klagenÆvnet for domÆnenavne j.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i...

16
1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 Klager: Fighters Idrætsbygningen Brostræde 3-5, 2. sal. 6000 Kolding v/ formand Thomas Jensen Indklagede: Gregers Katsuhiro Inoue Ove Billes Vej 14 2300 København S Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede skal overføre domænenavnet ”fighters.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse og/eller afvisning. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift modtaget 13. februar 2015 med fem bilag (bilag 1- 5), svarskrift modtaget 11. marts 2015 med 30 bilag (bilag A-AB), replik modtaget 27. marts 2015 med 10 bilag (bilag 6-15) og duplik modtaget den 16. april 2015 med 12 bilag (AC-AN). Registreringsdato: Domænenavnet ”fighters.dk” er registreret den 6. juli 2008. Sagsfremstilling: Klageren er en frivillig forening, der bærer navnet ”Fighters”, jf. en udskrift af 13. februar 2015 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende klageren fremlagt som bilag 3. Foreningens startdato er heri anført som den 12. september 2008.

Upload: others

Post on 08-Aug-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

1

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

J.nr.: 2015-0035 Klager: Fighters Idrætsbygningen Brostræde 3-5, 2. sal. 6000 Kolding v/ formand Thomas Jensen Indklagede: Gregers Katsuhiro Inoue Ove Billes Vej 14 2300 København S Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede skal overføre domænenavnet ”fighters.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse og/eller afvisning. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift modtaget 13. februar 2015 med fem bilag (bilag 1-5), svarskrift modtaget 11. marts 2015 med 30 bilag (bilag A-AB), replik modtaget 27. marts 2015 med 10 bilag (bilag 6-15) og duplik modtaget den 16. april 2015 med 12 bilag (AC-AN). Registreringsdato: Domænenavnet ”fighters.dk” er registreret den 6. juli 2008. Sagsfremstilling: Klageren er en frivillig forening, der bærer navnet ”Fighters”, jf. en udskrift af 13. februar 2015 fra Erhvervsstyrelsen vedrørende klageren fremlagt som bilag 3. Foreningens startdato er heri anført som den 12. september 2008.

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

2

Som bilag 4 er fremlagt klagerens vedtægter dateret 29. april 2014. Det fremgår heraf bl.a., at ”[k]lubbens primære formål er at træne klassisk kung fu og kickboxing”.” Det fremgår endvidere heraf, at klubben har hjemsted i Kolding og blev stiftet i 1985. Det fremgår af klagerens replik, at klubben i forbindelse med en generalforsamling den 29. april 2014 skiftede navn fra ”Kolding kung fu og kickboxing” til ”Fighters”. Klagerens CVR-registrering blev ifølge klageren herefter tilrettet i overensstemmelse hermed. I klagerens replik er om klageren endvidere anført bl.a. følgende:

”FIGHTERS er en idrætsforening med omkring 100 medlemmer, der tilbyder hold inden for

kampsport for såvel børn, unge og voksne. FIGHTERS tilbyder hold for motionsudøvere, men

har i høj grad de seneste 10-15 år gjort sig bemærket ved at udvikle kæmpere på

internationalt niveau – heraf en af henvisningerne til navnet FIGHTERS.

FIGHTERS var i 2008 – 2013 klubben med flest danske mestre ved danmarksmesterskaberne

i kickboxing (2014 klubben med næst flest).

Iblandt en meget lang liste af internationale resultater fik FIGHTERS sin første

verdensmester i 2000, og har i dag stået bagved 6 x VM guld (senest 2011) og 3 x EM guld

(senest 2012). December 2014 vandt FIGHTERS formand og cheftræner bronze i forbindelse

med EM, Slovenien i kickboxing.

Oplysninger på FIGHTERS hjemmeside der ligger forud for navneændringen i 2014,

refererer dags dato fortsat til klubbens tidligere navn.

FIGHTERS er en godkendt forening i Kolding Kommune:

http://www.kolding.dk/borger/godkendte-foreninger/fritid-og-idraet/liste-over-foreninger/kampsport

FIGHTERS er en del af Danmarks Idrætsforbund igennem medlemsskabet af specialforbundet

Dansk Kickboxing Forbund (www.danskkickboxingforbund.dk):

http://dktf.dk/00004

FIGHTERS Facebook gruppe ændrede 29.04.2014 navn til FIGHTERS og har dagsdato

omkring 260 medlemmer:

https://www.facebook.com/groups/110155356330/”

Som bilag 9 er fremlagt et udateret skærmprint fra Dansk Kickboxing Forbunds hjemmeside (”www.dktf.dk”), hvor klageren optræder som klub. Som bilag 10 er fremlagt en række udaterede skærmprints fra klagerens side på Facebook. Som bilag 12 er fremlagt et udateret skærmprint fra DK Hostmasters Whois database, hvoraf fremgår, at domænenavnet ”kkfk.dk” blev registreret den 4. september 2003, og at klageren står anført som registrant. Det fremgår af klageskriftet, at klagerens formand, Thomas Jensen, medio marts 2014 rettede telefonisk henvendelse til indklagede med en forespørgsel, om klageren havde mulighed for at overtage domænenavnet ”fighters.dk”. Det blev fulgt op af en e-mail fremlagt som bilag 1, hvoraf fremgår følgende:

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

3

”Hej.

Ifølge aftale hermed henvendelse i forbindelse med vores forenings interesse i domænet

fighters.dk.

Som udgangspunkt ønsker vi at undersøge muligheden for eventuelt at købe det.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Thomas Jensen”

Den 5. april 2014 svarede indklagede følgende, jf. bilag 1:

”Hej !

Jeg nå desværre skuffe jer…

Bestyrelsen i Fighters Baseball Softball Club Copenhagen, har haft det oppe og de vil

beholde domainet.

Desværre

Mvh Gregers”

Det fremgår af klagerens replik, at klageren i stedet den 31. marts 2014 registrerede domænenavnet ”fighters6000.dk”, jf. et skærmprint fra DK Hostmasters Whois database fremlagt som bilag 11. Som bilag 15 er fremlagt en række udaterede skærmprints fra klagerens hjemmeside ”www.kkfk.dk”. Ved opslag den 25. maj 2015 på ”www.figters6000.dk” blev sekretariatet automatisk viderestillet til ”www.kkfk.dk”, hvor sekretariatet har taget følgende kopi:

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

4

I svarskriftet er anført bl.a.:

”I henhold til [vedlagte bilag] bevis for at vi aktivt benytter navnet ”Fighters”. I daglig tale.

Fighters har 40 års jubilæum og har været kendt under dette navn siden 1975.

Klageren […] retter henvendelse via telefon primo Marts 2014. Jeg orienterer personen om

at jeg ikke som person kan træffe den beslutning, men skal tale med den øvrige bestyrelse i

Fighters Baseball Softball Club og beder personen om at skrive en mail, som jeg officielt kan

besvare.

Copenhagen Fighters Baseball Softball Club har eksisteret siden starten af 1970’erne og

officielt siden 1975 […], vi har haft en hjemmeside siden 1989 og har siden år 2000 haft

brugsretten jf. dkhostmaster til domainet fighters.dk og siden da benyttet fighters.dk. (Under

daglig tale og ved deltagelse i stævner og turneringer i Danmark har vi altid gået under

navnet Fighters.)

Fra år 2000 frem til 2008 har der været andre som webmaster fra Copenhagen Fighters end

indklagede. Indklagede har så fra og med 2008 stået som administrator på vegne af klubben

for domænet fighters.dk. Det har altid været en fra bestyrelsen der som person har stået for

fighters.dk domænet siden vi tog det i brug.”

Som bilag A er fremlagt et ”kort historisk rids” fra hjemmesiden ”www.softball.dk”. Det fremgår heraf, at nogle japanere omkring 1970 spillede softball og baseball i Fælledparken i København, og at ”deres hold kommer til at hedde Asahi, senere Fighters”. Det fremgår endvidere af bilag A, at Dansk Baseball Softball Forbund (DBSF) i 1978 afholdt stiftende generalforsamling med deltagelse af bl.a. ”Fighters”. Som bilag B er fremlagt klubbens vedtægter af 10. marts 1977. Det fremgår heraf bl.a., at ”[k]lubbens navn er Copenhagen Fighters Baseball & Softball Club”, og at klubbens formål bl.a. er ”at give medlemmerne mulighed for at spille baseball og softball på elite, turnerings

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

5

og motionsmæssigt plan”. Som bilag C er fremlagt et udateret skærmprint fra klubbens lukkede gruppe på Facebook, der hedder ”Asahi Copenhagen Fighters Baseball Softball”. Det fremgår heraf, at gruppen har 19 medlemmer, og der henvises på siden til ”www.fighters.dk”. Som bilag D er fremlagt et udateret print af et logo, der indeholder teksten ”Fighters Baseball Softball Club” oven over en papegøje iført baseballtøj og et baseballbat og årstallet ”1975”. Dette logo optræder også på forsiden af de som bilag A fremlagte vedtægter og i den lukkede gruppe på Facebook, jf. bilag C. Som bilag E er fremlagt en vimpel med teksten ”Copenhagen Fighters Denmark – 1975 – Baseball Softball Club”. Som bilag F-X er fremlagt en række udaterede holdbilleder og kampbilleder af baseball/-softballhold, hvor der på spillernes trøjer og kasketter står ”Fighters”. Som bilag Y er fremlagt et brev af 29. april 1997 fra Dansk Baseball Softball Forbund til ”Copenhagen Fighters Baseball Softball Club” vedrørende deltagelse i turneringen 1997. Som bilag Z er fremlagt et program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af 8. marts 2015 fra hjemmesiden ”www.internationalbaseball.org”, hvor der henvises til ”Copenhagen Fighters Baseball Softball Club”. Som bilag Ø er fremlagt kopi af en udateret brochure el. lign. fra Dansk Baseball og Softball Forbund, hvor der henvises til klubben ”Copenhagen Fighters” beliggende i Vanløse. Med klageskriftet er som bilag 2 fremlagt kopi af en e-mail af 12. februar 2015 fra Thomas Jensen på vegne af klageren til Tina Gail Jensen hos Dansk Softball Forbund, hvoraf fremgår følgende:

”Kære Tina G. Jensen

Er det muligt at oplyse, hvorvidt der eksisterer en klub ved navn:

Fighters Baseball Softball Club Copenhagen

eller hvorvidt denne tidligere har eksisteret ?

Med venlig hilsen

Thomas Jensen”

Senere samme dag svarede Tina Gail Jensen følgende:

”Hej Thomas Jensen

Den klub eksisteret engang, men gør det ikke mere. Nogle af spillere fortsatte vist i den

københavnske klub ”Urban achievers”.

Jeg er desværre ikke noget andet viden om klubben.”

Hertil har indklagede i svarskriftet anført følgende:

”Det er korrekt at Copenhagen Fighters Baseball Softball Club ikke dags dato har et aktivt

hold i Dansk Softball Softball. At forbundet ikke ved vi stadig eksisterer, kan vi kun beklage.

Jf. vores love og vedtægter [bilag B] kan vi kun beklage at det ikke er muligt at spille

Baseball på elite og/eller turneringsmæssigt plan i Danmark længere. (Hvorfor vi kun gør det

på motionsmæssigt plan i dag.)

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

6

Vi (Copenhagen Fighters) var med til at stifte Dansk Baseball Softball Forbund tilbage i

1978. [bilag A] Vores fokus var dog primært på Baseball hvor muligt, så da forbundet blev

splittet op i Dansk Baseball Forbund og Dansk Softball Forbund måtte vi som klub vælge

hvor vi ville prioriterer vores medlemskab. (Denne ændring sker i 2008 hvor Indklagede

overtager administrationen af fighters.dk) hvor Fighters skifter til Dansk Baseball Forbund.

[…]

Vi er siden 2007 og frem til dags dato primært motions og old-boys hold (softball) og deltager

derfor ikke længere i de løbende turneringer, men har mange frivillige der aktivt hjælper som

træner, dommer og andet frivilligt softball / baseball arbejde rundt omkring i europa.

Klubben er derfor ikke opløst men lever i bedste velgående. (Det er dog en frivillig forening

og der er kun udgifter forbundet og intet salg i foreningen. Alt er egenbetaling.)

[…]

Fighters (Copenhagen Fighters Baseball Softball Club) består i dag primært af old-boys og

motionister. Vi har dog medlemmer der spiller aktivt i andre klubber, da Københavns

Kommune ikke kan stille baner og faciliteter til rådighed for Baseball og Softball.

Vi er som sagt stadig aktive som dommere / internationale dommere, trænere i andre klubber,

internt på motionsmæssigt plan og som frivilligt arbejde inden for Baseball og / eller Softball

i Danmark samt som Old-boys hold.

Klubben / foreningen er IKKE officielt opløst og holder rent faktisk 40 års jubilæum i år.

[…]

Jeg er medlem af Copenhagen Fighters Softball Baseball Club (og har været det siden 1983), og tjener under ingen omstændigheder på at udleje, sælge eller har på ingen måde indtægt for

domænet fighters.dk, men betaler tværtimod for fighters.dk domænet. P.T. betaler indklagede

af egen privat lomme for domain og hosting af sitet på klubbens vegne.

[…]

Copenhagen Fighters Softball Baseball Club, benytter domænet fighters.dk til intern

orientering samt udbredelse af og støtte til Baseball og Softball i Danmark, både i og uden

for klubben. Det sker i disse social medietider dog primært via Facebook […]”.

Det fremgår af klagerens replik, at der på tidspunktet for klagerens henvendelse til indklagede i marts 2014 ikke var nogen hjemmeside tilknyttet domænenavnet ”fighters.dk”. Ved sekretariatets opslag den 24. februar 2015 på ”www.fighters.dk” fremkom heller ingen hjemmeside. Ifølge klagerens replik blev man efter klagerens indgivelse af en klage i den foreliggende sag ved opslag på ”www.fighters.dk” automatisk viderestillet til ”www.fighters.inoue.dk”. Ved opslag den 25. maj 2015 på ”www.fighters.inoue.dk” har sekretariatet taget følgende kopier:

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

7

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

8

Klageren har i sin replik anført, at der på ”www.fighters.inoue.dk” henvises til ”www.copenhagensoftball.dk”. Som bilag 14 er fremlagt en e-mailkorrespondance af 21. marts 2015 mellem klageren v/Thomas Erenskjold Andersen og Jacob Heller, der ifølge klageren står anført som kontaktperson på ”www.copenhagensoftball.dk”. Af korrespondancen fremgår følgende:

”Hej Jacob

Jeg vil lige høre om I kender noget til en baseball klub kaldet COPENHAGEN FIGHTERS og

om i har noget samarbejde med dem?

Mvh

Thomas Erenskjold Andersen”

Hej Thomas

Jeg kender mange der har spillet for Fighters den gang klubben eksisterede. Jeg har været

aktiv i Softball og baseball siden 1989. Et par af dem spiller med os nu, men klubben har

været nedlagt i mange år, og cricket har overtaget banen i Tingbjerg.

Er der noget specielt du er interesseret i?

Vh Jacob

Hej Jacob

Tak for dit svar.

Page 9: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

9

Jeg skriver da jeg har prøvet at komme i kontakt med klubben da jeg er blevet informeret om

at klubben lever i bedste velgående og at den har eksisteret siden 1975.

Bl.a. blev jeg informeret om at der var flere internationale dommere associeret med klubben.

Kan du bekræfte om klubben stadigvæk er aktiv og i så fald hvem jeg kan kontakte ?

Med Venlig Hilsen Thomas Erenskjold Andersen”.

I sin replik anfører klageren endvidere, at Copenhagen Fighters Baseball Softball Club efter klagens indgivelse er blevet registreret i CVR-registreret. Som bilag 6 er fremlagt en udskrift af 24. marts 2015 vedrørende ”Fighters Baseball Softball Club – Copenhagen”, der er registreret den 8. marts 2015 med adresse ”c/o Gregers Inoue”. Som bilag 7 er fremlagt bl.a. et skærmprint af en e-mailkorrespondance mellem klageren og Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvoraf fremgår følgende:

”Hej.

Jeg vil gerne høre, hvorvidt Copenhagen fighters baseball softball club er en godkendt

forening i Københavns kommune, eller hvorvidt det er en forening man har kendskab til

eksisterer ?”

”Kære Thomas

Foreningen er ikke godkendt som folkeoplysende forening i Københavns Kommune. Hvorvidt

den er godkendt i andre kommuner, ved vi ikke.

Det er ikke et krav, at foreninger registrerer sig, medmindre de søger godkendelse som

folkeoplysende forening.”

Klageren har i sin replik endvidere anført, at indklagede først er blevet medlem af den omtalte Facebook-gruppe efter sekretariatets henvendelse den 24. februar 2015 til indklagede om den foreliggende sag. Indklagede har i sin duplik anført bl.a.:

”Klubben Copenhagen Fighters Baseball Softball Club eller Fighters Baseball Softball Club

– Copenhagen (Fighters) har siden år 2000 haft skiftende webmastere, hjemmesider og

intranet på domainet: fighters.dk – Inden da har klubbens officielle hjemmeside, ligget som

subsite hos internet udbydere på diverse webhoteller. F.eks. (http://hjem.get2net.dk/cph-

fighters/)

Første gang klubben officielt benyttede domæne navnet fighters.dk, var da klubbens

webmaster Tilo Sterner, dengang registrerede fighters.dk til klubben, på klubbens vegne.

Andre har siden da stået som registrant af fighters.dk på klubbens vegne.

Page 10: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

10

[…] vi (Fighters Baseball Softball Club), har ikke påstået at der har ligget noget officielt

tilgængeligt på ”http://www.fighters.dk” adressen. Vi har i klubben benyttet fighters.dk til

intern mail og kommunikation, Intranet og andet tilknyttet http://fighters.dk og interne skjulte

sider, da disse kun er og skal være tilgængelig for klubbens medlemmer.

Kalender, medlemslister, fødselsdage, adresser og andet fortroligt indhold har været skjult (i

henhold til registerloven). De offentlige tilgængelige sider er endvidere dynamiske og ændre

sig med tiden alt efter hvilke informationer ”Fighters Baseball Softball Club” vælger at

lægge ud til offentligheden. Som tidligere nævnt har klubben på nuværende tidspunkt ingen

hold, der deltager i de løbende turneringer og forbund, hvorfor det ikke har været nødvendigt

at informerer offentligheden om at, der ikke har været aktiviteter. (Heraf også et manglende

indhold.) De interne arrangementer har været annonceret internt i klubben på vores intranet

og har som sådan ikke interesse for den øvrige befolkning i Danmark. (Eller for klageren.)

Det skal hertil bemærkes at webmaster Gregers Inoue på sit private webhotel, har været så

venlig at lave en side på klubbens vegne under (http://fighters.inoue.dk), hvor man fra

http://fighters.dk blev sendt videre til den omtalte side: http://fighters.inoue.dk i en kortere

periode, medens vi i klubben har lavet om på vores sider og intranet løsning. (Samt skiftet

host / web og mailhotel.) Dette har desværre taget lang tid, da dette ikke har været helt

ukompliceret. Domain fighters.dk vedligeholdes og betales af Fighters Baseball Softball Club

og dens medlemmer. Da domænelovgivningen tidligere kræver at der stod en person som

ansvarlig, valgte Copenhagen Fighters Baseball Softball Club at udnævne Gregers Inoue som

tegningsberettigede på vegne af klubben og at Gregers Inoue derfor skulle stå som ansvarlig

for vores domain. (og det har han været dette siden 2008.)

[…]

Fighters Baseball Softball Club blev af DK-hostmaster orienteret om at der pr. 1. marts 2015 var kommet nye regler: kravet om validering som følge af bestemmelse i lov om

internetdomæner der af siger at: ”DK Hostmaster fra 1. marts 2015 skal sikre, at

oplysningerne om registranter af .dk domænenavne er retvisende. Den bedste måde vi kan

sikre os dette er at sammenholde registranters navne- og adresseoplysninger med CPR- eller

CVR-registeret.”

Af denne grund har Fighters Baseball Softball Club derfor valgt at lade sige CVR registrerer,

selv om vi som frivillig – none profit organisation – godt kan bruge formandens adresse

og/eller en tegningsberettiget i henhold til vores love og vedtægter. Fighters Baseball Softball

Club har givet klubbens Webmaster Gregers Inoue fuldmagt til at registrerer klubben i CVR,

så længe det på et hvert tidspunkt kan overdrages tilbage til klubben og eller adressen kan

ændres til den der i fremtiden måtte stå som ansvarlig for vores hjemmeside og domæne

fighters.dk.

[…]

Fighters er, internationalt, et normalt kaldenavn for klubber inden for Softball og / eller

baseball. Derudover er det Fighters Baseball Softball Club’s mening at familien Inoue

(Formand samt livsvarigt æresmedlem Tar Katsumasa Inoue og Webmaster Gregers

Katsuhiro Inoue) er de bedste eksempler på Fighters ånd, da formanden Tar Katsumasa

Inoue har været med til at stifte klubben tilbage i starten af 1970’erne. Hertil er familien

Inoue i Danmark, direkte fjerde og femte generation, efter Masaru Inoue der var Samurai

Page 11: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

11

”Fighter” i Chōshū five under det Japanske Tokugawa shogunat. De kan derfor om nogle,

med rette kalde sig fighters.

[…]

Fighters Baseball Softball Club har i flere år været Danmarksmestre i Baseball (9 gange

danske mestre) og vundet flere danske og internationale medaljer i både Baseball og Softball.

[…]

Vi har, for medlemmerne, haft en facebook gruppe siden 2008 (Oprindeligt oprettet af

webmaster Gregers Inoue.) […] Denne gruppe har altid haft og brugt det navn vi bruger i

dag.

[…]

Fighters.dk domænet blev første gang registreret til klubben i år 2000 af Tilo Sterner

(Klubbens tidligere webmaster.) der havde vores hjemmeside liggende hos get2net. […]

efterfølgende har der været andre fra klubben der har stået for vores hjemmeside.[…] Det er

også korrekt, at der ikke var en aktiv side på www adressen (World Wid web), da www.

adressen primært blev brugt til officielle opslag når klubben har arrangementer eller noget vi

vil fortælle offentligheden. Vi har primært benyttet andre sider eller http://fighters.dk i vores

brug.(WWW eller world wide – bruger vi typisk når vi kommunikerer internationalt.)

I øvrigt har der på de sider vi har vist offentligt været link til forbund og andre klubber i

danmark. (I henhold til vores love om at fremme og udbrede budskabet til offentligheden)

Siderne vi viser er ikke statisk, men dynamiske og ændre sig over tid hvilket, vist er helt normalt for sider på internettet. Som old-boys og none profit klub, har vi ikke behov for at

lave markedsføring, tjene penge eller på anden måde tiltvinge os adgang til noget vi ikke

mener vi er berettiget til at benytte. Hertil viser vi heller ikke interne kommunikation, sider og

intranet der i øvrigt ikke er offentligt tilgængeligt.

Udsagnet, at der forud for henvendelsen ikke har været nogen hjemmeside passer derfor ikke

da vi har haft sider på fighters.dk siden år 2000 […]

Som bilag AF er fremlagt et udateret skærmprint fra Internet Archive Wayback Machine (”www.archive.org”), der viser en hjemmeside for ”Copenhagen Fighters”, som ifølge klageren var at finde på ”www.fighters.dk” tilbage i 2000. I indklagedes duplik er endvidere anført bl.a.:

”Dette er korrekt [at Copenhagen Fighters Baseball Softball Club ikke er en godkendt

forening i Københavns Kommune], da vi i øjeblikket ikke ønsker eller har godkendelse som

folkeoplysende forening. Vi har endvidere heller ikke modtaget krav om at vi skulle være

dette.

[…]

At klubbens webmaster Gregers Inoue fik nulstillet sin facebook konto og derved blev nødt til

at blive tilføjet gruppen igen efter ny registrering er fra Fighters Baseball Softball Club en

Page 12: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

12

formalitet, i og med Gregers Inoue rent faktisk var ophavsmand til og stifter af Facebook

gruppen, da den blev oprettet i 2008.”

Som bilag AG-AI er fremlagt et udateret skærmprint fra klubbens side på Facebook, der indeholder kommentarer fra indklagede, der er blevet slået op på siden i juli 2008 og september 2009. I indklagedes duplik er desuden anført følgende:

”Vi må igen gøre det klart. Fighters Baseball Softball Club er IKKE NEDLAGT.

Vi har i øjeblikket måtte bruge vores tid på at mødes og besvare domæneklagen. Vi vil

efterfølgende sørge for at kontakte Dansk Softball Forbund og Jacob Heller fra

copenhagensoftball.dk, for at gøre dem opmærksom på at vi som klub stadig er i live. Det

ændrer dog stadig ikke på at vi som sådan ikke er med i løbende turneringer. Men vi findes

skam stadig og enhver anden påstand er ikke korrekt.

Hertil har vi fået forklaret fra Tina Gail Jensen, at hun ”kun” har været udviklingskonsulent i

Dansk Softball Forbund siden august 2014 og derfor ikke kendte ordentligt til os, de tidligere

aktive klubber i forbundet, samt historien. […]

Den 8 April 2015 har vi modtaget en mail fra Dansk Softball Forbund der skriver til os:

”Thomas har tæppebombet softball-danmark med mails. Man har svaret på den måde, fordi

alle har troet, at han vil spille.”

Klagenævnet for domænenavne er velkommen til at skrive til Dansk Softball Forbund

([email protected]) for at få bekræftet at vi stadig eksisterer og IKKE er nedlagt.”

Som bilag AJ er fremlagt en e-mail af 5. april 2015 fra en person ved navn Christian Piepgrass, der angiver at være ”bestyrelsesmedlem, tidligere formand for foreningen, spiller, træner, manager, landstræner for Baseball Junior Danmark under DaBoSoF og international baseball dommer”. Af den pågældende e-mail fremgår bl.a., at han naturligvis kan ”bekræfte foreningen stadig lever, om end ikke deltager aktivt i løbende turneringer”, og at indklagedes svar er korrekte. Som bilag AK er fremlagt en e-mail af 6. april 2015 fra en person ved navn Tom Hannum, hvoraf fremgår følgende: ”been a member since the early 80s and we are still going strong”. Som bilag AM er fremlagt en e-mail af 6. februar 2015 fra en person ved navn Tar Inoue, der ifølge e-mailen er klubbens ”President and long life member of honor”, som bekræfter, ”at Fighters stadig eksisterer selv om der i øjeblikket ikke er et aktivt spillende hold i den løbende turnering”. Klageren har i sin duplik endelig anført, at domænet ”fighters.dk” blev hacket i 2007, og at det har taget lang tid at få hjemmesiden reetableret. Klubben har ifølge indklagede siden dengang beskyttet deres hjemmeside og e-mailsystem, herunder således at hjemmeside og login er blevet holdt skjult. Som bilag AL er fremlagt en e-mailkorrespondance mellem indklagede og ”Fighters bestyrelse”. Den 26. februar 2015 bad bestyrelsen således indklagede om ”at lave en forside eller side på Fighters.dk evt. med samme indhold som vi havde på det gamle site” på grund af ”alt det balade der er omkring vores domæne”. Den 6. april svarede indklagede, at der nu ligger et par sider. Ved opslag den 28. maj 2015 på ”www.fighters.dk” har sekretariatet taget følgende kopi:

Page 13: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

13

Ved opslag den 28. maj 2015 i Gyldendals Røde Ordbøger (engelsk/dansk online version) på ordet ”fighter” fremkom bl.a. betydningen ”en, der kæmper”. Ved en søgning i Google (”www.google.dk”) den 28. maj 2015 på ”fighters” blev antallet af søgeresultater oplyst til at være ca. 341.000, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. Blandt de første 50 søgeresultater vedrørte ét søgeresultat omtale af klageren, mens ingen søgeresultater vedrørte omtale af indklagede. De resterende 49 søgeresultater vedrørte brug af ordet ”fighters” i en lang række forskellige sammenhænge, herunder som en del af navnet på flere musikgrupper, som en del af titlen på flere computerspil, og brug af ordet i dets generiske betydning. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende,

• at klageren er en idrætsforening med ca. 100 medlemmer, som siden april 2014 har båret navnet ”Fighters”,

• at klageren ved henvendelse til Dansk Softball Forbund og ”www.copenhagensoftball.dk” har fået oplyst, at Copenhagen Fighters Softball Baseball Club ikke har eksisteret i mange år,

• at der ikke var tilknyttet nogen hjemmeside til domænenavnet ”fighters.dk” i marts 2014 eller i marts 2015,

• at man ved opslag på ”www.fighters.dk” efter indgivelsen af klagen til klagenævnet blev automatisk viderestillet til ”www.fighters.inoue.dk”,

• at Copenhagen Fighters Baseball Softball Club først er blevet registreret i CVR-registret den 8. marts 2015 efter klagens indgivelse,

• at Copenhagen Fighters Baseball Softball Club ikke er en godkendt forening i Københavns Kommune,

• at Copenhagen Fighters Baseball Softball Club ikke er tilknyttet et specialforbund,

• at Copenhagen Fighters Baseball Softball Clubs Facebook-side ikke har nævneværdig aktivitet, der skaber relation til domænenavnet ”fighters.dk”,

Page 14: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

14

• at klageren er af den umiddelbare opfattelse, at indklagede opretholder registreringen af domænenavnet ”fighters.dk” med henblik udlejning eller videresalg, og

• at det vil være af stor betydning, hvis klageren kunne benytte domænenavnet ”fighters.dk” i forbindelse med sin markedsføring af foreningen.

Indklagede har gjort gældende,

• at indklagede er webmaster og administrator for samt medlem af en klub ved navn ”Copenhagen Fighters Softball Baseball Club”, der har eksisteret siden 1975,

• at klubben altid har været kendt under betegnelsen ”Fighters”,

• at klubben siden 2000 har haft brugsretten til domænenavnet ”fighters.dk”, og at skiftende personer fra klubbens bestyrelse har stået som registrant heraf,

• at klubben primært har benyttet domænenavnet ”fighters.dk” til interne e-mails, intern kommunikation, intranet og interne skjulte sider,

• at ”www.fighters.dk” primært er blevet brugt til officielle opslag, når klubben har haft arrangementer eller noget at fortælle offentligheden, og at der således også har været offentlig aktivitet under domænenavnet ”fighters.dk” siden 2000,

• at klubbens hjemmeside blev udsat for et hackerangreb i 2007, og at genopbygningen har været længe undervejs,

• at domænenavnet ”fighters.dk” i dag benyttes som kommunikation til International Baseball Federation, og at der i dag findes links fra andre softball- og baseballsider til ”fighters.dk”,

• at klubben i øjeblikket ikke har et aktivt hold i Dansk Softball Forbund og ikke længere deltager i de løbende turneringer, men at klubbens medlemmer siden 2007 har spillet softball og baseball på motions- og old boys-hold og fortsat mødes i sociale sammenhænge,

• at klubben har haft en aktiv gruppe på Facebook siden 2008, som indklagede er medlem af,

• at klubben fortsat eksisterer og lever i bedste velgående,

• at klubbens CVR-registrering i marts 2015 skyldes valideringskrav fra DK Hostmaster,

• at det ikke er at krav, at klubben er godkendt som forening i Københavns Kommune,

• at domænenavnet ”fighters.dk” ikke er registreret med videresalg eller udlejning for øje,

• at klubben ønsker at beholde domænenavnet ”fighters.dk”,

• at ”fighters” internationalt er et normalt kaldenavn for softball- og baseballklubber,

• at ”fighters” er et normalt engelsk ord, der kan betyde krigere, kæmpere, jagere m.m.,

• at ”fighters” også bruges som holdbetegnelser inden for ishockey, softball, diverse kampsport, baseball, brandmænd, musik grupper/bands, Dansk Fanclub Håndbold m.m.,

• at ”fighters” er en betegnelse, som der som udgangspunkt ikke kan erhverves særlige kendetegnsrettigheder til, og

• at der ikke er handlet i strid med god domænenavnsskik, jf. domænelovens § 25, stk. 1. Nævnets bemærkninger: Da domænenavnet ”fighters.dk” ikke ses at have erhvervsmæssig betydning for sagens parter, er nævnet tiltrådt af to medlemmer, som repræsenterer henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser, jf. § 27, stk. 5, i lov nr. 164 af 26. februar 2014 om internetdomæner (2014-domæneloven). Som sagen er oplyst giver den især anledning til at overveje, om indklagedes opretholdelse af registreringen af domænenavnet ”fighters.dk” er i strid med god domænenavnsskik, jf. 2014-domænelovens § 25, stk. 1. Denne bestemmelse, der i alt væsentligt er affattet på samme måde som 2005-domænelovens § 12, stk. 1, lyder således:

Page 15: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

15

”§ 25. Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god

domænenavnsskik.”

I forarbejderne til 2014-domænelovens § 25, stk. 1, jf. lovforslag L 66 af 13. november 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, s. 30-31), er det bl.a. forudsat, at kravet om overholdelse af god domænenavnsskik – som hidtil – gælder både registrering, ibrugtagning, markedsføring, overdragelse, anvendelse og opgivelse af domænenavne, og at det således ikke er tilsigtet at lægge nogen begrænsning i, hvilke hændelser omkring registrering og brug af domænenavne, der kan være underlagt pligt til at følge god domænenavnsskik. De forhold, der indgår i vurderingen af god domænenavnsskik, kan som hidtil ikke alene angå registreringsøjeblikket, men også ethvert senere tidspunkt. Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at der fortsat i den praktiske udmøntning af kravet om god domænenavnsskik vil kunne indgå en række modstående hensyn, som må afvejes over for hinanden. I forarbejderne er bl.a. anført følgende om disse hensyn:

”Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette

skøn til klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning

mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål.

I lighed med klagenævnets praksis i dag kan klagenævnet og domstolene i vurderingen af god

domænenavnsskik overveje og balancere forskellige hensyn, herunder blandt andet den

samfundsmæssige værdi i anvendelsen, hensynet til muligheden for at komme til orde,

sammenhængen mellem domænenavnet og den faktiske anvendelse, domænenavnets

anvendelse i praksis eller påtænkte anvendelse (teknisk, aktivt eller passivt), værdien af domænenavnet for henholdsvis registranten og tredjeparten, forudgående og efterfølgende

forhold, der er relevante for vurderingen, om det er anstødeligt, om det er i strid med anden

lovgivning m.v.

Hertil kommer, at hensynet til de tidsmæssige aspekter af sagen ligeledes kan være relevante

at inddrage i vurderingen af god domænenavnsskik. Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis

være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for

etableringen af en tredjeparts rettighed. Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en

tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere

tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af

domænenavnet forinden etableringen af en rettighed.”

Det følger af det anførte, at lovgiver har forudsat, at der ved anvendelse af 2014-domænelovens § 25, stk. 1, i en situation som den foreliggende skal foretages en interesseafvejning og en afvejning af, om et domænenavn anvendes på loyal måde og til varetagelse af legitime aktiviteter. Klageren er en idrætsforening med ca. 100 medlemmer, som siden april 2014 har båret navnet ”Fighters”. Klageren har på den anførte baggrund en naturlig interesse i at kunne gøre brug af domænenavnet ”fighters.dk”. Klagerens interesse skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesser. Ved denne

Page 16: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2015-0035 · program for en turnering, der blev afholdt i anledning af klubbens 20 års jubilæum. Som bilag Æ er fremlagt et skærmprint af

16

interesseafvejning må det tillige tages i betragtning, at domænenavnet ”fighters.dk” består af et almindeligt engelsk ord, der også er almindeligt kendt i Danmark, og som frit kan anvendes af enhver, ligesom domænenavnets signalværdi vil kunne udnyttes i mange forskellige sammenhænge og af mange andre end lige netop sagens parter, hvilket også ses at være tilfældet. Indklagede har siden 2008 stået anført som registrant af domænenavnet ”fighters.dk” på vegne af en klub ved navn ”Copenhagen Fighters Softball Baseball Club”, der blev etableret i 1975. Indklagede har oplyst, at klubben har haft brugsretten til domænenavnet ”fighters.dk” siden 2000, og at klubben i skiftende omfang har benyttet domænenavnet til såvel intern som ekstern kommunikation. Det fremgår af sagens oplysninger, at klubben har haft en aktiv gruppe på Facebook siden 2008, og indklagede har endvidere oplyst, at selvom klubben i øjeblikket ikke har et aktivt hold og ikke længere deltager i løbende turneringer, spiller klubbens medlemmer fortsat softball og baseball på motions- og old boys-hold og mødes i sociale sammenhænge. Klubben lever således ifølge indklagede i bedste velgående, hvilket understøttes af de fremlagte oplysninger. Klagenævnet finder derfor, at også indklagede har en reel og naturlig interesse i at kunne gøre brug af domænenavnet ”fighters.dk”. Efter en samlet afvejning af de modstående interesser finder klagenævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at klagerens interesse i domænenavnet ”fighters.dk” i væsentlig grad overstiger indklagedes interesse i domænenavnet. Klagenævnet finder herefter, at indklagedes fastholdelse af registreringen af domænenavnet ”fighters.dk” ikke indebærer en overtrædelse af 2014-domænelovens § 25, stk. 1, om god domænenavnsskik. Da der ikke i øvrigt foreligger oplysninger, som giver anledning til at antage, at indklagedes fastholdelse af registreringen af domænenavnet ”fighters.dk” skulle være illoyal eller på anden måde retsstridig i forhold til klageren, da domænenavnet ikke ses at være registreret alene med henblik på videresalg eller udlejning, jf. 2014-domænelovens § 25, stk. 2, og da indklagede har været først i tid med hensyn til at lade domænenavnet registrere, træffer klagenævnet herefter følgende

A F G Ø R E L S E Der kan ikke gives klageren, Fighters, medhold i, at indklagede, Gregers Katsuhiro Inoue, skal overføre domænenavnet ”fighters.dk” til klageren. Dato: 30. juni 2015

___________________ Lene Pagter Kristensen

(Formand)

Knud Wallberg Jens Schovsbo Mette M. Andersen Jeppe Juul