Borger- og lægeperspektiver

v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder

København d. 12. maj 2014

2

Udført i regi af Sundhedsprojekt

Ebeltoft

I samarbejde med Torsten Lauritzen

og Janus Laust Thomsen, Afdeling for

Almen Praksis (Aarhus Universitet)

Finansieret af Danske Regioner og DSI

Formål

Vurdere behovet for social differentiering i tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler

Borgeres oplevelse og håndtering af sygdom og

sundhed med særligt fokus på sociale forskelle

Prak. lægers italesættelse af sociale forskelle i sygdom og sundhed

Datagrundlag:• Individuelle interview med 12 deltagere i Sundhedsprojekt Ebeltoft• 2 fokusgruppeinterview med 7 prak. læger fra Sundhedsprojekt Ebeltoft

(af i alt 11 læger)

De praktiserende læger

Anerkender eksistensen af social ulighed i sundhed

Der er altid undtagelser

Ikke meningsfuld af tænke i sociale grupperinger i det

daglige kliniske arbejde – foretrækker

individualiseringsstrategi

Ønsker ikke at dømme – behandle alle lige

4

Men ….

Ubevist scanning af social position

Socialt dårligt stillede patienter:

– Fylder meget (komplekse problemstillinger)

– Er en udfordring (kommunikation og klinisk interaktion)

Kommer ubevidst til at behandle de velstillede bedre

5

”Det er nemmest med dem, der er som én selv…”

”Jeg føler mig mere tilpas med dem, som er højere på den sociale rangstige på den måde, at jeg kan selv slappe af, jeg kan selv tale mit eget sprog, og jeg kan selv føle mig hørt på én eller anden måde. Det er en eller anden samhørighed, som gør, at det er meget nemmere, foruden det, at der er flere ressourcer. […] Min afmagtsfornemmelse – som er vores største fjende i det daglige – den kommer ikke ud så meget i fuldt flor, som den gør [med den mindre velstillede, red.]”.

(Prak. læge)

6

Borgere

Sårbarhedsfaktorer hos alle borgere

– ophobning hos dem med mindre gode levekår

Social ulighed ikke en nærliggende forklaring på sygdom

og sundhed i eget og andres liv

– men erkender at det eksisterer

7

Helbredsundersøgelser og -samtaler

Kan være en udfordring at forstå tallene

Godt at få uddybet tallene til en helbredssamtale (som

ved 1. helbredsundersøgelse)

Helbredssamtale har manglet som opfølgning på

efterfølgende helbredsundersøgelser

– Borgere med mindre gode levekår forventer, at lægen

kontakter dem, hvis noget er galt

8

Livsstilsændringer

Borgere med mindre gode levekår har været de mest

ihærdige

Kritiske tal fra en helbredsundersøgelse ikke altid

tilstrækkelig til at initiere en livsstilsændring

Betydningsfuldt at kunne se resultater af en eventuel

livsstilsændring ved efterfølgende helbredsundersøgelser

9

Behov for social differentiering?

Mere proaktiv tilgang til borgere med mindre gode

levekår

OBS på udfordringer i kommunikation og klinisk interaktion

ved dem, der ikke er som én selv

Indledningsvis sortering af patienter (mål for

sårbarhedsfaktorer) – kombineret med

individualiseringsstrategi

10

KORA, 4. maj 2015

Iben Holbæk Lundager

Projektleder Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter

Birger og Birthe

30.000 borgere

30-49 år

RandersKommune

Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Praktiserende læge inviterer

Spørgeskema

Deltagelse

Mere end halvdelen takker ja til helbredstjek

Tirsdag d. 11. februar 2014:Borger nr. 4.000 tjekkede ind

50/50 kvinder og mænd

30-39 år: 38%40-49 år: 62%

Helbredstjekket

Blodtryk

Vægt, højde, taljemål (BMI)

Kolesteroltal

Langtidsblodsukker (diabetes)

Lungefunktions-undersøgelse

Kondital

Blodtryk, kolesterol og blodsukker

Forhøjet blodtryk?

Forhøjet kolesterol?

Type-2 diabetes?

Højde, vægt, taljemål og BMI

BMI<18,9: undervægtigBMI 18,9-25:normalvægtigBMI 25-30: overvægtigBMI>30: svært overvægtig

Mere end halvdelen er overvægtige eller svært overvægtige

Lungefunktion og kondital

Flertallet har lavt eller meget lavt kondital Forringet lungefunktion:

Rygning, astma, KOL, passiv rygning, arbejdsmiljø?

Hvilken farve har Birger?

Røde Borgere

59,3% Skal til egen læge

Gule borgere

20,7%Henvises direkte til

opfølgende tilbud

Grønne borgere

20,0% Fortsætter det gode arbejde

Opfølgende tilbud

Tjek på alkoholvanerne

Tjek på motionsvanerne

Tjek på trivslen

Tjek på rygestoppet

Tjek på vægten

Tjek på konditallet –ph.d. - projekt

Tjek dit helbredFlow for borger30 – 49 årige borgere i Randers kommune

Det første skridt er det største

Facebook.com/tjekdithelbredtdh.randerssundhedscenter.dk

FORSKNINGSPROJEKT

24

Formål med Tjek dit Helbred

At borgere mellem 30- 49 år får mulighed for at opnå en bedre sundhed gennem en systematisk helbredsundersøgelse efterfulgt af en sundhedsfremmende samtale hos egen læge.

At evaluere en struktureret indsats på• Effekt

– Sundhed– Funktionsniveau

• Borgerperspektivet (sundhedsopfattelse, handlinger)• Implementerbarhed

– Deltagelse– Organisatoriske forhold

• Sundhedsøkonomi

Overordnet design

Citizens in Randers Municipality

N = 26,216 persons Jan 1st 2012

2012 -2013

5200 pers

Intervention group

5200 persons

Will be invited in 2013-2014

And

Reexamined in 2016 - 2018

2014 -2015

5200 pers

2015-2016

5200 pers

Control group

5200 pers

Will be invited in 2016 - 2018

Overordnet design

Citizens in Randes Municipality

N = 26,216 persons Jan 1st 2012

2012 -2013

5200 pers

Intervention group

5200 persons

Will be invited in 2013-2014

And

Reexamined in 2016 - 2018

2014 -2015

5200 pers

2015-2016

5200 pers

Control group

5200 pers

Will be invited in 2016 - 2018

Effect measure:

Physical activity

CVD risk

Meausres for labour market

attachment

Overordnet design

Citizens in Randes Municipality

N = 26,216 persons Jan 1st 2012

2012 -2013

5200 pers

Intervention group

5200 persons

Will be invited in 2013-2014

And

Reexamined in 2016 - 2018

2014 -2015

5200 pers

2015-2016

5200 pers

Control group

5200 pers

Will be invited in 2016 - 2018

Silent Control

group

Another

Municipality

Comparable 2013:

Gender, age,

socioeconomy,

pharmacological

treatmentEffect measure:

Physical activity

CVD risk

Meausres for labour market

attachment

Effect measure:

Physical activity

Self reported health

Measures for

Lbor market attachment

Effektmål

• Primære mål

– Konditionstal og selvrapporteret fysisk aktivitet

– BT, cholesterol tal

• Sekundære mål

– Selvrapporteret helbred

– Sygedage

– Tilknytning til arbejdsmarkedet

• Sundhedsøkonomisk analyse

Forskningsprojekter I GANG

• Hvem deltager ikke?

• Kan deltagelsen blive endnu bedre?

30

31 INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDAARHUS UNIVERSITET

54% deltager!

Kort over Deltagelse

versus Ikke deltagelse

Forskningsprojekter I GANG

• Hvad er der sket med de borgere i år 1, som

– Røg?

– Havde dårlig lungefunktion?

– Havde dårlig mental helbred?

Spørgeskema udsendes i april 2014 til 5200 borgere

32

Forskningsprojekter I GANG

• Kan et tilbud om motion i et samarbejde mellem Sundhedscenteret og RGF til borgere med lavt konditionstal give bedre kondi?

• ER ”pakken” optimal? Skal konditallet være med? Skal lungefunktionsundersøgelsen være med?

33

Hvorfor dette studie – nu?

Væsentligste risikofaktorer for død og færre gode leveår:

• rygning

• fysisk inaktivitet

• højt blodtryk

• højt blodsukker

• overvægt

• højt alkohol forbrug (WHO 2009)

Sundhedsprofilen for Randers Kommune!!

Risikofaktorerne fører til:

• Cancer • Hjertekarsygdom• Diabetes og forstadier hertil • Hjerte og kar sygdom • Lungesygdomme (kronisk obstruktiv lungelidelse)• Bevægeapparatsygdomme (slidgigt, rygproblemer)• Misbrugs-tilstande med organskader, uheld

Særlig opmærksomhed på:

• Depression og andre psykiatriske sygdomme – særstatus

(WHO 2009)

Debatten om helbredsundersøgelser i Danmark og internationalt

– Vil borgerne i Randers leve længere?

– Får vi sundere borgere?

– Bliver pengene brugt fornuftigt?

– Får vi fat i de rigtige deltagere?

– Skaber vi et risikosamfund/bekymrede borgere?

Samarbejde

• Randers kommune

• Praktiserende læger i kommunen

• Region Midt

• Institut for Folkesundhed, Århus Universitet

• UNIKT!!!!!

37

Pause og spørgsmål fra salen

38