idrætsliv nr. 4 2011

Cykel VM Roadracing OL-roeren og ildsjlen Soldaternes ven Hndboldfitness ulykken

NR. 4 -DECEMBER 2011 - WWW.DIF.DK

IDRTSLIVKvindefodbold

jagten p gennembrudet

Vild med Sophie Interview med en dansende skilberLnge

leve store pokalerdanskerne elsker medaljer og pokaler

Nr rdhusklokkerne ringer det nye r ind, overtager Danmark formandska-bet i EU. Nogle vil mske sprge: Har det overhovedet betydning for de danske idrtsforeninger? Svaret er et rungende ja!

Danmarks EU-formandskab i frste halvr af 2012 rummer et sjldent bent vindue. Det glder muligheden for at stte en europisk idrtspolitisk dags-orden. Og for at styrke forstelsen i EU-systemet for den foreningsmodel, vi i Danmark og i en rkke andre isr nordeuropiske lande bekender os til.

At sidstnvnte er pkrvet, viser den igangvrende sag om, hvorvidt frivillige foreninger fortsat skal have mulighed for momsfritagelse. Som DIF tidligere har dokumenteret offentligt og over for den ansvarlige EU-kommissr s vil en tilbagerulning af muligheden for momsfritagelse vre en torpedo ind i foreningernes daglige virke. I det hele taget er det vigtigt at ge forstelsen i Bruxelles for, at det ikke er get bureaukrati, der trkker flere frivillige ind i foreningslivet.

P den store klinge fr den nye regering nu en unik mulighed for at g i ud-brud og stte en europisk idrtspolitisk dagsorden. Hidtil har det vret EU-kommissionen, der har haft frertrjen p, nr mlene for den europiske idrtspolitik er blevet trukket op. Regeringen kan udnytte formandskabet til at udfordre kommissionen og de vrige EU-lande med en politisk vision om, at vi skal have mange flere europere til at dyrke idrt.

Det kan regeringen gre ud fra en styrkeposition. Vi er i Danmark helt i front med en af de mest idrtsaktive befolkninger i Europa. Derfor er der god grund til at bringe de danske erfaringer i spil i formuleringen af en ny idrtspolitisk vision. Mlet med den br vre at f flere europere til at tage idrtstjet p og meget gerne gre det i en idrtsforening.

I det lys er det gldeligt, at regeringen blandt andet med DIF som partner forsger at stte en europisk idrtspolitisk dagsorden med vrtskabet for en EU-konference om breddeidrttens udfordring og potentialer i Kbenhavn i marts 2012.

En fysisk mere aktiv befolkning vil p bedste vis kunne supplere og understtte andre vigtige europiske dagsordener om for eksempel folkesundhed og get produktivitet som flge af frre sygedage. Fra dansk idrts side vil der ogs vre klar opbakning til et dansk formandskab, der ser p EU som en formidler, der bruger idrtten til at skabe sammenhold i et Europa, der er ramt af kono-misk krise. Modsat nsker vi bestemt ikke et EU, der p idrtsomrdet agerer som en politimyndighed med flere direktiver, flere reguleringer og flere sager ved EU domstolen. For det kommer ikke til at skabe aktivitet og bevgelse hos de europiske borgere.

I DIF vil vi arbejde p at hjlpe regeringen til at stte en ny idrtspolitisk dags-orden for Europa. Stolen er trukket ud for enden af mdebordet, nr Danmark overtager EU formandskabet ved indgangen til det nye r. Nu er det s op til den nye kulturminister at stte sig i den og udvise et strkt idrtspolitisk leder-skab under Danmarks EU-formandskab.

Ny idrtsdagsorden for Europa

IDRTSLIVIdrttens Hus, 2605 Brndby Telefon 43 26 26 [email protected]

Magasinet udgives af Danmarks Idrts-Forbund og udkommer fire gange om ret til cirka 10.500 idrtsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrttens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktr) [email protected] 26 20 29

Thomas Hansen (Journalistpraktikant) [email protected] 26 20 76

Skribenter: Lars Hestbech, Torben Lollike, Jannik Lund Andersen.

GrafikPeter Larsen, Casper [email protected] 71 11 12

AbonnementerMalene V. [email protected], 43 26 20 10Adressendringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Tryk: KLS Grafisk Hus

Oplag: 17.000

Annoncer:FL-ReklameTelefon: 70 22 18 70E-mail: [email protected]

Forsidefoto: Lars Mller

LEDER

DIF samarbejdspartnere:

Niels NygaardFormand, Danmarks Idrts-Forbund

IDRTSLIVDECEMBER2011 3

FORENINGER

8 KLUBKASSEN TMMES

9 VIBORG SIGER TAK I STOR STIL

10 ULYKKEN I RINGSTED SVMMEKLUB Bag om en tragedie

20 HNDBOLDFITNESS SKAL SIKRE MEDLEMMER

22 MEDALJER OG POKALER ER IN Tema

NAVNE

14 SOPHIE FJELLVANG-SLLING Hvis jeg kan f nogle sponsorpenge p at vre kendtsomdanser,serdetfint.

28 ROBBIN HARMS Jeg rejser verden tynd og oplever de mest sindssygeting.

40 HENRIETTE ENGEL HANSEN Deflestementenok,atdetvarhblst,men Kimtroedepmigogbakkedemigop.

BAGGRUND

30 BOOM I LIVESTREAMING

34 VM I FRIVILLIG 700fikhjulenetilatsnurre

36 DE SREDES BEDSTE VEN

38 SKOLE-OL HAR VOKSEVRK

46 CHAMPIONS LEAGUE I BRNDBY Reportage

50 RET DER GIK MED NYTRSQUIZFASTE SPALTER

4 UPDATE

32 SENIORER VIL LRE HELE LIVET DIF Uddannelse

42 BILSPORTEN GEARET TIL MILJET Naturogmilj

44 VERDEN RUNDT52 IDRTSDANMARK58 DANSKE MEDALJER 14

2834

22

46

IDRTSLIVDECEMBER20114

UPDATE

KICK-OFF P DET GODE IDRTSMILJ Hvordan bliver hverdagen i idrtsforeningen endnu bed-re for de unge? Det sprgsml er 15 foreninger under DIF nu get i gang med at besvare, da projektet Godt idrtsmilj for unge er skudt i gang for niende sson i trk. Projektet har fokus p de 13-19-rige og sigter p at fastholde unge i idrtten. De unge frivillige i de klubber, der deltager i Godt idrtsmilj for unge, skal bruge de nste seks mneder til at arbejde med at involvere andre unge i foreningsar-bejdet og komme tttere p, hvad man vil med ungdoms idrtten i foreningen. Derudover skal de unge gennem-fre deres eget projekt, som gerne skulle blive en suc-ceshistorie, som giver dem mod p at tage endnu mere ansvar i klubben fremover, lyder det fra DIF-konsulent Helle Carlsen. I alt lever 150 klubber p landsplan nu op til DIFs stan-darder, s de kan prale med at have et godt idrtsmilj for unge.

RESULTATSIDE LUKKER Hjemmesiden www.infosport.dk har i en rrkke leveret elite- og bredderesultater samlet fra en lang rkke idrts-grene, men fra 31.12 2011 slukkes strmmen, og siden luk-ker. Fremover formidler forbundene deres resultatstof p egne hjemmesider. Det ligger lidt i tiden, at forbundene nsker at tilrette-lgge deres formidling af deres idrtter meget direkte til deres egne brugere. De enkelte forbund fr nu mulighed for helt selv at designe deres resultatsider, s det er sam-menhngende med deres samlede web-kommunikation i vrigt. Der er allerede flere idrtsgrene, der har lanceret nye spndende hjemmesider med resultatstof det er en spndende udvikling med mange nye muligheder, siger DIFs it-chef, Peter Christian Andersen, med henvisning til blandt an-dre Danmarks Badmin-ton Forbunds og Dansk Hndbold Forbunds nye resultatsider.

FRSTE HALVLEG I MOMS-SAG VUNDET Som DIFs idrtspolitiske nyhedsbrev, DIF Opinion, skrev i efterret, s er det danske foreningsliv under strkt pres, efter at EU-Kommissionen har stvnet den danske stat. EU-kommissionen ser nemlig de danske momsregler p foreningsomrdet som vrende konkurrenceforvridende. Skulle det lykkes EU-Kommissionen at vinde retssagen, vil det vre en bombe under det danske foreningsliv med alvor-lige konomiske flger i klvandet. Danmark kmper imidlertid for at bevare de danske for-eningers ret til at vre momsfri, og torsdag den 13. oktober rykkede en sejr lidt nrmere efter en afstemning i EU-Par-lamentet. Politikerne i Parlamentet godkendte en erklring, der betyder, at Danmarks chance for at bevare de danske al-mennyttige foreningers status som momsfritagede er get betydeligt. Da det er EU-Kommissionen, der tager den endelige beslutning, s skal vi stadig presse p for, at vi kan beholde vores vigtige momsundtagelser. Men det, der er sket i Bru-xelles, er et stort skridt i den rigtige retning, siger DIFs idrtspolitiske chef, Poul Broberg. DIFs projekt Godt idrtsmilj for unge tog i efterret hul p endnu en sson. Foto: DIF

spndende udvikling med mange nye muligheder, siger DIFs it-chef, Peter Christian Andersen, med

--

ton Forbunds og Dansk

Foto: iStockphoto

VENT MED BOOKMAKER-SPONSORATER Til nytr er det slut med Danske Spils monopol p spillemar-kedet. Nye aktrer vil komme p banen og helt lovligt tilbyde spil p alt fra fodbold til sbekassebiler. Med det nye liberaliserede spillemarked bnes der ogs op for, at danske idrtsforeninger gerne m lade sig spon-sorere af andre spilleselskaber end Danske Spil. Men selv om det kan vre fristende allerede nu at sige ja tak til even-tuelle bookmaker-sponsorater, s opfordrer DIF idrtsfor-eningerne til at vente lidt med at indg samarbejdsaftaler. Det er kun de spilleselskaber, der fr licens i Danmark, som man m indg aftaler med, og lige nu er det endnu ikke afgjort, hvem der fr licens, s man skal sl koldt vand i blo-det i frste omgang, siger jurist i DIF Jan Larsen. Den nye spillelov ventes at trde i kraft 1. januar 2012.

SPORTSSNAK SAGT OG HRT SIDEN SIDST:

Jeg tror sgu, jeg bliver sportsminister.

Peter Schmeichel inden regeringsdannelsen, 27. september, Ritzau.

Jeg har altid en Juventus-trje inden under min AG trje, og p landsholdet spillede jeg ogs med Juve inden under den rde trje.

Lars Jrgensen, hndboldspiller i AG, Hndboldmagasinet nr 4 2011.

S pyt med at byen er lukket: Guldmedalje til Mads Wrtz Schmidt - juniorverdensmester, enkeltstart. Tillykke!

Margrethe Vestager p sin Facebook-profil 20. september.

Jeg giver gerne en arm og en fod for at komme med til OL igen.

Hndboldmlmand Karin Mortensen i Cph Sport, oktober.

De m lre sig svensk. Der findes i virkeligheden intet at sige om det ud over, at de m lre sig noget svensk.

Zlatan Ibrahimovic om italienske journalister, der altid misforstr ham, Aftonbladet, oktober.

For mig figurerer det p samme niveau som da Danmark vandt EM i fodbold.

Dartlandsholdsspiller Stig Jrgensen om guldet i hold-EM i dart 2008.

En af grundene til, at jeg ikke nede til 3. runde, var givetvis, at jeg havde tankerne mere p hed sex med Heidi end p at vinde tenniskampe.

Frederik Fetterlein i bogen Forfrt af livet.

FRIVILLIGE TIL SPORTSGALLA Frivillige foreningsledere fra DIFs 10.500 idrtsforeninger inviteres endnu en-gang til sportens gallashow, Sport 2011, som finder sted i Hernings multiarena Boxen. Dermed fr de frivillige mulighed for at opleve et show med et vld af musikal-ske og sportslige stjerner, og ikke mindst fr de chancen for at se, hvem der vinder prisen som rets Idrtsnavn 2011. Det gav god mening sidste r at forre nogle af vores mange frivillige en billet til sportsshowet som tak for deres enorme indsats i foreningerne. Derfor genta-ger vi succesen i r, siger DIFs udviklingschef, Morten Mlholm Hansen. DIF har i lbet af november sendt invitationer via mail ud til klubberne. Der var 2.200 gratis billetter til showet, og de blev revet vk p fem timer.

UD I NATUREN P EN NY MDE En gtur i naturen behver ikke bare vre en gtur i naturen. Med det nye Klversti-projekt, som s dagens lys i 10 kommuner i oktober, skal lbe-, g- eller cykelturen gres endnu sjovere og mske danne inspiration for nye ak-tiviteter senere. DIF er med i projektet som samar-bejdspartner, og DIF-konsulent Dor-the O. Andersen siger: Set med idrtsbriller er Klver-stierne perfekte, fordi motionisterne automatisk kommer forbi en rkke steder med idrtsmssig karakter. I Brndby vil man eksempelvis komme forbi Idrttens Hus og Brndby Sta-dion, mens man andre steder i landet vil komme forbi svmmehaller, golfba-ner, rideklubber og meget andet. Friluftsrdet, DIF, DGI samt Dan-marks Firmaidrtsforbund samar-bejder om etableringen af de nye af-mrkede stiruter i de danske byer. Nordea-fonden og Tips- og Lottomid-lerne finansierer projektet med 6,5 mio. kroner.

Foto: Lars Mller/Sportsagency

Popprinsessen Kylie Minogue var blandt stjernerne ved sidste rs sportsgallashow i Herning.

Foto: DIF

DIFs projekt Godt idrtsmilj for unge tog i efterret hul p endnu en sson. Foto: DIF

5IDRTSLIVDECEMBER2011


KONKURRENCE: SUPERSKUDDET I sidste nummer af Idrtsliv ssatte vi den nye konkurren-ce Superskuddet, hvor lserne kan sende et billede ind til Idrtsliv fra sin klub. Idrtsliv krer i hvert nummer periodens bedste foto, og vinderen denne gang er Daniel Storch, som har indsendt dette energiske foto fra et ungdomsstvne i rugby i Frederiksberg Rugby. David Storch vinder en taske fra Puma, den officielle OL-t-shirt samt diverse merchandise. Konkurrencen fortstter, og nste rundes prmie er et gavekort til Puma p 1.000 kroner. Indsend dit bedste billede til [email protected], eller upload det p Idrtslivs Facebook-side, s deltager du i konkurren-cen.

Foto: David Storch

NCE: UPERSKUDDET

E:

UPDATE

Idrtsvej 23 | 6240 Lgumkloster I 74 74 49 90 I www.sine.dk

Danselinie

badmintonlinie

Hndboldlinie Fodboldlinie

Lbelinie

Basketlinie

E M B L E M E R

KENDEREKBER

Stevnsvej 55 Strby Egede 4600 Kge Tlf. 7025 0474www.emblemer.dk [email protected]

65x95mm 07/02/05 12:16 Side 1

AKTIVKOMITEEN JAGTER FLERE REPRSENTANTERFlere eliteatleter skal vre en del af Aktivkomitn, som er eliteat-leternes talerr i DIF. I jeblikket er der kun 21 specialforbund, der har en aktivrepr-sentant. Det tal ser formanden for Aktivkomiteen, Victor Fedder-sen, gerne stiger: Det er afgrende for det daglige samarbejde mellem aktive, trnere og sportschefer, at de aktive inddrages og hres. P den mde kan uenigheder og misforstelser lses, inden de udvikler sig til komplicerede konflikter, siger Victor Feddersen. Dansk Kano og Kajak Forbund er et af de specialforbund, der gennem de seneste r med succes har haft en aktivreprsentant. Det kan vre svrt som idrtspolitiker at have fling med alt, hvad der rrer sig i forbundet, men aktivreprsentanten er en mde at sikre en kontaktflade mellem aktive og politikere, lyder det fra forbundets formand, Ole Tikjb.

IDRTSVENLIGT FINANSLOVFORSLAG I regeringens forslag til finansloven er der godt nyt for idrtten. Regeringen vil afstte midler til, at Sport Event Denmark kan fortstte sit arbejde med at tiltrkke store idrtsbegivenheder til landet, og der er ogs fortsat sttte til Team Danmarks talentarbejde. Senest med det succesrige VM i cykling s vi, hvordan Danmark fik positiv omtale i hele verden i kraft af en idrts-begivenhed. Jeg glder mig derfor meget over, at kulturmi-nisteren og resten af regeringen prioriterer, at Sport Event Denmark skal fortstte sit glimrende arbejde. Det er ogs meget vigtigt, at Team Danmarks talentarbejde kan fort-stte, for det er det kontinuerlige talentarbejde, der skal sikre, at vi ogs i fremtiden kan glde os over gode danske idrtsprstationer, siger DIFs formand, Niels Nygaard. Han roser ogs regeringen for at ville yde et ekstraor-dinrt tilskud p 172 millioner kroner til overskudsmod-tagerne af tipsmidlerne. Det tilskud vil sikre, at overskuds-modtagerne, blandt andre DIF, ikke bliver pvirket af, at den kommende spillelov blev forsinket p grund af en EU-rets-sag.

GRATIS IDRT GIVER ET SKUB Et halvt r med gratis idrt i byens foreninger til brn og unge. Tilbuddet kommer fra Roskilde Kommune, som vil lok-ke byens unge vk fra computerskrmene og ud i idrts-foreningerne. Mlet med kommunens nye fritidspasordning er at til-trkke mindst 200 nye unge medlemmer til foreningerne deriblandt en del brn og unge, som normalt ikke har rd til at dyrke foreningsidrt. I DIF er der ros til initiativet i Roskilde: Det er ikke frste gang, vi ser et sdant tiltag, s vi ved af erfaring, at det er en rigtig god id, siger specialkonsulent Jan Darfelt og fortstter: Gratis idrt i en periode kan vre med til at give de unge det ndvendige skub, der skal til for at melde sig ind i en forening. Det er et super godt her og nu-initiativ, som det selvflgelig ogs er vigtigt, at man flger op p lbende, s de unge ikke bare forsvinder ud af klubberne igen, nr til-buddet ophrer.

Arkivfoto: DIF Modelfoto: Anders Lysholm


Idrtsvej 23 | 6240 Lgumkloster I 74 74 49 90 I www.sine.dk

Danselinie

badmintonlinie

Hndboldlinie Fodboldlinie

Lbelinie

Basketlinie

E M B L E M E R

KENDEREKBER

Stevnsvej 55 Strby Egede 4600 Kge Tlf. 7025 0474www.emblemer.dk [email protected]

65x95mm 07/02/05 12:16 Side 1

OG DE NOMINEREDE EREfter et r med masser af delt metal og fornemme prstationer af danske udvere verden over har tre skilt sig ud og er blevet nomineret til prisen som rets Sportsnavn 2011. Svmmeren Jeanette Ottesen er nomineret for at blive den kun anden danske verdensmester i svmning. Og det endda p dronningedistancen, 100m fri. Det dan-ske herrelandshold i hndbold kan vinde prisen for de-res VM-slv, hvor de pressede Frankrig ud i overtid i en nervepirrende finale i Malm Arena. Endelig er sidste rs prisvinder, Caroline Wozniacki, igen nomineret. For andet r i trk ender hun ret som nummer et p verdensrang-listen i tennis. Det er 21. gang, at DIF sammen med Jyllands-Posten uddeler prisen som rets Sportsnavn. Vinderen vil blive afslret ved DRs store Sportsgalla i Herning 7. januar.

UNDG SPISEFORSTYRRELSERDIF og Team Danmark har i fllesskab udgivet en pjece om spiseforstyrrelser blandt idrtsudvere. Pjecen skal vre en hjlp for de personer, som er tt p sportsudveren. Pjecen beskriver, hvad spiseforstyrrelser er, og hvilke tegn p spisefor-styrrelser, som eksempelvis trnere og forldre skal vre opmrksomme p. Pjecen ruster personerne i idrtsudverens omgangskreds til at tage fat om problemerne, lige s snart de opstr. Indsat-sen, inden en eventuelt spiseforstyrrelse opstr, er mindst lige s vigtigt. Derfor er der i pjecen ogs et afsnit med gode rd om, hvordan man kan forebygge.

Modelfoto: Anders Lysholm

Foto: Sportagency

Foto: Scanpix

Foto: Das Bro for Team Danma

rk

KLUBKASSER LNSESUPDATE

Mske skyldes det finanskrisen. Mske er moralen i det danske foreningsliv ikke lngere, hvad den har vret. Eller mske er det bare en dum tilfldighed. Men faktum er, at flere danske idrtsforeninger i de seneste r har oplevet, at klubbens folkevalgte kasserer har fuppet bestyrelsen og lnset klubbens konto. I de seneste r har DIF fet kendskab til omkring tyve tilflde. Vi ser i jeblikket et stigende antal tilflde, hvor sm og store klubber er udsat for uregelmssigheder i konomien. Det er selvflgelig et alvorligt problem, og i sidste ende ri-sikerer en klub at g konkurs, hvis kassereren har taget af kassen, siger DIF-jurist Jan Larsen. Han nsker ikke at fi-losofere over, hvad det stigende antal tilflde skyldes, men han understreger, at DIF s vidt som muligt forsger at hjl-pe de klubber, det gr ud over. DIF og specialforbundene bistr med rd og vejledning om, hvordan man fr ryddet op, hvordan man fr sanktio-neret den pgldende person, der har taget af kassen, og hvordan man mske fr sine penge tilbage, siger Jan Lar-sen.

HVORDAN KAN MAN SOM ANSVARLIG BESTYRELSE FOREBYGGE SDANNE SITUATIONER?

For det frste skal man srge for, at klubbens kasserer le-verer en god og gennemskuelig rapportering lbende til be-styrelsen. En anden ting, man kan gre, er, at man kan give flere bestyrelsesmedlemmer adgang til at flge bevgelser-ne p klubbens konto, s kassereren ikke er den eneste, der har adgang, siger Jan Larsen.

Den flerstrengede idrtsforening Osted IF er en af de klubber, der har lrt sin lektie. Klubbens tidligere kasserer er netop blevet dmt for underslb. Over en periode p seks r havde han taget i alt 229.000 kroner af klubkassen. Pen-gene er dog blevet betalt lbende tilbage, men hammeren faldt alligevel over den tidligere kasserer, som blev idmt 80 timers samfundstjeneste og fire mneders betinget fngsel.

Det er en sag, vi er kede af. Man kan jo ikke bare tage penge fra klubkassen til at betale sine egne regninger hel-ler ikke selvom man betaler pengene tilbage, siger forman-den for Osted IF, Jens Andersen, der ved en tilfldighed op-dagede, at noget var helt galt. Problemet er, at vi er en flerstrenget forening med for-skellige konti, som kassereren stille og roligt har kunnet hve fra og stte ind p, uden vi har fattet mistanke, siger Jens Andersen. Klubben har nu fet en ny (og bedre) kasserer, og reviso-ren har fet flere befjelser til at flge med i konomien. Nu er det jo ikke sdan, at man skal g og mistnke sin kasserer i det daglige, og nr han gr et godt stykke arbejde og afleverer nogle gennemskuelige regnskaber, s skal man selvflgelig ogs huske at rose ham, siger Jens Andersen.

DIF har i de seneste r oplevet et stigende antal tilflde, hvor klubkasserer har taget af kas-sen. Giv flere bestyrelsesmedlemmer adgang til klubbens konti, lyder et af rdene fra DIF. AfJacobBechAndersen.Foto:iStockphoto

DET ER EN SAG, VI ER KEDE AF. Jens Andersen, Ostef IF



VIBORG SIGER TAK I STOR STIL

En efterrsdag i november str 71-rige Jrgen Bech som vanligt bag disken i Sdr. Rind/Vinkel Idrtsforenings lille cafeteria. Der befinder han sig hver dag, hvis ikke lige han er ude og passe grsset p klubbens baner. Men denne dag dukker en uventet gst op. Anne Olesen fra Viborg Idrts-rd fulgt af en kameramand kommer med en buket blomster og en kagemand, fordi idrtrdet og foreningen gerne vil takke Jrgen Bech for hans store indsats. Uddelingen af november mneds bu-ket er blevet til en lille video, som man nu kan finde p hjemmesiden for Viborg Idrtsrds kampagne Tusind Tak Tr-ner, www.tusindtak.nu. Kampagnen er sat i vrk i anledning af, at 2011 er Frivillighedens r i EU. Konceptet er en-kelt: Viborg Idrtsrd vil gerne takke de frivillige krfter i kommunen. Mange af dem, som gr et kmpe stykke arbejde for andre, er slet ikke vant til, at nogen gr noget for dem, siger projektleder i Viborg Idrtsrd Anne Olesen.

TUSIND TAK TIL 17.500Udover videoer med Jrgen Bech og de andre modtagere af mnedens buket er der ogs over 50 videoer, hvor kendte svel som ukendte viborgensere siger tak til deres lokale trnere og ledere. Tusind Tak Trner-kampagnen har desuden vret i direkte kontakt med 17.500 personer eksempelvis i form af, at et af idrtsrdets bestyrelsesmed-lemmer har holdt en Tusind Tak-tale

til diverse sportsfester. Det svarer til halvdelen af de aktive idrtsudvere i Viborg Kommune. Kampagnen viser, at man for f midler kan gre en forskel for de frivillige. Det bedste er den stolthed og taknemmelig-hed, vi har mdt i foreningerne, nr vi er kommet for at sige tak, siger Anne Olesen om Tusind Tak Trner, der fortst-ter ind i 2012.

I Viborg Kommune er de glade for deres frivillige. Derfor har kommunen ssat kampagnen Tusind Tak Trner, hvor hele 17.500 personer forelbigt er blevet takket. AfThomasHansen

Uden frivillige Ingen forening

TusindTakTrne

r

formand,

kasserer

og alle andr

e i min foren

ing

Tusind Tak Michael Du er til stor inspiration for alle frivillige med dit arbejde omkring udviklingen af unge spillere.

du kan se hele kevins takke-video til michael og selv sige

tak til en frivillig p:

www.tusindtak.nuFoto: Lars Troels

Dissing G

rafisk


FORENINGER

Skyldflelse, ambulancehelikopter, politiefterforskning, forsidehisto-rier i formiddagspressen, krisepsyko-loger p overarbejde og dyb sorg. Det var blot nogen af flgevirkningerne af det, der m vre et hvert bestyrel-sesmedlems vrste mareridt: Et ungt medlem dr under en klubaktivitet. For Ringsted Svmmeklub blev mareridtet til virkelighed i forret, da en trningsmaskine i klubbens tr-ningslokale vltede og ramte den 12-rige Pernille Asmussen, som l og lavede velser p gulvet. Pigens liv var trods hurtig assistance fra livreddere og ambulancelger ikke til at redde. Et halvt r efter ulykken tnker de to medlemmer fra klubbens bestyrel-se Gitte Nielsen og Helle Grandjean nu tilbage p det tragiske forlb i hbet om, at den fatale ulykke kan bruges konstruktivt til at forhindre, at noget lignende kan ske igen i andre idrts-foreninger. Ringsted Svmmeklub har blandt andet lavet en beredskabsplan i lyset af ulykken og opfordrer nu andre idrtsforeninger til at gre det sam-me. Helle Grandjean, som er klubbens sekretr, forklarer: Det er vigtigt at f skrevet ned, hvem man skal ringe til, hvis ulykken sker. Og i hvilken rkkeflge. Det bud-skab vil vi i bagklogskabens klare lys gerne bringe videre til andre. Og s er det vigtigt at f tjekket sit trningsud-styr. Foreninger, skoler, efterskoler og hjskoler br dobbelttjekke deres tr-ningsmaskiner, der skal vre boltet

fast til gulvet. Vi ved, at der er mange steder, hvor man ikke har monteret udstyret korrekt.

UVIRKELIGT Tilbage i det mareridtsagtige forr hu-sker klubbens kasserer, Gitte Nielsen, frst og fremmest det syn, der mdte hende, da hun efter et mobilopkald, fik besked om, at der var sket noget for-frdeligt i svmmeklubben. Isr bil-ledet af ambulancehelikopteren, der urovkkende lod rotorbladene kre rundt, har fstnet sig i Gitte Nielsens sind. P det tidspunkt gik det for alvor op for hende, at det her var meget al-vorligt, og at ulykken ikke bare ville ndre klubbens sociale liv, men ogs medlemmernes og ikke mindst hvert enkelt bestyrelsesmedlems liv. Ogs klubbens sekretr Helle Grandjean har en rkke billeder p nethinden, der formentligt altid vil minde hende om ddsfaldet. Reaktio-nerne fra de mange brn, der var til-stede i klubben, str strkest. Det var sindssygt uvirkeligt for brnene, husker Helle Grandjean. Kan de ikke gre noget for at redde hende?, spurgte brnene, som gan-ske enkelt ikke kunne forst ulykkens omfang. Vores trnere optrdte rigtig fint i situationen. De fik alle brnene ud af lokalet og hentede pizza og colaer til dem. Det lagde en dmper p dem, forklarer Helle Grandjean. Svmmehallens livreddere kom

Hvordan agerer en frivillig og tilmed nyvalgt bestyrelse i en idrtsforening, nr det vrst tn-kelige sker, og et ungt medlem dr under en aktivitet i klubben? Ringsted Svmmeklub stod midt i mareridtet for et halvt r siden og ser nu tilbage p tragedien, der aldrig vil blive glemt i den sjllandske svmmeklub. Tekstogfoto:TorbenLollike

ULYKKENSAGEN KORT29. april: Det 12-rige medlem af Ringsted Svmmeklub Pernille Asmussen bli-ver drbt, da et trningsredskab vlter ned over hende.

30. april: Svmmeklubben orienterer p et mde medlemmer og forldre om ulykken og den psykologhjlp, de kan f.

4. maj: Ringsted Svmmeklub har mindeord om den dde pige i de lokale aviser.

6. maj: Mindesvmning i svmmeklubben.

6. maj: Pernille Asmussen begraves.

9. juli: Arbejdstilsynet placerer i en rapport ansvaret for den 12-rige piges dd hos Ringsted Svmmeklub og melder klubben til politiet.

24. august: Ringsted Svmmeklub fr en bde p 25.000 kroner. Politiets jurister har besluttet ikke at sigte enkeltpersoner i sagen.

IDRtSlIVdeCembeR2011 11


hurtigt til ulykkesstedet i trningslo-kalet og gav al den hjlp til ofret, som de kunne. Kort efter kom ambulance-helikopteren med en lge, men efter 30 minutters forsg p genoplivning blev den 12-rige pige erklret dd.

Politiet ankom hurtigt ud i svm-mehallen og tog sig af alle forldrene og srgede for at tilkalde psykolo-gerne fra psykiatrisk skadestue i Ros-kilde. Alle brnene og deres forldre blev forholdsvis hurtigt krt ud til Falck-stationen i Ringsted. Den frste krisesnak, hvor brnene var delt op i grupper, varede til over midnat. Psy-kologerne opfordrede brn, forldre, trnere og bestyrelsesmedlemmer til at se realiteterne i jnene for at kom-me videre. De gjorde det ogs klart for dem, at har man ikke styr p sig selv, kan man ikke hjlpe andre.

Mens der sledes var nogenlunde styr og kontrol omkring de forldre og brn, der havde vret tt p ulykken, oplevede bestyrelsen, hvordan nyhe-den om ulykken spredte sig fuldstn-digt ukontrollabelt. Via smser og Facebook rg stort set alt ufiltreret videre til medierne. Det gik hurtigere, end vand kunne ren-de, siger Gitte Nielsen.

Ogs under begravelsen var det umuligt, at holde styr p mediernes reaktioner. Ekstra Bladet havde sneget sig med ind i kirken og rapporterede via smser. TV2 holdt med en bil foran svmmehallen ved flere lejligheder, men respekterede dog vores opfor-dring om ikke at kontakte vores unge medlemmer, husker Helle Grandjean.

HJLP FRA SPECIALFORBUND Sidelbende med de mange opga-ver for bestyrelsen i dagene omkring ulykken, gik det op for bestyrelsen, at det ikke var den rigtige ulykkesforsik-ring, der var aktiveret. Fordi det var de kommunalt ansatte livreddere, der havde slet alarm, var det kommu-nens forsikring, der tog sig af sagen og ikke ulykkesforsikringen hos TRYG, som svmmeklubben er omfattet af via medlemskabet af DIF. Fejlen blev rettet, og herefter var det TRYGs kri-sekorps, der hndterede den psyko-logiske efterbehandling af de involve-rede brn og forldre. Hjlp var der ogs at hente fra Dansk Svmmeunion og DIF. Dels ydede udviklingschef Morten Kjr fra svmmeunionen vrdifuld per-sonsupport, dels rdgav sportschef Lars Srensen p presseomrdet. Helt konkret tog Lars Srensen sig af formulering og udsendelse af pres-semeddelelser og var manden, der fik svmmeklubben til med det samme at udnvne en talsmand. De forsikrings-mssige udfordringer tog DIF-konsu-lent Willy Rasmussen sig af. De var super gode, og vi kunne rdsprge dem dgnet rundt, siger Helle Grandjean. Svmmeklubbens bestyrelse blev derudover af psykologerne anbefa-let at stte gang i klubbens hverdag hurtigst muligt, og som en mde at bearbejde sorgen p blev konkurren-cesvmmerne desuden opfordret til at trne ekstra hrdt. Allerede weeken-den efter ulykken besluttede trnere

og ledere derfor ogs, at de svm-mere, der havde lyst, skulle stille op i en udenbys konkurrence. Fokus skulle dog ligge p det sociale mere end re-sultaterne ved konkurrencen. FAMILENI bestyrelsen besluttede man sig for, at man efter sommerferien ville kre videre som normalt. Ulykken skulle ikke vre glemt, men klubben skulle huske at komme videre med det dag-lige liv. Det er min vurdering, at vores medlemmer er kommet videre. Det er trnerne ogs. Ja, og bestyrelsen, siger Helle Grandjean og fortstter: Livet skal g videre. Men det er klart, at ulykken dukker op hos os alle af og til. Det kan ikke undgs. Nogen gange tnker jeg: Hun kommer til-bage lige om lidt. Det er fortsat svrt at fatte. Tro mig. Der har vret man-ge med skyldflelser rundt omkring. Ogs i bestyrelsen. Faren til den drbte pige, der fort-sat har en datter i svmmeklubben, giver en hnd med i klubarbejdet, som han altid har gjort. Til Dagbladet i Ringsted sagde han efter ulykken: Det var et frygteligt uheld, en tra-gisk hndelse, og ikke noget, man skal straffe svmmeklubben for. Familien til den drbte pige afviste selv f dage efter ulykken at politian-melde svmmeklubben. Hvis min kone og jeg kunne gre min datter levende igen ved at sagsge klubben, gjorde jeg det selvflgelig, men der kommer ikke noget godt ud af straffe nogen for min datters dd, udtalte faren til Dagbladet.

UNG BESTYRELSE Bestyrelsen i Ringsted Svmmeklub har under forlbet fet tilbudt psyko-loghjlp og har tacklet forlbet p for-skellig vis. Nogen har meget at give i en sdan krisesituation. Andre har ikke, fortl-ler Helle Grandjean, der selv var s

FORENINGER

VIA SMSER OG FACEBOOK RG STORT SET ALT UFILTRERET VIDERE TIL MEDIERNE. DET GIK HURTIGERE, END VAND KUNNE RENDE


ophngt p grund af ulykken, at hun ikke kom p arbejde i 14 dage. Udefra kunne bestyrelsens hand-linger - med en hurtig udmelding om det skete, mindesvmning og presse-meddelelser - godt se meget velover-vejede ud. Men sdan var det ikke. Det var bare sdan tingene faldt ud undervejs, forklarer Gitte Nielsen og understreger, at klubber br have en beredskabsplan liggende klar til even-tuelle krisesituationer. Blot f mneder inden ulykken var nsten hele bestyrelsen i Ringsted Svmmeklub blevet skiftet ud. Kun to bestyrelsesmedlemmer havde mere end et par mneds anciennitet, da ulykken indtraf. Vi kendte ikke hinanden, og det er vrd at huske, at ingen af trnerne eller os i bestyrelsen havde vret i en tilsvarende situation fr, siger Helle Grandjean.

Vi reagerede meget forskelligt. Nogen gik i handlingsmode, mens an-dre blev handlingslammede. Man bd ind med det, man var god til. Nogen kunne skrive, andre kunne noget an-det. Iflge de to bestyrelsesmedlemmer har der vret megen vrede, frustra-tion og sorg i bestyrelsen.

Vi fik i hvert fald set hinanden helt uden filter. Det har vi lrt meget af, og det er nu en styrke for vores videre ar-bejde, slutter Gitte Nielsen. Foruden det daglige arbejde vil svmmeklubben i fremtiden ogs ar-bejde for at forhindre, at det, der ikke m ske, sker igen.

11 GODE RD VED BRUG AF MOTIONSREDSKABER:

1. Lokalet. Husk at undersge, hvordan ejeren (kommune eller mske privat udlejer) af lokalet stiller sig til sprgsmlet om tilladelse til at bore huller i gulv, vg eller loft i forbindelse med sikring af motionsredskaber, hvor dette krves.

2. Krav til sikring af redskaber. Start med at undersge, hvilke krav der stilles til nagelfast fastgrelse i gulv, vg eller loft af de motionsredskaber, der allerede forefindes eller ptnkes anskaffet.

3. Brug kun redskaberne til det, de er beregnet til. Hvis redskaberne bruges til andre forml/og eller velser end dem, producenterne har anbefalet, udgr de en sikkerhedsrisiko.

4. Rd og vejledning. Sg rd og vejledning hos serise leverandrer, fr indkb af redskaber og udstyr samt indretning af motionslokalet.

5. Ved kb over nettet. Kb ikke motionsredskaber ubeset, eller redskaber I ikke i forvejen har kendskab til, over nettet.

6. Valg af fabrikat. Kb kun godkendt motionsudstyr og maskiner af ordentlig kvalitet. Hobbyudstyr

kan normalt ikke holde til intensiv brug i ret lang tid, fr det risikerer at g i stykker.

7. Opstilling af redskaber. Srg altid for korrekt opstilling og eventuel sikring i gulv, vg eller loft af alle redskaber efter producentens forskrifter og opstillingsvejledning for det enkelte redskab.

8. Vedligeholdelse. Srg for regelmssig kontrol, vedligeholdelse og eventuel reparation om ndvendigt til sikring af, at maskiner og udstyr fungerer og er i brugsmssig forsvarlig stand.

9. Dokumentation. Srg for dokumentation for kontrol, vedligeholdelse og eventuel reparation af udstyr i form af logbog eller lignende.

10. Udpeg en person. Udpeg en bestemt person, som har ansvaret for opgaven med vedligeholdelsen af motionsredskaberne. Dette for at undg, at alle tror, at det er der nok en anden, der tager sig af med det til at flge, at ingen tager sig af det.

11. Instruktrer. Srg for, at der i foreningen er en eller flere instruktrer, der er uddannet til at instruere medlemmerne i korrekt brug af foreningens motionsredskaber. Udarbejdet af DIF Udvikling

NOGEN GANGE TNKER JEG: HUN KOMMER TILBAGE LIGE OM LIDT

INTERVIEW

Vild med Sophie

Ski cross-lberen Sophie Fjellvang-Slling er p rekord

tid

get fra ukendt til landskendt med sin deltagelse i Vild

med

dans. Selvom skitrningen er blevet syltet en del til for

del

for dansen, er hun overbevist om, at danseprogramme

rne i

sidste ende er en god sportslig investering.

AfThomasHansen.Foto:LarsMller,NikolajFjellvang-

SllingogHenrikOhsten/TV2

Foto: Lars Mller14 IDRTSLIVDECEMBER2011


Klokken er nogle minutter over otte den frste fredag i november. Bag ved scenen i et studie p Amager str fem spndte dansepar og venter i kulissen. Foran det skin-nende dansegulv midt i studiet byder de to veloplagte vrter, Christiane Schaumburg-Mller og Claus Elming, for niende fredag i trk velkommen til Vild med dans. Rundt om i de danske stuer har op mod 1,5 millioner sat sig til rette i so-faen, da den velkendte introduktion lyder: Mine damer og herrer. Byd velkommen til Danmarks modigste dansere! Som den sidste introduceres skilberen Sophie Fjellvang-Slling med hendes dansepartner Silas Holst. De nste to timer str p glitter, glamour og fikse dansetrin. Den efterflgende onsdag morgen er balkjolen skiftet ud med en mere afslappet pkldning, da Sophie Fjellvang-Slling byder Idrtsliv velkommen i sin og mandens lejlig-hed i et nybyggeri p Islands Brygge. Lejligheden er fyldt med duften af lunt brd. Den lille familie, der ogs bestr af snnen Maximillian, er netop blevet frdige med mor-genmaden, og nu er der et hul p en time, inden Sophie Fjellvang-Slling skal ud af dren til dagens dansetrning.

EN INVESTERING I SPORTENNogle mneder tidligere blev Sophie Fjellvang-Slling ringet op af en af TV 2s castere, der ville hre, om hun ville vre med i Vild med dans. Betnkningstiden var kort. Jeg tnkte, at jeg umiddelbart gerne ville vre med, fordi det er sdan et positivt program. Selvflgelig skulle jeg lige diskutere det med min familie, da det indebrer, at man laver en ny form for satsning. Men det var en rimelig hurtig beslutning, siger Sophie Fjellvang-Slling. Hun var klar over, at deltagelsen ville g ud over forbere-delserne til den kommende sson i hendes sport, ski cross. Eksempelvis kan hun ikke rejse vk og st p ski, da hun skal vre hjemme hver fredag, s lnge hun er med i pro-grammet. Omvendt kan den gede medieeksponering kom-me hende til gode i den evige jagt p sponsorer. Det fles ikke som om, der er halvanden million men-nesker, der kigger p n, nr man er i studiet. Men det ved man, at der er. S man fr get kendskabsgraden med 5000 procent. Jeg ser det helt klart som en investering i min sport en investering i sponsordelen og en nedprioritering af tr-ningsdelen.

TRNINGSNARKOMANDet er en kostbar fornjelse at vre med i verdenseliten i skisport. Der er mange rejser og masser af udstyr, der skal vre i absolut topklasse for at vre konkurrencedyg-tigt. Ligeledes krver det en enorm trningsmngde. P det punkt er det ikke s forskelligt at vre med i Vild med dans, hvor den str p trning otte timer om dagen, s hun og makkeren, Silas Holst, kan danse den bedst mulige slow-fox, paso doble eller vals fredag aften. Det passer Sophie Fjellvang-Slling godt: Jeg kan godt lide at trne. Mlet er ikke kun konkurren-cen. Det er ogs hele processen op til, hvor jeg synes, det er fascinerende at mrke, hvordan man bliver bedre og bedre. Jeg har svrt ved at gre tingene halvt. Hvad enten det er ski cross eller Vild med dans, bliver jeg ndt til at g hundrede procent op i det og bruge al min tid p det. Den store mediebevgenhed, der flger med tv-program-met, gr til gengld, at Sophie Fjellvang-Slling fr langt strre anerkendelse for sin indsats. Det mrker hun isr p de sociale medier, hvor mange folk skriver komplimenter til hende.

Det er ret vildt lige pludselig at f rigtig meget anerken-delse for den trning, man yder. Jeg synes, det er fantastisk, at folk tager tid ud af deres hverdag for at skrive noget sdt. Jeg tror, at noget af fascinationen hos folk ligger i, at vi ikke bare fjoller rundt og synes, at det hele er h, s sjovt. Folk kan godt lide at se, at der ligger noget hrdt arbejde bag ved, siger Sophie Fjellvang-Slling. Hun har ingen problemer med det paradoks, at hun er blevet kendt og anerkendt for noget helt andet, end det hun er bedst til. Det hun har dedikeret sit liv til. Jeg er ikke s stolt, at det absolut skal vre skilb, jeg er kendt for. Hvis jeg kan f nogle sponsorpenge p at vre kendt som danser, s er det fint. Bare jeg kan st p ski.

SPAGAT OG DDELIGE KNUSTilbage i Vild med dans-studiet fredag aften er Sophie Fjellvang-Slling og dansepartneren det sidste par, der fr lov at vise, hvad ugens hrde slid har resulteret i. The Storm med sangerinden Pernille Rosendahl i spidsen spiller op til en cha cha cha med hitsinglen Lost in the fire. Dansen foregr med, hvad dommer Britt Bendixen efterflgende be-skriver som, toning i trinene, mens Sophie Fjellvang-Slling har et intenst blik i jnene lige under det blonde hr, der er sat op i en elegant knold. Publikum i studiet stemmer i med et hjt bifald, da skil-beren gr i spagat frst med benene den ene vej og sekundet efter med benene den anden vej, alt imens frynserne p hen-des slvpaillet-kjole flyver omkring. Dommerpanelet giver parret point nok til en forelbig tredjeplads kun et point bag den delte frsteplads. Trningen har givet pote. Om den megen dansetrning ogs vil betale sig tilbage, nr skissonen fr lov at tage over, er noget mere tvivlsomt. Man bliver udholdende og lrer at blive ved i rigtig man-ge timer og trne, nr man er virkelig trt. Problemet ved det er, at i ski cross skal man vre meget eksplosiv. Jeg har tabt nsten otte kilo siden OL, s jeg skal have bygget min fysiske base op, inden jeg skal ud p ski. Men jeg regner ikke med at have tabt noget p det taktiske og skitekniske, for-tller Sophie Fjellvang-Slling. Og det p trods af, at Vild med dans-danseren Mads Vad har udtalt, at han fler, han er lige ved at d, nr hun giver ham et knus. Alt er relativt, griner Sophie Fjellvang-Slling. Jeg tror, at dansefolk har en lidt anden ide om, hvad der skal til for at vre strk end jeg har.

Ski crossI ski cross krer lberne om kap i heat af fire, hvor det glder om at komme hurtigst ned gennem en bane, der byder p hop, doseringssving og storsla-lomsving. Lberne ligger ofte meget tt, og styrt forekommer hyppigt. Det er vigtigt at have en eks-plosiv start, da det er en stor fordel at komme foran konkurrenterne med det samme, s man undgr den vrste trafik. Ski cross har sin egen world cup p linje med den alpine world cup og var for frste gang med p det olympiske program i Vancouver 2010.


INTERVIEW

FRA STORSLALOM TIL CROSSVejen til at blive en bomstrk skilber i verdenseliten star-tede, da Sophie Fjellvang-Slling var 12 r gammel. Hun var en ung krudttnde af energi, som faldt pladask for farten i alpint skilb p en ferie med familien. Talentet var benlyst, hvorfor hun tre r senere kom p det danske juniorlands-hold. Som 16-rig fik hun mulighed for at flytte til Lilleham-mer og g p Norges Topidrts Gymnasium. Hvad der ville vre en stor beslutning for mange p den alder, faldt helt naturligt for den ligefremme pige fra Hellerup: Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg havde behov for at se, hvor god jeg kunne blive. Lysten til at blive bedre og bedre var der hele tiden. Sophie Fjellvang-Slling kom med i den alpine world cup i storslalom, ligesom hun bde i 2003 og 2005 deltog ved verdensmesterskaberne. Det helt store ml var vinter-OL i Torino 2006. Hun opnede ogs at blive internationalt kvalifi-ceret, men blev ikke udtaget p den nationale kvote. Et hrdt slag for den ambitise skilber, der flte, at hun havde fet nok. Glden ved at st p ski var vk troede hun. I mellemtiden var ski cross blevet annonceret som en ny disciplin ved legene i 2010. Konkurrenceformen, hvor fire lbere krer om kap p en teknisk bane, havde Sophie Fjellvang-Slling i forvejen stiftet en smule bekendtskab med. Nu s hun ski cross som hendes store mulighed for at komme til OL: Jeg fandt ud af, at det var lige mig. I ski cross kan jeg kombinere mine forcer, hvor det er mere endimensionelt i alpint. Der er en masse taktik, og man skal vre mere fan-denivoldsk. Sophie Fjellvang-Slling lykkedes med at etablere sig i world cuppen i ski cross, og OL-deltagelsen i Vancouver 2010 lignede efterhnden en formalitet. S nemt skulle det dog ikke vise sig at blive.

UKUELIG OPTIMISTI maj 2009 var skiene sat til side til fordel for opbygning af fysikken i Team Danmarks trningscenter i Brndby, da det gik helt galt. Et lst vgtstangsstativ faldt sammen omkring

Sophie Fjellvang-Slling, der blev fanget under en 130 kilos vgt. Diagnosen var en brkket ryg. Selvom hun kun med nd og nppe slap med frligheden i behold, mistede hun ikke modet. Mens hun stadig l p hospitalet, kom der en mail ud fra den danske OL-stab omkring tj-design til legene i Vancou-ver. Sophie Fjellvang-Slling skrev straks tilbage, at hun syntes, at det skulle vre sdan og sdan. Og i vrigt ville hun gerne komme forbi og prve det. En optimistisk udmel-ding, som der blev studset en ekstra gang over p DIFs OL-kontor. Det var ikke noget, jeg tnkte nrmere over. Jeg tror aldrig, at jeg mistede hbet. Det skulle nok g. Jeg havde jo min frlighed, s jeg skulle nok f skiene p og komme op p bakkerne, siger Sophie Fjellvang-Slling om episoden. Med et intensivt tremneders genoptrningsforlb kom Sophie Fjellvang-Slling tilbage. Men meget symptomatisk fik hun en ny, dog noget mindre alvorlig, skade en mned fr OL. Jeg har haft rigtig mange skader i ski cross. For det fr-ste fordi det er rimelig farligt, og for det andet fordi jeg har vret meget risikovillig. Jeg har altid prvet at kre helt ude p grnsen og har taget nogle chancer, hvor det mtte bri-ste eller bre. Det har gjort, at jeg er blevet bedre, men det har ogs gjort, at der er rget et kn eller en arm i ny og n.

FANEN OG MEDALJENSophie Fjellvang-Sllings viljestyrke, der havde sat hende i stand til at lave et s hurtigt comeback, blev belnnet, idet hun blev valgt som den danske fanebrer ved bningscere-monien i Vancouver. Udover viljestyrken talte det ogs med,

Foto: Nikolaj Fjellvang-Slling

Foto: Lars Mller

IDRTSLIVDECEMBER2011 17IDRTSLIVDECEMBER2011 17

Bl bogSophie Fjellvang-SllingFDT: 25. april 1981BOPL: KbenhavnCIVILSTAND: Gift med Nikolaj Fjellvang-Slling. Sammen har de snnen Maximillian.UDDANNELSE: Tandlgestuderende p Panum i K-benhavn. Hun er p nedsat tid og frdig med 5. se-mester.RESULTATER: 21. plads i ski cross ved OL i Vancou-ver 2010. Har deltaget ved Alpin VM i St. Moritz (03), Bormio (05) og re (07). Har vundet 16 guldmedaljer ved de officielle danmarksmesterskaber i slalom, storslalom og Super G.

Foto: Henrik Ohsten/TV 2 Vild med dans


INTERVIEW

at hun var en af de danske atleter, der var spet den bedste chance for en topplacering. Jeg ser bningsceremonien som en af de strste ting i min sportskarriere. Der var s mange mennesker og s meget historie samlet p et sted. Det var helt ubeskrivelig fantastisk. Luften var fyldt med energi. Der er mange, der har vret til OL, men kun f, der har fet lov til at g med fanen. Det var s refuldt, som det overhovedet kunne blive. Jeg fr kuldegysninger bare af at tale om det, siger Sophie Fjellvang-Slling. De sportslige oplevelser kom desvrre ikke til at st ml med bningsceremonien. Ambitionerne var ellers i top. Den optimistiske mlstning var en plads i finaleheatet. Men ski cross-lberen kom elendigt ud af startblokken og tabte der-for afgrende terrn allerede p de frste meter. Det hele endte med en skuffende 21. plads. En placering, som Sophie Fjellvang-Slling satser benhrdt p at revanchere ved vin-ter-OL i 2014, der afholdes i den russiske by Sochi. Det er en meget stor drivkraft, at jeg ikke fler, at jeg tog chancen til sidste OL. Jeg har noget til gode. Mlstningen kan ikke vre mindre end sidste gang, og jeg ved, at jeg hav-de niveauet op mod sidste OL. Derfor fler jeg ikke, at det er

udenfor rkkevidde. Det kunne vre fedt at tage revanche, siger Sophie Fjellvang-Slling, der p trods af 21. pladsen ikke kom tomhndet hjem fra Canada. Hun blev gravid. Jeg fik min egen lille medalje med hjem, siger hun og strler.

DANSEN FORTSTTERInden der kan blive tale om OL-revanche og i det hele taget mere skilb, er det p den niende fredag i sson 8 af Vild med dans vigtigt, at Sophie Fjellvang-Slling og Silas Holst klarer sig videre. De fem par har vret p gulvet samtidig til en wienervals, som dommerne vurderede, at skilberen og hendes partner klarede sig nstbedst i. Derfor l de ogs samlet nummer to, inden seernes sms-stemmer blev talt op. Nu str Sophie Fjellvang-Slling igen spndt i kulissen og venter p, at de sidste reklamer skal rulle over skrmen p TV 2. Hun danser en smule for at holde sig klar i tilflde af, at hun bliver sendt i omdans. Men der er ingen proble-mer denne aften. Som det andet par bliver det annonceret, at Sophie Fjellvang-Slling kan se frem til flere travle tr-ningsdage i dansestudiet og ikke mindst mere af den vigtige medieeksponering.


verst til venstre sidder Sophie Fjellvang-Slling med hendes egen lille medalje, snnen Maximillian. P de vrige billeder jagter hun andre trofer ved world cuppen i ski cross.

Foto: Lars Mller



Det fik sportsfolkene ud af at vre med i Vild med dansJoachim B. OlsenKuglestderen fik kridtet skoene helt rigtigt i sson 5, som han gik hen og vandt. Program-serien l i efterret 2008 umiddelbart efter et skuffende OL i Beijing. Efterflgende kom der aldrig rigtig gang i atletikkarrieren igen, og i sommeren 2009 sagde Joachim B. Olsen stop en gang for alle. Ved det seneste folketingsvalg blev han valgt ind for Liberal Alliance. Her har det nok bestemt ikke skadet, at han var kendt i den brede befolkning fra Vild med dans.

Tina LundRidepigen blev nummer to efter Joachim B. Olsen. I lbet af Vild med dans blev Tina Lund s populr, at TV 2 efterflgende valgte at lave flere programserier som Tina Lund tt p, hvor man fulgte hendes liv p grden i Nordsjlland. Hun har udtalt til Ekstra Bladet, at synlighe-den, der fulgte med programmerne, har givet flere sponsorer. Tina Lund var tidligere med i bruttotruppen til det kommende OL i London, men er dog sidenhen siet fra.

Lotte FriisEfter hun var blevet den frste danske verdensmester i svmning i 2009, var Lotte Friis alle-rede inde p de fleste sportsinteresseredes radar. Men som for s mange andre kom det store folkelige gennembrud frst, da hun stillede op i Vild med dans i efterret 2009. Lotte Friis er stadig med helt fremme i verdenseliten senest understreget ved, at hun vandt guld og slv i henholdsvis 1500 og 800 meter fri ved de seneste verdensmesterskaber.

Disse sportsfolk har ogs deltaget i Vild med dansJesper Skibby, cyklingEskild Ebbesen, roningChristina Roslyng, hndboldOle Olsen, speedwayGert Bo Jacobsen, boksningJoachim Boldsen, hndboldRikke Hrlykke, hndboldKenneth Carlsen, tennisCasper Elgaard, motorlbLisa Lents, taekwondoMichael Rasmussen, cyklingPatrick Wozniacki, fodboldAllan Nielsen, fodboldPatrick Nielsen, boksning

Foto: Henrik Ohsten/TV 2 Vild med dans


Hndbold er harpiks, hopskud og hrde kropstacklinger. Men nu er det ogs meget mere. Konceptet Hndboldfitness er en blanding af lb, styrke-trning og hndboldrelateret trning, og siden 1. oktober har 35 klubber vret til opstartsmde, skrevet samarbejds-aftaler under og startet Hndboldfitness op. KHKS Hndbold i Kirke Hyllinge er en af de klubber, der har valgt at stte det nye koncept p programmet. Fire gange om uge kan interesserede troppe op, og selvom det er noget andet end rigtig hndbold, s er der blevet taget godt imod tilbuddet, siger Heinrich Papke, der er en af tre hndboldfitness-trnere i klubben. Vi fr mange positive tilbagemeldinger. Der er bde hj puls og hjt humr, og vi har et meget gennemarbejdet pro-jektmateriale at sttte os til, siger Heinrich Papke. NOGET HELT ANDET Dem, der har prvet Hndboldfitness i klubben, er hoved-sagligt eksisterende medlemmer af hndboldafdelingen. Men en hndfuld forldre til U/10-holdet, der spiller sam-tidigt, er ogs dukket op. Heinrich Papke lgger dog ikke skjul p, at Hndboldfitness er noget helt andet end tradi-tionel hndbold. Der er mange nye begreber og ord, og det er en udfor-dring for en lille forening som vores. Folk skal ogs lige vnne sig til, at tilbuddet er s fleksibelt, og at de eksem-pelvis kan trne midt p eftermiddagen, siger han. Hndboldfitness er meget nyt og noget helt andet end

traditionel hndbold. Derfor er det ogs en kulturel barri-ere, der skal overvindes ude i klubberne. Det understreger Lars Brnserud, der er projektansvarlig for Hndboldfit-ness. Det er en slags kulturkamp, og hvis man er hndbold-spiller med hang til harpiks og kropskontakt, s er man mske skeptisk. Men det er vigtigt at sige, at Hndboldfit-ness ikke er en modstning til klassisk hndbold, men et supplement. Tilbuddet er eksempelvis meget tilgngeligt for medlemmer, der ikke har hndbolderfaring, siger Lars Brnserud. FRIVILLIG BONUS Ambitionen er, at Hndboldfitness skal give hndboldfor-bundet 11.400 nye medlemmer inden udgangen af 2013. Det nye tiltag retter sig isr mod voksenmedlemmer, og de er en stor ressource for klubberne. Udsigten til flere voksne medlemmer var en tungtvejende rsag til, at KSKH Hnd-bolds formand, Lars Dalsgaard, valgte at springe p Hnd-boldfitness-vognen. Vi er ndt til at forny os for at have en eksistensberet-tigelse i fremtiden, og Hndboldfitness l lige til hjrebenet, fordi konceptet var helt klart og til at g til. Det her er en mulighed for at f flere af de voksenmedlemmer, som vi har haft svrt ved at f fat i. Voksenmedlemmerne er meget vigtige for os ikke kun som kontingentbetalere, men ogs fordi de rummer et stort potentiale for frivilligt arbejde.

Faldende medlemstal i de danske hndboldklubber har motiveret Dansk Hndbold Forbund til at tnke ud af boksen og udvikle Hndboldfitness.

AfLarsHestbech.Foto:DHF

Hndbold med mere

FORENINGER

Hndboldfitness - Et udviklingsprojekt mellem DHF og DIF. - Lber frem til udgangen af 2013. - Koster 3,8 million kroner, hvoraf DIF bidrager med 2,5 millioner. - Hndboldfitness dkker over tre trningsmoduler. Modulerne bestr af henholdsvis lb, styrketrning og hndboldrelateret trning. - Modulerne varer 40 minutter, og man flger udelukkende de moduler, man har lyst til. - Henvender sig til aldersgruppen 30+.

Syv indgange frer til over 30forskellige erhvervsuddannelserTre tekniske gymnasier/Htx

Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk

Teknisk Erhvervsskole Center



Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk


IDRTTENS REJSEBUREAU

MELD DIG IND I IDRTTENS REJSEKLUB OG KB DIN NSTE REJSE!S sttter du din klub og sport konomisk. Du kan leje sommerhus i Danmark og udlandetKbe din nste rejseLade dig inspirere af vores indhold DERFOR:MELD DIG IND I IDRTTENS REJSEKLUB (DET ER GRATIS)

HVORDAN FOREGR DET?Hver gang, du kber en privatrejse, et weekendophold, lejer et sommerhus eller andre produkter gennem Idrttens Rejseklub, doneres et belb til den klub, du nsker at sttte. Det kan vre alt fra 15 til flere hundrede kroner.www.idraettensrejseklub.dk

Idrttens Hus - Brndby Stadion 20 - 2605 Brndby - Telefon 43 26 29 69 - Telefax 43 26 29 61


TEMA

Pokaler og medaljer er guld vrdMens hele verden vrider sig i finanskrise og konomiske udfordringer, jubler medalje- og po-kalindustrien. Danske idrtsforeninger kber nemlig medaljer og pokaler som aldrig fr.

AfJacobBechAndersen.Foto:JyskEmblemFabrik

Der str en kasse p et loft i Nstved. Ikke verdens str-ste kasse, men dog af en strrelse, hvor der er plads til nogle Holmegaard-glas vundet ved diverse badmintonstv-ner, et par medaljer og en stak svmmemrker. Undertegnedes far har gentagne gange vret ved at smi-de kassen ud. Det har han ikke fet lov til. Beviserne fra for-dums sportslige storhedstid skal bevares bare sdan lidt for nostalgiens skyld. Sdan er der mange andre danskere, der har det, og m-ske derfor er de klassiske medaljer og pokaler - i mere eller mindre knne versioner - stadig populre i det danske for-eningsliv. Faktisk viser en rundsprge til en rkke prmie-virksomheder, at salget gr forrygende. Finanskrisen har ikke pvirket salget af medaljer og pokaler snare tvrti-mod. Da finanskrisen for alvor brd ud, sagde min gamle far p 79 r: S nu skal vi have solgt nogle medaljer. Jeg m sige, at han fik ret, lyder det fra den administrerende direk-

tr Stig Hellstern fra familiefirmaet Jysk Emblem Fabrik, som oplever nogle forrygende salgstal i disse r. Og mens mange danske firmaer fyrer folk i jeblikket, anstter Jyske Emblem Fabrik medarbejdere. Vi kan selvflgelig ikke vre sikre p, hvad det er, der gr, at isr idrtsverdenen kber flere prmier i krisetider, men det har mske noget at gre med, at folk rykker mere sammen og i stigende grad prioriterer fllesskabet, som jo netop findes i idrtsforeningerne, lyder det fra direktren.

SPONSORERNE SVIGTERStig Hellstern ser desuden en tendens til, at netop den tidli-gere nvnte finanskrise bevirker, at flere idrtsforeninger fr svrere og svrere ved at skaffe de klassiske sponsor-gaver som t-shirts, sportsudstyr og gavekort til turneringer, fordi de lokale virksomheder fattes kroner. Derfor bliver ls-ningen ofte, at man vender tilbage til de klassiske medaljer og pokaler, nr diverse vindere skal hyldes blandt andet


Askebgeret rg ud Det bermte prmieaskebger overlevede ikke udviklingen.

AfJacobBechAndersen

Hvis man tager et godt kig p de sportsprmier, der oftest uddeles til sm og store idrtsudvere, s vil man hurtig konstatere, at prmierne ser nogenlunde ud som, de gjor-de for adskillige r tilbage. Men det nrmest legendariske askebger, som ofte var blandt sportsprmierne i 80erne, er dog ikke lngere at finde p medaljehylderne. Nej, det har vi droppet. Det l ligesom i tiden, at der ikke lngere var s meget salg i askebgere, lyder det grinende fra Helle Weidinger fra Weidinger Glas. Til gengld slr hun fast, at de fleste andre produkter, som var p hylden for r tilbage, stadig slger pnt. Det er ikke omrde, hvor vi oplever de store forandringer. Det er benbart ikke ndvendigt, siger Helle Weidinger. Noget tyder da ogs p, at de klassiske medaljer og poka-ler vil overleve mange r endnu. Trendforsker Kisten Poul-sen fra firmaet Firstmove spr medaljerne en lang og lyk-kelig fremtid. Danskerne kan lide synlige beviser p, at man har delta-get og mske vundet i forskellige idrtssammenhnge, og det vil formentlig fortstte. Mske vil man med tiden over-veje nye mder at belnne idrtsudvere p, men det ligger ikke lige for, siger Kirsten Poulsen og fortstter: Hvis der pludselig skulle opst nytnkning p omrdet, og pokaler og medaljer bliver umoderne, s sker det fordi, nogle af landets helt store klubber begynder at g foran og nytnke omrdet. Der skal vre nogen, der rber op om, at de ikke lngere gider medaljebras for at f andre med p vognen.

fordi, man i dag kan kbe medaljer helt ned til fem-seks kro-ner og pokaler til omkring en 20er. I gamle dage var pokalerne af rent slv, og selvom vi sta-dig har de helt dyre trofer til en 10.000-15.000 kroner til salg, s vil jeg blankt indrmme, at det ikke er dem, vi sl-ger allerflest af, griner Stig Hellstern.

Tradition, hygge, minder og nostalgi er ogs ngleordene i beskrivelsen af danskernes medaljeglde. Derudover ap-pellerer medaljer og pokaler langt mere til at blive gemt end for eksempelvis sportssokker, svedbnd og andre klassiske sportsprmier. Direktr i DEKI Sportsprmier Jan Hilmer siger: En medalje er et godt minde at have. Og det er min klare overbevisning, at idrtsforeninger hygger sig med prmie-indkb og efterflgende uddeling til stvner. Det er selv-flgelig isr brn, man kber medaljer til, men vi oplever faktisk, at medaljen stadig fungerer som sportsprmie for voksne. DEKI-direktren erkender, at der ikke er sket den store udvikling p sportsprmieomrdet i de seneste mange r, men lidt er der dog sket. Det er de samme statuetter og figurer, der prger salget r efter r, men nogle af pokalerne er dog lidt mere idrts-specifikke. Flere mindre idrtsgrene som eksempelvis ka-rate vil gerne have en figur, der dyrker karate p pokalerne, og s srger vi selvflgelig for det. Pigefodbold har ogs ud-viklet sig eksplosivt, s derfor fr vi ogs mange bestillinger p, det skal vre pigefodboldspillere, der er p pokalfigu-rerne.

S NU SKAL VI HAVE SOLGT NOGLE MEDALJER

Foto: Stock.XCHNG


Det evige brnehit Brn er som ravne. De gr efter alt, der glimter. I al fald er de vilde med medaljer, pokaler og den anerkendelse fra forldre og kammerater, som flger i klvandet p dem.

TekstogfotoafThomasHansen

Ud p sndag eftermiddag er der rde kinder og brede smil hos deltagerne ved et Kidsvolley level 2 stvne i Bavnehjhallen p Vesterbro. Brnene har vret i aktion det meste af dagen, og nu mangler kun prmieoverrkkelsen i A og B-rkken, hvor alle 17 hold er samlet p gulvet foran turneringsleder Anette Mrch fra Enghave Volleyball Klub. Der er diplomer til alle, men kun finalisterne i de to rkker fr henholdsvis guld- og slvmedaljer med hjem. I dag er det drengene fra VK4000 Roskilde, der lber af-sted med sejren i A-rkken. Stoltheden lyser ud af Anton Langberg Hansen, Mark Sandberg Jensen og Jason Jensen, da de fr hngt det rd-hvide medaljebnd om halsen som tydeligt bevis p, at de var bedst p dagen. Bagefter er dren-gene ikke til at skyde igennem. Det er virkelig fedt at vinde guldmedaljer, siger nirige Anton Langberg Hansen. Det er svrt at fortnke ham i.

MEDALJER OG T-SHIRTSDet er isr brn under ti r, som elsker sportsprmier. I den alder kan en medalje alene give flelsen af sejr selv efter et stvne med tre nederlag og en uafgjort. Det er den klare vurdering fra udviklingskonsulent i DIF Sren Gtzsche. En medalje eller en lille statuette med en fodboldspiller

er et stort hit blandt brnene. Det er et synligt bevis for an-erkendelse. Nr de bliver et par r ldre, er det til gengld vigtigt for dem, at prmierne er forbeholdt de bedste, siger han og nvner t-shirts som en anden populr ting blandt brnene:

Men det skal vre t-shirts fra noget, de har vret med til. En t-shirt, hvor der str OL London 2012, dur ikke. En med teksten Sommerstvne i Flng er meget bedre. Tilbage i Bavnehjhallen synes de tre gutter fra VK4000 Roskilde at bekrfte Sren Gtzsches teori. De ved allerede, hvor medaljerne skal hnge p deres respektive vrelser. Der er reserveret plads ved siden af deres favoritmedalje, som de vandt ved sjllandsmesterskaberne i kidsvolley. Der er dog et enkelt nske til forbedring fra en af drengene: Jeg gad godt vinde en pokal. Pokaler er seje.

DET ER VIRKELIG FEDT AT VINDE GULDMEDALJERAntonLangbergHansen,9r

TEMA


Vidste du, at trofer lever livet farligt undermesterskabsfester. Eksempelvis

mtte VM-pokalen i ishockey til reparation hos en guldsmed efter en vd fejring, da Finland tidligere p ret blev verdensmestre. Galt gik det ogs for fodboldspilleren Sergio Ramos der tabte Copa del Rey-trofet ned foran en bus under en sejrsparade i Madrids gader.

verdensvelnokgrimmestepokalstriTaarbkIF.Denbuledeog skrammede pokal er ikke just eftertragtet. Den uddeles nem-lig til personer, der har dummet sig ud over det tilforladelige. Po-kalen kan ses p Taarbk IFs hjemmeside.

vinderneveddefrstemoderneolympiskelegei1896fikenslvme-dalje. Frst ved legene i r 1900 indfrte man guld, slv og bronze, som vi kender det i dag.

medaljeuddelingforalvorsdagenslysefterdenfranskerevolution,hvor der var behov for at hdre ikke-adelige mennesker.

derblevuddelt70.000medaljervedDIFsstorebrolbiforbindelsemedbningen af Storeblstbroen i 1998. De vejede til sammen 2,5 ton.

ingenfrVM-pokalenifodboldmedhjem.Efteroverrkkelsenbliverdenaf frygt for tyveri lst inde i Zrich, og vinderne fr en kopi med hjem.

verdensmindstetrofkunvartrenanometerhjtogbestodafkuntomo-lekyler. Det var en efterligning af fodboldens VM-pokal blot ti millioner gange mindre.

Siden 1955 har svmmere i alle aldre kunne gre sig for-tjent til et svmmemrke. Til at begynde med var der kun et 200 meter stofmrke, som folk syede p deres badetj, s alle kunne se, at de var i stand til at klare sig i blgen bl. I dag lever mrkesystemet stadig i bedste velgende. Systemet er endda blevet kraftigt udbygget og relan-ceret under navnet AquaChamp. Distancemrkerne gr lige fra et kant til kant-mrke med en klovnefisk til en guldfarvet flodblge for 10.000 meters svmning. Du kan ogs blive vandmester i de fire svmmestilarter, ligesom der kan opns mrker i livredning, synkronsvmning, vandpolo, udspring og svmmefrdigheder p tre niveau-er. Rundt om i landets svmmehaller bliver der get til den med krum hals for at f fat p mrkerne. Der afholdes blandt andet srlige AquaChamp-stvner, hvor brn dy-

ster om mrker i stedet for medaljer. Systemet er ogs velegnet til skoler-nes svmmeundervisning, hvor isr mrkerne i livredning og svmning passer ind. Dansk Svmmeunion ar-bejder i vrigt p at udbrede svm-memrkerne til SFOer og fritids-klubber. Mrkerne virker som en rigtig stor motivation for brnene. De er helt vildt stolte, nr de har bestet en prve og gjort sig fortjent til et nyt mrke, siger udviklingskonsulent i Dansk Svmmeunion Anna Jrgen-sen.

mesterskabsfester. Eksempelvismtte VM-pokalen i ishockey til reparation hos en guldsmed efter en vd fejring, da Finland tidligere p ret blev verdensmestre.

alt gik det ogs for fodboldspilleren Sergio Ramos der tabte Copa del Rey-trofet ned foran en bus under en sejrsparade i

IF. Den buledeog skrammede pokal er ikke just eftertragtet. Den uddeles nem-lig til personer, der har dummet sig ud over det tilforladelige. Po-

1896 fik en slvme-dalje. Frst ved legene i r 1900 indfrte man guld, slv og bronze,

den franske revolution,hvor der var behov for at hdre ikke-adelige mennesker.

brolb i forbindelse medbningen af Storeblstbroen i 1998. De vejede til sammen 2,5 ton.

overrkkelsen bliver denrich, og vinderne fr en kopi med hjem.

hjt og bestod af kun to mo-lekyler. Det var en efterligning af fodboldens VM-pokal blot ti millioner

VM-pokalen i fodbold. Foto: Scanpix

Vandhunde vil stadig have mrker


9.400 medaljevindende lbere Copenhagen Marathon uddeler medaljer til alle deltagere. En stor udgift, men ogs en tradition man ikke kunne drmme om at ndre p.

AfJacobBechAndersen

Et maratonlb er en ekstraordinr stor ting at gennem-fre, og mange lbere vil gerne have et synligt bevis p, at de har gennemfrt. Sdan siger lbsdirektr Dorte Vibjerg om begrundelsen for, at lbeklubben Sparta hvert r deler omkring 9.000 guld-medaljer ud til voksne mennesker, som har tilbagelagt 42 ki-lometer. Vi fornemmer, at det helt klart betyder noget for folk at blive anerkendt med en medalje, nr de kommer i ml, s det vil vi helt klart fortstte med. Men det er kun til mara-tonlb, vi gr det, fordi det er det mest anstrengende af vores lb, siger Dorte Vibjerg. Hun erkender dog, at medaljeind-kbet ikke er en helt ubetydelig udgiftspost. Men det er en tradition, og derfor holder vi fast. Det er ogs vores indtryk, at folk faktisk beholder medaljerne, for-klarer Dorte Vibjerg. Og at medaljerne rent faktisk har en vis betydning for de mange deltagende motionister, vidner en sag fra i forret om. P grund af en dum fejl, var rstallet fra sidste rs me-dalje ikke ndret ved dette rs Copenhagen Marathon. Det var lberne ikke helt tilfredse med. Vi havde ganske enkelt overset, at rstallet var forkert, og derfor har vi tilbudt alle lbere at f en ny medalje. Det er der mere end 1.000 deltagere, der har nsket, fortller Dorte Vibjerg. Lbsdirektren lover i vrigt, at fejlen ikke gentager sig. Nste rs Copenhagen Marathon finder sted 20. maj 2012, og der er allerede tilmeldt over 1.400 potentielle medaljevin-dere.

Medaljer er populre ved Copenhagen Marathon. Ruth Hedegrd Kri-stensen p 70 r har lbet Copenhagen Marathon 31 gange. I r njedes hun med at dele medaljer ud i mlomrdet. Foto: Polfoto

Tips til medaljeindkbet Mange firmaer tilbyder efterhnden salg af sportsprmier. Udbuddet og priserne varierer en del. Her er et par tips inden, der investeres i guld, slv og bronze.

1. Tjek mere end et firma for priser. Det kan ofte betale sig at shoppe lidt rundt, hvis budgettet er lavt.

2. Ls grundig korrektur p alt, der skal indgraveres i medaljer og pokaler. Med andre ord: Tag ved lre af ovenstende Sparta-histore.

3. Vr sikker p, at leverandren har det, man bestiller. 4. Vr sikker p, at firmaet kan levere de bestilte prmi-

er til den aftalte tid. De fleste sportsprmier produce-res i sten, og leverancetiden kan vre ganske lang.

5. Gr ikke medaljeindkb til ren rutine. Der kan vre sket pris- og designudvikling med mere p markedet siden sidste indkb.

TEMA

Foto: Jysk Emblem Fabrik


PROFILEN

Hvordan fles det at drne af sted p din motorcykel med langt over 200 km i timen?

Det er heftigt, og det gr hurtigt. Samtidig skal du have et rigtig fint flow. Hvis du ikke fr krslen til at vre flydende, s gr det drligt. Nr jeg s nogle gange vlter, s er der altid en rsag til det. Enten har jeg presset den for hrdt, eller ogs har opstningen vret forkert.

I maj mned dde din fysiske trner, Thomas Harding, i et motorcykelstyrt under et lb p Padborg Park. Hvor meget tnker du over farerne ved road racing?Grunden til, at Thomas desvrre omkom, da han vltede, er en fuld-stndig grotesk elendig sikkerhed p en motorsportsbane. Jeg krer slet ikke under sdanne sikkerheds-forhold. Banen i Padborg er bygget til bilsport og er i og for sig ogs for far-lig til det. Man kan ikke afholde et mo-torcykellb p en bane, hvor der kun er fem meter ud til en barriere med et kmpestort hegn bagved. Der er ikke plads til at ryge af en motorcykel. De forhold krer jeg ikke under. Der skal vre 30 meter med grus, man kan rulle rundt i. P nogle baner i udlan-det har jeg plads her fra og til Rdhus-pladsen at vlte p, hvis jeg krer af banen. Hvis der er den mindste sik-kerhedsbrist, s krer vi ikke. Det har jeg med i min rygsk som sikkerhed.

Hvad er det vrste styrt, du selv har vret ude for?I betragtning af at jeg har krt i tyve r, er jeg sluppet utrolig billigt. Jeg

har i sin tid brkket nogle ryghvirv-ler, og i 2007 slog jeg skulderen rigtig grimt og rev nogle led og muskler i stykker. Men der er ikke t styrt, der er vildere end det andet. Det er vildt, at man kan vlte med 260 km i timen og g der fra. Bagefter kan man godt sidde og tnke: Hold kft, hvor er det vildt. En krop er s strk og kan holde til vildt meget.

Krver det en srlig mentalitet at kre road racing?Det gr det helt klart. Du skal vre modig. Det skal ikke forsts som om, at man skal vre dumdristig. Men du skal have mod og tro p dig selv. Det skal kombineres med den erfaring, som du hele tiden suger til dig. Den dag, man ikke har motivationen til at trykke den s hrdt af, som der kr-ves, m du finde p noget andet at lave.

Du har et motto, der hedder follow your heart not your head. Skal det ogs forsts i den sammenhng?Det glder for bde min sport og mit privatliv. Jeg mener, at man skal flge hjertet og ikke fornuften. For det er ikke fornuftigt at kre rundt med 300 km i timen med risikoen for at vlte. Det er heller ikke fornuftigt at starte et team op i en finanskrise. Men det er det, mit hjerte vil. Det er det, jeg be-grer. Man skal ikke spekulere alting i stykker. Bare gre det, man brnder for. Det lyder som en klich, men du lever kun en gang.

I modstning til dine nrmeste kon-kurrenter ejer du dit eget team. Hvorfor

har du gjort det sdan?

Da vi gik ind i kriseret 2010, hvor rigtig mange teams var p rven i bog-staveligste forstand, havde vi havde lige pludselig en hollandsk investor, som gerne ville lave et team sammen med os. Jeg kan sgu godt lide selv at have fingeren p pulsen, og jeg syntes ikke, at de muligheder, jeg havde for at kre for et andet team, kunne mle sig med det, vi kunne lave selv. Det var ndvendigt p det tidspunkt for at bli-ve i sporten p hjt niveau. Og s var det et nyt eventyr.

S lige s meget som det er en sport, er det s ogs et eventyr at kre road racing?Ja, det synes jeg helt bestemt. Jeg hber, at alle eliteudvere tnker, at det er en tid, man ikke skal tage for gi-vet. Jeg rejser verden tynd og oplever de mest sindssyge ting. Man fr nogle grnseoverskridende oplevelser, som man ikke kan sammenligne med privatlivet. Hvis det begynder ikke at fungere, s er min holdning, at s skal man finde et nyt eventyr. Jeg synes, man skal betragte hele livet som et eventyr, som du skal tage kapitel for kapitel. Nu er jeg i gang med t kapi-tel, som jeg startede i 2010. Jeg tror, at jeg vil finde p noget andet nste r bare for at lave et nyt kapitel til bo-gen.

Hvad finder du p nste r?Jeg tror ikke, at jeg krer mit team videre. Mit team krer for to millioner kroner om ret. Det er en fjerdedel af fabriksholdenes budget, og det er med seks ansatte, oversiske rejser

EVENTYRER MED 260 I TIMENOp mod 100.000 fartglade tilskuere flger med p lgterne, nr Robbin Harms som den eneste dansker krer mod resten af verdenseliten i road racing. En dren-gedrm, der er p vej ind i sin ottende sson. Men ogs en sport, hvor voldsomme styrt er en del af hverdagen.

AfThomasHansen.Foto:LarsMllerogHarmsBenjanRacingTeam


og opbygning af flere cykler. Det er et absolut minimum. Der er ingen, der tager en krone med hjem. Det er fantastisk og sjovt, men det er ogs utrolig hrdt arbejde, og det har get lidt ud over glden ved at kre. S jeg tror, at jeg vil kre for et udenlandsk team p et andet mrke. Jeg vil gerne ar-bejde med nogle helt nye mennesker p et sprog, jeg ikke er vant til. S kan jeg ogs lre et nyt sprog samtidig.

Hvad er dine ambitioner for fremtiden?Jeg hrer helt klart til i top tre i min klasse. Men de sid-ste par r har jeg krt p et materiale, som er langt under de andres standarder. Vi har slet ikke samme tekniske ud-vikling, som de andre. Der snakker vi elektronisk udvikling, som har gjort afstanden mellem fabriks- og privatteams strre. Jeg vil ogs gerne prve at kre Superbike, som er den hjeste klasse, der findes. Det er svrt at komme ind i Superbike, men det er et af de kapitler, som jeg gerne vil have med.

BL BOG ROBBIN HARMS:Fdt: 9. juni 1981

Hjde: 170cm

Vgt: 60kg

Resultater i r: Samlet 12. plads i Supersports VM-serien.

Bedste resultater: Fire podieplaceringer og en samlet 5. plads i Supersports VM-serien i 2006.

DET ER IKKE FORNUFTIGT AT KRE RUNDT MED 300 KM I TIMEN MED RISIKOEN FOR AT VLTE

On-Sport har vret et smut hjemme i Rob-bin Harms garage. Her viser han masser af udstyr frem. Se blandt andet skaderne p en krerdragt, som han styrtede i p Imola-banen i Italien.

29


Sportsprogrammerne p den danske sendeflade er domi-neret af fodbold og hndbold suppleret med cykellb, nr ssonen er til det. De kommercielle kanaler gr alene efter hje seertal, mens DR Sporten har skret ind til benet p be-kostning af en bredere dkning. S vejen til den forjttede tv-eksponering synes meget lang for de fleste sportsgrene herhjemme. Men rundt omkring i idrtsdanmark spirer det med ini-tiativrighed, der skal sikre en vej til skrmene i de sm hjem computerskrmene vel at mrke. Livestreaming, som det hedder, bliver mere og mere populrt. Blandt andet har man siden 16. september hver fredag kunnet klikke sig ind og se Friday Night Floorball fra den bedste danske rkke. Det er en fantastisk lftestang til at give mere synlighed til Danmarks mest usynlige sport, som vi plejer at kalde os selv, siger specialkonsulent i Dansk Floorball Union Per Strk Larsen om den torige aftale, unionen har indget med firmaet Kanal Sport.

KRAVLE FR MAN KAN GPer Strk Larsen tror ikke, at livestreaming alene kan give adgang til den brede be-folkning, da de fleste af de omkring 1000 mennesker, der hver fredag flger med foran deres computer, i forvejen er floorball-interesseret. Men han understreger, at i og med at floorball samtidig er kommet p Oddset hos Danske Spil, bliver sporten ogs eks-poneret til de uindviede. Vi vil gerne p tv. Men man skal lre at kravle, fr man kan g, siger Per Strk Larsen. Og floorball er blevet stor nok til at g. I hvert fald kommer floorball nu p tv, da Kanal

Sport lancerer en ny tv-kanal 1. marts i samarbejde med tv-udbyderen YouSee.

DANSKE PIONERERDet er ikke kun floorball, der har livestreaming p program-met. Eksempelvis streamer Holte IF sit herre- og dameliga-hold i volleyball. DR har ogs kastet sig over genren blandt andet ved hold-DM i tennis, World Cup i tumbling og trampo-lin samt snooker fra Cirkusbygningen. Ole Stampe er formand for bowlingklubben Trekanten KIF i Kolding, og han ogs fet jnene op for mulighederne i live-streaming. Livestreaming er fantastisk for sm sportsgrene. Jeg tror, at det virkelig kan stte gang i grsrdderne i foreninger-

ne rundt om i Danmark. De store sportsgrene som hnd-bold og fodbold udsulter sig selv til sidst p grund af over-eksponering, siger han. Trekanten KIF har allieret sig med firmaet Sports-web, s klubben fr tre livetrans-missioner for 10.000 kroner. Iflge Ole Stampe er det bil-ligt. Hvor mange, der s med fra bowlingklubbens fr-ste transmission, er svrt

at sige med sikkerhed. Men i lbet af den weekend, hvor det foregik, blev der klikket mindst 1500 gange p linket til streamingen. Det kan godt vre, at jeg er bljet, men jeg tror p, at vi med tiden kan opn 10.000 seere. S vil det kunne give flere reklamekroner i kassen. Det er en investering, som kan give afkast p sigt.

BOOM I LIVESTREAMING

MERE SPORT STRMMER TIL COMPUTERSKRMENE

Alle idrtsgrene kappes om at opn mest mulig eksponering. Internettet er den nye kamp-plads, hvor ogs sm sports-grene kan blive transmitteret via livestreaming.

AfThomasHansen.Foto:TorbenLollike

DET ER EN FANTASTISK LFTESTANG

TIL AT GIVE MERE SYNLIGHED TIL DAN-

MARKS MEST USYNLIGE SPORT, SOM VI

PLEJER AT KALDE OS SELV,

PerStrkLarsen,specialkonsulentiDanskFloorballUnion

Kanal Sport styrer livetransmissionen fra en floorball kamp i Ringsted.


Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk



Livestreaming er nyt i Danmark og dermed ogs for Idrttens Medieudvalg, som har modtaget en del hen-vendelser fra klubber og kommuner, som er interesserede i at komme i gang med at streame. Medieudvalget opsamler i jeblikket erfaringer fra de forbund, der har udnyttet den aftale, udvalget har indget med DR om at streame idrts-begivenheder. Selvom udvalget endnu ikke har formuleret faste anbefalinger, har Steen Dahl Pedersen fra udvalget et par rd til dem, der gerne vil prve at streame: Man skal ikke forvente et kommercielt udbytte. Dertil er

Danmark et for lille land. Det koster det samme at producere en transmission i Danmark som i England, men publikum-met er langt mindre. Steen Dahl Pedersen understreger dog, at der kan vre undtagelser i forbindelse med interna-tionale idrtsbegivenheder p dansk grund. Livestreaming er en spndende ny mulighed, vi skal ud-nytte og f erfaringer med. Der hvor vi er lige nu, kan man se streaming som en ekstra service, man giver sine interes-senter lidt p linje med et medlemsblad.

Mange klubber er nysgerrige


Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk



Ingen er for stor til en flot prmie!Flotte prmier, er effektiv reklame for din klub i mange r!

WEIDINGERGLAS A/S dem med de bedste prmier til dit budget!

Telefon 44 91 45 55, email: [email protected], www.weidingerglas.dk

Weidingerglas leverandr af opmrksom og glde i mere end 68 r

Flot klublogo

Tydelig tekst

Prmier i gavesker, klar til brug

Direkte fra vor fabrik til din klub

God service

F. C. Kbenhavn stter overlggern hjt p og uden for banen.

Weidingerglas er glad for at kunne levere FCK gaver til Champions League

og Europa Leauge

Mange frivillige seniorer i idrtsforeningerne vil gerne uddannes og blive endnu bedre idrtsledere, viser ny undersgelse. De ldre er en fantastisk ressource, mener DIF.

AfJacobBechAndersen.Arkivfoto:JanChristensen

De ldre stormer i disse r frem i idrtslivet. Danskere i plus-60-alderen dyrker idrt som aldrig fr, og de gr det ofte i landets 10.400 idrtsforeninger under DIF. En ny undersgelse, foretaget af DIF og Idrttens Ana-lyseinstitut (Idan), viser nu, at mange seniorer ikke blot er idrtsaktive - de er ogs interesserede i at videreuddanne sig i foreningsregi eksempelvis som trnere og ledere. Der-med kan plus-60-gruppen blive et srdeles vigtigt aktiv for foreningerne og ikke mindst for den fremtidige rekruttering af frivillige.

Udannelseschef i DIF Dorthe Heide er begejstret over un-dersgelsens resultater. Undersgelsen viser os, at vi i de ldre ser ud til at have en meget stor ressource, som vi i fremtiden kommer til at kunne drage stor nytte af i idrtsforeningerne. Det er mu-ligvis en ressource, som vi ikke har s meget fokus p i det daglige, men vi kan kun opfordre til at, at klubberne i fremti-den tnker strategisk i forhold til at bruge og videreuddanne klubbens seniorer, siger Dorthe Heide. Isr de ldre, som allerede har kastet sig ud i at tage p et kursus som eksempelvis trner, idrtsleder eller no-get helt tredje, nsker iflge undersgelsen at lre endnu mere. Hele 49 procent af adspurgte seniorer i alderen 60-69 r, som tidligere har vret p kursus, svarer, at de gerne vil fortstte med at tage p diverse kurser..

Hvis seniorerne har vret i en forening i mange r og har vret p kursus fr og har vret engageret enten som trner eller leder, s er det typisk sdan, at man ikke gr p pension fra foreningen. Tvrtimod, lyder det fra Dorthe Heide.

DE UNGE ER P Ogs de helt unge viser i uddannelsesanalysen villighed til at sige ja tak til diverse kurser, som blandt andre DIF og spe-cialforbundene udbyder i foreningerne. De unge er utroligt kursusvillige. De vil gerne blive bedre til deres sport, og de vil i virkeligheden gerne hoppe ud i rig-tig mange af de tilbud, de eventuelt fr, siger Dorthe Heide. Hun understreger samtidig, at det er vigtigt af foreningerne derfor srger for netop at motivere de unge til at tage det frste kursus, for nr frst de unge er i gang, s bliver de ogs ofte motiveret til at fortstte i klubben. Undersgelsen Idrttens uddannelses- og kursusbehov set fra et medlemsperspektiv viser generelt, at forenin-gerne er godt tilfredse med idrttens kursustilbud. Under-sgelsen er foretaget i 23 idrtsforeninger i Aalborg. Over 1200 medlemmer af idrtsforeningerne har deltaget.

Seniorer vil ikke p idrtspension

UDDANNELSE

UNDERSGELSEN VISER OS, AT VI I DE LDRE SER UD TIL AT HAVE EN MEGET STOR RESSOURCEDorthe Heide, uddannelseschef i DIF


Ingen er for stor til en flot prmie!Flotte prmier, er effektiv reklame for din klub i mange r!

WEIDINGERGLAS A/S dem med de bedste prmier til dit budget!

Telefon 44 91 45 55, email: [email protected], www.weidingerglas.dk

Weidingerglas leverandr af opmrksom og glde i mere end 68 r

Flot klublogo

Tydelig tekst

Prmier i gavesker, klar til brug

Direkte fra vor fabrik til din klub

God service

F. C. Kbenhavn stter overlggern hjt p og uden for banen.

Weidingerglas er glad for at kunne levere FCK gaver til Champions League

og Europa Leauge


DA RDJAKKERNE HOLDT HJULENEI GANGVerdensmestre, folkefest og over 700 frivillige i vlten til VM i cykling. Idrtslivs fotograf Lars Rnbg havde de frivillige rdjakker i objektivet under den strste idrtsbegivenhed i Danmark nogensinde.

AfJacobBechAndersen.Foto:LarsRnbg

VM I CYKLING


Jeg elsker ogs dig skat. Man kan vise overskud p mange mder. En fri-villig under VM i cykling, der dirigerer trafikken i det indre Kbenhavn, rber sin lettere sarkastiske krlighedserkl-ring efter en bilist og bryder efterflgende ud i et stort smil. Den frivillige kvinde er netop blevet prsenteret for en skrtopfinger og et surt fjs fra en bilist, der ikke er til-freds med at skulle kre en omvej p grund af den enorme idrtsbegivenhed i hovedstadens hjerte. Men den frivillige kvinde, kldt i den karakteristiske rde VM-jakke, er totalt uberrt af skrtop-situationen, og hun fortstter hurtigt sit arbejde i trafikken. I resten af Kbenhavn er omkring 700 andre frivillige ogs i gang med bogstaveligt talt at holde hjulene i gang p den strste idrtsbegivenhed p dansk grund til dato. Der er frivillige p cykelruten, i pressecentret, i boderne

p Rdhuspladsen og tusinde andre steder rundt om i byen. Formanden for Danmarks Cykle Union, Jesper Worre, er da heller ikke i tvivl. Uden de frivillige ildsjle intet VM. Det ville ganske enkelt aldrig kunne lade sig gre at ar-rangere en idrtsbegivenhed i Danmark af den her strrel-se uden at bygge arbejdskraften op omkring frivillige, siger Jesper Worre, som understeger igen og igen, at de frivilli-ges arbejde under VM har vret til topkarakter. Det, de frivillige har leveret under VM, har vret helt fantastisk at opleve. Folk har taget fat i ekstraordinr hj grad og budt ind med at hjlpe i forhold til dit og dat. Jeg er meget stolt. Der var over 250.000 tilskuere at holde styr p under l-bets sidste finaledag. Alt gik smertefrit, og Mark Cavendish blev verdensmester.



Soldaternes idrtsvenRune Oland er hovedpersonen i DIF Soldaterprojekt. Med en vrktjskasse fuld af idrtstilbud hjlper han srede soldater videre i livet.

AfLarsHestbech.Foto:CarstenLundagerogBrianMouridsen

SOLDATERPROJEKT

Idrt kan bruges til mange ting. Blandt andet som et in-strument til at komme videre i livet efter at have vret ml for Talebans sprngladninger i Afghanistan. Rune Oland har siden 1. april vret ansat i DIF Soldaterprojekt - et ud-viklingsprojekt, der skal udvikle idrtstilbud til de danske soldater, der er vendt hjem fra krigsdeltagelse med fysiske skader. Han oplever p nrmeste hold, hvordan soldaterne bruger idrtten til at f nogle sejre og p den mde tanke selvtillid og mod til at komme videre. Jeg arbejder med en soldat, der har fet amputeret beg-ge ben og nu har proteser. Til at begynde med kastede han bogstavelig talt op efter 30 meters lb. S hrdt var det for ham. Nu kan han lbe flere hundrede meter, og det er en enorm sejr for ham, og s giver mit arbejde for alvor me-ning, siger 34-rige Rune Oland, der er cand.scient i idrt og psykologi og hovedpersonen i DIF Soldaterprojekt. Projektet er en succes, nr idrtten gr soldaterne gla-de. Det sker, nr de bliver introduceret for den idrtsgren, der passer til dem. Det er fantastisk, nr en person, der nor-malt kommer for sent, pludselig finder den rigtige idrts-gren og str og venter p en i 20 minutter, fr trningen be-gynder, siger han.

PERSONLIG KONTAKT Udviklingsprojektet adskiller sig bde kvantitativt og kvalita-tivt fra de mange andre udviklingsprojekter, som DIF i sam-arbejde med specialforbundene har sat i sen i 2011. De fle-

ste projekter har et stort fokus p medlemsfremgang, men da der kun er registreret 52 soldater med fysiske skader, s er potentialet for medlemsfremgang i projektet til at over-skue. Til gengld har Rune Oland tid til at tage sig af hver enkelt soldat. Og den personlige og individuelle kontakt er noget, som iflge ham er helt afgrende. Derfor har han haft indledende en-til-en-samtaler med alle soldater. Jeg prsenterer altid samtalen som en idrtssamtale, men vi kan tale om alt muligt ogs om familie, krester og s videre. Soldaterne skal kunne stole p mig, og jeg b-ner i samtalerne op for mit eget privatliv. Jeg giver noget, og jeg fr noget, for jeg er ikke kun idrtscoach, men ogs livscoach, understreger Rune Oland.

SOLDATERNES SPROG Modsat soldaterne har han ikke vret i krig. Han har dog vret soldat ved Garderhusarregimentet og ved derfor godt, hvordan man renser et gevr, og hvordan man giver hon-nr. Og den baggrund hjlper ham i dialogen med soldaten. Det bekrfter Kristian Nielsen, som i juni 2010 i Afghanistan trdte p en sprngladning og fik sprngt sit venstre un-derben af. Han tog tvende imod tilbuddet om en idrtssam-tale med Rune Oland. Jeg var meget skeptisk, og jeg regnede ikke med, at jeg ville benytte ham. Men Rune viste sig at vre en ung person, der forstod militrjargonen. Han kender systemet og rver-historierne, og derfor var det nemt for os at finde hinanden

Rune Oland (th.) hjlper Chris Breum inden starten p Copenhagen Marathon


p det personlige plan, siger Kristian Nielsen, som under-streger vigtigheden af den individuelle behandling. Vi srede soldater er ikke ens, og vi har bde gode og drlige dage. Vi bliver betegnet som en gruppe, men vores handicap er forskellige, og vi har forskellige baggrunde, ind-stillinger og behov. Derfor er vi svre at arbejde med, men Rune ved lige prcis, hvor meget han m skubbe til os. Det gr han, fordi han har udarbejdet en individuel profil for hver af os, og derfor gr samarbejdet s g

idrætsliv nr. 4 2011

Documents