, uden at man dog på forhånd kan sige noget om, hvor man ender.

Som led i denne proces var der på mødet enighed om, at selskabets ledelse snarest muligt: 2. nærmere belyser under hvilke forudsætninger, selskabet er havnet i en økonomisk stilling

med en negativ egenkapital på over 800 mio.kr., foruden solvenskravet, og hvor der er udsigt til en forværring af situationen for hver indbetalt krone, herunder fremskaffer oplysninger om f.eks. ydelsessiden, aldersfordelingen på dem, der modtager ydelser, hvordan forløbet på ydelserne ser ud i fremtiden, hvilke forudsætninger og antagelser, der ligger bag hensættelserne, afkast, omkostninger og likividitet, samt følsomheden overfor de forskellige forudsætninger.

3. udarbejder en handlingsplan, der viser, hvilke nødvendige foranstaltninger selskabet vil iværksætte for at afværge den truende situation, herunder en revison af forretningsmodellen, risikostyringen og investeringsstrategien, en gennemgang af de indgåede aftaler m.m. med henblik på at opstille en samlet afviklingsplan, som viser, hvordan selskabet inden for en så kort tidsrum som muligt bliver afviklet, uden at der bliver behov for kapitaltilførsel. Handlingsplanen bør omfatte en afklaring af garantispørgsmålet.

2.2 Handlingsplan

Med udgangspunkt i ovenstående afgørelse anbefales følgende analyse foretaget:

1. Juridisk analyse af selskabet – herunder analyse vedrørende landskassegarantien.

a. Domsafgørelser, forslag til bekendtgørelse af garantiforpligtelsen

6

2. Konkret analyse af selskabets forsikringsbestand. Denne analyse skal tage

udgangspunkt i nuværende forsikringsmængde, herunder:

a) Aldersfordeling

b) Køn

c) Indbetalingsmetode: kapital, rate- og livrente

d) Policeopdeling: kapital, rate- og livrente

e) Tal af policer: aktive policer og fripolicer

3. Fremregninger af nuværende forsikringsbestand:

a) Fremregning for nuværende bestand

b) Fremregning af indbetalinger og udbetalinger ved givne betingelser(bl.a.

dødelighed)

c) Fremregning af landskassegarantien under de nuværende betingelser:

I. belys, hvilke faktorer påvirker landskassegarantien (herunder levetidsrisiko)

II. belys, hvorledes landskassegarantien påvirkes af renteændringer

d) m.m

4. Investeringsstrategi for Lív3:

a. Nuværende investeringsstrategi skal belyses

b. Forudsætninger for revision/ajourføring af investeringsstrategi

c. Herunder afdækningsstrategi

5. Administration af Lív3:

a. Kort belysning af nuværende administration og administrationsudgifter (og

indtægtsmuligheder)

b. Alternative muligheder

c. Nuværende lovgivning

6. Nødvendige foranstaltninger for at afvikle Lív3:

a. Omvalgsbonus

b. Skattefordele

c. Andet

7. Selskabets økonomiske situation:

Lovkrav

Regnskabsmæssig oversigt/beskrivelse

Solvenskrav m.m.

Andet

7. Implementering af garantiforpligtelsen om den måtte blive effektiv:

7

a. Aftalegrundlag/forslag

b. Hvordan skal kunden forholde sig (forretningsgang)

c. Andet

8. Kommunikationsstrategi:

a. Plan for hvordan kommunikationen skal være overfor kunderne i selskabet

2.3 Konklusion

Som udgangspunkt anbefales, at sætte en arbejdskomite, som kommer med en

henstilling til ledelsen i Lív3. Beredskabsplanen skal tage udgangspunkt i ovenfor

nævnte forhold samt komme med en indstilling i forhold til mødereferatet fra mødet

mellem TRE og VMR.

Det anbefales, at disse parter bliver repræsenteret i arbejdskomiteen:

a. Repræsentanter for Lív3 (udvalgte ansatte og aktuar i selskabet)

b. Repræsentanter for VMR (med særligt hensyntagen til pkt. 3.-5. ovenfor)

c. Repræsentant for Fíggjarmálaráðið (med særlig hensyntagen til pkt. 3.-5. ovenfor)

d. Muligvis andre repræsentanter

Repræsentanter i arbejdskomiteen:

Jan Jakobsen, direktør i Lív (koordinerer arbejdet)

Poul Christoffur Thomassen, ansvarshavende aktuar og Finanschef

Gunnvør Dam Jensen, Finansafdelingen i Lív

Dann Mortensen, fhv. ansvarshavende aktuar i Lív

Jan Buschardt, fhv.ansvarshavende aktuar i Lív

Kári Petersen, bestyrelsesmedlem, repræsenterer Føroya Landsstyre

Jógvan Páll Lassen, advokat

Herudover vil Lív´s ansatte være en del af arbejdet i det omfang dette måtte vurderes

aktuelt.

Arbejdskomiteen tilstræber at komme med en indstilling i 4. kvartal 2013. Redegørelse skal

derefter fremlægges bestyrelsen i Lív3 til behandling og beslutning.

8

3. Juridisk analyse af selskabet - Udarbejdet af Dann Mortensen, aktuar og Jógvan Páll Lassen, advokat

Undertegnede har fået til opgave i.h.t. handlingsplan for analyse af Lív 3 at fremkomme med

en juridisk/aktuarmæssig analyse af selskabet – herunder analyse vedrørende

landskassegarantien, samt en vurdering af en mulig implimentering af garantiforpligtelsen,

om den måtte blive aktuel/nødvendig.

3.1 Historisk udvikling

3.1.1 Stiftelse af Føroya Lívstrygging

Føroya Lívstrygging blev stiftet i.h.t. lagtingslov nr. 64 af 10/10-1966 om

livsforsikringsvirksomhed.

Forud havde der været en korrespondance mellem Tryggingarsambandið Føroyar og

direktør Einar Olsen fra Forsikringsaktieselskabet Scandinavia med henblik på at stifte et

livsforsikringsselskab, og fremkommer Olsen i skrivelse af 9. december 1961 med forslag til

selskabsform og lov om oprettelse af Føroya Lívstrygging. Det fremgår af hans skrivelse, at

reglerne er udarbejdet i lighed med den danske statsanstalt for livsforsikring, således at den

selskabsretlige status ligger på linie med statsanstalten, samtidig med at han har søgt at

opbygge den efter de samme principper som skadesforsikringsselskabet

Tryggingarsambandið Føroyar. Ved lovens vedtagelse blev bestyrelsen for

Tryggingarsambandið Føroyar også bestyrelse for Føroya Lívstrygging.

3.1.2 Omdannelse til aktieselskab

I forbindelse med den økonomiske krise på Færøerne i 1992, blev landsstyret i.h.t. aftale

med den danske regering pålagt at foranledige forholdene omkring Føroya Lívstrygging

ændret således, at fremtidig virksomhed for Føroya Lívstrygging ikke blev drevet med

landskassegaranti.

I forbindelse med dette pålæg, blev der rejst spørgsmål om hvorvidt Føroya Lívstrygging var

en selvejende institution eller del af den offentlige forvaltning, men valgte landsstyret at

anse Føroya Lívtrygging for en del af den offentlige forvaltning, og medfører dette, at

lagtinget ved lagtingslov nr. 5 fra 22. december 1999 besluttede at omdanne Føroya

Lívstrygging til et aktieselskab - P/F Føroya Lívstrygging - med virkning fra 1. januar 2000.

Dette medførte, at alle nye forsikringer herefter er tegnet uden landskassegaranti. Senere –

jf. nedenfor – er forsikringer tegnet efter 1. jan. 2000 nu samlet i P/F Tryggingarfelagið Lív

(Lív 2), medens de forsikringer, der er tegnet i perioden frem til 31.12.1999 (med

landskassegaranti), nu er samlet i Lív 3.

Lív 3 overgik herefter i sagens natur til at være et afviklingsselskab.

9

3.1.3 Privatiseringsloven af 2006

Ved lov nr. 59 fra 16. maj 2006 blev besluttet at privatisere P/F Føroya Lívstrygging, således

at 50% af aktiekapitalen kunne overdrages til Ognarfelagið Lív – forening bestående af

forsikringstagerne - og at de resterende 50% kunne sælges. Dette er endnu ikke ført ud i

livet, således at Føroya Landsstýri fortsat er ejer af hele aktiekapitalen i det nuværende

holdingselskab P/F Lív Holding (Lív 1).

3.2 Beskrivelse af garantiforpligtelsen

3.2.1 Loven 1966, tilblivelse, indhold og administration

I forslaget fra Einar Olsen fra 1961 havde § 2 i loven denne ordlyd:

Stk. 1 Livsforsikringsanstalten udøver sin virksomhed under Landsstyrets garanti.

Stk. 2 Anstalten har sin egen formue, der ikke må sammenblandes med Landstyrets.

Stk. 3 Anstaltens driftsudgifter afholdes af den selv.

Under sagsbehandlingen på Færøerne, har der været påtænkt en ændring, således at

“landsstyrets” skulle ændres til “landskassens” hvilket også blev gennemført i den endelige

lovtekst, hvorimod en anden ændring i stk. 1 “under” som blev foreslået ændret til “med”

ikke kom med i den endelige lovtekst.

Denne formulering i loven var afgørende for landsstyrets opfattelse af at betragte Føroya

Lívstrygging som en del af den offentlige forvaltning, og at selskabet derfor kunne

omdannes til et offentligt aktieselskab.

Med den generelle formulering i § 2, stk. 1 “udøver sin virksomhed” har ordlyden en meget

vid udstrækning og må det antages, at hele virksomheden og al aktivitet i selskabet i øvrigt

er dækket af landskassegarantin. Efter stk. 3, skal driftsomkostningerne dækkes af driften,

og må dette opfattes således, at anstalten i henhold til det tekniske beregningsgrundlag for

selskabet er berettiget til at beregne sig en betaling for driften fra forsikringstagerne, men

må stk. 3 sammenholdt med stk. 1 ligeledes medføre, at landskassen også garanterer for

driften af selskabet, såfremt denne af en eller anden grund måtte give underskud.

Sammenfattende må derfor antages, at garantiforpligtelsen dækker al aktivitet i selskabet

og at de tegnede forsikringer har karakter af en tjenestemandslignende pensionsordning,

dog beregnet ud fra den indbetalte premie.

Sammenfattende må det antages, at landskassens garanti herefter omfatter samtlige

forpligtelser af enhver art, som Føroya Lívstrygging har, herunder krav på forsikringsydelser,

som Føroya Lívstrygging har overfor sine kunder og i.h.t. indgåede forsikringsaftaler.

De rettigheder, som landsstyrets garanti således giver forsikringstagere - de forsikrede og

evt. tredjemænd - f.eks. pensions-, forsikrings- og bonuskrav, må ligeledes anses for

beskyttet af Grundlovens § 73 mod direkte indgreb, således at både livsforsikringens

virksomhed og organisation i h. t. 1966-loven, er beskyttet af Grundlovens § 73.

10

Det ses ikke af noget materiale om selskabet, at § 2 frem til omdannelsen har været anvendt

i forbindelse med selskabet´s regnskab eller drift, hverken på den ene eller anden måde,

hvilket dog kan skyldes, at ikke før i nyere tid har problematikken omkring solvens og

regnskabsregler, herunder tilsyn m.m., medført en opstramning af kapitalregler/krav.

3.2.2 Loven 1999, tilblivelse, indhold og administration i perioden 2000- 2009.

Ved lov nr. 105 fra 22/12-1999 vedtog Lagtinget, at landsstyremanden kunne stifte et

livsforsikringsaktieselskab med kr. 500.000,- i aktiekapital under navnet P/F Føroya

Lívstrygging (Lív 1).

§ 3 i loven har dette indhold:

“Tann í løgtingslóg um lívstryggingarvirksemi nevnda landskassaábyrgd er framvegis

galdandi fyri tær tryggingaravtalur, sum Føroya Lívstrygging hevur tann 31.

desember 1999. Sama er galdandi fyri aðrar skyldur, ið verða yvirtiknar frá Føroya

Lívstrygging eftir hesi lóg.”

For såvidt angår § 3 fremgår det af bemærkningerne, at landskassens garanti omfatter alle

krav, som kan gøres gældende under en forsikringsaftale, herunder krav under indbetaling

fremover og bonus, ligesom krav fra andre kreditorer er omfattet af landskassens garanti.

Det må således antages, at lovgiver ikke har ønsket nogen realitetsændring i landskassens

garanti, herunder indskrænkning af landskassens garanti ved 1999-loven i forhold til 1966-

loven, uanset at ordlyden i 1999-loven kunne fortolkes derhen, at landskassegarantien

fortsat er gældende “fyri tær tryggingaravtalur” der var pr. 31. desember, ligesom lovens §

3 “sama er galdandi fyri aðrar skyldur, ið verða yvirtiknar frá Føroya Lívstrygging eftir hesi

lóg” ikke klart henviser til den tidligere formulering i 1966-loven “udøver sin virksomhed”

Efter 2000 har det således været P/F Føroya Lívstrygging, der har virket som

forsikringsselskab, dog således, at forsikringsaftaler indgået efter 1. januar 2000, er tegnet

uden landskassegaranti og fortsatte denne ordning frem til 2008, hvor Lív 2 (P/F

Tryggingarfelagið LÍV) blev stiftet, således at P/F Føroya Lívstrygging fortsatte med de

forsikringer, der var tegnet inden 1. januar 2000 og Lív 2 overtog de forsikringer, der blev

tegnet uden landskassegaranti (tegnede efter 1. januar 2000), oprindelig i P/F Føroya

Lívstrygging.

I 2012 blev forsikringsbestanden i P/F Føroya Lívstrygging overført til Lív 3 (P/F Lív Lívs- og

pensiónstryggingarfelag), således at P/F Føroya Lívstrygging (Lív 1) blev holdingsselskab for

Lív 2 og Lív 3 (landskassegaranti).

3.2.3 Beskrivelse af indholdet af garantiforpligtelsen i 1966-loven og 1999-loven

Som nævnt ovenover, angiver 1966-loven, at forsikringen udøver sin virksomhed under

landskassens garanti, og blev der ligeledes i forbindelse med lovens tilblivelse forudsat et

beregningsgrundlag for hvordan forsikringerne skulle behandles, og blev der i lov

11

forarbejdet til 1966-loven lagt til grund, at de danske tekniske beregningsmodeller for

forsikringer skulle anvendes, også for Føroya Lívstrygging.

Det fremgår af lovens § 18, at selskabet skal have et teknisk beregningsgrundlag og

forsikringsbetingelser og bonusregler, som skulle godkendes af landsstyret, ligesom enhver

ændring heraf skulle godkendes af landsstyret.

Det må derfor antages, at disse regler, der sammenholdes med formuleringen af § 3, stk. 2

om at selskabet udøver sin virksomhed under landskassens garanti, således medfører, at

landskassen garanterer selskabet i enhver henseende, således også hvad angår almindeligt

driftsunderskud, som skyldes håndteringen af det tekniske grundlag sammenholdt med

indtægter af præmie m.m., og må det lægges til grund - uanset ordlyden af 1999-loven ikke

er den samme som i 1966-loven - at landskassens garanti ikke er ændret ved 1999-loven,

ligesom en mulig ændring af landskassegarantien i 1999-loven vil være beskyttet af

grundlovens § 73.

I al den tid, som P/F Føroya Lívstrygging har udført sin virksomhed siden sin stiftelse i

henhold til 1966-loven, har landskassens garanti ikke spillet nogen rolle – man kan næsten

sige, at den bare har været der – men ikke før som nævnt ovenover – i 1992 blev der sat

fokus på denne forpligtigelse i forbindelse med den generelle gennemgang af landskassens

gererelle garantiforpligtelser.

I forbindelse med selskabets katastrofale økonomiske tab i 2008, tog selskabsledelsen

kontakt til forsikringstilsynet og garanten. I løbet af 2009 blev følgende formulering indført i

”Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forikringsselskaber og finansielle

holdingsvirksomheder, nr. 2 af 3. december 2009”:

“§ 19a. Såfremt de samlede passiver, inklusive beløb svarende til den nødvendige

basiskapital, i P/F Føroya Lívstryggings afdelingsbalance for forsikringer tegnet med

garanti fra Føroya Landsstýri på et 4½ procents grundlag overstiger de samlede

aktiver, skal P/F Føroya Lívstrygging under aktivpost “ 5.8. Øvrige” i en underpost

benævnt “Fordring på Føroya Landsstýri” afsætte et beløb, der svarer til det beløb,

passiverne overstiger aktiverne med.”

Disse bestemmelser blev anvendt i regnskabsopgørelser frem til 2012 i efterfølgende år. I

2012 blev §19a ændret ved tilføjelse af et stk. 2 med følgende ordlyd:

“Stk. 2. På passivsiden under passivpost “5. Overført underskud eller overskud”,

anføres et beløb, der modsvarer det beløb, der fremgår af aktivpost “5.8. Fordring på

Føroya Landsstýri”.

Bekendtgørelsen er nr. 1 af 30. April 2012 og gælder fra regnskabsåret, som begynder 1.

Januar 2011.

12

Efterfølgende er §19a annuleret ved bekendtgørelse, med det til følge, at selskabet efter

gældende regnskabsbestemmelser er insolvent.

I forbindelse med de senere års meget lave renteniveau og regnskabsaflæggelse, er

spørgsmålet om landskassegarantien blevet aktuelt, idet man har aktiveret denne for at

gøre selskabet solvent frem til 2012, hvor denne praksis blev ændret, således at selskabet

nu var insolvent med godt kr. 800 mio (Årsregnskabet 2012).

3.2.4 Garantirente/ydelsesrente/domspraksis

Der er den 30. juni 2011 udarbejdet et notat om spørgsmålet hvorvidt den garanti fra

Føroya Lívstrygging til forsikringstagerne var en ydelses- eller rentegaranti. Konklusionen var

efter gennemgang af nogle tilfældige policer, samt belysning af retspraksis, herunder dom i

UFR 2007 pg. 662, at de forsikringer, som var tegnet med landskassegaranti, var forsikringer

med ydelsesgaranti, som betyder, at forsikringstageren har krav på at få det beløb udbetalt

som forsikringen har bevilget, medens bonustilsagn var en forudsigelse med udgangspunkt i

eksisterende situation, som forsikringstageren ikke kan rejse krav på før det endelige

bonustilsagn/beregning er endeligt konstateret.

3.2.5 Beregningsgrundlag

I kapitel III i lagtingslov nr. 64 af 10. oktober 1966, omtales kravene til “Beregningsgrundlag,

forsikringsbetingelser og bonus”. Beregningsgrundlag forudsætter fastlæggelse af en

opgørelsesrente, dødelighedssandsynligheder, sandssynligheder for invaliditet og bidrag til

forventede omkostninger. Disse størrelser skal vælges således, at de er på den “sikre” side i

forsikringernes løbetid.

I paragraf 3 står, at selskabet kan tegne alle arter af livsforsikringer, herunder

overlevelsesrenter, livrenter og pensions- (invaliditets) forsikringer. Selskabet valgte at

tegne forsikringer på de i Danmark anvendte beregningsgrundlag, som var taget i

anvendelse i 1966 (P66).

Når beregningsgrundlagets elementer er valgt på den sikre side, forventes overskud i

selskabet, og dette overskud forventes tibageført til forsikringstagerne i form af bonus.

I paragraf 16, stk. 1 står: Årsoverskudet fordeles mellem bonusfond og reservefond således:

a) Dersom reservefonden er større end eller lig med 5 % af summen af aktiv og passiv

(jfr. paragraf 13 stk 1), skal hele overskudet henlægges til bonusfonden.

b) Dersom reserevefonden er minde end 5 % , men større end eller lig med 2 %, for

renteforsikringer dog 2½ %, af summen af aktiv og passiv, henlægges 10 % af

overskudet til reservefonden og resten til bonusfonden.

c) Dersom reservefonden er mindre end 2 %, for rene renteforsikringer dog 2½ %, af

summen af aktiv og passiv, skal der – såvidt overskudet strækker til –

13

forlodshenlægges til reservefonden et så stort beløb, at denne får den nævnte

størrelse, hvorefter der med restoverkudet forholdes som under b) angivet.

Selskabet er stiftet uden nogen form for kapital, så det var nødvendigt, at opbygge en

reservefond, og denne paragraf udtrykker, at alt overskud forlods henlægges til

reservefonden indtil denne har en defineret størrelse på 2% af summen af aktiv og passiv. Er

reservefonden større end den nævnte grænse, henlægges beløb til bonusfonden.

Forsikringsselskabet har i henhold til Årsregnskabsloven pligt til at have en basiskapital, som

mindst skal kunne dække selskabets solvenskrav. Tidligere var mindstekravet 4 % af

livsforsikringshænsættelsern plus beløb relateret til forsikringsrisikoen i

forsikringsbestanden. Samlet betød det, for almindelige forsikringsselskaber, at de skulle

have en kapital på 5,5 % af livsforsikringshensættelserne.

I 1982 indførte forsikringselskaberne i Danmark et nyt beregningsgrundlag til nytegning af

forsikringer (G82). Mange danske selskaber omregnede de ældre forsikringer til det nye

beregningsgrundlag for at få en rationel administration. Føroya Lívstrygging begyndte

ligeledes at nytegne på dette grundlag, nogle år senere, og omregnede den ældre bestand

til dette grundlag i år 2000.

3.3 Økonomisk situation p.t. for Lív 3

Lov om forsikringsvirksomhed af 9. Juni 2008 fastsætter i § 14, at det tekniske grundlag for

livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Tilsynet, og anmeldelsen skal indholde flere

særligt nævnte emner, herunder stk. 1, punkt 6.”grundlaget for beregning af

livsforsikringshensættelser såvel for den enkelte forsikringsaftale som for selskabet som

helhed”.

I kraft af en regnkabsbekendtgørelse er fastlagt, at forsikringshensættelserne skal opgøres

efter markedsværdi principper. Tidligere anvendtes de beregningsgrundlag, som

forsikringerne var tegne på, som opgørelsesgrundlag.

En opgørelse på markedsværdi sker på et beregningsgrundlag, hvor dødeligheden,

invalidtetssandynlighederne og omkostninger baseres på faktiske erfaringer i selskabet, og

opgørelsesrenten følger en profil, som bliver fastlagt af “Tilsynet”:

For opgørelser sket fra 2008, er den lave opgørelsesrente meget kapitalkrævende for

forsikringer baseret på garanterede ydelser med en basisrente på 4,5 %.

Samtidig er kravene til basiskapital i selskabet ændret (=skærpet), og disse tager

udgangspunkt i opgørelser på markedsværdi.

Disse forhold resulterer i at kapitalkravet til selskabet stiger markant.

Resultatet af disse forhold er, at selskabet er insolvent med ovennævnte ca. kr. 800 mio.

14

3.4 Forholdet mellem forsikringstager/selskab og garanten med henblik på

1966-loven og 1999-loven.

Det fremgår ikke af lov forarbejderne til loven, hverken til 1966-loven eller 1999-loven,

hvordan en mulig landskassegaranti skal håndteres, såfremt denne måtte blive effektiv.

Heller ikke findes nogen beskrivelse af hvilken slags garanti der er tale om, og må man under

disse omstændigheder falde tilbage på den almindelige fortolkning om kaution - simpel

kaution eller selvskyldnerkaution - idet der indenfor juraen kun findes disse to

kautionsformer.

Forskellen på disse kautionsformer er tidspunktet for kautionsforpligtelsens indtræden.

Ved simpel kaution indtræder kautionistens betalingspligt først når det er konstateret, at

kreditor (forsikringstagerne) ikke kan opnå betaling fra hovedskyldneren (Lív 3) medens

kautionisten ved selvskyldner kaution hæfter som om han selv var skyldner, d.v.s. at

kreditor (forsikringstagerne) kan gå direkte efter kautionisten, når kautionen er effektiv .

Det antages også i juraen, at såfremt intet andet er aftalt om kautionens form, er der tale

om simpel kaution, således at forstå, at selvskyldnerkaution kræver utrykkelig vedtagelse.

Således foranlediget må det antages, at den kaution landsstyret har ydet overfor

forsikringens virksomhed, er en simpel kaution, som i praksis betyder, at enhver kreditor

hos Lív 3, d.v.s. forsikringstager eller mulig tredjemand, først kan gøre et tab gældende

overfor landskassen, når alle muligheder for fyldesgørelse er udtømt overfor Lív 3.

3.5 Implimentering af garantiforpligtelsen

Som antaget ovenover, yder landskassen garanti for selskabets virksomhed som simpel

kautionist, herunder som simpel kautionist, garanti overfor forsikringstagerne, ansatte og

evt. tredjemænd – f.eks. leverandører, men er der intet i lovgivningen, der angiver hvordan

landskassen skal optræde i forbindelse med en forudsat effektiv kautionsforpligtelse.

Såfremt der intet foretages, må selskabet overfor forsikringstageren overholde sine

forpligtelser, så længe midler strækker, men såfremt der måtte være underskud på driften,

kan midler til dette underskud kun tilvejebringes ved at anvende midler, der i henhold til

beregningsgrundlaget/tekniske grundlag skulle være anvendt til forsikringsydelser på et

senere tidspunkt.

Kravet kan imidlertid ikke endeligt opgøres, hvorfor en simpel kautionist kan henholde sig til

at det endelige tab skal være opgjort, herunder aller midler i selskabet være opbrugt.

Idet der er tale om en pensionsydelse, som er beregnet til løbende udbetaling efter forud

fastsatte kriterier og som skal tjene til opretholdelse af personers livsførelse, vil en

usikkerhed om disse forhold skabe stor utryghed og uholdbarhed i samfundet, idet der er

tale om et stort antal forsikringstagere, der i god tro har tegnet forsikring med

15

landskassegaranti, uden at de på forhånd har haft indflydelse på hvorvidt der var tale om

den ene eller anden slags garantiforpligtelse (kaution).

Såfremt det kan konstateres, at kautionen kan blive effektiv, må dette behandles med den

nødvendige omtanke med henblik på at der ikke skabes unødig usikkerhed blandt

forsikringstagerne, og at et tilstrækkeligt beredskab/administration opretholdes, så

forsikringstagerne m.fl. kan forholde sig til afviklingen af selskabet under faste rammer. En

løsning kunne være, at landskassen under henvisning til at selskabet udøver sin virksomhed

under landskassens garanti, løbende finansierede selskabets evt. underskud.

Det ses ikke umiddelbart at være bevillingsmæssig hjemmel til for landskassen til allerede

nu at fastlægge en praksis om håndteringen af en evt. effektiv landskassegaranti, men bør

landskassen, dels for at begrænse sit tab som kautionist og dels for at skabe sikkerhed hos

forsikringstagerne, beskrive en påtænkt handlingsmåde, såfremt garantien bliver effektiv.

16

4. Analyse af selskabet - Udarbejdet af Poul C. Thomassen, aktuar og Gunnvør D. Jensen, Lív

I dette kapitel ser vi nærmere på forsikringsbestanden i P/F Lív, lívs- og

pensiónstryggingarfelag (Liv3), hvor vi vil belyse forskellige aspekter af selskabets bestand af

forsikringer, som f.eks aldersfordeling, typer af forsikringer osv. Hensigten er at give en

introduktion til, hvordan forsikringsbestanden ser ud ved udgangen af 2013.

Bestanden har været lukket for nytegning siden 1. januar 2000, og der har derfor ikke været tegnet nye forsikringer de seneste 13 år. De yngste personer i bestanden er idag sidst er 30’erne.

På trods af, at der er lang tid til den seneste person i bestanden går på pension, så viser analysen, at den største del af personerne, vil overgå til pensionister over de næste 22 år. I dag er det aldersgruppen 45 - 67 år som står for den største del af hensættelserne og forsikringsrisikoen.

I forhold til selskabets beskedne størrelse, indeholder Lív3’s bestand af forsikringer forholdsvis mange forskellige typer af forsikringer. Årsagerne er, at i hele perioden, hvor selskabet var åbent for nytegning, var selskabet et monopol. Selskabet havde en vis forpligtelse til at servicere alle kunderne på Færøerne. Samtidigt betød skiftende lovgivning, at de typer forsikringer, som selskabet har tegnet, har ændret sig relativt meget gennem perioden fra 1967 - 2000.

Konsekvensen er, at selskabet står tilbage med en forholdsvis lille bestand af meget forskellige (komplekse) forsikringer. Selskabet må opretholde en administration til at betjene alle disse forsikringer, som er forholdsvis dyr i forhold til selskabets størrelse. Mulighederne for at omtegne forsikringerne til mere enkle produkter, som vil være billigere at administrere er begrænset med mindre de enkelte kunder giver deres individuelle accept. Denne komplexibilitet af produktmix begrænser mulighederne for af opnå en billigere administration.

Vi starter med at se på selskabets historie, og hvilken betydning den har haft for bestanden, som den ser ud i dag. Derefter ser vi på hvilke typer forsikringer, som bestanden indeholder i dag. Derefter går vi til livsforsikringshensættelserne, og til sidst ser vi på de aktuelle forsikringer og bestanden af pensionister.

4.1 Selskabets bestand

Selskabets bestand af forsikringer indeholder som nævnt ovenfor mange forskellige typer forsikringer. I forhold til andre lignende selskaber, er variationen større. Selskabet har i dag både forsikringer tegnet på et kollektivt grundlag og tegnet på et individuelt grundlag. Der er både livrenter og kapitalpensioner, kapitalforsikringer, fagforeningsordninger, virksomhedsordninger og private ordninger osv.

Indenfor hver af disse grupper, kan en forsikring have mange forskellige såkaldte reguleringsmetoder. Reguleringsmetode er den metode, som anvendes til at beregne hvor store de forskellige ydelser skal være i forhold til de øvrige ydelser på den enkelte forsikring. Det kan f.eks. være hvor stor invaliderenten skal være i forhold til livrenten. Et eksempel på en reguleringsmetode er, hvor alle ydelserne ved alderspensionering, livsforsikringen og invaliderenten er fastsat som % af den anden. En anden reguleringsmetode er, at

17

invalideydelsen er % af løn, mens de øvrige er som procent af den anden. Der er rigtig mange kombinationsmuligheder. Det resulterer i, at der findes mange forskellige artede forsikringer i selskabets forsikringsbestand.

Årsagen til denne mangfoldighed er, at i de 33 år, som selskabet tegnede forsikringer i, er der sket store ændringer. Ændringer i f.eks. lovgivningen om beskatning af pensioner eller andre økonomiske eller sociale forhold, som har betydning for hvilke forsikringer, sum kunderne ønskede at tegne.

4.2 Selskabets historie

Føroya Lívstrygging blev oprettet med hjemmel i ’Lóg um Lívstryggingarvirki’ fra 1966, og selskabet startede nytegning af livsforsikringer den 1. Januar 1967.

Føroya Lívstrygging havde monopol på at tegne livsforsikringer på Færøerne. Selskabet blev oprettet efter forbillede af Statsanstalten for Livsforsikring, som på det tidspunkt var det største danske livsforsikringsselskab.

Som monopolist skulle selskabet dække hele det færøske livs- og pensionsforsikrings marked. Selskabets startede med at udbyde tilsvarende produkter, som fandtes på det danske marked.

Fra oprettelsen i 1967 og frem til slutningen af 80-erne tegnede selskabet på P66 og F66 grundlagene. Derefter overgik selskabet til nytegne på G82 grundlaget med en grundlagsrente på 4,5 %. I 2000 bliver forsikringerne på P66 og F66 grundlagene konverteret til G82 4,5 % grundlaget, således at hele forsikringsbestanden i dag er på G82 grundlaget.

De første år var det typisk kollektive forsikringer, som blev tegnet. Den typiske kollektive pensionsordning bestod af en livrente, ægtefællepension, børnepension og invalidepension.

4.2.1 Kapitalpensioner indføres

Midt i 80'erne bliver renteforsikringsloven ændret. Kapitalpensionerne bliver tilladt, og bankerne får tilladelse at udbyde kapitalpensioner med fradragsret. Der sker et skift væk fra de gamle kollektive pensioner over imod de nye kapitalpensionsordninger. Nytegning af de kollektive ordninger falder, og nytegning af kapitalpensionsordninger stiger tilsvarende.

Mange af de eksisterende kollektive ordninger bliver enter konverteret til en kapitalpension, eller omskrevet til en fripolice, og kunden fortsætter indbetalingen til en kapitalpension.

4.2.2 Den økonomiske krise

Der var i 70’ere og 80’erne, at de første obligatoriske fagforeningsordninger bliver tegnet. Disse kollektive ordninger er inspireret fra de danske tværgående pensionskasser. Det færøske pensionsmarked stiger kraftigt i 80'erne. Men krisen i starten af 90’erne, ramte selskabet hårdt. Arbejdsløsheden steg og lønningerne faldt, og som resultat faldt præmieindbetalingerne betydelig, og var i 1996 nede på 56 mio. kr. Nogle fagforeninger valgte at suspendere indbetaling til pension (i kriseårene), således at lønnedgangen ikke ramte medlemmerne så hårdt.

I slutningen af 90’erne er krisen overstået. Pensionsindbetalingerne genoptages, og flere fagforeningen opretter obligatoriske pensionsordninger. Slutningen af 90’erne er præget af en stor udbygning af det Færøske pensionssystem. Bidragssatserne stiger kraftigt i slutningen af 90’erne og i 00’erne. Selskabet oplever en tilsvarende stor vækst i indbetalingerne.

18

4.2.3 Omdannelsen af Føroya Lívstrygging

I 1999 bliver loven om ændring af Føroya Lívstrygging vedtaget i Lagtinget. Selskabet bliver omdannet til et aktieselskab. Den 1. januar 2000 ophører selskabet med at nytegne forsikringer på 4,5% grundlaget med landsstyregaranti. Nytegningen fortsætter på 2,5% grundlaget dog uden landsstyrets garanti.

Fra 2000 og frem til 2008 var både 4,5% og 2,5 % bestandene i samme selskab. Men i 2008 opdeles Føroya Lívstrygging i to juridiske enheder, moderselskabet indeholdende 4,5 % bestanden, og datterselskabet P/F Tryggingarfelagið Lív (Liv2) indeholdende 2,5 % bestanden og gruppeliv.

I 2012 overføres forsikringsbestanden fra Føroya Lívstrygging (Lív1) over i det nye selskab P/F Lív lívs–og pensiónstryggingarfelag (Lív 3). Landsstyrets garantiforpligtelse følger med i det nye selskab (se afsnit 3).

Da de fleste af fagforeningsordningerne er oprettet inden 2000, er medlemmerne fordelt på både Lív2 og Lív3 selskaberne. Dette skaber en del udfordringer. Fagforeningerne betragter pensionsordningen som en samlet ordning, men fordi medlemmerne er fordelt på begge selskaberne, har medlemmerne meget forskellige rettigheder på trods af en samlet pensionsordning.

Det skaber også øget administration for Lív at administrere bestanden, når forsikringerne er så forskellige og i to forskellige juridiske enheder.

Stort set alle de nye fagforeningsordninger fra sidst i 90’erne er kapitalpensionsordninger. Der var ikke længere efterspørgsel efter de kollektive ordninger.

4.2.4 Konvertering

Sidste i 90’erne udviklede Lív er nyt moderne It system, Digitalis. IT systemet var baseret på G82 grundlaget. Lív overgik til at nytegne på G82 grundlaget sidste i 80’erne. Og i forbindelse med, at Digitalis blev indført i 1999, konverterede selskabet alle forsikringer fra F66 og P66 grundlagene til G82 4,5% grundlaget. I dag er alle forsikringer som tidligere nævnt tegnet på G82 grundlaget.

Senere ændrede selskabet praksis, således at alle forhøjelser efter 2006 er tegnet på G82 2,5 % grundlaget.

Tegningsgrundlag

Alle forsikringer er i dag tegnet på G82 grundlaget. Grundlagsrente er 4,5%. Omkostningerne er 11% af præmien og 7% af indskud. Privat tegnede forsikringer har derudover en stk. omkostning.

Selskabet anvender de oprindelige satser for dødelighed og invaliditet som i G82 grundlaget.

Beskatning af pensioner

Alle indbetalinger efter 1. januar 2012 er beskattet med 40%. De tilsvarende ydelser udbetales skattefrit. Loven fastsætter, at alle eksisterende aftaler i selskabet forbliver i kraft. De nye beskatningsregler betyder, at selskabet modtager 40% mindre i indbetalinger, men den oprindelige aftale er fortsat i kraft. For at holde styr på beskattede og ubeskattede midler, er der for alle policer, der har modtaget indbetalinger oprettet en ny polise til de

19

0

100.000.000

200.000.000

300.000.000

400.000.000

500.000.000

600.000.000

36-40 ár

41-45 ár

46-50 ár

51-55 ár

56-60 ár

61-65 ár

66-76 ár

beskattede midler. Dette øger kraftigt om antallet af poliser, som selskabet skal administrere, og øger tilsvarende om administrationsomkostningerne.

Ca. 10% af selskabets præmier er indbetalt af beskattede midler, og disse er ikke påvirket at pensionsbeskatningen.

Når præmierne falder med 40% bliver de garanterede ydelser nedskrevet tilsvarende. Først nedskrives ydelserne på 2,5% grundlaget. Kun når ydelserne på 2,5 % grundlaget er nedskrevet til nul, nedskrives ydelserne på 4,5 % grundlaget. Resultatet er, at de fleste af ydelserne beregnet på 2,5 % grundlaget, i dag er nedskrevet til nul. Når der ikke er mange ydelser tilbage på 2,5% grundlaget, stiger det gennemsnitlige forretningskrav for bestanden. Den gennemsnitlige grundlagsrente var inden pensionsbeskatningen beregnettil 3,8%. Efter beskatningsændringerne er den gennemsnitlige grundlagsrente steget til ca. 4,2%.

Bonus

Alle forsikringer i selskabet er tegnet med ret til bonus. Bortset fra de første år, har selskabet udloddet bonus alle årene frem til 2010. Den udloddede bonus opføres årligt på bonuskontoen. Bonuskontoen udbetales ved pensionering. Ved udgangen af 3. kvartal 2013 var der i alt opsparet bonus for 256 mio. kr.

I modsætning til den øvrige pensionsopsparing, har bonus ikke noget krav på en årlig forrentning.

Hensættelser - ikke pensionister

I dette afsnit ser vi på de forsikringer, hvor forsikringstager ikke endnu er pensioneret. Dette kalder vi de eventuelle forsikringer. Figur 4.1 viser hvordan reserve og bonus fordeler sig på de forskellige aldersgrupper. Figu 4.2 viser hvordan livsforsikringshensættelsen fordeler sig på tilsvarende aldersgrupper.

Reserve + bonus svarer til, hvor meget kunderne har sparet op i selskabet. Det svarer også til den samlede tilbagekøbsværdi. Livsforsikringshensættelsen er det beløb, som selskabet skal hensætte i regnskabet til pensionsforpligtelserne. Forskellen (mellem reserverne/bonus og livsforsikringshensættelsen) er den såkaldte styrkelse. Styrkelsen er det beløb, som selskabet yderligere må hensætte på grund af den lave opgørelsesrente, længere forventet restlevetid og højere omkostninger.

Figur 4. 1 De samlede reserve og bonus er på ialt 1.777 mio. kr

Ved udgangen af 3. kvartal 2013 er den retrospektive reserve og bonus 1.777 mio. kr. Figur 4.1 viser hvordan den retrospektive reserve og bonus er fordelt på aldersgrupper.

Ved udgangen af 3. kvartal 2013 er

livsforsikringshensættelsen 2.385 mio. kr. Figur 4.2 viser hvordan de er fordelt i forhold til alder.

20

0

100.000.000

200.000.000

300.000.000

400.000.000

500.000.000

600.000.000

36-40 ár

41-45 ár

46-50 ár

51-55 ár

56-60 ár

61-65 ár

66-76 ár

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

36-40 ár

41-45 ár

46-50 ár

51-55 ár

56-60 ár

61-65 ár

66-76 ár

Figur 4. 2 Livsforsikringshensættelserne er opgjorte til i alt 2.385 mio.kr. (i marketsværdi)

Både figur 4.1 og 4.2 viser, at selskabets forpligtelser især er koncentreret i aldersintervallet 46 – 65 år. Gruppen 46 – 50 er marginalt lavere end de efterfølgende aldersintervaller. Men kunderne i intervallet 46 – 50 indbetaler fortsat præmier, og den opsparede værdi i disse intervaller forventes derfor at stige.

Alle forsikringer i selskabet har en pensioneringsalder på 67 eller lavere. Figur 4.1 og 4.2 viser, at over de næste 22 år vil den største del af bestanden være udbetalt, eller overgået til aktuelle pensioner. Der henvises til afsnit 5, hvor bestandens forventede udvikling analyseres mere indgående.

4.3 Præmie og udvikling i præmier

Den registrerede årlige indbetaling (præmie) pr. 30.09 2013 var 52,8 mio. kr. Figur 4.3 viser hvordan præmierne er fordelt på aldersintervaller.

Figur 4.3 Indbetalng (Præmier) fordelt på alder pr. 30. september 2013

Præmier, der her er tale om, er den registrerede præmie, som kan afvige fra den faktiske indbetalte præmie. Men den giver en god indikation af, hvordan præmier fordeler sig på aldersintervallerne. Figur 4.3 viser de samme mønstre som i de foregående figurer. Det er især kunderne i intervallet 45 – 67 år, der står for den største andel af de indbetalte præmier.

21

18.619.694,41

3.784.063,43

57.201,18

4.705.472,82

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

16.000.000

18.000.000

20.000.000

Alderspension Annuitet Børnepension Invalidepension

4.4 Aktuelle forsikringer

Selskabets bestand af forsikringer under udbetaling stiger med tiden. Aktuelle forsikringer, er de forsikringer, hvor forsikringstager er pensioneret, og forsikringen er overgået til udbetaling. Det kan være alderspensioner, børnepensioner eller invalidepensioner. Alderspension er en fællesbetegnelse for livrente og ægtefællepension. Ved udgangen af 3. kvartal 2013 udgør de årlige løbende pensionsudbetalinger 27,2 mio. kr. 1 Dertil skal lægges kapitalpensionerne og andre engangsudbetalinger.

I dette afsnit ser vi ikke på engangsudbetalinger, f.eks. kapitalpensioner og lignende. Disse behandles i afsnittet om fremregninger (afsnit 5).

Figur 4.5 viser hvordan de samlede udbetalinger fordeler sig på de forskellige typer forsikringer.

Figur 4.5 Fordeling af årlige udbetalinger pr. 30. septemer 2013

Figuren viser, at alderspensioner udgør den største del af de løbende udbetalinger. Alderspensioner kan være livrenter eller ægtefællepensioner. Annuitet er det samme som en ratepension.

Figur 4.5 viser, at selskabet udbetaler 4,7 mio. kr. i invalidepensioner, svarendi til ca. 17% af de samlede løbendeudbetalinger.

4.4.1 Hensættelser

Ved udgangen af 3. kvartal 2013 havde selskabet hensat 303,0 mio. kr. til forsikringer under udbetaling. Den retrospektive hensættelse på G82 grundlaget er 240,8 mio. kr. Forskellen mellem de retrospektive hensættelser og livsforsikringshensættelserne er på 62,2 mio. kr. Det betyder, at selskabet har måtte hensætte yderligere 62,2 mio. kr. fordi opgørelsesrenten pt. er lavere end grundlagsrenten, og den forventede restlevetid for pensionister er højene end fastsat i beregningsgrundlaget.

Den største del af pensionerne er beregnet på en 4,5% grundlagsrente. Livsforsikringshensættelserne beregnes på baggrund af en opgørelsesrente, som fastsættes dagligt af Finanstilsynet. Ved udgangen af 3. kvartal var denne opgørelsesrente ca. 200 basis point levere end grundlagsrenten.

1 De faktiske regnskabstal kan afvige

22

232.993.517

25.026.109

356.396

44.620.769

0

50.000.000

100.000.000

150.000.000

200.000.000

250.000.000

Alderspension Annuitet Børnepension Invalidepension

Pensionisterne lever også længere og er forudsat i beregningsgrundlaget. I G82 grundlaget forventedes, at en mandlig pensionist levede 11 år, efter 67 år (svarende til en forventet levealder på 78), mens en kvindelige pensionist levede i 15 år, efter 67 år (svarende til en forventet levealder på 82 år). I dag forventer selskaber at en mandlig pensionist lever i 14 år efter, han er pensioneret som 67 årig (levealder på 81 år), en stigning på 4 år. Selskaber forventer, at en kvindelig pensionist lever i 18 år, efter hun er gået på pension som 67 årig (levealder på 85 år), en stigning på 5 år.

Både opgørelsesrenten og den højere forventede levealder er afgørende for størrelsen af styrkelsen. Styrkelserne udgør 26 % af de samlede hensættelser for pensionister. Størrelsen af styrkelserne er meget afhængig af Finanstilsynets opgørelsesrente. Stiger renten, da falder styrkelserne, men hvis opgørelsesrenten falder, da stiger styrkelse. Erfaringer viser, at renterne kan ændres meget indenfor et år. Derimod er levetidsforudsætningerne mere stabile. Dog kan det ikke udelukkes, at fremtiden vil bringe yderligere levetidsforbedringer bland pensionisterne. I så fald vil det isoleret set kræve en forhøjelse af styrkelsen

Figur 4.6 De aktuelle forsikringer – Livsforsikringshensættelser pr. 30.09.2013

Figur 4.6 viser, hvordan hensættelserne er fordelt på de forskellige typer forsikringer, som er under udbetaling. Igen er det alderspensionen (livrenterne og ægtefællepensionerne), der udgør langt den største del af hensættelserne.

Vi må forvente, at udbetalingerne vil stige over de næste år i takt med at selskabets bestand bliver ældre. I afsnittet om fremregning af bestanden (kapitel 5) kommer vi nærmere ind på, hvordan udbetalingerne, likviditet og egenkapitalen vil udvikle sig over de kommende år under forskellige scenarier.

23

5 Fremregning af bestanden i P/F Lív lívs- og

pensiónstryggingarfelag - Udarbejdet af Jan Buschardt, rådgivende aktuar

5.1 Indledning

I dette notat beskrives resultaterne af fremregninger af bestanden i P/F Lív lívs- og

pensiónstryggingarfelag (herefter kaldet Liv3) under forskellige forudsætninger. Notatet er

opdelt i følgende afsnit:

1. Formål

2. Metode og datagrundlag

3. Forbehold og generel vurdering af resultaternes validitet

4. Principperne bag beregning af ydelser og hensættelser

5. Scenarie 1: Udgangspunkt

6. Scenarie 2: Følsomhed overfor ændringer i dødeligheden

7. Scenarie 4: Følsomhed overfor ændringer i omkostningerne

8. Scenarie 3: Følsomhed overfor ændringer i renten

9. Følsomhed overfor forudsætningerne om investeringsafkastet i udgangspunktet

10. Scenarie 5: Effekt af forskellige Investeringssammensætninger

11. Sammenfatning

5.2 Formål

Jeg er blevet anmodet af Liv3 om at fremregne bestand og aktiver i selskabet for

herigennem

at fremregne bestanden for at belyse ind- og udbetalinger over tid under forskellige

forudsætninger om dødeligheden samt

at belyse landskassegarantien, herunder hvordan levetid og renteændringer påvirker

den.

Endvidere er jeg blevet anmodet om

at redegøre for hvilke forudsætninger og antagelser, der ligger bag hensættelserne

mv. samt følsomheden over for de forskellige forudsætninger.

5.3 Metode og datagrundlag

For at belyse udviklingen i ind- og udbetalinger samt i landskassegarantien har jeg opstillet

en regnskabsmodel, der under givne forudsætninger regner aktiver og passiver frem

således, at man kan se hvornår selskabets aktiver er opbrugt og udbetalinger fra

landskassen påbegyndes og afsluttes.

De parametre, fremregningerne bygger på, kan varieres således, at effekten af ændringer i

disse kan analyseres.

24

Fremregningen bygger på følgende:

Liv3´s aktiver og passiver pr. 30. september 2013.

Rentekurven pr. 30. september 2013, som er forudsat uændret pr. 31.december

2013, således at balancen ult. 2013 danner udgangspunkt for de helårlige

fremregninger

Udtræk af bestanden i Liv3 pr. 30. september 2013. Det er forudsat, at kunderne

forbliver i bestanden til policens udløb eller kundens død forinden således, at der

ikke er indregnet nogen effekt af eventuelt førtidigt præmieophør eller genkøb

Afkast af aktiverne som angivet i investeringsanalysen

For at finde ind- og udbetalinger over tid er selskabets bestand kørt gennem et eksternt

system, der på basis af policeoplysninger om ydelse, præmie, den forsikredes alder mm. har

beregnet cashflowene over tid.

Det har ikke været muligt, at medtage effekten af ændringerne i policerne pr. 1. januar 2014

som følge af de ændrede skatteregler – bla. fordi selskabets regler for hvordan ændringerne

skal ske endnu ikke er fastlagt. Det er min forventning, at virkningen af ændringerne i

policen kan blive en øgning af landskassegarantien i forhold til det, der fremkommer i dette

notat.

5.4 Forbehold og generel vurdering af resultaternes validitet

Modelfremregninger som dem, dette notat bygger på, er naturligvis altid en forsimpling af

virkeligheden. Modellen bygger på stabile afkastprocenter, ingen udsving i ind- og

udbetalinger som følge af naturlige udsving i dødeligheden osv., mens man i virkelighedens

verden vil opleve såvel tilfældige udsving som ændringer i niveauerne som tiden går. På

tilsvarende vis er selve regnskabsmodellen en forsimpling af virkeligheden.

Det er ikke desto mindre min vurdering, at modelfremregningerne giver et dækkende

billede af selskabets situation og af størrelsesordenen af den fremtidige udgift for

landskassen. Jeg tør dog ikke udtale mig om effekten af ændringerne i policerne pr. 1.januar

2014.

5.5 Principperne bag beregning af ydelser og hensættelser

Når en forsikring tegnes, bestemmes ydelsen ud fra forsikringsselskabets tegningsgrundlag. I

tegningsgrundlaget indgår en række forsigtigt ansatte forudsætninger om bl.a. den

fremtidige rente, dødelighed, invaliditet og de omkostninger, der vil være forbundet med at

administrere policen. Opfyldes forudsætningerne, der ligger til grund for beregningen af

ydelserne, vil policen netop hvile i sig selv økonomisk. I Liv3´s ældste – og fleste – policer er

der anvendt en grundlagsrente på 4,5%.

Når selskabets forpligtelser skal opgøres til regnskabet, anvendes et markedsværdigrundlag,

som indeholder realistisk antagne forudsætninger om bl.a. renten. Så længe

tegningsgrundlagets forudsætninger mindst er blevet opfyldt siden tegningen (fx at afkastet

25

har været højere end tegningsgrundlagets rente) og de fortsat er på den sikre side i forhold

til markedsværdigrundlagets, vil selskabet afsætte et beløb i regnskabet, der svarer til den

opsparing, kundens indbetalinger har været årsag til. Er fx renten derimod blevet lavere end

den oprindeligt forudsatte tegningsrente, vil selskabet skulle afsætte mere end kundens

opsparing – det er det, der er tilfældet i Liv3 i dag – hovedsageligt pga. at den risikofri rente

er lavere end 4,5%.

Ud over at have aktiver, der dækker hensættelserne, skal et forsikringsselskab have

yderligere kapital, der kan dække det såkaldte solvenskrav. Der er set bort fra solvenskravet

i dette notat, da solvenskravet ikke er en udgift som sådan for selskabet, men en sikkerheds

buffer, der skal sikre at selskabet ikke går konkurs, hvis de økonomiske forhold udvikler sig

uheldigt.

I markedsværdigrundlaget indgår som nævnt bl.a. følgende parametre:

Rente

Her anvendes en lovbestemt rentekurve, der fastsættes af Finanstilsynet baseret på

observationer i markedet. Rentekurven er i en eller anden forstand udtryk for den

risikofri rente. Rentekurven anvendes til at diskontere de forventede, fremtidige ind-

og udbetalinger. Rentekurven er den mest volatile parameter af dem, der indgår i

markedsværdigrundlaget, da den svinger på daglig basis.

Dødelighed

Dødeligheden er fastsat så den svarer til den fremtidige, forventede dødelighed.

Dødeligheden er væsentligt sværere at fastsætte end renten, da der er stor

usikkerhed forbundet med estimationen af den – ikke mindst af den fremtidige

udvikling i dødeligheden. Liv3 anvender en dødelighed, der er estimeret af det

danske forsikringsselskab AP Pension på baggrund af deres forsikringsbestand. Liv3

antager, at denne dødelighed er dækkende for forholdene i Liv3 (jfr. afsnit 3).

I Danmark har Finansstilsynet fastsat regler for estimationen af dødeligheden – det

såkaldte benchmark – som beskriver en statistisk metode til bestemmelsen af den

fremtidige dødelighed inklusive den fremtidige udvikling i denne. Bliver disse regler

indført på Færøerne er det ikke utænkeligt, at den dødelighed, der indgår i

hensættelsesgrundlaget, vil falde således at hensættelserne vil stige. Dette er ikke

mindst tænkeligt fordi den beskrevne metode lader til at give ’uforudsigelige’

resultater på små bestande som Liv3´s.

Omkostninger

Omkostningerne skal dække det, det må forventes, at det vil koste at administrere

selskabet i fremtiden. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med dette –

26

-250.000.000

-200.000.000

-150.000.000

-100.000.000

-50.000.000

-

50.000.000

100.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Indbetalinger

Udbetalinger

AssetsExpected

ReturnStandard Deviation

Ford. PF1

Government Bonds Denmark 1.5% 3.9% 35%

Mortgage Bonds Danish 2.1% 4.1% 31%

Investment Grade Bonds Global 2.4% 4.4% 6%

High Yield Bonds Global 3.9% 9.7% 3%

Global Stocks 8.0% 16.7% 3%

Private Equity 10.2% 25.3% 2%

Real Estate Danish 6.2% 15.0% 3%

New Assets

Emerging Markets Bonds 4.0% 10.1% 0%

Stable Equity 7.3% 11.3% 12%

Stable Long/Short 3.9% 15.5% 3%

High Yield Bonds US 3.9% 9.8% 3%

Alternatives, Total 8%

Credit, Total 12%

Equity, Total 15%

Fixed_income, Total 65%

Expected Return 3.1%

Standard Deviation 4.0%

ikke mindst på den lidt længere bane. Liv3 har anvendt de nuværende omkostninger

til opgørelsen af hensættelserne.

5.6 Scenarie 1: Udgangspunkt

I dette scenarie vises fremregningerne som de vil komme til at se ud hvis Liv3 ændrer

investeringssammensætningen som angivet i PF1 i investeringsanalysen (se afsnit 6), den

forudsatte dødelighed i hensættelsesgrundlaget realiseres, omkostningerne forbliver på det

nuværende niveau set i forhold til hensættelserne osv. Scenariet er stort set et uændret

scenarie i forhold til hvordan det ser ud i dag, da ændringerne i

investeringssammensætningen er små i forhold til den centrale ramme for investeringerne i

dag.

Forudsætninger

I udgangsscenariet er forudsætningerne ud over investeringerne som de er for selskabet i

dag:

Dødelighed Som i hensættelsesgrundlaget

Invaliditet Som i hensættelsesgrundlaget

Omkostninger 0,4% af hensættelserne

Figuren til højre viser aktivsammensætningen og det

forventede afkast.

Figur 5.1 viser indbetalingerne (præmierne) og

udbetalingerne (ydelserne) som funktion af tiden. Det ses, at indbetalingerne falder

nogenlunde jævnt over tid for at blive 0 efter ca. 35 år – i år 2048.

Figur 5.1 Ind- og udbetalinger

Figur 5.1 viser indbetalingerne

(præmierne) og udbetalingerne

(ydelserne) som funktion af

tiden. Det ses, at indbetalingerne

falder nogenlunde jævnt over tid

for at blive 0 efter ca. 35 år – i år

2048.

Det ses, at udbetalingerne – her

vist negativt – vokser indtil

omkring 2030-33 for derefter at falde. Udbetalingerne er ikke ’glatte’ men påvirket af

udsving fra år til år. Dette skyldes givetvis, at der i bestanden er store engangs- og

rateudbetalinger, som forfalder ujævnt.

27

-250.000.000

-200.000.000

-150.000.000

-100.000.000

-50.000.000

-

50.000.000

100.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Investeringsafkast

Administrationsomkostninger

-250.000.000

-200.000.000

-150.000.000

-100.000.000

-50.000.000

-

50.000.000

100.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Indbetalinger

Udbetalinger

Investeringsafkast


Nettolikviditet

Sidste udbetaling falder (forventeligt) efter 61 år – i 2075.

Det kan oplyses, at summen af forventede indbetalinger udgør 580 mio.kr. (for perioden

2014 – 2048) mens summen af forventede udbetalinger udgør 4,4 mia. kr. (for perioden

2014 – 2075).

5.2 Administrationsomkostninger og investeringsafkast

Figur 5.2 viser de 2 andre kilder til indtægter og udgifter: Investeringsafkastet og

omkostningerne til administration af selskabet.

Administrationsomkostningerne falder fra ca. 11 mio. om året til 0 efter knap 70 år (på

grafen ser det ud som om de bliver 0 i 2037, men der er fortsat en lille udgift).

Investeringsafkastet falder fra et niveau på godt 50 mio. kr. til 0 efter 24 år – i 2037 –

hvorefter likviditetsflowet giver anledning til et lille negativt afkast. At afkastet bliver 0 i

2037 er udtryk for at alle aktiverne er udbetalt på dette tidspunkt og landskassen herefter

må betale.

Figur 5.3 Nettolikviditet

28

-40.000.000

-30.000.000

-20.000.000

-10.000.000

-

10.000.000

20.000.000

30.000.000

40.000.000

50.000.000

60.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Resultat

-1.000.000.000

-500.000.000

-

500.000.000

1.000.000.000

1.500.000.000

2.000.000.000

2.500.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Egenkapital

Aktiver

Resultat

I figur 5.3 er indtægter og udgifter fra de foregående 2 figurer vist sammen med

nettoeffekten af disse. Den tykke, blå graf viser altså summen af alle indtægter og udgifter.

Nettolikviditeten er positiv i de første år - til 2015 - hvorefter den bliver negativ og der må

tæres på aktiverne.

Årsagen til, at nettolikviditeten er positiv i de første år er, at aktiverne stadig er store nok til

at generere et afkast, der sammen med indbetalingerne kan afbalancere udbetalingerne.

Figur 5.4 Resultat

Figur 5.4 viser selskabets

regnskabsmæssige resultat

over tid. Det

regnskabsmæssige resultat

er i sig selv ikke særligt

interessant i denne analyses

sammenhæng, da resultatet

dels består af forskellen

mellem indtægter og

Bemærk, at skalaen på den lodrette akse er anderledes end på graferne ovenfor.

udgifter og dels indeholder ændringer i hensættelserne. Figuren er medtaget for

fuldstændighedens skyld og fordi den illustrerer, at der er et overskud i de første år.

Overskuddet kan i al væsentlighed henføres til, at investeringsafkastet i de første år er

højere end det afkast, der er forudsat ved opgørelsen af de forsikringsmæssige

hensættelser. Dette afstedkommer et løbende overskud indtil rentekurvens forudsætning

om den fremtidige rente nogenlunde svarer til det fremtidige afkast.

Efter 2019 er det regnskabsmæssige resultat tæt på nul da aktiver og passiver herefter

udvikler sig som forventet, men man skal som nævnt ikke lægge for meget i resultatet, da

det er små udsving (5-20 mio. kr.) på store passiver (0,5 – 1 mia.).

Figur 5.5 Egenkapital og aktiver

Figur 5.5 viser udviklingen i

egenkapital og aktiver. For at

sætte det regnskabsmæssige

resultat i relief er det ligeledes

vist.

Aktiverne falder jævnt og er

opbrugt omkring år 2037. På

dette tidspunkt er hele selskabets

formue udbetalt og

29

-180.000.000

-160.000.000

-140.000.000

-120.000.000

-100.000.000

-80.000.000

-60.000.000

-40.000.000

-20.000.000

-

20.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Nettolikviditet

Udbetaling fra Landskassen

landskassegarantien bliver effektueret.

Egenkapitalen, der er negativ i hele perioden, vokser i de første år – indtil ca. 2019 - for

derefter at falde indtil 2037. At egenkapitalen vokser fra ca. 2037 skyldes, at aktiverne er

opbrugt og landskassegarantien bliver aktiv på dette tidspunkt. I takt med, at

landskassegarantien betaler ydelserne til de forsikrede falder egenkapitalens forpligtelse,

hvorfor egenkapitalen vokser for at blive 0 når den sidste forsikringsydelse er betalt.

Figur 5.6: Nettolikviditet og udbetaling fra landskassen

I figur 5.6 er nettolikviditeten fra figuren ovenfor gentaget sammen med Landskassens andel

af udbetalingen.

Det ses, at garantien bliver effektiv omkring 2037, hvorefter alle udbetalingerne kommer fra

landskassen.

Bemærk, at fremregningen er i nominelle kr. hvorfor tabet ikke er så stort i nutidsværdi,

som det umiddelbart kan se ud til. Antager man at inflationen er 2% p.a. kan nutidsværdien

af landskasseudbetalingerne beregnes til 570 mio. kr.

Nutidsværdien af landskassegarantien er lidt mindre end den negative egenkapital i Liv3,

hvilket hovedsagligt skyldes to faktorer: Forudsætningen om renten, der anvendes til

diskontering af de forsikringsmæssige hensættelser i modsætning til det afkast, der er

forudsat at kunne opnås i regnskabsfremregningen samt diskonteringsfaktoren, der bruges

til diskonterings af udbetalingerne fra landskassen.

5.7 Scenarie 2: Følsomhed overfor ændringer i dødeligheden

Dødeligheden har betydning for ind- og udbetalingerne – hvis kunderne lever længere,

stiger såvel indbetalinger som udbetalinger, men udbetalingerne stiger mest, da

dødeligheden ikke har så stor betydning i de første år.

Hvis dødeligheden falder med 20% - det antages almindeligvis at svare til en forlængelse af

levetiden på 2 år – vil især udbetalingerne stige og dermed vil udbetalingerne fra

30

AssetsExpected

ReturnStandard Deviation

Ford. PF1

Government Bonds Denmark 0.5% 3.9% 35%

Mortgage Bonds Danish 1.1% 4.1% 31%

Investment Grade Bonds Global 1.4% 4.4% 6%

High Yield Bonds Global 3.9% 9.7% 3%

Global Stocks 8.0% 16.7% 3%

Private Equity 10.2% 25.3% 2%

Real Estate Danish 6.2% 15.0% 3%

New Assets

Emerging Markets Bonds 4.0% 10.1% 0%

Stable Equity 7.3% 11.3% 12%

Stable Long/Short 3.9% 15.5% 3%

High Yield Bonds US 3.9% 9.8% 3%

Alternatives, Total 8%

Credit, Total 12%

Equity, Total 15%

Fixed_income, Total 65%

Expected Return 2.5%

Standard Deviation 4.0%

landskassen også stige. Udbetalingerne fra landskassen vil starte på nogenlunde samme

tidspunkt som i udgangsscenariet, men vil fortsætte i længere tid og på et højere niveau.

Nutidsværdien af udbetalingerne fra landskassen kan beregnes til 660 mio. kr. eller en

stigning på 90 mio. kr. i forhold til udgangspunktet.

5.8 Scenarie 3: Følsomhed overfor ændringer i renten

Dette scenarie har til formål at belyse effekten af en ændring i renten. I scenariet vises

fremregningerne som de vil komme til at se ud, hvis renten ændrer sig mens resten af

forudsætningerne er som i udgangsscenariet. Ændringer i renten påvirker det fremtidige

renteafkast (Goverment bonds, Denmark; Mortgage Bonds, Denmark; Investment Grade

Bonds Europa 5Y) men har også en umiddelbar effekt på såvel kursværdien af

obligationerne i aktivbeholdningen som på markedsværdien af de forsikringsmæssige

hensættelser.

Jeg har i dette scenarie forudsat at renten falder med 1%-point.

Forudsætninger

I udgangsscenariet er forudsætningerne som de er for selskabet i dag:

Figuren til højre viser aktivsammensætningen og det

forventede afkast.

Som det ses falder det gennemsnitlige afkast fra 3,1% til 2,5%, hvilket afspejler at en stor del

af aktiverne er placeret i rentebærende aktiver.

Obligationerne er forudsat at have en varighed på 5.

Rentekurven, hensættelserne opgøres på, er forudsat at være 1%-point lavere end pr. 30.

september 2009, dog kan renten ikke blive negativ.

Status primo 2014

Hvis renten faldt med 1%-point ved årsskiftet 2013-14 ville status blive påvirket således, at

aktivernes værdi ville stige med 100 mio. kr. mens de forsikringsmæssige hensættelser ville

stige med 270 mio. kr. – altså et regnskabsmæssigt tab på 170 mio. kr.

Dødelighed Som i hensættelsesgrundlaget

Invaliditet Som i hensættelsesgrundlaget

Omkostninger 0,4% af hensættelserne

Afkast Udgangsscenariet, men renten

1% lavere, se nedenfor, for de

rentebærende aktivklasser

31

-250.000.000

-200.000.000

-150.000.000

-100.000.000

-50.000.000

-

50.000.000

100.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Investeringsafkast


-200.000.000

-180.000.000

-160.000.000

-140.000.000

-120.000.000

-100.000.000

-80.000.000

-60.000.000

-40.000.000

-20.000.000

-

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054

Nettolikviditet

Udbetaling fra Landskassen

Ind- og udbetalinger

Ind- og udbetalingerne påvirkes ikke af en ændring i renten, hvorfor de er uændrede i

forhold til udgangsscenariet.

Figur 5.7 Investeringsafkast

Investeringsafkastet vil blive mindre som følge af at renten er faldet:

Udbetaling fra landskassen

Det siger sig selv, at med et lavere afkast vil landskassegarantien komme til udbetaling

tidligere:

Figur 5.8 Nettolikviditet og udbetaling fra Landskassen

Antager man at inflationen fortsat er 2% p.a. kan nutidsværdien af

landskasseudbetalingerne beregnes til 660 mio. kr. – altså en stigning på 90 mio. kr. i

forhold til udgangsscenariet.

Rentestigning

En rentestigning virker i det store og hele modsat af et rentefald, således at en rentestigning

ved årsskiftet 2013-14 vil reducere nutidsværdien af landskasseudbetalingerne til 425 mio.

kr. eller et fald på 190 mio. kr. i forhold til udgangspunktet. At der ikke er fuldstændig

32

-

50.000.000

100.000.000

150.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059

Investeringsafkast - forventet

Investeringsafkast - worst case

Investeringsafkast - best case

symmetri mellem effekten af en rentestigning hhv. et rentefald skyldes rentefølsomhedens

såkaldte konveksitet.

5.9 Scenarie 4: Følsomhed overfor ændringer i omkostningerne

For at vurdere betydningen af omkostningerne, der betales for administrationen af

selskabet, er omkostningerne mindsket med 50% i forhold til udgangspunktet idet alle andre

elementer er uforandrede.

Administrationsomkostningerne falder i 2014 fra 11 mio. kr. til 5,5 mio. kr. lige som

omkostningerne i årene efter falder.

Som følge af en halvering af omkostningerne ville nutidsværdien af landskassens udgifter

falde med ca. 110 mio. kr. fra de oprindelige 570 mio. kr. til 460 mio. kr.

5.10 Scenarie 5: Effekt af forskellige investeringsscenarier

I afsnit 5 er der taget udgangspunkt i at investeringsafkastet bliver sådan som vi forventer

ud fra den givne investeringssammensætning. Men der er naturligvis en risiko for at afkastet

bliver dårligere lige som der er en chance for at det kan blive bedre. For at belyse det spænd

i udviklingen et dårligere afkast hhv. et bedre vil give, er der gennemregnet scenarier med et

afkast, der svarer til at afkastet over en 10-årig periode med 95% sandsynlighed vil blive

bedre hhv. kun med 5% sandsynlighed vil blive bedre (5%-fraktilen hhv. 95%-fraktilen). I

udgangspunktet er det forventningen at afkastet bliver 3,1% om året, mens ’worst-case’ er

et afkast på kun 0,93% om året (hvor ’worst-case’ skal opfattes som at der med 95%

sandsynlighed vil opnås et bedre afkast). ’Best-case’ er et afkast på 5,2% om året, således at

forstå, at afkastet med 95% sandsynlighed vil blive dårligere2.

Under forudsætning af at afkastet kun bliver 0,93% hhv. at det bliver så godt som 5,2%

bliver grafen over investeringsafkastet som vist nedenfor.

Figur 5.9 Investeringsafkast (forventet, best –og worst case scenarier)

2 Worst-case og best-case afkastet er beregnet af Nordea som det bedste hhv. værste afkast, der opnås over en 10-årig periode. Dette

afkast er derefter forudsat at gælde i hele selskabets afviklingsperiode. Ud fra en investeringsteoretisk betragtning må det anses som usandsynligt, at det værste afkast, der vil optræde over en 60-årig periode vil være lige så dårligt som det værste, der vil optræde over en 10-årig periode. Det er derfor min vurdering, at worst-case scenarierne er ganske pessimistiske.

33

-250.000.000

-200.000.000

-150.000.000

-100.000.000

-50.000.000

-

50.000.000

100.000.000

2014 2019 2024 2029 2034 2039 2044 2049 2054 2059

Investeringsafkast - forventet

Udbetaling fra Landskassen - forventet

Investeringsafkast - worst case

Udbetaling fra Landskassen - worst case

Som udgangspunktet vil aktiverne være opbrugt i 2037, som beskrevet i afsnit 5.6 (figur 5.5),

og investeringsafkastet derfor 0 derefter. I worst-case scenariet (den nederste graf i figur

5.9) vil aktiverne være opbrugt i 2032. Som nævnt er den forventede nutidsværdi af

udgiften for landskassen i udgangspunktet 570 mio. kr. I worst-case scenariet vil udgiften

stige til 1.090 mio. kr.

I best-case scenariet er afkastet så højt, at det kan dække udbetalingerne og mere til, hvilket

ses af at afkastet vokser mod uendeligt efter ca. 2044. I de første år er afkastet større end

udbetalingerne, hvorfor der opbygges aktiver og afkastet dermed øges, derefter overstiger

udbetalingerne afkastet, men efter ca. 2044 klinger udbetalingerne så meget af, at afkastet

igen overstiger udbetalingerne. (Skulle dette scenarie indfinde sig i den virkelige verden,

ville der være ’plads’ til at udbetale bonus således at udbetalingerne ville stige og aktiverne

ikke voksen ind i himlen.) Udgiften for Landskassen vil i dette scenarie blive 0 kr. Se vedlagt

notat om bonusudbetaling.

Da best-case renten er så høj, at udgiften for landskassen bliver 0, er der i det følgende ikke

set mere på best-case scenarierne.

I figur 5.10 nedenfor er det forventede investeringsafkast og den forventede nutidsværdi af

udbetalingerne fra landskassen i udgangspunktet vist sammen med de tilsvarende størrelser

for worst-case scenariet.

Figur 5.10 Investeringsafkast og udbetaling fra landskassen

I worst case scenariet vil udbetalingerne fra landskassen naturligvis påbegynde tidligere, da

investeringsafkastet er mindre.

5.11 Scenarie 5: Effekt af forskellige aktivsammensætninger

For at vurdere betydningen af forskellige investeringspolitikker, er modellen kørt igennem

med aktivsammensætningerne angivet i analysens kapitel om investeringsaktiviteten (se

afsnit 6).

Investeringssammensætning PF2

I Investeringssammensætning PF2 ser fordelingen af aktiver på aktivklasser således ud:

34

AssetsExpected

ReturnStandardDeviation

Ford. PF2

Government Bonds Denmark 1.5% 3.9% 25%Mortgage Bonds Danish 2.1% 4.1% 35%Investment Grade Bonds Global 2.4% 4.4% 6%High Yield Bonds Global 3.9% 9.7% 3%Global Stocks 8.0% 16.7% 3%Private Equity 10.2% 25.3% 2%Real Estate Danish 6.2% 15.0% 3%

New AssetsEmerging Markets Bonds 4.0% 10.1% 0%Stable Equity 7.3% 11.3% 17%Stable Long/Short 3.9% 15.5% 3%High Yield Bonds US 3.9% 9.8% 3%Alternatives, Total 8%Credit, Total 12%Equity, Total 20%Fixed_income, Total 60%Expected Return 3.4%Standard Deviation 4.3%

Der er således et forventet afkast på 3,4% eller 0,3%-

point højere end i udgangsscenariet.

I dette tilfælde bliver nutidsværdien af landskassens

udgift 460 mio. kr. eller 110 mio. kr. lavere end i

udgangspunktet.

Worst-case for denne investeringssammensætning er at

afkastet er 1,0%, hvilket betyder at nutidsværdien af

udgiften for landskassen bliver 1.070 mio. kr.


Det forventede afkast er 3,8% . Nutidsværdien af landskassens udgift er 340 mio. kr. eller

230 mio. kr. mindre end i udgangspunktet.

Worst-case er i dette scenarie et afkast på 1,1%, hvilket fører til en nutidsværdi af

landskassegarantien på 1.060 mio. kr.


Det forventede afkast udgør 4,1%. Nutidsværdien af landskassens udgift er 200 mio. kr. i

dette scenarie eller 370 mio. kr. mindre end i udgangspunktet.

Worst-case er i dette tilfælde at afkastet bliver 1,13% og nutidsværdien af landskassens

udbetalinger bliver 1.050 mio. kr.


Det forventede afkast udgør 4,4%. Nutidsværdien af landskassens udgift er 30 mio. kr. i

dette scenarie.

Worst-case er at afkastet i dette scenarie bliver 1,12% og nutidsværdien af udgiften for

landskassen bliver 1.050 mio. kr.


Det forventede afkast udgør 4,7%. Nutidsværdien af landskassens udgift er 0 kr. i dette

scenarie og egenkapitalen ender med at være positiv i størrelsesorden 1,5 mia. kr. i løbende

priser. Det svarer til ca. 420 mkr. omregnet til nutidsværdi. Egenkapitalens størrelse må som

ovenfor betragtes som en teoretisk størrelse, da en del af den må antages at skulle

udbetales som bonus, hvis udviklingen bliver så positiv som belyst i dette scenarie.

Worst-case i dette Investeringssammensætning er at afkastet bliver 1,1% og nutidsværdien

af landskassens udbetalinger 1.060 mio. kr.

35

År

Forventet

afkast Afkast-profil

2014 - 2037 4,7% PF6

2038 - 2048 4,4% PF5

2049 - 2058 4,1% PF4

2058 - 2068 3,8% PF3

2069 - 2075 3,4% PF2

2014 - 2075 4,3% Gns. i perioden

Investeringssammensætning med en nedtrapning av risikoen

I dette scenariet er beregningerne foretaget hvor en nedtrapning af risikoen er foretaget

med udgangspunkt i tabellen nedenfor til højre. Resultatet er derfor et vægten gennemsnit

af investeringsscenarierne (FP2 – PF6).

Det forventede gennemsnitslige afkast udgør 4,3%.

Nutidsværdien af landskassens udgift er 0 kr. i dette

scenarie og egenkapitalen ender med at være positiv,

svarende til ca. 300 mkr. omregnet til nutidsværdi.

Egenkapitalens størrelse må, som under PF6 scenariet

ovenfor, betragtes som en teoretisk størrelse, da en del

af den må antages at skulle udbetales som bonus, hvis udviklingen bliver så positiv som

belyst i dette scenarie.

Worst-case i dette Investeringssammensætning er at afkastet bliver 1,1% og nutidsværdien

af landskassens udbetalinger 1.060 mio. kr.

5.12 Sammenfatning

I dette afsnit er resultaterne af de forskellige scenarier sammenfattet. Det skal erindres, at

modelfremregninger som dem, nedenstående tal bygger på, er behæftet med usikkerhed –

ikke mindst hvad angår de præcise beløbsstørrelser og i hvilket år aktiverne er opbrugt osv.,

men det overordnede billede vil alt andet lige blive som angivet.

I udgangspunktet - dvs. at alt er forudsat stort set uændret i forhold til i dag – viser

fremregningerne følgende:

Det forventede afkast af aktiverne udgør 3,1% p.a.

Indbetalingerne udgør ca. 50 mio. kr. om året i 2014, der falder nogenlunde jævnt

over tid og bliver 0 efter ca. 35 år – i år 2048.

Udbetalingerne, der udgør ca. 100 mio. kr. i 2014, vokser til et niveau på ca. 200 mio.

kr. om året i årene omkring 2030-33 for derefter at falde. Udbetalingerne er ikke

’glatte’ men påvirket af udsving fra år til år. Den sidste udbetaling forventes at falde

efter 62 år – i 2076.

Nettolikviditeten bliver negativ i 2016, hvorefter der tæres på aktiverne. Præcis

hvornår nettolikviditeten bliver negativ er naturligvis meget følsomt overfor udsving

i det faktiske afkast af aktiverne.

Aktiverne er opbrugt omkring år 2037 – herefter bliver landskassegarantien

effektueret. Udbetalingen fra landskassen udgør i 2037 ca. 100 mio. kr., vokser i de

følgende 3 år for derefter at falde relativt jævnt.

Hvis det antages, at landskassens udgift kan diskonteres med 2% p.a. er

nutidsværdien af udgiften 570 mio. kr. i udgangsscenariet.

36

Dødeligheden

Et fald i dødeligheden på 20% vil bevirke, udbetalingerne fra landskassen stiger med 90 mio.

kr. til 660 mio. kr. opgjort til nutidsværdi.

Omkostninger

Hvis det antages, at administrationsomkostningerne falder til det halve af det nuværende

niveau, vil nutidsværdien af landskassens udgifter falde med ca. 110 mio. kr. fra de

oprindelige 570 mio. kr. til 460 mio. kr.

Renten

Et rentefald på 1%-point på de rentebærende aktiver vil nedbringe det gennemsnitlige

afkast fra 3,1% i udgangssituationen til 2,5% i dette scenarie. Landskassen vil påbegynde

udbetalinger nogle få år tidligere, men nutidsværdien af landskassens udbetalinger stiger

med 90 mio. kr. til 660 mio. kr.

En tilsvarende rentestigning vil have en lidt større positiv effekt, nemlig et fald i udgiften for

landskassen til 425 mio. kr. eller en forbedring på 145 mio. kr.

Investeringssammensætning

Effekten af forskellige investeringsprofiler er undersøgt og effekten på nutidsværdien af

udbetalingerne fra landskassen er vist i opsummeringen nedenfor.

Opsummering af de skitserede scenarier for bestanden

Parametre: PF1 PF1 PF1 PF1 PF2 PF3 PF4 PF5 PF6 Nedtrapning

Gennemsnits forventet afkast 3,1% 3,1% 3,1% 2,5% 3,4% 3,8% 4,1% 4,4% 4,7% 4,3%

Følsomhedsparametre til

udgangsscenariet (PF1)

Dødelig-

heden

falder 20%

Omk.

Falder 50%

Renten

falder 1%

point

Nutidsværdi af FL-garantien (mkr.)

med forventet afkast 570 660 460 660 460 340 200 30 0 0

Nutidsværdi af FL-garantien (mkr.) i

"worst case" scenariet 1.090 1.070 1.060 1.050 1.050 1.060 1.060

Nutidsværdi af forventet

Egenkapital i 2075 - - - - - - - - 360 300

Aktiverne brugt op 2037 2036 2038 2036 2038 2040 2043 2055

Sidste forventelige udbetaling (År) 2075 2077 2075 2075 2075 2075 2075 2075 2075 2075

Sidste forventelige indbetaling (År) 2047 2047 2047 2047 2047 2047 2047 2047 2047 2047

Garantien forventes effektiv fra (År) 2037 2036 2038 2036 2038 2040 2043 2055

Udgangsscenariet med følsomhedsanalyse

Investeringsscenarier 1)

Inv. scenariet med stigende risiko

1) Aktiver og passiver balancerer netop ved et afkast på 4,41 gennem hele investeringsperioden (Nedtrapningsscenariet har et højere forventet afkast i første

del at investeringsperioden, hvor aktiverne er høje. Derfor giver dette scenariet et positivt nettoresultat, selv om det forventede afkast er lavere end 4,1%.

37

0,00%

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

12,00%

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Tilskrevet rente

Tilskrevet rente

(i mio.kr.)

Aktivklasser Markedsværdi Andel (%)

Datterselskaber 145 7%

Kapitalandele 243 12%

Investeringsbeviser 12 1%

Obligationer 1.404 69%

Udlån 183 9%

Indlån 56 3%

Ialt 2.043 100%

6. Investeringsanalyse af LÍV 3 - Udarbejdet af Kára Petersen, bestyrelsesmedlem og Jan Jakobsen, direktør i LÍV

I dette kapitel bliver Lív 3’s investeringsaktivitet belyst.

6.1 Indledning

De samlede aktiver i LÍV 3’s forsikringabestand er pr. 30. September 2013 opgjort til 2,043

mia.kr. I figur 6.1 nedenfor ses fordelingen på aktivtyper.

Figur 6.1 Oversigt over aktivklasser pr. 31. desember 2012 (Kilde: årsregnskabet)

Kundernes opsparing i selskabet har fået tilskrevet en rente på deres opsparing. I figur 6.2

nedenfor fremgår rentetilskrivningen i perioden 1980 – 2012. Om det faktiske afkast af

investeringerne har været højere end den tilskrevne rente, er den resterende del af afkastet

tilskrevet som bonus hos den enkelte kunde.

Figur 6.2 Oversigt over tilskrevne renter i perioden 1980 - 2012

6.2 Investeringsafkast

Det historiske afkast er vist i figur 6.3 nedenfor. Afkastet er vist for perioden 2004 – 2012.

Som det fremgår af figuren har det gennemsnitslige årlige afkast været på 4,38% før

afdækning og 5,26% efter renteafdækning i den viste periode. Selskabet foretog

renteafdækninger frem til 2010. Siden 2010 har der ikke været foretaget renteafdækninger.

Det viste afkast er efter investeringsomkostninger. Investeringsomkostningerne for

selskabet har ligget i intervallet 0,2 – 0,4% af de investerede aktiver.

38

-8,00%

-6,00%

-4,00%

-2,00%

0,00%

2,00%

4,00%

6,00%

8,00%

10,00%

12,00%

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 miðal

Søguligt avkast

Áðrenn avdekking Eftir avdekking

Figur 6.3 Historisk afkast i perioden 2004 - 2012

Som det fremgår af ovenstående figur 6.2, har den tilskrevne rente været aftagende i den

viste periode. Den primære årsag til den faldende tilskrevne rente skal findes i

renteudviklingen på de finansielle markeder.

Afkastet er i sagens natur betinget af udviklingen på de finansielle markeder. Da en relativ

stor andel af investeringerne er foretaget i obligationer (ca. 70% jfr. Figur 6.1 ovenfor), er

udviklingen i renterne den faktor der har størst enkeltstående betydning for afkastet.

I figur 6.4 nedenfor er vist renteudviklingen siden 1994. I figuren ses udviklingen i den 2, 5

og 10 årige rente i Danmark. Som det fremgår af figuren var den 10 årige rente i Danmark 9-

10% i 1993. Den tilsvarende rente var i 2013 på ca. 2,30%. Den 2-årige rente var i 1993 på

10-11%. I desember 2013 er den 2-årige rente nede på 0,73%.

Figur 6.4 Renteudviklingen i perioden 1994 – 2013

Renteudviklingen har medført, at

afkastet af obligationer i perioden med

faldende renter har givet et godt afkast.

Grunden er dels den påløbende rente og

dels den kursgevinst som de faldende

renter afstedkommer. Kursgevinsten på

obligationer er et udtryk for faldende

fremtidige afkast på obligationerne.

39

De faldende tilskrevne renter i figur 6.2 er en konsekvens af det faldende renteniveau som

afspejles i figur 6.4.

6.3 Investeringsscenarier

For at optimere investeringsafkastet af de opsparede midler, er det af stor betydning, at

have en aktiv investeringspolitik. I bilag 2 er vedlagt den eksisterende investeringsramme,

som selskabets bestyrelse har vedtaget for selskabet.

Investeringsrammen siger noget om hvilken investeringsrisiko selskabet påtager sig i sine

investeringsaktiviteter.

Nedenfor er sat op 6 forskellige investeringsscenarier (PF1 – PF6). Scenarierne adskiller sig

fra hinanden i forhold til hvordan aktiverne er fordelt i de forskellige aktivklasser.

Figur 6.5: Investeringsscenarier for selskabets aktiver

PF1 scenariet er den risikoprofil der indikerer selskabets investeringsprofil i dag. Dog skal

det understreges, at ikke alle investeringsrammerne er benyttede pt. PF1 scenariet er

kendetegnet ved, at have ca. 80% af porteføljen placeret i obligationer (stats, -realkredit, -

Investment grade, - og High Yield obligationer). Den resterende del er placeret i noterede

aktier (15%), fast ejendom (3%) og unoterede aktier/Private equity på 2%.

Risikoen der er forbundet med de enkelte aktivklasser er afspeglet i “Standard deviation”

nøgletallet. Jo højere nøgletallet er, des højere er den investeringsbehæftede risiko.

Selskabet har i dag placeret aktiver i tre datterselskaber.

6.3.1 P/F Royndin

P/F Royndin er et venture selskab, som investerer i unoterede selskaber. Selskabet startede

i 2006. Den indbetalte egenkapital er på ialt 50 mkr.

Selskabet har pr. 31. Desember 2012 en bogført egenkapital på 46 mkr. Selskabet har

aktiekapital i ialt 13 selskaber. Venture kapital er langsigtet og tålmodig kapital. Selskabet

har i 2013 solgt to selskaber, som har givet en kursgevinst på ca. 14 mkr.

40

6.3.2 P/F Fastogn

Selskabet ejer ligeledes 50% i P/F Fastogn, som er et selskab som investerer i fast ejendom på

Færøerne. Selskabet ejes sammen med P/F Eik. Det forventede fremadrettede afkast er i

beregningerne sat til 6,2%.

6.3.3 P/F Skálafjarðartunnulin

Derudover ejer selskabet P/F Skálafjarðartunnulin (100%). Der en ingen aktivitet i selskabet.

Selskabet blev etableret i 2006 sammen med P/F Kaupting (blev senere overtaget af P/F Eik Banki). I

2013 har selskabet købt Eik’s aktieandel. Selskabet havde en bogført egenkapital på 11,6 mio.kr. pr.

31. Desember 2013. Selskabets aktiver er de geologiske undersøgelser der er foretaget i forbindelse

med projektet at lave en undersøisk tunnel mellen den sydligste del af Streymoy og Eysturoy.

Selskabet vil forsøge at realisere selskabets værdier i forbindelse med et eventuelt tunnelsprojekt.

6.4 Forventet investeringsafkast Det fremtidige forventede afkast er betinget af mange forskellige faktorer. Hovedelementerne i det

fremtidige afkast kan opsummeres i følgende enkeltstående elementer:

Økonomiske udvikling globalt og lokalt

Sammensætningen i de enkelte aktivklasser

Korrelationen mellem de enkelte aktivklasser

Andre forhold

I det følgende er vist det fremtidige langsigtede forventede afkast for de enkelte

investeringsscenarier, der blev gjort rede for i afsnit 6.3. En samlet analyse af de enkelte

investeringsscenarier er vedlagt som bilag 3. Forudsætningerne for modelberegningerne er ligeledes

vedlagt.

Analysen tager udgangspunkt i en samlet formue ved start på 2 miaDKK. De samlede aktiver var pr.

31. Desember 2012 på 2,043 miaDKK.

I bilag 4 er vist hvilken forventet langsigtet afkast hhv. Nordea Bank og Danske Bank har til de

enkelte aktivklasser. Som det fremgår er forventningerne til det langsigtede afkast, hos de

ovennævnte banker ikke det samme. Der kan være forhold, som gør at de forventede estimater ikke

direkte kan sammenlignes.

Figur 6.6 Forventet langsigtet afkast for 6 forskellige investeringsscenarier

Figen 6.6 viser hvordan det

langsigtede forventede afkast og

risiko afspejler sig. Som det fremgår

er der en positiv sammenhæng

mellem det forvendede afkast og det

dertil forbundne risiko

(standardafvigelse).

41

Afkast og risiko-billede er nærmere belyst i figur 6.7 nedenfor.

Figur 6.7 Forventet langsigtet afkast og risiko for 6 forskellige investeringsscenarier

Som det fremgår af analysen vil det forventede årlige afkast være 3,1% for PF1 og 4,7% for PF6. Der

er altid en risiko knyttet til enhver investering. I den nederste del af figuren er vist nogle

risikonøgletal, som belyser nogle worst case scenarier for de enkelte porteføljer. Forklaringer til de

enkelte risikomål er belyst i vedlagte analyse.

VaR 95,0% 1 Year nøgletallet fortæller, at der med 95% sandsynlighed vil være et p.a. afkast større

end -70 mDKK (for PF1 scenariet) efter 1 år.

Tail-Var 95,0%, 1 Year nøgletallen belyser det forventede maksimale tab der er knyttet til det enkelte

scenarie, om man i et enkelt år skulle befinde sig udenfor 95% sandsynlighedsfeltet.

Figur 6.8 Sandsynligheden for negativt afkast falder markant med investeringshorisonten

Som bekendt vil der altid opstå enkelte perioder i et

investeringstidspunkt, hvor afkastet er lavt/negativt.

Ligeledes vil der komme perioder, hvor afkastet er højere end

forventet.

I figuren til venstre er vist hvordan sandsynligheden for negativt

afkast er aftagende med investeringshorisonten.

Figuren viser f.eks., at PF5 har en sandsynlighed på 23,8%, at et

enkelt år kan give negativt afkast. Har man en

investeringshorisont på 10 år vil sandsynligheden for at PF5

investeringsscenariet har giver et negativt afkast være nede på

1,2%.

Figuren illustrerer vigtigheden af at have tidshorisonten med som en vigtig faktor i forbindelse med

hvilken risikoprofil den enkelte investering bør have.

42

Figur 6.9 Worst case scenarie falder kraftigt med investeringshorisonten

Figur 6.9 viser hvordan tabsrisikoen i forhold til worst case

scenarie er aftagende med investeringshorisonten. Det

fremgår af figuren, at der er en 5% sandsynligheden for at fx.

PF1 har et negativt afkast på 70 mDKK (eller større) efter et år.

Efter 5 år er 5% sandsynligheden for et afkast på 7 mDKK (eller

større). Efter 10 år er der en 5% sandsynligheden for at

investeringsafkasten for PF1 er på +194 mDKK (eller større).

I figur 6.7-9 er de pessimistiske briller taget på, hvor der er

belyst hvor galt det kan gå med de enkelte

investeringsscenarier.

Figur 6.10 viser tre situationer hvor det forventede akkumulerede afkast (y-aksen) for en given

periode vises i forhold til et worst case afkast (x-aksen). Worst case afkastet tager udgangspunkt i en

75%-sandsynlighed.

Figur 6.10 Det akkumulerede afkast sammenholdt med worst case.

Figuren til venstre viser, at det forventede afkast efter 1 år vil variere mellem ca. 60-95 mkr. ved

scenarie PF1 – PF6. Da risikoen ved at vælge PF6 også er den største, er der i figuren også vist hvad

afkastet i “worst case” kan blive (her vist som minimumsafkast 75% på x-aksen). X-aksen viser, at

afkastet for PF6 med 75% sandsynlighed kommer at ligge over ca. 2 mkr. (det forventede afkast er

som nævnt ovenfor ca. 95 mkr.). For PF1 scenariet viser de tilsvarende afkasttal efter 1 år, at det

forventede afkast er mkr. ca. 60 mkr, mens der med 75% sandsynlighed kan forventes et afkast

større end ca. 6 mkr.

Ser vi på den tilsvarende situation efter at 5 år er gået (figuren længst til højre), så vil det forventede

afkast for PF6 være ialt ca. 470 mkr., mens der med 75% sandsynlighed kan forventes et afkast på

mindst ca. 260 mkr. For PF1 scenariet vil de tilsvarende tal efter 5 år være hhv. ca. 310 mkr. og 180

mkr.

43

Figuren viser, at på langt sigt forventes et højere afkast på PF6 scenariet, mens usikkerheden med

dette scenarie vil være størst de første år. Dette er illustreres i figuren med, at på 1 årssigt er PF6

længst imod venstre. Med tiden vil PF6 porteføljen bevæge sig mere henimod højre end de scenarier

(PF1-PF5)med den lavere risikoprofil.

6.5 Porteføljeforvaltning Selskabet har i stor udstrækning udliciteret porteføljeforvaltningen af selskabets aktiver. Dog er en

begrænset andel administreret af selskabet.

Selskabet har følgende porteføljeforvaltere:

Dansk Capital (del af Danske Bank koncernen)

Nordes Investment Management (NIM – en del af Nordea koncernen)

BankNordik

Eik Banki

Egne investeringer

Selskabet har benyttet ovenstående selskaber igennem mange år.

Overvågning, administration og rapportering af investeringsaktiviteten foretages af PandaConnect.

Porteføljeforvalterne investerer hovedsagligt direkte investeringer i de enkelte værdipapirer. Dog er

en meget begrænset del af investeringerne foretaget via investeringsforeninger. Der er estimeret en

samlet administrationsomkostning på 0,4% af hensættelserne i afsnit 5.

6.6 Sammenfatning I afsnittet er der belyst ialt 5 investeringsscenarier med hver sin risikoprofil. Det ses, at ved skift af

investeringsstrategi er det muligt, at opnå et højere forventet afkast. Samtidigt med, at det

forventede afkast øges, stiger risikoen for dårligt eller ligefrem negativt afkast på den korte bane,

mens risikoen for et dårligt afkast falder, når risikoen ses over en længere tidshorisont.

Der anbefales selskabets bestyrelsen at vurdere og beslutte hvilken investerinsprofil selskabet bør

have. Der anbefales ligeledes, at investeringsstrategien bliver løbende overvåget med henblik på

eventuelle justeringer i forhold til den givne situation hos dels selskabet og dels på de finansielle

markeder.

Der foreslåes endvidere, at den valgte investeringprofil bliver presenteret for Vinnumálaráðið med

henblik på, at få den stadfæstet. Dette er grundet i, at Føroya Landsstyret garanteret for ydelserne til

selskabets kunder.

Der bør foregå en løbende overvågning af selskabets forpligtelser med henblik på at foretage en

renteafdækning af selskabets forpligtelser. Med nuværende renteniveau anbefales det ikke at

foretage en renteafdækning3. Der vil ud fra de foreliggende opgørelser medføre, at landsstyrets

garantiforpligtelser vil blive ca. mkr. 600 (jfr. Regnskabet pr. 30. September 2013).

3 En renteafdækning er et finansielt instrument der kan benyttes til at afdække risikoen i forbindelse med eventuelle rentefald.

44

7 Konklusion Analysen viser, at størrelsen af landskassegarantien afhænger i stor udstrækning af den valgte

investeringspolitik. Ved udgangen af 3. kvartal 2013 kan nutidsværdien af landskassegarantien

opgøres til 570 mio. kr. I worst-case kan udgiften stige til 1.090 mio. kr.

Anlægges en investeringsprofil som vist i PF6-scenariet, kan det forventes, at landskassegarantien

ikke udløses samtidigt med, at worst-case udgiften heller ikke stiger.

Der anbefales selskabets bestyrelsen at vurdere og beslutte hvilken investerinsprofil selskabet bør

have. Der anbefales ligeledes, at investeringsstrategien bliver løbende overvåget med henblik på

eventuelle justeringer i forhold til den givne situation hos dels selskabet og dels på de finansielle

markeder. I en implimenteringsfase bør eventuelle omlægninger (fra nuværende investeringsprofil

til den valgte profil) foretages over en længere periode, således at eventuelle tilbageslag i de

finansielle markedet ikke slår for kraftigt igennem. Arbejdsgruppen indstiller til bestyrelsen at vælge

en investeringsprofil som skitseret med PF5 eller PF6 scenariet.

Der foreslåes endvidere, at den valgte investeringprofil bliver presenteret for Vinnumálaráðið med

henblik på at få den stadfæstet. Dette er grundet i at Føroya Landsstyret garanteret for ydelserne til

selskabets kunder.

Med nuværende renteniveau anbefales det ikke, at foretage en renteafdækning, men det anbefales,

at det løbende overvåges om en rentedækning vil være hensigtsmæssig for selskabet og for

garantiforpligtelsen.

Der indstilles til bestyrelsen, at selskabet optager forhandlinger med Føroya Landsstyre for at få

afklaret hvordan en eventuel garantiforpligtelse skal håndteres i praksis. Herunder at få alle

aftalemæssige asspekter afklarede (jfr pkt. 5 og 6 i afsnit 2).

Der indstilles ligeledes til bestyrelsen, at indlede drøftelser med Føroya Landsstyre om eventuelle

foranstaltninger der kan indsættes for at få forsirkingsbestanden afviklet hurtigere end det naturlige

afløb tilsiger.

Der indstilles til bestyrelsen, at analysen bliver tilsendt Tryggingareftirlitið til orientering og

eventuelle bemærkninger, efter at analysen er forelagt Erhvervsministeriet til orientering og

bemærkninger. I den forbindelse anbefales det, at arbejdsgruppen fremlægger analysen for

ovennævnte parter.

Der anbefales ligeledes, at analysen at selskabets bestand løbende bliver ajourført og overvåget,

således at udviklingen kan følges løbende og over en længere tidshorisont. Der indstilles, at

modellen i afsnit 5 ajourføres 2 gange årligt i de første to år. Derefter kan hyppigheden revurderes.

45

8 Vedlagt bilag Vedlagt analysen er følgende dokumenter:

8.1 Nuværende investeringsramme hos selskabet (gældende for 2013)

8.2 Analyse af Investeringsscenarierne FP1 – PF6

8.3 Notat om omvalgsbonus

8.4 Oversigt over forventet langsigted avkast for udvalgte aktivklasser

46

8.1 Bilag 1 Nuværende investeringsramme hos selskabet (gældendi for

2013)

Nr. 3.1.1

Emne Aktivfordeling, investeringsrammer og benchmark

Selskab P/F LÍV lívs- og Pensjónstryggingarfelag

Dato 26.02.2013

Risikoprofil: Lav - middel

Aktivklasse Benchmark

vægt

pct.andel

Nedre

grænse

pct.andel

Øvre

grænse

pct.andel

Benchmark

for afkast

(se forklaring

nedenfor)

Statsobligationer eller gældsbreve udgivet af myndigheder i EU, EØS

og Færøerne 25 % 15 % 50 %

Realkreditobligationer i EU land eller EØS 45 % 25 % 60 %

High Yield obligationer 5 % 0 % 10 %

Kredit obligationer 5 % 0 % 10 %

Kapitalandele – Europa 18 % 10 % 25 %

Kapitalandele – Færøske noterede aktier 2 % 0 % 2 %

Kapitalandele - unoterede aktier 0 % 0 % 0 %

Ejendomme - Færøerne 0 % 0 % 0 %

Ejendomme – øvrige 0 % 0 % 0 %

Kontant 1 % 0 % 5 %

Øvrige rammer

Varighed på obligationsbeholdningen 4 3 5

Eksponering mod enkelt virksomhed eller en gruppe af

sammenbundne virksomheder - - 2 %

Eksponering mod en enkelt udsteder af realkreditobligationer - - 15 %

47

Forklaringer

Benchmarkvægt o Benchmarkvægten angiver det af bestyrelsen godkendte

udgangspunkt for investeringspolitikken. Investeringsrammerne (nedre og øvre grænse) repræsenterer det råderum, administrationen har, for at investeringspolitikken kan afvige fra benchmarkvægten. Afvigelserne kan skyldes ændringer i forventningerne, omlægning af porteføljen og forvaltningsrisiko. Rammerne er således udtryk for grænserne i den samlede investeringspolitik, ikke de frihedsgrader, de eksterne forvaltere tildeles.

Benchmark o De valgte benchmark for afkast anvendes til måling af

investeringspolitikken. Ved udvælgelsen af benchmark er der taget hensyn til, at benchmarks så vidt muligt opfylder følgende kriterier:

omfatter investeringsuniverset indenfor de enkelte aktivklasser

afspejler den valgte investeringspolitik på aktivklasseniveau

giver et troværdigt billede af afkastudviklingen indenfor de enkelte aktivklasser

er investerbare

så vidt muligt er offentligt tilgængelige og anerkendte

Aktier o MSCI Europe og MSCI World

Obligationer o Effas 3 - 7

EFFAS ”European Federation of Financial Analysts Societies” (EFFAS)

indeks viser udviklingen i afkastet fra statsobligationer. Indeksene er

opdelt med forskellige løbetidsintervaller. ”DKK EFFAS 10+” omfatter

statsobligationer i DKK med en løbetid større end 10 år.

Kreditobligationer o Merrill Lynch Global High Yield Constrained (Hedged EUR).

Obligationer fra udviklingslande o JP Morgan Emerging Market Bond Index Global Diversified (Hedged

DKK).

Vedtaget på bestyrelsesmøde den 26.02.2013.

48

8.2 Bilag 2 Analyse af Investeringsscenarierne PF1 – PF 6

SAA-analyse for Liv 3

- Bila 3: Analyse af Investerings scenarierne FP1 – PF6

December 2013

Antagelser og restriktioner

2 •

Assets Expected Return Standard Deviation Duration Min Max

Government Bonds Denmark 1.5% 3.9% 5 0% 100%

Mortgage Bonds Danish 2.1% 4.1% 5 0% 100%

Investment Grade Bonds Global 2.4% 4.4% 5 0% 100%

High Yield Bonds Global 3.9% 9.7% 4 0% 100%

Global Stocks 8.0% 16.7% 0% 100%

Private Equity 10.2% 25.3% 2% 2%

Real Estate Danish 6.2% 15.0% 3% 3%

New Assets

Emerging Markets Bonds 4.0% 10.1% 7 0% 100%

Stable Equity 7.3% 11.3% 0% 100%

Stable Long/Short 3.9% 15.5% 0% 3%

High Yield Bonds US 3.9% 9.8% 4 0% 100%

Based on NIM assumptions with a 10-year horizon and DK as home country.

A portfolio of 2000 MDKK is assumed.

49

Efficient rand og porteføljer

3 •

Forventet afkast

Standardafvigelse

Optimale porteføljer

4 •

• VaR 95% angiver at porteføljen med 95% sandsynlighed vil realisere et afkast større end det angivne VaR 95% niveau.

• Tail-VaR angiver hvor meget man kan forvente at tabe givet et scenarie værre eller lig VaR.

• Sandsynlighed for negativt afkast angiver sandsynligheden for at porteføljens værdi mindskes.

Assets Expected Return Standard Deviation PF1 PF2 PF3 PF4 PF5 PF6

Government Bonds Denmark 1.5% 3.9% 35% 25% 18% 14% 11% 8%

Mortgage Bonds Danish 2.1% 4.1% 31% 35% 36% 35% 33% 30%

Investment Grade Bonds Global 2.4% 4.4% 6% 6% 5% 5% 4% 4%

High Yield Bonds Global 3.9% 9.7% 3% 3% 3% 4% 4% 5%

Global Stocks 8.0% 16.7% 3% 3% 3% 4% 4% 4%

Private Equity 10.2% 25.3% 2% 2% 2% 2% 2% 2%

Real Estate Danish 6.2% 15.0% 3% 3% 3% 3% 3% 3%

New Assets

Emerging Markets Bonds 4.0% 10.1% 0% 0% 1% 1% 1% 2%

Stable Equity 7.3% 11.3% 12% 17% 22% 26% 31% 36%

Stable Long/Short 3.9% 15.5% 3% 3% 3% 2% 2% 2%

High Yield Bonds US 3.9% 9.8% 3% 3% 3% 4% 4% 4%

Alternatives, Total 8% 8% 8% 7% 7% 7%

Credit, Total 12% 12% 13% 13% 14% 15%

Equity, Total 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Fixed_income, Total 65% 60% 55% 49% 44% 38%

Expected Return 3.1% 3.4% 3.8% 4.1% 4.4% 4.7%

Standard Deviation 4.0% 4.3% 4.8% 5.3% 5.8% 6.3%

Probability of return less than 0.0%, 1 Year 22.6% 22.4% 22.7% 23.2% 23.8% 24.4%

VaR 95.0%, 1 Year, MDKK -70 -76 -84 -94 -104 -116

VaR 99.5%, 1 Year, MDKK -140 -152 -167 -185 -203 -223

Tail-VaR 95.0%, 1 Year, MDKK -101 -110 -121 -135 -149 -165

Tail-VaR 99.5%, 1 Year, MDKK -163 -177 -195 -214 -236 -258

50

Risikoanalyse

5 •

Value-at-Risk 95%, år 1-10, MDKK Sandsynlighed for negativt afkast, år 1-10

Year PF1 PF2 PF3 PF4 PF5 PF6

1 22.6% 22.4% 22.7% 23.2% 23.8% 24.4%

3 9.6% 9.4% 9.7% 10.2% 10.8% 11.5%

5 4.6% 4.5% 4.7% 5.1% 5.5% 6.0%

10 0.9% 0.8% 0.9% 1.0% 1.2% 1.4%

Year PF1 PF2 PF3 PF4 PF5 PF6

1 -70 -76 -84 -94 -104 -116

3 -46 -49 -57 -67 -80 -94

5 7 10 7 -1 -12 -26

10 194 218 232 237 236 231

Risikoanalyse

6 •

• En lang tidshorisont favoriserer porteføljer med højt forventet afkast og risiko.

• “Rentes-rente” effekten øges med tidshorisonten.

• Forventede “draw-downs” fra høj volatilitet mindskes med tidshorsionten.

• Tidshorisonten central for valg af optimal portefølje.

Forventet- & 75% minimumsafkast, 1 år Forventet- & 75% minimumsafkast, 3 år Forventet- & 75% minimumsafkast, 5 år

Forventet afkast, MDKK

Minimumsafkast 75%, MDKK Minimumsafkast 75%, MDKK Minimumsafkast 75%, MDKK

Forventet afkast, MDKK Forventet afkast, MDKK

På en 3-årig

horisont

dominerer

PF-6

På en 5-årig

horisont

dominerer

PF-6

51

Forventet, worstcase og bestcase afkast (PF1)

7 •

Inv. Scenarie: PF1 PF2 PF3 PF4 PF5 PF6

Return: 3,1% 3,4% 3,8% 4,1% 4,4% 4,7%

Risk: 4,0% 4,3% 4,8% 5,3% 5,8% 6,3%

PF1

År 0,50% 5% 50% 95% 99,50%

0 0% 0% 0% 0% 0%

1 14% 10% 3% -3% -7%

2 23% 16% 6% -3% -8%

3 31% 22% 9% -2% -8%

4 38% 28% 13% -1% -8%

5 46% 34% 16% 0% -8%

6 54% 40% 20% 2% -7%

7 62% 47% 23% 4% -6%

8 70% 53% 27% 6% -5%

9 78% 59% 31% 8% -4%

10 86% 66% 35% 10% -2%

Fraktil analyse

-20%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

PF1

0,50%

5%

50%

95%

99,50%


8 •

PF2

År 0,50% 5% 50% 95% 99,50%

0 0% 0% 0% 0% 0%

1 16% 11% 3% -4% -8%

2 25% 18% 7% -3% -9%

3 34% 25% 10% -2% -9%

4 43% 32% 14% -1% -9%

5 51% 38% 18% 1% -8%

6 60% 45% 22% 2% -7%

7 69% 52% 26% 4% -6%

8 79% 59% 30% 6% -5%

9 88% 67% 35% 9% -4%

10 98% 74% 39% 11% -2%

Fraktil analyse

-20%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

PF2

0,50%

5%

50%

95%

99,50%

52


9 •

PF3

År 0,50% 5% 50% 95% 99,50%

0 0% 0% 0% 0% 0%

1 17% 12% 4% -4% -8%

2 28% 20% 7% -4% -10%

3 38% 28% 11% -3% -10%

4 48% 35% 15% -1% -10%

5 58% 43% 20% 0% -9%

6 68% 50% 24% 2% -8%

7 78% 58% 29% 4% -7%

8 89% 66% 33% 7% -6%

9 100% 75% 38% 9% -5%

10 111% 83% 43% 12% -3%

Fraktil analyse

-20%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

PF3

0,50%

5%

50%

95%

99,50%


10 •

PF4

År 0,50% 5% 50% 95% 99,50%

0 0% 0% 0% 0% 0%

1 19% 13% 4% -5% -9%

2 31% 22% 8% -4% -11%

3 42% 30% 12% -3% -11%

4 53% 39% 17% -2% -11%

5 64% 47% 21% 0% -10%

6 76% 56% 26% 2% -10%

7 87% 65% 31% 4% -8%

8 100% 74% 36% 7% -7%

9 112% 83% 41% 9% -6%

10 126% 93% 47% 12% -4%

Fraktil analyse

-50%

0%

50%

100%

150%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

PF4

0,50%

5%

50%

95%

99,50%

53


11 •

PF5

År 0,50% 5% 50% 95% 99,50%

0 0% 0% 0% 0% 0%

1 21% 15% 4% -5% -10%

2 34% 24% 9% -5% -12%

3 46% 33% 13% -4% -13%

4 59% 43% 18% -2% -12%

5 71% 52% 23% -1% -12%

6 84% 61% 28% 1% -11%

7 98% 71% 33% 4% -10%

8 112% 82% 39% 6% -9%

9 126% 92% 45% 9% -7%

10 141% 104% 51% 12% -6%

Fraktil analyse

-50%

0%

50%

100%

150%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

PF5

0,50%

5%

50%

95%

99,50%


12 •

PF6

År 0,50% 5% 50% 95% 99,50%

0 0% 0% 0% 0% 0%

1 23% 16% 4% -6% -11%

2 37% 26% 9% -6% -13%

3 51% 36% 14% -5% -14%

4 65% 46% 19% -3% -14%

5 79% 57% 24% -1% -13%

6 93% 67% 30% 1% -13%

7 108% 79% 36% 3% -12%

8 124% 90% 42% 6% -10%

9 141% 102% 48% 9% -9%

10 158% 115% 55% 12% -7%

Fraktil analyse

-50%

0%

50%

100%

150%

200%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

PF6

0,50%

5%

50%

95%

99,50%

54

Disclaimer

13 •

Oplysningerne i dette materiale er ment som generel information til modtageren. Der gives ingen garanti for, at skøn, data samt øvrige oplysninger

i materialet er komplette, og oplysningerne kan ændres uden varsel. Det tilrådes, at læseren selv fortolker oplysningerne og gerne diskuterer

forudsætningerne med Nordea Investment Management. Nordea Investment Management påtager sig intet ansvar og kan ikke gøres ansvarlig for

oplysningerne i materialet. Ligeledes kan Nordea Investment Management ikke på nogen måde gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser som

følge af brugen af oplysningerne i materialet.

Den tidligere resultatudvikling skal ikke ses som en pålidelig indikator eller en garanti for fremtidige resultater. Invester inger i de finansielle

markeder indebærer en betydelig grad af risiko. Der er ingen sikkerhed for, at de investeringsmål, der er beskrevet i dette materiale, nås. Der kan

forekomme investeringstab, og investorer kan tabe en del af eller hele deres investering.

Dette materiale kan indeholde hypotetiske resultater eller andre data. Hertil kommer, at resultaterne af visse finansielle modeller kan være

indeholdt i materialet. Ved vurdering af hypotetiske eller simulerede resultatdata indeholdt i materialet bør potentielle investorer holde sig for øje,

at hypotetiske eller simulerede resultater eller resultatmål ikke skal ses som en garanti for fremtidige resultater, og der er ingen sikkerhed for, at

sammenlignelige resultater eller afkastmål nås. Faktiske afkast afhænger bl.a. af fremtidige ordinære resultater, aktivernes værdi og

markedsforholdene på dispositionstidspunktet samt relaterede transaktionsomkostninger og salgstidspunkt og -måde. Alle disse faktorer kan

afvige fra de forudsætninger, som værdiansættelserne anvendt i de hypotetiske resultatdata indeholdt i materialet er baseret på.

Medmindre andet er anført, afspejler resultaterne tidligere eller hypotetiske nettoafkast efter fradrag af alle driftsomkostninger (inklusive kurtage),

forvaltningsgebyrer og allokeringer. Resultattallene forudsætter reinvestering af rente, udbytte og kapitalgevinster.

55

8.3 Bilag 3 Notat om omvalgsbonus Dette notat er tænkt som input til arbejdsgruppens punkt 6a om omvalgsbonus. Notatet er en

opdatering af mit notat til bestyrelsen i Liv3 dateret 13. februar 2013 med tal opdateret på baggrund

af regnskabet pr. halvåret og 3. kvartal 2013.

1. Hvad er omvalgsbonus?

Omvalgsbonus er udlodning af den del af det ikke-fordelte overskud, som de medlemmer, der

omvælger, har ret til. Denne del af omvalgsbonussen er bestemt af kontributionsreglerne og kan

ikke udelades.

Endvidere kan der tillægges en ekstra udlodning fra egenkapitalen – som visse danske

pensionskasser har gjort det.

Ved opgørelsen af omvalgsbonus tages bl.a. udgangspunkt i følgende begreber:

Retrospektiv hensættelse:

Kundernes opsparing uden hensyntagen til opgørelsen af markedsværdien af

pensionstilsagnene. Eller sagt på en anden måde: Medlemmets indbetalte præmier med

tillæg af den depotrente, selskabet har tilskrevet og med fradrag for administration og

risiko.

Styrkelse:

Forskellen mellem markedsværdien af hensættelserne og den retrospektive hensættelse.

Eller sagt på en anden måde: Den ekstra hensættelse, der er afsat i regnskabsmæssigt så

hensættelserne i alt modsvarer markedsværdien af forpligtelserne over for kunderne.

Kollektivt bonuspotentiale:

Det overskud, som kunderne har oparbejdet, men som endnu ikke er fordelt til den enkelte

kunde. Det kollektive bonuspotentiale anvendes i gennemsnitsrentemiljøet til over tid at

udjævne den rente, der tilskrives til opsparingen.

Egenkapitalens skyggekonto:

Egenkapitalens maksimale forrentning er bestemt af kontributionsbekendtgørelsen og de

anmeldte egenkapitalforrentningsregler. I Liv 3s tilfælde må egenkapitalen maksimalt blive

forrentet med nøgletallet N1 (afkastet af aktiverne) plus 3,5% (driftsherretillægget). Hvis

egenkapitalen ikke kan opnå dette afkast fordi der er tab på hensættelserne, kan den

manglende egenkapitalforrentning opføres på den såkaldte skyggekonto og tilbageføres, når

det driftsmæssige resultat giver mulighed for det.

2. Beregning af omvalgsbonus

Størrelsen af omvalgsbonus er naturligvis afhængigt af hvilket tidspunkt omvalget sker. Jeg har i det

følgende antaget at omvalget skete pr. 30. september 2013 idet dette er det seneste tidspunkt,

regnskabsdata er tilgængelige på.

56

Opgørelsen af omvalgsbonus kan i princippet ske på samme måde som i P/F Tryggingarfelagið Lív

(Lív 2): Ved fordeling af styrkelsen plus det kollektive bonuspotentiale på den retrospektive

hensættelse. Dog skal der i Liv 3 korrigeres for at en stor del af styrkelsen er betalt af egenkapitalen /

landskassegarantien og derfor ikke skal indgår i de midler, de forsikrede har krav på. Endvidere skal

der eventuelt tages højdes for skyggekontoen.

Pr. 30.9.2013 udgjorde egenkapitalen -680 mio. kr. efter bortfaldet af den regnskabsmæssige

indregning af landskassegarantien. Var hele bestanden blevet omvalgt på dette tidspunkt, ville

styrkelsen på 682 mio. kr. være blevet frigivet og egenkapitalen ville derefter udgøre 2 mio. kr. I

princippet ville denne egenkapital kunne udloddes som omvalgsbonus, hvis ejerne ikke skulle have

den udbetalt, men i praksis vil det næppe være muligt at omvælge hele bestanden – fx vil

pensionisterne næppe kunne omvælges – så det vil næppe være muligt at udlodde omvalgsbonus

ved omvalg pr. 30.0.2013.

Regnestykket er meget følsomt over for hvilken dato omvalget forudsættes udfør. En sammenligning

opgjort ultimo 2012 hhv. 30. juni 2013 ville således udvise følgende:

Ult. 2012 30. 6 2013 30.9.2013

Egenkapital iflg. Regnskab -837 -740 -680

Landskassegarantien udgør - - -

Frigjort styrkelse ved omvalg af hele bestanden 864 728 682

Ny EK/KB 267 -12 2

Der ville altså kunne udloddes omvalgsbonus ved et omvalg foretaget ult. 2012 – i størrelsesordenen

1,3 % af opsparingen - men ikke ved omvalg pr. 30. juni eller 30. september 2013. Det skal dog

bemærkes, at kunderne ikke ville have ret til omvalgsbonus pr. 31.12.2013 da egenkapitalen efter de

gældende regler har krav på en forrentning af en vis størrelse.

3. Den seneste udvikling i Danmark

I løbet af september måned har der været diskussion i medierne om måden visse selskaber har

beregnet omvalgsbonussen på. Nogle selskaber har anvendt en ’gennemsnitlig’ betragtning - som

den beskrevet ovenfor – mens andre har givet den enkelte kunde en omvalgsbonus, der svarer til

værdien af garantien. Finanstilsynet har i dagsbladene givet udtryk for at selskaberne burde have

anvendt den individuelle betragtning, således at den enkelte kunde som minimum fik sin styrkelse

udbetalt som omvalgsbonus. Der er fremsat / vil blive fremsat lovforslag med indhold svarende til

ovenstående, men det vil kun have virkning fremadrettet. Overføres dette synspunkt til Liv 3 vil

effekten for Landskassen være at værdien af landskassegarantien skal udbetales til kunderne. I

dette tilfælde er der næppe noget positivt ved at gennemføre et omvalg.

Konsekvensen, af at gennemføre et omvalg under disse regler, vil være at omvalgsbonussen svarer

til styrkelsen. Selskabet skal udbetalte mere end det at likvide midler til. Da må selskabet tilføres

likvide midler (måske være lidt klarere på denne)

57

4. Overvejelser

Inden den endelige beslutning om at give kunderne i Liv 3 mulighed for at omvælge bør følgende

overvejes:

Argumentet for omvalg

Set fra kundernes side er argumentet for omvalg i Liv 3 forekommer ikke så oplagt som i Liv 2.

Kunderne i Liv 3 har en garanti for en ydelse baseret på et risikofrit afkast på 4,5% af den gamle

opsparing. Kunden skal altså have en forventning om et afkast, der er højere end 4,5% efter et

omvalg – og det skal nok være en del højere for at kompensere for den risiko, der er ved ikke

længere at have landskassegarantien – for at et omvalg er attraktivt. Hertil kommer at

landskassegarantien også omfatter levetid og administrationsomkostninger, der begge kan vise sig at

give anledning til at garantien udløses. Skal en kunde med en eksisterende livrente i Liv købe en

livrente af samme størrelse i et andet selskab, vil det ske på skærpede levetidsforudsætninger i

forhold til i Liv, hvorfor det ikke kun er den lavere rente, der skal kompenseres for men også den

skærpede levetidsforudsætning.

Selskabets pligt til loyal rådgivning

Selskabet er i henhold til loven og god-skik reglerne forpligtet til at rådgive kunderne redeligt og

loyalt. Overholdes rådgivningsforpligtelsen ikke, risikerer selskabet på et senere tidspunkt at blive

erstatningsansvarlig for det tab kunderne har lidt som følge af omvalget.

Bestyrelsen bør derfor overveje hvilke argumenter, der er for og imod omvalget, på hvilken måde

der skabes en afbalanceret rådgivning og om der er kundegrupper, der skal frarådes at omvælge.

Med den nuværende situation på de finansielle markeder og det lave renteniveau forekommer det

svært at finde argumenter for et omvalg.

Hvad er landskassegarantien efter et omvalg?

Landskassegarantien er givet under en række uudtalte forudsætninger om produktets karakteristika.

Ændres produktet væsentligt, må man forvente, at Landskassen ikke længere vil være bundet af

garantien i forhold til de omvalgte – i hvert fald ikke i fuldt omfang. Jeg finder det dog ikke åbenlyst,

at landskassegarantien bortfalder i andre tilfælde end dem, hvor kunden genkøber, så dette bør i

givet fald undersøges juridisk inden et omvalg igangsættes.

58

8.4 Bilag 4 Oversigt over forventet langsigtet avkast for udvalgte

aktivklasser

Aktivklasser: Dansk Capital Nordea Differance

Statsobligationer 1,4% 1,5% 0,1%

Realkreditobligationer 1,5% 2,1% 0,6%

Investment Grade obligationer 2,1% 2,4% 0,3%

High Yiels Global obligationer 2,9% 3,9% 1,0%

Globale aktier 5,5% 8,0% 2,5%

Private equity aktier 1) 8,1% 10,2% 2,1%

Real Estate (fast ejendom) 1) 1,9% 6,2% 4,3%

Emerging Markets obligationer 3,2% 4,0% 0,8%1) Hos Danske Capital er disse afkastsforventninger på 5 års sigt.

Som det fremgår af ovenstående ligger de langsigtede

afkastsforventninger generelt højere hos Nordea end tilfældet er hos

Danske Capital.

Eksterne forventninger

Langsigtet forventet afkast af udvalgte aktivklasser

analyse af p/f lív lívs og pensiónstryggingarfelag (lÍv 3) liv skjal 2... · 2015. 3. 6. ·...

Documents