jammerbugtenhelårsturisme 3 helårsturisme i jammerbugten 1 20 konkrete handlingsforslag 1. fårup...

Jammerbugten

og de fire årstider

Jammerbugt Kommune august 2008 Jammerbugt Turistbureau & Udviklingsafdelingen

Helårsturisme

1

Handling slår alt! Med nærværende præsentation af 20 valgte og aktuelle indsatsområder for udvikling af helårsturisme i Jammerbugt Kommune, sættes en proces i gang, der skal ”komme i mål”, ved hjælp af følgende betragtninger:

- Kvalitet i det færdige resultat - Naturen som oplevelsesrum - Ildsjæle der handler - Samarbejde på tværs - Kommunal opbakning

Det samlede resultat har fokus på at de enkelte områder/produkter er produkt- og salgsorienteret, bl.a. med overnatninger for øje, specielt i skuldersæsonen, som omfatter månederne marts, april og maj samt september og oktober, li-gesom der bliver tale om at udvide den nuværende højsæson: juni, juli og au-gust. Den nævnte periode udelukker dog ikke den øvrige del af året, når og hvis indholdet af produktudviklingen matcher denne periode. På vegne af Styregruppen for udvikling af helårsturisme i Jammerbugt Kom-mune Finn Hagedorn Turistchef

Helårsturisme

2

Indhold

1 20 KONKRETE HANDLINGSFORSLAG..........................................................3

2 UDDYBENDE BESKRIVELSE AF DE 20 FORSLAG .....................................4

3 BAGGRUND ...........................................................................................................9

4 HVORFOR HELÅRSTURISME ...........................................................................9

5 LÆRINGSDESTINATION ................................................................................10

6 VISITDENMARKS MÅL MED HELÅRSTURISME.......................................11

7 TRENDS I TURISMEN ......................................................................................11

8 HVAD KENDETEGNER TURISMEN I NORDJYLLAND.............................13

Helårsturisme

3

Helårsturisme i Jammerbugten

1 20 konkrete handlingsforslag 1. Fårup Sommerland 2. ”Helbredende” luftpartikler

3. Blokhus’ potentiale som kurby

4. De ”islandskekilder” i Jammerbugten

5. Saltum i udvikling

6. Kunsthåndværkerhus

7. kunst ved Tranum Strand

8. Aktivferie på Gjøl

9. Erhvervsturisme

10. Stilledage i Jammerbugten

11. Træningsophold

12. Opbakning til større campinghytter

13. Oplevelsesguider

14. Tematiseret feriepakker

15. Læringsferier

16. Mødet med de lokale

17. Innovativt idé udviklingsmiljø

18. Turismeambassadører

19. Oplevelses ture

20. Formidling af den gode historie.

Helårsturisme

4

2 Uddybende beskrivelse af de 20 forslag

1. Fårup Sommerland Der ønskes undersøgt, om det er muligt at etablere et turistmæssigt fyrtårn som nabo til eller i tilknytning til Fårup Sommerland. Formålet er bl.a. at styrke ressort tankegangen og få flere turistfyrtårne til Jammerbugten.

2. ”Helbredende” luftpartikler Der har været fremsat teorier om, at ilten ved vestkysten indeholder helbredende jod par-tikler. Det skal afklares/bevises om der er hold i disse påstande. Derfor skal der via an-søgninger til puljer og fonde skabes finansiering til at gennemføre en videnskabelig under-søgelse.

3. Blokhus potentiale som kurby Der skal søges midler til at gennemføre en undersøgelse medhenblik på, at afklare Blok-hus’ potentiale som kurby, herunder skal det belyses hvad der kræves for at få status som kurby. Hvis Blokhus får status kurby vil det især få betydning overfor det tyske marked.

4. De ”islandske kilder” i Jammerbugten Der skal søges midler til at udvikle projektet ”Islandske kilder i Jammerbugten”: Helt kon-kret går projektet ud på, at der i klitterne opstilles badekar med opvarmet havvand, opvar-met ved hjælp af vindenergi – konceptet er baseret på naturlig udendørs wellness under den åbne himmel, såvel om dagen og om aftenen/natten.

Helårsturisme

5

5. Saltum i udvikling Uldfestivalen har allerede udviklet sig til en årlig tilbagevendende begivenhed, med flere og flere besøgende hvert år. Dette potentiale bør udnyttes ved at konceptet omkring festi-valen udvikles, med flere små virksomheder og anden udvikling til følge.

6. Kunsthåndværkerhus Synergieffekten af projektet ”Han Herred Havbåde” forventes at blive stor, og skal udnyttes til at sætte fokus på de kvaliteter området omkring Slettestrand rummer. Bl.a. bør det un-dersøge om der er basis for etablering af et kunsthåndværkerhus, som både kan produce-re til turistsalg, sideløbende med produktion til f.eks. detailhandelen samt evt. eksport.

7. Kunst ved Tranum Strand Tranum Strandgård er blevet indrettet til at kunne rumme en langrække forskelligartede kulturelle aktiviteter. Foreningen Tranum Strandgårds venner vil løbende arrangere kunst-udstillinger, koncerter osv. Tranum strandgård indgår i planerne omkring projektet ”Læ-ringsferier”.

8. Aktivferie på Gjøl Med de gode faciliteter på Gjøl havn vil det være naturligt, at havnen danner rammen om en langrække aktive ferietilbud med fokus på vandaktiviteter. I første omgang nedsættes der en udviklingsgruppe, der bl.a. skal afklare mulighederne.

Helårsturisme

6

9. Erhvervsturisme Fra erhvervskunder til feriegæster. Det er kendt at når man som turist har en god oplevel-se på en destination vender man ofte tilbage igen og igen. Med dette projekt skal der sammensættes tilbud, der skal teste om man kan få erhvervskunder til at vende tilbage med familien som turister.

10. Stilledage i Jammerbugten I april 2008 blev pilotprojektet ”Stilledage i Jammerbugte” gennemført. Formålet med pro-jektet er at udvikle og tilbyde turister ophold i Jammerbugten hvor naturen og stilhed spiller en central rolle. Pt. evalueres pilotprojektet, hvorefter der tages initiativ til at markedsføre projektet overfor kommunens turistvirksomheder.

11. Træningsophold I samarbejde med aktører indenfor sport og fritid, skal der udvikles et koncept for træ-ningsophold i Jammerbugt Kommune, der markedsføres overfor idrætsklubber, foreninger og skoler.

12. Opbakning til større campinghytter Campingpladser i Jammerbugt Kommune har udtrykt, at der er en efterspørgsel på større campinghytter end campingloven tillader i dag. Jammerbugt Kommune vil aktivt arbejde for at medvirke i påvirkningen af lovgivningen på området, mod at campingpladserne får mulighed for etablere de større campinghytter der efterspørges.

Helårsturisme

7

13. Oplevelsesguider Uddannelse af oplevelsesguider. Der skal oprettes en skole/uddannelssted for oplevelses-guider. Oplevelsesguider er borgere og turistuddannede i Jammerbugt kommune der kan hjælpe turister med at planlægge deres ferie inden opholdet eller som kan guide turister rundt i Jammerbugt Kommune under opholdet.

14. Tematiseret feriepakker Der tages initiativ til at der udarbejdes/sammensættes tematiserede feriepakker som turi-ster kan benytte i forbindelse med deres ophold i Jammerbugt Kommune. Initiativet fore-går sideløbende med en lignende aktivitet i BestofDenmark regi.

15. Læringsferier En ny trend indenfor turisme er, at der er opstået efterspørgsel efter læringsferier. På læ-ringsferier har gæsten mulighed for at dyrke eller stifte bekendtskab med ”hobbyer” på et højt fagligt niveau. Der kan evt. etableres tilbud som forfatterskoler, kunstskoler osv.

16. Mødet med de lokaleDer etableres fortællerstuer, som er et sted hvor turister og gæster mødes for gensidigt at udveksle historier. Der vil i sæsonen 2009 blive afholdt prøve på fortællerstuer i forbindel-se med Levendegørelse af Bratskov.

Helårsturisme

8

17. Innovativt idé udviklingsmiljø Det er vigtig at der løbende foregår en udvikling af store fyrtårnsaktiviteter af natio-nal/international format. Til dette arbejde nedsættes en udviklingsgruppe.

18. Turismeambassadører Der skal etableres et korps af turismeambassadører, der har rødder i Jammerbugt Kom-mune men i dag har bopæl andre steder i landet. En arbejdsgruppe er i gang med at udar-bejde oplæg.

19. Oplevelsesture Der oprettes kunst-besøgsruter til gallerier, kunsthåndværkssteder osv. I foråret 2008 blev der etableret et netværk for kunstnere og kunsthåndværkere. Formålet med netværket er bl.a. at arbejde for ensartede åbningstider for gallerier og kunsthåndværksteder.

20. Formidling af den gode historie Det er altafgørende at få formidlet den gode historie fra Jammerbugt Kommune til ”resten af verdenen”. Nye kommunikationsformer gør det nødvendig at anvende nye medier end traditionelle markedsføringskanaler. Derfor er der fremsat et budgetønske om midler til ansættelse af en presse- og kommunikationsmedarbejder, der målrettet skal arbejde med at formidle den gode historie fra Jammerbugt Kommune.

Helårsturisme

9

3 Baggrund I 2007 ansøgte Jammerbugt Kommune VisitDenmark om at deltage i udviklin-gen af helårsturismen som ”læringsdestination” med henblik på at udarbejde en strategi for hvordan destinationen kan øge antallet af turister udenfor den traditionelle højsæson. Med afsæt i at opnå status som ”læringsdestination” blev der i januar 2008 i Jammerbugt Kommune afholdt en turismekonference, hvis formål – på idé ni-veau - var, at formulere forslag til indsatsområder og aktiviteter, der kan være med til at gøre det attraktivt, at besøge Jammerbugt Kommune udenfor den traditionelle højsæson. Bl.a. gennem udvikling og markedsføring under beteg-nelsen: Jammerbugten - og de fire årstider´ Efter konference er der i forskellige sammenhænge arbejdet med at videreud-vikle de forskellige forslag. I dette notat præsenteres en række forslag til ind-satsområder. Formålet med notatet er, at gøre det muligt for styregruppen at udpege indsatsområder, der gennem aktivhandling vil medvirke til at øge an-tallet af turister i Jammerbugt Kommune uden for højsæsonen. Den besluttede Styregruppe består af: Ellen Helvind – Fjerritslev Bryggerimuseum & Bryggergård Helle Bak Andreasen – Jammerbugt Kommune / Tema- Udviklingsudvalg Mogens Gade – Jammerbugt Kommune Niels Jørgen Jensen, Fårup Sommerland Niels Eske Nyhus – Jammerbugt Kulturcenter John Haugaard – LivsstilsTerapeut.dk Noël Mignon – Jammerbugt Kommune Finn Hagedorn – Jammerbugt Turistbureau Lars Haagensen (sekretær) – Jammerbugt Kommune Styregruppen kan udbygges efter behov. I forlængelse af det nuværende arbejde er det aftalt, at der skal afholdes en statuskonference. Denne forventes at finde sted i november måned 2008. 4 Hvorfor helårsturisme Hvorfor er det vigtig, at arbejde med sæson udvidelse, umiddelbart kan der argumenteres ud fra to synsvinkler: markedsændringer og innovation indenfor turistbranchen. Markedsændringer - De tyske overnatninger falder (32 pct. siden 1996).

Helårsturisme

10

- Flere ældre, færre børnefamilier. - Kort sommersæson. - Flere årlige feriedage - Ændret rejseadfærd. - Øget konkurrence. - Men også potentiale hos voksne par, både i og uden for sæsonen. Innovation indenfor turistbranchen - Forrentning af kapitalapparat. - Fastholdelse og udvikling af medarbejdere. - Flere fuldtidsansatte. - Mindre afhængighed af kort sæson – hvad hvis det regner – turisterne boo-

ker senere og tager et andet sted hen, når vejret er dårligt. - Flere kortere rejser – mange ”short breaks”. - Til gavn for lokalområdet – kombinationen af turisme og kulturevents styr-

ker bosætning og erhvervsudvikling. - Styrkelse af detailhandlen. 5 Læringsdestination Jammerbugt Kommune blev i 2007, på baggrund af en ansøgning, udpeget af VisitDenmark til ”Læringsdestination”. Hvad indebærer det at være læringsdestination? - Læringsdestinationen deltager i halvårlige erfaringsseminarer og en årlig

konference. - Læringsdestinationen får løbende sparring og halvårlig status fra en VDK-

medarbejder. Udover være læringsdestination i VisitDenmark regi, er det også vigtig for Jammerbugt Kommune at være en aktivdel af det arbejde, der foregår i Aal-borgSamarbejdets turistdel: Best of Denmark (BoD) omkring helårsturisme. I

Helårsturisme

11

BoD arbejdes der helt konkret med at udvikle koncepter for tematiserede fe-rieophold 6 VisitDenmarks mål med helårsturisme VisitDenmarks mål for helårsdestinationer i 2015 - Tilstrækkelig overnatningskapacitet på helårsbasis. - Et attraktivt oplevelsestilbud på helårsbasis, der er klart defineret i relation

til de målgrupper destinationen ønsker at tiltrække. - En høj grad af fysisk tilgængelighed – også for mennesker med handicap. - En høj miljømæssig standard. - En fælles destinationsstrategi for udvikling, service og markedsføring base-

ret på en professionel turismeindustri. - Minimum 20 pct. af overnatningerne ligger i vinterhalvåret. 7 Trends i turismen Det er længe blevet diskuteret hvad en turist er, men der er ingen generel og universel definition, der er blevet anerkendt. De fleste definitioner af turisme rummer følgende tre forhold: - En rejse væk fra personens hjem eller normale habitat med et ophold af

kortere eller længere varighed på et eller flere steder. - Opholdet har begrænset varighed, og personen agter at foretage hjemrejse. - De penge, der anvendes under opholdet, stammer hjemmefra og er ikke

indtjent på det sted, man besøger. Et fjerde forhold man også skal inddrage er erhvervsrejser, hvis man skal have et retvisende billede af turisme som erhvervsområde. Turister kan opdeles efter rejsens formål, som eksempelvis kan være: - Fritid, rekreation og ferie. - Besøge venner og familie. - Erhvervsrejse (inklusive kongresser og møder).

Helårsturisme

12

- Helsemæssige formål. - Religion og pilgrimsfærd. En turist kan have flere formål med samme rejse. For at strukturere og målret-te indsatsen med henblik på, at øge turismen i Jammerbugt Kommune har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende to modeller:

Modellen over turistens univers viser val-get af de overordnede beslutninger tu-rismekonferencen i januar 2008, som er: - vi vil skabe i fællesskab - vi skal anvende det vi har - vi skal tematisere ferieprodukterne Ud fra turistens adfærd i valg af ferie. Nemlig: - hvor skal vi bo? - hvad skal/kan vi opleve?

Modellen over turistvirksomhedens uni-vers viser de overordnede værdier for turismeaktører og –arrangører, i deres planarbejde, hvor det er vigtigt, at: - hold fokus på dine kernekompetencer - det medfører præcis markedsføring - indhent viden indenfor og udenfor din

egen branche, så du får kendskab til de kommende markedstrends.

Man kan konkludere ud fra de to modeller, at turister overordnet er at betragte som forbrugere, og derfor skal de tilbud der udvikles til turister være i over-ensstemmelse med turistens behov set ud fra en forbrugers tankegang, da fundamentet for al forretningsudvikling er en grundlæggende forståelse af, hvilke behov der er blandt forbrugerne, der vil drive efterspørgslen af produk-ter både i dag og i den nærmeste fremtid. For at forstå, hvilke turisme-produkter folk vil efterspørge, må man først for-stå, hvordan disse menneskers hverdagsliv forandrer sig, fordi værdierne og behovene i hverdagslivet er det, der til enhver tid vil være afgørende for folks forbrug – også af produkter, der har med fritid og ferier at gøre.

Turistens univers:Ophold Oplevelser

-----------------------------------------------------------Skabe i fællesskab

Bruge det vi harTematiserede ferie

-----------------------------------------------------------

Ferieafvikling

Turistvirksomhedens univers

Fokus på kernekompetencer

MarkedsføringViden

Helårsturisme

13

VisitDenmark har foretaget en analyse med henblik på, at identificerer hvordan folks hverdagsliv og orientering forandrer sig og skaber nye forbrugsmønstre. Overordnet ser det ud til, på europæiskplan, at der en tendens til, at der er et skifte fra ydre til indre værdier. Man kan sige at den øgede velstand betyder at desto mere tilgængelig materielle goder er blevet, jo mindre interessant er det blevet at have dem. Derfor efterspørges: - øget behov for mening - det spirituelle - substans - at tilhøre et fællesskab - autencitet - langsomhed - underdrevet kvalitet - dybde - ansvarlig medborger. På baggrund heraf kan man opsummere den europæiske forbrugers behov ef-ter nedenstående model:

At forbedre sig selv Gør mig sundere(fysisk og mentalt) - giv mig ro, afslapning, langsomhed - giv mig fokus, refleksion og substans - giv mig renhed, enkelthed og autencitet - gør mig klogere, dygtigere, og giv tid til

at pleje mine interesser - pir mine sanser og giv mig ”ægte” ople-

velser.

At genfinde samværet Giv mig samvær - giv mig tid og ro til at pleje de nære og

kære Giv mig fælles kræfter - giv mig mulighed for at dele viden, erfa-

ringer og ideer med andre med samme interesser

Gør mig ansvarlig - gør det nemt for mig at vise ansvarlighed

gennem mit forbrug

Basisforventninger

Tryghed En oase i en usikker verden

Bekvemmelighed Nemt, bekvemt uden irrite-

rende spild af tid

Kvalitet Forkælelse af alle sanser

8 Hvad kendetegner turismen i Nordjylland VisitDenmark har undersøgt Danskernes ferie- og fritidsophold i Danmark i 2007, samt vinteren 2006/07. Undersøgelsen viser at danskerne i dag primært bruger eget land om somme-ren. Næsten 60 pct. af alle danskere har holdt ferie i Danmark i løbet af som-meren 2007, men kun en tredjedel har rejst i Danmark i løbet af året udenfor sommersæsonen. Udenfor højsæsonen, trækker udlandet langt mere, over fire ud af ti danskere tager på ferie- eller fritidsophold i udlandet i løbet af lavsæ-sonen.

Helårsturisme

14

De rejser, der i dag foretages i Danmark udenfor sommeren, er primært fami-liebesøg eller fritidsophold i eget sommerhus, fælles gælder for de to former at der er et generelt lavt ”aktivitetsniveau”. I undersøgelsen giver respondenterne udtryk for, at danskerne er mere positiv overfor at holde ferie i Danmark om efteråret end om foråret og vinteren. VisitDenmark konkluderer med udgangspunkt i undersøgelsens data, at hvis visionerne med helårsturisme skal realiseres forudsætter det et grundlæggen-de brud med danskernes aktuelle rejse adfærd. VisitDenmark peger på, at man kan følge to strategier i bestræbelserne på at udvikle helårsturisme. - En strategi for at tiltrække de såkaldt kommercielt rejsende, dvs. personer,

der overnatter i lejet feriehus, camping, feriecenter, hotel mv. og som beta-ler for overnatningen.

- Og en strategi for at tiltrække personer, der overnatter privat hos familie,

venner eller i eget/lånt sommerhus.

Danskerne rejser helt overordnet nogenlunde samme steder hen, hvad enten det er højsæson eller lavsæson. Men Nordjylland er den mest populære desti-nation i både høj- og lavsæson. Når man rejser i lavsæsonen prioriterer man det man kender, og ikke noget nyt. Man er i højere grad på ferie for at slappe af, forkæle sig selv og for at være sammen med familie og venner. Derudover lægger man vægt på at overnatte et godt sted. Når danskere holder ferie Danmark i lavsæsonen er de foretrukne aktiviteter at gå ture eller vandre, besøg på museer og seværdigheder. En relativ lille andel, mellem et til seks procent, dyrker sportslige aktiviteter når de holder ferie i Danmark. Turismen i Nordjylland er kendetegnet ved: - Et stort antal hotelgæster om sommeren samt personer i lejet feriehus. - Mange rejsende med partner. - Stor andel såkaldt kommercielt rejsende. - Mange gæster fra Østjylland. Mindre andel københavnere og sjællændere

end øvrige destinationer.

Helårsturisme

15

- Høj loyalitet – særligt set i forhold til de mange betalende gæster. - Gåture og vandring er de mest populære aktivitet hele året, efterfulgt af

strandture og besøg hos seværdigheder. I forhold til de andre destinationer lægger gæsterne i Nordjylland større vægt på kultur, events, god mad og især udenfor sæsonen særlige events samt spa/wellness.

Også for Nordjylland gælder at interessen for at dyrke sport, er meget ringe i forbindelse med et ferie- eller fritidsophold.

28. august 2008

DiskussionsoplægJammerbugt kommunes Turismepolitik

28. august 2008

Turismepolitik - indholdet

0. Integrativ ved at være

integreret i andre policyer som fysisk planlægning, socialpolicy,økonomisk policy osv �Helhedsplan

2. Vidensbaseret ved at inddrage viden fra andre sammenlignelige regioner og nyeste viden i øvrigt �egen turismeundersøgelse m.fl

1. Markedsorienteret ved at imødekomme behov fra såvel lokalbefolkning som de udvalgte markedssegmenter (efterspørgselsorienteret)� Finn mfl

5. Målorienteret ved at opstille kriterier og mål på baggrund af turismens rolle i regionen �leve med/af

4.Konsulterende ved systematisk at inddrage lokalbefolkningen i beslutningerne �borgermøder/planproces

3.Ressourceorienteret ved at bygge på Jammerbugts styrker samtidig med at der tages skridt til at sikre områdets naturressourcer (udbudsorienteret) � SWOTanalyse

Grundlæggende elementer i turismepolitik

Kilde: Kvistgaard 2006

28. august 2008

Trends jf. VisitDenmark

Tryghed Bekvemmelighed Kvalitet

Basisforventninger

At genfinde samværet

Giv mig samvær

Giv mig fælles kræfter

Gør mig ansvarlig

At forbedre sig selv

Gør mig sundere (fysisk og mentalt)

- Giv mig ro, afslapning, langsomhed

- Giv mig fokus, refleksion og substans

- Giv mig renhed, enkelthed og autencitet

-Gør mig klogere, dygtigere og tid til at pleje mine interesser

-Pir mine sanser og giv mig ægte oplevelser

28. august 2008

SWOT analyseTurismeområde

TStor konkurrence fra Løkken- Lønstrup, der præsenterer sig bedre udadtil og har et bedre internt samarbejde.

På nuværende tidspunkt ses ingen drivere blandt turistvirksomhederne for at skabe tema/klynge identitet.

Netværket er primært et markedsføringsbåret netværk – intet ønske om mere samarbejde

OFiskeri fra stranden – Wellness – eventspotentiale

Sæsonforlængelse via Beachbowl mm

Potentiale til at udvikle sig til helårskystturismedestination

Fokusere mere på den ældre kystby med spændende fortid

Meget stor interesse i tyskland og Holland

WEt problem at feks. Blokhus lukker’ medio august

Blokhus har ingen historie/samlet identitet/fælles markedsføring. Ingen sammenhæng i byggeriet

Har meget vanskeligt ved at skabe en volumen, der sikrer helårsåbent.

Ingen systematisk og fremadrettet produktudvikling

Flere af de kendte attraktioner har lukket i vinterhalvåret, ligesom der er begrænset

SOvernatningskapacitet overstiger en kritisk masse.

Sommerhusområder med hyggelige bymiljøer i baglandet, feriehuse og feriecentre tæt på jammerbugten

Strand, natur, klitpanter og åbne vidder

Mange gallerier og kunsthåndværkere

Lokale fødevarer

Fyrtårne i form af strand og natur, fårup sommerland, svinkløv badehotel, blokhus, rødhus og slettestrand

En fastboende befolkning

Kilde:Vækstprojekt helårskystturisme nov. 2006, feasibility study BlokhusHune 2006, spørgeskemaundersøgelse i jammerbugt

28. august 2008

Vision/Mål• Vision: Helårsturisme, leve med, leve af, kvalitet, natur

1. Det er et mål at der i jammerbugt kommune er tilstrækkelig overnatningskapacitetog at den løbende tilpasses markedsbehov -> flere turister med overnatning over en længere periode (helårsturisme, flere hoteller, hytter på campingpladser, familiesommerhuse)

2. Det er et mål at der er nogle turistmæssige fyrtårne som i sig selv kan tiltrække turister (stranden, naturen, fårup sommerland…)

3. Det er et mål at have en meget stor gruppe små turistvirksomheder som både kan understøtte turismen og beskæftigelsen (støtte iværksættere, bruge tomme bygninger)

4. Det er et mål at skabe større opmærksomhed omkring de kulturelle perler der er i kommunen, understøtte kunstnernetværk og eventsnetværk og skabe bæredygtige rammer herfor

5. Det er et mål at have god og ’skøn’ adgang til de naturmæssige oplevelser (blå flag ved alle strande, gode fasciliteter omkring strandende, gode adgangsforhold til naturen herunder rekreative stisystemer)

6. Det er et mål at have et varieret, stort og attraktivt udbud af aktiviteter både for dem der bor her og for turister (wellnes, stilhed, golfbaner)

7. Det er et mål at skabe et tæt, forpligtende samarbejde mellem turistorganisation, erhverv, kommune og andre (visit nordjylland, region aalborg). det er i denne forbindelse er særskilt mål at satse på bedre uddannelse af det turisterhverv, der direkte møder turisterne

8. Det er et mål at sikre de naturmæssige kvaliteter mm. gennem et veltilrettelagt Agenda 21 arbejde med relation til turistområdet

28. august 2008

Indhold• Retsgrundlag• Definition af turisme• Status & Trends• Turistsamarbejder og markedsføring

– Visitdenmark, VisitNordjylland & BestofDenmark.

• Relationer til andre planer (Regionplan 2005, Miljøministeriet, RUP)• SWOT analyse• Handlemuligheder

– Overnatningskapacitet• Hoteller• Feriecentre• Feriehuse• Campingpladser• Havne• Resorts

– Attraktioner / Oplevelser• Kulturturisme• Adgang til naturen• Aktiv ferie• Autentiske oplevelser• Detailhandel

– Bæredygtighed• Agenda21• Renholdelse

– Turistinformation og vejledning

Referat Landdistriktsudvalget 20. august 2008 kl. 19:00 Byrådssalen Aabybro

Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen

Udkast til turistpolitik

Side 2 af 8

Indhold

1 ORIENTERING ..........................................................................................................3

2 DRØFTELSE AF NÆSTE RUNDE...............................................................................4

3 ÅRETS LANDSBY ......................................................................................................6

4 FREMTIDIGE TEMAER..............................................................................................7

5 NÆSTE MØDE.............................................................................................................8

6 EVT. .........................................................................................................................8


Side 3 af 8

Dagsorden

1 Orientering

I forbindelse med ansøgningsrunden i maj besluttede Tema- og ud-viklingsudvalget at støtte flg. projekter:

Kultur og lagkage 5.000 kr. Brandsikret arkivbygning 70.000 kr. Ditlokalliv 65.000 kr. Fortiden til fremtiden 150.000 kr. Kunst og naturruten 25.000 kr. Udendørsaktivitet i Arentsminde 90.000 kr. Eventyrplads 50.000 kr. Rasteplads ved Limfjorden 10.000 kr. Kvindenetværk i Skovsgård 5.000 kr. Jetsmark IF 35.000 kr. Rundkørsel Hune 40.000 kr. Husflidsskole 15.000 kr. Skipper Klement Plads 75.000 kr.I alt 635.000 kr. I forbindelse med status opgørelsen i juni, på projekter der fik bevilliget støtte i november, besluttede Tema- og Udviklingsudval-get at trække bevillingen fra tre projekter.

- ”Ford grunden i Fjerritslev”, pga. at projektet ikke er rea-liserbart.

- ”Grønningen Lergraven”, pga. manglende fremdrift.

- ”Ingstrup – synergi mellem land og by”, pga. markant ændring af projekt.

De tre projekter er blevet opfordret til, at genansøge i forbin-delse med fremtidige ansøgningsrunder.

Samarbejde med beskæftigelsesområdet I forbindelse med projektet ved Ryåen, er der opnået gode erfarin-ger med et samarbejde mellem projektholder og Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesområde i gennemførelsen af projektet, på mødet vil der blive orienteret nærmere herom.

Besluttet

Orientering taget til efterretning.


Side 4 af 8

2 Drøftelse af næste runde Tema- og Udviklingsudvalget opfordrer Landdistriktsudvalget til at drøfte hvilke betingelser og temaer de vil indstille til Tema- og Udviklingsudvalget der skal fokuseres på i forbindelse med ansøg-ningsrunden i september 2008.

Betingelser der har været gældende i forbindelse med tidligere an-søgningsrunder:

Kriterier for tildeling af støtte For at sikre at projekterne vil understøtte visioner og mål med landdi-striktspolitikken har Tema- og Udviklingsudvalget besluttet, at lægge vægt på nedenstående kriterier.

Lokalt engagement Udviklingen i landdistrikterne sker gennem lokalt engagement – at der sker noget i lokalområderne. Det kan man motivere til ved at kræve egen-finansiering – evt. gennem eget arbejde. Der skal være bred lokal opbak-ning til et projekt.

Hjælp til selvhjælp / egenfinansiering Som udgangspunkt skal der være tale om hjælp til selvhjælp. Dvs. at land-distriktsmidlerne ikke skal finansiere 100 % af et projekt. Krone-til-krone princippet kan evt. bruges som tommelfingerregel – dog med en vis elastik. Ved tilsagn om støtte er det en god ide at give en udløbsdato – hvis ikke støtten er brugt (til formålet) inden denne dato, ryger beløbet tilbage i puljen.

Værdi af eget arbejde Værdien af eget arbejde kan fastsættes og tælle med som egenfinansiering. Men eget arbejde kan ikke aflønnes af landdistriktsmidlerne.

Opførelse / udbygning / renovering af klubhuse Landdistriktsudvalget ønsker som udgangspunkt ikke at støtte opførelse / udbygning / renovering af klubhuse. Disse projekter skal som udgangspunkt henvises til vanligt regi (Folkeoplysningsudvalg og Børne- og Kulturud-valget)

Offentlig tilgængelighed Det man søger til, skal bredt komme befolkningen til gode. Når der kræves medlemskab tilgodeses hele lokalsamfundet ikke. Dvs. at hvis det kræver medlemskab at få udbytte af projektet, kan det ikke støttes.

Støtte til foreninger Kræver det medlemskab at få udbytte af projektet, kan det ikke støttes. Hvis foreninger søger støtte til projekter, som sædvanligvis behandles i f.eks. Folkeoplysningsudvalget / Børne- og Kulturudvalget, skal projek-terne henvises til vanligt regi. Det sker for at sikre, at alle ansøgnin-ger af samme type behandles ens af kommunen.


Side 5 af 8

Ønsker en forening, at søge Landdistriktsudvalget om støtte til et pro-jekt, som har en bredere målgruppe end foreningens egne medlemmer, anbe-fales det, at repræsentanter fra denne målgruppe involveres i projektet allerede fra ansøgningsfasen.

Betingelser for modtagelse af tilskud Bevillingen skal anvendes til udgifter anført i projektbeskrivelsen.

Det er en betingelse for tildeling af tilskud, at Jammerbugt Kommune halvårligt modtager en skriftlig status for projektet, herunder status på fremdrift og medfinansiering.

Det er endvidere en betingelse for tildeling af tilskud, at Jammerbugt Kommune efter projektets afslutning modtager et regnskab og en skriftlig evaluering af projektets forløb og resultater.

Hvem kan der ydes tilskud til- Foreninger

- Organisationer

- Sammenslutninger

- Netværk.

Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at ansøger og projekt er hjemhørende i Jammerbugt Kommune.

Hvad gives der ikke tilskud til - Enkeltvirksomheder

- Privatpersoner og private projekter

- Til tekniskbistand (konsulenter)

- Til rejser, herunder studieophold

- Til driftsopgaver

- Til projekter der forudsættes at være i uoverensstemmelse med de øvri-

ge politiske udvalg

- Til projekter der går imod beslutninger truffet af andre politiske ud-

valg.

Aktiver der er indkøbt med støtte fra Jammerbugt Kommunes landdistrikts-midler må som udgangspunkt ikke sælges, hvis de sælges skal det til pro-jektet støttede beløb betale tilbage til Jammerbugt Kommune.

Besluttet

Landdistriktsudvalget indstiller til Tema- og Udviklingsudvalget, at der i forbindelse med ansøgningsrunden i september fremmes min-dre mere driftsorienterede projekter. Projekter der i højere grad sigter på at udfylde eksisterende rammer end at etablere nye ram-mer.


Side 6 af 8

3 Årets landsby

Landsforeningen Landsbyer i Danmark gennemfører for 14. år i træk en konkurrence om at blive ”Årets Landsby 2008”.

I den forbindelse opfordrer foreningen kommunerne til at udskrive en konkurrence om at blive ”Kommunens Landsby 2008”.

Kriterier for at blive ”Årets Landsby” er:

• Landsbyen skal have under 1000 indbyggere

• Landsbyen skal have en skole

• Landsbyen skal have et forsamlingshus (værested)

• Landsbyen skal have en kirke

Emnet for ”Årets landsby 2008” er: Et landsbysamfunds fysiske ud-vikling (bosætning, erhverv, arbejdspladser, turisme) og Kulturel-le vækst (lokal identitet, kulturinitiativer, foreningsliv, folke-ligt fællesskab).

Tema- og Udviklingsudvalget opfordrer Landdistriktsudvalget til at tage stilling til, om der skal udskrives en lokal konkurrence, herunder at udvalget drøfter kriterier, præmier, proces m.v.

Besluttet

Landdistriktsudvalget er positive overfor at præmiere det gode initiativ i Jammerbugt Kommune. Men udvalget indstiller til Tema- og Udviklingsudvalget, at man i stedet for årets landsby skal ud-skrive en bygningspris. Endvidere indstiller LDU at konkurrencen annonceres i god tid, og at der søges et samarbejde om projektet med relevante medier.


Side 7 af 8

4 fremtidige temaer Siden Landdistriktspolitikken blev vedtaget har 31 projekter fået bevilliget støtte. Jf. Landdistriktspolitikken, er der tre ansøg-ningsrunder til de kommunale landdistrikts om året.

Umiddelbart er der en risiko for at disse ansøgningsrunder vil komme til at overskygge andre relevante temaer som Landdistrikts-udvalget kunne beskæftige sig med.

Tema- og Udviklingsudvalget opfordrer Landdistriktsudvalget til at drøfte temaer Landdistriktsudvalget kunne tage op i den kommende tid. Temaer der kunne medvirke til, at opfylde målsætningerne med vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes Landdistriktspolitik.

Jf. Landdistriktspolitikken er målsætningen:

- ”At udvikle nye koncepter for borgerinddragelse, herunder orga-nisere borgere i et organ der kan fungere som en sparringspart-ner if. til Kommunalbestyrelsen

- At skabe netværk og udvikle en bred forståelse for helheden, uanset geografi

- At give borgerne forståelse for at der lokalt også ligger et an-svar for at skabe udvikling

- At man kan forvente positivt samspil med kommunen

- At skabe grobund for at de enkelte lokalområder er attraktive if. til bosætning

- At medvirke til alle lokalsamfund fungerer socialt og kulturelt

- At medvirke til tilstedeværelsen af nødvendige faciliteter i lo-kalområderne

- At medvirke til øget beskæftigelse gennem en styrkelse af det lokale erhvervsliv

- At udviklingen foregår med respekt for naturen.”

Besluttet LDU foreslår at udvalget i fremtiden arbejder med: - Projekter der går på tværs af traditionelle grænser. - Briketfabrikken. - At der udarbejdes et idékatalog ved årsskiftet 08/09 over anven-

delsen af bevilligede midler til de enkelte lokalområder. - Formidling af Landdistriktsudvalgets aktiviteter. - At LDU besøger gennemførte projekter. - At der fokuseres på at støtte de projektgrupper der blev nedsat

i forbindelse med de afholdte udviklingsværksteder.


Side 8 af 8

5 Næste møde

Den 3. oktober kl. 15:00 til den 4. oktober kl. 13:00, internatet afholdes på Rønnes Hotel, Slettestrand.

6 Evt.

Bilag 1:Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune 2008-2012

Forord – følger senere

VisionSundhed•

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er o

et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig – både individet, familien, netværket og kommunen – til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet.Alle borgere skal have mulighed for et sundt livo

Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og o

forebyggelse ind i de daglige aktiviteterJammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal o

bygge på den bedste videnForebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats•

Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og o

livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats

Sundhedsværdier •

At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred o

forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende

Overordnede målsætninger

Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og •

gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunenSocialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes•

Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de •

borgere, som har særlige behov

Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal •

kendetegne Jammerbugt KommuneForebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge •

prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats

Strategier

Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden •

og egen erfaringsopsamling

Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger•

Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner •

for fastholdelse af gode resultater

Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt •

med offentlige, private og frivillige partnere

Temaer - indsatsområderMenneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m.

Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken:

Kost •

Fysisk aktivitet•

Børn og unge•

Tobak og alkohol/rusmidler•

Social ulighed i sundhed•

(Gen)optræning•

Kroniske lidelser•

Et sundt arbejdsliv•

KostGode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet.

Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere.

Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at •

vælge sunde kostvaner.

Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre

Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner – både •

generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.)

Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres •

ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne

Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende •

element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m.

Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud•

Hvad kan den enkelte borger gørePrioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget •

liv

Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden•

Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og •

måltidsvaner

Fysisk aktivitetFysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet.Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme ogkan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression.

MålsætningHver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at

blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et •

godt helbred hele livet

nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til •

motion, er til rådighed lokalt

sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv – i skolerne, på •

institutionerne og i foreningslivet


Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved •

atindtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægningo

udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, o

legepladser, m.m.indtænke motion som en måde at anvendes kommunens o

institutioner og rekreative områder påmedvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af o

motionstilbud, også for særlige gruppervedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i o

friluftslivetindgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktørero

Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet –•

eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme

Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af •

aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov

Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning•

Hvad kan den enkelte borger gøre

Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen •

Bakke op om lokale motionsinitiativer•

Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet•

Børn og ungeI barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence.

MålsætningGenerelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel – det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle.

Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start •

på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap.


Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og •

et fælles ansvarMedvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø•

Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at •

træffe sunde valg

Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at •

fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen•

Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser •

op med svære vilkår

Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles •

oplevelser på tværs af generationer


Værne om gode familierelationer og familiens medlemmer•

Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed•

Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien•

Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel•

Tobak og alkohol/rusmidlerTobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning – også den passive rygning – belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden.At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvenser, både helbredsmæssigt og socialt.

MålsætningTobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at

antallet af rygere reduceres væsentligt•

forebygge eller udsætte unges rygestart•

fremme røgfrie miljøer•

ingen udsættes for passiv rygning•

Alkohol/rusmidler: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner og relativt lavt forbrug af andre rusmidler. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at

borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for •

sundheden

børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes•

at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier•

borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på •

et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp

Hvad kan Jammerbugt Kommune gøreTobak:

sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til •

rygestop

sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op •

med at ryge

medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige •

rumsikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper•

have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø•

Alkohol/rusmidler:

Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et •

særligt fokus på børn og børnefamilier

Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre•

Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud•

Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og •

i lokalområderne

Hvad kan den enkelte borger gøreTobak:

Undlade at begynde med at ryge•

Som ryger – prøve at holde op•

Som gravid – undlade passiv og aktiv rygning•

Vise hensyn og ikke ryge blandt andre•

Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel•

Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer•

Alkohol/rusmidler:

Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, •

også under graviditet og amningHandle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på •

alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer

Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i •

foreninger, m.m.

Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel•

Sikre børn og unge en sen alkoholdebut•

Social ulighed i sundhedDer er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne.

MålsætningDen sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt.

Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale •

arv.


Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har •

vanskelige levevilkårMålrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de •

borgere, som har særlige behov

Give individuel støtte til borgere med særlige behov•

Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem, •

aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhedSikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og •

samarbejder på tværs om indsatsen


Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og •

ikke selv kan tage vare herpå

Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov•

Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for •

støtte

(Genop)træningGenoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale.Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres livskvalitet.

MålsætningJammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller

rehabiliteringstilbud, der gør den enkelteborger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv

tilværelse som muligt og og dermed øge livskvaliteten.

Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for •

borgeren.Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden •

omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens •

øvrige indsatsområder.


formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området.•

sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og •

tværsektorielt koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige •

sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau.

sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og •

inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og hjemmets ressourcer


tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet.•

være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den •

opnåede effekt af træningen.pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse •

med træning i eget hjem.

Kroniske lidelserEn række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges – og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats.

MålsætningEn forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet.

Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et •

velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende – med støtte og rådgivning til den enkelte

Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et •

sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger.


Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man •

selv kan foretage, og lærer at leve herefter

Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op •

omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom

Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende•

Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til •

borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Hvad kan den enkelte patient gøre

Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil •

i overensstemmelse med anbefalingerne

Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det •

lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader

Deltage i netværksdannelse•

Et sundt arbejdslivTilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv.

MålsætningArbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling.

Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og •

psykisk.

Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor •

arbejdsmarkedet – ledige og sygemeldte med fokus på ”lighed i sundhed”

Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre

Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere•

Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken •

med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger

Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at •

give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne

Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne•

Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og •

sociale arbejdsmiljø

Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, •

sundhedsfremme og forebyggelse

Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af •

sundheden på arbejdspladserne

Hvad kan den enkelte medarbejder gøreDeltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på •

arbejdspladsen

Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og •

sundhed for den enkelte og for fællesskabet

Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel•

Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø•

Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet•

Bilag 2:

Sundhedspolitik 2008-2012: Sammendrag af høringssvar

Børne- og Kultur

ForvaltningsMED:Anbefaler sundhedspolitikken. Tilkendegiver, at det er vigtigt, at det er borgeren, der er i centrum, og at der tages udgangspunkt i en aktiv inddragelse af borgeren.

fagMed Kultur og fritid:Udmærkede forslag og tilkendegivelser – spændende at følge med i udførelsen af de gode tanker.

fagMed Ungdomsskole:Ingen kommentarer

fagMed Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats:Konkrete rettelsesforslag +: mange ord, mange sider. Ønske om mere bruger-/borgervenlig udgave

Social,- Sundhed og Beskæftigelse

fagMed Voksen- handicap (niveau 3):Bredt dækkende, visionært.Positiv indstilling, dog: Er der ressourcer til udvikling af området? BUM-modellen begrænser muligheden for at arbejde forebyggende, idet ydelserne er tidsfastsatte og prædefinerede. Overordnet sundhedspolitik med forebyggende arbejde i fokus kræver flere ressourcer.

Niveau 2: Se ovenstående.

Social i øvrigt, Myndighed og Forvaltningsdigservice (niveau 4): ingen bemærkninger

ÆldrerådetKonkret rettelsesforslag +: Ældrerådet går ind for de sundhedsfremmende tiltag i den overordnede sundhedspolitik.Ældrerådet foreslår, at Jammerbugt Kommune generelt opprioriterer forebyggende arbejde.

HandicaprådetKonkrete forslag +: Fornuftigt forslag til overordnet sundhedspolitik.

Bilag 3: Sundhedspolitik, indsatsområder: Styregruppens prioriteringer og kommentarer – oplæg til drøftelse i fagudvalg

september 2008

Titel/tema Målgruppe Formål og indhold Styregruppens prioritering og

kommentarer

Prioritet

Kost:

Overordnet kostpolitik for alle

inst. i JK

Brugere af inst. -

aldersopdelt

Sunde rammer,

modvirke overvægt.

Kostpolitik for alle

institutioner, m.fl.

Overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens

anbefalinger.

Tilbud om

ernæringsrigtig mad i

inst.

Prioriteres som basis for indsatsen på

kostområdet i de kommunale institutioner.

Det anbefales, at kommunens

sundhedsmedarbejdere (Sundhedsafdelingen,

sundhedsplejersker, Mad og måltidsservice)

danner ekspertgruppe til efterfølgende at

assistere de enkelte institutioner.

Primær

KRAM til Jammerbugtens

gravide

Gravide +

mand/kæreste fra 1.

kontakt med

praktiserende læge;

særligt fokus på

”udsatte gravide”

Tidlig opsporing og

forebyggelse af

mistrivsel for mor og

barn med fokus på

KRAM faktorerne.

Indsats til forebyggelse

af overvægtsrelaterede

komplikationer.

Sundhedssamtale,

gruppeforløb

Prioriteres til nærmere beskrivelse.

Samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og B

og K + praktiserende læger.

Primær


kommentarer

Prioritet

Fysisk aktivitet

Aktiv natur Borgere, turister,

gæster

Profilere JK med aktiv

brug af naturen til fysisk

aktivitet

Restaurering, udvidelse

og nyetablering af

anlæg.

Information og

formidling.

Konkrete aktiviteter i

samarbejde m.

foreninger, m.v.

Holdtræning for udsatte

grupper.


Samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdlingen,

b og K og Tema- og Udviklingsudvalgets

område.

I beskrivelsesarbejdet inddrages muligheden

for at søge eksterne midler til etablering af

projektet.

Primær

Fuld kraft frem Skolebørn, 5.-7. kl.

med særlige behovForbedre svage •

børns sundhed

og fysiske form

m. henblik på

øget

koncentration,

indlæring, m.m.

Særligt tilrettelagt

undervisning:

fys.aktivitet, kost,

forældresamarbejde,

m.m.


Det anbefales, at der søges eksterne midler i

forsøgs-/opstartperiode.

Samarbejdsprojekt mellem Sundhedsafdelingen

og B og K.

Primær


kommentarer

Prioritet

Alkohol, rusmidler

Baggrundsgruppe/tværfaglig,

gruppe på tværs af

forvaltningerne.

Borgere med

misbrugsproblemer

Koordinering,

implementering og

synliggørelse af

kommunens politikker

på området

Prioriteres.

Synliggørelse af tilbud og opgavefordeling

anses for nødvendig.

Primær

Synliggørelse af kommunens

tilbud

Alle borgere Udarbejdelse af folder:

forebyggende instanser

og

behandlingsmuligheder.

Lettilgængelige

information.

Prioriteres som opgave for

baggrundsgruppen/den tværfaglige gruppe.

Primær

Røg

Baggrundsgruppe +

koordinator

Alle borgere. At udvikle og målrette

tiltag i JK for at fremme

røgfrie miljøer, fremme

rygestop og forebygge

rygestart. Tværfagligt

samarbejde.

Prioriteres, dog således, at der nedsættes engruppe til beskrivelse på alkohol- og

røgområdet.

Styregruppen anbefaler, at der foretages en

nærmere analyse af de statistiske resultater fra

HEPRO-undersøgelsen.

Styregruppen anbefaler videre, at der laves en

beskrivelse af, hvilken indsats/hvilke resultater

der forventes at kunne opnås ved tilførsel af

ekstra ressourcer til området.

Primær

Forebyggelse af rygestart hos

unge

Unge i Jammerbugt

Kommune.

Forebygge/udsætte

rygestart.

Undervisningsforløb,

temaaftener. Gøre det

”usmart” at ryge.


Det anbefales, at mulighederne for ekstern

støtte undersøges, hvor inddragelse af de unge

og disses holdninger bliver omdrejningspunkt i

tilrettelæggelsen af indsatsen.

Primær


kommentarer

Prioritet

Opsøgende tilbud til

patientgrupper

Borgere med kronisk

sygdom: hjerte-kar,

diabetes, m.m.

Målrettede

rygestoptilbud til

kronikergrupperne.


I forlængelse af etablering af Jammerbugt

Sundhedshus og herunder særlige tilbud til

hjerte- og KOL-patienter, anbefales det, at

indsatsen i første omgang fokuserer på disse

grupper med henblik på erfaringsopsamling i

relation til en mere offensiv strategi.

Primær

Undervisning og

rygestoptilbud til unge i

specialklasser

Unge fra lavere

sociale grupper, som

deltager i

undervisningsforløb i

JK (projektklassen,

produktionsskoler)

Fremme rygestop blandt

disse unge, som

erfaringsmæssigt ryger

mest

Prioriteres til nærmere beskrivelse. Primær

Kronikerområdet

Som følge af ansættelse af praksiskonsulent + etablering af kronikertilbud i Sundhedshuset er der kun sekundære anbefalinger på dette

område, jf. tabellens 2. del.

(Gen)optræning

Rehabiliteringsafdeling med

sengepladser

Borgere, der kan

profitere af

kortvarigt og

intensivt

rehabiliteringsforløb

Optimere rehabiliterin-

gen af borgere med

midlertidig eller varig

sygdom og funk-

tionsnedsættelse.

Samling af

aflastningspladser i

nærhed t.

træningsfaciliteter.

Kompetenceudvikling,

tværfaglig teamindsats.

Inddragelse af

pårørende.

Prioriteres til nærmere beskrivelse i forbindelse

med kortlægning af kommunens

aflastningspladser og behovet på dette område.

Det anbefales, at der i analysearbejdet lægges

vægt på muligheden for at etablere tilbud, der

for borgerne kan fungere som alternativer til

indlæggelse.

Primær


kommentarer

Prioritet

Bredere samarbejde ml.

kommunale og private aktører

på aktivitetscentrene

Ældre og

handicappede.

visiterede til

kommunens aktiv.

centre

Optimering af

træningstilbuddet til

målgruppen –

vedligeholdelse eller

forøgelse af

funktionsniveau og

livskvalitet.

Samarbejde om

holdtilbud på

aktiv.centrene. Bredere

anvendelse af viden og

erfaringer.

Kompetenceudvikling i

forh. t. medarbejderne.


Det anbefales, at der i beskrivelsen og

tilrettelæggelsen af tilbuddene så vidt muligt

lægges vægt på samarbejdet med de frivillige

på aktivitetscentrene, idet

personaleressourcerne forbeholdes de

visiterede borgere.

Primær

Et sundt arbejdsliv

Jobfastholdelse Borgere, der er truet

af sygemelding

(kommune, private

arb.givere)

Synliggørelse af

hjælpemuligheder; hjælp

til fastholdelse af

borgerne i job.



og Beskæftigelsesafdelingen.

Primær.

Sekundære prioriteringer

Kost:

Sunde madtilbud i sportshaller

og fritidsklubber

Brugerne af

faciliteterne

Mulighed for at vælge

sund mad

Etablering af samarbejde

m. bestyrere, m.v.

Temamøder,

inspirationsmøder,

konkret støtte og

vejledning.

Prioriteres ikke som egentligt indsatsområde

på nuværende tidspunkt.

Emnet anses dog for væsentligt.

Det anbefales, at der igangsættes en dialog

med hallerne, brugere, o.s.v., fælles

temamøder, o.s.v. for at sætte fokus på

spørgsmålet.

Sekundær


kommentarer

Prioritet

Skolemadsordning, næring og

læring

Skolerne i JK Mulighed for at •

vælge sund mad i

skolen + ”dan-

nelseseffekt”

Mad via Mad og

Måltidsservice. Eleverne

involveres og

undervises. Særlig

indsats i forhold til

integrationsområdet.

Drikkevandsautomater.

Prioriteres ikke som selvstændigt

indsatsområde p.t.

Dog anbefales som grundlag for evt. senere

initiativ:

Kortlægning af, hvilke aktiviteter der er •

på området.

Undersøgelse af muligheden for at søge •

ekstern støtte til pilotprojekt.

Sekundær

Fysisk aktivitet

”Rugbrødsruterne” Brugere af cykelstier Øge muligheden for

fysisk aktivitet v. brug af

cyklen

Udvidelse af

cykelstierne, gøre dem

mere tilgængelige,

tilknytte særlige

faciliteter (eks.

mountainbikebane),

kørestolsruter

Prioriteres ikke som nyt, selvstændigt

indsatsområde på nuværende tidspunkt.

Det anbefales, at de eksisterende ruter

beskrives, herunder også evt.

udbygningsmuligheder/-behov.


og Teknik og Miljø

Sekundær

Alkohol, rusmidler

Udskydelse af debutalderen Børn og unge Udskyde debutalderen,

Forebygge

eksperimenter med

stoffer.

Holdningsændring,

politisk dagsorden,

undervisning, bevillinger


indsatsområde p.t.

Emnet anses dog for væsentligt. Det anbefales

således, at temaet prioriteres i SSP-

samarbejdet.

Sekundær

Kronikerområdet

Opsøgende funktion Sund By tager kontakt

til tidl. holddeltagere,

opfølgning, tilmelding til

nye hold


indsatsområde på nuværende tidspunkt.

I relation til sundhedshuset vil den opsøgende

strategi være en del af tilbuddet til hjerte- og

KOL-patienter.

Det anbefales, at erfaringerne herfra løbende

opsamles med henblik på tilrettelæggelse af

indsatsen i forhold til andre patientgrupper.

Sekundær

Et sundt arbejdsliv

Som lovreglerne p.t. fortolkes, kan der ikke kræves betaling hos virksomhederne for de kommunale ydelser. Der er rettet henvendelse til

Sundhedsministeriet i denne sammenhæng, og ministeriet overvejer p.t. om der skal ske ændringer af reglerne på dette område.

Styregruppen anbefaler, at der på sigt – afhængigt af udfaldet af ovenstående - udarbejdes en virksomhedsstrategi, herunder partnerskaber, som

en del af den fælles sundhedsindsats.

Styregruppen anbefaler, at indsatsen i forhold til private virksomheder indtil videre fortsætter på det nuværende niveau: rådgivning og

vejledning inden for de eksisterende ressourcer.

Bilag 4: Sundhedspolitik, indsatsområder

Skematisk oversigt, illustration af fordeling på 8 udpegede temaområder

Titel Kost Fys.

aktivi-

tet

Soc.u-

lighed

(Gen)-

optræni

ng

Børn og

unge

Kro-

nikere

Alkohol

,

Tobak

Sundt

arbejds-

liv

Involverede parter

Kost:

Overordnet

kostpolitik

x x x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

Mad- og måltidsservice,

ældreområdet, borger-

brugerrepræsentanter

KRAM til gravide x x x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

praktiserende læger

Fys. aktivitet

Aktiv natur x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

Teknik og Miljø, foreninger,

borgere

Fuld kraft frem x x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

forældre

Tobak, alkohol

Bagggrundsgrup-

pe

x x x x x Sundhedsafdelingen, Social

iøvrigt, B og K, AA,

Synliggørelse af

tilbud

x x x x x Sundhedsafdelinge, Social i

øvrigt, B og K

Forebyggelse af

rygestart

x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

forældre, børn og unge

Løbende

rygestoptilbud

x x x x Sundhedsafdelingen

Opsøgende tilbud t.

patientgrupper

x x x Sundhedsafdelingen,

ældreområdet, patientforeninger,

borgere

Rygestop t. unge i

specialklasser

x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

forældre, børn og unge

Titel Kost Fys.

aktivi-

tet

Soc.ulig

hed

(Gen)o

ptræni

ng

Børn og

unge

Kro-

nikere

Alkohol

,

Tobak

Sundt

arbejds-

liv

Involverede parter

Kronikere

Opsøgende

funktion

x x x x Sundhedsafdelingen,

ældreområdet, patientforeninger

Genoptræning

Rehab.afdeling x x x x Sundhedsafdelingen,

ældreområdet,

Myndighedsafdelingen, borgere,

pårørende

Samarb. på

aktiv.centre

x x Sundhedsafdelingen,

priv.praktiserende fys., frivillige

Sundt arbejdsliv

Jobfastholdelse x x x x x Sundhedsafdelingen,

Beskæftigelsesafdelingen,

virksomheder, borgere

Sekundære

prioritering

Sunde madtilbud i

sportshaller, m.m.

x x x Sundhedsafdelingen, haller, m.m.,

borgere

Skolemadsordning x x x Sundhedsafdelingen, B og K,

Mad og Måltidsservice, forældre,

børn og unge

Rugbrødsruter x x x Sundhedsafdelingen, Teknik og

Miljø, borgere

Udskydelse af

debutalderen

(alko.)

x x SSP

Opsøgende

funktion

(kronikerområdet)

x Sundhedsafdelingen

(erfaringsopsamling)

Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro

1 Handicap forstås som fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.2 Det offentlige rum forstås her som adgang til kommunale bygninger og anlæg, adgang til forretninger, rekreative områder mv., men også som adgang til kommunens informationskanaler og kommunikationsmuligheder.

Handicappolitik – revideret forslag 14. august 2008

Baggrund

I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, ”at Jammerbugt Kommune er et godt sted at leve”. Handicappolitikken er derved et led i at virkeliggøre, at denne vision gælder for alle, også for handicappede1.

Udarbejdelsen af en handicappolitik skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler ”om lige muligheder for handicappede”, som blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 1993. Jammerbugt Kommune ønsker dermed at leve op til denmoralske og politiske forpligtelse, der ligger i at tilslutte sig FN’s beslutninger.

Udarbejdelse og sammenhæng til andre politikområder

Handicappolitikken er blevet udformet på baggrund af arbejdet i en bredt sammensat projektgruppe og i tæt samarbejde med kommunens Handicapråd. Det har desuden været vigtigt, at handicappolitikken formuleres så samtlige forvaltninger bliver aktive medspillere i udmøntningen af politikken. Denne tværfaglighed er af stor betydning på handicapområdet, da handicappedes livsbetingelser i særlig grad påvirkes af samspillet mellem potentielle tilbud, deres tilgængelighed og kommunens service. Kommunens politik og engagement på det enkelte område kan have stor betydning for det liv et menneske med handicap kan leve.

Handicappolitikken i Jammerbugt Kommune bygger på en overordnet vision for området samt 7 målsætninger med konkrete handlingsanvisninger.

I de årlige budgetter og kontrakter om aftalestyring indarbejdes forslag om, hvorledes målene på kortere og længe sigt kan nås.

Handicappolitikken revideres det andet år i valgperioden.

Visionen

Jammerbugt Kommune er en attraktiv og rummelig kommune med plads til alle.

Det betyder, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen har mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen.

Kommunen ønsker dermed også, at alle borgere sikres mulighed for uddannelse, beskæftigelse, adgang til det offentlige rum2 og mulighed for at deltage i aktiviteter.


3 Ved handicapegnet forstås her, at den handicappede har uhindret passage og i videst muligt omfang ved egen hjælp kan få adgang. Dvs. ved egen hjælp at kunne benytte transportmidler, passere døre, bevæge sig frit i en bygning, mellem niveauer, benytte toiletter og faciliteter. Det betyder også passage på fortove mv.

Målsætning 1

Handicappede har, i det omfang det er muligt, størst mulig indflydelse på egne forhold og på tilrettelæggelsen af kommunens tilbud samt en stor grad af medindflydelse.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:

At sikre at kommunens Handicapråd høres forud for Kommunalbestyrelsens •

beslutninger på området.

At Handicaprådet har mulighed for at tage spørgsmål af principiel karakter op til •

drøftelse.

At handicappede, bruger-/pårørenderåd og myndigheder indgår i dialog for at sikre •

handicappede medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres dagligdag, uanset om de bor i eget hjem, eller i botilbud.

Målsætning 2Kommunen tilbyder lette og enkle adgangsformer til relevant information om forhold, der vedrører handicappede.


At Jammerbugt Kommunes hjemmeside indeholder let tilgængelig information om •

støttemuligheder og tilbud til handicappede samt links til relevante institutioner.

At hjemmesiden løbende forbedres.•

At der er mulighed for at få teksten læst op.•

At udarbejdede kvalitetsstandarder for handicapområdet gøres tilgængelige på •

hjemmesiden.

At nye kommunale tiltag på handicapområdet annonceres, såvel på hjemmesiden, som •

i lokale ugeaviser.

Målsætning 3Tilgængeligheden i det offentlige rum er god og skal til stadighed forbedres. Bl.a. ønsker kommunen at arbejde for, at offentlige transportmuligheder, bygninger, veje og fortovsarealer er handicapegnede3. Desuden skal adgangen til rekreative områder i videst muligt omfang tilgodese handicappede.


At der i forbindelse med nybyggerier skal være fokus på, at indretningen er •

handicapegnet. I bygninger med flere etager skal der etableres elevator eller liftsystemer.


At der i forbindelse med bygningsændringer, nyrenoveringer og udskiftninger altid skal •

være fokus på, at der etableres handicapegnede løsninger. At kommunen i forbindelse med anlægsarbejder vil forbedre adgangen til offentlige •

bygninger, herunder indtænke og vurdere muligheden for at etablere ledelinjer til synshandicappede, sikre fri passage for kørestolsbrugere, etablere ramper eller sænkede fortovskanter så kørestolsbrugere uhindret kan passere vejbanen.

At kommunen i forbindelse med udbygning og etablering af adgangsforhold til •

rekreative områder vil undersøge og om muligt etablere handicapegnede adgangsforhold og stisystemer.

At vejlede og stille sin ekspertise til rådighed ved byfornyelsesprojekter, renovering af •

forretningsgader ol. for at sikre, at adgangen til private, eller selvejende institutioner, forretninger mv. bliver handicapegnet.

Målsætning 4Handicappede tilbydes mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter og socialeaktiviteter


At handicappede får stillet faciliteter til rådighed i Jammerbugt Kommune på lige fod •

med de øvrige idrætsforeninger i kommunen.

At kommunen undersøger om mulighederne for at udøve handicapidræt kan forbedres •

ved at indgå i samarbejde med nabokommuner. Dette har baggrund i, at kommunens eget befolkningsgrundlag for denne idrætsform begrænser muligheden for et varieret udbud af tilbud.

At kommunen vil bakke op om, at handicaprådene er katalysator i en •

samarbejdsproces sammen med idrætsforeningerne.

Målsætning 5Handicappede børn skal tilbydes egnede dagtilbud, handicappede børn og unge skal tilbydes relevante undervisningstilbud, og unge, der ønsker at flytte hjemmefra,skal desuden kunne tilbydes en passende ungdomsbolig, evt. i et bofællesskab


At børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne så vidt det er muligt integreres i •

almindelige dagtilbud. Er det ikke muligt, tilbydes specialtilbud. Råder Jammerbugt Kommune ikke selv over det rigtige tilbud, kan det etableres i samarbejde med andre kommuner, eller ved at de nødvendige pladser købes ved institutioner, der har de nødvendige kompetencer.

At undervisningen tilrettelægges og tilbydes ud fra den enkelte elevs forudsætninger. •

At det tilstræbes, at undervisningen i skolen foregår i normalklasser og suppleres med •

den nødvendige specialundervisning. I det omfang hvor det ikke er muligt, tilbydes der undervisning i specialklasser. Dette kan være i samarbejde med andre kommuner,eller ved at der købes pladser på specialskoler, hvor de handicappede elever sikres en


4 Dvs. mennesker, der ikke har et medfødt handicap, men som har fået det senere i livet.

undervisning, der er tilpasset deres funktionsnedsættelse.

At unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse,•

tilbydes Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Målsætning 6Handicappede, eller forældre til handicappede børn skal i videst muligt omfang sikres mulighed for at bo i egen/eksisterende bolig uanset fysisk eller psykisk funktionsevne. Derfor skal handicappede, eller forældre til handicappede børn have tilbudt nødvendige og relevante hjælpemidler, have tilbudt nødvendig praktisk hjælp og tilbudt nødvendig personlig hjælp.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At der i Jammerbugt Kommune er et bredt udbud af boligtilbud for handicappede.•

At den praktiske hjælp kan ydes på flere måder. Det kan være i form af nødvendig •

hjemmehjælp, eller for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at der ansættes en, eller flere handicaphjælpere.

At tilbyde aflastningshjælp til handicappede, hvor en stor del af hjælpefunktionen•

varetages af den nærmeste familie.

At tilbyde forældre med et handicappet barn aflastning, så deres mulighed for at •

deltage i aktiviteter sammen med familiens øvrige børn, er til stede.

Målsætning 7Handicappede i Jammerbugt Kommune skal primært i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Er dette ikke muligt arbejder kommunen for, at der etableres et individuelt tilpasset beskæftigelsestilbud.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At Jammerbugt Kommune gennem sit holdningsbearbejdende arbejde er med til at •

fremme jobmulighederne for handicappede, både i kommunen, og ved private virksomheder. Kommunen arbejder bl.a. gennem opsøgende virksomhed på at overvinde de barrierer, der kan være af såvel fysisk eller psykisk karakter, så handicappede kan sikres et job. At stille relevante og nødvendige hjælpemidler til rådighed, hvor det sikrer •

beskæftigelse.

At tilbyde en række muligheder for beskyttet beskæftigelse, hvis etablering på det •

ordinære arbejdsmarked ikke er mulig.

At arbejde tæt sammen med de kommunale jobcentre, som råder over en række •

handicapkonsulenter, der kan være med til at koordinere den kommunale indsats.

At tilbyde senhandicappede4 revalidering og/eller aktivering, hvis det vurderes, at de •

herigennem kan sikres beskæftigelse.

FORSLAG25.07.2008

Handicappolitik

Forord

FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede er et centralt dokument i moderne international handicappolitik.

Det er vedtaget i 1993 af FN's generalforsamling og udstikker en række regler, som de underskrivende lande forpligter sig moralsk og politisk til at efterleve i tiden fremover.

Formålet med en handicappolitik er at sikre, at mennesker med handicap har de samme muligheder som alle andre har. Kommunens opgave er så vidt muligt at kompensere for det pågældende handicap.

En handicappolitik forudsætter, at alle forvaltninger aktivt er medspillere, såhandicappolitikken ikke bliver isoleret i nogle enkelte forvaltninger, men bliver forankret på tværs af forvaltningerne.

Jammerbugt kommunes handicappolitik repræsenterer den overordnet politik for, hvordan kommunen fremover ønsker at tilrettelægge og udvikle sine tilbud til de handicappede borgere indenfor alle relevante områder, så disse oplever, at Jammerbugt kommune er både engageret og interesseret i at sikre lige vilkår for handicappede i alle livets forhold.

De enkelte forvaltninger udarbejder dernæst visioner, mål og initiativer for deres hovedområder, relaterende til den overordnede politik og indsatsområder.

Jammerbugt Kommunes handicappolitik

Det overordnede mål med Jammerbugt kommunes handicappolitik er, at der over en årrække arbejdes målrettet mod tilvejebringelse af lige muligheder for alle, så adgangsforhold, aktiviteter, uddannelse, beskæftigelse, serviceydelser og informationer gøres tilgængelig for mennesker med alle typer handicap. Indsatsen koordineres på tværs af forvaltninger, faggrupper og andre myndigheder. Endvidere skal der ske en generel brugerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse og iværksættelse af forskelligeindsatsområder

Indsatsområder i de forskellige forvaltninger

FN’s standardregler danner baggrund for udarbejdelse af handicappolitikken iJammerbugt kommune. De indsatsområder, som er væsentlige at sætte særlig fokus på for de enkelte

forvaltninger er følgende:

Teknik- og Miljø Forvaltning

Sikre, at der er tilgængelighed til hele det ydre/fysiske miljø:

Boliger, erhvervsbyggeri og forretninger

Offentlige bygninger

Sikre, at veje, torve, forretningsgader, parkering, gadeinventar, parker og anlæg, skove, strande m.v. er tilgængelig for alle

Sikre, at der er fysisk tilgængelighed til svømmehaller, sportshaller, skoler og biblioteker.

Sikre, at der er kollektiv befordring i bredeste forstand

Sikre, at der er tilgængelighed på kommunens hjemmeside for synshandicappede

Børne- og Kultur Forvaltning

Sikre, at der er relevante tilbud til familier med handicappede medlemmer og de samles i en helhedsindsats, der er overskuelig for hele familien

Sikre, at der er relevante dagtilbud til børn med handicap

Sikre, at der er tilgængelighed til undervisning og kultur:

Folkeoplysende aktiviteter med repræsentation i det kommunale folkeoplysningsudvalg

tilskud til handicappedes merudgifter i forbindelse med deltagelse i folkeoplysende aktiviteter, fritidsaktiviteter, sport

Sikre, at der er specialundervisning for børn

Social- Sundheds- og Beskæftigelses Forvaltning

Sikre, at der sker inddragelse af handicaprådet i udviklingen af bistands/

plejeområdet, f. eks. med kvalitetsstandarder og servicedeklarationer

Sikre, at der sker udarbejdelse af mål og

retningslinier for kommunens revaliderings- og aktiveringspolitik

Sikre, at der sker udvikling af udbud af støtteforanstaltninger herunder hjælpemidler, der øger selvstændigheden i hverdagen

Sikre, adgang til oplysninger og information om tilbud og støttemuligheder til handicappede

Sikre, at der sker en udvikling af relevante botilbud til personer med handicap

Sikre, at handicappede der ønsker at bo i eget hjem har mulighed for dette

Sikre, at der sker uddannelse af ansatte i forhold til handicappedes særlige behov for at kunne leve et meningsfuldt liv på egne vilkår

Politik

Kommunens politik og engagement på det enkelte område kan få stor betydning for det liv et menneske med handicap kan leve.

Udgangspunktet for Jammerbugt Kommunes handicappolitik er kommunens vision og

2

værdigrundlag. Det er visionen om, at Jammerbugt Kommune skal være et godt sted at leve og være, hvilket naturligvis også gælder mennesker med handicap, at vi er en attraktiv bosætningskommune med plads til alle, hvor det er muligt både at tiltrække nye og fastholde nuværende borgere, og at vi i Jammerbugt Kommune sætter borgeren i centrum.

Det er ensbetydende med at borgere med fysiske eller psykiske handicaps så vidt det er muligt har samme muligheder og forudsætninger for at leve et godt, værdigt og indholdsrigt liv.

Målsætninger:

Den handicappede har i det omfang det er muligt størst mulig indflydelse på egne forhold og en stor grad af medindflydelse og tilrettelæggelse af kommunens tilbud.

Det betyder:

at Jammerbugt Kommunes Handicapråd, som rådgiver kommunalbestyrelsen i alle anliggender vedr. handicappede bliver hørt og på den måde har medindflydelse på tilrettelæggelse af tilbuddene til handicappede. Rådet kan af egen drift tage spørgsmål af principiel karakter op til drøftelse.

At handicappede der bor i botilbud og egne bolig via dialog mellem den handicappede,myndighederne og bruger-/pårørenderåd skal have mulighed for en stor grad af medindflydelse og dermed tilrettelæggelse af dagligdagen i henholdsvis hjemmet.

Den handicappede har let adgang til relevant og overskuelig information om forhold, der vedrører handicappede.

Det betyder:

At der på Jammerbugt Kommunes hjemmeside skal være let tilgængelig information om tilbud til handicappede. Der er her mulighed for at læsehandicappede kan få teksten læst op. Endelig er det målet at der skal være links til institutioner, som kunne være interessante for handicappede.

At der i den udstrækning hvor der er udarbejdet kvalitetsstandarder for handicapområdet skal disse være tilgængelige på hjemmesiden.

3

At det er Jammerbugt Kommunes mål at hjemmesiden løbende forbedres.

At nye tiltag for handicappede vil blive annonceret i de lokale ugeaviser og publiceret på kommunens hjemmeside. Informationen på hjemmesiden gør det muligt for læsehandicappede, der har en PC, at få informationerne læst op.

At der for handicappede, der ikke har IT-udstyr, der gør dem i stand til at anvende hjemmesiden, vil blive annonceret om nye tiltag på handicapområdet i ugeaviserne.

Tilgængeligheden i det offentlige rum er god og forbedres til stadighed –med det offentlige rum menes både kommunale bygninger og anlæg, men også adgangen til forretninger, rekreative områder m.m.

Det betyder:

At Jammerbugt Kommune vil tilstræbe, at tilgængeligheden til kommunale bygninger er handicapvenlig, hvilket vil sige, at der er niveaufri adgang og gerne automatiske døre, og at der er let tilgængelige handicaptoiletter.

At der i forbindelse med nybyggerier og bygningsændringer altid skal være fokus på, at indretningen er handicapvenlig. I bygninger med flere etager skal der etableres elevator eller liftsystemer.

At der er ledelinier på fortove og vejarealer så de tilgodeser borgere med synshandicap. Ligeledes skal der i videst mulig omfang være ledelinier fra parkeringspladser til indgangen til offentlige bygninger, hvor belysningsforhold ligeledes er af stor betydning. For kørestolsbrugere skal fortovsarealer have en bredde, som gør at kørestolsbrugere har fri passage. På de steder hvor det er naturligt at krydse vejbanen skal der etableres ramper eller fortovskanten skal sænkes så kørestolsbrugere uhindret kan passere vejbanen.

At adgangen til rekreative områder i videst muligt omfang skal tilgodese handicappede. Det er ensbetydende med, at såvel adgangsforhold som stisystemer er handicapvenlige.Når det drejer sig om adgangen til forretninger og andre private eller selvejende institutioner er Jammerbugt Kommunes rolle af vejledende karakter. Det kan f.eks. være i forbindelse med byfornyelsesprojekter eller renovering af forretningsgader.

Handicappede tilbydes mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter og sociale aktiviteter

Det betyder:

4

At handicappede får stillet faciliteter til rådighed i Jammerbugt Kommunes på lige fod med de øvrige idrætsforeninger i kommunen. Befolkningsgrundlaget for at udøve handicapidræt er imidlertid ikke stort, så et samarbejde med nabokommuner kunne måske i den forbindelse være hensigtsmæssigt. Hvis der er samme interesse i nabokommunerne kunne handicaprådene være katalysator i en proces sammen med idrætsforeningerne.

For handicappede børn og unge sikres det, at der er passende dagtilbud og at der er relevante undervisningstilbud.

Det betyder:

At børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller med andre behov for støtte så vidt det er muligt integreres i almindelige dagtilbud. Hvor det ikke er muligt, etableres specialtilbud. Råder Jammerbugt Kommune ikke over de rigtige tilbud kan det ske i samarbejde med andre kommuner eller ved, at de nødvendige pladser købes ved institutioner, der har de nødvendige kompetencer.

At der i skolen tilstræbes, at undervisningen i det omfang hvor det er muligt sker i normalklasserne, og suppleres med nødvendig specialundervisning. I det omfang hvor det ikke er muligt, etableres der specialklasser hvilket kan være i samarbejde med andre kommuner eller ved, at der købes pladser på specialskoler, hvor de handicappede sikres en tilpasset undervisning, der bedst muligt matcher elevens handicap.

At der i skolen tilstræbes, at undervisningen i det omfang hvor det er muligt sker i normalklasserne og suppleres med nødvendig specialundervisning. I det omfang hvor det ikke er muligt, etableres der specialklasser, hvilket kan være i samarbejde med andre kommuner eller ved, at der købes pladser på specialskoler.

Undervisningen skal tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger, herunder skal der tages hensyn til den enkeltes ret til specialundervisning i størst muligt omfang.

Unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse skal tilbydes skal tilbydes Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Der stilles hjælpemidler til rådighed for den handicappede, som gør afhængigheden af andre så lille som mulig, og som gør at handicappede i videst muligt omfang har mulighed for at blive boende i eget hjem uanset fysisk eller psykisk funktionsevne. Udover hjælpemidler stilles praktisk hjælp og hjælpere til rådighed, hvor det er nødvendigt.

Det betyder:

5

At der i Jammerbugt Kommune er et bredt udbud af tilbud til boliger for handicappede

At den praktiske hjælp kan ydes på flere måder. Det kan være i form af nødvendig hjemmehjælp eller for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at der ansættes en eller flere handicaphjælpere. Til handicappede hvor en stor del af denne opgave varetages af den nærmeste familie er der mulighed for at yde aflastningshjælp. Forældre med et handicappet barn kan ligeledes få tilbud om aflastning så deres mulighed for at deltage i aktiviteter sammen med familiens øvrige børn er tilstede.

Så stort et antal som muligt af handicappede er eller kommer i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Individuelle beskæftigelsestilbud er også en mulighed.

Det betyder:

At Jammerbugt Kommune er med til at fremme jobmulighederne for handicappede både i kommunen og ved private virksomheder. Det handler om at overvinde de barrierer, der kan være af såvel fysisk eller psykisk karakter. Med hensyn til det fysiske kan meget afhjælpes med forskellige hjælpemidler som i dag findes og som løbende udvikles. For personer med psykiske handicaps er det mere kompliceret, hvilket ikke er ensbetydende med at det ikke skal forsøges. Er det ikke muligt er der en række muligheder for beskyttet beskæftigelse.

At de bedste resultater opnås ved, at der er et tæt samarbejde med AF, som råder over en række handicapkonsulenter, der kan være med til at koordinere den kommunale indsats. Kommunale jobcentre og andre relevante myndigheder er også relevante samarbejdspartnere i den sammenhæng. For at opnå gode resultater er opsøgende virksomhed, hvor der gøres opmærksom på mulighederne, vejen til at skabe job for handicappede.

Handlingsplan

I de årlige budgetter og kontrakter om aftalestyring kan der indarbejdes forslag om hvorledes målene på kortere og længe sigt kan nås. Handicappolitikken revideres det andet år i valgperioden.

6

jammerbugtenhelårsturisme 3 helårsturisme i jammerbugten 1 20 konkrete handlingsforslag 1. fårup...

Documents