ifrs 9, fase 2: amortiseret kostpris og nedskrivning af...

Kandidatafhandling Forfatter:

Cand.merc.aud. Anita Pedersen

Erhvervsøkonomisk Institut Vejleder:

Jane Thorhauge Møllmann

IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver

Aarhus School of Business, Aarhus University

06/2011

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..................................................................................................................... 6

1.1 Problemformulering ............................................................................................... 7

1.2 Afgrænsning ........................................................................................................... 7

1.3 Struktur og metode ................................................................................................. 8

1.3.1 Kapitel 2: Indhold af IAS 39 (10 %) ............................................................... 8

1.3.2 Kapitel 3: Kritikken af IAS 39 (15 %) ............................................................ 8

1.3.3 Kapitel 4: Udskiftningen af IAS 39 med IFRS 9 (5 %) .................................. 9

1.3.4 Kapitel 5: Indholdet af exposure draftet ”Amortised Cost and Impairment”

(10 %) ....................................................................................................................... 9

1.3.5 Kapitel 6: Forslagets konsekvenser i praksis (20 %) ....................................... 9

1.3.6 Kapitel 7: Reaktioner på exposure draftet (15 %) ......................................... 10

1.3.7 Kapitel 8: Godkendelse i EU (15 %) ............................................................. 10

1.3.8 Kapitel 9: Konklusion (10 %) ........................................................................ 11

1.4 Kildekritik ............................................................................................................. 11

2. Indhold af IAS 39 ....................................................................................................... 12

2.1 Første indregning .................................................................................................. 13

2.2 Efterfølgende justeringer ...................................................................................... 13

2.2.1 Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen ................ 13

2.2.2 Hold til udløb investeringer ........................................................................... 14

2.2.3 Udlån og tilgodehavender .............................................................................. 14

2.2.4 Aktiver disponible for salg ............................................................................ 14

2.2.5 Finansielle passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen .............. 14

2.2.6 Øvrige finansielle forpligtelser ...................................................................... 15

2.3 Amortiseret kostpris ............................................................................................. 15

2.4 Nedskrivninger ..................................................................................................... 16

2.4.1 Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris ............................................ 17

2.4.2 Finansielle aktiver disponible for salg ........................................................... 17

3

3. Kritik af IAS 39 .......................................................................................................... 18

3.1 Mindre kompleksitet ............................................................................................. 18

3.1.1 Kategorisering ............................................................................................... 18

3.1.2 Sikring ........................................................................................................... 20

3.1.3 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments ........................... 20

3.2 Kritik efter finanskrisen ........................................................................................ 21

3.2.1 Dagsværdi ...................................................................................................... 21

3.2.2 Amortiseret Kostpris ..................................................................................... 22

3.3 Konvergens af IFRS og US GAAP ...................................................................... 24

3.3.1 Nedskrivning ................................................................................................. 25

4. Indførelsen af IFRS 9 ................................................................................................. 26

4.1 Fase 1 – klassificering og måling ......................................................................... 26

4.2 Fase 2 – Amortiseret Kostpris og Nedskrivning .................................................. 28

4.3 Fase 3 – Sikring .................................................................................................... 28

5. Exposure draftet Amortised cost and Impairment ...................................................... 29

5.1 Scope .................................................................................................................... 29



5.4 Præsentationskrav ................................................................................................. 31

5.5 Oplysningskrav ..................................................................................................... 32

6. Forslagets konsekvenser i praksis .............................................................................. 34

6.1 Nuværende regnskabspraksis ............................................................................... 34

6.2 Nye kategorier ...................................................................................................... 35


6.3.1 Udlån med fast rente ...................................................................................... 35

6.3.2 Udlån med variabel rente ............................................................................... 38

6.3.3 Tilgodehavender fra varesalg ........................................................................ 39

4


6.4.1 Udlån med fast rente ...................................................................................... 40

6.4.2 Udlån med variabel rente ............................................................................... 41

6.4.3 Tilgodehavender fra varesalg ........................................................................ 42

6.4.4 Afskrivning .................................................................................................... 43

6.5 Præsentation- og oplysningskrav .......................................................................... 43

6.6 Administrative udfordringer ................................................................................. 45

7. Reaktioner på forslaget ............................................................................................... 47

7.1 Kompleksiteten gør at omkostningerne overstiger udbyttet ................................. 47

7.2 Ønske om flere eksempler .................................................................................... 48

7.3 Forslaget er rettet for meget mod banker og glemmer andre typer virksomheder 49

7.4 Problematisk at der ikke kan anvendes åbne porteføljer ...................................... 50

7.5 Frakobling af rente og risiko ................................................................................ 51

7.6 Forslaget benytter sig for meget af skøn .............................................................. 52

7.7 Procyklikalitet ....................................................................................................... 53

7.8 Alternativt forslag ................................................................................................. 55

8. Godkendelse i EU ....................................................................................................... 57

8.1 Godkendelsesprocessen ........................................................................................ 57

8.2 Carve out af IAS 39 .............................................................................................. 59

8.2.1 Dagsværdi option ........................................................................................... 59

8.2.2 Sikring af porteføljer ..................................................................................... 60

8.2.3 Betingelserne for at foretage carve out .......................................................... 60

8.3 Bliver der lavet carve out af IFRS 9? ................................................................... 60

8.3.1 Betingelserne for carve out ............................................................................ 61

8.3.2 Interessenternes holdninger ........................................................................... 61

8.3.3 Konklusion .................................................................................................... 63

9. Konklusion ................................................................................................................. 64

5

10. Executive Summary .................................................................................................. 67

11. Kilder ........................................................................................................................ 69

6

1. Indledning

En af de største udfordringer for udstederne af revisionsstandarder, har i længe været at

finde ud af, hvordan man bedst indregner finansielle instrumenter i regnskabet, så det

både giver et retmæssigt billede af virksomhedens økonomiske situation, men samtidig

ikke er urimeligt kompliceret at implementere. I 1998 udkom første udgave af IAS 39,

der omhandler finansielle instrumenter1. Men den er siden da blevet rettet flere gange og

har været udsat for meget kritik.

I marts 2008 udgav IASB i samarbejde med FASB et dokument, der lagde op til debat

om, hvordan man kunne gøre behandlingen af finansielle instrumenter mindre

kompleks. Det skulle blive starten på et længere forløb, hvor målet er at erstatte hele

IAS 39 og i stedet danne den nye standard IFRS 92. Da finanskrisen ramte, blev fokus

på projektet blot endnu større, da mange mener, at dele af IAS 39 var med til at

forårsage eller forværre krisen.

IASB valgte at dele projektet op i tre faser. Den første fase indeholder nye regler for

hvordan finansielle instrumenter klassificeres og indregnes i årsregnskabet. Den har

allerede resulteret i første udgave af IFRS 9, som blev udgivet 12. november 2009 og

som skal anvendes senest fra 1. januar 2013. EU har dog endnu ikke godkendt

standarden. Fase tre omhandler brugen af finansielle sikringsinstrumenter og her

forventer man at være færdig i tredje kvartal af 2011.

Denne afhandling vil fokusere på fase to, som regulerer hvordan man indregner aktiver

til amortiseret kostpris, og hvornår man foretager nedskrivninger. Målet er at gøre

regnskaberne mere gennemskuelige for brugerne, og at få dem til at give et mere

retvisende billede. I november 2009 blev første udkast til de nye regler udgivet, og

derefter har man kunnet indsende kommentarer indtil juni 2010. IASB er på nuværende

tidspunkt i den afsluttende fase af forløbet. I løbet af juni skal det endelige forslag til en

ny standard til afstemning i IASB’s bestyrelse, og man går efter at kunne udgive

standarden i løbet af tredje kvartal af 2011.

1 History of IAS 39

2 Work plan for IFRSs – IFRS 9: Financial Instruments

7

1.1 Problemformulering

Denne afhandling vil som sagt behandle forslaget som IASB har fremlagt i fase 2 af

erstatningen af IAS 39, vedrørende indregning til amortiseret kostpris og nedskrivning

af finansielle aktiver. Forslaget vil blive sat i forhold til de nuværende regler, og

derudover vil EU's rolle i forhold til at godkende den nye standard blive belyst.

Afhandlingen er skrevet med udgangspunkt i at besvare følgende hovedspørgsmål:

Hvilke konsekvenser får det for virksomhederne, hvis de ændringer IASB

har foreslået i exposure draftet ”Amortised Cost and Impairment” bliver

indført, og vil de blive godkendt af EU?

Med henblik på at besvare ovenstående spørgsmål, vil følgende underspørgsmål blive

besvaret i afhandlingen:

Hvad indeholder IAS 39 i dag?

Hvilke problemer har der været med de nuværende regler?

Hvordan arbejder IASB med at erstatte IAS 39?

Hvad indeholder forslaget Amortised Cost and Impairment?

Hvordan ville de nye regler påvirke virksomhederne og deres regnskaber i

praksis?

Hvilke reaktioner har der været på udgivelsen af forslaget?

Hvornår kan man forvente at reglerne vil blive godkendt i EU, og vil de

godkende hele standarden?

1.2 Afgrænsning

Der er lavet følgende afgrænsninger af emnet, med henblik på at kunne skrive en

fokuseret afhandling på det tildelte antal sider.

Revisionsstandarderne der behandles er IAS 39 og IFRS 9. Det vil sige udelukkende

den del, der vedrører klassificering og indregning af finansielle instrumenter i

regnskabet. Tilknyttet de to standarder er IAS 32 og IFRS 7, der vedrører

oplysningskrav og krav til præsentation i regnskabet. Enkelte definitioner fra IAS 32 vil

blive omtalt, men de to standarder vil ikke i øvrigt blive behandlet i denne afhandling.

Årsregnskabsloven vil desuden heller ikke blive berørt.

8

IAS 39 omfatter et afsnit om derivater og sikringsinstrumenter. Dette afsnit vil ikke

blive behandlet i afhandlingen, da der er tale om et omfattende område, som ikke har

relevans for afhandlingens primære emne.

26. maj 2010 udgav FASB deres forslag til en ny standard for finansielle instrumenter.

IASB har også interesse i dette arbejde og har udtalt at de er interesseret i den feedback

FASB får, så man kan gøre standarderne mere ensartede. Denne opgave vil dog

udelukkende beskæftige sig med IASB’s arbejde og derfor ikke behandle forslaget fra

FASB.

Det supplerende dokument, der blev udgivet fælles af IASB og FASB i januar 2011, er

ligeledes ikke berørt. Dokumentet omhandler en meget specifik og lille del af det

samlede forslag, så det vil tage uforholdsmæssigt meget plads at berøre det, i forhold til

dets samlede betydning.

1.3 Struktur og metode

Afhandlingen er rettet mod akademikere, med indsigt i økonomi og

regnskabsstandarder, men som ikke nødvendigvis på forhånd har en grundig viden om

behandlingen af finansielle instrumenter i IAS 39.

Med henblik på at kunne besvare de spørgsmål, der blev formuleret i

problemformuleringen, er afhandlingen opbygget på følgende måde:

1.3.1 Kapitel 2: Indhold af IAS 39 (10 %)

Her vil der blive givet en forholdsvis kort beskrivelse af IAS 39, med fokus på hvordan

man anvender amortiseret kostpris, og hvilke regler der er for at foretage

nedskrivninger.

Dette gøres for at etablere et udgangspunkt, som der kan sammenlignes med i forhold til

forslaget til den nye standard.

1.3.2 Kapitel 3: Kritikken af IAS 39 (15 %)

I tredje kapitel fokuseres der på hvilke problemer, der er med IAS 39, og dermed også

hvad det er for nogen begrundelser, der lægger bag beslutningen om, at den skal

erstattes med en ny standard.

Det er vigtigt at vide, hvad det er IASB forsøger at ændre og hvorfor, for at man i sidste

ende kan vurdere om deres forslag til en ny standard, opfylder sit mål. Kapitlet bygger

9

dels på IASB’s egne begrundelser for at lave IAS 39 om, som de har givet udtryk for

gennem officielle dokumenter. Og dels bygger det på artikler fra anerkendte tidsskrifter,

der omtaler nogen af problemerne med IAS 39.

1.3.3 Kapitel 4: Udskiftningen af IAS 39 med IFRS 9 (5 %)

Fjerde kapitel er en forholdsvis kortfattet gennemgang af den proces IASB har sat i

gang, for at udskifte IAS 39.

Dette kapitel er taget med for at vise at det exposure draft der fokuseres på i

afhandlingen ikke vil stå alene, men er en del af et større projekt. Det er blandt andet

relevant i forhold til at vurdere, om standarden kan godkendes af EU.

1.3.4 Kapitel 5: Indholdet af exposure draftet ”Amortised Cost and

Impairment” (10 %)

Dette kapitel er en teoretisk gennemgang af reglerne i det exposure draft IASB har

udstedt, som er kernen i afhandlingen. Også præsentations- og oplysningskravene fra

forslaget er gennemgået, da der er en naturlig sammenhæng mellem dem og resten af

forslaget, og det vil virke mangelfuldt hvis de udelades. Desuden er de relevante for

noget af den kritik, der senere fremlægges.

1.3.5 Kapitel 6: Forslagets konsekvenser i praksis (20 %)

I sjette kapitel laves der en praktisk gennemgang af forslaget, hvor der delvist bliver

taget udgangspunkt i årsrapporten for Jyske Bank 2010. Jyske Bank er udvalgt af flere

årsager. Først og fremmest er det bank branchen, der bliver hårdest ramt af de

foreslåede ændringer, og derfor er det oplagt at udvælge en bank. Derudover er Jyske

Banks interessant på grund af dens størrelse, da konsekvenserne er mest omfattende for

de største banker. Jyske Banks regnskab indeholder derudover alle typer af finansielle

instrumenter, med undtagelse af tilgodehavender, som kun fylder en lille del af

forslaget.

Det forslag der gennemgås, er dog et meget regnskabsteknisk forslag. De elementer der

ændres på, vedrører selve udarbejdelsen af regnskabet, hvilket ikke kan ses direkte i det

endelige regnskab. Derfor bliver Jyske Bank først og fremmest brugt som en reference,

for at gøre dele af gennemgangen mere konkret. Blandt andet i forhold til præsentation

af oplysningerne. Der kan ikke laves en mere konkret gennemgang af, hvordan deres

10

regnskab og arbejdssystemer vil påvirkes, da det kræver en indsigt i virksomhedens

interne forhold.

Konsekvenserne af de nye regler bliver blandt andet gennemgået ved hjælp af en række

konkrete eksempler. Den metode er valgt, da det vurderes at det er den bedste måde at

illustrere både de økonomiske konsekvenser af forslaget, men også de administrative

konsekvenser. Tallene i eksemplerne er tilfældigt opdigtet, men det er dog forsøgt at

udarbejde så realistiske eksempler som muligt.

1.3.6 Kapitel 7: Reaktioner på exposure draftet (15 %)

Syvende kapitel fokuserer på de reaktioner, der har været på forslaget. Da der er tale om

et forslag, og ikke en færdig standard, er der endnu kun skrevet meget få artikler om

den. Til gengæld har IASB modtaget mange gode, gennemarbejdede breve fra

organisationer og virksomheder verden over, med deres kommentarer. Når man læser

brevene igennem, er der en lang række kritikpunkter, som går igen mange gange. I

kapitlet fremlægges disse kritikpunkter, og det vurderes hvor relevante de er, og de

vurderes i forhold til det der oprindeligt var IASB’s mål med at udskifte IAS 39.

Kapitlet kan virke meget negativt, men det er en retvisende afspejling af den debat, der

har været. Det er ikke alle, der nødvendigvis er enige i alle kritikpunkter, men langt de

fleste har overvejende været negative overfor forslaget.

1.3.7 Kapitel 8: Godkendelse i EU (15 %)

Ottende og sidste kapitel forsøger at vurdere om EU vil godkende forslaget, eller de

eventuelt vil foretage et carve out, som de gjorde det da IAS 39 skulle godkendes.

Det er relevant, da et af formålene med afhandlingen er at afdække hvilke

konsekvenser, forslaget får for danske virksomheder. Og for at det overhovedet får

nogen konsekvenser, kræves det at standarden i sidste ende kan godkende i EU.

Analysen udføres i tre faser. Først gennemgås det, hvordan en standard godkendes i EU,

og hvem der har indflydelse på godkendelsen. Herefter gennemgås der, hvad der skete,

da EU foretog carve out af IAS 39. Og til sidst sammenlignes situationen dengang med i

dag, og det undersøges hvilken holdning nogen af de betydningsfulde organisationer,

har givet udtryk for.

11

1.3.8 Kapitel 9: Konklusion (10 %)

I sidste kapitel rundes der af ved, at der ved hjælp af de oplysninger, afhandlingen har

afdækket, svares på spørgsmålene, der blev stillet i problemformuleringen.

1.4 Kildekritik

Den mest anvendte primære kilde i afhandlingen er IASB’s regnskabsstandarder og

deres hjemmeside med informationer om projektets forløb. Nogen af oplysningerne

derfra, som for eksempel indholdet af IAS 39, er fuldt ud objektive. I andre tilfælde, kan

kilden afspejle IASB’s holdning til, hvordan de foretrækker at reglerne laves. Da det

alene er IASB, der kan vedtage nye standarder, er det yderst relevant, hvad de

foretrækker, og hvad der for eksempel, er deres egne mål når de vil vedtage en ny

standard. Det er i afhandlingen tydeligt markeret, hvornår der er tale om oplysninger,

der kommer direkte fra IASB.

Der vil i afhandlingen blive anvendt kilder, som har en meget subjektiv holdning til

emnet. Særligt i kapitel 7, hvor der anvendes breve fra diverse interessenter sendt til

IASB. For at skabe balance og lave en så objektiv analyse som muligt, er der anvendt

kilder fra flere forskellige typer af interessenter, med forskellige interesser. Og der er

kun medtaget breve fra større, internationalt respekterede virksomheder og institutioner.

Holdninger som der kun er en enkelt, eller få, der har givet udtryk for, er ikke taget

med. Alle de punkter der behandles, og de citerede budskaber, bakkes op af et bredt

udvalg af virksomheder og organisationer.

Meget af debatten vedrører holdninger og forudsigelser om fremtiden, som der ikke er

et faktuelt grundlag for at udtale sig om. Derfor er det ekstra vigtigt at se sagen fra alles

side, og vurdere deres troværdighed og kompetencer.

12

2. Indhold af IAS 39

IAS 39 omfatter som udgangspunkt alle typer af finansielle instrumenter. Undtaget fra

hovedreglen er en række specifikke transaktioner, der hører ind under andre standarder.3

Tre centrale definitioner i forhold til at afgrænse hvad standarden omfatter, findes i IAS

32. Det drejer sig om definitionen på et finansielt instrument, et finansielt aktiv og et

finansielt passiv. Et finansielt instrument defineres således4:

Et finansielt instrument er enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en

virksomhed, og en modsvarende finansiel forpligtelse eller et egenkapital-

instrument i en anden virksomhed.

Et finansielt aktiv er et aktiv, der hører ind under en af følgende fire kategorier:

- Kontanter

- Et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed

- En kontrakt-fastsat rettighed til:

o at modtage kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand

o at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med

tredjemand på vilkår som er potentielt gunstige for indehaver

- Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter,.

Undtaget er tilfælde hvor både antallet af egenkapitalinstrumenter der afgives,

og værdien der modtages, er fastsat på forhånd, og ikke kan variere undervejs i

takt med for eksempel en valutakurs eller værdien af aktierne.

Et finansielt passiv er et passiv, der hører ind under en af følgende kategorier:

- En kontrakt-fastsat rettighed til:

o at afgive kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand

o at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med

tredjemand på vilkår som er potentielt ugunstige for indehaver

- Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, men

igen er kontrakter med både fast beløb og mængde af instrumenter undtaget.

3 IAS 39, Finansielle Instrumenter: Indregning og Måling

4 IAS 32, Præsentation af Finansielle Instrumenter

13

En særlig type finansielt instrument er derivaterne. Et derivat er kort fortalt en finansiel

kontrakt, som afregnes på et fremtidigt tidspunkt, og hvis værdi varierer i takt med en

valutakurs, rente, oliepris eller lignende. Derivater bruges hovedsageligt enten til

spekulation eller til sikring af virksomhedens kontrakter. Har en virksomhed indgået en

kontrakt, der har et indbygget derivat, skal de to dele skilles ad og behandles separat i

regnskabet. IAS 39 indeholder et afsnit specifikt om reglerne for derivater, der bruges til

sikring, men afsnittet vil ikke blive behandlet her, da det ligger udenfor afhandlingens

område.

2.1 Første indregning

Et finansielt instrument skal indregnes i regnskabet når det bliver omfattet af de

kontraktlige betingelser i instrumentet. Det vil sædvanligvis betyde, at det skal

indregnes når en kontrakt er indgået.

Ved første indregning skal aktivet eller passivet indregnes til dagsværdi. Er der ikke tale

om et instrument, der indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen (som omtales i

næste afsnit), skal transaktionsomkostningerne, der har været i forbindelse med

anskaffelsen af instrumentet også regnes med.

2.2 Efterfølgende justeringer

Da finansielle instrumenter dækker over mange forskellige typer af aktiver og passiver,

har man valgt at opdele dem i grupper, der hver behandles forskelligt ved de

efterfølgende indregninger. Der er fire typer af aktiver og to typer af passiver.

2.2.1 Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Denne kategori indeholder aktiver, der enten anvendes som handel, eller som

virksomheden selv vælger at klassificere herunder.

Aktiver der anvendes til handel dækker igen over tre underkategorier. Der er aktiver,

der er anskaffet med henblik på at sælge dem igen kort efter. Aktiver der indgår i en

identificeret portefølje af finansielle instrumenter, hvor der er et reelt mønster af, at der

er blevet handlet med aktiverne for at opnå fortjenester på kort sigt. Og den sidste

gruppe indeholder de aktiver, der er derivater.

Virksomheden kan selv vælge at klassificere aktiver i denne kategori, hvis der er tale

om en kontrakt med et indbygget derivat, hvor man vil indregne hele kontrakten samlet

her. Derudover kan de vælge at anvende denne kategori på aktiver, hvor virksomheden

14

mener, at det giver et mere retvisende billede end at anvende den kategori, hvor aktivet

ellers skulle indregnes i.

Når værdien af instrumenter i denne kategori efterfølgende skal justeres, så gøres det

som navnet antyder, ved at den justeres til dagsværdi. Efterfølgende fald og stigninger i

værdi føres på resultatopgørelsen.

2.2.2 Hold til udløb investeringer

Aktiver som giver faste betalinger og har et fast udløbstidspunkt, kan henføres til denne

kategori, hvis virksomheden har til hensigt at beholde aktivet helt hen til

udløbstidspunktet. Obligationer vil ofte kunne placeres her, mens aktier ikke kan

anvendes i kategorien, da der ikke er et udløbstidspunkt. Heller ikke selvom

virksomheden har tænkt sig at beholde aktien, så længe den pågældende virksomhed

eksisterer.

Har en virksomhed et aktiv i denne kategori, som de alligevel vælger at sælge før

udløbsdatoen, så mister de helt retten til at anvende kategorien i to år. De øvrige aktiver,

der allerede befinder sig deri skal omklassificeres.

Aktiverne i denne kategori indregnes til amortiseret kostpris, som gennemgås nærmere

senere i kapitlet.

2.2.3 Udlån og tilgodehavender

Denne kategori dækker over tilgodehavender man har hos andre virksomheder eller

privatpersoner, som man enten har lånt penge eller solgt varer eller ydelser til.

Disse aktiver indregnes også til amortiseret kostpris.

2.2.4 Aktiver disponible for salg

Dette er en opsamlingskategori, hvor man placerer aktiver, der ikke kan klassificeres i

nogen af de andre tre kategorier.

Aktiverne måles til dagsværdi og værdiændringerne indskrives i egenkapitalen.

2.2.5 Finansielle passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Der gælder de samme betingelser for denne kategori, som der gjorde for den tilsvarende

kategori for aktiver. Derudover så skal et passivt indregnes i denne kategori allerede ved

første indregning, hvis den skal anvendes, og den kan derefter ikke flyttes igen.

15

Også her måles der efterfølgende til dagsværdi, hvor værdiændringerne føres på

resultatopgørelsen.

2.2.6 Øvrige finansielle forpligtelser

Da der kun findes to kategorier af finansielle forpligtelser, er dette en

opsamlingskategori for alle passiver, der ikke henføres til dagsværdi gennem

resultatopgørelsen. Der vil typisk være tale om virksomhedens egne lån og gæld hos

leverandører.

Denne kategori indregnes til amortiseret kostpris.

2.3 Amortiseret kostpris

Som skrevet tidligere er der tre kategorier, der indregnes til amortiseret kostpris. Det

drejer sig om holde til udløb investeringer, udlån og tilgodehavender og øvrige

finansielle passiver.

For at forklare mest tydeligt hvad amortiseret kostpris er, og hvordan det udregnes

bliver der her gennemgået et simpelt eksempel på, hvordan et udlån skal indregnes.

Udlånets data:

Nominel værdi: 200.000 kr.

Fast rente: 6 %

Løbetid: 5 år

Transaktionsomkostninger: 2.000 kr.

Det kommer til at give følgende pengestrømme:

Figur 2.1: Pengestrømme på lånet

202.000

12.000 12.000 12.000 12.000

212.000

År 0

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5

16

Ifølge IAS 39 så skal man anvende den effektive rentes metode til at finde instrumentets

nutidsværdi. Den effektive rente er den rente, man skal anvende, for at kunne

tilbagediskontere samtlige pengestrømme til udgangspunktet, således at resultatet i alt er

0. Når man for eksempel i dette tilfælde starter med en udbetaling på 202.000 kr., så er

den effektive rente den rente, der skal anvendes for at man får et resultat på 202.000 kr.

når man tilbagediskonterer de fremtidige pengestrømme til år 0. I dette tilfælde

udregnes den effektive rente til at være 5,76 %.

Hvert år justerer man derefter aktivets bogførte værdi med forskellen mellem den

renteindtægt man reelt har fået, og den man ville få med den effektive rente. I eksemplet

fra ovenfor vil der skulle bogføres således:

År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5

Bogført værdi

primo 202.000 201.644 201.267 200.868 200.446

Effektiv rente –

5,76 % 11.643,53 11.622,99 11.601,25 11.578,27 11.553,96

Betalt rente -12.000 -12.000 -12.000 -12.000 -212.000

Bogført værdi

ultimo 202.000 201.644 201.267 200.868 200.446 0

Havde der ikke været nogen transaktionsomkostninger, havde den effektive rente været

lig den kontraktlige rente på 6 %. Dermed ville lånet ikke have ændret værdi i løbet af

dets løbetid. Den forskel man nu får, svarer til at transaktionsomkostningerne på 2.000

kr., bliver afbetalt løbende over de fem år.

2.4 Nedskrivninger

Ifølge IAS 39 skal en virksomhed ved hver årsopgørelse vurdere, om der skal foretages

nedskrivninger af nogen af deres finansielle instrumenter. Der skal nedskrives, hvis der

findes objektive beviser for, at instrumenterne har mistet værdi. Disse beviser kan for

eksempel være, at en virksomhed man har et tilgodehavende hos er blevet erklæret

konkurs, eller der ikke længere er et aktivt marked, hvor man kan sælge et aktiv man

besidder.

Tabel 2.1: Udregning af lånets bogførte værdi gennem dets løbetid

17

En vigtig sætning i standarden siger at tab, som kan komme i fremtiden på grund af

begivenheder, man kan se er på vej, ikke skal regnes med. Og det gælder uanset hvor

sandsynligt det er at begivenheden vil indtræffe. Man skal altså kun nedskrive baseret

på hvad der allerede er sket, og ikke på hvad man forventer af fremtiden.

Alt efter hvilken metode, der er anvendt til indregning af aktivet, anvendes følgende

metoder til nedskrivning af aktivet.

2.4.1 Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris

Skal et aktiv målt til amortiseret kostpris nedskrives, er første skridt at finde den nye

nutidsværdi. Det gøres ved, at man først og fremmest laver en ny oversigt, over hvilke

pengestrømme man nu forventer at kunne modtage fra instrumentet. Og derefter

tilbagediskonterer man disse pengestrømme til det nuværende tidspunkt, ved hjælp af

den effektive rentesats, der blev beregnet ved første indregning.

Herved fås den nutidsværdi, der skal være aktivets nye, bogførte værdi. Forskellen

mellem den værdi og den tidligere bogførte værdi påføres som en omkostning på


2.4.2 Finansielle aktiver disponible for salg

Da aktiver i denne kategori måles til dagsværdi, bliver aktivets værdi automatisk

reguleret. Men de påvirker ikke resultatopgørelsen, da dagsværdireguleringer i denne

kategori behandles via egenkapitalen.

Først når aktivet enten nedskrives eller er betalt ud, så det skal ud af regnskabet, bliver

den samlede værdiregulering, som har været på egenkapitalen, overført til


18

3. Kritik af IAS 39

Der er flere grunde til at IASB er gået i gang med projektet med at erstatte IAS 39 med

IFRS 9. Først og fremmest blev projektet sat i gang i starten af 2008 for at reducere

kompleksiteten af IAS 395. Sidenhen ramte finanskrisen hvor flere dele af IAS 39 blev

stærkt kritiseret for at være medvirkende til at forstærke krisen, hvilket gav yderligere

grund til at udskifte standarden. Og endelig så er der et mål fra både IASB og FASB’s

side om, at deres regelsæt skal harmoniseres. Her vil en udskiftning af IAS 39 give en

oplagt mulighed for at opnå fælles regler indenfor finansielle instrumenter, hvor der

ellers har været væsentlige forskelle.

3.1 Mindre kompleksitet

IAS 39 har helt fra starten af været udsat for en del kritik fra flere sider, og der er

skrevet mange artikler om standarden. Et af de gennemgående kritikpunkter har været,

at den er meget kompleks, og både er svær at implementere for virksomhederne, men

også gør regnskabet svært at gennemskue for brugerne.

19. marts 2008 udgav IASB et oplæg til debat, som hedder Reducing Complexity in

Reporting Financial Instruments. Det er denne rapport, der startede hele processen med

at udskifte IAS 39, hvor det primære mål altså var at gøre reglerne mere simple og

overskuelige.

3.1.1 Kategorisering

Først og fremmest fremhæves det som et problem, at finansielle instrumenter kan

indregnes på flere forskellige måder. Som det blev gennemgået tidligere, så indeholder

IAS 39 mange forskellige undergrupper, som finansielle instrumenter skal kategoriseres

i. Og hver kategori har hver deres regler for måling og indregning. Det kan endda

forekomme at et instrument på et tidspunkt omklassificeres, og derfor får en anden

værdi, ikke fordi værdien reelt har ændret sig, men fordi det skal måles på en anden

måde. Det kan for eksempel være hvis virksomheden alligevel ikke kan holde et

instrument til udløb, og i stedet er nødt til at omklassificere det, og måle til dagsværdi i

stedet for amortiseret kostpris.

Kategoriseringerne betyder også at det behandles meget forskelligt, hvis et aktiv falder i

værdi. Ved instrumenter der indregnes til dagsværdi nedjusteres værdien automatisk,

5 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments

19

hvis der er sket noget, der betyder at instrumentet har tabt værdi. Heri indregnes også

forventninger for fremtiden, da økonomers forventninger påvirker den rente og kurs, der

kan fås for instrumentet på det givne tidspunkt. Er der derimod tale om instrumenter

indregnet til amortiseret kostpris, vil en nedskrivning først finde sted i det øjeblik, der er

indtruffet en begivenhed, der giver bevis for at aktivet har tabt værdi.

Alle disse forskelle i hvordan finansielle instrumenter indregnes og måles, giver

udfordringer for både virksomhederne og regnskabsbrugerne. Et af de store problemer

for virksomheden er, at man ikke nødvendigvis kan se på typen af aktivet, hvilken

kategori det hører under. Det er nødvendigt at vide, hvad der var hensigten med at

optage aktivet, og hvad det skal anvendes til fremover. En obligation for eksempel kan

kategoriseres som finansielt aktiv målt til dagsværdi, hvis det er meningen at man vil

sælge den igen med henblik på at opnå en gevinst. Er det derimod meningen at man vil

beholde den til udløb for at opnå renteindtægterne så skal den kategoriseres som holde

til udløb. Har man ikke en konkret plan om at sælge igen med gevinst, men er heller

ikke sikker på at man vil beholde obligationen helt til udløb, så skal den klassificeres

som disponibel for salg. Alt efter hvilken af disse kategorier der anvendes, skal

obligationen indregnes til henholdsvis til dagsværdi via resultatopgørelsen, amortiseret

kostpris eller dagsværdi via egenkapitalen.

Disse regler stiller blandt andet høje krav til virksomhedens informationsniveau mellem

ledelsen, der regulerer virksomhedens retningslinjer for anvendelsen af finansielle

instrumenter, de medarbejdere der køber de enkelte aktiver og de medarbejdere, der står

for bogføringen og de efterfølgende reguleringer af aktivernes værdi. Ikke nok med at

de skal vide fra starten af, hvad hensigten med aktivet er, for at kunne kategorisere det

korrekt, men der skal også løbende følges op på om aktiverne så stadig overholder de

kriterier, der gælder for deres kategori. Det kan for eksempel få store konsekvenser, hvis

der pludselig bliver solgt ud af aktiver, som ellers var kategoriseret til holde til udløb.

Opfylder det ikke de få, strenge undtagelser der er for at måtte sælge fra den kategori,

skal hele kategorien omklassificeres, og herefter kan den ikke anvendes i to år.

De forskellige indregningsmetoder gør det også svært for brugerne af regnskabet at

gennemskue aktivernes værdi. I balancen er der ikke en post der hedder holde til udløb

aktiver, men derimod kan en post godt indeholde aktiver der indregnes på forskellig

måde. Det kan derfor være svært umiddelbart at gennemskue hvordan aktiverne er

20

indregnet, og dermed også hvordan værdierne har ændret sig fra år til år. For eksempel

om et fald i et aktivs værdi skyldes en reel fald i dens dagsværdi, eller den på forhånd er

udregnet til at skulle falde lidt hvert år via amortiseret kostpris metoden.

3.1.2 Sikring

Den mest komplicerede del af IAS 39 er dog i den del, som ikke gennemgås i denne

afhandling, nemlig den del der omhandler sikring. Vil en virksomhed benytte sig af

sikring af en risiko, så er der en lang række af krav, som først skal opfyldes. Både ved

første indregning og derefter skal der følges op på det hvert år. Først og fremmest er der

krav om hvilke risikoer der kan sikres, herunder rente- og valutarisiko. Derudover skal

virksomheden kunne dokumentere, at det instrument man anvender som sikring giver en

effektiv sikring i forhold til kontrakten der sikres. Og for hvert år skal man følge op på

om udsvinget i værdien af det sikrede og i sikringsinstrumentet, stadig ligger indenfor

det tilladte interval i forhold til hinanden. Hvis ikke kan instrumentet ikke længere

anvendes som sikring og skal omklassificeres. Har man lavet en kontrakt, der i sig selv

indeholder en aftale, som har egenskab af en sikring, så skal denne del tages ud af

kontrakten og indregnes separat som et sikringsinstrument. Er man en virksomhed, der

benytter sig meget af sikring, så er der altså her en del regler, der skal holdes styr på.

Både for bogholderne og for de der tegner sikringsinstrumenterne.

3.1.3 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments

I deres rapport6 kommer IASB selv med nogle forslag til, hvordan man kan gøre

indregningen af IAS 39 mere enkel. Her bliver det fremhævet, at det langsigtede mål er,

at alle finansielle instrumenter skal måles på samme måde, og at de er kommet frem til,

at dagsværdi er den eneste metode, der kan fungere på alle typer instrumenter. Ved kun

at anvende én indregningsmetode slipper man helt for at skulle have forskellige

kategorier og bekymre sig om, om de aktiver man har i de forskellige kategorier, stadig

opfylder betingelserne eller skal omklassificeres. Anvendelsen af dagsværdi er ikke helt

uden problemer, og IASB nævner selv tre potentielle ulemper. Først og fremmest at

instrumenterne vil svinge en del i værdi fra år til år alene på grund af ændringer i det

økonomiske marked. Dernæst at det kan virke ulogisk at udsving i en dagsværdi skal

påvirke virksomhedens indtægt selvom man stadig ejer instrumentet, og dermed ikke

6 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments

21

har realiseret nogen reel gevinst eller tab. Og til sidst at det for nogen instrumenter kan

være svært at finde en dagsværdi.

De har vurderet at en overgang direkte til, at skulle måle alt til dagsværdi, er for

voldsom, og derfor har de i stedet arbejdet på at finde mindre ændringer, der kan laves

på mellemlang sigt, så det bliver en glidende overgang frem mod det langsigtede mål.

Her formulerer de selv en række kriterier for hvilke ændringer, der vil være acceptable.

Der bliver blandt andet lagt vægt på at ændringerne i standarderne skal gå mod det

langsigtede mål, så der er mere der skal måles til dagsværdi og færre kategorier. Nye

standarder må ikke gøre reglerne mere komplekse. Og sidst men ikke mindst blev det

opsat som et kriterium, at der kun kan indføres nye regler, hvor forbedringerne og

simplificeringerne er signifikante nok til at retfærdiggøre de omkostninger, som der vil

opstå for virksomhederne, ved at de skal implementere nye regler.

3.2 Kritik efter finanskrisen

Fokus i starten var altså på at IAS 39 skulle udskiftes med en ny standard, som er

mindre kompleks. Men da finanskrisen begyndte at ramme i slutningen af 2008, blev

IAS 39 udsat for hård kritik, der gav anledning til nye overvejelser for IASB.

3.2.1 Dagsværdi

Et punkt der har fået hård kritik, og som der er skrevet mange artikler om er netop

anvendelsen af dagsværdier på finansielle instrumenter. 78910

Et instruments dagsværdi

er den værdi, man kan få lige nu for det givne instrument på et aktivt marked. Problemet

der opstod under finanskrisen, var at de økonomiske markeder gik i stå. Derfor kunne et

instrument enten ikke sælges, eller kun sælges til en væsentlig lavere værdi end det

ellers burde være værd. Det tvang virksomheden til at nedskrive dets værdi. Når mange

virksomheder skal nedskrive deres aktiver væsentligt, så reagerer markedet igen

negativt og hermed forstærkes effekten af krisen.

Et andet problem der opstod i forbindelse med finanskrisen var at virksomheder, der

laver regnskab efter US GAAP, havde mulighed for at reklassificere nogen af deres

aktiver, som ellers skulle indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Hvilket betød

7 McCollum, Tim, Fair Value Under Fire

8 Hughes, Jennifer, Use of fair value defended

9 Yuan-Yuan, Zhou og Jun, Ding; The defects of fair value under global financial crisis

10 Pozen, Robert C.; Is it Fair to Blame Fair Value Accounting for the Financial Crisis?

22

at deres nedjusteringer af værdien af de finansielle aktiver, ikke kom til at gå ud over

deres overskud. Men den mulighed havde virksomheder, der følger IFRS ikke.

Financial Stability Forum bad IASB om at se på hvad man skulle gøre med aktiver målt

til dagsværdi, hvis der ikke længere var et aktivt marked for aktivet. Det resulterede i at

de i oktober 2008 udsendte ændringer til IAS 39 og IFRS 7. Disse nye regler betød at

virksomheder nu under visse forudsætninger kunne reklassificere deres aktiver11

:

I sjældne tilfælde vil de kunne reklassificere aktiver fra handelsbeholdningen

over til holde til udløb.

Aktiver i handelsbeholdningen, som opfylder kriterierne for at være et

tilgodehavende eller udlån vil kunne reklassificeres hertil, så længe

virksomheden har muligheden for at kunne beholde aktivet til udløb eller i den

overskuelige fremtid.

Aktiver i disponibel for salg kategorien, som opfylder betingelserne for at være

et tilgodehavende eller udlån kan reklassificeres hertil, så længe virksomheden

har muligheden for at kunne beholde aktivet til udløb eller i den overskuelige

fremtid.

Disse nye regler løser to problemer. De giver virksomhederne mulighed for at reagere

på markeder der er gået i stå, og i stedet selv beholde aktiver, som det egentlig var

meningen, man ville have solgt videre med gevinst, men hvor det ikke længere er

muligt. Og derudover så giver det en ligestilling mellem virksomheder der aflægger

regnskab efter US Gaap, og de der gør det efter IFRS. Netop derfor tog det også kun to

dage for EU at godkende ændringerne, da det gav de europæiske virksomheder samme

konkurrencevilkår som de amerikanske. Reglerne blev blandt andet benyttet af flere af

de store, danske banker, der sparede store millionbeløb ved at omklassificere fra

dagsværdi til amortiseret kostpris.

3.2.2 Amortiseret Kostpris

Modstanderne af dagsværdi argumenterer ofte for at man i stedet for bør bruge metoder,

der baserer sig på den historiske kostpris, som for eksempel amortiseret kostpris. Men

også denne metode har sine ulemper, der betyder at det ikke kun er aktiver målt til

dagsværdi, som har været i problemer.

11

Finansrådet, Banker Følger nye Regnskabsregler

23

Starten på den finansielle krise menes at være opstået ved at der i længere tid er givet

mange lån, især boliglån, på skrøbelige grundlag. Og da huspriserne begyndte at falde

og renterne steg begyndte flere at få problemer med at betale deres lån tilbage. Disse

udlån indregnes allerede til amortiseret kostpris hos bankerne, men også de blev ramt af

krisen, efterhånden som det blev sikkert at debitorerne ikke ville kunne betale alle deres

lån tilbage.

Når en debitor ikke længere kan betale sit lån tilbage, så vil lånet blive nedskrevet. Den

største forskel fra dagsværdi i den forbindelse er at det kan tage længere tid før

nedskrivningen sker. Det skyldes netop reglen om at et aktiv til amortiseret kostpris

først nedskrives når der er objektivt bevis for at det har mistet værdi, hvorimod et aktiv

målt til dagsværdi ved hver opdatering skal justeres til dens aktuelle værdi. Det har

betydet at også denne indregningsmetode har været udsat for megen kritik under krisen.

På baggrund af denne kritik har IASB afsat en fase af projektet med at udskifte IAS 39,

specifikt til at justere reglerne for amortiseret kostpris og nedskrivningerne af disse. I

deres første udspil i denne fase, hvor de udgav et dokument, der lagde op til debat og

feedback på hvordan man bedst muligt kan justere reglerne, har de opstillet nogen af de

punkter, som oftest bliver kritiseret ved de nuværende regler12

:

Renteindtægterne er overvurderede i perioden før et tab finder sted

Hvis der er sket et tab er det ikke altid klart hvornår det har fundet sted

Metoden er inkonsistent fordi der ikke tages hensyn til det forventede tab man

regner med at få, når den effektive rente udregnes.

Modellen mangler informationer om sandsynlige tab

Et tab indregnes i resultatopgørelsen også selvom man forventede tabet fra start

Ændringer i kreditrisiko registreres ikke da kun reelle tab måles

Det er ikke klart hvornår man kan tilbageføre et beløb der tidligere er indregnet

som tab, men som man alligevel fik hentet ind.

Det argument der oftest er kommet frem i den offentlige debat, er at aktiver til

amortiseret kostpris har været overvurderet i en periode, frem til det punkt hvor der

endeligt konstateres et tab og de derfor kan nedskrives væsentligt. Metoden beskyldes

dermed for at have give markedet et forsinket efterchock, der igen får det til at reagere

12

Request for Information, International Accounting Standards Board

24

negativt og dermed forstærke finanskrisen. Mange har derfor efterspurgt en metode,

hvor der også er mulighed for at nedskrive baseret på forventninger om tab.

Det er disse kritikpunkter, som IASB forsøger at adressere gennem deres forslag til nye

regler, som gennemgås i denne afhandling.

3.3 Konvergens af IFRS og US GAAP

Efterhånden som verden er blevet mere international og der ved hjælp af internettet og

øget globalisering handles mere på tværs af lande og kontinenter, så er det blevet et

stadig større problem at der findes to sæt regnskabs standarder. US GAAP der bruges i

USA og IFRS der anvendes i resten af verden. Især investorer har ønsket et fælles

regelsæt, der gør det nemmere at sammenligne regnskaber fra amerikanske

virksomheder med resten af verden.

I 2002 begyndte de to organisationer, der udsteder standarderne, FASB og IASB, at

samarbejde om at standardisere deres standarder.1314

Her blev aftalen the Norwalk

Agreement udstedt, som er et kort dokument, hvor begge organisationer forpligter sig til

at gøre deres bedste for at gøre standarderne mere ensartede og koordinere fremtidige

projekter sammen.15

I 2006 udstedte man sammen et såkaldt Memorandum of

Understanding, som indeholdt en mere detaljeret plan for konvergeringen og en oversigt

over hvilke emner der allerede var under behandling og hvilke der ellers ville blive taget

op.16

Den blev i 2008 opdateret til at indeholde en plan gældende frem mod 2011, hvor

man forventede at kunne afslutte de store, fælles projekter.17

Her var finansielle

instrumenter dog det eneste emne, hvor man endnu ikke havde et forventet årstal for

afslutningen af projektet. Sidenhen har G20 lagt ekstra pres på de to organisationer for

at få dem til at nå et fælles regelsæt så hurtigt som muligt, hvorefter der igen blev

udgivet en fælles aftale om yderligere intensivering af samarbejdet.

Næsten alle projekter der arbejdes på nu i de to organisationer er en del af et fælles

samarbejde. Dokumentet der blev nævnt tidligere i dette kapitel, Reducing Complexity

in Reporting Financial Instruments, blev udgivet fælles af FASB og IASB. Sidenhen

udgav de dog hver især deres forslag til et nyt regelsæt, som har visse forskelle. Begge

13

Convergense Between IFRSs and US GAAP, IFRS.org 14

International Convergence of Accounting Standards – Overview, FASB.org 15

The Norwalk Agreement, IASB og FASB 16

A Roadmap of Convergense between IFRSs and US GAAP, IASB og FASB 17

Completing the February 2006 Memorandum of Understanding, FASB og IASB

25

organisationer opfordrer virksomheder der følger deres standarder til at følge med i og

kommentere på de forslag der kommer fra begge sider.

Finansielle instrumenter er et af de punkter, hvor der hidtil har været den største forskel

mellem IFRS og US GAAP. GAAP benytter sig også af at kategorisere aktiverne i

holde til udløb, handelsbeholdning og aktiver disponible for salg. Kategorien udlån og

tilgodehavender anvender de ikke, men der kategoriseres aktiverne i stedet under holde

til udløb eller disponibel for salg18

.

Mange af forskellene ligger i detaljerne af reglerne. I forhold til sikringsinstrumenter er

der for eksempel forskelle i definitionen af derivater og behandlingen af sammensatte

instrumenter. Der er også lidt forskelle i hvordan man finder dagsværdien på et

instrument og hvordan transaktionsomkostninger indregnes og meget andet.

3.3.1 Nedskrivning

I forhold til de regler der berøres af forslaget i denne afhandling, så er der på nuværende

tidspunkt følgende forskelle mellem hvordan nedskrivninger foretages efter henholdsvis

IFRS og US GAAP.

I IFRS arbejder man som beskrevet tidligere med begrebet at der skal være sket en

begivenhed, der giver objektivt bevis for at et instrument har tabt værdi, før det skal

nedskrives. Sker det for et instrument der måles til dagsværdi, så foretages ændringen

ved at man justerer instrumentets værdi fra dets nuværende bogførte værdi og ned til

den nuværende værdi. Sker det derimod for et instrument der indregnes til amortiseret

kostpris, så vurderer man hvad instrumentets nye, forventede cash flow vil være over

resten af dets levetid, og disse cash flows tilbagediskonteres ved brug af den originale

effektive rente.

I GAAP anvender man det begreb at et aktiv skal nedskrives, hvis dets dagsværdi er

faldet under den bogførte værdi og der ikke blot er tale om et midlertidigt fald i

værdien. Og her nedskriver man til den nuværende dagsværdi uanset hvilken metode

der ellers anvendes til at indregne aktivet17

.

18

IFRS and us GAAP: A Pocket Comparison, IAS Plus, Deloitte

26

4. Indførelsen af IFRS 9

På baggrund af ovenstående punkter begyndte IASB altså i 2008 på projektet med at

erstatte IAS 39. Da G20 efter finanskrisen begyndte at øge presset på IASB for at få

ændret reglerne, valgte de at dele projektet op i tre faser19

. Det ville ifølge IASB gøre

det mere overskueligt og gøre det hurtigere at lave fremskridt. Projektet blev delt op

således:

1. Klassificering og måling

Her ændres de kategorier finansielle instrumenter klassificeres i og de tilhørende

målemetoder.

2. Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver

Nye regler for hvorledes man indregner aktiver via amortiseret kostpris og

hvornår og hvordan man foretager nedskrivninger af aktiver.

3. Sikringer

Nye regler for anvendelsen af sikringsinstrumenter

I sidste ende skal resultaterne fra disse tre faser skrives sammen til en samlet standard,

IFRS 9, som helt erstatter IAS 39.

4.1 Fase 1 – klassificering og måling

Den første fase er den eneste der allerede er færdig, og som har resulteret i den

nuværende IFRS 9. Første udgave kom i november 2009 og omfattede nye regler for

klassificeringen af finansielle aktiver. Man var undervejs stødt på komplikationer i

forbindelse med at lave nye regler for finansielle passiver, men i oktober 2010 blev

standarden opdateret med regler for passiver og dermed var fase 1 afsluttet.

Det er allerede nu tilladt for virksomheder, der laver regnskab efter IFRS at anvende

standarden. Det gælder dog ikke virksomheder, der er i et EU land, da EU endnu ikke

har godkendt den. Målet for IASB er at alle faser skal være færdige i løbet af 2011 og at

standarden skal være obligatorisk at anvende fra 2013.

Fase 1 fokuserede i høj grad på målet om at simplificere reglerne. Som omtalt tidligere

gik en del af kritiken af IAS 39 på at de mange forskellige kategorier af finansielle

instrumenter og deres forskellige indregningsmetoder gjorde reglerne for komplekse. I

19

Tweedie, David, Completing our work to reform financial instruments accounting

27

dokumentet Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, der som nævnt

startede hele projektet med at erstatte IAS 39, foreslår de at den optimale løsning på

lang sigt er at alle finansielle instrumenter skal måles på samme måde, og at det skal

være til dagsværdi.

De påpeger selv at der også er visse problemer med dagsværdi. Det er blandt andet at

det ikke altid vil være rimeligt at urealiserede tab og gevinster skal påvirke

virksomhedens regnskab og at det kan være svært at finde en god dagsværdi for

instrumenter, som der ikke findes et aktivt marked for. Alligevel vurderer de at

dagsværdi er den bedste indregningsmetode når det skal gælde for alle finansielle

instrumenter, og at problemerne bliver opvejet af at virksomhederne ikke længere skal

tænke på hvilken kategori et aktiv skal placeres i og arbejde med flere forskellige

metoder.

For at give sig selv tid til at bygge videre på ideen om hvordan man kan indregne det

hele til dagsværdi på bedst mulig måde, har man også foreslået at der på mellemlang

sigt skal findes en anden løsning, hvor man justerer på de nuværende regler og bevæger

sig mod det langsigtede mål, men ikke går hele vejen. Det er det der blev resultatet af

første version af IFRS 9.

Fra at have fire forskellige hovedkategorier arbejder man nu med to. Instrumenter

indregnet til amortiseret kostpris og instrumenter indregnet til dagsværdi, enten via

resultatopgørelsen eller via anden totalindkomst. For at et instrument kan indregnes til

amortiseret kostpris er der to betingelser, der skal være opfyldt. Det ene er at

virksomhedens forretningsmodel angiver at de pågældende instrumenter er nogen

virksomheden besidder for at få pengestrømmene fra kontrakten, og ikke for at sælge

den videre. Den anden er at det skal være en kontrakt hvis eneste cash flows består af

betaling af en hovedstol og af renter. Disse karakteristika kan typisk ses ved ulån,

tilgodehavender og obligationer.

Opfylder det ikke disse krav om at kunne indregnes til amortiseret kostpris skal det

indregnes til dagsværdi. Dermed opfylder man IASBs mål om at gå mod en løsning,

hvor dagsværdi er eneste indregningsmetode. Af instrumenter der måles til dagsværdi

kan egenkapitalinstrumenter, som ikke er beregnet til handel og som virksomheden selv

delegerer hertil indregnes til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Alle finansielle

instrumenter som anvendes til handel, eller egenkapitalinstrumenter som virksomheden

28

ikke har allokeret til den førnævnte kategori, skal måles til dagsværdi via


4.2 Fase 2 – Amortiseret Kostpris og Nedskrivning

Indholdet af denne fase bliver grundigt gennemgået i de kommende kapitler, men kort

fortalt arbejder man på at indføre nye metoder til at indregne aktiver til amortiseret

kostpris og foretage nedskrivninger. Baggrunden for denne ændring findes i kritikken

der kom af IAS 39 efter finanskrisen. Her vil man forsøge at lave et system, der ser frem

i tiden, og hvor man vurderer aktiver baseret på hvad man forventer at få af penge fra

den fremover, og ikke kun justere deres værdi efter den reelt er ændret. I forhold til

finanskrisen mener kritikerne at det ville have givet et mere realistisk billede af

virksomhedernes aktiver med et fremadrettet syn, i stedet for det nuværende hvor

værdien først blev nedjusteret med et års forsinkelse, hvilket blot gav endnu mere

negative resultater.

Denne fase blev startet med at man i 2009 spurgte medlemmerne om information og

kommentarer til hvordan man kunne lave et fremadrettet system20

. Herefter udgav man

så det forslag, som bliver gennemgået i denne afhandling, og samlede kommentarer til

den21

. Siden er der i 2011 blevet fulgt op med et supplement til forslaget, der også

gennemgås senere. Det var oprindeligt planen at man i andet kvartal af 2011 skulle have

den endelige standard færdig, men forslaget har været mødt af så megen kritik at det nu

er udskudt til tredje kvartal. I juni vil man afholde en afstemning blandt IASB’s

bestyrelse om den nye standard kan godkendes.

4.3 Fase 3 – Sikring

Den sidste fase handler om reglerne for anvendelsen af sikringsintrumenter. Denne fase

er blevet delt op i to, hvor den første omhandler generel sikring og den anden omhandler

makro og portefølje sikring.

Formålet med denne fase går igen tilbage til målet om at gøre reglerne mindre

komplekse. Som nævnt tidligere er reglerne for anvendelsen af sikringsinstrumenter

meget strenge og meget omfattende, og det er så noget af det man vil gøre op med ved

helt at revurdere kravene til sikring. De forventer at afslutte denne fase i løbet af 2011.

20

Request for Information, IASB 21

Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment

29

5. Exposure draftet Amortised cost and Impairment

I 2009 udgav IASB et forslag til hvordan den nye IFRS 9 standard kommer til at se ud i

forhold til at indregne aktiver og passiver til amortiseret kostpris22

. I dette afsnit

gennemgås først hvad forslaget indeholder og derefter vurderes det hvilke fordele og

ulemper der vil være ved at indføre det.

5.1 Scope

Ifølge standarden gælder reglerne for alle de kategorier, der ifølge IAS 39 bliver

indregnet til amortiseret kostpris. Men når hele IFRS 9 er færdig er det netop meningen

at IAS 39 skal slettes og derved kommer reglerne i stedet til at gælde for de kategorier

der skal måles til amortiseret kostpris ifølge IFRS 9. Som det blev omtalt i sidste kapitel

gælder det aktiver, hvor betalingerne består af hovedstol og renter og virksomheden har

til hensigt at beholde aktivet for at indhente de kontraktfastsatte pengestrømme.


Modellen bygger fortsat på de samme grundprincipper for amortiseret kostpris, som der

gælder i IAS 39. Ved første indregning vurderer man hvilke pengestrømme der vil være

til og fra instrumentet over dets levetid, og udregner hvilken effektiv rente der skal til

for at de fremtidige pengestrømme kan tilbagediskonteres til nutidsværdien. Præcis som

vist i det tidligere kapitel om IAS 39.

Men der er foreslået et par vigtige ændringer for finansielle aktiver. Først og fremmest

skal man nu allerede ved første indregning sættes et beløb til side, der svarer til det man

forventer at tabe på instrumentet. Og instrumentets effektive rente skal udregnes efter at

beløbet er trukket fra. Det betyder at man både får et mindre aktiv og en lavere effektiv

rente end man ellers ville få med den nuværende metode. Når det gælder passiver, så

skal der ikke trækkes noget fra til tab, da man må forvente at man godt selv kan betale

alle sine lån og regninger fuldt ud.

Når man vurderer de fremtidige pengestrømme for instrumentet, så skal det gøres ud fra

en metode, hvor man vælger de beløb, der er størst vejet sandsynlighed for. Det betyder

at man opstiller de forskellige mulige pengestrømme, hvor man både tager i betragtning

22

Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment

30

hvad der skal betales ifølge kontrakten, men også sandsynligheden for at man vil opleve

et tab, og så skal man vælge det udfald der er størst sandsynlighed for.

Når det skal vurderes hvor stort et tab man forventer på et instrument, så kan

virksomheden både vælge at gøre det for hvert enkelt instrument, eller de kan gøre det

for en portefølje af instrumenter, der har de samme karakteristika og vurderes til at have

samme risiko.

Som noget helt nyt, så indeholder det nye forslag en skildring mellem om der er tale om

et instrument med en fast eller en variabel rente. Ved indregning af et instrument med

variabel rente starter man med at lave en oversigt over de forventede pengestrømme, ud

fra hvordan man forventer renten bevæger sig over instrumentets levetid. Nu skal man

finde det beløb, der skal lægges til kontraktens rentesatser for at man kan diskontere de

fremtidige pengestrømme til nutidsværdien. Det beløb bliver instrumentets effektive

rentespredning. Derefter kan man lave oversigten over instrumentets værdi over dets

løbetid, ved at man for hvert år anvender en effektive rente, der svarer til den forventede

rente ifølge kontrakten plus det effektive rentespænd man har udregnet.

En central del af forslaget er anvendelsen af en hensættelseskonto. Det er et gammelt

begreb, der kan anvendes i flere forskellige sammenhænge til hensættelse til tab. Det

nye i forslaget, i forhold til IAS 39, er at det nu er et krav at man anvender en sådan

konto i forbindelse med indregningen af finansielle aktiver til amortiseret kostpris. Den

anvendes på den måde at det beløb man forventer at tabe på et aktiv tager man fra

aktivet og sætter ind på hensættelseskontoen. Når der efterfølgende sker ændringer i

forventningerne til aktivet, så justeres hensættelseskontoen igen, så der står det beløb

man forventer at tabe. Modposteringen på disse ændringer i den forventede værdi bliver

ført direkte på resultatopgørelsen under ”Tab/Gevinst ved ændring af forventet tab”.


Nogen af de største forandringer i det nye forslag vedrører hvordan instrumenterne skal

behandles efter første indregning. Under de nuværende regler skal man, som beskrevet

tidligere, kun nedskrive et finansielt instrument, hvis der er sket noget, der betyder at

instrumentet har mistet værdi. Det er udelukkende baseret på hvad der allerede er sket,

og ikke hvad man forventer vil ske i fremtiden. Ifølge de nye regler skal man derimod

hvert år revurdere de forventede cash flows for de finansielle instrumenter, og her skal

man nu basere det på hvilke forventninger der er for fremtiden. I praksis laver man en

31

samlet vurdering ud fra de pengestrømme der kommer ifølge kontrakten, men også

sandsynligheden for at man må påtage sig et tab på instrumentet og hvornår det i så fald

vil indtræffe og hvor stort det vil være. Vurderer man at forventningerne har ændret sig,

så justerer man aktivets værdi, ved at ændre på de forventede pengestrømme, men

stadig tilbagediskontere med den oprindeligt udregnede effektive rente, hvis der er tale

om en kontrakt med fast rente.

Når det gælder aktiver med variabel rente, så kan der være to årsager til at man

efterfølgende skal justere værdien. Den ene er præcis som ved aktiver med fast rente, at

man må justere forventningerne til debitorens kreditværdighed. Den anden er hvis den

rente aktivet varierer efter udvikler sig anderledes end man havde forventet. Varierer

aktivets rente for eksempel sammen med LIBOR, så indregnes aktivet første gang på

basis af det man forventer LIBOR renten vil være i hvert af årene under lånets løbetid.

Når forventningerne til disse fremtidige rentesatser ændrer sig, så betyder det også at

lånets bogførte værdi må justeres.

De årlige justeringer af aktivernes forventede værdi, træder i stedet for en egentlig

nedskrivning, som det anvendes i IAS 39 i dag. Det system skal anvendes så længe der

stadig er håb om at få bare nogen af pengene udbetalt. Men er man kommet ud i en

situation, hvor der ikke længere er noget håb for at man kan få flere penge fra debitoren,

så laver man en afskrivning af hele aktivet, hvor aktivet tages ud af balancen.

5.4 Præsentationskrav

Med til det nye forslag hører også en række præsentations- og oplysningskrav. Ifølge

standarden selv er formålet med disse krav at virksomhederne skal give informationer,

der gør brugerne af regnskabet i stand til at vurdere kvaliteten af virksomhedens aktiver

og hvor stor kreditrisiko der er.

Ifølge forslagets præsentationskrav, skal følgende linjer tilføjes på resultatopgørelsen:

A. Brutto renteindtægt: Den renteindtægt man ville modtage fra sine finansielle

aktiver, ved at anvende den effektive rentes metode, men uden at tage et beløb

fra til forventet tab.

B. Det beløb der samlet er sat fra til forventet tab, ved første indregning af

instrumenterne, for denne periode.

32

C. Netto renteindtægt: Den egentlige bogførte renteindtægt for perioden. Det er lig

med post a ovenfor fratrukket post b.

D. Tab og gevinst der stammer fra efterfølgende justeringer i forventningerne til de

fremtidige pengestrømme på finansielle instrumenter.

E. Renteomkostninger, som er udregnet ud fra den effektive rentes metode. Denne

post vedrører finansielle passiver, hvor det som omtalt tidligere er lidt mere

simpelt, da man kalkulerer med at man selv kan betale hele beløbet til sine

kreditorer, og der er derfor ikke behov for at efterjustere passivets værdi ud fra

fremtidige forventninger, da de altid vil være uændrede.

5.5 Oplysningskrav

Den mest omfattende del af forslaget til den nye standard er oplysningskravene, hvor

der er væsentlige krav til at virksomheden oplyser om alle de tal de anvender for at

komme frem til den amortiserede kostpris, men også oplysninger om ændringer og om

risikoen for at få et andet resultat.

I forbindelse med firmaets hensættelseskonto skal det oplyses hvilke ændringer der har

været på kontoen det foregående år og derudover skal det oplyses hvilken

afskrivningspolitik virksomheden har for kontoen. Man behøver ikke oplyse om

ændringerne fra hvert enkelt aktiv, men kan vælge at gøre det for en gruppe af aktiver,

som hænger naturligt sammen og har lignende karakteristika.

For at skabe gennemsigtighed i udregningerne, der foretages for at komme frem til

amortiseret kostpris, så skal det forklares hvilke estimater der er benyttet og hvad der er

sket, hvis man har ændret på nogen af estimaterne i forhold til tidligere år.

Det skal oplyses hvilke oplysninger man har anvendt for at komme frem til det

forventede tab på et instrument. Hvis det er rimeligt sandsynligt at et af de input man

har anvendt til at finde frem til det forventede tab, kan være et andet beløb, som vil

skabe et væsentligt anderledes resultat, så skal det også oplyses og det skal oplyses hvad

og hvordan det vil kunne ske og hvordan instrumentet vil blive påvirket.

Hvis der er ændret på nogen estimater i forhold til foregående år skal det forklares hvad

der er blevet ændret, hvorfor ændringen er lavet og hvilke nye oplysninger man

anvender i stedet. Hvis man har ændret noget på selve metoden man anvender for at

udregne de rigtige estimater, så skal det også oplyses hvad man har ændret og hvorfor.

33

Når der er sket ændringer i et instruments værdi, så skal det oplyses hvilken del af

ændringerne, der skyldes ændrede forventninger til debitorens kreditværdighed og

hvilken del, der skyldes andre faktorer. Derudover skal der laves yderligere analyser,

hvis ændringerne giver en væsentlig påvirkning af resultatopgørelsen.

For hver gruppe af lignende aktiver skal der laves en sammenligning mellem

udviklingen på hensættelseskontoen gennem tiden og de samlede afskrivninger og

derudover en analyse af hvordan ændringer i forventet tab påvirker denne

sammenligning, hvis påvirkningen er væsentlig.

Der er ikke noget krav i standarden om at virksomheden foretager en stress test, men der

er til gengæld krav om at hvis virksomheden alligevel selv foretager stress test til internt

brug, så skal der også oplyses om det i regnskabet, og det skal oplyses om

virksomhedens evner til at overkomme eventuelle farer der afdækkes.

Det sidste der skal oplyses om er hvornår aktiverne er optaget og hvornår deres løbetid

udløber.

34

6. Forslagets konsekvenser i praksis

I dette kapitel vil der blive givet konkrete eksempler på hvordan de foreslåede regler vil

ændre måden hvorpå virksomheder udarbejder deres årsrapport i forhold til den

nuværende situation, hvor de anvender IAS 39. Herunder vil der blive inddraget

elementer af Jyske Banks årsregnskab, og analyseret på hvordan ændringerne vil

påvirke dem. Jyske Bank hører ind under lov om finansiel virksomhed og derfor er der

yderligere krav til dem udover IAS 39, men i denne afhandling er det kun det der er

omfattet af IAS 39, som vil blive behandlet.

6.1 Nuværende regnskabspraksis

Som foreskrevet af IAS 39 indregner Jyske Bank finansielle instrumenter til dagsværdi

ved første indregning, og herefter behandles de afhængigt af hvilken kategori de hører

under.

I balancen kategoriseres aktiverne efter hvilket type aktiv, der er tale om, og ikke

hvilken kategori de hører under i forhold til indregning. Derfor er det heller ikke

umiddelbart gennemskueligt hvordan værdien af aktiverne er udregnet. Går man i stedet

om i noterne, så finder man dog en oversigt blandt andet over hvad aktiverne er værd i

dagsværdi og følgende oversigt over hvordan deres aktiver er fordel på de forskellige

kategorier fra IAS 39.

Figur 6.1: Uddrag af note 52 – dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser fra Jyske Banks årsrapport

201023

Fra deres udlån har Jyske Bank renteindtægter på 6,2 mia. kr. I årets løb har de

nedskrevet udlån for 1,8 mia. kr. hvilket indregnes som en omkostning på

resultatopgørelsen. De har fortsat en hensættelseskonto med 4,4 mia. kr.

23

Jyske Bank Årsrapport 2010

35

6.2 Nye kategorier

Ifølge IFRS 9 del 1 skal aktiverne nu kun opdeles i to kategorier. Aktiver der indregnes

til amortiseret kostpris og aktiver, der indregnes til dagsværdi. Men selvom kategorierne

hedder noget andet, så kommer det i sig selv ikke umiddelbart til at give væsentlige

ændringer i hvordan aktiverne indregnes. De aktiver der i forvejen er beregnet til handel

skal fortsat indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Og omvendt, så vil de

kriterier der er opstillet for at kunne indregne et aktiv til amortiseret kostpris normalt

stadig passe på udlån og tilgodehavender og på instrumenter i holde til udløb

kategorien. Der kan være instrumenter der skal indregnes på en ny måde, men i

hovedtræk vil det stadig være de samme aktiver der før blev indregnet til amortiseret

kostpris, som også bliver det efter de nye regler.


Det der især kommer til at påvirke regnskabet og ikke mindst processen for hvordan

regnskabet udarbejdes er i stedet de foreslåede regler som er gennemgået i denne

afhandling om hvordan instrumenter nu skal indregnes til amortiseret kostpris. For at

illustrere forandringerne i processen bedst muligt vil der i løbet af kapitlet blive

gennemgået konkrete eksempler for indregning og justering af forskellige typer af

finansielle aktiver.

6.3.1 Udlån med fast rente

Først tages der fat i det eksempel, der tidligere blev gennemgået i kapitlet om IAS 39. Et

udlån med følgende data:


Fast rente: 6 %

Løbetid: 5 år


Den bogførte værdi blev udregnet til at være således:


Bogført værdi

ultimo 202.000 201.644 201.267 200.868 200.446 200.000

Tabel 6.1: Bogført værdi af fastforrentet lån ifølge IAS 39

36

Ifølge det nye forslag så skal virksomheden ikke længere regne med de kontraktlige

pengestrømme, men de skal i stedet anvende de forventede pengestrømme. Det er

herudover specificeret at man skal anvende en metode, hvor man går ud fra de

pengestrømme der er størst vejet sandsynlighed for. For at vurdere hvilke

pengestrømme man forventer i fremtiden skal man se på flere faktorer. Man skal have

nogen historiske data for lån og debitorer med lignende karakteristika som det lån man

skal indregne. Det kan enten komme fra virksomhedens egen database, eller man kan få

data udefra, for eksempel fra en brancheforening. Mindre virksomheder vil ikke

nødvendigvis selv ligge inde med nok relevant data, til at kunne foretage en kvalificeret

vurdering. Derudover skal man så vurdere de historiske data i forhold til den nuværende

og forventede situation i samfundsøkonomien. Ved at vurdere de forskellige faktorer

kommer man frem til en række mulige udfald og sandsynligheden for at hvert udfald vil

blive realiseret. For år to i eksemplet ovenfor kan man fx have følgende udfald med

tilhørende sandsynligheder:

12.000 kr. 25 % 11.400 kr. 40 % 10.800 kr. 10 % 12.000 kr. 25 %

Det udfald der i sig selv er størst sandsynlighed for er de 11.400 kr. Men det udfald der

er størst vejet sandsynlighed for er 12.000 kr. da der i alt er 50 % sandsynlighed for

dette udfald. Derfor er den forventede pengestrøm for år to 12.000 kr.

Forslaget giver mulighed for at man både kan indregne de enkelte aktiver for sig, men at

man også kan indregne en samlet portefølje med lignende karakteristika. Rent intuitivt

virker det mest passende at man for en portefølje af aktiver forventer et vidst tab over

tiden. Når man indgår det enkelte udlån, så er det med en forventning om at man får

hele beløbet betalt tilbage, og det kan derfor være sværere at skulle sætte noget fra til

tab med det samme. Men det er ikke nødvendigvis altid at man har andre aktiver, der er

tilpas lig det aktuelle, til at det kan sættes sammen i portefølje og derfor kan det blive

nødvendigt at indregne det enkelte aktiv for sig.

Desuden har det vist sig at hvis man skal anvende forslaget i praksis, så vil det reelt kun

kunne anvendes på lukkede porteføljer. Det vil sige porteføljer hvor der hverken tilføjes

eller fjernes lån, så de er nødt til at have præcis samme løbetid. Det vil i sig selv give

væsentlige begrænsninger for hvilke lån man kan behandle samlet.

37

Skulle det ovenstående lån indregnes efter den nye model skal man altså først og

fremmest finde de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de kontraktfastsatte

pengestrømme. Det kan se således ud:

År Kontraktfastsat pengestrøm

Forventet pengestrøm i %

Forventet pengestrøm

0 kr -202.000,00 kr -202.000,00

1 kr 12.000,00 100% kr 12.000,00

2 kr 12.000,00 100% kr 12.000,00

3 kr 12.000,00 98% kr 11.760,00

4 kr 12.000,00 95% kr 11.400,00

5 kr 212.000,00 92% kr 195.040,00

Herefter skal lånets effektive rente udregnes på baggrund af de forventede

pengestrømme. I dette eksempel bliver den effektive rente 4,13 %. Nu har vi de data der

skal til for at lave en oversigt over hvad instrumentets bogførte værdi bliver over dets

løbetid, hvis forventningerne holder.

År Bogført værdi primo Forventet tab Pengestrømme

Bogført værdi ultimo

0 kr 202.000,00 - - kr 202.000,00

1 kr 202.000,00 kr 8.345,69 kr 12.000,00 kr 198.345,69

2 kr 198.345,69 kr 8.194,71 kr 12.000,00 kr 194.540,40

3 kr 194.540,40 kr 8.037,49 kr 11.760,00 kr 190.817,89

4 kr 190.817,89 kr 7.883,70 kr 11.400,00 kr 187.301,58

5 kr 187.301,58 kr 7.738,42 kr 195.040,00 kr -

Kolonnen ”forventet tab” fås ved at gange den bogførte værdi primo med lånets

effektive rente. På resultatopgørelsen vil den kontraktlige renteindtægt indregnes som

bruttorenteindtægt, hvorefter beløbet under forventet tab trækkes fra. Der vil altså opnås

en væsentlig lavere nettorenteindtægt fra dette lån ved anvendelse af IFRS 9 i stedet for

IAS 39. Under IAS 39 blev de kontraktlige renteindtægter indregnet uden at der blev

trukket noget fra. På balancen er det beløbet i ”forventet tab” kolonnen, der hvert år

bliver trukket fra lånets bogførte beløb til opbygning af en hensættelseskonto.

Forskellen i den bogførte værdi mellem de to metoder er således:


Bogført IAS 39 kr 202.000,00 kr 201.644,00 kr 201.267,00 kr 200.868,00 kr 200.446,00 kr -

Bogført IFRS 9 kr 202.000,00 kr 198.345,69 kr 194.549,40 kr 190.817,89 kr 187.301,58 kr -

Forskel kr - kr 3.298,31 kr 6.717,60 kr 10.050,11 kr 13.144,42 kr -

Tabel 6.2: Forventede pengestrømme fra lån

Tabel 6.3: Lånets bogførte værdi

Tabel 6.4: Lånets bogførte værdi ifølge både IFRS 9 og IAS 39

38

Lånets bogførte værdi vil altså, ligesom renteindtægterne, være lavere under IFRS 9 end

IAS 39. Til gengæld så vil der under IFRS 9 blive opbygget en hensættelseskonto, så

der er en stødpude i regnskabet, hvis det skulle vise sig at debitor ikke kan betale hele

lånet tilbage.

6.3.2 Udlån med variabel rente

Et af de nye elementer i IFRS 9 er at der nu er gjort forskel på aktiver med fast og med

variabel rente. Ifølge IAS 39 skulle de indregnes på samme måde, men det er ikke

længere tilfældet.

Lånet fra eksemplet ovenfor kunne for eksempel i stedet for at have en fast rente på 6 %

være fastlagt til en rente på LIBOR +3 %. Det giver følgende data:


Rente: LIBOR +3 %

Løbetid: 5 år


Første trin i indregningen af lånet er at finde den forventede rente for hvert år i lånets

løbetid. For at gøre renten så realistisk som mulig er der for forwardkursen i eksemplet

her taget udgangspunkt i den rigtige LIBOR 3 måneders rente i januar fra 2001 til

200524

.

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5

Libor spotkurs 5,52% 1,02% 0,71% 0,56% 2,17%

Libor forward 5,52% 1,86% 1,35% 1,13% 2,74%

Ud fra en kombination af de forventede forward renter og de forventede tab på lånet kan

man herefter udregne lånets forventede pengestrømme. Det kommer til at se således ud:


LIBOR forward - 5,52% 1,86% 1,35% 1,13% 2,74%

LIBOR +3 % - 8,52% 4,86% 4,35% 4,13% 5,74%

Kontraktlig pengestrøm kr -202.000,00 kr 17.040,00 kr 9.720,00 kr 8.700,00 kr 8.260,00 kr 211.480,00

Forventet pengestrøm % - 100% 100% 98% 95% 92%

Forventet pengestrøm kr -202.000,00 kr 17.040,00 kr 9.720,00 kr 8.526,00 kr 7.847,00 kr 194.561,6

24

3 Month LIBOR, Historical Chart, MoneyCafe.com

Tabel 6.5: LIBOR rentens udvikling over lånets løbetid

Tabel 6.6: Forventet pengestrøm fra lån med variabel rente

39

Nu kan man udregne den forventede effektive rentespredning. Ligesom den effektive

rente på et fastforrentet lån findes ved at finde den rente, der kan tilbagediskontere alle

pengestrømme så deres nutidsværdi tilsammen bliver 0, skal man her finde den faste

rentespredning der giver samme effekt, når den lægges til lånets forventede rente. Ifølge

forslagets egen ordlyd findes denne værdi via iteration, altså ved at prøve sig frem med

at justere på renten indtil man får en nutidsværdi på 0. Til brug ved denne udregning

anvender man spotkursen.

I dette eksempel udregnes rentespredningen til at være på 1,5998 %. Det vil sige at hvis

man tilbagediskonterer de enkelte forventede pengestrømme med en rente på LIBOR

spotrenten plus 1,5998 % så får man en nutidsværdi på 0 kr.

Nu har man alle de nødvendige data der skal til for at man kan lave bogføringen af

lånet.


Bogført værdi primo kr 202.000 kr 202.000 kr 199.302 kr 196.557,60 kr 193.731,77 kr 191.115,53

Forventet effektiv rente % - 7,1% 3,5% 2,9% 2,7% 4,3%

Afsat til tab - kr 14.342 kr 6.975,6 kr 5.700,17 kr 5.230,76 kr 8.217,97

Pengestrøm - kr 17.040 kr 9.720 kr 8.526 kr 7.847 kr 194.561,6

Bogført værdi ultimo kr 202.000 kr 199.302 kr 196.557,6 kr 193.731,77 kr 191.115,53 kr 4.771,9

Det er naturligvis meningen at der i det sidste år skal være en ultimo bogført værdi på 0

kr. At det ikke går helt op i dette tilfælde skyldes formegentlig afrunding da blandt

andet udregningen af rentespredningen ikke er helt præcis.

Ligesom med et fastforrentet lån gælder det at beløbet i rækken ”afsat til tab” bliver

trukket fra renteindtægten på resultatopgørelsen og indsat på hensættelseskontoen på

balancen.

6.3.3 Tilgodehavender fra varesalg

En anden type finansielt aktiv er tilgodehavender fra varesalg. Også disse kommer til at

blive påvirket af IFRS 9. Det kan komme til at få væsentlig betydning for regnskabet for

produktions- eller handelsvirksomheder, som sælger deres varer på kredit.

Når man i dag sælger en vare på kredit, så bliver hele beløbet indsat som et

tilgodehavende, et aktiv i balancen. Og det modposteres som en indtægt på

Tabel 6.7: Lånets udvikling efter IFRS 9 med variabel rente

40

resultatopgørelsen. Men også her er der i det nye forslag krav om at man skal sætte et

beløb til side på hensættelseskontoen til forventet tab. Det kommer til at betyde at det

beløb man har taget fra til forventet tab bliver trukket fra virksomhedens omsætning og

at virksomheden hermed for hvert varesalg kan registrere en lidt mindre indtægt end

sædvanlig.

Skulle hele beløbet alligevel blive betalt, så vil den del man havde sat fra til tab blive

indtægtsført på resultatopgørelsen. Det vil sige at i sidste ende vil man naturligvis kunne

registrere omsætning for hele det salg man har haft, hvor man har modtaget pengene.


Det helt store ekstra arbejde ifølge IFRS 9 i forhold til IAS 39 kommer ikke ved første

indregning, men i de efterfølgende år. Når et aktiv er indregnet ifølge IAS 39 skal dets

værdi kun justeres efterfølgende, hvis der er bevis for at det har mistet værdi. Ifølge

IFRS 9 skal virksomheden derimod hvert år revurdere alle dets finansielle aktiver og

lave en ny analyse af de forventede fremtidige pengestrømme, og lave justeringer hvis

forventningerne har ændret sig.

6.4.1 Udlån med fast rente

Igen illustreres det ud fra eksemplet ovenfor, hvad der vil ske hvis forventningerne

ændres undervejs. Her tages der udgangspunkt i at man ved udgangen af år tre

konstaterer at der er økonomisk krise i samfundet og at der derfor er en forøget risiko

for at hele udlånet ikke bliver betalt tilbage.

Helt konkret vurderer man de fremtidige pengestrømme til at være således, ifølge vejet

sandsynligheds metoden:

År Kontraktlig pengestrøm

Oprindelig forventet pengestrøm

Ny forventet pengestrøm i %

Ny forventet pengestrøm

4 kr 12.000,00 kr 11.400,00 90% kr 10.800,00

5 kr 212.000,00 kr 195.040,00 75% kr 159.000,00

Selvom der ikke nødvendigvis er sket noget, der gør det sikkert at man får et tab på

aktivet, så forventer man nu et større tab end tidligere, og skal nedskrive aktivets værdi.

Man tager de nye forventede pengestrømme og tilbagediskonterer dem til det

nuværende tidspunkt, ved brug af den samme effektive rente, der blev udregnet ved

første indregning. Aktivets effektive rente forbliver altså uændret. Herefter nedskriver

Tabel 6.8: Revurderede forventede pengestrømme

41

man lånets værdi fra den nuværende bogførte værdi og ned til nutidsværdien på de nye,

forventede pengestrømme.

Dermed kommer værdien over resten af aktivets levetid til at se således ud:

År Bogført værdi primo

Effektiv rente Cash flow Nedskrivning Bogført værdi ultimo

3 kr 194.540,40 kr 8.037,49 kr 11.760,00 kr 33.813,08 kr 157.004,81

4 kr 157.004,81 kr 6.486,70 kr 10.800,00 kr - kr 152.691,51

5 kr 152.691,51 kr 6.308,49 kr 159.000,00 kr - kr -

De 33.813,08 kr. aktivet skal nedskrives med skal indregnes som en omkostning på

resultatopgørelsen og indsættes på hensættelseskontoen for forventet tab. Havde

situationen været omvendt, så man i stedet havde fået mere positive forventninger, så

ville aktive blive opskrevet og det ville blive indregnet som en indtægt på

resultatopgørelsen og hensættelseskontoen ville blive mindsket.

6.4.2 Udlån med variabel rente

Aktiver med en variabel rente skal også revurderes hvert år, men her skal der ikke kun

justeres på baggrund af de forventede pengestrømme.

Når det gælder et lån med variabel rente, så er der to faktorer der kan gøre at man skal

revurdere aktivets værdi. Den ene er, som det lige blev gennemgået for et fastforrentet

lån, hvis man må ændre sine forventninger til hvor stor en andel af de kontraktlige

pengestrømme man får hjem. Og den anden er hvis renten udvikler sig anderledes end

man havde forudset.

Da man indregnede lånet med en variabel rente første gang forventede man at renten i år

tre ville være 1,35 %. I mellemtiden har økonomien dog ændret sig så man i stedet

forventer følgende renter over resten af dets levetid:

År 3 År 4 År 5

Libor spot 1,70% 1,43% 2,99%

Libor forward 1,70% 1,51% 3,16%

Den ændrede rente betyder at man må revidere forventningerne for instrumentets

pengestrømme. Er debitorens kreditrisiko uændret i forhold til udgangspunktet, så vil

det forventede pengestrømme se således ud:

Tabel 6.9: Revurderet oversigt over lånet

Tabel 6.10: Nye forventede rentesatser

42

År 3 År 4 År 5

LIBOR 1,70% 1,51% 3,16%

Lånets rente 4,70% 4,51% 6,16%

Kontraktlige pengestrømme kr 9.400,00 kr 9.020,00 kr 212.320,00

Forventede pengestrømme i % 98% 95% 92%

Forventede pengestrømme kr 9.212,00 kr 8.569,00 kr 195.334,40

Disse forventede pengestrømme tilbagediskonteres til det nuværende år via den

oprindelige forventede effektive rentespredning, som blev udregnet til 1,5998 %. Det

giver 187.727,24 kr. som dermed skal være lånets nye bogførte værdi.

Oprindeligt var den bogførte værdi i år to på 196.512,02 kr. så lånet skal dermed

nedvurderes med 8.784,81 kr. Præcis som for et fastforrentet lån indregnes det som en

omkostning på resultatopgørelsen og indsættes på hensættelseskontoen. Endeligt kan

man så udarbejde den justerede forventning for instrumentets bogførte værdi over resten

af dets løbetid efter de nye forhold.

År 2 År 3 År 4 År 5

Bogført værdi primo - kr 187.727,24 kr 184.703,84 kr 181.877,03

Forventet effektiv rente % - 3,30% 3,11% 4,76%

Forventet effektiv rente - kr 6.188,60 kr 5.742,18 kr 8.648,82

Cash Flow - kr 9.212,00 kr 8.569,00 kr 195.334,40

Bogført værdi ultimo kr 187.727,24 kr 184.703,84 kr 181.877,03 kr -4.808,56

Som før er det naturligvis meningen at den skal ende med at være bogført til 0 kr. men

lidt usikkerhed i afrundingerne gør at det ikke helt går op.

6.4.3 Tilgodehavender fra varesalg

Der gælder også de samme regler for tilgodehavender, at værdien skal revurderes hvert

år. Her skal man ind og vurdere for de enkelte tilgodehavender om debitorens

kreditværdighed har forandret sig eller om der har været signifikante udsving i

samfundsøkonomien, der gør at man skal ændre sine forventninger. Igen er der ikke tale

om at man kun skal vurdere om værdien reelt er ændret, men man vurderer ud fra hvad

man forventer af de fremtidige pengestrømme.

Skal aktivets værdi ændres gøres det som et udlån ved at justeringen føres direkte på

resultatopgørelsen som en indtægt eller omkostning.

Tabel 6.11: Nye forventede pengestrømme

Tabel 6.12: Revurderet oversigt over aktivets værdi

43

6.4.4 Afskrivning

Selvom man nu arbejder med en model der bygger på forventede pengestrømme, så kan

der komme et punkt, hvor man er nødt til at afskrive aktivet. Ifølge forslaget defineres

en afskrivning således25

:

En direkte reduktion i det bogførte beløb af et finansielt aktiv målt til

amortiseret kostpris, der skyldes at beløbet ikke kan inddrives. Et

finansielt aktiv betegnes som uopdriveligt hvis virksomheden ikke har

nogen rimelige forventninger om at inddrive beløbet og har stoppet alle

forsøg på at inddrive pengene.

Det er altså først når man slet ikke regner med at få flere penge fra aktivet at det skal

afskrives. Det betyder at det er hele det resterende beløb, der skal afskrives. Ideelt set,

hvis man har forudsagt fremtiden rigtigt, så har man allerede overført hele beløbet der

skal afskrives til hensættelseskontoen. Afskrivninger skal ske via hensættelseskontoen.

6.5 Præsentation- og oplysningskrav

Skal man følge IFRS 9 vil virksomhedens regnskab komme til at se noget anderledes

ud. Der vil blive indført flere linjer på resultatopgørelsen og være væsentlig flere noter.

I dag ser Jyske Banks resultatopgørelse således ud26

:

Figur 6.2: Resultatopgørelsen i Jyske Bank fra årsrapporten fra 2010

25

Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, IASB 26


44

Hvis de skulle følge det forslag IASB har fremlagt, vil det komme til at blive noget

længere. Den linje der nu hedder renteindtægter vil i stedet komme til at hedde

bruttoindtægter. Herfra skal der trækkes et beløb, svarende til det man har udregnet skal

hensættes til tab på sine aktiver, da man indregnede dem første gang. Det giver

nettorenteindtægten, der som nævnt tidligere bliver væsentlig mindre end under IAS 39.

På næste linje skal der justeres for når man undervejs revurderer forventningerne til et

aktiv. Dette beløb kan både være positivt eller negativt alt efter om man forventer et

større eller mindre tab end først antaget. Først herefter kommer posten renteudgifter,

som ikke umiddelbart vil blive påvirket af forslaget, da passiver til amortiseret kostpris

stadig udregnes som hidtil.

I forhold til balancen, så anvender Jyske Bank allerede i dag en hensættelseskonto til tab

på udlån, som de fleste banker gør det. Her bliver forandringen formegentlig størst for

produktions- og handelsvirksomheder, der ikke er vandt til at anvende kontoen. Men

selv for Jyske Bank kommer der også til at være større krav på den front. I dag fortæller

de om nedskrivninger på udlån i ledelsesberetningen og derudover oplyser de om det i

en note, hvorfra det vigtigste kan ses her:

Figur 6.3: Note 14 i Jyske Banks årsrapport 201027

27


45

Som det kan ses er der tale om meget overordnede tal og det eneste der yderligere

udspecificeres er hvor stor en del af nedskrivningerne, der er reguleret for individuelle

lån og hvor stor en del der er foretaget for porteføljer.

Skal de følge forslaget til de nye regler, skal de udover at oplyse om hvilke bevægelser

der har været på kontoen i årets løb, også oplyse om hvilke ændringer der stammer fra

de oprindeligt udregnede forventninger til tab og hvilke der stammer fra efterfølgende

justeringer i forventningerne. Herudover skal der oplyses om afskrivninger fra kontoen

og hvilken politik virksomheden har for at foretage afskrivningerne. Og der skal laves

en analyse, hvor man sammenligner udviklingen på hensættelseskontoen med de

samlede afskrivninger der er foretaget på den. Alt i alt kræves der altså flere og

væsentligt mere detaljerede oplysninger, end de giver på nuværende tidspunkt.

Der er for eksempel heller ingen steder i Jyske Banks regnskab i dag at de fortæller om

hvad den effektive rente er på deres udlån, de har indregnet til amortiseret kostpris. Men

ifølge det nye forslag skal de til at oplyse om en lang række af de beløb og vurderinger,

der ligger bag udregningen af aktivernes bogførte og hensatte værdier.

Det stiller igen krav til virksomhedernes IT systemer, at man skal kunne udtrække de

nødvendige data. Skal der udvikles nye systemer for at tilgodese reglerne vil det måske

være muligt at udarbejde et system, hvor man automatisk kan udtrække en oversigt med

de data man skal oplyse om. Ellers kan det blive en væsentlig byrde for virksomheden at

skulle udarbejde disse omfattende rapporter.

Bliver det ikke muligt at anvende reglerne på åbne porteføljer, vil det for en stor

finansiel virksomhed kræve mange siders noter at oplyse om hvilke estimater man har

anvendt for at komme frem til de bogførte værdier og hvilke forandringer der har været

siden året før og hvorfor.

6.6 Administrative udfordringer

Den største forandring ved indførelsen af IFRS 9 bliver ikke den beløbsmæssige

påvirkninger af regnskabet. Godt nok får virksomhederne umiddelbart en lavere

indtægt, både på udlån og varesalg. Men det må formodes at de trods alt får alle

pengene hjem på langt de fleste transaktioner, og hermed i sidste ende kan registrere

den fulde indtægt. Den kommer blot lidt senere end før, men omvendt så reageres der

også hurtigere på reelle tab.

46

Den største forandring kommer dermed til at kunne mærkes under selve udarbejdelsen

af regnskabet. At bogføre et udlån ud fra IAS 39 er forholdsvis simpelt og hurtigt at

gøre da det ikke kræver andre oplysninger end de der er i kontrakten, og der er en helt

fast metode man anvender. Skal man benytte IFRS 9 skal banken først og fremmest

indsamle både en række historiske data og data om den nuværende økonomiske

situation i samfundet. Data de ikke nødvendigvis har almindeligt tilgængelige i dag. På

den baggrund skal der laves et skøn over de fremtidige pengestrømme og herefter kan

bogføringen så udføres. Alt andet lige er det mere omfangsrigt at indregne et lån efter

IFRS 9 end IAS 39 og for en bank, som behandler mange tusinde udlån, kan det betyde

en væsentlig omkostning først at skulle indføre et system der kan indsamle de

nødvendige data og derudover at skulle bruge ekstra tid på indregningen af de enkelte

udlån. Specielt indregningen af lån med variabel rente indeholder nye væsentlige

udfordringer, man ikke arbejdede med tidligere. For eksempel udregningen af den

effektive rentespredning.

Derudover virker det ikke intuitivt at forvente tab på et varesalg. Når man låner penge

ud, specielt over en længere periode, kan der forventes et vidst tab da udlån typisk skal

bruges til enten investeringer, som altid har en vis usikkerhed, eller til hjælp i en periode

hvor lånemodtageren mangler penge. Når man derimod sælger en vare, så vil

virksomheden i langt de fleste tilfælde have en begrundet forventning om at køberen har

pengene til at kunne betale for det. Derudover vil kreditperioden typisk ikke være ret

lang, ofte 3-6 måneder, og den korte tilbagebetalingsperiode er også med til at give en

større sikkerhed for at der bliver betalt. Derfor vil det kunne virke omsonst at skulle

bruge tid og energi på at vurdere et forventet tab allerede ved første indregning for hvert

salg og sætte et beløb til side, hvor man i de fleste tilfælde kommer til at føre hele

beløbet tilbage igen til sidst.

47

7. Reaktioner på forslaget

Forslaget har medført meget debat i den økonomiske verden og IASB modtog 193 breve

med kommentarer til forslaget. En stor del af brevene stammer fra revisionsforbund,

banker og finansieringsinstitutter og derudover et mindre antal fra andre store

virksomheder og foreninger verden over.

Læser man mange af de breve IASB har modtaget er det slående at der er en del

punkter, som går igen mange gange. Og at de går igen både fra banker, revisorer og

andre virksomheder. Rigtig mange, dog ikke alle, er som udgangspunkt enige i

missionen IASB forsøger at udføre i forhold til at gå over til et mere fremadrettet syn i

forhold til at vurdere værdien af aktiver, i stedet for kun at justere i forhold til

begivenheder der allerede har fundet sted. Men der stopper enigheden med IASB så

også hos mange, som ser store problemer i den model der er blevet fremlagt.

En af de foreninger, der ikke er enige i IASB’s mål om en mere fremadrettet model er

danske FSR. Ifølge dem er den nuværende model udmærket og problemerne man så

under finanskrisen kunne i stedet være afhjulpet, hvis man havde mere omfattende

oplysningskrav om blandt andet kreditrisikoen på virksomhedens lån. Oplysningskrav

som allerede er blevet indført i den nye standard IFRS 728

.

For at imødekomme problemerne har IASB selv nedsat et ekspertpanel, som har

diskuteret forslaget grundigt, men de har ikke fundet løsninger på alle problemerne. I

dette kapitel gennemgås nogen af de største kritikpunkter i forhold til forslaget og til

sidst gennemgås kort det alternative forslag som Den Europæiske Bankforening har

udarbejdet.

7.1 Kompleksiteten gør at omkostningerne overstiger udbyttet

Som det tidligere blev gennemgået så var et af hovedformålene med at erstatte IAS 39

at gøre reglerne mindre komplekse. Mange har dog påpeget at dette forslag er langt

mere komplekst end IAS 39 har været det i forhold til beregningen af amortiseret

kostpris. Først og fremmest skal der bruges flere faktorer nu, da man ikke kan nøjes

med de kontraktlige forhold, men er nødt til at anvende data fra flere kilder. Derudover

er kravene både til efterfølgende justeringer, men også til præsentation og oplysninger

blevet langt mere omfattende end de tidligere har været det.

28

Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

48

At standarden er for kompleks og omfattende er sandsynligvis det mest hyppige

kritikpunkt blandt virksomhederne. Det er et af de punkter alle typer af virksomheder og

organisationer virker til at være enige om. The Hundred Group, der repræsenterer en

lang række af Englands største virksomheder har skrevet følgende29

Vi er derfor tilbøjelige til at erklære os enige i det alternative synspunkt,

at forslaget som fremlagt ikke består en rimelig cost / benefit test og bør

genovervejes

IASB formulerede selv i deres langsigtede mål for finansielle instrumenter, at de alle i

sidste ende skal måles til dagsværdi. Man opsatte nogen kriterier som skulle opfyldes,

når man fremsatte forslag til opfyldning af målene på mellemlang sigt. Heriblandt var et

krav at nye forslag ikke må øge kompleksiteten, men skal gøre reglerne mere enkle for

virksomheder, revisorer og brugere af regnskabet. Og derudover var der et krav om de

forbedringer og simplificeringer der kunne opnås ved nye forslag skal være store nok til

at kunne retfærdiggøre de øgede udgifter, der altid vil komme når man laver ændringer i

reglerne. Netop derfor er det væsentligt når mange kritiserer det her punkt, da det

betyder at de mener forslaget går direkte imod IASB’s egen erklærede målsætning.

Det vil uden tvivl skabe meget debat hvis virksomhederne, og bankerne især, investerer

dyrt i it systemer for at kunne opfylde disse nye regler, og IASB så 5-10 år efter helt

ophæver brugen af amortiseret kostpris. På den baggrund er det en velbegrundet kritik

af forslaget, hvis ikke der kan findes metoder til at gøre implementeringen mere enkel

end den virker til at blive på nuværende tidspunkt.

7.2 Ønske om flere eksempler

IASB selv har udtalt at de gerne vil have at deres standard skal virke som en ramme og

ikke som en stram model, med detaljerede krav. Derfor har de beskrevet skriftligt

hvordan man anvender standarden, men de har ikke implementeret numeriske

eksempler direkte i standarden. Begrundelsen er at de så mener at virksomhederne vil

følge præcis den metode der fremlægges i eksemplet, hvilket ikke nødvendigvis er

meningen.

29

Comment Letter, The Hundred Group

49

Blandt andet FSR30

, KPMG31

og Ernst & Young32

har ytret ønske om at der bliver

implementeret illustrative eksempler direkte i standarden. På trods af den modstand

IASB har mod de meget detaljerede standarder, så mener de at eksempler er nødvendige

for at sikre at virksomhederne har noget konkret at gå efter og at de dermed også

bearbejder regnskabet så ens at man kan sammenligne tallene.

7.3 Forslaget er rettet for meget mod banker og glemmer andre typer

virksomheder

Nogen af de store virksomheder og industri organisationer påpeger at det virker til at

standarden er rettet meget mod banker. Der er heller ikke tvivl om at banker og den

finansielle sektor vil blive hårdest ramt af de nye regler, da amortiseret kostpris i IFRS 9

hovedsageligt bruges på udlån. Men der er også den anden store kategori, der indregnes

til amortiseret kostpris, hvor virksomhederne påpeger at det ikke er hensigtsmæssigt at

anvende de foreslåede regler. Det drejer sig om tilgodehavender hos kunder, der er

opstået i forbindelse med salg af varer. Den er bare stort set ikke omtalt i forslaget.

En ting er at man forventer en hvis risiko når man låner penge ud, selvom man for det

meste alligevel forventer at blive betalt tilbage fuldt ud. Men virksomheder der sælger

deres varer på kredit, som det er normen i mange brancher og business to business, de

forventer at når de har solgt noget, så får de også pengene for varen. Der vil altid være

enkelte tilfælde, hvor køberen når at gå konkurs eller nægter at betale, men der vil være

noget længere imellem end når der er tale om lån. Og derfor kan det som tidligere

omtalt virke som spildt arbejde at skulle henlægge til tab for hver transaktion når de i de

fleste tilfælde blot føres tilbage igen.

BusinessEurope har følgende kommentar til emnet33

:

Med undtagelse af et enkelt henkastet afsnit, fokuserer forslaget på

finansielle aktiver, alene som renteindtjenene aktiver, og ignorerer

fuldstændig sådanne finansielle aktiver (for eksempel tilgodehavender,

rejseudlæg til ansatte og forskud til leverandører) som ikke først og

fremmest skal tjene renter men kommer som et biprodukt af real

økonomiske transaktioner. (…) Den endelige standard bør derfor

30

Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 31

Comment Letter, KPMG 32

Comment Letter, Ernst & Young 33

Comment Letter, Business Europe

50

foreskrive en klar og anderledes tilgang til disse finansielle aktiver der

opstår som et biprodukt af ikke finansielle transaktioner i forhold til de

der påføres rene finansielle aktiver som eksisterer alene som udlåns

transaktioner.

De er først og fremmest utilfredse med at en væsentlig gruppe finansielle aktiver er

fuldstændig ignoreret i forslaget, men også med at det vil føre til en masse irrelevante

og potentielt misledende informationer, hvis de foreslåede regler skal anvendes på

tilgodehavender og lignende.

7.4 Problematisk at der ikke kan anvendes åbne porteføljer

Forslaget giver umiddelbart mulighed for, at man kan vurdere aktiver samlet i en

portefølje af aktiver med nogenlunde ens karakteristika. Det gør administrationen

væsentlig mindre, hvis man kan samle lånene i større grupper og vurdere et samlet,

forventet tab. Det vil også virke mere intuitivt at gøre det på den måde.

Problemet med forslaget er bare at det i praksis kun kan lade sig gøre at anvende det på

lukkede porteføljer. Altså hvor man samler en række lån med lignende karakteristika, og

behandler dem samlet fra start til slut. Man kan ikke tilføje nye lån til porteføljen eller

tage nogen ud, hvilket også betyder at lånene er nødt til at have præcis den samme

løbetid. Dette problem opstår blandt andet på grund af den forskel der er mellem tab der

registreres ved første indregning af et instrument og ved de efterfølgende justeringer.

Har man en åben portefølje hvor kreditrisikoen har ændret sig kan det være svært at

vurdere om det er sket på grund af de lån der allerede var der, eller nye der er kommet

til. Og dermed opstår problemet med om der er tale om første indregning eller en senere

justering. En åben portefølje der hele tiden mister og får tilført lån har i princippet kun

et starttidspunkt, så alt derefter skal indregnes som efterfølgende justeringer. Det går

imod forslagets intentioner om at man skulle opfange forventede tab fra starten af og

spare op til tabet i løbet af lånets løbetid.

BNP Paribas mener at modellen bør følge nuværende praksis ude i virksomhederne,

hvor man arbejder med dynamiske, åbne porteføljer til styring af bankens risiko. Især

det at lån kun kan samles hvis de har samme start og sluttidspunkt betyder at bankerne

hurtigt vil stå med et meget stort antal porteføljer, og der ikke vil være sammenhæng

mellem de porteføljer der samles på baggrund af regnskabsreglerne, og hvordan banken

ellers styrer deres lån i forhold til risiko.

51

Basel II er et international regelsæt for banker, der hovedsageligt indeholder

vejledninger og regler om risikostyring. Det er et regelsæt som mange store banker

følger. En del af Basel II er at banken hvert år justerer deres porteføljer efter risiko,

således at lån med den samme aktuelle risiko bliver samlet. Alle banker der følger Basel

II vil altså opleve problemet som BNP Paribas er inde på, at der vil være forskel på

hvordan de kan samle lånene ifølge regnskabsreglerne og ifølge reglerne for

risikostyring34

.

IASB’s eget ekspertpanel har også selv påpeget problemet og anser det som et af de

største, praktiske problemer med forslaget35

. Kunne man løse det, så virksomheden ikke

skulle udregne forventet tab og effektiv rente for hvert enkelt aktiv, men kunne nøjes

med at gøre det for få, store porteføljer ville det lette den administrative byrde

væsentligt. Indtil videre har de dog ikke fundet nogen løsning på problemet, der ikke

kræver ændringer i hele modellen.

7.5 Frakobling af rente og risiko

Når man anvender den foreslåede model, så er der som vist forskel på hvordan man

behandler forventede tab der indregnes ved første indregning og tab, der opstår senere.

Når det oprindelige forventede tab trækkes fra, gøres det før den effektive rente er

udregnet. Det betyder at man får en lavere effektiv rente end under de nuværende regler

og effekten af det forventede tab spredes ud over instrumentets løbetid. Hvis man

derimod i efterfølgende år må ændre på forventningerne og dermed indregne et større

tab end først antaget, bliver hele beløbet indskrevet på resultatopgørelsen i det

pågældende år og den effektive rente forbliver uændret.

Mange har påpeget at denne metode betyder at man får en uhensigtsmæssig

sammenblanding af lånets forventede tab og dets renteindtægt. ING Group og the

International Banking Federation kritiserer at man sammenblander renteindtægter, som

er en del af den kontrakt man har indgået med låntager, og forventet tab, som derimod

er baseret på et skøn fra bankens side. PWC påpeger at bankerne behandler kreditrisiko

og rentesatser separat, så det vil kræve en ændring af bankernes systemer før de kan

udregne den effektive rente, efter at det forventede tab er trukket fra. Man foreslår i

34

Coment Letter, BNP Paribas 35

Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings

52

stedet at den effektive rente fortsat udregnes som i IAS 39, altså udelukkende baseret på

lånekontraktens pengestrømme.

The Royal Bank of Scotland Group påpeger at effekten på regnskabet kommer til at

afhænge mere af hvor god ledelsen er til at forudsige fremtiden end hvor risikable deres

lån er36

. Virksomheder der er gode til at forudse de fremtidige kredittab, vil have det tab

indregnet i lånet fra start af og ellers ikke påvirkes væsentligt derudover. Hvorimod

virksomheder hvor man har været dårlige til at forudse de fremtidige tab kan opleve

store udsving på resultatopgørelsen år for år når værdien af deres aktiver skal justeres.

Dette er endnu et af de emner IASB’s ekspertpanel har behandlet grundigt. Gennem

deres arbejde er de kommet frem til tre alternative løsninger37

. Den ene er en

annuitetsmetode, hvor nutidsværdien af det forventede tab spredes over lånets løbetid

som en annuitet. Og den anden er en simplificeret løsning, der indeholder tre byggesten

til at finde det forventede tab. Den sidste model de har præsenteret behandler forventet

tab uden at gøre brug af det oprindelige forventede tab eller den oprindelige effektive

rente. Det vil gøre det nemmere rent praktisk for virksomhedernes systemer at håndtere,

hvis de ikke skal gemme på disse historiske data, men kan nøjes med at se fremad. Om

et af disse forslag bliver en del af den endelige standard er i skrivende stund endnu

uvist.

7.6 Forslaget benytter sig for meget af skøn

Når man anvender IAS 39 skal man kun bruge de data der står i en kontrakt, for at

kunne indregne det som et aktiv. Foretages der senere en nedskrivning er det på

baggrund af en objektiv hændelse, der har sænket aktivets værdi. Denne hændelse vil

kunne dokumenteres af virksomheden.

Når det derimod er det nye system der anvendes, så skal der bruges en høj grad af skøn

fra regnskabsudøverens side. Selv med store mængder historiske data og aktuelle

økonomiske nøgletal, så vil et bud på fremtidige pengestrømme altid være pålagt en vis

usikkerhed. Og usikkerheden bliver større jo længere frem man forsøger at se. Gælder

det for eksempel store lån til bil og bolig der har en lang løbetid, vil det være helt

umuligt for banken at forudsige hvordan samfundsøkonomien kommer til at se ud i de

36

Comment Letter, The Royal Bank of Scotland Group 37

Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings

53

sidste år af lånets løbetid. De kan lave et godt bud baseret på historiske data, men vil

næsten med sikkerhed komme til at skulle justere lånets værdi på et tidspunkt.

The Korea Accounting Standards Board påpeger at forslaget ikke indeholder nogen

konkrete bud på hvordan man kommer frem til de forventede pengestrømme38

. Der står

noget om hvilken type data man skal tage i betragtning og at man skal anvende det

sandsynlighedsvejede udfald, men der er stadig meget plads til fortolkning og til at

udvikle egne metoder, når det gælder det at forudsige pengestrømme. The Korea

Accounting Standards Board ønsker derfor at IASBs ekspertpanel skal arbejde på at

udvikle en konkret metode, til forudsigelse af tab og pengestrømme, der vil mindske

den praktiske byrde på virksomhederne og øge troværdigheden af estimaterne.

Federation of European Accountants skriver følgende om anvendelsen af

ledelsesskøn39

:

Vi deler EFRAG’s bekymringer over at den grad af ledelsesskøn der

anvendes til at forudsige pengestrømme repræsenterer en udfordring fordi

sådanne skøn ikke nødvendigvis kan støttes af observerbare data og kan

åbne for muligheden for misbrug.

De er altså ikke alene bange for at metoden giver usikkerhed og upålidelige oplysninger

i regnskabet, men også at de ligefrem kan anvendes til misbrug.

De strenge oplysningskrav betyder at man vil kunne se hvilke data virksomheden har

lagt som grundlag for deres beregninger, hvilket til en vis grad vil forhindre misbrug af

reglerne. Men det kan for eksempel være svært for en revisor at revidere på tal, der

bygger på skøn over fremtiden. Man kan forestille sig en situation hvor en virksomhed

konsekvent vælger et udfald, hvor der kun henlægges et minimum til tab. Så længe det

stadig er indenfor en rimelig grænse og kan bakkes op af virksomhedens data, vil

revisor have svært ved at påpege noget, selvom han selv mener resultatet bør være mere

negativt.

7.7 Procyklikalitet

En af de ting IAS 39 blev kritiseret for under finanskrisen var at den forårsagede

procyklikalitet. Procyklikalitet er et begreb, der indenfor økonomisk politik dækker over

38

Comment Letter, Korea Accounting Standards Board 39

Comment Letter, Federation of European Accountants

54

love og regler, som er med til at forstærke virkningen af økonomiske udsving. Begrebet

er blevet et varmt emne under finanskrisen, da det menes at visse regler, heriblandt IAS

39, har været med til at gøre krisen værre end den burde have været, fordi de indeholder

procykliakalske effekter.

Det konkrete problem med standarden er dens forsinkede registrering af tab på

finansielle aktiver. Når markedet er gået i stå mister de finansielle aktiver deres værdi.

Ved næste regnskabsaflæggelse skal der så nedskrives på aktiverne, hvilket skader

virksomhedens økonomiske resultat og når en lang række virksomheder aflægger

regnskaber med dårligere resultat end ventet, så går markedet blot endnu mere i stå.

Noget af det man har håbet på ved at indføre et fremadrettet syn på kredittab er at man

får bedre timing mellem hvornår et kredittab opstår og hvornår det registreres i

regnskabet, så der ikke kommer de forsinkede, negative reaktioner.

Men forslaget er heller ikke uden problemer på dette område. Ernst and Young40

og

Basel komiteen41

er blandt de der påpeger at det nye forslag potentielt giver endnu mere

procyklikalitet end de nuværende regler. Årsagen er at når der skal anvendes skøn til at

vurdere fremtidige pengestrømme, så vil den aktuelle økonomiske stemning blive

afgørende. Er der en optimistisk stemning vil der ikke blive sat meget fra til tab, og

dermed vil de få et positivt regnskab. Er der en negativ stemning på markedet vil man

sætte mere til side, og dermed påvirke virksomhedens resultat negativt. Virksomhedens

forventning til fremtiden kan ende med at blive en selvopfyldende profeti.

Jane Hronsky fra University of Melbourne har udarbejdet en artikel om emnet, hvor hun

erklærer sig enig med ovenstående synspunkt42

. At IFRS 9 ikke hjælper på

procyklikalitet og i værste fald forværrer den. Men hun argumenterer også for at det der

skaber procyklikalitet ikke er regnskabsreglerne, men bankernes egne reguleringer,

herunder Basel II. Disse regler omhandler hvor stor en pengebeholdning banken skal

besidde i forhold til hvor stor deres samlede økonomiske risiko er. Når det går godt

behøver de ikke have så stor en beholdning og vil i stedet ofte begynde at bruge af den

til at give flere lån ud, hvilket igen øger det økonomiske opsving. Når det begynder at

40

Comment Letter, Ernst & Young 41

Comment Letter, Basel Committee on Banking Supervision 42

Hronsky, Jane; IFRS 9, Impairment and Procyclicality: Is the Cure worse than the Disease?

55

gå dårligt skal de have en større beholdning og bliver mere tilbageholdne med at uddele

lån, hvilket igen bremser økonomien.

Globalt er der lige nu et stort fokus på at fjerne procyklikalitet. Men det er svært at se

hvordan man indfører regnskabsregler på det her område, der slet ikke indeholder

procyklikalitet. Om det aktuelle forslag er værre eller bedre end de nuværende regler er

svært at spå om før man ser hvordan markedet anvender dem i praksis.

7.8 Alternativt forslag

Den Europæiske Bankforening har udtrykt stor bekymring over forslaget fra IASB som

de mener, er for komplekst, dyrt at indføre og potentielt øger procyklikaliteten43

. På den

baggrund har de udarbejdet et forslag til en alternativ løsning. Forslaget blev udgivet

sammen med European Savings Banks Group, European Association of Cooperative

Banks og European Association of Public Banks44

.

Der er ikke tale om en gennemarbejdet model, men de har identificeret seks

hovedpunkter, som de mener en ny standard bør bygge op om:

1. De nuværende definitioner af amortiseret kostpris og udregningen af den

effektive rente skal ikke ændres.

2. Forventet tab skal udregnes for en portefølje, og ikke det enkelte aktiv

3. Metoden skal baseres på det forventede tab over hele porteføljens løbetid

4. Nedskrivnings hensættelser skal bygges op for at bruges og ikke bare for at

fungere som stødpude

5. Nedskrevne lån skal behandles som i IAS 39

6. Nedskrivnings hensættelser skal der tages hensyn til i det kapitale marked

Det der først og fremmest adskiller dette forslag, fra det IASB har udarbejdet er at man

her i høj grad tager hensyn til de systemer virksomhederne, eller bankerne, anvender i

forvejen, så det bliver lettere og billigere at implementere.

Banker har som nævnt tidligere renter og kreditrisiko i forskellige systemer, og derfor

indeholder forslaget også en frakobling af de to elementer. Så man udregner den

effektive rente på et aktiv uden først at trække fra til forventet tab, præcis som i dag.

43

Comment Letter, The European Banking Federation 44

Impairment: Expected Loss over the Life of the Portfolio, EBF, ESBG, EACB, EAPB

56

Derudover vil det blive muligt at arbejde med åbne porteføljer og den enkelte

virksomhed skal selv kunne sammensætte deres porteføljer baseret på hvordan de i

forvejen arbejder med deres aktiver til dagligt. For store bankers vedkommende vil det

for eksempel typisk være i porteføljer sorteret efter aktuel kreditrisiko, som det dikteres

af Basel II.

En anden stor forskel er at man ikke vil anvende forventet pengestrøms modellen, men i

stedet anvender forventet tab over porteføljens løbetid. Det betyder at man ud fra en

blanding af lånenes løbetid og risiko i en portefølje udregner det samlede forventede

tab, hvilket man spreder lineært ud over løbetiden. En anden del af forslaget er at

virksomhederne selv skal vurdere hvilken metode de vil anvende til at vurdere det

forventede kredittab på de enkelte porteføljer. På den måde kan de anvende de metoder

de allerede nu anvender til at styre virksomhedens samlede risiko.

Forslaget er altså på mange måder fundamentalt anderledes end det IASB har lagt frem,

og det vil kræve væsentlig mere plads end det er muligt at give her, at gennemgå

forslaget i dybden.

Men også dette alternativ indeholder umiddelbart visse svagheder. Først og fremmest er

det i høj grad rettet mod banker, hvilket er naturligt, da det er bank organisationer der

har stået for at udarbejde det. Men ordet tilgodehavender er ikke anvendt en eneste gang

i hele oplægget. Det vil garanteret ikke falde i god jord hos for eksempel

BusinessEurope.

Noget af det der umiddelbart kan lyde bekymrende, er de lidt løse formuleringer i

forhold til at bankerne selv kan vurdere, hvordan deres porteføljer skal sættes sammen,

og hvilken metode de mener, er den bedste at anvende til at vurdere aktivernes

kreditrisiko. Hvis metoderne til udarbejdelsen af regnskabet og vurdering af kreditrisiko

er for forskellige fra virksomhed til virksomhed, så kan det være problematisk at

sammenligne regnskaberne med hinanden. Og det vil være næsten umuligt for en

regnskabsbruger at gennemskuer hvilke metoder der er anvendt.

Alternativet har modtaget en hvis opbakning, men det ligger så langt fra IASB’s forslag

at det kan være svært at se hvordan de kan implementere ret meget af det i deres

endelige standard. Derfor er det bedste håb for udarbejderne af alternativet at EU ikke

kan godkende IASB’s standard, og vælger at anvende deres model i stedet.

57

8. Godkendelse i EU

Når IASB har udstedt en ny standard bliver det ikke automatisk lov for alle

virksomheder. Det er op til det enkelte land selv at godkende anvendelsen af

standarderne. Hvordan det foregår håndteres lidt forskelligt rundt omkring. Nogen

steder er der krav om at man anvender IFRS, i hvert fald for børsnoterede selskaber,

andre steder er det blot en mulighed at man kan anvende det og så er der også nogen

lande, der implementerer IFRS reglerne direkte i deres nationale regnskabsregler.

For Danmarks vedkommende er det EU der regulerer anvendelsen af IFRS

standarderne. Her gælder det at alle børsnoterede virksomheder skal anvende de IFRS

standarder, som er godkendt af EU.

8.1 Godkendelsesprocessen

Fra IASB godkender en standard og til den godkendes af EU skal den først igennem

flere råd og udvalg før den ender hos Parlamentet og Europarådet til endelig

godkendelse. Reglerne for hvordan en standard fra IASB godkendes findes i Regulation

(EC) No 1606/200245

. Hele processen tager i alt cirka syv måneder.

Vejen til godkendelse ser således ud46

:

45

Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council of 19 July 2002 46

International Accounting Standards and Interpretations endorsement process in the EU, europa.eu

IASB

EFRAG

SAR

G

Europa

Kommisionen

Europa Rådet

Europa

Parlamentet

Interessegrupper ARC

Figur 8.1: Beslutningsprocessen for godkendelse af en IASB standard i EU

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2002:243:0001:0004:en:PDF

58

Det første der sker når IASB har udsendt en ny standard, er at EFRAG mødes med

diverse interessegrupper til drøftelse af standarden. EFRAG står for the European

Financial Reporting Group. Det er en privat organisation, der er oprettet netop til at

vejlede Europa Kommissionen i forbindelse med godkendelsen af nye

regnskabsstandarder. De har et tæt samarbejde med både IASB og Kommissionen47

.

Organisationen finansieres af syv prominente organisationer i det Europæiske

økonomiske marked:

- European Business Federations

- Federation of European Accountants

- European Insurance and Reinsurance Federation

- European Banking Federation

- European Savings Banks Group

- European Association of Co-operative Banks

- European Federation of Accountants and Auditors

Det er blandt andet disse interessegrupper de mødes med for at diskutere den nye

standard. EFRAG skal blandt andet sørge for at en ny standard opfylder de krav, som

EU har defineret i regulativet 1616/2002 (herefter kaldet IAS regulativet). Herudover

hjælper de også med at udarbejde en analyse af hvilke økonomiske konsekvenser det vil

få, hvis standarden godkendes af EU.

Da EFRAG finansieres af interessegrupper har man endnu et udvalg, SARG, som skal

holde opsyn med at de anbefalinger EFRAG kommer med er objektive og rimelige.

SARG står for Standards Advice Review Group og består af maksimalt syv

medlemmer, som udpeges af Kommissionen blandt eksperter i revision.48

Baseret på EFRAGs arbejde udarbejder Kommissionen herefter et lovforslag til

godkendelse af hele eller dele af standarden. Når dette forslag er færdigt sendes det til

godkendelse hos ARC, Accounting Regulatory Committee. ARC består af en eller flere

repræsentanter fra hvert medlemsland. For de fleste landes vedkommende kommer et af

medlemmerne fra Finansministeriet49

.

47

EFRAG Facts, efrag.org 48

Standards Advice Review Group (SARG), europa.eu 49

Accounting Regulatory Committee (ARG), europa.eu

59

Hvis der i ARC er et kvalificeret flertal for lovforslaget, så sendes det til sidst videre til

Parlamentet og Europa Rådet. Hvis de godkender forslaget, eller ikke har protesteret

indenfor tre måneder, så vil Kommissionen vedtage og offentliggøre loven, der

godkender standarden fra IASB.

8.2 Carve out af IAS 39

Langt de fleste gange er det foregået rimelig smertefrit når EU har skullet godkende en

standard fra IASB. Men sådan kom det ikke til at gå i 2004 da IAS 39 skulle godkendes.

Her valgte kommissionen for første gang at foretage et carve out, hvor man simpelthen

nægtede at godkende visse dele af standarden.

Reglerne som EU ikke kunne godkende vedrørte to områder. Den såkaldte dagsværdi

option og sikring50

.

8.2.1 Dagsværdi option

Dagsværdi option var en regel, der går på at virksomhederne kan vælge at vurdere deres

passiver til dagsværdi. Den Europæiske Centralbank var bekymrede over at denne regel

potentielt kunne bruges til manipulation af regnskabet. Hvis en virksomhed er på vej ud

i økonomiske vanskeligheder kan de nedsætte værdien af deres lån på basis af den

påstand at det er usikkert om de vil kunne betale det hele tilbage. Ved at nedsætte deres

gæld på den måde får de et mere positivt regnskab.

Den Europæiske Centralbank havde rejst denne bekymring overfor IASB, men da de

ikke havde fået et tilfredsstillende svar da standarden blev udstedt valgte kommissionen,

der delte ECBs bekymring, at de ikke kunne godkende den del af standarden.

Kommissionen argumenterede selv for at da dagsværdi option reglen ikke var et krav,

men et tilvalg man gav virksomhederne, så ville man godt kunne tage den del ud af

standarden uden at det påvirkede resten.

Problematikken omkring dagsværdi optionen blev løst allerede året efter, da IASB

havde lyttet til kritikken og de udgav en ny version af IAS 39, hvor der var ændret

væsentligt på reglerne for dagsværdi optionen. Denne nye version blev godkendt af

EU.51

50

Commission Regulation (EC) No 2086/2004 of 19 November 2004 amending Regulation (EC)… 51

Commission Regulation (EC) No 1864/2005 of 15 November 2005 amending Regulation (EC)…

60

8.2.2 Sikring af porteføljer

Den anden del af standarden, der blev taget ud af EU omhandler som sagt sikring. Mere

præcist omhandler det reglerne om sikring af porteføljer. Årsagen til at de har taget

disse regler ud er at mange europæiske banker klagede over reglerne16

. De mente ikke at

reglerne tog hensyn til den måde de normalt behandlede deres porteføljer og

risikostyring på. Derfor ville det være forbundet med urimeligt store omkostninger for

dem at skulle følge standarden, da det ville kræve udarbejdelse af nye IT systemer og

arbejdsprocesser.

8.2.3 Betingelserne for at foretage carve out

Da det var første gang kommissionen foretog et sådant carve out, opstod der tvivl om de

overhovedet havde ret til at gøre det. Derfor udgav de et dokument, der forklarede deres

begrundelser for beslutningen.52

I dette dokument henviste de IAS regulativet, hvor artikel 3 indeholder de krav der skal

være opfyldt, for at kommissionen må godkende en standard. I det her tilfælde har

Kommissionen vurderet at de to omtalte dele af standarden ikke opfylder de krav, der

skal til for at blive godkendt.

På denne baggrund har Kommissionen vurderet at eneste reelle mulighed for dem har

været at afvise hele standarden, eller at tage de berørte dele ud. Helt at afvise standarden

ville være et stort tilbageskridt for både EU og IASB. Men man kunne heller ikke

godkende en standard, der ikke opfyldte kravene fuldstændigt.

Kommissionen argumenterer med at en regnskabsstandard ikke nødvendigvis blot

indeholder ét emne, men at en stor standard som IAS 39 berører flere elementer. Og at

så længe man kan adskille disse dele, så de ikke påvirker hinanden, så er det også muligt

at godkende de enkelte elementer hver for sig. Der er altså lagt meget vægt på at de dele

man har taget ud, ikke overhovedet påvirker anvendelsen af resten af standarden.

8.3 Bliver der lavet carve out af IFRS 9?

Nu hvor EU har skabt et præcedens for at de kan nøjes med at godkende en del af en

IFRS standard, så er det store spørgsmål om det er noget de vil gøre bruge af igen i

forbindelse med IFRS 9.

52

Explanatory Memorandum of the Commission Services on the Proposal for a Regulation Adopting IAS

39

61

Indtil videre har EU lukket diskussionen ved at melde ud at de slet ikke vil behandle en

eventuel godkendelse af IFRS 9 før alle faser er afsluttet. Det har ført til usikkerhed da

nogen frygter at EU måske ikke vil godkende standarden, hvilket vil have store

konsekvenser for de Europæiske virksomheder. Richard Martin fra ACCA, Association

of Chartered Certified Accountants har blandt andet udtrykt bekymring for at

Europæiske virksomheder vil komme bagefter deres konkurrenter udenfor EU, hvis man

venter med at godkende standarden53

. Skulle IASB blive helt færdig med standarden i

løbet af 2011 så betyder behandlingsperioden i EU på cirka 7 måneder at den først kan

være godkendt i EU tidligst i 2012. I de øvrige nationer er det ikke et krav at man

anvender fase 1 endnu, men de har mulighed for det hvis de vil.

I det efterfølgende vil det blive vurderet om EU eventuelt kunne finde på at lave en

carve out af fase 2 i IFRS 9. Da EU ikke selv vil kommentere på deres overvejelser

omkring godkendelse af standarden, før alle tre faser er afsluttet, så må analysen bygge

på en sammenligning af nuværende situation i forhold til situationen da de lavede carve

out af IAS 39.

8.3.1 Betingelserne for carve out

Først og fremmest var det en betingelse for overhovedet at lave et carve out at man

kunne tage en del af standarden ud, helt uden at påvirke resten af standarden. Den

betingelse virker til at være opfyldt, hvis de ikke vil godkende fase 2. Det i sig selv at

faserne er udarbejdet uafhængigt af hinanden taler for at de i princippet kan skilles ad.

Det vil for eksempel fuldt ud være muligt at anvende de nye kategoriseringer, der blev

fastlagt i fase 1, også selvom man udregner den bogførte værdi af instrumenter til

amortiseret kostpris på en anden måde end det fastslås i fase 2.

8.3.2 Interessenternes holdninger

Derudover er det vigtigt at bemærke at EU lyttede til de bekymringer, som bankerne i

EU gav udtryk for. Dagsværdi optionen blev taget ud på baggrund af bekymringer fra

den Europæiske Centralbank og sikring af porteføljer blev taget ud på baggrund af kritik

fra flere Europæiske banker da reglen ville være for dyr at implementere og kræve

omfattende ændringer af deres systemer.

I forhold til fase 2 har der igen været væsentlig kritik fra flere Europæiske banker. Som

det blev fremlagt tidligere er der endda en gruppe foreninger med European Banking

53

Hickley, Andy; EU must Endorse IFRS 9 standard, Commentators Urge

62

Federation i spidsen, som er gået sammen om at lave deres eget, alternative forslag til

hvordan de mener at reglerne burde være. Et forslag der på flere væsentlige punkter er

meget anderledes end det IASB har udarbejdet. Det er værd at bemærke at tre af de fire

bank organisationer, som har udarbejdet dette alternative forslag, hører blandt de syv

organisationer der finansierer EFRAG. Når EBF direkte skriver i deres kommentar til

IASBs forslag at de ikke kan støtte det, så må man formode at deres opfordring til

EFRAG vil være at man ikke skal godkende fase 2 i dens nuværende tilstand.

En del af den kritik som bankerne har af forslaget minder meget om den samme kritik,

der fik EU til at lave carve out af porteføljesikring i IAS 39. Nemlig den del der går på

at der ikke er taget hensyn til bankernes nuværende arbejdsgange, og at det vil være

meget dyrt og omfattende for dem, hvis de skal ændre deres systemer til at kunne leve

op til reglerne. Både rent tidsmæssigt når man for eksempel ikke kan anvende åbne

porteføljer og derfor vil få en kæmpe gruppe små porteføljer at administrere og opdatere

hvert år, og økonomisk når det kræver helt nye IT systemer at kunne behandle både

administration af renten og kreditrisiko i sammen system. Det er direkte imod IAS

regulativet at godkende standarderne, hvor omkostningerne er urimeligt store i forhold

til udbyttet.

Også andre Europæiske interessenter er kommet med negative kommentarer til

forslaget. Det gælder for eksempel Business Europe, der kritiserer at standarden virker

til at være udarbejdet til banker, og der derfor er flere elementer, som er væsentlige for

andre typer virksomheder, der enten er ignoreret eller er gjort alt for besværlige. Også

Federation of European Accountants, som er endnu en af organisationerne bag EFRAG,

har skrevet et brev med skarp kritik af forslaget54

.

EFRAG selv har også skrevet en kommentar til forslaget. Overordnet set støtter de

IASBs forsøg på at finde en løsning, som er mere fremadsynet end den nuværende, men

de har store bekymringer over at standarden er for kompleks og at den vil koste mere at

implementere end den vil gavne. Et af principperne som skal være opfyldt for at de kan

anbefale kommissionen at godkende standarden er netop at forbedringerne skal være

omkostningerne værd.

Det sidste interessante brev, der er kommet til IASB er fra Europa Kommissionen. Der

er stort set samme budskab som i brevet fra EFRAG, nemlig at de støtter IASBs

54

Comment Letter, Federation of European Accountants

63

arbejde, men at forslaget i sin nuværende form er for komplekst. Derudover foreslår de

IASB at øge samarbejdet med Basel kommissionen om at finde en løsning, der bedre

passer til den måde bankerne arbejder på i dag.

8.3.3 Konklusion

Alt i alt virker det til at betingelserne for at kunne foretage et carve out er til stede. Man

kan tage fase 2 ud uden at påvirke de andre faser, flere betydningsfulde Europæiske

organisationer har udtrykt væsentlige bekymringer for forslaget og der kan

argumenteres for at implementeringsomkostningerne er for høje og en godkendelse

derfor strider mod IAS regulativet.

Et andet spørgsmål er hvilke regler der skal følges, hvis EU foretager carve out af fase

2. En løsning kunne være at indføre den model, som er blevet udarbejdet af EBF mv. På

den måde vil man kunne få afprøvet modellens elementer og have det som

udgangspunkt for forhandlinger med IASB om en fremtidig løsning. Der vil dog nok

komme protester fra virksomhederne, hvis de skal bruge ressourcer på at skifte over til

en model, der sandsynligvis kun er midlertidig. En anden og mere sandsynlig løsning er

at man indenfor EU fortsætter med de definitioner for amortiseret kostpris og

nedskrivninger, som allerede nu findes i IAS 39.

Det kan blive meget interessant at se om der vil blive lavet endnu et carve out, og i så

fald af hvad. På den ene side er der som sagt meget, der tyder på at det godt kan lade sig

gøre og at der vil være et vidst pres på EFRAG og Kommissionen for at de ikke skal

godkende fase 2 med mindre den endelige standard ser væsentligt anderledes ud end

første udkast. Men på den anden side er det en meget stor beslutning at skulle tage, hvis

EU skal melde sig så markant ud af en standard. Da de foretog carve outs af IAS 39 var

det nogen forholdsvis små dele, der blev skåret fra. Skulle man for eksempel skære hele

fase 2 fra vil det være et indgreb i langt større grad.

Det er ikke i EU’s interesse at underminere IASB’s arbejde, da et globalt regelsæt er

vigtigt for de mange Europæiske virksomheder, der også har samarbejdspartnere og

afdelinger udenfor EU. Derfor vil det også være absolut sidste udvej, hvis EU skulle

være nødt til at lave carve out. Hvis det skulle ske vil man sandsynligvis se et intenst

arbejde fra både EU og IASB’s side på at få fundet en løsning på deres

uoverensstemmelser.

64

9. Konklusion

Finansielle instrumenter behandles i dag ud fra reglerne i standarden IAS 39. Det er en

standard der bygger på at man inddeler de finansielle aktiver i grupper alt efter deres

karakteristika, og anvender forskellige metoder til indregning i de forskellige grupper.

Udlån og tilgodehavender, holde til udløb investeringer og øvrige finansielle

forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris.

For instrumenter, der indregnes til amortiseret kostpris foretages der nedskrivninger,

hvis der er sket en hændelse, der giver et objektivt bevis for at aktivets værdi er faldet.

Der foretages dermed ikke nedskrivninger på baggrund af forventninger for fremtiden.

IAS 39 har lige siden den udkom været en udskældt standard, primært fordi den

beskyldes for at være for kompleks. IASB begyndte derfor i 2008 på et projekt, der

skulle resultere i en ny standard til erstatning af IAS 39. Målet på det tidspunkt var at

udarbejde en mere enkel standard. Da finanskrisen ramte blev standarden udsat for ny

kritik. Det gav store problemer at skulle anvende dagsværdier i et marked der stort set

var gået i stå. Og for instrumenter indregnet til amortiseret kostpris, opstod der kritik af

at nedskrivningerne blev foretaget for sent.

Den øgede kritik gav først og fremmest IASB et nyt problem, der skulle løses, når man

skulle udarbejde den nye standard. Man skulle forsøge at ændre reglerne for

nedskrivning, så de gav mindre procykliatiske effekter. Samtidig blev presset øget fra

flere sider, da der var et stort politisk behov for at vise handlekraft oven på krisen. G20

var blandt dem der pressede på både for at mindske procyklialiteten og for at IASB

skulle arbejde hurtigere.

Det førte til at IASB valgte at opdele projektet i tre faser, da man dermed mente at man

hurtigere ville kunne se fremgang. Første fase arbejdede med at udvikle nye

kategoriseringer af de finansielle aktiver. Denne fase er afsluttet og er resulteret i den

udgave af IFRS 9, som findes i dag. Anden fase byder på nye metoder til indregning af

aktiver til amortiseret kostpris og nedskrivning af disse. Tredje og sidste fase vedrører

reglerne for sikringsinstrumenter. Disse to sidste faser forventer man på nuværende

tidspunkt at kunne færdiggøre i løbet af 2011.

65

I fase to har IASB udsendt et exposure draft med et udkast til nye regler for amortiseret

kostpris. Der er tale om et forslag, der ændrer på nogen af de mest fundamentale dele af

metoden. I stedet for at være bygget op om de kontraktlige data, skal man ifølge

forslaget indregne aktivet på basis af de forventede pengestrømme. Man skal for hvert

aktiv indregne en hensættelse til tab og denne hensættelseskonto bliver bygget op over

aktivets løbetid, så man har en buffer til at tage fra, hvis man oplever et reelt tab. Hvert

år skal de forventede pengestrømme revurderes. Hvis der er sket ændringer i

forventningerne, så bliver aktivets værdi justeret og resultatopgørelsen påvirkes.

Forventninger til fremtidige pengestrømme bygger på en kombination af de kontraktlige

pengestrømme, historiske data og data over den nuværende og kommende

samfundsøkonomiske situation.

Konkret betyder det for virksomhederne at de i første omgang må indregne en mindre

indtægt på resultatopgørelsen end tidligere når de indregner udlån eller tilgodehavender.

Må de senere justere forventningerne positivt, så de alligevel får flere penge tilbage end

først antaget, så bliver det dog her indtægtsført. Så i sidste ende får virksomhederne

samme indtægt som altid, men en del af den kan komme noget forsinket.

Rent praktisk er udregninger der skal foretages for at indregne aktiverne væsentlig mere

komplicerede efter det nye forslag end det gamle. Hertil kommer at der skal foretages

flere udregninger, da der nu vil være mange flere aktiver hvis værdi skal justeres hvert

år, end under IAS 39. Og kravet til oplysninger der skal med i årsrapporten er øget

markant.

Forslaget har givet mange reaktioner i den økonomiske verden, hvor der fortrinsvis har

været hård kritik. Forslaget er blevet beskyldt for at være for komplekst og for at

omkostningerne ved at indføre standarden er større end udbyttet. Noget IASB ellers selv

har som erklæret mål at undgå.

Produktions- og handelsvirksomheder har beskyldt forslaget for at være rettet for meget

mod den finansielle sektor og helt ignorere den regnskabsmæssige behandling af

tilgodehavender.

Banker har kritiseret at reglerne ikke kan anvendes på åbne porteføljer og at forslaget

laver en sammenblanding af rente og kreditrisiko. Begge dele strider imod deres

sædvanlige arbejdsgange, som blandt andet er dikteret af Basel II. De argumenterer for

66

at det vil være meget dyrt og omfangsrigt for dem hvis de skal ændre deres IT systemer

og arbejdsgange for at kunne følge forslaget.

Revisorer har blandt andet advaret imod at indføre en model, der i høj grad bygger på

anvendelsen af ledelsesmæssige skøn. De påpeger at det kan være svært at få bekræftet

et skøn ved hjælp af data og at det åbner en mulighed for misbrug af reglerne.

Procyklikalitet er blevet det varme emne efter finanskrisen, men nogen organisationer

beskylder det nye forslag for at have mindst lige så slemme procykliatiske effekter som

IAS 39 havde det.

EU valgte i sin tid at foretage et mindre carve out af IAS 39 da den skulle godkendes i

kommissionen. Nu er spørgsmålet om historien vil gentage sig. Umiddelbart er mange

af de samme betingelser til stede nu, som var til stede dengang. Ikke mindst at mange

store, vigtige Europæiske organisationer er negative overfor standarden. Fire af dem,

med den Europæiske Bankforening i spidsen har oven i købet udarbejdet deres eget

alternativ til reglerne, som er meget anderledes end IASB’s version.

Umiddelbart er det der taler mest imod et carve out at det vil være et stort indgreb, der

vil skabe kaos hos de Europæiske virksomheder og i IASB. Et carve out er en drastisk

løsning, der bliver sidste udvej. Det mest afgørende for hvordan situationen udvikler sig

vil sandsynligvis være hvor meget IASB har lyttet til deres eget ekspertpanel og til de

bekymringer der er givet udtryk for fra hele verden, i overgangen fra det første udkast til

den endelige standard, der udgives senere på året.

67

10. Executive Summary

The first edition of the accounting standard IAS 39 was published in 1998. This is the

standard that regulates the categorization and measurement of financial assets and

liabilities. Ever since it was published it has been criticized for being too complex and

difficult to understand. The biggest issue has been the fact that the financial instruments

are split into six groups where some of them are measured at fair value and others at

amortized cost.

Now the IASB is working on a replacement which will be called IFRS 9. They started

working on it in 2008. Originally the main goal was to create a standard that was more

simple and easier to understand than the IAS 39. But then the financial crisis hit and as

people were discussing the reasons behind the crisis, IAS 39 was often criticized for

creating procyclical and attributing to the crisis.

The political pressure on IASB grew stronger. They decided to split the project in three

phases in order to replace IAS 39 with a new standard as soon as possible. In the first

phase they focused on creating new categories. This phase has been finished and

resulted in the IFRS 9 standard that exists today.

The second phase suggests new methods for calculating amortized cost and impairment.

The third phase deals with hedge accounting. Both those phases are scheduled to be

finished later in 2011.

This paper focuses on the second phase of the project. It presents the exposure draft that

has been published and studies the consequences of following regulations in the draft.

The exposure draft is built on an expected cash flow model. This is a forward looking

approach which tries to predict the future expected cash flows of an asset and builds an

allowance account to absorb write-offs. It is a significant change compared to IAS 39

which is based on contractual cash flows only, and where you only write off assets after

there is objective evidence that the asset has lost value.

The draft has received harsh criticism however. Among other things it is being criticized

for being too complex, focused solely on the financial sector, being too expensive to

implement and relying too heavily on judgment calls by the management. It has been

criticized by both banks, production companies and accounting organizations.

68

The European Commission has announced that they will not be deciding whether or not

they can accept the standard until all three phases are complete and they have published

the final IFRS 9 standard. When it came to accepting IAS 39 they made a carve out to

exclude certain parts of the standard. The question is if that will happen again. Some

signs point toward the possibility that they will perform a carve out. On the other hand it

is a drastic step to take and will likely only be used as a last resort.

69

11. Kilder

3 Month LIBOR, Historical Chart, MoneyCafe.com, 2011

http://www.moneycafe.com/library/3monthlibor.htm

Accounting Regulatory Committee (ARG), europa.eu

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees/arc_en.htm

Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings,

2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/A40E4FED-61F6-4FDF-93F1-

C87709265508/0/EAPsummaryJuly2010.pdf

A Roadmap of Convergense between IFRSs and US GAAP, IASB og FASB, 27.

Februar 2006

http://www.fasb.org/cs/ContentServer?c=Document_C&pagename=FASB%2FDocume

nt_C%2FDocumentPage&cid=1176156245558

Comment Letter, Basel Committee on Banking Supervision, 30. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/B7B26291-9046-4687-A678-

4B0944D06E02/0/CL148.pdf

Coment Letter, BNP Paribas, 30. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/6875BCBF-6A69-4899-96F2-

7403C78DB4EF/0/CL174.pdf

Comment Letter, Business Europe, 7. juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/DAB04DAB-865D-4037-B313-

A214929544C3/15032/20100608100637_PP0607AmortisedCostsandImpairment.pdf

Comment Letter, Ernst & Young, 30. juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/4037BFF5-CBF4-4D6F-99B7-

877C3AE94422/15297/20100630160602_CommentLetterFinancialInstruments_Amorti

sedCostandImpairment.pdf

http://www.moneycafe.com/library/3monthlibor.htm

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees/arc_en.htm

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/A40E4FED-61F6-4FDF-93F1-C87709265508/0/EAPsummaryJuly2010.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/A40E4FED-61F6-4FDF-93F1-C87709265508/0/EAPsummaryJuly2010.pdf

http://www.fasb.org/cs/ContentServer?c=Document_C&pagename=FASB%2FDocument_C%2FDocumentPage&cid=1176156245558

http://www.fasb.org/cs/ContentServer?c=Document_C&pagename=FASB%2FDocument_C%2FDocumentPage&cid=1176156245558

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/B7B26291-9046-4687-A678-4B0944D06E02/0/CL148.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/B7B26291-9046-4687-A678-4B0944D06E02/0/CL148.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/6875BCBF-6A69-4899-96F2-7403C78DB4EF/0/CL174.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/6875BCBF-6A69-4899-96F2-7403C78DB4EF/0/CL174.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/DAB04DAB-865D-4037-B313-A214929544C3/15032/20100608100637_PP0607AmortisedCostsandImpairment.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/DAB04DAB-865D-4037-B313-A214929544C3/15032/20100608100637_PP0607AmortisedCostsandImpairment.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/4037BFF5-CBF4-4D6F-99B7-877C3AE94422/15297/20100630160602_CommentLetterFinancialInstruments_AmortisedCostandImpairment.pdf



70

Comment Letter, Federation of European Accountants, 30. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/C22E5CF1-9D76-4ED9-99AC-

398B32C71B01/0/CL156.pdf

Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, 30. juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/8F49B7C1-9F88-456A-83DB-

7244A1B993EF/0/CL106.pdf

Comment Letter, Korea Accounting Standards Board, juni 2010

http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replac

ement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairm

ent+of+Financial+Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/Expos

ure+Draft+and+Comment+Letters_DV/Comment+Letters/CL81.htm

Comment Letter, KPMG, 30. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/077CE964-618E-4106-BC36-

544082B136D1/0/CL133.pdf

Comment Letter, The European Banking Federation, 30. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/0BB7A4E5-F0C2-4C8C-BF74-

842EDD61CC71/0/CL103A.pdf

Comment Letter, The Hundred Group, 17. September 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/862246DB-FB2C-4C86-8828-

0860529F5EBA/0/CL193.pdf

Comment Letter, The Royal Bank of Scotland Group, 24. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/7842DB19-16FD-42A0-9B8A-

23F06EE23A93/15162/20100624100657_ImpairmentEDCommentletter.pdf

Commission Regulation (EC) No 1864/2005 of 15 November 2005 amending

Regulation (EC) No 1725/2003 adopting certain international accounting

standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European

Parliament and of the Council, as regards International Financial Reporting

Standard No 1 and International Accounting Standards Nos. 32 and 39 (Text with

EEA relevance), europa.eu, 15. November 2005

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/C22E5CF1-9D76-4ED9-99AC-398B32C71B01/0/CL156.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/C22E5CF1-9D76-4ED9-99AC-398B32C71B01/0/CL156.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/8F49B7C1-9F88-456A-83DB-7244A1B993EF/0/CL106.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/8F49B7C1-9F88-456A-83DB-7244A1B993EF/0/CL106.pdf

http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairment+of+Financial+Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/Exposure+Draft+and+Comment+Letters_DV/Comment+Letters/CL81.htm




http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/077CE964-618E-4106-BC36-544082B136D1/0/CL133.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/077CE964-618E-4106-BC36-544082B136D1/0/CL133.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/0BB7A4E5-F0C2-4C8C-BF74-842EDD61CC71/0/CL103A.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/0BB7A4E5-F0C2-4C8C-BF74-842EDD61CC71/0/CL103A.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/862246DB-FB2C-4C86-8828-0860529F5EBA/0/CL193.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/862246DB-FB2C-4C86-8828-0860529F5EBA/0/CL193.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/7842DB19-16FD-42A0-9B8A-23F06EE23A93/15162/20100624100657_ImpairmentEDCommentletter.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/7842DB19-16FD-42A0-9B8A-23F06EE23A93/15162/20100624100657_ImpairmentEDCommentletter.pdf

71

http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32005R1864:EN:NOT

Commission Regulation (EC) No 2086/2004 of 19 November 2004 amending

Regulation (EC) No 1725/2003 on the adoption of certain international accounting

standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European

Parliament and of the Council as regards the insertion of IAS 39Text with EEA

relevance, europa.eu, 19. November 2004

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004R2086:EN:NOT

Completing the February 2006 Memorandum of Understanding, FASB og IASB,

September 2008

http://www.fasb.org/intl/MOU_09-11-08.pdf

Convergense Between IFRSs and US GAAP, IFRS.org

http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+U

S+GAAP/Convergence+with+US+GAAP.htm

EFRAG Facts, efrag.org

http://www.efrag.org/Front/c1-262/EFRAG-Facts.aspx

Explanatory Memorandum of the Commission Services on the Proposal for a

Regulation Adopting IAS 39, 24. September 2004, europa.eu

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/explanatory-memo-2004-09-

ias39-proposal_en.pdf

Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, IASB 5.

November 2009

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/9C66B0E5-E177-4004-A20B-

C0076FCC3BFB/0/vbEDFIImpairmentNov09.pdf

Finansrådet, Banker Følger nye Regnskabsregler, 19. februar 2009

http://www.finansraadet.dk/politik/kommentarer/2009/banker-foelger-nye-

regnskabsregler.aspx

Hickley, Andy; EU must Endorse IFRS 9 standard, Commentators Urge, gsfnews.com,

30. Juni 2010

http://www.gfsnews.com/article/73/1/




http://www.fasb.org/intl/MOU_09-11-08.pdf

http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+US+GAAP/Convergence+with+US+GAAP.htm

http://www.ifrs.org/Use+around+the+world/Global+convergence/Convergence+with+US+GAAP/Convergence+with+US+GAAP.htm

http://www.efrag.org/Front/c1-262/EFRAG-Facts.aspx

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/explanatory-memo-2004-09-ias39-proposal_en.pdf

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/explanatory-memo-2004-09-ias39-proposal_en.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/9C66B0E5-E177-4004-A20B-C0076FCC3BFB/0/vbEDFIImpairmentNov09.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/9C66B0E5-E177-4004-A20B-C0076FCC3BFB/0/vbEDFIImpairmentNov09.pdf

http://www.finansraadet.dk/politik/kommentarer/2009/banker-foelger-nye-regnskabsregler.aspx

http://www.finansraadet.dk/politik/kommentarer/2009/banker-foelger-nye-regnskabsregler.aspx

http://www.gfsnews.com/article/73/1/

72

History of IAS 39. IAS Plus, Deloitte

http://www.iasplus.com/standard/ias39.htm

Hronsky, Jane; IFRS 9, Impairment and Procyclicality: Is the Cure worse than the

Disease?, JASSA, hæfte 4, s. 55, 2011

Hughes, Jennifer; Use of Fair Value Defended, Financial Times s. 28, 2008

IAS 32, Præsentation af Finansielle Instrumenter, International Accounting Standards

Committee Foundation, London

IAS 39, Finansielle Instrumenter: Indregning og Måling, International Accounting

Standards Committee Foundation, London.

IASB Staff Examples, IFRS.org, 2009


ement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairm

ent+of+Financial+Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/IASB

+Staff+Examples/IASB+Staff+Examples.htm

IFRS 9, Financial Instruments, International Accounting Standards Board

IFRS and us GAAP: A Pocket Comparison, IAS Plus, Deloitte, juli 2008

Impairment: Expected Loss over the Life of the Portfolio, EBF, ESBG, EACB, EAPB,

15. Juni 2010

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/E7C59AD8-1ED2-4D48-AD92-

CF3C2035D2D3/0/CL103B.pdf

International Accounting Standards and Interpretations endorsement process in the EU,

europa.eu

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/endorsement_process.pdf

International Convergence of Accounting Standards – Overview, FASB.org

http://www.fasb.org/jsp/FASB/Page/SectionPage&cid=1176156245663

J.Fedders & H.Steffensen: Årsrapport efter IFRS, 3. udgave, Thomson, 2008


http://www.jyskebank.dk/_jb/commonInc/bin.asp?id=297611&src=rsrapport2010.pdf

http://www.iasplus.com/standard/ias39.htm

http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Impairment+of+Financial+Assetseplacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recog/IASB+Staff+Examples/IASB+Staff+Examples.htm




http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/E7C59AD8-1ED2-4D48-AD92-CF3C2035D2D3/0/CL103B.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/E7C59AD8-1ED2-4D48-AD92-CF3C2035D2D3/0/CL103B.pdf

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/docs/ias/endorsement_process.pdf

http://www.fasb.org/jsp/FASB/Page/SectionPage&cid=1176156245663

http://www.jyskebank.dk/_jb/commonInc/bin.asp?id=297611&src=rsrapport2010.pdf

73

McCollum, Tim; Fair Value Under Fire, The Internal Auditor bind 65, hæfte 6 s. 13.

2008

The Norwalk Agreement, IASB og FASB, 2002

http://www.fasb.org/news/memorandum.pdf

New on the Horizon: ED/2009/12 Financial Instruments: Amortised Cost and

Impairment, KPMG, November 2009

Nye regnskabsregler for nedskrivning af udlån mv., KPMG, 2010

http://www.kpmg.com/DK/da/nyheder-og-indsigt/nyhedsbreve-og-

publikationer/publikationer/audit/ifrs/Documents/S10046-Arti-RegnRegl-fsLR.pdf

Pozen, Robert C.; Is it Fair to Blame Fair Value Accounting for the Financial Crisis?

Harvard Business Review, November 2009, Vol. 87, issue 11, s. 84-92

Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council of 19

July 2002, Official Journal of the European Communities

Request for Information, International Accounting Standards Board, juni 2009

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/CA916D12-9B8E-4889-B75D-

D305DD413974/0/RequestforInformation.pdf

Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, International Accounting

Standards Board, 2008

Standards Advice Review Group (SARG), europa.eu

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees/sarg_en.htm

Tweedie, David, Completing our work to reform financial instruments accounting,

IFRS.org, 22. November 2010

http://www.ifrs.org/News/Features/reform+of+FI+accounting.htm

Workplan for IFRS’s – IFRS 9: Financial Instruments. IASB


ement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Replace

ment+of+IAS+39.htm

http://www.fasb.org/news/memorandum.pdf

http://www.kpmg.com/DK/da/nyheder-og-indsigt/nyhedsbreve-og-publikationer/publikationer/audit/ifrs/Documents/S10046-Arti-RegnRegl-fsLR.pdf

http://www.kpmg.com/DK/da/nyheder-og-indsigt/nyhedsbreve-og-publikationer/publikationer/audit/ifrs/Documents/S10046-Arti-RegnRegl-fsLR.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/CA916D12-9B8E-4889-B75D-D305DD413974/0/RequestforInformation.pdf

http://www.ifrs.org/NR/rdonlyres/CA916D12-9B8E-4889-B75D-D305DD413974/0/RequestforInformation.pdf

http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/committees/sarg_en.htm

http://www.ifrs.org/News/Features/reform+of+FI+accounting.htm

http://www.ifrs.org/Current+Projects/IASB+Projects/Financial+Instruments+A+Replacement+of+IAS+39+Financial+Instruments+Recognitio/Financial+Instruments+Replacement+of+IAS+39.htm



74

Yuan-Yuan, Zhou og Jun, Ding; The defects of fair value under global financial crisis,

Journal of Modern Accounting & Auditing, juli 2009, Vol. 5, issue 7 s. 52-55