per boje thumbnail - unipress.dk
TRANSCRIPT
m a r k e d e r h v e r v s l i v o g s t a t
D a n s k k o n k u r r e n c e l o v g i v n i n g o g
d e t s t o r e e r h v e r v s l i v
M A G T U D R E D N I N G E N
Folketinget besluttede i marts 1997 at ivaeligrksaeligtte en dansk magtudredning eller som det officielle navn er En analyse af demokrati og magt i Danmark Projektet ledes af en uafhaeligngig forskningsledelse Magtudredningens forskshyningsresultater publiceres i en raeligkke boslashger som udgives paring Aarhus Univershysitetsforlag og i en skriftserie som udgives af Magtudredningen
Lise Togeby (formand)
Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen
Torben Beck Joslashrgensen Signild Vallgaringrda
Pe r Bo j e og Mor t en Ka l l e s t r up
M A R K E D E R H V E R V S L I V O G S T A T
D A N S K K O N K U R R E N C E L O V G I V N I N G
O G D E T S T O R E E R H V E R V S L I V
A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G
Marked erhvervsliv og stat Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv er sat med Bemboog trykt hos Narayana Press Gyllingcopy Magtudredningen forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004Tilrettelaeliggning Kitte FennestadOmslag Kitte Fennestad med tegning af Roald Als
Aarhus UniversitetsforlagLangelandsgade 1778200 Aringrhus N
Fax 89 42 53 80wwwunipressdk
ISBN 87-7934-806-8
F O R O R D
Forfatterne skal hermed takke Magtudredningens styregruppe for stoslashtte til arbejdet med denne bog bla gennem et halvt aringrs forskningsfrihed til Per Boje med tilhoslashrende midler til ansaeligttelse af medhjaeliglp Takken gaeliglder ikke mindst Signild Vallgaringrda og Peter Munk Christiansen der som gode laeligsere og med stor energi har kommenteret manuskriptet ndash og ogsaring accepterede at ikke alle deres forslag til forbedringer blev fulgt
Vi er som forfattere kommet med hver sin faglige baggrund Forskellene i tilgang er soslashgt udjaeligvnet bla ved en i faeligllesskab udarbejdet konklusion En del laeligsere vil dog givet kunne se at politologen Morten Kallestrup har skrevet kapitel 9 og 10 mens de foregaringende kapitler er skrevet af historikeren Per Boje
Under arbejdet havde Per Boje tidligt kontakt med Karsten Ronit der takkes for at videregive erfaringerne med sit arbejde med forbrugerpolishytik Per Boje vil desuden gerne takke Magtudredningens historikergruppe bestaringende af Sniff Andersen Nexoslash Lene Koch Helle Porsdam Signild Vallgaringrda Anette Warring Hans Sode Madsen og Mogens Ruumldiger for en raeligkke inspirerende moslashder med manuskriptudkast og andet godt paring dagsorshydenen Dansk Industri takkes for adgang til Industriraringdets arkiv frem til 1973 Morten Kallestrup vil gerne takke de embedsmaelignd interesserepraeligsentanter og eksperter ndash ingen naeligvnt ingen glemt ndash der indvilligede i samtaler om udviklingen i dansk konkurrencepolitik fra 1990rsquoerne og frem Oslashkonomishyog Erhvervsministeriet takkes for aktindsigt for perioden 1990-2002
Ingen tvivl om at bogen var blevet bedre hvis alle gode raringd var blevet fulgt ikke desto mindre overlader vi trygt bogen til laeligsernes dom og vedstaringr os det fulde ansvar for bogens fejl og mangler
Aalborg december 2003
Morten Kallestrup Per Boje
I N D H O L D
indledning 9
K a m p e n o m m a r k e d e t 1 0 middot Undersoslashgelsens t i lrettelaeligggelse
og afgraelignsn ing 11 middot T e o r i e r o m r e g u l e r i n g 1 3
kapitel 1 Staten frisaeligtter markedet 1800-1900 18P r i v i l e g i e s a m f u n d e t u n d e r a f v i k l i n g 1 8 middot D e n b e s v aelig r l i g e
k o n k u r r e n c e 2 3 middot O f f e n t l i g r e g u l e r i n g 3 0 middot O f f e n t l i g
e l l e r p r i v a t r e g u l e r i n g a f m a r k e d e t 3 4
kapitel 2 Storkapitalen og monopoler i modvind 1901-1919 37
T r u s t l o v g i v n i n g 3 8 middot M o n o p o l e r i p o l i t i s k m o d v i n d 4 0 middot
A n d e n r e g u l e r i n g a f k a p i t a l e n 5 3 middot R e b e t s t r a m m e s 5 6
kapitel 3 Kampen om en trustlov Storkapitalen klarer skaeligrene 1919-1929 59
T r u s t l o v f o r s l a g 1 9 1 9 - 1 9 2 0 6 0 middot T r u s t l o v f o r s l a g e t i
L a n d s t i n g e t ndash k a m p e n b l aelig s e s t i l h a l v l e g f o r aring r 1 9 2 0 7 7 middot
S e lvreguler ing og ideolog i ske marker inger i 1 920 rsquo e rne 82 middot
S torkap i tal en klarer skaeligrene 9 2
kapitel 4 Begyndende monopolkontrol 1930-1937 97bdquo V e n s t r e s l i l l e T r u s t l o v ldquo 1 9 3 1 9 8 middot P l a n oslash k o n o m i o g n y
p r i s a f t a l e l o v m v 1 9 3 7 1 1 5 middot L o v o m p r i s a f t a l e r m v
1 9 3 7 ndash r e g e r i n g e n s t r u s t l o v 1 2 5
kapitel 5 Priskontrol 1937-1955 130K r i g o g p r i s r e g u l e r i n g 1 3 1 middot R e g u l e r i n g s l o v g i v n i n g
u n d e r g r a d v i s a f v i k l i n g 1 9 4 5 - 1 9 5 2 1 4 4 middot P r i s r e g u l e r i n g
ndash m e l l e m n oslash d v e n d i g h e d o g i d e o l o g i 1 5 5
kapitel 6 Trustkommission og anbefalinger til ny monopollov 1948-1953 161
S o c i a l i s e r i n g s f r y g t o g t r u s t k o m m i s s i o n 1 9 4 8 - 1 9 4 9 1 6 1 middot
A n b e f a l i n g e r t i l n y m o n o p o l l o v 1 9 5 3 1 7 1 middot Oslash k o n o m i s k
e f f e k t i v i t e t o g i n t e r e s s e v a r e t a g e l s e 1 8 6
kapitel 7 Vedtagelse af lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegraelignsninger 1953-1955 190For s lag t i l lov om t i l syn med monopoler og konkurrence shy
b e g r aelig n s n i n g e r 1 9 0 middot U d v a l g s b e h a n d l i n g o g e n d e l i g
v e d t a g e l s e a f m o n o p o l l o v e n 1 9 5 5 2 0 0 middot I n d u s t r i r aring d e t
o g d e n n y e m o n o p o l l o v 2 0 5 middot M o n o p o l l o v o g p o l i t i s k
b o r g f r e d 2 1 2
kapitel 8 Stabilitet og begyndende opbrud 1955-1990 215A d m i n i s t r a t i v e r u t i n e r 2 1 6 middot AElig n d r i n g e r u f o r m e l t o g
f o r m e l t 2 1 9 middot O p b r u d i 1 9 8 0 rsquo e r n e 2 2 7
kapitel 9 Fra kontrolprincippet til forbudsprincippet 1990-1997 240
Konkurrencelovsudvalget 241 middot O f f entl ig og of fentl igt
reguleret v irksomhed 248 middot Udvalgs flertallets for s l a g
m oslash d e s a f p o l i t i s k u e n i g h e d i r e g e r i n g e n 2 5 0 middot F o l k e shy
t i n g s b e h a n d l i n g e n a f L o v f o r s l a g L 1 7 2 2 5 1 middot G e n n e m shy
f oslash r e l s e n a f e t p r i n c i p s k i f t e i d a n s k
k o n k u r r e n c e p o l i t i k 2 5 3
kapitel 10 Oslashget EU-konformitet fusionskontrol og sanktionsskaeligrpelser 1998-2002 257
F o r b e r e d e l s e a f n y e l o v aelig n d r i n g e r 2 5 8 middot
F o l k e t i n g s b e h a n d l i n g e n a f L o v f o r s l a g L 2 4 2 2 6 1 middot
Oslash g e t E U - k o n f o r m i t e t g e n n e m aelig n d r i n g e r n e i
2 0 0 0 2 6 3 middot D e n f o r t s a t t e d e b a t o m s a n k t i o n e r o g
i n d g r e b s m u l i g h e d e r 2 6 5 middot L o v e n oslash n s k e s s k aelig r p e t 2 6 6 middot
R e g e r i n g s s k i f t e 2 6 8 middot H oslash r i n g a f V K - r e g e r i n g e n s
f o r s l a g t i l aelig n d r i n g a f k o n k u r r e n c e l o v e n 2 6 9 middot
F o l k e t i n g s b e h a n d l i n g e n a f L o v f o r s l a g L 1 7 1 2 7 0 middot A l l e
g o d e g a n g e t r e 2 7 1
kapitel 11 Konklusion 281S o c i a l i s m e e l l e r m a r k e d s oslash k o n o m i 2 8 3 middot E r h v e r v s l i v e t
o g s p oslash r g s m aring l e t o m o f f e n t l i g r e g u l e r i n g 2 8 4 middot D a n s k
k o n k u r r e n c e l o v g i v n i n g i d e t 2 0 aring r h u n d r e d e 2 8 6 middot
E r h v e r v s l i v o g k o n k u r r e n c e p o l i t i k 2 9 1
Litteratur 296
I N D L E D N I N G
Markedet skal vaeligre konge ndash i hvert fald inden for oslashkonomien og saringdan boslashr det vaeligre hvis vi skal tro talloslashse udtalelser fra oslashkonomiske eksperter erhvervsdrivende og politikere fra en stor del af det politiske spektrum Baggrunden for denne opfattelse er troen paring at en fri markedsoslashkonomi med fuldkommen konkurrence foslashrer til den stoslashrst mulige produktion til glaeligde for landets borgere
Tankegangen er ikke ny men kan i mere udfoldede former foslashlges tilbage til den oslashkonomiske liberalismes fader Adam Smith Han udgav i 1776 vaeligrshyket The Wealth of Nations hvor han gjorde op med det snaeligvert regulerede privilegiesamfund fordoslashmte monopoler og i stedet hyldede den fri konkurshyrence Fri konkurrence var ifoslashlge Smith forudsaeligtningen for at den enkelte kunne forfoslashlge sin egeninteresse og samtidig tjene samfundets interesser Naringr bageren solgte sit broslashd paring markedet til sultne kunder var det ikke af barmhjertighed men alene for at faring en fortjeneste Og naringr kunderne var villige koslashbere var de ikke ofre men fulgte blot deres behov Begge parter forfulgte deres egeninteresse og var der konkurrence med andre bagere sikrede markedets bdquousynlige haringndldquo at bagerens fortjeneste ikke blev urishymelig stor og at der produceredes billigst muligt Almenvellet blev dermed tilgodeset samtidig med at bageren soslashgte at mele sin egen kage
Adam Smiths vaeligrk var skrevet i opposition til tidligere oslashkonomisk politik hvor staten greb aktivt ind i produktionen og regulerede erhvervslivet genshynem tildeling af monopoler og privilegier Det var et angreb paring aringrhundreders saringkaldt merkantilistiske politik Adam Smith ville i modsaeligtning til tidligere holde staten ude af det oslashkonomiske kredsloslashb Samtidig gjorde han det imidshylertid klart at fri konkurrence ikke er naturgiven En fri markedsoslashkonomi vil kun herske hvis samfundets institutioner love og normer indrettes til fremme heraf Fri markedsoslashkonomi og politik hang taeligt sammen i Adam Smiths tankeverden ndash og udviklingen har vist at det ogsaring er tilfaeligldet i den virkelige verden
9
K A M P E N O M M A R K E D E T
Adam Smiths teori har haft et betydeligt gennemslag om end den ikke har staringet uantastet Nogle har ment at allokering af varer og produktionsfakshytorer jord arbejdskraft og kapital kan ske mere effektivt paring andre maringder end via et frit marked Planoslashkonomiske teorier med vaeliggt paring statens rolle i det oslashkonomiske kredsloslashb har saringledes med vekslende styrke konkurreret med oslashkonomisk liberalistisk tankegang Der har vaeligret socialistiske ideer om statens overtagelse af produktionsmidlerne saring det offentlige var sikret kontrol med samfundets ressourceallokering Ifoslashlge denne tankegang ville samfundet herigennem opnaring en mere effektiv produktion end det kunne ske via markedet med en raeligkke unoslashdvendige transaktionsomkostninger Og der har vaeligret andre planoslashkonomiske teorier ifoslashlge hvilke privat ejendomsshyret til produktionsmidlerne skulle kombineres med offentlig regulering paring en raeligkke omraringder hvor det skoslashnnedes at markedet var en utilstraeligkkelig regulator Det kunne vaeligre med hensyn til priser og avancer eller med hensyn til landenes im- og eksport Udgangspunktet for disse teorier har vaeligret en vis accept af markedet men en samtidig ofte til dels socialistisk inspireret skepsis over for det fri marked bla ud fra fordelingspolitiske hensyn
Der har ogsaring vaeligret liberalister som har set markedet som den mest effektive allokeringsmekanisme men som i lighed med Adam Smith har understreget at markedet ikke fungerer af sig selv uden offentlig indgriben Allerede Adam Smith havde feks observeret at forretningsfolk ikke skulle vaeligre laelignge sammen foslashr de begyndte at diskutere hvordan de kunne faring elimineret den ubehagelige konkurrence der pressede deres fortjeneste Den enkelte forretningsdrivendes hoslashjeste oslashnske var at opnaring et monopol og var det ikke muligt saring var den naeligstbedste loslashsning aftaler med konkurrenterne om at begraelignse den indbyrdes konkurrence Erhvervsdrivende prioriterede som andre grupper i samfundet egne interesser over almenvellets hvis de kunne komme af sted med det Uagtet at de maringske hyldede teorien om den fri konkurrence som den sikre vej til et rigere samfund var de villige til at eliminere konkurrencen ud fra egne saeligrinteresser Andre liberalister har heroverfor haeligvdet at den fri konkurrence altid vil raringde paring lidt laeligngere sigt hvis markedet blot overlades til sig selv Ifoslashlge disse er der ikke behov for offentlig regulering for at opnaring fordelene ved en fri markedsoslashkonomi
Der har vaeligret staeligrke politisk-ideologiske brydninger i Danmark som i andre lande i opfattelsen af balancen mellem marked og omfanget af offentlig regulering I takt med skiftende politiske styrkeforhold har lovgivningen svinget mellem mere eller mindre stat1 I perioder har deregulering med
10
vaeliggt paring mere marked og mindre stat vaeligret fremherskende mens regulering med mindre plads til den fri konkurrence har vaeligret fremherskende i andre perioder
Udgangspunktet for den foreliggende undersoslashgelse er ikke en generel undersoslashgelse af kampen om stat eller marked men mere snaeligvert det store erhvervslivs rolle i forhold til politiske initiativer over for erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Vaeliggten i undersoslashgelsen vil saringledes blive lagt paring den specielle del af 1900-tallets offentlige regulering der har vaeligret vendt mod erhvervslivets egne bestraeligbelser paring at begraelignse den fri konkurrence eller om man vil offentlig regulering vendt mod erhvervslivets egne forsoslashg paring regulering af markedskraeligfterne
Formaringlet med undersoslashgelsen er at afdaeligkke i hvilken udstraeligkning og form der kom konkurrencelovgivning til stoslashtte for offentlig indgriben over for erhvervslivets egen regulering af markedet hvem der var aktoslashrer i den politiske beslutningsproces og hvilke argumenter der fremfoslashrtes samt i mindre udstraeligkning at afdaeligkke hvorledes denne lovgivning administreshyredes Undersoslashgelsen vil dermed vaeligre med til at give svar paring sposlashrgsmaringlet om hvem der har haft viljen og magten til at faring indfoslashrt en konkurrenceshylovgivning der indebaeligrer mere stat for at faring mere marked
U N D E R S Oslash G E L S E N S T I L R E T T E L AElig G G E L S E
O G A F G R AElig N S N I N G
Undersoslashgelsen vil saeligtte fokus paring udformningen og til dels administratioshynen af dansk konkurrencepolitik forstaringet som den offentlige regulering af erhvervsvirksomheders forsoslashg paring enkeltvis eller i samarbejde at regulere markedet ved konkurrencebegraelignsning i kraft af monopoler eller markedsshydominerende positioner2 Et bredt spektrum af aktoslashrer og deres interesser vil under indtryk af tidligere litteratur om regulering og teorierne herom blive inddraget i undersoslashgelsen Det centrale aspekt for undersoslashgelsen er at faring belyst det store erhvervslivs rolle i forhold til periodens offentlige regulering og de politiske initiativer hertil
Undersoslashgelsen bygger paring tidligere publicerede undersoslashgelser af dansk konshykurrencelovgivning suppleret med egne studier af det lovforberedende arbejshyde som det ligger dokumenteret i materiale fra kommissioner og forhandshylingerne paring Rigsdagen3 Hertil kommer afgraelignsede studier i Oslashkonomi- og Erhvervsministeriets sagsakter samt i Industriraringdets arkiv med henblik paring at faring belyst specielt det store erhvervslivs rolle i beslutningsprocessen og admi-
11
nistrationen af monopollovgivningen Det store erhvervsliv er opfattet som den del af erhvervslivet der var repraeligsenteret gennem Industriraringdet senere Dansk Industri ligesom det er antaget at Grosserer-Societetets Komiteacute og Rederiforeningen varetog andre dele af det store erhvervslivs interesser
Fokus for undersoslashgelsen har vaeligret den del af dansk konkurrencelovshygivning der har skullet modvirke konkurrencebegraelignsning Desuden er dele af pris- og avancereguleringen fra Anden Verdenskrig og den tidlige efterkrigsperiode inddraget da denne regulering lovgivningsmaeligssigt og administrativt havde meget taeligt forbindelse med lovgivningen vendt mod konkurrencebegraelignsning Anden lovgivning til fremme af en konkurshyrencepraeligget markedsoslashkonomi saringsom lovgivning om illoyal konkurrence og markedsfoslashring og immaterialretten omfattende patent- ophavs- og varemaeligrkeret der ogsaring har betydning for konkurrenceforholdene er ikke inddraget i undersoslashgelsen Det kan give anledning til en vis terminologisk forvirring da feks lov om illoyal konkurrence i mellemkrigstiden og den foslashrste efterkrigstid i daglig tale betegnedes som konkurrenceloven uden at det har foslashrt til at den er inddraget i undersoslashgelsen
Rent konkret er undersoslashgelsen afgraelignset til den nuvaeligrende konkurrenceshylov og forloslashberne for denne Det drejer sig i foslashrste raeligkke om monopolloven fra 1955 og den forudgaringende lovgivning omfattende lovene om prisaftaler mv fra 1937 og 1952 samt prislovene fra den mellemliggende periode og fra 1931 Desuden behandles forloslashberne for denne lovgivning nemlig en raeligkke radikale trustlovforslag fra 1919 og Venstres tugthus- eller frihedslov fra 1929 Den i undersoslashgelsen behandlede lovgivning og forslag til lovgivning vedroslashrende konkurrencebegraelignsning er i undersoslashgelsen sammenfattende betegnet som bdquoden danske konkurrencelovgivningldquo Samtidens sprogbrug er dog anvendt i redegoslashrelsen for de enkelte love og lovforslag
I begyndelsen af 1900-tallet blev en lovgivning vendt mere direkte mod konkurrencebegraelignsning isaeligr set som et led i kampen mod storkapitalen mod trusterne Trust blev ikke brugt i en praeligcis betydning men anvendtes typisk om de virksomheder der i kraft af stoslashrrelse og kapitalstyrke kunne opnaring stor markedsindflydelse maringske direkte monopol Senere i mellemshykrigstiden og efter Anden Verdenskrig bla under indtryk af en staeligrkt voksende oslashkonomisk faglitteratur om monopolers oslashkonomiske betydning gik politikerne over til at tale om monopollovgivning hvor de tidligere havde talt om trustlovgivning mens de fra 1980rsquoerne talte om konkurrenshycelovgivning i delvis samme betydning
Offentlig pris- og avanceregulering har i Danmark haft naeligr tilknytning
12
til lovgivningen vendt mod virksomheders konkurrencebegraelignsning og er derfor ogsaring i nogen udstraeligkning inddraget i undersoslashgelsen Det gaeliglder ikke prisreguleringen under Foslashrste Verdenskrig men den pris- og avanceshyregulering der indfoslashrtes ved udbruddet af Anden Verdenskrig begrundet i de ekstraordinaeligre forhold Denne lovgivning der teknisk erstattede 1937-loven er fulgt summarisk indtil afskaffelsen i forbindelse med vedtagelsen af monopolloven i 1955 Det skal dog anfoslashres at den ekstraordinaeligre regushylering knap var afviklet i 1955 foslashr en ny midlertidig og fra 1974 permanent pris- og avancelovgivning blev vedtaget som supplement til den egentlige monopollovgivning Pris- og avancereguleringen udgjorde sammenholdt med andre vestlige lande et ganske vaeligsentligt element i dansk konkurshyrencelovgivning Det var foslashrst med vedtagelsen af en ny konkurrencelov i 1989 at det offentliges mulighed for pris- og avanceregulering blev staeligrkt begraelignset I praksis havde myndighederne dog i 1980rsquoerne vaeligret saeligrdeles tilbageholdende med pris- og avanceregulering
T E O R I E R O M R E G U L E R I N G
Regulering af privat erhvervsvirksomhed er sket paring en lang raeligkke omraringder gennem hele det 19 og 20 aringrhundrede i Danmark som andre lande Paring en raeligkke omraringder er reguleringen blevet stadig mere finmasket mens andre omraringder har vaeligret underlagt regulering af meget skiftende omfang over tid saringdan som det tidligere er naeligvnt Regulering af erhvervslivets konkurrenshycebegraelignsende aktiviteter er kun et lille og i en raeligkke henseender atypisk omraringde for offentlig regulering Denne form for regulering har til formaringl at skabe mere marked mens anden offentlig regulering typisk har til formaringl at begraelignse eller regulere markedet Det kan vaeligre ud fra raeligsonnementer om at markedet paring saeligrlige omraringder er ineffektivt eller at det vil have negative virkninger hvis aktiviteterne ikke er underlagt offentlig kontrol
Manglende tiltro til at markedet foslashrer til samfundsmaeligssigt oslashnskede resulshytater ligger feks bag lovgivning vedroslashrende miljoslash- og sundhedsforhold herunder lovgivning vedroslashrende fysisk planlaeliggning Det gaeliglder lovgivning vedroslashrende forskellige konkurrenceformer herunder regler vedroslashrende varekvaliteter og markedsfoslashring samt vedroslashrende aftaler mellem virksomshyheder og forbrugere Det gaeliglder lovgivning vedroslashrende forholdene paring arbejdspladserne og forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver selv om disse forhold i Danmark ikke alene er reguleret gennem lovgivning men i det 20 aringrhundrede i nok saring hoslashj grad har vaeligret reguleret gennem aftaler
13
mellem arbejdsmarkedets parter Det gaeliglder lovgivning vedroslashrende driften af finansielle virksomheder og anvendelsen af selskabseje med begraelignset ansvar hvor der bla er risiko for asymmetrisk information Og det gaeliglder lovgivning vedroslashrende begraelignsninger af konkurrencen gennem tildeling af saeligrlige rettigheder i form af koncessioner eller autorisationer paring bestemte ydelser feks ved transport- og forsyningsvirksomhed samt ved forskellige saringkaldt liberale erhverv bla med tilknytning til sundhedssektoren ligesom opfindelser eller varemaeligrker har vaeligret beskyttet i store dele af perioden gennem saeligrlig lovgivning
Det teoretiske udgangspunkt for den offentlige regulering af erhvervsshyvirksomhedernes handlemuligheder er at den paringgaeligldende lovgivning er noslashdvendig for at tjene almenvellets interesser (public interest) En ganske omfattende litteratur har dog sat sposlashrgsmaringlstegn herved4 Det er blevet fremfoslashrt at public interest sjaeligldent kan defineres mere praeligcist og det er paring baggrund af en raeligkke empiriske studier herunder ikke mindst af amerishykansk regulering blevet paringvist at reguleringen der umiddelbart var taelignkt begraelignsende for erhvervsvirksomhedernes handlemuligheder ikke kun blev opfattet som en ulempe af dem der skulle reguleres Saringvel initiativet til reguleringen som administrationen heraf havde i mange tilfaeliglde baggrund i private saeligrinteresser og det afhang af en lang raeligkke faktorer herunder ikke mindst politiske styrkeforhold hvilke interesser der blev tilgodeset Det rationelle argument for indfoslashrelsen af regulering med henvisning til almenvellets interesser vejede i mange tilfaeliglde mindre end varetagelsen af saeligrinteresser De to forklaringer paring indfoslashrelsen af regulering er teoretisk uforenelige men i praksis var det ikke sjaeligldent en blanding af public og private interest der laring bag offentlig regulering
Det var ikke mindst kritiske studier af meget forskellig faglig baggrund i 1960rsquoerne og 1970rsquoerne der for alvor satte sposlashrgsmaringlstegn ved den tidligere fremherskende opfattelse at regulering alene var begrundet i almenvellets interesser5 Historiske studier af reguleringen af de amerikanske jernbaners prispolitik viste hvorledes jernbanerne tidligt forstod at reguleringen kunne vaeligre til deres fordel da de over for kritik fra kunderne om ublu priser kunne henvise til at deres priser var offentligt godkendte Reguleringen fik saring at sige en legitimerende funktion Empiriske studier viste desuden at regulerede virksomheder kunne opnaring fordele ved reguleringen hvis de reelt fik kontrol med administrationen af den dvs at de saring at sige erobrede platformen for udoslashvelsen af reguleringen og dermed bekraeligftede den saringkaldte capture-teori
14
De meget blandede erfaringer med regulering var vel en del af baggrunden for at oslashkonomen George Stigler i 1971 beskrev regulering som en vare der udbydes paring det politiske marked og som eftersposlashrges af de forskellige interessegrupper i samfundet6 De politiske partier eller andre politiske organisationer behoslashver opslutning og ressourcer hvorfor de arbejder for og om muligt leverer den form for regulering som deres stoslashtter oslashnsker Da erhvervslivet er ressourcestaeligrkt kan det i mange tilfaeliglde paringvirke den politiske beslutningsproces ganske staeligrkt Det gaeliglder ikke mindst i den udstraeligkning det drejer sig om mindre brancheorganisationer jf Mancur Olssons teori om at mindre organisationer har lettere ved at mobilisere fuld opbakning end store organisationer der i hoslashjere grad vil vaeligre svaeligkshyket af free-riders eller gratister som ikke finder det vaeligrd at slutte op om en organisation hvis den er stor og deres bidrag og indflydelse derfor vil vaeligre relativt beskedne7
Regulering kan paring baggrund af disse tidlige arbejder og teorier ikke anskues alene som et sposlashrgsmaringl om public interest eller ej men maring mere frugtbart anskues som et spil om private saeligrinteresser der under den politishyske beslutningsproces kan iklaeligdes argumenter om hensynet til almenvellet I den politiske beslutningsproces er det i tidligere litteratur konstateret at mange forskellige grupper kan vaeligre aktive I foslashrste raeligkke drejer det sig om de politiske partier og de involverede virksomheder der i loslashbet af det 20 aringrhundrede i stigende grad blev organiseret i egne interesseorganisationer ofte med indbyrdes forskellige interesser Andre aktoslashrer var medierne ligesom arbejderbevaeliggelsen og senere i aringrhundredet andre organisationer repraeligsenterende et vidt spektrum af interesser soslashgte at paringvirke reguleringen af markedet I ganske mange af de tidlige undersoslashgelser af reguleringspolitikshyken blev den offentlige administration opfattet som neutrale observatoslashrer i denne politiske kamp men det har efterharingnden laelignge vaeligret erkendt at embedsmaelignd og saringkaldt uafhaeligngige eksperter i mange tilfaeliglde har spillet en ganske aktiv rolle i udformningen af reguleringspolitikken Arbejdsvilkaringr og beskaeligftigelsesmuligheder for de involverede embedsmaelignd var noslashje knyttet til den politiske beslutning om forholdet mellem stat og marked
I den foreliggende undersoslashgelse er det ikke hensigten naeligrmere at afproslashve disse teorier men det vil fremgaring at en raeligkke af de i teorierne rejste synsshypunkter vil blive beroslashrt i undersoslashgelsen og at denne dermed bliver et indlaeligg i debatten om disse teorier samtidig med at den ud fra det store erhvervslivs perspektiv som det primaeligre fortaeligller historien om dansk konkurrencelovshygivning i det 20 aringrhundrede
15
N o t e r
1 Jens Engberg Det heles vel Forureningsbekaeligmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtaeliggshyter i 1850rsquoerne til miljoslashloven 1974 (1999) s 444 sammenfatter baggrunden for denne type lovgivning til en kamp bdquoom hvordan frihed skal vejes af i forhold til ejendomsret og om hvor frihedens graelignser af hensyn baringde til almenvellet og til produktionens fortsatte opretholdelse skal traeligkkesldquo
2 Denne definition betyder at den ganske omfattende pris- og avancelovgivning der genshynemfoslashrtes under de to verdenskrige og under den oslashkonomiske krise i 1930rsquoerne kun er delvis omfattet af undersoslashgelsen Denne lovgivning afspejler statens forsoslashg paring at regulere markedet i situationer der opfattedes som saring ekstraordinaeligre at der var politisk flertal for at begraelignse de frie markedskraeligfter Det er veldokumenteret at disse ekstraordinaeligrt bestemte reguleringer skete gennem et taeligt samarbejde mellem erhvervslivet og staten
3 Den tidlige danske konkurrencelovgivning er behandlet historisk af Birgit Nuumlchel Thomsen jf bdquoTrustlovsforslaget af 1919 En analyse af den politiske beslutningsprocesldquo (1983) bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) og bdquoErhvervene og prisaftaleloven af 1931 En undersoslashgelse af organisationsindflydelseldquo (1987) men indgaringr ogsaring som et vaeligsentligt tema i en raeligkke historiske vaeligrker saringledes senest i Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti 1918-1920 (2000) Konkurshyrencelovgivningen efter Anden Verdenskrig er isaeligr behandlet fra samfundsvidenskabelig side saringledes ud fra en juridisk synsvinkel jf WE von Eyben Monopoler og Priser (1980) med et historisk perspektiv og senest Palle Bo Madsen Markedsret del 1 og 2 (1998 og 1997) Mogens Koktvedgaard Laeligrebog i konkurrenceret 4 udgave (2000) samt Kirsten Levinsen Konkurrenceloven med kommentarer (2001) ud fra en oslashkonomisk synsvinkel jf feks temahaeligfte om konkurrencelovgivning Nationaloslashkonomisk tidsskrift 1987 1 med artikler af bla Poul Nyboe Andersen Niels Banke og H Winding Pedersen og ud fra en politologisk synsvinkel jf Henrik Larsen Klassisk regulering Dansk monopolregulering 1978-1988 (1989) Der er i de seneste aringr kommet flere udenlandske bidrag der behandler den historiske udvikling af enkelte landes konkurrencelovgivning delvis i et komparativt perspektiv jf feks Helen Mercer bdquoThe state and British business since 1945ldquo (1994) og samme Constructing a Competitive Order (1995) for Storbritannien Tony Freyer Regulating Big Business Antitrust in Great Britain and America 1880-1990 (1992) og Harald Espeli bdquoA National Competition Policy Model Perspectives on the distinctiveness of Norwegian price and competition policy in the 20th centuryldquo (1999) Regulering og ikke kun konkurrencelovgivning er ikke mindst i det seneste tiaringr bleshyvet genstand for en omfattende litteratur i takt med den oslashgede interesse fra midten af 1980rsquoerne for markedet og dets funktion Flere danske historiske undersoslashgelser kan ses som udtryk for denne oslashgede interesse jf feks Flemming Just Banen fri for fremtiden ndash eller kampen om andelsloven 1909-1917 (1986) og Jens Engberg Det heles vel Forureningsbekaeligmshypelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtaeliggter i 1850rsquoerne til miljoslashloven 1974 (1999) samt med eksplicit diskussion af reguleringsaspektet Ole Hyldtoft Den lysende gas Etableringen af det danske gassystem 1800-1890 (1994) samme bdquoModern Theories of Regulation An Old Story Danish Gasworks in the Nineteenth Centuryldquo (1994) John Rendboe bdquoDe to foslashrste danske aktieselskabslove af 1917 og 1930 ndash var de paringvirket af interessegrupshyperldquo (1999) og Per Henning Hansen bdquoBank Regulation in Denmark from 1880 to
16
World War Two Public Interests and Private Interestsldquo (2001) Den store interesse for regulering viser sig feks ogsaring ved at reguleringsaspektet tildeles betydelig vaeliggt i nyere oslashkonomisk-historiske oversigtsvaeligrker jf bla Richard Vietor bdquoGovernment Regulation of Businessldquo (2000) der er et fyldigt selvstaeligndigt kapitel i det nyeste oversigtsvaeligrk om USArsquos oslashkonomiske historie
4 Giles H Burgess Jr (ed) Antitrust and Regulation (1992) indeholder efter en kort indledning en samling centrale artikler om regulering og teorierne herom med saeligrligt henblik paring konkurrencelovgivning
5 Thomas K McCraw bdquoRegulation in America A Review Articleldquo (1975) indeholder en god historiografisk introduktion til det aeligndrede syn paring regulering
6 George J Stigler bdquoThe Theory of Economic Regulationldquo (1971) 7 Mancur Olsson The Logic of Collective Action Public Goods and the Theory of Groups
(1971)
17
k a p i t e l 1
S TAT E N F R I S AElig T T E R M A R K E D E T
1 8 0 0 - 1 9 0 0
Adam Smiths vaeligrk blev laeligst og oversat til mange sprog ogsaring til dansk Danske oslashkonomer og politiske beslutningstagere blev tidligt paringvirket af hans tanker og graden af oslashkonomisk liberalisme blev et politisk stridspunkt gennem hele det 19 og 20 aringrhundrede under enevaeliglden som under det begyndende demokrati fra 1849 Graelignserne for den fri markedsoslashkonomi blev det ikke overladt til markedskraeligfterne at saeligtte men de blev i hele perioden om end med skiftende intensitet diskuteret paring den politiske arena med baggrund i haringrde interessemodsaeligtninger
Meget forenklet stod kampen i 1800-tallet om at nedbryde de institutioshynelle rammer der haeligmmede fri konkurrence Udviklingen gik mod stadig faeligrre regler og restriktioner for naeligringsudoslashvelse Markedet blev i stigende grad gjort frit om end under kraftig modstand fra erhvervsgrupper der mistede hidtidige privilegier ikke mindst knyttet til landets koslashbstaeligder i form af lavs- og koslashbstadprivilegier Kampen stod i vid udstraeligkning mellem land og by men ogsaring mellem forskellige erhvervsgrupper saringvel paring landet som i byen
P R I V I L E G I E S A M F U N D E T U N D E R A F V I K L I N G
U n d e r e n e vaelig l d e n
Land og by
Lavs- og koslashbstadprivilegierne gav tilbage fra middelalderen byerne mono-pol paring hovedparten af landets fremstillingsvirksomhed og handel Lavene der var tvungne faglige sammenslutninger af mestre og svende oslashnskede at fremstaring som beskyttere af faglighed og kvalitet men var i hoslashj grad ogsaring konkurrencebegraelignsende Nok kontrollerede de kvaliteten af uddannelsen af fagets udoslashvere gennem regler for laeligrlingetiden ligesom der baringde ved
18
overgangen fra laeligrling til svend og fra svend til mester var proslashver der skulle bestarings under kollegialt tilsyn men denne kontrol gav samtidig lavene gode muligheder for at regulere tilgangen til fagene Konkurrencen soslashgtes endvidere begraelignset gennem aftaler om faste priser
Enkelte haringndvaeligrksfag de saringkaldte landharingndvaeligrk kunne udoslashves i landshydistrikterne uden lavsindblanding men al handel skulle i henhold til koslashbshystadprivilegierne foregaring i byerne Stadige indskaeligrpelser af forbuddene mod koslashb og salg paring landet benaeligvnt for- og landprang viser at overtraeligdelser var udbredte Boslashnderne var utilfredse med bestemmelserne De beskyldte byernes koslashbmaelignd for gennem aftaler at undgaring priskonkurrence naringr de foslashrst var kommet til byen
Landboerne fik fra slutningen af 1700-tallet i stigende grad stoslashtte fra oslashkoshynomiske eksperter der havde laeligrt den oslashkonomiske liberalismes lektie Disse betragtede med god grund lavs- og koslashbstadprivilegierne som konkurrenceshybegraelignsende foranstaltninger der i deres udformning favoriserede byerne paring landdistrikternes bekostning og som mere alvorligt haeligmmede landets oslashkonomiske udvikling Pris og kvalitet paring danske varer blev ikke optimal til skade for forbrugerne og dansk international konkurrenceevne
Den sene enevaeligldes ledende embedsmaelignd delte i stigende grad denne opfattelse og indledte en gradvis udhuling af lavs- og koslashbstadprivilegierne samtidig med at de liberaliserede udenrigshandelen Der var tilbageslag i denne udvikling og andre hensyn end alene oslashnsket om en liberalisering vejede tungt men tendensen mod et friere marked var tydelig fra slutninshygen af 1700-tallet til glaeligde for de fleste landboere og ndash skulle det vise sig ndash nogle af de stoslashrste erhvervsdrivende i byerne
I 1788 blev kornhandelen paring det soslashndenfjeldske Norge givet fri I Koslashbenshyhavn fik et stigende antal svende kongelig bevilling til at ernaeligre sig som saringshykaldte frimestre Det var en mulighed der blev gjort generel i aringr 1800 da svende efter fire aringrs loslashnarbejde fik ret til at etablere sig i Koslashbenhavn som frishymestre uden at indtraeligde i et lav og udfoslashre mesterstykke Blandt andre reforshymer kan naeligvnes at der i begyndelsen af 1790rsquoerne blev givet en begraelignset tilladelse til forprang paring Sjaeliglland og en mere liberal toldlov blev vedtaget i 1797 Hensynet til Koslashbenhavns foslashdevareforsyning og rigelige toldindtaeliggter til gavn for en altid sulten statskasse spillede dog en afgoslashrende rolle bag udshyformningen af de to sidstnaeligvnte forordninger Forhandlingerne om den ny toldlov viste at ledende embedsmaelignd troede paring de samfundsgavnlige virkshyninger af en friere handel men at disse afvejedes i forhold til etablerede prishyvate interesser i det danske samfund
19
Samme problemstilling er tydelig under landets genopbygning efter delshytagelsen i Napoleonskrigene og tabet af Norge i 1814 Ministrene eller rettere lederne af det enevaeligldige kollegiestyre tillod til landboernes store tilfredshed fra 1815 en langt mere udstrakt brug af opkoslashbere der paring rejser i landdistrikterne konkurrerede om at indgaring kontrakter med landboerne om leverancer af landbrugsvarer Det skete paring baggrund af stadig hurtigere informationer fra udlandet om prisbevaeliggelser som byernes koslashbmaelignd i stigende grad konkurrerede om at drage fordel af Den enevaeligldige adminishystration stoslashttede yderligere handelskonkurrencen i landdistrikterne ved mere omfattende tilladelser til land- og forprang fra 1840rsquoerne samt ved en stadig mere omfattende bevillingspraksis til at drive handel uden for koslashbstaeligderne Bevillingerne blev dog typisk kun givet til handel med et begraelignset vareshyudbud og ikke saring meget ud fra oslashkonomisk liberalistiske overvejelser som ud fra pragmatiske hensyn Afstanden til naeligrmeste koslashbstad havde saringledes betydning for centraladministrationens beslutning i de konkrete sager ligeshysom der blev taget hensyn til vareforsyningen af beboerne i fiskerlejer og samlede bebyggelser omkring landindustrier
Det store og lille erhvervsliv
Udhulingen af lavs- og koslashbstadprivilegierne med deraf foslashlgende oslashget konshykurrence var i landboernes interesse og fandt sin teoretiske begrundelse i den oslashkonomiske liberalisme Blandt byernes erhvervsdrivende var der en udbredt uvilje mod udviklingen men de udgjorde ingen samlet front Ogsaring i byerne var der erhvervsdrivende der oslashnskede stoslashrre frihed og saring deres fordel i stoslashrre konkurrence Lavenes principielle formaringl med indbyrdes solidaritet udhuleshydes af en tydelig differentiering mellem haringndvaeligrksmestre og handlende
Inden for haringndvaeligrket var der ikke mindst i de stoslashrre byer sket en oslashkonoshymisk differentiering hvor nogle mestre havde opbygget virksomheder med mange ansatte mens andre klarede sig alene eller med faring ansatte Tilsvarende var der inden for handelen tale om en klar differentiering Det er tidligt kendt fra Koslashbenhavn hvor engroshandelen allerede i 1732 organiserede sig selvstaeligndigt men differentieringen slog ogsaring igennem i provinsbyerne isaeligr fra slutningen af 1700-tallet i takt med tiltagende oslashkonomisk vaeligkst og en oslashget udenrigsomsaeligtning De forskellige grupper reagerede meget forskelligt paring den begyndende liberalisering som det feks kan illustreres med reaktionerne paring centraladministrationens tilladelse i 1815 til opkoslashb paring landet ved saeligrligt befuldmaeliggtigede
20
Centraladministrationen traf beslutningen om tilladelsen til opkoslashb uden at inddrage erhvervslivet i overvejelserne Den oslashnskede med beslutninshygen at oslashge konkurrencen og omsaeligtningen af landbrugsvarer til gavn for landboerne og landet generelt Den forventede effekt udeblev ikke da en raeligkke storkoslashbmaelignd rundt om i landets koslashbstaeligder gjorde brug af den ny bestemmelse Reaktionen udeblev imidlertid ikke fra mere traditionelt indstillede og typisk mere kapitalsvage koslashbmaelignd der ikke saring nogen grund til denne konkurrence om landbrugsvarerne De gav senest fra slutningen af 1820rsquoerne i klageskrifter gennem nystiftede koslashbmandsforeninger udtryk for deres modvilje mod opkoslashbene og oslashnskede en fastholdelse af boslashndernes pligt til selv at bringe landbrugsvarerne til koslashbstaden og til at indgaring handlerne der Centraladministrationen undlod at besvare klagerne Den valgte gennem non-decision-making at tro paring at utilfredsheden ville fortage sig og valgte at lade nogle aringr garing inden yderligere liberaliseringsinitiativer blev taget
U n d e r d e t u n g e d e m o k r at i
Oslashkonomisk liberalisme og mere konkurrence var paring vej under enevaeliglden men lavs- og koslashbstadprivilegier eksisterede stadig i enevaeligldens sidste aringr om end i udhulet form Med grundloven i 1849 stilledes den fulde naeligringsfrihed imidlertid i udsigt Det skulle ske ved saeligrlig lovgivning og i 1857 indfriedes loslashftet med naeligringsfrihedsloven der dog foslashrst traringdte i kraft fra 1862 Lavene ophaeligvedes og i forbindelse hermed kontrollen med haringndvaeligrkeruddannelshyserne og med tilgangen til fagene ligesom indbyrdes prisaftaler ikke maringtte finde sted Den fri konkurrence skulle sikre kvalitet og fair priser
Handelen skulle heller ikke laeligngere i princippet vaeligret bundet til koslashbstaeligshyderne men blev tilladt i landdistrikterne Og udenrigshandelen liberalisereshydes yderligere med en ny toldlov i 1863 Dansk handelspolitik tilpassedes de oslashkonomisk liberale doktriner og landboernes interesser i en saring fri samhandel som muligt med udlandet primaeligrt Storbritannien hovedaftageren af danske landbrugsvarer Selv i slutningen af 1800-tallet da der var en international tendens til oslashget protektionisme stod Danmark sammen med Storbritannien og Holland som de eneste lande fast paring en relativ fri udenrigshandel
Ogsaring under det unge demokrati frisattes markedet dog kun gradvist da der blev taget hensyn til etablerede erhvervsinteresser der havde nydt godt af hidtidig regulering og begraelignset konkurrence Det sarings i form af overgangsbestemmelser da bageri- bryggeri- og moslashllenaeligringerne ved love i begyndelsen af 1850rsquoerne blev gjort frie ligesom der som naeligvnt skulle
21
garing fem aringr efter vedtagelsen inden den generelle naeligringslov traringdte i kraft1
Og det sarings feks ved at naeligringsloven indeholdt en vaeligsentlig begraelignsning i handelsfriheden i landdistrikterne Rundt om hver koslashbstad blev der lagt et saringkaldt laeligbaeliglte hvor selvstaeligndige handlende ikke maringtte etablere sig saring handelen i disse omraringder fortsat var knyttet til byerne
Det var en ganske stor del af landdistrikterne der reguleredes gennem laeligshybaeliglterne der foslashrst ophaeligvedes ved lov i 1920 Flere koslashbstaeligder ophaeligvede dog tidligere deres laeligbaeliglte Det kunne begrundes med at laeligbaeliglterne stred mod den oslashkonomiske liberalisme og fri konkurrence som mange af byernes ershyhvervsdrivende hyldede i ord Men en vaeligsentlig del af forklaringen var dog at brugsforeningerne fandt huller i naeligringslovgivningen saring de kunne etabshylere sig inden for laeligbaeliglterne2 Byernes handlende fandt derfor at laeligbaeliglteshybestemmelserne i stedet for at give dem saeligrlige fordele i realiteten kom til at haeligmme dem i konkurrencen med landboernes brugsforeninger der var en gren af den fremvoksende andelsbevaeliggelse Det var ikke holdbart i en peshyriode hvor politisk-ideologiske modsaeligtninger mellem land og by ogsaring mashynifesterede sig i konkurrencen mellem andelsbevaeliggelse og bdquoprivatldquo kapital
Den oslashkonomiske liberalismes budskab om fordelene ved fri konkurrence havde faringet politisk medvind i slutningen af 1700-tallet og praeliggede de instishytutionelle aeligndringer under baringde den sene enevaeliglde og det unge demokrati fra midten af 1800-tallet i retning af en stadig mere omfattende frisaeligttelse af markedet Det skete efter oslashnske fra landbruget paring trods af protester fra isaeligr det mindre erhvervsliv i byerne Det store erhvervsliv var mere ambivalent i sin holdning men dele af dette saring tidligt fordelene i friere konkurrenceshyvilkaringr Det lille erhvervsliv opgav dog ikke umiddelbart sin modstand og forsoslashgte paring forskellig maringde fra slutningen af 1800-tallet at faring begraelignset den besvaeligrlige konkurrence gennem forslag til ny erhvervslovgivning Det kan ikke overraske Mere bemaeligrkelsesvaeligrdigt er det at reaktionerne mod den frie konkurrence ogsaring kom fra andre sider Det store erhvervsliv blev eftershyharingnden mere aktivt med forsoslashg paring at begraelignse konkurrencen ikke gennem lovgivningen men gennem monopoldannelser og isaeligr kartelaftaler saringdan som ogsaring det lille erhvervsliv havde tradition for Og selv liberale politikere fandt at der var omraringder af erhvervslivet hvor fri konkurrence ikke var hensigtsmaeligssig men med fordel kunne erstattes af offentligt regulerede aktiviteter
22
D E N B E S V AElig R L I G E K O N K U R R E N C E
D e t l i l l e e r h v e rv s l i v
Byernes smaringborgerskab haringndvaeligrkere og mindre handlende havde vaeligret imod frisaeligttelsen af markedskraeligfterne under den sene enevaeliglde og bekaeligmshypet indfoslashrelsen af naeligringsfriheden og ophaeligvelsen af lavene De erhvervsdrishyvende svarede igen paring den tvungne ophaeligvelse af lavene med etableringen af nye interesseorganisationer og haringndvaeligrkernes nye mesterforeninger fortsatte i vid udstraeligkning systemet med indbyrdes aftalte priser eller saringkaldte prisshykuranter Konsekvenserne af de friere erhvervsforhold viste sig dog for alvor fra slutningen af 1800-tallet hvor haringndvaeligrket og detailhandelen i stigende grad foslashlte sig presset af det store erhvervsliv Haringndvaeligrkerne blev presset af billigere fabriksvarer ikke alene fra danske men ogsaring fra udenlandske fabrikker og detailhandelen i de store byer saring med uvilje paring fremvaeligksten af stormagasiner og varehuse
Der voksede efter internationalt ikke mindst tysk forbillede en middelshystandsbevaeliggelse frem Den argumenterede for det samfundsgavnlige i et staeligrkt mellemlag der kunne fungere som et afboslashdende mellemled mellem storkapitalen og den fremvoksende arbejderklasse Middelstanden soslashgte dershymed at skabe den ideologiske begrundelse for at lovgivningen blev indrettet med saeligrlig hensyntagen til det lille erhvervsliv herunder med en regulering af den bdquogemene konkurrenceldquo3 Det lille erhvervsliv soslashgte med forskellige initiativer gennem dets interesseorganisationer at faring lagt politisk pres paring Rigsdagen for at faring genindfoslashrt mere offentlig regulering og begraelignsning af konkurrencen
Middelstandsbevaeliggelsen der var svagt organiseret som saringdan havde begraelignset succes med sit forehavende frem til aringrhundredskiftet Haringndvaeligrket der var omgaeligrdet af nogen sympati i kraft af en vis respekt for fagligheshyden noterede dog mindre indroslashmmelser Der blev saringledes fra slutningen af 1870rsquoerne ydet statsstoslashtte til tekniske skoler til uddannelse af haringndvaeligrkere Men afgoslashrende offentlig regulering af den fri konkurrence fandt ikke sted trods pres fra haringndvaeligrkets og detailhandelens interesseorganisationer Det lille erhvervsliv stoslashttede og forventede opbakning fra Hoslashjre-regimet men Hoslashjre havde ogsaring stoslashtte fra det store erhvervsliv og var splittet i sposlashrgsmaringlet om offentlig regulering herunder i sposlashrgsmaringlet om en ny naeligringslov Den manglende politiske opbakning kan ogsaring tilskrives at det lille erhvervsliv ikke internt var enigt Haringndvaeligrket havde laelignge kraeligvet en revision af
23
naeligringsloven mens handelen havde vaeligret mere delt idet tilhaeligngerne af en revision isaeligr var at finde blandt de koslashbenhavnske detaillister
Oslashnsker om en ny naeligringslov
I 1890 nedsattes en naeligringslovskommission med repraeligsentanter for baringde handel og haringndvaeligrk og saringledes at der var repraeligsentanter for baringde det lille og det store erhvervsliv Forbrugerne var endnu ikke organiserede og dershyfor ikke repraeligsenteret i kommissionen Diskussionerne drejede sig om en lang raeligkke konkrete forslag men bag hele arbejdet laring det grundliggende sposlashrgsmaringl om fri konkurrence selv om det sjaeligldent blev udtrykt direkte Formanden borgmester JGCF Koch fra Odense kom dog taeligt paring da han indledte kommissionens foslashrste moslashde med nogle principielle betragtninger og bla sagde at han oprindelig havde vaeligret manchestermand men at udviklingen havde overbevist ham om at der var behov for at vaeligrne om den lille kapital Harald Bing senere formand for Industriforeningen og repraeligsentant for den moderne storindustri erklaeligrede sin vilje til at stoslashtte formanden men advarede ogsaring mod haringndvaeligrkets oslashnske om at begraelignse konkurrencen4
Et af de afgoslashrende stridspunkter i kommissionens arbejde blev sposlashrgsshymaringlet om tvungne mesterproslashver for haringndvaeligrkere saringledes som det kendtes i lavstiden Det lykkedes for haringndvaeligrket at faring flertal i kommissionen for et forslag herom men repraeligsentanterne i kommissionen med forbindelse til storhandelen og den moderne industri udgjorde tyngdepunktet i et minshydretal der gik imod5
Da kommissionens betaelignkning blev fremlagt i Folketinget maringtte komshymissionens flertal konstatere at dets forslag til en naeligringslovsrevision blev afvist ndash trods flere genfremsaeligttelser af forslaget helt frem til aringr 1900 Komshymissionsflertallet fik stoslashtte fra Hoslashjre men den liberale floslashj i Hoslashjre var forbeshyholden Repraeligsentanter fra det store erhvervsliv var fortsat imod indskraelignkshyning i naeligringsfriheden og den fri konkurrence Socialdemokratiet vendte sig mod lovforslaget Det erkendte behovet for det lille erhvervslivs beskyttelse mod storvirksomheder men mente at det kunne ske ved statens overtagelshyse af disse virksomheder ligesom det var imod at begraelignse de mindste virkshysomheders konkurrencemuligheder Afgoslashrende for afvisningen var dog at det store flertal i Folketinget fra partiet Venstre med tilknytning til landbrushyget fastholdt partiets traditionelle forsvar for den oslashkonomiske liberalisme lishygesom agrarkredse i interesseorganisationer og medier argumenterede mod
24
forslaget6 De samme grupper gik i et tilsvarende forsvar for den fri konkurshyrence imod et privat indbragt forslag fra 1895 om forbud mod aktieselskashybers detailhandel og mod at samme mand havde mere end eacuten butik
Hverken haringndvaeligrket eller detailhandelen kom foslashr aringrhundredskiftet igennem med en indskraelignkning af naeligringsfriheden Det store erhvervslivs repraeligsentanter var i det lovforberedende arbejde og paring Rigsdagen blandt de succesrige forkaeligmpere for den fri konkurrence De gik mod offentlig regulering der virkede konkurrencebegraelignsende Og det hjalp ikke det lille erhvervsliv i byerne at det argumenterede med at byernes mellemstand maringtte vaeligrnes mod stordrift paring samme maringde som det gjaldt for landbruget hvor der var forbud mod sammenlaeliggning af bedrifter og hvor Rigsdagen siden slutningen af 1890rsquoerne havde stoslashttet udstykninger til oprettelse af nye husmandsbrug Ej heller hjalp det at isaeligr haringndvaeligrket foslashlte sig truet af den stadig staeligrkere arbejderbevaeliggelse7
Ikke mindst i kommuner der kom under socialdemokratisk kontrol blev stadig flere opgaver lagt over i offentligt regi i bdquokommunesocialistisk retshyningldquo eller de blev lagt ud til arbejderkooperationens virksomheder Byggeshyfagenes mestre soslashgte gennem Arbejdsgiverforeningen at modvirke dette ved at henholde sig til foreningens vedtaeliggter der i generelle vendinger omtalte medlemmernes pligt til at stoslashtte hinanden Haringndvaeligrksmestrene oslashnskede isaeligr at begraelignse konkurrencen ved erhvervsbyggeri men en vedtagelse i 1914 i Arbejdsgiverforeningen indeholdt kun vage hensigtserklaeligringer om bdquoaeligresforpligtelseldquo og bdquokollegialitetspligtldquo Konkurrence bla ved samarbejde med ikke-medlemmer skulle undgarings medmindre saeligrlige forhold gjorde sig gaeligldende Det var ikke nok til at fjerne konkurrencen
Lov mod illoyal konkurrence
Haringndvaeligrket og detailhandlen kom ikke foslashr Foslashrste Verdenskrig igennem med oslashnsket om en ny naeligringslov men det lykkedes dog det lille erhvervsshyliv fra midten af 1890rsquoerne at faring vedtaget anden lovgivning der regulerede virksomhedernes tilladte midler i den indbyrdes konkurrence Denne lovshygivning der senere er blevet stadig mere udfoldet skal lige saring lidt som den senere naeligringslovgivning foslashlges i denne undersoslashgelse men eksempler fra denne tidlige fase foslashr Foslashrste Verdenskrig skal kort naeligvnes til illustration af at det store erhvervsliv i langt hoslashjere grad end det lille erhvervsliv hyldede fri konkurrence og ikke oslashnskede lovgivningsmaeligssige begraelignsninger heraf
I 1894 vedtog Rigsdagen en lov mod urigtige varebetegnelser herunder
25
mod fejlagtige oplysninger om prisbeloslashnninger og patenter som dele af industrien havde benyttet sig af Og efter aringrhundredskiftet kom detailshyhandelen med lovkrav der skulle goslashre det vanskeligere for storhandelen og industrien at drage fordel af stordrift og kapitalstyrke Detailhandelens organisationer stillede ikke krav om begraelignsninger i priskonkurrencen men om regulering af andre konkurrenceformer De kom igennem med nogle af kravene om end kun i modificeret form paring grund af modstand fra det store erhvervsliv
I 1908 lykkedes det detailhandelen at faring gennemfoslashrt en lukkelov der begraelignsede butikkernes aringbningstider De store varehuskaeligder skulle ikke have fordel af laeligngere aringbningstider Og i 1912 blev en lov mod illoyal konkurrence vedtaget8 Loven blev vedtaget efter et laeligngere kommisshysionsarbejde hvori der foruden embedsmaelignd deltog repraeligsentanter for haringndvaeligrket detailhandelen og storhandelen Loven indeholdt en raeligkke forbud mod vildledende markedsfoslashring herunder et meget omdiskuteret forbud mod brug af tilgift typisk i form af mindre bdquogaverldquo Ikke mindst det sidste afspejlede modsaeligtningerne mellem det lille og det store erhvervsliv Detailhandelen havde vedroslashrende tilgiftssystemet under hele det lovforbeshyredende arbejde oslashnsket at komme bdquodenne for den reelle Handelsstand saa skadelige og for Koslashberne oslashjenforblaeligndende Humbug til Livsldquo
Storhandelens organisationer herunder Grosserer-Societetet forholdt sig tavse under kommissionsarbejdet ikke fordi det tilsluttede sig lovforslaget men det undgik konfrontationen med detailhandelen Det i 1910 nystiftede Industriraringd der repraeligsenterede storindustrien holdt sig derimod ikke tilshybage da det under kommissionens arbejde til Handelsministeriet indsendte en betaelignkning udarbejdet af de ledende industrialister Max Ballin Holger Federspiel og Harald Bing der bla ogsaring havde vaeligret med i kampen mod en ny naeligringslov De advarede generelt mod at bdquogribe ind i de Former hvorunder Naeligringslivet trivesldquo bla med henvisning til at det kunne vaeligre vanskeligt at skelne mellem hvad der var resultatet af bdquoen naturlig Udvikshyling og hvad der maa karakteriseres som usunde Udvaeligksterldquo De ville ikke afvise at en regulerende lovgivning kunne have en vis berettigelse men den forsonende tone fulgtes straks af en paringpegning af en lang raeligkke omraringder hvor de ikke fandt grund til regulering heller ikke vedroslashrende brugen af tilgift De daeligkkede sig bag liberalismens paringstand om den frie forbruger med fuld viden om markedet Forbrugerne lod sig ifoslashlge Industriraringdet ikke narre og naringr en forretningsform bdquoflorerer er det kun et Tegn paa at Systemet er faldet i et vist Publikums Smagldquo
26
Det store erhvervsliv formaringede ikke at hindre lovens gennemfoslashrelse En raeligkke andre forslag fra den lovforberedende kommission hvor detailhanshydelen og haringndvaeligrket sammen med embedsmaeligndene udgjorde et betydeligt flertal blev dog fjernet eller afdaeligmpet i Rigsdagen Der var ikke flertal for stoslashrre indskraelignkninger i den fri konkurrence og selv i den staeligrkt modishyficerede form var tilslutningen til loven saeligrdeles lunken Medlemmerne i Rigsdagen beklagede gennemgaringende at det var noslashdvendigt at indskraelignke erhvervslivets frihed og et stort mindretal undlod at stemme for loven Den radikale politiker Edvard Brandes og den frikonservative fabriksejer Frederik Hey gik endog kraftigt imod indgrebet og fandt stoslashtte i juridiske udtalelser om at flere af lovens bestemmelser gik ejendomsretten for naeligr
Loven blev vedtaget til beskyttelse af mellemstanden i konkurrencen med storhandelen og den hastigt fremvoksende industri hvis selvbevidsthed netop var blevet markeret i 1910 med oprettelsen af Industriraringdet Detailhandelen henviste til forbrugernes interesser under agitationen for loven men det maring vurderes som en taktisk manoslashvre Forbrugerne var ikke repraeligsenteret i kommissionsarbejdet og spillede ingen afgoslashrende rolle i de politiske overshyvejelser
D e t s t o r e e r h v e rv s l i v
Det store erhvervsliv gik i flere tilfaeliglde mod det lille erhvervslivs oslashnsker om at begraelignse frisaeligttelsen af markedet Det fremstod som tilhaelignger af fri konkurrence men kun til en vis graelignse skulle det vise sig
Den nye markedsoslashkonomi som var taeligt forbundet med industrialiseringen i foslashrst Storbritannien og senere ogsaring Nordvesteuropa var i langt hoslashjere grad end den traditionelle oslashkonomi udsat for konjunktursvingninger og egentlige kriser der ikke kunne tilskrives naturgivne forhold Hoslashjkonjunkturperioshyder med hoslashjt investeringsniveau afloslashstes af perioder med lavkonjunktur hvor konkurrencen typisk skaeligrpedes som foslashlge af overkapacitet For den enkelte driftsherre var det rationelt at foslashlge med ned i pris saring laelignge der var daeligkning for de variable omkostninger og saring udskyde daeligkning af de faste omkostninger til bedre tider Det gav problemer for den ny tids meget kapitalintensive virksomheder som Danmark fik stadig flere af
Fra midten af 1800-tallet var den danske erhvervsstruktur under hastig forandring da industrialisering og urbanisering tog til og nye storvirksomshyheder voksede frem Kapitalkravene til disse virksomheder var betydelige og aktieselskaber som redskab til mobilisering af kapital fik en opblomstring
27
Det viste sig foslashrst inden for transport- og banksektoren og i aringrene omkring 1870 var der et industrielt opsving med anlaeligggelsen af flere industrielle storshyforetagender organiseret som aktieselskaber Ogsaring inden for handelen vandt stordriften frem i detailhandelen fra 1880rsquoerne i form af de foslashrste varehuse og senere i engroshandelen gennem fusioner og etablering af handelskomshypagnier der ogsaring gik ind i udenlandske investeringer Det store erhvervsliv var paring vej frem og oslashgede sin vaeliggt i den samlede samfundsoslashkonomi Det reagerede det lille erhvervsliv som tidligere naeligvnt paring men ogsaring dele af det store erhvervsliv blev betaelignkelige ved denne udvikling der i perioder foslashrte til overkapacitet og skaeligrpet indbyrdes konkurrence i en raeligkke brancher
Flere af lederne i det store erhvervsliv begyndte i stigende grad at agere som beskrevet af Adam Smith De oslashnskede at undgaring fri konkurrence Bestraeligbelserne paring at opnaring en markedsdominerende position gerne fuldshystaeligndigt monopol paring et afgraelignset marked var ioslashjnefaldende Det kunne ske ved at den enkelte virksomhed udkonkurrerede de oslashvrige virksomheder eller det kunne ske gennem fusioner og karteldannelser En af foregangsfishygurerne i dette sidste skulle i Danmark blive CF Tietgen
Konkurrencebegraelignsning
CF Tietgen arbejdede fra slutningen af 1860rsquoerne til begyndelsen af 1890rsquoerne utraeligtteligt for at fusionere virksomheder bdquoDe danskeldquo eller bdquoDe forenedeldquo blev de foslashrste ord i flere af landets stoslashrste virksomheder ofte som en afspejling af horisontal integration med Tietgen som hovedarkitekt ikke mindst inden for kapitalintensive brancher Tietgen gik efter at opnaring stordriftsfordele men der er ingen tvivl om at han ogsaring gerne saring at den bdquoskadeligeldquo konkurrence blev slaringet ned som det tidligere er blevet udtrykt9
Topledere i svensk erhvervsliv var ikke i tvivl De saring med beundring paring Tietgen og som en af lederne udtrykte det i 1883 da han frustreret havde maringttet opgive at faring en prisaftale forhandlet paring plads Tietgen ville bare have slaringet alle fabrikker sammen til eacuten virksomhed10
CF Tietgen var ikke den eneste leder i det store erhvervsliv der havde stoslashrre tillid til egne styringsevner end til markedets Mange storvirksomheshyder fusionerede eller indgik konkurrencebegraeligsende aftaler karteller Det kendes fra udlandet ikke mindst i Tyskland fra 1870rsquoerne og her i landet med og uden Tietgens medvirken Eksemplerne er ganske mange i aringrene fra slutningen af 1870rsquoerne og begyndelsen af 1880rsquoerne om end aftalerne kunne vaeligre svaeligre at faring i hus som det svenske eksempel minder om Men
28
trods vanskeligheder fortsatte virksomhederne deres bestraeligbelser paring at faring begraelignset konkurrencen
De danske papirfabrikker forhandlede feks fra 1877 om dannelsen af et priskartel En ikke saeligrlig vidtgaringende aftale blev dog foslashrst indgaringet i 1881 Den blev ikke fornyet for 1883 men i efteraringret 1883 naringedes med CF Tietgens assistance frem til en detaljeret salgs- og prisaftale Stigende import var formentlig en vaeligsentlig del af baggrunden for at aftalen broslashd sammen allerede efter et aringr Laeligngerevarende var en intern regulering af murstensshyog kalkhandelen hvor transportomkostningerne medvirkede til skabelsen af naeligsten fuldstaeligndige lokale monopoler Lokale styrkepositioner gjorde sig ogsaring gaeligldende i bryggeribranchen Det hindrede dog ikke konkurrence og netop i 1880rsquoerne var konkurrencen meget haringrd efter en betydelig kapacishytetsudvidelse i aringrene 1879-81
A Fraenkel der havde vaeligret bryggeriinspektoslashr skrev i 1892 at det koslashbenhavnske oslashlmarked var praeligget af bdquoManchesterlige Tilstandeldquo med et bdquoanarchisk Udseendeldquo For en aeliggte liberalist loslashd det jo forjaeligttende men for Fraenkel gjaldt det om at undgaring denne oslashdelaeligggende konkurrence og danne et kartel der maringtte ses som nutidens og fremtidens storindustrielle form for sammenslutning Bryggeribranchen genoptog da ogsaring tidligere forshyhandlinger om priser og konkurrencevilkaringr Flere lokale aftaler blev indgaringet i begyndelsen af 1890rsquoerne og i 1899 blev de gennem Bryggeriforeningen udvidet til en landsdaeligkkende aftale Efter en pause blev en ny landsdaeligkshykende aftale indgaringet i 1911 og den blev regelmaeligssigt genforhandlet Brygshygerierne konkurrerede fortsat men vilkaringrene for konkurrencen havde de valgt at regulere saring der bla ikke konkurreredes paring prisen der jo ellers var det centrale markedssignal i den oslashkonomisk liberalistiske tankegang
Det store erhvervsliv var positivt over for den fri konkurrence i foslashrste del af 1800-tallet Ogsaring den ny industrialiserede og urbaniserede tids storvirkshysomheder levede laelignge med konkurrencen Det var gennem den at flere af virksomhederne havde vokset sig store Saring laelignge der arbejdedes paring et bdquohaeligderligt Grundlag og uden urimelig Konkurrenceldquo selv uden prisaftaler var det store erhvervsliv ganske godt tilfreds Denne set med virksomheshydernes oslashjne sunde tilstand varede meget forskelligt alt efter branche og vare Men typisk naringr krisen kradsede og det efter virksomhedernes mening udartede til bdquoMeningsloslashshederldquo eller bdquoManchesterlige Tilstandeldquo saring var der nogle der ikke syntes at det var sjovt laeligngere og de forsoslashgte sig med markedsregulering11
Den helt fri konkurrence den raring og uregulerede kapitalisme blev paring et
29
tidspunkt for meget selv for store dele af det store erhvervsliv Grupper inden for det store erhvervsliv oslashnskede at regulere markedet til egen fordel men bragte sig dermed paring konfliktkurs med politiske kraeligfter der haeligvdede at de repraeligsenterede forbrugerne og det almene vels interesser Modstanden kom ikke kun fra oslashkonomiske liberalister men ogsaring i stigende grad fra socialisterne der voksede sig staeligrke fra slutningen af 1800-tallet og som havde en helt anden samfundsvision end markedskraeligfternes frie spil Det store erhvervslivs oslashnske om selv at regulere konkurrencen til egen fordel var oppe mod staeligrke politiske kraeligfter Det politiske landskab var imidlertid broget hvilket i foslashrste omgang skulle komme det store erhvervsliv til gode mere herom i kapitel 2
O F F E N T L I G R E G U L E R I N G
Tendensen mod oslashget liberalisering var ikke entydig gennem 1800-tallet Og det var ikke kun det lille og store erhvervsliv der i en raeligkke henseenshyder oslashnskede at saeligtte graelignser for et frit og ureguleret marked Baringde under enevaeliglden og i det unge demokrati var der roslashster ikke mindst fra embedsshystanden og fra eksperter inden for et stadig mere betydende sundhedsvaeligsen og en begyndende samfundsvidenskab der opnaringede politisk lydhoslashrhed for at regulering var noslashdvendig til beskyttelse af befolkningens sundhedstilstand og af saeligrligt svage grupper i samfundet Arbejderklassens fremvaeligkst og den dermed forbundne politiske mobilisering isaeligr i de stoslashrre byer accentuerede interessen for disse hensyn Hos dele af samfundets elite naeligredes opfattelsen at samfundet havde interesse i at sikre gode sociale vilkaringr oplysning og sunde omgivelser som en noslashdvendig forudsaeligtning for skabelsen af moralsk gode samfundsborgere Hos andre begrundedes behovet for offentlig regulering bla gennem tildeling af eneretsbevillinger eller monopoler med at den var noslashdvendig for at sikre at samfundsnyttige investeringer og aktiviteter blev foretaget uden unoslashdige omkostninger for investorerne og forbrugerne
O f f e n t l i g t s t oslash t t e d e m o n o p o l e r
Under enevaeliglden var det almindeligt med tildeling af eneretsbevillinger De blev givet som led i den merkantilistiske politik hvor staten foslashrte en aktiv rolle med ophjaeliglpning ikke mindst af fremstillings- og handelsvirksomheshyder Det passede ikke umiddelbart ind i en oslashkonomisk liberalistisk tankeshygang men flere liberalister udviklede dog opfattelsen at det kunne vaeligre
30
oslashkonomisk hensigtsmaeligssigt at det offentlige stoslashttede private saeligrinteresser Begrundelsen var som naeligvnt at nogle private investeringer af vaeligsentlig samfundsmaeligssig betydning kun ville ske hvis samfundet garanterede mod fri konkurrence og dermed i realiteten tildelte monopoler om end alene for en afgraelignset tidsperiode Det var tilfaeligldet med beskyttelse af opfindelser og af de saringkaldt naturlige monopoler dvs omraringder hvor det opfattes som samfundsmaeligssigt spild at foretage lokalt konkurrerende investeringer feks i forbindelse med transport- og offentlig forsyningsvirksomhed
Hverken beskyttelse af opfindelser eller tildeling af koncessioner ved naturlige monopoler skal droslashftes naeligrmere Det er omraringder som maring afvente yderligere undersoslashgelser men det fremgaringr dog af den eksisterende litteratur at ogsaring 1800-tallets politiske beslutningstagere i lighed med senere beslutningstagere foretog en afvejning af forholdet mellem almenvellets interesser og private interesser De var under pres fra private interesser og undertiden selv part i saringdanne men gjorde sig ogsaring oslashkonomisk teoretiske overvejelser ud fra almenvellets interesser Beskyttelse af ejendomsretten til opfindelser og dermed eneretten til udnyttelsen heraf blev anskuet som et middel til fremme af privat udviklingsarbejde til gavn for samfundet paring laeligngere sigt Eneretsbevillinger til udnyttelse af opfindelser blev givet genshynem hele det 19 aringrhundrede men fik en klar institutionel ramme med den foslashrste patentlov i 1894 i oslashvrigt vedtaget trods modstand fra de meget liberalistisk indstillede landbokredse12 Tildeling af koncessioner i forbindelse med stoslashrre investeringer i saringkaldt offentlige goder som infrastruktur her-under offentlig forsyningsvirksomhed blev tilsvarende set som noslashdvendige for at sikre fremkomsten af grundlagsinvesteringer til fremme af samfundets modernisering
Investeringer i infrastruktur oslashgedes staeligrkt i 1800-tallet Investeringernes samfundsoslashkonomiske betydning men usikre privatoslashkonomiske rentabilitet var medvirkende til at de ikke uden videre blev overladt til de frie marshykedskraeligfter men kom til at befinde sig i graelignseomraringdet mellem privat og offentlig virksomhed Valgtes den private loslashsning fulgtes den af noslashje offentlig regulering
Vej- og havneinvesteringer der tog et opsving i foslashrste halvdel af 1800-tallet under den sene enevaeliglde var helt overvejende offentlige mens investeringerne i offentlig forsyningsvirksomhed og jernbaneanlaeligg ndash dog tidligt med undtagelse af det saringkaldte stambanenet ndash under det unge liberale demokrati overvejende skete paring privat initiativ men efter tildeling af offentshylige koncessioner der begraelignsede eller ganske udelukkede konkurrence
31
For saringvel de private jernbaneinvesteringer som investeringerne i offentlig forsyningsvirksomhed der tidligst omfattede vand og gas og som fra slutshyningen af 1800-tallet suppleredes med el og telefon havde koncessionerne som formaringl at beskytte de store faste investeringer mod konkurrence til gengaeligld for offentlig regulering af priser og kvalitet af de udbudte ydelser Raeligsonnementet var at det var naturligt at tildele monopoler da konkurshyrence ville fordre etablering af parallelle faste anlaeligg der ville repraeligsentere et samfundsoslashkonomisk ressourcespild Det er i den nyeste forskning blevet fremhaeligvet at bla lokale politikere gjorde sig serioslashse overvejelser om hvorshyvidt offentlig regulering af saringdan privat virksomhed var at foretraeligkke frem for at aktiviteterne blev drevet af det offentlige Meningerne var ganske delte typisk ud fra ideologiske grundholdninger men ogsaring ud fra hvilken aktivitet det drejede sig om13
Vandforsyningen i byerne var i hoslashjere grad end anden forsyningsvirksomshyhed et kommunalt anliggende fra etableringen af de tidligste vandvaeligrker fra 1850rsquoerne mens der var meget store forskelle mellem kommunerne med hensyn til om de havde privat eller offentlig gas- og elforsyning Generelt var tendensen fra slutningen af 1800-tallet og isaeligr i foslashrste halvdel af 1900-tallet at privat forsyningsvirksomhed udgjorde en vigende andel til fordel for kommunal forsyningsvirksomhed Det var en tendens der understoslashttedes af en styrket kommunalpolitisk position for Socialdemokratiet og fra 1905 Det Radikale Venstre men den fulgte dog ikke snaeligvert de politiske skilshylelinjer mellem borgerlige og ikke-borgerlige lokalpolitikere Pragmatiske og lokalt bestemte hensyn gjorde sig i hoslashj grad gaeligldende
A n d e n o f f e n t l i g r e g u l e r i n g
Regulering af hensyn til hygiejne og sundhedsforhold der kendes fra eneshyvaeliglden udbyggedes i vekslende tempo i det unge demokrati Hertil kom som tidligere naeligvnt andre former for offentlig regulering af oslashkonomisk virksomhed Arbejderlovgivningen der regulerede boslashrns og kvinders arbejde i industrien fra begyndelsen af 1870rsquoerne kan naeligvnes som et marshykant eksempel Virksomhederne var generelt modstandere af saringdan offentlig regulering der skete uden nogen modydelse og det er feks slaringende at landbruget der var politisk staeligrkt repraeligsenteret paring Rigsdagen formaringede at hindre at tilsvarende regulering kom til at omfatte landbruget foslashr sent i det 20 aringrhundrede Der var dog enkelte omraringder inden for erhvervslivet der uden opnaringelse af saeligrlige rettigheder tidligt accepterede en vis offentlig
32
regulering De danske sparekasser er et eksempel herparing Det maring delvis ses paring baggrund af at det ikke lykkedes sparekasserne at gennemfoslashre en egen regulering
Sparekasseloven 1880
Succes saringvel som fallit er en del af den kapitalistiske markedsoslashkonomi Det er imidlertid ogsaring klart at omkostningerne ved fallitter sjaeligldent kan holdes isolerede men har det med at brede sig som ringe i vandet Kreditorer risikerer at miste store beloslashb og ikke mindst i forbindelse med finansielle institutioners fallitter kan kredsen af kreditorer vaeligre meget stor herunder af personer som ikke noslashdvendigvis har saeligrlig forretningsindsigt Det er en vaeligsentlig del af baggrunden for at det offentlige allerede i 1880 begraelignsede konkurrencen i sparekassesektoren Forhistorien og lovens tilblivelse illushystrerer de centrale interesser i forbindelse med markedsregulering herunder ogsaring blandt virksomhederne selv
I aringrene 1877-78 var de danske finansielle institutioner haringrdt ramt af den lavkonjunktur der var slaringet igennem fra midten af 1870rsquoerne Flere spashyrekasser var formentlig insolvente I koslashlvandet paring krisen og i lighed med reaktionerne paring den foregaringende finansielle krise blev der i branchen taget initiativ til at indfoslashre privat regulering for at oslashge stabiliteten14 I begynshydelsen af 1878 blev det paring et moslashde med et stort antal sparekasser efter en haringrd debat besluttet at danne en sparekasseforening hvis medlemmer skulle foslashlge naeligrmere aftalte regler for at drive sparekassevirksomhed I realiteten en kartelaftale om minimumpriser formuleret som maksimale rentesatser men hertil ogsaring af hensyn til indskyderne og sikring af stabiliteten regler om risikospredning soliditet revision og publicering af status og driftsresultater Den noslashdvendige tilslutning manglede imidlertid hvorefter det offentlige greb ind for at fjerne problemet med saringkaldte free-riders dette at nogle spashyrekasser ikke ville underlaeliggge sig privat aftalte spilleregler
Et forslag til sparekasselov blev udarbejdet af en kommission nedsat af indenrigsministeren Kommissionen foreslog at begraelignse konkurrencen bla ved indfoslashrelse af maksimale rentesatser ligesom den ogsaring oslashnskede at der gennem lovgivning blev etableret et tilsyn med sparekasserne som skulle forpligtes til at fremlaeliggge fyldige informationer om deres virksomhed Forslaget havde saringledes flere lighedspunkter med det sparekasserne selv havde diskuteret men som der altsaring ikke havde vaeligret fuld opslutning til Modstanderne mod indfoslashrelsen af konkurrencebegraelignsning og et offentligt
33
tilsyn fik dog udvandet forslaget da det kom i Folketinget ikke mindst med henvisning til at sparekasserne frygtede at de ville blive klemt i konkurrenshycen med de almindelige forretningsbanker Dermed paringpegedes det klassiske problem ved regulering nemlig at den kan virke konkurrenceforvridende Sparekasserne ville kunne konkurrere med bankerne paring lige fod om indshyskydernes penge og det lykkedes at faring fjernet forslaget om maksimalrenter fra det endelige lovforslag
Naringr der trods modstand blev vedtaget en sparekasselov med oprettelse af et sparekassetilsyn maring forklaringen isaeligr soslashges i det forhold at sparekasserne ikke blev opfattet som normale erhvervsvirksomheder De var oprettet som sociale organisationer og skulle efter de oprindelige intentioner ikke fungere paring markedsvilkaringr men fungere som et sikkert anbringelsessted for mindrebemidledes opsparing Loven blev et kompromis mellem almenvellets interesse i at sikre indskyderne og sparekassernes private interesse i at kunne konkurrere med bankerne men det er dog samtidig vaeligrd at understrege at adskillelsen mellem almenvellets og private interesser var glidende da sparekasserne som demonstreret i deres indledende forhandlinger om privat regulering ogsaring havde en interesse i at skabe stabilitet og demonstrere sikshykerhed over for de potentielle kunder
O F F E N T L I G E L L E R P R I V A T R E G U L E R I N G
A F M A R K E D E T
Tendensen i 1800-tallet gik mod liberalisering og en frisaeligttelse af markeshydet Interesserne bag denne udvikling var dels enevaeligldens embedsmaelignd der i stigende grad overtog den liberale oslashkonomiske teori der kan foslashres tilbage til Adam Smith og som blev overbevist om almenvellets interesse i fri konkurrence dels de politiske grupper der i det unge demokrati fra midten af aringrhundredet viderefoslashrte den liberale oslashkonomiske teori bla med tilknytning til landbrugets og de stoslashrre erhvervsdrivendes interesser Libeshyraliseringen skete i vid udstraeligkning paring trods af modstand fra de mindre erhvervsdrivende i byerne haringndvaeligrkerne og detailhandlerne I slutningen af aringrhundredet soslashgte disse i stigende grad at etablere et politisk pres for at faring reguleret konkurrencen i kampen mod storkapitalen men kun med faring resultater til foslashlge ogsaring selv om en begyndende arbejderbevaeliggelse dog ud fra andre motiver kunne stoslashtte offentlig regulering
Frisaeligttelsen af markedet modvirkedes dog ogsaring af dele af det store erhvervsliv der inden for en raeligkke brancher gennem sammenlaeliggninger
34
og indbyrdes aftaler soslashgte at begraelignse konkurrencen Heller ikke det store erhvervsliv viste sig som ubetinget tilhaelignger af fri konkurrence men soslashgte paring en raeligkke omraringder at etablere egen regulering af markedskraeligfterne ligesom det et stykke af vejen kunne foslashlge de liberalister der talte for at offentlig regulering kunne vaeligre hensigtsmaeligssig bla i forbindelse med udbygningen af samfundets infrastruktur hvor konkurrerende investeringer ville repraeligsentere et samfundsmaeligssigt overforbrug af kapital
Frisaeligttelse af markedet med henvisning til den liberale oslashkonomiske teori var blevet et staeligrkt argument i den offentlige debat i loslashbet af 1800-tallet og fortsatte med at vaeligre det i 1900-tallet Men der var teoretiske argumenter herimod fra socialistisk og ogsaring i en vis udstraeligkning fra liberalistisk side Og ikke mindst var der staeligrke interesser mod en offentlig gennemtvingelse af et frit marked Det skulle vise sig i 1900-tallet da forslag om vedtagelsen af en konkurrencelovgivning kom paring den politiske dagsorden Kampen blev haringrd mellem ikke mindst det store erhvervsliv der selv oslashnskede at bestemme i hvilken udstraeligkning markedet skulle reguleres og de der oslashnskede at lovgivningsmagten skulle fastlaeliggge rammerne for graelignsen mellem privat og offentlig regulering
N o t e r
1 Om bageri- bryggeri- og moslashllenaeligringslovene jf Einar Cohn Oslashkonomi og Politik i Danmark 1848-1875 (Koslashbenhavn Gads Forlag 1967) s 69-82
2 Poul Thestrup Naeligrbutik og naeligringslov-omgaringelse En undersoslashgelse af brugsforeningerne og deres placering i innovationsprocessen i Danmark mellem 1850 og 1919 (Odense Odense Universishytetsforlag 1986)
3 Udtrykket er hentet fra Vagn Dybdahl De nye klasser 1870-1913 Danmarks Historie 12 (1965) der sammen med sammes Partier og erhverv (1969) er anvendt til dette afsnit
4 Jf Vagn Dybdahl Partier og erhverv (1969) s 340 og 343 5 Det drejede sig om Harald Bing og guldsmed Michelsen der begge tilhoslashrte den indushy
strielle floslashj i Industriforeningens ledelse HN Hansen der som Bing af foslashdsel tilhoslashrte det liberale handelsaristokrati i Koslashbenhavn samt Johannes Holm der repraeligsenterede Grosserer-Societetet og som saringdan maring antages at have vaeligret paring linje med CF Tietshygen i naeligringslovssposlashrgsmaringlet Ogsaring formanden JGCF Koch tilsluttede sig trods sine indledende kommentarer til fordel for den lille kapital Han var Hoslashjremand men med
35
rod i nationalliberalismen og havde som bla mangearingrigt medlem i Albani Bryggeriets bestyrelse taeligt forbindelse til Odenses industri jf Vagn Dybdahl Partier og erhverv (1969) s 351
6 Vagn Dybdahl Partier og erhverv (1969) s 356-386 og 405f redegoslashr for forhandlingerne i Rigsdagen
7 Niels Thomsen Industri Stat og Samfund 1870-1939 (1991) s 165 8 Baggrunden for loven og beslutningsprocessen omkring dens tilblivelse er behandlet i
Vagn Dybdahl bdquoDen illoyale konkurrence ndash Begrebets opstaringenldquo (1952) Den foslashlgende redegoslashrelse bygger paring denne artikel Citaterne er fra s 105
9 Richard Willerslev Studier i dansk Industrihistorie 1850-1880 (1952) s 229f 10 Lennart Joumlrberg Svenska foumlretagere under industrialismens genombrott 1870-1885 (1988) s 70
og 127 11 Per Boje Ledere ledelse og organisation Dansk industri efter 1870 (1997) s 97 og 99 med
citater om industrilederes syn paring fri konkurrence 12 Niels Thomsen Industri Stat og Samfund 1870-1939 Dansk industri efter 1870 (1991)
s 92 13 Ole Hyldtoft Den lysende gas Etableringen af det danske gassystem 1800-1890 (1994) og
samme Modern theories of regulation an old story Danish gasworks in the Nineteenth Century (1994)
14 Dette og det foslashlgende om gennemfoslashrelsen af den foslashrste sparekasselov bygger paring Per Henning Hansen bdquoBank Regulation in Denmark from 1880 to World War Two Public Interests and Private Interestsldquo (2001) s 49-53
36
k a p i t e l 2
S T O R K A P I TA L E N O G M O N O P O L E R I
M O DV I N D 1 9 0 1 - 1 9 1 9
Det store erhvervsliv kom i stigende modvind fra slutningen af 1800-tallet Det blev klemt fra flere sider De oslashkonomiske liberalister med rod i landboshykredse kritiserede byernes bdquostorkapitalldquo for at soslashge at begraelignse konkurrencen til skade for landbruget der som modsvar opbyggede andelsbevaeliggelsen og det lille erhvervsliv i byerne lobbyede for at faring begraelignset konkurrencen fra storkapitalen og faring gennemfoslashrt en lovgivning til stoslashtte for den saringkaldte mellemstand haringndvaeligrkere og smaringhandlende Ogsaring arbejderbevaeliggelsen var blandt kritikerne og opbyggede egne kooperative virksomheder til at konkurrere med de privatkapitalistiske virksomheder Bevaeliggelsen rettede isaeligr sin kritik mod det store erhvervsliv der haeligvdedes at udnytte sin staeligrke monopolagtige position til skade for arbejderne som forbrugere og som partiet derfor oslashnskede kontrolleret gennem statsovertagelse
Kritikken af det store erhvervsliv blev politisk farlig for storkapitalen efter systemskiftet i 1901 Hoslashjre der havde stoslashtte i det store erhvervsliv maringtte afgive regeringsmagten til Venstre der i delvis alliance med Socialdemoshykratiet havde udgjort oppositionen til det gamle styre Bonde og arbejder begge kritikere af storkapitalen rykkede naeligrmere magtens centrum Ogsaring Det Radikale Venstre der stiftedes i 1905 af udbrydere fra Venstre med rod i husmandskredse og byernes liberale borgerskab sluttede op om krishytikken af storkapitalen i den udstraeligkning denne soslashgte at haeligmme den fri konkurrence Kun Hoslashjre af de fire saringkaldt gamle partier havde i Rigsdagen repraeligsentanter der ubetinget oslashnskede at forsvare den private storkapital men der var ikke enighed i partiet Dette var splittet og havde en floslashj der dels oslashnskede at forsvare mellemstanden dels oslashnskede at gennemtvinge fri konkurrence paring tvaeligrs af storvirksomhedernes forsoslashg paring at opnaring en marshykedsdominerende position Det store erhvervsliv kom laeligngere fra magtens centrum med systemskiftet ligesom det maringtte dele magten i Hoslashjre med mellemstandsfloslashjen markeret ved partiets navneskifte til Det Konservative Folkeparti i 1915 Det opgav dog ikke forsoslashget paring at fastholde en afgoslashrende
37
politisk indflydelse ikke mindst i sposlashrgsmaringlet om offentlig regulering af erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter
Kampen mod offentlig regulering af erhvervslivets konkurrencebegraelignshysende aktiviteter kunne synes tabt paring forharingnd I USA var der allerede i slutshyningen af 1800-tallet vedtaget antitrustlovgivning vendt mod storkapitalens forsoslashg paring konkurrencebegraelignsning og et massivt politisk flertal i Rigsdagen var kritisk over for storkapitalens muligheder for at kontrollere markedet til egen fordel Oslashkonomiske eksperter udtalte sig til fordel for den fri konshykurrences gavnlige virkninger for almenvellet Situationen var imidlertid langtfra haringbloslashs for det store erhvervsliv som det vil fremgaring af det foslashlgende Kritikerne var indbyrdes uenige om maringlene for en offentlig indgriben over for storkapitalen De politiske partier havde hver deres dagsorden i samspil med forskellige interesseorganisationer Beskyttedes mellemstanden mod monopolerne skadede det forbrugerne og beskyttedes forbrugerne ville det ikke kun garing ud over monopolerne men ogsaring det lille erhvervsliv Naringr det kom til stykket var ogsaring det mindre erhvervsliv modstander af en generel offentlig kontrol med konkurrencebegraelignsende aktiviteter Hertil kom at det store erhvervsliv raringdede over betydelige midler som kunne kastes ind i kampen mod offentlig regulering bla manifesteret ved mobilisering af egne interesseorganisationer og indflydelse paring dele af de offentlige medier Forfatningens konservative garanti med Landstinget som andetkammer kunne ligeledes mobiliseres men det skete foslashrst i en sen fase
Storkapitalen var i modvind i de foslashrste aringrtier af 1900-tallet og det store erhvervsliv var ikke ganske tilfreds med resultatet da Danmark fik sin foslashrste aktieselskabslov i 1917 eller den foslashrste banklov i 1919 Under Foslashrste Vershydenskrig accepterede erhvervslivet som foslashlge af de ekstraordinaeligre forhold en omfattende offentlig regulering Men erhvervslivet formaringede at undgaring en lovgivning vendt mod dets konkurrencebegraelignsende aktiviteter ogsaring selv om sposlashrgsmaringlet blev rejst og diskuteredes ivrigt paring Rigsdagen
T R U S T L O V G I V N I N G
Dele af erhvervslivet var som tidligere naeligvnt paring forskellig maringde saeligrdeles aktive i bestraeligbelserne paring at begraelignse den fri konkurrence Virksomheder ville naturligvis gerne opnaring monopol paring et bestemt marked og kunne det ikke ske ved at holde konkurrenter ude af markedet kunne konkurrencen soslashges begraelignset ved indbyrdes aftaler gennem dannelsen af karteller ved fusioner eller ved at opnaring kontrol over konkurrerende selskaber via hol-
38
dingselskaber eller saringkaldte truster der havde kontrollerende ejerposter i de paringgaeligldende selskaber Det var ikke kun tilfaeligldet i Danmark men var velkendt ogsaring i andre lande hvor der som i Danmark opbyggedes en konshykurrencelovgivning der havde som formaringl at gennemtvinge konkurrence Det skete imidlertid til meget forskellig tid og i meget forskellig udformning Det skete tidligst i USA ndash og andre bdquonyeldquo lande som Canada og Austrashylien1 mens Danmark foslashrst kom sent med i 1930rsquoerne Flere forsoslashg paring at faring vedtaget en monopol- eller trustlovgivning blev dog gjort i Danmark i de foslashrste aringrtier af 1900-tallet
U S A
I det demokratiske og egalitaeligre USA var det pres fra farmerne og andre mindre naeligringsdrivende der foslashrte til verdens tidligste trustlovgivning2
Her havde Standard Oils bestraeligbelser fra 1870rsquoerne paring at opnaring afgoslashrende indflydelse paring det amerikanske oliemarked vakt modstand ligesom isaeligr jernbanernes takstpolitik der tydeligt var skruet sammen efter den enkelte jernbanelinjes konkurrenceposition foslashrte til kraftige protester fra Midtshyvestens boslashnder der var afhaeligngige af transport til og fra Oslashstkysten En agrarbevaeliggelse med stoslashtte fra mindre naeligringsdrivende gjorde sig gaeligldende saringvel i mange enkeltstater som paring forbundsniveau hvilket i 1887 foslashrte til nedsaeligttelsen af Interstate Commerce Commission Den fik til opgave at foslashre kontrol med handel og transport paring tvaeligrs af enkeltstatsgraelignserne og tre aringr senere i 1890 vedtog Kongressen Sherman Act der forboslashd truster som organisationsform ligesom den var rettet mod alle andre former for monopolbestraeligbelser Raeligkkevidden af loven skulle foslashrst vise sig i den foslashlshygende periode og den viste hvor forskellige interesser der var involveret i lovgivning vendt mod konkurrencebegraelignsning
Loven var taelignkt som det lille erhvervslivs varingben mod det store erhvervslivs koncentrationstendenser Hoslashjesterets tolkning af loven i en raeligkke efterfoslashlshygende retssager indebar imidlertid at holdingselskaber og fusioner blev godshykendt som lovlige Disse kendelser der blev afsagt i slutningen af 1890rsquoerne var naeligrmest et incitament til yderligere koncentration i det amerikanske erhvervsliv Kun karteller dvs konkurrencebegraelignsende aftaler mellem selvstaeligndige selskaber blev kriminaliserede Loven blev saringledes anvendt mod det mindre erhvervslivs prisaftaler og den blev i stigende grad opfatshytet som en forbrugerbeskyttende lov Sagen fik imidlertid en ny drejning gennem nogle hoslashjesteretsdomme i 1911 der gennemtvang en opsplitning
39
af Standard Oil og en anden stor trust American Tobacco Company Det skete med henvisning til at de to truster havde foslashrt til en urimelig konshykurrencebegraelignsning Foslashlgeslutningen var altsaring at ejerkontrol godt maringtte foslashre til konkurrencebegraelignsning bare den kunne fortolkes som vaeligrende rimelig
Da USA i 1914 fik sin anden trustlov Clayton Act indeholdt den netop en praeligcisering af hvad der skulle anses som urimelig konkurrencebegraelignsning bla prisdiskriminering og eksklusivaftaler Lovens formulering viste sig at kunne anvendes ikke alene mod erhvervslivets indbyrdes eksklusivaftaler men ogsaring mod fagforeningernes forsoslashg paring at opnaring eksklusivaftaler med enkeltvirksomheder Konkurrencebegraelignsende former der ikke direkte var udtrykt i loven blev anset for rimelige og dermed lovlige foslashrste gang udtrykt i en hoslashjesteretsdom fra 1920
USA fik sin egen historie inden for monopollovgivningen men udvikshylingen i USA var med til at rejse sposlashrgsmaringlet om en antitrustlovgivning i Danmark som i andre europaeligiske lande
M O N O P O L E R I P O L I T I S K M O D V I N D
Private monopoler og monopollignende aktiviteter kom i stadig staeligrkere politisk modvind i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet Medierne var i stigende grad begyndt at interessere sig for dem Det gjaldt ogsaring de polishytiske partier der alle foslashjede kontrol med truster ind som en del af deres partiprogram i aringrene frem til begyndelsen af Foslashrste Verdenskrig Hensynet til mellemstanden og frygten for social ustabilitet spillede ind men hertil kom ogsaring hensynet til forbrugerne som ikke mindst den hastigt voksende arbejderbevaeliggelse appellerede til
S tat s e j e
Det blev Socialdemokratiet der foslashrst soslashgte at drive en lovgivning igennem direkte vendt mod private monopollignende aktiviteter Socialdemokratiet fiskede i roslashrte vande Med stoslashtte i den stigende uvilje mod storvirksomheder soslashgte partiet ad flere omgange at faring gennemfoslashrt statseje inden for saeligrligt udvalgte produktioner eller erhvervssektorer Foslashrste gang var i 1912 da Socialdemokratiet i Folketinget fik nedsat et udvalg der skulle overveje statslig overtagelse og drift af sukkerproduktionen3 Tidspunktet var ikke tilfaeligldigt I USA var der netop faldet dom i de store antitrustsager mod Stan-
40
dard Oil og American Tobacco Company i Tyskland havde den konsershyvative regering grebet ind med priskontrol over for et kunstgoslashdningskartel og i Sverige var der blevet nedsat en kommission der skulle komme med en kartel- og trustredegoslashrelse Norge fulgte snart efter da der i 1913 blev nedsat en kommission der skulle forberede en monopollovgivning4 Det var heller ikke tilfaeligldigt at det var sukkerindustrien med fremstilling af en noslashdvendighedsvare der foslashrst kom i den politiske skudlinje
En ny toldlov havde i 1908 givet sukkerindustrien oslashget beskyttelse og i de foslashlgende aringr var det tydeligt at landets to tilbagevaeligrende sukkerfabrikker drog fordel heraf Om end der ikke var tale om et monopol saring var situashytionen dog saringdan at der politisk var basis for at fremstille sukkerindustrien som et typisk eksempel paring hvorledes storkapitalen forstod at berige sig paring forbrugernes bekostning De oslashvrige politiske partier var for saring vidt enige heri men udvalgets forslag afspejlede partiernes forskellige holdning til sposlashrgsmaringlet om oslashkonomisk liberalisme og fri konkurrence
Socialdemokratiet fandt at den monopoliserede sukkerindustri var bdquoi uloslashshyselig Strid med den store Befolknings Interesserldquo Partiet ville derfor paringlaeliggge regeringen at ekspropriere de to bestaringende fabrikker og give staten eneret til produktion og import af sukker Det Radikale Venstre der ved partiets stiftelse i 1905 som et programpunkt havde at bdquooverfor de Virksomheder der er faktiske eller retslige Monopoler vaeligrnes Samfundets Interesser om fornoslashdent ved Virksomhedernes Overtagelse af Kommune eller Statldquo stod ved partiets generelle holdning over for monopoler men fandt ikke at der i den konkrete sag forelaring oplysninger der kunne begrunde en statsovershytagelse Principielle hensyn veg for mere pragmatiske hensyn idet partiet gjorde opmaeligrksom paring at ekspropriation ville vaeligre meget kostbar og at en aeligndring af toldloven ville kunne fjerne sukkerindustriens store fordele Regeringspartiet Venstre sluttede op om sidstnaeligvnte synspunkt og fik flertal for sit dagsordensforslag om at regeringen bdquoved gunstig Lejlighedldquo skulle faring nedsat toldbeskyttelsen paring sukker Hoslashjre der i sin politik traditionelt var for beskyttelse af den hjemlige industri fulgte kun noslashdtvunget med hertil Tilslutningen kunne begrundes i dagsordenens anden del hvor der blev givet udtryk for at statsdrift var helt uegnet til at sikre forbrugerne billigt sukker
Forloslashbet viste at private industrimonopoler ikke kunne forvente statens beskyttelse selv ikke i en sag hvor der var involveret landbrugsinteresser Det kunne nok bekymre Industriraringdet der dog samtidig kunne berolige sig med at der var meget langt til et flertal i Rigsdagen for statsdrift Den
41
politiske situation aeligndredes imidlertid kort efter I 1913 dannede den radishykale C Th Zahle paring ny regering og med udbruddet af Foslashrste Verdenskrig aeligndredes synet paring statens rolle og det frie marked afgoslashrende
R e g u l e r e r i e t o g h o l d n i n g e n t i l m o n o p o l e r
u n d e r F oslash r s t e V e r d e n s k r i g
Danmark forblev neutral men ikke uberoslashrt af Foslashrste Verdenskrig Nye handelsmuligheder som foslashlge af landets neutrale status og de aeligndrede vilkaringr for den internationale handel gav store fortjenester men ogsaring store prisstigninger med deraf foslashlgende udhuling af realloslashnnen for mange loslashnshymodtagere da loslashnningerne kun langsomt fulgte med opad Det var gode tider for landet men ogsaring med risiko for oslashgede sociale spaeligndinger For at imoslashdekomme de vaeligrste foslashlger af krigssituationen gennemfoslashrtes under ledelse af den radikale indenrigsminister Ove Rode en omfattende offentlig regulering Markedskraeligfterne blev i vid udstraeligkning sat ud af kraft baringde for at sikre forbrugerne en raeligkke noslashdvendighedsvarer til centralt fastsatte maksimalpriser og for at sikre erhvervene raringvarer
Situationen var ekstraordinaeligr hvorfor der var en generel accept af den offentlige regulering som det private erhvervsliv blev inddraget i Retshyningslinjerne blev fastlagt gennem Den Overordentlige Kommission med deltagelse af bla Alexander Foss som repraeligsentant for det store erhvervsliv og udmoslashntningen af dem skete i en raeligkke tilknyttede udvalg hvor de relevante erhvervsorganisationer var repraeligsenteret Graelignsen mellem stat og marked flyttedes og staeligrke korporative traeligk udvikledes Situationen kaldte paring nationalt sammenhold i 1915 markeret ved vedtagelsen af den ny og mere demokratiske grundlov og aringret efter ved optagelsen i regeringen af saringkaldte kontrolministre fra de andre partier Selv Socialdemokratiet fraveg den nylige kongresbeslutning om at partiet foslashrst ville garing i regering naringr det havde politisk flertal Sammenholdet og den tilsyneladende borgfred fjernede dog paring ingen maringde de politiske modsaeligtninger og ikke mindst i slutningen af krigen skaeligrpedes den ideologiske kamp om fremtidens Danmark Skulle en staeligrk stat og regulereriet fortsaeligtte eller skulle markedet igen vaeligre konge Sposlashrgsmaringlet om en fremtidig monopollovgivning kom til at spille en ganske fremtraeligdende rolle i denne kamp Det store erhvervsliv der allerede foslashr krigen havde vaeligret i politikernes soslashgelys kom i skudlinjen
Socialdemokratiet var som foslashr krigen den udfarende kraft mod den del af erhvervslivet som partiet betegnede som monopolistisk Det skete
42
med baggrund i partiets generelle politiske maringl om statens overtagelse af produktionsmidlerne men tydeligvis under taktiske overvejelser om den oslashjeblikkelige politiske situation Det viste sig i efteraringret 1916 under finansshylovsforhandlingerne hvor Ove Rode holdt den saringkaldte Gimletale og i foraringret 1918 da partierne rustede sig til den forestaringende valgkamp5
G i m l e - ta l e o g f i n a n s l ov s f o r h a n d l i n g e r 1916
Under finanslovsforhandlingerne i 1916 havde Ove Rode overvaeligret en ganske haringrd meningsudveksling mellem den socialdemokratiske ordfoslashrer FJ Borgbjerg og sin partifaeliglle og ministerkollega Edvard Brandes6 Borgbjerg havde udaeligsket Brandes ved at henvise til at broderen Georg Brandes var kommet med udtalelser der kunne tolkes som udtryk for at denne havde faringet oslashjnene op for kapitalismens skadevirkninger og for arbejderbevaeliggelsens betydning ndash i modsaeligtning til Edvard Brandes der var kendt som regerinshygens mest antisocialistiske medlem og overbevist liberalist Brandes foslashlte sig provokeret og ironiserede over Borgbjergs tro paring bdquoat der efter Krigen vil komme en ny Tid at det bliver som efter Ragnarok hvor en ny Verden stiger frem af Ruinerneldquo Brandes ville efter eget udsagn ikke tage stilling hertil men gav dog hurtigt udtryk for at Socialdemokratiets nuvaeligrende visioner ikke ville materialiseres da ogsaring Socialdemokratiet ville aeligndre sig i takt med samfundsudviklingen
Rode tog traringden op om end indirekte Hans indlaeligg formede sig i indledshyningen som et defensorat for den hidtil foslashrte reguleringspolitik muliggjort gennem en stor indsats fra erhvervslivets side Rode gik derefter over til det som laring bag oppositionens indlaeligg og diskussionen mellem Borgbjerg og Brandes nemlig visionerne for tiden efter krigen Rodes vurdering var at det ny indenrigsministerium forharingbentlig var kommet for at blive ligesom statsmagtens kamp for at regulere priser og forsyninger og bekaeligmpe den uberettigede profit Foslashr krigen havde trusterne vaeligret et bdquogodt Middel til saeligrshylig Udbytning af Borgerneldquo men krigen havde ifoslashlge Rode vist at trusterne gennem bdquoStatsmagtens Forhandlingerldquo kunne bringes til at levere varer der var billigere end i noget andet land Derfor var et af de foslashrste sposlashrgsmaringl der skulle klares efter krigen at faring gennemfoslashrt en lovgivning der ville give statsmagten kontrol med monopolernes priser eller om noslashdvendigt foslashre til statens overtagelse af monopolerne Ove Rode ville udnytte erfaringerne fra krigens tid herunder om fordelene ved planlaeliggning og samarbejde Han mindede om at nordboerne troede paring at efter Ragnarok kommer Gimle
43
Han troede selv paring lyset efter moslashrket men ogsaring paring at bdquoTiden foslashr Krigen vender aldrig mere tilbageldquo
I den tidligere forskning har det vaeligret diskuteret i hvor vid udstraeligkning Rodes tale var udtryk for nytaelignkning Det er nok rigtigt som fremhaeligshyvet af Tage Kaarsted at talen var meget lidt konkret i sine anvisninger paring fremtidens samfund og at de udtrykte tanker var i overensstemmelse med tidligere udsagn ndash og traditionel radikal politik som saringdan7 Rodes radikale ministerkolleger opfattede da heller ikke talen som skelsaeligttende men den viser at Ove Rode i hoslashjere grad end foslashr krigen oslashnskede at regulere oslashkonoshymien ndash uden at garing til et egentligt angreb paring ejendomsretten Og den kan ses som udtryk for at krigen og den deraf foslashlgende regulering var medvirkende til at de ideologiske modsaeligtninger om statens rolle herunder i relation til monopolagtige aktiviteter blev tydeliggjort Oppositionen tog netop dette aspekt ind i de efterfoslashlgende forhandlinger i Folketinget
Den erfarne Niels Neergaard fra Venstre tilsluttede sig opfattelsen at statsmagten ville goslashre sig staeligrkere gaeligldende efter krigen ikke mindst vedshyroslashrende den sociale lovgivning og at den maringtte samvirke med interesseor-ganisationerne8 Delvis overensstemmende med Venstres program om at folkets udbytning gennem monopoler boslashr hindres gav han ogsaring udtryk for forventningen om at staten maringtte bdquopaa den ene eller anden Maade traeligde til som Tilsynsfoslashrende overfor delvis regulerende eventuelt overtagende visse Monopolerldquo Niels Neergaard laring med disse udtalelser naeligrmere Rode end mange af sine partifaeligller som IC Christensen PP Pinstrup P Th Nielsen endsige den kommende mand i partiet Th Madsen-Mygdal Men som god venstremand understregede Neergaard at en medvirken til de radikale samfundsaeligndringer ikke maringtte foslashre til at friheden herunder erhvervsfriheden som staten skulle vaeligre vogteren af bdquotilintetgoslashres eller beskaeligres paa en saadan Maade at den lider doslashdelig Skadeldquo Nogle konkrete anvisninger til politisk handling kom han dog ikke med Det gjaldt ogsaring de radikales politiske ordfoslashrer Johs Fog-Petersen der ikke overraskende kunne tilslutte sig Ove Rodes tale
Socialdemokratiet havde tidligt under finanslovsforhandlingerne taget sposlashrgsmaringlet om monopollovgivning op ved bla at minde om at de tre andre partier Hoslashjre (siden 1915 Det Konservative Folkeparti) Venstre og Det Radikale Venstre ikke havde stoslashttet partiets forslag i 1912 om statens overtagelse af sukkerfabrikkerne9 Partiet havde derfor selv om det fastholdt sit generelle oslashnske om statens overtagelse af produktionsmidlerne erklaeligret sig villig til at indgaring et kompromis om det mindre vidtgaringende at bdquohindre
44
Monopolselskaberne i at udbytte Befolkningenldquo Formuleringen var tydeshylig udformet med udgangspunkt i Venstre og Det Radikale Venstres egne partiprogrammer
Socialdemokratiet fik ikke umiddelbart noget ud af sine provokationer over for de to partier De ville som naeligvnt ikke ind i en naeligrmere konkretishysering af hvordan de efter krigen ville bruge statsmagten over for erhvervslishyvet og Det Konservative Folkeparti der af Socialdemokratiet blev udskaeligldt for alene at kunne svinge sig op til at ville beskatte monopolvirksomheder og drillet med at vaeligre dybt splittet og paring vej mod sin undergang forholdt sig tavst Baringde Grosserer-Societetets Komiteacute og Industriraringdet kunne med sindsro foslashlge diskussionerne paring Rigsdagen fra sidelinjen og i oslashvrigt fortsaeligtte samarbejdet med regeringen om krigstidsreguleringerne Socialdemokratiet afsluttede debatten med at rasle med sablen nogle vil maringske sige det var teatertorden da det med henvisning til udtalelserne fra Niels Neergaard og Det Radikale Venstre noterede at der var vilje til at overveje sposlashrgsmaringlet om hvorledes man skulle bekaeligmpe monopolerne Partiet forventede derfor at regeringen inden laelignge ville paringbegynde dette arbejde
S o c i a l de mok r at i e t f i s k e r i r oslash r t e va n de f or aring r 1918
Foslashrst paring aringret i 1918 kunne Socialdemokratiet konstatere at regeringen ikke havde taget noget initiativ i monopolsposlashrgsmaringlet Det kom nok ikke ganshyske bag paring partiet men under indtryk af den tiltagende sociale uro og den snarlige valgkamp fandt partiet det opportunt at tage sagen op10 I februar 1918 stillede fem socialdemokratiske folketingsmedlemmer derfor forslag til beslutning om nedsaeligttelse af en kommission der for det foslashrste skulle bdquoundersoslashge Kapitalens og de monopolagtige Bedrifters uheldige Indflydelse paa de sociale Forhold her i Landetldquo og for det andet skulle bdquooverveje om ikke Hensynet til Folkets og Landets Fremtid kraeligver at Staten snarest overtagerldquo virksomheder inden for finansiering kommunikation og forsikshyring samt en raeligkke bdquomonopolagtige Virksomhederldquo inden for fremstilling af bla sukker papir olie taeligndstikker laeligder goslashdning cement salt sprit oslashl og import af kul og koks11
Under forhandlingerne om forslaget i begyndelsen af marts i Folketinget gav forslagsstillerne ingen naeligrmere forklaring paring udvaeliglgelsen af de beroslashrte brancher ud over at det var brancher hvor der enten havde vaeligret ten-denser til oslashget koncentration eller hvor en raeligkke af de mere kendte stoslashrre aktieselskaber havde haft store udbytter i krigsaringrene12 Forslaget begrundedes
45
ikke i oslashkonomisk-teoretiske overvejelser men i den politiske og sociale udvikling der i Danmark og internationalt havde resulteret i en oslashget polashyrisering Den russiske revolution blev ikke naeligvnt men den udgjorde en del af forslagets kontekst som ogsaring erhvervslivets skarpe reaktioner paring den offentlige regulering efter den uindskraelignkede ubaringdskrig fra februar 1917 der havde betydet at den offentlige regulering skiftede fra at vaeligre koncentreret om vareforsyning til mere at dreje sig om priskontrol Socialdemokraterne henviste saringledes til et netop afholdt moslashde paring Boslashrsen arrangeret af Grosshyserer-Societetets Komiteacute hvor gamle venstremaelignd som Peschke-Koslashedt og P Th Nielsen opildnede byens grosserere til at kraeligve ubegraelignset frihed til at fastsaeligtte deres priser og hvor Herman Heilbuth forgaeligves havde manet til besindighed13 Grossererne havde ifoslashlge socialdemokraterne i realiteten ladet sig forfoslashre af syndikalistisk tale Over for overklassens og syndikalishysternes krav om frihed fremfoslashrte socialdemokraterne et folkeligt krav om retfaeligrdighed en retfaeligrdighed som kun kunne narings gennem en bdquolovbunden ordningldquo
Der var hermed aringbnet for diskussionen af om det danske samfund skulle vende tilbage til tiden foslashr krigen eller om erfaringerne med regulering fra krigen skulle viderefoslashres specielt i forhold til bdquoKapitalen og de moderne Monopolerldquo Socialdemokraterne var ikke i tvivl om at krigen havde vist hvor langt samfundet kunne komme gennem samvirke og at erhvervsorshyganisationerne skulle spille en vigtig rolle heri Uden naeligrmere at komme ind paring statens rolle soslashgte socialdemokraterne at underbygge dette synspunkt ved at henvise til en artikel i Economist som ikke kunne beskyldes for at garing socialisternes aeligrinde og hvor der blev givet udtryk for korporative tanker som tydeligvis havde stigende grobund i krigsaringrene ogsaring hos borgerlige liberalister Ragnarok i form af Foslashrste Verdenskrig var maringske ndash som haeligvdet af socialisterne ndash netop den uregulerede kapitalismes vaeligrk
Socialdemokraterne fik deres forslag sendt i udvalg men allerede efter foslashrste moslashde konstaterede en af forslagsstillerne og udvalgsformanden Hans Nielsen at der ikke var almindelig tilslutning til at nedsaeligtte en kommission hvorfor udvalget maringtte opgive sit arbejde Socialdemokratiet havde dog faringet markeret sig til den kommende valgkamp og fronterne i monopolsposlashrgsmaringshylet var nok en gang blevet trukket op i forbindelse med visionerne for tiden efter krigen saringdan som Ove Rode havde gjort det halvandet aringr tidligere i sin Gimle-tale Hans tale blev da ogsaring inddraget i debatten om forslaget
Klaus Berntsen fra Venstre var ganske klar i sin afvisning af Socialdeshymokratiets forslag14 Han oslashnskede at landet efter krigen kom ud af det
46
nuvaeligrende bdquoTvangsstyreldquo og over i et bdquofolkeligt Selvstyreldquo og han ville i det hele taget vaeligre forsigtig med som Rode at bruge et saring stort ord som Gimle der var et udtryk for hvad forfaeligdrene ventede efter doslashden Det socialdemokratiske forslag viste at Socialdemokratiet oslashnskede det modsatte af ham hvorfor han ndash uden naeligrmere at forholde sig til monopolsposlashrgsmaringlet ndash ikke saring nogen grund til at stoslashtte forslaget hvortil han foslashjede det formelle argument at en kommission alligevel ikke ville kunne blive faeligrdig inden nyvalg
Heller ikke Fraenkel fra Det Konservative Folkeparti viste megen forstaringshyelse for forslaget medmindre det aeligndredes til at kommissionen ogsaring skulle undersoslashge de bdquooslashkonomiske tekniske og sociale Fordeleldquo ved bdquoNutidens koncentrerede Bedrifterldquo og ikke kun de monopolagtige virksomheders uheldige indflydelse Fraenkel der erklaeligrede at bdquostaa paa Kapitalismens Grundlagldquo oslashnskede ikke at leve bdquoi det Slaverildquo som han forbandt med den socialistiske stat Som Berntsen forholdt Fraenkel sig ikke direkte til monoshypolsposlashrgsmaringlet og begrundede det som denne med at Socialdemokraterne ikke havde foretaget nogen afgraelignsning mellem kapitalistisk stordrift og monopolvirksomhed
Kun fra Det Radikale Venstre loslashd der forsonlige toner over for det socialdemokratiske forslag idet Gunnar Fog-Petersen henholdt sig til Ove Rodes ord i Gimle-talen om at kontrol med monopolpriser eller om noslashdvendigt overtagelse af monopoler ville vaeligre et af de foslashrste sposlashrgsmaringl der meldte sig efter krigen og at det var en opgave for bdquode demokratiske Partierldquo Fog-Petersen havde i denne sag ikke tiltro til bdquode konservative Partier her i Landet hvad enten de kalder sig Venstre eller Folkepartildquo idet de bdquodaeligkker sig ind under nogle gamle liberale Anskuelser som i sin Tid var nye og banebrydende men som Tidens Udvikling har ladt tilbage til Konservatismens videre Varetaeliggtldquo Fog-Petersen der nok gerne ville bruge staten til kontrol af markedet var dog samtidig klar i markeringen af afstanden til Socialdemokratiet da han var overbevist om at den bedste maringde at sikre forbrugerne paring var gennem konkurrence og ikke gennem offentlig virksomhed Stat eller kommunes overtagelse af virksomheder afvistes ikke men blev set som en sidste mulighed
Med de politiske meldinger er det forstaringeligt at forslaget blev henlagt men det er ogsaring klart at sposlashrgsmaringlet om monopoler ville komme paring den politiske dagsorden efter krigens afslutning om end det er vanskeligt at se hvorledes enighed skulle opnarings Det er saringledes paringfaldende at socialdemoshykraterne og de to borgerlige partier havde en tendens til at lade sposlashrgsmaringlet
47
om monopoler og kontrol hermed glide over i en diskussion af kapitalisme kontra socialisme mens de radikale i hoslashjere grad holdt de to ting adskilt De tilsluttede sig en liberalistisk markedsoslashkonomi men gjorde det samtidig klart at offentlig regulering kunne vaeligre noslashdvendig for at faring markedet til at fungere Der var interne forskelle i de borgerlige partier men generelt oslashnskede de borgerlige politikere at vende tilbage til tiden foslashr krigen mens socialdemokraterne og de radikale oslashnskede en anderledes fremtid men paring hver sin maringde
I n du s t r i r aring d e t o g D e n ov e r o r d e n t l i g e Kom m i s s i o n
i aring b e n t o p g oslash r aug u s t 1918
Monopolsposlashrgsmaringlet blev ikke lagt brak indtil krigens afslutning Tvaeligrt-imod15 Socialdemokraterne angreb flere gange specielt koncentrationstendenshyserne inden for skotoslashjsindustrien under anfoslashrsel af Max Ballin og denne bar yderligere ved til baringlet da han i maj 1918 gennemfoslashrte en stoslashrre fusion Den var medvirkende til at Ove Rode som indenrigsminister bad Den overordentlige Kommission ivaeligrksaeligtte en undersoslashgelse ikke alene af skoshytoslashjsindustrien men generelt af firmaer og sammenslutninger der inden for deres omraringde kunne oslashve afgoslashrende indflydelse paring pris- og forsyningsforhold Undersoslashgelsen blev anledning til et aringbent opgoslashr mellem Kommissionen og Industriraringdet der frygtede at undersoslashgelsen var begyndelsen til permanent statskontrol med industrien Opgoslashret forstaeligrkede samtidig modsaeligtningerne inden for Det Konservative Folkeparti mellem middelstandsfloslashjen der gik ind for kontrol med truster og monopollignende aktiviteter og floslashjen der repraeligsenterede det store erhvervsliv og som stadig mere utaringlmodigt oslashnskede at bringe krigstidsreguleringen til ophoslashr
I Den overordentlige Kommission var begge konservative floslashje repraeligshysenteret floslashjen for storkapitalen eller isaeligr storindustrien ved formanden for Industriraringdet fabrikant Alexander Foss og middelstandsfloslashjen ved den meget selvstaeligndige oslashkonomiprofessor LV Birck Birck havde i modsaeligtshyning til andre tilhoslashrende den konservative middelstandsfloslashj dog ikke meget tilovers for mindre erhvervsdrivende som haringndvaeligrkere og detailhandlere16
Han respekterede derimod den tekniske mellemstand ligesom han priste produktive investeringer Han skelnede skarpt mellem produktiv og privat kapital idet han anlagde en moralsk synsvinkel paring oslashkonomien Truster kunne repraeligsentere dygtig organisation og hoslashjt udviklet teknik men han mente ogsaring bdquoat en vaeligsentlig del af deres Indtaeliggter ikke skyldes disse Ting
48
men deres oslashkonomiske Magtstilling og deres Misbrug af denne overfor Konkurrenter og Publikumldquo
Birck fordoslashmte socialismen men vendte sig i stigende grad mod profitshymotivet og endte dermed i et uloslashseligt dilemma Som uafhaeligngig oslashkonomisk ekspert betonede han almenvellets interesser over klassehensyn og saeligrinshyteresser og han foslashlte sig kaldet til at foslashre korstog mod store kapitalejere der efter hans vurdering tabte enhver foslashling med samfundshensynet og lod deres lyst til profit knuse deres bdquospirit of serviceldquo Korstoget var ikke drevet af antisemitisme men det er dog samtidig klart at denne moralsk betonede kritik ogsaring fandt naeligring i en uvilje mod joslashdiske erhvervsdrivende
Alexander Foss bad i midten af juli Ove Rode om at maringtte traeligde ud af Den overordentlige Kommission Arbejdspresset var stort for Foss og Birck gav faring dage efter udtryk for forstaringelse for Fossrsquo oslashnske selv om han beklagede det Han gav samtidig udtryk for nogle krav til efterfoslashlgeren idet han understregede at det ikke maringtte vaeligre en joslashde Han sigtede formentlig konkret til Industriraringdets naeligstformand Benny Dessau og ikke mindst til Max Ballin Birck havde som socialdemokraterne tidligere vaeligret ude med kritik af Ballin
Birck blev den centrale person da et opgoslashr mellem Den overordentlige Kommission og Industriraringdet broslashd ud i lys lue paring et faeliglles moslashde den 6 august 1918 Kommissionen havde til den af Ove Rode ivaeligrksatte undershysoslashgelse af pris- og avanceforhold i udvalgte dele af industrien udsendt nogle sposlashrgeskemaer der var saring omfattende at flere fabrikanter mente at de skulle udlevere fabrikshemmeligheder Det bragte Industriraringdet paring banen idet det for at faring staeligkket undersoslashgelsen bad om et moslashde med Den overordentlige Kommission hvilket blev holdt den 6 august under ledelse af formanden overformynder MP Friis Til stede var fra kommissionen bla Birck mens Industriraringdets deputation paring fire mand foruden sekretaeligrer og stenografer omfattede Dessau og Ballin som Birck netop havde soslashgt at holde ude af kommissionen Moslashdet resulterede hurtigt i en hidsig meningsudveksling med personlige beskyldninger mellem Ballin og Birck Sidstnaeligvnte sluttede med at raringbe bdquoJeg er en hvid Mand du er en Joslashde og en Professor ved Koslashbenhavns Universitet kan ikke finde sig i den slags Beskyldninger fra digldquo
Moslashdet endte i oploslashsning og Industriraringdets repraeligsentanter erklaeligrede at de ikke ville forhandle med et udvalg under Den overordentlige Kommisshysion hvis Birck var med Industriraringdet havde dog allerede besluttet sig her-for inden moslashdet saring det var ikke hidsigheden der var baggrunden for kravet
49
men snarere utilfredshed med Bircks holdning til trustsposlashrgsmaringlet og hans iver efter at faring etableret en statslig monopolregulering Industriraringdet fortsatshyte ikke desto mindre med at samarbejde med Den overordentlige Kommisshysion men kampen mellem storindustriens repraeligsentanter og Birck fortsatte internt i Det Konservative Folkeparti og offentligt i medierne og paring Rigsshydagen Valglov og det soslashnderjyske sposlashrgsmaringl spillede en rolle for splittelsen i Det Konservative Folkeparti men holdningen til sposlashrgsmaringlet om en trustshylovgivning var det afgoslashrende stridspunkt som fremhaeligvet af Joslashrgen Fink
L V B i rc k o g D e t ko n s e rvat i v e F o l k e pa r t i e f t e r aring r 1918
Kun et par uger efter opgoslashret i Den overordentlige Kommission meldte Birck sig paring den politiske scene i sin kamp mod storindustriens konkurrenshycebegraelignsende aktiviteter17 Paring et moslashde arrangeret af de socialdemokratiske ungdomsorganisationer i forsamlingshuset paring Enghaveplads fortalte han at han sammen med direktoslashren for Fabrikstilsynet socialdemokraten Jak Kr Lindberg arbejdede for at Den overordentlige Kommission skulle fortsaeligtte efter krigen som en trustkommission efter amerikansk forbillede
Industriraringdet fik bekraeligftet sin formodning om at der i Den overordentshylige Kommission var planer om at skabe en permanent statskontrol og dets uvilje mod kommissionen blev ikke mindre Samtidig blussede striden i Det Konservative Folkeparti op for fuld udblaeligsning Asger Karstensen der repraeligsenterede middelstandsfloslashjen og oslashnskede beskyttelse af de mindre producenter mod storindustrien tilsluttede sig offentligt Bircks udtalelser Svaret kom prompte fra Alexander Foss der ivaeligrksatte et veritabelt felttog vendt mod Birck
Alexander Foss og hans allierede brugte naeligsten alle midler til at undergrave Bircks position Det skete i de dele af pressen hvor storindustrien havde indflydelse eller koslashbte sig til indflydelse dvs i hovedstaden og i Aalborg hvor Birck var valgt Birck blev ikke kun angrebet for sine politiske budshyskaber men ogsaring personligt bla med anklager om egen manglende etik i privatoslashkonomiske transaktioner Ikke uforstaringeligt gik Birck til modangreb under finanslovsforhandlingerne i slutningen af oktober Det blev til et direkte angreb paring Alexander Foss der anklagedes for at ville staring uden for almindelige love og vaeligre fri for enhver form for kontrol Fejlen var ifoslashlge Birck at Foss som andre industriledere med for mange penge risikerede bdquonaar man ikke er umaadelig koslashlig balanceretldquo at blive ramt af en bdquoForm for Caeligsarvanvidldquo Birck haringbede derfor at Den overordentlige Kommission
50
efter krigen fik til opgave at bekaeligmpe trusterne Birck var ikke enig med udtalelser fra den konservative Julius Schovelin om at der ikke var truster i Danmark Det var der ifoslashlge Birck i flere industrigrene bla i cementinshydustrien hvor Foss var aktiv
Bircks indlaeligg ved finanslovsforhandlingerne i 1918 foslashrte til haringrde interne droslashftelser i Det Konservative Folkeparti hvor ogsaring Foss tog ordet Han paringpegede at Birck ikke havde holdt sig til den fulde sandhed Der havde vaeligret internationale aftaler i cementindustrien men de var ophoslashrt med krigens udbrud Men Foss talte ogsaring mod bedre vidende bla da han benaeliggtede at have soslashgt personlig indflydelse gennem pressen Birck blev angrebet af andre fra storindustrifloslashjen saringledes af Arnold Fraenkel og Julius Schovelin Angrebene foslashrte imidlertid ikke til nogen afklaring da Birck fik stoslashtte fra middelstandsfloslashjen med Karstensen i spidsen Floslashjene stillede hinanden skakmat og enedes da om en erklaeligring hvori de misbilligede partifaeligllernes offentlige angreb paring hinanden og hvor de samtidig i en slet skjult kompromisformulering henviste til partiprogrammet bdquomed dettes staeligrke Understregning af de store Mellemklassers oslashkonomiske og sociale Interesser saavel paa Land som i Byldquo ndash til glaeligde for middelstandsfloslashjen ndash bdquoog i Sammenhaeligng dermed af den fri personlige Naeligringsdrifts store Betydning i Modsaeligtning til Statssocialismeldquo ndash isaeligr til glaeligde for storindustrifloslashjen der i denne sammenhaeligng oslashnskede en minimalstat
Birck-sagen havde demonstreret at der var vaeligsentlige interne modsaeligtninshyger i den borgerlige floslashj vedroslashrende trustsposlashrgsmaringlet Det var modsaeligtninger der ikke alene delte Det Konservative Folkeparti men modsaeligtninger som ogsaring risikerede at vise sig mellem landbruget og storindustrien Landbruget havde saringledes underharingnden ladet vide at det i vrede over Ballins angreb paring Birck havde overvejet at spraelignge samarbejdet i Erhvervenes Faeligllesudvalg der var et mellem erhvervene koordinerende udvalg under Den overorshydentlige Kommission
Storindustrien kaeligmpede mod planerne om statslig kontrol og indseende med monopollignende aktiviteter Men det var tydeligt at storindustriens folk der var aktive inden for Det Konservative Folkeparti gennem deres interesseorganisationer og i medierne var oppe mod staeligrke kraeligfter ogsaring uden for Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre Statslaringnskrisen faring maringneder senere tydede paring at det kun var et sposlashrgsmaringl om tid inden storshyindustrien maringtte straeligkke varingben
51
S tat s l aring n s k r i s e o g m o n o p o l r e g u l e r i n g
e n h e n s i g t s e r k l aelig r i n g m a r t s 1919
I februar 1919 kom den radikale regering i vanskeligheder18 Det var noslashdshyvendigt med et statslaringn hvis staten skulle klare sine udgifter Selv om det var udgifter oppositionen havde vaeligret med til at vedtage var den ikke umiddelbart sindet at bevilge statslaringnet Den var staeligrkt utilfreds med bdquoRegeshyrerietldquo som fortsatte her efter verdenskrigens ophoslashr da forsyningssituationen stadig ikke var normaliseret Venstre-hoslashvdingen JC Christensen fik derfor den ide at goslashre en bevilling af statslaringnet betinget af en samtidig ophaeligvelse af den saringkaldte augustlov fra 1914 der var det juridiske grundlag for hele forsynings- og prisreguleringspolitikken
Den politiske situation gik i haringrdknude Et flertal i Det Konservative Folkeparti under anfoslashrsel af Asger Karstensen valgte at foslashlge Venstre Regeshyringen naeliggtede imidlertid at acceptere sammenkaeligdningen mellem statslaringnet og augustloven og gik af den 1 marts Det var en udbredt forventning at JC Christensen skulle danne regering Det regnede han ogsaring selv med da han blev tilsagt til at moslashde paring Amalienborg den 4 marts men her fik han den overraskende meddelelse at kongen ikke ville pege paring et ministerium der ikke var i overensstemmelse med Folketingets flertal Bolden var spillet tilbage til politikerne der blev tvunget til at finde et kompromis og jo laelignshygere tid der gik jo stoslashrre blev presset Sposlashrgsmaringlet om monopolregulering skulle vise sig at vaeligre noslashglen til et kompromis19
Regeringen genindtraringdte den 18 marts og tre dage senere forelagde Ove Rode i Landstinget et lovforslag om ophaeligvelse af augustloven Lovforslaget havde imidlertid en interessant tilfoslashjelse idet den sidste paragraf i forslaget gik ud paring at indenrigsministeren efter indstilling fra Den overordentlige Kommission skulle fremlaeliggge et forslag til en trustlov inden ophoslashret af augustloven Med denne tilfoslashjelse og efter megen diskussion om tidsplashynen vedtog de fire store politiske partier afviklingen af prisreguleringen og augustloven Augustloven skulle ophoslashre senest den 1 september 1919
Tilfoslashjelsen om et kommende forslag til trustlov passede med Socialdemoshykratiet og Det Radikale Venstres hidtidige politiske markeringer Den var ligeledes i overensstemmelse med LV Bircks oslashnsker som han havde udtrykt dem i efteraringret og med middelstandsfloslashjens politik i Det Konservative Folkeparti Lederen af denne floslashj Asger Karstensen fik saringledes vedtaget en intern erklaeligring i de konservatives rigsdagsgrupper om at de oslashnskede bdquoen Trustlov af selvstaeligndigt Indholdldquo Storindustrifloslashjen hos de konservative
52
ses ikke at have gjort indsigelser mod afviklingslovens udformning trods tilfoslashjelsen om et kommende trustlovforslag Denne blev opfattet som prisen for at komme af med den forhadte prisregulering og trustlovforslaget skulle jo foslashrst forhandles i tiden frem til 1 september ligesom det ikke var klart om en trustlov primaeligrt skulle udformes til beskyttelse af forbrugerne som oslashnsket af Birck eller til beskyttelse af de mindre producenter som oslashnsket af Karstensen Venstre kan have raeligsonneret som storindustrien Under forshyhandlingerne understregede JC Christensen at der kun var tale om en loslashf-teparagraf20 Men det maring samtidig understreges at indgreb mod monopoler var i overensstemmelse med Venstres erklaeligrede politik Rebet strammedes nok om storindustriens og monopolernes hals men de var endnu ikke oppe at haelignge Det skulle vise sig at blive en langvarig proces
A N D E N R E G U L E R I N G A F K A P I T A L E N
Storindustrien kaeligmpede mod det politiske flertals oslashnske om monopolreshygulering men de manglende protester mod tilfoslashjelsen om trustlovforslaget i afviklingsloven viser ogsaring at de kapitalstaeligrke erhvervsledere til stadighed foretog realpolitiske vurderinger Hvor langt kunne de forvente at faring deres oslashnsker opfyldt over for den lovgivende magt Denne pragmatiske holdning viste sig i andre sposlashrgsmaringl om politisk regulering af erhvervslivet saringledes tydeligt i forbindelse med vedtagelsen af henholdsvis aktieselskabsloven i 1917 og bank- og sparekasselovgivningen i 1919 Begge havde en laeligngere forhistorie hvor det store erhvervsliv nok i mange henseender arbejdede mod regulering men ogsaring affandt sig hermed og endog i visse henseender saring fordele i reguleringen
A k t i e s e l s k a b s l ov e n
Dansk selskabslovgivning var i anden halvdel af 1800-tallet enestaringende i international sammenhaeligng21 I udlandet var der tradition for at dannelsen af aktieselskaber skulle have myndighedernes godkendelse mens den danske retstradition blot indebar en offentlig registrering af det enkelte selskab og indsigt i vilkaringrene for dets virksomhed Teorien bag dette var at det sikrede kontraktfriheden som princip og samtidig sikrede at der ikke skete misbrug da de noslashdvendige informationer forelaring for alle parter
Udviklingen fra 1890rsquoerne foslashrte imidlertid til oslashget opmaeligrksomhed
53
omkring den manglende regulering I stigende grad dannedes aktieselskashyber ikke for at faring samlet kapital til saeligrligt kapitaltunge virksomheder men snarere for at begraelignse stifternes og ledelsens oslashkonomiske risiko Da flere tilfaeliglde af direkte spekulation i selskabsstiftelser til skade for aktionaeligrer og kreditorer samtidig afsloslashredes var der flere argumenter for at indfoslashre reguleshyring saring meget mere som tendensen til regulering forstaeligrkedes i udlandet
Et foslashrste meget omfattende forslag til aktieselskabslov blev fremlagt af en ministeriel kommission i 1901 men det realitetsbehandledes ikke i Rigsshydagen I 1909 nedsattes et nyt ministerielt udvalg der ogsaring skulle overveje udformningen af en andelslovgivning Det var en betingelse fra industriens side at en reguleringslovgivning kom til at omfatte baringde aktie- og andelsshyselskaber Synspunktet forfaeliggtedes isaeligr af spritfabrikant CA Olesen der ndash uagtet han var industrimand ndash var formand for Grosserer-Societetets Komiteacute 1907-12 men ogsaring var med til stiftelsen af Industriraringdet i 1910
Foslashrst otte aringr efter det andet udvalgs nedsaeligttelse blev den foslashrste danske aktieselskabslov vedtaget Da mente storindustrien ikke at kunne komme laeligngere i sin modstand mod den offentlige regulering Udvalgets foslashrste forslag anbefalede en detailleret regulering af aktieselskabers vedtaeliggter Industriraringdet gik staeligrkt imod dette og forslaget blev beskaringret ved fjernelse af de fleste praeligceptive bestemmelser der vedroslashrte selskabernes interne ramshymer og forholdet mellem aktionaeligrerne og selskabernes forskellige organer Alexander Foss havde raset mod det foslashrste forslag og fremfoslashrt at bdquoLovene burde nemlig ikke skabe Livet men Livet Loveneldquo mens modstanderen LV Birck var lige saring haringrd mod det udvandede forslag som sammenholdt med det foslashrste forslag efter hans mening var som en bdquobarberet Puddel i forhold til en Puddel med Pels De ligner ikke hinanden megetldquo
Trods opbloslashdningen af lovforslaget fastholdt konservative landstingsmedshylemmer som konsul Frederik Hey med roslashdder i industrien og formand for Landstingets aktielovsudvalg laelignge standpunktet at en andelslov var forshyudsaeligtningen for en aktieselskabslov Det var taktisk begrundet da kredse i Venstre var staeligrke modstandere af en andelslovgivning men afspejlede ogsaring en tiltagende irritation om ikke direkte frygt fra industriens side over for den hastigt voksende andelsbevaeliggelse der i stigende grad ogsaring investerede i produktionsvirksomheder I 1914 havde Industriraringdet vendt sig mod en saeligrshybehandling af andelsbevaeliggelsen da det ved udsigten til en aktieselskabslov henvendte sig til udvalget og protesterede mod at andelsforeninger skulle undtages fra regulering ligesom det gjorde opmaeligrksom paring det urimelige i at andelsfabrikker var fritaget for at betale skat
54
Da forslaget til den foslashrste aktieselskabslov endelig blev lagt frem i Rigsdashygen i 1917 til vedtagelse skete det alligevel med industrifolkenes opbakning selv om andelsforeninger generelt blev holdt uden for regulering Konsul Heys noslashjedes med at anfoslashre at kravet om en andelslov ikke dermed var glemt eller fraveget Men det var Alexander Fossrsquo vurdering at det forestaringende rigsdagsvalg kunne resultere i en Rigsdag der bdquovil vaeligre endnu vanskeligere at forhandle medldquo ligesom det spillede en rolle at der kom stoslashrre kontrol med udlaeligndinges repraeligsentation i danske aktieselskabsbestyrelser og med udenlandske selskabers adgang til at oprette filialer her i landet Loven gav saringledes en vis beskyttelse for det hjemlige erhvervsliv samtidig med at regushyleringen set i forhold til tidligere forslag var saeligrdeles begraelignset saringledes som industriens ledere oslashnskede det Publicitetshensynet var det centrale i loven der paring nogle omraringder indebar en bedre beskyttelse af den brede kreds af aktionaeligrer og kreditorer end tidligere
B a n k o g s pa r e k a s s e l ov
Sparekassevirksomhed var allerede blevet reguleret ved lov i 1878 men en ny finansiel krise i 1907-08 foslashrte til krav om at ogsaring bankerne skulle underkastes offentlig regulering for at sikre stoslashrre finansiel stabilitet af henshysyn til kunderne og samfundet generelt En naeligrmere redegoslashrelse for de langstrakte forhandlinger herom bla i en kommission med repraeligsentanter for saringvel sparekassernes som banker skal ikke gives her22 Det interessante er sparekassernes og bankernes interesser i en ny lov De to parter varinggede tydeligvis over hinanden idet de begge ville undgaring at den anden part opnaringshyede saeligrlige konkurrencefordele Men det er ogsaring tydeligt at selv de typisk mere kapitalstaeligrke banker saring fordele i en regulering selv om de betonede vigtigheden af et frit og effektivt marked
Bankerne var imod maksimalrentebestemmelser men de tilsluttede sig tidligt den endelige lovs bestemmelser om minimumskrav til kapital og etableringen af en offentlig bankinspektion De var opmaeligrksomme paring at det kunne vaeligre med til at bedre deres i nogle kredse noget flossede image ligesom det sikrede dem mod konkurrence fra free-riders i form af uanshysvarlige banker Deres saeligrinteresser harmonerede saringledes med almenvellets interesser der ligeledes med bankernes billigelse blev tilgodeset med krav om fyldige informationer om bankernes drift og status saring der ikke i samme grad som tidligere var tale om asymmetrisk information til skade for kunshyderne Lovgivningen var fortsat mere restriktiv over for sparekasserne end
55
over for bankerne ud fra den gamle antagelse om at sparekassekunderne havde mest behov for beskyttelse paring grund af mindre finansiel indsigt end bankkunderne
R E B E T S T R A M M E S
Det store erhvervsliv blev i de foslashrste aringrtier af 1900-tallet kritiseret fra flere sider Det mindre erhvervsliv kraeligvede bla gennem repraeligsentanter i Det Konservative Folkeparti beskyttelse mod storkapitalen Socialdemokratiet stillede forslag om statseje af monopolagtige foretagender og paring Rigsdagen var Det Radikale Venstre under Foslashrste Verdenskrig langt fremme med tanker om at et nyt samfund med omfattende regulering af ikke mindst det store erhvervsliv skulle bygges op efter krigen Selv om Venstre stod urokshykeligt paring kapitalismens grund og det store erhvervsliv havde stor indflydelse inden for Det Konservative Folkeparti saring var de politiske partier enige om at samfundet havde pligt til at vaeligrne almenvellet mod storvirksomheders misbrug af markedsdominerende positioner
Det var efter afslutningen af Foslashrste Verdenskrig svaeligrt at se hvordan det store erhvervsliv skulle kunne undgaring at der blev vedtaget en lov vendt mod erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Partierne enedes saringledes i marts 1919 om at afvikle krigstidens ekstraordinaeligre reguleringsordshyninger med en tilfoslashjelse i loven om at indenrigsminister Ove Rode skulle fremlaeliggge et forslag til en trustlov inden ophoslashret af augustloven fra 1914 der havde udgjort lovgrundlaget for krigstidens omfattende reguleringer Permanent regulering af markedet var paring vej bla med vedtagelsen af den foslashrste aktieselskabslov i 1917 og med den foslashrste banklov i 1919 Og selv om ogsaring det store erhvervsliv saring nogle fordele ved denne lovgivning da den var med til at give erhvervslivet et bedre image og mindske risikoen for opportunistisk adfaeligrd saring var lovgivningens formaringl foslashrst og fremmest en beskyttelse af forbrugerinteresser og mere kapitalsvage grupper
Det store erhvervslivs handlefrihed indskraelignkedes med vedtagelsen af de nye love og handlefriheden ville blive yderligere indskraelignket hvis de politiske bestraeligbelser med stoslashtte i dele af medierne og henvisning til loslashfteshyparagraffen i afviklingsloven fra marts 1919 foslashrte til at der blev indfoslashrt en permanent offentlig kontrol med monopollignende aktiviteter Det store erhvervsliv var en uforsonlig modstander heraf Og det indstillede sig paring en haringrd kamp mod de politiske bestraeligbelser for at faring en saringdan lov gennemfoslashrt De interne floslashjkampe inden for Det Konservative Folkeparti havde alle-
56
rede under Foslashrste Verdenskrig vist at det var en kamp som var fyldt med hjerteblod Hvordan den videre kamp forloslashb efter Rigsdagens vedtagelse af loslashfteparagraffen i foraringret 1919 kan foslashlges i naeligste kapitel
N o t e r
1 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 3 2 Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) har en god oversigt over amerikansk
trustlovgivning 3 Nedenstaringende om sukkerindustrien bygger paring Niels Thomsen Industri Stat og Samfund
1870-1939 (1991) s 167 4 Betaelignkning nr 86 Konkurrencebegraelignsning og monopol (1953) s 39 og 43 5 En kortere omtale heraf findes i Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoTrustlovsforslaget af 1919
En analyse af den politiske beslutningsprocesldquo (1983) s 335-337 og samme bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 312-314
6 Diskussionen mellem Borgbjerg og Edv Brandes samt vurderingerne af Rodes Gimle-tale bygger paring Tage Kaarsted Ove Rode som indenrigsminister (1985) s 143-158
7 I modsaeligtning til Erik Rasmussen der har betonet at talen afspejler at Rode under indtryk af krigen udviklede en ny samfundsopfattelse og nye tanker om statens rolle jf Tage Kaarsteds anfoslashrte arbejde s 143
8 Jf Rigsdagstidende Behandling af Forslag til Finanslov 27 oktober 1916 sp 925-928 9 Socialdemokratiets indlaeligg specielt vedroslashrende monopollovgivning jf Rigsdagstidende
Behandling af Forslag til Finanslov 19-27 oktober 1916 spalte 187-192 531-533 og 987f 10 Initiativet er bla omtalt i Niels Thomsen Industri Stat og Samfund 1870-1939 Dansk
industri efter 1870 (1991) s 223 11 Aarbog for Rigsdagssamlingen 191718 s 295f 12 Rigsdagstidende Folketingets Forhandlinger 191718 sp 3641-3673 13 I slutningen af marts 1918 afholdt Industriraringdet et tilsvarende protestmoslashde vendt mod
en forlaeligngelse af prisreguleringen og planer for et statsligt tobaksmonopol Industriraringdets moslashde forloslashb dog noget mere fredeligt jf omtale af de to erhvervsorganisationers moslashder i Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) s 98-100
14 Diskussionen af forslaget jf Rigsdagstidende Folketingets Forhandlinger 191718 sp 3702-3757
15 Dette og de foslashlgende afsnit bygger meget taeligt paring Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) jf isaeligr s 68 118-138 og 153-172
16 Portraeligt af LV Birck jf Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) s 54-56 17 Afsnittet bygger paring Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) jf isaeligr s 124-136
57
18 Afsnittet bygger paring Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) jf isaeligr s 153-172 19 Denne vurdering finder ikke ganske stoslashtte i den tidligere litteratur men det er dog
karakteristisk at nyere forskning i hoslashjere grad end den tidligere har fokuseret paring sposlashrgsshymaringlet om en permanent regulering af erhvervslivet I Erik Rasmussen Statslaringnskrisen 1919 (1970) foslashlges de politiske forhandlinger detaljeret men det er som anfoslashrt i undertitlen med saeligrligt henblik paring folketingsparlamentarismen Kun i et kort vurderende kapitel 4 s 100-108 kaeligdes forloslashbet sammen med sposlashrgsmaringlet om erhvervsfrihed og et uklart citat fra LV Birck diskuteres med hensyn til omfanget af finansverdenens indflydelse paring forloslashbet Ogsaring i Tage Kaarsted Ove Rode som indenrigsminister (1985) s 256-270 skildres forloslashbet uafhaeligngigt af sposlashrgsmaringlet om permanent regulering og som hos Erik Rasmusshysen goslashres der mest ud af de langstrakte forhandlinger om tidspunktet for augustlovens ophaeligvelse Splittelsen i Det Konservative Folkeparti naeligvnes men det sker alene ved at karakterisere partiet som havende en venstrefloslashj under Asger Karstensen og en hoslashjrefloslashj under Alexander Foss uden at de to floslashje i denne sammenhaeligng kaeligdes sammen med middelstanden og storindustriens forskellige interesser i en trustlovgivning saringledes som det sker i Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand (2000) Ogsaring i Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoTrustlovsforslaget af 1919 En analyse af den politiske beslutningsprocesldquo (1983) og samme bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) er der kort sket en sammenkaeligdning mellem statslaringnskrisen og indfoslashrelsen af en permanent monopolregulering
20 Jf Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoTrustlovsforslaget af 1919 En analyse af den politiske beslutningsprocesldquo (1983) s 337
21 Bygger paring Per Boje Ledere ledelse og organisation Dansk industri efter 1870 (1997) s 37-39
22 Herom jf Per Henning Hansen bdquoBank Regulation in Denmark from 1880 to World War Two Public Interests and Private Interestsldquo (2001) s 53-57
58
k a p i t e l 3
K A M P E N O M E N T R U S T L O V
S T O R K A P I T A L E N K L A R E R S K AElig R E N E
1 9 1 9 - 1 9 2 9
I foraringret 1919 syntes vejen banet for gennemfoslashrelsen af en lovgivning til regulering af monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler Tilbagevenshydende diskussioner paring Rigsdagen havde vist at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre trods indbyrdes uenighed om fremtidens samfund staeligrkt oslashnskede en trustlovgivning Og baringde Det Konservative Folkeparti og Venshystre havde i deres partiprogrammer erklaeligret sig mod monopoler Saring sent som den 21 marts havde Det Konservative Folkepartis rigsdagsgrupper vedtaget en intern erklaeligring om at de oslashnskede en trustlov af selvstaeligndigt indhold Og partierne var i slutningen af maringneden med vedtagelsen af afviklingsloven som udgang paring statslaringnskrisen blevet enige om at regeringen efter indstilshyling fra Den overordentlige Kommission og inden augustlovens ophoslashr fra 1 september 1919 skulle fremlaeliggge et forslag til en trustlov
Der var tilsyneladende politisk flertal for at indfoslashre en eller anden form for monopolkontrol men det skulle vise sig at sagen ikke var ganske enkel Der var indbyrdes uenighed om udformningen af en monopollovgivning JC Christensen fra Venstre havde betonet at bestemmelsen i afviklingsshyloven om fremlaeligggelsen af et trustlovforslag kun var at opfatte som en loslashfteparagraf og store dele af erhvervslivet og mange borgerlige politikere oslashnskede i realiteten blot at de institutionelle rammer uden regulering som foslashr krigen ville vende tilbage Det store erhvervsliv var fortsat blandt de haringrdeste modstandere af en regulering af monopoler og konkurrencebeshygraelignsende aftaler Det viste sig under Den overordentlige Kommissions forberedelser af et trustlovforslag hen over sommeren 1919 og det viste sig da Rigsdagens partier efterfoslashlgende diskuterede kommissionens forslag fremlagt af regeringen umiddelbart inden den aftalte tidsfrist
Det lykkedes erhvervsorganisationerne med Industriraringdet som den drishyvende kraft i samarbejde med storindustrifloslashjen i Det Konservative Folkeshyparti at faring udskudt vedtagelsen af en reguleringslovgivning indtil 1931 Det skete gennem forsoslashg paring at paringvirke det lovforberedende arbejde saringvel foslashr
59
som under forhandlingerne paring Rigsdagen foslashrst under den radikale regering med Ove Rode som indenrigsminister og senere under de aeligndrede politiske konstellationer paring Rigsdagen fra marts 1920 efter den radikale regerings afgang og de staeligrkt aeligndrede oslashkonomiske konjunkturer fra efteraringret 1920 I dette kapitel foslashlges perioden frem til 1929 da reguleringstilhaeligngerne styrkedes ved dannelsen af regeringen mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
T R U S T L O V F O R S L A G 1 9 1 9 - 1 9 2 0
I den radikale Zahle-regerings sidste aringr var vedtagelsen af en trustlov et af de mest braeligndende politiske sposlashrgsmaringl Kampen herom begyndte i Den overordentlige Kommission der i april 1919 fik til opgave at udarbejde et lovforslag i henhold til afviklingsloven Arbejdet i kommissionen kan inddeles i tre faser en foslashrste hvor kommissionen udarbejdede de foslashrste lovforslag en anden i sommeren 1919 hvor erhvervenes interesseorganishysationer blev inddraget i forhandlingerne og en tredje i august hvor komshymissionen udarbejdede sit endelige forslag med erhvervsorganisationerne holdt udenfor Ved udgangen af august fremlagde regeringen lovforslaget der var til forhandling i Rigsdagen indtil regeringen i marts 1920 gik af i protest akkompagneret af Socialdemokratiets trusler om generalstrejke med henvisning til at kongen havde begaringet statskup Saringvel paring de indre linjer som i offentligheden var storindustriens folk ubrudt at finde blandt de aktive modstandere af forsoslashgene paring at gennemfoslashre en offentlig regulering af monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler1
D e n ov e r o r d e n t l i g e Kom m i s s i o n s f oslash r s t e
t ru s t l ov f o r s l ag f o r aring r 1919
I april 1919 bad indenrigsminister Ove Rode Den overordentlige Kommisshysion om at udarbejde et trustlovforslag Kommissionen henlagde arbejdet til det trustudvalg som den allerede havde nedsat i maj 1918 da Ove Rode havde bedt kommissionen om at ivaeligrksaeligtte en undersoslashgelse af firmaer og sammenslutninger der inden for deres omraringde kunne oslashve afgoslashrende indshyflydelse paring pris- og forsyningsforhold
Udvalget blev i anledning af den nye opgave udvidet med yderligere repraeligsentanter fra kommissionen Det havde kommissionens formand overformynder MP Friis som formand og bestod af repraeligsentanter fra de
60
fire store partier samt ledende erhvervsrepraeligsentanter og et par oslashkonomiske eksperter Der var dog nogen uklarhed om hvilke interesser de enkelte medlemmer repraeligsenterede De fleste var blevet udpeget af ministeren allerede i begyndelsen af krigen i deres personlige egenskab Det var foslashrst fra slutningen af krigen at feks erhvervsorganisationerne blev bedt om at indstille medlemmer til raringd og naeligvn i forbindelse med disse aringrs omfattende offentlige regulering eller at ministeriet ganske enkelt udpegede organisatioshynernes formaelignd2 Medlemmerne i trustlovudvalget var derfor ikke bundet af bestemte interesser men kunne paringberaringbe sig personlig uafhaeligngighed Saeligrligt aktive i udvalget var formanden MP Friis den radikale direktoslashr Herman Heilbuth socialdemokraten CN Hauge og de to nationaloslashkoshynomiske professorer Axel Nielsen og LV Birck Isaeligr sidstnaeligvntes status kunne diskuteres da han samtidig var konservativt folketingsmedlem
I Den overordentlige Kommission laring initiativet hos formanden overshyformynder Friis Han fik indhentet materiale fra England og Norge og udvalget hoslashrte tidligt et foredrag af professor i jura ved Koslashbenhavns Unishyversitet Fr Vinding Kruse Vinding Kruse fortalte at der i Europa endnu ikke var vedtaget nogen trustlovgivning og anbefalede at man ventede med en dansk lovgivning indtil man havde kunnet foretage yderligere undersoslashgelser i udlandet Friis oslashnskede dog ikke at foslashlge denne anbefaling men udarbejdede hurtigt et lovforslag som blev fremlagt til droslashftelse
Friisrsquo forslag var afbalanceret Det blev foreslaringet at der oprettedes et tilsyn med virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder som havde vaeligsentlig eller bestemmende indflydelse paring varepriserne Tilsynet skulle tillaeliggges betydelige administrative befoslashjelser idet det skulle kunne indhente omfattende oplysninger om de enkelte virksomheders oslashkonomiske forhold og over for virksomhederne paringtale forhold som tilsynet fandt kritisable Det skulle endvidere kunne indstille til ministeren om at traeligffe saeligrlige foranstaltninger saringfremt tilsynets egne forhandlinger med virksomhederne ikke foslashrte til aeligndringer af de uoslashnskede forhold Tilsynets medlemmer skulle udpeges af indenrigsministeren og Friis foreslog at flertallet skulle udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationerne Dette sidste var tydeligvis for at mildne erhvervslivet som Friis udmaeligrket vidste ville vaeligre imod et tilsyn med den foreslaringede kompetence
Debatten i udvalget kom da ogsaring til isaeligr at handle om afgraelignsningen af tilsynets kompetence og dets sammensaeligtning Bag debatten laring striden om hvor langt staten skulle kunne garing i forsvaret af forbrugernes interesser mens forsvaret af de mindre producenter over for den mere kapitalstaeligrke del af
61
erhvervslivet fortonede sig i debatten Det skulle vise sig at vaeligre et taktisk fejlgreb af dem der oslashnskede regulering Et tilsyn der i en eller anden udstraeligkning skulle have indseende med prisdannelsen kunne jo vanskeligt undgaring ogsaring at beroslashre dele af det mindre erhvervsliv for hvilket prisaftaler siden lavstiden havde vaeligret en udbredt praksis
Det socialdemokratiske medlem af udvalget CN Hauge gik laeligngst i kravet om en udvidelse af det offentliges kontrol Han foreslog at tilsynet skulle have bemyndigelse til at regulere pris- og avanceforhold i de beroslashrte virksomheder Og han oslashnskede at politikerne fik kontrol med tilsynet idet kun et mindretal af tilsynets medlemmer skulle udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationerne Disse forslag stod for Hauges egen regning men han kunne et stykke af vejen finde stoslashtte hos udvalgets to nationaloslashkonoshymiske eksperter Axel Nielsen og LV Birck Isaeligr sidstnaeligvnte var aktiv i arbejdet med trustlovforslaget ikke kun i udvalget men ogsaring uden for
Bircks kamp for en trustlov foregik i medierne og inden for Det Konservashytive Folkeparti hvor modsaeligtningen mellem middelstandsfloslashjen og storindushystrien paring ny blussede op I slutningen af april 1919 da MP Friis arbejdede paring sit lovforslag lod Birck sig interviewe i Asger Karstensens avis Frederiksborg Amtstidende Her bebudede han at der i Den overordentlige Kommission var enighed om en eller anden form for prisregulering og at han i Det Konservashytive Folkeparti i loslashbet af kort tid ville fremlaeliggge et forslag til trustlov
Allerede inden maringnedens udgang fremlagde Birck sit forslag i partiet Det var som tidligere delt i sposlashrgsmaringlet Alexander Foss kunne paring ingen maringde foslashlge Birck og slog ikke overraskende til lyd for at partiet i hvert fald ikke skulle tage noget initiativ i sagen Modsaeligtningerne kom ogsaring frem i presshysen hvor de to floslashje fortsat kontrollerede hver sit blad Foss-floslashjens blad Koslashbenhavn gav saringledes udtryk for at Bircks forslag var blevet begravet og at de konservative medlemmer havde bdquovist megen Koslashlighed mod Professhysorens Hjertebarnldquo Karstensens svar lod ikke vente laelignge paring sig da han i sin avis advarede Koslashbenhavn mod at bringe flere forkerte oplysninger I modsat fald truede han med et aringbent opgoslashr og kort tid senere slog han fast at Det Konservative Folkeparti var imod kapitalistiske monopoldanshynelser Medlemmer af partiet graeligmmede sig mens politiske observatoslashrer uden for partiet frydede sig Politiken undlod ikke at bringe en overskrift bdquoSpraelignges Det Konservative Folkepartildquo Sposlashrgsmaringlet om en trustlov splitshytede partiet men det gav ikke den meget uafhaeligngige Birck anledning til naeligrmere overvejelser Han var overbevist om noslashdvendigheden af at toslashjle storkapitalens tilboslashjelighed til konkurrencebegraelignsning
62
Under debatten om MP Friisrsquo trustlovforslag i trustudvalget under Den overordentlige Kommission hoslashrte Birck til strammerne Sammen med Axel Nielsen foreslog han at tilsynets virkeomraringde udvidedes til geneshyrelt at omfatte industri handel og haringndvaeligrk samt som foreslaringet af Hauge bankvaeligsen De to oslashkonomer oslashnskede bla ogsaring at begraelignse erhvervenes indflydelse paring sammensaeligtningen af tilsynet Udpegningen af medlemmer skulle alene foretages af indenrigsministeren mens handelsministeren med den taeligtte kontakt til erhvervene efter deres mening skulle holdes udenfor De var ikke saring forsigtige eller maringske taktiske som MP Friis hvilket storshyindustrien forstod at udnytte da erhvervsorganisationerne blev indkaldt til hoslashringer i trustudvalget i sommeren 1919
E r h v e rv e n e o g t ru s t l ov f o r s l ag e t s om m e r 1919
Debatten om MP Friisrsquo trustlovforslag fik storindustrien til at saeligtte en modoffensiv ind Storindustrien var klar over at den var saeligrlig udsat og at det derfor gjaldt om at holde erhvervene sammen i kampen mod en trustlov
I maj maringned oprettede Industriraringdet en saringkaldt Monopolkomite Komishyteen skulle afloslashse Centralkomiteen mod Statsmonopoler der havde haft til opgave at bekaeligmpe forslag om etablering af skattemonopoler begrundet i afgiftshensyn Den nye komite havde tidligere vaeligret foreslaringet af direktoslashr i De danske Spritfabrikker Chr H Olesen ndash organisatorisk aktiv som faderen CA Olesen ndash men da vendt mod Socialdemokratiets socialiseringstanker Nu oprettedes den ny komite med det bredere sigte at arbejde for et frit erhvervsliv ved at oplyse om statsmonopolers indflydelse paring forbrugs- og erhvervsforhold
Den bloslashde formaringlsparagraf var uden tvivl medvirkende til at Monopolshykomiteen fik bred opbakning med repraeligsentanter fra industri handel og forbrugere Og efter det foslashrste moslashde blev det endvidere besluttet ogsaring at indbyde arbejderbevaeliggelsen og landbruget til at vaeligre repraeligsenteret Komiteen skulle vaeligre under neutral ledelse og den foslashrste formand blev nationaloslashkonomen Harald Westergaard mens Fr Vinding Kruse blev naeligstshyformand
Komiteen havde ikke direkte indflydelse paring forhandlingsforloslashbet om trustlovforslaget men den var uden tvivl med til at styrke modstanden mod lovforslaget Komiteen var med til at understoslashtte den isaeligr i borgerlige kredse udbredte modvilje over for en staeligrk stat som baringde statsmonopoler
63
og en lovgivning mod private monopoler kunne tages som udtryk for Det er i hvert fald slaringende at erhvervene endte med at staring samlet over for Den overordentlige Kommissions trustudvalg da de kom til hoslashring i loslashbet af sommeren 1919 selv om trustudvalget soslashgte at holde det lille og store erhvervslivs organisationer adskilt
Trustudvalget holdt foslashrst et moslashde med repraeligsentanter for Industriraringdet og Grosserer-Societetets Komiteacute hvorefter turen kom til repraeligsentanter for Provinshandelskammeret og de to detailhandelsorganisationer De koslashbenhavnske Handelsforeningers Faeligllesrepraeligsentation og De samvirkende Koslashbmandsforeninger i Danmark3 Til dette andet moslashde var der dog ogsaring repraeligsentanter for Industriraringdet og Grosserer-Societetets Komiteacute men kun i form af sekretariatsansatte der alene havde observatoslashrstatus
Paring det andet moslashde soslashgte trustudvalget at berolige detailhandelsorganisashytionerne Formanden MP Friis gav udtryk for at lovforslaget ikke direkte sigtede paring dem hvilket bla ogsaring LV Birck understregede Birck havde ganske vist i udvalget arbejdet paring at faring udvidet lovforslagets virkeomraringde men det var vreden mod storkapitalens magt der gennem aringrene havde vaeligret drivkraften for hans engagement for at faring gennemfoslashrt en eller anden form for monopolkontrol Det var formentlig ikke kun af taktiske hensyn at han og andre i trustudvalget soslashgte at berolige detailhandelens organisashytioner Dennes repraeligsentanter var dog ikke ganske trygge og som paring det foslashrste moslashde for det store erhvervsliv bad de indkaldte repraeligsentanter om betaelignkningstid inden de svarede trustudvalget Medvirkende hertil var givetvis at Fr Vinding Kruse som indkaldt juridisk ekspert paring det andet moslashde med stoslashtte fra Hauge gav udtryk for at forslagets udformning ogsaring omfattede den mindre handel
I Industriraringdet var der efter det foslashrste moslashde ikke tvivl om at storindustrien var udset til at vaeligre syndebuk Det fremlagte forslag var efter nogles mening maringske nok mildt men HP Prior blev ikke modsagt da han sagde at det kun var en begyndelse og Ballin supplerede med at det var begyndelsen til en socialisering af industrien Tiden var praeligget af social uro og de kunne ikke se at forslaget kunne tjene som et vaeligrn mod det der var vaeligrre Foss der nok frygtede at det foreslaringede tilsynsraringds virksomhed kunne foslashre til at storindustrien ville blive udleveret til offentlige angreb lagde imidlertid vaeliggt paring at Industriraringdet holdt sig til en saglig kritik
Inden udarbejdelsen af et svar til trustudvalget raringdfoslashrte Industriraringdet sig med Vinding Kruse Det var givet medvirkende til den forsigtige linje Indushystriraringdet slog ind paring Det var Vinding Kruses vurdering at man ikke undgik
64
en trustlov og at tilsynsraringdets sammensaeligtning var det afgoslashrende punkt Ershyhvervslivet kunne ikke vaeligre tjent med et politisk sammensat raringd Industriraringshydets svar der skulle ligge til grund for raringdets naeligste moslashde med trustudvalshyget den 7 juli udformedes som et laeligngere memorandum der var noslashgternt i tonen men samtidig et politisk taktisk dokument der trods varetagelsen af egne interesser appellerede til faeliglles optraeligden fra erhvervslivets side
Memorandummet indeholdt fire hovedkritikpunkter For det foslashrste fandt raringdet at Den overordentlige Kommission ikke havde dokumenteret at det var noslashdvendigt med en trustlov For det andet at forslaget i modsaeligtning til den seneste amerikanske lovgivning ikke praeligciserede hvad der var forbudt For det tredje at forslaget var specielt rettet mod storindustrien og for det fjerde at forslaget ikke tog hoslashjde for at storindustriens avance kun betoslashd lidt for prisdannelsen sammenlignet med handelens avance Storindustrien foslashlte sig presset og Industriraringdet slog derfor samtidig kraftigt til lyd for at erhvervene ogsaring omfattende landbruget de store rederier og handelen skulle protestere i faeligllesskab Det sidste var ikke givet da detailhandelsorgashynisationerne ikke tidligere havde villet afvise et lovforslag hvis det friholdt detailhandelen
Moslashdet med trustudvalget den 7 juli omfattede ikke kun Industriraringdet men ogsaring handelens fire organisationer Alexander Foss proslashvede paring Indushystriraringdets vegne at faring udskudt lovforslaget ved at erklaeligre sin tilslutning til undersoslashgelser med henblik paring senere lovgivning saringdan som Vinding Kruse tidligere havde anbefalet det og paring ny stoslashttede det paring moslashdet Friis der gershyne saring et kompromis med erhvervene og bla betonede at tilsynsraringdet skulshyle etableres i en acceptabel form valgte dog at foslashlge sit politiske opdrag og fastholdt at Rigsdagen havde oslashnsket et lovforslag Erhvervene skulle ifoslashlshyge Friis have fremfoslashrt deres kritik dengang afviklingsloven blev forhandlet i Rigsdagen men da forholdt deres repraeligsentanter herunder Foss sig tavse
Det var imidlertid ikke kun storindustriens og storhandelens repraeligsentanshyter der foslashlte nettet stramme men ogsaring repraeligsentanterne for detailhandelen gav udtryk for forbehold over for forslaget Umiddelbart foslashr moslashdet havde de modtaget nok en juridisk udtalelse denne gang i form af et responsum fra en overretssagfoslashrer der paring linje med Vinding Kruses tidligere udtalelser vurderede at detailhandelen kunne blive omfattet af lovgivningen Forudshysaeligtningen for detailhandelens tidligere udtrykte velvilje var dermed fjernet ikke mindst hvis loven friholdt brugsforeningerne Ogsaring i Industriraringdet var der opmaeligrksomhed omkring andelsbevaeliggelsen som Industriraringdet kraeligvede omfattet hvis der skulle komme en lovgivning
65
Moslashdet demonstrerede at erhvervene og trustudvalget stod langt fra hinanden Det var maringske ikke saring overraskende i henseende til det store erhvervsliv men udvalgets forslag fandt heller ikke umiddelbar accept hos det lille erhvervsliv Forbrugernes interesser var ikke sammenfaldende med erhvervslivets og udvalget havde ikke kunnet overbevise det lille erhvervsshyliv om at lovforslaget tog tilstraeligkkeligt hensyn til dets interesser Forloslashbet havde ogsaring vist at modstanden fra erhvervenes side isaeligr var vendt mod de politiske bestraeligbelser paring at faring kontrol med det foreslaringede tilsynsraringd Alle de involverede erhvervsorganisationer oslashnskede egen repraeligsentation i et evenshytuelt tilsynsraringd hvis de blev omfattet af lovforslaget Bedst ville det vaeligre helt at undgaring et tilsynsraringd eller i det mindste at begraelignse dets kompetence Lykkedes det ikke gjaldt det om at faring stoslashrst mulig indflydelse ja gerne kontrol med det foreslaringede tilsynsraringd Capture-teorien var ikke lanceret paring denne tid men erhvervsorganisationerne agerede i god overensstemmelse hermed
T ru s t l ov f o r s l ag f r a D e n ov e r o r d e n t l i g e
Kom m i s s i o n aug u s t 1919 ndash
e r h v e rv s o r g a n i s at i o n e r n e u d e n f o r i n d f ly d e l s e
MP Friis var indstillet paring at finde en loslashsning der kunne tilfredsstille erhvervslivet Med stoslashtte fra isaeligr Vinding Kruse fremlagde han flere revishyderede lovforslag der ikke alene soslashgte at imoslashdekomme erhvervenes oslashnsker om tilsynsraringdets sammensaeligtning men ogsaring oslashnskerne om at give det en begraelignset kompetence
Friis udarbejdede saringledes et forslag ifoslashlge hvilket der slet ikke skulle vaeligre politiske medlemmer af et syv mand stort tilsynsraringd Medlemmerne skulle vaeligre tre dommere fra de kollegiale retter to personer fra erhvervsshyorganisationerne Industriraringdet og Den danske Handelsstands Faeligllesreshypraeligsentation samt to fra De samvirkende Fagforbund Sidstnaeligvnte kan ses som forbrugernes repraeligsentanter Tilsynsraringdet skulle ikke have nogen myndighedskompetence men det skulle alene kunne indstille til ministeren vedroslashrende generelle foranstaltninger der ikke ramte en enkelt virksomhed Offentliggoslashrelse af materiale fra undersoslashgelser skulle kun kunne ske naringr tilsynsraringdets medlemmer var enige herom
I begyndelsen af august aeligndredes situationen imidlertid afgoslashrende i trustshyudvalget Foslashrst trak Vinding Kruse sig efter pres fra isaeligr LV Birck Dernaeligst ramtes MP Friis af en laeligngerevarende sygdom og den socialdemokratiske
66
borgmester Jacob Jensen traringdte til som fungerende formand Hermed var slapperne ude af udvalget og strammerne under ledelse af Birck og Hauge fik oslashget indflydelse Der arbejdedes ganske vist videre med Friisrsquo forslag men det aeligndredes paring de afgoslashrende punkter om tilsynets sammensaeligtning og kompetence I det nye forslag der fremsendtes til den samlede komshymission var den politiske indflydelse paring tilsynsraringdets sammensaeligtning staeligrk som oslashnsket af Hauge men sagkundskaben blev ogsaring tilgodeset som oslashnsket af Birck Formanden skulle vaeligre kongeligt dvs ministerielt udpeget fire medlemmer (to dommere og to teknisk sagkyndige) skulle udpeges af minishysteren fire af Rigsdagen og fem af erhvervsorganisationerne heraf de to af De samvirkende Fagforbund Tilsynsraringdet skulle ifoslashlge forslaget kunne indstille til ministeren at traeligffe saeligrlige foranstaltninger men var ikke tillagt nogen myndighed over for den enkelte virksomhed Forslaget opererede med en midlertidig lov der efter fem aringr skulle vurderes paring grundlag af en beretning fra tilsynsraringdet om konkurrenceforhold og monopoliserede brancher
Den overordentlige Kommission diskuterede i midten af august trustudshyvalgets forslag Den diskuterede flere aeligndringsforslag bla som oslashnsket af Hauge at udvide tilsynsraringdets kompetence ved at give det en bemyndigelse til prisregulering AEligndringsforslagene blev imidlertid ikke fulgt ligesom kommissionen lukkede af over for videre forhandlinger med erhvervsshyorganisationerne Disse fik ganske enkelt at vide at der ikke var mere at forhandle om Den samlede kommission endte med generelt at tilslutte sig trustudvalgets forslag4 Til nogle af sine partifaeligllers fortrydelse tilslutshytede ogsaring Hauge sig forslaget der dermed i naeligsten uaeligndret form endte paring indenrigsministerens bord hvorfra det med enkelte tilfoslashjelser blev sendt til Rigsdagen som regeringens trustlovforslag fremsat i henhold til afviklingsshyloven faring dage inden fristens udloslashb den 1 september 1919
F l e r ta l f o r e n t ru s t l ov i F o l k e t i n g e t
Trustlovforslaget fremsendt af en enig kommission skulle kunne faring en let gang gennem Rigsdagen De fire store partier der alle var erklaeligrede modshystandere af monopoler havde vaeligret repraeligsenteret under kommissionsarbejshydet saring de havde kunnet indgaring det noslashdvendige kompromis Behandlingen i Folketinget blev da ogsaring forholdsvis udramatisk Den 27 august fremlagde indenrigsminister Ove Rode forslaget der efter anden behandling gik i udvalg uden dog at blive faeligrdigbehandlet Forslaget genfremsattes derfor i
67
oktober i den ny folketingssamling hvor det igen blev henvist til udvalg Betaelignkningen herfra blev fremlagt den 18 februar 1920 og inden maringnedens udgang blev forslaget vedtaget med kun faring aeligndringer
Foslashrstebehandling i Folketinget
Ove Rode motiverede lovforslaget dels med afviklingsloven dels med samshyfundets interesse i at modvirke erhvervenes bdquokunstige Forsoslashg paa at skrue Priserne i Vejretldquo hellip bdquoudelukkende under Hensyn til sine egne Interesserldquo Det var almenvellets interesser der skulle forsvares mod de private saeligrinshyteresser da det allerede foslashr krigen var velkendt at der var virksomheder som soslashgte at hindre bdquoden frie Konkurrences Virksomhedldquo For at hindre virksomhederne i at vaeligre bdquotil Skade for Samfundetldquo oslashnskede Rode derfor med forslaget at sikre det offentliges tilsynspligt og undersoslashgelsesret samt dets adgang til at offentliggoslashre hvad der blev afdaeligkket og paring grundlag af undersoslashgelserne at traeligffe de noslashdvendige foranstaltninger Formuleret i moderate vendinger oslashnskede Rode det offentliges ret til information men ogsaring til at gribe ind over for misbrug
Rode gjorde ved fremlaeligggelsen opmaeligrksom paring to mindre tilfoslashjelser i forhold til kommissionens forslag For det foslashrste skulle tilsynet kunne supshyplere sig med repraeligsentanter fra erhvervsorganisationer der ellers ikke var fast repraeligsenteret Det sidste skulle sikre at alle virksomheder der blev underkastet en undersoslashgelse havde mulighed for at have en organisationsshyrepraeligsentant til at tale deres sag i tilsynet Det korporative element styrkeshydes dermed Og for det andet skulle tilsynsraringdet omfatte en repraeligsentant fra andelsbevaeliggelsen Andelsbevaeliggelsen havde oslashnsket repraeligsentationen med henvisning til at den var med til at bekaeligmpe monopoltendenserne i samfundet Rode tilsluttede sig dette argument men tilfoslashjede samtidig at repraeligsentationen var hensigtsmaeligssig da ogsaring produktionsvirksomheder under andelsformen kunne faring en bdquomonopolagtig Karakterldquo5
Lovforslagets lette gang gennem Folketinget markeredes allerede ved foslashrstebehandlingen af lovforslaget Kun Det Konservative Folkeparti var forbeholdent mens de tre andre partier tilsluttede sig forslaget om end med forskellige argumenter
Venstre sluttede noget lunkent op om forslaget naeligrmest under devisen at det ikke var saring galt Det var efter Venstres skoslashn bdquoikke noget vidtgaaende Forslagldquo og partiets ordfoslashrer slog paring at tilsynsraringdet var afbalanceret sammenshysat Der var repraeligsentanter for henholdsvis erhvervenes og forbrugernes inter-
68
esser hvortil kom dommerne og de sagkyndige der stod mellem parterne Tilsynsraringdet afgjorde hvilke virksomheder der skulle under tilsyn og selv om Venstre gerne havde set en mere praeligcis afgraelignsning heraf saring fandt parshytiet at der var taget tilstraeligkkeligt hoslashjde for dette problem ved at der skulle oprettes en appelinstans bestaringende af fem dommere Som begrundelse over for erhvervslivet slog Venstre endvidere paring at det offentliges indseende med de tilsynspligtige virksomheder var til erhvervslivets fordel Fremlaeligggelsen af oplysninger underkastet noslashgterne og uhildede skoslashn ville sikre industrien bdquoen mere retfaeligrdig Bedoslashmmelseldquo og beskytte de paringgaeligldende virksomheder bdquomod en urimelig og ubillig Kritikldquo Det var baringde i samfundets og virksomshyhedernes interesse Venstre fremhaeligvede saringledes et delvist sammenfald melshylem almenvellets interesser og private saeligrinteresser
Ogsaring Socialdemokratiet sluttede noget forbeholdent op om forslaget men her var devisen at forslaget ikke var vidtgaringende nok Det laring langt fra partishyets krav men gennemfoslashrt med bdquovirkelig Kraft og Energildquo ville det kunne opfylde en del af partiets oslashnsker Partiet mindede om at klassemodsaeligtninshygerne i perioden var bdquoskaeligrpede til ndash man kan naeligsten sige Revolutionens yderste Randldquo Folket havde baringret krigens byrder og hungrede nu efter store omvaeligltninger og et bedre samfund Det var op til overklassen at afgoslashre om den kommende omformning af samfundet skulle bdquoske paa en fredelig eller en voldsom Maadeldquo Socialdemokratiet gik ind for den fredelige vej og saring det foreliggende forslag som et skridt ad denne vej men saring det gerne aeligndret og udvidet paring en raeligkke punkter
Partiet oslashnskede ikke kun offentlig kontrol med truster men med erhvervsshylivet i almindelighed Det var ikke kun for at afsloslashre bdquoRaaddenskab og Svindel inden for Erhvervslivetldquo og paringtale misbrug men for at fremme erhvervsudviklingen bla mod rationel stordrift Socialdemokratiet gik ind for oslashget bemyndigelse til tilsynsraringdet saring det kunne forhandle med virksomhederne og regulere priserne ligesom det skulle kunne indstille til regeringen at virksomheder der arbejdede bdquoi Strid med hele Samfundets Interesserldquo blev socialiserede Det politiske element oslashnskedes styrket bla ved at appelinstansen ikke kun skulle bestaring af dommere og tage juridiske hensyn men skulle kunne sammensaeligttes frit af ministeren og i hoslashjere grad traeligffe afgoslashrelser bdquoud fra samfundsmaeligssige ud fra sociale oslashkonomiske og politiske Grundeldquo I modsaeligtning til Venstre der i lighed med erhvervslivet argumenterede for klarere regler i lovforslaget dvs oslashget vaeliggt paring retsprincipshypet argumenterede Socialdemokratiet for oslashget vaeliggt paring skoslashnsprincippet
De korporative tanker i forslaget oslashnskede Socialdemokratiet styrket i
69
forlaeligngelse af oslashnsket om at hele erhvervslivet skulle kunne underkastes offentlig kontrol Derfor foreslog partiet at Arbejdsgiverforeningen ogsaring skulle vaeligre repraeligsenteret i tilsynsraringdet fulgt af en ekstra plads til fagbevaeliggelshysen saring styrkeforholdet mellem arbejdsmarkedets to parter ikke forrykkedes i forhold til forslaget Socialdemokratiet fremhaeligvede desuden forbrugernes saeligrlige interesser Partiet fremfoslashrte at samarbejdet mellem arbejdsgiver og arbejder i nogle tilfaeliglde kunne vaeligre til skade for forbrugerne og foreslog derfor at forbrugernes interesser skulle varetages gennem en saeligrskilt kontrolshylov Denne skulle sikre at der blev fuld offentlighed om de af tilsynsraringdet indsamlede oplysninger
Det Radikale Venstre kunne ikke overraskende anbefale lovforslaget uden de store reservationer Partiets ordfoslashrer Gunnar Fog-Petersen tog udgangsshypunkt i finanslovsdebatten fra 1916 og Ove Rodes Gimle-tale hvor denne havde givet udtryk for sin forventning om at bdquoLovgivningsmagtenldquo efter krigen om noslashdvendigt ville indfoslashre kontrol med monopolernes priser eller overtage monopolerne Fog-Petersen konstaterede at der var en tilboslashjeligshyhed i erhvervslivet til at slutte sig sammen og forenkle driften Truster og stordrift var kommet for at blive og det havde mange fordele De radikale oslashnskede ikke at garing imod denne udvikling men alene at have indseende med den For de radikale bestod den politiske oslashvelse i at sikre samfundets eller forbrugernes interesser Den tid var forbi bdquohvor Befolkningen roligt vil finde sig i at blive klippet hvor man vil ligge stille medens man bliver flaaetldquo Der hvor den fri konkurrence ikke sikrede forbrugerne maringtte samfundet gribe ind Samfundet havde tre veje at garing For det foslashrste genshynem lav toldbeskyttelse at fremme den internationale konkurrence for det andet gennem andelsbevaeliggelsen at skabe et alternativ til trustdannelser og for det tredje at regulere erhvervslivet gennem lovgivning Det foreliggende lovforslag repraeligsenterede ifoslashlge Fog-Petersen denne tredje vej
Fog-Petersen soslashgte at understrege forslagets begraelignsede raeligkkevidde Det var ikke meningen at forbyde monopoler og han foreslog som en understregning heraf at den foreslaringede lovteksts formulering aeligndredes fra bdquoUdnyttelsen af en Monopolstillingldquo til bdquouberettiget Udnyttelse af en Monopolstillingldquo som begrundelse for at en virksomhed blev underkastet tilsyn Det skulle vaeligre legitimt at tjene penge bare det skete bdquoefter sunde og reelle Forretningsprincipperldquo uden misbrug og uden at bdquoudnytte Befolkshyningenldquo Tilsynsraringdet skulle ikke vaeligre som en bdquoSpioncentralldquo men vaeligre bdquoSamfundets vaagne Oslashjeldquo der ikke skelede til hverken den ene eller anden side ved dets tilsyn med avancer og priser
70
Arnold Fraenkel havde faringet den utaknemmelige opgave at fremlaeliggge Det Konservative Folkepartis holdning til lovforslaget Det var vanskeligt da partiet var delt i sposlashrgsmaringlet Det var da ogsaring med en slet skjult spydighed at Ove Rode efter partiernes indlaeligg konstaterede at alle partier var enige om koncentrationstendenserne i erhvervslivet men om Fraenkel fremhaeligvede at bdquodet aeligrede Medlems Stilling til Lovforslaget som Helhed forekom mig ret uklar hvilket maaske har sine Grundeldquo
Fraenkels indlaeligg var formet som et forsvar for stordriften for de bdquokonshycentrerede Bedrifterldquo som han foretrak at sige vel vidende at bdquonogle kalder dem Truster andre Fusioner kaeligrt Barn har mange Navneldquo Fraenkel og hans parti var ikke imod bdquoTankenldquo i lovforslaget men han brugte det meste af sit indlaeligg paring at paringpege hvor forkert forslaget var udformet Erhvervene opererede i en usikker verden og vanskelighederne blev ikke mindre hvis de blev paringlagt yderligere byrder og indskraelignkninger naeligret af bdquoTidens hele Foslashlelseldquo og bdquoStemningenldquo vendt mod de koncentrerede virksomheders magt Disses magt bekymrede ham nok i social og politisk henseende men ikke saring meget oslashkonomisk saringdan som lovforslaget alene sigtede paring Forslaget var i realiteten overfloslashdigt da den liberale danske toldlovgivning ifoslashlge Fraenkel var et effektivt vaeligrn mod virksomhedernes oslashkonomiske magt Fraenkel havde ikke den store tillid til tilsynsraringdet Han frygtede at det ville blive praeligget af den til enhver tid siddende ministers partifarve og at det politiske fik alt for stor vaeliggt i forhold til det faglige Han tilsluttede sig erhvervenes ndash og Venstres ndash oslashnske om at byrder og indskraelignkninger blev paringlagt bdquogennem faste Lovregler og ikke gennem Skoslashnldquo Forbeholdene var tydelige selv om Fraenkel ikke paring forharingnd afviste at Det Konservative Folkeparti kunne stoslashtte en lovgivning om bdquokoncentrerede Bedrifterldquo der ogsaring vedroslashrte priserne
Ove Rode kunne fornoslashjet sammenfatte debatten til at der som naeligvnt var politisk enighed om koncentrationstendenserne i erhvervslivet og at der var et flertal for at etablere et tilsyn som en noslashdvendig reaktion paring denne udvikling Foslashlelsen af bred politisk opbakning og politisk manoslashvrefrihed da forslaget var Den overordentlige Kommissions og ikke Rodes eget er formentlig forklaringen paring at Rode i sine kommentarer var mere afvisende over for det store erhvervsliv end over for socialdemokraterne Den danske industris ledende maelignd blev foreholdt at deres norske kolleger havde vist bdquonoget stoslashrre Vidsynldquo ved at anerkende forpligtelsen til at undergive sig et statstilsyn Socialdemokratiet blev derimod beroliget med at lovforslaget var udformet saringledes at der kunne ske regulering af priser nedsaeligttelse af
71
udbytter og socialisering af virksomheder hvis lovgivningsmagten fandt det noslashdvendigt efter indstilling fra tilsynsraringdet bdquotil Sikring af Forbrugernes Interesserldquo ligesom det i forslaget laring at tilsynsraringdet havde den af socialshydemokraterne oslashnskede myndighed til at forhandle med virksomhederne Dog afviste Ove Rode at lade tilsynet omfatte hele erhvervslivet bdquoI alt Fald for Tidenldquo ville han koncentrere sig om virksomheder der i kraft af deres koncentration enkeltvis eller gennem sammenslutning havde saeligrlig indflydelse paring priserne og for ham var det i den forbindelse ikke afgoslashrende om ordet monopol eller monopolagtig forekom i lovteksten
Foslashrstebehandlingen i Folketinget havde vist at der var flertal for forslaget trods uenighed om tilsynets sammensaeligtning dets befoslashjelser og afgraelignsninshygen af hvilke virksomheder der skulle vaeligre tilsynspligtige Disse var i forshyslaget defineret som bdquosaadanne enkelte eller sammensluttede Virksomheder af monopolagtig Karakter indenfor Produktion og Omsaeligtning derunder indbefattet Transport som er i Stand til at udoslashve en bestemmende Indflyshydelse paa Pris og Omsaeligtningsforhold i det indenlandske Marked eller en betydende Del herafldquo hvortil foslashjedes virksomheder der indgik kartelaftaler hvilket formuleredes paring foslashlgende noget omstaeligndelige maringde bdquoBestaar der indenfor et Erhverv et saadant Faeligllesskab eller en saadan ensartet Optraeligden til Regulering af Pris eller af Omsaeligtningsforhold at Virkningen heraf selv om Virksomhederne ikke foretager en videregaaende Sammenslutning hellip kan Lovens Bestemmelser goslashres anvendelige for de Virksomheder som deltager derildquo Isaeligr de borgerlige partier var utilfredse med at den prakshytiske afgraelignsning af tilsynspligtige virksomheder i forslaget blev overladt tilsynsraringdets skoslashn
Der var enighed om at lovens hensigt var at beskytte forbrugerne Hensyshynet til det mindre erhvervsliv der blev traeligngt i konkurrence med storindushystrien havde ikke stoslashrre vaeliggt i debatten Venstre foslashrte det ind i diskussionen men uden tilslutning fra Det Radikale Venstre Socialdemokratiet ville ikke afvise at beskytte det mindre erhvervsliv bare det ikke gik for meget ud over den oslashkonomiske effektivitet Fraenkel forbigik sposlashrgsmaringlet og fremhaeligvede i stedet de samfundsgavnlige virkninger af stordrift og kapitalakkumulation hos enkeltpersoner Det var med hans ord entreprenoslashrtyper som CF Tietgen og HN Andersen der var de vigtigste baeligrere af samfundets fremskridt
Under forhandlingerne i Folketingssalen var fokus rettet mod bdquode konshycentrerede bedrifterldquo som Fraenkel kaldte dem Det var isaeligr storindustrien der blev taelignkt paring under forhandlingerne og det er forstaringeligt at den ndash som tidligere ndash foslashrte an i kampen mod en trustlovgivning
72
Bolchevikernes Vampyrer paring fremmarch ndash afslutningsdebat i Folketinget
Storindustrien saring med bekymring paring den politiske udvikling Regeringen fortsatte det i erhvervslivet i stigende grad forhadte bdquoregulererildquo og den oslashgede politiske demokratisering med systemskiftet i 1901 og ny Grundlov i 1915 fulgtes efter krigen af vidtraeligkkende reformer Det gjaldt feks retsomshyraringdet med indfoslashrelse af naeligvninge og koslashbstaeligdernes styrelse med overgang til folkevalgte borgmestre ligesom privilegier knyttet til storlandbruget afskafshyfedes Den politiske og sociale uro tog samtidig til med krav fra arbejdershybevaeliggelsen om ottetimers arbejdsdag og industrielt demokrati Og oven i det hele var der saring forslaget til en trustlov der var blevet udarbejdet uden om erhvervsorganisationerne og som et naeligsten enigt Folketing sluttede op om i efteraringret 1919 Trustlovforslaget kravene om udbyttedeling og de ansattes medindflydelse saring industriens foslashrstemand Alexander Foss som den direkte vej til bdquoden yderste Bolchevismeldquo
Der var i storindustrien fortalere for en kompromissoslashgende politik som det bedste vaeligrn for kapitalismen men det blev fortsat Alexander Fossrsquo meget faste holdning der praeliggede Industriraringdets politik ogsaring efter at han maringtte traeligde tilbage efter et slagtilfaeliglde i januar 1920 Storindustrien var saringledes saeligrdeles aktiv i forsoslashget paring at daeligmme op for udviklingen I oktober 1919 medvirkede Foss til at Arbejdsgiverforeningen og Industriraringdet i faeliglshylesskab oprettede et saringkaldt Socialpolitisk Udvalg der skulle bidrage til at klargoslashre arbejdsgivernes argumenter over for arbejdernes mest vidtgaringende krav I december soslashgte han uden held at faring kongen til at afskedige minishysteriet med udgangspunkt i det soslashnderjyske sposlashrgsmaringl ligesom han soslashgte at modvirke LV Bircks genopstilling som folketingskandidat i Aalborg I januar 1920 gik Arbejdsgiverforeningen og Industriraringdet sammen om oprettelsen af Erhvervenes Pressesekretariat og i begyndelsen af februar besluttede Det socialpolitiske Udvalg nedsat af Dansk Arbejdsgiverforening og Industriraringdet at der skulle tages kontakt med de borgerlige politikere i folketingsudvalget der behandlede trustlovforslaget efter foslashrste behandling i Folketinget Med de konservative delvis inde i folden gjaldt det ikke mindst om at vinde Venstres politikere til modstand mod trustlovforslaget6 Det skulle imidlertid vise sig ganske vanskeligt
Storindustriens forsoslashg paring at opnaring politisk indflydelse var i foslashrste omgang uden de store synlige resultater Da trustlovforslaget fra folketingsudvalget kom til anden og tredje behandling i Folketinget i slutningen af februar 1920 var de politiske positioner stort set uaeligndrede De politiske ideoloshygier blev pudset af nok en gang og Venstre havde ikke ladet sig rokke af
73
erhvervsorganisationernes pression Det Konservative Folkeparti meldte dog nu klart fra men med indbyrdes skaelignderi for aringbent taeligppe til foslashlge
I udvalget og ved de afsluttende forhandlinger i Folketinget blev det gjort klart at Socialdemokratiet gerne ville have garinget videre i retning af kontrol mens Venstre tog bdquobestemt Afstand herfraldquo Det Radikale Venstre befandt sig i en midterposition med understregning af at forslaget ikke tog sigte paring at hindre et frit erhvervsliv men at sikre samfundet mod misbrug ved at have indseende med udvalgte virksomheder Partierne talte om beskyttelse mod misbrug og varetagelse af samfundshensyn men havde dog tydeligvis forskellige opfattelser af hvad der var rimeligt Ikke mindst Socialdemoshykratiet gjorde sig til talsmand for at virksomheder ikke maringtte have en bdquofor hoslashj Fortjenesteldquo uanset om den blev brugt som udbytte reinvesteret eller brugt til henlaeligggelser ligesom Det Radikale Venstres ordfoslashrer talte om at kapitaludbyttet bdquomaa have sin Begraelignsning i Hensynet til det Samfund hvis Borgere er Virksomhedens Kunderldquo7 Partierne var i vid udstraeligkning baeligrere af en klassisk oslashkonomisk opfattelse af at produktionsomkostninshygerne var udgangspunktet for beregning af acceptable priser og fortjenester Det var ifoslashlge lovforslagets tekst dog ikke fortjenestens stoslashrrelse der var det afgoslashrende for at tale om misbrug men om fortjenesten skyldtes en bdquoMonopolstillingldquo eller om der ved bdquouforsvarlig Konkurrence Misbrug af oslashkonomiske Magtmidler mvldquo skete en skadelig indskraelignkning i den fri konkurrence
De tre partiers ordfoslashrere kom med relativt korte indlaeligg under folketingsshyforhandlingerne og soslashgte at afdramatisere forslaget ved at lade det fremstaring som led i en generel international udvikling Positionerne var velkendte fra udvalgsarbejdet og da der kun var kommet mindre aeligndringer til var vaeliglgerne for saring vidt allerede blevet orienteret under foslashrstebehandlingen
Det Konservative Folkepartis to udvalgsmedlemmer A Fraenkel og P Korsgaard afviste forslaget som det forelaring De tilsluttede sig flertallets intentioner om kontrol med monopoler men fandt som tidligere at forslashyget var uklart med hensyn til afgraelignsningen af tilsynspligtige virksomheder Loven var ifoslashlge Fraenkel bdquogeleagtigldquo og som en bdquoHarmonikalovldquo der kunne traeligkkes ind eller ud efter politisk oslashnske De to konservative politikere gjorde opmaeligrksom paring at det foslashrst var under udarbejdelsen af udvalgsbeshytaelignkningen at trustbegrebet var blevet brugt direkte og at de var utrygge ved forslagets terminologi bdquomonopolagtig Karakterldquo og flertallets omtale af bdquotrustlignende Virksomhederldquo De ville indsnaeligvre lovens gyldighedsomraringde til bdquoMonopolerldquo defineret som virksomheder der havde en indflydelse paring
74
priser og omsaeligtning som var bdquotilstraeligkkelig til at ophaeligve Virkningerne af Konkurrencen baade for Ind- og Udlandldquo Taget i bogstaveligste forstand var det unaeliggtelig en meget restriktiv definition som Ove Rode under folketingsforhandlingerne betegnede som bdquoganske uforstaaeligldquo De konshyservative talsmaelignd oslashnskede i oslashvrigt at beskytte virksomhederne bedre mod det foreslaringede tilsynsraringd og at fjerne den politiske repraeligsentation i dette De kunne ikke stoslashtte trustlovforslaget og fulgte dermed storindustriens modstand mod forslaget
Denne konservative enegang var imidlertid stik imod LV Bircks og Asger Karstensens dybeste overbevisning og de to konservative politikere gik begge paring Folketingets talerstol med lange taler hvori de anbefalede lovforslaget Baringde Birck og Asger Karstensen udtalte sig til fordel for forshyslaget ikke alene under henvisning til forbrugerne der i saring hoslashj grad var blevet fremhaeligvet under lovens foslashrste behandling men ogsaring under henshyvisning til hensynet til det mindre erhvervsliv Birck ville tvinge trusterne til fair optraeligden over for de mindre virksomheder og sikre den offentlige moral generelt Birck harcelerede over Korsgaards mangel paring kundskaber og overvejelser om hvad der er en fair pris uden at tage hensyn til om den paringgaeligldende virksomhed havde monopol eller ej Det var en kritik der ogsaring ramte Fraenkel Karstensen henviste til de bdquomange ondartede Angrebldquo der de sidste tre aringr havde ramt hans floslashj fra bdquoen vis Floslashj inden for den store Kapitalldquo Han erklaeligrede at han ville stemme for loven for at varetage melshylemstanden den almindelige handlende og haringndvaeligrker og forbrugernes interesser Det var et led i hans kamp for den private ejendomsret og det private initiativ en kamp vendt mod saringvel socialismen som monopolerne Han troede paring den fri konkurrence som det eneste middel til at regulere priserne og ikke paring at det kunne ske gennem en prisreguleringspolitik
Fraenkel var bidende i sit angreb paring de to partifaeligller Fraenkel forstod ikke Karstensens fordoslashmmelse af overklassen da samfundets fremskridt efter hans opfattelse var knyttet til de store ivaeligrksaeligttere men han indroslashmmede at der i overklassen var snyltere som i enhver anden samfundsklasse Alligevel forstod han godt at Karstensen maringtte tage et saeligrstandpunkt og stemme for loven da denne jo tidligere havde bdquovaeligret lidt oppe i Naeligrheden af de koncentrerede Bedrifterldquo og ogsaring havde bdquofoslashlt Pisken smaeliglde om Oslashrerne paa sigldquo Birck havde han derimod ingen forstaringelse for Det var haringrdt at arbejde sig igennem dennes indlaeligg bdquodet er saadan en Bunke Hoslash og Hakkelseldquo hellip og bdquoder skulde Uger til at arbejde sig igennem hvis man skulde svare paa hver enkelt Forkerthedldquo
75
Debatten mellem de konservative kombattanter fik til slut et yderligere ideologisk islaeligt da Borgbjerg fra Socialdemokratiet ikke kunne naeligre sig for at kommentere den Han indledte ganske vist med at konstatere at debatten var bdquosaa interessant og fornoslashjelig ndash det vil sige for os der hoslashrer til andre Partier - at den mere frister til at blive siddende stille paa sin Plads og nyde Debatten end egentlig til at gribe ind i denldquo Borgbjerg lod sig imidlertid provokere af Fraenkels bemaeligrkninger om at den foreslaringede trustlov ogsaring ville kunne vendes mod fagforeningerne Det kunne Borgbjerg ikke foreshystille sig da fagforeningerne var forpligtede til at arbejde for socialismens indfoslashrelse og dermed efter hans opfattelse varetog samfundshensynet dvs almenvellets interesser
Borgbjerg mindede dernaeligst Det Konservative Folkepartis to floslashje om at de i deres kamp for henholdsvis overklassen og middelstanden glemte det meget bredere lag bdquoi Samfundets Bundldquo nemlig arbejderklassen Middelshystanden eller mellemlaget kunne vaeligrnes gennem en fornuftig trustlovgivning som foreslaringet men arbejderklassens krav gik videre i retning af industrielt demokrati Her og nu stoslashttede Socialdemokratiet imidlertid Karstensen mod storindustrifloslashjen i dennes kamp for en trustlov i middelstandens interesse men derefter ville partiet bdquokaeligmpe videre mod Kapitalens Eneherredoslashmmeldquo i arbejderklassens interesse Lovforslaget var i denne udlaeliggning ikke et sposlashrgsmaringl om fri konkurrence og stoslashrst mulig produktion i almenvellets interesse men et stykke klassepolitik
Debatten afsloslashrede at flertallet bag trustlovforslaget havde meget forshyskellige motiver til at stoslashtte det De ideologiske modsaeligtninger var store men pragmatiske hensyn til forbrugerne ud fra en oslashkonomisk liberalistisk tankegang bar lovforslaget igennem Folketinget Vedtagelsen i Landstinget manglede dog stadig og storindustrien var ikke sindet at opgive kampen mod lovforslaget
Trustlovforslagets gang gennem Folketinget havde baringret yderligere ved til det baringl som storindustriens repraeligsentanter frygtede saring staeligrkt i disse aringr Det kom frem i deres private reaktioner Saringledes skrev direktoslashren for Aarhus Oliefabrik Frederik Lausen til Alexander Fossrsquo haringndgangne mand Povl Drachmann umiddelbart efter den sidste folketingsdebat bdquoEr da hele Befolkningen her i Landet slagen med Blindhed at den ikke kan se hvor det baeligrer hen hvis Statssocialisterne med Regeringen og Embedsmaeligndene i Spidsen faar lov til at handle med Handel og Industri som det ser ud til de vil hellip vi er nu saa langt ude at Erhvervenes Maelignd kan ikke risikere ret meget ved at stryge alt det gamle fornemme uvirksomme af sig og bryde
76
ud ndash for min Skyld gerne ndash i en slags Desperation hellip Jeg vil spaa Dem at hvis der ikke snart goslashres Noget ndash og Vorherre hjaeliglpe os nu vi ikke har Foss ndash vil vi billedligt talt kunne komme til maaske allerede i indevaeligrende Aar at befinde os i den Situation som Bladene saa dramatisk har skitseret hvor Bolchevikernes Vampyrer efter langt Sejpineri traeligkker anderledes Taelignkende ud paa Marken og lader dem ndash doslashdsdoslashmte ndash under Hujen Forhaanelser og Fornaeligrmelser langsomst muligt grave deres egen Gravldquo 8
T R U S T L O V F O R S L A G E T I L A N D S T I N G E T ndash
K A M P E N B L AElig S E S T I L H A L V L E G F O R Aring R 1 9 2 0
Trustlovforslaget var til foslashrste behandling i Landstinget den 12 marts9 De fire partiers indlaeligg viste at der som i Folketinget var flertal for loven De konservative var som hidtil imod men udtalte sig i moderate vendinger Socialdemokraten Bramsnaeligs ramte noget ganske centralt da han over for de konservative gjorde opmaeligrksom paring at det kunne koste vaeliglgere at garing imod loven Og Ove Rode var paring linje hermed da han afviste at loven alene var en udloslashber af krigstidens ekstraordinaeligre forhold Det offentliges indseende med bdquokoncentrerede Bedrifterldquo var noget der laring i tiden allerede fra foslashr krigen Det sarings i andre lande og de fire danske partier havde det alle paring deres programmer Loven var uundgaringelig den var med Rodes ord bdquoet Barn af Tiden overhovedetldquo
Trods presset fra de radikale og socialdemokraterne var det tydeligt at ikke kun de konservative men ogsaring Venstre havde forbehold Det var isaeligr tilsynsraringdets sammensaeligtning der gav anledning til debat i Landstinget og Rode fremhaeligvede at raringdet var afbalanceret sammensat med repraeligsentanter for sagkundskaben og for de involverede erhverv mens de udpegede rigsshydagsmedlemmer maringtte opfattes som forbrugernes eller folkets repraeligsentanter Venstre accepterede synspunktet men det fjernede ikke de borgerliges utryghed ved at raringdet kunne faring et flertal med radikale-socialdemokratiske sympatier Et andet stridspunkt der fremstod med helt anderledes vaeliggt end i Folketinget var sposlashrgsmaringlet om tilsynsraringdets ret til at foreskrive aeligndringer i virksomhedernes regnskabspraksis saring der opnaringedes en oslashget gennemskushyelighed Den borgerlige mistillid til statsmagten og oslashnsket om at begraelignse tilsynsraringdets befoslashjelser slog tydeligt igennem i denne del af debatten Rode aringbnede dog ikke for en opbloslashdning paring dette punkt
Debatten i Landstinget kunne ikke berolige Industriraringdet eller de andre erhvervsorganisationer der var mod trustlovforslaget10 De fortsatte kampen
77
mod forslaget med intensiveret styrke men formentlig udsigtsloslashst hvis de ikke var blevet reddet af regeringsskiftet allerede samme maringned
En veritabel pressekampagne med plantede artikler i hovedstads- og proshyvinspressen var indledt efter vedtagelsen i Folketinget og bestraeligbelserne paring at paringvirke politikerne nu isaeligr Venstres landstingsmedlemmer fortsatte Faring dage efter debatten i Landstinget der endte med at forslaget blev sendt i udvalg afholdt det nyligt etablerede Erhvervsorganisationernes Trustudvalg et moslashde i Industriraringdet med repraeligsentanter fra saringvel Industriraringdet Grosshyserer-Societetets Komiteacute som detailhandelsorganisationerne Hensigten var paring grundlag af oplaeligg fra Industriraringdets sekretariat og Vinding Kruse at faring udarbejdet en faeliglles protest mod trustlovforslaget til fremlaeligggelse for landstingsudvalget Den 17 marts dagen efter moslashdet i Industriraringdet slutshytede Haringndvaeligrkerforeningen sig til protesterne mod loven Haringndvaeligrkerne frygtede at loven ville kunne anvendes mod mesterforeningernes prisovershyenskomster
Erhvervslivets kritik naeligredes ogsaring af regeringens forslag til valutalov og avancelov der blev set parallelt med trustlovforslaget Trustlovforslaget og lovforslaget om begraelignsning af urimelig handelsavance var saringledes de to punkter paring et stort protestmoslashde arrangeret af de mindre handlendes og haringndvaeligrkernes organisationer sidst i marts Det store erhvervsliv havde nu klar opbakning fra det lille erhvervsliv i kampen mod trustlovforslaget De borgerlige politikere i landstingsudvalget har ikke kunnet undgaring at maeligrke presset men inden effekten heraf maringtte vise sig blev der blaeligst til halvleg Ministerkrise og folketingsvalg kom i vejen for udvalgsarbejdet
B o r g e r l i g r e g e r i n g o g t ru s t l ov f o r s l ag e t
t i l taelig l l i n g
De politiske magtforhold aeligndredes afgoslashrende i loslashbet af foraringret 1920 Erhvershyvene havde laelignge vaeligret staeligrkt utilfredse med regeringens bdquoregulererildquo og oslashnskede et regeringsskifte Alexander Foss havde i december 1919 soslashgt at medvirke hertil men var blevet afvist af kongen Under den saringkaldte paringskekrise i slutningen af marts maringned kom regeringsskiftet imidlertid med kongens afskedigelse af den radikale regering
Paringskekrisen der indebar en hoslashjspaeligndt politisk situation hvor Socialdeshymokratiet anklagede kongen for at begaring statskup havde baggrund i flere faktorer11 Det soslashnderjyske sposlashrgsmaringl og ikke mindst Venstres oslashnske om at komme til magten spillede en vigtig rolle men der er ingen tvivl om
78
at presset paring kongen ogsaring var staeligrkt som foslashlge af erhvervslivets uvilje mod regeringens fortsatte bestraeligbelser paring offentlig regulering som det bla kom til udtryk i trustlovforslaget Oslashnsket om en erhvervspolitisk tilbagevenden til tiden foslashr Foslashrste Verdenskrig var udtalt
Udgangen paring krisen blev folketingsvalg og dannelsen af en ren Venstreshyregering under ledelse af Niels Neergaard I relation til trustlovforslaget havde det endvidere betydning at trustlovtilhaeligngerne forsvandt ud af Det Konservative Folkeparti LV Birck allerede i marts og Asger Karstensen midt paring sommeren Andre stridspunkter spillede ind for deres udtraeligden af partiet men sposlashrgsmaringlet om en trustlov var staeligrkt medvirkende idet de havde moslashdt haringrd intern kritik for deres optraeligden ikke mindst under Folketingets forhandlinger om trustlovforslaget Den storindustrielle floslashj sad derefter uantastet paring magten i Det Konservative Folkeparti
Trods de aeligndrede politiske rammer var der fortsat flertal for trustlovshyforslaget Men under venstremanden P Noslashrgaards formandskab havde landstingsudvalget ikke hastvaeligrk og i juni 1920 meddelte han at udvalget ikke kunne naring at afslutte sit arbejde i Rigsdagssamlingen 1919-20 Det var derfor op til Venstreregeringen om den ville genfremsaeligtte forslaget i den ny samling til efteraringret Det ville den men kun halvhjertet
I november 1920 genfremsatte indenrigsminister Sigurd Berg trustlovforshyslaget i uaeligndret form i Landstinget12 Det skete uden den store entusiasme da ministerens begrundelse herfor var parlamentarisk skik da forslaget ikke var blevet faeligrdigbehandlet i det tidligere nedsatte landstingsudvalg Der var dog stadig i Venstre flertal for loven og erhvervslivet kunne med god grund ikke vide sig sikker for en gennemfoslashrelse af loven Afgoslashrende blev det derfor om Venstre stod fast eller aeligndrede holdning At der var en chance for det sidste viste sig allerede under foslashrste behandling efter genfremsaeligt-telsen13
Ved fremlaeligggelsen anfoslashrte Berg at bdquoHovedtankenldquo i forslaget havde Venstres principielle tilslutning men han mindede om at der under den hidtidige behandling havde vaeligret flere indvendinger mod forslaget dog uden at naeligvne hvorfra disse indvendinger isaeligr var kommet Venstres ordshyfoslashrer Oluf Krag udtalte sig ogsaring mere forbeholdent end det tidligere var set fra Venstres side Hvor Venstre tidligere havde soslashgt at afdramatisere konsekvenserne af forslaget betonede Krag nu risikoen ved forslaget idet han udtalte sin bekymring for at det private initiativ ville haeligmmes uden at loven ville tjene til at fjerne private monopolers skadelige virkninger over for forbrugerne Han understregede i den forbindelse hvor vanskeligt det
79
havde vaeligret for andre lande at naring frem til en effektiv lovgivning og at man feks i Norge var endt med alene at registrere oplysninger om trustvirkshysomhed Og han sluttede med en slet skjult trussel mod fagforeningerne idet han i de videre forhandlinger ville have lovforslaget aeligndret saring det ikke kun sigtede paring at skaffe oplysninger om virksomheder men ogsaring tog bdquoSigte paa Bekaeligmpelse af saadanne faktiske Monopoler som tilvejebringes ad den rent organisatoriske Vej og som spontant kan virke fuldkommen lammende paa Produktionen og Samfundslivet Vi mener at hele denne Sag har en dobbelt Side hellipldquo
De nye toner registreredes straks af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre Gunnar Fog-Petersen fra Det Radikale Venstre soslashgte at holde forhandlingerne aringbne ved at betone indenrigsministerens tilsyneladende forhandlingsvillighed i modsaeligtning til Krags mere truende udtalelser mens Bramsnaeligs fra Socialdemokratiet mere direkte talte om bdquoen Svingning i Venstres Synldquo der ikke gjorde ham optimistisk med hensyn til de videre forhandlinger Bramsnaeligs proslashvede dog samtidig at afdramatisere forslaget idet han afsluttende fremfoslashrte at forslaget var mere til gavn end skade for erhvervslivet da det ville vaeligre med til at sikre lave priser og dermed styrke de danske virksomheder i konkurrencen fra udlandet Det var stik modsat Venstres liberale raeligsonnement at det var et ureguleret marked og den udenlandske konkurrence der var garanten for lave priser
Uenigheden til trods oslashnskede intet af partierne at staring som ansvarlig for et brud i forhandlingerne saring sagen blev paring ny henvist til udvalgsbehandshyling Det gav erhvervslivet nye muligheder for at oslashve indflydelse paring det videre forhandlingsforloslashb gennem kontakt med udvalgets medlemmer Isaeligr det konservative medlem af udvalget landstingsmand Charles Tvede samarbejdede taeligt med erhvervslivets organisationer Han orienterede Det socialpolitiske Udvalg om bla Venstres synspunkter og fik fra Industriraringdet oplysninger der kunne bruges i diskussioner i udvalget
Strategien i samarbejdet mellem Tvede og erhvervsorganisationerne var i vinterens loslashb at paringvise at forarbejdet til lovforslaget gennemfoslashrt af Den overordentlige Kommission var mangelfuldt Det blev anfoslashrt at kommisshysionen ikke havde foretaget en systematisk kortlaeliggning af omfanget af konshykurrencebegraelignsende aktiviteter Og det haeligvdedes at de virksomheder og brancher der skulle under tilsyn ikke havde mulighed for at kontrollere priserne bla som foslashlge af den liberale toldlovgivning og konkurrencen fra udenlandske virksomheder Det var i denne sammenhaeligng mindre relevant at Det Konservative Folkeparti og industriens organisationer traditionelt var
80
garinget ind for en vis beskyttelse af hjemmemarkedet Argumentationen var imidlertid i god overensstemmelse med Venstres traditionelle oslashkonomisk liberalistiske tankegang
Det afgoslashrende slag mod trustlovforslaget blev sat ind da Tvede i foraringret 1921 fremlagde en raeligkke aeligndringsforslag i landstingsudvalget Det skete i taeligt samarbejde med Korsgaard og Fraenkel og med Det socialpolitiske Udvalg AEligndringsforslagene vedroslashrte de traditionelle stridspunkter om tilsynsraringdets sammensaeligtning og kompetence men hertil kom ndash i modsaeligtning til den traditionelle argumentation fra konservativ side men med et klart taktisk sigte ndash et forslag om at udvide tilsynets virksomhed Udvidelsen skulle omfatte organisationer herunder fagorganisationer Krag havde som naeligvnt allerede tidligere paring Venstres vegne udtrykt oslashnske om organisationernes inddragelse under lovforslaget Venstre havde nu flere grunde til at springe fra sin tilslutning til det oprindelige trustlovforslag mens Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre erklaeligrede at de paring ingen maringde kunne godtage de konservatives aeligndringsforslag Alliancen mellem Venstre paring den ene side og Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet paring den anden side var definitivt blevet brudt saringdan som der havde vaeligret tegn paring allerede i efteraringret og saringdan som erhvervsorganisationerne med Industriraringdet i spidsen maringlbevidst havde arbejdet paring
Forslaget om en trustlov blev ikke faeligrdigbehandlet under rigsdagssamlinshygen 192021 hvilket i realiteten betoslashd at forslaget foreloslashbig var lagt doslashd Venstre mente sig ikke forpligtet til at genfremsaeligtte forslaget i den efterfoslashlshygende samling Forslaget var som oslashnsket af erhvervslivet blevet standset om end kun for en tid Det store erhvervsliv forsoslashgte i de naeligrmest foslashlgende aringr at spille bolden helt af banen gennem forsoslashg med selvregulering Det lykshykedes ikke men alligevel syntes risikoen for offentlig regulering at fortone sig i loslashbet af 1920rsquoerne da partierne ikke kunne finde sammen og i stedet brugte sposlashrgsmaringlet om offentlig regulering af monopoler og konkurrenceshybegraelignsende aftaler til ideologiske markeringer
81
S E L V R E G U L E R I N G O G I D E O L O G I S K E
M A R K E R I N G E R I 1 9 2 0 rsquo E R N E
S e lv r e g u l e r i n g
Erhvervslivet havde anfoslashrt af det store erhvervsliv udfoslashrt et effektivt lobshybyarbejde for at faring trustlovforslaget standset Det lykkedes i foraringret 1921 Erhvervslivet var imidlertid klar over at forslaget havde bred folkelig appel Kritik af erhvervslivets avancer var udbredt Prisstigningerne under krigen og umiddelbart derefter havde bidraget hertil og kritikken forstummede ikke med de aeligndrede konjunkturer fra slutningen af 1920 I efteraringret 1920 satte en som det udtryktes bdquoKoslashberstreikeldquo ind og der blev et staeligrkt pres paring priserne i nedadgaringende retning Kraftig deflation afloslashste de foregaringende aringrs hoslashje inflation men kritikere af erhvervslivet fandt at detailpriserne ikke faldt saring hurtigt som engrospriserne Avancerne oslashgedes med andre ord for nogle erhvervsdrivende
For at undgaring kritikken og offentlig regulering etablerede erhvervslivet selvregulering i efteraringret 1921 Det skete efter krav fra politisk side men selvregulering havde ogsaring tidligere vaeligret overvejet i erhvervslivets egne organisationer Paring et moslashde i socialpolitisk udvalg i slutningen af maj 1921 kraeligvede landstingsmand Tvede at der blev lagt en daeligmper paring erhvervsshydrivende der tog for hoslashje priser Hvis det ikke skete ville der uvaeliggershyligt komme et offentligt indgreb Han tilskyndede organisationerne til at traeligffe de noslashdvendige foranstaltninger og fik nu stoslashtte fra Industriraringdets nye formand direktoslashr HP Prior Denne havde ellers tidligere vaeligret imod selvregulering da der i erhvervenes trustudvalg var blevet opfordret til at indkalde formaeligndene for en raeligkke fag for at disse kunne faring deres medlemshymer til at holde igen med avancerne Den forsigtige og tilbageholdende Prior havde ikke foslashlt trang til at gribe ind for som han sagde bdquohellip enhver Bager vilde kunde bevise over for ham at Bagerne ikke tjente nogetldquo og han var overbevist om at prisaftalerne inden for detailhandelen ville falde fra hinanden paring lidt laeligngere sigt
Prior maringtte imidlertid indroslashmme at prisaftalerne skadede erhvervslivet Der skulle derfor goslashres noget hvilket andre medlemmer af Industriraringdet ogsaring gav udtryk for i lighed med Arbejdsgiverforeningens formand H Langkjaeligr Nok var trustforslaget blevet standset i foraringret 1921 men erhvervslivet kunne frygte at det ville blive genfremsat i Rigsdagssamlingen 192122 For at
82
komme dette i forkoslashbet oprettede erhvervsorganisationerne i september 1921 Erhvervenes Priskontrolkomiteacute
Priskontrolkomiteen skulle foretage undersoslashgelser af eventuelle monopolshymisbrug og desuden modtage klager over for hoslashje priser som blev tilskrevet konkurrencebegraelignsende aftaler Ligheden med tilsynsraringdet i trustlovforshyslaget var aringbenbar Komiteens sammensaeligtning og kompetence var dog en ganske anden end tilsynsraringdets da komiteen var uden formel kompetence og helt underlagt erhvervsorganisationernes kontrol Bag komiteen stod Indushystriraringdet Arbejdsgiverforeningen Faeligllesrepraeligsentationen for Dansk Industri og Haandvaeligrk Grosserer-Societetets Komiteacute Provinshandelskammeret og detailhandlerorganisationerne der alle havde vaeligret involveret i den sidste fase af kampen mod trustlovforslaget
Erhvervene soslashgte at legitimere den ny komite over for forbrugerne ved at indbyde Husmoderforeningen til det stiftende moslashde De to partier bag trustlovforslaget anfaeliggtede imidlertid komiteens legitimitet og ogsaring kredse med tilknytning til Venstre stillede sig skeptisk Landbrugsraringdet var saringledes blevet indbudt til det stiftende moslashde men oslashnskede ikke at deltage med henvisning til at forbrugernes interesser ikke i tilstraeligkkelig grad ville blive tilgodeset Det kunne ifoslashlge Landbrugsraringdet bedst ske ved at forbrugerne dannede indkoslashbsforeninger saringdan som det kendtes inden for landbruget Landbrugsraringdet ville gerne bidrage til et bedre forhold mellem producent og forbruger ogsaring i byerne men markerede tydeligt sin distance til byershyhvervene Byerne skulle organiseres som paring landet hvor andelsbevaeliggelse med bla brugsforeninger sikrede det gode liv
Komiteens virksomhed indstilledes allerede ved udgangen af 1922 efter godt et aringrs virke Begrundelsen var manglen paring klager over priserne men staeligrkt medvirkende var aeligndrede ydre omstaeligndigheder Venstre havde undshyladt at genfremsaeligtte trustlovforslaget Truslen om en trustlov fortonede sig dermed Hertil kom at erhvervslivet med Industriraringdet i spidsen under HP Priors ledelse havde mistet trovaeligrdighed som moralens vogter ud i det oslashkonomiske Fallitter hoslashrte til dagens orden i koslashlvandet paring deflationen Det var der i og for sig ikke noget odioslashst i selv om det udloslashste mange personlige tragedier som feks Max Ballin der tog sit eget liv i foraringret 1921 Men da Skandinaviens stoslashrste bank Landmandsbanken i september 1922 maringtte kaste haringndklaeligdet i ringen aringbnedes der for et indblik i det store erhvervslivs transaktioner som af mange opfattedes som saeligrdeles tvivlsomme Prior og
83
andre af erhvervslivets fremtraeligdende ledere var involverede hvilket ydershyligere afdaeligkkedes ved efterfoslashlgende retssager og en udgiven beretning fra den tre mand store Landmandsbankkommission hvor LV Birck var det ene saeligrdeles aktive medlem Kritikerne af ikke mindst det store erhvervsliv havde kronede dage
Legitimiteten af erhvervslivets selvregulering forsvandt sammen med de mange millioner under afdaeligkningen af Landmandsbanksagen og selvreshyguleringen ophoslashrte ved udgangen af 1922 Initiativet blev dermed spillet tilbage til de politikere der oslashnskede offentlig regulering
D e t r a d i k a l e V e n s t r e h o l d e r fa s t i
t ru s t l ov f o r s l ag e t
I foraringret 1923 genfremsatte Det Radikale Venstre med Ove Rode som ordfoslashrer det gamle trustlovforslag14 De politiske fronter blev trukket op nok en gang samtidig med at argumenterne blev tilpasset den oslashjeblikshykelige situation praeligget af stadige avisoverskrifter om Landmandsbankens sammenbrud Offentligheden blev loslashbende underrettet om den omfattende boslashrsspekulation under verdenskrigens hausse og brugen af Boslashrsen til at rejse kapital til stort anlagte projekter Projekterne forudsatte typisk fortsat opgang og inflation saring konjunkturomslaget blev katastrofalt for mange af dem ligesom der blev tabt store beloslashb paring russiske investeringer Vaeligrst for erhvervslivets renommeacute var dog afsloslashringerne af eksempler paring brug af meget kreative regnskabsprincipper
Ove Rodes fremlaeligggelse af trustlovforslaget blev holdt i en afdaeligmpet tone med en paringpegning af den historiske baggrund Som i al historieskrivning var det imidlertid en selektiv historie Ove Rode fortalte Han fulgte kun forslaget tilbage til 1918 da skotoslashjs- og tobaksindustrien var i politikernes soslashgelys Det var to brancher hvis prispolitik havde stor forbrugermaeligssig interesse og hvor koncentrationstendenser og storkapitalens rolle var synlig Ove Rode betonede i sin fremlaeligggelse at forslaget havde haft opbakning fra de tre partier Det Radikale Venstre Socialdemokratiet og Venstre og nogle konservative folketingsmedlemmer men at det alene var strandet i Landstinget paring grund af storindustriens modstand til stor skade for samfundet hvilket bdquosmerteligtldquo havde maringttet erkendes efterfoslashlgende
Under forhandlingerne blev det endnu tydeligere at Ove Rode soslashgte at drage fordel af den oslashjeblikkelige uvilje mod storkapitalen I modsaeligtshyning til tidligere hvor forbrugernes interesser blev fremhaeligvet slog Rode
84
nu fast at en varetagelse af disse kun var en sideopgave Det var ikke en reguleringslov som Venstre haeligvdede Hovedopgaven var bdquoselvfoslashlgelig den koncentrerede Bedrifts Belysning indefraldquo saring offentligheden fik sikkerhed for bdquoRedelighed og Aabenhed i Forretningsfoslashrelse og Regnskabsaflaeligggelseldquo Samfundet skulle have indseende med skadelig konkurrencebegraelignsning og misbrug af oslashkonomisk magtstilling Med betoningen af kravet om bdquoHaeligdershylighed Redelighed og Aabenhedldquo og at forslaget skulle ses som bdquoet Barn af Tidenldquo var Rodes uudtalte budskab klart det var aldrig kommet saring langt med erhvervsskandalerne og de tilhoslashrende tab hvis det offentlige tilsyn var blevet oprettet saringdan som han havde oslashnsket det som indenrigsminister
Fraenkel gentog paring Det Konservative Folkepartis vegne utilfredsheden med lovforslagets udformning mens Hans Nielsen fra Socialdemokratiet som ventet hilste forslaget velkomment som et led i bestraeligbelserne paring at sikre rimelige priser Hans Nielsen var overbevist om at den nemmeste maringde at goslashre det paring var ved at indfoslashre priskontrol Det var noslashdvendigt da de daglige forhoslashr paring Domhuset og i Vestre Faeligngsel af bdquoFolk som har styret og ledet nogle af de stoslashrste Bedrifter her i Landetldquo viste bdquohvorledes hele den indre Mekanik i det kapitalistiske System virkerldquo Den ideologiske markering var ikke til at tage fejl af om end mere afdaeligmpet end partifaeligllen Brochmann der som sit bidrag til bdquoen teoretisk-social Diskussionldquo med de borgerlige til slut under debatten gjorde det klart at bdquodet Kapitalistsamfund de stoslashtter er i Virkeligheden en blodbestaelignkt Svindelbutik og den skal vi angribehellipldquo Det var en karakteristik han ikke ville aeligndre trods formaning fra Folketingets formand om at finde mere passende udtryk
Kommentarerne fra Venstres Oluf Krag der nu var blevet indenrigsminishyster og ordfoslashreren Knud Kristensen lod ingen tvivl tilbage om at Venstre havde forladt sin gamle tilslutning til forslaget Krags argumentation gik i forlaeligngelse af hans indlaeligg i 1920 paring at der manglede dokumentation for omfanget af truster i dansk erhvervsliv og at lave priser ikke sikredes gennem offentlig regulering men bedst sikredes gennem aringbne markeder og international konkurrence Venstre frygtede at en reguleringslov ville haeligmme det private initiativ og varetagelsen af egeninteressen og mente at det var mere vigtigt med en konkurrencelov der sikrede konkurrence ved let og lige adgang til erhverv Han antydede at han inden laelignge selv ville komme med forslag til en saringdan lov der skulle hindre konkurrenshycebegraelignsning gennem aftaler og oslashkonomisk magt og som ville kunne anvendes mod fagforeninger som det skete i USA
Som Ove Rode soslashgte Knud Kristensen stoslashtte i de aktuelle erhvervsfor-
85
hold men med modsat konklusion De senere aringrs lavkonjunktur havde i hoslashj grad skaeligrpet konkurrencen saring der netop nu ikke var det store behov for ofshyfentlig indgriben Argumentationen var naeligrliggende men ikke modsigelshysesfri Fraenkel og Birck havde tidligere i Folketinget vaeligret i diskussion om hvorvidt koncentrationstendenser og konkurrencebegraelignsning isaeligr skete under hoslashj- eller lavkonjunkturer Det diskuteres ogsaring i faglitteraturen i dag men uanset opfattelse er der dog gode empiriske belaeligg for at nogle virksomshyheder finder sammen til begraelignsning af konkurrencen i nedgangstider Det var der ogsaring eksempler paring i Danmark paring denne tid om end der ikke skilteshydes offentligt hermed Men som en af de ledende deltagere i elmotorindushystriens branche- og kartelsamarbejde etableret i 1922 udtrykte det foslashr 1914 havde virksomhederne arbejdet bdquoude i Landet paa et haeligderligt Grundlag og uden urimelig Konkurrence endskoslashnt der ikke forelaa Prisaftalerldquo men nu var et samarbejde noslashdvendigt for at standse bdquoEfterkrigstidens Meningsloslashsheshyderldquo15 Samarbejdet udformedes i oslashvrigt paring en maringde saring det delvis bekraeligfshytede Knud Kristensens synspunkt idet priserne isaeligr blev holdt oppe paring den del af sortimentet hvor den udenlandske konkurrence var mindst
Lovforslaget blev sendt i et 15 mands-udvalg der ikke naringede frem til at afgive beretning16 Ordfoslashrerne havde alle talt om en afvejning af samfundets faeligllesinteresse kontra egeninteressen for den enkelte eller grupper feks organiseret efter klasse eller fag men de vaeliggtede interesserne saring forskelligt at der ikke kunne samles et flertal for Det Radikale Venstres forslag Det var ligeledes tilfaeligldet da Det Radikale Venstre genfremsatte trustlovforslaget i hver af Rigsdagssamlingerne 192425 til 192829 Det er derfor ganske logisk at Socialdemokratiet og Venstre senere i 1920rsquoerne kom med hver deres forslag da alle partier jo havde monopolsposlashrgsmaringlet paring partiprogramshymet og de alle under forhandlingerne om det radikale forslag havde erklaeligret deres stoslashtte til en lovgivning paring omraringdet
L ov f o r s l ag f r a S o c i a l d e m o k r at i e t o g V e n s t r e ndash
m a r k e d s r e g u l e r i n g m e n a f h v e m
Socialdemokratiet og Venstre skiftedes til at besaeligtte statsministerposten i 1920rsquoerne og 1930rsquoerne 1920-24 og 1926-29 dannede Venstre med parlashymentarisk stoslashtte fra Det Konservative Folkeparti mindretalsregeringer og i den mellemliggende periode var det Socialdemokratiet der dannede en mindretalsregering med stoslashtte fra Det Radikale Venstre 1929 dannedes den flertalsregering mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
86
der holdt indtil Anden Verdenskrig Mandatfordelingen i Folketinget var bestemmende for regeringsdannelsen men lovgivning kraeligvede flertal i baringde Folketing og Landsting I sidstnaeligvnte havde Venstre og Det Konservative Folkeparti flertal indtil 1936 De skiftende politiske magtforhold praeliggede sposlashrgsmaringlet om gennemfoslashrelsen af en lovgivning vedroslashrende monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler
Efter overtagelsen af regeringsmagten i 1924 fremsatte Socialdemokratiet i januar 1925 et forslag til kontrol med erhvervslivet og dets priser Det blev et par maringneder senere fulgt af et forslag fra Venstre om en beskyttelse af markedsfriheden og umiddelbart derefter af en genfremsaeligttelse af det gamle radikale trustlovforslag I det socialdemokratiske forslag var vaeliggten lagt paring den statslige og udoslashvende magts kontrol og regulering af priserne Vaeliggten i Venstres forslag laring i modsaeligtning hertil paring at prisdannelsen bedst sikredes gennem en saring fri konkurrence som muligt Venstre var paring dette punkt paring linje med Det Radikale Venstre men i modsaeligtning til dette parti oslashnskede Venstre ikke oprettelsen af et statsligt organ til at foslashre tilsyn med at den fri konkurrence fungerede Venstre ville overlade det til agenterne paring markedet at vaeligre den fri konkurrences vogtere Disse skulle selv indshyklage brud paring den fri konkurrence for domstolene der frit skulle kunne vaeliglge undersoslashgelsesform i det konkrete tilfaeliglde Der skulle ifoslashlge Venstres forslag vaeligre erstatningspligt for brud paring loven og de doslashmte skulle kunne idoslashmmes simpelt faeligngsel eller under formildende omstaeligndigheder boslashder paring indtil 100000 kr Der var store forskelle i de tre forslags grad af statslig involvering i reguleringen af markedet Desuagtet var det organiserede erhvervsliv anfoslashrt af det store erhvervsliv i byerne imod alle tre forslag17
Socialdemokratiets forslag blev fremlagt af Stauning i dennes egenskab af erhvervsminister og var tilsyneladende udformet af hans ministersekreshytaeligr uden stoslashrre forarbejder Det sigtede paring en staeligrk politisk kontrol med prisdannelsen i samfundet Det hed saringledes i foslashrste paragraf at ministeren til kontrol af prisers rimelighed af alle og enhver kunne kraeligve fornoslashdne oplysninger En politisk sammensat kommission paring fem medlemmer skulle vurdere oplysningerne Efter indstilling fra kommissionen skulle ministeren dernaeligst under naeligrmere angivne forudsaeligtninger kunne fastsaeligtte passende avancer idet saringdanne paringbud dog senere skulle forelaeliggges Rigsdagen til godkendelse
Forslaget fik en haringrd modtagelse i Folketinget Det gav anledning til nogen moro at alle og enhver kunne afkraeligves oplysninger og Ove Rode fra regeringens stoslashtteparti fremfoslashrte at en vedtagelse af forslaget ville vaeligre
87
en uvenlig handling over for ministeren Venstres Oluf Krag fandt det fornoslashdent at give ministeren en elementaeligr indfoslashring i nationaloslashkonomi Det var i realiteten den neoklassiske liberale oslashkonomis laeligresaeligtninger om prisdannelse gennem udbud og eftersposlashrgsel Krag holdt op over for Socialshydemokratiets traditionelle opfattelse af at priserne burde staring i et rimeligt forhold til produktionsomkostningerne Socialdemokratiets opfattelse var i overensstemmelse med de klassiske oslashkonomer herunder Karl Marx der i deres vaeligrdilaeligre lagde vaeliggt paring udbudssiden saringdan som det mest enkelt kom til udtryk i arbejdsvaeligrdilaeligren
Industriraringdet havde i midten af februar maringned offentliggjort en artikel med voldsom kritik af det socialdemokratiske forslag og sendt eksemplarer heraf til rigsdagspolitikere og pressen Erhvervsorganisationerne vurderede dog i foslashrste omgang at der var meget ringe risiko for at forslaget ville kunne gennemfoslashres Det havde Industriraringdets formand Benny Dessau hoslashrt fra flere politikere og paring et moslashde i Erhvervenes sociale Faeligllesraringd i begyndelsen af februar havde man valgt at afstaring fra en faeliglles officiel protest Faeligllesraringdets medlemmer var de store erhvervsorganisationer der tidligere havde marshykeret sig i kampen mod Rodes trustlovforslag Dansk Arbejdsgiverforening Faeligllesrepraeligsentationen for Dansk Industri og Haandvaeligrk Industriraringdet Grosserer-Societetets Komiteacute De koslashbenhavnske Handelsforeningers Faeliglshylesrepraeligsentation De samvirkende Koslashbmandsforeninger i Danmark og Provinshandelskammeret hvortil var kommet Landbrugsraringdet og Dansk Dampskibsrederforening Trekvart aringr senere i efteraringret 1925 fremsatte Socialdemokratiet da ogsaring som naeligvnt nedenfor et modereret forslag hvor den politiske kontrol ikke var saring fremtraeligdende
Da Venstre og Det Radikale Venstre fremsatte deres forslag i marts 1925 blev erhvervene mere aktive De havde tidligere med Industriraringdet i spidsen bekaeligmpet Det Radikale Venstres forslag men ogsaring Venstres forslag fik en haringrd medfart Reaktionerne afsloslashrede imidlertid at erhvervsorganisationerne havde forskellige interesser Det var ikke muligt at holde en faeliglles front idet der var skillelinjer mellem det store og lille erhvervsliv og mellem land- og byerhverv
Forslag til Lov om Vaeligrn for Erhvervs- og Arbejdsfriheden
Anledningen til Venstres forslag fremsat i marts 1925 og benaeligvnt som bdquoForslag til Lov om Vaeligrn for Erhvervs- og Arbejdsfrihedenldquo var Socialdeshymokratiets forslag men forslaget afspejlede et laelignge naeligret oslashnske fra land-
88
brugsorganisationerne Ganske omfattende arbejdskonflikter havde siden 1919 demonstreret de faglige organisationers staeligrke magtstilling Selv om landbrugseksporten i flere tilfaeliglde havde vaeligret undtaget fra konflikt var landbrugets saringrbarhed baringde med hensyn til eksport og tilfoslashrsel af goslashdning og foderstoffer aringbenbar Venstre havde derfor i nogen tid internt droslashftet om partiet gennem lovgivningsmagten skulle soslashge at svaeligkke de faglige organisationer Og det var i debatten om de radikales trustlovforslag flere gange kommet frem at Venstre saring en fremtidig monopollovgivning som et middel der kunne vendes mod det organiserede arbejdsmarked saringdan som det var tilfaeligldet i USA
Dette maringl blev netop betonet da Venstre fremsatte sit forslag til lov om vaeligrn for erhvervs- og arbejdsfriheden Partiet havde under debatterne om de radikales trustlovforslag erklaeligret sig mod monopoler og for markedsbeshystemte priser dannet i et aringbent marked med fri international konkurrence Det tilstraeligbtes med lovforslaget men det forudsatte med ordfoslashreren Oluf Krags ord at der blev taget haringnd om bdquoOrganisationsuvaeligsenetldquo Forslaget vendte sig ifoslashlge Krag bdquomod de Vildskud som vokser frem og som har til Maal at monopolisere Erhverv og Arbejde at beroslashve Personer Frihed til at virke saaledes som deres Evner og Kraeligfter tillader detldquo Det var formulerinshyger der sigtede paring at taeligmme begge parter paring arbejdsmarkedet til fremme af samfundets faeliglles interesse men som i arbejderbevaeliggelsens selvforstaringelse og megen historiskrivning er set som specielt vendt mod fagforeningerne18
Venstres maringl var at staeligkke fagforeningerne og arbejderbevaeliggelsen var af samme grund kraftigt imod lovforslaget men det var Industriraringdet ogsaring De oslashvrige organisationer inden for byerhvervene var ligeledes blandt modstanshyderne da lovforslaget senere blev genfremsat De oslashnskede lige saring lidt som fagbevaeliggelsen at en lov som den foreslaringede skulle kunne vendes mod det organiserede arbejdsmarked og kollektive aftalesystem For megen frihed var ikke hensigtsmaeligssig
Det store erhvervsliv havde tidligere modarbejdet trustlovforslaget og gik ogsaring mod lovforslagene fra Socialdemokratiet og Venstre Det var ikke overraskende ogsaring tilfaeligldet da Stauning som erhvervsminister i slutningen af 1925 fremsatte et nyt om end modereret forslag Dette begrundedes med det noslashdvendige i at sikre et prisfald i forbindelse med kronens kraftige revaluering19 Prisaftaler der haeligmmede prisfald eller foslashrte til prisforhoslashjelser skulle ifoslashlge forslaget forbydes Et raringd med 11 medlemmer skulle paring bagshygrund af egne initiativer foslashlge prisudviklingen Flertallet skulle vaeligre minishysterielt udpeget blandt juridisk kyndige og sagkyndige inden for oslashkonomi
89
og teknik mens et mindretal skulle udpeges af Rigsdagen Raringdet skulle derimod ikke have repraeligsentanter fra erhvervsorganisationerne Den polishytiske indflydelse paring raringdets sammensaeligtning vejede tungt ogsaring i dette forslag ligesom raringdet blev foreslaringet tillagt en betydelig kompetence med bla ret til paring eget initiativ at foretage undersoslashgelser
Industriraringdet var dog i denne fase relativt tilbageholdende da opfattelsen var at det maringske ikke saring meget var den store industri som der i denne sammenhaeligng sigtedes til men mere handelen og haringndvaeligrket Hertil kom at det var vanskeligt at se hvorledes der skulle opnarings politisk enighed i en sag hvor talelysten i Rigsdagen var saring stor Det Radikale Venstre proslashvede som tidligere men uden held at optraeligde i den medierende rolle mellem Socialdemokratiet og Venstre mens Det Konservative Folkeparti befandt sig ude paring sidelinjen hvor det holdt taeligt kontakt med erhvervsorganisationerne herunder Industriraringdet
Gennemfoslashrelse og ophaeligvelse af lov om vaeligrn for erhvervs- og arbejdsfriheden
I begyndelsen af 1927 efter regeringsskiftet genfremsatte Venstre sit lovshyforslag om bdquoVaeligrn for Erhvervs- og Arbejdsfrihedenldquo Forslaget blev sendt i udvalg og allerede i februar sendte folketingsudvalget forslaget til hoslashring hos erhvervsorganisationerne og et par mindre forbrugerorganisationer Byerhvervene var ikke blevet mildere stemt i det forloslashbne aringr
Industriraringdet udtalte at forslaget var praeligget af uklarhed det var en kritik som genkendes fra diskussionen om trustlovforslaget I det foreliggende forslag var det uklart hvilke prisaftaler der skulle omfattes I forslagets anden paragraf omtaltes et ubestemt antal undersoslashgelsesudvalg der skulle afgoslashre hvad der faldt ind under loven Desuden fandt Industriraringdet det bdquoyderst forkasteligtldquo hvis den enkelte skulle have frihed til at bryde en indgaringet kolshylektiv aftale Det ville underminere en lang raeligkke saeligrdeles nyttige aftaler
Faeligllesrepraeligsentationen for Dansk Industri og Haandvaeligrk havde formentshylig afstemt sit svar med Industriraringdet Og Dansk Arbejdsgiverforening var paring linje med de to organisationer idet foreningen kritiserede at forslaget risikerede at fjerne bdquoGrundlaget for selve de kollektive Overenskomster hellip til stor Skade for Arbejdsfredenldquo De samvirkende Fagforbunds udtalelse harmonerede ganske med arbejdsgivernes tilfredshed med det af organisashytionerne privat regulerede arbejdsmarked
Handelens organisationer der jo repraeligsenterede et svagere organiseret
90
omraringde var mere forsigtige i deres kritik af forslaget men fandt dog at forslaget var overfloslashdigt Sympati for forslaget havde de beskedne forbrushygerorganisationer Forbrugernes Vaeligrn og De danske Husmoderforeninger samt den til arbejderbevaeliggelsen konkurrerende men lille organisation Kristeligt Dansk Faeligllesforbund
I modsaeligtning til byerhvervenes organisationer var landbrugsorganisatioshynerne naeligsten udelt positive over for forslaget Den eneste undtagelse var Andelsudvalget der frygtede at andelsselskabernes kollektive leverings- og koslashbepligt ville kunne blive ramt af lovforslaget Andelsudvalget foreslog derfor med stoslashtte fra landbrugets hovedorganisationer at deres aftalesystem blev eksplicit undtaget i loven Det var land mod by og den konkurrence som skulle sikres i byerne var der ifoslashlge landbrugsorganisationerne ingen grund til at overfoslashre til landet Saeligrinteresserne var ikke til at tage fejl af
Erhvervsorganisationernes kritik gjorde uden tvivl indtryk ikke mindst paring Det Konservative Folkeparti Partiet havde tidligere haft kontakt med bla Industriraringdet om partiernes lovforslag paring omraringdet og blandt dets medlemshymer paring Rigsdagen var der personer med rod i erhvervsorganisationerne Det gjaldt feks Povl Drachmann der var knyttet til Industriraringdet og Johs Pitzner med tilknytning til Faeligllesrepraeligsentationen for Dansk Industri og Haandvaeligrk Udvekslingen af informationer mellem parti og organisationer skete uformelt og formelt og det er paring baggrund af byerhvervenes svar ikke overraskende at de Konservative stillede krav om aeligndringer hvis de skulle indgaring forlig med Venstre
Forhandlinger mellem de to borgerlige partier foslashrte til en praeligcisering af lovens raeligkkevidde i forhold til arbejdsmarkedet idet lovligt varslede kollektive arbejdskampe eksplicit blev undtaget fra loven Og efter indshyhentet udtalelse fra juristen Fr Vinding Kruse der tidligere havde vaeligret inddraget som bla Industriraringdets konsulent vedroslashrende trustlovforslaget blev formuleringerne i lovforslaget aeligndret til at det kun var bdquoutilboslashrligldquo begraelignsning af den enkeltes frie adgang til erhverv eller arbejde der skulle kunne paringdoslashmmes Denne centrale praeligcisering indgik i den endelige lov dog i stedet med ordene bdquopaa uberettiget Maadeldquo AEligndringen skete efter oslashnske fra Retsforbundet der netop for foslashrste gang var blevet repraeligsenteret i Folketinget i 1926 og som tilsluttede sig lovforslaget
Praeligciseringen der i nogen grad imoslashdekom byerhvervenes oslashnsker om at arbejdsmarkedets kollektive aftalesystem ikke skulle kunne antastes udhuleshydes dog af at der i forklaringerne til loven ndash givet efter oslashnske fra grupper i Venstre ndash skete en tilfoslashjelse om at bestemmelser i foreninger eller organisa-
91
tioners vedtaeliggter der indskraelignkede erhvervs- og arbejdsfriheden faldt ind under lovens bestemmelser Erhvervsorganisationerne var utilfredse hermed og netop organisationsrepraeligsentanterne i den konservative rigsdagsgruppe hoslashrte laeligngst til et lille mindretal i gruppen der tog forbehold over for at indgaring en aftale med Venstre paring det foreliggende grundlag
Forlig blev der alligevel indgaringet mellem de to store borgerlige partier og loven blev vedtaget i Rigsdagens to kamre i foraringret 1929 Det Konsershyvative Folkeparti under ledelse af den meget akademisk orienterede Victor Puumlrschel lod sig ikke styre af det store erhvervsliv eller ogsaring nedprioriterede erhvervslivet bevidst sagen ud fra en vurdering af at loven ville faring begraelignset virkning20 Erhvervslivet var tilsyneladende meget tilbageholdende i den seneste del af forhandlingerne hvilket ogsaring kan forklares med at arbejdershybevaeliggelsen og Socialdemokratiet agiterede heftigt mod loven
Venstre betegnede ofte loven som bdquoFrihedslovenldquo mens arbejderbevaeligshygelsen betegnede den som bdquoTugthuslovenldquo med henvisning til lovens forshymulering om at den der begraelignsede bdquoden Enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde eller hans (hendes) Ret til at vaeligre Medlem af eller staa uden for en Organisationldquo kunne idoslashmmes en boslashde eller bdquosimpelt Faeligngselldquo Tugthus var det ikke men det loslashd bedre i agitationen mod loven ogsaring selv om Socialdemokratiet i sit tidligere lovforslag mod prisaftaler og urimelige fortjenester opererede med tilsvarende sanktioner over for de private virk-somheder21
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ophaeligvede loven om bdquoVaeligrn for Erhvervs- og Arbejdsfrihedenldquo i 1937 Det kunne da konstateres at den aldrig havde fundet anvendelse Loven maring ikke desto mindre i lighed med de radikales stadige genfremsaeligttelse af trustlovforslaget og Socialdemokratiets prisreguleringsforslag fra 1925 ses som vigtige led i partiernes ideologiske markeringer i 1920rsquoerne vedroslashrende det offentliges regulering af monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler
S T O R K A P I T A L E N K L A R E R S K AElig R E N E
Rigsdagens fire gamle partier havde i foraringret 1919 besluttet at regeringen skulle fremlaeliggge et forslag til en trustlov inden 1 september hvor augustshyloven fra 1914 ophoslashrte Det store erhvervsliv var klar over at offentlig regulering af monopoler og konkurrencebegraelignsende aktiviteter rykkede naeligrmere ogsaring selv om de to borgerlige partier Venstre og Det Konservative Folkeparti understregede at der ikke var truffet nogen endelig beslutning
92
om vedtagelsen af en trustlov Beslutningen betoslashd blot at partierne havde forpligtet sig til at droslashfte udformningen af en eventuel trustlov Alle fire partier havde dog paring deres program at de oslashnskede indfoslashrt en form for kontrol med markedsdominerende virksomheder
Da Ove Rode derfor i efteraringret 1919 efter et grundigt forarbejde i Den overordentlige Kommission fremlagde den radikale regerings forslag til en trustlov var der stor sandsynlighed for at partierne ville kunne enes om et kompromis Med undtagelse af Det Konservative Folkeparti kunne partierne da ogsaring relativt hurtigt i Folketinget enes om et forslag Forslaget stoslashttedes tillige af den floslashj i Det Konservative Folkeparti der oslashnskede at beskytte det mindre erhvervsliv mod en for haringrd konkurrence fra den mere kapitalshystaeligrke del af erhvervslivet I Landstinget tegnede der sig ogsaring et flertal for gennemfoslashrelsen af trustlovforslaget men inden det kunne ske blev sagen udskudt som foslashlge af den radikale regerings tilbagetraeligden i forbindelse med paringskekrisen i 1920
Det var nu op til den efterfoslashlgende Venstre-regering at faring forslaget genshynem Rigsdagen Efter staeligrkt pres fra det store erhvervsliv viste det sig at Venstre ikke laeligngere bakkede op om forslaget Og i Det Konservative Folkeparti havde den storindustrielle floslashj sejret i den interne magtkamp med middelstandsfloslashjen saringledes at partiet nu stod mere udelt end tidligere i sin modstand mod gennemfoslashrelsen af en trustlov Det store erhvervsliv havde opnaringet en foreloslashbig sejr da Venstre-regeringen efter en halvhjertet genfremsaeligttelse valgte at laeliggge Ove Rodes trustlovforslag paring is
Udviklingen i 1920rsquoerne viste at sagen om offentlig regulering af erhvervsshylivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter ikke var glemt men viste ogsaring hvorfor det store erhvervsliv havde haft held til at sabotere vedtagelsen af Ove Rodes forslag De fire gamle partier havde nemlig hver deres svar paring hvilket middel der skulle tages i anvendelse over for erhvervslivets marshykedsdominerende virksomheder Det kom frem i de lovforslag som de tre af partierne stillede i loslashbet af 1920rsquoerne
I diskussionerne om Ove Rodes trustlovforslag havde det ikke vaeligret ganshyske klart efter hvilke principper en offentlig regulering skulle foregaring Ove Rode afviste ikke direkte pris- og avanceregulering eller statsovertagelse af monopoler men han betonede dog at maringlet i foslashrste raeligkke var at skabe offentlig kontrol og indseende med markedsdominerende virksomheder Kontrolprincippet var det centrale for Det Radikale Venstre saringledes som det ogsaring kom frem i de forslag som Det Radikale Venstre fremsatte som oppositionsparti i de fleste rigsdagssamlinger gennem 1920rsquoerne Socialdemo-
93
kratiet kunne tilslutte sig dette middel men som det bla fremgik af forslag fra partiet da det dannede regering i midten af 1920rsquoerne saring var vejen til beskyttelse af forbrugerne statsovertagelse af en raeligkke storvirksomheder isaeligr inden for produktionen af noslashdvendighedsvarer kombineret med en omfattende offentlig prisregulering Forskellen mellem de to partier viste sig ogsaring ved at Det Radikale Venstre oslashnskede en offentlig regulering med et klart korporativt praeligg mens Socialdemokratiet foretrak en overvejende politisk styret regulering
Over for disse to partiers velvillige holdning til offentlig regulering stod Det Konservative Folkeparti hvis storindustrielle floslashj reelt ikke oslashnskede at give plads til offentlig regulering Den foretrak en ordning hvor erhvervsshylivet kunne henholde sig til at det gennem selvregulering hindrede enkeltshyvirksomheders misbrug af markedsdominerende positioner Venstre med rod i det agrare Danmark der traditionelt var staeligrkt kritisk over for byernes storvirksomheder oslashnskede at disse virksomheders oslashkonomiske magt blev staeligkket Det kunne ske gennem offentlig regulering men partiet argushymenterede isaeligr for at det skulle ske gennem en styrkelse af konkurrencen Dette sidste kunne ske ved konkurrence fra udenlandske virksomheder og den internationale konkurrence fremhaeligvedes af Venstres politikere men ogsaring ved konkurrence fra andelsbevaeliggelsens virksomheder som Venstres politikere reelt soslashgte at favorisere i forhold til de traditionelt organiserede virksomheder Venstre var ikke konsekvent i sit oslashnske om at skabe fri konkurrence men argumenterede ivrigt imod konkurrencebegraelignsning hvilket mest markant viste sig i partiets argumentation mod det organiserede arbejdsmarked
De fire gamle partier kunne enes om at fordoslashmme virksomheders misbrug af markedsdominans Midlerne til at hindre det var de imidlertid uenige om hvilket lettede det store erhvervslivs stadige bestraeligbelser paring at undgaring offentlig regulering vendt mod monopoler og konkurrencebegraelignsende aktiviteter Det blev ogsaring klart gennem diskussionerne paring Rigsdagen at partierne befandt sig paring et kontinuum i deres vilje til at bruge staten over for erhvervslivet i denne sag Det Konservative Folkeparti domineredes fra 1920 af den storindustrielle floslashj der var staeligrkt afvisende over for offentlig regulering mens Socialdemokratiet befandt sig i den anden ende af kontishynuummet hvor der kun blev givet ringe plads til markedet Det Radikale Venstre var positiv over for offentlig regulering ud fra et oslashnske om at faring markedskraeligfterne til at fungere saringdan som Venstre ogsaring oslashnskede det men med et minimum af offentlig indgriben
94
De store forskelle i partiernes svar paring erhvervslivets konkurrencebegraelignshysende aktiviteter lettede det store erhvervslivs bestraeligbelser paring at undgaring offentlig regulering Men forhandlingerne siden 1919 havde ogsaring vist at der var kompromismuligheder Det er derfor ikke overraskende at de aeligndrede politiske konstellationer i 1930rsquoerne med en styrkelse af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre resulterede i at erhvervslivet maringtte straeligkke varingben og ikke laeligngere kunne hindre vedtagelsen af en lovgivning vendt mod erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Forhandlingerne og udformningen heraf er emnet for naeligste kapitel
N o t e r
1 Afsnittet bygger paring Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti 1918-1920 (2000) isaeligr s 170-241 257-264 og 268-275 Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoTrustlovsforslagetldquo (1983) og samme bdquoKampen om monopollovshygivningenldquo (1987) isaeligr s 318-347
2 Tage Kaarsted Ove Rode som indenrigsminister (1985) s 296 306 og 342 3 Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti
1918-1920 (2000) s 193 anfoslashrer at Industriraringdet alene var indkaldt til det foslashrste moslashde 4 Tilsynsraringdet skulle kunne goslashre indstilling til ministeren hvis det fandt det oslashnskeligt til
sikring af forbrugerne Kun vedroslashrende dette punkt var kommissionen delt idet det alene var et flertal i kommissionen der stoslashttede tilfoslashjelsen om at saringdan indstilling skulle fremmes blot fire medlemmer kraeligvede det jf Forslag til midlertidig Lov om offentligt Tilsyn med visse Virksomheder med bilag med kommissionens indstilling i Rigsdagstidende 1918-19 Tillaeligg A sp 7088-7100
5 Rodes forelaeligggelsestale samt foslashrste og anden behandling jf Rigsdagstidende Folketingets Forhandlinger 1918-19 sp 7232-7240 og 7665-7704
6 Jf Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti 1918-1920 (2000) isaeligr s 212f og 235 og Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoTrustlovsforslagetldquo (1983) s 350-352 og samme bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 333-335
7 Rigsdagstidende 1919-20 Tillaeligg B Betaelignkning over Forslag til midlertidig Lov om offentshyligt Tilsyn med visse Virksomheder af 18 februar 1920 sp 873-934 jf herunder bilag 1 med Socialdemokratiets forslag sp 885ff og Rigsdagstidende Folketingets Forhandlinger 1919-20 Gunnar Fog-Petersen under 3 behandling 27 februar 1920 sp 4058 Anden og tredje behandling er gengivet sp 3918-3968 og 4052-4095
8 Citeret fra Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti 1918-1920 (2000) s 263
95
9 Rigsdagstidende Landstingets Forhandlinger 1919-20 sp 1328-1370 10 Om erhvervenes kamp mod lovforslaget jf Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoTrustlovsforslagetldquo
(1983) s 351-354 og samme bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 335-339 og Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti 1918-1920 (2000) isaeligr s 268-278 og 300f
11 Den nyeste vurdering af krisen jf Joslashrgen Fink Storindustri eller middelstand Det ideologiske opgoslashr i Det Konservative Folkeparti 1918-1920 (2000) s 274-291
12 Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 340-347 har en detaljeret gennemgang af Rigsdagens og erhvervenes behandling af trustlovsagen i aringrene 1920-23
13 Rigsdagstidende Landstingets Forhandlinger 1920-21 sp 157f og 209-236 14 Fremlaeligggelse og forhandlinger jf Rigsdagstidende Folketingets Forhandlinger 1922-23 sp
4258-4261 og 5559-5624 15 Per Boje amp Tage Kaarsted Thomas B Thrige primus motor (1983) s 110 16 Aringrbog for Rigsdagssamlingen 1922-23 s 326 17 Redegoslashrelsen for forhandlingerne om Socialdemokratiets og Venstres lovforslag og
erhvervenes reaktioner herparing bygger paring Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monoshypollovgivningenldquo (1987) s 347-376
18 Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 376 naeligvner den saeligrlige historiske tradition for opfattelsen af loven
19 Rigsdagstidende Folketingets Forhandlinger 1925-26 sp 2239-2241 med forelaeligggelsestale 19 november 1925 og foslashrste behandling begyndende 3 december sp 2766-2807 og 2975-3088
20 Nogle medlemmer af Industriraringdet stillede sig positivt til loven jf Birgit Nuumlchel Thomshysen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 375 note 186
21 Feks Tage Kaarsted Krise og krig 1925-1950 (1991) s 28 betoner forskellen mellem simpelt faeligngsel og tugthus
96
k a p i t e l 4
B E G Y N D E N D E M O N O P O L K O N T R O L
1 9 3 0 - 1 9 3 7
Det Radikale Venstres forslag til offentligt tilsyn med bdquomonopolagtige Virksomhederldquo og Socialdemokratiets forslag om prisregulering blev til erhvervslivets store tilfredshed begravet i Rigsdagen i 1920rsquoerne Det skete med Venstres og Konservatives stemmer selv om alle fire partier var principielt enige om at det var politikernes opgave at komme de for samfundet skadelige virkninger af privat regulering af markedskraeligfterne til livs Varetagelsen af almenvellets interesser var det erklaeligrede maringl for alle partierne men de forstod i vid udstraeligkning noget forskelligt derved og naringr det kom til den konkrete udformning af midlerne til varetagelsen af forbrugernes interesser var partierne dybt uenige Ikke mindst Venstre og Det Konservative Folkeparti saring sig samtidig som forsvarere af forskellige erhvervsinteresser
I mere end ti aringr havde Rigsdagen droslashftet gennemfoslashrelsen af en trustlovshygivning men uden resultat Dette til trods for at trustlovgivning begyndte at blive vedtaget i vore nabolande og at internationale truster og kartelshyler under betydelig politisk og fagoslashkonomisk opmaeligrksomhed fik oslashget erhvervsmaeligssig indflydelse gennem 1920rsquoerne Denne udvikling var staeligrkt medvirkende til at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet blev stadig mere frustrerede over ikke at komme igennem med en dansk lovgivning Basis for et kompromis med Venstre rykkede imidlertid naeligrmere og i 1931 stod de tre partier bag den foslashrste lovgivning der var vendt mod bdquoTruster Karteller og lignende Sammenslutninger af monopolagtig Karakterldquo Loven er ikke blevet tillagt synderlig vaeliggt i dansk historieskrivning der har betoshynet at den havde et begraelignset sigte Det er rigtigt set med en senere tids oslashjne men lovens forhistorie og vedtagelse i Rigsdagen gav anledning til lange debatter i Rigsdagen og offentligheden samt modstand fra flere af erhvervslivets organisationer Loven var da ogsaring et foslashrste skridt i retning af en generel dansk konkurrencelovgivning som i dette kapitel skal foslashlges frem til oprettelsen af Priskontrolraringdet i 1937
97
bdquo V E N S T R E S L I L L E T R U S T L O V ldquo 1 9 3 1
R a d i k a l i h aelig r d i g h e d m e n f o r g aelig v e s
Det Radikale Venstre fremsatte som tidligere naeligvnt naeligsten aringrligt sit gamle trustlovforslag Det gjorde ingen forskel at partiet ikke laeligngere dannede regering Partiet var overbevist om rigtigheden af forslaget og udviklingen nationalt som internationalt blev taget til indtaeliggt for at det ikke blev minshydre rigtigt med tiden Det fremgik tydeligt da P Munch tidligt i 1929 som ordfoslashrer begrundede at partiet nok en gang genfremsatte forslaget1
P Munch konstaterede at siden forslaget blev begravet i Landstinget i foraringret 1920 var det blevet moslashdt med sympati ved de tidligere genfremshysaeligttelser men ogsaring med en naeligsten sloslashv ligegyldighed saring det ikke kom til egentlige realitetsforhandlinger Han fandt at Danmark i 1920rsquoerne var praeligget af en bdquounderlig Soslashvnighedstilstandldquo mens udviklingen var garinget staeligrkt i udlandet Det havde i USA foslashrt til et fortsat arbejde om trustsposlashrgsmaringlet og i Europa havde flere lande vedtaget trustlovgivning om end af forskellig styrke Det gjaldt Tyskland i 1923 Sverige i 1925 og Norge i 1926 Norges ordning karakteriseredes som langt mere vidtgaringende end det forslag han fremlagde I andre lande var der diskussioner om hvor langt det enkelte land kunne naring i offentlig regulering ved som Storbritannien og Frankrig at nytolke aeligldre lovbestemmelser og anvende dem over for konkurrencebeshygraelignsende aktiviteter
Munch saring forslaget til en reguleringslov som samfundets noslashdvendige svar paring hvad der ikke alene kunne konstateres i udlandet men ogsaring i Danmark nemlig at den teknologiske udvikling fremmede koncentrationstendenser i erhvervslivet Han fandt at store omraringder af den danske oslashkonomi var bdquofuldstaeligndig beherskede af trustartede Foretagenderldquo Cement sukker papir glas oslashl taeligndstikker samt benzin og olie blev naeligvnt som eksempler paring produkter der var domineret af rent danske eller udenlandsk kontrolshylerede bdquoTrustdannelserldquo Det var der i sig selv ikke noget forkert i blot samfundet fik midlerne til at vaeligrne sig mod mulige bdquoOvergrebldquo eller bdquoMisshybrugldquo fra disse foretagenders side I overensstemmelse med tidligere radikal argumentation anfoslashrte Munch at det var i virksomhedernes egen interesse ndash vel vidende at virksomhederne havde en anden mening herom
De andre partiers reaktion var den forventede Socialdemokratiet kunne stoslashtte forslaget selv om partiet ikke fandt det vidtgaringende nok mens Venstre og Det Konservative Folkeparti med lidt forskellige begrundelser ikke kunne stoslashtte det Venstre der havde stoslashttet forslaget i Folketinget lige efter Foslashrste
98
Verdenskrig fandt at tiden ikke var den rigtige laeligngere Erhvervslivet var nu presset oslashkonomisk i modsaeligtning til dengang hvor mange virksomheder havde haft store udbytter Saringdan kunne vurderingen af tiden variere alt efter holdning til forslaget og den konservative Fraenkel der i mange aringr havde erklaeligret sig som tilhaelignger af kontrol med bdquode koncentrerede Bedrifterldquo henholdt sig til at tiden var ved at vaeligre forpasset til en dyberegaringende droslashftelse da den foreliggende Rigsdagssamling snart var slut Han forbigik ganske det forhold at det var Venstreregeringen der havde holdt forslashygets fremlaeligggelse i Folketingssalen tilbage De borgerlige soslashgte tydeligvis at undgaring en realitetsbehandling Den taktik var ikke mulig efter valget et par maringneder senere da den socialdemokratisk-radikale Stauning-Munch regering traringdte til i april 1929
S o c i a l d e m o k r at i s k - r a d i k a l o f f e n s i v
I den nye regerings tiltraeligdelseserklaeligring i Folketinget annonceredes en skaeligrpelse af reguleringen af erhvervslivet Regeringen oslashnskede en revision af bank- aktieselskabs- og forsikringslovgivningen for at forhindre spekushylationsskandaler som de der var blevet afsloslashret i forbindelse med Landshymandsbanksagen Den oslashnskede desuden en lovgivning vendt mod truster og monopoler2 Det blev isaeligr det sidste punkt der kom til at optage en vaeligsentlig del af Rigsdagens tid efter at regeringen sidst paring aringret fremsatte et trustlovforslag
Det var den socialdemokratiske handelsminister C Hauge der motiveshyrede forslaget der var naeligsten identisk med Det Radikale Venstres tidligere trustlovforslag3 Det var dog forsynet med en ny paragraf der foreskrev at virksomheder efter tilsynsraringdets skoslashn skulle anmelde prisaftaler til tilsynet En saringdan almen registrering var bla indeholdt i den lov der tre aringr tidligere var blevet vedtaget i Norge
Hauge anfoslashrte at regeringens forslag var mindre vidtgaringende end den norske lov der indeholdt direkte forbud mod konkurrencebegraelignsning og mulighed for statslig prisregulering Forslaget byggede paring hvad Hauge kaldte bdquoUndersoslashgelsesprincippetldquo idet de offentlige myndigheder skulle tillaeliggges ret til at foretage undersoslashgelser og offentliggoslashre resultaterne herfra hvis det skoslashnnedes at vaeligre i bdquoPublikums og Samfundets Interesseldquo Begrundelsen for forslaget var som tidligere hensynet til forbrugerne der skulle beskytshytes mod priser der ikke stod i et rimeligt forhold til omkostningerne ved produktion og distribution naringr nu Danmark fulgte det kapitalistiske system
99
Hauge betonede samtidig hensynet til dansk produktion Det nationale blev trukket frem idet Hauge opstillede en fremtidsvision hvor bdquonogle af de allerfarligste Monopoldannelserldquo ville overtage al produktion saring danske virksomheder helt eller delvis forsvandt Forslaget ville goslashre det muligt bdquoat give Befolkningen Underretning om lyssky Forsoslashg paa at brandskatte Forbrugerne og det kan i paakommende Tilfaeliglde tjene til at vaeligrne den danske Produktion mod planlagte Attentater udefraldquo4
Som ogsaring den efterfoslashlgende diskussion viste soslashgte regeringspartierne opbakning til deres forslag om monopoltilsyn ved at fremmane de hastigt voksende udenlandske multinationale virksomheder som et maeliggtigt fjenshydebillede Socialdemokratiets ordfoslashrer P Andersen talte saringledes om udenshylandske trusters haringrde bdquoRegimenteldquo ved udnyttelse af deres oslashkonomiske styrke og om bdquoat store Dele af dansk Industri staar i et uvaeligrdigt Vasalforshyhold til udenlandske Industrisammenslutningerldquo5 Han gik dermed imod den opfattelse at internationaliseringen af erhvervslivet der havde vaeligret i vaeligkst fra midten af 1800-tallet i vaeligsentlig grad havde bidraget til samfundets modernisering Det skal i den forbindelse bemaeligrkes at modviljen mod de udenlandske selskaber naeligredes af at der i mellemkrigstiden var et tiltagende kartelsamarbejde mellem de store multinationale firmaer der ogsaring omfattede Danmark6
Erhvervslivets reaktioner var de velkendte med det store erhvervsliv som ledende i modstanden mod forslaget De politiske allierede var som tidligere Det Konservative Folkeparti og delvis Venstre
Hauge fremsatte sit lovforslag den 3 december 1929 og allerede tre dage senere indkaldte Grosserer-Societetets Komiteacute Industriraringdet og Dampskibsshyrederiforeningen til et moslashde om faeliglles kamp mod forslaget Samme dag som dette initiativ blev taget nedsatte Industriraringdet et trustudvalg med deltagelse af bla raringdets tidligere formand Benny Dessau og hvor ogsaring Dansk Arbejdsgiverforening var repraeligsenteret ved dets formand bogtrykker H Langkjaeligr Det store erhvervslivs organisationer handlede hurtigt Ikke mindst den nye paragraf om registrering af prisaftaler skaeligrpede modviljen mod forslaget Industriraringdet saring i denne paragraf risikoen for en tilbagevenden til verdenskrigens reguleringskommission og udtalte i oslashvrigt sin undren over at alene arbejdernes loslashnaftaler var undtaget fra registrering Industriraringdet kunne handle hurtigt da det blot trak sit gamle memorandum fra 1920 vendt mod Rodes trustlovforslag frem og genbrugte argumenterne
Som tidligere gjaldt det om at sikre en enig front i erhvervslivet Indushystriraringdet lancerede en pressekampagne mod som det hed bdquoRusserloven og
100
dens Kvaeliglertagldquo og der blev holdt flere moslashder med deltagelse af forskelshylige erhvervsorganisationer Den danske Handelsstands Faeligllesrepraeligsentation holdt et stort moslashde for handelen i midten af januar og en uge senere blev der afholdt et stort landsindustrimoslashde med 6-700 repraeligsentanter for industri og haringndvaeligrk Hauge deltog sammen med flere embedsmaelignd i landsinshydustrimoslashdet som han dog noget bister forlod i utide da moslashdedeltagerne havde vedtaget en resolution der fordoslashmte forslaget med begrundelsen at det bdquoi Praksis vil virke som en Forberedelse til en Socialisering af den industrielle Produktionldquo Ogsaring Haringndvaeligrkerforeningen i Koslashbenhavn og Dampskibsrederiforeningen vedtog resolutioner vendt mod forslaget
Erhvervsorganisationerne bakkedes op af de to borgerlige partier om end mere helhjertet af Det Konservative Folkeparti end af Venstre7 En uge efter lovforslagets fremsaeligttelse holdt den konservative rigsdagsgruppe moslashde hvor den valgte at garing imod forslaget Formelt havde der ikke vaeligret kontakt med erhvervsorganisationerne men i hvert fald Povl Drachmann kendte til Industriraringdets modstand der heller ikke kan have vaeligret ukendt for andre af gruppens medlemmer Interessant nok traf rigsdagsgruppen sin beslutning paring tvaeligrs af en anbefaling fra Arnold Fraenkel der havde vaeligret partiets tidligere bannerfoslashrer i kampen mod trustlovforslaget men som jo samtidig havde talt for noslashdvendigheden af samfundets kontrol med monopoler Ordfoslashrer var nu John Christmas Moslashller der i en meget lang tale afviste forslaget Han haeligvdede at det var vanskeligt at opnaring monopol da andelsselskaberne og aringbne landegraelignser i modsaeligtning til under Foslashrste Verdenskrig sikrede en sund konkurrence selv om han indroslashmmede at der var eksempler paring kartelaftaler og at nogle udenlandske selskaber havde en staeligrk stilling paring det danske marked feks for benzin og margarine Regeringspartiernes argumentation om at flere brancher var helt kontrolleret af truster afviste Christmas Moslashller imidlertid idet han tog dem op en for en og mente at kunne paringvise at kun De danske Spritfabrikker havde et egentligt monopol men de var ogsaring netop ved lov underlagt offentlig kontrol Christmas Moslashlshyler ville ikke afvise at der som anfoslashrt af socialdemokraterne havde fundet bdquokapitalistiske Udskejelserldquo sted i Danmark men det kunne ikke faring ham til at garing ind for en lov som den foreslaringede da en saringdan alligevel ikke ville have kunnet hindre forhold som de der havde hersket i aringrene omkring 1920
Holdningen var som ventet mere splittet i Venstre Bla Joslashrgen Jensen-Klejs der havde vaeligret med i udvalgsarbejdet og staringet bag folketingsflertallet for trustlovforslaget i begyndelen af 1920 var stemt for at stoslashtte forslaget men kom dog til at tilhoslashre et mindretal Anfoslashrt af partiets leder Th Mad-
101
sen-Mygdal med stoslashtte fra bla Oluf Krag var et flertal imod at indgaring i realitetsforhandlinger Det betoslashd at folketingsudvalget nedsat for at behandle forslaget ikke kunne naring at afslutte sit arbejde i Rigsdagssamlingen 192930 Der var altsaring lagt op til en fornyet behandling i den nye Rigsdagssamling til efteraringret En gentagelse kunne forventes men det internationale parlashymentariske samarbejde gav sagen en uventet drejning
R e g e r i n g e n l a d e r u d l a n d e t s aelig t t e dag s o r d e n e n
I sommeren 1930 havde Rigsdagens partier deltaget i et moslashde holdt af Den internationale parlamentariske Union i London Her havde partierne i enighed tilsluttet sig vedtagelsen af en resolution der konstaterede at karteller truster eller lignende sammenslutninger var en naturlig del af det oslashkonomiske liv men ogsaring at de kunne vaeligre skadelige hvorfor det var noslashdvendigt med offentlig regulering for at hindre misbrug Det kunne ifoslashlge resolutionen ske ved bestemmelser om publicitetsprincippet sikret gennem anmeldelsespligt og offentlig registrering af monopolaftaler Kun i tilfaeliglde af misbrug skulle aftalernes indhold dog offentliggoslashres Det blev endvidere foreslaringet at der i hvert land blev nedsat en regeringsuafhaeligngig kartelkommission med repraeligsentanter for forbrugere og arbejdstagere Kommissionen skulle i naeligrmere angivet omfang foretage undersoslashgelser af misbrug men idoslashmmelse af straf og omstoslashdelse af aftaler skulle kun kunne ske ved domstolene
Hauge saring de politiske muligheder i denne vedtagelse Han aeligndrede sit gamle lovforslag i retning af London-resolutionen og foreslog i december 1930 en lov om bdquoPrisaftaler mvldquo og ikke som aringret foslashr en lov bdquoom offentligt Tilsyn med visse Virksomheder samt om prisaftaler mvldquo Anmeldelsespligt og registrering af konkurrencebegraelignsende aftaler blev trukket frem som det centrale i det nye forslag dvs publicitetsprincippet som i Londonshyresolutionen Som foreslaringet i London-resolutionen skulle der oprettes en kartelkommission i forslaget kaldet bdquoRaadetldquo Raringdet skulle dog vaeligre under taeligt politisk kontrol og det blev tillagt stoslashrre kompetence end kartelkomshymissionen ifoslashlge London-resolutionen Raringdets medlemmer skulle udpeshyges af Ministeriet for Handel og Industri og repraeligsentere forbruger- og arbejdslederinteresser samt besidde teknisk og oslashkonomisk indsigt Raringdet var i Hauges forslag tillagt betydelig selvstaeligndighed ved tilrettelaeligggelsen af sin undersoslashgelsesvirksomhed men i tilfaeliglde af stoslashrre intern uenighed skulle ministeren laeliggge linjen Raringdet skulle administrativt kunne paringlaeliggge virksom-
102
heder at aeligndre eksisterende aftaler Det var dog kun domstolene der skulle kunne stadfaeligste saringdanne paringlaeligg og idoslashmme eventuel straf Ifoslashlge forslaget skulle et 15 mand stort udvalg udpeget blandt Rigsdagens medlemmer foslashlge raringdets arbejde Udvalget var dog ikke tillagt nogen saeligrlig kompetence og det betoslashd derfor ingen reel begraelignsning af det regeringskontrollerede raringds virksomhed
Ved fremlaeligggelsen i Folketinget betonede Hauge at han havde aeligndret sit oprindelige forslag under indtryk af London-resolutionen8 Han soslashgte at afdramatisere forslaget ved at omtale det som vaeligrende bdquoi noslashje Overensshystemmelse med Konferencens enstemmige Udtalelseldquo og som ikke saeligrligt vidtgaringende med hensyn til anmeldelsespligten der kun skulle omfatte bdquoTrushyster Karteller og lignende Sammenslutninger der oslashver en bestemmende Indflydelse paa Priserne overfor det danske Publikumldquo samt virksomheder hvor der var mindre end 50 bdquoensartede Virksomhederldquo i hele landet inden for et bestemt erhvervsomraringde
Regeringspartiernes ordfoslashrere fulgte ikke overraskende Hauges linje op Den socialdemokratiske ordfoslashrer Nygaard mindede om at de borgerlige politikere der havde deltaget i London-konferencen havde stemt for resoshylutionen Han saring lovforslaget som bdquoet Minimum af Lovgivning paa dette Omraadeldquo og anbefalede det derfor i et kort indlaeligg Den radikale MP Rasmussen (Gylling) fattede sig ogsaring i relativ korthed De radikale var som hidtil ikke imod staeligrke oslashkonomiske virksomheder men mod misbrug fra deres side og oslashnskede derfor regulering Han oslashnskede mindre aeligndringer i forslaget bla en styrkelse af den parlamentariske kontrol med raringdets virkshysomhed
Hauges forsonlige linje formildede ikke Industriraringdet eller Det Konsershyvative Folkeparti men han opnaringede det tilsigtede at forligstilhaeligngerne i Venstre fik vind i sejlene Endnu inden forhandlingerne i Folketinget soslashgte Industriraringdet imidlertid som tidligere med opbakning fra de andre erhvervsorganisationer at vinde den offentlige opinion ved til pressen og nyhedsbureauerne at rundsende raringdets synspunkter Industriraringdets kritik fulgte det kendte moslashnster Det fandt at det nye forslag var for upraeligcist og at erhvervslivet ville blive underlagt et statsorgans skoslashnsmaeligssige konshytrol Anmeldelsespligten ville i praksis kunne komme til at omfatte hele industrien mens andre dele af erhvervslivet formentlig ville garing fri Hertil kom indvendinger mod det foreslaringede raringds sammensaeligtning og kompeshytence Industriraringdet fremfoslashrte at London-resolutionen opererede med en uafhaeligngig kartelkommission mens regeringen foreslog et ministerielt og
103
dermed politisk udpeget tilsynsraringd som tilmed ifoslashlge forslaget blev tillagt en bemyndigelse til at forhandle med virksomhederne noget som ikke fandtes i den internationale resolution
Det Konservative Folkeparti bakkede under foslashrstebehandlingen op om Industriraringdets afvisning af Hauges forslag Christmas Moslashller var partiets ordshyfoslashrer og han sparede ikke paring krudtet Omkring en fjerdedel af den samlede taletid gik med hans indlaeligg Sagen var tydelig vigtig for Det Konservative Folkeparti hvor den gamle splittelse inden for egne raeligkker imidlertid igen viste sig da Arnold Fraenkel i to stoslashrre indlaeligg begrundede sit saeligrstandshypunkt
Christmas Moslashller afviste som aringret foslashr at landet havde brug for en trustlov Desuden foretog han en konkret gennemgang af det nye forslag med kritik af isaeligr det foreslaringede raringds befoslashjelser vedroslashrende indseende med erhvervslivet ndash det var ifoslashlge Christmas Moslashller en bdquoPosekiggerlovldquo der var paring vej Han afviste endvidere at London-resolutionen var et brugbart oplaeligg og kritishyserede ndash noget selvmodsigende ndash at forslaget afveg fra London-resolutionen ved paring en raeligkke punkter at vaeligre mere vidtgaringende Tonen var ligesom lagt da Christmas Moslashller talte om at raringdet fik bdquodiktatorisk Magt over Erhvervsshylivetldquo og han saring loven som et skridt mod bdquoSocialisering for Byerhverveneldquo Dette afvistes bestemt af handelsminister Hauge Han ville ikke afvise at det i fremtiden ville blive noslashdvendigt med bdquoSocialiseringsforanstaltningerldquo men det ville i saring fald skyldes at der ikke var blevet opnaringet bdquoen haardt tiltraeligngt Kontrol med visse Erhvervsforeteelser i det privatkapitalistiske Statssamfundldquo Erhvervslivet var hyklerisk naringr det modsatte sig kontrol med henvisning til kravet om erhvervsfrihed men samtidig gennem aftaler satte den fri konkurrence ud af kraft saring der kunne bdquofinde grove Plyndringer Sted overfor den store og fattige Befolkningldquo Socialdemokraten P Andersen udpegede som de stoslashrste syndere storindustrien de inden- og udenlandske truster men pegede ogsaring paring handelsleddet eller grossisterne der gennem et udstrakt net af aftaler drev en bdquofuldstaeligndig terroristiskldquo virksomhed
Christmas Moslashller ville ikke afvise at store udenlandske foretagender kunne vaeligre et problem men gav ellers ikke indroslashmmelser under debatten og fjernede sig stadig mere fra muligheden for et kompromis Hans partifaeliglle Arnold Fraenkel foslashlte sig dog foranlediget til dels at forklare hvorfor han havde stemt for resolutionen i London dels at forklare sit saeligrstandpunkt i den aktuelle debat Fraenkel oslashnskede at forsvare middelstanden Koncentrashytionstendenserne i erhvervslivet var uundgaringelige Han ville dog ikke af den grund foslashlge hverken Socialdemokratiet i dets fordoslashmmelse af kapitalismen
104
eller storindustrien i dens lovprisning af denne udvikling Han var ikke imponeret af industriens argumentation mod lovforslaget I modsaeligtning til Christmas Moslashller betonede Fraenkel at der var behov for en trustlovgivshyning selv om han hverken kunne stoslashtte eller stemme imod det foreliggende forslag Det for ham afgoslashrende hensyn var ikke arbejderne som fremhaeligvet af Socialdemokratiet De skulle nok klare sig da de var organiseret men det var bdquoMellemstandenldquo der risikerede at blive bdquopulveriseretldquo mellem stordriftsudviklingen og arbejderorganisationerne Fraenkel stod dermed paring middelstandslinjen som tidligere i denne sag havde tabt opgoslashret med storindustrifloslashjen inden for Det Konservative Folkeparti Christmas Moslashlshyler naeligvnte i sine indlaeligg mod trustlovgivningen hensynet til det mindre erhvervsliv men det var dog tydeligt at det isaeligr var det store erhvervslivs interesser han foslashlte sig kaldet til at forsvare
Flertallet i Det Konservative Folkeparti stod fast i afvisningen af regeshyringsforslaget mens Venstre var mere aringben Under foslashrstebehandlingen viste de gamle modsaeligtninger sig med bonde og arbejder i samlet front imod byernes erhvervsdrivende Christmas Moslashller var inde paring det da han i sit angreb paring forslaget fremfoslashrte at andelsbevaeliggelsen og arbejderkooperatioshynen favoriseredes af den eksisterende lovgivning i modsaeligtning til anden erhvervsvirksomhed Og Venstres ordfoslashrer Olav Olsen gik direkte i rette med Industriraringdet Han ville ikke stemme for en lov der truede industrien men han syntes samtidig at Industriraringdet skulle garing noget mere varsomt frem end hidtil og at industrien skulle soslashrge for at opfoslashre sig anstaeligndigt i sin prispolitik Som ryger var han kun alt for vidende om at tobaksindustrien brandskattede forbrugerne Cigarpriserne var urimeligt hoslashje Men ogsaring paring andre omraringder fandt Olav Olsen at der var monopoldannelser og skete en urimelig prisdannelse bla i ly af toldbeskyttelse Oslashkonomisk liberalisme var paring dette tidspunkt fortsat Venstres maeligrkesag
Venstre erklaeligrede sig aringben over for en forhandling om lovforslaget Det vurderede at forslaget var mere vidtgaringende end London-resolutionen som Venstre med en klar finte til de konservative vedkendte sig aringnden i om end ikke direkte ordlyden af Olav Olsen naeligvnte under foslashrste behandling nogle af de punkter Venstre gerne saring aeligndret i Hauges forslag Det dreshyjede sig primaeligrt om udpegningen af kartelkommissionen eller raringdet hvor Venstre gerne saring det korporative element styrket ved at lade erhvervs- og forbrugerorganisationerne staring for udpegningen ligesom partiet oslashnskede at begraelignse raringdets kompetence herunder bla at det ikke selv skulle kunne foretage undersoslashgelser Ministerens indflydelse over raringdet oslashnskedes begraelign-
105
set mens det parlamentariske udvalgs kompetence oslashnskedes styrket Venstre erklaeligrede at partiet godt kunne stoslashtte registreringen af prisaftaler men det oslashnskede begraelignsninger i hvad der maringtte offentliggoslashres ndash det maringtte kun ske i tilfaeliglde af misbrug Hertil kom formuleringer i forslaget som Venstre oslashnskede aeligndret saring lovens raeligkkevidde praeligciseredes
Det var et taktisk klogt traeligk at regeringen tog udgangspunkt i Londonshyresolutionen som repraeligsentanter fra de fire gamle partier alle havde tilslutshytet sig Det gjorde det svaeligrere at tale imod en lovgivning der regulerede erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aftaler Hverken Industriraringdet eller flertallet i Det Konservative Folkeparti opgav imidlertid modstanden mod offentlig regulering De foslashlte sig paring ingen maringde bundet af den internationale resolution men havde samtidig en pointe i at regeringsforslaget i en raeligkke henseender var mere vidtgaringende end London-resolutionen Det skulle vise sig at heller ikke Venstre mente sig bundet af London-resolutionen Denne var dog medvirkende til at der for foslashrste gang siden 1920 kom gang i reashylitetsforhandlinger mellem borgerlige politikere og de to regeringsbaeligrende partier Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om en reguleringslov vedroslashrende erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Det skete i det folketingsudvalg der blev nedsat efter foslashrstebehandlingen af regeringsshyforslaget
V e n s t r e s aelig t t e r dag s o r d e n e n
Meningerne var delte i Venstre Der var en staeligrk uvilje mod regeringens forslag men flertallet fandt samtidig at det var uholdbart fortsat at afvise enhver form for trustlovgivning Partiet valgte derfor at se hvor langt det kunne komme med selv at formulere et forslag der var meget mere begraelignset i sit sigte end de hidtidige forslag fra regeringspartierne og ogsaring end det Venstres Olav Olsen havde stillet i udsigt under foslashrstebehandshylingen Forslaget blev fremlagt i folketingsudvalget og regeringspartierne viste sig saeligrdeles forhandlingsvillige Regeringspartierne erkendte at de kun havde flertal i Folketinget men ikke i Landstinget og de var som erklaeligret i regeringsgrundlaget saeligrdeles interesserede i at der blev vedtaget en reguleringslov ogsaring selv om den langtfra opfyldte deres oslashnsker De tilshysluttede sig derfor forslaget udarbejdet af Venstre saring et helt nyt lovforslag kunne fremlaeliggges af et flertal bestaringende af regeringspartierne og Venstre mens Det Konservative Folkeparti valgte at staring uden for forliget Under de efterfoslashlgende forhandlinger i Folketinget havde regeringspartierne travlt
106
med at forklare deres forligsvillighed mens Det Konservative Folkeparti saring sig som eneste forsvarer af byerhvervenes interesser
Det nye forslag erstattede det foslashrst foreslaringede tilsynsraringd med et lille undersoslashgelsesudvalg bestaringende af tre medlemmer der skulle udpeges af domstolene og hvoraf i hvert fald de to skulle vaeligre dommere Hauge havde under foslashrstebehandlingen i Folketinget taget staeligrk afstand fra Venstres forslag om at lade organisationerne udpege raringdsmedlemmerne da bdquodet vilde vaeligre det samme som at saeligtte Raeligven til at vogte Gaeligsseneldquo Det af Venstre foreslaringede udvalg skulle bla ved inddragelse af sagkyndig bistand kunne foretage prisundersoslashgelser og afgoslashre om priser soslashgtes holdt oppe gennem saringkaldt utilboslashrlige foranstaltninger Eventuelle sager skulle kunne indbrinshyges for Landsretten Den doslashmmende magt stod saringledes centralt i forslaget Ministerens indflydelse var i realiteten elimineret hvilket ogsaring gjaldt lovshygivningsmagten da Hauges forslag om et foslashlgeudvalg af rigsdagsmedlemmer var fjernet fra det nye forslag London-resolutionens forslag om anmeldelshysespligt og offentlig registrering som Hauge havde taget udgangspunkt i var ogsaring fjernet i det nye forslag Venstre afviste at medvirke til opbygning af et administrativt apparat til at kontrollere om en anmeldelsespligt blev overholdt Publicitetsprincippet var dermed fjernet om end virksomheder der blev grebet i utilboslashrlige prisaftaler kunne vaeliglge mellem at lade dem offentliggoslashre eller blive paringdoslashmt ved domstolene
Venstre erklaeligrede at partiet saring forslaget som et vaeligrn for den forbrushygende almenhed og dermed som et supplement til loven om vaeligrn for erhvervs- og arbejdsfrihed Venstre vedkendte sig gerne betegnelsen af forshyslaget som bdquoVenstres lille Trustlovldquo idet partiet fandt det noslashdvendigt med offentlig regulering af erhvervslivet herunder ikke mindst handelsleddet da partiet fandt at prisaftaler var blevet stadig mere almindelige i loslashbet af 1920rsquoerne
Mens Det Radikale Venstre forholdt sig paringfaldende tavs under folketingsshyforhandlingerne om Venstres forslag kom et par socialdemokrater (ordfoslashshyreren Jesper Simonsen og P Andersen) samt handelsminister Hauge med flere laeligngere indlaeligg hvor de beklagede forslagets begraelignsede raeligkkevidde baringde set i forhold til det tidligere regeringsforslag og i forhold til Londonshyresolutionen Men partiet havde boslashjet sig for Venstres krav herunder om opgivelsen af anmeldelsespligten og den offentlige registrering Partiet soslashgte dog at nedtone denne indroslashmmelse ved at minde om at princippet om offentliggoslashrelse ikke havde ligget i regeringspartiernes oprindelige forslag til en trustlovgivning men at det foslashrst var kommet ind i Hauges seneste forslag
107
under inspiration fra London-resolutionen Utilfredsheden med forslagets begraelignsede raeligkkevidde fremgik klart af Socialdemokratiets understregning af at det saring lovforslaget som et foslashrste skridt i retning af at faring gennemfoslashrt en mere vidtgaringende regulering af erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktishyviteter At forslaget var et skridt i den rigtige retning begrundedes bla med at det var vendt mod bdquoTruster Karteller og lignende Sammenslutninger af monopolagtig Karakterldquo der greb til misbrug herunder bdquoutilboslashrlige Prisshyaftalerldquo Det var formuleringer der af forslagets modstandere blev angrebet for ikke at vaeligre ganske praeligcise med hensyn til hvilke virksomheder der var omfattet af forslaget men som Socialdemokratiet fandt fuldt operationelle under udoslashvelse af konkrete skoslashn
Lovens gyldighedsomraringde var naturligvis et centralt punkt Flertallet bag det nye lovforslag havde her aeligndret formuleringerne fra det foregaringende forslag Den kraftigt kritiserede bestemmelse om at virksomheder inden for erhvervsomraringder med mindre end 50 bdquoensartede Virksomhederldquo skulle vaeligre underlagt loven var blevet fjernet ligesom bdquoTruster Karteller og lignende Sammenslutninger der oslashver en bestemmende indflydelse paa Priserneldquo var blevet erstattet med den meget snaeligvrere formulering om at loven kun gjaldt bdquoTruster Karteller og lignende Sammenslutninger af monopolagtig Karakterldquo der fastlagde bdquoutilboslashrligeldquo priser eller brugte bdquoutilboslashrligeldquo midler for at opnaring saringdanne priser Man var under indflydelse af en udtalelse fra nationaloslashkonomen professor F Zeuthen vendt tilbage til formuleringen bdquoaf monopolagtig Karakterldquo som havde vaeligret anvendt i Det Radikale Venstres tidligere trustlovforslag men det vaeligsentlige var at lovforslaget med den nye formulering alene sigtede paring virksomheder der handlede uretmaeligssigt mens Hauges lovforslag sigtede videre nemlig paring alle virksomheder der havde mulighed for at virke konkurrencebegraelignsende hvad enten de efter lovgivernes opfattelse misbrugte denne position eller ej
Zeuthen havde i sin udtalelse diskuteret nationaloslashkonomernes definitioner af begreberne truster karteller og lignende sammenslutninger Det centrale for ham var sposlashrgsmaringlet om hvad der skulle til for at en virksomhed kunne siges at vaeligre prisbestemmende eller med andre ord kunne siges at foslashre en monopolistisk politik Baringde det amerikansk inspirerede begreb trust og det tysk inspirerede begreb kartel blev af oslashkonomer typisk forbundet med virksomhedsformer og -aktiviteter der virkede prisbestemmende Zeuthen understregede at det var vanskeligt at afgoslashre om en virksomhed eller sammenslutning havde en bestemmende indflydelse paring priserne Markedsshyandelen havde betydning herfor men nogen naeligrmere graelignse kunne ikke
108
angives da det afhang af i hvor vid udstraeligkning eftersposlashrgslen efter den paringgaeligldende vare var uelastisk og af hvor store muligheder konkurrerende virksomheder havde for at udvide deres produktion Zeuthen anfoslashrte videre at monopolistisk adfaeligrd ikke alene var begraelignset til karteller eller truster i form af enkeltvirksomheder eller sammenslutninger men at det ogsaring kunne finde sted uden egentlig sammenslutning eller udtrykkelige aftaler som feks gennem forbundne bestyrelser eller faeliglles forretningsforbindelser Zeuthen stoslashttede saringledes forsigtigt de politikere der ansaring konkurrencebegraelignsende aktiviteter som et problem og ogsaring det synspunkt at det ikke var muligt at foretage en praeligcis og let operationaliserbar definition af monopolistisk adfaeligrd9
Hverken den kraftige udvanding af Hauges forslag eller Zeuthens indirekte stoslashtte til den anvendte afgraelignsning af lovens gyldighedsomraringde kunne dog formilde den gamle falanks bestaringende af flertallet i Det Konservative Folkeshyparti og Industriraringdet i dens kamp mod offentlig regulering af erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Under de videre forhandlinger endte det store erhvervsliv dog med at vaeligre mere forhandlingsvillig end Det Konservative Folkeparti
D e t ko n s e rvat i v e F o l k e pa r t i i e n i g f r o n t
m e d d e t s t o r e e r h v e rv s l i v
Industriraringdet opnaringede tilslutning fra andre af de store erhvervsorganisatioshyner til sin kritik af Hauges forslag fra december 1930 Da sagen overgik til behandling i folketingsudvalget hvor Venstre fremlagde sit nye forslag fik erhvervsorganisationerne ikke mulighed for at blive hoslashrt under forhandshylingerne men Industriraringdet fremsendte sin kommentar dagen foslashr udvalget afgav sin betaelignkning Det var en klar afvisning idet Industriraringdet fandt at Venstres forslag i lighed med regeringens oprindelige forslag betoslashd et administrativt erhvervstilsyn og -kontrol som indebar bdquoen yderst betaelignkelig Indskraelignkning i Naeligringslivets Frihedldquo Industriraringdet kraeligvede en meget mere praeligcis lov der udelukkede skoslashn og ifoslashlge hvilken alene domstolene skulle kunne traeligffe afgoslashrelser Industriraringdet ville gerne deltage i forhandlinshygerne om en lovgivning mod oslashkonomisk magtmisbrug men det kraeligvede at de handlinger der blev lovgivet imod foslashrst blev dokumenteret Med andre ord Industriraringdet afviste at vaeligre vidende om virksomheders bdquoutilboslashrligtldquo hoslashje priser som foslashlge af manglende konkurrence og kraeligvede i oslashvrigt at forbrydelser skulle begarings inden der kunne lovgives imod dem
109
Tydeligvis i haringb om at drive en kile ind mellem Venstre og regeringsparshytierne udtrykte Industriraringdet i lighed med andre erhvervsorganisationer et oslashnske om at der ogsaring blev lovgivet mod priser paring tjenesteydelser og arbejde hvis der skulle lovgives mod varepriser Det kunne Venstre godt foslashlge da partiet saring et saringdant krav som vaeligrende i forlaeligngelse af partiets lov fra 1929 om erhvervs- og arbejdsfrihed Socialdemokratiet var ikke overraskende imod dette krav der bla var vendt mod fagforeningerne og stoslashttedes her af Det Radikale Venstre der stod som fortaler for den danske model med to velorganiserede parter paring arbejdsmarkedet
Mens flertallet ikke udviste megen forstaringelse for Industriraringdets argumenshytation sluttede Det Konservative Folkeparti op om modstanden mod det nye forslag Som under foslashrstebehandlingen var det igen de konservative politikere der under andenbehandlingen optog det meste af taletiden Som den forsmaringede part var de sat uden for indflydelse Det var fortsat Christmas Moslashller der som ordfoslashrer trak laeligsset med mere end 20 pct af den samlede taletid men som tidligere begrundede Fraenkel ogsaring fra Folketingets talerstol sit saeligrstandpunkt i den konservative gruppe
Den konservative argumentation gik nu i vid udstraeligkning paring kritik af forshyhandlingsforloslashbet i folketingsudvalget Her var Venstres forslag foslashrst blevet fremlagt knap 14 dage foslashr betaelignkningen blev afgivet saring kun Industriraringdet havde naringet at tilkendegive sin mening Det var uacceptabelt da forslaget efter Det Konservative Folkepartis mening var saeligrdeles vidtgaringende Det skyldtes ifoslashlge de konservative ikke mindst en upraeligcis afgraelignsning af lovens gyldighedsomraringde og af det foreslaringede udvalgs kompetence Som tidligere rettedes kritikken mod utidigt posekiggeri fra det offentliges side samtidig med at de konservative politikere var ganske hoslashjstemte i deres forudsigelse af at landets erhvervsfrihed stod for fald saringfremt forslaget blev vedtaget Christmas Moslashller undrede sig over hvordan Venstres leder Madsen-Mygdal kunne garing ind for en saringdan bdquoTvangslovgivningldquo I sin magtesloslashshed over for flertallet i Folketinget satte Christmas Moslashller sin lid til Venstres landstingsshymedlemmer hvoraf nogle havde udtalt sig imod forslaget
Det Konservative Folkeparti opnaringede dog en beskeden indroslashmmelse under forhandlingerne i Folketinget Da forslaget dagen efter anden behandling blev fremlagt til tredje behandling var lovforslagets titel aeligndret idet mv var blevet fjernet Lovforslaget hed nu alene bdquoForslag til Lov om Prisaftalerldquo hvorved det understregedes at kun prisaftaler var omfattet af forslaget Den socialdemokratiske ordfoslashrer Jesper Simonsen forklarede at aeligndringen ikke havde nogen reel betydning Handelsminister Hauge aeligrgrede sig dog da
110
den fri konkurrence jo haeligmmedes af andet end prisaftaler saringdan som han i oslashvrigt kunne referere Madsen-Mygdal for ogsaring at have sagt
Under den korte tredje behandling af lovforslaget blev fronterne nok en gang trukket op Det Radikale Venstre holdt sig fortsat ude af debatten Det Konservative Folkeparti var uboslashjelig i sin modstand Socialdemokraterne boslashjede sig med Hauges ord for bdquoOvermagtenldquo Venstre havde noslashglen til forlig saring socialdemokraterne gik med til fjernelsen af mv og saring i oslashvrigt lovforslaget som en begyndelse til paring laeligngere sigt at faring en staeligrkere lovgivshyning gennemfoslashrt Nogle erhvervsorganisationer havde med Hauges ord bdquosat sig for at protestere og protestere og protestereldquo men socialdemokraterne ville desuagtet beskytte bdquohele det store forbrugende Publikumldquo mod bdquoden koncentrerede Kapitals mod Monopolets Angrebldquo De havde i dette fundet sammen med Venstre og henviste til at De danske Landboforeninger og Husmandsforeningerne i faeligllesskab havde udtalt et oslashnske om et bdquoVaeligrn mod prisfordyrende Aftalerldquo Det var arbejder og bonde mod byernes erhvervsshydrivende Situationens alvor understregedes af Det Konservative Folkeparti der ved tredjebehandlingen kraeligvede afstemning ved navneopraringb Kun Det Konservative Folkepartis medlemmer stemte imod lovforslaget Fraenkel fastholdt dog sit saeligrstandpunkt ved at undlade at stemme men ogsaring hos Venstre markeredes uenigheden da tre venstrefolk JCA Larsen A Chr Christensen og ALH Elmquist ligeledes undlod at stemme
L ov e n s v e d tag e l s e D e t s t o r e e r h v e rv s l i v
g aring r paring kom p r om i s
Byerhvervenes organisationer protesterede ikke kun Industriraringdet men ogsaring handelens organisationer De var imod en reguleringslov der gav mindelser om Den overordentlige Kommissions staeligrke regulering under Foslashrste Verdenskrig og ivaeligrksatte en kampagne mod det reviderede lovforshyslag da det overgik fra Folketinget til forhandlinger i Landstinget Dels gik de i medierne dels henvendte de sig direkte til landstingsmedlemmerne Landstinget havde tidligere fungeret som bremseklods og det forsoslashgtes nok en gang Det lykkedes ikke for erhvervsorganisationerne i denne omgang men de opnaringede en yderligere udvanding af lovforslaget
Venstre havde internt besluttet at staring ved forliget i folketingsudvalget men under pres fra Madsen-Mygdal valgte partiet alligevel at se om det kunne faring de to andre forligspartier til at acceptere yderligere aeligndringer til imoslashdekommelse af erhvervsorganisationernes indvendinger Under behand-
111
lingen af lovforslaget i Landstinget fastholdt Det Konservative Folkeparti sin modstand Men da byerhvervenes organisationer indsaring at loven ville komme under alle omstaeligndigheder valgte de med Industriraringdet som den udfarende kraft at arbejde for nogle meget afgraelignsede aeligndringsforslag i samarbejde med Venstre
Vigtigst i saring henseende var aeligndringer om at undersoslashgelsesudvalget eller som det kom til at hedde i loven Prisaftaleudvalget ikke paring eget initiativ kunne foretage undersoslashgelser eller forhandle med virksomhederne Udvalshygets kompetence begraelignsedes Sanktionerne i lovforslaget blev opbloslashdt da paringdoslashmmelse af virksomheders urimelige brug af prisaftaler aeligndredes fra at det skulle straffes med boslashde til at der kunne idoslashmmes boslashde ud over at saringdanne aftaler blev erklaeligret ugyldige Ogsaring lovens gyldighedsomraringde aeligndredes idet formuleringen bdquoutilboslashrlige Priserldquo aeligndredes til bdquoaabenshylyst urimelige Priserldquo Det sidste var en aeligndring i forlaeligngelse af teksten i bdquofrihedslovenldquo og havde den konsekvens at loven aeligndredes til en lov om varearingger da det var en formulering der allerede fandtes i koslashbeloven Industriraringdet og Grosserer-Societetets Komiteacute kom dog ikke igennem med deres oslashnske om at faring indfoslashrt et element af selvregulering idet de to organisationer forgaeligves udtrykte et oslashnske om indflydelse paring udpegningen af udvalgsmedlemmer eller ret til at deltage i lovens administration med henvisning til behovet for saeligrlig faglig indsigt i sagsbehandlingen Det lykshykedes heller ikke Industriraringdet at faring lovens gyldighedsomraringde udvidet fra at omfatte aftaler vedroslashrende priser paring almindelige forbrugsvarer til ogsaring at omfatte aftaler vedroslashrende tjenesteydelser oprindelig udtrykt som tjeneshysteydelser og arbejde saring loven kunne anvendes mod fagforeningerne10
Socialdemokratiet beklagede under forhandlingerne i Landstinget staeligrkt Venstres fremgangsmaringde Socialdemokratiet fandt det uhoslashrt at Venstre kraeligvede at et lovforslag der havde vaeligret flertal for i Folketinget skulle underkastes udvalgsbehandling ogsaring i Landstinget Men partiet accepterede alligevel den yderligere opbloslashdning da loven blev set som et foslashrste skridt i retning af regulering Samme synspunkt gjorde den radikale Gunnar Fog-Petersen sig til talsmand for da han mindede om at Rigsdagen siden 1919 havde bdquogennemtaeligrsketldquo sposlashrgsmaringlet om en reguleringslovgivning Erhvervslivet var mod princippet om regulering men nu tog man ifoslashlge Fog-Petersen endelig hul paring sposlashrgsmaringlet ved gennem en meget begraelignset og let overskuelig lov at proslashve at skabe et bdquoForbrugervaeligrnldquo mod tidens meget udbredte prisaftaler
En meget stor del af debatten i Landstinget var mellem Venstre og Det
112
Konservative Folkeparti der stredes om hvem der havde tjent erhvervslivet bedst Venstremanden tidligere trafikminister Johs Stensballe der havde haft underharingndsforhandlinger med Industriraringdet fremhaeligvede at byerhvervenes organisationer helst var en lovgivning foruden Men Industriraringdet Grosseshyrer-Societetets Komiteacute De samvirkende Koslashbmandsforeninger i Danmark og De koslashbenhavnske Handelsforeningers Faeligllesrepraeligsentation havde subsidiaeligrt fremsat en raeligkke konkrete aeligndringsforslag og det var ved Venstres indsats i vid udstraeligkning lykkedes at faring taget hensyn til disse Heroverfor stod den konservative Julius Schovelin der fastholdt de konservatives kompromisshyloslashse holdning og kritik af flertallets paringstaringede hastvaeligrk Han benaeliggtede at der var behov for loven da misbrug af prisaftaler ikke var dokumenteret Skulle der endelig vedtages en lov skulle den hvile paring publicitetsprincipshypet saringledes som det havde vaeligret foreslaringet i London-resolutionen Og som sine konservative partifaeligller i Folketinget saring han loven som et foslashrste skridt paring en lang glidebane Socialdemokraterne havde jo proklameret dette flere gange og han oslashnskede ikke at medvirke til bdquodette Forsoslashg paa at knaeliggte Erhvervslivetldquo Mange erhvervsdrivende troede maringske bdquoi deres Hjertes Naivitetldquo at loven ikke var saring farlig endda Men ifoslashlge Schovelin laring det bdquofarligeldquo hellip bdquoderi at man goslashr en Begyndelse at man faar Blod paa Tanden og at det Dommerudvalg som nu bliver nedsat hellip ogsaa faar Smag paa Kontrol Saadan gaar det nu en Gang med Menneskerldquo
Landstinget vedtog loslashrdag den 25 april det noget opbloslashdte lovforslag der alene skulle have en gyldighed paring fem aringr med begyndelse 1 januar 1932 og udloslashb 31 december 1936 Samme dag konfirmerede Folketingets flertal lovforslaget ndash som sin sidste handling i rigsdagssamlingen 193031 10 minutter foslashr medlemmerne indkaldtes til det sidste moslashde hvor eneste punkt var den formelle hjemsendelse i henhold til kongens og statsminishysterens afgoslashrelse
D e n m i n d s t e faelig l l e s n aelig v n e r
Den nye lov om prisaftaler havde rod i Det Radikale Venstres trustlovforslag fra 1919 som i vid udstraeligkning havde ligget til grund for handelsminister Hauges forslag i december 1929 Forskellen var imidlertid slaringende Det radikale forslag opererede med en ganske staeligrk tilsynsmyndighed under staeligrk politisk kontrol men med et vaeligsentligt korporativt element i form af erhvervsorganisationernes inddragelse Det vedroslashrte kontrol med forshyskellige former for konkurrencebegraelignsende aktiviteter ikke kun prisaf-
113
taler Hauge havde fremsat et nyt lovforslag i december 1930 men ogsaring i forhold til dette afveg den nye lov markant Hauges nye forslag byggede paring publicitetsprincippet vedroslashrende konkurrencebegraelignsende aftaler og indeholdt bestemmelser om oprettelsen af et raringd der skulle vaeligre aktivt med hensyn til registrering af og kontrol med saringdanne aftaler Raringdet skulle vaeligre ministerielt udpeget og et politisk udpeget udvalg skulle foslashlge den udoslashvende magts administrative praksis over for de private virksomheder Alle virksomheder med bestemmende prisindflydelse samt virksomheder i brancher med faring aktoslashrer paring markedet skulle vaeligre underlagt det af Hauge foreslaringede raringd saringfremt de indgik konkurrencebegraelignsende aftaler eller der var mistanke herom
Kernen i den nye lov var hverken det radikale eller de to socialdemokrashytiske forslag men derimod Venstres overraskende forslag i marts 1931 Mere end 12 aringrs politiske stridigheder endte derfor i foslashrste omgang med en lov alene om prisaftaler Det ifoslashlge loven nedsatte prisaftaleudvalg ndash udpeget af og for flertallets vedkommende udgaringet fra den doslashmmende magt ndash havde ingen initiativret og sanktioner kunne alene idoslashmmes ved domstolene hvis det kunne bevises at en prisaftale havde foslashrt til aringbenbart urimelige varepriser
Venstre havde tjent egne og erhvervsorganisationernes interesser ved at faring givet loven en udformning saring den blev uden praktisk betydning Erhvervsshyorganisationerne havde da ogsaring i vid udstraeligkning forligt sig med lovforslaget Landbrugets organisationer havde tidligt paring aringret vedtaget et direkte oslashnske om et vaeligrn mod prisfordyrende aftaler Haringndvaeligrkets og soslashfartens organisationer havde i den sidste fase af lovforslagets behandling i Landstinget forholdt sig tavse Kun industriens og handelens organisationer havde vendt sig mod lovforslaget men havde samtidig opnaringet en vis indflydelse ved at stille en raeligkke konkrete aeligndringsforslag Det store erhvervslivs organisationer havde ikke laeligngere kunnet hindre vedtagelsen af en lov om offentlig regulering af dets konkurrencebegraelignsende aktiviteter men de havde medvirket til at raeligkkevidden heraf begraelignsedes ganske kraftigt
I en artikel i Tidsskrift for Industri umiddelbart efter lovens vedtagelse anfoslashrtes det at der paring de vaeligsentligste punkter var blevet taget hensyn til Industriraringdets synspunkter Det var vel ment til beroligelse af medlemmerne men passede et godt stykke ad vejen I de foslashlgende fem aringr fik prisaftaleudvalshyget kun forelagt seks skriftlige begaeligringer om at undersoslashge prisdannelsen og heraf blev kun eacuten sendt videre til rigsadvokaten til proslashvelse ved domstolene Det var ikke noget imponerende antal naringr det vides at kartelaftaler fortsat
114
blev anvendt inden for baringde det store og det lille erhvervsliv og at antallet af aftaler formentlig ikke blev mindre da den internationale krise for alvor ramte Danmark i 1932
P L A N Oslash K O N O M I O G N Y P R I S A F T A L E L O V M V 1 9 3 7
Politisk og oslashkonomisk markerede 1930rsquoerne et afgoslashrende skifte Tilhaelignshygerne af markedskraeligfterne var i defensiven og troen paring offentlig regulering vandt frem Den oslashkonomiske verdenskrise var afgoslashrende herfor Den fremshyherskende oslashkonomisk-teoretiske opfattelse der kan foslashlges tilbage til Jean Baptiste Say at al produktion skaber sin egen eftersposlashrgsel og at markedet saringledes sikrer at samfundenes produktionsressourcer vil blive fuldt udnyttet stod for fald i takt med at verdenskrisen og en staeligrkt stigende arbejdsloslashshed bed sig fast Landene forlod i boslashlger den oslashkonomiske liberalisme og slog ind paring protektionisme og regulering af udenrigshandelen Det gjaldt ogsaring Danmark der i januar 1932 oprettede Valutacentralen der var tiltaelignkt en midlertidig rolle med regulering af de danske valutatransaktioner men som fra 1940 i form af afloslashseren Direktoratet for Vareforsyning fik en hovedrolle i en planoslashkonomisk politik der foslashrst begyndte at blive afviklet fra slutningen af 1940rsquoerne
Venstre og landbrugsorganisationerne havde gennem 1920rsquoerne vaeligret de varmeste fortalere for de internationale markedskraeligfter saringledes som det bla kom til udtryk i diskussionen om en trustlovgivning Landbruget blev imidlertid som eksporterhverv ramt haringrdt af svigtende afsaeligtningsmuligheder paring isaeligr det engelske marked og opgav fra begyndelsen af 1930rsquoerne troen paring de frie markedskraeligfter Landbrugsorganisationerne indledte et omfattende samarbejde med regeringen om etableringen af en raeligkke udvalg og raringd der fik til opgave at regulere landbrugsproduktionen priser og eksport11
Udvalgene havde et staeligrkt korporativt praeligg med repraeligsentanter fra orgashynisationer og centraladministration men med organisationsfolkene som de baeligrende kraeligfter Landbrugserhvervet oslashnskede og satte sig paring reguleringen ndash en god illustration af capture-teorien Politikerne holdt sig ude af den daglige administration men var dog med stoslashtte fra organisationerne og embedsmaeligndene afgoslashrende for udformningen af det retslige grundlag for disse udvalg og raringd
I byerhvervene blev der i 1930rsquoerne ikke talt mindre om konkurrenceshybegraelignsning end tidligere Inden for flere brancher med nogle af landets foslashrende industrivirksomheder foregik der i stigende grad droslashftelser om
115
strukturrationalisering12 Det var en eufemisme for forsoslashg paring konkurrenceshybegraelignsning daeligkkende over fusioner over at nye kartelaftaler blev indgaringet og at virksomheder aftalte en indbyrdes specialisering Mange virksomheshyder soslashgte at dele markedet mellem sig med mindre konkurrence til foslashlge Udelukkelsen af mange udenlandske varer fra det danske marked bidrog yderligere hertil
Den mindskede konkurrence bekom ikke mindst dele af det veletableshyrede erhvervsliv vel De var ganske tilfredse med den offentlige regulering og deltog delvis selv i administrationen heraf Reguleringen gav skaeligvheshyder paring markedet hvilket nogle virksomheder forstod at drage fordel af Den socialdemokratisk-radikale regering glemte derfor ikke de to partiers gamle oslashnske om kontrol med private virksomheder og disses prispolitik set i sammenhaeligng med virksomhedernes markedsmaeligssige position Store gevinster skulle ikke kunne hentes som foslashlge af mangel paring konkurrence Regeringens handlefrihed var imidlertid begraelignset som foslashlge af borgerligt flertal i Landstinget saringledes som det bla blev illustreret under behandlinshygen af bdquoVenstres lille Trustlovldquo Denne situation aeligndredes foslashrst i 1936 da en lodtraeligkning paring Bornholm om det afgoslashrende mandat i Landstinget faldt ud til regeringspartiernes fordel Det aringbnede nye politiske muligheder i denne sammenhaeligng synligt ved ophaeligvelsen af tugthus- eller frihedsloven fra 1929 og ved at bdquoVenstres lille Trustlovldquo fra 1931 erstattedes med en ny lov i 1937 Det maring dog med i vurderingen at der med den saringkaldte valutalov af 18 december 1935 afloslashst af en ny i 1937 allerede foslashr flertalsshyskiftet i Landstinget var vedtaget bestemmelser om at kontrollere og hindre urimelige prisstigninger som foslashlge af importbegraelignsningerne
I efteraringret 1929 kort efter den socialdemokratisk-radikale regerings tilshytraeligden og samtidig med forslaget om en trustlov stillede handelsminister Hauge forslag om tugthuslovens ophaeligvelse13 Det skete i ganske kort form da forslaget loslashd bdquoLov Nr 70 af 27 Marts 1929 om Vaeligrn for Erhvervs- og Arbejdsfriheden ophaeligves Denne Lov traeligder i Kraft straksldquo Hauges argushymentation at loven fra 1929 kun var blevet vedtaget med et knebent flertal og at befolkningen ved det seneste valg havde vist sin uvilje mod loven ved at fremkalde et regeringsskifte rokkede dog ikke det borgerlige flertal i Landstinget De borgerlige holdt stand ogsaring ved den foslashlgende rigsdagsshysamling hvor Hauge genfremsatte sit forslag Efter at forslaget var blevet nedstemt i Landstinget i rigsdagssamlingen 193132 stillede regeringen sagen i bero Foslashrst da landstingsflertallet var skiftet tog regeringen sagen op paring ny og det gamle forslag om ophaeligvelse af tugthus- eller frihedsloven
116
blev vedtaget i februar 1937 med stoslashtte fra regeringens og kommunisternes stemmer imod stemmerne fra Venstre Det Konservative Folkeparti og de to smaring partier Det frie Folkeparti og Retsforbundet
R e g e r i n g s f o r s l ag om p r i s a f ta l e l ov m v
I marts 1937 fremlagde handelsminister Kjaeligrboslashl forslag til lov om prisafshytaler mv til afloslashsning af prisaftaleloven fra 193114 1931-loven udloslashb med udgangen af 1936 hvilket der for saring vidt ikke ville vaeligre sket alverden ved naringr det erindres i hvor ringe grad den havde vaeligret anvendt Regeringen oslashnskede imidlertid at faring gennemfoslashrt en ny lov til afloslashsning af 1931-loven Saring da regeringen var i tidnoslashd havde Kjaeligrboslashl i december 1936 faringet Rigsshydagens tilslutning til en forlaeligngelse af 1931-loven med fire maringneder indtil 30 april 1937 Det var derfor tilsyneladende paring hoslashje tid da Kjaeligrboslashl den 10 marts fremlagde det nye lovforslag hvor tilfoslashjelsen mv viste at regeringen oslashnskede en mere vidtgaringende lov Den gamle lov havde vaeligret laelignge undershyvejs Det blev ikke tilfaeligldet med den nye uagtet den i forhold til de tidligere diskussioner var ganske vidtgaringende de nye politiske konstellationer blev afgoslashrende for en hurtig gang gennem Rigsdagen og for mere spagfaeligrdige reaktioner fra erhvervslivets organisationer end tidligere
Forslaget var vendt mod prisaftaler eller bestemmelser der virkede konshykurrencebegraelignsende og foslashrte til aringbenbart urimelige priser Det vedroslashrte ikke som 1931-loven kun priser paring almindelige forbrugsvarer men bredt aftaler og bestemmelser vedroslashrende pris- produktions- omsaeligtnings- eller transportforhold Forslaget hvilede paring publicitetsprincippet i lighed med London-resolutionen fra 1930 og Hauges forslag fra samme aringr Der blev foreslaringet en almindelig anmeldelses- og registreringspligt vedroslashrende prisshyog konkurrenceaftaler med undtagelse af arbejdsmarkedets aftaler Aftalerne skulle anmeldes til og registreres af en nyoprettet offentlig myndighed Priskontrolraringdet for at vaeligre retsligt gyldige Ikke kun aftaler var anmelshydelsespligtige men ogsaring enkeltvirksomheders saringkaldte bestemmelser eller angivelser af priser ol over for andre virksomheder skulle anmeldes dvs loven sigtede bla paring det saringkaldte bruttoprissystem hvor fabrikanter eller grossister angav salgspriser for efterfoslashlgende salgsled15 Lovforslaget omfatshytede virksomheder der uanset om de var hjemmehoslashrende i Danmark eller udlandet bdquoi Kraft af deres Stoslashrrelse Karakter eller andre Forhold oslashver en bestemmende Indflydelse paa Pris- Produktions- Omsaeligtnings- eller Transportforholdldquo Det sidste var en formulering der kan foslashlges tilbage til
117
det radikale trustlovforslag fra 1919 og som gav loven lighed med tidligere forslag om tilsyn med enkeltvirksomheder Det var i lovens titel angivet som mv I konsekvens heraf var der ikke som tidligere blot brug for et prisaftaleudvalg men et priskontrolraringd
Priskontrolraringdet skulle vaeligre paring ni medlemmer alle udpeget af ministeren Der var saringledes tale om et politisk sammensat raringd med en ganske vidtraeligkshykende kompetence idet raringdet ifoslashlge forslaget skulle have myndighed til at foretage undersoslashgelser paring eget initiativ og ikke kun efter indgivne klager ligesom det skulle have paringtaleret over for virksomheder der misbrugte deres markedsmaeligssige position Virksomhederne beskyttedes mod vilkaringrlighed ved at de fik ret til at indbringe en eventuel sag for domstolene ligesom inddragelse af eventuel uretmaeligssig fortjeneste til fordel for statskassen kun kunne ske ved dom
Det var et forslag hvor den politiske magt havde stoslashrre indflydelse paring kontrolorganets sammensaeligtning end i det tidligere radikale trustlovforshyslag fra 1919 idet Priskontrolraringdet skulle vaeligre uden repraeligsentanter fra erhvervsorganisationerne Ja det understregedes i forslaget at Priskontrolshyraringdets medlemmer nok skulle have kendskab til erhvervslivets forhold men formanden maringtte ikke vaeligre knyttet til nogen erhvervsvirksomhed eller erhvervsorganisation og det samme skulle saring vidt muligt gaeliglde de oslashvrige medlemmer Det mindede i den henseende om Socialdemokratiets forslag fra 1925 men adskilte sig herfra ved at Priskontrolraringdet kun skulle have ministerielt udpegede medlemmer og ingen udpeget af Rigsdagen Virksomhederne kunne ifoslashlge 1919-forslaget soslashge at unddrage sig offentlig kontrol ved at appellere til den doslashmmende magt men i det nye forslag var det handelsministeren der afgjorde hvorvidt anmeldelsespligt forelaring Den doslashmmende magt fremstod som virksomhedernes sidste garanti mod statsmagten men afsvaeligkket sammenholdt med 1919-forslaget
Det foreslaringede Priskontrolraringd med tilhoslashrende sekretariat blev tillagt nok saring vide undersoslashgelsesbefoslashjelser som det i 1919 foreslaringede tilsynsraringd Ifoslashlge det oprindelige radikale forslag skulle tilsynsraringdet have regnskabsindsigt i den enkelte virksomheds indenlandske aktiviteter Fandt det regnskabsformen utilstraeligkkelig til at belyse driftsindtaeliggter driftsudgifter netto- og bruttoforshytjeneste samt status kunne det kraeligve regnskabsformen aeligndret Tilsynsraringdet skulle endvidere kunne indhente bdquoalle saadanne yderligere Oplysningerldquo som det maringtte finde bdquofornoslashdneldquo for at faring indblik i produktions- omsaeligtningsshyog finansielle forhold ligesom det skulle have ret til at foretage eftersyn af boslashger og lagre paring den enkelte virksomhed Tekniske hemmeligheder skulle
118
virksomheden ikke vaeligre pligtig til at oplyse til tilsynsraringdet men derimod til en teknisk uvildig instans i form af direktoslashren for Statsproslashveanstalten der saring paring passende maringde kunne orientere tilsynsraringdet Det var ganske vide befoslashjelser som da ogsaring havde vaeligret en vaeligsentlig del af baggrunden for erhvervslivets modstand mod det radikale forslag
Priskontrolraringdet skulle ikke kunne kraeligve aeligndring af regnskabsprincippershyne Dette hensyn var i den mellemliggende periode delvis blevet tilgodeset gennem skaeligrpet lovgivning vedroslashrende regnskaber og aktieselskaber16 Raringshydet skulle som tilsynsraringdet kunne kraeligve indsendt regnskabsmateriale og foreshytage undersoslashgelser paring stedet endda beskrevet meget vidt som bdquofornoslashdne Unshydersoslashgelserldquo Det blev imidlertid ogsaring foreslaringet tillagt yderligere befoslashjelser til at skaffe sig information om forhold af betydning for bdquoden frie Erhvervsudshyoslashvelse og Prisdannelseldquo Priskontrolraringdet blev som noget nyt foreslaringet givet retten til at kalde personer bdquotil mundtlig Forklaringldquo Tekniske hemmeligshyheder blev der som i det gamle forslag taget hensyn til men ikke ved at en uvildig tredje instans skulle inddrages men ved at formanden for Priskonshytrolraringdet skulle afgoslashre hvorledes oplysninger herom blev afgivet
Handelsminister Johannes Kjaeligrboslashl soslashgte i sin fremlaeligggelsestale at afdramashytisere forslaget Det havde en lang forhistorie men i stedet for at garing tilbage til de tidlige socialdemokratiske forslag om statsovertagelse af monopoler eller andre socialdemokratiske forslag om offentlig regulering tog han udgangsshypunkt i de vanskelige forhold under og lige efter Foslashrste Verdenskrig Han naeligvnte at regeringen dengang havde taget initiativ til priskontrol af hensyn til forbrugerne og mindede om de forskellige forslag tilbage fra det radikale trustlovforslag Kjaeligrboslashl fremhaeligvede at forslaget havde ligheder med den eksisterende norske lovgivning der var bilagt lovforslaget men ogsaring at det ikke var saring vidtgaringende da kontrolraringdets afgoslashrelser i henhold til det danske forslag skulle kunne indbringes for den doslashmmende magt Det var en appelshymulighed der ikke fandtes i den norske lov Kjaeligrboslashl fandt desuden stoslashtte for sit forslag i en udtalelse fra det eksisterende Prisaftaleudvalg der anfoslashrte at det ikke havde de noslashdvendige befoslashjelser til at undersoslashge priserne tilstraeligkshykeligt effektivt og hurtigt Den hidtidige lov havde ifoslashlge udvalget vaeligret bdquovanskelig at anvende i Praksis og i det hele lidet egnet til sit Formaalldquo
Kjaeligrboslashl betonede ogsaring indledningsvis at erhvervslivet selv havde grebet til regulering ved nedsaeligttelsen af Priskontrolkomiteen i 1921 og at den havde behandlet ca 135 sager i loslashbet af det foslashrste aringr Han vendte tilbage hertil i sine afsluttende bemaeligrkninger hvor han anfoslashrte at der var behov for at daeligmme op for den seneste tids prisstigninger ikke alene af hensyn til
119
forbrugerne men ogsaring af hensyn til erhvervene Formaringlet med lovforslaget var ikke at skabe bdquoen urimelig Spaeligndetroslashje for de Erhvervsdrivende der udoslashver deres Erhverv paa forsvarlig Maadeldquo men loven var vendt mod den mindre del af erhvervslivet der ikke gjorde det Han var sikker paring at erhvervslivet delte denne opfattelse om at rydde op i egne raeligkker saringledes som det havde vist med etableringen af Priskontrolkomiteen i 1921 Vel vidende at stemmerne var paring plads for forslaget havde Kjaeligrboslashl den forshysonlige tone fremme og forbigik elegant at baggrunden for erhvervslivets selvregulering i 1921 var at undgaring en mindre vidtgaringende offentlig regulering end den nu foreslaringede
Regeringspartiernes ordfoslashrere forholdt sig i generelle vendinger til forslashyget idet Hassing-Joslashrgensen fra Det Radikale Venstre dog betonede at han i almindelighed var imod prisregulering men at tiden gjorde det noslashdvendigt De to store borgerlige oppositionspartier Venstre og Det Konservative Folshykeparti afviste forslaget der gav dem ubehagelige mindelser om maksimalshypriser og hele reguleringspolitikken under og lige efter Foslashrste Verdenskrig Talelysten var dog betydeligt mere afdaeligmpet end i 1930-31 da de dengang mindre vidtgaringende reguleringsforslag diskuteredes17 Ogsaring oppositionen vidshyste at regeringen havde flertallet paring plads I lighed med de smaring partier Det frie Folkeparti der trods haringrd kritik stoslashttede forslaget og Retsforbundet brugte Venstre og Det Konservative Folkeparti forslaget til at kritisere regeshyringens generelle reguleringspolitik og anfoslashrte at det mest effektive middel til at begraelignse tendensen til prisstigninger var at genetablere den fri konshykurrence som de seneste aringrs reguleringspolitik havde undermineret senest med vedtagelsen af valutaloven De ville ikke noslashdvendigvis afvise at der var eksempler paring store prisstigninger men i saring fald maringtte det ses som resultat af bdquoValutacentralens uheldige Virksomhedldquo som Venstres ordfoslashrer Jensen-Broby udtrykte det Debatten foslashrte ikke til naeligrmere realitetsdroslashftelser men mere til drillerier fra regeringspartiernes side og saringmaelignd ogsaring mellem de to store borgerlige partier indbyrdes De borgerlige partier var tydeligvis ikke konsekvente i deres afvisning af offentlig regulering Det Konservative Folshykeparti maringtte feks hoslashre for at det havde lod og del i toldloven fra 1932 og Venstre mindedes om sin stoslashtte til landbrugsordningerne Bag eksemplerne laring den traditionelle modsaeligtning mellem land og by
Konkrete markeringer i forhold til lovforslaget blev det dog ogsaring til Det Konservative Folkepartis ordfoslashrer W Prieme saring gerne at loven ikke kun var vendt mod prisstigninger men ogsaring mod kunstigt lave priser Det var middelstandssynspunktet der her viste sig i form af oslashnsket om en beskyttelse
120
af det mindre erhvervsliv over for de mere kapitalstaeligrke virksomheder Det fik dog ingen betydning i de videre forhandlinger Det Radikale Venstre markerede et forbehold over for anmeldelsespligten og opbygningen af det dertil hoslashrende administrative apparat Det havde ikke ligget i det oprindelige radikale forslag og var af Socialdemokratiet overtaget fra norsk lovgivning For Socialdemokratiet var det formentlig det vigtigste element i forslaget da det gav staten et middel og de noslashdvendige ressourcer til loslashbende at have det oslashnskede indseende med det private erhvervsliv Det var vel bla det Venstres Jensen-Broby vendte sig imod da han tilsluttede sig princippet om en trustlovgivning til vaeligrn for forbrugerne mod truster og usunde prisshyaftaler men kraeligvede at loven udformedes saring bdquoethvert Posekiggerisystems Indfoslashrelse modvirkesldquo
E r h v e rv s o r g a n i s at i o n e r n e
k e n d t e m e l o d i e r i n y t t o n e l e j e
I slutningen af marts 1937 blev regeringsforslaget sendt til videre forhandling i et folketingsudvalg Som tidligere soslashgte erhvervsorganisationerne at samarshybejde med Det Konservative Folkeparti der umiddelbart efter lovforslagets fremsaeligttelse havde besluttet at garing imod det Det er imidlertid slaringende i for-hold til tidligere at erhvervsorganisationerne nu ikke foslashrte en politik hvor de soslashgte at bremse forslaget men i stedet soslashgte at paringvirke dets udformning gennem en erklaeligret vilje til forhandling Forklaringen er den enkle at organisationerne erkendte de aeligndrede politiske styrkeforhold Industriraringdets formand udtrykte internt at strategien fra erhvervsorganisationernes side var tilrettelagt efter at regeringen havde bdquoMagtenldquo til at gennemfoslashre hvad den oslashnskede Man soslashgte derfor at opnaring bdquodet bedst mulige Resultatldquo18
I begyndelsen af april nedsatte Industriraringdet et internt trustlovudvalg og det samarbejdede med Det Konservative Folkeparti bla om hvilke sposlashrgsshymaringl partiet skulle stille i folketingsudvalget Industriraringdet lagde vaeliggt paring faeliglles optraeligden fra erhvervsorganisationernes side og en uges tid senere rettede det sammen med flere af de andre store erhvervsorganisationer Provinshandelsshykammeret Grosserer-Societetets Komiteacute Dansk Dampskibsrederiforening og Faeligllesrepraeligsentationen for Dansk Industri og Haandvaeligrk en faeliglles henshyvendelse til folketingsudvalget hvor de advarede mod en vidtgaringende statsshykontrol og regulering af hele det danske erhvervsliv
Erhvervsorganisationerne henviste til at handelsministeren med valutashyloven havde faringet en ekstraordinaeligr bemyndigelse til at kontrollere prisud-
121
viklingen Organisationerne var ikke imod en lovgivning bdquoder tilsigter at udelukke urimelig Prisudnyttelse af Forbrugerneldquo men de saring ingen grund til at haste en ordinaeligr lovgivning igennem Som tidligere udtrykte de deres tvivl om behovet for en lovgivning mod prisaftaler mv Uskylden var slaringshyende idet de anfoslashrte at regeringen var paring vej til at lovgive mod en konkurshyrencebegraelignsende adfaeligrd som den ikke havde givet et eneste eksempel paring Desuagtet foreslog de en raeligkke konkrete aeligndringer og i modsaeligtning til tidligere undlod de at ivaeligrksaeligtte en stoslashrre pressekampagne mod forslaget De soslashrgede dog for at deres faeliglles henvendelse til folketingsudvalget blev distribueret til alle Rigsdagens medlemmer
Erhvervsorganisationerne gav i deres faeliglles henvendelse udtryk for et oslashnske om at anmeldelsespligten og den offentlige registrering fjernedes fra lovforslaget ligesom de var imod at det foreslaringede Priskontrolraringd fik nogen bdquoeksekutiv Myndighedldquo i forhold til virksomhederne Forslaget gav dem mindelser om Den overordentlige Kommissions befoslashjelser under Foslashrste Verdenskrig Det skulle alene vaeligre domstolene der kunne udstede paringlaeligg til virksomhederne Erhvervsorganisationerne oslashnskede at begraelignse det offentliges indseende og Priskontrolraringdets befoslashjelser Det var dog kun en del af det store erhvervslivs aeligndringsforslag der fremgik af den faeliglles henvendelse Som paringvist af Birgit Nuumlchel Thomsen udarbejdede Indushystriraringdets sekretariat faring dage senere en raeligkke aeligndringsforslag som de fik en raeligkke af de andre erhvervsorganisationer til at godkende og som blev indarbejdet af Det Konservative Folkeparti i partiets mindretalsudtalelse i folketingsudvalget19
Det Konservative Folkeparti betonede med henvisning til erhvervsorganishysationernes holdning oslashnsket om at begraelignse Priskontrolraringdets kompetence bla ved at traeligkke den doslashmmende magt staeligrkere frem hvortil kom et oslashnske om at erhvervsorganisationernes indflydelse paring raringdet blev lovfaeligstet Saringledes foreslog de konservative at raringdet udvidedes til 11 medlemmer alle udpeget af ministeren formanden dog formelt af kongen De fem medlemshymer skulle imidlertid udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationerne repraeligsenterende industrien haringndvaeligrket handelen rederierhvervet og landbruget og et sjette medlem efter indstilling fra Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Det politiske element blev desuden soslashgt begraelignset ved at de fire oslashvrige medlemmer i raringdet skulle udpeges blandt eksperter med juridisk nationaloslashkonomisk og teknisk indsigt Dette var klart vendt mod regeringsforslagets formulering om at ministeren alene foretog udnaeligvnelshysen af medlemmerne paring en maringde saring raringdet daeligkkede bdquoet alsidigt Kendskab
122
til Erhvervslivets forskellige Sider derunder ogsaa nationaloslashkonomisk og teknisk Kundskabldquo samt at formanden skulle vaeligre og de oslashvrige medlemshymer saring vidt muligt skulle vaeligre bdquouafhaeligngige af Erhvervsvirksomheder og Erhvervsorganisationerldquo beroslashrt af loven Det Konservative Folkeparti var desuden enig med erhvervsorganisationerne i oslashnsket om at undgaring anmelshydelsespligten ligesom oslashnsket om at begraelignse kontrolraringdets kompetence yderligere konkretiseredes ved at foreslaring at raringdet ikke skulle have nogen initiativret til at foretage undersoslashgelser Undersoslashgelser skulle kun kunne foretages efter paringlaeligg fra ministeren eller paring grundlag af indsendte klager
Stoslashrre aeligndringer kom oppositionen og erhvervsorganisationerne ikke igennem med Dog begraelignsedes anmeldelsespligten i den endelige lov paring et par vaeligsentlige punkter Immaterielle erhverv blev undtaget for anmelshydelsespligten og det gjaldt ogsaring enkeltvirksomheder eller sammenslutninger med en bestemmende indflydelse paring pris- produktions- omsaeligtnings- eller transportforhold Enkeltvirksomheder skulle saringledes ikke vaeligre anmeldelsesshypligtige blot fordi de var store og havde en markedsmaeligssig staeligrk position Anmeldelsespligten indskraelignkedes til kun at gaeliglde aftaler og bestemmelshyser som enkeltvirksomheder eller sammenslutninger maringtte indgaring saring bdquofri Prisdannelse eller Erhvervsudoslashvelse inden for det paagaeligldende Omraade derved udelukkes eller vaeligsentlig begraelignsesldquo I en henvendelse fra detailshyhandelens organisationer var oslashnsket om at undtage enkeltvirksomheder og sammenslutninger fra lovforslaget netop blevet fremhaeligvet AEligndringen kan derfor ses som en imoslashdekommelse af disse organisationers oslashnske20 Indushystriraringdets formand var dog ganske paring det rene med at aeligndringen isaeligr maringtte tilskrives Det Radikale Venstres ordfoslashrer Hassing-Joslashrgensens forbehold over for anmeldelsespligten og opbygningen af det administrative apparat i forbindelse hermed21 Registreringsarbejdet begraelignsedes betydeligt ved denne aeligndring men det er dog vaeligrd at bemaeligrke at enkeltvirksomheder ikke undgik anmeldelsespligt hvis de soslashgte at paringvirke prisdannelsen ved at udstede anvisninger paring vilkaringr for handelen med deres varer
Det store erhvervsliv var staeligrkt utilfreds med loven specielt med anmelshydelsespligten og det nye raringds kontrolmuligheder Det er aringbenbart at et stort flertal i det store erhvervsliv havde den opfattelse at socialdemokraterne og de radikale med deres tidligere lovforslag og nu kronet med 1937-loven oslashnskede et utidigt indseende med erhvervslivet Erhvervslivet saring sig undershykastet en lovgivning for hvilken graelignserne var uklare Der var da ogsaring internt meget kraftige udfald mod loven Det kom feks tydeligt frem da Industriraringdet efter lovens vedtagelse og udstedelse af ministeriel bekendt-
123
goslashrelse til opfoslashlgning heraf paring et moslashde droslashftede lovens gyldighedsomraringde specielt omfanget af anmeldelsespligten22
Industriraringdets formand GE Hartz mente at loven i saeligrlig grad var vendt mod industrien men forudsaring at mange aftaler inden for haringndvaeligrket dele af engros-handelen og detailhandelen ogsaring ville blive indbefattet af loven Der var paring moslashdet indlaeligg om at loven var et foslashrste skridt paring bdquodet frie Erhvervslivsldquo ophoslashr og der var raringdsmedlemmer som erklaeligrede at de laeligngst muligt ville proslashve at unddrage sig anmeldelsespligten da graelignserne for den var uklare Ikke mindst lovens formulering om at enkeltvirksomheders bdquoBestemmelserldquo var omfattet af loven faldt nogle for brystet De fandt at Priskontrolraringdet var paring vej til at indsamle urimeligt mange oplysninger om virksomhederne Direktoslashr Zahle fra De forenede Papirfabrikker mente at det drejede sig om flere oplysninger end det var almindeligt at give aktioshynaeligrerne og direktoslashr EF Jacob udtalte at der kraeligvedes flere oplysninger end selv Den overordentlige Kommission havde fordret Der var imidlertid ogsaring mere besindige raringdsmedlemmer som ville anmelde de mest oplagte aftaler og som ikke fandt det klogt at bdquodrille Kontrolraadetldquo Besindigheden gav mindelser om foraringrets diskussion hvor enkelte raringdsmedlemmer i diskusshysionen om lovforslaget havde mindet om at industrien selv havde aringbnet for offentlig regulering ved at vaeligre velvillige over for valutarestriktionerne
Dele af det store erhvervsliv var udmaeligrket klar over at det paring nogle omraringder havde interesse i offentlig regulering Og handelsminister Kjaeligrboslashl havde soslashgt at berolige Hartz med at der ved lovens administration ville blive vist bdquoErhvervslivet alle berettigede Hensynldquo Kjaeligrboslashl havde bla udnaeligvnt fabrikant Laurits Laursen til medlem af Priskontrolraringdet ndash efter forslag fra Industriraringdet hvor Laursen var indvalgt som repraeligsentant for teglvaeligrksinshydustrien Laursen foslashlte sig dog tydeligvis i mindretal i Priskontrolraringdet og erklaeligrede uden at blive modsagt af de oslashvrige industriraringdsmedlemmer at han var uenig med flertallet i det nye Priskontrolraringd som mente at registrering af prisaftaler var til erhvervslivets fordel Flertallet i Priskontrolraringdet mente at registreringen kunne ses som et officielt udtryk for aftalernes lovlighed Argumentet har vaeligret fremfoslashrt i senere litteratur om offentlig regulering men det store erhvervsliv saring paring dette tidspunkt tydeligvis ingen fordel i en saringdan form for legitimering af dets konkurrencebegraelignsende aftaler
124
L O V O M P R I S A F T A L E R M V 1 9 3 7 ndash
R E G E R I N G E N S T R U S T L O V
Loven i 1937 blev ikke kaldt en trust- eller monopollov En trustlov vendt mod monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler havde vaeligret paring de fire gamle partiers politiske program siden aringrene omkring Foslashrste Verdenskrig Og isaeligr Det Radikale Venstre havde med stoslashtte fra Socialdemokratiet kaeligmshypet haringrdt for at faring en saringdan lov gennemfoslashrt Kampen havde laelignge vaeligret forgaeligves da ikke mindst det store erhvervsliv med vekslende opbakning fra organisationerne for andre dele af erhvervslivet havde formaringet at mobilisere borgerlig modstand paring Rigsdagen mod lovforslagene Det var sket ved taeligtte kontakter til borgerlige politikere og gennem paringvirkning af den offentlige opinion gennem dele af pressen
De borgerlige politikere havde langtfra vaeligret enige i deres modstand mod en trustlov der jo indgik som et punkt i deres principprogrammer I Det Konservative Folkeparti sejrede den floslashj der saring sig som repraeligsentanter for det store erhvervslivs synspunkter Byernes mindre erhvervsliv melshylemstanden havde ogsaring fortalere i Det Konservative Folkeparti men de stod svagt i partiet Det store flertal i Venstre oslashnskede en lovgivning der betoslashd regulering af byerhvervene men de var ikke villige til at foslashlge dette op med opbygningen af et statsligt kontrolapparat Partiet oslashnskede at holde andelsbevaeliggelsen uden for offentlig regulering mens aftalerne paring arbejdsshymarkedet specielt i relation til fagforeningerne blev fremhaeligvet af Venstre som konkurrencebegraelignsende og derfor oslashnskedes offentligt reguleret ndash i modsaeligtning til ikke mindst Socialdemokratiet men ogsaring i modsaeligtning til Det Radikale Venstre og dele af Det Konservative Folkeparti der stoslashttede den danske aftalemodel med privat regulering af arbejdsmarkedet
Uenigheden om offentlig regulering af monopoler og konkurrencebeshygraelignsende aftaler gjorde sig ikke kun gaeligldende i den borgerlige lejr men gjaldt ogsaring mellem Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet De to partier havde som udgangspunkt forskellige maringl med en trustlovgivning selv om begge i lighed med de to borgerlige partier kunne enes om at tale forbrugernes sag Det Radikale Venstre oslashnskede offentlig regulering for at sikre den fri konkurrence mens Socialdemokratiets maringl som det kom frem under rigsdagsdebatterne i aringrene omkring Foslashrste Verdenskrig og gennem Socialdemokratiets egne lovforslag i midten af 1920rsquoerne var statsovertashygelse af monopoler og indgaringende erhvervskontrol med indgriben over for de priser og fortjenester som partiet med rod i arbejdsvaeligrdilaeligren fandt urimelige set i forhold til produktions- og distributionsomkostninger
125
Det mudrede politiske billede uenighed mellem partierne og delvis internt i partierne samt borgerligt flertal i Landstinget frem til 1936 var en vaeligsentlig del af baggrunden for at erhvervslivet saring laelignge havde succes med at modarbejde vedtagelsen af en dansk trust- eller monopollovgivning ndash ogsaring set i forhold til dele af udlandet bdquoVenstres lille Trustlovldquo fra 1931 var et beskedent skridt i retning af en saringdan lovgivning selv om det store erhvervsliv og ikke mindst Det Konservative Folkeparti reagerede kraftigt imod den Loven muliggjorde alene at virksomheder og forbrugere der mente at skulle betale bdquoaabentlyst urimelige Priserldquo som foslashlge af indgaringede prisaftaler kunne faring disse aftaler doslashmt ugyldige Initiativet laring altsaring hos private der ved at klage kunne faring det offentligt nedsatte prisudvalg til at foranstalte undersoslashgelser af hvorvidt deres mistanke om aringbenlyst urimelige priser paring almindelige forbrugsvarer var rigtig
Foslashrst i 1937 efter at flertallet i Landstinget var skiftet blev loven om prisshyaftaler mv vedtaget Den var som 1931-loven ikke vendt specielt mod store monopolagtige virksomheder men mod konkurrencebegraelignsende prisaftaler og bestemmelser Saringdanne var i stigende grad kommet i politikernes og ogsaring fagoslashkonomernes soslashgelys Venstre havde fra foslashrste halvdel af 1920rsquoerne sat fokus herparing med lovforslaget om vaeligrn for erhvervs- og arbejdsfriheden og Socialdemokratiet havde fulgt dette op med sine to lovforslag fra 1925 om henholdsvis priskontrol og uretmaeligssige priser 1937-loven indeholdt ingen bestemmelser om oprettelsen af et offentligt tilsyn med virksomheder af monopolistisk karakter som havde vaeligret et hovedformaringl med den radikale regerings trustlovforslag i 1919 og som indgik i det socialdemokratisk-radishykale regeringsforslag i 1929 Kontrol med konkurrencebegraelignsende aftaler som indfoslashrtes med 1937-loven var imidlertid ogsaring et vaeligsentligt element i Det Radikale Venstres trustlovforslag fra 1919 og i senere monopollovgivshyning 1937-loven daeligkkede dermed paring et vigtigt punkt hvad datiden og en eftertid forventede af en trust- eller monopollovgivning
1937-loven kan som trustlov vurderes som svag i henseende til hvad den ikke indeholdt Den kan dog ogsaring anskues som et vaeligsentligt skridt i udviklingen af en dansk monopollovgivning fra 1990rsquoerne betegnet som konkurrencelovgivning Den indebar oprettelsen af et administrativt minishysterielt udpeget organ Priskontrolraringdet der blev tillagt kompetence til at foretage undersoslashgelser over for private virksomheder Posekiggeriet som de borgerlige politikere og erhvervslivet havde kaeligmpet imod blev legalishyseret ikke kun i en ekstraordinaeligr situation som feks en krigssituation Og publicitetsprincippet som var baeligrende for dansk monopollovgivning helt
126
frem til slutningen af 1990rsquoerne blev indfoslashrt Det havde ikke ligget i de tidlige trustlovforslag men var kommet paring den politiske dagsorden med det socialdemokratisk-radikale trustlovforslag i 1929 med henvisning til norsk lovgivning fra 1926 og fik stoslashtte fra den internationale London-resolution fra 1930 I 1937 blev det primaeligrt begrundet med henvisning til den norske trustlovgivning Publicitetsprincippet med anmeldelsespligt og registrering af prisaftaler og bestemmelser indebar opbygningen af et administrativt system Det havde de borgerlige politikere og erhvervslivet vendt sig imod og ogsaring Det Radikale Venstre var forbeholdne overfor dette men det var i god overensstemmelse med Socialdemokratiets tanker om en staeligrk stat
Erhvervslivet og ikke mindst det store erhvervsliv var staeligrke modstandere af 1937-loven De offentlige reaktioner paring lovforslaget viste det men ogsaring de interne reaktioner i Industriraringdet efter lovens vedtagelse Industriraringdets medlemmer opfattede at loven primaeligrt var rettet mod industrien om end ikke udelukkende Det er imidlertid slaringende at sprogbrugen hos erhvervslishyvets ledere og til dels ogsaring de borgerlige politikere var langt mere afdaeligmpet i 1937 end under droslashftelserne af lovforslagene i aringrene omkring 1930 selv om det store erhvervsliv ikke foslashlte sig ganske beroliget af den socialdemoshykratiske handelsminister Kjaeligrboslashls forsonlige indlaeligg og udstrakte haringnd ved at foslashlge Industriraringdets indstilling til medlem i det nye Priskontrolraringd Det store erhvervsliv boslashjede sig imidlertid for de nye magtforhold paring Rigsdagen og soslashgte ved forhandling at faring det bedst mulige ud af situationen
Givetvis under indtryk af den haringrde internationale krise var der fra 1930rsquoernes begyndelse hos begge parter en voksende forstaringelse for at der skulle samarbejdes Og blandt de oslashkonomiske eksperter ogsaring blandt de neoklassisk orienterede oslashkonomer var der stadig flere der erkendte at et frit marked ikke var en selvfoslashlge Konkurrencebegraelignsning var knyttet til monopoler men ikke udelukkende Det blev derfor mindre kontroversielt at det offentlige fik mulighed for at faring indseende i prisdannelsen som foslashlge af utilstraeligkkelig konkurrence
1937-loven fastlagde rammerne for et samarbejde mellem politikere og erhvervsliv om offentlig regulering af den fri konkurrence Den senere udvikling i dansk monopol- eller konkurrencelovgivning skulle vise at disse rammer til stadighed stod til forhandling men tendensen var klar Graelignserne for den offentlige regulering udvidedes gradvis efter oslashnske fra lovgivningsmagten Begyndelsen var gjort med indfoslashrelsen af publicitetsshyprincippet vedroslashrende konkurrencebegraelignsende prisaftaler og en offentlig myndigheds Priskontrolraringdets mulighed for at tage initiativ til undersoslash-
127
gelser og indklage eventuelle misbrug af prisaftaler og bestemmelser for den doslashmmende myndighed I de foslashlgende aringrtier skete en udvidelse af lovgivningens gyldighedsomraringde og af den offentlige tilsynsmyndigheds kompetence Det skete ikke uden kamp og i forbindelse hermed blev et af de vigtige sposlashrgsmaringl hvem der skulle have kontrol med udpegningen af medlemmer til tilsynsmyndigheden saringdan som det ogsaring havde vist sig i forhandlingerne om de tidlige trustlovforslag Skulle det lykkes erhvervslivet at overtage tilsynsmyndigheden naringr den nu blev tillagt stadig stoslashrre magt over for virksomhederne
N o t e r
1 Rigsdagstidende Forhandlingerne i Folketinget 192829 sp 4020-40312 Henrik Nissen i Soslashren Moslashrch (red) Danmarkshistorie Bind 7 Tiden 1914-1945 (1988)
s 244 3 Redegoslashrelsen for forhandlingerne og erhvervenes reaktioner herparing bygger paring Birgit
Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 377-395 suppleret med egne studier af Rigsdagens forhandlinger
4 Rigsdagstidende Forhandlingerne i Folketinget 192930 sp 2920-2925 med Hauges fremlaeliggshygelse af lovforslaget 3 december 1929
5 Citater fra P Andersens tale 11 december 1929 Rigsdagstidende Forhandlingerne i Folshyketinget 192930 sp 3322-3326
6 Om udenlandske multinationale virksomheders rolle i dansk oslashkonomi jf feks Per Boje Danmark og multinationale virksomheder foslashr 1950 (2000) for denne periode isaeligr s 138-161
7 Forhandlingerne i Folketinget jf Rigsdagstidende Forhandlingerne i Folketinget 192930 sp 3322-3400 Heraf tegnede Det Konservative Folkepartis ordfoslashrer Christmas Moslashller sig for 34 spalter
8 Lovforslaget med tilhoslashrende bilag og forhandlingerne herom findes i Rigsdagstidende 193031 Tillaeligg A sp 5817-5830 Tillaeligg B sp 1889-1910 2981-3014 og 3027-3028 Tillaeligg C sp 1535-1538 2721-2724 og 2739-2740 Forhandlingerne i Folketinget sp 2445-2450 3302-3419 6058-6178 6240-6255 og 7508-7536 samt Forhandlingerne i Landstinget sp 1524-1565 2106-2132 og 2135-2138
9 Netop i disse aringr var der hos fagoslashkonomer en stigende interesse for at diskutere monoshypolsposlashrgsmaringlet Zeuthen henviste da ogsaring i responsummet til folketingsudvalget til sin egen artikel bdquoMellem Monopol og Konkurrenceldquo i Nationaloslashkonomisk Tidsskrift 1929
128
10 Jf Rigsdagstidende 193031 Tillaeligg B sp 2991-2994 og 3003-3006 med Industriraringdets og Grosserer-Societetets Komiteacutes udtalelser som bilag 1 og 3 til landstingsudvalgets betaelignkning af 24 april 1931 I henvendelsen til folketingsudvalget oslashnskede Industriraringdet tjenesteydelser og arbejde inddraget under loven paring linje med varer mens Industriraringdet i henvendelsen til landstingsudvalget alene naeligvnte tjenesteydelser der jo dog ogsaring kan opfattes som omfattende arbejde
11 Jf bla Flemming Just Landbruget staten og eksporten 1930-1950 (1992) 12 En generel omtale heraf jf Per Boje Ledere ledelse og organisation Dansk industri efter
1870 (1997) s 67 Et brancheeksempel findes feks beskrevet i Per Boje amp Tage Kaarsted Thomas B Thrige primus motor (1983) s 124-127 og et lokalt eksempel i Per Boje amp Hans Chr Johansen Altid paring vej hellip (1989) s 181-188
13 Forslagene om lovens ophaeligvelse kan foslashlges i Rigsdagstidende fra rigsdagssamlingen192930 indtil samlingen 193637 foslashrste gang i Forhandlingerne i Folketinget 192930 sp 34ff senest i Forhandlingerne i Landstinget 193637 sp 777ff
14 Redegoslashrelsen for forhandlingerne og erhvervenes reaktioner herparing bygger paring Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 395-403 suppleret med egen gennemgang af Rigsdagens forhandlinger
15 Jf Trustkommissionens Betaelignkning nr 3 (1953) s 52 om at bruttoprissystemet laring bag lovforslagets formulering bdquoBestemmelserldquo
16 Per Boje Ledere ledelse og organisation (1997) s 230f 17 Lovforslaget med tilhoslashrende bilag og forhandlingerne herom findes i Rigsdagstidende
193031 Tillaeligg A sp 5717-5732 Tillaeligg B sp 2641-2678 og 3037-3044 Tillaeligg C sp 1977-1984 og 2487f Forhandlingerne i Folketinget sp 4547-4554 4914-4965 6704-6744 og 6785 samt Forhandlingerne i Landstinget sp 2392-2407 2539f og 2547
18 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 21 april 193719 Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 39920 Birgit Nuumlchel Thomsen bdquoKampen om monopollovgivningenldquo (1987) s 400-402
naeligvner i den forbindelse specielt henvendelsen fra detailhandelens organisationer De koslashbenhavnske Handelsforeningers Faeligllesrepraeligsentation De samvirkende Koslashbmandsshyforeninger i Danmark Dansk Textil Union og Landsbrancheforeningernes Forbund Intet tyder dog paring at der blev taget saeligrlige hensyn til detailhandelens organisationer der feks ogsaring oslashnskede et forbud mod underbydelse af mindstepriser for maeligrkevarer Denne beskyttelse af detailhandelen eller mellemstanden som de konservative tidligere ville have sagt og som genfindes i konservative indlaeligg paring Rigsdagen kom ikke med i loven Birgit Nuumlchel Thomsen naeligvner dog ogsaring at Hassing-Joslashrgensen spillede en rolle for begraelignsningen af anmeldelsespligten i det endelige lovforslag
21 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 24 august 1937 22 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 24 august 1937
129
k a p i t e l 5
P R I S K O N T R O L 1 9 3 7 - 1 9 5 5
Med loven i 1937 om prisaftaler mv var der sat et foreloslashbigt punktum for et kvart aringrhundredes politiske diskussioner af om det offentlige skulle have mulighed for at gribe ind over for uheldige konsekvenser af erhvervsshylivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Loven indebar oprettelsen af en offentlig tilsynsmyndighed Priskontrolraringdet med tilhoslashrende sekretariat De noslashdvendige administrative ressourcer til det ganske omfattende arbejde med at registrere virksomhedernes anmeldelser og at foretage naeligrmere undersoslashshygelser af eventuelt misbrug af aftaler og bestemmelser blev dermed etableshyret I de danske monopolmyndigheders i dag konkurrencemyndigheders selvforstaringelse var 1937-loven begyndelsen til det offentliges regulering af virksomhedernes forsoslashg paring at begraelignse den fri konkurrence1 Priskontrolraringshydet fik imidlertid hurtigt yderligere opgaver 1937-loven var udformet med henblik paring normale tilstande saring vidt der kan tales om saringdanne i 1930rsquoernes haringrde krisearingr Skaeligret af normalitet ophoslashrte definitivt med udbruddet af Anden Verdenskrig i september 1939 og som under Foslashrste Verdenskrig indfoslashrtes en omfattende ekstraordinaeligr prisregulering der i foslashrste omgang blev lagt under Priskontrolraringdet
I dette kapitel skal krigstidens prisregulering kort omtales hvorefter der vil foslashlge en redegoslashrelse for det foslashrste tiaringr efter befrielsen Som efter Foslashrshyste Verdenskrig var der staeligrke brydninger om vilkaringrene for afviklingen af den ekstraordinaeligre reguleringslovgivning Parallellen til tiden efter Foslashrste Verdenskrig var tydelig da afviklingen af de ekstraordinaeligre foranstaltninshyger kobledes sammen med et politisk oslashnske om at styrke det offentliges kontrol med erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter under normale forhold Begivenhederne fik dog et noget andet forloslashb end efter Foslashrste Verdenskrig Maringlet for kontrol med erhvervslivet stod ikke laeligngere til politisk diskussion alene midlerne og ogsaring erhvervslivet accepterede nu i vid udstraeligkning offentlig regulering om end oslashnskerne til en saringdan reguleshyring var meget forskellige inden for erhvervslivet De politiske markeringer
130
vedroslashrende aeligndringer af prislovgivningen i de foslashrste aringr efter krigen vil blive behandlet i den resterende del af kapitlet mens gennemfoslashrelsen af en ny monopollov i 1955 der tog sin begyndelse i 1948-49 med nedsaeligttelsen af en saeligrlig trustkommission vil blive taget op i de foslashlgende to kapitler
K R I G O G P R I S R E G U L E R I N G
Den oslashkonomiske krise fra begyndelsen af 1930rsquoerne aeligndrede synet paring offentlig regulering Store dele af erhvervslivet og i forlaeligngelse heraf ogsaring de borgerlige partier oslashnskede en oslashget inddragelse af statsmagten dels med henblik paring direkte erhvervsstoslashtte dels med henblik paring oslashget beskyttelse i forhold til udlandet Det er dog ogsaring karakteristisk at efterharingnden som krishysen mildnedes i slutningen af 1930rsquoerne tiltog de kritiske roslashster vendt mod den staeligrke erhvervsregulering i styrke Det skete bla ved at oppositionen rejste foresposlashrgsler i Folketinget til markering af oslashnsket om en styrkelse af de frie markedskraeligfter
I efteraringret 1937 fremsatte Retsforbundet en foresposlashrgsel om hvorvidt regeringen havde planer om bdquoat imoslashdegaa Dyrtiden ved Ophaeligvelse af Monopoler Saeligrrettigheder og Skatterldquo2 Foresposlashrgslen havde ingen stoslashrre realpolitisk betydning Retsforbundet der havde vaeligret repraeligsenteret i Folshyketinget siden 1926 var et lille parti uden politisk indflydelse men foreshysposlashrgslen gav anledning til at holdningerne til reguleringspolitikken blev markeret Retsforbundet der med udformningen af foresposlashrgslen klart viste sit georgistiske idegrundlag fulgte foresposlashrgslen op med et forslag til en dagsorden hvor partiet isaeligr lagde afstand til regeringens politik men det freshydede heller ikke den foregaringende Venstre-regering for kritik Retsstatsfolkene soslashgte tydeligvis at overgaring Venstre i kravene til et liberalt samfund hvor det ikke var statsmagten men bdquofuld Frihandelldquo som skulle staring forrest i kampen mod monopoler og sikre at markedet fungerede Kun Retsforbundets fire folketingsmedlemmer stemte for partiets forslag til dagsorden
Venstre svarede igen med sit eget forslag til dagsorden Partiet kunne ikke overraskende tilslutte sig kritikken af den socialdemokratisk-radikale regerings erhvervspolitik og foreslog at bdquoFolketinget udtaler sin staeligrke Misbilligelse af Regeringens Administration af Valutacentralen der medfoslashrer Monopoldannelser hellipldquo og bla ogsaring skaber uretfaeligrdighed og arbejdsloslashsshyhed Venstre kunne nok angribe regeringens bdquoPlanoslashkonomildquo men det er dog slaringende at partiet ikke direkte angreb statsmagten i samme grad som Retsforbundet der talte om at begraelignse bdquoStatens Magtomraade hellip
131
til det naturligeldquo Venstre lagde mere vaeliggt paring at angribe den maringde som regeringen forvaltede sine befoslashjelser paring og isaeligr hvilke interesser der blev tilgodeset Venstres ordfoslashrer Hans Clausager betonede at den foslashrte politik isaeligr gavnede de hjemmemarkedsorienterede virksomheder hvoraf flere opnaringede en monopollignende position til skade for eksporterhvervene hvor landbruget og fiskeriet naturligt laring Clausager paring sinde men han mindede ogsaring om problemerne for eksportindustrien
Venstres forslag til dagsorden opnaringede tilslutning fra Det Konservative Folkeparti men det afvistes af regeringspartierne der vedtog en afvaeligrgeshydagsorden om at ministeriet foslashrte en politik der var bdquoi Overensstemmelse med Valgdagens Tilkendegivelseldquo Som ordfoslashrer for Det Konservative Folshykeparti erklaeligrede Christmas Moslashller sig i hovedtraeligkkene enig i Venstres kritik af regeringens erhvervspolitik om end forskellene ogsaring markeredes Det Konservative Folkeparti var isaeligr forbeholdent over for kritikken af regeringens administration af Valutacentralen Beskyttelse af hjemmemarshykedserhvervene var jo gammel konservativ politik men ikke noget der i denne sammenhaeligng blev forfulgt yderligere
De to store borgerlige partier kunne som liberal opposition vaeligre enige om at markere deres utilfredshed med regeringens ganske omfattende erhvervsshyregulering bla omfattende foraringrets lov om prisaftaler mm Men kritikken var forsigtig da partierne meget vel erkendte erhvervslivets behov for det offentliges regulering i en tid hvor det frie internationale handelssystem var brudt sammen
Med udbruddet af Anden Verdenskrig indskraelignkedes rammerne for udenrigshandelen yderligere Saringvel de politiske partier som erhvervslivet accepterede fra begyndelsen at de ekstraordinaeligre vilkaringr stillede krav om yderligere regulering saringdan som det ogsaring var sket under Foslashrste Verdenskrig Der var politisk enighed om at den ekstraordinaeligrt betingede vareknaphed og begraelignsningen af den udenlandske konkurrence kraeligvede regulering dels for at undgaring inflationaeligre tendenser dels for i sammenhaeligng hermed at undgaring voldsomme fordelingsmaeligssige forskydninger i samfundet
B e m y n d i g e l s e s l ovg i v n i n g
Umiddelbart efter krigsudbruddet vedtog Rigsdagen den 2 september 1939 en vareforsyningslov der bemyndigede handelsministeren til at regulere varepriserne Reguleringsinitiativer vedroslashrende landbrug og fiskeri blev dog tillagt landbrugsministeren der ventedes at traeligffe naeligrmere aftale med
132
handelsministeren Regeringen fandt med oppositionens tilslutning at 1937-loven om prisaftaler ikke var tilstraeligkkelig i den ekstraordinaeligre situashytion I de foslashlgende maringneder fulgtes vareforsyningsloven op med en raeligkke bekendtgoslashrelser den foslashrste allerede den 3 september hvor der blev fastsat maksimalpriser paring de vigtigste noslashdvendighedsvarer som broslashd og mel samt braeligndsel Ligeledes blev det forbudt at udnytte den ekstraordinaeligre situation til at forhoslashje avancen ud over den saeligdvanlige procentvise avance i den paringgaeligldende branche En mere detaljeret bekendtgoslashrelse blev udstedt 19 oktober efter omfattende forhandlinger med erhvervsorganisationerne
Efter oslashnske fra erhvervsorganisationerne gav den nye bekendtgoslashrelse tilladelse til visse prisforhoslashjelser Virksomhederne fik paring tvaeligrs af Priskonshytrolraringdets oslashnsker om anvendelse af det saringkaldte kostprincip mulighed for at begrunde prisforhoslashjelser med hoslashjere genanskaffelsespriser for raringvarer og halvfabrikata3 Nettoavancen maringtte dog ikke procentvis overstige den saeligdvanlige avance fra foslashr krigen men virksomhederne maringtte godt tage en hoslashjere absolut nettoavance I deres priskalkulation maringtte de beregne sig den tidligere saeligdvanlige avance og dertil laeliggge et tillaeligg der stod i et saringkaldt rimeligt forhold til den almindelige prisstigning og oslashgede risiko Disse regler blev imidlertid sat ud af kraft 9 april 1940 da den tyske besaeligttelse fulgtes af et midlertidigt forbud mod at beregne en hoslashjere varepris end den som var gaeligldende den 8 april Eventuelle prisforhoslashjelser kraeligvede godkendelse fra Priskontrolraringdet hvis afgoslashrelser blev gjort inappellable
Priskontrolraringdet oslashnskede en stram regulering men i foslashrste omgang uden at opnaring politikernes fulde opbakning Det kom ved forhandlingerne om oktober-bekendtgoslashrelsen ikke igennem med kostprincippet ligesom det til sin utilfredshed ikke fik mulighed for at paringbyde maksimalpriser fra krigsudbruddet i september 19394 Det fik dog udvidet sine befoslashjelser og arbejdsopgaver betragteligt fra krigens begyndelse og administrationen af de nye prisbestemmelser foslashrte hurtigt til et staeligrkt stigende antal ansatte Priskontrolraringdets nye centrale rolle blev desuden markeret ved at handelsshyministeren kort efter besaeligttelsen anmodede det om at udarbejde et forslag til en egentlig lov om prisregulering begrundet i de ekstraordinaeligre forhold der bla viste sig i et foruroligende staeligrkt stigende pristal for april maringned Erhvervsorganisationerne blev mod deres vilje ikke inddraget i den egentlige lovforberedelse5
133
F o r s l ag t i l L ov om P r i s e r m v m aj 19 4 0
Regeringens overordnede maringl efter besaeligttelsen var at undgaring social uro Det kom til udtryk i en stoslashrre lovpakke fremsat den 21 maj der bla indeholdt forslag til love med henblik paring at fremme beskaeligftigelsen at stoslashtte vanskeligt stillede arbejdsloslashshedskasser at begraelignse loslashnudviklingen og at begraelignse udbetaling af udbytter og tantiemer i aktieselskaber mv Et af elementerne i denne socialt afbalancerede lovpakke var handelsministerens forslag til lov om priser mv byggende paring forslaget fra Priskontrolraringdet Partierne der var blevet inddraget i lovforberedelsen kunne relativt let enes om at det var noslashdvendigt med en vis form for regulering for at undgaring inflationaeligre tendenser bla set i sammenhaeligng med at loslashnningerne soslashgtes holdt i ro Uenigheden kom derfor alene til at dreje sig om efter hvilke principper reguleringen skulle foregaring herunder ikke mindst om erhvervslivets raringderum for at oslashge indtjeningen
Forslaget til lov om priser mv var udformet som en udvidelse af 1937-loven om prisaftaler 1937-loven skulle ifoslashlge det nye lovforslag saeligttes midlertidigt ud af kraft Til gengaeligld inkorporeredes lovens bestemmelser med enkelte aeligndringer i det nye lovforslag Forslaget betoslashd en styrkelse af det korporative element Der blev i forslaget aringbnet for flere repraeligsentanshyter fra erhvervsorganisationerne Ifoslashlge 1937-loven skulle Priskontrolraringdet bestaring af ni medlemmer hvoraf ingen saring vidt muligt maringtte have tilknytning til erhvervsvirksomheder eller erhvervsorganisationer Det var der allerede blevet aeligndret paring i efteraringret 1939 Ifoslashlge lovforslaget i 1940 skulle der ikke vaeligre en begraelignsning i antallet af medlemmer og der aringbnedes for at et mindretal af raringdsmedlemmer kunne have tilknytning til erhvervsorganisashytioner Forslaget indebar ogsaring en udvidelse af Priskontrolraringdets befoslashjelser Priskontrolraringdet skulle ikke kun kunne gribe ind over for aftaler eller bestemmelser der kunne medfoslashre urimelige priser eller indskraelignkninger i den fri erhvervsudoslashvelse men raringdet skulle ifoslashlge forslaget mere generelt kunne gribe ind over for priser eller forretningsbetingelser som det fandt urimelige Raringdets paringlaeligg skulle ikke laeligngere kunne indbringes for domshystolene men alene for et mindre ankenaeligvn hvis formand skulle opfylde betingelserne for at kunne vaeligre hoslashjesteretsdommer
Forslagets vaeligsentligste udvidelser bestod ikke saring meget i aeligndrede forshymuleringer af tidligere paragraffer som i tilfoslashjelse af helt nye omraringder for Priskontrolraringdets virksomhed Det drejede sig om den prisregulering som bemyndigelsesloven og de efterfoslashlgende bekendtgoslashrelser siden krigsudshybruddet i september 1939 havde foslashrt til Lovforslaget indeholdt som sep-
134
temberloven en generel bemyndigelse til handelsministeren om at kunne regulere priser fastsaeligtte regler om maksimalpriser forbyde tilbageholdelse af varer samt gribe ind over for unoslashdvendig mellemhandel Landbrugsmishynisteren skulle fortsat have initiativet vedroslashrende landbrug og fiskeri Som i bekendtgoslashrelsen fra oktober 1939 var der i lovforslaget saeligrlige paragraffer med retningslinjer for virksomhedernes priskalkulationer Ifoslashlge paragraf 8 skulle der vaeligre forbud mod urimelige priser og forretningsbetingelser og de naeligringsdrivende maringtte ikke have en hoslashjere nettoavance hverken relativt eller absolut end det var saeligdvane i paringgaeligldende branche Paragraffen var en viderefoslashrelse af bestemmelserne i oktober-bekendtgoslashrelsen men ifoslashlge forshyslaget skulle det ikke som tidligere vaeligre tilladt at laeliggge genanskaffelsesprisen men alene den faktiske indkoslashbspris til grund for avanceberegningen Og der skulle ikke som i henhold til oktober-bekendtgoslashrelsen vaeligre mulighed for at opnaring et tillaeligg som foslashlge af oslashget risiko Det var en vaeligsentlig indsnaeligvring af avancemulighederne i en periode med vareknaphed og stigende raringvareshypriser Hertil kom at Priskontrolraringdet blev bemyndiget til at offentliggoslashre maksimalpriser og avancer der ikke maringtte overskrides
Lovforslagets prisregulerende formaringl kom endvidere til udtryk i bestemshymelser om at virksomhederne kun maringtte foretage prisforhoslashjelser hvis de kunne dokumentere at betingelserne som omtalt i paragraf 8 var opfyldt Og endnu mere restriktivt var forslaget i forhold til de virksomheder eller sammenslutninger der var anmeldelsespligtige idet disse kun maringtte foretage prisforhoslashjelser efter forudgaringende godkendelse af Priskontrolraringdet
Lovforslaget indebar en skaeligrpelse af den offentlige markedsregulering Trods den politiske borgfred og dannelsen af en national samlingsregering angreb de borgerlige partier sekunderet af erhvervsorganisationerne regushyleringens omfang og ikke mindst administrationen heraf De borgerlige partier og erhvervsorganisationerne anerkendte dog behovet for regulering Erhvervsorganisationerne valgte derfor en kompromissoslashgende linje De soslashgte isaeligr at paringvirke udformningen af kalkulationsreglerne der var afgoslashrende for medlemsvirksomhedernes indtjening ligesom de argumenterede for at de skulle vaeligre med i administrationen af loven Tendensen til konkret interesshysevaretagelse frem for en principiel afvisning af statslig regulering viste sig ogsaring under forhandlingerne om senere revisioner af prisloven
135
E n vo k s e n d e ko n t r o l s k a r e
De borgerlige partier og til dels ogsaring Det Radikale Venstre havde i diskusshysionerne om indfoslashrelsen af en monopollovgivning frem til 1937 udtrykt uvilje mod opbygningen af et stoslashrre administrativt kontrolapparat Et saringdant belastede de offentlige udgifter hvortil kom at det styrkede statsmagten ikke mindst i modstrid med det liberale Venstres politiske grundholdning Med etableringen af Priskontrolraringdet i 1937 begyndte opbygningen af et embedsapparat i foslashrste omgang med henblik paring kontrol af erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aftaler og bestemmelser men fra 1939 ogsaring med den supplerende og snart meget stoslashrre opgave at forestaring den generelle prisshyog avanceregulering
Staben til at administrere prisaftaleloven var i begyndelsen ganske beske-den6 I 1937 udgjordes den af formanden for Priskontrolraringdet der deltog i det daglige arbejde en kontorchef en kontordame samt en bdquoaltmuligmandldquo Ved krigsudbruddet i 1939 havde formanden og kontorchefen en stab paring i alt 18 medarbejdere til deres raringdighed hvoraf halvdelen dog kun var paring deltid heraf to studenter Men derefter gik det staeligrkt da den generelle prisshyog avanceregulering kom til I 1940 havde man passeret 30 medarbejdere i 1942 de 100 og inden krigens ophoslashr var man oppe paring mere end 300 medarbejdere hvoraf en stor del dog kun arbejdede paring deltid heraf ikke mindst mange studerende Til denne stab kan imidlertid laeliggges medarbejshyderne ved de lokale prisudvalg som handelsministeren allerede fra efteraringret 1939 kunne nedsaeligtte til at foslashlge prisudviklingen og yde Priskontrolraringdet stoslashtte i arbejdet med at sikre prislovgivningens overholdelse Den stigende aktivitet viste sig ogsaring ved at Priskontrolraringdet efter krigsudbruddet gik over til at holde ugentlige mod tidligere maringnedlige moslashder
Vaeligksten foslashrte ogsaring til ledelsesmaeligssige aeligndringer I begyndelsen laring baringde kontrolfunktionen med prisaftalerne og den generelle prisregulering under Priskontrolraringdet Priskontrolraringdet suppleredes i september 1939 med et forshyretningsudvalg og fra oktober udvidedes antallet af medlemmer i raringdet I 1941 udvidedes antallet yderligere fra 12 til 17 Det skete i forbindelse med at den generelle pris- og avanceregulering blev lagt under et nyoprettet Prisdirektorat Ledelsen heraf kom under cand jur Erik Seligmann der siden 1938 havde vaeligret formand for Priskontrolraringdet Til ny formand for Priskontrolraringdet udnaeligvntes professor dr jur Kristian Sindballe
136
N at i o n a lt s a m m e n h o l d o g p l e j e a f s aelig r i n t e r e s s e r
Handelsminister Kjaeligrboslashls fremlaeligggelse af forslaget til Lov om Priser mv i Folketinget i maj 1940 var holdt i meget noslashgterne vendinger7 Han redegjorshyde for den hidtidige udvikling i lovgivningen og foretog saring en overvejende teknisk gennemgang af lovforslaget hvor han isaeligr fremhaeligvede paragraf 8 Det drejede sig om forbuddet mod urimelige priser og forretningsbetingelshyser om bestemmelserne for nettoavancens stoslashrrelse beregnet paring grundlag af indkoslashbspriser og ikke som i henhold til oktoberbekendtgoslashrelsen genanskafshyfelsespriser samt om muligheden for i saeligrlige tilfaeliglde at opnaring tilladelse til at anvende gennemsnitspriser Paragraf 8 i forening med forslagets paragraf 13 om bindende prisnoteringer og maksimalpriser var ifoslashlge Kjaeligrboslashl til at leve med for erhvervslivet naringr der samtidig skulle tages de noslashdvendige hensyn til befolkningens almene interesser og samfundet som helhed bdquounder en saa alvorlig Situation som den vi lever under i Dagldquo
Kjaeligrboslashl og ogsaring den socialdemokratiske ordfoslashrer Gustav Pedersen appelleshyrede i deres relativt korte begrundelser for forslaget til det nationale sammenshyhold i en vanskelig situation hvor vareknaphed og manglende konkurrence kunne risikere at foslashre til prisstigninger Sammenhaeligngen med de oslashvrige kriseshyforslag betonedes og Gustav Pedersen anfoslashrte at naringr bdquopraktisk talt alle Loslashnshymodtagere gennem andre Love maa resignere hellip er det naturligt at ogsaa de selvstaeligndige Naeligringsdrivende for deres vedkommende maa bringe Ofreldquo
De borgerlige ordfoslashrere Knud Kristensen for Venstre og W Priemeacute for Det Konservative Folkeparti erklaeligrede sig enige i forslagets formaringl om at sikre stabile priser i en situation hvor konkurrencen var sat delvis ud af kraft Knud Kristensen undlod dog ikke at bemaeligrke at myndighedernes prisregulering kun ville kunne blive et bdquoSurrogatldquo der aldrig ville kunne blive saring effektiv en prisregulator som fri konkurrence Generelt var Knud Kristensen positiv over for lovforslagets bestemmelser om end han ankede over at det ikke omfattede offentlige virksomheder loslashn- og arbejdsforhold samt de finansielle institutioners udlaringnsrente Priemeacute var noget mere kritisk Han kunne feks ikke som Venstre bifalde forslaget om at lade et ankenaeligvn erstatte domstolene ligesom han i hoslashjere grad vendte sig mod de foreslaringede befoslashjelser til Priskontrolraringdet Priemeacute men ogsaring i mere moderate vendinger Knud Kristensen rettede en ganske direkte kritik mod Priskontrolraringdet og dets embedsmaelignd For Knud Kristensens vedkommende skete det i et forsoslashg paring at faring styrket erhvervslivets repraeligsentation i administrationen af lovgivningen ndash saringdan som capture-teorien tilsiger det mens Priemeacute mere generelt gik efter at staeligkke embedsmaeligndene i deres praksis
137
Knud Kristensen oslashnskede at bdquoKontorfolkldquo der bdquokan vaeligre meget dygtige og meget flinke paa deres Omraadeldquo ikke fik for stor indflydelse ved samshymensaeligtningen af Priskontrolraringdet Han oslashnskede en vaeligsentlig repraeligsentation af erhvervslivets folk der havde den noslashdvendige faglige indsigt og forstaringelse for at virksomhederne havde en fortjeneste saring virksomhederne kunne fortsaeligtte Priemeacute var paring linje hermed om end mere direkte i sin kritik af embedsmaeligndene De blev beskyldt for at den hidtidige prisregulering havde vaeligret praeligget af hastvaeligrksarbejde og at det i det hele taget var uheldigt at administrationen var overladt til bdquounge uerfarne Embedsmaeligndldquo der naeligsten ikke havde lavet andet end at regulere saring de havde bdquofaaet en maeligrkvaeligrdig Tro paa at der skal vaeligre Reguleringer og at de er uundvaeligrlige Vi har set et Sekretaeligrregimente som gaar langt ud over hvad der har vaeligret Meningen med Lovene og Bekendtgoslashrelserneldquo Og Priskontrolraringdets formand havde i den hidtidige praksis foretaget fortolkninger der var langt mere vidtgaringende end taelignkt fra lovgivernes side Priemeacute udtalte da ogsaring sin anerkendelse af at ministeren ikke i lovforslaget havde medtaget Priskontrolraringdets forslag om at dette skulle kunne paringlaeliggge virksomhederne et udvidet samarbejde vedshyroslashrende pris- produktions- omsaeligtnings- eller transportforhold8 Et saringdant indgreb i de selvstaeligndige erhvervsdrivendes dispositionsfrihed fandt Priemeacute ubaeligrligt Med hans ord bdquoDet kan vaeligre galt nok at disse Embedsmaelignd skal sidde og regne ud og bestemme hvad en Vare maa koste men at de ogsaa skulde vaeligre tekniske Overformyndere for det Erhvervsliv der arbejder under eget Ansvar og med egne Midler det vilde dog vaeligre for staeligrktldquo Priemeacute kunne saringmaelignd godt tilslutte sig reguleringslovgivningen hvis den bare administreredes paring en for producenter og forbrugere rimelig maringde En hjaeliglp hertil kunne vaeligre udstedelsen af nye instruktioner og en omplacering af de embedsmaelignd der hidtil havde virket i Priskontrolraringdet
De oslashvrige politiske partier markerede sig som forventet Det Radikale Venstres ordfoslashrer Rasmussen (Gylling) kunne stoslashtte forslaget og betonede at lovens form ikke var saring afgoslashrende vigtigere var administrationen af loven da bdquoPriskontrolraadet og Ankenaeligvnet hellip i Virkeligheden faar diktatorisk Magt over priserneldquo Derfor var sammensaeligtningen af raringdet afgoslashrende Partiet oslashnskede en styrkelse af det korporative element ved at sikre erhvervslivet repraeligsentation men lagde tillige vaeliggt paring at bdquonationaloslashkonomisk og teknisk Kundskabldquo var repraeligsenteret De to mindre liberale partier Bondepartiet og Retsforbundet tordnede mod indskraelignkningerne i den fri naeligringsudshyoslashvelse idet Retsforbundet dog erkendte det logiske i at regeringen med forslaget soslashgte at bringe priserne i ro naringr den gennem anden lovgivning
138
havde ophaeligvet pristalsreguleringen af loslashnningerne Om end ud fra den modsatte holdning var ogsaring Danmarks Kommunistiske Parti staeligrkt kritisk over for forslaget der efter ordfoslashreren Aksel Larsens mening blot skulle bruges til bdquoat berolige Arbejderneldquo Det var rent bdquoBluffldquo Lovforslaget fandt han utilstraeligkkeligt og ikke mindst betonede han at den hidtidige admishynistration af kontrollovgivningen havde vaeligret alt for slap bdquoLovene er ikke blevet brugt Bemyndigelserne er ikke blevet brugt og man har tilladt en Boslashlge af Prisstigninger at skylle ind over Landet saaledes at Befolkningens Levevilkaar er blevet ganske betydeligt forringet og Kapitalisterne har sikret sig fantastisk ublu Fortjenesterldquo
Den vanskelige situation for landet erkendtes af partierne Det var imidshylertid ikke det nationale sammenhold der praeliggede debatten men forsoslashshygene paring at pleje interesserne for de vaeliglgergrupper som partierne mente at repraeligsentere Og erhvervsorganisationerne var som foslashr krigen aktive i deres forsoslashg paring at paringvirke den politiske beslutningsproces De havde ogsaring vaeligret inddraget under udarbejdelsen af oktoberbekendtgoslashrelsen i 1939 og da forslaget til Lov om Priser mv kom til udvalgsbehandling i Folketinget mellem foslashrste og anden behandling rettede flere af organisationerne for byerhvervene henvendelse til udvalget
Det store erhvervsliv repraeligsenteret af Grosserer-Societetets Komiteacute Provinshandelskammeret og Industriraringdet arbejdede sammen om en faeliglles henvendelse til folketingsudvalget Organisationerne erkendte noslashdvendigshyheden af indgreb i den fri prisdannelse men fandt ikke overraskende at forslaget var for vidtgaringende Organisationerne gik derfor ind i en detaljeret diskussion af forslagets udformning Det var isaeligr udformningen af den centrale sect 8 som kritikken rettede sig imod saringledes som det ogsaring var sket fra Det Konservative Folkepartis side Venstre accepterede princippet om at laeliggge indkoslashbspriserne til grund for beregningerne af de tilladte priser mens det store erhvervsliv i lighed med Det Konservative Folkeparti oslashnskede at genanskaffelsespriserne skulle laeliggges til grund De to parter var ogsaring enige om at kritisere at bestemmelserne om de maksimalt tilladte avancer tilsyneshyladende alene var udformet med henblik paring en situation med prisstigninger De paringpegede at i en situation med faldende priser kunne bestemmelsen om uaeligndret relativ avance foslashre til et direkte fald i den absolutte avance Der skete dog ingen aeligndringer paring disse punkter ved udformningen af den endelige lovtekst sect 8 indeholdt som naeligvnt et forbud mod urimelige priser og forretningsbetingelser Ingen erklaeligrede sig uenige i forbuddet mod urishymelige priser men det lykkedes i bemaeligrkningerne til den endelige lov at faring
139
praeligciseret at der ved urimelige forretningsbetingelser skulle forstarings udelukshykelse eller forskelsbehandling af samarbejdspartnere Det store erhvervsliv kom ikke igennem med et oslashnske om at anmeldte prisforhoslashjelser skulle vaeligre gyldige hvis Priskontrolraringdet ikke inden 8 dage havde naeliggtet disse Det store erhvervsliv maringtte ogsaring mod sit oslashnske acceptere at ankenaeligvnet og ikke domstolene blev appelinstans for Priskontrolraringdets afgoslashrelser Det store erhvervsliv opnaringede til gengaeligld at den danske Handelsstands Faeliglshylesrepraeligsentation og Industriraringdet sammen kunne udpege det ene af de tre medlemmer af ankenaeligvnet Ved udformningen af den endelige lovtekst lod politikerne dermed lovens korporative element blive styrket men generelt havde det store erhvervsliv ikke succes med at faring aeligndret lovforslaget
Det samme var tilfaeligldet for det mindre erhvervsliv Dansk Textil Union der repraeligsenterede landets detailhandlere paring tekstilomraringdet opnaringede dog at faring indfoslashjet i bemaeligrkningerne til loven at priskalkulationerne ikke noslashdvenshydigvis skulle ske paring grundlag af den saeligdvanlige nettoavance for hver enkelt vare bdquomen ud fra et rimeligt Skoslashn over samtlige foreliggende Forholdldquo Argumentet var at detailhandelen ikke selv foretog detaljerede kalkulationer for enkeltvarer hvorfor det ikke ville vaeligre rimeligt at paringlaeliggge den en saringdan ekstra administrativ byrde
P o l i t i s k b o r g f r e d ndash bdquo d e n h a a r d e N oslash dv e n d i g h e d s L ov ldquo
Forslaget til Lov om Priser mv fik en hurtig og relativ smertefri gang gennem Rigsdagen Der blev som naeligvnt ovenfor kun i begraelignset udstraeligkning taget hensyn til erhvervsorganisationernes indvendinger om at mildne lovens bestemmelser og begraelignse Priskontrolraringdets kompetence Erhvervslivet opnaringede dog at det i hoslashjere grad end oprindelig forslaringet kunne blive inddraget i administrationen af loven uden at dets indflydelse derfor kan siges at vaeligre blevet specielt staeligrk Erhvervsorganisationerne blev kun repraeligsenteret med et mindretal i Priskontrolraringdet og i ankenaeligvnet Priskontrolraringdet fik ikke fuldt den bemyndigelse det selv oslashnskede Inden Priskontrolraringdets oprindelige forslag blev fremsendt til Rigsdagen blev det aeligndret saring raringdet ikke som foreslaringet skulle kunne komme med paringlaeligg om erhvervslivets arbejdstilrettelaeligggelse Efterfoslashlgende udtrykte Priskontrolraringdet dog tilfredshed med at prisreguleringen skaeligrpedes bla med indfoslashrelsen af kostprincippet og at det fik udvidet sine befoslashjelser med bla muligheden for at fastsaeligtte maksimalpriser9
Lovforslaget blev vedtaget allerede den 30 maj med overvaeligldende flertal
140
idet de fire gamle partier der alle var repraeligsenteret i den nationale samshylingsregering sluttede op om loven der fik gyldighed indtil marts 1941 Selv Det Konservative Folkeparti der var mest kritisk blandt de fire gamle partier tilsluttede sig lovforslaget Som den konservative ordfoslashrer Halfdan Henriksen i Landstinget udtrykte det bdquoVi lever under den haarde Noslashdvenshydigheds Lov som medfoslashrer Indgreb der er saeligrdeles ubehagelige for dem det gaar ud over men som er noslashdvendige for Opretholdelsen af ordnede Forhold i Samfundetldquo Det bdquolegale og haeligderligeldquo erhvervsliv har bdquoej heller nogen Interesse i at oversmarte Forretningsmaelignd skal udnytte Situationen til egen Fordelldquo I Folketinget stemte 90 medlemmer for loven og kun to imod mens otte medlemmer fra bla Bondepartiet og Danmarks Komshymunistiske Parti undlod at stemme I Landstinget blev loven enstemmigt vedtaget med 50 stemmer for
Den politiske opslutning aeligndrede ikke ved at der isaeligr blandt konservative politikere og i dele af erhvervslivet var staeligrk utilfredshed med prisregulerinshygen mens kontrol med erhvervslivets egne konkurrencebegraelignsende aktishyviteter accepteredes Enkelte konservative rigsdagsmedlemmer broslashd parti-linjen10 I Folketinget fremfoslashrte den konservative Kristen Amby at han ville stemme imod lovforslaget da administrationen blev sat paring en alt for omfatshytende og derfor umulig opgave I Landstinget udtalte de konservative medshylemmer Lange og Stein deres uvilje mod loven Lange ville afholde sig fra at stemme da han ikke havde tillid til fortolkningen og administrationen af loven mens Stein oplyste at han ville stemme imod da han fandt loven for vidtgaringende ja saring vidtgaringende at den bdquofaktisk goslashr den hoslashjtaeligrede Minister til Prisdiktatorldquo Og han kunne ikke acceptere at domstolene blev fjernet som appelinstans ved at bdquoden afgoslashrende Myndighedldquo bliver flyttet fra bdquoden doslashmshymende Magt til Administrationenldquo Det var synspunkter som var paring linje med hvad Halfdan Henriksen ogsaring havde udtrykt men Halfdan Henriksen havde alligevel draget en anden konklusion da han sammen med flertallet af partifaeligllerne boslashjede sig for bdquoden haarde Noslashdvendigheds Lovldquo Det gjorde det store erhvervsliv ogsaring om end i begyndelsen noget modstraeligbende
E t a n s va r l i g t I n du s t r i r aring d
Industriraringdets medlemmer var som andre repraeligsentanter for erhvervslivet staeligrkt utilfredse med de begraelignsninger som prislovgivningen betoslashd for deres indtjening Industriraringdet arbejdede sammen med Grosserer-Societetets Komiteacute og Provinshandelskammeret om kritik af forslaget til den foslashrste
141
prislov i maj 1940 og i forbindelse med lovrevisionerne i 1941 De tre orgashynisationer soslashgte feks ved faeliglles optraeligden at faring prisloven lempet i efteraringret 1941 men uden held Erhvervslivet foslashlte sig paring det naeligrmeste forfulgt af kontrolmyndighederne der havde skaeligrpet kursen over for virksomhedernes kalkulationer efter prisloven af 30 maj 194011
Efter vedtagelsen af prisloven oplevede erhvervsvirksomhederne at Prisshykontrolraringdet alene ville godkende en avance der svarede til den saeligdvanlige foslashr krigen Priskontrolraringdet henholdt sig til at prisforhoslashjelser var blevet forbudt 9 april og at dette forbud var blevet erstattet med bestemmelsen i prislovens paragraf 8 om at nettoavancen ikke maringtte oslashges hverken absolut eller relativt Det betoslashd en ophaeligvelse af bekendtgoslashrelsen fra oktober 1939 ifoslashlge hvilken der maringtte beregnes et tillaeligg der stod bdquoi rimeligt Forhold til oslashget Risiko og stedfunden Stigning i Landets almindelige Prisniveauldquo Flere af Industriraringdets medlemmer kunne internt berette at de var blevet tvunget til at saelignke deres avancer i forhold til det som Priskontrolraringdet tidligere havde godkendt Og ikke mindst harmede det medlemmerne at det undertiden skete med henvisning til at virksomhederne havde et for stort overskud uden at det blev set i forhold til feks en oslashget omsaeligtning Uviljen mod Priskontrolraringdet bundede ikke kun i nogle bdquobestemte og temmelig haardhaeligndede Lovreglerldquo som Industriraringdets formand Holm udtrykte det men ogsaring i et reguleringslystent Priskontrolraringd der dog blev holdt paring plads da handelsministeren i efteraringret 1940 udviste bdquostort Maadeholdldquo og ikke ville foslashlge Priskontrolraringdets oslashnsker om udvidede befoslashjelser12 Og holdningen til Priskontrolraringdet mildnedes ikke just af at erhvervslivets bdquoerfarne Maeligndldquo oplevede at bdquoganske unge uoslashvede og undertiden staeligrkt doktrinaeligrt stillede Embedsmaelignd hellip nu og da under Forhandlinger har lagt en Suffisance for Dagen som kunde virke kraelignkendeldquo13 Kritikken blev dog i vid udstraeligkning holdt inden doslashre og Industriraringdets formand anbefalede at Industriraringdet holdt en lav profil med hensyn til kritik af prisreguleringen da han opfattede at den offentlige opinion oslashnskede en skaeligrpet regulering14
Holdningerne i erhvervslivet til den omfattende regulering varierede Og det store erhvervslivs organisationer kunne ikke fastholde enigheden om hvilken politik der skulle foslashres Da prisloven revideredes i efteraringret 1942 med strammere straffebestemmelser til foslashlge gik Grosserer-Societetets Komiteacute og Provinshandelskammeret sammen med detailhandelens organisationer ind for en mere offensiv linje end Industriraringdet oslashnskede at foslashlge Trods modstand
142
fra mange af lederne af de store industrivirksomheder er det paringfaldende i hvor hoslashj grad Industriraringdet som organisation gradvis slog ind paring en politik hvor raringdet ikke alene accepterede de politiske bestraeligbelser paring at undgaring prisstigninger men ogsaring under ledelse af formanden HP Christensen selv aktivt arbejdede for at medlemsvirksomhedernes overskud begraelignsedes Det var en aeligndring som i vid udstraeligkning faldt sammen med at Industriraringshydet som andre erhvervsorganisationer blev inddraget i administrationen af reguleringspolitikken og i udformningen af reglerne for virksomhedernes konkurrencevilkaringr paring mere specielle omraringder
Som et mere specielt omraringde kan naeligvnes at Industriraringdet uden stoslashrre aeligndringer accepterede regeringens forslag i 1941 om at begraelignse virksomheshydernes indtjeningsmuligheder ved de saeligrlige industrileverancer til Tyskland der finansieredes over den dansk-tyske clearing konto15 Industriraringdet samarshybejdede dagligt med Udenrigsministeriet om en kontrol af virksomhedernes priskalkulationer der var saring indgaringende at nogle virksomhedsejere foretrak at fravaeliglge disse eksportmuligheder for at undgaring at skulle fremlaeliggge deres interne kalkulationer16 Senere under krigen argumenterede HP Christenshysen flere gange for at det var i industriens egen interesse at medvirke til en staeligrk prisregulering og at virksomhederne endog skulle undlade prisstigninshyger ogsaring selv om de kunne faring tilladelse hertil hos kontrolmyndighederne Bla foslashrte beskaeligftigelseshensynet til at virksomhederne fik mulighed for at beregne hoslashjere generalomkostninger hvis de undlod fyringer i forbindelse med mindsket produktion17
HP Christensen fremhaeligvede internt at administrationen af prislovshygivningen igen var blevet mere besindig efter at revisionen af prisloven i november 1941 blev fulgt op dels af den administrative omlaeliggning med oprettelsen af Prisdirektoratet dels med udpegningen af flere erhvervsreshypraeligsentanter til Priskontrolraringdet Fra december 1941 udpegede Industriraringdet saringledes to medlemmer mod tidligere et HP Christensen understregede paring flere moslashder at det var i industriens interesse at modvirke inflationaeligre tendenser18 Han anbefalede paring denne baggrund at Industriraringdet holdt en lav profil i forbindelse med Rigsdagens revision af prisloven i november 1942 Begrundelsen var ikke som tidligere frygt for den offentlige opinion men industriens interesse i en stram prisregulering Og under departementsshychefstyret fra august 1943 stoslashttede Industriraringdet direkte skaeligrpelser af prisshylovgivningen i modsaeligtning til handelens organisationer19 HP Christensen fandt at industrien skulle bidrage til rolige samfundsmaeligssige forhold ligesom
143
industrien skulle taelignke paring tiden efter krigen hvor landets konkurrenceevne ville vaeligre bedre hvis det lykkedes at begraelignse prisstigningerne
Industriraringdet og dermed i hvert fald dele af det store erhvervsliv var under de saeligrlige forhold under krigen blevet positive over for regulering Industrishyen definerede i stigende grad sine interesser som vaeligrende i overensstemmelse med de generelle samfundsinteresser Industrien ansaring det som statsmagtens primaeligre opgave at sikre prisstabilitet og social ro Det betragtede den som forudsaeligtningen for dansk erhvervslivs konkurrenceevne efter krigen hvor den internationale konkurrence forventedes at tage til igen Ikke mindst den store industri der var vant til at have et langt tidsperspektiv accepterede indgreb i erhvervsfriheden herunder en stram prisregulering ogsaring selv om det betoslashd mindre indtjening paring kort sigt Det er naeligrliggende at se denne glidning i Industriraringdets perspektiv som vaeligrende ikke alene bestemt af de ekstraordinaeligre krigsforhold men ogsaring som resultat af regeringens bevidste politik om at imoslashdekomme erhvervslivets oslashnsker om at faring del i adminishystrationen af den offentlige regulering Erhvervslivet fik medindflydelse men ogsaring et medansvar som Industriraringdet og i nogen udstraeligkning ogsaring andre erhvervsorganisationer accepterede og som ndash om ikke fjernede saring dog ndash mindskede modsaeligtningerne mellem kontrolmyndighedernes ansatte og repraeligsentanterne for den mere ansvarlige del af erhvervslivet20
R E G U L E R I N G S L O V G I V N I N G U N D E R G R A D V I S
A F V I K L I N G 1 9 4 5 - 1 9 5 2
De foslashrste efterkrigsaringr var som efter Foslashrste Verdenskrig turbulente Der var ganske vist ingen russisk revolution til at puste til revolutionsangsten i ershyhvervskredse men en politisk radikalisering lurede Kommunisterne stod poshylitisk staeligrkt med kredit fra baringde den hjemlige modstandskamp og Sovjetunishyonens krigsindsats mod det nazistiske Tyskland Socialdemokratiets position blandt arbejderne var truet fra venstresiden af det politiske spektrum
Allerede under besaeligttelsen havde den socialdemokratiske partiledelse beshygyndt arbejdet med udformningen af Fremtidens Danmark der paring partikonshygressen i august 1945 blev vedtaget som grundlag for partiets arbejde Det er blandt historikere omdiskuteret hvorledes Fremtidens Danmark der blev udshysendt i et meget stort oplag skal tolkes Var programmets socialistiske eleshymenter med planer for samfundets kontrol med isaeligr den kapitaltunge del af erhvervslivet og for medarbejdernes deltagelse i ledelsen af virksomhederne alvorlig ment eller var de som haeligvdet af nogle historikere i hoslashjere grad tak-
144
tisk praeligget tankegods med henblik paring at imoslashdegaring kommunisternes appelshyler til de danske arbejdere Store dele af erhvervslivet var dog ikke i tvivl og opfattede Fremtidens Danmark som udtryk for Socialdemokratiets oslashnske om indfoslashrelsen af planoslashkonomi med et vaeligsentligt socialistisk islaeligt Det var der gode grunde til Socialdemokratiet havde ikke forladt socialismen som ideoshylogisk grundprincip og samtidig var der blandt oslashkonomer og mange vestlige ogsaring borgerlige politikere en oslashget tiltro til planoslashkonomien frem for en anarshykisk fri kapitalisme Reguleringsoslashkonomien var vokset frem siden begyndelshysen af 1930rsquoerne og ikke mindst USArsquos krigsoslashkonomi havde gennem haringrd planlaeliggning vist en imponerende produktionsformaringen De gamle socialdeshymokratiske ledere der sad i spidsen for udarbejdelsen af Fremtidens Danmark kunne ikke uden grund foslashle at tiden nu endelig var med dem i deres tro paring socialismen Og den unge oslashkonom Jens Otto Krag der havde fungeret som pennefoslashrer og i offentligheden blev opfattet som programmets hovedarkishytekt kunne se sine visioner om indfoslashrelsen af en mere permanent planoslashkoshynomi rykke politisk naeligrmere saringdan som han tidligere havde propaganderet for gennem en omfattende skribentvirksomhed21
Det store erhvervslivs ledere samlet i Industriraringdet var ikke i tvivl om at de stod over for en oslashget risiko for socialisering De oslashnskede ikke haringrde konfrontationer Arbejdsgiverne gik i konsekvens heraf med til indfoslashrelsen af samarbejdsudvalg paring de stoslashrre virksomheder men i en mild form der ikke anfaeliggtede arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet Og paring det reguleringspolitiske omraringde viste ikke mindst storindustrien forstaringelse for at politikerne fortsatte reguleringspolitikken i en laeligngere periode efter befrielsen22 Mange borgere og erhvervsdrivende gav tidligt efter befrielsen udtryk for en bdquoRestriktionstraeligthedldquo som ikke mindst doktrinaeligrt liberale politikere kunne appellere til men som ikke fandt stoslashtte hos de ledende inden for Industriraringdet Disse accepterede at Danmark de foslashrste aringr efter befrielsen stod med to store oslashkonomiske problemer nemlig utilstraeligkkelig valutaindtjening og risikoen for inflation som foslashlge af pengerigelighed skabt af flere gruppers hoslashje indtjening under besaeligttelsen kombineret med vareknaphed og deraf foslashlgende begraelignsede forbrugsmuligheder Disse makrooslashkonomiske overvejelser stoslashttedes samtidig af en rygmarvsreaktion om at undgaring en gentagelse af de haringrde oslashkonomiske erfaringer fra aringrene efter Foslashrste Verdenskrig da en spekulationsboslashlge med staeligrkt stigende priser et par aringr efter fredsslutningen slog om i deflation og utallige virksomhedsshykrak Hertil kom varetagelsen af industriens interesser over for de oslashvrige erhvervsgrupper23
145
Industrien havde interesse i en fortsat regulering af udenrigshandelen for at sikre at en del af den knappe udenlandske valuta blev reserveret industriens behov for import af raringvarer halvfabrikata og maskiner Her laring industrien i konkurrence med andre erhverv hvoraf isaeligr landbruget stod staeligrkt som det mest valutaindtjenende erhverv mens dele af handelen og forbrugerne kunne finde sammen i et oslashnske om import af forbrugsvarer efter i fem aringr at have vaeligret afskaringret fra bananer og andre vaeligrdsatte udenlandske varer Industriens interesse i en fortsat pris- og avanceregulering maring ogsaring ses paring baggrund af at det hjemlige pris- og loslashnniveau havde stoslashrre betydning for industrien end for de hjemmemarkedsorienterede erhverv som detailhandel og haringndvaeligrk og for mange grossister der havde import som en del af deres erhvervsgrundlag Reguleringen gjorde det lettere at imoslashdegaring kravet om loslashnstigninger24 Industrien blev ved stigende priser og loslashnninger ikke alene ramt konkurrencemaeligssigt paring eksportmarkederne men risikerede ogsaring at tabe markedsandele paring hjemmemarkedet til udenlandske konkurrenter ikke mindst hvis industrien samtidig havde vanskeligt ved at faring den noslashdvendige valuta til effektivisering af produktionsapparatet
Storindustriens ledere havde ikke aeligndret deres hidtidige opfattelse at markedet paring laeligngere sigt skulle fungere med saring ringe statslig regulering som muligt men paring kort sigt under de givne internationale oslashkonomiske vilkaringr anerkendte de behovet for statslig regulering Det praeliggede diskussionerne om afviklingen af krigstidens ekstraordinaeligrt begrundede pris- og avanceshyregulering Storindustriens ledere var forsigtige med hensyn til at presse paring for en afvikling og de koncentrerede sig i stedet om at rammerne for og administrationen af pris- og avancereguleringen var i overensstemmelse med deres interesser Det var de liberale rigsdagspolitikere suppleret af andre erhvervsgrupper isaeligr omkring storhandelen og landbruget der pressede paring for en afvikling
P r i s - o g ava nc e r e g u l e r i n g 19 45 - 5 2
Den oslashkonomiske begrundelse for lov om priser mv fra maj 1940 var at den fri konkurrence var sat ud af kraft som foslashlge af valutaregulering og vareshyknaphed Loven udformedes saring den med mindre modifikationer indeholdt lovteksten fra 1937-loven om kontrol med konkurrencebegraelignsende aftaler mv samt bestemmelser vedroslashrende en egentlig pris- og avanceregulering Det er denne sidste del der i det foslashlgende kort skal foslashlges frem til 1952 I de foslashlgende aringr kom den ekstraordinaeligrt begrundede pris- og avancelovgiv-
146
ning til at staring i skyggen af arbejdet med at faring udformet en ny permanent monopollov
Det er ikke hensigten naeligrmere at redegoslashre for de mange forhandlinger om revisionerne af prislovgivningen i efterkrigsaringrene Prisloven blev nor-malt fornyet for et aringr eller kortere tid ad gangen Loven var tidsbegraelignset som understregning af at den var begrundet i ekstraordinaeligre forhold Det tunge forarbejde til revision af loven skete typisk inden for rammerne af Priskontrolraringdet hvor ansatte organisationsrepraeligsentanter og de ledende embedsmaelignd fra Prisdirektoratet saring det som deres faeliglles arbejdsopgave at finde frem til kompromiser der kunne opnaring nationaloslashkonomernes accept som det oslashkonomisk mest effektive og samfundsoslashkonomisk forsvarlige og som interessegrupperne for forbrugere og forskellige erhverv kunne leve med trods staeligrkt modstridende interesser En stoslashrre revision i 1949 skete dog paring grundlag af en betaelignkning udarbejdet af en i 1948 saeligrlig nedsat saringkaldt afviklingskommission under ledelse af departementschef H Jespershysen fra Handelsministeriet og med repraeligsentanter fra erhvervene og den oslashkonomiske sagkundskab samt med forbruger- og arbejderrepraeligsentanter Denne kommission skulle ogsaring stille forslag vedroslashrende aeligndringer af en anden vigtig reguleringslov nemlig vareforsyningsloven
Lederne fra det store erhvervsliv organiseret i Industriraringdet var ikke speshycielt aktive i arbejdet med aeligndringerne af prislovgivningen Industriraringdets medlemmer var i hoslashj grad afhaeligngige af de rapporter om arbejdet som raringdets repraeligsentanter i Priskontrolraringdet typisk en aktiv erhvervsmand og en af raringdets ledende embedsmaelignd aflagde Denne sidste var den aktive i formuleringen af Industriraringdets politik paring omraringdet Selv om hans notater blev rundsendt og gjort til genstand for debat i bestyrelse eller som det oprindelig hed det staringende udvalg og undertiden ogsaring i det samlede Indushystriraringd er det aringbenbart at hans ofte ganske tekniske tilgang til sposlashrgsmaringlene satte snaeligvre rammer for diskussionerne blandt raringdets medlemmer Notaterne var udarbejdet ud fra kendskab til industriens interesser og Industriraringdets overordnede politik lagt af formanden og droslashftet i det samlede Industriraringd Men det er samtidig klart at naringr der skulle findes kompromiser i Prisshykontrolraringdet var egentlige ideologiske markeringer mindre interessante Industriraringdets medlemmers indflydelse begraelignsedes endvidere af at der kun refereredes relativt sparsomt fra droslashftelserne om det lovforberedende arbejde i Priskontrolraringdet der behandledes som fortroligt Industriraringdets medlemmer foslashlte sig da heller ikke altid tilstraeligkkeligt informeret ligesom nogle til tider gav udtryk for et oslashnske om en mere offensiv linje over for
147
offentligheden ved at oplyse om Industriraringdets synspunkter og interesser bla med henvisning til landbrugets effektive paringvirkning af den offentlige opinion25
Forarbejdet til aeligndringerne af prislovgivningen blev gjort i Priskontrolshyraringdet men prislovenes endelige udformning skete i Rigsdagen efter den saeligdvanlige procedure med fremlaeligggelse af lovforslag ved ministeren forshyhandlinger i Folketing og Landsting samt udvalgsarbejde mellem foslashrste og anden behandling Ministeren lagde sig typisk taeligt op ad Priskontrolraringdets forslag Det var et vaeliggtigt argument i den politiske debat at et forslag fulgte anbefalingerne fra Priskontrolraringdet De politiske forhandlinger foslashrte derfor ofte kun til mindre aeligndringer men det hindrede ikke laeligngere droslashftelser paring Rigsdagen da lovgivningen havde klare ideologiske undertoner om graelignserne for det offentliges rolle i reguleringen af det private erhvervsliv Interesseorganisationerne herunder Industriraringdet soslashgte da ogsaring at paringvirke den politiske beslutningsproces foslashr og isaeligr under Folketingets udvalgsshyarbejde ligesom oppositionen typisk stillede flere aeligndringsforslag under henvisning til at ministeren gennem sine embedsmaelignd havde haft mulighed for at paringvirke lovforslagets udformning inden fremlaeligggelsen i Rigsdagen
Droslashftelserne om aeligndringerne i prislovgivningen drejede sig om repraeligshysentation i Priskontrolraringdet om ganske konkrete forhold til dels af teknisk karakter vedroslashrende lovgivningens raeligkkevidde og kalkulationsprincipperne som imidlertid kunne have betydelige oslashkonomiske konsekvenser for forbrushygerne og virksomhederne samt om mere ideologisk praeliggede formuleringer til markering af udviklingen i graelignserne for den offentlige regulering Der skete i efterkrigsaringrene generelt en lempelse af pris- og avancereguleringen i overensstemmelse med det store erhvervslivs oslashnsker men tendensen i aeligndringerne var ikke entydig som det kan forventes af en lovgivning der skulle tilgodese meget forskellige interesser
Ved lovrevisionen i foraringret 1947 styrkedes forbrugersiden feks ved at husmoslashdrene for fremtiden skulle have to repraeligsentanter i Priskontrolraringshydet mens haringndvaeligrket nu ogsaring skulle have en repraeligsentant i raringdet Ved samme revision var der forslag om at udvide Priskontrolraringdets befoslashjelse til at omfatte en almindelig kvalitetskontrol men det indskraelignkedes til at det alene i kommentarerne til loven bemaeligrkedes at en pris kunne opfattes som urimelig hvis den stod i et aringbenbart urimeligt forhold til kvaliteten saring der var tale om bdquonoget i Retning af Svindelldquo Ved samme lovrevision opnaringshyede industrien at det i folketingsudvalgets betaelignkning blev tilkendegivet minister og Priskontrolraringd at priskontrollen skulle udoslashves paring en maringde saring
148
virksomhederne havde interesse i at rationalisere Dette sidste pegede paring et tilbagevendende punkt i ikke mindst storindustriens interesse for udformshyningen og administrationen af pris- og kalkulationsreglerne
Problemet med den oprindelige prislovs regler om virksomhedernes hoslashjest tilladte pris var at de ikke indeholdt noget incitament til at effektivisere produktionen Det var den enkelte virksomheds omkostningsstruktur der var afgoslashrende for kalkulationen af den tilladte pris Prisen beregnedes som omkostninger med tillaeligg af en avance der var den typiske i den paringgaeliglshydende branche foslashr krigen Til det etablerede erhvervslivs utilfredshed gav det basis for etablering af en raeligkke usunde virksomheder som havde et hoslashjt omkostningsniveau men som takket vaeligre vareknapheden alligevel kunne holde den saeligdvanemaeligssige avance ved at saeliglge til hoslashje priser godkendt af Priskontrolraringdet26 Og utilfredsheden blev ikke mindre naringr priskontrolmynshydighederne proslashvede at presse de stoslashrre kapitaltunge virksomheders priser ved dels at saelignke deres avancer under henvisning til deres samlede indtjening dels ved ikke i omkostningerne at indregne afskrivninger der var tilstraeligkshykelige til at daeligkke anskaffelse af nyt og stadigt dyrere produktionsudstyr
Paring disse mere tekniske omraringder omkring udformningen af pris- og avanshycereglerne skete der dog gradvis lempelser som imoslashdekom storindustriens oslashnske om ud fra driftsoslashkonomiske kalkulationer at fremme rationaliseshyringer og nyinvesteringer i virksomhederne Balancen var dog haringrfin da virksomhederne samtidig stod over for politiske bestraeligbelser paring at styrke kontrolmyndighederne og presse avancen Ved lovrevisionen i foraringret 1948 foreslog Jens Otto Krag feks som handelsminister at Priskontrolraringdet skulle have befoslashjelse til at foreskrive hvorledes prisbestemmende virksomheder skulle udforme deres interne bogfoslashring vedroslashrende produktion salg lager mm for at lette Priskontrolraringdets kontrolvirksomhed Krag kom ikke igennem hermed For at presse virksomhederne til at oslashge rationaliseringsshytempoet foreslog Krag i samme forbindelse at det i loven blev indfoslashjet at omkostningskalkulationerne skulle ske ud fra om virksomheden var bdquoivaeligrksat paa en Maade der hellip maa anses for hensigtsmaeligssigldquo Det blev alene til en kommentar i Folketingets betaelignkning om at der var enighed om at bdquokun virkelig medgaaede noslashdvendige Omkostninger kan indregnes i en Vares Prisldquo saring unormalt hoslashje omkostninger ikke kunne laeliggges til grund for kalkulationerne
Ved lovrevisionen i foraringret 1949 var der forslag om at kalkulationerne tog udgangspunkt i omkostninger for bdquode effektivt arbejdende virksomhederldquo Dette blev dog opbloslashdt til at kalkulationerne skulle tage udgangspunkt i
149
virksomheder bdquosom drives paring normal teknisk og kommerciel hensigtsmaeligssig maringdeldquo Industriraringdet der havde argumenteret for at prisloven indrettedes saring den fremmede effektivisering valgte i denne sammenhaeligng en konsershyvativ politik da det foretrak den bloslashdere formulering der beskyttede den normalt drevne virksomhed ndash og dermed virksomhedernes indtjeningsmu-ligheder27
Revisionen i foraringret 1949 indeholdt i oslashvrigt den principielle aeligndring at den tilladte pris ikke laeligngere skulle fastlaeliggges paring grundlag af omkostninger med tillaeligg for den normale avance fra foslashr krigen men efter et friere skoslashn fra Priskontrolraringdets side Prislovens centrale paragraf 8 der som tidligere indeholdt et forbud mod urimelige priser og forretningsbetingelser samt nu ogsaring efter oslashnske fra forbrugerrepraeligsentanterne et forbud mod urimelige avancer omtalte ikke laeligngere avancens stoslashrrelse men forholdt sig alene til kalkulationen af vareprisen hvor der meget bredt formuleret skulle tages hensyn til varens kvalitet og dens betydning i produktion og forbrug ligesom princippet om at anvende de faktisk afholdte omkostninger blev forladt til fordel for det af industrien oslashnskede princip om ret til at bruge genanskaffelsesprincippet Det betoslashd administrative forenklinger Som noget nyt blev det ogsaring slaringet fast at en pris ikke kunne anses for urimelig hvis konkurrencen var tilstraeligkkelig til at sikre en fri prisdannelse28
Det store erhvervsliv var delt i sposlashrgsmaringlet om den nye udformning af paragraf 8 Grosserer-Societetets Komiteacute oslashnskede modsat Industriraringdet at holde fast ved princippet om foslashrkrigsavancen Og internt i Industriraringdet var der meget delte meninger om hvor stor ulempen var ved at Priskontrolraringshydet blev tillagt stoslashrre kompetence med henblik paring at kunne foretage et friere skoslashn ved avancekalkulationen29 Flertallet i Industriraringdet var opmaeligrksom paring risikoen for at Prisdirektoratet ville diktere lavere priser end dem der ville herske under fri konkurrence men valgte at laeliggge mere vaeliggt paring den mulige overgang til en friere prisdannelse og mindre administrativt arbejde ved priskalkulationerne
Industriraringdets oslashnske om indregning af afskrivninger i omkostningerne blev ogsaring gradvis men kun langsomt imoslashdekommet Ved lovrevisionen i 1948 opnaringede virksomhederne ret til at foretage afskrivninger paring rationashyliseringsudgifter Det betoslashd dog kun en delvis imoslashdekommelse af oslashnsket om at afskrivningerne skulle kunne medregnes efter samme regler som skattemyndighederne fulgte saringdan som Industriraringdet bla udtrykte det i en skrivelse til handelsminister Krag Da den tidligere formand for Industriraringdet Aage L Rytter var blevet handelsminister blev sposlashrgsmaringlet om indregning
150
af afskrivninger igen taget op uden at der dog blev fundet en for Indushystriraringdet fuldt tilfredsstillende form I bemaeligrkningerne til en aeligndring af loven i 1951 blev det forsigtigt anfoslashrt at det var vigtigt for kapitalintensive virksomheder at de bdquofaringr tilstraeligkkelig mulighed for at foretage afskrivninger og henlaeligggelser hellip for at sikre industriens fremtidige konkurrenceevne ikke mindst paring de internationale markederldquo
I d e o l o g i s k e m a r k e r i n g e r om k r i n g p r i s - o g
ava nc e r e g u l e r i n g e n i e f t e r k r i g s aring r e n e
Forhandlingerne om aeligndringerne i prislovgivningen foslashrtes ud fra en vareshytagelse af meget konkrete interesser og forskellige ideologiske holdninger til statens rolle Modsaeligtningerne mellem et reguleringsivrigt Socialdemoshykrati og de borgerlige partier der lagde vaeliggt paring en tilbagetrukket rolle for staten laring bag mange af diskussionerne og det er interessant at foslashlge hvorledes de politiske partier afvejede den mere tekniske udformning af lovgivningen over for mere programmatiske formuleringer i lovgivningen Det er tydeligt at Socialdemokratiet relativt tidligt i efterkrigsaringrene fjershynede sig fra den mere doktrinaeligre holdning der kan laeligses ind i Fremtidens Danmark Det skete i ord og mere gradvist i handling med Jens Otto Krag som erhvervspolitisk repraeligsentant for partiet Krag og Socialdemokratiet accepterede i stigende grad privatkapitalismen men med fortsat vaeliggt paring offentlig markedsregulering
Debatten i 1948 om en forlaeligngelse og aeligndring af prisloven var i den sammenhaeligng ganske slaringende naringr det erindres at Socialdemokratiet knap tre aringr tidligere havde udsendt Fremtidens Danmark Jens Otto Krag penneshyfoslashreren fra 1945 stod nu som handelsminister med ansvar for aeligndringer af prislovgivningen og han overraskede alle partier med en ganske pragmashytisk samarbejdspolitik hvor han samtidig fik demonstreret et uomtvisteligt politisk haringndelag30 Der var under forhandlingerne langt til de socialistiske manifestationer i Fremtidens Danmark Det viste sig da den borgerlige opposhysition fik indfoslashjet en formaringlsparagraf i det socialdemokratiske lovforslag om at maringlet var at vende tilbage til en fri markedsoslashkonomi formuleret paring foslashlgende maringde bdquoVed Lovens Administration vil der vaeligre at tilstraeligbe saa normale Prisberegninger og Prisdannelser som muligt for saaledes at fremme en Afvikling af de ekstraordinaeligre Prisforanstaltninger og en Tilbagevenden til normale Forholdldquo31 Krag mistede imidlertid ikke det politiske sigte at fastholde en ganske stram prisregulering Han betonede saringledes ved frem-
151
laeligggelsen i begyndelsen af marts 1948 og under de senere forhandlinger noslashdvendigheden af en fortsat prisregulering32
Som det kunne forventes af en socialdemokratisk minister anfoslashrte Krag hensynet til forbrugerne som begrundelse for fortsat prisregulering men hoshyvedargumentationen fulgte liberalistisk oslashkonomisk tankegang Han erklaeligreshyde at regeringen var bdquoaf den Opfattelse at Krigstidens Restriktioner ogsaa paa Prisomraadet boslashr ophaeligves saa hurtigt som Forholdene goslashr dette forshysvarligtldquo Men tiden var efter Krags opfattelse endnu ikke inde I den intershynationale oslashkonomi var der intet der tydede paring at de hidtidige inflationstenshydenser ville aftage og i den hjemlige oslashkonomi bdquofindes en Raeligkke Forhold som bidrager til at foroslashge Uligevaeliggten mellem Udbud og Eftersposlashrgsel Unshyder disse Forhold kan det ikke vaeligre samfundsmaeligssigt forsvarligt at lempe paa Prislovens Reglerldquo Det var et oslashkonomisk raeligsonnement som laring helt paring linje med Industriraringdets formand naringr denne internt over for sine medlemshymer betonede noslashdvendigheden af fortsat regulering som foslashlge af vareknapshyhed og pengerigelighed saring inflationen blev holdt i ave Og det var helt paring linje med Venstres ordfoslashrer Axel Kristensen at oslashkonomisk frihed forudsatte bdquoLigevaeliggt mellem Koslashbeevne og Varemaeligngdeldquo
Som uddannet oslashkonom var Krag fortrolig med markedsoslashkonomiske raeligsonnementer og det var ogsaring saringdanne og ikke planoslashkonomiske der laring bag hans tilslutning til at prismekanismen under fri konkurrence var en effektiv regulator af oslashkonomien Axel Kristensen bebrejdede Krag at denne i sin forelaeligggelsestale i saring hoslashj grad havde opholdt sig ved fordelene ved priskontrollen og ikke ved ulemperne Priskontrollen trak nemlig bdquobetydelig Beskaeligftigelse over paa uvigtige Produktionerldquo og kunne derved ifoslashlge Axel Kristensen bdquovaeligre skadelig for Landets Oslashkonomi og for Befolkningens Leveshyfodldquo Det var en tankegang som bla Industriraringdet delte og som ogsaring Krag kunne foslashlge Han fandt det fuldkommen rigtigt at bdquoen af Sidevirkningerne i hele det Krise- og Restriktionssystem vi nu har haft siden 1939 delvis siden 1932 er at det danske Produktionsapparat er blevet skaeligvt udviklet og at Masser af Produktionskraeligfter efterhaanden har tabt sig i Retninger hvor de goslashr mindre Gavn for Samfundet end de gjorde medens friere Erhvervsforhold endnu var bestemmende for Udviklingenldquo
Krag talte nok den oslashkonomiske liberalismes sprog men holdt samtidig doslashren aringben for offentlig regulering Han talte ikke om frie men kun om bdquofriere Erhvervsforholdldquo og skaeligvvridningen var sket ved en bdquovidtdreven Priskontrolldquo Han udelukkede ikke at det kunne vaeligre hensigtsmaeligssigt med en vis paringvirkning af produktion gennem en permanent men mere afgraelignset
152
prisregulering Socialdemokratiets politiske ordfoslashrer Gustav Pedersen gik et skridt laeligngere i sin pricipielle tilslutning til markedsoslashkonomiske principper da han gerne ville bdquoerkende at en virkelig Konkurrence vilde vaeligre mere effektiv end selv den bedste Prislov og selv den bedste Administration af Prisloven har kunnet vaeligreldquo men de aktuelle oslashkonomiske forhold betoslashd bdquoat vi ikke inden for en rimelig Fremtid har noget Haab om at Konkurshyrencen kan klare de Funktioner som er Prislovensldquo
De fire gamle partier og Retsforbundet erklaeligrede sig alle som tilhaeligngere af en tilbagevenden til en i hvert fald friere markedsoslashkonomi men med undtagelse af Retsforbundet anerkendte de prislovens noslashdvendighed for at daeligmme op for prisstigninger Som Socialdemokratiet fremhaeligvede ogsaring Det Radikale Venstre hensynet til forbrugerne mens Venstre og Det Konsershyvative Folkeparti paringpegede omraringder hvor de oslashnskede oslashget hensyntagen til erhvervslivet ved aeligndringer i lovens udformning Kun kommunisten Aksel Larsen udtrykte oslashnsket om en strammere prisregulering
Forhandlingerne i marts 1948 om en ny prislov forloslashb samtidig med forhandlingerne om en ny vareforsyningslov Forhandlingerne i folketingsshyudvalget trak imidlertid ud saring Krag maringtte to gange garing til Rigsdagen for at forlaelignge den eksisterende prislov med en maringned Resultatet ved udgangen af maj 1948 blev en noget aeligndret lov end den foslashrst foreslaringede Vurderingen af resultatet varierede
Det er naeligvnt at det store erhvervsliv ndash sammen med de borgerlige polishytikere ndash var ganske tilfredse med at der var tilfoslashjet en formaringlsparagraf om prisreguleringens afvikling Og det blev fra samme side noteret med tilfredsshyhed at der skulle nedsaeligttes et rigsdagsudvalg som handelsministeren skulle konsultere ved principielle afgoslashrelser vedroslashrende saringvel vareforsyningsloven som prisloven
Med et ganske andet udgangspunkt var ogsaring Jens Otto Krag fornoslashjet med forhandlingsresultatet saringdan som det fremgaringr af hans dagbog33 Rigsshydagsudvalget som oppositionen saring som et middel til at faring bdquokontrolldquo og bdquoindsigtldquo med forvaltningen saring han som en fordel da han herigennem kunne faring gjort oppositionen medansvarlig for upopulaeligre beslutninger Og formaringlsparagraffen i prisloven tillagde han mindre vaeliggt end de stramninger som blev indfoslashjet i den ny prislov hvor han vel isaeligr taelignkte paring at omkostshyninger kun kunne indgaring i priskalkulationerne hvis de var noslashdvendige ved en hensigtsmaeligssig tilrettelaeligggelse af produktionen Krag anfoslashrte ikke i dagbogen at han havde givet koslashb paring sine forslag om at forbrugerne skulle have en lige saring stor repraeligsentation i Priskontrolraringdet som erhvervslivet
153
og at Priskontrolraringdet skulle kunne foreskrive virksomhederne den maringde de indrettede deres bogfoslashring paring Og han mindede heller ikke dagbogens fremtidige laeligsere om at han under folketingsdebatten om formuleringen af bestemte dele af loven havde udtrykt at det ikke drejede sig om at udvide bdquomen tvaeligrtimod om at begraelignseldquo Priskontrolraringdets befoslashjelser
Krag tillagde ikke den nye bdquopaaklistreredeldquo formaringlsparagraf stoslashrre betydshyning Det er dog i denne sammenhaeligng vaeligrd at bemaeligrke at nok fik erhvervslivet og de borgerlige politikere stillet prisreguleringens afvikling i udsigt men i foslashrste stykke af formaringlsparagraffen hed det at loven gav handelsministeren bemyndigelse til bdquoat sikre Kontrol med Monopoler Truster og Karteller samt Prisaftaler mv inden for private Erhvervsvirkshysomheder Andelsforeninger olign og at hindre oslashkonomisk Udnyttelse af de herskende ekstraordinaeligre Forholdldquo Der var for saring vidt intet nyt heri En form for monopolkontrol var allerede indarbejdet i den eksisterende prislov paring grundlag af 1937-loven men nu blev sposlashrgsmaringlet om kontrol med monopoler trukket frem som noget centralt Det var for mange en logisk konsekvens af de erklaeligrede bestraeligbelser paring at faring indfoslashrt fri prisdanshynelse selv om det tidligere havde givet anledning til voldsomme politiske diskussioner Sposlashrgsmaringlet var imidlertid netop paring denne tid ved at blive aktuelt igen ndash og paradoksalt nok var det denne gang Det Konservative Folkeparti der bragte sposlashrgsmaringlet paring den politiske dagsorden
Socialdemokratiet fastholdt i de foslashlgende aringr oslashnsket om en offentlig prisregulering I 1951 da partiet var i opposition fremlagde det ndash uden succes ndash sit eget lovforslag indeholdende en staeligrkt skaeligrpet prisregulering sammenholdt med den borgerlige regerings lovforslag De borgerlige partier og isaeligr Venstre betonede i modsaeligtning hertil at de oslashkonomiske forhold var ved at vaeligre normaliserede og at der ikke laeligngere var behov for prislovgivning begrundet i ekstraordinaeligre forsyningsforhold som under krigen og i de foslashrste efterkrigsaringr I 1952 markeredes dette ved at den nye prislov blev benaeligvnt lov om prisaftaler mv Analogien til 1937-loven var tydelig Den egentlige prisregulering blev nedtonet og elementerne fra 1937-loven vendt mod konkurrencebegraelignsende aftaler fik en relativ stoslashrre vaeliggt Adgangen til at dekretere prisstop ophoslashrte med 1952-loven ligesom de lokale prisudvalg fra krigens tid blev nedlagt Det generelle forbud mod urimelige priser og forretningsbetingelser fra den oprindelige prislovs paragraf 8 bevaredes dog ligesom der stadig kunne udfaeligrdiges maksimalpriser I praksis indskraelignkedes antallet af ekstraordinaeligre pris- og avanceordninger hurtigt efter 1952 og ved midten af 1950rsquoerne konstaterede
154
Priskontrolraringdet at de sidste ordninger med maksimalpriser var blevet afviklet34
Indskraelignkningerne i prisreguleringen viste sig ogsaring i antallet af ansatte i Prisdirektoratet Antallet af medarbejdere toppede 1946-48 med omkring 350 ansatte men faldt derefter i de foslashlgende aringr I aringrene 1950-52 var der omkring 150 ansatte og i 1953 var tallet nede paring godt 100 ansatte Tallet faldt aringret efter til faeligrre end 100 hvor det holdt sig relativt stabilt indtil slutshyningen af 1960rsquoerne dog med en svagt opadgaringende tendens fra begyndelsen af tiaringret35
1952-loven var trods indskraelignkningerne i prisreguleringen langt mere vidtgaringende end 1937-loven Naringr den alligevel gled relativ smertefrit gennem Rigsdagen kan forklaringen vaeligre som udtrykt i Tidsskrift for Industri at handelsminister Rytter havde sikret et bredt forlig ved at lade forarbejdet ske i Priskontrolraringdet hvor kompromiserne blev indgaringet mellem de forskellige interessenter36 Det var som naeligvnt den normale fremgangsmaringde i disse aringr Og det benyttede Rytter sig af da han ved fremlaeligggelsen henholdt sig til at der var enighed i Priskontrolraringdet om forslaget Det skal dog med i vurderingen at lempelserne ikke var saring vidtgaringende som oprindelig oslashnsket af Rytter idet der var sket skaeligrpelser af hans forslag under de forudgaringende forhandlinger med Priskontrolraringdet37 Medvirkende til den relativt lette gang i Rigsdagen var dog ogsaring at ikke mindst Industriraringdet stadig havde interesse i en vis regulering og ikke mindst i kontrol med inflationen der var paring vej op som foslashlge af Koreakrigen Om end uden begejstring accepterede Industriraringdet at Priskontrolraringdet fik oslashget sine befoslashjelser til i vurderingen af en rimelig nettoavance at tage hensyn til virksomhedernes hele oslashkonomiske stilling
P R I S R E G U L E R I N G ndash M E L L E M N Oslash D V E N D I G H E D
O G I D E O L O G I
Med udbruddet af Anden Verdenskrig indledtes en omfattende prisregushylering Der var erfaringer hermed fra Foslashrste Verdenskrig og selv om de borgerlige politikere var principielle modstandere heraf erkendte de noslashdshyvendigheden af prisreguleringen under de ekstraordinaeligre forhold Ogsaring i erhvervslivet ikke mindst i Industriraringdet var der forstaringelse herfor Ikke alene ud fra samfundsoslashkonomiske hensyn herunder oslashnsket om social ro men ogsaring ud fra en vurdering af langsigtede interesser accepterede indushystrien prisreguleringen Lederne af de store industrivirksomheder oslashnskede
155
at undgaring en for staeligrk inflation der ville haeligmme konkurrenceevnen over for de udenlandske storvirkomheder naringr samhandelen paring et tidspunkt igen ville blive friere paring tvaeligrs af landegraelignserne Handelens repraeligsentanter saring i hoslashjere grad prisreguleringen som en spaeligndetroslashje der vanskeliggjorde en tilpasning til de aktuelle markedsforhold
Det store erhvervslivs accept af noslashdvendigheden af en prisregulering hindrede ikke at der under og ogsaring efter krigen var staeligrke interesseshymodsaeligtninger omkring udformningen af prisreguleringen Reglerne for beregning af den tilladte avance var i mange politikeres oslashjne vanskeligt forshystaringelige tekniske sposlashrgsmaringl men de var saeligrdeles afgoslashrende for indtjeningen i forskellige typer virksomheder herunder for om der i erhvervslivet var et tilstraeligkkeligt incitament til en modernisering af produktionsapparatet Ikke mindst efter krigen da der gradvis igen blev mulighed for at foretage stoslashrre investeringer var det afgoslashrende for den fremtidige erhvervsstruktur hvorledes indtjeningen i virksomhederne paringvirkedes af prisreguleringen og under hvilke vilkaringr virksomhederne fik adgang til den knappe udenlandske valuta der ofte kraeligvedes for at forny produktionsapparatet Frygten for staeligrk inflation som efter Foslashrste Verdenskrig var udtalt i dele af det store erhvervsliv som derfor gik langt i accepten af prisreguleringen men hvor den mere dynamiske del dog samtidig i stigende grad pressede paring for at reguleringen aeligndredes saring der blev bedre muligheder for at styrke konkurshyrenceevnen gennem nyinvesteringer
De politiske partiers holdning til prisreguleringen under og efter krigen var i vid udstraeligkning bestemt af en erkendelse af at der var ubalance i oslashkonomien som foslashlge af staeligrk eftersposlashrgsel kombineret med udtalt vareshyknaphed Inflationspresset var stort Det hindrede imidlertid ikke at partishyerne i den mere konkrete udformning af prisreguleringen soslashgte at tilgodese kernevaeliglgernes interesser ligesom den ideologiske side af prisreguleringen laring latent i de politiske diskussioner om udformningen af prislovene For socialdemokraterne var den statslige regulering ikke i samme grad som hos de tre gamle borgerlige partier Venstre Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre et politisk middel i en ekstraordinaeligr situation men et langt stykke af vejen et politisk maringl til skabelsen af et bedre og efter deres opfattelse mere effektivt samfund Planoslashkonomi var der en vis forstaringelse for hos de borgerlige politikere i disse aringr men for brede kredse af Socialshydemokratiet ndash og hos flertallet af partiets ledere ndash var det noget der skulle kaeligmpes for Det praeliggede forhandlingerne om de stadigt tilbagevendende revisioner af prisloven i efterkrigsaringrene
156
Den politiske diskussion stod om hvor hurtigt og i hvilken grad prisreshyguleringen skulle afvikles For Socialdemokratiet med Jens Otto Krag som den ledende figur paring det erhvervspolitiske omraringde var der tale om en stadig balancegang mellem oslashnsket om at have magten i et land som partiet aktivt var med til at placere blandt de vestlige privatkapitalistiske lande og som partiet samtidig gerne saring fulgte en tredje vej hvor statsmagten havde en betydelig indflydelse paring samfundsoslashkonomien Det viste sig i en noget dobshybeltbunden politik hvor partiet fra slutningen af 1940rsquoerne i stigende grad gik med til at erklaeligre sig for markedsoslashkonomien men hvor det samtidig arbejdede for en fastholdelse af prisreguleringen Heroverfor stod de borgershylige partier der nok alle var for en fri markedsoslashkonomi men som samtidig i mellemkrigstiden havde vist en meget forskellig tro paring om erhvervslivet selv oslashnskede fri konkurrence Det havde vist sig i diskussionerne om en lovshygivning vendt mod erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter
Som efter Foslashrste Verdenskrig blev sposlashrgsmaringlet om afviklingen af bdquoreguleshyrerietldquo kaeligdet taeligt sammen med sposlashrgsmaringlet om udformningen af en konkurshyrencelovgivning Afviklingsloven vedtaget som udgangen paring statslaringnskrisen i marts 1919 knyttede ophaeligvelsen af augustloven fra 1914 sammen med fremlaeligggelsen af en trustlov i Rigsdagen Ogsaring efter Anden Verdenskrig laring det politiske kompromis for en afvikling af prislovgivningen i en skaeligrpelse af konkurrencelovgivningen
Trods Socialdemokratiets fortsatte oslashnske om en staeligrk prisregulering tilshytrak pris- og avancereguleringen sig stadig mindre politisk opmaeligrksomhed i aringrene omkring 1950 I stedet vendtes opmaeligrksomheden mod en revision af den normale monopolkontrol Dette sposlashrgsmaringl var paring ny kommet paring den politiske dagsorden i foraringret 1948 overraskende nok rejst af Det Konshyservative Folkeparti Og det besluttedes under 1952-forhandlingerne om prislovens revision at en i 1949 nedsat trustkommission inden sommeren 1953 skulle afgive en betaelignkning med forslag til grundlaget for en helt ny lovgivning om prisaftaler mv Politikerne bandt sig altsaring samtidig med afviklingen af den ekstraordinaeligrt begrundede pris- og avancelovgivning til at forhandle om en ny lov til regulering af erhvervslivets konkurrencebeshygraelignsende aktiviteter Men mere herom i naeligste kapitel
157
N o t e r
1 I 1987 markeredes 50-aringret for dansk monopollovgivning jf Monopoltilsynets prunkloslashse jubilaeligumsskrift Dansk monopollovgivning 50 aringr 18 maj 1987 (1987) ligesom Nationalshyoslashkonomisk Tidsskrift 1987 indeholdt flere artikler om den historiske udvikling af dansk monopol- og konkurrencelovgivning
2 Aarbog for Rigsdagssamlingen 1937-38 s 492-4953 Beretning fra Priskontrolraadet 1938-43 (1946) s 64 Beretning fra Priskontrolraadet 1938-43 (1946) s 75 Jf feks EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashder 10 og 21 maj 19406 Den administrative udbygning kan foslashlges i Dansk monopollovgivning 50 aringr 18 maj 1987
(1987) isaeligr s 8ff 7 Lovforslagets fremlaeligggelse og forhandlingerne herom kan foslashlges i Rigsdagstidende 1939-40
Folketingets Forhandlinger sp 4210-4214 4282-4317 4474-4478 og 4511-4529 og Landsshytingets Forhandlinger sp 1773-1790 1819-1820 og 1824 Lovforslaget med tilhoslashrende bemaeligrkninger findes i Tillaeligg A sp 4817-4840 og betaelignkningen fra folketingsudvalget mellem foslashrste og anden behandling i Tillaeligg B sp 1155-1168
8 Et mindretal i Priskontrolraringdet havde dog udtalt sig mod denne del af raringdets forslag jf Rigsdagstidende 1939-40 Tillaeligg A sp 4831f
9 Beretning fra Priskontrolraadet 1938-43 (1946) s 8 10 Det kan ikke umiddelbart ses af stemmetallene optrykt i Rigsdagstidende der kun oplyser
afstemningsresultatet for de tilstedevaeligrende medlemmer og ikke disses stemmefordeling paring partier eller personer
11 Jf EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashder 6 december 1940 26 februar 3 september og 10 december 1941
12 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 26 februar 1941 13 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 25 november 1942 14 Anbefalingen kom i foraringret 1941 i forbindelse med den foslashrste revision af prisloven jf
EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 26 februar 1941 15 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 3 september 1941 16 Ditlev Tamm Danfoss under besaeligttelsen (2001) s 29f 17 Jf Aarbog for Rigsdagssamlingen 194041 s 365 vedroslashrende lov om aeligndring i Lov om
Priser mv af 17 december 1940 Beskaeligftigelseshensynet findes gentaget i den senere lovgivning jf feks Aarbog for Rigsdagssamlingen 194142 s 355f og 194243 s 359f vedshyroslashrende Lov om Priser mv af 22 november 1941 og Lov af 28 november 1942
18 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashder 25 november 1942 7 juni og 27 september 1944
19 Jf EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 15 marts 1944 20 Industriraringdet var dog ganske paring det rene med at erhvervsorganisationernes rolle var
mere fremtraeligdende under Foslashrste Verdenskrig hvor der ikke var opbygget statslige organer som Direktoratet for Vareforsyning og Priskontrolraringdet til at varetage dele af reguleringsopgaverne jf EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 16 maj 1945
21 Bo Lidegaard Jens Otto Krag 1914-61 (2001) s 181-189 22 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 15 maj 1946 om interesserne i
fortsat regulering bla ogsaring udtrykt i en offentliggjort skrivelse af 20 februar 1946 til
158
handelsministeren Ogsaring senere argumenterede formanden ud fra makrooslashkonomiske overvejelser om noslashdvendigheden af fortsat regulering jf feks EA Industriraringdet Indushystriraringdets forhandlinger moslashde 1 juni 1948 17 november 1948 27 april 1949
23 Om de bitre erfaringer fra efter Foslashrste Verdenskrig jf feks EA Industriraringdet Indushystriraringdets forhandlinger moslashde 16 maj 1945
24 Om andre erhvervs mindre forstaringelse for betydningen af fortsat regulering jf feks EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 15 maj 1946 om handelsorganisatioshynernes og isaeligr importhandelens pres for afvikling af restriktioner og EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 12 november 1946 hvor det omtales at handelens og haringndvaeligrkets organisationer i modsaeligtning til Industriraringdet pressede paring for lempelser i prislovgivningen Om modsaeligtninger til handelen vedroslashrende importbevillinger jf feks EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 27 april 1949 og 9 juni 1949 Industriraringdets noget afvigende holdning fra handel og haringndvaeligrk fremgaringr ogsaring af at organisationerne fra disse erhverv i hoslashjere grad soslashgte at paringvirke lovgivningsarbejdet vedroslashrende prisloven end Industriraringdet jf feks Forslag til Forlaeligngelse og AEligndring af Lov om Priser mv af 13 December 1946 i Rigsdagstidende 1946-47 Tillaeligg A sp 2657-2754 og Betaelignkning af 14 Februar 1947 i Rigsdagstidende 1946-47 Tillaeligg B sp 249-280
25 Jf feks EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 8 marts 1949 med kritik fra Hartz tidligere formand for Industriraringdet om utilstraeligkkelig orientering af medlemmerne og utilstraeligkkelig offentlighed om Industriraringdets holdninger Industriraringdet diskuterede da ogsaring i disse aringr hvorledes det kunne styrke sin oplysningsvirksomhed Industriraringdet satsede kun beskedent paring egen presseformidling og der var udbredt utilfredshed med Erhvershyvenes Oplysningsraringd der vurderedes mere at viderebringe handelens end industriens synspunkter Blandt dagbladene faeligstedes der lid til Nationaltidende men opbakningen bag avisen var efter flere erhvervslederes opfattelse for svag Diskussioner herom jf EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 8 marts 1949 og 7 september 1949
26 Industriraringdet diskuterede tidligt disse uheldige konsekvenser af udformningen af prisshylovens bestemmelser jf feks EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 12 maj 1946 om manglende incitament til rationalisering og de vanskeligt haringndterbare regler om i kalkulationerne at anvende nettoavancen tilbage fra foslashr krigen Synspunktet gentages i de foslashlgende aringr jf feks EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 11 februar 1948 8 marts 1949
27 Industriraringdet soslashgte tydeligvis at beskytte den mindre effektive del af industrien Jf feks fabrikant Hans Gronemann der med henvisning til en konkret sag i Tidsskrift for Industri 1948 s 75f kritiserede at Prisdirektoratet naeliggtede at godkende omkostninger med henvisning til at mere rationaliserede virksomheder ville have kunnet producere billigere Han fandt at Prisdirektoratets embedsmaelignd var alt for optagne af bdquoTanken om Stordriftens Fordele og Lave Omkostningerldquo Prisankenaeligvnet underkendte dog i den konkrete sag Prisdirektoratets afgoslashrelse
28 Lovtidende 31 marts 1949 Nr 132 29 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 8 marts 1949 30 Bo Lidegaard Jens Otto Krag 1914-61 (2001) s 301f 31 Lovtidende 29 Maj 1948 Nr 234 32 De foslashlgende citater er hentet fra forelaeligggelsestalen 4 marts 1948 og foslashrstebehandlingen
9 marts 1948 jf Rigsdagstidende 1947-48 Folketingets Forhandlinger sp 2545-2552 og 2665-2719
159
33 Bo Lidegaard Jens Otto Krag 1914-61 (2001) s 301 34 Jf Beretning fra Priskontrolraringdet for tiden 1952-53 s 5 11 og 19 om mindre arbejde med
prisregulering og afvikling af 23 af 28 ekstraordinaeligre pris- og avanceordninger og Beretning for tiden 1953-55 om afvikling af de sidste fem ordninger og ophoslashr af brugen af maksimalpriser
35 Dansk monopollovgivning 50 aringr 18 maj 1987 (1987) s 12 I Beretning fra Priskontrolraringdet for tiden 1952-53 s 5 og 19 omtales at der har vaeligret mindre arbejde med almindelig priskontrol og at 23 af 28 ekstraordinaeligre pris- og avanceordninger er blevet afviklet I beretningen for 1953-55 omtales at de sidste fem pris- og avanceordninger er afviklet og at der ikke laeligngere var maksimalpriser
36 Tidsskrift for Industri 1952 s 301f 37 Beretning fra Priskontrolraringdet for tiden 1952-53 s 5 og 11f
160
k a p i t e l 6
T RUST KOM M ISS ION OG A N BE FA L I NGE R
T I L N Y MONOPOL L OV 194 8 - 1953
S O C I A L I S E R I N G S F R Y G T O G T R U S T K O M M I S S I O N
1 9 4 8 - 1 9 4 9
Ko n s e rvat i v f o r e s p oslash r g s e l m aj 19 4 8
I mellemkrigstiden konkurrerede dansk og udenlandsk kapital haringrdt om det danske margarinemarked Hollandske og engelske firmaer inden for saeligbe- og margarinefremstilling samledes i slutningen af 1920rsquoerne i Unilever-koncershynen Allerede inden fusionen havde hollandsk og engelsk kapital overtaget flere danske margarinefabrikker men selv efter sammenslutningen havde Unilever vanskeligt ved at traelignge ind paring det danske marked1 Det skyldtes til dels ny teknologi der gjorde mindre producenter konkurrencedygtige over for de store traditionelle producenter men ogsaring at De forenede Brugsshyforeninger og ikke mindst Otto Moslashnsted AS stod staeligrkt paring det danske marked sidstnaeligvnte med maeligrkevaren OMA-margarine I stedet for at fortsaeligtte den haringrde konkurrence indgik de fire stoslashrste producenter i 1931 en aftale om at dele markedet mellem sig Det var en af den slags aftaler som prisaftale-loven fra 1937 netop sigtede paring at goslashre offentligt kendt ndash og det blev den FDB der stod uden for aftalen drog fordel heraf og naringede i loslashbet af 1930rsquoerne op paring en markedsandel paring omkring 25 pct
Overenskomsten fra 1931 blev suspenderet under krigen Margarineshyproduktionen var indstillet fra 1941 som foslashlge af vanskeligheder med at faring tilfoslashrt de noslashdvendige raringvarer Men efter krigen genoptog de stoslashrste private producenter samarbejdet idet Unilevers Solofabrik Alfa og Otto Moslashnsted AS i 1947 gik sammen om oprettelsen af AS Margarine-Compagniet MC som faeliglles salgs- og marketingselskab Maringlet var tillige at fremme rationalisering hvilket dog ikke hindrede at det konkurrencebegraelignsende samarbejde blev ganske omdiskuteret i pressen og blev genstand for Prisshydirektoratets saeligrlige interesse Der var med andre ord stor offentlighed om sagen hvilket fik Det Konservative Folkeparti til i maj 1948 at rette en
161
foresposlashrgsel i Folketinget til handelsminister Krag om hvilke foranstaltshyninger han agtede at ivaeligrksaeligtte bdquofor at imoslashdegaa Faren ved Trustdannelse paa Margarinefabrikationens Omraadeldquo
Foresposlashrgslen begrundedes af den konservative ordfoslashrer Aksel Moslashller2
Hans indlaeligg var et forsvar for mellemstanden det mindre erhvervsliv saringdan som linjen kan foslashlges i en del af partiet tilbage fra Foslashrste Verdenskrig Ganske vist sagde han at partiets politiske hovedmotiv til at rejse sagen var at beskytte forbrugerne men det overordnede maringl kom givet frem da han fremhaeligvede at det bdquoSamfundssyn vi hylder er at bevare saa mange frie selvstaeligndige Mellemstandsbedrifter som vel muligtldquo Han gik imod en udvikling hvor danske detailhandlere mistede selvstaeligndighed og blot blev uddelere bdquoaf bestemte Varer fra ganske faa Fabrikkerldquo Han gik mod maeligrkevareudviklingen hvor samme vare solgtes i forskellig indpakning saring forbrugerne fejlagtigt kunne tro at de fik forskellige kvaliteter Det fremshymede stordrift og selv om han anerkendte at den nuvaeligrende socialdemoshykratiske regering havde udstedt talrige garantier om at den ikke stilede mod socialisering eller koncessionering af de vigtigste industrier saring kunne man jo ikke vaeligre sikker paring at det ogsaring ville holde i fremtiden Han mindede i den forbindelse om bdquoden Bog der er udgaaet af den hoslashjtaeligrede Regerings Haandbogsbibliotek Fremtidens Danmarkldquo
Aksel Moslashller henvendte sig tydeligvis til den relativt store gruppe af byershynes mindre selvstaeligndige som udgjorde en stor gruppe af de konservative kernevaeliglgere Det gjorde han ved at minde om tidens socialiseringstanker men gjorde det samtidig ved at appellere til de nationale foslashlelser Det kan naturligvis ses som en afspejling af tiden her kort efter besaeligttelsen Men uviljen mod udenlandsk kapital havde ogsaring vaeligret udbredt i aringrene omkring Foslashrste Verdenskrig og i diskussionerne om trustlovgivningen i begyndelshysen af 1930rsquoerne havde ikke mindst Socialdemokratiet soslashgt tilslutning til en kontrollovgivning ved at advare mod udenlandske monopolers staeligrke position og konkurrencebegraelignsende aktiviteter Det samme gjorde Aksel Moslashller nu med en ganske detaljeret beskrivelse af den udenlandske kapitals stigende kontrol med den danske margarineproduktion og handel
Aksel Moslashller ville ikke afvise at trustdannelser kunne ske ud fra bdquohoslashjst respektable Motiverldquo og han ville heller ikke afvise at de bdquoLandsmaeligndldquo der deltog i dannelsen af Margarine-Compagniet havde taget hensyn til danske interesser Ja de havde maringske endog bdquoment det noslashdvendigt at indgaa en Alliance med Verdensmonopoletldquo Med i det nye selskab var Unilever der i kraft af kontrol med raringvareforsyningerne bdquohar Herredoslashmmet i Sve-
162
rige og Norge og i alle frie Lande ikke blot i vor Verdensdel men overalt hvor det britiske Flag vajer og hvor hollandsk Indflydelse er traeligngt fremldquo Danmark havde hidtil modstaringet bdquoMonopoletsldquo fremtraeligngen men havde nu bdquokapituleretldquo Unilever havde ikke alene overtaget danske producenter men det havde bdquoendvidere rettet sin Kaardespids direkte imod den danske Butikshandel gennem sit Herredoslashmme over 150 Butiksudsalg de saakaldte Palma-Forretningerldquo Aksel Moslashller bekymrede sig imidlertid ikke kun om handelsleddet men vendte sig ogsaring mod Margarine-Compagniets planer om rationalisering ved at nedlaeliggge en raeligkke mindre margarinefabrikker
Aksel Moslashllers konklusion var at lovgivningsmagten og den udoslashvende magt maringtte gribe ind Der var efter hans mening ingen anden institution bdquoend den hoslashje Regering og Rigsdagldquo der kunne samle bdquodet danske Folks Kraeligfterldquo og bdquoforhindre de fremmedes Indtraeligngen paa Markedet og deres Herredoslashmme over den danske Produktionldquo Aksel Moslashller erkendte at vareforsyningsloven og prisloven muliggjorde en vis beskyttelse af mindre virksomheder men oslashnskede som ogsaring demonstreret under forhandlingerne i Rigsdagen om disse love en liberalisering Det Konservative Folkeparti var bdquoTilhaelignger af Erhvervsfrihed men ikke af en saadan Udnyttelse af Erhvervsfriheden at den afliver sig selvldquo Aksel Moslashller opfordrede derfor til at bdquoman med den stoslashrste Opmaeligrksomhed maa foslashlge Begivenheder i Erhvervslivet som foslashrer til en fortrustning af Samfundetldquo
Meget i Aksel Moslashllers tale var i overensstemmelse med traditionelle konshyservative synspunkter men appellen til statsmagtens kontrol med det store erhvervsliv og opfordringen til at foslashlge fortrustningen af erhvervslivet noslashje var dog ganske overraskende toner set paring baggrund af mellemkrigstidens politiske diskussioner om indfoslashrelsen af en form for monopollovgivning Principielt havde de konservative vaeligret positive heroverfor men de havde reelt kaeligmpet imod bla med henvisning til at der ikke var nogen overbevishysende dokumentation af at konkurrencebegraelignsning var udbredt i erhvervsshylivet Grebet af den offentlige debat og den udbredte nationale stroslashmning i tiden bad de konservative nu selv om at det blev noslashjere undersoslashgt Deres haringrdeste modstandere i sposlashrgsmaringlet om offentlig monopolkontrol Socialshydemokratiet og Det Radikale Venstre var ikke sene til at gribe chancen
Venstres ordfoslashrer Axel Kristensen holdt sig fra de konservatives nationale toner Tvaeligrtimod understregede han behovet for at danske virksomheder samarbejdede med bdquoIndustrien ude i Verden for at faa Raadighed over teknisk Videnldquo Og han advarede mod at den misforstaringelse opstod bdquoat Danmark vil vaeligre fjendtligt stillet over for udenlandsk Kapitalanbringelseldquo
163
Stordrift kunne ifoslashlge Axel Kristensen vaeligre hensigtsmaeligssig inden for nogle produktioner men han tilsluttede sig samtidig synspunktet at Danmark burde have flest mulige selvstaeligndige virksomheder og talte for at kapitalen bragtes under kontrol i tilfaeliglde af monopoldannelse Han kunne derfor til fulde stoslashtte Aksel Moslashllers forslag til dagsorden om at Folketinget opfordrede regeringen til at lade foretage en dybtgaringende undersoslashgelse af oprettelsen af Margarine-Compagniet og om fornoslashdent foretage indgreb med hjemmel i prisloven
Ogsaring Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet kunne tilslutte sig forslashyget om en tilbundsgaringende undersoslashgelse men smedede samtidig mens jernet var varmt Socialdemokratiets ordfoslashrer Poul Hansen kunne ikke undlade at undre sig over at foresposlashrgslen kom fra Det Konservative Folkeparti og gik derfor hurtigt over til at anfoslashre at det ikke kun var et sposlashrgsmaringl om udenlandske truster Trusterne var et generelt problem som de kooperative virksomheder foslashrte en bdquoheltemodig Kampldquo imod men disse havde vanskeshyligt ved at klare sig da de stod over for bdquonaeligsten uovervindeligeldquo bdquoGiganter af hellip stor Slagkraftldquo Det bedste middel ville vaeligre socialisering men det maringtte Poul Hansen med beklagelse konstatere at der ikke var bdquomange Muligheder for i Oslashjeblikket her i Landetldquo Derfor maringtte der arbejdes paring at faring vedtaget en bdquoAntitrustlovldquo
Det Radikale Venstres Bertel Dahlgaard undrede sig som Poul Hansen over at sagen var bragt op af de konservative Han mindedes ndash ganske vist under hoslashjlydte protester ndash bdquohvordan Ordet Trustlovgivning for Venstre og Konservative var et uartigt Ordldquo dengang han for 28 aringr siden kom i Folketinget Det lovede godt med Aksel Moslashllers nye udtalelser men Bertel Dahlgaard kunne ikke lade vaeligre med drillende at tilfoslashje at bdquodet der er sket her er jo al Konservatismes Skaeligbne det at komme dette lille kvarte Aarhundrede bagefterldquo Han gentog det velkendte radikale standpunkt at de der oslashnskede et frit erhvervsliv og at undgaring bdquoalmindelig Socialiseringldquo maringtte bdquosikre den fornoslashdne Kontrol med Monopoldannelserldquo Bertel Dahlshygaard kunne derfor ogsaring tilslutte sig handelsministerens loslashfte om at ville nedsaeligtte en trustkommission idet han ndash formentlig med et glimt i oslashjet ndash udtrykte sit haringb om at det aeligrede medlem Hr Aksel Moslashller paringskoslashnnede handelsministerens initiativ der bdquonetop er et udmaeligrket Supplement til det aeligrede Medlems Dagsordenldquo
Krag havde vist sig saeligrdeles imoslashdekommende over for Aksel Moslashllers foresposlashrgsel Han havde indledt sit svar med at konstatere at det sposlashrgsmaringl der var rejst fra konservativ side vedroslashrte bdquoet overordentlig samfundsvigtigt
164
og samtidig et overordentlig kompliceret Problemldquo Det havde sammenshyhaeligng med sposlashrgsmaringlet om monopol- eller trustdannelse som jo ikke alene havde betydning for sposlashrgsmaringlet om udenlandsk kapitals indflydelse men ogsaring for forbrugerne bdquogennem Sposlashrgsmaalet om Priser Kvalitet Salgsformer osvldquo for arbejderne som ansatte paring virksomhederne for bdquoHandelsledshydenes Salgsvilkaar og Selvstaeligndighedldquo for konkurrerende virksomheder og endelig ogsaring for selve naeligringsfrihedsprincippet bdquosom jo naturligvis kommer i stoslashrre Fare jo mere Monopoltendensen vinder Terraelignldquo Krag havde understreget at der i Danmark var monopoldannelser paring langt flere omraringder end paring margarineomraringdet og oplyst at der i Priskontrolraringdet laring anmeldt over 1000 konkurrencebegraelignsende aftaler Krag havde derfor fromt udtrykt det loslashfte som Bertel Dahlgaard henviste til at han snart ville tage initiativ til at nedsaeligtte en trustkommission som naturligvis som en af sine allerfoslashrste opgaver ville faring at undersoslashge margarine-sagen som Aksel Moslashller havde rejst men som mere generelt ogsaring skulle undersoslashge monopoltendenserne i samfundet deres samfundsoslashkonomiske virkninger og sposlashrgsmaringlet om hvorvidt lovgivningen var tilstraeligkkelig paring omraringdet Aksel Moslashller blev dermed tillagt aeligren for at Krag nu ville gennemfoslashre det som den socialdemokratiske regering bdquoi nogen Tidldquo havde overvejet Der var ingen tvivl om at Krag med applaus fra Bertel Dahlgaard paring dennes underspillede maringde lod det fremstaring som om Aksel Moslashller var fanget paring det forkerte ben
Det politiske spil var dog mere kompliceret end som saring I sit forsvar for mellemstanden viderefoslashrte Aksel Moslashller som naeligvnt en af linjerne i konservativ politik og i de interne kampe i Det Konservative Folkeparti i slutningen af 1930rsquoerne havde han bekaeligmpet de grupper i partiet der lod sig tiltraeligkke af fascismen Det totalitaeligre stod ham fjernt og under besaeligttelsen havde han arbejdet taeligt sammen med socialdemokraterne og HC Hansen om oprettelsen af Dansk Ungdomssamvirke De to unge politikere blev fra 1944 deres partiers repraeligsentanter i kontaktudvalget med Frihedsraringdet3
Aksel Moslashller kan derfor meget vel have vaeligret fuldt bevidst om de mulige konsekvenser af at de konservative rejste foresposlashrgselsdebatten ndash ligesom Jens Otto Krag og Bertel Dahlgaard maringske ikke var saring overraskede over den nye konservative politik som de gav udtryk for Aksel Moslashller gav da heller ikke forsvaret for mellemstanden som eneste forklaring paring sin stoslashtte til en trustlovgivning men sagde ogsaring at en bdquoTrustlovgivning ikke blot er rigtig men at den er noslashdvendig hvis vi vil undgaa at spille Socialismens Spil her i Landet deacutet som foslashrer til Socialiseringldquo bdquoDet bedste Middel til
165
at bevare det nuvaeligrende Samfund er at forhindre at der opstaar Trustshydannelserldquo Frygten for socialismen var som i tiden omkring afslutningen paring Foslashrste Verdenskrig naeligrvaeligrende og var formentlig en vaeligsentlig del af forklaringen paring de aeligndrede konservative signaler ligesom de konservative saring at en trustlovgivning kunne vendes mod kooperationens staeligrke position paring nogle erhvervsomraringder
Socialdemokraterne undlod i foresposlashrgselsdebatten at diskutere den mulige sammenhaeligng mellem trustlovgivning og socialisering Deres egne noget uklare meldinger i disse aringr omkring planoslashkonomi og frie markedskraeligfter taget i betragtning saring var det maringske i virkeligheden dem der internt var ved at vaeligre mere klemte end de konservative Socialdemokraternes traditionelle kamp med kommunisterne om arbejderstemmerne var fortsat haringrd her i foraringret 1948 ogsaring selv om kommunisterne var ved at miste opbakning som reaktion paring den sovjetiske overtagelse af magten i Oslashsteuropa Kommunishysternes leder Aksel Larsen kunne netop bruge sposlashrgsmaringlet om monopoldanshynelser som et vigtigt argument i sin kamp mod det bestaringende system og i den sammenhaeligng aringle de oslashvrige partier der havde staringet bag revisionen af prisloven og indfoslashjet formaringlsparagraffen om at prisdannelsen saring vidt muligt skulle normaliseres Fri prisdannelse var ifoslashlge Aksel Larsen bdquonoget som gaeliglder til Wandsbeckldquo saring laelignge der ikke blev grebet ind mod trusterne Aksel Larsen var dog i denne sag forsigtig med at presse socialdemokraterne da ogsaring han holdt sposlashrgsmaringlet om trustlovgivning adskilt fra sposlashrgsmaringlet om socialisering Trustlovgivningen havde alene til formaringl at beskytte forbrushygerne ndash socialismen ville ikke som de borgerlige troede kunne bekaeligmpes ad den vej den skulle nok komme under alle omstaeligndigheder
N e d s aelig t t e l s e a f t ru s t kom m i s s i o n e n 19 4 8 - 49
I oktober 1948 fremlagde handelsminister Jens Otto Krag forslag til lov bdquoom nedsaeligttelse af en trustkommissionldquo4 Det skete med henvisning til foresposlashrgselsdebatten i maj vedroslashrende Margarine-Compagniet hvor alle partier tilsluttede sig regeringens planer om at nedsaeligtte en saringdan kommisshysion Krag henviste til at han i sommerens loslashb havde diskuteret kommisshysionens opgave med Prisdirektoratet og professor H Winding Pedersen som han havde taelignkt skulle vaeligre formand for kommissionen Winding Pedersen havde vaeligret professor i nationaloslashkonomi ved Handelshoslashjskolen i Koslashbenhavn siden 1943 og havde netop tiltraringdt et tilsvarende professorat ved Koslashbenhavns Universitet Han havde skrevet flere afhandlinger om pristeori
166
herunder om betydningen af monopoldannelser ligesom han gennem sin deltagelse i det af Finansministeriet nedsatte udvalg af 30 januar 1943 det saringkaldte professorudvalg havde markeret sig i debatten om den fremtidige oslashkonomiske politik Fagoslashkonomisk var det saringledes en saeligrdeles velkvalificeret formand Krag foreslog og formandsvalget gav da heller ikke anledning til debat i Rigsdagen
Kommissionen skulle ifoslashlge sect 1 i Krags forslag afgive en bdquobetaelignkning om i hvilken udstraeligkning dansk naeligringslivs enkelte grene
1 beherskes af danske eller udenlandske enkeltforetagender sammenslutshyninger interessefaeligllesskaber eller finansielt sammenknyttede selskaber
2 deltager i eller beroslashres af privatretlige aftaler vedtagelser eller bestemshymelser som kan begraelignse den frie konkurrence eller erhvervsfriheden
3 praeligges af andre forhold end de under 2 naeligvnte der kan medfoslashre begraelignsning i den frie konkurrence saringsom indgreb fra det offentliges side
Kommissionen skal herunder tage stilling til hvorvidt den bestaringende lovshygivning kan anses for tilstraeligkkelig til paring betryggende maringde at vaeligrne mod urimelige eller skadelige virkninger af de naeligvnte sammenslutninger mv aftaler mv eller andre forhold og skal saringfremt dette ikke skoslashnnes at vaeligre tilfaeligldet fremkomme med indstilling om saringdan ny lovgivning som maringtte anses paringkraeligvetldquo
Krags forslag gav ikke anledning til nogen voldsom debat i Rigsdagen og antallet af fremmoslashdte folketingsmedlemmer var begraelignset Indlaeligggene var relativt korte under foslashrstebehandlingen og paring det naeligrmeste ikkeeksisterenshyde ved anden- og tredjebehandling Der skete enkelte aeligndringer i forslaget undervejs gennem Rigsdagen inden kommissionens nedsaeligttelse blev vedshytaget i marts 1949 Paragraf 1 aeligndredes paring tre punkter Det gjaldt for det foslashrste forpligtelsen til eventuelt at skulle komme med indstilling til ny lovshygivning som aeligndredes fra skal til kan og det gjaldt for det andet kommisshysionens stoslashrrelse som blev fastlagt i den endelige lov Krag lagde op til en bredt sammensat kommission bestaringende af juridiske og oslashkonomiske ekspershyter samt repraeligsentanter fra erhvervene Venstre gav under forhandlingerne udtryk for at de gerne tillige saring en politisk repraeligsentation i kommissionen men dette gik Krag imod ndash maringske for at staring politisk friere naringr betaelignkninshygen blev afgivet I stedet opnaringedes enighed om at nedsaeligtte en mindre komshymission paring hoslashjst ni medlemmer Interesseorganisationerne skulle ikke vaeligre
167
repraeligsenteret men ministeren skulle udpege en kommission hvor nationalshyoslashkonomisk juridisk teknisk-videnskabelig landbrugsoslashkonomisk handelsvishydenskabelig og regnskabsmaeligssig kundskab var repraeligsenteret Det blev til en kommission med seks professorer en revisor samt departementschef Einar Cohn og direktoslashr i Hypotekbanken Viggo Kampmann Begge sidstnaeligvnte var uddannede oslashkonomer og med embedskarrierer i tilknytning til adminishystrationen af den oslashgede samfundsmaeligssige kontrol med erhvervslivet
Den tredje aeligndring vedroslashrende paragraf 1 var at denne blev beskaringret Under udvalgsforhandlingen enedes man om at sloslashjfe den del hvor Krag i overensstemmelse med tidligere socialdemokratisk politik om at holde de kollektive overenskomster uden for monopollovgivningen havde oslashnsket at praeligcisere at loslashn- og arbejdsforhold faldt uden for lovens rammer og hvor han ville holde den offentlige regulering af udenrigshandelen og visse offentlige produktionsordninger uden for kommissionens arbejdsomraringde De borgerlige kunne ikke acceptere dette forsoslashg paring at holde vaeligsentlige sider af begraelignsningerne i den frie konkurrence uden for kommissoriet men parterne enedes om at udtrykke at de paringgaeligldende forhold ikke skulle goslashres til genstand for en egentlig undersoslashgelse men kunne inddrages til forstaringelse af de oslashvrige forhold naeligvnt i kommissoriet Bag uenigheden laring bla den traditionelle forskel i vurderingen af fagforeningerne De borgershylige partier med delvis stoslashtte fra Det Radikale Venstre saring fagforeningerne som konkurrencebegraelignsende organisationer mens socialdemokraterne med ordfoslashreren Poul Hansens ord saring fagforeningerne som bdquoen uundgaringelig folkerejsning som har reddet millioner af mennesker fra underbetaling og udhungring hellip der er intet heri der minder om trusternes virksomhedldquo Der er tale om bdquolivsnoslashdvendig solidaritet der boslashr bevares af hensyn til det almindelige velldquo
De realpolitiske modsaeligtninger var begraelignsede og man fandt relativt enshykelt frem til kompromiser Oppositionen blev saringledes ogsaring imoslashdekommet med formuleringer der gav virksomhederne yderligere garantier end det opshyrindelige forslag i henseende til kommissionens informationsindsamling
Uagtet de fire gamle partier ikke stod saring langt fra hinanden foregik der isaeligr i Folketinget under foslashrste og delvis anden behandling et vist spilfaeliggteri hvor det over for vaeliglgerne skulle forklares hvorfor partierne kunne enes i en sag hvor der historisk havde vaeligret staeligrke ideologiske modsaeligtninger Det var ikke uden tilfredshed at baringde ordfoslashreren for Socialdemokratiet Poul Hansen og ordfoslashreren for Det Radikale Venstre Bertel Dahlgaard i deres stoslashtte til kommissionens nedsaeligttelse og mere generelt til monopolkontrol
168
kunne minde om de tidligere brydninger i Det Konservative Folkeparti mellem floslashjene for henholdsvis mellemstand og storkapital Ogsaring nu kunne de se modsaeligtningen De selvstaeligndige koslashbmaelignd foslashlte sig truet af storkashypitalen og Det Konservative Folkeparti maringtte derfor handle for at taeligkkes en vaeligsentlig del af partiets vaeliglgergrundlag Og de to citerede flittigt fra en af storkapitalens argeste kritikere oslashkonomiprofessor LV Birck tidligere konservativt folketingsmedlem
Poul Hansen citerede LV Bircks udtalelse om at bdquoMonopolet er en skoslashge i det kommercielle liv det er som misteltenen en parasit udstyret med alle tillokkelser og dog sugende marven ud af det samfund hvortil det klynger sigldquo Og han lod sig gribe af stilen da han under indflydelse af den storposhylitiske udvikling foslashjede til bdquoFindes der overhovedet noget mere hermetisk tillukket end trusternes verden De vogter paring deres hemmeligheder bag et jerntaeligppe som meget vel taringler sammenligning med et andet meget omtalt dittoldquo Ogsaring Bertel Dahlgaard trak Birck ind i debatten dels ved at minde om at denne trodsede den konservative partidisciplin og stoslashttede Ove Rodes forslag lige efter Foslashrste Verdenskrig om at oprette et monopoltilsyn dels ved ogsaring at citere Bircks beskrivelse af tre maringder at indrette produktionen paring nemlig den statslige socialiserings vej den private socialiserings vej gennem private monopoler og endelig bdquoden sande frie handelldquo hvor bdquosamfundsshyhensynet forbindes med den almindelige frihedldquo saring den fri konkurrence bevares og ikke afskaffes gennem konkurrencebegraelignsende initiativer fra erhvervslivet selv Krag kunne kun tilslutte sig Bertel Dahlgaard og i sin afsluttende kommentar til foslashrstebehandlingen udtrykte han sin bdquostore glaeligde [over] at hoslashre det aeligrede medlems tale ikke mindst citatet fra Bircks tale Jeg er helt enig med det aeligrede medlem hr Bertel Dahlgaard vi lever i hoslashj grad i privatmonopolernes tidsalder Dette samfund ser desvaeligrre helt anderledes ud end efter liberalismens oslashnsketaelignkningldquo En oslashnsketaelignkning som Krag ikke talte imod
Aksel Moslashller var ganske paring det rene med at den konservative accept af nedsaeligttelsen af trustkommissionen kunne ses som en afvigelse fra tidligere konservativ politik Endnu i 1930rsquoerne havde hans tidligere forbillede Christ-mas Moslashller talt om unoslashdvendigheden af indfoslashrelsen af monopolkontrol med henvisning til at monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler ikke havde stoslashrre betydning i erhvervslivet Nu havde Aksel Moslashller selv rejst sagen med henvisning til et konkret tilfaeliglde og tilsluttet sig at der blev foretaget en dyberegaringende undersoslashgelse heraf Det interessante ifoslashlge Aksel Moslashller var ikke om de konservative havde skiftet politik men at
169
Socialdemokratiet efter hans mening var paring vej vaeligk fra Fremtidens Danmark Han slog fast at for Det Konservative Folkeparti var det bdquoakkurat ligesaring farligt naringr erhvervsfriheden aflives af det private erhvervsliv selv som naringr den aflives af statsmagtenldquo Det var der ikke noget overraskende i men hvem skulle ifoslashlge Aksel Moslashller bdquoegentlig for blot et aringr siden have antaget at den nuvaeligrende hoslashjtaeligrede handelsminister engang skulle komme til at skrive en lovldquo bag hvilken der laring et bdquoforsoslashg paring at sikre erhvervsfrihedenldquo Aksel Moslashller glaeligdede sig over bdquoat den hoslashjtaeligrede minister har tilbagelagt den beroslashmte vej fra Jerusalem til Damaskusldquo
Aksel Moslashller gav i sit indlaeligg udtryk for nogle forbehold i udformningen af lovforslaget Det forstod Krag ikke men han haringbede da at han tog fejl i en antagelse om at Aksel Moslashller var paring tilbagetog fra foresposlashrgselsdebatten i maj maringned og maringske til slut ville ende med at tale om bdquohvorledes de fleste monopoler er ganske fortraeligffeligeldquo Det forekom Krag at Aksel Moslashller var bdquoi faeligrd med at tilbagelaeliggge en tornefuld vej fra Damaskus til Jerusalemldquo
Ogsaring de to mindre partiers ordfoslashrere Ragnhild Andersen for kommunishysterne og Anker Lau for Retsforbundet kunne tilslutte sig forslaget Begge noterede at Krag tilsyneladende havde fjernet sig fra Fremtidens Danmark Men mens Anker Lau mente at det var for godt til at vaeligre sandt ndash han troede ikke at Socialdemokratiet oslashnskede erhvervsfriheden naringr det kom til stykket var Ragnhild Andersen ikke saring overrasket da hun nok tilboslashd samarbejde med Socialdemokratiet men egentlig ikke havde meget tiltro til deres vilje i kampen mod monopolerne Hun holdt det laeligngste indlaeligg med angreb paring isaeligr de udenlandske truster og monopoler Allerede foslashr krigen stod de staeligrkt men efter krigen har bdquoden amerikansk-engelske monopolkapital oslashget sit fodfaeligsteldquo til skade for forbrugerne smaringhandlende og smaringharingndvaeligrkere Uden succes kraeligvede hun politiske repraeligsentanter i kommissionen og bdquoat der i hvert fald kommer kommunister i denne komshymission som de eneste der vil tage kampen op og foslashre den igennem og afskaffe disse samfundsskadelige monopolerldquo
Der skulle ikke vaeligre tvivl om hvor kommunisterne stod medens Aksel Moslashller og Krag stredes om hvem der virkelig var paring vej med beskyttelse af forbrugerne og mellemstanden iklaeligdt forsvaret for erhvervsfriheden Det er dog bemaeligrkelsesvaeligrdigt at Krag i sin sidste kommentar til lovforslashyget under andenbehandlingen i Folketinget understregede at sposlashrgsmaringlet om monopoler og monopoldannelser ikke alene var et sposlashrgsmaringl om indkomstfordeling Nej det var ogsaring et sposlashrgsmaringl om effektiviteten og den oslashkonomiske vaeligkst i samfundet Krag gjorde gaeligldende bdquoat man gen-
170
nem en monopolistisk udvikling faringr en mindre totalproduktion end man ellers ville have faringet en mindre totalbeskaeligftigelse og en mindre produktiv beskaeligftigelse end man ellers ville have faringetldquo og dermed ogsaring en mindre bdquokonkurrenceevne overfor udlandetldquo Oslashkonomisk vaeligkst gennem liberalishysering laring bag denne argumentation paring samme maringde som den laring bag Krags argumentation for en begyndende afvikling af prisreguleringen
Saring langt var Krags argumentation ikke i modstrid med erhvervsorganisatioshynernes oslashnsker Det er da ogsaring tydeligt at Industriraringdet internt accepterede at forudsaeligtningen for en afvikling af prisreguleringen paring lidt laeligngere sigt var at der var en form for offentlig regulering af konkurrencebegraelignsende aktiviteter5 Udformningen af vareforsyningsloven og prislovgivningen stod centralt i erhvervsorganisationernes arbejde i slutningen af 1940rsquoerne og i hvert fald Industriraringdet fandt det rimeligt at betale en pris for en gradvis afvikling af disse love Det forhold er formentlig ogsaring med til at forklare at Det Konservative Folkeparti saring relativ klart kunne stoslashtte nedsaeligttelsen af trustkommissionen og erklaeligre sig for offentlige indgreb over for prishyvate anslag mod erhvervsfriheden Siden hen skulle bestraeligbelserne paring udformningen af monopollovgivningen dog vise at socialdemokraterne og erhvervslivet i en raeligkke henseender forblev uenige om udformningen af den offentlige regulering af virksomhedernes konkurrencebegraelignsende aktiviteter
A N B E F A L I N G E R T I L N Y M O N O P O L L O V 1 9 5 3
Pris- og monopollovgivningen var blevet kaeligdet sammen med prisloven i maj 1940 1937-loven om prisaftaler mv blev en del af den generelle prisshylovgivning og fortsatte hermed i kun lidt aeligndret form Den permanente moshynopollovgivning var dermed blevet en del af den pris- og avanceregulering som politikerne enedes om med henvisning til krigs- og efterkrigstidens eksshytraordinaeligre forhold med vareknaphed og stor pengerigelighed Erfaringerne fra Foslashrste Verdenskrig med inflation der fra 1920 slog om i en kraftig deshyflation med deraf foslashlgende konkurser og arbejdsloslashshed var en del af deres mentale arv Det accepteredes at afviklingen af den ekstraordinaeligre lovgivshyning kun kunne ske gradvis Det erklaeligredes i den nye formaringlsparagraf indfoslashshyjet i prisloven fra 1948 Og det accepteredes ogsaring fra erhvervskredse og af de fleste borgerlige politikere at en afvikling af den ekstraordinaeligre lovgivning forudsatte at der blev gennemfoslashrt en permanent monopollovgivning Her adskilte situationen sig afgoslashrende fra tiden efter Foslashrste Verdenskrig hvor en
171
monopollovgivning skarpt afvistes af det store erhvervsliv og et flertal af de borgerlige politikere Den nye situation betoslashd dog ikke som det vil blive beshyhandlet i det foslashlgende at der var bred politisk enighed om hvorledes denne monopollovgivning skulle udformes men udgangspunktet for den politiske diskussion var flyttet sammenlignet med mellemkrigstiden
Nedsaeligttelsen af trustkommissionen i 1948-49 havde signaleret at der kunne vaeligre behov for en ny permanent lovgivning vedroslashrende erhvervsshylivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter Og under forhandlingerne om revisionen af prisloven i 1952 aftvang den borgerlige handelsminister Aage Rytter som tidligere naeligvnt forhenvaeligrende formand for Industriraringdet trustshykommissionen et loslashfte om inden sommeren 1953 at afgive en betaelignkning med forslag til grundlaget for en helt ny lovgivning om prisaftaler mv Forventningen var at en ny permanent lovgivning kunne vedtages inden den ekstraordinaeligre og derfor tidsbegraelignsede prislovgivning ophoslashrte ved udgangen af 1953 Saringdan kom det ikke til at garing Forhandlingerne om en ny trust- eller monopollov blev langvarige saring prisloven fra 1952 opnaringede at blive forlaelignget flere gange med en kortfattet henvisning til de endnu uafshysluttede forhandlinger om en ny permanent lovgivning Foslashrst fra sommeren 1955 traringdte en ny monopollov i kraft og 1952-loven ophoslashrte Ny pris- og avanceregulering kom dog hurtigt igen som led i styringen af samfundsshyoslashkonomien men i det foslashlgende vil det vaeligre tilblivelsen af monopolloven og dens efterfoslashlgere der vil blive behandlet
T ru s t kom m i s s i o n e n s b e taelig n k n i n g v e d r oslash r e n d e e n
l ov om ko n k u r r e nc e b e g r aelig n s n i n g o g m o n o p o l
Trustkommissionen afleverede den lovede betaelignkning med en mindre forsinkelse Det blev hoslashjsommer inden den blev sendt til ministeren der valgte at lade den offentliggoslashre i september 1953 Kommissionen var ikke kendt for at arbejde hurtigt Den havde ivaeligrksat en lang raeligkke brancheshyundersoslashgelser men indtil da var kun to blevet offentliggjort nemlig en om kalk- kridt- og moslashrtelbranchen og en om kulbranchen
Den nu afgivne betaelignkning der forsigtigt blev betegnet som foreloslashshybig repraeligsenterede et saeligrdeles grundigt arbejde Der blev redegjort for konkurrencebegraelignsningens forskellige former og for virkningen heraf paring fortjeneste og omkostninger ligesom der ikke alene blev redegjort for udviklingen i den danske lovgivning og administrationspraksis men ogsaring for lovgivningen i nogle udvalgte lande og for det internationale samarbejde
172
vendt mod konkurrencebegraelignsning der haeligmmede den internationale samshyhandel Monopolsposlashrgsmaringlet stod ikke kun centralt i flere landes nationale debat efter Anden Verdenskrig men ogsaring i de bestraeligbelser der isaeligr udgik fra USA om at liberalisere den internationale samhandel Stoslashrre resultashyter var dog ikke naringet vedroslashrende de internationale monopolproblemer Havanna-chartret fra 1948 der bla omhandlede monopolsposlashrgsmaringlet var kun tiltraringdt af faring lande og et arbejde i Europararingdet i 1951 om at udforme regler i overensstemmelse med Havanna-chartret var blevet sat i bero da FN paring USArsquos initiativ forberedte udarbejdelsen af en konvention vedroslashrende bekaeligmpelsen af misbrug af internationale konkurrencebegraelignsninger Et forslag til en saringdan konvention forelaring men var endnu ikke behandlet i FNrsquos oslashkonomiske og sociale raringd6
Betaelignkningens centrale dele indeholdt dels en diskussion af maringlsaeligtningen for offentlig kontrol og regulering af monopoler dels en udfoslashrlig gennemshygang af hensyn ved udarbejdelsen af en lov om konkurrencebegraelignsning og monopoler Trustkommissionen undlod at komme med et konkret lovforslag men var dog ganske konkret i sine anbefalinger vedroslashrende indholdet af en saringdan lov Kommissionens oslashkonomer kom derigennem til at faring stor indflydelse paring udformningen af det lovforslag som handelsminister Lis Groes fremsatte i december 1953 paring grundlag af betaelignkningen og de hoslashringssvar som blev indhentet fra en bred kreds af interesseorganisationer Trustkommissionen var saringledes staeligrkt medvirkende til at det oslashkonomishyske effektivitetshensyn i nok saring hoslashj grad som fordelingshensyn eller andre beskyttelseshensyn kom til at vaeligre bestemmende for lovens formaringl
Trustkommissionen diskuterede i et saeligrligt kapitel maringlene for eventuel offentlig regulering og kontrol med monopoler og konkurrencebegraelignsshyning saringledes som de bla var kommet frem gennem den politiske debat7
Som det foslashrste anfoslashrte kommissionen effektivitetshensynet vedroslashrende varernes fremstilling og distribution Det drejede sig om dels at faring den stoslashrst mulige produktion ud fra eksisterende teknologi og produktionsapparat dels at skabe de bedst mulige vilkaringr for tekniske og organisatoriske forbedringer For det andet anfoslashrte den fordelingshensynet formuleret som oslashnsket om at undgaring urimeligt store fortjenester ved monopoludnyttelse paring laeligngere sigt Dette hensyn blev ikke afvist af kommissionen men den gjorde opmaeligrksom paring at dette hensyn kunne ses som et led i den mere generelle regulering af indkomst- og formuefordelingen som kunne paringvirkes gennem andre former for oslashkonomisk politik saringsom beskatning sociallovgivning tilskud og prisregulering For det tredje anfoslashrte den hensynet til den stoslashrst mulige
173
erhvervsfrihed bla vedroslashrende etableringsret og frihed til at traeligffe dispositioshyner om bla priser og varesortiment og for det fjerde beskyttelse af svagt stillede virksomheder over for magtudoslashvelse fra store kapitalstaeligrke virksomheder ogsaring formuleret som oslashnsket om at bevare en selvstaeligndig middelstand
Ikke mindst de tre sidstnaeligvnte hensyn genkendes fra mellemkrigstidens politiske debatter ligesom de indgik i krigs- og efterkrigstidens debatter om den ekstraordinaeligre prislovgivning I disse debatter havde hensynet til inflationsbekaeligmpelse og fastholdelse af beskaeligftigelsen ligeledes en fremtraeligshydende placering Hvad angik disse to hensyn fandt trustkommissionen at de kun kunne tillaeliggges vaeliggt i tilfaeliglde af oslashkonomisk ubalance Kommissionen tolkede sit mandat saringledes at den skulle forholde sig til en situation med stabile pris- og beskaeligftigelsesforhold idet den forventede at Folketinget i tilfaeliglde af manglende stabilitet ville gribe til ekstraordinaeligr lovgivning Trustkommissionen fandt derfor sin opgave indsnaeligvret til at prioritere mellem de fire foslashrstnaeligvnte hensyn
Trustkommissionen betonede at der kunne vaeligre indbyrdes modstrid mellem de fire hensyn ligesom de til en vis grad kunne daeligkke over samme hensyn Beskyttelsen af svagt stillede virksomheder kunne feks ses som et sposlashrgsmaringl om bevarelse af erhvervsfriheden Modsatrettede hensyn gjorde sig feks gaeligldende hvis oslashkonomisk svagere virksomheder beskyttedes til trods for at de var mindre effektive end kapitalstaeligrke virksomheder Priskrig og lukning af mindre virksomheder ville derimod vaeligre oslashkonomisk effekshytivt hvis de store tilbagevaeligrende virksomheder producerede med lavere omkostninger end de mindre virksomheder Afvejningen af de forskellige hensyn beroede paring et politisk valg som kommissionen overlod til politishykerne Kommissionen valgte dog at fremsaeligtte sine anbefalinger under den forudsaeligtning bdquoat der isaeligr vil vaeligre enighed om at laeliggge vaeliggt paring at varernes fremstilling og distribution skal foregaring med stoslashrst mulig effektivitetldquo
Trustkommissionens forslag blev fremsat ud fra et primaeligrt oslashnske om at skabe den oslashkonomisk stoslashrst mulige effektivitet paring en maringde saring de oslashvrige hensyn i videst mulig grad ogsaring blev tilgodeset Kommissionen fik dermed indsnaeligvret sin opgave til at komme med anbefalinger om hvordan man ved offentlig kontrol kunne forebygge skadelige virkninger af konkurrenshycebegraelignsning og udnyttelse af monopoler og hvordan man ved regulering kunne sikre et resultat der var i overensstemmelse med den opstillede maringlshysaeligtning I overensstemmelse med denne tankegang behoslashvede kommissionen ikke at bekymre sig om de to alternative situationer nemlig hvor der enten herskede effektiv konkurrence eller forelaring monopoler som arbejdede effek-
174
tivt og ikke misbrugte deres position Monopolisering kunne nemlig have gavnlige virkninger i form af stoslashrre effektivitet og lavere omkostninger mens forskellige former for konkurrence kunne vaeligre omkostningsforoslashgende
Kommissionens anbefalinger fulgte i vid udstraeligkning 1937-lovens ramshymer men de gik paring nogle punkter videre delvis under indflydelse af den senere prislovgivning8 Anbefalingerne begrundedes dog ud fra oslashkonomiske effektivitetsovervejelser ligesom der blev draget paralleller til lovgivningen i de andre undersoslashgte lande USA Storbritannien Sverige og Norge
Anbefalingerne opererede som 1937-loven med et offentligheds- og konshytrolprincip muliggjort gennem anmeldelsespligt og registrering af konkurshyrencebegraelignsende aftaler og aktiviteter Kommissionen foreslog ligeledes at Priskontrolraringdet der under de ekstraordinaeligre forhold var oslashget til mere end 20 medlemmer reduceredes Anbefalingerne gik samtidig videre end 1937-loven Kommissionen foreslog et princip om forharingndsgodkendelser for visse konkurrencebegraelignsende aftaler og bestemmelser for at disse skulle vaeligre gyldige Det var ikke nok at anmelde dem Det drejede sig om konshykurrencebegraelignsende former som paring forharingnd blev anset for ofte at vaeligre skadelige saringledes bestemmelser om bindende minimums-bruttopriser om etableringskontrol eksklusivaftaler og boykot samt om ydelse af priser rabat eller bonus betinget af tilhoslashr til en bestemt brancheforening eller lignende Kommissionen foreslog endvidere at foreningsvedtagelser kun var bindende for de medlemmer der skriftligt havde tilsluttet sig disse Anbefalingerne omfattede ogsaring at Priskontrolraringdet skulle kunne paringlaeliggge virksomheder at saeliglge til bestemte koslashbere og at det skulle kunne skride ind over for urishymelige priser eller forretningsbetingelser ligesom det skulle kunne fremme markedsgennemsigtigheden ved at paringlaeliggge og offentliggoslashre hoslashjeste priser og avancer samt bestemmelser om maeligrkning og skiltning vedroslashrende maringl og pris Kommissionen anbefalede en fastholdelse af prislovgivningens bestemshymelse om at prisforhoslashjelser paring omraringder der var anmeldt og registreret forudsatte Priskontrolraringdets tilladelse En stramning i forhold til 1937-loven var ligeledes anbefalingen om at Priskontrolraringdet skulle have hjemmel til at fastlaeliggge hvorledes virksomhederne skulle affatte de til kontrolmyndigheshyderne indsendte oplysninger om regnskabstal og driftsstatistik Trods visse lempelser i forhold til den eksisterende prislovgivning var trustkommisshysionens anbefalinger betydeligt mere vidtgaringende med hensyn til regulering og befoslashjelser til kontrolmyndighederne end 1937-lovens bestemmelser I konsekvens heraf blev loven foreslaringet omdoslashbt fra lov om prisaftaler mv til lov om konkurrencebegraelignsning og monopol
175
E r h v e rv s o r g a n i s at i o n e r n e s r e a k t i o n paring
t ru s t kom m i s s i o n e n s a n b e fa l i n g e r
Inden den socialdemokratiske regering forelagde sit forslag til ny lov om tilsyn med monopol og konkurrencebegraelignsning sendte den trustkomshymissionens betaelignkning til hoslashring hos en lang raeligkke af erhvervslivets og forbrugernes interesseorganisationer9
Hos erhvervslivets organisationer specielt det store erhvervslivs var der ikke begejstring for trustkommissionens anbefalinger selv om saring godt som alle udtrykte deres forstaringelse for at samfundet foslashrte kontrol med monopoler og konkurrencebegraelignsende aktiviteter for at hindre eventuelle misbrug Erhvervslivets organisationer var ogsaring saring godt som alle enige om at de oslashnskede at vaeligre repraeligsenteret i det fremtidige tilsynsraringd hvilket stoslashdte mod anbefalingen om et mindre Priskontrolraringd De var ogsaring generelt enige om at afvise anbefalingen af at det ankenaeligvn der hidtil havde fungeret med handelsministeren som sidste appelinstans skulle have den definitive afgoslashrelse Erhvervsorganisationerne fandt at domstolene burde vaeligre sidste appelinstans Der var ligeledes bred enighed om at afvise anbefalingen om at tilsynsmyndigheden skulle kunne diktere hvorledes den oslashnskede oplysninshyger om regnskabstal og driftsstatistik Generelt var der ndash ikke overraskende ndash et oslashnske om at begraelignse og praeligcisere tilsynsmyndighedens kompetence selv at have del i myndighedsudoslashvelsen og at have den doslashmmende magt som sidste appelinstans
Der var imidlertid ogsaring forskel i erhvervslivets reaktioner Der var flere ganske korte svar fra erhvervsorganisationer som ikke mente at deres medlemmer ville blive ramt specielt af en monopollov selv om de fleste huskede at skrive at de oslashnskede at blive inddraget i eller holdt orienteret om den videre lovgivningsproces Meget korte hoslashringssvar blev afgivet af Soslashfartsraringdet og de finansielle institutioners interesseorganisationer Danske Bankers Faeligllesrepraeligsentation Danmarks Sparekasseforening og Assurandoslashr-Societetet De finansielle institutioners organisationer fandt at trustkommisshysionens betaelignkning isaeligr vedroslashrte prisdannelsen paring varer og derfor ikke var relevant for dem De foretrak tydeligvis at have deres egen tilsynsmyndighed i form af henholdsvis Banktilsynet Sparekassetilsynet og Forsikringsraringdet
Hoslashringssvarene fra organisationerne for de primaeligre erhverv var ligeledes relativt kortfattede om end udfoslashrlige sammenlignet med reaktionerne foslashr Anden Verdenskrig Dansk Skovforening og Dansk Fiskeriforening gjorde en del ud af at redegoslashre for prisdannelsen inden for deres erhvervsomraringder Skovforeningen anfoslashrte at skovbruget aldrig havde aftalt faste priser og
176
Fiskeriforeningen at distributionen skete gennem de offentlige fiskeauktioshyner hvor fiskene solgtes til bdquoden billigste pris som udbud og eftersposlashrgsel betingerldquo Efter Fiskeriforeningens opfattelse arbejdede fiskeriet bdquounder vilkaringr og efter principper der formentlig maring siges at vaeligre mere liberale og mere aftale- eller monopolfri end tilfaeligldet har vaeligret for noget andet erhvervldquo Det var en situation som baringde bdquooslashkonomisk og erhvervspsykoshylogiskldquo passede flertallet af erhvervets udoslashvere Fiskeriforeningen kunne derfor ganske tilslutte sig en lovgivning der bdquosammenfaldende med almene samfundsinteresserldquo sigtede paring at forhindre eller kontrollere konkurrencebeshygraelignsning og samtidig soslashgte at fremme en mere rationel og standardiseret produktion og omsaeligtning Fiskeriforeningen var betaelignkelig ved en generel offentlig prisregulering men kunne ganske tilslutte sig trustkommissionens anbefalinger om at tilsynsmyndighederne skulle kunne skride ind over for minimums-bruttopriser etableringskontrol eksklusivaftaler boykot og andre saeligraftaler ligesom den stoslashttede anbefalinger om paringbud vedroslashrende prisskiltning og varemaeligrkning samt forbud mod prisdiskriminering for at styrke bdquoforbrugertilliden til markedetldquo
Hoslashringssvarene fra landbrugsorganisationerne stoslashttede ganske langt trustkommissionens anbefalinger om end de ogsaring afspejlede tydelige intershyesseforskelle inden for erhvervet De samvirkende Danske Husmandsforshyeninger kunne tilslutte sig hovedlinjen i trustkommissionens betaelignkning at fri konkurrence skulle vaeligre det foretrukne middel til at opnaring effektivitet i produktionen men mindede samtidig om vigtigheden af et af de andre opstillede maringl nemlig bevarelsen af en talrig selvstaeligndig middelstand De samvirkende Danske Andelsselskaber ndash Andelsudvalget kunne ligeledes i sit ganske udfoslashrlige svar bdquogive sin uforbeholdne tilslutning til de grundsynsshypunkter der ogsaring af trustkommissionen er angivet som de afgoslashrende maringlldquo nemlig stoslashrst mulig effektivitet at undgaring urimeligt store fortjenester som foslashlge af monopoludnyttelse og at fastholde den stoslashrst mulige erhvervsfrihed Andelsudvalget udtrykte tilsvarende opfattelser som Dansk Fiskeriforening det var imod generel prisregulering herunder myndighedernes ret til fastshysaeligttelse af hoslashjeste priser og avancer men det kunne stoslashtte anbefalingerne om at der generelt skulle vaeligre forbud mod bindende bruttopriser etashybleringskontrol eksklusivaftaler boykot og andre saeligraftaler saringledes at det kun kunne forekomme efter godkendelse fra tilsynsmyndighedernes side Andelsselskaberne begrundede dette med at de ofte havde vaeligret ramt af ubegrundet forskelsbehandling den gamle modsaeligtning til byernes handlende og producenter var her tydelig Andelsudvalget ville ikke garing imod anbefalin-
177
gen om at enkeltmedlemmer kun skulle vaeligre bundet af foreningsvedtagelshyser hvis de udtrykkeligt havde tilsluttet sig disse De mente dog ikke at en saringdan bestemmelse kunne gaeliglde andelsforeninger og andelsselskaber hvor medlemmerne var beskyttet af bdquoaringben adgang til medlemskab og demokratisk styreformldquo
De samvirkende Danske Landboforeninger tilsluttede sig kort Landbrugsshyraringdets ganske udfoslashrlige svar Landbrugsraringdet var meget forbeholden i sit svar Det henviste til at trustkommissionen var i foslashrste fase af sit kortlaeliggningsshyarbejde af konkurrencebegraelignsende forhold i dansk erhvervsliv og mente derfor at det var for tidligt med en permanent lovgivning Landbrugsraringdet var paring linje med Dansk Fiskeriforening og Andelsudvalget i en afvisning af anbefalingerne om en generel prisregulering som Landbrugsraringdet saring som et levn fra den ekstraordinaeligre prisregulering Indsatsen skulle i stedet rettes mod at faring ophaeligvet de kvantitative importrestriktioner der kunne begrunde en prisregulering I modsaeligtning til de to andre organisationer kunne Landshybrugsraringdet ikke ubetinget tilslutte sig anbefalingerne om et generelt forbud mod saeligrlige former for konkurrencebegraelignsende aftaler eller anbefalingen om at foreningsvedtagelser ikke kunne binde enkeltmedlemmer Landbrugsshyraringdet oslashnskede at flertalsafgoslashrelser skulle kunne vaeligre bindende ndash saringdan som andelsselskaberne da ogsaring oslashnskede det inden for egne raeligkker ndash og at en bdquosammenslutning maring kunne binde sine medlemmer til ikke at handle med direkte konkurrerende virksomhederldquo Landbrugsraringdet kaeligmpede tydeligshyvis for at landbrugets sammenslutninger skulle kunne sikre at erhvervet optraringdte som en enhed og henviste i den forbindelse til bdquokommissionens grundsynspunkt om at sammenslutninger mv principielt er tilladtldquo
Interesseorganisationerne for de finansielle institutioner betonede isaeligr at trustkommissionens anbefalinger ikke havde relevans for deres erhverv Det samme gjaldt i nogen grad interesseorganisationerne for de primaeligre erhverv men disse var dog noget mere udfoslashrlige i deres svar De var opmaeligrksomme paring at visse anbefalinger kunne ramme deres forsoslashg paring at sikre sig mod indbyrdes konkurrence ligesom de om end i forskellig grad saring muligheder for at oslashge konkurrencen inden for byerhvervene til gunst for primaeligrnaeligringerne Situationen for byerhvervene haringndvaeligrk og industri samt handelen var en ganske anden Deres interesseorganisationer var ganske klar over at en ny monopollov ville faring stor betydning for rammerne for deres virksomheder Det resulterede generelt i meget fyldige hoslashringssvar der vidnede om en betydelig arbejdsindsats Der kunne vaeligre tale om koslashb af ekstern juridisk assistance men de fyldige svar vidnede isaeligr om at interes-
178
seorganisationerne var blevet yderligere professionaliseret siden 1930rsquoerne Den tiltagende offentlige regulering havde sin parallel i en generel styrkelse af erhvervsorganisationerne og feks Industriraringdet oprettede i forbindelse med behandlingen af forslaget til en ny monopollov et saeligrligt kontor der skulle koordinere den store industris reaktioner paring lovinitiativerne og den efterfoslashlgende administration
Haringndvaeligrksraringdet klarede sig med et relativt kort hoslashringssvar mens Industriraringdet havde udarbejdet et svar der fyldte 20 spalter i Folketingstishydende Handelsorganisationernes hoslashringssvar omfattede i alt mere end 100 spalter Der var henvendelser fra De samvirkende Koslashbmandsforeninger i Danmark Provinshandelskammeret Grosserer-Societetets Komiteacute Dansk Textil Union og De danske Handelsforeningers Faeligllesorganisation der desshyuden medsendte sine underorganisationers hoslashringssvar Det drejede sig om Vinhandlerforeningen for Danmark Dansk Papirhandlerforening og Bogshyhandlerraringdet der var faeligllesorgan for Koslashbenhavns Boghandlerforening Den danske Provinsboghandlerforening og Den danske Forlaeligggerforening
Ogsaring svarene fra handelsorganisationerne var af meget varierende omfang Der var feks faring helt afvisende linjer fra Vinhandlerforeningen Denne gav udtryk for at trustkommissionens betaelignkning bdquoi al for hoslashj grad hvishyler paring antagelser og formodninger som ikke synes dokumenterede eller saeligrlig overbevisende underbyggetldquo at den eksisterende prislov var fuldt tilstraeligkkelig og at konkurrencen var bdquomeget skarpldquo og den sluttede med at opfordre Faeligllesorganisationen til bdquoparing det skarpesteldquo at garing imod forslashyget der indebar bdquomeget truende muligheder for yderligere statsindgreb og regulering af det frie erhvervslivldquo Og der var svaret fra Boghandlerraringdet der paring det bestemteste maringtte modsaeligtte sig et eventuelt lovforslag om for-bud mod bruttopriser og eksklusivaftaler mv og som underbyggede dette med en detaljeret redegoslashrelse paring 30 spalter ndash tidligere indsendt til Priskonshytrolraringdet ndash om organisationsdannelsen i bogbranchen og de principper der regulerede branchen De to vigtigste principper var netop den faste boghandlerpris og forlaeligggernes forpligtelse til kun at saeliglge til boghandlere Den faste boghandlerpris blev lovfaeligstet allerede i 1837 i forbindelse med Forlaeligggerforeningens stiftelse og princippet fandtes ifoslashlge skrivelsen ogsaring i bdquoalle andre kulturlandeldquo Den beskrives derfor som et bdquouniverselt faelignomenldquo for hvilket der var staeligrke argumenter Ogsaring eksklusivbestemmelsen om salg til boghandlere havde vaeligret gaeligldende siden 1837 og var ifoslashlge skrivelsen forudsaeligtningen for bdquoboghandelens effektivitetldquo
Generelt var byerhvervenes interesseorganisationer meget afvisende over
179
for trustkommissionens anbefalinger Anbefalingerne blev set som alt for vidtgaringende idet et tilbagevendende argument var at bestemmelser som gik ud over 1937-loven og som kunne foslashres tilbage til den ekstraordinaeligrt begrundede prislovgivning ikke skulle indgaring i en ny permanent lovgivning Grosserer-Societetets Komiteacute begrundede feks paring linje med Landbrugsraringdet dette synspunkt med at erfaringerne med 1937-loven var alt for begraelignsede til at der var basis for at foretage aeligndringer Mod mere vidtgaringende befoslashjelser til tilsynsmyndigheden anvendtes ogsaring argumentet at prismyndighedernes praksis og domstolspraksis satte snaeligvre graelignser for misbrug af konkurrenshycebegraelignsende adfaeligrd ndash om end det ikke blev gjort ganske klart hvorvidt praksis alene byggede paring 1937-lovens bestemmelser eller de senere tilfoslashjelser i henhold til den ekstraordinaeligrt begrundede lovgivning
Der var blandt byerhvervenes interesseorganisationer i endnu hoslashjere grad end blandt organisationerne for primaeligrnaeligringerne enighed om en afvisshyning af anbefalingerne vedroslashrende forharingndsgodkendelser i forbindelse med bindende bruttopriser etableringskontrol eksklusivaftaler boykot og andre saeligraftaler samt om en afvisning af anbefalingerne om at prisforhoslashjelser paring registrerede omraringder kraeligvede prismyndighedernes godkendelse at der fortsat skulle vaeligre mulighed for at give paringlaeligg om maksimalpriser om maeligrkning og om en bestemt form for regnskabsfoslashring Det var alle anbefalinger der blev set som en udvidelse af kontrolmyndighedernes befoslashjelser i forhold til 1937-loven og som ikke mindst til handelsorganisationernes utilfredshed havde resulteret i en prisregulering der ikke burde tilkomme monopolshymyndigheder Helt paring linje med de oslashvrige erhvervsorganisationer afviste byerhvervenes organisationer anbefalingen om at foreninger og organisashytioner ikke kunne binde deres medlemmer Organisationerne kunne ikke acceptere free riders
Interessemodsaeligtningerne inden for byerhvervene var dog samtidig tydeshylige Organisationerne for det mindre erhvervsliv trak i lighed med De samshyvirkende Danske Husmandsforeninger ikke overraskende argumentet om en beskyttelse af mindre virksomheder frem Det skete med en generel fremhaeligshyvelse af betydningen af en selvstaeligndig middelstand men i forlaeligngelse hershyaf tog de ogsaring konkret stilling til de enkelte anbefalinger De samvirkende Koslashbmandsforeninger i Danmark udtalte sig saringledes i modsaeligtning til de oslashvshyrige organisationer til fordel for forharingndsgodkendelser vedroslashrende etableshyringskontrol eksklusivaftaler og andre saeligraftaler Det var den gamle frygt for fremkomsten af kaeligdeforretninger der gjorde sig gaeligldende Og Haringndvaeligrksshyraringdet argumenterede for at aftaler og bestemmelser i forbindelse med bla
180
licitationer var en oslashnsket form for beskyttelse af de mindre virksomheder der ikke skulle kunne drives ud af markedet gennem underbud Det mindre erhvervsliv var tydeligvis utrygt ved trustkommissionens prioritering af oslashkoshynomisk effektivitet i en fri markedsoslashkonomi som det overordnede hensyn ved udformningen af en monopollovgivning Baringde Haringndvaeligrksraringdet og De danske Handelsforeningers Faeligllesorganisation gav sig ud i ganske vidtloslashftishyge diskussioner om vanskelighederne ved at opgoslashre oslashkonomisk effektivitet De valgte en noget mere defensiv strategi end feks De samvirkende Danshyske Husmandsforeninger der accepterede effektivitetshensynet men betoshynede at effektiviteten kunne vaeligre hoslashj i de mindre brug
Hoslashringssvarene fra erhvervsorganisationerne viste at erhvervslivet havde forstaringet trustkommissionens fremhaeligvelse af effektivitetshensynet som da ogsaring kom til at praeligge den foslashlgende politiske debat om lovforslaget Dele af det mindre erhvervsliv valgte at problematisere effektivitetsbegrebet mens organisationerne for det store erhvervsliv i byerne tilsluttede sig det valgte udgangspunkt Det kunne ske helt eksplicit som feks af Provinshandelskamshymeret der dog samtidig i lighed med trustkommissionen erindrede om at monopoler kunne vaeligre oslashkonomisk effektive men det viste sig ogsaring i den maringde hvorparing isaeligr Industriraringdet argumenterede imod trustkommissionens anbefalinger
Industriraringdet havde udformet det mest gennemarbejdede hoslashringssvar til trustkommissionens betaelignkning Det var primaeligrt udformet som en saglig disshykussion der fulgte trustkommissionens praeligmis om at sikre den stoslashrst mulige oslashkonomiske effektivitet Men en ren juridisk og politisk dimension indgik ogsaring i svaret Industriraringdet henholdt sig ikke blot til en generel formulering som feks Grosserer-Societetets Komiteacute og andre handelsorganisationer om forsvaret af den personlige frihed men henviste efter anbefaling fra dets juridiske raringdgiver mere praeligcist til lovgivningens bestemmelser om konshytraktfrihed som bdquoet fundamentalt princip i dansk retldquo Aftaler var beskyttet af lovgivningen og med et klart politisk sigte mindede Industriraringdet om at baringde landbruget og arbejdsmarkedet i vid udstraeligkning var reguleret af aftaler Industriraringdet der i mellemkrigstiden havde om ikke ganske afvist eksistensen af konkurrencebegraelignsende aftaler saring dog havde stillet sig tvivlende over for eksistensen af misbrug af saringdanne aftaler ville nu ikke afvise offentligt indseende med saringdanne aftaler Industriraringdet valgte i stedet at betone at saringdanne aftaler blev indgaringet for at opnaring den stoslashrst mulige effektivitet
Industriraringdet fandt at trustkommissionen i alt for hoslashj grad havde bdquohaft blikket aringbent for de eventuelle ulemper der kan vaeligre forbundet med
181
erhvervsvirksomheders samarbejde ndash ja naeligrmest har haft en art forudstilling mod aftaler og vedtagelser indenfor naeligringslivetldquo og at trustkommissionen syntes bdquoat drage industriens evne og vilje til selv at tilrettelaeliggge produktion og salg paring den mest effektive maringde i tvivl hellip skoslashnt ingen kan vaeligre mere interesseret i produktivitetens fremme end industrien selvldquo Industriraringdet brugte derfor en stor del af sit hoslashringssvar paring at begrunde det oslashkonomisk rationelle i den form for aftaler som trustkommissionen stillede sig kritisk over for Feks fremhaeligvedes det at bruttoprissystemet kunne vaeligre en af forudsaeligtningerne bdquofor den moderne stordrift hellip og lave omkostningerldquo idet bruttopriserne kunne medvirke til at undgaring store svingninger i afsaeligtningen Og tilsvarende fremhaeligvedes det at eksklusivaftaler blev brugt til at sikre bdquoen stabil produktionldquo Eksklusivaftaler kunne ifoslashlge Industriraringdet vaeligre en noslashdvendighed for at imoslashdegaring konkurrencen fra store udenlandske virkshysomheder der i vid udstraeligkning anvendte eneforhandlere og som kunne afsaeligtte deres overskudsproduktion i Danmark saring danske virksomheder alene var henvist til mindre specialproduktioner hvor det var vanskeligt at holde omkostningerne nede Effektivitetshensyn tilsagde ogsaring at virksomheder skulle have mulighed for at vaeliglge en kreds af forhandlere saring afsaeligtningen skete i forretninger med en vis omsaeligtning med en hensigtsmaeligssig beligshygenhed og en vis faglig og finansiel standard
Industriraringdet brugte ogsaring de oslashkonomiske argumenter i sin kritik af anbefalingerne vedroslashrende pris- og avanceregulering Det fremhaeligvede det farlige i at en virksomheds hele oslashkonomiske stilling kunne laeliggges til grund for fastlaeligggelsen af en rimelig nettoavance da det ifoslashlge Industriraringdet ville virke haeligmmende bdquofor initiativ og incitament til igangsaeligttelse af nye proshyduktionerldquo Og fastsaeligttelse af maksimalpriser ville ifoslashlge Industriraringdet fjerne incitamentet til at nedbringe omkostningerne Industriraringdet understregede i samme forbindelse ndash og i forlaeligngelse af kommentarerne til revisionerne af den ekstraordinaeligre prislovgivning ndash noslashdvendigheden af at virksomheshyderne havde mulighed for at foretage tilstraeligkkeligt store afskrivninger Det var forudsaeligtningen for at virksomhederne var i stand til at opretholde og udbygge produktionsapparatet
Industriraringdet gav som de fleste andre erhvervsorganisationer udtryk for oslashnshysket om at domstolene var sidste appelinstans Det blev set som et bdquofundashymentalt retskravldquo Med kravet om at indankning af kontrolmyndighedershynes afgoslashrelser skulle have opsaeligttende virkning fulgte Industriraringdet ligeledes de fleste organisationer Industriraringdet saring i oslashvrigt gerne at trustkommissionen indstillede sine undersoslashgelser Den historiske afdaeligkning af erhvervslivets kon-
182
kurrencebegraelignsende aktiviteter var ikke populaeligr i erhvervslivet Saring direkte blev det ikke udtrykt men Industriraringdet henholdt sig til at undersoslashgelserne var meget ressourcekraeligvende ogsaring for virksomhederne og at disse i fremtishyden skulle levere oplysninger til Priskontrolraringdet hvilket maringtte vaeligre nok
Hoslashringssvarene fra erhvervsorganisationerne var ikke koordinerede Der var modstridende interesser inden for erhvervslivet men svarene afspejlede en faeliglles forstaringelse for at tiden ikke kunne skrues tilbage til foslashr 1937-loven Det gjaldt om i stoslashrst mulig udstraeligkning at modarbejde de anbefalinger der indebar at kontrolmyndighedernes befoslashjelser oslashgedes sammenholdt med 1937-loven herunder anbefalinger som kunne ses som en viderefoslashrelse af dele af den ekstraordinaeligrt begrundede pris- og avanceregulering Isaeligr det store erhvervslivs organisationer og ikke mindst Industriraringdet accepterede at oslashkonomiske effektivitetshensyn som foreslaringet af trustkommissionen maringtte have oslashverste prioritet Det fjernede dog ikke uenigheden med trustkomshymissionen om hvordan dette skulle opnarings
F o r b rug e r o r g a n i s at i o n e r n e s r e a k t i o n paring
t ru s t kom m i s s i o n e n s a n b e fa l i n g e r
I mellemkrigstiden var interesseorganisationer der primaeligrt varetog forshybrugernes interesser faring og svage De var inddraget i beslutningsprocessen omkring den tidlige konkurrencelovgivning men deres indsats var knap synlig i forhold til erhvervsorganisationernes Ogsaring blandt hoslashringssvarene til trustkommissionens betaelignkning fyldte svarene fra forbrugernes talsmaelignd Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Danske Husmoslashdres Forbrugerraringd og Statens Husholdningsraringd ikke meget mindre end 10 pct af den samlede tekstmaeligngde Disse organisationer raringdede over begraelignsede ressourcer men de betoslashd dog en styrkelse af forbrugersynspunktet sammenholdt med tidligere
Danske Husmoslashdres Forbrugerraringd stiftet 1947 i dag Forbrugerraringdet svarede ganske kort at det kunne stoslashtte trustkommissionens forslag om at effektivisere konkurrencen og oprettelsen af kontrol til sikring mod monopolmisbrug Af saeligrlig interesse for forbrugerne fandt det anbefashylingerne vedroslashrende bruttopriser kvalitetsdeklaration og standardisering Modsat erhvervsorganisationerne generelt kunne det stoslashtte et forbud mod bruttopriser og krav om stoslashrre markedsgennemsigtighed da forbrugerne ikke kunne forventes at have overblik over markedet og de forskellige vareshykvaliteter Forbrugerne oslashnskede et varieret vareudbud men Forbrugerraringdet
183
kunne dog i nogen udstraeligkning stoslashtte en standardisering af vareudbuddet for derigennem at fremme prisnedsaeligttelser
Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd stiftet 1935 og nu med oslashkonomen og socialdemokraten Joslashrgen Paldam som energisk sekretaeligr og Statens Husholdshyningsraringd ligeledes stiftet i 1935 gav i deres mere fyldige svar en ganske detalshyjeret tilslutning til trustkommissionens betaelignkning Statens Husholdningsraringd argumenterede for et forbud mod bruttopriser der opfattedes som fordyrende hvad enten de var bindende eller vejledende Vejledende bruttopriser havde en tendens til at blive overholdt som om de var bindende og generelt bidrog bruttopriserne til at haeligve provinsens prisniveau til hovedstadens selv om provinsens handlende havde lavere omkostninger end hovedstadens Husholdshyningsraringdet vendte sig i den forbindelse mod den omkostningsforhoslashjelse der skete gennem bdquoden overordentlig kostbare hellip reklamekrigldquo som bruttopriser ofte foslashrte med sig Som Danske Husmoslashdres Forbrugerraringd stoslashttede Statens Husholdningsraringd forbrugeroplysning saring der blev stoslashrre markedsgennemsigshytighed bla ved paringbud om prisskiltning og varedeklarationer Husholdningsshyraringdet kunne stoslashtte trustkommissionens anbefaling om leveringspligt men foslashjede dog forsigtigt til at paringlaeligg herom kun skulle ske naringr andre muligheder havde vaeligret forsoslashgt paring at traelignge gennem det ofte stiltiende samarbejde eller forstaringelse som maringtte herske mellem virksomheder der tidligere havde haft eksklusivaftaler Husholdningsraringdet havde i oslashvrigt ingen mening om antallet af medlemmer i det fremtidige Priskontrolraringd men fremhaeligvede til gengaeligld at mindst halvdelen af medlemmerne skulle bdquovaeligre uafhaeligngige af erhvervslivet som saringdantldquo
Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd udtrykte i mere generelle vendinger end de to rene forbrugerorganisationer sin tilfredshed med bdquoat trustkomshymissionen paring en raeligkke omraringder foreslaringr en udbygget og mere vidtgaringende monopollovgivningldquo Erhvervsraringdet havde tidligere ved flere lejligheder efterlyst en skaeligrpet kontrol med monopoler og aftaler Det kunne i store traeligk tiltraeligde principperne bag trustkommissionens forslag herunder effekshytivitetssynspunktet Forstaringelsen heraf afveg dog fra bla Industriraringdets og andre erhvervsorganisationers da det ifoslashlge Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsshyraringd typisk indebar at man undgik store nettoavancer Fordelingssynspunktet havde tydeligvis hoslashj prioritet hos Erhvervsraringdet der fandt at det havde bdquoselvstaeligndig betydning at der ikke gennem monopoludnyttelse opnarings urimeligt store fortjenester paring laeligngere sigtldquo
Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd skelnede ikke som erhvervsorganisatioshynerne mellem 1937-loven og den senere ekstraordinaeligrt begrundede pris-
184
lovgivning Det udtrykte tvaeligrtimod et oslashnske om bdquoat viderefoslashre den linieldquo der hidtil var fulgt i Danmark nemlig ifoslashlge raringdet ophaeligvelse af skadelige aftaler offentliggoslashrelse af undersoslashgelser og erstatning af manglende konkurshyrence med prisregulering I modsaeligtning til erhvervsorganisationerne kunne Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd stoslashtte trustkommissionens anbefalinger om forbud mod naeligrmere bestemte aftaleformer og ogsaring gerne flere end de af trustkommissionen foreslaringede om avanceregulering gerne med en skaeligrpet formulering om reglerne for tilladte omkostninger saring de effektivt arbejdende virksomheder satte standarden for omkostningsfastsaeligttelsen om muligheden for at give paringlaeligg om udvidet regnskabspligt og om at organishysationers konkurrenceregulerende aftaler kun var bindende for medlemmer der tilsluttede sig disse
Trustkommissionens anbefalinger var ikke tilstraeligkkeligt vidtgaringende efter Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringds mening Erhvervsraringdet foreslog derfor at anmeldelsespligten overvejedes skaeligrpet og kunne ikke foslashlge trustkommissionen i overvejelser om begraelignsninger i registreringspligshyten Erhvervsraringdet oslashnskede bdquoen udbygget kontrol med eneproducenter dominerende enkeltvirksomheder og koncernerldquo og kunne forestille sig bdquoat virksomheder som daeligkker over en vis procent af produktion og omsaeligtning inden for et bestemt omraringde alene herigennem burde vaeligre anmeldelsespligtigeldquo Erhvervsraringdet oslashnskede som foreslaringet af Prisdirekshytoratet at anmeldelsespligtige virksomheder og sammenslutninger kun kunne foretage prisforhoslashjelser efter myndighedernes godkendelse I det hele taget oslashnskede Erhvervsraringdet at der blev taget haringrdere fat om de mere dominerende virksomheder og koncerner som ikke skulle kunne undgaring taeligt kontrol med stadig henvisning til forretningshemmeligheder og ligshynende til skade for forbrugerne Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd mente at der kunne vaeligre tilfaeliglde hvor samfundshensyn tilsagde at offentligshygoslashrelse af undersoslashgelser blev undladt men det skulle vaeligre undtagelsen Forbrugerne skulle sikres den stoslashrst mulige markedsgennemsigtighed og prismyndighedernes afgoslashrelser skulle kunne bringes for prisankenaeligvnet ogsaring af arbejder- og forbrugerorganisationer
Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd erklaeligrede som flere af erhvervsorganisashytionerne sig enig i trustkommissionens prioritering af effektivitetshensynet Holdningerne til trustkommissionens anbefalinger var desuagtet forskellige erhvervsorganisationerne fandt dem for vidtgaringende Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd fandt dem utilstraeligkkelige Erhvervsraringdet gik i langt hoslashjere grad end Danske Husmoslashdres Forbrugerraringd og Statens Husholdningsraringd ind i en
185
stillingtagen til principperne for en lovgivning vedroslashrende monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler Sposlashrgsmaringlene som de to rene forbrugerorshyganisationer isaeligr forholdt sig til ud over sposlashrgsmaringlet om bruttopriser nemlig dels om kvalitetsdeklaration og forbrugeroplysning dels om rationalisering standardisering og specialisering fandt Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd hoslashrte hjemme i anden lovgivning bla naeligringsloven som ifoslashlge raringdet burde tages op til fornyet overvejelse
Oslash K O N O M I S K E F F E K T I V I T E T O G
I N T E R E S S E V A R E T A G E L S E
Det Konservative Folkeparti gav med sin foresposlashrgselsdebat i maj 1948 om farerne ved en monopoldannelse inden for fremstillingen af margarine startskuddet til efterkrigstidens politiske diskussion om en revision af den danske konkurrencelovgivning Grundlaget var da 1937-loven om prisaftaler mv suppleret med prislovgivningen begrundet i de ekstraordinaeligre forhold som foslashlge af Anden Verdenskrig Det Konservative Folkeparti havde i melshylemkrigstiden paring linje med Industriraringdet afvist at konkurrencebegraelignsende aftaler havde et betydende omfang og med den begrundelse mest ihaeligrdigt af de fire gamle partier afvist at lovgive herimod Med baggrund i en konkret kartelaftale rejste partiet nu sposlashrgsmaringlet om de samfundsmaeligssige omkostninger ved konkurrencebegraelignsning og den socialdemokratiske handelsminister Jens Otto Krag var under applaus fra ikke mindst Det Radikale Venstre ikke sen til at gribe lejligheden til at foreslaring nedsaeligttelsen af en trustkommission der mere generelt fik til opgave at afdaeligkke omfanget af konkurrencebegraelignsning i erhvervslivet
Trustkommissionen blev under forhandlingerne om en revision af prisloshyven i 1952 af politikerne afaeligsket et loslashfte om at komme med et forslag til en ny konkurrencelov inden for det foslashlgende aringr Trustkommissionen der ganshyske domineredes af oslashkonomisk sagkyndige fremlagde sit forslag i 1953 Det var ikke udformet som forslag til en egentlig lovtekst men var dog ganske konkret Ud over en droslashftelse af de hensyn der kunne vaeligre retningsgivende for en saringdan lovgivning vendt mod erhvervslivets konkurrencebegraelignsning kom kommissionen med en raeligkke anbefalinger til skaeligrpelse af den hidtidige lovgivning primaeligrt i form af krav om forharingndsgodkendelse af en raeligkke konkurrencebegraelignsende aktiviteter som paring forharingnd blev anset som typisk skadelige saringledes bestemmelser om bindende minimums-bruttopriser om etableringskontrol eksklusivaftaler og boykot
186
Med henvisning til den tidligere debat om en konkurrencelovgivning opregnede kommissionen fire hensyn der kunne vaeligre bestemmende for lovgivningens udformning Det drejede sig om et oslashkonomisk effektivishytetshensyn fordelingshensyn et hensyn til stoslashrst mulig erhvervsfrihed og for det fjerde beskyttelse af svagt stillede virksomheder Varetagelsen af disse hensyn var ikke i alle tilfaeliglde modstridende men det var dog ikke sjaeligldent tilfaeligldet og valget mellem disse hensyn opfattede kommissionen som politisk Kommissionen valgte dog at foretage en prioritering af det oslashkonomiske effektivitetshensyn idet det ifoslashlge kommissionen maringtte vaeligre i samfundets interesse at faring den stoslashrst mulige produktion ud fra eksisterende teknologi og produktionsapparat samt at skabe de bedst mulige vilkaringr for tekniske og organisatoriske forbedringer Kommissionen antog at dens anbefalinger vedroslashrte en markedsoslashkonomi hvor der var rimelig balance mellem eftersposlashrgsel og udbuddet af varer
Trustkommissionens forslag satte rammerne for den senere politiske disshykussion om en revision af konkurrencelovgivningen Det viste sig i intershyesseorganisationernes hoslashringssvar hvor det mest slaringende set i forhold til mellemkrigstidens tilkendegivelser var at ingen erhvervsorganisationer talte imod en lovgivning vedroslashrende samfundets indseende med erhvervslivets konkurrencebegraelignsende initiativer
Industriraringdet og de oslashvrige erhvervsorganisationer anerkendte at forudsaeligtninshygen for en afvikling af den ekstraordinaeligre prisregulering var udvidet offentlig kontrol vendt mod monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler Man soslashgte ikke som i mellemkrigstiden at benaeliggte eksistensen af konkurrencebegraelignshysende aftaler men soslashgte i stedet at argumentere for at en lang raeligkke aftaler var samfundsmaeligssigt gavnlige og at de bla var forudsaeligtningen for stoslashrre investeringer i Danmark hvor hjemmemarkedet var saring beskedent Industriraringshydet var tydeligt mere forsonligt i tonen og selv om Industriraringdet oslashnskede at trustkommissionen ophaeligvedes skete det forsigtigt over for offentligheden med en bloslashd formulering om at kommissionen eventuelt skulle have mulighed for at faeligrdiggoslashre de undersoslashgelser der var naeligr deres afslutning10
Erhvervslivet accepterede uden diskussion en offentlig regulering svarende til 1937-loven Det der stod til diskussion var i hvor vid udstraeligkning de enkelte erhvervsorganisationer kunne acceptere en skaeligrpelse af denne lovshygivning Forskellene var i den henseende slaringende og viste at det ikke laeligngere var muligt at skabe en faeliglles front mellem erhvervsorganisationerne saringdan som det ofte lykkedes i mellemkrigstiden hvor kampen primaeligrt opfattedes som forsoslashg paring at afvaeligrge en lovgivning
187
Forskellene i interesser viste sig ogsaring ved i hvor vid udstraeligkning erhvervsshyorganisationerne accepterede det oslashkonomiske effektivitetshensyn som det primaeligre Ikke overraskende satte organisationerne for de mindre virksomshyheder sposlashrgsmaringlstegn herved enten ved at problematisere opgoslashrelsen af oslashkonomisk effektivitet eller ved at fremholde middelstandshensynet
Forbrugerorganisationerne der tydeligt var blevet styrket i forhold til mellemkrigstiden var generelt saeligrdeles positive over for forslaget men i modsaeligtning til erhvervsorganisationerne fandt de ikke trustkommissionens anbefalinger vidtgaringende nok Ikke mindst Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd argumenterede udfoslashrligt for en stoslashrre kontrol med markedsdominerende virksomheder men det gik ikke imod de af trustkommissionen opstillede forudsaeligtninger
Hoslashringssvarene viste at trustkommissionens fagoslashkonomer havde ganske stor succes med at goslashre det oslashkonomiske effektivitetshensyn i en fri marshykedsoslashkonomi til det primaeligre maringl for en konkurrencelovgivning Interesshyseorganisationerne satte ikke som i mellemkrigstiden laeligngere sposlashrgsmaringlstegn ved legitimiteten af en saringdan lovgivning om end de i varierende grad fremhaeligvede andre hensyn og ikke mindst ud fra deres saeligrinteresser var uenige i hvorledes effektivitetshensynet bedst blev tilgodeset Generelt fandt erhvervsorganisationerne trustkommissionens anbefalinger for vidtgaringende i modsaeligtning til forbrugerorganisationerne Saring selv om fagoslashkonomerne i vid udstraeligkning havde sat rammerne for diskussionen om den fremtidige konkurrencelovgivning saring var der fortsat basis for politisk uenighed om hvordan det generelle maringl om oslashkonomisk effektivitet skulle narings Som det vil blive belyst i naeligste kapitel var der i Folketinget betydelig partipolitisk uenighed om lovgivningens konkrete udformning men tonen var skiftet fra mellemkrigstiden Princippet om en konkurrencelovgivning kunne intet af de fire gamle partier laeligngere tale imod da det ville blive opfattet som at de gik imod almenvellets interesser
Med det formaringl at faring markedet til at virke bedst muligt var banen med trustkommissionens anbefalinger kridtet op for en konkurrencelovgivning der betoslashd en vis skaeligrpelse i forhold til 1937-loven men det var uforudsishygeligt hvor graelignsen ville komme til at garing for den offentlige kontrol med markedet
188
N o t e r
1 Jesper Strandskov mfl Pioneren Otto Moslashnsted (1998) s 407-409 og Per Boje Danmark og multinationale virksomheder foslashr 1950 (2000) s 151
2 Foresposlashrgselsdebatten fandt sted 28 maj 1948 jf Rigsdagtidende 1947-48 Folketingets Forhandlinger sp 4902-4926
3 Jf Helge Larsen om Aksel Moslashller i Dansk biografisk Leksikon 4 Fremlaeligggelse af forslaget og forhandlingerne herom jf Rigsdagstidende 1948-49 Folshy
ketingets Forhandlinger sp 77-80 337-375 3469-3479 og 3527-3529 samt Landstingets Forhandlinger sp 950-964 969 og 1013 Selve forlaget findes i Tillaeligg A sp 3047-3052 og udvalgsbetaelignkning i Tillaeligg B sp 601-606 samt endelig lov i Tillaeligg C sp 457-462
5 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 8 marts 1949 6 Betaelignkning 86 Foreloslashbig betaelignkning vedroslashrende en lov om konkurrencebegraelignsning og monopol
(1953) s 45f 7 Betaelignkning 86 Foreloslashbig betaelignkning vedroslashrende en lov om konkurrencebegraelignsning og monopol
(1953) s 28-33 8 Betaelignkning 86 Foreloslashbig betaelignkning vedroslashrende en lov om konkurrencebegraelignsning og monopol
(1953) s 65-100 9 Hoslashringssvarene er trykt som bilag til lovforslaget jf Folketingstidende 1953-54 Tillaeligg A
sp 1221-1424 10 Tidsskrift for Industri 1 og 15 april 1955 s 145 Kommentar ved Ernst Klaeligbel
189
k a p i t e l 7
V E D TAG E L S E A F L OV O M T I L S Y N M E D
M O N O P O L E R O G KO N K U R R E N C E -
B E G R AElig N S N I N G E R 1 9 5 3 - 1 9 5 5
F O R S L A G T I L L O V O M T I L S Y N M E D M O N O P O L E R
O G K O N K U R R E N C E B E G R AElig N S N I N G E R
Den 11 december 1953 fremlagde den socialdemokratiske handelsminister Lis Groes et forslag til lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegraeligns-ninger1 Forslaget var udarbejdet paring grundlag af trustkommissionens anbeshyfalinger men med inddragelse af interesseorganisationernes hoslashringssvar Regeringen vidste derfor at holdningerne var staeligrkt delte Forslaget blev fremlagt som et kompromisforslag der dog i det vaeligsentlige byggede paring trustshykommissionens anbefalinger Interesseorganisationernes reaktioner taget i betragtning betoslashd det at forbrugerorganisationerne og isaeligr Arbejderbevaeligshygelsens Erhvervsraringd kunne vaeligre mere tilfredse med forslaget end flertallet af erhvervsorganisationerne Dette soslashgte Lis Groes naturligt at nedtone i sin fremlaeligggelsestale
Lis Groesrsquo fremlaeligggelsestale var relativ kort Det begrundedes med at folketingsmedlemmerne var bekendt med baggrunden for lovforslaget fra de tidligere forhandlinger om prislovgivningen Lis Groes fremhaeligvede at der nu ikke laeligngere var behov for en ekstraordinaeligr lovgivning Inflationspresset der herskede i aringrene umiddelbart efter krigen og med fornyet tendens fra 1949 som foslashlge af devaluering og Koreakrigens udbrud i 1950 var ophoslashrt hvorfor Lis Groes fandt at der var basis for vedtagelsen af en ny permanent lov Lis Groes lagde ikke skjul paring at hendes lovforslag betoslashd en udvidelse af den offentlige regulering set i forhold til 1937-loven Det gjaldt saringledes bestemmelserne om fortsat mulighed for prisregulering herunder fortsat mulighed for fastsaeligttelse af maksimalpriser Hun fremhaeligvede dog at der kun var ganske faring maksimalprisordninger tilbage og at bestemmelserne herom naeligrmest maringtte betragtes som overgangsbestemmelser inden der helt kunne ske en fri prisdannelse
Det centrale i lovforslaget var ifoslashlge Lis Groes lovforslagets bestemmelser
190
vendt mod skadelige virkninger af monopoler og konkurrencebegraelignsning Ogsaring paring dette omraringde betoslashd lovforslaget en udvidelse i forhold til 1937-lo-ven Hun var ikke i tvivl om at der blandt samtlige politiske partier var principiel tilslutning til maringlet om gennem offentlig kontrol at vaeligrne samshyfundet mod misbrug af virksomheders kontrol med markedet Maringlet var at sikre den fri erhvervsudoslashvelse og at give ungdommen mulighed for at etashyblere sig saring bdquoinitiativ og foretagsomhed har mulighed for at udfolde sigldquo og saring bdquokonkurrencen udspiller sig under lige vilkaringrldquo Landet havde brug for et erhvervsliv bdquoder er varinggent overfor nye ideer parat til at bryde nye veje inshyteresseret og tilskyndet til stadige forbedringerldquo Det var forudsaeligtningen for en forbedring af befolkningens levestandard og for dansk erhvervslivs intershynationale konkurrenceevne Lis Groes glemte nok bevidst kommunisterne naringr hun udtrykte forventning om konsensus om en saringdan beskrivelse af det faeliglles maringl men hun havde ret i at ingen borgerlige politikere ville erklaeligre sig uenige i den beskrevne maringlsaeligtning og heller ikke i at det samtidig var et maringl at vaeligrne forbrugerne bdquomod urimeligt hoslashje priser og slette varekvalishyteterldquo Uenigheden bestod i valget af midler til opnaringelsen heraf bla ud fra en forskellig opfattelse af i hvor vid udstraeligkning konkurrencebegraelignsning gjorde sig gaeligldende
Trustkommissionen havde endnu ikke afsluttet sine undersoslashgelser af konshykurrencebegraelignsningernes udbredelse i dansk erhvervsliv men de foreloslashbige undersoslashgelser viste ifoslashlge Lis Groes klart at bdquomonopolisering og konkurrenshycebegraelignsning er vidt udbredtldquo Ja hun fristedes til at sige bdquoat laugsvaeligsenet er genopstaringet i moderne skikkelseldquo Der var derfor behov for en mere efshyfektiv monopolkontrol og de der talte imod mindede i en afdaeligmpet form om de der havde forudsagt dansk erhvervslivs undergang dengang lavsvaeligshysenet blev ophaeligvet ved naeligringsloven af 1857
Lis Groes fandt det noslashdvendigt at skaeligrpe den offentlige regulering og her var det i foslashrste raeligkke anbefalingerne fra trustkommissionen vedroslashrende forshyharingndsgodkendelser i forbindelse med bindende bruttopriser etableringskonshytrol eksklusivaftaler boykot og andre saeligraftaler som hun haeligftede sig ved og oslashnskede ind i en ny lovgivning ndash og endda i en skaeligrpet form Hun oslashnshyskede et forbud mod erhvervslivets brug af disse konkurrencebegraelignsende midler selv om hun fra erhvervsorganisationernes svar vidste at et flertal af disse var imod selv trustkommissionens bloslashdere anbefaling om indfoslashrelse af forharingndsgodkendelser Lis Groes begrundede skaeligrpelsen med at den var i overensstemmelse med den praksis som efterharingnden havde udviklet sig ifoslashl-
191
ge oplysninger fra Prisdirektoratet Det var set med erhvervslivets oslashjne kun en beskeden indroslashmmelse naringr Lis Groes foreslog at der skulle kunne soslashges dispensation fra forbudet
I sin forelaeligggelsestale soslashgte Lis Groes isaeligr at laeliggge op til et forlig med Venstre om end Det Konservative Folkeparti ikke paring forharingnd blev afskrevet Hun mindede om at Ove Rode allerede i 1919 havde fremsat lovforslag om tilsyn med monopolforhold og at sposlashrgsmaringlet havde vaeligret droslashftet flere gange paring Rigsdagen i mellemkrigstiden Der havde vaeligret forslag fra Socialdemokratiet Det Radikale Venstre og Venstre mens de konservative havde bdquovaeligret noget mere tilbageholdendeldquo Hun havde dog noteret at Aksel Moslashller fra Det Konservative Folkeparti havde rejst sagen i Folketinget om bdquobetryggende kontrol med trustdannelserldquo Det var margarinesagen fra 1948 hun her hentydede til Hendes udtrykte forventning om en velvillig behandling fra de borgerliges side begrundede hun videre med at det var under den borgerlige regering i 1952 at trustkommissionen var blevet bedt om at komme med en betaelignkning til en ny lov til erstatning for 1937-loven og at Venstre tidligere havde efterlyst indgreb mod bruttoprissystemet Hun henviste til Madsen-Mygdals udtalelser paring et sent natligt moslashde under de langstrakte forhandlinger der foslashrte frem til 1931-loven Han gav her udtryk for at der fandt bdquomisbrug stedldquo og at der skete konkurrencebegraelignsning gennem bdquobestemmelser og mindstepriser og mindsteavancer fastsat af fabrishykanter og importoslashrerldquo over for handlende som forudsaeligtning for at opnaring leverancer Taktisk fromt kunne Lis Groes derfor udtrykke forventning om stoslashtte til sit forslag om en skaeligrpet lovgivning med forbud mod visse aftaleformer idet hun tillagde Venstre aeligren for synspunktet og samtidig anfoslashrte at det ville betyde en administrativ forenkling sammenholdt med alternativet med forharingndsgodkendelser
Lis Groes kunne i hoslashjere grad end det var tilfaeligldet have betonet at der var taget et vist hensyn til erhvervsorganisationernes indvendinger mod trustkommissionens anbefalinger Det fremgik dog klart af de ganske fyldige bemaeligrkninger til lovforslaget som hun generelt henviste til Hun havde udeladt trustkommissionens anbefalinger om at foreninger ikke skulle kunne binde medlemmer og at monopolmyndighederne skulle kunne diktere en saeligrlig form for regnskabsfoslashring Dette sidste blev dog henskudt til behandling i forbindelse med bogfoslashringslovgivningen Trustkommissionens anbefaling om at prisforhoslashjelser inden for omraringder under offentligt tilsyn foslashrst kunne ske efter godkendelse var i lovforslaget gjort tidsbegraelignset med henvisning til at konjunkturforholdene nu var mere rolige og at lovforslaget i oslashvrigt
192
gav tilstraeligkkelig mulighed for at gribe ind over for urimelige prisforhoslashjelshyser Og anbefalingen om at tilsynsmyndighedernes afgoslashrelser ikke laeligngere skulle afgoslashres endeligt af ministeren men af ankenaeligvnet var blevet bloslashdt op saring domstolene ndash som oslashnsket af erhvervsorganisationerne ndash blev sidste ankeinstans Denne imoslashdekommelse af erhvervslivets oslashnsker skulle dog kun gaeliglde retstvister og ikke sager vedroslashrende skoslashnsmaeligssige afgoslashrelser
Forslaget fik en ganske grundig foslashrste behandling2 Debatten kom til at straeligkke sig over to dage i midten af januar 1954 Foslashrstebehandlingen omfattede ikke kun ministerens lovforslag men i sammenhaeligng hermed diskuteredes ogsaring et lovforslag fremsat af Retsforbundet om oprettelse af et naeligringsfrihedsraringd Retsforbundets forslag var ganske kortfattet med en markering af partiets liberalistiske ideologi Der skulle ganske enkelt indfoslashres forbud mod aftaler der havde indflydelse paring prisdannelsen og naeligringsfrishyhedsraringdet skulle overveje hvilke foranstaltninger der skulle traeligffes hvis det konstaterede at der var omraringder uden fri konkurrence Forbudsprincippet som det feks kendtes fra den amerikanske Sherman antitrustlov fra 1890 var det baeligrende i Retsforbundets lovforslag som de oslashvrige partier dog alle afviste ganske kort Det var ministerens lovforslag der tiltrak sig ordfoslashrernes opmaeligrksomhed
Kommentarerne til ministerens lovforslag fulgte de kendte politiske skilshylelinjer blandt de fire gamle partier Socialdemokratiets ordfoslashrer Poul Hansen kunne stoslashtte forslaget Det Konservative Folkepartis ordfoslashrer Ove Weikop var staeligrkt kritisk mens ordfoslashrerne for henholdsvis Venstre og Det Radikale Venstre Thorkild Kristensen og Bertel Dahlgaard saring positive elementer i lovforslaget dog med Thorkild Kristensen som den mest forbeholdne af de to Handelsminister Lis Groes valgte da ogsaring i sin svartale traditionelt at takke alle ordfoslashrere for deres indlaeligg men rettede en saeligrlig tak til Thorkild Kristensen bdquofor hans indgaringende analyse af hele dette indviklede problemomshyraringdeldquo og til Bertel Dahlgaard bdquofor hans velvillige og indsigtsfulde redegoslashrelse for hans syn paring det foreliggende lovforslagldquo Der var ingen saeligrlig tak til Ove Weikop der ifoslashlge ministeren anvendte bdquoet billedprydet sprogldquo om en regering som han haeligvdede spillede med musklerne og stoslashdte i basunen Hun forstod ikke helt at han kunne haeligvde at Det Konservative Folkeparti ikke blot var enig i maringlet om bdquobetryggende kontrol med prisdannelse og trusterldquo men at partiet ogsaring ville midlerne Ministeren fandt det i saring fald nyttigt om Weikop bdquoikke blot tog en negativ stilling til det fremsatte forslags bestemmelser men positivt fremkom med forslag til konkrete midlerldquo
Poul Hansen sekretaeligr i Arbejderbevaeliggelsens Informationscentral og
193
senere forsvarsminister fremhaeligvede i sit indlaeligg at 1937-loven ikke var tilstraeligkkelig Konkurrencebegraelignsende aftaler var udbredte i erhvervslivet og der var talrige eksempler paring deres skadelige virkninger Han fremstilshylede forslaget som moderat det indeholdt ikke et generelt forbud mod monopoler men blot princippet om kontrol og offentlighed saring man ndash med nutidens terminologi ndash kunne opnaring markedsgennemsigtighed De saeligrlige forbud som forslaget indeholdt var der stoslashtte til ikke kun i forbrugerorgashynisationerne men ogsaring hos flere af erhvervsorganisationerne Han mindede saringledes om Andelsudvalgets oslashnske om regulering af eksklusivaftaler og om at bla nogle af detailhandelens organisationer var bdquokoslashligt indstillede overfor bruttoprissystemetldquo Det forstod han godt da det jo hindrede en fri udfolshydelse af bdquogodt koslashbmandskabldquo og reducerede detailhandleren til bdquoslet og ret uddelerldquo Han undlod i den sammenhaeligng at minde om at detailhandelens organisationer i 1937 havde bedt om at bruttoprissystemet beskyttedes og at nogle af detailhandelens organisationer netop havde forsvaret systemet i deres hoslashringssvar
Poul Hansen forsvarede forslaget med henvisning til oslashkonomisk liberashylistiske argumenter og begrundede forbuddene med at de indskraelignkede den frie konkurrence Han tilsluttede sig lovforslagets formaringlsparagraf om at loven skulle sikre de bedst mulige vilkaringr for den frie erhvervsudoslashvelse skulle forhindre urimelige fortjenester og modvirke forhold der kunne haeligmme effektivitet og konkurrenceevne Men heri laring ingen ubetinget tilslutning til oslashkonomisk liberalisme Poul Hansen sagde da ogsaring at lovforslagets forshymaringlsparagraf maringtte bdquokunne samle liberalister og socialister i denne salldquo For Poul Hansen var aftaler og konkurrencebegraelignsning ikke noslashdvendigvis af det onde Han kunne se det hensigtsmaeligssige i at virksomheder feks indgik aftaler om arbejdsdeling som kunne fremme en bdquofornuftig rationaliseringldquo Poul Hansen kan i den forbindelse have taelignkt paring at det ikke var saring langt fra hvad planoslashkonomer kunne komme frem med
Og det var i forlaeligngelse heraf tydeligt at Poul Hansen lagde vaeliggt paring de fordelingspolitiske muligheder der laring i loven ndash i modsaeligtning til ikke mindst Venstre og Det Konservative Folkeparti Poul Hansen saring i hoslashjere grad end nogle af sine oslashkonomisk uddannede partifaeligller velstandsudviklingen som et nul-sumsspil Han udtrykte at kapitalistens straeligben efter bdquoden stoslashrst mulige fortjeneste hellip i sidste instans maring tages af forbrugernes arbejdsindtaeliggterldquo hvorfor det var noslashdvendigt med offentlig regulering Han fandt det da ogsaring forargeligt naringr en af Weikops partifaeligller Einar Foss i en kommentar til trustkommissionens undersoslashgelse af kalkbranchen havde udtrykt at bdquodet
194
principielt ikke boslashr vaeligre forbudt en fabrikant at tjene hvad han kanldquo Udaeligsket sit syn herparing fandt Weikop det omvendt stoslashdende og propaganshydistisk naringr Social-Demokraten samtidig med forhandlingerne i Folketinget bragte en artikel om at Danmark havde franske tilstande hvor 100 familier dirigerer det hele
Thorkild Kristensen professor i oslashkonomi fulgte givet denne del af diskussionen med interesse Han lagde vaeliggt paring at Socialdemokratiet ogsaring med dette lovforslag fulgte en oslashkonomisk politik der soslashgte at fremme en markedsoslashkonomisk udvikling Han fandt det bdquovaeligrdifuldt og et fremskridt i forhold til tidligereldquo at trustkommissionens betaelignkning lagde saring stor vaeliggt paring effektivitetshensynet som afgoslashrende for om der skulle ske offentlig regushylering eller ej Det var efter hans mening et rigtigt bdquogrundsynspunktldquo der var bdquoet udslag af den almindelige erkendelse som er vokset frem i nyere tid ogsaring inden for Socialdemokratiet at det er forholdsvis begraelignset hvad man kan opnaring ved fordelingsmaeligssige indgreb i indkomstdannelserneldquo Konkurshyrencelovgivningen skulle ikke tjene fordelingspolitiske formaringl men alene oslashkonomiske effektivitetshensyn der i Thorkild Kristensens optik betoslashd en begraelignsning af den offentlige regulering
Thorkild Kristensen haeligvdede kontraktfriheden herunder ogsaring til at indgaring sammenslutninger Sammenslutninger kunne vaeligre effektivitetsfremmende men der var ogsaring tilfaeliglde hvor de ifoslashlge Thorkild Kristensen kunne medshyvirke til en bdquouheldig monopolistisk udviklingldquo Det gjaldt derfor om at drage bdquoden rette skillelinie mellem de gode og mindre gode virkningerldquo af bdquosammenslutningstendensenldquo i samfundet En saringdan skillelinje kunne ikke traeligkkes bdquoefter en lineal dertil er livets linier alt for bugtedeldquo Heri laring Thorshykild Kristensens forbehold selv om han sluttede sit indlaeligg med at anbefale bdquolovforslaget til grundig og fordomsfri behandling i det kommende udvalgldquo Thorkild Kristensen nedtonede betydningen af monopollovens udformning men dog ikke mere end at han samtidig advarede mod at lovforslaget var for vidtgaringende Han frygtede en generel konjunkturnedgang og for ham var en yderligere liberalisering af udenrigshandelen vigtigere end en monopollov til at effektivisere konkurrencen Og ligeledes i forlaeligngelse af traditionel Venstre-politik pegede han paring loslashnningernes betydning for prisudviklingen og gav derfor udtryk for at det var uheldigt at det foreliggende forslag i lighed med prisaftalelovene fra 1937 og 1952 ikke var rettet mod arbejdsshymarkedet
Mere konkret erklaeligrede Thorkild Kristensen sig enig i lovens hovedshyprincip om at aftaler var tilladt og at der kun skulle kunne gribes ind mod
195
urimelige forhold urimelige priser og urimelige indgreb i erhvervsfriheden Han ville ikke ganske afvise alle forslag til en skaeligrpelse af 1937-loven Det gjaldt saringledes forslaget om et principielt forbud mod boykot og etableringsshykontrol formuleret som et krav om forharingndsgodkendelse Thorkild Kristenshysen var dog forsigtig og oslashnskede en noslashje granskning af formuleringerne om lovens hovedprincip og han var staeligrkt skeptisk over for forbuddet mod bindende bruttopriser Disse oslashnskede han yderligere belyst med henvisning til meget forskellige vurderinger af deres virkninger og udbredelse ligesom han som sin tredje hovedindvending fremfoslashrte krav om at alle ankenaeligvshynets afgoslashrelser skulle kunne indbringes for domstolene da der ikke kunne traeligkkes en skarp graelignse mellem rets- og skoslashnsafgoslashrelser Han oslashnskede tid til udvalgsbehandlingen og ville efter den nye grundlov og overgangen til etkammersystemet advare imod bdquooverfladisk behandlingldquo i det foslashrste tilfaeliglde hvor Folketinget skulle tage stilling til bdquoet stort og principielt reformsposlashrgsshymaringlldquo
Den konservative Ove Weikop tidligere handelsminister og 1938-50 formand for Dansk Textil Union og som saringdan aktiv deltager i reguleringsshypolitikken angreb som Thorkild Kristensen trustkommissionens betaelignkning for at vaeligre for teoretisk Han oslashnskede som denne yderligere undersoslashgelser af erhvervslivet ndash det var de i oslashvrigt enige med Poul Hansen om om end ud fra forskellige motiver Poul Hansen oslashnskede flere og stoslashrre afsloslashringer af urimelig konkurrencebegraelignsning mens de borgerlige politikere med oslashnsket om flere undersoslashgelser fik markeret at det ikke hastede med at faring forslaget gennemfoslashrt Weikop var dog betydeligt mere afvisende over for lovforslaget end Thorkild Kristensen Han erklaeligrede at Det Konservative Folkeparti i forlaeligngelse af sin tidligere politik ville bekaeligmpe lovforslaget som vaeligrende alt for vidtgaringende og bakkede op om erhvervsorganisationernes kritik
Weikop fandt at den socialdemokratiske Poul Hansen underspillede erhvervsorganisationernes kritik og at der isaeligr var grund til at haeligfte sig ved Industriraringdets detaljerede kritik Han tilsluttede sig feks Industriraringdets opfattelse at faste bruttopriser ikke udelukkede konkurrence men at de var hensigtsmaeligssige til at fremme en billiggoslashrende masseproduktion af alminshydelige forbrugsvarer Som ogsaring tidligere i debatterne om en monopollovshygivning foslashrte den konservative ordfoslashrer kampen over i socialdemokraternes lejr ved at minde om at brugsforeningerne og de kooperative producenter ogsaring anvendte faste priser
Med tanke paring sposlashrgsmaringlet om Margarine-Compagniet mindede Wei-
196
kop om at det var Det Konservative Folkeparti der havde rejst sagen om bdquobetryggende kontrol med prisdannelse og trusterldquo Saring partiet ville skam gerne bdquohindre magtmisbrug og hindre utilboslashrlig udnyttelse af befolkningenldquo Det var ifoslashlge Weikop ikke rigtigt som Social-Demokraten skrev at partiet var modstander af erhvervsfrihed men partiet ville bdquokun de noslashdvendige midlerldquo Hvori disse midler bestod var Weikop ikke specielt praeligcis om men det var tydeligt at han oslashnskede en svag lovgivning uden stoslashrre admishynistrativ opbakning
Weikop spurgte kritisk til hvor meget administrationen ville koste hvis forslaget blev gennemfoslashrt Og mens erhvervsorganisationerne typisk gav udtryk for et oslashnske om at 1937-loven blev genindfoslashrt og Thorkild Kristensen kunne acceptere en vis skaeligrpelse af 1937-loven saring oslashnskede Weikop at skrue udviklingen tilbage til 1931 Han forstod ikke ndash i hvert fald udtrykte han det saringdan ndash at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre oslashnskede mere vidtgaringende foranstaltninger naringr de i 1931 havde erklaeligret bdquoat prisloven af 1931 var et brugbart redskab til at hindre misbrug overfor befolkningenldquo Han tog kraftigt afstand fra offentlig regulering Det var for ham et politisk sposlashrgsmaringl hvordan effektivitetshensynet som trustshykommissionen havde prioriteret skulle opnarings Men at bdquooffentlige kontorer kan fremme effektiviteten ved direkte indgrebldquo det troede han bdquoikke det fjerneste paringldquo Effektiviteten kunne kun erhvervene sikre bdquovel at maeligrke hvis de ikke hemmes af forskellige socialdemokratiske eksperimenterldquo
Paring linje med Thorkild Kristensen og Ove Weikop oslashnskede den radikale ordfoslashrer Bertel Dahlgaard tidligere indenrigsminister og siden 1941 medlem af forretningsudvalget for Priskontrolraringdet at faring genindfoslashrt domstolsproslashvelse af alle sager Men ellers var der ikke meget i det radikale indlaeligg der signaleshyrede enighed med de konservative Tvaeligrtimod var indlaeliggget en staeligrk kritik af Weikops tale der blev set bdquosom et propagandistisk indlaeliggldquo Det undrede ikke Bertel Dahlgaard da konservative kraeligfter foslashrst havde kaeligmpet mod naeligringsloven af 1857 ndash bdquodatidens monopollovgivningldquo ndash og dens ophaeligvelse af lavsvaeligsenet og siden i mellemkrigstiden havde foslashrt bdquoen forbitret kamp imod enhver monopollovgivning hellip i frihedens navnldquo da de bekaeligmpede Ove Rodes forslag om et monopoltilsyn Men det var en uklog politik og Bertel Dahlgaard noterede at bdquopraktisk talt hele erhvervslivetldquo havde givet bdquoprincipiel tilslutning til noslashdvendigheden af en monopollovgivningldquo Og han fandt at det bedste ville vaeligre om den foreslaringede lovgivning kunne foslashre til at der bdquoudviklede sig et naturligt og forstaringende samarbejde melshylem erhvervslivet og monopolkontrollenldquo ligesom han mente at det ville
197
vaeligre sundt hvis det danske erhvervsliv lod sig inspirere fra Norge til at etablere bdquoen selvsanering med hensyn til konkurrenceregulerende aftalerldquo De radikale saring som tidligere monopolkontrol som det bedste vaeligrn mod socialisme og for bdquode vaeligrdier der indeholdes i det privat-oslashkonomiske samfundssystemldquo
Bertel Dahlgaard roste trustkommissionens betaelignkning og tilsluttede sig en fortsaeligttelse af princippet om at monopoler og konkurrencebegraelignshysende aftaler principielt skulle vaeligre tilladt men at det offentlige sikrede sig mod misbrug Han kunne tilslutte sig de opbloslashdninger der var sket i lovforslaget sammenholdt med trustkommissionens anbefalinger og var villig til at diskutere forslagene til forbud mod visse former for aftaler som bindende bruttopriser eksklusivaftaler og leveringspligt samt indgreb over for neutraliseret konkurrence dvs tilfaeliglde hvor der uden formelle aftaler var underharingndsforstaringelse om at begraelignse konkurrencen ligesom han gerne ville have inddraget behandlingen af udenlandske virksomheder i droslashftelshyserne Ved udformningen af lovgivningen maringtte der ifoslashlge Bertel Dahlshygaard tages hensyn til at der var det rette incitament for virksomhederne til effektivisering men han var ikke enig i trustkommissionens prioritering af effektivitetshensynet som det primaeligre for en monopollovgivning Han ville ikke laeliggge afgoslashrende vaeliggt herparing men fremfoslashrte i stedet som de afgoslashrende hensyn at beskytte forbrugerne og mindre erhvervsdrivende mod at monopoler og sammenslutninger bdquotiltvinger sig urimelige priserldquo Foslashrst dernaeligst skulle der ved udformningen tages hensyn til den almindelige erhvervsfrihed og oslashkonomiske udvikling Bertel Dahlgaard glemte ikke at prioritere vaeliglgernes naeligre interesser samtidig med at han fremhaeligvede de radikales vilje til bdquosagligt forsvarligldquo behandling af forslaget i Folketinget
Der var som tidligere klare forskelle i de fire gamle partiers holdninger til udformningen af en lov om kontrol med monopoler og konkurrenceshybegraelignsende aftaler Det fundamentale princip om at der ikke skulle vaeligre direkte forbud mod monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler var der dog enighed om Paring dette punkt markerede de mindre yderpartier sig imidlertid idet de mere direkte langede ud mod monopoler og sammenshyslutninger
Aksel Larsen formand og ordfoslashrer for Danmarks Kommunistiske Parti troede ikke paring at lovforslaget var tilstraeligkkeligt Han var traeligt af bdquode fraser vi har hoslashrt indtil vederstyggelighed hellip om liberalisme paring erhvervslivets omraringdeldquo Ifoslashlge Aksel Larsen eksisterede liberalismen ikke som foslashlge af kapitalismens udvikling monopoler og bdquohele finanskapitalens magt i dette
198
samfundldquo Derfor skal statsmagten begraelignse bdquoerhvervslivets vaeligrste udskeshyjelser med hensyn til plyndring af forbrugerneldquo og det mindre erhvervsliv Men det ville vaeligre begraelignset hvad man gennem lovgivningen kunne opnaring saring laelignge samfundet var kapitalistisk Det forstod den socialdemokratiske minister imidlertid ikke ifoslashlge Aksel Larsen naringr hun kunne tale om bdquoat der intet modsaeligtningsforhold eksisterer mellem forbrugere og erhvervsinteresshyserldquo Aksel Larsen var isaeligr optaget af at faring begraelignset erhvervslivets saringkaldt bdquouproduktive udgifterldquo bla de omfattende udgifter til en bdquooslashjenforblaelignshydende og oslashredoslashvende reklameldquo der fordyrede varerne Lovforslaget var utilstraeligkkeligt men han tilsagde kommunisternes stoslashtte til at opnaring den bedst mulige beskyttelse af forbrugerne ved paring nogle omraringder bdquoeftertrykkeligt at klippe monopolkapitalisternes oslashkonomiske kloslasher og gribe ind overfor urimelige priser og urimelige betingelserldquo
Ogsaring Tholstrup fra Retsforbundet fandt ministerens lovforslag utilstraeligkshykeligt Han oslashnskede indfoslashrt forbud mod prisaftaler og monopoler herunder ogsaring mod koncessionerede selskaber og frygtede fremkomsten af et statsligt bureaukrati der ville tjene som bdquoen beskaeligftigelsesforanstaltningldquo og foslashre til realiseringen af bdquoen hemmelig droslashm for vore hjemlige planoslashkonomerldquo Her havde han de socialdemokratiske oslashkonomer i tankerne mens han med de koncessionerede selskaber taelignkte paring et selskab som DSB og den socialdemokratisk kontrollerede maeliglkeordning i Koslashbenhavn samt de statsligt kontrollerede sukker- og spritmonopoler
Kun paring enkelte omraringder hvor det var teknisk eller samfundsoslashkonomisk begrundet kunne venstremanden grosserer Anker Lau acceptere monoshypoler Han oslashnskede en lov der bdquobeskytter det jaeligvne brede erhvervsliv og dets mellemstandsbefolkning mod saringvel socialismens som monopolismens draeligbende favntagldquo Han gik imod synspunktet at monopoler kunne vaeligre mere effektive end bdquofrihedenldquo eller at vidtgaringende offentlig kontrol var forenelig med frihed Og accepterede man monopolet saring tillod man ifoslashlge Lau en udvikling som socialdemokraterne i virkeligheden oslashnskede nemlig bdquomonopolsocialismen saringledes at vi igen om end ad en lille omvej med den hoslashjtaeligrede oslashkonomiminister [Jens Otto Krag] under armen kommer tilbage til Fremtidens Danmarkldquo Lau var paring dette punkt ganske enig med Tholstrup og delte ikke Thorkild Kristensens opfattelse at socialdemokraterne havde forladt deres planoslashkonomiske visioner forbundet med Fremtidens Danmark Lau vendte sig i realiteten mod sit partis ordfoslashrer der aringbnede for en videshyregaringende offentlig regulering end 1937-loven uden dog mere konkret at diskutere et alternativ Laus aeligrinde var tilsyneladende mere at modvirke
199
etableringen af en effektiv offentlig kontrolmyndighed end at begraelignse private monopoler og konkurrencebegraelignsende aftaler med henvisning til argumentet fra mellemkrigstiden om at disse slet ikke var saring udbredte som mange haeligvdede
Foslashrstebehandlingen viste at der nok var betydelige meningsforskelle men et flertal bestaringende af Socialdemokratiet Det Radikale Venstre og Venstre havde som Lis Groes bemaeligrkede lagt op til fordomsfri droslashftelser af lovshyforslaget Det Konservative Folkeparti havde stillet sig mere afvisende men det skulle vise sig at ogsaring dette parti endte med at slutte op om forslaget efter at det havde gennemgaringet flere aeligndringer under den efterfoslashlgende behandling i folketingsudvalget hvor ogsaring interesseorganisationerne soslashgte indflydelse Lovforslagets grundprincipper blev dog fastholdt
U D V A L G S B E H A N D L I N G O G E N D E L I G
V E D T A G E L S E A F M O N O P O L L O V E N 1 9 5 5
Udvalgsbehandlingen efter foslashrste behandlingen i Folketinget blev langvashyrig Da udvalgsbehandlingen ikke afsluttedes i folketingssamlingen 1953-54 maringtte lovforslaget formelt genfremsaeligttes i samlingen 1954-55 og overgaring til fornyet udvalgsbehandling Det skete ved det nye folketingsaringrs begyndelse i oktober maringned 1954 efter at den midlertidige prislovgivning som tidligere naeligvnt var blevet forlaelignget
Genfremsaeligttelsen og den fornyede foslashrste behandling var kortvarig3
Partierne henviste generelt til foslashrstebehandlingen i januar 1954 og var indstillet paring at afvente resultatet af udvalgsarbejdet De kommenterede dog kort den offentlige debat der havde vaeligret siden lovforslagets fremkomst og den radikale Bertel Dahlgaard fandt at denne debat havde vaeligret nyttig da tonen efterharingnden var blevet ganske bdquorolig og sagligldquo Begreberne var blevet afklaret saring bdquoden overdrevne og ensidige kritik efterharingnden er skilt fra og paring den anden side de svage sider i det foreliggende lovforslag har tegnet sig klarereldquo Isaeligr bruttoprissystemet som svenskerne havde forbudt med virkning fra 1 januar oslashnskede Dahlgaard yderligere droslashftelser af i lyset af de svenske erfaringer
Det var eksperternes indlaeligg i debatten som politikerne isaeligr forholdt sig til Socialdemokraten Poul Hansen fandt det fornoslashdent at afvise det skrift som juraprofessor Fr Vinding Kruse havde udarbejdet og som var blevet udgivet af Grosserer-Societetets Komiteacute Omvendt fandt den konshyservative Ove Weikop stoslashtte i skriftet der fulgte Vinding Kruses og det
200
store erhvervslivs argumentation fra mellemkrigstiden om at bdquofornuftige og rimelige aftalerldquo ville kunne sikre stoslashrre effektivitet i erhvervslivet og at der i oslashvrigt ikke var tilstraeligkkelig viden om de konkurrencebegraelignsende aktiviteter til at kunne udforme en mere vidtgaringende permanent lovgivning end 1937-loven Poul Hansen konstaterede i modsaeligtning hertil at en ny betaelignkning om planglasbranchen fra trustkommissionen viste behovet for gennemfoslashrelse af lovforslaget
Mere afgraelignset trak Thorkild Kristensen juraprofessor Poul Andersen ind i diskussionen idet denne havde afgivet et responsum der stoslashttede hans synspunkt om at det ville vaeligre vanskeligt at skelne mellem rets- og skoslashnsshysposlashrgsmaringl hvorfor den endelige afgoslashrelse maringtte ligge hos domstolene
Thorkild Kristensen udtalte en principiel uvilje mod egentlige forbud i lovgivningen men opfordrede som tidligere til fordomsfri droslashftelse af forslaget paring linje med Bertel Dahlgaard De konservatives ordfoslashrer Ove Weikop foslashlte sig tydeligt koslashrt lidt ud paring et sidespor ndash han havde til sin fortrydelse ikke som Thorkild Kristensen vaeligret til forhandlinger med den socialdemokratiske minister ndash men var villig til droslashftelser af lovforslaget Oplysningerne fremlagt under det foslashrste udvalgsarbejde havde dog ikke fjernet de konservatives store betaelignkeligheder ved forslaget
Udvalgsarbejdet i Folketinget blev meget omfattende Baringde udvalget nedshysat efter foslashrstebehandlingen i januar 1954 og udvalget nedsat i oktober 1954 lededes af socialdemokraten Axel Ivan Pedersen med Bertel Dahlgaard som sekretaeligr Udvalgene inklusive et af det andet udvalg nedsat underudvalg holdt i alt 35 moslashder Der blev modtaget enkelte deputationer men den store del af arbejdet skete paring grundlag af skriftligt materiale fra interesseorganishysationerne og ministerier herunder fra Prisdirektoratet samt paring grundlag af indkaldte faglige responsa fra juraprofessorerne Poul Andersen og Stephan Hurwitz ligesom Vinding Kruses ovenfor omtalte redegoslashrelse blev inddraget i arbejdet De to udvalgs beretninger med tilhoslashrende bilagsmateriale fylder knap 400 spalter i Folketingstidende4
Det omfattende arbejde foslashrte til i alt 35 aeligndringsforslag som et enigt udvalg havde tiltraringdt da den endelige udvalgsbetaelignkning blev afgivet i mid-ten af marts 1955 Principperne i lovforslaget blev fastholdt saring aeligndringsforshyslagene var udformet som tilfoslashjelser eller nye formuleringer i den oprindelige tekst En raeligkke aeligndringer betegnedes som rent sproglige som noslashdvendige redaktionelle tilpasninger eller klargoslashrende Flere af aeligndringsforslagene var dog af substantiel betydning
Der blev aringbnet for en bredere erhvervsrepraeligsentation i forbindelse med
201
lovens administration for begraelignsning af anmeldelsespligten vedroslashrende bestemmelser for efterfoslashlgende omsaeligtningsled og for tilladelse til brug af eksklusivaftaler boykot og andre saeligrlige aftaler idet det blev forudsat at tilsynsmyndigheden greb ind i tilfaeliglde af misbrug Der blev ogsaring aringbnet for tilladelse til brug af bruttopriser blot disse ikke var bindende men kun vejledende ligesom der ved vurderingen af bruttopriserne bla skulle tages hensyn til konkurrencesituationen med udenlandske varer og vilkaringrene for en vares distribution Tilsynsmyndighederne skulle som foreslaringet have ret til at paringbyde levering men befoslashjelsen skulle administreres med varsomhed ifoslashlge udvalgets indstilling saring feks misbrug af lokkevarer blev undgaringet og udvalget foreslog at myndighedernes befoslashjelser til at foreskrive maeligrkning og skiltning med henblik paring stoslashrre markedsgennemsigtighed kun skulle gaeliglde noslashdvendige forbrugsvarer naringr det ikke allerede skete i et rimeligt omfang Folketingsudvalget oslashnskede endvidere at praeligcisere at der ved fastsaeligttelse af maksimalpriser eller -avancer blev taget hensyn til virksomhedernes afskrivshyninger og risiko ligesom fastsaeligttelsen ikke noslashdvendigvis skulle ske under forudsaeligtning af fuld kapacitetsudnyttelse Ankenaeligvnet oslashnskede udvalget aeligndret saring dets uafhaeligngighed blev understreget og der var aeligndringsforslag om udvidet adgang til domstolsproslashvelse som anbefalet af juristerne Poul Andersen og Stephan Hurwitz og om at klage til ankenaeligvnet skulle have opsaeligttende virkning Det oprindelige forslag om at loven skulle anvendes hvor konkurrencen var bdquobegraelignset som foslashlge af virksomhedernes stoslashrrelse finansielle sammenknytning aftaler vedtagelser eller andre organisationsshymaeligssige og strukturelle forholdldquo blev foreslaringet aeligndret til det bloslashdere at loven skulle anvendes hvis konkurrencen var begraelignset bdquoparing en saringdan maringde at virksomhederne udoslashver eller vil kunne udoslashve en vaeligsentlig indflydelse paring pris- produktions- omsaeligtnings- eller transportforholdldquo saringdan som det var formuleret i den hidtidige lovgivning
Tendensen i aeligndringsforslagene var klar Kritikpunkter fra flertallet af erhvervsorganisationerne ikke mindst fra det store erhvervsliv med Industriraringdet i spidsen havde foslashrt til stoslashrre indflydelse for erhvervsorgashynisationerne i det fremtidige tilsynsraringd til mindskede befoslashjelser for dette til stoslashrre frihed for erhvervslivet til at goslashre brug af konkurrencebegraelignshysende aftaler og bestemmelser saring laelignge det ikke foslashrte til misbrug til mere lempelig avanceberegning i tilfaeliglde af prisregulering til en henstilling om lempelig administration vedroslashrende sikringen af markedsgennemsigtighed og til en styrkelse af den doslashmmende magt samt til en praeligcisering af lovens gyldighedsomraringde Det betoslashd dog ikke at lovforslaget var blevet reduceret
202
til 1937-lovens niveau for offentlig kontrol med konkurrencebegraelignsende aktiviteter Flere af bestemmelserne fra den ekstraordinaeligre lovgivning var bevaret herunder ogsaring formuleringer der inddrog andelsforeninger ol ligesom der ikke kun taltes om produktion og varehandel men generelt om erhvervsgrene hvor konkurrencen var begraelignset Disse sidste skaeligrpelser var dog ikke i modstrid med det store erhvervslivs interesser
Det politiske arbejde var gjort under udvalgsarbejdet Det bar en kort anden- og tredjebehandling tydeligt praeligg af5 Stridighederne i mellemkrigstishyden og Det Konservative Folkepartis udmelding under foslashrstebehandlingerne taget i betragtning er det alligevel paringfaldende hvor fordragelig tonen var mellem de fire gamle partier der sluttede op om udvalgets indstilling
Ordfoslashrerne for de fire gamle partier takkede hinanden for et godt og grundigt udvalgsarbejde hvor der havde vaeligret vist forhandlingsvilje og ikke mindst udvalgsformandens ledelse af arbejdet rostes Det afspejlede givet at partierne havde begraelignsede forventninger til indgaringelse af kompromiser paring et omraringde hvor tidligere ganske ideologisk praeliggede og delvis uforsonlige holdninger havde vaeligret fremtraeligdende men hvor mange aringrs erfaringer med en omfattende reguleringspolitik havde opbloslashdt de konservatives position samtidig med at Socialdemokratiet erklaeligrede sig som tilhaelignger af det frie initiativ
Den fordragelige tone blev formentlig yderligere fremmet af at monopolshyloven repraeligsenterede et foslashrste stoslashrre reformarbejde efter den nye grundlov Der var behov for at vurdere erfaringerne med de nye konstitutionelle rammer som de fire partier alle havde et medansvar for Saringledes fremhaeligshyvede baringde Poul Hansen fra Socialdemokratiet og Thorkild Kristensen fra Venstre det heldige i at Folketingets nye forretningsorden gav mulighed for at knytte sekretaeligrhjaeliglp til udvalgsarbejdet Den tilknyttede sekretaeligr havde vist sig saeligrdeles vaeligrdifuld for forloslashbet af udvalgets forhandlinger
Poul Hansen havde gerne vaeligret aeligndringsforslagene foruden men accepshyterede dem som den noslashdvendige pris for at opnaring et bredt forlig Hans par-ti ville dog foslashlge udviklingen noslashje idet behovet for eventuel ny lovgivning bla ville vaeligre bestemt af hvorledes den nye lov administreredes ligesom det ville vaeligre oslashnskeligt om det danske erhvervsliv foretog en mere gennemshygribende selvsanering af konkurrencebegraelignsende aftaler Bertel Dahlgaard udtalte sig paring linje hermed da han formanede erhvervslivet om at det bedshyste middel til at begraelignse den statslige indgriben var en effektiv selvreguleshyring Han henviste i den forbindelse til erfaringerne fra Norge og Sverige
Baringde Bertel Dahlgaard og Thorkild Kristensen var godt tilfredse med
203
forhandlingsforloslashbet ndash og resultatet Bertel Dahlgaard ville dog lade den endelige vurdering afhaelignge af erfaringerne med administrationen af loven Og han oslashnskede at trustkommissionen gjorde sit arbejde faeligrdigt saring der blev kastet yderligere lys paring bdquoden bestaringende faktiske tilstandldquo i erhvervslishyvet I hoslashjere grad end Bertel Dahlgaard glaeligdede Thorkild Kristensen sig over aeligndringsforslagene herunder ikke mindst ophaeligvelsen af forslaget til forbud mod visse former for aftaler og sikringen af fuld domstolsproslashvelse men han glemte ikke at sige at Venstre ogsaring var garinget paring kompromis Ogsaring for Thorkild Kristensen maringtte loven staring sin proslashve gennem den daglige administration hvorfor han lagde vaeliggt paring at kunne foslashlge det fremtidige monopoltilsyns virksomhed gennem dets aringrsberetninger
Selv den konservative Ove Weikop gav udvalgsformanden sin kompliment for et godt ledet arbejde om end denne havde haft staeligrke standpunkter Man havde bdquomaringttet boslashje sig mod hinandenldquo men det skinnede dog igenshynem at Weikop var ganske tilfreds med resultatet Han oslashnskede tydeligvis at monopolsposlashrgsmaringlet nu var afklaret og haringbede at trustkommissionen snarest ville blive ophaeligvet saring den ikke laeligngere skulle genere det produkshytive arbejde i virksomhederne med sine omfattende krav om oplysninger Han satte sin lid til at de der skulle administrere den nye lov ville vide at garing lempeligt frem over for erhvervslivet saring der kunne udvikles bdquoen god forstaringelse mellem erhverv og administrationldquo Efter Weikops opfattelse var det en monopollov og ikke en prislov der skulle administreres og selv om erhvervsorganisationerne sikkert var mod loven saring forventede han at erhvervslivet og erhvervsorganisationerne ville erkende bdquoat det er noslashdvenshydigt at have en lov der er i stand til at beskytte forbrugerne og sikre den fri erhvervsudoslashvelseldquo
Oslashkonomi- og arbejdsminister Krag holdt samme linje som ordfoslashrerne med rosende omtale af udvalgets og ikke mindst udvalgsformandens indsats Resultatet var brugbart men det opfyldte ikke alle regeringens oslashnsker AEligndringsforslagene betoslashd en forringelse af forslaget men det var prisen for det brede forlig Trustkommissionens fremtid som var blevet rejst af Weikop ville Krag ikke umiddelbart tage stilling til Lidt spydigt takkede han Det Konservative Folkeparti for at have bidraget til kommissionens nedsaeligttelse saring man nu stod med et faeligrdigforhandlet trustlovforslag Og han var sikker paring bdquoat den nye lovs gennemfoslashrelse kommer til at betyde at en ny og friskere konkurrencearingnd kommer til at praeligge de dele af vort erhvervsliv der har traeligngt til et frisk pust i saring henseendeldquo
Krag ville ikke afvise senere at droslashfte trustkommissionens fremtid men
204
det hastede tydeligvis ikke med at faring kommissionen nedlagt da Socialshydemokratiet gerne saring en yderligere afdaeligkning af erhvervslivets konkurshyrencebegraelignsende aktiviteter Det kunne jo blive anledningen til senere revisioner af den lov som Folketingets store flertal var paring vej til at vedtage uden at tage stoslashrre notits af forharingnelserne fra Retsforbundets ordfoslashrer Knud Tholstrup der talte om bdquoet maeligrkeligt amfibium [af en monopollov] hellip der bedst kan lignes med en pilraringdden plimsollerldquo og en sigende tavshed under andenbehandlingen fra Danmarks Kommunistiske Partis side
Vedtagelsen af bdquoLov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegraelignsshyningerldquo skete allerede den 25 marts 1955 med ikrafttraeligden pr 1 juli dog med hensyn til forbuddet mod bindende bruttopriser foslashrst pr 1 juli 1956 Kun Retsforbundet undlod at stemme for loven
I N D U S T R I R Aring D E T O G D E N N Y E M O N O P O L L O V
Erhvervsorganisationerne var ikke repraeligsenteret i trustkommissionen og var ikke med i udformningen af kommissionens betaelignkning der lagde grunden til den endelige monopollov De sad heller ikke med ved bordet da politikerne foslashrte realitetsforhandlinger i de nedsatte folketingsudvalg Alligevel havde erhvervsorganisationerne indflydelse paring udformningen af den endelige lovtekst gennem hoslashringer og direkte kontakt med flere af de ledende politikere overvejende fra Venstre og Det Konservative Folkeparti Udformningen af den endelige lovtekst hvilede dog alene paring politikerne Selv Industriraringdet der var den mest aktive af erhvervsorganisationerne i beslutningsprocessen omkring loven var lige til det sidste usikker paring hvilket resultat politikerne ville naring til6 Industriraringdet havde tidligt udtrykt frygt for hvad Socialdemokratiet Det Radikale Venstre og Retsforbundet kunne finde paring men heller ikke de to store borgerlige partier havde Industriraringdet den store tiltro til7 Erhvervsorganisationerne accepterede disse spilleregler men det aeligndrede ikke ved at de brugte betydelige ressourcer paring at paringvirke beslutningsprocessen I det foslashlgende vil beslutningsprocessen blive anskuet med Industriraringdets oslashjne
Trustkommissionens nedsaeligttelse i 1949 gav ikke anledning til stoslashrre droslashfshytelser i Industriraringdet Det var den midlertidige reguleringslovgivning herunshyder prislovgivningen der i disse aringr isaeligr optog Industriraringdet Der udvikledes dog hurtigt en betydelig irritation over trustkommissionens grundige undershysoslashgelser Virksomhederne skulle besvare omfattende sposlashrgeskemaer ikke aleshyne om aktuelle forhold men ogsaring om konkurrenceforholdene tilbage i mel-
205
lemkrigstiden Industriraringdet oslashnskede dog ikke at tage nogen konfrontation om trustkommissionens befoslashjelser Der var en erkendelse af at indsigelser ikke ville foslashre til noget resultat og af at forudsaeligtningen for en afvikling af den midlertidige reguleringslovgivning var gennemfoslashrelsen af en revideret lovgivning vedroslashrende konkurrencebegraelignsende aktiviteter Det byggede paring en vurdering af den hjemlige politiske situation hvor Det Konservative Folkeparti som tidligere naeligvnt i maj 1948 havde aringbnet for undersoslashgelser af trusters indflydelse i hvert fald hvis de var udenlandske samt paring en vurdeshyring af udviklingen i udlandet hvor indgreb mod konkurrencebegraelignsning stod hoslashjt paring den politiske dagsorden i slutningen af 1940rsquoerne og begyndelshysen af 1950rsquoerne saringdan som det ogsaring tidligere er naeligvnt
Industriraringdet var noslashje orienteret om udviklingen i udlandet og deltog aktivt i nordiske og internationale konferencer hvor sposlashrgsmaringlet om monopollovgivning diskuteredes ligesom der var direkte kontakter til isaeligr soslashsterorganisationerne i Norge og Sverige
Holdningen hos det store erhvervsliv i udlandet var at offentlige indgreb mod prisaftaler karteller og anden form for konkurrencebegraelignsning var uundgaringelige Paring en international konference i 1951 var flertallet af de deleshygerede fra de enkelte landes industriforbund saringledes uenige med de to deleshygerede fra henholdsvis Italien og Schweiz der oslashnskede at den europaeligiske industri skulle tage afstand fra det offentliges indgreb over for industriens indbyrdes aftaler8 Den tyske delegerede mindede om at amerikanerne var meget staeligrkt imod karteller ndash USA havde med stoslashtte i Potsdam-aftalen foslashrt en meget klar dekartelliseringspolitik i Tyskland og Japan efter Anden Verdenskrig ndash og den tyske delegerede fandt at hvis producenterne ikke troede paring bdquomarkedets automatismeldquo og greb til bdquomanipuleringldquo saring var det offentlige berettiget til at have indseende hermed Han oslashnskede en faeligllesshyeuropaeligisk kartellovgivning Saring vidt kom det ikke men oslashnsket kan ses som vaeligrende i naturlig forlaeligngelse af de tidligere omtalte bestraeligbelser paring at faring skabt et internationalt samarbejde omkring monopolsposlashrgsmaringlet som det viste sig med Havanna-chartret i 1948 og det amerikanske initiativ i FN i 1951 til at faring vedtaget en konvention vedroslashrende bekaeligmpelsen af misbrug af internationale konkurrencebegraelignsninger
Industriraringdet fulgte noslashje udviklingen isaeligr i USA og nabolandene Storshybritannien Sverige og Norge I de sidste tre lande var der kort efter Anden Verdenskrig nedsat kommissioner til at undersoslashge trustsposlashrgsmaringlet hvilket havde foslashrt til Storbritanniens foslashrste trustlov i 1948 mens Sverige og Norge fik revideret deres lovgivning om konkurrencebegraelignsning i henholdsvis
206
1951 og 1952 Udviklingen fulgte to hovedlinjer som Industriraringdet saring det USA og Norge repraeligsenterede de to ekstremer mens Storbritannien og Sverige befandt sig midt imellem USArsquos lovgivning var ifoslashlge Industriraringdet baseret paring oslashnsket om bdquoat bevare et maksimum af konkurrence og frihed indenfor naeligringslivetldquo mens den norske lovgivning fra 1952 var baseret paring en planoslashkonomisk tankegang om at offentlig regulering var mere effektiv end markedet9
Udviklingen i Norge fremstod som et skraeligmmeeksempel I 1951-52 blev der i Industriraringdet flere gange henvist til den norske bdquosmittefareldquo Det der fik haringrene til at rejse sig paring Industriraringdets medlemmer var ikke den del af den norske Arbejderregerings forslag der havde som maringl at sikre offentligshyheden indseende med konkurrencebegraelignsende aftaler og kontrol vendt mod misbrug heraf men det var den del der skulle give myndighederne befoslashjelser til at bdquofremme rationalisering bedre organisation og udbygning af den oslashkonomiske virksomhedldquo Det havde karakter af bdquoet planoslashkonomisk mestervaeligrkldquo Med norske industrirepraeligsentanters ord ville magten over ershyhvervslivet bdquokonsentreres i et offentligt funksjonaeligrveldeldquo og norsk bdquostatsshytvangsreguleringldquo ville have bdquotydelige paralleller i diktaturstatenes lovgivshyningldquo Resultatet ville blive lavere levestandard da bdquoet land ikke regulerer sig hellip til men bort fra velstandldquo Det frie initiativ ville blive afgoslashrende svaeligkshyket De danske industriraringdsmedlemmer var ganske enige i vurderingen10 Og efter den nye norske lovs vedtagelse i efteraringret 1952 beskrev Industriraringdet loven som den strengeste prislov i noget vesteuropaeligisk land og som en lov der endog muliggjorde tvangskartellisering saring bdquoen central statsledelseldquo kunshyne bdquolede erhvervslivet ad planoslashkonomiske banerldquo11
Udviklingen i Sverige var ikke paring samme maringde skraeligmmende men gav dog en paringmindelse om at en skaeligrpet konkurrencelovgivning var paring vej12 Sverige havde i 1946 faringet en lov der som den danske muliggjorde registrering og offentliggoslashrelse af konkurrencebegraelignsende aftaler men som indeholdt en svagere bemyndigelse til det svenske saringkaldte bdquomonopolshyutredningsburaringldquo end det tilsvarende danske Priskontrolraringd havde Samme aringr nedsattes imidlertid en trustkommission hvis arbejde foslashrte til et socialshydemokratisk forslag om en ny skaeligrpet lov Gennem forhandlinger lykkedes det erhvervslivets hovedorganisationer at naring frem til et med Industriraringdets ord bdquobetydeligt modificeret forslagldquo der blev vedtaget som lov i 1951 Der oprettedes et bdquonaeligringsfrihedsnaeligvnldquo der gennem forhandling skulle soslashge at afskaffe skadelige virkninger af konkurrencebegraelignsninger Disse var noslashje definerede ligesom der var regler for hvornaringr der skulle ske
207
forhandlinger Som det tidligere bdquomonopolutredningsburaringldquo fik heller ikke naeligringsfrihedsnaeligvnet nogen bemyndigelse til at give paringlaeligg men kunne alene afgive rapport til regeringen hvis der ikke kunne opnarings resultater gennem forhandling Den svenske lov indeholdt dog som noget nyt direkte forbud mod bindende bruttopriser og mod tilbudskarteller og overtraeligdelse heraf blev gjort strafbart
I sommeren 1953 da trustkommissionens betaelignkning afventedes med spaelignding rustede Industriraringdet sig som andre erhvervsorganisationer til kampen om en ny trustlov Industriraringdet fulgte ikke blot udviklingen i udlandet men var ogsaring opmaeligrksom paring den hjemlige opinion Raringdet fandt at opinionen var staeligrkt kritisk over for erhvervslivet Trustkommissionen havde kun offentliggjort et par brancheundersoslashgelser men disse havde afsloslashshyret omfattende brug af konkurrencebegraelignsende aftaler Industriraringdet foslashlte sig tydeligvis i defensiven Man undlod alligevel at ivaeligrksaeligtte en mere systeshymatisk form for selvregulering hvor erhvervslivet selv ryddede ud i antallet af konkurrencebegraelignsende aftaler Det havde man feks gjort i Sverige og det vurderedes at det var en del af forklaringen paring at forhandlingerne havde foslashrt til den relativt moderate 1951-lov Men et flertal i Industriraringdet var imod dette med det argument at det ville blive taget til indtaeliggt for at erhvervslivet tidligere havde haft noget at skjule I stedet valgte Industriraringdet at styrke arbejdet med at paringvirke den videre beslutningsproces
Industriraringdet havde allerede foslashr vedtagelsen af prisloven i november 1952 etableret et internt prislovudvalg med direktoslashr Skat-Roslashrdam som formand Dette udvalg der desuden bestod af tre andre aktive industrifolk fabrikant Holten direktoslashr Gruhn og direktoslashr Gravesen samt Industriraringdets mangearingrige kontorchef Johannes Hansen suppleredes nu med hoslashjesteretssagfoslashrer dr jur Bernt Hjejle nytiltraringdt medlem af Industriraringdet Sekretaeligr for udvalget var den relativt unge kontorchef i Industriraringdet Ernst Klaeligbel Det var isaeligr sidstnaeligvnte der i de foslashlgende aringr udarbejdede de notater som laring til grund for Industriraringdets politik over for forslagene til en ny monopollov Klaeligbel kunne her stoslashtte sig til en i Industriraringdets sekretariat nyoprettet afdeling der fik til opgave at foslashlge udviklingen paring trustomraringdet
Hjejle og Skat-Roslashrdam var saeligrdeles aktive i prislovudvalget Ikke blot Hjejles juridiske synspunkter fremfoslashrt offentligt kom til at praeligge Indushystriraringdets politik men ogsaring hans politisk taktiske vurderinger fremfoslashrt i de interne diskussioner13 Hjejle efterlyste i sin kritik af trustkommissionens betaelignkning belysning af domstolenes betydning og praksis ved tolkningen af den gaeligldende prislov ligesom han fandt flere af oslashkonomernes analyser for
208
upraeligcise og teoretiske Internt betonede han at hensynet til aftalefriheden var et staeligrkt argument ligesom han pegede paring at vilkaringrene for omsaeligtninshygen af almindelige forbrugsvarer var et politisk saeligrdeles foslashlsomt omraringde Han raringdede direkte industriraringdsmedlemmerne til at vaeligre tilbageholdende med aftaler vedroslashrende forbrugsvarer og til at paringse at saringdanne aftaler i givet fald tog samfundsmaeligssige hensyn I den endelige lov blev de bdquonoslashdvendige forbrugsvarerldquo underlagt saeligrlige bestemmelser om maeligrkning og skiltning til sikring af markedsgennemsigtigheden men det betoslashd jo i overensstemmelse med Hjejles analyse samtidig at andre varekategorier blev holdt uden for disse bestemmelser til Industriraringdets og de oslashvrige erhvervsorganisationers tilfredshed
Skat-Roslashrdam var en kritisk laeligser af Klaeligbels notater og udkast til Indushystriraringdets skrivelser Som formand var han ogsaring den udfarende kraft i tilrettelaeligggelsen og udfoslashrelsen af Industriraringdets overordnede politik der koncentreredes om dels at faring formuleret Industriraringdets interesser uanset de politiske kompromismuligheder dels om fra foraringret 1954 at faring dannet en enig front mellem de store erhvervsorganisationer I efteraringret 1953 udtalte hovedorganisationerne sig enkeltvis om trustkommissionens betaelignkning men fra foraringret arbejdede Industriraringdet maringlrettet paring at faring skabt en enig front mellem saring mange af erhvervsorganisationerne som muligt vendt mod det socialdemokratiske lovforslag14
Industriraringdet vendte sig som de oslashvrige erhvervsorganisationer mod frashyvaeligret af den doslashmmende magt som sidste ankeinstans i trustkommissionens anbefalinger og i de tidlige lovforslag Dette kunne organisationerne relativt nemt samles om ligesom de var mod egentlig prisregulering og mod at reguleringsmyndighederne skulle have mulighed for at foreskrive en bestemt form for regnskabsfoslashring Generelt oslashnskede organisationerne en tilbagevenshyden til 1937-lovens reguleringsniveau Men der var som tidligere naeligvnt ogsaring forskelle mellem erhvervsorganisationerne Det viste sig ved at Industriraringdet i foslashrste omgang kun kunne sikre sig opbakning til en faeliglles henvendelse fra handelens organisationer dog undtaget Grosserer-Societetets Komiteacute Landbrugets organisationer var i foslashrste omgang mod en faeliglles optraeligden bla som foslashlge af uvilje fra Andelsudvalget der som tidligere naeligvnt stoslashttede forbuddet mod eksklusivaftaler
Det lykkedes dog til slut Industriraringdet at faring tilslutning fra handelens orgashynisationer baringde for detail- og engroshandelen fra Landbrugsraringdet og Dansk Dampskibsrederiforening til en faeliglles udtalelse der fulgte hovedtraeligkkene i Industriraringdets notat til trustkommissionens betaelignkning De to organisationer
209
for de mindre producenter Haringndvaeligrksraringdet og De samvirkende Danske Husmandsforeninger der var staeligrkest mod effektivitetshensynet og i stedet oslashnskede hensynet til mindre producenter betonet ved lovens udformning sluttede ikke op om henvendelsen Ogsaring detailhandelen var skeptisk over for effektivitetshensynet men dens organisationer var alligevel mellem de otte hovedorganisationer der underskrev henvendelsen Det taeligtte samspil mellem industrien som leverandoslashr og detailhandelen havde uden tvivl betydning herfor
Industriraringdet vurderede at sammenholdet mellem erhvervene ville goslashre et betydeligt indtryk paring politikerne og betalte derfor gerne den pris at det ikke kunne faring alle sine synspunkter igennem i henvendelsen15 Det gjaldt feks industriens synspunkter vedroslashrende avanceberegninger hvor det speshycielt for industrien var vigtigt at der kunne tages hensyn til afskrivninger paring store faste anlaeligg saringledes at industrien fik mulighed for at bevare et produkshytionsapparat der var konkurrencedygtigt med udlandets16 For industrien var investeringer i rationalisering noslashglen til bevarelse af konkurrenceevnen og den prioriterede derfor hoslashjere end det umiddelbart kom til udtryk i den faeliglles henvendelse at virksomhederne fik andel i merindtaeliggterne ved rationalisering og at de kunne foretage en hurtig afskrivning af rationali-seringsudgifter17
Da regnskabet efter lovens vedtagelse i marts 1955 skulle goslashres op var Industriraringdets ledelse ikke i tvivl om at indsatsen havde baringret frugt Indushystriraringdet var godt tilfreds med at den endelige lov i forhold til det oprinshydelige lovforslag indebar faeligrre befoslashjelser til tilsynsmyndighederne og stoslashrre frihed for erhvervslivet til at goslashre brug af konkurrencebegraelignsende aftaler og bestemmelser saring laelignge det ikke foslashrte til misbrug samt at loven indeholdt en mere lempelig avanceberegning i tilfaeliglde af prisregulering Industriraringdet var tilfreds med at loven var mere praeligcis end det oprindelige lovforslag bla med hensyn til indgreb mod uformel konkurrencebegraelignsning at aftaleforshybuddene med undtagelse af forbuddet mod bindende bruttopriser var blevet fjernet under lovforhandlingerne og at domstolsproslashvelse var sikret For Industriraringdet talte det ogsaring paring plussiden at det henstilledes at der skete en lempelig administration vedroslashrende sikringen af markedsgennemsigtighed og ikke mindst at erhvervsorganisationerne var sikret betydelig indflydelse paring administrationen af loven
Der havde undervejs i diskussionerne i Industriraringdet vaeligret overvejelser om hvorvidt Industriraringdet skulle arbejde for en mere praeligcis lov der havde mindre karakter af en rammelov I mellemkrigstiden havde erhvervsorgani-
210
sationerne til stadighed efterlyst praeligcision tydeligvis for at mindske mynshydighedernes raringderum Der var fortsat staeligrke fortalere for dette synspunkt herunder bla i form af et oslashnske om at faring bestemte markedsandele indskrevet i lovgivningen som i England i stedet for de mere upraeligcise formuleringer om bdquovaeligsentlig indflydelseldquo paring prisdannelsen mm18 Bla Bernt Hjejle var dog med til at neddaeligmpe dette kritikpunkt ved at henvise til at domstolene i deres tolkning af lovgivningen repraeligsenterede den noslashdvendige garanti mod vilkaringrlighed Kritikken mod de mere upraeligcise formuleringer fik ogsaring mindre vaeliggt i forbindelse med at erhvervene sikredes god repraeligsentation i tilsynsmyndigheden
Det kan ikke undre at Industriraringdets ledelse fremhaeligvede resultatet af det ganske store arbejde der var blevet lagt i at paringvirke beslutningsprocessen Det kan aldrig efterproslashves hvad resultatet var blevet uden Industriraringdets og de oslashvrige erhvervsorganisationers paringvirkning af politikerne Politikerne der havde vaeligret med i udvalgsarbejdet sagde ndash og skulle vel ogsaring sige ndash at der var taget hensyn til erhvervsorganisationernes indvendinger og i den afsluttende debat gav de udtryk for at erhvervsorganisationerne burde kunne arbejde sammen med embedsmaeligndene om administrationen af loven Partierne havde indgaringet et kompromis under hensyntagen til erhvervsorshyganisationerne selv om disse ikke var fuldt tilfredse som den konservative Ove Weikop udtrykte det
I Industriraringdet som her er blevet undersoslashgt noslashjere end de oslashvrige erhvervsshyorganisationer saring man egentlig ogsaring ganske fortroslashstningsfuldt paring loven og Industriraringdet tilsluttede sig politikernes ros til udvalgsformanden Axel Ivan Pedersen for hans bdquomanoslashvreringsevne og vilje til at naring et resultat paring et bredt grundlag19 Raringdet understregede dog at den fremtidige administrashytion af loven ville blive afgoslashrende20 Og dele af loven vakte utilfredshed Det gjaldt isaeligr bestemmelserne om bruttopriser der kun maringtte haringndhaeligshyves efter dispensation fra tilsynsmyndighederne og disses mulighed for at paringlaeliggge virksomheder leveringspligt I de foslashlgende aringr var det isaeligr lovens sect 24 ndash oprindelig tidsbegraelignset men senere forlaelignget ndash der var udsat for kritik Det var bestemmelsen der var kommet til under besaeligttelsen om at priserne paring saeligrligt udvalgte varer og tjenesteydelser kun kunne forhoslashjes efter tilsynsmyndighedernes godkendelse
211
M O N O P O L L O V O G P O L I T I S K B O R G F R E D
I mellemkrigstiden kaeligmpede det store erhvervsliv med politisk opbakning fra isaeligr Det Konservative Folkeparti haringrdt mod vedtagelsen af en konkurrenshycelovgivning Offentlig indseende med erhvervslivets konkurrencebegraelignshysende aktiviteter blev set som vaeligrende et foslashrste skridt paring vej mod socialisshymen Det var en udvikling det gjaldt om at vaeligrge sig imod primaeligrt ved at forhindre vedtagelsen af en saringdan lovgivning og hvis dette ikke var muligt saring gennem en indsnaeligvring af tilsynsmyndighedens kompetence kombineret med en saring staeligrk indflydelse paring tilsynsmyndigheden som muligt ved at der i denne sad repraeligsentanter fra erhvervslivet Den politiske indflydelse over tilsynsmyndigheden skulle begraelignses mest muligt mens den doslashmmende magt blev set som den sidste bastion vendt mod politikerne
Med vedtagelsen af 1937-loven om prisaftaler mv og den efterfoslashlgende lovgivning om priskontrol blev den politiske kamplinje definitivt flyttet fra det primaeligre sposlashrgsmaringl om lovgivning eller ej til sposlashrgsmaringlet om lovshygivningens udformning Det er i foregaringende kapitel vist at erhvervsorshyganisationernes hoslashringssvar paring trustkommissionens anbefalinger i 1953 til en ny monopollov afspejlede en erkendelse af at tiden ikke kunne skrues tilbage til foslashr 1937 da der ikke var offentlig indseende med konkurrenshycebegraelignsende aftaler Kampen stod om lovgivningens udformning dvs hvor taeligt man kunne komme 1937-loven uden supplerende bestemmelser bla vedroslashrende prisregulering Dette var ogsaring udgangspunktet for de fire gamle partier da den socialdemokratiske handelsminister Lis Groes sidst paring aringret 1953 fremlagde forslag til ny monopollov
De politiske skillelinjer kendt fra mellemkrigstiden viste sig under folkeshytingsdebatten om lovforslaget Lis Groes og den socialdemokratiske regering oslashnskede en permanent stramning af konkurrencelovgivningen herunder med indfoslashrelse af forbud mod visse former for konkurrencebegraelignsende aftaler mens Det Konservative Folkeparti tilsagde principiel tilslutning til offentlig regulering af erhvervslivets konkurrencebegraelignsende aktiviteter men partiet soslashgte at bagatellisere problemet og anbefalede en meget svag lovgivning Herimellem stod Det Radikale Venstre og Venstre hvor foslashrstnaeligvnte gentog sin traditionelle tilslutning til en ganske staeligrk offentlig kontrol til forsvar for en liberal markedsoslashkonomi mens sidstnaeligvnte parti var mere tilbageholdende i en traditionel skepsis over for staten og i stedet fremhaeligvede den internationale konkurrence som et effektivt middel vendt mod det hjemlige erhvervslivs konkurrencebegraelignsende aktiviteter
Umiddelbart afspejlede de fire gamle partiers politiske markeringer posi-
212
tionerne i mellemkrigstiden men der var dog en tendens til at partierne var rykket hinanden naeligrmere Det nationale faeligllesskab som de fire partier soslashgte at fremmane i koslashlvandet paring krigen gjorde sig vel gaeligldende bla stoslashttet af en nu staeligrk kommunistisk agitation der fremstillede lovforslaget som alt for svagt over for storkapitalens udsugning af befolkningen Kompromisshyviljen mellem de fire gamle partier viste sig dog i hoslashjere grad bag lukkede doslashre under udvalgsarbejdet end under den offentlige debat i Folketinget Under kompetent ledelse af udvalgsformanden socialdemokraten Axel Ivan Pedersen lykkedes det at finde frem til et kompromis som intet af partierne erklaeligrede sig tilfredse med men som ordfoslashrerne var enige om afspejlede en proces hvor parterne havde boslashjet sig imod hinanden Paring regeringens vegne udtrykte oslashkonomi- og arbejdsminister Jens Otto Krag at den nye lov var brugbar men den opfyldte ikke alle regeringens oslashnsker Det var prisen for det brede forlig
Socialdemokraterne havde bla med undtagelse af et forbud mod bindende bruttopriser opgivet forslagene til forbud mod forskellige former for konkurshyrencebegraelignsende aftaler ligesom partiet havde givet afkald paring midler til en taeligttere regulering af virksomhedernes dispositioner saringledes som det feks var set i Norge De borgerlige partier var tilfredse hermed Til gengaeligld accepterede Det Konservative Folkeparti og Venstre en tilsynsmyndighed Monopolraringdet der havde videre befoslashjelser end Priskontrolraringdet fra 1937 Ikke mindst lovens sect 24 om tilsynsmyndighedernes godkendelse af prisforshyhoslashjelser paring saeligrligt udvalgte varer og tjenesteydelser betoslashd en staeligrk styrkelse i sammenligning med 1937-loven men dog en svaeligkkelse sammenlignet med befoslashjelserne i henhold til de foregaringende aringrs midlertidige prislovgivning
Det store erhvervsliv boslashjede sig for de politiske realiteter og var vel egentlig ganske godt tilfreds med at der var indgaringet et bredt forlig da det kunne give ro om sposlashrgsmaringlet om konkurrencelovgivningen Erhvervsshyorganisationerne kunne se at den nye lov ville vaeligre til at leve med Som Industriraringdets formand sagde paring et moslashde umiddelbart efter lovens vedtagelse bdquoselv om vi ikke udadtil skal lade for stor tilfredshed komme til orde kan vi dog konstatere at den nye lov er vaeligsentligt bedre end det oprindelige forslagldquo21 Det kunne vaeligre garinget vaeligrre og for ikke at give anledning til senere skaeligrpelser foreslog formanden at industrien overvejede at rydde ud i de saeligrligt uheldige konkurrencebegraelignsende aftaler Et saringdan selvregulering var tidligt etableret i Sverige og efterfoslashlgende ogsaring i Norge Det blev dog ved overvejelserne i Danmark da Industriraringdet efter en mere indgaringende diskussion aringret efter besluttede foslashrst at tage sposlashrgsmaringlet om selvregulering
213
123456 7 8 9 10 11 12 13
op hvis der skulle blive tilloslashb til en bdquostrengereldquo monopollov22 Reguleringen skete derfor alene i offentligt regi inden for lovgivningens rammer
Den nye monopollov opnaringede at blive generelt accepteret af flertallet i Folketinget af erhvervene og embedsapparatet selv om lovrevisioner med mellemrum blev bragt paring bane Der udviklede sig hurtigt faste administrative rutiner og foslashrst med konkurrenceloven fra 1998 skete der en stoslashrre prinshycipiel aeligndring i lovgivningen Men mere herom i de foslashlgende kapitler
N o t e r
Folketingstidende 1953-54 Folketingets forhandlinger sp 1849-1861Folketingstidende 1953-54 Folketingets forhandlinger sp 2246-2335 og 2474-2522Folketingstidende 1954-55 Folketingets forhandlinger sp 21f og 483-504Folketingstidende 1953-54 Tillaeligg B sp 1333-1578 og samme 1954-55 Tillaeligg B sp 225-362Folketingstidende 1954-55 Folketingets forhandlinger sp 3036-3079 og 3167-3174EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 22 marts 1955EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 13 oktober 1953EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 12 juni 1951EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 16 juni 1953EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 11 juni og 2 september 1952EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 16 juni 1953EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 16 juni 1953Foredrag af Bernt Hjejle paring Industrifagenes generalforsamling 30 oktober 1953 om trustkommissionens betaelignkning udsendt som pjece jf omtale heraf i Tidsskrift for Indushystri 1953 s 347f og 1 december 1954 s 357f Ogsaring juristen Fr Vinding Kruse kritiserede oslashkonomerne og deres tilgang til sposlashrgsmaringlet om konkurrencebegraelignsning jf Tidsskriftfor Industri 1954 s 316-319 Om Hjejle i de interne diskussioner jf EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 16 juni 1953
14 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger og bestyrelsesmoslashder 2 og 16 februar samt 2 og 16 november 1954 Faeliglles henvendelse af 18 november 1954
15 EA Industriraringdet Industriraringdets bestyrelsesmoslashde 16 november 1954 16 Jf feks Industriraringdets formand H Stevenius-Nielsen i Berlingske Tidende 13 december
1953 citeret i Tidsskrift for Industri 1953 s 345f 17 Om industriens prioritering af investeringer i rationalisering jf feks EA Industriraringdet
Industriraringdets forhandlinger moslashde 9 december 1952 18 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 9 december 1952 og 16 juni
1953 19 Tidsskrift for Industri 1955 s 198 af Ernst Klaeligbel 20 Tidsskrift for Industri 1 og 15 april 1955 s 145 Kommentar ved Ernst Klaeligbel 21 EA Industriraringdet Industriraringdets forhandlinger moslashde 10 maj 1955 22 EA Industriraringdet afd 1331 1955-56 kasse 64A referat af moslashde i Industriraringdets
monopollovudvalg 3 februar 1956 og notat af 18 september 1956 ved Ernst Klaeligbel
214
k a p i t e l 8
S TA B I L I T E T O G B E G Y N D E N D E
O P B R U D 1 9 5 5 - 1 9 9 0
Monopolloven fra 1955 fulgte kontrol- og offentlighedsprincippet som laring til grund for den tidligere danske lovgivning vedroslashrende konkurrencebegraelignsshyning Loven havde dog visse forbudselementer og naeligrmede sig dermed den amerikanske trustlovgivnings principper hvor forbud mod monopoler og aftaler principielt var forbudt til sikring af fri konkurrence De amerikanske principper var umiddelbart efter Anden Verdenskrig kommet ind i tysk antishykartellovgivning hvorfra de overfoslashrtes til EF-traktaten og flere af de andre europaeligiske lande kom efterharingnden ogsaring taeligt paring forbudsprincippet i deres lovgivning Trods denne internationale tendens og staeligrke strukturforandrinshyger i dansk erhvervsliv viste den danske lov sig saeligrdeles robust og forblev i princippet uaeligndret med vaeliggt paring kontrolprincippet indtil 1990rsquoerne
Den lovgivningsmaeligssige stabilitet understoslashttedes af opbygningen af et fast administrativt system der samtidig udviste en vis fleksibilitet i tolkningen af reglerne Hertil kom at der gennem perioden blev foretaget flere mindre aeligndringer i lovgivningen ligesom der kom supplerende lovgivning paring en raeligkke tilgraelignsende omraringder Saringvel partierne som erhvervsorganisationerne havde loslashbende oslashnske om justeringer hvortil kom at tilpasning til EF-trakshytaten kom ind i denne periode som et argument for aeligndringer i monopolshylovgivningen
I det foslashlgende vil der foslashrst blive redegjort for den administrative prakshysis inden for rammerne af 1955-loven hvorefter de vigtigste justeringer i lovgivningen vil blive omtalt Monopolreguleringen var praeligget af stabishylitet i de foslashrste aringrtier efter 1955 men fra 1980rsquoerne var der som det vil blive beskrevet i slutningen af dette kapitel dog tendens til et opbrud i de lovgivningsmaeligssige og administrative rammer for monopolreguleringen Den principielle overgang fra en lov om kontrol med monopoler og konshykurrencebegraelignsende aftaler til en egentlig konkurrencelovgivning var paring vej i 1980rsquoerne og med vedtagelsen af en ny konkurrencelov i 198990 markeredes en oslashget tiltro til at konkurrence var et bedre middel til at sikre
215
samfundet mod misbrug end kontrol med konkurrencebegraelignsninger Det var dog foslashrst i 1997 at dansk lovgivning aeligndredes afgoslashrende fra kontrol- til forbudsprincippet saring den blev i overensstemmelse med lovgivningen i de fleste EU-lande ndash og USA Udviklingen i 1990rsquoerne frem mod en egentlig konkurrencelov er emnet for naeligste kapitel
A D M I N I S T R A T I V E R U T I N E R
Monopolloven fra 1955 med senere udfyldende bekendtgoslashrelser fastlagde administrationen af det offentliges regulering af erhvervslivets konkurrenceshybegraelignsende aktiviteter Administrationens opbygning og kompetence samt udpegning af repraeligsentanter der sammen med ansatte embedsmaelignd skulle administrere loven havde vaeligret genstand for omfattende diskussioner under forberedelsen af loven Kompetence og valg af repraeligsentanter blev ogsaring efter lovens vedtagelse med mellemrum gjort til genstand for politisk diskussion men uden at der skete stoslashrre aeligndringer og den administrative opbygning med etableringen af Monopoltilsynet forblev uaeligndret indtil 1990rsquoerne
Med loven oprettedes det saringkaldte Monopoltilsyn som foslashrste administratishyve instans underlagt foslashrst handelsministeren og senere industriministeren1 I modsaeligtning til under og efter krigen hvor Priskontrolraringdets afgoslashrelser kun kunne indklages for ministeren og et ankenaeligvn laring Monopoltilsynets afgoslashshyrelser uden for ministeriets eller ministerens direkte indflydelse Til forskel fra de fleste andre styrelser kunne Monopoltilsynets afgoslashrelser indbringes for det saeligrlige ankenaeligvn som 2 instans hvorfra der yderligere som oslashnsket af ershyhvervsorganisationerne og stoslashttet af de borgerlige partier var rekurs til domshystolene som 3 instans
Monopoltilsynet bestod af to organer Monopolraringdet og Monopoldirekshytoratet der blev den administrative myndighed ikke alene for monopolshyloven men ogsaring for en stribe pris- og avancestoplove som kort vil blive omtalt nedenfor samt for en raeligkke andre permanente love af betydning for reguleringen af danske konkurrenceforhold inden for saeligrlige omraringder Det gjaldt saringledes maeligrkningsloven og licitationsloven ligesom Monopoltilsynet administrerede visse bestemmelser i lov om laeliggemidler og EFrsquos konkurshyrenceregler i dansk sammenhaeligng Direktoratet var endvidere sekretariat for Elprisudvalget der administrerede lov om elforsyning
Udadtil optraringdte monopolraringd og direktorat som en helhed men internt havde de forskellige funktioner Direktoratet varetog raringdets daglige forshyretninger under ledelse af en direktoslashr Direktoratet kunne afgoslashre konkrete
216
sager i overensstemmelse med raringdets praksis eller i henhold til retningslinjer udstukket af Monopolraringdet Den afgoslashrende kompetence i fortolkningen af loven laring saringledes hos Monopolraringdet I henhold til forretningsordenen skulle raringdet behandle alle sager af almindelig interesse sager om hvilke der var saeligrlig tvivl og sager af videregaringende betydning for den part der var involveret
Udpegningen af Monopolraringdets medlemmer laring i henhold til lovteksten hos ministeren men var traditionelt et emne der var underlagt betydelig politisk interesse Det havde vaeligret tilfaeligldet ved udpegningen af tilsynsmynshydigheder foslashr 1955 og det var emnet for fortsatte diskussioner efter 1955 Isaeligr i de foslashrste aringr med 1955-loven var der kritik af ministerens udpegning af repraeligsentanter til Monopolraringdet men senere blev beskikkelserne opfatshytet som relativt lidt kontroversielle2 Det aeligndrede dog ikke ved at der til stadighed var politisk opmaeligrksomhed omkring reglerne for udpegningen af medlemmer
Ifoslashlge loven skulle et flertal af Monopolraringdets op til 15 medlemmer inklushysive formanden vaeligre uafhaeligngige af erhvervsvirksomheder og erhvervsshyorganisationer og raringdet skulle samtidig omfatte et alsidigt kendskab til erhvervs- og forbrugsforhold herunder juridisk nationaloslashkonomisk og teknisk kundskab Ministerens praksis var at der blandt de otte uafhaeligngige medlemmer hele tiden var to med nationaloslashkonomisk indsigt et med tekshynisk indsigt to med kendskab til forbrugsforhold og en med saeligrlig juridisk kundskab som samtidig var formand Raringdets foslashrste formand blev professor WE von Eyben der i 1980 afloslashstes af Mogens Koktvedgaard
Ministeren var ikke forpligtet til at udpege saeligrlige repraeligsentanter fra erhvervsorganisationerne men der udviklede sig en fast praksis ifoslashlge hvilken ministeren fulgte indstillingen om udpegningen af et medlem fra foslashlgende organisationer Grosserer-Societetets Komiteacute Butikshandelens Faeligllesraringd Andelsudvalget Haringndvaeligrksraringdet Industriraringdet og Arbejderbeshyvaeliggelsens Erhvervsraringd samt et medlem indstillet i faeligllesskab mellem De samvirkende danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger Ved at foslashlge indstillingerne har skiftende ministre saringledes begraelignset udnytshytelsen af sin udnaeligvnelsesbefoslashjelse og raringdet har haft en saeligrdeles alsidig samshymensaeligtning herunder med repraeligsentanter fra de vigtigste erhvervssektorer og fra saringvel det store som lille erhvervsliv Disse repraeligsentanter blev isaeligr rekrutteret blandt de ansatte i erhvervsorganisationerne og var typisk ikke selvstaeligndige erhvervsdrivende
En betydelig magt i forbindelse med lovens administration laring hos for-
217
retningsudvalget der ikke alene kan ses som en del af Monopolraringdet men som ogsaring havde en saeligrlig rolle i forhold til direktoratet Etableringen af et forretningsudvalg der bla var med i forberedelsen af sagerne til fremlaeliggshygelse i Monopolraringdet var ikke forudset i monopolloven men var ikke noget nyt Ogsaring under den foregaringende lovgivning med Priskontrolraringdet var der nedsat et forretningsudvalg Det nye forretningsudvalg blev bestemt gennem den af ministeren givne forretningsorden Det fik i praksis tre medlemmer og ikke de fem som forretningsordenen satte som det maksimale antal I modsaeligtning til det tidligere forretningsudvalg traf forretningsudvalget ikke afgoslashrelser i konkrete sager men havde dog en betydelig indflydelse gennem samarbejdet med direktoratet om forberedelsen af sagerne til forelaeligggelse i Monopolraringdet
Foslashdt formand for forretningsudvalget var formanden for Monopolraringdet Endvidere fik Monopolraringdets naeligstformand saeligde i forretningsudvalget Denne var i de foslashrste mange aringr handelsministeriets departementschef og ministeren var herigennem sikret en betydelig indflydelse selv om raringdets formand i de foslashrste 25 aringr EW von Eyben ikke fandt belaeligg for at haeligvde at ministeren paringvirkede sin embedsmand til at tage et bestemt standpunkt Han havde helshyler ikke selv oplevet at vaeligre udsat for paringtryk fra ministeren3 Erhvervsorganishysationerne er ikke sikret repraeligsentation i forretningsudvalget uagtet at Indushystriraringdet da det erfarede at der skulle nedsaeligttes et forretningsudvalg internt diskuterede hvorledes det kunne faring indflydelse paring forretningsudvalgets sam-mensaeligtning4 Erhvervsrepraeligsentationen blev ganske enkelt holdt nede da forretningsudvalget kun fik tre medlemmer og ikke fem
Den ministerielle og departementale indflydelse udoslashvedes med forshysigtighed men gjorde sig gaeligldende ved udpegningen af Monopolraringdets repraeligsentanter Hertil kom at tilforordnede fra Industriministeriet Landshybrugsministeriet og Oslashkonomiministeriet deltog i Monopolraringdets og forshyretningsudvalgets moslashder om end uden stemmeret De var generelt saeligrdeles tilbageholdende med at komme med egentlige tilkendegivelser men holdt sig til paring foresposlashrgsel at komme med opklarende oplysninger5 Embedsmaelignshydene kunne dog rapportere til ministeriet hvilken politik Monopolraringdet fulgte og var dermed bedre i stand til at raringdgive ministeren naringr denne oslashnskede at aeligndre de lovgivningsmaeligssige rammer for raringdets virksomhed
Den ministerielle indflydelse ved foslashrste instans hos tilsynsmyndighederne gjorde sig ikke tilsvarende gaeligldende ved de senere instanser Her vejede den juridiske sagkundskab tungt samtidig med at det store erhvervsliv var sikret indflydelse i ankenaeligvnet Formanden for dette var hoslashjesteretsdom-
218
mer mens de to andre medlemmer blev udpeget af ministeren henholdsvis i kraft af nationaloslashkonomisk kundskab og efter forhandling med Den danske Handelsstands Faeligllesrepraeligsentation og Industriraringdet
En vaeligsentlig del af baggrunden for at monopolloven laelignge forblev uaelignshydret var uden tvivl at administrationen af loven i foslashrste instans skete med deltagelse af de forskellige samfundsinteresser og at ogsaring de senere instanser var afbalanceret sammensat herunder med en repraeligsentation som ogsaring det store erhvervsliv havde indflydelse paring Mange sager naringede endvidere aldrig Monopolraringdets bord da sagerne blev ordnet gennem forhandlinger mellem Monopoldirektoratets embedsmaelignd og virksomhederne Loven paringboslashd saringdanne forhandlinger og i mange tilfaeliglde havde de to parter en faeliglles interesse i at finde en mindelig ordning for at begraelignse de samlede transaktionsomkostninger ved lovens administration
Loven opnaringede en ikke ubetydelig legitimitet bla sikret gennem et vaeligsentligt juridisk element og ved at Monopolraringdet lagde vaeliggt paring prakshysis saring afgoslashrelserne ikke blev praeligget af skiftende politiske holdninger Det aeligndrede dog ikke ved at administrationen af loven ogsaring var praeligget af intershyessemodsaeligtninger og at der ved foslashrste instans kunne vaeligre forsoslashg paring at praeligge udviklingen Monopolraringdets medlemmer var ofte uenige i de konkrete afgoslashrelser Ved de fleste moslashder i Monopolraringdet blev en eller flere konkrete sager afgjort ved afstemning Det er derfor ikke overraskende at en del af Monopolraringdets afgoslashrelser blev indbragt for ankenaeligvnet der var kendt for at holde en ganske forsigtig linje praeligget af hidtidig praksis6
Omkring 10 pct af Monopolraringdets afgoslashrelser kom for ankenaeligvnet Omkring to tredjedele af afgoslashrelserne stadfaeligstedes hvilket var lidt flere end under Priskontrolraringdet og giver som resultat at faeligrre end fem pct af Monopolraringdets afgoslashrelser blev omstoslashdt7 Det var ikke overvaeligldende mange de store interessemodsaeligtninger taget i betragtning Legitimiteten var trods tilbagevendende kritik fra virksomhederne ganske hoslashj ogsaring afspejlet i at relativ faring af ankenaeligvnets afgoslashrelser blev indanket for domstolene og at kun en af ankenaeligvnets afgoslashrelser i perioden frem til 1980 blev omstoslashdt af domstolene8 Ogsaring domstolene accepterede i vid udstraeligkning de af monoshypolmyndighederne udoslashvede skoslashn
AElig N D R I N G E R U F O R M E L T O G F O R M E L T
Henrik Larsen har i en undersoslashgelse af den danske monopollovgivning understreget at der begyndende i 1930rsquoerne og tydeligt i efterkrigstiden
219
har hersket en saringkaldt symmetrisk interessevaretagelse vedroslashrende den danske monopolregulering Arbejder- og forbrugerbevaeliggelsens interesser erhvervsinteresser og administrative interesser afbalancerede hinanden For foslashrstnaeligvnte var reguleringen et vigtigt maringl for erhvervene var reguleringen til at leve med og for bureaukratiet var reguleringen en levevej Dette var i modsaeligtning til aringrene efter Foslashrste Verdenskrig hvor der endnu ikke var noget bureaukrati knyttet til regulering og hvor arbejder- og forbrugershyinteresser stod svagt De relativt staeligrke erhvervsorganisationers uvilje mod etableringen af regulering kom derfor til at praeligge udviklingen i denne tidlige periode Der var asymmetri i interessevaretagelsen
For Henrik Larsen er denne udvikling mod symmetri i de forskellige gruppers interessevaretagelse en vaeligsentlig del af forklaringen paring at monoshypolreguleringen ikke blev et afgoslashrende politisk sposlashrgsmaringl i de foslashrste aringrtier efter 1955 En vis politisering af monopolreguleringen fandt dog sted fra 1980rsquoerne mens debatten om monopolreguleringen var relativ afdaeligmpet i den mellemliggende periode9 Gennem hele perioden skete der revisioner af lovgrundlaget ligesom administrationen af loven aeligndredes
A dm i n i s t r at i v j u s t e r i n g
Ikke mindst Industriraringdet havde i kommentarerne til krigs- og efterkrigsshytidens ekstraordinaeligre prislovgivning og til forslagene i begyndelsen af 1950rsquoerne til en permanent monopollov betonet faren ved en for restriktiv pris- og avanceregulering Industrien skulle sikres en rimelig indtjening og andel i rationaliseringsgevinster saring der var et incitament til og mulighed for at foretage nyinvesteringer til bevarelse og gerne forbedring af dansk indushystris konkurrenceevne For Industriraringdet var det derfor ogsaring vigtigt at der ved beregningen af virksomhedernes omkostninger blev taget tilstraeligkkeligt hensyn til afskrivninger paring det eksisterende produktionsapparat
Blandt socialdemokrater og i fagbevaeliggelsen havde der vaeligret en stigende forstaringelse for industriens behov for oslashget kapitaldannelse om end det i polishytisk spaeligndte situationer som feks omkring overenskomstforhandlingerne i 1956 kobledes sammen med en diskussion om medejendomsret til kapishytaldannelsen i virksomhederne10 Industriraringdet fandt at forstaringelsen kunne vaeligre stoslashrre Og heller ikke administrationen af den nye monopollov levede i begyndelsen op til Industriraringdets oslashnsker Industriraringdet fandt at der selv blandt de ansatte i Monopoltilsynet forekom bdquovrangforestillinger og en trashyditionel erhvervsfjendtlig holdningldquo og at der ikke var bdquoden rette forstaringelse
220
for noslashdvendigheden af at industriens indtjening maring vaeligre tilstraeligkkelig til ogsaring at muliggoslashre de helt noslashdvendige investeringerldquo11
Der var medlemmer i Industriraringdet som pressede paring for en mere offensiv mediepolitik fra Industriraringdets side til fremme af industriens synspunkter vedroslashrende behovet for en rimelig indtjening12 Sposlashrgsmaringlet prioriteredes hoslashjt i disse aringr og der kom offentlige indlaeligg om vigtigheden af behovet for nyinvesteringer13 Industriraringdet kunne med en vis tilfredshed konstatere at der var politisk stoslashtte til at Monopoltilsynet i sin administration i de foslashlgende aringr ved opgoslashrelserne af virksomhedernes omkostninger gav mere plads for afskrivninger og rationaliseringsfremmende investeringer Det skete i takt med industriens stigende betydning som valutaindtjenende erhverv fra slutningen af 1950rsquoerne
Et flittigt brugt argument fra Industriraringdets side til fremme af denne nye administrative praksis var at det maringtte vaeligre rimeligt at monopolmynshydighederne i deres beregninger af virksomhedernes avancer og overskud anvendte samme regler som skattemyndighederne14 I 1957 indfoslashrte Treshykantregeringen med finansminister Viggo Kampmann som drivende kraft en ny investeringsfremmende skattelovgivning med nye afskrivningsregler og oprettelse af investeringsfonds15 Virksomhedernes argument om at der burde vaeligre parallelitet mellem monopol- og skattelovgivningen slog dog kun igennem med en vis forsinkelse Og Industriraringdet opnaringede ikke som det bla argumenterede for i en skrivelse til handelsministeren i begyndelsen af 1970rsquoerne at faring forhoslashjet den forrentningsprocent som Monopoltilsynet i praksis lagde til grund for godkendelse af prisforhoslashjelser i henhold til lovens sect 24 Handelsministeren henholdt sig til at der ikke var juridisk grundlag for at han gav retningslinjer for lovens administration og at Monopolraringdets medlemmer ikke kunne bindes ved fastlaeligggelsen af en bestemt forrentnings-procent16
Vurderingen af monopolloven afhang i hoslashj grad af lovens administrashytion saringledes som flere af politikerne ogsaring havde understreget det under de afsluttende forhandlinger om lovens vedtagelse Lovens administration skete langtfra kun til erhvervslivets tilfredshed Der var som det fremgaringr af beretningerne fra Monopoltilsynet hvert aringr en raeligkke sager der blev indbragt for Monopolankenaeligvnet og som ogsaring gik videre til domstolene men der skete samtidig en loslashbende administrativ justering som er en del af forklaringen paring at monopolloven fik en saring relativ lang levetid Medvirkende hertil var desuden at der blev foretaget mindre aeligndringer af loven saring den blev tilpasset den generelle samfundsudvikling
221
J u s t e r i n g e r a f l ovg ru n d l ag e t
Den vaeligsentligste aeligndring af monopolloven indtil 1980rsquoerne vedroslashrte bestemmelserne i lovens sect 2417 Ifoslashlge denne paragraf kunne virksomheder og sammenslutninger der var underlagt tilsyn som foslashlge af konkurrenceshybegraelignsning blive paringlagt ikke at foretage prisforhoslashjelser uden tilsynsmynshydighedernes forharingndsgodkendelse Denne bestemmelse var kommet ind i prislovgivningen ved bekendtgoslashrelsen af 19 oktober 1939 og var efter trustkommissionens anbefaling men mod virksomhedernes oslashnske blevet opretholdt i monopolloven af 1955 Den skulle dog kun gaeliglde i en overshygangsperiode paring et aringr men blev senere forlaelignget og i 1959 gjort permanent Samtidig skaeligrpedes bestemmelsen til at forharingndsgodkendelse kraeligvedes for alle registrerede virksomheder og sammenslutninger og ikke kun de der fik saeligrligt paringlaeligg herom fra tilsynsmyndighedernes side
Industriraringdet diskuterede flere gange internt mulighederne for at komme af med sect 24 Og i vinteren 1959-60 rejste Industriraringdet og Haringndvaeligrksraringdet med henvisning til Danmarks indtraeligden i EFTA sposlashrgsmaringlet om paragrafshyfens ophaeligvelse Argumentet var som tidligere at bestemmelserne fjernede virksomhedernes incitament til at indgaring aftaler om strukturrationalisering med deraf foslashlgende prisnedsaeligttelser da virksomhederne i tilfaeliglde af saringdanne aftaler blev underlagt kravet om forharingndsgodkendelse i tilfaeliglde af eventuelle senere oslashnsker om prisforhoslashjelser Paragraffen kom dermed ifoslashlge erhvervsshyorganisationerne til at modvirke prisreduktioner og vanskeliggjorde dermed tilpasningen til den skaeligrpede internationale konkurrence under de nye markedsforhold Trustkommissionen havde tidligere accepteret argumentet men ikke tillagt det afgoslashrende vaeliggt og heller ikke Monopoltilsynet oslashnskede nu at opgive paragraffen Det henviste til at det kunne fravige bestemmelshyserne hvor det var af vaeligsentlig betydning for at fremme virksomhedernes effektivitet
I forbindelse med forhandlingerne om Danmarks optagelse i EF rejste Industriraringdet paring ny sagen om en ophaeligvelse af sect 24 og andre aeligndringer i monopolloven Industriraringdet oslashnskede primaeligrt en ophaeligvelse af paragraffen men subsidiaeligrt at der blev givet tilladelse til forskudsafskrivninger i forbinshydelse med priskalkulationer og at der blev indfoslashrt en raeligkke undtagelser fra paragraffen Saringledes oslashnskede Industriraringdet at dispensationer fra sect 24 ikke skulle afhaelignge af tilsynsmyndighedernes afgoslashrelse men at specialiseshyrings- og rationaliseringsaftaler skulle vaeligre undtaget fra paragraffen og at virksomheder der havde fabrikker i udlandet med en lignende produktion som i Danmark ligeledes skulle kunne fravige bestemmelsen om forharingnds-
222
godkendelse i forbindelse med prisforhoslashjelser Industriraringdets forsoslashg paring at faring ophaeligvet eller lempet sect 24 blev dog med stoslashtte fra Monopoltilsynet afvist af den socialdemokratisk-radikale regering
Det politiske klima i 1960rsquoerne var ikke til den af det store erhvervsliv oslashnskede lempelse af monopolloven hvor isaeligr sect 24 var anstoslashdsstenen Parashygraffen blev foslashrst slettet i foraringret 1971 under RKV-regeringen Det skete dog ikke som led i en generel lempelse af den offentlige regulering men ophaeligvelsen begrundedes med at mere vidtgaringende bestemmelser blev indfoslashrt ved lov om priser og avancer af 2 april der gjaldt varer og tjenesteydelser uanset om disse var underlagt konkurrencebegraelignsning eller ej Denne lovgivningsmaeligssige skaeligrpelse blev dog relativ kortvarig da bestemmelserne ikke viderefoslashrtes i den efterfoslashlgende pris- og avancelov fra 1974 ndash uden at dette foslashrte til at sect 24 paring ny blev indfoslashrt i monopolloven
Ogsaring paring andre omraringder soslashgte Industriraringdet at faring lempet monopolloven men uden stoslashrre resultater18 I 1961 udtrykte Industriraringdet saringledes oslashnske om at faring aeligndret monopollovens forbud mod haringndhaeligvelse af bruttopriser jf lovens sect 10 og indskraelignket tilsynsmyndighedernes kompetence til at udstede leveringsparinglaeligg jf lovens sect 12 stk 3 Industriraringdets argument var at det ville bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med bestemshymelserne i EF-landene Oslashnsket blev dog afvist af handelsministeren der med stoslashtte i en udtalelse fra Monopoltilsynet mente at de gaeligldende danske bestemmelser kunne administreres saring der blev taget fornoslashdent hensyn til et evt kommende medlemskab af EF
Lempelser i monopollovgivningen inden 1980rsquoerne var beskedne og modsvaredes i nogle henseender af stramninger om end disse ikke var saring vidtgaringende eller kom saring hurtigt som oslashnsket af den politiske venstrefloslashj19
Socialistisk Folkeparti kom feks ikke igennem med et forslag i 1961 om en skaeligrpelse af anmeldelsespligten saring Monopoltilsynet skulle foslashre tilsyn med alle virksomheder der havde indflydelse paring priser og avancer Partiet oslashnskede endvidere at tilsynet fik bemyndigelse til at vurdere om vareprishyserne var billigst mulige og at der produceredes paring en samfundsoslashkonomisk effektiv maringde uden unoslashdige produktionsomkostninger og med den bedst mulige udnyttelse af produktionsfaktorerne
Socialistisk Folkeparti foreslog samtidig en skaeligrpelse af den politiske indshyflydelse i Monopolraringdet Partiet oslashnskede at halvdelen af Monopolraringdets medlemmer skulle udpeges af Folketinget mens handelsministeren skulle udpege de oslashvrige medlemmer Socialistisk Folkepartis forslag i 1961 var tydeligvis et forsoslashg paring at styrke det offentliges kontrol med produktionen
223
og et angreb paring kapitalejernes ret til at lede og fordele arbejdet saringdan som det tidligere var foreslaringet af Socialdemokratiet i Danmark og saringledes som Arbeiderpartiet i Norge i begyndelsen af 1950rsquoerne havde haft held til at paringvirke lovgivningen
Handelsministeren afviste Socialistisk Folkepartis forslag med henvisning til at der ikke var behov for en skaeligrpelse af den offentlige kontrol da den fri konkurrence var oslashget som foslashlge af udenrigshandelens liberalisering ligeshysom tilsynsmyndighederne allerede havde en betydelig kompetence i kraft af monopollovens sect 24 Udviklingen gik dog i de foslashlgende aringr paring flere omraringder i retning af en skaeligrpelse af lovgivningen som oslashnsket af Socialistisk Folkeshyparti Anmeldelsespligten udvidedes idet Monopoltilsynet fik mulighed for at paringlaeliggge enhver virksomhed at indberette prisforhoslashjelser og tilsynet fik pligt til at gribe ind over for alle urimelige priser uanset om paringgaeligldende virksomhed havde afgoslashrende indflydelse paring prisforholdene eller ej Og sposlashrgsmaringlet om saringkaldt neutraliseret konkurrence dvs uformelle aftaler om at begraelignse konkurrencen og konkurrence med omkostningskraeligvende midler i stedet for priskonkurrence blev i hoslashjere grad gjort til et omraringde for Monopoltilsynet end der var daeligkning for med 1955-loven20 I det hele taget skete der en staeligrk udvidelse af Monopoltilsynets virksomhed gennem en raeligkke pris- og avanceregulerende love som gik ud over monopolloven Handelsministeren henviste feks ogsaring i sit svar til Socialistisk Folkeparti til at tilsynsmyndighederne havde en vaeligsentlig kompetence i kraft af den da gaeligldende prisindseendelov
Hermed pegede handelsministeren paring yderligere en del af forklaringen paring at monopolloven kunne fungere saring laelignge uden stoslashrre revisioner Nok justeredes monopolloven i flere omgange men behovet for aeligndringer begraelignsedes af at selve pris- og avancereguleringen bla med henblik paring at paringvirke indkomstfordelingen i samfundet og styre den makrooslashkonomiske udvikling herunder med bekaeligmpelse af de gennem 1960rsquoerne og 1970rsquoerne tiltagende inflationsproblemer kom til at ligge uden for monopolloven
P r i s - o g ava nc e r e g u l e r i n g
Monopolloven blev i 1955 vedtaget som et kompromis mellem de fire gamle partier Den blev ikke mindst af de borgerlige partier og erhvervsshylivet set som en noslashdvendig indroslashmmelse for at komme af med krigs- og efterkrigstidens ekstraordinaeligre pris- og avanceregulering Monopolloven betoslashd imidlertid ikke et ophoslashr af pris- og avanceregulering Dele af den
224
ekstraordinaeligre pris- og avanceregulering gled ind i den nye monopollov mest udtalt i form af sect 24 men hertil kom i de foslashlgende aringrtier en ubrudt raeligkke af pris- og avancelove med hvilke ikke alene de socialdemokratiske regeringer men ogsaring den borgerlige RKV-regering 1968-71 og Venstreshyregeringen i 1973-75 soslashgte at styre samfundsoslashkonomien Det skete typisk i forbindelse med finans- og indkomstpolitiske indgreb herunder i forshybindelse med statsmagtens indgreb i overenskomstforhandlingerne hvor pris- og avancereguleringen skulle vaeligre garanti mod en efterfoslashlgende realloslashnsudhuling for loslashnmodtagerne og en for staeligrk indkomstfremgang for de selvstaeligndige Allerede i 1956 kom den foslashrste midlertidige pris- og avancelov som supplement til monopolloven og ikke mindre end 16 prisshyog avancelove blev vedtaget i de godt 20 aringr fra begyndelsen af 1960rsquoerne til midten af 1980rsquoerne21
De tidlige pris- og avancelove var tidsbegraelignsede men da stadig nye love kom til blev de med undtagelse af korte perioder en fast del af rammerne inden for hvilke virksomhederne kunne konkurrere Som naeligvnt blev monoshypollovens sect 24 ophaeligvet men viderefoslashrt i pris- og avancelovgivningen Tilsvarende kan naeligvnes at et af de store stridspunkter omkring monopolshyloven nemlig sposlashrgsmaringlet om bruttopriser fik en vaeligsentlig tilfoslashjelse i 1968 ved lov om vejledende priser og prisstop for tjenesteydelser Med loven indfoslashrtes anmeldelsespligt for vejledende priser og denne anmeldelsespligt viderefoslashrtes i den senere midlertidige prislovgivning og ogsaring i den permashynente pris- og avancelov fra 197422
Det er tidligere vurderet at denne pris- og avanceregulering kun havde begraelignset effekt men det aeligndrer ikke ved dens politiske betydning som et middel til at opnaring stoslashrre accept af de indkomstpolitiske indgreb Pris- og avancereguleringen blev et vaeligsentligt arbejdsomraringde for Monopoltilsynet herunder bla med gennemfoslashrelsen af en raeligkke ganske omfattende prisunshydersoslashgelser som er en vaeligsentlig del af forklaringen paring at antallet af ansatte paring ny var stigende fra begyndelsen af 1960rsquoerne Pris- og avancereguleringen efter 1955 var saring omfattende at den ikke her skal udredes men det skal blot konstateres at den generelt blev moslashdt med megen modstand i erhvervslivet Eller som udtrykt af formanden for Monopolraringdet fra 1980 senere formand for Konkurrenceraringdet Mogens Koktvedgaard saring er bdquopriskontrol og dermed administrativ prisfastsaeligttelse muligvis bureaukratens oslashnskedroslashm men det er i hvert fald erhvervsvirksomhedernes mareridtldquo23
Industriraringdet udtrykte erhvervslivets generelle skepsis over for denne polishytisk bestemte regulering af markedet24 Bekendtskabet med denne form for
225
lovgivning var ifoslashlge formanden bdquosom forudset ikke behageligtldquo25 Indushystriraringdets medlemmer var dog opmaeligrksomme paring at et vaeligsentligt element i pris- og avancereguleringen var et sposlashrgsmaringl om indkomstfordelingen i samfundet og at ogsaring de socialdemokratiske regeringer brugte reguleringen til at legitimere indgreb over for en for staeligrk loslashnudvikling Som under krigen viste Industriraringdet med stoslashtte fra isaeligr de store industrivirksomheder forstaringelse for reguleringens noslashdvendighed om end det kun forsigtigt gav udtryk herfor Industrien var i langt hoslashjere grad end feks handelen og det mindre hjemmemarkedsorienterede haringndvaeligrk interesseret i en rolig prisshyog loslashnudvikling af hensyn til den internationale konkurrenceevne Derfor var Industriraringdet feks ogsaring ndash maringske noget overraskende men forstaringeligt ud fra sammenkaeligdningen mellem loslashnudvikling og pris- og avanceforhold ndash staeligrkt kritisk over for ophaeligvelsen af det eksisterende pris- og avancestop i efteraringret 1962 Baggrunden var at Industriraringdet vurderede at ophaeligvelsen alene var en taktisk manoslashvre fra den socialdemokratiske side med henblik paring at fjerne et argument for at fagbevaeliggelsen skulle holde igen med loslashnshykravene ved de kommende overenskomstforhandlinger26
Industriens ganske langvarige accept af reguleringen maring endvidere ses paring baggrund af at industrien oslashnskede at liberaliseringen af den internationale handel ndash i foslashrste raeligkke som foslashlge af de amerikanske krav herom til gengaeligld for Marshall-hjaeliglpen og senere i forbindelse med de europaeligiske markedsshydannelser fra slutningen af 1950rsquoerne ndash skete saring de danske producenter fik god tid til at omstille sig til en haringrdere international konkurrence Indushystriraringdet tilsluttede sig derfor i de foslashrste aringr efter monopollovens vedtagelse bla Monopoltilsynets prisundersoslashgelser da det fandt at disse undersoslashgelser kunne vaeligre med til at dokumentere at de danske priser og avancer ikke var urimelige Det gav ifoslashlge Industriraringdets vurdering bedre mulighed for at undgaring at de paringgaeligldende varer kritikloslashst blev overfoslashrt til saringkaldt fri liste med deraf foslashlgende oslashget international konkurrence27
Den offentlige regulering blev dermed af Industriraringdet tillagt den legishytimerende funktion som Industriraringdets medlemmer havde afvist i forbinshydelse med vedtagelsen af 1937-loven Lidt spidsformuleret kan det siges at Industriraringdet som organisation ndash trods stadige og fra slutningen af 1960rsquoerne tiltagende oslashnsker fra mange af medlemsvirksomhederne om aeligndringer i monopolloven og afvikling af pris- og avancelovgivningen ndash laelignge accepshyterede dele af pris- og avancereguleringens administration da den medvirshykede til legitimering af politiske indgreb i loslashndannelsen og beskyttelse mod udenlandsk konkurrence28
226
Med Danmarks indtraeligden i EF fra 1973 aeligndredes konkurrenceforholdene for dansk erhvervsliv Det soslashgte Industriraringdet at bruge som argument for at der burde ske lempelser i den danske monopollovgivning ganske som Industriraringdet havde gjort i slutningen af 1950rsquoerne da Danmark tilsluttede sig EFTA og i begyndelsen af 1960rsquoerne da Danmark foslashrste gang forshyhandlede om optagelse i EF29 Industriraringdet forsoslashgte her i anden omgang baringde i 1970 foslashr Danmarks indtraeligden og i 1975 efter optagelsen at opnaring lempelser Industriraringdet mente gennem undersoslashgelser af virksomhedernes indtjening at kunne dokumentere at regulerede virksomheder havde en for ringe indtjening Industriraringdet havde ikke succes med sine initiativer Monopoltilsynet afviste i begge tilfaeliglde kritikken fra Industriraringdet30
Industriraringdets initiativer var en del af de stadige forsoslashg der i de foslashrste aringrtier efter 1955 foregik for at faring lovgivningen og administrationen heraf justeret uden at der blev lagt op til stoslashrre principielle aeligndringer af lovgivningen Kampen om monopollovgivningen fortsatte i 1980rsquoerne da der skete en tiltagende politisering af omraringdet Der skete i dette tiaringr ikke noget afgoslashrende brud med rammerne for monopolreguleringen men set i bagklogskabens lys var der dog tegn paring at nye principper var paring vej ind i lovgivningen
O P B R U D I 1 9 8 0 rsquo E R N E
Som i de foregaringende 25 aringr blev der i 1980rsquoerne fra baringde reguleringskritisk og reguleringsvenlig side arbejdet paring at faring aeligndret monopollovgivningen Henrik Larsen har i sin undersoslashgelse af den danske monopolregulering for tiden indtil slutningen af 1980rsquoerne konkluderet at det var svaeligrt at se hvorledes der kunne ske et gennembrud for principielle aeligndringer da interesserne i status quo var fremherskende baringde i erhvervslivet hos repraeligsentanterne for forbrugerne og i bureaukratiet der administrerede den gaeligldende lovshygivning Han opfatter at der skete en politisering af monopolreguleringen i 1980rsquoerne og set i et laeligngere tidsperspektiv end Henrik Larsen havde da han skrev i 1989 er det aringbenbart at der var et opbrud paring vej i 1980rsquoerne som viste frem til afgoslashrende aeligndringer i lovgivningen fra 1990rsquoerne I 1980rsquoerne kunne det vaeligre vanskeligt at vurdere retningen af aeligndringerne da lovgivningen i disse aringr i nogle henseender skaeligrpedes og i andre lempedes set med erhvervslivets oslashjne31 Samlet sejrede synspunktet dog at fri konkurshyrence var en mere effektiv regulator end offentlig regulering
Embedsmaeligndene i Monopoldirektoratet var traditionelt positivt indstilshylede over for offentlig regulering Denne holdning fandt yderligere naeligring
227
i 1970rsquoerne da venstrefloslashjen og dens kapitalkritiske holdninger havde opinionsmaeligssig medvind De danske embedsmaelignd fandt i 1970rsquoerne ogsaring inspiration hos deres amerikanske kolleger i The Federal Trade Commisshysion der i disse aringr gik i offensiven og vandt flere anti-trustpolitiske sejre Federal Trade Commission hvor oslashkonomer var paring fremmarch blandt de ansatte paring bekostning af jurister gik i stigende grad vaeligk fra at arbejde med mere eller mindre tilfaeligldigt opsporede enkeltsager til i stedet at foretage stoslashrre systematiske undersoslashgelser af markedsforholdene isaeligr paring omraringder med stoslashrre virksomheder med henblik paring at afsloslashre eventuelle markedssvigt Det var en politik der tiltalte mange af de ansatte i Monopoldirektoratet som derfor havde planer om at slaring ind paring en tilsvarende politik naringr lejlighed boslashd sig Det gjorde den under de politiske forhandlinger om den oslashkonomiskshypolitiske helhedsloslashsning i slutningen af 1979
Fagbevaeliggelsen stillede under forhandlingerne om helhedsloslashsningen forslag om at den offentlige regulering af erhvervslivet blev styrket til gengaeligld for at acceptere en stram oslashkonomisk politik og loslashntilbageholdenhed32 Hans Duborg Monopoldirektoratets davaeligrende direktoslashr trak som svar herparing planerne om en mere omfattende undersoslashgelsesvirksomhed frem da han samtidig fik stillet flere ressourcer i udsigt I de to prislove af 29 december 1979 paringlagdes Monopoltilsynet en skaeligrpet overvaringgning af konkurrenceshybeskyttede erhverv33 Monopoltilsynet blev nu permanent paringlagt specielle undersoslashgelsesopgaver samtidig med at det i bemaeligrkningerne til den ene lov fik bevilget flere ressourcer
Denne opnormering blev ganske overset i den politiske debat om helhedsshyloslashsningen men indebar oprettelsen af det saringkaldte undersoslashgelseskontor der skulle foretage undersoslashgelser af saeligrligt udvalgte omraringder I foslashrste raeligkke var der taelignkt paring de liberale erhverv og Monopoldirektoratet ivaeligrksatte hurtigt en raeligkke brancheundersoslashgelser der kom til at betyde en kraftig oprustning af undersoslashgelses- og offentlighedsprincippet i den danske monopolregule-ring34 Intensiveringen af offentlighedsprincippet havde allerede vaeligret paring vej ved de tidligere pris- og avancelove fra 1960rsquoerne og 1970rsquoerne men foslashrte nu til en tydelig politisering af Monopoltilsynets virksomhed
I begyndelsen af 1980rsquoerne blev det klart at de indestaeligngte oslashnsker fra midten af 1970rsquoerne hos mange af Monopoldirektoratets ansatte om en mere aggressiv reguleringspolitik fik friere loslashb Hans Duborg proklamerede at bdquodet er Monopoltilsynets forbandede pligt at proslashve hvor langt loven raeligkkerldquo og i 1982 udtalte han i et avisinterview at tilsynet var bdquoinde i en radikal omlaeliggning der skal give flere kulegravninger af brancher og aktiv
228
opsoslashgende og naeligrgaringende kontrol af erhvervslivetldquo35 Monopoltilsynets aringrsberetninger viser da ogsaring at antallet af tilsynets undersoslashgelser var staeligrkt stigende fra 1980-81 Og der var fortsat politiske oslashnsker fra arbejderbeshyvaeliggelsens og forbrugerorganisationernes side om yderligere skaeligrpelser af monopolreguleringen og krav om en oslashget repraeligsentation af forbrugerinshyteresser i Monopolraringd og Monopolankenaeligvn samt en styrkelse af Monoshypoldirektoratet over for Monopolraringdet
Baringde Socialdemokratiet og LO arbejdede med stoslashtte fra Arbejderbeshyvaeliggelsens Erhvervsraringd for en saringdan styrkelse af monopolreguleringen og arbejderbevaeliggelsen stillede sig fortsat kritisk over for kapitalkoncentrationen i erhvervslivet og de herskende konkurrenceforhold Kravet om en ny trustshykommission der systematisk skulle afdaeligkke disse forhold blev fremsat ved flere lejligheder I 1982 fremsatte den socialdemokratiske industriminister Erling Jensen forslag til aeligndring af monopolloven i mere restriktiv retning Forslaget moslashdte imidlertid kraftig modstand og Socialdemokratiet valgte at traeligkke forslaget tilbage Ikke saring meget paring grund af en aeligndret opfattelse som i erkendelse af at man havde begaringet en fejl ved ikke at lade forslaget underkaste den normale hoslashringsprocedure hvor organisationerne kunne fremsaeligtte deres kommentarer Det gjorde den politiske situation usikker hvorfor regeringen skoslashnnede det var mere sikkert at holde fast ved den gaeligldende lovgivning36
Tendensen til en staeligrkere forfoslashlgelse af offentlighedsprincippet underbygshygedes ved at tilsynet fra og med 1984 offentliggjorde en aringrlig undersoslashgelse af fusioner og virksomhedssammenslutninger men allerede inden var der kommet yderligere politisk blaeligst om monopolreguleringen Baggrunden var tre stoslashrre brancherapporter udarbejdet af Monopoldirektoratet
I begyndelsen af 1983 var en undersoslashgelse om discountbutikker faeligrdig Den konservative industriminister Ib Stetter besluttede at en offentligshygoslashrelse foslashrst kunne ske naringr oplysningerne blev gjort mindre detaljerede i rapporten Og det foslashlgende aringr forelaring der rapporter om markederne for kunstgoslashdning og varmeisolering hvor henholdsvis Superfos og Rockwool med stoslashtte fra brancheorganisationerne og fremtraeligdende erhvervsadvokater protesterede mod offentliggoslashrelse Virksomhederne henviste til konkurshyrencen med udlandet Og den mediebevidste direktoslashr for Superfos Joslashrshygen Trygved brugte pressen til at laeliggge pres paring politikerne ligesom han internt i Industriraringdet argumenterede for at faring sagen bragt op i Folketinget med henblik paring at faring aeligndret monopolloven Dele af erhvervslivet foslashlte sig tydeligvis traeligngt men Industriraringdets ledende medlemmer var forsigtige
229
og moslashdte Trygveds krav med tavshed De var usikre paring resultatet hvis de politiske partier skulle forhandle sig frem til aeligndringer i lovgivningen Ib Stetter fulgte dog virksomhedernes oslashnske om hemmeligholdelse hvilket var med til at politisere sagen
I november 1984 rejste Venstresocialisterne og Socialistisk Folkeparti en foresposlashrgselsdebat i Folketinget hvor venstrefloslashjen stillede forslag om en motiveret dagsorden som henstillede til regeringen at offentliggoslashre de to redegoslashrelser Venstrefloslashjen kom ikke igennem med sit forslag men den borgerlige regering maringtte acceptere at Folketinget vedtog en afvaeligrgedagsshyorden fremsat af Det Radikale Venstre der paringlagde industriministeren at nedsaeligtte et sagkyndigt udvalg der skulle overveje en generel modernisering af monopolloven37 Endvidere foslashrte sagen til en lovaeligndring saring fremtidige afgoslashrelser om eventuel hemmeligholdelse ikke laeligngere skulle traeligffes af ministeren men af Monopolraringdet
Udfaldet af det saringledes igangsatte reformarbejde var hoslashjst usikkert Tendenshysen i den offentlige regulering var ikke entydig Den skaeligrpelse af offentligshyhedsprincippet som havde vaeligret markant i de foregaringende aringr blev i stigende grad modsvaret af lempelser paring omraringdet for prisregulering og oslashget tro paring de frie markedskraeligfter Udvalgsarbejdet kom til at daeligkke denne dobbelthed
Internationalt var troen paring offentlig regulering af samfundsoslashkonomien aftagende i 1980rsquoerne Milton Friedmans budskab om at markedet var den bedste regulator havde medvind efter at den keynesiansk inspirerede oslashkonomiske politik havde lidt skibbrud med 1970rsquoernes stag-flation Parashydigmeskiftet indebar ikke noslashdvendigvis en nedprioritering af den offentlige monopolregulering saringdan som det feks var tilfaeligldet i USA hvor Ronald Reagan mindskede Federal Trade Commissions budgetter
Friedman var staeligrk modstander af monopoler ikke alene de som fagforshyeningerne soslashgte at opbygge paring arbejdsmarkedet men ogsaring de der opstod ved virksomheders markedsdominans herunder bla gennem kartelaftaler Hans budskab var imidlertid at det offentlige kun ufuldstaeligndigt ville kunne kontrollere og regulere erhvervslivets monopoltendenser med henblik paring at undgaring misbrug Den sikreste maringde at opnaring oslashkonomisk effektivitet paring var ved at arbejde for at der ikke var institutionelle barrierer vendt mod konshykurrencen Saring skulle markedet nok soslashrge for at konkurrencebegraelignsende aftaler og andre former for monopoltendenser blev undermineret paring sigt
Friedmans budskab var for saring vidt ikke nyt det var i god overensstemmelse med det neoklassiske paradigme og princippet i den amerikanske monopolshylovgivning om forbud mod monopoler Hans budskab var imidlertid med
230
til at genoplive den stadige diskussion omkring valget af midler inden for monopolregulering Friedman skal ikke noslashdvendigvis opfattes som direkte inspirationskilde for de der fra isaeligr borgerlig side fremsatte krav om reforshymer af den danske monopollovgivning men hans budskab var i disse aringr med til at svaeligkke troen paring offentlig kontrol og regulering saringdan som ogsaring den borgerlige Schluumlter-regering gav udtryk for Medvirkende til dette var endvidere at Monopolraringdet fik ny formand
Mogens Koktvedgaard tiltraringdte som formand for Monopolraringdet i 1980 og markerede tidligt en stoslashrre afstand til Monopoldirektoratets embedsshymaelignd end von Eyben havde gjort i sin lange formandstid Koktvedgaard var ganske skeptisk over for offentlig prisregulering Han havde som ogsaring von Eyben havde givet udtryk for ikke stor tiltro til effekten selv om der brugtes betydelige ressourcer paring at opfylde lovgivningen med krav om en omfattende kalkulationskontrol
En skaeligrpelse af offentlighedsprincippet ville ud fra den nye fremherskende tankegang vaeligre i god overensstemmelse med en lempelse af prisreguleshyringen der var indeholdt dels i monopolloven dels i den saeligrlige pris- og avancelovgivning
F r a m o n o p o l l ov t i l ko n k u r r e nc e l ov
I december 1984 nedsatte Folketinget et udvalg vedroslashrende en eventuel modernisering af monopollovgivningen Udvalget kom kun til at bestaring af tre personer en juridisk professor Bent Christensen og to oslashkonomiske professhysorer Poul Nyboe Andersen og Anders Oslashlgaard alle tre fra Koslashbenhavns Universitet Nyboe Andersen der ogsaring havde vaeligret medlem af trustkomshymissionen blev formand
Udvalgets kommissorium lagde op til at udvalget ikke blot skulle overveje justeringer af lovgivningen men om der skulle ske stoslashrre aeligndringer i lyset af at der var sket store aeligndringer siden 1955 i de nationale og internatioshynale markeds- og konkurrenceforhold Et centralt element i kommissoriet var at udvalget skulle vurdere bdquoprincippet om forbud mod visse former for konkurrencebegraelignsende former for virksomhedldquo holdt op over for det hidtidige princip om bdquoforhandling offentlighed og mulighed for at gribe indldquo i tilfaeliglde af urimeligheder38 Heri laring en tilkendegivelse af at det var ved at vaeligre tid for en principiel aeligndring af den danske monopolregulering
Ud over vurderingen af dette mere principielle sposlashrgsmaringl fik udvalget til opgave at overveje i hvilket omfang offentlig virksomhed skulle vaeligre
231
omfattet af monopollovgivningen hvilke regler der kunne vaeligre behov for for at undgaring konkurrenceforvridning ved koslashbermonopoler og om der var behov for regler om indseende med fusioner og finansielle forbindelser ligesom udvalget skulle overveje det meget tunge princip med kalkulatioshyner for enkeltvarer samt afgraelignsningen af markedsomraringder geografisk og med hensyn til produkter Udvalget skulle saringledes kommentere nogle mere tekniske forhold af betydning for omfanget af Monopoltilsynets virksomhed Sposlashrgsmaringlet om administrative forenklinger blev ogsaring mere direkte skrevet ind i udvalgets kommissorium da udvalget skulle overveje mulighederne for regelforenkling i overensstemmelse med den borgerlige regerings erklaeligrede maringlsaeligtning herom
Udvalgets betaelignkning der kom i august 1986 fik titlen Fra monopollov til konkurrencelov Det understregedes at sposlashrgsmaringlet om en principiel omlaeliggning af den danske monopollovgivning stod i centrum for udvalgets arbejde Udvalget havde da ogsaring lagt et ganske stort arbejde i udredningen af andre landes monopollovgivning Det fremhaeligvedes at Danmarks lovgivning paring linje med de oslashvrige nordiske landes fulgte bdquodet saringkaldte kontrol- og misshybrugsprincipldquo der byggede paring kontrol med konkurrencebegraelignsninger og indgreb over for eventuelle misbrug mens feks EF Vesttyskland og USA fulgte forbudsprincippet Det anfoslashrtes bla at det europaeligiske oslashkonomiske faeligllesskabs artikel 85 indeholdt et forbud mod konkurrencebegraelignsende aftaler vedtagelser og samordnet praksis
Udvalget gjorde samtidig opmaeligrksom paring at de forskellige principper bag lovgivningen ikke hidtil havde givet anledning til vaeligsentlige problemer vedshyroslashrende forholdet mellem EF-reglerne og den danske monopollovgivning Udvalget nedtonede den principielle forskel idet det mente at der i alle lande skete en modifikation af de to principper saring der var tale om en vis konvergens mellem de to yderpunkter39 Det er paring denne baggrund ikke overraskende at udvalget veg tilbage for at anbefale en principiel omlaeliggning af den danske lovgivning Efter besoslashg hos bla vesttyske konkurrencemynshydigheder og EF-kommissionen gav udvalget udtryk for at der ikke var bdquoindlysende fordele forbundet med et principskifteldquo Udvalget fandt at det forloslashbne halve aringrhundrede i praksis havde vist at det i det store og hele havde bdquovaeligret muligt at gennemfoslashre en tilfredsstillende kontrol med skadelige virkninger af konkurrencebegraelignsninger paring grundlag af kontrolprincippetldquo Det ville vaeligre forbundet med store problemer at skulle anvende og fortolke nye regler og udvalget kunne ikke finde de tungtvejende grunde der skulle til for at skifte princip40
232
I stedet for at anbefale et principskifte holdt udvalget sig til at komme med en raeligkke mere afgraelignsede aeligndringsforslag i overensstemmelse med den maringlsaeligtning som ifoslashlge udvalget skulle vaeligre styrende for den danske monopollovgivning
Udvalgets hovedsynspunkt var at den hidtidige monopollovgivning i forlaeligngelse af trustkommissionens betaelignkning fra 1953 overvejende havde vaeligret taelignkt defensivt nemlig at misbrug af markedsmagt skulle forhindres Over for dette oslashnskede udvalget at betone et mere offensivt synspunkt nemlig at formaringlet var at fremme effektiviteten i produktion og omsaeligtning af varer og tjenesteydelser som svar paring en stigende international konkurrence Det var paring den baggrund at udvalget foreslog at den hidtidige monopolshylov og pris- og avancelov erstattedes af en saringkaldt konkurrencelov og at myndighederne der administrerede loven i konsekvens heraf ogsaring tog navneforandring41
Udvalget ville garing offensivt til vaeligrks til fremme af konkurrencen da bdquovirkshysom konkurrenceldquo betragtedes som det overordnede middel til opnaringelse af stoslashrst mulig effektivitet Dette forudsatte markedsgennemsigtighed og erhvervsfrihed herunder kontraktfrihed Med hensyn til oslashnsket om at sikre gennemsigtighed i markedet laring udvalget paring linje med den hidtidige lovs betoning af offentlighedsprincippet Udvalget understregede imidlertid at problemet med gennemsigtighed var oslashget betydeligt siden trustkommisshysionens betaelignkning bla som foslashlge af mange nye produkter og en oslashget tendens til at virksomhederne gav deres varer et saeligrpraeligg saring de kunne markedsfoslashres som maeligrkevarer Virksomhederne opnaringede hermed flere parametre end alene prisen i den indbyrdes konkurrence hvorfor behovet for at skabe gennemsigtighed paring markedet var oslashget
Udvalget var ogsaring paring linje med den tidligere lovgivning ved at fremshyhaeligve erhvervsfrihed som afgoslashrende for en effektiv konkurrence Det gjorde samtidig opmaeligrksom paring at begrebet ikke var entydigt idet det som hidtil maringtte vaeligre maringlet baringde at sikre etableringsfrihed og lige vilkaringr i erhvervsudoslashvelsen Ulige og urimelige vilkaringr hvor koslashber- eller saeliglgerside udnytter en magtposition skulle soslashges hindret Udvalget mente saringledes at leveringsnaeliggtelse boykot og vilkaringrlig prisdiskrimination ofte ville vaeligre udtryk for misbrug af markedsmagt Det advarede dog mod at garing for langt med hensyn til indgreb over for feks leverandoslashrers forskelsbehandling da denne kunne vaeligre omkostningsbestemt som foslashlge af forskel i leverancernes stoslashrrelse Det skulle der ikke gribes ind over for da det var en afspejling af stordriftsfordele som var med til at fremme oslashkonomisk effektivitet
233
I udvalgets betaelignkning erkendtes det at ogsaring trustkommissionen havde betonet oslashkonomisk effektivitet som det overordnede maringl for monopolshylovgivningen Men udvalget anfoslashrte at oslashkonomisk effektivitet ikke var blevet skrevet ind i 1955-lovens formaringlsparagraf ligesom det slog til lyd for at oslashkonomisk effektivitet skulle vaeligre eneste maringl for en konkurrencelov Andre formaringl som trustkommissionen havde trukket frem om end med lavere prioritet skulle opfattes som uvedkommende for en egentlig konkurshyrencelovgivning Det gjaldt saringledes bekaeligmpelse af inflation beskyttelse af mindre og mellemstore virksomheder samt forbrugerbeskyttelse Disse maringl hoslashrte ifoslashlge udvalget ikke hjemme i en egentlig konkurrencelov men kunne sikres gennem anden lovgivning Det gjaldt feks beskyttelse af forbrugerne mod konkurrencemisbrug der burde loslashses gennem markedsfoslashringsloven mv Udvalget understregede samtidig at den overordnede effektivitetsmaringlshysaeligtning hvilede paring den grundlaeligggende antagelse at forbrugernes velfaeligrd maksimeres naringr samfundets ressourcer udnyttes optimalt
1984-udvalget var i realiteten enig med trustkommissionen i at markedsshygennemsigtighed og erhvervsfrihed suppleret med muligheden for indgreb mod konkurrencebegraelignsning var forudsaeligtninger for at sikre en virksom konkurrence 1984-udvalgets betaelignkning var dog i endnu hoslashjere grad end trustkommissionens domineret af et oslashnske om at samfundet skulle naeligrme sig den ideale tilstand med fuldkommen konkurrence hvor udbud og eftersposlashrgsel paring vare- og faktormarked styrer produktion og omsaeligtning Udvalgets forslag indebar derfor en forenkling af lovgivningen samtidig med at forslagene til lovaeligndringer og mindre justeringer i forsoslashg paring en tilpasning til udviklingen i de nationale og internationale markedsvilkaringr kunne holdes inden for rammerne af den hidtidige lovgivning
Udvalgets betaelignkning foslashrte til vedtagelsen af en ny konkurrencelov i 1989 med virkning fra 1 januar 1990 til afloslashsning af monopolloven af 1955 og den efterfoslashlgende pris- og avancelovgivning Paring baggrund af udvalgets anbefalinger kan det ikke undre at den nye lov holdt sig til det hidtidige kontrolprincip og at den kunne vedtages med et bredt flertal i Folketinget Den administrative myndighed der skulle udoslashve kontrollen og fortsaeligtte Monopoltilsynets virksomhed med forhandling og eventuel udstedelse af paringbud blev benaeligvnt Konkurrenceraringdet med tilhoslashrende sekretariat under ledelse af en direktoslashr Som Monopolraringdet tidligere havde vaeligret det blev Konkurrenceraringdet det centrale led i lovens administration og dets samshymensaeligtning skete med samme afvejning mellem uafhaeligngige medlemmer og organisationsrepraeligsentanter Som hidtil var anden instans et ankenaeligvn nu
234
benaeligvnt Konkurrenceankenaeligvnet og domstolene var fortsat tredje instans Sanktionsmulighederne var fortsat begraelignset til boslashdestraf
Den nye lov omfattede som noget nyt ikke kun private virksomheder men ogsaring offentlige og offentligt regulerede virksomheder samt finansielle virksomheder til understregning af at det var vigtigt at sikre konkurrence paring alle oslashkonomiske omraringder Konkurrencemyndighederne kunne dog ikke gribe direkte ind over for virksomheder der var underlagt andre former for offentligt tilsyn men de kunne rette henvendelse til disse andre myndigheshyder om naeligrmere at undersoslashge konkurrenceforholdene Konkurrenceloven traringdte dog tilbage for varme- og elforsyningslovene der indeholdt detaljeshyrede bestemmelser om prisfastsaeligttelser og andre leveringsbetingelser samt om offentlig kontrol hermed
Kontrol- og offentlighedsprincippet blev soslashgt forfulgt mere konsekvent end tidligere Den nye lov indeholdt kun et enkelt forbud nemlig mod bindende bruttopriser Dette forbud gjaldt dog ikke offentlige og offentligt regulerede virksomheder ligesom Konkurrenceraringdet dispenserede for forshybuddet i forbindelse med salg af tobaksvarer af nyere forlagsboslashger samt af aviser blade og magasiner Den offentlige kontrol skulle generelt ske i form af forhandling og eventuel udstedelse af paringbud hvis det kunne konstateres at konkurrencebegraelignsning kombineret med en dominerende indflydelse paring et markedsomraringde foslashrte til skadelige virkninger paring effektiviteten i produktion og omsaeligtning af varer og tjenesteydelser Loven gav som hidtil mulighed for prisindgreb men det blev beskrevet som en subsidiaeligr foranstaltning og i praksis viste det sig at bestemmelsen om prisindgreb naeligsten ikke blev anvendt Offentlighedsprincippet til sikring af markedsgennemsigtighed soslashgtes ud over de velkendte krav om anmeldelsespligt og krav til skiltning og maeligrkning fremmet ved en bred hjemmel til at offentliggoslashre resultater af undersoslashgelser af konkurrenceforholdene og etableringen af en vidtstrakt aktindsigt saring producenter forhandlere og forbrugere fik let og billig adgang til at skaffe sig relevant information om priser forretningsbetingelser og andre oplysninger om konkurrenceforhold Denne naeligsten ubegraelignsede aktindsigt blev dog efter kritik fra erhvervslivets side begraelignset ved en lovaeligndring med virkning fra 1 juni 1992
Loven bidrog til oslashget markedsgennemsigtighed saring priser og andre forretshyningsbetingelser primaeligrt blev dannet gennem fri konkurrence og der blev mindre brug for konkurrenceregulerende indgreb Det viste sig bla ved en reduktion i stoslashrrelsen af administrativt personale Omkring 1980 var der godt 200 ansatte i Monopoldirektoratet Godt ti aringr senere var tallet halveret42
235
F o r b u d s p r i nc i p p e t ry k k e r n aelig r m e r e
De foslashrste aringrtier efter vedtagelsen af monopolloven i 1955 var praeligget af stabilitet paring konkurrencelovgivningens omraringde Der var etableret en som det er udtrykt i tidligere forskning symmetrisk interessevaretagelse melshylem forbrugere erhvervsliv og administratorer Parterne havde alle del i lovens administration og de kunne frygte at aeligndringer ville svaeligkke deres respektive positioner
Denne situation var imidlertid under aeligndring fra slutningen af 1970rsquoerne Der skete en oslashget politisering af omraringdet Embedsmaeligndene i Monopoldishyrektoratet og den politiske venstrefloslashj pressede paring for en mere konsekvent forfoslashlgelse af offentlighedsprincippet Og samtidig var der stadig flere polishytikere der med henvisning til at konkurrencelovgivningen i de fleste EFshylande fulgte forbuds- i stedet for kontrolprincippet argumenterede for et principskifte i dansk konkurrencelovgivning Dette skete mod erhvervslivets oslashnsker
I foslashrste omgang undgik erhvervslivet et principskifte idet den nye konshykurrencelov fra 198990 nok indebar oslashget markedsgennemsigtighed men den fastholdt kontrolprincippet Ekspertudvalget nedsat i 1984 med henblik paring at udarbejde anbefalinger til en lovrevision havde frararingdet et skifte til forbudsprincippet idet udvalget vurderede at fordelene ved et skifte ikke opvejede ulemperne Allerede i foraringret 1993 droslashftede Folketinget imidlertid paring ny om der burde ske et principskifte i dansk konkurrencelovgivning Industriminister Jan Troslashjborg besluttede paring baggrund heraf at nedsaeligtte et nyt udvalg der skulle overveje om det ikke ville vaeligre bdquoformaringlstjenligt at aeligndre den danske lovgivning saringledes at den i hoslashjere grad kommer til at svare til konkurrencereglerne i EF-traktaten og dermed ogsaring EOslashS-traktatenldquo
Politikerne havde tydeligvis en opfattelse af at Danmark var ved at blive haeliggtet af den internationale udvikling Som begrundelse for nedsaeligttelsen af det nye udvalg anfoslashrte industriministeren at den internationale udvikshylingstendens garingr i bdquoretning af et oslashget internationalt samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i takt med den oslashgede oslashkonomiske integrationldquo Mange lande havde aeligndret deres lovgivning i retning af EFrsquos forbudsprinshycip bdquoOm faring aringr vil Danmark efter al sandsynlighed vaeligre det eneste land i EF hvis konkurrencelovgivning ikke bygger paring et forbudsprincip saringfremt der ikke gennemfoslashres en lovaeligndringldquo Og for at saeligtte trumf paring sluttede industriministeren sin begrundelse med at oplyse at vigtige ikke-europaeligiske samhandelspartnere som USA Canada Japan og Australien ogsaring havde en forbudsbaseret konkurrencelovgivning43
236
Udvalgets sammensaeligtning signalerede at der var lagt op til en principiel aeligndring I modsaeligtning til trustkommissionen og 1984-udvalget der var mindre ekspertudvalg blev det nye udvalg bredt sammensaeligt med 31 medshylemmer hvoraf et flertal paring 19 blev udpeget efter indstilling fra erhvervs- og forbrugerorganisationer Embedsmaelignd fra ministerier og styrelser samt fra Kommunernes Landsforening og Amtsraringdsforeningen talte ni medlemmer mens tre universitetsansatte to juridiske professorer og en professor i oslashkoshynomi blev udpeget som saeligrligt sagkyndige medlemmer Opgaven var klar for de 31 medlemmer Der skulle ske et principielt brud med mere end 60 aringrs dansk konkurrencelovgivning Hvordan det kom til at forloslashbe er emnet for naeligste kapitel
N o t e r
1 Om pris- og monopollovgivningens administration jf WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 627-680
2 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 642 3 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 642f 4 EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 16 august 1955 og moslashde i Industriraringdets bestyshy
relse 21 juni 1955 5 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 630 6 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 674 7 Dansk Monopollovgivning 50 aringr (1987) s 14 og WE v Eyben Monopoler og Priser (1980)
s 672 8 Den omstoslashdte afgoslashrelse angik ikke direkte monopol- eller prislovene men anvendelsen
af partsoffentlighedsloven jf WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 675-678 om domstolsproslashvelser
9 Henrik Larsen Klassisk regulering Dansk monopolregulering 1978-88 (1989) s 83-8610 Jf feks EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 20 november 1956 11 EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 20 november 195612 EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 25 oktober 195513 EA Industriraringdet afd 1331 1957-59 kasse 100 notater af 12 marts og 30 maj 1958
og kronik i Politiken af JC Thygesen 6 december 1957 14 EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 20 maj 1958
237
15 Industriraringdet erkendte at de nye skattelove var et skridt i den rigtige retning om end det gerne havde set dem mere vidtgaringende jf EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 17 september 1957
16 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 22 17 Om paragraffens forhistorie og dens afvikling jf WE v Eyben Monopoler og Priser
(1980) s 18-21 18 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 21 19 Sammesteds 20 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 32f 21 Fra monopollov til konkurrencelov Betaelignkning nr 1075 (1986) s 82 Jf desuden WE v
Eyben Monopoler og Priser (1980) s 319-331 med en fyldig gennemgang af den midlershytidige prislovgivning i perioden 1963-80
22 WE v Eyben Monopoler og Priser (1980) s 25 23 Mogens Koktvedgaard Laeligrebog i konkurrenceret (4 udg 2000) s 310 24 Jf feks EA Industriraringdet forhandlinger moslashde 11 september 1962 og 19 marts 21
maj og 17 september 1963 Pris- og avancelovene var naeligsten et fast tilbagevendende punkt paring Industriraringdets moslashder og bestyrelsesmoslashder i den senere del af undersoslashgelsespeshyrioden frem til 1972 jf 16 marts 9 november og 7 december 1965 15 marts 1966 18 april 31 oktober og 28 november 1967 7 maj (feks med en afvigende vurdering mellem Grosserer-Societetets Komiteacute og Industriraringdet hvor sidstnaeligvnte var mere tilshybageholdende med at presse for en ophaeligvelse af de midlertidige avance- og prislove) og 22 oktober 1968 26 maj 6 og 30 oktober 1970 7 februar og 23 marts 1971 og 4 oktober 1972
25 Citat fra moslashde i Industriraringdet 21 maj 1963 26 EA Industriraringdet afd 1336 1960-62 kasse 116 notat af 5 oktober 1962 ved Ernst
Klaeligbel 27 EA Industriraringdet afd 1331 1957-59 kasse 101 laeligg nr 4 med diverse notater 28 Ogsaring for 1980rsquoerne finder Henrik Larsen at Industriraringdet som organisation og isaeligr med
stoslashtte fra de stoslashrre virksomheder opfattede monopolloven som legitimerende hvorfor Industriraringdet var forsigtig med at aringbne for en diskussion der kunne foslashre til stoslashrre prinshycipielle aeligndringer jf Henrik Larsen Klassisk regulering (1989) s 146 Denne forsigtighed skyldtes ogsaring at frygten for en skaeligrpende lovgivning til stadighed gjorde sig gaeligldende i erhvervslivet
29 EA Industriraringdet afd 1331 1957-59 kasse 100 skrivelse af 29 december 1959 fra Industriraringdet til handelsminister Kjeld Philip og 1960-62 kasse 105 skrivelse december 1961 fra Industriraringdet til handelsministeren
30 Henrik Larsen Klassisk regulering (1989) s 18331 Det foslashlgende bygger overvejende paring Henrik Larsen Klassisk regulering (1989)32 Henrik Larsen Klassisk regulering (1989) s 86f33 De to love skulle afloslashse 1974-loven om priser og avancer og loven om prisstop34 Henrik Larsen Klassisk regulering (1989) s 111f35 Interview i Berlingske Tidende 8 juli 1982 Citater fra Henrik Larsen Klassisk regulering
(1989) s 155 36 Henrik Larsen Klassisk regulering (1989) s 148f
238
37 Fra monopollov til konkurrencelov Betaelignkning nr 1075 (1986) s 144 og Poul Nyboe Andershysen bdquoFra monopollov til konkurrencelovldquo i Nationaloslashkonomisk Tidsskrift bd 1251 (1987) s 3f
38 Fra monopollov til konkurrencelov Betaelignkning nr 1075 (1986) s 13 39 Fra monopollov til konkurrencelov Betaelignkning nr 1075 (1986) s 19f og 105-109 40 Fra monopollov til konkurrencelov Betaelignkning nr 1075 (1986) s 243 41 Fra monopollov til konkurrencelov Betaelignkning nr 1075 (1986) s 24-29 42 Konkurrencelovgivningen i Danmark Bind I Betaelignkning nr 1297 (1995) s 75-87 indeholder
en kort redegoslashrelse for konkurrenceloven fra 198990 43 Konkurrencelovgivningen i Danmark Bind I Betaelignkning nr 1297 (1995) s 9-12
239
k a p i t e l 9
F R A K O N T R O L P R I N C I P P E T T I L
F O R B U D S P R I N C I P P E T 1 9 9 0 - 1 9 9 7
Fra 1937 til 1997 var den danske konkurrencelovgivning baseret paring konshytrolprincippet og paring offentlighedsprincippet men i 1997 blev der med vedshytagelsen af den nye konkurrencelov gennemfoslashrt et markant principskifte i dansk konkurrencelovgivning I stedet for det tidligere kontrolprincip (alt er tilladt indtil det bliver forbudt) skulle det dominerende princip i lighed med bla EU-traktatens konkurrencebestemmelser vaeligre princippet om forbud (alt er forbudt indtil det evt bliver tilladt) EF-konkurrencelovgivningen havde siden Rom-traktaten fra 1957 efter amerikansk og tysk forbillede vaeligret baseret paring princippet om forbud
Som beskrevet i det foregaringende kapitel kunne Monopollovsudvalget i Betaelignkning 1075 fra 1986 ikke anbefale et principskifte i dansk konkurrenceshylovgivning saring konkurrenceloven af 1989 baserede sig i alt vaeligsentligt fortsat paring principperne om kontrol og gennemsigtighed Men kort tid efter at den nye konkurrencelov var traringdt i kraft i 1990 blev kontrolprincippet alligevel genstand for debat i erhvervspolitiske fora fordi det danske kontrolprincip passede daringrligt sammen med EF-traktatens konkurrenceregler og et vokshysende antal europaeligiske landes forbudsbaserede konkurrencelovgivninger I loslashbet af 1991 og 1992 forberedte eller gennemfoslashrte eksempelvis Finland Sverige og Norge aeligndringer i deres konkurrencelovgivning med henblik paring at bringe lovgivningerne i overensstemmelse med forbudsprincippet
Disse overvejelser og lovaeligndringer i de oslashvrige nordiske lande saringvel som i andre europaeligiske lande blev noslashje iagttaget af danske aktoslashrer og medvirkede ogsaring til overvejelser om behovet for en aeligndring af den danske lovgivning1
I februar 1992 droslashftedes udviklingen med repraeligsentanter fra erhvervslivet i Erhvervspolitisk Kontaktudvalg og i april samme aringr ivaeligrksatte industrishyminister Anne Birgitte Lundholt (K) en forhandlingsrunde blandt udvalgte interesserepraeligsentanter og en hoslashring af et lidt bredere udsnit af organisatioshyner og myndigheder under ledelse af afdelingschef Chresten Boye-Jacobsen fra Industriministeriet Opgaven var at belyse hvorvidt det for erhvervslivet
240
ville vaeligre oslashnskeligt a) at garing fra kontrolprincippet som grundlag for den danske konkurrencelovgivning til et forbudsprincip i lighed med EF-retten b) at den davaeligrende konkurrencelovs gennemsigtighedsbestemmelser skulle aeligndres og c) at indfoslashre fusionskontrol
Det store erhvervslivs interesseorganisationer (Dansk Industri Det Danshyske Handelskammer Dansk Arbejdsgiverforening Danmarks Rederiforshyening samt Landbrugsraringdet mfl) modsatte sig at der skulle vaeligre behov for et principskifte i dansk konkurrencelovgivning hvorimod en raeligkke andre interesseorganisationer (bla Finansraringdet Haringndvaeligrksraringdet Arbejderbevaeligshygelsens Erhvervsraringd LO Forbrugerraringdet og Centralorganisationen af indushystriansatte i Danmark) fandt det oslashnskeligt at ivaeligrksaeligtte et udvalgsarbejde med henblik paring at belyse muligheder og konsekvenser ved at garing fra kontrolprincipshypet til et forbudsprincip En raeligkke organisationer (bla Realkreditraringdet Detailshyhandelens Faeligllesraringd Assurandoslashr-Societetet Liberale Erhvervs Raringd Entreshyprenoslashrforeningen) tilsluttede sig dette men understregede at formaringlet med udvalgsarbejdet maringtte vaeligre grundigt at afdaeligkke konsekvenserne af et prinshycipskifte Med hensyn til gennemsigtighedsbestemmelserne bakkede alle orshyganisationerne op om at det ville vaeligre en logisk konsekvens af et principshyskifte at gennemsigtigheden skulle nedprioriteres Kun Forbrugerraringdet fandt det oslashnskeligt at indfoslashre fusionskontrol og Haringndvaeligrksraringdet LO og Arbejshyderbevaeliggelsens Erhvervsraringd var positivt indstillede over for naeligrmere overshyvejelser i den retning2
Paring baggrund af uenigheden mellem deltagerne i forhandlingsrunden konkluderede Anne Birgitte Lundholt at tiden ikke var inde til at begive sig i kast med en ny konkurrencelovgivning De politiske forhold paring Christiansborg aeligndredes imidlertid kort tid herefter Den 14 januar 1993 traringdte statsminister Poul Schluumlter (K) tilbage paring grund af Tamil-sagen og Poul Nyrup Rasmussen (S) dannede en ny regering bestaringende af Socialshydemokratiet Det Radikale Venstre Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti Jan Troslashjborg (S) blev som ny industriminister ressortansvarlig for konkurrencereguleringen
K O N K U R R E N C E L O V S U D V A L G E T
I slutningen af januar 1993 offentliggjorde OECD en oslashkonomisk analyse af Danmark med en analyse af konkurrenceforholdene i Danmark Paring baggrund af analysen fremfoslashrte OECD en omfattende kritik af den danske konkurshyrencelovgivning herunder bla at konkurrencen i Danmark ikke var staeligrk
241
nok til at bringe prisniveauet ned paring det gennemsnitlige EF-prisniveau eller paring niveau med andre sammenlignelige lande fordi de praeligventive effekter var for ringe I OECD-rapporten blev det derfor anbefalet at Danmark indfoslashrte et forbudsprincip i den danske nationale konkurrencelovgivning Herved kunne man skabe de noslashdvendige incitamenter for virksomhederne og lovovertraeligdere kunne paringfoslashres administrative boslashder i tilfaeliglde af konkurshyrenceforvridende aftaler eller misbrug af dominerende stilling3
Kritikken blev diskuteret baringde i Folketinget og i danske medier og den nyligt tiltraringdte industriminister Jan Troslashjborg saring sit snit til at vise handlekraft OECDrsquos kritik og den efterfoslashlgende debat ville vaeligre en udmaeligrket bagshygrund for at ivaeligrksaeligtte en aeligndring af konkurrencelovgivningen og basere lovgivningen paring et forbudsprincip i stedet for paring kontrolprincippet Et principskifte ville styrke forbrugernes position og paringfoslashre den hidtil liberalt regulerede erhvervssektor en strammere regulering Endvidere ville en saringdan lovaeligndring samtidig og paring en legitim maringde medfoslashre en tilnaeligrmelse til EF-retten hvilket laring fint i forlaeligngelse af regeringens officielle intentioner nedfaeligldet i regeringsgrundlaget4
Socialistisk Folkeparti kom dog ministeren i forkoslashbet da fem gruppeshymedlemmer den 25 marts 1993 fremsatte et forslag til folketingsbeslutning om bdquoEF-harmonisering af konkurrencelovgivningenldquo som i Folketinget opnaringede flertal med regeringens stemmer Folketingsbeslutningen opforshydrede regeringen til at fremsaeligtte et forslag til en gennemgribende revision af konkurrenceloven Ifoslashlge forslaget skulle der i konkurrencelovgivningen indfoslashres fusionskontrol og forbud mod konkurrencebegraelignsende aftaler medmindre aftalepartnerne kunne godtgoslashre at aftalerne ikke havde skadelige virkninger Der skulle indfoslashres forbud mod misbrug af dominerende marshykedsposition Konkurrenceraringdet og -Naeligvnet skulle have generel adgang til at paringlaeliggge boslashder ved overtraeligdelser og Konkurrenceraringdet skulle ogsaring have repraeligsentanter fra de kommunale og amtskommunale niveauer Hovedshybegrundelsen for beslutningsforslaget var at konkurrencelovgivningen var for slap og at der var for faring indgrebsmuligheder Beslutningsforslagets bemaeligrkninger henviste endvidere til OECD-rapportens bdquososlashnderlemmende kritikldquo og dens konklusioner om at prisniveauet i Danmark var markant hoslashjere end EF-gennemsnittet5
Efter fortsatte politiske og ministerielle sonderinger af mulighederne for en lovaeligndring der skulle foslashre til et principskifte nedsatte industriministeren i juni 1993 bdquoUdvalget til vurdering af konkurrencelovgivningen i Danmarkldquo (Konkurrencelovsudvalget) Udvalget fik i sit kommissorium til opgave at
242
udarbejde et lovudkast til illustration af hvorledes en dansk konkurrencelovshygivning baseret paring et forbudsprincip svarende til EF-traktatens konkurrenceshyregler kunne udformes I tilknytning hertil skulle udvalget saeligrligt overveje 1) hvorledes der kunne sikres et hensigtsmaeligssigt samspil mellem dansk konkurrencelovgivning og EFrsquos konkurrenceregler 2) virksomhedernes stilling ved en forbudsbaseret konkurrencelovgivning 3) gennemsigtighed som virkemiddel 4) offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomheds stilling 5) sanktioner samt 6) konkurrencemyndighedens sammensaeligtning og virkemaringde6 Udvalget skulle endvidere overveje fordele og ulemper ved at indfoslashre fusionskontrol i dansk konkurrencelovgivning Udvalget var sammensat af 20 repraeligsentanter fra danske erhvervsorganisationer interessegrupper myndighederne (Industriministeriet) samt tre af udvalget udpegede saeligrligt sagkyndige i forvaltningsret EF-ret og oslashkonomi henshyholdsvis professor Ellen Margrethe Basse professor Jens Fejoslash og professor Ole Oslashhlenschlaeger Madsen7
Ko n k u r r e nc e l ov s u dva l g e t s a r b e j d e o g
i n d r e ko n t r ov e r s e r
I mere end et aringr arbejdede Konkurrencelovsudvalget uden naeligvnevaeligrdig offentlig opmaeligrksomhed I mellemtiden havde Industriministeriet faringet ny minister ved en ministerrokade den 29 januar 1994 hvor Jan Troslashjborg var blevet trafikminister og Mimi Jacobsen fra Centrum-Demokraterne var blevet industri- og samordningsminister Efter folketingsvalget den 21 september samme aringr dannede Socialdemokratiet Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne en ny regering Ved samme valg havde Kristeligt Folkeparti ikke opnaringet mandater nok til repraeligsentation i Folketinget I den nye regering fortsatte Mimi Jacobsen som erhvervsminister idet henshydes ministerium skiftede navn fra Industri- og Samordningsministeriet til Erhvervsministeriet
Konkurrencelovsudvalget skulle oprindeligt have faeligrdiggjort sit arbejde i efteraringret 1994 men fik i april 1994 foslashrste udsaeligttelse og i foraringret 1995 endnu en udsaeligttelse til foslashrst at afslutte arbejdet ved udgangen af 2 kvartal 1995 Den 1 oktober 1994 overtog afdelingschef Joslashrgen Hammer Hansen fra Erhvervsministeriet formandsposten i udvalget efter Chresten Boye-Jacobsen som havde faringet andet arbejde Kort herefter paringbegyndte Hammer Hansen droslashftelser med udvalgte medlemmer bla fra de store erhvervsshyorganisationer med henblik paring at naring frem til et kompromis I loslashbet af
243
udvalgsarbejdet var der blevet givet udtryk for meget forskellige holdninger fra de forskellige erhvervsorganisationer og fra de oslashvrige interesseorganisashytioner Ogsaring de sagkyndige havde loslashbende redegjort for deres vurderinger og betaelignkeligheder8 Specielt omfanget og afgraelignsningen af et principskifte fra kontrol til forbud indfoslashrelse af fusionskontrol og bestemmelser vedshyroslashrende markedsafgraelignsning havde vaeligret genstand for diskussion Sposlashrgsshymaringlet om markedsafgraelignsning relaterede sig til hvordan virksomheders relevante marked praeligcist defineres og afgraelignses for derved at afklare om de var omfattet af konkurrencebestemmelserne eller ej Enighed om disse emner syntes ikke umiddelbart at vaeligre i sigte De tre sagkyndige indgik ikke blandt de udvalgte medlemmer i formandens droslashftelser med henblik paring et kompromis men de blev oplyst om at droslashftelserne fandt sted
I foraringret 1995 kunne den store uenighed mellem udvalgsmedlemmerne ikke laeligngere holdes inden doslashre Forskellige medlemmer af udvalget disshykuterede ved flere lejligheder udvalgets droslashftelser i pressen og formanden maringtte henstille til udvalgsmedlemmerne om ikke at diskutere udvalgets arbejde offentligt foslashr betaelignkningen var blevet offentliggjort9 Et komshypromis omfattende alle medlemmer syntes fortsat vanskeligt opnaringeligt Der var mulighed for at naring et kompromis mellem ministeren og de fleste erhvervsorganisationer men de sagkyndige i udvalget var staeligrkt uenige i det forslag der blev lagt frem af formanden paring flertallets vegne det var ikke tilstraeligkkelig konformt med EU-konkurrenceretten og ifoslashlge de sagkynshydige dermed i strid med udvalgets kommissorium Man ville med flertallets kompromisforslag ikke basere sig paring en forbudslovgivning men derimod paring en bdquobaringde ogldquo-lovgivning hvor kontrolprincippet stadig ville udgoslashre et meget vaeligsentligt grundlag for dele af lovgivningen Endvidere vurderede de sagkyndige at den manglende konformitet ved anvendelsen af en baringde kontrol- og forbudsbaseret lovgivning maringtte forventes at faring uheldige virkninshyger for den effektive konkurrence og administrationen heraf Paring ministerens foranledning ivaeligrksatte Hammer Hansen meget aktive bestraeligbelser paring at naring frem til et faeliglles udspil fra udvalget i form af et kompromis som ogsaring kunne opnaring mindretallets accept10 I sidste ende kunne dog hverken de tre sagkyndige eller Forbrugerraringdets repraeligsentant bakke op om forslaget da de i alt vaeligsentligt ikke mente at forslaget medfoslashrte en helstoslashbt overgang til et forbudsprincip Udvalget afsluttede sit arbejde i juni 1995 og Betaelignkning 12971995 blev endelig offentliggjort i august samme aringr
244
B e taelig n k n i n g n r 1 2 9 719 95
Betaelignkningen indeholdt udvalgsflertallets forslag til en ny konkurrencelov Ifoslashlge forslaget skulle konkurrencebegraelignsende aftaler vaeligre underlagt et forbud men til forskel fra EF-traktatens artikel 81 stk 1 skulle forbudsbeshystemmelsen indeholde en udtoslashmmende opregning af hvilke konkurrenceshybegraelignsende aftaler der skulle anses for ulovlige Forbudet skulle ikke gaeliglde for virksomheder der enten havde en omsaeligtning paring under 1 mia kr eller en markedsandel paring under 10 pct Kom de implicerede virksomheder ikke over disse bdquobagatelgraelignserldquo skulle de i stedet behandles efter en kontrolshybestemmelse Bagatelgraelignsen var graelignsen for hvornaringr et mere eller minshydre formaliseret samarbejde mellem virksomheder var stort nok til at vaeligre omfattet af konkurrencebestemmelserne Alle vertikale aftaler dvs aftaler indgaringet mellem virksomheder paring forskellige omsaeligtningstrin var underlagt et forbud Horisontale aftaler dvs aftaler mellem virksomheder paring samme omsaeligtningstrin (feks mellem to producenter) og under bagatelgraelignsen skulle anmeldes til Konkurrenceraringdet for at opveje at et forbud ikke skulle goslashres gaeligldende for disse Der skulle i lighed med EU-konkurrenceretten vaeligre mulighed for at udstede individuelle fritagelser eller gruppefritagelser fra forbudet mod konkurrencebegraelignsende aftaler Misbrug af dominerende stilling skulle fortsat behandles efter kontrolprincippet Ogsaring offentlig eller offentligt reguleret erhvervsvirksomhed skulle underlaeliggges forbudsbestemshymelserne og indgrebsmulighederne medmindre anvendelsen af disse ville stride mod anden lovgivning Gennemsigtighedsprincippet skulle generelt ophaeligves Udvalgets flertal kunne ikke anbefale fusionskontrol i stedet skulle indfoslashres en pligt til efterfoslashlgende at meddele indgaringede fusioner til konkurshyrencemyndighederne Endvidere skulle boslashdeniveauet forhoslashjes men uden at bringe det helt paring hoslashjde med EU-boslashdeniveauet Konkurrenceraringdet skulle i udvidet form bibeholdes og dets sekretariatsopgaver skulle varetages af en selvstaeligndig konkurrencestyrelse11
En lang raeligkke af de erhvervsorganisationer der bakkede op om komshypromisforslaget havde helst set en konkurrencelovgivning der fortsat var baseret paring kontrolprincippet men de tilsluttede sig udkastet i lyset af at den politiske udvikling gik i retning af en vis grad af forbud og under forudsaeligtning af at reglerne ville blive administreret bdquomed de fornoslashdne dispensationerldquo Det gjaldt bla Dansk Industri Dansk Handel amp Service Handelskammeret Landbrugsraringdet Liberale Erhvervs Raringd Danmarks Rederiforening Danske Vognmaelignd Kommunernes Landsforening Faeliglshylesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og Byggeriets Firkant12 LO
245