19

Fra drengekamp ved ungdoms-stævne 1971, mellem Sjælland og København

1970 – 1979 Motion – det nye statussymbol Der har igennem rigtig mange år, med korte mellemrum, været sat fokus på vigtigheden af at motionere. Der har for nylig været kampagner med ”4 timer om ugen”, ”en halv time om dagen” og det nyeste i 2003 omkring ”Motion på recept”. Helt tilbage i 1970 forsøgte DAI-bladets redaktion at få læserne til at indse alvoren i, at over 50 % af dødsfal-dene i Danmark på dette tidspunkt skyldes hjerte-karsygdomme og, at den fysisk aktive ikke så hyppigt ram-mes af en blodprop i hjertet som den stillesiddende kontormand. Desuden forebygger motion ryglidelser og slidgigt, øger arbejdsevnen, øger velværet, hæmmer alder-domsprocessen, etc. Hvad var så vejen frem ifølge redakti-onens mening. Jo, det var såmænd, at gøre motion til et statussymbol. Hapoel Games i Israel At få lov at deltage i det israelske arbejderidrætsforbund HAPOEL’s stort anlagte Hapoel Games, stod for mange i DAI som den absolutte ’creme’ for en aktiv idrætsudøver, og for sin sags skyld også for enhver leder i DAI. I 1971 afholdes de 9. Hapoel Games og DAI tog den 28. april til Israel med et herre- og et damehold i håndbold. Det stærke israelske fagforbund Histadrut (svarene til det danske LO) stod bag Hapoel og Hapoel Games og legene havde befolkningens store bevågenhed. Åbningsceremonien blev således over-været af 50.000 tilskuere og heriblandt Israels daværende præsident Zalman Shazar. Alle deltagere havde fornemmel-sen af, at man var med ved de olympiske lege. Der var hen ved 1.000 udenlandske deltagere, der sammen med de hjemlige deltagere marcherede ind på stadion under præ-sentation fra højtalerne. Der kunne spores et vis portion gåsehud hos deltagerne, og selv de mest svajryggede fik rettet kroppen ud med en vis stolthed over at være med, selvom man ikke tilhørte den hjemlige danske elite. Og så gik damerne fra DAI tilmed hen og vandt guld og herrerne tog til af bronzemedaljerne. Alle deltagerne fik også en uforglemmelig turistoplevelse med sig hjem, idet værterne havde arrangeret guidede ture til stort set alle historisk kendte steder i landet. Ved de kommende Hapoel Games fik flere idrætsgrene i DAI mulighed for at deltage, og allerede i 1975 tog DAI af sted med aktive idrætsfolk i atletik, håndbold og bordtennis. Sommerhåndbolden er ved at uddø En meget lang tradition med udendørs sommerhåndbold ser ud til at være på kraftig retur i starten af 1970’erne. Fra at have afviklet 467 kampe i sommeren 1970 i Københavns-kredsens sommerturnering, var der tegn på en faldende interesse de kommende år. DAI’s sommerturneringer i pro-vinsen ser ud til at være stoppet på dette tidspunkt. Noget tydede på, at en meget stor vinterturnering mættede spil-lerne og, at nogle håndboldspillere hellere ville spille fod-bold om sommeren. En hel anden faktor for den dalende interesse kunne være den, at mere fritid og større velstand i starten af 70’erne gav danskerne mulighed for at købe bil og sommerhuse, der jo også kræver tid at udnytte.

20

Jørgen Møller

Annonce i DAI-bladet 1975

DAI’s udvalgte hold i bordtennis, på tur til Belgien 1971

Forside DAI-bladet juni 1973. Tekst: Med så megen ynde er det ikke underligt at tennis og bad-minton får flere og flere tilhænge-re

DAI ansætter sin første konsulent i 1973 Efter flere års forgæves forsøg på at opnå tilskud fra Un-dervisningsministeriet lykkedes det endeligt i 1973 at mod-tage en bevilling fra ministeriet, der gjorde det muligt at ansætte Jørgen Møller som DAI’s første konsulent. Som hovedarbejdsområde skulle han arbejde med tilrettelæggel-se af DAI’s instruktions- og lederkurser samt yde bistand til kredsenes idrætsudvalg ved tilrettelæggelse af idræts- og ungdomsarbejde. Jørgen var ansat som konsulent i DAI frem til 1985, hvor han overgik til at være daglig leder af Foreningen til fremme af Motions- og Idrætstilbud i dagti-merne (FMI). Puslingemesterskaber for første gang i 1975 I 1975 lagde Støvringhallen i Nordjylland faciliteter til for-bundsmesterskaber i håndbold for puslinge. Det var første gang i DAI’s historie, og tilmed også i DIF’s historie, at der blev afviklet mesterskaber for puslinge. Mesterskaberne havde forinden været genstand for store diskussioner i DAI’s hovedbestyrelse, men beslutningen om at gennemfø-re mesterskaber synes efter mesterskabernes afholdelse for værende rigtig. Jyllands-kredsen fik lavet et flot arrange-ment, og der var hold med fra alle fire kredse. AIK Odense vandt mesterskaberne for puslinge foran IF 44, Brønderslev og Slagelse. Hos småpigerne vandt Marievang IF foran IK Frem, AIA Odense og IF 44. Fortsat medlemsfremgang i 1975 ”Men det begav sig i de dage, at en befaling udgivet fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal…” – eller sagt på en anden måde: DIF ønsker oplysning om medlemstal i specialforbundene. En årlig tilbagevendende begivenhed og i 1975 viste optællingen en fortsat pæn medlemsfremgang hos DAI. DAI havde i alt 269 foreninger fordelt med 164 i Københavns-kredsen, 23 i Sjællandskred-sen, 30 i Fyns-kredsen og 52 i Jyllands-kredsen. Og de i alt 66.478 medlemmer fordeler sig på 27.602 i København, 6.141 på Sjælland, 15.262 på Fyn og 17.473 i Jylland. Æren for en fortsat medlemsfremgang blev tilskrevet fakto-rer såsom leder- og instruktøruddannelser, rimelige turne-ringsafgifter og holdningen til konkurrenceræset. De store veletablerede foreninger, som også var medlem af andre specialforbund, så i DAI gode muligheder for deres motioni-ster og ”trimmere” at deltage i konkurrence med andre på et mere jordnært niveau og så lige sidegevinsten i form af forbundsmesterskaber og udtagelse til udvalgte forbunds-hold. For de små foreninger betød en optagelse i DAI mu-lighed for at deltage i turneringer m.m., hvorved de kunne udvide deres medlemskreds og aktivitetsområde – uden større økonomisk belastning. Kredskampe I mange år var der stor prestige i at vinde de såkaldte kredsmesterskaber, der hvert år blev afholdt med deltagel-se af udvalgte hold fra hver af de fire kredse. Ofte udgjorde kredskampene også muligheden for at udtage spillere til forbundsholdene, hvilket absolut ikke gjorde dem mindre væsentlige. Fornyelse af formålsparagraf og kongres I 1978 barslede et strukturudvalg med en gennemgribende

21

BIF får overrakt dommerklubbens fairplay pokal i 1976

Dommerne ved CSIT mesterska-ber i håndbold 1979 i Odense. Fra venstre: ”Skriver”, Svend An-ton Nielsen, Ole Klokker og ”Kug-lelynet”

ændring af DAI’s vedtægter. Udvalget havde bl.a. kastet sig ud i den vanskelige og ansvarstunge opgave at komme med forslag til fornyelse af DAI’s formålsparagraf. Nu er sådan en paragraf ikke noget man ændrer hvert andet år – den havde egentlige overlevet rigtigt mange år – så alene ord-valget var vanskeligt. Der var ingen tvivl om, at formålet fortsat skulle være at dyrke idræt. I den gældende formåls-paragraf stod der, at ” DAI skal samle alle i by og på land til aktiv idræt og virke for den fysiske og åndelige kulturs vækst”. I det nye forslag var det DAI’s fornemste opgave ”at virke for at udbrede amatøridrætten og give den de bedste betingelser overalt i landet”. Den ny formålsparagraf fandt nåde hos kongressen og blev vedtaget uden de store sværdslag. Udvalget havde også vurderet spørgsmålet, om man som alternativ til kongressen skulle vælge en eller anden form for repræsentantskabsmøde. Man kom dog frem til, at det var en god idé at bevare kongressens demokratiske karak-ter, målt ved, at alle klubber har ret til at deltage i forbun-dets øverste myndighed. Denne form for absolut direkte demokrati er bevaret frem til i dag. Det blev tilmed beslut-tet at udvide kongressen fra en til to dage og med udvidet adgang for foreningernes repræsentanter for deltagelse i indbyggede møder for de landsdækkende idrætsgrene. DAI fylder 50 år Hvis man tager et blik på forbundets kalender for 1979, vil man kunne konstatere et rigt udvalg af forbundsmesterska-ber og internationale arrangementer. For såvel senior som ungdom blev der gennemført mesterskaber i atletik, bad-minton, bordtennis, fodbold og håndbold. 1979 var året, hvor DAI kunne fejre sine første 50 leveår, hvilket bl.a. blev markeret med et værtskab for det interna-tionale arbejderidrætsforbund CSIT’s mesterskaber i hånd-bold (med kampe rundt omkring i landet og med finaler i Odense), et multistævne i København, et internationalt eli-te-atletikstævne i Aalborg. Der blev også plads til deltagelse i Hapoel Games i Israel med idrætsfolk fra atletik, bordten-nis, håndbold og tennis og afholdelse af en international ungdomsidrætslejr i Fakse, besøg af fodbold- og badmin-tonungdom fra Finland samt en lang række udvekslinger med det østtyske forbund DTSB. Lommepenge til forhandling med DDR Fastsættelse af lommepenge var et centralt og vigtigt em-ne, når DAI mødtes med det østtyskforbund DTSB for at lave bilaterale udvekslingsaftaler. Det forholdt sig jo såle-des, at det ikke var lovligt at indføre østtyske mark ved indrejse til DDR, og omvendt rådede østtyskere ikke over danske kroner. Så for at idrætsudøvere og ledere havde mulighed for at købe lidt, når de var udenlands, blev det hver gang aftalt, hvor meget værterne skulle udbetale i lommepenge. For året 1979 blev beløbene fastsat til 10,00 mark i DDR og 25,00 kr. i Danmark pr. person pr. dag. De 10 mark rakte rimeligt langt i DDR, mens de 25 kr. hurtigt var brugt i Danmark. Men det gav ikke anledning til util-fredshed. Det var dog ikke altid tilfældet, at alle de udbetal-te lommepenge til de østtyske ledere nåede frem til de en-kelte idrætsfolk.

22

Turn-und Sportfest i Leipzig 1987

Fra DAI’s første forsøgsprojekt med idræt i dagtimerne i Odense 1983

Lederne på Fuglsølejren 1981, vinder den traditionelle fodbold-kamp

Udveksling af eksperter med DDR Ud over aftale om lommepenge og idrætsudvekslinger blev der også truffet aftale om udveksling af eksperter. Disse aftaler havde størst betydning for DAI, der ofte fik besøg af virkelige kapaciteter i form af trænere og instruktører, der virkede på eliteplan i DDR. Mange udøvere i DAI og også i andre specialforbund (her måske i særdeleshed Dansk Atle-tik Forbund) havde igennem mange år stort udbytte af de aftaler, DAI havde mulighed for indgå. Eksempelvis i 1979 havde DAI besøg af instruktører til fortsættelseskurser i fodbold og håndbold. Studiebesøg i DDR Det østtyske idrætsforbund var i det hele taget meget åbent overfor at vise sit land og i særdeleshed sit idrætsarbejde. I løbet af 1980’erne blev der således arrangeret en række studiebesøg, hvor ledere fra DAI besøgte DDR og idrætsfor-bundet DTSB. Det var i sagens natur spændende at få mu-lighed for at komme så tæt på et meget fremmedartet idrætsarbejde og i det hele taget komme bag ’jerntæppet’ og så endda ofte på V.I.P. plan. DAI’s repræsentanter fik vist områder, der ikke var forbeholdt alle og enhver at se og høre om. Men naturligvis med den forsigtighed, at alle døre ikke stod åbne og, at alle spørgsmål ikke nødvendigvis blev besvaret. 1980 – 1989 Økonomisk afmatning, arbejdsløshed og idræt Med stor sikkerhed i pennen indleder daværende forbunds-formand Palle Jørgensen det nye årti med en prognose på, at DAI om ti år vil se meget anderledes ud end det gør i 1980. Dette gør han i lederen i årets første blad. Han forud-så 80’erne til at blive et 10-år med økonomisk afmatning for ikke at tale om stagnation, hvor stat og kommuners sparebestræbelser uden tvivl også ville kunne mærkes in-den for idrætten. En dyster økonomisk rapport fra regeringens økonomiske sekretariat forudså i 1981 kæmpeunderskud på betalings-balancen og hen imod 30.000 arbejdsløse. Den daværende regerings behandlingsforslag bestod bl.a. i en jobtilbuds- og jobskabelsesordning, hvorunder også det offentlige kunne indgå som producent under særlige vilkår. Idrætten udgjor-de en væsentlig sektor i samfundslivet – den producerer livskvalitet i store mængder. På denne baggrund fandt man det indlysende at indføje idrætssektoren i jobskabelsesordningen. På den vis ville man kunne skabe mange nye jobs og deraf følgende dagpengebesparelser, og idrætten ville få tilført et stort antal ledere Idræt og motion i dagtimerne – oprettelse af FMI I 1983 var DAI blandt initiativtagerne til en videnskabelig undersøgelse på Odense Universitet af den trivselsskabende effekt ved regelmæssig motion. Undersøgelsen viste i al sin tydelighed, at idrætsaktiviteter tilrettelagt på deltagernes egne præmisser virker fremmende på initiativ, virkelyst og medfører en øget optimisme og selvtillid. ”Idræt og motion i dagtimerne” blev DAI’s forsøgsmodel til udnyttelse af un-dersøgelsens resultater startende 21. marts 1983 med ”DAI – Idræt og Motion” (Det nuværende ”Motion og Trivsel”) i Odense kommune i samarbejde med Fællesorganisationen.

23

Fra Københavns-kredsens 50 års jubilæumstævne i 1982

Forbundsformand Palle Jørgensen får overrakt LO’s Kulturpris 1985, af LO’s formand Knud Christensen

Idéen var en oplagt mulighed for at kunne aktivere mange arbejdsløse og personer, der havde fri i dagtimerne. Mange steder stod idrætsfaciliteterne tomme hen det meste af da-gen frem til den sene eftermiddag, hvor foreningsidrætten rykkede ind. DAI markerede med dette initiativ, at forbun-dets for alvor ønskede og magtede at deltage aktivt i lan-dets idrætspolitiske debat og ikke mindst føre debatten ud i det virkelige liv. En opgørelse i 1985 viste, at ca. 22.000 personer på dette tidspunkt deltog i idrætsaktiviteter om dagen – der stort set udgjorde en nettotilgang til idrætten, idet den langt overve-jende del ikke i forvejen var medlemmer af en idrætsfor-ening. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og DAI havde ud-viklet hver sin model for projekter om idræt/motion om dagen, og de to modeller havde siden 1983 vundet udbre-delse til omkring 40 kommuner. Ud over projektet i Odense fik DAI oprettet sit eget tilbud i København. Begge projekter fik en noget omtumlet tilvæ-relse grundet skiftende økonomiske forudsætninger. Såle-des måtte eksempelvis projektet i København lukke ned i nogle år for på ny at starte op 1. februar 1987 under nav-net ’DAI – Dagmotion’ med ca. 400 deltagere fordelt på 30 ugentlige hold. Den 3. juli 1985 oprettede Dansk Idræts-Forbund, LO og DAI i fællesskab FMI (Foreningen til fremme af Motions- og Idrætstilbud i dagtimerne”) med det formål at have en in-stans, der gennem støtte og rådgivning kunne fremme etablering og drift af organiserede motions- og idrætstilbud i dagtimerne for ledige, personer med ubekvem arbejdstid, efterlønsmodtagere og lignende. DFIF kom siden hen med som interessent i FMI. LO og DIF valgte senere at udtræde af FMI og i 2003 besluttede folketinget, som en del af forli-get omkring en ny tips- og lottolov, at overlade forpligtigel-serne omkring FMI’s virke alene til DFIF. Bidrage til den fritidspolitiske udvikling af idrætten Med initiativet omkring Idræt for arbejdsledige var kimen lagt til en form for nystart for DAI’s virke fra hovedsageligt at beskæftige sig med idræt i traditionel forstand til for al-vor at sikre idrætstilbud til idrætssvage personer. DAI havde naturligvis sin ordinære virksomhed med turne-ringer, stævner, mesterskaber, internationalt arbejde, ud-dannelsesvirksomhed m.v., men lagde samtidigt vægt på til stadighed at give sit bidrag til den fritidspolitiske udvikling i idrætten. Initiativet havde også skabt mulighed for en lø-bende dialog mellem fagbevægelsen og DAI. En dialog der bl.a. førte til, at LO’s forretningsudvalg i 1984 nedsatte et idrætsudvalg med Erik Balle som formand og med deltagel-se af George Poulsen (Metal), Niels Jørgen Hilstrøm (LO), Hans Jørgen Jensen (Dansk Funktionærforbund) samt DAI’s daværende formand Palle Jørgensen. DAI modtager LO’s Kulturpris LO satte stor pris på DAI’s indsats. DAI modtog således LO’s Kulturpris på LO’s repræsentantskabsmøde 22. oktober 1985. Prisen havde til formål ”at påskønne kulturarbejdere og organisationer, der gennem en særlig indsats har be-skæftiget sig med arbejderbevægelsens og dennes med-lemmers forhold, herunder også de menneskelige relatio-

24

Badminton ungdom på Færøerne 1982

Projekt Ungdomsfodbold 1982

ner”. Blandt de øvrige seks prismodtagere var Poul Dissing og Benny Andersen samt Ove Sprogø. Divisionshold med i DAI’s håndboldturneringer Håndbold ser ved starten af det nye årti ud til fortsat at være den nok mest udbredte idrætsgren i DAI. I 1980/81 samler Sjællands-kredsens turneringer 60 hold og blandt seniorholdene kunne man finde 3. divisionshold fra Hashøj, Marievang IF og Slagelse HK. I Jyllands-kredsens seniortur-nering er Aalborg HK en naturlig favorit til at vinde mester-skabet. Divisionsholdene følte sig tiltrukket af mulighederne for at komme til at spille forbundsmesterskaber samtidigt med, at det ikke var helt uvæsentligt for spillerne, at de kunne ”risikere” at komme i betragtning til en plads på for-bundsholdet og dermed internationale oplevelser, som de ikke ville kunne komme i nærheden af i regi af Dansk Håndbold Forbund. Jyllands-kredsens turneringer havde deltagelse af i alt ca. 40 hold spændende fra senior til puslinge. Turneringerne på Fyn havde deltagelse af tilsammen ca. 110 hold og i Køben-havn deltog i alt 211 hold i turneringerne. Bidrag til udviklingen af idrætten på Færøerne I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne er idræt-ten på Færøerne inde i en rivende udvikling, som bl.a. byg-ningen af idrætshaller og svømmehaller samt et Idrættens Hus i Thorshavn var et godt udtryk for. Men en knap øko-nomi gik hårdt ud over leder- og træneruddannelsen og samarbejdet med andre lande, fordi rejser til og fra Færø-erne var meget dyre. DAI følte en vis forpligtigelse til at forsøge et samarbejde, fordi DAI i mange år havde haft den færøske idrætsforening I.F. Føroyar som medlem. På den anden side kunne Færøerne være et godt rejsemål rent idrætsligt; dette særligt for ungdommen, der på dette tids-punkt havde meget få internationale opgaver. Efter for-handling med det færøske idrætsforbund blev der for 1982 indgået aftale om, at 10 færøske børn/ unge kunne deltage i unglederuddannelsen på Fuglsølejren (meldte dog afbud p.g.a. eksamenstid) og, at et dame- og herrejuniorhold i håndbold kunne gæste Danmark til ophold og kampe af en uges varighed. Færøerne skulle have besøg af et juniorhold i badminton, en DAI – instruktør skulle stå for et kursus I i fodbold på Færøerne, og DAI lavede et fodbolddommerkur-sus for ca. 50 dommere. Samarbejdet med Færøerne fort-satte en del år frem i tiden til gensidig glæde. I.F. Føroyar har imidlertid siden hen meldt sig ud af DAI for at søge nye udfordringer i KBU og KHF. Projekt Ungdomsfodbold 1982 Set i lyset at en jævn tilbagegang i antallet af ungdomsspil-lere i de etablerede fodboldklubber i københavnsområdet, gik DAI i 1982 sammen med Landsforeningen Ungdomsrin-gen om et nyt initiativ, der var særligt henvendt til de ung-domsgrupper, der normalt ikke er omfattet af nogen orga-niseret klub. Man forsøgte at formidle en alternativ fodbold-turnering for unge fra ungdomsklubber, fritidsklubber, sko-ler, beboerklubber, spejdere, m.fl. Der skulle spilles med tidsbegrænset udvisning, flyvende udskiftning og både drenge og piger skulle kunne spille på holdene. For at dæmpe konkurrencen, blev der ikke fra officiel side ført point og uddelt medaljer. Turneringen fik deltagelse af 22

25

Benny ”Bananen” Nielsen lægger arm med Anker Jørgensen ved Metal’s ungdomstræf på Bornholm i 1982

SiD’s formand Hardy Hansen på SiD’s Familie Sommerlejr 1986

hold fordelt på 14 klubber og heraf 10 fritids-/ungdomsklubber. Men ingen hold fra skolerne. Initiativet blev siden hen ført videre under navnet ”Sprinter Cup”, der formåede at samle en del børn og unge uden den store fodboldmæssige erfaring for at opleve glæden og spændingen ved det gamle spil. En bemærkning fra en af deltagerne i 1985 afslører med fornøjelig tydelighed dette: ”Ih, hvor er det altså synd med de hvide streger på græs-set”. Betegnelsen ”Sprinter Cup” er efterfølgende benyttet af en lang række stævner i mange idrætsgrene i DAI; alle støttet af Arbejdernes Landsbank. Idræt ved fagforbundenes arrangementer 1982 blev også året, hvor DAI begynder på at arrangere idræt som en del af fagforbundenes medlemsarrangemen-ter. I juli måned var 700 lærlinge fra Dansk Metalarbejder-forbund samlet på Bornholm og DAI’s Københavnskreds havde påtaget sig at stå for en fodboldturnering og stille dommere til rådighed. Denne gigantiske lejr blev en stor oplevelse for såvel lærlinge som DAI’ere og stod som et godt eksempel på, at DAI kunne levere nogle gode aktivite-ter til fagforbundenes unge medlemmer. Fagbevægelsen begyndte så småt at vise større interesse for DAI’s arbejde – også fordi udviklingen i samfundet gik i retning af øget fritid. DAI medbragte også sit eget hold, der skulle spille med i en såkaldt ”gæstepulje”. Holdet var dog alt for over-legent og vandt nemt alle kampe med en samlet målscore på hele 74-1. Engagementet med fagforbundenes medlemsarrangementer fortsætter i 1983, hvor DAI arrangerer idrætten ved Speci-alarbejderforbundet SiD’s og DUI – Leg og Virkes sommer-arrangement i Svendborg. Lejren var særligt forbeholdt unge mennesker og yngre familier med et ønske om at en-gagere dem i SiD’s arbejde og støtte de unge på det fagli-ge, økonomiske og uddannelses- og oplysningsmæssige område ligesom, at man ønskede at styrke fællesskabet gennem forskellige aktiviteter. Man skal huske på, at der på dette tidspunkt var mere end 300.000 ledige – heraf 100.000 unge under 25 år. SiD’s Familiesommerlejre blev mange år fremover årets store tilløbsstykke for tusinder af familier landet over og også en stor og interessant udfor-dring for mange DAI’ere, der var med som idrætsarrangø-rer, dommere, m.m. Fra 1984 blev DAI også engageret af Landsorganisationen i Danmark til at arrangere idræt på LO’s Ungdomslejre. Løb for livet – løb for fred I anledning af det internationale ungdomsår tog DAI, LO og fællesorganisationernes ungdomsudvalg initiativ til et landsdækkende fredsløb 1. juni 1985. Det var meningen, at der i hvert af de 14 amter landet over skulle arrangeres et løb på 5 km. DAI fandt det vigtigt, at også arbejderidrætten i den daværende situation var med til at yde et bidrag til afspænding. Løbet i 1985 var tænkt som en éngangsbegivenhed, men i 1986 går DAI sammen med ’Idræt for Fred’ om at arrange-re en fredsstafet 11. oktober i Københavns centrum. Sta-fetholdene bestod af 3 løbere, der hver skulle løbe en 3,6

26

km. lang rundstrækning med start fra Rådhuspladsen og på den vis være med til at markere åbningen af FN’s Verdens-kongres i anledning ’Det internationale Fredsår’ 15.-19. ok-tober i Bella Centret. Ca. 70 hold deltog i løbet, der på en del af første runde blev ført an af den tidligere storløber Alberto Juantorena fra Cuba medbringende en fredsfakkel, som han dagen forinden havde bragt med sig fra Paris, hvor den i øvrigt var blevet tændt. Løbet blev i flere år fremover en tilbagevendende københavnerbegivenhed. I 1989 havde løbet deltagelse af 170 hold x 3 deltagere = 510 løbere og blandt deltagerne fandt man holdet ”Gang i 90’erne” med Mogens Lykketoft, Jytte Hilden og Jimmy Stahr. Overborg-mester Jens Kramer Mikkelsen affyrede startskuddet og Bubber fra ”Morgenflimmer” agerede konferencier; en op-gave der tidligere var blevet varetaget af bl.a. Jesper Klein. Det tunge arbejde med løbet blev klaret af AIK, København. Karate i DAI I løbet af 1985 vælger en række forskellige karateklubber at bryde ud af Dansk Karate Forbund og i stedet søge opta-gelse i DAI, og i 1986 findes der således flere karateklubber i hver kreds. I første omgang blev der nedsat et karateud-valg i Københavns-kredsen men siden hen også et landsud-valg, der fik til opgave at strukturere og organisere denne nye idrætsgren i DAI. De første forbundsmesterskaber i karate blev afholdt 1. november 1987 med deltagelse af ca. 100 kæmpere. DAI-profilen anno 1987 – en verden af gode oplevelser Med illustratoren Jesper Hummeluhrs sportstaske med re-kvisitter, ville DAI’s markedsføringsudvalg i 1987 symboli-sere alle de idrætsgrene, DAI var rammen om. Et udvalg havde, med assistance fra et markedsføringsbureau, siden kongressen i 1986, arbejdet på en analyse af organisatio-nens styrke og svagheder. En 30 siders rapport gav en dybtgående analyse af DAI sammen med konkrete forslag til en videre strategi. Et af de mere ”tunge” forslag bestod i en offensiv overfor arbejderbevægelsen og fagbevægelsen, som man så en god idé i – i fællesskab og gennem idrætten - at forstærke forholdet til deres medlemmer. Der var i rap-porten i det hele taget lagt op til, at DAI fremover i meget væsentlig grad skulle lave tilbud til den del af befolkningen, der ikke var tiltrukket af de eksisterende idrætstilbud. DAI fik lavet sloganet ”En verden af gode oplevelser” med opfordringen: ”Kom og få del af oplevelserne”. Et slogan, der siden hen er kopieret og gengivet i lettere omskrevet form af flere kommercielle virksomheder. Her kan nævnes slogan fra Ostefabrikant: ”En verden af gode smagsoplevel-ser” og fra et rejsebureau: ”En verden af gode rejseoplevel-ser”. Familieidræt til Sovjetunionen Som en ny ingrediens i aftalerne med fagforbundenes frivil-lige sportsorganisation i Sovjetunionen (Profsport) var 15 familier fra DAI med ved den såkaldte Spartakiade i Moskva i 1989, der samlede mange deltagere fra hele Sovjetunio-nen og mange andre lande. Hidtil havde det været udvalgte hold i forskellige idrætsgrene, der havde gæstet Sovjetuni-onen på et mere elitært og konkurrencepræget niveau, men nu var turen kommet til breddeidrætten, og DAI’s familier

27

Store Legedag i ”Vapnagård”

Uddeling af guldmedaljer i Boccia-turnering i ”Vapnagård”

fik en fantastisk oplevelse. Landssvømmestævne Odense Universitets svømmehal var i oktober 1989 rammen om et DAI - Landssvømmestævne. Der var ikke tale om de almindelige discipliner men et program sammensat af ek-sempelvis sjove udspring, 200 m fri svømning, hvor langt på 15 min., leg og vandpolo. Hovedformålet var at gøre deltagerne fortrolige med vand. Aftenens program stod på wienersnitzel og romfromage samt dans til 5-mands orke-ster. Alt i alt en rigtig god social oplevelse for deltagerne. 1990 – 1999 Nærforeninger – idræt hvor folk bor Lidt sydvest for Helsingør ligger boligbebyggelsen ”Vapna-gård”. Et betonbyggeri opført i starten af 70’erne omfatten-de godt 1400 lejligheder fordelt på 57 blokke og i alt huses der et sted mellem 3500 og 4000 beboere. Som mange andre store byggerier var ”Vapnagård” præget af et socialt hårdt belastet miljø. Bebyggelsens afdelingsbestyrelse hav-de igennem en årrække gennemført en række miljøforbed-rende foranstaltninger, og i 1990 kom et nyt skud på stammen, med sigte på at forbedre beboernes trivsel og sociale samvær. DAI havde nemlig, sammen med Dansk Funktionærforbund og SiD, taget initiativ til et projekt, hvor man forsøgte at skabe forbedrede fritidstilbud for beboerne. Selve idéen stammede fra en prisbelønnet opgave om frem-tidens idrætsforening til DIF’s breddeidrætsudvalg i 1986. Projektet tog sit udgangspunkt i idrætsaktiviteter men om-fattede også andre sociale aktiviteter. Det hele skulle så vidt muligt foregå i bebyggelsen eller i umiddelbar nærhed heraf. Aktiviteterne blev samlet under navnet ”DAI – Nær-forening Vapnagård” og der blev ansat en projektleder på fuld tid. Projektet var et pilotprojekt for DAI, og skulle det blive en succes, var det hensigten at starte tilsvarende nærforeninger i andre store boligbebyggelser landet over. Pilotprojektet kastede gode erfaringer af sig og blev forank-ret i bebyggelsen i form af et mere bredt favnende service-tilbud under navnet ’Det gode naboskab’, som den dag i dag eksisterer i bedste live. I 1995 blev idéen med idræt i boligområder fulgt op med en række tilbud i tre omegnskommuner til København og siden hen i Københavns amt. I 1997 blev der indledt et samarbejde med Boligselskaber-nes Landsforening startende med en konference, hvor ho-vedspørgsmålet var: ’Hvordan kan idrætten have betydning for familiens sociale samvær og være med til at styrke det sociale netværk i boligafdelingerne? ’. Konferencens delta-gere så et godt perspektiv i idéen om idræt i nærområdet. Der var enighed om, at den største udfordring lå i at få nogle beboere til at påtage sig opgaven at organisere akti-viteterne idet, at afdelingsbestyrelserne ikke kunne påtage sig flere opgaver ud over støtte og lidt hjælp. DAI bliver repræsenteret i CSIT’s ledelse Medlemskabet af det internationale arbejderidrætsforbund havde i mange år og har stadig den dag i dag stor betyd-ning for DAI’s internationale arbejde. Mange idrætsgrene har haft stor nytte af at prøve kræfter med andre landes

28

Familietræf på Agersø 1991

Ankomst til Ungdomsidrætstræf på Møn 1991

idrætsfolk; dette i særlig grad ved de officielle CSIT – me-sterskaber. DAI’s udvalgte hold har deltaget i mesterskaber i mange lande, og DAI har haft fornøjelsen af – og også det store arbejde med – at arrangere mesterskaberne i Dan-mark. På det organisatoriske plan har DAI opnået tillidspo-ster inden for CSIT i form af medlemskab af ungdomskomi-té samt varetagelse af formandsposten eller sekretærpo-sten i nogle af de tekniske specialkomitéer (badminton, fodbold, håndbold, tennis, familieidræt og ældreidræt). I 1990 opnåede Jørgen Møller som den første DAI’er imidler-tid at blive valgt til CSIT forretningsudvalg. Familietræf med idræt på Agersø Lørdag, den 31. august og søndag, den 1. september 1991 blev den første familieidrætslejr afholdt. Agersø, beliggende i Storebælt, lagde jord til lejren, hvor ca. 130 deltagere i alle aldre fik nogle gode dage sammen. Den mindste var under 1 år, og den ældste var nær de 70 år. Der var flot tilslutning til de idrætslige sjove konkurrencer: Sækkeløb, kæmpepindespil, rundbold, forhindringsløb, orienteringsløb, funrace, m.m. Lejrens positive forløb viste med al sin tyde-lighed, at idéen med en årlig familieidrætslejr var værd at bygge videre på. Ungdomsidrætstræf på Møn År efter år var der blevet udklækket en ny generation af unge instruktører og ledere til DAI og DAI’s medlemsfor-eninger. I 1991 blev der taget initiativ til at fastholde og videreudvikle disse ’ungledere’ og efter en planlægnings-weekend på et sejlskib i Storebælt, var de unge mennesker klar til at tage imod til ”Ungdomsfestival” på den nedlagte Magleby Skole på Møn. En lille flok 8-14 årige tilbragte nog-le oplevelsesrige dage sammen med unglederne fra DAI. Med træffet, lejren eller festivalen – hvad man nu måtte kalde den – var kimen lagt til en tradition med årlig tilbage-vendende ungdomsidrætslejre. For børnene blev det en enestående chance for at prøve nogle forskellige idrætsgre-ne og lege, og for unglederne var det en kærkommen mu-lighed for at afprøve sine færdigheder som leder/ instruk-tør, få opgraderet samme færdigheder og ikke mindst til at få skabt et netværk. Fra 1992 og mange år fremover blev Ungdomsidrætstræffet afholdt i Fjerritslev i Nordjylland. Organisationsidræt Idéerne fra rapporten omkring ”DAI-profilen 1987” omkring en intensiveret indsats i forhold til fag- og arbejderbevæ-gelsens organisationer blev i praksis skudt i gang i efteråret 1991 med projektet ”Organisationsidræt”. Med udgangs-punkt i arbejderbevægelsen og dennes medlemmer, struk-tur, rammer og ressourcer, var dette DAI’s mulig-hed/chance for at vokse sig større og overleve i konkurren-cen med de folkelige idrætsorganisationer. Initiativet skulle appellere og motivere de faglige organisationer til at igang-sætte idræts- og fritidstilbud for medlemmerne og deres familie. Initiativet fik bedst fat i Jyllands-kredsens område, og den første forening i projektets kølvand bliver Arbejder-nes Idrætsforening ’92 i Pandrup. Det skulle også siden hen være Jyllands-kredsen, der fik udnyttet organisationsidræt-tens potentiale bedst med det resultat, at det i løbet af 90’erne lykkedes at få etableret mange nye foreninger,

29

Mulighed for at tjene penge til klubkassen og samtidig støtte organisationsidrætten

Aftenstemning ved Fodbold på tværs af nationaliteter

stævner og turneringer. For første gang i mange år lanceres der et landslotteri i 1992, der dels skulle give medlemsforeningerne muligheder for indtjening og dels skulle være med til at sikre arbejdet med organisationsidræt. Ud over det motionsmæssige og sociale element i organisa-tionsidrætten var der også den krølle på idéen, at der skulle dannes basis for at afvikle danmarksmesterskaber i fodbold inden for de forskellige fagforbund. Dette lykkedes i flere tilfælde inden for SiD, hvor DAI bl.a. i 1997 afviklede SiD Danmarksmesterskaber i Indefodbold i Aalborg Stadionhal. Afmatning i kredsenes turneringsvirksomhed Til trods for en medlemsmasse på ca. 75.000 medlemmer i 380 foreninger oplever DAI i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne en afmatning i kredsenes turnerings-virksomhed som resulterer i, at mange forbundsmesterska-ber ikke kan gennemføres eller kun kan gennemføres med dispensation fra mesterskabsreglerne, der på dette tids-punkt krævede godkendt turneringsvirksomhed i 3 kredse i den pågældende idrætsgren. I København opleves der imid-lertid en fortsat stabil vækst inden for fodbold. Dart som ny idrætsgren i DAI I 1992 blev der som noget nyt i DAI, begyndende i Fyns-kredsen, lavet stævner i dart. De første DAI – mesterskaber i dart blev spillet 16. april 1994 i Odense. Vold på fodboldbanerne - fodbold på tværs af nationaliteter Efter, at man i en årrække havde haft et stigende antal epi-soder og sammenstød mellem danskere og indvandrere i forbindelse med fodboldkampe i Københavns-kredsen hen-vendte DAI sig til DIF for at få hjælp til at løse problemet. DIF fik kortlagt problemerne og peget på løsningsmodeller, og der blev bl.a. lavet informationsmateriale på en del fremmedsprog om de mest fundamentale forhold omkring det at deltage i en fodboldturnering. Dommeruddannelsen fik tilføjet et psykologimodul, og der skulle afholdes temaaf-tener om dommerrollen. Et andet forslag var at skabe større kendskab nationalite-terne imellem for derved at skabe større forståelse og tole-rance. Københavns-kredsen besluttede sig derfor for, i samarbejdet med forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke og Arbejdernes Internationale Forum at afholde et kulturelt og sportsligt arrangement 30. maj 1993. Arrangementet blev en forrygende succes – både for tilskuere, deltagere og ar-rangører. Stemningen var høj da 300 spillere og familie-medlemmer om aftenen trak til aftenbordet, hvor forenin-gerne diskede op med lækkerier fra hjemlandet. CSIT Olympic Family Camp 1993 DAI arrangerede i dagene 31. juli til 7. august 1993 for før-ste gang i Danmark en internationale familieidrætslejr. In-den for det internationale arbejderidrætsforbund CSIT hav-de man i mange år savnet nogle konkrete aktiviteter i rela-tion til begrebet ”Sport for all”. Man havde formået at holde sig på det teoretiske plan, og i 1993 mente DAI således, at de gode erfaringer fra DAI’s egne hyggelige familieidræts-lejre og SiD’s stortanlagte familiesommerlejre kunne

30

forenes i en international familieidrætslejr. Der skulle gives tilbud om sport og motion, små konkurrencer, spil, aktivite-ter for børn og unge samt underholdning, folklore og kultu-relle arrangementer for enhver smag. Rammerne var til stede i Ballerup ved København og ”kunderne” var til stede i de mange arbejderidrætsforbund i CSIT og DAI’s egne foreninger. Initiativet blev da også prist meget højt i CSIT, men det skulle vise sig, at der var langt fra de gode intenti-oner og til at bryde de barrierer, der ligger i at få en familie til at krydse landets grænser for at deltage i noget så fremmedartet som en international familieidrætslejr. Men maskotten ’Dai’ly’ fik sammen med de ca. 200 deltage-re alligevel en oplevelsesrig uge i Ballerup. Ud over delta-gerne fra Danmark var der deltagere fra Italien, Frankrig, Belgien, Holland, Irland, Finland, Letland og Rusland. I alt 9 lande med forskellige syn på idræt, kultur, familieliv og fe-rie. Nogle af aftenernes kulturelle indslag havde man med stor succes hentet fra arrangementet ”Fodbold på tværs af nationaliteter” tidligere på året. Spæde trin til opstart af ældreidræt 1993 blev også året, hvor de første spæde trin til arbejdet med ældreidræt blev taget. Igangsætning var kodeordet, da DAI sammen med Dansk Firmaidrætsforbund og Odense Universitet inviterede til ældreidrætskonference i dagene fra 5. til 7. november 1993. Men hvorfor lige ældreidræt: Der var et stort medlemspo-tentiale, kun 15 % af alle over 60 år dyrkede motion, af disse var kun 20 % mænd og antallet af ældre ville stige i årene fremover – derfor! I konferencen deltog repræsentanter fra ældreorganisatio-ner, kommuner, politikere, idrætsorganisationer, fysiotera-peuter og repræsentanter for 15 lokalområder i Danmark, der var i færd med at iværksætte ældreidræt. Konferencen blev startskuddet for de første ældreidrætsprojekter i DAI, og der blev tilbudt råd og vejleding til at opstarte ældre-idræt. I 1994 fik DAI oprettet et ældreidrætsudvalg med Hans Jørgen Jensen som formand, der var sikker i sine ud-talelser om, at idræt, motion og samvær med andre ældre er den bedste medicin for at undgå ensomhed, diabetes, hjerte-karsygdomme og højt blodtryk m.m. Instruktørkurser og træf i ældreidræt Over to weekenden i efteråret 1994 dannede Søhøjlandets Ferie- og Kursuscenter ved Silkeborg rammen om det første tværidrætslige instruktørkursus i ældreidræt. Odense Uni-versitet, Dansk Firmaidrætsforbund og DAI stod som arran-gører af kurset, der havde deltagelse af 32 kursister fra 14 ældreidrætsprojekter landet over. Der var stærke ønsker fremme hos kursisterne om, at der skulle arrangeres flere kurser, og netop uddannelsen af instruktører viste sig siden hen at være en meget afgørende vigtig hjørnesten i funda-mentet for ældreidrætten. Kurset blev bl.a. fulgt op med et kursus i marts 1995; den-ne gang i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund som led i en samarbejdsaftale med DAI om at få iværksat ældre-idræt 10 forskellige steder i landet og i forskellige former for byer: Landsbyen, købstaden og storbyen. Samme år arrangerede DAI, DGI og LO Faglige Seniorer Danmarks første ældreidrætstræf, der samlede 1.500 ældre

31

i Frederiksborghallen ved Hillerød. Alle deltagere tog flot imod opfordringen: ”Ud på gulvet, du gamle”. Initiativet med ældreidræt var i første omgang rettet mod friske selvhjulpne ældre men blev i 2001 udbygget til også at omfatte mindre mobile ældre. Der skulle nu oprettes ak-tiviteter omkring bl.a. stolemotion i hjemmene (ved brug af besøgsvenner), på plejehjem og i foreningerne. Idræt for misbrugsgrupper DAI fik gennem sit arbejde med boligidræt øjnene op for nødvendigheden af at kunne tilbyde nogle særligt tilrette-lagte idrætstilbud til misbrugere. Man forsøgte at etablere tilbud i samarbejde med bl.a. alkohol ambulatorier, men det viste sig at være en for kompleks og uoverskuelig opgave. Idræt for sindslidende – ikke så tosset endda! Men boligidrætten havde også givet den erfaring, at mange sindslidende havde brug for nogle lettilgængelige idrætstil-bud. I efteråret 1995 henvendte Danmarks Idræts-Forbund sig til DAI med idéen om at etablere et samarbejde på den-ne front. DAI tog udfordringen op med henblik på at skabe idrætsaktiviteter for sindslidende landet over. Der skulle iværksættes og koordineres landsdækkende initiativer, in-formeres om tilbud, afholdes kurser for personale og støt-tepersoner inden for psykiatrien samt instruktører og for-eninger, der ønskede at indgå i denne opgave. Sidst men ikke mindst lå der en opgave i at forankre de mange kom-mende tiltag i nye foreninger i DAI. En ny sten var nu lagt i forlængelse af de andre initiativer med etablering af idrætstilbud til socialt svage grupper. Idrætskonsulenter Mange års målsætning med at få ansat konsulenter i alle fire kredse blev opfyldt i 1996. Man havde i forvejen ansat en konsulent i Sjællands-kredsen og Jyllands-kredsen, men DIF’s nye breddekonsulentordning gav mulighed for ansæt-telse af yderligere to konsulenter; altså til hhv. København og Fyn/ Syd- Sønderjylland. Ordningen havde også givet mulighed for etablering af konsulentstillinger for ældreidræt og idræt for sindslidende. På samme tidspunkt havde DAI også ansat en konsulent for boligidræt. Bowling som ny idrætsgren Organisationsidrætten førte imidlertid også en ny idræts-gren til listen over DAI’s aktiviteter. Bowling viste sig at være en meget tiltrækkende idræt for mange, og i 1997 blev de første stævner således afviklet i København og Sla-gelse. DAI Sportsfestival DAI Sportsfestival 1998 var medlemmernes chance for at opleve den mangfoldighed af idræt, der foregik i DAI. Der var tilbud om at få en aktiv pinse i Odense i idrættens, samværets og konkurrencens tegn. Samtidigt med, at DAI’s store sociale projektindsatser skulle gøres synlige for med-lemmerne, skulle mange DAI – mesterskaber afvikles side-løbende med stævner i øvrige idrætsgrene. Festivalen fik dog ikke den tilslutning, man havde håbet og troet på, men de deltagere, der havde fundet vej til Odense fik nogle gode dage sammen.

32

Ungledere på overlevelsestur i Fjerritslev og omegn i 1994

Minifodboldstævne i Vig

Indoor Soccer/ Futsal I vinteren 1997 – 1998 fik DAI igen en ny idrætsgren på programmet. DAI’ s repræsentanter i et teknisk komitémø-de i det internationale arbejderidrætsforbund CSIT havde hentet inspiration fra deltageren fra Holland til at lancere spillet ’Indoor Soccer’ også kaldet ’Futsal’. Der er kort for-talt tale om indendørs 5-mands fodbold på håndboldbane uden bander, målmanden må tage med hænder, og der spilles med en bold med et lavere opspring end den, man kender fra almindelig indendørs fodbold. Der blev hurtigt etableret turnering i København og i Aalborg, og det viste sig at spillet faldt i god jord hos spillerne. For at sætte ekstra skub i spillets udvikling, var DAI i dage-ne 14.-15. februar 1998 vært for det første officielle CSIT – mesterskab i Indoor Soccer. Mesterskaberne blev en stor succes og havde deltagelse af arbejderidrætsforbundene i Brasilien, Belgien, Frankrig, Holland, Rusland, Italien, Por-tugal, Bulgarien, Litauen og naturligvis DAI. Spillet har siden hen fået stor tilslutning og dette særligt i København, hvor mange hold fra udendørsturneringen bru-ger Indoor Soccer som vinterspil. DAI har på det seneste indledt et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund om-kring udbredelse af spillet. Risikerer DAI at brække over på midten? Allerede i 1995 begynder man i DAI at drøfte og vurdere muligheden eller risikoen (alt efter temperament) for, at DAI vil brække over på midten med det traditionelle idræts-arbejde på den ene side og de nye sociale og ressourcetun-ge initiativer med ældreidræt, boligidræt, idræt for sindsli-dende m.m. på den anden side. Drøftelserne pågik ikke kun med udgangspunkt i økonomi, men også omkring afvejnin-gen af, hvad der fylder mest i sindene hos de organisatori-ske ledere. I 1999 kom man således til den konklusion, at ”tankerne” og ressourcerne skulle adskilles rent strukturelt. Kongressen vedtog, at der skulle laves et idrætsforum, der arbejder med den traditionelle idræt (landsudvalgene for de enkelte idrætsgrene blev afskaffet) og et projektforum til at beskæftige sig med projekterne. Og endeligt et samar-bejdsudvalg til at sikre en tæt og kontinuerlig kontakt mel-lem kredsledelserne og forbundsledelsen. Minifodbold med besøg i sommerland I 1998 deltog ca. 100 børnefodboldhold i et fodboldstævne i Vig på Sjælland. Formålet med stævnet var at tilbyde bør-nene og deres forældre en god social oplevelse – og lidt anderledes, end man kender det fra andre fodboldstævner. Der blev ikke kåret vindere, og holdenes trænere og ledere kunne indtage en lidt mere afslappet holdning til udfordrin-gerne på banen. Efterfølgende var der gratis adgang til Sommerland Sjælland. Stævnerne i Vig er efterfølgende gået hen og blevet en god udflugt for mange fodboldhold, og idéen spredte sig i 2003 til Årslev, med efterfølgende besøg i Bon Bon Land. 2000 – 2004 Vinteraktiviteter i Norge For at kunne forlænge sæsonen for de mange aktive inden for ældreidrætten lokkede man efterhånden mange ud i det

33

Poul Nyrup Rasmussen skyder Sund By Løbet 2003 i gang

Stavgang i Frederikssund i forbin-delse med Projekt Motion for Livet

fri. Her blev der givet inspiration til aktiviteter og lege og mange nye udfordringer med friluftsidræt. I vinteren 2001 indbød DAI til vinteraktivitetstur til Hovden i Norge, hvor ca. 90 ældre tog imod tilbuddet. Der var folk med, som havde stået på ski før og folk med, der aldrig havde turdet tage udfordringen op før nu, hvor den jævnlige motion hav-de gjort dem mere adrætte og dermed også mere modige. International dimension på ældreidræt I dagene 31. maj til 2. juni 2002 var DAI vært for det første seminar om ældreidræt inden for det internationale arbej-deridrætsforbund CSIT. Seminaret havde deltagelse af 7 lande og havde til formål at få afdækket, hvad der foregår af ældreidræt i de enkelte forbund og ad den vej give hin-anden inspiration. Seminaret havde også det klare mål at få aftalt elementerne i et kommende internationalt samarbej-de omkring ældreidræt. Stavgang – en ny effektiv og skånsom idrætsgren. I 2003 tog DAI sammen med Dansk Gymnastik Forbund og DFIF initiativ til at lancere stavgang i Danmark. Stavgang – også kaldet Nordic Walking - har i mange år været en me-get populær idrætsaktivitet i bl.a. Norge, Sverige og Fin-land, hvor langrendsskiløbere brugte stave til at træne med om sommeren. Efter at have introduceret stavgang for mange ældre, der hurtigt viste stor interesse for aktiviteten, der bl.a. gav dem tryghed til at gå mere og hurtigere, blev der arrangeret kurser, gådage, m.m. Med en fedtforbræn-ding, der er op til 40 % større, end ved almindelig gang, var mange ikke i tvivl om, at stavgang burde gøres til Dan-marks nationalsport, set i lyset af de overvægtsproblemer som mange lider af. Det viste sig hurtigt, at stavgang ikke kun var for de ældre. Dette blev i al sin tydelighed bevist i foråret 2004, hvor en artikel i bladet ’Helse’ fik personer landet over og i alle aldre til at kime DAI’s forbundskontor ned for at få anvist foreninger og aktivitetssteder med stav-gang. Motion for livet. Et nyt projekt med motion og sundhed kom fra start 1. no-vember 2003. ’Motion for livet’ havde til formål at få inakti-ve borgere til via større viden, at tage ansvar for eget liv og i fællesskab motionere og ændre kostvaner. Princippet i projektet var baseret på idéen med, at man blot skal ud af døren for at komme i gang, og der er kun brug for fornuftig beklædning og fodtøj. Elementerne i projektet består af motion, information og undervisning samt udvikling af tryg-ge fællesskaber. Målgruppen er inaktive personer over 35 år og skulle, som en start, foregå i 5 kommuner i Frederiks-borg – og Vestsjællands amter. Som noget nyt fik projektet sin helt egen hjemmeside, hvor omverdenen kunne følge forløbet og hente inspiration til selv at komme i gang med at motionere og ændre sine kostvaner. Interessen viste sig stor allerede fra starten og mange flere end, man havde håbet på, mødte op til de første personlige tests. DAI skal gøre en forskel i den danske idrætsverden Overskriften for DAI’s fremtidige arbejde skal være, at DAI skal gøre en forskel i den danske idrætsverden, og underla-get skal være, at DAI vil være kendt for at skabe ”En ver-den af gode oplevelser”. De forgangne 75 år har vist, at DAI

34

har fået dette gjort langt hen ad vejen. Nutiden viser, at DAI’s tilstedeværelse på idrættens danmarkskort er beretti-get set fra mange forskellige vinkler. Det er ved arbejdet med stævner og turneringer og samvær i kredsene, ved træf og idrætstilbud til ældre og sindslidende, ved børne-fodbold og børnekarate, ved familieidrætslejre, ved udvik-lingsarbejde i form af uddannelse af nye trænere og ledere, ved tilbud om ”Livslang idræt”, ved ”Motion for livet”, ved tilbud om at opleve det store udland og meget mere. Hensigten med DAI’s stiftelse i 1929 var helt klart, at det nye forbund skulle gøre en forskel, og historien har med al sin tydelighed vist, at DAI siden da har hjulpet rigtigt man-ge mennesker til at lave idræt og herigennem få nogle uundværlige sociale og sundhedsmæssige oplevelser. Efter 75 år kan der ikke undgå at komme rynker. Men der er nok af udfordringer forude og nogle af rynkerne vil forsvinde i takt med, at tingene lykkes og endnu flere mennesker får oplevet glæden ved at lave idræt.

35

36