indholdsfortegnelse - berightthereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/mb 4...

L a nd inspektø re ns M eddele lsesb ladDen danske Landinspektørforening - Lindevangs Allé 4 • 2000 Frederiksberg • telefon 31 86 10 70Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktør: landinspektør Kjeld Lohmann Schøler

ISSN 1395-0436 37. årgang nr. 4

10.4.1995

IndholdsfortegnelseSide56 Meddelelsesbladet 1995

Udsendelser til medlemmer Personalia

57 Faglig kalender59 Fra PLF

Vedr. forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom60 AAK

Pas på karantænen - meld dig på AF straks61 Fra fagligt udvalg

Nyt bygningsreglement Nordisk resa till Letland

62 Fra Kort- og MatrikelstyrelsenDen iganværende fredskovsnotering

63 Love og bekendtgørelser m.v.Vedr. pensionsordningen i Danlca

64 SkelafmærkningsmaterielPrisliste over skelpæle gældende fra 1. maj 1995

ALF’s feriehuse65 Løntabel pr. 1. april 1995

Overenskomstløn - staten66 Overenskomstløn - kommuner og amtskommuner67 Skalaløn for tjenestemænd - kommuner og amtskommuner

Skalaløn for tjenestemænd - staten68 Kvalifikationstillæg til overenskomstansatte i Staten

Kvalifikationstillæg til overenskomstansatte i amter og kommuner69 Specielle tillæg til overenskomstansatte - stat

Specielle tillæg til overenskomstansatte - kommuner70 Særlige til overenskomstansatte ved universiteter71 Særligt tillæg til tjenestemænd i staten

Særligt tillæg til tjenestemænd - kommuner og amtskommuner72 Annoncer

Stillinger tilbydes 75 Andre annoncer

-De blå sider-15 Kendelse fra Landinspektørnævnet16 Ministerielle skrivelser m.v.

Kort- og Matrikelstyrelsen17 Trafikministeriet18 Naturklagenævnet

Fra sekretariatetSekretariatet holder lukket dagen efter Kristi Himmelfartsdag fredag den 26. maj 1995.

1995 side 56 Landinspektørens Meddelelsesblad

Meddelelsesbladet 1995 Udsendelser til medlemmer

Nr. deadline udkommer ca.

1 2/1 25/12 3/2 25/23 3/3 25/34 3/4 26/4

6 1/6 25/67 24/7 11/88 (annoncer optages ej) 1/7 1/89 4/8 28/810 4/9 25/911 4/10 25/1012 3/11 25/11

13 24/11 18/12

Den 10. marts 1995Landinspektørens Meddelelsesblad 37. årgang nr. 3.

Den 17. marts 1995ALF’s skrivelse vedr. urafstemning om overenskomstresultatet 1995. Udsendt til offentligt ansatte medlemmer af ALF.

Den 4. april 1995ALF's skrivelse vedr. de fællesakademiske overenskomstforhandlinger. Udsendt til offentligt ansatte medlemmer af ALF.

Hvor særlige forhold gør det nødvendigt, kan der udgives særnumre af Meddelelsesbladet.

StillingsannoncerEkspedition: Den danske Landinspektørforening

Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg Telefon 31 86 10 70 Telefax 31 86 02 52

Pris: 20 kr. pr. spaltemm + moms Mininumspris 600 kr. + moms

Personalia

Runde fødselsdageDen 27. maj 1995 fylder landinspektør Knud Damsager, Skanderborg 75 år.

Den 30. maj 1995 fylder landinspektør Bent August Olesen, Rønne 70 år.

AnsættelserDen 1. marts 1995 er landinspektør Poul Axelgaard ansat ved landinspektørfirmaet, Vestergade 8, Århus.

Den 13. marts 1995 er landinspektør Bente Jochumsen ansat hos Malthas Tegnestue, Aalborg.

Den 15. marts 1995 er landinspektør Hanne Jespersen ansat i Hørsholm kommune som teknisk direktør.

Den 1. april 1995 er landinspektør Lise Lange ansat ved LLO A/S, Taastrup.

Den 1. april 1995 er landinspektør Michael Tophøj Sørensen ansat ved AUC som Pd.d.- studerende.

Den 1. maj 1995 er landinspektør Bente Kjeldal Jensen ansat ved Vestsjællands Amt.

10.4.1995

Landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 57

Faglig kalender

Danske aktiviteter:

2. maj 1995afholdes temadagen Kommunernes og amternes miljøhandlingsplaner på Ferskvandscentret, Vejlesøvej 51, Silkeborg.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

2. maj 1995afholder DSFL Fællesmøde og Generalforsamling, København.

3. - 4. maj 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Revision af regionplanerne, Svendborg.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse tit sekretariatet.

4. maj 1995afholder DSFL føllesmøde om Omlægningen af BBR, Viborg

8. maj 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium seminar Nordiske udviklingsperspektiver i et integreret Europa i København.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Dansk Byplanlaboratorium.

8 .-10. maj 1995afholder Dansk Byplaniaboratorium kurset Byens fornyelse, Maribo.


9. maj 1995afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Landbrugsloven på Hotel Munkebjerg, Vejle.

9. -10. maj 1995afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Servitutter og tinglysning på Middelfart Park Hotel.

15. -16. maj 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium kurset Kysterens planlægning, Sønderjylland.


16. -18. maj 1995afholder Dansk Kartografisk Selskab (DKS) og Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling (DSFL) kortdage 9 5 på Scanticon Borupgaard, Snekkersten.


7. - 8. juni 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium kurset VVM-vurderin- ger, Helsingør.


21.-22. august 1995afholder Transportrådet og Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Trafikdage på AUC.


30. - 31. august 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Kommuneplanseminar, Aalborg.

Nærmere oplysninger kan fåes ved henvendelse til sekretariatet.

1. -3. september 1995afholder DdL og PLF generalforsamlinger på Scandic Hotel, Aalborg.

NB. Flyttet p.g.a. udefra kommende årsager.

5. - 6. september 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium kurset Smukkere veje, i Skanderborg.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse sekretariatet.

20.- 21. september 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Byomdannelse i Randers.


5. - 6. oktober 1995afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Naturbeskyttelsesloven på Ebeltoft Parkhotel.

9. -10. oktober 1995afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Klager over natur-, miljø-, vej-, og planlovsafgørelser på Byggecentrum, Middelfart.

26. oktober - 6. november 1995arranger Dansk Byplanlaboratorium en Studietur til Californien og New York. Tilmeldingsfrist den 1. maj.


14. november 1995afholder Dansk Byplan laboratorium seninaret Forbedring af de større boligområder, København.

27. - 28. november 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Det 5. storbyseminar, Vejle.


5. - 6. december 1995afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Trafik og byplanlægning, Fredericia.



Andre nordiske aktiviteter:

12. - 14. juni 1995afholder SCANGIS ‘95 5. Scandinavian Research Confe- rence on G/S,Trondheim, Norge

28. - 30. juni 1995afholder Norges jordskiftekandidatforening, faglig gruppe av NIF, Årsmøde og fagdage, Tronheim.

1 . -3 . juli 1996afholdes 18. Nordiske landinspektørkongres og FIG-symposium kommision 3, Bergen, Norge.

2 . -4 . November 1995afholdes 7. nordiske AM/FM konference GIS - på nye veje t i Reykjavik, Island.Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

? 2002afholdes 19. Nordiske landinspektørkongres, Sverige.

Internationale aktiviteter:

FIG Fédération Internationale des Géométres

22. - 26. maj 1995afholdes 62rd. FIG-PC-møde og fagsymposier i kommissionerne 7, 8 og 9, Berlin.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse tii sekretariatet.

13. -17. august 1995afholdes C.A.S.L.EJFIG Sustainable Development: Coun- ting the Cost-Maximising the Value i Harare, Zimbabwa.


15. - 19. april 1996afholdes 63rd. FIG-PC-møde og fagsymposier, Buenos Ai- res, Argentina.


24. - 26. september 1996afholder Hydro '96 The tenth Biennial international Symposium a f the Hydrographic Society, Rotterdam.

11. -16. maj 1997afholdes 64rd. FIG-PC-møde og fagsymposier, Singapore.

17. - 25. juli 1998afholdes 21. FIG-kongres og 65. PC-møde, Brighton, UK.? 2002afholdes 22. FIG kongres og 69. PC-møde, Baltimore, USA.

ISPRS International Society for Photogrammetry and Remote Senslng

9. - 19. juli 1996afholdes 18. ISPRS kongres, Wien.

ICA International Cartographlc Association

3. - 9. september 1995afholdes 17. ICA-kongress og 10. generalforsamling, Barcelona, Spanien.

22. - 28. juni 1997afholdes 18. ICA-kongres, Stockholm.

IFHP International Federation for Houslng and Plan- nlng.

10. - 14. september 1995afholdes International Congress Accommodating Differences, Belfast, Northen Irland.


Andre internationale aktiviteter:

2.- 5. maj 1995afholdes International Trade Fair and Congress for Geos- ciences and Technology, Køln, Tyskland.


17. - 20. maj 1995afholder Gemeinsame tagung der Berufsverbånde der freiberuflichen Vermessungsingenieure von Deutschland, Osterreich und der Schweiz Kongress 1995 i Bregenz am Bodensee.


23. - 25. august 1995afholdes 79. Deutscher Geodåtentag, Dortmund.


11. -15. september 1995afholdes Fotogrammetrisk uge. Universitet, Stuttgart.


Fra PLF

Vedr. forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom

I anledning af justitsministeriets betænkning nr. 1276 om »Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom« har foreningen, efter behandling i informations- og markedsudvalget, den 26. januar 1995 tilskrevet Boligministeren følgende:

Baggrunden for denne henvendelse er betænkning nr. 1276 om »Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom« afgivet af det såkaldte »Brydensholtudvalg« under Justitsministeriet i august 1994.

Af betænkningen fremgår, at der skal ske nogle ændringer i retsreglerne om sælgeransvar, hvor udvalget foreslår indført en »tilstandsrapportordning«. Det fremgår også af betænkningen, at det er Boligministeriet, der skal stå for udformningen af denne ordning.

Derfor denne henvendelse, hvor vi - Praktiserende Landinspektørers Forening - tilbyder at stille vor erfaring og specialviden til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af denne ordning.

Vi finder, at det vil være af stor samfundsmæssig betydning, at landinspektørerne - netop på dette område - tages med på råd, for at få udarbejdet en ordning der sikrer, at forbrugeren ikke alene overtager nogle bygninger, hvis sundhedstilstand er fuldt belyst, men at forbrugeren også sikres mod ubehagelige overraskelser i forbindelse med bygningernes og grundens juridiske sundhedstilstand.

Hvis ordningen skal blive til virkelig gavn for forbrugerne - og dermed tjene til en virkelig beskyttelse af forbrugerinteresser i forbindelse med handel med fast ejendom - er det af afgørende betydning, at køber f.eks. har vished for, hvad det præcis er, han/hun køber. Sådan er det ikke nødvendigvis i dag.

Lad os blot give et par konkrete eksempler på områder, hvor landinspektørerne med deres særlige ekspertise, kan være med til at sikre parterne i en handel med fast ejendom:

Mange nabostridigheder - med de store menneskelige og økonomiske omkostninger, det ofte afstedkommer - kunne undgås, hvis man i forbindelse med ejendomshandler fik fastlagt, hvor det juridiske skal befinde sig. I mangfoldige tilfælde er det nemlig ikke dér, hvor hækken eller hegnet står i dag, og hvor køber (og sælger), ejendomsmægler og advokat derfor formoder, at skellet går.

Vejarealer, ofte af betydelig størrelse, hvortil man formelt har ejendomsret, men ikke brugsret udgør et særligt problem. Det kan have afgørende betydning f.eks. i forbindelse med fremtidige til- og ombygninger, at grunden ikke i virkeligheden (juridisk) er så stor, som køber (og sælger) tror - og som det rent faktisk fremgår af (de gamle) papirer, der ligger til grund for handlens indgåelse.

Et andet forhold, som alle parter vil have glæde af at få fastlagt i forbindelse med en handel, er, om de bygninger- herunder carporte og lign. - der findes på grunden, overhovedet er lovlige.

Desuden vil en klarlæggelse af, hvad eventuelle servitutter på ejendommen egentlig betyder, og hvilke fremtidige konsekvenser de kan få for køber, vise sig at være af stor værdi.

Disse få eksempler blot for at understrege, at det er områder af væsentlig betydning for alle parter - ikke mindst køber og sælger - i en ejendomshandel, vi taler om.

Vi håber, at Boligministeren vil tage velvilligt mod denne anmodning og ser frem til en mulighed for at bidrage positivt og konstruktivt i arbejdet.

Med venlig hilsen K.B. Nielsen

Boligministeren har den 24. marts 1995 besvaret foreningens henvendelse således:

De har på vegne af Praktiserende Landinspektørers Forening rettet henvendelse til mig vedrørende betænkningen om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, som blev afgivet af det såkaldte Brydensholt-udvalg i august 1994, og den husbesigtigelsesordning, der i overensstemmelse med betænkningens anbefalinger påtænkes indført i forbindelse med handel med småhuse.

De tilbyder i forbindelse med den tilstandsordning, som er foreslået i betænkningen i forbindelse med en sådan husbesigtigelsesordning, at stille foreningens ekspertise og erfaring til rådighed ved varetagelse af forbrugernes interesser i denne sammenhæng.

De anfører, at landinspektører har særlige forudsætninger for at medvirke ved afklaring af forhold af stor betydning


for parterne i en hushandel, såsom nøjagtig afgrænsning af byggegrund, forholdet til udlagte vejarealer, lovlighed af bygninger på grunden og gældende servitutter.

Idet jeg takker for Deres henvendelse, kan jeg kort oplyse om rapporteringens indhold, således som Boligministeriet indtil videre påtænker den udformet:

Formålet er så nøjagtigt som muligt at oplyse om, i hvilket omfang den undersøgte bygnings fysiske tilstand afviger negativt fra tilstanden i tilsvarende intakte huse af samme alder. De forhold, der skal gives oplysning om, er derfor egentlige skader, dvs. brud, lækager, deformeringer, svækkelser, revnedannelser, ødelæggelser eller andre fysiske forhold, når disse forhold nedsætter bygningens brugbarhed efter dens formål væsentligt.

Det er derimod ikke tanken, at rapporteringen skal omfatte bygningens funktionsforhold eller bygningens lovlighed efter byggelovgivningen eller andre offentlige forskrifter,

medmindre ulovlige forhold kan give anledning til egentlige skader som foran beskrevet.

En egentlig registrering i forbindelse med fastsættelse af matrikulære forhold, verifikation af beliggenheden af bygninger og anlæg på grunden, lovliggørelse m.v. vil derfor næppe komme på tale i væsentlig omfang, således som opgaven hidtil er lagt op.

Jeg kan imidlertid forsikre Dem om, at man i forbindelse med den videre udarbejdelse af husbesigtigelsesordningen vil være opmærksom på, hvis der er forhold af den karakter, De har anført i Deres henvendelse, som måtte være af betydning i forbindelse med ordningens udarbejdelse og administration. I så fald vil ministeriet gerne vende tilbage til sagen

Med venlig hilsen Ole Løvig Simonsen

Fra AAK

Pas på karantænen - meld dig

Reglerne for karantæne er blevet strammet op som følge af serviceeftersynet af arbejdsmarkedsreformen.

Hvis et medlem af en a-kasse bliver selvforskyldt ledig, får det konsekvenser for dagpengeretten. Man er selvforskyldt ledig, når man

- opsiger et arbejde, uden at have en særlig gyldig grund efter reglerne herom

- bliver opsagt af en grund, der væsentligt skyldes én selv

- bliver opsagt med for kort opsigelsesvarsel- afslår eller afbryder et tilbud efter en handlingsplan

(f.eks. jobtræning eller uddannelse)- afslår et arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen- afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en

handlingsplan.

Ved selvforskyldt ophør med arbejde eller ved ophør af tilbud, der indgår i en handlingsplan, får man 5 ugers karantæne. Hvis et medlem uden gyldig grund siger nej til et formidlet arbejde eller tilbud m.v. er karantænen på 1 uge.

I delperiode 2 mister ledige helt dagpengeretten, hvis de afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en handlingsplan, eller hvis de afslår et tilbud efter en handlingsplan.

Effektive perioderEfter den 1. april 1995 bliver karantænen effektiv. Fremover kan man kun afvikle karantæne, hvis man er tilmeldt

på AF straks

Arbejdsformidlingen og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Karantænen løber fra den første dag, man er tilmeldt arbejdsformidlingen og ellers ville have ret til dagpenge. Efter den 1. april kan et medlem derfor kun afvikle karantæne i perioder, hvor vedkommende har ret til dagpenge og er reelt ledig. De nye regler betyder bl.a., at man ikke kan »betale sig fra« en karantæneperiode, mens man afvikler ferie, afspadserer eller har en sygdomsperiode efter arbejdsophøret.

Ingen karantæneKarantænen falder væk, hvis den ikke er afviklet senest 3 måneder efter man er blevet selvforskyldt ledig, herunder har afslået et tilbud i forhold til handlingsplanen, f.eks. uddannelse eller jobtræning.

Karantænen bliver heller ikke effektiv, hvis man efter ophøret har haft ustøttet arbejde i en periode. Fuldtidsforsikrede medlemmer skal have mindst 185 ustøttede arbejdstimer for at undgå de 5 ugers karantæne. Karantænen har dog alligevel gentagelsesvirkning.

Karantæne Igen, IgenKommer et medlem i karantæne to gange i løbet af 12 måneder, ryger retten til dagpenge. Man skal have mere end 300 timers ustøttet arbejde indenfor 10 uger, før man igen har ret til dagpenge.

Dorete Dandanell, AAK


Fra fagligt udvalg

Nyt bygningsreglement.

Det nye bygningsreglement er trådt i kraft den 1. april1995. Reglementet har været ualmindelig længe under vejs. Landinspektørforeningen har således senest udarbejdet til høringssvar om Bygningsreglementet den 1. juni 1993. I dette høringssvar blev navnlig urimeligheden om beregning af grundarealet i forbindelse med beregning af bebyggelsesprocenten påpeget.

I foreningens svarskrift var bl.a. anført:

»... grundstykket omfatter det areal for en samlet fast ejendom, der er angivet i matriklen. Grundstykket omfatter efter dette udgangspunkt således også private fællesveje, som går over den samlede faste ejendom. Der ses ikke i stk. 3 at være bestemmelser om, at private fællesveje ikke medregnes ved beregning af grundstykkets areal, uanset disse vejarealer oftest fremgår af matriklen. Den danske Landinspektørforening finder det overraskende, at der på så afgørende vis ændres på beregningen af bebyggelsesprocenten og må stille spørgsmålstegn ved, om denne ændring er rimelig set i forhold til allerede tilvejebragte reguleringer af byggetætheden i lokalplaner, byplaner m.v.«

Uanset hvor rigtige bemærkningerne var, har de ikke haft indflydelse på det godkendte resultat.

Disse urimeligheder og tilfældigheder må vi så leve med, - men det bliver værre endnu! »Småhusreglementet« er jo fortsat gældende for sommerhuse og huse med én bolig (herunder sammenbyggede huse med lodret snit, - men ikke vandret snit). Når vi nu skal beregne et grundstykkes areal efter småhusreglementes bestemmelser skal vejareal sikret til anvendelse som vej eller sti for mere end to ejendomme, fradrages forinden bebyggelsesprocenten beregnes. Det virker jo helt urimeligt! Men det bliver værre endnu!

Bestemmelserne skal jo sammenholdes med byggelovens § 10A. I tæt lave områder med sammenbyggede helårshuse (lodret snit) skal der som bekendt godkendes en udstykningsplan, herunder angives vejadgang til hver enkelt bolig. Disse vejarealer skal altså fradrages ligesom andre vejarealer noteret under ejendommen. Hvis husene i stedet for planlægges med små vandrette lejlighedsskel skal bebyggelsen reguleres efter »Det store Bygningsreglement«. Nu skal der pludselig ikke udlægges nye veje og andre private fællesveje under ejendommen kan medregnes i bebyggelsesprocenten. Det virker jo helt urimeligt og § 10A, som jo skulle fremme udstykning i stedet for ejerlejlighedsopdeling og give »samme regler for samme fysiske forhold« kommer nu til at virke lige imod sin hensigt.

Jeg skal iøvrigt ikke gennemgå de enkelte regelændringer, men blot anføre, at der er mange faktiske ændringer.

Når jeg nu på den ene side har fremført en voldsom kritik af et enkelt punkt i det nye bygningsreglement, skal jeg på den anden side rose reglementet for sprog og opbygning. Det er meget nemt at læse og logisk opbygget. Systemet med noter i højre side er videreført på fornem vis fra Småhusreglementet.

Reglementet koster 170,- kr. og kan købes/bestilles i enhver boghandel.

Det skal endelig bemærkes, at fagligt udvalg agter at tage kontakt til Bygge- og Boligstyrelsen om de anførte urimeligheder. Vi vil dog forinden kontakte andre organisationer.

Jens Bruun Andersen formand, fagligt udvalg

Nordisk resa till Letland

I Meddelelsesbladet 1995 nr. 1 side 17 er omtalt en nordisk landinspektørstudietur til Letland, som Sveriges Lant- måtarefårening arrangerer i periode 10.-13. juni 1995. Endvidere var optrykt et tilmeldingskort til brug ved foreløbig tilmelding.

Sveriges Lantmåtareførening har telefonisk meddelt sekretariatet, at fristen for endelig tilmelding er flyttet fra den 1.4.95 til den 10.5.95. Endvidere har man oplyst, at opholdet i Letland bliver lidt billigere end tidligere annonceret, idet man bliver indkvarteret ca. 100 km fra Riga på et lidt billigere hotel end først planlagt.

Medlemmer og evt. ledsagere, som ønsker at deltage i turen, bedes snarest meddele dette skriftligt til Den danske Landinspektørforenings sekretariat. Tilmeldingskortet fra omtalte Meddelelsesblad side 17 kan evt. anvendes, idet ordet forhåndstilmelding på kortet rettes til endelig tilmelding.

Nærmere skriftligt materiale tilgår snarest sekretariatet fra Sverige.

10.4.1995Kjeld Lohmann Schøler


Fra Kort- og Matrikelstyrelsen

Den igangværende fredskovsnotering

Siden sidste orientering i Meddelelsesbladet er fredskovsnoteringen afsluttet og registreret i matriklen i Mariager og Brønderslev kommuner.

Mariager og Brønderslev kommuner er vist med skravering på kortet. Fredskovsnoteringen er tidligere afsluttet i de områder, der er farvelagt med sort.

Landinspektø rens Meddelelsesblad 1995 side 63

Love og bekendtgørelser m.v.

24. januar 1995 bekendtgørelse nr. 69 om fastsættelse af det maksimale lejeniveau for lejemål i ejendomme omfattet af byfornyelseslovens § 60, stk. 3. (Ej optaget i lovsamlingen).

24. januar 1995 vejledning nr. 17 om ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring m.v.

1. februar 1995 bekendtgørelse nr. 77 om ekspropriation til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver.

1. februar 1995 bekendtgørelse nr. 78 om gennemførelse af jordfordeling. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 469 af 22. juni 1990 vedr. samme.

1. februar 1995 bekendtgørelse nr. 79 om jordbrugskommissionernes behandling af sager efter jordfordelingsloven. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 468 af 22. juni 1990 vedr. samme.

8. februar 1995 lov nr. 87 om ændring af lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap.

20. februar 1995 cirkulære nr. 28 om ajourføring og drift af CPR’s vej- og boligregister.

21. februar 1995 cirkulære nr. 27 om årsomvurdering og årsregulering pr. 1.1.1995. (Ej optaget i lovsamlingen )

28. februar 1995 vejledning nr. 32 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme.

10. marts 1995 bekendtgørelse nr. 153 om det internationale enhedssystem (SI).

16. marts 1995 bekendtgørelse nr. 171 om ændringer i landets inddeling i kommuner og amtskommuner.

20. marts 1995 bekendtgørelse nr. 177 om administration m.v. af stærkstrømsloven. (Ej optaget i lovsamlingen).

27. marts 1995 bekendtgørelse nr. 201 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i Det Europæiske Fællesskab. (Ej optaget i lovsamlingen).

29. marts 1995 lov nr. 204 om ændring af lov om leje og lov om individuel boligstøtte.

29. marts 1995 lov nr. 212 om ændring af lov om råstoffer.

29. marts 1995 lov nr. 213 om ændring af lov om varmeforsyning.

4.april 1995Kjeld Lohmann Schøler

Vedr. pensionsordningen i Danica

I nær fremtid vil de forsikrede i Danica modtage en henvendelse om valg af genkøbsregel. Nu vil nogen sikkert spørge: »Er reglerne blevet lempet?«, men det er ikke tilfældet.

Der er imidlertid andre situationer, hvor genkøbsværdien skal kunne beregnes, f.eks. i tilfælde af separation og skilsmisse. De nærmere konsekvenser af valget vil fremgå af Danica’s brev, men det vil under alle omstændigheder blive billigere.

Hvorfor kan depotet så ikke bare genkøbes? Under alle omstændigheder er det DdL's principielle holdning, at det

ikke ville være en hensigtsmæssigt løsning at købe sit depot tilbage for at opnå en kortsigtet økonomisk lettelse. Den største barriere er imidlertid overenskomstparterne. De offentlige arbejdsgiverparter har udtrykkeligt krævet ved de seneste overenskomstforhandlinger, at pensionsordninger ikke kunne tilbagekøbes. Her i 1995 blev det endda strammet så meget, at selv emigration ikke er en accepteret begrundelse.

Også i privat praksis er dette tilfældet. Overenskomstparterne PLF og PALF har for nylig taget stilling til spørgsmålet, og her gælder også, at depotet ikke kan tilbagekøbes.


Skelafmærkningsmateriel

Prisliste over skelpæle gældende fra 1. maj 1995

I.B.F. BetonvarerStigsborgvej 34, 9400 Nørresundby Telf. 98 17 10 55 Fax. 98 19 10 81

Skelpæl nr. 1 Skelpæl nr. 2 Skelpæl nr. 3 Skelpæl nr. 4 Skelpæl nr. 5, MV-blok Skelpæl nr. 6, Servitutmærke Skelpæl nr. 7, Visermærke Skelpæl nr. 3, Armeret Skelpæl nr. 5, Armeret

kr. 43.00 kr. 87,00 kr. 66,50 kr. 78,50 kr. 78,50 kr. 66,50 kr. 94,00 kr. 77,00 kr. 90,00

Priserne er netto excl. moms og gælder frit leveret med min. 50 stk. Ved levering under 50 stk. beregnes et fragttillæg.

Betalingsbetingelser: 10 dage fra fakturadato - 2% af netto fakturabeløbet excl. moms eller løbende måned + 15 dage netto.

løvrigt gælder vore sædvanlige betingelser.

ALF’s feriehuse

Har du planlagt din sommerferie endnu ? Sommerhuset på Falster:Hvis ikke, så fortvivl ikke, men ... Ledige uger: 16-20, 23, 25 - 26, 29, 33 - 39.

Så udnyt muligheden og lej et af ALF's sommerhuse.Sommerhuset på Samsø:

SAMSØ: I naturskønne omgivelser og FALSTER: Med utrolig dejlige badestrande. Ledige uger: 17 - 20, 22 - 24, 30, 34 - 35 og 38 - 39.

Ring straks til sekretariatet og bestil dit ophold hos Pernille Bach.

Der er enkelte uger ledige.

En påskehilsen fra sekretariatet.


Løntabel pr. 1. april 1995

Overenskomstløn til landinspektører - statenTabellen viser årslønnen, hvor såvel den generelle lønstigning som reguleringsordningen er indregnet.

PensionsbidragBruttolønPens.giv.

jøntrin Grundbeløb ind. pct.reg. 5% 10 % 15 % Nettoløn4 160.400,00 206.362,00 10.318,00 20.636,00 30.954,00 196.044,00

13.366,67 17.196,83 859,83 1.719,67 2.579,50 16.337,005 165.800,00 213.309,00 10.665,00 21.330,00 31.995,00 202.644,00

13.816,67 17.775,75 888,75 1.777,50 2.666,25 16.887,006 171.100,00 220.128,00 11.006,00 22.012,00 33.018,00 209.122,00

14.258,33 18.344,00 917,17 1.834,33 2.751,50 17.426,837 177.100,00 227.847,00 11.392,00 22.784,00 34.176,00 216.455,00

14.758,33 18.987,25 949,33 1.898,67 2.848,00 18.037,928 182.300,00 234.537,00 11.727,00 23.454,00 35.181,00 222.810,00

15.191,67 19.544,75 977,25 1.954,50 2.931,75 18.567,509 187.900,00 241.742,00 12.087,00 24.174,00 36.261,00 229.655,00

15.658,33 20.145,17 1.007,25 2.014,50 3.021,75 19.137,9210 192.900,00 248.175,00 12.409,00 24.818,00 37.227,00 235.766,00

16.075,00 20.681,25 1.034,08 2.068,17 3.102,25 19.647,1711 198.500,00 255.379,00 12.769,00 25.538,00 38.307,00 242.610,00

16.541,67 21.281,58 1.064,08 2.128,17 3.192,25 20.217,5012 202.400,00 260.397,00 13.020,00 26.040,00 39.060,00 247.377,00

16.866,67 21.699,75 1.085,00 2.170,00 3.255,00 20.614,7513 208.000,00 267.602,00 13.380,00 26.760,00 40.140,00 254.222,00

17.333,33 22.300,17 1.115,00 2.230,00 3.345,00 21.185,1714 213.400,00 274.549,00 13.727,00 27.454,00 41.181,00 260.822,00

17.783,33 22.879,08 1.143,92 2.287,83 3.431,75 21.735,1715 219.500,00 282.397,00 14.120,00 28.240,00 42.360,00 268.277,00

18.291,67 23.533,08 1.176,67 2.353,33 3.530,00 22.356,4216 227.500,00 292.689,00 14.634,00 29.268,00 43.902,00 278.055,00

18.958,33 24.390,75 1.219,50 2.439,00 3.658,50 23.171,2517 232.400,00 298.993,00 14.950,00 29.900,00 44.850,00 284.043,00

19.366,67 24.916,08 1.245,83 2.491,67 3.737,50 23.670,25

10.4.1995



Overenskomstløn til landinspektører - kommuner og amtskommunerTabellen viser årslønnen, hvor såvel den generelle lønstigning som reguleringsordningen er indregnet.

jøntrin Grundbeløb

Bruttoløn Akademiker Pens.giv. tillæg ind. pct.reg. 5%

Pensionsbidrag

10 % 15 % Nettoløn4 160.400,00 250,00 206.116,00 10.306,00 20.612,00 30.918,00 195.810,00

13.366,67 20,83 17.176,33 858,83 1.717,67 2.576,50 16.317,505 165.800,00 250,00 213.044,00 10.652,00 21.304,00 31.956,00 202.392,00

13.816,67 20,83 17.753,67 887,67 1.775,33 2.663,00 16.866,006 171.100,00 375,00 220.004,00 11.000,00 22.000,00 33.000,00 209.004,00

14.258,33 31,25 18.333,67 916,67 1.833,33 2.750,00 17.417,007 177.100,00 375,00 227.702,00 11.385,00 22.770,00 34.155,00 216.317,00

14.758,33 31,25 18.975,17 948,75 1.897,50 2.846,25 18.026,428 182.300,00 375,00 234.374,00 11.719,00 23.438,00 35.157,00 222.655,00

15.191,67 31,25 19.531,17 976,58 1.953,17 2.929,75 18.554,589 187.900,00 375,00 241.559,00 12.078,00 24.156,00 36.234,00 229.481,00

15.658,33 31,25 20.129,92 1.006,50 2.013,00 3.019,50 19.123,4210 192.900,00 500,00 248.134,00 12.407,00 24.814,00 37.221,00 235.727,00

16.075,00 41,67 20.677,83 1.033,92 2.067,83 3.101,75 19.643,9211 198.500,00 500,00 255.319,00 12.766,00 25.532,00 38.298,00 242.553,00

16.541,67 41,67 21.276,58 1.063,83 2.127,67 3.191,50 20.212,7512 202.400,00 500,00 260.323,00 13.016,00 26.032,00 39.048,00 247.307,00

16.866,67 41,67 21.693,58 1.084,67 2.169,33 3.254,00 20.608,9213 208.000,00 500,00 267.508,00 13.375,00 26.750,00 40.125,00 254.133,00

17.333,33 41,67 22.292,33 1.114,58 2.229,17 3.343,75 21.177,7514 213.400,00 625,00 274.596,00 13.730,00 27.460,00 41.190,00 260.866,00

17.783,33 52,08 22.883,00 1.144,17 2.288,33 3.432,50 21.738,8315 219.500,00 625,00 282.423,00 14.121,00 28.242,00 42.363,00 268.302,00

18.291,67 52,08 23.535,25 1.176,75 2.353,50 3.530,25 22.358,5016 227.500,00 625,00 292.687,00 14.634,00 29.268,00 43.902,00 278.053,00

18.958,33 52,08 24.390,58 1.219,50 2.439,00 3.658,50 23.171,0817 232.400,00 625,00 298.973,00 14.949,00 29.898,00 44.847,00 284.024,00

19.366,67 52,08 24.914,42 1.245,75 2.491,50 3.737,25 23.668,67

10.4.1995



Skalaløn for tjenestemænd - kommuner og amtskommuner

Trin Skalaløn Årsløn Månedsløn42 166.316 265.597 22.133,0843 170.890 271.500 22.625,0044 175.589 277.566 23.130,5045 180.418 283.798 23.649,8346 185.380 290.201 24.183,4247 195.716 303.541 25.295,0848 206.628 323.913 26.992,7549 224.148 346.524 28.877,0050 249.840 382.762 31.896,8351 278.477 427.677 35.639,7552 302.089 465.978 38.831,5053 336.715 518.493 43.207,7554 385.630 581.626 48.468,8355 441.652 653.928 54.494,00


Skalaløn for tjenestemænd - staten

Trin ________ Skalaløn_________ Årsløn________ Månedsløn42 166.316 265.058,00 22.088,1743 170.890 270.943,00 22.578,5844 175.589 276.988,00 23.082,3345 180.418 283.201,00 23.600,0846 185.380 289.585,00 24.132,0847 195.716 302.883,00 25.240,2548 206.628 323.225,08 26.935,4249 224.148 345.766,08 28.813,8450 249.840 381.907,79 31.825,6551 278.477 426.726,37 35.560,5352 302.089 464.952,30 38.746,0353 336.715 517.348,23 43.112,3554 385.630 580.280,23 48.356,6955 441.652 652.354,23 54.362,85

10.4.1995



Kvalifikationstillæg til overenskomstansatte i Staten Grundbeløb samt tillæg ialt pr. 1.4.1995Følgende tillæg er beregnet som pensionsgivende tillæg. Eventuelle ikke-pensionsgivende tillæg kan beregnes ud fra grundbeløbet, der ganges med 1,286546.

Grundbeløb1.10.84 1.10.84 Tillæg pr.

1.4.83 (netto) (brutto) (netto)8.585,00 8.900,00 9.400,00 11.488,85

11.055,00 11.500,00 12.100,00 14.788,8518.670,00 19.400,00 20.400,00 24.933,2624.050,00 25.000,00 26.300,00 32.144,3528.050,00 29.200,00 30.700,00 37.522,1133.375,00 34.700,00 36.500,00 44.610,9836.350,00 37.800,00 39.800,00 48.644,3040.150,00 41.800,00 44.000,00 53.777,6241.650,00 43.300,00 52.922,0746.950,00 48.800,00 59.644,2754.600,00 56.800,00 69.422,0264.400,00 67.000,00 81.888,65


Kvalifikationstillæg til overenskomstansatte i amter og kommuner Grundbeløb samt tillæg ialt pr. 1.4.1995Følgende tillæg er beregnet som pensionsgivende tillæg. Eventuelle ikke-pensionsgivende tillæg kan beregnes ud fra grundbeløbet pr. 1.10.84, der ganges med 1,283010.

Grundbeløbpr. 1.10.84 1.10.84 Tillæg pr.

Pr. 1.4.83 (netto) (brutto) (netto)8.585,00 8.900,00 9.400,00 11.457,28

11.055,00 11.500,00 12.100,00 14.748,2018.670,00 19.400,00 20.400,00 24.864,7324.050,00 25.000,00 26.300,00 32.056,0028.050,00 29.200,00 30.700,00 37.418,9933.375,00 34.700,00 36.500,00 44.488,3836.350,00 37.800,00 39.800,00 48.510,6140.150,00 41.800,00 44.000,00 53.629,8241.650,00 43.300,00 52.776,6246.950,00 48.800,00 59.480,3554.600,00 56.800,00 69.231,2264.400,00 67.000,00 81.663,59

10.4.1995



Specielle tillæg til overenskomstansatte - stat

Rådighedstillæg til overenskomstansatte landinspektører, der er beskæftiget som fuldmægtige.

Ikke-pens.giv.tillæg Grundbeløb Tillæg årligt

Andenitet pr. 1.10.84 Pr. 1.4.951 16.700,00 21.485,322-4 19.500,00 25.087,655-7 22.600,00 29.075,948-9 23.900,00 30.748,4510-11 25.400,00 32.678,2712-13 27.600,00 35.508,6714- 32.500,00 41.812,75

Pens.giv.tillæg (3/6%)Tumustillæg tilFuldmægtige der har Pens.giv. Tillæg årligt Tillæg årligtrådighedstillæg grundbeløb Brutto Netto

pr. 1.10.84 1.10.95 1.10.95

11.900,00 15.309,90 14.850,60


Specielle tillæg tiil overenskomstansatte - kommuner

Rådighedstillæg til landinspektører i København og Frederiksberg kommuner

Pens.giv.tillaag (5/10%)Pens.giv. Tillæg årligt Tillæg årlijgrundbeløb brutto netto

Adenitet pr. 1.10.84 pr.1.10.95 1.10.951 17.600,00 22.580,98 21.451,932-4 20.500,00 26.301,71 24.986,625-7 23.800,00 30.535,64 29.008,868-9 25.200,00 32.331,85 30.715,2610-11 26.700,00 34.256,37 32.543,5512-13 29.100,00 37.335,59 35.468,8114- 34.200,00 43.878,94 41.684,99

Tumustillæg til landinspektører der har rådighedstillæg

Ikke-pens.giv.tillæg Grundbeløb Tillæg årligt

____________________ pr. 1.10.84________ pr. 1.4.95________

11.500,00 14.754,62

10.4.1995



Særlige tillæg til overenskomsansatte pr. 1.4.1995 ved universiteter og højere læreanstalter

Ikke-pens.giv.tillæg

Stilling Grundbeløb pr. 1.10.84

Tillæg årligt pr. 1.4.95

Kandidatstipendiat 19.400,00 24.958,99

Adjunkt/seniorstipendiatAmanuensis

28.100,0027.500,00

36.151,9435.380,02

Sektorforskningsinstitutioner

Forsker- fra ansættelsen Forsker -efter 3 års ansættelse

19.400,00

25.000,00

24.958,99

32.163,65

Pens.giv.tillæg (3/6%)

Stilling Pens.giv. Grundbeløb pr. 1.10.84

Tillasg årligtbrutto1.10.95

Tillæg årligtnetto1.10.95

Lektor 47.800,00 61.496,90 59.651,99

Lektor (med særlige Kvalifikationer) 68.100,00 87.613,78 84.985,37

Sektorforskningsinstitutioner

Seniorforsker 47.800,00 61.496,90 59.651,99



Særligt tillæg til tjenestemænd - staten Grundbeløb samt tillæg ialt pr. 1.4.1995

NytPr. 1.4.83____________pr. 1.10.84_______pr. 1.4.1995

7.045,00 7.300,00 9.391,7910.575.00 11.000,00 14.152,0117.630.00 18.300,00 23.543,7921.150.00 22.000,00 28.304,0124.700.00 25.700,00 33.064,23


Særligt tiilæg til tjenestemænd - kommuner og amtskommuner Grundbeløb samt tillæg ialt pr. 1.4.1995

NytPr. 1.4.83_____________________________ pr. 1.10.84____ Pr. 1.4.1995

7.045,00 7.300,00 9.366,0010.575,00 11.000,00 14.113,0017.630,00 18.300,00 23.479,0021.150,00 22.000,00 28.226,0024.700,00 25.700,00 32.973,0028.175,00 29.300,00 37.592,00

10.4.1995


Annoncer - stillinger tilbydesMedlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i § 3 i foreningens kollegiale vedtægter:

§ 3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse), offentlig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF’s område:Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår - og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Indøn accept af enhver stilling inden for ALF’s område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært

lønkravet og kontraktsudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse

regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for PALF’s område:1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelelses

bladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således ufornøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med • eller * kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse.

En • betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en * betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver).

Strukturdirektoratet søger landinspektørEn stilling som fuldmægtig i Strukturdirektoratets 5. kontorer ledig til besættelse pr. 1. juli 1995 eller snarest derefter.

Arbejdsopgaverne- køb og salg af arealer.- jordfordelings- og naturgenopretningsarbejder.- tværfagligt arbejde omkring landbrugsstrukturens til

pasning til stadigt ændrede produktionsvilkår og samfundsmæssigt afstukne retningslinier for landbrugsproduktion.

- et aktivt samarbejde med offentlige myndigheder og landbrugets organisationer.

Kvalifikationer- kundeorienteret og udadvendt.- gode samarbejds- og formuleringsevner.- initiativrig, fleksibel og selvstændig.- kendskab til EDB og CAD systemer.

- interesse og evt. baggrund for at arbejde med planlægning i det åbne land samt gennem handel med fast ejendom og jordfordeling selv at medvirke til planernes gennemførelse.

Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen vil finde sted som fuldmægtig. Stillingen er omfattet af turnusordningen. Løn inc!. rådighedstillæg i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Den danske Landinspektørforening.

ArbejdstidArbejdstiden er 37 timer om ugen.Direktoratet har flextidsordning.

Ansøgning, bilagt eksamensbeviser m.v., bedes sendt til Strukturdirektoratet, Allégade 24, postboks 109, 6270 Tønder, mærket »Ansøgning« senest den 15. maj 1995.

Strukturdirektoratet er et direktorat under Landbrugs- og Fiskeriministeriet med kontor i København og Tønder. På kontoret i Tønder er ansat 17 medarbejdere, og kontorets opgaver er bl.a. planlægning af jordfordelinger, administration af Strukturdirektoratets arealbesiddelser, herunder køb, salg, udlejning, drift og grundforbedring samt at udføre forlandsarbejder udfor de syd- og sønderjyske diger. Kontoret er sekretariat for Den Sønderjyske jordfond.Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef Karl Aage Eskildsen.

8891

landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 73

AJBTA

KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

Landinspektørsøges til alsidig landinspektørpraksis til beskæftigelse med matrikulære og digitale opgaver.

Vi anvender Landcad i vort arbejde, så kendskab hertil vil være en fordel.

Oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til landinspektør Stochholm.

Landinspektørfirmaet Hvims, Pinstrup og Stochholm Sønderbro 2, Postbox 14, 9100 Aalborg Tlf. 98 12 06 11.

8890

To yngre landinspektører søges til den sønderjyske afdeling

Vi søger to yngre landinspektører (m/k) til ansættelse som fuldmægtige nu eller senere. Ansættelsesstedet er indtil videre kontoret i Tønder.

Arbejdet omfatter deltagelse i alsidig matrikulær sagsbehandling og måling samt i de matrikulære myndighedsopgaver.

I skal arbejde sammen med 30 kolleger i et godt arbejdsmiljø. Vi har flex-ordning og gode muligheder for efteruddannelse.

Vi anvender tidssvarende opmålingsudstyr og råder over edb-udstyr til både alfanumerisk og grafisk anvendelse.

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger hos statslandinspektør Per Bonde, tlf. 74 72 10 34.

Ansøgning vedlagt eksamensbevis (kommende kandidater bedes vedlægge beskrivelse af studieforløb), sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, Ribe Landevej 30, 6270 Tønder. Ansøgningsfrist til fredag, den 12. maj 1995, kl. 12.00.

Kort- og Matrikelstyrelsen er en statsvirksomhed med ca. 540 medarbejdere og i 1995 er budgettet for udgifter ca. 280 mk>. kr. og for indtægter ca. 105 mio. kr.Styrelsen har til opgave at udarbejde og sælge landkort, søkort og matrikelkort til offentlige myndigheder, virksomheder, organisationer og private.Styrelsen forestår endvidere det danske matrikel- og landin- spektørvæsen og varetager den seismiske tjeneste samt er sektorforskningsinstitution inden for geodæsi og seismologi._________________ 8889

Landinspektør søgesLandinspektørfirmaet Bonefeld m.fl. søger landinspektør med nogen erfaring samt lyst og evner til selvstændigt at varetage tekniske og matrikulære opgaver.

Det forudsættes, at du er udadvendt, har flair for kundepleje og mod til at opdyrke nye arbejdsområder.

For den rette kan der påregnes varig ansættelse.

Landinspektørfirmaet Bonefeld m.fl. beskæftiger p.t. 15 personer ved kontorstederne i Horsens og Brædstrup. Vi arbejder med et bredt spektrum af tekniske og matrikulære sager, og råder over moderne opmålings- og beregningsudstyr (SDL, Intergraph MicroStation). Firmaet indgår sammen med 4 andre firmaer i Dansk Total Opmåling.

Skriftlig ansøgning sendes inden den 16. maj 1995 til vort kontor Søndergade 28, 8700 Horsens. Eventuelle telefoniske oplysninger fås ved henvendelse til en af indehaverne Finn Bech Jensen, Chr. Lund eller Svend Smedegaard.

Landinspektørfirmaet Bonefeld m.fl.Søndergade 28 8700 Horsens Tlf. 75 62 18 33. ____________________________________ 8888

10.4.1995


LandinspektørDen ene af vore landinspektører har netop sagt ja til en ledende stilling i virksomheden, og vi søger derfor en kandidat, som har lyst til at indgå i et team på 6 personer i sektionen for kortlægnings- og registreringsundersøgelser på vort nyindrettede domicil her i Nuuk.

Arbejdsopgaverne omfatter:

- Kortlægning - både digitalt og analogt- Fotogrammetri og digitale højdemodeller- Vedligeholdelse af fikspunktsgrundlag- Kontakt til kortbrugere og leverandører- Deltagelse i feltarbejde.

Sektionen er for tiden igang med omlægning fra analoge kort til vort digitale kortprogram, MicroStation. Vi vil derfor lægge meget vægt på at ansøgerende har forhåndskendskab til dette program. Herudover vil der blive lagt vægt på følgende:

- En uddannelse som landinspektør med nogen erfaring- Samarbejdsevner- Lyst til at tage initiativ og skabe overblik- Et godt humør og en god kondition.

VI tilbyderEt job med hele Grønland som arbejdsplads, og med udfordrende opgaver med mange kontakter af både faglig og administrativ karakter.

Løn og ansættelse vil ske på vilkår aftalt mellem Grønlands Landsstyre og Landinspektørforeningen, og forventes at svare til overenskomsten mellem Grønlands landsstyre og Ingeniørforbundet. Der vil være knyttet et kvalifikationstillæg til stillingen.

Personalebolig efter familiestørrelse vil blive stillet til rådighed efter gældende regler. Der ydes ferierejsetilskud efter gældende regler samt rejser og flytning ved tiltrædelse samt fratrædelse efter min. 3 års ansættelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder Kåre Christensen eller Økonomi- og personalechef Tage Kristensen på telefon (00 299) 2 10 45 eller telefax (00 299) 2 45 01.

Ansøgning bedes inden den 8. maj 1995 sendt til:

MISISSUEQQAARNERIT Grønlands Forundersøgelser

Postbox 1003 3900 Nuuk

8866

10.4.1995

landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 75

Andre annoncer

Indkaldelse af ansøgninger til UBVA-legat 1995AC's Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UB- VA) modtager årligt midler fra de foreninger under forvaltningsorganisationen COPY-DAN, hvorfra individuel udlodning til rettighedshaverne ikke er mulig.

En del af disse midler er det besluttet at uddele i form af legatportioner, og der indkaldes herved ansøgninger til legatet.

Legatet kan søges af

forfattere, der har forsvaret en doktorafhandling, der er trykt og mangfoldiggjort i bogform med sigte på almindeligt salg til almenheden, men som f.eks. p.g.a. bevillingsforudsætninger, ikke har opnået sædvanligt forfatterhonorar herfor,

litterært værk. Frembringelse af samleværker (f.eks. videnskabelige editioner og antologier) betragtes ikke som forfatterskab og berettiger ikke til legatet.

Personer, hvis doktorafhandling resp. videnskabelige arbejde er udgivet i 1992, 1993 eller 1994, vil kunne komme i betragtning. Legatets formål er at tjene som kompensation til forfattere, der ikke har modtaget et sædvanligt forfatterhonorar for en bogudgivelse. Ansøgninger baseret på et stencileret værk vil eksempelvis ikke kunne imødekommes. Tilsvarende gælder om værker, udgivet i tidsskriftform eller som del af en tidskriftslignende skriftserie samt værker med mere end 2 forfattere og værker, hvori der indgår en del redaktionelt arbejde. Det stilles endvidere som et krav, at værket som minimum er på 100 sider og udgivet i et oplag på mindst 500 eksemplarer.

samt af

forfattere, der uden sigte på erhvervelse af en doktorgrad har offentliggjort et videnskabeligt arbejde som litterært værk i bogform med henblik på almindeligt salg til almenheden og uden sædvanlig forfatterhonorering herfor, når det offentliggjorte litterære værk repræsenterer en særlig forskningsmæssig indsats. Lærebøger, der anvendes på universiteter og højere læreanstalter, er omfattet af denne kategori.

Som forfattere betragtes personer, der har frembragt et

Legatet uddeles i portioner af størrelsesordenen 2.000-15.000 kr. Beslutning om udlodning og om legatets størrelse træffes på UBVA’s årlige plenummøde i december måned.

Ansøgning om legatet rettes til Akademikernes Centralorganisation, Nørre Voldgade 29, 1358 København K. For at en ansøgning kan komme i betragtning, må den være AC i hænde senest den 1. august 1995. Ansøgningsfristen er indispensabel. Der benyttes et specielt ansøgningsskema, der fås ved henvendelse til AC’s sekretariat, tlf. 33 12 85 40, lokal 29.

___________________________________________ 8885

MINDSTELØN

ALF har pr. 1. janaur 1995 fastsat mindstelønnen for privatansatte medlemmer af ALF til:

23.000 kr. pr. månedincl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag

Reguleringen er excl. eventuelle anciennitetsstigninger

10.4.1995


ÆkKORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

Offentligt udbud angående fremstilling af digitale matrikelkort over 16 kommuner i Storstrøms amt.1) Ordregivende myndighed:

Kort- og Matrikelstyrelsen Matrikeldivisionen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf. 35 87 50 50 Telefax 35 87 50 62

2) Tjenesteydelsens kategori og beskrivelse

Fremstilling af digitale matrikelkort over 16 kommuner i Storstrøms amt, på grundlag af eksisterende analoge matrikelkort og måloplysninger. Området omfatter ca. 108204 lodder på økort. Lodderne er beliggende på ca. 901 kort- planer.

3) Leveringssted

Se punkt 1

4) Angivelse af, om der kan afgives bud pA en del af de pågældende tjenesteydelser

Der kan ikke afgives bud på dele af opgaven

5) Ordrens varighed eller frist for udførelse af tjenesteydelsen

Opgaven skal være fuldført medio 1997.

6a) Udbudsmateriale kan rekvireres hos

Kort- og Matrikelstyrelsen Matri kelkortkontoret Rentemestervej 8 2400 København NV Att. Arne Gøtø

b) Sidste frist for rekvirering af udbudsmateriale

Den 11.05.1995.

c) Pris på udbudsmaterialet

Udbudsmaterialet koster Dkr. 400,- excl. moms og forsen

delse. Beløbet returneres ikke ved eventuel tilbagelevering af udbudsmaterialet.

7a) Personer der har adgang til at overvære åbningen af buddene

Alle bydende.

b) Frist for afgivelse af bud

Den 15.06.1995, kl. 12.00

c) Åbning af buddene sker

Den 15.06.1995, kl. 14.00

8) Periode den bydende er forpligtiget til at vedstå sit bud

12 uger

9) Tildelingskriterler

Der vil ved valget af tjenesteyderen, udover prisen, blive lagt vægt på, at den pågældende råder over de faciliteter og den faglige viden, som er nødvendig til fremstilling af data, at den pågældende råder over en sådan organisation, at en opgave af det foreliggende omfang kan udføres på betryggende måde, at den pågældende har kendskab til og erfaring med fremstilling af digitale matrikelkort, samt at landinspektørekspertise med kendskab til matrikelkortenes tilblivelse, opbygning og indhold er til rådighed ved fremstillingen.

10) Andre oplysninger

Kort- og Matrikelstyrelsen agter ikke selv at byde på opgaven.

Udbudsmaterialet vil alene være udfærdiget på dansk.

11) Dato for afsendelse af bekendtgørelsen

Den 12.04.1995

12) Dato for modtagelse af bekendtgørelsen

Den 12.04.1995.

Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1995 side 15

Kendelse fra Landinspektørnævnet

I Landinspektømævnets sag nr. 158: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 22. marts 1995 følgende kendelse:

I et brev af 21. november 1994 og efterfølgende breve har A og B klaget over landinspektør L i forbindelse med landinspektørens afsætning af skel mellem klagernes ejendom, matr.nr. 10r og hovedlandevej nr...... Klagerne harnavnlig anført, at indklagede har udvist uredelig adfærd ved ikke at tage hensyn til en aftale, der i 1990 var indgået mellem ... Amt, Vejkontoret, og klagerne vedrørende ejendommens grænser mod vejen, uanset at klageren B under forretningen gjorde indklagede opmærksom herpå.

Indklagede har bestridt at have udvist uredelig adfærd.

Indklagede har i et brev af 30. december 1994 til nævnet nærmere redegjort for den skelafsætning, som han var blevet anmodet om at foretage. Det hedder i brevet:

»Efter anmodning fra ... amts vejvæsen nar jeg ladet udføre skelafsætning på grundlag af gældende landevejsplan ....

Efter anmodning fra amtsvejvæsenet foretog jeg den 15. november 1994 supplerende afsætning af 2 mellempunkter i skellinien ud for bebyggelsen på matr.nr 10r.

Ved min opmåling den 9. november spurgte klageren,.... mig, hvad jeg foretog mig, og på hvilket grundlag,jeg kunne gøre dette. Da jeg henviste til den gældende vejplan .... anførte klageren, at et sådant kort jo ikke var noget værd. Der blev henvist til ejendomskortet fra ejendommens udstykning i 1927/28, som jeg fik forevist. Da jeg flere gange uden held bad om lov til at forklare sammenhængen, og da klageren ikke ville høre på mig, måtte jeg opgive.... Jeg lovede at fremsende dokumentationsmateriale, hvilket jeg gjorde ved brev af samme dato.

Da jeg .... mødte op den 15. november for at udføre den supplerende afsætning, gjorde klageren gældende, at det .... fremsendte bilagsmateriale »mest af alt lignede dokumentfalsk« (citat). Herefter faldt grundlaget for yderligere drøftelser bort.

Det er korrekt, at der i mit arkiv forefindes et notat af 17/9 90 om ejendomsgrænserne mod vejen. Det fremgår heraf, at en medarbejder ved amtet dengang ville prøve at opnå en overenskomst om regulering heraf, og at min forgænger, landinspektør M, forventede at høre nærmere. Dette er imidlertid aldrig sket, og på den baggrund må det ved gældende landevejsplan angivne og af mig afsatte skel naturligvis stadig være gældende.

Jeg har i dag modtaget orienteringskopi af brev fra amtsvejvæsenet.... For mit vedkommende ændrer dette naturligvis intet i handlingsforløbet..... «

I det i skrivelsen nævnte orienteringsbrev fra ... Amt, Vejkontoret til klagerne, der er dateret den 29. december1994, står der:

Foranlediget af Deres .... henvendelse af 17. november 1994 hertil samt distriktskontorets skrivelse af 10. september 1990 til Dem, har der herfra fundet en drøftelse sted med distriktsingeniør C om fortolkningen af sidste skrivelse, afsnit 2:....

Distriktsingeniør C bekræfter, at aftalen mellem ham og Dem fastlægger et nyt skel 4,00 m parallelt med eksisterende kantsten .... uanset den uklare formulering i aftalen herom.

Dette skel er af ukendte årsager ikke blevet berigtiget i overensstemmelse hermed.

Landinspektør L .... har således i begyndelsen af november <994 været i god tro ved afsætning af det oprindeligt gældende landevejsskel, der blev fastlagt i 1935.

Samtidigt er landinspektør L nu anmodet om at udarbejde en særskilt berigtigelsessag..... «.

Indklagede har under møde for nævnet den 13. februar 1995 i det væsentlige henholdt sig til sine skriftlige redegørelser. Han har yderligere forklaret, at det ikke fremgår af det materiale, han den 9. november sendte til klagerne, hvordan afsætningen passede med de faktiske brugsgrænser. Efter at han havde været på ejendommen den 9. november, var det hans opfattelse, at der formentlig havde været forhandling mellem klagerne og amtsvejkontoret, som derefter anmodede ham om at foretage de supplerende afsætninger. Før han var på ejendommen første gang, fandt han i sit arkiv et notat, der imidlertid alene vedrørte regulering af vejskellet på naboejendommen. Han fornemmede under en samtale med en repræsentant for vejkontoret, at der muligvis også havde været tale om en regulering af vejskellet mod klagernes ejendom. Han fik imidlertid det klare indtryk, at sagen var afsluttet, uden at en aftale var kommet i stand. Han henvendte sig ikke til vejkontoret efter det første møde med klageren, idet han ikke var i tvivl om, at hans opgave gik ud på at afsætte de gældende skel. Han fandt ikke noget mærkeligt i, at ejendommens grænse på et stykke afveg 25-30 cm fra gældende skel. Klageren nævnte ikke noget om en aftale med vejkontoret, første gang indklagede var på ejendommen, og heller ikke anden gang kom det på tale.

Klageren har forklaret, at han i 1990 med amtsvejvæsenets afdelingsingeniør C indgik en aftale om, at skellet skulle afsættes 4 m parallelt med den eksisterende kantsten, hvorved der blev taget 70 cm af klagernes ejendom i den ene side og tillagt noget i den anden side. Siden hørte klageren ikke yderligere til sagen. I juli 1994 blev der foretaget en åstedsforretning formentlig med deltagel

1995 side 16 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider

se af amtets vejudvalg, og herunder aftaltes det, at den tidligere vejmarkering skulle hæves.

Da indklagede den 9. november 1994 kom på ejendommen, påtalte klageren, at et punkt placeret midt i hans indkørsel ikke var afsat rigtigt, hvilket landinspektør M også havde givet udtryk for. Klageren nævnte overfor indklagede, at der med amtsvejvæsenet var indgået en aftale om placeringen af skellet, der var afsat i henhold til aftalen. Indklagede mente imidlertid ikke, at denne aftale kunne være gældende, i givet fald måtte amtsvejvæsenet købe arealet af klagerne. Klageren foreviste ikke indklagede den skriftlige aftale, der forelå mellem ham og amtsvejvæsenet, men ville have gjort det, hvis det var kommet til en nærmere drøftelse. Indklagede afsatte senere yderligere 3 punkter som klageren mente var forkerte. De drøftede dette, og klageren gav udtryk for, at han især var utilfreds med det ejendomskort, han havde fået tilsendt, idet det var hans opfattelse, at formålet hermed var at vise, at målingen fra 1935 var forældet. Han kan erkende, at den kopi af målebladet, som han modtog fra indklagede, var forsynet med de samme mål som målebladet fra 1935 for så vidt angår hans ejendom.

Klageren præciserede sin klage over indklagede i følgende 4 punkter:

1. At indklagede straks afviste klagerens måleblad fra 1935 som forældet.

2. At det af indklagede tilsendte ejendomskort var et forsøg på at bilde ham ind, at opmålingskortet fra 1935 ikke længere var gældende.

3. At indklagede ikke spurgte ham om, hvorfor han mente, at punktet i indkørslen var placeret forkert.

4. At indklagede burde have reageret på hans oplysning om, at det var amtsvejvæsenet, der havde afsat granitstenene i brugsgrænsen, uanset om han havde nævnt, at der forelå en aftale med amtsvejvæsenet.

Indklagede har til den af klageren afgivne forklaring bemærket, at han først i dag - efter klagerens forklaring for nævnet - er blevet klar over, at der forelå en aftale mellem klageren og vejkontoret. Han kan godt se, at aftalens indhold, således som den er gengivet af klageren, stemmer med forholdene på ejendommen.

Landinspektørnævnet udtaler:

Således som sagen foreligger oplyst for nævnet, lægges det til grund, at klageren hverken omtalte eller foreviste den skriftlige aftale, han havde indgået med vejkontoret for indklagede under møderne på ejendommen den 9. november og 15. november 1994. Det lægges tillige til grund, at indklagede heller ikke af vejkontoret på forespørgsel blev orienteret om nogen aftale med klagerne, og at den opgave, indklagede var rekvireret til, var at afsætte matrikelkortets skel.

Nævnet finder, at klageren, allerede under indklagedes første besøg på ejendommen, burde have forevist den skriftlige aftale, således at indklagede havde haft lejlighed til at tage denne i betragtning ved det fortsatte arbejde. Indklagede, der var bekendt med notatet af 17. september 1990, burde imidlertid - også i betragtning af forholdene på stedet - have foretaget en nærmere undersøgelse af sagen og som følge heraf alene have afsat en foreløbig afmærkning og gjort klageren opmærksom på, at der var tale om en sådan.

Under hensyn til at klageren ved sin adfærd i betydelig grad har medvirket til den usikkerhed, der er opstået vedrørende skelafsætningen, og idet de af klageren i øvrigt rejste punkter ikke giver anledning til kritik, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at idømme indklagede nogen sanktion.

Thi bestemmes:

Landinspektør L frifindes.

Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard

Ministerielle skrivelser m.v.

Om arealoverførsel, hvorved fredskovsparceller fraskilles en beboelseslod og overføres til en anden beboelsesejendom

har Kort- og Matrikelstyrelsen i brev af 15. marts 1995 (j.nr. U1995/577) udtalt:

»I et brev af 24. januar 1995 anmodede De Kort- og Matrikelstyrelsen om at oplyse, om styrelsen vil godkende en arealoverførsel, hvorved fredskovsparcellerne matr.nr. 3m, 7i og 37 ... By, fraskilles beboelseslodden matr.nr. 61 smst. og overføres til beboelsesejendommen matr.nr 1 f ... Hgd.

Det fremgår af sagen, at den samlede faste ejendom

matr.nr. 3m, 61, 7i og 37 tilhører et dødsbo, og at en af arvingerne er ejer af ejendommen matr.nr. 1f.... Hgd.

Det fremgår endvidere, at ... Amt i skrivelser af 8. december 1994 og 18. januar 1995 har meddelt tilladelse efter planlovens § 35 til, at beboelseslodden matr.nr. 61 udstykkes på betingelse af, at skovparcellerne matr.nr. 3m, 7i og 37 bliver sammenlagt med en anden fredskovspligtig

10.4.1995


ejendom eller med en landbrugsejendom.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal i den anledning meddele følgende:

Ifølge § 35 i lov om planlægning må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning i landzone. Der må heller ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages arealoverførsel med henblik på opførelse af ny bebyggelse eller anden ændret anvendelse af de berørte ejendommes arealer. Arealoverførsel med henblik på uændret anvendelse af det overførte areal vil derimod i almindelighed kunne registreres i matriklen uden tilladelse fra landzonemyndigheden.

Begrundelsen for, at sådanne arealoverførsler i landzone kan finde sted uden tilladelse fra landzonemyndigheden, er, at arealoverførslerne angår omlægning af jorder mellem landbrugs- og/eller skovbrugsejendomme, jf. § 35 i lov om planlægning, der svarer til den indtil den 1. april 1991 gældende bestemmelse i § 6 i lov om by- og landzone, som blev ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser (konsekvensændringer som følge af ny lov om udstykning og anden registrering i matriklen).

I det foreliggende tilfælde, hvor skovparcellerne tænkes

fraskilt matr.nr. 61 ved arealoverførsel og overført til ejendommen matr.nr. I f ... Hgd., som skovparcellerne i realiteten ingen tilknytning vil have til, da ejendommen ligger ca. 20 km derfra og tjener helt andre formål end skovbrug, finder Kort- og Matrikelstyrelsen, at den matrikulære forandring i relation til lov om planlægning kan sidestilles med en udstykning. For at den påtænkte matrikulære forandring kunne registreres i matriklen, måtte der derfor enten foreligge tilladelse dertil fra landzonemyndigheden eller en udtalelse fra landzonemyndigheden om, at en sådan tilladelse ikke er påkrævet, jf. udstykningslovens §20, stk. 1.

I øvrigt finder styrelsen, at udstykningslovens regler om arealoverførsel ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der er stor afstand mellem den ejendom eller del heraf, som overføres, og den ejendom, som arealet overføres til, og hvor der ikke, efter at arealoverførslen er gennemført, vil være nogen driftsmæssig eller anden forbindelse mellem delene af ejendommen. Begrundelsen for, at skovparcellerne ønskes fraskilt ved areal overførsel, er formentlig alene, at parterne ikke har kunnet opnå landzonemyndighe- dens tilladelse til udstykning af parcellerne som en selvstændig skovejendom.

Kort- og Matrikelstyrelsen kan derfor af begge ovennævnte grunde ikke godkende den påtænkte arealoverførsel.«

Om anvendelse af privatvejslovens § 18 ved tvivl om vejret

har Trafikministeriet i brev af 20. januar 1995 (j.nr. 94-4132-13) udtalt:

I brev af 2. september 1994 har De anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende fortolkning af privatvejslovens § 18 i relation til en konkret sag om Tølløse kommunes udsættelse af vejsyn på Præstemarken, som er en privat fællesvej beliggende i landzone.

Det fremgår af sagen, at NN i vinteren 1993/94 to gange anmodede kommunen om at afholde vejsyn på Præstemarken. Det fremgår videre, at De på vejsynet - som blev afholdt den 19. maj 1994 - rejste tvivl om NN’s vejret til vejen og begærede vejsynet udsat. Kommunen besluttede herefter at udsætte vejsynet i 6 måneder i henhold til privatvejslovens § 18.

De anfører, at kommunen ved at udsætte vejsynet i 6 måneder tvinger de vejberettigede til at anlægge sag mod en tvivlsom vejberettiget. Efter Deres opfattelse kan privatvejslovens § 18 alene benyttes til at få de vejberettigede til at stoppe ikke-vejberettigedes brug af vejen - eventuelt ved at opsætte færdselsforbudsskilte.

Ministeriet kan oplyse, at privatvejsloven ikke giver nogens direkte løsning på, hvordan kommunen skal forholde sig i de situationer, hvor der rejses tvivl om en grundejers vejret til en privat fællesvej. Kommunen kan som bekendt ikke tage stilling til vejretsspørgsmål, hvorfor eventuelle tvister herom må afgøres af domstolene i mangel af enig

hed mellem grundejerne.

Det er ministeriets opfattelse, at kommunen ved et vejsyn efter anmodning kan udsætte vejsynet i 6 måneder under henvisning til § 18, hvis den tvivlsomme vejberettigedes brug af vejen er af betydning for, om - og i hvilket omfang- der skal udføres arbejder på vejen. Såfremt den tvivlsomme vejberettigedes brug af vejen ikke har betydning for, hvilke arbejder der skal udføres, er der ikke grund til at udsætte vejsynet.

Formålet med bestemmelsen i privatvejs lovens § 18 er ikke kun at få udsat et vejsyn for at få opsat skilte med »uvedkommende færdsel forbud« el.lign., men også for at få afklaret eventuelle privatretlige tvister i relation til en eventuel begrænsning af færdslen, om fornødent ved at disse indbringes for domstolene.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at i de tilfælde, hvor vejsynet ikke udsættes, må kommunens kendelse om arbejdets udførelse og fordeling af udgifterne tage udgangspunkt i den faktiske brug af vejen. Kommunen kan eventuelt ændre denne kendelse, når der foreligger enighed eller dom om vejretsspørgsmålet.

Det bemærkes, at ministeriet ikke har taget stilling til den konkrete sag.


Om vejbidrag til udbygning af eksisterende og anlæg af ny offentlig vej

har Trafikministeriet i brev af 31. januar 1995 (j.nr. 94-4123-3) udtalt:

I brev af 17. januar 1995 har De anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende muligheden for at pålægge ejendommen matr.nr. a, vejbidrag til anlæg af Golfvej i forlængelse af Engdahlsvej i Herning.

Det fremgår af sagen, at Deres klients ejendom grænser til den eksisterende offentlige vej Engdahlsvej.

De har på den baggrund anmodet ministeriet om at besvare følgende spørgsmål:

1. Idet det lægges til grund, at Engdahlsvej i dag er fuldt udbygget -også til tung trafik - og idet kommunen i forbindelse med etableringen af Engdahlsvej har opkrævet vejbidrag, bedes det oplyst, om kommunen i forbindelse med forlængelsen af Engdahlsvej har hjemmel til at opkræve yderligere vejbidrag af ejeren af matr.nr.a.

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende anmodes ministeriet om at oplyse, om der i forbindelse med fordelingen af vejbidraget bør tages hensyn til, at der allerede er en fuldt etableret vej, at der alene er tale om en udvidelse af eksisterende vej, og at formålet med vejforlæggelsen/omlægningen primært har det formål at betjene et nyudstykket område.

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, bedes det oplyst, hvor stor den pågældende lempelse bør være.

Ministeriet kan herefter oplyse følgende:

Efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om grundejerbidrag til offentlige veje kan vejbestyrelsen pålægge ejerne af de tilgrænsende ejendomme vejbidrag til anlæg af nye offentlige veje og til udvidelse af de befæstede arealer i eksisterende offentlige veje til den i lovens § 4, stk. 1, angivne maksimale bredde, det vil for industriveje sige til 20 meters bredde.

Hvis projektet med anlæg af den nye vej omfatter en udvidelse af Engdahlsvejs befæstede arealer ud for Deres klients ejendom op til en bredde af højst 20 meter, vil Deres klient kunne pålægges bidrag til arbejdet.

Det er i denne sammenhæng uden betydning, om ejendommen tidligere er blevet pålagt bidrag til anlæg af Engdahlsvej.

Udgifterne til arbejdet skal fordeles mellem ejerne af de bidragspligtige ejendomme efter bestemmelserne i lovens §11 , det vil sige på grundlag af ejendommenes facade mod vejen, areal og benyttelse eller ejendomsværdi, jf. §11, stk. 1 og 2.

For ejendomme, der grænser til anden vej(strækning), end den bidragspligten omfatter, og som ikke på grund af adgangsbestemmelser skal fritages for bidragspligt til den anden vej, skal der beregnes et passende reduceret vejbidrag. Der er ikke i andre tilfælde hjemmel til at reducere bidraget, og der kan derfor ved fordelingen ikke tages hensyn til, at der allerede er vej til ejendommen, at der alene er tale om udvidelse af en eksisterende vej, og at formålet med vejanlægget primært er at nyudstykke et område.

Hvis der er grundlag for reduktion efter nævnte §11, stk. 5, beror det på et konkret skøn, hvor meget bidraget skal reduceres. Dette skøn udøves af vejbestyrelsen, og ministeriet kan ikke udtale sig om, hvad der i det konkrete tilfælde kan anses for en passende reduktion.

Ministeriet skal endelig henlede opmærksomheden på, at der er en forudsætning for, at ejendommen kan pålægges vejbidrag, at den er beliggende i et område omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, jf. § 2 i vejbidragsloven.

Om lokalplanpligt for byggeri mv i eller tæt ved en landsby i landzone

har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref. »Naturklagenævnet orienterer« nr. 45, oktober 1994.

Naturklagenævnet har truffet en del afgørelser om lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk 2, for byggeri mv i eller tæt ved en landsby i landzone. Det kan udledes af disse afgørelser, at tærsklen for lokalplanpligt er ret lav i sådanne tilfælde, uanset om det ansøgte stemmer med kommuneplanen.

Baggrunden for denne - måske lidt skærpede - praksis er, at der i eller tæt ved en landsby ikke skal så meget til, før der opstår en væsentlig ændring af det eksisterende miljø. Det stemmer med formålet med lokalplanpligten, at der da skal gives beboerne i landsbyen den medindflydelse på udviklingen, som følger af planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af en lokalplan.

10.4.1995


Når NKN ophæver en meddelt landzonetilladelse med henvisning til lokalplanpligten, ligger der normalt deri, at det ansøgte i og for sig ikke kan betegnes som stridende mod formålet med landzonebestemmelserne. Er der en sådan modstrid, vil NKN ikke basere sin afgørelse på eller henvise til pi § 35, stk 2.

Nogle eksempler skal nævnes:

A. En virksomhed med produktion af strikvarer fik i 1981 landzonetilladelse til at anvende en staldbygning på en 4 ha stor landbrugsejendom til engroslager for garn og til detailsalg fredage og lørdage. Ejendommen lå på den ene side af en landevej umiddelbart op til et område, der var fredet i 1962 for at bevare udsigten fra vejen over det pgld kystområde. På den anden side af landevejen fandtes en større landsby.

Uden nødvendig landzonetilladelse foregik der imidlertid nu på ejendommen tillige produktion af strikvarer (forarbejdning af råvarer og strik på maskiner), og i landsbyen havde virksomheden en systue, hvor færdigvarerne blev fremstillet. Virksomheden beskæftigede 30-35 personer, heraf omkring 15 på den omhdl ejendom. Erhvervsbebyggelsen på ejendommen omfattede ca 950 m2 etageareal og et ca 200 m2 stort udhus.

Bebyggelsen med friareal var omgivet af et højt trådhegn med pigtråd.

Amtet gav i 1994 landzonetilladelse til opretholdelse af produktionen og til opførelse af en bygning i 2 etager med 1000 m2 etageareal til produktions- og lagerformål. Kommunen havde anbefalet tilladelsen med henvisning til de store værdier, der nu var bundet til stedet, til den trafikalt gode beliggenhed og til virksomhedens store betydning for beskæftigelsen i kommunen.

Efter klage fra omboende ændrede NKN enstemmigt (9 medlemmer) tilladelsen til et afslag og udtalte:

»Allerede den anvendelse af ejendommen til produktion, som foregår uden nødvendig tilladelse, udgør en så væsentlig ændring af det hidtidige miljø, at anvendelsen må forudsætte tilvejebringelse af en lokalplan. ... Det følger heraf, at også landzonetilladelse til opførelse af en yderligere bygning med 1000 m2 etageareal til produktions- og lagerformål må forudsætte hjemmel herfor i en lokalplan.«

(Afgørelse af 20.6.1994. j nr 31/700-0088).

B. En frikommune havde givet landzonetilladelse til, at der ved en landsby måtte anlægges en kommunal containerplads på 4500 m2 med plads til ca 20 containere og specialcontainere. Pladsen skulle modtage sygehusaffald, olie- og kemikalieaffald, jern og metal, haveaffald, jord og sten, bygningsaffald, asbest, hårde hvidevarer, brændbart materiale, tøj og glas mv. Pladsen skulle være åben alle hverdage fra kl 7 til kl 18.

Ejendommen lå i et af regionsplanens »landskabsområder«, men den ønskede anvendelse var i ovsst m kommuneplanens rammebestemmelser, hvorefter ejendommen kunne anvendes til offentlige formål såsom materialegård, lagerplads, boldplads, parkering mv.

Efter klage fra en beboer i landsbyen ophævedes landzonetilladelsen ved formandsafgørelse:

»Efter det oplyste om containerpladsens størrelse, art og funktion, herunder at der er tale om en plads, der ejes og drives af kommunen og skal betjene hele kommunens område, findes pladsen at være omfattet af kravet om lokalplan efter planlovens § 13, stk 2.«

(Afgørelse af 9.9.1994, j nr 31/300-0055).

C. En nedlagt landbrugsejendom i hovedstadsområdet havde siden 1977 været kommunalt ejet og anvendt til forskellige fritidsaktiviteter (knallertbane i en tidligere grusgrav, motorcrosskørsel. salonskydebane, hundetræning, ungdomsskole med snedker- og autoreparationsværksted mv). Hovedstadsrådet havde kun givet landzonetilladelse til nogle af disse aktiviteter.

Amtet havde nu givet landzonetilladelse til, at en del af ejendommen måtte anvendes som øvelsesplads ved køre- undervisning for eleverne fra den kommunale ungdomsskole.

En nabo påklagede tilladelsen, idet han fandt, at aktiviteterne nu havde nået et omfang, der måtte udløse lokalplanpligt.

Ved formandsafgørelse fandtes det ansøgte (øvelsesbanen) på baggrund af de samlede aktiviteter, hvoraf nogle ikke var tilladt, at nødvendiggøre lokalplan.

(Afgørelse af 14.6.1994, j nr 31/200-0011).

D. En landsby indeholdt 2 byzoneområder adskilt af landzone. Amtet havde givet landzonetilladelse til, at der i dette mellemliggende landzoneområdet måtte opføres en 600 m2 stor idrætshal som udvidelse af et eksisterende klubhus.

I kommuneplanen var dette områdes anvendelse fastlagt til plejehjem, institutioner for ældre, offentligt friareal, bypark, sportsplads o lign. Kommunen oplyste, at der agtedes gennemført en lokalplan, hvorved området ville blive overført til byzone.

Naboen til den pgld ejendom påklagede amtets tilladelse og gjorde især gældende, at det er bagvendt først at give tilladelse til byggeriet og dernæst lave en lokalplan for området.

Ved formandsafgørelse fik klageren medhold i sit synspunkt, og landzonetilladelsen ændredes til et afslag.

(Afgørelse af 23.3.1994, j nr 31/760-0046).

E. Et amt havde i 1991 givet en personlig tilladelse til, at der fra garagen til et enfamiliehus umiddelbart uden for en landsby måtte foregå detailsalg af bl a hesteudstyr, hønse- og dueartikler samt brugskunst. Ejeren ansøgte i 1992 om tilladelse til at udvide sortimentet med is, slik, øl og vand samt dyrefoder.

Imod kommunens indstilling afslog amtet, men ved formandsafgørelse ændredes afslaget til en tilladelse på betingelse af, at butiksarealet ikke udvides. Der henvistes herved til ejendommens beliggenhed ved en vejstrækning med begrænset trafik og til, at den ansøgte udvidelse af varesortimentet i den lovligt eksisterende butik ikke ville medføre væsentlige ændringer i området.

(Afgørelse af 14.1.1994, j nr 31/250-0006).


Om strandbeskyttelseslinien - lokalplan - udstykning

har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref. »Naturklagenævnet orienterer« nr. 44, oktober 1994:

En kommune gennemførte i 1990 en lokalplan, hvorved et V/2 ha stort kystområde blev udlagt til parcelhusbebyggelse.

En del af lokalplanområdet lå søværts strandbeskyttelseslinien efter nbl § 15. I denne del måtte der efter lokalplanen ikke opføres bygninger, men lokalplanen åbnede mulighed for dels udstykning af et betydeligt antal grunde på hver op til 2500 m , hvoraf omkring to tredjedele lå søværts strandbeskyttelseslinien, dels beplantning (dog ikkei skel) og anlæg af stier med trappe til stranden.

Hele lokalplanområdet anvendtes til landbrugsformål bortset fra en enkelt større ejendom med en helårsbeboelse, der lå landværts strandbeskyttelseslinien. Denne ejendom og to andre ubebyggede ejendomme var i lokalplanen udlagt som et særligt delområde på godt 1 ha, der adskilte sig fra det øvrige lokalplanområde ved at rumme naturbeplantning ud mod vandet. Den bebyggede ejendom havde skel søværts strandbeskyttelseslinien. Udstykningen var sket i 1960’erne, da strandbeskyttelseslinien endnu ikke var til hinder for udstykning.

Fra den nævnte bebyggede ejendom ønskedes nu udstyk

ket en ca 2000 m2 stor parcel i ovsst m lokalplanen.

Naturklagenævnet ændrede enstemmigt (9 medlemmer) amtets dispensation fra nbl § 15 til et afslag med følgende begrundelse:

»Strandbeskyttelseslinien har siden dens indførelse i 1937 været administreret særdeles restriktivt. Det har væsentlig betydning for den nationale interesse i de nære kystområder, at der kun dispenseres, når der foreligger en ganske særlig begrundelse herfor, og når en dispensation vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinien.

Det er helt uden betydning, at en lokalplan åbner mulighed for matrikulære ændringer, hvorved der fastlægges skel søværts strandbeskyttelseslinien.

De særlige fysiske forhold, som ejeren af ejendommen har henvist til, udgør heller ikke en tilstrækkelig begrundelse for en dispensation.«

(Afgørelse af 30.6.1994, j nr 21/760-0005)

indholdsfortegnelse - berightthereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/mb 4...

Documents