julekalender 2013 - kroppen på toppen...”så må vi hellere, se at komme tilbage til skoven,”...
TRANSCRIPT
Julekalender2013
10
LEG
– P
Å J
AG
T EF
TER
MA
D T
IL S
ÆLE
RN
E:S
ælu
nger
ne s
kal h
jælp
e de
res
mor
med
at fi
nde
mad
, så
alle
kan
få n
oget
at
spi
se. B
ørne
ne h
ar e
t fas
t udg
angs
punk
t fx
ved
gyng
esta
tivet
på
lege
-pl
adse
n, h
vor d
er e
r en
mas
se m
ad, d
e ka
n he
nte
fx b
lade
/gre
ne/g
ræs,
so
m I
kan
lege
er fi
sk(
en s
æl s
pise
r fi s
k)…
.. S
æl-m
oren
fl yt
ter s
ig ru
ndt p
å le
gepl
adse
n m
ed e
n sp
and
og b
ørne
ne
skal
løbe
rund
t og
fi nde
hen
de m
ed ”m
aden
” fra
træ
et. D
e sk
al h
ele
tiden
til
bage
til g
ynge
stat
ivet
og
fi nde
nyt
mad
og
så fi
nde
sæl-m
or, s
om i
mel
-le
mtid
en h
ar fl
ytte
t sig
rund
t
SO
NJA
SÆ
LH
opti
og Z
lapp
a gi
k ne
d m
od h
avet
, hvo
r de
skul
le fi
nde
Son
ja S
æl.
Ræ
-ve
mor
hav
de fo
rtalt
dem
, at S
onja
sik
kert
vids
te, h
vor d
e ku
nne
fi nde
Jul
e-m
ande
n. ”´
Det
beg
ynde
r at b
live
rigtig
kol
dt n
u. K
an d
u hø
re v
inde
n tu
de?”
Zl
appa
sto
d st
ille
og ly
ttede
. ”Je
g ka
n hø
re n
oget
tude
, men
jeg
tror a
ltså
ikke
, det
er v
inde
n.” D
e gi
k vi
dere
ned
mod
hav
et. ”
Det
var
dog
et f
orfæ
r-de
ligt t
uder
i. La
d os
sky
nde
os n
ed ti
l stra
nden
,” sa
gde
Hop
ti. D
a de
nåe
de
ned
til s
trand
en fi
k de
øje
på
tre s
tore
sæ
lung
er. D
e lå
og
hyle
de i
kor.
Den
en
e hø
jere
end
den
and
en. H
opti
hold
t sig
for
øren
e og
gik
hen
til d
em.
”Sig
mig
lige
. Hvo
rfor h
yler
I do
g så
dan?
” ”Vi
sav
ner v
ores
mor
. Uhu
hhuu
,” hy
lede
de
tre s
ælu
nger
. ”H
un to
g ud
for a
t fi n
de m
ad ti
l os
for e
n ha
lv ti
me
side
n”. H
opti
stod
og
tænk
te li
dt. ”
Ple
jer
jere
s m
or a
t væ
re læ
nge
væk?
” ”H
un p
leje
r at
bru
ge e
n tim
e på
at fi
nde
mad
til o
s,”
sagd
e sæ
lung
erne
. ”J
amen
, hvo
rfor
hyle
r I s
å? s
purg
te Z
lapp
a. ”
Hun
er
jo s
nart
tilba
ge”.
”Vi
hyle
r, fo
rdi v
i får
ond
t i ø
rene
af d
et h
yler
i,” s
agde
sæ
lung
erne
i ko
r. ”H
ør
lige
unge
r,” r
åbte
Hop
ti, fo
r at
ove
rdøv
e sæ
lern
e. ”
Jeg
har
en s
jov
leg,
I sk
al p
røve
– e
n sæ
l-ska
tte-ja
gt.”
Da
Son
ja S
æl k
om in
d, le
gede
sæ
lun-
gern
e ly
stig
t, og
Hop
ti sp
urgt
e he
nde,
om
hun
ken
dte
Jule
man
dens
nye
hu
s. D
et g
jord
e hu
n ik
ke, f
or J
ulem
ande
n va
r kun
lige
ned
e ve
d ha
vet f
or
at v
aske
sin
e fø
dder
. Men
s de
sto
d og
talte
sam
men
beg
yndt
e de
t at s
ne.
”Så
må
vi h
elle
re, s
e at
kom
me
tilba
ge ti
l sko
ven,
” sag
de H
opti.
De
sagd
e fa
rvel
til s
ælfa
mili
en o
g be
gav
sig
afst
ed in
d m
od s
kove
n.
Værsgo´! Du sidder lige nu med årets julekalender fra Kroppen på Toppen, som kan gøre jeres december endnu sjovere og fyldt med bevægelse. Det er helt enkelt. Bare følg instruktionen – og så er I klar til at komme fra start. Glæd jer til en ny historie og aktivitet hver dag frem til jul.
Go´ fornøjelse... og rigtig glædelig jul
1. Print hele pdf´en ud i 1 eksemplar. Klip derefter hver side til – bare følg klippestregerne.
2. Sådan – nu er du klar til at folde alle arkene på midten.
3. Find en hulmaskine og lav et hul i hvert af de foldede ark.
4. Træk en snor igennem alle de foldede ark og hæng den op.
5. Nu er den klar til brug. Tag én historie pr. dag. Bare følg datoen på forsiden.
Sådan gør du!
1010
23201918171613121110965432
LEG
– C
HIP
OG
CH
AP:
Bør
nene
går
sam
men
par
vis,
de
er n
u de
akr
obat
iske
ege
rn h
enho
ldsv
is
Chi
p og
Cha
p. E
n vo
ksen
sty
rer e
gern
e m
ed k
omm
ando
erne
: ove
r, un
der
og u
deno
m
Råb
eks
empe
lvis
: C
hap
over
……
.og
Cha
p kr
avle
r ove
r Chi
pC
hip
unde
r….o
g C
hip
krav
ler u
nder
Cha
p,
Cha
p ud
enom
….o
g C
hap
løbe
r ude
nom
Chi
pFo
rtsæ
t kom
man
doer
ne o
g bø
rnen
e ka
n fi n
de p
å m
asse
af m
åder
at
kom
me
over
, und
er o
g ud
enom
hin
ande
n
ER
IK E
GE
RN
Der
var
hel
t stil
le u
de i
skov
en. E
ller n
æst
en h
elt s
tille
, for
man
kun
ne h
øre
en s
tille
sno
rken
fra
en li
lle h
æng
ekøj
e, s
om h
ang
på n
ogle
af d
e la
vest
e gr
ene
i et g
amm
elt e
getræ
. Plu
dsel
ig b
lev
stilh
eden
bru
dt a
f en
tram
pen,
so
m k
om n
ærm
ere
og n
ærm
ere.
Hop
en,
hop
to,
hop
tre
, ho
p fi r
e, h
op
fem
, hop
sek
s, h
op s
yv, h
op o
tte, h
op n
i, H
optii
iiii!
Det
var
kan
inen
Hop
ti,
som
var
på
vej h
en ti
l sin
god
e ve
n, s
kild
padd
en Z
lapp
a´. ”
Våg
n op
din
sy
vsov
er,”
råbt
e H
opti,
men
s ha
n ru
sked
e i h
æng
ekøj
en.
”Det
er
snar
t vi
nter
. Og
vint
er, d
et b
etyd
er J
UU
UU
L. S
idst
e år
love
de v
i Jul
eman
den,
at
hjæ
lpe
ham
med
at l
ave
gave
rne
færd
ig i
god
tid”.
Ski
ldpa
dden
gne
d si
ne
trætte
øjn
e og
sag
de: ”
Hus
k nu
, at J
ulem
ande
n er
fl yt
tet o
ver
i nyt
hus
. V
ærk
sted
et i
det g
amle
var
ble
vet f
or li
lle”.
Hop
ti ni
kked
e og
sag
de: ”
Ja, o
g ha
n ha
r ogs
å få
et fl
ere
niss
er ti
l at h
jælp
e si
g. D
e sk
al jo
ogs
å ha
ve e
t ste
d at
sov
e”. S
å be
gav
de s
ig a
f ste
d ge
nnem
sko
ven.
Da
de h
avde
gåe
t et s
tykk
e tid
sat
te d
e si
g ne
d og
kig
gede
op
i træ
erne
s kr
oner
. Der
oppe
spr
ang
Erik
Ege
rn ru
ndt o
g ki
gged
e ne
d i d
e to
mm
e fu
g-le
rede
r. ”D
u ka
n go
dt s
pare
dig
din
ægg
etyv
, ung
erne
er a
llere
de fl
øjet
fra
rede
n,”
råbt
e Zl
appa
op
til e
gern
et. ”
Øh,
jam
en je
g le
der
skam
kun
efte
r nø
dder
og
ager
n” s
vare
de E
rik E
gern
og
fi k li
dt rø
de k
indp
oser
. ”H
vor s
kal
I hen
?,” s
purg
te h
an. ”
Vi e
r på
vej h
en ti
l Jul
eman
dens
nye
hus
, så
vi k
an
hjæ
lpe
ham
med
gav
erne
,” sv
ared
e H
opti.
”Ved
du,
hvo
r han
er fl
ytte
t hen
E
rik E
gern
?” ”N
æh.
Men
jeg
ved,
hve
m d
er k
an h
jælp
e je
r. D
et k
an S
øren
S
umps
kild
padd
e.”
Som
tak
for h
jælp
en fi
k E
rik E
gern
en
rigtig
sjo
v le
g. H
an le
gede
Chi
p og
C
hap
med
de
andr
e eg
ern,
men
s ve
nner
ne g
ik h
en ti
l Sør
en S
umps
kild
-pa
dde.
2
3LE
G –
VEN
D S
ØR
EN S
UM
PSK
ILD
PAD
DE:
Bør
nene
er s
amm
en to
og
to.
Den
ene
er s
kild
padd
en, s
om li
gger
på
mav
en o
g ”s
uger
sig
fast
” til
gulv
et. D
en a
nden
ska
l nu
ase-
mas
e fo
r at v
ende
ski
ldpa
dden
om
, så
den
kom
mer
ud
af s
it sk
jold
. Alte
rnat
ivt k
an e
n vo
ksen
ligg
e på
mav
en o
g væ
re s
kild
padd
e, o
g de
sm
å bø
rn k
an v
ære
fl er
e om
at v
ende
den
sto
re
skild
padd
e.
Slu
t af m
ed a
t vas
ke s
kjol
det p
å sk
ildpa
dden
ved
at s
idde
/stå
efte
r hin
an-
den
og ”v
aske
/pud
se/b
anke
” ryg
gen
på d
en fo
ran.
SØ
RE
N S
KIL
DP
AD
DE
”Sør
en. H
vor
er d
u??
Det
er
din
gran
dfæ
tter
Zlap
pa, s
om e
r ko
mm
et fo
r at
bes
øge
dig”
. Zla
ppa
og H
opti
stod
ned
e ve
d sk
ovsø
en o
g ki
gged
e ef
ter
Sør
en S
umps
kild
padd
e. ”
Se.
Her
er
en s
tor
sten
. La
d os
kra
vle
op p
å de
n”.
De
stod
på
sten
en o
g ka
ldte
på
Sør
en S
umps
kild
padd
e. ”
Sig
mig
lig
e,”
sagd
e H
opti.
”E
r de
t ik
ke s
om o
m,
sten
en b
evæ
ger
sig.
..HJÆ
LP!
Et s
tenm
onst
er.”
De
løb
begg
e to
op
mod
sko
ven.
Så
hørte
de
en h
æs
og h
oste
nde
latte
r fra
ste
nen.
”Hva
d er
I fo
r nog
le tø
sedr
enge
. Det
er d
a ba
re m
ig, S
øren
sum
pski
ldpa
dde.
Det
er
sjæ
lden
t, je
g få
r be
søg,
så
lad
nu v
ære
med
at l
øbe
for
lang
t væ
k.”
Hop
ti og
Zla
ppa
skyn
dte
sig
ned
til
Sum
pski
ldpa
dden
. De
var l
idt fl
ove
ove
r at d
e va
r ble
vet s
å ba
nge,
at d
e næ
r var
løbe
t op
i sko
ven
igen
. ”D
u er
alts
å he
ller i
kke
let a
t få
øje
på, n
år
du li
gger
der
i m
udde
ret,”
. sag
de H
opti.
”Jeg
træ
nger
nok
til a
t få
skjo
ldet
va
sket
. Det
er d
et ik
ke b
leve
t sid
en m
in 1
00 å
rs fø
dsel
sdag
. Det
er d
a og
så
nok
ved
at v
ære
25
år s
iden
,” sa
gde
Sør
en. ”
Kæ
re g
rand
fætte
r, du
kun
ne
vel i
kke
hjæ
lpe
os m
ed a
t fi n
de v
ej h
en ti
l Jul
eman
dens
nye
hus
?” S
ump-
skild
padd
en s
tak
sit r
ynke
de h
oved
ud
af s
kjol
det o
g bl
inke
de la
ngso
mt
med
øjn
ene.
”Næ
h,” s
agde
han
og
smas
kede
.
”Vi k
an g
odt
hjæ
lpe.
” Ly
den
kom
ude
fra
søe
n. D
et v
ar e
n m
asse
sm
å su
mps
kild
padd
er, s
om s
vøm
med
e ru
ndt d
erud
e. ”M
en, s
å m
å I h
jælp
e os
m
ed a
t få
vore
s be
dste
fars
skj
old
vask
et?”
”I s
kal b
are
lege
Ven
d sk
ildpa
d-de
n,”
sagd
e H
opti.
”Ta
k fo
r de
n id
e. I
skal
gå
op ti
l Hop
ti´s
kusi
ne C
arla
K
anin
. Hun
bor
i et
hul
ikke
så
lang
t her
fra. H
un e
r meg
et n
ysge
rrig
og
ved,
hv
or d
e fl e
ste
bor”
. De
to v
enne
r gik
vid
ere.
4LE
G –
HO
PPE-
SAN
GEN
:M
el: M
este
r Jak
obS
yng
sang
en o
g la
v be
væge
lser
, der
pas
ser t
il
1) je
g ka
n ho
ppe
som
en
lopp
eH
op h
op h
op h
øj´r
e op
Det
gør
ond
t at k
nald
eH
o´de
t ved
at f
alde
Av a
v av
Av a
v av
2) je
g ka
n tri
lle s
om e
n bi
lleR
undt
og
rund
t, de
t er s
undt
Jeg
kan
også
kra
vle
Vi e
r rig
tig tr
avle
Ja v
i er
Ja v
i er
Syn
g fl e
re g
ange
og
fi nd
selv
på
fl ere
ver
s
CA
RL
A K
AN
IND
et v
ar ik
ke s
å la
ng ti
d si
den,
Hop
ti ha
vde
være
t til
føds
elsd
ag h
os s
in
kusi
ne C
arla
Kan
in, s
å ha
n va
r si
kker
på,
at h
an le
t kun
ne fi
nde
derh
en.
Da
de h
avde
gåe
t et s
tykk
e tid
, fan
dt d
e et
hul
på
mar
ken.
”Her
er d
et v
ist
nok”
sag
de H
opti.
Han
kal
dte
ned
i hul
let.
”Car
la! D
et e
r mig
Hop
ti. H
allø
j. H
vor e
r du?
” Der
kom
ikke
nog
et s
var.
”Her
er o
gså
et h
ul,”
sagd
e Zl
appa
. H
opti
spra
ng h
en ti
l det
næ
ste
hul o
g rå
bte
dern
ed. D
er k
om in
tet s
var.
De
blev
ved
med
at fi
nde
nye
hul
ler,
som
de
kald
te n
ed i,
og
til s
idst
var
de
ved
at g
ive
op. ”
Jeg
orke
r ik
ke m
ere,
” sa
gde
de b
egge
og
satte
sig
ned
. ”H
allø
jsa
Hop
ti, m
in s
mar
te fæ
tter.
Du
er fo
r let
at s
nyde
. Jeg
har
bar
e gr
a-ve
t nye
hul
ler,
side
n du
var
sid
st. M
asse
r af h
ulle
r!” C
arla
sad
i et
hul
lidt
de
rfra
og g
rined
e til
de
to v
enne
r. ”K
omm
er I
for a
t bes
øge
mig
?,” s
purg
te
Car
la?
”Ja,
vi k
omm
er s
elvf
ølge
lig fo
r hi
lse
på d
ig, m
en v
i har
ogs
å br
ug
for
din
hjæ
lp ti
l at fi
nde
Jul
eman
dens
hus
,” sv
ared
e H
opti.
”H
vis
jeg
skal
hj
ælp
e je
r, så
vil
jeg
alts
å ha
ve e
n sj
ov le
g. K
an d
u hu
ske,
du
gav
mig
en
sjov
leg
i fød
sels
dags
gave
?” s
agde
Car
la. ”
Ja. D
et k
an je
g go
dt h
uske
,” sa
gde
Hop
ti. ”D
et v
ar d
en m
ed a
t træ
kke
gule
rødd
er o
p. J
eg h
ar e
n ny
leg
til d
ig, h
vis
du k
an fo
rtælle
mig
hvo
r Ju
lem
ande
n er
fl yt
tet h
en”.
”Juh
uh,”
råbt
e C
arla
og
dans
ede
rund
t. ”G
iv m
ig d
en, g
iv m
ig d
en!!”
Zla
ppa
kigg
ede
på C
arla
og
blin
kede
til H
opti.
”Car
la s
kal v
ist h
ave
hopp
esan
gen,
” sag
de
han
så. ”
Hun
er a
llere
de i
fuld
gan
g”. C
arla
ble
v så
gla
d fo
r hop
pesa
ngen
, at
hun
dan
sede
rund
t i e
n he
l tim
e.
Car
la s
agde
: ”I s
kal p
røve
at g
å he
n til
spu
rven
, som
har
red
e i s
kove
ns
høje
ste
træ. H
un v
ed h
elt s
ikke
rt, h
vor J
ulem
ande
n bo
r, fo
r hun
kan
hol
de
øje
med
alt,
når
hun
fl yv
er h
øjt p
å hi
mle
n.”
5LE
G –
JEG
FLØ
J M
IG O
VER
SØ
OG
LA
ND
:S
yng
sang
en o
g la
v be
væge
lser
, der
pas
ser t
il. L
ad b
ørne
ne fl
yve
rund
t m
elle
m h
inan
den
og b
ruge
hel
e ar
eale
t
Jeg
fl øj m
ig o
ver s
ø og
land
, der
mød
te je
g en
gam
mel
man
dH
an s
agde
så
og s
purg
te s
å og
hvo
r har
du
så h
jem
me
Jeg
har h
jem
me
i fl y
vela
nd, fl
yve
land
, fl y
vela
ndO
g al
le d
e so
m fl
yve
kan,
ja d
e ha
r hje
mm
e i fl
yve
land
• lø
bela
nd•
hopp
elan
d•
kolb
øtte
land
• tri
ppel
and
• sn
urre
-run
dt-la
nd•
osv
SU
SS
I SK
OV
SP
UR
V”J
eg h
avde
ege
ntlig
troe
t, at
Car
la v
idst
e, h
vor J
ulem
ande
n bo
ede,
” sag
-de
Hop
ti,”m
en n
u m
å vi
hel
lere
kig
ge o
p, s
å vi
kan
fi nd
e sk
oven
s hø
jest
e træ
.” D
e gi
k he
n og
ban
kede
og
fl øjte
de v
ed e
t træ
. ”H
vem
er
det,
der
bank
er?”
sag
de e
n st
emm
e op
pe fr
a træ
et. ”
Så
vidt
jeg
ved,
er
jeg
den
enes
te, d
er b
anke
r på
træer
ne h
er i
skov
en” D
e to
ven
ner s
å si
g fo
rvirr
et
omkr
ing.
”H
vem
er
det,
der
tale
r til
os?
” sp
urgt
e H
opti.
”D
et e
r en
meg
et
sjæ
lden
fugl
. Prø
v om
I ka
n gæ
tte, h
vem
jeg
er. J
eg b
anke
r på
træer
ne fo
r at
byg
ge r
ede
og fo
r at
fi nd
e fø
de.”
De
to v
enne
r st
od o
g tæ
nkte
, så
det
knag
ede.
”For
tæl n
oget
mer
e om
dig
sel
v,” s
agde
de.
”Jeg
har
en
helt
rød
hale
” sva
rede
fugl
en. D
e tæ
nkte
igen
. ”Vi
vil
have
mer
e at
vid
e,” s
agde
de
så. ”
OK
. Jeg
har
en
rød
plet
på
mit
hove
d.” ”
Så
er d
u en
fl ag
spæ
tte” R
åbte
Zl
appa
. ”Ja
. Det
er r
igtig
t. M
en h
vad
lave
r I to
dog
inde
mid
t i s
kove
n?” s
va-
rede
spæ
tten.
”Vi s
kal s
pørg
e om
sko
vspu
rven
ved
, hvo
r Jul
eman
den
bor,”
sa
gde
Hop
ti. I
det s
amm
e hø
rte d
e fl ø
jten
og v
inge
sus
oppe
fra
træet
s to
p.
Det
var
Sus
si s
kovs
purv
. ”S
ussi
, du
må
vide
, hvo
r Ju
lem
ande
n er
fl yt
tet
hen.
Du
kom
mer
jo v
idt o
mkr
ing
og k
an s
e en
mas
se, n
år d
u fl y
ver h
øjt,”
sa
gde
Hop
ti. ”
Det
er
rigtig
t, at
jeg
kan
se e
n m
asse
, m
en je
g ve
d ik
ke,
hvor
Jul
eman
den
bor n
u. D
a ha
n ha
vde
besø
gt o
s, g
ik d
e al
le h
en ti
l Pet
er
Pin
dsvi
n”. ”
Nå,
” sag
de H
opti.
”Så
må
vi jo
spø
rge
Pet
er P
inds
vin
i mor
gen.
M
en v
i har
en
gave
til d
ig, f
ordi
du
hjal
p os
. En
leg,
der
pas
ser l
ige
til d
ig o
g di
ne v
enne
r.” O
g så
fi k
fugl
ene
lege
n ”J
eg fl
øj m
ig o
ver s
ø og
land
.”
6LE
G –
NAT
UR
STA
FET:
Bør
nene
del
es in
d i h
old.
Hol
dene
stil
ler s
ig o
p i g
rupp
er m
ed fr
ont m
od e
n vo
ksen
. Den
vok
sne
har s
amle
t for
skel
lige
natu
rmat
eria
ler (
fx m
os, b
ark,
bæ
r, bl
ade,
gre
ne,
sten
osv
) Der
ligg
es 1
nat
urtin
g sy
nlig
t fre
m, s
å ho
lden
e ve
d, h
vad
de
skal
ud
og fi
nde.
Hol
dene
søg
er i
natu
ren/
på
lege
plad
sen
sam
men
, og
det g
æld
er n
atur
ligvi
s om
at k
omm
e fø
rst t
ilbag
e og
se
den
nye
natu
rting
, so
m e
r lag
t syn
ligt f
rem
og
som
ska
l fi n
des.
Nat
urm
ater
iale
rne
sam
les
i en
bun
ke fo
ran
grup
pern
e.
Evt
kan
I fi n
de u
d af
, hva
d et
pin
dsvi
n sp
iser
og
fi nde
det
(elle
r fi n
de
bille
der p
å de
t)
PE
TE
R P
IND
SV
IN
”Nu
håbe
r je
g, a
t vi s
nart
fi nde
r Ju
lem
ande
n,”
sagd
e Zl
appa
. ”Vi
har
ledt
ef
ter h
am i
en h
el u
ge, n
æst
en.”
”Sla
p af
Zla
ppa,
” sag
de H
opti
og g
rined
e.
”Det
er a
ltså
ikke
mer
e en
d 5
dage
. Det
kan
væ
re, P
eter
Pin
dsvi
n ve
d, h
vor
vi k
an fi
nde
ham
”.”S
ig m
ig e
n ga
ng. G
år p
inds
vin
ikke
i hi
om
vin
tere
n?”
spur
gte
Zlap
pa. ”
Jo, f
or s
øren
,” sv
ared
e H
opti
og s
å ud
som
om
, han
var
ve
d at
opg
ive
det h
ele.
”Nu
har v
i jo
ikke
nog
en, v
i kan
spø
rge
om v
ej”.
De
sukk
ede
begg
e to
og
satte
sig
ned
. De
så m
eget
træ
tte u
d. D
a de
hav
de
sidd
et o
g hæ
ngt m
ed h
oved
et i
et s
tykk
e tid
, kun
ne d
e hø
re e
n, d
er s
nøfte
-de
, og
nogl
e bl
ade,
der
rasl
ede.
”Hve
m e
r det
?” rå
bte
Zlap
pa’.
”Det
er m
ig.
Jona
s,” r
åbte
et l
ille
pind
svin
, som
løb
rund
t og
rulle
de s
ig i
alle
de
visn
e bl
ade.
”De
sove
r alle
sam
men
. De
er S
Å k
edel
ige”
. For
at v
ise
dem
, at h
an
men
te d
et a
lvor
ligt,
slog
han
en
bagl
æns
sal
tom
orta
le.
”Hvo
rnår
våg
ner
de a
f de
res
vint
erdv
ale?
” sp
urgt
e H
opti.
”E
n ga
ng,
når
det
bliv
er f
orår
,” sv
ared
e Jo
nas
og d
reje
de ru
ndt m
ed s
nude
n ne
de i
blad
ene.
”Det
kan
vi
ikke
ven
te p
å. V
i ska
l fi n
de J
ulem
ande
n, fø
r det
bliv
er ju
l,” s
agde
Zla
ppa
beky
mre
t. ”V
il du
ikke
list
e ne
d og
spø
rge
Pet
er P
inds
vin,
hvo
r Jul
eman
-de
ns h
us e
r? S
å fi n
der v
i på
en le
g, v
i kan
lege
, når
du
kom
mer
tilb
age.
” Jo
nas
skyn
dte
sig
og k
om h
urtig
t tilb
age.
”Pet
er P
inds
vin
sagd
e, a
t ræ
ven
ved,
hvo
r Jul
eman
den
bor,
og h
an s
agde
ogs
å, a
t når
vi h
ar le
get,
skal
jeg
kom
me
ned
og s
ove
hele
vin
tere
n”. V
enne
rne
og J
onas
lave
de s
tafe
t og
mor
ede
sig
i lan
g tid
.
9LE
G –
RÆ
VE T
AG
FAT:
Find
et o
mrå
de m
ed g
od p
lads
. Alle
uds
tyre
s m
ed h
aler
(sno
r/tør
klæ
der/
en g
ren)
. En
elle
r to
er fa
nger
og
når m
an h
ar få
et ta
get s
in h
ale,
bliv
er
man
sel
v fa
nger
og
hjæ
lper
med
at f
ange
de
andr
es h
ale.
Ved
de s
må
kan
den
voks
ne h
ave
en m
asse
hal
er p
å, s
om d
e sm
å så
sk
al fa
nge
og ta
ge. A
ltern
ativ
t kan
de
hent
e en
ny
hale
på
et ”h
ale-
lage
r”,
så d
e he
le ti
den
er m
ed i
lege
n.
RÆ
VE
MO
R”N
u hå
ber j
eg, a
t ræ
ven
ved,
hvo
r Jul
eman
den
bor,”
sag
de H
opti.
”Ja,
Det
er
ved
at b
live
mør
kt,”
sagd
e sk
ildpa
dden
. ”U
ps…
Jeg
tror
min
sand
ten,
det
he
r er e
n af
ræve
ns m
ange
hul
ler n
ed ti
l hul
en.”
Jeg
kan
fakt
isk
også
hør
e no
get
hern
ede”
. H
opti
sad
still
e og
lytte
de k
once
ntre
ret
med
sin
e st
ore
kani
nøre
r. ”D
et e
r rig
tig n
ok. D
er n
ogen
her
nede
,” hv
iske
de h
an. ”
Lad
os
krav
le n
ed o
g se
, hve
m d
et e
r” D
e kr
avle
de b
egge
ned
i hu
llet o
g fu
lgte
ga
ngen
, ind
til d
e ko
m ti
l en
stor
hul
e, h
vor
der
var
en r
æve
mor
sam
men
m
ed 5
sto
re ræ
veun
ger.
Ræ
vem
or s
å ud
som
om
, hun
hav
de n
ok a
t gør
e m
ed a
t få
unge
rne
til a
t hol
de o
p m
ed a
t slå
s og
bid
e hi
nand
en. ”
Nu
vil
jeg
alts
å ha
ve n
oget
ro,
” sa
gde
hun
højt
med
sin
ræ
vest
emm
e. ”
Jam
en
vi k
eder
os.
Vi v
ed ik
ke, h
vad
vi s
kal l
ege,
” peb
en
af ræ
veun
gern
e. ”D
et
enes
te, v
i kan
fi nd
e på
, er s
låsk
amp.
Lig
esom
i gå
r,” s
agde
en
af d
e an
dre
unge
r. ”J
a. O
g lig
esom
i fo
rgår
s,” s
agde
en
tredj
e un
ge. ”
Hvo
rdan
ska
l vi
dog
kunn
e væ
re h
erne
de h
ele
vint
eren
, hvi
s de
t ene
ste
I kan
fi nd
e på
, er
at s
lås
og s
kænd
es m
ed h
inan
den?
” sag
de ræ
vem
or b
ekym
ret.
”Det
kan
væ
re v
i kan
hjæ
lpe,
” sag
de H
opti
med
høj
og
klar
ste
mm
e. ”V
i giv
er le
ge
som
gav
er, o
g vi
kan
båd
e se
og
høre
, at I
har
bru
g en
god
ræve
-hal
e-le
g.”
”Ja.
Mon
ikke
vi h
ar b
rug
for e
n go
d le
g. S
ikke
I la
rmed
e da
I gi
k he
rned
. I
lød
som
10
elef
ante
r. Je
g ha
r en
god
en h
ørel
se,”
sagd
e ræ
vem
or. ”
Men
, fø
rst
må
du f
ortæ
lle m
ig,
hvor
Jul
eman
den
er fl
ytte
t he
n,”
sagd
e H
opti.
”D
et tr
or je
g da
nok
, jeg
kan
hjæ
lpe
med
,” sv
ared
e R
æve
mor
. ”Ju
lem
an-
den
kunn
e i h
vert
fald
ikke
hol
de u
d at
bo
hern
ede,
så
han
gik
vide
re n
ed
mod
hav
et, h
vor h
an v
ille
tale
med
en
sæl”.
10
LEG
– P
Å J
AG
T EF
TER
MA
D T
IL S
ÆLE
RN
E:S
ælu
nger
ne s
kal h
jælp
e de
res
mor
med
at fi
nde
mad
, så
alle
kan
få n
oget
at
spi
se. B
ørne
ne h
ar e
t fas
t udg
angs
punk
t fx
ved
gyng
esta
tivet
på
lege
-pl
adse
n, h
vor d
er e
r en
mas
se m
ad, d
e ka
n he
nte
fx b
lade
/gre
ne/g
ræs,
so
m I
kan
lege
er fi
sk(
en s
æl s
pise
r fi s
k)…
.. S
æl-m
oren
fl yt
ter s
ig ru
ndt p
å le
gepl
adse
n m
ed e
n sp
and
og b
ørne
ne
skal
løbe
rund
t og
fi nde
hen
de m
ed ”m
aden
” fra
træ
et. D
e sk
al h
ele
tiden
til
bage
til g
ynge
stat
ivet
og
fi nde
nyt
mad
og
så fi
nde
sæl-m
or, s
om i
mel
-le
mtid
en h
ar fl
ytte
t sig
rund
t
SO
NJA
SÆ
LH
opti
og Z
lapp
a gi
k ne
d m
od h
avet
, hvo
r de
skul
le fi
nde
Son
ja S
æl.
Ræ
-ve
mor
hav
de fo
rtalt
dem
, at S
onja
sik
kert
vids
te, h
vor d
e ku
nne
fi nde
Jul
e-m
ande
n. ”´
Det
beg
ynde
r at b
live
rigtig
kol
dt n
u. K
an d
u hø
re v
inde
n tu
de?”
Zl
appa
sto
d st
ille
og ly
ttede
. ”Je
g ka
n hø
re n
oget
tude
, men
jeg
tror a
ltså
ikke
, det
er v
inde
n.” D
e gi
k vi
dere
ned
mod
hav
et. ”
Det
var
dog
et f
orfæ
r-de
ligt t
uder
i. La
d os
sky
nde
os n
ed ti
l stra
nden
,” sa
gde
Hop
ti. D
a de
nåe
de
ned
til s
trand
en fi
k de
øje
på
tre s
tore
sæ
lung
er. D
e lå
og
hyle
de i
kor.
Den
en
e hø
jere
end
den
and
en. H
opti
hold
t sig
for
øren
e og
gik
hen
til d
em.
”Sig
mig
lige
. Hvo
rfor h
yler
I do
g så
dan?
” ”Vi
sav
ner v
ores
mor
. Uhu
hhuu
,” hy
lede
de
tre s
ælu
nger
. ”H
un to
g ud
for a
t fi n
de m
ad ti
l os
for e
n ha
lv ti
me
side
n”. H
opti
stod
og
tænk
te li
dt. ”
Ple
jer
jere
s m
or a
t væ
re læ
nge
væk?
” ”H
un p
leje
r at
bru
ge e
n tim
e på
at fi
nde
mad
til o
s,”
sagd
e sæ
lung
erne
. ”J
amen
, hvo
rfor
hyle
r I s
å? s
purg
te Z
lapp
a. ”
Hun
er
jo s
nart
tilba
ge”.
”Vi
hyle
r, fo
rdi v
i får
ond
t i ø
rene
af d
et h
yler
i,” s
agde
sæ
lung
erne
i ko
r. ”H
ør
lige
unge
r,” r
åbte
Hop
ti, fo
r at
ove
rdøv
e sæ
lern
e. ”
Jeg
har
en s
jov
leg,
I sk
al p
røve
– e
n sæ
l-ska
tte-ja
gt.”
Da
Son
ja S
æl k
om in
d, le
gede
sæ
lun-
gern
e ly
stig
t, og
Hop
ti sp
urgt
e he
nde,
om
hun
ken
dte
Jule
man
dens
nye
hu
s. D
et g
jord
e hu
n ik
ke, f
or J
ulem
ande
n va
r kun
lige
ned
e ve
d ha
vet f
or
at v
aske
sin
e fø
dder
. Men
s de
sto
d og
talte
sam
men
beg
yndt
e de
t at s
ne.
”Så
må
vi h
elle
re, s
e at
kom
me
tilba
ge ti
l sko
ven,
” sag
de H
opti.
De
sagd
e fa
rvel
til s
ælfa
mili
en o
g be
gav
sig
afst
ed in
d m
od s
kove
n.
LEG
– S
NE-
BO
LDE
KA
MP:
En
mas
se a
vise
r del
es u
d og
der
kra
mm
es s
ne-b
olde
af a
visp
apir.
I sk
al h
ave
man
ge s
nebo
lde.
Bør
nene
og
de v
oksn
e de
les
i to
hold
(evt
. vo
ksne
mod
bør
n), d
er s
lås
en s
treg
på m
idte
n af
om
råde
t/rum
met
. Sne
-bo
lden
e fo
rdel
es, o
g de
t gæ
lder
nu
om p
å tid
at f
å fl e
st m
ulig
avi
ser o
ver
på m
odst
ande
rens
felt.
Efte
r et v
ist t
idsr
um ri
nger
klo
kken
, og
det t
ælle
s,
hvor
man
ge s
nebo
lde
man
har
på
sin
halv
del.
Lege
n ig
angs
ætte
s ig
en.
SN
EV
EJR
”Nu
skal
vi s
nart
fi nde
Jul
eman
den,
” sag
de H
opti.
”Jul
en n
ærm
er s
ig. S
e ba
re a
l den
dej
lige
sne”
. Sne
en v
ar b
lød
og h
vid.
Sna
rt gi
k de
t dem
til k
næ-
ene,
og
det b
lev
svæ
rere
at g
å. ”P
yha,
” stø
nned
e Zl
appa
. ”D
et e
r hår
dt a
t gå
i de
n dy
be s
ne. S
kal v
i ikk
e sn
art h
olde
en
lille
pau
se?”
”P
røv
om d
u ka
n ho
ppe
genn
em s
neen
, lig
esom
en
kani
n,”
fore
slog
Hop
ti. ”
Nu
er je
g al
tså
en s
kild
padd
e,” s
vare
de Z
lapp
a. M
en Z
lapp
a er
en
meg
et s
ej s
kild
-pa
dde,
så
han
prøv
ede
allig
evel
at h
oppe
gen
nem
sne
en. D
et s
å så
sjo
vt
ud m
ed d
en h
oppe
nde
skild
padd
e, a
t Hop
ti fa
ldt o
m i
snee
n af
grin
. ”H
i, hi
, hi,
ha h
a,”
lo h
an o
g ho
ldt s
ig p
å m
aven
. ”Je
g ka
n ik
ke m
ere.
Pau
se!
Jeg
skal
lige
hav
e ve
jret
igen
,” sa
gde
han.
”H
vor
så d
u al
tså
bare
skø
r ud
”. H
an b
lev
ligge
nde
helt
udm
atte
t i s
neen
. ”S
jask
!” D
et v
ar e
n kæ
mpe
sn
ebol
d, d
er s
ad li
ge i
pand
en p
å H
opti.
”H
vad,
” rå
bte
han.
”S
jask
.” N
u bl
ev h
an ra
mt l
ige
mav
en. ”
Du
skal
ikke
grin
e af
mig
,” rå
bte
Zlap
pa o
ppe
fra e
n lil
le h
øj. ”
Kom
an
´. H
vis
du tø
r!” H
opti
og Z
lapp
a ha
vde
begg
e to
de
n sa
mm
e yn
dlin
gsle
g. S
nebo
ldka
mp!
Nu
fl øj d
en e
ne s
nebo
ld e
fter d
en
ande
n ge
nnem
lufte
n, s
å m
an s
kulle
tro,
der
var
sne
stor
m. D
e rå
bte
og lo
be
gge
to s
å hø
jt, a
t man
sku
lle tr
o, d
et v
ar e
n he
l bør
neha
ve, d
er h
avde
ga
ng i
en s
nebo
ldka
mp.
”Pau
se,”
sagd
e de
beg
ge s
amtid
igt.
De
lagd
e si
g ne
d i s
neen
, og
pust
ede
ud. ”
Det
var
sjo
vt,”
sagd
e Zl
appa
. ”H
vem
van
dt?”
sp
urgt
e ha
n si
n ve
n. ”
Har
du
haft
det s
jovt
? sp
urgt
e H
opti.
”Ja
. Meg
et!”
svar
ede
Zlap
pa. ”
Det
har
jeg
også
. Så
vand
t vi b
egge
to,”
sagd
e H
opti
og
smile
de ti
l sin
ven
.
11
LEG
– R
EGN
-OR
ME-
HO
PPE-
STO
P- D
AN
SS
æt j
eres
yng
lings
mus
ik p
å de
t gæ
lder
om
at h
oppe
på
alle
mul
ige
må-
der o
g ku
n ho
lde
paus
e, n
år m
usik
ken
stop
pes.
Inge
n gå
r ud
af h
oppe
-dan
sen.
Det
gæ
lder
om
, at a
lle h
oppe
r så
læng
e so
m m
ulig
t og
får j
ule-
puls
en o
p.
Mås
ke b
ørne
ne k
an h
oppe
i læ
nger
e tid
end
de
voks
ne
RE
INA
R R
EG
NO
RM
Da
Hop
ti og
Zla
ppa
havd
e hv
ilet
ud e
fter
dere
s sn
ebol
dkam
p re
jste
, de
si
g op
, og
gjor
de k
lar t
il at
gå
vide
re. ”
Nå,
” sag
de Z
lapp
a. ”L
ad o
s ko
mm
e af
sted
”. ”J
a. L
ad o
s de
t,” s
vare
de H
opti.
De
stod
lidt
og
så p
å hi
nand
en.
Så
kigg
ede
de o
p i l
ufte
n. O
g ba
gefte
r ki
gged
e de
lidt
ned
i jo
rden
. ”S
e de
r. N
ede
på jo
rden
,” pe
gede
Hop
ti m
od e
t sty
kke
bart
græ
s. D
er lå
en
lille
re
gnor
m o
g bu
gted
e si
g. H
opti
stod
hel
t stil
le o
g dr
ejed
e si
ne s
tore
kan
inø-
rer.
”Sss
hh. J
eg tr
or d
en p
røve
r at f
ortæ
lle o
s no
get,”
sag
de h
an. ”
Slu
dder
,” sa
gde
Zlap
pa. ”
Reg
norm
e ka
n ik
ke s
ige
noge
t!” ”J
o, v
i kan
,” lø
d de
r fra
en
meg
et li
lle s
tem
me.
”Ski
ldpa
dder
har
bar
e en
dår
lig h
ørel
se”.
Hop
ti la
gde
det e
ne ø
re h
elt n
ed ti
l den
lille
regn
orm
. Han
spu
rgte
, om
regn
orm
en v
id-
ste
noge
t om
Jul
eman
den.
Den
lille
reg
norm
sva
rede
: ”Ju
lem
ande
n ko
m
lige
forb
i, da
han
var
på
vej o
ver i
sin
nye
bol
ig. M
en h
an ta
lte m
est m
ed
min
far,
Rei
nar R
egno
rm.”
”Hvo
r er d
in fa
r? K
an v
i kom
me
til a
t tal
e m
ed
ham
?” s
purg
te H
opti.
”M
in f
ar e
r la
ngt
nede
i jo
rden
, fo
rdi d
et s
nart
be-
gynd
er a
t fry
se”
svar
ede
den
lille
reg
norm
. ”M
en I
kunn
e pr
øve
at d
anse
en
regn
orm
e-ho
ppe-
dans
. Så
kom
mer
han
op
helt
af s
ig s
elv.
Reg
norm
e ko
mm
er n
emlig
op
ad jo
rden
, når
man
hop
per o
ver d
em.”
”God
ide,
” sag
de
de b
egge
to. D
e gi
k st
raks
igan
g m
ed a
t dan
se e
n re
gnor
me-
hopp
e-da
ns.
Efte
r kor
t tid
sta
k R
eina
r Reg
norm
hov
edet
op
af jo
rden
og
kigg
ede
på d
e to
dan
send
e ve
nner
. ”K
an je
g hj
ælp
e m
ed n
oget
,” sp
urgt
e R
eina
r ven
ligt.
Zlap
pa o
g H
opti
nikk
ede
og s
purg
te r
egno
rmen
, om
han
vid
ste,
hvo
r Ju
-le
man
den
var fl
ytte
t hen
. Rei
nar f
orta
lte, a
t Jul
eman
den
var g
ået m
ed e
n m
usef
amili
e, s
om k
endt
e til
dej
ligt h
us li
ge i
udka
nten
af s
kove
n. D
e sk
ulle
ba
re s
e ef
ter h
vor s
olen
gik
ned
. Der
lå h
uset
. Hop
ti og
Zla
ppa
sagd
e m
an-
ge ta
k fo
r hjæ
lpen
og
gik
vide
re.
12
LEG
– H
ØJT
SO
M E
T H
US
Rem
se:
Høj
som
et h
usLi
lle s
om e
n m
usB
red
som
en
vej
Sm
al s
om e
n st
reg
Og
fl ad
som
en
pand
ekag
e
Bev
æge
lser
: O
p på
tæer
med
arm
ene
over
ho
vede
t!N
ed i
hug!
Stå
med
spr
edte
ben
og
arm
ene
ud
til s
iden
!St
å m
ed s
amle
de b
en o
g ar
men
e in
d til
kro
ppen
!H
elt n
ed o
g lig
på
mav
en!
Gen
tag
man
ge g
ange
!
MU
SE
MO
R O
G M
US
EFA
RH
opti
og Z
lapp
a gi
k ef
ter
sole
n, s
om e
fterh
ånde
n va
r ve
d at
gå
ned.
”Vi
sk
al ti
l at s
kynd
e os
lidt
,” sa
gde
Hop
ti. ”S
olen
er n
æst
en g
ået n
ed, o
g de
t er
ved
at b
live
mør
kt”.
”Bar
e ro
lig,”
svar
ede
Zlap
pa o
g pe
gede
. ”D
u ka
n se
røg
en fr
a hu
sets
sko
rste
n lig
e de
rovr
e.”
Lige
i sk
oven
s ud
kant
lå d
er
et h
ygge
ligt l
ille
hus
med
lys
i vin
duer
ne o
g ju
lepy
nt p
å dø
ren.
De
liste
de
sig
rund
t om
hus
et, m
ens
de k
igge
de e
fter s
må
hulle
r, hv
or m
usen
e ku
nne
kom
me
ind
og u
d. ”
Hej
med
jer,”
sag
de e
n lil
le s
tem
me.
De
kigg
ede
for-
virr
et ru
ndt.
Hvo
r kom
ste
mm
en fr
a? ”H
erne
de,”
sagd
e st
emm
en ig
en. D
e ki
gged
e ne
d og
fi k
øje
på e
t par
sm
å sk
inne
nde
øjne
, der
kig
gede
ud
mod
de
m. ”
Jeg
kan
desv
ærr
e ik
ke k
omm
e ud
af h
ulle
t, da
jeg
er b
leve
t lid
t for
ty
k,” s
agde
mus
en in
de fr
a hu
llet.
”Men
nesk
ene
her i
hus
et ta
ber s
å m
eget
m
ad p
å gu
lvet
, at v
i ikk
e be
høve
r at g
å ud
enfo
r for
at l
ede
efte
r mad
. I s
kal
snig
e je
r ind
af b
agdø
ren
omm
e på
den
and
en s
ide
af h
uset
. Jeg
løbe
r om
og
lukk
er o
p fo
r je
r”. D
a H
opti
og Z
lapp
a va
r ko
mm
et in
d i d
et v
arm
e og
hy
ggel
ige
hus,
ble
v de
mød
t af e
n m
asse
sm
å ty
kke
mus
, som
løb
rund
t og
lege
de m
ed h
inan
den.
”Ja
, som
I ka
n se
, har
vi d
et r
igtig
god
t her
. Vi
har v
arm
e, h
ygge
og
mas
ser a
f mad
. Men
tide
n ka
n go
dt b
live
lidt l
ang
for
mus
eung
erne
her
op
til ju
l,” s
agde
mus
emor
. ”Ja
, de
træng
er ti
l at r
øre
sig
lidt,”
sag
de m
usef
ar. ”
Ikke
nog
et p
robl
em. V
i har
en
sjov
leg,
I ka
n le
ge.”
Og
alle
mus
ene
lege
de H
øjt s
om e
t hus
…M
ens
mus
ene
lege
de, f
aldt
de
to v
enne
r sno
rken
de i
søvn
, ind
en d
e ha
vde
hørt,
om
mus
ene
kend
te J
u-le
man
dens
nye
hus
.
13
16
LEG
– D
ÅD
YR L
ØB
I M
IN S
NE:
1-3
jæge
re (a
lt ef
ter d
elta
gera
ntal
) stå
r mid
t på
det v
algt
e om
råde
. De
øv-
rige
delta
gere
er d
ådyr
, som
ska
l for
søge
at k
ryds
e sn
een
(løbe
fra
den
ene
ende
af o
mrå
det t
il de
n an
den
ende
) Når
jæge
rne
sige
r ”då
dyr,
dådy
r lø
b i m
in s
ne,”
så s
kal d
ådyr
ene
kryd
se s
neen
ude
n at
bliv
e fa
nget
. De
dådy
r, so
m fa
nges
, ”fry
ser”
fast
i sn
een
og h
jælp
er jæ
gern
e ve
d at
fang
e de
m, s
om lø
ber f
orbi
.
DÅ
DY
RE
NE
Hop
ti og
Zla
ppa
vågn
ede
og s
trakt
e si
g. D
e ha
vde
sidd
et o
g so
vet o
p af
væ
ggen
inde
hos
mus
ene
hele
nat
ten.
De
enes
te, m
an k
unne
hør
e, v
ar e
n st
ille
snor
ken
fra a
lle d
e so
vend
e m
us, d
er lå
rund
t om
krin
g i l
okal
et. ”
God
m
orge
n,”
sagd
e de
til h
inan
den.
”La
d os
få n
oget
mor
genm
ad, s
å vi
kan
ko
mm
e vi
dere
,” sa
gde
Hop
ti. ”
Kæ
re m
us,
ved
I, hv
or J
ulem
ande
ns n
ye
hus
er?
Vi s
kal n
emlig
hjæ
lpe
ham
med
at l
ave
jule
gave
r.” M
usen
e vi
dste
de
t ikk
e, m
en s
agde
de
skul
le s
pørg
e då
dyre
ne. D
et v
ar h
eldi
gvis
nem
t at
fi nde
dåd
yren
e, d
a de
r var
tyde
lige
spor
i sn
een,
der
hvo
r de
havd
e væ
ret.
”De
har g
ået r
undt
her
i sn
een,
” sag
de H
opti.
”De
har n
ok le
dt e
fter n
ød-
der”
. ”Ja
. De
spis
er o
gså
bark
om
vin
tere
n,” s
agde
Zla
ppa.
”Der
kan
man
se
, at d
e ha
r gna
vet i
træ
et. D
e er
nok
lige
i næ
rhed
en”.
Dåd
yr e
r god
e til
at
skj
ule
sig
mel
lem
træ
erne
. ”D
et v
ar m
ystis
k,” s
agde
Hop
ti. ”H
er e
r kun
træ
er o
g bu
ske.
Og
et e
t enk
elt t
al.”
”Hvo
r er
der
et t
al,”
spur
gte
Zlap
pa.
Hop
ti pe
gede
. ”D
er s
tår 1
11.”
Zlap
pa ju
bled
e. ”S
å ha
r vi f
unde
t dåd
yren
e.
Det
ser
ud
som
, om
der
stå
r 11
1 på
der
es b
agde
l,” I
det s
amm
e ve
ndte
då
dyre
t sig
om
og
stirr
ede
på d
em m
ed s
ine
stor
e då
dyrø
jne.
”Sss
h. I
larm
er,”
sagd
e då
dyre
t. ”H
ar I
mød
t jæ
gern
e?” H
opti
og Z
lapp
a så
he
lt fo
rskr
ækk
ede
ud, o
g m
ed s
kælv
ende
ste
mm
er s
purg
te d
e: ”J
æge
re?
Er h
er jæ
gere
? H
vor?
” Dåd
yret
sag
de s
mile
nde.
”Det
er a
ltså
bare
nog
et,
vi le
ger.
Lige
nu
er d
et n
ogle
af d
e an
dre,
der
er j
æge
re. D
et e
r en
sjov
leg,
vi
ofte
lege
r her
om
vin
tere
n. I
kan
godt
væ
re m
ed”.
Zlap
pa o
g H
opti
tak-
kede
og
spur
gte
om J
ulem
ande
n va
r med
til a
t leg
e. D
et v
ar J
ulem
ande
n ik
ke, h
an v
ar v
ist o
vre
hos
mul
dvar
pen
”God
t,” s
agde
Hop
ti. ”V
i leg
er li
dt
og s
å sk
ynde
r vi o
s ov
er ti
l mul
dvar
pen.
”
17
LEG
– F
OR
M E
N F
IGU
RB
ørne
ne e
r sam
men
par
vis.
Den
ene
er n
u en
”klu
mp
ler”
og
står
med
lu
kked
e øj
ne, d
en a
nden
er s
kulp
tør o
g sk
al n
u fo
rme
en fi
gur a
f ”si
t ler
”. Fo
rm fx
et d
yr e
ller e
n sp
orts
gren
. Bør
nene
byt
ter e
fter e
n pe
riode
.
MU
LD
VA
RP
EN
Hop
ti og
Zla
ppa
nærm
ede
sig
mar
ken,
hvo
r m
uldv
arpe
fam
ilien
hol
dt t
il.
”Prø
v at
se,
” sag
de Z
lapp
a. ”S
elvo
m s
neen
dæ
kker
det
mes
te a
f mar
ken,
så
er
man
sle
t ikk
e i t
vivl
om
, det
er
her
mul
dvar
pen
hold
er ti
l”. ”
Hej
. Så
kunn
e I v
ære
her
. Det
tog
sørm
e la
ng ti
d.”
Det
var
en
mul
dvar
p, d
er s
ad
på to
ppen
af e
t sku
d og
hol
dt ø
je m
ed d
em. ”
Sig
mig
, vid
ste
du v
i kom
,” sp
urgt
e H
opti.
”Har
du
sidd
et d
er p
å to
ppen
og
hold
t øje
med
os?
” ”N
æh,
” sv
ared
e m
uldv
arpe
n.” M
an k
an ik
ke ju
st s
ige,
at j
eg h
ar h
oldt
øje
. Vi m
uld-
varp
e se
r ikk
e sæ
rligt
god
t. Vo
res
øjne
er b
ittes
må.
Men
jeg
er s
mad
der-
go´ t
il at
hør
e. J
eg k
an h
øre,
når
en
regn
orm
bev
æge
r sig
ned
e i j
orde
n.
Reg
norm
er m
in li
vret
”.
Mul
dvar
pen
invi
tere
de d
e to
ven
ner
ned,
så
de k
unne
se
mul
dvar
pene
s fl o
tte g
ange
, som
de
selv
hav
de g
rave
t. ”H
er e
r go
dt n
ok m
ørkt
,” sa
gde
Zlap
pa. ”
Ja,”
svar
ede
mul
dvar
pen.
”D
et e
r de
rfor
vore
s øj
ne e
r så
sm
å.
Man
kan
alli
geve
l ikk
e se
nog
et h
erne
de. M
en v
i er g
ode
til lu
gte,
hør
e og
fø
le.”
Venn
erne
og
mul
dvar
pen
kom
nu
ind
til d
en s
tore
mul
dvar
pefa
mili
e.
Hop
ti sa
gde:
”K
ære
Mul
dvar
pefa
mile
. Je
g hå
ber,
I ka
n væ
re m
ed t
il at
hj
ælp
e os
med
at fi
nde
ud
af, h
vor J
ulem
ande
n er
fl yt
tet h
en. D
et e
r vig
tigt,
at v
i fi n
der h
am, d
a vi
har
love
t at h
jælp
e m
ed a
t få
gave
rne
klar
til j
ulea
f-te
n”. ”
Sel
vføl
gelig
vil
vi h
jælp
e,” s
vare
de e
n af
mul
dvar
pene
.”Men
jeg
tror,
I sk
al s
pørg
e he
sten
, som
nog
le g
ange
stå
r her
på
mar
ken.
Vi k
unne
nem
lig
ikke
se,
hvi
lken
vej
Jul
eman
den
og h
ans
fam
ilie
gik.
” Hop
ti og
Zla
ppa
gav
mul
dvar
pern
e en
mør
kele
g og
gik
op
på m
arke
n ig
en.
18
LEG
– K
APT
AJN
JES
PER
SEN
:K
apta
jn J
espe
rsen
-gym
nast
ik e
r hel
t sim
ple
bevæ
gels
er, o
g ha
n m
å go
dt
kom
man
dere
lidt
, når
han
fortæ
ller b
ørne
ne, h
vad
man
ska
l lav
e. B
rug
en
kegl
e so
m m
egaf
on o
g la
v ko
mm
ando
er, s
om p
asse
r til
børn
egru
ppen
. Fø
r hve
r kom
man
do s
iger
man
:
”Kap
tajn
Jes
pers
en s
iger
”:- S
træk
jer s
å la
nge,
som
I ka
n bl
ive
- Op
på tæ
erne
– n
ed i
knæ
ene
- Vin
k til
hin
ande
n
- Kra
vl h
en ti
l mig
- Snu
r run
dt tr
e ga
nge
- Osv
.
HE
LGA
HE
ST
”Av
for
pokk
er, h
vor
er s
olen
dog
ska
rp,”
sagd
e Zl
appa
og
blin
kede
med
si
ne s
må
skild
padd
eøjn
e. ”D
et e
r for
di, d
u ko
mm
er li
ge n
ede
fra m
ørke
t,”
fork
lare
de H
opti.
De
børs
tede
jord
en a
f der
es tø
j og
kigg
ede
sig
omkr
ing
for
at s
e, o
m d
e ku
nne
få ø
je p
å H
elga
Hes
t. D
e fl ø
jtede
, og
en h
el fl
ok
glad
e fø
l kom
gal
oppe
rend
e im
od d
em. ”
Sto
oop,
” råb
te Z
lapp
a. ”I
må
ikke
lø
be in
d i o
s.” ”
Det
gør
vi d
a he
ller i
kke,
” sag
de d
et fo
rres
te fø
l. ”T
ror d
u, v
i er
blin
de?”
”Ved
I, h
vor H
elga
hes
t er h
enne
?,” s
purg
te H
opti
I det
sam
me
begy
ndte
jord
en n
æst
en a
t rys
te, o
g de
vid
ste
med
det
sam
-m
e, a
t det
var
Hel
ga H
est,
som
var
på
vej.
Hel
ga b
lev
meg
et g
lad
for
at
se d
em. ”
Hop
ti! Z
lapp
a! H
vor e
r det
læng
e si
den.
Jeg
har
fakt
isk
brug
for
jere
s hj
ælp
.” H
opti
smile
de o
g sa
gde:
”Sig
frem
Hel
ga. H
vad
kan
vi h
jælp
e m
ed?”
Hel
ga v
rinsk
ede
og s
log
med
hov
edet
. ”S
om I
nok
kan
se, e
r her
en
hel fl
ok
glad
e fø
l, og
de
elsk
er a
t leg
e. H
jælp
mig
med
at fi
nde
på
en s
jov
leg
til d
em.”
”OK
! Hør
så
her.”
Zla
ppa
fork
lare
de n
u H
elga
Hes
t, hv
orda
n m
an le
ger ”
Kap
tajn
Jes
pers
en-g
ymna
stik
” for
hes
te. ”
Det
lyde
r sjo
vt,”
sag-
de H
elga
. ”D
et m
å vi
prø
ve m
ed d
et s
amm
e.”
”Ja.
Det
må
I ger
ne. M
en fø
rst m
å du
lige
fortæ
lle o
s, h
vor
Jule
man
den
er g
ået h
en.”
Det
ska
l jeg
nok
,” sv
ared
e H
elga
. Hun
fork
lare
de, a
t det
var
be
gynd
t at s
ne, d
en d
ag J
ulem
ande
n og
han
s fa
mili
e va
r hos
hes
tene
. De
havd
e få
et lo
v til
at v
ære
inde
i la
den,
hvo
r he
sten
e pl
ejer
at o
vern
atte
. M
åske
er d
e de
r end
nu. ”
Jam
en, s
å la
d os
sky
nde
os o
p til
lade
n,” s
agde
H
opti
og s
used
e af
sted
med
Zla
ppa
lige
i hæ
lene
.
LEG
– R
EJSE
N T
IL A
FRIK
A:
Sta
rt m
ed a
t cyk
le (v
i lig
ger p
å gu
lvet
og
cykl
er)
Tag
toge
t til
Køb
enha
vn (a
lle p
å en
lang
“tog
-ræ
kke”
)Fl
yv fr
a K
bh ti
l Afri
ka (a
lle le
ger fl
yve
r)Vi
ank
omm
er ti
l jun
glen
og
liste
r run
dt o
g er
stil
le, f
or ik
ke a
t skr
æm
me
dyre
ne v
æk
(alle
list
er o
g hæ
nder
ne o
p fo
ran
øjne
ne s
om k
ikke
rt)Vi
lege
r nu
fors
kelli
ge d
yr: E
lefa
nt, f
ugle
, edd
erko
p
FL
AG
ER
MU
SE
N”H
vord
an få
r vi l
adep
orte
n op
,? s
purg
te H
opti
Zlap
pa. ”
Mås
ke k
an je
g nå
hå
ndta
get,
hvis
jeg
står
på
dine
sku
ldre
,” fo
resl
og Z
lapp
a. G
ansk
e rig
tigt.
Det
lykk
edes
at f
å la
depo
rten
åbne
t ude
n be
svæ
r. D
e be
gynd
te a
t kig
ge
sig
rund
t om
krin
g i l
aden
, da
lyse
t træ
ngte
ind
og ly
ste
op i
mør
ket.
”Ju-
lem
and.
Hvo
r er
du?
Du
behø
ver
ikke
gem
me
dig.
Det
er
bare
os.
” ”K
an
vi s
å få
nog
et ro
. Vi s
kal s
ove.
” ”D
et e
r jo
mid
t om
dag
en.”
Hop
ti åb
nede
po
rten
helt,
så
han
kunn
e se
, hva
d de
r for
egik
. Hel
t opp
e un
der t
aget
han
g en
rækk
e un
derli
ge v
æsn
er m
ed h
oved
et n
edad
. ”H
vad
er d
et fo
r en
slag
s gy
mna
stik
, I la
ver,”
spu
rgte
Hop
ti ny
sger
rigt.
”Det
ser
sjo
vt u
d.”
”Jeg
kan
og
så h
æng
e m
ed h
oved
et n
edad
,” sa
gde
Zlap
pa. ”
Bar
e ik
ke s
å læ
nge
ad
gang
en. S
å bl
iver
jeg
svim
mel
.” N
u be
gynd
te h
ele
fl okk
en a
f de
unde
rlige
dy
r at r
øre
på s
ig.”V
i lav
er ik
ke g
ymna
stik
. Vi s
over
!” ”S
ludd
er,”
sagd
e H
op-
ti. ”D
et e
r mid
t på
dage
n, o
g I h
æng
er i
bene
ne m
ed h
oved
et n
edad
. Det
er
da g
ymna
stik
!” N
u ga
v dy
rene
slip
og
fl øj n
ed ti
l Hop
ti og
Zla
ppa.
”Jeg
kan
fo
rstå
på
jer,
at I
aldr
ig h
ar m
ødt o
s fø
r. Vi
er fl
age
rmus
. Men
ikke
rigt
ige
mus
! Vi e
r de
enes
te p
atte
dyr,
der k
an fl
yve.
Vi fl
yve
r om
nat
ten.
Om
dag
en
hæng
er v
i og
sove
r med
hov
edet
ned
ad.”
”Så
er v
i ked
e af
, at v
i væ
kked
e je
r, m
en v
i ska
l sna
rt fi n
de J
ulem
ande
n. V
ed I,
hvo
r han
er?
,” sa
gde
Hop
ti.
Flag
erm
usen
e fo
rtalte
, at J
ulem
ande
n va
r gå
et p
å ja
gt e
fter
nogl
e ro
tter,
som
hav
de d
rille
t ham
og
spis
t af h
ans
niss
egrø
d. F
adet
med
rest
erne
af
grød
en s
tod
endn
u på
gul
vet i
lade
n. ”
Så
kan
de ik
ke v
ære
lang
t,” r
åbte
bå
de H
opti
og Z
lapp
a i m
unde
n på
hin
ande
n. In
den
de g
ik, g
av d
e fl a
ger-
mus
en e
n sj
ov le
g, h
vor d
e sk
ulle
rejs
e ne
d til
var
men
i A
frika
.
19
LEG
– P
Å L
OFT
ET S
IDD
ER N
ISSE
N M
ED S
IN J
ULE
GR
ØD
:Sy
ng:
På lo
ftet s
idde
r nis
sen
med
sin
jule
-gr
ød,
sin
jule
grød
, så
god
og s
ød,
han
nikk
er, o
g ha
n sp
iser
, og
han
er
så g
lad
for j
uleg
rød
er h
ans
beds
te m
ad.
Men
rund
t om
krin
g st
år a
lle d
e sm
å ro
tter,
og d
e sk
otte
r, og
de
skot
ter:
“Vi v
il så
ger
ne h
a’ li
dt ju
lego
dter
,”og
de
dans
er, d
anse
r run
dt i
ring.
Osv
…
Imen
s I s
ynge
r, gå
r i ru
ndt i
kre
ds o
g pa
sser
på
jule
grød
en i
mid
ten.
Ca
4-5
rotte
r går
ude
n om
kre
dsen
og
skal
fo
rsøg
e at
bry
de in
d til
grø
den,
og
de
må
gern
e hj
ælp
e hi
nand
en m
ed a
t ko
mm
e in
d til
grø
den.
Kre
dsen
fors
ø-ge
r at h
olde
rotte
rne
væk
fra g
røde
n.
Når
en
rotte
er s
lupp
et ig
enne
m, v
en-
ter d
en in
de i
mid
ten
ved
grød
en.
RO
TT
ER
NE
Hop
ti og
Zla
ppa
løb
i ret
ning
mod
et h
ygge
ligt h
us; d
et m
åtte
alts
å væ
re
Jule
man
dens
hus
. Fra
en
brøn
d fo
ran
huse
t lød
en
pibe
nde
lyd.
Ned
e i
brøn
den
sad
der e
n he
l fl o
k ro
tter p
å en
spa
nd. D
er v
ar s
å m
ange
, at d
er
hele
tide
n va
r nog
en d
er fa
ldt u
d af
spa
nden
og
ned
i det
kol
de v
and.
De
krav
lede
så
op i
span
den
igen
, så
der v
ar n
ogle
and
re, d
er fa
ldt u
d. H
opti
og Z
lapp
a st
od o
g ki
gged
e på
det
et s
tykk
e tid
. ”E
r je
res
leg
ikke
ved
at
være
lidt
ked
elig
. I s
er ik
ke u
d til
at m
ore
jer,”
sag
de Z
lapp
a. E
n af
de
stør
-st
e ro
tter k
igge
de o
p og
sag
de: ”
Det
her
er i
kke
en le
g. V
i ble
v nø
dt ti
l at
gem
me
os h
erne
de, f
ordi
nog
le a
f rot
teun
gern
e ha
vde
drill
et N
isse
far,
så
han
blev
stik
toss
et. N
u ka
n vi
bar
e ik
ke k
omm
e op
igen
.” Zl
appa
og
Hop
ti ga
v si
g til
at d
reje
på
hånd
svin
get m
ed d
et s
amm
e, s
å ro
ttern
e ku
nne
kom
-m
e op
af b
rønd
en. ”
Hva
d sk
al v
i dog
gør
e,” s
agde
rotte
mor
. ”D
et e
r sna
rt ju
l, og
Jul
eman
den
er s
ur p
å os
, for
di v
i kom
til d
rille
ham
.” ”J
eg h
ar e
n id
e,”
sagd
e H
opti.
”I s
ynge
r ’P
å lo
ftet s
idde
r ni
ssen
med
sin
jule
grød
’ og
lege
r sa
mtid
ig e
n sj
ov le
g”. R
otte
rne
prøv
ede
dere
s ny
e le
g. D
e sy
ntes
den
var
rig
tig s
jov
og a
ftalte
, at d
e og
så s
kulle
lege
den
jule
afte
n. D
et b
edst
e va
r, at
man
ikke
beh
øved
e at
bliv
e uv
enne
r med
nis
sern
e.
Hop
ti og
Zla
ppa
tog
afsk
ed m
ed ro
ttern
e og
gik
ove
r mod
stu
ehus
et, h
vor
de b
anke
de h
årdt
på
den
stor
e og
tung
e eg
etræ
sdør
.
20
LEG
– N
U E
R D
ET J
UL
IGEN
:N
u’ d
et ju
l ige
n,og
nu’
det
jul i
gen,
og ju
len
vare
r li’
til p
åske
.N
ej, d
et’ i
kke
sand
t,ne
j, de
t’ ik
ke s
andt
,fo
r ind
imel
lem
kom
mer
fast
en
Alle
stil
ler s
ig o
p på
en
lang
ræk-
ke o
g ta
ger f
at i
den
fora
n. M
ens
alle
syn
ger ”
Nu
det j
ul ig
en,”
løbe
s ig
enne
m h
ele
huse
t elle
r ude
på
le-
gepl
adse
n. V
erse
t gen
tage
s m
ange
ga
nge
GO
D J
UL!
NU
ER
DE
T J
UL
IGE
NH
opti
og Z
lapp
a st
od n
u og
ban
kede
på
den
stor
e dø
r ind
til n
isse
rnes
hus
. ”D
et d
ufte
r alle
rede
af n
isse
mor
s ju
legr
ød,”
sagd
e Zl
appa
og
klap
pede
sig
på
mav
en. ”
Jeg
kan
næst
en ik
ke v
ente
til,
jeg
får n
oget
. Det
er n
æst
en e
t år
sid
en, j
eg s
idst
fi k
jule
grød
med
kan
el.”
Så
blev
dør
en å
bnet
, og
der s
tod
niss
emor
med
sin
sto
re rø
resk
e i h
ånde
n. D
er d
rypp
ede
en s
tor k
lat g
rød
af s
keen
, som
Zla
ppa
lige
nåed
e at
fang
e m
ed m
unde
n, in
den
den
ram
te
gulv
et. ”
Jeg
troed
e el
lers
, ski
ldpa
dder
var
lang
som
me,
” sa
gde
Nis
sem
or
og s
mile
de ti
l dem
. ”Ik
ke n
år d
e sk
al s
pise
jule
grød
,” sa
gde
Hop
ti og
kig
-ge
de m
isun
delig
t på
sin
ven,
der
sto
d og
slik
kede
sig
om
mun
den.
”Sky
nd
jer i
nd ti
l Jul
eman
den,
” sag
de N
isse
mor
. ”H
an h
ar ik
ke k
unne
t for
stå,
hvo
r I b
lev
af.”
De
så u
ndre
nde
op p
å ni
ssem
or. S
å gi
k de
ind
på v
ærk
sted
et,
hvor
Jul
eman
den
havd
e tra
vlt m
ed a
t diri
gere
arb
ejde
t med
at f
å ju
lega
-ve
rne
færd
ige.
Da
han
fi k ø
je p
å H
opti
og Z
lapp
a br
ød h
an u
d i e
t kæ
mpe
”H
OH
OH
O.”
”Nå”
sag
de h
an.”J
eg v
ar li
ge v
ed a
t tro
, at I
hav
de g
lem
t vor
es
afta
le. J
eg h
avde
bes
tem
t mig
for a
t fl y
tte ju
leaf
ten
til d
en 2
5. d
ecem
ber.
Men
det
bliv
er n
ok ik
ke n
ødve
ndig
t nu.
” H
opti
og Z
lapp
a st
illed
e si
g lig
e fo
ran
Jule
man
den.
De
kigg
ede
på h
am o
g sa
gde:
”Det
var
dig
, der
hav
de
glem
t at f
ortæ
lle, h
vor I
sku
lle h
en. V
i har
ledt
efte
r jer
det
mes
te a
f dec
em-
ber.”
Jul
eman
den
så fo
rbav
set u
d og
sva
rede
: ”Ja
men
, jeg
har
da
forta
lt de
t til
alle
, vi h
ar m
ødt.
Tror
jeg
nok.
Nå,
pyt
med
det
. Vi s
kal i
gan
g m
ed
arbe
jdet
. Gav
erne
lave
r jo
ikke
sig
sel
v.” H
opti
og Z
lapp
a st
od b
egge
mid
t på
gul
vet o
g ry
sted
e på
hov
edet
. ”N
ixen
bix
en. D
en g
år ik
ke. I
nden
vi s
kal
i gan
g m
ed n
oget
som
hel
st, s
kal v
i leg
e ”’N
u er
det
jul i
gen’
i H
ELE
hus
et!”
”Det
er i
ord
en,”
sagd
e Ju
lem
ande
n. O
g al
le d
anse
de o
g sa
ng.
23