kina - berlingske · kina-chefen for danfoss, christian overgaard, shang - hai. det er ikke bare...

Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år

Trods høj kinesisk vækst har flere store danske virksomheder klaret sig dårligt med den produktion, de har i Kina. De er ramt af store forandring-

er i kinesisk økonomi. Men de skærer ikke ned i Kina, tværtimod, for Kina er afgørende for deres globale satsning.

Kina

UGEBREVETBusiness Kina #02

07.06 2013

Solenergi bliver dyrere med EU-sag mod Kina

Tema: Opstart i Kina

Analyse: Af-gørende at følge Kina meget tæt

5 7 10

Indh

old 03 Store virksomheder har klaret sig

dårligt i Kina det sidste år. 05 EU-sag mod Kina gør solenergi dyr

TEMA: Opstart i Kina07 Jensen-vaskeriudstyr fra midt i Kina08 Vigtigt at forstå kulturforskelle09 Danske virksomheder søger mod provinsen

10 Afgørende at følge Kina meget tæt 10 Kina åbner dørene for udenlandske servicevirksomheder12 Kinesisk efterspørgsel efter økologi13 Vandteknologi på charmeoffensiv til Kina14 Ny frihandelszone ved Shanghai15 Kort Nyt16 Ugens Fokus: Privatforbrug et halter

Kraftig kinesisk efterspørgsel efter økologiKinesiske børn får muligheden for at drikke dansk økologisk mælk, efter at Arla er kommet igennem nåleøjet. Foto: Hugo Gaarden.

UGEBREVET BUSINESS KINAUdgives af Berlingske Business. Berlingske Media

Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen . Redaktør: Morten AsmussenRedaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund, Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup

UGEBREVETBUSINESS KINA #0207.06 2013

2

Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år

Produktionsbase. Trods høj kinesisk vækst har flere store danske virksomhed-er klaret sig dårligt med den produktion, de har i Kina. De er ramt af store foran-dringer i kinesisk økonomi. Men de skær-er ikke ned i Kina, tværtimod, for Kina er afgørende for deres globale satsning.

Af Hugo Gaarden

En række store danske virksomheder har oplevet et betydeligt dårligere salg fra deres kinesiske virksom-heder i 2012, og problemet er fortsat ind i 2013. En del virksomheder havde i 2012 det hidtil sværeste år i Kina. Nedgangen i salget er sket trods den fortsat høje økonomiske vækst i Kina på knap 8 pct.

Der er tre årsager:

1) Den internationale krise har fået kinesiske virk-somheder og myndigheder til at disponere om, så det påvirker afsætningen negativt for de traditionelle kunder. 2) Der har været en kraftig nedgang i forbru-get på nogle områder, og det rammer virksomheder, der ikke hurtigt nok skifter til nye kundegrupper. 3) En stor del af den kinesiske aktivitet er flyttet fra Øst-kina og længere vestpå, og mange danske virksom-heder har ikke været hurtige nok til at omstille sig.

Global satsning

Men det får dog ikke virksomheder som Grundfos, Danfoss og Nilfisk-Advance til at skære ned aktiv-iteten i Kina, snarere tværtimod. Kina er blevet endnu mere nødvendig som produktionsbase for virksom-heder, der vil være på det globale marked, og der skal satses endnu mere på produktudvikling i Kina – også for at klare sig bedre internationalt.

Udviklingen fra og med 2012 viser, at produktions-vilkårene er under hastig forandring i Kina, og det på-virker også danske virksomheder. Det bliver sværere

at få en lige så høj vækst som i de seneste mange år. Det kræver omstillinger til de nye vilkår. Nedgangen handlede ikke kun om dårligere konjunkturer, men også om de nye produktionsvilkår.

Grundfos har en strategi om, at Kina i 2020 skal være koncernens andet hjemmemarked, og det mål kan nås, siger direktøren for Grundfos i Kina, Hum-phrey Lau.

Grundfors har gennem flere år haft store stigninger i omsætningen – rundt regnet på 20 pct. Til gengæld skete der et fald til kun ca. 6 pct. sidste år - det sværeste år siden etableringen i 1994.

”Men vi kommer op på høje vækstrater igen, og vi skal nok nå en årlig vækst på omkring 20 pct.,” siger Humphrey Lau, Beijing. Sidste år nåede omsætningen i Kina op på godt to milliarder RMB, knap to milliard-er kr. I de seneste fem år er både omsætningen og in-dtjeningen blevet fordoblet. Desuden har Grundfos i Kina formået at fjerne sin gæld, og den årlige invester-ing på 50-100 millioner RMB finansieres udelukkende fra driften. Det betyder, at selskabet i Kina også kan levere et betydeligt cashflow til moderselskabet.

Helt nye markedsvilkår

Den store udfordring for Grundfos har været at tilpasse sig helt nye markedsvilkår. Afmatningen i Vesten har reduceret markedsmulighederne i den østlige del af Kina. Til gengæld har regeringen og lokal-regeringen investeret heftigt i Midt- og Vestkina, f.eks. i infrastrukturer, såsom vand- og vandrensning-sanlæg. Det er i høj grad offentlige myndigheder, der står for de aktiviteter, mens det i høj grad var – og er – private aktører i industri og boligbyggeri, som har trukket læsset østpå.

“Der er blevet større udfordringer, og vi kan ikke bare fremskrive væk-

sten som tidligere. Til gengæld ser vi nye muligheder for produktudvikling. Ingen kan længere gøre det, man er vant til i Kina.Christian OvergaardChef for Danfoss i Kina

F


3

Det har altså været en helt anden type kunder, som Grundfos skulle have fat på, og de kræver en langt bredere vifte af produkter og løsninger, end Grundfos hidtil har skullet levere. Derfor etablerer Grundfos også et nyt selskab i Chongqing, der skal styre salget i Vestkina.

”Der er nok mange, der ikke har erkendt, hvor fun-damentalt markedet har ændret sig. Det er ikke nok at hyre flere sælgere og sælge mere af det samme. Der skal tænkes i nye baner, og det viser hvor vigtigt det er at være på markedet, så man har fingeren på pulsen,” siger Humphrey Lau.

Østkina udvikler sig stærkt i retning af de modne markeder i Singapore og Taiwan – ja, i Europa – mens udviklingen vestpå kommer til at ligne den østki-nesiske udvikling. Der betyder, at der for hele Kina skal leveres de mest avancerede løsninger, men også produkter, hvor prisen er det afgørende parameter. Det betyder igen, at Kina bliver et mere kompleks marked - et komprimeret, globalt marked.

Danfoss: Kina er globalt vigtig

Danfoss har defineret Kina som sit andet hjemme-marked. ”Det er en rigtig målsætning, men vi skal måske definere rollen lidt anderledes fremover,” siger Kina-chefen for Danfoss, Christian Overgaard, Shang-hai. Det er ikke bare Kina som et isoleret marked, der er vigtig, men hvordan Kina indgår i den globale produktion. Det er en helt afgørende tendens.

Kina er det største sourcing-marked for Danfoss, det næststørste marked målt i antal ansatte og det tredjestørste i salg.

”Der er blevet større udfordringer, og vi kan ikke bare fremskrive væksten som tidligere. Til gengæld ser vi nye muligheder for produktudvikling. Ingen kan længere gøre det, man er vant til i Kina. Vi skal ændre på recepten, og det betyder f.eks., at vi skal have mere produktudvikling i et tæt samarbejde med f.eks. sourcing-virksomhederne. Så er det også naturligt, at vi ikke kun ser på Kina som markedet for de nye produkter, men på den asiatiske region, ja, det globale marked,” siger Christian Overgaard.

Danfoss havde en nedgang i salget i Kina sidste år i lokal valuta, men en svag fremgang målt i kroner. Christian Overgaard venter en bedre udvikling i år med de tiltag, virksomheden har taget den seneste tid, og Kina vil fortsat spille en vigtig rolle i Danfoss’s globale værdikæde.

Må følge Kina endnu tættere

Formanden for det dansk-kinesiske handelskammer i Shanghai, direktør Simon Lichtenberg, mødelvirk-somheden Trayton, siger, at der har været en betydelig nedgang væksten i store dele af det kinesiske forbrugs-marked, og det tror han, er en af årsagerne til nedgan-gen i den danske eksport siden sidste sommer.

”I møbelbranchen faldt omsætningen fra en stigningstakt på 30 pct. om året til næsten nul, og der vil også være en lav vækst på dette marked i år,” siger Simon Lichtenberg, der producerer møbler til eksport og til det kinesiske marked, og som står for Bo Con-cepts kinesiske aktiviteter. Både Trayton og Bo Con-cept har været ramt af nedgangen i forbruget.

Simon Lichtenberg gør samtidig opmærksom på, at udviklingen har været meget forskellig for de konkrete virksomheder og industrier.

Om problematikken mellem at eksportere eller fly-tte produktion til Kina siger han, at uanset strategien, så ”må virksomhederne fremover være endnu tættere på det kinesiske marked for at klare sig.”

”Virksomhederne må blive bedre til at ramme bredt og mere præcise kundegrupper,” siger han. Det taler netop for at have en produktion i Kina, så man hurtigt kan fange nye tendenser.

Nilfisk: Kina er uundgåelig

Nilfisk-Advance betragter produktion i Kina som en nødvendighed for at klare sig globalt. Firmaet har ikke oplevet samme nedgang i eksporten til Kina eller produktionen i Kina, som flere andre virksomheder har.

”Men vi kan konstatere, at efter de meget høje væk-strater i 2010 og 2011 er det generelt blevet sværere i Kina. De vanskeligere konjunkturer får både private og det offentlige til at være lidt mere tilbageholdende,” siger direktør Jørgen Jensen, Nilfisk-Advance.

”Vi har dog stadig forventninger om en god vækst i Kina, der rummer et stort uudnyttet marked. Der er kun én vej, og det er fremad, og det er at være i Kina med produktion og udvikling,” siger Jørgen Jensen.


4

Solenergi bliver dyrere med EU-sag mod Kina

Solpaneler. EU-Kommissionen har valgt en blød start på sagen mod Kina om sol-paneler, men uanset det endelige udfald bliver solenergi dyrere.

Af Hugo Gaarden

EU-kommissionen har valgt en blød start på en om-stridt sag mod Kina om at indføre importtold på sol-paneler produceret i Kina. Handelskommissær Karel De Gucht havde bebudet en foreløbig afgørelse, som ville føre til en foreløbig afgift på 47,8 pct. Kommis-sionens importtold kommer som følge af en mistanke om, at de kinesiske producenter kunstigt dumper priserne med hjælp fra den kinesiske regering. Sagen kan give markante stigninger på solenergi.

I onsdags besluttede Kommissionen at give Kina to måneders frist til forhandlinger, og i mellemtiden pålægges der en afgift på 11,8 pct. Hvis der ikke er fun-det en forhandlingsløsning den 6. august, vil den høje afgift træde i kraft.

Kommissionen har dermed bøjet sig for pres fra Kina, Tyskland og et flertal af EU-landene, i alt 14 af 27 lande, der har krævet en forhandlingsløsning i stedet for en påtvungen afgift. Tyskland har erklæret, at en afgift er unødvendig og skadelig.

Konsekvensen af sagen forventes at blive en dyrere solenergi for de europæiske forbrugere. Sagen kan således føre til en prisstigning på op imod 30 pct. for selve solpanelerne, men prisstigningerne vil sandsyn-ligvis lynhurtigt opvejes af fortsatte fald i produktion-sprisen på solpaneler. Sagen vil derfor ikke nødven-digvis gøre det lettere for producenter af solpaneler i EU-landene at overleve, hvilket ellers er det ønskede formål fra EU-Kommissionens side. Den overvejende del af panelerne bliver og vil formentlig fortsat produ-ceres i lavprislande i Asien.

Det er ikke kun medlemslandene, der står delte. Også industrien. Det er Tysklands største producent af solpaneler, SolarWorld, der har anlagt sagen over for kommissionen, sammen med andre producenter. Men virksomheder, der producerer råvaren til pan-elerne, polysilicon, samt firmaer, der står for installa-tionen, har været imod, fordi de groft sagt er ligeglade

med, hvem der producerer selve panelerne, og de er bange for, at solmarkedet skades af dyrere produkter.

Hjælper sagen?

EU-kommissæren hævder, at de kinesiske producen-ter dumper prisen, fordi de får unfair vilkår, f.eks. billige lån og billige byggegrunde. Men det er et stort spørgsmål, om kommissionens sag hjælper de eu-ropæiske producenter af paneler.

De kinesiske producenter er allerede begyndt at flytte produktionen uden for Kina eller købe i andre lande, der producerer til lavere priser end i Europa eller USA. En af de største producenter, Yingli, køber solceller i Taiwan og sælger panelerne til USA – som ”Made in Taiwan”. I første kvartal havde selskabet den hidtil bedste indtjening, og salget ventes at blive fordoblet i USA i år.

Taiwan-virksomheder investerer heftigt i Kina og visa versa, og derfor kan det være svært at se, hvem der står bag en produktion. Kineserne sender ofte halvfabrikata til andre asiatiske lande og samler produkterne dér, hvis det er en prismæssig fordel, eller hvis det er nødvendigt for at komme uden om afgift- og toldproblemer. Denne procedure benyttede Ecco også, da EU for nogle år siden lagde straftold på kinesisk producerede sko. Ecco sendte over- og under-delen af skoene fra fabrikken i Xiamen til en fabrik i Indonesien, hvor de blev limet sammen og sendte til Europa som ”Made in Indonesia.” Også dengang var EU-landene delte omkring af sko-afgift.

Selv det firma, der står bag EU-sagen, Solar World, får produceret i et lavprisland som Malaysia. Her fremstilles 85 pct. af selskabets paneler, som sælges i USA og Euopa. Produktionsomkostningerne er stort set de samme som i Kina. SolarWorld skaber altså ikke mange arbejdspladser i hverken USA og Europa ved selve produktionen. Derfor rummer sagen også elementer af konkurrence-manøvrer mellem firmaer. Selv med en afgift på de kinesiske paneler, er de stadig konkurrencedygtige over for europæiske producenter, siger en analytiker hos forskningsinstituttet IHS.

Lavere energipriser

Prisen på solenergi er faldet dramatisk de seneste år. På internationalt niveau er prisen på el fra solpaneler faldet fra over 2,5 dollar pr. watt i 2009 til 0,75 dol-lar. GTM Research har opgjort prisen på solenergi på


5

en anden måde og siger, den er faldet fra 1,29 dollar i 2009 til under én dollar, og GTM venter, at den vil falde til 0,42 dollar i 2015. Tendensen er under alle om-stændigheder den samme.

Selv om afgifter gør solpaneler og brugen af sole-nergi dyrere, så er der ifølge eksperter i branchen altså udsigt til en halvering af prisen i løbet af få år. Forbrugerne får billigere solenergi, bare ikke helt så billigt, som hvis kineserne kunne sælge som hidtil. Til gengæld er der ikke udsigt til, at sagen sikrer arbejdsp-ladser i de virksomheder, der producerer panelerne.

Kina har 80 pct. af markedet

Der er heller ikke i produktionshallerne, at den store beskæftigelse er, men derimod i de firmaer, der sætter panelerne op. Det tyske rådgivningsfirma Prognos vurderer, at en afgift på 60 pct. ville føre til tab af 242.000 arbejdspladser i Europa over en tre års peri-ode. Det er en vurdering, som er blevet modsagt af rådgivningsfirmaet PwC, der siger, at de amerikanske afgifter på kinesiske solpaneler sidste år ikke skadede den amerikanske beskæftigelse.

Den kinesiske afsætning til USA faldt dramatisk sidste år, men det førte dog ikke til en stigning i beskæftigelsen hos de amerikanske producenter. Den amerikanske solindustri mistede derimod 8.200 arbe-jdspladser, og kapaciteten faldt med 10 pct. Det ramte også SolarWorld, viser en opførelse fra Solar Founda-tion ifølge Financial Times. Prisen på de amerikanske paneler steg ikke.

Kina er verdens største producent af solpaneler. Kinesiske virksomheder sidder på 80 pct. af verdens-markedet. Europa er i dag verdens største aftager af solpaneler med Tyskland i front, og køberne har indtil for nylig fået offentlig støtte.

Snesevis af tyske producenter er bukket under på grund af de billige kinesiske paneler. Men over-produktionen i branchen har også ramt verdens største producent, den kinesiske virksomhed Sun-tech, der er gået i betalingsstandsning. Tyske produ-center af råvaren polysilicon har dog gyldne tider. De leverer en bedre kvalitet end de kinesiske producen-ter, siger eksperter, og derfor har de tyske producenter et stort marked i Kina.

Konsolidering og fremtiden

Affæren om afgifter skjuler den grundliggende

tendens på sol-markedet: At prisen på solpaneler konstant er faldet gennem nogle mår, at bunden ikke er nået – og at produktionen flytter til Asien. Det er samme udvikling som inden for pc og chips. Alle virksomheder er under pres. Det er ikke bare Suntech, der er gået ned, men også SolarWorld har finansielle vanskeligheder. Branchen står over for en konsolider-ing.

Prien er allerede nu ved at være konkurrencedygtig over for el, der produceres på kul- eller oliekraftværk-er. SolarWorld har et solanlæg i den solrige ørkenstat Arizona, og her er prisen kommet ned på 60 pct. af prisen på el-nettet. Prisen er også lavere end på et kraftværk, der bruger gas.

Solenergi udgør kun 0,2 pct. af verdens el-produk-tion. Men at solbranchen kan stå over for en drama-tisk udvikling ses af, at verdens største investor, War-ren Buffett, har set tendensen. Han investerer kraftigt i solsektoren.


6

Jensen-vaskeriudstyr fra midt i Kina

Opstart1. Det kræver grundig planlægn-ing at starte industriel produktion i Kina, og Jensen Group valgte en unik form med byggeri af en slags prototype på Born-holm.

Af Hugo Gaarden

Den bornholmske producent af industrielt vaskeri-udstyr, Jensen Group, har haft så stort held med at etablere produktion i Kina, at der er overskud allerede i det første produktionsår.

Det er usædvanligt. Sucess’en bunder i virksomhe-dens forberedelse af etableringen i Kina samt valg af en direktør med kendskab til kinesiske forhold. De-suden har virksomheden holdt fast i en klar strategi, der tager sigte på at bevare virksomhedens værdier, så kvaliteten i produkterne er den samme som i Europa. Virksomheden i Kina har 80 ansatte - 16 måneder efter produktionsstart.

Direktør Kaj Evald Pedersen blev ansat i maj 2010, da virksomheden havde besluttet at etablere egen produktion i Xuzhou midt mellem Shanghai og Bei-jing. Han har siden 2006 arbejdet det meste af tiden i Kina og siden 1999 i udlandet.

Han blev hurtigt klar over, at fabrikkens etabler-ing og startfase krævede en særdeles stram styring, især fordi byggeriet ikke forløb som forventet. Derfor overtog han byggeledelsen fra det kinesiske byggesel-skab. Han kunne dog ikke afværge en forsinkelse af byggeprojektet på fire en halv måned, men for ikke at forsinke opstarten af produktionen, igangsatte han produktionen sideløbende med byggeriets færdig-gørelse. Med startomkostninger på i alt ca. 30 million-er kr. var der ikke plads til en forsinket produktion.

Sådan skete opbygningen

Sideløbende med fabriksbyggeriet i Kina blev der op-bygget en slags prototype-produktion på Bornholm for at teste produktionen i den nye fabrik. Opbyg-ningen af prototypen skete sideløbende med udar-bejdelsen af detaljerede beskrivelser af arbejdspro-cedurerne. Endelig sendte Jensen håndværkere fra

Bornholm til Xuzhou for at optræne de unge medar-bejdere, der ikke havde erfaring i den slags produk-tion. I Kina produceres der indtil videre strygeruller, men et projekt er igangsat med henblik på også at producere foldemaskiner. Alle maskiner bruges i industrielle vaskerier.

Det betød, at virksomheden kunne køre på fuldt tryk i samme øjeblik, produktionsapparatet var installeret. ”Grundige forundersøgelser og træning af personalet har været forudsætningen for, at vi har klaret os godt,” siger direktør Kaj Evald Pedersen.

I produktionen består personalet af ingeniører og tekniske håndværkere. Den sidste gruppe udgør en udfordring, fordi der ikke er nogen praktisk hånd-værkeruddannelse som i Danmark. Derfor har Kaj Evald Pedersen konsekvent ansat unge, der er vokset op ”på landet”.

”De har prøvet at bruge deres hænder. Det har unge i byerne ikke. De har læst sig til deres færdigheder, og det er ikke tilstrækkeligt,” siger han.

Han venter, at virksomheden om fem år har ca. 200 ansatte. På Bornholm er der 350 ansatte og på globalt plan er der 1200 ansatte. I dag produceres maskinerne på Bornholm og i Tyskland, og derfra eksporteres de til hele verden. Foreløbig sker produktionen i Kina til det kinesiske og asiatiske marked.

Høj kvalitet afgørende

Fabrikken har plads til en fordobling af produktionen. At producere til hele verden er dog ikke lønsomt på grund af transportomkostningerne, og fordi produk-tionsomkostningerne ikke er meget lavere i Kina end i Europa. Det skyldes de høje kvalitetskrav, som Jensen har.

At sikre den danske kvalitet er vigtig, fordi marke-det ”gror opad,” som Kaj Evald Pedersen udtrykker det. Kunderne er bevidste om, at Jensens maskiner sparer strøm og vand samt arbejdskraft.

”Jeg hører kunder sige, at de sakker agterud, og derfor vil de investere i nyt maskineri, der giver bes-parelser. De går efter vestlig kvalitet. Ja, nogle kræver, at produkterne skal importeres fra Vesten. Derfor inviterer vi dem hertil, så de kan se, at fabrikken og produkterne er på samme niveau som i Danmark,” siger han. Fabrikken leverer til hele Kina samt Asien.

Sparekravene fører også til en øget konkurrence, for kinesiske konkurrenter får statsstøtte for at kunne lave maskiner, der er energi- og vandbesparende. En

Tema: Opstart i KinaUGEBREVETBUSINESS KINA #0207.06 2013

7


Vigtigt at forstå kultur-forskelle

Opstart2. Vink Plast har etableret sig midt i Kina for at følge med kunderne ud, men det kan være en vanskelig startpro-ces, som kræver barskhed og diplomati.Af Hugo Gaarden

Det er naturligt for mange danske underleverandører til virksomheder i eksempelvis vindmøllebranchen at flytte med til Kina, når kunderne etablerer sig dér, men det er også en udfordring, fordi vilkårene kan være totalt anderledes end på hjemmebanen.

Baggrunden for udflytningen er i et sådant tilfælde primært at fastholde og udbygge salget til de eksister-ende kunder og ikke at få fat i et nyt marked, men der-

for skal en ledelse alligevel indstille sig på helt andre produktionsvilkår.

Vink Plast leverer avancerede plastprodukter til en række store danske virksomheder i bl.a. vindmølle-, fødevare- og transportindustrien. I 2012 etablerede Vink sig i Xuzhou, og virksomheden har i dag 13 me-darbejdere i Kina. Målet med etableringen er primært at servicere eksisterende kunder fra Europa på det asiatiske marked.

Vink Plastic i Kina hører til Vink Group Europe, der har Europas største sortiment af plastrør, plast-stænger og plastplader. Virksomheden laver desuden en række ordrebaserede specialprodukter. Den danske afdeling af Vink begyndte som en ren dansk virksomhed i 1968.

”Vi har fra starten haft store forventninger til vores etablering i Xuzhou,” siger Vinks direktør i Kina. Xubin Zhu, der er kineser og har arbejdet mange år i Danmark, også hos Vink. ”Vi går primært efter at styrke salget til vores eksisterende kunder fra Europa. Dernæst er det nye udenlandske kunder i Kina og store kinesiske virksomheder, vi bearbejder.”

For at sikre det tekniske niveau har Vink i Dan-mark udsendt en teknisk chef til Xuzhou. ”En dansk produktionschef giver respekt hos vore kunder,” siger Xubin Zhu. I opstartsfasen fungerer den tekniske chef også som sælger og assisterer med sin viden ved etablering af nye kundekontakter. Det er planen, at Vink i løbet af det kommende halve år vil ansætte yderligere en sælger. Og her foretrækker Xubin en udenlandsk sælger, fordi det er et kvalitetsstempel for de kinesiske kunder. ”Der er respekt for udlændinge,” siger han.

Vink har produktionen til kunder i fødevarein-dustrien og samtidig sker der indkøb af plast-råvarer til Danmark. Det går lidt mere trægt med at levere til de eksisterende kunder i vindmølleindustrien. Det skyldes, at Vinks produktion i Xuzhou endnu ikke er ISO-certificeret. Det er en tidkrævende proces i Kina.

Vink kunne levere til de kinesiske vindmøllepro-ducenter, da produkterne fra Vink kvalitetsmæssigt overstiger kvaliteten hos de kinesiske plast-produ-center, men det undlader Vink, fordi man satser på at servicere eksisterende kunder.Vink har til huse i en lejet fabriksbygning på 5000 kvadratmeter i en økonomisk zone. I lejekontrakten sikrede man sig bl.a., at al forsyning af el, vand og varme skulle være på plads ved indflytningen. Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, da Vink

udenlandsk virksomhed i Kina kan ikke opnå den slags subsidier, så derfor bliver konkurrenceforhold-ene skærpede.

”De kinesiske virksomheder bliver særdeles stærke. Generelt er det dog ikke den kinesiske statsstøtte, der gør udslaget. Virksomhederne er derimod dygtige, og de har en enorm volumen. Desuden er der en hærsk-are af veluddannede unge, mange uddannet i Vesten, og de er mindst lige så gode som vores egne. Det er dét, der gør udslaget,” siger Kaj Evald Pedersen.

Han driver virksomheden efter danske le-delsesprincipper, og det kræver en god kontakt med mellemlederne, fordi de er vant til den hierakiske, kinesiske ledelse, og de kan være bange for at miste ansigt, hvis der bliver for megen ligestilling mellem medarbejdere og ledere.

I selve produktionen er kvaliteten hos de ansatte lige så høj som i Danmark, men tempoet er lidt langsommere, og det skyldes efter hans opfattese, at medarbejderne endnu ikke er rutinerede. ”I Rønne véd en medarbejder med 20 års erfaring, hvad der skal laves,” som han udtrykker det.

Arbejdstegninger og instruktioner findes kun på en skærm i produktionen. Denne procedure er også valgt for at undgå, at medarbejdere tager en stak kopier og vandrer over til en konkurrent. Kaj Evald Pedersen er overbevist om, at det er afgørende at have fuld kontrol med produktionen. Han tror ikke på joint-ventures.


8


overtog bygningen, og der gik tre måneder, før for-holdene blev bragt i orden.

”Det er de vilkår, vi arbejder under i Kina, medmin-dre man selv vil stå for alt indretning, hvilket er en meget omkostningstung affære,” siger Xubin Zhu.

At håndtere den slags problemer kræver indsigt i kulturforskellene. En udenlandsk virksomhed må gribe et problem an på en anden måde, end man er vant til derhjemme. Xubin Zhu siger, at man som udenlandsk virksomhed skal være både barsk og diplomatisk. Xubin Zhu valgte eksempelvis at tilbage-holde huslejen, da forholdene i de lejede bygninger ikke var på plads, men han undlod samtidig at gøre det til en stor klagesag i den økonomiske zone, der stod bag kontrakten, fordi det kunne føre til prob-lemer sidenhen. ”At fungere i Kina kræver balance-gang,” siger han.

Han nævner også et andet eksempel. Der er altid respekt for en direktørs afgørelse. Hvis han som direk-tør siger nej til at indgå en aftale med en virksomhed, kan han aldrig vende tilbage. Men hvis han lader sin sælger forhandle, kan sælgeren sige nej med henvis-ning til, at det er direktøren, der afviser aftalen. I dette tilfælde vil forholdet mellem sælgeren og kunden sta-dig være god, for så er det ikke sælgeren, der personligt siger nej til sin modpart. Dermed kan sælgeren senere vende tilbage i forsøget på at indgå en ny aftale.

Danske virksomheder søger mod provinsen

Opstart3. Kina er ikke bare ét land. Det er et kontinent. Derfor er der god grund til at planlægge placering af virksomheden grundigt. Flere virksomheder vælger provins frem for storby.Af Hugo Gaarden

Ingen kan give det endegyldige svar på, hvor den bed-ste placering for en dansk virksomhed, der etablerer sig i Kina er. Uden for Shanghai, Beijing og Guang-zhou findes de fleste danske virksomheder, og de befinder sig primært i Tianjin, Suzhou, Ningbo, Xia-men, Chongqing, Chengdu samt i flere mindre byer i Guangzhou-området samt vest for Shanghai. Det er ofte en opkøbsmulighed eller samarbejdspartner, der er afgørende for placeringen.

Men den generelle tendens er, at flere virksomheder vælger at starte op uden for de kendte storbyer, hvor der i mange tilfælde er større vækstrater.

Direktøren for Jensen Group i Xuzhou, Kaj Evald Pedersen, mener, at danske virksomheder bør være meget omhyggelige med at udvælge sin placering i Kina. Skal man være tæt på underleverandører eller tæt på kunderne? Skal man være i et cluster sammen med andre danske virksomheder, eller betyder den ”nationale tryghed” ikke noget?

Omkostningerne ved at placere sig i f.eks. Xuzhou midt i Kina - midt mellem Shanghai og Beijing - er langt mindre end i f.eks. Shanghai. Det er billigere at leje grunde og bygninger, og lønomkostningerne er la-vere. Den gennemsnitlige lønomkostning hos Jensen i Xuzhou er 28 yuan i timen. Den vil være 2-3 gange højere i Shanghai, og hér vil en ingeniørløn vil være på 25-35.000 yuan (1 yuan er 90 øre).

De 28 yuan inkluderer sociale omkostninger på 42 pct., der går til f.eks. forsikring, sygesikring, barselsor-lov, arbejdsløshedsforsikring og en boligfond.

Den laveste månedsløn på Jensen er 2500 yuan. En indtjening på under 3500 yuan er skattefri. Medarbe-jderne bliver hentet og bragt i busser.

Vink Plast valgte at placere sig midt mellem de to storbyer Beijing og Shanghai, fordi produktionsom-kostningerne er ca. 50 pct. lavere, og fordi udbuddet af medarbejdere er større. Til gengæld er uddannelsesn-iveauet ikke altid på højde med niveauet i storbyerne, så Vink sender sine nyansatte nøglemedarbejdere gennem en efteruddannelse.

I Xuzhou er der fire danske virksomheder med egen produktion: Jensen Group, Vink Plastic, Haarslev Industries og Vestas. Desuden har to virksomheder kontorer på et kontor, som DI/AsiaBase driver: Landia og Good Food.

Virksomheder betale 16.000 yuan om måneden for et kontor hos DI/AsiaBase, og det dækker regnskab og alskens kontorudgifter, og det omfatter en forretning-slicens. En virksomhed kan altså straks starte op med f.eks. salg.

Xuzhou med omliggende byer har 10 millioner indbyggere med 3 millioner i bykernen. Det er en gammel mineby, der har Kinas største producent af bygge- og anlægsmaskiner, XCMG, og den største produktion af polysillicon til produktion af solpan-eler. Byen satser i dag stærkt på virksomheder inden for vedvarende energi. Det tager mindre end tre timer at køre til Beijing og 2,5 timer at køre til Shanghai.


9

Kina åbner dørene for udenlandske servicev-irksomheder

Service. Den kinesiske servicesektor lider, og nu skal den stimuleres for at skabe øget konkurrence, flere job og for at styrke urbaniseringen. Det giver nye muligheder for danske virksomheder.Af Hugo Gaarden

Den kinesiske servicesektor er for svag, mener den kinesiske regering, som derfor lancerer en omfattende reform, der blandt andet vil gøre det markant lettere for udenlandske virksomheder at konkurrere på det kinesiske marked.

Serviceområdet halter 10 procentpoint efter ser-vicesektorens andel af BNP i andre udviklingslande, mener den kinesiske regering, som derfor vil banke den kinesiske kraftigt i vejret. Service bliver derfor en af de sektorer, der giver flest nye muligheder for også danske firmaer, f.eks. i transportsektoren og i byudvikling. Mens der er sket en vis afmatning i in-

Afgørende at følge Kina meget tæt

Analyse. De erhvervsmæssige vilkår i Kina ændredes meget mere i 2012, end de fleste erkender, og det understreger vigtigheden af at være tæt på begivenhed-erne.

Af Hugo Gaarden

Det er gennem årene sagt af den ene trænede erh-vervsleder efter den anden: at virksomhederne skal følge udviklingen i Kina tæt, hvis de ikke vil blive lø-bet over ende. Og så blev langt de fleste alligevel ramt af en svag afmatning sidste år – men vigtigst af alt: af nogle fundamentale ændringer i erhvervsvilkårene.

Eksporten til Kina stagnerede fra sidste sommer, men først nu er der ved at blive opmærksomhed om det, og der er endnu ikke set en dækkende forklaring på, hvorfor der ikke har været en stigning i eksporten til et land, der trods alt voksede med næsten 8 pct.

Nu ses det, at også de danske virksomheder med produktion i Kina har været ramt. Hos mange virk-somheder faldt salget i Kina, eller også steg det med kun nogle få procent – trods den økonomiske vækst på næsten 8 pct.

Hvad er der galt? I dette nummer af ugebrevet beskrives nogle af årsagerne, f.eks. at kineserne har bremset udviklingen på nogle områder og vil skabe vækst på andre områder. Det påvirker dem, der f.eks. aftager danske produkter. Dette skifte er sket så ly-nende hurtigt, at virksomhederne ikke har haft tid til at omstille sig. Eller rettere: De har ikke set signalerne tids nok, og nogle har ikke taget dem alvorligt.

Nu er nogle virksomheder så ved at skifte kurs, så deres strategi og salg svarer til de ændrede forhold. I mange tilfælde kommer ændringerne først nu, et år efter at vilkårene ændrede sig.

Det understreger nødvendigheden af at være tæt på det kinesiske marked, som erhvervsledere siger til Ugebrevet Kina. Men det handler lige så meget om mentalt at være tæt på markedet, uanset om man har produktion i Kina eller sælger via agenter. Det er afgørende, at man opsøger alle informationer om nye tendenser, og at man tolker dem rigtigt. Måske skal der sælges en ny variation af et produkt, hvis det plud-

selig bliver offentlige myndigheder og ikke private virksomheder, der skal købe det.

I denne tid ser vi endnu et skifte – nemlig fra industri- og eksportsamfundet til hjemmemarkedet med urbaniseringen og serviceindustrien. Det giver muligheder for virksomheder, der ikke tidligere var inde i Kina. Mange virksomheder, der allerede er ak-tive i Kina, må måske lægge større vægt på at levere serviceydelser end produkter. De skal måske fokusere endnu mere på kinesiske forbrugere end på virksom-heder, der eksporterer.

Den aktuelle omstilling kan blive lige så afgørende og massiv som udviklingen af eksportindustrien i de seneste 30 år. Under alle omstændighederne åbnes der op for fundamentalt nye erhvervsmuligheder, ligesom gamle muligheder blive begrænset eller helt forsvinder.

Det væsentlige for danske virksomheder er, at satsningen på urbaniseringen og servicesektoren giver langt større chancer end hidtil. Det er trods alt inden for disse områder, at tusinder af danske virk-somheder har en ekspertice.


10

dustriproduktionen, så vil der være meget høj vækst i servicesektoren i mange år. Der er tale om et markant regimeskifte i kinesisk økonomi.

Ministerpræsident Li Keqiang siger, at servicesek-toren er landets ”svage punkt.” I 2012 udgjorde service 44,6 pct. af landets bruttonationalprodukt, BNP, og 36 pct. af befolkningen arbejder i sektoren. Men begge dele ligger langt under niveauet i industrilandene og også i mange andre sammenlignelige udvikling-slande.

Service omfatter kun 10 pct. af landets samlede udenrigshandel. Til gengæld vokser denne sektor mere end industrisektoren. I første kvartal voksede servicesektoren med 8,3 pct. i forhold til samme kvar-tal sidste år til godt 5500 milliarder kr., og andelen steg til 47,8 pct. af BNP.

Liberaliseringer er drivkraften

Regeringen vil ikke stimulere sektoren med eks-traordinære investeringer. Derimod skal der gennem-føres en række liberaliseringer, der skaber mere konkurrence og friere forhold til virksomhederne i sektoren. Udenlandske virksomheder skal også have bedre mulighed for at komme ind på markedet. Desuden vil regeringen med skatteændringer, f.eks. moms, bidrage til at styrke servicesektoren.

Kina er verdens tredjestørste handelsnation inden for service, den tredjestørste impotør af services og den femtestørste eksportør af services. I 2012 var den samlede servicehandel på 470,6 milliarder dollar (ca. 2700 mia. kr.), kun 5,6 pct. af den globale servicehan-del, ifølge det kinesiske handelsministerium.

Men mens Kina har et kæmpestort handelsover-skud på industrivarer, så har Kina verdens største handelsunderskud inden for service, nemlig på 27,1 mia. dollar i første kvartal (155 mia. kr.). Serviceek-sporten steg med 7 pct. til 46,5 milliarder dollar, mens importen steg med 19,7 pct. til 73,6 milliarder dollar.

Det viser sort på hvidt, at der virkelig er muligheder for udenlandske virksomheder i servicesektoren.

Det er primært i transportsektoren, at den store import sker – og fra dansk side er A.P.Møller-Mærsk helt i front som verdens største containerrederi og med medejerskabet af flere terminaler i Kina. Men også import af rådgivning ligger højt på listen, f.eks. af ingeniør- og arkitektopgaver i den kraftige urbaniser-ing, som bliver den økonomiske drivkraft i de kom-mende år.

Udenlandsk ekspertise

Men nogle af de nye områder, som den kinesiske re-gering vil lægge vægt på, er at styrke entrepreneur-sk-abet, evnen til at overvåge virksomhedsdrift og evnen til at komme ind på et marked. Det er altså virk-somhedsdrift i enhver henseende, der skal styrkes, og kineserne erkender, at de er nødt til at trække på udenlandsk ekspertice.

Det er områder, der rummer muligheder for uden-landske virksomhedsrådgivere og business-skoler. Niels Brock er en af de udenlandske erhvervsskoler, der under universitetsniveauet har gjort det bedst i Kina, målrettet uddannelsen af finansfolk. Danske virksomhedsrådgivere har derimod ikke været særligt synlige i Kina.

Når regeringen lægger så stor vægt på service, er det bl.a. for at skabe jobmuligheder for de 7 millioner unge, der sprøjtes ud af universiteterne og de højere læreanstalter hvert år. De kan ganske enkelt ikke alle få jobs i industrien og den offentlige sektor. På begge områder er der nået en kapacitetsgrænse – ja, i indus-trien er der snarere overkapacitet i produktionen, ikke mindst på grund af stagnationen i industrilandene.

Derfor skal servicesektoren tage over, og den skal være med til at skabe den kraftige urbanisering, som regeringen satser på for at kunne bevare høje væk-strater og for at kunne skabe jobmuligheder for den landbefolkning, der ikke kan skabe en ernæring ved landbruget.

I dag har udenlandske servicevirksomheder en forholdsvis stor rolle i vitale dele af kinesisk økonomi, f.eks. i transport og byudvikling. Dét vil Kina have korrigeret, så derfor kan udenlandske virksomheder også vente en hårdere konkurrence på disse områder, herunder Mærsk.

Men udviklingen af servicesektoren skal også gøre det muligt for kinesiske selskaber at eksportere. I dag udgør eksport af services inden for f.eks. telekom, finans, forsikring, transport og rådgivning kun 7 pct. af den samlede serviceeksport. Når kinesiske finan-sielle virksomheder indgår samarbejde med vestlige finanshuse, er det ikke bare for at få viden til hjem-memarkedet, men mange vil også hente international ekspertice, så de kan ekspandere til udlandet.


11

Kraftig kinesisk efter-spørgsel efter økologi

Fødevarer. De kinesiske forbrugere efter-spørger i stigende grad økologiske føde-varer. Det kræver dog et gedigent politisk forarbejde for danske fødevareeksportør-er at komme ind på markedet. Arla er en af de virksomheder, der er kommet igen-nem nåleøjet.

Af Hugo Gaarden

Den ene fødevareskandale efter den anden ruller ind over de kinesiske forbrugere, og det har skabt en enorm opmærksomhed på økologiske fødevarer. En oplagt mulighed for danske fødevare-virksomheder. Men det kræver et stort politisk lobbyarbejde, før indtoget i Kina kan realiseres.

For en række sektorer er det politiske forarbejde den helt afgørende forudsætning for at få succes. Det gælder bl.a. inden for fødevarer og især, når det drejer sig om økologiske produkter. Det mærker Arla som den første store danske eksportør af økologiske føde-varer til Kina.

Det danske udenrigsministerium er – via ambas-saden i Beijing – i gang med et omfattende politisk forarbejde for at få mere gang i fødevareeksporten. Bestræbelserne har hidtil handlet om at få godkendt eksport af økologiske produkter, og nu satses der på at eksportere forarbejdet svinekød fra næste år.

”Kina har fået skærpede regler omkring økologi, så det tager lang tid at få en godkendelse. Det er af-gørende, at virksomhederne tage fat de rigtige steder,” siger ministerråd inden for fødevarer på ambassaden, Marie Louise Flach de Neergaard.

En godkendelse varer mere end et år, og virksom-hederne skal indstille sig på en omfattende kontrol, og de skal selv betale for det – uanset om det er små eller store virksomheder. Kineserne skal besøge de enkelte producenter, f.eks. landmænd og mejerier, og de skal kontrollere transportsystemet og salgsstedet. Kon-trollen gælder ikke bare godkendelsen. Der skal være en tilsvarende årlig kontrol.

Når det er kontrollører, der sendes fra Kina, løber godkendelsen og den efterfølgende kontrol op, og det mærker især små-producenter. Derfor har både

producenter og ambassaden foreslået kineserne, at kontrolleren udføres af Kinas ambassade i Køben-havn, men foreløbig uden at proceduren er ændret.

Små-producenter kan opnå en besparelse, hvis de arbejder sammen, så en godkendelsesproces med rejser kan omfatte adskillige virksomheder.

Økologiske fødevarer er blevet stærkt efterspurgte – ikke bare på grund af fødevareskandalerne med mælkepulver for få år siden, men også fordi velud-dannede kinesiske forbrugere er optaget af økologiske produkter. Der er en glubende interesse for udenland-sk økologisk mælkepulve til babymælk og for økolo-gisk mælk til babyer og børn.

Arla-godkendelse

Arla har netop fået godkendelse til eksport af 67.000 tons økologisk mælk hvert år. Det svarer til den mængde, der kan være i 2000 af de store tankvogne, der kører rundt på landevejene.

Arla er den første udenlandske virksomhed, der har fået denne godkendelse af eksport af økologisk mælk og ikke bare mælkepulver. Det er første gang, at Arla leverer økologisk mælk uden for EU. Mælken er varmebehandlet på samme måde som langtidsbe-handlet, højpasteuriseret ”normal” mælk. Dermed kan mælken klare den flere uger lange rejse fra Dan-mark.

”Vi har valgt at eksportere mælk til Kina, for vi tror på en stor fremtid for udenlandsk økologisk mælk, der kan sælges for 20-25 kr. pr. liter. Det hér bliver en øjen-åbner for kineserne,” siger direktør Kasper Thormod Nielsen, Arla. Den normale mælk fra kinesiske me-jerier koster ca. 10 kr., mens udenlandsk mælk koster 15-20 kr. Forbrugerne er parate til at betale en merpris for økologisk mælk.

Arla venter en fem-dobling af salget af økologisk mælk i løbet af 2017 i forhold til det ventede salg i år – i alt til et par milliarder kr.

Marked på 60 mia. kr.

Det er en interessant niché, Arla satser på, for det økol-ogiske marked er præget af udenlandske producenter, f.eks. af mælkepulver. Også Arla sælger mælkepulver i Kina. Mælkepulver-markedet i Kina er på ca. 60 mil-liarder kr. om året, og det ventes at bliver fordoblet i de næste 3-4 år.

Udenlandske firmaer står for halvdelen af marke-


12

det for mælkepulver. Newzealandske firmaer er de største. Men forbrugernes krav om udenlandske produkter er blevet så stor, så kinesiske mejerier nu forsøger at få fingrene i markedet og køber eller pro-ducerer mælkepulveret i udlandet og sælger det med tydelige labels om ”importeret mælkepulver.”

Mælkepulver og økologisk mælk sælges primært til middelklassen, som ifølge en rapport fra KPMG om-fatter 300 millioner indbyggere. Om mindre end 20 år vil gruppen omfatte 600 millioner, forudser KPMG.

I supermarkeder i Shanghai koster 900 gram baby-mælkepulver fra udenlandske producenter mellem 170 og 260 kr. kr., mens kinesiske produkter koster ca. 100 kr.

Eksporten af økologiske produkter fra Danmark er beskeden, på godt en milliard kr. sidste år, og kun et par millioner kr. er gået til Asien. Men potentialet er betydeligt, og Arla satser altså voldsomt. Problemet for flertallet af de økologiske producenter er, at de hver især er små, og at de selv skal betale for certificeringen. De skal ikke bare kunne dokumentere, at de selv er økologiske, men at de modtager økologiske råvarer.

Svinekød næste skridt

Næste skridt for den danske fødevareafsætning i Kina – og for den lange godkendelsesprocedure – er eksport af forarbejdet svinekød. I dag har de danske slagterier kun tilladelse til at eksportere uforarbejdet svinekød som grisetæer eller skinker. Svinekøds-eksporten er steget kraftigt de seneste år fra 421 mill. kr. for fem år siden til 1,9 milliarder kr. sidste år. Men eksporten kan mangedobles, hvis kineserne giver tilladelse til import af forarbejdet svinekød. Også på kødområdet skyldes det, at forbrugerne i den stærkt voksende mid-delklasse ønsker udenlandske fødevarer, fordi de ikke tror på kvaliteten af kinesiske produkter. Der har den seneste tid været en række skandaler om tilsætning af f.eks. rottekød i lammekød.

Da svinekød er den vigtigste kødspise i Kina, og da forbruget af fødevarer stiger med over 10 pct. om året, er perspektiverne i Kina for danske fødevarer derfor store.

Vandteknologi på charmeoffensiv til Kina

Vand. Eksportforeningen satser på de danske vandselskaber som et tredje ben i foreningens aktivitet og forsøger at lave et samarbejde á la Green China

Af Hugo Gaarden

En række virksomheder inden for vand-teknologi forsøger sammen med ambassaden i Beijing at lave et samarbejde á la Green China for at give virksomhed-erne en stærkere position i Kina. Det sker i Eksport-foreningens regie.

En meget stor del af de danske vand-virksomheder er små, og de vægrer sig ved selv at prøve kræfter med Kina. Men ideen i samarbejdet er, at de skal kunne byde på projekter som en gruppe, og at et enkelt firma, f.eks. et rådgivende ingeniørfirma, er ”hoved-entreprenør” og optræder på hele gruppens vegne.

Det er en metode, der formentlig kan slå an i Kina, fordi kineserne foretrækker at forhandle med ét firma og én person vedr. konkrete projekter. Vandprojekter, f.eks. spildevandsanlæg, er typisk offentlige projekter.

Ca. 50 selskaber ønsker at deltage i det nye vand-samarbejde. Nogle få af virksomhederne deltog for første gang i den kinesiske vand-teknologimesse i Shanghai for nylig.

”Mange virksomheder på dette felt er små, og de skal overbevises om, at der er et stort marked uden for Europa,” siger lederen af vandteknologi-gruppen i Eksportforeningen, Ilse Korsvang.

Marked på 2500 mia. kr.

Det globale vand-marked er langt større end vind-markedet. Det skønnes at være på 2500 milliarder kr., mens vindmarkedet er på 1000 milliarder kr. 200 danske firmaer er aktive med vand-teknologi – fra produktion til serviceløsninger – og de har en årlig omsætning på ca. 30 milliarder kr. med en eksport på ca. 20 milliarder kr. Der er 35.000 ansatte.

Lederen af Eksportforeningens kontor i Shanghai, Angela Zhang, siger, at kontoret hjælper virksomheder med at finde partnere, hvis de vil ind på det kine-siske marked, f.eks. via Jiangsu Yixing-instituttet, der


13

arbejder sammen med 2000 kinesiske virksomheder inden for vandområdet.

”Det er afgørende, at virksomhederne finder partnere – og de rigtige – for uden dét har de ikke en chance for at vinde kontrakter i offentlige projekter,” siger hun.

Eksportforeningen optræder også som inkuba-tor for virksomheder, der vil etablere eget kontor, f.eks. for at prøve markedet af eller for at opbygge en salgsorganisation. To vand-selskaber har kontor på Eksportforeningens kontor i Shanghai. En alternativ inkubator er DI/Asia Base i Shanghai.

Blandt Eksportforeningens medlemmer har 45 firmaer fra vindsektoren og 45 firmaer fra marinesek-toren salg til Kina, og halvdelen har etableret sig i Kina med egen afdeling eller agent. Vand-sektoren bliver dermed den tredje sektor i Kina.

Ilse Korsvang siger, at Eksportforeningen har en løbende diskussion af, hvordan især de mindre selska-ber skal markedsføre sig på et marked som det kine-siske. Skal de optræde hver for sig, eller skal de danne en slags fælles selskaber? Det nye samarbejde i Kina giver et svar, omend måske ikke det eneste.

Der er også en løbende diskussiom af, hvorvidt der skal udvikles billigere eller i hvert fald tilpassede produkter til Kina. Det er Angela Zhang’s opfattelse, at tilpasning af produkterne under alle omstændigheder kræver tæt kontakt med partnere eller distributører.

Ny frihandelszone ved Shanghai

Zoner. Shanghai tager i slutningen af året fat på etableringen af Kinas første frihan-delszone, som skal styrke Shanghais rolle inden for sø- og flytransport, handel og finansiel service.

Af Hugo Gaarden

Kinas økonomiske vækst er igangsat gennem øko-nomiske zoner med industriproduktion, men nu etableres der den første frihandelszone, som skal give helt nye muligheder for sø- og flytransport, handel og finansiel service.

Zonen skal etableres i Shanghai og skal omfatte tre erhvervsområder på Pudong, havnen i Waigaoqiao,

dybvandshavnen Yangshan (som A.P.Møller-Mærsk er medejer af) og Pudong lufthavn.

I første omgang testes zonen i en forsøgsperiode – en proces, der er normal ved alle nye initiativer. Men når bystyret i Shanghai og regeringen i Beijing har sagt god for testen, etableres zonen, der vil omfatte 28 kvadratkilometer. I dag er handelen i de tre områder på 100 milliarder dollar. Det er det største handelsom-fang på et så lille areal i Kina.

Hele projektet vil have 10 år, inden det er færdigt, og det bliver det hidtil mest onfattende udvikling-sprojekt for Shanghai, der ellers er vant til storslåede projekter.

Ideen er, at den internationale handel via zonen skal foregå langt mere smidigt, end det sker i dag. Der bliver f.eks. ingen inspektion af varer, der går ind og ud af zonen. Der bliver altså ikke den traditionelle deklarations-proces, der kan være tidkrævende.

De tre zoner knyttes sammen med korridorer, der sikrer, at den internationale handel ikke smutter uden om systemet.

Zonen skal styrke f.eks. shipping- og finanssek-toren. Shanghai vil satse på transport, handel og finans som nøglesektorer, og zonen skal spille et afgørende bidrag.

I Hongkong har der været frygt for, at en zone vil tage aktivitet fra Hongkong, men svaret fra Shanghai er, at der snarere vil være samarbejde end konkur-rence mellem de to byer.

Gode råd fra DCBF, Danish-Chinese Busi-ness Forum

Medbring altid gaver til møder og besøg

Gaver er et fast ritual i kinesisk forretningsliv, og du bør altid medbringe gaver, når du mødes med den kinesiske modpart. Når kineserne giver gaver, er det ment som et symbol på anerkendelse, respekt samt ønske om at udvikle relationen og samarbejdet. Husk, at gaver altid skal være pakket flot ind og forvent ikke, at gaven bliver bnet foran dig. Hierarkiet følger også gaverne – jo større værdi, en gave har, desto større betydning har gæsten. Men husk, der skal ikke over-drives mht. til gavens værdi.


14

Kort Nyt

Kineser køber SmithfieldKinas største slagteri, Shuanghui, vil købe verdens største slagteri og producent af svin, det amerikanske Smithfield Foods, for 4,7 milliarder dollar. Smithfield har sagt ja til handelen, men den skal godkendes af de amerikanske myndigheder. Det vil være det hidtil største kinesiske opkøb i USA. USA har tidligere sagt nej til kinesiske overtagelser af strategisk følsomme virksomheder, f.eks. i it- og olieindustrien. Handelen vil gøre det muligt for kineserne at få øget importen af svinekød fra USA. Kina står overfor voldsomme forandringer i fødevaresektoren, og kineserne er in-teresseret i at hente udenlandsk teknologi og ledelse-serfaring.

Grønt til DisneylandKinas største slagteri, Shuanghui, vil købe verdens største slagteri og producent af svin, det amerikanske Smithfield Foods, for 4,7 milliarder dollar. Smithfield har sagt ja til handelen, men den skal godkendes af de amerikanske myndigheder. Det vil være det hidtil største kinesiske opkøb i USA. USA har tidligere sagt nej til kinesiske overtagelser af strategisk følsomme virksomheder, f.eks. i it- og olieindustrien. Handelen vil gøre det muligt for kineserne at få øget importen af svinekød fra USA. Kina står overfor voldsomme forandringer i fødevaresektoren, og kineserne er in-teresseret i at hente udenlandsk teknologi og ledelse-serfaring.

Flere EU-investeringer i KinaFlere EU-virksomheder vil investere i Kina, ifølge en undersøgelse, som det tyske rådgivningsfirma Roland Berger har foretaget for det europæiske handelskam-mer i Kina. Af 550 selskaber overvejer 86 pct. at øge deres operationer i Kina, mens 41 pct. planlægger køb og fusioner. 94 pct. sagde, at Kina i stigende grad bliver vigtig for deres globale strategi.

Huawei vil vokse 10 pct. om åretTelekom-giganten Huawei har som mål at forøge omsætningen med 10 pct. om året de næste fem år. Omsætningen steg med 8 pct. sidste år til 35,5 mil-liarder dollars. Indtjeningen faldt dog dramatisk i 2011 og 2012 i forhold til de to foregående år. Huawei vokser særdeles stærkt global

Huawei, ZTE topper med patenterTeknologiselskaberne Huawei og ZTE fik sidste år godkendt de fleste patenter i Kina med henholdsvis 2734 og 2727. Taiwan-selskabet Foxconn fik 1099. Bilfabrikkerne BYD og Chery var blandt de 10 selska-ber, der fik de fleste patenter godkendt. Der blev i alt godkendt 217.105 patenter til kinesiske og udenland-ske selskaber, en stigning på 26,1 pct.

Regeringsbiler skal være kinesiskeUnderleverandører til bilproducenter skal have fokus rettet mod nye bestemmelser i Kina for de offentlige myndigheders køb af biler. De nye regler indebærer, at myndighederne over hele landet kun må købe kine-siske mærker eller biler, der er produceret i et samar-bejde mellem kinesiske og udenlandske bilfabrikker.

Mindre salg af luksusbiler

Salget af luksusbiler steg med kun 4 pct. i første kvar-tal som følge af, at regeringen skærer ned på ”spild og ekstravagance,” som det hedder i officielle erklæring-er. Hidtil er salget af luksusbiler steget med 36 pct. i snit i de seneste 10 år, viser en rapport fra McKinsey. Det er især Audi, BMW og Mercedes-Benz, der er efter-spurgt. Regeringen og statsselskaber aftager kun 7 pct. af det samlede bilsalg, dog med en overvægt af luksus-biler. McKinsey venter, at Kina overgår USA i salget af luksusbiler i 2016 med 2,3 millioner biler. Det samlede bilsalg steg i april med 13,4 pct.

Chef-lønninger nærmer sig USA-niveau

Kinesiske cheflønninger stiger konstant, og nu nærm-er de sig det amerikanske niveau. De steg med 8 pct. sidste år mod 3 pct. i USA, og nu er en typisk direk-tørløn i Kina på ca. 75 pct. af det amerikanske niveau, viser en undersøgelse fra ECA International. Fortsæt-ter udviklingen, vil kinesiske direktører få en højere løn end amerikanske fra 2017. Den gennemsnitlige direktørløn var i 2010 på 600.000 kr. mod 260.000 kr. i 2005, viser en officiel rapport. Frynsegoder som fri bil, gratis bolig og fri uddannelse af børnene kan dog have langt større værdi end lønnen.


15

FOKUS: Privatforbrug i Kina

The International Finance Centre i Hong KongFoto: AFPPrivatforbruget halter

Analyse. På trods af at Kina har oplevet misundelsesværdige vækstrater de seneste mange år, ligger deres privatforbrug langt under hvad man er vant til i den vestlige verden. Væksten ser ud til at have mistet momentum.

Af Mads Bødstrup

Privatforbruget udgør i de fleste lande den væsentligste af fire økonomiske faktorer, som påvirker et lands økonomi og vækst. De andre tre er offentlige udgifter, private investeringer og nettoeksport. Privatforbruget udgør som regel den største del af BNP og hænger uløseligt sammen med de offentlige udgifter, hvorfor denne analyse vil fokusere på disse to faktorer.

Privatforbruget i Kina udgør ca. 34 % af BNP, hvilket er blandt de laveste i verden. Tallet er dalet

siden 2000, men har ligget på dette niveau de seneste 4-5 år. I de fleste udviklede økonomier vil privatfor-bruget typisk udgøre omkring 50 % af BNP, og i USA helt op mod 72 %. Sammenligner man med de andre BRIK-lande, ses det også tydeligt, at Kinas privatfor-brug halter gevaldigt efter. Både Brasilien og Indien ligger privatforbruget omkring 60 % af BNP, mens Rusland ligger lidt under med 48 % - men altså stadig væsentligt højere end Kina.

... jo større succes Kina har med hen-syn til at løse disse problemer, jo

større er sandsynligheden for, at Kina kan fortsætte med meget høje vækstrat-er på længere sigt...

Søren Kjeldsen-Kragh, til www.b.dk d. 7. juli 2010Økonomiprofessor ved Københavns Universitet

F


16

I en økonomi hvor forbrugerne bruger en høj andel af deres disponible indkomst, vil effekterne af finanspolitiske tiltag eller skatteændringer alt andet lige have stor effekt på det samlede output. Men med den lave forbrugskvotient i Kina, vil sådanne tiltag ikke i samme omfang have den øn-skede effekt.

I 2008 vedtog den kinesiske regering en stimulus-pakke på 3.400 millarder kroner, men som grafen foroven viser, havde det ingen nævneværdig effekt på privatforbruget. Årsagen dertil skal primært findes i de offentlige udgifter, som omfatter udgifter til alle former for uddannelse, sundhed og sygdom samt pasning af børn og ældre osv. Dette tal udgør kun 24,2 procent af BNP, fordi borgerne i Kina selv skal finansiere disse udgifter.

Det private forbrug kan kun øges, hvis den pri-vate opsparing sænkes, hvilket næppe vil ske før den offentlige sektor udvides. Kineserne skal selv betale store dele af udgifterne til børnenes uddan-nelse, til hospitalsvæsenet og sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, ligesom langt de fleste kinesere selv skal sørge for deres alderdomssikring. Alle disse ting medvirker til, at kineserne sparer så stor en del af deres disponible indkomst op i stedet for at bruge dem i butikkerne. Hvis det offentlige finansierede en større andel af disse udgifter, ville det mindske incita-mentet til at spare op privat.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

% af BNP

Privatforbrug

Offentlige udgifter

Problemet er, at regeringen ikke direkte har mu-lighed for at påvirke privatforbruget, men er nødsaget til at igangsætte initiativer, der indirekte vil mindske behovet for at spare op.

Offentlige udgifter

De offentlige udgifter i Danmark udgør 57,6 % af Danmarks BNP i 2013, hvilket er noget nær en verdensrekord, og det har således i høj grad betyd-ning for udviklingen i samfundsøkonomien. I den anden ende af skalaen ligger Kina, hvis offentlige udgifter kun udgør 24,2 % af det kinesiske BNP.

Kinas privatforbrug og offentlige udgifter

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Kina Brasilien Indien Rusland

% af BNP

BRIK-landenes privatforbrug


Kilde: http://data.worldbank.org

Kilde: http://data.worldbank.org


17

Som det kan ses af figurerne, udgør Kinas offentlige udgifter, ligesom privatforbruget, en markant lavere del af landets BNP sammenlignet med de andre BRIK-lande. Brasilien og Rusland ligger på hhv. 38% og 36%, mens Indien er den der kommer nærmest med knap 28%

Udviklingen af et velfungerende social- og sund-hedssystem er helt essentielt, hvis man skal have sænket den private opsparing og hævet det private forbrug for at sætte yderligere skub i økonomien. På trods af det lave skattetryk i Kina og den stigende velstand i middelklassen er privatforbruget målt i forhold til BNP bemærkelsesværdigt lavt, og folk vælger i stedet at spare op på grund af det meget utidssvarende sundheds- og pensionssystem sam-menlignet med vestlige standarder. En almindelig hospitalsindlæggelse kan være en bekostelig affære for en almindelig familie.

I Kina er der ikke tradition for at optage lån. I forbindelse med hus- og bilkøb ses det ofte, at hele købesummen lægges kontant. Den kinesiske rege-ring har iværksat flere tiltag, der gør det lettere at låne penge i bankerne. Med en stigende velstand og en voksende middelklasse forventes det at ville medføre langt større låneefterspørgsel fra private. Det kan fx give et spring i forbruget, hvis kineserne begynder at låne til bil eller bolig i stedet for at vente, indtil hele beløbet er sparet op.

På trods af den succesfulde udvikling som Kinas

0

10

20

30

40

50

60

70

% af BNP

Danmark

Kina

Brasilien

Indien

Rusland

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Kina Brasilien Indien Rusland

% af BNP

BRIK-landenes offentlige udgifter

økonomi har været igennem de seneste 30 år, står Kina ifølge økonomiprofessor, Søren Kjeldsen-Kragh ved Københavns Universitet, over for en række alvor-lige udfordringer i forbindelse med at løse problemet med det haltende privatforbrug.

- Det er klart, at jo større succes Kina har med hen-syn til at løse disse problemer, jo større er sandsyn-ligheden for, at Kina kan fortsætte med meget høje vækstrater på længere sigt selvom der midlertidigt kan opstå problemer. Får Kina ikke løst disse prob-lemer, er fremtiden ret uforudsigelig. Det kan åbne for drastiske begivenheder, som fører til ustabilitet, skriver han i en kronik på B.dk.

Offentlige udgifter


Kilde: www.economywatch.com

Kilde: www.economywatch.com


18


19

UGEBREVETBUSINESS KINA #00XXXX 2013

20

kina - berlingske · kina-chefen for danfoss, christian overgaard, shang - hai. det er ikke bare...

Documents