handleplan for læsning -...

2012

1

Læsning er et ansvar

for alle lærere

i alle fag

Handleplan for læsning0.kl.

Formål:

At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder med henblik på den fremtidige læring i

skriftsproget.

At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og

viden, således at deres læse- og skrivelyst stimuleres.

Mål

Læsning:

kan genkende sit eget navn kan lege læse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes form, navn og lyd kan rime og kender enkelte rim og remser kan klappe stavelser kan læse kendte ordbilleder kan høre et ords begyndelseslyd

Skrivning:

kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget kan skrive kendte ordbilleder

Mundtligt:

er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord - og begrebsforråd kan lytte og gå i dialog om en god historie selvstændigt kan fortælle en historie kan anvende et situationsuafhængigt sprog er sprogligt opmærksom

2

Læseudvikling:

LæseUdviklingsSkemaet (LUS). Der skal arbejdes mod at nå LUS punkt 6 med udgangen af børnehaveklassen (kan høre ordenes forlyd).

Læseundervisning i praksis

Børnehaveklasselederen skal i sit arbejde:

sproglig opmærksomhed - arbejde struktureret og dagligt med sproglig opmærksomhed, så eleven herigennem lærer de tre alfabeter (bogstavernes form, navn og lyd), kan rime og kender enkelte rim og remser samt kan klappe stavelser

Ordforråd - arbejde bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer (gammel-ung, rig-fattig osv), over- og underbegreber (bestik er overbegreb for kniv og gaffel, overtøj er overbegreb for flyverdragt og frakke), semantiske felter (familien: mor, far og bedstefar, frugter: æbler, pærer og bananer), etymologi (lastbil er en bil med en last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet). Arbejdet er utrolig vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens senere læseforståelse

Oplæsning - læse op af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden

Læseforståelse - arbejde med elevernes læseforståelse - og lære dem at stille spørgsmål til tekster - gennem lærerens dialogiske oplæsning af såvel faktiske som fiktive tekster

Litteraturpædagogik - arbejde med litteraturskemaet: Hvad kunne du godt lide i teksten? Hvad kunne du ikke lide i teksten? Hvad undrede du dig over i teksten? Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på, da vi læste teksten?

stor/lille bog - arbejde med læsning af fælles tekster i storbøger, for at

3

læreren herigennem kan vise forskellige læsetekniske forhold som fx læseretning, begreber som bogstaver, ord og sætning, sammenhæng mellem lyd og bogstav, stavelser m.v.

elevens egne fortællinger - arbejde med elevernes egne små fiktive fortællinger og personlige beretninger, så de herigennem lærer at få struktur på fortællingen med en start, en midte og en slutning - og har forståelse for at der er en fastlagt rækkefølge i historien.

Legeskrivning - begynde arbejdet med elevernes egne sammenhængende tekstskrivninger fra den første legeskrivning til en større og større inddragelse af konventionelle bogstaver og ord gennem børnestavning.

Teksttyper - skabe en begyndende bevidsthed om forskellige teksttyper og måder at skrive på fx breve, indkøbssedler, eventyr, hverdagsberetninger, små informerende tekster (fagtekster) osv.

IT - inddrage elektroniske skrive- og oplæsningprogrammer (CD-ORD ) som et helt naturligt redskab i undervisningen

Bibliotek - afsætte tid til biblioteksbesøg

Børnehaveklasselederen er ansvarlig for:

at inddrage andetsprogspædagogik, når der er tosprogede elever i klassen (dansk som andetsprog er indskrevet i alle de nye Fælles Mål for de forskellige fag med virkning fra 1. august 2009)

4

1.klasse

Formål:

At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder med henblik på den fremtidige læring i skriftsproget.

At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning kan give ny viden, indsigt og oplevelser, således at der er basis for, at deres nysgerrighed og læselyst stimuleres.

Mål

Læsning:

kan anvende de tre alfabeter (bogstavets lyd, navn og form)

kan skelne mellem vokaler og konsonanter

kan opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser

kan finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord

kan 'knække' nye ord på en eller to stavelser ved at lydere sig gennem det

kan anvende og veksle mellem relevante afkodningsstrategier (ordbilledstrategi, morfemstrategi, lyderingsstrategi, stavelsesstrategi, billedstøtte og forforståelse)

kan læse enkle tekster med forståelse fx 'Bo-bøgerne' eller 'Palle-bøgerne' - Lysegrøn Dingo

skrivning:

kan med brug af 'børnestavning' og tegninger skrive små sammenhængende og kronologiske fortællinger eller beretninger med begyndende struktur

er nået til 'Omsætning af lyd og bogstaver til ord'. Det betyder at de kan stave hyppige og lydrette ord i egne tekster korrekt.

Mundtligt:

selvstændigt kan fortælle en fiktiv fortælling eller en hverdagsberetning

5

kan gå i dialog om sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.)

Læseudvikling:

Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad lix 5- 10 med et alderssvarende indhold.

LæseUdviklingsSkemaet (LUS). Der skal arbejdes mod at nå LUS-punkt 10 med udgangen af 1. klasse (kan anvende vekslende læsestrategier)


Læreren skal i sit arbejde:

lærerens oplæsning - læse op af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden, elevens højtlæsning (makker, elev-lærer eller for hele klassen) samt elevens egen selvstændige læsning.

fonologisk opmærksomhed - arbejde med fonologisk opmærksomhed: de tre alfabeter (bogstavets lyd, navn og form) gennem såvel alfabetsange, sproglege og lydspil som gennem fællesskrivning og elevernes egen tekstskrivning.

Lydmetoden - arbejde med lydmetoden som et fast element i undervisningen, hvor læreren viser, hvordan man ”gør”

ordforråd - fortsat arbejde med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale, lege og øvelser for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer (gammel-ung, rig-fattig osv.), over- og underbegreber (bestik er overbegreb for kniv og gaffel, overtøj er overbegreb for flyverdragt og frakke), semantiske felter (familien: mor, far og bedstefar, frugter: æbler, pærer og bananer), etymologi (lastbil er en bil med en last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet). Arbejdet er utroligt vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens læseforståelse.

6

Litteraturpædagogik - fortsat arbejde med dialogisk oplæsning og litterær samtale samt fortsat arbejde med litteraturpædagogiske metoder og litteraturskemaet: Hvad kunne du godt lide i teksten? Hvad kunne du ikke lide i teksten? Hvad undrede du dig over i teksten? Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på, da vi læste teksten?

elevens egne fortællinger - fortsat arbejde med elevernes egne små fiktive fortællinger og personlige beretninger, så de herigennem lærer at få struktur på tekstens kronologi med en start, en midte og en slutning - og har forståelse for at der er en fastlagt rækkefølge i historien.

læseforståelsesstrategier - begynde arbejdet med enkle læseforståelsesstrategier som at lære eleven at forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling.

faglig læsning - skabe en begyndende forståelse for at man kan læse sig til viden i faglige tekster- introducere VØL(dette ved jeg, det ønsker jeg at vide, og det har jeg lært)

Dramatik - arbejde med indlevelse i de læste tekster og drama gennem fx læseteater

Fællesskrivning - arbejde med fællesskrivning af tekster på tavle, for herigennem arbejde funktionelt med at omdanne det talte sprog til skriftsprog. Som det også sker ved fælleslæsning arbejdes der i denne forbindelse med begreber som fx skriveretning, bogstaver, ord og sætning, sammen-hæng mellem lyd og bogstav, stavelser, stumme bogstaver ('fælder') m.v.

Tekstskrivning - arbejde med elevernes egen sammenhængende tekstskrivning gennem små skriveopgaver i forskellige genrer

7

Teksttyper - fortsat arbejde med elevernes bevidsthed om forskellige teksttyper og måder at skrive på; fx breve, indkøbssedler, eventyr, hverdagsberetninger, små informerende tekster (fagtekster) osv.

IT - inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer (CD-ORD ) som et helt naturligt redskab i den daglige undervisning

Biblioteksbesøg - afsætte tid til biblioteksbesøg

Læsevaner - lægge grunden for en senere læserutine gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller 15 min. hver dag (anvend fx læsekontrakten, bogkassen og boganmeldelser i elevintra)

læsning i fagene - arbejde med strategier(Organisere viden, Spørgsmål – svar, Procesnotater)

brainstorm

læringssamtale

ordkort

tankekort

struktureret tankekort

VØL

Styrkenotat

Tekstopgaver i matematik

Klassens lærere er medansvarlige for:

at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge

8

at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og evt. ressourceperson


2.kl

Formål:

At udvikle læsning og skrivning i en sammenhængende progression.

At eleven erfarer, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden

At stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode læse- og skrivevaner

At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen

Mål

Læsning:

kan læse enkle ukendte tekster med rimelig sikkerhed i oplæsning og forståelse

kan læse enkle tekster med forståelse fx Ane-bøgerne og Kasper-bøgerne (lix 10 – 15)

kan læse let børnelitteratur for aldersgruppen, med ca. 100 ord pr. minut

kan gengive indholdet i en læst tekst

Skrivning:

er bevidst om at der findes mange ikke lydrette ord

kan skrive enkle hverdagsberetninger, fiktive fortællinger og små fagtekster med begyndende struktur

kan anvende computeren som redskab til tekstskrivning

forstår at skrivning er en proces bestående af forskellige faser

er nået til "Det fonematiske princip", hvilket betyder at eleven kan skrive lydrette tekster

9

Mundtligt:

kan skelne mellem fakta og fiktion

kan gå i dialog om læste, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.)

er sprogligt opmærksom og kan samtale om sproget generelt og i tekster

Læseudvikling:

Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 10 – 15 med et alderssvarende indhold og med en hastighed på 100 ord i minuttet.

LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der bør arbejdes mod at nå LUS-punkt 12 med udgangen af 2. klasse. Læseundervisning i praksis


lærerens oplæsning - læse op af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden.

- give tid til elevens højtlæsning (makker, elev-lærer eller for hele klassen) samt elevens egen selvstændige læsning.

ordforråd - fortsat arbejde med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale, lege og øvelser for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer (gammel-ung, rig-fattig osv.), over- og underbegreber (bestik er overbegreb for kniv og gaffel, overtøj er overbegreb for flyverdragt og frakke), semantiske felter (familien: mor, far og bedstefar, frugter: æbler, pærer og bananer), etymologi (lastbil er en bil med en last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet). Arbejdet er utroligt vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens læseforståelse.

stavelser og morfemer - i forlængelse af ordforrådsarbejdet - arbejde mere intensivt med at dele ord i stavelser og morfemer. Det er vigtigt at eleven er opmærksom på begge metoder: gum-mi-støv-ler-

10

ne, gummi/støvle/r/ne. Den fonologiske metode (klappe stavelser) hjælper eleven til at kunne lydere ordet og dermed huske alle stavelser. Den morfematiske metode hjælper eleven til at få styr på de grammatiske endelser (begyndende bevidsthed om ordklasser) og giver en større sproglig bevidsthed om etymologi - hvad kommer ordet fra, og skaber fundamentet for senere brug af ordbog.

litteraturpædagogik - fortsat arbejde med dialogisk oplæsning og litterær samtale samt fortsat arbejde med litteraturpædagogiske metoder og litteraturskemaet: Hvad kunne du godt lide i teksten? Hvad kunne du ikke lide i teksten? Hvad undrede du dig over i teksten? Hvilke film, bøger eller andet kom du til at tænke på, da vi læste teksten? Nu med et begyndende kendskab til faglige begreber som: forfatter, titel, indledning-handling-afslutning, hovedperson/ bipersoner m.v.

læseforståelsesstrategier - fortsat arbejde med enkle læseforståelsesstrategier; fx forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling.

læse-og skriveskabeloner - introducere eleverne til enkle læse- og skriveskabeloner (fx 'fortælleansigtet' og 'handlingsbroen' til fortællende tekster og 'tørresnoren' og 'ramme-notater' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver

faglig læsning - fortsat arbejde med at skabe forståelse for, at man kan læse sig til viden i faglige tekster- fortsætte arbejdet med VØL(dette ved jeg, det ønsker jeg at vide, og det har jeg lært)

forskellige teksttyper forskellige formål

- introducere begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for herigennem at skabe en øget bevidsthed om forskellige teksttyper og deres formål på fx indkøbssedler og opskrifter ('gøre tekster'), fiktive fortællinger - eventyr, gysere m.v. ('opleve tekster'), historiske beretninger, små informerende tekster ('lære-

11

tekster') osv.

elevens egen højtlæsning - fortsat arbejde med indlevelse i de læste tekster og drama gennem fx læseteater

litteraturlæsning - anvende forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker.

tekstskrivning - fortsat arbejde med elevernes egen sammenhængende tekstskrivning gennem små skriveopgaver i forskellige genrer

IT - fortsat inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer (CD-ORD ) som et helt naturligt redskab i den daglige undervisning

- inddrage programmer fra "Skolepakken" fx 'Den talende bog' samt begyndende layout af egne tekster i fx Word og Power Point

biblioteksbesøg - afsætte tid til biblioteksbesøg


brainstorm

læringssamtale

ordkort

tankekort

struktureret tankekort

VØL

Styrkenotat

12

Tekstopgaver i matematik

Klassens lærere er medansvarlige for: at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge at arbejde med læringsstrategier at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og evt.

ressourceperson


3. og 4. klasse.

Formål:

At udvikle og automatisere de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

At elevens lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes.

At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene.

At eleven kender forskellige læseteknikker og forskellige læseforståelsesstrategier, og læser med bevidsthed om eget udbytte af det læste.

Mål for læsning:

I løbet af 3. og 4. klasse skal der arbejdes på, at eleven lærer:

at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster

at læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier

at søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk

at kende forskellige læseteknikker

at læse ukendte tekster med stigende hastighed og læse alderssvarende skøn- og faglitteratur samt

digitale tekster med god forståelse

13

at læse sig til danskfaglig viden

at reflektere over form og indhold i forskellige teksttyper og læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste

at opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil

at læse for at tilegne sig viden og indsigt

at udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner

at anvende IT som en integreret del af faget.

at læse lette og korte norske og svenske tekster

at søge skøn – og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier

Læseudvikling for 3 kl.:

Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 15 - 20 med et alderssvarende indhold og med en læsehastighed på 120 ord i minuttet.

LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der skal arbejdes mod at nå LUS-punkt 14 og 15 med udgangen af 3. klasse (eleven kan skimme- og punktlæse samt stillelæse)

Læseudvikling for 4. kl.:

Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 20 - 25 med et alderssvarende indhold og med en læsehastighed på 150 ord i minuttet.

LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der skal arbejdes mod at nå LUS-punkt 16 med udgangen af 4. klasse (instruktionslæsning)



14

lærerens oplæsning - læse op af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden

læsehastighed - have øget fokus på at udvikle elevernes læsehastighed gennem arbejde med fx fartkort,

elevernes egen højtlæsning - give tid til elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med begyndende fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem arbejde med læseteaterog dramatisering

højtlæsning i mindre grupper - give tid makkerlæsning og læsevenner

ordforråd - fortsat arbejde med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer, over- og underbegreber, semantiske felter, etymologi (se 2. klasse). Arbejdet er utroligt vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens læseforståelse.

sproglig bevidsthed - for at øge elevernes grammatiske bevidsthed - fortsat arbejde med at dele ord i stavelser og morfemer. Det er vigtigt at eleven er opmærksom på begge metoder: gum-mi-støv-ler-ne, gummi/støvle/r/ne. Den fonologiske metode (klappe stavelser) hjælper eleven til at kunne lydere ordet og dermed huske alle stavelser. Den morfematiske metode hjælper eleven til at få styr på de grammatiske endelser (fx flertal og bestemt form) og giver en større sproglig bevidsthed om etymologi - hvad kommer ordet fra, og skaber fundamentet for senere brug af ordbog.

litterære samtaler - fortsat arbejde med litterære samtaler samt litteraturpædagogiske metoder som fx litteraturskemaet. Nu med et begyndende kendskab til litterære begreber som: forfatter, titel, komposition, indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse m.v.

15

læseforståelsesstrategier - fortsat arbejde med enkle læseforståelses-strategier; fx forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling, referat og resume.

læse- og skriveskabeloner - fortsat arbejde med anvendelse af enkle læse- og skriveskabeloner (fx 'fortælle-ansigtet', 'handlingsbroen' og berettermodellen til fortællende tekster og 'tørresnoren', 'rammenotater' og 'styrkenotater' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver

læsemåder - øge arbejde med elevernes bevidsthed om at man kan læse sig til viden i faglige tekster herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punkt-læsning, indholdslæsning og nærlæsning

Notatteknikker - introducere eleverne for forskellige notatteknikker som fx to-kolonne-notater

læseformål - fortsat arbejde med begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for herigennem at skabe en øget bevidsthed om forskellige teksttyper og deres formål fx matematikopgaver og bageopskrifter ('gøre tekster'), fiktive fortællinger - eventyr, gysere m.v. ('opleve tekster'), historiske beretninger, små informerende tekster ('lære-tekster') osv.

skønlitteratur - arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker- inddrage norske og svenske tekster

IT - implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgaveløsning, tekstskrivning og layout i programmer som fx Word og Power Point. - arbejde med skærmlæsning

16

læsevaner - fortsætte med at udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller 15-20 min. hver dag - omkring 1500 sider i løbet af året (anvend fx læsekontrakten, bogkassen og boganmeldelser i elevintra) - sætte tid af til læseaktiviteter, der synliggør læsning i klassen evt. som afgrænsede perioder/ kampagner fx bogorm, læsetræ, præsentation af læste bøger.- afsætte tid til boganmeldelser (mundtligt/skriftligt)

bibliotek - afsætte tid til biblioteksbesøg


Spoletekst

FoSS (Forholdet spørgsmål – Svar) Strategien bidrager til at gøre eleven bevidst om, at svar på spørgsmål nogen gange kan findes i teksten, mens man andre gange må kombinere det, der står i teksten, med den viden, man har i forvejen.

VØL (Det ved jeg, det ønsker jeg at vide, det har jeg lært)

Kolonnenotat

Nøglekort

Begrebskort

Klassens lærere er medansvarlige for: at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene og sættes på dagordenen på

teammøder at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og evt.

ressourceperson at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge

17


5. og 6. klasse

Formål:

At elevens læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles og konsolideres.

At eleven udvikler læselyst, læsevaner og læsehastighed.

At eleven kan iagttage bestemte genretræk og reproducere dem i egne tekster

Mål for læsning:

I løbet af 5. og 6. kl. arbejdes der på /forventes det, at eleven:

læser flydende og anvender sikre og automatiserede læsestrategier i læsning af såvel kendte som ukendte aldersvarende tekster

kan genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste i såvel mundtlig som skriftlig form (fx gennem øget arbejde med de komprimerede teksttyper: referat og resumé)

kan læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag

udvikler ordforråd i alle faglige sammenhænge og selvstændigt søger forklaring på ukendte ord

opslag i såvel fysiske som elektroniske ordbøger

mere selvstændigt anvender fagtekstens 'hjælperedskaber' (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer, indholdsfortegnelse m.v.)

mere bevidst anvender forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse i forskellige fag

i samarbejde med lærer, i makkerpar eller i grupper anvender læseforståelsesstrategier som opsummerer og fastholder tekstens hovedpointer fx tidslinje, to-kolonne-notater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v.

18

kan veksle mellem hensigtsmæssige læsestrategier og læsemåder fx søge-, punkt- og instruktionslæsning

læser lette norske og svenske tekster

Læseudvikling for 5. kl.

Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 25-30 med en hastighed på 150 – 170 ord i minuttet, hvilket betyder at eleven er i stand til at læse undertekster i aldersvarende ukendte programmer på TV-kanaler

Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 18 i LUS

Læseudvikling for 6.kl.:

Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 30-35 med et alderssvarende indhold og med en hastighed på ca. 175 -200 ord i minuttet

Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 18a i LUS



Oplæsning - læse op af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden

læsehastighed - fortsat have fokus på at udvikle elevernes læsehastighed

elevernes egen højtlæsning - arbejde med elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med øget fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem små ugentlige øvede oplæsningsøvelser (fx øvet og fortolket oplæsning af lyriske tekster) samt arbejde med læseteater

ordforråd - fortsat udvikle elevernes ordforråd i alle faglige sammenhænge fx gennem arbejde med forskellige former for ordkort og ordbogsopslag

19

ordbog - arbejde i praksis med brug af ordbog i forbindelse med tekstlæsning

grammatik - fortsat arbejde med at dele ord i morfemer (fx last/bil/er/ne, spis/ende, motions/løb/ene) for herigennem at hjælpe eleven til at få styr på de korrekte endelser, give en større sproglig bevidsthed om etymologi - hvad kommer ordet fra - og skabe fundament for at kunne anvende en ordbog. Inden for grammatikken er det en god ide at lægge særlig vægt på verbernes endelser fx nutids-r (fx se/r, spi-se/r), datidsendelser (fx snakke/de, hoppe/de) samt endelsen - ende (fx kom løb/ende, kom spring/ende)

litterære samtaler - fortsat arbejde med litterære samtaler med læreren eller i makkerpar og grupper (evt. CL-struktur) med et stigende selvstændigt fagsprog: forfatter, titel, 1. og 3. persons fortæller, troværdig eller utroværdig fortæller, komposition efter berettermodel med indledning, præsentation, klimaks, indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse, telling vs. showing, flash back, langsom indledning eller in medias res, åben eller lukket slutning, budskab, tema m.v.

læseforståelsesstrategier - fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier; fx at forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling, referat og resume.

læse- og skriveskabeloner - fortsat arbejde med anvendelse af en øget række af læse- og skriveskabeloner (fx 'fortællekort, berettermodellen, til fortællende tekster og 'tankekort', 'rammenotater', 'styrkenotater' og 'trædiagrammer' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver

læsemåder - fortsat arbejde med elevernes bevidsthed om at man kan læse sig til viden i faglige tekster herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning

20

læse for at lære - lære eleverne at de kan ’læse sig til danskfaglig viden’ dvs. ”læse for at lære” ved at læse informerende tekster om fx forfattere, perioder, genrer, grammatik m.v.

notatteknikker til faglig læsning - fortsat arbejde med forskellige notatteknikker som fx tidslinje, to-kolonnenotater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v.

læseformål - fortsat tage afsæt i begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for med dette afsæt at implementere begreberne informerende tekster, berettende tekster, fortællende tekster, instruerende tekster, dramatiske tekster, lyriske tekster m.v. i undervisningen m.v.

skønlitteratur - arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker herunder arbejde med de enkelte genrers og forfatterskabers særpræg- inddrage norske og svenske tekster

IT - implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgaveløsning, tekstbehandling og præsentation. Eleverne skal selvstændigt kunne anvende enkle værktøjer som fx Word, Power Point, Photo Story m.v.

læsevaner - fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 20-25 min hver dag eller 3-4 bøger om måneden - omkring 2000 sider i løbet af året (anvend fx læsekontrakten i Elevintra, boganmeldelser samt indimellem mindre selvstændige analyseopgaver fx person- og miljøbeskrivelse, handlingsreferat, udfyldning af tidslinje eller berettermodel o.l.)

læsning i fagene - arbejde med: Venn – diagram VØSLE (dette ved jeg, det ønsker jeg at vide, sådan vil

jeg gøre, det har jeg lært, evaluering af det lærte)

21

Klassens lærere er medansvarlige for:

at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene

at tilrettelægge fælles læseinitiativer i klassen


at eleverne selvstændigt arbejder med fagtekstens ”hjælperedskaber” (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer m.v.) meget gerne med funktionelt afsæt i fagenes grundbøger

at eleverne mere og mere selvstændigt er bevidst om og anvender forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholds-læsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse funktionelt i fagene

at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af teksten

at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt på berettende og informerende ('læretekser') samt instruerende ('gøre tekster')

at eleverne i makkerpar og grupper arbejder med læseforståelsesstrategier som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag fx to-kolonne-notater, understregninger og nøgleord

at eleverne får mulighed for at arbejde med at søge information i digitale og trykte tekster



7., 8. og 9.klasse

Formål:

At eleven tilegner sig et varieret og sikkert ord – og begrebsforråd.

At eleven bevarer læselysten og fastholder gode læsevaner.

22

At eleven arbejder både fokuseret og integreret i det øvrige arbejde med læse – og skrive færdigheder.

At eleven er opmærksom over for de forskellige genrers karakteristika – både i det skriftlige og mundtlige arbejde.

Mål:

I løbet af 7., 8. og 9. klasse arbejdes der på /forventes det, at eleven:

• behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster

• læser sprogligt udviklende tekster

• bruger ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på Internet som et naturligt redskab til

Forståelse af ord og fagudtryk

• kan anvende hensigtsmæssige læseteknikker

• kan anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

• kan fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form

• læser skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert

• læser sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internet

• læser med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste og behersker forskellige

forståelsesstrategier

• fastholder hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur

• foretager målrettet og kritisk søgning af skøn – og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier

til egen læsning og opgaveløsning

• læser norske og svenske tekster


• Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix > 35 med en hastighed på 200 - 225 ord i minuttet eller højere

• Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 18b i LUS

23


• Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix > 35 med et alderssvarende indhold og med en læsehastighed på 225 - 250 ord i minuttet eller højere

• Eleven skal ved slutningen af skoleåret være nået til punkt 18c i LUS


• Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix > 35 med et alderssvarende indhold og med en læsehastighed på 225 - 250 ord i minuttet eller højere



oplæsning - læse op af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden

læsehastighed - fortsat have fokus på at udvikle elevernes læsehastighed

elevens egen højtlæsning - arbejde med elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med øget fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem små ugentlige øvede oplæsningsøvelser (fx øvet og fortolket oplæsning af lyriske tekster)

ordforråd fortsat udvikle elevernes ordforråd i alle faglige sammenhænge fx gennem arbejde med forskellige former for ordkort og ordbogsopslag

ordbog - arbejde i praksis med brug af ordbog i forbindelse med tekstlæsning og retstavning

24

grammatik - fortsat arbejde med at dele ord i morfemer (fx last/bil/er/ne, spis/ende, motions/løb/ene) for herigennem at hjælpe eleven til at få styr på de korrekte endelser, give en større sproglig bevidsthed om etymologi - hvad kommer ordet fra - og skabe fundament for at kunne anvende en ordbog. Inden for grammatikken er det en god ide at lægge særlig vægt på verbernes endelser fx nutids-r (fx se/r, spi-se/r), datidsendelser (fx snakke/de, hoppe/de) samt endelsen - ende (fx kom løb/ende, kom spring/ende)

litterære samtaler - fortsat arbejde med litterære samtaler med læreren eller i makkerpar og grupper (evt. CL-struktur) med et stigende selvstændigt fagsprog: forfatter, titel, 1. og 3. persons fortæller, troværdig eller utroværdig fortæller, komposition efter berettermodel med indledning, præsentation, klimaks, indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse, telling vs. showing, flash back, langsom indledning eller in medias res, åben eller lukket slutning, budskab, tema m.v.

læseforståelsesstrategier - fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier; fx at forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling, referat og resume.

læse og skriveskabeloner - fortsat arbejde med anvendelse af en øget række af læse- og skriveskabeloner (fx 'fortællekort, berettermodellen, 'hvem er du-kort' til fortællende tekster og 'tankekort', 'rammenotater', 'styrkenotater' og 'træ-diagrammer' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver

læsemåder -fortsat arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning

- lære eleverne at de kan ’læse sig til danskfaglig viden’ dvs.

25

læse for at lære ”læse for at lære” ved at læse informerende tekster om fx forfattere, perioder, genrer, grammatik m.v.

notatteknikker til faglig læsning - fortsat arbejde med forskellige notatteknikker som fx tidslinje, to-kolonnenotater, rollelæsning, tankekort, styrkenotater, understregninger, nøgleord m.v.

læseformål - fortsat have fokus på læseformål.

Er det for at lære?, at gøre?, eller at opleve?

Hvordan læser du?

Forskellige typer tekster som informerende tekster, berettende tekster, fortællende tekster, instruerende tekster, dramatiske tekster, lyriske tekster m.v.skal læses på forskellige måder afhængig af genre, krav og læseformål.

skønlitteratur - arbejde med forfatterskabslæsning af kanonforfatterne og andre, genrelæsning og læsning af fælles værker, herunder arbejde med de enkelte genrers og forfatterskabers særpræg - inddrage norske og svenske tekster

prøveforberedelse - træne i prøvelignende opgaver

It - implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgave-løsning, tekstbehandling og præsentation. Eleverne skal selvstændigt kunne anvende enkle værktøjer som fx Word, Power Point, Photo Story m.v.

læsevaner - fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 20-25 min hver dag eller 3-4 bøger om måneden - omkring 3500 sider i løbet af året (anvend fx læsekontrakten i Elevintra, boganmeldelser samt indimellem mindre selvstændige analyseopgaver fx person- og miljøbeskrivelse,

26

handlingsreferat, udfyldning af tidslinje eller berettermodel o.l.)

bibliotek - afsætte tid til biblioteksbesøg

læsning i fagene - arbejde med: Påstand – bevis/argumentation Problem – virkning –

årsag – forslag til løsning

Klassens faglærere er medansvarlige for:

at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene

at tilrettelægge fælles læseinitiativer i klassen


at eleverne selvstændigt arbejder med fagtekstens ”hjælperedskaber” (ordforklaringer, diagrammer, illustrationer m.v.) meget gerne med funktionelt afsæt i fagenes grundbøger

at eleverne mere og mere selvstændigt er bevidst om og anvender forskellige læseformer (oversigtslæsning, skimmelæsning, punktlæsning, indholds-læsning og nærlæsning) og får mulighed for at anvende disse funktionelt i fagene

at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af teksten

at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt på berettende og informerende ('læretekser') samt instruerende ('gøre tekster')

at eleverne i makkerpar og grupper arbejder med læseforståelsesstrategier som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag fx to-kolonne-notater, understregninger og nøgleord

at eleverne får mulighed for at arbejde med at søge information i digitale og trykte tekster


27


LUS – Læseudviklingsskema:

I Mål og Handleplaner for dansk er LUS-skemaet inddraget som et evalueringsværktøj .

LæseUdviklingsSkemaet – LUS, er et kvalitativt vurderingsmateriale, der tænkes anvendt i

forbindelse med evaluering af den enkelte elevs læsning og med henblik på fastlæggelse af

nye mål for læsning, der kan indgå i elevens handleplan.

LUS-skemaet anvendes i forbindelse med den daglige undervisning, hvor læreren lytter til

28

elevens læsning for at afgøre, hvor eleven befinder sig i LUS-skemaet og kan dermed også

danne grundlag for undervisningsdifferentiering.

LUS-skemaet inddeler læsningen i 3 faser:

Fase 1: Den udforskende fase

Læseren er successivt ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver

side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor

energi og opmærksomhed i søgningen efter indholdet. Fra og med punkt 11 har læseren tilegnet

sig funktionelle læsestrategier og konsoliderer nu sin læsefærdighed ved læsning af nogle længere

tekster med færre billeder. Successivt mindskes fokus på afkodningen.

Punkt 1: Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn

Punkt 2: Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og

ved, hvordan man skifter linie

Punkt 3: Har opdaget og viser, at det skrevne ”kan man sige”

Punkt 4: Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder – Helordslæsning

Punkt 5: ”Lister nye ord ud” ved hjælp af ord, der kendes i forvejen

Punkt 6: Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten

– korrigerer undertiden sig selv

Punkt 7: Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen – selvkorrektion er

sædvanlig

Punkt 8: Kan erstatte tale-lytte situation med en skrive-læse situation

Punkt 9: Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord

Punkt 10: Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel

læsning af enkle tekster

Punkt 11: Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier

for at få fat i meningen, stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver

29

megen opmærksomhed, læsningen går langsomt

Punkt 12: Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden,

læsningen er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed,

læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning.

Fase 2: Den ekspanderende fase

Læseren har nu et fundament for funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til at omfatte

bøger med et meget større omfang, hvor det udelukkende er teksten, der bærer indholdet. Efter

opnået kvalitet i den løbende læsning, optræder i denne fase tre nye læsemåder: Nemlig

søgelæsning, instruktionslæsning og dybde- og overblikslæsning.

Punkt 13: Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem

Punkt 14: Søgelæsning – finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst

Punkt 15: Læser flydende med god forståelse – foretrækker stillelæsning

Punkt 16: Instruktionslæsning – læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller

Matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling

Punkt 17: Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne

Punkt 18: Bogsluger – læser meget, læser af lyst

Punkt 18a: Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i større omfang som faglige

tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål

Punkt 18b: Har let ved at læse, læser fortrinsvis ungdomsbøger med personskildringer,

miljøbeskrivelser og indre monologer

Punkt 18c: Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for

voksenlitteraturen, magter at læse flere bøger parallelt

Punkt 19: Dybde- og overblikslæsning – kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne

til tekstens indhold og struktur

30

Fase 3: Den litterære fase

At være litterært læsende forudsætter en abstrakt og hypotetisk tænkning. Det betyder,

at læseren skal kunne forstå principper, som ikke umiddelbart modsvares af en ordret

formulering i teksten og forstå hypotetiske ræsonnementer, dvs. kunne drage

slutninger om foreteelser, som ligger uden for egen konkrete forestillingsverden. Den

litterære læsning giver mulighed for selvstændigt at kunne trænge ind i sagprosa og

skønlitterære tekster inden for forskellige genrer og successivt forstå indholdet i

metaforer og nye dimensioner på forskellige niveauer.

Punkterne 12, 16, 18a og 19 er valgt som svarende til de 4 danske trinmål i Fælles Mål II i

læsning ved slutningen af henholdsvis 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse.

LUS- skemaet kan anvendes som et samtaleværktøj lærerne imellem og i samarbejdet

mellem lærer, elev og forældre.

LUS-modellen anvendes ved evaluering af den enkelte elevs læsning og det bør være sådan,

at evaluering af den enkelte elevs læsning også bruges konstruktivt i forbindelse med

refleksion over egen praksis, både med hensyn til indhold og undervisningens

gennemførelse.

Oversigt over skolens evaluering

Klasse Prøve ansvarlig tidspunkt kommentar

0. kl. Bogstavkendskab (Store bogstaver)

Læsevejlederen September Indberettes til Skanderborg

31

Ordkendskab (Find billedet)

Fonologisk opmærksomhed (Vokaler)

Bogstavkendskab (Alle de små bogstaver)

Ordkendskab (Find billedet)

Fonologisk opmærksomhed (Vokaler) plus (Konsonanter)

Evt. individuel opfølgning af opmærksomhedskrævende elever

April/Maj

kommune

Der afholdes læsekonference med børnehavelederen, kommende dansklærer og læsevejlederen i maj/juni

1. kl. Bogstavkendskab (konsonanter)

Fonologisk opmærksomhed (Forlyd og rimdel)

Bogstavskrivning (Il basis delprøve 10)

Kirstens staveprøve

OS64

Læsevejlederen foretager individuel prøvetagning af opmærksomhedskrævende elever med henblik på En Ekstra Chance

OS64

læsevejlederen Nov/dec

April/maj Der afholdes læsekonference med klasselæreren og læsevejlederen i maj/juni

32

2. kl. Nationale test

Staveprøve ST2

OS120

DVO – screening

Klasselæreren

Klasselæreren

Læsevejlederen

Læsevejlederen

Feb

I løbet af

Skoleåret

(senest maj)

April/maj

April/maj

Der afholdes læsekonference med klasselæreren og læsevejlederen i maj/juni

3. kl. Ud fra DVO – screening i 2.kl laves individuel screening på de opmærksomheds-krævende børn

SL60

Staveprøve ST3

SL60 (På udvalgte børn)

Læsevejlederen

Læsevejlederen

Klasselæreren

læsevejlederen

Aug/sept

Dec

I løbet af

Skoleåret

(Senest maj)

April/maj

Der afholdes læsekonference med klassens team og læsevejlederen i maj/juni (Efter behov)

4. kl. SL40 (På udvalgte børn)

Nationale test

Staveprøve ST4

SL40 (På udvalgte)

læsevejlederen

klasselæreren

læsevejlederen

Dec

Feb

I løbet af

skoleåret

Maj/juni Der afholdes læsekonference med dansklæreren og faglærere og

33

læsevejlederen. (Efter behov)

Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning

5. kl. LÆS 5

Staveprøve ST5

Klasselæreren

Klasselæreren

Jan/feb

I løbet af skoleåret

Der afholdes læsekonference med dansklæreren og faglærere og læsevejlederen i februar. Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning

6. kl. TL 1

Nationale test

Staveprøve ST6

Klasselæreren

Klasselæreren

Sept/okt

Feb


Der afholdes læsekonference med dansklæreren og faglærere og læsevejlederen i marts.(Efter behov) Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning

7. kl. TL2

Staveprøve ST7

Klasselæreren

Klasselæreren

Sept/okt


Der afholdes læsekonference med dansklæreren og faglærere og læsevejlederen i okt/nov.(Påudvalgte børn)

34

Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning

.

8. kl. Nationale test

Staveprøve ST8

Feb

I løbet af skoleåret (senest februar)

Der afholdes læsekonference med dansklæreren og faglærere og læsevejlederen i marts.(Efter behov) Hvert år evaluerer teamet indholdet og koordineringen af undervisning i faglig læsning

Nationale test:

Fra foråret 2010 indføres obligatoriske nationale test i dansk/læsning på 2., 4., 6. og 8.

klassetrin. Testene er it-baserede og resultatopgørelsen foregår elektronisk. Når klassen har

gennemført testen, får læreren en rapport om klassens resultat, en rapport om den enkelte

elevs resultat samt informationsark til forældre med oplysninger om deres barns resultat.

Der gives tilbagemeldinger i forhold til testens tre profilområder:

35

1. sprogforståelse

2. afkodning

3. tekstforståelse

Elever der anvender hjælpemidler i dagligdagen, skal have mulighed for at anvende disse

ved afvikling af testen og for nogle elever vil det være hensigtsmæssigt med fritagelse fra

testen. Elevernes udbytte af undervisningen skal i så fald evalueres på anden vis.

På de ulige årgange er der mulighed for frivillige test om efteråret.

Indsatsområder på Niels Ebbesen skolen:

Læsning i alle fag

Læsebånd i januar, februar og marts. 20 min. hver dag

Andetsprogspædagogik

Litteraturliste

Fælles mål - Dansk. Faghæfte 1. Undervisningsministeriet 2009.

Kirsten Kold Andersson: Læseudvikling - bogen om ny LUS. Alinea 2003.

Bente Eriksen Hagtvet: Leg med sproget. Gyldendal 1999.

Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag 2002.

Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal Uddannelse 2001.

36

Maj Bjørk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget – sammen og på egen hånd. Gyldendal

Uddannelse 1999.

Elsebeth Otzen: Skriv op og ned – om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal 2007

Carsten Elbro: Læsevanskeligheder. Gyldendal 2007

Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal 1997

Erik Håkonsson: En ekstra chance – inspiration fra Reading Recovery. Alinea 2002

Ingvar Lundberg, Katarina Herrlin: Det gode læseforløb. Alinea 2005

Annemarie Bjerre, Jesper Friis: Nej farfar! For vi børnestaver… Alinea 2002

Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal 2006

Merete Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Alinea 2002.

Elisabeth Arnbak: Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003

Undervisningsmaterialer til arbejdet med faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen:

Arnbak, Elisabeth: Læsedetektiven, Gyldendal, 2005-2007 (Elevbog 1, 2 og 3 samt lærervejledning)

Bülow-Olsen, Lena (m.fl.): Tid til læseforståelse, Alinea, 2008

Fabrin, Hanne (m.fl.): Læs til. Læsetræning i 4. og 5. klasse, Alinea, 2009

Fabrin Hanne (m.fl.): Læs med (5.-6. klasse), Dansklærerforeningen, 2003 (grundbog, tekstbog, logbog og lærerhæfte)

Fabrin, Hanne (m.fl.): Læs på (7.-10 klasse), Dansklærerforeningen, 2001 (grundbog, tekstbog logbog og lærerhæfte)

37

handleplan for læsning -...

Documents