innovation og teknologi
TRANSCRIPT
1
Læsevejledning
Denne rapport er udformet i forbindelse med eksamination i kurset “Innovation og teknologi”, hvilket
dikterer forskellige emner i rapporten som obligatoriske (kursuskatalog.au.dk).
Fordi innovation er et term, der semantisk har ændret sig gennem tiden og er forskellig alt efter hvilken
kontekst, det benyttes i, vil jeg understrege, at denne rapport kun fokuserer på teknologisk innovation
(Godin, 2008).
Rapporten er opdelt i tre kapitler.
Første kapitel introducerer læseren for det socialkonstruktivistiske syn på teknologi ved navn Social
Construction of Technology (SCOT) og tilgangens centrale begreber.
Andet kapitel præsenterer en lignende tilgang ved navn Aktør-netværks teori (ANT), som både ligner
men også adskiller sig fra SCOT, hvorimens det diskuteres, hvordan teknologisk innovation kan forstås
med afsæt i de to tilgange.
Tredje kapitel opsamler og udpensler, hvordan SCOT kan praktiseres i forbindelse med en teknologisk
innovationsproces.
2
Indholdsfortegnelse Kapitel 1 ..................................................................................................................................
Den sociale konstruktion af fakta og teknologiske artefakter .............................................. 1
SCOTs bagland ............................................................................................................. 1
SCOT som teknologianalytisk-metode ........................................................................... 3
Empiriindsamlingsmetode .......................................................................................... 3
1. Del: Sociologisk analyse af artefaktet med henblik på at demonstrere
fortolkningsfleksibilitet ................................................................................................. 4
2. Del: Uddybning af artefaktets sociale konstruktion.................................................. 5
Stabilization via Closure .......................................................................................... 5
3. Del: Forklaring på konstruktionen ift. det socio-politiske miljø ................................. 7
Teknologiske rammer..................................................................................................... 7
Inklusion ..................................................................................................................... 9
Sammensmeltningen af teknologi og samfund ............................................................. 10
Kapitel 2 .............................................................................................................................. 11
SCOT og ANT: Ligheder, forskelle, styrker og svagheder................................................ 12
Introduktion af ANT ...................................................................................................... 12
Teknologiernes sorte boks ........................................................................................... 12
Den nonhumane aktør ................................................................................................. 13
Samfundet eller netværket, som grobund for teknologiudvikling ................................... 14
Aktørens rolle ............................................................................................................... 14
Diffusion eller translation .......................................................................................... 15
Analyseenheden: Den homogene gruppe eller den heterogene aktør .......................... 16
Magtrelationer .............................................................................................................. 16
Refleksion over problemer og svagheder ..................................................................... 17
ANT kender ikke svaret ................................................................................................ 18
Kan ANT og SCOT komplimentere hinanden? ............................................................. 18
Non-users ................................................................................................................. 19
Kontroverser i det konstruktivistiske forskningsfelt af teknologi ................................. 19
Kapitel 3 .............................................................................................................................. 20
SCOT som innovationsstrategisk fundament ................................................................... 21
Hvorfor innovere? ........................................................................................................ 21
SCOTs position i innovationsprocessen ....................................................................... 22
SCOT-metodens 1. del: ............................................................................................ 23
SCOT-metoden 2. del: .............................................................................................. 23
SCOT-metodens 3. del: ............................................................................................ 24
3
De teknologiske rammer ........................................................................................... 24
Sociotechnical ensemble .......................................................................................... 24
Giver det altid mening at innovere? .......................................................................... 24
Fortolkningsfleksibilitet og stabilisering ..................................................................... 25
Litteraturliste .................................................................................................................... 27
4
Kapitel 1
1
Den sociale konstruktion af fakta og teknologiske
artefakter
Denne rapport tager udgangspunkt i præmissen; at globaliseringen og det kapitalistiske verdenssyn
påkræver virksomheder og organisationer at være innovative i deres produkt- samt serviceudvikling,
hvis de har en forhåbning om at overleve på et presset marked med tilhørende skarpe krav fra
forbrugerne. (Gregersen et al., 2009:34; Schumpeter, 2008)
I rapporten inddrages et socialkonstruktivistisk syn på teknologisk innovation, som resulterer i en
udfoldelse af, hvordan forståelse for brugere og samfundet i generel forstand er en vital del af
innovationsprocessen, der bør inddrages i overvejelser, hvor der skal skabes grundlag for et succesrigt
teknologisk produkt og diffusionen af det.
Resultatet af denne forståelse positionerer sig i innovationsprocessens mest centrale punkt; i den
krigszone hvor teknologiske artefakter og samfundet (som adopterer eller afstøder produktet) samtidigt
former hinanden (Latour et al., 2002: 205).
I rapporten vil det også understreges, hvordan det ikke giver mening at anse diffusionsprocessen som
lineær, og i stedet italesættes dens komplekse og multidirektionelle natur.
På trods af at innovation benyttes til at betegne en af de mest veletablerede overlevelsesmekanismer for
virksomheder, og som en sikker vej til succes, vil denne rapport dog også indeholde en kort forklaring
på, hvorfor det ikke altid giver mening at innovere.
SCOTs bagland
Forinden forskere fandt frem til, hvordan samfundet også kan betegnes som drivkraften bag teknologisk
udvikling, søgte en nærliggende videnskabelig positionering; navnligt Sociology of scientific knowledge
(SSK) at besvare, hvordan viden opstår og udvikles (Pinch & Bijker, 1984; Merton, 1973; Kuhn, 1977).
Det var med udgangspunkt i SSK, at forskerne Trevor Pinch og Wiebe Bijker i 1984 formåede at
præsentere deres bud på, hvordan også teknologiske artefakter formes af den sociale dimension med
den teknologiske udvikling af cyklen som case (Pinch & Bijker, 1984).
Pinch og Bijker dannede fundamentet for en empirisk granskning af cyklens udvikling med afsæt i SSK
og udviklede en teknologianalysemetode på grundlaget af The Empirical Programme of Relativism
(EPOR); en metode til at demonstrere den sociale konstruktion af naturvidenskabelig forskning (Ibid.:
409.
2
EPOR er en gren af SSK, og dens metode inddelt i tre trin, som indledningsvist søgte at synliggøre,
hvordan videnskabelige fund var fleksible ift., hvordan de kunne fortolkes for efterfølgende at
undersøge, hvordan der blev skabt konsensus vha. lukningsmekanismer og afslutningsvist at forklare
denne udvikling ved at relatere det til det omkringliggende socio-politiske miljø (Ibid.: 409).
Pinch og Bijker tog udgangspunkt i denne tilgang og præsenterede et socialkonstruktivistisk studie af
cyklen med det omdrejningspunkt; at drivkraften bag teknologisk innovation også skyldes, hvordan
forskellige sociale grupper kæmper om at forme de teknologiske artefakter (Ibid.).
Jævnfør SCOT-tilgangen tildeles hverken den sociale dimension æren for teknologisk udvikling og ej
heller teknologiske artefakter æren for samfundets udvikling og er således en kritik møntet på, hvordan
teknologi, videnskab og den sociale kontekst blev adskilt af enten social- eller teknologideterminister
(Ibid.: 405, Bijker, 1993: 127).
Pinch og Bijker blev i høj grad inspireret af the Strong Programmes princip om symmetri fra SSK, der
foreskriver forskere at være upartiske i deres forskning og vægte forklaringer på synspunkter
ligeværdigt for således at lade forklaringer udfoldes symmetrisk (Bijker et al., 1987: 14,18,19). SSK
beskriver etablerede teorier som produktet af den sociale kontekst, der afgør teoriernes succes eller fald.
En teoris succes er således ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt den er korrekt eller ej, men nærmere om
forskerfællesskabet godtager den; en kontekstafhængighed som blev overført til SCOT.
Den multidirektionelle udviklingsproces benyttes i SCOT-tilgangen til at forklare teknologisk
innovation ved både at tage højde for teknologiske succeser samt fiaskoer for dermed at forklare,
hvorfor en given teknologi formår at sprede sig og blive adopteret af samfundet, og hvorfor andre ikke
gør. Eksempelvis forklares cyklens udvikling også ved inddragelse af dens fallerede versioner (fx.
væltepeteren). (Pinch & Bijker, 1984) Multidirektionaliteten dikterer et opgør med den lineære
innovationsproces, som ikke anser teknologiske fiaskoer af betydning, ift. andre teknologiers udvikling.
Model 1: Lineær innovationsproces (Ibid.: 405)
Den symmetriske tankegang bevirker, at SCOT afviser teknologisk succes som et spørgsmål om,
hvorvidt artefaktet er godt eller ej samt, at teknologisk innovation ikke er resultatet af genier, der formår
at udvikle et nyt artefakt, som efterfølgende slippes løs i samfundet og ved egen drivkraft bliver spredt.
3
I stedet anser SCOT det nærmere som et produkt af den komplekse proces, der finder sted mellem
samfundet og teknologien og mere specifikt; en co-construction hvor samfund og teknologi i synergi
formår at skabe eksistensgrundlag for hinanden gennem forhandlinger om forståelsen af teknologien og
dens betydning for brugerne gennem modstand og deres behov.
SCOT kan grundlæggende benyttes i to henseender. Følgende afsnit præsenterer SCOT som metode til
en teknologianalyse, og i kapitel 3 vil det udpensles, hvordan SCOTs koncepter og værktøjer kan
benyttes som et teoretisk fundament til at forklare forholdet mellem teknologi og samfund. (Bijker,
2015: 1)
SCOT som teknologianalytisk-metode
Med en hensigt om at analysere et teknologisk artefakt kan man lade sig inspirere af metoden
præsenteret i Pinch og Bijkers værk fra 1984, hvor cyklens teknologiske udvikling blev forklaret.
SCOT-metoden inddeles, ligesom EPOR, i tre dele. Pinch og Bijker (1984) foreskriver, at man
indledningsvist må lokalisere relevante sociale grupper for efterfølgende at lade artefaktet defineres ud
fra, hvordan det italesættes af disse sociale grupper. Hvis det teknologiske artefakt opfattes forskelligt
af de involverede sociale grupper, er der tale om hvad SCOT-tilgangen beskriver som
fortolkningsfleksibilitet.
Because the description of an artifact through the eyes of different relevant social groups
produces different descriptions – and, in a sense, different artifacts – the researcher is able to
demonstrate the ‘interpretive flexibility’ of the artifact. (Bijker, 2015: 137 ll. 8-11).
Det er et vigtigt udgangspunkt for en SCOT-analyse at kunne bevise, hvorledes det teknologiske artefakt
er fortolkningsmæssigt fleksibelt, hvilket efterfølgende muliggør at undersøge, hvordan de relevante
sociale grupper har bidraget til at forme det.
I forbindelse med fortolkningsfleksibilitet må man ydermere undersøge stabiliteten af artefaktet, samt
hvordan de forskellige relevante sociale grupper lokaliserer problemer ved det, og hvordan de løser
disse. Denne proces baner vejen for næste led i SCOT-metoden, der omhandler hvilke problemer og
løsninger, de relevante sociale grupper finder ved artefaktet (Bijker, 1993).
Teknologianalysen afsluttes ved at relatere artefaktet til en bredere kontekst, hvilket også benævnes
dets socio-politiske miljø (Pinch & Bijker, 1984: 428).
Empiriindsamlingsmetode
Til at indsamle viden om de centrale aktører kan man benytte Bijkers (1997:46) snebold-metode.
Metoden tager udgangspunkt i én eller flere centrale aktører, hvilke man har tilvejebragt via litteratur,
4
der omhandler artefaktet, hvorefter man vha. interviews lader aktørerne påpege, hvilke andre centrale
aktører der har betydning for artefaktet (Ibid.: 46). Det vil forventeligt indbringe et stort antal aktører,
men når interviewene begynder at indbringe gentagne aktører, vil man have et “(...) complete set of
actors involved in the controversy” (Ibid.: 46 ll. 12-13), hvilket således vil indikere tilstrækkelig indsigt
i artefaktets sociale kontekst. Individet skaber med afsæt i denne metode grundlaget for
gruppeinddelingen, hvorefter gruppen benyttes som analyseenhed.
1. Del: Sociologisk analyse af artefaktet med henblik på at demonstrere fortolkningsfleksibilitet
Efter lokaliseringen af aktørerne er formålet at inddele de heterogene aktører i relevante sociale grupper
(RSGer) baseret på deres fortolkning af det teknologiske artefakt (Pinch & Bijker, 1984). Selvom Pinch
og Bijker (1984: 414) ikke giver en dybere forklaring på hvordan, understreger de vigtigheden i at
inkludere antibrugere af artefaktet, som muligvis er mindre synlige. Hvad der således kendetegner en
RSG er, hvordan de deler en homogen fortolkning af artefaktet.
Snebold-metoden skulle på dette tidspunkt have indbragt forskellige fortolkninger af artefaktet, hvilket
dermed beviser dets fortolkningsmæssige fleksibelt, og hvordan det kan anses som produktet af en
social konstruktion, hvortil begrebet fortolkningsfleksibilitet beskriver scenariet (Ibid.: 421).
Model 1: Sammenhængen mellem artefakt og RSGer (Bijker, 1997: 47).
Ligesom ved metoden fra EPOR er næste skridt i SCOT-analysen at undersøge stabiliteten af det
teknologiske artefakt.
5
2. Del: Uddybning af artefaktets sociale konstruktion
På grund af artefaktets fortolkningsmæssige fleksibilitet vil der af RSGerne herske forskellige
opfattelser af, hvordan designet bør være, hvilket bevirker, at problemer vil opstå, hvortil RSGerne vil
finde løsninger. Først når kontroverserne lukkes (benævnes også closure), kan teknologien betragtes
stabil. Stabiliseringsprocessen kan være langsommelig, da den opfattes forskelligt af RSGerne, hvis
fortolkning af artefaktet varierer (Pinch & Bijker, 1984: 416). Som man ved fra EPOR, vil kontroverser
ofte aftage med tiden, og der vil dannes konsensus ved, at RSGernes mening kan blive så definerende
for et artefakt, at det kan betegnes stabiliseret (Pinch, 1998: 26).
Stabilization via Closure
Der kan også aktivt opnås stabilisering vha. to lukningsstrategier, hvortil det dog må pointeres, at det
altid vil være afgørende, hvorvidt RSGerne betragter artefaktet som problemfrit (Bijker et al.,1987).
Den første lukningsstrategi kaldes Rhetorical closure, hvor typisk markedsføring benyttes til at vinkle
artefaktet positivt og dermed underminere en given problemstilling (Pinch & Bijker, 1984: 426,427).
Den anden lukningsstrategi benævnes Closure by redefinition of the problem, hvor et problem
overskygges af en betydelig fordel. For at eksemplificere; cyklens luftdæk blev introduceret til at
mindske vibrationer fra ujævne overflader. Denne løsning var kun relevant for én RSG, hvilket betød,
at andre RSGer ikke accepterede løsningen og i stedet fandt luftdækket utiltalende og grimt (Rosen,
1993: 492). Skeptikerne blev dog overbevist da “(...) rubber air tyres were found to greatly increase
speed in cycle racing.” (Ibid.:492, ll. 24-26) Redifinitionen af problemet betød, at dækkets
uappellerende udseende blev overskygget af den nye hastighedsfordel, hvorved closure opstod (Bijker
et al., 1987).
6
Model 2: RSGer og problemer samt løsninger (Pinch & Bijker, 1984: 418)
Ovenstående model blev benyttet af Pinch og Bijker i værket fra 1984 til at visualisere forholdet mellem
RSGerne og de problemer samt løsninger, der blev fundet i forbindelse med cyklens udvikling.
Modellen kan betragtes som et forstadie til stabiliseringen af artefaktet, da den illustrerer den proces,
hvor problemer lokaliseres og løses. (Pinch & Bijker, 1984).
7
3. Del: Forklaring på konstruktionen ift. det socio-politiske miljø
I tredje og sidste led af SCOT-metoden er hensigten at relatere det teknologiske artefakt til en bredere
kontekst for at forklare forholdet mellem det politiske eller kulturelle miljø ift. artefaktets “indhold”
(Ibid.:428,429). “Obviously, the sociocultural and political situation of a social group shapes its norms
and values, which in turn influence the meaning given to an artefact.” (Ibid.: 428 ll. 35-37).
Resultatet af denne betragtning må derfor være en dybere forståelse for hvilke kræfter, der også er med
til at forme artefaktet. Der findes dog ikke en endegyldig metode til, hvorledes man bør udfolde en
sådan perspektivering til det socio-politiske miljø, hvorfor man må gøre det efter bedste evne (Rosen,
1993: 483). Den nærmeste forklaring på en metode giver Pinch og Bijker (1984: 431) ved at beskrive
lokaliseringen af RSGerne og deres fortolkninger af artefaktet, som indikationer på forholdet mellem
det socio-politiske miljø og artefaktet.
Selvom SCOT-metoden umiddelbart kan forstås som en støbeform til en teknologianalyse, fraskrev
Pinch og Bijker sig allerede dette ansvar i 1984, hvor de understregede vigtigheden i at forstå tilgangen
som et heuristisk værktøj (uddybes løbende i rapporten). Denne pointe måtte gentages i 2015 af Bijker
efter kritik af hvordan SCOT (eksempelvis) tilegnede studerende med “tunnelvision” (Bijker, 2015:
136; Winner, 1993: 366).
Til at analysere det empiriske datamateriale, som SCOT-metoden har tilvejebragt, kan man inddrage
værktøjet technological frame til at kategorisere dataen og lokalisere kontroverser og årsager dertil ift.
det teknologiske artefakt, hvilket uddybes i det følgende.
Teknologiske rammer
Bijker studerede i 1993 hvordan Bakelite (en form for syntetisk plastik) blev opfundet, og hvordan
opfindelsen blev formet af to RSGers vidt forskellige fortolkning af produktet. Til at analysere scenariet
præsenterede Bijker værktøjet technological frame m.h.p. at kategorisere datamaterialet og
sammenligne RSGernes fortolkninger af artefakter (Bijker, 1997:126). Værktøjet er inspireret af
Thomas Kuhns paradigmekoncept, men med den væsentlige forskel at en teknologisk ramme ikke er
begrænset til alene at fokusere på forskningsmiljøer, men alle RSGer (Bijker, 2015: 137).
En teknologisk ramme opbygges, når interaktionen omkring et artefakt begynder og kan defineres ved,
at den; “(...) structures the interactions among the members of a relevant social group, and shapes their
thinking and acting.” (Bijker, 2015:137 40-42), hvor både kognitive, sociale og teknologiske elementer
kan have betydning. En struktur som dog afhænger af aktørernes inklusion ift. det teknologiske artefakt
(Bijker, 1997: 122). De teknologiske rammer skal ikke indkapsle interne eller eksterne forhold, men
alene facilitere en metode til at håndtere interaktionen mellem RSGer og artefaktet (Ibid.).
8
De teknologiske rammer muliggør en undersøgelse af, hvordan det sociale miljø omkring en teknologi
påvirker dens design og kan dermed agere som værktøj til at udfolde SCOT-metodens 3. del, der førhen
var et punkt, som, til en vis grad, blev ignoreret (Bijker, 2015: 137).
En teknologisk ramme kan ydermere forklare kontroverser eksempelvis; hvordan én RSG forstår
teknologien som perfekt samtidig med, at en anden RSG kategoriserer den i stykker (Bijker, 1997: 124).
Termet kan dermed beskrive de ressourcer, som strukturerer konstruktionen af det teknologiske artefakt.
Eftersom de teknologiske rammer er bygget op omkring et teknologisk artefakt og dets karakteristika,
giver det således også mulighed for at forstå, hvordan artefaktet kan være med til at forme den sociale
sfære omkring det (Bijker, 2015: 138).
Til at udforme en teknologisk ramme udviklede Bijker (1997) en vejledende model med tilhørende
punkter, som kan være relevante at benytte.
Model 3: Vejledende teknologisk ramme (Bijker, 1997:125).
På grund af RSGernes variation skal listen benyttes vejledende, hvorfor det ikke altid kan forventes
indbringende at benytte samtlige elementer. Med udgangspunkt i samme kan det også være nødvendigt
at tilføje elementer til værktøjet for at opnå en fyldestgørende analyse. (Ibid.: 125)
9
Model 4: Eksempel på udfyldt teknologisk ramme (Bijker, 1997: 126).
Inklusion
En relevant overvejelse ifm. opstillingen af de teknologiske rammer er, hvordan aktørerne typisk vil
besidde varierende tilhørsforhold til de teknologiske rammer, de indgår i, hvilket benævnes som graden
af inklusion (Bijker et al.,1987: 174).
Med afsæt i aktørernes inklusion kan det uddybes, hvorfor forskellige forståelser for et artefakt
eksisterer, da (eksempelvis) et stort kendskab til det vil fordre en bedre forståelse for, hvad det kan eller
ikke kan, hvilket derfor påvirker forståelsesrammen. RSGernes inklusion kan synliggøres ved at tage
udgangspunkt i den vejledende teknologiske ramme (se billede 2), hvorved inklusionen udtrykkes af
hvilke og hvor mange af punkterne der opfyldes (Ibid.: 169).
Værket af Pinch og Bijker fra 1984 var baseret på et relativt tyndt empirisk grundlag, hvorfor SCOT på
dette tidspunkt ikke var en “stabiliseret” tilgang.
Et kritikpunkt er, hvordan den sociale dimension blev tildelt for meget betydning ift. udviklingen af de
teknologiske artefakter, og ikke indbragte refleksioner ift. den fysiske verden samt dens begrænsninger.
Jeg vil i det følgende præsentere et værk af Bijker fra 1995, hvor han præsenterede termet sociotechnical
ensemble til at understrege, hvordan SCOT ikke skal anses som social deterministisk (Bijker, 1997:
274).
10
Sammensmeltningen af teknologi og samfund
I 1995 forklarede Bijker hvordan den sociale og teknologiske dimension bør betragtes som symbiotisk,
og navngav tilstanden sociotechnical ensemble (Bijker, 2015: 137; Bijker: 1997: 274). Med forståelse
for synergien dikterer begrebet socioteknisk ensemble en transcendering af dikotomien mellem det
sociale og teknologiske, samt hvordan det ikke må opfattes som en kombination, men nærmere “sui
generis” (Bijker, 1997: 274).
“The technical is socially constructed, and the social is technically constructed. All stable
ensembles are bound together as much by the technical as by the social.” (Ibid.: 273 ll. 26-29).
Resultatet af Bijkers værk flyttede SCOTs fokus fra det teknologiske artefakt som analyseenhed, til det
sociotekniske ensemble, hvor den fysiske verden i højere grad var indkalkuleret. Begrebet muliggør
eksempelvis analysen af ”en vej”, hvorved der tages højde for de mange forskellige elementer, som er
af betydning, både sociale såvel som tekniske.
Forståelsen for samspillet mellem teknologi og samfund adopterede Bijker (Ibid.: 274) fra Michel
Callons princip om generaliseret symmetri. Ud over forståelsen for samspillet foreskrev princippet,
hvordan humane samt nonhumane aktører bør tillægges samme betydning ift. teknologisk udvikling.
Spørgsmålet, om hvorvidt dette burde være en del af en sandfærdig teknologiforståelse, leder videre til,
i næste kapitel, at inddrage Aktør-netværks teori, hvori generaliseret symmetri benyttes.
Som afslutning på dette kapitel vil jeg gøre opmærksom på, hvordan teknologisk innovation også kan
forklares af alternative videnskabelige tilgange. Ved at inddrage ANT vil innovationsperspektivet
forventeligt udvides, men jeg vil dog indsnævre det afslutningsvist i kapitlet. ANT er desuden et stort
og komplekst forskningsfelt, hvorfor kun det mest relevante stof fra tilgangen inddrages.
11
Kapitel 2
12
SCOT og ANT: Ligheder, forskelle, styrker og
svagheder
Dette kapitel vil udpensle, hvorledes SCOT og ANT er dannet af samme fundament og indeholder
mange fællesnævnere, men dog stadig adskiller sig fra hinanden på nogle punkter. Sammenligningen
vil tilvejebringe deres forskellige styrker og svagheder, hvortil jeg dog vil påpege, at begge tilgange har
været med til at forme hinanden, hvorfor det på nogle punkter, kan være problematisk at adskille dem.
I kapitlet vil diskussionen af tilgangene ydermere relateres til, hvordan de, både hver især og i
kombination, kan fordre en mangfoldig forståelse for teknologisk innovation.
I stedet for at diskutere SCOT og ANTs forskellige begrebsapparater på et mikro-plan som eksempelvis
translation vs. fortolkningsfleksibilitet, black box vs closure/stabilization etc. vil diskussionen udfoldes
mere overordnet, hvilket kommer til udtryk i det følgende.
Introduktion af ANT
ANT opstod i 1980’erne i forbindelse med Bruno Latours etnografiske studie af forskere og deres
laboratoriearbejde, samt Michel Callons studie af kammuslinger (Latour, 1987; Callon, 1986).
ANT var rodfæstet i en undersøgelse af magtrelationer i forbindelse med videnskabelig
videngenerering, hvorefter forskere fandt frem til, at det ikke kun var ifm. videnskab, at det gav mening
at benytte ANTs begrebsapparat, men også ift. teknologiske artefakter (Law, 1992.: 381).
Teknologiernes sorte boks
Den umiddelbare lighed mellem SCOT og ANT er, hvordan de betragter teknologier og deres betydning
i samfundet.
Både SCOT og ANT er produkter af forskeres forsøg på at åbne op for teknologiers black box, hvor
relationen mellem teknologiske artefakter og den sociale sfære betragtes som et seamless web, hvori
det ikke giver mening at inddele teknologi efter, hvad der er teknisk, socialt, politisk eller økonomisk
(Pinch, 2008: 23; Law, 1992: 383). Begge tilgange understreger, at samtlige elementer er indbyrdes
afhængige og tilsammen bevirker artefaktets eksistens. Denne iagttagelse understreger ydermere
tilgangenes oprør mod social- og teknologideterminisme.
På trods af tilgangenes accept af denne præmis tillægger de dog ikke den sociale dimension samme
afgørende betydning for teknologisk udvikling. Både SCOT og ANT kan kategoriseres som
konstruktivistiske og med et henblik på at lokalisere kontroverser samt løsninger, men SCOT fokuserer,
13
i højere grad end ANT, på det sociale ifm. teknologisk innovation (Pinch, 2008: 23). Hvilken betydning
dette skel har, vil udfoldes i det følgende.
Med afsæt i generaliseret symmetri anser ANT nemlig humane og nonhumane aktører som ligeværdige,
hvilket bevirker, at man også er nødt til at forklare teknologisk innovation med lige stort fokus på begge
kategoriseringer og behandle dem som parallelle forskningsobjekter (Bijker, 1997: 275).
Model 5: Symmetriprincippet fordelt over tre forskellige videnskabelige tilgange (Bijker, 1997: 275).
Den nonhumane aktør
Hvad man umiddelbart kan undre sig over er, hvordan en nonhuman aktør defineres, og særligt hvad
der gør den til en aktør. Til at udfolde dette vil jeg tage udgangspunkt i værket af Marianne de Laet og
Annemarie Mol “The Zimbabwe Bush Pump: Mechanics of a Fluid Technology”, hvor de følger
udviklingen af den Zimbabweanske Bush Pump (ZBP) og kategoriserer den som aktør med multiple
entiteter (de Laet & Mol, 2000). For det er netop interessant, hvordan et teknologisk artefakt kan
betegnes som objekt for mange forskellige handlinger. De Laet og Mol definerer den “flydende”
metaphor ved; “(...) an object that isn’t too rigorously bounded, that doesn’t impose itself but tries to
serve, that is adaptable, flexible, and responsive” (de Laet & Mol, 2000: 226 ll. 31-33).
Hvad der gør ZBP flydende er, hvordan den er variabel og kan benyttes i forskellige scenarier samt
eksempelvis repareres med alternative materialer. De Laet og Mol understreger derudover, hvor vigtigt
samfundet er for artefaktets eksistens. Førend pumpen er i drift, har hele lokalsamfundet været i arbejde
for at installere den, og det er også disse, som efterfølgende er nødt til at sørge for dens overlevelse
(fremtidige drift) (de Laet & Mol, 2000). Scenariet understreger, hvor åbenlyst det symbiotiske forhold
mellem teknologi og samfund forholder sig; uden ZBP ville et lokalsamfund ikke have rent vand, og
uden lokalsamfundet ville pumpen ikke fungere. For at opsummere; hvad der gør ZBP til aktør er
dermed, hvordan den er kilde til handling. Selvom SCOT ikke tildeler den nonhumane aktør samme
plads i sit begrebsapparat, er begreberne sociotechnical ensemble samt technological frame ikke
umiddelbart reduceret til, at afvise den nonhumane aktørs betydning, omend den ikke er en central
analyseenhed.
14
Samfundet eller netværket, som grobund for teknologiudvikling
Som jeg på nuværende tidspunkt har udfoldet, er SCOT en tankegang, der sætter teknologisk udvikling
i samfundets hænder og den sociale kontekst som fundament for teknologiernes eksistens og udvikling.
ANT derimod konsoliderer samfundet og teknologier som indbyrdes forbundne i et netværk af aktører,
både humane og nonhumane, eksempelvis objekter, infrastrukturen og andre kontekstuelle faktorer
(Callon, 1986).
I denne vinkling af teknologisk innovation betragtes det, hvorledes interaktionen blandt aktørerne
former hinanden, og der skelnes derfor ikke mellem de to grupperinger (Law, 1992: 380). ANT-
tankegangen sætter fokus på, hvordan materielle (nonhumane) aktører gør det muligt for den sociale
dimension at eksistere (og vice versa).
John Law (1992) beskriver dette gensidige forhold ved at tage udgangspunkt i den tekst, som han har
skrevet, og som læseren er i færd med at dechifrere. Han beskriver kommunikationen som medieret
gennem et netværk af objekter eksempelvis computeren, der muliggør den sociale interaktion (Law,
1992: 381). Med dette in mente består sociale netværker med udgangspunkt i, at de eksisterer fordi
mennesker både interagerer med hinanden, men også mange andre materialer hvorfor interaktionen ikke
kan forklares ved kun at fokusere på de forskellige humane aktører og interaktionen iblandt disse.
Aktørens rolle
Hvad der kan forventes af navnet på ANT er, hvordan aktørerne har en central betydning. Som det
fremgik af gennemgangen af ZBP, er aktøren et objekt, der er kilde til handling i forhold til andre aktører
i et netværk af aktører. Man kan dermed spørge om; (den teknologiske) verden er produktet af aktør-
netværker, hvor aktørerne både kategoriseres som humane samt nonhumane (teknologiske artefakter),
eller om samfundet alene er grobunden, der muliggør teknologiers udvikling?
Selvom SCOT adopterede forståelsen for det symbiotiske forhold mellem teknologi og den sociale
sfære (det sociotekniske ensemble), har den nonhumane aktør dog ikke fået en fast plads i SCOTs
begrebsapparat. Endnu. Jeg vil dog bakke SCOT op i denne sammenhæng. At reducere SCOT til alene
at fokusere på hvordan social interaktion former det teknologiske, er ikke nødvendigvis retfærdigt.
SCOT-tilgangen er en metode til, at forstå teknologisk udvikling, som blot tager afsæt i hvilken rolle
den sociale kontekst spiller, og påstår ikke, at nonhumane entiteter er uden betydning. Eksempelvist er
det åbenlyst hvordan veje (nonhumane) er af betydning for bilens eksistens, og hvis vejen bugter
påkræver det den humane aktør at handle (dreje).
15
Model 6: Nøglebegreber i ANT med udgangspunkt i Callon (1986); Latour (1987). Egen tilvirkning.
Ovenstående model er udarbejdet for at sammenfatte, hvilke begreber der grundlæggende benyttes i
ANT. Et netværk kan altså bestå af både telefoner (nonhumane), sekretærer (humane), blyanter, og
hvad der ellers muliggør handling i netværket, hvortil forskerens rolle er at undersøge relationerne
mellem aktørerne i netværket og finde frem til, hvordan translation udfoldes lokalisere kontroverser.
Callon benævner translation som; “(...) the mechanism by which the social and natural worlds
progressively take form”. (Callon, 1986: 224 ll. 28-29).
Diffusion eller translation
Latour gjorde i 1986 og 1987 op med forståelsen af viden og teknologi som en lineær følge af et
succesrigt objekt. Latour skrev i en satirisk protest mod den lineære diffusion:
“If everything goes well it begins to look as if the black boxes were effortlessly gliding through
space as a result of their own impetus, that they were becoming durable by their own inner
strength.” (Latour, 1987: 132 ll. 21-23)
For at give et eksempel på hvordan diffusion og translation adskiller sig, så kan diffusion forstås som;
at et succesrigt teknologisk artefakt spreder sig som impulser fra et centralt punkt (ved egen kraft),
hvorimod translation tildeler hver aktør æren for spredningen, som med afsæt i egen agenda translaterer
16
artefaktet og fordrer diffusionen (Latour, 1987: 132). Også i denne sammenhæng, er SCOT og ANT
enige; en innovationsproces er i høj grad afhængig af aktørernes accept af objektet, som dermed
bevirker dets spredning.
Analyseenheden: Den homogene gruppe eller den heterogene aktør
I ANT-forskning kan man tage udgangspunkt i et teknologisk artefakt og lokalisere dets aktør-netværk
og undersøge de relationer samt forhandlinger, der finder sted. Man kan i den forbindelse forstå
innovationsprocessen med afsæt i translationsmodellen, der tildeler hver enkelt aktør betydning ift.,
hvordan denne fortolker og forandrer artefaktet. ANT har dermed et godt udgangspunkt for på et mikro-
plan at undersøge, hvordan teknologier formes af aktørerne. Forudsætningen er dermed, at det
teknologiske artefakt ikke indeholder inerti, men spredes vha. “energi” fra de individuelle aktører
(Latour, 1987: 132,133,137).
De teknologiske artefakter er dermed ikke-transmitteret, men aktivt (om)formet af multiple heterogene
aktører, hvilket ligeledes understreger tilgangens multidirektionelle syn på innovationsprocessen.
Ligesom SCOT. Men med den forskel, at ANT tildeler den heterogene aktør æren for diffusionen,
hvorimod SCOT anser det for RSGernes præstation.
Magtrelationer
Jævnfør ANT er der ikke forskel på aktørernes kompleksitet eller størrelse, men forskellen opstår ved,
at en makro-aktør har fået tildelt “styrke” fra mikro-aktører og besidder dermed et netværk af allierede.
Dannelsen af en alliance bærer dermed præg af at være et system med magtrelationer, hvilket SCOT
ikke fokuserer på (Olesen & Kroustrup, 2008). Kan det så bruges til noget i praksis? Rent analytisk må
det diktere et krav om at beskæftige sig med én af tangenterne i et objekts opståen netop; de interne
magtforhold og dermed nogle af de selvfølgeligheder, som muligvis ikke ellers bliver bragt til
overfladen.
SCOT som heuristik
Ronald Kline og Trevor Pinch præsenterede i 1996 et studie af bilens udvikling i USA’s landdistrikter,
og hvordan bilens brugere var drivkraften bag dens udvikling (Kline & Pinch, 1996). Værket
adresserede nogle af de fremtrædende kritikpunkter af SCOT, som er allerede er benævnt, bl.a. hvordan
SCOT-tilgangen ikke tager højde for magtforhold, køn, og hvordan brugerne burde genindtænkes i
designprocessen efter produktlanceringen.
17
Kline og Pinch (1996) understregede, hvordan SCOT skal benyttes heuristisk og eksplicerede bl.a.,
hvordan brugere efter designstadiet fortsat former teknologier. Til dette præsenterede de bilmotoren,
der blev benyttet som vaskemaskiners energikilde, hvorved det ikke alene er et spørgsmål om RSGernes
meningstilskrivelser af artefaktet, men også deres faktiske brug. Værket af Kline og Pinch (1996) er et
fremragende eksempel på, hvordan SCOT i praksis kan benyttes heuristisk, for SCOT er ikke en
støbeform til teknologianalyser, men et særdeles godt udgangspunkt for en.
Billede 1: Bilmotor-drevet vaskemaskine (Kline & Pinch, 1996: 776)
Refleksion over problemer og svagheder
Der hvor SCOT fokuserer på, at interaktionen mellem det sociale og det teknologiske skaber
forandringer, kan der stilles spørgsmålstegn ved; hvad der sker, når interaktionen mislykkes? SCOT
forblindes muligvis af, at der må være en succesfuld interaktion for at skabe rammerne om teknologisk
udvikling, og derudover giver SCOT ikke svar på, hvad der sker hvis RSGerne ikke kan blive enige.
ANTs umiddelbare svaghed er hvordan en aktør i netværket potentielt kan medbringe en meget stor
mængde forbindelser, som kan give dem mulighed for at påvirke den primære analyseenhed, en svaghed
som dog også kan betragtes tilgangens primære styrke i og med, at det muligvis tilvejebringer vigtig
viden, som ellers ville have været udeladt.
ANT som metode til at analysere et system med aktører og deres netværk af aktører (som også har et
tilknyttet netværk af aktører etc.) kan blive en uendelig kompleks affære, hvorfor man må forsøge at
18
forsimple systemet ved at ignorere aktørers interne indhold og se på interaktionen blandt relevante
aktører (Olesen & Kroustrup, 2008).
ANT kender ikke svaret
Ved at tage afsæt i ANT kan man betragte teknologisk udvikling som et fænomen, hvor artefaktet
ændres over tid i takt med, at det spredes og derved forstå de komplekse relationer, der hører til
artefaktet og dets netværk, hvorved ANT bidrager med et “hvordan”.
Billede 2: Hvad kan ANT? (Latour, 2005: forside 5)
Jeg vil fristes til at spørge; om ANT-tilgangen er for deskriptiv, og formår den at give en forklaring på,
hvad der ligger til grund for de sociale processer? Det er i hvert fald hvad SCOT forsøger at bidrage
med, hvilket derfor får mig til at spørge; kan tilgangene kombineres?
Kan ANT og SCOT komplimentere hinanden?
Ligesom at social- og teknologideterminisme ikke længere regnes for fuldbyrdige forklaringer på
forholdet mellem teknologi og samfund, anser jeg det for relevant at sætte spørgsmålstegn ved; hvorfor
enten SCOT eller ANT bør tillægges æren for den fuldendte teknologiforståelse. Det må være på tide
at åbne teoriernes black box og i stedet for at benytte dem hver for sig, anskue dem som et seamless
web, der kan benyttes sammen og tilegne nødvendig viden ift. teknologisk innovation.
ANT-tankegangen fordrer en forståelse for samtlige aktører, der kan medregnes som relevante for det
gældende artefakt og relationerne mellem dem og kan således udfolde komplekse scenarier. SCOT
demonstrerer, hvordan sociale værdier kan blive indlejret i teknologiske artefakter, og hvorfor
teknologier formes bl.a. ved RSGernes teknologiske rammer, som også kan belyse hvorledes forskellige
RSGer, der interagerer med samme artefakt, kan have vidt forskellige fortolkninger af artefaktet, som
påvirker dets eksistens.
En væsentlig forskel på ANT og SCOT er dog, som nævnt, måden, hvorpå aktørerne og deres relevans
betragtes, samt hvordan magtforholdene udfoldes.
19
I SCOT-tilgangen er aktører, som ikke tilvejebringes via snebold-metoden betragtet irrelevante,
hvorimod ANT ikke laver samme skel, men fokuserer på at følge translationen af objektet i netværket,
som tilvejebringer aktørerne. Et tilgang Callon beskriver ved, at translation ”(...) also permits an
explanation of how a few obtain the right to express and to represent the many silent actors of the social
and natural worlds they have mobilized.” (Callon, 1986: 224 ll. 36-38)
Non-users
En væsentlig kritik der kan rettes mod SCOT er, hvordan der ikke tages højde for non-users (individer
som ikke benytter teknologien), og hvordan SCOT ikke forsøger at besvare hvad dette skyldes (Wyatt,
2003). Jeg vil derfor gøre mig til tilhænger af også at undersøge disse potentielle brugere og jævnfør en
forståelse af SCOT som et heuristisk værktøj, anser jeg ikke dette som et umiddelbart problem. Hvis
ikke non-users medregnes, er potentielt relevante fortolkninger af artefaktet ikke undersøgt, hvilket
skaber asymmetri i analysen. Desuden kan man, med en kapitalistisk vinkling, spørge; er non-userne
potentielle købere af teknologien?
Kontroverser i det konstruktivistiske forskningsfelt af teknologi
Hvad EPOR etablerede viden om er, at kontroverser i forbindelse med videnskab med tiden stabiliseres,
og der dannes konsensus (Pinch & Bijker, 1984: 409). Det er om muligt samme scenarie, som udfoldes
ifm. den socialkonstruktivistiske teknologiforståelse, hvor der eksisterer forskellige tilgange, som
bestrider hinandens validitet hvorved de former hinanden. Nærmere er det, selvfølgelig, de forskere der
står bag udfoldelsen af forskningsfeltet, som søger at nå til enighed.
20
Kapitel 3
21
SCOT som innovationsstrategisk fundament
Hvad jeg på mest tendentiøse vis håber at have læseren overbevist om er, hvordan SCOT-tilgangen kan
være behjælpelig ift. at gøre teknologiske artefakter egnede til forbrugerne, hvilket således gør
virksomheder i stand til både at udvikle og lancere relevante produkter. Opfattelsen af succesfulde
innovationer som resultatet af lækre materialer eller et flot design, håber jeg ydermere at have
understreget fejlagtigheden i. I stedet bør virksomheder fokusere på, hvordan teknologiske artefakter
spreder sig med samfundet som drivkraft.
“God said: 'let Baekeland be' and all was plastics!” (Pinch & Bijker, 1984: 406 l. 10). Pinch og Bijker
(1984) fremhæver det syntetiske plastik-produkt Bakelite som eksempel på, hvordan en
udviklingsproces er kompliceret. De mener ikke, at man kan forklare produktets succes ved dets
“technically sweet characteristics” (Ibid.: 406 l. 7), som det ellers blev defineret ud fra, men nærmere
en mere kompleks situation som bl.a. inkluderede, hvordan produktet overlevede grundet krigsaffald,
der muliggjorde en billigere produktionsprocess (Ibid.: 406). Denne betragtning understreger desuden
vigtigheden i, at anerkende hvor multidirektionel diffusionsprocessen i realiteten er.
Hvorfor innovere?
Globaliseringen, og verden i sin helhed er i konstant udvikling. Fordi markedet kontinuerligt må mættes
med nye forbrugervarer, vil verden fortsat være kapitalistisk, hvorfor der fortsat vil være brug for
innovation og en forståelse for forbrugerne og deres behov, hvilket SCOT tilgangen bidrager med en
fundamental viden til.
“The fundamental impulse that sets and keeps the capitalist engine in motion comes from the
new consumer’s goods, the new methods of production or transportation, the new markets, the
new forms of industrial organization that capitalist enterprise creates.” (Schumpeter, 2008:
83, ll. 1-5).
I stedet for, at fokusere på ”hvorfor innovation”, vil det resterende indhold af kapitlet besvare; hvordan?
22
SCOTs position i innovationsprocessen
“Constructivist studies of technology strive to not consider the fact that a machine “works” as
an explanation, but to address it as a subject requiring explanation. In this approach, machines
“work” because they have been accepted by relevant social groups.” (Bijker, 1997: 270 ll. 28-
31).
SCOT bidrager med en forståelse for, hvordan der er behov for viden om de potentielle brugere, både
før, men også efter lanceringen. Med udgangspunkt i fortolkningsfleksibiliteten bør det være åbenlyst,
at den faktiske brug af et produkt ikke kan vides med sikkerhed på forhånd, hvorfor man må være
opmærksom på dette ved enten at revidere artefaktet eller tilbyde et nyt eller anderledes produkt til at
mætte potentielle brugssituationer.
Selvom SCOT ikke italesættes som en innovationsteori af forfatterne, vil jeg i det følgende sammenfatte
SCOT-tilgangens metodiske samt teoretiske værktøjer og præsentere, hvordan de kan benyttes i praksis
ift. teknologisk innovation. I den sammenhæng inddrages eksempler på, hvordan det kan aktualiseres
for at overskueliggøre processen.
SCOT-tilgangen og forståelsen for samfundet som drivkraft bag teknologisk diffusion modsiger sig,
som nævnt, antagelsen om, at en teknologi kan opnå succes alene ved, at et geni opfinder et “godt”
produkt. SCOT modsiger sig dermed den tidlige version af den Schumpeterianske tankegang, der
betegner entreprenøren som drivkraft bag innovationer og ligeledes Schumpeters reviderede udsagn,
hvor han tilegnede organisationen æren for innovationer.
Man skal dog ikke kun fokusere på samfundet, når der er tale om innovation. Produktudvikling
afhænger ikke alene af forbrugernes fortolkning eller brug af en given teknologi, men det er også et
spørgsmål om kapital. Der kan (umiddelbart) ikke igangsættes en produktion af et nyt produkt, som skal
imødekomme et forbrugerkrav og mætte markedet uden organisationer og deres økonomiske kapital.
Jeg vil derfor understrege, at forholdet mellem forbrugere, organisationer og innovation, igen, er
produktet af et seamless web, hvor det ikke giver mening at uddele æren for hvem, der aktualiserer den
teknologiske innovation; men i stedet påpege hvordan samtlige dimensioner af en innovationsproces
har betydning. Pinch og Bijker (1984) betragtede innovation med et lignende udgangspunkt, hvor de
mente, at teknologiske artefakter og deres indhold bør udfoldes på lige fod med et artefakts økonomiske-
del, markedsføringen, etc. De skrev, at teknologier ikke bør behandles som black boxes, hvor indhold
og betydning ikke inkluderes i innovationsprocessen.
23
Eksempelvis skrev Pinch og Bijker; “(...) in the economic analysis of technological innovation
everything is included that might be expected to influence innovation, except any discussion of the
technology itself.” (Pinch & Bijker, 1984: 404 ll. 29-32).
De i dag etablerede innovationsteoretiske tilgange er forankret i en forståelse af innovationsprocesser
som værende mere komplekse end den hidtidige lineære forklaring på innovation, hvortil SCOT-
tankegangen kan være behjælpelig ift. at forstå denne diffusionsproces ved dens forklaring på
udviklingsprocessen som multidirektionel (Gregersen et al., 2009: 34; Pinch & Bijker, 1984).
SCOT som tankegang kan derudover i høj grad spare virksomheder for penge ved at tilegne dem viden,
som kan forhindre udviklingen og lanceringen af produkter, der ikke vil blive accepteret af forbrugerne.
En anden væsentlig metode kan dertil være, at lade produkter udvikles som prototyper forinden at lade
et endeligt produkt masseproduceres. På denne måde kan virksomheder med udgangspunkt i responsen
på prototypen lade den redesigne eller blive tilpasset på andre måder for bedre at møde forbrugernes
behov.
Med afsæt i SCOT-metoden vil jeg i det følgende opstille tre punkter, som aktualiserer en
innovationsstrategi med afsæt i brugerne og samfundet.
SCOT-metodens 1. del:
Foreskriver en undersøgelse af, om teknologiske artefakter er fortolkningsmæssigt fleksible, hvilket
resulterer i indbringelse af forskellige brugspraksisser af artefaktet og fortolkninger af, hvad det kan,
ikke kan og bør kunne.
Virksomheder kan med fordel tage udgangspunkt i dette, når de enten skal produktudvikle eller efter
udviklingen, som udgangspunkt for redesign.
SCOT-metoden 2. del:
Punktet indebærer en beskrivelse af, hvorledes artefaktet formes af den sociale kontekst. Der lokaliseres
kontroverser og løsninger ifm. artefaktet, hvilket virksomheder kan benytte som udgangspunkt for, hvad
der eventuelt må revideres i henhold til deres produkt. Derudover kan punktet også udtrykke hvilke
produkter eller designvariationer, som forbrugerne potentielt gerne ser i produktion, med udgangspunkt
i problemerne de lokaliserer.
Punktet indeholder ligeledes to lukningsstrategier, som i høj grad tildeler virksomheder mulighed for at
forstå sig på, hvordan de må agere for, at deres produkt formår at blive adopteret af samfundet.
24
SCOT-metodens 3. del:
Med udgangspunkt i analysen af det teknologiske artefakt og dets indhold, som relateres til et socio-
politisk miljø, giver det mulighed for at forstå, hvordan den bredere kontekst potentielt kan være
betydende for artefaktet. Eksempelvis kan det offentlige determinere en vis form for standardisering ift.
teknologiske artefakter, tænk eksempelvis på hvordan fjernsynet fungerer som medie for publiceringen
af offentlige nyheder, hvorfor artefaktet må fungere til denne henseende. Dette bidrager med en
forståelse for, hvordan teknologien må formes efter samfundet og, i nogle tilfælde, det offentlige for
bedst muligt at introducere en teknologi, som vil blive mødt med accept.
De teknologiske rammer
Med de teknologiske rammer, kan det bl.a. forklares hvorfor et givent produkt kategoriseres som “i
stykker” uden måske at fejle noget, hvorved kategoriseringen nærmere er produktet af en social
konstruktion end en teknologisk fejl. Derfor kan de teknologiske rammer også benyttes som et teoretisk
værktøj til eksempelvis at produktudvikle eller - forbedre ved at forstå, hvordan eller hvad teknologien
formes af, eksempelvis; det socio-politiske miljø (uddybes følgende) (Bijker, 1997: 75). I et
organisatorisk perspektiv, kan de teknologiske rammer ydermere benyttes til at undersøge hvordan der
kan opstå kontroverser.
Sociotechnical ensemble
Efter at SCOT drejede fokus mod hvordan ikke-tekniske elementer bør betragtes relevante, blev det
(eksempelvis) tydeliggjort hvordan (...) it is never clear a priori and independent of context whether an
issue should be treated as technical or social.” (Bijker, 2015: 137 ll. 54-56). Så selvom, at RSGernes
fortolkning af artefaktet er afgørende, kan det ikke afvises at problemet er af anden årsag. Det kan også
være lokaliseret i en teknisk fiasko, en organisatorisk fejl eller mangel på økonomisk kapital (Ibid.:
137).
Giver det altid mening at innovere?
Nej. Hvis en RSG stadig betegner eksisterende teknologier som brugbare, kan det være problematisk
for nyere produkter at erstatte dem (Pinch, 2009: 47). Derudover må man forstå, hvordan et nyt produkt
vil blive en del af et større socioteknisk system, hvor det vil co-existe med andre, ældre teknologier,
hvilket også må overvejes, inden man produktudvikler og “slipper teknologien løs” i samfundet, for;
“No technology is an island unto itself.” (Ibid.: 47 ll. 24-25).
Virksomheder er nødt til at forholde sig til den bredere kontekst af produktet. For det vil, som nævnt,
med god sandsynlighed blive en del af et allerede eksisterende, stort socioteknisk system, hvor det skal
fungere sammen med andre teknologier gamle som nye samt en mangfoldig skare af brugere. Edward
Constant forskede inden for dette felt og dannede termet presumptive anomali til at dække over, hvordan
25
man vha. videnskab kunne spå om teknologiers fremtid. Forskningen skulle tilvejebringe information
om fremtidige potentielle problemer, hvis en teknologi i isolation eller i kombination med andre
teknologier kunne forventes at funktionssvigte. Presumptive anomali kan derudover betegne scenariet,
hvor en alternativ teknologi formodes at kunne fungere bedre (tænk eksempelvis VHS vs. Netflix).
(Constant, 1980: 15) Med disse forskellige obversationer for øje bør virksomheder derfor være særdeles
omhyggelig forinden produktudvikling samt -lancering.
Fortolkningsfleksibilitet og stabilisering
Den multidirektionelle tilgang til teknologisk udvikling kan i et historisk øjemed benyttes til at forklare
“(...) particular developmental paths which the artefact takes.” (Pinch, 1998: 24 ll. 3-4). Derfor vil jeg
mene, at det understreger, hvordan virksomheder potentielt kan kapitalisere på brugernes skiftende
behov, hvilket leder mig videre til at stille spørgsmålstegn ved to af SCOTs centrale begreber.
En relevant kritik at rette mod SCOT er, hvordan begrebet fortolkningsfleksibilitet er i åbenlys konflikt
med stabiliseringstermet. Rosen (1993: 505) udtrykte ligeledes sin fortvivling i denne sammenhæng.
For hvordan kan der være tale om stabilisering, når forbrugere konstant vil finde brugssituationer til
artefakter, hvis det viser sig at være udbytterigt.
Heldigvis for virksomheder er dette tilfældet. For det er netop udgangspunktet for det kapitalistiske syn
på produkt-og serviceudvikling; at møde forbrugernes forandrende krav hvilket
fortolkningsfleksibiliteten kan parralleliseres med.
Et centralt punkt ved SCOT er, hvordan teknologier anses som produktet af, hvad brugerne tillægger
dem af betydning. Virksomheder som forblændes af deres egen forståelsesramme og udelukkende
udvikler produkter ud fra denne, har dermed udeladt en vigtig pointe ved teknologisk innovation; at
forbrugerne er drivkraften bag diffusionen af produkterne, som muliggør kapitaliseringen af produktet.
Virksomheder er nødt til at forstå vigtigheden i denne del af innovationsprocessen, for det er, som
nævnt, ikke blot et spørgsmål om hvor flot eller smart et produkt, de har udviklet.
Hvad der gør teknologisk innovation til en kompleks affære er, hvor uforudsigelig et udbytte det
potentielt kan indbringe. Brugssituationer er svære at spå om. Selvom virksomheder kan have en idé
om, hvad deres produkt skal bidrage med, vil det, som nævnt, altid være op til brugerne at tildele det
betydning. Det er uomgåeligt den co-construction mellem teknologi og bruger, som afgør produktets
succes.
Selvom man kan anse “gode produkter” som et godt udgangspunkt for innovation, understreges det
både i ANT og SCOT, hvordan en teknologi ikke spredes af sig selv. Hvad enten man vælger at betragte
det som et resultat af, hvordan hvert enkelt individ translaterer teknologien og tillader dens spredning,
eller med udgangspunkt i hvordan forskellige relevante sociale grupper adopterer og former den
26
sammen. Teknologiske artefaktet er i samfundets hænder, det er op til dig og mig at afgøre, hvilke
teknologier, som er gode og får lov at blive, og hvilke der ikke gør.
27
Litteraturliste
Bijker, W.E. et al. (1987) The Social Construction of Technological Systems: New Directions in the
Sociology and History of Technology. MIT Press, Cambridge, MA.
Bijker, W.E. (1993) Do Not Despair: There Is Life after Constructivism. Science, Technology, &
Human Values. Vol. 18, No. 1, Theme Issue: Technological Choices (Winter, 1993), pp. 113-138. Sage
Publications, Inc.
Bijker, W.E., (1997). Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs: Toward a Theory of Sociotechnical Change.
MIT Press, Cambridge, MA.
Bijker, W.E. (2015) Technology, Social Construction of. Maastricht University, Maastricht, The
Netherlands. Elsevier Ltd.
Callon, M. (1986) Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the
fishermen of St Brieuc Bay. First published in J. Law, Power, action and belief: a new sociology of
knowledge? London, Routledge, 1986, pp.196-223.
Constant, E. W., II. (1980) The Origins of the Turbojet Revolution. Baltimore: Johns Hopkins
University Press.
De Laet, M., & Mol, A. (2000). The Zimbabwe Bush Pump: Mechanics of a Fluid Technology.
Social Studies of Science, 30(2), 225–263.
Godin, B. (2008) Project on the Intellectual History of Innovation. Working Paper No. 1. INRS:
Montreal, Forthcoming.
Gregersen, B. et al. (2009) Innovationssystemer og innovationspolitik. In M. Borup et al. (eds.) Ny
Energi og Innovation i Danmark. København: Jurist- og Økonomiforbundets Forlag.
Kline, R., Pinch, T. (1996) Users as Agents of Technological Change: The Social Construction of the
Automobile in the Rural United States. Technology and Culture, Vol. 37, No. 4 (Oct., 1996), pp. 763-
795. The Johns Hopkins University Press and the Society for the History of Technology.
Kuhn, T.S. (1977) The Historical Structure of Scientific Discovery. The Essential Tension: Selected
Studies in Scientific Tradition and Change. The University of Chicago. Press Chicago and London.
Kursuskatalog.au.dk. Lokaliseret d. 14/1-2016:
http://kursuskatalog.au.dk/coursecatalog/Course/show/58528/
Latour, B. (1986) The powers of association. First published in J. Law, Power, action and belief: a new
sociology of knowledge? Sociological Review Monograph (Book 32). London, Routledge Kegan &
Paul, 1986, pp. 264-280.
28
Latour, B. (1987) Science in Action: How to follow scientists and engineers through society. Chapter
3: Machines. Harvard University Press. Cambridge, Massachusetts, 1987, pp. 103-144.
Latour, B. (2005) Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory. Oxford
University Press Inc., New York Bruno Latour 2005.
Latour, B. et al. (2002) THE KEY TO SUCCESS IN INNOVATION* PART I: THE ART OF
INTERESSEMENT. International Journal of Innovation Management Vol. 6, No. 2 (June 2002) pp.
187–206 © Imperial College Press
Law, J. (1992) Notes on the Theory of the Actor-Network: Ordering, Strategy, and Heterogeneity.
Systems Practice, Vol. 5, No. 4, 1992
Merton, R.K. (1942) The Normative Structure of Science. The Sociology of Science: Theoretical and
Empirical Investigations. The University of Chicago. Press Chicago and London.
Olesen, F. & Kroustrup, J. (2008) Introduktion til STS: Kapitel 3. ANT- Beskrivelse af heterogene
aktør-netværk. Hans Reitzels Forlag. 1. e-bogsudgave, 1. oplag.
Pinch, T.J. , Bijker, W.E. (1984) The Social Construction of Facts and Artefacts: Or How the Sociology
of Science and the Sociology of Technology Might Benefit Each Other. Social Studies of Science, Vol.
14, No. 3 (Aug., 1984), pp. 399-441. Sage Publications, Ltd.
Pinch, T. (2009). The Social Construction of Technology (SCOT): The Old, the New, and the
Nonhuman. Material Culture and Technology in Everyday Life: Ethnographic Approaches. © Peter
Lang Publishing, Inc., New York 29 Broadway, 18th floor, New York, NY 1006. USA.
Rosen, P. (1993) The Social Construction of Mountain Bikes: Technology and Postmodernity in the
Cycle Industry. Social Studies of Science, Vol. 23, No. 3 (Aug., 1993), pp. 479-513. Sage Publications,
Ltd.
Schumpeter, J.A. (2008) The process of creative destruction. Capitalism, Socialism and Democracy (p.
81 – 86). Harper Perennial Modern Thought.
Winner, L. (1993) Upon Opening the Black Box and Finding It Empty: Social Constructivism and the
Philosophy of Technology. Science, Technology, & Human Values. Vol 18, Nr. 3 (Summer, 1993),
362-378. Sage Publications, Inc.
Wyatt, S. (2003) Non-Users Also Matter: The Construction of Users and Non-Users of the Internet.
Now Users Matter: The Co-construction of Users and Technology by N. Oudshoorn & T. Pinch.
Cambridge, MA: MIT Press.