1

Handleplan for

Grenaa Gymnasium 2015-2016

GENSIDIG RESPEKT - FAGLIGHED - REFLEKSION

2

J/121

3

Fakta om Grenaa Gymnasium

Grenaa Gymnasium (GG) er Djurslands største gymnasium med

650 elever, 82 undervisere og 33 TAP´er.

GG tilbyder STX, HF og IB-Diploma.

GG har kostskole med 105 kostelever fra hele verden.

GG tiltrækker unge fra det meste af verden, fordi Grenaa Gymnasi-

um har et internationalt uddannelses- og studiemiljø.

GG er godkendt som IB World School med IB-Diploma, hvor under-

visningen foregår på engelsk.

GG har et globalt perspektiv i undervisningen.

GG er medlem af netværket ”Globale Gymnasier.”

HF på GG er lektieintegreret, hvor lektier er en del af skoletiden.

GG udbyder en sportsklasse på HF med en bred sportsprofil.

GG har et særdeles godt arbejdsmiljø med en høj medarbejdertil-

fredshed.

GG er kendetegnet ved en høj grad af medarbejderinddragelse.

GG er en aktiv del af et ungdomsuddannelsesmiljø i Grenaa, der ud

over udbud af STX, HF og IB-Diploma omfatter en række erhvervs-

uddannelser samt de erhvervsgymnasiale uddannelser HTX og

HHX. Desuden er miljøet præget af en særdeles aktiv ungdomssko-

le med en bred vifte af tilbud til de unge.

4

GG er i stadig forandring: Udvikling, innovation og idéer er i spil - alt

sammen med det mål at udvikle selvtillid og tro på egne evner hos

hver enkelt elev uanset social baggrund.

Værdier: Gensidig respekt, faglighed og refleksion

Skolens hverdag er præget af tre værdier, der er grundlaget for det

pædagogiske arbejde og for samarbejdet i institutionen, nemlig

gensidig respekt, faglighed og refleksion.

Gensidig respekt betyder, at alle behandler hinanden som ligevær-

dige og aktive medspillere. Forventningen er, at alle - uanset positi-

on - deltager i fællesskabet og samtidig har blik for og værdsætter

forskellighed og individualisme.

Faglighed prioriteres meget højt, fordi faglig viden og evnen til at

anvende denne viden i praksis er afgørende for en reel læring.

Endvidere er løbende refleksion over, hvordan man ”lærer at lære”

helt afgørende for fortsat læring og udvikling - også af institutionen.

Samfundsansvar: Corporate Social Responsibility

Grenaa Gymnasiums opgave i samfundet

Den samfundsmæssige opgave er at udbyde tre forskellige ung-

domsuddannelser og at udbyde ophold på Grenaa Gymnasiums

Kostskole under uddannelsen.

STX, HF og IB-Diploma er alle almendannende og studieforbere-

dende, og giver adgang til korte, mellemlange og lange videregå-

ende uddannelser.

5

Studenter fra GG vælger vidt forskellige uddannelser, både lange

videregående og korte erhvervsrettede uddannelser på erhvervs-

akademierne.

Tabellen viser hvilke uddannelser vore studenter søger.

Optag af studenter fra Grenaa Gymnasium fordelt på institutionstype

Tilmeldingsår Universitets-

uddannelse

Professions-

bachelor

Erhvervs-

akademi I alt

2009 71 62 7 140

2010 85 70 6 161

2011 83 104 4 191

2012 80 93 13 186

2013 101 148 19 268

2014 111 145 25 281

Grenaa Gymnasiums rolle i lokalsamfundet

GG ser det som sin samfundsmæssige opgave at bidrage til en ge-

nerel højnelse af uddannelsesniveauet på Djursland for derved at

fremme den økonomiske og sociale udvikling.

Samarbejde lokalt med folkeskolerne, de øvrige ungdomsuddan-

nelser, ungdomsskolerne, de to Djurslandskommuner samt UU på

Djursland - herunder deltagelse i Ny Nordisk Skoleprojekter - alt

dette er en del af hverdagen på GG og under stadig udvikling.

6

Fastholdelse

Grenaa Gymnasiums fornemste mål er at hjælpe eleverne bedst

muligt igennem deres uddannelsesforløb.

For elever, der er i fare for at falde fra uddannelsen, gælder det om

at handle så hurtigt som muligt. Elevens vejleder er central i denne

proces, der dels drejer sig om at få problemerne kortlagt, dels om at

få iværksat støtte til den unge.

Fastholdelsesopgaven er mangesidig og kan kun løses i et tæt

samarbejde med en række aktører på skolen:

Lærerne

Teamet

Vejlederne

Læsevejlederne

Coach og psykologer

Ledelsen

Desuden samarbejder GG med eksterne partnere, UU-Djursland og

SPS (SU styrelsens specialpædagogisk støtte) mv. for at fastholde

de unge i uddannelsesforløbet.

Personalepolitik

Medarbejdernes overskud af social kapital er altafgørende for en

god skole og et godt arbejdsmiljø. Det skal en god personalepolitik

bidrage til.

Medarbejderne på GG er åbne over for nye udfordringer, bidrager

alle, og møder hinandens idéer med åbenhed, nysgerrighed og kri-

tisk sans.

Det er dette store engagement og ejerskab, der sikrer, at vores

værdier og visioner om en bedre skole bliver en del af dagligdagen.

7

Bæredygtighed

Bæredygtighed og klimahensyn indgår på alle niveauer i skolens

virksomhed.

GG indtænker således klima og energibesparelser i renoverings-,

ombygnings- og moderniseringsprojekter. GG er klimapartner med

Dong og aftager af grøn strøm.

GG´s solcelleanlæg har nu været i drift i to år og sparer sam-

fundet for CO2. Den grønne strøm dækker over 1/3 af skolens

elforbrug.

Intelligent styring af forbruget er også i høj grad på dagsorde-

nen med styring af varme, ventilation, lys og computerbrug.

Klimavenlige produkter indtænkes i stadig større omfang i drif-

ten.

Bæredygtighed og klima indgår naturligt i undervisningen i en ræk-

ke fag. Desuden indgår temaerne i en Almen Studieforberedelse

(AT), som behandler problematikken ud fra en flerfaglig synsvinkel.

Indsatsområder 2015-2016 Implementering af den fireårige strategi 2014-2018 Gymnasieskolen står efter en række år med stigende elevtal, poli-

tisk opbakning og succes over for en række udfordringer i de kom-

mende år.

Bestyrelsen peger i den netop vedtagne strategiplan på tre hoved-

udfordringer:

Den kommende gymnasiereform: Vil den indebære nye opta-

gelseskriterier og færre studieretninger?

8

Folkeskolereformen: Hvilken betydning vil reformen få for

gymnasiet?

Faldende elevtilgang: Hvordan modvirkes den demografiske

udvikling?

Der skal i den kommende strategiperiode indtil 2018 være særligt fokus på at modvirke de negative konsekvenser af den demografi-ske udvikling gennem indsatser på fire områder: Faglig kvalitet, det sociale sikkerhedsnet, samarbejde med omverdenen og stærke ni-cher.

1. Faglig kvalitet Faglig kvalitet Den faglige kvalitet i skolens uddannelser er helt afgørende for at løfte elevernes kompetencer. Der skal afsættes ressourcer til at sikre, at der arbejdes bevidst med at hæve elevernes udbytte af undervisningen. Ledelsen og den enkelte medarbejder skal derfor fortsat have fokus på fastholdelse og udvikling af den faglige kvalitet og det faglige miljø. Der er i skoleåret 15/16 fokus på faglig kvalitetsudvikling på de om-råder, der er nævnt nedenfor: Pædagogisk strategiudvikling

Pædagogisk dag om synlig læring samt opfølgning heraf.

Oplæg om forandringsteori og igangsættelse af kvalitetsudvik-ling i faggrupperne i forlængelse af ministeriets SIP (skoleud-viklingsprojekt) og FiP (Faggruppeudviklings projekt).

Pædagogisk arrangement for alle HF-lærere med status over dogmerne (lektieintegreret HF) og for at tegne en tydeligere profil af vores elever, og hvor vi ønsker af bringe dem hen.

Pædagogisk arrangement for alle IB-lærere. Hvordan hjælper vi bedst eleverne med deres EE? Hvad er det de har svært

9

ved? Hvordan deler vi erfaringer i fagene og hvordan tilrette-lægger vi forløbet så eleverne afleverer til tiden?

Etablering af udviklingsarbejde om eksperimentelt arbejde.

Løfteevne Yderligere udvikling af læringens kvalitet og skolens løfteevne er afgørende for at give eleverne en så god uddannelse som mulig. Derfor er det i planperioden fokus på

Sparring i faggrupperne på grundlag af skolens karakterniveau

og kvalitet i fagene og konkret opfølgning heraf (SIP/FIP)

Differentieret omlægning af skriftlighed og formativ evaluering

Oprettelse af hold til skrivesvage elever og talsvage elever

Udfordringer til elever med særlige talenter og interesser

IT

Der afsættes ekstra ressourcer til IT-faglige vejledere, hvis op-

gave består i at hjælpe fagkolleger med at inddrage IT aktivt i

undervisningen, så der

o gennemføres målrettet, faglig brug af IT i læringsproces-

sen

o udvikles en IT-kompetence-progressionsplan for eleverne

o etableres et sæt fælles IT-færdselsregler for alle elever,

hvis formål er at undgå spildtid og fokusere elevernes

brug af IT

Efteruddannelse og videndeling Fokusering af videndeling efter eksterne kurser, fx ved etablering af makkerpar, således at mindst to er på kursus med forpligtelse til at videregive viden.

Fokus på skolebaseret efteruddannelse, der minimum inddra-ger én faggruppe.

Fokus på videndeling mellem faggrupper og team

10

Etablering af IT-fagligt vejlederkorps, der skal hjælpe og efter-uddanne faggrupperne.

IT-faglig vejledning, efteruddannelse og videndeling for alle læ-rere og faggrupper systematiseres

Kursusaktivitet i IT for alle faggrupper afholdes minimum 1 gang om året

Fælles IT-platform for materialer til elever/undervisning etable-res i Lectio

Ledelse og medarbejderinddragelse

Yderligere direkte inddragelse af medarbejderne i formulering af praktisk pædagogik via ny udvalgsstruktur. Stukturen inde-bærer at skolens tre uddannelser, STX, IB og HF hver styres direkte af et udvalg. De overordnede pædagogiske beslutnin-ger træffes stadig i Pædagogisk Udvalg.

Ændringen medfører kortere beslutningsgange og en mere di-rekte tilknytning til undervisningen.

Lærerarbejdsmiljø

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra 2015 følges op på en række punkter

Trivselssamtaler om opgavefordelingen og arbejdsbelastnin-gen to gange pr. skoleår

Særligt hensyn til at minimere skæv arbejdslastning, arbejds-områder og vikarpålægning ved time/fagfordelingen og dialog om lærerønsker til time/fagfordelingen

Vægt på ledelsesanerkendelse af og interesse for lærernes arbejde

Mere medarbejderinddragelse i skolens ledelse, især under-visningsudvalgene

Inddragelse af pædagogik og didaktik i MUS-samtalerne

Etablering af en personaleforening

11

2. Det sociale sikkerhedsnet Det sociale sikkerhedsnet Med folkeskolereformen lægges der op til en højere grad af inklusi-on af elever med forskellige behov. Dette krav vil også blive stillet til gymna-sieskolerne i de kommende år; allerede nu er der behov for større bevidsthed om skolens ansvar over for psykisk sårbare ele-ver. Grenaa Gymnasium vil løfte det sociale ansvar og styrke indsatsen for at de enkelte elever, uanset sociale udfordringer, får de bedste mulig-heder for at gennemføre en uddannelse. I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende elementer: Fastholdelse og klasserumskultur

Grenaa Gymnasium vil styrke indsatsen for at de enkelte ele-ver - uanset sociale udfordringer - får de bedste muligheder for at gennemføre en uddannelse

Øget fokus på fraværsproblematikken med hurtigere respons og opfølgning

Klasserumskultur: fortsat stor fokus på en god start for de nye elever gennem Netwerk og på fortsættelsen af dette arbejde gennem de 2-3 år eleverne er her. Klasserumskulturen skal evalueres af teamet mindst en gang årligt

Fokus på svage elever og mønsterbrydere

Fokus via samarbejdet med Aarhus Universitet på mønster-brydere

Ressourcer afsættes til hjælp til svage elever og bedre inklusi-on

I samarbejde med vejlederne fokus på andre fagligheder i vej-ledningen, fx en socialpædagog

12

Elevarbejdsmiljø

Klasserumsledelse og autenticitet i fokus på lærersiden. Det faglige og sociale samspil er i fokus på elevsiden

Udvikling af vejledningen med fokus på den enkelte elev og differentieret vejledning (Nye fagligheder): En udviklingsgruppe bestående af vejledere og OF er nedsat

”Netwerk” for alle med særlig toning efter uddannelsesretning

Ansættelse af socialpædagog med særlige opgaver, der sup-plerer kostlærerne

Læse – og skrivepædagogik

Matematikscreening og opfølgning heraf i form af tilbud til de talsvage elever

Læse- og skrivesvage elever får tilbudt et særligt kursus

3. Samarbejde med omverdenen Grenaa Gymnasium skal fortsat være en selvstændig skole. Skolen skal samarbejde med andre ungdomsuddannelsesinstitutio-ner, andre gymnasier, folkeskoler og efterskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, hvor dette er relevant. Der skal især være øget fokus på brobygningsaktiviteter til de lokale folkeskoler, efterskoler og de videregående uddannelser. I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende aktiviteter: Lokalt samarbejde om kulturelle tilbud

Samarbejde med folkeuniversitetet

Samarbejde om adgang til lokale fester på skolerne med Viden Djurs, SoSu mfl.

Samarbejde med skolerne på Djursland

Øget fokus på brobygningsaktiviteter til de lokale folkeskoler, efterskoler og de videregående uddannelser

13

Etablering af samarbejde med efterskolerne på Djursland

Nyt samarbejde med folkeskolerne Med vejledningsreformen reducerede man brobygning i 9.kl. til kun at gælde for de Ikke uddannelsesparate unge (IUP). Der-for kan vi ikke forvente at få samme antal unge i studieret-ningsafklarende brobygningsforløb, som vi har haft de seneste par år. I stedet prøver vi med et samarbejde med Viden Djurs og i første omgang folkeskolerne i Norddjurs om de nye valg-fag, som kom med folkeskolereformen. Grenaa Gymnasium tilbyder 3-5 dages forløb med temaerne ”Verdensborgere”, ”Liv i rummet” og ”Musik og samspil”. Alle forløb afvikles på gym-nasiet og niveauet er på 1. års gymna-sieniveau, så forløbene kan virke afklarende i forhold til valg af ungdomsuddannelse

Juniortalent

Vi har fortsat et Juniortalent tilbud til 8. klasses elever fra Djursland.

Brobygning til videregående uddannelser

Skolen skal fortsætte og udbygge eksisterende brobygnings-aktiviteter til de lange videregående uddannelser og opdyrke et tilsvarende samarbejde med de korte- og mellemlange videre-gående uddannelser.

4. Udvikling af skolens særlige styrkeområder Grenaa Gymnasium har en unik styrkeposition som IB-skole og som kostskole. Den aktuelle udvidelse og renovering af kostskolen er et yderligere aktiv. Denne position skal fastholdes og styrkes gennem en forstærket pædagogisk udvikling og markedsføring af IB-uddannelsen med vægt på både det studiemæssige og det soci-ale miljø på skolen. Grenaa Gymnasium har gennem den nye musikbygning skabt gode rammer for at kunne tiltrække elever fra efterskoler med særlig inte-

14

resse for musik, design og billedkunst. Sammen med lokale aktører har Grenaa Gymnasium gode muligheder for at udvikle et attraktivt, lokalt miljø for rytmisk musik som platform for øget rekruttering til skolen. Det brede samarbejde lokalt skal udmøntes i en række events i de kommende år. Grenaa Gymnasium har haft succes med at tilbyde en HF-uddannelse med en særlig sportsprofil. Denne uddannelse skal fortsat markedsføres som et særligt tilbud til unge med en bred inte-resse for idræt. Kostskolemiljøet skal markedsføres som et vigtigt socialt add on i forhold til musikstudieretningerne, IB- og HF-uddannelsen. I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende aktiviteter: IB-Diploma

PR og kendskab til IB-uddannelsens kvaliteter på GG er en forudsætning for øget elevtilgang på IB

Hjemmesiden reformeres og målrettes ansøgere udefra

Der arbejdes målrettet med lokale ansøgere - fx af IB-Støtteforeningen - fra Århus/Hornslet/Rønde/Randers-området gerne gennem alternativ rekruttering

Der samarbejdes med internationale efterskoler om rekrutte-ring fra det øvrige Danmark

Der arbejdes med yderligere synlighed over for udlandsdan-skere

Der arbejdes med yderligere synlighed over for EU-borgere

Kostskolepladser en forudsætning for øget elevtilgang på IB

og på lidt længere sigt arbejdes der med etablering af ung-

domsboliger

Best Practice indarbejdes i det pædagogiske udviklingsarbejde

(fx i forbindelse med FIP, når vi laver videndeling inden for

faggrupperne til et indsatsområde)

For at mindske frafald og højne eksamensgennemsnit arbej-

des med, at eleverne får et større overblik over skoleåret og de

enkelte fag, især ift. eksamensstrukturen, da der er mange ek-

samener i løbet af året, både på IB1 og i IB2. Desuden arbej-

15

des med tydeliggørelse af IB Learner Profile og hensigtsmæs-

sig lektie og eksamenslæsning

Hjælp til talentfulde IB-elever, der underpræsterer, fordi de har

svært ved at bryde den kulturelle kode og/eller har svært ved

at etablere gode lektievaner

Skriftlighed – Extended Essay: Mere og bedre lærerhjælp til

skriftligt arbejde tilstræbes

Pre-IB

Skolen prioriterer oprettelse af 2 mindre Pre-IB klasser, der gi-

ver afkast i form af en stærkere fødekæde til IB-Diploma.

Pædagogisk prioriteres hensyn til forskellighed og styrkelse af

fælles fagligt fundament

Pædagogisk indrettes Pre-IB på grundlag af IB-learner profile og Pre-IB som forskole til IB Diploma understreges yderligere

Musik Målet er udvikling af et attraktivt, lokalt miljø for rytmisk musik som platform for øget rekruttering til skolen. Det brede samarbejde lokalt skal udmøntes i en række events i de kommende år.

Nedsættelse af profilgruppe i musik

Udvikling af musikprofil i HF

Udvikling af musikprofil for musikstudieretningen

HF-profilen Grenaa Gymnasium har haft succes med at tilbyde en HF-uddannelse med en særlig sportsprofil. Denne uddannelse skal fortsat markedsføres som et særligt tilbud til unge med en bred inte-resse for idræt.

Tydeligere profil for HF

Markering af Sportsklassen

Udvikling af den generelle HF

16

Kostskolen Kostskolemiljøet skal markedsføres som et vigtigt socialt add on ift. musikstudieretningerne, IB- og HF-uddannelsen.

Ny struktur, der indebærer mere bevidst arbejdsdeling med fo-kus på fremmøde og studiemiljøet

Ny indretning af den ombyggede kostskole