Kirke gårde

Indhold

3 Kirkegården

4 Tendenser

5 Et katalog af muligheder

6 Kistegravsted

8 Urnegravsted

10 Fællesanlæg

12 GBL’s arbejder

16 Udenlandske strømninger

20 Andre trossamfund

Kirkegården er først og fremmest et meditativt rum til sorg og rekreation. Kirkegården er det anderledes sted, hvor vi placerer vore døde og hvor vi indgår i naturen, og det er stedet, hvor det levede liv bliver mindet og erindringen kan vækkes. Samtidig fungerer kirkegårdene som et grønt rum, hvor også andre besøgende kan finde ro i en stresset hverdag.

Kirkegårdene er en vigtig del af kulturarven, og har ofte et historisk udtryk, der fastholder og dokumenterer vores nationale historie og religiøse tilhørsforhold. Som sådan er kirkegårdene særegne anlæg. Men kirkegårde i byer og landskaber er også dynamiske anlæg, der som andre grønne arealer forandrer sig løbende, og påvirkes af skiftende tiders idealer og brugerønsker.

For de efterladte er graven og det sorgarbejde, der finder udtryk i omsorgen for gravstedet, det centrale. De skal have mulighed for at forme en følelsesmæssig balance mellem liv, død, tab og minde. Den menneskelige iscenesættelse af døden, mindet, finder ofte konkret udtryk på kirkegården, dog i stadig nye former. I dag måske mindre gennem monumentet end gennem det, der ellers lægges på graven af forskellige genstande: pynt, figurer, lys m.m.

Tidernes skiften, ændringer i ønsker, behov og adfærd stiller store udfordringer til udformningen, og driften af kirkegården. Det er vigtigt at de fysiske rammer er i orden, så de kan rumme og bære individuelle udfoldelser, og tilpasses ændrede ønsker til begravelsesformer.

GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning, har mange års erfaring med rådgivning inden for landskabsplanlægning. Kundekredsen omfatter kommuner, ministerier, boligselskaber, byfornelsesselskaber, virksomheder, institutioner, menighedsråd og mange andre. GBL er en stærk samarbejdspartner, der lægger vægt på god arkitektur, social ansvarlighed og miljørigtige løsninger.

3

TendenserSiden 1980’erne har der været øget fokus på døden, og ligesom flere og flere igen ønsker at dø i hjemmet, har flere og flere også fået en mening om, hvor og hvordan de gerne vil begraves. Dette sætter den nu snart 100 år gamle kirkegårdstradition un-der voldsomt pres, samtidig med at det åbner op for helt nye jordfæstelsestraditioner. Rundt om i landet eksperimenteres derfor med nye kirkegårdsindretninger, skovkirkegårde med mere. Et stykke dansk kulturhistorie, som afslører, at vi endnu engang er i en ideologisk opbrudstid. Et stykke dansk kulturhistorie, som ingen endnu kender følgerne af, men som kirkegårdene er et levende billede på.

Hvis man kigger på de forskellige begravelsesformer og -traditioner, har der i en årrække været en tendens til, at antallet af urnebegravelser stiger, mens antallet af kistebegravelser har været faldende. Det har resulteret i, at mange kirkegårde nu står med ledig jord i takt med at kistegravstederne bliver nedlagt.

Udviklingen er meget forskellig i de enkelte sogne og ikke mindst afhængig af de lokale ”tilbud”. Efter 30 år, hvor døden var tabuiseret og ældre har ønsket at blive begravet i de ukendtes grav blot for ikke at ligge til last, er der nu meget mere fokus på, hvordan danskerne vil begraves. Det er et udtryk for en individualisering i samfundet at det i dag handler om, at både livet og døden skal afspejle ens personlige valg. På Assistens Kirkegård har der de seneste år været en stor stigning i antallet af kiste-begravelser. Samtidig ønsker mange at få store gravsteder med plads til op til fire personer, for at kunne blive begravet sammen med familie, venner eller andre valgte fællesskaber.

Imidlertid er de aktuelle tendenser i kirkegårdskulturen ofte af modstridende karakter. Mønstret er ikke så klart aflæseligt i samtiden, som i de historiske tilbageblik. Iagttagelser af besøgsmønstre på de nye gravsteder viser, at mennesker der dør unge, har en anderledes placering i erindringen hos de efterladte end tilfældet er det for ældre afdøde, og de unges gravsteder er ofte samlingspunkt for familie- og vennekreds på en helt anden måde end tilfældet er det for de ældre afdøde. De unge døde “lever med” i et hverdagsliv og gravstederne bliver “hjemmeliggjorte” ofte med indretning af ikke blot gravstedets fladeareal, men også rummet omkring det og over det med nedhængte ting i træerne, orientalske vindklokker, vindharper og vindmøller.

4

Et katalog af mulighederDet er vigtigt at værne om kirkegårdenes særlige religiøse, etiske, kulturelle, historiske og æstetiske aspekter.

Hver eneste kirkegård er et unikt anlæg, der er præget af sin historie, sognets historie og udvikling, tidernes skiftende syn på kultur, natur og begravelsesskikke samt af de lokale, klimatiske forhold.

Selvom kirkegårdskulturen skal være i stadig forandring, kan den særlige danske kirkegårdskultur kun bevares, hvis man er opmærksom på eksistensen og værdien af den mangfoldighed, der præger de danske kirkegårde.

Hvilket udtryk vil vi gerne have, at vores kirkegård skal have – skal den være en have, en park, en skov – eller vil vi gerne have perlegrus over det hele? Hvor grøn skal vores kirkegård være? Hvor mange og hvilken slags gravsteder skal vi have? Hvilke behov ønsker vi at imødekomme? Hvad mener vi, når vi siger, at kirkegården skal være pæn og velholdt? Er det i orden med selvsåede akelejer og erantis på gravstederne og bellis, violer og ærenpris i græsset, eller skal græsset holdes tæt klippet og blade fjernes samme dag, som de falder?

Normerne for adfærd på kirkegården er desuden under forandring. Når vi ikke længere selv skuffer og plejer gravstedet – det betaler vi os fra – kommer vi måske i stedet som forbrugere, der har en lille ting med til at sætte på graven, eller som natur-romantikere, der søger en meditativ stund i kirkegårdens ro. Vi må spørge os selv, i hvilken forstand vi vil acceptere anden brug af kirkegården? Hvor rummelige vil vi være? Hvordan åbner vi kirkegården for det omliggende samfund som et religiøst kulturelt sted, samtidig med at vi værner om kirkegården som det særlige sted, hvor vi gravlægger vore døde?

I det følgende viser vi eksempler på forskellige gravstedstyper, udtryk og anvendelse, som kan ligge til grund for en snak om mulighederne for at løse kirkens behov.

5

Det traditionelle kistegravstedDet traditionelle kistegravsted findes i mange varianter, med høje eller lave hække, med gitre eller stenkant, men ofte anlagt i en stramt opbygget stringent struktur. Afhængig af kirkegårdens størrelse kan gravstederne være anlagt i større eller mindre rumlige sammenhænge.

Behov for omlægning af områder med denne gravstedstype kan f.eks. opstå som følge af pladsoverskud eller praktiske forhold, som at gravstederne er for korte til moderne kister og gangene for smalle til nutidens maskiner. Ved omlægning bør man gå til opgaven med en vis ydmyghed, da denne type anlæg nemt kan miste sin egenart og styrke, hvis den struktur, der er bundet til gravstedshækkenes mønster, opløses.

6

Eksempel på nyfortolkning af kistegravstedet, hvor muligheden for individuel tilplantning er begrænset, og plejeomkostningerne forholdsvis lave.

Frodigt, enkelt og uformelt anlagt gravsted.

Der har i en årrække været en faldende efterspørgsel efter det traditionelle kistegravsted, hvilket har resulteret i mange ledige gravfelter. En udfordring er, hvorledes disse felter omdannes uden at kirkegården som helhed mis-ter sin struktur. I dette tilfælde har man valgt at beplante et ledigt gravsted med bunddækkende stauder.

På det traditionelle gravsted er der oftest mulighed for at sætte sit eget individuelle, personlige præg i valg af gravsten, planter og anden udsmyk-ning. Udfordringen er her at skabe stærke og overbevisende rammer, så helhedsindtrykket forbliver sammenhængende.

7

UrnegravstedUrnegravstedet kan ses som en miniature udgave af det traditionelle gravsted. På mindre kirkegårde ses denne gravstedstype ofte anlagt i et system svarende til det traditionelle gravsted, mens der på større kirkegårde findes eksempler på en anderledes og friere formgivning af sådanne anlæg.

8

9

FællesanlægFællesanlæggene er især i de senere år blevet meget efterspurgte, især for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter urnegravsteder. Men anlæggene kan tænkes meget fleksibelt, så de kan anvedes både til kistebegravelser og urnenedsæt-telser, og så man har mulighed for at vælge mellem forskellige landskabelige udtryk og muligheder for personlig udsmykning. Ved udformningen af disse anlæg er der gode muligheder for at arbejde med fornyelse af traditioner og med nutidige udtryk.

10

Den anonyme fællesgrav er mest almindelig i byer og bymæssige områder. Denne begravelsesform var populær i 1970’erne, men anonymiteten har hos mange efterladt et savn, og er måske derfor ikke længere så efterspurgt.

11

GBL’s arbejderGBL har løst en række opgaver i relation til kirkegårde. I det følgende vises eksempler herpå.

I Thyregod har GBL udformet nye stier og ny forplads til kirken. De valgte materialer er smukke natursten i form af brugte svenske chaussésten og specialskårne fliser og bordursten i ny granit.

12

I Vonsild har GBL udformet nye stier og ny forplads til kirken. De valgte materialer er smukke natursten i form af brugte nordiske chaussésten.

13

I Dalby har GBL udformet nye stier, ny trappe og rampeanlæg foran kirken samt et diskret parkeringsanlæg i græsarmering. De valgte materialer er smukke natursten i form af nye kløvede chaussésten, specialskårne fliser og bordursten i granit.

14

I Vorbasse har GBL forestået udvidelse af kirkegården vest for kirken. Udvidelsen er bygget omkring en akse gående fra kir-ketårnet gennem den oprindelige kirkegård mod udvidelsen. Udvidelsen er etableret som en grøn park med stier og bænke, der gradvis inddrages som kirkegård.

15

I Grindsted har GBL forestået udvidelsen på den nye kirkegård. Udvidelsen tager udgangspunkt i den eksisterende kirkegård, hvor blandt andet stisystemet videreføres. Menigheden kan tilbydes forskellige gravformer.

16

Der er således mulighed for at vælge traditionelle kistegravsteder, urne- eller kistegravsteder i græs, gravsteder i skoven eller en anonym gravplads.

17

Udenlandske strømningerDet er og bliver populært at rejse, og det er nemt at flytte sig mange tusinde kilometer på kort tid. På rejserne, det være sig pri-vate ferierejser eller studieture for fagfolk, suger vi til os af de fremmede kulturer, og noget af det hjembragte afspejler sig også på vores kirkegårde. På disse sider vises eksempler fra Holland.

18

19

Andre trossamfundI takt med at der i Danmark sker en udvikling i retning af et mere multikulturelt samfund, vil der også i større omfang blive efter-spørgsel efter arealer til andre trosretningers begravelsesformer. Her vises et par eksempler fra katolske, muslimske og jødiske kirkegårde.

20

21