AF SIGNE GERDØE-KRISTENSEN, STUDENTERMEDHJÆLPER I MILJØPUNKT AMAGER

Ama’rkanerne fik sig noget af et syn i mørket torsdag aften d. 14. november, da en kara-vane af tungt ladede lastbiler ved 20-tiden slangede sig gennem Amager med 39 m lange vindmøllevinger og an-dre nypolerede vindmølledele om bord. Vindmøllerne bliver færdigsamlet i løbet af de-cember på opførselsstedet på Prøvestenen på Amager.

GRØNT ENERGI CENTRUM PÅ AMAGERVindmøllerne, der er produ-ceret af Vestas og opføres af HOFOR, forventes at blive koblet til nettet inden udgan-gen af dette år, og allerede i begyndelsen af 2014 produ-cerer møllerne CO2-neutral strøm svarende til 3000 husstande. Claus Knudsen, Centerleder i Miljøpunkt Amager er glad ved de nye vindmøller på Prøvestenen, som udbygger historien om Amager som Københavns grønne energiø: ”De nye by-nære vindmøller vil sammen med det geotermiske anlæg på Margretheholm og sol-varme anlægget på Prags Boulevard gør Amager til et center for bynær vedvarende energi” og tilføjer: ”Intet an-det sted i verden vil der være samlet så mange former for

vedvarende energi i et by-område.”

ET HAV AF FORDELE VED DEN FOLKEEJEDE VINDMØLLE Beboere indenfor en radius af 4,5 km i Københavns Kom-mune har haft fortrinsret til køb af andele. Hernæst kolo-

nihaveejere og virksomheder i møllens nærområde, og her-efter beboere i Københavns Kommune i øvrigt. HOFOR har nemlig udbudt den ene vindmølle som folkeejet. For-håndstegning af andele luk-kede d. 27. november, og an-delshavere kan nu være stolte af at tage aktiv del i omlæg-

ningen til grøn energi. Claus Knudsen roser udviklingen: ”Som andelshaver bidrager man til at vindmøllerne bliver en realitet og til at økono-mien i projektet bliver stabilt. Det betyder også, at man bi-drager meget direkte til den grønne omstilling af energi-sektoren i Danmark.” Udover

at støtte en bæredygtig om-stilling af energiforsyningen, kan andelshavere også for-vente et økonomisk afkast af den vindmølleproducerede strøm: ”Det er en af de bed-ste økonomiske investeringer man kan foretage sig, da for-rentningen (afkastet) typisk vil være på ca. 10 % pr. år ind-

til vindmøllen er udtjent. En vindmølle skal gerne holde mindst 20 år.” uddyber Claus Knudsen.

Du kan følge med i ud-viklingen af vindmøllerne ved at kontakte Prøveste-nens Vindmøllelaug el-ler Miljøpunkt Amager.

AMA’RØSTEN UDGIVES AF AMAGER ØST LOKALUDVALG 15. ÅRGANG NR. 80 DECEMBER 2013

EFTERÅRSTUR MED AMAGER ØST LOKALUDVALG 4 HOLMBLADET/AMA’RØSTEN

FEJRER 15 ÅRS JUBILÆUM 8 DANMARKS STØRSTE JULEOPTOG PÅ AMAGERBROGADE 14

SNART GRØN STRØM TIL AMA’RKANERNEDer er gang i opførslen af de tre vindmøller, som forventes at producere grøn strøm allerede i starten af det nye år.

Vindmølledelene blev transporteret til Prøvestenen, hvor de skal monteres på mølletårnene, som er ved at blive rejst. FOTO: HOFOR.

EKSTRA I MIDTEN:

10 LØSNINGER FRA

MILJØPUNKT

AMAGER

NR. 802 AMA’RØSTENNYHEDER

Jemtelandsgade 3Tlf: 82 32 55 14E-mail: amageroestlokaludvalg@okf.kk.dk 2

Udgiver:Amager Øst lokaludvalg

Ansvarshavende:Jan Kyrsting

Redaktion:Ole PedersenOle MeldgaardKarl Vogt NielsenMartin DuusSteen Andersen

Skribenter:Malene Borberg Jensen

Grafisk tilrettelæggelse:Jens Burau (supergreen.dk)

Fotograf:Bjørn Tversted

TrykOTM Avistryk Herning-Ikast A/S.

Distribution:Post Danmark

Oplag:31.000udkommer i hele Amager øst bydel

Hjemmeside:BESØG www.amageroestlokaludvalg.kk.dk/Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama’røsten

FRA PARKERINGSPLADS TIL BYGGEPLADSI 16 år har idrætten og lokalsamfundet ventet på en ny hal i Sundbyøster. Nu er hallen ved at blive bygget, og alle glæder sig til den står færdig i februar 2015

AF OLE PEDERSEN

Parkeringspladsen på hjørnet af Amagerbrogade og Par-magade er nu hegnet inde og bag ved hegnet kan man se entreprenørmaskinernes og de arbejdendes livlige aktivi-tet.

Det man har gået og ventet på i så mange år er en kends-gerning. Den nye Sundbyø-sterhal er ved at blive bygget.

Projektet er blevet en reali-tet fordi så mange gode kræf-ter i Sundbyøster har arbejdet på det i mange år. Det gælder Amager SK håndboldklub, som var dem er oprindeligt

tog initiativ til hallen, og det gælder Sundbyøster skole og fritidsinstitutionen Spor 2, som har siddet med i den bag-grundsgruppe, der har været med til at formulere det nye projekt.

LOKALUDVALGET PÅ BANEN. Der kom for alvor gang i pro-jektet, da Amager Øst lo-kaludvalg tog det med i sin bydelsplanlægning for 2010. Lokaludvalget satte fokus på området, og bevilgede penge til et princip projekt. Dette projekt og lokalsamfundets stædige insisteren på at hallen

skulle bygges, førte frem til at Borgerrepræsentationen, som en del af budgettet for 2012 bevilgede de nødven-dige midler til at bygge hallen.

DET NYE HUSDet er ikke kun en idrætshal der bliver bygget men et helt nyt 5 etages hus. I bunden af huset bliver der bygget forret-ningslokaler, som kommer til at rumme et nyt supermarked. Selve hallen kommer til at fyl-de fra 1. til 4. sal og på toppen bliver der bygget tagboliger. Huset er tegnet af den ander-kendte arkitekt Dorte Man-drup Poulsen, som blandt an-

det har stået for omdannelse af den gamle fabriksbygning i Jemtelandsgade 3 til et mo-derne kvarterhus, hun har teg-net den spektakulære idræts-hal i Holmbladsgade, kaldet Prismen, og hun har tegnet det nye flotte Børnekulturhus ved Amager Kulturpunkt.

Den nye Sundbyø-sterhal skal stå færdigt senest ved udgangen af februar måned 2015.

Ama’røsten vil løbende følge udviklingen af projektet.

ÅRETS BUTIKSFACADE PÅ AMAGERBROGADEFor 4. år i træk har de to lokaludvalg på Amager kåret årets butiksfacade på Amagerbrogade. I år blev vinderen butikken Smukt og godt. Facaden bidrager til den særlige kant der kendetegner Amagerbrogade

AF RANDI SØRENSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Fredag den 15. november var der uddelingen af årets bu-tiksfacade anno 2013.

Prisen er indstiftet af de to lokaludvalg på Amager i 2010, som et led i arbejdet med at gøre Amagerbrogade til en levende og aktiv handelsgade.

Lokaludvalgene har ved omdeling af foldere til butik-kerne, omtale på hjemme-sider, sociale medier og an-nonce i Amagerbladet bedt borgerne om at komme med forslag til, hvem der skulle vinde prisen i år. Det førte til mange svar og mange indslag på hjemmesiden.

D. 28. oktober cyklede be-dømmelsesudvalget ud i den begyndende storm og så på alle kandidaterne. Udvalget skrev i sin begrundelse for valget af Laura Køster Ander-sens butik på Amagerbroga-de 201: ”Når valget i år faldt på butikken Smukt Brugt, er det fordi facaden på sin helt egen måde i sit udtryk bidrager til det, som undertiden refereres til som den særlige ”kant”, der kendertegner Amagerbro-gade, og som man ønsker at bevare. Et lidt skævt og no-stalgisk men også hyggeligt udtryk fra en svunden tid.

ET FINT INDKIG PÅ VARERNE I BUTIKKENAmagerbrogade udtrykker på sin helt egen måde både forti-den, nutiden og fremtiden.

Årets butiksfacade forstår at kombinere et charmerende, retropræget design med en

nutidig, moderne enkel-hed. Facadens blå skilte er opsigtsvækkende og der er en smuk sammenhæng i ty-pografien på skiltet og på butiksruden. Butiksfacaden

byder, trods sin lille størrelse, på et fint indkik til varerne i forretningen. Smukt Brugt er en indbydende og ven-lig butik, der hilser kunderne velkommen og skaber liv på Amagerbrogade.”

Bedømmelsesudvalget hav-de sidste år kik på butikken som mulig vinder, men det var fær-diggørelsen af facadeskiltet, der gjorde udslaget i år.

En tilfreds Laura Køster An-dersen sagde, at hun var glad

for, at prisen i år blev tildelt en facade, der ligger lidt længere ude end den mest centrale del af Amagerbrogade. Den del af gaden er i fare for at blive lidt kedelig, men der kom-mer mere og mere fokus på personlige og særlige faca-der. Det er en udvikling, som Laura Køster Andersen håber vil fortsætte, og foruden at se uddelingen af Årets Facade-pris som en personlig aner-kendelse, tror hun, at prisen

kan være motiverende for, at andre butiksejere gør endnu mere ud af deres facader.

Det blev en hyggelig dag i butikken, da bedømmelses-udvalget kom forbi med en check på 15.000 kr., plakette, champagne og kransekage

og ønskede en glad butiks ejer et stort tillykke med prisen.

Årets vinder Laura Køster Andersen, Smukt – Brugt, Amagerbrogade 201

2010 Kvart Over, Amagerbrogade 612011 The og Kaffe, Amagerbrogade 782012 Copenhagen Comfort Beds, Amagerbrogade 30

TIDLIGERE VINDERE

Tina Saaby Madsen, Stadsarkitekt Randi Sørensen, Amager Øst Lokaludvalg Kim J. Henriksen, Amager Vest Lokaludvalg Tom Fuglevig, Sundbyernes Handelsforen-ing/Ama’r Butikkerne Gudrun Christiansen, Foreningen Hovedstadens Forskønnelse

BEDØMMELSES- UDVALGET:

NR. 80 3AMA’RØSTEN NYHEDER

FRA PARKERINGSPLADS TIL BYGGEPLADS

KØBENHAVN BLIVER DIT SPISEKAMMERDyrkningspotentialet i byen skal udbygges og forvandle København til et frodigt spisekammer til foråret. Konferencen DYRK! HØST! SPIS! stillede skarpt på københavnernes muligheder og ønsker, da en talstærk skare af interesserede borgere d. 11. oktober mødtes for at få ”en bid af byen”AF SIGNE GERDØE-KRI-STENSEN, STUDENTERMED-HJÆLPER I MILJØPUNKT AMAGER

Når København i 2014 skal agere vært som Europas Grønne Hovedstad sættes blandt andet fokus på de mange byrum som kan bru-ges til dyrkningsmæssige formål. Når Miljøpunkt Ama-ger med konferencen DYRK! HØST! SPIS! den11. oktober satte fokus på Københavns spiselige potentiale var det både for miljøets og for fæl-lesskabets skyld, og 120 delta-gere var mødt op, for at tage del i denne byudvikling. Der er tale om et uudnyttet potentia-le for byen og dens borgere, og derfor er det fremtidige arbejde med borgernes visio-ner og efterspørgsler allerede gået i gang.

MERE END BARE GRØNTSAGER Tiltagene spænder vidt fra to-mater på tagene til fællesha-ver i boligforeninger til deling af frugt fra haver. På konferen-cens markedsplads delte del-

tagerne erfaringer og mødtes på kryds og tværs, og mange gik derfra med et udvidet net-værk og inspiration til at dyrke byen på en anderledes måde.

Der blev holdt oplæg og diskuteret, da iværksættere og politikere delte ud af egne erfaringer og ambitioner. Af-gående teknik- og miljøborg-

mester Ayfer Baykal (SF) var begejstret over fremmø-det: ”Storbyhaver og andre grønne initiativer er med til at skabe et rigt og aktivt byliv.

De kan bl.a. bidrage til at løfte socialt udsatte områder, fordi forskellige grupper engagerer sig i en fælles opgave nemlig at dyrke grøntsager samme sted. Jeg var glad for at se så mange frivillige samlet til kon-ferencen, så der kommer end-nu fl ere byhaver i København”.

Samtidig fremhævede man-ge initiativlystne deltagere, at kommunen bør være mere opsøgende og imødekom-mende over for nye projekter på området. Mange drømme og visioner forudsætter nem-lig et kendskab til regler og krav, som kan være mere syn-lige og nemmere for borgere at arbejde konkret med.

FRA DRØM TIL STRATEGIKonferencen indbragte kon-struktive forslag til, hvordan dagens samlede kræfter kan opnå gennemslagskraft med deres interesser for den dyrkbare by. Med den over-vældende positive energi fra såvel borgere som Køben-havns Kommune, bliver næ-ste skridt nu at fi nde ud af, hvordan arbejdet omkring de mange tiltag og projekter

kan organiseres og udvikles i fremtiden.

Projektmedarbejder i Mil-jøpunkt Amager, Kirsten Mar-tensen, glæder sig ved tan-ken om fremtidens projekter i København: ”Med baggrund i debatten og entusiasmen ved konferencen, arbejder vi i Miljøpunkt Amager nu på at styrke organiseringen inden-for udviklingen af både by-haver og bylandbrug. I dette ligger også, at der oprethol-des en målrettet og konstruk-tiv dialog med Københavns Kommune. Herudover er vi med i et selvstændigt projekt, der skal fremme udviklingen af komposteringen i Køben-havn”.

Hvis du også er interesseret i videreudviklingen af byhaver og bylandbrug, er du meget velkommen til at henvende dig til Miljøpunkt Amager.

Der var gang i snakketøjet, da konferencedeltagerne udvekslede erfaringer og lod sig inspirere af forskellige bylandbrug. På billedet deler Maritime Nyttehaver ud af deres viden. FOTO: MILJØPUNKT AMAGER

MANGE HAR BEHOV FOR JULEHJÆLPHvert år i december søger tusindvis af danskere julehjælp for at klare udgifterne til juleaften. Mange af dem henvender sig hos kirkerne. Også kirkerne i Amager Øst har penge til at for-søde julen for mennesker, som kun har til dagen og vejen

AF OLE MELDGAARD

I de sidste 10 år har omkring 20 mennesker ansøgt om hjælp fra Nathanaels Kirke. –Vi forventer det samme an-tal i år, fortæller sognepræst Michael Krogstrup Nissen. Der er ikke noget, der tyder på at behovet er større i år. Stort set alle ansøgninger imødekommes. Julehjæl-pen består i et gavekort til Netto på 500 kr. Hjælpen er direkte møntet på afholdelse af juleaften. De fl este ansø-gere er enlige forsørgere på kontanthjælp med børn. De søger på grund af en pres-set økonomi og en svær tilværelse. Flere har børn med diagnoser og er ramt af sygdom og dysfunktionelle familierelationer. Flere kæm-per mod det sociale system.

Line Andrea Bønding er sognepræst ved Allehelgen og Sundkirken. –De sidste mange år, hvor jeg har siddet i Menighedsplejen i Allehel-gen og nu også Sundkirken, har der været omkring 50 ansøgere i alt. Der er rigtig mange gengangere, og jeg genkender efterhånden nav-nene på folk. Vi har i øvrigt

et samarbejde med Hotel Hilton Copenhagen Airport. De holder julefrokost for fa-milier fra vores sogne, og de penge, de samler ind i forbindelse med deres vel-gørende arbejde, får vi. I år kunne man deltage i et løb for 100 kr. – gå eller løbe fem kilometer – og alle de penge, de fi k ind, fi k vi, og de dob-lede det endda op. Vi er jo en fattig Menighedspleje, der ikke har en arv at træk-ke på, så derfor er vi rigtig glade for samarbejdet, og vi bruger rub og stub hvert år. Jeg sender også en del ansøgninger til Samvirkende Menighedsplejer på vegne af folk i økonomisk knibe, og det tal er vokset en del i de seneste år.

Provst Leo Kamstrup-Olesen fra Sundby Kirke fortæller at Menighedsple-jen i Sundby sogn i fjor gav julehjælp til ca. 40 familier. –Antallet af ansøgere har væ-ret svagt nedadgående de senere år. Alle som ansøgte i fjor fi k julehjælp. Vi giver kun til medlemmer af Folke-kirken. Julehjælp søges især af enlige med et eller fl ere børn. De fl este ansøgere

er på off entlig forsørgelse. Nogle ganske få søger, fordi de op til jul har været ude for en social begivenhed. Dertil kommer et mindre antal fol-kepensionister.

Sognepræst Niels Hen-rik Olesen fra Simon Peters Kirke fortæller, at Menig-hedsplejen sidste år gav ca. 13.000 kr. til 25 ansøgere. –Vi regner med at gøre det samme i år. Julehjælp har skikkelse af et gavekort til Brugsen/Kvickly og tildeles efter personlig henvendelse til mig, og den ansøgning vi sammen skriver. Herefter tager et udvalg under be-styrelsen stilling til ansøg-ningerne. Alle ansøgere er værdigt trængende. Familier eller enlige med børn og må-ske ramt af sygdom og ar-bejdsløshed kommer i særlig grad i betragtning. Andre trænger i højere grad til op-muntring og omsorg.

INVITERER TILAMAGER ØST LOKALUDVALG

JULEFEST 2013OVERRÆKKELSE AFFRIVILLIGPRISEN 2013

GLÖGG OG ÆBLESKIVER

JULETOMBOLA

TIRSDAG D. 10. DECEMBER KL. 17.30 - 19.30SALEN, KVARTERHUSET JEMTELANDSGADE 3, 1.SAL

60’ER OG 70’ER MUSIK MED THOMAS OG NILLER

HØR OM LOKAL-UDVALGETS ARBEJDE

NR. 804 AMA’RØSTENLOKALUDVALG

EFTERÅRSTUR 2013 MED AMAGER ØST LOKALVALGMed knap 100 deltagere, der trodsede regnen, var der lagt op til en hyggelig og lærerig efterårstur, der gik rundt til nogle af de mange spændende projekter, som bydelen har at byde på. Deltagelsen var overvældende

AF SØREN KJÆRSGAARD SNARBERG, LOKALUD-VALGSSEKRETÆR

Lørdag d. 2. november invite-rede Amager Øst Lokaludvalg interesserede borgere på ef-terårstur. I modsætning til de foregående 5 år, hvor efterårs-turen er gået ud af bydelen, blev deltagerne i år i Amager Øst bydel.

På efterårsturen gjorde lo-kaludvalget status over de sidste fire år og så på nogle af de projekter, som lokaludval-get har været involveret i. En-ten som aktiv projektudvikler, samarbejdspartner eller ved at tildele midler.

Første stop på turen var Amager Strandpark, hvor der blev set nærmere på den kommende Blå Foreningsby. Foreningsbyen bliver et na-turligt samlingspunkt for for-eninger og institutioner, der ønsker at benytte stranden aktivt. Deltagerne fik lov at besigtige byggepladsen, der ekstraordinært var åbent for efterårsturen. Den Blå for-eningsby forventes at stå fær-dig i januar 2014.

PROBLEMER MED LOKALPLANEN FOR LERGRAVSVEJHerefter gik turen til Lod67, som ligger på Strandlodsvej. Et midlertidigt kontorfælles-skab i kreative rammer. Med kontorer og værksteder har

Lod67 markeret sig selv som en kreativ spiller i bydelen, der er med til at skabe udvik-ling i samspil med lokalområ-det. Lejen af lokalerne er på midlertidig basis, så hvordan fremtiden tegner sig, er endnu uvist.

En af grundene til dette, er den rivende udvikling det gamle industrikvarter gen-nemgår. Der bliver hver dag bygget boliger, men det gi-ver også anledning til udfor-dringer for de eksisterende boliger og beboere. Ved hø-

ringen af Lokalplan Lergravs-vej blev der indsendt ca. 220 høringssvar og lokalplanen er nu til videre behandling på Københavns Rådhus. På efterårsturen berettede en repræsentant fra den lokale borgergruppe, hvordan det

planlagte byggeri vil skygge for solen og tage en stor del af udsigten for nuværende be-boere. Lokaludvalget er l gået ind i sagen og har lyttet til de lokale røster. R-medlem, Lars Weiss – der deltog på noget af turen, kunne da også berette

at han formoder at Lokalpla-nen non skal gå om og mulig-vis kommer ud i en ny høring.

IDRÆTTEN OG KULTUREN I FOKUSVed Sundbyøsterhallen blev der set nærmere på den kom-mende Sundbyøster Hal 2. Ar-kitekt Dorte Mandrup, der har stået for den arkitektoniske fremtoning af den kommende hal, viste, hvordan hallen vil tage sig ud. Selvom det stadig er en byggeplads, gav beskri-velse af det endelige resultant deltagerne en god fornem-melse af, hvordan hallen kom-mer til at se ud og hvad den kommer til at indeholde, når den er færdig.

Efter frokost i Amager Kul-turpunkt blev deltagerne vist rundt på stedet. I Amager Kulturpunkt findes et kulturelt spændingsfelt, hvor Ama'rka-nere mødes om et væld af for-skellige tilbud og kulturople-velser. Ligegyldigt om man er barn, voksen, eller midt i mel-lem. Man kom stage i Amager Bio og oplevede, hvordan det er at være rockstjerne, inden man går på scenen. Absolut beskedne forhold.

DEN SPÆNDENDE PRAGS BOULEVARD.Inden afslutning i Kvarterhu-set, gik turen til den tidligere malingsfabrik på Prags Bou-levard 43. i 2010 blev byg-ningerne fyldt med kreative iværksættere, kunstnere, mu-sikere og andre initiativrige mennesker, der har fået ste-det til at blomstre. De lånte stedet af ejeren, der så mu-ligheder i at skabe aktivite-ter, når bygningerne alligevel stod tomme. Det er siden ble-vet til festivaler, udstillinger, fælleshave, og meget mere. Efterårsturens deltagere fik mulighed for at opleve en flig af dette på første hånd, da mediekunstfestival Re-new kørte da vi var på besøg. Der blev fløjet med droner og set på kunst, man nok ikke finder mange andre steder.

AFSLUTNING I KVARTERHUSETUdover jazzkoncert bød tu-rens afslutning i Kvarterhuset på tale af formand for Ama-ger Øst Lokaludvalg, Ole Pe-dersen. Som efterårsturen har vist, så har lokaludvalget været aktiv i mange af de til-bud og muligheder, der findes i Amager Øst bydel. Det vil lokaludvalget fortsætte med, og håber, at de lokale borgere vil være med til at bakke op om den indsats. Som Ole Pe-dersen erklærede, så er det lo-kaludvalgets opgave at skabe positiv udvikling i bydelen og lytte til de lokale røster. På de steder, som efterårsturen be-søgte, kan denne ambition ty-deligt ses.

Frokostpause I BETA (Amager Kulturpunkt)

Amager Strand ved Den Blå foreningsby

NR. 80 5AMA’RØSTEN SKOLER OG BØRN

GOD START FOR CYKLENDE MUSIKSKOLEPilotprojekt med nyt undervisningskoncept får gode anmeldelse og projektgruppen satser nu på også at løfte musikken i folkeskolerne

AF MARTIN HEIN

”Nogle af drengene har rykket sig helt vildt.”

”De snakker om rytmer og lærer det videre til de andre børn”

”Det er sjovt at prøve at spille på instrumenter”

Det er bare nogle af reak-tionerne efter de første ti uger med den cyklende musiksko-le, der med en højtuddannet musiker og en ladcykel med instrumenter har lavet skræd-dersyede musikforløb på fire fritidshjem på Amager.

Forløbene er et pilotprojekt, der med støtte fra lokaludval-gene på Amager skal afprøve ideen om, at man med et fleksibelt tilbud af høj kvalitet

kan sætte gang i musikun-dervisning, der hvor børnene er i hverdagen. Mange steder er der allerede instrumenter og lyst til musik, men gnisten og inspirationen mangler. Det er netop, hvad den cyklende musikskole tilbyder i form af et 12 ugers forløb med undervis-ning, der er tilpasset stedet og sparring med personalet, så de kan fortsætte udviklingen.

PROJEKTET BLIVER EVALUERET”Jeg tror ikke, at nogen er uenig i, at musik er en gave på alle niveauer. Det er dejligt at lytte til og sjovt at spille, men musik kan også en hel masse andet. Børn, der bliver under-vist i musik bliver også dygti-

gere i skolen, og de seneste undersøgelser viser endda, at en hjerne, der i en ung alder er blevet trænet i musik, fun-gerer bedre også i alderdom-men,” siger Line Fog Mikkel-sen, der står for evalueringen.

Pilotprojektet skal bruges til at afprøve konceptet og justere det til et større forsøg. Derfor bliver der udarbejdet en evalueringsrapport, men de foreløbige meldinger ty-der på, at modellen er bære-dygtig. Målet er nu at overføre det til folkeskolen, så børnene med den nye folkeskolereform kan få kvalitetsundervisning.

”Vi skal sikre, at de ekstra timer får en høj kvalitet, og med et mobilt musiktilbud kan du tilbyde instrumenter og

højtuddannede undervisere, der i samarbejde med musik-lærerne på skolerne kan løfte undervisningen til niveau, som man ikke kan nå uden ekstra kræfter. Samtidig er det flek-sibelt, så udgiften bliver holdt nede, så jeg tror på, at mo-dellen kan være noget at det, der kan være med til at gøre folkeskolereformen til en suc-ces,” siger formand for pro-jektgruppen Randi Pedersen fra Lokaludvalg Amager Øst.

Når evalueringen er klar, er næste skridt at bruge er-faringerne fra pilotprojektet i arbejdet med et lidt større forsøg i folkeskolen i løbet af foråret.

KOFOEDS SKOLE VINDER HJEMLØSEPRIS

AF OLE MELDGAARD

På hjemløsedagen den 17. oktober blev årets Hjem-løsepris uddelt til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger og Kofoeds Kælder. Prisen blev givet for at skabe en sam-menhængende indsats til gavn for unge hjemløse.

Gruppen af unge hjem-løse vokser hastigt i disse år. Faktisk er hver tredje hjem-løs i Danmark i dag under 30 år. Derfor havde organi-sationerne bag hjemløseda-gen gjort unge hjemløse til årets tema.

Kofoeds Skole har siden

grundlæggelsen i 1928 haft fokus på de unge. Grund-læggeren Hans Christian Kofoed var bekymret for unge menneskers fremtid med udsigt til arbejdsløs-hed og hjemløshed. De før-ste tilbud til hjemløse blev oprettet efter 2. Verdens-krig, og i 1959 blev den før-ste ungdomsbolig oprettet på Peder Lykkes Vej. I dag er der fem ungdomsboliger med plads til 42 unge. Der-udover er Kofoeds Kælder ved Kultorvet blevet indret-tet som et kontaktsted, hvor unge hjemløse kan få akut-hjælp og støtte.

BØRN, BIL ELLER BUSLokaludvalgene på Amager har sat børnetrafikken på dagsordenen og det er på høje tide, for pladsen er trang i bydelen og det er børnene, der bliver klemt

AF MARTIN HEIN

Børn kan sagtens selv cykle i skole selv fra de små klas-ser, hvis der er sikre ruter. Det er tanken bag Børnetra-fikplan Amager, som lokal-udvalgene har arbejdet med det seneste år.

Ideen er helt basalt at sætte børnene først i trafikplan-lægningen, så forældrene tør sende dem af sted til gavn for indlæringen, sundhed og for byen, der ikke kan blive ved med at rumme de mange nye borgere, hvis alle kører deres børn til skole.

Og børnene ved godt selv, hvad der skal til, hvis de skal klare sig selv i trafikken. Det handler om tryghed og ty-delige markering af ruterne – store skilte, klare farver og måske endda helt nye marke-ringer, som udnytter den nye teknologi. Børnene er fulde af ideer – det ved vi for lokal-udvalgene har spurgt dem. To klasser blev sidste år bedt om at udpege de utrygge ste-der på deres skolevej og give gode bud på, hvad der skal til for at løse det.

BUS FREM FOR BØRNKlassen på Gerbrand Skole ud-pegede Sundbyvester Plads, som et utrygt sted at krydse. Mange biler, men især busser

gør pladsen uoverskuelig for børn. Busserne opfører sig an-derledes end biler, og det kræ-ver meget af børnene.

Men der var også gode ide-er til løsningen. Børnene målte sig frem til, at der kun er grønt i ti sekunder, når de skal over krydset. Det er for lidt, men åbenbart ikke let at ændre.

For en måned siden blev en pige ramt af en bus i krydset. Det kunne være gået helt galt og da lokaludvalgene skrev til forvaltningen var løftet, at man ville kigge på det igen. Resultatet blev et par ekstra store signaler, men stadig kun 10 sekunder til at komme over:

”Desværre kan det ikke lade sig gøre at øge grøntiden for fodgængere på tværs af Amagerbrogade, da signal-programmerne er låst fast i forbindelse med buspriorite-ring,” lød forklaringen.

Altså busserne først og det er ikke tilfredsstillende”, siger Ole Pedersen, som er formand for Amager Øst Lokaludvalg.

”Frank Jensen har udråbt København til børnenes by, og så giver det jo ikke særlig god mening, at man priorite-rer busserne over børnenes sikkerhed. Det er på høje tide, at vi ændrer vores måde at tænke trafik på, så det ikke al-tid er hensynet til biler og bus-ser, der vejer mest.”

NR. 806 AMA’RØSTENNYHEDER

SÅDAN UNDGÅR AMAGER ØST VAND I KÆLDERENKommunen har sat gang i et projekt, hvor man for hver bydel ser nærmere på mulighederne for tiltag, der kan håndtere regnvand på overfladen, hvor dette er muligt. Italiensvej bliver skybrudskorridor, og Lergravsparken omdannes til canyon

AF KARL VOGT-NIELSEN, AMAGER ØST LOKALUD-VALG, OG CLAUS KNUDSEN, MILJØPUNKT AMAGER

Fordelen ved overfladeløs-ninger er, at de er billigere og mere fleksible end tradi-tionelle rørløsninger. Dertil kommer, at investeringen kan give anlæg, som vi kan bruge til daglig, når der ikke er eks-tremregn. Så for færre penge kan der laves løsninger, som samtidig har en større nyt-teværdi for borgerne. Det er filosofien bag et større samlet udspil, der skal danne grund-lag for det videre arbejde, så de problemer vi havde ved skybruddet den 2. juli 2011 kan forebygges eller minimeres.

Klimaplanen med de kon-krete forslag for Amager er nu miljøvurderet og sendt til hø-ring frem til juleaften.

VI FÅR MERE EKSTREMREGNVerdenssamfundet har ikke knækket klimakurven. Den politiske vilje til de nødven-dige samfundsændringer fin-des ikke globalt. Heller ikke i Danmark, hvor vi til trods for energiplanen mm er storpro-ducent af klimagasser til at-mosfæren – ikke mindst fra transportsektoren.

Internationalt bekender man sig stadig til, at den glo-bale temperatur ikke må stige mere end 2 grader. Men alene de kendte reserver af kul og olie indeholder 6 gange mere kulstof end atmosfæren må tilføres. Heller ikke herhjemme holder vi os tilbage.

Der jagtes løbende nye må-der at hive mere fossil brænd-sel op fra Nordsøen og i 2010 åbnede den daværende rege-ring for, at vi nu også skal til at udvinde skifergas på land ved at sprænge undergrun-den i stykker. Til trods for det grønne image, så vil Danmark derfor også i fremtiden bidra-ge med endnu mere CO2 til atmosfæren.

Men selv hvis 2 graders må-let teoretisk kunne holdes, vil vi få langt mere ekstremvejr, end vi hidtil har set. Kommu-nen har derfor set på konkrete muligheder her i bydelen, og Amager’østen præsenterer her nogle af ideerne.

DET BLÅ OG DET GRØNNE PRINCIPDer er ifølge planen gode mu-ligheder for overfladeløsnin-ger på Amager. Kommunen vil arbejde ud fra to principper.

Det blå princip betyder, at kanaler, grønne parkstrøg og veje som ændres til sky-brudsveje kan rumme over-skydende vand. Det grønne princip handler om at forsinke skybrudsvandet på eksiste-rende grønne områder som sportsanlæg, bypladser og på egnede vejarealer indtil der er plads i kloaksystemet.

De meget små højdefor-skelle på Amager betyder, at vandet i skybrudssituatio-nen ikke bevæger sig særligt stærkt og ikke samler sig i store strømme eller massive oversvømmelsesområder.

Det karakteristiske ved Amager er, at der i stedet opstår mange mindre over-svømmelser i lokale lavninger. Oversvømmelserne opstår desuden gennem kortslut-ninger i kloaksystemet, hvor-ved vand fra højere liggende områder bliver presset op fra det overfyldte kloaksystem i lavere liggende områder.

PRIVATE FÆLLESVEJE – EN OVERSET UDFORDRING I PLANENEn af mange udfordringer for planens gennemførelse er bydelens mange private fæl-lesveje. Planens overordnede metode er at sammentænke al regnvandet på Amager i en fælles strategi. Det betyder at alle planens enkeltelementer er forbundet. I den sammen-hæng bliver der bl.a. peget på at der skal skabes løsninger på alle gader, hvor regnvan-det kan medføre problemer for gaden selv eller omkring-liggende områder. Det giver teknisk set rigtig god mening,

men da mange af gaderne i Amager Øst er private fæl-lesveje opstår der en alvorlig planmæssig udfordring, som planen ikke forholder sig til. Skal de private fællesveje selv betale for de løsninger, der som led i planen skal gen-nemføres på de private fæl-lesveje og kan private fælles-veje pålægges løsninger, som de ikke har interesse i eller måske ligefrem er uenige i? Derfor vil det være hensigts-mæssigt, at planen gøres mere opsøgende i forhold til at få bydelens grundejerfor-eninger og vejlaug inddraget i den konkrete udvikling af pla-nens enkelte elementer. F.eks. vil et lokalt klimatilpasnings/skybrudssekretariat kunne bistå grundejerforeninger og vejlaug med råd og vejledning om løsninger, teknik, rettighe-der og økonomi til gennemfø-relse af de konkrete løsninger, så de i praksis spiller sammen med planens samlede stra-tegi.

ITALIENSVEJ SOM SKYBRUDSKORRIDORSkybrudsplanen har illustre-ret eksempler på, hvorledes fx Italiensvej – som en af flere brede boulevarder - er op-lagt at bruge som en korri-

dor, der kan magasinere eller transportere regnvandet i en skybrudssituation. Boulevar-derne kan også fungere som ”rygradsstruktur” til at afkoble den øvrige nedbør som almin-deligvis falder, og samtidig styrke Amagers bymæssige sammenhæng i vest/øst ori-entering. En gadeomdannelse med regnvands- og skybruds-håndtering som delmål, kan med andre ord medvirke til at styrke det lokale byliv.

DEN GRØNNE CANYON I LERGRAVSPARKENPlanen arbejder med, at Ler-gravsparken skal kunne rum-me op til 6500 kubikmeter skybrudsvand. Overfladen sænkes med op til 2,5 meter, hvilket giver mulighed for per-manent at afkoble regnvand fra den omkringliggende be-byggelse.

De eksisterende træer bi-beholdes, men der skabes et parkrum, der inviterer til an-dre former for aktiviteter end traditionelle grønne områder. Parken gøres bakket med de nuværende træer på toppen, hvorved der skabes speciel-le formationer, inspireret af canyon s som fra gammel tid er opstået ved vandets strøm-men. Den nye kløft i Lergrav-

sparken laves af indfarvet be-ton og sten i den vestlige del, mens parken bliver grønnere og mindre kuperet, jo længere mod øst man bevæger sig.

Stenkløften kan benyttes til at lege i, fx klatre på den stejle klippevæg, kælke, skate eller øve sig i parkour.

Det kuperede terræn vil li-geledes underopdele parken, så der skabes mange områder med læ og god intimsfære. Ved skybrud ændrer parken karakter til et landskab med små øer, der kan forbindes med en række hængebroer eller svævebaner.

Den østlige del af parken vil rumme en stor græsplæne og bænke, som egner sig til rolig rekreation og samvær, mens de små bakker med de-res træer danner forskellige strukturer og rum.

GIV DIN MENING TIL KENDEFælles for forslagene er, at de genererer nogle rekrea-tive passager, som kan trække Amagers rekreative kvalite-ter længere ind i den tættere bebyggelse. Fx kan Italiensvej og Greisvej give nogle stær-ke forbindelser til Amager Strandpark og i Lergravspar-ken foreslås en canyon, der

ved ekstremregn omdannes til en sø.

Med udspillet har kommu-nen således udpeget en ret-ning for, hvad der inden for en tidshorisont på 20 år skal ske af klimatilpasninger på Amager. Man kan vælge at betragte de konkrete forslag som ideer, men jo tidligere i fasen borgerne blander sig, jo større påvirkning har man på de endelig planer. Derfor vil Lokaludvalget gerne opfordre til, at man går ind på www.blivhoert.kk.dk og finder pdf-filen for høringen.

NR. 80 7AMA’RØSTEN VALG

KOMMUNEVALGET: BYDELEN ER BLEVET MINDRE RØDValgresultatet for bydelen viser, at den stadig er rød – men de blå haler ind. Enhedslisten går markant frem og bliver bydelens næststørste parti

AF KARL VOGT-NIELSEN, AMAGER ØST LOKALUD-VALG

Valgresultatet i Amager Øst afspejler det generelle billede for København. Smæk til SF og stor fremgang til Enheds-listen. Men også generel frem-gang til blå blok.

De tre røde partier (S, SF og Ø) går samlet tilbage fra 62,5 % til 55,4 %, mens de 5 blå partier (R, V, C, DF og I) går fra 34,1 % til 40,3 %.

STADIG RØD OVERVÆGT I ALLE KREDSEI Amager Øst har vi 4 afstem-ningssteder, Lergravsparkens skole, Sønderbro skole, Ger-brandskolen og Skolen ved Sundet. I grafikken vises valg-resultatet for hvert af afstem-ningsstederne sammenlignet med resultatet i 2009.

Dykkes lidt ned i tallene ses

ikke uventet, at hvor de tre første ligger meget ens i for-delingen og stadig med klar rød profil, afviger villakvar-tererne knyttet til Skolen ved Sundet sig lidt mere i blå ret-ning – men dog stadig med rød overvægt her også.

MARKANT HØJERE STEMMEPROCENTStemmeprocenten i Ama-ger Øst har fået et godt nyk opad. I 2009 var den på 52,4 %, mens den nu kom op på 60,5 % hvilket nu nærmer sig det københavnske gennem-snit som denne gang var på 61,2 %.

I bydelen steg stemmepro-centen med 8,1 %, mens den for København generelt steg med 6,8 %.

I grafikken kan ses stem-meprocenten på de enkelte skoler.

STOR UDSKIFTNING I BORGERREPRÆSENTATIONENKommunalvalget rykkede ikke afgørende ved magtfordelingen i København. Ud af de 55 medlemmer er 21 nye, svarende til 38%. Amager siger farvel til 5 medlemmer men nye kommer til. Også på Amager fik Enhedslisten et flot valg

AF OLE PEDERSEN

Der er tre klare tendenser ved det nyligt overståede kommu-nalvalg i København. Tenden-ser som også slår igennem i Amager Øst.

Først og fremmest blev stemmeprocenten klart forbedret. Ved sidste kom-munalvalg lå den på 52%, denne gang kom den til at ligge på godt 60%. en for-bedring på 8%. Lokaludvalg Amager Øst havde denne gang iværksat en kampagne for at får stemmeprocenten i vejret. Det er lykkedes over al forventning.

Det ser desuden ud til, at borgerne i højere grad end ved sidste valg i 2009 har stemt personligt. For alle

valgte kandidater, med und-tageelse af Frank Jensen (A)Flemming Steen Munck (V) er det personlige stemmetal gået i vejret.

I Amager Øst er det Anne Marie Geisler Andersen ( R) der har fået det største stem-metal med 1294 stemmer skarpt forfulgt at Lars Weiss (A) med 1204 stemmer. Men også Jacob Næsager(C) op-nåede fremgang med 819 per-sonlige stemmer.

FARVEL TIL 5 MEDLEMMER5 af de nuværende medlem-mer af BR, som er bosiddende på Amager vil man ikke se i det nye BR

Det drejer sig om Birthe Skaarup(DF) og Sofie Led

(partiløs, men tidligere valgt for A). De har begge valgt ikke at genopstille.

Ud er røget Lise Thorsen (A), Susanne Møller ( C ) og Bjarne Fey (SF) som ikke op-nåede stemmer nok til gen-valg.

I skrivende stund har vi ikke et fuldstændigt overblik over de nye BR medlemmers bo-ligmæssige tilhørsforhold, så det kan være at der er flere af de valgte, der bor på Amager.

RØD BLOK GÅR TILBAGEDer er en tendens til at de bor-gerligere partier har vundet frem overalt i København. Det er dog mest Venstre og Li-beral Alliance der har opnået fremgangen. Tæller man De Radikale med, var fremgan-

gen på 6,2 procentpoint.Enhedslisten fik tæt på

19,5pct. af stemmerne og sid-der nu på en stærk opstilling på rådhuset i kraft af borg-mesterposten i teknik- og mil-jøforvaltningen samt den 11 mand stor gruppe i BR.

Samlet set sidder rød blok på flertallet. Men SF har halve-ret sine mandater, og Social-demokraterne er også gået tilbage. Det se bl.a. ved at overborgmester Frank Jensen fik færre personlige stemmer end ved det foregående valg. Det er på flere måder nye tider på rådhuset.

HVEM BLIVER BORGMESTRE I KØBENHAVN?Ud over at Frank Jensen (A) bliver overborgmester, Mor-ten Kabell (Ø) bliver Teknik og Miljøborgmester og at Pia Allerslev (V) har besluttet sig Børne og Ungdomsborgme-ster posten ved vi ikke i skri-vende stund, der besætter de sidste borgmestgerpo-

ster. Det forventes, at Anna Mee Allerslev (R) besætter beskæftigelses og integra-tionsborgmester posten, at Ninna Thomsen (SF) sætter sig på Sundheds og omsorgs-borgmesterposten og at Carl Christian Ebbesen (DF) bli-ver kulturborgmester.Holder denne kabale er det så op til Socialdemokraterne at be-slutte, hvem der skal være so-cialborgmester.

Desuden skal der vælges udvalgsposter til de stående udvalg, og diverse bestyrel- sesposter i bestyrelser kom-munen er repræsenteret i.

Når Ama’røsten er på gaden d. 10 dec. vil alt dette være af- gjort, og vi vil orientere læser- ne i det første nr. i det nye år.

Morten Kabell bliver ny Teknink og Miljøborgmester

NR. 808 AMA’RØSTENJUBILÆUM

AF JAN KYRSTING

Under Kvarterløftet i Holm-bladsgadekvarteret fra 1996-2003, fremkom idéen om at bruge nogle af byfornyelses-pengene til at udgive et blad for kvarterets 16.000 bebo-ere. Bladet skulle selvfølgelig beskrive planerne for kvarter-løftsindsatserne og mulighe-derne for byfornyelser i bo-ligforeningerne, men det var også vigtigt at få beboernes holdninger til de mange pro-jekter frem i lyset og få folk til at fortælle kvarterets historie.

Derfor ansatte kvarterløft-sekretariatet i 1998 journalist Hanne Selnæs til at redigere HolmBladet og en fotograf Anders Bentzon til at tage bil-leder til bladet. Tanken var, at Holmbladet skulle udkomme 6 gange om året med 12 sider. Allerede det første år blev det dog til 8 årlige udgivelser og et blad på 16 – 24 sider,

I det første nummer novem-ber-december 1998 kan man læse om de planlagte pladser i kvarteret, om Støberigården, Kulturcaféen i Holmblads-gade 99, som desværre er lukket, og hvor Ungerådgiv-ningen har til huse i dag, et interview med Erik Clausen, der med udgangspunkt i et studie i Kvarterhuset optager film i kvarteret. Erik Clausen karakteriserer kvarteret så-dan: ”Dem der handler i Holm-bladsgade, bor her også”. Der

er også et interview med rap-peren Theis Bue Jensen og en gruppe håndværkere, der slår sig sammen om lokaler Ved Amagerbanen. Og en pige-klub. Fra Sundby Lokalhisto-riske Arkiv ”Dengang i Holm-bladsgade” et billede fra en kolonihave i gaden for 100 år siden. Gæt et sted, kvarterets kalender og lokale annoncø-rer var der også.

DEN GAMLE REDAKTØR FORTÆLLERI anledning af af jubilæet har Ama’røsten talt med Hanne Selnæs, Holmbladets journa-list og redaktør gennem bla-dets fem første år med Kvar-terløft.

Hun fortæller, at bladets opgave først og fremmest var at være talerør for kvarteret. Kvarteret stod overfor et væld af aktiviteter og forandringer. Så det var vigtigt at få bebo-erne med, fortælle om Kvar-terløftplanerne og give plads til debatten. Bladet skulle også være med til at samle kvarteret, den lange Holm-bladsgade med sidegaderne og industriområdet, og skabe en en lokal identitet.

”Derfor traskede Anders og jeg gaderne tynde for i ord og billeder at beskrive kvarteret og for at opstøve historier alle de forskellige beboere og handlende samt de historier, der gemmer sig i kvarterets kroge og hjørner. Det var en

ren guldgrube og et privilegie at få lov at dykke så meget ned i kvarteret”.

”Vi var interesserede i alle slags historier,” fortæller Han-ne Selnæs. ”Hvert blad skulle have et miks af det hele. Por-trætter af kvarterets origina-ler, ildsjæle, brokhoveder og entusiaster. Historier om kon-flikter, der involverede kirken, hundelufterne, kommunen og beboerforeninger. Nyheder om belysning, nye pladser og alle de andre forandringer, som Kvarterløft bragte med sig. Og så ville vi også gerne underholde med konkurren-cer, en tegneserie og en vox-pop på side 2, som betød at vi gik på gaden i al slags vejr for at få beboernes og de hand-lendes holdninger ind i bla-dets spalter”.

DER VAR OGSÅ KONFLIKTSTOF”Når der var konfliktstof, for eksempel da Kvarterhuset

skulle udbygges, forsøgte vi at se problemerne fra beboer-nes side. Naboerne syntes, at Kvarterhuset kom for tæt på, og det skrev vi om. Min ople-velse var, at Kvarterløftsekre-tariatet var meget lyttende, formåede at skabe en god dialog og finde løsninger på konflikterne.”

Det var imidlertid svært at få en læserbåret debat i gang i bladet, fordi udgivelserne var med så store mellemrum. Der-for valgte vi voxpop-formen, som var meget lettilgængelig og populær med billeder af de interviewede. I dag havde vi jo brugt facebook og hjemme-side rigtig meget til at skabe debat og få holdningerne på bordet. Ingen af delene fand-tes eller var særlig udbredte for 15 år siden”.

HOLMBLADET CONTRA AMAGER BLADET.”Holmbladet dækkede et mindre og mere tæt område end Amager Bladet. Det be-tød, at vi kunne gå mere i dybden med de historier, vi bragte, siger Hanne Selnæs. Der skete jo rigtig meget i kvarteret under Kvarterløftet, både med renovering af boli-gerne og på det sociale områ-de, ligesom Prags Boulevard og Det Maritime Ungdomshus ved Sundby Sejlklub var un-der planlægning. Der var tale om mange penge til de nye projekter, så det var vigtigt at gøre det på den bedste måde. Det forsøgte vi alt sammen at beskrive, så beboerne kunne følge med i det hele og få de-res synspunkter på banen.

LÆSERNE TOG GODT IMOD BLADET ”I starten var folk skeptiske overfor Anders og mig. Hvad var det her nu for noget at komme rendende og stille spørgsmål og tage billeder? Men da først omdelingen begyndte at fungere, bladet udkom jævnligt og læserne

opdagede, hvad vi stod for, oplevede vi en stor interesse for HolmBladet. Beboerne var interesserede i Kvarterløft-projekterne og i at se, om der var nogen i bladet, de kendte, og de handlende kunne følge med i kvarterets udvikling. En af dem sagde for eksempel, at han var nødt til at læse Holm-Bladet for at kunne følge med i snakken med kunderne.

Vi fik også lavet en Gal-lupundersøgelse, som viste, at 85% af kvarterets beboere ikke blot kendte, men faktisk læste bladet. Det var et impo-nerende tal. På det tidspunkt udkom bladet 10 gange årligt og havde fået flere penge. Det betød at jeg fik en kollega, på deltid som jeg selv, journali-sten Charlotte Farup. Så var vi en hel lille redaktion!

Det bedste ved HolmBla-det var at bladet var med til at samle kvarteret og styrke fæl-lesskabet. Jeg følte mig som en del af fællesskabet, og jeg savner kvarteret. Hver gang jeg kommer på de kanter, skal jeg lige en tur igennem Holm-bladsgade og se, hvordan det står til. Der har jeg efterladt en hel del hjerteblod”.

TIDEN EFTER KVARTERLØFTETDa Holmbladsgade kvarter-løft lukkede ned i 2004 blev der sat penge af til at arbejde på en løsning til videreførelse af HolmBladet. Hanne Selnæs tog kontakt til beboerforenin-ger og de store virksomheder i området, for at få dem til at støtte økonomisk op om den fortsatte udgivelse. Akzo Nobel, Dumex Alpharma og Skanska var nogle af dem, der sponsorerede med 50.000 kr. (Skanska fortsatte senere med støtten i tre perioder.) Det gav økonomisk mulig-hed for at fortsætte, og så blev der stiftet en forening, Holmbladsforeningen, til vi-dereførelse af bladet. Hanne Selnæs er begejstret for, at

det er lykkedes at videreføre bladet med hjælp at frivillig arbejdskraft.”Jeg er rigtig glad for, at bladet stadig findes. Det er sgu godt gået af jer fri-villige”, udtrykker hun.

BLADET SOM IKKE VILLE DØSiden hen kom forskellige re-daktører til. Det gik op og ned, for det var svært at skaffe fi-nansiering gennem annoncer og sponsorater. Foreningen var tæt på at dreje nøglen om flere gange. Men mirakuløst, og ved hælp at støtte fra lo-kalsamfundet, og med Ole Pedersen som meget effektiv og skrivende redaktør, lyk-kedes det at holde bladet på gaden. Efterhånden begyndte flere og flere lokale skribenter at skrive ind til bladet, og det er deres artikler der i dag dan-ner grundlag for Ama’røstens eksistens.

HOLMBLADET BLIVER TIL AMA’RØSTEN.I Februar 2009 blev Holm-bladet til Ama’røsten. Holm-bladsforeningen besluttede, at søge Amager Øst lokalud-valg om tilskud til den fortsat-te udgivelse af bladet på be-tingelse af, at bladet nu skulle udkomme i hele Amager Øst bydel. Samtidig skiftede bla-det til det mere passende navn, Ama’røsten og forenin-gen skiftede navn til forenin-gen Ama r østen

I Oktober 2012 overgik ud-givelsen af Ama’røsten helt til Amager Øst lokaludvalg, som siden da har været ansvarlig for bladets udgivelse. Lokal-udvalget har lagt stor vægt på at bevare det oprindelige grundlag for bladets redaktio-nelle linie og den oprindelige Layout.

En tak til alle, der gennem tiden har bidraget til bladet. Ama’røsten er et levende ek-sempel på hvad, engagement, frivillighed, fællesskab og sammenhold kan betyde for et lokalsamfund.

HOLMBLADET/AMA'RØSTEN FEJRER 15 ÅRS JUBILÆUMDette nummer af AMA’RØSTEN, du sidder med i hånden er nummer 80 i rækken af udkomne numre af HolmBladet, som senere blev til AMA’RØSTEN, og samtidig 15. årgang af bladet. Læs her hele historien om bladet som ikke ville dø

Hanne Selnæs kom efter HolmBladet til AmagerBladet.Siden var Hanne med til at skrive og redigere kvarteraviser og rådgive om kommunikation for områdeløftene Øresundsvej, Sundholmsvejkvarteret, partnerskabet i Urbanplanen og i Valby. I dag er Hanne Selnæs pressechef i udviklingsorganisationen IBIS.

Anders Bentzon var fotograf på HolmBladet i de første 5 år under Kvarterløft i Holmbladsgadekvarteret. Da Kvarterløft lukkede og slukkede, blev der produceret en plakat med en række af Anders’ fine fotografier fra kvarteret. Der er stadig et lille restlager, så hvis du er interesseret i den flotte plakat, kan du købe den for 25 kr. ved henvendelse til Anders Bentzon, ab@foto2.dk.

NR. 80 9AMA’RØSTEN JUBILÆUM

10 ÅR EFTER KVARTERLØFTET – BLEV DET TIL NOGET?I HolmBladets sidste nummer under Kvarterløft i december 2003 bragte bladet nogle interviews med temaet: ”Hvordan ser kvarteret ud om 10 år?” Det er jo netop nu, så vi prøver at tage tråden op

AF JAN KYRSTING

Lærke Jul Bentsen, som den-gang gik i 9. klasse på Sønder-bro Skole, forestillede sig sit fremtidige kvarter sådan: ”Om ti år vil der måske ske mere i kvarteret, end der nogensinde er gjort, der kommer jo snart et nyt idrætscenter. Der er al-lerede kommet flere caféer og butikker, og om nogle år får vi måske også en moderne

strandpark, som helt sikkert vil blive brugt af folk fra både vores kvarter, en hel del af re-sten af Amager og folk inde fra byen. Folk fra byen vil må-ske komme hertil oftere. Vi har jo fået metroen.

Det er ligesom i eventyret om ”Den grimme ælling”. For nogle år siden var Holmblads-gade-kvarteret et kvarter med industri og dårlige boli-ger. Om ti år er det måske et

sted, hvor selv de rige vil bo.”Med Prismen, Amager

Strandpark og de mange bo-ligrenoveringer må man give Lærke ret i hendes forudsigel-ser, og det endda i rigt mål.

Bent Andersen, som des-værre ikke er her mere, tid-ligere formand i Støberigår-den og en af initiativtagerne til Støberigårdens Ungeklub i Holmbladsgade i 1998, havde store forventninger til tilbud-dene til de unge med masser af sports- og ungdomsklub-ber:

”Visionen er, at kvarteret bliver bedre og bedre, men især skal tilbuddene til de unge være helt i top om ti år. Massevis af idræts- og kultu-relle tilbud til vores unge syv

dage om ugen.Om ti år vil ungdomskri-

minaliteten være stærkt be-grænset. Der vil ikke være grobund for bander og bøl-lestreger, når de unge har masser af væresteder og ud-foldelsesmuligheder i både idræts- og kulturhuset på Prags Boulevard og i alle de mange klubber, der vil skyde op de næste år.

Jeg håber også, at arbejds-pladserne bliver bedre til at tage imod de unge nydan-skere, fordi det bedste, vi kan give dem mod kedsomhed, er arbejde.”

Desværre er der ikke kom-met ungdomsklubber i Ama-ger Øst, dem har vi stadig til gode, men idrætstilbud er der i stor stil, især i Prismen,

Det Maritime Ungdomshus og i Buret. Arbejdspladser og lærepladser til de unge skal vi derimod lede længe efter her i den økonomiske krisetid.

Suraya Jabin, der arbejde-de på et integrationsprojekt på Vesterbro og har været med i en kvindegruppe, der har begyndt et svømmehold fra kvinder i Frankrigsgades Svømmehal, udtrykker sine ønsker sådan:

”Om ti år håber jeg, at det vil være nemmere for os, som ikke er etniske danskere. Jeg håber, at indvandrerkvinderne og pigerne om ti år vil være mere frigjorte og kan bestem-me mere selv.. Derfor håber jeg, at mændene har tilpas-set sig mere, at de tager del i

børneopdragelsen og husar-bejdet og aflaster deres døtre og hustruer, så de også får tid til andre ting. Vi kvinder skal være med til at ændre tingene ved at komme ud af hjemmet, blive bedre til dansk og lære det danske samfund at kende. Vi kvinder skal tage mere del i det område, vi er i og få ind-sigt i, hvad der foregår – også i vores børns liv.”

Hvad angår de unge piger må man i høj grad sige, at de lever op til forventningerne. De går i skole og uddanner sig i stort omfang, og er den gruppe unge med den højeste uddannelsesfrekvens.

PLADSERNE 15 ÅR EFTER I det første nummer af HolmBladet i 1998 beskrev man Holmbladsgades Kvarterløfts planer om pladser i kvarteret. Vi har nu 15 år efter besøgt nogle af pladserne og spurgt de forbipasserende om deres mening om pladserne i dag

AF JAN KYRSTING

PLADSEN VED LERGRAVSVEJ/MOSELGADEVed lyskrydset Wittenberg-gade/Moselgade ved Ler-gravsvejs begyndelse mellem institutionerne Mosegrisen og Smilehullet er anlagt en rund chausse-sten-plads med kampesten og Jesper Neerga-ards afrikanske granitskulptur ”Dagdrømmeren”. Desuden en lille legeplads med små høje, man kan cykle rundt på, forskellige slags belægning omkranset af træer og grønne hække grænset op til.

Jeg møder en mormor med sit barnebarn. Mormor har boet i kvarteret i 34 år, og kender derfor området godt. Drengen hopper en tur rundt på kampestenene.

”Det er en hyggelig plads, vi gerne går igennem, siger mor-mor.” Her kan han lege lidt på vejen. Det er nu ikke så godt med alle cyklerne, som også skal passere, men der er jo af-skærmning, så de skal stå af. Jeg har boet her i 34 år, som jeg kender området godt.”

Mens vi taler, er der mange, der passerer det lille parkstyk-ke, både gående og cyklister, så de vælger åbenbart denne lille snævre vej, fordi den er di-rekte og mere interessant.

En kvinde går tur med sin hund. Hun synes også, det er et rart område med alt det grønne.

”I godt vejr sidder der ofte

mange sammen på bænkene og nyder det gode vejr.”

En far kommer gående med sin datter. Det gør han hver dag to gange om dagen, fordi de bor for enden ved Strand-lodsvej, hvor det i øvrigt ville være rart med lysregulering nu efter supermarkedet er åb-net, især for børnenes skyld.

”Det er et fint område for børnene,” siger han, mens datteren løber rundt på de små høje.

”Ind i mellem sidder der nogle på bænkene, men det er mest det faste klientel, pæ-dagogerne fra institutionerne, der får sig en smøg.” Selv ta-ger han en cigaret, inden dat-teren kalder på ham, og de går videre hjemad.

BREMENSGADE/HOLMBLADSGADEPå hjørnet af Bremensgade og Holmbladsgade ligger Bre-mens plads, som er markeret med den markante specialde-signede høje lyssøjle.

Pladsen er belagt med hårdtbrændte gule sten, og i stedet for bænke er der pla-ceret lange runde betonstam-mer og en opdeling med en lodret væg af granitkantsten. Det store træ er bevaret, og der er grønt hegn mod butiks-bygningen og Jenagade.

To piger på cykel, der lige har været på indkøb, synes det er en fin plads, der funge-rer godt.

”Der er altid nogen på plad-sen som holder øje med, hvad der sker, så man ikke er alene.

Ja, det er faktisk en af dem, der står derovre. Han hjalp os en gang, da nogen var ved at tage vores hund. Der sidder tit folk om sommeren, og vi gør det også selv. Vi kunne godt bruge nogle borde, så man kan sidde og nyde noget. Der er også loppemarked en gang imellem. Det giver liv på plad-sen.”

En cyklende kvinde, der skal ind at handle, synes det er en pæn plads, men hun kommer her kun for at handle. Hvis hun boede her, ville hun helt sik-kert bruge pladsen. For man-ge år siden har hun gået med aviser her, kan hun huske.

En gruppe mænd, der står i det ene hjørne af pladsen og får sig en øl, er ret trætte af, at der ikke er noget offent-ligt toilet, som de har fået på Mozarts Plads. Det ville også være rart for de ældre, der kommer her. Flere udtaler sig kritisk over for pladsen. ”Be-tonstammerne er ikke til at sidde på. Det ligner nærmest skoven efter en atomkrig”, siger den ene, og det væk-ker latter. ”Men der er en god stemning på pladsen, så det er godt, den blev lavet. For et stykke tid siden kom der nog-le og stillede op til musik. Det var fint med musik i gaden. Det kunne vi godt bruge no-get mere af i sommerhalvåret. Og noget mere grønt.”

JEMTELANDS PLADSJemtelandsgade ved Kvarter-huset har en markant flisebe-lægning, og også denne plads har den markante lyssøjle ud mod Holmbladsgade.

Her møder jeg to unge kvin-der, der nyder kaffen og en smøg udenfor i kulden på ca-féen. Den ene er lige flyttet til området, og den anden er fra Nørrebro. De kender slet ikke stedets historie og spørger til Kvarterhuset, men de synes stedet fungerer fint, ”for det er rart at sidde her midt i by-ens liv og mærke pulsen.”

Jeg møder Hassan, Mo-hammed og Ali fra 9. klasse

på Sønderbro Skole, hvor de lige har været med i den årlige musical ”Odysseus – rejsen mod Love”, som var en stor succes.

De kommer tit gennem Jemtelandsgade, også når de kommer i Ungdomssko-len eller til lektiehjælp på biblioteket i Kvarterhuset. De har tidligere været til noget optræden, hvor der var opstil-let en scene i gaden. ”Det er en smuk vej,” siger Ali. ”Der kunne godt være lidt mere grønt,” tilføjer Hassan, ”og lidt mere aftenstemning med lys.” Men det er her jo, når de flotte gadelamper bliver tændt. Det er de bare ikke endnu her i eftermiddagens november-mørkning.

PLADSEN VED SVØMMEHALLENMellem svømmehallen og Frankrigsgadekollegiet er Frankrigsgade en lukket gade mellem Wittenberggade og Lybækgade.

Her møder jeg Klara og Al-berte, der går i 4. klasse på Sønderbro Skole. De er på vej fra fritidsklubben til Ama-gercentret. De synes, det er godt at man kan gå i fred og snakke uden at skulle passe på bilerne. Det er OK med træer og grønt. På vejen er malet en gulgrøn sti. Det er fra et projekt, hvor 8. klasse lave-de en cykelforhindringsbane med små ramper, vippe og en bænk, kan de huske. Jeg fortæller dem, at lyssignalet i Wittenberggade/Frankrigs-gade blev sat op i sin tid inden vejen blev lukket af hensyn til skoleeleverne. Det var et stort forældreønske på grund af det farlige kryds.

Indenfor i svømmehallens reception spørger jeg en af de ansatte, der fortæller, at pladsen fungerer godt om sommeren. Der er pænt, og det er godt med beplantning i gaden. Så det er nogenlunde. Det giver en god ro og fred, når de mange besøgende til svømmehallen skal til og fra.

Jemtelands plads FOTO: BJØRN TVERSTED

Plads foran Frankrigsgades svømmehal FOTO: BJØRN TVERSTED

Pladsen ved Moselgade FOTO: BJØRN TVERSTED

Bremens plads FOTO: BJØRN TVERSTED

NR. 8010 AMA’RØSTENNYVALG TIL LOKALUDVALGET

LOKALVALG 2014Den 4. marts 2014 er der valg til Amager Øst Lokaludvalg.

Alle foreninger og bestyrelser i bydelen kan opstille en kandidat eller møde op og være med til at vælge det nye lokaludvalg.

Vi holder infomøde om, hvordan du stiller op og hvad det vil sige at være medlem eller suppleant i et lokaludvalg.

Torsdag den 16. januar kl.19-20.30 Café Krunch, Øresundsvej 14.

Der serveres kaffe og kage.

Lokaludvalget er bindeled mellem borgerne i bydelen og Borgerrepræsentationen.Læs mere på www.aølu.dk

6 GODE ÅR MED LOKALUDVALGETLokaludvalget blev sat i verden i 2008 som et bindeled mellem Amager Øst’s 52.000 borgere og politikerne på Københavns Rådhus. Se her, hvad der er kommet ud af det

AF OLE PEDERSEN – FORMAND FOR AMAGER ØST LOKALUDVALG.

I en storby som vores er det naturligt, at Politikerne på Rådhuset ikke kan være lige godt inde i hvad der foregår i alle hjørner af Københavns Kommune. Og her byder lo-kaludvalget i stadig større grad ind med et lokalkend-skab til, hvad der rører sig i Amager Øst. Det giver BR-medlemmerne indsigt og sik-rer bedre løsninger til glæde og gavn for bydelens borgere.

Lokaludvalget har løbende gennem Ama’røsten og på andre måder forsøgt at be-rette hvad vi har beskæftiget sig med i de 6 år vi har eksiste-ret, men det kan være svært for den enkelte at danne sig et samlet overblik.

Men hvad har vi så egent-lig brugt tiden til, og hvilke mærkbare resultater er der af lokaludvalget arbejde?

LIDT STATISTIK.Der er afholdt 70 Lokalud-valgsmøder og omkring 210 arbejdsgruppe møder. ❚ 42 personer har på skift

har siddet som lokalud-valgsmedlemmer i det 23 personer store lokaludvalg

❚ Der er afgivet ca.140 hø-ringssvar

❚ Vi har modtaget ansøgnin-ger om ca.25,5 mio. kr. af vores puljemidler .

❚ Der er bevilget ca.14 mio. kr. til over 400 forskelligar-tede projekter

❚ Der er produceret 2 by-delsplaner i samarbejde med borgerne

❚ Der er afholdt ca. 60 ar-rangementer i bydelen

❚ Lokaludvalget har stået for udmøntning af ”Bilfinger Berger” prisen, som Kvar-terløftet for Holmblads-gade modtog i 2009 på 50.000 €. Pengene blev bl.a. blev brugt til forbed-ringer i Prismen, ”Buret”og Kvarterhuset i Jemtelands-gade.

SYNLIGE SPOR I BYDELENMen på en eller anden måde er det jo resultaterne der tæl-ler. Og heldigvis er der masser af resultater af lokaludvalgets indsats.

Af synlige spor, lokaludval-get har sat sig i bydelen, kan nævnes:

❚ opførsel af en Sundbyø-sterhal 2

❚ etablering af Naturcenter på Amager Strand

❚ etablering af Den blå foreningsby på Amager strand

❚ reetablering af den nedbrændte skurvogn for øldrikkerne på Prags Boulevard

❚ udgivelse af bydelsavisen ”Ama’røsten”, der hus-standsomdeles i hele Amager Øst bydel fire gange om året

❚ etablering af foreningen ”Fugl & Fisk” der har indkøbt en motorbåd, som alle i bydelen kan blive bruger af

❚ den stort anlagte omlæg-ning af Amagerbrogade

❚ den årlige uddeling af en facadepris til Amagerbro-gades flotteste butiksfa-cade og en frivilligpris til en af bydelens frivillige foreninger

VI TAGER ANSVAR FOR MILJØET.I perioden har lokaludvalget overtaget ansvaret for udvik-lingen af det lokale miljøar-bejde, et område der ligger os stærkt på sinde. Ud over de midler vi har fået stillet til rå-dighed fra Københavns kom-

mune, har lokaludvalget hvert år yderligere brugt 600.000 kr. på at forbedre det lokale miljø. Dette arbejde er sket i et kontraktligt samarbejde med Miljøpunkt Amager, hvis års-plan bliver godkendt af lokal-udvalget, som også udpeger de kerneområder miljøpunk-tet skal arbejde med.

Vi glæder os over de mange gode projekter miljøpunktet har gennemført, og vi kan se, at det fører frem til gode og holdbare resultater.

OG SÅ ER DER ALT DET ANDET.Alt vores arbejde er sket i et samarbejder med forskel-lige partnere. I nogle tilfælde har det være lokaludvalget der har været initiativtager i andre tilfælde har det været samarbejdspartneren. Vi har også i perioden haft et tæt samarbejde med lokaludvalg Amager Vest, med hvem vi har fl ere fælles projekter. Her kan vi nævne vore samarbej-de om at forbedre vilkårene på Amagerbrogade, projektet Musikøen Amager og Børne-trafi kplanen, som skal sætte fokus på børnenes bevægel-sesmuligheder i trafi kken.

Vi har bidraget til udvik-lingen af ”Lizzies plads” ved Wittenberggade, til udviklin-gen af iværksættersamfundet på Prags Boulevard 43, og vi har gennem vores puljemid-delbevillinger været med til at stimulere foreningeslivet i by-delen og binde bydelen bedre sammen.

Lokaludvalgene har også fulgt op på resultaterne af Kvarterløft Holmbladsgade og de planer der blev udvik-let af Områdefornyelsen på Øresundsvej. Det har bla. An-det givet sig udslag i det nye musiktorv og Beta sam om-rådefornyelsen og Amager Kulturpunkt har kæmpet så hårdt for.

Vi har også oplevet, at bor-gerne i stigende grad henven-der sig til lokaludvalget for at få løst forskellige problema-tikker. Vi mærker, at borgerne ved at vi er der, og at det nyt-ter noget, at vi i fællesskab forsøger at nå til løsninger på de problemer der altid opstår i en levende storby.

OG DE KNAPT SÅ SYNLIGE RESULTATERI løbet af perioden er der byg-get et stort og bæredygtigt netværk op i bydelen. Ama-ger Øst er den bydel hvor

alle samarbejder om at skabe gode resultater for borgerne. Det er lige fra gadeplans-medarbejdere, der hjælper de unge med at fi nde sig til rette i bydelen, til de store kulturhuse Amagerbro Kultur og Amager Kulturpunkt. Det handler om det frivillige foreningsliv, og om iværksættermiljøerne på Prags Boulevard og Strand-lodsvej. Det spænder fra den nordlige del i Holmbladskvar-teret, til den sydlige, lidt mere stille del, der består af gam-mel villabebyggelse. Det lø-ber fra Amagerbrogade med den tætte trafi k og det store forretningsliv til den rekrea-tive Amager strandpark i øst. Overalt spinder netværket sit smukke spind ud, og gør by-delen stærk og attraktiv.

Alt dette er skabt i en tæt dialog med borgerne. Det er borgernes ønsker og behov der er og har været udgangs-punktet for det arbejde lokal-udvalget har udført.

SAMARBEJDE MED FORVALTNING OG POLITIKEREMed glæde kan vi se, at vi arbejder tættere og tættere sammen med de 7 forvaltnin-ger i København. Det ses især omkring lokalplansarbejdet, men også i arbejdet med at udvikle de store planer for by-ens udvikling.

Vi oplever desuden at poli-tikerne i stigende omfang er opmærksomme på vores ek-sistens, og for de muligheder der er for at bruge lokalud-valget til at bringe samstem-mighed mellem politikernes visioner og beslutninger og borgerne ønsker og behov.

Der er grund til at sige en kæmpemæssig tak til alle der har bidraget til at gøre lokal-udvalgene til en succes. Lo-kaludvalgene er forhåbentligt kommet for at blive, og det er med glæde og fortrøstning vi ser frem til at fortsætte vores arbejde for en bedre bydel de næste 4 år.

10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER JERES BÆREDYGTIGE GADE

LAV GRØNNE HAVER I GADEN OG PÅ TAGET

Drømmer du om at dyrke grønt-sager, krydderurter, bær og blomster? Ønsker du dig en grøn plet uden for døren eller en smukkere og grønnere gade og gård? Det kan du sagtens få, selv om du bor i byen, hvis du tager arbejdshandskerne på og finder en nabo, der drømmer om det samme som dig.

DYRK TOMATER PÅSKRALDESKURETI Jagtgården på Nørrebro har en gruppe beboere, sammen med initiativet TagTomat, lavet en tag-have på toppen af gårdens skral-deskure. Her dyrker de tomater,

squash og salat på et sted, der el-lers ikke bliver brugt til noget. Og det er en succes.

I Hessengade på Amager har beboerne lavet både fælles og private havekasser i gården. Det har vist sig, at nye og uventede bekendtskaber kan opstå, når fx ældre og børn hjælper hinanden med de udfordringer, der opstår, når man dyrker grønt.

Dyrker I i potter og havekasser, er det intet problem at dyrke mad i byen. At dyrke jeres egne grøntsa-ger giver jer mulighed for at spare penge, dyrke økologisk. Og fordi maden gror lige uden for døren, er I med til at spare transport og

forurening til gavn for miljøet og vores fælles sundhed.

GØR GADEN GRØN OG HYGGELIGAt dyrke grønt kan handle om me-get mere end at dyrke mad. Potter med blomster på fortovet, træer i vejkanten, klatreroser op ad byg-ningerne, en bænk i skyggen af et æbletræ er alle tiltag, der kan gøre gaden og gården mere grøn, tiltrækkende og levende. Og til et sted, hvor I kan slappe af, møde hinanden og være fælles.

Havekasser i Hessengade.

FÅ GANG I DET GRØNNE ● Hvorfor vil I dyrke? Skal det være spiseligt, behageligt at se på, eller er det attraktive at møde andre og være fælles om det grønne? Hvis I vil dyrke grønt, så � nd ud af, om I vil dyrke grønt til jer selv hver især, eller om I vil dyrke sam-men og dele det, I dyrker.

● Find et sted, hvor I gerne lave jeres have, og undersøg, om I må bruge det. Det kan være jeres egen boligforening, en privat grundejer eller kom-munen, I skal spørge. Skal det grønne være fælles, så � nd nogle, der vil være med til at holde det ved lige. Find fx inspiration til organisering og fælles dyrkning her: www.tagtomat.dk.

BYG JERES EGEN BYHAVE ● I skal bruge et godt sted at plante blomster eller at stille dine havekasser. Tænk over hvor der er sol og skygge i løbet af dagen.

● I skal have adgang til vand, I skal have noget at plante i og noget at plante. Her sætter kun fantasien og jeres egne evner grænser. I kan plante blomster eller dyrke grøntsa-ger i alt fra en murerspand til et bildæk.

● I kan også bygge jeres plan-tekasser selv. De kan bygges selvvandende eller helt simpelt ved at samle dem af en palle og minimum to palle-rammer, som kan � ndes brugt eller købes i fx Silvan.

● I kan købe de planter, I vil dyrke eller bytte jer til dem, og I kan forspire planterne fra frø.

HUSK AT PLANTE SIKKERTUanset hvad I vælger at dyrke i, så husk at fore jeres plantekasse med plastik. Så holder træet i plantekasserne længere, og I undgår, at jorden i jeres plante-kasser og det, I dyrker, kommer i kontakt med forurenet jord eller forurening fra fx gummiet, murerspanden eller bildækket. Husk at lave huller i plastikken, så regnvandet kan løbe ud.

Kapillærkasseworkshop på Nørrebro. Foto: TagTomat.dk.

Vi skiller os ofte af med ting, der stadig virker og som måske kan bruges af andre. Hvordan kan de let gives videre? Byttehjørner, byttemarkeder og loppemarke-der er alle gode måder at gen-bruge flere ting på og dermed skabe mindre affald og bruge færre nye ressourcer. Det er både godt for pengepungen og for miljøet. At lave bytte- og lop-pemarkeder er også en hyggelig måde at møde andre mennesker fra jeres gård og gade.

FÅ BYTTEHYLDER I EJENDOMMEN Boligforeningen Ingolf på Islands Brygge har fundet en løsning på, hvordan brugte ting nemt kan � n-de en ny ejer. Beboerne fra de i alt 330 lejligheder har adgang til byt-terum i gården, hvor de kan stille deres ting til genbrug og selv tage det med, de kan bruge.

De er indrettet med hylder til både tøj, bøger, køkkengrej, elektronik, møbler, legetøj og andre brugbare ting, hvor de kan lægge det, de ikke læn-gere bruger, men som allige-vel er for godt til at smide ud. Så kan tingene finde nye ejere og undgå at blive til affald.

HOLD BYTTEMARKEDERSAMMENEn anden mulighed er at arrangere både små og større byttemarke-der, hvor endnu � ere har mulighed for at a� evere deres brugte ting og tage nye brugte ting med hjem. Peder Lykke Skolen holdt i 2012 et byttemarked, hvor der i løbet af en dag blev byttet et ton tøj og sko.

TJEN PÅ GULDET I DINE GEMMERHvis I synes, at jeres ting er for vær-difulde til at blive givet væk, kan

et loppemarked være en god idé. I kan fx arrangerere ét hjemme i je-res egen gård, gade eller ved den lokale skole.

LAV ET BYTTEHJØRNE ● Aftal med jeres gårdmand, ejendomsfunktionær eller vicevært, at I laver et byt-tehjørne. Det kan være alt fra nogle få hylder til et helt rum, hvor I, der bor i ejendommen, kan a� evere brugbare ting og tage an-dres brugte sager med, som I kan få glæde af.

● Vær opmærksomme på at bytte ting, der har en vis standard og stadig kan bru-ges. Byttehjørnet skal ikke være en skraldeplads.

● Hold orden – så fungerer byttehjørnet bedst. Det er en fordel at aftale, at der er en eller � ere, der har ansvaret for at holde orden i byt-tehjørnet og � erner gamle ting, så det ser pænt og ryddeligt ud.

● Husk at sørge for tydelig skiltning, så tingene i bytte-hjørnet ikke bliver forvekslet med storskrald.

HOLD ET BYTTE- ELLER LOPPEMARKED

● Start med at � nde � ere, der gerne vil være med til at arrangere markedet. Find inspiration til hvordan det skal afholdes her: www.byt-temarked.wordpress.com.

● I skal have et sted at afholde markedet. Det kan fx være et lokale i din ejendom, ude på gaden, på en skole eller i den lokale idrætshal. Holder I et byttemarked, er det en god idé at sørge for, at det er tydeligt, hvor forskellige kategorier af ting skal læg-ges, så det er nemt at bevare overblikket.

● Invitér folk til at deltage på markedet. Lav plakater, � yers og eventuelt en side på Facebook, der kan være med til at skabe opmærksomhed om jeres marked.

● Det er især vigtigt ved bytte-markeder at sørge for, at de ting, der ikke får en ny ejer og derfor efterlades, til slut bliver kørt til genbrugsstatio-nen eller givet til andre, der kan bruge dem, som fx en velgørende organisation.

BYTTE BYTTE KØBMAND

JERES BÆREDYGTIGE GADE

10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER

I dette inspirationskatalog har vi samlet en række forslag til, hvordan I kan være med til at gøre jeres bolig-forening, gård og gade grønnere og mere bæredygtige.

Miljøpunkt Amager har samlet eksempler fra København og omegn på projekter, der har gjort boligfor-eningen eller gaden til et grønnere sted at være. Dem har vi suppleret med forslag til, hvordan I selv kan komme i gang med jeres bæredyg-tige projekter.

Inspirationskataloget henven-der sig især til boligforeninger, men kan også bruges til inspiration for husejeren, grundejerforeningen og andre der er interesserede i at gøre deres lokalområde mere bæredyg-tigt.

I er altid velkommen til at kon-takte Miljøpunkt Amager for råd, vejledning og for mere information om de forslag, I � nder her i kataloget.

Har I lavet et spændende projekt i jeres boligforening, gård eller gade, så vil vi meget gerne høre om det.

Med venlig hilsen

Miljøpunkt Amager

Foto: Miljøpunkt Østerbro

Nemt projekt

2 JERES BÆREDYGTIGE GADE 10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER

De � este, der bor i København, har ikke brug for en bil hver dag. En al-mindelig personbil holder stille ca. 23 timer i døgnet. Alligevel er der mange, der ejer en. En privatejet bil giver � eksibilitet og mulighe-der. Men den er desværre også dyr i drift, fylder i gaden og forurener luften.

DEL EN BILMed en delebil slipper I for de sædvanlige udgifter og pligter ved at have en bil. I stedet betaler I hver måned en abonnementspris for at have en køreklar bil til rådig-hed samt leje, når I bruger bilen. Jeres benzinforbrug er inkluderet i lejen.

I kan også helt slippe for ben-zinen ved at få stillet en elbil op i gaden.

MELD JER IND SAMMEN I boligforeningen Bispebjerg Bakke har otte beboere fået rabat ved at melde sig ind i delebilsord-ningen LetsGo samtidig. De kan frit benytte sig af alle de delebiler, som står placeret i København, hvoraf to står placeret i gåafstand

fra boligforeningen. Med dele-bilen følger en reserveret parke-ringsplads, som kun må bruges til at stille delebiler på. Det gør det let og gratis at parkere.

FÅ ADGANG TIL FORSKELLIGE BILERI stedet for hver især at have en bil til at stå og fylde i gaden kan I spa-re pladsen og samtidig få adgang til både minibiler, familiebiler, kassevogne og elbiler. Den ekstra plads kan bruges til andre interes-sante og rekreative formål som legepladser eller grønne områder.

BLIV MEDLEM AF EN DELEBILSORDNING

● Kontakt en eksisterende dele-bilsordning.

● I København � ndes der en håndfuld ordninger, herunder LetsGo, Hertz Delebil, Move About, Grønne Delebiler og Bryggens Delebil.

Forsøg at opnå rabat ved at melde jer ind samtidig.Der kan være fordele i, at I på boligforenings- eller gadeniveau går sammen om at lave en koordineret indmeldelse i en delebilsordning. Miljøpunkt Amager har etableret et samarbejde med LetsGo om opstilling af delebiler på Amager. LetsGo garanterer, at hvis der kan � ndes 10 medlemmer i samme opgang eller boligforening, bli-ver der stillet en delebil i gaden. Samtidig vil der mulighed for at opnå rabatter på medlemskon-tingenter og indmeldelsesgeby-rer. Miljøpunkt Amager hjælper

jer gerne i denne proces. Læs mere på: www.letsgo.dk.

HVAD SKAL I VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?Delebiler er ikke en løsning for alle, men hvis bare en håndfuld beboere i en gade skifter fra privatbil til delebil, vil der blive bedre plads til de beboere, der dagligt kører og har brug for egen bil. En delebilparkeringsplads vil være reserveret til delebiler. Der må ikke skelnes mellem de enkelte ordninger, hvilket betyder, at biler fra andre deleordninger kan bruge samme parkeringsplads. Delebiler kan holde gratis på alle o� entlige parkeringspladser i Københavns og Fre-deriksberg Kommune.

Der er masser af gode grunde til at cykle. Det er langt billigere end an-dre transportformer. I skal ikke be-kymre jer så meget om parkering. I får motion, og det er ofte hurtigere eller lige så hurtigt at tage cyklen som andre transportformer, spe-cielt i centrum. Og så er det godt for vores fælles miljø.

GIV CYKLERNE PARKERINGSPLADSI København foregår over en tredjedel af al transport på cykel. Hjemme i gården eller i boligfor-eningen er der � ere lette ting, I kan gøre, hvis I ønsker at forbedre for-holdene for jeres cyklister. I kan fx skabe bedre cykelparkeringsom-råder. Det kan være særlige båse, hvor det er let at låse cyklen fast

– også til de mange børnefamilier, der har en ladcykel.

HOLD CYKLERNE I FIN STANDHvis I sørger for , at jeres cykler er i god stand, bliver det lettere at cykle længere. Hvor rart kunne det ikke være at have adgang til en cykelpumpe ude på gaden, når det haster om morgenen? Eller hvad med et deleværksted i ejendom-men, hvor I selv kunne sætte jeres cykler i stand?

FÅ FÆLLES CYKLERDer er gode fordele ved at have delecykler. Det kunne både være en almindelig cykel til de dage, hvor ens egen er punkteret, eller til når der kommer en gæst på besøg. Det kunne også være en ladcykel, som kunne bruges til ud� ugter, storindkøb eller ture til genbrugs-stationen.

Der er mange muligheder for at skabe gode cykelforhold både i boligforeningen og i gaden. Gode forhold for cyklister gør, at � ere cykler, og at de cykler længere. Jo � ere der cykler, des færre biler og parkeringspladser har I brug for, og des mere plads kan I få til alle de ting, I også gerne vil have i gaden.

GØR DET LET AT PARKERENår I skal lave cykelparkering, er det en god idé at være opmærk-som på følgende:

● Lav parkeringen sådan, at cyklen kan låses fast.

● Giv mulighed for, at cyklen kan parkeres i læ.

● Sørg for, at cyklen kan holde det mest belejlige sted. Overvej, hvordan I kan parkere andre cykeltyper, som fx ladcykler og elcykler. Kø-benhavns Kommune har lavet en tjekliste til cykelparkering, som kan downloades på deres hjemmeside: www.kk.dk.

EN GOD CYKEL VIRKERHvis I vil forbedre forholdene for cyklister i jeres boligforening el-ler gård, kan følgende etableres

uden de store udgifter: ● En fælles pumpe: enten en god håndpumpe eller trykluft placeret i cykelkælderen eller ved cykelstativet.

● Cykelophæng til reparation af cykler i cykelkælderen, dele-værktøj og fælles lappegrej.

● Lav en fælles forårsklargøring, og hjælp hinanden med at holde gårdens cykler i god stand, så I slipper for, at de bliver til cykelvrag.

FÅ EN GOD CYKELKÆLDERMed en god cykelkælder kan I � ytte cykler fra gaden og gården:

● Sørg for, at cyklisten har god adgang med en rampe og

døre, der er lette at åbne med en cykel i hånden.

● Sørg for, at der er cykelstativer, cykelkroge i loftet, gode mu-ligheder for at låse cyklen fast, afmærkede cykelparkerings-områder og en god belysning.

● Det er en god idé at gøre op-rydning til en fælles opgave, så alle hjælper med at forhindre skrammel og cykelvrag.

● Gør det klart, hvad der må opbevares i cykelkælderen, så den ikke forvandles til et pulterkammer.

● Sørg for, at der er tænkt på plads til både cykler, børne-cykler, ladcykler og barne-vogne, og at der oprettes en særlig plads ved stikkontakten til opladning af elcykler.

Ladcykelparkering i Ørestad.

GIV CYKLISTERNE BEDRE FORHOLD

NÅR VI DELER BILER, BLIVER DER FÆRRE AF DEM

DEL I FÆLLESSKAB

GODE RÅD, HVIS I VIL LAVE EN DELEORDNING

● Undersøg, hvad der er brug for i jeres boligforening. Vil I gerne have cykler, havered-skaber, spil eller andet, I alle kan få glæde af? Hvad står der og fylder i jeres kælder-rum og skabe, som måske kunne bruges fælles?

● Find ud af, hvem i boligfor-eningen der har forstand på netop det, I gerne vil dele, så kan de hjælpe med at holde tingene ved lige. Det kan for eksempel være vedligehold og reparation af delecykler, havemøbler eller værktøj. Når I deler, har I råd til at købe ting af kvalitet, så de holder længere.

● Aftal, om deletingene skal have et fast sted at bo, hvor de altid skal a� everes tilbage til eller om tingene skal ligge hos den, der bruger dem lige nu.

● Lav en lånemappe, en hjemmeside eller en facebook-gruppe, hvor I kan reservere og se, hvem der har tingene.

SØRG FOR AT HAVE KLARE AFTALER

● Sørg for at aftale, hvad der sker, hvis en ting går i styk-ker. Er den dækket af jeres fælles forsikring? Skal den erstattes af låneren?

● Det er vigtigt at have klare regler og aftaler.

● Det er lettest at starte i det små.

Det kan være med en låne-hylde, hvor I kan dele de bøger, � lm eller spil, I er trætte af at have stående.

Det kan være en god cykel-pumpe, der bor i cykelkælde-ren eller en deleladcykel, hvis nøgler bor hos viceværten.

Jer, der bor i lejlighed, deler til daglig opgang, gård og adresse. Mange boligforeninger deler også vaskemaskiner og tørretumbler, måske endda tagterrasse, grill eller festsal. Men hvorfor stoppe der? Der er mange andre ting og facili-teter, I med fordel kan dele.

DELECYKLER OG FÆLLESVÆRKSTEDI boligforeningen Husumly på Nørrebro er de 15 lejligheder gået sammen om at købe to an-delscykler, som de kan låne, når deres egen er � ad, til reparation, eller hvis de får en gæst på besøg. Samtidig har de lavet et fælles værksted i kælderen med tilhø-rende værktøj. Værkstedet er en stor succes, som gør det lettere at lave fælles projekter, som fx at reparere sandkassen frem for at udskifte den.

Når I deler i stedet for at eje, spa-rer I både penge, plads og ressour-cer. Hvis boligforeningen allerede deler en ting, er der ikke det store arbejde i at dele � ere ting.

ALT KAN DELESHvad kan I så dele? Svaret er, at I kan dele stort set alt! Nogle ting er selvfølgelig mere oplagt at dele end andre, som fx ting I kun skal bruge en gang og derfor ikke skal bruge hver især i dagligda-gen.

Der er boligforeninger i Kø-benhavn, der deler hjemmebio-graf, kajakker, sommerhus, biler og cykler. Men det behøves ikke kun være ting. Der er også bolig-foreninger, hvor beboerne deler deres viden og hjælper hinanden med det, de hver især er bedst til.

Værkstedet i Husumly. Foto: Simon Post.

Få en delecykel.

Foto: Rune Johansen

Nemt projekt

310 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER JERES BÆREDYGTIGE GADE

KØB IND SAMMEN OG FÅ MERE UD AF DET

Københavns Fødevarefællesskab. Foto: Dennis Brandbyge, aNatura.dk.

Dagens indkøb kan være en ud-fordring for enhver familie at plan-lægge. Især hvis ønsket er at sikre sig gode, sunde og miljøvenlige varer. Det kender vi alle. Det ken-der din nabo og din underbo. Og det bør udnyttes.

KØB GRØNT SAMMENDe � este kender til ordninger som fx ”Aarstiderne”, der leverer økolo-giske fødevarer lige til døren.

I København er foreningen ”Københavns Fødevarefællesskab”

skudt op. Det er en indkøbsfor-ening, der er styret af foreningens medlemmer og har lokale afdelin-ger i byen. Her køber de økologiske og biodynamiske varer fra hoved-stadsområdet, som udleveres til foreningens medlemmer en dag om ugen.

KØB DE FASTE VARER FÆLLESIndkøbsforeninger behøver ikke kun at handle med fødevarer. Det kan også være tørvarer som for ek-

sempel ka� e, mel, sukker, toiletpa-pir, rengøringsmidler osv.

Fordelen ved at være del af en indkøbsforening er, at større ind-køb giver lavere priser. Det giver også adgang til varer, som det nor-malt kan være vanskeligt at � nde.

Dette gælder især på fødevare-området, hvor supermarkedernes udbud ofte er begrænset til større fødevarevirksomheders produk-ter. Det kan gøre det svært at få adgang til nichevarer eller varer, der produceres lokalt.

KOM MED I EN FORENINGDer er forskellige måder at komme i gang på. En mulighed er at melde sig ind i en eksiste-rende indkøbsforening. Læs fx mere på www.kbh� .dk eller www.aarstiderne.com.Det er også muligt, at I laver jeres egen lokale indkøbsforening i boligforeningen eller i gaden. Her vil I så helt selv kunne be-stemme, hvad der skal købes, og hvor ambitiøse I er.

GODE RÅD TIL SELV AT LAVE EN FORENING

● Det er en god idé at have et lokale, hvor I kan opbevare og udlevere de varer, I har købt. Her skal I selvfølgelig være opmærksomme på, om I har kølervarer eller varer med høj værdi. Det stiller ekstra krav til lokalet.

● Det er en fordel at lave en lo-kal arrangørgruppe, som står for kontakten med producen-ter, bestilling af varer og koor-dinering af vareudlevering.

● For at få en velfungerende indkøbsforening er det en god idé at få alle medlemmer til at del-tage aktivt. Det behøves

dog ikke at tage meget tid hver måned. I Københavns Fødevarefællesskab lægger medlemmerne ca. tre timer om måneden.

FÅ STYR PÅ ØKONOMIENI en indkøbsforening vil der na-turligt være økonomi indblandet, hvilket altid kan give anledning til kon� ikter. I den sammenhæng kan det være relevant at lade sig inspi-rere af andelsboligforeninger, der ofte håndterer meget store økonomiske spørgsmål på ofte frivillig basis. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne med at komme i gang.

Foto: Aarstiderne, Colombus Leth.

UDNYT REGNVANDET

De seneste års skybrud viser des-værre tydeligt, at vi fremover kan forvente øgede regnmængder. Det giver øgede omkostning-er til sikring af kældre, haver og bygninger mod skader. Den mest normale løsning er at aflede regnvandet til kloak og herfra til vandløb og hav. Det er en prak-tisk, men også en stadig mere omkostningsfuld løsning. En an-den mulighed er at bruge regn-vandet på stedet. Dette kaldes også for lokal afledning af regn-vand (LAR).

BRUG REGNVANDETI virkeligheden kan regnvandet gøre langt mere nytte i byens rum og i boligen, end den gør nu. Regnvandet kan fx bruges til toi-letskyl, tøjvask, havevanding og i en grøn gårdhave.

På Østerbro, i Skt. Kjelds Kvar-teret, er der i foråret blevet lavet en fortovshave på hjørnet af Ou-røgade og Bryggervangen i et tæt samarbejde mellem beboere og TagTomat. Her er 30 selvvan-dende højbede blevet koblet på nedløbsrøret. Det gør, at de ikke skal vandes så ofte, og at regn-vandet bruges lokalt. Beboerne har samtidig fået en dejlig have på den fortovsplads, der før var tom.

GÅ SAMMEN OM PROJEKTERI gader med mange etagebygnin-ger er LAR-projekter noget I kan lave fælles i boligforeningen eller hele gaden sammen. Sammen kan I gå skridtet videre og gøre regn-vandet til en ressource.

I bygninger og de asfalterede

vejarealer kan regnvandet bru-ges aktivt og være med til at gøre større områder grønnere – og mere modstandsdygtige over for regnvejr i fremtiden. For eksempel

kan I arbejde med grønne tage på ejendommen, samle vand i regn-tønder, vandløb i gården eller sænkede regnbede mellem fortov og vejbane.

Fortovshaven har skabt et nyt, grønt og inspirerende mødested for områdets beboere. Foto: TagTomat.dk

GIV JER TID TIL FORBEREDELSEFor at komme godt i gang med et større LAR-projekt, er det vigtigt at være velforberedt. Det gælder både i forhold til beslutningsproces, planlæg-ning, økonomistyring og selve anlæggelsen. Bestyrelserne i de enkelte boligforeninger skal der-for tidligt engageres i processen. Meget af arbejdet handler om at få lokal opbakning, da LAR-projekter ofte medfø-rer større ændringer i selve boligen, gården eller på gaden. Kontakt Miljøpunkt Amager eller Københavns Kommune tidligt i projektet, hvis I vil lave noget i gaden. Få kontakt på www.miljopunkt-amager.dk eller www.kk.dk.

UNDERSØG MULIGHEDERNEInden I for alvor går i gang med et LAR-projekt, skal I have un-dersøgt de fysiske forhold:

● Hvor løber vandet hen? ● Kan der nedsives regnvand lokalt?

● Hvor meget regnvand skal I håndtere?

For at få svar på disse spørgsmål bør I tale med fagkyndige, der har kendskab til lokalområdet.

SØRG FOR GOD VEJLEDNINGEn fordel ved at bruge regnvan-det lokalt er, at det er med til at a� aste kloaknettet. En over-belastning af kloaknettet giver risiko for, at kloakvandet stiger op i gaderne og i værste tilfælde til kældre. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at LAR-projekter, der ikke er or-dentligt etableret, eller som ikke holdes ordentligt ved lige, kan medføre store skader på bygnin-gerne. Derfor er det vigtigt at få god rådgivning. Har I dette på plads, vil I kunne få stor glæde af regnvandet.

Regnvandsbed i Malmø.

FÅ BYGNINGEN TIL AT BLOMSTREGrønt tag ved Peblinge Dosseringen. Foto: Jann Kussisaari.

En grøn bygning er ikke kun en køn bygning. De grønne planter på tag eller vægge kan hjælpe med at isolere bygningen, spare på energiforbruget og gøre luften renere.

GRØNNE TAGE Taget på boligen eller cykelskuret i gården er ofte kedeligt at se på. Ved at få et grønt tag kan I for-vandle en trist og gold tag� ade og gøre den mere interessant og til en del af byens natur.

Et grønt tag ser ikke kun godt ud. Det er også både en billig og god løsning, hvis I vil forlænge je-res tags levetid med op til 10 år.

Et grønt tag kræver ikke den sto-re vedligeholdelse, da det yderste lag består af vegetationsmåtter med blandt andet stenurter, som passer sig selv. Et grønt tag isolerer og mindsker behovet for opvarm-ning om vinteren og nedkøling om sommeren.

Med et grønt tag kan I også gøre jeres til at sikre kælderen mod regnvand på afveje. Det kan optage omkring halvdelen af det regnvand, som rammer det.

GRØNNE FACADERHar I en velholdt mur, kan klatre-planter være en både � ot og nyt-tig tilføjelse til jeres hjem. De kan hjælpe med at dæmpe støjen fra gaden, forhindre gra� ti, isolere bygningen og opfange støv fra luften. Vælger I de rette planter, er den grønne facade let at holde ved lige.

SÅDAN FÅR I SMUKKE PLANTER PÅ TAGET

● Få en professionel til at undersøge konstruktionen og hældningen på jeres tag. Grønne tage kan normalt kun etableres på � ade tage med en hældning op til 30-32 grader. Det er også vigtigt at få undersøgt, om tagkonstruk-tionen og de bærende vægge kan bære et grønt tag. Det vejer typisk mellem 50 - 120 kg pr kvadratmeter.

Et grønt tag består af miljøvenligt materiale, og er derfor stort set CO2- neutralt, da det kræver meget lidt energi at producere. Stenurterne på tagets yderste vegetationsmåtter indeholder desuden en del vand, som gør taget mere brandsikkert. Læs mere om grønne tage på www.bolius.dk.

GØR MUREN GRØN ● For at kunne have klatreplan-ter op ad ydermuren er det

vigtigt, at muren er sund og velholdt. Det er dog kun, hvis muren er i dårlig stand, at beplantning er en dårlig idé.

● Undersøg, hvad der gror bedst med den mængde sol, skygge og læ, som facaden har. Og overvej, hvor nem planten skal være at vedligholde. Spørg foreksempel om råd i et plantecenter.

● Sørg for at sætte planten tilstrækkeligt langt ude fra mu-ren, så det er muligt at komme til at vedligeholde soklen og muren uden at fælde planten. Det kan være nødvendigt at lave et espalier eller lignende op ad muren, som planterne kan fæstne sig ved. Det er oplagt at tænke i grønne mure. hvis I alligevel skal have renoveret facaden. Læs mere om beplantning på facaden på www. bolius.dk.

4 JERES BÆREDYGTIGE GADE 10 FORSLAG TIL GRØNNE LØSNINGER

Udgivet af:Miljøpunkt Amager 2013Redigering:Lise Nygaard ChristensenJemtelandsgade 3, 2. sal, 2300 København S.www.miljopunkt-amager.dkpost@miljopunkt-amager.dkwww.facebook.com/miljopunkt.amagerTlf. 82 32 58 10Ønsker du � ere kataloger, så henvend dig til Miljøpunkt Amager. Fotos er taget af Miljøpunkt Amager,hvor intet andet er nævnt.

De forskellige eksempler i dette katalog er udført af ganske almin-delige borgere, der er gået sam-men om fælles interesser.

Det er boligforeninger, der ger-ne ville have byttehylder og dele-værksteder. Det er naboer, der er gået sammen i et gårdlaug om at dyrke tomater. Det er frivillige, der på lokalt plan køber økologiske varer i fællesskab.

Og der er mange � ere eksem-pler på beboere i boligforeninger, gader og lokalområder, som er gået sammen om at gøre deres omgivelser bedre og mere miljø-venlige.

HAVEN PÅ DEN GAMLE INDUSTRIGRUNDSammen er det lettere at få vores ønsker til at ske. Det er også tan-ken bag fælleshaven Prags Have på den gamle lakfabrik på Ama-ger. Her har lokale beboerne selv taget initiativ til at skabe en have, der er åben for alle, og hvor høsten nydes sammen. Samtidig lyser de mange planter også op i kvarteret til glæde for naboer og forbipas-serende.

GÅ SAMMEN I NETVÆRKVi i Miljøpunkt Amager oplever, at det er en stor fordel at arbejde

sammen på tværs af boligfor-eninger. Det giver mulighed for at dele erfaringer, blive inspirerede og starte fælles projekter på ga-deplan. Det er et samarbejde, vi gerne vil hjælpe jer på vej med.

FÅ EN HÅND TIL AT GØRE GADEN GRØNNEREVi i Miljøpunkt Amager arbejder for en grønnere og mere miljø-venlig bydel. Vi vil gerne hjælpe Amagers beboere og bolig-foreninger med det helt nære miljøarbejde. Vi har kontakterne og ekspertisen og vi kan hjælpe på stort set hvilket som helst miljørelateret område. Det er blot op til jer, at � nde ud af, hvad I gerne vil arbejde med.I de grønne beboernetværk kan vi sammen arbejde med miljø, bæredygtighed og klima ud fra jeres ønsker og behov. Vi i Miljø-

punkt Amager kan bidrage med viden og idéer, men i sidste ende skal det være jeres ønske om at gøre en forskel og en indsats i lokalområdet, der skal drive netværket. Læs mere på www.miljopunkt-amager.dk.

EN GRØN GADE GIVER NABOSKABEn gade med et velfungerende netværk er en gade, det er rart at bo i. Godt naboskab kan begynde på mange måder, men i sidste ende er fællesskab med til at gøre vores dagligdag og kvarter bedre.

Snakken over hækken, gårdens børn, der leger på legepladsen, at hilse på sin nabo, at dyrke haven sammen med hende på 5. og ungerne fra 3. kan betyde forskellen på bare at bo et sted eller faktisk at føle sig hjemme. Når man føler sig hjemme, får man lyst og overskud til at engagere sig i sit kvarter, hvilket i sidste ende gør hele vores by til et bedre sted at leve.

START ET GRØNT BEBOERNETVÆRKKontakt os fra Miljøpunkt Ama-ger på post@miljopunkt-amager.dk hvis I i boligforeningen, i gården eller i gaden ønsker at gå sammen om projekter i jeres nabolag.Vi vil så i fællesskab � nde ud af at tage kontakt til de relevante beboergrupper i netop jeres lo-kalområde og � nde ud af, hvilke emner I ønsker at arbejde med.

BRUG SOLENS ENERGISolceller på andelsforeningen Vejrøgade/Manøgades tag. Foto: Kristian Sylvester-Hvid.

Solceller giver grøn energi i stik-kontakterne, er støjfri og kræver et minimum af vedligeholdelse. Og med en velovervejet og kreativ placering kan de tilmed give jeres ejendom et friskt, æstetisk pust.

VASK TØJ MED SOLENS KRAFTAndelsforeningen Vejrøgade/Ma-nøgade har opsat 40 m2 solcel-ler på deres tag. Solcellerne giver strøm til foreningens fællesvaske-ri, varmecentral og lyset i opgan-gen. Det har i løbet af det første år produceret nok strøm til at dække de ca. 5.000 kWh som foreningen

bruger på fællesarealerne. At have fået solceller på taget

betyder, at foreningen fremover forventer at spare omkring 10.000 kr. på strøm om året. Andelsfor-eningen har selv betalt alle udgif-ter og forventer at anlægget vil tjene sig selv ind på 12-14 år.

BLIV JERES EGEN ENERGIKILDEStår jeres boligforening over for en omfattende tag- eller en facade-renovation, er det nærliggende at overveje solceller.

Reglerne for solceller er, at I skal bruge solenergien, når den bliver

produceret. Den solenergi, I ikke bruger inden for en time, sælger I videre til det o� entlige energinet. Når jeres solcelleanlæg ikke pro-ducerer strøm, køber I jeres energi fra energinettet på lige fod med alle andre.

At have solceller på taget er godt for økonomien og for miljøet. Hvor stor en miljøgevinst I kan opnå, afhænger af kapaciteten af anlægget. Med et anlæg på 30 kW vil I kunne reducere jeres årlige CO2-udledning med op mod 15 tons, hvilket svarer til at køre ca. 85-90.000 km i bil.

ER JERES EJENDOM EGNET TIL SOLCELLER?

● Et solcelleanlæg kræver et stort, frit tilgængeligt, syd-vendt tagareal. Tagarealet skal minimum udgøre 200 kvadratmeter og ikke være præget af skorstene eller andre tagelementer, der kan kaste skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere, om jeres tag er egnet til solceller.

● Solceller kan også placeres på husets væg eller som skyggepaneler over vinduer. Læs mere om solceller på fx www.energitjenesten.dk.

● Hvis jeres ejendom er fredet eller bevaringsværdig, eller hvis I bor et område med særlig arkitektonisk egenart, skal I kontakte Kulturstyrel-sen for at få tilladelse til at etablere et solcelleanlæg.

● Spar udgifterne til stillads

og tagbelægning og anlæg solceller i forbindelse med en forestående tagrenovation.

Er I en lejerforening må solcel-leanlægget på nuværende tids-punkt kun bruges til at dække det fælles forbrug i opgange, vaskeri, beboerlokaler mv. Andels- og ejerforeninger må bruge solcelleanlægget til både fælles- og privatforbrug.

NATIONAL STØTTEORDNINGSom boligforening kan I søge om forhøjet støtte til jeres solcelleanlæg. Støtteordningen er dog begrænset: Kun 20.000 kW solceller om året kan opnå forhøjet støtte. For at være berettiget til støtte må I maksimalt anlægge 6 kW solcelle pr. bolig i

foreningen.Uden støtte tjener en solcelle stadigvæk sig selv ind – blot over lidt længere tid.Vær OBS på, at solcelleområdet og priser på solceller ændrer sig løbende. Orienter jer derfor om den gældende lovgivning for solceller på fx www.energitje-nesten.dk eller www.miljopunkt-amager.dk.

Foto: Kristian Sylvester-Hvid.

SKAB JERES EGET GRØNNE NETVÆRK Fællesspisning i Prags Have. Foto: Majken Hviid.

Fællesdyrkning i Prags Have. Foto: Majken Hviid.

NR. 80 11AMA’RØSTEN NYVALG TIL LOKALUDVALGET

AT VÆRE LOKALUDVALGS-MEDLEM ER EN LYSTI forbindelse med det forestående valg til lokaludvalgene vil jeg gerne fortælle om, hvor spændende og givende det er at være medlem af et lokaludvalg

AF RANDI SØRENSEN, MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG

Mange af medlemmerne i lokal-udvalget har mange års erfa-ring med lokalt arbejde bag sig, således også jeg, men for første gang synes jeg, at der dannet et forum med nogle rammer, der for alvor giver aktive kræf-ter en mulighed for at gøre en forskel. Lokaludvalgene skal være bindeled mellem borger-ne og rådhuset, og det betyder også, at der er en åben dør ind til de mange fagforvaltninger i Københavns Kommune, så ve-jen til dialog – og indflydelse - bliver meget kort.

Vi har en pæn portion pul-jemidler, som vi dels kan dele ud til lokale aktiviteter, men som vi også selv kan sætte ini-tiativer i værk med. Vi har ind imellem betalt arkitekter eller andre fagfolk for at lave pro-fessionelle oplæg til os for at fremme en sag, således som det fx var tilfældet med Na-turcenteret og Sundbyøster-

hallen og dele af projekterne i forbindelse med bydelsplane-rene. Gennemarbejdede for-slag er ofte nøglen til succes.

Lokaludvalgsmedlemmerne repræsenterer mange forskel-lige foreninger og holdninger, men ikke mindst af alt mange forskellige erfaringer. Det er en gave at få lov at trække på andres erfaring og viden,

og selv være med til at bi-drage til den fælles mængde af viden et lokaludvalg har. På kryds og tværs har vi til sam-men et fantastisk netværk, og jeg er sikker på at mine medmedlemmer i lokalud-valget også nyder at kunne hjælpe en medborger på vej med en sag eller et problem, fordi man altid kender eller har kendskab til hvor præcist man kan henvende sig. Det er også en fantastisk ople-velse at udvikle nye initiativer og idéer sammen med andre, der kan noget andet end en selv. Mangfoldighed er ofte vejen til de bedste projekter. Måske var man egentlig træt efter en lang arbejdsdag, men man kommer hjem fuld af god energi, når man sammen med andre tænkt kreative og måske vilde tanker, som man så sammen får formuleret til nogle realistiske projekter.

Det er også en fantastisk rar fornemmelse at få lov at bidrage med sin lille del by-delens udvikling, senest i for-

bindelse med handleplanen for Ny Amagerbrogade, hvor ens evne til at lytte og lære virkelig kom i spil. Jeg kan ind imellem blive helt ydmyg ved tanken om, at de holdninger og meninger man er med at danne og formidle rent faktisk får stor betydning for mange menneskers dagligdag i lang tid fremover. Det forpligter. Derfor er jeg ekstra glad for at den borgernære dimension, der ligger indbygget i hele lo-kaludvalgstanken, og af sam-me årsag jeg benytter hver en lejlighed til at møde borgerne og invitere dem med ind i ar-bejdet med bydelen.

Den lejlighed vil jeg også gøre brug af her. Har du lyst til at være med til at gøre en forskel, så kan jeg kun anbe-fale dig at stille op til lokalud-valget. Selvfølgelig er det ind imellem tidskrævende, ind imellem lidt irriterende bu-reaukratisk med meget papir og læsestof (det er og bliver jo en kommunal instans), men summen af gode oplevelser

og ting man bliver klog på opvejer i høj grad ulemperne. Et lokaludvalg skal altid være et inkluderende fælleskab, og mister sin berettigelse, hvis det bliver en lille lukket klub. Derfor har vi også brug for dig i arbejdet.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere: randipri-vat@webspeed.dk

OPSTILLINGSREGLER TIL LOKALVALG I KØBENHAVNS BYDELEAF SØREN KJÆRSGAARD SNARBERG - LOKALUDVALGSSEKRETÆR

Hvert 4.år skal der i forlængel-se af kommunalvalget vælges nye lokaludvalg i de køben-havnske bydele. Der skal væl-ges 23 medlemmer samt 1. + 2. suppleant for disse.

De 8 partier der er valgt til BR får hver en plads i lokalud-valget.

De resterende 15 pladser skal besættes af repræsen-tanter for lokale foreninger, bestyrelser, organisationer, mv. Dette sker på et opstil-lingsmøde.

RETNINGSLINJER FOR LOKALUDVALGENES OPSTILLINGSMØDEPå opstillingsmødet indstiller lokale foreninger, frivillige or-ganisationer, brugerbestyrel-ser på

skole-, idræts-, ældre- og daginstitutionsområdet og lignende(fremover kaldet for-eninger),

hvilke medlemmer, der skal sidde i lokaludvalget som re-præsentanter for bydelens foreninger.

KRAV TIL DELTAGELSE I OPSTILLINGSMØDETHver forening kan deltage med 1 repræsentant. Der stil-les flg. krav til foreningen:

❚ At den deltager i lokale aktiviteter

❚ At foreningen har mindst 2 medlemmer

❚ At foreningen har et sæt vedtægter med beskrivel-se af foreningens formål, og en kort beskrivelse af

foreningens aktiviteter i bydelen

❚ At der foreligger et referat fra sidste ordinære møde i generalforsamlingen, bestyrelsen, e.l.

Foreningen skal senest ved tilmeldingsfristens udløb, kun-ne dokumentere at kravene er opfyldt. Det gør de ved at indsende kopi af vedtægter og referat fra sidste møde til sekretariatet.

Lokaludvalgets sekretariat skal foretage stikprøvekontrol af mindst 10 foreninger, fx på e-mail/tlf. til formanden for bestyrelsen.

KRAV TIL FORENINGENS REPRÆSENTANTMan skal være fyldt 18 år på dagen for opstillingsmødet. Dokumentation skal fremsen-des sammen med tilmelding.

Man skal bo i Københavns Kommune ELLER have væ-sentlige og dokumenterede interesser i lokalområdet.

RETTIDIG TILMELDINGTilmeldingsfristen til opstil-lingsmødet i Amager Øst er den 27. januar 2014, kl.12.00. Er man ikke rettidigt tilmeldt, har man ingen tale- og stem-meret på opstillingsmødet.

Kun foreningsrepræsentan-ter har tale- og stemmeret. Politisk udpegede kan få tale- og stemmeret ved at være tilmeldt for en forening (men kan altså ikke vælges til lokal-udvalget).

OPSTILLING VED FULDMAGTEr du opstillingsberettiget og tilmeldt opstillingsmødet,

men er forhindret i at deltage på opstillingsmødet, kan du blive valgt ind pr. fuldmagt.

Den person du betror fuld-magten til, skal medbringe fuldmagten på opstillings-mødet og aflevere den ved indskrivningen. Husk, at fuld-magtsholder selv skal udfylde en tilmeldingsblanket for at have stemmeret på opstil-lingsmødet.

OPSTILLINGSMØDETS AFVIKLINGFørst vælges ordstyrer og referent. Det er sekretariatet, der indstiller en ordstyrer, men opstillingsmødets delta-gere skal vælge, dvs. godken-de, vedkommende.

Sekretariaterne og det af-gående lokaludvalg foretager opdelingen i valggrupper ba-seret på tilmeldingerne. Pla-ceringen i valggrupper som afspejler de interesseområder deltagerne repræsenterer, er vejledende for deltagerne. Deltagerne indskrives, når de kommer til mødet og fordeles i valggrupperne.

Opstillingsmødet består af to afstemninger. Først af-stemning om interesseområ-der, dernæst afstemning om hvilke personer der skal sidde i lokaludvalget.

FØRSTE GRUPPEARBEJDE OG AFSTEMNING:Hvilke interesseområder skal være repræsenteret i lokalud-valget?

Hvor mange pladser skal de enkelte områder have?

Det afgående lokaludvalg kan komme med forslag til fordeling, men det står delta-

gerne på opstillingsmødet frit for at vedtage noget andet.

Første gruppearbejde af-sluttes ved at en ”bordfor-mand” fra hvert område mødes med ordstyreren. Sammen afklares de områder, der er enighed om. Her er der fredsvalg.

De områder, der ikke er enighed om sættes til afstem-ning.

ANDET GRUPPEARBEJDE:Når områderne er på plads samles grupperne igen for at sætte navne på repræsentan-terne.

Deltagere kan flytte fra et område til et andet.

Er der kun en kandidat til pladsen er der tale om et så-kaldt ”fredsvalg” og der er in-gen afstemning.

Hvis der er flere kandidater (såkaldt ”kampvalg”) skal der ske en skriftlig afstemning blandt alle opstillingsmødets stemmeberettigede delta-gere.

AFSTEMNINGSREGLERVed kampvalg, kan der højst gennemføres 3 afstemninger;

Første afstemning: ❚ Her sorteres den kandidat,

der får færrest stemmer fra, og de kandidater, der får flest stemmer går til 2. afstemning

Anden afstemning: ❚ Her findes de to kandida-

ter, der har fået flest stem-mer. Ved stemmelighed er der lodtrækning om, hvem der skal i 3. afstemning

Tredje afstemning: ❚ Her findes den lokalud-

valgsmedlemmet. Ved stemmelighed efter 3. af-stemning findes vinderen ved lodtrækning.

VALG AF SUPPLEANTERTre måder:

❚ Kampvalg til medlems-posten: den kandidat, der taber et kampvalg for et område, tilbydes 1. supple-antposten og 2. suppleant-posten fordeles på samme måde

❚ Ved fredsvalg (enighed)

om medlemspladsen skal de foreninger, der udgør valggruppen fordele sup-pleantposterne mellem sig

❚ Hvis der ikke findes nok suppleanter på opstil-lingsmødet skal de valgte medlemmer selv finde deres suppleanter, som skal meldes ind til lokalud-valgssekretariatet senest 4 dage efter opstillings-mødet.

❚ Er der fortsat ledige sup-pleantposter herefter, kan disse besættes af BR.

19. november 2013: Kommunalvalg

28. november 2013: Første informationsmøde i Amager Øst bydel

5. december 2013: Konstituerende møde i Borgerrepræsentationen(De tre første begivenheder er afholdt)

Begyndelsen af januar 2014: Overborgmesteren bemyn-diges af BR til at modtage navne på de politisk ud-pegede medlemmer (frist ultimo januar 2014)

16. januar 2014: Andet informationsmøde i Amager Øst bydel

27. januar 2014: Frist for tilmelding til opstill-ingsmøde til Amager Øst lokaludvalg

4. marts 2014: Opstillingsmøde til Amager Øst lokaludvalg

13. marts 2014: BR godkender indstilling af de lokalt udpegede medlem-mer (herefter er det nye lokaludvalg besluttende)

20. marts 2014: Konstituerende møde i Amager Øst lokaludvalg (valg af formand og næstformand, samt etablering af arbejds-grupper)

24. april 2014: Første ordinære møde i det nye Amager Øst lokaludvalg

TIDSPLAN FOR VALG TIL LOKALUDVALG I AMAGER ØST

Randi Sørensen

NR. 8012 AMA’RØSTENKULTUR

AMAGER JAZZKLUB – DER HVOR DET SWINGERHistorien om Amager Jazzklub, en klub hvor der spilles glad jazz og swing, og hvor der altid er plads til en dans

AF ELSE MIKKELSEN - FORMAND AMAGER JAZZKLUB

Det var Amager Kulturpunkts dynamiske leder, der i 1995 tog initiativ til at danne jazz-klubben, og den 30. maj 1995 var der stiftende generalfor-samling og Amager Jazzklub var en realitet, med spillested i KUC’s CaféKino, nu BETA.

Stilen skulle være en kombi-nation af traditionel og nyere jazz da flere af bestyrelses-medlemmerne selv var aktive musikere i den nyere stil, men efterhånden blev stilen næ-sten udelukkende traditionel, men kursen var stadig lidt "slingrende".

EKSTRA ”SWING” I TINGENEVed generalforsamlingen i 1997 blev der en del udskift-

ning i bestyrelsen, og den nyvalgte formand satte eks-tra ”swing” i tingene og hele det koncept, som vi kender det i dag, begyndte at tage form. Der blev simpelthen et fast arrangementstidspunkt, den første fredag i måneden. Medlemstallet og besøgstal-let steg markant, og der kom flere gange så mange til ar-rangementerne, at dørene måtte lukkes.At der nu var faste arrangementsaftner be-tød, at medlemmerne kunne planlægge i god tid. Da der var tale om helaften arrange-menter gled spisningen også ind som en naturlig del og var med til at give aftenen en god start.

Dette er dog senere æn-dret, så nu veksler det lidt mel-lem den første og den anden fredag i måneden, de aktu-elle datoer, og program m.m.

kan ses på vores hjemmeside www.amagerjazzklub.dk .

FORMANDSSKIFTEI år 2000 valgte den davæ-rende formand at stoppe, og den nuværende formand blev valgt.

Siden da har Jazzklubben holdt kursen og gør det sta-dig, med fortsat udvikling af nye arrangementer. Det er også blevet en fast tradition at holde vores sommerarran-gement i begyndelsen af juni måned ved vandet, i Sundby Sejlforennings Restaurant, som et lørdags arrangement med frokost og jazz. Som no-get nyt vil vi i 2014 også holde en lignende lørdag i septem-ber i Sundby Sejl.

Vi har bl.a. også holdt tre store koncerter i Amager Bio, to med Chris Barber og en med Dutch Swing Col-

lege Band, i samarbejde med kulturpunktet, og vi er åbne for en lignende event med et stort jazznavn i fremtiden.

NYE TIDER I 2010 begyndte Amager Kulturpunkt en større om-bygning, der skulle etableres det udendørs Musiktorv og CaféKino skulle ligeledes byg-ges om til det nuværende spil-lested BETA.

Ombygningen bevirkede, at vi måtte flytte vore aktiviteter til Loftet, som ligeledes er en del af Amager Kulturpunkt.

Loftet er et mere reelt rum i modsætning til CaféKino, som var delt i to, og samtidig er der plads til flere mennesker, dog må vi desværre stadig ind i mellem afvise personer ved dø-ren, da vi ikke har plads til flere. Det er jo dejligt at jazzklubben vokser, men selvfølgelig synd

for dem der må gå forgæves, vi har derfor, grundet et godt samarbejde med kulturpunk-tet, et bookingsystem på tele-fon: 32860200 – tryk 1 for kon-toret, som vi opfordrer alle til at benytte. Se mere på: www.amagerjazzklub.dk .

Alle er velkommen i jazz-klubben vores entré er pt. 50 kr. for medlemmer, 80 kr. for andre. Hvis man har lyst til at blive medlem er vore årskon-tingent 150 kr., og foruden Amager Jazzklub kan du med dit medlemskort komme ind i en lang række andre jazzklub-ber på Sjælland og i Malmø for deres medlems entré.

Døren åbnes kl.18.00 og vi spiser kl. 18.30 til musikken går på kl. 20.00, de spiller frem til kl. 23.00. Normalt koster ma-den 110 kr., det er ta selv bord med en hovedret og forskel-ligt tilbehør samt hjemmebagt

kage. Jeg håber du har fået lyst til at være med til en hyg-gelig aften og høre et par timer rigtig god swingende tradi-tionel jazz, måske tilsat en lille svingom, i vores klub.

KOM OG VÆR MED D. 13. DECEMBERNæste arrangement er den 13. december og derfor gælder der lidt andre tider. Døren åb-nes kl. 17.30 og spisning, som er et julebord til 175 kr., starter kl. 18.00. Bandet som er: SIX City Stompers spiller kl. 20.30 – 23.30. Maden leveres altid af Sundby Sejlforenings Restau-rant.

Vil du høre mere om klub-ben og program eller har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte for-manden på telefon 32970117 eller mail else.mikkelsenha4@gmail.com.

KVARTERHUSET: PLADS TIL MERE OG FLEREAF SØS VIBEKE NIELSEN

Kvarterhusets kulturpro-gram rummer nu en del til-bagevendende arrangemen-ter. Der er jazz, comedy og tango fast i kalenderen. Der-udover præsenteres der en variation af forskellige op-levelser på ugebasis: både foredrag, byvandringer, bør-neteater og meget andet. Kvarterhuset vil gerne gøre plads til endnu flere gode ideer og projekter fra vores naboer fra hele Amager. Så

kom gerne og tag en snak med os, hvis I har en ide.

AMAGERBRO JAZZAmagerbro Jazz præsenterer i 2014 sin anden sæson og kan allerede nu løfte sløret for den lokale bookergruppes musi-kalske dagsorden. Efterårets succes følges op af et forår med ikke mere end 15 kon-certer fra januar til maj. Du kan bla møde: Aske Drasbæk Group, Aron Parks og Chri-stian Vuust, Peter Rosendals Old Man’s kitchen og Makiko

Hirabayashi Trio. Hele pro-grammet kommer på www.amagerbrojazz.dk

Der tages entre til alle kon-certer (80 kr.) og som noget nyt, kan man i 2014 købe et ”Jazz-pazz” for et ganske for-delagtig pris giver adgang til alle koncerter i løbet af sæ-sonen. Det eneste man skal gøre, er at ringe i forvejen og reservere en plads med sit pazz – ellers kan man risi-kere at stå op under koncer-ten. Jazz-pazz kan reserveres nu og afhentes i januar 2014.

Skriv til mail@kvarterhuset.dk for yderligere information.

IMPRO COMEDYEt af de faste lokale tilbud er Det Hvide Snit. En gang om måneden er de at finde på de skrå brædder i Kvarterhusets sal, hvor de tage alvorligt fat i de store grin og den muntre tone. Med Det Hvide Snits egne ord: ”hvis din hverdag føles grå og uden lyst og energi, så tilbyder Det Hvide Snit en svulmende oplevelse ved deres improviserede tea-

terforestillinger, også kaldet Impro Comedy. En oplevelse, der med garanti vil give en større præstations evne og vil bringe mening og mål i dit liv!”

TANGOHver onsdag dæmpes lyset og højtalerne spiller de latin-amerikanske toner, som kun kan betyde en ting: Tango. En sådan danse-aften kaldes en Milonga og det handler gan-ske simpelt om god musik og dans. Der er altid plads til både

øvede nybegyndere. Indimel-lem begyndes aftenen endnu tidligere med introduktion til tango. Se hjemmesiden www.tangoteket.dk for detaljer.

NR. 80 13AMA’RØSTEN NYHEDER

AMAGERBROGADE SKAL SIKRE LIV OG VÆKSTAF CECILIA LONNING-SKOVGAARD (V), MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTA-TIONEN

I sidste uge afholdt Amager Øst Lokaludvalg debat om bydelens fremtid. Her kom det frem, at en aftale om Amager-brogade er nært forestående. I Venstre glæder vi os over,

at den første helhedsplan for Amagerbrogade, der bød på svingforbud og kun én fælles kørebane til biler og busser, ikke blev realiseret. Ingen på Amager kan være interesse-rede i en død gade á la Nør-rebrogade. Slet ikke butik-sejerne, som er trængte nok i forvejen.

Tværtimod ønsker vi i Ven-

stre en le-vende og driftig Ama-gerbrogade med plads til både cykli-ster, bilister og gående. En gade, hvor bilisterne reelt kan komme

frem og hvor mulighederne for korttidsparkering - op til 30 minutter - forbedres.

Et sådant forslag vil vi glæ-de os til at se - og til at lægge stemmer til.

EU MODSTANDEN FOR-ANKRET I AMAGER ØSTSpidskandidaten for Folkebevægelsen mod EU, den 28-årige Rina Ronja Kari, er bosat her i bydelen. Amager’østen har taget en snak med Rina, der som 15-årig var stiktosset over ikke at måtte stemme imod Euroen

AF KARL VOGT-NIELSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALG

Allerede til foråret skal vi til valgurnerne igen. Her skal danskerne stemme om, hvilke 13 danskere, der skal sidde i EU-parlamentet de næste 5 år. EU-modstanden er i Danmark repræsenteret med Folkebe-vægelsen mod EU, som aktu-elt har 1 af de 13 danske plad-ser. På sit seneste årsmøde valgte Folkebevægelsen Rina Ronja Kari som ny spidskan-didat efter at det nuværende medlem, Søren Søndergaard, har ønsket at trække sig tilba-ge efter 12 år på posten.

Rina, du er flyttet fra Nørrebro til Amager Øst. Hvad er det der trækker her?”Både jeg og min mand blev sidste år færdige med vores uddannelser. Jeg fik arbejde tæt ved Kongens Nytorv, mens Christian fik arbejde i Lund, men det er ikke opti-malt at pendle fra Nørrebro til Lund. Amager er tættere på Sverige, men samtidig tæt på de centrum og her er mere plads.”

”Vi fandt en lejlighed tæt ved Amager Strandpark, og vi nyder rigtig meget, at vi kan gå en tur på stranden og an-dre ture i området. Vi har fun-det den gode fiskehandler, de gode legesteder til Stella på 3 år og det betyder også meget for os, at vi har fundet en bør-nehave, som hun er rigtig glad for.”

Så I har slået rod?”Jeg føler mig stadig som til-flytter, men vi er efterhånden begyndt at tænke på Amager som et sted, hvor vi kunne finde på at bosætte os mere permanent. Det er især kom-binationen af at være en del af byen og samtidig være tæt på naturen, som vi er glade for. Ikke mindst den skønne strand.”

Med ny uddannelse, nyt job, familie - det er et stort skridt at blive EU-parlamentariker?»Jo, det har været en svær

beslutning, da jeg er rigtig glad for arbejdet og familie-livet. Men jeg er grundlæg-gende imod den stadigt vok-sende magtoverdragelse fra Danmark til EU. På alle fron-ter nedbryder EU borgernes indflydelse på det samfund vi har. Jeg ønsker, at vi kan op-retholde og udvikle velfærds-samfundet, mens jeg hele tiden oplever, at EU trækker den anden vej. Så jeg føler det nærmest som en pligt. Hidtil har jeg været fritidspolitiker, men det politiske arbejde kan naturligvis gøres langt bedre som medlem af parlamentet.”

”Der er så mange grund-læggende problemer ved EU, som vi ikke kan ændre på. Og når de får et omfang, hvor det påvirker vores samfund ne-gativt, så er vi også nødt til at kunne tage konsekvensen, nemlig at melde os ud af EU. Mange tror, at det vil betyde en økonomisk nedtur, men tværtimod frigør det os til at samarbejde med hele verden på vore egne præmisser.”

Hvor kommer din markante EU-modstand egentlig fra?

”Ha…jeg var faktisk ikke ret gammel før jeg fik en klar op-fattelse af EU-projektet som udemokratisk, asocialt og som et projekt for storindu-strien. Jeg var kun 15 år, da der var folkeafstemning om euroen.

Ifølge min far gik jeg i flere uger rundt og brokkede mig over ikke at kunne stemme. En dag gad han ikke høre på det mere og gav mig et link til Fol-kebevægelsens hjemmeside.”

”Selvom jeg skrev, at jeg kun var 15 år svarede de, at jeg bare skulle komme. Så jeg startede i Folkebevægelsens Ungdom, blev så medlem af landsledelsen, talsperson og har været kandidat ved de se-neste to EU-valg.”

Hvordan vil valget gå for Fol-kebevægelsen?”Jeg tror vi får et godt valg. Der er stor skepsis i befolk-ningen, ikke mindst ovenpå de senere års krise, hvor EU’s grundlæggende problemer og asociale politik er blevet tydeliggjort.”

”Samtidig står vi i en god situation i Folkebevægelsen,

fordi vi i høj grad har samlet folk op fra Junibevægelsen, og vi har mange gode og stærke medlemsorganisa-tioner, herunder flere fagfor-eninger og Enhedslisten. Det betyder, at vi både oplever stor opbakning til vores politik i befolkningen og samtidig har en stærk organisation, der er klar til valg.”

Er der en røverdatter gemt i dit navn?”Jeg er rigtig glad for mit navn. Mine tipoldeforældre flygtede fra Finland, hvor efternavnet Kari er meget udbredt, men her i Danmark er vi stadig kun en lille flok, hvor alle er i fami-lie. Min oldefar var i øvrigt Leo Kari, som var spanien-frivillig, modstandsmand og meget andet.

Min far ville kalde mig Lina, min mor foretrak Ronja. De troede, at de opfandt et helt nyt navn ved at kombinere til Rina, men det er der altså også andre, der hedder. Jeg er dog glad for, at min mor også fastholdet Ronja, for hvem vil ikke gerne opkaldes efter Ronja Røverdatter.”

FÅ LIV I DIN GAMLE COMPUTER - HJÆLPEN FINDES PÅ AMAGERMange bliver forundret over, at vi i Senior IT Stuen, Englandsvej 47, også kan hjælpe med at få liv i den gamle, men fortsat brugbare computer med styresystemet Windows XP

AF OLE PEDERSEN

Ofte er der tale om compu-tere / bærbare, som har nogle år på bagen og som aldrig har fået et tiltrængt "eftersyn", oplyser John Knudsen, daglig leder i Senior IT Stuen.

Da vi er en frivillig forening uden offentlig driftstøtte, er vi nødt til at tage lidt for "ulejlig-heden" for denne form for PC-service, siger John.

Der er flere måder at løse problemerne på - dels skal der ryddes op i gamle ting og sager på computerens faste lager og midlertidige hukom-melse. Når det er sket, skal opstarts rutinerne undersø-ges nærmere, så man undgår, at programmer fylder hukom-melsen op med ting, der slet ikke er nødvendige, når man tænder for computeren.

Så skal det faste lager op-timeres bedst muligt, men forinden skal overflødige pro-grammer afinstalleres.

PROGRAMMER DER ”TIGGER” OM BETALING”Sikkerhedsmæssigt skal computeren også bringes ajour - enten p.g.a. manglen-de opdateringer eller instal-

lation af gratis sikre antivirus-programmer”, siger John Knudsen og fortsætter. ”Slut-teligt skal programmerne, der kræver penge for at køre på computeren og som ofte kø-rer i en prøveudgave og hele tiden gør opmærksom på sig selv og nærmest "tigger" om betaling, fjernes, hvis man ikke ønsker at betale. Andre programmer popper hele ti-den op og virker forstyrrende og er mange gange komplet uforståelige. Disse skal ligele-des fjernes eller rettes til.Ved en sådan gennemgribende operation kan man ofte få liv i sin computer og få glæde af den i flere år endnu”, slutter John Knudsen.

Har man omtalte pro-blemer med sin gamle PC, kan man aftale at få den indleveret i Senior IT Stuen, normalt i Åbent Hus på onsdage kl. 16 -17 eller efter anden aftale - og så afhente den få dage senere.

For flere informationer - ring 2758 1095 eller mail: SeniorITStuen@gmail.com

NYT ANSIGT I KVARTERHUSET

AF OLE PEDERSEN

Den 18. november startede Niels Balling som frivilligkon-sulent i Kvarterhuset Jemte-landsgade.

Niels skal de næste 3 ½ år arbejde med at inddrage flere frivillige i Amagerbro Kultur, der omfatter Kvarterhuset, Prismen, Værkstedshuset, Sundby Bibliotek og Biblio-tekshuset på Rodosvej.

”Vi vil gerne styrke borger-inddragelsen og det frivillige engagement i vores

forskellige kulturtilbud i lo-

kalområdet” udtaler Bjarne Fey, der er leder i Amagerbro Kultur. ”Niels indgår som et væsentligt led i den plan”

Niels Balling, der er indfødt Ama rkaner, har i mange år arbejdet professionelt inden-for det boligsociale område på øen og har stor ballast fra den frivillige verden gennem sit virke indenfor sporten og kulturen. Han er bl.a. formand for kulturgruppen i Amager Vest lokaludvalg.

Niels kan kontaktes på AX7F@kff.kk.dk eller på mo-bilen 60710548

NR. 8014 AMA’RØSTENNYHEDER

GLEMTE KOMMUNEVALGET - SORRY AF JOHN KNUDSEN

Efter omkring 8 år i Amager Vest Ældreråd, en periode i Københavns kommunes kla-geråd og nu i snart 5 år i Se-nior IT Stuen har jeg haft man-ge oplevelser af urimeligheder på ældreområdet.

Det der nu piner mig er, at jeg ikke i tide var opmærksom på reglerne for opstilling til kommunevalget.

Jeg føler, at jeg har så me-get på hjerte til gavn for æl-dre, som jeg selv er en del af.

Hvis jeg lever og har helbre-det, må jeg huske det til næste kommunevalg, vel at mærke senest 2 måneder før valget, for at kunne blive opstillet på min seniorliste.

Det, der har gået mig på er at jeg i alle de 8 år i ældrerådet at skulle stå model til de år-lige budgetnedskæringer på ældreområdet i kommunens årlige budgetbehandlinger og som, selvom vi protesterede, alligevel blev gennemført !

Det er lidt underligt, at de unge politikere, med "bind for øjnene" graver deres egen "grav", altså glemmer, at de selv engang kommer til at høre blandt de ældre og så må "smage deres egen medicin" - kalder man det for nemesis !?

Vel er der mange ting en kommune skal bruge penge til - men der er jo også noget der hedderøkonomisk planlæg-ning - lægge hen i tide. Det måtte vi i vores afdelingsbe-

styrelse gøre hvert år. Nogle kalder dette for at "sætte tæ-ring efter næring" eller "retti-digt omhu".

Når det så sammenholdes med, at mange kommuner tilsyneladende har masser af penge på "kistebunden", så skal jeg da lige sige, at der er noget at arbejde med !

Jeg tror desværre, at det er for sent at prøve at "presse" de nyvalgte politikere til at have mere socialt fokus på æl-dreområdet - nu sidder de jo "sikre på taburetten" den nye periode ud.

Stadig står det i min friske erindring, at jeg formålsløst - for ca. ½ år siden eller mere - henvendte mig til 3 borgme-stre i Københavns kommune

og samtlige 55 medlem-mer af bor-gerrepræsen-tationen om driftstøtte til vores frivillige aktiviteter i Senior IT Stu-en. Så kunne vi tilbyde de ældre en nær-mest gratis undervisning i bl.a. digital selvbetjening, som kommu-

nens borgere har brug for !Jeg sidder stadig tilbage

med den oplevelse, at det ikke var politikerne, der bestemte, idet de henviste til én paragraf

for støtte, som forvaltningen administrerede, hvor vi ikke passede ind, hvorfor det i min optik, var forvaltningen / em-bedsmændende, der bestem-te. Har vi ikke hørt om noget sådant andre steder ?

I min afdelingsbestyrelses-periode i boligafdelingen (i halvfjerdserne/firserne), var det os, som folkevalgt afde-lingsbestyrelse, der på be-boernes vegne og sammen med dem bestemte, hvilket førte til, at vi krævede ned-sættelse af vores husleje hele 3 gange, trods "protester" fra vores forvaltning / admini-stration - men de måtte føje os, da vores dokumenterede argumenter var bedre end deres !

Jeg er ikke en gammel sur mand, men jeg brænder for at gøre noget for andre ældre, sålænge jeg kan !

Det er i orden, hvis nogen synes, at jeg har sovet i timen, men min hverdag er fyldt op med aktiviteterne i Senior IT Stuen.

Har du synspunkter om-kring ældres sociale vilkår/for-hold, så send mig en mail på: SeniorForhold@gmail.com.

Måske indeholder dit emne uløste problemer til næste kommunevalg - tak for op-mærksomheden.

NB! har stemt.

(forkortet af redaktionen)

KANGOO JUMPS – EN NY SPORTSGREN PÅ AMAGERI Prismen hoppes på kænguru-støvler som det første sted i København - Kangoo Jumps er for alle aldre

AF LOUISE NATAZJA KROG POULSEN

Prismen er det første sted i København, hvor der hop-pes på kænguru-støvler som led i en form for aerobic, der hedder Kangoo Jumps. Delta-gerne bevæger sig rundt iført kænguru-støvler og oplever en fjedervirkning, der giver en fantastisk let følelse – og nogle af deltagerne ”hopper” også rundt på Amagers forto-ve, da støvlerne også er gode at løbe i. Det medfører mange interesserede kommentarer og spørgsmål fra iagtagere på vejene. De fjedrende støvler kan bruges af folk i alle aldre. Stødene i leddene er mindsket med op til 80 procent, så man kan hoppe Kangoo Jumps selv med små skader eller skavanker.Kangoo Jumps er en stor sportsgren i mange lande. Den danske Kangoo Club blev startet for to år si-den i Holbæk af den ungarske instruktør Noemi. Det er hen-

de, der i maj startede et hold i Prismen. Man kan komme og prøvehoppe i Prismen, Holms-bladsgade 71 om onsdagen kl. 18 til 19 – med tilmelding på kangooclub.dk under emnet ”Classes”, så bookes der også støvler til timen.

DANMARKS STØRSTE JULEOPTOG PÅ AMAGERBROGADEAF OLE FOLDBERG – NÆSTFORMAND I AMA’R BUTIKKERNE

Lørdag den 23. november blev Ama’r Butikkernes jule-optog afviklet for 44. gang. Præcis kl. 16.03 satte optoget i gang på Gyldenrisvej, sam-tidig med at julebelysningen over Amagerbrogade blev tændt. Igen i år var optoget ca. 1 km langt og et af Dan-marks længste. Vejret var rigtig flot og rekord mange havde taget opstilling langs den ca. 4 km lange rute på Amagerbrogade. 60-70.000 skønnes at have glædet sig over optoget, der igen i år blev stort og flot bl.a. på grund af økonomisk støtte

fra såvel Amager Lokaludvalg Øst som Vest.

VETERANBUSSER OG FALCKVETERANBILERI optoget sås bl.a. Greve og Helsingør pigegarder, 2 vete-ranbusser fra Sporvejsmuseet ved Skjoldnæsholm, og den ene var fyldt med beboere og pårørende fra Ørestad Pleje-center, der for en eftermiddag var kommet tilbage til Ama-gerbrogade. I den anden sås bl..a formanden for Amager Lokaludvalg Øst Ole Pedersen m/familie og andre indbudte gæster. 3 spejdergrupper del-tog, en række Falckveteran-biler og meget, meget mere. TV-Lorry bragte i udsendel-sen kl. 19.30 en lille reportage

fra eftermiddagens glade begivenhed, der blev et fest-ligt startskud til julehandelen i medlemsbutikkerne, som Ama’r Butikkernes bestyrelse håber bliver rigtig god i 2013.

Samtidig var det afslutnin-gen på festlighederne i anled-ning af foreningens 120 års ju-bilæum, der senest blev fejre med en reception i forenin-gens lokaler Hveensvej 7 den 13. november, der var selve jubilæumsdagen.

Ama’r Butikkernes besty-relse ønsker alle foreningens medlemmer og læserne af Amar’østen en rigtig glædelig jul samt et godt nytår 2014, hvor vi håber en god løsning for ”Ny Amagerbrogade” be-sluttes.

NR. 80 15AMA’RØSTEN NYHEDER

GRATIS FOREDRAG PÅ VÆRESTEDER FOR ÆLDRE PÅ AMAGERAF OLE PEDERSEN

Repræsenterer du et værested for ældre på Amager, tilbyder Senior IT Stuen på Englands-vej 47 nu at komme ud på jeres værested og afholde et gratis foredrag på ca. 1,5 time, om-handlende en gruppe ældres første bekendtskab med Tab-let computere, deres succes-oplevelser og udfordringer.

Vi har fået nogle dejlige op-levelser ved at gennemføre et pilotprojekt, som vi kalder "Vandre Tavlen", hos pleje-centeret Bomi-Parken med 6 frivillige ældre i alderen 75 til 99 år - oplyser John Knudsen, daglig leder af Senior IT Stuen.

”Disse oplevelser vil vi ger-ne bringe videre til andre i samme målgruppe og gerne der, hvor de i forvejen samles. Dels for at synliggøre mulig-hederne med de ældrevenlige

Tablet computere og dels for at berolige de ældre, som al-drig har rørt en computer før.

Vi ved fra mange af de æl-dre, der møder op til vores un-dervisning eller vores ugent-lige Åbent Hus, at de føler sig presset til at lære, hvordan man betjener en computer - ikke mindst grundet det of-fentliges krav til dem om, at de skal udføre digital selvbe-tjening og kommunikation på et sådan redskab. Ja selv ældre, der endnu ikke har an-skaffet sig en computer, delta-ger i vores undervisning - re-spekt for det”

UNDERVISNING GIVER TRYGHEDSelvom den afsluttende og totale digitale selvbetjenings bølge først træder i kraft 1. januar 2015, så er der mange ældre, der netop på grund af

deres alder, vil sikre sig, at de kan nå at lære at betjene og

forståen computer. ”De mel-der sig til vores undervisning

i god tid - fordi deres hukom-melse og parathed, som de siger, ikke længere er på højde med ungdommens tid”, siger John Knudsen og fortsætter.

”Vi er også glade for, at mange taler om den tryghed, vi kan give dem ved vores tålmodige undervisning, som hjælper den ældre bedst mu-ligt i situationen.

Hvis Digitaliseringsstyrel-sen holder, hvad de lover, så vil man også på tablet og smartphone fra omkring 2. kvartal 2014 kunne udføre digital selvbetjening således, at det bliver endnu nemmere for de ældre og mindre stres-sende”.

NÅH, ER DET IKKE VÆRRE”Det er også formålet med vo-res foredrag at forberede de ældre til en praktisk oplevelse

med Tablet computerne, så de forhåbentlig sidder tilbage med en følelse af "nåh, er det ikke værre !", når tiden nær-mer sig og "nettet strammer til". Vi tror på, at når NemID ikke længere er afhængig af den nuværende begrænsede (og ofte utrygge) løsning, som kun kan anvendes på tradi-tionelle computere, men også kan anvendes på de såkaldte mobile enheder, så vil ud-bredelse af de mobile enhe-der eksplodere og blive hver mands eje”.

Har du, som repræsentant for et værested for ældre på Amager, spørgsmål til omtalte gratis foredrag, kan du rette henvendelse til Senior IT stuen, enten på telefon 2758 1095 eller mail: SeniorITStuen@gmail.com

HISTORIEN OM EN SKURVOGNFor tredje gang er der nu sat en skurvogn op på Prags Boulevard, så tørstige sjæle i bydelen har et fristed, hvor de kan nyde deres øl i fred og ro uden at genere nogen. To gange tidligere er opstillede skurvogne blevet brændt af. Forhåbentlig er tredje gang lykkens gang

AF OLE MELDGAARD

Skurvognen på Prags Bou-levard har en lang historie, som begynder i 1995, hvor flere borgere følte sig gene-ret af højrøstet adfærd fra en gruppe gadedrikkere, som stod foran det daværende Su-perbrugsen i Holmbladsgade. Politiet blev tilkaldt 4-5 gange dagligt for at fjerne dem, of-test kun til andre gadehjør-ner eller til midterrabatten på Prags Boulevard.

Alle var kede af situationen, og der var klager fra en bør-nehave, fra Superbrugsen, fra en andelsboligforening, og politiet var ked af at blive til-kaldt i tide og utide for at jage rundt med folk, som søgte fælleskab på gaden med en bajer i hånden.

PROBLEMET SKULLE LØSESI sommeren 1995 mødtes en gruppe mennesker fra kvar-teret for at finde en løsning på problemet. Spørgsmålet var om trangen til fællesskab kunne rumme mere end fæl-les druk, f.eks. inspirere til fæl-lesaktiviteter i lokalområdet. Deltagerne var fra Brugsen, Politiet, Kofoeds Skole, børne-haven Tjørnerækken, andels-boligforeningen Cumberland, socialcentret Sundby Nord og Projektbasen samt gadedrik-kerne.

Der blev holdt en række mø-der, hvor gadedrikkerne oply-ste at de godt var klar over at

de generede de handlende og andre beboere i kvarteret. Det havde de det ikke særlig godt med. Til gengæld var det ikke behageligt for dem at blive jaget rundt af politiet flere gange om dagen. Hvis de kunne få et skur ”under de fire træer på Prags Boulevard” vil-le de vide, hvor de kunne være uden at genere nogen.

RAMMER FOR OPHOLD I SKURETDer blev nedsat en bruger-gruppe og en papirgruppe for at arbejde videre med planen om en skurvogn. Pa-pirgruppen skulle sørge for regelmæssige møder med gruppen og sørge for refera-ter, ansøgninger og regnskab. Brugergruppen skulle arbejde med indholdsdelen. Hvordan skulle livet være i og omkring skurvognen? Der blev udar-bejdet nogle rammer for op-holdet i skuret. Børn måtte ikke opholde sig i skuret, in-gen måtte overnatte i skuret, og der måtte ikke ryges eller medbringes hash eller narko-tika i skuret ligesom der ikke måtte sælges eller opbevares tyvekoster i skuret. Politiet skulle altid kunne komme på besøg.

HVORDAN SKAFFER VI PENGEDen første opgave var at fin-de en skurvogn og aftale en præcis placering med kom-munens parkafdeling. To ga-dedrikkere og to fra papir-

gruppen gik på besøg hos naboerne med orientering om den kommende skurvogn. De fleste var ret ligeglade med et skur på plænen. ”Bare de ikke tisser i portene”. Gadedrikker-ne kunne berolige dem med at der kom et toilet i skurvognen.

Samtidig skulle der sikres penge til projektet. Det var ikke en let sag, og gadedrik-kerne nåede at blive utålmo-dige. ”Så besværligt kan det ikke være at stille en skurvogn op”. I slutningen af året deltog kun ganske få i arbejdet, og gruppen gik mere eller mindre i opløsning. Til sidst var der kun én gadedrikker tilbage. Men da skurvognen blev med-

taget under det boligsociale arbejde, blev der bevilget de nødvendige penge fra Byud-valgsmidlerne, og optimismen vendte tilbage.

Skurvognen blev fundet i Københavns Kommune. Kom-munen havde ikke det store udvalg i skurvogne, men hvis man selv kunne sætte skur-vognen i stand var vogn nr. 7 til afhentning, hvis man selv betalte for transporten.

BETALING I KOFOED DOLLARSSkurvognen skulle sættes i stand på Kofoeds Skole, og der blev sendt tilmeldings-blanketter ud, så gadedrik-

kerne kunne melde sig til arbejdet. Deltagerne ville få udbetalt Kofoed-dollars efter normal beregning. Skuret blev sat i stand i løbet af foråret 1996 af fire gadedrikkere, som arbejdede 3-4 timer dagligt under vejledning af skolens værkstedsleder. Skuret blev taget i brug i 1996 men først indviet den 7. juni 1997 på en sommerhed dag til tonerne af John Mogensen sange og med tale af bl.a. socialborgmester Winnie Larsen Jensen og med servering af øl og pølser.

I mange år var skuret en succes med mange brugere og en god justits omkring skurvognen. Skuret blev

landskendt på grund af bru-gerstyringen. Gadedrikkernes ønsker og forslag var hele ti-den udgangspunkt for diskus-sionerne, og papirgruppen gik videre med ønskerne for at realisere dem.

Skuret stod til 2011, hvor det blev brændt af, formentlig af nogle unge mennesker i kvar-teret. Efter et langt tovtræk-keri med forvaltningen om bi-drag til finansieringen blev et nyt flot skur – nærmest en pa-villon - stillet op. Den stod kun i nogle få måneder før den blev brændt af i begyndelsen af 2013, formentlig af en sinds-forvirret person. Nu forsøger man så for tredje gang.

Sådan ser den nye skurvogn ud. FOTO: BJØRN TVERSTED

NR. 8016 AMA’RØSTENNYHEDER

AF SØREN FRIIS VICESKOLELEDER LERGRAVSPARKENS SKOLE.

HVEM ER PROJEKTEJER?Cecilia Lonning får med sit læ-serindlæg givet indtryk af, at det er skolen der selv er i gang med et projekt. Man kan blive i tvivl om, at Cecilia Lonning ikke kan erindre det forløb hun selv har deltaget i som med-lem af Børne- og Ungdoms-udvalget. Efter afstemning i udvalget 8. februar 2012, i øvrigt hvor Cecilia Lonnings ændringsforslag blev forka-stet, blev standsningsretten anvendt. Projektet blev der-for i stedet endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen 8. marts 2012. Projektet blev godkendt med 29 stemmer imod 11. På alle måder en helt vanlig demokratisk proces. På trods af, at Cecilia Lonning alt-så ikke fik sit synspunkt stemt igennem, må det forventes, at projektet efterfølgende har politisk opbakning. Det er derfor med undren at skolele-delsen læser, at Cecilia Lon-ning oplever, at skoleledelsen har behov for at få lektier for. Tonen føles docerende og ar-rogant, ikke en kommunikati-onsform der understøtter den vision forvaltningen har om den gode arbejdsplads. Hvis man ikke havde større tanker om kommunale politikere,

kunne man foranlediges til at tro, at dette var udtryk for for-småethed over at have tabt en afstemning. Projektet er poli-tisk besluttet og dermed er ejerskabet politisk.

UKENDT BEKYMRINGCecilia Lonning skriver om en voksende forældrebe-kymring. Dette må være en påstand, som det kan vise sig særdeles svært at finde belæg for. I forbindelse med informationsmøde ved sko-leårets start, blev der gen-nemført forældremøder på de respektive årgange/klasser. Her gav lærerne forældrene mulighed for at markere deres holdning på dette tidspunkt på en værdilinje. Skolen kan fra disse møder dokumentere, at forældre var langt over-vejende positive og forvent-ningsfulde. De havde JA hat-ten på, det kan man ikke sige Cecilia Lonning har i sit læser-indlæg. Hvis Cecilia Lonning i overensstemmelse med den tillidsdagsorden der er sat for forvaltningens gensidige ar-bejde, havde kontaktet sko-len ville hun have haft et rea-listisk billede. Skolen kan kun opfordre de forældre Cecilia Lonning giver udtryk for at repræsentere, til at kontakte skolen med deres bekymring. Alle elever der er deltagere i projektet har en elevplan. Disse planer har lærerne af-holdt møde med hjemmene

om. Skolen har ikke fra disse møder mødt den bekymring Cecilia Lonning mener, er vok-sende. Enten anvender Cecilia Lonning princippet ”overdri-velse fremmer forståelsen” eller også skriver hun mod bedre vidende.

LÆRING FORUDSÆTTER TILRETTELÆGGELSECecilia Lonning fortsætter i sit indlæg med derefter at stille spørgsmålstegn ved anven-delse af de til projektet ud-meldte midler. Cecilia skriver ” Indtil videre er de ressourcer, som er tilført skolen i forbin-delse med lektiefri skole, ble-vet brugt til lærermøder og forberedelse af undervisning. ”. Sko-leledelsen bliver i star-ten af indlægget bedt om, at læse lektier.

Ledelsen anvender imid-lertid de tildelte midler i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. I be-slutningsprotokollen står ” Bevillingen anvendes til me-todeudvikling og evaluering af lektiefri un-dervisning samt udvidet forældresamarbej-de.”. Derfor bliver der på Ler-gravsparkens Skole afholdt lærermøder. På disse møder forholder de involverede læ-rere sig konkret og praktisk til elevernes læring. Cecilia Lon-ning påstår at eleverne ville blive dygtigere af at lave lekti-er i stedet for at lærerne holdt møde? Hvilke lektier skulle

eleverne i så fald lave, hvis ikke lærerne havde afholdt møde hvor de planlagde hvad ele-verne skulle lære, og hvordan de skulle lære det?

Den løbende evaluering og opfølgning på den enkelte elev er stadig en del af arbej-det i skolens lek-tieprojekt eller ej! Derfor kan Cecilia Lonning’s bekymring om ele-vernes læring kun læses som mistillid til lærerne på skolen og deres arbejde. Det mener skoleledelsen er helt urimeligt at postulere. Cecilia Lonning skal være velkommen til, ved selvsyn at opleve undervis-ning, hvor lektier ikke indgår som en del af elevernes forbe-redelse til kommende læring. Det afholder ikke elever fra at læse øve med tabeller etc. hjemme.

Skolen har selv afholdt et første statusmøde. Der er næste status i januar internt. Derudover er der fra forvalt-ningsside aftalt fokusgrup-peinterview 3. december. Lergravsparkens Skole afhol-der inden vinterferien status/café møde for de deltagendes klassers forældre.

Skolen arbejder loyalt og engageret på systematisk at udvikle og evaluere effekten af den lektieinte-grerede un-dervisning. Dette sker i en tæt dialog med forældre og for-valtning.

LEKTIEINTEGRERET UNDERVISNING – LERGRAVSPARKENS SKOLE UDPEGET TIL PROJEKTDELTAGELSECecilia Lonning-Skovgaard(V) var på tidspunktet for indrykning af læserindlægget medlem af Bør-ne- og Ungdomsudvalget, det selv samme udvalg som har besluttet projektet for de udvalgte skoler. Det fremstår noget forvirrende, at et medlem efter demokratisk beslutning, nu har udfald mod en deltagende skole og dennes ledelse

LERGRAVSPARKENS SKOLE TAGER LEKTIEFRIT SKRIDT I DET UVISSEAF CECILIA LONNING-SKOVGAARD (V), MEDLEM AF KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION OG BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET

Måske skal ledelsen på Ler-gravsparkens skole til at have lektier for. I hvert fald vil jeg gerne have ledelsen til at læse op på formålet og resultatet af den lektiefri skole, der er indført på Lergravsparkens Skole.

Forældre til børn på sko-len oplever en voksende be-kymring over, om børnene nu også lærer det, de skal. Efter at have læst Børne- og Ung-domsforvaltningens redegø-relse for det fagligt forsvarlige ved den lektiefri skole, er jeg som politiker nu også blevet urolig.

I redegørelsen er der des-værre ikke beskrevet et ene-ste konkret initiativ til at sikre børnenes læring. Jeg tager derfor som politiker forældre-nes bekymring alvorligt, for skolen ser endnu ikke ud til at have forholdt sig praktisk til emnet. Indtil videre er de ressourcer, som er tilført sko-len i forbindelse med lektiefri

skole, blevet brugt til lærer-møder og for-beredelse af undervisning.

H v o r d a n eleverne bli-ver bedre af at lærerne holder mø-der, frem for at eleverne laver lektier, er svært at gennemskue. Jeg håber at Børne- og Ungeborgme-ster Jesper Chr istensen

(S) er mand for at sikre, at skolebørnene bliver vinderne i dette projekt – både af hensyn til børnene og folkeskolens ry og rygte.

NEJ TAK TIL SKANSKAS BERLINMUR

AF PETER HOLM, ØRESUNDSGRUPPEN

Sidste udgave af Ama’røsten bragte en beretning fra bor-germødet omkring det pro-blematiske lokalplanforslag for Lergravsvej. Her fik grund-ejer og forvaltning den mest enslydende og mest overve-jende negative tilbagemel-ding fra 60-70 utilfredse bor-gere. For alle parter var det en ubehagelig oplevelse – forsla-get er vitterlig gået forkert i byen - og har fundet frem til den forkerte ø.

Amager Øst LokalUdvalg afholdte derfor et opfølgende borgermøde med henblik på at lave et fælles høringssvar, hvilket mange borgere er yderst taknemmelige for.

Dette svar og utallige andre fandt vejen til forvaltningen, og høringen er endt med at blive langt den største lokale høringsrunde i Københavns Kommune seneste 4-5 år, og den absolute største på Ama-ger seneste år – med 208 indsendte svar. Hovedparten med direkte indsigelser imod skyggesgener, højder, p-hus, trafik, værditab – samt ghet-to-lignende byggeri – med videre.

Bygherre Skanska har rea-geret med at lave en min-dre justering, som er blevet fremført i nogle presseme-dier som afhjælpen af den massive modstand mod byg-geriet. Den mindre justering omfordeler dog kun samme højdemeter og skaber samlet et større skyggeareal – med store værditab for eksiste-

rende naboer, som jo har købt deres bolig af net-op Skanska. Værditabene forventes at blive så drasti-ske, at Skans-kas egenka-pital kun kan betale 5-8% af skaderne.

H ø r i n g s -runden slut-tede 25. Sep-tember - og forventes nu behandlet i teknik og mi-jø -udva lget primo Decem-

ber. Her forventes en opsum-mering af de 208 høringssvar i en såkaldt hvidbog, med for-valtningens kommentarer og ændringsmulighederne hertil.

Projektet har været dæk-ket i mange medier, eksem-pelvis TV2 Lorry, Amager Bladet, LokalAvisen Amager, Ama’røsten, Berlingske Tiden-de – nu afventer den officielle behandling af de mange hø-ringssvar. Vi sætter vores for-håbning til slogan’et ‘Sammen om Byen’ - og håber dette ikke kun gælder middelalder byen, men hele byen!

Direkte side for hørings-statistik – http://oeresunds-gruppen.github.io/blivhoert/index.html,

OMBYGNING I KVARTER-HUSET I 2014AF SØS VIBEKE NIELSEN - KULTURKOORDINATOR

Kvarterhuset i Jemtelands-gade 3 vil i 2014 blive en del af Københavns kommunes til-bud om udvidet adgang til de offentlige kulturinstitutioner. Dette kræver en ombygning af lokalerne og derfor vil huset være præget af ombygning i flere etaper i 2014.

Ombygningen begynder i

januar hvor 4. sal ombygges. Dernæst bygges der om på 1. sal og til sidst i stueetagen. Hele ombygningen forventes at stå klar i august 2014 hvor Kvarterhusets døre vil åbne sig for alle borgere, der med sundhedskortet, får adgang til huset alle ugens dage fra kl. 8-22.

Følg med i ombygningen på www.kvarterhuset.dk

NR. 80 17AMA’RØSTEN NYHEDER

SENIORER HJÆLPER SENIORER – NYT AMAGER INITIATIVAF JOHN KNUDSEN

Senior IT Stuen på Englands-vej oplever, at mange ældre ikke har råd til at få undervis-ning i bl.a. digital selvbetje-ning, og de har heller ikke råd til at købe sig en computer. Det har vi det ikke godt med !

Omvendt oplever vi også ældre, der på forskellig vis har sit på det tørre !

Derfor er det naturligt for os i Senior IT Stuen at få denne idé: Kunne vi ikke kombinere disse to forskelligheder i et nyt initiativ på Amager ? - Senio-

rer hjælper seniorer. Vi har gået og tumlet med

idéen om at etablere en slags Seniorhjælpefond.

Seniorhjælpefonden skal bestå af en lille bestyrelse, der egenhændigt behandler og bevilger økonomisk hjælp til trængende seniorer - så de kan tage relevant undervis-ning i bl.a. digital selvbetje-ning, eventuelt et afdragsfrit lån til anskaff else af en com-puter m.m. og måske andre socialt betingede opgaver.

Midlerne til den uafhængige fond skal komme fra seniorer,

der føler, at de har lidt over-skud at gøregodt med.

Således kan de være med til at gøre en forskel for an-dre seniorer - lidt henad, hvad vi frivillige får ud af at hjælpe andre.

Har du lyst til at være med til at få Seniorhjælpefonden op at køre, så send en mail til

SeniorFonden@gmail.com eller ring til 2758 1095 og hør nærmere.

Vi vil efterfølgende ind-kalde til et stiftende møde, hvor mange af de naturlige spørgsmål vil blive behandlet

og søgt afklaret - eksempel-vis fondens navn, hjemsted, bestyrelse, vedtægter - her-under formål, økonomi og an-søgnings problematik.

Du behøver naturligvis ikke at lade dig involvere i fondens løbende opgaver, men alene yde økonomisk støtte.

Planen er at få etableret Se-niorhjælpefonden i starten af det nye år.

TRYGT AT BO I AMAGER ØSTAF OLE MELDGAARD

Tryghedsindekset 2013 for Amager Øst viser en signifi -kant positiv udvikling. Der er i 2013 færre anmeldelser per 1.000 indbyggere i Amager Øst sammenlignet med Kø-benhavn for samtlige krimi-nalitetstyper bortset fra hær-værk, som er på niveau med København.

Sammenlignet med 2009 er der i 2013 færre anmeldel-ser per 1000 indbyggere for

samtlige kriminalitetstyper med undtagelse af tyveri. I 2009 var der 45 anmeldelser per 1000 indbyggere for ty-veri, i 2013 var der 52 anmel-delser. I 2013 var der 111 an-meldelser for tyveri per 1.000 indbyggere for København.

Der er ligeledes sket et sig-nifi kant fald i andelen af be-boere i bydelen, som angiver at de føler sig utrygge ved at færdes ude i aften- og natte-timerne sammenlignet med 2009.

UACCEPTABEL SKOLE-SAMMENLÆGNING PÅ AMAGERAF CECILIA LONNING-SKOVGAARD (V), MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTA-TIONEN

På Amager samlede kom-munen i 2010 tre skoler til en. Denne sammenlægning viser sig nu at være katastrofal. Som eksempel kan nævnes, at der i en skoleklasse eksi-sterer tre forskellige udgaver af en matematikbog – hvilket medfører, at læreren må give eleverne forskellige lektier for. En meget misforstået form for undervisningsdiff erentiering!

Venstre var imod sammen-lægningen af skolerne fra starten, da vi kunne se at en række af forudsætningerne for en god sammenlægning skred. Der har ikke været den nødvendige trafi kale sikring af vejene. Der har ikke været den nødvendige renovering og opførelse af nye undervis-ningslokaler. Og der har ty-deligvis heller ikke fundet den

nødvendige udskiftning af s ko l e b ø g e r sted!

Jeg og re-sten af Ven-stre er op-mærksomme på de yderst kritiske for-hold og hol-der øje med om Børne- og U n g d o m s -forvaltningen handler på problemerne. Borgmesteren på området, Jesper Chri-stensen (S)

skal ligeledes holdes op på, at han har lovet at sikre, at byens forældre kan være helt trygge ved at sende deres børn i den københavnske folkeskole. Jeg vil anbefale borgmesteren at rette blikket mod Amager omgående.

UACCEPTABELT LOKAL-PLANFORSLAG FOR LERGRAVSVEJAF CECILIA LONNING-SKOVGAARD (V), MEDLEM AF BORGERREPRÆSENTA-TIONEN

Kommunen har udarbejdet et lokalplanforslag for Ler-gravsvej, som indebærer ri-siko for en uforholdsmæssig høj overbebyggelse i områ-det. Den risiko ser til de lokale beboeres fortrydelse ud til at blive til virkelighed, med min-dre vi som ansvarlige politike-re stemmer lokalplanforslaget ned. Det vil jeg og resten af Venstre arbejde for i Borger-repræsentationen, når forsla-get skal behandles på Rådhu-set i de kommende måneder.

Jeg er absolut ikke tilhæn-ger af skyggekastende høje byggerier og en skævvriden-de beregning af bebyggelses-procenten, som er en del af forslaget. I Venstre støtter vi ikke dette kommunale over-greb på uforvarende beboere, der fra den ene dag til den an-den kan se frem til generende bebyggelser klods op og ned af deres hjem.

I en tid, hvor Københavns befolkning vokser med 1.000

i n d byg g e re om måneden skal vi selvføl-gelig sørge for at bygge fl ere boliger, men vi er som po-litikere nødt til at stå på mål for, at udbyg-ningen sker til mindst mulig gene for de borgere, som allerede bor her. Og det i n d e b æ r e r altså hensyn til lys, luft og

ikke mindst en ordentlig hø-ringsproces, hvor borgernes indvendinger behandles seri-øst af områdets bygherre og kommunen.

AMAGER SK INDSTILLET TIL KULTURMINISTERIETS IDRÆTSPRISDGI har indstillet håndboldklubben Amager SK til Kulturministeriets Idrætspris på 100.000 kr, for dens ekstraordinære indsats med idræt i udsatte boligområder

AF OLE PEDERSEN

Håndboldtræningen er ryk-ket ud af hallen og ind i bo-ligområdet. Amager SK mø-der de unge på deres egen hjemmebane for at give dem kendskab til et aktivt liv i for-eningen.

Amager SK har med et stort lokalt engagement fl yttet ak-tiviteterne ud i lokalområdet. Et samarbejde på tværs af fri-tidsklubber og Amager SK har mundet ud i åbne træninger i udsatte boligområder. Derfor

har DGI indstillet foreningen til Kulturministeriets Idrætspris på 100.000 kroner.

OVERRASKET PRISMODTAGERFormanden i Amager SK glæ-der sig over indstillingen og har stadig ikke helt forstået det.

“Det er virkelig en glædelig overraskelse, men samtidig meget overvældende. I virke-ligheden er det jo bare noget, vi gør, fordi vi godt kan lide at gøre noget for børn og unge.

Men det er i den grad et skul-derklap,” siger Henrik Mathia-sen, formand i Amager SK.

STREET ER EN INDGANG TIL FORENINGSLIVETI begrundelsen fremhæver DGI, at foreningen har etab-leret en streetafdeling, som på sigt skal være børnenes indgang til foreningen. Her-til uddanner de unge street-instruktører fra lokalområdet, som også bliver rollemodeller for områdets børn.

“Vi er i et boligområde, hvor

vi som foreninger har et so-cialt ansvar, så derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde bør-nene et alternativ til gadehjør-net. Og her kan street være en god indgang til foreningen,” siger Henrik Mathiasen.

Han er dog ikke i tvivl om, at de i Amager SK er heldige at have en fl ok ildsjæle, som er fulde af gode ideer, og det er han stolt af.

ØNSKER SINE LÆSERE EN GOD JUL OG ET GODT NYTÅR

NR. 8018 AMA’RØSTENADRESSEBOGEN

ADRESSEBOGEN

RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ

TLF 8232 5515

AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBYv/ formand Lasse Rossenc/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3Tlf. 28 12 50 56E-mail: lasserossen@hotmail.com

AMAGER KULTURPUNKTØresundsvej 6Tlf. 32 86 02 00www.amagerbio.dk

AMAGER UNGDOMSSKOLEKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3.For 13-18-årige. Kom forbi eller ring:Tlf. 82 32 55 50, man-tor 9-16, fre 9-13E-mail: amager@ungdomsskolen.kk.dkwww.kku.dk

AMAGER ØST LOKALUDVALGKvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4.Tlf: 82 32 55 05Sekr. Søren Kjærgaard SnarbergE-mail: ssn@okf.kk.dkE-mail: amageroestlokaludvalg@okf.kk.dkwww. amageroestlokaludvalg.kk.dk

AMAGERBRO KULTURer Bibliotekshuset, Kvarterhuset,Prismen og Sundby Bibliotek

BIBLIOTEKSHUSETRodosvej 4. Tlf: 82 32 16 00Man, ons 13-19, tir, tor 11-19, fre 13-17,lør 10-14, søn (1/10-31/3) 11-15E-mail: bibbro@kff.kk.dk www.bibliotek.kk.dk/bro

BØRNEKULTURHUS AMA’RAktiviteter for børn fra 0-16 år.Øresundsvej 8 B. Tlf. 32 84 32 11E-mail: nild@amager-kulturpunkt.dkwww.børnekulturhus-amar.dk

CAFÉ I KVARTERHUSET V. LUAN BREGUJemtelandsgade 3. Tlf.: 32 95 85 75E-mail: cafeluan@hotmail.com

DET MARITIME UNDGOMSHUSErik Hauerberg, daglig lederAmager Strandvej 15. Tlf. 32 865 15 01E-mail: mail@detmaritimeungdomshus.kk.dkwww.detmaritimeungdomshus.kk.dk

FRIVILLIGCENTER AMAGERAmagerbrogade 12. Tlf. 61 26 55 49Tir og ons 10-14, tor 13-18 (ellers efter aftale).E-mail: info@frivilligcenteramager.dkwww.frivilligcenteramager.dk

FUNDAMENTETHolmbladsgade 73Åben anonym rådgivningTlf.32 54 10 33 / 40 55 10 09Man, tor, fre, lør, søn 15-21. Tor kl. 18: Store suppedag.E-mail: info@fundamentet.dkwww.fundamentet.dk

KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1. Tlf. 82 32 55 32Mange kulturarrangementer samt mulighedfor at leje lokaler til møder og fest.Man-fre 9-16.E-mail: mail@kvarterhuset.dkwww.kvarterhuset.dk

KØBENHAVNS BORGERSERVICE, SUNDBYAmager Centeret 200-3, 1.Få ordnet dine ærinder med kommunen.Man-ons 10-17, tor 9-18, fre 10-15.www.kk.dk/borgerserviceSelvbetjening via nettet:www.kk.dk/selvbetjeningE-mail: borgerservice@kk.dk

LEKTIEHJÆLP I KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1. Man-tor 17-18.30 Oplysning: tlf. 82 32 55 80Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente:Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidderklar til at løse opgaver sammen med dig.

LÆRINGSCENTER KVARTERHUSETJemtelandsgade 3, 1., FlexrummetTir 14.30-16.30, tor 13-15Yderligere information: tlf. 82 32 55 87.Hjælpsomt personale klar til at hjælpe efter princippet ”hjælp til selvhjælp”.

MILJØPUNKT AMAGERJemtelandsgade 3, 2. Tlf. 82 32 58 10Normalt man –fre 9-16, altid man 15-18E-mail: post@miljopunkt-amager.dkwww.miljopunkt-amager.dk

MØDESTED AMAGER-COMMUNITYJemtelandsgade 3, 4. Tlf. 82 32 55 27E-mail: eg@km.dkwww.modestedamager.dk

NATHANAELS KIRKEHolmbladsgade 19. Tlf. 32 95 43 66Åben kirke hver fredag 15-17.E-mail: kibu@km.dkwww.holmbladsgade19.dk

PRISMENHolmbladsgade 71. Tlf. 82 33 45 20Kontor: man-fre 9-16Aktiviteter, hal: man-søn 8-23E-mail: info@prismen.dkwww.prismen.dk

PRAGS BOULEVARD 43 (PR 43)Bygning 5: Musik og koncerter:Tlf. 60 76 89 02. E-mail: booking@PB43.dkDaglig drift: Steen Andersen og Kasper Find:Tlf. 26 84 99 74. E-mail: kontakt@PB43.dk

PROJEKTBASEN, DET SOCIALE PARTNERSKABSundholmsvej 8. Tlf. 24 76 94 93Man-fre 9-16Leder: Mikkel JosephsenE-mail: mj@sundholmskvarteret.dkwww.projektbasen.dk

SAMTALEGRUPPER KBHOliebladsgade 7. Tlf. 29 90 00 83Gratis anonymt tilbud til unge, der ønsker at tale med voksne og andre unge om de tanker og følelser, der fylder.www.samtalegrupperkbh.dk

SERVICEBUTIKKEN AMAGERHolmbladsgade 10, 1. Tlf. 33 17 23 14Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager.Socialrådgivere, familiekonsulenter, sundheds-plejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler.Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev.

SUNDBY BIBLIOTEKJemtelandsgade 3. Tlf. 82 32 55 80Man-tor 10-19, fre 13-18, lør 10-14Email: bibsun@kff.kk.dkwww.bibliotek.kk.dk

SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENINGAmager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3.Formand: Jørgen MelskensTlf: 32 58 17 53Møde første onsdag i måneden kl. 18.45.www.sundbylokalhistorie.dk

U & U VEJLEDNINGENUngdommens uddannelsesvejledning,Distrikt Amager, Chr.havn og Indre By.Jemtelandsgade 3, 2. Tlf. 27 22 94 11Man og ons 13-16, tor 13-18Vejleder: Gitte Windfeld KromanE-mail: gwk@cv.kk.dkwww.cv.kk.dk

UNG I JOBTlf. 27 20 04 75. Kontortid kun torsdag.Opsøgende vejledning for 19-24-årige.E-mail: ssp.amager@ungijob.dk

UNGERÅDGIVNINGENHolmbladsgade 99. Tlf. 32 96 07 96Tlf.tid man-fre 9-21.Leder: Henrik Gorm

VÆRESTEDET DRYS INDEnglandsvej 2. Tlf. 32 95 00 04Kontaktperson: Ella Ramsdal PedersenMan, tir og tor 12-15, ons og fre 19-22,lør 14-18, søn 14-21.Tir: aktuelt emne diskuteres.Ons: ture ud i naturen. Ring eller kom forbi opslagstavlen.Tor: Pianist og sang.E-mail: drys.ind@mail.tele.dkwww.drysind.dk

VÆRKSTEDSHUSET I HANNOVERGADE 10Atelier, finmekanisk værksted, modeljernbane,tekstilværksted, træ- og metal-grovværksted m.m.v/ T. Christensenwww.v-hus.dk

ZEBUØresundsvej 4. Tlf. 38 77 38 77www.zebu.dk

ÆLDRESAGEN AMAGERBRO / SUNDBYHolmbladsgade 62. Tlf. 35 13 70 37Kontortid: man-tor 10-12 (lukket juni, juli, december)E-mail: aes.amagerbro@gmail.com

ÆLDRERÅDETAmager Østs repræsentanter:Mona Silleman. E-mail: moro1618@privat.dkSvend Åge Sørensen. E-mail: solbjerg@kabelmail.dk

NR. 80 19AMA’RØSTEN NYHEDER

5 GODE GRUNDE TIL AT KRYDSE AMAGERBROGADEDer sker en hel masse på den østlige side af Amager-brogade: Sundholmskvarteret – der strækker sig fra Hollænderdybet til Englandsvej Syd, og fra Amagerbrogade til Amagerfælledvej – har siden 2008 været i gang med et områdeløft, ligesom Holmbladsgadekvarteret var i 1997-2004 og Øresundsvejkvarteret i 2004-2009. Men hvad er der egentlig sket og hvor er kvarteret på vej hen? Læs med i denne artikel som præsenterer fem hotte steder det er værd at gå over Amagerbrogade for at opleve.

AF EVA CHRISTENSEN, PROJEKTMEDARBEJDER SUNDHOLMSKVARTERETS OMRÅDELØFT

HOT-SPOT 1: BESØG MULTIBANEN VED SÆTERDALSPARKEN Det første projekt der blev taget fat på i Sundholmskvar-teret var renoveringen af et gammelt asfaltboldbur ved Sætersdalsparken, lige bag ved Kvickly på Englandsvej. Allerede i 2008 hvor område-løftet startede, udpegede en gruppe meget stærke frivillige borgere boldburet og fik sat på dagsordenen at der skulle gøres noget ved det i områ-deløftets styregruppe: Banen var slidt helt ned, den lå glemt bag nogle store træer og blev stort set ikke brugt på trods af de mange børn og unge der bor og går i skole rundt om. I dag står banen omdannet til et multifunktionelt aktivi-tetsområde, med knaldblåt faldunderlag, en bolchestribet siddetribune, kunst lavet af kvarterets unge og gode mu-ligheder for at være sammen på tværs af alder, etnicitet og køn. Banen er også blevet et socialt centrum hvor en ræk-ke lokale institutioner og for-eninger er gået sammen om at skabe godt, socialt liv på banen og bruger banen til at tiltrække børn og unge til de lokale idrætsforeninger. Og selvom der også er kritik af banen fra enkelte lokale nabo-er, og selvom (dele af) banen flere gange har været udsat for vandalisme, er Multibanen i dag et vigtigt socialt møde-sted og en positiv markør for kvarterets børn og unge.

HOT-SPOT 2: TAG MADKURV MED TIL SKOTLANDS PLADSI foråret 2013 åbnede det hidtil største nyrenoverede byrum i kvarteret: Skotlands Plads. Pladsen står i dag fær-dig som et parklignende by-rum med mikrolegepladser, regnsvandsbede, hængekø-jer, bordtennisborde og en fed boldbane – perfekt til at tage madkurv eller grillpølser med til på en varm sommerdag. Man kommer til Skotlands Plads enten fra Amagerbro-gade via Shetlandsgade el-ler fra Sundholmsvej, lige før Sundholmsvej møder Eng-landsvej.

I store træk er pladsen om-

dannet så den lægger op til mane forskellige slags aktivi-teter – før var der mest blom-sterbede og bænke; nu er der også grillpladser og fede by-rumsmøbler. Pladsen er me-get åben og venlig - man kan se ind udefra, og man kan gå ad stier hele vejen fra Køb-nerkirken, over pladsen, hen over Sundholmsvej og over til Skotlandsgade hvor Café Sundbyvester ligger med udeservering og musikscene. Det betyder at pladsen hæn-ger sammen som et hele ud mod Sundholmsvej, hvor et fodgænger- helle sikrer at bi-lernes hastighed holdes nede. Samtidig kan man også fort-sat sidde uforstyrret på plad-sen på små siddepladser bag blomstrende skærmvægge.

NABOERNE HAR VÆRET MED TIL AT DESIGNE PLADSENDet nye ved Skotlands Plads er også at der er kommet so-

cial sammenhængskraft. Gen-nem arbejdet med at designe og engagerer sig i renoverin-gen af pladsen, har beboere og frivillige samlet sig i stærke nabonetværk, der ser det som deres medansvar at få plad-sens sociale liv til at fungere. I den ene ende har en lille flok naboer - ”De Grønne Skot-lændere” - adopteret et grønt bed, hvor blomsterløgene lig-ger og venter på foråret, og det skal naboerne selv passe fremover. I den anden ende lægger kirken lokaler til, når nabonetværket samles for at planlægge sommerfest og loppemarked. Jesper Mølga-ard fra Købnerkirken på plad-sen er tovholder på netværket og han har været med siden planerne om pladsen tog form i 2010. Han har allerede lagt over 100 timers frivilligt arbejde i projektet og fortsæt-ter nu med at gøre netværket omkring pladsen stærkere:

”Et byrum er ikke kun ny as-

falt og flot indretning, det er også mennesker. Vi står med alle tiders byrum - det har Kø-benhavns Kommune og Om-rådeløft stået for. Nu er det op til os at bruge den og skabe et spændende og varieret byliv. Vi vil vi gøre rigtig meget for at Skotlands Plads bliver et rart sted at være; med liv og loppemarked og café.”

Skotlands plads er et sam-lingssted der har fokus på fæl-lesskabet. Fællesnævneren er filterkaffe - ikke kaffe-latte.

HOT-SPOT 3: JULETRÆER OG GULERØDDER I BYHAVEN PÅ SUNDHOLMOmrådeløft har en grøn dags-orden og har gjort en del for at løfte både den grønne be-vidsthed og de grønne byrum i kvarteret: Der er kommet over 35 træer bare på Sund-holmsvej og en række mikro-begrønninger fx i Liflandsga-

de og Sverigesgade har gjort byrummet grønnere og mere blomstrende. En af de grønne oaser er Sundholms Byhave som flere kender fordi man hver december siden 2011 har kunnet købe hjemløse ju-letræer her. Haven ligger på Sundholm, lige overfor DR-byen. Man kan komme til by-haven fra Amager Fælledvej eller ved at dreje ind gennem Sundholm ved den store røde børnehave på Sundholmsvej, og følge vejen forbi Fabrikken for Kunst og Designs orange-røde lysskilt.

Sundholms Byhave lig-ger på det der før hed ”driv-husgrunden” fordi der stod ubrugte og halvsmadrede drivhuse. I dag er der et nyt stort hjemmebygget driv-hus af træ, hønsehus, bybier, plantekasser, bålplads og en skurvogn – og ikke mindst en kæmpestor uregerlig, gren-flettet portal der skyder op lige midt i Amagerfælledvejs

pulserende trafik. Portalen vandt i 2013 H.C. Andersen prisen for flotteste havekunst - fordi den minder om et H.C. Andersen eventyr og om at eventyret potentielt kan op-stå ethvert sted i byen. Det er multikunstneren Geo der har bygget hegnet gennem man-ge måneder, dag og nat i både sne, regn og bagende sol.

Sundholms Byhave drives og bruges af frivillige bebo-ere i samarbejde med Sund-holms Aktivitetscenter. Ha-ven er et frirum i byen, hvor meget forskellige mennesker kan mødes om et fælles, po-sitivt fokus på det grønne. Den danner ramme for net-værk mellem hjemløse og Sundholmskvarterets fami-

MULTIBANEN VED SÆTERDALSPARKEN

Læs mere på side 20

NR. 8020 AMA’RØSTENNYHEDER

lier; et netværksarbejde der fremmer socialt fællesskab og fornuftig brug af haven og som Sundholmskvarte-rets områdeløft faciliteter. Alle er velkomne til at kom-me forbi, kigge på hønsene, bruge haven og slå sig ned om bålet.

HOT-SPOT 4: KUNSTPROJEKTET #FORTOVSSOUVENIRS - GÅ PÅ OPDAGELSE I SUNDBYS HISTORIE Mange kunstinteresserede kender allerede Sundholms-kvarteret fordi de har været på værkstedsfællesskabet Fabrikken for Kunst og Design der ligger i Sundholms gamle vaskeribygning. Fabrikken for Kunst og Design udgør ikke kun kvarterets største ar-bejdsplads – her arbejder 65 professionelle kunstnere og designere - men også et kul-turelt knudepunkt og en stor ressource i København. Der-for har kunsten og samarbej-det med Fabrikken for Kunst og Design spillet en stor rolle i Sundholmskvarterets områ-deløft. Sundholmskvarterets styregruppe udbød i 2011 en kunstkonkurrence med det formål at få kunsten til at sæt-te en positiv udvikling i gang. Fabrikkens kunstnere bød ind med mere end 30 projekter, hvoraf tre er blevet præmi-

eret og nu både forskønner det offentlige rum og samler kvarteret om en fælles fortid og identitet. ”Tidsrejsen” af Tanja Rau består af fire gavl-malerier (i Kurlandsgade og på Sundholmsvej) og værket ”Læsegruppen” af Tina maria

Nielsen består af ni københav-nerbænke med bronzeafstøb-ninger af bøger som lokale beboere har doneret.

Det seneste skud på stam-men er kunstprojektet ”#for-tovssouvenirs” lavet af billed-kunstner Jobim Jochimsen.

Fortovssouvenirs består af 21 små skulpturer der fortæl-ler brudstykker af det gamle Sundbykvarterets historie og kunstneren har gravet kvar-terets historie frem ved at tale med beboere og researche på Sundby Lokalarkiv. Skulp-turerne erstatter almindelige brosten og fliser der førhen lå i fortovet, men afstøbningerne er udsmykket så de peger til-bage i tiden og udgør en histo-risk ’souvenir’. I Røsågade, lige ved et lille gult hus hvis funda-ment stammer tilbage fra Hol-lændertiden, ligger fx en sten med teksten ’her skete ingen ting’. Alle andre huse i kvarte-ret fra samme periode er ble-vet revet ned, men netop her skete ingen ting og derfor står huset endnu. I Shetlandsgade bærer en anden sten billedet af et kloakdæksel. Det minder om en tid hvor manglen på moderne sanitet medførte et hæsligt bymiljø og bragte tra-gedier som koleraepedemien i 1853 til byen. Det er den slags stedsspecifikke sammenhæn-ge som formidles gennem de 21 skulpturer.

DIGITALT LAG INVITERER TIL AT GÅ PÅ OPDAGELSESkulpturerne er så små at de er nemme at overse. De læg-ger op til at man færdes gen-nem kvarteret med opmærk-

somhed og nysgerrighed – og til gengæld måske finder en lille souvenir i fortovet. Vil man vide mere end det man fin-der ud af i gadeplan, så kan man se stenene på det sociale medie Instagram og læse de fortællingerne der ligger bag dem. På den måde kan børn, voksne og skoleklas-ser gå på opdagelse med en smartphone, lære noget om byens historie og tænke over den større fortælling de selv er en del af.

HOT-SPOT 5: GLÆD DIG TIL DEN NYE KORNBLOMSTPARKSekretaritatet for Sundholms-kvarterets Områdeløft hol-der til i det store gule hus på Sundholmsvej 8 sammen med Helhedsplanen for Sund-holmskvarteret og Holm-bladsgadekvarteret samt Amager Vest Lokaludvalg. Til sommer forlader område-løftet sekretariatet, men det lokale Amager-sekretariat bliver, og der er mange frivil-lige netværk og projekter der lever videre i Sundholmskvar-teret – ligesom vi kender det fra Holmbladsgadekvarteret. Et af de projekter man virke-lig kan glæde sig til er en helt ny bypark, Kornblomstpar-ken, der kommer til at ligge på Kornblomstvej. Når man kommer fra Amagerbrogade

er det ned ad Ølandsgade og forbi Døgn Netto. Lige nu lig-ger pladsen nedslidt, men der er forandringer på vej. For i lø-bet af områdeløftets periode har de forskellige grundejere og borgergrupper rundt om pladsen samlet sig om en fæl-les dagsorden: Pladsen skal renoveres og åbnes som et opholdsted til glæde for alle i kvarteret, ikke mindst børn - også selvom en stor del af grunden ejes af et alment bo-ligselskab. En borgergruppe kaldet Aktivgruppen har sam-let sig, arrangeret sommer-fester, trykt T-shirts og fået politikere i tale - og det resul-terede i at de fik over 10 mio. kr. i Københavns Kommunes budgetforhandlinger for 2013. Derfor kan alle på Amager se frem til endnu et nyrevitalise-ret byrum i løbet af de nær-meste år.

Vil du vide mere om Sundholmskvarteret? Check www.kk.dk/sund-holmsvej, find os på facebook https://www.facebook.com/Sundholmskvarteret eller kontakt projektchef Øystein Leonardsen oysleo@tmf.kk.dk

Sundholm byhave