Uanset om man rejser med fl y eller tog, er det vigtigt, at man kan udnytte rejsetiden fornuftigt, når man er på forretningsrejse. Det vil sige, at man skal kunne arbejde undervejs. Og det forudsætter, at den forretningsrejsende har udstyret i orden. Vi gennemgår kravene til det moderne mobile kontor. Det vigtigste værktøj er naturligvis den bærbare computer, men der er andre nyttige hjælpemidler, som kan medvirke til at undgå, at man spilder mere tid end allerhøjst nødvendigt.

Side 10▼

VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007

ANNONCE▼

Januar 2007

▼ANNONCE

FORRETNINGSREJSER

www.sterling.dkStockholm

Prisen er inkl. skatter og lufthavnsafgifter og gælder et begrænset antal pladser.

319,-One way

Fra

Første flyvning den 25. marts 07

Side 13▼

Side 14▼

Side 7▼

Side 6▼

Side 8-9▼

HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANETANNONCE ANNONCE

Det mobile kontor

Side 4▼

Husk forsikringen, før du rejserForretningsrejsende er ikke dækket af sygesikringsbeviset. Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder husker at forsikre medarbejderne mod sygdom og uheld i udlandet.

En nem og behagelig rejseFremover bliver chekin-systemet i Køben-havns Lufthavn langt mere fl eksibelt, med ét centralt checksted, hvor hele 16 spor medvirker til at reducerer køerne.

Pas på bonusordningerneHvem skal have glæde af pointsene fra de bonusordninger, som luftfartsselskaber, hoteller og kreditkortfi rmaer tilbyder de rejsende? Hvis man er offentligt ansat, er der i hvert fald ingen slinger i valsen: Det skal arbejdsgiveren. Man må ikke bruge dem selv.

Hold det store møde onlineI begyndelsen var videokonference et fænomen, der blev betragtet med bety-delig skepsis. Kvaliteten var ikke god, og omkostningerne var alt for store. Men i dag er teknikken blevet langt bedre, og nu kan man holde online-møder med stort udbytte.

Tag toget, når du skal på forretningsrejseNår man rejser over relativt korte afstande, kan det være en særdeles god ide at tage toget. Vilkårene for at arbejde på rejsen er gode, og man slipper for ventetid. I Sverige har man taget skridtet fuldt ud og etableret et meget effektivt program for dem, der rej-ser i embeds medfør.

Når rejsebureauet fl ytter ind i virksomhedenFlere og fl ere virksomheder dropper de eksterne rejsebureauer og opretter i stedet interne rejseafdelinger. Hvis man formu-lerer en gennemtænkt rejsepolitik, kan en intern rejseadministration spare både tid og penge. Og livet bliver nemmere for de rejsende.

2 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

FORRETNINGSREJSER - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS

Projektleder: Johan Håkansson, Mediaplanet ApS 33 18 68 42

Erhvervsudvikler: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 48

Tekster: Torben Okholm

Layout og Repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen 86 96 17 66

Mediaplanet er Europas ledende mediehus inden for produktion, distribution og

udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting.

For information om temaaviser i dagspresse kontakt:

Jimmi Femô, Mediaplanet ApS 33 18 68 48, www.mediaplanet.dk

Distribueres med Børsen januar 2007. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet.

MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUSwww.mediaplanet.dk

Uanset om man rejser med fly eller tog, er det vigtigt, at man kan udnytte rejsetiden fornuftigt, når man er på forretningsrejse. Det vil sige, at man skal kunne arbejde undervejs. Og det forudsætter, at den forretningsrejsende har udstyret i orden. Vi gennemgår kravene til det moderne mobile kontor. Det vigtigste værktøj er naturligvis den bærbare computer, men der er andre nyttige hjælpemidler, som kan medvirke til at undgå, at man spilder mere tid end allerhøjst nødvendigt.

Side 10▼

VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN JANUAR 2007

ANNONCE▼

Januar 2007

▼ANNONCE

FORRETNINGSREJSER

www.sterling.dkStockholm

Prisen er inkl. skatter og lufthavnsafgifter og gælder et begrænset antal pladser.

319,-One way

Fra

Første flyvning den 25. marts 07

Side 13▼

Side 14▼

Side 7▼

Side 6▼

Side 8-9▼

HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANETANNONCE ANNONCE

Det mobile kontor

Side 4▼

Husk forsikringen, før du rejserForretningsrejsende er ikke dækket af sygesikringsbeviset. Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder husker at forsikre medarbejderne mod sygdom og uheld i udlandet.

En nem og behagelig rejseFremover bliver chekin-systemet i Køben-havns Lufthavn langt mere fleksibelt, med ét centralt checksted, hvor hele 16 spor medvirker til at reducerer køerne.

Pas på bonusordningerneHvem skal have glæde af pointsene fra de bonusordninger, som luftfartsselskaber, hoteller og kreditkortfirmaer tilbyder de rejsende? Hvis man er offentligt ansat, er der i hvert fald ingen slinger i valsen: Det skal arbejdsgiveren. Man må ikke bruge dem selv.

Hold det store møde onlineI begyndelsen var videokonference et fænomen, der blev betragtet med bety-delig skepsis. Kvaliteten var ikke god, og omkostningerne var alt for store. Men i dag er teknikken blevet langt bedre, og nu kan man holde online-møder med stort udbytte.

Tag toget, når du skal på forretningsrejseNår man rejser over relativt korte afstande, kan det være en særdeles god ide at tage toget. Vilkårene for at arbejde på rejsen er gode, og man slipper for ventetid. I Sverige har man taget skridtet fuldt ud og etableret et meget effektivt program for dem, der rej-ser i embeds medfør.

Når rejsebureauet flytter ind i virksomhedenFlere og flere virksomheder dropper de eksterne rejsebureauer og opretter i stedet interne rejseafdelinger. Hvis man formu-lerer en gennemtænkt rejsepolitik, kan en intern rejseadministration spare både tid og penge. Og livet bliver nemmere for de rejsende.

Indhold:

Konference faciliteterne på det Utzon-skabte Copenhagen Island er lige så nye som hotellet selv. Moderne stilrent design, store fladskærme til præsentation, aircondition og i tilgift en spændende restaurant, der kan bide skeer med byens bedste.

Men det mest enestående ved Copenhagen Island, der åbnede i juni 2006, er at hotellet ligger på en kunstig ø i Københavns Havn. Beliggenheden ved anløbet til Københavns Havn udfordrer alle sanser og sikrer helt unikke rammer om Deres møde eller konference. Prøv selv.

Læs mere på www.copenhagenisland.dk eller ring og få et godt tilbud.

Kalvebod Brygge, 1560 København V, +45 33 38 96 00, Fax +45 33 38 96 01, www.copenhagenisland.dk

Dagmødefra kun kr. 575,-

Priserne gælderpr. person pr. dag Prøv noget nyt. Hold møde i vandkanten

Antallet af forretningsrejser stiger mærkbart i disse år, og med den udvikling følger et stigende fokus på området for både virksomheder og rejsende. Virksomhedernes ønsker om omkostningseffektivitet, optimering og besparelser skal vejes op mod de rejsendes ønsker om komfort og gode arbejdsbetingelser og mere bløde værdier som etik, moral samt virksomhedskultur. Den væsentligste forudsætning for at opfylde alle disse mål er, at virksomhederne har en rejsepolitik.

I dag er det en nødvendighed, at erhvervsvirksomhe-der har en rejsepolitik. Den er omdrejningspunktet og det styringsværkstøj, som i fremtiden bliver mere og mere uundværligt for at kunne optimere rejseaktivite-terne. De fl este rejsepolitikker har et naturligt afsæt i økonomi, og der ER mange penge at spare for virksom-hederne ved en stram rejsepolitik, som er baseret på, at der altid skal fl yves på økonomiklasse og overnattes på billige hoteller. Men rejsepolitikker er mere end blot at fi nde den billigste vej fra A til B. De bør tage højde for tid, total cost, rejsemønster, Risk Management, miljø samt etik og moral og samtidig være tilpasset virk-somhedens kultur og særpræg.

Tid og tryghed er pengeTiden er blevet vigtig, både for virksomhederne og for de rejsendes hverdag. I mange virksomheder, heri-blandt i COWI, hvor jeg arbejder, er der medarbejdere, som rejser op mod 140 dage om året og er væk fra familien og fra virksomheden. Her er rejsepolitikken et vigtigt styringsredskab for at sikre, at rejserne plan-lægges og foregår effektivt.

I den til tider urolige verden er det også vigtigt at tage stilling til Risk Management, og at virksomheden tager ansvar og ”sikrer sine værdier”. Det er samtidig medvirkende til, at rejsende medarbejdere kan føle sig lidt mere trygge. Og både tiden brugt på rejser og trygheden på rejser viser sig stadig oftere at være væsentlige i forhold til at tiltrække og fastholde dyg-tige medarbejdere.

Signalværdi Det siger sig selv, at der kan spares mange penge ved en stram rejsepolitik, som f.eks. er baseret på, at der kun må fl yves på økonomiklasse og overnattes på bil-lige hoteller. Men ud over de økonomiske fordele, kan der være stor signalværdi i rejsepolitik i forhold til de blødere værdier som etik og moral. Er man som virk-

somhed involveret i projekter med at skaffe rent vand, forbedre infrastrukturen, arbejder i hungersramte områder etc., virker det, for mig, forkert at ankomme på business-class med et 5-stjernet hotel i vente – også selv om kunden betaler. Her er det et godt signal at sende, at virksomheden kræver, at der rejses billigst muligt.

I samme moment er det naturligt at se på, om og hvor meget, medarbejderne skal rejse, for der bliver også stadig mere fokus på miljøet i forbindelse med den stigende fl ytrafi k. Der er ingen tvivl om, at det vil påvirke det fremtidige rejsemønster, for vi har alle et medansvar. Vi kan derfor nok forvente, at alternative mødeformer såsom videokonferencer og internetmø-der, hvor der kan arbejdes med kontrakter og projekt-tegninger, bliver en del af virksomhedernes fremtid.

…en dyd af nødvendighedenSom jeg indledte med at sige, så er en rejsepolitik en nødvendighed. Men gør man en dyd af nødvendighe-den og udarbejder en rejsepolitik, som rummer hen-syn til både virksomhedens bundlinie, omverdenens forventninger og medarbejdernes behov, så kan rej-sepolitikken blive en væsentlig del af virksomhedens kultur. Og et positivt bidrag til virksomhedens image og indtjening.

Dorthe Berg Henriksen, Indkøbschef, COWI

og Formand for Danish Business Travel Association, DBTA

Rejsepolitik, en nødvendighed.

Når rejsebureauet fl ytter ind i virksomheden side 4

Lad økonomiafdelingen ordne andet end rejser side 5

Få diplom på stillingen som Travel Manager side 6

Husk forsikringen, før du rejser side 6

Tag toget, når du skal på forretningsrejse side 7

Det mobile kontor side 8-9

En nem og behagelig rejse side 10

Det kræver psykologi at afholde konferencer side 12

Hold det store møde online side 13

Pas på bonusordningerne side 14

Husk rejseapoteket på forretningsrejsen side 14

I denne udgave af vores tema-avis Forretningsrejser ser vi nærmere på hvordan dansk erhvervsliv kan optimere deres rejseaktiviteter. Der stilles i dag store krav til om-kostningseffektivitet, komfort og tidsbesparelser ved forret-ningsrejser. Denne temaavis har til formål at præsenterer hvilke muligheder markedet tilbyder dansk erhvervsliv og hvorledes man kan optimere processerne omkring forret-ningsrejser. God fornøjelse.

FORRETNINGSREJSER | 3 ANNONCEINDSTIK

Der sidder syv mennesker i et mødelokale. De taler sammen, gestikulerer, ler. De gennemgår dagsordenen, afdækker pro-blemerne og træffer beslutninger for virksomhedens frem-tid. Når mødet er forbi, rejser de fi re af deltagerne sig og går videre med dagens arbejde. De tre andre forsvinder blot. De har nemlig aldrig været i lokalet.

Dengang møder havde sne på skærmen og dårlig lydCisco TelePresence er en ny teknologi, der får tidligere videokonference-systemer til at blegne. Traditionelt har man brugt et mødelokale med en tv-skærm i den ene ende. Resultatet i den anden ende var et billede af et mødelokale, hvor der sad andre mødedeltagere. Man kunne ikke vurdere ansigtsudtryk og kropssprog, og meget af mødetiden gik med tekniske indstillinger af lyd eller kamera. Illusionen af at være sammen var i bedste fald ringe.

Nu gælder det mødet, ikke teknikkenHvis man hele tiden skal bekymre sig for, om teknikken virker, ryger et-hvert møde på gulvet. Med Cisco TelePresence kan man fokusere på det væsentlige. Det fører til større produktivitet, hurtigere og bedre beslut-ninger og langt bedre kommunikation med medarbejdere, partnere og kunder.

Se mødedeltagerne i øjneneMed Cisco TelePresence er fornemmelsen af nærvær så stor, at deltagerne har det, som om de sad i det samme lokale. Mødedeltagerne – både de fy-sisk tilstedeværende og dem på skærmene – præsenteres i naturlig stør-relse. De sidder over for hinanden som ved et almindeligt mødebord. De kan se hinanden i øjnene. Hvis der skulle være en deltager, der behersker mundafl æsning, er det såmænd også en mulighed.Ved hjælp af store fl adskærme giver Cisco TelePresence en gengivelse af mødedeltagerne, der er så livagtig, at man fuldstændig undgår den lidt akavede fornemmelse, der hidtil har været over videokonferencer. Det er slut med den dårlige lyd og de hakkende billeder. Samværet er så natur-tro, at man uvilkårlig får lyst til at række hånden ud til den, man taler med. Til gengæld er der ingen mulighed for at gemme sig.

Kommunikation er andet end taleNår vi deltager i møder, er det, vi siger, blot en del af kommunikationen. Udseende, kropssprog, stemmeføring – der er mange faktorer, der mere eller mindre ubevidst påvirker os under mødet. Man anslår, at over 60 procent af al kommunikation mellem mennesker er ikke-mundtlig.Ikke desto mindre har de fl este systemer til videokonference stort set overset den side af sagen. Det vender Cisco TelePresence helt op og ned på. Med Cisco TelePresence bliver videokonferencen så levende, at det næsten er som at være der selv. Det er også nødvendigt, hvis resultatet skal blive godt. I en tid, hvor virksomhederne bliver større og større, og globaliseringen samler mennesker på tværs af verdensdele, er den per-sonlige kommunikation mellem mennesker mere vigtig end nogen sinde tidligere.

Spar på rejsebudgettetCisco TelePresence bliver i Danmark repræsenteret og leveret af NetDe-sign - et selskab i TDC koncernen. Selskabets administrerende direktør, Peter Rafn, er ikke i tvivl om, at Cisco TelePresence vil vende op og ned på begrebet videokonference:– I dag vælger man ofte den lange rejse frem for en traditionel video-konference, fordi den simpelthen ikke er god nok til at erstatte et rigtigt møde. Kvaliteten er for dårlig med alt for meget teknik og besvær, som giver en ringe kommunikation. Med IP-infrastruktur og Ciscos nye kon-cept ændres dette ganske dramatisk. Nu kan virksomhederne for alvor spare på rejsebudgettet, da virtuelle møder bliver et langt mere effektivt alternativ. Cisco har udvalgt 5 partnere i Europa til at levere Cisco TelePre-sence. For Cisco var det oplagt at pege på NetDesign som samarbejds-partner i Norden: – NetDesign har leveret omkring 80.000 IP-telefoner hos 250 af landets største virksomheder. Det giver os en markant position på det danske marked. Derfor er Cisco TelePresence et naturligt skridt for NetDesign, og vi er stolte over at være den første Cisco-partner i Norden, der kan de-signe og levere fremtidens virtuelle møder, siger Peter Rafn.

En samlet løsningCisco TelePresence bygger på en kombination af avanceret software og hardware. Softwaren, Cisco TelePresence, er integreret i virksomhedens kommunikationssystem. Det er lige så nemt at forberede et Cisco TelePre-sence-møde, som det er at afsende en kalenderinvitation. Hardwaren be-står af en samlet løsning med mødebord, kameraer, mikrofoner og fl ad-skærme. Det nytter ikke at skrabe gammelt udstyr sammen fra fi rmaets afkroge. Den endelige installation skal bestå af ting, der passer sammen. Skærmene skal have den rette størrelse og opløsning (1.080 x 720), og man skal bruge en bredbåndsforbindelse på cirka 10-16 Mbit/s.Til gengæld får man en oplevelse af nærvær, der er næsten overvælden-de. Hvis man får brug for at ”gå udenfor”, kan lyden afbrydes, så den ene part kan diskutere uden at blive overhørt. Cisco TelePresence er det na-turlige valg for virksomheder, der vil afholde effektive og resultatorien-terede videokonferencer. Men hvorfor ikke indføre teknologien internt i virksomheden?

Fremtiden begynder i 2007NetDesign har brugt de seneste måneder på at forberede sig til at levere Cisco TelePresence til danske virksomheder. NetDesign forventer, at en række af Danmarks store virksomheder vil have indført denne løsning in-den udgangen af 2007.

TelePresence – som at være der selvOmsider er virtuelle møder en realitet

4 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

Centrum Personale har i mere end ti år været blandt de førende, når det gælder professionel personaleudvælgelse. Virksomheden rekrut-terer vikarer og fastansatte til en lang række administrative opgaver i stort set alle tænkelige brancher. Imidlertid har Centrum Personale i årenes løb udviklet et nichespeciale i tilknytning til det administrative: Centrum Personale er specialist i at skaffe folk til rejsebranchen.

Diskret jobskifteDer er stor efterspørgsel efter erfarne rejsekonsulenter, og der bliver uddannet færre, end der er brug for. Rejsebranchen er lille, og alle kender alle. Det kan gøre det lidt svært for branchens medarbejdere at søge nyt arbejde. Derfor tilbyder Centrum Personale nyt job til mange rejsekonsulenter, der ønsker at skifte arbejdsplads.

Administration og rejsekendskabCentrum Personale har en stor emnebank, og i den har rejsebureau-erne rige muligheder for at hente kandidater. Her fi nder man nemlig branchens bedste udvalg af kvalifi cerede folk. Traditionelt har det i rejsebranchen været almindeligt, at rejsekonsulenter, der vendte hjem fra udlandet, fi k stillinger i bureauernes administration. Sådan er det ikke længere. Der er en stigende tendens til, at branchen efterspørger folk med en solid faglig baggrund til de administrative opgaver som regnskab, personale og markedsføring. Det gør Centrum Personale til det ideelle valg, når der skal fi ndes egnede kandidater, for bureauets ekspertise kombinerer netop den administrative erfaring med et solidt kendskab til rejsebranchens behov.

Rejsebranchens foretrukne jobbankCentrum Personale rekrutterer både administrative kandidater og erfarne rejsefolk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C · Tel: 3324 4080 · Fax: 3324 4491 · Mail: info@centrum-personale.dk · www.centrum-personale.dk

Internettet har vendt op og ned på rejsebranchen. Millioner af rejse-købere (både private og rejsebu-reauer) og sælgere (fl yselskaber, hoteller, biludlejningsfi rmaer) udveksler rejser via nettet. I dag er rejser sandsynligvis den kate-gori af varer, der sælges fl est af på internettet. Ifølge Samipatra Das fra HVS International har omkring en fjerdedel af USA’s internetbrugere prøvet at købe en rejse via nettet.

GDS gør livet lettereHandlen med rejser hænger tæt sammen med den form for boo-kingsystem, der kaldes Global Distribution System (GDS). Det første GDS blev udviklet af fl y-industrien i 1960’erne med det formål at holde styr på afgange og priser, og de begyndte tidligt at udnytte fordelene ved den elek-troniske kommunikation. Det var

Når rejsebureauet fl ytter ind i virksomhedenHvis behovet er stort nok, bør man overveje et internt rejsebureau.AF TORBEN OKHOLM

en omvæltning, for tidligere måtte rejsebureauernes folk bruge ocea-ner af tid på bestillinger.

De fi re dominerende GDS’er er i dag Amadeus, Galileo, Sabre og Worldspan. Deres dækning er imponerende. Således dækker Amadeus ifølge fi rmaet Elleipsis 95 % af verdens fl ysæder på rute-fl y. Og Sabre beskæftiger 8.900 mennesker, fordelt på 45 lande.

Et fi rma i fi rmaetDe omfattende GDS-systemer er ikke forbeholdt store rejsebu-reauer. De vinder i stadig større grad indpas hos de virksomheder, som vælger at oprette en rejseaf-deling – et regulært rejsebureau – i fi rmaet. Men hvornår skal man tage springet og oprette en intern afdeling, der håndterer rejseadmi-nistrationen? Og kan man nøjes med at lade en medarbejder i øko-nomiafdelingen stå for rejsehånd-

teringen ved siden af det øvrige arbejde? Det afhænger af beho-vet. Hvis virksomhedens behov begrænser sig til simple rejser fra A til B, kan en enkelt medarbej-der sagtens klare det. Men hvis behovet bliver blot en anelse mere kompliceret, er det værd at over-veje en intern rejseafdeling.

Store besparelserAntallet af rejser spiller natur-ligvis en rolle. Økonomi- og Erhvervsministeriet køber rejser for et tocifret millionbeløb. Her har man taget konsekvensen og samlet rejseansvaret for ministerområdet i ministeriets koncernøkonomi. Samtidig har man udarbejdet en fælles rejsepolitik og fælles admi-nistrative rutiner, inklusive en intern rejseafdeling, som tager sig af alle ministeriets rejser. Ifølge Statens og Kommunernes Indkøbs-services rapport om tjenesterejser

har ministeriet sparet 3,8 mil-lioner kr. alene på fl yrejser ved at centralisere rejseadministrationen. Hertil kommer store administra-tive besparelser. Økonomi- og Erhvervsministeriet bruger et af de store GDS’er og booker rejser direkte i et online-selvbookingsy-stem.

Meget nemmere rejseafregningHar man en velfungerende rejseaf-deling, som bruger automatiserede booking- og afregningssystemer, opnår fi rmaet både besparelser og betydelige lettelser i arbejdsbyrden for den enkelte ansatte. Begrebet rejseafregning, altså afregning af udgifter på rejsen, blev tidligere betragtet som en pest af mange forretningsrejsende. En sur pligt, som man helst udskød så længe som muligt. Der er noget inderligt uproduktivt ved at sidde og fedte med bilag på småbeløb, mens det

mere konstruktive arbejde ligger og venter. I dag er rejseafregning en svir med et professionelt system. Den udbredte brug af betalingskort gør, at man automatisk kan spore udgifterne og dokumentere dem.

Mange organi-sationer, både i det private erhvervsliv og i det offentlige, kan have gavn af en praktisk og målrettet rejsepolitik

Indfør en klar rejsepolitkDer er store fordele ved at oprette en intern rejseafdeling, både når det gælder udgifter og effektivi-tet. Men en anden klar fordel er, at det gør det muligt at håndhæve en konsekvent rejsepolitik. Mange organisationer, både i det private erhvervsliv og i det offentlige, kan have gavn af en praktisk og mål-rettet rejsepolitik. En rejsepolitik bør omfatte fælles retningslin-jer, som bliver respekteret af alle ansatte, og som har ledelsens fulde opbakning.

En rejsepolitik kan omfatte regler, som giver rejserafdelingen mulighed for suverænt at bestemme fl yselskab og klasse og det hotel, der skal bruges. Så er der ganske enkelt ikke noget at diskutere. Et andet emne for en rejsepolitik kan være overvågning af sikkerheds-risici. Ganske mange mennesker rejser i områder, som omfatter en vis sikkerhedsrisiko. Under alle omstændigheder bør man over-veje, om et fast mantra for fi rmaets rejsepolitik skulle være: ”Er denne rejse overhovedet nødvendig? Kan den udsættes eller erstattes af elektronisk kommunikation?”.

Under alle omstændigheder står man sig ved at huske GDS-produ-centen Galileos sobre påmindelse: ”Offi ciel meddelelse: Verden bliver ikke mindre.”

Hvis virksomhedens behov blot er simple rejser ”fra A til B”, kan en enkelt medarbejder sagtens klare håndteringen; hvis rejseaktiviteten er en anelse mere kompliceret, er det værd at overveje en intern rejseafdeling som back-up af administrator. Det sparer tid og penge, og gør rejserne mere behagelige.

FORRETNINGSREJSER | 5 ANNONCEINDSTIK

The Natural Way to CanadaAir Canada offers more daily flights between Europe and Canada, than any other airline. With service to more places in Canada,we’re proud to fly you to over 70 destinations from coast to coast. Plus, you always have the option of flying our award-winningExecutive First® service where you’ll be pampered with gourmet food and vintage wines throughout your flight.

So when you’re thinking Canada, think Air Canada.

Contact Air Canada’s office in Copenhagen Reservations: +45 3311 4555 Sales: +45 3311 4508

®Executive First is a registered trademark of Air Canada.®Executive First is a registered trademark of Air Canada.

Contact your local travel agency for fares and more information

www.aircanada.com

Rejseomkostninger udgør en stor del af de samlede udgifter i mange virksomheder. Det kan være nødvendigt, men det behø-ver ikke at være nødvendigt, at virksomhedens økonomiafdeling skal døje med at bestille rejser, kontrollere bilag og svede over rejseafregninger.

Automatiser administrationenI dag kan man nemlig bruge et rej-seadministrationssystem, der står for planlægningen af rejser, rejse-afregning og rejseadministration. De fl este større systemer giver også mulighed for integration med virksomhedens økonomisystem. Et eksempel er Travel-X fra Navi Partner. Morten Jøland, chefkon-sulent i Navi Partner:

– Man kan spare 25 procent af administrationen med et effektivt rejseadministrationssystem. Der-til kommer, at den lokale travel manager får lettere ved at holde styr på virksomhedens rejser. En af de mest tidsbesparende fakto-rer består i, at den rejsende kan spare 90 procent af besværet med rejseafregninger ved at bruge kre-ditkort. Naturligvis er der steder, hvor man ikke kan bruge kredit-kort. Det kan for eksempel dreje sig om parkering eller lignende, og her må man have et bilag, når man bruger kontante penge. Men efterhånden betaler man jo stort set alt med plastickort, og disse betalinger bliver automatisk regi-streret af systemet.

Kommer alle til godeDer er ingen tvivl om, at et effek-tivt rejseadministrationssystem er en fordel for mange grupper i virksomheden:

– Systemet kan integreres fuldt ud med virksomhedens økonomi-system. Digitale arbejdsgange og workfl owfaciliteter giver bedre overblik og større effektivitet. Resultatet er, at økonomimedar-bejderne, rejsegodkenderen, rej-sebookeren og den rejsende selv kan koncentrere sig om arbejdet i stedet for at bruge tiden på at bekymre sig om rejsebilag, siger Morten Jøland.

Lad økonomiafdelingen ordne andet end rejserMed et rejseadministrationssystem kan man spare tid, penge og ærgrelser.AF TORBEN OKHOLM

Alle oplysninger på ét sted– Rejseadministrationssystemet står for hele arbejdet med at hånd-tere fi rmaets rejser.

Det giver mulighed for at planlægge fl y-, hotel- og bilre-servationer, bestille rejseforskud, budgettere rejseomkostninger osv. Den rejsende medarbejder kan på den måde give nøjagtige oplysnin-ger til virksomhedens eller insti-tutionens bookingafdeling eller rejsebureau. Hele planlægnings-processen bliver mere effektiv, og den rejsende medarbejder har alle sine rejsedata samlet ét sted, siger Morten Jøland.

Firmaet klarer selv rejserneTravel management er i dag i høj grad noget, der fi nder sted i de enkelte virksomheder. Mange fi r-maer, der har stor rejseaktivitet, vælger at lægge håndteringen af rejseadministrationen inden i huset. Coloplast er ingen undta-gelse. Man rejser meget hos Colo-plast, og derfor har man sin egen rejseafdeling, som sørger for alle

rejser. Et regulært rejsebureau i fi rmaet.

Amadues bestiller billetterneNya Wilbott Nielsen er travel manager hos Coloplast.

– Vi har en velfungerende inhouse-løsning med ansatte i fi r-maet. Det vil sige, at vi ikke bruger eksterne rejsebureauer til at til-rettelægge vores rejser. Vi er fi re ansatte i afdelingen, og vi hånd-terer vel omkring 10.000 rejser om året. Coloplast bruger et af de store booking systemer, og har et andet system når det gælder rejse-administration. Det er med andre ord et reelt rejsebureau, vi driver. Vi går kun ud af huset, når vi skal have lavet vores billetter, og det får vi et erhvervsrejsebureau til at gøre for os. Men det er stort set præfabrikerede blanketter.

Rejsestrømmen bliver vendtDet lokale rejsebureau står også for information om fi rmaets rejser.

Vi har et intranet, som infor-merer om rejser til medarbejderne,

og her kan de rejsende også rap-portere tilbage. Det virker glim-rende. Imidlertid kan vi vente, at billedet ændrer sig. Inden længe fl ytter Coloplast nemlig produk-tionen til udlandet. Den fl ytter til henholdsvis Ungarn og Kina. Det betyder, at rejseaktiviteten ændrer karakter. Hvor vi før rejste meget ud, kommer strømmen nu også til at gå den anden vej.

Kæmpe service for medarbejderneEt internet rejseadministrations-system er ikke kun en lettelse for virksomhedens økonomifunktion, det letter også arbejdet for dem, der rejser:

– Det, at vi håndterer rejseak-tiviteten her i huset, er en kæmpe service for medarbejderne her i huset. Alt bliver meget nemmere, når man har funktionen i fi rmaet. Før var rejseafregninger en plage for medarbejderne, nu går det automatisk. Det er meget effek-tivt, siger Nya Wilbott Nielsen.

Rejseadministrationssystemet giver mulighed for at planlægge fl y-, hotel- og bilreservationer på forhånd, så alle rejsedata let og enkelt samles ét sted.

De forretningsrejsende elsker København

København bliver i 2006 place-ret på en smuk andenplads som Europas bedste by for forret-ningsrejsende. Det er The Econo-mist Intelligence Unit, der står for kåringen. Organisationen har udviklet et ”business trip index” til forretningsrejsende. Det sam-menligner 127 byer verden over og kårer dem som henholdsvis de bedste og værste destinationer for forretningsrejsende.

The Economist ser ikke kun på omkostningerne. Placering-en bygger også på faktorer som transport, rekreationsmuligheder, klima, hotelfaciliteter og afstand fra lufthavnen.

KILDE: WWW.VISITCOPENHAGEN.DK

På apoteket kan man købe en lille rejsepakke med forskellige forbindsstoffer (plaster, saks, des-infektionsmiddel, gaze, kompres osv.), som kan være nyttig, når man rejser. Man kan vælge mel-lem forskellige slags, for eksem-pel Røde Kors’ førstehjælpstaske, MedicSafe førstehjælp til rejsen og 3M småskadepakke.

Der er ikke medicin i pakkerne, men den kan man selv putte i, eventuelt efter at have rådspurgt sig på apoteket.

KILDE: WWW.APOTEKET.DK

Husk rejseapoteket

6 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

Med Voyager 510 kan man frit skifte mellem mobiltelefon og fastnettelefon

Moderne medarbejdere er mobile. De sidder ikke ved skrivebor-det fra 9 til 17 og venter på, at verden skal komme til dem. De bevæger sig frit og er lige så meget hjemme i marken som på kontoret. Når man både arbejder med mobiltelefon og fastnet-telefon, er det imidlertid irriterende at skulle skifte headset, blot fordi man går fra den ene telefon til den anden.

Et headset til alle formålDet skal man heller ikke. Det er slut med at bruge et headset til mobilen og et andet til fastnettelefonen. Med Voyager 510 kan du frit skifte mellem fastnet- og mobiltelefon. Headsettet regi-strerer, hvilken telefon der ringer, og du besvarer blot opkaldet direkte på headsettet. Nemmere kan det ikke blive.

Komfort og eleganceVoyager 510 er ikke blot den ultimative headset-løsning, når det gælder om at jonglere mellem forskellige telefontyper. Det er et prisbelønnet Bluetooth-headset, som er ualmindelig elegant. Headsettet vejer kun 17 gram, og det er faktisk så let, at du stort set ikke mærker, at du har det på. Den støjdæmpende mikrofon øger komforten, når du taler i telefon for eksempel på cafeer og i lufthavne, så den, du taler med, hører dig og ikke de omgivelser, du sidder i.

Prøv gratisKlik dig ind på www.ergotel.dk, hvis du vil prøve Voyager 510 GRATIS i 8 dage. Det er helt uforpligtende. Du kan også prøve Voyager 510-USB, som både kan bruges på din mobiltelefon og din softphone.

Et lille skridt for mennesket, et kæmpespring for menneskehedenDa Armstrong i 1969 trådte ud på Månens overflade og sagde de første, berømte ord, var det et Plantronics-headset, der viderebragte dem, så man kunne høre dem på jorden. I dag er Plantronics stadig leverandør af headset-løsninger til NASA. Læs mere på www.ergotel.dk – Ergotel A/S er Plantronics danske distributør.

Slut med at skifte headset

Mange virksomheder har ansatte, der håndterer fi rmaets rejseadmi-nistration. De bliver ofte kaldt Tra-vel Managers. Indimellem er det folk, som ikke i forvejen er uddan-net til at arbejde med rejser. Som teamleder Birgit Fangel Søgaard fra Statens og Kommunernes Ind-købs Service udtrykker det:

– Hvis man ikke er rejseuddan-net, er der brug for en vis uddan-nelse. Det afhænger af behovet, for der er ikke de store ben i at bestille en billig rejse, men hvis kravene er blot en anelse komplicerede, kan det være en fordel at bruge et erhvervsrejsebureau. Der er nemlig mange faldgruber at tage hensyn til. Man skal også sørge for, at organisationens rejsepolitik bli-ver overholdt. Der er ingen formel uddannelse, men i mange tilfælde hjælper fi rmaets erhvervsrejsebu-reau med at uddanne den enkelte medarbejder.

Få diplom på stillingen som Travel ManagerDBTA og Copenhagen Business School søsætter en ny Travel Manager-uddannelse.AF TORBEN OKHOLM

Ny uddannelseNu ser det imidlertid ud til, at en mere formel Travel Manager-uddannelse er på vej. Danish Busi-ness Travel Association (DBTA) er i samarbejde med Copenhagen Busi-ness School ved at tilrettelægge en uddannelse for fi rmaernes rejsepersonale. Sekretariatschef Susanne Berg fra DBTA er i fuld gang med forberedelserne:

– Det bliver en videreuddannelse med et bredt teoretisk fundament suppleret med stor praktisk erfa-ring hos underviserne. Emnerne kommer blandt andet til at omfatte begreber som globalisering, total quality management, virksom-hedskultur og forandringsledelse. Der bliver både tale om hårde, konkrete områder og mere bløde emner.

Relativt små holdHvor længe varer uddannelsen?

– Tanken er, at der bliver tale om et forløb på ti uger. Vi forventer naturligvis, at mange af kursi-sterne bliver DBTA-medlemmer, men vi ser gerne, at andre også søger ind. Vi har taget udgangs-punkt i CBS’ meget vellykkede ordning med Hotelforeningen om talentuddannelse. Vi satser på rela-tivt små hold på omkring 20 kursi-ster. Det giver en mere effektiv og intens undervisning, end man får i et fyldt auditorium. Det bliver et diplomkursus, og kursisterne skal levere en afsluttende opgave, før de består.

Et pilotprojektHvornår sætter I projektet i gang?

– Tanken er at begynde i 2007. Det er et pilotprojekt, så vi skal have det hele i orden, før vi begynder. Vi skal have undervisningsplanen til at stemme med kursisterne. Mening-en er, at bruge en halv fredag og

en lørdag på undervisningen. Det betyder, at arbejdsgiverne skal afse en medarbejder en halv dag, mens lørdagen står for kursisternes egen regning. Det gør de sikkert gerne. Meningen er nemlig at få et fugle-

perspektiv på det felt, vi arbejder med, og supplere den praktiske uddannelse, som mange Travel Managers får fra rejsebureauerne, med en mere bred teoretisk over-bygning, siger Susanne Berg.

Som private rejsende er vi vant til tanken om, at sygdom og lægebe-handling er noget, det offentlige tager sig af. Det gule sygesikrings-bevis bereder vejen for os gennem sundhedsvæsnet, og det hjælper sågar også i udlandet. Det skal man nu være varsom med at satse for meget på. For det første dækker sygesikringsbeviset ikke ved over-søiske rejser, så hvis man bliver syg i for eksempel Thailand eller USA, kan det blive meget dyrt. For det andet bortfalder den udenlandske dækning helt i 2008. Herefter må man selv købe de rejseforsikringer, man har brug for.

Dækker ikke ved forretningsrejserFor forretningsrejsende forholder det sig lidt anderledes. Det gule syge-sikringsbevis dækker nemlig slet ikke, når man er erhvervsrejsende. Her skal virksomhederne sørge

Husk forsikringen, før du rejserDet er vigtigt, at virksomhederne forsikrer deres rejsende medarbejdere.

AF TORBEN OKHOLM

for at forsikre deres medarbejdere. Merete Frederiksen, International Health Insurance Danmark, ridser de essentielle forsikringsformer op:

– Nummer 1 er forsikring i forbindelse med sygdom og hjem-transport. Hvis en forretningsrej-sende bliver syg i udlandet, gælder det om at få ham hjem i det offent-lige behandlingssystem så hurtigt som muligt. Det er naturligvis en lægelig vurdering, om patienten tåler at fl yve i ti kilometers højde, men i princippet skal man helst hurtigt hjem. Her dækker forsik-ringen også, hvis der er behov for lægehjælp eller sygeplejerske under transporten. Man skal huske, at det kun er akut sygdom, der er dækket. Hvis man var syg, før man rejste ud, dækker forsikringen ikke.

Bagageforsikring dækker megetMan skal også være ansvars-

forsikret:– Nummer to er ansvarsfor-

sikring. Nummer tre er rejseulyk-kesforsikring. Nummer fi re er bagageforsikring, det vil sige, at man er forsikret mod de gener, som kommer af, at ens bagage er bort-kommet eller forsinket. Dem har vi mange tilfælde af. Det kan typisk være en forretningsrejsende, som når frem til destinationen – det gør bagagen bare ikke, og der venter måske et vigtigt møde. Så er det rart at kunne få noget præsentabelt tøj på forsikringens regning. Til gengæld dækker forsikringen ved død. Endelig er der nummer fem, hjemkaldelsesforskring. Det kan for eksempel ske, at man er nødt til at rejse hjem på grund af sygdom i familien, eller fordi ens arbejds-plads har akut brug for en. I så fald dækker forsikringen hjemtranspor-ten, siger Merete Frederiksen.

Den nye diplom-forretningsrejseuddannelse vil sætte kursisterne i stand til at se rejseaktiviteterne i fugleperspektiv.

En vigtig forsikring på forretningsrejsen er bagageforsikring i tilfælde af bagagen ikke når frem eller forsvinder helt.

FORRETNINGSREJSER | 7 ANNONCEINDSTIK

De fl este benytter internettet, når de skal bestille fl yrejser. Men onlinebooking har hidtil været en jungle. Uanset hvor mange sites man opsøger, har kan man aldrig kunnet være sikker på at fi nde den mest fordelagtige løsning.

Lad momondo søgeSådan er det ikke længere. Med momon-do er man mere sikker på, at alle løs-ninger er endevendt, og at man får det bedst mulige resultat.Momondo er en søgemaskine, der fi n-der fl yrejser på tværs af bookingsites. Momondo indhenter priser fra alle lav-prisselskaber i Europa samt en række nationale luftfartsselskaber og online-bureauer. En søgning tager typisk 20 se-kunder, og så har man et overblik over markedet. Særligt komplicerede søgnin-ger kan tage maksimalt 60 sekunder.

Google for FlightsHvis man har søgt en rejse og fået en prisoversigt, der for eksempel viser, at easyJet har det bedste tilbud, bliver man henvist til easyJets hjemmeside. Her kan man så bestille rejsen. Momondo sælger ikke billetter, det gør fl yselskaberne. Det er som at google: Momondo er som en Google for Flights.

Inddrager også ekstraudgifterHvad med en smuttur til London? I skri-vende stund kan den ifølge momondo fås for 309, hvis man rejser med Ryanair. Det lyder unægtelig billigt, for prisover-sigtens dyreste afgang koster 2.109 kr. Men momondo stopper ikke her. Ved hjælp af et ratingsystem kan man se, hvilke fordele og ulemper der er ved den pågældende afgang. I dette tilfælde vi-ser det sig, at der er tale om alternative

lufthavne, der måske kræver ekstra ud-gifter til transport.

Vær fl eksibel og spar pengeMomondo har også en sektion, der hed-der ”Great Deals Found”. Hvis man skal fra Billund til Madrid, kan det gøres for 82 kr.En anden raffi neret funktion hedder ”Flexibel mht. datoer”. Hvis det ikke er livet om at gøre at rejse på en bestemt dato, kan momondo fi nde billige rejser inden for en måned. Den funktion kan spare mange penge for den rejsende, for der kan være store forskelle fra dag til dag.

Find vej gennem junglenEn af momondos bedste egenskaber er, at den kan gennemskue det, der er umuligt for os andre at fi nde til bunds i.

Den samme afgang kan have forskellige priser, afhængig af om man køber billet-ten hos fl yselskabet eller hos et online-bureau. Man kan sagtens komme ud for, at rejsen ud er billigst hos fl yselskabet, mens returrejsen er billigere hos online-bureauet. Det er en jungle, og den gen-nemskuer momondo på få sekunder.

Også for virksomhederMomondo er en oplagt løsning for pri-vate, der søger en fordelagtig ferierejse. Men mindre virksomheder, der ikke er tilknyttet et stort erhvervsrejsebureau, kan også få megen glæde af momondo. I stedet for at bruge kostbar arbejdstid på at fi nde billige tilbud (der alligevel ender med at blive dyre) kan virksom-heden sætte sin lid til momondo. Afsæt cirka 20 sekunder, og så er den billigste og mest fordelagtige rejse fundet.

Lad momondo fi nde den billigste rejseNy rejsesøgemaskine fi nder de billigste afgange på nettet

Hvad skal man vælge? Fly eller tog? I en række tilfælde giver det sig selv på grund af afstanden. Det kan lade sig gøre at tage toget fra København til London, efter at kanaltunnelen er bygget, men der er næppe mange, der overvejer den mulighed. I mange tilfælde kan det imidlertid svare sig at regne på for-dele og ulemper ved rejseformen. Vi har talt med sekretariatschef i DSB Salg, Bjarne Lindberg Bak, og han er ikke i tvivl om togdriftens fortræffeligheder:

– Det, vi i DSB kan tilbyde de erhvervsrejsende, er høj tilgæn-gelighed og fl eksibilitet. Høj til-gængelighed vil sige, at vi fi ndes mange steder. Man skal sjældent bevæge sig ret langt for at fi nde en station. Og fl eksibilitet betyder, at man kan gå ind på stationen, købe en billet og sætte sig i toget, siger Bjarne Lindberg Bak.

Hvad gør I for at gøre det nemmere at tage toget?– Det er nemt at købe billet hos DSB. Man kan enten købe den i en automat, på internettet eller i bil-letsalget. Vi udvider i øvrigt vores netsalgsfunktion og gør den bedre, og jeg er ikke i tvivl om, at den til-taler mange erhvervsrejsende, især når der er tale om folk, som ikke altid rejser til den samme destina-tion.

Hvad er fordelen ved toget?– Den helt store fordel for de

AF TORBEN OKHOLM

erhvervsrejsende er, at de kan udnytte tiden effektivt. Vi giver mulighed for, at de kan arbejde. På førsteklasse tilbyder vi et miljø, som minder om deres faste arbejdsplads. Her kan man slutte sin computer til netstrøm, og selv om der måske ikke er fuldstændig lydløst, er der rige muligheder for at få meget arbejde fra hånden. Og på førsteklasse er der heller ikke den store sandsynlighed for, at en børnehaveklasse slår sig ned for at synge. Det viser sig i øvrigt, at de erhvervsrejsende arbejder mest om morgen. Da begynder arbejdsda-gen, og man går i gang. Når man

om eftermiddagen vender hjem, er det tid til at slappe mere af, siger Bjarne Lindberg Bak.

Betyder rejseformen noget for arbejdet?– Uden tvivl. Vi tilbyder en sam-menhængende rejse, hvor man ikke aktivt skal gøre noget for at komme frem. Man sætter sig ind i kupéen og stiger ud, når man har nået sit bestemmelssted. Det kan ikke være nemmere. Der er ingen ventetid. Og som sagt er vi fl ek-sible. Hvis et møde trækker ud, tager man blot det næste tog. Og hvis det slutter før tid, tager man

en time tidligere hjem, slutter Bjarne Lindberg Bak.

Sådan gør man i SverigeDe svenske statsbaner, SJ, lægger stor vægt på forretningsrejsende. SJ lancerede i 1999 kundepro-grammet Commeo, som henvender sig til fi rmaer og deres rejsende ansatte. Medlemskab af Commeo giver billigere rejser, og fi rmaet får regelmæssige statistikker over dets rejser med SJ. Det giver en løbende kontrol med rejseudgif-terne. Til al overfl od leverer SJ jævnligt en redegørelse for, hvor meget fi rmaet mindsker miljø-

Tag toget, når du skal på forretningsrejseDer kan være store fordele ved at blive på jorden, når man rejser.

belastningen ved at vælge tog frem for andre transportmidler.

Tobias Johansson, der er stra-tegisk pressechef hos SJ, betragter Commeo som en succes:

– Programmet er delt op i to dele. Den ene henvender sig til fi rmaer, den anden til den enkelte rejsende. Det er især den første del, der har været vellykket. Fir-maerne indgår en aftale med SJ og kan så få forskellige rabatter. Det har været godt for DJ, og kun-derne er også vældig tilfredse.

Kom til julefrokostEn Commeoaftale giver mulighed for rejse uden billetter. Afhængig af fi rmaets medlemskategori (en-, to- eller fi restjernet) er der rabat på togets bistro, gratis kaffe og te samt adgang til SJ Lounge. Med-lemmerne får også særlige tilbud, lige fra rabat på rockmusical til billigt julebord på herregården Baldersnäs.

50.000 medlemmerHvor mange svenske fi rmaer er med i Commeoprogrammet?

– Vi har alle de store fi rmaer med. Og der er stadig et stort potentiale, for vi har endnu ikke så godt fat i de mindre virksom-heder. Men alt i alt er der 50.000, der er medlem af Commeo, og de er tydeligvis glade for Commeo, siger Tobias Johansson.

Forretningsrejser med tog har bl.a. den fordel, at der sjældent er langt til stationen.

8 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

InterTravel I Tel 33 15 00 77 I www.intertravel.dk

THAILAND ............Tiger tempel og royal strand (17 dage) ............. kr. 12.510

BORNEO ................Den store Sabah rundrejse (12 dage) .............. kr. 11.290

MALAYSIA .............Malaysias grønne hjerte (14 dage) .................... kr. 11.380

VIETNAM ...............Den klassiske rundrejse (13 dage) ...................... kr. 13.260

FILIPPINERNE .....Filippinernes smukke strande (17 dage) ........ kr. 14.230

USA ..........................Highlights of the West (21 dage) ...................... kr. 14.580

MEXICO ..................Hele Yucatan rundt (16 dage) .............................. kr. 14.100

BRASILIEN ............Brasiliens vandfald og badeferie (17 dage) .. kr. 13.640

SYDAFRIKA ..........Sydafrika for naturelskere (12 dage) ................. kr. 13.910

Se udførlige rejsebeskrivelser, bestil katalog eller fi nd fl ere rejser på www.intertravel.dk.Kontakt os for yderligere information og individuelt rejsetilbud.

Lad dig inspirere...

Vi skræddersyr rejsen

efter jeres ønsker

RUNDREJSER • SOLFERIER • FAMILIEREJSER

“...rejseminder, der holder længere end

fl yrejsen hjem”

En af de paradoksale omstændig-heder ved forretningsrejser er, at man nemt kan komme til at bruge vældig megen tid på at opnå et beskedent udbytte. Rejse- og ven-tetid kan være meget frustrerende. Bevidstheden om at arbejdet tårner sig op på kontoret, mens man ven-ter på at gå om bord i et fl y eller venter på et tog, kan gøre selv den mest stålsatte stresset.

Men det er der råd for. Hvis man har det rigtige udstyr, kan man udnytte rejse- og venteti-den bedst muligt. Vi har talt med chefredaktør Lars Bennetzen fra IT-magasinet Alt om DATA og med Anders Herløv, som er markedsdi-rektør i Hewlett Packard om, hvad det mobile kontor skal omfatte, og hvad fremtiden bringer.

Den bærbare computer er vigtigstHvad skal den forretningsrejsen-des udstyr omfatte, hvis rejse- og ventetiden skal udnyttes bedst muligt?

– Det allervigtigste for den for-retningsrejsende er den bærbare computer. Og med bærbar mener jeg i denne sammenhæng en subnote-book, altså en ganske lille bærbar maskine. For få år siden voksede de bærbare til kolossal størrelse, og resultatet var, at ingen drømte om at bære dem. Det var skærm-størrelsen, der dikterede note-bookens størrelse, og maskinerne blev alt for store og alt for tunge. Den typiske forretningsrejsende er

ligeglad med, om maskinen har en stor skærm, en masse hukommelse og et forrygende grafi kkort. Det afgørende er, at den er lille og let. Vægten skal ned på omkring 1,2 kilo, før det bliver interessant at tage computeren med i et fl y eller et tog, siger Lars Bennetzen.

Batteriet er afgørendeKommer man ikke til at savne de ekstra ressourcer, når man vælger en subnotebook?

– Slet ikke, hvis man har helt almindelige behov. Og man skal se på, hvad behovet faktisk er. En moderne subnotebook med 12-tom-merskærm har mere end kraft nok til at klare almindelige program-mer som Word og Excel, og det er rigeligt til langt de fl este, der rejser. Bortset fra beskeden størrelse og vægt er der en anden ting, som er meget vigtig, når man er på farten, og det er computerens batterileve-tid. Mobil teknologi er intet værd, hvis man hele tiden skal fi nde strøm. I dag kan man forvente en batterilevetid på op til omkring ti timer. Det skulle være nok til

selv den længste fl yrejse, og så behøver man ikke engang at

rejse på første klasse for at få adgang til netstrøm,

siger Lars Bennetzen.

Hybrider er sagenTidligere var de små

håndholdte computere, de såkaldte pda’er meget populære. Er de på vej ud?

– Det er nok lidt for tidligt at lægge dem i graven. Men man kan da se en klar tendens til, at pda’ens funktioner efterhånden bliver samlet i mobiltelefonen. Det er det fænomen, man kalder smartphone. Og når den for alvor tager over, ryger pda’en nok ud. Jeg tror, vi skal indstille os på at se mange hybridløsninger i stedet for enkelt-stående produkter. Et godt eksem-pel er Nokia Communicator. Den er en telefon, når den er lukket, og en pda, når den er åben.

Tror du, at folk overhovedet vil bruge alle de funktioner?

– Det tror jeg afgjort. Jeg har

Det mobile kontorMed det rigtige udstyr kan man begrænse spild af tid på forretningsrejsen.AF TORBEN OKHOLM

selv noteret alle mine aftaler i min telefons kalender, og den bli-ver automatisk synkroniseret med Outlook. Det er geni-alt. Men naturligvis er der mange, der bruger udstyret forkert. En kalender er kun en kalender, og man skal bruge kalenderfunktionen som en almin-delig papirkalender, siger Lars Bennetzen.

Pas på den trådløse sikkerhedHvad kan vi vente os af ny tekno-logi?

– En af de meget interessante nye opfi ndelser er den såkaldte push-e-mail. Det betyder, at e-mail bliver sendt til ens telefon, uden at man behøver at gøre noget aktivt. Det er fremtiden. På den måde har man konstant styr på sine mails, også når man har forladt sit kon-tor. Den teknologi kommer vi til at se meget til. Et andet vigtigt spørgsmål er trådløs overførsel. Jeg tror ikke på infrarød forbin-delse, for den kræver, at appara-terne kan ”se” hinanden. Bluetooth er en god standard, men der er nye teknikker på vej. Den næste stan-dard for trådløs overførsel hedder 802.11n, og den vil kunne bruges over store afstande. Når man en dag kan overføre data trådløst på

fl ere kilometers afstand, har vi for alvor fået det sande mobile kontor. Men så skal man huske at tænke på sikkerheden. Rystende mange, både fi rmaer og private, glemmer at sikre deres trådløse netværk. I mange tilfælde er det ingen sag at invadere et trådløst netværk. Men det er svært at gardere sig effektivt. Her tror jeg, at den digitale signatur er vejen frem.

Har jeg brug for det?Hvad med gps? Det har vind i sejlene i øjeblikket?

– Det skal jeg love for. Det er den rene fasci-nationsmani. Men hvor mange men-

nesker har i grunden brug for en gps? Jeg har, for jeg er fuldstændig vej-blind. I min situation er gps en gave, når jeg skal

fi nde rundt. Men jeg tror, der er mange, der køber en

gps uden faktisk at have brug for den. Det er ligesom med

MP3-afspillere. Jeg har tre forskel-lige MP3-afspillere liggende, og jeg bruger dem aldrig. Til gengæld er gps’er efterhånden blevet rørende billige, så de indbyggede apparater i bilerne dør sikkert. Men man skal huske, at gps kun virker én vej. Den kan kun modtage information. Der

kommer til at ske meget på det område. Når

det gælder frem-tidens gps-

teknologi , har vi kun

set top-pen af isbjer-g e t , slutter L a r s B e n -netzen.

Vejer computeren mere end 1,2 kg, er den uinteressant at medbringe på fl yve- eller togrejsen.

FORRETNINGSREJSER | 9 ANNONCEINDSTIK

Fjerne arbejdereAnders Herløv er markedsdirektør i Hewlett Packards pc-forretning. Her spiller udstyr til det mobile kontor en stor rolle.

– Der fi ndes en type medar-bejdere, som næsten aldrig er på kontoret. I USA kalder man dem

remote workers. De er stort set væk fra kontoret hele tiden. For dem kan det være oplagt at bruge en pda til at holde sig ajour med e-mail og kalender. En anden kategori er de mennesker, som tilbringer lang tid hos deres kunder, for eksempel revisorer. Her er det nærliggende

at bruge en stor bærbar med stor skærm og et tastatur, som næsten svarer til en stationær maskines tastatur, for hos klienten er der som regel masser af plads, og tit også et skrivebord til rådighed. Og så er der de forretningsrejsende, som helst vil have en lille subnotebook.

Tag en lille bærbar med på rejseEr der nogle tendenser, når det gælder udstyrets størrelse?

– Der er navnlig to tendenser. På den ene side er der pda’erne og mobiltelefonerne, som næsten ikke kan blive små nok i øjeblikket. Og de små bærbare computere hører også hjemme i den kategori. På den anden side har vi de bærbare com-putere, der er lige så kraftige som en stationær, og som fylder meget. De duer naturligvis ikke i et fl y. Når man er på rejse, er det den lille maskine på 1,2 kilo, der er sagen.

Skriv direkte på skærmenHvad er der af nyheder?

– Udviklingen inden for mobilt udstyr går i fl ere retninger. Et eksempel på en ny retning er tab-let-computere, som på den ene side opfylder alle kravene til en almin-delig bærbar computer, men som på den anden side gør det muligt at skrive og redigere i hånden på skærmen. Man kan forestille sig erhvervsgrupper, som ikke har brug for at indtaste mange data, for eksempel læger, som måske blot skal krydse nogle felter af.

Find det rette udstyr til opgavenEr pda’en ved at fl yde over i mobiltele-fonen?

– Vi kom-mer nok til at se konvergens mellem pda og m o b i l t e l e f o n . Men igen: Det hele afhænger af den enkeltes behov. Der er nogle telefoner, som stort set kun består af en stor skærm, og det er der mange, der er glade for. Andre vil gerne have et tastatur, som man kan indtaste telefonnumre på og bruge til at skrive korte beskeder. Behovene er forskellige. Vi er langt fra one size fi ts all. Det er ligesom en værktøjskasse: De fl este af os har en hammer, et par skruetræk-kere og en bidetang liggende. Udstyret skal passe til opgaven.

Fremtiden er trådløsHvad sker der med trådløs kommu-nikation?

– Den breder sig. Når man i dag køber en bærbar computer, har den sandsynligvis Wi-Fi, og det er også meget troligt, at den har Bluetooth

indbygget. Nu er der sågar også i Danmark nogle, der er begyndt at sælge WiMAX, og her taler vi om trådløs rækkevidde på adskillige kilometer. Men det bliver næppe en enkelt standard, der kommer til at dominere. Jeg tror, vi kommer til at se såkaldt roaming mellem for-skellige teknologier, altså dette at udstyret vælger den opkobling, der giver den bedste forbindelse, siger Anders Herløv.

Løb bedre, ikke hurtigereHvad er fordelene ved denne udvikling?

– I dag kan man jo næsten komme på internettet overalt, og det har gjort en kolossal forskel. Der er mange, der ikke tænker over den udvikling, som har fun-det sted i de seneste 15 år. I dag tager vi det for givet. Men vi skal udnytte udviklingen. Der er ingen tvivl om, at den vigtigste produk-tivitetsgevinst, vi kan opnå, består i at udnytte mulighederne bedre. Tidligere var vi meget bundet til kontoret i vores arbejde, og der verserede mængder af papir rundt i virksomhederne. I dag kan man arbejde virtuelt, også når man er

på rejse, og det giver langt større effektivitet. Et

godt eksempel er, at nogle kommuner er

begyndt at udstyre hjemmeplejerne

med pda’er. Det betyder,

at de kon-stant kan følge med i deres

vag tplaner og dokumentere

plejen hos den enkelte. Der ligger gevaldige produktivitetsfordele i den udvikling. Vi arbejder efter-hånden så meget, at vi ikke kan løbe stærkere, men vi kan blive kvikkere og mere effektive, siger Anders Herløv.

Endnu er gps-teknologien kun nået til envejs-kommunikation, men vi har kun set toppen af isbjergeti gps’ens muligheder og udvikling.

Bliv medlem af DBTA– et stærkt netværk!

Danmarks eneste netværksforening som samler virksomheders rejseindkøbere i et fagligt netværk med leverandører i branchen

Toftegårds Allé 34, 4. – 2500 Valby – Tlf. 40922293 – dbta@dbta.dk – www.dbta.dk

DBTA Konference 2007

“Rejser og Risici – En daglig udfordring?”

Den 1. marts 2007Tilbring en dag i selskab med Lene Espersen,

Martin Krasnik, Omar Marzouk m.fl . om et af tidens aktuelle emner.

Læs mere på www.dbta.dk

10 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

Vores fire kursuscentre har en inspirerende udsigt til alle sider. I indlogeres i store velindrettede huse eller lejligheder med plads til både privatliv og socialt samvær.

I kan indrette jer som I vil i store mødelokaler med dagslys, store mødeborde og alt tænkeligt av-udstyr bl.a. SMART board. Men det, de fleste taler om efter et ophold hos os, er først og fremmest den natur og de omgivelser, der danner rammen om vores faciliteter, der virker så motiverende og inspirerende på deltagerne.

Omgivelserne udenfor mødelokalerne lægger op til at blive brugt, og vi hjælper gerne med at sammensætte aktiviteter, der passer ind i jeres program.

De fl este har prøvet at vente i en lufthavn. Der er kø ved checkin-skranken, der er kø ved sikker-hedskontrollen, og der er kø, når man skal om bord og fra borde igen. Men der er forskel på den indsats, de forskellige lufthavne og fl yselskaber yder, når det gæl-der om at gøre livet lettere for den forretningsrejsende.

I Kastrup er man meget opmærksom på behovet for at reducere ventetiden. Vi har talt med underdirektør Mogens Kornbo, Københavns Lufthavn.

– I januar 2007 forbinder vi indenrigs- og udenrigstermi-nalerne. Terminal 1 og 2 bliver samlet med en forbindelsesfi nger, så man fremover kan gå mellem terminalerne. Det bliver meget nemmere for transfererende pas-sagerer, som kommer fra et andet sted i landet og skal videre til udlandet. Til al overfl od kommer der rullende fortove. Det er et stort fremskridt i forhold til før, da man enten skulle ud at gå i det fri eller tage en bus. Vi har årligt 600.000 transfererende passagerer, og en meget stor del af dem er naturlig-vis forretningsrejsende.

Central sikkerhedskontrolHar det været en stor investering?

– Det er en investering på 100 millioner kroner. En anden ting, vi har på tegnebordet, er et centralt security-check. Hidtil har Termi-nal 2 og Terminal 3 haft hvert sit checksted. Og vi har konstateret, at der ofte er lang kø ved check-

En nem og behagelig rejseLufthavne og fl yselskaber gør livet nemmere for den rejsende.AF TORBEN OKHOLM

stedet i Terminal 2, samtidig med at der ingen kø er ved Terminal 3. Det er ligegyldigt, hvilket check-sted de rejsende vælger, og det har vi prøvet at fortælle dem. Vi har sågar haft folk gående rundt i terminalerne for at få de rejsende til at vælge checkstedet uden kø. Men det hjælper ikke. Det skyldes nok, at mange fra udlandet er vant til, at det ikke er ligegyldigt, hvil-ket checksted man vælger.

Kortere køerHvordan reducerer I køerne?

– Fremover får vi som sagt et centralt checksted, hvor vi i ste-det for de nuværende to gange fi re spor får 16 spor. Det hele bliver nydesignet, og resultatet bliver langt kortere køtider. Det skal være færdigt i juni 2007, så vi har travlt. Hele dette arbejde udgør en investering på et par hundrede millioner kroner. Det centrale checksted betyder for den hardcore-forretningsrejsende, som kun har håndbagage, at man kan checke automatisk ind og gå direkte til sikkerhedskontrol-len. Det giver en meget kortere distance, og man sparer tid. Et andet fremskridt er, at i forbin-delse med sammenlægningen af sikkerhedskontrollen bliver den centrale del af lufthavnen udbyg-get. I forvejen er dette område stort og med mange faciliteter, men nu bliver det endnu større, og vi tilføjer nye cafekoncepter. I den forbindelse opretter vi et center, hvor man kan få alle oplysninger

om sin rejse.

Checkin via internettetBliver checkin-proceduren også ændret?

– Den internationale luftfartsor-ganisation IATA taler om papirløse fl ybilletter og checkin via inter-nettet i fremtiden. Og det er da rig-tigt, at systemet med checkin har fungeret stort set uændret siden 1950’erne. Vores centrale security-check er et skridt i retning af den automatiserede checkin via inter-nettet, siger Mogens Kornbo.

Mere effektive rejserOgså SAS arbejder på at gøre livet nemmere for den forretningsrej-sende. Niels Henrik Hansen er salgsdirektør i SAS:

– Vi bruger mange kræfter på at gøre rejserne enklere og mere effektive. Der er to sider af den sag. Den ene er vendt mod fl yer, den anden mod buyer. Når det gælder fl yer, altså den enkelte rejsende, slår vi meget på det, vi kalder Eco-nomy Flex. Det vil sige, at vi tilby-der kunderne fl eksibilitet, når det gælder de enkelte afgange. Man er ikke bundet af den afgang, man har bestilt.

Hurtigt gennem kontrollenHjælper I også den rejsende i luft-havnen?

– I lufthavnen kan man checke ind via sin mobiltelefon eller på net-tet, og vi har indført et Fast Track, som gør, at man kommer igennem kontrollen på et par minutter. Det

er en meget stor fordel for den rej-sende. Noget andet er, at rejsende på Economy Flex sidder forrest i kabinen, så de kommer hurtigt ind og ud ved start og landing .

Tilfredse kunderSAS har tal på kundernes syn på tjenesterne.

– Vi har spurgt til vores kun-ders syn på vores indsats. Og over 60 procent er vældig glade for, at de kan vælge deres favoritsæde, når de bestiller. Vores Fast Track-system er meget populært blandt omkring 80 procent. En af de ting, der betyder meget for kunderne, er, at man kan tilpasse rejsen efter de aktuelle behov uden at være bun-det af én afgang. Hele 91 procent

fi nder det ”vigtigt” eller ”meget vigtigt”. Og hvis man spørger, hvor relevant Economy Flex vil være fremover, svarer 59 procent ”meget relevant”.

Man betaler for det, man fårHvilke fordele er der for fi rmaet, som køber rejsen?

– Det er så det, vi kalder buyer-delen. Billetten bliver først faktu-reret, når rejsen har fundet sted. Det vil sige, at der ikke er proble-mer med bogholderiet, hvis rejsen er blevet ændret. Mange ser kun på billettens pris, men der kan være mange skjulte omkostninger for-bundet med det at ændre en rejse. Det undgår man på denne måde, siger Niels Henrik Hansen

Fremover bliver checkin-systemet i Københavns Lufthavn langt mere fl eksibelt, med ét centralt checksted, hvor hele 16 spor medvirker til at reducere køerne.

Luksus på farten

Det vigtigste redskab i den værk-tøjskasse, som udgør det mobile kontor, er den bærbare computer. Og for den forretningsrejsende kan den hverken blive for lille eller for let. Var det ikke noget med en Sony Vaio VGN-TX3XP? Den vejer 1,25 kilo, og så har den endda indbygget dvd-brænder. Den eneste alvorlige ulempe er prisen: 18.000 kr.

KILDE: ALT OM DATA 16/2006

Silkeborg tiltrækker forretningsrejsende

I de første fem måneder af 2006 har Silkeborg haft en gevaldig stigning i antallet af erhvervs-turister. Ikke færre end 26 pro-cent fl ere forretningsrejsende er det blevet til. Silkeborgs hotel-ler og konferencecentre har haft næsten 29.000 overnattende for-retningsrejsende i årets første fem måneder.

KILDE: WWW.DR.DK

Airbus A380 er det største passagerfl y i verden. Det er 73 meter langt og 24 meter højt. Flyet vejer 275 tons (uden passagerer). Der er plads til 555 passage-rer. Flyet kommer til at omfatte barer, fi tnesscentre og toldfri butikker.

Flyet er blevet temmelig forsinket undervejs, men i øjeblikket oplyser Airbus, at der vil blive leveret ni fl y i 2007. Det er væsentlig færre end planlagt.

Efter fl yets første prøvetur i april i år erklærede testpiloten, Jacques Rosay, at ”det var som at køre på en cykel.” Lad os håbe, at han kan blive ved med at holde balancen.

KILDE: HTTP://EVENTS.AIRBUS.COM

Verdens største passagerfl y

FORRETNINGSREJSER | 11 ANNONCEINDSTIK

DSB 1’ – garanteret den bedste pladsPå DSB 1’ står der altid en behagelig stol parat til dig. Og i InterCity og InterCityLyn får du også pladsgaranti, gratis drikkevarer, dagens aviser og et udvalg af magasiner. Så læn dig blot tilbage og nyd de timer du får foræret, så du kan koncentrere dig, om det du vil. Bestil din første klasses plads med garanti på dsb.dk/dsb1 eller på 70 13 14 15.

12 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

Tidligere var konferencecentre gerne steder, som beredvilligt tog imod fi rmaer og deres konference-deltagere, stillede mad og drikke til rådighed, sørgede for en overhead-projektor – og det var dét.

I dag stiller moderne virksomhe-der langt større krav til konferen-cefaciliteterne. Det har man taget konsekvensen af hos Comwell, som ejer og driver hotel- SPA- og konfe-rencecentre i Skandinavien. Vi har talt med Lotte Marie Roesgaard, som er skandinavisk HR-chef og corporate meeting designer.

– En vigtig faktor er efterud-dannelse af alle konferencecentrets konferencekoordinatorer. Man skal spørge sig selv: Hvordan kan man gøre en konference mere spæn-dende, hvordan får man aktive deltagere? Folk i Danmark er i dag ekstremt veluddannede. Det vil sige, at der gerne er større viden i salen, end der er hos eksperten på talerstolen.

Hardware er ikke nokDet er åbenbart ikke nok at stille lokaler til rådighed, ifølge Lotte Marie Roesgaard.

Det kræver psykologi at afholde konferencerModerne konferencecentre kan andet end at stille lokaler til rådighed.AF TORBEN OKHOLM

– Klassiske konferencecentre har koncentreret sig om hardwaren: lokalerne, udstyret, maden, sen-gene og så videre. Men det er ikke nok. Man skal også se på de processer, der karakteriserer del-tagerne og deres virksomhed. Det kan dreje sig om noget så enkelt som at holde gruppearbejde i det samme lokale i stedet for, at delta-gerne går rundt fra rum til rum og spilder tiden.

pauserne bedre.– Pauser kan nemt udgøre 20

procent af en konference. Det er mange penge, fi rmaet smider ud på den måde. Man skal aktivere del-tagerne, så får de energi i pausen. De kan få et emne til frokosten, de kan blive sat til at netværke. Spis stående, så kommer man i kontakt med fl ere mennesker. Der er megen psykologi og pædagogik i konfe-rencekoordinatorens arbejde. Det er en god ide at tage udgangspunkt i folkeskolen. Når børnene for eksempel har temauge om india-nere, lærer de at regne samtidig. Når de kommer ud efter den skole-gang, er de vant til at være i bevæ-gelse, mens de bliver klogere, og de gider ikke sidde stille i to timer. Det samme gælder dem, der ikke har stillesiddende arbejde, såsom håndværkere og sygeplejersker. De bruger ganske enkelt energi på at sidde stille. De skal aktiveres, så kommer de i gang igen, siger Lotte Marie Roesgaard.

Bryd isenSomme tider kan tingene gå i stå.

– Hvis det kniber med at for-

midle stoffet, kan man tage en lille icebreaker for at fi nde ud af, hvorfor kommunikationen svig-ter. Man skal også prøve at fi nde ud af, hvor de skjulte dagsordener ligger. Et fi rma vil måske holde salgsmøde. Men det viser sig, at man også vil gøre status, man vil præsentere er nyt produkt, og man vil have socialt samvær. Det skal konferencecentret kunne gennem-skue, for der var åbenbart ikke kun tale om et salgsmøde.

Indsatsen virkerLotte Marie Roesgaard er ikke i tvivl om, at den psykologiske indgang til konferencearbejdet virker.

– Det virker helt afgjort. Nogle kunder kan godt blive forskræk-kede, når man taler med dem, for så langt synes de slet ikke, at de er kommet endnu. Men de skal nok se lyset, når de kommer i gang.

Fra det store til det småComwell hører til blandt svær-vægterne, når det gælder konfe-rencecentre i Norden. Men små centre kan også tænke anderledes,

når det gælder om at give konfe-rencedeltagerne en god oplevelse.

Kursus- og konferencecenter Klinten ligger i det lille fi skerleje Rødvig ved Stevns Klint. Her er der udsigt til Fakse Bugt og stranden. En sand provinsidyl. På Klinten er der 33 ansatte.

Hjemlig hyggeKlinten adskiller sig fra mange af de større konferencecentre. Ganske vist er her naturligvis de sædvanlige mødefaciliteter, men her vil man også gerne på afstand af den traditionelle facon med at stille lokaler og mad til rådighed og så i øvrigt forvente, at resten går af sig selv.

Ifølge kursussekretær Lis Olsen er formålet at få folk til at føle sig hjemme:

– Her må man gerne smide slip-set, og sutsko er også helt i orden. Vi har ingen skranke. Meningen er, at gæsten ikke blot er et num-mer. Vi prøver at skabe hjemlig hygge, for det er vores erfaring, at det giver de bedste resultater, uan-set om der er tale om kursus, møde eller konference.

Pauser kan nemt udgøre 20 procent af en konference. Det er mange penge, fi rmaet smider ud på den måde. Man skal aktivere del-tagerne, så får de energi i pausen

Pauser tager tidDet gælder også om at udnytte

FORRETNINGSREJSER | 13 ANNONCEINDSTIK

En enkelt isterningkan ødelægge din ferie

Undgå smitsomleverbetændelse

www.rejsedoktor.dk

Havrix® Hepatitis A virus, inaktiveretIndikation: Vaccination mod hepatitis A. Aktivbeskyttelse mod smitsom leverbetændelse,hepatitis A infektion. Dosering: Voksne fra ogmed 16 år: 1 ml Havrix 1440 Elisa U/ml gives i.m.Revaccination med 1 ml Havrix 1440 Elisa U/mlanbefales efter 6-12 mdr. En undersøgelse viser,at en boostervaccination givet inden for 5 årefter primærvaccination giver beskyttelse sva-rende til det anbefalede program. Børn fra 1-15år: 0,5 ml Havrix 1440 Elisa U/ml gives i.m.Revaccination med 0,5 ml Havrix 1440Elisa U/ml anbefales efter 6-12 mdr.En undersøgelse viser, at en boo-stervaccination givet inden for 5år efter primærvaccination giverbeskyttelse svarende til det anbefa-lede program. Bivirkninger: Lokalebivirkninger som ømhed omkring injek-tionsstedet, mild rødme og opsvulmethed.Feber, hovedpine, utilpashed, opkastning, kvalme og appetitløs-hed. I meget sjældne tilfælde udmattelse, diarré, muskel- og ledsmerter ogallergiske reaktioner, herunder anafylaktisk reaktion og kramper. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Særligforsigtighedsregel: I tilfælde af akut infektionssygdom med feber bør vaccinationen udskydes. Opbevaring:Vaccinen skal opbevares i køleskab ved 2-8°C. Vaccinen må ikke fryses. Udlevering: B. Vaccinen er receptpligtigog kan fås ved henvendelse hos egen læge eller en af landets vaccinationsklinikker. Pakninger og priser:Vnr 47 23 32, Injektionsvæske, suspension, 1440 EU/ml, 1 x 0,5 ml – til børn, kr. 222,80.Vnr 58 58 51, Injektionsvæske, suspension, 1440 EU/ml, 1 x 1 ml – til voksne, kr. 267,70.Medlemmer af den private sygeforsikring Danmark kan få refunderet en del af udgiften.Det anbefales, at indlægssedlen i pakningen læses omhyggeligt før brug af vaccinen. Hvis der er noget, du eri tvivl om, bør du kontakte lægen eller apoteket. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresume, der fås hos GlaxoSmithKline. (Januar 2007).

1) Lægemiddelstyrelsens produktresumé for Havrix, 18. maj 2006.

Er du på vej til Tyrkiet, Thailand eller et andet eksotisk rejsemål, børdu vaccineres mod smitsom leverbetændelse - også kaldet hepatitis A.

Sygdommen smitter gennem vand, typisk i form af isterninger, salat,skaldyr og dårligt tilberedt mad. Bliver du først smittet med hepatitisA, kan det tage helt op til et år at blive helbredt.

Med Havrix® undgår du en ødelagt ferie, og du er oven i købet sikretlangt frem i tiden. Første vaccination med Havrix® beskytter dig i et år.Data efter 10 år forudsiger, at 97 % af de vaccinerede er beskyttet imindst 25 år efter den anden vaccination1).

Vi kender det fra science fi ction-fi lmene: Onlinekonferencen, hvor folk taler sammen uden at være i det samme rum. Uden at være i den samme galakse, sågar. Meningerne om fremtiden for denne mødeform har været meget delte, siden de før-ste tilløb kom frem. En af de tidlige pionerer inden for videokonference var IT-fi rmaet Corel, som blandt meget andet udviklede grafi kpro-grammet CorelDRAW. Corel udgav i 1990’erne en hvidbog under titlen ”Sex, Lies and Videoconferencing,” og her blev videokonferencen spået en stor fremtid.

Lidet fl atterendeCorel søgte at fremme udviklin-gen inden for sin egen virksomhed ved at anbringe internetkameraer, de såkaldte webcams, på samtlige medarbejderes pc-skærme. Der var ingen pardon. Resultatet var ikke opmuntrende. Et webcam på skærmen gav dengang et fortegnet billede af en enorm isse med en smule ansigt nedenunder. Temme-lig mange af Corels ansatte valgte stille og roligt at anbringe en lille plade foran kameralinsen.

Telefonregningen er en belastningDet har da også knebet med udbredelsen af videokonferencer. Årsagerne har blandt andet været begrænset båndbredde og udgif-terne til telefonforbindelse. Men med fremkomsten af IP-telefoni kan det tænkes, at videokonferen-cer omsider vinder frem. Og der er

Hold det store møde onlineVideokonferencer har haft en svær fødsel, men nu sker der noget.AF TORBEN OKHOLM

da også indlysende fordele ved at kunne holde et møde på tværs af have og kontinenter uden at skulle rejse den halve klode rundt.

Dårlig lyd, dårlige billederEn vigtig faktor er udstyret og soft-waren. For ikke ret mange år siden indebar en videokonference en masse vældig dyrt udstyr og mindst én hvidkitlet computerekspert til at håndtere det tunge maskineri. Tele-fonregningen eksploderede, lyden var skrattende, og billedkvaliteten var i bedste fald middelmådig.

Nu er situationen en helt anden. De kostbare telefonforbindelser kan erstattes af IP-telefoni, og med moderne software og stor bånd-bredde kan man faktisk opnå god lyd- og billedkvalitet.

Mød mig på CassiopeiaEt af de softwarefi rmaer, der satser på denne form for dataoverførsel, er det britiske WebEx. Under devi-sen Meet With Anyone, Anywhere, Anytime, leverer fi rmaet software, som gør det muligt at holde møder online, udveksle data og samarbejde om fælles projekter. Fornemmelsen ved at være to på en opgave bliver unægtelig en anden, når man på skærmen både kan se selve projek-tet og den, man arbejder sammen med.

Et virtuelt holdEn anden leverandør er Netviewer, som blandt andet gør det muligt at få adgang til andres computere på

større eller mindre afstand, og uden at der nødvendigvis skal foretages justeringer af fi rewallindstillinger.

Netviewers formål er at omdanne individuelle pc-brugere til et virtu-elt hold. Redskaberne er deling af grænsefl ader, videokonference og fjernbetjening. Deltagerne bliver forbundet via internettet eller et intranet og kan dele skærmbilleder med hinanden. Det kan godt give uhyggelige mindelser om ondsin-dede fjernstyringsprogrammer (for eksempel Back Orifi ce), som kan give destruktive folk uønsket adgang til computeren. Men det er der taget højde for, og Netviewers løsninger går ud fra, at man kan bruge de eksisterende sikkerheds-foranstaltninger.

Det rigtige mødeVideokonferencer er altså omsider ved at komme i gang. Det er et nyttigt værktøj, som utvivlsomt kan spare tid og penge og øge effektiviteten i mange situationer. Men naturligvis bliver en video-konference aldrig det samme som et internatophold ved Århus Bugt eller en konference i London med hotel og det hele. De to mødeformer kan supplere hinanden fi nt, men der skal nok være plads til begge dele fremover

Video-konferencer vil i fremtiden være et godt supplement til kursus-ophold og forretningsrejser.

14 | FORRETNINGSREJSER ANNONCEINDSTIK

Langt de fl este fl yselskaber har en form for bonusordning, som gør, at man kan opspare points til gratis fl yrejser, hotelovernatninger, bil-ligere billeje og så videre. Når man iagttager de forskellige ordninger hos selskaberne, kan man nemt få det indtryk, at bonusordningernes navne er med til at afspejle lokale særpræg hos de forskellige fl ysel-skaber. Hos SAS hedder ordningen således Eurobonus. Det er tilpas skandinavisk kuldslået. Optjener man derimod bonuspoints hos Thai Airways (der har sloganet Smooth as silk, blød som silke), hedder bonusordningen intet mindre end Royal Orchid Plus. Hos Air Iceland hedder ordningen slet ingenting.

Tag familien medFlere selskaber har indgået afta-ler med andre fl yselskaber, og det betyder, at man kan optjene bonuspoints hos disse selskaber og udveksle pointsene. Når man har optjent tilstrækkelig mange points, kan man for eksempel omsætte dem i rejser. De virkelig fl ittige forretningsrejsende kan invitere hele familien til USA, andre må nøjes med mere ydmyge rejser.

Bonusordningerne omfatter også mange hotelkæder og bilud-lejningsfi rmaer, som har aftaler med de forskellige fl yselskaber om at udveksle bonuspoints, og adskillige udbydere af kreditkort har aftaler med fl yselskaberne om bonuspoints.

Noget for nogetFormålet med disse bonusordnin-

Pas på bonusordningerneDet er rart at optjene bonuspoint, men man skal være sikker på, at man må bruge dem.

ger har tilsyneladende især været at belønne den, der rejser meget, frequent traveller, som det hed-der i fagsproget. Men da der som bekendt ikke uddeles noget gratis i denne verden, har fl yselska-berne naturligvis et formål med bonusordningerne. Tanken er, at den enkelte rejsende får særlige fordele ved at vælge et bestemt selskab. Hvis det skal komme fl y-selskaberne til gode, forudsætter det, at den rejsende har medind-fl ydelse på, hvilket selskab hans eller hendes fi rma vælger.

Den enkelte skal ikke have lov at bestemmeNoget tyder på, at den øgede effektivisering i de enkelte fi rma-ers travel management-afdelinger snarere går i den modsatte retning. For at opnå de bedst mulige vilkår hos fl yselskaberne vælger mange virksomheder at indgå faste afta-ler. Og så nytter det jo ikke noget, hvis en bestemt medarbejder helst vil rejse med et andet selskab og insisterer på at få billetten derfra.

Offentligt ansatte skal passe påMan skal under alle omstæn-digheder tænke sig om, når man bruger de bonuspoints, man har optjent på forretningsrejser. Hvis man for eksempel er ansat i en offentlig virksomhed og optjener bonuspoints på tjenesterejser, må man ikke bruge sine points til private formål. Det bliver be-tragtet på lige fod som at tage af kassen.

Når en offentligt ansat har

optjent bonuspoints, skal forde-lene tilfalde det offentlige. Det fremgår tydeligt af et cirkulære fra Finansministeriet, hvori der står, at ”Det er Finansministeriets opfattelse, at de bonusordning-er, som fl yselskaberne tilbyder, i realiteten er rabatter, som tilkom-mer den, der har afholdt udgif-terne til rejsen. Bonuspoints, som optjenes under tjenesterejser, tilkommer derfor tjenestestedet og må kun anvendes i forbindelse med tjenesterejser.”

Ministeriet foreslår, at den pågældende organisation i stedet bruger bonuspointene på tje-nesterejser for på den måde ”at reducere institutionens samlede omkostninger til tjenesterejser.”

AF TORBEN OKHOLM

Hvornår indtager man en dominerende stilling?Noget tyder på, at det ikke blot er offentligt ansattes bonuspoints, der er i søgelyset. De europæiske konkurrencemyndigheders fælles forum (ECA) offentliggjorde nem-lig for et år siden en rapport, der sætter fokus på fl yselskabernes bonusprogrammer, rabatordning-er og aftaler med rejseagenter.

Rapportens konklusion var, at fl yselskabernes brug af bonuspro-grammer kan være ”misbrug af dominerende stilling.”

Konkurrencen påvirkesKonkurrencemyndighedernes ar-gumentation går på, at bonuspro-grammerne typisk har negativ

virkning på konkurrencen, ”hvis der er høje adgangsbarrierer til markedet, hvis bonusprogrammet virker meget loyalitetsskabende over for den enkelte rejsende, og hvis det ikke er den, der betaler billetten, som optjener pointsene.”

Hvis man er en fl ittig rejsende og er glad for sine bonuspoints, må man trøste sig med, at rapporten konkluderer, at det vil være op til en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der er tale om et misbrug. Og så længe fl yselskaberne udde-ler points til gratis rejser, skulle man vel være et skarn, hvis man ikke tog imod dem.

Er man en frequent traveller, altså ofte på forretningsrejse, kan der spares mange bonuspoints sammen; - må de bruges på en forretningsrejse til f.eks. USA, eller skal de afl everes til arbejdsgiveren...?

Vores mest berømte forretningsrejsende

H. C. Andersen var også en slags forretningsrejsende, for han hen-tede inspiration til sine bøger ved at rejse. Og han elskede at rejse:

Det at reise er at leve, Blodet ruller let! Solen kalder, Blomster dufte, Milde Sommer-vinde lufte; Ud, ja ud! Vi Seilet heise. Det er liv at reise.

Europas bedste lufthavn ligger i Kastrup

Det tyske magasin for forretnings-rejsende Business Traveller har for fjerde år i træk kåret Københavns Lufthavn til den bedste i Europa. Prisen bliver uddelt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt bladets læsere.

Zürich og München kom ind på henholdsvis anden- og tredjeplad-sen. KILDE: KØBENHAVNS LUFTHAVN

Efter de nye regler skal fl ypassage-rer opbevare ”væsker og fl ydende stoffer” i beholdere, som højst kan rumme en deciliter. Beholderne skal ligge i en gennemsigtig og selvlukkelig pose på maksimalt en liter.

Varer, der bliver købt i luft-havnen efter sikkerhedskontrollen (for eksempel spiritus og parfume) er undtaget fra de nye regler.

KILDE: WWW.CPH.DK

Husk de nye regler for håndbagage

Mange mennesker tænker ikke på medicin i forbindelse med forret-ningsrejser. Men det kan faktisk være en vældig god ide for den enkelte virksomhed at inkludere kravene til et rejseapotek i fi rma-ets rejsepolitik.

Lene Landsgrav, Vordingborg Apotek, har en række råd om de elementære medikamenter, man bør medbringe.

– Man skal naturligvis huske at medbringe sin personlige medicin, hvis man er i behandling. Og hvis man har tendens til forkølelsessår, kan man lige godt tage medicin mod dét med sig. Vi ved jo, at så snart man kommer ud i solen, kan forkølelsessåret begynde at stikke. Men en række andre produkter kan også vise sig at være meget nyttige. Og så skal man endelig huske vaccinationer. Udlandsvac-cinationen hedder et selvstændigt vaccinationscenter, som oplyser om sygdomsforebyggelse og til-byder løbende informationer om aktuelle sygdomme i verden. På www.vaccination.dk kan den enkelte virksomhed se en oversigt

over behovene for vaccination rundt om i verden, og den bliver regelmæssigt opdateret, siger Lene Landsgrav.

Kanyler kan være nyttige, men pas på– Det er altid en god ide at med-bringe stopmidler til maven, for det er bestemt ikke rart at blive hjemsøgt af diarré på en forret-ningsrejse. Og naturligvis skal man huske smertestillende pil-ler mod for eksempel hovedpine. I nogle tilfælde kan det også være en vældig god idé at medbringe et såkaldt førstehjælpskit, som inde-holder sterile ampuller, kanyler og så videre. Det kan lyde drabe-ligt, men i nogle situationer kan det være meget nyttigt, hvis man for eksempel får brug for en akut injektion et sted i Afrika. Men her skal man endelig huske på, at der er nogle steder, hvor man ser meget strengt på sådan noget. I visse områder bliver man nær-mest stemplet som narkoman, hvis man bliver grebet med en kanyle i bagagen. Derfor skal ens virk-

somhed altid kontakte den lokale ambassade og høre, hvordan reg-lerne er på stedet. Man risikerer faktisk at blive smidt ud af landet fl ere steder, siger Lene Landsgrav.

Hvad gør man i meget varme omgivelser?– Hvis man rejser til et meget varmt og fugtigt område, er det en god ide at tage salttabletter med til at regulere saltbalancen. Man skal desuden huske plaster og sårrens. I varmt og fugtigt vejr kan små-sår have svært ved at hele, så et plaster er vigtigt. Til desinfektion kan man bruge en alko-gel, som man smører på huden. Den tørrer øjeblikkeligt, så man ikke behøver at tørre hænder. Det er et godt og hygiejnisk alternativ til hånd-vask.

Er der en god kur mod myggestik?– Uanset hvor man skal rejse hen, vil jeg altid anbefale, at man med-bringer et antihistaminpræparat, også selv om man ikke er aller-giker. Hvis man bliver hjemsøgt

af mange myg, kan antihistamin nemlig være med til at hjælpe på kløen.

Hvad med solens stråler?– Husk altid en solcreme. Og man skal huske at vælge en faktor, som er højere, end mange bryder sig om, fordi de gerne vil være sol-brændte. I dag lyder anbefaling-erne faktisk på, at man i Danmark bruger mindst faktor 30. Det vil sige, at man i mange andre lande skal have en langt højere faktor. Og husk også en læbepomade med faktor. Bortset fra solcreme skal man endelig huske after sun-creme. Og hvis man vil være på den sikre side, kan det være klogt at medbringe en smertelindrende håndkøbscreme, som man kan bruge, hvis man bliver solskoldet.

Hvordan ligger det med de nye sikkerhedsregler i lufthavnene?– Man kan gå ind på Københavns Lufthavns hjemmeside og læse reglerne, som indebærer, at væske i håndbagagen skal opbevares i beholdere, der maksimalt kan

rumme en deciliter. Og beholderne skal ligge i en gennemsigtig og genlukkelig del af posen. På denne hjemmeside kan man også læse om, hvordan man får eller køber poser, hvis man har glemt at tage dem med. Men i praksis tror jeg ikke, at der er de store problemer. De ting, vi taler om her, er jo ikke noget, man medbringer i litervis. Og man behøver heller ikke at have det hele med i håndbagagen, i indskrevet bagage må man gerne have større mængder end en deci-liter. Men da forretningsrejsende typisk kun rejser med håndba-gage på kortere rejser, kræver det naturligvis, at man tænker sig om. Endelig er der en vigtig ting, som virksomhederne skal huske, når de sender medarbejderne ud: I Schengenlandene skal man have medicinattest med, når man med-bringer euforiserende stoffer. Det gælder ikke uden for Schengen-landene, slutter Lene Landsgrav.

Husk rejseapoteket på forretningsrejsen

FORRETNINGSREJSER | 15 ANNONCEINDSTIK

NÅR KUN DET BEDSTE ER GODT NOK ...

Et vellykket møde koster ikke ekstra

Der er forskel på konferencer og konferencer. Hos os indgår altid en

Comwell MeetingDesigner™. Denne person har som sin fornemste

opgave at sørge for, at du som konferenceansvarlig får de bedste

forudsætninger for et succesfyldt møde.

Hos os fi ndes ingen standardløsninger. Vores MeetingDesigner begynder

sit arbejde allerede, når du booker din konference. Vi rådgiver dig om den

bedste måde at gennemføre mødet uanset dit formål. Måske skal der

fokuseres på internt samarbejde? Måske skal I udvikle ny strategi?

Måske skal I give kunderne en uforglemmelig oplevelse? Eller?

Comwells MeetingDesignere står til din rådighed. Test os!

13 hoteller • 4 stjernerMidt i naturen • Tæt på kulturen

Bestil allerede i dag

Der er rift om de gode faciliteter, så ring allerede i dag og bestil dit næste arrangement på tel 70 274 274

13 hoteller i hele Skandinavien

Comwell er en af Skandinaviens førende konferencehotelkæder med 13 hoteller i Danmark, Sverige og Norge.

Annette Gottlieb, MeetingDesignerComwell Roskilde

Comwell SPA

I 2006 åbnede Comwell Borup-gaard sin spaafdeling, og i 2008 åbner Comwell Kellers Park Hotel & SPA ved Vejle. Det giver nye muligheder for at kombinere dit møde med f.eks. spaaktiviteter.

Læs mere på www.comwell.com

Vi trækker op til 10% fra.

Og lægger stor fleksibilitet til.Med en SAS virksomhedsaftale kan du sænke billetprisen med op til 10% og samtidig nyde godt af de mange Economy Flex fordele.

Klik ind på sas.dk/firmaaftale og læs mere om, hvordan vi i fællesskab udstyrer dine medarbejdere med et Travel Pass Corporate kort, så de kan spare billetten, og du kan spare op til 10% på alle rejser.

SAS Corporate programBilligere billetter. Bedre betingelser

www.sas.dk