havne & skibsfart 03-04-2012

&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

ERHVERVSMAGASINERNE

KONFERENCE OM BALLASTVAND

M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE

WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN

MARITIM INDUSTRI:

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES

GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

- Vi tror på fremtiden i Danmark, og efter de senere måneders omstrukturering og opkøb har vi de løsninger, der kan hjælpe vores samarbejds-partnere til besparelser på drif-ten og lavere emissioner, siger Claus Vogel, der overtog jobbet som adm. direktør i virksomhe-den i 2012.Målet er, at tilbyde automatise-rede helhedsløsninger ud fra en samlet livscyklus betragtning. Med 18.000 medarbejdere for-delt på 170 repræsentationer i 70 lande og en omsætning på 4,2 mia. euro i 2011, har Wärtsilä den størrelse og det netværk, der skal til for at følge kunderne rundt i verden. Produkterne omfatter kom-plette motorløsninger inklusive propeller, gear, aksler, trustere og automation til alle off shore og skibstyper.

Vækst gennem opkøbFor at føre den nye stra-tegi ud i livet har Wärtsilä Denmark netop opkøbt MMI Boiler Management i Singapore og pumpevirksom-heden Hamworthy Svanehøj i Svenstrup ved Aalborg. Det er de seneste investeringer i en række akkvisitioner, som begyndte med Wärtsiläs overta-gelse af Havnens Maskinfabrik i Hirtshals. Siden blev boiler-virksomheden I.C.E. og JMC Marine, der er specialist i laser opretning af propeller, integre-ret i Wärtsilä Denmark, der sta-dig har hovedsæde i Hirtshals. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før administrationen flytter til Aalborg.

- Vi kigger efter et passende domicil i Aalborg området og regner med at flytte i løbet af 2012. Vi vil gerne samle akti-viteterne under ét tag, da det giver en større synergi. Vores mål er at finde et egnet domi-cil, der bedst muligt tilgodeser vores nuværende og fremtidige medarbejdere samt placerer os i nærheden af lufthavnen, som vi benytter flittigt for at nå

rundt til vores kunder og for-retningsforbindelser, påpeger Claus Vogel.

Det internationale islæt under-streges med opkøbet af MMI, som især skal understøtte boi-ler aktiviteterne i Danmark.

- Service og produktionsfa-ciliteterne i Singapore skaber større fleksibilitet og driftsik-kerhed for vores kunder, uanset hvor de befinder sig, lyder det.

Inspiration fra kraftværkerUd over at servicere den mari-time industri, er Wärtsilä leve-randør af motorsystemer til kraftværker. Det har givet dem et konkurrencemæssigt for-spring i form af 20 års erfaring med gasdrevne motorer.

- Med de nye restriktive emis-sionskrav er efterspørgslen på miljøvenlige gasmotorer til skibe stødt stigende. Vi har i øjeblikket 200 af den type motorer ude at sejle, og det gør os til verdens førende på områ-det, siger Claus Vogel.Også samarbejdsrelationerne er inspireret af erfaringer fra

landjorden. Wärtsilä tilbyder skræddersyede service- og driftsaftaler, som dækker hele motorsystemets livscyklus.

- De nye serviceaftaler giver rederierne en kendt omkost-ning over tid. Vi monitorerer motordata online, så skibene kan få hurtig hjælp til at løse eventuelle problemer. Og vi sørger for løbende vedligehold og reservedele, så den upro-duktive tid minimeres. Med intelligent elektronisk over-vågning bliver serviceeftersyn med faste intervaller overflø-dige. Vi er hele tiden med på sidelinjen og griber rettidigt ind, så mindre problemer ikke vokser sig større. Men vi skil-ler ikke en motor ad for at se, hvorfor den fungerer, som den skal. Det er spild af tid og i sig selv en fejlkilde, som bør und-gås, slutter Claus Vogel, som glæder sig til et endnu tættere samarbejde med værfter, rede-rier og off shore virksomheder i fremtiden.

Wärtsilä har kurs mod fremtidenEfter et par økonomisk sløje år har Wärtsilä Denmark lagt kursen om, så virksomheden står bedre rustet til

fremtiden. Værftsaktiviteterne neddrosles til fordel for større fokus på kerneområdet, som er diesel og

gasmotorer til kraftværker, skibe og off shore industrien.

2 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2 Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk

INDHOLD

Havne & Skibsfart– den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart

Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til spedi-tører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havari-agenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktørRené Wittendorff Telefon: +45 7020 [email protected]

Annoncer René WittendorffTelefon: +45 7020 [email protected]

Abonnement og reklamationer:René WittendorffTelefon: +45 7020 [email protected]

Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I8000 Århus C.

Layout: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer: 1. maj 2012

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

HAVNE & SKIBSFART 3-4.2012

2 Wärtsilä har kurs mod fremtiden 4 Da Danmark blev verdensmester i skibsbygning:

M/S SELANDIA - et 100-års minde 8 Samarbejdets kunst: Ny motorblok uden at fartplanen rammes 9 Fra rugbrødsmotor over diesel til fremtidens

emissionsløsninger 10 Årets fest i Asiens shipping centrum Singapore

- Asia Pacific Maritime 2012 messen med Danmark i fokus 11 MARCOD - et maritimt udviklingscenter med

nordjysk udgangspunkt12 Piratangreb: Det psykiske beredskab afgør sagen 15 Tak til spo nsorerne fra Skagen Skipperskole 16 Stor konference om ballastvand: Invasive arter udgør

stigende risiko 17 MARCOD bliver nordjysk regionalcenter for Europas Maritime Udviklingscenter 18 Ballastvand konventionen:

Kæmpe udfordring, men vi er alle i samme båd 19 Miljøministeren om Ballastvandkonventionen:

Vi er der næsten

Maritim Industri 20 Konkurrenceevnen i den maritime industri skal styrkes21 Det blå Danmark er undervurderet22 Gennembrud på jævnstrømsteknologi til skibe

&HAVNE SKIBSFART

FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK14. ÅRGANG · APRIL 2012 · NR. 3-4

ERHVERVSMAGASINERNE

KONFERENCE OM BALLASTVAND

M/S SELANDIA - ET 100-ÅRS MINDE

WÄRTSILÄ HAR KURS MOD FREMTIDEN

MARITIM INDUSTRI:

KONKURRENCEEVNEN SKAL STYRKES

GENNEMBRUD PÅ JÆVNSTRØMSTEKNOLOGI TIL SKIBE

Foto: Wärtsilä DF50

EVERY™

TIMECummins dieselmotorerGennemprøvet teknologi du

kan stole på!Fra 76 til 3500 HK

Motorer til søens folk!Q 50 Tier 2

Granly Diesel A/SHovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Tænk på miljøet - det gør vi!Cummins motorer overholder alle

Tier 2 emissionskrav!

Hvad var der sket forinden ?

For fuld dampOplysningstidens tekniske ero-bringer kulminerede – omtrent samtidigt med den Franske Revolution - med dampmaski-nens debut i det praktiske liv. De slumrende kæmpekræfter i de fossile levninger af fortidigt liv – kul, siden hen også olie - blev sat i arbejde, og dermed var den vigtigste forudsætning for industriens tidsalder skabt. Men ikke nok med det: dam-pen blev snart efter også sat på transportarbejde med skibes og vognes fremdrift. Overgangen fra hest til lokomotiv og fra sejl og årer til skibsdampmaski-nen, som indledtes for 200 år siden, blev den største revolu-tion i trafikkens og skibsfartens historie.

100 år efter hjulskibet CLER-MONT (1807) havde dampen erobret skibsfarten i alle slags farvande fra indsøer og flo-der til oceanerne, ligesom den leverede drivkraften til fabrik-ker, elværker og jernbanerne. Dampmaskinen fik snart en

nær slægtning, forbrændings-motoren, der havde nogen-lunde den samme mekaniske opbygning, men hvor man var fri for fyr og kedel, da luft-gas-blandinger bragtes til forbræn-ding i arbejdscylinderen og ved trykstigningen bevægede stemplet, som via plejlstang og krumtap holdt akslen i sving, der trak maskiner, pumper eller hesteløse vogne.

Med indførelsen af tænding ved glødehoved fik denne pri-mitive, robuste motor søstøvler på. Dens stejle karriere i fiske-riet og småskibsfarten skyldtes danske havnesmedier og små maskinfabrikker, hvis marine-motorer ikke blot dominerede det hjemlige marked, men var globalt førende indtil tiden omkring Første Verdenskrig. Glødehovedmotorens svage punkt var et stort forbrug af brænd- og smøreolie. Dens vir-kefelt begrænsedes derfor til motorstørrelser op til et par hundrede hk.

Økonomien var heller ikke dampmaskinens stærke side.

Der skulle skovles enorme mængder kul i fyrene for at sende en stor passagerdam-per i høj fart over Atlanten. På de største af slagsen var maskinbesætningen på op til 400 mand! Altovervejende fyrbødere og kullempere.

Den ”rationelle varmemotor” – fra teori til praksisDampmaskinens dårlige øko-nomi irriterede tilsyneladende ikke den tid redere. Kul var bil-lige og lønslaver ligeså. Men i Mellemeuropa (München – med mellemlandinger i Svejts, Paris og Berlin) sad en lærd akade-miker, specialist i termodyna-mik, og fik panderynker over de 85 % spildt energi, som und-slipper en god dampmaskine. Det måtte kunne gøres bedre! Rudolf Diesels teoretiske over-vejelser udmundede i en afhand-ling: "Theorie und Konstruktion eines rationellen Wärmemotors" – og udtagning af et patent på dette sindrige maskineri. Det nye ved Diesels motor var, at brændstoffet ved arbejdstaktens begyndelse an-tændtes alene af den varme, som den foregående

takts sammentrykning af ind-suget luft havde frembragt – der behøves altså ingen ekstra tændingshjælp i form af tænd-flamme, gnist eller glødehoved og hvad man ellers havde fundet på. Under stemplets vandring fra forbrændingsrummet fort-sættes indføringen af brændstof med trykluft (trykforstøvning beherskede man først på et kvart århundrede senere), så at en del af arbejdsslaget forløber under ensartet tryk.Keine Hexerei – nur Behän-digkeit! Men sidstnævnte skul-le der bruges ganske meget af. Diesels motor arbejdede ved langt højere tryk end alle hid-til kendte kraftmaskiner. Og hvad værre var, brændstoffet skulle indblæses under selve arbejdsslaget, altså rent ud sagt ind i et flammehav under ekstremt højtryk. Diesel fik fremragende teknisk opbak-ning især fra Maschinenfabrik Augsburg – som senere fik til-føjet "Nürnberg" og som i dag under navnet MAN er Verdens førende dieselsmedie. Efter fire år med adskillige mislyk-kede prototyper lykkedes det

Da Danmark blev verdensmester i skibsbygning:

m/s selandia - et 100-Års mindeI februar 1912 afstedkom sambejdet mellem Burmeister &Wain og ØK en maritim verdenssensation. Efter et

par prøvesejladser på Øresund gled et stort, meget smukt, maskindrevet skib under dansk flag ud på

verdenshavene. Det var ofte sket før, men det sensationelle, ja næsten skandaløse ved SELANDIA

således var skuden døbt ved stabelafløbningen – var, at skorstenen manglede !

I dagene før afleveringen foretoges nogle prøvesejladser, hvor SELANDIA også fik lejlighed til at prøve kræfter med Øresunds is.


i 1897 at få den geniale, men vanskelige og dyre motor til at fungere.

Manden bag SELANDIA – Ivar KnudsenI København fulgte den unge ingeniør Ivar Knudsen denne udvikling med største interesse. Jyde, maskinarbej-der, derefter kandidat fra den Polytekniske Læreanstalt – og fra 1891-95 i ledende stilling ved "Kiöbenhavns Elektriske Station", hvor han kom på for-kant med datidens kraftmaski-ner. Derefter gjorde han stejl karriere hos A/S Burmeister & Wain; i 1908 landede ham i chefstolen for maskinfabrikken og skibsværftet. Straks efter sin indtræden hos B&W gennem-førte han en radikal modernise-ring af maskinfabrikken, som han udvidede med et stålstø-beri og en storsmedie. Allerede i 1897 lykkedes det ham at overtale ledelsen til at indgå en licensaftale med Rudolf Diesel � endnu inden motoren havde haft sin første heldige igang-sætning. Dels ved eget udvik-lingsarbejde, dels ved samar-bejde med andre af Diesels licenshavere i udlandet kunne man i 1903 starte produktionen af dieselmotorer til stationært brug – på elværker, møller, forter og andetsteds. Adskillige andre danske motor-fabrikker forsøgte sig tidligt med dieselmotorer – men bestræbelserne kronedes kun i få tilfælde (og først langt

senere) med held. Man kunne lave en lavt belastet glødehovedmotor af kakkel-ovnsstøbegods – men ikke en dieselmotor. Her krævedes udsøgte materialer og stor præcision ved fremstillingen. Forudsætningen for B&Ws succes med denne motor var givet med den forudgående modernisering af værksteder-ne.

Ildsjælen Ivar ville videre – han ville have den nye motor ud at sejle. Rudolf Diesels begejstring for dette projekt var yderst moderat. Han var en centraleuropæisk landkrabbe – og fandt ikke anvendelsen af sin fornemme, sarte motor

standsmæssig i noget så suspekt som skibe bemandet med tatoverede og romduf-tende elementer og slingrende rundt blandt sørøvere og isbjer-ge; det kunne aldrig gå godt. Også i B&Ws ledelse voksede modstanden mod det dyre og uvisse motorskibs-projekt. Men I. K. fik vendt stemningen – og fik overtalt ØKs majestæ-tiske chef H. N. Andersen til at bestille ikke blot ét, men sågar to motorskibe! I betragtning af, at eksperimentets udfald var tvivlsomt, aftvinger det stor beundring for begge parter, at denne utroligt fremtidstunge aftale kom i stand.

Århundredets mest fuldkomne mesterværk!SELANDIA og søsteren FIO-NIA var ikke de første die-seldrevne skibe. Men forgæn-gerne var få og langt min-dre – og plaget af vakkelvorn teknik. De danske søstre med de latiniserede landsdelsnav-ne (siden kom FALSTRIA og JUTLANDIA til) var mellem-store, oceangående handels-skibe.

SELANDIA havde et deplace-ment på 7000 t og var målt til 5000 brt; længden over pp var 113 m. Den havde to hoved-motorer: 8-cylindrede, direkte

Den ene af SELANDIAs to hovedmotorer på B & Ws “pinebænk”. Den ydede 1000 bhk (1250 ihk) ved 140 o/min. En moderne motor med samme ydelse fylder næsten forsvin-

dende lidt ved siden af dette majestætiske maskineri.

5 H AV N E & S K I B S FA R T / 3 - 4 · 2 0 1 2Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk

omstyrbare firetaktere, der hver ydede 1000 bhk (1250 ihk) ved 140 o/min.; de virkede på hver sin skrue og gav skibet en servicefart på 11 knob – for fuld rulle løb det 12,2. Det var klart i overkanten af dati-dens tilsvarende handelsskibes tempo. Maskinbesætningen var på kun 8 mand! Som kulfy-ret dampskib havde 25 mand været påkrævet på fyrplads og i maskinrum. At motorerne arbejdede særdeles økonomisk, vidste man. Men de viste sig også at være driftsikre, sejlive-de og nemme at vedligeholde. At den plads, som kedlerne og kulbunkers optog i et damp-skib, kom lasteevnen til gode, bidrog til den gode økonomi.

SELANDIAs første rejses destination efter afleveringen var London. Der var lidt at losse, men deri lå nok mere et påskud for at anløbe det, som dengang var verdenssøfartens højborg – endnu var England havenes herre. Den fine portion inden for det maritime England viste M/S SELANDIA endog meget stor bevågenhed. Hver dag modtoges flere hundrede udsøgte gæster om bord. H. N.

Andersen og Ivar Knudsen opvartede prominenser som First Sealord Ludwig Prinz von Battenberg (morfar til prins Philip; ændrede i 1917 sit efternavn til det mere engelsk-klingende Mountbatten) og den unge marineminister Winston Churchill. Ikke uden virkning: Churchill ytrede sig til H. N. Andersen således: "Denne nye skibstype er århundredets mest fuldkomne mesterværk!" – og i Underhuset sagde han: "Danmark, der længe har vist vejen på agerdyrkningsområ-det, har nu også afsløret sig som førende på havet!" Store ord – som manden jo var mester i at svinge, men som han aldeles ikke ruttede med uden anledning.

Majestætisk bevågenhedDet er en udbredt misforstå-else, at også kejser Wilhelm II var gæst på SELANDIA. Omend det er forkert, er det dog næsten rigtigt! For et par måneder efter SELANDIAs jomfrusejlads stak søster FIONIA i søen. Hendes før-ste rejse gik til Kiel – et velvalgt mål. Her var nemlig Kieler Woche med kæmpe-mæssig flådeparade, kap-

sejladser i massevis og tilste-deværelse af hele den gamle Verdens maritime high society. Kransekagefiguren var selve-ste hans kejserlige majestæt Wilhelm II, som udmærkede sig ved sin lidenskabelige inte-resse for søfart og sejlsport. Kyndigt og standsmæssigt serviceret af H. N. Andersen og Ivar Knudsen tog kejseren, hans flådeminister Tirpitz og den tyske handelsflådes før-stemand, Hamburg-Amerika-liniens reder Ballin, FIONIA og ikke mindst dens maskin-rum i øjesyn.

Det fik også kraftige virk-ninger: Ballin, som forgæves havde tryglet tyske værfter om at bygge et motorskib til sit rederi, hvilket de havde afvist som teknisk galmandsværk, købte på stedet FIONIA! Som en cadeau til skibets oprin-delse blev FIONIA omdøbt til CHRISTIAN X. Kejseren anskaffede sig aktier i ØK. Da den uindskrænkede u-båds-krig erklæredes i 1917, havde disse havuhyrers kommandører strenge ordrer på, at ØK-skibe ikke måtte sænkes - uanset, hvad de sejlede med eller for hvem. Søkrigen på liv og død måtte ikke kollidere med Den Øverste Krigsherres private porteføljer!

Tro tjeneste – og totalhavariSom ØK-skib (indtil 1936) gjorde SELANDIA 55 fjern-østentogter på hvert i gennem-snit 22.000 sømil – med de ori-ginale motorer, som ikke kræ-vede andet and rutinemæssigt vedligehold. En flot præstation af en maritim forsøgskanin. SELANDIA kom fra ØK i norsk, siden finsk regi, derefter i japansk charter; i 1942 løb den på grund i Stillehavet og sank.

Ved dette 100-års-tilbageblik er det svært at undertrykke et par hjertesuk.: I 1912 havde lille Danmark førertrøjen på m. h. t. avanceret skibs- og motorteknik - jfr. Churchill. Takket være folk som Ivar Knudsen og H. N. Andersen var Danmark i næsten 100 år kvantitativ og kvalitativ ver-densmester i maritimt frem-drivningsmaskineri. Intet andet firma end B &W har leve-ret så mange motorer og så mange vilde heste til skibes fremdrift. Og hvor er det alt-sammen henne i dag ? B&W herskede på oceanerne; men derudover havde Danmark en frodig underskov af små og mellemstore fremstillere af marinemotorer, langt over hun-drede! For blot at nævne et par stykker: Frichs – Møller & Jochumsen – TUXHAM –

Ivar Knudsen (1861 -1920) ved styrepladsen på -

velsagtens ! - M/S SELANDIA

Den unge, engelske marineminister Winston Churchill var blandt SELANDIAs første gæster under anløbet I London. Her ses han flankeret af Ivar Knudsen (bowlerhat) og rede-ren, H. N. Andersen (høj hat). I baggrunden: Ukendt, vel én af skibets officerer


Hundested – Callesen – Hein. Kun én er tilbage: BUKH, som efter et mellemspil hos Callesen i Aabenraa har forlagt residensen til Krusaa.Well – B&Ws knowhow, good-will og tradition kører vide-re hos MAN, som sjovt nok er det foretagende, hvor den unge Ivar Knudsen blev gre-bet af begejstring for Diesels projekt. Den danske diesel-motorhistorie er vendt tilbage til sit udgangspunkt. Men endnu opretholder MAN en del arbejdspladser i Danmark, hvor man beskæftiger sig med fremstilling af reservedele og skruetøj, endvidere med skibs-motorudvikling og salg.

Museumsskibet, som vi ikke fikEndnu et hjertesuk – tænk, hvis man i sin tid havde gjort sig klart, hvilket nationalt maritimt klenodie SELANDIA var! Og med rettidig omhu havde givet dette enestående

smukke og spændende fartøj et otium som museumsskib. I lighed med 10.000 tonneren FRIEDEN, det første fragtmo-torskib bygget i DDR, som nu er fast oplagt ved Warnows bred mellem Warnemünde og Rostock, kunne lastrummene have været indrettet til søfarts-historisk museumsudstilling, og SELANDIAS pragtfulde saloner kunne danne rammer om .. tja, kun fantasien sætter grænsen. Men det må blive ved fantasien. Og ved min-derne om en svunden tidsalder, hvor dansk skibs- og maskin-bygning placerede landet i den globale elite.

Af Niels Bach

Fotos:MAN Turbo Diesel

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

I dag siger navneskiltetDANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS.Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINAL-RESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDERDistributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

På den første rejse: skippers kone (pardon, kaptajnens frue) står til rors. Kommandobroen var dengang endnu under åben himmel. Siden da er det gået tilbage med hårdførheden! 100 år senere er selv små garnjoller for-synet med lukket styrehus


Viljen til at finde en løsning, et gnidningsløst samarbejde og – indrømmer account manager Asger Reinholdt, Wärtsilä - en smule held, gjorde, at Oslo-båden Crown of Scandinavia faktisk fik ny hjælpemotor installeret uden afbrydelser i fartplanen. Det holdt hårdt, men det lykkedes.

Asger Reinholdt fortæller for-historien: - Den 14. juli sidste år omkring midnat taber en af hjælpemotorerne ombord på Crown kontravægten, så der sker et eksplosionsagtigt hava-ri, hvor plejlstangen med stor kraft ryger ud gennem motor-blokken, fortæller han samtidig med at han glæder sig over, at der ikke skete noget med de personer, som arbejdede i området.- Der var heller ingen brand, som man eller kan risikere i den slags tilfælde, siger Asger Reinholdt.Men hjælpemotoren blev total-skadet.- Enkelte komponenter kan genbruges i den slags situa-tioner, men motorblokken var smadret. Det var en 6-cylindret Wärtsilä 32 hjælpemotor, som der er fire af ombord på skibet. Dette var motor nr. 2.- Motorblokke er imidlertid ikke noget man har på lager nogen steder. Men heldigvis lykkedes det for vores finske selskab, som producerer moto-ren, at finde en hurtig slot-tid, så blokken kunne presses ind i den normale produktion. Så vi kunne med det samme udarbejde en plan for, hvordan motorblokken kunne udskiftes. Den gamle skulle ud og den nye monteres, selv om der mil-dest talt ikke var meget plads at

gøre godt med, siger han.- Kravet var, at skibet til sta-dighed skulle kunne sejle. Det var heldigvis ikke hovedemo-torerne, det var gået ud over, så driften var intet problem. Men naturligvis skulle alle motorer jo relativt hurtigt være oppe at køre igen.

Rekord-tid- Problemet var at skibet kun ligger 7 timer i København, og bugsering og håndtering af den gamle motor vil normalt tage 11 timer, når det hele skal klares – rør, kabler, wirer m.v. skulle flyttes eller cuttes.- Men vi havde allieret os med kranfirmaet Kruse, som vi kender godt, og de gjorde et fantastisk job. Så i kraft af nøje planlægning og et unikt samar-bejde med både kranfirma og DFDS og deres crew på Crown lykkedes det. Faktisk på under 7 timer, siger Asger Reinholdt.- Det var i uge 37 og allerede ugen efter skulle vi i gang med den nye motorblok.Vi sørgede for, at alt hvad der bedst kunne monteres på for-hånd var på plads, og det hele forløb gnidningsløst, selv om der kun var ganske få centime-ter at bevæge sig indenfor.Efter at motorblokken kom på plads har vi været ombord og lavet alle monteringer og alignments, så motoren står fuldstændig plant. Der blev arbejdet på det indtil jul for at få det hele køreklart og klasse-godkendt. Og rederen var godt tilfreds, siger Asger Reinholdt, og fremhæver at begge parter har interesse i at få tingene klaret inden for normeret tid. - Det er jo et projekt med en pris på, og planen skal selvfølgelig holde, siger han.

- Men det værst tænkelige havde været, hvis man måtte til at skære hul i siden på skibet for at få motorblokken ind den vej, men sagen viser hvor vigtigt det er at have et godt netværk og gode partnere, siger Asger Reinholdt, og fremhæver det gode samarbejde med DFDS’ superintendant for Crown og Pearl, Steen Haurum.- Rederierne fokuserer i dag meget på sikkerheden og derfor er det vigtigt for dem at sikre sig mod den slags havarier, siger han og oplyser, at det var det interne shutdown-system som standsede motorerne. Forud var gået en rystelse, med da er det allerede for sent at lukke ned.

Asger Reinholdt fortæller, at Värtsilä tilbyder forskellige former for monitorering, bl.a. decentral monitorering via satellit, hvor motorens perfor-mance overvåges i real time af et center i Finland som også holder øje med motorens main-tenance tilstand – med fokus på unøjagtigheder i performance.- Det kan betyde, at man måske kan vente med en planlagt overhaling, hvis alt kører per-fekt. Omvendt skal man måske i andre tilfælde i gang før plan-lagt, siger Asger Reinholdt.

Af Finn Bruun

Samarbejdets kunst:

Ny motorblok uden at fartplanen rammesHvad gør man når en hjælpemotor på et stort passagerskib sætter ud midt i højsæsonen. Hvis man hedder

DFDS er det i hvert fald ikke en mulighed blot at forholde sig afventende. Og hvis man er en

motorleverandør ved navn Wärtsilä er det heller ikke en løsning blot at notere en ordre på en ny

hjælpemotor: Man står på hovedet for at finde en løsning.


Fra lokaliteter i det sydøst-lige Odense sælges marine-motorer som Perkins Sabre, Lombardini, FPT/Iveco, PRM, ZF gear, og Selva påhængs-motorer til mindre bådtyper i Danmark, Grønland og på Færøerne, og det er også her kunderne kan få udført service, reparationer og motorrenove-ringer.

- Vi har lige gennemført en total overhaling på en af det Grønlandske Hjemmestyres jagtbetjentbåde, der havde brændt et hovedleje, og der-med sparer de udgifter til en ny motor. Reparationer og service kan forlænge levetiden på en motor betydeligt, men det kræ-ver naturligvis en økonomisk afvejning. Udgifterne til reser-vedele skal jo ikke overstige prisen på en ny motor, siger teknisk chef Brian Brøste.

Fremtidens emissionsløsningerSom distributør for de store internationale motorproducen-ter har Fred. Rasmussen den ekspertise og de reservedele, der sikrer en pålidelig drift, og samtidig får kunderne et

bredt udvalg at motorløsninger til bl.a. fiskekutter, lystsejlere, pilotbåde og andre lette mari-nefartøjer. Det er et marked præget af store teknologiske fremskridt i bestræbelserne på at leve op til nye strenge emis-sionskrav.

- Alle vores motorer er emissi-onsgodkendt i hele effektområ-det, og de nyste generationer af f.eks. Perkins reducerer NOX og partikel emission med op mod 90%. Det er lidt af en bedrift, da de to parametre har det med at ophæve hinanden, men nu er der udviklet en løs-ning, der formindsker begge former for udledning, fortæller Brian Brøste.

Erfaringer fra industri og entreprenørmaterielMed de voldsomt stigende mil-jøkrav til nye diesel-motorer i fremtiden, som er vedtaget i EU og USA, følger stigende krav til Fred. Rasmussen som motorproducenternes forlæn-gede arm. De ser frem til fort-sat at udvikle og styrke virk-somhedens status og profil som en af landets førende motoreks-

perter, ud fra mangeårige erfa-ring og motorekspertise inden for marine-, generatoranlæg og entreprenørmateriel.- Vores kunder vælger selvføl-gelig den bedst tilladte løsning til prisen og kvaliteten. Og de maritime kunder vil nyde godt af vores erfaringer med den nye type motorer, når emissions-reglerne strammes i 2016. Vi leverer jo allerede fremtidens emissionsløsninger til entre-

prenørmaskiner, gaffeltrucks, generatoranlæg og landbrugs-maskiner, slutter Brian Brøste, der glæder sig til at præsentere Fred. Rasmussens komplette motorprogram på Entreprenør & Håndværksmessen i Herning til maj. Det er efterhånden mange år siden, virksomhedens kunder skulle klare sig med pedalkraft for at få hjulene til at dreje rundt.

Fra rugbrødsmotor over diesel til fremtidens emissionsløsninger

www.fred-rasmussen.dkTlf.: 65 560 560

Nyhed Perkins 1106 serie skabt til professionel drift190-300 hk, med et drejningsmoment på 1050 Nm ved 1400

omdrejninger/min Perkins er i stadig udvikling med udvidelse af deres velkendte

motorprogram som opfylder alle behov til kunder som ønsker en driftsikker motor til professionel drift, hvor Perkins er kendt for

høj kvalitet, lavt brændstofforbrug og lave driftomkostninger.

Historien om Fred. Rasmussen i Odense begyndte som producent af Skjold cykler i 1896. Siden har

aktiviteterne fået motorkraft, så virksomheden i dag står som distributør og serviceværksted for nogle af

verdens største og bedste motorer til industri og mindre marine fartøjer.


Det grønne DanmarkDanmark bliver nævnt som en naturlig aktør i Singapores avi-ser i disse dage, hvor det mari-time Singapore fejre sig selv med deres største internatio-nale marinemesse Asia Pacific Maritime (APM) denne uge. Op til messen, som åbnede i dag, har aviserne fokuseret på den grønne del af skibsbygnings og –drifts branchen. Ligeledes blev der i åbningstalerne henvist til samarbejdet med Danish Marine Group og danske virksomhe-ders som en naturlig dialog-partner indenfor branchen, når der tales energieffektivitet og grønne løsninger. Både i aviser og åbningstaler huskes ”Green Ship of the Future” konferencen på APM’s 2010 messe som en begivenhed, der satte gang i den grønne debat i det maritime Singapore. Der følges op med en Grøn skibsbygning konferen-ce i morgen med åbning af den danske ambassadør Ole Lisborg og indlæg fra Maersk Line Asia Pacifics Sustainability Manager Justin Gadbois.

Øget dansk fokus på Singapore på tideDet er kun anden gang Danmark udstiller med en fællesstand på APM messen i Singapore. De

danske rederier og seriøse glo-bale leverandører til industrien har længe haft deres gang eller kontor i Singapore og forstå-et, at Asien er mere end Kina indenfor det maritime. Måske bliver skibene bygget i Kina og Sydkorea, men der træf-fes beslutninger i Singapore, som kan have indflydelse på de nybygningsprojekter. Men det er ikke kun de asiatiske skibsværfter der diskuteres og handles med i Singapore. Også den norske og brasilian-ske offshore industri er naturligt

forbundne med det maritime Singapore. Over kaffekopperne og visitkortene på den danske fællesstand høres tal som 80%, når der tales om Singapores andel i offshore industrien, og Sydkoreas indtræden i kampen om større andele af netop det marked er en del af den rele-vante diskussion.

For de folk, der kender til Singapore bliver der slået på tromme for vigtigheden af til-stedeværelse i Singapore i sin vækststrategi. Flere af de udstillende virksomheder på den danske fællesstand delta-ger som led i deres ny-etab-lering i Singapore. Iver C. Weilbach & Co. A/S og Marstal Navigationsskole er to eksem-pler på danske virksomhe-der, som netop er startet op i Singapore. ”Vi har etableret os i Singapore for at være glo-bale” siger Area Sales Manager Henrik Bisbo fra Marstal Navigationsskole, eller Marnav Singapore, som de hedder dér. ”Singapore er et stort og vigtigt marked i sig selv, men for os er det en del af vores globale stra-

tegi og ikke kun Singapore og de ellers fremstormende poten-tielt lukrative nabomarkeder. Herfra er der adgang til hele den maritime verden. Vi har eksem-pelvis opnået gode kontakter til Inden allerede på førstedagen”.

16 danske virksomheder og maritime aktører deltager på APM som udstillere og nogle som samarbejdspartnere i den grønne konference i morgen torsdag. Den danske delegation består af:

• Alfa Laval Aalborg A/S• C.C.JENSEN A/S• Danish Maritime Magazine• Den-Jet Nordic A/S• DESMI A/S• ELLEHAMMER A/S• GreenSteam• GRUNDFOS A/S• Hoyer Motors• Iver C. Weilbach & Co. A/S• Johnson Controls Denmark

ApS• Marstal Navigationsskole• Pres-Vac Engineering ApS• Seasolutions • State of Green• ZONITH A/S

ÅRETS FEST I ASIENS SHIPPING CENTRUM SINGAPORE

ASIA PACIFIC MARITIME 2012 MESSEN MED DANMARK I FOKUS

Danish Maritime Magazine var også med på messen i Singapore.


MARCOD skal derudover søge synergi og samarbejde med relevante aktører i Det Blå Danmark, herunder uddannel-sesinstitutioner og andre aktø-rer, der producerer viden, som har relevans for den maritime udstyrsleverandør- og service-industri.

MARCODs mål er skabe bæredygtig vækst og udvik-ling i den maritime branche, herunder økonomisk vækst, vækst i kompetenceniveauet samt vækst i arbejdspladser. Hensigten er at skabe 100 arbejdspladser inden udgangen af 2014 og 400 arbejdspladser over en 5-årig periode.

Resultaterne skabes via akti-viteter såsom opsøgende virk-somhedsbesøg inkl behovsaf-klaring og løsningsudvikling i samarbejde med virksomhe-den, projektledelse, fundrai-sing, netværks-facilitering, vidensindsamling og –for-midling (herunder PhD stude-rende), afholdelse af maritime konferencer mm. Planlagte konferencer i 2012 er: 12/4-12: Konference om mari-time miljøregler til skibsfar-ten og forretningsmuligheder. Formålet med konferencen er at give maritime virksomhe-der, netværk og uddannelses-institutioner mulighed for at blive opdateret på det maritime

regelsæt til skibsfarten (som jo for alvor træder i kraft de kommende år) og høre mere om forretningsmulighederne, så der er mulighed for at blive frontløber for den grønne mari-time bølge – se konferencepro-gram på bagsiden. 15/5-12: Konference om hvor-dan danske maritime virksom-heder kan positionere sig som underleverandører i forhold til det norske olie & gas offshore marked.

Begge konferencer afholdes i Frederikshavn. Læs mere på www.marcod.dk MARCOD er juridisk organi-seret som en fond og er finan-sieret af Fornyelsesfonden,

Vækstforum Region Nordjylland samt medlemmer. MARCOD samarbejder med alle relevante interessenter, der kan bidrage til MARCODs mål, bl.a. Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Danske Maritime, MARKIS (Maritime Competence & Innovation Cooperation in the Skagerrak & Kattegat) mfl. Foto Fra venstre: Adm direktør Niels Christensen, IT & adm. Beata Pampiszl, erhvervskonsulent Christine Lunde, erhvervskon-sulent Søren Thue samt PhD studerende Roberto Rivas.

MARCOD – et maritimt udviklingscenter med nordjysk udgangspunktI 2011 så MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift) dagens lys. Det nye nationale videnscenter

støtter den danske maritime service- og udstyrsindustri med at fremme innovationskraften og omsætte nye

ideer til konkurrencedygtige produkter, ydelser og forretningskoncepter indenfor miljømæssig optimering og

drift eller andre markedssegmenter med potentiale for danske maritime virksomheder.


Bevæbnede vagter ombord på danske skibe er ved at udvikle sig til en standard, men det er ikke nok i sig selv. Også skibets ledelse og besætning skal have et beredskab, som både omfatter, hvad der kon-kret skal gøres, hvis angrebet kommer – og hvordan man efterfølgende håndterer det psykologiske efterspil.På EMUC’s HR & Crew Management Konference i København i februar var et af emnerne, hvordan man kan træne til uforudsete, kritiske hændelser. Hvis f.eks. ski-bet bliver angrebet af pira-ter. Chefpsykolog i Falck Healthcare, Rikke Høgsted har erfaring for, at det er meget vigtigt, hvordan man håndterer kritiske situationer. Og hvor stor forskel der er på at være forberedt og ufor-beredt. Før Scandinavian Star trage-dien havde man ikke syste-matiske beredskabsplaner på det psykologiske område i de daværende amter, men ulyk-ken var et wake up call på det felt for politikerne. - Også for Falck Healthcare startede krisepsykologien med denne tragedie, som man var involveret i som en del af redningsarbejdet, som gjorde et stort psykologisk indtryk på deltagerne, siger chefpsyko-log Rikke Høgsted, som også er samarbejdspartner med Seahealth Denmark.Hun har bistået Torm i forbin-delse med de piratangreb, som rederiet har været udsat for.- Men Falck Healthcare har haft maritime kunder i de tyve år divisionen har eksisteret og jeg har arbejdet som mili-tærpsykologi i forsvaret. Og når vi taler bevæbnede vagter og piratangreb kan jeg trække

paralleller fra min erfaring fra Irak og Afghanistan, hvor jeg har prøvet at assistere de dan-ske styrker.- Så jeg har en bred erfaring med hvordan mennesker rea-gerer når de i forbindelse med deres professionelle arbejde kommer i en situation hvor de udsættes for kritiske – vold-somme, pludselige - hændel-ser. En erfaring som også for-tæller, hvordan man genvinder kontrollen hurtigst muligt, så man kan handle i forlængel-se af sine beredskabsplaner, siger Rikke Høgsted.

Klarer voldsomme hændelserDesværre kan man ikke sætte noget system op for, hvordan samtlige kritiske hændelser skal behandles.- En besætning kan opleve en voldsom hændelse, men mestre den på en måde, så der hurtig er skabt ro på fartøjet og ledelsen er i kontrol og har styr på og der er ikke store eftervirkninger.

- Andre gange kan relativt små hændelser udløse en stor psykologisk reaktion eller en krisetilstand. Som fagperso-ner ser vi på sårbarhedsfak-torer. Det er jo i hjertet af psykologien og vidner om, at mennesker jo er forskellige. Vi har ingen facitlister, men undersøger man selve hæn-delsen systematisk, viser det sig, at karakteren af hændelse har stor betydning, forklarer Rikke Høgsted.Det spiller en rolle om begi-venheden er naturskabt eller om den er menneskeskabt.Vi kan bedre rumme det, når noget er naturskabt. Det er sværere med det menneske-skabte. F.eks. når en ger-ningsmand på Utøya dræber en stor gruppe unge menne-sker. Det er svært at håndtere det meningsløse i forhold til f.eks. et jordskælv i Japan, som måske forventes på grund af geologien.Også hændelsens indhold har betydning for hvor hårdt

den rammer psykologisk. Sanseindtrykkene spiller ind. Lydbilledet. Og hvad så man rent faktisk, siger hun og næv-ner en erfaring om, at soldater som har oplevet at gå tilbage til en ramt mandskabsvogn efter en vejsidebombe kan påvirkes stærkt at lugten af noget stegt fra en kammerat som er blevet stærkt forbrændt.- Den lugt kan blive sidden-de i næsen. Også det visu-elle har betydning. Meget blod er værre, end hvis der kun er indre kvæstelser og også varigheden spiller ind. Pågår den kritiske hændelse i en time eller fem timer. Det har betyd-ning for hvor stor traumatisk effekt oplevelsen kan have på besætningen.

Et sekunds varsel- Hertil kommer hændelsens varighed i tid og om den ind-traf uvarslet. Sker den i high-risk område er vi alert og har i forvejen sat i gang vores psykiske beredskab. Det har vi

Piratangreb:

Det psykiske beredskab afgør sagenSelv om det efterhånden er et stykke tid siden, at danske skibe og deres besætninger har været ude for

pirat-angreb er beredskabet forud for gennemsejling af de udsatte områder som Adenbugten Det Indiske

Ocean og måske nu også vestafrikanske farvande, så er beredskabet højt.


ikke i low-risk sammenhæng, siger Rikke Høgsted og næv-ner en mere kendt situation som trafikulykker.- Jeg har været med til at analysere frontalsammenstød mellem biler og interviewet de overlevende ved dødsulykker, og det viser sig, at der er for-skel på hvordan det udvikler sig. Der er en fase 1, hvor man bare kører almindeligt. Men de, der oplevede en fase 2, hvor de observerede, at noget måske var ved at ske klarede sig bedre, end de der intet så, før fase 3 selve kollisionen. Forstod man, at noget usæd-vanligt var under opsejling, havde det psykologisk betyd-ning. Ens forsvar var bedre end hvis alle parader var nede. Det sidste giver større skader.Så er der trusselbilledet. Trusler mod os selv er en voldsom stresser. Vi kommer i psykologisk undtagelsestil-stand, men også truslen mod andre – artsfæller - er en stor belastning. Og ofte tror vi, at den, som har været tættest på faren eller branden eller var helt henne hos en kol-lega som er kommet alvorligt til skade, er den, der har det værst. Forskning siger, at det er det ikke.Det er også værre, når man selv er i en låst situation, hvor man ikke har mulighed for at gøre noget for at påvirke situa-tionen positivt.Hvis besætningen har været udsat for en hændelse, bør man se på i hvilken grad de havde handlemuligheder. Handling er psykisk balsam. Det at sidde i et safe room uden handle-mulighed kan værre psykolo-gisk mere belastende end at stå på broen og måske navigere under et angreb. Er man tilfreds med sin egen andre indsats står man bedre, hvis man har et team som har været udsæt for kritisk hæn-delse, Grupper som er meget selvkritiske eller har skyld over ikke at have gjort det godt nok har øget risiko for at få psykiske traumer eller efter-reaktioner.

Hvis der i forvejen er stress ombord skal den kritiske hæn-delse lægges ovenpå.Samtidig har den enkeltes bag-land betydning for det profes-sionelles overskud til at hånd-tere oplevelsen, siger Rikke Høgsted, som egentlig betrag-ter evnen til at håndtere en situation og genvinde evnen til at performe som common sense – omsat til operative planer

Kritiske hændelser kan styrkeHun finder det vigtigt, at rede-riet har en politik, som sætter lederne i stand til at handle.- Har ledelsen et godt psy-kologisk beredskab, som de er trænet i at sætte i værk, så vil det faktisk styrke ledel-sen, hvis der indtræffer noget kritisk. Professionelle ledelser får ikke altid lejlighed til at demonstrere, at de har evnen til at træde i karakter i den slags situationer, siger hun og påpeger, at der er erfaring for, at det ligefrem øger produk-tiviteten blandt besætnings-medlemmerne, hvis de prøver nogle ting, som viser at de kan have tillid til at ledelsen kan sine ting.På samme måde kan en grup-pe, som har håndteret en kri-tisk hændelse være mere sam-mentømret end noget team-building kursus nogen side kan levere.I krisehåndtering er det også vigtigt som ledelse eller hovedkvarter at kunne håndte-re individuel krisehåndtering og kan støtte baglandet, siger Rikke Høgsberg og understre-ger, at gode beredskabsplaner også husker de pårørende. Det er vigtigt. Forsvaret sandede for nogle år siden, hvor stor en betydning baglandet har, da man oplevede, at office-rer begyndte at fratræde fordi deres pårørende ikke var tryg-ge ved det arbejde, officererne gjorde.- På samme måde står bag-lande bag ethvert besætnings-medlem. Man er afhængig af opbakningen for at yde det maksimale.

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: primo januar 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: primo januar 2011

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo juli 2012

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 hhv. 3 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo juli 2012

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2012

Kuttervej 13

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

BMJMaskinfabrik A/S

skibsfiltre.dk


Op på ølkassen- Det er vigtigt med regel-mæssige øvelser i praksis og bruge tid på at reducere risi-koen for hændelser og øve sin krisekommunikation med omverdenen, fremhæver hun og anbefaler at lære ledel-serne at lave krisehåndte-ringsbriefinger – også kaldet ølkassemøder – så cheferne er rustet til at stille sig op og få sat ord på det man har været igennem. Også samtaler – ikke egentlig debriefing – er gode efterfølgende for at få en forståelse for, hvad folk har brug for.Psykisk førstehjælp kan også trænes. De søfarende har værktøjerne til at hjælpe hin-anden men kan være bange for at sige eller gøre noget forkert. Det gælder i mange forhold, men vi ser også ombord, at nogen trækker sig.

Gruppen skal have lov til at virke med al den slagskraft den har. Det er ikke antallet af hændelser, som afgør om der udløses posttraumatisk stress. Har man været medlem af en velfungerende gruppe, kom-penserer det for en stribe af kritiske hændelser.På det individuelle niveau siger hele vores fysiogno-mi: stik af eller kæmp. Men det duer ikke, for så følger vi ikke beredskabsplanen. Krisepsykologer arbejder på at lære folk at stress-håndtere situationer, hvor man mister kontrollen, så man hurtigt kan genvinde kontrollen og analy-sere situationen sammen med gruppen for derefter at gå i handleberedskab, siger Rikke Høgsberg.

Af Finn BruunRikke Høgsberg: Man skal lære at genvinde kontrollen over sig selv for at kunne handle efter beredskabsplanen. Flugt eller kam-pinstinktet duer ikke her.

Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reserve-

dele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og

nu også i Ålborg.

Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: [email protected] eller på telefon: 4450 4056

Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.abb.com/turbocharging

ABB Turbocharging -

lokal support worldwide

Nu også i Ålborg.

ABB A/SMeterbuen 33, 2740 Skovlunde

Tlf.: +45 4450 4450

E-mail: [email protected]


Så er Skagen Skipperskoles nye bygning taget i brug. Byggeriet er færdigt, når vi ser bort fra de mangler og justeringer, der altid er ved en nybygning. Vi har taget skolen i brug og takket være den utrolig flotte sponsor-støtte, har vi ikke bare en flot bygning, men også en flot og moderne indretning, til glæde og gavn ikke mindst for de studerende og vore kursister. Uden den økonomiske hånds-rækning vi har fået, ville det ikke have været muligt, at kunne tilbyde en ensartet og funktionsdygtig skole.

Vi kan i dag tilbyde de stude-rende en skole, der lever op til kravene i 2012, med klas-serum, bibliotek og fælles-rum, samt en dejlig kantine. Vi har en unik placering og en flot bygning, men indhol-

det kan vi blandt andet takke de mange sponsorer for.

Hvis vejen falder forbi Skagen, er alle velkom-ne til at kigge forbi og se Danmarks eneste tilbagevæ-rende Skipperskole.Næste store begivenhed er vores simulatorer, som des-værre ikke nåede, at være klar fra starten. Vi har skre-vet kontrakt med TRANSAS og håber, at have udstyret på plads sidst i maj. Det er 2 Fullmission simulato-rer, en DP simulator, udstyr der sætter os i stand til at uddanne vore Sætteskippere og Fiskeskipper 1.gr i huset, de har til nu måttet til Force Institut i Lyngby, for at fær-diggøre deres uddannelse. Men ikke mindre vigtigt, bli-ver vi i stand til at tilbyde en del nye kurser. Det er kurser

som vil blive til gavn for erhvervene og være med til at sikre kompetencer for de som er ude i erhvervet. Ikke mindst i forbindelse med de mange nye Offshore tiltag, er det vigtigt og nødvendigt, at kunne blive klædt rigtigt på, den opgave vil vi gerne løse.

Af Forstander Anders C.T. Andersen

Tak til spo nsorerne fra Skagen Skipperskole

Senere på året flytter en skulptur af den kendte

kunstner Inge Hørup ind på Skagen Skipperskole – done-

ret af Havne & Skibsfart, Danish Maritime Magazine,

FiskerBladet og René Wittendorff

www.sea-master.dkOpkald til fastnet, frit forbrug kr. 50,- pr. mdr.

Sea MasterV-SAT i høj kvalitet til lav pris

Koreansk produceret V-SAT med ekstremt hurtigt tracking system. Få kvalitets internet og IP telefoni om bord.KNS A9, Astra 2 connect, med 60 - 85 - 100 og 120 cm disk, Ring for et godt tilbud.

billigere hardvare, billigere flatrate, højere hastighed, bedre kvalitet.Vi tilbyder markedets billigste totalløsning, 3 forskellige FLATRATE pakker fra. Kr. 1.895 pr. Måned (512/64kbps)

Vi har naturlig vis også sattelit tv løsninger fra 37cm op til 3.0 meter, alle i samme kendte kvalitet, med høj trackinghastighed mm.naturligvis med HD- 3D - Viasat - Canal digital sattv, distribution af tv signaller mm.

Så er Skagen Skipperskoles nye bygning taget i brug.Byggeriet er færdigt, når vi ser bort fra de mangler og justeringer, der altid er ved en nybygning. Vi har taget skolen i brug og takket være den utrolig flotte sponsor-støtte, har vi ikke bare en flot bygning, men også en flot og moderne indretning, til glædeog gavn ikke mindst for de studerende og vore kursister.Uden den økonomiske hånds-rækning vi har fået, ville det ikke have været muligt, at kunne tilbyde en ensartet og funktionsdygtig skole.

Vi kan i dag tilbyde de stude-rende en skole, der lever op til kravene i 2012, med klas-serum, bibliotek og fælles-rum, samt en dejlig kantine. Vi har en unik placering og en flot bygning, men indhol-

det kan vi blandt andet takkede mange sponsorer for.

Hvis vejen falder forbi Skagen, er alle velkom-ne til at kigge forbi og seDanmarks eneste tilbagevæ-rende Skipperskole.Næste store begivenhed er vores simulatorer, som des-værre ikke nåede, at væreklar fra starten. Vi har skre-vet kontrakt med TRANSAS og håber, at have udstyret på plads sidst i maj. Det er 2 Fullmission simulato-rer, en DP simulator, udstyr der sætter os i stand til at uddanne vore Sætteskippere og Fiskeskipper 1.gr i huset, de har til nu måttet til Force Institut i Lyngby, for at fær-diggøre deres uddannelse.Men ikke mindre vigtigt, bli-ver vi i stand til at tilbyde en del nye kurser. Det er kurser

som vil blive til gavn for erhvervene og være med til at sikre kompetencer for de som er ude i erhvervet. Ikke mindst i forbindelse med de mange nye Offshore tiltag, er det vigtigt og nødvendigt, at kunne blive klædt rigtigt på, den opgave vil vi gerne løse.

Af Forstander Anders C.T. Andersen

Senere på året flytter en skulptur af den kendte

kunstner Inge Hørup ind på Skagen Skipperskole – done-

ret af Havne & Skibsfart, Danish Maritime Magazine,

FiskerBladet og René Wittendorff

www.sea-master.dkOpkald til fastnet, frit forbrug kr. 50,- pr. mdr.

j kvalitet til lav prisVV-SAT i høj kvalitet til lav prisVV-SA i høj a itet ti a p isVVV-SASATSAAT AT i højøjj kvkvakvvavalitetetteet et til lavav prriris

Koreansk produceret V-SAT med ekstremt hurtigt tracking system. Få kvalitets internet og IP telefoni om bord.Koreansk produceret V-V-SATAT med ekstremt hurttrtigt traacking system. Få kvkvkvalitets internet og IP telefoni om bord.KNS A9, Astra 2 connect, med 60 - 85 - 100 og 120 cm disk,KNS A9, Astraa 2 connecttt, med 60 - 85 - 100 og 120 cm disk, Ring for et godt tilbud.Ring for et godt tilbud.

billigere hardvare, billigere flatrate, højere hastighed, bedre kvalitet.billigere hardvare, billigere flatratte, højere hastighed, bedre kvvvalitet.Vi tilbyder markedets billigste totalløsning, 3 forskellige FLATRATE pakker fra. Vi tilbyder markedets billigste totalløsning, 3 forskellige FLATATRATAATE pakker fraa. Kr. 1.895Kr.r. 1.895 pr. Måned (512/64kbps)pr.r. Måned (512/644kbps)

Vi har naturlig vis også sattelit tv løsninger fra 37cm op til 3.0 meter, alle i samme kendte kvalitet, med høj trackinghastighed mm.i h t li i å tt lit t l i f 37 til 3 0 t ll i k dt k lit t d h jVi har natturlig vis også sattttelit tvvt løsninger fraa 37cm op til 3.0 meterr, alle i samme kendte kvkvkvalitet, med højj traackinghastighed mm.naturligvis med HD- 3D - Viasat - Canal digital sattv, distribution af tv signaller mm.natturligvg is med HD- 3D - Viasatt - Canal digitaal sattttvt v,t , distribution aff tvv t signaller mm.


Udgangspunktet er først og fremmest, at man skal bremse indførslen via ballastvand af skadelige organismer i vores vandmiljø. For som det blev slået fast på konferencen ”Copenhagen International Ballast Water Management Conference den 8. marts”, så vil en én gang indført ny art ikke forsvinde igen. Den er kommet for at blive – og kan øve stor skade på det lokale vand miljø – og på fiskeriet. Skadevirkningerne opgøres i milliarder af kroner.I alt taler man internationalt om ca. 1.800 forskellige invasive arter i det marine miljø, som er kommet til det nye levested gennem menneskelig indblan-ding, f.eks. via ballastvand.Samtidig fremgik det tydeligt af konferencen, at ballast-vand ikke er den eneste synder i søgelyset. Også begroninger på

skibsskrog kan f.eks. være vært for uønskede arter.

International opmærksomhedKonferencen havde betydelig international opmærksom-hed og tiltrak omkring 160 deltagere. Den var arran-geret af Partnerskab om Ballastvand som er et samar-bejde mellem Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening.Det er IMO’s ballastvandkon-vention fra 2004, som fastlæg-ger reglerne for rensning af ballastvand og den træder i kraft et år efter, at den er rati-ficeret af 30 lande, der tilsam-men har registreret 35 procent af verdens tonnage. I øjeblik-ket mangler der ca. 8 pro-cent og vurderingen er, at det mål kan nås i år. Danmark er eksempelvis så langt fremme med processen, at ratifikatio-

nen formentlig kan ske inden for et år – og bringe målet 2 procent nærmere.Konferencen viste, at der fort-sat er lang vej at gå både, når det gælder de teknologi-ske og investeringsmæssige udfordringer. F.eks. spurgte en deltager: Hvordan låner man penge til at retrofitte et syv år gammelt skib. Andre pegede på, hvor svært det er at få tilrettelagt godkendelsesproce-durerne så resultater er dæk-kende på verdensplan.Samtidig blev det understre-get, at ballastvand kun er en blandt flere årsager til men-neskeskabt spredning af inva-sive arter, men at de arter, der spredes på denne måde, udgør en større risiko. Selve IMO konventionen er en opgave for sig. Den nærmer sig tilstrækkelig ratifikation blandt IMO-medlemslandene,

men at der er store udfordrin-ger bl.a. i relation til kon-ventionens tidsfrister og dens håndhævelse.Den regionale implemente-ring er sat i gang i de mel-lemstatslige organer for hen-holdsvis Nordsøen (OSPAR) og Østersøen (HELCOM), og konklusionen var bl.a., at god-kendt udstyr er tilgængeligt på markedet, men at vi fortsat befinder os på et tidligt stadie rent teknologisk.

Af Finn Bruun

Stor konference om ballastvand:

Invasive arter udgør stigende risikoRensning af ballastvand er en af de helt store udfordringer for søfartserhvervet. Ikke alene er der tale om

milliard-investeringer, der mangler samtidig facit for hvilke af de mange tilgængelige systemer rederierne skal

vælge. I dag er der en 10-13 forskellige bud på løsninger.

Foto: Den International konference om ballastvand i København: - Vi er stadig på et tidligt stade rent teknologisk.


Ternevej 4 - DK-8641 Sorring

T +45 8695 7599 - F +45 8695 7098

[email protected] - www.unmobilkraner.com

Aftalen omfatter: Samarbejde om maritime konferencer og arrangementer med henblik på at sikre vidensdeling, idége-nerering og vækstmuligheder. Samarbejde om støtte og udvik-ling af maritime virksomheder, inkl iværksættere, med henblik på at sikre vækst i form af nye produkter, markeder, processer,

kompetencer og jobs for Det Blå Danmark Identifikation af mulige samarbejdspartnere til udvikling af projekter, netværk og innovation Samarbejde i diverse nationale og internatio-nale maritime projekter, herun-der fundraising.

Steen Sabinsky, direktør i Europæisk Maritimt Udvik-lingscenter (EMUC) udtaler:”EMUC har støttet og fulgt etableringen af MARCOD fra start og ser et stort potentiale i samarbejdet. Derfor har vi valgt at formalisere samar-bejdet og ser frem til mange fælles maritime initiativer i

form af fx projekt- og kon-ferencesamarbejder indenfor maritim miljøteknologi og kompetenceudvikling. Vores samarbejde vil støtte op om Det Blå Danmarks handlings-plan ”Danmark som Europas Førende Søfartsnation”.

Adm. direktør i MARCOD Niels Christensen glæder sig til samarbejdet med EMUC i MARCODs indsats og bidrag til at videreudvikle den mari-time branche i Danmark:”MARCODs primære opgave er at støtte vores små og mel-lemstore maritime virksomhe-der i at komme ind på nye

markeder samt udvikle nye produkter og ydelser – pri-mært indenfor miljømæs-sig optimering af skibe med udgangspunkt i de skærpede miljøkrav til skibsfarten. Heri ligger bl.a. en stor kompetence-udviklingsopgave, som vi via vores samarbejde med EMUC og deres 3-årige maritime kompetenceudviklingsprojekt ”Danmarks Maritime Klynge”, kan hjælpe med”.

MARCOD bliver nordjysk regionalcenter for Europas Maritime UdviklingscenterMARCOD – maritimt center for optimering og drift – har netop indgået en samarbejdsaftale med Europas

Maritime Udviklingscenter – også kendt som EMUC.


Underdirektør i A.P. Møller – Mærsk, Bo Cerup Simonsen, der også er formand for Danmarks Rederiforenings tekniske komite fortalte på konferencen om ballastvand i København, at A.P. Møller – Mærsk arbejder hårdt på at gøre sig klar til kravene i konven-tionen.Han så ballastvand udfor-dringen som led i koncernens generelle miljøstrategi, hvor man tilgår miljøet ud fra fire søjler: eco-resistance, eco-complience, eco-efficiency og eco-advantage. Her satser man

ikke mindst på de to sidste og mest proaktive tilgange for at sikre, at Maersk-flåden lever op til IMO D2 reglerne for behandling af ballastvand på den mest konkurrencedygtige og effektive måde.Bo Cerup Simonsen lagde ikke skjul på, at udfordringen er en af de store både for A.P. Møller - Mærsk og for de danske rede-rier i det hele taget.- Konventionen kommer til at koste os millioner af dollars, fastslog han og understregede:Hvis vi virkelig skal gå efter at løse opgaven, så kræver det, at reguleringen er super effektiv. Vi skul kunne have fuld tillid til reguleringernes kvalitet for at foretage de store investeringer i forvisning om, at der er lige vilkår for alle.- Eller er der nogen, som kan omgå reglerne og det vil være meget uheldigt i vores verden med intens konkurrence, knap-hed på kapital og fragtrater, der kan ligge under omkostningsni-veauerne, advarede han.

Praktiske udfordringerI det hele taget skorter det ikke på udfordringer, når det gælder ballastvand. Ikke alene er der

forskellige løsninger at tage i øjesyn. De forskellige skibs-typer kræver også hver deres særlige løsning – både når det gælder retrofit og nybygninger.I øjeblikket afprøver Maersk forskellige systemer ombord på skibene. Men generelt er der endnu meget få erfaringer med teknologierne og applikationer-ne. Der er store vægtforskelle, og det er i sig selv en opgave at få finde plads til udstyret, ligesom det er først efter et stykke tid viser sig hvordan f.eks. filtersystemer opfører sig i praktisk brug ombord.Bo Cerup Simonsen undlod heller ikke at pege på den enorme udfordring der ligger i at leve op til konventionens tidsfrister. Først skal leveran-dørernes udstyr godkendes. Og selv om 20 til 40 leverandører opnå endelig typegodkendelse betyder det stadig, at 400 til 800 systemer skal leveres om året fra hver leverandør. Antallet af eksisterende skibe, der skal udstyres er på verdens-plan over 70.000. Det betyder et gigantisk peek formentlig omkring 2017-18-19.De danske rederier støtter mil-jøreguleringen i IMO ikke

mindst som et alternativ tilen regional eller lokal regule-ring.Men som Bo Ceup Simonsen vurderede det, så er der i prak-sis betydelige usikkerheder omkring såvel teknik, ydeev-ne som regler. Og løsningerne er forbundet med store omkost-ninger

Alle ønsker effektivitetSamtidig er det problematisk, at ballastvand konventionen indeholder faste datoer, da der kun vil være kort tid fra det øjeblik ratifikationen sker til implementering skal ske.Redere kan generelt ikke inve-stere i BWTS, før der er vished om tidslinjen for implemente-ring og håndhævelse. Vigtig er også typegodkendelse.Til gengæld glædede Bo Cerup Simonsen sig over, at alle par-ter – redere, myndigheder, udstyrsproducenter og flere andre spillere er i samme båd: Alle ønsker en effektiv gen-nemførelse, og alle har brug for sikkerhed i tidslinjen og for håndhævelse af reglerne.

Af Finn Bruun

Ballastvand konventionen:

Kæmpe udfordring, men vi er alle i samme bådEt af de rederier, som er gået ind i ballastvand problematikken for fuld kraft er A.P. Møller – Mærsk, som er

langt inde i forberedelserne til den kommende ballastvand-konvention. Både Maersk Line, Maersk Tanker og

Maersk Supply Service er i gang, og flere supply både er allerede forsynet med rense-systemer.

Bo Cerup Simonsen: Vi må kunne stole på, at regulerin-gen er effektiv – og gælder alle.

Aalborg MaskinfabrikFremstilling og reparation af cylindere, marine og industrihydraulik, transmissioner, pumper og oliemotorer

Døgnservice 98 38 18 44www.aalborgmaskinfabrik.dk


Det oplyste ministeren på den internationale konference i København om Ballastvand i begyndelse af marts, og det betyder, at den danske under-skrift formentlig kan være klar inden for et år.Ida Auken hæftede sig i sit indlæg ved de miljømæssige udfordringer med fremmede arter i det danske havmiljø, og nævnte at der også herhjemme såvel som på EU-plan er fokus på bæredygtighed i forhold til disse invasive arter, som bl.a. kommer til danske farvande og kystområder med skibenes bal-lastvand. Det kom dog ikke bag på hende, at ballastvand konventionen stiller krav til udvikling af både teknologi og ledelse, før den kan fungere i den virkelige ver-den. Det oplevede hun som en af hovedårsagerne til at kon-ventionen endnu ikke er trådt i kraft. - Alligevel har mere end 30 lande ratificeret allerede. Og så snart de ratificerende lande tilsammen repræsenterer 35 procent af verdensflåden, kan konventionen træde i kraft.I øjeblikket er mindre end 9 procent nødvendig, før dette

mål er nået og jeg er derfor glad for at kunne meddele, at Danmark snart vil være i stand til at bidrage, sagde hun.

Alvorlig sagIda Auken betragter de invasive arter som en alvorlig udfordring.- Der er ingen tvivl i mit sind, at ballastvand konventionen er af stor betydning: Vi står over for et meget reelt og stigende problem med invasive arter, sagde hun og noterede sig, at vi i vores del af verden - indtil videre - kun har set relativt milde skader som følge af invasive arter.- Men vores forskere fortæller mig, at vi har kystnære områ-der i Danmark - og i Europa - hvor fremmede arter er blevet dominerende, og at antallet af nye fremmede arter er stigende, sagde ministeren, og advarede om, at arter som normalt findes i f.eks. Sortehavet nu fanges regel-mæssigt i kystnære farvande i Danmark, ligesom ”dræbergo-blen” nu findes i både Østersøen og Nordsøen og er kendt nok til at have fået sit barske kælenavn.- Vi er nødt til at lære at leve med dem, fordi vi ved, at det i de fle-ste tilfælde er næsten umuligt at fjerne en invasiv art, når den har

etableret sig i et nyt vandområde. Men fra nu af håber jeg, at vi ikke får at gøre med flere af disse ødelæggende og irriterende arter i vore farvande.- Skibsfarten er ikke den eneste kilde til invasive arter, men det er en af de største. På denne baggrund finder jeg det meget lovende, at rederne vil forsøge at forebygge yderligere proble-mer med fremmede arter, sagde Ida Auken og tilføjede at hun var klar over, at mange i bran-chen finder konventionen både kompliceret og dyr. Men hendes forventning var, at de resterende tekniske udfordringer kan over-vindes samtidig med at omkost-ningerne til kravene fortsat vil blive reduceret: - Hidtil har vi set en positiv udvikling med en relativ hurtig udvikling af nye teknologier. De sidste par år har set indførelse af mere enkle, mere effektive og grønnere løsninger, hvilket igen gør dem billigere at erhverve og drive end tidligere generationer af ballastvand teknologi.

Støt konventionenJeg tror ikke, at alternativet - at gøre ingenting - kan betragtes som et reelt alternativ. Virkningen

af invasive arter er allerede stor i dag, fra både en miljømæssig og et økonomisk perspektiv, fastslog Ida Auken og opfordrede bran-chen til at støtte konventionen og hjælpe med at finde løsninger for de resterende problemer gen-nem relevante IMO organer, i de enkelte lande, og i virksom-hederne.- Jeg ved, at industrien i mange lande har øget tempoet i udvik-lingen af nye løsninger for at nå markedet i god tid. Jeg ved, at myndighederne er nødt til at udarbejde ny lovgivning og finde nye veje for international koordi-nering. Og jeg ved også, at skibs-rederne er nødt til at investere i - og installere - flere tusinde nye ballastvandsystemer.- Og jeg anerkender fuldt ud alle disse udfordringer. Men for mig er disse skridt nødvendige at tage for at mindske påvirkningen fra skibsfarten på vandmiljøet.Og jeg støtter stærkt samarbej-de mellem industri, skibsredere og myndigheder - på nationalt, regionalt og globalt plan, sagde Ida Auken.

Af Finn Bruun

Miljøministeren om Ballastvandkonventionen:

Vi er der næstenMiljøminister Ida Auken opfordrer søfartserhvervet til at støtte op om de nye systemer til rensning af

ballastvand. Danmark sætter netop nu gang i hørings-processen forud for ratificeringen af IMO’s

ballastvandkonvention

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse


Optimisme præger maritime udstyrsleverandører og værfter i Danmark. Med et stigende over-skud i 2011 hos Orskov Yard og med meldingen fra Fayard om en snarlig overtagelse af Lindøs kæmpestore dok 3 er det tydeligt, at reparationsmarkedet har succes herhjemme. Også på nybygningssiden er der travl-hed; Karstensens Skibsværft og Danish Yachts har således opnå-et betydelige ordrer i årets første måneder, og de har nu så travlt, at de er på udkig efter flere kompetente medarbejdere. På udstyrssiden har også de mari-time leverandører travlt. Alfa Laval Aalborg har netop solgt sin hidtil største scrubber, mens Viking Life-Saving Equipment har meldt om stigende overskud de seneste otte år.

Den maritime industri i Danmark er en branche i vækst. Men det kræver kon-kurrencedygtige rammevilkår at fortsætte og udvikle succes-sen. Den maritime industri har en eksportandel på 65 % og konkurrerer globalt, og kon-kurrenterne er både mange og væsentlige. Det er derfor vig-tigt at styrke danske virksom-heders konkurrenceevne, så de kan klare skærene i den skarpe globale konkurrence.

En sund konkurrenceevne afhænger i høj grad af virk-somhedernes enhedsomkost-ninger, og i Danmark må vi erkende, at enhedsomkostnin-gerne i rigtig mange tilfælde er meget høje. Derfor er det nødvendigt at kigge på de

faktorer, som er med til at bestemme enhedsomkostnin-gerne – det vil sige faktorer som lønomkostninger, skatter og afgifter samt effektiviteten i virksomhedernes produkti-onsapparat.

I forhold til den førstnævnte faktor, lønomkostningerne, er vi glade for, at de overenskom-ster, der netop er forhandlet på plads mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i industrien, indeholder meget moderate lønstigninger de næste to år. Det er positivt for Danmarks konkurrenceevne, og det øger jobsikkerheden i industrien – men det er ikke nok!

På området for skatter og afgifter ønsker vi en mere erhvervsvenlig politik fra regeringen. Vi håber derfor, at de kommende trepartsforhand-linger vil resultere i lavere personskatter/længere arbejds-tider til gavn for konkurren-ceevnen. Desværre har vi alt for ofte set, at virksomhederne modtager ekstraregninger i form af øgede afgifter i stedet for den opbakning, de burde få. Det har en særdeles nega-tiv effekt på virksomhedernes konkurrenceevne, så det bør der dæmmes op for fra politisk hold.

I forhold til at sikre et effek-tivt produktionsapparat hos virksomhederne ville det være gavnligt, hvis regeringen gjor-de alvor af de løfter, som S og SF meldte ud allerede i foråret 2011. Dengang sagde S og SF, at danske virksomhe-der skulle have en håndsræk-ning til at investere i moderne maskiner igennem forbedrede muligheder for straksafskriv-ninger. Danske Maritime håber, at dette løfte vil blive indfriet inden længe til gavn for de danske virksomheders konkurrenceevne.

Vi er glade for, at der fra rege-ringens side er fokus på Det Blå Danmark, hvilket blandt andet udmønter sig i etablerin-gen af et maritimt vækstteam. Det maritime vækstteam ned-sættes i erkendelse af, at Det Blå Danmark, herunder ikke mindst den maritime industri, er et betydeligt vækstområ-de, som det giver mening at satse på fremadrettet. Danske Maritime håber, at et øget poli-tisk fokus på den maritime industri vil medvirke til, at der vil blive gennemført tiltag til at forbedre erhvervets globale konkurrenceevne.

Cecilie LykkegaardDanske Maritime

Konkurrenceevnen i den maritime industri skal styrkes

Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,

der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,

samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

MARITIM INDUSTRI

20 M A R I T I M I N D U S T R I / 3 - 4 · 2 0 1 2 Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

Den maritime sektor spil-ler en langt større rolle i dansk økonomi end mange er klar over. For nylig del-tog jeg i en konference, hvor flere topembedsmænd og en række fremtrædende direk-tører fra andre brancher var til stede. De troede knapt deres egne ører, da de hørte at det blå Danmark beskæf-tiger ca. 80.000 mennesker og står for knap en fjerdedel af Danmarks samlede eks-port. Tallene stammer fra en rapport Danske Maritime, Danmarks Rederiforening og Dansk Metal fik udarbejdet til konferencen ”Ny vækst i det blå Danmark”, der blev afholdt på Christiansborg i slutningen af 2011 og som bl.a. satte fokus på det mari-

time områdes rolle i dansk økonomi. Inden for mange andre områ-der er beskæftigelsen dyk-ket kraftigt, men siden 2004 er beskæftigelsens til nogens overraskelse steget i den maritime sektor. Danmarks styrke er veluddannet fag-lært arbejdskraft, der arbejder sammen med akademikere skaber nye løsninger, tænker i at øge produktiviteten og knuse problemer på smarte måder.

Jeg besøgte Esbjerg Havn i februar og her har man omstillet sig til mere kræven-de forretningsområder. For 20 år siden var det bacon og fisk, der blev losset og læsset. I dag er det store virksomhe-

der som Vestas, Vattenfall, Nordex og Siemens, der er havnens kunder. Hvor fokus plejede at være på fiskeriet, er det nu særtransporter af stort eller avanceret gods samt off shore-industrien, Esbjerg Havn tjener penge på.

Uddannelse er et centralt fokusområde, hvis Danmark skal bevare styrkepositio-nen. Solide erhvervsrettede uddannelser og gode mulig-heder for kurser og efterud-dannelse er helt afgørende. Derfor er det også positivt, at den nye regering har fjernet flere af de stopklodser, der har stået i vejen og fastholdt mange i arbejdsløshed. Fx ved at afskaffe prisloftet på

3.500 kroner, der betød, at en arbejdsløs smed ikke kunne tage et nødvendigt svejse-certifikat og dermed mistede oplagte jobmuligheder.

Mange danskere – og politi-kere – er næppe klar over det blå Danmarks vigtige rolle. Budskabet om det maritime områdes betydning for både jobsituationen og økono-mien må derfor bredes ud, så vi også i fremtiden kan skabe gode rammer for en af Danmarks vigtigste sektorer.

Claus Jensen, næstformand Dansk Metal

og formand for CO-industris Maritime Udvalg.

Det blå Danmark er undervurderet

...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/S

meldgaard SILIKAT

Aluminiumsilikat --

Garnet

-

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER

MARITIM INDUSTRI

21 M A R I T I M I N D U S T R I / 3 - 4 · 2 0 1 2Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk

MARITIM INDUSTRI

ABB har fået en ordre fra skibsreder Myklebusthaug Management på levering af verdens første jævnstrøms-system ombord på et skib. Udstyret vil gøre det muligt for et nyt offshore support-skib, som er under konstruk-tion i Norge, at opnå et meget højt energieffektivitetsniveau og reducerer dermed skibets emission af skadelige stoffer.

På traditionelt elektrisk drev-ne skibe går 80% af elfor-bruget til at drive thrusters og fredrivningssystemer via omformning fra vekselstrøm til jævnstrøm. ABB’s DC grid er et markant skridt fremad, når det gælder optimering af fremdriften ved at fordele strømmen gennem et enkelt jævnstrømskredsløb for der-ved at opnå væsentlige strøm-besparelser via en væsentlig reduktion af komponenter.ABB’s jævnstrømsløsning ombord på skibe blev lance-ret i maj 2011, og er et led i en relancering af brugen af jævnstrøm, der kan levere en meget effektiv strømforsy-ning og elektrisk fremdrift til en lang række skibe. DC grid er designet til skibe med lav-spændingskredsløb ombord, såsom offshore supportskibe, slæbebåde, færger og yachter, og kan give brændstofbespa-relser på op til 20 %.- Med denne type løsning vil skibe ydermere kunne opti-mere mulighederne for ener-gibesparelser fra ekstra jævn-strømsenergikilder såsom solpaneler, brændstofceller eller batterier direkte tilslut-tet skibets jævnstrømselnet – til gavn for miljøet, sagde

Veli-Matti Reinikkala, global chef for divisionen Process Automation.

I Danmark ser ABB også positive perspektiver for skibsbranchen med det nye DC-grid-system.- Dette er et afgørende skridt fremad i at sikre skibsre-dere væsentlige besparel-ser i brændstofforbruget ,og skibsværfter og skibskonsu-lenter får oplagte gode kort på hånden i skibets design-fase” udtaler Michael Dyrbye Christensen, Executive Key Account Manageri ABB i Danmark.”

Den store fordel ved DC grid jævnstrømsløsningen er, at det giver mulighed for hastig-hedsregulering af skibets motorer, da man ved opti-mering af omdrejningstallet opnår brændstofbesparelser. Ved at fjerne transformere og switchboards får man plads- og vægtbesparelser på op til 30 %, som efterlader mere plads til last, passagerer og det giver større råderum til placering af systemkompo-nenter.ABB skal levere hele jævn-strømssystemet, herunder alle el-, fremdrivnings, og auto-mationssystemer til det 93 meter lange, 5.000 tons tunge mulitfunktions offshore-for-syningsskib. Skibet skal efter planen være færdigbygget i første kvartal af 2013.

Gennembrud på jævnstrømsteknologi til skibeABB vinder ordre på installering af verdens første jævnstrømselsystem (DC grid) ombord på et skib. Med

jævnstrømselforsyning kan skibe spare op til 20 % brændstof og emissionsudledning via en reduktion af

systemkomponenter og energiforbrug ombord.

OK Gulve A/S - Marine Flooringudfører arbejder på nybygnin-ger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø Værftet hvor vi udfører neden-stående opgaver:

• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket

• Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens

• Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk

• Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy• Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import• Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.• Gardiner og solafskærmning ude og inde• Rengøring dåb til aflevering af skibe

Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere.

www.skibsgulve.dk

22 M A R I T I M I N D U S T R I / 3 - 4 · 2 0 1 2 Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk

MARCOD er et nationalt videnscenter, som støtter den danske maritime service- og udstyrsindustri med at fremme innovationskraften i virksomhederne og omsætte nye ideer til konkurrencedygtige produkter, services og forretningskoncepter indenfor miljømæssig optimering og drift eller andre markedssegmenter med potentiale for danske maritime virksomheder. MARCOD støtter endvidere maritime

relevante aktører i Det Blå Danmark samt i Skandinavien.

MARKIS (Maritime Competence and Innovation Cooperation in the Skagerrak & Kattegat) er et 3-årigt EU-projekt støttet af EU Interreg IVA Ôresund-Kattegat-Skagerrak programmet.

partnere fra regioner, kommuner, universiteter og maritime uddannelsescentre og maritime netværk i hhv. Sverige, Norge og

09.30

...

10.00Velkomst v/Niels Christensen, adm direktør

MARCOD...

10.15Maritime miljøkrav – regel- eller markedsdrevet

innovation? En introduktion til de maritime

miljøregler for CO2, SOx, NOx

fra IMO og EU v/konsulent Maria B. Skipper

Danmarks Rederiforening...

11.00Udviklingstendenser og forretningsmuligheder

som følge af maritime miljøregler v/Director

... 11.30

herunder status på Danske Maritimes

Vihlman Jensen, Danske Maritime...

12.00 - Frokost & Networking...

13.00

miljøregler? v/Carsten Kruse, adm. direktør

...

13.30En udstyrsleverandørs erfaringer - herunder

x

v/Kim Sørensen, Business Development

...

14.15Komposit - fremtidens maritime

Development Manager, Danish Yachts A/S...

14.45 - Pause...

15.00Green maritime products and opportunities

...

15.30

MARCOD...

15.45Opsummering og Q&A...

16.00 - Tak for i dag

Maritim konference om forretningsmuligheder i kølvandet af nye maritime miljøregler for skibsfarten Torsdag den 12 april 2012

Ordstyrer / Tilmelding: Erhvervskonsulent, MARCOD

Ønsker du at udstille egne roll-ups,

så venligst nævn dette ved tilmelding.

MARCOD og MARKIS inviterer til

Maritim konference om forretningsmuligheder i kølvandet af nye maritime miljøregler for skibsfarten

Til maritime virksomheder, netværkuddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer

Deltagergebyr: DKK 500.- ekskl moms. Prisen dækker deltagelse i konferencen, deltagermateriale samt konference-forplejning.

Tilmelding pr mail til Christine Lunde på [email protected] eller telefon +45-23 32 03 32 med angivelse af

Hvad?Bliv opdateret på det maritime regelsæt til skibsfarten og de

mange spændende forretningsmuligheder, så du kan blive

frontløber på den grønne maritime bølge.

Hvorfor?Den politiske opmærksomhed omkring den maritime transports

påvirkning på miljøet og klimaet er stigende. Resultatet er

skærpede internationale regler med henblik på at regulere

skibsfartens påvirkning på miljøet, herunder udledning af CO2,

SOx og NOx, håndtering af ballastvand m.m.

De omfattende miljøkrav, der træder i kraft om kort tid

betyder store investeringer for rederierne – og dermed store

forretningsmuligheder for maritime virksomheder.

Hvem?Denne konference henvender sig til virksomheder, der gerne vil

være en del af det maritime ”clean tech” marked.

Konferencen giver et overskueligt indblik i den nuværende

og kommende maritime miljølovgivning samt en introduktion

til nye vækstmuligheder for værftsindustrien, udstyrs- og

serviceleverandører samt maritime uddannelsesinstitutioner.

Se program på forrige side

Næste MARCOD konference henvender sig til maritime udstyrsleverandører og servicevirksomheder,

positionering som underleverandør.

Tid &12. april kl. 10-16I Kattegat Siloen

Silovej 8Frederikshavn

havne & skibsfart 03-04-2012

Documents