horysont nr.2 2007

Velgørenhed som aldrig før- Tema om danskernes givervilje

Jersild: Kirken skal fri af staten

Undervisning er våbnet mod aids i Afrika

KFUM og KFUK i Danmark

Lokal lederuddannelse på vej � Ny Journey for Justice for voksne � Formand Ole Thomsen: Børn skal vide, at de kan tro

HORYSONTY Nummer 2 � Marts 2007

HORYSONT Marts 2007 | 2

Side 6-12 Tema: VelgørenhedVi giver penge til gode formål som aldrig før, og hver tredje

dansker arbejder frivilligt. I takt med at vi får det bedre, tænker

vi mere og mere på andre.

Side 14-15VoksenstævneGensynsglæde og genopfriskning af gamle minder på årets

voksenstævne. Se billederne derfra.

Side 23Lederportræt

”Ungerne skal have lov til at opleve alt det, jeg har fået lov til.”

19-årige Sophie Jespersen er klubleder i Tjørring KFUM og

KFUK.

Side 29Kronik: Vi skal hjælpe børn til at tro”De skal høre om den barmhjertige samaritaner. De skal

lære at synge salmer i vilden sky. Og de skal lære, at i bøn

kan vi bede Gud om alt.” skriver formand Ole Thomsen.

åRgANg 8 MARTS 2007 ISSN 1399-9117

Ansvarshavende redaktørAstrid Bjørg MortensenValby Langgade 192500 ValbyTlf. 36 14 15 37E-mail [email protected]

Redaktionssekretær:Emil Rottbø[email protected] Tlf. 28 92 17 90

Redaktionen:Bjarke [email protected]. 33 15 13 31

Lone Sø[email protected] Tlf. 86 25 94 47

Per Køhler [email protected]. 87 40 06 56

Evan [email protected]. 97 12 12 01

Annonceredaktion: HORYSONT KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 . 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Mandag – torsdag 10.00-16.00 Fredag 10.00-15.00

Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.

De i artiklerne fremførte synspunk-ter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Deadlines:horYsont nr. 3/2007 udkommer ultimo maj. Deadline er 20. april.

Oplag: 4.500 Layout: Pernille Rosenbak Hansen Kathrine Winther Iversen

Tryk: Reklametryk Herning Forsidefoto: Scanpix/Lars Helsinghof

HORYSONTIndhold ��

3 | HORYSONT Marts 2007

”åRgANg 8 MARTS 2007 ISSN 1399-9117

KFUM og KFUK i Danmark er en børne-

og ungdomsbevægelse, som har til

formål at forkynde evangeliet om Jesus

Kristus. Forkyndelsen finder sted blandt

børn, unge og voksne ud fra Bibelen til

styrkelse af tro og fællesskab, til del-

tagelse i menighedens liv, i mission og

tjeneste, og til ansvar og medindflydelse

i forening, kirke og samfund. KFUM og

KFUKs grundlag er bekendelsen til den

treenige Gud. Gud sendte sin Søn for at

frelse verden og Gud sender sin Ånd for

at oplyse og vejlede, så mennesker sen-

des ud med evangeliet. Denne sendelse

ser KFUM og KFUK sig som en del af.

KFUM og KFUK er en økumenisk

bevægelse og bygger på Folkekirkens

evangelisk-lutherske lære.

KFUM og KFUK i DanmarkLandskontor

Valby Langgade 19, 2500 Valby

tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18

mail: [email protected]

www.kfum-kfuk.dk

giro 3 00 73 32

Åbningstider: mandag-torsdag

kl. 10-16, Fredag kl. 10-15

Generalsekretær

Kirsten Lund Larsen

Mail: [email protected]

Administrationschef

Gorm Skat Petersen


Formand for KFUM og KFUK

Ole Thomsen

Hammershusvej 47, 4 th.

8210 Århus V

Tlf. 86 24 33 76

E-mail: [email protected]

Unitas Forlag

Peter Bangs Vej 1D

2000 Frederiksbjerg

Tlf. 36 16 64 81


www.unitasforlag.dk

Forlagsleder: Peder Gundersen

Unitas Rejser

Højbovej 1F, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 56 11


www.unitas.dk

Ledere: Knud Erik Bjerre og

Anker Olsen

Indsamlingstræthed, indsam-

lingsmæthed – hvor længe kan

vi blive ved med at samle flere

og flere penge ind i Danmark?

Spørgsmålet stilles igen og igen

i medierne – og ikke mindst

spekuleres der i, om danskerne

fremover kun vil støtte det

konkrete og umiddelbart identi-

ficerbare, og alene give geder

til malawianske familier, støtte

Bedstemødre i Kirgistan eller få

sig et sponsorbarn i Uganda.

Man giver da ved dørene…

Jeg bliver i hvert fald tit spurgt,

om husstandsindsamlinger,

som eksempelvis Sogneind-

samlingen, i virkeligheden ikke

er fortid, og om fremtiden ikke

snarere ligger i mere spekta-

kulære og kreative måder at

samle ind på.

Det mener jeg ikke. Sogneind-

samlingen har en stor styrke i

sin enkelthed. At godt 20.000

indsamlere går fra dør til dør

og kommer langt ud i hjørner

og kroge af byer og land.

At der er levende mennesker,

som har besluttet sig for at

give 2-3 timer af en søndag på

at samle ind. Det bør kalde på

en respekt hos dem, de ringer

på hos – og giver i hvert fald en

dyb respekt hos os, der står

som modtagere og siden skal

fordele pengene. Sogneind-

samlingen er først og frem-

mest en helt nødvendig støtte

til arbejdet blandt nogle af ver-

dens allerfattigste – men det

er samtidig også et vidnesbyrd

om en stærk folkelig opbakning

til at lindre fattigdom og nød.

Samtidig er der ikke noget, der

for alvor tyder på, at dansker-

ne ikke længere vil give ved

dørene. I det hele taget ople-

ver vi i Folkekirkens Nødhjælp

en stærk givervilje, som efter

min opfattelse langt fra alene

er afhængig af den velstands-

stigning, vi har oplevet de

senere år.

Tusind tak til alle jer, der tog en

tur søndag d. 4. marts.

Af Connie Yilmaz Jantzen, Foto Kristian Djurhuus

Sogneindsamlingens styrke er 20.000 indsamlere, der kommer langt ud i hjørner og kroge af byer og land.

Connie Yilmaz Jantzen er formand i KFUM i Ålholm og National chef i Folkekirkens Nødhjælp

4

Holdningen er ikke til at tage

fejl af. Vi kender ham mest

som den skarpe studievært

fra DR2, men som privat per-

son er han heller ikke bange

for at skære igennem. Jens

Olaf Jersild har sine hold-

ninger, også når det gælder

kirken.

”Folkekirken har et problem i

dag. Den er blevet for meget

statskirke, og det hæmmer

den i sit daglige arbejde. Det

er jo en falliterklæring, at

vi forleden kunne læse om

præster, der ikke kan finde

ud af at holde gudstjeneste

på den rigtige måde. For

hvad er den rigtige måde?

Statskirken har sin form.

Men skal præster sættes i

bås? De skal vel som i den

første kirke ud på aposte-

lens heste og møde menne-

sker,” foreslår han.

Inspiration i historien

Jens Olaf Jersild har altid

interesseret sig for historie,

og især den religiøse side

af historien har fanget hans

interesse. Et journalistisk

Kirken skal gøre sig fri af statenSkal Folkekirken overleve som en aktiv kirke, der tager sit ansvar for mennesker alvorligt, skal den skilles fra staten.

Historisk har kirken altid arbejdet for lighed mellem mennesker. Det har den glemt, fordi den er blevet statskirke.

HORYSONT Marts 2007 | Interview

Interview ��

legat gav ham muligheden

for at tage et halvt års orlov

fra DR og fordybe sig i reli-

gionshistorie på Syddansk

Universitet i Odense.

”Under studierne i Odense

opdagede jeg noget meget

interessant. Jeg fordybede

mig blandt andet i Paulus’

breve, og det er rent faktisk

det ældste vidnesbyrd, vi

Af: Evan JohansenFoto: DR

5

har om kirken, og de ældste

skrifter i Bibelen. Historisk

set ligger evangeliefortæl-

lingerne og Det Gamle

Testamente jo før Paulus,

men hans breve er de ældst

bevarede. De har ikke gen-

nemgået gendigtninger med

videre, derfor er de så inte-

ressante, og så handler de jo

om kirkens liv. Derfor fandt

jeg utrolig meget stof her.”

Kirkens rolle

Igennem tiderne har kirken

altid spillet en rolle. Historisk

set har den altid taget de

svages parti og arbejdet for

lighed blandt mennesker. Det

er den påstand, som Jens

Olaf Jersild fremsætter på

baggrund af sine studier.

”Lige siden kirken så dagens

lys har den arbejdet blandt

mennesker og taget menne-

sker alvorligt. Paulus´ breve

viser det med al tydelighed.

Han kærer sig ikke om struk-

turer og så videre, men giver

anvisninger på, hvordan livet

i dagligdagen skal leves,”

konstaterer han.

”I middelalderen spillede

kirken også en stor rolle,

og arbejdede på at skabe

lighed blandt mennesker.

Det gentager sig også efter

reformationen og helt op til

vores tid.”

”Men kirken i dag er stivnet

i sine former, og det hæn-

ger ganske givet sammen

med, at den er blevet mere

og mere en statskirke. Skal

Folkekirken overleve, så skal

den blive sig selv. Jeg ved

godt, det giver en masse

problemer, men det må være

vejen frem, hvis kirken skal

være tro mod sin historie,”

lyder rådet fra Jens Olaf

Jersild.

Blå Bog ��

Jens Olaf Jersild

47 år

Journalist på DR 2

Kendt fra Jersild og Spin

Har netop afsluttet ½ års orlov, hvor han bl.a. studerede religionshistorie

på Syddansk Universitet og underviste kommende journalister.

Modtog i 2006 landets største journalistpris, Det Journalistiske Fellowship

Interview | HORYSONT Marts 2007

For 10 millioner kr. blandede geder og bisværme

HORYSONT Marts 2007 | TEMA: Velgørenhed

Tema ��

14.090 hønseflokke, 2827 køkkenhaver 16.500 geder og

2608 bisværme. Det var, hvad Folkekirkens Nødhjælp solgte

fra deres gavekatalog op til jul. Sammenlagt købte danskerne

for knap 10 millioner kroner velgørende gaver bare hos Fol-

kekirkens Nødhjælp, og det er ikke tilfældigt, at det blev en

stor succes. Det rammer nemlig lige ned i en ny velgørenheds

trend, hvor det er populært at give – enten af sit økonomi-

ske overskud eller af sin frivillige arbejdskraft. I dette num-

mer ser horYsont nærmere på velgørenhedstrenden med en

række artikler om mulige forklaringer og kirkens rolle i at

hjælpe andre. Vi er også taget med på den store sogneind-

samling i starten af marts.

6

7

Giv 10.000 til kampen mod aids i Afrika og få dit firmanavn på

skærmen. Sådan lokkede DR penge ud af de danske virksomhe-

der til den store Danmarks Indsamling i slutningen af februar.

Med i prisen fik virksomheder også en E-mail-signatur, der

signalerer til alle kunder, samarbejdspartnere og forbindelser,

at de støttede kampen mod aids i Afrika til det populære show.

Og den købte de - både Nykredit, Mols-linien og Ejendomsmæg-

ler Kjeldsen fra Herning.

”Det er vigtigt for virksomheder at vise, at de tager socialt

ansvar. De kan ikke længere nøjes med at tænke på profit, men

må tage et medansvar for de problemer, som samfundet står

over for. Når de for eksempel giver penge, viser de, at de tager

ansvar for samfundets problemer og gerne vil gøre en indsats,

og det er godt for deres image”, siger Heidi Hermansen, der har

skrevet speciale i virksomheders sociale ansvar.

Virksomheder vil også vise socialt ansvarDet er ikke kun privatpersoner, der bekymrer sig

om denne verdens fattige. Også virksomheder er

blevet mere opmærksomme på deres ansvar for

mennesker, der har brug for hjælp

TEMA: Velgørenhed | HORYSONT Marts 2007

På køleskabet hænger et billede af familiens sponsorbarn, 7-årige Bruna fra

Brasilien, og smiler til den dårlige samvittighed. Øverst i bladkurven i stu-

en ligger Hus Forbi, de hjemløses avis, og minder os om, at ikke

alle har en varm stue. På tasken sidder den lille røde

aids-sløjfe og vidner om et bidrag til kampen mod

aids, og om armen hænger lædersnoren med perler,

som er købt for at støtte Kræftens Bekæmpelse.

Vi er så optaget af at gøre noget godt og ikke mindst

minde os selv om, at vi har gjort det, med alle mulige syn-

lige beviser på, at vi har støttet, givet og gjort en indsats

for andre. Så kan man også rigtig føle sig god og velgø-

rende, hver gang man ser det. Men helt ærligt, det mang-

lede da bare med al den overflod, vi lever i. Tænk lige på din

ønskeseddel til jul – hvor svært var det ikke at finde ønsker nok

– og det du kom på - var det noget, du slet ikke kunne undvære?

Selv overvejede jeg at ønske mig en el-pisker, da den gamle brød

sammen en novemberdag. Men da jeg nok skulle bruge den inden

jul, købte jeg den selv. Så kunne jeg altid ønske mig et nyt tørklæde

eller … eller overveje en ged???

Produkterder gør en forskel

Smykkeproducenten PILGRIM har siden 2003 støttet

den humanitære organisation Læger uden Grænser

(MSF). To gange årligt designer og producerer PILGRIM

et særligt MSF produkt, som sælges til fordel for Læger

uden Grænser. Hele salgsbeløbet går ubeskåret til

Læger uden Grænser. Indtil nu har PILGRIM’s salg af

MSF-produkter genereret en indtægt til organisationen

på over 6 mio. kr. Dette forår er det en solbrille til både

mænd og kvinder.

Af Astrid Bjørg Mortensen

Redaktionens kommentaR:

Det er dagen for den store

sogneindsamling. Der er

forår i luften, og vejret er

perfekt til en tur med rasle-

bøssen. I Johannes Døbers

sogn i Valby har præsten

opfordret konfirmanderne

til at melde sig som ind-

samlere og flere har fulgt

opfordringen.

Hvorfor er I med til at

samle ind?

”Det er fordi, kirken spør-

ger, om jeg vil hjælpe med

at samle ind, og så fordi

jeg går til præst,” svarer

Patrick.

”Man er med til at give an-

dre mennesker et bedre liv,

og så er man sammen med

nogle venner, mens man

samler ind,” tilføjer Michael.

Der er også KFUM og

KFUKere blandt indsam-

lerne. Benedikte Kjærgaard

Larsen har tradition for at

hjælpe med indsamlingen.

”Det tager kun to timer,

”Det var godt, I kom”Søndag den 4. marts var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp.

Vi fulgte med nogle af de mange hjælpere og indsamlere rundt.

og så er det hyggeligt at

komme rundt til folk. På den

korte tid har jeg samlet 900

kr. ind til et godt formål,”

fortæller Benedikte.

Nemt at bidrage

Ude på ruten bimler de før-

ste ringeklokker hos folk. En

midaldrende kvinde åbner

og giver et bidrag.

Hvad får dig til at spytte i

bøssen?

”Jeg har altid givet bidrag, og

jeg betaler også regelmæs-

sigt beløb ind via giro, for

der er så mange, der har

brug for hjælp,” siger hun.

Flere bidragydere er enige

om, at det er lettere at

få givet et bidrag,

når de kan gøre

det fra deres

egen dør.

Tema ��

”Det er vigtigt og nødvendigt

at hjælpe. AIDS er bekym-

rende, og jeg kunne ikke

give til den store TV-indsam-

ling, der var for nylig, fordi

jeg ikke kan ringe til 90-

numre. Men så var det godt,

at I kom forbi i dag,” svarer

en anden kvinde senere på

ruten.

Ingen hjemme

Folk er i godt humør på

årets første forårsdag, men

det milde vejr driller også

indsamlerne lidt.

”Der er mange, der ikke

er hjemme, og det er lidt

ærgerligt,” fortæller Vibeke

Tuxen, der er præst i Johan-

nes Døbers Kirke og selv

har været ude at samle ind.

”Jeg føler mig selv så berørt

af situationen, for AIDS er

en forfærdelig katastrofe.

Vi lever selv i så meget

velstand, samtidig med at

vi gennem TV kan følge ver-

dens katastrofer så tæt.

Så kan jeg få helt dårlig

samvittighed over, at vi

ikke giver mere,” siger

Vibeke.


Tekst og foto: Bjarke Friis

De socialt dårligt stillede har

det svært i dag. Men i Silke-

borg står Kirkens Korshær

parat til at yde en hjælpende

hånd.

”Vi oplever desværre en

stigende søgning til vores

arbejde. Der bliver flere og

flere, der bukker under for

det politiske krav – noget for

noget. Vi er et fristed, der

ikke registrerer brugerne.

Et sted, hvor man kan kom-

me og være sig selv og sam-

tidig få hjælp til hverdagen

og livet,” forklarer korshærs-

præst Anette Kortegaard.

”Vi skal være der som kirke.

Det forpligtiger evange-

liet os til, og sådan har det

været lige siden den første

kirke. Her tog man ansvaret

næsten for alvorligt. Og det

må vi også gøre. Kirken må

også give sit besyv med, når

der er brug for det. Det er

ikke altid lige populært, men

nødvendigt.”

Alle er værdifulde

Anette Kortegaard er

samtidig sognepræst ved

Silkeborg Kirke. Men 25 % af

ansættelsen er reserveret til

jobbet som Korshærspræst.

Det betyder, at hun en gang

om ugen opholder sig i

varmestuen og her står til

rådighed for brugerne. Der

er tit bud efter hende, og hun

er vellidt. Flere gange under

snakken afbrydes vi af et

”Hej præst”.

”Min vigtigste opgave er at

være her. Jeg står til rådig-

hed for brugerne, og mange

søger mig for at snakke om

livet og livets store spørgs-

mål. Jeg oplever mange ting

her, og ofte bliver brugernes

liv rullet op i samtalen. Det

er barske ting, de fortæller,

men uanset hvad jeg hører,

så tager jeg altid

udgangspunkt i, at

den jeg snakker

med, er noget specielt og

værdifuldt. Det er en vigtig

indgang, og det er jo det,

evangeliet har lært os,” fast-

slår Anette Kortegaard.

Mange frivillige

Som korshærspræst er

Anette Kortegaard en del af

teamet i Kirkens Korshær i

Silkeborg. Det betyder også,

at hun deltager i rekrutte-

ringen af frivillige medarbej-

dere og er med til at skaffe

midler til deres virke.

”Heldigvis møder vi stor

forståelse for arbejdet, og

mange vil gerne give en

hånd med et eller andet

sted, og dem finder vi plads

til. Men det er vigtigt, at

de ved, hvad de går ind til,

for det er ikke altid lige let,”

understreger korshærs-

præsten, inden hun begi-

ver sig tilbage for at være

blandt dem, der er hendes

menighed.

Kirken er forpligtiget til socialt arbejde”Hvis kirken tager evangeliet alvorligt, kan den ikke frasige sig det socia-

le ansvar. Kirken skal være der,” fastslår korshærspræst fra Silkeborg,

Anette Kortegaard.

Kirkens Korshær er en

privat, social hjælpeorgani-

sation for udstødte.

Mere end 200 genbrugsbu-

tikker sikrer arbejdet med

varmestuerne, Sct. Nicolai

Tjenesten og meget mere.

TEMA: Velgørenhed | HORYSONT Marts 2007 9

Tekst og foto: Evan Johansen

Tema ��

Af: Bjarke Friis og Astrid Bjørg MortensenFoto: Udlånt af FKN og Per Vestergaard

Velgørenhed og frivilligt arbejde er to sider af samme sag. Sam-

tidig med, at indsamlingsbøsserne er blevet tungere, er viljen

til at give en hånd med i den lokale forening steget markant.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Social-

forskningsinstituttet. I begyndelsen af 1990’erne udførte

omkring 25 % af danskerne frivilligt arbejde, mens det i

dag er omkring 33 %.

De frivillige hjælpere har mindst lige så stor økonomisk

betydning for foreningerne som pengegaver.

”Værdien af det frivillige arbejde i ikke-kommerciel

sammenhæng er opgjort til 35 mia. kr. Det er fordelt

på de 1,5 mio. danskere, der deltager i frivilligt, uløn-

net arbejde. Hvis det omregnes til gængse arbejds-

forhold, så svarer det til 110.000 fuldtidsansatte,”

forklarer en af forfatterne bag rapporten, Thomas

Boje, der er professor i samfundsvidenskab på

Roskilde Universitetscenter.

Men hvorfor er det pludselig populært at gøre

noget for andre?

Større overskud

I Danmark er alle vores materielle behov opfyldt.

Vi har mere mad end vi kan tåle, masser af tøj i

skabet og et varmt sted at sove – langt de fleste

af os. Når vores basale behov er opfyldt, begyn-

der vi at have overskud til at realisere os selv.

”Med den luksus-situation vi lever i nu, er det

naturligt, at vi begynder at tænke på at være

gode ved hinanden,” siger fremtidsforsker

Johan Peter Paludan. Han mener også, at den

aktuelle økonomiske situation spiller ind på

vores lyst til at dele med andre.

Hver tredje dansker arbejder frivilligtDet frivillige arbejde og viljen til at give vokser.

Det skyldes, at vi har det rigtig godt, og så er

det også blevet smart at vise, at man har over-

skud til at hjælpe andre.


”Der er lav arbejdsløshed i disse år, og de fleste kan se frem

til at klare sig godt måneden ud, de næste måneder og det

næste år. Det er bare nemmere at være gode ved hinanden,

når man har penge nok. Så får man overskud til at gøre noget

for andre.”

Men det er ikke den eneste forklaring på de mange frivillige

hænder.

”Væksten i det frivillige arbejde skyldes også, at der er blevet

flere ældre og pensionerede, som ikke er nedslidte og gerne

vil bruge deres nyvundne fritid på at hjælpe andre,” fortæller

Johan Peter Paludan.

Ny type givere

Det er på mode – ikke bare at give af sit økonomiske overskud

eller af sin tid – men også at vise, at man giver og har lidt

mere overskud i hverdagen. Han findes stadig, den gamle

trofaste giver, der donerer mere eller mindre anonymt og

ikke forventer synlige tegn til gengæld, men en ny type givere

er på vej, mener fremtidsforsker Johan Peter Paludan.

Det er med vores giver-trang som med alt andet, vi bruger

vores penge på: det skal fortælle noget om, hvem vi er, gerne

vil være eller foregiver at være.

”Man vil gerne vise naboen og alle de andre, at man gør det

gode. Når vi giver penge eller samler ind er det for at signa-

lere til vores omverden, at vi har overskud og gør noget for

andre,” siger Johan Peter Paludan.

Frivilligheden spreder sig

Hverken fremtidsforsker Johan Peter Paludan eller professor

Thomas Boje tror, at der er tale om et forbigående fænomen.

Faktisk forudser Thomas Boje, at det frivillige arbejde vil

sprede sig til nye områder.

”På sundhedsområdet vil vi formodentlig kunne se en vækst

i det frivillige arbejde,” siger han. ”Det er et af de områder,

hvor der i dag er forskel på Danmark og de lande, vi normalt

sammenligner os med. Siden Grundtvig har vi haft et socialt

element i det, vi i dag kalder velfærdsstaten, hvad enten det

sker i form af offentlige tilbud eller private organisationer.

Men på for eksempel hospiceområdet har vi kun set begyn-

delsen af de frivilliges initiativer.”

TEMA: Velgørenhed | HORYSONT Marts 2007 11

12

KFUM og KFUK er også

afhængig af økonomiske

gaver fra private. Heldigvis

har vi rigtig mange støtter,

og især ved den årlige på-

skekollekt, der giver et beløb

i nærheden af 600.000

kroner fra kirker og private

givere.

”Påskekollekten udgør en

pæn del af vores indtægter,

så det er rigtig godt, at så

mange kirker vælger at

samle ind til os,” siger ind-

samlingskonsulent Birgitte

Kastrup.

KFUM og KFUK får opmærksomhed i påskenPåskedag går kollekten i mange af landets kirker til KFUM og KFUKs arbejde.

Det har ikke bare stor økonomisk betydning, men er også god reklame.

Oplagt reklamemulighed

Men påskekollekten er også

en oplagt mulighed for hvert

år at profilere KFUM og

KFUK og fortælle om organi-

sationen og de nye aktivite-

ter og tilbud.

”Det er både en chance for

at fortælle om KFUM og

KFUK i landets aviser gen-

nem annoncer eller artikler,

men også lokalt er der gode

muligheder for at vise, at

man findes, og hvad man la-

ver,” siger Birgitte Kastrup.

For nogle år siden etablere-

de to ildsjæle med erfaring

inden for IT, nethandel og

markedsføring et initiativ,

hvor virksomheder giver

penge til velgørende organi-

sationer.

Initiativet, der har navnet

ENGODSAG.DK, gør det gra-

tis at hjælpe et godt formål,

når folk handler via Inter-

nettet. Virksomhederne

Hun foreslår, at

foreningerne som

tidligere år deler

påskeliljer ud foran

kirkerne som tak for

bidraget, laver et fæl-

lesarrangement efter

gudstjenesten eller

blot hænger plakater

op med det aktuelle

aktivitetsprogram i

foreningen.

Computerprogram hjælper andre med at hjælpeTo ildsjæle har startet konceptet ENGODSAG, der hjælper handlende på

Internettet til gratis at støtte deres yndlingsorganisation.

betaler donationerne, mens

den handlende bestemmer,

hvor pengene havner.

Hvad fik jer til at udvikle det

her koncept?

”Min mor havde på det

tidspunkt fået en hjerne-

blødning, og da Jonathan

ringede og spurgte, om vi

ikke skulle lave et projekt

på nettet, der hjalp andre

mennesker, var jeg ikke i

tvivl. Vi ville have et arbejde

og et liv, hvor vi kunne gøre

en forskel for andre end

os selv,” fortæller de to

ildsjæle bag initiativet Mads

Ellegaard og Jonathan Løw

som en simpel forklaring

på, hvorfor de startede

ENGODSAG.DK, der vokser

dag for dag og tæller flere

hundrede virksomheder og

organisationer.

Du kan også støtte KFUM

og KFUK gennem EN-

GODSAG.DK. Du skal blot

hente et lille program til

din computer fra KFUM

og KFUKs hjemmeside

www.kfum-kfuk.dk.

Så støtter du automa-

tisk, når du handler i fle-

re hundrede forskellige

butikker på nettet.

Af Astrid Bjørg Mortensen



Af Astrid Bjørg MortensenFoto: Privat og KFUM og KFUKNyt om navne

Ny chauffør bag rattet på børnebilenAnna Møller Olsen fra Aalborg

skal køre børnebilen og den

fyldte trailer rundt på Danmarks

landeveje dette forår. Der er al-

lerede mange foreninger, der har

booket et besøg af den populære

bil i foråret, og de kan se frem til

sjove aktiviteter, lederuddannelse

og synlighed, når børnebilen når

frem.

Anna er 28 år og meget aktiv i KFUM og KFUK. Udover at være

leder i Aalborg, er hun også ansat som caféleder i foreningens

café og er også redaktør af børnebladet BRICKS.

Børnebilen kan bookes på mail [email protected]: Flemming Staal

Ny Navigator i AalborgMette Marie Nissen fra

Vejle er startet som ny

Navigator hos KFUM og

KFUK i Aalborg, hvor hun

skal bruge to tredjedele af sin tid med at promo-

vere foreningens café. Den sidste tredjedel af

tiden skal Mette rejse rundt til alle efterskoler

med tilknytning til KFUM og KFUK og reklamere

og fortælle om Ung Uge 2007.

Mette er 20 år og har været med på mange

KFUM og KFUK-arrangementer hele sin ungdom.

Hun har været elev på Blaakilde Ungdomsskole og

været aktiv i DKG i sin studentertid. Mette bliver

den sidste Navigator, da ordningen ikke fortsæt-

ter i sin nuværende form.Foto: Flemming Staal

Ny direktør på Unitas ForlagRuth Bredal Juul er ny direktør for Unitas Forlag.

Ruth er 47 år og bosiddende i Taastrup udenfor

København. Hun har tidligere været leder på Skt.

Josefs Skole i Roskilde, der er en katolsk privat-

skole. Ruth Bredal Juul starter på forlaget 1. maj

2007. Foto: privat, venligst udlånt

Volontører for Break the Silence landet i NamibiaI midten af januar rejste to unge volontører med KFUM og KFUKs

internationale projekt Break the Silence til YWCA i Namibia.

Ea Christensen, 21 år, fra Kolding og Maria Haahr Jensen, 23 år,

fra Esbjerg skal de næste måneder arbejde med aidsoplysning til

unge i et land, hvor 20 % af befolkningen er smittet med hiv.

Du kan følge med i Eas og Marias oplevelser på deres weblog på

www.kfum-kfuk.dk under ”internationalt”.Foto: Privat og KFUM og KFUK

Udsendelsesgudstjeneste i Brændkjærkirken i Kolding med

deltagelse af KFUM og KFUKs Hovedbestyrelse og ansatte.

Fra venstre: Karin Vestergaard, næstformand, Maria Haahr Jen-

sen, Ea Christensen og konsulent Nicolaj Stubbe Hørlyck.

14 HORYSONT Marts 2007 | Reportage Voksenstævne 2007


Tekst og foto: Evan Johansen

”Det kan ikke beskrives i ord – det skal opleves.”

Så klart udtrykte en deltager det, da samtalen faldt på, hvorfor

hun var med for 19. gang på KFUM og KFUKs voksenstævne.

Ord var der ellers mange af, da 605 voksne KFUM og KFUKere

havde fundet vej til det 20. voksenstævne på Nyborg Strand

19. – 21. januar. Enkelte havde været med hvert eneste år.

”Kan du huske, da vi var på sommerlejr sammen som ledere”

– ”hvor er det godt at se dig igen” – ”hvordan går det så med jer” -

”hvorfor har I ikke Kirsten med i år,” kunne man høre i gangene

under de mange og lange pauser, som prægede stævnet.

”Der skal være et program at komme efter, men der skal også

være pauser, hvor folk kan snakke sammen. Det nyder de, og

det er lige så meget derfor, de kommer,” sagde formanden for

voksenstævnet, Knud Erik Jørgensen fra Herning.

På programmet var blandt andet en forrygende festaften med

lækker mad og kavalkade over de sidste 20 år. Fynske Dræsine-

banden sang og spillede højskolesange.

”Vi er glade for opbakningen fra folk,” fortalte Knud Erik Jørgen-

sen, ”og om kort tid tager vi fat på planlægningen af 2007-udga-

ven. Måske kommer der endnu flere.”

– og snakken gik


Medlemsbutikken

Dokumentmappe

Dokumentmappen i kraftig

sort polyester. Der er ringe

til at sætte en A4 blok

fast inden i, samt fle-

re små lommer til

kort og div. og

en holder til

en kug-

lepen.

Doku-

ment-

mappen

har lynlås og

broderet logo i farver på

forsiden. En super idé til

nye ledere eller som

konfirmationsgave.

Kr. 99,-

BRICKS mangler dig

Danmarks bedste børnemagasin mangler redaktionsmed-lemmer.

Vi er:• et børnemagasin for KFUM og KFUKs medlemmer mel-lem 8 og 12 år• et magasin, der udkommer 5 gange årligt• seks hyggelige, produktive og humoristiske medlemmer mellem ca. 20 og 40 år• en redaktion, der mødes 5-6 gange om året, ellers kom-munikerer vi meget pr. mail• åbne overfor, hvad du har lyst til at lave – vi kan tilbyde mange forskellige opgaver

Vi søger nogle:• der har lyst til at formidle for vores målgruppe• der kan lide at skrive eller fotografere eller finde kom-mafejl eller…• der har idéer til, hvad der rammer vores målgruppe• af begge køn og i alle aldersgrupper• der har lyst til at vise, hvad KFUM og KFUK kan og vil for de 8-12årige

Lyder det som noget for dig – eller har du spørgsmål, så skriv til redaktør Bodil Christine Andersen på [email protected] eller ring på 50 80 70 28.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsner BRICKS

www.kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken

Hvad giver KFUM og KFUK dig på CV et?KFUM og KFUKs Leder-

uddannelsesudvalg har

udarbejdet en vejledning

til at afklare, hvad du har

lært som frivillig. Den er

nyttig, når du skal søge

job eller uddannelse.

Samarbejde

CV

OrganiseringTage ansvar

Idé udvikling

Har du tænkt på, hvad du

har lært gennem KFUM

og KFUK? Der er ofte en

masse sidegevinster ved at

bruge tid på foreningsarbej-

de. Hvis du skal til at skrive

en jobansøgning eller søge

ind på et studie, kan det

være nyttigt at vide, hvad

dit frivillige arbejde præ-

cis har givet dig. Det kan

du nu få hjælp til på KFUM

og KFUKs hjemmeside.

Lederuddannelsesudvalget

har udarbejdet en vejledning

til at afklare dine kompe-

tencer som frivillig. Her

kan du finde eksempler på

kompetencer, du kan have

fået med dig fra det frivillige

arbejde. Bagefter kan du

udfylde spørgeskemaet på

www.realkompetence-for-

ening.dk, som kan printes

ud og vedlægges som bilag

til dit CV.

Du kan en masse, men

hvad?

Din skolegang og joberfa-

ring har givet dig en masse

kvalifikationer og kompeten-

cer, men sjældent tænker

vi over, hvad det frivillige

arbejde har lært os. Real-

kompetencer er alt det, du

kan, uanset hvor du har lært

det. Noget har du papir på,

andet er noget, du ’bare’

kan – for eksempel fordi du

har lavet frivilligt arbejde

som leder, skubber, instruk-

tør, udvalgs- eller bestyrel-

sesmedlem. Måske har du

løst konflikter, været med til

at ansætte folk, fået en idé

og ført den ud i livet eller no-

get helt syvende. Hvorfor så

ikke få formuleret dine præ-

stationer, så de kan bruges i

andre sammenhænge?

Hvad kan man bruge en

beskrivelse af sine kompe-

tencer til?

Når du søger nyt job eller

søger ind på et studie,

kan en beskrivelse af dine

kompetencer indgå som en

del af dine kvalifikationer. En

jobansøgning virker bedst,

hvis du kan præsentere dig

som løsningen på arbejds-

Af Line Roel Steffensen, UdannelsesudvalgetFoto: Rune Hansen

giverens problem. Det kan

du kun, hvis du ved, hvad du

kan – og kan formidle det.

Det handler om at kunne

oversætte det, man kan, så

udenforstående kan forstå

det. Altså skal ”I fritiden

bruger jeg tid på frivilligt

arbejde i KFUM og KFUK”

suppleres med eksempler

på, hvad du har bedrevet af

planlægning, udførelse af

aktiviteter, ledelse af andre,

formidling og oplæg, pro-

jektarbejde og så videre. På

den måde kan man – som

for eksempel nyuddannet

– vise, at man har masser

af erfaring at byde på.

Udvalg | HORYSONT Marts 2007 17

18

På det ekstraordinære

Delegeretmøde på Diakon-

højskolen i Århus den 3.

februar blev forslaget om

eventmedlemskab vedta-

get næsten enstemmigt.

Den nye type medlemskab

betyder, at børn og unge,

der ikke er medlemmer,

men gerne vil deltage på

stævner, festivaler eller til

korterevarende aktiviteter

som for eksempel disko-

klubber, bliver meldt ind i en

forening året ud.

Mange muligheder med

eventmedlemskab

”Eventmedlemskabet giver

mulighed for, at vi kan holde

kontakten med deltagerne

længere end bare til et en-

kelt arrangement. Dermed

kan vi vise, at KFUM og

KFUK har mere at tilbyde

end lige det konkrete event,

de har meldt sig til. Vi

håber, at de opdager, at der

er mange tilbud, så de får

lyst til at blive ”rigtige” med-

lemmer bagefter, så vi for

alvor kan gøre noget ved

medlemstallet,” sagde Ho-

vedbestyrelsens kasserer,

Jens Christian Sandbjerg,

umiddelbart efter mødet.

Nu skal Hovedbestyrelsen

finde ud af, hvordan event-

medlemskabet skal fungere

i praksis, så det kan blive

en realitet i foreningerne.

Vedtaget med lille ændring

Efter ændringsforslag fra

KFUM og KFUK i Slagelse

gælder eventmedlemskabet

børn og unge til og med 25

år, så det stemmer med

aldersgrænsen for blandt

andet kommunale tilskud og

Eventmedlemskab en realitetDet ekstraordinære Delegeretmøde i februar besluttede at indføre det

såkaldte eventmedlemskab, der gerne skal føre til flere nye medlemmer.

Af Astrid Bjørg Mortensen Foto: Flemming Staal

det store europæiske event

i Prag næste sommer.

Hovedbestyrelsens for-

slag om at oprette en lokal

forening på nettet til at

opsamle medlemmer, der

ikke bor i nærheden af en

eksisterende forening, blev

stort set enstemmigt vedta-

get uden yderligere debat.

Ensartede kontingentsatser for foreningerne til landsor-

ganisationen bliver konsekvensen af det forslag, som det

ekstraordinære Delegeretmøde vedtog den 3. februar.

”Grundlæggende er det et mere retfærdigt system,” siger

administrationschef Gorm Skat Petersen. Den enkelte

forening afgør nu, om de nye satser får konsekvenser for

størrelsen på medlemmernes kontingent, eller om det

forbliver uændret.

Hædret med klapsalver

Forslaget blev enstemmigt vedtaget på mødet. Fra taler-

stolen opfordrede Jørgen Christensen fra KFUM og KFUK

i Ringsted til at give medlemsarbejdsgruppen en stor hånd,

da de forskellige bidragsordninger i mange år har været

anledning til megen debat mellem foreningerne. Den opfor-

dring fulgte salen.

Nye kontingentsatser vedtagetForeningsbidraget til landsorganisationen er afskaffet, og der er indført

nye og mere retfærdige kontingentsatser for foreningerne.

Foreningerne skal betale

følgende satser for hvert

medlem i den pågældende

alder til landsorganisationen:

Eventmedlemmer 50 kr.

0 -12 årige 150 kr.

13 -19 årige 175 kr.

20 -29 årige 300 kr.

+ 30 årige 575 kr.

�� Der var også tid til at diskutere forsla-gene om blandt andet ændrede kontingent-satser og lettelser i foreningsadministrati-onen i mindre grupper.

�� Stemmesedlerne røg i vejret, da dele-geretmødet skulle stemme om event-medlemskabet.

HORYSONT Marts 2007 | Landet rundt


Fremover skal den øver-

ste myndighed i KFUM og

KFUK ikke hedde delege-

retmødet, men det mere

ordrette ”landsmøde”. Det

Ekstraordinære Delege-

retmøde i februar vedtog

nemlig en række forenklin-

ger af både foreningstek-

nisk og sproglig karakter

omkring Lands- og Delege-

retmøder i KFUM og KFUK.

Denne debat fulgte op på det,

som de delegerede på sidste

møde pålagde HB at under-

søge omkring afholdelse af

Lands- og Delegeretmøder

– herunder tidspunkt, pris og

beliggenhed samt profilering

af mødet som det store sus,

det faktisk er.

Ekstra-ekstraordinært dele-

geretmøde

Da delegeretmøderne

imidlertid er en del af KFUM

og KFUKs grundlov, skal der

mere til, før ændringerne

kan træde i kraft. Grundloven

indeholder nemlig også en

paragraf om, at ændringer i

Delegeretmøde bliver til landsmødeSelve konstruktionen ”delegeretmøde” var til debat på det ekstraordi-

nære delegeretmøde i februar. Flere forenklinger blev vedtaget, men det

kræver endnu et ekstra-ekstraordinært møde, før ændringerne i KFUM

og KFUKs grundlov kan træde i kraft.

Af Astrid Bjørg MortensenFoto: Flemming Staal

Nu ligger det store sus for de

13-25-årige i 2008 fast. Det

bliver den europæiske ung-

domsfestival ymca europe

2008, der finder sted 3. – 9.

august i Prag. Festivalen bli-

ver den anden af sin slags.

ymca europe 2008

grundloven, der er vedtaget

på et ekstraordinært delege-

retmøde, skal vedtages igen

på endnu et ekstraordinært

Delegeretmøde. Forenin-

gerne er indkaldt til dette

møde fredag den 30. marts

kl. 16.00 på Haslev Udvidede

Højskole, men grundloven

stiller ingen krav om antal-

let af deltagere, for at dette

møde er beslutningsdygtigt.

”Da eneste punkt på dagsor-

denen vil være godkendelse

af grundlovsændringerne,

forventer vi ikke, at mange

foreninger vil bruge de dele-

geredes tid og kræfter på at

sende dem af sted én gang

til,” siger generalsekretær

Kirsten Lund Larsen.

Det Ekstra-ekstraordinære Dele-geretmøde var ikke afholdt ved redaktionens afslutning men du kan læse mere om deltagerantallet og beslutningerne på www.kfum-kfuk.dk umiddelbart efter mødet.

I 2003 var 7000 unge

taget til Prag. Heraf var

der 275 danske KFUM og

KFUKere, og de fik en stor

oplevelse. Lands- og Dele-

geretmødet i 2006 satte

målet for antallet af danske

deltagere til 700.

ymca europe 2008 bliver

en festival med sang, musik,

gudstjeneste, sport, afslap-

ning, nye venskaber og meget

mere – kort sagt en oplevel-

se, der skal sætte sig spor.

Der er nedsat et udvalg, der

skal stå for at promovere

festivalen i Danmark. På Ung

Uge festivalen i Løgumklo-

ster skyder udvalget arbejdet

i gang.

Festivalen har sin egen

hjemmeside – adressen er

www.ymca2008.com

�� Stort fremmøde og mange hænder i vejret er ikke nok, når der er grund-lovsændringer på dagsordenen. Der-for endnu et ekstra-ordinært delege-retmøde 30. marts 2007.


Familieferie ved de Hvide Klitter

Adressen der er oplyst i familielejrindbydelsen til brug ved tilmelding til sommerens familieferie ved Hvide Klit er des-værre FORKERT.

Den rigtige mail adresse er: [email protected]

KFUM og KFUK i Danmark

Børn skal vide, at de kan tro - og nogen skal fortælle dem om det...

Påskedag samles der traditio-

nen tro ind til KFUM og KFUK i

mange af landets kirker. Temaet

er i år ”Børn skal vide, at de kan

tro...”

De indsamlede penge går bl.a. til

udvikling af nyt materiale til for-

kyndelse og undervisning i kristen-

dom. Fordi vi skal fortælle børn,

at de kan tro...

21

Lederuddannelsesudvalget

er klar med et nyt tilbud til

foreninger og distrikter, der

gerne vil have lederuddan-

nelse lokalt. Et nyt udryk-

ningshold tager nemlig ud

og laver Kickstart, som er

KFUM og KFUKs kursus for

de 13-16-årige.

Kickstarts-Teamet, som

udrykningsholdet kalder sig,

er et alternativ til Kickstart-

kurset, der afholdes på Bør-

nefestivalen hvert andet år.

Teamet består af energiske

unge mennesker, som er

uddannede instruktører.

Teamet står for kurset –

foreningen for det praktiske

Kickstart-Teamet tilbyder at

afholde kurset i en enkelt

forening, hos flere forenin-

ger sammen eller hos et

helt distrikt. Teamet står for

alt kursusindhold, så for at

afholde et lokalt Kickstart

skal man blot samle mindst

15 unge og to-tre ledere, der

Udrykningshold på vej til foreninger og distrikterKFUM og KFUKs lederuddannelsesudvalg vil være serviceorgan for lokal-

foreninger og distrikter. De sender nu et udrykningshold ud for at lave

lokal lederuddannelse.

Af Lasse NyhusFoto: Flemming Staal

Tilmeldingerne til Ung Uge

2007 er allerede begyndt at

strømme ind og især mange

tidligere deltagere har til-

meldt sig som medarbejdere.

Men der er også brug for

mange hænder til at sikre, at

festivalen fungerer. På Ung

Uges hjemmeside kan man

læse mere om opgaverne for

festival crew, bl.a. i caféerne,

i madteltene eller under tek-

nisk udvalg.

”Men vil man gerne byde ind

med noget andet, kan man

vil stå for et aftenprogram

og sørge for de praktiske

rammer såsom overnatning

og madlavning.

Til efteråret bliver der

udmeldt to weekender,

hvor det er muligt at booke

teamet efter først til mølle-

princippet, men vil du al-

lerede nu høre mere, kan du

kontakte lederuddannelses-

konsulent Michael Bager på

[email protected]

Masser af muligheder for medarbejdere

Af Astrid Bjørg MortensenFoto: Bent Lysdal og Asbjørn Baagø Madsen.

Der er mange muligheder for at give en hånd med på Ung Uge 2007.

Uanset om du kan deltage hele ugen eller kun et par dage – og om du vil

servere caffè latte, gå brandvagt eller sætte plastre på.

�� Udrykningsholdet er klar til at komme og holde kursus lokalt, hvis forenin-gen kan samle en gruppe unge.

Medarbejder

enkelte dage

Pris pr. dag på Ung Uge er

270 kroner. Ved rettidig

tilmelding og betaling gi-

ves kr. 30 kroner i rabat,

så prisen pr. dag er 240

kroner. Der tages ikke

hensyn til, hvilket tids-

punkt man møder ind på i

dagens løb, men et dags-

armbånd gælder til mad

og koncerter fra kl. 10.00

til kl. 10.00 næste dag.

�� Medarbejdere kan give en hånd med på de opgaver og det tids-punkt, de kan.

altid kontakte formanden for

det udvalg, der løser opga-

verne,” siger Merete Buhl fra

medarbejderudvalget.

Deltid eller fuldtid

Har man ikke fri hele ugen,

kan man nøjes med at være

medarbejder en dag eller to

og så kun betale for de dage,

man er der. Man skal dog sta-

dig tilmelde sig, så udvalgene

har en chance for at planlæg-

ge opgaverne. På hjemmesi-

den www.unguge.dk kan du

læse mere om de praktiske

oplysninger for medarbej-

dere og tilmelde dig.

Landet rundt | HORYSONT Marts 2007

I flere år har KFUM og

KFUK sendt unge på Jour-

ney for Justice til Palæsti-

na/Israel. I oktober 2006

fik voksne for første gang

muligheden for at gøre det

samme, og planlægningen

af en ny rejse i oktober

2007 er i fuld gang.

Muren, Holocaustmuseet

og Getsemane Have var

bare enkelte af de steder,

vi besøgte på Journey for

Justice i 2006.

Men der var også tid til at

besøge YMCA og YWCA i

Hebron, Beit Sahour, Ramal-

lah, Jeriko og Jerusalem. I

den store Jallazone flygtnin-

gelejr i Ramallah har YWCA

haft en populær børnehave i

mange år. YWCA er nabo til

en moské med koranskole.

De fleste drenge i koran-

skolen har gået i YWCAs

preschool og holder ofte

kontakten til personalet

i YWCA mange år efter.

Muslimer og kristne lever

fredeligt sammen, og noget

af æren tilfalder YWCA.

Fra guld til affald

Kontrasterne er kæmpe-

store – fra de religiøse

helligsteder med guld, sølv,

udsmykning og røgelse

– til forarmede beduinlejre

og basargaden i Hebron,

der er dækket med net for

at de handlende ikke skal

blive ramt af sten, flasker

og affald, som de israelske

bosættere på 1. sal kaster

ned.

Det var trist at stå på et tag

midt i Betlehem og se byg-

geriet af muren, der til sidst

vil omkranse hele byen, og

se alle hyrdernes marker

fuldstændig tilbygget af bo-

sættelser – og samtidig var

det fantastisk at stå der.

Jerusalems gæstfri biskop

Men allerstærkest står mø-

det med mennesker – gæst-

frihed og venlighed er langt

over dansk niveau.

Jerusalems lutherske

biskop, Munib Younan,

har susende travlt både i

Jerusalem og internationalt,

men er så stor en mand,

En oplevelse med store kontrasterNy mulighed for voksne for at tage på Journey for Justice til

Palæstina/Israel.

at han også sætter tid af til

helt almindelige mennesker

fra Norge og Danmark.

Det samme gælder YMCA

sekretær Alaa fra rehabi-

literingscentret i Hebron. Si-

tuationen i Hebron er meget

håbløs – stor arbejdsløshed,

ingen penge, lukkede skoler

– alligevel viser Alaa åbenlys

glæde over at få besøg og

dermed få bekræftet, at

han og Hebron ikke er helt

glemt.

Turen kan varmt anbefales

– så overvej, om det er dig,

der skal af sted til oktober.

Men du skal være forberedt

på, at du ikke er helt den

samme, når du kommer

hjem igen.

Journey for Justice for

voksne er arrangeret af

Norges KFUK og KFUM i

dialog med KFUM og KFUK

i Danmark. Der vil komme

mere information om turen

på www.kfum-kfuk.dk

Tekst og foto: Kaja Petersen

”Men allerstærkest står mødet med men-nesker – gæstfrihed og venlighed er langt over dansk niveau.



Autodidakt leder

Sofie Jespersen har aldrig

deltaget i lederuddannelse.

Hun bruger noget af det,

hun har suget til sig fra sin

egen tid i klubben, og noget

af det hun lærte som elev på

Blåkilde Ungdomsskole.

galt med at styre dem en

gang imellem, fordi jeg selv

hopper med på deres sjov.

Det skal der også være

plads til. Jeg er jo heller

ikke alene, og kniber det en

smule, kan en af de lidt æl-

dre hjælpe mig,” siger Sofie.

Leder for børn og ungeHver uge bruger ledere landet over mange timer på at give børn og unge

i KFUM og KFUK gode oplevelser og fortælle dem, at de har mulighed for

at tro. I løbet af 2007 tegner horYsont portrætter af forskellige ledere i

KFUM og KFUK, og denne gang besøger vi en af de unge ledere i Tjørring.

Af Evan JohansenFoto: Olav Helms

Hver onsdag er Sofie Jes-

persen klubleder i Tjørring

KFUM og KFUK. Det er et

fristed for lektierne, og selv

om det sommetider kniber

med tiden, så skal hun af

sted.

”Jeg er rigtig glad for at

være leder. Det er så sjovt.

I mange år har jeg selv

været medlem af klubberne

i foreningen, så nu synes

jeg, at jeg skal betale lidt

af på de mange oplevelser,

jeg har fået. Ungerne skal

have lov til at opleve alt det,

jeg har fået lov til,” siger

den 19-årige, storsmilende

gymnasieelev.

””Jeg kan da godt være lidt nervøs, når jeg står for en temaaften, men det går over, når jeg først kommer i gang,” fortæller Sofie.

Selv en af de unge

Sofie er ikke meget ældre

end medlemmerne i klub-

ben, der starter som 12-13-

årige og typisk dropper ud,

når de skal på efterskole.

”Selvfølgelig kan det gå lidt

”Jeg tror faktisk, det er en

fordel, at jeg er så ung. Jeg

ved jo, hvad de syntes er

interessant, og samtidig

snakker de måske også lidt

mere med mig, fordi jeg er

jævnaldrende.”

BLå BOg:� Sofie Jespersen

19 år

� Gymnasieelev

� Klubleder i Hovsa i Tjørring

Lederens Blog:

Jeg har tænkt meget

over, hvad den bedste

oplevelse som leder har

været. Det er svært at

finde en bestemt ting.

Det er selvfølgelig altid

fedt, når en aften lykkes.

Når ungerne (de unge,

undskyld) har det rigtig

godt og tingene lykkes.

En anden ting er vores

ture med klubben. Vi var i

Silkeborg sidste sommer,

og vi lavede en masse

skøre ting sammen.

Nu glæder jeg mig til at

komme på Ung Uge som

leder, det tror jeg bliver

en rigtig stor oplevelse

for mig og dem, der kom-

mer i Hovsa.


Fra sit hjem i Kisumu i det vestlige Kenya har Dr. Frank

Okuthe-Oyugi langt til arbejde i Nairobi. Her ligger hoved-

konteret for Sammenslutningen af afrikanske YMCAs.

På den otte timer lange køretur ad hullede kenyanske veje

har jeg god tid til at spørge ham om de afrikanske YMCAs

rolle i kampen mod hiv/aids.

Man ser overraskende lidt til sygdommen i gadebilledet. Den

måde, sygdommen bliver omtalt i Vesteuropa, giver nær-

mest en den opfattelse, at folk ligger og dør i gaderne.

Men aids er svært at få øje på, selv om det er overalt i samfun-

det. De hiv-smittede er selvfølgelig midt iblandt os, men dem,

der har aids i udbrud, er enten hjemme eller på hospitalet.

Hvad er YMCA i Afrikas vigtigste rolle i kampen mod

hiv og aids?

”Som en børne- og ungdomsorganisation ser vi det som

vores hovedopgave at forhindre udbredelsen af syg-

dommen blandt børn og unge. Vi har en kæmpe opgave

landet rundt i at tilbyde grundlæggende seksualvejled-

ning, så de unge ved, hvordan de undgår at blive smittet

med hiv.

En anden vigtig rolle er vores støtte til børn, der er

blevet forældreløse på grund af aids. Dem tilbyder

YMCA de basale ting til livets opretholdelse, men vi

forsøger også at ruste dem til et bedre liv gennem

oplysning og uddannelse på

de mange skoler og institu-

tioner, der drives af YMCA

over hele Afrika,” fortæller

Frank Okuthe-Oyugi.

”En af grundene til, at

sygdommen fortsat kan

udbredes, er den store skam,

der stadig er forbundet med at

være hiv-positiv. Her har YMCA

en vigtig opgave i at bekæmpe

udstødelse og fordømmelse af

de smittede og tale åbent om

sygdommen og dens konse-

kvenser.

Hiv/aids i Afrika – en kamp mod skam og uvidenhedMed seksualoplysning for unge har YMCA en vigtig rolle i kampen mod hiv/aids i Afrika. Men

YMCA arbejder også for at mindske udstødelse og fordømmelse af de smittede. Interview med

Dr. Frank Okuthe-Oyugi fra den afrikanske sammenslutning af YMCAs.

Tekst og foto: Nicolaj Stubbe Hørlyck, international konsulent.


Vi arbejder også med at æn-

dre den sprogbrug, der bru-

ges om de smittede. Vi taler

for eksempel ikke længere

om hiv ofre, men om men-

nesker, der lever med hiv. Vi

vil gerne udbrede kendska-

bet til, at det er muligt at leve

et godt liv, selv om man er

hiv-positiv.”

Hjemmene er banket af lerover murene ligger bliktagetgiver skygge men koger huset op

Phlejon fortæller sin historieHun er ramt af aidshar været så meget igennemmen Gud har varmet hendeog givet hende mod på livet på ny

Er det ikke et problem for

de katolske medlemmer af

YMCA, når deres kirke offi-

cielt tager afstand fra brug

af kondom, og de hører

noget andet i YMCA?

”Vi er meget bevidste om, at

der lokalt kan være forskel-

lige holdninger på dette om-

testcenter for de mere end

en halv million mennesker,

der bor i slummen. På test-

centeret fik jeg at vide, at

det er gratis at blive testet,

og livsforlængende medicin

er også gratis til rådighed.

Hvordan kan det så være, at

antallet af smittede vokser

eksplosivt hver dag?

”Det er først for nyligt, at det

er blevet muligt at blive testet

gratis, og mange ved ikke, at

denne mulighed findes. Det

er også en tilsnigelse at sige,

at livsforlængende medicin

er til rådighed for alle. Det er

nemlig kun få græsrodsorga-

nisationer, der tilbyder denne

medicin og kun på udvalgte

klinikker. Centrene kan også

kun teste få personer om

dagen, da det er vigtigt med

indgående samtaler og vej-

ledning før og efter en test.

Så effekten af den gratis

mulighed for at blive testet vil

vi først se på længere sigt.

YMCA har en vigtig rolle i at

bidrage til det arbejde,” me-

ner Frank Okuthe-Oyugi.

”...Vi vil gerne udbrede kendskabet til, at det er muligt at leve et godt liv, selv om man er hiv-positiv.””Hvad er YMCAs holdning til

brug af kondomer?

”I 2002 vedtog Sammen-

slutningen af afrikanske

YMCAs en officiel politik på

området, så vi nu anbefa-

ler brug af kondom som et

middel til beskyttelse mod

sygdommen. I de projekter,

som KFUM og KFUK i Dan-

mark støtter her i Kenya,

er undervisning i brug af

kondom også en integreret

del af arbejdet,” fortæller

Frank Okuthe-Oyugi.

råde. Men det er også vigtigt

for os, at de unge får en reel

og ordentlig information,

som de så kan træffe deres

valg ud fra. Og i den katol-

ske kirke er der også flere

steder lokalt, hvor man reelt

løsner op på dette forbud,

fordi man ser, at kondom er

den ubetinget mest effektive

beskyttelse mod hiv.”

Jeg har netop besøgt Afri-

kas største slumkvarter,

Kibera, der ligger i udkanten

af Nairobi. Her er der et hiv-

Hiv/aids skrevet af Elsebet Mie Nielsen (deltager på Kenyaturen 2006)

Trods sygdommens pust i nakkenhar hun taget kampen opog giver af alt det overskudman næppe fatter hun har

Irene, Brenda og KennedeTre unge ramte…Irene med hendes sår i ansigtetkan ikke skjule sygdommens symptomer Hvornår ved alle at vi er ramt? Hvornår bliver vi udstødt?

Lad os sende lidt varme til de kogende bliktageog tage dem i hånden og fortælleat de er mennesker som du og jegog fortjener varme og kærlighed!

Den internationale konsulent med ny ven fra Kenya YMCA.


At gå i kirke – kirkerummet,

hvad kan det give mig?

At gå til gudstjeneste – alle

ordene og ritualerne, hvad

kan de give mig?

Er det virkelig noget for mig,

som er et moderne men-

neske? Er der fri adgang

for mig, som ikke altid ved,

hvad jeg skal tro på?

Lars Busk Sørensens

salme: ”Uberørt af byens

travlhed”, nr. 331 i den nye

salmebog, er noget af det

bedste, både at læse og

synge, når man stiller de

ovennævnte spørgsmål.

Det er en stor salme med

fire fortællevers om kirkens

betydning, og så er der et

8-liniers omkvæd, som man

først kløjes i, men siden

lærer udenad, og så kan

man hvile i det. Salmen

omtaler kirken som det ”un-

derligste” hus. En original

vestjysk underdrivelse, som

man kan tygge på. Kirken

er både anderledes og fyldt

med undere. Og så står

kirken der til fri afbenyt-

telse med ”en stilhed, der er

livets egen”. I kirken er der

”helle” for al travlheden, for

alle kravene. Man kan gå i

kirke og holde frikvarter. Få

en roligere puls. Tage imod

åndelig føde. Og lige så lang-

somt lade det bundfælde

sig. I kirken kan man få lov

til bare at være. Og lade sig

bære af samhørighed med

andre mennesker. Og lade

sig bære af samhørighed

med Gud.

Det underligste husNærkontakten med Gud he-

ler det sind, der ellers føler

sig splittet af egen ufor-

måen og de andres krav.

Der bliver syn for, at meget

af den succes, vi jager efter

i hverdagen, alligevel ikke

har så stor betydning. For

afgørende er det møde med

Gud, som ubetinget tager

imod dig og renser dig for

alle dine synder. Han elsker

dig altid først. Og når du

hviler i den glæde, så går

dine tanker på rejse. Du

fornemmer, hvordan kirken

har båret slægterne før

dig, og hvordan kirken har

forkyndt Guds liv med os i

glade såvel som triste dage.

Og dette ”underligste hus”

har troværdigt talt sandt og

styrket menneskelivet på

alle slags dage.

”Og da føler vi en stund,

at vi står på hellig grund,

og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund.”

Fra omkvædet til ”Uberørt af byens travlhed”

af Lars Busk Sørensen

Af Jørgen Lasgaard, Kristendomsudvalget

Du er ubetinget velkom-

men, som du er. Her ”holder

Helligånden åbent hus for

høj og lav”. Alle er lige, og

lige værdige. Alle er lige

afhængige af at knæle ned

og smage Guds nåde.

Jeg håber, du kan finde hen

i en bestemt underlig kirke,

hvor du kan lade op, hvor

du kan finde inspiration,

og hvor du bare kan være

og erfare, at ”Guds søn er

sammen med os under Hel-

ligåndens fred”.

28 HORYSONT Marts 2007 | Debatstafetten

Indtil vi får en tunnel mellem Djursland og Sjællands Odde,

kan den geografiske afstand til Valby Langgade godt virke

stor, ikke mindst fordi der er flest medlemmer i Jylland.

Men det sker nok ikke foreløbigt.

I mine øjne er det egentlige spørgsmål nærmere, hvordan

de enkelte medlemmer kan komme til at føle, at de er en del

af et landsdækkende, dynamisk og vidt forgrenet fælles-

skab.

I det daglige liv i klubber og lokalforeninger kan landsfor-

eningen let føles som noget, man betaler kontingent til, fordi

så kan man få et blad – ja hvad skal man egentlig med hele

den organisation?

Det er en skam, når nu der sker så mange fantastiske ting i

landsorganisationen.

I horYsonts debatstafet bliver der stillet et spørgsmål til

en person, en forening, et udvalg eller andre – og når de

svarer sender de samtidig et spørgsmål videre. Sidste

gang stillede redaktionen selv et spørgsmål til foreningen

i Aalborg.

Hvordan kan afstanden mellem landsorganisationen og

foreningerne blive mindre?

Alle skal vide, hvad de kan få ud af KFUM og KFUK

Aalborg sender et spørgsmål videre til generalsekretær

Kirsten Lund Larsen om fremtiden efter de mål, der kun

gælder til 2008:

Debatstafetten ��

Den store opgave ligger i at informere om de muligheder,

der er i landsorganisationen. Vi skal i alle lag af organisa-

tionen gøre en indsats for, at alle medlemmer bliver klar

over, hvad de kan få ud af at være med i KFUM og KFUK i

Danmark. Her tænker jeg ikke bare på kurser, stævner og

lejre men også alle de udvalg og opgaver, man kan engagere

sig i.

Ole L. Mikkelsen

Formand i Aalborg

(ca. 410 km. fra Valby Langgade)

Debat!

!

?

?? !

?!

Kære Kirsten

Hvordan bliver foreningernes rolle i de kommende arbejdspla-

ner/strategier for landsbevægelsens arbejde og fokusområ-

der, når de fem mål er opnået - eller udløber – næste år?

Kærlig hilsen Aalborg


”Hele kirken har den fælles opgave at fortælle børn, at de kan tro. Vi skal vise, at vi tror.”

”

”Børn har en umiddelbar tro på Gud, men den skal udvikles.””

Signe 11 årHvad skal man vide?

Man er da nødt til at

vide, hvem Jesus var

og hvad han gjorde.

Hvor ved du det, som

du ved om kristen-

dommen, fra ?

Det ved jeg fra KFUM og KFUK

og fra minikonfirmandundervisnin-

gen. Jeg snakker også nogle gange

med min familie om det, specielt hvis

vi er til barnedåb eller sådan noget.

Vi skal fortælle børn, at de kan tro

Undersøgelser viser, at de fleste danske børn har en umid-

delbar tro på Gud. Disse børn har behov for viden om kristen-

dom. Nogen skal ud fra egen troserfaring fortælle børn, at

de kan tro.

I tidligere tider var dåben afslutningen på en oplæring i den

kristne tro, den var nærmest et kursusbevis. I den evange-

lisk-lutherske kirke praktiserer vi derimod barnedåb. Vi læg-

ger vægt på, at troen er en gave, som barnet skænkes be-

tingelsesløst. Men for at barnet kan bruge og glædes over

gaven, skal nogen hjælpe med at pakke den ud.

Danske børn vokser op i et samfund med kristne værdier

og traditioner. Men skolens kristendomsundervisning hand-

ler af gode grunde i stigende grad om andre religioner, og

færre hjem lærer børnene, hvad dåben betyder. For at kende

baggrunden for samfundets kristne rødder og for at udvikle

deres tro, skal børnene høre fortællinger fra Biblen. De skal

høre om den barmhjertige samaritaner. De skal lære at syn-

ge salmer i vilden sky. Og de skal lære, at i bøn kan vi bede

Gud om alt, lige fra at han skal passe på vores lillebror til fred

på jorden.

Børn møder i dag tidligt andre religioner, blandt andet for-

di vi har en del muslimske medborgere. Jeg hører ikke til

dem, der bekymrer sig over islams udbredelse i Danmark.

Derimod ser jeg det som en udfordring, at vi i mødet med

en anden religion må gøre os klart, hvad vi tror på. Mødet

med mennesker af anden tro er en oplagt lejlighed til dialog.

Men kvalificeret dialog kræver viden. Danske børn oplever,

at muslimer er meget tydelige omkring deres religion, hvori-

mod de selv er usikre på, hvad deres dåb betyder. Kirken har

derfor en kæmpe forpligtelse til at klæde de døbte på til at

møde den multireligiøse virkelighed i Danmark år 2007.

Men hvem er kirken? Kirken er alle døbte – også os i KFUM

og KFUK. Hele kirken har den fælles opgave at fortælle børn,

at de kan tro. Vi skal vise, at vi tror.

KFUM og KFUK er med i første linie, når det gælder forkyn-

delse for børn og unge. Vi er flere tusinde frivillige og mange

dygtige medarbejdere, som brænder for at formidle evange-

liet i et nutidigt sprog. Jeg håber, at vi i KFUM og KFUK også

i fremtiden vil præge kirken og samfundet: Vi skal være med

til at fortælle børn, at de kan tro på Jesus Kristus.

Rigtig glædelig påske!

Af Ole ThomsenFoto: Flemming Staal, Nicolaj Stubbe Hørlyck

Pop op Bibel

Ved første øjekast ser denne bog rigtig spændende ud.

Bogen indeholder seks historier fra bibelen, og for hver

historie popper de kraftige sider op med en flot 3D-il-

lustration.

Tegningerne er flotte og farverige, men fortællingerne

er for korte - de får simpelthen ikke pointerne ordentlig

med. For eksempel slutter historien om Noah sådan:

”Det regnede, indtil hele jorden var oversvømmet. Inde i

båden var alle i sikkerhed.” Så er den fortælling slut, og

på den næste side starter en ny.

De flotte 3D-illustrationer kalder på meget mere fortæl-

ling, og som voksen bliver man nødt til at fortælle videre

selv, og når det nu er tilfældet, så mangler jeg en henvis-

ning til, hvor i bibelen jeg kan finde hele fortællingen.

Er man godt hjemme i sin bibelhistorie, så vil 3D-illustra-

tionerne være et rigtigt flot udgangspunkt til at fortælle

bibelhistorie for børn i førskolealderen.

Tim Dowley, Pop op Bibel Eventyr

Unitas forlag, 12 sider, 98,- kr

Anmeldt af gitte Thorsøe Bak

Kristen på en ny måde

En præst er kommet i tvivl om sin egen forkyndelse og op-

søger en ven for at tale med ham om problemerne. Bogen

er en blanding af fiktion og virkelighed, og den former sig

som en samtale mellem de to venner. Emnerne er Jesu

forkyndelse, kristentroen og det at være kirke i en postmo-

derne verden.

Plottet virker opstillet, og bogen er meget amerikansk i sin

facon. McLaren stiller spørgsmål ved den måde, vi i dag

opfatter os som kirke. Han kommer med bud på, hvordan

vi kan bryde fastlåste rammer uden at gå på kompromis

med troen. Læseren inspireres til selv at tænke videre

over emnet, og det er bogens styrke. Med pinsepræsten

Brian D. McLarens egne ord, så vil det betyde, at vi må

være kristne på en ny måde.

Brian D. McLaren, Kristen på en ny måde

Forlaget Boedal, 240 sider, 228,- kr.

Anmeldt af Bjarke Friis

� � �

HORYSONT Marts 2007 | Anmeldelser 30

Vil du anmelde en bog – og få den gratis?

I øjeblikket er der følgende bøger til anmeldelse:

• David Murrow: Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd (Forlaget Boedal)

• Søren Østergaard & Karina Amtkjær Schrøder: Værdier i hverdagen

– og måske resten af livet (Nyt Livs forlag)

• Og gud velsigne dem – essays om kirke, kærlighed og ægteskab (Aros Forlag)

• Jørgen Nørgaard Pedersen: Vidunderligst af alt på jord – en livshistorie

(Unitas Forlag)

Skriv til [email protected]

hvis du vil anmelde en af bøgerne.

� �

Letlæselige grundbegreber

I årene 1996 til 1999 prædikede Theodor Jørgensen en

gang om måneden i Helligåndskirken over et stykke af

Luthers ”Den Lille Katekismus”. Disse prædikener er nu

samlet i ”Guds menneskelighed”.

Det er let at læse Theodor Jørgensens prædikener. De

er korte, fem-seks sider. Prædikenens mundtlige stil

er bevaret, og sproget er ligefremt og letfatteligt. Alle

vanskelige ord bliver forklaret, og man bliver ledt igennem

kristendommens grundlæggende termer med en enkelhed

og klarhed, som tjener en teologisk professor emeritus til

ære.

Da Luthers ”Den Lille Katekismus” jo rummer Trosbeken-

delsen, Fadervor og en forklaring af kirkens sakramenter,

bliver Theodor Jørgensens prædikener en fremragende

introduktion til de mest grundlæggende begreber i kristen-

dommen.

Prædikerne forsøger at gøre kristendommen nærværen-

de for moderne mennesker, og Theodor Jørgensen er ikke

bange for at komme ind på vanskelige emner som abort,

den dobbelte udgang, globalisering, skilsmisse, homofili og

meget mere.

Bogen er god til personlig opbyggelse, inspiration for for-

kyndere og prædikanter eller til brug i studiekredse.

Theodor Jørgensen, guds menneskelighed

Aros forlag, 222 sider, 268,- kr.

Anmeldt af Nicolaj Stubbe Hørlyck, konsulent og præst

I al fortrolighed

Karsten Isachsen og Per Frick Høydal har sammen

skrevet en bog om samtalen med medmennesket.

”I al fortrolighed” er overskuelig. Korte kapitler og et

letlæseligt sprog gør den lige til at gå til. Til gengæld

er den ikke så konkret, men kan virke lidt svævende og

intuitiv. Dette finder jeg dog charmerende!

Pointen er: Hvis man ikke har kærlighed til sin næste, så

kommer der ingen udvikling – det er gennem kærlighe-

den, vi vokser som mennesker. Er der kærlighed i vores

samtaler og relationer, kan modparten også være den,

han er.

Bogen slutter med konkrete eksempler på, at den, der

har problemet, også har løsningen. Hvis jeg er irriteret

på dig over noget, du gør eller siger, er det mig, der har

problemet, og samtidig mig, der har løsningen.

Efter min mening en fantastisk bog, der kan bruges af

alle, der er interesserede i samtalen med et andet men-

neske, især sjælesørgere.

Karsten Isachsen & Per Frick Høydal, I al fortrolighed

Unitas forlag, 175 sider, 168,- kr,

Anmeldt af Marianne Leer

� � � � � Den kan du simpelthen ikke leve uden

� � � � Den er absolut værd at se/læse

� � � Den vil ikke gøre nogen forskel i dit liv

� � Læs/se hvis du alligevel keder dig

� Hold dig langt væk

Anmeldelser | HORYSONT Marts 2007 31

Vil du anmelde en bog – og få den gratis?

I øjeblikket er der følgende bøger til anmeldelse:

• David Murrow: Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd (Forlaget Boedal)

• Søren Østergaard & Karina Amtkjær Schrøder: Værdier i hverdagen

– og måske resten af livet (Nyt Livs forlag)

• Og gud velsigne dem – essays om kirke, kærlighed og ægteskab (Aros Forlag)

• Jørgen Nørgaard Pedersen: Vidunderligst af alt på jord – en livshistorie

(Unitas Forlag)

Skriv til [email protected]

hvis du vil anmelde en af bøgerne.

� � � �

� � � �

De Unges Blad 1947 Selv et lille beløb hver søndag året

rundt kunne blive til en hel del.

I dag skulle hvert medlem give 20

ører hver søndag for at nå op på det

svimlende beløb. � �

Afsender:Magasinpost BKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 ValbyID.nr.: 15528

”Fra svundne tider”Virkeligheden på landskontoret anno 2007 � �

horysont nr.2 2007

Documents