idrætsliv nr 5 2013

1IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

N OV E M B E R 2 0 1 3 N R . 5

OLATLETIK

KLATRINGCHRIS ANKER SØRENSEN

RIKKE MØLLER PEDERSEN

INTERVIEW MED DANMARKS STØRSTE IDRÆTSSTJERNE

WOZNIACKI

VALGSTEM PÅ IDRÆTTEN

BOSSENDBU’S JIM STJERNE TAKKER AF

2 IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

SVØMNING

Kom og oplev Europas største svømmeprofiler på tæt hold.Gå ikke glip af denne enestående chance.

Jyske Bank BOXEN, Herning 12. – 15. december 2013Køb din billet på www.herning2013.comFølg os på facebook.com/EMsvomning2013

INSTITUTIONAL PARTNERS

OFFICIAL SPONSORS OFFICIAL SUPPLIERS

DANMARKS SVØMMEDARLINGS HAR FUNDET EM-UDSTYRET FREMSnart smider de stiletterne og er klar til kamp…

Foto: Lars Bech


14

4 LEDER

6 UPDATE

10 TIPPET: SPAR PÅ VAND OG EL

12 FRYGT IKKE FORENINGSPOSTER

14 INTERVIEW: CAROLINE WOZNIACKI

24 TEMA: KOMMUNALVALG 2013

33 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

34 KLATREKLUBBENS VEJ MOD TOPPEN

36 FORBUNDSTJEK: TEENAGEFLUGT I ATLETIK

40 HOLD ØJE MED

42 PROFILEN: JIM STJERNE HANSEN

48 FØR EVENTEN: SVØMME-EM I HERNING

49 VERDEN RUNDT

50 REPORTAGE: LONDON ÉT ÅR EFTER OL

56 MEDALJER

58 IDRÆTSLIVET IFØLGE… CHRIS ANKER

INDHOLD

36

58

34


LEDER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund

KOMMUNALVALG MED IDRÆT

Idrættens Hus,

2605 Brøndby

Telefon 43 26 20 29

[email protected]

Magasinet udgives af

DIF og udkommer seks

gange om året til cirka

9.000 idrætsforeninger,

61 specialforbund,

haller, klubhuse,

pressen og til idrættens

beslutningstagere.

RedaktionJacob Bech Andersen

(Ansvarshavende

redaktør)

[email protected]

43 26 20 29

Morten Schroeder

(Journalistpraktikant)

[email protected]

43 26 20 76

Skribenter:

Nicolaj Lisberg, Jannik

Lund Andersen, Per Col-

strup Vinkel og Morten

Bruun.

LayoutFormegon ApS

1508

AbonnementerMalene V. Henriksen

[email protected]

43 26 20 10

Adresseændringer for

klubber meldes til de

respektive forbund.

TrykKLS Grafisk Hus

Oplag23.000

AnnoncerMedieTeamet

[email protected]

Tlf. 71 99 55 22

Forside fotoScanpix

IDRÆTSLIV

raditionelt fylder idrætten ikke så meget i kommu-

nale valgkampe. Det er ofte traditionelle emner som

skolen, ældreplejen eller dagpasning, der løber med

opmærksomheden, når kandidaterne konkurrerer om

vælgernes stemmer.

Ved dette kommunalvalg har vi forsøgt at skubbe lidt til den tra-

dition. Det har vi ad to veje: For det første via en omfattende

undersøgelse af idrætsforeningernes rammer og vilkår i landets

kommuner. Og for det andet via fem regionale kandidatmøder, hvor

vi sammen med DGI, Firmaidrætten og DUF har inviteret lokale kandi-

dater til en orientering om de temaer, vi i de frivillige organisationer

mener bør indgå i valgkampen og i de nye kommunalbestyrelsers

arbejde. Møderne var velbesøgte og afspejlede stor interesse for

de frivillige foreningers forhold.

DIF’s undersøgelse af rammer og vilkår for idrætsforeningerne

har fået markant medieomtale især i regionale og lokale medier.

Mange foreningsformænd har ad den vej kommenteret på undersø-

gelsen. Og det er meget tilfredsstillende, at den har afstedkommet

en række debatindlæg fra kandidater til kommunalvalget og i flere

kommuner er blevet sat på dagsordenen til kommende udvalgs-

møder. Jeg hæfter mig også ved, at man selv i de kommuner, som

ligger i den tunge ende af rangeringen, ikke som automatreak-

tion har angrebet undersøgelsen, men i stedet har taget hul på en

diskussion om årsagerne til placeringen og hvad der skal til for at

komme højere op på listen.

Gode idrætsfaciliteter er vigtige for borgernes lyst til at dyrke idræt.

Det gælder både faciliteternes tilstand og deres fysiske placering

i kommunen. Men undersøgelsen viser, at der ikke nødvendigvis er

sammenhæng mellem en kommunes investeringer i idrætsfacili-

teter og foreningernes tilfredshed med faciliteterne. I det samlede

billede spiller dialog og inddragelse også en væsentlig rolle for til-

fredsheden. De kommuner, som er lydhøre over for foreningernes

behov, og som arbejder målrettet med at forbedre deres vilkår, bli-

ver belønnet med en god placering i undersøgelsen.

Investeringer i tidsvarende idrætsfaciliteter vil fortsat være en

vigtig opgave for mange af landets kommunalbestyrelser. Men inve-

steringer i mursten kan ikke stå alene. Det er tilsvarende vigtigt, at

kommunerne også efter den 19. november har et stærkt fokus på

dialog med og inddragelse af idrætsforeningerne. DIF vil arbejde

for det, men samtidig vil jeg gerne fremhæve, at det er en dagsor-

den, hvor idrætsforeningerne lokalt har en central rolle i kraft af

den løbende kontakt med kommunen.

IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

UPDATE

VINTER-OL ER PÅ TRAPPERNE Nedtællingen til Vinter-OL er gået ind i sin

afgørende fase, og i skrivende stund er der

lige under tre måneder til den olympiske

flamme vil brænde på Fisht Olympic Sta-

dium til åbningsceremonien i russiske Sochi

den 7. februar.

Med et Vinter-OL, der nærmer sig med

hastige skridt, har DIF og Team Danmark

derfor også lanceret hjemmesiden www.

ol.dk, der fungerer som Danmarks officielle

OL-site.

Her vil det være muligt at læse nyhe-

der, se billeder og præsentationer af de to

udtagne curlinghold anført af skipperne

Rasmus Stjerne og Lene Nielsen, følge med

i OL-kandidaternes kamp for at nå med til

Sochi og få generel information omkring

blandt andet billetkøb og de enkelte kon-

kurrencer ved OL.

Kort sagt: Alt, hvad du skal bruge for at

være klædt ordentligt på til 16 dages olym-

pisk sportsunderholdning i februar måned,

kan du finde på www.ol.dk.

6

De danske curlingher-rer er klar til OL i Sochi.Foto: Lars Møller og Lars Schram


IDRÆTSNAVNE Kommunalvalget 2013 står for døren.

Valget er dit blandt et væld af forskel-

lige kandidater med forskellige visioner

og løfter.

Flere kandidater kender vi allerede i

forvejen fra idrætten. Tidligere cykelryt-

ter Brian Holm stiller op på Frederiksberg

for Det Konservative Folkeparti og

tidligere guldfirer-roer Mads Kruse-An-dersen repræsenterer samme parti i

Sorø.

Venstre har også et par tidligere

idrætskoryfæer blandt kandidaterne.

Bokseren Jesper D. Jensen genop-

stiller for Venstre i Slagelse, mens den

nyudnævnte præsident for det interna-

tionale badmintonforbund Badminton World Federation, som hedder Poul-Erik Høyer, ønsker at bevare sin plads i

byrådet i Gribskov Kommune.

Valg har der også været i den inter-

nationale cykelunion UCI. Her er den

omstridte præsident Pat McQuaid efter

kampvalg blevet afløst af britiske Brian Cookson.

Mindre dramastik er det helt sikkert

foregået i Dansk Håndbold Forbund,

hvor herrelandstræner Ulrik Wilbek selv

har valgt at stoppe. Hans afløser bliver

islandske Gudmundur Gudmundsson.

Den rutinerede islænding skal forsøge at

fortsætte Danmarks succes og måske

skaffe en VM-titel til Danmark ved VM i

2019, som skal afholdes i Tyskland og

ikke mindst i danske BOXEN og Copen-hagen Arena. Og der er mere at glæde

sig over i Dansk Håndbold Forbund, idet

man lige har vundet det prestigefyldte

Hans Baumann-trofæ. Trofæet, der er

opkaldt efter IHF’s første præsident går

hvert andet år til det forbund i verden, som

har gjort mest for at udvikle sporten.

Hæder er der også til Dansk Atle-tik Forbund. I forbindelse med det

europæiske atletikforbunds årlige kon-

ference er trænerne Heidi Jensen og

Christian Trajkovski blev hædret med

årets ’Coaching Award’. Og mens vi er ved

prisuddelingerne, så er racerkører Kevin Magnussen blevet kåret som ’Outstan-

ding Young Person’ af organisationen

Junior Chambers International.

Mange, mange gode nyheder i denne

omgang ’Idrætsnavne’, men den mest

glædelige nyhed kommer imidlertid fra

triatlonverdenen, hvor triatleten Camilla Pedersen meldes i bedring efter en alvor-

lig ulykke. Godt kæmpet, Camilla.

AKTIVE SKOLEBØRN HUSKER BEDREHvis de danske skoleelever dyrker motion

i frikvarteret, vil de være bedre til at huske,

hvad de har lært i den forudgående skoletime.

Det er konklusionen i et nyt forsknings-

projekt fra Københavns Universitet, hvor 3.

og 4. klasses elever fra Bellahøj Skole del-

tog. Her skulle en gruppe elever dyrke løb

og hockey med høj intensitet i 15 minutter,

mens en anden gruppe skulle sidde stille og

se tegnefilm i 15 minutter umiddelbart efter

en time.

Resultatet en uge senere viste en

bedre hukommelse hos den gruppe af

elever, der havde været fysisk aktive lige

efter timen.

Forskningsprojektet kan dermed være

en nyttig viden, når dagligdagen for fol-

keskoleeleverne skal struktureres med

den nye skolereform, som DIF i øvrigt

har afsat to millioner kroner til i form af

forsøgsprojekter.

DANSKERNE ER VILDE MED SPORTSSPONSORATER De danske forbrugere er yderst positive

over for sportssponsorater, og de ser hel-

lere end gerne, at virksomhederne investerer

penge i idræt og danske atleter. Det viser en

undersøgelse, som konsulentvirksomheden

Promovator har lavet.

Af undersøgelsen fremgår det, at hele

71 procent af de adspurgte forbrugere har

en positiv opfattelse af sportssponsorering.

Dermed distancerer den form for sponsorat

klart avisannoncering og tv-reklamer, som

kun hver anden og fjerde forbruger er posi-

tive overfor.

De sportsfolk, de danske forbrugere helst

ser, at virksomhederne sponsorerer, er ifølge

undersøgelsen motorkører Tom Kristensen,

svømmerne Lotte Friis og Jeanette Otte-

sen Gray samt cykelrytteren Lasse Norman

Hansen.

Racerstjernen Tom Kristensen er den atlet, som danskerne helst vil ha’ skal reklamere for diverse produkter. Foto: Polfoto

Idræt er godt for indlæringen hos børn og unge.Foto: Lars Møller


UPDATE

STOR DONATION TIL ’FIND VEJ DAGEN’ ’Find Vej Dagen’ har modtaget 800.000 kroner i støtte fra Nor-

dea-fonden, og dermed kan danskerne se frem til, at dagen bliver

en fast tilbagevendende begivenhed.

’Find Vej Dagen’ er en del af DIF og Dansk Orienterings-For-

bunds udviklingsprojekt ’Find vej i Danmark’, som består af cirka

200 grønne motionsarealer fordelt i skove, parker og byer over hele

landet, hvor man via et kort, der kan hentes på siden www.findveji.

dk, kan gå på jagt efter poster i det fri.

’Find Vej Dagen’ har indtil videre været afholdt i 2012 og 2013, og

det anslås, at over 3.000 mennesker har deltaget begge år. I 2014

bliver ’Find Vej Dagen’ afholdt lørdag den 5. april.

1.697DAGLIGE SPORTSKAMPE I DIF-IDRÆTTENDer er gang i den ude i de danske idrætsforeninger. I gennemsnit

bliver der nemlig afviklet 1.697 daglige sportskampe i DIF-for-

eningerne, mens der i 2012 også var over 42.500 deltagere på

diverse DIF-kurser. Det viser en aktivitetsanalyse af idrætten, som

DIF netop har gennemført.

”Analysen af aktiviteterne i DIF’s specialforbund og idræts-

foreninger viser et særdeles højt aktivitetsniveau, og det er

imponerende, at der i snit afvikles cirka 1.700 kampe dagligt,” siger

formand for DIF, Niels Nygaard.

Aktivitetsanalysen er gennemført som et input til Kulturmini-

steriet, der for øjeblikket er i gang med en udredning af idrættens

økonomi og struktur i Danmark.

NY APP FRA DIF UDDANNELSEDIF’s trænerkursus ’1-2-Træner’ har nu fået sin helt egen app

på smartphones og tablets, som skal ses som et supplement til

’1-2-Træner’-kurserne.

I app’en er der samlet en række træningsøvelser, som kan

være en hjælp til træneren, når man skal planlægge og gennem-

føre en træning. Foreløbigt er der træningsvideoer med håndbold,

volleyball, badminton og gymnastik, ligesom der også er videoer

med generelle fysiske træningsøvelser, som er anvendelige i alle

idrætsgrene.

Du kan downloade app’en til Apple-produkter på AppStore under

navnet ’1-2-Træner’, mens den kan hentes til Android-produkter via

Google Play – også under navnet ’1-2-Træner’.

Landets trænere kan nu få inspiration via en ny DIF-app.


SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst

”Bliver tit spurgt om, hvad jeg blev og ud af hvor mange. I dag: Nr. 6 ud af 7 milliarder.”Cykelrytter Rasmus Quaade på Facebook

efter han blev nr. 6 ved VM i enkeltstart.

”Hvad er der at sælge ud af som 60-årig?”Fodbold- og dansestar Allan Simonsen

i B.T. om sin deltagelse i ’Vild med dans’.

”Det her handler om at ville slå ihjel for den, der står ved siden af! Nu går vi ud og smadrer det pigekor!”Brønshøjs tidligere anfører Rasmus Minor

i en peptalk inden en 1. divisionskamp –

hørt i Radio24syvs dokumentar om Bo

Henriksen.

”Jeg har brugt min hurtighed et par gange, når jeg skulle nå bussen.”Kristoffer Hari, lynhurtigt dansk

100-meter-løber, i Euroman.

”Jeg er fuldstændig mundlam. Tom for ord. Overvældet.”Svømmer Jeanette Ottesen Gray om det

faktum, at hun har slået verdensrekor-

den i ….. tørsvømning som en sjov optakt

til EM i Herning.

”Det kan godt være mit hår er grimt, men jeg skal stadig spille finale i morgen.” Jan Ø. Jørgensen på Twitter efter

semifinalesejren over thailandske

Saensomboonsuk i French Open, som

han sidenhen vandt.

”Sådan, Kevin! Når jeg bliver vok-sen, vil jeg være lige som dig.”Tidligere racerkører Jan Magnussen på

Facebook efter sønnen Kevin Magnus-

sens triumf i Formel Renault 3.5 World

Series.

Matchfixing, spil på egne kampe og misbrug af intern viden er forbudt

SPIL SPILLETHvem ved mest om sport

www.spilspillet.dk

Kampagnepartner:

HotlineKontakt hotlinen, hvis du er i tvivl om reglerne for spil og betting på sportskonkurrencer. Man skal kontakte hotlinen, hvis man kender til overtræ-delser af matchfixingreglerne.

Tlf. 70 70 70 94.

[email protected]

stopmatchfixing.dif.dk

Spil spillet

SPIL SPILLET. STOP MATCHFIXINGEt online quizspil sætter på en anderledes måde fokus på reglerne om matchfixing og spil på egne kampe.

Fra midt i november kan alle sportsinteresserede danskere klikke ind på www.spilspillet.

dk og teste deres viden om sportens helte, årstal, OL, idrætsgrenene – og DIF-idrættens

regler om matchfixing. Man kan udfordre sig selv, vennerne og holdkammeraterne.

Spørgsmålene om matchfixing indgår sammen med andre sportsspørgsmål, og man

får point for at svare rigtigt. Men svarer man forkert på netop matchfixingspørgsmålene

mister man rigtig mange point. Det hele foregår på tid, og der er præmier til de bedste,

når spillet har været i luften i fire uger.

Quizspillet henvender sig ikke mindst til idrætsudøverne og spilles på de medier, som

målgruppen bruger i forvejen.

”Med et online spil er vi i øjenhøjde med målgruppen. Man kan spille på mobiltelefo-

nen, og spillet markedsføres via sociale medier. Quizspillet pirrer konkurrencegenet, for

man dyster om, hvem der ved mest om sport. Det kommunikerer samtidig, at aftalt spil,

spil på egne kampe og lignende er uetisk og forbudt ifølge idrættens regler, og hjælper

til at forstå, hvorfor reglerne er, som de er,” siger kommunikationschef i DIF, Steen Dahl

Pedersen

Matchfixing skal bekæmpesSom Idrætsliv tidligere har

skrevet, blev reglerne om match-

fixing og tilsvarende uetisk

adfærd vedtaget på DIF’s års-

møde i maj 2013. Reglerne

omfatter alle udøvere, trænere,

ledere og dommere i samtlige

idrætsgrene under DIF.

Reglerne skal værne om

idrætten og spillet på banen

samt påvirke holdninger og

adfærd, ikke mindst i idræts-

foreningerne. Kampagnens

slogan er derfor: Spil spillet. Stop

matchfixing.

Ud over lanceringen af quiz-

spillet ’Spil spillet’ får alle DIF’s

9.300 foreninger foldere og

plakater sammen med dette

nummer af Idrætsliv. Flere

eksemplarer fås ved at kontakte

DIF på 43 26 20 60 eller forsen-

[email protected].

Danmarks Idrætsforbund

står bag kampagnen. Danske

Spil er kampagnepartner.


TIPPET

Tip 1START I DET SMÅ Skift gløde- og halogenpærerne ud med

LED-pærer, erstat de gamle brusehoveder

med nye sparebrusere og skru ned for radi-

atorerne, når faciliteterne ikke bliver brugt.

Det virker som småting, men det er nemt og

billigt og kan gøre en stor forskel på udgifts-

posten for både den lille og store klub.

Tip 2FÅ BESØG AF EN ENERGIVEJLEDER Flere kommuner og virksomheder tilbyder

gratis energirådgivning, hvor en energi-

vejleder kvit og frit kommer ud til din klub.

Gør brug af dette og få energivejlederens

råd om, hvor og hvordan din klub kan spare

penge på vand-, varme- og elregningen.

Tip 3SØG OM HJÆLP OG TILSKUD Det koster mange penge at få udskiftet vin-

duer eller installeret solcelleanlæg, og som

klub med en begrænset økonomi kan det

være svært at finde midlerne til at betale

alle omkostningerne selv. Hør derfor det

lokale erhvervsliv, om de vil hjælpe med at

sponsorere en del af udgifterne, mens der

ofte også vil kunne tildeles tilskud af kom-

munen, så husk at søg om dette.

SPAR PÅ VAND OG EL – OG SPAR PENGE

Gennemgå jeres klubfaciliteter for energi- og miljøsyndere og få flere penge til bolde, kegler og overtræksveste.

COLOURBOX MORTEN SCHROEDER

Nordborg Roklub på Als var de trætte af,

at alt for mange af klubbens penge gik

til forbrug. Derfor besluttede klubben at

kigge på dens udgifter og fandt her blandt

andet ud af, at de kunne spare 12 liter vand –

eller det samme som 48 øre - per toiletskyl,

hvis de skiftede deres to gamle toiletter ud

med to nye vandbesparende toiletter til 2.000

kroner stykket.

Og ifølge Dorthe O. Andersen, miljøkon-

sulent i DIF, er Nordborg Roklub ikke et

enestående eksempel på en klub, der kan

spare penge ved at tænke i mere energi- og

miljøvenlige baner.

”Der er rigtig mange klubber derude, der

vil have godt af at få foretaget et energitjek,

og jeg er næsten sikker på, at man hos alle

klubber vil finde steder, hvor det er muligt at

energieffektivisere,” siger hun.

Brug pengene på det sjoveDorthe O. Andersen nævner, at der selvføl-

gelig er forskel på, om klubben er uafhængig

af kommunen og dermed selv betaler sine

udgifter, eller om den får dem dækket af

kommunen.

”For den uafhængige klub er det et helt

oplagt område at spare penge på. Alt andet

lige må det da være federe som klub at bruge

sine penge på aktiviteter og udstyr i stedet

for på dyre forbrugsregninger,” siger Dorthe

O. Andersen.

Men også hos den klub, der får betalt sine

regninger af kommunen, bør der være incita-

ment til at gennemgå sine forbrugsudgifter

og overveje grønne løsninger sammen med

kommunen.

”Det er et godt signal at sende til kom-

munen, og i bedste fald siger de ’tak for at I

sparer på vandregningen. Vi sørger for, at det

sparede bliver brugt på nye bolde til jer’,” for-

tæller Dorthe O. Andersen.

Se det som en investeringNår først folkene ude i klubberne bliver

gjort opmærksomme på de mange grønne

sparemuligheder, oplever Dorthe O. Ander-

sen generelt stor forståelse for, at det er et

område, hvor der kan gøres en indsats. Men

hun oplever også, at mange tror, at det er ual-

mindeligt dyrt at gøre noget ved.

”Det kan godt være, at en udgift på 2.000

kroner til installation af et nyt vandbespa-

rende toilet i første omgang lyder som mange

penge, men det er altså penge, som er sparet

hurtigt ind igen,” fortæller Dorthe O. Andersen

og slutter af med et sidste råd:

”I stedet for at betragte det som en udgift,

så se det som en investering, der både spa-

rer klubben penge og viser samfundssind.”

MORTEN SCHROEDER

Jens Wessberg Rådgivende ingeniørfirma ApS | Herlev Bygade 14 | 2730 Herlev | Tlf. 44 88 20 00| [email protected]

Tribuner, Multihaller, Bobble- og lethaller, Atletikanlæg inden- og udendørs, Dræn,

Vandingsanlæg, Kunstgræsbaner nyanlæg og udskiftning, Faskiner, Lysanlæg,

Multibaner, Naturgræsbaner, Superligabaner, Forsinkelsesbassiner, Svømmeanlæg,

Banevarme, Tennisbaner rødgrus og kunststof, Sportsgulve, Springgrave til gymnastik m.m.

Bygherrerådgivning, projektrådgivning, byggestyring, totalrådgivning, kvalitetssikring af:

Idrættens Hus er et moderne hus med uendelig

mange muligheder.

Vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i

samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen

for det fuldendte møde ved både store og mindre

arrangementer.

Hotel med 65 moderne værelser tæt på motionsmu-

ligheder både indendørs og udendørs.

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse

nærmere om de store resultater medlemmerne af

denne unikke 'klub’ har udført.

Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres

møde- og kursusaktiviteter.

Brugerne lægger vægt på vores unikke placering

kun 20 min fra København, 3.000 gratis p-pladser,

fornuftige priser og tætte bånd til toppen af dansk

elitesport, når de bruger os som konference- og

eventsted.

På www.idraettenshus.dk kan du se mulig-

heder og billeder samt booke værelser online.

Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer,

mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning

af lokaler, hotel med mere.

Konference- og mødelokaler op til 275 personer- Moderne lokaler og teknik- Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd

KURSUS OG KONFERENCE

IDRÆTTENS HUSBrøndby Stadion 20

2605 Brøndby

Telefon 4326 2631

[email protected]

www.idraettenshus.dk


L ARS MØLLER JACOB BECH ANDERSEN FORENINGER

Har du en hjertestarter ?Du kan være med til at sikre din virksomhed eller dit lokalområde.

Vi tilbyder kvalitets hjertestarterer, alt i tilbehør, førstehjælpskurser, service og træningsdukker. Priser fra 7.196 kr. ekskl. moms

Kontakt os på 86 28 49 00 for et tilbud ellerse mere på www.cardiocare.dk

VÆR IKKE BANGE FOR BESTYRELSES- ELLER KASSERERARBEJDET

DIF modtager flere og flere henvendelser fra potentielle ildsjæle, der ikke tør stille op til bestyrelses- og kassererposterne af frygt for kritik, erstatningsansvar og i værste fald straffesager. Men frygten er ofte helt ubegrundet, fastslår DIF.

r der noget at bekymre sig om i

forhold til at varetage en besty-

relsespost i idrætsforeningen?

Eller hvad med kassererposten?

Risikerer man selv at skulle punge ud af

egen lomme, hvis noget går skævt med

regnskabet?

DIF modtager løbende mange henven-

delser om karakteren og omfanget af det

ansvar, man påtager sig ved varetagelsen

af valgte hverv i den lokale idrætsforening.

Henvendelserne bærer præg af en sti-

gende bekymring for at blive udsat for

kritik i forbindelse med bestyrelsesarbej-

det og muligheden for i værste tilfælde at

ende med et personligt erstatnings- eller

strafansvar.

Flere sager fra medierne, hvor bestyrel-

ser er blevet offentligt kritiseret, har prikket

ekstra til frygten rundt om i idrætsdanmark,

og også internt i idrætsforeningerne møder

bestyrelsesmedlemmer oftere kritik fra

foreningens øvrige medlemmer. Det viser

indbringelsen af klagesager for DIF-idræt-

tens klagesystem og læserbreve i lokale

medier, hvor bestyrelsesmedlemmer til

tider hænges ud.

”Det er helt urimeligt, og det skal der

laves om på. Et ja til en plads i bestyrel-

seslokalet eller på kassererkontoret må

Arbejdet som besty-relsesmedlem eller kasserer i en forening, bør ikke gøre nogen bange, mener DIF.


simpelthen ikke også være et ja til et ophold

på øretævernes holdeplads,” siger juridisk

konsulent i DIF Mads Boesen.

Klart budskabHeldigvis er der juridisk set ingen tendens

til, at bestyrelsesmedlemmer og kasserere i

de frivillige foreninger kommer i problemer.

Domstolene har nemlig flere gange givet

udtryk for en forståelse for det frivillige for-

eningsarbejde og for, at den ansvarsnorm,

de frivillige bestyrelsesmedlemmer skal

leve op til, naturligvis skal afspejle hvervets

karakter. Det er med andre ord et klart tegn

på, at der er forståelse for, at det er frivil-

lige personer og ikke lønnede professionelle,

der sidder på bestyrelsesposterne i landets

idrætsforeninger.

”Derfor er budskabet fra DIF helt klart:

Man skal ikke være bange for at sige ja til en

bestyrelsespost,” siger Mads Boesen og læg-

ger tryk på ikke.

Klap på skulderen Den fortsatte mulighed for at få idræts-

foreningernes ildsjæle til at træde ind i

bestyrelseslokalet eller påtage sig kasse-

rerhvervet afhænger dog ikke alene af, at

det på ingen måde er risikabelt at besidde

en bestyrelses- eller kassererpost. Mindst

lige så vigtigt er det, ifølge Mads Boesen, at

respekten for og anerkendelsen af det frivil-

lige arbejde i idrætsforeningerne er til stede.

”Det er et fælles ansvar for alle i idræts-

foreningerne at skabe en kultur, hvor der er

en naturlig tillid til, at de personer, der med

klubånd og ildsjæl påtager sig hvervet som

bestyrelsesmedlem eller kasserer, vareta-

ger det efter bedste evne. Mange husker

at klappe træneren på skulderen, når et af

klubbens hold vinder. Men hvor ofte får besty-

relsesmedlemmet eller kasseren et ’tak for

indsatsen’ med på vejen? Formentlig sjæld-

nere end de fortjener. Det bør ændres,” fastlår

Mads Boesen.

Læs mere om ansvar i idrætsforeningerne

på www.dif.dk og bemærk i øvrigt, at DIF

snart udbyder ny uddannelse i bestyrelses-

ansvar. Læs mere om denne i næste nummer

af Idrætsliv

”Et ja til en plads i bestyr-elseslokalet eller på kasser-erkontoret må simpelthen ikke også være et ja til et ophold på øretævernes holdeplads”Mads Boesen, juridisk konsulent i DIF


INTERVIEW

Caroline Wozniacki slutter for femte år i træk sæsonen af på verdensrangslistens top 10. En imponerende præstation af danskeren, der, siden hun var helt lille, har gået sin helt egen vej for at nå toppen. De seneste sæsoner har dog også budt på resultatmæssige nedture og mediekritik. Nu er det derfor tid til at stille Danmarks største idrætsstjerne et vig-tigt spørgsmål: Hvordan går det, Caroline?

SCANPIX/POLFOTO PER COLSTRUP VINKEL

FEM ÅR PÅ TOPPEN AF VERDEN

PER COLSTRUP VINKEL

FEM ÅR PÅ TOPPEN AF VERDEN



en dalende rangering steg kritikken af

danskerens ensformige spillestil og mang-

lende evne til at udvikle nye facetter i sit

spil. Hverken Ricardo Sanchez eller Thomas

Johansson formåede at forny danskerens

spil og blev flygtige trænerbekendtskaber.

Men når Caroline Wozniacki i dag ser tilbage

på tiden, hvor karrierens første længereva-

rende resultatmæssige krise indtraf, er det

hverken forhånd eller flugtninger, hun ser

som problemet.

”Jeg har lige siden, jeg var helt lille,

været drevet af mål og drømme. Først var

det at slå min storebror, så var det at blive

sjællandsmester, danmarksmester, euro-

pamester, verdensmester. Jeg spillede min

første Grand Slam-turnering, da jeg var 12-13

år. Da jeg var 16 år, vandt jeg Wimbledon.

Lige pludselig skulle jeg spille på senior-

touren. Der skete hele tiden noget, og jeg

“HVIS DER VAR NOGLE DER HAVDE SAGT TIL MIG SOM 7-ÅRIG ‘DU KOMMER TIL AT LIGGE NUMMER 1 TO ÅR I TRÆK OG TOP-10 FEM ÅR I TRÆK,’ SÅ HAVDE JEG SAGT: ‘DET ER DA FANTASTISK, DET VIL JEG DA MEGET GERNE’”

Luxembourg

det er ikke fair, det kan

du ikke,” siger Caroline

Wozniacki, inden hun

bryder ud i et fnis. I 40

minutter har den 23-årige tennispige med

stor tålmodighed svaret på Idrætslivs spørgs-

mål om alt fra modenhed til mediehetz. Men

på det sidste spørgsmål, det mest person-

lige af dem alle, må hun give fortabt. For hvad

vil en perfektionist som Caroline Wozniacki,

der er minutiøs i alt, hvad hun foretager sig,

gøre bedre ved sig selv? Svaret følger senere.

Idrætsliv møder Danmarks bedste ten-

nispiller på spillerhotellet i centrum af

Luxembourg. Turneringen Luxembourg

Open er et af årets sidste stop på den ver-

densomspændende WTA-tour, der dikterer

spillernes rejseplaner fra Australien i januar

over Europa, USA og Asien, inden sæsonen

slutter med sæsonfinalen for de otte bedste

i Istanbul. Nærmest symbolsk for den sæson

Caroline Wozniacki har præsteret i år, pisker

regnen mod ruderne. For andet år i træk må

danskeren se langt efter en af de otte plad-

ser, der giver adgangsbillet til den lukrative

sæsonfinale. For nok slutter hun i top-10 for

femte år i træk, men når man ved denne tid

i både 2010 og 2011 kunne se sig selv øverst

på ranglisten, så syner en niendeplads bare

ikke helt af det samme.

På spørgsmålet om, hvad et år uden de

store sejre har givet hende, svarer hun:

”Jeg har lært meget omkring mig selv, mit

team, min ketsjer og det at alting skal gå op i

en højere enhed og passe perfekt, for at jeg

kan spille op til mit højeste niveau. Jeg har

lært en del om professionalisme og om,

at det ikke kun handler om at træne hårdt,

men også om hvordan man træner. Det er

et sammenspil mellem mange faktorer, der

skal give dig succes i sidste ende.”

Pludselig udeblev sejrene Efter at have mistet førstepladsen på

verdensranglisten i starten af 2012-sæso-

nen skiftede fokus i høj grad på Caroline

Wozniacki. Fra solstrålehistorien om Miss

Sunshine, der kæmpede den ene mod-

stander ned efter den anden, blev tonen

i debatten pludselig en anden. I takt med

kom hurtigt igennem og op på ranglisten.

Det var sjovt, fordi der hele tiden var nye

udfordringer, nye steder at tage hen, nye

spillere man mødte og nye oplevelser. Men

vigtigst af alt vandt jeg mange kampe. Det

var det, der motiverede mig. Men pludse-

lig i 2012 udeblev sejrene. Så søger man ny

inspiration i andre trænere og prøver ting af

for at se, om de virker. Men dybest set hand-

ler det om, at jeg havde vundet så meget

på min måde at spille, og det ændrer man

ikke bare fra den ene dag til den anden, slet

ikke som perfektionist,” analyserer Caroline

Wozniacki, mens hun trækker på skuldrene

som tegn på, at tiden ikke var den sjoveste

i karrieren.

Efter 10 års optur skulle livets første

tennismæssige krise klares. Men når man

har udviklet et koncept, der har sikret stor

succes i juniortiden, så tager det sin tid at

redefinere sig selv som spiller, understre-

ger Wozniacki.

Timer blev til flere timerHistorien om Caroline Wozniackis impo-

nerende rejse mod toppen af den

internationale tennistrone begynder

ved en slagmur i Køge Tennisklub.

Mens far, mor og storebror dystede

på banen, måtte lillesøster pænt se til

fra sidelinjen. Der gik dog ikke længe,

inden de ensformige returneringer

fra den grå beton blev byttet ud med

en mere varieret udfordring inde på

de røde grusbaner. Lynhurtigt stod

det klart, både for forældrene Piotr

og Ana, men også for en af klubbens

trænere, at her var tale om et ekstraor-

dinært talent. Udover et udsøgt blik for

spillet havde den lille pige også en ekstra-

BLÅ BOGNavn: Caroline WozniackiFødt: 11. juli 1990 i Odense, Danmark (23 år)Bopæl: Monte Carlo, MonacoHøjde: 177 cmVægt: 58 kgProfessionel: siden den 18. juli 2005Nuværende placering på verdensrang-listen: Nr. 10Bedste placering på verdensranglisten: Nr. 1 (sluttede 2010 og 2011 som verdensetter)Titler: 21 WTA-titler – første titel Nordic Light Open i august 2008, seneste titel Luxembourg Open i oktober 2013Bedste resultat i en Grand Slam: Taben-de finalist i US Open i 2009 (5-7, 3-6 mod Kim Clijsters)Personlig hæder: WTA Tour Newcomer of the Year 2008, Årets Sportsnavn 2010, Årets Tennisspiler 2007-2011Præmiepenge: 85,32 mio. kr.Idoler: Martina Hingis, Steffi Graf


Det har krævet mange timer på trænings-banen for at nå verdenstoppen for Caroline Wozniacki.


ordinær evne til at blive ved. Dedikationen til

at arbejde hårdt var allerede fra den spæde

start et af varemærkerne hos den dengang

spinkle tennispige.

Der gik ikke lang tid fra storebror Patrik

var besejret, til far Piotr blev klar over, at han

var nødt til at hjælpe. Hyggetræningen i den

lokale tennisklub var utilstrækkelig for datte-

ren, der både manglede modstand på banen,

men også modspil i forhold til hvilken retning

hun skulle udvikle sig i. For traditionen for at

udvikle internationale tennisspillere i Dan-

mark var ikke stor. Et egentlig koncept, for

hvordan et talent skal opfostres, fandtes ikke.

Og når Caroline Wozniacki i dag ser tilbage

på tiden som ung juniorspiller i Danmark, er

det da netop også evnen til selv at sammen-

sætte et passende program, der står klarest

i erindringen. For selvom mange af de større

danske klubber tilbyder kvalificeret træning

til spillerne, så skal der mere end skemalagte

timer og en lille løbetur til, hvis man ønsker

at skille sig ud fra mængden og have chan-

cen for at slå igennem internationalt.

”Jeg trænede flere gange i flere klubber,

fordi det skulle passe ind. Og så havde jeg eks-

tra timer, fordi for mig var det også vigtigt at

passe skolen. Jeg havde derfor altid møder

med skolen, inden skoleåret gik i gang, hvor vi

lagde en plan for, om jeg måske kunne droppe

to idrætstimer eller andet og så få lov til at

træne om morgenen eller i løbet af skoleti-

den. Hvis det var, jeg kom bagud, så kunne jeg

få nogle ekstratimer efter skole, men for det

meste klarede jeg mig uden og lavede altid

mine lektier. Men det var vigtigt for mig at

have skolen med mig, samtidig med at den

gav mig frihed til at træne,” fortæller Caro-

line Wozniacki.

Skemalagt træningEn af de udfordringer, Caroline Wozniacki

fremhæver ved det danske tennissystem,

er de meget skemalagte træningsplaner.

Planer, hun også selv var en del af, men ikke

som udgangspunkt var den store tilhænger

af. I første omgang handlede det dog om kva-

liteten af den træning, der blev tilbudt, og

så måtte hun selv tilføje kvantiteten ved at

pendle mellem forskellige klubber i hoved-

stadsområdet. Ifølge Wozniacki sluttede

en træningstime ofte med, at træneren

skyndte sig ud i bilen for at komme

hjem eller over på en anden bane,

hvor nye elever ventede på

instruktion. Derfor var

hun allerede fra en

ung alder tvunget til

at gøre tingene på

sin egen måde

med den kon-

sekvens, at konkurrenterne og deres forældre

ofte så skævt til familien Wozniacki og den

ambitiøse tilgang til datterens tennisprojekt.

”Jeg var helt sikkert hundrede procent

dedikeret til det, jeg lavede. Nogle gange kan

man stå efter en times træning og tænke, at

det her kører fantastisk, så nu tager jeg hjem.

Andre gange står man efter to timer og føler

stadig, der er ting, der mangler, og som lige

skal køres igennem igen. Jeg ville gerne have

en god fornemmelse, inden jeg tog hjem, og

så blev jeg en time længere eller hvor meget

længere, der skulle til. Der var skole, træning

og skole, træning. Jeg tror også, lærerne må

have tænkt ’Hold da op, hende der altså, hun

spæner altid fra skole til træning og tilbage

for at nå timerne’,” smiler Caroline Wozniacki.

Hun nyder tydeligvis at lede tankerne tilbage

til en tid, der virker fjern fra det liv, hun i dag

lever på sportens business class.

Pendlerlivet mellem hjemmet, skolen og

tennisbanerne i Storkøbenhavn stillede store

krav til personerne rundt omkring Caroline

Wozniacki. Alt skulle passes ind i datterens

stramme program, som blev omdrejnings-

punktet i den lille familie.

At sport skulle blive datterens skæbne lå

på en måde i kortene, eftersom både faren

og moren i hjemlandet Polen havde spillet

henholdsvis fodbold og volleyball på elite-

plan. Med andre ord var forståelsen for valget

om at tilsidesætte fest og farver til fordel for

træning og tennis ikke noget datteren skulle

forsøge at opnå, den var indforstået. Det var

nærmest naturligt, at både mor og far, og

senere også storebror, tog fat og hjalp på de

parametre, hvor de kunne gøre en forskel. En

forskel, som Caroline Wozniacki i dag erindrer

som altafgørende for, at satsningen lykkedes,

og at familien i dag har skiftet en tilværelse i

Farum Midtpunkt ud med en noget mere fas-

hionabel i fyrstedømmet Monaco.

”Familien har været meget vigtig, og sær-

ligt min far har været meget inde over og

snakke med trænere og klubber om, hvem

jeg kunne træne med, hvornår det passede

ind osv. Det var så vigtigt, fordi jeg så vidste,

at nu skulle jeg bare koncentrere mig om

min træning,” forklarer Caroline Wozniacki

om hendes families rolle i projektet. En rolle,

der betød, at hun i en ganske ung alder nær-

mest kunne tillade sig at tænke og træne

som en professionel. Al logistik og praktiske

udfordringer tog familien sig af.

Rodløs tilværelseProfessionel og perfektion blev de to ord, der

kom til at definere den danske superstjerne

i hele perioden fra talentfuld tennistalent i

Farum til tennisdronningen af international

tennis i 2010 og 2011. Men den ekstreme suc-

Seks skæve til WozniackiHvad kører der på din ipod?“Rihanna, Bruno Mars, One Direction og meget Ras-mus Seebach.”

Favorit rejsemål?”Boa Boa. Har aldrig været der, men det er et sted, der er på min liste.”

Bendtner eller Beckham? ”Jeg må sige Bendtner. Jeg kender ham, og han er en superflink fyr.”

Seneste læste bog?”Jeg læste ‘The Rocketeer’ af John Grisham.”

Mest beundringsvær-dige dansker?”H.C. Andersen. Den grimme ælling har en god pointe, der sidder fast.”

“JEG FØLER MIG HJEMME DER, HVOR MIN FAMILIE ER”


Caroline Wozniacki med det synlige bevis på WTA-sejren ved Luxembourg Open 2013.


ces, Caroline Wozniacki opnåede, havde også

en bagside. For det at være international ten-

nisspiller stiller ekstreme krav til udøverens

personlighed og rygrad. Med turneringer i

10 af årets 12 måneder er en professionel

topspiller tvunget til at deltage i turneringer

rundt om i verden hovedparten af årets dage.

Den godt brugte kliche om at bo i en kuffert

passer i den grad på den danske tennisspil-

ler, der kender mere til lufthavnsindretning

end lørdagshygge. Nok er basen placeret i

en lejlighed i Monaco, men selvom Monaco

har været udgangspunktet for Caroline Woz-

niackis rejser rundt i hele verden de senere

år, har hun svært ved at forklare, hvor hun

føler sig mest hjemme. I modsætning til den

gængse opfattelse handler det for tennisspil-

leren ikke om en geografisk placering, men

mere om personlige relationer.

”Selvfølgelig er Danmark altid tæt på mig.

Det er der, jeg er vokset op, og der, hvor jeg har

boet i mange år. Men samtidig har jeg rejst så

meget, at jeg tror, det er mere rigtigt at sige,

at jeg føler mig hjemme der, hvor min familie

er, hvor min kæreste er, hvor man kan føle sig

tryg med de personer omkring sig, man gerne

vil have. Jeg har ofte også mine veninder med

ude og hygge, og det, tror jeg, er rigtig vigtigt

for, at man kan bevare jordforbindelsen og

bibeholde de personlige relationer og ven-

skaber,” filosoferer Caroline Wozniacki.

Andre perspektiver på livetVia den erfaring og den hurtige overgang til

voksenlivet lærte Caroline Wozniacki hur-

tigt lektien om, hvordan man skal begå sig i

selskab med voksne. Det var den lektie, der

med stor sikkerhed hjalp hende, da hun på

rekordtid gjorde en lovende juniorkarriere til

en strålende ditto i seniorregi. Alt flaskede sig,

og på overfladen virkede det som om, dan-

skerens talent og arbejdsvilje var så stor, at

udviklingen på intet tidspunkt ville stagnere

eller stoppe, men blot fortsætte mod nye høj-

der. Men lige præcis der, hvor det hele var ved

at vokse ind i himlen med en førsteplads og

den ene turneringssejr efter den anden, gik

noget galt. Pludselig handlede det om at for-

svare. Der var ikke længere meget at opnå.

I stedet for at jage blev Caroline Wozniacki

jagtet. Skydeskive for medierne som spille-

ren, der blev nummer 1 uden at have vundet

en Grand Slam-turnering, og blandt spillerne

den mest prestigefyldte modstander at ned-

lægge. Karrierens første krise havde ramt den

danske tennisstjerne, der på banen virkede

umotiveret og opgivende.

”Jeg tror, det er vigtigt at separere sit liv

på og uden for banen. Jeg ved, hvis man træ-

ner hårdt, skal resultaterne nok komme. Man

kan have en dårlig periode, og det kan gå lidt


Selvom tennisstjernen kun er 26 år, når der afvikles OL i Brasilien, er hun ikke i tvivl om, at OL i Tokyo i 2020 bliver uden hendes deltagelse.

WOZNIACKI: OL I RIO BLIVER MIT SIDSTE

ogle gange tager jeg mig

selv i at tænke ’gud, er jeg

kun 23 år gammel’.”

Alder er en relativ ting

for Caroline Wozniacki, der siden hun var 15

år har kæmpet om point, præmiepenge og

prestige på kvindernes internationale ten-

nistour, WTA-touren. Men midt i jagten på

personlig succes har hun nydt at stille op i

de rød-hvide farver og repræsentere Dan-

mark ved både OL i Beijing og senest i London.

Og Danmarks bedste tennisspiller er opsat

på at være med ved OL i Brasilien, men tror

samtidig det vil være afslutningen på hen-

des deltagelse som aktiv ved OL.

”For mig har OL altid betydet noget spe-

cielt, og jeg vil gøre mit for at komme med

til Rio. Det er helt sikkert et kæmpe mål. Det

bliver sikkert mit sidste OL, så derfor er det

ekstra vigtigt for mig at give det en chance

og vinde en medalje til Danmark. For mig er

det prestigen i at være med og prøve at vinde

en medalje, der betyder meget for mig. Men

også at være en del af den team-spirit, som

man har ved at bo i OL-byen. Det er noget,

man ikke kan sætte ord på, noget man ikke

kan sætte en pris på. Det er helt sikkert noget,

som jeg gerne vil have med, inden jeg stop-

per,” siger Caroline Wozniacki til Idrætsliv.

Kompliceret kvalifikation Hvordan man som tennisspiller kvalifice-

rer sig til OL, er en variabel størrelse, der har

skiftet ofte, siden tennis blev en fast del af

OL-familien fra legene i Seoul i 1988. Derfor

er det også svært på nuværende tidspunkt

at sige, hvilke kvalifikationskrav, der vil gælde

frem mod OL i Rio. Kvalifikationskravet betød

for de afviklede lege i London, at spilleren

havde deltaget i FED Cup (kvindernes lands-

holdskonkurrence) i to af årene 2009, 2010,

2011 og 2012. Hvis kravene forbliver uæn-

drede, vil det betyde, at Caroline Wozniacki

skal repræsentere Danmark i to af årene

PER COLSTRUP VINKEL

2014, 2015 og 2016 for at kunne kvalificere

sig til legene i Rio.

”Der er altid nogle faste regler, og jeg vil

gøre, hvad de siger. Jeg vil ikke misse OL i Rio.

Det er helt sikkert en af de ting, jeg gerne

vil have med, inden jeg lægger ketsjeren på

hylden på et tidspunkt,” siger Caroline Woz-

niacki til Idrætsliv og åbner dermed op for et

comeback til det danske FED Cup-hold, som

hun senest repræsenterede i 2011.

Hårdt liv betyder tidlig exitSet i lyset af at verdens aktuelt bedste

kvindelige tennisspiller, Serena Williams, i

september rundede 32 år uden at have så

meget som antydet, at et karrierestop er

nært forestående, kan det virke underligt,

at Caroline Wozniacki kategorisk afviser, at

OL i 2020 kan komme på tale. Med en fød-

selsdato, der siger 1990, ville danskeren med

udviklingen på tennistouren taget in mente,

hvor spillerne bliver ældre og holder længere,

uden problemer aldersmæssigt kunne klare

sig til legene i Asien.

”Sæsonafslutningerne bliver hårdere og

hårdere, fordi det tager på kroppen at være

på hele tiden – også mentalt. Jeg har også

fået spørgsmålet et par gange, om hvornår

det er tid at lægge ketsjeren på hylden, og

så siger jeg, at jeg kun er 23, og så siger de

’ups, det havde vi glemt’,” fortæller Caroline

Wozniacki om opfattelsen af sig selv som

en veteran i en sport, hvor pensionsalderen

kommer hurtigere end de fleste af hendes

jævnaldrende veninder får færdiggjort deres

universitetsuddannelse.

Men med kærligheden på rette kurs i form

af den nordirske golfspiller Rory Mcllroy og et

erklæret mål om at få børn, inden hun runder

30, så taler meget for, at de uvidende journa-

listers spørgsmål, om hvornår danskeren for

sidste gang svinger ketsjeren, måske ikke er

helt i skoven alligevel.

tough nogle gange, men i slutningen af dagen

skal man nok få de resultater, man drømmer

om og kæmper for. Det er det, jeg har tænkt.

Giv den 110 procent, mere kan man egentlig

ikke gøre. Du ved, det er ikke et dårligt liv at

rejse rundt og være i de varme lande, møde

nye mennesker, få store oplevelser, så man

skal også lige sætte tingene i perspektiv,” for-

klarer Caroline Wozniacki.

Ifølge Caroline Wozniacki har netop

det med perspektiverne nok manglet lidt i

mediernes behandling af hendes resulta-

ter. Eksempelvis er det gået hen i nærmest

ubemærkethed, at det for femte år i træk

lykkedes Caroline Wozniacki at slutte året af

blandt verdens 10 bedste kvindelige tennis-

spillere. En præstation, der i år måske næppe

er helt så imponerende som i 2010 og 2011,

hvor rangeringen var nummer 1, men ikke

desto mindre en kraftig understregning af,

at Wozniacki stadig hører til i den absolutte

top i kvindesportens største og mest presti-

gefyldte idrætsgren.

”Det er fantastisk, hvis jeg selv skal sige

det. Det er jo top-10, hvor alle gerne vil være.

Det er helt sikkert noget, som jeg er stolt af.

Hvis der var nogle, der havde sagt til mig som

7-årig ’du kommer til at ligge nummer 1 to år

i træk og top-10 fem år i træk,’ så havde jeg

sagt: ’det er da fantastisk, det vil jeg da meget

gerne’. Man må sætte tingene lidt i perspektiv

og klappe sig selv på skulderen en gang i mel-

lem,” siger en smilende Caroline Wozniacki.

PerfektionismenDagen efter interviewet med Idrætsliv er der

officielt pressemøde på anlægget i Luxem-

borg. Da Caroline Wozniacki træder ind i

lokalet, sænker stilheden sig. De lokale journa-

lister fra Luxembourg sidder klar med deres

blokke til at notere danskerens vurdering af

kampen, hun netop har vundet i 1.runde mod

den lokale helt Mandy Minella. Et par hurtige

standardsvar på standardspørgsmål giver

næste dags aviser de citater, der er påkrævet.

Idrætsliv får også lige sneget et spørgsmål

med – nemlig det, som Caroline Wozniacki

ikke kunne svare på dagen før.

Hvad kunne du tænke dig at gøre bedre ved dig selv? ”Jeg tror gerne, jeg vil forsøge at være lidt

mindre perfektionistisk. Det har hjulpet mig

gennem hele mit liv, men hvis man vil udvikle

sig lidt mere, skal man turde give los og begå

fejl. Det er en udfordring for mig, men jeg ved,

at hvis jeg gør det, bliver resultatet bedre på

den anden side,” lyder det analyserende svar

fra Caroline Wozniacki. Hende tennisspille-

ren, der kan lidt mere end at tage en bold ad

gangen.

Info-Center udlodder en komplet displayskærmsløsning til din forening.Deltag i konkurrencen på www.info-center.nu/display.aspx

Skab værdi for dine sponsorer gennem kreativ markedsføring på skærmen.

STYRK SAMARBEJDET MED DINE SPONSORER

Eksponér dine sponsorer sammen med• Nyheder fra jp.dk og lokal vejrudsigt• Aktiviteter, arrangementer og stillingsoversigter• Billeder, film og kulturoplevelserSystemet inkluderer alt fra hardware og software til levering og montering

“Reklamefelterne giver god mulighed for annonceindtægter samt eksponering af egne tilbud og aktiviteter”

-Palle B. Pedersen, Brønderslev Hallerne

Du kan kun deltage i konkurrencen én gang, og kun hvis du er bestyrelsesmedlem for en forening i Danmark. Konkurrencen kører i perioden fra 15-04-2013 t.o.m. 26-05-2013. Præmien er en komplet informationssystemløsning med en 46” skærm. Inklusiv er både hardware, software, montering, designudarbejdelse, brugeroprettelse, kørsel samt support- og hotline-abonnement de første 12 måneder. Værdien er i alt kr. 42.000,-. For yderligere information om konkurrencen henviser vi til vores konkurrencebetingelser på www.info-center.nu/kb.aspx

Tlf. 75 15 93 [email protected]

Psst! Du finder svarene på vores

hjemmeside www.info-center.nuShow, 4-retterS middag & natklub- alt under et tag !

www.wallmanS.dk - tlF +45 3316 3700

SÆrtilbud til idrÆtSliVFÅ 10 % rabat PÅ wallmanS dinnerShow

kategori b-d, Frem til Juni 2014.beStil PÅ tlF: 3316 3700,

og oPlYS koden ” idrÆtSliV”.JubilÆumSbilletter Fra 445,50,- (hVerdage)

Gælder ikke i kombination med andre rabatter, kampagner eller eksisterende bookinger. Begrænset antal pladser. Frapris 490,50,- i nov. + dec. (hverdage). Gælder ej fre-lør fra 15.11-21.12.

10 % rabat

den PerFekte aFten ude

”… det flotteste, mest spektakulære,

overvældende og stjerneflot begavede indtil dato.”

Børsen

”… dygtigt og topprofessionelt leveret.”

Berlingske

“Rent vokalt er der intet der p.t. overgår

jubilæumsshowet i København.”CPHCUlTUre

… noget nær det perfekte (…), hvis man ønsker at spise og drikke til

den totale underholdningsoplevelse.”sjællandske

Info-Center udlodder en komplet displayskærmsløsning til din forening.Deltag i konkurrencen på www.info-center.nu/display.aspx

Skab værdi for dine sponsorer gennem kreativ markedsføring på skærmen.

STYRK SAMARBEJDET MED DINE SPONSORER

Eksponér dine sponsorer sammen med• Nyheder fra jp.dk og lokal vejrudsigt• Aktiviteter, arrangementer og stillingsoversigter• Billeder, film og kulturoplevelserSystemet inkluderer alt fra hardware og software til levering og montering

“Reklamefelterne giver god mulighed for annonceindtægter samt eksponering af egne tilbud og aktiviteter”

-Palle B. Pedersen, Brønderslev Hallerne

Du kan kun deltage i konkurrencen én gang, og kun hvis du er bestyrelsesmedlem for en forening i Danmark. Konkurrencen kører i perioden fra 15-04-2013 t.o.m. 26-05-2013. Præmien er en komplet informationssystemløsning med en 46” skærm. Inklusiv er både hardware, software, montering, designudarbejdelse, brugeroprettelse, kørsel samt support- og hotline-abonnement de første 12 måneder. Værdien er i alt kr. 42.000,-. For yderligere information om konkurrencen henviser vi til vores konkurrencebetingelser på www.info-center.nu/kb.aspx

Tlf. 75 15 93 [email protected]

Psst! Du finder svarene på vores

hjemmeside www.info-center.nu


TEMA: KOMMUNALVALG 2013

KOMMUNAL

2013

Idrætsfaciliteter, frivillige, haltider, samarbejde med kommunen, breddeinitiativer, støttekroner, folkeskolere-formen plus meget andet. Kommunalvalget 2013 er ikke uden betydning for idrætsforeningerne.

JACOB BECH ANDERSEN


TEMA: KOMMUNALVALG 2013 JACOB BECH ANDERSEN

Danmark skal til kommunalvalg. Men hvor er det en god ide at plante sit kryds, hvis man vil skabe optimale rammer for sin idrætsforening?

SÆT KRYDSET VED… il højre, til venstre, midtfor eller

langt væk fra alting. Hvor er det

bedst at sætte sit kryds den 19.

november, hvis man vil idrætten

det bedste i sit lokalområde? Det spørgs-

mål vil flere vælgere, der har deres daglige

gang i det danske idræts- og foreningsliv,

sikkert stille sig selv, når de står i stemme-

boksen til kommunalvalget.

For selvom idrætten måske ikke fylder

så meget i den lokale valgdebat, så er kom-

munalvalget 2013 bestemt vigtigt set med

idrætsbriller. Helt overordnet er samarbej-

det mellem den enkelte idrætsforening og

kommunen en faktor, man som repræsen-

tant for en idrætsforening kan have for øje,

inden krydses sættes. Men også politiker-

nes holdninger til idrætsfaciliteter, frivillige,

haltider, støttekroner og folkeskolerefor-

men kan komme i spil.

”Det ville selvfølgelig være rart, hvis vi

konkret kunne sige: ’Stem på det her parti,

og så får idrætten det bedre’, men sådan

forholder verden sig jo ikke – slet ikke i

kommunalpolitik. Derfor må vi helt over-

ordnet sige, at vi anbefaler, at man stemmer

på de partier og kandidater, som har sat

idrætten og ikke mindst foreningslivet på

dagsordenen. Dem der med andre ord har

nogle målsætninger på området,” siger

DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg.

Han uddyber:

Nemt med onlinebetaling og SMS kontakt ..........

Håndboldkampen for

oldgirls er flyttet fra

lørdag til søndag

Conventus

www.conventus.dk

Foreningsadministration

• Online booking og betaling

• Fælles kalender og mødearkiv• SMS & mail

• Automatisk bogføring

www.conventus.dk • Tlf.: 7070 1308

• Integration med hjemmesider uden ekstra programmering

SÆT KRYDSET VED…

”Stem på partier eller kandidater, der vil

det bedste for idrætten og stem på dem,

der har gjort sig nogle tanker om, hvordan

kommunen kan arbejde bedre strategisk og

planlægningsmæssigt med idrætten. Det

kunne eksempelvis være tanker om, hvor-

dan kommunen tager hånd om og støtter

foreningslivet på den smarteste måde og

nødvendigvis ikke på den dyreste måde.”

Kæmpe kommuneundersøgelse Netop de kommuner, der har en god dia-

log og et godt samarbejde med de lokale

idrætsforeninger, slår positivt ud i en helt ny

kommuneundersøgelse, som DIF har fore-

taget. Her rangeres 93 kommuner fra top til

bund målt ud fra fire hovedområder: øko-

nomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

Skive Kommune er i top i undersøgelsen

som værende den kommune, der klarer sig

bedst på idrætsområdet. Lejre Kommune

klarer sig dårligst.

”Det, undersøgelsen siger klarest, er,

at man som kommune skal forholde sig

nærværende og seriøst til det frivillige

foreningsarbejde. Derudover er det ual-

mindelig vigtigt, at man arbejder strategisk

med idrætten. Man skal tage idrætten som

et alvorligt politisk område, der betyder

noget for kommunens borgere. De partier,

der vil lave en tilbundsgående facilitets-

strategi for, hvordan kommunen, både i den

kommende valgperiode på fire år og også

på længere sigt, skal udvikle sig, vil kunne

skabe de bedste forudsætninger for idræts-

foreningerne,” siger Poul Broberg. Han håber

på, at mange politikere vil sætte idrætten

på dagsordenen i den kommende tid både

som et led i valgkampen, men særligt også

efter valget. I Købehavns Kommune er det

allerede sket. Her har overborgmester Frank

Jensen lovet, at han i en eventuel ny valgpe-

riode hvert år sætter mindst 110 millioner

kroner af til idrætten.

”For at få bugt med ventelisterne til

”Stem på dem, der har gjort sig nogle tanker om, hvordan kommunen kan arbejde bedre strategisk og planlægningsmæssigt med idrætten”Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF

at spille fodbold og gå til svømning skal vi

etablere nye kunstgræsbaner på Vester-

bro, Nørrebro og i Ørestad, hvor vi kan finde

plads, og vi skal have nye svømmehaller eller

mere kapacitet på blandt andet Østerbro

og i Indre By,” siger Frank Jensen til DIF’s

nyhedsbrev DIF Opinion. Han fortsætter:

”Et velfungerende idrætsliv er helt

afgørende for, at København også i frem-

tiden er en af verdens bedste byer at bo

og leve i. Idræt giver et sundere liv og ska-

ber livsglæde. Idræt forbedrer de sociale

kompetencer og lærer ikke mindst børn

og unge grundlæggende værdier, normer

og sociale spilleregler. Det skaber netværk

og øger børns indlæringsevne, og det giver

udsatte borgere en mulighed for at være

med i fællesskabet.”


TEMA: KOMMUNALVALG 2013 JANNIK LUND ANDERSEN

11 udkantskommuner rangerer blandt de 24 bedste i DIF’s undersøgel-se af de kommunale facilitetstilbud til foreningsidrætten. Storbyerne skraber bunden.

IDRÆTSFACILITETERNE ER BEDST I UDKANTS-DANMARK

raflytning, fattigdom, butiks-

død og lægemangel. Det er et

lille udpluk af de store udfor-

dringer, der i særlig grad kan

forbindes med udkantsdanmark. Men den

nye DIF-undersøgelse ”Idrætsforeninger i

Danmark – rammer og

vilkår” kaster et ander-

ledes lyst skær

over ’den

rådne

banan’.

For

hvis

man

vil have

nem adgang til

velholdte idræts-

faciliteter, er det

tilsyneladende bedre at

bo i Struer og Tønder end i

København og Aarhus.

”Undersøgelsen viser, at der

er meget stor forskel på, hvordan kom-

munerne rundt om i landet prioriterer

idrætsfaciliteterne og foreningernes

adgang til dem. Det er især kom-

munerne i Vestjylland og på

Lolland-Falster, der klarer sig

godt, mens billedet generelt er mindre posi-

tivt i og omkring storbyerne. Det gælder

både, når vi ser på foreningernes vurdering

af forholdene og på den faktiske facilitets-

dækning – altså idrætsfaciliteter i forhold

til indbyggertallet,” siger DIF-konsulent Mar-

tin Borch, der er hovedforfatter på den nye

rapport.

Bedst på facilitetsområdet er Skive Kom-

mune, men også Lemvig, Guldborgsund og

Morsø repræsenterer udkantsdanmark i

top ti. Hjørring er samtidig den eneste af de

såkaldte udkantskommuner, der placerer

sig i den dårligste tredjedel af undersøgel-

sens 93 medvirkende kommuner.

Et samlingspunkt i udkantsdanmarkKommunernes rangering er et udtryk

for foreningernes tilfredshed med både

kvaliteten, omfanget og adgangen til de

kommunale idrætsfaciliteter. Det er sam-

menholdt med Lokale og Anlægsfondens

facilitetsindeks, der fortæller, hvor mange

borgere, der må deles om de kommunale

idrætsfaciliteter. I Lokale og Anlægsfonden

finder analysechef Bo Vestergård Mad-

sen resultaterne interessante, men ikke

overraskende.

”Generelt viser undersøgelserne på

området, at de kommuner, der har de bed-

ste økonomiske forudsætninger, ofte også

er dem, der tilbyder idrætten de ringeste

faciliteter. Det billede bliver bekræftet her,

og det er især værd at bemærke, at der ikke

kun er bedre adgang i yderkommunerne, men

også langt større tilfredshed med kvaliteten


Dines Jørgensen & Co. A/S tilbyder professionel rådgivning, når der skal etableres og renoveres sportsanlæg.

Vi har stor erfaring inden for projektering af sportsanlæg, sportshaller og kunstgræs-baner. Vi kan også tilbyde rådgivning inden for energioptimering af eksisterende haller.

I øjeblikket er vi ved at færdiggøre Allerød Klubhus, hvor der bl.a. er jordvarmeanlæg og integreret solcelleanlæg i det grønne tag.

Specificeret referenceliste kan fremsendes ved henvendelse.

www.dj-co.dk

ENERGIVEJ 3 • 4180 SORØ • TLF. 57 86 06 66KIRSEBÆRALLE 9-11 • 3400 HILLERØD • TLF. 48 26 06 66

af faciliteterne,” siger Bo Vestergård Madsen,

der ser to primære årsager:

”Historisk og kulturelt er der tradition

for, at de små samfund i højere grad samles

om foreningsidrætten, og derfor er det ofte

nemmere at rejse midler til området, mens

der i storbykommunerne er en tendens til, at

idrætten bliver prioriteret ret lavt i byudvik-

lingen. Den demografiske udvikling betyder

samtidig, at der kommer ekstra pres på faci-

liteterne i storbyerne, der simpelthen i dag er

underforsynede,” lyder det fra analysechefen.

Stor tilfredshed i GuldborgsundEn af de kommuner, der ikke mangler idræts-

faciliteter, og som rangerer højt på alle

undersøgelsens parametre, er Guldborg-

sund. De lokale idrætsforeninger har været

med til at tegne et billede af en kommune, der

prioriterer området højt. Det gælder blandt

andet Sakskøbing Gymnastikforening, hvor

formand Lise Jørgensen erklærer sig ”meget

tilfreds” med kvaliteten af de kommunale

idrætsfaciliteter.

”Vi føler, vi er meget privilegerede ved at

have de faciliteter, kommunen stiller til rådig-

hed for os, og det er mit indtryk, at mange

lokale foreninger deler den holdning,” siger

Lise Jørgensen.

Gymnastikforeningen har flere end 300

medlemmer og har brug for masser af haltid.

Heldigvis har gymnasterne både mulighed

for at benytte gymnastiksalen på Sakskø-

bing Skole og den ene af to store haller i det

nyligt renoverede Sakskøbing Sportscenter.

”Kvaliteten er helt i orden begge ste-

der, og mens sportscentret selvfølgelig i

udgangspunktet fremstår mere moderne, bli-

ver gymnastiksalen på skolen også løbende

vedligeholdt og forbedret. Vi kan faktisk ikke

rigtig ønske os mere,” siger Lise Jørgensen.

Lytter til foreningerneMens Guldborgsund indtager en samlet

fjerdeplads på facilitetsranglisten, er kommu-

nens udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger

faktisk kun en smule højere end landsgen-

nemsnittet. Ifølge borgmester John Brædder

skyldes den flotte placering da også især, at

kommunen er rigtig god til at lytte til idræts-

foreningerne og prioritere deres ønsker.

”Det er rigtig vigtigt for os, at kvaliteten og

adgangen til de kommunale idrætsanlæg er i

orden, og at faciliteterne lever op til de behov,

foreningerne har. Derfor gør vi meget ud af at

have en løbende dialog med brugerne,” siger

John Brædder, der glæder sig over Guldborg-

sunds rangering i DIF-undersøgelsen.

”Det bekræfter os i, at vi gør noget godt

for idrætslivet, og det er vi meget stolte af. Vi

prioriterer området meget højt, og vi vil gerne

gøre det lidt bedre end de andre kommu-

ner for også at kunne tiltrække nye borgere,”

siger borgmesteren, der ser foreningsidræt-

ten som et vigtigt tema i det kommende

kommunalvalg.

”Det er rigtig vigtigt for os, at kvaliteten og adgangen til de kom-munale idrætsanlæg er i orden”John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune


SCANPIX JACOB BECH ANDERSENTEMA: KOMMUNALVALG 2013

De største byer i Danmark har generelt mange udfordrin-ger på idrætsområdet. Men Aalborg skiller sig positivt ud. Opskriften på det gode forhold mellem kommune og for-ening i Aalborg er i virkeligheden ganske enkel.

”DE TAGER TELEFONEN, NÅR MAN RINGER”

m kort tid skal Svømmeklub-

ben NORD i Aalborg Kommune

til møde i kommunen. Emnet er

den kommende folkeskolereform,

og Svømmeklubben Nord får muligheden

for at komme med bud på, hvordan et

eventuelt samspil mellem kommunen og

idrætsforeningen vil kunne fungere i frem-

tidens skolesvømning.

”Det er svært at sige præcis, hvad der

kommer ud af mødet, men helt overord-

net er det utroligt positivt, at kommunen

har inviteret os til at høre vores mening.

Det viser meget godt det gode samarbejde,

der er blandt kommune og idrætsforening

i Aalborg,” siger Stine Sørensen, formand

i Svømmeklubben NORD. Hun er blandt

de foreningsledere, der i den grad vender

tommelfingeren opad, når hun skal vurdere

Aalborg Kommunes håndtering af idrætten

og foreningslivet.

”Det handler meget om nærvær. Og her

er det altså vigtigt, at kommunen altid tager

telefonen, når man ringer med en udfordring

som idrætsforening. De er meget lydhøre og

fleksible,” fastslår Stine Sørensen.

Godt gåetUd af Danmarks 92 kommuner ses en tydelig

tendens. De største byer ligger langt nede

på listen i vurderingen af kommunernes

idrætsforhold. Til gengæld klarer landets

fjerdestørste by, Aalborg, sig rigtigt fint og

lander på en samlet 19. plads ud af de 92

kommuner.

”Det er rigtig godt gået af Aalborg. Kom-

munen har brugt tid og ressourcer på at

etablere et godt forhold til foreningslivet,

og det sætter klubberne klart pris på i den

her undersøgelse,” siger Poul Broberg, der

er idrætspolitisk chef i DIF. Han understre-

ger, at Aalborg Kommune nødvendigvis ikke

skiller sig positivt ud fra de andre storkom-

muner, fordi man bruger flere penge på

idrætten.

”Udover at Aalborg generelt har godt

styr på facilitetsområde, handler det i vir-

keligheden også om at tænke sig om på

det idrætspolitiske område. Man kan gøre

utroligt meget for idrætten ved at tænke i

lavpraktiske ting, der gør livet lettere for

idrætsforeningerne i det daglige arbejde,”

siger Poul Broberg.

Anne-Dorte Krog, der er rådmand for

skole- og kulturforvaltningen i Aalborg Kom-

mune, er naturligvis glad for roserne.

”Det har været en helt bevidst strategi

fra kommunens side gennem mange år at

skabe så tæt et forhold til foreningerne som

muligt. Det skal være let at være idræts-

forening i Aalborg, fordi det nu engang er

foreningerne, der trækker læsset i det dag-

lige idrætsarbejde,” siger Anne-Dorte Krog.

Ikke brugt millioner Blandt de konkrete ting, Aalborg Kommune

har gjort godt i forhold til idrætslivet, kan

nævnes:

• Et målrettet nyhedsbrev fra kommunen

til foreningerne.

• En sms-dialog mellem kommunens

medarbejdere og foreningslederne.

Eksempelvis mellem den kommunale

medarbejder, der slår græsset, og den

foreningsleder, der er baneansvarlig i

klubben.

• En kontaktpersonordning på tilskuds- og

aktivitetsstøtteområdet, som hjælper

de enkelte foreninger med at søge de

rette tilskud.

• Nytænkning og omorganisering af

skolesvømningen.

• Uddannelse af nydanskere som fod-

bolddommere i Aalborg Øst i DIF

Get2Sport-regi.

• Aktiv deltagelse i DIF’s

’frikommune-projekt’.

”Det her er ikke indgreb, der koster millioner

af kroner, men det er initiativer, der virker,”

siger Poul Broberg fra DIF. Stine Sørensen

fra Svømmeklubben NORD er enig. Hun

understreger dog, at træerne ikke gror ind

i himlen – heller ikke i Nordjylland.

”Jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde, at

vi godt kunne bruge en svømmehal mere.

Det ville eksempelvis betyde, at vi kunne

satse mere på voksensvømning. Generelt

har facilitetsområdet det fint i Aalborg, men

man skal selvfølgelig huske hele tiden at

udvikle sig.”

RANGERING I KOMMUNEUN-DERSØGELSEN:Aalborg: 19København: 78Odense: 85Århus: 91(Kilde DIF’s undersøgelse ’Idrætsforeninger i Danmark – rammer og vilkår’ 2013

Aalborg - åretsidrætskommune

Tak til alle ildsjæle- I gjorde det muligt

Sport giver mere end sved på panden !... og hvad er så skønnere end en tur under bruseren og masser af personlig forkælelse ?

■ På BilligParfume.dk sparer du op til 70%

■ Besøg os på - giv os et og få din rabatkode med 5% ekstra


FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

RINGENS HERRE Hvorfor er du frivillig?”Det er af ren og skær lyst. Boksesporten har

givet mig så meget, så det er kun rimeligt, at

jeg betaler tilbage. Og så kan jeg godt lide

miljøet og muligheden for at hive de unge

væk fra gadehjørnerne og ind i en bokseklub

som vores. Her kan vi lære dem at bruge det,

de har mellem ørerne.”

Den største anerkendelse, du har modtaget?”Den fik jeg for ganske kort tid siden i forbin-

delse med et diplomstævne, vi arrangerede.

Her skal de unge boksere bare markere

slagene og vise deres teknik, og de skal

have diplomet for at få lov til at bokse rig-

tige kampe. Bagefter kom en af de unge

drenge hen og gav mig et knus, mens han

– med strålende øjne og nærmest vantro

– spurgte: ’Har jeg fået diplomet, Kim. Har

jeg virkelig fået diplomet, Kim’. Det var en

god dag.”

Den sjoveste oplevelse som frivillig?”Ha ha ha… Der har været mange. Den allers-

joveste egner sig ikke til at komme på tryk,

men der er andre. For eksempel da vi skulle

til de jyske mesterskaber, og en af bokserne

virkelig havde pint sig selv for at komme

ned i vægt. I en hel uge havde han kun levet

af appelsiner, og da vi så sad i toget mod

Aarhus, var der en af de andre, der tømte

togkiosken for guldbarre, twist og sodavand

og stillede det hele foran ham. Han var så

fristet, men holdt sig tilbage. Men det var

ret sjovt at se ham i ansigtet…”

KIM DAHL, AK JYDEN:”Jeg er 56 år og arbejder som vicevært i Aalborg Kommune. Jeg har været medlem af Jyden siden 1972, men kunne godt se, der ikke lå nogen verdensmester gemt i mig. Så jeg stoppede som aktiv, da jeg var 19 år og blev i stedet frivillig, og nu har jeg været træner i mere end 35 år. Ved siden af har jeg også siddet i bestyrelsen – lige nu er jeg i gang med min anden periode som formand. Jeg kan hurtigt spotte, om en ung mand har talent for at bokse. Han kan være pisse god til træning, men så bliver han bange, når han skal op i ringen. Modsat kan den tyndeste konfirmand vise sig at have dét, der gør ham til mester, og så bliver jeg da stolt. ”

Kim Dahl: ”Boks-ning er psykologi og ærbødighed. Psykologien er spillet i ringen – ærbødigheden er de omgangsformer, vi prøver at lære de unge mennesker. De skal sgu’ hilse pænt på hinanden og vise respekt for både klubkammerater og modstandere.”

JAN SOMMER MORTEN BRUUN


KLATREKLUBBENS VEJ MOD TOPPEN

Ihærdige ildsjæle fra Dansk Bjerg- og Klatreklub har i årevis kæmpet for en ny klatrehal i København. I september gik drømmen i opfyldelse. Nordens største klatrecenter er en realitet.

er er farverigt på toppen. Sådan forholder det sig i hvert

fald i Nordens største klatrehal Blocs and Walls, som

netop er åbnet i B&W’s gamle skibshaller på Refshaleøen.

Det imponerende anlæg, som drives af Dansk Bjerg- og

Klatreklub, er blevet en realitet, efter en række frivillige ildsjæle fra

den lokale klatreklub i årevis har rendt de københavnske politikere

på dørene med gode argumenter for at opprioritere klatresporten

i hovedstaden.

Og ihærdigheden er i den grad blevet belønnet, idet Københavns

Kommune har bidraget med ni millionker kroner til klatrehallen.

”Det er vigtigt, vi er med helt i front, når det gælder de nye sports-

grene, og med den nye hal kan alle klatrere, både amatørerne og de

professionelle, få de helt rigtige rammer til at dyrke deres sport,”

siger Pia Allerslev (V), kultur- og fritidsborgmester i Københavns

Kommune.

Blocs and Walls fungerer både som ny klatrearena for med-

lemmerne i Dansk Bjerg- og Klatreklub og som kommercielt

klatrecenter, hvor folk kan komme fra gaden og prøve kræfter

med klatresporten.

Læs mere på www.blocs-walls.dk

JACOB BECH ANDERSENL ARS MØLLER SPORT I PIX


Højt til loftet i Nordens største klatrecenter.


FORBUNDSTJEK

Langt de fleste idrætsgrene herhjemme har svært ved at holde på teenagerne. I Dansk Atletik Forbund lyder alarmklokkerne ekstra højt, og derfor vil forbundet nu vende medlemsflugten en gang for alle.

TEENAGEFLUGT SKAL BREMSES

– NU

L ARS MØLLER MORTEN SCHROEDER


e unge gider ikke springe højt,

løbe stærkt og kaste langt. I hvert

fald oplever de danske atletik-

klubber, at de 14-17 årige i stor

stil melder sig ud af klubberne. Faktisk er

udmeldelserne i den aldersgruppe så mange,

at der ud af fire atletikudøvende 13-årige i

dag kun vil være én af dem, der dyrker atle-

tik om fire år.

”Det skal vi gøre noget ved,” siger Jakob

Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund.

Derfor har atletikforbundet – med 2,5

millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden –

søsat projektet ’Kvalitet skaber fastholdelse’,

der skal vende udviklingen, så de unge fort-

sætter i atletikklubberne i teenageårene.

Projektet består i første omgang af en

undersøgelse, der vil være færdig i marts

2014, som skal analysere årsagerne til det

store frafald blandt ungdomsmedlemmerne.

På baggrund af den undersøgelse vil der

så blive iværksat tiltag, der skal forsøge at

reducere medlemsflugten blandt de unge

– blandt andet ved at tilpasse trænings- og

konkurrencestrukturen, så de passer til de

unges ønsker og behov, ligesom målet er at

udvikle en ny træneruddannelse.

”I virkeligheden er det meste i spil, og

før undersøgelsen er færdig, er det

svært at sige, hvad der kon-

kret vil komme til at ske,”

siger Jakob Larsen.

Rekrutteringen fungerer, fastholdelsen halterÉn ting står dog klart: Der skal ske noget. For

med et faldende fødselstal i de kommende

10-15 år står Dansk Atletik Forbund over for

at få væsentligt færre ungdomsmedlemmer,

medmindre der bliver gjort en særlig indsats.

”Antallet af børnemedlemmer i Dansk

Atletik Forbund er meget afhængige af fød-

selstallene i Danmark. I de år, hvor der er født

mange børn, har vi haft mange børnemed-

lemmer - og omvendt. Så hvis vi i en fremtid

med færre fødte børn fortsat vil have et vist

liv på de danske atletikstadions, så er vi nødt

til at blive bedre til at tage dem, der er,” siger

Jakob Larsen.

Det skal ’Fastholdelse skaber kvalitet’

hjælpe med, og som tidligere nævnt er

projektets fokus på fastholdelse - og ikke

rekruttering - af medlemmer, og det er der

en grund til.

”Vi oplever ikke, at vi har svært ved at få

børn til at komme til atletik, og vores frafald

blandt de 8-13 årige er ikke ret stort. Men når

de så bliver 14 år, begynder det at gå stærkt,

og derfor har vi i forbundet valgt at sige, at i

forhold til at få flere medlemmer, der er det

væsentligste for os at kigge på

fastholdelse og ikke

rekrutte-


ring, for den fungerer udmærket. Det svære

er at få dem til at fortsætte med at sætte

deres fødder i klubberne, når de bliver teen-

agere,” siger Jakob Larsen.

Fokus på gruppen fremfor individetDen problematik kan formand i Skive Atle-

tik- og Motionsklub, Thor Knudsen, nikke

genkendende til.

”De 14-17 årige er nogle svære årgange

at have med at gøre – især når de kommer i

gymnasiet, for så får de også andre interes-

ser og prioriteter, og så er det en udfordring

at holde dem i atletikken,” siger han.

Derfor er de i Skive Atletik- og Motions-

klub også meget opmærksomme på netop

denne aldersgruppe.

”Vi snakker meget med dem og gør det

klart, at de selv må bestemme, hvad de vil

med deres atletik. Hvis de kun kan se tid til

en enkelt træning om ugen, er det fint med

os. Og så gør vi meget ud af, at vores klub

skal være et sjovt og rart sted at være,” siger

Thor Knudsen, der fortæller, at man også

holder øje med, at

de dygtigste atleter

ikke bliver for domi-

nerende og får al

opmærksomheden.

Og ifølge Jakob

Larsen er det den

rette tilgang at have,

hvis atletikklub-

berne vil fastholde

nogle af de mange

ungdomsmedlem-

mer, der ellers falder

fra.

”Atletik er en

individuel sport, og

det gør, at der meget

nemt bliver fokuse-

VIDSTE DU, AT…• Dansk Atletik Forbund blev stiftet i

1907.

• Der er 237 atletikklubber i Danmark under Dansk Atletik Forbund.

• I 2012 havde Dansk Atletik Forbund 39.708 medlemmer.

’KVALITET SKABER FAST-HOLDELSE’-PROJEKTET• Projektperioden er 30 måneder.

• Skal analysere årsager bag frafald.

• Uddannelse af 100 trænere.

• Introduktion af nye aktiviteter for minimum 1.500 foreningsmedlemmer.

• Forbedre fastholdelse med 20 % over en femårig periode.

• Samlet budget er lidt over 3 millioner kro-ner.

• Nordea-fonden støtter med knap 2,5 millio-ner kroner.

• Den af projektet høstede viden vil blive delt med andre idrætsgrene og de øvrige atle-tikforbund i Europa.

ret på individet og dem, der umiddelbart er

bedre end de andre,” siger Jakob Larsen og

fortsætter:

”Derfor tror jeg, at vi skal have mere fokus

på det sociologiske og pædagogiske i atle-

tiktræningen, hvis vi har et ønske om at blive

flere. I stedet for hele tiden at have et øje på

resultater og præstationsoptimering, skal vi

i højere grad se på, hvordan vi kan gøre atle-

tikken til et sted, hvor man har det sjovt med

sporten og træningskammeraterne i det

omfang, du har tid.”

Flere medlemmer, flere Hari’erEt øget fokus på at have det sjovt og mindre

skelen til resultater, lyder ikke umiddelbart

som noget, der er befordrende for de bedste

atleter herhjemme, og det erkender Jakob

Larsen da også.

”Jeg tror, at mange af de tiltag, der vil blive

foretaget i det her projekt, vil gå imod en eli-

tetankegang,” siger han.

Alligevel er han ikke bekymret for, at den

danske atletikelite – i en tid, hvor det er småt

med opsigtsvækkende resultater på interna-

tionalt seniorniveau – vil blive endnu tyndere.

Tværtimod tror han, at ’Kvalitet skaber fast-

holdelse’-projektet kan være startskuddet

til en opblomstring på elitefronten, så vi i

fremtiden får endnu flere atleter som sprin-

terkometen Kristoffer Hari.

”Vi har analyser, der viser, at den faktor,

som betyder absolut mest for vores elite-

niveau, er mængden af børn og unge, som

dyrker atletik. Jo flere børn og unge, der går

til atletik, desto bedre resultater. Så vi forven-

ter selvfølgelig også et afkast på elitedelen,

men det er ikke derfor, vi gør det her. Faktisk

bliver eliten mindre og mindre relevant i det

her projekt. Det handler først og fremmest

om, at flere unge skal dyrke atletik,” slutter

Jakob Larsen.


”I stedet for hele tiden at have et øje på resultater, skal vi i højere grad se på, hvordan vi kan gøre atletikken til et sted, hvor man har det sjovt med sporten”Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund


LEGENDER ER ONLINEKan du huske, da Allan Simonsen scorede på straffespark mod

England i 1983 og indledte en dansk fodboldepoke? Eller da Poul-

Erik Høyer spillede sig i OL-finalen ved OL i Atlanta i 1996 og rev sin

polotrøje i stykker? Eller da Ole Olsen kørte fra alt og alle i VM-fina-

len på Nya Ullevi i 1971? Disse og flere andre store idrætshistoriske

øjeblikke ligger på hjemmesiden www.sportens-halloffame.dk, hvor

du kan du se videoer med de fleste af de 28 danske sportsstjerner,

som er optaget i sportens Hall of Fame.

Sportens Hall of Fame er et samarbejde mellem DIF, Team Dan-

mark og Ekstra Bladet, som hylder danske atleter, der har gjort en

fremtrædende indsats inden for deres idrætsgren.

ÅRETS SPORTSFESTDe danske sportshelte fejres traditionen tro med prisuddelinger og

et stort show direkte på DR1 lørdag 4. januar 2014.

Billetsalget er nu åbnet via Billetnet.

I selskab med stjerner og repræsentanter fra dansk idræt kigges

tilbage på årets mange store sportsbegivenheder. Landets fornem-

ste idrætspriser bliver uddelt til de mest markante præstationer i

2013, og undervejs er der musikalsk topunderholdning.

Det er DIF i samarbejde med Team Danmark, Sport One Danmark,

DR og MCH MesseCenter Herning, der står som arrangør.

KOMMUNERNES MEDLEMSREGISTRERINGFor mange foreninger bliver det nu endnu lettere at registrere med-

lemstal. Kommunerne Hedensted, Vejle og Hvidovre har nemlig

indgået aftale med DIF, DGI og Firmaidrættens fælles medlems-

registreringsportal, CFR.

Det betyder konkret, at foreningerne i disse kommuner kun

skal indberette medlemstal for 2013 via CFR på www.medlemstal.

dk, og de slipper således for også at skulle indberette tallene til

kommunen.

Målet er på sigt at få lavet aftaler med samtlige 98 kommuner.

Bemærk i øvrigt at:

• CFR åbner for registrering af 2013-medlemstal på www.med-

lemstal.dk den 1. december 2013, hvor foreningerne vil modtage

information og deres CFR-nummer samt kode.

• Portalen er åben for medlemsregistrering frem til d. 31. januar

2014.

• Foreningerne skal inden d. 1. december opdatere deres kon-

taktoplysninger på www.medlemstal.dk, hvis de har fået ny

formand eller kasserer.

• Ud over formand og kasserer planlægges det, at foreningerne

fremover skal kunne tilknytte en tredje kontaktperson.

SCOR PENGE TIL FÆLLESKASSEN- vær med i slutspurten!

Sælg Børnehjælpsdagens Julelotteri og tjen penge til jeres egen klub. Så støtter I samtidig Danmarks 15.000 anbragte børn og unge.

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan altid returnere usolgte lodder!

Lotteriet sælges frem til den 24. december 2013.

Klik ind på www.bhd.dk– og bestil lodder online allerede i dag. Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Tjen 8,50 kr.for hvert lod

I sælger til en rund tyver!

HOLD ØJE MED...

Har I brug for hjælp, viden og inspiration til jeres foreningsarbejde? Så hold et af DIF’s 3 timers SPOT-kurser hjemme i foreningen.

Scan QR-koden... ...eller gå ind på www.dif.dk (søg efter ”klubledere”). Find det SPOT-kursus som passer til jeres behov.

SÅDAN GØR I• I booker tid og sted hjemme i foreningen

og bestiller kurset på www.dif.dk mindst 5 uger før

• I inviterer alle deltagere og står for even-tuel forplejning

• DIF stiller med underviser og materialer

Fast pris 2.975 kr.

Kontakt os på [email protected], hvis I har spørgsmål.

DIFDANMARKS IDRÆ TSFORBUND

IDRÆ T TENS HUSBRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY

HOLD KURSUS I DIN FORENING

Eksempler på kurser:• Medlemssucces• Lederrekruttering• Klubbens hjemmeside• Klubbens årsplan• Konflikthåndtering


L ARS MØLLER JACOB BECH ANDERSENPROFILEN

I en branche, hvor fyresedler ses mere end ofte, har DBU-boss Jim Stjerne Hansen holdt sig på top-pen af dansk fodbold i over 25 år. Men til nytår er det slut, og generalsekretæren takker af. Idrætsliv har talt med Jim Stjerne Hansen om opture, nedture og curling.

BOSSEN


år man er chef for Danmarks

suverænt største og mest popu-

lære sportsgren, så kan løbende

fokus på ens person ikke undgås.

I øjeblikket er fokus på DBU’s generalse-

kretær ekstraordinært stort. Udmeldingen

om, at den 60-årige Jim Stjerne Hansen

stopper til nytår efter 25 års virke på toppen

i DBU, kombineret med at A-landsholdets

fremtidige trænersituation i skrivende

stund er uklar, har skabt en del virak omkring

generalsekretæren.

Faktisk dominerer Jim Stjerne Han-

sen også overskrifterne denne formiddag

i oktober, hvor Danmark aftenen inden ende-

gyldigt har udspillet sine chancer for at

kvalificere sig til VM i Brasilien.

’DBU har tilbudt Morten Olsen en ny

kontrakt’, står der på forsiden af B.T.. Jim

Stjerne Hansen kigger på avisen, sukker

lidt og skænker derefter roligt lidt kaffe op.

”Det er en and,” siger han og kommer

efterfølgende lidt ind på medietrykket i den

store fodboldorganisation. Et medietryk, der

ifølge generalsekretæren er blevet markant

større i de senere år, og som godt kan gøre

ham lidt træt for nu at sige det mildt.

Ganske vist anerkender Jim Stjerne

Hansen fuldt ud, at A-landsholdet er et ual-

mindeligt godt og veleksponeret produkt,

der har tjent mange millioner kroner ind til

DBU gennem årene. Men alt det andet, som

DBU også står for – børnefodbolden, bred-

deinitiativerne, integrationen af nydanskere

og meget andet – måtte gerne fylde noget

mere i mediestrømmen, hvis det stod til

DBU-chefen.

DBU og dig som generalsekretær bliver meget målt på det, der sker i Parken. Hvordan har du det med det? ”Det irriterer mig. Jeg synes, DBU i dag er

langt mere end et A-landshold, og jeg synes,

vi har haft mange succeser, der fortjener lidt

mere kredit. På mange områder har vi været

trendsættere i dansk idræt, og det kunne jeg

da godt tænke mig, der havde været endnu

mere fokus på,” siger Jim Stjerne Hansen

og fortsætter:

”Vi var de første til at tilbyde fodbold-

skoler, som er blevet en kæmpe succes, og i

dag findes der vel ikke specialforbund med BOSSEN


respekt for sig selv, der ikke har en sommer-

skole. Vi var også de første, der fokuserede på

aldersrelateret træning, og på mange andre

områder er vi gået forrest og har taget ansvar,

fordi vi har den muskel – størrelsesmæssigt

og økonomisk – vi nu engang har. Derudover

har vi være dygtige på rekrutteringssiden.

For 10 år siden forventede de fleste, at DBU

snart ville møde medlemsnedgang, men det

skete jo på ingen måde – modsat en række

andre store idrætsgrene herhjemme. Så jeg

synes, at vi udover A-landsholdets generelt

fine resultater har meget, vi kan være stolte

af.”

Det lange svar bliver ikke serveret i et

hverken vredt eller bittert toneleje – sna-

rere afdæmpet, venligt og imødekommende.

Omvendt behøver man ikke være fodboldpro-

fessor for at regne ud, at DBU-chefen godt

kunne tænke sig at levere en organisation

videre, der havde et lidt mere positivt image

i medierne, end tilfældet er i dag.

Er det i virkeligheden dér, en af de største udfordringer for din efter-følger ligger? At få ændret DBU’s lidt elitære og tunge image? ”Det er noget, vi arbejder løbende med, og

det pirrer os alle sammen, at vi ikke har et

bedre image, når vi nu synes, at vi står for så

meget godt. Jeg tror nu også, at det image, vi

har blandt den menige dansker, er rigtig godt,

og at eksempelvis de forældre, der har deres

børn rendende ude i foreningerne, synes, at

DBU generelt gør et godt stykke arbejde med

at udvikle dansk fodbold”.

”Men under alle omstændigheder så er vi

en organisation, som mange folk mener, de

kan gøre sig kloge på. Så sent som i går aftes

i Parken var der en fodboldfan, der rev mig til

side og klaskede fire fingre i hovedet på mig,

mens han sagde ’4 more years til Olsen’,” siger

Jim Stjerne Hansen og griner.

”Vi lever af den her enorme interesse i

befolkningen, men vi er også nødt til at leve

med den, og det er måske ikke altid lige let.”

Kæmpe job Jim Stjerne Hansen satte sig i det daværende

lille DBU-kontor i Idrættens Hus tilbage i 1988.

Dengang var der ti medarbejdere i DBU. I dag

er der omkring 80 ansatte, og kontoret i Idræt-

tens Hus er for længst skiftet ud med DBU’s

eget domicil på en anden adresse i Brøndby.

Hvorfor stoppe som generalsekre-tær nu? ”Jeg tog beslutningen endeligt, da vores for-

mand Allan Hansen valgte at træde fra per 1.

marts næste år. Så skulle jeg i gang med den

femte formand, og hver gang der kommer

ny formand, så skal der ske nye ting, og det

hele skal kigges efter. Det er helt sikkert fint

nok, men nu er jeg blevet 60 år, og så er det

nok meget passende at stoppe og lade den

kommende nye formand få en ny direktør.”

Hvordan vil du generelt se tilbage på dine 25 år i DBU? ”Vi kan helt grundlæggende være tilfredse

med den udvikling, dansk fodbold har været

inde i. I de 25 år, jeg har været med, er der

overvejende positive ting at kigge tilbage på,

men ligesom alle andre steder er der selvføl-

gelig også nogle ting, man kunne have gjort

anderledes”.

”Men DBU har udviklet sig fra at være et

klassisk stort idrætsforbund til også at være

en pæn stor forretning, og derfor er trykket

på mit job som generalsekretær også tiltaget

betydeligt i de senere år. Det har i virkelig-

heden udviklet sig til at være et kæmpe job.

Det kan jeg også se, når jeg sammenligner

med udlandet, så er jeg en af dem, der har

siddet i et tilsvarende job i længst tid. Det er

en branche, hvor der generelt er meget stor

udskiftning. ”

”Det pirrer os alle sammen, at vi ikke har et bedre image, når vi nu synes, at vi står for så meget godt”

BLÅ BOGNavn: : Jim Stjerne HansenFødt: 28. maj 1953 i HvidovreFodboldkarriere: 1972-76: 72 kampe for Hvidovre IF’s 1. hold1977: Spillende træner, Valby Boldklub (Københavnsserien)1980-82: 80 kampe for BrøndbyCivilkarriere:1975-77: Assistent i A.P. Møller1978-80: Udstationeret i Maersk do Brasil, Rio de Janeiro1980: Befragter, A.P. Møller, København1981-82: Branch Manager, TIP Trailer, København1983-88: Operations- og befragtningschef, Em Z. Svitzer1988-2013: Generalsekretær, Dansk Bold-spil-Union (DBU)1990-: Medlem af UEFA’s disciplinærudvalg


Hvorfor har du overlevet på posten i så mange år? ”Jeg tror og håber på, det er fordi, jeg har

gjort et godt og sobert stykke arbejde”.

”Jeg kom jo til ret ungt og jeg kan huske,

at Hans Bjerg-Pedersen spurgte mig ved

ansættelsessamtalen: ’Hvad er din tidsho-

risont?’ Her svarede jeg ’cirka fem år’, for

så ville jeg på det tidspunkt være blevet 40

år, og så skulle jeg nok videre. Men sådan er

det jo ikke blevet, for jeg har været utrolig

glad for at være i DBU, og mit indtryk er, at

de fleste i DBU også har været glade for, at

jeg har været her.”

Hvad ser du som DBU’s største suc-ces i din tid i 25 år? ”Der er ikke tvivl om, at EM-guldet i 1992 var

et vendepunkt for dansk fodbold. Vi blev på

en eller anden måde symbolet på, at også

mindre nationer kunne være med fremme

i international fodbold”.

”Isoleret set blev europamesterskabet

også et økonomiske vendepunkt for DBU,

fordi vi fik fordoblet egenkapitalen efter

succesen.”

”Trykket på mit job som generalsekretær er også tiltaget betydeligt i de senere år”

Hvor hurtigt tog du de kommer-cielle briller på i Göteborg efter EM-triumfen? ”Da vi stod der i Göteborg umiddelbart efter

finalen mod Tyskland, var det selvfølgelig

glædestårer, der ramte én. Men kort tid efter

tænkte jeg da, at det var meget heldigt, at

vi stod og skulle til at åbne den nye Parken,

og at jeg netop havde arrangeret åbnings-

kampen mellem Danmark og Tyskland. Det

at vi umiddelbart efter EM kunne afholde en

direkte EM-revanche på et nyt stadion, det

var virkeligt godt. Ja, det var så heldigt, som

det kunne være. Både ude fra et sportsligt,

men især også ud fra et kommercielt syns-

punkt. Det betød, at det var ret let hurtigt at

bygge videre på EM-succesen.”

Var EM-triumfen også medvirkende til at lægge et efterfølgende kon-stant pres på DBU? ”Jeg tror ikke, at EM-guldet specielt har øget

presset på DBU. Det var nok mere det fak-

tum, at vi formåede at holde os på toppen i

lang tid, der gjorde, at befolkningen fik en vis

forventning til os. I det hele taget er forvent-


ningerne nok blevet sådan, at folk mener, at

’Danmark skal da med til alle slutrunder’. På

den måde har vores succes lagt yderligere

pres på os selv, men vi må også være realisti-

ske og sige, at der vil opstå bølgegange i et

lille land som vores. Selvom mange mener,

vi bør spille lige op med Tyskland, så må vi

bare sige, at ja, vi har en rigtig god talentud-

vikling, og ja, vi kan løbende drille de store,

men vores indbyggertal er nogenlunde på

størrelse med Hamborg og omegn. Og der-

for er man nødt til at sætte tingene lidt i

perspektiv.”

Hvilke skuffelser har der været i din tid i DBU? ”Altså – rent sporligt – så var den juni-kamp

i år mod Armenien (Danmark tabte 0-4, red.)

noget af det værste, jeg har oplevet. Den

kamp var ikke en del af hverken min eller

Morten Olsens planlægning. Der var sgu’

ikke nogen, der havde kalkuleret med, at vi

skulle tabe hjemme til Armenien”.

”Derudover – på et lidt andet niveau –

ærgrer det mig lidt, at vi i sin tid ydede en

del støtte til etableringen af store fodbold-

haller med kunstgræs rundt om i Danmark.

Det har ikke været nogen succes, og vi skulle

nok i stedet for have satset på udendørs

kunstgræsbaner.”

Hvad med salget af Parken? Har det aldrig ærgret dig? ”Nej. Aldrig. Jeg ser jo, hvordan vores kolle-

gaer rundt omkring, som er helt eller delvist

ejere af store stadions, klarer sig, og man må

bare sige, at det er svært at drive et stadion.

Man skal huske, at vi som nationalt forbund

ikke kan bringe mere end fem landskampe

til Parken årligt og så en enkelt pokalfinale.

Det er altså ikke nok til at holde et stort et

anlæg i gang.”

Hvad skal der til for at DBU og dansk fodbold udvikler sig yderligere? ”For nogle år siden søsatte vi vores koncept

’Holdninger og handlinger’, hvor vi udvikler

fodbolden på udøvernes præmisser med

flere boldberøringer osv. Det skal vi bygge

videre på, og vi kan da også så småt begynde

at se frugterne af det arbejde nu i forhold

til de årgange, der er på vej frem.”

”Samtidig står det mere og mere klart,

at gode ungdomstrænere er utrolig vig-

tige. Teenagerne i dag er krævende, og de

vil rent faktisk gerne lære noget. Der skal

derfor være gode uddannede trænere alle

steder til at motivere og udvikle de unge, så

de kommer igen.”

Er fodbold i Danmark fortsat så populært, fordi I har udviklet spor-ten og organisationen i en rigtig retning, eller er det ’bare’ fordi, fod-bold er dybt forankret i den danske folkesjæl? ”Jeg tror, det er en kombination. Fodbold er

den største sport herhjemme, og næsten

alle drenge skal jo på et eller tidpunkt forbi

en fodboldklub. Det nyder vi som organisa-

tion naturligvis godt af, men jeg synes også,

vi har været gode til at fastholde interessen.

Nu har vi jo også fået pigerne med.”

Hvad kan andre specialforbund lære af jer?”Det ved jeg faktisk ikke. Man skal passe på

med at give andre specialforbund råd, for

vi er alle forskellige, og DBU kan ikke sam-

menlignes direkte med ret mange andre på

grund af vores størrelse og økonomi. Jeg bli-

ver også selv irriteret, når folk siger: ’Hvorfor

gør I ikke bare som tyskerne’.”

Hvordan har du det med, at efter 25 år i DBU, så ender din sidste periode med, at alle stort set kun vil foku-sere på landstrænerposten? ”Jeg er lidt ked af, at det er blevet udlagt

nogle steder som om, at det er vanvittigt,

at det er mig, der skal finde en ny lands-

træner. Jeg synes, det ville være vanvittigt,

hvis man lod en helt ny direktør, der endnu

ikke er helt inde i stoffet, foretage så stor

en beslutning.”

”Men interessen overrasker mig ikke, og

det er en del af gamet. Jeg ved, hvor meget

landstrænerposten optager sindene i Dan-

mark, og så er landstrænerjobbet jo også

DBU’s vigtigste medarbejder, og lønnen er

væsentligt større end statsministens. Så

interessen er berettiget.”

VIDSTE DU, AT……Jim Stjerne Hansen er en ganske habil curlingspiller og onkel til Rasmus Stjer-ne Hansen, der er en del af det danske curlinglandshold, som skal med til OL i Sochi 2014? ”Jeg har hele tiden sagt, at den første danske vinter-OL-medalje nogensinde bliver vundet af en Stjerne Hansen, og det holder jeg fast ved. Jeg tror, min nevø Rasmus og de øvrige på det danske curling-hold har rigtig gode medalje-chancer i Sochi,” siger Jim Stjerne Han-sen, som selv spillede meget curling i 70’erne sammen med broderen Tommy Stjerne Hansen.

lml-sport.dkTlf.: +45 8693 3922

BanetoveCompetitor banetove anvendt til de fleste OL, WM, og EM. Fås i følgende varianter tilpasset dit bassin.

• Competitor Gold Ø 150mm• Competitor Standard Ø 100mm

Swedish GogglesVerdens mest kopierede svømmebriller.Vær sikker på at få de originale.

• Swedish Goggles Jewel Collection• Swedish Goggles Metallic• Swedish Goggles Anti-Fog• Swedish Goggles Standard

StartskamlerMalmsten Startskamler udført i pul-verlakeret rustfrit stål, forberedt for tidtagning.

• Malmsten Startskamle Standard• Malmsten Startskamle Trackstart

www.malmsten.com

Idrættens HusBrøndby Stadion 20 - 2605 BrøndbyTlf. 4399 9099 - [email protected]

Husk julekort!

formegon.dk

Vi har et godt tilbud i november månedPris eksempel:100 stk. A5 julekort på 4 sider med blank UV-lak udvendig kr. 1.500,- + moms200 stk. kr. 1.800,- + moms Samme kort kun med vandlak 100 stk. kr. 1.100,- + moms200 stk. kr. 1.450,- + moms Pris incl. layout, tryk og levering i DK

logo

foto/video

reklameartiklerplakatermagasiner design og web

tryk og print

roll-up nyhedsbrev skiltekampagner


FØR EVENTEN...

IDRÆTSKALENDEREN

NOVEMBER:14. november – 17. november Svømning DM på kortbane i

Gladsaxe Svømmehal

23. november Gymnastik Hold-DM i trampolin i

Haslev

23. – 24. november Taekwondo DM i kamp og teknik i

Odense

30. november Styrkeløft DM i bænkpres i Aalborg

DECEMBER12. – 15. december Svømning EM på kortbane i Jyske

Bank BOXEN i Herning

27. – 29. december Badminton Copenhagen Masters i

Falconer Centret

JANUAR4. januar Gallashow Sport 2013 i Jyske Bank

BOXEN i Herning

12. – 26. januar Håndbold EM i herrehåndbold i

Danmark

Ud med Depeche Mode og ind med 2,4 millioner liter

vand. Det er den forvandling, Jyske Bank BOXEN gen-

nemgår til december, for når den engelske supergruppe

har spillet sin sidste sang ved en stor koncert i BOXEN,

går arbejdet straks i gang med at transformere multia-

renaen fra en koncerthal til et svømmestadion.

På ti dage skal Jyske Bank BOXEN nemlig gøres klar

til at huse EM i kortbanesvømning – det første interna-

tionale svømmemesterskab nogensinde, der vil blive

afholdt i Danmark. Og ifølge eventmanagerfor mester-

skabet, Jakob Staun, er der noget at se frem til som

tilskuer.

”EM i kortbanesvømning bliver en unik begivenhed,

og som tilskuer kommer du til at se den europæiske

svømmeelite dyste på tætteste hold. Vi vil hæve gulvet,

så de nederste tilskuerrækker vil være på niveau med

bassinkanten, og det vil give en meget intim atmosfære,”

siger Jakob Staun, der også fortæller, at intimiteten vil

blive hjulpet på vej af en halvering af tilskuerkapaci-

teten i Jyske Bank BOXEN, så der i alt vil være plads til

cirka 6.300 tilskuere.

”Derudover vil vi tænke lys og lyd ind i eventen, som

det ikke er set til et svømmestævne før, og det skulle

gerne gøre mesterskaberne til en helhedsoplevelse for

tilskuerne,” siger Jakob Staun.

Rikke Møller jagter medaljerHvis mesterskabet – set med danske briller – skal være

en helhedsoplevelse, skal der også gerne vindes nogle

medaljer til Danmark, og det burde der være rig mulig-

hed for. Ved sidste års EM på kortbane vandt Danmark

i hvert fald seks guld-, fire sølv- og to bronzemedaljer.

Den helt store danske medaljesluger ved det mester-

skab var Rikke Møller Pedersen, der vandt tre medaljer af

guld og en enkelt af sølv, og hun ser frem til EM i Herning.

”Jeg glæder mig rigtig meget, og det bliver fedt at

svømme et stort mesterskab på hjemmebane. Jeg håber,

at publikums støtte lige vil give os svømmere den sid-

ste og afgørende energi, når vi ligger i bassinet,” siger

Rikke Møller Pedersen, der tilbage i august vandt sølv

ved langbane-VM i 200 meter bryst og i forløbet også

satte en verdensrekord på distancen.

”Sportsligt har jeg store forventninger til mesterska-

berne, og jeg håber, jeg både kan lave nogle personlige

rekorder og vinde nogle medaljer – som minimum to,

ellers vil jeg blive skuffet,” siger Rikke Møller Pedersen.

VERDENSKLASSE-SVØMNING I BOXEN

Jyske Bank BOXEN i Herning bliver i fire dage i midten af december fyldt med vand og omdannet til en svømme-hal, når Europas svømmeelite mødes til EM på kortbane. Der er udsigt til dansk medaljefest.

POLFOTO MORTEN SCHROEDER

Rikke Møller Pedersen i vild jubel efter hendes verdensrekord på 200 meter bryst ved VM i Barcelona i august.

IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

MORTEN SCHROEDER

JAMAICA I DOPINGMODVIND Det har været en aldeles skidt sommer for

Jamaicas atletikforbund og dets antido-

pingagentur JADCO. Fem af østatens

succesrige atleter er blevet testet

positive for doping, og det har fået

flere til at mistænke det jamaicanske

dopingagentur for at levere en man-

gelfuld indsats.

Den mistanke blev yderligere bestyr-

ket, da en tidligere chef for agenturet i

august fortalte, at Jamaica kun udførte én doping-

test uden for konkurrence mellem februar 2012 og

frem til OL i London i august samme år.

På baggrund af de mange dopingsager ønskede

det internationale antidopingagentur WADA at

komme til Jamaica for at diskutere dopingproble-

merne. Dét besøg kunne ifølge Jamaica først lade

sig gøre i løbet af 2014, men efter pres fra WADA,

der truede med at udelukke de jamaicanske atleter

fra konkurrencer, fandt mødet sted i slutningen af

oktober.

VERDEN RUNDT

SVERIGE BYGGER ’SPORTSBY’ TIL KVINDERNE Det har været undervejs længe, og nu nærmer det første spade-

stik sig hastigt til World Village of Women Sports (WVWS) i Malmö

i Sverige. For når kalenderbladet skifter til 2014, begynder bygge-

riet nemlig af det 110.000 m2 store forsknings- og udviklingscenter,

der har været på tegnebrættet siden 2009.

Idéen med WVWS er, at det skal være centrum for forskning om

kvinder og idræt – herunder hvordan træningsmetoder, skadesfore-

byggelse, lederuddannelser og idrætsudstyr kan skræddersyes til

kvinders behov.

“40 procent af alle idrætsaktive i Sverige er kvinder – alligevel

er størsteparten af al viden om træning, motion og idræt baseret

på studier af mænd – lavet af mænd. Meget lidt har berørt piger

og kvinders situation i idrætten,” skriver Malin Eggertz Forsmark,

der er administrerende direktør for WVWS og formand for Sven-

ska Gymnastikförbundet, til Sport Executive.

RUSSERNE VIL VÆRE FRIVILLIGE TIL VINTER-OL Russerne står i kø for at hjælpe til som frivillige under det kommende

vinter-OL i Sochi. Helt præcist har de russiske arrangører modtaget

200.000 frivillighedsansøgninger, og de mange ansøgninger vækker

glæde hos Dmitry Chernyshenko, direktør for vinterlegene i Sochi.

”Da vi bød på OL-værtsskabet tilbage i 2005, var der slet ikke

tradition for frivilligt arbejde i Rusland. Men siden da er det sket en

positiv udvikling, og i dag er der over 250.000 russere, der regel-

mæssigt laver frivilligt arbejde,” siger han.

De russiske arrangører anslår, at der vil være behov for 25.000

frivillige under OL i Sochi.

TENNIS KÆMPER MED MATCHFIXINGDet er langtfra et liv i sus og dus at spille tennis, hvis du ikke tilhø-

rer den absolutte elite inden for sporten. Præmiepengene er små,

mens omkostningerne er mange, og dermed kan der også opstå

fristelser til at indgå aftalt spil – kaldet matchfixing – for at tjene

nogle lette penge.

Det oplever de i stigende grad i det internationale tennisforbund,

der siden foråret har dømt tre tennisspillere for matchfixing– det

samme antal, som der har været i de fem forudgående år.

Væksten i antallet af matchfixing-sager bliver især tilskrevet

en ny teknologi, hvor scoren i selv de mindre tennisturneringer bli-

ver opdateret point for point, og det skulle gøre det nemmere at

agere som matchfixer, skriver Politiken.

50 IDRÆTSLIVNOVEMBER 201350 IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

REPORTAGEN

OL I LONDON – LÆNGE LEVE

L ARS MØLLER, DIF, POLFOTO OG NICOL AI LISBERG NICOL AI LISBERG

Sidste år i juli blev den olympiske ild tændt og forvandlede London til en kæmpe sportsfest. Her godt et år efter lever minderne om sommeren 2012 stadig, men hvordan er det egentlig gået med de mange arenaer og ikke mindst stemningen blandt den engelske befolkning? Idrætsliv er gået på gaden i London.

51IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013 51IDRÆTSLIVSEPTEMBER 2013

OL I LONDON – LÆNGE LEVE

NICOL AI LISBERG


ome on!” Instruktørens

skrig overdøver de mas-

sive vandmasser, der

buldrer derudaf med

13.000 liter i sekundet. I en blå gummibåd

sidder ni personer på en teamworking-dag

iført hjelm, redningsvest og pagaj og for-

søger at få båden på ret køl. En enkelt af

roerne får overbalance og ryger overbord

og må lade strømmen fragte hende ned af

den olympiske bane, mens kammeraterne

kæmper videre i gummibåden.

På søen ved siden af padler cirka 50

kajakroere, i alderen 14 år og opefter, rundt,

inden de skal prøve kræfter med stedets

anden bane.

Vi befinder os ved Lee Valley White Water

Centre i det nordlige London. For godt et år

siden lagde stedet her grund til kano- og

kajakkonkurrencerne under OL. I dag er cen-

tret stadig hjemsted for nogle af de britiske

OL-guldvindere, men også for polteraben-

der, fødselsdagsfester og familieudflugter.

Siden man igen slog dørene op for offent-

ligheden, er mere end 250.000 mennesker

strømmet til. Selvom termometeret siger

15 grader og udsigt til regn denne lørdag i

oktober, har det ikke afholdt lidt over 2.000

mennesker fra at booke en tid på vandet i

løbet af dagen. En af dem er 18-årige Jack

Dee, der sammen med et par kammerater

har valgt at tilbringe sin lørdag i en kajak.

“Jeg så et par af konkurrencerne under

OL, og det var en kæmpe oplevelse. Siden

anlægget genåbnede har jeg nok været

her et par gange sammen med mine ven-

ner, og hver gang er det en fed oplevelse.

Det er godt, at der er kommet et anlæg for

slalom, whitewater og rafting her i London,

for det har der manglet. Det kan man også

se på antallet af folk, der bruger det week-

end efter weekend.”

Hurtigste åbning i historienGenåbningen af Lee Lee Valley White Water

Centre blot seks uger efter afslutningscer-

omonien er faktisk en olympisk rekord i sig

selv, for aldrig tidligere i historien har en

arena åbnet så hurtigt efterfølgende. Da

London i 2005 blev tildelt legene nedsatte

man kort tid efter kommissionen London

Legacy Cooperation Development (LLCD),

der skulle sikre, at der blev skabt en arv,

efter OL var forbi. For som daværende borg-

mester Ken Livingston udtrykte det, så var

det ikke de to ugers sport, der var det inte-

ressante ved at være vært for OL. Det var i

stedet muligheden for at ændre en bydel

og inspirere en generation.

“Vi kunne godt have valgt at åbne alle

arenaerne samtidigt, men vi besluttede, at det

var en bedre idé at åbne de enkelte steder,

når de var klar for at fastholde den olympiske

ånd. Hos tidligere værtsbyer har man set, at

der ikke var en plan for, hvad der skulle ske

efter legene, så for at undgå at den olympi-

ske by blev en spøgelsesby, har det været

vores ambition fra begyndelsen af at gen-

åbne arenaerne hurtigst muligt,” forklarer

Peter Tudor, der er Director of Venues i LLCD.

I juli i år blev også Copper Box Arena samt

den nordlige del af den olympiske park åbnet

for offentligheden. Især sidstnævnte udgør

en central del i håbet om at videreføre den

olympiske arv.

“Igennem denne proces har vi arbejdet

ud fra tre ord: Fjernelse, færdiggørelse og

forbindelse. De to første ting var specifikt i

forhold til konstruktionen af den olympiske by,

mens forbindelse er et nøgleord i alt, hvad vi

siden har foretaget os. Håbet er, at de mange

arenaer inspirerer folk til at dyrke mere idræt,

men i bund og grund handler det om at skabe

et stort område, hvor folk er motiveret til at

komme af dem selv og cykle en tur, jogge,

løbe på rulleskøjter eller noget helt fjerde.

Det er vigtigt, at byens indbyggere føler en

forbindelse til stedet og føler, det er deres

park,” siger Peter Tudor.

London

Fortsættes på side 54


MARC EWENS 18 ÅR Var du selv tilstede under OL? ”Jeg flyttede først til

London under Para-

lympics, men nåede

at se lidt forskellige

konkurrencer.”

Hvordan har stemningen i byen været efter OL?”Jeg synes helt sikkert stadig, at man kan

mærke stoltheden i byen over det, der blev

præsteret. Atmosfæren er selvfølgelig ikke

lige så elektrisk, som den var under OL, men

stemningen er på en eller anden måde ble-

vet hængende.”

Har OL inspireret dig til at dyrke mere sport?”Jeg så en del roning på tv og prøvede det

også i et par måneder efterfølgende, men

stoppede så igen. Nu dyrker jeg forment-

lig den samme mængde sport som før OL.”

EVA ISAACS 63 ÅR Var du selv tilstede under OL? ”Jeg har altid boet her

i området og forsøgte

at få billetter til atletik,

men uden held. Inden

OL åbnede var jeg dog

på en rundtur i den olympiske park.”

Hvordan har stemningen i byen været efter OL?”Fantastisk. Folk, der bor her i området, har

fået et nyt miljø at færdes i. Jeg har venner

og familie rundt om i landet, og når jeg invi-

terer dem med i parken, så lyser de op og

bliver overraskede over stedet.”

Har OL inspireret dig til at dyrke mere sport?”Jeg dyrker ikke decideret sport, men jeg

elsker at gå ture, og efter parken her er åbnet,

så er jeg nok begyndt at gå lidt oftere end før.”

FREJA KHELA 11 ÅR Var du selv til-stede under OL? ”Jeg så håndbold,

basket og kano sam-

men med min familie.

Jeg var især vild med

håndbold, fordi jeg

kendte reglerne og har spillet det lidt før.”

Hvordan har stemningen i byen været efter OL?”Den har været god. Vi snakker nogle gange

i skolen, om hvad der skal ske med de for-

skellige haller, og hvis der var nogen, der

oplevede noget specielt under OL, taler vi

også stadig om det.”

Har OL inspireret dig til at dyrke mere sport?”Ja, jeg er begyndt at spille tennis i skolen.

Det er lidt svært, men det er sjovt at prøve

en ny sport.”

VOXPOP

Fortsættes på side 54


Lossepladsen er blevet et paradisFor otte år siden var den olympiske park i bog-

staveligste forstand en losseplads placeret

i et af Londons mere pauvre kvarterer. Nu er

det forvandlet til en af byens mest idylliske,

grønne områder, og således også i dag hvor

folk spankulerer rundt i den flotte natur med

udsigt til det olympiske stadion og svømme-

hallen i det fjerne. En gruppe cyklister tager

et par runder i det bakkede område omkring

parken, mens børnefamilierne benytter sig af

de mange legepladser. Et ældre venindepar er

ude på en formiddagstur i deres lokalområde

og imponeres over omgivelserne.

“Jeg troede ikke rigtig på det i begyndel-

sen, da de sagde, at området her en dag skulle

blive et grønt frirum for os lokale. Stedet lig-

nede jo noget, der var løgn, men jeg må bare

sige, at det er blevet fuldstændig fantastisk.

Jeg har efterhånden været her et par gange,

men hver gang bliver jeg faktisk forbløffet

over, hvor dejligt her er,” fortæller 63-årige

Eva Isaacs, der har slæbt sin veninde med

en tur i parken.

’Home of the Olympic Champions’Udover at skabe en opblomstring i den østlige

del af London var en af de store ambitioner

også at få flere briter til at dyrke sport. Da

London vandt buddet tilbage i 2005, dyrkede

13,9 millioner englændere sport en gang om

ugen, men ifølge tal fra Sport England er det

tal nu oppe på 15,4 millioner. Alene i løbet af

det sidste halve år er der sket en stigning på

en halv million.

“Vi er glade for, at vi indtil videre er lykke-

des med at gøre flere aktive, og i takt med at

de øvrige arenaer åbner, så håber vi, det kan

få endnu flere til at motionere. En stor del af

den olympiske arv er jo baseret på at gøre

folk aktive, og det kan arenaerne og områ-

det omkring den olympiske park forhåbentlig

”En stor del af den olympiske arv er jo baseret på at gøre folk aktive”Peter Tudor, direktør i London Legacy Cooperation Development

være med til at videreføre,” lyder det fra Peter

Tudor.

Store sportsgrene som golf, cykling og

fodbold har alle oplevet fremgang, men

også mindre sportsgrene som eksempel-

vis taekwondo og håndbold har mærket

et boost efter de olympiske lege. Frem-

gangen er især tydelig blandt de unge i

aldersgruppen 16-25, hvor der virker til, at

Storbritanniens succes under OL med i alt

65 medaljer for alvor har smittet af.

Således også hos Jack Dee ved Lee Val-

ley White Water Centre, der i sin kajak er klar

til at begive sig ud på den bane, der meget

passende er døbt “The Legacy Course”.

“Sporten er mest en hobby for mig, men

det er klart, at når man ser banneret med

teksten ’Home of Olympic Champions’, så

kan man næsten ikke andet end at blive

inspireret til lige at give den lidt ekstra. Når

jeg sejler under det, så føles det i et kort øje-

blik, som om jeg selv er en del af OL.”


SÅDAN SER DE OLYMPISKE ARENAER UD ET ÅR EFTER OL

Aquatics CentreSvømmehallens 17.000 pladser er

reduceret til 2.500, når den genåbner

i foråret 2014. Selvom hallen stadig

skal huse store, internationale kon-

kurrencer, så er det primært den

brede offentlighed, der får glæde af de

mange aktiviteter, som den karakteri-

stiske, bølgeformede bygning tilbyder.

Basketball ArenaVar fra begyndelsen tænkt som en mid-

lertidig arena. Kort tid efter OL blev

den derfor pakket sammen og sendt

til Rio, hvor den i 2016 igen skal lægge

gulv til USA’s ’Dream Team’ og de andre

basketnationer.

Lee Valley White Water CentreSatte olympisk rekord da den allerede

seks uger efter afslutningen genåb-

nede for offentligheden. En kvart

million har siden besøgt stedet, der

både fungerer som talentcenter samt

indbyder til familieudflugter og andre

sociale arrangementer.

Copper Box ArenaBlev under OL benyttet til blandt andet

håndbold og fægtning. Genåbnede i

juli måned i år og er den tredjestør-

ste arena i England. Arenaen er blevet

ombygget, så det nu er muligt for alle

og enhver at dyrke de fleste former

indendørssportsgrene i hallen. Målet

er, at man hvert år er i stand til at få

500.000 besøgende i hallen.

Det olympiske stadion Fodboldklubben West Ham United

vandt rettigheden til at leje sig ind

på stadion i de næste 99 år begyn-

dende fra sommeren 2016. Året efter

er London vært for VM i atletik, hvor

det olympiske stadion og 60.000 til-

skuere vil byde verdens bedste atleter

velkommen.

Lee Valley VeloparkLagde grund til blandt andet bane-

cykling og Lasse Norman Hansens

guldmedalje. Velo dromen er sat til at

åbne den 4. marts næste år og kan som

det eneste sted i verden tilbyde føl-

gende fire sportsgrene: Banecykling,

BMX, mountainbike samt en landevejs-

rute, der løber rundt om arenaen.


MEDALJERVundne medaljer i perioden 13. september 2013 – 31. oktober 2013.Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer siden 1975 kan findes på www.dif.dk

SØLVVM Bueskydning – compound, 3D Jozsef Csikos

BRONZEVM Bueskydning – recurve, hold Anne Marie Laursen, Carina Rosenvinge Christiansen og Maja JagerVM Bueskydning – compound, 3D Stig AndersenVM Speedway Niels-Kristian Iversen

GULDVM Kano/kajak – toerkajak, marathon Henriette Engel Hansen og Jeanette LøvborgVM Skydning – skeetskydning Jesper HansenVM Bueskydning – recurve Maja JagerVM Bueskydning – compound, hold Stephan Hansen, Martin Damsbo og Patrick LaursenVM Bueskydning – holdskydning, 3D Stig Andersen, Tom Rask Nielsen og Claus Kjær Vigen LarsenVM Dans – latinamerikanske danse Martino Zanibellato og Michelle AbildtrupEM Amerikansk fodbold – flagfootball HerrelandsholdetEM Handicapidræt – bordtennis, single Peter RosenmeierEM Handicapidræt – bordtennis, hold, Peter Rosenmeier og Brian Nielsen

Udvalgte skoler i DanmarkSkoleophold ?

FIND DIT NÆSTE SKOLEOPHOLD HER

HELGENÆS NATUREFTERSKOLEVængesøvej 3, 8420 Knebelwww.hne.dkT 8635 6100






HIMMELBJERGEGNENS NATUR- OG IDRÆTSEFTERSKOLE

Vesterled 1, 8680 Rywww.himmelbjergegnens.dkT 8689 8399




BORREMOSE EFTERSKOLELøgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nøragerwww.borremose.dkT 9865 6044

BORREMOSE EFTERSKOLELøgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nøragerwww.borremose.dkT 9865 6044


AARHUS EFTERSKOLEBrunbakkevej 21, 8270 Højbjergwww.aarhusefterskole.dkT 8627 1777

MANGLER DIN SKOLEkontakt MedieTeamet.dk T 7199 5522







www.EB-SPORTSPRAEMIER.dk Kongevejen 83 ∙ 3000 Helsingør ∙ Tlf. 49 21 83 25

man-fre 10:00 - 17:30 ∙ lør 9:00 - 12:00

3 gode grunde til at handle hos os

1. Nordsjællands billigste

2. Stor udvalg af sportspræmier

3. Der gives gode rabatter

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

www.ucn.dk/sportsmanagement

Vi uddanner fremtidens professionelle ledere til

sportsbranchen

Sport Managementthe business of sport

• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship

CHRIS ANKER SØRENSENHvis ikke jeg var blevet cykelrytter, så var jeg blevet...”gymnasielærer, tror jeg. Jeg kan godt lide at

have med mennesker at gøre, og jeg kunne

godt tænke mig at undervise og give min

viden fra mig. Jeg var faktisk i gang med at

læse biologi på universitetet og planlagde

at have historie som sidefag for at blive gym-

nasielærer, da Bjarne (Riis, red.) kom med en

kontrakt. Så droppede jeg ud af universitetet

og satsede på cykling i stedet for.”

At være cykelrytter er...”hårdt. Det er vanvittig hårdt, men også fedt

at leve af sin passion og hobby. Jeg får set

mange steder af verden. Jeg træner og bor i

Italien, hvor jeg bliver ved med at elske udsig-

ten i bjergene, når jeg træner, selvom jeg har

kørt der 50 gange før.”

Mit bedste cykelløb nogensinde var...”8. etape af Giro d’Italia i 2010, hvor jeg vinder

på Terminillo (italiensk bjerg, red.). Det er min

største sejr til dato, og det er den dag, hvor

jeg har haft de bedste ben.”

”Sejren var også ekstra stor for mig, fordi

jeg havde haft en dårlig optakt. Jeg brækkede

kravebenet fem uger inden Giro’en og troede

egentlig ikke, at jeg skulle køre, og den første

uge af løbet var jeg helt væk. Jeg var langt

nede i kulkælderen, men pludselig kom de

gode ben og sejren ud af ingenting, og det

vendte selvfølgelig helt om på tingene for

mig.”

Det folk ikke forstår omkring min sport er...”det taktiske element i cykling, som spiller en

kæmpe rolle. Mange tror, at hvis du er stærk

nok, så kan du bare sætte dig frem og okse alt,

hvad du kan, og så skal du nok vinde. Men der

er sindssygt meget holddisciplin i cykling, og

man skal arbejde vildt meget sammen som

hold for at få det til at lykkes. Man kan ikke

vinde et løb ene mand.”

Mit største sportsidol er...”den er svær. Jeg går meget op i fodbold, og

jeg har engang set meget, meget op til Chris

Sutton. Han har det samme fornavn som mig,

og så spillede han i Norwich, som jeg altid

har holdt med. Lige pt. er mit sportsidol dog

Robert Snodgrass, som også spiller i Norwich,

fordi jeg synes, han har et totalt sejt navn.”

Det bedste at spise på en løbsdag er...”havregryn om morgenen. Det giver god

energi og smager godt. Hvis jeg ikke kan få

det, er jeg ikke helt tilfreds. Derudover får

jeg næsten også altid en omelet for lige at

få lidt proteiner indenbords inden en hård og

udmarvende dag. Når vi er til etapeløb, bliver

vi stopfodret med pasta og ris, så i den sidste

uge af et treugers etapeløb gælder det mere

om at tvinge maden i sig frem for at spise for

nydelsens skyld.”

Det seneste år har jeg lært, at...”skifte bleer på to piger på samme tid. Jeg er

blevet far til pige nummer to, og det gør, at

man nogle gange skal multitaske mere, end

man er vant til. Min kone siger dog, at hun ikke

synes, det kører særlig godt, men jeg synes

selv, at det kører rigtig godt.”

Når jeg ikke cykler, så... ”leger jeg selvfølgelig med mine to børn.

Derudover prøver jeg også at få set så

meget fodbold som muligt. Jeg er kæmpe

fodboldfan.”

Når jeg er færdig med at cykle, skal jeg...”spise masser af kage og drikke øl. ”

Mit største ønske er...”at Norwich vinder Champions League... og

selvfølgelig, at mig og min familie forbliver

lykkelige.”

Mit mål det næste år er...”at vinde et eller andet! Jeg har ikke vundet

et løb eller etape af betydning siden 2010, så

det vil være dejligt med en sejr i et UCI-løb.

Den vil falde på et tørt sted.”

Team Saxo-Tinkoff-rytteren om Norwich, øl og bleskift.


IDRÆTSLIVET IFØLGE...

FACTS: CHRIS ANKER SØRENSENAlder: 29 år Resultater: Deltagelse i fire Tour de France – med bedste resultat som nr. 14 i 2012, hvor han også blev tildelt prisen som den ”Mest angrebsivrige rytter”. Nr. 12 ved OL i Beijing i 2008.Detaljen: Bliver ofte kaldt ”Oksen fra Ham-mel”, som også var det kælenavn, Drengene fra Angora-karakteren Bobby Olsen havde.

POLFOTO MORTEN SCHROEDER

MORTEN SCHROEDER

Matchfixing, spil på egne kampe og misbrug af intern viden er forbudt

SPIL SPILLETHvem ved mest om sport

www.spilspillet.dk

Kampagnepartner:

HotlineKontakt hotlinen, hvis du er i tvivl om reglerne for spil og betting på sportskonkurrencer. Man skal kontakte hotlinen, hvis man kender til overtræ-delser af matchfixingreglerne.

Tlf. 70 70 70 94.

[email protected]

stopmatchfixing.dif.dk

Spil spillet

Det rigtige sportsgulvEN AFGØRENDE FAKTOR FOR EN VELLYKKET SPORTSHAL

www.unisport.com

Taraflex sportsgulve findes i dag i hundredvis af

sportshaller, gymnastik- sale og skoler rundt om

i Skandinavien

Et sportsgulv skal passe til forskellige former for idræt for både børn, motionister og eliteudøvere. I Danmark er vi som regel dygtige til at stille høje krav til gulvene i vores idrætsanlæg, men gør vi ikke det, risikerer vi at udøverne ikke er tilfredse med gulvets beskaffenhed, og at anlæggene ikke bliver udnyttet fuldt ud.

Unisport tilbyder komplette sportsgulvsystemer med undergulvskonstruktioner og renoveringer af eksiste-rende gulve. I vores sortiment kan vi også tilbyde mobi-le løsninger, som er lette at lægges løst ved forskellige konkurrencer eller arrangementer.

VIGTIGE PUNKTER INDEN MAN VÆLGER GULVKomfort - Det skal være skånsomt for udøveren, så det ikke skader led og ledbånd.

Sikkerhed - Gulvet må ikke være for glat eller for hårdt. Et godt fodfæste giver hurtige og sikre fodbevægelser.

Holdbarhed - Et nyt sportsgulv er en stor investering, og bør derfor være meget slidstærkt og kunne klare 20 års slitage uden reparationer.

Vedligeholdelse - Gulvet skal være let at gøre rent uden de store vedligeholdelsesudgifter.

Belastning - I dag anvendes idrætshaller også til andre arrangementer og må tåle disse belastninger.

idrætsliv nr 5 2013

Documents