kattens venner marts 2015

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 01 · marts 2015

Smoo fandt et nyt hjem hos plejefamilien

Grå skyer over Egedalsvænge

Puccas to livHeldige katte

Udekatte

Plejekatte

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

LEDER af Mogens Wilbert

KATTENS VENNER 01 2015Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens VærnUdkommer 4 gange årligt.ISSN 0902-9745

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 2 skal være os i hænde senest den 20. maj 2015Materiale kan indsendes til [email protected] eller [email protected]

TrykTrykteam Svendborg

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbehold-er sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

RedaktionDirektør Mogens Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden: Læs historien om Smoo, no-get nær en vild kat, der gik hen og blev smaskforelsket – og som i dag er på vej til at blive en god familiekat.

Kære

MEDLEMMERKV har været rigtig meget i medierne gennem de seneste måneder. Det tiltrækker nye medlemmer og flere donationer – forudsætningen for KV’s virke.

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 01 · marts 2015

Smoo fandt et nyt hjem hos plejefamilien

Grå skyer over Egedalssvænge

Puccas to livHeldige katte

Udekatte

Plejekatte

Vil man have indflydelse – og det vil vi – må man hele tiden være ”på” – det være sig i pressen og på Facebook, og man må have en hjemmeside, så man hele tiden er tilgængelig. Derfor har vi for nylig fornyet vores hjemmeside, som vi håber, I synes om og vil bruge. Gennem den seneste tid har vi været meget synlige i den offentlige debat. Vi har været på di-verse både lokale og landsdækkende TV-kanaler, vi har deltaget i en række radioudsendelser, og vi har været flot citeret i den trykte presse. Her har vi fortalt om vores meninger om dyrevelfærd i almindelighed og omsorgen for katte i særdeles-hed. Med andre ord er det lykkedes at få spredt det gode budskab om os og vores forening. Og det er vigtigt. For selv om vi er kendt af stort set hele den danske befolkning, kommer intet af sig selv, hverken medlemmer eller de donationer, arv og gaver, som er fundamentet for vor beståen. Derfor er det også skønt, når der pludselig falder en appelsin – i form af en skøn kat – ned i vores turban. Appelsinen var Monty, som mange sikkert husker fra sidste nummer af “Kattens Venner”. Hvad vi andre bruger måneder og år på, klarede Monty på rekordtid. Han har nu fået knap 100.000 følgere på Facebook, og han har skaffet Kattens Værn utrolig meget positiv om-tale. Snart indtager han forsiden af et af verdens største kattemagasiner. Jo, man kan komme langt i verden, når man har startet sin karriere på internatet hos Kattens Værn. I december havde vi besøg af Monty og hans

ejere, Mikala og Michael, der donerede overskud-det fra deres salg af merchancdise på Facebook, og pressen var rigt repræsenteret. Vi har sagt mange tak for gaven. Samme dag havde vi besøg af Dennis Flydt-kjær, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, som under vores møder på Christiansborg havde givet udtryk for, at han gerne ville besøge vores afdeling i Brøndby. Dennis Flydtkjær ramte direkte ned i vores arrangement for Monty. Normalt får folketingsmedlemmer jo den største opmærksomhed, men ikke hos Kattens Værn, hvor kattene altid indtager hovedrollen – også denne dag, da Monty erobrede rampelyset. I Kattens Værn er vi aldeles upolitiske, men døren står altid åben for enhver politiker – uanset partifarve – der har lyst til at drøfte – og helst bidrage til at forbedre – forholdene for de katte, der står vores hjerter nær. Vinteren går på hæld. Vi har allerede set de første gravide hunkatte, og killingerne er i stort tal på vej ind på vores internater. Heldigvis har vi vores altid villige plejefamilier til at støtte os. Uden jeres uselviske indsats kunne vi ikke klare presset, og uden medlemmernes støtte ville vi have svært ved at klare økonomien. Med foråret følger også Kattens Værns ordi-nære generalforsamling, som vi har valgt at afhol-de i Brøndby tæt ved offentlige transportmidler. For bestyrelsen er generalforsamlingen et af årets højdepunkter, og vi håber derfor at se så mange af jer som muligt.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

Monty gav 10.000 til KVOverskud fra salg af merchandise gik til Kattens Værn

KV indgår sponsoraftale med Royal CaninDet franske køkken kommer til at stå i centrum i KV i det kommende par år

Besøg os i Rødovre Centrum!Kattens Værn på udstilling sammen med Viking Cats

Grå skyer over EgedalsvængeVelfungerende katteudvalg mister støtte

»Katte bør leve på gaden«Tag med Mike Philips ud på gaden i New York

Det begyndte med HannibalPortræt af en plejefamilie ... hos hvem Smoo fik permanent opholdstilladelse

I HVERT NUMMERKat & godt · Det var kattens · Besøg KV’s webshop! · Lokalafdelingerne

kattensvennerIndhold nr. 01 2015 Puccas to liv

Eller: Fra rendesten til forstadsidyl

En dag med HelleFra katteinspektørens arbejdsmark

God nat, min (s)katTanker ved sengtid

Når katten bliver urenligStress er en hyppig årsag, når katten tisser ved siden af

Da Charlotte fik nokTo katte blev bragt ind til KV efter halvandet års kummerlig tilværelse

Mystiske katte & kloge katteLitteraturen er rig på bøger, du kan blive klog af

nr. 01. marts 2015 INDHOLD

04

06

07

08

10

14

16

18

21

24

25

26

08


Kendte katte

Af Adam Pade

10.347,50. Det lød checken på, da Mon-ty og hans forældre, Mikala Fuglsang og Michael Bjørn onsdag den 17. december var på besøg hos Kattens Værn i Brøndby for at donere, hvad de havde indsamlet gennem salg af merchandise i Montys egen webbutik. KV kvitterede med et løfte om livsvarig, ubegrænset dyrlægebehandling. Det sandfærdige eventyr om Monty og hans erobring af den ganske verden blev indledt, da Mikala Fuglsang og Michael Bjørn skrev om ham på Facebook efter at have adopteret ham fra Kattens Værn. De var bekymrede for, om hans lidt ukon-trollable vandladning skyldtes mistrivsel. Årsagen viste sig at være den kromosom-

Monty gav 10.000 til KV17. december havde KV i Brøndby fint besøg. Da donerede Monty og hans forældre, hvad de har tjent på salg af Monty-merchandise.

fejl, der også er baggrunden for hans lidt aparte udseende.

90.000 følgereInteressen for – og sympatien med – Monty bredte sig som bekendt, og i skrivende stund har hans Facebook-profil mere end 90.000 følgere – i hele verden. Og i marts vil han tilmed pryde forsiden af et af verdens største katteblade, det amerikanske Feline Wellness Magazine. Abonnenter betaler automatisk en vis pro-cent af abonnementet til velgørenhed for katte. Gæt, hvem der nu får glæde af det? Nok har presset på den lille familie lagt sig, men interessen for Monty er u svæk-ket. Således medvirkede de i TV-program-met Go’morgen Danmark i februar, de

har kastet sig ud i udviklingen af en app til smartphones, hvor man kan nusse Monty, og Mikala skriver på en børnebog med Monty som hovedperson. Hvordan tager Monty dog al den virak?

Tager det i stiv pote»Han er ikke glad for at køre i bil og bliver hurtigt køresyg, men når først, han er fremme, tager han det i stiv pote!« fortæl-ler Michael Bjørn. Det gjorde han også den dag i Brønd-by, hvor han tilmed nød politisk opmærk-somhed fra Dansk Folkepartis dyrevel-færdspolitiske ordfører, Dennis Flydtkjær, der var blandt gæsterne. Og dét var også Mrs Parvin, der var rejst hele vejen fra England til Danmark alene for at hilse på Monty. Besøg endelig Monty på hans Face-book-side: www.facebook.com/montyboy-cat! n

Direktør Mogens Wilbert tog imod 10.000 kroner fra Mon-tys forældre, Michael Bjørn og Mikala Fuglesang. Nederst hilser tilrejsende Mrs Parvin på Monty.

Lopper kan være til stor gene for din kat.De bider, det klør og kan give loppeallergi.

Advantage forebygger og behandler mod lopper i pelsen og skal blot dryppes i nakken

på katten for at opnå effekt.

Advantage dræber lopper på katten og loppe larver i omgivelserne af

det behandlede dyr.

Advantage® vet. kutan opløsning til hund og kat (imidacloprid). Indikation: Til forebyggelse og behandling af lopper på hunde og katte samt til behandling af pelslus (Trichodectes canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes mod loppebetinget allergisk dermatitis som en del af behandlingsstrategien. Dosering hund: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 - 10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10 - 25 kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25 - 40 kg: 1 pipette a 4,0 ml; over 40 kg: 2 pipetter a 4,0 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Dosering kat: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 kg og derover: 1 pipette a 0,8 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 3-4 uger. Kontraindikationer: Diende hvalpe og killinger under 8 uger behandles ikke. Bør ikke anvendes til dyr med kendt overfølsomhed over for imidacloprid eller nogen af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Til udvortes brug. Må ikke gives oralt. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på dyret. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Vask hænderne grundigt efter behandling af dyr. Ved spild på huden vask med vand og sæbe. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være følsomme for lægemidlet. Undgå at få produktet i mund og øjne. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Bivirkninger: Præparatet smager bittert, og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis dyret slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen af huden, kløen og sår opstå. Nervøsitet og desorientering kan også forekomme. Savlen og nervøse tegn så som ataxi, tremor og depression har været observeret. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Advantage® vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Advantage® vet. pakninger med 4 pipetter. Til kat 0,4 ml - 0,8 ml. Til hund 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml – 4,0 ml. Bayer A/S, Animal Health, Tel. 4523 5000, [email protected]. Maj 2014.

DK15

01R1

Kom lopperne til livs!


Heldige katte

kat & godt

KV indgår sponsoraftale med Royal Canin

Det franske køkken vil stå i centrum i Kattens Værn i de kommende år. KV indgår sponsoraftale med Royal Canin – grundlagt i Frankrig.

Af Adam Pade

Smagfuld tørfoder, startpakker til nybagte katteejere, uddannelse af medarbejdere, annoncering og medvirken ved udadvend-te arrangementer. Således lyder nogle af ingredienserne i den sponsoraftale, som den franske kattefoderproducent Royal Canin har indgået med Kattens Værn for årene 2015 og 2016. Royal Canin får til gengæld lov til at inddrage KV i sin mar-kedsføring og PR-virksomhed, og Kattens Værn skal henvise til Royal Canin i foreningens internater og synlig-gøre mærket over for medlemmer og nye ejere af internatskatte. De nye katteejere får som en bonus medlemskab af Royal Canins forbrugerklub. Aftalen har formelt som formål at medvirke til at oplyse om betydningen af, at alle tager ansvar for katten som et unikt væsen – afhængigt af mennesker for at sikre dens sundhed og overlevelse – og for at skabe forståelse for udbredelsen af neutralisering og identificering af alle katte. Royal Canin blev grundlagt i Frank-rig i 1968 af dyrlæge Jean Cathary. Han havde praksis i nærheden af Montpellier i Sydfrankrig og var bekymret over, hvor mange husdyr, der var fejlernæret. Han udviklede sin egen recept til foder, der kunne afhjælpe mange af dyrenes hudpro-blemer, og etablerede et dertil indrettet køkken i sin garage. Han rekrutterede sine tidligere patienter – altså deres ejere – som sælgere, og i 1970 havde han etableret

faciliteter til en større produktion. Med kapital fra en stor virksomhed inden for foderstoffer kunne han i 1973 grundlægge det første, videnskabeligt baserede forsk-ningslaboratorium – i Brétagne.

Egne fokusgrupperI dag er Royal Canin repræsenteret i det meste af verden og har egne forsknings-centre i Frankrig, USA og Brasilien. Som det hører sig til i en moderne virksomhed, har Royal Canin nedsat fokusgrupper til at

teste sine nye produkter. De er – i sagens natur – sammensat af et hold af katte og hunde. Royal Canin markedsføres fortsat væsentligst gennem specialbutikker og hos dyrlæger og fremstiller 50 typer tørfoder til hunde og 30 til katte. De mange typer skyldes, at foderet er udviklet til de behov, dyrene har igennem deres liv, hvad enten det gælder alder, vægt eller størrelse. I Kattens Værn glæder man sig til samarbejdet – naturligvis ikke mindst på vegne af kattene, der nu får haute cuisine på menu’en.

n

Internatet i Brøndby har imøde-kommet et stort ønske og udvider nu åbningstiden, så både første og sidste lørdag i måneden er åben for formidling – begge dage i tidsrum-met 13.00-16.00. Herudover har internatet åbent onsdage og fredage kl. 13.00-17.30. Desuden opfordrer internatet til altid at holde øje med hjemmesiden, når det gælder “skæve” åbningstider op til helligdagene – se på www.kattens-vaern.dk!

Udvidet åbningstid i Brøndby

Svendborg · Efter lang tids pres fra lokale ildsjæle lykkedes det i december at indgå en aftale med kommunen. Stor tak til de lokale kattevenner, positive politikere og embedsmænd, der gjorde det mu-ligt.

Sorø Kommune · En forespørgsel fra Sorø kommune resulterede i, at vi i løbet af ganske få dage havde en underskrevet aftale med kom-munen. Et skoleeksempel på, hvor nemt det kan gøres, hvis den gode vilje er til stede – og det var den i allerhøjeste grad i Sorø.

Haderslev Kommune · På baggrund af en artikel i den lokale avis om vilde- og herreløse katte i Haderslev Kommune skrev vi til formanden for Teknik- og Miljøudvalget, at Kattens Værn ville være den ideelle partner til at løse de beskrevne problemer. Det resulterede i, at udvalget ved-tog at etablere et samarbejde med os, og efter et møde på Haderslev Rådhus var aftalen klar til underskrift med virkning fra december 2014.

Randers, Skanderborg og Rebild · Der er for tiden kontakt med disse kommuner i håbet om at indgå en aftale. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt disse kon-takter kan føre til noget positivt.

– MW

Nye kommer til – og andre vælger os fra


Udstillingskatte

Indkaldelse til Generalforsamling i Kattens Værn

Af Anja Larsen

I weekenden 21. – 22. marts 2015 klok-ken 10.00-17.00 afholder Viking Cats katteudstillingen ”Lille Tuk” på Festplad-sen i Rødovre Centrum. I den forbindelse er Inges Kattehjem og vi i Kattens Værn blevet spurgt, om vi kunne tænke os at arrangere noget i Rotunden. Rotunden er den nye del af centret, hvor Atlas-biogra-fen også ligger. Det har vi selvfølgelig sagt ja tak til. Hvad kan du opleve?· Ansatte og frivillige fra både Inges

Kattehjem og Kattens Værn· Tidligere og nuværende internatskatte,

deriblandt verdensberømte Monty og hans familie

· Konkurrencer

Besøg os i Rødovre Centrum!

Monty er med, når Kattens Værn er gæst på katteudstillingen ”Lille Tuk” arrangeret af Viking Cats i marts.

VIKING CATS’ KATTEUDSTILLING ”LILLE TUK”

Hvor: Rotunden i Rødovre CentrumHvornår: 21. og 22. marts 2015Tidsrum: 10.00-17.00Entrepris: Gratis

Husk at besøge Montys altid aktive Facebook-side – scan koden med din mobiltelefon!

· Salg af merchandise, både fra Inges Kattehjem, Kattens Værn og Monty

· – og meget mere. Det bliver nogle hyggelige dage, hvor man kan tale med ansatte og frivillige fra Kattens Værn og Inges Kattehjem, se vores skønne katte og samtidig opleve, hvordan en katteudstilling med et dommerpanel foregår ovre på festpladsen hos Viking Cats. Vi håber at se så mange af jer som muligt.

n

Anja Larsen medvirkede un-der sidste års katteudstilling med sin egen Aslan.

Tirsdag, den 14. april 2015 kl. 15.30 til 17.30 i “Brønden” ved Brøndby Strand Bibliotek, Brøndby Strand 60 (meget tæt på Brøndby Strand S-station).

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol af medlemsnumre mv. fra kl. 13.00.

Med venlig hilsenBestyrelsen

Dagsorden:1. Valg af dirigent2. Indlevering og godkendelse af fuldmagter3. Bestyrelsens beretning4. Forelæggelse af revideret årsregnskab til

godkendelse5. Indkomne forslag6. Fastsættelse af kontingent7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og supple-

anter8. Valg af revisor og revisorsuppleant9. Eventuelt


Et velfungerende og efterhånden mangeårigt kattesamarbejde trues af modvillig afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge.

Grå skyer over Egedalsvænge

Af Adam Pade · Foto: Henrik Nielsen

Vilde katte har tilsyneladende lige så forskellige temperamenter som alle andre katte. Det viser sig med al tydelighed, da Snebold, Lille Sky, Buddha, Banditten, Bossen, Lillebror og alle de andre Egedals-vængekatte nærmer sig Yvonne Fornitz og Birte Vestergaard, der kommer bærende med deres mobile køkken – i form af poser og sække med velgørende tør- og vådfoder i. Nogle forholder sig sky og afventende, indtil der er helt ro i gaden, andre er utilnærmelige og må have foderet smidt ind til sig, atter andre hilser høfligt med halen i vejret – og et par enkelte kommer helt hen og gnider sig tillidsfuldt

op ad ens ben; selv dagens gæster forsynet med blok og kamera. Det er ellers ikke nogen lun forårsaf-ten, der ansporer til udendørs diner, men mørk, kold og våd februar.

Vi har mødt dem før – Egedalsvænge-kattene. Seneste bulletin bragte vi i 2013, da Katteudvalget igennem fire år havde fået indfanget knap 250 katte og genudsat omkring 30. Altsammen i tæt samarbejde

Udekatte

Bossen følger trofast med fra foderstation til foderstation og sikrer, at alt går ordentligt for sig.


med Kattens Værn og med katteinspektør Jan Flesborg. I dag lever her tre velfunge-rende kolonier af i alt 30 katte.

Skal holde bestandenEgedalsvænge er et 600 husstande stort almennyttigt boligkompleks i Kokkedal nord for København. Her har Katteud-valget altså nu virket i mere end fem år. 15 foderværter deles om et velgennem-arbejdet vagtskema, så det sikres, at her fodres dagligt på tre steder i den store bebyggelse. Også i 2014 har der været indfanget, neutraliseret og genudsat katte. Det er vigtigt at holde en vis bestand for at modvirke, at nye kommer til. Det sker dog ikke desto mindre. Dels fordi katte er gode til at sprede rygter, dels fordi naboer i området ubarmhjertigt smider deres egne huskatte ud – de kan jo bare løbe over i Egedalsvænge. Siden 2013 har de 15 foderværter fået egne, skriggrønne veste med teksten “Fo-dervært, Egedalsvænge” på ryggen. Veste-ne er med til at synliggøre, hvem der må fodre, og hvem der ikke må. Til gengæld må alle gerne hjælpe til – dels ved at finde gammelt foder, der skal smides ud, dels at melde om eventuelt nytilkomne katte. Det er endnu en udfordring at skabe forståelse for, at beboerne ikke må fodre katte, der ikke er neutraliserede, men udvalget kan ej heller forbyde det. Derfor går der løbende flyers rundt til beboerne.

Grå skyerMen grå skyer trækker sammen over det velfungerende katteudvalg. Af uransagelige årsager har afdelingsbestyrelsen besluttet at sætte udvalget ud af et fælles mødelokale; et lokale, hvor al kattefoderet opbevares,

og hvor udvalget jævnligt mødes for at lægge slagplan. »Afdelingsbestyrelsen er i dag udpeget centralt af vores boligselskab – 3B – og består af repræsentanter fra andre bebyg-gelser. Ingen af disse har en tilsvarende aktivitet og så synes de måske heller ikke, at vi skal have det,« fortæller Birte Vester-gaard, der sammen med Yvonne Fornitz har været med helt fra starten i 2009.

Skærer i støtteHvad værre er, at afdelingsbestyrelsen har strøget den vigtige post af budgettet, der hedder indfangning og neutralisering. Og Fredensborg Kommune – der ellers har 100 procents anvisningsret til boligerne og dermed en betydelig aktie i områdets trivsel – er ikke til nogen nytte; her er udvalget blevet affejet af byens styre. Ud-valget har nu skrevet en decideret klage til kommunen i håb om dialog. Det paradoksale er, at udvalget har en

videre funktion end bare at fodre katte. Der er i realiteten tale om et integrations-projekt, der samler beboerne i fællesskab og netværk på tværs af kulturer. Dermed er det et projekt af en art, det ellers ikke skorter på kommunale og boligsociale midler til. »Når vi går ude og har aktiviteter med kattene – når vi for eksempel indfanger dem – så er det tit indvandrerkvinderne, der kommer ud med kage og kaffe til os, og Egedalsvænges multietniske beboer-sammensætning afspejles også i gruppen,« fortæller Yvonne Fornitz og Birte Vester-gaard. At kattene trives, er her ingen tvivl om. De kommer løbende ud fra contai-nerrum og andre gemmer og småsnakker muntert med foderværter og hinanden, alt imens Bossen – en ældre tabby med hvid snude – følger med Yvonne fra foderstati-on til foderstation. Det skal jo gå ordent-ligt til – altsammen. n

Yvonne Fornitz – til venstre – og Birte Vester-gaard er ved at være veteraner som foderværter i Egedalsvænge-bebyggelsen i Kokkedal i Nordsjælland.

Medlemmerne af Katteudvalget – Ege-dalsvænges foderværter – er blevet forsynet med skriggrønne veste.


Af Simon Johansen Foto: Paw Gissel

Mike Phillips fæstner en tynd, hvid snor til lemmen på et sportstaskestort tremme-bur. Han sjosker en håndfuld meter væk fra buret, men jorden er glat og kuperet, og han må støtte sig til et par af de mange

»Katte bør leve på gaden«

Udekatte

I New York lever titusindvis af katte på gaden. Her er beretningen om én af dem, der kæmper for at nedbringe det høje antal.

biler, som står hulter til bulter på den sneklædte parkeringsplads. Han sætter snorens anden ende i spænd på sidespejlet af en ramponeret Ford Mondeo, så han med et enkelt træk kan få lemmen på tremmeburet til at gå i. »Så må vi se, om jeg kan lokke ham i fælden. Chancerne er gode, for det er jo

en varm dag – vinteren taget i betragt-ning,« siger Mike Phillips, der ellers har sin brune hue trukket godt ned over ørene denne kolde dag i februar. Mike Phillips vil gerne lokke en vildt-levende kat i fælden. Dem er der titu-sindvis af her i New York. Kattene lever i gyder, baggårde, kirkegårde, parker, på


tankstationer og altså også her: Hos en automekaniker omgivet af skyskrabere midt på Manhattan. Størstedelen af kattene er født på gaden af andre vildtlevende katte og er ikke tamme. De holder sig på afstand af mennesker og kan ikke adopteres.

Bærer på sygdommeOg selv om de mange herreløse katte er gode til at holde skadedyrsbestanden nede, har katte-populationen i en årrække udgjort et stort problem i New York. De bærer på sygdomme, dræber byens andet vildt, og mange indbyggere er trætte af den megen støj, som vilde katte laver, når de søger mage. Det er derfor, at Mike Phillips har trodset minusgraderne. Han er community outreach coordinator for New York City Feral Cat Initiative; en organisation, der har til formål at reducere antallet af vildt-levende katte i New York. Organisationen støttes udelukkende gennem donationer fra fonde, virksomheder og private. Men det skal selvfølgelig ske på en human måde. Og en del af Mike Phillips’ arbejde består i at undervise indbyggerne i at fange kattene, få dem neutraliseret, øremærket og genudsat i det nabolag, hvor de blev indfanget. På den måde sænkes det høje antal af vildtlevende katte over tid. »Det er vigtigt at øremærke kattene, så man kan se, når der kommer en ny kat til kolonien,« siger Mike Phillips, der indfan-gede sin første kat tilbage i 1998.

Holder til i kolonierDe vilde katte er sociale væsener og bor sammen i kolonier. Der bor 75 katte hos automekanikeren, som er glad for at have dem boende. Siden kattene ”flyttede ind”, har mus og rotter ikke været noget problem, og om sommeren er det kun hyggeligt, når kattene hviler under biler-ne og i træerne, der omkranser den lille parkeringsplads. Ifølge Mike Phillips spiller finanskrisen en stor rolle i byens problem med vildtle-vende katte. »Da krisen kom, og man skulle spare penge, var en af de letteste måder at spare på åbenbart at skille sig af med sin kat,« siger Mike Phillips, da han må sande, at han ikke i dag får indfanget den kat, han

havde sat sig for øje. Katten, han ville indfange, er ny i kolonien. Den er syg og har brug for vacciner.

Ikke vant til det hårde liv»Folk tror, at katte let kan overleve på gaden, men huskatte er ikke vant til det hårde liv og har svært ved at klare sig. Hvis man ser en tynd og pjusket kat på gaden, er det højst sandsynligt en huskat,

der er blevet gjort hjemløs. De vildtleven-de katte kan sagtens klare sig.« Derfor mener han, at det er essentielt at undervise folk i, hvordan katte lever og skal behandles. Og det går fremad. Lige nu er der over 5.500 frivillige byen over, der tager kurser hos folk som Mike Phillips. Senere på dagen har han begivet sig ned i kælderen hos en af byens mange dyrehandlere.

TITUSINDVIS AF KATTE lever vildt i New York. De er født af andre vildt-levende katte. De er ikke tamme eller mulige at adoptere. New York City Feral Cat Initiative er en organisation, som arbejder for at nedbringe det høje antal over tid ved at fange og neutralisere kattene, før de atter bliver sat fri i den store by.

Normalt arbejder Mike Phillips som koreo-graf på teatrene på Broadway, men han ser det som sin pligt at hjælpe New Yorks mange vildtlevende katte. Lille billede: Mike Phillips besøger automekanikeren flere gange om ugen for at give kattene mad og rent vand.


kat & godt

Det er ofte her, han tager kattene hen, når de skal vaccineres. Mike Phillips ser det som sin pligt at hjælpe de mange vildtlevende katte i byen.

Mennesker har skylden»Det er jo os mennesker, der er skyld i, at problemet er opstået,« som han siger.

Selv har han tolv katte boende. Det er dog katte, som er blevet gjort hjemløse, og derfor har det været muligt for ham at vænne dem til at bo hos mennesker igen. »Men egentlig ville jeg foretrække ikke at have katte boende. Katte bør leve på gaden, hvor de har frihed og kan være so-ciale med andre katte. Jeg er bare glad for,

at jeg har flere katte. Det må ikke være sjovt at være enlig huskat,« siger han og tilføjer: »Så egentlig er det fint, at kattene lever vildt i New York. I øjeblikket er der bare alt for mange, og de har svært ved at klare sig. Især de mange byggeprojekter omkring i byen er desværre med til ind-snævre de vilde kattes habitat.« n

I New York fanges, vac-cineres og neutraliseres kattene, før de atter sættes fri. På den måde sænkes det høje antal af vildtlevende katte over tid.

Udekatte

I sidste nummer af Kattens Venner skrev vi, at Ballerup Kommune havde valgt at opsige aftalen med Kattens Værn. Lykkeligvis nåede opsigelsen aldrig at træde i kraft, idet Morgan Green, en behjertet, kattevenlig borger i Ballerup, med støtte fra Kattens Værn fik overbevist borgmester Jesper Würt-zen om, at kommunen ved at opsige aftalen virkelig svigtede de katte, som havde det værst. Der findes heldigvis mange dyre-venner, også på højt placerede politiske poster. – MW

Anderledes i Helsingør Kommune. Kom-munen og KV indgik sidste forår en afta-le, der naturligvis betød, at vi investerede ekstra ressourcer i det nordsjællandske og fik etableret et godt samarbejde med såvel borgerne som den kommunale kontaktperson. I efteråret modtog vi så en opsigelse. Stor var vores undren, særlig da en kontakt til kommunen viste, at alle indtil da havde været særdeles tilfredse med aftalen. Opsigelsen handlede da også ale-ne om, at kommunen ønskede at spare. Sammen med en større kreds af borgere forsøgte vi ved påvirkning af

Ballerup fastholder aftale med KV

– Men Helsingør siger nej tak

politikere samt ved artikler i lokale medier at overbevise kommunalbe-styrelsen og borgmesteren om, at de 15.000,- kroner, kommunen havde anvendt på aftalen i de otte-ni måne-der, den havde varet, næppe kunne have nogen som helst betydning for den kommunale økonomi. I det synspunkt var borgmester Benedikte Kjær aldeles uenig, idet hun mente, at ”i Helsingør Kommune har vi ikke råd til at være søde og rare”. Personligt er jeg glad for, at jeg ikke bor i en kommune, hvor man ikke har råd til at bruge så beskedent et beløb på at være sød og rar, men sådan er vi jo forskellige.

– MW

Katte er ligeså individuelle som mennesker. Indekatte. Udekatte. Killinger. Ældre katte. Musejagende katte. Dovne katte. Men uanset, hvilken kat du har taget til dig, så kan du glæde dig over, at den sikkert lever længe. Faktisk lever katte gennemsnitsligt 5 år længere i dag end for 10 år siden. Dette skyldes blandt andet, at mange katte lever et godt katteliv med faste rutiner og masser af leg og omsorg. Og med sund kattemad fra Royal Canin. Vi har i årtier forsket i kattemad, der matcher den enkelte kats personlighed, race og liv.

Royal Canin - styrker kattens karakter

Ni liv


Af Adam Pade

Det begyndte med Hannibal – Hannibal, der tilhørte Mia Søs Pedersens storebror, og som hun og samleveren Martin Gyl-denkærne skulle passe under en ferie. »Det var verdens sødeste kat, og da vi havde afleveret ham, blev Martin simpelt-hen skruk,« fortæller Mia. Vi er helt tilbage i 2002, da parret før-ste gang aflægger Kattens Værn et besøg. »Vi syntes, der var noget rigtigt i at være med til at give en hjemløs kat en ny fremtid,« lyder det. Martin og Mia ønskede sig to katte, og internatsleder Tine Fosdal introduce-rede parret til en mor med to killinger og foreslog at tage dem alle tre med hjem og aflevere moderen tilbage, når killingerne var gamle nok. Og sådan kom Bacon og Pasta – og for en stund moderen Ketchup – ind i billedet.

Plejefamilier er uvurderlige til at give killinger den menneskekontakt og omsorg, der skal gøre dem til gode familiekatte. Vi har mødt Mia og Martin.

Pasta blev syg og døde efter et lille halvt år, og derpå blev den lille familie nok en gang via Kattens Værn ført sam-men med Baloo. Og når det er vigtigt, er det fordi, Baloo sammen med den senere Albert er blevet vigtige støttepædagoger i Mia og Martins tilværelse som plejefamilie for Kattens Værn (»De gør simpelt hen halvdelen af arbejdet!« lyder det). »At blive plejefamilie var slet ikke noget, vi overvejede. Men i 2012 rin-gede Anja fra Kattens Værn og spurgte, om vi ikke lige kunne tage tre, kun fire uger gamle kattekillinger, fordi en anden plejemor var på ferie. Så opstod ragnarok!« husker Mia. Samora, Tonga og Fiji havde lige lært at spise selv, men krævede selvfølgelig sær-lig opmærksomhed, fordi de var så små.

18 killingerSiden 2012 har Martin og Mia været plejefamilie for i alt 18 killinger – sammen med Baloo og Albert, der i alle tilfælde har taget godt imod plejebørnene, i hvert fald efter en kort periode. Og de tager deres tørn: Albert er legeonkel og lader typisk killingerne komme tæt på sig og aktiverer dem, altimens Baloo sørger for den nød-vendige disciplin og rangorden – kærligt, men bestemt. Albert hjælper også med soigneringen, for kattekillinger spiser afgjort ikke pænt.

»Mens vi havde fem sorte, små killin-ger, deltes vi simpelt hen om det, Albert og vi. De havde killingemad over hele hovedet, og mens jeg gjorde den ene ren, kunne jeg række Albert den anden. Det fungerede fint!« fortæller Mia. De sorte killinger var i starten bare fem ens klumper med lidt hvide pletter på. Men som alle andre killinger får de hurtigt personlighed … og bliver absolut ikke ens.

Føler jo ansvarEn enkelt søskendeflok på tre var dog særlig krævende. De blev syge – den ene døde – og krævede i perioder pasning i døgndrift. Heldigvis bakkede Kattens Værn op – også nærmest i døgndrift. »Man bliver selvfølgelig bekymret og føler et stort ansvar. Man føler jo, man har dem låns. De endte med at blive friske, stærke katte, men jeg fik da lært at give indsprøjtninger og medicinere,« siger Mia. Hun og Martin trængte da også bagefter til en smule “orlov”. Jo, det har ind imellem krævet forstå-ende chefer, når plejebørnene har krævet i hvert fald nogle timers “kats første syge-dag”. Mia (38) og Martin (39) bor i en hyg-gelig lejlighed på Amager bare fem minut-ters metrokørsel fra Københavns centrum. Mia arbejder til daglig i et køkkenfirma, mens Martin er salgskonsulent i El-Gigan-ten. Mia har haft kat som barn. »Når killingerne ellers er raske og har lært at spise og gå på bakken – og det er forudsætningen for, at de sættes ud i plejefamilierne – så er de jo ikke sværere at have end andre katte,« konstaterer Martin og Mia. »Det afgørende er, at vi giver os

Det begyndte med Hannibal

Plejekatte

Kærlighed ved første blik: Smoo – til venstre – faldt pladask for Albert (til højre), hvilket blev afgørende for hendes evne til at stresse af og blive en social kat.


tid til dem, leger med dem og nusser dem, så de bliver tillidsfulde og glade for men-nesker.« Kattens Værn bidrager med foder, kat-tegrus og legetøj. »Men man kan jo ikke lade være at spæde lidt til selv,« som Mia siger. »Én ting mangler der dog fra KV: Toiletruller! Det er utrolig sjovt at hive en rulle ud over hele lejligheden!«

SmooLige i disse februardage er her stille. Det har sin forklaring. Den hedder Smoo – opkaldt efter en lydeffekt i TV-serien Dinosaurerne – og er en meget forsigtig, meget sky ung dame, der først nu er ved at lære, hvor sjovt livet kan være som kat. Smoo er også eksemplet på, at det kan være for svært at sige farvel til plejebørne-ne igen. »Hun var den ene af tre sidste, vi har haft, og lille af sin alder. Hun lagde sig ind under kommoden i kontoret, hvor de nytilkomne altid får lov at opholde sig lige den første tid. Hun var slet ikke til at få frem de første mange dage, og det var en stor sejr, første gang hun vovede sig ud.« Så modig blev hun, at familien be-

sluttede at åbne døren ud mod gangen og stuen. Da fik hun øje på Albert – og blev smaskforelsket.

Forelsket»Hun skreg simpelt hen – og løb hen til ham og veg ikke fra hans side. Og han forbarmede sig,« fortæller Martin og Mia. Det nye bekendtskab gjorde undervær-ker; Smoo blev mere og mere tillidsfuld, lod sig berøre af menneskehånd, begyndte at lege – og ville sidde på skødet. Hende var det rigtig svært at tage af-sked med, da hun sammen med de andre

SÅ VIGTIGE ER PLEJEFAMILIERNE · »Hvis ikke vi kunne sende disse små killinger ud i pleje, ville deres skæbne nok være ret sort. Vi har simpelt hen ikke plads til så mange killinger, og den socialise-ring, som plejefamilierne kan yde, er uvurderlig. Det gør, at det er de herlig-ste killinger, vi får tilbage.« Således lyder det fra internatsleder Tine Fosdal. Hun har alene i fjor sendt

blev afleveret tilbage til Kattens Værn. »Vi fik fortalt, at hun gik tilbage i ud-vikling og blev så stresset, at hun simpelt hen kunne dø af det. Det kunne vi bare ikke bære og for ud for at hente hende. Og hun faldt til med det samme igen.« Nu er det tanken, at Smoo skal falde helt til ro. Og viser det sig, at hun kan acceptere et nyt sæt killinger – så er Mia og Martin også parate. »Det er først og fremmest sjovt at være plejefamilie. At se killingerne tosse rundt og udvikle sig – det er utroligt givende!« understreger Mia. n

140 killinger og deres mødre – hvis de har haft nogen – ud i pleje. »Tallet er stigende, og derfor søger vi også i år efter nye plejefamilier, der vil åbne deres hjem og hjerter og give en lille kattefamilie en ny chance,« siger Tine Fosdal. Kattens Værn bistår undervejs med råd og dåd – og foder, kattegrus og legetøj.

Mia Søs Pedersen og Martin Gyldenkær-ne sammen med to af familiens faste beboere: Smoo og Albert. »Det er først og fremmest sjovt at være plejefami-lie,« fortæller Mia. »At se killingerne tosse rundt og udvikle sig – det er utroligt givende.«


Heldige katte

Puccas to liv

Tekst venligst stillet til rådighed af journalist Freja Bech-Jessen og Kristeligt Dagblad. Foto ligeså venligt udlånt af fotograf Leif Tuxen

Det er et hundeliv at være baggårdskat. Også selv om man er af udsøgt race og opdræt. Det ved katten Pucca alt om. For selv om hun er siameserkat – og en køn lille én af slagsen – så faldmede både skønhed og æt brat, da hun endte som baggårdskat i Københavns dunkle gader. Kattens Værn fandt hende en kold oktoberdag, forfrossen og forhutlet. Hun var umærket og uden chip og halsbånd – hvilket er sjældent for en race-kat – og hun så ud til at have levet længe på gaden, hvilket er endnu sjældnere for et kostbart kæledyr.

Års underernæringVærre var det, at det lille pelsede myste-rium var så medtaget, at hun ikke ville kunne overleve på katteinternatet, men måtte placeres i pleje med det samme, så hun kunne få ro til at tage på i vægt og komme sig.

Katten Pucca var døden nær, da Kattens Værn samlede hende op fra rendestenen. I dag slikker hun poterne rene for kræsekost i et hyggeligt rækkehus i forstaden.

Den fine siameserkat Pucca, der har taget et halvt kilo på og genvundet

sin styrke efter et usselt gadeliv.


Hendes pels og hud var tør og de-hydreret, rygraden stak ud som en lille perlerække af små hårde knogler, og tænderne var knækkede og porøse efter års underernæring. En frivillig i Kattens Værn tog det lille skravl med hjem til sin mor for at fede hende op og give hende en chance for adoption. Og hjemme i rækkehuset fik Pucca sit navn, sin egen kurv og en madskål fyldt til randen med særligt fedende kræsekost.

Kæreste venI begyndelsen så hun sig forskrækket over skuldren, når hun skrutrygget og rystende

FL/DK/173/02.14 RELEVANS.NET

UNDGÅ ET LOPPECIRKUS!

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere

yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. www.frontlinecombo.dk

huggede maden i sig, men efterhånden som tiden gik, slappede det lille dyr mere af. Familiens store killing, som i begyn-delsen havde fået den kolde skulder og et hidsigt hvæs, når den nærmede sig for at lege, blev pludselig en kær ven, og de to katte spiser i dag fordrageligt af samme skål – nu begge killingefoder, der er mere skånsom for Puccas porøse tænder. Sia-meserkatten, der af dyrlægen vurderes til at være omkring otte til ni år gammel, skal have ordnet tandsættet, når hun om ikke så lang tid er stærk nok til at komme i nar-kose. Hendes pels er blevet blank og fin

igen. Hun ruller sig legesygt rundt på gulvet, spinder og vifter kælent med halen. Hun har taget omkring et og et halvt kilo på og har dermed næsten fordoblet sin vægt, siden hun kom i pleje. Og med sin nyvundne styrke og forfinede fysiske udtryk har hun ikke længere helt så ringe forudsætninger for at blive adopteret. Det vil der dog ikke blive noget af. De midlertidige plejeforældre er nem-lig for længst faldet for Puccas charme og har besluttet sig for at beholde hende. Til sommer bygger de et stort udebur i haven, så deres to huskatte kan lufte haler-ne i det fri – uden at falde for fristelsen til igen at løbe væk. n


Af Adam Pade

Fredag kl. 09.29: Afgang fra Kattens Værn på Sandager i Brøndby mod Næstveds gamle bymidte. Sag: Syv genudsætninger.

»Lone og hendes datter havde igennem længere tid observeret flere katte tre for-skellige steder. Her, hvor vi nu skal hen, havde flere været med til at fodre kattene. Lone var bekymret for, at kattene hurtigt kunne blive til flere – og til for mange – og havde samlet penge ind, så vi kunne hjælpe. Iblandt dem var en højdrægtig, gammel hunkat og en anden, som ingen tog sig af, og som var så vilde, at de ikke kunne komme ind på internatet. Dem valgte vi at give fred. Men otte ud af 10 var sunde og raske, og det er dem, vi kører ned med nu. De er blevet kontrolleret for sygdomme, neutraliseret, har fået efterset tænder og er blevet øremærket. Så kan vi slå deres historik op, hvis vi måtte møde dem igen.« Katteinspektør Helle Marianne Niel-sen sidder bag rattet denne kolde, solskins-rige februardag. »Jeg holder mest af genudsætninger. Det er dejligt at opleve, når kattene kom-mer hjem og bliver taget imod af foder-

En dag med Helle Helle Nielsen er en af KV’s ni

kørende katteinspektører. En dag i februar går turen til Næstved, Køge og Karlslunde. Kør med!

DRIVKRAFTEN · »Jeg var overrasket over, hvor mange katte der var forsømte, både vilde og tamkatte, der var forladt. I starten havde jeg det rigtig svært med, at det ind imellem var nødvendigt at

aflive. Så jeg besluttede simpelt hen, at jo flere, mennesker, jeg kom i kontakt med, og jo flere katte, jeg fik indfanget, desto færre skulle aflives i årene der-efter.« Sådan fortæller Helle Marianne Nielsen om sin første tid i KV. I årene si-den har hun fået genudsat rigtig mange katte – katte, der ikke længere ville formere sig til endnu flere forsømte katte. »Det har hjulpet, og det kan mær-kes. Der kommer ikke så mange sager fra de samme steder mere, og når jeg senere har talt med foderværter, vice-værter og private, så er der kommet en dejlig ro, og de katte, der nu er der, trives og er sunde at se på. Det er min drivkraft i dagligdagen,« understreger Helle, der også privat har haft et utal af plejekillinger – både tamme og vilde og syge: »Jeg har lært rigtig meget ved bare at hoppe ud i det.«

Genudsatte katte

værterne. Desværre er der jo også tilfælde, hvor kattene er bedst tjent med ikke at blive genudsat, hvis der venter dem et rent hundeliv.«

17 års kattelivHelle Nielsen (48) har viet sit liv til kattene de seneste 17 år, først i en anden dyreværnsorganisation, de seneste 10 år i Kattens Værn. Hun er kontoruddannet og havde som yngre ingen forestilling om, at hun skulle arbejde med dyrevelfærd. »Men jeg fik øjnene op for, hvordan vi behandler burhøns, grise og kødkvæg. Jeg var moden til et jobskifte og så en lille undselig annonce fra en dyreværnsfor-

ening, der søgte en kontormedarbejder.« Jobbet viste sig mere alsidigt end som så, og Helle fik ad den vej en udmærket uddannelse, hun kunne bringe med sig til Kattens Værn. Men en måske væsentligere uddannelse fik hun i de københavnske baggårde.


»Jeg fik øjnene op for, hvor mange vil-de katte der var i Københavns Nordvest-kvarter, hvor jeg boede dengang. Sammen med nogle andre begyndte jeg i min fritid at hjælpe de mange forsømte katte. Det var under det arbejde, jeg kom i kontakt med Kattens Værn og mødte Jan, der også dengang var katteinspektør i Kattens Værn. Det viste sig, der var en stilling ledig, og den fik jeg,« fortsætter Helle.

Hjemkomst og gensynI det hyggelige, grønne område i Næstveds midtby tager boghandler Steen Christen-sen og flere af naboerne godt imod, da Helle bærer fælderne ud af bilen og åbner lågerne. Målrettet løber kattene først igen-nem buskadset hen til deres interimistiske bolig – nogle vel-isolerede kasser – hvorpå de med høj haleføring hilser på deres foderværter.

Lone samlede penge ind blandt naboer og butiksdrivende til indsatsen fra Kattens Værn. Næstved Kommune har ingen afta-le med KV og ønskede ikke at bistå med sagen.

Fredag kl. 11.01: Afgang fra Næstved mod en haveforening ved Køge. Sag: Indfangning af to katte.

Helle fik sine to første katte, fordi hun ikke måtte have hund i den lejlighed, hun boede i. »Min eneste oplevelse med katte indtil da var, da jeg som barn under et besøg hos en genbo var kommet til at sætte mig på en stol, der tilhørte familiens kat. Jeg kan stadig mærke dens klør i baghovedet, da den ville have mig væk!« smiler Helle. Helles første kat var en abyssinier. »Hun var en klog kat. Hun lærte mig

rigtig meget om katte, som jeg har kunnet drage nytte af siden,« lyder det. Vi er på vej til en haveforening ved Køge. Her bor Helle Due, mens hendes lejlighed inde i byen bliver bygget om. Helle Due har kontaktet Kattens Værn, fordi hun gerne vil have indfanget, under-søgt og genudsat to tilløbere. Hun har i forvejen en kat, der også er tilløber. Efter anvisning fra KV har hun undladt at fodre kattene her til morgen.

BingoHelle Nielsen sætter fælden op med en lille portion kattemad, og vi går indenfor. Men hverken Loke eller Thyra dukker op. »Kattene falder typisk inden for fire typer, når det gælder om at lokke dem ind i fælden: De nysgerrige, de ligeglade, de skeptiske – og så dem, der bare er skrup-sultne,« fortæller Helle.

Dagens første ærinde: En gen-udsætning i Næstveds gamle bycentrum. Nederst tager boghandler Steen Christensen imod – og gensynsglæden er gensidig.


Loke og Thyra hører åbenbart til de skeptiske, og Helle beslutter at køre nogle hundrede meter væk fra huset, så der er ro i haven. Og – bingo! Loke – en køn, grå, yngre han – går i fælden. Thyra lader sig ikke se. Derpå skrives papirer, og vi er på vej videre. Helle Due betaler 500 kroner for ulejligheden, omend den samlede udgift for indfangning, dyrlægekontrol og gen-udsætning er meget højere. Men så er det også sunde katte, der vender tilbage; katte, der ikke bliver til flere, end bestanden kan styres. Thyra? Hun lod sig i øvrigt indfange kort tid efter.

Fredag kl. 11.46: Afgang mod Karlslunde nord for Køge. Sag: Tilsyn af fælde.

Om det kræver et særligt talent at nærme sig vilde katte? »Jeg tror, det handler om kemi. Nogle katte kan du komme i nærheden af, andre ikke,« noterer Helle, mens hun bladrer nedad på sin iPhone i bilen. En dygtig medarbejder i Kattens Værn udviklede for nogle år siden et sagssystem som en app. Her kan alle ni katteinspektører og sekre-tariatet i Brøndby oprette og følge sager. Helle Nielsen har måske mellem 600 og 700 katte mellem hænderne om året. Sagen i Karlslunde handler om en tilløben kat, der intet mindre end terro-riserer familiens egen kat – selv en vild tilløber, der med tiden blev til en kærlig indekat; ikke nogen hyppig foreteelse.

Loke og fremtidenFælden i Karlslunde er tom. Helle Niel-sen lader den blive og registrerer det i sit system. Turen går tilbage til Sandager med Loke. Her bliver han taget imod af dyr-læge Therese Wilbert og veterinærsyge-plejerske Marianne Hansen. Loke bliver bedøvet i en fiksfælde, får taget en blod-prøve og bliver neutraliseret. Blodprøven er lykkeligvis negativ for katteAIDS og leukæmi. Efter den lille operation bliver Loke nu vejet og øremærket og får opret-tet sin journal. Om et par dage kan han vende hjem til haveforeningen i Køge, hvor der efter alt at dømme venter ham en god fremtid. n

Loke går i fælden i ha-veforeningen i Køge. Ved dagens slutning går turen til dyrelæ-geklinikken i Brøndby, hvor dyrlæge Therese Wilbert tager imod. Loke bliver neutrali-seret og får taget en blodprøve, der viser, at han er en sund og levedygtig kat.

Genudsatte katte


Af Mogens Wilbert

Han kom ind i huset på samme tilfældige måde som mange andre af familiens katte gennem årene. En dyrlæge havde fået indleveret en kat til aflivning. Det havde han så vist prøvet før, men lige denne kat var ham så uimodståelig, at han ikke kunne få sig selv til at skride til handling. Den bamhjerte-lige dyrlæge tog katten med hjem, men da han ikke måtte have dyr i sin lejlighed, stod han unægtelig med et problem. Han kendte KV’s nye dyrlæge og kon-taktede hende i nødens stund. Da Kattens Værn jo er til for kattenes skyld, var han naturligvis velkommen til at komme med katten næste dag. Desværre kunne han kun komme på et tidspunkt, da KV’s dyrlæge ikke var at træffe, og katten blev derfor afleveret til overtegnede, hos hvem den kunne overnatte til næste dag. Vi var naturligvis lidt spændte på, hvordan det skulle forløbe, for familien omfattede allerede tre katte – hver med deres personlighed – samt en lettere over-vægtig Labrador. Afgørelsen blev at indlogere vor gæst på mit kontor, så vi kunne undgå kat-teslagsmål i løbet af natten.

Aldeles uimponeretMen naturligvis måtte vi da hilse på vores gæst. Den blev lukket ud af transport-kassen, hvorefter den straks begyndte at spinde højlydt, gnide sig op ad vores ben og erklære sig tilfreds med sit nye opholds-sted. Den hilste pænt og helt uimponeret på sine tre artsfæller og gav sig derpå til at inspicere sit nye hjem. Da den nåede ud i gangen, lå der pludselig en velvoksen labrador på tværs og spærrede for yderli-gere passage. Enhver anden ny kat i huset havde nok trukket sig ved mødet med en stor, sort forhindring på ca. 45 kg. Men ikke Ivan – det kom han til at at hedde –

God nat, min (s)kat!

Tanker ved sengetid om indledningen af et kærligt kattebekendtskab.

han hoppede elegant hen over den noget overraskede hund, og fortsatte sin inspek-tion af huset, hvorefter hunden sov videre. Tydeligvis tilfreds med de nye omgi-velser gik han til foderskålen, fandt maden deli(kat) og spiste solidt og godt. Oven på disse anstrengelser måtte det være på tide med en lur, og hvad er bedre end at lægge sig i husherrens skød, mens denne alligevel bare ser TV-Avis, så det gjorde Ivan – til stor glæde for begge parter.

BumpetDen kom selvfølgelig ikke til at sove i kontoret – hvorfor nu det, når den allere-

de var blevet bedste-ven med alle i huset? Da det blev sengetid, fandt den sig en blød pude på sofaen, og vi gik naturligvis ud fra, at så kom vi nok ikke til at høre mere fra Ivan før næste morgen. Sådan gik det ikke. Da lyset blev slukket, og søvnen var lige ved at indfinde sig, mærkede jeg et ordentligt bump midt på brystet; det føltes næsten som en labrador på 45 kilo.

Men det var ikke en hund. Det var Ivan, der fra hylden over sengen sprang ned på mit bryst, hvor han lagde sig tilrette og højlydt gav udtryk for sin tilfredshed med tilværelsen og faldt i søvn. Og hvad andet kunne jeg gøre end at sige ”Godnat min (s)kat!” Proceduren er nu blevet en fast tradi-tion: Jeg får mit bump på brystet – efter-hånden kan jeg ikke sove uden – og Ivan får sit ”godnat min (S)KAT”.

Flere hvor de kommer fra!Aldrig har vi i familien oplevet en kat, der så aldeles uimponeret gik ind i rutinerne og i løbet af ingen tid opførte sig som

om, den havde boet hos os altid. Ingen problemer med de andre katte eller med hunden – endsige de beboere, der betaler terminen. Ivan skulle jo have været formidlet til en ny og god familie. Det blev han så ikke; han blev naturligvis hos os. Men vi har altid mange ligeså gode katte til formidling på Kattens Værns internater. n

Beslutsomme katte

99,-

37,5045,-

FLOTTE T-SHIRTS · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S-XXLNB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrel-se mindre, end du normalt bruger – så passer den!

DRIKKEDUNKE · Fri for phtalater. Kan maskinvaskes. Lås i tuden og EU-godkendt. Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

MADKASSER · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm

Termokande · De eftertragtede kaf-fekander holder rigtig godt på var-men, forlyder det!

199,-

Som gave eller til personlig brug?

Besøg

www.kattens-vaern-butik.dk

og se hele udvalget af

kattekærlige varer – og

få den første

inspiration her!

24,-25,-

149,-

135,-2 KRUS I SÆT MED SKE · Ren luksus for den, der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhøren-de porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

POSTKORT · Se udvalget på kattens-vaern-butik.dk. Kun få varianter tilbage! Design: Susan Bach Andersen. Mål: 15 x 15 cm.

SPILLEKORT · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

PARAPLY · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Størrelse: Riblængde 75 cm., dvs. ca. diameter på 130 cm. udslået. Længde uopslået 102 cm. Farver: Sort med chrom dele.

OBS: Vi sender kun indlandspakker. NB: Check www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer

BESTILLING – Ring og hør vedr. størrelser og farver på t-shirts

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oven i det samlede beløb!

$

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Telefon (dag): Telefon (aften):

E-mail:

stk. drikkedunke à kr. 45,-

stk. t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk. t-shirts à kr. 99,- Str.:

stk termokander à kr. 199,-

stk. madkasser à kr. 37,50

stk krus i sæt m/ske kr. 149,-

stk paraply à kr. 135,-

stk spillekort à kr. 25,-

stk postkort à kr. 24,-

Sort

Blå Grøn

Orange

Vinrød

Limegrøn

Orange

Gul

Hvid Sølv

Pink

Turkis

KattensVÆRN-ButikSandager 112605 Brøndby

Du kan også bestille varerne

med dit Dankort på

www.kattens-vaern-butik.dk


Af Therese Wilbert Dyrlæge, Kattens Værn

Vi får en del henvendelser om katte, der pludselig bliver urenlige og tisser ved siden af bakken. De tisser ofte på dyner, bademåtter, vasketøj mv. til stor frustra-tion for ejeren. Nogle gange ved ejeren,

hvorfor problemet er opstået, for eksem-pel ved en nyfødt i huset, håndværkere, nye kæledyr eller andet. Men i de fleste tilfælde har ejeren ikke registreret noget usædvanligt, som kunne medføre stress eller utryghed. Mange ejere tror, at deres kat lider af

Stress er en hyppig årsag til, at katten ”tisser ved siden af”. Læs her, hvad du kan gøre for at modvirke problemet.

en urinvejslidelse som for eksempel blæ-rebetændelse, men hos langt størstedelen af kattene kan der ved undersøgelse hos dyrlægen ikke konstateres noget unormalt.

Handler ofte om stressÅrsagerne er mangfoldige, men hand-ler ofte om stress. Katte reagerer meget forskelligt, og nogle vil kunne takle megen uro og nye tiltag, uden at man mærker det på dem. Andre vil reagere på selv den mindste afvigelse fra hverdagens normale rutine. Kan en kat for eksempel se en frem-

med kat fra sit vindue, er det faktisk nok til, at den kan begynde

at ”beskytte” sit territorie ved at urinmarkere. Alene håndværkere hos naboen eller stillads uden for ejendommen er nok til at stresse en kat. Har man fået nye møbler, for eksempel ny sofa kan dette også give stress i form af nye lugte. Vi anbefaler, at man

dækker sofaen med et tæppe eller dynebetræk,

der lugter af resten af hjemmet den første tid.

For lidt plads?Især vil mange katte reagere på et hjem med for mange katte på for lidt plads. Herved bliver de presset i deres territorie og vil derfor begynde at ”markere” de områder, de opfatter som deres. Dette ses ved afsætning af urin i store eller små portioner eller ved strint. Vi anbefaler, at

man har mindst 60 m2 bolig, hvis man har to katte. Katte i store kattehold vil ofte prøve at vende hovedet væk fra de andre katte, så de i deres synsfelt ”kun” ser 1-2 katte. På den måde kompenserer de for det stress, de føler. De vil tillige føle sig pressede, når de spiser og drikker ved siden af mange andre katte, hvilket kan medføre nedsat både æde- og drikkelyst.

Det kan du gøreEn måde at mindske kattens lyst til at tisse ved siden af bakken er:· at man har et passende antal katte til

det boligareal, man har· at man bruger fin klumpende grus, og

at bakken holdes ”pinlig” ren. Klum-per fjernes flere gange daglig. Bakken vaskes med for eksempel Rodalon en gang ugentlig

· at man har en kattebakke pr. kat samt en ekstra

· at undgå kattebakke med låg. Nogle katte kan ikke lide dem, så hvis man har en urenlig kat, kan man forsøge at tage låget af

· at undlade at efterlade bløde ting som vasketøj, tasker mm. på gulvet

· at fodre katten på det sted, hvor den er urenlig. Katte spiser nødig, hvor de besørger

· at placere stanniol eller plastik på det pågældende sted; det vil katten ikke synes om at urinere på

· at sørge for, at nye tiltag/ændringer i hverdagen introduceres langsomt og eventuelt ved hjælp af beroligende duftprodukter til stikkontakten, som mennesker ikke kan lugte, og som er helt ufarlige.

Når katten bliver urenlig

Forstyrrede katte


Det var kattens

Nogle katte er som bekendt vilde med vand, og mange af dem er af den op-fattelse, at vand skal tages fra kilden – det vil sige vandhanen. Christina og Michael i Nordsjælland er medlemmer af KV og er de sædvan-ligvis glade ejere af intet mindre end fire Main Coon-katte og to gadekryds. En dag i februar ventede dem noget af en overraskelse, da de kom hjem fra arbejde. I løbet af dagen hav-de misserne nemlig omdannet køkken og kælder til et fuldbårent vandland. Køkkengulvet var blevet til soppe-bassin, og kælderen under køkkenet havde de omdannet til dryphule og

Van(d)vittige katte

Den ene af de hovedmistænkte bag hær-værket i Nordsjælland: Main Coon-katten Oscar.

soppebassin. Hvilken fornøjelse at kun-ne tjatte til vandet, løbe rundt i det og efterlade våde poter de få steder i huset, der ikke var ramt af syndfloden. En nærmere efterforskning på ger-ningsstedet viste, at det var lykkedes de to hovedmistænkte, Main Coon-kattene Oscar eller Donna eller måske dem begge i forening at åbne for vandhanen og dreje tuden væk fra håndvasken ud mod køk-kenbordet. Således opstod vandlandet i køkkenet. Fra det forsænkede plankegulv sivede vandet uhindret ned i de underlig-gende gipsplader, der danner loft i kæl-deren, hvormed etableredes vandland nr. 2 foruden en drypstenshule. Der ventede selvsagt en længere gen-opretningsindsats, herunder nedtagning af gipsloft og isolering i kælderen. Det forlyder nu, at parret har gjort det

til en vane at lukke for husets hoved-hane som det sidste inden afgang til jobbet.

Af Adam Pade

»Jeg kæmper i øjeblikket for, at to katte fra min nabovej skal få et bedre liv. Men ingen vil hjælpe.« Sådan indledte Charlotte Rasmussen sin tre sider lange historie om to katte i det nordvestsjællandske. Efter at kattene havde levet en kummerlig tilværelse igen-nem mere end et halvandet år, besluttede Charlotte at tage sagen i sin egen hånd. Helt fra august 2013 havde Charlotte og hendes familie jævnligt besøg af Albert, en frisk rød/hvid hankat, der dannede makkerskab med sin røde bror. Især Albert var kat for at finde igennem husets to kattelemme for at finde frem til familiens egne kattes mad. Men dels kunne kattene ikke enes, dels kunne familien ikke rum-me flere dyr i huset. Charlotte fandt med gode naboers hjælp frem til ejeren, der boede forholdsvis tæt på. Men der var ikke megen interesse at spore for de to katte. Han“kunne jo ikke gøre for, de hellere vil bo hos jer!” lød det. I det følgende halvandet år var Char-lotte vidne til, hvordan kattene blev lukket ude i dagevis – eller de var spærret inde – altsammen fordi ejeren havde taget ophold et andet sted. I december i fjor blev det helt slemt. »Da vi nåede minus 16 grader, kunne vi ikke bære det mere. Vi kaldte misserne ind i vores værksted, som vi havde varmet

Da Charlotte fik nok

Efter halvandet års kummerlig tilværelse – og med en ejer, der havde sine interesser et andet sted – kom to vestsjællandske katte i trygge hænder hos Kattens Værn.

op til dem. Vand, mad, puttetæpper og kattebakke var klar. Den lille røde var is-kold og rystede af kulde. De blev så glade, og man måtte ikke gå fra dem,« fortæller Charlotte.

Så fik Charlotte nokEfter yderligere fire dage, hvor kattene gik for lud og koldt vand, havde Charlotte fået nok. Hun henvendte sig til Politiet og til en af de store dyreværnsorganisationer, men fik aldrig nogen reaktion. Gennem en be-kendt tog hun kontakt til Kattens Værn,

der gav hende det råd at få ejeren til at skrive under på, at hun overtog de to katte – hvilket ejeren lykkeligvis var villig til. Derpå gik turen til Kattens Værn i Brønd-by, der tog imod de to katte i januar. Her blev de unge herrer – de er fem-seks år – grundigt undersøgt af dyrlæge Therese Wilbert og erklæret sunde og raske. »Jeg er vokset op med katte og har altid selv haft kat. Det er jo levende væ-sener, og jeg kan ikke bære, at de bliver behandlet dårligt,« fortæller Charlotte. Nu venter der forhåbentlig et trygt og godt hjem til Albert og hans bror.

Forsømte katte


Takashi Hiraide: The Guest Cat. London: Picador, 2014, 140 s.E.M. Bard: Test Your Cat. The Cat IQ. Hammersmith: HarperCollinsPublishers, 2005, 126 s.Begge bøger fås på Amazon.co.uk

Af Birthe Hansen

Selv i den ellers rige og mangeartede kattelitteratur fremstår The Guest Cat som en perle. Den er skrevet af en digter, der både giver læseren poetiske billeder og indlægger flere lag i sin fortælling om gæstekatten Chibi. Første del af den lille bog beskriver de fysiske rammer for fortællingen: Forfatte-ren og hans kone bor til leje i et lille gæ-stehus med en lille have. Gæstehuset hører til et større hus, og ved siden af dette bor endnu nabo, der har en hvid kat. Katten opsøger forfatterparret i gæ-stehuset, og over tid kommer den stadig oftere, bliver længere og kommer tættere på. Der er dog grænser, da parret ikke vil tage den op, og katten selv signalerer, at det vil den ikke. Katten ”smelter” ind i et poetisk beskrevet paradis af træer, blom-ster og guldsmede i den lille have, og den giver indhold i tilværelsen til parret. Parret drømmer om, at de en skønne dag kan købe gæstehuset, men erkender efterhånden – i lyset af den økonomiske krise – at det kan de ikke. De tænker også på, hvordan det kunne være, hvis de selv kunne sætte et halsbånd på katten (den har allerede et, men det har ejeren sat på). I stedet knytter de sig til Chibi, som man

Mystiske katte & kloge katte

som fodervært kan knytte sig dybt til en fritlevende kat, der kommer regelmæssigt, men går igen. Bogen skildrer på fornem vis, hvordan det er reelt at have indset sin dødelighed og dermed at nyde tilværelsens midlertidi-ge glæder, mest af alt relationen til en kat, der både er sin helt egen mystiske person og i øvrigt ejes af nogle andre. Desuden får man indblik i det japan-ske samfund, der er mere formelt end det danske. Begge steder er der imidlertid grænser for, hvilke følelser man kan tillade sig at vise, når det gælder en kat, der både er ”sin egen” – og nogle andres. The Guest Cat har ligget øverst på best-sellerlister i USA og Storbritannien. Det er ikke bare usædvanligt, men også aldeles fortjent. Den bør helt klart oversættes til dansk!

Hvor klog er din kat?Test Your Cat er en lille bog (af den stør-relse, man sagtens kan have i en håndta-ske eller en stor lomme). Der er generel enighed blandt forskere (og katteejere) om, at katten er et meget klogt dyr. Der er dog individuelle forskelle; for eksempel er det andetsteds beskrevet, hvordan en lidt mindre klog af de kloge katte plejede at slikke sin ene pote og derefter vaske sit ansigt med den anden … Hvis man vil undersøge sin egen kat lidt mere, anviser Test Your Cat nogle sjove måder. I det meget korte forord står, at målet med den følgende test er at observere og nedfælde, i hvilket omfang læserens kæle-

dyr har været i stand til at tilpasse sig sine omgivelser. Det måles på fire områder: Koordination, kommunikation, ræson-nement og sociale adfærd. Ideén med at måle ”tilpasning” forekommer rigtig god, da forfatteren dermed ikke forfalder til at måle, hvad mennesket ønsker, snarere end katte-klogskab, men også tager i betragt-ning, at det gælder et kæledyr og ikke en ur-kat. Til gengæld måler man herved sin egen kats tilpasning til sine egne forhold og ikke katten som en del af arten.

Inspirerer til anden legDer er masser af sjove spørgsmål, der alle er illustreret med lige så sjove vignetter. Bogens spørgsmål inspirerer også til, hvad man kan lege eller øve med sin kat, når man er færdig med at teste den. Jeg prøvede nogle af testspørgsmålene på min egen kat. Enkelte kan give samme score, uanset hvad katten gør, hvis man ser bort fra pointsystemet og anlægger et bredere perspektiv. For eksempel er der et spørgsmål, der hedder, om katten ”er i stand til at balancere på bagbenene i mindst fem sekunder”. Hvis jeg holder et stykke guf op, kan min kat stå på bagbe-nene i rigtig lang tid: Høj score i testen. Hvis jeg ikke gør det, bliver den sidden-de: Lav score i testen, men høj score i et bredere perspektiv: Den er klog nok til at spare på kræfterne til, hvis der skulle løbe en mus forbi. Test Your Cat er en underholdende og idérig bog, og man kommer virkelig til at tænke over, hvad en klog kat er.

Litteraturen er rig på bøger, du kan blive klog af.

Boglige katte


LokalafdelingerInternater Samarbejdspartnere

1. Kattens Værn Brøndby Internatsleder: Tine Fosdal Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 Telefontid mandag til torsdag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag

kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00

E-mail: [email protected]

2. Kattens Værn Aalborg Internatsleder: Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Telefontid mandag til fredag 10.00-13.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag kl.

13.00-167.30 og første lørdag i måneden 13.00-16.00

E-mail: [email protected]

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag

kl. 13.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag kl. 15.30-17.30 Lørdage i lige uger kl. 12.00-15.00 E-mail: [email protected]

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV Telefon: 29 90 80 90 www.vorupdyrehospital.dk

5. Herning Dyrehospital Hedelandsvej 27, 7400 Herning Telefon: 97 12 77 20 www.herningdyrehospital.dk

6. Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Formidling: Torsdag 15.00-17.00 og

lørdag 10.00-12.00 E-mail: [email protected]

7. MinVenKatten Internatsleder: Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk

8. Sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg Telefon: 74 42 13 10 www.soenderborg-kattelaug.dk

9. Husdyrenes Vel Formand: Katin Sørensen Hovedvejen 46, 5750 Ringe Telefon: 65 99 22 00 www.husdyrenesvel.dk

1

2

6

37

4

8

9

5

Butikwww.kattens-vaern-butik.dkTelefon: 38 88 12 00

Kattens Værns bestyrelse• Birthe Hansen, formand• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge• Bent Hermann• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant• Helle Christiansen

Kattens Værns administration• Mogens Wilbert, direktør [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater med formidling af

katte til nye familier· Driver en landsdækkende tjeneste

med ni kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestan-den af vildtlevende katte, herunder genudsætning

• Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregi-ster

• Tilbyder professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsbe-rettigede bidrag er for 2015 15.000 kr.OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

Gaver og kontingenter kan indbeta-les på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www.kattens-vaern.dk, eller du kan få til-sendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice.

Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af Dyre-nes Dags Komité og Dyreværnsor-ganisationernes Samarbejdsorga-nisation kaldet DOSO.

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag 10.00-15.00

Sekretariatets adresse:Sandager 11, 2605 Brøndby

Telefon: 38 88 12 00Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00

Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30

E-mail: [email protected] · www.kattensvaern.dk

Se den lille kattekillingNej, hvor er den sødHeldigvis tog vi os af denEllers var den død

Hjælp os på www.kattens-vaern.dkEller send en sms med teksten ’KV’ til 1241. Så støtter du vores arbejde med 100 kro-ner. Det koster 100 kr. plus alm. sms-takst.

kattens venner marts 2015

Documents