ika tænketank for e-handel · 2019. 3. 20. · status på e-handel 7 • i 2017 var...
TRANSCRIPT
-
IKA tænketank for e-handel
Indkøbsdatasamarbejdet -Nyt om e-handel
20. marts 2019
Jonas Klinting
Økonomidirektør
-
De kommunale indkøbsdata 2014-2017 – Nogle nøgletal
22
Samlet volumeKommuner Antal fakturaer Antal varelinjer
Virksomheder E-handelUNSPCS årlige analyser
91 487 mia. kr. 45 mio. 312 mio.
6.200 164.000 1,6 mia. kr ~10
-
Indkøbsdatasamarbejdet kort
3
• 91 kommuner deltager i indkøbsdatasamarbejdet svarende til
97% af befolkningen (3 kommuner mangler dog data for 2014
og 1 kommune har ikke data med i 2017)
• Kommunerne afleverer deres elektroniske fakturaer til SKI,
som bl.a. bruger data til at udarbejde
ledelsesinformationsrapporter til de deltagende kommuner
• En kommunal referencegruppe har siden efteråret 2017
sammen med SKI identificeret analyseemner med særlig
interesse i forhold til at effektivisere det offentlige indkøb
• Der kommer en række fælles produkter til kommunerne, men
der kan også efter aftale laves særlige analyser
• Når kommunerne i løbet af 2019 afleverer deres elektroniske
fakturaer for 2018, vil der samlet være fakturaer for over 600
mia. kr. i databasen
Kommuner der har
valgt slet ikke at
deltage:
• Assens• Brøndby• Fanø• Lemvig• Lolland• Læsø• Ærø
-
Dagens fokusområde
4
1. Status på e-handel i kommunerne
2. E-handel på SKI-aftaler
3. Besparelser via e-handel
-
Status på e-handel i kommunerne
5
-
Fokus på e-handel
6
• E-handel er central i den fælleskommunale indkøbsstrategi
• Der har været arbejdet med e-handel i mange år
• I 2001 lavede KPMG en undersøgelse af de offentlige myndigheders forventninger til udbredelsen af e-handel
• De fleste kommuner forventede i løbet af 2 år en e-handelsgrad på 0-20%
-
Status på e-handel
7
• I 2017 var e-handelsstatus inden for vareområdet:
• 4 % af forbruget (målt i kr.) er e-handlet
• 10 % af handlerne (målt i fakturaer) er e-handlet
• e-handel ses sjældent inden for tjenesteydelsesområdet
• Kommunernes e-handel er vækstet med 45% siden 2014
• Men det er altså fra et lavt niveau
45%
45%
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
2014 2015 2016 2017
2014 =
indeks 1
00
24 kommuner
Udvikling i e-handel fra 2014-2017
Forbrug Antal indkøb
-
Kommunernes e-handelsgrad i 2017 - opgjort på forbrug
8
En måde af sammenligne kommunernes e-handelsniveauer er gennem beregningen e-handelsgrad*.
Den gennemsnitlige e-handelsgrad for varer er 4 procent for alle kommuner med e-handel. Det ses i figuren, der viser kommunens e-handelsgrad på varer i 2017. Graden er opgjort på forbrug (kr.).
Der er stor forskel blandt kommunerne i hvor meget, der e-handles; Eksempelvis har en enkel kommune e-handlet lidt under 16 procent af deres varekøb. Mens en håndfuld kommuner kun har e-handlet under 1 procent af deres varekøb.
*E-handelsgrad udregnes som: E-handlede varer (forbrug kr.) divideret med alle varer (forbrug kr.) i %. Her er data afgrænset til varekøb.
Ran
de
rs
Ika
st-
Bra
nd
eS
ilke
bo
rgH
ern
ing
Fre
de
rikssu
nd
Aa
rhu
sF
red
eri
cia
Ve
jen
Holb
æk
Va
llen
sb
æk
0 %
2 %
4 %
6 %
8 %
10 %
12 %
14 %
16 %
18 %
Forbrug (kr.)
Kommuner Gennemsnit
-
Kommunernes e-handelsgrad i 2017 – opgjort på antal indkøb
9
En anden og vigtig opgørelse af e-handel er at se på ”hvor mange” gange, der e-handles. Og ligesom med e-handels-forbrug kan det også opgøres med en e-handelsgrads-beregning*.
Figuren viser alle kommuners e-handelsgrad* på varer i 2017. Graden er opgjort på antal indkøb.
Cirka 10 procent af alle varekøb er blevet foretaget som e-handel på tværs af kommunerne.
Ligesom foregående figur er der stor forskel blandt kommunerne på, hvor meget der e-handles. I toppen er det lykkes seks kommuner at e-handle over 20 procent af deres varekøb. Mens seks kommuner kun har e-handlet cirka en procent af deres indkøb.
*E-handelsgrad er udregnet ved: E-handlede varer (antal indkøb) / Alle varer (antal indkøb). Her er data afgrænset til varer.
Randers
Holb
æk
Silk
eborg
Hern
ing
Fre
dericia
Fre
derikssund
Veje
nIk
ast-
Bra
nde
Valle
nsbæ
kA
arh
us
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
Antal indkøb
Kommuner Gennemsnit
-
e-handlen stiger med anciennitet
10
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %
E-h
an
dels
gra
d (
an
tal in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
“Startede” med e-handel i 2017
2017
Note: Starttidspunkt er første observation i data
-
e-handlen stiger med anciennitet
11
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %
E-h
an
dels
gra
d (
an
tal in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
“Startede” med e-handel i 2016
2016
Note: Starttidspunkt er første observation i data
-
e-handlen stiger med anciennitet
12
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %
E-h
an
dels
gra
d (
an
tal in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
“Startede” med e-handel i 2015
2015
Note: Starttidspunkt er første observation i data
-
e-handlen stiger med anciennitet
13
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %
E-h
an
dels
gra
d (
an
tal in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
“Startede” med e-handel i 2014
2014
Note: Starttidspunkt er første observation i data
-
e-handlen stiger med anciennitet
14
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 %
E-h
an
dels
gra
d (
an
tal in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
Det samlede billede
2014 2015 2016 2017
2017
2015
2016
2014
Note: Starttidspunkt er første observation i data
-
Der er stor forskel på kommunernes e-handelsniveau (varer)
15
0 %
5 %
10 %
15 %
20 %
25 %
30 %
35 %
0 % 2 % 4 % 6 % 8 % 10 % 12 % 14 % 16 % 18 %
E-h
andels
gra
d (
anta
l fa
ktu
raer)
E-handelsgrad (forbrug)
-
Udbredelsen af e-handel varierer meget inden for indkøbsområderne
16
Aftørrings og engangsartikler (forbrugsartikler)
Beklædning og værnemidler
Byggematerialer og værktøj
Diverse varekøb
Fødevarer
Hjælpemidler til borgere
Husholdningsapparater og forbrugerelektronik
Inventar
IT og teleudstyr
Kirurgiske produkter
Kontorhold
Produkter til børn og unge
Rengøringsmaterialer
Sports og genoptræningsudstyr
Sygeplejeartikler
Tekniske artikler
Transportmidler0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
E-h
an
dels
gra
d (
An
tal
ind
kø
b)
E-handelsgrad (Forbrug kr.)
Lille forbrug, Mange
indkøb
Stort forbrug,
Mange indkøb
Lille forbrug,
Få indkøb
Stort forbrug,
Få indkøb
Størrelse på forbrug
Note: Landsgennemsnit
-
Aftørrings og engangsartikler (forbrugsartikler)
Fødevarer
Husholdningsapparater og forbrugerelektronik
Inventar
IT og teleudstyr
Kirurgiske produkterKontorhold
Produkter til børn og unge
Rengøringsmaterialer
Sports og genoptræningsudstyr Sygeplejeartikler
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
E-h
andels
gra
d (
Anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (Forbrug kr.)
Er der potentiale for øge e-handelsgraderne yderligere?
17
Stort forbrug,
Mange indkøbLille forbrug,
Mange indkøb
Lille forbrug,
Få indkøbStort forbrug,
Få indkøb
Hvor stort er potentialet for at øge e-handelsgraderne for hver indkøbskategori?
I figuren har vi forsøgt at vise dette ved at sammenligne e-handelsgraderne for den ”bedste kommune” inden for indkøbskate-gorien med landsgennemsnittet (som vist på foregående side)
De lyserøde cirkler viser niveauet for den bedste kommune inden for indkøbskategorien. De grå cirkler viser landsgennemsnittet for kategorierne. Og de stiplede pile viser forskellen mellem gennemsnittet og den bedste kommune.
Figuren viser, at der er store forskelle mellem gennemsnittet og de bedste kommuner. Selvom der er forskellige i kommunernes indkøbsbehov, tyder figuren på, at der er et stort potentiale for at øge e-handelsgraderne yderlige for de fleste kommuner.
Figuren viser, at det er muligt at e-handle over 50 procent i flere kategorier. Potentialet er eksempelvis særligt stort i kategorien fødevarer, som typisk er kendetegnet ved; stort forbrug, mange (små) fakturaer og ad hoc indkøbsadfærd.
Note: En række indkøbskategorier er udeladt i figuren af
grafiske årsager.
Holbæk
Randers
Holbæk
Holbæk
Holbæk
Holbæk
Ikast-Brande
Anonym
Frederikssund
Anonym
Anonym
-
Hvad med e-handelssystemerne?
18
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18%
E-h
andels
gra
d (
anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
BUBO RK TT Mere end 1 system
-
Hvad med e-handelssystemerne?
19
0%
5%
10%
15%
20%
25%
0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 10%
E-h
andels
gra
d (
anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
BUBO
BUBO
-
Hvad med e-handelssystemerne?
20
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18%
E-h
andels
gra
d (
anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
RK
RK
-
Hvad med e-handelssystemerne?
21
0%
5%
10%
15%
20%
25%
0% 2% 4% 6% 8% 10% 12%
E-h
andels
gra
d (
anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
TT
TT
-
Hvad med e-handelssystemerne?
22
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8%
E-h
andels
gra
d (
anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (forbrug)
Mere end 1 system
Mere end 1 system
-
Opsummeret
23
-
E-handel på SKI-aftaler
24
-
SKI’s rammeaftalers andel af kommunernes e-handel
25
Brugen af SKI’s rammeaftaler udgør en stor del af den enkeltes kommunes e-handel i 2017.
På SKI’s rammeaftaler (varer) er den gennemsnitlige e-handelsprocent på 43 procent. Det svarer til, at det gennemsnitlige forbrug for kommunerne i 2017 var 2,6 mio. kr. Der er dog store forskelle på hvor meget kommunerne e-handler på SKI’s aftaler.
I alt har de 62 kommuner i 2017 e-handlet for 158 mio. kr. på SKI-aftaler (jf. figuren til højre). Det svarer til, at 27 procent af kommunernes samlede e-handelsforbrug er foretaget gennem SKI-aftaler.
En forsigtig konklusion, der dækker de fleste kommuner, er: Hvis ens brug af e-handel er lav til middel, og man ønsker at hæve det. Så kan man plukke de lavt hængende frugter og opnå ”nemme gevinster” ved at bruge SKI’s aftaler/e-handelskataloger.
Figuren til venstre viser hvor meget SKI-aftaler udgør af hver kommunens e-handelsforbrug i 2017. Den stiplede vandrette streg viser den gennemsnitlige andel for alle kommuner.
Figuren til højre viser kommunernes samlede e-handelsforbrug i 2017 opgjort på, hvorvidt det er købt på en SKI-aftale eller ej. Forbruget er for alle 62 kommuner under ét.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommuner Landsgennemsnit
158 mio. kr.
595 mio. kr.
437 mio. kr.
E-handlet gennemSKI
Ikke e-handletgennem SKI
E-handel i alt
27%
73% 100%
43% (~2,6 mio. kr.)
-
E-handel på SKI-aftaler opgjort på områder
26
I 2017 blev der e-handlet for 158 mio. kr. på SKI-aftaler af de 62 kommuner.
Ikke overraskende foregår det særligt inden for områderne forbrugsartikler, kontorartikler, computere, sygeplejeartikler m.fl. Det vil sige de områder, som er kendetegnet ved simple, standardiserede produkter – og med gentagne, hyppige indkøb.
Det er de samme områder, som kommunerne generelt e-handler på (også uden for SKI). Hvis man allerede køber varer på områderne gennem SKI, kan man ”overgå” til e-handel og dermed opnå en højere e-handelsgrad.
Figuren til venstre viser kommunernes samlede e-handel på SKI-aftaler opgjort på forbrug og områder* i 2017.
Figuren til højre viser fordelingen af kommunernes samlede e-handelsforbrug på områder i 2017.
Det er ikke alle områder, som er lige e-handelsegnede (fx søjlerne fra midten mod højre). Men figurerne viser, at det også er muligt at e-handle på andre områder end de meget e-handelsegnede områder. Og der også her er et potentiale for de fleste kommuner for at øge e-handlen.
*Kun områder med e-handelsforbrug er medtaget i figuren. - kr. 10.000.000 kr. 20.000.000 kr. 30.000.000 kr. 40.000.000 kr. 50.000.000 kr.
Forbrugsartikler
Kontorartikler
Computere
Sygeplejeartikler
Fødevarer
Møbler
Tablets
Bygge/el
Storkøkkenudstyr
Kommunikationsudstyr
Telefoni
Kopi/print
-
Kommunernes brug af leverandører
27
-
E-handelsleverandørmarkedet og hvem der e-handles hos
28
Kommunerne e-handler som vist tidligere mest inden for indkøbskategorierne fødevarer, aftørrings- og engangsartikler, IT og teleudstyr, sygeplejeartikler, kontorhold mv.
Dette har også betydning for hvilke typer leverandører, som kommunerne e-handler hos. Figuren til venstre viser e-handelsforbruget fordelt på leverandørernes brancher i 2017.
Det kommunale ”e-handelsleverandørmarked” består af engroshandel. 95 procent af forbruget foretages hos engrosvirksomheder. Det vil sige virksomheder, som er kendetegnet ved at udbyde ”simple” og standardiserede varer til lave priser gennem stordriftsfordele.
Engrosmarkedet er kendetegnet ved høj grad af modenhed med lille leverandør-fragmentation.
Figuren til højre viser de største leverandører opgjort på e-handelsforbrug i 2017. Figuren viser to ting; Størstedelen af forbruget samler sig på relativt få leverandører, samt at de fleste af de store leverandører også er SKI-leverandører.
Igen understreges sammenfaldet mellem: 1) Hvilke varetyper, der er mest e-handelsegnede, og som handles mest, 2) SKI’s forretningsområder og 3) hvilket leverandør, der udbyder disse varetyper.
Der kan argumenteres for: 1) Hvis man allerede bruger en af de oplistede leverandører, kan man i teorien overgå til e-handel. 2) Kan det købes hos en grossist, kan det e-handles. 3,9
4,0
4,7
5,2
5,2
5,3
5,3
6,5
7,3
7,6
8,6
9,1
9,4
15,3
16,8
16,8
18,0
18,9
19,2
20,4
29,0
38,0
47,3
98,5
100,7
Nikostine ApS
Lekolar Leika A/S *
I.M. Frellsen K/S
Onemed A/S
Telenor A/S *
Bent Brandt A/S *
BC Catering Kolding A/S *
AV Form A/S
Dansk Nordenta A/S
Babysam A/S
AB Catering Aalborg A/S *
Comm2ig A/S *
Scan Office A/S *
BC Catering Skanderborg A/S *
Stadsing A/S *
Creativ Company A/S
BC Catering Herning A/S *
Multiline A/S
Hørkram Foodservice A/S *
Jacobs Douwe Egberts Dk ApS
Mediq Danmark A/S *
Atea A/S *
Lyreco Danmark A/S *
AB Catering Aarhus A/S *
Abena A/S *
Forbrug (mio. kr.)
* SKI-leverandør i 2017.Kilde: CVR-registeret
-
Bliver der også e-handlet hos små og mellemstore virksomheder?
29
Det kræver ressourcer for virksomhederne at omsætte varesortiment til et elektronisk varekatalog, der er kompatibelt med diverse e-handelssystemer. Det kan derfor være svært for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at blive en del af ”e-handelsleverandørmarkedet”.
Figuren viser forbrug og antal indkøb opgjort på virksomheds-størrelsesintervaller i 2017. Data er opgjort som gennemsnittet på tværs af kommunerne.
Figuren viser, at lidt over halvdelen af e-handelsforbruget foregår hos virksomheder med under 250 ansatte. Hovedvægten af både forbrug og antal indkøb foretages hos mellemstore og store virksomheder.
En årsag til det kan være de varetyper, der e-handles: Simple, standardiserede varer, hvor der konkurreres hårdt på pris.
Disse varetyper bliver som tidligere nævnt netop udbudt af virksomheder, der bruger deres størrelse til at opnå stordriftsfordele.
Eksempelvis kræves det, at virksomheden 1) selv kan bringe varerne ud, 2) har it-systemer, der kan understøtte e-handel og kataloger, 3) kan sælge varer i store partier og opnå stordriftsfordele osv. Der kræves en vis virksomhedsstørrelse for at have alle disse.
Man kan forvente, at leverandørbilledet ændrer sig i takt med at e-handel bliver mere udbredt i kommunerne og på tværs af flere varetyper og indkøbskategorier.
2% 1%
7% 7%
44%
36%
41%
53%
7%
4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Forbrug (kr.) Antal indkøb
Mikro (0-9) Små (10-49) Mellemstore (50-249) Store (250-999) Meget store (1000+)
-
E-handel og besparelser
30
-
Er det vigtigt at e-handle?
31
• JA!
• E-handel giver øget compliance
• Øget compliance giver besparelser
Besparelsestrappen
E-handel
Compliance
Lavere 𝑖𝑛𝑑𝑘ø𝑏
𝑖𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑔𝑒𝑟
4/5 analyserede
SKI-aftaler viser
en statistisk
signifikant
sammenhæng
mellem e-handel
og compliance
6/10 analyserede
SKI-aftaler viser en
statistisk signifikant
sammenhæng
mellem compliance
og lavere
indkøb/indbygger
-
Øget e-handel giver besparelser
32
• Vi har testet effekten af e-handel på 5 forpligtende aftaler:
• På 4 aftaler kunne vi se en statistisk signifikant effekt af mere e-handel (forbrugsartikler, tablets, kontorartikler og fødevarer) på forbruget (indkøb/indbygger)
• På 1 aftaler kunne vi ikke se en statistisk signifikant effekt
Besparelse for gennemsnitskommunen
99 kr.e-handlet Ikke e-handlet
∆5%point mere e-handel
Aftaleområdet
(ikke kun aftalen)
E-handel
i dag
Scenarium:
∆ 5%-point
Besparelse i
kr.
Besparelse i
%
50.20 Forbrugsartikler 32,7% 37,3% 12.176 kr. 0,3%
50.43 Tablets 22,3% 27,7% 8.791 kr. 0,4%
50.55 Kontorartikler 49,0% 54,0% 6.681 kr. 0,3%
50.90 Fødevarer 5,5% 10,5% 163.489 kr. 1,0%
Total 191.137 kr. 0,7%
100 kr.e-handlet Ikke e-handlet
Aftaleområdet
-
Øget e-handel giver besparelser
33
• Vi har testet effekten af e-handel på 5 forpligtende aftaler:
• På 4 aftaler kunne vi se en statistisk signifikant effekt af mere e-handel (forbrugsartikler, tablets, kontorartikler og fødevarer) på forbruget (indkøb/indbygger)
• På 1 aftaler kunne vi ikke se en statistisk signifikant effekt
Besparelse for gennemsnitskommunen
99 kr.e-handlet Ikke e-handlet
∆5%point mere e-handel
Aftaleområdet
(ikke kun aftalen)
E-handel
i dag
Scenarium:
50% mål
Besparelse i
kr.
Besparelse i
%
50.20 Forbrugsartikler 32,7% 50,0% 42.159 kr. 1,0%
50.43 Tablets 22,3% 50,0% 48.780 kr. 2,3%
50.55 Kontorartikler 49,0% 50,0% 1.307 kr. 0,1%
50.90 Fødevarer 5,5% 50,0% 1.454.596 kr. 9,1%
Total 1.546.803 kr. 5,4%
100 kr.e-handlet Ikke e-handlet
Aftaleområdet
95 kr.e-handlet Ikke e-handlet
Mål: 50% e-handel
-
Hvad kan man konkret gøre for at øge sin e-handel?
34
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16%
E-h
andels
gra
d (
anta
l in
dkø
b)
E-handelsgrad (Forbrug kr.)
”Har I i din kommune lokale, målbare målsætninger for brugen af e-handel?”
Ja Nej