hjernens sættekasse
TRANSCRIPT
40 41
Hjernens sættekasse
Med to matematiske formler sorterer hjernen de myriader af indtryk, der kæmper om opmærksomheden. Vi spurgte neuropsykologen Thomas Habekost om sammenhængen mellem ydre uro og indre balance. ———
Af NAdjA PAss og ThomAs hAbekosT
sorTsyN Af krisTiAN eskild jeNseN
Grundpræmissen i mange moderne
livs- stilsmantraer er tilsyneladende, at
man skal skære alt det overflødige væk,
hvis man vil skabe ro, balance og fokus
i hjemmet, livet, familien og hjernen.
Men er der overhovedet nogle videnska-
belige undersøgelser, der tyder på sådan
en sammenhæng?
Somneuropsykologerdetlidtpud-
sigtatopleve,hvordanhjernevidenskab
efterhåndeninddragesiallemuligesam-
menhænge.Hvormanforårtilbagelegiti-
meredesineideervedathenvisetilsociolo-
giske,psykoanalytiskeellerpolitisketeorier,
virkerdet,somomhjerneforskningnuhar
fåetrollensomdenhøjestevidenskabelige
autoritetimangespørgsmål.
Ofteerdertaleomspørgsmål,der
liggerpågrænsenaf,hvadmanegentlig
kanudtalesigompåbaggrundafhjerne-
forskning.ForeksempelharHowardGard-
nersteoriom’desyvintelligenser’nærmest
fåetkultstatusblandtfolkeskolelærere,fordi
mangemener,atteoriener’bevistafhjer-
neforskning’.Faktiskerforbindelsenmel-
lemGardnerspædagogiskeideeroghjernen
temmeligtynd,menmedhjerneforskning-
ensomneurologiskglasurfremstårdenfi-
nereogmerevidenskabelig.
Nårdetersagt,erdermegetatkommeefter
ihjerneforskningen.Deternoketafdevi-
denskabeligeområder,derudviklersigal-
lermestspændendeiøjeblikket.Viharen
megetstørrebasisvidenomhjernenendfor
baretyveårsiden,ogdeterspændendeat
se,hvorlangtdennevidenkanbringeosi
arbejdetmedatforståallemuligemenne-
skeligeaktiviteter.Såladmigprøvekræf-
termeddinespørgsmålvedførstatfortælle
omdet,vihardenmestsikrevidenom:de
basalesanse-ogopmærksomhedsprocesser
ihjernen.
Hjernenerbyggettilatforarbejdeenenorm
mængdeinformationfrasanserne,men
samtidigkunudvælgeenmegetlilledeltil
bevidstopfattelseoghandling.Syneterdet
bedsteeksempel.Viopleverdetatsesom
denlettestetingiverden,menfaktiskkræ-
verdetenfabelagtigtkompliceretaktiviteti
milliarderafceller–såkompliceret,atingen
supercomputertilnærmelsesviskanefterlig-
nedet.Somhandlendevæsnerkanviikke
brugealdenneinformationpåengang,og
derforharhjernenindbyggetnoglemeka-
nismertilkunatudvælgedet,somvirker
vigtigstisituationen.Hvaddettekonkreter,
afhængeraforganismen,derperciperer.
42 43
andresaktivitet,ogmaksimalttreellerfire
objekterharoverlevetkonkurrenceproces-
sen.Pådenmådeervoresbevidstespænd-
viddestærktbegrænset.
Mankansige,athjerneneristand
tilatkapereenmegetstormængdeinfor-
mationadgangen,mensbevidsthedenska-
pacitetermegetmerebegrænset.
Såsnartviflytterøjnene–detskertypisk3-
4gangeisekundet–kørerprocessenigen,
ogvikangørenyinformationbevidst.På
denmådekanviovernogentidfåetbevidst
indtrykafmangedetaljer,foreksempeliet
kompliceretlandskab.Udoveratværehur-
tigtogeffektivtersystemetaltsåmegetflek-
sibelt,ogdetgælderogså,nårinformatio-
nenfradeandresanserkoordineres.
Detvarenultrakortbeskrivelseaf
det’apparatur’,visommenneskerbrugertil
atopfatteomverdenmed.Mankanikkepå
nogensimpelogutvetydigmådeforbinde
Psykologisksvarerdenneudvælgelsetil
voresopmærksomhed,ogvierkunistand
tilatopfatteslutresultatetafprocessen
bevidst.
Nårøjeterblevetstimuleretaflys,foregår
dernemligenintenskonkurrencemellem
nerveceller,derarbejdermedhverderesdel
afsynsindtrykket.Indtryk,derafeneller
andengrunderinteressanteforos–enten
fordivibevidstforsøgeratseefterdem,eller
fordideafsigselvtræderfremfrabaggrund-
en–harenfordelikonkurrencen.Stårvi
foreksempelpåHovedbanegårdenblandt
etmylderafindtryk,vilopmærksomheden
noglegangefangesuvilkårligt,måskeaf
duer,derpludseligflyverop.Andregange
vildenværestyretafnoget,vibevidstleder
efter,foreksempelenvenmedenbestemt
farvetøjpå.Ibeggetilfældeforegårdetså-
dan,atefternoglebrøkdeleafetsekundhar
destærkestecelle-systemerundertryktde
Ved at gøre sit daglige miljø mere simpelt og overskueligt sparer man hjernen for noget af den massive udvælgelsesproces mellem de mange indtryk
dennevidenmedmodestrømningernein-
denforlivsstilogboligindretning.Mender
eralligevelnoglekontaktpunkter.
Vedatgøresitdagligemiljømere
simpeltogoverskueligtsparermanhjernen
fornogetafdenmassiveudvælgelsesproces
mellemdemangeindtryk.Omdetergodt
ellerskidtkommeranpå,hvadderskæres
væk,ogommandefinererdettesom’over-
flødigt’.
Hvismanboretsted,hvorderkonstanter
støjfraenvejudenfor,vænnermansigty-
pisktillyden,ogdetmesteaftidenerman
ikkebevidstomden.Støjenforarbejdes
imidlertidstadigpålavereniveauerihjer-
nen,ogkanderigennemgivepsykologiske
ogfysiologiskestress-effekter.Hervildet
væreenklarfordelatryddeopisitmiljøved
atdæmpestøjenogdermedslippeafmed
enunødvendig,belastendestimulus.
Pådenandensidetyderforskningenogså
på,atforlidtstimulationkanværebela-
stende.Undersåkaldt’sensoriskdepriva-
tion’placeresmanietkunstigtmiljømed
minimalesyns-,høre-ogføleindtryk.Dette
kanværesærdelesubehageligtogføretil
psykosetilstandemedhallucinationerog
lignende.
Sådeteraltsåvigtigtforhjernenatfånoget
attyggepå.Stimulationenskalblotværei
tilpasmængde,ogsåskaldenskvalitetvære
iorden:Denskalværebådemeningsfuldog
udviklendeforbiologiskeogsocialevæsner
somos.
Er nogle typer impulser så bedre for hjer-
nen at tygge på end andre? Er der en for-
del ved at lytte til muhhhende køer på en
græsmark, fuglekvidder og meditations-
mantraer frem for bylarm, motorveje og
metalliske maskinlyde?
hjernens sæt tekasse
OpmærksOmhed
Detkommeranpåmangeting.Heltgrund-
læggendemåmanjooverveje,hvadman
menermed’godtforhjernen’ogdermed
personen.Erdetpåvirkninger,dergiverfy-
sisksundhed?Erdetstimuli,derudløser
velbehag?Ellermåskenogetmeregammel-
dags–nogetdervirkermoralskopbyggeligt
ogfremmer’denrettelivsførelse’somfor
eksempeletklostermiljø?
Hererdertaleomværdimæssigespørgs-
mål,sommanmåudoverhjerneviden-
skabenforatfåbesvaret.Mennesketsind-
retningerikkesåsimpel,atmanblotkanse
påbiologienoggåefterdet,vier’byggettil’.
Detskullesåværelivetijægerstenalderen,
mendeternokalligevelforhårdkostforde
fleste.Menselvommanikkekommeruden
omkulturelleogetiskeovervejelser,erder
stadigmekanismerihjernen,derkanvære
relevanteforditspørgsmål.
Hvisvivælgeratdiskutere,hvadder
44 45
oplevesbehageligt,erdetvigtigt,atsanse-
indtrykkenehardetrigtigeintensitets-
niveauogdermedudløserenpassendegrad
af’arousal’–generelaktivering–afhjer-
nen.Determegetforskelligt,hvadviople-
versometbehageligtarousal-niveau.Nogle
menneskerbrugermegettidpåatopsøge
situationer,derhæverdetnormalearou-
sal-niveauihjernen–detkanværeheavy
metal-koncerterellerekstremsport.Andre
haretmeremeditativttemperament,hvor
denærmestopleverdetsomgenerende,
hvisP3spilleribaggrunden.Ikkeoverra-
skendeerdissepræferencerforbundetmed
personlighedsforskelle,isærgradenafsocial
udadvendthed.
Hvisvigårvideretilatsepå,hvilkekonkre-
tetingviopleversombehagelige,erdeså-
kaldtenaturligestimuli,duforeslår,etgodt
førstebud.Hjernenergladforkompleksitet
(menikkekaos!),ogetvarierethavelandskab
giversynscentrenemereatarbejdemedend
denensfarvedemuroverforlejligheden.De
flestevilsikkertogsåmene,atfuglekvidder
ogrosenduftgiverenafslappende,behage-
ligstimulation–selvomandrehurtigtvil
findedetkedeligtogopsøgedetsensoriske
kickistorbyensmylder.
Mangeafosharogsålærtatasso-
cierenaturenmedraretingsomsundhed,
fritidogfamiliesamvær.Ogdetbringermig
tilenandenpointe:Deternokdefærreste
stimuli,derisigselvkansigesatværego-
deellerbehagelige.Hjernensfortolkning
afstimuluserafgørende,ogdennefortolk-
ningvilnæstenaltidværekraftigtfarvet
afpersonensindlæringshistorie,oghvilke
erfaringer,mantidligereharhaftmedsti-
mulationen.Hererviigentilbagevedde
individuelleforskelle.
Detbetyderogsånoget,omstimulationen
indebærer,atmanskalforholdesigaktivt.
Viljesmæssigkoncentration,mentalfleksi-
bilitet–aktivtænkninggenerelt–ertæt
forbundetmedaktivitetidenforrestedel
afhjernebarken,frontallapperne.Omvendt
erpassivstimulation,derikkeudfordrertil
megentænkning,ledsagetaflavaktiviteti
dissehjerneområder.Psykologiskseterak-
tivitetifrontallapperneforbundetmedan-
strengelse,ogderforkandetværerigtigaf-
slappendeatfølgeenTourdeFrance-etape
passivtgennemenheleftermiddag.
Mendeternæppenogengodstra-
tegiatslukkefrontallappernegenerelt,hvis
manviludvikle–ellerblotvedligeholde–
sinmentalekapacitet.Faktisktydernogle
undersøgelserpå,atmentaltengagerende
stimulationkanvirkeforebyggendepåde-
mens.Såmotionsbudskabetgælderogså
hjernen.Meditationeretlidtekstremtbud
påensådanhjernetræning.
Men umiddelbart er der meget stor for-
skel på det, jeg normalt ville betragte
som ’hjernegymnastik’, der indebærer
at kunne huske ting i hovedet, udsætte
hjernen for mange forskellige former
for impulser og knække komplekse gå-
der – og så meditationen, der handler
om at rydde hjernen – og endelig fjern-
synskigningen, hvor jeg kobler helt fra
et øjeblik og giver plads til nye tanker.
Og her går jeg selvfølgelig ud fra, at Sex
and the City i den forbindelse har sam-
me funktion som Tour de France.
Giver det egentlig god mening at slukke
for frontallapperne indimellem – eller
er det bare en god undskyldning for at
se fordummende skod-tv? Og har man
nogle erfaringer med, hvad der er bedst
– at holde sig til en bestemt type hjerne-
træning eller at sammensætte et mang-
foldigt ’træningsprogram’?
Viharudentvivlbrugforatskrue
nedforfrontallapperneindimellem.Når
viopleveranstrengelsevedatbrugedemi
længeretid,kandettolkessometindbyg-
getsignalfrakroppen,derforhindrer,atvi
overforbrugerdennedelafhjernen.Måske
foratnulstillesystemet,såfrontallapper-
hjernens sæt tekasse
Psykologisk set er aktivitet i frontallapperne forbundet med anstrengelse, og derfor kan det være rigtig afslappende at følge en Tour de France-etape passivt gennem en hel eftermiddag
OpmærksOmhed
46 47
neikkefastholderosidensammementale
rille.Måskeforatundgå’informationover-
load’–atdenkontrollerendefrontaleakti-
vitetændrerformegetpåvoreskognitive
systempåsammetid.
Flereundersøgelserviser,atdenfrontale
hjerneaktiviteterkraftigtreduceretunder
drømmesøvn.Drømmesøvnharsikkert
flerefunktionerivorespsykiskeliv,men
denvæsentligsteermåske,atdrømmene
hjælperosmedatintegreredagensindtryk
meddeøvrigehukommelsessporihjernen.
Enslagsnatligoprydningellermentalhygi-
ejne.Derforerdrømmesøvnheltafgørende
forvoresmentalesundhed,ogdetkangive
mangeforskelligekognitiveogemotionelle
forstyrrelser,hvisvisystematiskbliverberø-
vetvoresdrømmesøvn.
Såjegtrorbestemt,dettjeneretfor-
målatkoblementaltudengangimellem.
Nuharjegfaktiskaldrigsetmereendet
kvartafsnitafdentv-serie,dunævner,såjeg
vedikke,omdenudløserdesammerolige
hjernebølgersomTourdeFrance.Generelt
trorjegdogikke,manskalundervurdere
denhjernekapacitet,derskaltilforatfølge
medimodernetv-serier.Manskaltypisk
holdestyrpåparallellehandlingsforløbpå
tværsafhurtigekrydsklipninger,mensman
forsøgeratafkodealleskuespillernessmå
socialesignaler.
Menselvomdeerforholdsviskom-
plekse,erdetselvfølgeliglangtfratilstræk-
keligstimulationforhjernen(ellerkrop-
pen!)atsetv-serierdagenlang.
Migbekendtfindesderiøvrigtikkenogen
enkeltaktivitet,derkangøredetudfor’hjer-
netræning’isigselv.Detervigtigtatgivesig
ikastmedmangeforskelligetyperopgaver,
hvismanskaludvikledetsamledekognitive
system.Medetudprægetteoretisk-sprogligt
arbejdekandetforeksempelværerelevant
atbrugesitkrudtifritidenpåatlæreenny
formforsvømning,spilleetinstrumentel-
lerforsøgesigsomhandyman.
hjernens sæt tekasse
osenmereforfinetogpræcisopfattelseaf
etobjekt.Disseprocesserfølgerformentlig
nogleretsimplematematiskelovmæssig-
heder.IdenforskergruppepåKøbenhavns
Universitet,somjegertilknyttet(Centerfor
VisuelKognition),harmanlængestuderet,
hvordanopmærksomhedenspsykologikan
beskrivesmatematisk.Derergennemårene
lavetenrækkevidenskabeligegennembrud,
ognogleafdegrundlæggendeformlerer
blevetidentificeret.Densenesteogmåske
vigtigsteudviklinger,atviharopdaget,at
desammeformlerkanbeskrive,hvordan
opmærksomhedenfungererihelepersonen
såvelsomidenenkeltenervecelle.Voresteo-
riernetopoffentliggjortipsykologifagets
bedsteinternationaletidsskrift,ogderer
betydeliginteresserundtomiverdenfor
idéerne.Jegtror,atviidekommendeårvil
seflereafdissetætte,matematiskeforbin-
delsermellempsykologiogneurofysiologi.
Menselvfølgeligerderstadiglangttil,at
bevidstheden’sættespåformel’,ogfor
nogleafdensaspektervildetgivetvisaldrig
ske.Selveoplevelseskvaliteten–foreksem-
pelfornemmelsenaf’rødhed’–giverdet
næppemeningatbeskrivematematisk.
Erfaringoginteressekanaltsåhjælpeostil
atkategorisereforskelligefænomenerbedre.
Etheltandetspørgsmåler,hvordanvores
erfaringerframegetforskelligesammen-
hængekansupplerehinanden.
Pådenenesidemåforskelligere-
ferencerammerværeenfordel,idetderså
erstørresandsynlighedfor,atmanharen
passende’hylde’ihjernentilatplacereen
nysituationpå.Socialterdetutrolignyttigt
atkendetilmangeforskelligelivsmåderog
ytringer,såmanharetbredtrepertoiretil
atforståogomgåsdefolk,manmøderpå
sinvej.Ogogsåsomforskererdetengod
idéatfåinputfraheltandrefelterengang
imellem.
Pådenandensidekandetmuligvis
ogsågiveproblemer,hvishjernenkanvælge
mellemflerealternativer,nårdenskaltolke
ensituation.Fordererjoheletidenenkon-
kurrencemellemmyriaderafsanseindtryk
oghukommelsessporihjernen.Nårman
indlejrerflerefortolkningsmulighederog
synsvinklerisystemet,bliverdetenmere
kompleksopgaveatvælgedenmestram-
mendetolkningidenkonkretesituation.
Derforkandetværeetproblem,hvisman
fårformangeideerogassociationer,hvil-
ketmåskeermesttydeligtidenkaotiske
tankeproceshosskizofrenepatienter.Vier
hverisærnødttilatopbyggenogleretfa-
stestrukturer,bådepsykologiskogivores
miljø,hvisviskalundgådettekaosogikke
hvertøjeblikskalbelasteosselvmedenek-
sistentielvalgproces.Strukturernekanvære
nogetsåhåndgribeligtsomkalendereogsy-
stemerfortingenespladsderhjemme.Mere
abstraktkandetværebestemtetankemøn-
streogholdninger,såviikkeheletidenskal
overvejeogrevidere,hvadvimeneromfor
eksempelenbestemtperson,denpolitiske
udviklingellerfarvenpåtapetet.Heledette
kompleksafadfærdsrutiner,tankemønstre
ogpersonligtmiljøertætforbundetmed
følelsenafidentitet,ogogsåderforerder
brugforstabilitet.
Såhvisjegskalopsummere,viljegsige,at
etbredereerfaringsgrundlagellerkulturelt
repertoirealtandetligemåforbedreevnen
tilatkategoriserefænomenerrammende.
Omvendtbliverderendnustørrepsykologi-
skebehovforatskabeindreogydrestruk-
tur,nårhjernenskalsortereimangeflere
associationer.Såmanernødttilatfindeen
balancemellemdenkognitiveudviklingog
fleksibiliteten.
Viharjoikkeligefremfåetfærrevalgmu-
lighederidesenereår.Sådetervelikkeså
underligt,atdemennesker,deruddannel-
sesmæssigtogkulturelterprægetafdetmo-
derneliv,ertiltrukketafSimpleLiving.
Selvomdetpåingenmådeeren
personligideologi,måjegsige,atjegogså
Mig bekendt findes der i øvrigt ikke nogen enkelt aktivitet, der kan gøre det ud for ’hjernetræning’ i sig selv. Det er vigtigt at give sig i kast med mange forskellige typer opgaver, hvis man skal udvikle det samlede kognitive system. Med et udpræget teoretisk-sprogligt arbejde kan det for eksempel være relevant at bruge sit krudt i fritiden på at lære en ny form for svømning, spille et instrument eller forsøge sig som handyman
OpmærksOmhed
Har blandingen af akademiske studier
og handyman-opgaver også betydning
for vores evne til at kategorisere og ryd-
de op i hjernen? Bliver man bedre til
at sortere, jo flere forskellige erfarin-
ger, referencerammer, fag og kulturer,
man har?
Evnentilatlavesofistikeredekate-
goriseringererklartafhængigaferfaring.
Foreksempelkanmanopøvesinesensori-
skeevnertilatskelneutroligmangesmags-
nuancerivin,hvorudgangspunktetmåske
blotvarkategorierne’rødvin’og’hvidvin’.
Hjernenharenbetydeligplasticitet,også-
ledeskanmantrænenervecellerismags-
centrenetilatreagerepåmerespecifikke
stimuli.Vedmikro-elektriskemålingeri
denenkeltecelleharmanenddainogle
tilfældekunnetsedirekte,hvordanforan-
dringerisanseoplevelseafspejlesfysiologisk.
Cellerneændrersimpelthenderesmådeat
fyre(elektrisk)på.Dettegælderforbasale
sansefunktionersåsomsmag,menforment-
ligernogleafdesammemekanismerogså
påspilvedmereabstraktekategoriseringer.
Detkunneforeksempelværesprogligeeller
æstetiskevurderinger.Denafgørendefak-
torerikkepassiveksponering,menaktiv
opmærksomhed–bådeiindlæringssitua-
tionen,ognårfænomenetvisersigigen.Så
deteraltsåikkenokatdrikkeenmassefla-
skerforatblivevinkender–manskalogså
smageefterogmåskefåinstruktioni,hvad
manbørlæggemærketil.
Hvisviretteropmærksomhedenmodbe-
stemtetyperegenskaber,foreksempelet
objektsfarveistedetfordetsformeller
lyd,skruerviopforaktivitetenideceller,
derarbejdermednetopdenneegenskab.
Idenkonkurrencesituation,dertilenhver
tidherskerihjernen,øgerdetchancenfor,
atnetopdennetypekategoriseringnårop
ibevidsthedenogdermedkanfæstnesigi
hukommelsen.Denøgedeaktivitetmed-
førerdesuden,atderbliveroverførtmere
informationpersekund,hvilketkangive
tænkerover,hvadjegomgivermigmed–
blandtandetfordidetindlysendepåvirker
minepsykologiske(ogneurologiske)proces-
ser.Selektioneretmentaltgrundvilkår,og
jegsynes,detgivergodmeningathjælpe
hjernenlidtpåvejvedhjælpafdefysiske
rammer.
Sånutrorjeg,atjegvilslutteogryddeoppå
mitskrivebord–debunkerhardistraheret
miglængenok. r