kattens venner marts 2013

kattensvennerNummer 1 • marts 2013

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Portræt:

Dyrlæge gennem en menneskealder

Tema:

Seniorkatte

Kattens Værn:Fra Frederiksberg

til Brøndby

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk02

Det er vist ikke helt forkert at påstå, at Kattens Værn ikke længere er en vårhare. Foreningen fylder her i marts 80 år, hvilket er en fantastisk milepæl. Siden 1933 har Kattens Værn arbejdet for at forbedre vil-kårene for kattene i Danmark. Specielt for de vildt-levende katte, som mange fejlagtigt tror, kan klare sig selv.

Blandt foreningens kæpheste er information om neutralisering. Man skal ikke mange år tilbage for at opleve, at det var almindeligt at drukne eller på an-den brutal vis skaffe sig af med uønskede killinger. I dag er det heldigvis blevet mere almindeligt, at man imødegår problemet med uønskede killinger ved at neutralisere sin kat.

Der bliver stadig født alt for mange uønskede kil-linger. Killinger, der får en kummerlig tilværelse

blandt de over 500.000 ejerløse katte, det er estime-ret, vi har her i landet. Det er derfor i høj grad nød-vendigt også at fokusere på lyspunkterne, og gen-nem Kattens Værns 80-årige historie, kan jeg roligt konstatere, at foreningen har gjort en stor, positiv forskel til fordel for kattene. Næste skridt er at få indført en kattelov, og første etape her er at arbejde for, at der lovgives om, at alle ejerkatte skal være mærkede og registrerede. Un-derskriftsindsamlingen om lige præcis dette emne er stadig i gang. Det logistiske tager tid, når 10 for-eninger skal blive enige om fremgangsmåden, men heldigvis er det kun positivt, at vi er så mange til at stå sammen om at få løftet sagen op på det politi-ske niveau, hvor den naturligt hører hjemme. Det er både kattenes og ejernes tarv, der er i fokus, og vi tror stadig på, at det kan lade sig gøre.

År 2013 er en milepæl for foreningen. Den runde fødselsdag kan fejres, takket været både nuværende og tidligere medlemmers unikke og helt uvurderlige støtte. Vi har sjældent ord og lejligheder nok til at takke alle jer, der er engagerede, både med direkte aktiviteter og med det vi må erkende, at verden dre-jer sig om, nemlig økonomi. Tak af et ærligt hjerte til alle jer bidragsydere, der på den ene eller anden måde er med til at sikre Kattens Værns arbejde.

Bladet denne gang beskæftiger sig blandt andet med emnet ”seniorkatte”, og så kan medlemmerne læse, at vi er flyttet til Brøndby, i første omgang med kon-toret, senere på foråret vil så internatet og kattekli-nikken følge efter. Og i løbet af sommeren holder vi Åbent Hus, hvor det hele fejres, både fødselsdag og flytning – herom nærmere på vores hjemmeside, Facebook og i næste blad, der udkommer 1. juni.

LEDER Af Michael Christiansen

Forsidefoto:Maria Skov

KattenS Venner 1 2013Medlemsblad for dyreværnsforeningen

Kattens Værn

Udkommer 4 gange årligt.

ISSN 0902-9745.

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 2 skal være

os i hænde senest 17.04. 2013.

Bladet udkommer primo juni 2013.

Layout og trykEssens Kommunikation.

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk

for indsenderens holdning. Redaktionen

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte

indsendte artikler. Indsendt materiale retur-

neres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for

manuskripter med videre, som indsendes

uopfordret.

ansvarshavendeMogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

redaktørMichael Christiansen, [email protected].

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Kattens Værn fylder 80 år i 2013.

Senior!

Michael Christiansen, direktør

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

kattensvennerNummer 1 • marts 2013

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Portræt:


Tema:

Seniorkatte

Kattens Værn:Fra Frederiksberg

til Brøndby

Indhold nr. 1 2013

04 Dyrlæge gennem en menneskealder Portræt af Kattens Værns Dyrlæge Tom Schantz Kristensen.

08 En seniorkat er en gave Tema om Seniorkatte

09 Milles eventyr ender godt Tema om Seniorkatte

10 Vi kom hjem med en seniorkat Tema om Seniorkatte

12 Blade af Mis Aalborgs dagbog Tema om Seniorkatte

20 Min oplevelse af at være plejefamilie

22 Fra Frederiksberg til Brøndby Sandager 11 i Brøndby er Kattens Værns nye adresse.

24 Bogkataloget Anmeldelser af kattebøger

26 Som regel er de gode venner

nr. 1 marts 2013 INDHOLD

I hVert nuMMer

15 Skyd på dyrlægen18 Nyt fra foreningen27 Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

kattensvenner

20

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Han har gjort det tusindvis af gange før, men blikket er stadig dybt fokuseret, mens hænderne hjemmevant veks-ler mellem skalpel, saks, nål og tråd. Det er nærmest hypnotiserende, når han slår knuder på tråden. Kirurgiske knuder. Rundt og rundt kører hænderne. Først tre gange sikring rundt om tråden. Derefter to gange af to omgange. Det er ikke en knude, der går op af sig selv.

Når Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen steriliserer en hunkat, er snit-tet i bugen under to centimeter langt. Han lukker både kattens bugmuskulatur, derefter dens underste hudlag for til slut at lukke overhuden med to små sting.Trådene forsvinder af sig selv, så katten

skal ikke til dyrlæge for at få dem fjernet. ”Jeg har udviklet min måde at gøre arbejdet

på gennem årene. Jeg hæfter de yderste knuder ved siden af såret, så der ikke er så stor sandsynlighed for, at katten får knuden op, hvis den slikker i såret. Og skulle det gå op, er der ikke åbent hele vejen ind i maven på den. Det sikrer de indre syninger,” fortæller han.

PÅ KLINIKKEN


Tom Schantz Kristensen har med mere end 30.000 steri-lisationer forfinet teknikken, hvorved han neutraliserer en hunkat. Operationen er overstået på få minutter.

I 40 år har Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen hjulpet tusindvis af katte i sin klinik. Både ejerkatte, internatets katte og vilde katte til genudsætning kommer en tur forbi hans konsultation. Få inden for faget har gjort så meget for kattene som han.

Tekst og foto: Maria Skov

05Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Han kalder det selv for sit visitkort. ”Det skal selvfølgelig være et ordentligt stykke arbejde hele vejen igennem, og det skal også gerne se pænt ud. For ejerens skyld,” siger han.Tom Schantz Kristensen vurderer selv, at han i sin 40 år lange karriere har sterili-seret over 30.000 hunkatte. Og mindst ligeså mange hankatte. Men på trods af rutinen, er der ikke en eneste lemfældig bevægelse at spore, når der ligger en kat på hans operationsbord. Tværtimod er bevægelserne rolige og af-målte, mens han koncentreret sidder bøjet over det skarpe lys.

William er en 15 år gammel hankat, der har sukkersyge. Hans ejer har taget ham med til Katteklinikken for at tjekke, at kattens blodsukker er, som det skal være. Ejeren har givet katten insulin to gange dagligt det sidste år. Lige siden William fik diagnosen. ”Lad os se, hvordan det går med ham,” siger Tom Schantz Kristensen, der starter med at mærke den langhårede, hvide hankat på maven. ”Når man har haft tusindvis af normale katte mellem hænderne, er det let at mærke, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være,” siger han. Havde der været noget usædvanligt, var katten blevet sendt videre til røntgen, men Williams mave har det fint. Tom Schantz Kristensen får hjælp af vete-rinærsygeplejerske Marianne Hansen til at få William ned i en slags spændetrøje for katte. Det ligner mest af alt en håndtaske, hvor kattens ben kan trækkes ud gennem en lille hul fortil.”Kattene kan rigtig godt lide at være heri. Nogle gange bliver vi nærmest nødt til at vende den på hovedet, før katten gider komme ud igen,” fortæller Marianne Hansen. Og noget tyder på, at hun har ret, for selvom det ikke ser behageligt ud set med menneskeøjne, så ser William godt tilfreds ud, som han er pakket ind. Også selvom der skal stikkes lidt for at få taget blodprøven. Der tages blod til to prøver. Tom Schantz Kristensen tjekker selv den ene på et ap-parat i klinikken, mens den anden sendes til Tyskland, som sender svar tilbage på mail inden for 36 timer. Så han kan give Williams ejer besked inden for få dage. Heldigvis ser de første tal fine ud. Tom Schantz Kristensens konsultationer

handler ofte om rutinetjek, vaccinationer og som her om katte, der har sukkersyge eller andre følgesygdomme, der kommer enten af alder eller overvægt.

Katteklinikken på Frederiksberg, som han ejer, har ligget i de nuværende lokaler hos Kattens Værn på Dronnings Olgas Vej i otte år. Dyrlægen selv har været tilknyttet foreningen siden 1976.Før de moderne lokaler blev tilbygget, havde han et par lokaler i kælderen under den tidligere administrationsbygning på Mariendalsvej, hvor han et par gange om ugen tilså de vilde katte, som inspektører-ne kom med. Fra 1972 var han medejer af en klinik i Skovlunde, som han for otte år siden solgte sin anpart af til sin kompagnon. Marianne Hansen har været hans faste hjælp som veterinærsygeplejerske i 29 år. De to har et samarbejde, der kører efter mange års rutine. Marianne Hansen hol-der blandt andet styr på, hvilke katte der skal neutraliseres for internatet mellem dagens andre klienter. Hun bedøver kat-tene, så Tom Schantz Kristensen kan sætte sig direkte ved operationsbordet, og når han er færdig, overtager hun igen katten, som hun øremærker. Med deres rutine kan de let neutralisere fem katte inden middag ved siden af konsultationerne. Og klare alt det løse som opfyldning af medi-cin, afspritning og journalskrivning.

Internatsleder Tine Fosdal stikker hovedet ind ad døren for at høre, om der er tid til at kigge på en af internatets katte. ”Jeg vil gerne lige have dig til at kigge på poten,” siger hun, da Tom Schantz Kristensen har taget katten med ind i konsultationsrummet.Den lille grå hunkats ene forpote har tid-ligere været brækket efter et fald fra 4. sal, og den er vokset sammen på en måde, der ser ud som om, katten hele tiden ”knyt-ter” poten. Tine Fosdal vil sikre sig, at det ikke er noget, der giver katten smerter eller andre problemer.Tom Schantz Kristensen føler på kattens forben. Den lille kat tager det helt roligt imens.”Jeg mener ikke, det giver den nogen problemer, når det for længst er vokset sammen. Selvom det ser lidt mærkeligt ud, har den ikke nogen mén af det,” siger han efter et stykke tid.Tine Fosdal tager katten med tilbage på internatet. Hun sikrer sig med dyrlægens

hjælp, at de katte, der bliver formidlet videre, er raske.

Selvom Tom Schantz Kristensen kalder det en tilfældighed, da han i 70’erne blev kontaktet af Kattens Værn, der mang-lede en samarbejdsdyrlæge, så er det ikke tilfældigt, at han er blevet ved med at arbejde med kattene. ”Gennem mit arbejde på Skovlunde Dyreklinik har jeg haft alle andre typer af kæledyr i hænderne. Men jeg ønskede fortsat at arbejde med kattene, som jeg synes er spændende,” siger han. Han har i firserne været formand for be-styrelsen i Kattens Værn, og i dag er han et af bestyrelsesmedlemmerne. Han var med til at udvikle systemet med øremærk-ning af katte, som er en af foreningens absolutte mærkesager. Og så har han også været politianmeldt for sit katteværnsar-bejde. ”Op til 80’erne aflivede man stadig katte med udstødningsgas og jeg havde lavet en undersøgelse i 1980, der påviste, at kattene havde voldsomme gener ved denne aflivningsmetode. På samme tid overtog Kattens Værn opgaven med at indfange vildkatte for kommunerne, og vi besluttede i foreningen at aflive katte med en indsprøjtning, som dyrlæger i forvejen brugte. Hagen var, at jeg oplærte ”ikke-uddannede” til at aflive kattene, så jeg blev politianmeldt i 1982 af andre da-værende bestyrelsesmedlemmer, ” husker Tom Schantz Kristensen.

Bølgerne gik højt i foreningen dengang. Egentligt var alle bestyrelsesmedlemmer enige om, at det var det bedste for kattene at aflive dem med en indsprøjtning, men på grund af andre stridigheder, valgte nogle af bestyrelsesmedlemmerne altså at politianmelde Tom Schantz Kristensen. Og han stod til at miste sin dyrlægebestal-ling, hvis politianmeldelsen blev fulgt af en dom. Selvom Det Veterinære Sund-hedsråd dengang anbefalede aflivning af katte ved udstødningsgas, kunne de ikke uddybe argumenterne over for politiet, der i 1983 besluttede at frafalde tiltalen. Kattens Værn har siden 1980 aflivet katte med indsprøjtninger, og Tom Schantz Kristensen kan tage en stor del af æren for, at den inhumane praksis med afliv-ning med udstødningsgas blev ændret til en langt mere human og fredfyldt aflivningsproces for katten.


Et kuld indfangede killinger og deres mor er til tjek hos dyrlægen, inden hele kattefamilien skal i pleje.

”Øv, der er en loppe.” Marianne Hansen har fået øje på en lille sort prik på bordet ved siden af den inter-natskat, hun er ved at øremærke. Prikken bevæger sig knap nok, men hun konstaterer hurtigt, at den stadig er levende. ”Men ikke længe endnu, katten har fået behandling med Effipro, så nu går det stærkt. Man kan i øvrigt kun slå en loppe ihjel ved at mase den mellem to negle. Ellers dør den ikke,” forklarer hun, mens hun praktiserer sin forklaring.Inden hun er færdig med den bedøvede kats ører, får den et par dråber væske i hvert øje. ”De kan ikke lukke øjnene under bedø-velse, så vi drypper dem, for at de ikke tørrer ud,” siger Marianne Hansen. Katten bliver puttet tilbage i en trans-portkasse, og Marianne Hansen pakker et tæppe godt omkring den, så den ikke kommer til at fryse, mens den vågner op. Det er meget forskelligt, hvor lang tid en kat tager om at vågne. Unge katte vågner som udgangspunkt hurtigere, fordi de hurtigere forbrænder det virksomme bedøvelsesstof. Marianne Hansen holder både øje med doser og tid, og hun skyn-der gerne på Tom Schantz Kristensen, hvis ikke han er hurtigt nok inde ved operationsbordet, når hun har gjort en kat klar til ham. Kattene skal ikke risikere at vågne for tid-ligt, og der skal også være tid til øremærk-ningen efterfølgende.Tom Schantz Kristensen har været med

til at udvikle den blanding, som man i dag bruger til bedøvelse, som er en meget sikker metode. Tidligere var der en reel risiko for, at specielt ældre katte ikke våg-nede op igen, hvis de skulle bedøves, men med den nye blanding og de anbefalede doser, er der kun ringe risiko.

Albert er en etårig hankat, der skal have en vaccine. Katten er flot og slank, hvilket Tom Schantz Kristensen er meget imponeret over. Kastrerede hankatte har nemlig en tendens til at blive lidt for tykke, og han rådgiver mange katte-ejere om foder for at undgå de følgesygdomme, som katte – ligesom mennesker – får af for mange kilo på sidebenene. Selvom det er et rutinetjek, er Alberts ejer lidt bekymret. ”Han er meget bange for lyde. Han gem-mer sig, når jeg støvsuger, men jeg troede, det ville gå over med tiden,” fortæller hun.”Det er helt normalt, at han er bange for høje lyde. Det er ikke noget, du skal tage dig af, medmindre han ændrer adfærd i en negativ retning. Så længe han bare gemmer sig, er der ikke noget at være bekymret over,” svarer Tom Schantz Kristensen. Han modtager mange henvendelser om katteadfærd både i klinikken, på telefonen og per mail. Langt de fleste henvendelser om kattens adfærd handler om, at den er blevet urenlig eller aggressiv, ændringer som ejeren har svært ved at håndtere alene.

Der kan være mange årsager til adfærds-ændringerne, og Tom Schantz Kristensen gør, hvad han kan for at undgå, at ejeren skiller sig af med katten på grund af en bagatel, der kunne være afhjulpet.

Mens Tom Schantz Kristensen har endnu en patient, modtager Marianne Hansen et opkald fra en mand, der har fundet en død kat ved en motorvejsafkørsel. Katten er øremærket, men han kan ikke aflæse det. ”Bare kom herind med den, så kigger vi på det,” siger Marianne Hansen. Manden dukker kort efter op med en papkasse. Katten er ilde tilredt efter at have ligget på kørebanen, men Marianne Hansen får aflæst det meste af øremærket med en lommelygte. Derefter går et større detektivarbejde i gang, hvor de ved hjælp af Det Danske Katteregister og de efter-lysninger, der er registreret derinde, finder frem til ejeren. Da ejeren er kontaktet, tilbyder manden at køre den døde kat hjem til familien. ”Hvis det var en af mine egne katte, vil jeg håbe, at andre havde overskuddet til at hjælpe. Det er slet ikke til at bære, hvis man ikke får besked,” siger han. Marianne Hansen pakker et tæppe om katten, så det ser pænt ud, hvis familien vælger at se deres kat.”Sådan, der ligger den godt,” siger hun.

Det er ikke småting, der fylder daglig-dagen på Katteklinikken. Men både Marianne Hansen og Tom Schantz Kristensen stortrives i klinikken, som de ikke har tænkt sig at sige farvel til forløbigt. Katteklinikken flytter nemlig med Kattens Værn til Sandager 11 i Brøndby i løbet af foråret, hvor en ny og spæn-dende epoke for katteværnsarbejdet kan begynde.

PÅ KLINIKKEN


DYRLÆGENS RÅD– til de mest almindelige adfærdsproblemer

Urenlighed Hvis katten strinter, er det sandsynligvis fordi den marke-rer. Neutralisering vil kunne afhjælpe problemet. Hunkatte strinter i øvrigt også. Hvis katten besørger andre steder end kattebakken, er det en god idé at tjekke bakken. Det er ikke sikkert, at katten synes, den er ren nok. En overdækket bakke lugter mere for katten end en åben bakke. Parfumeret grus kan også være skrap kost for en følsom kattenæse. Katte foretrækker finkor-net, uparfumeret grus.

AggressivitetHvis katten pludselig udviser aggressiv adfærd, er det bedste råd, at man lærer kattens signaler at kende, så man kan fjerne sig. Store pupiller og bagudvendte ører er ofte tegn på, at katten er ophidset. Det kan være, at katten ikke bliver aktiveret nok, eller det kan være, at en ny lugt gør den usikker. Man skal ikke lære katten fangelege efter fingre eller tæer, mens den er en nuttet killing. Og man skal heller ikke belønne den aggressive adfærd med opmærksomhed, som også kan være det, katten ønsker.

Det bedste er at gå eller aflede kattens opmærksomhed med en tøjmus eller andet legetøj.

Den ældre kat William fik sidste år konstateret sukkersyge. Marianne Hansen hjælper Tom Schantz Kristensen med at tage blodprøver.

De vilde katte til genudsætning kommer ind på klinikken i katteinspektørernes fælder. Marianne Hansen bærer en af fælderne med en nyligt opvågnet kat ud af klinikken.

Alle vilde katte testes forKatte-Aids og Katte-Leukæmi, inden de neutraliseres, øremærkes og genud-sættes. En blodprøve giver svar inden for få minutter.


Trods mærkatet ”seniorkat” er der både masser af energi og mange fordele ved at vælge en voksen kat som den nye beboer i hjemmet.

De fleste, der tænker på at anskaffe sig en kat, har en killing i tankerne, men det er ikke sikkert, at det er den bedste løsning. Faktisk er der mange flere fordele, end man måske skulle tro, ved at vælge en kat med lidt livserfaring. Internatsleder Tine Fosdal er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er mange gode sider ved at satse på en ældre kat. ”De hviler i sig selv på en anden måde en yngre katte. De er mere rolige, men det betyder ikke, at de ikke er livlige. De har en anden form for udstråling, og de appel-lerer helt bestemt mere til voksne menne-sker,” siger hun.

En kat får titlen seniorkat, når den runder syv år. Men de fleste katte bliver mellem

15 og 20 år, så en seniorkat står altså ikke nødvendigvis med det ene ben i kattehim-len.

”For mange kan det være lettere at overskue, når man ikke skal se 20 år ud i fremtiden. Vi oplever både ældre og stu-derende, hvor en seniorkat er et godt valg. Overordnet set passer en ældre kat sjældent til en børnefamilie, men det afhænger igen af, hvad katten kommer fra og har været vant til, så det er svært at generalisere,” siger Tine Fosdal.Internaterne i Kattens Værn vurderer, om de ældre katte kan klare de påkrævede omstillinger. Har man en ældre kat med et mere skrøbeligt sind, som man ikke kan have længere, anbefaler Tine Fosdal, at man selv finder et nyt hjem til den for at minimere stressen for katten. Hun forklarer, at en seniorkat som alle an-dre katte skal have tid til at finde tryghed i det nye hjem. En udekat skal holdes inde i flere uger, så man er sikker på, at den har knyttet sig til sit nye hjem, hvorefter den langsomt skal hjælpes ud i det nye miljø. Som man ville gøre med en hvilken som helst ny kat i familien. Derudover skal katten selvfølgelig have en kost tilpasset alderen, og det er vigtigt, at man husker både dyrlægebesøg og tand-rensninger, når katten når op i alderen. Og man kan sagtens lære en ældre kat husreglerne.”En voksen kat aflurer hurtigt rutinerne. De har et fantastisk blik, som det er svært ikke at stå for, når de kigger på en. Man får en fantastisk gave,” siger Tine Fosdal.

På de følgende sider kan du læse tre historier om seniorkatte, der fik en chance til.

En seniorkat er

en gaVe

”For mange kan det være lettere at overskue, når man ikke skal se 20 år ud i fremtiden. Vi oplever både æl-dre og studerende, hvor en seniorkat er et godt valg. Internatsleder Tine Fosdal

TEMA: SENIORKATTE


”Av, av, av. Det er helt fyldt med betæn-delse herinde.”Specialist Jens Ruhnau fra TandDyrekli-nikken er midt i at operere en knækket hjørnetand ud af den 12-årige hunkat Milles mund. Hunkatten er bedøvet, og EKG’en bipper roligt kattens hjerterytme ud i rummet, mens operationen står på. Mille er i yderst trygge hænder.Der er ingen tvivl om, at en operation var nødvendig. Den knækkede hjørnetand har givet en reaktion ved tandroden, der har medført en betændelsestilstand, der sand-synligvis har været voldsomt smertefuld. Men det ligger ikke i kattes natur at vise smerte, så det har ikke været til at mærke noget på Mille, der har været både kælen og tillidsfuld over for alle, mens hun har haft et kort ophold hos Kattens Værn på Frederiksberg.

Ikke registreretHunkatten blev indfanget i forbindelse med en større sag i Albertslund, hvor kat-teinspektør Mette Wilstrup så, at hun var øremærket. Det viste sig dog, at øremærket aldrig var blevet registreret. Heldigvis fortæller to af bogstaverne i øremærket, hvilken dyrlæge, der havde givet Mille tatoverin-gerne, og Mette Wilstrup fik kontaktet dyrlægen, der heldigvis havde oplysninger på ejeren, som Mette Wilstrup herefter kontaktede.

Ni måneder som vild katDet viste sig, at ejeren var blevet nødt til at skille sig af med Mille efter 12 års lykkeligt fællesskab på grund af allergi i familien. Mille var blevet givet videre til en bekendt, men hun smuttede ud af huset, før hun havde knyttet sig til sin nye familie og sit nye hjem, og Mille kom aldrig hjem igen efter sin første springtur. Det var tilbage i april, og Mille strejfede rundt i et halvt år. Gennem et par måne-der blev hun observeret blandt vildkat-teflokken i Albertslund, hvor hun gik i fælden. ”Hun ville helt sikkert kunne fortælle de mest utrolige historier,” siger Mette Wil-strup, der er med Mille ved tandlægen. Den tidligere ejer kunne ikke tage Mille tilbage, og Mette Wilstrup fik arrangeret, at Mille kunne få et hjem hos Kattens Værns bestyrelsesformand Mogens Wilbert og hans kone Bodil, hvor Mille kan nyde tilværelsen som pensionist. Men først skulle den knækkede tand altså klares, og den tidligere ejer ville heldigvis gerne dække udgifterne til tandbehand-lingen, som Kattens Værn ikke har midler til at betale for.

Et nyt hjemJens Ruhnau syer Milles tandkød sammen igen. Han tager et par sidste røntgenbil-leder for at tjekke, at der ikke sidder nogle tandrester tilbage, og herefter skal Mille ud af narkosen. Mens hun vågner op, er Mette Wilstrup klar med beroligende ord og masser af nus. Selvom Mille har taget hele processen meget roligt, ryster hun al-ligevel en del, da hun vågner op, og Mette Wilstrup gør alt, hun kan, for at berolige den lille kat. Da Jens Ruhnau har givet instruktioner på de kommende dages medicin, går turen mod Vallensbæk. Nu nyder Mille tilværelsen som højt værd-sat kat hos Bodil og Mogens Wilbert, hvor den dejlige hunkat har fået en chance til.


Den 12-årige hunkat Mille blev indfanget af Kattens Værn i en sag om vilde katte i Albertslund. Den tillidsfulde seniorkat har været meget igennem som vildtlevende kat.

Milles eventyr ender godt

Mille er faldet godt til hjemme hos Kattens Værns formand. Foto: Mogens Wilbert

Specialist Jens Ruhnau tager sig kærligt af Mille, der hurtigt kommer sig efter operationen.

Af Christian og Anna-Lise Bundgaard

I et bur sad en kat helt stille og lignede nærmest et tøjdyr, men så opdagede man, at der var et par spillevende øjne, der holdt øje med en, så vi måtte om på siden af buret og læse, hvad der stod af oplysnin-ger: Sazja 10½ år, grå perser fra et dødsbo. Sazja sad bare værdigt og betragtede alle de mennesker, der sad og forsøgte at få en reaktion fra hende, men man har vel pli, så Sazja tog det med ophøjet ro. Vi talte også med hende og selvfølgelig også med mange af de andre søde misser, men vi blev ved med at vende tilbage og tale med hende, og pludselig sagde jeg helt spontant, at hun godt måtte ligge i fodenden af min seng, og så var vi egentlig solgte.

Vi fik en god snak med Tine, og hun havde kun rosende ord til overs for Sazja, hun gjorde os opmærksomme på, at Sazja var en ”seniorkat”, men det var ikke det afgø-rende for os, så en ældre kat var nok det, der kom vores endnu ikke udtalte ønske om en kat nærmest. Jo mere vi snakkede med Sazja, jo mere overbeviste var vi om, at hun kunne være noget for os, og at vi kunne være noget for hende.

Vi talte med en af de andre søde medarbej-dere derinde, og hun fortalte os, at selv om man ikke kunne adoptere en kat til Åbent Hus, så kunne man reservere en til den førstkommende dag, hvor der var åbent for adoption, så det gjorde vi.

Om mandagen mødte vi op hos Kattens Værn, og straks besøgte vi Sazja. Hun blev lukket ud af sit bur og skyndte sig over til en kattehule, hvor hun søgte ly, men vi måtte gerne tale med hende og endda kæle med hende, og så var vi virkelig ”solgte”, Tine sørgede for papirarbejdet og efter diverse indkøb og et afsluttende besøg hos den søde dyrlæge, så var vi på vej hjem med ”vores” kat.

Straks vi kom hjem, kravlede Sazja ud af transportkurven og begyndte at snuse til det nye sted, og da hun fandt sine nye madskåle, gik hun i gang med at spise. Som en hel selvfølgelighed gik hun på badeværelset og fandt sin aftrædelseskasse, som var fyldt med gruset fra buret fra internatet, og siden har hun pænt besørget der og ingen andre steder.

Der er nu gået cirka en uge, og Sazja ser ud til at føle sig hjemme. Hun har allerede fundet flere steder, hvor hun gerne vil ligge, stederne er pudsigt nok steder, hvor hun kan holde øje med os, og hvor hun kan få et kærligt ord eller en kæletur. At Sazja så har okkuperet sin nye faders yndlings- lænestol eller madmors særlige plads i sofaen, generer hende tilsyneladende ikke, herregud hendes nye mennesker kan jo bare finde et andet sted at sidde. Også på punktet om hun nu kan lide os, behøver vi ikke frygte. Når vi går ud, så lægger hun sig pænt og hviler, hvis det altså er det, hun bruger tiden til, men når vi så kommer hjem, så gør lyden af nøglen i låsen straks, at hun sidder parat ved døren til at modta-ge den, der kommer hjem. I de første dage kom og gik vi mennesker sammen, men da hverdagen startede og hendes menneskefar pludselig ikke kom hjem sammen med madmor, så kiggede hun lidt underligt, men hurtigt fandt hun ud af, at han altså arbejdede sent, og så var hun også klar til at modtage ham, selv om det var ukristeligt sent, for så fik man en ekstra kæletur og lidt leg, efter vi gensidigt har erklæret vores kærlighed til hinanden.

Som dagene er gået, og vi nu nærmer os 14 dages samvær med Sazja, så har den tanke, at det er en seniorkat, vi har adopteret, ikke strejfet os. Vi fik ellers en dejlig men også alvorlig snak med Tine fra Frederiksberg Internat om, at det ikke var seniorkatte, der først blev adopteret, men vi har ikke et øjeblik fortrudt, at det netop blev en

seniorkat, vi fik med hjem. Sazja passer til vores temperament, og hun er så mild og kærlig, hun ved tilsyneladende, at vores hjem også er hendes nye hjem. Selvfølgelig har hun sine vaner, og der er ting, hun kan lide og ikke lide, men vi finder gensidigt ud af tingene. Mange af tingene får lov til at køre på hendes præmisser, men efter vores betingelser, og det fungerer fint. Det med at blive børstet er ikke lige det, hun sætter mest pris på, men så fandt vi på at starte blidt med en blød børste, og den er nu blevet et ret stort hit, måske hjulpet af at når vi har børstet hende, så vanker der en belønning i form af nogle rejer, som hun elsker, og børste og strigler får nu lov til at komme mere og mere rundt på krop og hale, selv om det med halen stadig er lidt af et vovet forsøg. Apropos hendes hale, så griner vi meget af Sazja, for når hun er glad, så logrer hun nærmest som en hund. Først troede vi, at der var noget, hun var utilfreds med, men da hun samtidigt sad og spandt, så kunne det altså kun være, fordi hun er glad, men vi lærer nye ting hver dag.

Nu kommer hun overalt i lejligheden, undtagen vores soveværelse. Hun har steder at ligge i alle værelser, og fælles for alle de steder er, at det er steder, hvor hun kan holde øje med os, og hver gang har hun det samme udtryk i hovedet ”prøv bare at flytte mig”, så selvfølgelig får hun lov til at ligge, hvor hun har lyst også på det nye kradsebræt i stuen med en liggeplatform på toppen. Man er vel bare lidt forkælet.

Der er nu gået en måned, siden Sazja kom hjem til sine nye mennesker, og der er sket en enorm udvikling med hende. Det største er nok, at det nu langt hen ad vejen er hende, der bestemmer her, selv om vi mennesker tror, det er os, der gør det. Hun har allerede fået afrettet sine mennesker til, at maden skal serveres til tiden, og det skal kun være det, hun kan lide. Maden har nok været den største hurdle. Da Sazja kom hjem til os i begyndelsen, så fik hun seniormad, som desværre er udgået af produktion til fordel for det nye seniormad med en fase 1 og fase 2. Vi forsøgte så med andre mærker, men helt forgæves, ikke om hun ville spise det. Hun dårligt snusede til det og kiggede så på sine mennesker, og


Vi kom hjem MED EN SENIoRkAt

Lørdag den 30. april 2012 holdt Kattens Værn åbent hus på Dronning Olgas Vej på Frederiksberg. Vi skulle en tur derind og hilse på, og egentligt ville vi høre lidt om at blive plejefamilie, og selvfølgelig skulle vi også ind og se til alle kattene.

TEMA: SENIORKATTE


det var tydeligt, hvad hun mente om det, så jagten gik ind på det, hun kunne lide, for det skal hun selvfølgelig have. Vi har nu fundet ud af, at hun godt kan acceptere Royal Canin seniormad fase 2 og deres lak-sepateer, så er hun i sit es. Selvfølgelig kun hvis vi pænt moser hendes mad og pepper den op med lidt varmt vand.Hvad angår det at børste hende, så er der også sket en masse der. Nu vil hun meget gerne børstes, først med den bløde børste, men nu også med selve striglen og den sær-lige kam til perserens underpels. Selv om det stadig kan ses, at hun er løveklippet, så er hun nu ved at få en fin lang pels, og den skal selvfølgelig børstes og holdes ved lige. Eneste ”ømme punkt” er hendes ben, dem kan hun ikke lide at få børstet, der afviser hun bestemt børsten, men vi skal nok komme overens på det punkt også.

Med hensyn til at få lov til at præge Sazja, så er fordommene om, at man ikke kan præge en seniorkat noget vås. Selvfølgelig kan man præge en seniorkat. Ofte har seniorkatten også et ønske om forandrin-ger, særligt hvis den kommer fra kår, der måske ikke har været optimale, eller at den kommer fra en ejer, der ikke længere er her. Når katten så kommer til sine nye mennesker, kan det slet ikke undgås, at man kommer til at præge hinanden, Sazja var meget sin egen, da hun først kom til os, kærlig men sin egen. Nu kommer hun ind mange gange om formiddagen, når jeg, hendes menneskefar, sidder og arbejder ved computeren. Så skal der lige kæles, og helst vil hun have mig helt ned på gulvet for at lege og kæle, men har jeg ikke tid, så læg-ger hun sig, så jeg kan nå hende med den

ene fod, og så sidder jeg og nusser hende på maven. Det nyder hun, men hun er også i stand til at fortælle os, når hun gerne vil være lidt alene.En leg, hun nyder meget om aftenen, når hendes menneskefar kommer hjem, er jagten på ”den røde plet” som er en lyspen, der normalt bruges i undervisningsbrug i stedet for en pegepind, endelig ikke en laserpen. Hun kommer hen og sidder og stirrer på menneskefars hånd, og så kigger hun ned på gulvet. Hun er jo smart og klog nok, så hun ved godt, at det er far, der laver den røde plet, og når pletten så kommer til syne, så er man pludselig rørig som en killing, og så går den vilde jagt. Særligt kan hun lide, når pletten forsvinder ind under en dør, så om på den anden side af døren og se, hvor pokker pletten blev af, eller når pletten forsvinder ind under fjernsynsbor-det. Så kan man ligge længe og holde øje med, om den dukker op igen. Hvis ikke så kigger hun på sin far, der så må finde pen-nen frem igen og lade pletten dukke op, og så jagter vi den lidt igen. Skulle far ikke lige være opmærksom på hendes leg, så er hun nu begyndt at rejse sig op på bagbenene og lægge poten på sin fars hånd og med et blik bede om, at vi skal huske at lege, og så leger vi sammen.

Sazja er også en drillepind, der ved, at hun bestemmer i familien, så når menneskefar kommer op om morgenen, så skal der kæles, og vi skal børstes, og så skal men-neskefar have lidt morgenmad, der normalt indtages i yndlingslænestolen. Men nej, Sazja kan se, hvornår det er tid til at ind-tage stolen, så når menneskefar kommer ind i stuen, så må han nøjes med taburet-

ten, for Sazja signalerer, at hun kom først, og at jeg som menneske bare kan finde et andet sted at sidde, og selvfølgelig får hun lov til at blive liggende.Så det at adoptere en seniorkat, er ikke bare at give en voksen kat et opbevaringshjem, det er en glæde for begge parter, og det kan varmt anbefales at overveje at adoptere seniorkatte. På mange måder er det faktisk nemmere med en seniorkat, de ved godt, at der er noget, der hedder kattebakker, og hvad de skal bruges til. Seniorkatten ved også, at man kommer til at være alene noget af tiden, men i og med at katte sover meget, så er det næsten den bedste form for liv, og så er man glad for hinanden, når man så kommer hjem. Det er heller ikke et problem, at der kommer gæster.

Vi har nu passeret mere end en måned med en adopteret seniorkat, og for hver dag der går, bliver kærligheden større og større mellem os. Vi lærer hende og hendes vaner at kende og omvendt, og hvor vi før kunne grine lidt af, hvor meget folk fortalte, at de elsker deres kat, så er vi nu med i koret, men med den fordel, at vi har en seniorkat, der har givet os glæde. Lige så meget som vi tror, vi har givet hende glæde. Så vores konklusion er: Overvej alvorligt at adoptere en seniorkat.

Som Tine sagde til os, killinger og ungkatte sælger næsten sig selv, men med en voksen kat får man en kat med egen personlighed, men også en kat der ved, hvordan man giver kærlighed, og vores kærlighed er Sazja - en 10½ år gammel blå perser. Vi håber kun på, at vi må have hende i rigtig mange år til fælles glæde.

Indkaldelse til Kattens Værns ÅRLIGE GENERALfoRSAMLING Generalforsamlingen er torsdag den 25. april 2013, kl. 15.30 til 17.30

Dagsordenen er følgende1. Valg af dirigent2. Indlevering og godkendelse af fuldmagter3. Bestyrelsens beretning4. Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse5. Indkomne forslag6. Fastsættelse af kontingent7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter8. Valg af revisor og revisorsuppleant9. Eventuelt

Generalforsamlingen afholdes i: Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg.

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol af medlemsnumre m.v., fra kl. 15.00.

Med venlig hilsen Bestyrelsen


Af: Bent og Lis Christensen

I år indså min Mor, at hun ikke længere kunne holde huset og haven så godt som tidligere, og hun besluttede sig for at sælge. Hun fik en lejlighed i Rødovre – tæt ved familien, men der må man ikke have husdyr. Den 19/6 blev der sat en annonce i avisen om at Ydun søgte et kærligt hjem til mig.Det kom der ikke noget ud af.Ydun har i mange år haft Bed and Break-fast, og da det sidste par ankom den 21/6 viste det sig, at det var et par dyrevenner.Da Lis hørte, at den sidste mulighed var at få mig til Århus på internat, syntes hun, at det var en dårlig ide.Aftalen blev, at jeg skulle til Aalborg, men på grund af transporten kunne det først blive den 26/6. Dagen efter kom jeg til Dyrlægen og fik en revaccination – blev chippet og set efter. Vi mødtes ved Kvickly i Odder, hvor jeg blev flyttet over i mazdaen med katte-bakke, kradsebræt og mad.Hurtigt gik det mod Aalborg. Jeg miavede lidt et par gange, men så kom der fluks en finger ind og nussede mig. Straks vi ankom, gik jeg ud på badeværel-set – ind bag bruseforhænget – stadig med min kattesele på. Det blev nu for varmt, så jeg fandt ind på stolene under spisebordet. Det var langt mere behageligt.Der lå jeg og sov nogle timer. De kom godt nok og kiggede til mig, men jeg kneb øjnene i, for jeg orkede ikke noget.Så blev selen taget af mig, og jeg gik lidt mere frit omkring.Straks fandt jeg husets bedste stol. Det er den nypolstrede, som Lis skal have med på plejehjem. Bent siger, at det var et godt

valg, for det er husets bedste stol. Jeg fik en lille smule at spise, og jeg kom også på kattebakken, så det var en tilfreds familie, der gik til ro.

27/6 Lis skulle på arbejde i dag. Det var hun lidt træt af, men jeg har jo Bent.Vi hyggede os lidt. Han gik ud til sin gamle bil og gik og rodede med den. Alle vinduer og døre er lukkede i hele huset, for jeg må ikke komme ud førend om 14 dage, siger de.Jeg spiser lidt tørkost, og får også noget af min yndlingspaté - medbragt fra Samsø.Jeg prøver alle møblerne af, og mine nye mennesker kommer tit og snakker med mig.Her til aften var jeg lige inde og ligge lidt i pejsestuen, men der er mere køligt i spisestuen, så her bliver jeg.Da det begyndte at mørkne, var jeg meget opsat på at komme ud, og Bent blev helt bekymret over, at jeg miavede. Det holdt jeg hurtigt op med, da jeg fik en ordentlig kæletur, så nu er min første dag som Mis Aalborg gået.

28/6 I dag fik vi besøg af barnebarnet Karen. Hun troede, at jeg var en killing og ville lege, men jeg krøb bare ind under sofaen. Derefter bed jeg lidt i hende, men det gjorde ikke noget. Lis siger, at jeg er en gammel kat, og ikke noget legebarn.Så kørte de hjemmefra i deres gamle bil. Jeg tager det helt roligt.

29/6Vinduet står LIDT på klem, så jeg sidder i vindueskarmen og ser ud. Ellers ligger

jeg inde i pejsestuen og kigger ud på ter-rassen. Jeg udforsker huset lidt mere, og her til aften smuttede jeg med i kælderen. Der er kattelemmen, men den er lukket lige nu.Det er mest Bent, jeg hygger mig med. Han er så rolig og kalder altid på mig, når han har været ude. Lis flintrer omkring og laver frivilligt arbejde – noget med indkøb og besøgstjeneste.Imorgen skal de af sted hele dagen. Så skal jeg være alene hjemme.

30/6Var alene hjemme hele dagen. Da var jeg da godt nok glad for at se dem. Da de skulle i seng, kunne Lis ikke finde mig. Da var hun godt nok panisk. Var jeg alli-gevel sluppet ud? Nå, men så forbarmede jeg mig og kom frem. Åh, hvor blev hun glad.

1/7Jeg mailer lidt med Ydun. Hendes datter skulle komme i dag for at hjælpe hende med at pakke.Hun savner mig stadig meget, men det bliver nok bedre, når hun bliver etableret i sit nye hjem – uden alle minderne.

2/7Jeg vil gerne UD nu, men Lis er så be-kymret og bange for, at jeg skal blive væk. I aftes vrælede jeg rigtig højt, men det hjalp ikke. Jeg har rigtig været oppe og hygge med Lis i dag. Tænk – hun lagde sig på sofaen i 10 minutter midt på dagen. Soveværelset har jeg også været inde i, men Bent siger: Ingen kat i sen-gen. Jeg fælder også meget lige nu, så den gamle kattebørste er blevet fundet frem.

Blade af Mis Aalborgs dagbog

Jeg blev født på Samsø den 16. maj 2003.Jeg er oprindeligt døbt Misser, men nu hedder jeg Mis Aalborg. Forklaring følger.Min Missemor, som hedder Ydun, hentede mig hos en ikke helt ædru fyr, og hele mit katteliv har jeg nydt at blive passet og plejet af hende.

JUN

TEMA: SENIORKATTE

3/7Jeg vil UD nu! Jeg opfører mig pænt, men åh, hvor ville det være dejligt at komme ud.Karen kom her til aften. Jeg kan rigtig godt lide hende, og jeg må gerne træde på hende. Lis forklarer hende om de forskellige signaler, jeg sender med mit kropssprog, og Karen synes, det er godt, at jeg sgu er min egen.

4/7Her til morgen gik jeg med på bade-værelset. Oh, hvilken fryd – et åbent vindue. Det var nu også med blødende hjerte, Lis måtte lukke det. Åh, hvor jeg længes. Lis siger, at om to dage får jeg katteselen på, og så går vi i haven. Så har hun strøet kattebakkens indhold fra de sidste dage rundt omkring i haven, så de andre katte her i nabolaget kan lugte, at her regerer Mis Aalborg. Der er også blevet ryddet plads til et ”kattetoilet”.

5/7JEG HAR VÆRET UDE. Fra morgen-stunden fik jeg kattesele og snor på. Da blev jeg godt nok sur. Lis siger, at det er for at passe på mig, men ærligt talt så er hun da vist lidt hysterisk.

Jeg kom så ned i haven et lille stykke tid. Derefter sagde Bent, at nu var det nok med det pjat, og så fik jeg selen af. Han var nu knap så kæphøj, da han ikke kunne finde mig og spurgte bekymret, om Lis havde set mig. Så blev der kaldt og ledt i hele haven. Der blev banket på min madskål og alt muligt, men jeg lod som ingenting. Jeg lå nemlig oppe på gæsteværelset og sov, og det opdagede Lis, da hun skulle hente noget strygetøj. Så var der glæde i det lille hjem igen. Jeg er nu slet ikke i tvivl om, at de sætter stor pris på mig.

Lis mailer med Ydun, som savner mig meget. Hun skal flytte nu den 17. juli, og hun glæder sig selvfølgelig over, at det er gået så godt, men vemodigt er det nu alligevel.

6/7Fik præsenteret kattelemmen i dag. Men hvad giver I mig. Den ser ikke indbyden-de ud, så jeg holder mig til gangdøren, når jeg vil ud.

7/7Åh, hvor jeg nyder det. Her er helt fan-tastisk. Jeg tigger kattemad. Jeg ligger, hvor det passer mig. Jeg kan komme og gå, men kattelemmen gider jeg ikke rigtigt endnu. Det er nu mest Bent, jeg hopper op til, for Lis sidder ikke ned så lang tid ad gangen.I morges var jeg med i haven. Lis har en underlig ”hobby” Hun samler snegle op. Lige nu er jeg landet på sovesofaen på loftet.

7/7Jeg synes, at jeg har været meget heldig. Det samme har Bent og Lis, siger de. De kæler og forkæler mig, og alle dem, der rystede på hovedet, de har måttet æde ordene i sig igen. Dem der med, at det var da det mest tumpede de havde hørt, køre 300 kilometer for at hente en gammel kat. Ha – nu havde de jo heller ikke mødt mig, men nu synes de da, at det var helt fint (det siger de da).For en god ordens skyld skal det nu siges, at der også har været mange dyrevenner, der helt har bakket op og glæder sig med os.

12/7I går kom Karen. Hun skal være her et par dage, så nu kan jeg rigtig blive kælet for. Hun lægger en sofapude på sit skød, og så træder jeg rigtig på hende. Hun synes også, at jeg skal have katte-paté hele tiden, så hende kan jeg godt lide. Lis sov oppe på loftet i nat, for Karen vil sove ved Farfar. Jeg gik i seng hos Lis, for det gør ikke noget, at jeg ligger på sovesofaen. Karen siger, at hun vil sove oppe på loftet i nat, for så kan hun sove sammen med mig.

17/7I dag er det tre uger siden, jeg kom her til Aalborg. Jeg har det godt, og Bent og Lis bliver mere og mere glade for, at de fik mig med hjem. De siger, at jeg er den mest rolige kat, og at de i hvert fald ikke har fortrudt adoptionen. Jeg ligger stadig i husets bedste stol, også selvom Lis skuler lidt til mig og påpeger, at der jo er andre gode møbler, jeg kan lægge mig i. Jeg ligger nu også meget på Læsø-tæppet inde i pejsestuen, for der sidder de og ser tv. Jeg har hundemanerer, siger Lis, for jeg går efter hende, når hun skal i haven.

Det er hun nu godt tilfreds med, for hun er stadig lidt på dupperne, når jeg går ud. Når de kommer hjem fra ferie i næste uge, så skal jeg lære at bruge kattelemmen – siger de. Indtil da må døren stå åben, når jeg er ude.

18/7Karen kom igen i går. Hun er helt pjat-tet med mig. Hun giver mig små gode bidder, så jeg er også vild med hende. Hun bliver her i to dage, så jeg kan godt komme med i sengen. Den, der står på loftet.

23/7I dag kører de til Fanø. Så kommer Ulla og ser til mig to gange om dagen. Jeg miaver og klager mig, så hun har meget ondt af mig. Det sms’er hun til Lis, så det er den rene elendighed.

27/7Endelig kom de hjem. Jeg har vrælet og klaget mig, lige siden de kom ind ad døren, så de har rigtigt ynket mig. De har også rigtig dårlig samvittighed. Det har de rigtig godt af. Jeg viger ikke fra dem, og jeg kommer også ind, når de kalder på mig. Måske kan jeg alligevel lære at komme, når de kalder.

29/7Jeg hygger mig med de to gamle nisser, og tempoet passer fint til mig. I dag vil Lis prøve om Yduns pc er kommet op at køre, for så vil hun sende en mail til hende. De glæder sig dagligt over, at jeg kom her til Aalborg.

3/8Hjemmemennesker er de just ikke. Så skal de på udflugt, så skal de besøge den 92-årige mormor i Hirtshals, så skal de til fugleskydning eller ud og køre i den gamle bil.Nå, jeg lider bestemt ingen nød, og jeg går da også gennem kattelemmen, men Lis lukker altid døren ned til kælderen,


så jeg må bruge kattebak-ken, når de er væk i

flere timer. Hun er en rigtig hønemor, og

Bent er såmænd ikke meget bedre. De er bare så glade for mig

og fortæller alle og enhver om, hvor dejlig jeg er.

10/8Jeg er vist det, man nu kan kalde en fuldt integreret aalborggenser. Jeg har nu været her i næsten syv uger, og har lært at tigge, når de åbner køleskabet, og holde mig til, når tv’et bliver tændt, for så skal der kæles igennem. Jeg har jo også taget et par mus og slæbt med ind, og det er jo da meget godt at levere et lille tilskud til kosten.

16/8Lis prøver stadig på at ”opdrage” mig til at komme, når hun kalder. Det er nu ikke nogen succes, men nu har hun taget et nyt våben i brug – Whiskas på dåse. Ih du milde, hvor det smager godt. Jeg så godt, at hun var ved at regne på priserne imellem Patéen fra Netto og dåsemaden, men så sagde hun bare pyt med det. Den

er for øvrigt på tilbud i denne uge, så nu har hun købt tyve styk.Det skal jeg nok få noget gjort ved, for jeg vræler bare højt og inderligt hver gang hun går i køkkenet, og så siger Bent, at hun ikke må sulte mig. Så får jeg lidt dåsemad. Er han ikke bare dejlig? Så nu er spørgsmålet: Hvem opdrager hvem?Hver aften ligger jeg nu på Læsø-tæppet og se tv. Somme tider holder jeg i pote med Lis, og somme tider bider jeg hende også. Så siger hun ”Nej da” og ”Hvad bilder du dig ind”, og så stritter jeg med ørerne og lader som om, at jeg er fornær-met. Når jeg så har lagt mig ned, så kom-mer hånden og kæler for mig, og så er det, vi ”holder i pote”. Så ser jeg på hende med mit helt specielle blik, og så bliver hun så blød i stemmen og siger: Lille Mis, hvor har vi været heldige”. De bliver mere og mere glade for mig, men de kan ikke forstå, at jeg næsten opfører mig som de-res gamle kat -Mille - gjorde. Det taler de meget om. Jeg fylder faktisk en hel del her på Jens Baggesensvej. Lige nu er jeg inde og se til computeren. Jeg gnider mig op ad Lis, for jeg kan se, at hun skriver noget pænt om mig. Så klør hun mig på panden og kalder mig ”Mors pige”.

1/9I dag har de endnu en gang været ude i Olympiaen. Jeg har efterhånden vænnet mig til, at de skal til træf i weekenden. Så står jeg i gangdøren og tager imod dem, og så siger de: ”Goddag lille mis, nu kommer vi hjem til dig”, og så får jeg dåsemad. Herligt. Nu har jeg også fået dem opdraget til at lade soveværelses-døren stå åben, for Lis gider ikke stå op midt om natten for at lukke mig ud igen. Jeg har prøvet at springe ud af soveværel-sesvinduet, men Lis tror nok, at jeg endte i kældernedgangen, og det skal hun ikke have noget af.

6/9I aftes kastede jeg op. Det blev selvfølgelig nøje undersøgt, og da Lis fandt en orm i mit opkast, gik hun selvfølgelig helt op i det røde felt. Der blev ringet til dyrlægen på Samsø, som fluks sendte en recept til vores lokale apotek. Så var det ned med pillen, og om fire uger skal jeg have den sidste. Hold da op, hvor er de opmærk-somme på mig.Jeg er virkelig et højt skattet familiemedlem,og jeg kvitterer sandelig da også med at vise dem, hvor godt jeg føler mig tilpas.

Fortsat

Mød os pa

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dkMød os pa

Den bedste service – FØR og EFTER skaden er sket...

10% RABATtil medlemmer af Kattens Værn

JUN

15Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dkKattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

Skyd på dyrlægen...

Vores store flotte hankat op-fører sig fuldstændig despe-rat, når vi tager den græske yoghurt eller tykmælken

ud af køleskabet - ingen er i tvivl om, at han gerne vil have en portion. Han får en spiseskefuld, Men datteren løfter pegefingeren og mener det er usundt for katte. Han er udekat, så vi kan ikke tjekke hans afføring.

Vores spørgsmål er altså, om en skefuld surmælksprodukt i ny og næ gør skade.(Vores lille, frække hunkat er aldeles uinteresseret i surmælksprodukter.)

Venlig hilsenBirgitte

Kære Birgitte,

Tak for din mail.

Både yoghurten og tykmælken er sur-mælksprodukter. Det vil sige, at mælke-sukkeret (laktose) er forgæret. Katte tåler derfor normalt disse produkter uden problemer. Mælk derimod indeholder laktose og kan give diarré hos nogle

katte, så det skal man være mere varsom med.

Du kan derfor sagtens fortsætte med at give din kat yoghurt eller andre sur-mælksprodukter.

Med venlig hilsenTom Schantz Kristensen

Vi har en hunkat på 12-13 måneder, som er drægtig. Hun har ellers fået p-piller i hver uge, men hun var væk

en uge, da vi var på ferie.

Hvis det er i den uge, hun er parret, er det nu 60 dage siden. Hun har ikke fået p-pille i denne og sidste uge, da vi opda-gede hun formentlig var drægtig.

Vi bestilte tid til sterilisation, men hun var selvfølgelig på strejftur, da dagen kom. Så havde vi egentlig besluttet at få killingerne, men nu er der flere personer, som siger, at vi skal få hende steriliseret og killingerne dermed aflivet.

Hvad vil I råde os til at gøre nu, hvor fødslen formentlig er lige op over? Hvis vi får killingerne, skal vi na-turligvis passe dem efter bedste evne og finde et godt hjem til dem, når den tid kommer.

Mange hilsnerJanni

Kære Janni,

Tak for din mail til Kattens Værn.

Man kan sagtens sterilisere katten, selv-om den er højdrægtig, det er selvfølgelig en større operation end en almindelig sterilisation.

Hvis den har fået p-piller under sin drægtighed, kan den godt få en vanskelig fødsel, ligesom der kan være problemer med killingerne i form af defekter. I de fleste tilfælde går det dog godt og uden problemer.

Hvis I ikke umiddelbart ønsker killinger, så vil jeg anbefale sterilisation.

Med venlig hilsenTom Schantz Kristensen

??

!

!

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

IsskraberI kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børn

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

LuksusmadkasserLuksusmadkasser med forseglende gummiring,der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).Producent: Rosti Mepal.

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

39,-

25,-

35,-

pr. stk.

45,-

37,50

112,50

KV_3881_midtersider.indd 1-2 17/08/12 12.58

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

IsskraberI kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børn

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

LuksusmadkasserLuksusmadkasser med forseglende gummiring,der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag).Producent: Rosti Mepal.

MadkasserHalvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater!Mål: 15 x 12 x 4,8 cm.Producent: Rosti Mepal.

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,- stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. store madkasser á kr. 112,50

stk. små madkasser á kr. 37,50

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

Ora

nge

Limeg

røn

Blå Gul Pink

39,-

25,-

35,-

pr. stk.

45,-

37,50

112,50

KV_3881_midtersider.indd 1-2 17/08/12 12.58

Sandager 112605 Brøndby

Kampagne for mærkning af ejerkatte


oPSLAGStAV

LEN

Har du information, gode ideer elle

r and

et d

er k

unne

inte

ress

ere

vore

s katteglade læsere, kan du se

nde det

til os

på:

kv@

katt

ens-

vaer

n.dk

25 års jubilæumInternatsleder Tine Fosdal kunne den 8. januar fejre sit 25 års jubilæum hos Kattens Værn. Tine Fosdal ønsker dog først at fejre jubilæet med manér til sommer, når Kattens Værn i hovedsta-den igen er samlet under samme tag i Brøndby.

ny inspektør i VestjyllandSiden december har vi været en medar-

bejder rigere. Bodil Fjord Grønvold er blevet ansat på deltid til at dæk-ke de vestjyske kommuner som kattein-spektør. Bodil er

med til at styrke vores indsats i et af de områder, som vi ellers har haft svært ved at nå ud til, og vi er meget glade for at kunne byde hende velkommen til Kattens Værn.

arrangementer hos Kattens VærnHele 80 lys skal sættes i kagen, når Kat-tens Værn den 31. marts fylder rundt. Foreningen har været kattenes faste al-lierede siden 1933, og vi har planer om at

fortsætte mindst 80 gode år endnu. Vi venter dog lidt med at fejre den runde fødselsdag. Vi er i fuld gang med at gøre klar til, at internatet og Katteklinikken skal med til den nye adresse i Brøndby, og vi ønsker at kombinere ”Åbent Hus”, den runde fødselsdag samt indvielsen af de nye lokaler, når alle er kommet godt på plads i midten af juni måned. Vi melder datoen ud i næste nummer af Kattens Venner

Den 25. april 2013 afholdes den årlige generalforsamling, hvor alle medlemmer er velkomne.

Indkaldelsen til generalforsamlingen findes her i bladet.Minimum en uge inden inden generalfor-

samlingen lægger vi årets regnskab ud på hjemmesiden, så der bliver tid til at kigge årets økonomiske bevægelser igennem.

Underskriftsindsamlingen for obligatorisk mærkning af ejerkatte er stadig i gang. Den fortsætter frem til den 31. maj. I løbet af foråret sætter de samarbejdende foreninger en kampagne i gang, der skal sætte fokus på underskriftsindsamlingen,

inden underskrifterne skal afleveres til fødevareministeren. Vi informerer løbende om det fremadret-tede forløb på vores facebookside og på hjemmesiden. Her kan du også finde link til vores online underskriftsindsamling.

Vi sender gerne underskriftssiden fra Kattens Venner fra septembernummeret sidste år per mail, hvis du gerne vil hjælpe yderligere her i slutspurten. Send i så fald en mail til [email protected].

generalforsamling i Kattens Værn

Tine Fosdal

Bodil Fjord Grønvold

ww

w.m

aker

s.dk

Scan QR koden og læs mere om vore spændende og enestående produkter.

Hunden og katten bliver inde - insekterne ude

Hunde og katte kan godt være hårde ved et insektnet. Derfor vil det være en stor fordel at udskifte nettene med vores nye Petscreen insekt-net, som er syv gange stærkere end det almindelige glasfiber net.

Petscreen insektnet er samtidig modstandsdygtige overfor revner og skader forsaget af kæledyr. Petscreen er lavet af Vinylcoated polyester. Selvom Petscreen insektnet er kraftigere, er der stadigvæk godt udsyn og godt lysindfald.Pris pr. netforsatsdør med vedligeholdelsesfri aluramme

og sort glasfiber insektnet. Leveret efter mål til alle typer døre - indenfor normalstørrelse (dog max str. 100x234 cm) - i hvid eller brun:

1.750,- kr. inkl. moms Pris ekskl. montering/levering.

Ved specialstørrelse på døre – indhent tilbud.

Ring til os på: 98 54 43 11

Se mere på: www.fluenet.dk


Tekst og foto: Eva Therese Ebert

Svaret på begge spørgsmål var ’ja’ fra min side, så om onsdagen hentede jeg kattebakker, madskåle, kattegrus, mad og legetøj, så jeg kunne gøre klar til dem, og torsdag drog jeg hjemad med en trans-portkasse med fire killinger i.Vel hjemme tog jeg dem ind i soveværel-set, hvor jeg havde indrettet et område som ’børneværelse’ med alt deres udstyr,

tæpper samt et stort kradsemøbel med platforme og en hule.Da jeg lukkede transportkassen op, kom den første killing spankulerende ud og gik straks i gang med at snuse til omgivel-serne og til mig. De andre killinger ville til gengæld ikke have noget som helst med mig at gøre. Da de endelig kom ud, var det kun for at smutte hen i en krog i hjørnet og ligge der og trykke sig, og de to største hvæsede, hvis jeg rakte ud efter

dem. Så der lå de, mens den første killing kravlede rundt i bogreolerne, hev bøger ned og en gang imellem selv faldt ned.

I løbet af den næste dag kom først en og så en anden af killingerne lidt længere ud, så de kunne ligge på de tæpper, jeg havde lagt frem til dem, og jeg begyndte at kunne ae dem. Det var også i disse dage at de fik navne. Den modigste kom til at hedde Satsuki, den næste Mei og den eneste han i kuldet blev navngivet Neville; efter Neville Longbottom fra Harry Potter.Den sidste killing, som jeg kaldte Ammy, var stadig ikke til at komme i kontakt med. Hun lå, så jeg kun kunne nå hende med fingerspidserne, og hun krøb sam-men, når jeg prøvede. Der gik et par dage mere, før hun også kom frem og lagde sig på tæppet, og nu kunne jeg endelig komme til at kæle med hende. Hun tryk-kede sig lidt, når min hånd nærmede sig, men hun blev liggende, og hun spandt også. Fra da af gik det fremad med dem alle sammen.De forlod tæppet i krogen til fordel for kattemøblet, hvor især hængekøjen var uhyre populær, og der sov ofte tre kil-linger puttet tæt sammen, mens Satsuki sov på en lille platform øverst. Senere begyndte de at sove i fodenden af sengen.En lille milepæl var den første gang de selv kom hen til mig for at blive kælet. Snart kunne jeg dårligt sætte mig ned om aftenen, før jeg havde tre killinger på

Jeg havde meldt mig som plejefamilie hos Kattens Værn, og mandag den 3. september ringede de for at høre, om jeg stadig var interesseret, og om det var ok, at der var fire killinger, selvom jeg havde sagt, at jeg gerne ville nøjes med to-tre stykker første gang.

MIN OPLEVELSE AF AT VæRE

PLEjEfAMILIE


skødet. Satsuki foretrak som den eneste at ligge ved siden af.Jeg havde også gæster et par gange om ugen, og killingernes reaktion gik fra at gemme sig inde på soveværelset (und-tagen Satsuki, der gerne ville hilse på) til nysgerrighed og endelig til at lade sig kæle af de nye mennesker.Alting var selvfølgelig ikke fuldkommen idyl og nuttethed. Selvom killingerne var renlige, havde Mei et par uheld i sengen, inden hun fandt ud af, at den var til at sove i og ikke en king-size kattebakke. Og apropos kattebakke, så spredte killingerne grus ud over gulvet, hver gang de brugte den. De holdt af at tage en lur i potte-planterne og spredte jord ud over alting, for slet ikke at tale om, at en af planterne blev mast fuldkommen ud af facon. Til at begynde med havde jeg undervurderet, hvor langt op sådan nogle killinger kunne komme, og der røg en glasfigur og en tekop på den konto.Endelig yndede de også at løbe rundt midt om natten og have drabelige slagsmål, nogle gange i min seng. Så helt nemt var det ikke, selvom det rigeligt var alt besværet værd at have dem.

Nu var jeg jo imidlertid ikke den eneste hovedperson i killingernes tilværelse, for de skulle også møde mine katte, Kate og Godzilla, og blive præget af dem. Jeg tog ingen chancer. De første to dage fik de slet ikke lov til at se hinanden. Derefter satte jeg døren på klem – med et meget lavteknisk system bestående af en stor tændstikæske og en lang snor – så kattene og killingerne kunne se og lugte hinan-den, men ikke komme ind til hinanden. Jeg havde det arrangement oppe i yderli-gere to dage, inden jeg lukkede Godzilla ind til killingerne. Det var ham, jeg hav-de de største forhåbninger til, for selvom han er en hankat, er han meget forsigtig og fredelig. Lidt for forsigtig og fredelig, viste det sig, for ved synet af Satsuki, dre-jede det store skrummel om på hælene og skyndte sig ud af rummet. Hans blik, da jeg gik ud til ham, sagde meget tydeligt: ”Hvad er det der, og hvorfor har du bragt det ind i mit hjem!?”I de følgende dage var han både nysgerrig og bange for killingerne. Han nærmede sig dem flere gange, hvor modet så svig-tede, og han stak af igen. Men hvis han var lunken over for dem, var killingerne det til gengæld ikke over for ham. Når han kom ind på værelset, kom de hen for at hilse på ham, og sådan en lille flok, der kom imod ham, fik ham til at stikke af

igen. Efterhånden opdagede han dog, at de ikke var farlige og begyndte endda at vaske dem.Han syntes også, de var sjove at lege med, hvilket kunne være skræmmende at overvære. Det var som at se en bryg-gerhest lege med små børn, og en gang så jeg ham daske til en killing, så den trillede hen af gulvet. Den kom dog ikke noget til, og killingerne elskede ham ikke mindre af den grund.Hver nat, når han kom ind og lagde sig, begyndte de at stimle sammen om ham, putte sig ind til ham, kravle rundt på ham og ikke mindst at forsøge at få mælk fra ham. Det sidste med en stædighed, jeg kun kunne tage mig til hovedet over. Alle killingerne, fra den mindste til den største, lukkede øjnene, kørte snuderne rundt på hans mave og æltede med poterne. Godzilla fandt sig i det i lidt tid hver gang, hvorefter han gik, efterladende en række skuffede killinger.

Min anden kat, Kate, var aldeles uim-poneret over de små kræ. De første uger hvæsede hun af dem, hver gang hun så dem, hvilket de dog ikke tog sig særligt af. Faktisk kunne det være ret komisk at se hende hvæse af fuld kraft ind i ansigtet på en killing, der bare så lidt betuttet ud. Efter de første uger holdt hun op med at hvæse af dem. På det tidspunkt havde hun sat sig i respekt hos de små, og de vidste, at de skulle holde sig fra hende. Derefter nøjedes hun med at ignorere dem og med at stjæle deres mad, som hun tydeligvis syntes smagte meget mere spændende end sin egen. Killingerne syn-tes i øvrigt det samme om de stores mad.

Alting blev meget nemmere, da jeg kunne lukke killingerne og de store katte sammen og kunne have killingerne gåen-

de i resten af lejligheden hele tiden. Det var nu, de for alvor blev socialiserede ved, at de mødte min sambo og blev introdu-ceret til lydene, lugtene og rutinerne i et hjem. Det hjalp også på mit søvnmøn-ster, at døren til stuen kunne stå åben om natten, og at i hvert fald nogle af deres drabelige kampe blev henlagt dertil.

Torsdag den 11. oktober blev de leveret tilbage til Kattens Værn. De var sunde, livlige og ikke mindst kælne katte, som det ikke skulle være svært at finde gode, kærlige hjem til. Det har været en stor oplevelse for mig og Godzilla at tage os af de små dyr og være med til at præge dem. Selvom der er nogle praktiske ting, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg kunne gøre det om – for eksempel at stille alle nipstingene i en kasse i kælderen – har jeg ikke et eneste øjeblik fortrudt, at jeg gjorde det, jeg er klar til at gøre det igen, og jeg vil også anbefale det til andre.Man skal gøre sig klart, at det er et stort ansvar. Godzilla var selv ikke ordentligt socialiseret, da jeg fik ham, så jeg ved, hvor meget tid og tålmodighed det kræ-ver at rette op på en kat, der ikke har fået den bedste begyndelse på livet. Derfor skal det gøres rigtigt fra starten. Killin-gerne har brug for, at man er hjemme hos dem, så de kan vænne sig til én. Man skal sætte tid af til at kæle med dem, især hvis der er en, der er lidt tilbageholdende og ikke kommer af sig selv. Endelig skal man gøre sig klart, at man ikke kan helgardere sig mod rod og væltede potteplanter, så det skal man kunne tolerere.Men belønningen er, at man ser killin-gerne vokse fra sky dyr, der gemmer sig i en krog, til kælne og tillidsfulde væsner, der er klar til at få deres eget hjem og en familie, der vil elske dem, som de fortjener.


til BrøndbySandager 11, 2605 Brøndby er Kattens Værns nye adresse. En stor flytteproces er i gang.

I begyndelsen af december sidste år var en stor håndfuld af Kattens Værns medarbejdere

ude og se de nye lokaler for første gang.

Første dag i de nye lokaler, og admini-strationen flytter på plads i lyntempo. Allerede dagen efter er telefonlinjerne åbne igen.

Flytningen er i fuld gang, og der bliver vendt ideer og logistik til

den store guldmedalje. Foto: Anja Larsen.


Da bygningerne på Frederiksberg blev solgt i efteråret sidste år, satte det gang i en større efterforskning. Der skulle findes nye lokaler, der kunne indeholde både administration, internat, genudsætning og katteklinik. Den slags steder hænger ikke på træerne i omegnen af København, og det er formi-dabelt, at det er lykkedes at finde et læk-kert og rummeligt sted i Brøndby, som har masser af gode muligheder for at give både katte og personale nogle gode rammer. Sandager 11 er den nye adresse, som ad-ministrationen allerede rykkede ind på i december måned, lige før jul. I øjeblikket er der er større planlægnins- og ombyg-ningsarbejde i gang, så der er klar til at internatet, Katteklinikken og alle kattene skal rykke ind i maj måned.Vi glæder os til i løbet af forsommeren at byde jer alle sammen indenfor til Åbent Hus. Vi håber, I bliver lige så begejstrede for de nye lokaler som os.

fra frederiksberg

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller [email protected]

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte. Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspek-tører i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle katte i hele landet kan få den hjælp, de har behov for. Ved at støtte Kattens Værn er du med til at hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, øremærkning, neutralisering og genudsætning af vildtlevende katte.

Du kan støtte vores arbejde på flere måder:

MedlemDu kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende os tilmeldingsblanketten nederst på siden. Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde medlemsnummer.

Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice (Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet.

Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let kan udfylde en online blanket.

Regelmæssigt bidragHvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året, kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-num-mer til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk

bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen.

TestamenteDu har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit

testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Fore-ningen er godkendt efter Ligningslovens §8A og betaler derfor ikke afgift til staten.

Du kan gratis oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN

Havnegade 29, 1058 København KEmail: [email protected], Tlf. 88 33 05 10

Fradragsregler 2012Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder,

at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerertil foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberet- tigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget.

Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert:Kattens Værn, Sandager 11, 2605 Brøndby

Tak for din hjælp

støt kattene

vi har brug for din hjælp!


Kunstmuseet Eremitagen, der er en del af Vinterpaladset i Skt. Petersborg, rummer en speciel kattehistorie, der er beskrevet i The Hermitage Cats. Eremitagen havde en hund-reder af år lang tradition for at holde katte, der skulle holde skadedyr nede og dermed beskytte de russiske zarers kunstsamlinger.I løbet af nazisternes 900-dage lange belejring af Skt. Petersborg under Anden Verdenskrig døde ikke blot mange af byens indbyggere af sult, også alle dyrene sultede ihjel eller blev spist. Museet (og andre af byens museer) måtte herefter investere i lodne musefangere

fra Sibirien, der hver især kostede en arbejders månedsløn. Med tiden har Eremitage-kattene fået forbedrede forhold med dyrlægetilsyn, opvarmede rum til ældre katte – og mindre arbejde i takt med indførelsen af ny teknologi.

The Hermitage Cats skildrer denne historie og viser derudover museets mange kunstværker med katte. Bogen er med værkerne i sig selv en storslået oplevelse men også en inspiration til at besøge Vinterpaladset. Hvert år i marts afholdes en kattens dag på museet. Marts er ikke Skt. Petersborgs bedste måned, da der er både koldt og megen sjap, men senere på foråret kan man til gengæld glæde sig over den enestående kunstsamling i en smuk by med mange andre seværdigheder. Skt. Petersborg ligger kun knap to timers flyvning fra Køben-havn og er let at gå rundt i. KattenKabinet, der ligger midt i Amsterdam, er et egentligt kattemuseum, hvor der udstilles forskellige slags kattekunst, og hvor der går levende katte rundt i lokalerne. Der sælges også kattebøger som Steinlen – Of Cats and Men. Ejeren af KattenKabinet har haft en langvarig interesse for kunsteren Théophile-Alexandre Steinlen, der i sit kunstnerhjem på Montmartre i Paris malede katte – blandt

andet kendte katteplakater som la Tournee du Chat Noir avec Rudolphe Salis, og gav sin kunst et revolutionært anstrøg. En anden bog fra KattenKabinet er De Kat in de reclame, der med billeder viser alle de meget forskellige roller, katte har haft i reklamer – fra de mere indlysende for sæbe, vaskemaskiner og mælk til mere overraskende for Dubonnet, cognac og parfume.Amsterdam er i det hele taget et velvalgt rejsemål for katteelskere, da det vrimler med katte i gaderne og langs kanalerne, og da selv cafébordene tit er pyntet med kattegræs i urtepotter.I London er der mængder af katte-relateret kunst på British Museum: Mumificerede

Bøger fra seværdigheder, der rummer kattekunst, kan give oplevelser i sig selv, men også rejseinspiration. Skt. Petersborg, Amsterdam, London og resten af England er oplagte mål.

bogKaTaloget: Anmeldelser af litteratur om katteBOg

KaTaLOG E T

turen går til kattelandNikolai Gol & Maria Haltunen: The Hermitage Cats. St. Petersburg: Area Publishers, 2007.Magdalen van Herk: Steinlen – Of Cats and Men. amsterdam: KattenKabinet, 1995.Fransje van Gool: De Kat in de reclame. Katten met een boodchap. amsterdam: KattenKabinet, 1994.Juliet Clutton-Brock: The British Museum Book of Cats. London: The British Museum Press, 1994.Neal Spencer: The gayer-anderson Cat. London: The British Museum Press, 2007.Delia Pemberton: Cats. London: The British Museum Press, 2006.Richard Surman: Country House Cats. London: Collins, 2008.


egyptiske katte, malerier, fotos og skulpturer. Blandt museets udgivelser er tre fremragende kattebøger.The British Museum Book of Cats, er lavet i samarbejde med Londons naturhistoriske mu-seum. Bogen rummer gengivelser af værker, nutidige fotografier og faktuelle oplysninger. Disse spænder fra, hvordan katten blev tam-dyr til, hvordan en kat ofte lander på poterne, og hvorfor nogle kattefarver klarer sig bedre i nogle miljøer end andre – for eksempel er der færre røde katte i byerne. Der trækkes både

på forskning og på kunstens evne til at videreformidle særtræk ved katte.

The Gayer-Anderson Cat, er en lille fin bog om et af museets mest sete kunstvær-ker: Den egyptiske kat med guldsmykker i øren og næse. Bogen fortæller historien om, hvordan bronze-skulpturen blev fundet, og sætter den i religiøs, historisk og kunstnerisk sammenhæng.

Cats fortæller om forholdet mellem men-nesket og katten med udgangspunkt i museets værker. Gengivelserne af kunsten er ledsaget af uddrag af litteratur, der beskriver katte, blandt andet af Kipling, Shakespeare og Lewis Carrol.

Udover British Museums samlinger byder London også hvert år i september på en ud-stilling af værker fra nutidige kattekunstnere. Programmet kan findes på internettet under SOFA, the Society of Feline Artists.

England er en stor kattenation. Man kan nyde synet af katte på trappestenene foran ræk-kehusene, i haverne og på de mange friarealer, hvor kattene ligger som levende kunstværker.

Richard Surman har skrevet en række bøger om katte i klostre, katedraler, kirker og herre-sæder i forskellige dele af England, med fokus på de enkelte kattes historie og deres spekta-kulære og historiske tilholdssteder. Country House Cats beskriver i tekst og billeder katte, der alle er formidlet fra internater, og de herresæder, som de hersker over. En æstetisk og hyggelig bog, der også giver inspiration til at komme uden for London og rundt i andre dele af England.

Af Birthe Hansen

De farligste dyr kan være svære at

få øje på. Mange katte og hunde

kan have sine egne husdyr i form

af parasitter som både irriterer og

spreder sygdomme. Vidste du at

flåten er verdens næstværste

smittespreder og at lopper er en af

de hyppigste årsager til allergi hos

både hunde og katte? Der er god

grund til at beskytte dem!

Hvor mange dyr ser du?

FL/DK/123/02.13 RELEVANS.NET

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egen-skaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-met-hopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid ef-fekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anven-des til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt il-dere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administra-tionsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Li-geledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berørings-sans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsre-gler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinan-den efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præpa-ratet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pi-petter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S.

Dråber der stopper flåter, lus og lopper.


Af Lise Thorsen

Som regel er de gode venner, de to katte i huset. For ganske vist er katte indivi-dualister, der lever i deres egne cirkler, i deres egen verden - fyldt med alt det katte lægger mærke til. Alt det katte synes er meget vigtigt. En fugl, der pludselig flyver op. En hveps, der summer. En gren, der bevæger sig. Duften af en anden kat, der lige er gået forbi. Lyden af en bil i det fjerne. For slet ikke at tale om lyden af en dåseåbner…

Men det sker, at der bor flere katte under samme tag. Og så bliver de jo nødt til at forholde sig til hinanden – bare en gang imellem.

Jeg har kendt katte, der levede sammen år ud og år ind som hund og kat. Som var

i stand til at komme op og toppes over hvad som helst. Katte som – måske – på en god dag lige akkurat kunne tvinge sig selv til at acceptere den anden kats tilste-deværelse. Nødtvungent. Ikke ved at være sød ved makkeren, men ved simpelthen at ignorere den.

Men sådan er det ikke med husets to katte. Måske er det fordi, de er brødre, og i øvrigt var de eneste to killinger i kuldet. Måske er det fordi, de er så forskellige, og rangordenen derfor er slået helt fast en gang for alle. Pelle bestemmer. Det gør Thorbjørn ikke.

Under alle omstændigheder: De er meget glade for hinanden. Ikke at de ikke lever hver deres liv, som katte nu gør det, det meste af dagen. Men før eller siden sav-ner de hinandens selskab. Så lægger de sig

tæt sammen. Slikker hinanden lidt bag ørene. Ligger pote i pote og blunder med en tilfreds spinden.

Sådan kan der gå flere timer, indtil en af dem får nok af al den broderkærlighed. Strækker sig og gaber, hopper ned fra sofaen og går en tur ud. Alene.

Det sker også, at de bliver uvenner. Ingen ved rigtig hvorfor. For der er egentlig ikke så meget at slås om. Der er mad nok, og kæl nok til dem begge. Men måske har de noget søskende-noget kørende, som menneskebørn har. Sådan noget ”du må ikke komme ind over den her streg”-ag-tigt. Ingen ved rigtigt, hvad der egentlig foregår, når de en sjælden gang ryger i (pels)totterne på hinanden. Men det går altid over. Og så er de igen hinandens allerbedste venner.

SoM REGEl er De gODe Venner

”Du er alligevel min (s)kat”, er en klumme hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis.

♥Du er alligevel min (s)kat

LokalafdelingerInternater

1

7

2

8

4

5

3

1. Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: [email protected]

2. Kattens Værn aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15,

eller efter aftale. E-mail: [email protected]

3. Slagelse Dyrehospital a/S Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: [email protected]

Samarbejdspartnere

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, Telefontid mandag til fredag 9-13 5. herning Dyrehospital Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.

6. Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: [email protected]

7. MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk

8. Sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10

6

KattenS Værn

Butikwww.kattens-vaern-butik.dk

Telefon: 38 88 12 00

Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand

• Birthe Hansen

• Ib Rasmussen

• Helle Christiansen

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge

• Bent Hermann

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant• Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administrationAdministrationschef Tina Johansen

E-mail: [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater

• Har formidling af katte fra vores

internater

• Støtter genudsætning af

vildtlevende herreløse katte via en

katteinspektør

• Er medlem af foreningen Det Danske

Katteregister

• Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og boaf-

giftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede

bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt.

OBS: Du kan finde flere oplysninger på

www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af

Kattens Værn. Ved betaling over Betalings-

service 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbetales på

giro 1 02 98 00, med Dankort på forening-

ens hjemmeside www.kattens-vaern.dk

eller du kan få tilsendt et girokort ved at

henvende dig til Kattens Værns sekretariat.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice

via kuponen på side 23.

Husk altid at skrive navn, adresse samt

om der er tale om et gavebeløb eller et

kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af

Dyrenes Dags Komité og

Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO


Al henvendelse til: Kattens Værn, [email protected] Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

UdgiveradresseretMaskinel MagasinpostID: 42244

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 BrøndbyTelefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14Dog lukket mellem 12 – 12.30e-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 BrøndbyTelefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14Dog lukket mellem 12 – 12.30e-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

kattens venner marts 2013

Documents