inspirationshæfte 3 - 5

aktiv rundt I D A N M A R K

Få inspiration til aktivitetsøvelser

inspirationshæfte

3.5. Klassetrin

til


inspirationshæfte


inspirationshæfte


3.5. Klassetrin 3.5. til

3.5. aktiv

rundt i

danmark

arla spiller medI 2009 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for fjerde år i træk. Alle årene har det været med Arla som aktiv medspiller og partner. I dag er Aktiv rundt i Danmark landets mest ambitiøse sundhedsevent med mere end 100.000 deltagende børn og deres lærere.

Partnerskabet er ikke kun en succes pga. det store deltagerantal, det matcher også vores vision, som vi kalder ”Sund generation”. Som en moderne og ansvarsbevidst fødevarevirksomhed ønsker vi at være med til at løfte den store og vigtige opgave, det er at forbedre de kommende generationers kost- og motionsvaner. Aktiv rundt i Danmark er et vigtigt skridt i den retning... Kom ind i kampen!

mere informationKlik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syd på mail: afl @ucsyd.dk eller

på tlf.: 24 84 03 78

info om kampagnen:aktiv rundt i danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. aktiv rundt i danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i danmark. kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 21. september til 9. oktober 2009. klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10. klasse. i kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det fl otte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. målet er at ”bevæge sig rundt” så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. klassens resultat registre-res efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten.

forordHæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2009”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampag-nen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner.

Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klas-setrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 1 kapitel med aktiviteter til idrætsfaget samt 2 kapitler omhandlende sund mad. For at kvalifi cere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsage-ligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Anders FlaskagerKampagneleder Aktiv rundt i DanmarkUC Syd

AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirationshæfte 3. - 5. klasseudarbejdet af:

arrangørUniversity College Syd

medarrangør og hovedsponsorARLA

layout og grafisk arbejdeOddFischlein

karla illustrationerJulie Flansmose

fotografRumle Skafte

indholdsfortegnelsesundmad giver hullahop i kroppen 6

det aktive frikvarter 18

hop, rul og spring i dansktimerne 26

bevægelse i matematikundervisningen 34

atletik - idræt for alle i skolen 44

morgenstund har guld i mund 60

sund mad

giver hulahop

i kroppen

InspIratIonshæfte aktiv rundt i danmark

af Karen erIKsen

ernæringsfaglig medarbejder i fødevarestyrelsen.

indledningMad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt, at børn spiser sundt og får de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig. Men det er lige så vigtigt, at maden smager godt, og at den bliver spist i en rar atmosfære. Måltiderne, hvad enten det er madpakken i klasseværelset, æblet i sko-legården eller lasagnen i kantinen, skaber en naturlig ramme for sociale fællesskaber. Det er mens vi spiser, der er tid til at tale om det, som virkelig ligger hjertet nær.

sunde vaner kommer fra barndommenI skolen kan eleverne gennem læring få handlekompetencer til at skabe sundheds-mæssige forandringer for dem selv og andre. Skolen kan ikke ændre børnenes grundlæggende levevilkår, men den kan være med til at skabe nogle sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på skolen. På denne måde kan skolen være med til at give børnene nogle sunde vaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

eleverne tager ansvar for det, de spiserMålet med opgaverne i dette kapitel er at sætte fokus på den mad, eleverne spiser, mens de er i skolen. Opgaverne fordeler sig inden for tre emner: frokosten, mellem-måltidet og de 8 kostråd. Målet er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, udvikle deres handlekompetencer, så de skaber et sundheds-fremmende miljø i klassen.

Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser, og hvordan de spiser. I diskussioner skal de sætte maden og måltidet ind i en større begrebsramme, refl ek-tere over, hvorfor de spiser, som de gør, og om der er noget ved maden eller måltidet, de godt kunne tænke sig at ændre. I nogle af opgaverne skal eleverne i en kortere periode prøve kræfter med at ændre deres vaner, evaluere processen, og vurdere, om ændringen er noget, de gerne vil fortsætte med. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv bidrager til forandringerne og er med til at beslutte, hvad og hvordan det skal ske.

opgaver med udgangspunkt i fællesmålOpgaverne tager udgangspunkt i fælles mål, faghæfte 21 herunder ”Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning. – undervisningsministeriets temahæfte serie nummer 2, 2008”. Samt fælles mål for de relevante klassetrin, herunder specielt natur og teknik, hjemkundskab, idræt og biologi.

I opgaverne henvises til materialer, som kan anvendes til at supplere opgaverne. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klas-setrin. Undervisningens opfyldelse af trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og af hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver.

sund mad

giver hulahop

i kroppen

fødevarestyrelsen er en del af ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. vision i ministeriet er at gøre danmark til det land i europa, hvor det er nem-mest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. i fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. fødevarestyrkelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed og det er muligt at downloade og bestille materialer til undervisningen.

Sund mad giver hullahop i kroppen

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s7

opgaverHvad er sundhed?Spørgsmålet har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. Fortæl om det sundeste menneske, du kender.

Hvad påvirker sundheden?•Hvorfor er det vigtigt at spise sundt?•Hvad er sundhed?•Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt?•Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad •der er sundt?

Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske defi nere et sundhedsbegreb.

de 8 kostrådKostrådene er de offi cielle anbefalinger til en sund livsstil. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vita-miner, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er:

På www.altomkost.dk kan du: Læse mere om rådene og få inspiration til at leve efter dem.Eleverne kan gå ind og teste, om de lever efter rådene.Downloade undervisningsmateriale.Bestille en gratis plakat og pjece med rådene.



s8

frokost – appetit på den sunde spisepauseEn aktiv dag i skolen kræver energi fra sunde måltider. Børn spiser cirka en tredjedel af deres behov for energi, mens de er i skole. Er børnene mætte, har de lettere ved at koncentrere sig og lære. I skolen er spisepausen den tid på dagen, hvor der er afsat tid til at spise. Men pausen er også elevernes egen. Et af målene her er derfor, at eleverne tager ansvar for pausen og er med til at beslutte, hvordan den skal være. Herved udvik-les elevernes handlekompetencer, og de stifter bekendtskab med at tage beslutninger ved en demokratisk proces.I Fødevarestyrelsen har vi udarbejdet en ”madpakkehånd”. Den viser en sund madpakke ved en hånd, hvor der er en ingrediens for hver finger.

Find pjece og billede af madpakkehånden på www.altomkost.dk.

GI’ MADPAKKEN EN HÅNDGrønt – gnavegrønt, salat eller pålæg Brød – helst rugbrød eller groft brødPålæg – kød, ost eller ægFisk – mindst en slags fiskepålægFrugt – det friske og søde

GI’ MADPAKKEN EN HÅNDGrønt – gnavegrønt, salat eller pålæg Brød – helst rugbrød eller groft brødPålæg – kød, ost eller ægFisk – mindst en slags fiskepålægFrugt – det friske og søde



s9

opgaver om madpakker

diskuter frokost og madpakker i klassenHvorfor er det vigtigt at spise frokost?•Hvad tænker du på, når du hører ordet madpakke?•Hvad er der i en sund madpakke?•Hvad er der i en usund madpakke?•Hvem smører madpakken hjemme hos dig?•Hvad kan du lide at få med i madpakken?•

livretter/haderetter i madpakken

sKrIv tI tIng, du godt Kan lIde at få med I madpaKKen.

sKrIv tI tIng, du IKKe så godt Kan lIde at få med I madpaKKen.

Mine ti livretter i Madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Mine ti haderetter i Madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Elevernes resultater samles på en planche, og følgende vinkler kan anlægges i en fæl-les drøftelse:Smag/smagssanserne – Hvordan smager maden? (surt, sødt, stærkt, bittert, umami), konsistens og lyd. Hvorfor er der noget, man kan lide/ikke bryder sig om? Hvornår er man kræsen? Hvorfor er man kræsen?Æstetik – Hvordan ser maden ud? Hvordan er maden anrettet i forskellige situationer? I hvilke omgivelser spiser du? Hvilken betydning har omgivelserne for måltidet?Mad og sociale/kulturelle relationer – Hvorfor er der forskel på livretter? Hvad er bestemmende faktorer for, om noget bliver en livret?

gruppearbejde om madpakkenDel klassen op i fem grupper, der hver skal beskæftige sig med en af fingrene fra madpakkehånden. De skal fremlægge, hvad de er kommet frem til for klassen, fx på en planche eller i en kort rapport, eller gå ud og købe produkter i supermarkedet og lade klassen smage.



s10

emne: Ideer tIl områder, der Kan berøres:

grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg

hvilke grønne ting kan man have med i madpakken?hvor dyrkes de forskellige slags grøntsager?hvornår er der sæson for de forskellige grøntsager?er der forskel på smagen af forskellige sorter af grøntsager?kan man bruge grøntsager som pålæg?

brød – helst rugbrød eller groft brød

hvordan laver man rugbrød?hvorfor er rugbrød særligt sundt?hvad betyder fuldkorn, og hvilke produkter er fuldkornsmærket på?

(www.fuldkorn.dk )hvordan laver man mel i dag, og hvordan gjorde man i gamle dage?

pålæg – Kød, ost eller æg hvor mange slags pålæg kan i nævne? er noget pålæg sundere end andet?hvordan laver man ost, og kan man gøre det selv?

fIsK – mIndst Én slags fIsKepålæg hvilke slags fi sk kan man have med i madpakken?hvilke typer af fi sk kan i lide?hvor meget fi sk skal man spise om ugen?hvor kommer de forskellige fi sk fra?hvordan laver man fi skefrikadeller?er alt fi sk sundt?

frugt – det frIsKe og søde hvilken slags frugt er godt at have med i madpakken?hvor dyrkes de forskellige slags frugter?hvornår er der sæson for frugterne?kan i smage forskel på forskellige æblesorter?



s11

tag ansvar for spisepausen

UNDERSøG, HVORDAN JERES SPISEPAUSE ER NUDel eleverne op i små grupper, som hver får til opgave at under-søge på en videnskabelig måde. Grupperne skal registrere, hvad der sker under frokostpausen over nogle dage, fx:

Hvor lang tid bruger I på at spise? (tag tid)•Hvordan sidder I? (tegn en oversigt)•Hvad sker der, mens I spiser, fx: Hører I musik? Er der nogen, •der løber og råber? (skriv ned, hvad der foregår)Hvilke regler, både skrevne og uskrevne, er der, når I spiser? •(skriv reglerne ned, og interview elever og lærer i klassen)Hvor mange har madpakke med? (tæl antallet over nogle •dage)Hvor mange handler i skoleboden, og hvad køber de? (skriv •ned)Hvordan ser klassen ud, efter I har spist? (fx: saml affald op, •der ligger på gulvet, og se hvor meget det er på en uge)Hvad gør de i andre klasser? (lad nogle elever prøve at holde •frokostpause i andre klasser)

Grupperne fremlægger deres observationer for hinanden, og klassen diskuterer frokostpausen, fx:

Hvad synes I er godt ved den måde, I spiser på nu?•Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu?•Er der andre måder, man kan holde spisepauser på?•Kan vi bruge nogle ideer fra andre klasser?•

På baggrund af diskussionen kan klassen prøve at ændre vaner i en periode. Ved at stille spørgsmålet:

Hvordan vil vi gerne holde frokostpause?Klassen skal blive enige om nogle konkrete mål, fx:

Vi skal alle side stille og spise i 10 minutter.•Vi lufter ud, før og efter vi har spist.•

Klassen kan lave en planche, hvor de skriver målene ned.

Prøv i en periode på en til to uger at gøre de nye ting. Når perio-den er slut, tager I emnet om frokostpausen op igen. Grupperne kan gentage deres undersøgelser og fremlægge for de andre i klassen, om nogle af målene har ændret sig. I klassen kan I tale om:

Hvad synes I om den nye måde at spise på?•Skal vi blive ved med det?•Er der noget nyt, vi vil prøve?•

Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu?



s12

mellemmåltidet – den sunde eller den søde pause

Tre hovedmåltider dagligt samt 2-3 mellemmåltider, det er, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser dagligt. Et sundt mellemmåltid giver energi og stiller den lille sult mellem hovedmåltiderne. Men langt fra alle mellemmåltider er lige sunde. Når børn og unge mellem 4 og 24 år spiser et mellemmåltid, er det typisk is, kage og slik. Slik indtager en suveræn førsteplads ved alle mellemmåltider både til hverdag og i weekenden. Frugt, brød og grøntsager spises der ikke nok af.

diskuter i klassenHvad er et mellemmåltid?

Er der forskel på, hvornår man spiser de sunde og usunde mellemmåltider? •(fx hverdag/weekend)Er det nemmest at få fat i et sundt eller usundt mellemmåltid? (når man er •i byen, derhjemme, m.m.)Hvilke sunde og usunde mellemmåltider kan I lide?•

test dit mellemmåltidLad eleverne skrive ned, hvad de spiser som mellemmåltid i en periode på 2-3 dage. Lad eleverne dele listen op i sunde, mindre sunde og usunde ting.Diskuter, hvilke typer af mellemmåltider der er fl est af.

Skemaer til registrering og fl ere ideer til opgaver er på: www.madklassen.dk > undervisning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 4 sukker.



s13

kampagne for det sunde mellemmåltidDel eleverne op i grupper, der skal give hver deres bud på en kampagne, der skal få deres klassekammerater til at spise sunde mellemmåltider.

udfordring: lev uden slik, kage og sodavand i en ugePrøv at udfordre eleverne, så de i en uge kun spiser sunde mellemmåltider og snacks. De skal så vidt muligt undgå det usunde, såsom slik, kage, chips, sodavand mv. I løbet af ugen vil eleverne sikkert opleve, at sunde og usunde måltider er forbundet med forskellige situationer. Mange vil sikkert opleve, at det er meget svært helt at undgå det usunde. Eleverne kan skrive deres oplevelser ned undervejs.

EVALUER I KLASSENHvordan var det helt at skulle undgå det usunde? •Var der nogen situationer, hvor det var mere naturligt at spise sundt eller usundt? •(fx foran Tv’et, i skolen)Hvad har været nemt?•Hvad har været svært?•Hvilke ting kunne jeg tænke mig at blive ved med?•

Læs mere om sukker og mellemmåltider på www.altomkost.dk; her kan du også downloade pjecen Snack en snack, der giver eksempler på sunde mellemmåltider til den søde tand.

frugt og grønt som mellemmåltid

I skolen kan et stykke frugt eller grønt i et af de korte frikvarterer give energi til at klare den indtil næste hovedmåltid. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn over 10 år og voksne spiser 600 gram, som svarer til 6 stykker om dagen.

Læs mere om mellemmåltider, frugt og grønt og download materiale på www.altom-kost.dk og www.6omdagen.dk.



s14

hvor meget er 600 g frugt og grønt?Lad eleverne veje forskellige slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Hvor stort er et æble/en banan/en gulerod/en agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider.

Skemaer til registrering og fl ere ideer til opgaver er på www.madklassen.dk > under-visning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt.

frugtkvarterPrøv i en periode at bruge frikvarteret om formiddagen til at spise noget frugt eller grønt. Lad eleverne være med til at defi nere, hvordan den sunde pause skal holdes. Fx: Skal vi sidde og høre om, hvor frugterne kommer fra, eller skal vi have lov til at løbe og lege, mens vi spiser? Eleverne kan også skiftes til at medbringe frugt og grønt til hele klassen. Evaluer med eleverne, hvordan det har været at holde ”frugtkvarter” – Er det noget I har lyst til at blive ved med?

Læs mere om frugtkvarter på www.frugtkvarter.dk.

Quiz om mad og mærkerQuizzen indeholder spørgsmål om varekendskab, varedeklarationer og mærknings-ordninger og bygger på målene for hjemkundskab. Quizzen kan kopieres direkte til eleverne og kan besvares individuelt eller i grupper. På www.madkassen.dk fi ndes der fl ere quizzer, og her er det også muligt at fi nde informationer, som kan hjælpe med at svare på spørgsmålene.

Opgaven kan udvides med, at eleverne går på opdagelse i supermarkedet eller der-hjemme efter mad med mærker og tager det med i klassen. Lad eleverne kikke på de forskellige varer og fi nde ud af, hvor mange forskellige informationer, der er at fi nde på indpakningen. Tal om, hvad de forskellige informationer betyder, fx næringsdeklaration, varedeklaration, holdbarhedsdato, pris, mv. Diskuter, hvad den grafi ske fremtoning af varen betyder for, om man har lyst til at købe den. Fx billeder af frisk frugt, smukke mennesker, logoer mv.

Rigtige svar på quizzen: 1a, 2c, 3b, 4a, 5a, 6c, 7b, 8a, 9a, 10c

visning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt.



s15

Quiz om mad og mærker

spørgsmål sæt X ved det rIgtIge svar.

1) hvad vIser en nærIngsdeKlartIon?

a) en fødevares indhold af fedt, kulhydrat og protein.b) hvem der har ret til at sælge varen. c) hvilke ingredienser der er brugt i varen.

2) hvad betyder det, at mad er mærKet med et ”ø”?

a) at varen kommer fra østrig.b) at varen kommer fra en ø.c) at det er en økologisk vare, der er kontrolleret i danmark.

3) hvad betyder det, når der står lIght på en madvare?

a) at den ikke vejer så meget.b) at den indeholder mindre fedt eller sukker end en tilsvarende

vare.c) at man kan spise uhæmmet af den uden at tage på i vægt.

4) proteIn er en vIgtIg del af Kosten, men I hvIlKe madvarer fIndes det Især?

a) i kød, fisk og mælkeprodukter.b) i brød, kartofler, ris og pasta.c) i frugt og grønt.

5) hvad betyder nøglehulsmærKet? a) varen er sund.b) varen indeholder ikke tilsætningsstoffer.c) varen er godkendt af eu.

6) hvor meget energI Indeholder 1 gram fedt I forhold tIl 1 gram Kulhydrat eller proteIn?

a )mindre.b) det samme.c) dobbelt så meget.

7) hvad betyder e-numrene på varerne? a) e er det engelske mærke for økologi.b) det svarer til nummeret på et tilsætningsstof.c) det viser, hvor meget energi der er i varen.

8) hvad bruger Kroppen vItamIner og mIneraler tIl?

a) til at opbygge knogler, muskler og enzymer.b) til at aktivere smagsløgene.c) til at producere energi til musklerne.

9) I hvIlKet morgenmadsproduKt er der IKKe tIlsat suKKer?

a) havregryn.b) frugtyoghurt.c) Cornflakes.

10) hvad svarer Indholdet af suKKer tIl I ½ lIter sodavand?

a) 10 sukkerknalder.b) 15 sukkerknalder.c) 25 sukkerknalder.

Få hjælp til at svare på quizzen på www.madklassen.dk. Her kan du også finde flere quizzer.



s16

det

aktive

frikvarter


af Jan lohmann

idrætslærer, sundhedskontaktlærer, tovholder for legepatruljen

og klasselærer ved alminde-viuf fællesskole, kolding kommune.

træner og leder ved dbu´s fodboldskoler.

amtsinstruktør og leder af diverse dgi tennisskoler.

indledningSundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst én time sammen-lagt hver dag (Sundhedsstyrelsen, 2009). Som noget helt nyt anbefaler Forebyggel-seskommissionen nu, at ”Børn i 0.-10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvartererne”. (Forebyggelseskommissionen, 2009). Elever trives godt, når de leger. Ved at fremme legen i frikvartererne kan elevernes fysiske aktivitetsniveau øges. Det er derfor vigtigt, at skolen sætter fokus på det aktive frikvarter. Gode motionsvaner i en tidlig alder kan være med til at øge chancerne for, at de varer ved i voksenlivet. Motion er ikke kun en fysisk ting, men styrker i høj grad også børns sociale evner og forudsætninger for at lære, f.eks. motorisk og koncentrationsevne-mæssigt (Frehr, 2005). Det er vigtigt at få både mindre og større elever med. Fysisk aktivitet for eleverne mindst én time om dagen er en afgørende medfaktor i forhold til, at eleverne kan fungere og udvikle sig optimalt, som de skal. Motion øger elevernes livsglæde, giver velvære, mindsker ensomheden, øger deres sociale evner, sundhed, selvtillid og selvværd (Manniche, 2007; Pedersen, 2005). Boldspil, leg, gan-gaktivitet, løb og klatring kan f.eks. få pulsen helt op og sveden frem på panden hos eleverne. Legene og aktiviteterne i frikvartererne foregår for det meste lystbetonet og med eleverne som igangsættere. Denne slags bevægelse eller fri leg er en god form for pause for alle. Men i nogle frikvarterssituationer kan der være behov for organise-rede former for aktiviteter, hvilket kan være en hjælp for især passive og inaktive elever til at få sig rørt i pauserne fra undervisningen. En måde at organisere aktiviteterne på er at oprette en legepatrulje. Legepatruljen er en gruppe elever fra de større klasser, der ønsker at gøre en forskel. De er med til at sætte fut i skolens frikvarterer, skabe nye aktiviteter og liv på skolen. Leg og bevægelse er den bedste måde at aktivere ele-verne på i frikvartererne. Legeglade elever fra de større klasser kan sætte gang i legen for de mindre elever i frikvartererne. Et fokus på leg og bevægelse i frikvartererne kan måske også være med til at forebygge omfanget af konflikter i frikvartererne og vide-reudvikle elevernes sociale kompetencer. Legepatruljen rekrutterer løbende nye elever, som kan ansøge om at komme med i patruljen. Efter optagelsen uddannes eleverne i nye spil, aktiviteter og lege. Endvidere lærer de at sætte en aktivitet i gang, hvordan de kan styre og motivere en større gruppe af yngre elever samt får andre gode råd til at skabe et livligt og godt skolegårdsmiljø. Legepatruljens elever fungerer som forbilleder for yngre skolekammerater, og de inspirerer de yngste elever til at sætte gang i legen og være fysisk aktive i frikvartererne. Gårdvagten kan også fungere som igangsætter af diverse lege, som eleverne så selv kan lege uden øvrig voksenindblanding. Skolens fysiske rammer – skolegården eller lignende faciliteter – har betydning for elevernes fysiske aktivitet. Store udearealer, modsat trange rammer, indbyder f.eks. til, at piger er lige så aktive som drenge. Faciliteter med varierede aktivitetstilbud har således stor betydning for elevernes muligheder for at være fysisk aktive (Hansen & Nagbøl, 2008). Det er ønsket, at dette kapitel kan vise og give gode eksempler på, hvordan eleverne fra 3.-5. klassetrin kan være fysisk aktive på en alsidig måde i frikvartererne. De foreslåede aktiviteter kan også anvendes som ”pauseaktiviteter” i undervisningen og vil fint kunne supplere arbejdet med sociale kompetencer og elevernes alsidige personlige udvikling, f.eks. i klassens tid:

det

aktive

frikvarter

”I skolen skal både den kropslige og intellektuelle udvikling tilgodeses. Skolen kan på forskellig vis understøtte barnets fysiske udvikling, fx ved at

give tid og plads til fysisk udfoldelse både ude og inde”

(Undervisningsministeriet, 2003, s. 21).

Det aktive frikvarter


s19

aktiviteter

up/downFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs etc.). En snor eller et tov.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):To personer løber rundt mellem gruppen af deltagere med en udspændt snor mellem sig, således at alle deltagerne er nødt til at dukke sig eller hoppe over snoren.En af de to, der løber med snoren, råber ”UP” eller ”DOWN” lige før, de rammer grup-pen. Hvis der råbes ”UP”, skal alle springe over snoren, og hvis der råbes ”DOWN”, skal alle dukke sig under snoren.Når man ikke at springe eller dukke sig, går man ud af legen. Der bliver færre og færre i gruppen, indtil der fi ndes en vinder.Snoren er ca. en meter over jorden.

klap et dyrFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs etc.). En sammenrullet avis.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Deltagerne sidder i en rundkreds. •En deltager starter i midten med en sammenrullet avis. •Hver deltager vælger sig et dyrenavn. •En deltager begynder med at sige navnet på et af de andre dyr i rundkredsen. •Deltageren i midten skal nu slå ”dyret” på hovedet, inden han får sagt et andet •dyrenavn.Hvis det lykkes, bytter de to plads. •Hvis man nævner et dyrenavn, der ikke fi ndes i kredsen, må man gerne skynde •sig at ændre det, hvis man kan nå det, inden man bliver ramt.



s21

BrøndenFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Kridt eller et stykke reb.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):En cirkel mærkes af med kridt eller et stykke reb (brønden). •Deltagerne står i en rundkreds om brønden med hinanden i •hånden. Det gælder om at trække de andre ned i brønden uden selv at •falde i. Når man er faldet i brønden, skal man stadig kæmpe for at få •de andre til at falde i. Legen slutter, når alle er faldet i brønden.•

vælt en koFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Kridt eller et stykke reb til markering af cirkel.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Tre deltagere går sammen om at være ko. •De stiller sig tæt sammen i en cirkel, og med armene •omkring sidemanden. De skal holde rigtig godt fast, så de står sikkert på gulvet. Den fjerde person er kovælter og skal prøve at vælte de •andre tre.Det hjælper ikke noget at skubbe stille og roligt til koen. •Der skal virkelig skubbes igennem.

omvendt fodBoldmålFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Fodbold. To mål (spande, stole eller mælkekasser kan også anvendes).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Spilles som almindelig fodbold, bortset fra at der kun må sco-•res fra målenes bagside.

modeller-stafetFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Kridt, et stykke reb eller nogle spande til markering. Sedler med dyr.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):En bane er delt op med fire, eller flere, markeringer på tværs. •Et stop for hver markering. Reb kan bruges som markering, eller to spande ved hver sin ende af linjen. Der skal dog ikke være alt for langt mellem markeringerne, højst 2 meter.Der er fire personer på hvert hold, hvor to står i den ene ende, •og to i den anden.Det ene par starter med at løbe ud til den første markering. •Her skal de modellere sig til et dyr. De skal enten selv finde på dyret eller bruge eksemplet på dyresedlen ved markeringslinjen.Nu skal det andet par, som står i den modsatte ende, gætte, •hvilket dyr de er formet som. Når det er gættet, løber parret, som modellerer, videre til næste stop, hvor det samme sker igen, bare med et nyt dyr.Når parret har udført den sidste modellering, bytter holdene. •Dem, som lige har gættet, løber ned til start, hvor de skal igennem samme tur. Det hold, som bliver hurtigst færdig, har vundet.•

død og levende BoldFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). To forskellige bolde. Kegler eller lignende til afgrænsning af område.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Der spilles med to forskellige bolde, som skal være meget •lette at kende fra hinanden. Hvis man bliver ramt af bold 1, dør man, og skal sætte sig ned på jorden. Denne bold skal kastes med hænderne fuldstændig, som man har lyst til. Bold 2 bruges til at gøre de døde levende igen. Bolden kastes •hen til en død, der så bliver levende. Man bliver dog først levende, når man har kastet bolden videre til en anden død.Bolden skal bevæge sig lavt hen over jorden.•



s22

rundBoldFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fl iser, græs etc.). Boldtræ/bat.Tennisbold.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Almindelig rundboldregler.

variationer og differentiering:Man kan spille med en fodbold (fodrundbold), hvor man, i stedet for at slå bolden ud, sparker den ud. Eller med en håndbold (håndrundbold), hvor man kaster bolden ud.



s23

driBlestafetFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).To mellemstore bolde (håndbolde eller fodbolde).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):To hold eller flere à 6-8 deltagere opstilles på række.•Første deltager i rækken skal drible bolden (med hånden eller •foden) ud og omkring en top/kegle eller en lignende marke-ring og tilbage igen.Deltageren afleverer bolden til den næste i rækken og stiller •sig bagerst i rækken.Når den første deltager i rækken igen modtager bolden fra •den sidste deltager i rækken, er stafetten færdig.

variationer og differentiering:Stafetten kan udvikles på følgende måder:•Endeløs driblestafet. Hvor mange kan holdet få omkring top-•pen/markeringen inden for 3 min?Drible ud, lade bolden ligge og løbe baglæns tilbage – næste •løber ud og dribler tilbage med bolden til næste deltager i rækken.

afleveringsstafetFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).To mellemstore bolde (håndbolde eller fodbolde).

AKTIVITET (BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN):To hold eller flere à 6-8 deltagere opstilles med en server og •en række med resten af deltagerne.Serveren afleverer (v/ kast eller spark) til første deltager i •rækken. Modtageren afleverer tilbage og løber derefter bag i rækken.Når spilleren, der startede som den første i rækken, er tilbage •på sin plads, er holdet færdigt.

variationer og differentiering:Stafetten kan udvikles på følgende måder:•Afleveringer hele tiden (førstegangsafleveringer).•Hver spiller skal være server, inden holdet er færdigt.•Bestemt afleveringsform kræves.•Afstanden mellem server og rækken øges.•Begge arme og ben skal anvendes til aflevering og modtagning.•

kædetagfatFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Der udpeges to fangere, som stiller op med hinanden i hånden. •Når én af fangerne har berørt en løber, skal løberen være •med i kæden.Bliver man fire i kæden, må der deles i to nye kæder à to •fangere.

kanonBoldFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).En stor bold (basketball el. lign.).Mange mellemstore bolde (håndbolde, fodbolde el. lign.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):To lige store hold. Hver spiller har en bold. Midt i området •lægges en større bold (basketball, evt. medicinbold). Holdene skal nu ramme den store bold og drive den over modstander-nes baglinje.Hvert hold kan have en boldhenter, der kun kan arbejde på •egen banehalvdel.Alt efter alder og niveau er de to hold placeret bag en linje •tæt på eller langt fra den store bold, som lægges på midter-linjen.

variationer og differentiering:Der kan spilles med flere bolde (2-3 bolde).•

JægerBoldFAG (ELLER PAUSEAKTIVITET): FrikvarterALDERSTRIN: 3.-5. klasseRAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel-lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).En mellemstor, blød bold (skumbold).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten):Der udpeges en fanger, som får en blød bold (skumbold). •Fangeren skal nu ramme en af de andre.Når det sker, er begge fangere, og de må spille sammen.•Når den tredje rammes, er der tre fangere osv.•Bolden skal kastes.•Fangerne kan mærkes med bånd, veste el. lign.•

variationer og differentiering:Der kan spilles med flere bolde (2-3 bolde).•



s24

referenCer/litteratur/links:

legepatruljen: www.legepatruljen.dk•

jbu fodboldlege: www.jbu.dk•

frivilligt drenge- og pige-forbund, fdf: www.fdf.dk•

move@school: http://www2.kk.dk/folkesundhed/pegasus.nsf/all/3408b3d3ab2eef11C125720d002

•be09e?opendocument

forebyggelseskommissionen (2009): fakta – fysisk aktivitet. forebyggelseskommissionens forslag.

•www.forebyggelseskommissionen.dk/admin/public/dWsdownload.aspx?file=files%2ffiler%2ffak

taark_motion.pdf

frehr, helle (2005): mere krop i skolen. i: folkeskolen, 2005, nr. 41.

•hansen, mogens & nagbøl, søren (2008): det ny skoleliv. forlaget klim, århus.

•manniche, vibeke (2007): sunde børn. tv2 forlag. www.forlag.tv2.dk

•pedersen, bente klarlund (2005): børn og motion. nyt nordisk forlag arnold busck, københavn k.

•sundhedsstyrelsen (2009): fysisk aktivitet – anbefalinger til børn og unge.

•http://www.sst.dk/sundhed-%20og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/anbefaling_boern_og_unge.

aspxundervisningsministeriet (2003): fælles mål – faghæfte 24 – elevernes alsidige personlige udvikling.

•undervisningsministeriets forlag, københavn.



s25

hop, rul

og spirng i

dansktimerne

af anders flasKager

kampagneleder aktiv rundt i danmark.

uC syd, nationalt videnCenter for sundhed,

kost og motion for børn og unge.

uddannet folkeskolelærer, master i id

ræt og velfærd.

kontakt: [email protected].


hop, rul

og spirng i

dansktimerneindledningDen 21. april 2009 udgav Forebyggelseskommissionen en rapport med forslag til, hvordan man kan forbedre dansker-nes sundhed. Kommissionen beskrev bl.a. følgende forslag på skoleområdet:

nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at læse og stave. Den svenske forskning viste, at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen – både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Kjeld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevæ-gelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige danskundervisning. Denne artikel giver eksempler på, hvordan man kan implementere bevægelse i faget dansk for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både dansk og idræt – kort sagt at ”slå to fluer med ét smæk”. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at man kan starte umiddelbart efter endt læsning. Som information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter for lærere i henholdsvis 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. Artiklen er inspireret af materialet ”Motion i klassen” udarbejdet af Københavns Kommune. Dette materiale kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag.

Rigtig god fornøjelse!

”Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen.Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin o g omfatter udover idrætstimeraktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet ifrikvarterer”

Aktiv rundt i Danmark søger netop at imødekomme ovennævnte forslag om, at børn skal være fysisk aktive i mindst én time dagligt i skoledagen. Ideen med Aktiv rundt i Danmarks inspi-rationshæfter er netop at få flettet bevægelse ind i skoleregi bredt, forstået på den måde at artiklerne ikke kun indeholder aktiviteter til idrætstimerne, men også aktiviteter til de boglige fag dansk og matematik samt til frikvartererne.

Fakta er, at en stigende andel af nutidens børn og unge stadig bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad, og flere børn bliver i forhold til tidligere overvæg-tige; deraf Forebyggelseskommissionens forslag. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret i f.eks. dansktimerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole.

Heldigvis ligger løsningen på ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark igen i år kobler og giver inspiration til at være fysisk aktiv i dansktimerne. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til dansk!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende be-tydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Interes-sant for dansklæreren er ligeledes, om børn, der bevæger sig mere, også bliver bedre til dansk. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysiske aktivi-teter gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til, at børn bliver bedre til dansk. Fysiske aktiviteter skaber trivsel blandt børnene – og det giver gode betingelser for at lære. Pro-fessor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig om dokumentatio-nen af, at eleverne med mere bevægelse bliver bedre til boglig læring: ”Ét er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk undersøgelse, der blev of-fentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson

Hop, rul og spring i dansktimerne


s27

akiviteter

hentedanskAF LONEMARIE SKAKON, Ellehøjskolen, Boestoftevej 55, 4673 Stevns.

KLASSETRIN: 1.-5.MATERIALER: Ordkort.

fremgangsmådeUden for klasselokalet er placeret ordkort. Kortene vendes, øves og huskes, hvoref-•ter eleven løber tilbage til klasselokalet og skriver ordet.

trinmålDANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye •ord i alderssvarende tekster.Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.•Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift.•

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINBeherske flere former for løb, spring og kast.•



s28

fod påAF ANNE DAUGAARD, Fredericia Realskole.

KLASSETRIN: 1.-10.MATERIALER: Laminerede svarkort og gulvplads.

fremgangsmådeEn lærer eller elev læser et spørgsmål op inden for et emne. Eleverne kan evt. selv •lave spørgsmål som evaluering af et emne. Svarene skal være laminerede og læg-ges ud på gulvet i en gymnastiksal, gang, skolegård el. lign. Den fra klassen, der først sætter foden på det rigtige resultat, tager stikket.De små elever kan evt. hente bogstaver, og de store finde et udsagnsord i nutid. •


Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.•

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINBeherske flere former for løb, spring og kast.•



s29

gæt og grimasser klassetrin: 1.-10. MATERIALER: Papir og blyant.Muligvis noget udklædningstøj.

fremgangsmådeEleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev •mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de, om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

variation og progressionNår eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så •mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror, der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan fortsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring, historien har under-gået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, historierne sluttede med at have, inden de kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se den ændring, historierne gennemgår fra person til person.Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.•Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsproces-•sen” af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.


Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden.•Bruge kropssprog som udtryksmiddel.•

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINAnvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag•



s30

Jeopardy KLASSETRIN: 1.-7. MATERIALER: Eventuelt papir og blyant.

fremgangsmådeEleverne inddeles i grupper à 3-5. Én elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens •de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget dansk. Disse spørgsmål kan for eksempel vedrøre stavning, ordklasser, navneord, bøjninger, flertal/ental, tegn-sætning o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig ned på bagdelen – rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stille sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

variation og progressionSværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.•Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres.•


Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons.•Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i •en gruppe.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINAnvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning.•



s31

kæmpeterninger KLASSETRIN: 1.-5. MATERIALER: X antal papkasser, der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til ”kæmpeterninger” ved at MAN skriveR ordklasser på dem. På en side af terningen kan eksempelvis således skrives: ”ud-sagnsord x 3”, på en anden side af terningen ”navneord x 2”, på en tredje side ”sætning med to udsagnsord + et tillægsord” osv.

fremgangsmådeDer arbejdes i små grupper à 2-4 elever. Hvis en elev slår •”udsagnsord x 3”, skal han/hun efterfølgende skrive tre ud-sagnsord (hopper, kaster, løber) inden han/hun kaster igen. I den mellemliggende periode kan de andre elever fra grup-pen anvende terningen.

variation og progressionDet kan vedtages, at hvert udsagnsord, der skrives ned, også •skal udføres med kroppen. Hvis eleven skriver ”hopper”, skal han efterfølgende hoppe x antal gange.Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små •grupper, hvor formålet kan være at nå så mange terningekast som muligt inden for et givet tidsrum.Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver •på terningen. Det kan aftales, at der må anvendes ordbog.•Der kan arbejdes med bøjninger ved også at skrive ”datid”, •”nutid”, ”bydeform” osv. på terningen.


Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser.•Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til •læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINBeherske forskellige former for løb, spring og kast.•

vendespilKLASSETRIN: 1.-5. MATERIALER: Lamineret papir med halve ord på det ene papir og den anden halvdel på det andet papir, eksempelvis et papir med ”h..t” og et andet med ”es”, hvilket danner ordet ”hest”. Når eleven har fundet de kort, der passer sammen, har han/hun et stik. Det kan være en fordel at lave den ene halvdel af papirerne i Én farve og de tilsvarende i en anden farve, eksem-pelvis således at papiret med bogstaverne ”h..t” er blåt, og det tilsvarende papir ”es” er rødt.

fremgangsmådeDe forskellige papirer spredes ud på gulvet, så de to farver •papir ligger i hver sit system. Eleverne skal vende et papir og herefter forsøge at finde det tilsvarende papir. Den ene farve papir kan lægges i system et sted i lokalet, og den anden farve papir kan lægges et andet sted. Derved skal eleverne bevæge sig fra den ene bunke til den anden, når de skal finde et par. Formålet med aktiviteten er at finde så mange par som muligt inden for et givet tidsrum. Eleverne må kun vende ét kort ad gangen fra hver bunke af kort. Hver gang en elev finder to ens ord, må han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik findes, må man vende to nye kort.

variation og progressionI stedet for ord kan et ”par” eksempelvis bestå af en kort •tekst, hvor der står: ”Farven på mit … er rød”, mens der på et andet kort står ”hus”. Med den metode skal eleverne selv bedømme, om de har fat i et ”par”, da der naturligvis vil være flere muligheder for at danne par. Hvis eleven i stedet for ordet ”hus” havde vendt et kort med ordet ”blå”, ville det naturligvis ikke være et stik. Andre muligheder er eksempel-vis et papir med sætningen ”tre tillægsord”, mens der på et andet papir er skrevet tre tillægsord. Dette kan naturligvis gøres for alle ordklasser. Endnu andre muligheder er at skrive ”synge i datid”, mens der på et andet kort står ”sang”.


Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser.•Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne •og andres tekster.Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, frem-•læggelse og fremførelse.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINBeherske forskellige former for løb, spring og kast.•



s32

evalueringNår vi benytter opgaver i stil med de ovennævnte eksempler i danskundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at bør-nene bliver bedre til faget dansk, øger deres sociale kontakter, samarbejder, udvikler deres fantasi eller opnår en bedre motorik og sundhed m.m. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er, for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan aktiviteten og målene evalueres. Herunder nævnes forskel-lige evalueringsværktøjer, som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver.

Test (skriftlig, mundtlig, praktisk).•Faglig bedømmelse.•Mundtlig evaluering, under og efter øvelser.•Observationer (video, subjektiv, af proces/produkt).•Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev).•Spørgeark.•Fokuseret opgave.•Logbog/portfolio.•Udstilling.•

Jeg håber, at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasse-undervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed for at slå ”to fl uer med ét smæk”!


”motion i klassen – faglighed for alle”, københavns kommune

•”mere krop i skolen”, helle frehr, folkeskolen

•”hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, folkeskolen

•”motorik, koncentrationsf…rmåga och skoleprestationer”, ingegerd ericsson

•



s33

bevægelse

i matematik-

undervisningen

af lynge KJeldsen

kampagneleder aktiv rundt i danmark.

udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet tress as i skanderborg.

tidligere lektor i bevægelsesfag på uC lillebælt,

pædagoguddannelsen i jelling, tidligere højskolelærer

og næstformand i danske gymnastik og idrætsforeninger.


bevægelse

i matematik-

undervisningenindledningMatematikundervisning med bevægelse giver både motivation og bedre læring Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre matematikundervisningen mere fysisk udfoldelse og bevægelse. Matematik er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditio-nelle matematikundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. I forhold til en stillesiddende inaktiv krop optimerer en aktiv bevægelsesindsats mange indre fysiologiske processer. Det gælder også processer i hjerne og nervesystem, og man husker bedre, når flere sanser er i spil i undervisningen. Det er i langt de fleste tilfælde både mere motiverende, energigivende og sundere for eleverne, at undervisningen krydres med bevægelse, idrætsaktiviteter, fysiske lege og spil. Det er værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser.

sanselighed og glæde styrker læringenLæge og hjerneforsker Kjeld Fredens siger i filmen ”REND OG HOP med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, KOSMOS, UC Syd (2008): ”Vi skal give børnene i skolen gode bevægelsesvaner (…) bevægelse gør børn glade, det giver en befriende glæde i kroppen (…) og børn tænker med kroppen”.At indlæring kombineret med bevægelse styrker intelligensen, bekræftes af filosoffen Lars-Henrik Schmidt, der er leder af forskningscenteret GNOSIS og tidligere rektor for Danmarks PædagogiskeUniversitet.”Når du står på fodboldbanen, kan du godt forstå, at der er længere over til ham der, end til ham der, og at du ikke har kraft nok til at sparke fra den ene fløjspiller til den anden fløj, for du skal bruge så og så meget kraft til at transportere elementet. Hvordan sætter vi det på en formel? Det spørgsmål motiverer på en anden måde. Sanseligheden skærper andre kompetencer”, siger Lars-Henrik Schmidt. Han understreger, at man ikke skal droppe den traditionelle udenadslære: ”I matematik er der nogle regler, man bare er nødt til at lære. Men det er også vigtigt at erfare den lære”.

høj puls og sved på panden er ikke afgørendeSelvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt syns-punkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæ-ring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesfor-merne, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed, eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær.

skab nye læringsmiljøerI de yngste klasse er der god energi i at arbejde med mange variationer, når de boglige fag skal tilegnes. Der ligger meget motivation gemt i en undervisning, der udfordrer både vidensmæssigt, kropsligt, bevægelsesmæssigt, socialt og kommunikativt.Helt konkret vil de følgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen, på gangen og andre steder på skolen. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen eller i skolegården.

Bevægelse i matematikundervisningen


s35

nye fælles mål, slutmål og trinmål i matematik for skoleåret 2009/10Der er vedtaget nye fælles mål for matematikundervisningen. Slutmålene efter 9. og 10. klasse indeholder fire dele: Matematiske kompetencer – matematiske emner – matematik i anvendelse – matematiske arbejdsmåder. De matematiske emner er opdelt i tre hovedområder: Arbejdet med tal og algebra – arbejdet med geometri – arbejdet med statistik og sandsynlighed.Under arbejdsmåder er nævnt, at eleverne skal være i stand til at ”veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger”. Her er en yderligere tilskyndelse til at inddrage kropsligt praktiske elementer i under-visningen.Så det er bare om at komme i gang – både med krop og hoved.



s36

ideer til ”Bevægelse i matematik-undervisningen”:

lommeregner-tæpper og matemati-ske Bevægelser

Eleverne kan lære tal, hovedregning og matematik ved at hoppe på tal og regnetegn på tastaturet. Hvis der er for langt at springe mellem tal og tegn, må det midterste lille, sorte fristed bruges som mellemstation.Aktiviteterne kan igangsættes ved fx at uddele opgaveark med regneopgaver. Eleverne arbejder godt i grupper, hvor de er tre sammen, og de kan konkurrere lidt med hinanden om rigtighed og hurtighed i opgaveløsningen.

MATERIALER: to lommeregner – tæpper fra Tress – eller også fremstiller man selv disse i kraftig plastik.Opgaveark med regneopgaver.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr à trE sElv kan arbEjdE mEd ud fra opgavE-ark:

Ud fra diverse opgaveark med facit stiller den ene opgaven, og de andre to hopper skiftevis på tal og regnetegn – både opgaven og et bud på facit. Der gives hurtigt feedback på løsningen. Ved fejl hoppes regnestykket forfra, indtil det er rigtigt.

hop regnestykker og store talHop 7- og 8-tabellen, divisionsstykker og 3- og 4-cifrede tal. •Den ene stiller opgaven. De to andre hopper hele regnestyk-•ket med både tal og regnetegn samt resultat på tæppet.

variationer i bevægelse og tempoHop tal og regnestykker dobbelt så hurtigt!•Hop kun på ét ben uden at skifte ben.•Hop på ét ben på tallene, rør regnetegnene med hænderne.•

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, hvor lærErEn Er til stEdE som igangsættEr og kontrollør af facit:

hurtige hovedregningshopDer stilles eller vises diverse regneopgaver. Børnene skal •hoppe både opgave og resultat. Ex på opgave: 3 + 8 + 7 = Der skal hoppes: 3 + 8 + 7 = 18•Der kan stilles opgaver både med de fi re regnearter hver for •sig og i kombinationer.

brug tegneneParvis: Den første hopper et facit mellem 10 og 20 – den •anden hopper et plusstykke med tre cifre, der giver resultatet.Parvis: Den første hopper et tal mellem 10 og 20 – den anden •bruger tallet og hopper yderligere to tal, der, når de begge trækkes fra, giver resultatet 10.Parvis: Den første hopper et facit, der er et lige tal mellem •10 og 20 – den anden hopper et gangestykke med to tal, der giver resultatet.Parvis: Den første hopper et facit, der er et lige tal mellem 1 •og 10 – den anden hopper et divisionsstykke med to tal, der giver resultatet.



s37

”tal-kluddermor” – som regnestykkerDer kan leges ”Tal-kluddermor”, hvor alle i gruppen (3-5 børn) skal have kontakt med hinanden og kun berøre de tal og tegn, der indgår i regnestykket og giver resultatet. Gruppen stilles opgaver, hvor der indgår både resultat, regne-tegn og antallet af tal. Fx:Resultatet = 16 Tal-antal = 3 Regneart = Både plus og minus skal indgå i regnestykket.Eksempel på løsning: Børnene skal stå på tallene og tegnene: 8 + 9 ÷ 1 = 16

En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre de rigtige tal og tegn i forhold til resultat og regnearter.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 3. OG 6. KLASSETRINIndgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske •i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske •problemstillinger (kommunikationskompetence).Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder •konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimen-terende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence).Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder •titalssystemet.Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og fi gurrækker.•Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på •baggrund af egen forståelse.Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt •enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lom-•meregner, it og enkle skriftlige beregninger.Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og •mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af •praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.Anvende de fi re regningsarter til antalsbestemmelse ved •hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige bereg-ninger.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINUdvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner.•Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med •andre.Anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning.•Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til •idrætslige aktiviteter.Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsakti-•viteter.Arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge.•



s38

talterninger i spilMATERIALER: Seks store terninger – to med øjne og fi re med tal fra et til tolv, ærteposer med tal (0-9), kegler med tal (0-10) og regnetegn (kan fås hos Tress).Opgaveark med regneopgaver.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr à trE sElv kan arbEjdE mEd:

det manglende tal/tegnEn af eleverne laver ud fra et opgaveark med íblandede regne-stykkerí og ídivisionsstykkerí fx fem regnestykker af terninger, kegler og ærteposer, hvor der mangler et tal eller et tegn. De to andre skal så hurtigst muligt angive de rigtige resultater. Løsningerne kontrolleres via opgaveark.Der byttes funktion mellem eleverne.


terningerne er kastet til regnestykker Eleverne kan arbejde individuelt, i makkerpar eller i små grup-per. En elev kaster to gange med en talterning, mens en anden bestemmer regnetegnet. Rækkefølgen er: Første terningkast – regnetegn – andet terningkast – nedskriv stykke og resultat. Regnestykket skal regnes og skrives, før der må kastes igen.

VARIATION:Eleverne kan arbejde med hinanden eller konkurrere ved at se, hvem der regner fl est regnestykker inden for et givet tidsrum.Det kan aftales, at eleven skal fortsætte, indtil alle seks/tolv sider på terningen har været anvendt.

store talTerningerne ligger i den ene ende af klasselokalet, hvor også læreren står. Børnene står i grupper i den anden ende. Der kastes først med to, så med tre, så med fi re, så, i sidste runde, måske med alle seks terninger. Tallene danner tilsammen store tal med fx tre cifre. Det korrekte tal hviskes til læreren – fx syvhundrede-ogtoogfyrre. Ved rigtig besvarelse sendes en ny elev fra gruppen op til de tre kastede terninger. Indimellem slår læreren en af terningerne om, så der fremkommer nye cifre. Når alle fra en gruppe har svaret rigtigt vedr. det tocifrede tal, kastes terning nr. 3 osv.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 3. OG 6. KLASSETRINIndgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske •i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problem-•stillinger (kommunikationskompetence).Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder •konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimen-terende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpe-middelkompetence).Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titals-•systemet.Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på •baggrund af egen forståelse.Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt •enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lomme-•regner, it og enkle skriftlige beregninger.Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundt-•lige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af prak-•tiske problemstillinger og matematiske opgaver.Anvende de fi re regningsarter til antalsbestemmelse ved •hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregnin-ger.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINIndgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med •andre.Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold •til idrætslige aktiviteter.Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter.•Arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge.•



s39

vi kaster og leger med ærteposer med tal og regnetegnMATERIALER: To sæt ærteposer med tallene 0-9 + de fem regnetegn (kan fås hos Tress).Opgaveark med tabeller og regnestykker.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr à trE sElv kan arbEjdE mEd: hent det rigtige resultatAlle tal-ærteposer er lagt ud på gulvet 4-5 meter fremme i klassen. To elever står klar. Den tredje elev råber et regnestykke ud fra et opgaveark. Det gælder om så hurtigt som muligt at løbe frem og hente en eller to ærteposer, der viser regnestyk-kets resultat. Resultatet kontrolleres sammen via opgavearket.


hovedregning med ærteposerDer kan øves forskellige regnearter, ved at den ene kaster to tal-ærteposer til sin makker og råber fx íLæg sammen!í, íTræk fra!í, íDivider!í

lav regnestykkerEn gruppe af elever (3-5) får de fem regnetegn og ”trækker” selv seks tilfældige tal-ærteposer. Grupperne forsøger herefter at danne så mange korrekte regnestykker som muligt ud af de fem regnetegn og de seks tal, inden for en tidsgrænse fastsat af læreren. Regnestykkerne dannes på gulvet og noteres på papir.Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem to grupper. Der kan gives ekstra point for de længste regnestykker.

En gruppe har et helt sæt af tal-/regnetegn-ærteposer. Den første fra gruppen løber op til den anden ende af klassen og lægger et tal. Den næste fra gruppen må løbe op og kigge efter, hvad der er lagt, og han/hun løber derefter op og lægger et regnetegn ved siden af det første tal. Den tredje fra gruppen løber op og orienterer sig og løber derefter ned og henter et tal, der passer til et regnestykke. Det går videre sådan, indtil der er opstillet et korrekt regnestykke.

Der kan også laves regnestykker, ved at børnene balancerer tal-/regnetegn-ærteposerne på hovedet oppe i den anden ende af klassen og ílæsserí tal/tegn af ved at bøje sig frem. Husk at bære ærteposen med tallet/tegnet vendt ned mod håret.

regneudfordringBørnene er delt i to grupper (3-4 i hver) og står med 4-5 meters afstand. Den ene gruppe udfordrer den anden ved at kaste tal-ærteposer én efter én over til den anden gruppe. Modtagergrup-pen skal prøve at følge med ved fortløbende at råbe summen af de tilkastede tal. Ex.: Der kastes en 3íer og derefter en 8íer. Modtagergruppen skal råbe først í3í, derefter í11í osv. Ved fejl eller ved alt for langsom besvarelse bytter grupperne plads, og den anden gruppe får lov at kaste.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 3. OG 6. KLASSETRINIndgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i •arbejdet med matematik (tankegangskompetence).Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske pro-•blemstillinger (kommunikationskompetence).Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder •konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimen-terende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpe-middelkompetence).Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titals-•systemet.Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.•Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på •baggrund af egen forståelse.Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt •enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lom-•meregner, it og enkle skriftlige beregninger.Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og •mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af •praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved •hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige bereg-ninger.

Trinmål i idræt efter 5. klassetrinUdvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner.•Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med •andre.Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til •idrætslige aktiviteter.Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsakti-•viteter.Arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge.•



s40

leg og læring med talkegler mv.MATERIALER: to lommeregner-tæpper fra Tress – eller også fremstiller man selv disse i kraftig plastik.Seks store terninger – to med øjne og fi re med tal fra et til tolv, ærteposer med tal (0-9), kegler med tal (0-10) og regnetegn (kan fås hos Tress).3-4 fl uesmækkere.Opgaveark med regneopgaver.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr à trE sElv kan arbEjdE mEd: fluesmækkerresultatAlle talkeglerne er stillet op på gulvet. To elever får hver en fl uesmækker. Det tredje af børnene råber et regnestykke ud fra opgavearkene. Det gælder så om så hurtigt som muligt at løbe frem og daske talkegler, der angiver resultatet. Der gives tydelig respons på løsningen.


lommeregner-dartDer dannes to hold af elever med hver tre ensfarvede ærte-•poser. Eleverne forsøger gruppevis på skift at ramme to tal og et regnetegn på lommeregner-tæppet. Der kastes i en afstand af 1-2 meter fra bunden af lommeregner-tæppet.Formålet er, at eleverne med færrest mulige kast forsøger •at ”nå” ned til præcis nul. Holdene kan begynde med fx tallet 301, som i dart. Der tælles ned efter hver runde med tre kast. Hvis eleven med tre bolde rammer ”4”, ”9” og ”gangetegnet”, kan han/hun danne regnestykket 4 x 9 = 36, og har dermed opnået 36 point. Holdet er så nede på 301 ÷ 36 = 265 point. Ærteposen skal, når den ligger stille, berøre det pågældende •tal/tegn for at tælle med. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen ”point” opnås i den omgang, hvorefter turen går videre.

VARIATION:Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller i •grupper.Antallet af ærteposer, der kastes med i hver runde, kan øges/•reduceres.Start-tallet og mål-tallet kan ændres og fx indeholde deci-•maler.



s41

kast og ram pletRam fra forskellige afstande og med forskellige kastemåder de tal-/tegn-kegler, der passer med tal-/tegn-ærteposerne – brug de trufne tal og tegn til regnestykker.

Ram fra forskellige afstande og med forskellige kastemåder tallene på lommeregner-tæppet, der passer med tal-ærteposerne. Tal-ærteposen skal lægge sig og berøre lommeregner-tallet. Når der ligger en 2íer på en 2íer, bliver det tallet 22 – hvis næste træffer er en 4íer, tæller det for 44, som lægges til og giver 66 osv. Det gælder om ved de ni kast sammenlagt at få så mange point som muligt.

Ram med ærteposer fra forskellige afstande ind i hullet på 3-6 af keglerne, der ligger på række med åbningen mod kasteren. Når 3,4, 5 eller 6 kegler er ramt, sættes keg-lerne op, og eleven skal så sige det rigtige 3-, 4-, 5- eller 6-cifrede tal. Resultatet kontrolleres eller rettes i fællesskab.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 3. OG 6. KLASSETRINIndgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matema-•tik (tankegangskompetence).Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger •(kommunikationskompetence).Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, •lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sam-menhænge (hjælpemiddelkompetence).Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet.•Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.•Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af •egen forståelse.Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation •og division inden for de naturlige tal.Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle •skriftlige beregninger.Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, •som indeholder matematikfaglige udtryk.Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger •og matematiske opgaver.Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, •lommeregner, it og skriftlige beregninger.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 5. KLASSETRINUdvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner.•Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre.•Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter.•Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter.•Arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge.•



s42

afrunding og evalueringGod fornøjelse med undervisningsaktiviteterne – mange fl ere variationer af de fi re undervisningsaktiviteter er selvfølgelig mulige. Evalueringen af aktiviteter og forløb bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligt svage kan drage nytte af og måske i fl ere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder.


litteratUr

ímotion i klassen – et projekt i faglighed for alleí, københavns kommune, 2008

•hans henrik knoop: íleg, læring og kreativitetí, forlaget aschehoug, 2002

•tidsskriftet ímatematikí, udgives af danmarks matematiklærerforening otte gange årligt

•filmen: ”rend og hop med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, kosmos, uC syd, 2008

•

internetSider

folkeskolens ífælles målí og ítrinmålí: www.faellesmaal.uvm.dk – link til nye fælles mål 2009

•motion i klassen: www.faglighedforalle.kk.dk – pjecer og udgivelser – motion i klassen

•matematisk inspiration og opgaver: www.dkmat.dk

•



s43

atletik -

idræt for

alle i skolen

af KIrse ellegaard

breddekonsulent i dansk atletik forbund.

øvelsesbeskrivelser er sammenfattet af undervisnings-

materiale af ronja egsmose og ”atletik for sjov”.


atletik -

idræt for

alle i skolen

indledningKære idrætslærer! Sandsynligvis tilstræber du følgende kriterier, når du planlægger idrætsundervisningen:Aktiviteten skal være sjov for børnene (og for dig).Aktiviteten skal kunne håndteres i undervisningssituationen.Undervisningsministeriets fælles mål for idrætsfaget skal opfyldes.Dansk Atletik inviterer dig hermed til at deltage i atletikaktiviteter, som opfylder alle de tre ovenstående kriterier. De følgende sider indeholder træningsøvelser inden for grunddisciplinerne løb, spring og kast til brug i 3.-5. klasse. Vores ambition er her at præsentere atletikken som en sjov og varieret idrætsgren, der kan dyrkes af alle børn uanset deres fysiske formåen. De fl este af øvelserne kan desuden laves både indendørs og udendørs med blot en smule tilpasning, fx af redskaber og rekvisitter. Der tages ud-gangspunkt i, at man har en gymnastiksal/hal eller et grønt areal og ikke nødvendigvis et stadion at udfolde sig på.Aktiviteterne er udformet som forslag til lektionsplaner, således at forarbejdet med at tilrettelægge øvelser i forhold til tidsforbrug er gjort, og du har således skabelonen til en række færdige lektionsplaner, lige til at tage i brug ved næste idrætstime. Lektionsforslagene er udformet som enten enkelt- eller dobbeltlektioner og leder op til udførelsen af en af følgende discipliner: sprint, hækkeløb, længdespring, højdespring, kuglestød eller spydkast. Hver lektionsplan er inddelt i tre sektioner:

Opvarmning (konkrete opvarmningslege for fl ere).•Træningsøvelser/lege/stafetter.•Afsluttende udførelse/konkurrence.•

Det skal understreges, at for denne aldersgruppe lægger Dansk Atletik Forbund langt større vægt på, at alle elever får en positiv oplevelse med at bevæge deres krop end på, om den tekniske udførelse er helt korrekt. Fx er det en større succes at slå en kolbøtte for at komme over overliggeren i højdespring, end det er at blive bremset af vedholdende fejlretning eller af ikke at turde springe baglæns over. Lad derfor fokus være på, at atletikken i skolen skal være sjov, samtidig med at alle udfordres på deres niveau.

Rigtig god fornøjelse!

dansk atletik forbund vil meget gerne arbejde for, at landets idrætslærere er

godt rustet til at undervise i atletik, ikke mindst på baggrund af at atletik i fag-

vejledningen for idræt er et væsentligt indholdsområde, bl.a. for udviklingen af

børns grundlæggende motorik og koordination. atletikken er en af de klassiske

idrætsgrene, samtidig med at den på fi n vis afspejler mangfoldigheden i dagens

elevgrundlag. gennem sine mange forskellige discipliner indeholder atletikken

potentiale for såvel tæt og tynd som for kræfter og koordination. med dette

bidrag til inspirationshæftet her ønsker dansk atletik forbund at optimere

forudsætningen for en alsidig og sjov atletik i skolernes idrætsundervisning.

Atletik - idræt for alle i skolen


s45

opfyldelse af fælles mål gennem atletikaktiviteterne

Beherske flere former for løb, spring og kast.•Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, afsæt-landing og hop-fald.•Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre.•Turde deltage i legens udfordringer.•Kende opvarmningens formål og udførelse.•Kende til grundtræningselementerne.•Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter.•Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder.•Kende til elementære forhold om kroppens funktioner.•

forslag til lektionsplaner

sprintDOBBELTLEKTION (2 X 45 MIN)

opvarmning 10 min Løb 2-3 minutter for at få pulsen lidt op. Suppler med øvrig opvarmning af kroppen.•

øvElsEr 35-40 min

postløbDer markeres to linjer med ca. 15 m imellem. På begge linjer placeres med 2 meters •mellemrum seks kegler over for hinanden. Eleverne er sammen to og to og starter ved hver deres kegle = ”post”. Nu gås/løbes der fra udgangspost til posten på mod-satte linje og derefter videre til næste post på samme linje. Mellem hver post skal eleverne løbe på forskellige måder. Læreren kan på forhånd have bestemt de for-skellige øvelser, eller eleverne kan selv finde på en ny måde at løbe på for hver post.

Ideer tIl bevægeformer:

FreM:tilbage:

gå på tæerne•løb med små skridt•løb så højt så muligt (højt tyngdepunkt) •gå på hælene•løb med hælespark•løb med lange skridt •

gå på ydersiden af foden (rulle fra hæl til tå)•løb med høje knæløft •løb så lavt så muligt•løb baglæns•gå på indersiden af foden (rulle fra hæl til tå)•lave gadedrengeløb•



s46

stigningsløb Ca. 30 m: Man starter med at jogge og øger derefter farten, til man løber sit max-•tempo. Vær opmærksom på at fortælle eleverne om løbeteknikken ved sprint: løb på tæerne/fodballen med høje knæ og højt tyngdepunkt (løb så navlen er så højt som muligt og uden at knække i hoften).

reaktionsøvelserEleverne placeres på en række ved siden af hinanden. •Løb fx 15 m (så hurtigt man kan) ved signal fra læreren. •

STARTPOSITION VARIERES: Høje knæløft, sidde med benene strakt frem foran sig, ligge på mave/ryg, sidde på •hug, stå og hoppe, slå en kolbøtte, før de løber.

RELATERET TIL SPRINT-START: Liggende på maven med hovedet i løbsretning, liggende på alle fire, liggende som i •armbøjningsposition.

STARTSIGNAL VARIERES:Farver remses op i vilkårlig rækkefølge. ”Blå” er signalet til at løbe (instrueret på •forhånd).Læreren står på sidelinjen og triller en bold hen foran rækken af elever. Efterhån-•den som bolden passerer den enkelte elev, må der løbes.Et prik på skulderen fra læreren (eleverne har lukkede øjne). Der gives her individu-•elt startsignal.Alle elever holder i hånd. Læreren sender et klem ned gennem rækken. Når man •mærker et klem, skal man give klemmet videre og derefter løbe.•Parvis: eleverne sidder/ligger foran hinanden. Den bagerste skal forsøge at fange •den forreste.

VIGTIGT: Det gælder om at reagere hurtigt. Eleverne må først tage farten af, når de har pas-seret den aftalte mållinje, hvorfor der skal være plads til at ”løbe af” (ca. 5-10 m).



s47

stafetløb

SJIPPE-STAFET Opdel klassen i hold, der hvert har et sjippetov. De første i rækken sjipper ned til en kegle 30 m væk, lægger sjippetovet og sprinter retur. Næste i køen sprinter op til keg-len og sjipper retur osv.

6-DAGES-GANG OG 6-DAGES-LøBDer laves en rundbane. Dan par to og to. Parrene må starte, hvor de vil på banen, bare hvert par starter samme sted. Den ene sprinter, og den anden går rundt i løberetningen på banen. Når den sprintende indhenter den gående, byttes roller. (Løbet varer fx 2-4 min) udførElsE/konkurrEncE ca. 20 min

sprint 15, 20 eller 30 meter Redskaber: Startblokke ude-/indebrug, 3-5 stopure til tidtagning.

Startblokke opsættes i den ene ende, alternativt startes bag en streg. Eleverne må starte stående eller i ”startposition”, som de foretrækker. Læreren er starter. Komman-doen er ”på pladserne – færdige – løb”. Kommandoen ”Løb” kan erstattes af et klaptræ, klap i hænderne eller andet, der larmer. Eleverne inddeles i grupper à fem (hvis man har fem stopure). Nu tager eleverne tid på hinanden. Stopuret startes på kommandoen ”Løb” (klap) og stoppes, når løberens bryst-kasse passerer målstregen. Tidtagerne (eleverne med stopure) står ved målstregen.

hækkeløBDOBBELTLEKTION (2 x 45min)REDSKABER: Tryllesnor/elastiksnor.

opvarmningslEgE ca. 15 min

over og under snoren Eleverne står spredt over hele salen og hopper på stedet. To elever har fat i hver sin ende af en tryllesnor/elastiksnor. De to snoreholdere løber fra den en ende af salen til den anden med snoren 30-50cm over gulvet. Eleverne skal nu hoppe over den. De, der rører snoren, overtager løbet med snoren. Hoppene over snoren kan varieres: samlede ben, hink, vend en halv gang i luften, vend en hel gang i luften, løb over osv.



s48

maskinen Fangeleg: Fangerne giver en øvelse til den, de fanger: fx knæløft, hælespark, spræl-lemand, skihop, twisthop, armsving, som skal udføres indtil man befries. Man befries, ved at en af ”de frie” laver fem gentagelser af den bestemte øvelse over for den tilfangetagne.

øvElsEr ca. 35 min

forhindringsstafet Opdel gerne i flere hold. Sæt forhindringer på vejen mellem to kegler med 20 meters afstand:

Hulahopring, hvori der laves ti knæløft, før man løber videre.•En ”å” man skal hoppe over (lavet af sjippetov eller hulahopring).•Et stykke, hvor man skal løbe baglæns, hinke eller gå krabbegang.•En hæk, man skal springe over.•

sten på vejen 2-4 hold med lige antal sætter sig på rækker på knæ med maven mod lårene og armene rundt om hovedet med lidt afstand imellem sig. Den bagerste løber zigzag mellem ”stenene” op forrest og lægger sig selv som en sten. Hvilket hold gennemfører først 2-3 runder/tilbagelægger først 20-30 m?



s49

krokodilleløbDer laves tre baner med forskellig afstand mellem krokodillegravene (bestående af sjippetov). øvelsen gennemføres således:

Eleverne starter på bane 1; der må ikke trædes i krokodillegravene. •Sæt farten op, så eleverne kun har tre skridt mellem hver grav (afsæt på samme •ben hver gang). Hastigheden øges igen, og eleverne forsøger at løbe på bane 2 og 3 med tre skridt imellem gravene.Hver elev finder den bane, der passer bedst til dem.•Der placeres papkasser/hække eller andet med en vis højde i gravene, og alle løber •igen, stadig uden at træde på sjippetovene, der markerer krokodillegravene.Stafetløb: Gravene flyttes, så der er ca. 5 m mellem hver grav i alle tre baner. Klas-•sen deles i tre hold. Den første fra hvert hold løber banen igennem, vender (om en kegle), løber tilbage og afleverer depechen til den næste i rækken, der så må løbe.

udførElsE/konkurrEncE ca. 20 min

REDSKABER: 3-9 hække (eller høje kegler), målebånd, 5-6 kegler (eller anden marke-ring), stopure, startblokke (hvis de haves). Lav 1-3 baner med 2-4 hække på hver.

hækkeløb (kræver 30 meter) Opstilling: Som I synes, men fx ved 5–10–15–20 meter afhængig af pladsen. Stil kegler ud for start, mål og hver hæk (så I nemt kan sætte hækkene tilbage, hvis de bliver væltet). Læreren er starter. Kommandoen er ”på pladserne – færdige – løb”. Nu tager eleverne tid på hinanden. Stopuret startes på kommandoen ”Løb” (klap) og stoppes, når løberens brystkasse passerer målstregen. Tidtagerne (eleverne med stopure) står ved målstregen.

Træd ikk i krokodillegraven, for så...

4 m4 m

5 m

6 m

1,5 m

Cykelslangereller sjippetorve



s50

længdespring, STåENDE INDENDøRS/MED TILLøB UDENDøRS – ENKELTLEKTION (45 MIN)

opvarmning 10 min

Klassen står i en stor cirkel, og eleverne skiftes til at finde på en opvarmningsøvelse, som hele klassen så skal lave. Sørg for at hele kroppen varmes op, fx:Prøv sprællemandsben med skihoparme, og skihoparme med sprællemandsben. Let løb 2-4 minutter.

øvElsEr 10-15 min

gadedrengehop Lav seks almindelige, seks ekstra lange og seks ekstra høje gadedrengehop. Hver elev får en kegle, og de skal nu se, hvor langt de kan komme med seks (lange) gadedrenge-hop (markeres med kegle). Eleverne får et par minutter til at prøve og forbedre sig selv.

springstafet En stor madras placeres i den ene ende med kegler foran (en for hvert hold). Klassen inddeles i hold, der stiller op bag hver sin kegle. Den forreste i hver række løber ned til keglen ved madrassen, sætter af og lander siddende med benene strakt frem foran sig på madrassen. Herefter løbes tilbage til holdet, den næste i køen klappes i hånden og må så løbe. Stafetten består af tre runder med skiftende spring:

Afsæt med venstre ben.•Afsæt med højre ben.•Afsæt med samlede ben (afhængigt af madrassens højde).•

10 - 15 m

1 m

Ideer tIl opvarmnIngsøvelser:

armsving•rul med skuldre•hinke•hop i firkant•

høje knæ•hælespark•gadedrengehop på stedet•hop med samlede fødder•

jog på stedet•stå på et ben og rul fodled•twisthop•

mave-/rygbøjninger•armbøjninger•sprællemand•skihop•



s51

udførElsE/konkurrEncE 15-20 min

stående længdespring REDSKABER: Målebånd (gerne flere).

Eleverne deles i hold svarende til antal målebånd. Der skal være to elever om at •måle. Man skiftes til at måle hinandens resultater. Alle har tre forsøg i konkurrencen (hvis det kan nås). Man står med samlede ben bag en streg, bøjer ned i benene og springer herefter •med samlede ben, så langt man kan. Der måles fra stregen til bageste fod (hælen). Hvis eleven kommer til at sætte en hånd eller andet længere bagud end foden, måles fra bagerste mærke.

længdespring med tilløb REDSKABER: Sandgrav, syv kegler, seks sjippetove.

Klassen deles i tre grupper. Eleverne starter tilløb fra keglen med højre ben forrest. •Springafsættet foretages i zonen angivet af sjippetove. Spring længst muligt. Næste spring udføres med venstre ben forrest ved keglen. Eleverne sætter nu det ben forrest, der fungerede bedst, og gennemfører 4-8 spring. Mål 2-5 meter op langs sandgraven og placér en kegle ud for hver meter, så kan eleverne selv se, hvor langt de ca. springer. De skal prøve at lande med fødderne så langt fremme som muligt. I tilløbet skal •de løbe hurtigst muligt, og de må ikke kigge ned i afsætsøjeblikket. Stil dig evt. bag sandgraven, og bed eleverne om at kigge på dig, når de springer.

1m

15-20m

o.s.v.

o.s.v.

1m

1m 1m

1m 1m



s52

høJdespringDOBBELTLEKTION (2 X 45 MIN)

opvarmningslEgE ca. 10-15 min

kædetagfatNår man bliver fanget, tager man fangeren i hånden. Når kæden er på fire personer, deles den i to, og begge halvdele er fangere. Legen fortsætter, til alle er fanget.

4-landefangerBanen opdeles i fire lande, der hver har en eller to fangere. Fangerne må kun være i deres eget land, mens de andre må løbe frit. Bliver man fanget, skal man gå i gang med at lave den øvelse, der hører til landet (hvert land har sin øvelse), fx høje knæ, hælespark, sprællemand, twisthop, skihop, englehop, hink, hop på samlede ben osv. Man bliver befriet, ved at der kommer en anden og laver den samme øvelse fem gange, som man er sat til. Skift øvelse en gang imellem.

færgen under broerneKlassen deles i hold. Alle stiller sig i bro ved siden af hinanden. Den bagerste ”færge” kravler under alle broerne op til den forreste og stiller sig som ny bro.

øvElsEr ca. 10 min

højdehop Stil 4-5 kegler ud med fem skridts mellemrum (lav gerne flere baner). Eleverne går banen igennem. Ved hver kegle sættes af på ét ben lodret op i luften. Det modsatte ben af afsætsbenet (svingbenet) løftes op med bøjet knæ. øg tempoet til jog, når alle har været igennem et par gange. Læg vægt på et aktivt afsæt med markering af sving-benet, og brug armene til at komme så højt op som muligt. øvelsen kan også laves med ¼ og ½ rotation i luften.


højdespring REDSKABER: Tyk madras, to højdespringsstøtter, en tryllesnor (evt. en overligger), en målepind.Dette er den sværeste konkurrence at gennemføre i en idrætstime, fordi den er tidskrævende. Del evt. klassen, og lad de to grupper skiftes til at springe og lave en anden aktivitet for at minimere ventetiden. Start på en lav starthøjde, fx 80 cm, og lad herefter højden stige med 5 cm, hver gang alle har klaret det. Alle har normalt max. tre forsøg på hver højde; dette kan skæres ned til max. to forsøg. Man kan også lade børnene have i alt fx seks forsøg, så må de selv vælge, hvilken højde de starter på.



s53

kuglestødDOBBELTLEKTION (2 x 45min)

opvarmning 10-15 min

haleleg Hver elev får et markeringsbånd/sjippetov, som sættes fast i bukselinningen bagpå, som en hale. Nu gælder det om at snup-pe de andres haler (og sætte dem i egen bukselinning), uden at de andre får fat i ens egne haler. Man kan sagtens ”stjæle” haler fra hinanden, selvom man har mistet sin(e). Når læreren stopper legen, gælder det om at have flest haler.

får og ulv Eleverne lægger sig i en rundkreds to og to sammen på maven med hovederne ind imod midten. To elever bliver stående – den ene er ulv, den anden får. Ulven (gerne med snerren og brøl) skal fange fåret. Fåret får helle ved at lægge sig ved siden af et af parrene. Den der nu ligger yderst, bliver til ulv (og springer op med et brøl), mens den, der før var ulv, bliver til får.

øvElsEr ca. 20 min

parøvelser Eleverne er sammen to og to og laver øvelser:

Liggende tilbage på albuerne med front mod hinanden og •løftede ben, som er strakt frem foran dem: Benene køres nu rundt om hinandens i cirkler.Stående med ryggen mod hinanden, benene lidt fra hinanden, •armene i gaffelgreb: Gå op og ned i knæ samtidig.Hold hinanden i hænderne i strakte arme og læn vægten •tilbage: Gå op og ned i knæ samtidig.Hold hinanden i hænderne, drej rundt så man får ryggen mod •hinanden og derpå front mod hinanden igen. Den ene står op, den anden ligger foran i stilling som til arm-•bøjninger: Den stående hopper til siden, frem, eller tilbage, og den liggende skal nu hoppe i samme retning forblivende i samme stilling (spænd i kroppen!).

1

2

3

4

5

67

8 9

PARøVELSER MED BOLDStående med ryggen mod hinanden: Giv bolden til den anden •ti gange, hhv. højre og venstre om.Stående med ryggen mod hinanden: Giv bolden i 8-tal (vrid i •ryggen).Stående med ryggen mod hinanden: Giv bolden skiftevis over •hovedet og mellem benene.Kast til hinanden med to hænder (indkast og derefter stød-•kast (basketballaflevering)).Kast til hinanden med to hænder i underhåndskast (husk •strakt ryg, når der bøjes i benene). Den ene vender sig rundt, går ned i benene og kaster derpå bolden over hovedet (husk strakt ryg, når der bøjes i benene) til den anden. Derpå vender den anden sig rundt og kaster til den eneLiggende på ryggen med bøjede ben mod hinanden: Lav ma-•vebøjninger i takt, den ene holder en bold i strakte arme over hovedet (når man ligger ned, skal bolden røre gulvet), når begge er oppe, gives bolden til den anden.Liggende på maven over for hinanden: den ene løfter bolden •så højt op i luften over sit hoved, som han/hun kan. Det gæl-der for den anden om at få bolden ned.



s54

hanekampTo og to stiller eleverne sig over for hinanden. Det gælder om at klappe sin modstander i knæhaserne. Hvem får først 5 point?

VARIATIONER: Stående: det gælder om at træde hinanden over fødderne (blot markere – ikke •træde til!). Hoppende på ét ben med armene foldede foran brystet: det gælder om at skubbe til den anden, så han/hun sætter den anden fod i gulvet. Stående som til armbøjninger: det gælder om at klappe hinanden over hænderne. Siddende med løftede fødder mod hinanden: det gælder om at skubbe til den andens fødder med sine egne fødder, så han/hun vælter bagover.

FIRE OG FIRE SAMMEN: De tre holder hinanden om skuldrene (i en halvcirkel) med en VIP i midten og en •bodyguard på hver side. Den fjerde, skurken, skal nu forsøge at klappe VIPíen på ryg-gen, men bodyguarden og VIPíen skal forsøge at undgå dette ved at dreje/løbe rundt på stedet hele tiden.


kuglestød (2 kg) REDSKABER: 2-4 kugler à 2 kg, målebånd (gerne flere).Del eleverne ind i grupper med hver én kugle. To grupper i en gymnastiksal, gerne 3-4 grupper i en hal og udendørs. Hvis flere målebånd haves, konkurreres i alle grupper samtidig. Alternativt konkurreres (måles) i én gruppe, mens de øvrige grupper øver sig. Indskærp sikkerheden, således at alle, undtagen den der måler, står bagved eleven, der støder!



s55

skumspydkastENKELTLEKTION (45 min)OPVARMNING 10 MIN

fangeleg Fangerne skifter hele tiden ved signal fra læreren, fx dem med hvide T-shirts, sorte sko, shorts, hestehale, blå øjne, piger/drenge, fødselsdagsmåned. Når man er fanget, går man ud til læreren og får en øvelse, der skal gennemføres, for at man kan blive befriet, fx ti sprællemænd, knæløft, hælespark, hop med samlede fødder, englehop, skihop, twisthop, mave-/ryg-/armbøjninger, hink på linje.

øvElsEr ca. 15 min

kastestafet Klassen deles i hold med lige antal. Hvert hold deles i to grupper, og hver gruppe stiller sig bag en kegle (se illustration – 10-15 m mellem keglerne). Den forreste fra hver gruppe kaster til sin holdkammerat bag den anden kegle (ved ulige antal startes, hvor der er flest). Når man har kastet, løber man ned og om bag i køen hos dem, man lige har kastet til (evt. uden om en tredje kegle). Den der modtager bolden, kaster nu til sin holdkammerat bag den første kegle og løber derefter om bag i dennes kø osv. Hvilket hold har først været 2-4 gange igennem?

murbold Hvert hold stiller sig bag sin kegle med front mod muren (se illustration). Den første kaster bolden ind på muren og løber hurtigt væk og om bag i rækken. Næste i køen griber bolden, kaster og løber om bag i rækken osv. Kastemåden kan varieres:

Spydkast (overhånd).•To-hånds over hovedet (indkast).•Bryststød (basketballaflevering).•Kuglestød.•

Stil krav om: præcision, kraft (bolden må ikke røre jorden), holdet går længere tilbage, teknik (rigtigt udførte kast).

øvelsen sluttes af således: Hver gruppe får tildelt en bestemt måde at kaste på. Når man har kastet, løber man til næste gruppes række og gør sig klar til at kaste det nye kast, før turen går videre til den tredje gruppe osv.

Elev:Kasteretning:



s56

udførElsE/konkurrEncE 25-30 min

skumspydkast REDSKABER: Gerne 4-6 skumspyd, målebånde (30 meter)Hvis flere skumspyd haves, deles eleverne ind i to grupper. Én gruppe får målt deres forsøg, mens den anden gruppe har prøvekast. Begge grupper står i samme ende af sa-len/hallen. Der kastes bag en streg (stående eller med lille tilløb), og stregen må ikke overtrædes. Der måles fra stregen, til hvor spydspidsen lander. Eleverne kan sagtens måle for hinanden. Alle har tre forsøg i konkurrencen (hvis det kan nås).

UNDERVISNINGSDIFFERENTIERINGVed fx løb/sprint/reaktionsøvelser kan man evt. lade halvdelen af klassen starte fra den modsatte ende, hvorved fokus på, hvem der når først frem, mindskes. Læreren kan differentiere startpositioner/øvelser, så nogle fx står med ryggen til, andre ligger ned, andre igen sidder i skrædderstilling. Variationer af startsignal, hvor eleverne skal reagere med enten høre-, føle- eller synssansen, udgør ligeledes en differentiering. Mange af aktiviteterne er møntet på, at eleverne arbejder sammen i par eller større hold, således at det ikke handler om enkelte vindere og tabere. I kuglestød og boldøvel-ser er der forskellig vægt, som passer til forskellige børn, og ved både kast- og sprin-gøvelser er der ikke et bestemt mål for, hvor langt man skal nå, men længden/højden justeres, ikke blot eleverne imellem, men også for den enkelte elev i takt med øvelsen.



s57

evalueringIndledningsvis nævntes, at megen vægt på fejlretning kan virke demotiverende for eleverne, men dermed ikke sagt, at de slet ikke bør rettes. Faktisk mener vi, at det kan være lærerigt for eleverne, hvis de får lov at observere hinanden i udførelsen af løb, spring og kasteøvelser og måske selv være med til at give bud på, hvordan man fx når længst i længdespring, eller hvad ”kroppen skal gøre” i sammensætningen af løb-spring, afsæt-landing, hop-fald.


”lektionsplaner – indeatletik i folkeskolen” 4.-6. klasse. udarbejdet af dansk atletik forbund v/

•ronja egsmose i samarbejde med dansk skoleidræt.

”atletik for sjov – inspirationskursus til atletik i folkeskolen” 7.-9. klasse. udarbejdet af dansk atletik

•forbund v/ mikkel larsen, anders sækmose og peter riis.

www.dansk-atletik.dk, hvor du kan læse om daf atletikmærke og daf bestemmelser for børne- og

•ungdomsatletik. se under ungdomsatletik.



s58

morgen-

stund har

guld i mund

af bJarne Conradsen

mejeriforeningen

undervisningskonsulent hos mejeriforeningen og uddannet folkeskolelærer

fra århus lærerseminarium med linjefag i blandt andet matematik og idræt.


morgen-

stund har

guld i mund

indledningMorgenmaden er det fundament, som vi bygger resten af vores dag på. Et sundt og so-lidt morgenmåltid kan have stor betydning for vores energi og mæthedsfølelse resten af dagen. Et morgenmåltid rigt på frugt, grønt, fuldkorn og magre mejeriprodukter giver langtidsholdbar energi til skolen eller arbejdet.

morgenmad og vanerMorgenmåltidet i det moderne samfund er ikke egentlige fællesmåltider, men indi-vidualiserede tagselvborde, som styres af individuelle præferencer, kræsenhed og deciderede fravalg og tilvalg af morgenmad.

Halvdelen af danskerne bruger mindre end 10 minutter på morgenmaden. •Disse 10 minutter bruges desuden til at læse avis, se tv og tjekke mails.

50 % af alle skoleelever spiser morgenmad alene, hvilket betyder, at der ingen er til •at sikre, at de får spist et godt morgenmåltid eller til at lære dem gode morgenmad-svaner.

Generelt bliver der brugt mindre tid på morgenmaden, hvilket medfører, at holdninger, rammer og vaner omkring morgenmåltidet ikke er så fasttømrede. Morgenmaden hø-rer ikke længere blot til i hjemmet, men man ser en stigende tendens til breakfast on the go, hvor morgenmaden i stedet indtages i det offentlige rum. Desuden er der også en stigende tendens til ”breakfast-skipping”, og undersøgelser viser, at i gennemsnit dropper en europæer omkring 20 % af sine morgenmåltider.

morgenmaden er dagens vigtigste måltid!Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncen-trere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de nærings-stoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad.

Morgenstund har guld i mund


s61

morgenmad og næringsstofferGrundlæggende har vi brug for en sund og varieret kost, for at kroppen får de nærings-stoffer, den behøver.

Kroppen skal tankes op med 19 vitaminer og mineraler hver dag. Kombinerer man fuldkorn, frugt og grønt med magre mejeriprodukter, så får man en god portion af de fl este daglige næringsstoffer via sin morgenmad. Mælk indeholder 12 mineraler og vitaminer i en betydelig mængde. Magre mejeriprodukter indeholder de samme næ-ringsstoffer som de federe mejeriprodukter.

Læs mere om morgenmad på www.altomkost.dk > Mad hjemme > Måltider og vaner > Morgenmad og www.morgenmælk.dk.

morgenmad og indlæringEn ny undersøgelse udarbejdet af Københavns Universitet på foranledning af Fødevare-ministeriet viser, at et sundt og solidt morgenmåltid har stor betydning for koncentra-tionen og kan derfor være med til at øge indlæringen i skolen. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elever som i forvejen får en usund kost også har højere tilbøjelighed til at undlade morgenmaden. Specielt har yngre elever behov for morgenmaden for at kunne bevare koncentrationen og dermed lære bedre. Yderligere har en morgenmad med et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater også en negativ effekt.



s62

fælles mål Dette kapitel tager udgangspunkt i ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekund-skab” Fælles Mål 2009. Opgaverne tager udgangspunkt i dette faghæfte, samt i de enkelte trinmål for natur/teknik.

sundheds- og seksualundervisning og familie-kundskaB

årsager og betydningUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 3. KLASSETRINGive eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners •sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne.Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, vel-•være og sund mad.

EFTER 6. KLASSETRINBeskrive den daglige livsstils betydning for sundheder, herunder mad og måltider, •stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet.

handling og forandringUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 3. KLASSETRIN Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselo-•kalets indretning og bevægelse på skolen.

EFTER 6. KLASSETRIN Beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold •til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej.



s63

natur/teknik

DEN NÆRE OMVERDENUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 4. KLASSETRIN Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat.•Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis.•

EFTER 6. KLASSETRINKunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer.•Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel.•

menneskets samspil med naturenUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 4. KLASSETRIN Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder •skovdrift, landbrug og fredning.

arbejdsmåder og tankegangeUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

EFTER 4. KLASSETRINGennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter.•Formidle – mundtligt og skriftligt – data fra egne undersøgelser og eksperimenter •med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier.

EFTER 6. KLASSETRINPlanlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangs-•punkt i åbne og lukkede opgaver.Formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser, eksperi-•menter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier.



s64

opgaverDer er til de enkelte opgaver ikke tilføjet klassetrin, da valget af opgaver afhænger af elevernes kundskaber og færdigheder. Det er selvfølgeligt også muligt at differentiere opgaverne, så eleverne arbejder med de samme opgaver, men på forskellige niveauer. Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via opskrifter eller øvelser. Til fl ere af opgaverne henviser vi til internetsider eller anden litteratur, hvor underviseren kan hente yderligere information om emnet.

OPGAVE 1:

undersøgelse om morgenmadMorgenmaden er dagens vigtigste måltid. Denne sætning har alle hørt, men alligevel springer mange morgenmaden over.

Snak med eleverne om, hvorfor man skal spise morgenmad.•Snak med eleverne om, hvor mange i klassen der spiser morgenmad.•Snak med eleverne om, hvorfor de evt. ikke spiser morgenmad.•Snak med eleverne om, de spiser morgenmad alene eller sammen med andre.•Snak eleverne om, hvilken morgenmad er mest populær, samt hvilken morgenmad •der reelt bliver spist.Eleverne kan også lave en undersøgelse af, hvilken morgenmad forskellige genera-•tioner foretrækker. Denne undersøgelse kan eksempelvis omfatte dem selv, deres forældre, samt bedsteforældre.Lad eleverne lave en planche over, hvilken morgenmad de helst vil spise. Den kan •eksempelvis indeholde tegninger og tekst, samt billeder fra blade og aviser.

fakta:det anbefales, at morgenmaden bidrager med 20-25 % af det daglige energibehov. en undersøgelse af

danskernes kostvaner viste, at blandt 4-6 årige børn spiste 91 % morgenmad hver dag. tallet faldt med

stigende alder, så der blandt de 15-18 årige kun var 57 %, der spiste morgenmad hver dag. morgenma-

dens energiindhold udgjorde 19 % af det samlede energiindtag for 4-6 årige og 17 % for de 15-18 årige.

kilde: børn og unges måltidsvaner 2000-2004.

læs mere på www.dfvf.dk/default.aspx?id=8366



s65

OPGAVE 2:

spis morgenmad sammenSom en god start på dagen kan det være en ide med en fælles morgenmad for klassen. Her kan eleverne i grupper lave morgenmad til hinanden. Eksempelvis kan en gruppe lave powergrød, en anden gruppe lave smoothies, en tredje gruppe bage boller, mens andre dækker bord og udfører andre praktiske gøremål. Man kan også starte dagen med en løbetur for halvdelen af klassen, mens den anden halvdel laver morgenmad. Idéen med at spise en sund morgenmad sammen er at give eleverne inspiration til, hvordan de kan gøre morgenmaden sund og varieret.

forslag til løsningsmuligheder: Lad på skift eleverne i grupper lave morgenmad til klassekammeraterne. Hver •gruppe står for planlægningen og udførelsen af morgenmaden. Eleverne kan hente inspiration af nedenstående opskrifter. Husk •på forhånd at have booket hjemkundskabslokalet, så eleverne kan stå og forberede morgenmaden.Eleverne kan vælge at tematisere morgenmaden. Forslag på temaer kan være: ”Mor-•genmad rig på fuldkorn”; ”Trendy grød”; ”årstidens smag på din yoghurt”.Lad hvert enkelt gruppe skrive en kort begrundelse af valget af morgenmad. Begrun-•delsen kan gruppen præsentere for deres klassekammerater inden morgenmaden.

opskrift:

powergrødEn god og sund morgenmad skal gerne give energi til indlæringen. Denne opskrift på powergrød giver en solid start på dagen, og giver dig lidt mere end halvdelen af den daglige mængde fuldkorn, du helst skal have. Der kan findes flere opskrifter på www.skolemaelk.com.

INGREDIENSER:1 spsk rugkerner, knækkede og udblødte•1 dl havregryn•1/2 dl hirseflager•3 dl mælk, skummet- el. minimælk•1 tsk solsikkekerner•lidt salt•

Rugkernerne dækkes med vand og stilles i køleskabet til næste dag. Udblød evt. nok rugkerner, så du har til hele ugen. Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op under omrøring. Smages til med lidt salt. Grøden har den rigtige konsistens efter ca. 5 min. ved jævn varme.

TIP:Solsikkekernerne kan erstattes med hørfrø, sesamfrø, birkes eller hakket, tørret frugt. Server gerne grøden med årstidens frugt eller bær.



s66

opskrift 2:

hindBærCooler

Smoothies er en god og hurtig måde til at få en god start på dagen. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, mælk, juice, yoghurt og meget andet. Bilag 1 giver yderligere 3 opskrifter på smoothies.

INGREDIENSER:20 g smuttede mandler•1 tsk fl ydende honning•1 dl vand •2 isterninger•150 g hindbær•1 dl yoghurt (naturel) •

SåDAN GøR DU:Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend, til det skummer. Drik straks.

øVRIGT:Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (med mindre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt. Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises.



s67

OPGAVE 3:

det kræver energiLæring og leg kræver energi, men der er forskel på hvor meget energi forskellige aktiviteter tager.

Snak med eleverne om, hvilke aktiviteter de laver.•Snak med eleverne om, hvilke aktiviteter de tror, kræver •meget energi.Lad eleverne lave en oversigt, hvor de viser hvilke aktiviteter •de laver.Lave en samlet oversigt over klassens aktiviteter, hvor de •enkelte elever indsætter deres aktiviteter. Det kan laves som et visuelt billede, men også som en hitliste over klassens fritidsaktiviteter.Lad eleverne lave en oversigt over, hvor meget energi de •bruger om dagen, se bilag 2.Lad eleverne udregne deres daglige energibehov, (se bilag 3).•

OGAVE 4:

hvor får vi energien fra?Vores krop har brug for brændstof for at kunne fungere, men hvad er den rigtige fordeling af protein, kulhydrat og fedt, og hvor meget er der i hvilke fødevarer?

Snak med eleverne om protein, kulhydrat og fedt. Hvad bru-•ger kroppen næringsstofferne til, og hvor får vi dem fra?Læs mere på www.altomkost.dk > Viden om > Energi.•Lav en undersøgelse af forskellige fødevarers varedekla-•rationer. Hvor meget protein, kulhydrat og fedt indeholder fødevarerne?Lav en samling af emballage i klassen og undersøg, hvilke •fødevarer som giver meget energi, og hvilke der giver lidt energi?

OPGAVE 5:

leg med lågetMange elever drikker skolemælk og mælkene fås med mange forskellige farver låg. Lågene kan bruges til mange ting, blandt andet kan man spille forskellige spil med dem.

vendespilSaml 20 mælkelåg af den samme farve. Lav nogle små tegnin-ger som kan klistres inden i lågene. Tegningerne skal være ens to og to, og kan være af forskellige fødevarer. Herefter skiftes man til at vende to brikker, og så gælder det om at finde to ens tegninger. Den som har fundet flest ens par, vinder spillet.

air-hoCkeyTo spillere har hver sit skolemælkslåg i hånden, mens et tredje låg bruges som puck. Hver spiller har derudover 10 låg i en bunke eller beholder, som tæller som point. Marker en midter-linje på bordet med et stykke tape. Hvis pucken ryger ud over bordkanten på modstanderens side, mister han et point og skal give den anden spiller et låg. Den der først når 0 point , og ikke har flere låg tilbage, har tabt.

tårnLim sedler med point inden i mindst 12 mælkelåg. Pointene •kan være 10, 15, 50 og 100. Byg to ens tårne ved at lægge lågene skiftevis med indersiden op og ned. De med størst værdi ligger nederst med indersiden ned, så de er sværest at få vendt om. Hver spiller puffer til sit tårn, kun de point, som vender med indersiden op tælles med. Vinderen er den med flest point.Lad eleverne opfinde deres egne spil, og lad dem spille dem i •forskellige grupper, så de prøver hinandens spil.

OPGAVE 6:

fremstil din egen morgenmadNormalt køber vi vores fødevarer i et supermarked, men det er også muligt at lave mange produkter selv.

Lad eleverne fremstille deres egen juice ved hjælp af appelsi-•ner og en almindelig citruspresser.Lad eleverne fremstille deres egen yoghurt af sødmælk tilsat •mælkesyrekultur, se bilag 4.Lad eleverne fremstille deres egen frugtyoghurt. Brug en •yoghurt naturel og lad eleverne fremstille deres egne frugt-blandinger ved at tilsætte frisk frugt.Bag morgenboller med klassen, find opskrifter på www.arla.•dk/karolines-kokken

Flere forsøg kan findes på www.mejerigtigklog.dk under natur/teknik, hvor de 3 hæfter Ost, Mælk og syrnede mælkeprodukter, samt Smør og anvendelse af mælkefedt, giver mange forslag til forsøg med mejeriprodukter.



s68

OPGAVE 7:

smag på…

Vi smager med mange forskellige sanser, og den samlede smagsoplevelse afhænger blandt andet af smag, duft og syn.

Der er grundlæggende 5 smage, nemlig sødt, surt, salt, bittert og umami. Disse smages forskellige steder i munden. En detaljeret beskrivelse af de enkelte smage kan findes på www.mejerividen.dk > Gastronomi > Sensorik og mejeriprodukter.

Man kan lave en prøvesmagning af forskellige fødevarer, hvor eleverne skal gætte hvilken fødevare der er tale om.Smagen afhænger i høj grad af vores lugtesans, så man kan lade eleverne smage på fødevarerne, mens de holder sig for næsen.

Lad eleverne smage på 3 forskellige slags frugtyoghurt og derefter gætte hvilken •frugt yoghurten indeholder.Lad eleverne smage på en bestemt fødevaregruppe, eksempelvis ketchup, og •udvælg 3 forskellige producenter. Eleverne må ikke kende de enkelte producenter, så sørg for at fremvise produkterne i ens emballage. Eleverne sammenligner pro-dukternes grundsmage, konsistens, udseende og duft. Afslutningsvis finder eleverne deres favoritprodukt og begrunder valget.

de 5 grundsmage

umanilagres i mundhulen

bittertpå tungens bagerste del

surtpå siden

saltpå overkanten

sødtpå tungespidsen



s69

OPGAVE 8:

det skal løBes vækBørn, der ikke spiser morgenmad, har typisk også et mere usundt kostmønster resten af dagen. Børnene spiser mindre frugt og grønt og mere usunde snacks. Usunde snacks indehol-der energi, men bidrager hverken med vitaminer eller mineraler – man tilfører altså kun kroppen ”tomme” kalorier. Det er problematisk, hvis kroppen indtager mere energi end den for-bruger – derfor er det en god idé at være aktiv og spise sundt og varieret. Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde specifikke fødevarer. Et godt billede af kroppens forbrænding kan gives ved, at lade eleverne løbe en passende distance alt afhængig af valget af fødevarer samt mængden.

fødevare energI pr. 100 g

dIstanCepr. 100 g

energI pr. stK.

dIstanCepr. stK.

vIngummI 1482 kj 14 km 44 kj (3 g) 420 m

guldbarre 2350 kj 21,5 km 71 kj (3 g) 675 m

æble 216 kj 2 km 11 kj (5 g) 105 m

marIeKIKs 1802 kj 17 km 72 kj (4 g) 685 m

saltlaKrIds 1507 kj 14,5 km 45 kj (3 g) 430 m

KammerJunKer 1927 kj 18,5 km 96 kj (5 g) 915 m

fuldKornsrugbrød 855 kj 8 km 42 kj (5 g) 400 m

toastbrød, lyst 1073 kj 10 km 54 kj (5 g) 515 m

agurK 45 kj 0,4 km 2 kj (5 g) 20 m

gulerod 162 kj 1,5 km 8 kj (5 g) 75 m

letmælK 202 kj 1,9 km 40 kj (20 g) 380 m

sKummetmælK 150 kj 1,4 km 30 kj (20 g) 285 m

Kilde: Fødevaredatabanken www.foodcomp.dk.

Lad eleverne løbe en afmålt rute i skolegården, eksempelvis •en firkant på 200 meter.Lav et orienteringsløb hvor posterne er forskellige typer føde-•varer, og hvor den mængde energi som disse giver, skal løbes væk. Afstanden til næste post skal så svare til den længde, som det kræver for at forbrænde energien.I stedet for at løbe kan man også hoppe på stedet. Hver gang •man skal forbrænde 100 kJ, skal man hoppe højt og hurtigt op og ned i mindst 2 minutter. Det er selvfølgelig kun vejle-dende tal, men kan give et godt billede af, at fysisk arbejde kræver energi.



s70

Tabellen viser forskellige fødevarers energiindhold. Den første kolonne viser hvilken fødevare det handler om. De to næste kolonner viser energi pr. 100 g og hvor langt man så skal løbe for at forbrænde 100 g af den pågældende fødevare. De to sidste kolonner viser det typiske energiindhold pr. stk., og hvor langt man skal løbe for at for-brænde et stykke af pågældende fødevare. Eksempelvis skal man løbe ca. 300 meter for at forbrænde et stykke vingummi på 3 g.

Dette er selvfølgelig kun vejledende tal og alt efter størrelse på fødevarerne, kan den tilførte energi og dermed også distancen variere. Elevernes vægt, fysiske form og stof-skifte har også en indvirkning. Generelt kan man sige, at man forbruger 4,2 kJ/kg/km ved løb. Ovenstående længde er regnet ud efter en person på 35 kilo.

afrunding på forløBetForløbet kan afrundes på forskellige måder, både skriftligt og mundtligt. Klassens normale evalueringsværktøjer kan selvfølgelig inddrages her.

Eksempelvis kan man:

Lade eleverne lave en brochure om sund morgenmad.•Lade eleverne holde foredrag og servere sund morgenmad for de mindre klasser.•Lade klassen benytte logbog/portefolio til den skriftlige evaluering.•Lave en ny undersøgelse om morgenmad i klassen. Er der nogen ændringer i •elevernes holdninger og vaner i forbindelse med morgenmad?

sådan beregner du distancen

energiforbrug pr. km = 4,2 kj x 25 kg = 105 kj/km

dvs. at en person på 25 kg forbrænder 105 kj ved at løbe en kilometer.

distance (vingummi) = 1482 kj / 105 kj/km = 14 km

dvs. at en person på 25 kg skal løbe 14 km for at forbrænde de 1482 kj, som 100 g vingummi giver.

referenCer/litteratur/links:www.altomkost.dk > mad hjemme > måltider og vaner > morgenmad

•undersøgelsen kan læses på fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk > kommune,

•skole og børneinstitution



s71

opskrifter til smoothies

lektieshot med banan og lakridsINGREDIENSER:

6 isterninger•1 banan (ca. 100 g.)•2½ dl let-, mini-, eller skummetmælk•1½ spsk friskpresset citronsaft•1 spsk sukker•¼ knust engelsk lakrids•

SåDAN GøR DU:Kom isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. •Blend ved hurtigste hastighed i ca. 30 sekunder, eller til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.•

morgenstarter med jordbær og CitronINGREDIENSER:

150 g frosne jordbær•2½ dl let-, mini- eller skummetmælk•2 tsk friskpresset citronsaft•1 tsk sukker•Evt. friske jordbær til pynt•

SåDAN GøR DU:Kom jordbær og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved højeste hastighed til blandingen er ensartet. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

aftensmoothie med vandmelonINGREDIENSER:

4 isterninger•Vandmelon (ca. 450 g)•2½ dl let- eller minimælk•1 tsk vaniliesukker•Evt. vandmelon i tern til pynt•

SåDAN GøR DU:Skær melonen i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Kom melon, isterninger og øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas og servér straks.

bilag 1 - Opskrifter til smoothies


s72

energiforBrug

energiforbrug pr. timeEnergiforbruget er udregnet for en person med en vægt på 45 kg og ved moderat intensitet. Tallene er kun vejledende, da energiforbruget blandt andet afhænger af vægt, stofskifte og fysisk form.

Kilde: www.skoleavisen.com

middel energiforbrug

spille frisbee 600 kj

slå græs 900 kj

hurtig gang 1098 kj

ride 798 kj

vaske gulv 1050 kj

danse 1128 kj

gå med hunden 828 kj

spille badminton 1098 kj

løbe på skøjter 1158 kj

middel/højt energiforbrug

Cykle 1230 kj

svømme 1686 kj

spille fodbold 1308 kj

gå op ad trapper 1698 kj

spille tennis 1530 kj

højt energiforbrug

løbe 1884 kj

sjippe 1902 kj

lavt energiforbrug

se tv 198 kj

vaske op 426 kj

spille musik 510 kj

Kysse 204 kj

støvsuge 480 kj

spille volleyball 570 kj

sove 255 kj

børste tænder 480 kj

bilag 2 - Energiforbrug


s73

energiBehov

dagligt energibehov for 10-15 årige ved forskellige aktivitetsniveauer(kj/kg/dag)

Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn.

Dvs. man udregner det daglige energibehov for en moderat aktiv dreng på 12 år på følgende måde:•Energibehov pr. dag = 39 kg x 250 kJ = 9750 kJ/d•Det er vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge •og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger, og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn.

Kilde: www.madklassen.dk

eksempel:

energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kJ/d)

let (lidt aktiv)

moderat (rimelig aktiv)

høj (meget aktiv)

dreng 12 år (39 kg) 8580 9750 10920

pige 12 år (40 kg) 7700 8600 9600

drenge let (lidt aktiv) moderat (rimelig aktiv) høj (meget aktiv)

10 år 250 285 315

11 år 235 265 295

12 år 220 250 280

13 år 210 235 265

14 år 205 230 265

15 år 200 225 260

piger let (lidt aktiv) moderat (rimelig aktiv) høj (meget aktiv)

10 år 220 250 280

11 år 200 230 255

12 år 190 215 240

13 år 180 200 225

14 år 165 190 210

15 år 150 180 200

bilag 3 - Energibehov


s74

bilag 4 - Fremstil din egen yoghurt


s75

”kom ind i kampen for en sundere livsstil”

aktiv rundt I D A N M A R K

SPONSOR:SAMARBEJDSPARTNER:

ARRANGøR: MEDARRANGøR OG HOVEDSPONSOR:

inspirationshæfte 3 - 5

Documents