indstik - jordens bedste uddannelser - det jordbrugsvidenskabelige fakultet

Hele dette tillæg er en annonce fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet

UDDANNELSER

JORDENS BEDSTE

Levende forskningPÅ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET

(DJF) ved Aarhus Universitet kan du tage jordens bedste uddannelser. Er du interesseret i miljø, fødevarer, ernæring, jordbrug, udvikling og klodens tilstand, så er DJF det rigtige sted for dig!

Fire studerende ved DJF fortæller om det at gøre en forskel, hjælpe andre, forbedre fødevarerne og sikre miljøet.

ENERGIAFGRØDER BOOSTER GRØN VÆKSTENERGIAFGRØDER BOOSTER GRØN VÆKST

NYE AFGRØDER RYKKER IND I

LANDBRUGET

NYE AFGRØDER RYKKER IND I

LANDBRUGET

44

1212

8–9

66


2 Levende Forskning


Levende Forskning 3

JORDENS BEDSTE UDDANNELSER bygger på levende forskningHVILKEN KVALITET HAR fremtidens fødevarer, hvilke teknologier anvendes i produktionen, og hvordan sikrer vi fø-devareforsyningen i både i- og ulande? Kan jordbruget levere vedvarende ener-gi og fødevarer, når olien begynder at slippe op? Hvordan får vi en rentabel fødevareproduktion, som er bæredygtig i forhold til miljø, klima og dyrevelfærd?

DET ER NOGLE af de spørgsmål, som forskere ved DJF arbejder med. Det sker sammen med med virksomheder og jordbrugere, som ønsker at udvikle ny teknologi, forbedre deres produkter eller effektivisere deres produktion. Og det sker i samarbejde med myn-digheder, som eksempelvis ønsker at forbedre miljøforhold eller husdyrenes sundhed. Sidst men ikke mindst delta-ger vi i det internationale forsknings-samarbejde. På basis af vores forskning har vi udviklet helt nye og virkelighedsnære uddannelser, som fokuserer på nutidens store udfordringer i forbindelse med fødevareforsyning, klima, miljø og ved-varende energi.

I DENNE AVIS kan du læse om både uddannelse, forskning og den videns-udveksling, som foregår inden for jord-bruget og fødevareerhvervet.

God læsning

Just Jensen, dekan ved DJF

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet udfører forskning, uddannelse og myndig-hedsrådgivning inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Aktiviteterne fokuserer på klima og naturressour-cer, miljø og bioenergi, økologisk jordbrug, fødevarekvalitet, husdyr-produktion og planteproduktion. Forskningsaktiviteterne foregår på centre ved Foulum, Flakkebjerg og Årslev samt på fire forsøgs- og afprøvningsstationer. Uddannelserne foregår i Århus. DJF har 965 ansatte, heraf er ca. 150 ph.d.-studerende. Omsætningen er på ca. 750 mio. kr., hvoraf ca. 650 mio. kr. kommer fra danske og europæiske forskningsprogrammer samt fra arbejde udført for Fødevare-ministeriet og andre offentlige myn-digheder. Ca. 100 mio. kr. kommer fra forskningssamarbejde med private virksomheder og organisationer.

Læs mere om vores forskning på www.agrsci.au.dk

Uddannelse, innovation og forskning…

»Sammen med vores politik på området sat-ser vi virkelig grønt i landbruget og fødeva-reerhvervet i hele kæden fra jord til bord,« siger fødevareminister Henrik Høegh.

Eksemplerne er Grøn Vækst 2.0, som er regeringens hjælpepakke til landbruget og fødevareerhvervet. GUDP er det nye grønne demonstrations- og udviklingspro-gram, der skal samle forskning, innovation, udvikling og demonstration på fødevare-området. Videnscenter for Dyrevelfærd skal fra efteråret medvirke til at forbedre danske husdyrs velfærd og give landmænd, politikere, forskere og myndigheder bedre grundlag for at arbejde med dyrevelfærd.

For Henrik Høegh er uddannelse, forsk-ning og samarbejde mellem myndigheder og universiteter altafgørende for udvikling-en af landbruget og fødevareerhvervet i Danmark i en endnu mere grøn og miljørig-tig retning.

»Vores fødevarestrategi bør bl.a. bygge på den viden, vores universiteter til sam-men genererer,« siger Henrik Høegh.

Det handler bl.a. om at sikre grøn energi til Danmark med landbruget som en væ-sentlig nøglespiller i udviklingen af biogas, biomasse, biobrændstoffer og økologi.

»Med alle de opgaver, vi står over for,

har vi behov for unge studerende, der ser det som deres kald. Inden for forskning og udvikling af fødevarer er der løbende mange udfordringer, og der er stort behov for kloge og intelligente hoveder og løs-ninger,« pointerer Henrik Høegh.

Han skal som minister balancere inden for, at landbruget som erhverv har ordent-lige vilkår, samtidig med at miljøet og de grønne tiltag tilgodeses.

»Det er jo både vækst og velfærd og konkurrenceevne set i forhold til naturen. Vi har nitrat/pesticid-problematikken, hvor der er brug for forskning, og naturbeskyt-telse er højt på dagsordenen.«

FØLELSER OG VIDENLandbruget er også energileverandør, og der bliver kamp om jorden og afgrøderne i fremtiden, når olie og kul skal erstattes af biomasse. Og vi samtidig skal brødføde en befolkning på verdensplan, der bare vokser og vokser.

»Vi skal sikre miljøet og samtidig pro-ducere biomasse. Det er en stor udfordring, og det er her, uddannelserne kommer ind. Jeg er meget optaget af universiteterne og samarbejdet mellem dem, det offentlige og det private. Hvis vi skal fastholde konkur-

renceevnen, skal dette samarbejde intensi-veres, og samtidig skal vi have viden ud i virksomhederne.«

Som fødevareminister oplever han, at fødevarer er noget, der berører os alle. Hver eneste dag.

»Der er mange holdninger og følelser på dette område, hold da op. Vi har derfor brug for viden og input, og vi stiller mange spørgsmål til universiteterne, som jeg er glad for, at vi har det tætte og gode samar-bejde med,« understreger Henrik Høegh

Forskning og innovation er den vej, Dan-mark skal gå, slår han fast.

»Vi er kendt i Danmark for green and safe. Det skal vi stadig være. Vi har rigtig gode muligheder inden for jordbrug og fødevarer i fremtiden, og jeg kan love, at vi har mange udfordringer til de nye stu-derende,« understreger fødevareministe-ren, og tilføjer:

»I regeringen kommer vi med et nyt fø-devarepolitisk udspil i efteråret. Det er en handleplan med fokus på, hvem der gør hvad. Økologien skal udvikles, og der skal flere penge til forskning i økologi og bio-gas.«

C media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark A/S producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. Projektleder: Peter LundegaardRedaktør og tekst: Per Vinther/PeriskopTekst: Britta Astadatter, Peder Henriksen, Janne Hansen, Gunnar Lomborg Grafisk design: Susanne Dehmer/FriformFoto: Flemming Nielsen, Jesper Rais, Lars Kruse, Janne Hansen, Kim Borregaard Eriksen og Per VintherRepro: BildreproTryk: BOLD/Sydsvenskan Tryck

Information om tillæg fås hos Peter Lundegaard, 33 44 44 85, [email protected] www.cmedia.as

Et tillæg fra

www.agrsci.au.dk

Claus Bo Andreasen svarer på spørgsmål om indholdet, 89 99 10 [email protected]

”Vi er kendt i Danmark for green and safe. Det skal vi stadig være. Vi har rigtig gode muligheder inden for jordbrug og fødevarer i fremtiden,” mener fødevareminister Henrik Høegh.

…er essentielt i Danmark for fortsat at udvikle landbruget og fødevareerhvervet. ”I hele kæden fra jord til bord skal vi satse på folk med høj uddannelse, og vi skal blive ved med at højne vores uddannelsesniveau, så vi kan udvikle og levere sunde og gode fødevarer,” siger fødevareminister Henrik Høegh.

FAK

TA D

JF

”AGROTECH´S MEDVIRKEN har betydet, at vi har fået finansiering til at gennemføre projektet i et helt andet gear og på et højere niveau end vi havde turdet håbe på. Desuden har den åbnet for, at vi nu kan udveksle erfaringer med kolleger i Norge og Sverige. Det er selv sagt relevant, da vores del af projekt BioM – med at lave biogas på enggræs – er det første og eneste af sin art herhjemme. Vi er lige nu i færd med at projektere en selvstændig økologisk biogasreaktor på Foulum og har brug for alle de erfaringer, vi kan få fat i”

Thomas Vang Jørgensen, økologichefLandboMidtØst-Økologi, Randers

”DET ER IKKE sidste gang, vi bestil-ler en opgave hos AgroTech. Sam-arbejdet har givet os et løft i inno-vationshøjden med det koncept, vi har fået udarbejdet. Derfor står vi nu stærkere på markedet og kan med fornyet styrke tackle konkurrencesi-tuationen. Vi har store forventninger til vores totalkoncept for fremtidens kvægstald, hvor især luftrensnings-anlægget er banebrydende.”

Erling Friis Pedersen, sektionsdirektør, MT Højgaard

”DE ØKOLOGISKE PIFT, øko-karse og krydderurter, er nået frem til supermarkeds-hylderne bl.a. tak-ket være AgroTech, der forstod at matche vores behov for nyt vækst-medie, så det blev virkelighed i en fart. AgroTech præsenterede et nyt hampevækstmedie, leverede sparring til et splinternyt koncept for dyrk-ningen og fik den økologiske god-kendelse på plads. Vores produkt er på kort tid blevet en sællert og kendt blandt øko-bevidste forbrugere.”

Connie Nielsen, direktør,Rosanova Grønt, Fyn.

”I SAMARBEJDE MED AgroTech har vi fået et afsæt til at kunne distancere os fra vores konkurrenter. Vi kan nu produktudvikle i forhold til klima-debatten. Rent praktisk har vi fået en såkaldt klima-livscyklusanalyse, der afdækker hele værdikæden for produktionen. Den identificerer de vigtigste udledninger af klimagasser, og en handlingsplan anviser, hvordan vi kan gøre vores produkt endnu mere klimavenligt.”

Lone Andersen, new business deve-lopment manager, KiMs A/S

Ny viden bliver til nye løsninger...

ANNONCE

AgroTech er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) inden for jordbrugs- og

fødevareinnovation. Vi tilbyder forskningsbaseret rådgivning, livscyklusvurderinger,

forsøg og test. Med andre ord: Forretningsudvikling gennem viden og innovation.

PÅ AGROTECH.DK kan du læse mere om, hvordan vi skaber nye muligheder, ny vækst og varige konkurrencefordele for vores kunder. På hjemmesiden har du også mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


4 Levende Forskning


Levende Forskning 5

»Der er brug for unge til at udvikle fremtidens jord-brug. De studerende har masser af muligheder for at være med til at præge fremtiden, fordi forskning og grøn vækst kommer til at være omdrejningspunktet i fremtidens jordbrug.«

Det mener forskningsprofessor på Institut for Jord-brugsproduktion og Miljø på DJF, Jørgen E. Olesen.

Han er ekspert i, hvordan man ska-ber et jordbrug, som er mere klima- og miljøvenligt, samtidig med at man producerer tilstrækkeligt med fødeva-rer og bioenergi. Han er nobelpristager og sidder i FN’s klimapanel, hvor der også er fokus på de udfordringer, som klimaændringerne skaber for fødevareproduktionen. Og de er store.

Hidtil har klimaændringernes påvirkninger været fremtidsforudsigelser, men nu er det alvor for land-bruget.

Der skal ske noget nuI nogle områder kommer afgrøderne til at tørste, mens de i andre områder drukner i styrtregn. Mens nogle landbrugsafgrøder kommer til at nyde godt af

lunere vejr, så er det bestemt ikke en fordel for land-bruget alle steder.

»Vi mangler nye beregninger af fødevareproduk-tion, og hvordan den er påvirket af klimaforand-ringer. Fødevareproduktionen er trængt af krav om bioenergi, af erosion af landbrugsjorden, af klimafor-andringer mm., og generelt er det skræmmende, fordi

der ikke er en konsekvent indsats omkring problemerne, specielt i de fattige lande,« understreger Jørgen E. Olesen.

I Danmark og i Nordeuropa bliver mu-lighederne bedre for nye varmekrævende afgrøder, mens Sydeuropa i stigende grad vil opleve tørke og hedebølger. Kli-

maændringerne og fremtiden er ankommet. Konse-kvenserne mærkes allerede i landbruget, og mange lande kan godt forberede sig på at dyrke noget helt andet, end det de gør i dag.

»Hvis de overhovedet kan dyrke noget. Fremti-dens landbrug skal i den grad udvikles nu, fordi der skal ske noget ret hurtigt. Der bliver kamp om jor-den, og afgrøderne står i kø for at kæmpe om pladsen til både mad, industri og bioenergi,« mener Jørgen E. Olesen.

Nye afgrøder rykker ind i landbruget

Fremtidens jordbrug er i støbeskeen, fordi klimaet ændrer og flytter føde-vareproduktionen og afgrøderne radikalt de kommende år. Der er også stort pres på for at udvikle energiafgrøder, samtidig med at klimaforand-ringerne gør det svært at dyrke meget af det, vi dyrker i dag.

”Klimaforandringerne og fremtiden er ankommet, og konsekvenserne mærkes allerede i landbruget. Fremtidens landbrug skal i den grad udvikles nu,” mener forskningsprofessor Jørgen E. Olesen.

”Der bliver kamp om jorden”

Siden 1. januar er alle Yara gødninger, som er solgt i Skandinavien, leveret med en garanteret miljøfordel i form af en mindre udled-ning af drivhusgasser til atmosfæren.

Det indebærer, at udledningen af drivhusgasser ved gødningsproduktionen er halveret. Som den største globale leverandør af handelsgødninger har Yara hundrede års viden og erfaring inden for produktion af bl.a. plante-næringsstoffer.

– I en årrække har vi arbej-det intenst på at nedbringe udslippet af kuldioxid (CO2) og lattergas (N2O) fra vores fabrikker. Tak-ket være forskning i ny teknologi er det nu lyk-kedes i så høj grad, at vi kan udstede en klimaga-ranti også kaldet Carbon Footprint Garanti, siger Mogens Nielsen, Yara Danmark.

Dermed understøtter Yara landmanden i at kunne leve op til myndighedernes krav om at re-ducere miljøbelastningen og det uden at nedsætte produktiviteten.

Når landmanden vælger en gødningsstrategi med Yaras handelsgødninger kombineret med anvendelse af Yara N-sensorTM, der sørger for at fordele gødningen på marken efter behov, kan CO2- belast-ningen yderligere reduceres, uden at frugtbarheden og udbyttet påvirkes.

Ny teknologi fremmer bæredygtighedLandbrugsjord er som bekendt en knap ressource, der bør dyrkes optimalt for at sikre flere fødevarer til den voksende befolkning på kloden. Det kræ-ver nye løsninger.

Yara deler sin viden om plantenæringsstoffer og bedste agronomiske praksis med alle inden for landbrugssektoren og tilbyder også denne nye katalysator-teknologi til reduktion af drivhusgasser til andre gødningspro-ducenter verden over. Den fjerner op til 90 procent af udledningen af N2O, der er en af de mere problematiske drivhusgasser.

– Vores nyudviklede teknologier og produktionsmåder åbner nye perspek-tiver, når vi taler bæredygtighed i landbruget, miljøpåvirkning og befolk-ningstilvækst. Med den lavere miljøpåvirkning kan vi optimere landbrugs-produktionen og bidrage til forsyningssikkerheden, siger Tore Jenssen, direktør for Sundhed, Miljø, Sikkerhed og Kvalitet (HESQ) hos Yara. Yaras Carbon Footprint Garanti er kontrolleret af Det Norske Veritas, DNV. Læs mere på www.yara.dk/klima eller henvend dig til:

Yara gødninger – nu med klimagaranti

Yara Danmark Gødning A/SKastelsvej 5

7000 FredericiaTlf.: +45 79 22 33 66

www.yara.dk

ANNONCE

Vækstforum i Region Midtjylland er klar med en vifte af tilbud til virksomheder og videnmiljøer, der samlet set skal un-derstøtte fødevarebranchens omstilling og nytænkning. I første omgang arbej-des der med et budget på 122 mio. kr. over tre år.

Den midtjyske region sidder med i førervognen, når det gælder fremstilling af fødevarer i Dan-mark.

Og sådan skal det meget gerne blive ved med at være. Derfor står Region Midtjylland nu parat med et initiativ, der skal medvirke til, at fødeva-rebranchen også i fremtiden kan indtage en frem-trædende position på det mere og mere globalise-rede fødevaremarked.

– En tredjedel af alle fødevarer i Danmark bliver produceret her i regionen. Flere store internatio-nale fødevarevirksomheder, eksempelvis Arla og Danish Crown, har hovedsæde her. Sammen med et stort antal kreative mindre producenter og vi-denmiljøer i verdensklasse har vi således et rigtig godt fundament for at skabe mere værdi, hvis vi får de rigtige til at samarbejde og dele viden. Og det skal Vækstforums satsning hjælpe på vej, ud-

taler specialkonsulent Lars Haahr Jensen, som er projektleder for Vækstforums fødevaresatsning i Region Midtjylland.

Innovation er nødvendigtTil at gennemføre aktiviteterne er bl.a. udpeget

to konsortier, der hver især har en nøglefunktion i forhold til at skabe det bedst mulige udviklings-miljø for fødevareerhvervet i Region Midtjylland.

Væksthus Midtjylland skal i samarbejde med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) ud-vikle og administrere nye rådgivningstilbud til fø-devarevirksomheder, mens det andet konsortium – med administrerende direktør fra Agro Business Park Lars Visbech Sørensen i spidsen, skal eta-blere et regionalt innovationsmiljø for fødevare-branchen. Her skal viden, erhverv, forbrugere og kreative kræfter samles på tværs for at skabe nye produkter og øge den internationale konkurren-ceevne.

– Ingen virksomheder i dag kan tillade sig at lade være med at tænke i innovation. Livscyklus-sen er meget kort, når vi taler om produkter fra fødevarebranchen. Derfor skal der tænkes nyt, fastslår Lars Visbech Sørensen og fortsætter:

– Tværgående samarbejder på kryds og tværs

af organisationer, fagdiscipliner og brancher gør det muligt, at der opstår helt nye idéer. Og i kraft af det samarbejde er jeg sikker på, at nogle virk-somheder vil tage nogle større kvantespring, end de ellers ville have haft mulighed for. For eksempel ved at arbejde i dybden med hele processen bag deres produkt eller selve produktet, forklarer Lars Visbech Sørensen.

Klogskaben skal på banenAgro Business Park-direktøren nævner i den for-bindelse forskningsresultaterne fra Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet som et ud af flere elemen-ter, som kan ruste det midtjyske fødevareerhverv til fremtidens udfordringer.

– Hvis vi skal få forbrugeren til at spise mere sundt og bæredygtigt, så er det afgørende, at virk-somhederne, der jo producerer vores mad, får ad-gang til den viden, der findes. Det handler både om at få klogskaben ind i forhold til forbrugeren, men i ligeså høj grad i forhold til virksomhederne, mener Lars Visbech Sørensen.Dette afspejles også i visionen for Region Midtjyl-lands fødevaresatsning: ’Klog hverdagsmad som sund forretning’.

Turbo på fødevareinnovationen

Danske fødevarevirksomheder skal sat-se på højere kvalitet og større mangfol-dighed i produkterne. Det er nødvendigt at skabe broer mellem virksomheder og videninstitutioner for at få mere viden og innovation i spil, mener formanden for fødevarerådet under Vækstforum i Region Midtjylland, Greta Jakobsen.

I en lang årrække har Greta Jakobsen haft mindst ét ben placeret i den danske fødevarebranche.

Hun er indehaver af to virksomheder, som beg-ge har relation til fødevarebranchen. Samtidig har hun i knapt et årti siddet som formand for Føde-vareministeriets Innovationsudvalg.

Nu er Greta Jakobsen tilmed udpeget som for-mand for fødevarerådet under Vækstforum i Re-gion Midtjylland. Alt sammen gør hende i stand til at se, hvilke udfordringer virksomhederne står overfor.

– Der er ingen tvivl om, at der skal meget mere viden ind i vores fødevareproduktion – i hvert ene-ste led i processen: i udviklings- og innovationsar-bejdet, i selve produktionen og i afsætningsleddet.

Der skal eksempelvis kolossalt meget viden til for at få bragt et produkt på markedet. Det skal doku-menteres rigtig meget. At råvarerne er, som man skriver, de er. Hvis virksomhederne selv skal løfte den opgave, vil mange af dem sætte overliggeren for lavt, mener Greta Jakobsen.

Hun mener derfor, at adgangen til mere viden er bydende nødvendigt for, at fødevarevirksomhe-derne kan udvikle sig og stå stærkt - også på de internationale markeder.

– De virksomheder, der vælger at gå ind i et samarbejde med forskningsinstitutioner og andre videnmiljøer, vil få opbygget nogle kompetencer, som de kan bruge i mange år frem. Forskning fra 2010 bliver jo ikke nødvendigvis anvendt i 2010. Det gør måske forskning fra 2007. Så det giver virksomhederne en mulighed for at være på for-kant med udviklingen, påpeger Greta Jakobsen.

Netop disse udfordringer tager Vækstforums satsning på fødevareområdet fat i. Som formand for Vækstforums fødevareråd ser Greta Jakobsen meget frem til det forestående arbejde med føde-varesatsningen de kommende år.

Viden er fremtidens råvare

FUTURE FOOD INNOVATIONS TILBUD TIL VIRKSOMHEDERNE:

• Guide til den rette viden eller samarbejds- partner • Innovationsworkshops, konferencer, match- making arrangementer m.v.• Vejledning i forhold til ansøgninger• Tilskud til erhvervs-ph.d.’er• Adgang til internationalt samarbejde og re- levante internationale netværk og projekter

Greta Jakobsen

KONSORTIET BAG FUTURE FOOD INNOVATION : AgroTech, Aarhus Universitet (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og MAPP-centeret), Teknologisk Institut, Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) med Agro Business Park ved direktør Lars Visbech Sørensen i spidsen.

ANNONCE

JØRG

EN K

IRK


6 Levende Forskning


Levende Forskning 7

»Vi skal hele tiden forske og sundhedsopti-mere fødevarerne. Folk bliver tykkere og tyk-kere, og vi skal derfor sikre os, at fødevarerne er sunde, og noget som folk vil spise. Vi er med til at gøre Danmark sundere.«

Det pointerer Lars Wiking. Han er senior-forsker ved Institut for Fødevarekvalitet på DJF, Aarhus Universitet.

Han mærker tydeligt både som seniorfors-ker og underviser for de studerende, at kvali-teten af vores fødevarer er noget, der optager os meget.

»Ja det fylder meget, og det er godt. Derfor skal vi levere den rette forskning. Hvis land-bruget får de rigtige vilkår, er det vigtigt at være innovative og udvikle de rigtige pro-dukter.«

Han er specialist i mælk, og i mælkegruppen er de cirka 30 forskere, ph.d.’er og laboran-ter.

Han er også studieleder for de stu-derende på Institut for Føde-varekvalitet, og han bræn-der for sit område.

»De studeren-de bliver un-dervist af ak-tive forskere, de bedste af sin slags og me-get vidende men-nesker.«

De studerende laver deres spe-ciale her.

»Det er meget udviklende for alle parter. Alle nyder godt af samarbejdet, og vi vil

gerne have, at de laver speciale inden for no-get, vi har ekspertise i. Her er gode faciliteter og midler, og de studerende lærer at perfor-me,« understreger han.

Der er meget stor efterspørgsel efter eks-pertise inden for udviklingen af fremtidens fødevarer med fokus på sundhed, livsstils-sygdomme, råvarekvalitet, functional food og kvalitet.

Alt dette underviser Lars Wiking og de øv-rige forskere i.

FREMTIDENS FØDEVARER DESIGNES HER

»Vi er oppe på beatet i undervisningssam-menhæng med aktive lærere, der er eks-

perter på deres område. De studerende inddrages aktivt, og der er mange laboratorieøvelser. De

er også ude hos de store virksomhe-der, Novo, Arla, Gasa m.fl., og det er tydeligt, at

alle studerende el-sker at se og være en

del af virkeligheden,« fortæller Lars Wiking.

Det første hold studerende på ud-dannelsen i fødevareteknologi bliver

færdige efter sommerferien, og de kan bruge deres uddannelse rigtig mange ste-

der. De har med andre ord gode udsigter til spændende job.

»Uddannelsen er unik, fordi den blander ernæring og fødevare-teknologi. Og så er vi jo forrest i forskningen. Fremtidens fødevarer

Gør Danmark

sundereDet første hold studerende i Molikylær ernering og fødevareteknologi bliver færdige efter sommerferien, og de har rigtig gode udsigter til spændende job.

Sund mad og sundhed er noget, der optager danskerne i sti-gende grad. Det er vigtigt at udvikle fødevarer hele tiden, fordi sunde fødevarer giver os et bedre liv. Desuden er det en meget vigtig eksportvare for Danmark.

Solbær, brombær og hind-bær skal klimasikres Forskere vil sikre, at Nordeuropas bærproduk-tion kan klare fremtidens klimaudfordringer.

Bær er sunde, flotte og lækre. De er små vitaminbomber, der også indeholder en række andre stoffer, som er gavnlige for sundheden, foruden at de pynter på tallerkenen og pirrer smagsløgene. Men kan de klare fremtidens klimaudfordringer, der vil byde på endnu mere styrtregn, når det regner, og endnu mere tørke, når det er tørvejr? Hvis det står til forskere fra fem forskellige europæiske lande, bliver fremtidens bærpro-duktion sikret gennem udvikling af sorter og dyrkningsmetoder, som kan klare fremtidens forventede klimaforhold. Det sker i et stort EU-projekt, som DJF er leder af, og hvor fem nordeuropæiske lande arbejder sammen.


8 Levende Forskning


Levende Forskning 9

»Inden jeg søgte ind, snakkede jeg med flere på uddannelsen her, der havde oplevet problemer, men de er meget lydhøre her, og de ændrede det med det samme.«

Det siger 23-årige Helene Hyldig, der er kandidat på Mole-kylærernæring og fødevareteknologi på DJF.

»Det er tydeligt at mærke, at der ikke er langt op til admini-strationen her. Også i hverdagen. Underviserne er meget inte-resserede i at høre, hvad vi synes, og der er megen lydhørhed,« understreger hun.

Hun er bachelor i Molekylær biologi og ville gerne fortsætte med det.

»Jeg skrev afsluttende opgaver på bachelordelen på Fou-lum, og det var meget inspirerende. Dér gik det op for mig, at uddannelsen fandtes. Det er en ideel kombination af fødevare-teknologi og sundhedsaspektet,« mener Helene Hyldig.

de færre studerende gør studiet meget mere personligt.»Det trives jeg godt med. Vi er 10 på mit hold, og det er en

kæmpe fordel, at vi ikke er flere. Her er mange gode undervi-sere mange steder fra, og vi har en fantastisk kontakt. Vi møder alle eksperterne, og underviserne ved, hvem vi er.«

Hun flyttede til Århus fra Mors.»Det var ikke svært. Århus er en god by, stor, men ikke for

stor. Jeg har venner og studiekammerater fra tidligere, og det er et godt studiemiljø med god plads og gode forhold.«

Hun skal skrive speciale om bioaktive komponenter i na-turen, der kan have sundhedseffekter. Hun er færdig næste år, men har ikke en slagplan for, hvad hun så skal lave.

»Jeg vil holde alle muligheder åbne. Vi har tæt kontakt til virksomheder som Arla, Danisco, Novo og Aarhus Universitets-hospitale. Det er godt, og det giver faglig ballast og netværk.«

Hun vil skrive speciale om protein i mælk, men ellers er det meget forskelligt, hvad folk skal skrive om. Og hvor.

»Der er mange muligheder, og folk tager til både Foulum og Italien. Jeg har fået et rigtig godt netværk, og det er fagligt udviklende og nemt at finde specialeplads.«

Helene har også et råd til interesserede nye studerende:»Hvis man er i tvivl, så kontakt andre studerende. Det er ikke

svært, synes jeg. Ring bare.«

»Vi er seks på mit hold, og man kan ikke gemme sig, men møder op til alle timer. Det giver en rigtig god kontakt, også med lærerne, der er eksperter på hver deres område. De er vir-kelig engagerede og hjælpsomme, og det er direkte læring.«

Det siger 29-årige Christine Flummer, der er kandidatstu-derende på Agrobiologi på DJF.

Hun er bachelor i naturressourcer fra den tidligere Landbo-højskole, men ville egentlig være dyrlæge.

»Jeg søgte ind på dyrlægestudiet, men min mand fik job på Vestas i Hammel, så vi flyttede hjem til Århus. Det er da lidt hårdt at opgive dyrlægedrømmen, men dette studie viste

sig at være det helt rigtige – det er den eneste videregående uddannelse med dyr,« siger Christine Flummer.

hun bor sammen med sin mand og deres søn Sebastian på halvandet år i Brabrand. Hun har ikke fortrudt, at hun er be-gyndt på studiet i Århus.

»Jo mere man lærer, jo mere lyst får man til at lære mere. Man får svar på alle sine spørgsmål, og der er tæt kontakt til Forskningscenter Foulum og forskerne. Det er fedt på kandi-datuddannelsen.«

Hun har tidligere passet grise, og hendes store interesse er svineernæring.

»Ernæring er altid spændende. Svin får en meget koncen-treret kost, og vi har avlet svin frem, der kan vokse hurtigt. Søerne er lang tid i systemet, og de bliver meget store. Jeg vil gerne være med til, at grisene får det bedre. Være med til at ændre det og videreføre det i det konventionelle landbrug.«

Der er mange udfordringer i landbruget at tage fat på.»Besætningerne bliver større og større, og det er nødven-

digt med mere og mere rådgivning. Industrielt landbrug er virkeligheden, men man skal bare have styr på det. Og det skal vi være med til. Jeg vil gerne gøre en forskel på længere sigt.«

hun håber på at starte på en ny ph.d.-ordning næste år, hvor hun vil fokusere på ernæring af diegivende svin.

»Det er et nyt område, der starter næste år og lige noget for mig. Her er mange muligheder, der er tæt kontakt til de pro-duktionsmæssige sider af branchen, og i den sidste ende er der gode jobmuligheder i fødevareindustrien,« understreger hun.

Hun er selv lærerdatter.»Vi er mange byboer på studiet, og man behøver ikke være

landmandsbarn. Jeg har altid elsket dyr, og det er det, jeg vil.«

»Det er en uddannelse, der integrerer samspil mellem miljø, jord-brug og natur. Det giver sammenhæng. Hvad man gør i landbruget har stor betydning for, hvad der sker i åer og i naturen, og man skal have hele kæden med.«

Søren Larsen er 25 år og kandidat på Agro-Environmental Mana-gement på DJF. Han kom til Århus for at læse biologi i 2005. Tog en bachelor, som han færdiggjorde i sommer. Her så han studiet her udbudt som valgfag på biologi.

»Det var spændende og gav mig lyst til at læse. Det er praktisk og anvendt videnskab, og det er nemmere at forholde sig til med et praktisk sigte. Det har betydet meget for flere her,« siger Søren Larsen.

Han har snakket med flere af sine gamle studiekammerater på biologi, som har ærgret sig over, at de ikke søgte dette studie.

»Mange tror, at det er grisestald det hele. Det er det ikke!«

Han var i første omgang lidt i tvivl om, hvad han skulle starte på. »Ingen er uddannet i Agro-Environmental Management endnu,

og jeg vidste ikke helt, hvad man bliver. Men jeg har fundet ud af, at det giver meget gode jobmuligheder. Den her linje er en miljøud-dannelse, og jeg vil meget gerne noget med miljø – det har altid interesseret mig,« siger han. De er 10 på holdet fra hele verden.

»jeg er den eneste dansker, og det gør det jo meget internationalt. Det er meget intimt, og det har jeg det rigtig godt med. Fordelen er, at man lærer en masse nye mennesker fra andre kulturer at kende.«

Søren har altid haft meget med ådale og vandløb at gøre, og det felt optager ham meget.

»Ådale og enge er for mig de mest spændende naturtyper. De skal beskyttes, og med klimaændringer og landbrugets store betyd-ning for vores enge og vandløb, er det er område, jeg vil ind i.« Han roser studiet, fordi der er mange timer og øvelser.

»Vi har over 20 timer om ugen, og det er mange timer sammen-lignet med andre studier. Det er dygtige undervisere, som er specia-lister på deres felt. Der er desuden en del ture og megen projektori-enteret praksisundervisning, og det er godt, synes jeg.«

»Vi skal gøre noget ved naturen og miljøet, når vi nu er sat her i verden.«

Det siger 21-årige Pernille Margrethe Bruun Kynde. Hun er bachelor-studerende, snart færdig med sit første år på Jordbrug, fø-devarer og miljø på DJF. Hun er spejder på 16. år, og dér lærte hun at passe på naturen.

Hun bor i Viborg, læser i Århus. På hendes hold er der 19 stude-rende, og der er normalt 100 procent fremmøde.

»Det er en rigtig god klasse, og vi holder sammen. Underviserne brænder for det, de lærer os, og det er førende forskere, der un-derviser. De har en meget stor viden, og det giver os ekstra gejst i undervisningen,« siger hun.

Undervisningen foregår også ude i det virkelige liv.»Vi er meget i laboratoriet, og vi er meget ude. Det giver os god

læring, og det kan virkelig bruges.«I Pernilles klasse er de glade for at være sammen.»Vi mødes i fritiden, og i aften skal vi lave mad, drikke øl og se

film. Der er kun to årgange på uddannelsen, og det er en fordel at kende alle.«

hun har ikke en helt klar ide om, hvad hun skal lave, når hun er færdig.

»Jeg kunne tænke mig at ende på Foulum og arbejde med biogas, biomasse og energi-pil.«

Hun understreger, at hun har gode jobmuligheder, og hun bræn-der for studiet.

»Jeg har valgt det rigtige, og her er alle typer – højhælede og gummistøvler, bondedøtre og unge fra Århus, der aldrig har set en ko! Verdener, der mødes.«

Hun roser undervisningen og studiet.»Det er ikke et kæmpe spring fra gymnasiet, fordi vi får så me-

get hjælp. Vi har klassetimer, ikke forelæsninger, og det er i lækre, lækre omgivelser. Og så bliver vi nusset om, fordi vi er så få,« pointerer hun.

FAKTA OM DJFS UDDANNELSER:DJF udbyder en bacheloruddannelse (grund-uddannelse) og fire videregående kandidat-uddannelser.

Uddannelserne foregår alle i Århus, men der er mulighed for at lave projektopgaver og speciale på DJFs forskningscentre.

Der er ca. 100 fuldtidsstuderende på DJFs uddannelser, men antallet er stærkt stigende. En del studerende er ansat i virksomheder og organisationer, som ønsker at supplere deres uddannelse med studier ved DJF.

Læs mere om uddannelserne og om optagel-ses-kriterierne på www.jordisk.dk

Du kan ringe direkte til studenterstudievejle-der Lena Hinrichsen på tlf. 89 42 99 06 eller til studievejleder Rasmus Pedersen på 89 42 99 01.

DET JORDBRUGS-VIDENSKABELIGE FAKULTET

VI BLIVER TAGET SERIØST

NÆRKONTAKT AF FØRSTE GRAD

”Jeg har fået et rigtig godt netværk”

DET HÆNGER SAMMEN

JEG VIL GØRE EN FORSKEL

”Det er praktisk og anvendt videnskab”

”Det er førende forskere, der underviser”

JORDENS BEDSTE UDDANNELSER:

Uddannelser for fremtiden

”Jo mere man lærer, jo mere lyst får man

til at lære mere”

Fire studerende ved DJF fortæller om det at gøre en forskel, hjælpe andre, for-bedre fødevarerne og sikre miljøet.


10 Levende Forskning


Levende Forskning 11

»Vi forsker i adfærd, og den viden er vigtig, når dyre-nes velfærd skal tilgodeses. Det handler om, at de er raske og har det godt.«

Det siger Lene Munksgaard. Hun er forskningsle-der for en forskergruppe, der arbejder med adfærd, og stressbiologi ved Institut for Husdyrbiologi og –sund-hed på DJF. Hun er også formand for Dyreværns-rådet.

Køer er hendes speciale, men forskergruppen arbej-der også med fjerkræ, kvæg, svin, heste og pelsdyr. Hun og instituttet leverer viden til forbrugere, land-mænd og politikere. Når talen falder på dyrevelfærd, er der ikke plads til følelser eller mavefornemmelser, men der er behov for konkret viden.

»Vi bidrager med dokumenteret viden, som kan bruges til at vurdere dyrevelfærd. Vores viden bliver brugt i det lovforberedende arbejde omkring dyrevel-færd, og vi deltager i arbejdsgrupper i ministerierne og i EU. Vi er eksperter,« fastslår hun.

Adfærdsforskning handler også om menneskers velfærd.

»Med vores erfaring i adfærdsstudier er vi i stand

til at måle adfærd hos dyr. I et nyt projekt skal vi bruge de samme metoder til at give en videnskabe-lig dokumentation for, hvordan samvær med kæledyr påvirker beboere på plejecentre. Vi skal være med til at undersøge om besøgshunde kan gavne de ældre,« siger hun.

ADGANG TIL HELE VERDENInstituttet har netværk i hele verden.

»Det er spændende, og pt. har vi et aktivt samarbej-de med bl.a. Canada og Skotland. Både vores forskere og studerende er ude til kongresser og på længere stu-dieophold. Vi gør i det hele taget meget internatio-nalt for at udveksle studerende, og de nyder godt af netværket, der giver dem mange muligheder.«

I det daglige er de studerende typisk med i kurser og i praktiske øvelser. De kommer ud i stalden, ud i marken og øver sig i at iagttage dyr på en systematisk måde.

»Det er vigtigt, at man er i nærheden af dyr og ude i stalden som studerende. Der er meget stor variation i det, vi laver, og her blandes teori og praksis.«

DJF skal sikre gode og objektive måder at måle dyrevelfærd på. Det gi-ver viden til forbrugerne, redskaber til landmændene og handlemuligheder for politikerne. Besætningerne i landbruget bliver større og større. Det er lig med nye udfordringer og nye muligheder.

»Vi skal være med til at sikre, at de nye muligheder for at forbedre vel-færden bliver brugt« pointerer Lene Munksgaard.

Til de store besætninger arbejder DJF sammen med ingeniører på at udvikle udstyr, der kan måle adfær-den automatisk. Forskerne bruger i det hele taget den nyeste teknologi. I dag kan forskerne ved DJF f.eks. sidde på kontoret og se på pc’en, hvor lang tid ko nummer 1015 brugte på at æde i går, eller hvornår den gik ind i malkerobotten.

Glade dyr med ny teknologiDyrevelfærd er noget, forbrugerne i stigende grad bekymrer sig om. De dyr, vi spiser, skal have levet et godt og sundt liv.

Janne Winther Christensen forsker i hestenes adfærd og stressreaktioner. Gennem sin forskning inden for frygtreaktioner, indlæring og tilvænning får hun indsigt i, hvordan heste reagerer og lærer. I sidste ende kommer resultaterne fra hendes forskning heste og hesteejere til gode.

”Vi bidrager med dokumen-teret viden, som kan bruges til at vurdere dyrevelfærd,” siger Lene Munksgaard.

Kom til åbent hus!Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilken uddannelse du skal søge ind på, eller vil du bare gerne ha’ en forsmag på dine kommende studier på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, så kom til åbent hus og hør om vores uddan-nelser og hvad de kan føre til. Arrangementet foregår på Forskningscenter Foulum ved Viborg tirsdag den 29. juni fra kl. 10.00. Læs mere om arrangementet på www.agrsci.dk/uddannelse. Tilmelding på [email protected] senest fredag den 25. juni. Fristen for at tilmelde sig bacheloruddannelsen er den 5. juli. Ring, 8942 9906, eller skriv til os.

I tvivl om dit uddannelsesvalg?Hvis du har brug for hjælp til dit studievalg, er det nemt at komme i kon-takt med studievejledningen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Aarhus Universitet. Via www.nemvejledning.dk kan du tale, skrive og chatte med vores stu-dievejledere i uge 23 og 24 hver dag mellem kl. 10 og 12. Du er også velkommen til at tage direkte kontakt til studenterstudievej-leder Lena Hinrichsen, [email protected], 8942 9906 eller til studie-vejleder Rasmus Pedersen, [email protected], 8942 9901 Kig forbi. Har du lyst til at besøge os i Århus for at se uddannelsesstedet og måske få afklaret nogle spørgsmål, er du også velkommen. Det er dog en god ide at lave en aftale med en studievejlederne. Vores adresse er: Willemoesgade 15, bygning 2117, 8200 Århus N.

Infarm løb med EU-miljøpris – DJF dokumenterede miljøeffekterne

Her i foråret modtog danske Infarm EU´s danske miljøpris for sit miljøanlæg, der betyder, at landbrugserhvervet nu kan nedbringe miljøbelastningen væsentligt. Ammoniakudslippet fra stalden reduceres med omtrent 70 procent og drivhus-gasserne med 25 pct.

Anlægget, som er godkendt som Bedste Tilgængelige Teknologi af Miljøstyrel-sen, benyttes af landmænd til at muliggøre produktionsudvidelser ved at over-holde reduktionskravene til ammoniakfordampning. Og så får han tillige bedre dyrevelfærd, forbedret staldmiljø og endda et højere markudbytte.

– Vi kalder det værdi i miljø, siger Mark van den Bosch, salgschef for Infarm A/S.

Den nye teknologi er resultat af et forbilledligt samarbejde mellem Det Jord-brugsvidenskabelige Fakultet og Infarm, hvor DJF har stået for dokumentationen af miljøeffekterne.

Infarm A/S har på nuværende tidspunkt solgt mere end 125 anlæg i Danmark.

Infarm A/S er et selvstændigt aktieselskab i Grund-fos-koncernen, der udvikler, producerer og sælger miljøløsninger til animalsk produktion. Infarm har verdensdækkende patenter inden for teknologierne med forsuring, lugtfjernelse og separation.

IFAU, som ledes af Karen Hamann, arbejder i krydsfeltet mellem primær-produktion, forarbejdning, afsætning og forskning, og er specialister i ind-samling, analyse og formidling af vi-den og innovation mellem myndighe-der, forskere og industrien. IFAU er en medlemsbaseret organisation, hvis medlemmer udgøres af en bred vifte af myndigheder, virksomheder og organi-sationer med interesser i agro- og føde-vareområdet

–Vi kan med vores ekspertise forbinde produktion og adgang til markedet. Vi kender markedet både herhjemme og i resten af verden gennem vores store, internationale netværk, og vi kan være med til at koble innovation og ideer med de forretningsmuligheder, der er i forskernes arbejde. På den måde er vi med til at skabe vækst og udvikling i den danske fødevaresektor, understreger Ka-ren Hamann.

RESULTATERNE AF NOGLE forskningspro-jekter kommer ikke udenfor laborato-riet, fordi der ikke er nogen, der skaber kontakten mellem den gode ide og den, der kan realisere den på markedet. Her kan IFAU komme ind med rådgivning både til de innovative forskere og til de virksomheder, der kan se potentialet i ideen. IFAU kender verdensmarke-det og kan analysere mulighederne for afsætning på det internationale marked,

ligesom instituttet kan vurdere trends, konkurrencesituation og fremtidsmu-ligheder.

OGSÅ NÅR DE store linjer skal trækkes op, er IFAU en vigtig partner. Politiske og samfundsmæssige dagsordner som fokus på grønne teknologier, strategisk udvikling af fødevareerhvervet, perspek-tiver for den danske landbrugssektor og de fremtidige indtjeningsgrundlag er emner, hvor IFAU kan levere fakta til be-slutningstagerne.

Innovation fra jord til bordInstituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling – i daglig tale IFAU – er et vigtigt bindeled mellem forskning og erhvervsliv.

Kontakt for mere info: www.ifau.dk, tel +45 45 57 05 82, [email protected]

Karen Hamann

Xergi – Danmarks største virksomhed inden for biogasteknologiPå trods af, at udbygningen af biogasanlæg på det danske marked stort set er gået i stå, har Xergi formået at vedligeholde og udbygge sin biogaskompetence gennem levering af biogasanlæg på det europæiske marked.

Mange danske anlæg behandler store mængder gylle og mindre mængder øvrigt affald. Trenden i Europa er, at biogasanlæggene bygges til at håndtere højere tørstof, da disse produkter generelt gør biogasanlæggene mere rentable.

Xergi har således udbygget sin kompetence indenfor håndtering af biomasser med høje-re tørstofindhold som eksempelvis ensilage, gyllefibre, dybstrøelse o. lign., som de danske kunder kan profitere af, når de politiske mål om øget biogasudbygning skal realiseres.

Xergi har et solidt fifty/fifty-ejerskab bag sig af hhv. Hedeselskabet og industrikoncernen Schouw & Co.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • tlf. 99 35 16 00 • [email protected] • www.xergi.com





31-årige Michael Jørgen Hansen er super glad for sin uddannelse og forskning. Han har lige været i Japan, hvor han sammen med japanske forskere har bygget et instrument til at måle svovlforbindelser. Noget virksomhedspartnerne i erhvervs-ph.d-projektet er meget interesseret i at videreudvikle og bygge nye måleinstrumenter, der har det mål at kortlægge lug-ten af gris.

På sigt skulle hans forskning meget gerne kom-me virksomhedspartneren SKOV A/S og projektpartneren Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Føde-varer til gode. SKOV A/S producerer luftrensningssystemer til svinestalde og har derfor interesse i at finde sikre metoder til at måle lugt. I dag bruger man mennesker med trænede næser til at måle lugt, men Michael Jørgen Hansen forsøger at finde andre meto-der, der er nemmere og mere præcise. På lang sigt giver hans forskning forhåbentlig færre lugtgener for naboer og mindre lugt fra svinestal-dene.

Ideen til det utraditionelle forskningsprojekt fik Michael Jørgen Hansen, da han arbejdede som agro-nom hos Videncenter for Svineproduktion, Land-brug & Fødevarer.

»De har meget fokus på miljø og lugt, og derfor opstod ideen,« fortæller Michael Jørgen Hansen.

Formålet med erhvervs-ph.d-ordningen er at bringe virksomheder og universitet sammen. Mi-chael Jørgen Hansen er meget begejstret for ord-ningen, og han får meget ud af projektet.

GODE FACILITETER OG FAGLIG HØJDE»Der er både et videnskabeligt og et praktisk aspekt. Jeg får meget ud af partnerne i projektet, fordi her er gode faciliteter og faglig højde. Her kan jeg virke-

lig komme i dybden i tre år uden krav til indtjening,« pointerer Michael Jørgen Hansen.

Han deler arbejdstiden mel-lem virksomheden og DJF, hvor de førende forskere inden for området nyder godt af hinandens viden, samarbejde og netværk.

»For DJF og for mig er det an-vendt forskning, og det giver en uvurderlig kontakt til erhvervsli-

vet. Det er direkte og praktisk anvendt forskning, som man kommer ud at bruge i virkeligheden,« fast-slår Michael Jørgen Hansen.

INPUT OG ENERGISKOV A/S har mere end 50 ansatte i udviklingsaf-delingen, og godt 220 ansatte i alt. Samarbejdet med SKOV A/S er blot et af mange, som DJF har søsat.

»Der er mange forskellige samarbejder mellem

DJF og virksomheder i gang. Det har også bredt sig til flere områder og er en ret populær ordning. Vi er på kursus sammen som ph.d.-studerende, og det gi-ver en masse input og energi til os alle sammen.«

Michael Jørgen Hansens resultater midt i den treårige ordning er klare: før var det vanskeligt at måle svovlforbindelserne, men han har sammen med SKOV A/S, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer og DJF demonstreret og udviklet flere teknikker og instrumenter til at måle svovlforbindelserne. Det var ikke sket uden dette samarbejde, mener han.

»Jeg er projektleder for mit eget projekt. Det er super godt. Jeg har stor frihed, og man er ikke bun-det af noget. Så jeg kan kun anbefale det til andre,« siger Michael Jørgen Hansen.

Lugtmåling og teknikken bag er et område, han meget gerne vil arbej-de videre med. Hans erfaringer med erhvervs-ph.d-ordningen vil han gerne fremhæve som noget helt unikt.

»Virksomhederne kan se en fordel i, at jeg kommer med frisk blod og nye ideer, og det er en fordel, at jeg kommer udefra. Jeg har ikke en fast rolle, som mange andre har. Jeg har fået meget stor viden om instrumenter i uddannel-sen her, og har selv været med til bygge og skrue på instrumenterne. Det er ikke kun teori, men meget praksislæring i en meget god balance. Og så er det sjovt!«

Læs mere på: www.erhvervsphd.dk

Stærkt forskningssamarbejde med virksomheder

DJF og Aarhus Universitet tilbyder erhvervsPh.d. - et unikt samarbejde mellem virksomhed og universitet. Michael Jørgen Hansen er erhvervs-ph.d.-studerende, og han forsker bl.a. i at reducere lugtgenerne fra svine-produktion.

”Jeg får meget ud af partnerne i projek-tet, fordi her er gode faciliteter og faglig højde,” siger Michael Jørgen Hansen.

Græs med citrusduft er surt showLugten af toiletskyl med citrusduft er noget, som mange synes er dejlig frisk. Men hvis det er græs, der har den lugt, er det i hvert fald ikke noget, som køer er vilde med.

I Uganda har ukrudtsplanten ”false lemongrass” en stærk lugt af toiletskyl, og det er et stort problem for kreaturer og landmænd, fordi køerne risikerer at tabe sig, hvis deres græsningsarealer er befængt med det stærkt lugtende ukrudt.

Dette problem er forskere fra DJF med til at gøre noget ved gennem Danidas land-brugssektorprogram.

»Det er for dyrt at rydde markerne manuelt for false lemongrass. At rydde en hektar manuelt koster, hvad der svarer til prisen på en ko i Uganda. Derfor skal der andre midler til. Vi vejleder og støtter arbejdet med anlæg af forsøg, optimering og sammenligning af forskellige bekæmpelsesstrategier, anskaffelse af materialer, hjælp til projektansøgning og publikation af artikler,« forklarer seniorforsker Per Kudsk fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr.

Forskerne spørger minkeneDen bedste til at fortælle, hvad en minks behov er, er minken selv. For at sikre minkens optimale vel-færd, spørger forskerne derfor mink om, hvordan de har det under forskellige forhold.

Hvad kan mink bedst lide? Vil de have store bure, adgang til svømmevand, legetøj, løbehjul og selskab med artsfæller? Eller vil de helst putte sig i en redekasse fyldt med halm, sove dagen væk og nøjes med at nyde deres eget selskab? Det finder forskerne ud af ved at lave kontrollerede forsøg, observere minkenes adfærd og måle forskellige parametre, der kan fortælle, om minken er stresset eller har det godt. Forskernes resultater er med til at præge lovgivningen på området, så minkene får de allerbedste forhold baseret på fakta.

Danmark står foran store udfordringer med hensyn til energi, klima og miljø. 33 procent af energiforbruget i 2025 skal komme fra vedvarende energi. Danmark er forpligtet af Kyoto-aftalen og EU til at reducere CO2-udledningen drastisk, og det er et faktum, at olien bli-ver en meget knap ressource inden for 30-50 år.

»Vores beregninger viser, at Danmark kan levere fem gange så meget biomasse til energi fra landbru-

get,« siger seniorforsker Uffe Jørgensen fra Det Jord-brugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Univer-sitet.

Han og DJF arbejder hårdt på at blive førende på området, når det gælder om at producere vedva-rende energi og samtidig reducere udledningen af næringsstoffer, drivhusgasser og pesticider til gavn for miljøet.

Svaret på problemerne er at dyrke flerårige bio- energiafgrøder som pil, poppel, rødel, siv, elefant-græs, græsser og bælgplanter. De er særdeles gode til at optage og fastholde næringsstoffer, og de opbygger jordens kulstofreserver i stedet for at nedbryde dem.

BÅDE ENERGI OG MADPil, poppel og rødel kan anvendes direkte i et kraft-varmeværk, og græsmarksafgrøderne kan blive et vigtigt råmateriale i fremtidens bioanlæg, som er un-der udvikling flere steder i landet.

Uffe Jørgensen mener, at landbrugets potentiale for at bidrage med klimavenlig energi er enormt, uden at det behøver at gå ud over madforsyningen.

»Kloden kan producere mad nok til alle, samtidig med at der dyrkes mere biomasse til energi – men det kræver politisk vilje og fokus på teknologiudvikling i landbruget,« siger han.

DJF har meget travlt med at blive gode på pile-dyrkning, fordi den ser ud til at være en af fremtidens vigtigste energiafgrøder i Danmark og mange andre steder i verden.

»Pil producerer bioenergi og neutraliserer CO2 med særdeles gode resultater. Vi planter derfor en masse pil, bl.a. i et stort projekt i Ringkøbing. Der bliver kæmpe konkurrence om biomasse i fremtidens land-brug til både dyr, mennesker, materialer og energi. Derfor skal vi fokusere på dette vigtige område,« un-derstreger Uffe Jørgensen.

At der virkelig er behov for forskning på dette om-råde i de kommende år understreges af, at landbruget udover at skulle producere meget mere biomasse til energi, også skal producere meget mere mad for at mætte de forventede ni milliarder mennesker, der vil leve i verden i 2050.

”Landbrugets potentiale for at bidrage med klimavenlig energi er enormt,” mener Uffe Jørgensen.

Energiafgrøder booster grøn vækstPil, poppel, elefantgræs og rødel kan erstatte olie og kul i fremtidens Danmark. Dyrkningen af afgrøderne reducerer samtidig belastningen af natur og miljø og mindsker udledningen af drivhusgasser.

NÅR GYLLE ER GULD: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har verdens største bio-gasanlæg til forsøg. Her undersøger og udvikler forskere og virksomheder nye, effektive måder til at producere energi fra biomasse. Biomassen kan bestå af gylle og andre

restprodukter fra landbruget eller energiafgrøder. På forskningscentret i Foulum er hele hovedbygningen med sine kontorer, kantine, mødelokaler og laboratorier opvarmet med energi fra biogasanlægget.

Agro Food Park som europæisk kraftcenter for innovationDen nyetablerede viden- og kompetenceklynge Agro Food Park i Skejby skal facilitere innovation og videndeling inden for fødevare- og landbrugserhvervet.

Her samarbejder virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitu-tioner og myndigheder om innovation, opgaver og projekter. Ambi-

tionen er at skabe rammerne for, at Østjylland bliver et europæisk kraftcenter på området.Parken skal efter planen rumme 3.000 arbejdspladser i 2020. De første virksomheder flytter ind i et nybygget innovationshus i efter-året 2011. Initiativtagere til Agro Food Park er Videncentret for Landbrug, AgroTech og Århus Kommune.

www.agrofoodpark.dk

”Det er ikke kun teori, men meget praksislæring i en meget god balance.”





En global genbank til verdens bedsteEn genbank for den farlige svampesygdom i hvede – gulrust – ligger hos Det Jord-brugsvidenskabelige Fakultet (DJF) i Flakkebjerg. Banken indeholder materiale fra store dele af verden – og kommer hele verden til gode.

Den ødelæggende og meget smitsomme svampesygdom, gulrust i hvede, har stor betydning for verdens fødevareproduktion. Der er oprettet et globalt referencecen-ter for gulrust i hvede, som ligger hos DJFs forskningscenter i Flakkebjerg. Det har til formål at bidrage til den globale bekæmpelse af gulrust på hvede – ikke mindst i udviklingslande. Referencecentret indeholder en genbank, der blandt andet indeholder cirka 6.000 isolater indsamlet over mere end 40 år af forskere fra universitetet i Wa-geningen i Holland. Det omfattende materiale blev for nylig overrakt til centret i Flakkebjerg og er tilgængeligt for forskere fra hele verdenen.Samlingen indeholder unikke, gamle eksemplarer af svampen, som stammer helt tilbage fra før, der blev indført modstandsdygtige hvedesorter. »Den opbevares i flydende kvælstof, hvorved sporerne kan opbevares sikkert i årtier. Det gør samlingen velegnet for forskning i svampens naturlige evolution tilbage i tiden,« siger seniorforsker Mogens Støvring Hovmøller, som er leder af referencecentret.

Syv grise kåret som årets bedste forskningsnyhedFødslen af verdens første klonede grise med gener for Alzheimers sygdom blev kåret til ”Danmarks bedste forskning” for to år siden i Dagbladet Ingeniøren.

Den banebrydende bioteknologi har siden været flittigt brugt til at frembringe flere grise med gener for humansygdomme. Formålet er at skaffe viden om sygdommene med henblik på forebyggelse og behandling hos mennesker. Grisene blev årets gennembrud i dansk videnskabelig forskning, og de var biotekno-logiske vidundere, første-af-slagsen-i-verden grise frembragt ved hjælp af banebry-dende bioteknologi udviklet på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF).De syv genetiske fuldstændigt ens, klonede grise – alle indeholdende et humant gen for Alzheimers sygdom - kan hjælpe forskerne til at løse gåderne omkring Alzhei-mers syge. Grisene kan stå model til forskernes arbejde med at finde årsager, tidlige symptomer og metoder til forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom. Siden er der født flere klonede, transgene grise med forskellige humansygdomme – alle sammen født til at hjælpe mennesker.

LandboMidtØst er landets største rådgiver inden for miljø og miljøgodkendelser.

– I dag er det blevet en naturlig del af arbejdet på de store bedrifter at forholde sig til samspillet med natur, miljø og naboer, siger Jens Riise Dalgaard, Natur- og Miljøchef.

De femten højt specialiserede miljøkonsulenter i LandboMidtØst arbejder sammen med deres næsten 300 kolleger om at udnytte viden på tværs inden for

svin, kvægbrug, planteproduktion og økonomi.– Når landmanden har fået sin miljøgodkendelse, står

han med en række fordele: han kender sin planlægnings-horisont otte år frem, han har et afklaret forhold til myn-digheder, natur, miljø og naboer, og han kan synliggøre de miljøgevinster, han selv er med til at opnå.

Miljøkonsulenterne hos LandboMidtØst har fokus på at yde en faglig, kompetent og hurtig indsats for at effek-tivisere miljøgodkendelses-proceduren for landmanden.

”Vi er gode til at passe køer, og Land-boMidtØst er gode til at lede os frelst igennem alle de love og regler, som om-giver det landbrug, der findes i dagens Danmark. Specielt på miljøområdet kunne vi ikke drømme om selv at bruge en masse timer på at løse et problem, som vores miljøkonsulent kun skal bruge en halv time på at finde ud af.”

Karsten Højgaard, landmand, Møldrup

LandboMidtØst – omsætter viden til værdi

LANDBOMIDTØST er en kvalitetsbetonet og helhedsorienteret rådgivnings- og servicevirksom-hed, der løser opgaver for landbruget, men også for andre erhverv og interessegrupper. Det betyder, at:

• vi understøtter indtjeningen og den daglige ledelse i virksomheden

• vi er på forkant med den faglige viden og vilkår i form af regler og tilskudsmuligheder

• vi er den uafhængige sparringspartner i forhold til nye udviklingsmuligheder – bistår med at beskrive strategi, mål og handleplaner

• vi yder juridisk rådgivning – både inden for arv, gave og testamente, og om offentlige ydelser, flexjob og pension

I efteråret 2010 samler vi hele rådgivningen på to centre i Søften og i Viborg.

Se venligst mere på www.lmo.dk

ANNONCE

Kvægbrugets Forsøgscenter, KFC har udvidet og renoveret faciliteterne, så der kan gennemføres mere forskning i køernes velfærd og i reduceret udskil-lelse af N, P og metan til omgivelserne Der er indrettet ny kælvningsafdeling samt skåneopstaldning til køer efter

kælvning, hvor de har særlig let adgang til foder, til blødere madrasser i sengene samt blødere underlag, hvor de skal gå. Velfærd og miljøpåvirkning er bare to af en række områder, der arbejdes med i samarbejde med DJF. KFC er binde-led mellem forskning og praksis.

Fokus på velfærd og mindre miljøpåvirkning fra køerne

Kvægbrugets ForsøgscenterForskningscenter FoulumBurrehøjvej 49 · Boks 50 · 8830 TjeleTlf.: 87 99 15 00 Fax: 87 9915 01www.kfc-foulum.dk

C Media A/S er et Skandinavisk firma, med kontor i Gøteborg, København og Oslo. Personalet har mere end 20 års er-faring fra mediebranchen. Ring til Projektleder Peter Lundegaard,

33 44 44 85, og få et godt tilbud på et avistillæg i dagspressen. Vi producerer også digi-tale kundemagasiner og årsrapporter.

www.cmedia.as


Videncenter for Svineproduktion, der er en del af Landbrug & Fødevarer, er bare et eksempel på en arbejdsplads, som har brug for nyuddannede kan-didater. Her er en bred vifte af udviklingsaktiviteter, som alle kredser om det, vi plejer at kalde den le-vende gris. Foruden avl, reproduktion, fodring, ve-terinære forhold, stalde og produktionssystemer er aktiviteter inden for miljø i bred forstand kommet højt på dagsordenen.

– Vi snakker jo miljø, både når man arbejder med fodring, stalddesign, ventilation, luftrensning og gyllebehandling. Her anvender vi de naturvidens-kabelige fag i praksis. Vores projekter afvikles i et spændende samarbejde med firmaer, universiteter, forskningsinstitutioner, myndigheder, rådgivere og landmænd, hvor hver part har ekspertise inden for sit område, siger Merete Lyngbye, projektchef hos Videncenter for Svineproduktion.

Igennem de senere år er der opnået mange resul-tater inden for miljøområdet – fx:

• Kvælstofmængden i gyllen pr. produceret slagte- svin er halveret siden 1985.

• Luftrensere kan reducere ammoniakkoncen- trationen med 90 procent, og ved blot at rense 20 procent af ventilationsluften kan ammo-

niakudslippet nedsættes med 70 procent.• Ved at reducere pH i gyllen ved tilsætning af

svovlsyre i forbindelse med et behandlings-

anlæg kan ammoniakudslippet fra stalden reduceres med 70 procent. Hertil kommer reduktion fra lager og udbringning.

• Lugten kan reduceres med 30-60 procent ved biologisk luftrensning. Flere forskningspro- jekter er i gang for at gøre anlæggene driftsikre og økonomisk realistiske.

• Udledning af drivhusgasser pr. kg svinekød er faldet med 20 procent på ti år.

CEBONAI 2009 indledtes et fire-årigt forskningsprojekt, der kaldes CEBONA (Cost-Effective Biofilter for Odour Nuisance Abatement for pig production). I projek-tet vil der blive udført undersøgelser af, hvordan fil-termaterialers karakteristika påvirker de biologiske og kemiske processer, der er afgørende for fjernelse af svært opløselige lugtstoffer.

– Vigtigste output af projektet er at udvikle et biofilter med højere lugtreduktion og uden tilstop-ningsproblemer og til en konkurrencedygtig pris, siger Merete Lyngbye.

Projektet har fået tilskud fra det Strategiske Forskningsråd, og deltagerne er Institut for Jord-brugsteknik og Biologisk Institut – begge Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Videncenter for Svineproduktion, Skov A/S og Saint-Gobain Weber A/S.

grundforskning – anvendt forskning – test – rådgivning – svineproduktion

Landbruget har brug for unge med mange typer uddannelse...

ANNONCE

Inden for landbruget, der tegner sig for 11 procent af Danmarks eksport, er der mange muligheder for en række forskellige stillinger, der alle kræver høj specialisering. Der er typisk tale om en varieret hverdag og mange opgaver – og gode jobs rundt på Dan-markskortet.

MULIGHEDER FOR STUDIEJOB

Videncenter for Svineproduktion har løbende ansat studerende til at deltage i udviklingspro-jekter, og ofte er det for den studerende en del af et bachelor-, speciale eller PhD-projekt. Pia Brandt:Jeg er agronomstuderende og har valgt husdyrvidens-kab med fokus på svine-produktion. Jeg har ønsket en solid baggrund som fundament for et profes-sionelt arbejdsliv inden for landbrug. Agronomuddan-nelsen er bred og giver derfor mange muligheder. Det giver mig mulighed for at kombinere en universitetsuddannelse med mit ønske om at arbejde med dyr. Som en del af uddannelsen har jeg arbejdet som volontør hos Videncenter for Svineproduktion for at få indblik i erhvervet og for at supplere min teoretiske baggrund med praktisk erfaring. Her har jeg bl.a. arbejdet med dataind-samling og udarbejdelse af publikationer. Det har tilsammen givet mig indtryk af de opgaver og udfordringer, dagligdagen giver. Desuden har jeg prøvet at være en del af en professionel arbejds-plads, og jeg har fået indsigt i nogle af de essen-tielle problemstillinger i dansk svineproduktion. Den daglige gang i det faglige miljø har betydet et godt indblik i mange emner og har udvidet mit faglige netværk.

indstik - jordens bedste uddannelser - det jordbrugsvidenskabelige fakultet

Documents