jørgen elklit thumbnail - aarhus universitetsforlag

Aleksey
Joslashrgen Elklit_thumbnailjpg

Hvem stemmer - og hvem stemmer ikkeEn analyse af valgdeltagelsen i Koslashbenhavn og Aringrhus

ved kommunalbestyrelsesvalgene i 1997

Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at ivaeligrksaeligtte en dansk magtudredning eller som det officielle navn er En analyse af demokrati og magt i Danshymark Projektet der forventes afsluttet i 2003 ledes af en uafhaeligngig forskshyningsledelse Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en raeligkke boslashger som udgives paring Hans Reitzels Forlag og i en skriftserie som udgives af Magtudredningen

Lise Togeby (formand)

Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen

Torben Beck Joslashrgensen Signild Vallgaringrda

Joslashrgen Elklit Birgit Moslashller Palle Svensson og Lise Togeby



Magtudredningen

Hvem stemmer - og hvem stemmer ikke

Omslag Svend Siune Tryk AKA-PRINT AS Aringrhus

Magtudredningen co Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Aringrhus C Danmark

Magtudredningenpsaudk wwwpsaudkmagtudredningen

Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan Enshyhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifoslashlge dansk lov om ophavsret Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelshyser

ISBN 87-7934-843-2 copy Magtudredningen og forfatterne 2004

Indhold

Kapitel 1 Deltagelse ved kommunalvalg 7Datamaterialet 10Kommunalbestyrelsesvalgene i 1997 12Valgdeltagelsen siden begyndelsen af 1980rsquoerne 13Forskning i valgdeltagelse 16

Kapitel 2 Valgdeltagelsen blandt danske statsborgere 21Alder 26Koslashn 31Udenlandsk baggrund 33Civilstand 36Boet i kommunen kort eller laelignge 39Kontanthjaeliglp og foslashrtidspension 40Betydningen af den sociale og politiske kontekst 45De svagest og staeligrkest socialt integrerede 49Forskellen mellem Aringrhus og Koslashbenhavn 53Har social integration betydning for valgdeltagelsen 56

Kapitel 3 Valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter58Det overordnede billede 59Englaeligndere i Aringrhus 64Groslashnlaeligndere i Koslashbenhavn 65Somaliere i Koslashbenhavn og Aringrhus 67Marokkanere i Koslashbenhavn 71Forskellige mobiliseringsmoslashnstre 72

Kapitel 4 Valgdeltagelse og demokrati74

Noter80

Litteratur83

Om forfatterne 87

Kapitel 1 Deltagelse ved kommunalvalg

I maj 1996 blev der for foslashrste gang afholdt valg til bydelsraringdene i Koslashbenshyhavns Kommune Forloslashbet var nedslaringende idet valgdeltagelsen selv efter koslashbenhavnske forhold var lav Alt i alt deltog lidt under 40 procent af de valgberettigede i valget Blandt danske statsborgere paring Indre Oslashsterbro Inshydre Noslashrrebro og i Valby var valgdeltagelsen under eacutet godt og vel 41 pro-cent mens kun 22 procent af de valgberettigede udenlandske statsborgere deltog i valget (Koslashbenhavns Kommune 1997)

Den lave valgdeltagelse var en paringmindelse om at det ikke er en selvfoslashlshyge heller ikke i Danmark at alle garingr hen og stemmer naringr der er valg En lav - og specielt en faldende - valgdeltagelse bliver ofte opfattet som et tegn paring en svaeligkkelse af det demokratiske system I denne forbindelse var der saeligrligt to sider af valgene til bydelsraringdene der kunne give anledning til beshykymring For det foslashrste var bydelsraringdene netop oprettet for at skabe en taeligtshytere kontakt mellem borgere og myndigheder Dette maringl var tydeligvis ikke blevet naringet For det andet var det foslashrste gang man fik de udenlandske statsshyborgeres deltagelse i kommunale valg i Danmark ordentlig dokumenteret1

Og ogsaring her maringtte konklusionen blive at den kommunale valgret naeligppe opfyldte sin maringlsaeligtning som blandt andet er at bidrage til at integrere de etniske minoriteter bedre i det danske samfund

Naringr det er vaeligrd at opholde sig ved valgene til bydelsraringdene i Koslashbenshyhavn er det fordi det er et af de faring omraringder hvor der kommer ridser i det ellers meget smukke billede der kan tegnes af valgdeltagelsen i Danmark Et andet er valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet Men bortset herfra er det karakteristisk at der har vaeligret en hoslashj og stabil valgdeltagelse i Danshymark Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene har gennem de seneste 20 aringr svinget omkring 85 procent og var efter et midlertidigt lavpunkt i 1990 med 82 procent ved valget i 1998 tilbage paring 86 procent Valgdeltagelsen til komshymunalvalgene har derimod svinget forholdsvis stabilt omkring 70 procent Dette er i modsaeligtning til forholdene andre steder i Europa herunder i Norshyge (Bjoslashrklund 1999 205) og Sverige hvor valgdeltagelsen har vaeligret jaeligvnt faldende over en periode Specielt valgene i Sverige i 1998 har givet anledshyning til megen selvransagelse idet valgdeltagelsen faldt med fem procentshypoint til 81 procent (Bennulf amp Hedberg 1999 Teorell amp Westholm 1999) I et internationalt perspektiv synes Danmark altsaring at udgoslashre en und-

7


tagelse fra en generelt nedadgaringende tendens men alligevel kan valgene til bydelsraringdene i Koslashbenhavn godt give anledning til eftertanke

Og uanset at en kommunal valgdeltagelse paring 70 procent efter europaeligisk maringlestok er forholdsvis hoslashj er der stadigvaeligk 30 procent af vaeliglgerne der ikke stemmer Sposlashrgsmaringlet er hvem disse 30 procent er Er de fordelt tilshyfaeligldigt over alle befolkningsgrupper eller er det bestemte grupper i det danske samfund som ikke deltager i kommunalvalgene

Hvis det sidste er tilfaeligldet er der ikke blot risiko for at sammensaeligtninshygen af de valgte organer ndash Folketinget amtsraringdet kommunalbestyrelsen eller Danmarks repraeligsentation i Europa-Parlamentet ndash ikke bliver repraeligshysentativ og derfor ikke kommer til at afspejle de forskellige holdningsmaeligsshysige og sociale delingslinjer der er i vaeliglgerkorpset som helhed Der er ogsaring en risiko for at de politiske beslutningstagere ndash uden i saeligrligt stort omfang at saeligtte deres eget genvalg paring spil ndash kan se bort fra de passive vaeliglgergrupshyper og undlade at laeliggge deres interesser til grund for de politiske beslutninshyger

Ud fra en demokratisk betragtning er det derfor vigtigt at faring klarlagt hvem der stemmer og derfor er repraeligsenteret og kan regne med at faring sine interesser tilgodeset i den politiske proces ndash og hvem der omvendt ikke stemmer og derfor er underrepraeligsenteret og derfor ogsaring risikerer at blive forfordelt

Det fremgaringr af baringde den danske og den internationale forskning at den sociale variation i valgdeltagelsen er forholdsvis begraelignset (Goul Andershysen 1993 51 Blondel Sinnot amp Svensson 1998 199ff Verba et al 1995) Sociale ressourcer som uddannelse og stilling spiller tilsyneladende en mindre rolle for valgdeltagelsen end for andre former for politisk deltashygelse Dette forklares med at deltagelse i valg dels er en aktivitet der kraeligshyver meget faring ressourcer dels af de fleste mennesker opfattes som en borgershypligt Folk stemmer saringledes ikke saring meget ud fra et oslashnske om at oslashve indshyflydelse paring de politiske beslutninger men fordi de dermed giver udtryk for deres stoslashtte til det samfund de er en del af Ved at stemme bekraeligfter man baringde for sig selv og sine omgivelser at man er en velfungerende borger i et velfungerende demokrati

De der undlader at stemme er derfor dem som netop ikke oplever forshypligtelsen til at stemme og ikke foslashler sig som en integreret del af det politishyske samfund Den laveste valgdeltagelse finder man hos de unge der endnu ikke er blevet fuldt inddraget i det politiske faeligllesskab og hos de socialt marginaliserede der ikke foslashler den samme forpligtelse som de socialt velshytilpassede til at opfylde kravene til ldquoden gode borgerrdquo

8

Deltagelse ved kommunalvalg

At valgdeltagelsen blandt de unge er lavere end blandt andre aldersshygrupper er vel aldrig blevet opfattet som noget stoslashrre problem saring laelignge man kunne konstatere at nye generationer af unge fortsat gradvist blev indshydraget i det politiske faeligllesskab Der er saring at sige kun tale om en form for startvanskeligheder Sposlashrgsmaringlet er imidlertid om det stadig forholder sig saringdan eller om nye generationer mere permanent vil vise sig at have en lashyvere valgdeltagelse end andre

Den lave valgdeltagelse blandt de socialt marginaliserede er mere beshykymrende men var alligevel til at leve med saring laelignge man kunne konstashytere at de marginaliserede udgjorde en stadigt mindre del af samfundets medlemmer I de senere aringr har vi imidlertid paring trods af den oslashkonomiske fremgang oplevet en oslashget politisk marginalisering af socialt svage grupper for eksempel af personer der mere varigt lever af overfoslashrselsindkomster og af ufaglaeligrte arbejdere (Goul Andersen 1993 51 Mouritzen 1997 274) Dertil kommer at indvandringen har betydet en vaeligkst i andre grupper der ogsaring er svagt integrerede i det danske samfund Man kan derfor frygte at der samtidigt med bevarelsen af den forholdsvis hoslashje valgdeltagelse sker en oslashget polarisering mellem de socialt velintegrerede borgere der fortsat lever op til normen om at stemme og de socialt daringrligere integrerede personer der ogsaring politisk oplever sig sat uden for det gode selskab og derfor heller ikke stemmer

Der er saringledes gode grunde til nu at forny interessen for valgdeltagelsen og dens determinanter Det er baggrunden for den foreliggende undersoslashgelshyse der bestaringr i en analyse af valgdeltagelsen ved kommunalbestyrelsesvalshyget i 1997 i Aringrhus og Koslashbenhavns kommuner og som er gennemfoslashrt ved et samarbejde mellem de statistiske kontorer i de to kommuner og forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Grundlaget for undersoslashshygelsen er valgboslashgernes officielle registrering af hver enkelt valgberettigets deltagelse (eller ikke-deltagelse) i valget Alt i alt indgaringr lige ved 630000 vaeliglgere eller godt 15 procent af alle landets vaeliglgere i undersoslashgelsen

Det er valgdeltagelsen blandt danske statsborgere der vil staring i centrum i denne publikation idet der allerede er publiceret to artikler om valgdeltashygelsen blandt etniske minoriteter (Togeby 1999 Togeby 2000) Analyser-ne vil som hovedregel blive foretaget for Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner hver for sig idet vi dog afslutningsvis vil diskutere hvordan den forskel i valgdeltagelsen man finder mellem de to kommuner kan forklares Skriftet vil blive rundet af med en oversigtsmaeligssig analyse af valgdeltagelsen blandt de omkring 74000 valgberettigede der har en anden etnisk bagshygrund end dansk Den samlende problemstilling for analyserne af baringde de

9


danske og udenlandske statsborgere vil vaeligre sposlashrgsmaringlet om den sociale integrations betydning for valgdeltagelsen

Datamaterialet Udgangspunktet for undersoslashgelsen er altsaring de afkrydsede valglister fra kommunalbestyrelsesvalget den 18 november 1997 i Koslashbenhavn og Aringrshyhus I de to kommuner har man bidraget til projektet ved at sammenkoble forskellige former for offentlig statistik med valglistens oplysninger om hvorvidt den enkelte vaeliglger stemte eller ikke stemte Herved bliver det saring muligt at foretage statistiske analyser af en type som man ellers er afskaringret fra Aringrhus Kommune har i oslashvrigt selv udarbejdet en oversigtsrapport paring grundlag af dette materiale (1999)

En af de markante fordele ved denne undersoslashgelsestype er at man helt undgaringr stikproslashveundersoslashgelsernes indbyggede problem som jo er den (stoslashrre eller mindre) statistisk usikkerhed der altid knytter sig til de fundne resultater Hertil kommer at vi heller ikke er noslashdt til at bygge paring vaeliglgernes maringske lidt upraeligcise erindring om hvorvidt de stemte ved netop dette valg Vi kan i stedet bygge paring de faktiske forhold Stemte vaeliglgeren rent faktisk ndash og er der sammenhaeligng mellem valgdeltagelsen og hvor i kommunen man bor hvor gammel man er hvor laelignge man har boet i kommunen og om man faringr kontanthjaeliglp

Undersoslashgelser af vaeliglgeradfaeligrd gennemfoslashres normalt som surveyundershysoslashgelser hvor en tilfaeligldig stikproslashve af vaeliglgere udsposlashrges om deres adfaeligrd ved valget som regel i kombination med sposlashrgsmaringl der kan bruges til at konstruere en form for motivforklaring af denne adfaeligrd

Heroverfor stilles ofte de saringkaldte oslashkologiske undersoslashgelser hvor unshydersoslashgelsesenheden ndash og i hvert fald dataindsamlingsenheden ndash er geogra-fisk-administrative distrikter (for eksempel kommuner) og hvor oplysninshygerne er hentet fra de officielle valgresultater Oplysningerne herfra kan saring bruges som grundlag for at sige noget om forskelle og mulige forklaringer paring forskelle mellem de administrative enheder for eksempel kommuner men der er ogsaring efterharingnden udviklet metoder der kan anvendes til at drage slutninger om forskelle mellem individer

Som det er fremgaringet er denne undersoslashgelse imidlertid af en tredje type idet den dels som de oslashkologiske analyser beskaeligftiger sig med hele popushylationen ndash og derfor er lykkeligt fri for stikproslashveproblemer ndash dels som surshyveyundersoslashgelserne har individuelle vaeliglgere som databaeligrende enhed hvorfor der ikke er problemer af niveaumaeligssig art Interessant nok viser det sig at vi paring visse punkter faringr resultater der afviger fra dem man har opnaringet

10


ved anvendelsen af de andre metoder for eksempel vedroslashrende valgdeltashygelsens sammenhaeligng med koslashn og med at faring foslashrtidspension Svagheden ved denne undersoslashgelsesmetode er saring til gengaeligld at der er graelignser for hvilke oplysninger man kan hente i de offentlige registre Eksempelvis kan man ikke faring oplysninger om vaeliglgernes motiver

Der findes kun faring andre undersoslashgelser af samme type Der kan peges paring nogle enkelte der er gennemfoslashrt i forbindelse med parlamentsvalg for ekshysempel i Finland (Martikainen amp Yrjoumlnen 1991) og Danmark (Jeppesen amp Meyer 1964) eller i forbindelse med regionalvalg i Katalonien (Font amp Viroacutes 1995) Men det er alligevel sjaeligldent at man stoslashder paring totalundersoslashshygelser af alle vaeliglgere i et bestemt omraringde Der er altsaring tale om en analyse der bygger paring et helt enestaringende materiale

Den foreliggende undersoslashgelse omfatter som naeligvnt alle valgberettigede i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner uanset om de har dansk statsborgershyskab eller ikke Det drejer sig om 406477 personer i Koslashbenhavns kommushyne og 222182 personer i Aringrhus kommune (Tabel 1)

Tabel 1 De valgberettigede i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner opdelt efshyter statsborgerskab og etnisk baggrund i 1997

Koslashbenhavn Aringrhus Foslashdt i Danmark Foslashdt uden for Dansk herkomst Udenlandsk

Danmark herkomst Dansk statsborshygerskab 347836 23114 204882 6857

Udenlandsk statsborgerskab 2270 33257 202 10241 I alt 406477 222182

I Kapitel 2 vil de danske statsborgere blive analyseret og i Kapitel 3 persoshyner med udenlandsk eller anden etnisk baggrund Udenlandsk baggrund er blevet defineret lidt forskelligt i de to kommuner idet der i Koslashbenhavn er blevet anvendt statsborgerskab og foslashdested mens der i Aringrhus er blevet anshyvendt statsborgerskab og herkomst hvor udenlandsk herkomst defineres ved at begge foraeligldre har udenlandsk statsborgerskab eller er foslashdt i udlanshydet Det betyder at personer der er foslashdt i Danmark af foraeligldre med udenshylandsk statsborgerskab men som selv paring et senere tidspunkt har faringet dansk statsborgerskab i Aringrhus vil vaeligre registreret som danske statsborgere af udenlandsk herkomst mens de i Koslashbenhavn vil vaeligre registreret som dan-

11


ske statsborgere foslashdt i Danmark Det drejer sig dog om en meget lille gruppe

Man kan i denne forbindelse sposlashrge hvad det betyder at undersoslashgelsen er begraelignset til Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner og ikke omfatter hele landet Kunne man forestille sig at resultaterne var blevet andre hvis vi havde haft oplysninger om alle valgberettigede i hele landet Vores egen vurdering er at hvad de danske statsborgere angaringr goslashr det naeligppe stoslashrre forshyskel Argumentet herfor er foslashrst og fremmest at analyseresultaterne fra de to undersoslashgte kommuner er temmelig ens Dette peger i retning af at vi har at goslashre med faelignomener der goslashr sig gaeligldende i alle kommuner og ikke kun i de to undersoslashgte kommuner Men det ville selvfoslashlgelig have vaeligret en geshyvinst hvis undersoslashgelsen ogsaring havde omfattet egentlige landkommuner

Analyserne af valgdeltagelsen blandt personer med udenlandsk bagshygrund afsloslashrer til gengaeligld betydelige forskelle mellem de to byer Her oslashges generaliseringsmulighederne til gengaeligld ved at det er muligt at foretage selvstaeligndige analyser af et meget stort antal nationalitetsgrupper i begge byer

Kommunalbestyrelsesvalgene i 1997 Kommunalbestyrelsesvalgene i Danmarks 275 kommuner er normalt vidt forskellige og saringdan var det ogsaring i 1997 Fredelige og rolige nogle steder ndash graelignsende til det kedelige ndash mere spaeligndende og dramatiske andre steder ikke mindst i forbindelse med konstitueringsdroslashftelserne som nogle steder endog garingr i gang foslashr stemmerne er talt op (Elklit amp Jensen 1997)

Et hovedtema ved valget i november 1997 i en del kommuner var hvorledes det ville garing Dansk Folkeparti som skulle moslashde vaeliglgerne for foslashrshyste gang ndash og deacutet i en situation hvor indvandrer- og flygtningesposlashrgsmaringlet mange steder stod hoslashjt paring den politiske dagsorden I Koslashbenhavn fik partiet 99 procent af stemmerne og seks af de 55 mandater i Borgerrepraeligsentatioshynen medens resultatet i Aringrhus blev 70 procent og to af byraringdets 31 man-dater At disse tal ligger over partiets landsresultat paring 51 procent skal man ikke lade sig forvirre af Partiet stillede nemlig kun op i lidt over halvdelen af landets kommuner og en bredere opstilling ville utvivlsomt have betyshydet at tilslutningen var blevet mindst et par procent stoslashrre end de godt fem procent der nu blev registreret

Et hovedtema op til kommunalbestyrelsesvalget i Aringrhus var hvorledes det ville garing Socialdemokratiet naringr man ikke laeligngere havde Thorkild Sishymonsen som spidskandidat Hans betydning for partiets valgresultat ved de foregaringende valg havde vaeligret uomtvistelig og selv om han som ny inden-

12

to


rigsminister bestemt ikke var ude af rampelyset var det vel usikkert om Flemming Knudsen ville kunne loslashfte arven som ny socialdemokratisk foslashrshystemand specielt da partiets interne opstillingskamp ikke havde vaeligret helt uden mislyde Men partiet fik alligevel 41 procent af stemmerne hvoraf Flemming Knudsen selv fik lige godt en tredjedel som personlige stemmer I 1993 var de tilsvarende tal 46 procent og 56 procent af samtlige socialdeshymokratiske stemmer som personlige stemmer for Thorkild Simonsen

I Koslashbenhavn var der tilsyneladende ikke tilsvarende interesseskabende sposlashrgsmaringl paring dagsordenen og i hvert fald slet ikke med hensyn til hvem kommunens foslashrstemand efter valget skulle vaeligre Til gengaeligld var der ndash som ved tidligere kommunalvalg ndash flere partier og lister opstillet i Koslashbenhavn end i Aringrhus nemlig henholdsvis 27 og 19 Koslashbenhavn og Aringrhus illustrerer saringledes ogsaring de forskelle der er mellem danske kommuner med hensyn til udbuddet af valgmuligheder ved kommunalvalgene hvor Aringrhus (selv om der som naeligvnt var 19 partier og lister) har en stemmeseddel der trods alt mere giver mindelser om Folketingets sammensaeligtning ndash og derfor for de fleste vaeliglgere maring vaeligre nemmere at forholde sig til ndash medens billedet er meshyre broget i Koslashbenhavn (Elklit 1997)

Valgdeltagelsen siden begyndelsen af 1980rsquoerne Det er velkendt at valgdeltagelsen i Danmark er vaeligsentligt hoslashjere ved folshyketingsvalg end ved kommunalbestyrelsesvalg og ndash isaeligr ndash valg til Europa-Parlamentet Det moslashnster finder vi da ogsaring i begge de to kommuner saringleshydes som det fremgaringr af Figur 1 der viser valgdeltagelsens omfang ved de tre typer af valg fra begyndelsen af 1980rsquoerne til slutningen af 1990rsquoerne For sammenligningens skyld er gennemsnitstallene for hele landet vist sammen med vaeligrdierne for de to kommuner

Det generelle billede er som allerede antydet en betydelig stabilitet over tid For periodens seks folketingsvalg ses et stabilt moslashnster hvor valgshydeltagelsen i Aringrhus ved hvert eneste valg laring en anelse over landsgennemshysnittet medens Koslashbenhavn laring ca fire procentpoint under Beskedne fald i valgdeltagelsen ved valgene i 1987 1988 og 1990 betoslashd at man i 1990 opshylevede den laveste valgdeltagelse siden 1953 nemlig en valgdeltagelse paring 82 procent Men disse fald blev i 1994 og 1998 i et vist omfang opvejet af stigende valgdeltagelse og selv om niveauet fra 1984 ikke helt blev naringet igen er det bemaeligrkelsesvaeligrdigt at kun eacutet af de 18 datapunkter laring under 80 procent-linjen Paralleliteten i de tre kurvers forloslashb tyder i oslashvrigt paring at det i hoslashjere grad er forhold omkring det enkelte folketingsvalg end forhold i de

13


Figur 1 Valgdeltagelsen 1984-1999 i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner og i hele Danmark under eacutet

V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE

to kommuner der bestemmer om valgdeltagelsen garingr lidt op eller ned hvilket ogsaring er hvad man skulle vente

Spaeligndet mellem kurverne er stoslashrre naringr vi ser paring udviklingen ved de fire kommunalbestyrelsesvalg i 1985 1989 1993 og 1997 Her ligger gennemshysnitskurven for hele landet i begyndelsen over kurven for valgdeltagelsen i Aringrhus som imidlertid er steget ved de tre seneste valg saringledes at den i 1997 lige netop sniger sig op over landsgennemsnittet Landsgennemsnittet selv viser i oslashvrigt kun smaring udsving i sin bevaeliggelse op og ned omkring de 70 procent Stabilitet er ogsaring det dominerende traeligk naringr man ser paring Koslashbenshyhavn selv om niveauet her systematisk er 10-12 procentpoint under landsshygennemsnittet og ved alle fire valg ligger under 60 procent Men ogsaring for de

14


tre kommunalvalgskurver ses bemaeligrkelsesvaeligrdigt ensartede forloslashb med fald (om end beskedne) i periodens begyndelse saring stigning ndash og saring et beshyskedent fald for to af kurverne i modsaeligtning til den bemaeligrkelsesvaeligrdige stigning i Aringrhus

Valgdeltagelsen i Koslashbenhavn laring i 1985 kun 55 procentpoint under valgshydeltagelsen i Aringrhus en forskel der gradvist er steget og i 1997 var vokset til 125 procentpoint Forklaringen paring denne markante forskel vil vi vende tilshybage til i slutningen af Kapitel 2 men formodentlig spiller flere faktorer sammen saringsom de forskellige sociale forhold det stoslashrre antal medlemmer af etniske minoriteter (14 procent i Koslashbenhavn har fremmed baggrund) og formodentlig ogsaring en stoslashrre grad af fremmedgjorthed

Paring et endnu lavere niveau ligger deltagelsen ved Europa-Parlaments-valgene som med fem aringrs mellemrum har fundet sted i 1979 1984 1989 1994 og 1999 idet valgdeltagelsen her har svinget omkring 50 procent med bundrekord i 1989 hvor alle tre punkter var under 50 procent-linjen Igen ligger kurven for Aringrhus systematisk over gennemsnitskurven for hele lanshydet mens kurven for Koslashbenhavn ligger meget taeligt paring landsgennemsnittet ndash og igen er det mest bemaeligrkelsesvaeligrdige paralleliteten i kurvernes forloslashb nedgang 1984-89 opgang 1989-94 og igen fald 1994-99 om end dog yderst beskedent

Figur 1 viser saringledes at deltagelsen ved de tre typer af valg ligger noshygenlunde stabilt paring tre forskellige niveauer idet valgdeltagelsen gennem de 15 aringr for de to kommuner og for hele landet under eacutet har ligget paring 80-90 procent ved folketingsvalgene paring 60-70 procent ved kommunalbestyrelshysesvalgene og paring 50-60 procent ved valgene til Europa-Parlamentet Goul Andersen har i Medborgerundersoslashgelsen fra 1990 diskuteret aringrsagen til at valgdeltagelsen har et forskelligt niveau ved de tre forskellige typer af valg Mest stoslashtte finder han til hypotesen om at det er manglen paring henholdsvis en lokal og en europaeligisk offentlighed der mindsker interessen for valgene til kommunalbestyrelser og EU-parlamentet (Goul Andersen 1993 50-51)

Et andet gennemgaringende traeligk er at der for alle tre typer af valg er en tendens til et beskedent fald i valgdeltagelsen i perioden frem til 1990 me-dens der saring igen har vaeligret en stigning ndash stadig dog beskeden ndash ved valgene i 1990rsquoerne selv om Europa-Parlamentsvalget i 1999 her udgoslashr en undtashygelse Ved dette udviklingsforloslashb adskiller Danmark sig som naeligvnt fra en raeligkke af de lande vi naturligt sammenligner os med ikke mindst Norge og Sverige

I begge disse lande har man i oslashvrigt haeligftet sig ved at faldet i valgdeltashygelsen er kommet paring et tidspunkt hvor der ogsaring er nedgang i antallet af medlemmer i de politiske partier og meget tyder da ogsaring paring at svaeligkkelsen

15


af partiernes mobiliserende evne spiller en rolle for udviklingen I Sverige har man ogsaring konstateret fald i tilliden til politikerne saring man kan sposlashrge om de to lande nu blot oplever noget af det vi saring i Danmark i slutningen af 1960rsquoerne og i 1970rsquoerne hvor vi ogsaring oplevede et vist fald i valgdeltagelshysen

Selv om det mest bemaeligrkelsesvaeligrdige altsaring er det ensartede moslashnster i udviklingen i valgdeltagelsen gennem 1980rsquoerne og 1990rsquoerne er der som naeligvnt ogsaring forskelle mellem de to kommuner En af de vigtigste er at forshyskellen i stemmeprocenten ved kommunalbestyrelsesvalgene er steget fra 55 procentpoint i 1985 til 125 procentpoint i 1997 dvs forskellen er mere end fordoblet

Forskning i valgdeltagelse Den foslashrste stoslashrre undersoslashgelse som blev fremlagt af den nyetablerede statskundskab i Danmark ndash Sofavaeliglgerne (Jeppesen amp Meyer 1964) ndash handlede faktisk om valgdeltagelse Den var hovedsageligt baseret paring valgshylisterne fra folketingsvalgene i 1957 og 1960 og de kommunale valg i 1954 og 1962 og beskrev indgaringende forskellige sociale gruppers deltagelse i dis-se valg Saringdanne analyser er ikke foretaget siden I denne undersoslashgelse er der for foslashrste gang siden Sofavaeliglgerne mulighed for at undersoslashge valgdelshytagelsen ud fra samme form for primaeligrmateriale som Jens Jeppesen og Poul Meyer havde adgang til altsaring valglisterne

I perioden siden 1960 har man saringledes kun undersoslashgt valgdeltagelsen i Danmark i forbindelse med surveyundersoslashgelser dvs repraeligsentative stikshyproslashver hvor et antal vaeliglgere er blevet udspurgt om politiske forhold Valgshydeltagelsen overvurderes gerne i saringdanne undersoslashgelser dels fordi det frashyfald der uomgaeligngeligt er ved den type undersoslashgelser i nogen grad omfatshyter de samme mennesker som ikke deltager ved valgene dels fordi nogle af respondenterne noslashdigt vil indroslashmme at de ikke deltog i det valg som de udsposlashrges om Denne uvilje er ikke blot et metodologisk problem for forskshyningen men er ogsaring i sig selv interessant som udslag af den sociale norm om at man som en god samfundsborger boslashr stemme ved offentlige valg

I den foslashrste laeligrebog i statskundskab Komparativ Politik som Erik Rasshymussen udgav i 1968-69 ndash altsaring foslashr surveyundersoslashgelserne holdt deres ind-tog i dansk valgforskning ndash var der i bind 2 sat et stoslashrre afsnit af til valgdelshytagelsen Rasmussen fremhaeligvede her at ldquo der er gode grunde til at antage at der i nutiden i samfund som det danske raringder en social norm som tilsiger vaeliglgerne at afgive deres stemmerdquo (Rasmussen 1969 91) Han pegede ogshysaring paring at langtidstendensen til en stadigt stigende valgdeltagelse fra midten

16


af 1800-tallet til midten af 1900-tallet kunne ses som udtryk for at en saringdan norm havde faringet gyldighed for stadig stoslashrre dele af vaeliglgerbefolkningen

Rasmussen var tydeligvis inspireret af Seymour Martin Lipset som i Political Man (1960) havde formuleret fire hypoteser om valgdeltagelsen i forskellige sociale kategorier Valgdeltagelsen ville saringledes ifoslashlge Lipset blive hoslashjere i en social kategori hvis dens interesser blev kraftigt paringvirket af politiske beslutninger hvis den havde adgang til oplysninger om beslutshyningernes betydning for sine interesser hvis den var udsat for pres i retning af at stemme og hvis den ikke blev udsat for pres fra flere partier om at stemme paring dem altsaring saringkaldt krydspres (jf Rasmussen 1969 97-98)

Den tredje hypotese falder i virkeligheden i to siger Erik Rasmussen idet der dels er tale om en social norm der tilskynder hver enkelt vaeliglger til at betragte valgdeltagelsen som en borgerpligt dels om normer som goslashr sig gaeligldende inden for bestemte kategorier af vaeliglgere Jo mere ensartet et omshyraringde er i en bestemt henseende for eksempel et udpraeligget arbejderkvarter desto stoslashrre er tilskyndelsen til at stemme jf den saringkaldte law of the social gravity som svenskeren Herbert Tingsten havde paringvist allerede i 1937

At afgive sin stemme er forbundet med et vist ndash om end ikke voldsomt ndash besvaeligr og umiddelbart kan det vaeligre vanskeligt for den enkelte vaeliglger at se at hans eller hendes stemmeafgivning skulle have nogen afgoslashrende indshyflydelse paring valgresultatet Derfor har nogle forskere haeligvdet at det egentlig er maeligrkeligt at vaeliglgerne finder det umagen vaeligrd at stemme det saringkaldte deltagelsesparadoks Valgdeltagelse er ndash med et udtryk fra rational choiceshyterminologien ndash forbundet med low cost and low benefit (Aldrich 1993) Det besvaeligr der er forbundet med at saeligtte sig ind i valgmulighederne og moslashde op paring valgstedet paring valgdagen for at stemme overvindes derfor unshyder alle omstaeligndigheder lettest naringr andre former for social tilpasning og integration har fundet sted ldquoJo flere grupper primaeligre som sekundaeligre vaeliglgerne er tilsluttet des lettere overvindes traeliggheden ved varetagelsen af deres rolle qua vaeliglgererdquo (Rasmussen 1969 100)

En stadig laeligsevaeligrdig oversigt over denne integrationshypotese er givet af to amerikanere Lester Milbrath og Lal Goel som del af en systematisk gennemgang af forskningen i politisk deltagelse (Milbrath amp Goel 1977) En hovedlinje hos Milbrath og Goel er at det ikke er nok at se paring en pershysons sociale klasse eller oslashkonomiske position for at finde ud af hvor inteshygreret vedkommende er i det lokale samfund En lang raeligkke andre faktorer spiller ogsaring ind ndash hvor laelignge man har boet der hvilke sociale og forshyeningsmaeligssige kontakter man har hvilken etnisk gruppe man hoslashrer til alshyder osv Alle den slags faktorer bidrager til hvor centralt eller perifert man opleves som og oplever sig selv som placeret i samfundet

17


Jo mere integreret man er dvs jo mere centralt placeret man er i de forshyskellige sociale sammenhaelignge jo flere politisk relevante paringvirkninger udshysaeligttes man for jo flere af disse paringvirkninger tager man sig af og jo mere politisk aktiv er man Samtidig deler man i hoslashjere grad samfundets domineshyrende normer og herunder dem der tilsiger at man deltager i politik ikke kun i situationer hvor der er mange paringvirkninger i den retning men ogsaring i situationer hvor presset er mindre (som det ofte antages at vaeligre ved komshymunalvalg) (Milbrath amp Goel 1977 86ff)

I de senere aringrs diskussioner af valgdeltagelsen er teorien om de sociale normers og den sociale integrations betydning for valgdeltagelsen staeligrkest blevet udfordret af en teori der siger at man stemmer fordi man oslashnsker at paringvirke valgets udfald og at man goslashr det i det omfang man mener at ens stemmeafgivning har betydning Valgdeltagelsen skulle derfor variere med hvor stor vaeliggt valget tillaeliggges og med hvor stor betydning man tillaeliggger sin egen stemme (jf Lipsets foslashrste hypotese)

De empiriske analyser har ikke foslashrt til nogen entydig konklusion Paring den ene side har Mark N Franklin (1996) argumenteret for de instrumentelle motivers betydning idet han har vist at forskellene i valgdeltagelsens nishyveau i forskellige lande bedst kan forklares af valgenes betydning og af rishysikoen for at den enkelte vaeliglgers stemme vil vaeligre spildt

Paring den anden side har de meget grundige analyser af valgdeltagelsen i Sverige ved valgene i 1998 vist at de instrumentelle motiver helt mister de-res betydning naringr man yderligere inddrager partiengagementet og sociale normer om at deltage i valg Jan Teorell og Anders Westholm (1999) konshykluderer saringledes efter at have testet de to forklaringstyper mod hinanden at vaeliglgerne ikke primaeligrt garingr til valglokalet fordi de forestiller sig at de der-med bestemmer valgets udfald og politikkens indhold men fordi det tilshyfredsstiller dem at give udtryk for deres mening og fordi de foslashler sig forpligtet til at deltage i valget Resultatet er stort set det samme i en ny cashynadisk undersoslashgelse hvor betydningen af valgdeltagelsens omkostninger og fordele stilles op over for betydningen af normer om deltagelse og inteshyresse for politik (Blais Young amp Lapp 2000) Heller ikke Poul Erik Moushyritzens (1997) analyser af kommunalvalget i Danmark i 1993 giver megen stoslashtte til den instrumentelle teori

Det ser saringledes ud til at de instrumentelle teorier klarer sig bedre naringr man sammenligner lande eller maringske byer end naringr man sammenligner in-divider Her synes til gengaeligld holdningsmodellerne at klare sig bedre

Ogsaring hvad de sociale faktorers betydning for valgdeltagelsen angaringr har de senere aringrs forskning foslashrt til divergerende resultater Tor Bjoslashrklund (1999) der blandt andet analyserer den rekordlave deltagelse ved de norske

18


kommunalvalg i september 1995 peger paring at forestillingen om at en hoslashj deltagelse vil foslashre til at den sociale fordeling blandt de aktive bliver mere ligelig ikke noslashdvendigvis holder stik laeligngere Tvaeligrtimod finder han aftashygende sociale forskelle i valgdeltagelsen i forbindelse med de senere aringrs faldende valgdeltagelse (1999 218 223) samtidigt med at der er stigende sociale forskelle i forbindelse med andre former for politiske deltagelse Omvendt viser de svenske undersoslashgelser af valgene i 1998 meget klart at faldet i valgdeltagelse isaeligr var markant blandt de vaeliglgere der havde faeligrshyrest sociale ressourcer (dvs ugifte arbejdsloslashse lavtuddannede unge osv) (Bennulf amp Hedberg 1999 Teorell amp Westholm 1999)

De seneste danske analyser af valgdeltagelsens determinanter er mindre klare i deres konklusioner Dels kan man konstatere at sociale ressourcer og strukturelle faktorer som for eksempel uddannelse gennemgaringende ikke beshytyder meget for valgdeltagelsen men samtidig viser det sig at de svageste grupper som arbejdsloslashse og ufaglaeligrte stemmer mindre end andre grupper i det danske samfund (Goul Andersen 1993 Mouritzen 1997)

Alt i alt har 1990rsquoernes internationale forskning i politisk deltagelse ndash og specielt valgdeltagelse ndash peget paring en raeligkke nye temaer og resultater (jf ogshysaring Blondel Sinnot amp Svensson 1998 Dalton amp Wattenberg 1993 Frankshylin 1996 Lijphart 2000 Rose 1997 Rosenstone amp Hansen 1993) der i forlaeligngelse af tidligere forskning (Lipset 1960 Milbrath amp Goel 1977 Wolfinger amp Rosenstone 1980) kan opsummeres saringledes

1 Valgdeltagelsen i en raeligkke lande har vaeligret for nedadgaringende gennem 1990rsquoerne

2 Valgdeltagelsen er som regel yderst forskellig ved valg til organer paring forskellige niveauer

3 Forskelle i valgdeltagelse kan i betydeligt omfang forklares med institushytionelle forhold Isaeligr foslashlgende faktorer bidrager til en hoslashj valgdeltagelshyse Forholdstalsvalg automatisk optagelse paring valglisten gode muligshyheder for at brevstemme mulighed for at influere paring personvalget usikshykerhed om udfaldet Her finder man altsaring en vaeligsentlig del af forklarinshygen paring valgdeltagelsens hoslashje niveau i Danmark

4 En ikke ubetydelig del af vaeliglgerne stemmer primaeligrt fordi de foslashler at det er en slags borgerpligt ikke fordi de tror deres stemmeafgivning har den store betydning for slutresultatet Denne symbolske betydning af valgdeltagelsen (i modsaeligtning til en instrumentel betydning) er imidler-

19


tid ogsaring vigtig fordi vaeliglgerens oplevelse af et tilhoslashrsforhold til det polishytiske system herved faringr et synligt udtryk som bidrager til at legitimere den politiske proces (Dalton amp Wattenberg 1993)

5 Der er fortsat klare forskelle mellem forskellige sociale grupper og kashytegorier med hensyn til deres valgdeltagelse I forbindelse med andre former for politisk deltagelse ser man dog ofte stoslashrre forskelle i deltagelshysesomfanget end ved valgdeltagelsen

20

Kapitel 2 Valgdeltagelsen blandt danske statsborgere

I forlaeligngelse af ovenstaringende teoretiske overvejelser vil de foslashlgende analyshyser af variationerne i valgdeltagelsen tage deres udgangspunkt i forestillinshygen om at der i det danske samfund findes en staeligrk norm om at man boslashr stemme ved politiske valg ndash i hvert fald ved de vigtigste valg dvs ved folshyketingsvalg og kommunalbestyrelsesvalg (jf Hviid Nielsen 1994)

Da omkostningerne (i tid og ulejlighed) ved at stemme normalt er forshyholdsvis smaring forventer vi ogsaring at folk stemmer i det omfang de har del i denne norm Sofavaeliglgere er kun de der i mindre grad end andre udsaeligttes for et normpres i retning af at stemme Det er saringledes ikke den enkeltes soshyciale ressourcer som for eksempel uddannelse der er afgoslashrende men derishymod hvor meget vedkommende er eksponeret for normen om at stemme Forventningen er desuden at valgdeltagelsen vil variere med graden af inshytegration i samfundet Jo bedre man er integreret i det bestaringende samfund desto mere udsaeligttes man for denne norm Det teoretiske udgangspunkt er saringledes at det er graden af social integration der er den helt centrale forklashyringsfaktor for variationer i valgdeltagelsen paring individniveau

Ved social integration forstarings som beskrevet ovenfor inddragelsen i det etablerede samfunds gruppedannelser og netvaeligrk Integrationen foregaringr gennem deltagelse paring arbejdsmarkedet familierelationer foreningsdeltagelshyse deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter og aktiv brug af nyhedsmedier Hermed paringvirkes man samtidig til at overtage de normer der er dominerenshyde i dette samfund For de fleste sker denne sociale integration gradvis genshynem ungdomsaringrene ved at man faringr en uddannelse og et arbejde at man stifter familie og anskaffer sig en bolig og at man bliver medlem af forshyeninger og organisationer der varetager ens interesser

Man skal dog vaeligre opmaeligrksom paring at det ofte kan vaeligre vanskeligt emshypirisk at sondre mellem sociale ressourcer og graden af social integration Det skyldes at der ofte vil vaeligre et sammenfald saringledes at personer med mange sociale ressourcer ogsaring vil vaeligre velintegrerede i samfundet Derishymod gaeliglder det ikke uden videre at personer med faring sociale ressourcer vil vaeligre daringrligt integrerede Eksempelvis vil borgere med en kortvarig uddanshynelse ofte vaeligre godt integrerede paring arbejdsmarkedet i foreningslivet og med familie og der vil derfor ogsaring vaeligre en stor sandsynlighed for at de afshygiver deres stemme

21


Alligevel er det saringdan at en stor del af forskningen i politisk deltagelse og i valgdeltagelse har interesseret sig for de sociale ressourcers betydning Forklaringerne paring denne fokusering paring de sociale ressourcer er formodentshyligt at disse variabler er relativt nemme at registrere blandt andet fordi de ofte er opgjort som en del af den almindelige offentlige statistik Derfor er det vigtigt at holde fast i at det er social integration der er dette projekts centrale forklaringsvariabel ikke besiddelsen af sociale ressourcer

Den overordnede forklaringsmodel kan afbildes som i Figur 2 Vi anta-ger at social integration skaber stoslashrre tilslutning til den opfattelse at det er en borgerpligt at afgive sin stemme hvilket i anden omgang oslashger sandsynshyligheden for at man faktisk afgiver sin stemme

Figur 2 Den teoretiske forklaringsmodel

Social integration Norm om at stemme Valgdeltagelse Alder Koslashn Udenlandsk baggrund Civilstand Boet i kommunen kort eller laelignge Kontanthjaeliglp Foslashrtidspension Lokalomraringdets sammensaeligtning

Det foreliggende datasaeligt giver os mulighed for som indikatorer for social integration at anvende alder civilstand udenlandsk baggrund varighed af ophold i kommunen og modtagelse af kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension I tilgift vil vi ogsaring forvente at lokalsamfundets sammensaeligtning har betydshyning for graden af social integration Paring denne baggrund kan man formulere en raeligkke forventninger om valgdeltagelsens sammenhaeligng med de naeligvnte integrationsfaktorer

bull Vi vil for det foslashrste forvente at unge og gamle vil stemme mindre end midaldrende idet baringde de unge og de gamle maring antages at vaeligre mindre integrerede i samfundets institutioner end de midaldrende

bull Vi vil for det andet forvente at folk af fremmed herkomst eller folk foslashdt i udlandet vil stemme mindre end folk af dansk herkomst fordi de anta-

22

Valgdeltagelsen blandt danske statsborgere

geligt er daringrligere integrerede i det danske samfund end dem der har le-vet hele deres liv i Danmark

bull Vi vil for det tredje forvente at ugifte vil stemme mindre end gifte idet aeliggtefaeligller maring formodes at paringvirke hinanden i retning af en overholdelshyse af valgdeltagelsesnormen Dertil kommer at man nok i almindeligshyhed kan forvente at gifte i hoslashjere grad end andre foslashlger samfundets forskellige normer

bull Vi vil for det fjerde forvente at vaeliglgere der kun har boet kort tid i kommunen vil stemme mindre end dem der har boet i kommunen i laeligngere tid idet de sidste maring forventes at vaeligre bedst integrerede i lokalshysamfundet

bull Vi vil for det femte forvente at folk paring kontanthjaeliglp og foslashrtidspension vil stemme i mindre omfang end dem der forsoslashrger sig selv idet en marginalisering fra arbejdsmarkedet maring formodes ogsaring at bidrage til en oplevelse af social og politisk marginalisering dvs til en foslashlelse af at vaeligre udenfor

bull For det sjette vil vi forvente at vaeliglgere i omraringder med en lav valgdeltashygelse vil stemme mindre end tilsvarende vaeliglgere i omraringder med en hoslashj valgdeltagelse Begrundelsen er at man i et lokalomraringde der har traditishyon for en hoslashj valgdeltagelse udsaeligttes for et stoslashrre pres i retningen af at leve op til valgdeltagelsesnormen end det er tilfaeligldet i omraringder med lashyvere valgdeltagelse

bull Hertil kommer saring yderligere at man i hvert fald tidligere ville have forshyventet at kvinder stemte mindre end maelignd fordi den dominerende arshybejdsdeling mellem koslashnnene betoslashd at kvinder i mindre grad end maelignd var integreret i samfundets offentlige institutioner og dermed ogsaring i mindre grad underlagt en norm om at afgive sin stemme

Det virker forholdsvis plausibelt at alle de naeligvnte variabler maringler forskelshylige sider af den sociale integration Sposlashrgsmaringlet er imidlertid om varishyablerne lige saring godt kunne maringle andre ting og at ovennaeligvnte hypoteser derfor kunne udledes af alternative teorier om valgdeltagelsen Som naeligvnt kan det vaeligre vanskeligt empirisk at sondre mellem sociale ressourcer og indikatorer for social integration Om alle ovenstaringende variabler gaeliglder dog at integrationsaspektet forekommer mere fremtraeligdende end ressource-

23


aspektet Man kan ogsaring sposlashrge om variabler som at modtage kontanthjaeliglp og foslashrtidspension i virkeligheden maringler klassebaggrunden og ikke social integration Vi vil undervejs i fremstillingen diskutere nogle af disse altershynative tolkninger

Sposlashrgsmaringlet er videre om vi hermed har daeligkket alle relevante aspekter af den sociale integration Det har vi naeligppe Det ville selvfoslashlgelig have vaeligshyret oslashnskeligt ogsaring at have haft variabler der maringlte omfanget af de naeligre soshyciale netvaeligrk i form af venner og arbejdskammerater eller deltagelsen i det folkelige foreningsliv Det ville ogsaring have vaeligret interessant hvis vi kunne vaeligre garinget et skridt videre og have inddraget variabler der mere direkte maringlte tilslutningen til deltagelsesnormen hos den enkelte vaeliglger Men saringshydanne forklaringsvariabler havde forudsat andre typer af data end de regishysterdata der har vaeligret til raringdighed i den foreliggende undersoslashgelse Datasaeligttets styrke er imidlertid at det trods alt indeholder flere indikatorer for social integration end man ellers som regel har haft til raringdighed samtishydig med at disse oplysninger har en stor paringlidelighed

Datasaeligttets stoslashrste svaghed er til gengaeligld at det er forholdsvis vanskeshyligt samtidigt at afproslashve alternative forklaringer Vi er ikke i stand til at teshyste om sociale ressourcer for eksempel i form af uddannelse i virkeligheden er den afgoslashrende forklaringsfaktor Vi er heller ikke i stand til at teste om klasseforskelle i virkeligheden er de bagvedliggende aringrsager Og vi er ikke i stand til at teste mere instrumentelle forklaringer paring valgdeltagelsen Dette er imidlertid gjort i andre undersoslashgelser der bygger paring andre data Hvad vi kan og hvad vi goslashr i denne undersoslashgelse er at teste forskellige integratishyonsvariablers betydning for valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Analyserne i dette kapitel omfatter alle valgberettigede med dansk statsshyborgerskab og vil blive foretaget paring grundlag af kausalmodellen i Figur 3 Alder foslashdested (herkomst) og koslashn kan man jo ikke selv goslashre noget ved ndash ligesom de tre egenskaber ikke kan aeligndres paring grund af strukturelle forhold eller sociale paringvirkninger ndash og derfor er disse egenskaber placeret bagest i kausalkaeligden De oslashvrige egenskaber kommer til senere i livet og kan i et vist omfang vaeligre bestemt af de tre foslashrstnaeligvnte De er derfor placeret naeligrshymere stemmeafgivningen men paring samme niveau idet der er vanskeligt at vurdere om nogle af dem skulle vaeligre aringrsag til nogle af de andre

Analyserne foretages med udgangspunkt i denne kausalmodel hvilket indebaeligrer at vi starter med at analysere betydningen af de tre bagestliggenshyde variabler eacuten ad gangen Af disse tre variabler viser aldersvariablen sig at vaeligre langt den vigtigste Den er saring vigtig at man kan formode at den oslashver indflydelse ogsaring paring de andre variablers sammenhaeligng med valgdeltagelsen De oslashvrige variabler vil derefter hver for sig blive analyseret paring den maringde at

24


foslashrst omtales den umiddelbare sammenhaeligng mellem variablen og stemmeshyafgivningen og derefter vises sammenhaeligngen opdelt paring alder Dernaeligst vil det blive undersoslashgt om sammenhaeligngen ogsaring bestaringr naringr man tager hensyn til de andre faktorers indflydelse Til allersidst vil den samlede effekt af alle inddragne variabler blive belyst

Figur 3 Den benyttede analysemodel

j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn

Foslashrtidsshypension

Valgshydeltagelse

Civilstand

Varighed af bopaeligl

Lokalomraringde

Kontanth aeliglp

Analyserne vil blive foretaget ved hjaeliglp af logistisk regression Begrundelshysen er at almindelig lineaeligr regressionsanalyse ikke slaringr til naringr den afhaelignshygige variabel i dette tilfaeliglde altsaring stemmeafgivningen kun kan antage to vaeligrdier her ldquostemtrdquo og ldquoikke stemtrdquo Fordelen ved logistisk regression i modsaeligtning til almindelig lineaeligr regression er at de forventede vaeligrdier kun kan antage vaeligrdier mellem 0 og 1 og yderligere kan fortolkes som pro-center der svarer til den forventede stemmeprocent Alle resultaterne kan derfor afbildes i overskuelige figurer2

Som tidligere naeligvnt omfatter analyserne i dette kapitel kun valgberettishygede ved kommunalvalgene der har dansk statsborgerskab Blandt dem er nogle imidlertid foslashdt i udlandet I Kapitel 3 vil der blive foretaget en samlet analyse af alle valgberettigede der ikke er af dansk herkomst uanset om de

25


har dansk og udenlandsk statsborgerskab Der er saringledes en mindre gruppe der vil indgaring i analyserne i begge kapitler

Alder Det er velkendt at valgdeltagelsen har en kurvelineaeligr sammenhaeligng med alder Valgdeltagelsen blandt de helt unge er forholdsvis lav derparing stiger den gradvis indtil omkring 50-aringrs-alderen og endelig falder den igen om end forholdsvis langsomt efter pensionsalderen

Denne sammenhaeligng mellem valgdeltagelse og alder genfindes stort set i alle lande og i alle perioder ogsaring i situationer hvor alle aldersklasser som en foslashlge af en udvidelse af valgretten stemmer for foslashrste gang (Niemi Stanley amp Evans 1984) Man maring saringledes garing ud fra at det er forskelle der knytter sig til livsforloslashbet og at der hverken er tale om generationsforskelle eller om en gradvis tilvaelignning til brug af valgretten

Der er formuleret en raeligkke teorier om unges lave valgdeltagelse De forskellige forklaringer kan dog knap nok opfattes som alternativer da det stort set er de samme faelignomener man haeligfter sig ved nemlig de unges manglende erfaringer og de store aeligndringer der i loslashbet af ungdomsaringrene sker i den enkeltes sociale situation Alligevel koncentrerer de forskellige forklaringer sig om lidt forskellige sider af denne proces ligesom de konshyceptualiserer udviklingsforloslashbet forskelligt

Lipset (1960 210-211) forklarer foslashrst og fremmest de unges lave valgshydeltagelse ud fra teorien om krydspres Lipset mener at de unge oftere end andre aldersgrupper udsaeligttes for modstridende paringvirkninger (fra familie kaeligrester venner studiekammerater kolleger paring nye arbejdspladser osv) med hensyn til hvilket parti de skal stemme paring og at de reagerer paring denne krydspressituation ved at lade vaeligre med at stemme

Verba amp Nie (1972) og Verba Nie amp Kim (1978) ser derimod unges lashyve valgdeltagelse i lyset af en startvanskelighedshypotese I de unge aringr er de fleste uden stabile baringnd til politiske og sociale grupper De mangler endnu at erhverve sig det engagement i de politiske beslutninger som foslashlger af at bo i lang tid i det samme omraringde at eje et hus at have boslashrn i skole osv I de unge aringr er det politiske engagement beskedent fordi de unge har faeligrre poshylitiske erfaringer og fordi de er optaget af andre ting saring som at faring et job gennemfoslashre en uddannelse eller stifte familie

Endelig opfatter Milbrath og Goel (1977 114ff) foslashrst og fremmest de unges lave valgdeltagelse som et resultat af deres mindre bundethed af normen om at stemme som igen skulle vaeligre en foslashlge af deres svagere inteshygration i det etablerede samfund Dette er ogsaring den konklusion Teorell og

26


Westholm (1999) naringr frem til i deres analyse af valgdeltagelsen i Sverige Denne forklaring paring de unges lave valgdeltagelse har for det foslashrste den for-del at den tager hensyn til at de unges valgdeltagelse i bestemte perioder ndash for eksempel 1970rsquoernes Danmark ndash er forholdsvis lav samtidig med at de er politisk aktive paring andre omraringder Der er altsaring brug for en forklaring der tager udgangspunkt i noget der er specielt ved valgdeltagelsen

Integrationsteorien har for det andet den fordel at den kan forklare den lave valgdeltagelse baringde i de unge og i de alleraeligldste aringr For de aeligldre gaeliglshyder det jo at de med aringrene mister flere og flere af deres sociale kontakter og ofte har vanskeligt ved at erstatte dem med nye Endelig er denne tolkning af aldersforskellene i god overensstemmelse med den overordnede teoretishyske ramme som anvendes i denne fremstilling

Tabel 2 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner opdelt paring alder i 1997 Procent

Koslashbenhavn Aringrhus Alder Procent Antal Procent Antal 18-24 54 57867 63 33983 25-29 56 57865 65 26515 30-34 56 45341 66 21909 35-39 60 29779 71 19093 40-44 64 25334 77 18600 45-49 67 24233 80 17708 50-54 67 24613 80 17688 55-59 68 18455 82 12662 60-64 70 14821 83 10307 65-69 72 14603 83 8956 70-74 70 15661 80 8389 75-79 65 16184 74 7195 80-84 58 13167 62 4756 85shy 42 12027 41 3979 Alle 60 370950 72 211739

Vi forventer saringledes baringde i Aringrhus og Koslashbenhavns kommuner at finde at valgdeltagelsen har en kurvelineaeligr sammenhaeligng med alder Det er da ogsaring tilfaeligldet som det fremgaringr af Tabel 2 Det er vaeligrd at bemaeligrke at valgdeltashygelsen foslashrst topper i aldersgruppen 65-69 aringr og at den fortsaeligtter paring et hoslashjt niveau i hvert fald til 75-aringrs-alderen

I Figur 4 og 5 er valgdeltagelsens sammenhaeligng med alder vist for henshyholdsvis maelignd og kvinder i de to kommuner Vi vil vende tilbage til koslashnsshyforskellene nedenfor idet vi her koncentrerer os om alderssammenhaeligngen

27


Figur 4 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen opdelt paring koslashn og alder i1997

Figur 5 Aringrhus Kommune valgdeltagelsen opdelt paring koslashn og alder i 1997

28


Naringr koslashnsvariablen er blevet inddraget allerede paring dette sted er det fordi der er et vist samspil imellem koslashn og alder idet der er forskel paring alderens beshytydning for maelignd og kvinder Kurvelineariteten er mere udpraeligget for kvinderne end for maeligndene idet kvindernes valgdeltagelse falder hurtigere end maeligndenes efter pensionsalderen

De kurver der er tegnet i figurerne er konstrueret paring grundlag af de reshygressionskoefficienter der er fremkommet gennem en logistisk regressions-analyse hvor valgdeltagelsen har vaeligret den afhaeligngige variabel og hvor der som uafhaeligngige variabler er indgaringet koslashn og alder3 Kurverne i figurerne kan laeligses som den forventede valgdeltagelse for maelignd og kvinder ved forshyskellig alder Den fuldt optrukne linje i Figur 4 er saringledes maelignds valgdeltashygelse i Koslashbenhavn og man kan se at lige under 50 procent af de 18-aringrige maelignd stemte ved valget mens 70 procent af maeligndene paring 66 aringr og derover stemte Tilsvarende viser den stiplede linje kvindernes forventede valgdelshytagelse og det fremgaringr at kvinderne stemmer mere end maeligndene naringr de er ca mellem 25 og 55 aringr

Man vil i oslashvrigt kunne bemaeligrke at figuren viser en lavere valgdelshytagelse for de yngste aldersgrupper end den faktiske valgdeltagelse fra tashybellen (jf ogsaring figur 6) Det skyldes at figuren viser valgdeltagelsen som den beregnes paring grundlag af den samlede regressionsmodel Herved sker der en udglatning af kurverne som samtidig kommer til at afvige en smule fra den faktiske valgdeltagelse

Bortset fra at valgdeltagelsen er hoslashjere i Aringrhus end i Koslashbenhavn nemshylig i gennemsnit for danske statsborgere 718 procent i Aringrhus og 604 pro-cent i Koslashbenhavn er billedet i de to byer meget ens og man finder da ogsaring det samme samspil mellem koslashn og alder For maeligndenes vedkommende stiger valgdeltagelsen faktisk helt til pensionsalderen idet stigningen dog er staeligrkest i starten og mindskes efterharingnden for derefter at holde sig stort set stabil indtil de 80 aringr hvor figuren slutter Sammenhaeligngen er dog lidt minshydre udtalt i Aringrhus end i Koslashbenhavn For kvindernes vedkommende narings toppunktet tidligere og der sker et staeligrkere fald allerede fra 60-aringrs-alderen

Der er flere forklaringer paring dette moslashnster For det foslashrste er der flere enshyker blandt de aeligldre kvinder mens de aeligldre maelignd oftere stadigvaeligk er gift For det andet betyder enkestanden et stoslashrre fald i valgdeltagelsen for kvinshydernes vedkommende end for maeligndenes Men det kan ikke forklare hele forskellen (jf Tabel 5) Ogsaring blandt de gifte falder valgdeltagelsen staeligrkere blandt kvinder end maelignd naringr man kommer over pensionsalderen Det skal dog bemaeligrkes at ogsaring maeligndenes valgdeltagelse falder efter de 80 aringr

Vi finder saringledes i begge byer og for begge koslashn den forventede kurvelishyneaeligre sammenhaeligng med alder Kurven topper imidlertid i en tidligere alder

29


blandt kvinder end blandt maelignd Baringde aldersforloslashbet og koslashnsforskellene i saring henseende synes primaeligrt at afspejle aeligndringer der knytter sig til livsshyforloslashbet

De alderskurver vi finder i 1997 svarer i oslashvrigt meget praeligcist til de alshyderskurver man fandt i slutningen af 1950rsquoerne og begyndelsen af 1960rsquoerne (Jeppesen amp Meyer 1964)

Figur 6 Valgdeltagelsen for maelignd og kvinder i Aringrhus Kommune i 1958 og 1997 Procent

d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd

I 1958 indgaringr der kun 23-24-aringrige i kategorien 20-24-aringrige

Kilde Statistisk Aringrbog for Aringrhus 1960

Som det fremgaringr af Figur 6 er valgdeltagelsen blandt kvinder steget siden da men kurvernes forloslashb er for begge koslashn stort set som tidligere ndash i hvert fald hvis man ser bort fra de alleryngste Kvindernes kurve er i hele perioshyden dykket tidligere end maeligndenes og saringdan har det formodentlig altid vaeligret uden vi dog kan forklare hvorfor

Der er heller ikke noget der tyder paring at unge mennesker kommer sene-re i gang med at stemme i 1997 end tidligere snarere tvaeligrtimod Den foslashrste

30


del af kurven ligger faktisk noget hoslashjere end den gjorde omkring 1960 hvilket antagelig skyldes at uddannelsesniveauet blandt unge er steget (jf Svensson 1984) Disse resultater er saeligrlig interessante fordi man i baringde Norge og Sverige i forbindelse med nedgangen i valgdeltagelsen oplevede at nedgangen var stoslashrst i de yngste generationer (Bjoslashrklund 1999 220 Teshyorell amp Westholm 1999 164) Det mest bemaeligrkelsesvaeligrdige er faktisk den udtalte ensartethed over tid sted og koslashn Der er saringledes ingen tegn paring at normen om at stemme har vanskeligere ved at faring tag i de yngste generashytioner i dag end tidligere

Koslashn Da kvinder for foslashrste gang havde mulighed for at stemme ved kommunalshyvalg (i 1909) var deres valgdeltagelse godt og vel 25 procentpoint lavere end maelignds Afstanden mellem de to koslashns valgdeltagelse er siden gradvist blevet mindre I 1933 var afstanden reduceret til ti procentpoint i 1962 til fem procentpoint og i 1974 hvor Danmarks Statistik sidst opgjorde valgshydeltagelsen paring koslashn var forskellen reduceret til knapt fire procentpoint (Dahlerup 1984 251) Endelig var der ved undersoslashgelsen i 1997 hverken i Koslashbenhavn eller i Aringrhus nogen forskel paring maelignds og kvinders valgdeltagelshyse (Tabel 3) Praeligcist hvornaringr denne lighed i valgdeltagelse blev naringet ved vi dog ikke

Tabel 3 Maelignds og kvinders valgdeltagelse i Koslashbenhavns og Aringrhus komshymuner i 1997 Procent

Koslashbenhavn Aringrhus Procent Antal Procent Antal

Maelignd 605 175810 719 101634 Kvinder 603 195140 717 110105

Man kan sposlashrge om denne udvikling i relationen mellem de to koslashns valgshydeltagelse kan forstarings ud fra integrationshypotesen hvor valgdeltagelsen foslashrst og fremmest antages at variere med accepten af den norm at det er enhver borgers pligt at afgive sin stemme og hvor tilslutningen og accepten af denne norm antages at variere med graden af integration i det etablerede samfund Skal man med udgangspunkt heri forklare kvinders relativt stishygende valgdeltagelse maring der altsaring i den samme periode vaeligre sket en staeligrshykere integration af kvinder i samfundets institutioner

I en vis forstand har kvinder naturligvis altid vaeligret staeligrkt integreret i det danske samfund men denne integration er foslashrst og fremmest foregaringet gen-

31


nem familierne Det traditionelle samfund har ogsaring i Danmark vaeligret praeligget af en arbejdsdeling mellem familiens medlemmer hvor kvinden havde anshysvaret for hjem og boslashrn mens manden tjente pengene og varetog familiens interesser i forhold til de offentlige myndigheder og det politiske liv Denne arbejdsdeling blev ikke noslashdvendigvis ophaeligvet fordi kvinderne fik valgret Man kan derfor godt sige at kvinderne fortsat var marginaliserede i forhold til det offentlige liv uden for familien Det var givetvis ikke alle kvinder der foslashlte den samme forpligtelse til at stemme som de fleste maelignd og det var ikke noslashdvendigvis alle maelignd der opfordrede deres koner til at garing med dem hen til stemmelokalet

Dette forhold har imidlertid aeligndret sig Stadigt flere kvinder har faringet en kompetencegivende erhvervsuddannelse stadigt flere kvinder er blevet ershyhvervsmaeligssigt beskaeligftigede og der sidder efterharingnden en hel del kvinder i raringd og naeligvn og i folkevalgte forsamlinger Kort sagt er kvinderne gradvist blevet stadigt bedre integreret i alle sider af samfundslivet Det betyder nashyturligvis ikke at der paring alle omraringder er skabt fuldstaeligndig lighed mellem koslashnnene men kvinderne er ikke laeligngere marginaliserede i forhold til samshyfundets institutioner (Togeby 1994) Man maring derfor ogsaring formode at kvinshyder i dag udsaeligttes for det samme pres som maelignd om at afgive deres stemme Dette giver en plausibel forklaring paring den relative stigning i kvinshyders valgdeltagelse

Det fremgik ogsaring af Figur 4 og 5 der angav valgdeltagelsens sammenshyhaeligng med alder og koslashn at kvinderne i de yngre aldersgrupper i baringde Aringrhus og Koslashbenhavn stemmer i lidt stoslashrre omfang end maeligndene I Koslashbenhavn krydser linjerne hinanden omkring 55-aringrs-alderen og i Aringrhus endda foslashrst omkring 63-aringrs-alderen

Moslashnsteret er altsaring ens i Koslashbenhavn og Aringrhus og der er ingen grund til at tro at det ikke forholder sig paring samme maringde i resten af landet Ifoslashlge Jeppesen amp Meyer (1964) skete udligningen mellem koslashnnenes valgdeltashygelse lidt tidligere i hovedstaden end i resten af landet men der er ikke no-get der tyder paring at Aringrhus skulle have vaeligret foran resten af landet Samtidig viser de aeligldre registerdata imidlertid at udviklingen skete lidt hurtigere ved folketingsvalgene end ved kommunalvalgene (Jeppesen amp Meyer 1964 34) Man kan saringledes antagelig tillade sig at slutte at maelignd og kvinder i dag i Danmark deltager i helt samme omfang ved kommunalvalg og folkeshytingsvalg mens det er et mere aringbent sposlashrgsmaringl om der er forskel med henshysyn til valgene til Europa-Parlamentet (jf Goul Andersen 1993 51)

Naringr det er vaeligrd at understrege dette skyldes det at de to senest publiceshyrede analyser af valgdeltagelsen i Danmark ndash som dog ikke omfatter valget i 1997 ndash konkluderer at kvinders valgdeltagelse ligger fire-fem procent-

32


point under maelignds ved baringde kommunalvalg og folketingsvalg (Goul Anshydersen 1993 51 Mouritzen 1997 274) Forklaringen paring denne diskrepans i resultater er givetvis ikke at der er sket en vaeligldig forskydning i de to koslashns deltagelsesmoslashnster fra slutningen af 1980rsquoerne og begyndelsen af 1990rsquo-erne til 1997 men er langt snarere at finde i de forskellige datagrundlag Goul Andersen og Mouritzen bygger begge paring survey-data (med den uundshygaringelige stikproslashveusikkerhed) og begge har vejet svarene saring resultaterne fremtraeligder med den korrekte deltagelsesprocent ved de paringgaeligldende valg

Surveyundersoslashgelser resulterer imidlertid altid i en overdreven hoslashj valgshydeltagelse dels fordi undersoslashgelsesfrafaldet vil vaeligre stoslashrst blandt dem der heller ikke stemmer dels fordi folk er tilboslashjelige til at ldquoglemmerdquo at de fakshytisk ikke stemte ved det paringgaeligldende valg Dette understreger i oslashvrigt ndash som ogsaring fremhaeligvet i Kapitel 1 ndash at der eksisterer en levende norm om at man boslashr deltage i et valg Hvis alle var lige glemsomme ville de foretagne anashylyser give paringlidelige resultater men dersom nogle er mere glemsomme end andre maelignd maringske mere ldquoglemsommerdquo end kvinder har det alvorlige konsekvenser for resultaterne specielt naringr man vejer sine data for at opnaring den korrekte valgdeltagelse Hermed foroslashges nemlig yderligere afstanden mellem valgdeltagelsen i grupper med relativt god og relativt daringrlig hushykommelse

Sammenfattende kan vi derfor konkludere at kvinder og maelignd i dag stemmer i samme omfang om end der forekommer et vist samspil mellem koslashn og alder Da koslashn heller ikke ved de senere multivariate analyser hvor alle variabler inddrages samtidigt synes at spille nogen selvstaeligndig rolle (tvaeligrtimod reduceredes betydningen yderligere) har vi valgt helt at lade koslashn udgaring af regressionsmodellen

Udenlandsk baggrund Naringr sposlashrgsmaringlet om variationerne i valgdeltagelsen ved de danske komshymunalvalg er blevet taget op igen skyldes det blandt andet at vaeliglgerkorpshyset gennem de senere aringr er blevet udvidet med et betydeligt antal personer af udenlandsk herkomst Analyserne i dette kapitel handler imidlertid som naeligvnt kun om den del af de valgberettigede der har dansk statsborgerskab Men en del af disse er af udenlandsk herkomst Det er denne gruppes valgshydeltagelse vi vil se paring i dette afsnit

Hypotesen vil paring baggrund af integrationsteorien vaeligre at vaeliglgere af udenlandsk herkomst har en lavere valgdeltagelse end vaeliglgere af dansk herkomst fordi de ndash selv naringr de har dansk statsborgerskab ndash gennemgaringende vil vaeligre svagere integreret i det danske samfund end de danske statsborge-

33


re der er foslashdt og opdraget i Danmark af danske foraeligldre De vil derfor ogsaring i mindre omfang have vaeligret udsat for et moralsk pres i retningen af at stemme

Desvaeligrre er der lidt forskel paring de oplysninger vi paring dette omraringde har fra de to kommuner I Aringrhus Kommune har vi oplysninger om den enkelte persons herkomst hvor udenlandsk herkomst defineres ved at personen er foslashdt i udlandet eller at begge foraeligldre har udenlandsk statsborgerskab I Koslashbenhavns Kommune har vi derimod oplysninger om personens foslashdeshysted Alt i alt er der blandt de danske statsborgere i Aringrhus omkring tre pro-cent af udenlandsk herkomst mens der i Koslashbenhavn er omkring fem procent der er foslashdt i udlandet

Tabel 4 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner opdelt paring udenlandsk baggrund i 1997 Procent


Dansk 61 352546 72 204882 Udenlandsk 52 18404 60 6857

Tabel 4 viser valgdeltagelsens sammenhaeligng med foslashdested i Koslashbenhavns Kommune og med herkomst i Aringrhus Kommune og Figur 7 og 8 viser dershyefter sammenhaeligngene opdelt paring alder Det fremgaringr at moslashnstrene i Koslashbenshyhavn og Aringrhus ligner hinanden meget Begge steder har danske statsborgere med udenlandsk baggrund en lidt lavere valgdeltagelse end dem med dansk baggrund Men forskellen er ikke stor selv om den dog er stoslashrre i Aringrhus end i Koslashbenhavn for de 50-aringrige saringledes tolv procentpoint over for otte Men sammenhaeligngen er altsaring helt som man skulle forvente ud fra integrashytionshypotesen

Man kan garing et skridt videre og sposlashrge om det er den udenlandske bagshygrund i sig selv der kan forklare den lavere valgdeltagelse eller om forklashyringen er den i oslashvrigt daringrligere integration i det danske samfund Dette har vi kunnet faring svar paring ved i en multivariat analyse ogsaring at inddrage konshytanthjaeliglp foslashrtidspension civilstand og lokalomraringdet Disse faktorer viser sig stort set ikke at paringvirke sammenhaeligngens styrke Det tyder saringledes paring at udenlandsk baggrund har en (mindre) selvstaeligndig betydning

Alt i alt er betydningen af udenlandsk baggrund dog ikke stor For det foslashrste er det i begge kommuner forholdsvis smaring grupper der har udenshylandsk baggrund og for det andet er forskellen i valgdeltagelsen mellem personer med dansk eller udenlandsk baggrund ikke saeligrlig stor Vi vil der-

34


Figur 7 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og foslashdeshysted i 1997

Figur 8 Aringrhus Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og herkomst i1997

35


for heller ikke inddrage denne variabel i de foslashlgende analyser men gemme den til den afsluttende analyse hvor alle variabler inddrages samtidigt Til gengaeligld vil hele sposlashrgsmaringlet om de etniske minoriteters deltagelse i komshymunalvalgene blive taget op i Kapitel 3

Civilstand At der er sammenhaeligng mellem civilstand og valgdeltagelse er velkendt fra mange tidligere undersoslashgelser ndash danske saringvel som udenlandske For ekshysempel konstaterede man i Sofavaeliglgerne at enlige vaeliglgere havde en lavere valgdeltagelse end gifte (Jeppesen amp Meyer 1964 44) Det soslashgte man at forklare med en argumentation der faktisk ligger meget taeligt paring integratishyonshypotesen Jeppesen og Meyer pegede nemlig paring at de gifte er praeligget af et fast livsmoslashnster der skyldes ldquoen hoslashjere grad af tilpasning til samfundsshyforholdenerdquo og at de gifte i hoslashjere grad end andre grupper er ldquomodtagelige for den paringvirkning i retning af konformitet som formodentlig er en betydeshylig faktor i den udvikling der har bragt valgdeltagelsen op paring det nuvaeligrenshyde niveaurdquo (Jeppesen amp Meyer 1964 49)

I senere undersoslashgelser har man soslashgt empirisk at teste hvad det er ved det faste forhold der goslashr at man ogsaring stemmer mere end andre I deres analyser af det svenske rigsdagsvalg i 1998 afviser Teorell og Westholm (1999) saringledes at forklaringen skulle vaeligre de reducerede informationsomshykostninger (jf Teixeira 1987 23) Til gengaeligld finder de stoslashtte for en hyshypotese om at der forekommer et socialt pres inden for familien mellem aeliggtefaeligllerne eller de samboende om at stemme Soumlren Holmberg (1990 190) har tidligere formuleret det paring den maringde at det ldquoat stemme er et famishylieanliggenderdquo (jf ogsaring Wolfinger amp Rostenstone 1980 Martikainen amp Yrjoumlnen 1991)

Hvis variationerne i valgdeltagelsen foslashrst og fremmest skal forklares af graden af social integration maring man altsaring forvente at valgdeltagelsen er hoslashjere blandt gifte end blandt ugifte Saringdan er det da ogsaring Baringde i Koslashbenshyhavn og Aringrhus og blandt baringde maelignd og kvinder er valgdeltagelsen 10-15 procentpoint hoslashjere blandt gifte end blandt andre civilstandskategorier (jf Tabel 5) Det skal nok understreges at kategorien ldquogifterdquo kun omfatter lovshyformeligt gifte altsaring ikke samboende

Valgdeltagelsen blandt de to hovedgrupper vi opererer med dvs gifte og ldquougifterdquo og hvor ldquougifterdquo er alle andre end de gifte er for de to kommushyner vist i Figur 9 og 10 Der kan i oslashvrigt vaeligre grund til at naeligvne at der i materialet er forholdsvis langt faeligrre gifte i Koslashbenhavn end i Aringrhus nemlig henholdsvis 28 og 42 procent

36


Tabel 5 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner opdelt paring cishyvilstand og koslashn i 1997 Procent

Gifte Ugifte Fraskilte Enker og Alle enkeshymaelignd

Koslashbenhavn Maelignd 71 56 56 65 60 Kvinder 69 57 57 56 60

Aringrhus Maelignd 82 64 65 72 72 Kvinder 81 66 65 63 72

Der er langt flere enker end enkemaelignd saring deres gennemsnitsalder er ogsaring hoslashjere

Koslashbenhavns Kommune har ogsaring registreret valgdeltagelsen for civilstandskategorierne ldquoregistreret partnerskabrdquo og ldquotidligere registreret partnerskabrdquo Blandt maelignd er valgdeltagelshysen i de to kategorier henholdsvis 71 og 67 procent blandt kvinder 77 og 54 procent

Ogsaring i disse to figurer ser vi kurver med relativt ensartede forloslashb I de yngshyste aldersgrupper har de gifte en lavere deltagelse end de ugifte men fra sidst i tyvearingrsalderen skifter billedet I baringde Aringrhus og Koslashbenhavn har de gifte i de oslashvrige aldersgrupper en hoslashjere valgdeltagelse end de ugifte idet det ogsaring bemaeligrkes at afstanden mellem de to kurver er lidt stoslashrre i Aringrhus end i Koslashbenhavn

Sammenhaeligngen mellem civilstand og valgdeltagelse opdelt paring alder er i oslashvrigt ikke blevet undersoslashgt ofte ndash og ikke med en saring fintmasket aldersopshydeling som her ndash og resultatet har derfor som regel vaeligret at der ikke er bleshyvet konstateret nogen saeligrlig forskel paring de unge giftes og ugiftes valgshydeltagelse (Martikainen amp Yrjoumlnen 1991 Wolfinger amp Rosenstone 1980) Blandt andet derfor er kurvernes forloslashb i de to figurer bemaeligrkelsesvaeligrdig Skal vi ogsaring forklare den omvendte sammenhaeligng som vi finder blandt de unge ud fra integrationsteorien maring forklaringen vaeligre at normen i Danshymark i dag er at man gifter sig forholdsvis sent og ofte foslashrst naringr man venshyter eller har faringet det foslashrste barn De meget tidligt gifte vil derfor nok vise sig ogsaring i andre henseender at adskille sig fra deres ugifte jaeligvnaldrende ndash for eksempel ved at de har faringet boslashrn i en ung alder

For de aeligldre aldersklasser ses en markant sammenhaeligng mellem civil-stand og valgdeltagelse Der er naeligppe tvivl om at kurvernes forskellige forloslashb for gifte og ugifte afspejler en hoslashjere grad af social integration og et stoslashrre socialt pres for at stemme blandt de gifte De to figurer svarer saringledes til hvad vi skulle forvente Den forholdsvis flade kurve for de ugifte afshyspejler en mere permanent lavere grad af sociale integration medens den stigende kurve for de gifte afspejler at de over livsforloslashbet bliver mere og mere integreret i det omgivende samfund og dets normer

37


Figur 9 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og civil-stand i 1997

Figur 10 Aringrhus Kommune Valgdeltagelsen opdelt paring alder og civilstand i1997

38


Disse sammenhaelignges karakter aeligndrer sig i oslashvrigt ikke naringr alle de oslashvrige forklaringsvariabler samtidigt inddrages i de multivariate analyser Civilshystanden bevarer sin betydning uanset om man faringr kontanthjaeliglp eller ej uanset om man faringr foslashrtidspension eller ej og uanset hvilket lokalomraringde man bor i

Boet i kommunen kort eller laelignge At have boet laelignge i en kommune er antagelig en god indikator paring om man er godt integreret i samfundet Vi vil derfor forvente at valgdeltagelsen stiger med laeligngden af den periode man har boet i kommunen

Paring grund af dataproblemer bliver vi i dette afsnit noslashdt til at noslashjes med at se paring forholdene i Koslashbenhavn og her kan der sondres mellem om man har boet mere eller mindre end fem aringr i kommunen Det fremgaringr af Tabel 6 at den gennemsnitlige valgdeltagelse er 56 procent for de vaeliglgere der er flytshytet til inden for de seneste fem aringr medens den er 62 procent for dem der ogsaring boede i kommunen for fem aringr siden Denne forskel er mindre end man paring forharingnd ville have forventet blandt andet paring baggrund af Poul Erik Mouritzens analyser (1997) af kommunalvalget i 1993 Maringske skyldes det at i hvert fald de danske tilflyttere maring komme fra kommuner der har hoslashjere valgdeltagelse end Koslashbenhavn og at de derfor medbringer en deltagelsesshynorm der er staeligrkere end de indfoslashdte koslashbenhavneres Hermed opvejes i nogen grad flytningens marginaliserende effekt

Tabel 6 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns kommune opdelt efter varigheden af ophold i kommunen i 1997 Procent

Procent Antal Boet i Koslashbenhavn i 5 aringr eller kortere tid 56 102163 Boet i Koslashbenhavn i mere end 5 aringr 62 268787

Figur 11 viser sammenhaeligngen naringr man foruden varigheden af bopaeligl i kommunen ogsaring inddrager alder Igen ser vi at sammenhaeligngen for de helt unge er anderledes end forventet Valgdeltagelsen blandt de nyligt tilflytteshyde er hoslashjere end blandt dem der har boet laelignge i byen Det er ikke helt indlysende hvad forklaringen herparing er Maringske skyldes det den store overshyvaeliggt af studerende blandt de unge tilflyttere Tidligere undersoslashgelser har vist at teoretisk uddannelse der ellers ikke spiller den store rolle for valgshydeltagelsen netop har den betydning at valgdeltagelsen kommer paring et hoslashjt niveau i en tidligere alder (Svensson amp Togeby 1986 318ff)

39


Figur 11 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og vashyrighed af bopaeligl i kommunen i 1997

I oslashvrigt er der ikke store aldersforskelle i valgdeltagelsen blandt dem der for nyligt er flyttet til kommunen De mennesker der bor det samme sted i laeligngere tid bliver derimod med alderen mere integreret i det samfund de lever i hvilket viser sig ved en stigende valgdeltagelse

Kontanthjaeliglp og foslashrtidspension Hypotesen om den sociale integrations sammenhaeligng med valgdeltagelsen kan for alvor afproslashves ved hjaeliglp af de to variabler som vi har faringet muligshyhed for at inddrage specielt i denne undersoslashgelse nemlig modtagelse af kontanthjaeliglp og foslashrtidspension

Forventningen er at der vil vaeligre en staeligrk sammenhaeligng saringledes at pershysoner uden tilknytning til arbejdsmarkedet stemmer i vaeligsentligt mindre omfang end andre Denne forventning er dels teoretisk begrundet dels svashyrer den til hvad man har fundet i tidligere undersoslashgelser (Martikainen amp Yrjoumlnen 1991 se ogsaring Goul Andersen 1993 Mouritzen 1997 Bennulf amp Hedberg 1999 og Teorell amp Westholm 1999) I disse undersoslashgelser er tilshyknytningen til arbejdsmarkedet ganske vist foslashrst og fremmest blevet operashytionaliseret ved arbejdsloslashshed og ikke ved den mere alvorlige udstoslashdning fra arbejdsmarkedet men det betyder kun at vi her maring forvente en endnu

40


staeligrkere sammenhaeligng Denne forventning stoslashttes af resultaterne fra den finske undersoslashgelse hvor arbejdsloslashshedens effekt paring valgdeltagelsen oslashges med arbejdsloslashshedens laeligngde (Martikainen amp Yrjoumlnen 1991 48-50)

Tabel 7 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner opdelt efter modtagelse af kontanthjaeliglp i 1997 Procent


Modtager kontanthjaeliglp 42 25092 48 11196 Modtager ikke kontanthjaeliglp 62 345858 73 200543

Hvad kontanthjaeliglpen angaringr er billedet i begge kommuner meget klart Som det fremgaringr af Tabel 7 stemte mere end halvdelen af de vaeliglgere der modtog kontanthjaeliglp i loslashbet af 1997 ikke ved kommunalvalget i novemshyber Valgdeltagelsens sammenhaeligng med kontanthjaeliglp og alder fremgaringr af Figur 12 og 134

Kurvernes forloslashb svarer for begge kommuners vedkommende helt til vore forventninger idet vi her ser de indtil videre stoslashrste forskelle i valgshydeltagelsen Specielt i Aringrhus er afstanden stor for de midterste aldersshygrupper hvor man nok finder de svageste kontanthjaeliglpsmodtagere Forshyskellen er her omkring 30 procentpoint Det er ogsaring vaeligrd at bemaeligrke at alshydersafhaeligngigheden er meget beskeden for kontanthjaeliglpsmodtagere indtil lidt under 40-aringrs-alderen For de aeligldre modtagere af kontanthjaeliglp er kurven stigende hvilket formodentlig skyldes at nogle af de aeligldre kontanthjaeliglpsshymodtagere tidligere har vaeligret bedre socialt integreret og nu holder fast ved baringde deres sociale netvaeligrk og deltagelsesnormen

Den samme beskedne aldersafhaeligngighed for gruppen af kontantshyhjaeliglpsmodtagere op til 40-aringrs-alderen ses i Koslashbenhavn og det samme er tilfaeligldet med stigningen for de aeligldre I det hele taget minder billedet i de to kommuner ogsaring her om hinanden om end sammenhaeligngen er mere udtalt i Aringrhus end i Koslashbenhavn

Tabel 8 viser paring samme maringde valgdeltagelsens sammenhaeligng med at modtage foslashrtidspension Procentdifferencen er dog i dette tilfaeliglde vaeligsentshyligt mindre end i forbindelse med kontanthjaeliglpen Dette skyldes at grupshypen af foslashrtidspensionister er en meget blandet gruppe hvis adfaeligrd blandt nogle minder mest om kontanthjaeliglpsmodtagernes og blandt andre mest om de beskaeligftigedes

41


Figur 12 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder ogkontanthjaeliglp i 1997

Figur 13 Aringrhus Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og kontantshyhjaeliglp i 1997

42


Tabel 8 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner opdelt efter modtagelse af foslashrtidspension i 1997 Procent


Modtager foslashrtidspension 52 23508 62 10195 Modtager ikke foslashrtidspension 61 347442 72 201544

I Figur 14 og 15 er foslashrtidspensionens betydning vist opdelt paring aldersgrupshyper Det interessante er at de to figurer naeligsten til forveksling minder om de figurer der ovenfor er vist for kontanthjaeliglpens vedkommende Naringr det drejer sig om de samme aldersgrupper har kontanthjaeliglp og foslashrtidspension altsaring nogenlunde den samme effekt paring valgdeltagelsen Men der er forskel paring alderssammensaeligtningen blandt foslashrtidspensionister og kontanthjaeliglpsshymodtagere Foslashrtidspensionisterne er gennemgaringende noget aeligldre og derfor er der relativt flere som er socialt velintegrerede Foslashrtidspensionisternes gennemsnitlige valgdeltagelse er derfor ogsaring vaeligsentligt hoslashjere end kontantshyhjaeliglpsmodtagernes

De to indikatorer for tilknytning til arbejdsmarkedet viser altsaring som forshyventet en meget staeligrk sammenhaeligng med valgdeltagelsen idet baringde konshytanthjaeliglpsmodtagere og foslashrtidspensionister har en markant lavere valgshydeltagelse end jaeligvnaldrende vaeliglgere der ikke modtager disse ydelser Det er tilknytningen til arbejdsmarkedet der sammen med alderen giver den bedste forklaring paring variationen i valgdeltagelsen

Disse sammenhaelignge mellem valgdeltagelsen og at modtage kontantshyhjaeliglp eller foslashrtidspension aeligndres ikke naringr de oslashvrige forklaringsvariabler inddrages i den multivariate analyse At der er forskel i valgdeltagelse mel-lem modtagere af sociale ydelser og andre vaeliglgere skyldes saringledes ikke at de to grupper er sammensat forskelligt med hensyn til civilstand national baggrund hvor laelignge de har boet i kommunen eller om de bor i lokalomshyraringder med hoslashj eller lav valgdeltagelse

Man kan eventuelt sposlashrge om disse sammenhaelignge med arbejdsmarshykedstilknytning blot er skinsammenhaelignge der i virkelighed daeligkker over at arbejderklassens valgdeltagelse er lavere end andre klassers Argumentet herfor skulle vaeligre at de ufaglaeligrte arbejdere har en lavere valgdeltagelse end andre samfundsgrupper (Goul Andersen 1993 Mouritzen 1997) samtidig med at de ufaglaeligrte arbejdere er overrepraeligsenterede blandt baringde kontanthjaeliglpsmodtagere og foslashrtidspensionister Det er vanskeligt at give et entydigt svar paring denne indvending idet der aldrig er foretaget en tilfredsshystillende empirisk test af denne trevariabelsammenhaeligng Men der er i hvert fald to grunde til at tvivle paring at det er klassevariablen der er den centrale

43


Figur 14 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og foslashrshytidspension i 1997

Figur 15 Aringrhus Kommune valgdeltagelsen opdelt paring alder og foslashrtidspenshysion i 1997

44


For det foslashrste har specielt kontanthjaeliglpen en betydelig stoslashrre effekt paring valgdeltagelsen end klassevariablen og for det andet tyder naeligste afsnits analyser af klassesammensaeligtningen i lokalomraringderne paring at klassen naeligppe er den afgoslashrende variabel

Betydningen af den sociale og politiske kontekst I de ovenstaringende analyser er der udelukkende blevet kigget paring valgdeltagelshysens afhaeligngighed af den enkelte vaeliglgers personlige egenskaber som for eksempel vaeliglgerens koslashn eller om vedkommende faringr kontanthjaeliglp Man kan imidlertid ogsaring forestille sig at det spiller en rolle hvilke egenskaber der karakteriserer det lokalsamfund man bor i Maringske er det af betydning ikke blot om man selv faringr kontanthjaeliglp men ogsaring om mange af ens naboer faringr kontanthjaeliglp Forestillingen er altsaring at man i nogle lokalsamfund udshysaeligttes for et staeligrkere pres i retning af at stemme end i andre Deltagelshysesnormen kan have staeligrkere greb om beboerne i nogle omraringder i kommunen end i andre Vi vil derfor i dette afsnit se paring hvilken betydning den sociale kontekst har for valgdeltagelsen

Det anvendte datasaeligt indeholder to forskellige geografiske opdelinger en lidt mere stormasket og en lidt mere finmasket I Aringrhus Kommune fin-des der dels en opdeling i lokalsamfund dels en opdeling i saringkaldte statishystikdistrikter Koslashbenhavns Kommune er dels opdelt i bydele dels i roder

Tabel 9 Valgdeltagelsen i de koslashbenhavnske bydele i 1997 Procent Bydel Valgdeltagelse Antal Christianshavn 67 6818 Broslashnshoslashj-Husum 65 28027 Indre By 65 21064 Indre Oslashsterbro 65 35968 Vanloslashse 63 29437 Vesterbro 62 25811 Ydre Oslashsterbro 62 28089 Indre Noslashrrebro 61 21436 Valby 60 33279 Vestamager 58 6080 Ydre Noslashrrebro 58 28270 Kongens Enghave 57 11453 Sundby Syd 57 34186 Bispebjerg 56 29326 Sundby Nord 55 29817 Hele Koslashbenhavns Kommune 60 370950

45


Opdelingerne i de to byer er dog ikke helt sammenlignelige De koslashbenshyhavnske bydele er stoslashrre end de aringrhusianske lokalsamfund mens til genshygaeligld de koslashbenhavnske roder er mindre end de aringrhusianske statistikdistrikshyter Vi vil starte med i Tabel 9 og 10 at se paring hvorledes valgdeltagelsen vashyrierer mellem henholdsvis bydele og lokalsamfund da navnene paring disse gishyver mulighed for en umiddelbar identifikation af omraringderne

Tabel 9 viser at valgdeltagelsen i Koslashbenhavn varierer mellem 55 pro-cent i Sundby Nord og 67 procent paring Christianshavn Denne variation i valgdeltagelsens omfang mellem de forskellige bydele betyder dog ikke noslashdvendigvis at konteksten har vaeligsentlig betydning idet det jo er muligt at disse forskelle blot afspejler at der eksempelvis bor relativt flere socialt velintegrerede paring Christianshavn end i Sundby Nord

Tabel 10 Valgdeltagelsen i de aringrhusianske lokalsamfund i 1997 Procent Lokalsamfund Valgdeltagelse Antal Maringrslet 79 2697 Hjortshoslashj 77 1821 Stautrup-Ormslev 77 2895 Harlev-Framlev 76 2731 Haringrup-Mejlby 76 1325 Sabro-Borum 76 2496 Beder-Malling 75 6073 Skaeligring-Egaring 75 7007 Solbjerg 75 3224 Vejlby-Risskov 75 17974 Tranbjerg 74 5659 Frederiksbjerg 73 13536 Holme-Hoslashjbjerg-Skaringde 73 14257 Aringby 73 8887 Hasselager-kolt 72 3806 Lystrup-Elsted-Elev 72 6624 Trige-Sposlashrring 72 2530 Branbrand-Gjellerup 71 10932 Loslashgten-skjoslashdstrup 71 4198 Tilst-Brabrand Nord 71 8887 Christiansbjerg 70 12462 Hasle 70 16728 Vesterbro 70 15195 Viby 70 21955 Troslashjborg 69 8626 Skejby-Lisbjerg 65 2245 City 64 6969 Hele Aringrhus Kommune 72 211739

46


Tabel 10 viser tilsvarende for Aringrhusrsquo vedkommende at valgdeltagelsen her varierer mellem Aringrhus City og Skejby-Lisbjerg med valgdeltagelser paring henholdsvis 64 og 65 procent og Maringrslet med en valgdeltagelse paring 79 pro-cent Der er altsaring i Aringrhus stoslashrre afstand end i Koslashbenhavn mellem omraringdet med hoslashjest og lavest valgdeltagelse selv om forskellen mellem de to komshymuner ikke er stor (15 procentpoint i Aringrhus 12 i Koslashbenhavn) og den skylshydes sandsynligvis udelukkende at opdelingen er lidt finere i Aringrhus end i Koslashbenhavn hvor enhederne som naeligvnt gennemsnitligt er stoslashrre og derfor mindre homogene

For rigtig at kunne vurdere kontekstens betydning er vi noslashdt til foslashrst at fjerne effekten af de individuelle egenskaber Det kan den logistiske regresshysionsanalyse hjaeliglpe os med Samtidig vil vi imidlertid skifte til de mere findelte geografiske enheder da de er socialt mere homogene end bydelene og lokalomraringderne Vi vil saringledes i de videre analyser primaeligrt anvende roshyderne og statistikdistrikterne

Af roder er der i Koslashbenhavn i alt lidt under 400 saring de har i gennemsnit knapt 1000 vaeliglgere I oslashvrigt er nogle faring af roderne ganske smaring med kun ganske faring indbyggere Vi har set bort fra disse meget smaring roder i de nedenshyfor refererede analyser Der er knapt 100 statistikdistrikter i Aringrhus og de er i gennemsnit dobbelt saring store som de koslashbenhavnske roder dvs med genshynemsnitligt lidt mere end 2000 vaeliglgere Statistikdistrikterne er ogsaring af no-get forskellig stoslashrrelse selv om de dog ikke varierer saring meget i stoslashrrelse som de koslashbenhavnske roder

Samtidig har det vaeligret noslashdvendigt at oversaeligtte navnene paring de geografishyske omraringder til nogle variabler der mere hensigtsmaeligssigt vil kunne indgaring i vore analyser Vi har derfor paring grundlag af den offentlige kommunale statishystik og vores eget datasaeligt konstrueret en raeligkke saringkaldte kontekstvariabler af typen ldquoandel af indbyggerne som er indvandrere fra tredjelanderdquo ldquoandel af indbyggerne som modtager kontanthjaeliglprdquo ldquoandel af indbyggerne som bor i ejerboligrdquo Tabel 11 og 12 viser de vigtigste af disse variablers (bivarishyate) sammenhaeligng med valgdeltagelsen Sammenhaeligngen er vist ved hjaeliglp af korrelationskoefficienter der kan variere mellem ndash1 og +1

En raeligkke af disse kontekstvariabler har betydning for valgdeltagelsen ogsaring naringr man fjerner effekten af de individuelle egenskaber men de faeligrreshyste har dog stoslashrre betydning Hertil kommer at mange af disse variabler samvarierer i betydeligt omfang hvilket vil sige at de naeligsten maringler det samme

Vi har derfor besluttet kun at bruge en enkelt af disse kontekstvariabler i de videre analyser nemlig den samlede valgdeltagelse i lokalomraringdet Den-ne variabel viser sig nemlig dels at have forholdsvis stor selvstaeligndig betyd-

47


Tabel 11 Sammenhaeligngen mellem valgdeltagelsen og kontekstvariabler opshygjort paring henholdsvis bydele og roder i Koslashbenhavns Kommune Pearsons R

Omraringdet karakteriseret ved Bydele Roder Andel selvstaeligndige 005 Andel ledende funktionaeligrer 007 Andel faglaeligrte arbejdere -005 Andel ufaglaeligrte arbejdere -006 Andel med ejerbolig 002 Andel kontanthjaeliglpsmodtagere -005 -006 Andel foslashrtidspensionister -004 -005 Andel med lav indkomst -004 Andel med hoslashj indkomst 005 Andel med kun folkeskoleuddannelse -005 Andel med videregaringende uddannelse 006 Andel statsborgere fra tredje lande -004 -005 Andel der er gift 001 005 Valgdeltagelsen i omraringdet 007 013

ning dels at opsamle effekten af de fleste andre kontekstvariabler Tanken bag anvendelsen af denne variabel er saringledes at der er stoslashrre chance for at en person vil stemme ved kommunalvalget hvis han eller hun bor i et loshykalomraringde hvor de fleste andre ogsaring garingr hen for at stemme end hvis vedshykommende bor i et omraringde hvor valgdeltagelsen er forholdsvis lav Den teoretiske forklaring herparing er at man i et lokalomraringde med hoslashj valgdeltashygelse udsaeligttes for et staeligrkere normpres om at stemme end i et omraringde med lav valgdeltagelse

Tabel 12 Sammenhaeligngen mellem valgdeltagelsen og kontekstvariabler opshygjort paring henholdsvis lokalsamfund og statistikdistrikter i Aringrhus kommune Pearsons R

Omraringdet karakteriseret ved Lokalsamfund Statistikdistrikter Andel hoslashjere funktionaeligrer 001 005 Andel selvstaeligndige 002 004 Andel beskaeligftigede ved landbruget 003 Andel arbejdsloslashse -001 -002 Andel enlige med boslashrn 001 -002 Andel kontanthjaeliglpsmodtagere -003 -006 Andel med lav indkomst -004 -005 Andel med hoslashj indkomst 004 005 Andel borgere fra tredje lande -002 -004 Andel der er gift 004 005 Valgdeltagelsen i omraringdet 004 007

48


Figur 16 og 17 viser sammenhaeligngen mellem valgdeltagelsen og lokalomshyraringdet karakteriseret ved den gennemsnitlige valgdeltagelse i omraringdet og som saeligdvanligt med Koslashbenhavn foslashrst I hver af figurerne er indlagt to linshyjer En linje der viser sammenhaeligngen inden vi har fjernet effekten af indishyvidvariablerne denne linje foslashlger naturligvis diagonalen i figuren Den anden linje viser sammenhaeligngen mellem valgdeltagelsen i lokalomraringdet efter at effekten af individegenskaberne er blevet fjernet Hvis kun individshyegenskaberne havde betydning og konteksten derfor var uden betydning skulle den anden linje vaeligre vandret forudsat at vi havde haft mulighed for at fjerne effekten af alle betydende indvidvariabler Det har vi naturligvis ikke kunnet5 og derfor skulle man i dette tilfaeliglde nok forvente en svagt stishygende linje

Det fremgaringr af begge figurer at kurven er blevet vippet noget men haeligldningen er fortsat ndash og specielt for Koslashbenhavns kommune ndash forholdsvis stejl Det tolker vi paring den maringde at den sociale kontekst ndash lokalomraringdets soshyciale sammensaeligtning og naboernes adfaeligrd ndash har selvstaeligndig betydning for hvem der stemmer Tilskyndelsen fra omgivelserne til at stemme er altsaring stoslashrre hvis man bor i en rode paring Christianshavn med hoslashj valgdeltagelse end hvis man bor i en rode i Sundby Nord med lavt deltagelsesniveau

Det fremgaringr ogsaring af de to figurer at spaeligndet i valgdeltagelse mellem de knapt 400 koslashbenhavnske roder er stoslashrre end mellem de knapt 100 statistikshydistrikter i Aringrhus hvilket igen i et vist omfang maring tilskrives stoslashrrelsesforshyskelle denne gang dog med de koslashbenhavnske enheder som de mindste og derfor ogsaring mest homogene Den stoslashrre homogenitet i Koslashbenhavn er noget af forklaringen paring det lidt forskellige moslashnster i de to figurer (jf ogsaring Tabel 9 og 10) men naeligppe den hele Lokalomraringdet ser ud til at betyde mere i Koslashbenhavn end i Aringrhus

De svagest og staeligrkest socialt integrerede I de foregaringende afsnit er de enkelte variablers betydning for valgdeltagelsen blevet analyseret eacuten for eacuten idet vi dog hele tiden samtidigt har inddraget alshydersvariablen Konklusionen har vaeligret at alder civilstand modtagelse af kontanthjaeliglp og foslashrtidspension og hvilket lokalomraringde man bor i har stoslashrst betydning for valgdeltagelsen

I dette afsnit vil alle variablerne blive inddraget paring samme tid Herved kan vi vise hvor stor den samlede effekt af alle de inddragne forklaringsshyfaktorer er Hvor stor er valgdeltagelsen eksempelvis blandt personer der besidder alle de egenskaber der er forbundet med en god social integration og hvor lav er den blandt dem der besidder alle de egenskaber som er for-

49


Figur 16 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen i lokalomraringdet (roder)efter kontrol for alle individvariablerne i 1997

Figur 17 Aringrhus Kommune valgdeltagelsen i lokalomraringdet (statistikdistrikshyter) efter kontrol for alle individvariablerne i 1997

50


bundet med en svag social integration6

For Koslashbenhavns vedkommende viser Figur 18 den samlede effekt af de forklarende variabler for valgdeltagelsen7 Den oslashverste linje viser situatioshynen for de vaeliglgere som kombinerer de egenskaber der har vist sig at have en positiv betydning for valgdeltagelsen dvs de er gift har boet lang tid i kommunen modtager ikke kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension og bor i et loshykalomraringde hvor valgdeltagelsen er hoslashj Den nederste linje viser billedet for de vaeliglgere som er ugift har boet kort tid i kommunen modtager kontantshyhjaeliglp og bor i et lokalomraringde hvor valgdeltagelsen er lav Hvor forskellen i valgdeltagelsen er stoslashrst udgoslashr den ikke mindre end 55 procentpoint idet valgdeltagelsen er lige knap 85 procent for de vaeliglgere der i alle henseende er socialt velintegrerede i samfundet mens den er lidt under 30 procent for de vaeliglgere som er generelt daringrligt socialt integreret Man skal dog erindre at der ikke er ret mange personer der kombinerer alle de egenskaber der er indikatorer for en daringrlig integration Under alle omstaeligndigheder daeligkker den gennemsnitlige valgdeltagelse i Koslashbenhavns Kommune paring 60 procent

Figur 18 Koslashbenhavns Kommune valgdeltagelsen blandt vaeliglgere der er henholdsvis staeligrkt og svagt socialt integrerede i 1997

Staeligrkt socialt integrerede er gifte som har boet fem aringr eller flere i kommunen som bor i omshyraringder med hoslashj valgdeltagelse og som ikke modtager kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension

Svagt socialt integrerede er ugifte som har boet i kortere end fem aringr i kommunen som bor i omraringder med lav valgdeltagelse og som modtager kontanthjaeliglp

51


dog over meget store variationer i valgdeltagelsen mellem forskellige grupshyper af borgere

Valgdeltagelsen for de vaeliglgere der har en ophobning af alle de ldquonegatishyverdquo egenskaber varierer i oslashvrigt stort set ikke med alder Den karakteristishyske kurvelineaeligre sammenhaeligng med alder ses saringledes kun for de vaeliglgere der i oslashvrigt er socialt velintegrerede i samfundet For de socialt daringrligt inteshygrerede aeligndres denne situation tilsyneladende ikke med alderen Sagt paring en anden maringde viser Figur 18 at alderen har betydning derved at integratioshynen i samfundet og tilegnelsen af deltagelsesnormen sker gradvis over livsshyforloslashbet hvis en saringdan integration i det hele taget finder sted For de marginaliserede vaeliglgere betyder alderen derimod ikke ret meget

Der er mange faeliglles traeligk mellem resultaterne af analyserne i Koslashbenshyhavn og Aringrhus og det er ogsaring de samme variabler som har betydning for valgdeltagelsen Civilstand og modtagelse af kontanthjaeliglp og foslashrtidspensishyon ser dog ud til at betyde lidt mere i Aringrhus end i Koslashbenhavn mens loshykalomraringdets karakter til gengaeligld betyder lidt mindre

Figur 19 Aringrhus Kommune valgdeltagelsen blandt vaeliglgere som er henshyholdsvis staeligrkt og svagt socialt integrerede i 1997

Staeligrkt socialt integrerede er gifte som bor i omraringder med hoslashj valgdeltagelse og som ikkemodtager kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension

Svagt socialt integrerede er ugifte som bor i omraringder med lav valgdeltagelse og som modtashyger kontanthjaeliglp

52


I Figur 19 er den samlede effekt af de forklarende variabler for valgdeltashygelsen vist for Aringrhus kommune8 hvor den oslashverste linje viser situationen for de vaeliglgere som man kan forvente har den hoslashjeste valgdeltagelse nemlig de gifte som bor i et lokalomraringde med hoslashj valgdeltagelse og som ikke modtager kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension Den nederste linje markerer saring de vaeliglgere som er ugift som bor i et lokalomraringde hvor valgdeltagelsen er lav og som modtager kontanthjaeliglp Forskellen mellem de to linjer for vaeliglshygere omkring de 60 aringr (hvor forskellen er stoslashrst) er 55 procentpoint idet valgdeltagelsen er naeligsten 95 procent for vaeliglgerne som er socialt velinteshygrerede mens den ligger lige under 40 procent for de vaeliglgere som er daringrshyligt socialt integrerede

Ligesom for Koslashbenhavns vedkommende viser figuren at alder kun har beskeden ndash eller naeligrmest negativ ndash betydning for de vaeliglgere som er geneshyrelt daringrligt integrerede Derimod er betydningen af alder ogsaring her forholdsshyvis staeligrk for de socialt velintegrerede vaeliglgere som kombinerer de egenshyskaber der har en positiv sammenhaeligng med valgdeltagelsen

Den gennemsnitlige valgdeltagelse i Aringrhus paring 72 procent daeligkker ligeshysom i Koslashbenhavn saringledes over ganske betydelige forskelle mellem forskelshylige grupper af vaeliglgere Og selv om den gennemsnitlige valgdeltagelse i de to storbykommuner altsaring er forskellig er det er interessant at forskellen i valgdeltagelse mellem de to ydergrupper af vaeliglgere er af helt samme stoslashrshyrelsesorden nemlig 55 procent uanset om man ser paring Koslashbenhavn eller Aringrshyhus

Uanset at vi ved at addere effekten af de forskellige forklaringsfaktorer baringde i Koslashbenhavn og i Aringrhus er i stand til at producere forholdsvis store procentforskelle er det vigtigt at goslashre sig klart at hverken de enkelte forklashyringsfaktorer eller den samlede model har nogen voldsom hoslashj forklarings-kraft9 Det skyldes blandt andet at de grupper der udmaeligrker sig ved en relativ lav valgdeltagelse er forholdsvis smaring Det er derfor fortsat rigtigt at haeligvde at den sociale variation i valgdeltagelsen har en forholdsvis begraelignshyset betydning (jf side 8)

Forskellen mellem Aringrhus og Koslashbenhavn Det blev i Kapitel 1 beskrevet hvorledes valgdeltagelsen ved kommuneshyvalget var temmelig lav i Koslashbenhavns kommune ndash i hvert fald efter danske forhold Ved folketingsvalg afveg valgdeltagelsen i Koslashbenhavn ikke meget fra landsgennemsnittet mens afstanden var noget stoslashrre ved kommunevalshygene saringledes som det fremgik af Figur 1 Vi vil nu vende tilbage til denne problemstilling

53


De hidtidige analyser har vist at det langt hen ad vejen har vaeligret de samme faktorer som i de to byer har kunnet bidrage til at forklare variatioshynerne i valgdeltagelsen Man kan paring denne baggrund sposlashrge om forskellen paring valgdeltagelsens omfang i Koslashbenhavn og Aringrhus i virkeligheden blot skyldes at de to kommuner er forskelligt sammensat med hensyn til alder civilstand andelen af vaeliglgere med udenlandsk baggrund hvor laelignge vaeliglshygerne har boet i kommunen og andelen som modtager kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension eller om der faktisk er en reel forskel paring valgdeltagelsesnishyveauet i Koslashbenhavns og Aringrhus kommuner10

Af Tabel 13 fremgaringr det at forskellen i valgdeltagelsen mellem de to kommuner er 12 procentpoint naringr ldquokommunerdquo er den eneste variabel som inddrages Den forventede valgdeltagelse bliver saring 60 procent i Koslashbenhavn og 72 procent i Aringrhus hvilket (naturligvis) svarer til den faktisk konshystaterede valgdeltagelse Hvis alle oslashvrige maringlte forklaringsvariabler inddrashyges i analysen reduceres forskellen i valgdeltagelsen til 8 procentpoint idet den forventede valgdeltagelse nu er 64 procent i Koslashbenhavn og fortsat 72 procent i Aringrhus Hvis de to kommuner altsaring havde vaeligret ens sammensat med hensyn til vaeliglgernes koslashn alder civilstand varighed af bopaeligl i komshymunen andel med udenlandsk baggrund og andel kontanthjaeliglpsmodtagere og foslashrtidspensionister ville forskellen i valgdeltagelsen ikke have vaeligret 12 men kun 8 procentpoint Mere detaljerede analyser viser i oslashvrigt at det foslashrst og fremmest er civilstanden der betyder noget for denne reduktion Som tidligere naeligvnt er en betydelig stoslashrre del af vaeliglgerne i Aringrhus end i Koslashbenshyhavn gift

Tabel 13 Betydningen af kommunen for valgdeltagelsen Forventet valgshydeltagelse i procent

Bivariat analyse Multivariat analyse Koslashbenhavn 60 64 Aringrhus 72 72 Forskel 12 8

To tredjedele af forskellen i valgdeltagelsen kan altsaring ikke forklares af forshyskelle i vaeliglgernes individuelle egenskaber Hvordan skal denne del af forshyskellen saring forklares En mulig forklaring kunne vaeligre at der er forskellig interesse for og opmaeligrksomhed omkring kommunalpolitik i de to kommushyner (jf Mouritzen 1997 273f) Det viser sig faktisk at vaeligre tilfaeligldet Af en surveyundersoslashgelse der blev gennemfoslashrt i 1999 fremgaringr det at aringrhusianere interesserer sig mere for lokalpolitik diskuterer det oftere og har stoslashrre vi-

54


den om lokalpolitik end koslashbenhavnere Det fremgaringr i oslashvrigt ogsaring af Tabel 14 at forklaringen paring disse forskelle ikke er at koslashbenhavnerne ikke interesshyserer sig for politik ndash det er kun kommunalpolitikken der ikke kan engagere dem

Det ser saringledes ud til at koslashbenhavnernes manglende interesse for komshymunalpolitik kunne vaeligre noslashglen til at forstaring hvorfor valgdeltagelsen er saring lav i Koslashbenhavns Kommune

Men det siger sig selv at man med disse resultater blot rejser et nyt sposlashrgsmaringl nemlig hvorfor koslashbenhavnere egentlig skulle interessere sig mindre for kommunalpolitik end vaeliglgere i resten af landet Er det byens stoslashrrelse en manglende oplevelse af faeligllesskab i den store by eller er vaeliglshygerne i Koslashbenhavn blot i almindelighed mere desillusionerede med hensyn til muligheden for at oslashve indflydelse paring byens styre end man er andre ste-der

Samtidig betyder det forhold at forskellen mellem valgdeltagelsen i Koslashbenhavn og Aringrhus ikke fuldstaeligndig kan forklares af forskellene i vaeliglshygernes sociale integration at der maring vaeligre andre faktorer end den sociale integration og accepten af deltagelsesnormen der har betydning for valgshydeltagelsen

Tabel 14 Politisk engagement saeligrskilt for Koslashbenhavn Kommune Aringrhus Kommune og resten af landet Procent

Koslashbenhavns Aringrhus Resten af Kommune Kommune landet

Meget eller ret let at foslashlge med i kommunalpolitik 50 64 62

Diskuterer ofte eller nu og da kommunalpolitik 58 64 67

Meget eller noget interesseret i kommunalpolitik 44 75 68

Meget eller noget interesseret i indenrigspolitik 79 74 72

Meget eller noget interesseret i EU-politik 70 52 52

Antal 114 50 1238

Kilde Data stillet til raringdighed af projektet ldquoDemokrati for nedenrdquo

Der er saringledes noget der kunne tyde paring at interessevaretagelse og informashytion om interessers varetagelse ogsaring har betydning for om borgerne benytshyter deres valgret En saringdan konklusion vil vaeligre i god overensstemmelse med de resultater som Franklin (1996) har fremlagt i en komparativ analy-

55


se af valgdeltagelsen i forskellige lande Franklin konkluderer nemlig her at forskellen i valgdeltagelsen mellem landene bedst lader sig forklare ud fra forskelle i den enkelte vaeliglgers mulighed for gennem valghandlingen at paringshyvirke valgresultatet Paring samme maringde kan maringske forskellen mellem byer forklares (jf tilsvarende Mouritzen 1997)

Valgdeltagelsen synes altsaring af velinformerede og interesserede vaeliglgere at blive tillagt i det mindste en vis betydning for varetagelsen af deres inteshyresser ndash det kan kort sagt ogsaring betale sig at stemme Selv om de enkelte vaeliglgere ikke kan afgoslashre valget med deres stemmeafgivning ser det ud til at de alligevel oplever at det baringde giver mening og har betydning om de stemmer eller ej

Har social integration betydning for valgdeltagelsen I hvilket omfang har analyserne saring bekraeligftet eller afkraeligftet forestillingen om at valgdeltagelsen er bestemt af graden af social integration Vi kan kort vende tilbage til de hypoteser der indledningsvis blev udledt af den overordnede teori Det har saringledes vist sig at det har stor betydning for valgdeltagelsen hvor gammel man er om man modtager kontanthjaeliglp om man modtager foslashrtidspension og om man bor i et lokalomraringde der er praeligshyget af en hoslashj henholdsvis lav valgdeltagelse En mindre men stadigvaeligk positiv betydning har det om man er gift om man har boet lang tid i komshymunen og om man har udenlandsk baggrund Endelig har det vist sig at koslashn ikke haelignger direkte sammen med valgdeltagelsen men koslashn indgaringr i et samspil med alder

Alt i alt har vi saringledes indsamlet stoslashtte til udgangshypotesen nemlig at social integration har en positiv effekt paring valgdeltagelsen Man kan dermed ogsaring konkludere at analyserne har givet stoslashtte til den teoretiske model (Fishygur 2) der har udgjort rammen for dette kapitel Det er blevet sandsynligshygjort at social integration oslashver indflydelse paring den samfundsmaeligssige norm at man er forpligtet til at afgive sin stemme ved politiske valg og at tilslutshyningen til denne norm oslashver indflydelse paring valgdeltagelsen

Hvad vi derimod ikke har paringvist er at det er det eneste der oslashver indflyshydelse paring valgdeltagelsen Foslashrst og fremmest har det med det givne datasaeligt ikke vaeligret muligt at teste en raeligkke alternative hypoteser Her ved vi imidshylertid fra andre undersoslashgelser at sociale ressourcer som uddannelse stilling og indkomst kun har en forholdsvis begraelignset indflydelse paring valgdeltagelshysen (Goul Andersen 1993 Mouritzen 1997) Men vi ved ogsaring at en raeligkke psykologiske faktorer som politisk interesse politisk tillid og politisk selvshytillid spiller en rolle (Mouritzen 1997 Bennulf amp Hedberg 1999) Social

56


integration er saringledes ikke det eneste der paringvirker valgdeltagelsen men det er en vigtig faktor

Endelig tyder analyserne af forskellen paring valgdeltagelsen i Koslashbenhavn og Aringrhus paring at ogsaring mere instrumentelle hensyn spiller en rolle I samme retning kan forskellene i valgdeltagelsen mellem forskellige former for poshylitiske valg tolkes Valgdeltagelsen er generelt hoslashjere ved valg hvor udfalshydet opleves som vigtigt end hvor det opleves som mindre vigtig

57

Kapitel 3 Valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter

Valgret haelignger i almindelighed sammen med statsborgerskab men for den kommunale valgrets vedkommende er dette princip dog efterharingnden brudt I 1977 fik statsborgere fra de andre nordiske lande mulighed for at stemme ved danske kommunalvalg naringr de havde haft fast bopaeligl i Danmark i tre aringr I 1981 udvidedes denne rettighed til at omfatte indvandrere og flygtninge som havde haft opholdstilladelse og fast bopaeligl i landet i mindst tre aringr Og i 1995 fik alle nordiske statsborgere og alle borgere fra EU-landene ret til at stemme ved danske kommunalvalg allerede fra den foslashrste dag de havde fast bopaeligl i Danmark

Danmark var det tredje land i Europa der gav indvandrere og flygtninge med fremmed statsborgerskab valgret til kommunale valg Det foslashrste land var Irland i 1963 hvorefter Sverige fulgte i 1976 Danmark i 1981 Norge i 1982 og endelig Holland i 1985 I de andre lande i den Europaeligiske Union har kun EU-borgere faringet valgret

Sposlashrgsmaringlet er nu i hvilket omfang de udenlandske statsborgere bruger den kommunale valgret og hvilke faktorer der oslashver indflydelse paring valgdelshytagelsen Finder man de samme mobiliseringsmekanismer blandt udenlandshyske statsborgere og naturaliserede danskere som i den oslashvrige befolkning

I Kapitel 2 blev det paringvist at til trods for at valgdeltagelsen i Aringrhus er omkring 12 procentpoint hoslashjere end i Koslashbenhavn er der stor ensartethed med hensyn til den interne variation i de to kommuner Det er ogsaring fremgaringshyet at det i store traeligk er de samme faktorer der oslashver indflydelse paring maelignds og kvinders valgdeltagelse Langt de fleste mennesker i Danmark opfoslashrer sig paring en maringde der tyder paring at de mener at man har pligt til at afgive sin stemme Bortset fra de helt unge er det kun personer der er svagt socialt integrerede der ikke deler denne norm og som derfor ikke i samme om-fang som andre oplever et pres i retning af at stemme Men gaeliglder dette ogshysaring de udenlandske statsborgere

Ved hjaeliglp af det saeligrlige datamateriale vi har adgang til i denne undershysoslashgelse har det for foslashrste gang vaeligret muligt at foretage detaljerede analyser af valgdeltagelsen i forskellige nationalitetsgrupper Tilsammen indeholder datasaeligttet oplysninger om ca 74000 personer med udenlandsk baggrund nogle med dansk statsborgerskab andre uden Hermed omfatter undersoslashshygelsen omkring en tredjedel af alle valgberettigede med udenlandsk bagshygrund ved kommunalvalg i Danmark

58

Valgdeltagelsen blandt de etniske minoriteter

Det er derfor muligt at analysere ikke blot de udenlandske statsborgeres valgdeltagelse i almindelighed men ogsaring de enkelte nationalitetsgruppers valgdeltagelse i hver af de to byer Og i modsaeligtning til de tidligere offentshyliggjorte analyser der udelukkende har omfattet valgberettigede fra tredjeshylande (Togeby 1999 2000) vil der her ogsaring blive set paring valgdeltagelsen blandt borgere fra de nordiske lande og fra EU-landene Der vil ogsaring blive foretaget en saeligrlig analyse af valgdeltagelsen blandt groslashnlaelignderne ndash vores glemte etniske minoritet

Det overordnede billede Dette kapitel vil ligesom det foregaringende tage udgangspunkt i hypotesen om at valgdeltagelsen er bestemt af graden af social integration For de valgberettigede med udenlandsk baggrund betyder det at man maring forvente at valgdeltagelsen ndash foruden af de faktorer der paringvirker den danskfoslashdte beshyfolkning ndash ogsaring er bestemt af personens og den nationale gruppes integratishyon i det danske samfund Alt andet lige kan man derfor forvente foslashlgende sammenhaelignge

bull At man finder en hoslashjere valgdeltagelse blandt personer der kommer fra de nordiske lande eller fra andre EU-lande end blandt personer fra de saringkaldte tredjelande

bull At man finder en hoslashjere valgdeltagelse blandt personer der har faringet dansk statsborgerskab end blandt dem der har bevaret deres udenlandshyske statsborgerskab

bull At man finder en hoslashjere valgdeltagelse blandt personer der har levet lang tid i Danmark end blandt dem der kun har levet her kort tid

Vi kan starte med i Tabel 15 og 16 at se paring valgdeltagelsen for personer med eller uden dansk statsborgerskab blandt alle de stoslashrre nationalitetsshygrupper Resultaterne er i et vist omfang i overensstemmelse med de forshymulerede forventninger men ogsaring kun i et vist omfang

For personer der kommer fra de nordiske lande EU eller USA er der en vaeligsentlig forskel paring valgdeltagelsen blandt dem der har dansk statsborshygerskab og dem der ikke har idet valgdeltagelsen blandt de danske statsshyborgere i denne gruppe er nogenlunde den samme som for de danskfoslashdte danskere Undtagelsen er her personer fra Faeligroslasherne og Groslashnland der i begge byer har en forholdsvis lav valgdeltagelse

59


Tabel 15 Valgdeltagelsen i Koslashbenhavns Kommune opdelt paring nationalitetsshygruppe og statsborgerskab i 1997 Procent

Norden EU og USA Tredjelande Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk

statsborshy statsborgershy statsborshy statsborger-Foslashdested gerskab skab Foslashdested gerskab skab Danmark 61 Chile 51 33 Faeligroslasherne 42 Ex-Jugoslavien 48 27 Groslashnland 46 Filippinerne 41 31 Finland 64 37 Irak 44 39 Island 62 26 Iran 50 34 Norge 58 37 Kina 38 15 Sverige 55 35 Libanon 36 22 Frankrig 59 26 Marokko 48 33 Italien 54 22 Pakistan 62 59 Spanien 53 19 Polen 48 26 Storbritannien 52 29 Somalia 38 28 Tyskland 59 36 Thailand 37 17 USA 63 32 Tyrkiet 57 45

Medtaget i tabellen er alle nationalitetsgrupper med mere end 600 vaeliglgere Personer der er foslashdt i Sydkorea er ikke medtaget selv om der er mere end 600

En rimelig forklaring herparing forekommer at vaeligre at en del af de valgberettishygede faeligringer og groslashnlaeligndere som jo alle har dansk statsborgerskab kun opholder sig midlertidigt i Danmark og derfor ikke foslashler at de er forpligtet til at deltage i danske kommunalvalg Den sammenhaeligng der er vist i tabel 17 tyder paring at dette er en del af forklaringen

Tabel 16 Valgdeltagelsen i Aringrhus Kommune opdelt paring nationalitetsgruppe og statsborgerskab i 1997 Procent

Norden og EU Tredjelande Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk

Herkomst statsborshygerskab

statsborgershyskab Herkomst

statsborgershyskab

statsborgershyskab

Danmark 72 Irak 40 45 Faeligroslasherne 51 Iran 53 41 Norge Sverige Storbritannien

68 68 69

46 53 48

Libanon Polen Somalia

46 53 59

33 32 54

Tyskland 72 57 Tyrkiet Vietnam

70 44

74 42

Medtaget er alle de stoslashrste nationalitetsgrupper Bortset fra faeligringerne der kun bestaringr af 388 vaeliglgere har alle grupper mere end 600 vaeliglgere

60


Men naringr vi garingr videre til de valgberettigede der kommer fra tredjelande bliver det mere indviklet Om baringde pakistanerne i Koslashbenhavn og tyrkerne i Aringrhus gaeliglder at statsborgerskabet stort set ingen betydning har for valgshydeltagelsen samtidig med at de to grupper samlet har en lige saring hoslashj valgshydeltagelse som danskfoslashdte danskere Det betyder for personer i disse grupper med dansk statsborgerskab at deres valgdeltagelse er paring hoslashjde med valgdeltagelsen blandt personer der kommer fra Norden og EU (og som naeligvnt ogsaring med de danskfoslashdte danskeres) mens valgdeltagelsen for dem der har henholdsvis pakistansk eller tyrkisk statsborgerskab er meget hoslashjere end valgdeltagelsen for personer med statsborgerskab i for eksempel Norge eller Tyskland

Paring samme maringde er det faktisk ogsaring tilfaeligldet for flere andre af grupperne fra tredjelandene at de ikke paringvirkes positivt af at have dansk statsborgershyskab Det gaeliglder saringledes yderligere for vietnamesere og somaliere i Aringrhus og for irakerne i baringde Koslashbenhavn og Aringrhus

Tabel 17 viser for Aringrhus Kommunes vedkommende valgdeltagelsen for de samme nationalitetsgrupper men denne gang opdelt efter hvor lang tid de enkelte personer har boet i Aringrhus Kommune

Tabel 17 Valgdeltagelsen i Aringrhus Kommune opdelt paring nationalitetsgrupshyper og varigheden af bopaeligl i kommunen Procent

0-2 aringr 3-4 aringr 5-9 aringr 10-19 aringr 20 aringr-Norden og EU Faeligroslasherne 35 52 59 58 65 Norge 33 58 61 59 66 Sverige 45 54 68 70 70 Storbritannien 36 44 50 56 80 Tyskland 51 57 64 69 76

Tredjelande Irak 36 56 49 36 40 Iran 40 51 47 48 48 Libanon 31 35 43 50 61 Polen 32 35 37 44 56 Somalia 42 62 67 (58) (61) Tyrkiet 55 62 68 74 77 Vietnam 35 46 36 49 45

( ) betyder at procenten er beregnet paring mindre end 50 personer

Da der for en mindre del af de personer der er valgberettigede i Aringrhus Kommune er fejl i oplysningen om opholdets varighed er beregningen kun foretaget for de vaeliglgere hvor vi er sikre paring at oplysningerne er rigtige

61


Der foreligger ikke oplysninger om hvor laelignge den enkelte vaeliglger har boet i Danmark og vi er derfor noslashdt til at bruge laeligngden af opholdet i Aringrhus som en tilnaeligrmelse hertil For de vaeliglgergrupper der kommer fra Norden eller fra EU ser vi igen at forventningerne bliver opfyldt idet der er en klar sammenhaeligng mellem valgdeltagelsen og laeligngden af opholdet i Aringrhus (Danmark) For grupperne fra tredjelandene er det samme imidlertid kun tilfaeligldet i mindre grad

For grupperne fra Norden og EU stiger valgdeltagelsen i de fleste tilfaeliglshyde forholdsvis jaeligvnt fra de seneste tilkommende til dem der har boet laeligngst tid i Aringrhus Valgdeltagelsen for dem der har vaeligret her laeligngst er mellem 25 og 44 procentpoint hoslashjere end for dem der har vaeligret her kortest og de der har boet her laeligngst ligger saringledes paring samme niveau som danskshyfoslashdte danskere

Valgdeltagelsen er ogsaring stigende med varigheden af bopaeligl i Aringrhus for polakker tyrkere og libanesere men kun blandt tyrkerne naringr valgdeltagelshysen op over 70 procent naringr de har vaeligret her i mindst 10 aringr Sammenshyhaeligngene for vietnamesere iranere irakere og somaliere er mindre klare

For de grupper der kommer fra lande i Norden og EU er situationen altsaring den at der findes et stoslashrre antal som kun har boet kort tid i Danmark og som ikke har faringet dansk statsborgerskab og hvor de fleste formentlig heller ikke foslashler nogen forpligtigelse til at blande sig i et dansk kommunalshyvalg Disse grupper har en meget lav valgdeltagelse Omvendt er der andre grupper der enten har boet laelignge i Danmark ogeller har faringet dansk statsshyborgerskab og de stemmer i samme omfang som de danskfoslashdte danskere Denne gruppes valgdeltagelse har derudover nogenlunde de samme detershyminanter som de danskfoslashdte danskeres

For de grupper der kommer fra tredjelande er situationen mere komplishyceret Der er store forskelle i valgdeltagelsens hoslashjde store forskelle med hensyn til sammenhaeligngen med dansk statsborgerskab og store forskelle med hensyn til hvor meget varigheden af opholdet i kommunen betyder

Forklaringen paring dette komplicerede billede er at nogle af de etniske grupper er blevet kollektivt mobiliseret i forbindelse med kommunalvalgeshyne mens andre ikke er Den kollektive mobilisering der skaber sine helt egne sammenhaelignge finder man blandt pakistanere i Koslashbenhavn tyrkere i Aringrhus og somaliere i Aringrhus Der er ogsaring traeligk af en kollektiv mobilisering blandt libanesere i Aringrhus Samtidig er der nogle nationalitetsgrupper der uanset deres egenskaber i oslashvrigt stort set ikke er blevet inddraget i kommushynalvalgene Det gaeliglder blandt andet somaliere libanesere og vietnamesere i Koslashbenhavn (Togeby 1999 Togeby 2000)

62


Hvis man skal forstaring moslashnsteret i valgdeltagelsen blandt indvandrer- og flygtningegrupperne i Danmark er det derfor hensigtsmaeligssigt at anvende sondringen mellem kollektiv og individuel mobilisering til at faring systematishyseret informationerne Sidney Verba Norman Nie og Jae-on Kim udviklede denne sondring i Participation and Political Equality (1978) Deres pointe er ndash sagt kort ndash at den individuelle mobilisering haelignger sammen med soshyciale ressourcer som uddannelse penge og tid og for indvandrernes vedshykommende antagelig ogsaring med social integration i modtagerlandet medens den kollektive mobilisering bygger paring organisering sociale netvaeligrk og et faeliglles oslashnske om at realisere faeliglles maringl

Baringde den individuelle og den kollektive mobilisering maring formodes at oslashge valgdeltagelsen og valgdeltagelsen vil derfor vaeligre hoslashjest hvor begge processer er i spil Derudover vil den individuelle mobilisering der blandt indvandrere antages foslashrst og fremmest at foregaring gennem social integration i det danske samfund komme til udtryk ved at valgdeltagelsen har en posishytiv sammenhaeligng med at have dansk statsborgerskab og en negativ samshymenhaeligng med at modtage kontanthjaeliglp og med at have bopaeligl i indshyvandrertaeligtte omraringder Datasaeligttet indeholder ikke oplysninger om erhvervsshymaeligssige beskaeligftigelse men man kan med en vis usikkerhed tillade sig at slutte at personer der ikke modtager kontanthjaeliglp til gengaeligld er i beskaeligfshytigelse

Den kollektive mobilisering vil for det foslashrste vise sig ved at valgdeltashygelsen i en enkelt etnisk gruppe i en enkelt by er overraskende hoslashj grupshypens samlede sociale ressourcer taget i betragtning og for det andet ved variabelsammenhaelignge der kan tolkes som udtryk for at det sociale netshyvaeligrk inden for den etniske gruppe har en positiv betydning for valgdeltashygelsen Indikatorer paring en kollektiv mobilisering vil derfor vaeligre at valgshydeltagelsen har en positiv sammenhaeligng med bolig i omraringder hvor der bor mange medlemmer af den etniske gruppe og en positiv sammenhaeligng med varigheden af bopaeligl i kommunen11

I resten af dette kapitel vil vi se naeligrmere paring valgdeltagelsen inden for fem forskellige nationale og etniske grupper for herigennem at demonstrere nogle typiske mobiliseringssituationer De fem grupper er englaeligndere i Aringrshyhus groslashnlaeligndere i Koslashbenhavn somaliere i Koslashbenhavn og Aringrhus og mashyrokkanere i Koslashbenhavn Analyserne er foretaget med logistisk regression ligesom i Kapitel 2

63


Englaeligndere i Aringrhus Vi har valgt at anvende englaelignderne i Aringrhus som et eksempel paring den form for mobilisering der karakteriserer de grupper der kommer fra de nordiske lande og EU For disse grupper er det tilknytningen til Danmark i form af lang tids ophold i Danmark og erhvervelsen af dansk statsborgerskab der er den helt afgoslashrende faktorer 21 procent af englaelignderne har faringet dansk statsborgerskab og den samlede valgdeltagelse blandt englaeligndere i Aringrhus er 53 procent

Sammenfattende viser de multivariate analyser af englaeligndernes valgshydeltagelse i Aringrhus at varighed af ophold i kommunen statsborgerskab koslashn og lokalsamfund spiller en rolle for valgdeltagelsen12 og at varigheden af ophold i kommunen har stoslashrst betydning Valgdeltagelsen blandt nytilflytshytede engelske statsborgere kan beregnes til 39 procent mens valgdeltagelshysen blandt dem der har boet 25 aringr i Aringrhus kan beregnes til 73 procent Ogsaring lokalomraringdet spiller en vaeligsentlig rolle idet der er 23 procentpoint forskel paring valgdeltagelsen blandt dem der bor i omraringder med en hoslashj valgshydeltagelse og dem der bor i omraringder med en lav valgdeltagelse

Endvidere viser det sig at der er et lidt kompliceret samspil mellem vashyrigheden af opholdet statsborgerskabet og koslashn Denne sammenhaeligng er i forenklet udgave vist i Figur 20 idet sammenhaeligngen er vist for begge koslashn paring samme tid Man skal i oslashvrigt bemaeligrke at figuren adskiller sig fra de tidshyligere viste figurer ved at det ikke er alder men varigheden af opholdet der er afsat paring x-aksen

Figuren viser foslashrst og fremmest at valgdeltagelsen blandt baringde maelignd og kvinder har en langt staeligrkere sammenhaeligng med varigheden af opholdet for englaeligndere der ikke har dansk statsborgerskab end for dem der har Man finder altsaring en hoslashj valgdeltagelse blandt englaeligndere der enten har bo-et laelignge i Danmark eller har faringet dansk statsborgerskab Derudover er sammenhaeligngene med opholdets varighed staeligrkere for kvindernes vedshykommende end for maeligndenes Alt i alt er er valgdeltagelsen meget hoslashj for de englaeligndere der er velintegrerede i det danske samfund mens den er lav for dem der ikke er En anden maringde at formulere dette paring er at englaeligndershyne i Danmark er praeligget af individuel mobilisering

Blandt englaelignderne er det altsaring varigheden af opholdet i kommunen (eller landet) der er den afgoslashrende faktor mens det for eksempel for nordshymaeligndene er det at have danske statsborgerskab Generelt synes det for de grupper der kommer fra de nordiske lande eller fra EU-landene at vaeligre statsborgerskabet varigheden af opholdet og arten af lokalomraringde der har stoslashrst betydning for valgdeltagelsens omfang

64


Figur 20 Valgdeltagelsen blandt englaeligndere i Aringrhus Kommune i 1997 Beshytydningen af varighed af ophold i kommunen og statsborgerskab

Groslashnlaeligndere i Koslashbenhavn I betragtning af hvor meget de etniske minoriteter i dag fylder i den offentshylige debat kan man undre sig over at vi hoslashrer saring lidt om de groslashnlaeligndere der er bosat i Danmark og specielt da der er meget der tyder paring at det fakshytisk ikke garingr dem saeligrlig godt

Af de groslashnlaeligndere der bor i Koslashbenhavn modtager ikke mindre end 40 procent enten kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension Valgdeltagelsen er heller ikke saeligrlig hoslashj idet den ligger paring 46 procent Groslashnlaelignderne er blevet Danmarks glemte minoritet

Naringr vi ser paring valgdeltagelsens determinanter blandt groslashnlaeligndere i Koslashshybenhavn viser den multivariate analyse at civilstand kontanthjaeliglp foslashrshytidspension og lokalomraringde har betydning og at de to vigtigste er om man faringr kontanthjaeliglp og hvor man bor Det viser sig yderligere som det fremshygaringr af Tabel 18 at de oslashvrige faktorer har forskellig betydning alt efter om det drejer sig om groslashnlaeligndere paring kontanthjaeliglp eller andre groslashnlaeligndere

Faringr man kontanthjaeliglp stiger valgdeltagelsen hvis man har boet laeligngere i Koslashbenhavn hvis man bor i omraringder der i almindelighed er praeligget af en hoslashj valgdeltagelse og endelig er valgdeltagelsen ndash overraskende nok ndash hoslashshyjere for ugifte end for gifte Faringr man ikke kontanthjaeliglp varierer valgdelta-

65


gelsen med civilstand (de gifte stemmer mest) modtagelse af foslashrtidspensishyon og lokalomraringdet

Tabel 18 Effekten paring valgdeltagelsen af de forskellige forklaringsvariabler for groslashnlaeligndere bosat i Koslashbenhavns Kommune Logistisk regresshysion procentpoint

Ikke kontanthjaeliglp Kontanthjaeliglp Alder Koslashn Civilstand 7 -13 Varighed af bopaeligl Foslashrtidspension Lokalomraringde

17 34

13

31 Kontanthjaeliglp alle 27

Tabellen viser kun effekten af de forklaringsvariabler der har en signifikant sammenhaeligngmed valgdeltagelsen paring et 5 procent-signifikansniveau

NB Det er ikke muligt samtidig at faring kontanthjaeliglp og foslashrtidspension

De vigtigste sammenhaeligng ses i Figur 21 der kombinerer oplysningerne om kontanthjaeliglp foslashrtidspension og lokalomraringdet I den oslashverste linje kombineshyres de egenskaber der fremmer valgdeltagelsen nemlig at man ikke faringr kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension og at man bor i lokalomraringder der i alminshydelighed har en hoslashj valgdeltagelse I den nederste linje kombineres de egenshyskaber der mindsker valgdeltagelsen nemlig at faring kontanthjaeliglp og at bo i omraringder der i almindelighed har en lav valgdeltagelse De to midterste linshyjer viser valgdeltagelsen for de grupper der har mere blandede egenskaber

Valgdeltagelsen blandt de groslashnlaeligndere der kombinerer alle de positive egenskaber er efter koslashbenhavnsk standard hoslashj og kun en smule lavere end kurven for de oslashvrige danske statsborgere i Koslashbenhavn (jf Figur 18) der kombinerer disse egenskaber13 Omvendt er valgdeltagelsen blandt de groslashnlaeligndere der kombinerer de negative egenskaber meget lav men det er den jo ogsaring blandt de oslashvrige danske statsborgere Naringr valgdeltagelsen blandt andre danskere alligevel i gennemsnit er saring meget hoslashjere end blandt groslashnlaeligndere skyldes det foslashrst og fremmest at mange groslashnlaelignderne faringr kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension

Groslashnlaelignderne er praeligget af det der ovenfor er kaldt individuel mobiliseshyring Der er ingen tegn paring kollektiv mobilisering af dem tvaeligrtimod kan man se at valgdeltagelsen er lavest i de omraringder hvor der bor mange groslashnlaeligndere14 Det er stort set de samme faktorer der har stor betydning for groslashnlaeligndernes valgdeltagelse som har betydning for andre danskere

66


Figur 21Valgdeltagelsen blandt groslashnlaeligndere i Koslashbenhavns Kommune i 1997 Betydningen af alder at modtage kontanthjaeliglp eller foslashrtidsshypension og valgdeltagelsen i lokalomraringdet

Problemet er imidlertid at saring stor en andel af groslashnlaelignderne i Danmark ndash og vel specielt i Koslashbenhavn ndash er uden tilknytning til arbejdsmarkedet En af konsekvenserne af dette forhold er at valgdeltagelsen blandt groslashnlaeligndere gennemgaringende er meget lav

Somaliere i Koslashbenhavn og Aringrhus Af de stoslashrre flygtningegrupper i Danmark er somalierne sammen med bosshynierne dem der er kommet sidst til landet Somalierne er derfor ogsaring i helt dagligdags forstand daringrligt integrerede i det danske samfund Kun meget faring har dansk statsborgerskab kun meget faring er tilknyttet arbejdsmarkedet og langt de fleste lever af overfoslashrselsindkomster Det gaeliglder i saeligrlig grad kvinderne Umiddelbart ville man derfor ogsaring forvente at somaliernes valgdeltagelse er meget lav

Dette er da ogsaring tilfaeligldet i Koslashbenhavn hvor den eneste variabel af beshytydning for somaliernes valgdeltagelse er koslashn Begge koslashn stemmer meget lidt men kvinderne stemmer endnu mindre end maeligndene Denne samshymenhaeligng er vist i Figur 22 Somalierne i Koslashbenhavn er det klareste eksemshypel paring en gruppe hvor der hverken foregaringr individuel eller kollektiv

67


mobilisering Den manglende individuelle mobilisering haelignger naturligvis sammen med at der endnu kun i begraelignset omfang er sket en social inteshygration af somalierne i det danske samfund Man finder faktisk en noget hoslashjere valgdeltagelse i den meget lille gruppe af somaliere der har boet laelignge i Koslashbenhavn eller som har dansk statsborgerskab

Figur 22Valgdeltagelsen blandt somaliere i Koslashbenhavns Kommune i 1997 Betydningen af alder og koslashn

Billedet aeligndrer sig imidlertid fuldstaeligndigt naringr man garingr til somalierne i Aringrshyhus Her finder man en overraskende hoslashj valgdeltagelse og det gaeliglder ogsaring for de somaliske statsborgere Betydning for valgdeltagelsens omfang har alder koslashn civilstand og lokalomraringde15 Stoslashrst betydning har alderen og loshykalomraringdet idet valgdeltagelsen er betydeligt hoslashjere for de somaliere der bor taeligt paring andre somaliere i Gjellerup eller Hasle end for andre somaliere ndash altsaring stik modsat hvad vi saring for groslashnlaeligndernes vedkommende16 I Figur 23 er vist valgdeltagelsens sammenhaeligng med alder for henholdsvis somaliske maelignd og kvinder opdelt efter om de bor i somaliertaeligtte omraringder eller ej

For kvindernes vedkommende ser man en meget staeligrk sammenhaeligng med alder hvor de midaldrende stemmer mest mens valgdeltagelsen speshycielt blandt de yngste kvinder er meget lav Alderen har mindre betydning for maeligndene og i oslashvrigt har sammenhaeligngen en helt anden karakter end for

68


kvinderne Foslashrst og fremmest stemmer de unge somaliske maelignd forholdsshyvis meget Samtidig viser det sig at lokalomraringdet betyder mere for kvinshyderne end for maeligndene Specielt de somaliske kvinder stemmer meget oftere naringr de bor i omraringder med mange somaliere end naringr de bor mere spredt Blandt de somaliske maelignd finder man et meget levende foreningsshyliv Maeligndene har derfor andre steder at moslashdes end i lokalomraringdet mens kvinderne ser ud til at vaeligre mere afhaeligngige af de naeligre netvaeligrk

Figur 23Valgdeltagelsen blandt somaliere i Aringrhus Kommune i 1997 Beshytydningen af alder koslashn og somaliertaeligtheden i lokalomraringdet

Endelig finder man blandt somalierne et samspil mellem koslashn og civilstand som ogsaring - om end i svagere grad - genfindes hos en raeligkke af de oslashvrige grupper fra tredjelande AEliggteskabet har som det fremgaringr af Figur 24 en klart positiv effekt paring maeligndenes valgdeltagelse men en lige saring klar negativ paring kvindernes Dette er en forstaeligrket version af de sammenhaelignge vi ogsaring i tidligere perioder fandt i den danske befolkning AEliggteskabet betyder for baringde maelignd og kvinder at de bliver bedre integrerede i de lokale og famishyliemaeligssige netvaeligrk og det betyder igen at baringde maelignd og kvinder i hoslashjere grad paringvirkes af en traditionel normdannelse der tildeler manden den udshyadvendte rolle mens kvinderne i hoslashjere grad koncentrerer sig om hjem og boslashrn

69


Figur 24Valgdeltagelsen blandt somaliere i Aringrhus Kommune i 1997 Beshytydningen af alder koslashn og civilstand

Somalierne i Aringrhus er det klareste eksempel paring en gruppe der er staeligrkt kollektivt men slet ikke individuelt mobiliseret Som gruppe betragtet er somalierne marginaliserede i forhold til det danske samfund men de har en hoslashj valgdeltagelse i kraft af de interne netvaeligrk og maeligndenes foreningsliv Der er naeligppe tvivl om at der er gode forudsaeligtninger til stede for en mobilishysering af somalierne i Aringrhus men mobiliseringen er alligevel lidt overrashyskende i betragtning af at der ingen somaliere var opstillet til kommunalshyvalget i 1997

De to andre staeligrkt mobiliserede grupper pakistanerne i Koslashbenhavn og tyrkerne i Aringrhus har i modsaeligtning hertil haft egne kandidater opstillet og valgt (Togeby 2000)

I oslashvrigt finder man blandt libaneserne et moslashnster der minder lidt om somaliernes I Koslashbenhavn er der visse tegn paring en individuel mobilisering mens der i Aringrhus snarere er tegn paring en kollektiv mobilisering Men forshyskellene er dog ikke saring ekstreme som for somaliernes vedkommende (Toshygeby 1999)

70


Marokkanere i Koslashbenhavn Marokkanerne er den mindste af de fire indvandrergrupper der kom til Danmark som fremmedarbejdere i slutningen af 1960rsquoerne og begyndelsen af 1970rsquoerne Omkring halvdelen af alle marokkanere i Danmark bor i Koslashshybenhavn Som de andre store indvandrergrupper er ogsaring marokkanerne forshyholdsvis godt integrerede paring det danske arbejdsmarked og forholdsvis manshyge har faringet dansk statsborgerskab Marokkanerne er et eksempel paring en grupshype hvor der sker en gradvis social integration i det danske samfund og i takt hermed ogsaring en gradvis individuel mobilisering Men det er en forholdsvis langsommelig proces

Til trods for at der ved valget til Koslashbenhavns Borgerrepraeligsentation i 1997 var opstillet to repraeligsentanter med marokkansk baggrund (som ogsaring blev valgt) er valgdeltagelsen forholdsvis lav nemlig kun 38 procent Forshyklaringen er at der ingen kollektiv mobilisering er foregaringet blandt marokshykanerne

Figur 25Valgdeltagelsen blandt marokkanere i Koslashbenhavns Kommune i 1997 Betydningen af alder statsborgerskab og kontanthjaeliglp

Valgdeltagelsen blandt marokkanere varierer med koslashn alder (dog ikke sigshynifikant) civilstand statsborgerskab og kontanthjaeliglp og det er statsborgershyskabet der har stoslashrst betydning Figur 25 viser den samlede effekt af alder statsborgerskab og kontanthjaeliglp og det fremgaringr at der er omkring 20 pro-

71


centpoints forskel paring valgdeltagelsen mellem marokkanere der er i arbejde og har faringet dansk statsborgerskab og marokkanere der er paring kontanthjaeliglp og har bevaret deres marokkanske statsborgerskab Det fremgaringr saringledes klart at valgdeltagelsen stiger i takt med en bedre integration i det danske samfund

Blandt marokkanerne finder man ogsaring et samspil mellem civilstand og koslashn For maeligndenes vedkommende stiger valgdeltagelsen en del naringr de er gift (16 procentpoint) mens effekten for kvindernes vedkommende er mishynimal (kun 5 procentpoint) Ugifte maelignd har saringledes ogsaring en lavere valgshydeltagelse end ugifte kvinder Det svarer nogenlunde til det moslashnster man kunne finde i den danske befolkning omkring 1960 (Jeppesen amp Meyer 1964)

Mens begge de somaliske grupper viste sig at have ekstreme mobiliseshyringsmoslashnstre er marokkanernes moslashnster mere typisk for den mobilisering af etniske minoriteter fra tredjelande der foregaringr i disse aringr Den staeligrkeste individuelle mobilisering finder man blandt polakkerne men ogsaring blandt iranere jugoslavere tyrkere og i mindre grad blandt vietnamesere (Togeby 2000)

Forskellige mobiliseringsmoslashnstre Analyserne i dette kapitel har vist at der er stor forskel baringde paring omfanget af de forskellige nationalitetsgruppers valgdeltagelse og paring valgdeltagelsens determinanter Man finder ikke det samme ensartede billede som vi i Kashypitel 2 kunne paringvise for danske statsborgeres vedkommende Forklaringen er foslashrst og fremmest at der i nogle grupper foregaringr en kollektiv mobiliseshyring der skaber en til tider overraskende hoslashj valgdeltagelse

For de vaeliglgere der kommer fra de andre nordiske lande eller fra EUshylande ser man i hovedsagen to moslashnstre For det foslashrste er der en raeligkke valgberettigede der kun har boet kort tid i Danmark og som ikke har faringet dansk statsborgerskab De oplever sig tilsyneladende som midlertidige gaeligshyster i Danmark og har en meget lav valgdeltagelse For det andet finder man i den modsatte ende af spektret dem der har boet lang tid i Danmark og som har faringet dansk statsborgerskab De stemmer i samme omfang eller endog mere end danskfoslashdte danske statsborgere

Blandt de vaeliglgere der kommer fra tredjelande finder man i det mindste tre forskellige mobiliseringsmoslashnstre For det foslashrste er der nogle grupper der har oplevet en kollektiv mobilisering og som i forhold til deres oslashvrige soshyciale ressourcer har en overraskende hoslashj valgdeltagelse Det gaeliglder foruden somalierne i Aringrhus foslashrst og fremmest pakistanere i Koslashbenhavn og tyrkere i

72


Aringrhus Tyrkerne i Aringrhus er i oslashvrigt det bedste eksempel paring en gruppe hvor der baringde foregaringr en kollektiv og en individuel mobilisering (Togeby 2000)

For det andet er der en raeligkke af grupperne fra tredjelande der oplever en individuel mobilisering som en foslashlge af en gradvis social integration i det danske samfund Valgdeltagelsen stiger med oslashget integration paring arshybejdsmarkedet og med erhvervelsen af dansk statsborgerskab I disse grupshyper finder man en middelhoslashj deltagelse ved kommunalvalget Valgdeltagelshysen er i oslashvrigt stoslashrst blandt polakkerne mindre blandt iranerne og mindre endnu blandt jugoslavere og marokkanere

Endelig finder man for det tredje nogle grupper hvor valgdeltagelsen er meget lav fordi der endnu ikke er sket en almindelig dagligdags integration i det danske samfund Det gaeliglder eksempelvis somaliere og til en vis grad ogsaring libanesere i Koslashbenhavn

Naringr vi ser bort fra den kollektive mobilisering er valgdeltagelsen blandt de forskellige nationalitetsgrupper i store traeligk bestemt af de samme inteshygrations- og marginaliseringsfaktorer som blandt danskerne Det saeligrlige er statsborgerskabets betydning der specielt for de grupper der kommer fra Norden eller EU spiller en afgoslashrende rolle for valgdeltagelsen

Derudover kan man iagttage nogle mere begraelignsede forskelle i valgshydeltagelsens determinanter naringr man sammenligner den danske majoritet med minoriteterne fra tredjelandene Alderen betyder gennemgaringende mere blandt de etniske minoriteter end blandt de indfoslashdte danskere og det sam-me gaeliglder civilstanden I nogle grupper optraeligder der ogsaring klare koslashnsforshyskelle hvor maelignd stemmer mere end kvinder mens man i andre grupper stoslashder paring den omvendte sammenhaeligng hvor kvinderne stemmer mere end maeligndene (for eksempel blandt pakistanere og polakker) Generelt spiller koslashn en stoslashrre rolle blandt de etniske minoriteter end blandt danskfoslashdte danshyskere ofte ogsaring paring den maringde at man finder delvist forskellige sammenshyhaelignge for de to koslashn (Togeby 2000) Blandt de etniske minoriteter spiller koslashn i dag ofte den samme rolle som det gjorde i Danmark i den tidlige efshyterkrigsperiode

Alt i alt bekraeligfter ogsaring disse analyser af de valgberettigede med udenshylandsk baggrund at valgdeltagelsen primaeligrt er bestemt af graden af social integration Overordnet set er det altsaring den samme forklaring der gaeliglder for de etniske minoriteter som for den danske befolkning Men i tilgift finder man at en raeligkke af de etniske minoriteter har en overraskende hoslashj valgshydeltagelse der synes skabt af en kollektiv mobilisering

Paringvisningen af den kollektive mobiliserings betydning er nok det mest bemaeligrkelsesvaeligrdige der er kommet ud af denne undersoslashgelse af valgdelshytagelsen i Danmark i slutningen af 1990rsquoerne

73

Kapitel 4 Valgdeltagelse og demokrati

Borgernes deltagelse i valg er et centralt element i et demokratisk system Da Europa gradvist blev demokratiseret i slutningen af det 19 og begynshydelsen af det 20 aringrhundrede var den lige og almindelige valgret det afgoslashshyrende tegn paring og symbol for demokratiets frembrud I de foslashlgende aringr blev stigningen i valgdeltagelsen derefter et godt maringl for den faktiske inddragelshyse af den brede befolkning i de demokratiske institutioner

Den historie gentager sig nu i de nye demokratier i andre dele af verdeshynen En hoslashj og stigende valgdeltagelse kan ses som et tegn paring et velfungeshyrende demokrati i vaeligkst mens en faldende valgdeltagelse kan tolkes som en svaeligkkelse En hoslashj valgdeltagelse signalerer nemlig at det demokratiske system opfattes som legitimt og at landets borgere oslashnsker at give udtryk for deres stoslashtte til systemet ved at garing hen og stemme mens en lav eller faldenshyde valgdeltagelse signalerer at styret har en svag legitimitet Det er ogsaring baggrunden for at det skabte saring meget roslashre i Sverige at valgdeltagelsen i 1998 faldt med 5 procentpoint til det laveste niveau siden 1950rsquoerne (Benshynulf amp Hedberg 1999)

Men lige saring vigtig som en hoslashj valgdeltagelse er det at valgdeltagelsen er ligeligt fordelt i befolkningen Tager man udgangspunkt i en opfattelse af demokrati der ikke blot laeliggger vaeliggt paring at der foregaringr en konkurrence mellem forskellige elitegrupper men ogsaring paring at der sker en inddragelse af befolkningen i beslutningsprocesserne (jf Dahl 1989 Pateman 1970) blishyver det vigtigt at ikke blot nogle men alle grupper deltager i betydeligt om-fang Det kan ogsaring ses som et udtryk for at systemet mangler legitimitet hvis bestemte sociale grupper undlader at stemme selv om den generelle valgdeltagelse i oslashvrigt er hoslashj Saringvel valgdeltagelsens hoslashjde som dens fordeshyling er derfor af betydning naringr man skal karakterisere et demokratisk syshystem

Vi kan herefter ud fra dette ligheds- og legitimitetsperspektiv proslashve at opsummere resultaterne af de ovenstaringende analyser til en karakteristik af det demokratiske system i Danmark

Til de positive traeligk hoslashrer at man i forbindelse med baringde folketingsvalg og kommunalvalg har en stabil hoslashj valgdeltagelse der ved folketingsvalshygene i de seneste 20 aringr har svinget omkring 85 procent og ved kommunalshyvalgene omkring 70 procent Det kan kun tolkes paring den maringde at der i

74

Valgdeltagelse og demokrati

Danmark faktisk eksisterer en levende norm om at man boslashr moslashde op paring valgdagen og afgive sin stemme

Det ser ogsaring ud til at normen om at stemme overfoslashres til nye generatioshyner i mindst samme omfang som tidligere Sammenligningen af de forskelshylige aldersgruppers valgdeltagelse i 1999 og 1958 viser tydeligt at de unge i dag begynder at stemme i en tidligere alder end unge i 1950rsquoerne Der er saringledes ikke nogen langtidsudvikling der i dag kan skabe bekymring med hensyn til integrering af nye generationer i vaeliglgerkorpset

Paring nogle omraringder er der ligefrem tale om demokratiske fremskridt Saringshyledes har vi for foslashrste gang kunnet dokumentere at kvinder stemmer i sam-me omfang som maelignd ja bortset fra de aeligldste grupper stemmer kvinder endda lidt oftere end maelignd Hermed er en forskel i valgdeltagelsen paring 25 procentpoint mellem maelignd og kvinder gradvist blevet elimineret Det kan tolkes paring den maringde at kvinder i dag i mindst samme omfang som maelignd oplever en forpligtelse eller tilskyndelse til at afgive deres stemme

Paring samme maringde er det et positivt udviklingstraeligk at i hvert fald nogle grupper af etniske minoriteter inddrages i kommunalvalgene paring lige fod med andre borgere i det danske samfund De bedste eksempler herparing er pashykistanerne i Koslashbenhavn og tyrkerne i Aringrhus I begge tilfaeliglde er der tale om indvandrergrupper der efterharingnden har opholdt sig lang tid i Danmark og som i hvert fald delvist er blevet integreret i dagliglivet i Danmark saringledes at de ogsaring har kandidater opstillet paring de etablerede partiers lister til komshymunalvalgene

Men samtidig er der i begge de to grupper foregaringet en kollektiv mobilishysering af hele den etniske gruppe saringledes at valgdeltagelsen er fuldt paring hoslashjshyde med valgdeltagelsen blandt danskfoslashdte danskere Af vaeligsentlig betydshyning for denne udvikling har det formodentlig vaeligret at den danske komshymunal valglov med dens regler om personvalg indeholder staeligrke incitashymenter til en saringdan mobilisering (jf Togeby 1999)

Paring den anden side er det ikke alle de fremlagte resultater der bidrager til den slags optimistiske konklusioner Foslashrst og fremmest er valgdeltagelsen ikke ved alle typer af valg paring et hoslashjt niveau Valgdeltagelsen ved kommushynalvalgene ligger ndash ganske vist stabilt ndash omkring 15 procentpoint under valgdeltagelsen til folketingsvalgene og valgdeltagelsen til EU-valgene svinger omkring et uacceptabelt niveau paring 50 procent Saring valgdeltagelshysesnormen er trods alt ikke staeligrkere end at den varierer med arten af valg Det sposlashrgsmaringl vil vi vende tilbage til nedenfor

Det mest bekymrende traeligk vedroslashrende valgdeltagelsens hoslashjde er imidshylertid nok den meget lave valgdeltagelse til de kommunale valg i Koslashbenshyhavns kommune Paring intet tidspunkt i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne har valgdel-

75


tagelsen her vaeligret over 60 procent Da borgerne i Koslashbenhavn udnytter de-res valgret til Folketinget i nogenlunde samme omfang som landets oslashvrige borgere maring der vaeligre specielle forhold i forbindelse med kommunalpolitikshyken i Koslashbenhavn der svaeligkker deltagelsesnormen Og eksperimentet med bydelsraringdene synes i hvert fald ikke i foslashrste omgang at have bidraget til en loslashsning af de eksisterende problemer

Men ogsaring hvad angaringr valgdeltagelsens fordeling mellem forskellige soshyciale grupper er der i de foregaringende kapitler fremkommet resultater der maring give anledning til bekymring I baringde Aringrhus og Koslashbenhavn er der 55 proshycentpoint forskel mellem valgdeltagelsen i de grupper der kombinerer alle de integrerende og deltagelsesfremmende egenskaber og dem der kombishynerer alle de marginaliserende og deltagelsessvaeligkkende egenskaber I disse allersvageste grupper som ganske vist ikke er store men som bestaringr af pershysoner der er ugifte modtager kontanthjaeliglp eller foslashrtidspension og som bor i belastede boligkvarterer ligger valgdeltagelsen i Koslashbenhavn i underkanshyten af 30 procent mens den i Aringrhus ligger omkring 40 procent Det er ikke en imponerende valgdeltagelse Stoslashrst udslag giver tydeligvis den mangshylende tilknytning til arbejdsmarkedet der kommer til udtryk ved at modtage kontanthjaeliglp

Vi har paring dette omraringde ikke nogen mulighed for at sammenligne med aeligldre undersoslashgelser saring det er ikke muligt at udtale sig om hvorvidt dette er en forvaeligrring eller blot en reproduktion af gamle skel Men vi ved at der i dag er langt flere mennesker der modtager kontanthjaeliglp eller foslashrtidspensishyon end der var 1950rsquoerne 1960rsquoerne og 1970rsquoerne Den samlede effekt paring valgdeltagelse maring derfor vaeligre stoslashrre

Der er en taeligt sammenhaeligng mellem disse konklusioner vedroslashrende arshybejdsmarkedstilknytningens betydning og de resultater undersoslashgelsen har fremlagt vedroslashrende groslashnlaeligndernes lave valgdeltagelse Situationen er nemlig den at de groslashnlaeligndere der lever i Danmark i langt stoslashrre omfang end andre danskere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Groslashnlaeligndernes gennemsnitlige valgdeltagelse bliver derfor ogsaring meget lav

Endelig har analysen ogsaring vist at de udenlandske statsborgere som helshyhed ikke deltager i de kommunale valg i stoslashrre omfang Med undtagelse af de ovenfor naeligvnte grupper der er blevet kollektivt mobiliserede gaeliglder det i almindelighed at de etniske minoriteter stemmer til kommunalvalgene i takt med at de socialt og oslashkonomisk er blevet integrerede i det danske sam-fund Og da de fleste af de etniske minoriteter kun er svagt integrerede er deres valgdeltagelse tilsvarende lav

Laeliggger man de socialt marginaliserede sammen med de etnisk margishynaliserede bliver resultatet en ikke ubetydelig gruppe hvis valgdeltagelse

76


er lav og som naeligppe foslashler sig forpligtet af normen om at stemme Det der kan give anledning til bekymring er saringledes naeligppe at der er sket en geneshyrel svaeligkkelse af normen om at man som borger skal deltage i politiske valg men at der er bestemte grupper som aldrig har faringet del i denne norm

Hvis den generelle konklusion er at valgdeltagelse foslashrst og fremmest er motiveret af den enkelte borgers oslashnske om at leve op til samfundets norm om at stemme maring man som sagt undre sig over at valgdeltagelsen varierer saring meget mellem folketingsvalg kommunalvalg og EU-valg

Integrationshypotesen kan saringledes ikke forklare at deltagelsen ved folshyketingsvalg ligger mere end 15 procentpoint hoslashjere end ved kommunalvalg og at deltagelsen ved kommunalvalg ligger omkring 20 procentpoint over deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet Man bliver noslashdt til at inddrage at foslashlelsen af at deltagelse i valg er en borgerpligt er betinget af den legitimishytet som de valgte organer har hos borgerne Jo mere berettiget man foslashler at det er at et bestemt politisk organ traeligffer politiske beslutninger jo staeligrkere foslashler man sikkert pligten til at deltage i valget af dette organ

En lavere legitimitet kan nok forklare en lavere deltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet da der her er tale om en ny institution som ligger langt vaeligk fra borgernes hverdag og hvis rolle i den europaeligiske beslutshyningsproces ikke blot er vanskelig at gennemskue men ogsaring omstridt Dershyimod er det vanskeligere at forestille sig at de kommunale raringd der baringde er forholdsvis taeligt paring borgerne og veletablerede skulle vaeligre mindre legitime end Folketinget

Derfor vidner forskellene i deltagelsen ved valget af de forskellige orgashyner ogsaring om at der er andet end borgerpligten og den dermed forbundne leshygitimitet der spiller en rolle for borgernes valgdeltagelse Her er det naeligrliggende at antage at de valgte organers betydning for varetagelsen af borgernes interesser ndash eller maringske snarere deres oplevede betydning ndash spilshyler en vaeligsentlig rolle Oplevelsen af organernes betydning bestemmes ikke alene af deres kompetence og raeligkkevidden af de beslutninger som de traeligfshyfer men ogsaring af den omtale de goslashres til genstand for i medierne Deltagelshysesnormen skal derfor suppleres med borgernes vurdering af de valgte organers betydning og deres interesse for hvad disse organer foretager sig (jf Goul Andersen 1993) Sammenfattende kan en hypotese om forskellen mellem deltagelsesniveauet ved de tre former for valg derfor udtrykkes som vist i Figur 26

77


Figur 26 Hypotese om determinanter for deltagelse i forskellige former for valg

Hoslashj legitimitet Lav legitimitet

Stor betydning og Folketing opmaeligrksomhed

Mindre betydning og Kommunalbestyrelse Europa-Parlamentet opmaeligrksomhed Bydelsraringdene i Koslashbenhavn

Sposlashrgsmaringlet om de politiske organers oplevede betydning kan ikke besvashyres paring grundlag af det datamateriale der ligger til grund for denne undersoslashshygelse Dertil vil surveyundersoslashgelser vaeligre mere velegnede fordi det ikke blot er organernes faktiske betydning men deres oplevede betydning der er bestemmende for om vaeliglgerne overvinder de omkostninger der er forbunshydet med af afgive sin stemme

De valgte organers legitimitet og oplevede betydning angiver naeligppe tilshysammen en udtoslashmmende forklaring paring forskellene i deltagelsesniveauet ved valg til de naeligvnte politiske organer Valgsystemet partisystemet og anshydre institutionelle forhold spiller utvivlsomt ogsaring en rolle

Endelig angiver opstillingen af determinanter i Figur 26 ikke noget om hvordan legitimiteten er blevet opbygget Det er selvfoslashlgelig ikke noget der sker fra den ene dag til den anden Valgdeltagelsen i forbindelse med folkeshytingsvalg steg saringledes jaeligvnt gennem omkring 100 aringr indtil den naringede det gennemsnitlige niveau paring 80-90 procent hvor den nu har stabiliseret sig Noget peger ogsaring i retning af at den kollektive mobilisering af navnlig boslashnderne og arbejderne i sin tid spillede en afgoslashrende rolle for at integrere nye dele af befolkningen i det politiske liv Det kan i oslashvrigt ses som en pashyrallel til den kollektive mobilisering som i disse aringr foregaringr blandt nogle af de etniske minoriteter i Danmark

Alt i alt har de foretagne analyser af valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i Koslashbenhavn og Aringrhus kommuner i 1997 tegnet et billede af demokratiets funktion i Danmark der indeholder mange positive traeligk men ogsaring en raeligkshyke mere negative Foslashrst og fremmest har valgdeltagelsen i Danmark ndash i modsaeligtning til Norge og Sverige ndash vaeligret stabil over en meget lang periode Der er heller ikke nogen tegn paring at der er sket en generel svaeligkkelse i til-

78


slutningen til normen om at det er enhver borgers pligt at deltage i politiske valg

Til gengaeligld er der meget klare tegn paring at der eksisterer en polarisering i befolkningen mellem de velfungerende og velintegrerede borgere som leshyver op til normen og dermed bidrager til systemets legitimitet og saring de marginaliserede svage grupper af kontanthjaeliglpsmodtagere foslashrtidspensionishyster og daringrligt integrerede medlemmer af de etniske minoriteter der ikke har del i denne norm og derfor kun deltager sporadisk

79

Noter

1 Danmarks Statistik gennemfoslashrte i forbindelse med kommunalvalgene i 1981 og 1985 totalundersoslashgelser af udenlandske statsborgeres valgdeltagelse (Nyt fra Danmarks Statistik 1982 Statistiske Efterretninger Befolkninger og valg 1986) Indvandrersituationen i Danmark har imidlertid aeligndret sig radikalt i Danmark siden begyndelsen af 1980rsquoerne

2 Ulempen ved logistisk regression er til gengaeligld at regressionskoefficienterne ikke er umiddelbart tolkelige som ved almindelig lineaeligr regression

3 Som uafhaeligngige variabler i den logistiske regressionsanalyse er indgaringet koslashn alder alder2 (alder forudsaeligttes nemlig at vaeligre kurvelineaeligr) og to interaktionsshyled nemlig koslashnalder og koslashnalder2 For Aringrhus Kommunes vedkommende er resultatet eksempelvis blevet en regressionsligning med foslashlgende vaeligrdier Logit = ndash16000 + 05560koslashn + 01174alder ndash 00011alder2

ndash00398koslashnalder + 00005koslashnalder2 Kurven for kvinderne er derefter blevet tegnet ved foslashrst at beregne de forshy

ventede vaeligrdier der fremkommer naringr man tildeler variablen ldquokoslashnrdquo vaeligrdien 0 og derefter lader aldersvariablen antage vaeligrdierne fra 18 til 80 De forventede vaeligrdier er saring blevet omregnet til sandsynligheder der kan laeligses som procenter Derefter er kurven for maeligndene blevet tegnet ved at beregne de forventede vaeligrdier der fremkommer naringr man tildeler ldquokoslashnrdquo vaeligrdien 1 og paring samme maringde lader aldersvariablen variere mellem 18 og 80 Ogsaring disse forventede vaeligrdier er derefter blevet omregnet til sandsynligheder Der er ogsaring i undersoslashgelserne indshygaringet vaeliglgere over 80 aringr men da det for mange kategoriers vedkommende vil blive et forsvindende antal personer der tilhoslashrer disse alderskategorier har vi valgt at begraelignse praeligsentationen af data til aldersgruppen 18-80 aringr

Det er den her beskrevne teknik der anvendes til at vise resultaterne af analyserne i resten af dette kapitel Ved at anvende regressionsligningen som grundlag for at afbilde sammenhaeligngen (i stedet for de faktiske stemmeprocenshyter) opnaringr vi to ting For det foslashrste jaeligvnes kurverne ud saring man bedre kan identishyficere de overordnede sammenhaelignge og for det andet er det muligt paring denne maringde at kontrollere for stribevis af yderligere variabler og stadigvaeligk vise reshysultaterne paring en overskuelig maringde

4 Da man kun kan modtage kontanthjaeliglp og foslashrtidspension indtil man er berettishyget til folkepension er sammenhaeligngene i dette afsnit kun vist for aldersgrupshyperne 18-65 aringr

5 Der er ved den logistiske regression blevet kontrolleret for alder civilstand kontanthjaeliglp foslashrtidspension og herkomst eller foslashdested

80

Noter

6 Analyserne er gennemfoslashrt separat for hver kommune idet en model med alle de forklarende variabler som er omtalt i tidligere afsnit og de tilhoslashrende betingede sammenhaelignge er blevet analyseret Modellen er reduceret ved at fjerne alle inshysignifikante betingede sammenhaelignge og yderligere nogle betingede sammenshyhaelignge der er signifikante men saring smaring at de er uinteressante

Signifikans er anvendt til at fravaeliglge variabler og betingede sammenhaelignge selvom det er populationsdata hvor alle sammenhaelignge er reelle Sammenhaelignshygenes signifikansniveau er dermed brugt som en indikator for om sammenhaelignshygene er saring staeligrke at de ogsaring er interessante Det foreliggende datasaeligt skaber dog saeligrlige metodiske problemer paring grund af det store antal cases Normalt vil man i den multivariate analyse reducere modellen ved at fjerne de interaktionsshyled der ikke har signifikant effekt paring den afhaeligngige variabel Med saring mange cases som 200-400000 er stort set alle taelignkelige sammenhaelignge imidlertid sigshynifikante Alligevel er mange sammenhaelignge saring svage at de er uinteressante For at skabe mere overblik har vi derfor fjernet alle interaktionsled der ikke er signifikante paring mindst 00001-niveauet samt yderligere nogle stykker der fort-sat viste sig at vaeligre yderst svage

7 For Koslashbenhavns kommune fremkom foslashlgende slutmodel L = ndash 16332 ndash00039alder + 00000879alder2 +03283civilstand ndash 03806foslashdested +14792foslashrtidspension ndash06332kontanthjaeliglpndash17833varighed af bopaeligl +33169valgdeltagelse i lokalomraringdetndash00989alderfoslashrtidspension +00011alder2foslashrtidspension+00892aldervarighed af bopaeligl ndash00009alder2varighed af bopaeligl

8 For Aringrhus kommune fremkom foslashlgende slutmodel L = +20070 ndash01048alder + 00008alder2 ndash19813civilstand ndash 4954herkomst ndash 07162foslashrtidspension ndash08766kontanthjaeliglp ndash 36657valgdeltagelse i lokalomraringdet +00868aldercivilstand ndash00006alder2civilstand +04197herkomstkontanthjaeliglp +02441aldervalgdeltagelse i lokalomraringdet ndash00021alder2valgdeltagelse i lokalomraringdet

Interaktionseffekten mellem herkomst og kontanthjaeliglp betyder at effekten af at modtage kontanthjaeliglp er stoslashrre for vaeliglgere med dansk herkomst end for vaeliglgere med udenlandsk herkomst Den forventede valgdeltagelse for vaeliglgere med dansk herkomst som ikke modtager kontanthjaeliglp er 78 procent og 59 procent for vaeliglgere med dansk herkomst som modtager kontanthjaeliglp De tilshysvarende tal for vaeliglgere med udenlandsk herkomst er 68 procent og 56 procent Interaktionseffekterne hvori alder indgaringr fremgaringr af figurerne

9 Naringr analyserne foretages ved hjaeliglp af logistisk regression er det ikke muligt at beregne modellernes forklarede varians Der er imidlertid blevet konstrueret forskellige maringl der skulle kunne anvendes som erstatning herfor Det mest udshybredte af disse er Nagelkerkes R2 Maringlt hermed har den samlede model for Koslash-

81


benhavns vedkommende en styrke paring 007 og for Aringrhus vedkommende en styrke paring 010

10 Denne analyse er foretaget ved at lave en kombineret datafil med alle knap 630000 vaeliglgere fra Aringrhus og Koslashbenhavns kommuner og derefter inddrage kommune som en ekstra forklarende variabel Variablerne for Koslashbenhavn og Aringrhus er slaringet sammen i den faeliglles fil I den forbindelse skal det bemaeligrkes at for Aringrhus Kommune er ogsaring medtaget om vaeliglgerne har boet kort eller laelignge i kommunen selv om der er vaeliglgere som er registreret forkert paring variablen Desuden er der lavet en faeliglles variabel med udenlandsk baggrund selv om det er foslashdested som er registreret i Koslashbenhavns Kommune og herkomst i Aringrhus Kommune Endelig er valgdeltagelsen i lokalomraringdet ikke inddraget i den faeliglshyles analyse af de to kommuner

11 Man kunne umiddelbart forestille sig at der i forbindelse med en individuel mobilisering ville optraeligde positive sammenhaelignge med varigheden af ophold i Danmark saringledes som det er tilfaeligldet for borgere fra Norden eller EU De emshypiriske analyser har imidlertid afkraeligftet dette Forudsaeligtningen for at opholdets varighed i Danmark eller kommunen har en positiv sammenhaeligng med valgshydeltagelsen er nemlig at der ogsaring i oslashvrigt er sket en individuel mobilisering Opholdets varighed viser sig ikke at have nogen selvstaeligndig betydning

12 Naringr der bortses fra analysen af groslashnlaelignderne indgaringr der ikke i analyserne i dette kapitel variablen ldquomodtager foslashrtidspensionrdquo Der er kun meget faring udenshylandske statsborgere der modtager foslashrtidspension og vi har derfor simplificeret analysen ved at udelade denne variabel

13 Figurerne for de etniske minoriteter viser kun aldersgruppen 18-60 aringr da der er meget faring personer over 60 aringr

14 Der bor relativt flest groslashnlaeligndere i de omraringder der generelt har lav valgdeltashygelse

15 I analyserne af somaliere og marokkanerne er anvendt andre kodninger af loshykalsamfundsvariablen end ellers i denne undersoslashgelse I stedet for at opdele omshyraringderne efter valgdeltagelse er de opdelt efter taeligtheden af henholdsvis somashyliere og marokkanere i omraringdet

16 Desvaeligrre har vi paring grund af dataproblemer maringttet udelade oplysningerne om varigheden af den enkeltes ophold i Aringrhus kommune af analysen Hvis vi havde kunnet inddrage ogsaring denne variabel ville den antagelig have spillet en ikke ubetydelig rolle

82

Litteratur

Aldrich John H (1993) ldquoRational Choice and Turnoutrdquo American Jourshynal of Political Science Vol 37 pp 246-278

Bennulf Martin amp Per Hedberg (1999) ldquoUtanfoumlr demokratin Om det minshyskade valdeltagandets sociale och politiska roumltterrdquo pp 75-135 i Cathrin Andersson et al Valdeltagande i foumlrandring Demokratiutredningens forskarvolym XII Stockholm

Bjoslashrklund Tor (1999) Et lokalvalg i perspektiv Valget i 1995 i lys av soshysiale og politiske endringer Oslo Tano Aschehoug

Blais Andreacute Robert Young amp Miriam Lapp (2000) ldquoThe calculus of votshying An empirical testrdquo European Journal of Political Research Vol 37 pp 181-200

Blondel Jean Richard Sinnott amp Palle Svensson (1998) People and Parshyliament in the European Union Participation Democracy and Legitishymacy Oxford Clarendon Press

Dahlerup Drude (1984) ldquoKvinderne ndash en ny vaeliglgergrupperdquo pp 246-268 i Joslashrgen Elklit og Ole Tonsgaard (red) Valg og vaeliglgeradfaeligrd Studier i dansk politik Aringrhus Politica (2 udg 1986)

Dahl Robert A (1989) Democracy and its critics New Haven and Lonshydon Yale University Press

Dalton Russell J amp Martin P Wattenberg (1993) ldquoThe Not So Simple Act of Votingrdquo pp 193-218 i Ada W Finifter (ed) Political Science The State of the Discipline II Washington DC The American Political Scishyence Association

Elklit Joslashrgen (1997) ldquoKommunernes partisystemerrdquo pp 35-47 i Joslashrgen Elklit amp Roger Buch Jensen (red) Kommunalvalg Odense Odense Universitetsforlag

Elklit Joslashrgen amp Roger Buch Jensen (red) (1997) Kommunalvalg Odense Odense Universitetsforlag

Font Joan amp Rosa Viroacutes (1995) ldquoCatalan electoral abstention a critical reshyviewrdquo pp 11-39 i Joan Font amp Rosa Viroacutes (eds) Electoral Abstention in Europe Workshop Barcelona 7 Barcelona Institut di Ciegravencies i Soshycials

Franklin Mark N (1996) ldquoElectoral Participationrdquo pp 216-235 i Lawshyrence LeDuc Richard G Niemi amp Pippa Norris (eds) Comparing Deshymocracies Elections and Voting in Global Perspective Thousand Oaks London New Delhi SAGE

83


Goul Andersen Joslashrgen (1993) ldquoPolitisk deltagelse i 1990 sammenlignet med 1979rdquo pp 45-74 i Johannes Andersen et al Medborgerskab Deshymokrati og politisk deltagelse Herning Systime

Hviid Nielsen Torben (1994) rdquoMedborgerskabets dyder og samfundsmoshyralerrdquo pp 93-123 i Johannes Andersen amp Lars Torpe (red) Demokrati og politisk kultur Herning Systime

Holmberg Soumlren (1990) ldquoAtt roumlsta eller inte roumlstardquo pp - i Mikael Gilljam amp Soumlren Homberg Roumltt Blaringtt Groumlnt En bok om 1988 aringrs riksshydagsval Stockholm Bonniers

Jeppesen Jens amp Poul Meyer (1964) Sofavaeliglgerne Valgdeltagelsen ved danske folketingsvalg Aringrhus Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

Koslashbenhavns Kommune (1997) ldquoValgdeltagelsen ved bydelsraringdsvalget i Koslashbenhavn den 21 maj 1996rdquo Orientering fra Koslashbenhavns Kommune Statistisk Kontor 20 pp 1-15

Lijphart Arend (2000) ldquoTurnoutrdquo pp 314-322 i Richard Rose (ed) Intershynational Encyclopedia of Elections Washington DC CQ Press

Lipset Martin Seymor (1960) Political Man London Heineman Martikainen Tuomo amp Risto Yrjoumlnen (1991) Voting parties and social

change in Finland Research papers 187 Helsinki Statistikcentralen Milbrath Lester W amp ML Goel (1977) Political Participation Second

Edition Chicago Rand McNally College Publishing Company Mouritzen Poul Erik (1997) ldquoI stemmeboksen Hvem kommer deacuter - og

hvorforrdquo pp 262-294 i Joslashrgen Elklit amp Roger Buch Jensen (red) Kommunalvalg Odense Odense Universitetsforlag

Niemi Richard G Harold W Stanley amp C Lawrence Evans (1984) ldquoAge and turnout among the newly enfranchised Life cycle versus experishyence effectsrdquo European Journal of Political Research Vol 12 pp 371shy386

Nyt fra Danmarks Statistik 1982 nr 71 (13 april 1982) Koslashbenhavn Dan-marks Statistik

Pateman Carole (1970) Participation and Democratic Theory Camshybridge Cambridge University Press

Rasmussen Erik (1969) Komparativ Politik 2 Koslashbenhavn Gyldendal Rose Richard (1997) ldquoEvaluating Election Turnoutrdquo pp 35-47 i Voter

Turnout from 1945 to 1997 a Global Report on Political Participation 2nd edition Stockholm International IDEA

Rosenstone Steven J amp John Mark Hansen (1993) Mobilization Particishypation and Democracy in America New York Macmillan

84

Litteratur

Statistiske Efterretninger Befolkninger og valg 1986 7 (23 juli 1986) Koslashbenhavn Danmarks Statistik

Statistisk Aringrbog for Aringrhus (1960) Aringrhus Aringrhus Kommunes Statistiske kontor

Svensson Palle (1984) ldquoDe unge ndash en ny vaeliglgergrupperdquo pp 229-244 i Joslashrgen Elklit amp Ole Tonsgaard (red) Valg og vaeliglgeradfaeligrd Studier i dansk politik Aringrhus Politica (2 udg 1986)

Svensson Palle amp Lise Togeby (1986) Politisk opbrud De nye mellemlags graeligsrodsdeltagelse Aringrsager og konsekvenser belyst ved en ungdomsshyundersoslashgelse Aringrhus Politica

Teixeira Ruy A (1987) Why Americans Donrsquot Vote Turnout Decline in the United States 1960-1984 New York Greenwood Press

Teorell Jan amp Anders Westholm (1999) ldquoAtt bestaumlmma sig foumlr att vara med och bestaumlmma Om varfoumlr vi roumlstar - allt mindrerdquo pp 137-204 i Cathrin Andersson et al Valdeltagande i foumlrandring Demokratiutredshyningens forskarvolym XII Stockholm SOU

Tingsten Herbert (1937) Political Behaviour Studies in Election Statistics London PS King

Togeby Lise (1994) Fra tilskuere til deltagere Den kollektive politiske mobilisering af kvinder i Danmark i 1970rsquoerne og 1980rsquoerne Aringrhus Politica

Togeby Lise (1999) ldquoImmigrants at the Polls Immigrant and Refugee Participation in Danish Local Electionsrdquo pp 297-320 i Erik Beukel et al (eds) Elites Parties and Democracy Festschrift for Professor Mo-gens N Pedersen Odense Odense University Press

Togeby Lise (2000) ldquoKan kvinder ogsaring stemme Om politisk mobilisering af de etniske minoriteters kvinderrdquo pp 158-196 i Peter Kurrild-Klit-gaard Lars Bille amp Tom Bryder (red) Valg vaeliglgere og velfaeligrdsstat Festskrift til Hans Joslashrgen Nielsen Koslashbenhavn Forlaget Politiske Studishyer

Verba Sidney amp Norman H Nie (1972) Participation in America Politishycal Democracy and Social Equality New York Harper and Row

Verba Sidney Norman H Nie amp Jae-on Kim (1978) Participation and Political Equality A Seven Nation Comparison Cambridge amp New York Cambridge University Press

Verba Sidney Henry E Brady amp Kay Lehman Schlozman (1995) Voice and Equality Civic Voluntarism in American Politics Cambridge Mass Harvard University Press

Wolfinger Raymond E amp Steven J Rosenstone (1980) Who Votes New Haven Yale University Press

85


Aringrhus Kommune (1999) Undersoslashgelse af valgdeltagelsen ved kommunalshyvalget den 18 november 1997 i Aringrhus Kommune Aringrhus Aringrhus Komshymunes Statistiske Kontor

86

Om forfatterne

Joslashrgen Elklit er drscientpol og professor i statskundskab ved Aarhus Unishyversitet Blandt hans seneste arbejder er Kampen om kommunen (red sam-men med Mogens N Pedersen 1995 og Kommunalvalg (red sammen med Roger Buch Jensen 1997) Hertil kommer en raeligkke artikler om problemer i forbindelse med valg- og demokratistoslashtte til nye demokratier E-mail elklitpsaudk

Birgit Moslashller er candscientpol og akademisk medarbejder ved Magtudshyredningen Har skrevet bogen Oplevet diskrimination (1999) sammen med Lise Togeby E-mail birgitmpsaudk

Palle Svensson er drscientpol og lektor i statskundskab ved Aarhus Unishyversitet Blandt hans seneste arbejder er People and Parliament in the Euroshypean Union Participation Democracy and Legitimacy (sammen med Jean Blondel og Richard Sinnott 1998) og artikler om folkeafstemninger i Danmark E-mail palpsaudk

Lise Togeby er drscientpol og professor i statskundskab ved Aarhus Unishyversitet og formand for Magtudredningens forskningsledelse Hun har i de senere aringr primaeligrt publiceret om danskernes holdninger til indvandrere og flygtninge og om indvandrernes medborgerskab E-mail ltogebypsaudk

87

Udgivelser fra Magtudredningen

Boslashger Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen Lise Togeby amp Signild Vallgaringrda (red) (1999) Den demokratiske udforshydring Koslashbenhavn Hans Reitzels Forlag

Skrifter Erik Oddvar Eriksen (1999) Is Democracy Possible Today Aringrhus Magtshyudredningen

Ole Hammer amp Inger Bruun (2000) Etniske minoriteters indflydelsesshykanaler Aringrhus Magtudredningen

Jens Peter Froslashlund Thomsen (2000) Magt og indflydelse Aringrhus Magtudshyredningen

Joslashrgen Elklit Birgit Moslashller Palle Svensson amp Lise Togeby (2000) Hvem stemmer - og hvem stemmer ikke Aringrhus Magtudredningen

Jacob Gaarde Madsen (2000) Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrersposlashrgsmaringlet Aringrhus Magtudredningen

88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet

Kommunalbestyrelsesvalgene i 1997

Valgdeltagelsen siden begyndelsen af 1980rsquoerne

Forskning i valgdeltagelse


Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand

Boet i kommunen kort eller laelignge

Kontanthjaeliglp og foslashrtidspension

Betydningen af den sociale og politiske kontekst

De svagest og staeligrkest socialt integrerede

Forskellen mellem Aringrhus og Koslashbenhavn

Har social integration betydning for valgdeltagelsen


Det overordnede billede

Englaeligndere i Aringrhus

Groslashnlaeligndere i Koslashbenhavn

Somaliere i Koslashbenhavn og Aringrhus

Marokkanere i Koslashbenhavn

Forskellige mobiliseringsmoslashnstre


Noter

Litteratur

Om forfatterne


ltlt ASCII85EncodePages false AllowTransparency false AutoPositionEPSFiles true AutoRotatePages All Binding Left CalGrayProfile (Dot Gain 20) CalRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CalCMYKProfile (US Web Coated 050SWOP051 v2) sRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CannotEmbedFontPolicy Warning CompatibilityLevel 14 CompressObjects Tags CompressPages true ConvertImagesToIndexed true PassThroughJPEGImages true CreateJDFFile false CreateJobTicket false DefaultRenderingIntent Default DetectBlends true ColorConversionStrategy LeaveColorUnchanged DoThumbnails false EmbedAllFonts true EmbedJobOptions true DSCReportingLevel 0 SyntheticBoldness 100 EmitDSCWarnings false EndPage -1 ImageMemory 1048576 LockDistillerParams false MaxSubsetPct 100 Optimize true OPM 1 ParseDSCComments true ParseDSCCommentsForDocInfo true PreserveCopyPage true PreserveEPSInfo true PreserveHalftoneInfo false PreserveOPIComments false PreserveOverprintSettings true Start SubsetFonts true TransferFunctionInfo Apply UCRandBGInfo Preserve UsePrologue false ColorSettingsFile () AlwaysEmbed [ true ] NeverEmbed [ true ] AntiAliasColorImages false DownsampleColorImages true ColorImageDownsampleType Bicubic ColorImageResolution 300 ColorImageDepth -1 ColorImageDownsampleThreshold 150000 EncodeColorImages true ColorImageFilter DCTEncode AutoFilterColorImages true ColorImageAutoFilterStrategy JPEG ColorACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt ColorImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000ColorACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000ColorImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasGrayImages false DownsampleGrayImages true GrayImageDownsampleType Bicubic GrayImageResolution 300 GrayImageDepth -1 GrayImageDownsampleThreshold 150000 EncodeGrayImages true GrayImageFilter DCTEncode AutoFilterGrayImages true GrayImageAutoFilterStrategy JPEG GrayACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt GrayImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000GrayACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000GrayImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasMonoImages false DownsampleMonoImages true MonoImageDownsampleType Bicubic MonoImageResolution 1200 MonoImageDepth -1 MonoImageDownsampleThreshold 150000 EncodeMonoImages true MonoImageFilter CCITTFaxEncode MonoImageDict ltlt K -1 gtgt AllowPSXObjects false PDFX1aCheck false PDFX3Check false PDFXCompliantPDFOnly false PDFXNoTrimBoxError true PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXSetBleedBoxToMediaBox true PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXOutputIntentProfile () PDFXOutputCondition () PDFXRegistryName (httpwwwcolororg) PDFXTrapped Unknown Description ltlt FRA ltFEFF004f007000740069006f006e00730020007000650072006d0065007400740061006e007400200064006500200063007200e900650072002000640065007300200064006f00630075006d0065006e00740073002000500044004600200064006f007400e900730020006400270075006e00650020007200e90073006f006c007500740069006f006e002000e9006c0065007600e9006500200070006f0075007200200075006e00650020007100750061006c0069007400e90020006400270069006d007000720065007300730069006f006e00200061006d00e9006c0069006f007200e90065002e00200049006c002000650073007400200070006f0073007300690062006c0065002000640027006f00750076007200690072002000630065007300200064006f00630075006d0065006e007400730020005000440046002000640061006e00730020004100630072006f0062006100740020006500740020005200650061006400650072002c002000760065007200730069006f006e002000200035002e00300020006f007500200075006c007400e9007200690065007500720065002egt ENU (Use these settings to create PDF documents with higher image resolution for improved printing quality The PDF documents can be opened with Acrobat and Reader 50 and later) JPN ltFEFF3053306e8a2d5b9a306f30019ad889e350cf5ea6753b50cf3092542b308000200050004400460020658766f830924f5c62103059308b3068304d306b4f7f75283057307e30593002537052376642306e753b8cea3092670059279650306b4fdd306430533068304c3067304d307e305930023053306e8a2d5b9a30674f5c62103057305f00200050004400460020658766f8306f0020004100630072006f0062006100740020304a30883073002000520065006100640065007200200035002e003000204ee5964d30678868793a3067304d307e30593002gt DEU ltFEFF00560065007200770065006e00640065006e0020005300690065002000640069006500730065002000450069006e007300740065006c006c0075006e00670065006e0020007a0075006d002000450072007300740065006c006c0065006e00200076006f006e0020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e00740065006e0020006d00690074002000650069006e006500720020006800f60068006500720065006e002000420069006c0064006100750066006c00f600730075006e0067002c00200075006d002000650069006e0065002000760065007200620065007300730065007200740065002000420069006c0064007100750061006c0069007400e400740020007a0075002000650072007a00690065006c0065006e002e00200044006900650020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e007400650020006b00f6006e006e0065006e0020006d006900740020004100630072006f0062006100740020006f0064006500720020006d00690074002000640065006d002000520065006100640065007200200035002e003000200075006e00640020006800f600680065007200200067006500f600660066006e00650074002000770065007200640065006e002egt PTB ltFEFF005500740069006c0069007a006500200065007300740061007300200063006f006e00660069006700750072006100e700f5006500730020007000610072006100200063007200690061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000500044004600200063006f006d00200075006d00610020007200650073006f006c007500e700e3006f00200064006500200069006d006100670065006d0020007300750070006500720069006f0072002000700061007200610020006f006200740065007200200075006d00610020007100750061006c0069006400610064006500200064006500200069006d0070007200650073007300e3006f0020006d0065006c0068006f0072002e0020004f007300200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000500044004600200070006f00640065006d0020007300650072002000610062006500720074006f007300200063006f006d0020006f0020004100630072006f006200610074002c002000520065006100640065007200200035002e0030002000650020007300750070006500720069006f0072002egt DAN ltFEFF004200720075006700200064006900730073006500200069006e0064007300740069006c006c0069006e006700650072002000740069006c0020006100740020006f0070007200650074007400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006d006500640020006800f8006a006500720065002000620069006c006c00650064006f0070006c00f80073006e0069006e006700200066006f00720020006100740020006600e50020006200650064007200650020007500640073006b00720069006600740073006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006b0061006e002000e50062006e006500730020006d006500640020004100630072006f0062006100740020006f0067002000520065006100640065007200200035002e00300020006f00670020006e0079006500720065002egt NLD ltFEFF004700650062007200750069006b002000640065007a006500200069006e007300740065006c006c0069006e00670065006e0020006f006d0020005000440046002d0064006f00630075006d0065006e00740065006e0020007400650020006d0061006b0065006e0020006d00650074002000650065006e00200068006f0067006500720065002000610066006200650065006c00640069006e00670073007200650073006f006c007500740069006500200076006f006f0072002000650065006e0020006200650074006500720065002000610066006400720075006b006b00770061006c00690074006500690074002e0020004400650020005000440046002d0064006f00630075006d0065006e00740065006e0020006b0075006e006e0065006e00200077006f007200640065006e002000670065006f00700065006e00640020006d006500740020004100630072006f00620061007400200065006e002000520065006100640065007200200035002e003000200065006e00200068006f006700650072002egt ESP ltFEFF0055007300650020006500730074006100730020006f007000630069006f006e006500730020007000610072006100200063007200650061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000500044004600200063006f006e0020006d00610079006f00720020007200650073006f006c00750063006900f3006e00200064006500200069006d006100670065006e00200070006100720061002000610075006d0065006e0074006100720020006c0061002000630061006c006900640061006400200061006c00200069006d007000720069006d00690072002e0020004c006f007300200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000730065002000700075006500640065006e00200061006200720069007200200063006f006e0020004100630072006f00620061007400200079002000520065006100640065007200200035002e003000200079002000760065007200730069006f006e0065007300200070006f00730074006500720069006f007200650073002egt SUO ltFEFF004e00e4006900640065006e002000610073006500740075007300740065006e0020006100760075006c006c006100200076006f0069006400610061006e0020006c0075006f006400610020005000440046002d0061007300690061006b00690072006a006f006a0061002c0020006a006f006900640065006e002000740075006c006f0073007400750073006c00610061007400750020006f006e0020006b006f0072006b006500610020006a00610020006b007500760061006e0020007400610072006b006b007500750073002000730075007500720069002e0020005000440046002d0061007300690061006b00690072006a0061007400200076006f0069006400610061006e0020006100760061007400610020004100630072006f006200610074002d0020006a00610020004100630072006f006200610074002000520065006100640065007200200035002e00300020002d006f0068006a0065006c006d0061006c006c0061002000740061006900200075007500640065006d006d0061006c006c0061002000760065007200730069006f006c006c0061002egt ITA ltFEFF00550073006100720065002000710075006500730074006500200069006d0070006f007300740061007a0069006f006e00690020007000650072002000630072006500610072006500200064006f00630075006d0065006e00740069002000500044004600200063006f006e00200075006e00610020007200690073006f006c0075007a0069006f006e00650020006d0061006700670069006f00720065002000700065007200200075006e00610020007100750061006c0069007400e00020006400690020007300740061006d007000610020006d00690067006c0069006f00720065002e0020004900200064006f00630075006d0065006e00740069002000500044004600200070006f00730073006f006e006f0020006500730073006500720065002000610070006500720074006900200063006f006e0020004100630072006f00620061007400200065002000520065006100640065007200200035002e003000200065002000760065007200730069006f006e006900200073007500630063006500730073006900760065002egt NOR ltFEFF004200720075006b00200064006900730073006500200069006e006e007300740069006c006c0069006e00670065006e0065002000740069006c002000e50020006f00700070007200650074007400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006d006500640020006800f80079006500720065002000620069006c00640065006f00700070006c00f80073006e0069006e006700200066006f00720020006200650064007200650020007500740073006b00720069006600740073006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065006e00650020006b0061006e002000e50070006e006500730020006d006500640020004100630072006f0062006100740020006f0067002000520065006100640065007200200035002e00300020006f0067002000730065006e006500720065002egt SVE ltFEFF0041006e007600e4006e00640020006400650020006800e4007200200069006e0073007400e4006c006c006e0069006e006700610072006e00610020006e00e40072002000640075002000760069006c006c00200073006b0061007000610020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740020006d006500640020006800f6006700720065002000620069006c0064007500700070006c00f60073006e0069006e00670020006f006300680020006400e40072006d006500640020006600e50020006200e400740074007200650020007500740073006b00720069006600740073006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065006e0020006b0061006e002000f600700070006e006100730020006d006500640020004100630072006f0062006100740020006f00630068002000520065006100640065007200200035002e003000200065006c006c00650072002000730065006e006100720065002egt gtgtgtgt setdistillerparamsltlt HWResolution [2400 2400] PageSize [612000 792000]gtgt setpagedevice










Magtudredningen







Indhold





Noter80

Litteratur83

Om forfatterne 87






7








8






9








10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne


ltlt ASCII85EncodePages false AllowTransparency false AutoPositionEPSFiles true AutoRotatePages All Binding Left CalGrayProfile (Dot Gain 20) CalRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CalCMYKProfile (US Web Coated 050SWOP051 v2) sRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CannotEmbedFontPolicy Warning CompatibilityLevel 14 CompressObjects Tags CompressPages true ConvertImagesToIndexed true PassThroughJPEGImages true CreateJDFFile false CreateJobTicket false DefaultRenderingIntent Default DetectBlends true ColorConversionStrategy LeaveColorUnchanged DoThumbnails false EmbedAllFonts true EmbedJobOptions true DSCReportingLevel 0 SyntheticBoldness 100 EmitDSCWarnings false EndPage -1 ImageMemory 1048576 LockDistillerParams false MaxSubsetPct 100 Optimize true OPM 1 ParseDSCComments true ParseDSCCommentsForDocInfo true PreserveCopyPage true PreserveEPSInfo true PreserveHalftoneInfo false PreserveOPIComments false PreserveOverprintSettings true StartPage 1 SubsetFonts true TransferFunctionInfo Apply UCRandBGInfo Preserve UsePrologue false ColorSettingsFile () AlwaysEmbed [ true ] NeverEmbed [ true ] AntiAliasColorImages false DownsampleColorImages true ColorImageDownsampleType Bicubic ColorImageResolution 300 ColorImageDepth -1 ColorImageDownsampleThreshold 150000 EncodeColorImages true ColorImageFilter DCTEncode AutoFilterColorImages true ColorImageAutoFilterStrategy JPEG ColorACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt ColorImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000ColorACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000ColorImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasGrayImages false DownsampleGrayImages true GrayImageDownsampleType Bicubic GrayImageResolution 300 GrayImageDepth -1 GrayImageDownsampleThreshold 150000 EncodeGrayImages true GrayImageFilter DCTEncode AutoFilterGrayImages true GrayImageAutoFilterStrategy JPEG GrayACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt GrayImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000GrayACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000GrayImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasMonoImages false DownsampleMonoImages true MonoImageDownsampleType Bicubic MonoImageResolution 1200 MonoImageDepth -1 MonoImageDownsampleThreshold 150000 EncodeMonoImages true MonoImageFilter CCITTFaxEncode MonoImageDict ltlt K -1 gtgt AllowPSXObjects false PDFX1aCheck false PDFX3Check false PDFXCompliantPDFOnly false PDFXNoTrimBoxError true PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXSetBleedBoxToMediaBox true PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXOutputIntentProfile () PDFXOutputCondition () PDFXRegistryName (httpwwwcolororg) PDFXTrapped Unknown Description ltlt FRA ltFEFF004f007000740069006f006e00730020007000650072006d0065007400740061006e007400200064006500200063007200e900650072002000640065007300200064006f00630075006d0065006e00740073002000500044004600200064006f007400e900730020006400270075006e00650020007200e90073006f006c007500740069006f006e002000e9006c0065007600e9006500200070006f0075007200200075006e00650020007100750061006c0069007400e90020006400270069006d007000720065007300730069006f006e00200061006d00e9006c0069006f007200e90065002e00200049006c002000650073007400200070006f0073007300690062006c0065002000640027006f00750076007200690072002000630065007300200064006f00630075006d0065006e007400730020005000440046002000640061006e00730020004100630072006f0062006100740020006500740020005200650061006400650072002c002000760065007200730069006f006e002000200035002e00300020006f007500200075006c007400e9007200690065007500720065002egt ENU (Use these settings to create PDF documents with higher image resolution for improved printing quality The PDF documents can be opened with Acrobat and Reader 50 and later) JPN ltFEFF3053306e8a2d5b9a306f30019ad889e350cf5ea6753b50cf3092542b308000200050004400460020658766f830924f5c62103059308b3068304d306b4f7f75283057307e30593002537052376642306e753b8cea3092670059279650306b4fdd306430533068304c3067304d307e305930023053306e8a2d5b9a30674f5c62103057305f00200050004400460020658766f8306f0020004100630072006f0062006100740020304a30883073002000520065006100640065007200200035002e003000204ee5964d30678868793a3067304d307e30593002gt DEU ltFEFF00560065007200770065006e00640065006e0020005300690065002000640069006500730065002000450069006e007300740065006c006c0075006e00670065006e0020007a0075006d002000450072007300740065006c006c0065006e00200076006f006e0020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e00740065006e0020006d00690074002000650069006e006500720020006800f60068006500720065006e002000420069006c0064006100750066006c00f600730075006e0067002c00200075006d002000650069006e0065002000760065007200620065007300730065007200740065002000420069006c0064007100750061006c0069007400e400740020007a0075002000650072007a00690065006c0065006e002e00200044006900650020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e007400650020006b00f6006e006e0065006e0020006d006900740020004100630072006f0062006100740020006f0064006500720020006d00690074002000640065006d002000520065006100640065007200200035002e003000200075006e00640020006800f600680065007200200067006500f600660066006e00650074002000770065007200640065006e002egt PTB ltFEFF005500740069006c0069007a006500200065007300740061007300200063006f006e00660069006700750072006100e700f5006500730020007000610072006100200063007200690061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000500044004600200063006f006d00200075006d00610020007200650073006f006c007500e700e3006f00200064006500200069006d006100670065006d0020007300750070006500720069006f0072002000700061007200610020006f006200740065007200200075006d00610020007100750061006c0069006400610064006500200064006500200069006d0070007200650073007300e3006f0020006d0065006c0068006f0072002e0020004f007300200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000500044004600200070006f00640065006d0020007300650072002000610062006500720074006f007300200063006f006d0020006f0020004100630072006f006200610074002c002000520065006100640065007200200035002e0030002000650020007300750070006500720069006f0072002egt DAN ltFEFF004200720075006700200064006900730073006500200069006e0064007300740069006c006c0069006e006700650072002000740069006c0020006100740020006f0070007200650074007400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006d006500640020006800f8006a006500720065002000620069006c006c00650064006f0070006c00f80073006e0069006e006700200066006f00720020006100740020006600e50020006200650064007200650020007500640073006b00720069006600740073006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006b0061006e002000e50062006e006500730020006d006500640020004100630072006f0062006100740020006f0067002000520065006100640065007200200035002e00300020006f00670020006e0079006500720065002egt NLD ltFEFF004700650062007200750069006b002000640065007a006500200069006e007300740065006c006c0069006e00670065006e0020006f006d0020005000440046002d0064006f00630075006d0065006e00740065006e0020007400650020006d0061006b0065006e0020006d00650074002000650065006e00200068006f0067006500720065002000610066006200650065006c00640069006e00670073007200650073006f006c007500740069006500200076006f006f0072002000650065006e0020006200650074006500720065002000610066006400720075006b006b00770061006c00690074006500690074002e0020004400650020005000440046002d0064006f00630075006d0065006e00740065006e0020006b0075006e006e0065006e00200077006f007200640065006e002000670065006f00700065006e00640020006d006500740020004100630072006f00620061007400200065006e002000520065006100640065007200200035002e003000200065006e00200068006f006700650072002egt ESP ltFEFF0055007300650020006500730074006100730020006f007000630069006f006e006500730020007000610072006100200063007200650061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000500044004600200063006f006e0020006d00610079006f00720020007200650073006f006c00750063006900f3006e00200064006500200069006d006100670065006e00200070006100720061002000610075006d0065006e0074006100720020006c0061002000630061006c006900640061006400200061006c00200069006d007000720069006d00690072002e0020004c006f007300200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000730065002000700075006500640065006e00200061006200720069007200200063006f006e0020004100630072006f00620061007400200079002000520065006100640065007200200035002e003000200079002000760065007200730069006f006e0065007300200070006f00730074006500720069006f007200650073002egt SUO ltFEFF004e00e4006900640065006e002000610073006500740075007300740065006e0020006100760075006c006c006100200076006f0069006400610061006e0020006c0075006f006400610020005000440046002d0061007300690061006b00690072006a006f006a0061002c0020006a006f006900640065006e002000740075006c006f0073007400750073006c00610061007400750020006f006e0020006b006f0072006b006500610020006a00610020006b007500760061006e0020007400610072006b006b007500750073002000730075007500720069002e0020005000440046002d0061007300690061006b00690072006a0061007400200076006f0069006400610061006e0020006100760061007400610020004100630072006f006200610074002d0020006a00610020004100630072006f006200610074002000520065006100640065007200200035002e00300020002d006f0068006a0065006c006d0061006c006c0061002000740061006900200075007500640065006d006d0061006c006c0061002000760065007200730069006f006c006c0061002egt ITA ltFEFF00550073006100720065002000710075006500730074006500200069006d0070006f007300740061007a0069006f006e00690020007000650072002000630072006500610072006500200064006f00630075006d0065006e00740069002000500044004600200063006f006e00200075006e00610020007200690073006f006c0075007a0069006f006e00650020006d0061006700670069006f00720065002000700065007200200075006e00610020007100750061006c0069007400e00020006400690020007300740061006d007000610020006d00690067006c0069006f00720065002e0020004900200064006f00630075006d0065006e00740069002000500044004600200070006f00730073006f006e006f0020006500730073006500720065002000610070006500720074006900200063006f006e0020004100630072006f00620061007400200065002000520065006100640065007200200035002e003000200065002000760065007200730069006f006e006900200073007500630063006500730073006900760065002egt NOR ltFEFF004200720075006b00200064006900730073006500200069006e006e007300740069006c006c0069006e00670065006e0065002000740069006c002000e50020006f00700070007200650074007400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006d006500640020006800f80079006500720065002000620069006c00640065006f00700070006c00f80073006e0069006e006700200066006f00720020006200650064007200650020007500740073006b00720069006600740073006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065006e00650020006b0061006e002000e50070006e006500730020006d006500640020004100630072006f0062006100740020006f0067002000520065006100640065007200200035002e00300020006f0067002000730065006e006500720065002egt SVE ltFEFF0041006e007600e4006e00640020006400650020006800e4007200200069006e0073007400e4006c006c006e0069006e006700610072006e00610020006e00e40072002000640075002000760069006c006c00200073006b0061007000610020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740020006d006500640020006800f6006700720065002000620069006c0064007500700070006c00f60073006e0069006e00670020006f006300680020006400e40072006d006500640020006600e50020006200e400740074007200650020007500740073006b00720069006600740073006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065006e0020006b0061006e002000f600700070006e006100730020006d006500640020004100630072006f0062006100740020006f00630068002000520065006100640065007200200035002e003000200065006c006c00650072002000730065006e006100720065002egt gtgtgtgt setdistillerparamsltlt HWResolution [2400 2400] PageSize [612000 792000]gtgt setpagedevice








Magtudredningen







Indhold





Noter80

Litteratur83

Om forfatterne 87






7








8






9








10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne









Indhold





Noter80

Litteratur83

Om forfatterne 87






7








8






9








10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne








7








8






9








10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne










8






9








10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne








9








10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne










10










11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne












11








12

to






13



V

V

V

V

V

V

AringR HF

DKF V

KB HF

AringR HK

DKKV

KB HK

AringR HE

DKEV

KB HE



14








15







16







17








18









19




20






21









22









23







24




j

Alder

Udenshylandsk

baggrund

Koslashn


Valgshydeltagelse

Civilstand


Lokalomraringde

Kontanth aeliglp



25









26








27




28








29





d

kvi er

d

kvi er

1997maelign

1997nd

1958maelign

1958nd





30









31







32







33










34




35







36











37




38








39






40










41




42









43




44






45





46








47







48







49




50







51








52







53







54













Antal 114 50 1238



55







56




57







58









59











statsborgershyskab

statsborgershyskab


68 68 69

46 53 48


46 53 59

33 32 54


70 44

74 42


60










61








62






63







64







65





17 34

13







66






67






68





69






70






71








72









73







74









75








76







77










78




79

Noter









80

Noter







81










82

Litteratur













83


















84

Litteratur















85



86

Om forfatterne





87








88

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Indhold


Datamaterialet





Alder

Koslashn

Udenlandsk baggrund

Civilstand















Noter

Litteratur

Om forfatterne



jørgen elklit thumbnail - aarhus universitetsforlag

Documents