Handelskrig Danmarks muligheder i en intensiveret stormagtsrivalisering

Christian Bendixen Sommerdahl MA: 457808 Fødselsdato: 15.10.91 Afleveringsdato: 10.10.19 Vejleder: Camilla Tenna Nørup Sørensen, Institut for Strategi Anslag: 97.950

1

Indhold Abstract ............................................................................................................................................................. 3

Motivation og problemformulering .................................................................................................................. 4

Afledte spørgsmål .............................................................................................................................................. 5

Opgavens opbygning ......................................................................................................................................... 6

Teorier og begreber ........................................................................................................................................... 7

Neorealismen ................................................................................................................................................ 7

Magtbegrebet ................................................................................................................................................ 8

Waltz relative kapabiliteter ....................................................................................................................... 8

Hans Branners magtformer ....................................................................................................................... 9

Ressourcemagt .............................................................................................................................................. 9

Magt som relation ....................................................................................................................................... 10

Strukturel magt ............................................................................................................................................ 11

Økonomien som magt ................................................................................................................................. 11

Konklusion – Magtmodellen .................................................................................................................... 13

Adaptationsmodellen .................................................................................................................................. 14

Yargers strategiforståelse – Mål, midler og metoder .................................................................................. 16

Diskussion af metode .................................................................................................................................. 16

Analyse af strukturen – Hvad er Danmarks rammer ....................................................................................... 17

Er Kina at regne som en stormagt? ............................................................................................................. 17

Den relationelle magt .................................................................................................................................. 20

Handel med varer og tjenesteydelser – levering af økonomisk vækst og teknologi............................... 20

Neorealistiske reaktioner til Kinas adfærd ...................................................................................................... 22

Småstat og eksportnation – Teori, betydning og rolle i strukturen ................................................................ 23

Scenarieanalyse – Danmarks handlemuligheder ............................................................................................ 25

Danmarks handel med Kina ......................................................................................................................... 25

Danmarks og Kinas udveksling af strategiske ressourcer – Den relationelle magt ..................................... 25

Danmarks handel med USA ......................................................................................................................... 26

Danmarks og USA's udveksling af strategiske ressourcer – Den relationelle magt .................................... 27

Danmarks handlemuligheder .......................................................................................................................... 27

Forventede teoretiske konsekvenser af valgte politik – Scenarieanalyse ................................................... 31

Konklusion – Danske handlemuligheder i den økonomiske stormagtskonflikt .............................................. 33

Perspektivering – Muligheder udenfor den teoretiske ramme ...................................................................... 34

Appendiks ........................................................................................................................................................ 37

2

Appendiks 1: Hans Branners Magtformer (Branner 2015, 22) .................................................................... 37

Appendiks 2: Adaptationsmodellen (Branner 2002, 210) ........................................................................... 37

Kilder ................................................................................................................................................................ 38

3

Abstract This paper sets out to investigate the possibilities for Danish foreign policy during the ongoing trade war

between the superpowers United States and China. Neorealism is used as the main theory in order to reduce

options as well as complexity by providing an analytical tool of cause and effect. The adaptations model is

introduced to further narrow the possibilities into four main categories, Dominate, Balance, Adapt and

Passive, determined by the country’s ability to influence its external environment as well as its ability to

withstand external pressure. These determining factors lie the foundation for this paper’s definition of power

“A state’s ability to influence, while not being influenced by, one or more states”. The capabilities constituting

power in this paper is believed to be military capabilities supported by economic and technological

capabilities. Furthermore, this paper considers the increasingly interconnected world with interdependence,

even between superpowers, by introducing the exchange of capabilities as the Relational Power one state

holds over another.

Analysis suggests that Chinese prosperity has allowed it to expand its military and technological capabilities

to a point where global American superiority is no longer assured, deeming China a superpower. The trade

war seems to be a natural neorealistic consequence of the shift in the balance of power. The US utilizes its

relational power, the access to American consumers and technology, to dampen the Chinese expansion. This

is done through barriers of trade such as tariffs, banning Chinese suppliers from critical infrastructure, and

restricting Chinese investments in American tech companies. In relation, the United States has launched a

plan for increased presence in the Indo-Pacific. The united states call upon its allies to rally against China’s

expansion. China on the other hand is determined on continuing its growth to become a leading force within

ten technologies by 2025 as a part of the “Made in China” plan, through internal R&D as well as technological

appropriation from current market leaders.

This constitutes a problem for Denmark that is caught between a want for economic prosperity and the need

for security. In the short run, China presents massive business opportunities, while the US offers increased

defense expenditure and hard rhetoric from President Trump. However, in the long run Denmark risks

technological appropriation followed by protectionist measures from China completely eroding Danish

comparative advantages internationally. The United States on the other hand is interested in NATO allies in

the Baltic Sea and the Baltic States. Therefore, they have incentives to not sacrifice Denmark, presenting a

more stable future for the Danish national security. This paper suggests backing the United States in its effort

to contain China by increasing the presence in the Baltic states freeing United States military capabilities to

the Indo-Pacific as well as taking measures to prevent Chinese technological appropriation.

4

Motivation og problemformulering Over alt andet må statens mål være at sikre egen overlevelse. Dette være sig rent fysisk for nationens

indbyggere, men også en beskyttelse af den livsstil som borgerne fører. Som småstat og eksportnation er

Danmark dømt til at navigere i verden uden selv at have direkte indflydelse på den. Så når stormagter som

USA og Kina tørner sammen, med økonomien og samhandlen som våben, trues Danmark, ikke i fysisk

forstand. Et sammenbrud i verdenshandlen vil betyde et stort tilbageskridt for landet i form af recession, der

netop truer overlevelsen af den danske velfærdsstat, som vi kender den. Internationale institutioner som

WTO og EU, organisationer som Danmark er en del af, har ikke kunnet mægle mellem stormagterne der

jævnligt intensiverer konflikten gennem tariffer, valutakursjusteringer samt direkte forbud mod handel med

modpartens virksomheder, eksemplificeret ved USA's handelsforbud med Huawei og Danmarks forbehold

overfor samme i implementeringen af 5G netværket. Således er international handel blevet et

sikkerhedspolitisk spørgsmål, da økonomisk vækst kan vise sig at blive vekslet til hård magt til fordel for

magtbalance, udenlandske udbydere kan få indflydelse på nationers infrastruktur og konkurrence kan

eliminere egne komparative fordele og forsyning af kritiske ressourcer. I en verden hvor man ikke kan sikre

sig mod skadelige intentioner må sådanne forbehold ses som naturlige. Det særlige ved denne konflikt er

hvordan stormagterne har et stort indbyrdes afhængighedsforhold illustreret ved den enorme handel og

direkte investeringer imellem de to lande. En samhandel der har gjort det muligt for begge lande at opleve

stor vækst i velstanden, Kina gennem øget produktion og import der har løftet millioner op i middelklassen,

USA gennem tilgangen til billigere goder der har øget værdien af den enkelte amerikaners indtægt. Netop

disse forhold har også lagt kimen til konflikten, da USA mener at Kina er blevet rige på USA's bekostning.

Ingen af parterne ønsker altså at stoppe samhandlen, om end de gennem konflikten forsøger at opnå en

større andel af velstanden på bekostning af modparten. Danmark påvirkes som småstat på både den

eksistentielle og økonomiske overlevelse. Som nation handler vi med både USA og Kina, og en fortsat

intensivering af konflikten kan tvinge Danmark til at vælge mellem vores gamle allierede USA, som også er

på koalitionskurs med EU, eller Kina, et kæmpe potentielt eksportmarked som kan sikre økonomisk

overlevelse mange år i fremtiden. Derudover minder konflikten os om at internationale institutioner ofte er

magtesløse, når store nationer vælger at smide reglerne over skulderen i jagten på egne interesser, en

situation vi som småstat bør være meget nervøse for, da reglerne netop sikrer vores interesser. Konflikten

udfordrer den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, og den udfordrer den gængse opfattelse af militærmagt

som værende den alt afgørende for at opnå indflydelse i verden. Således vil min opgave besvare følgende

problemformulering:

Hvilke sikkerhedspolitiske muligheder har Danmark i en økonomisk stormagtsrivalisering mellem USA og

Kina?

5

Afledte spørgsmål For at besvare opgavens problemformulering må der ske en stringent argumenteret reduktion af Danmarks

sikkerhedspolitiske handlerum, indtil få velbegrundede og teoretisk funderede muligheder står tilbage som

svar. Første skridt på vejen bliver at anlægge et neorealistisk virkelighedssyn, som meget hurtigt reducerer

danske handlemuligheder. I en neorealistisk verdensforståelse påvirkes stater af ændringer i den struktur,

der omgiver den i international politik. Denne struktur påvirkes internationalt af stormagter, der ligesom

monopolister eller oligopolister på et marked, har tilstrækkelig magt til at ændre vilkårene for andre enheder

i strukturen. Da strukturen siden den kolde krig har været nogenlunde stabil grundet eksistensen af én

stormagt, vil en ændring i strukturen antyde, at der er kommet flere stormagter til. Første underspørgsmål

der må besvares i den forbindelse, bliver således om Kina er at regne for en stormagt med evner til at ændre

på den internationale struktur? Affødt heraf vil opgaven præsentere en definition af stormagter og i

forbindelse hermed diskutere og præsentere et magtbegreb til brug i den videre analyse. Konfliktens

økonomiske natur betyder at der i dette magtbegreb vil blive lagt vægt på økonomien som værktøj til at

projicere magt, både direkte gennem markedspåvirkninger, samt indirekte som base for landets

forsvarsbudget. Med værktøjer til at analysere magt og magtbalance bliver det næste underspørgsmål

hvorfor er der en konflikt, og hvordan udspiller konflikten sig? To spørgsmål der vil blive besvaret simultant,

og som hænger direkte sammen med neorealismens ide om magtbalance. Udfaldet af analysen vil kaste lys

på Kina som stormagt, økonomien som våben og den potentielt ændrede struktur. Med udgangspunkt i

strukturen og Danmarks rolle som småstat tilbyder adaptationsmodellen en yderligere reduktion af

handlemuligheder, der konkretiseres som strategier og analyseres som scenarier for at kvalificere den

enkelte handlemulighed. Som afslutning vil opgaven forlade den neorealistiske forståelsesramme og kort

diskutere småstatens muligheder i en hierarkisk verden af liberal internationalisme, styret af åbenhed, regler

og sikkerhedssamarbejde med det formål at fremme varig fred og liberalt demokrati gennem strukturelle

ændringer.

6

Opgavens opbygning

Opgavens indhold sigter på med en rød tråd at bidrage til den

fortsatte reduktion og konkretisering af danske

handlemuligheder med henblik på at besvare

problemformuleringen. For at skabe en solid base og en fælles

forståelse vil opgaven først præsentere de hovedteorier og

begreber der anvendes til analyser og diskussioner. Dette

betyder en kort præsentation af neorealismen og dennes

verdensforståelse, der meget tidligt i forløbet udelukker en

række handlemuligheder, som eksempelvis institutioner der

tøjler og disciplinerer stormagter til dansk fordel. Magt og

magtbalance vil blive præsenteret som centrale begreber for

neorealismen, og for denne opgave, det er derfor essentielt,

at det gøres klart hvordan denne opgave opfatter magt,

herunder hvordan denne opgøres. Dette skaber fundamentet for operationalisering af teorien og analysen

af den verdensorden Danmark må forholde sig til. Magtbegrebet vil tage afsæt i adaptationsmodellen, dette

for at sikre den stringente analyse fra verdensorden til handlemuligheder. Magtbalancen vil tage afsæt i

Waltz’ fem relative kapabiliteter samt Hans Branners magtformer, men vil tilpasses denne opgave, med et

særligt fokus på økonomiens evne til at opbygge og projicere magt. Som grundlag for udenrigspolitiske

handlemuligheder præsenteres adaptationsmodellen og opgavens forståelse og brug af modellen. Dette

sikrer en ensartet analyse for alle enheder i systemet baseret på den relative magt de må skønnes at besidde.

For at komme fra abstrakt udenrigspolitik til mere konkrete handlinger vil jeg kort præsentere Yargers

strategiforståelse, som et værktøj der også tydeliggøre hvordan den enkelte stats midler og metoder

strækker sig ud i det internationale system, og påvirker andre enheder, stormagter såvel som småstater, i

deres udenrigspolitiske handlemuligheder. Som afslutning på den teoretiske præsentation vil jeg diskutere

operationaliseringen af teorien. Dette indebærer en kort diskussion om, hvordan den enkelte teori fører mig

frem mod målet, samt hvilken empiri der skal anvendes i samspil med teorien for sikre en relevant analyse.

Med en solid teoretisk forståelse på plads vil jeg fortsætte til en analyse af først og fremmest Kina for at

besvare spørgsmålet ”Er Kina at regne for en stormagt”, ud fra opgavens stormagtsforståelse. Vigtigt for

denne analyse bliver økonomiens evne til at projicere magt, særligt gennem international samhandel, hvorfor

der vil være særligt fokus på Kina og USA's indbyrdes afhængige forhold. Resultatet af denne analyse

anvendes desuden til at analysere handelskrigen mellem USA og Kina og på den måde komme nærmere et

7

svar på om handelskrigen er et udtryk for et skifte i verdensordenen eller om der nærmere er tale om et vagt

forsøg på at balancere hegemonen USA. Udfaldet af analysen anvendes til en kort teoretisk diskussion af

hvilke neorealistiske reaktioner der må forventes i forbindelse med handelskrigen. Denne teoretisk

funderede bevægelse, i kombination med observerede og annoncerede handlinger, præsenteres som et bud

på hvert lands strategi ud fra Yargers strategiforståelse, der tydeligt sætter rammerne for danske muligheder

i konflikten.

Med en forståelse af konflikten og den verdensorden den foregår under er tiden kommet til at se på

konsekvenser for Danmark, og dermed hvilke trusler vi risikerer, og hvilke handlemuligheder vi har. Analysen

vil foregå i to trin. Først og fremmest er det vigtigt at tage strukturen i betragtning, det vil sige USA og Kinas

mål, midler og metoder og vurdere hvorledes disse kan tænkes at påvirke Danmark. Dette indebærer en kort

redegørelse af Danmarks bilaterale forhold til det enkelte land. Dette danner grundlag for hvilke(n) af de fire

udfaldsrum i adaptationsmodellen Danmark kan arbejde indenfor. Dernæst vil jeg foretage en

scenarieanalyse af de mulige strategier for at trykprøve dem indenfor opgavens teoretiske ramme. Slutteligt

vil jeg komme med en række konkrete bud på, hvordan den foreslåede strategi kan, eller er, implementeret.

Opgaven anerkender neorealismens begrænsninger ved kort at perspektivere til liberal internationalisme, og

diskutere de muligheder Danmark som småstat opnår ved at arbejde for en international retsorden der tøjler

stormagter. Dette skal ses som et alternativ til oprustning og magtbalance, der altid vil have en destruktiv

fremfor produktiv natur. Denne retsorden skal bygges op om internationale anerkendte institutioner, med

vidtrækkende magt og beføjelser ud fra liberalismens grundideer. Analysen præsenterer fordele og

udfordringer ved denne verdensorden, og giver et løst bud på hvordan verden skubbes i denne,

småstatsvenlige verden.

Teorier og begreber

Neorealismen Vil danne grundlag for denne opgaves virkelighedssyn Som præsenteret af Kenneth Waltz i 1979 er en teori

der via simple mekanismer forsøger at forklare hvordan enheder i international politik interagerer.

Strukturen er her altafgørende. Den anarkiske struktur betyder at ligeværdige enheder opererer i et

selvhjælpssystem, med store ligheder til frie markeder i økonomisk teori. Enhederne antages at være stater,

og de er ligeværdige i den forstand at de er suveræne og kan træffe selvstændige beslutninger. Ydermere

antages stater at have det altoverskyggende mål at sikre statens overlevelse. Det er her vigtigt at

understrege, at evnen til at træffe egne beslutninger ikke betyder at staten er uafhængig af andre, da

strukturen og staters ønske om overlevelse betyder at hver stat må varetage egne interesser uden at kunne

stole på andre, et såkaldt selvhjælpssystem. Fraværet af en international ordensmagt betyder at stater ikke

8

kan specialisere sig i et hierarki og på den måde samarbejde om at opnå større mål. De er i stedet tvunget til

at være i evig konkurrence om overlevelse, kun sikret af statens egen evne til at håndhæve interesser med

magt. Denne usikkerhed betyder at stater altid bør være vagtsomme overfor andre mere magtfulde stater

som de bør søge at matche, balancere, gennem intern oprustning eller eksternt gennem alliancer. Teorien

tilbyder således en klar årsagssammenhæng, hvis stat A gør X vil stat B gøre Y for at genoprette balancen i

systemet og sikre sig selv. Det er netop denne kausalitet der gør denne teori attraktiv da den tilbyder en

simpel forståelse af staters adfærd, med mulighed for at identificere fremtidig adfærd. Et virkelighedssyn der

baserer sig på anarki og magt, tilbyder desuden i dette tilfælde en teoretisk begrundet begrænsning fra en

lang række af handlemuligheder, der baserer sig på internationalt samarbejde og reformer af strukturen. Det

er ganske simpelt ikke muligt under dette regime.

Magtbegrebet Staters magt er i neorealismen det eneste der kan sikre deres overlevelse ved at holde andre nationer i skak.

Det rejser to umiddelbare spørgsmål, hvordan skal magt forstås, og hvordan skal magt opgøres? Da der ikke

findes en definitiv definition på magt, vil jeg præsentere et magtbegreb til brug i denne opgave. Denne tager

udgangspunkt i adaptationsmodellens akser, se afsnittet om adaptationsmodellen samt appendiks 2. Magt i

denne forbindelse skal således forstås som

Statens evne til at gøre sin indflydelse gældende overfor, samt afvise indflydelse fra, en eller flere andre

stater

Jævnfør denne definition vil en magtfuld stat være godt stillet overfor trusler, da den har indflydelse til at

påvirke strukturen og andre stater uden selv at lide skade. Denne evne afhænger af en lang række faktorer,

og nedenstående afsnit har til formål at diskutere hvilke kapabiliteter der bør tages i betragtning i en

neorealistisk verden. Definitionen lægger desuden op til en rangordning af lande ud fra deres vurderede

evne, hvilket igen lægger op til hvilke betegnelser den enkelte stat bør have. Særligt giver stormagt versus

supermagt mulighed for forvirring og diskussion. For at holde antallet af begreber på et minimum anvendes

i denne opgave udelukkende begrebet stormagt. Ved en stormagt forstås en stat der besidder nok magt til

at udfordre andre stormagter indenfor en given interessesfære. USA forstås i denne sammenhæng som en

stormagt, og vil derfor naturligt danne grundlaget for vurderingen af Kina som potentiel stormagt.

Waltz relative kapabiliteter Waltz foreslår at et lands magt kan opgøres i fem relative kapabiliteter. Disse er statens adgang til

naturressourcer, militære og økonomiske kapabiliteter, teknologiske base samt demografi (Dibek 2012).

Dette er et godt udgangspunkt for opgavens diskussion om magt, omend indholdet snævert fokuserer på det

der også kaldes hård magt (Branner 2015). Waltz ignorerer således i vid udstrækning staternes samhandel,

da udgangspunktet for teorien netop er at stater er selvhjulpne. Den liberale verdensorden siden

9

afslutningen på den kolde krig har dog åbnet op for en stigende grad af arbejdsdeling og specialisering, med

tilhørende stigende udveksling af varer og tjenesteydelser på tværs af lande. Inden 1992 skete denne

udveksling primært internt i henholdsvis øst og vestblokken, mens den nu i stigende grad sker mellem

samtlige nationer. En stor del af denne samhandel sker mellem stormagter og deres allierede småstater, der

har søgt en bandwagon strategi for at sikre sig selv, det skal derfor være min påstand at fremfor at se på

landets egne naturressourcer bør ses på landets evne til at opkøbe disse fra allierede og på verdensmarkedet,

således kan naturressourcer samles under økonomiske kapabiliteter såfremt denne forstås som landets

samlede evne til at købe, sælge og producere varer på verdensmarkedet. Demografien i landet har

selvfølgelig en betydning for landets evne til at opretholde en stærk økonomi samt til at bemande militæret.

Jeg mener dog ikke at det er af afgørende betydning idet USA's militær, som det mest magtfulde i verden,

består af under 2% af landets kampdygtige mænd og kvinder (“2019 United States Military Strength” 2019).

Måles på BNP som et udtryk for produktivitet producerede den amerikanske befolkning, ifølge

Verdensbanken, mere end Kina, Afrika og Indien tilsammen i 2017 på trods af at den amerikanske befolkning

udgør en brøkdel heraf. Jeg vil således argumentere for at det ikke er befolkningen, men derimod landets

teknologiske base der er afgørende for landets evne til at udøve magt. Således har jeg reduceret Waltz’ fem

kapabiliteter til tre; militær, økonomi og teknologi.

Hans Branners magtformer For at tilbyde en bredere magtforståelse vil jeg desuden diskutere magtformerne præsenteret af Hans

Branner, se appendiks 1. Det er især effekten og den iboende magt i samhandlen som jeg ikke mener Waltz’

oprindelige kapabiliteter tillægger tilstrækkelig vægt. Denne handel med varer og tjenesteydelser har givet

anledning til enorm vækst og velstand, men har også øget afhængigheden mellem lande. Eksempelvis har

import af olie fra Mellemøsten tydeliggjort en form for magt (Branner 2015, 65) der ikke tages højde for i

Waltz’ relative kapabiliteter. I tilfældet med Branner vil den enkelte magtform diskuteres ud fra dens

relevans, og evne, til at udbrede USA's og Kinas interesser, altså staternes evne til at bestemme over andre

uden selv at blive bestemt over med det formål at sikre statens sikkerhed og overlevelse.

Ressourcemagt For at være en global supermagt må staten besidde ressourcer af militær-, økonomisk- og teknologisk

karakter. Militære kapaciteter til at holde modpolen i skak. Forstået således at nationen skal være i stand til

troværdigt at forsvare sine egne grænser, men også afskrække ved at have kapabiliteter til at deployere

tropper og ramme mål indenfor interessesfæren, ligesom de skal være i stand til at fastholde den militære

tilstedeværelse længe nok til at eliminere de trusler, der var årsag til operationen. Et sådant militær stiller

store krav til landets økonomiske ressourcer, der skal understøtte potentielle internationale operationer af

længere varighed. Økonomi som en ressourcemagt skal altså forstås som økonomiens evne til at forsyne

10

militære operationer jævnfør økonomiens opgave som præsenteret under Waltz’ kapabiliteter. Landets

teknologiske ressourcer skal være af en sådan stand at militæret troværdigt kan planlægge og gennemføre

operationer rettet mod modpolen. Med teknologi forstås her evnen til at frembringe viden og omsætte

denne til brug i en økonomisk eller militær forstand. Dette er også landets hårde magt hvor hovedfokus er

på landets militære kapaciteter og evne til at påtvinge andre staters ens vilje (Branner 2015, 23). Den bløde

ressourcemagt derimod er vægten af landets kultur, ideologi og de institutioner den repræsenterer og som

kan fordre en adfærdsændring hos andre stater af egen vilje og overbevisning (Branner 2015, 23). I en

neorealistisk verdensforståelse er den enkelte stat antaget suveræn og ansvarlig for sin egen sikkerhed da

det anarkiske system netop afskriver en hver form for overstatslig beskyttelse. Skulle en nation derfor vælge

at følge en anden stat må det ske som et led i en alliancedannelse eller som bandwagoning hvor småstater

søger beskyttelse fra stormagter. Det kan ikke nægtes at Hollywood, liberalt demokrati og institutioner som

NATO, Verdensbanken og IMF er appellerende og dominerende i Europa. Men deres udbredelse må i denne

sammenhæng antages at skyldes USA's påtagede rolle som beskytter mod Sovjet Unionen under den kolde

krig (Mearsheimer 2019). Blød magt tilskrives derfor i denne opgave en sekundær rolle i skyggen af hård

magt og vil derfor ikke blive medregnet i magtbalancen.

Magt som relation Der skelnes her mellem relationer i institutioner, hvor landene har indvilliget i et formelt samarbejde indenfor

et eller flere områder reguleret af regler for beslutningsprocesser og beføjelser, og ikke-institutionelle

relationer hvor nationer mødes udenfor etablerede institutioner for at drøfte eller forhandle. Branner

foreslår at indenfor institutioner kan nationer udøve magt gennem særlige afstemningsregler, eksempelvis

vetoret i NATOs sikkerhedsråd, landets argumentationsevne eller alliancedannelse. Institutioner har dog

udelukkende magt i det omfang nationer respekterer og følger afgørelser, hvilket ikke kan antages i en

anarkisk verden med mindre afgørelserne bakkes op af en stormagt. Institutionel magt afskrives derfor som

sekundær grundet fraværet af et internationalt magtmonopol, hvilket USA's invasion af Irak i 2003 trods

manglende FN-godkendelse (“Iraq War Illegal, Says Annan” 2004) og Kinas verserende sager med WTO

(“WTO | China - Member information” u.å.) tydeligt understreger. Omvendt kan ikke-institutionel magt være

betydelig. Den amerikanskledede invasion af Irak viser tydeligt værdien og magten af viljestyrke og

argumentationsevner i at gennemføre og legitimere militære operationer, særligt når de der skal overbevises

i høj grad afhænger af levering af amerikanske militære kapabiliteter. OPEC landenes magt over vestlige

olieimporterende lande under oliekrisen i 1970’erne er endnu et eksempel på relationel magt i forbindelse

med levering af kritiske ressourcer (Branner 2015). Kina har på den anden side vist hvordan afhængighed af

landets produktionskapaciteter og efterspørgsel fra en stærkt stigende middelklasse kan drive andre nationer

til forhandlingsbordet, og sågar tillade Kina at stille krav til disse selvom det ikke er i nationens interesse,

11

Tibet (Bjørnager 2015) og Taiwan (“Kina fik Københavns Zoo til at fjerne Taiwan fra verdenskort” 2019) sagen

er gode danske eksempler herpå. For at opsummere regnes ikke-institutionel magt som en del af

magtbalancen, helt konkret medregnes andre landes afhængighed af forsyning af kritiske og knappe

ressourcer, det vil sige militære, økonomiske, herunder råstoffer, og teknologisk.

Strukturel magt Den strukturelle magt, som præsenteret af Branner, afskrives helt da en nations evne til at sætte en

dagsorden afhænger af deres vilje og evne til at sætte den igennem. I en anarkisk verden uden effektive

institutioner må dette antages direkte proportionelt med deres hårde og relationelle magt som forklaret

ovenfor. Dominans over viden dækkes ind under landets teknologiske base og kontrol med finans- og

produktionssektorer falder ind under forsyning af kritiske ressourcer som relationel magt.

Økonomien som magt Økonomiens iboende magt er i denne opgave todelt. Direkte og indirekte. Økonomien kan understøtte

statens magt ved at understøtte militæret. Dette sker gennem finansiering af personale, materiel og

teknologisk udvikling. Den indirekte magt udfoldes gennem økonomiens evne til at påvirke internationale og

nationale markeder for varer, tjenesteydelser og finansielle produkter. I en åben liberal verden er det kun

fantasien der sætter begrænsninger, men til brug i denne opgave vil jeg fokusere på to metoder,

importtariffer og køb af finansielle produkter.

Først vil jeg forklare hvordan importtariffer teoretisk påvirker det nationale marked, og hvordan dette kan

oversættes til magt. Eksemplet tager udgangspunkt i en repræsentativ amerikansk forbruger for eksemplets

skyld, det kunne lige så vel have været en kinesisk forbruger. Fig 1 illustrerer eksemplet.

12

En repræsentativ amerikansk forbruger fordeler sin indkomst mellem forbrug og opsparing. Forbruget kan i

dette eksempel fordeles mellem amerikanske og kinesiske goder, repræsenteret ved budgetbegrænsningen

I1. Givet forbrugerens nyttekurve forbruger han qK1 kinesiske varer og qU

1 amerikanske varer. Der påføres nu

en straftold på kinesiske varer således at

forbrugeren kan købe færre af kinesiske

varer. Dette medfører en ændring i

hældningen på budgetbegrænsningen

til den nye begrænsning I2. For den

amerikanske forbruger kan der nu ske to

ting, han kan acceptere et lavere

forbrug og dermed en nedgang i nytten,

eller han kan ændre fordelingen mellem

opsparing og forbrug for at bibeholde

sin nuværende nytte. I tilfældet hvor

forbrugeren accepterer en nedgang i forbrug, og dermed nytte, måske fordi han ikke har mulighed for at øge

sit forbrug, vil der ske en forskydning af nytte fra U1 til U2. Indkomsteffekten bliver således en forskydning i

forbruget af kinesiske varer fra qK1 til qk

2 og af amerikanske varer fra qU1 til qU

2. For forbrugeren svarer dette

til en nedgang i realløn. På udbudssiden rammes både amerikanske og kinesiske producenter, omfanget

afhænger af varernes relative pris på tværs af landene, det vil sige budgetbegrænsningens hældning. Såfremt

forbrugeren vælger, og har mulighed for, at øge sit forbrug, vil der ske en forskydning af

budgetbegrænsningen fra I2 til IC således at den oprindelige nyttekurve, U1 bibeholdes. Substitutionseffekten

bliver således et fald i forbruget af kinesiske varer fra qK1 til qK

c og en stigning i forbruget af amerikanske varer

fra qU1 til qU

c. For forbrugeren vil et højere forbrug betyde et fald i opsparingen. På nationalt plan anvendes

opsparinger som investeringer, og dermed danner disse grundlag for landets evne til at finansiere, vækste og

fremme udvikling.

Importtariffer har altså en tosidet effekt, på den ene side vil det hæmme efterspørgslen efter modstanderens

goder, hvilket hæmmer hans økonomiske udvikling. På den anden side risikerer også amerikanske

producenter at blive ramt, hvis ikke forbrugeren har den nødvendige kapital til at kompensere for højere

varepriser, inflation, i så fald vil forbrugeren opleve et reallønsfald der på kort sigt kan udmønte sig i generel

utilfredshed i befolkningen, og på længere sigt på øget lønpres med fare for økonomisk nedgang. Såfremt

forbrugeren kan kompensere for stigende priser, risikerer landet en mindsket adgang til lånekapital og

dermed en opbremsningen i landets økonomiske udvikling. Effekten afhænger af forbrugerens budget,

præferencer, varernes relative priser og ikke mindst beslutningstagernes viljestyrke til at gennemføre

13

tarifferne og påtage sig den nationale effekt. Valutakursjusteringer har samme effekt som importtariffer i

kombination med et eksportsubsidie. En uddybende forklaring af dette vil dog blive undladt i denne opgave.

Såfremt en stat har overskud af valuta, kan den, ligesom andre investorer, vælge at opspare det og placere

det i værdipapirer. For stater der har brug for at placere store overskud, vil dette ofte være i form af

statsobligationer. Statsobligationer er gældspapirer udstedt af stater. De bruges som ofte til at finansiere

underskud på offentlige finanser, som kan opstå af mange forskellige grunde. Statens evne til at finansiere

underskud kan være vital for landets økonomiske vækst. Der udstedes løbende statsobligationer af forskellig

varighed. Fælles for værdipapirerne er dog at den underliggende risiko, det vil sige statens evne til at

tilbagebetale lånet, er nogenlunde ens på tværs af udstedelserne. En stat der har en stor beholdning af en

anden stats værdipapirer kan derfor forsøge at anvende dem som våben ved at oversvømme det

internationale marked for værdipapirer med netop disse statsobligationer. Effekten af et kraftigt øget udbud

vil være et prisfald indtil udbud og efterspørgsel igen er i balance. For udstederen af obligationen har det den

effekt af nye udstedelser skal sælges tilsvarende billigt for at sikre at de kan sælges på markedet. Hermed

stiger landets låneomkostninger, og evnen til at finansiere statsunderskud mindskes. Dette kan være relevant

i forbindelse med for eksempel en ekspansiv finanspolitik der skal skabe økonomisk vækst. For staten der

forsøger at anvende værdipapirerne som våben kan effekten være et tab på investeringen da de som sagt

må sælges med en betydelig rabat for at balancere efterspørgsel med det stigende udbud.

Med ovenstående eksempler in mente er det tydeligt at stater ved samhandel og indbyrdes afhængighed af

en vis størrelse har mulighed for at anvende økonomien som våben. Ligesom ved konventionelle konflikter

har det dog en konsekvens for staten selv, som man må være klar til at bære. Evnen og villigheden til at bære

denne spiller direkte ind i den relationelle magt. En høj hjemlig konsekvens gør trusler om forsyningsstop

utroværdige, og den relationelle magt eroderer.

Konklusion – Magtmodellen Modellen for magtbalancen i denne opgave bliver således, som illustreret nedenfor baseret på Waltz’ relative

kapabiliteter og Branners magtformer, som argumenteret ovenfor:

14

Mens neorealismen tilbyder en opdeling af mulige og umulige løsninger, tilbyder magtbegrebet og

magtmodellen en måde at operationalisere neorealismen på, idet den fortæller os, hvilke komponenter i

stater og deres relationer vi skal se efter og måle og veje. Dermed understøtter modellen på glimrende vis

opgavens formål, idet den netop tilbyder en teoretisk funderet og velbegrundet opdeling af mulige og

umulige handlemuligheder for Danmark.

Adaptationsmodellen Adaptationsmodellen præsenterer staters fire udenrigspolitiske udfaldsrum, se appendiks 2. Modellen

favner både stormagter og småstater. Bestemmende for staters ageren er deres evne til at afvise

udefrakommende påvirkninger, såkaldt stressmodtagelighed, og deres evne til at påvirke det eksterne miljø,

såkaldt indflydelsesevne (Branner 2002). Hvis staten i høj grad er i stand til at modstå påvirkninger fra andre

stater, og det eksterne miljø, siges staten at have en lav stressmodtagelighed. Hvis staten er i stand til at gøre

sin indflydelse gældende overfor andre stater eller i det eksterne miljø siges staten at have en høj

indflydelsesevne. Modellen anvendes her til at analysere specifikke relationer og konflikter. Således er stater

ikke bundet til at føre en bestemt type af udenrigspolitik overfor alle andre stater, idet man kan forvente at

en stat kan have stor indflydelse på nogle typer af stater og lille på andre, således at staten afhængig af

situationen må veksle mellem dominanspolitik eller balancepolitik og passiv politik eller tilpasningspolitik.

Altså politik i hver sin ende af spektret for indflydelsesevne. Det kan dog ikke afvises at der er en spill-over

effekt på de forskellige udenrigspolitikker, som landet kan føre. Modellen implicerer en gensidig afhængighed

mellem stater. Det betyder også at hvis stat 1 siges at have stor indflydelse på stat 2, må stat 2 nødvendigvis

15

have en høj stressmodtagelighed i denne situation. I det tilfælde hvor der ikke er en overensstemmelse kan

vi forvente at se et skifte i politik hos det ene eller begge lande, indtil der er fundet en ligevægt. Denne

bevægelse er i høj grad i overensstemmelse med neorealismens ide om at strukturen og magten skaber en

balance, en ligevægt, som sikrer freden, og stabiliteten, i det internationale samfund.

I tilfældet med lav stressmodtagelighed og høj indflydelsesevne har staten mulighed for at føre en

dominanspolitik overfor en eller flere stater, der så må tilpasse sig overmagten. Såfremt disse

tilpasningsstater øger deres relative magt, vil deres indflydelsesevne stige, hvilket vil øge dominansstatens

stressmodtagelighed, og de to stater må nu føre en balancepolitik. Omvendt kan tilpasningsstaten søge at

gøre sig fri af dominansstatens indflydelse og dermed mindske egen stressmodtagelighed, hvilket giver

mulighed for at føre en passiv strategi. Der kan ikke være to stater, der fører hver sin dominanspolitik i samme

sfære. I en neorealistisk verden synes passiv politik at være en utopi, da det i høj grad betyder at staten har

frigjort sig fra den struktur der hersker omkring den, eller at strukturen giver mulighed for en passiv politik.

En sådan struktur vil betyde at en stat der ønsker at føre en passiv udenrigspolitik, har en lav

stressmodtagelighed, der indikerer at modparten har en lav indflydelsesevne. Således må den passive stat

stå overfor en anden stat der fører en tilpasnings- eller passiv politik. Men da en passiv politik netop er

karakteriseret ved en lav indflydelsesevne, må det betyde at modparten har en lav stressmodtagelighed.

Således er statens eneste mulighed for at føre en passiv politik, hvis modparten også gør det. Det kan være

svært at forestille sig en situation hvor to lande begge har defensive kapabiliteter, der kan afskrække

modparten og sikre en lav stressmodtagelighed, samtidig med at de ikke søger indflydelse for at skabe egen

sikkerhed. Hermed opstår sikkerhedsdilemmaet, hvor defensive kapabiliteter ikke kan garanteres som

værende udelukkende defensive, og modparten må derfor grundet usikkerhed og anarki opruste. Således

øges stressmodtageligheden og indflydelsesevnen, og de to lande vil nu føre en balanceringsstrategi, uden

at det er i nogens interesse. Et klassisk prisoners dilemma da intentioner ikke kan videreformidles troværdigt,

eller håndhæves af en overstatslig magt. Kun i det tilfælde hvor en stat er absolut uinteressant for en anden

kan der tilnærmes en passiv udenrigspolitik, men så bliver studiet af stater på den internationale scene

tilsvarende uinteressant.

Ovenstående beskriver dynamikkerne i et studie af to stater, men da international politik ofte medfører at

flere end to stater interagerer samtidig må også dette aspekt analyseres og diskuteres for at sikre en klar

forståelsesramme for den videre analyse. I et forsøg på at gøre dette kort, udvides adaptationsmodellen til

at omhandle konflikter fremfor udelukkende forholdet mellem lande. En stat skal derfor, når det står overfor

en konflikt med en eller flere andre stater spørge sig selv: ”Har jeg tilstrækkelig indflydelse og

modstandsdygtighed til at dominere denne konflikt?”, ”Har jeg tilstrækkelig indflydelse til at blive hørt men

16

uden at dominere?” Da må staten vælge side, balancere konflikten og søge et kompromis sådan som

situationen tillader det. Er staten for sårbar og uden indflydelse, da må staten tilpasse sig konfliktens parter

ud fra en bilateral betragtning. Er staten uden indflydelse men også uden påvirkning, da staten måske er

uinteressant for konflikten, da kan denne føre en passiv politik.

Yargers strategiforståelse – Mål, midler og metoder Som Kenneth Waltz forklarede i Theory of International politics (Waltz 1979) så er der mange ligheder mellem

stater i international politik og virksomheder på et marked. Begge er uforvarende med til at skabe den

struktur, og de rammer som de kan handle indenfor, og som de må forholde sig til ved at være egoistiske

nyttemaksimerende enheder. Waltz antog som udgangspunkt for sin neorealistiske teori at staters mål er

overlevelse. Det er ikke mit formål at stille spørgsmålstegn ved denne antagelse da den på fremragende vis

giver stater et formål, og dermed starter den mekanisme som ligger til grund for markedsdannelsen, og

dermed strukturen og analysen af staternes muligheder og begrænsninger på den internationale scene.

Målet om overlevelse er dog særdeles abstrakt, og kan med fordel situationstilpasses således at staten i givne

situationer spørger sig selv, hvordan sikrer jeg overlevelse her, og hvilken del af staten, er det der er truet?

Dette åbner for en bred vifte af mål. Formet af omgivelserne og statens handlemuligheder, jævnfør

adaptationsmodellen, kan disse mål danne grundlag for strategier. Ved at bruge Yargers (Yarger 2006)

strategiforståelse som mål, midler og metoder er det muligt at trække en linje fra det abstrakte

”overlevelsesplan” til det konkrete ”handlingsplan”. Mens strukturen former statens mål i situationen, er det

netop i handlingen, metoden, at landets indflydelsesevne og stressmodtagelighed bliver tydelig. Staters mål,

når de er modstridende, indikerer at der er en potentiel international konflikt. Midler og metoder fortæller

på hvilken scene konflikten udspilles, og hvilke andre parter der påvirkes, eller har mulighed for at påvirke.

I denne opgave vil målet således være i overensstemmelse med landets handlemuligheder jævnfør

adaptationsmodellen. Statens mål kan således være at ”dominere” et felt, at ”balancere” en anden magt, at

”tilpasse” sig en magt eller en konflikt, eller at forholde sig ”passivt” til den igangværende konflikt, såfremt

situationen tillader dette, jævnfør diskussionen ovenfor. Statens midler bliver således hvilke strategiske

tiltag, der kan igangsættes for at sikre at staten når målet. Slutteligt er metoden den konkrete handling,

som baseret på midlet, vil levere den ønskede effekt på konflikten og føre staten mod målet. Således sikres

den røde tråd fra strukturen, til konflikten, magtbalancen, politik og handling.

Diskussion af metode Opgavens formål er at indsnævre antallet af sikkerhedspolitiske muligheder for Danmark: fra alle til de

mulige; altså fra det brede til det snævre. Måden dette bliver gjort på er gennem opgavens anvendte teori.

Først og fremmest opgavens neorealistiske verdenssyn. Her er stater bundet af strukturen, og i en kamp om

17

overlevelse må stater foretage valg, som ikke altid er optimale isoleret set. Stater kan her forstås som kugler

på et billardbord, der vil skubbe til hinanden indtil der er fundet en balance. Fordelen ved netop neorealisme

i forhold til opgavens formål, er at der kan opstilles en kausalitet mellem et lands aktion og det næstes

reaktion. Dermed kan faktorer som styreform og statsmanden i høj grad udelukkes, og der opnås en mere

objektiv analyse af staterne og deres handlemuligheder. Opgavens magtbegreb udledes med samme

objektivitet for øje, således udelades blød magt til fordel for mere kvantificerbare og håndgribelige begreber

som militær, økonomi og teknologi og disses samspil i at projicere magt. Med neorealismen, magtbegrebet

og magtmodellen i hånden indhentes empiri om amerikanske og kinesiske kapabiliteter. Opgavens resultater

bygger på eksterne og open source-kilder. I de tilfælde hvor analysen baseres på eksterne analyser og

rapporter vil jeg så vidt muligt søge at inddrage flere forskellige kilder og synspunkter for at opnå så

retvisende et billede som muligt. Staternes vurderede rolle, stormagt eller ej, afgør hvilke udenrigs- og

sikkerhedspolitiske handlemuligheder de står overfor. For at konkretisere anvender opgaven

adaptationsmodellens fire udfaldsrum, der baseret på to parametre, indflydelsesevne og

stressmodtagelighed, afgør statens muligheder. Modellen har ligesom neorealismen en indbygget kausalitet,

der gør det muligt at forudsige deres adfærd. Således er staternes handlemuligheder reduceret fra alle, til de

af strukturen bundne og videre til de af adaptationsmodellen foreslåede fire udfaldsrum. Dette disciplinerer

i høj grad analysen og giver et skarpt og velbegrundet overblik over danske sikkerhedspolitiske muligheder

baseret på vores position i det internationale system. Med formålet at konkretisere danske

handlemuligheder yderligere anvendes Yargers strategiforståelse. Således vil målet falde indenfor

adaptationsmodellen, mens midler og metoder desuden påvirkes af andre staters midler og metoder, det vil

sige den internationale struktur. Baseret på analysens foreslåede handlemuligheder vil jeg opstille en

scenarieanalyse med henblik på at kvalificere de enkelte muligheder og dermed nærme mig, hvad der

indenfor opgavens rammer kan betegnes som den mest optimale løsning for Danmark.

Analyse af strukturen – Hvad er Danmarks rammer Med teoriapparatet i hånden vil opgaven nu vende sig mod en operationalisering. Således bliver første delmål

at sætte rammerne for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ved at søge svar på spørgsmålet om Kina er at

regne for en stormagt i denne konflikt, og dermed om de er i stand til at ændre på verdensordenen.

Er Kina at regne som en stormagt? Afsnittet søger at svare på spørgsmålet ved at følge strukturen i magtmodellen. Således vil jeg analysere Kinas

militære kapabiliteter i forhold til baselinen USA, herefter de økonomiske, de teknologiske og slutteligt de

relationelle, inden jeg konkluderer.

18

Indenfor militære kapaciteter er konsensus at USA stadig er den stærkeste magt om end Kina har balanceret

meget de seneste årtier. Således finder Rand Corporation

”The PLA (People’s Liberation Army, red) is not close to catching up to the U.S. military in terms of aggregate

capabilities, but it does not need to catch up to the United States to dominate its immediate periphery. The

advantages conferred by proximity severely complicate U.S. military tasks while providing major advantages

to the PLA.” (Heginbotham 2015, 30)

En lignende konklusion når det amerikanske National Defence Strategy Commission frem til når det gælder

konflikter i Kinas nærområde, ifølge Reuters:

”U.S. military superiority is no longer assured and the implications for American interests and American

security are severe” (Inton 2019)

Disse udtalelser bygger på observationer, udtalelser og antagelser da kinesisk militær har meget begrænset

erfaring med kamp, herunder at fungere som en samlet enhed under den nye struktur indført af Xi Jinping

(Inton 2019)

” Despite these assertive moves, there are still questions from inside the PLA about the capacity of Chinese

forces to compete with the United States and other advanced military powers. In numerous published

commentaries, Chinese officers and strategists point to the PLA’s lack of experience in conflict, technological

shortcomings and failure to introduce effective command and control.” (Inton 2019)

Kina har altså ikke samme globale rækkevidde som USA, men en fremskrivning af udviklingen og Xi Jinpings

ambition om at gøre asien fri fra amerikansk militær dominans, til fordel for kinesisk, (Inton 2019) tyder på

at oprustningen vil fortsætte. Jævnfør adaptationsmodellen (Branner 2002, 210) ser det ud til at Kina vil

styrke sin indflydelse i regionen gennem militæroprustning som en del af deres balanceringsstrategi mod

USA med slutmålet at gøre sig fri fra amerikansk indblanding og ultimativt opnå en dominanspolitik, i hvert

fald i regionen Asien. Dette peger altså i retning af at Kina har, eller har planer om at opnå, indflydelsesevne

og tilstrækkelig stressmodtagelighed i sin interessesfære Asien til at opnå betegnelsen stormagt baseret på

militære kapabiliteter.

Jævnfør opgavens opgørelse over magt bygger militære kapaciteter på en stærk økonomi og en

konkurrencedygtig teknologisk base, som oftest i et samspil. Kina har formået at udnytte globaliseringen og

liberaliseringen af verdenshandelen til at levere vækstrater der langt overstiger de amerikanske. Dette skal

19

dog tages med et kraftigt forbehold da kinesisk økonomi, målt i BNP, Ifølge Verdensbanken, kun udgjorde

cirka 10% af den amerikanske i 1992. Væksten er dog ikke til at tage fejl af da kinesisk økonomi ifølge World

Banks seneste tal for 2018 er vokset til 60% af den amerikanske, og således er rykket op som verdens

næststørste økonomi. Der er i skrivende stund ikke enighed om hvornår, hvis nogensinde, kinesiske økonomi

vil slå den amerikanske af pinden grundet faktorer som opgørelsesmetode, økonomisk afmatning og

demografisk udvikling (Bloomberg.Com 2019).

Økonomi skal dog i denne opgave forstås mere bredt som økonomiens evne til at levere ressourcer til brug i

militære operationer og drift. Disse ressourcer vil her blive opgjort i pekuniære ressourcer, til brug for

lønninger, indkøb og andre kompensationer, og det nationale produktionsapparats evne til at fremstille

materiel. Grunden til denne skelnen er at der findes lande med store budgetter, men uden at have en

økonomi der kan producere materiel. Eksempelvis Danmark eller Saudi Arabien der har pekuniære midler

men ikke produktionsfaciliteter til at understøtte eget forsvar. USA har fortsat verdens største forsvarsbudget

på 649 mia. USD i 2018, hvilket er næsten 400 mia. USD mere end Kinas forsvarsbudget på 250 mia. USD

(“World military expenditure grows to $1.8 trillion in 2018 | SIPRI” 2019). Hvis Kina kan fortsætte den

økonomiske udvikling, vil de mindske mellemrummet idet forsvarsbudgettet følger Kinas overordnede

økonomi med en fast post på 1.9% (“World military expenditure grows to $1.8 trillion in 2018 | SIPRI” 2019).

Da USA bruger over 3% af BNP på forsvarsbudgettet ventes Kinas forsvarsbudget derfor ikke at overgå det

amerikanske førend økonomien er dobbelt så stor eller der sker drastiske ændringer i den kinesiske

prioritering. Begge lande er i stand til at producere og forsyne sig selv med militært isenkram. Kina har

overrasket ved at levere en stærk vækst i sin egen forsvarsindustri (“Seven Chinese Defence Firms in World’s

Top 20, Think Tank Says” 2018) hvilket er med til at styrke landets økonomiske kapabiliteter i denne opgaves

forståelse. Der er derfor ingen grund til at tro at landenes respektive økonomi ikke kan levere til militær drift

og operationer.

Det sidste element bliver så teknologien der anvendes i landenes forsvar. USA antages at være førende

indenfor militær teknologi. Kina har dog taget politiske skridt henimod at styrke innovation, og dermed

landets teknologiske base, blandt andet indenfor forsvarsindustrien (“Seven Chinese Defence Firms in

World’s Top 20, Think Tank Says” 2018). Samme udvikling har vi set indenfor den civile produktionssektor,

hvor Kina oprindeligt producerede ud fra vestlige designs, men nu regnes som en af verdens førende nationer

indenfor telekommunikation med Huawei som direkte konkurrent til vestlige mastodonter som Nokia og

Ericsson(Bryan-Low m.fl. 2019). Oplysninger om militærteknologi er notorisk svært at få fat på, men begge

lande lægger stor vægt på en moderne og højteknologisk hær der kan kæmpe både konventionelt, i

cyberspace og i rummet.

20

Konklusionen på ovenstående analyse må blive at målt på hård magt har Kina formået at opbygge militære,

økonomiske og teknologiske kapabiliteter i et sådant omfang at USA's dominans i Asien ikke længere er en

selvfølgelig. En konklusion der også understøttes af The U.S. – China Military Scorecard (Heginbotham 2015).

Det ligger udenfor denne opgaves omfang at spå om fremtiden, men det kinesiske styre har iværksat

politikker der yderligere skal styrke landets magtposition i regionen, med en ambition om at presse USA ud

(Inton 2019), hvilket peger i retning af stormagtsstatus i denne opgaves forståelse.

Den relationelle magt Den relationelle magt opstår når en nation forsyner en anden med en kritisk kapabilitet, det vil sige et

element i den hårde magt, hvorved de opnår en gunstig position da et leveringsstop kan erodere hård magt

og forskyde magtbalancen. Ligesom med hård magt, giver en stor relationel magt troværdighed til trusler og

indflydelse ved forhandlinger mellem nationer. Dette såfremt at staten selv er villig til at påtage sig de

konsekvenser og omkostninger der er forbundet med denne type magt. Der udveksles ikke militære

kapabiliteter mellem Kina og USA da ingen er interesseret i direkte at støtte den anden med krudt og kugler.

USA har ad omveje leveret teknologi til Kina via investeringer i virksomheder. Med USA's øgede fokus på ikke

at levere sensitiv teknologi til udlandet er kinesiske investeringer i USA faldet 70% i 2018 og ventes at falde

mere i 2019 og med et forbud mod at levere produktionsudstyr til Fujian Jin Hua Integrated Circuits i oktober

2018 (Orr 2018) er det klart at Kinas teknologiske udvikling ses som en trussel mod USA. Der hvor der er sket

en stor udveksling er på de økonomiske kapabiliteter, hvor samhandlen har gjort begge lande i stand til at

opnå, og fastholde, høje vækstrater. Mængden af samhandel mellem de to nationer er enorm, og vil derfor

danne grundlag for analyse af hvilken relationel magt det kan give parterne overfor hinanden.

Handel med varer og tjenesteydelser – levering af økonomisk vækst og teknologi Kina og USA har via deres samhandel leveret økonomisk vækst til hinanden, en kritisk ressource jævnfør

magtmodellen. Der er altså potentiale for relationel magt i dette forhold som er værd at analysere nærmere

for at danne et billede af magtbalancen mellem de to nationer. Kinas åbning mod vesten med Deng Xiaoping

i 1978, og senere indlemmelse i WTO i 2001 har med deres overflod af billig arbejdskraft muliggjort en grad

af arbejdsdeling og specialisering, som ikke er set tidligere. Kombineret med udviklingen i telekommunikation

og transport har verden nydt godt af billigt producerede forbrugsgoder, som også har gjort det muligt for

mange vestlige økonomier at outsource lavtlønsjob og, overordnet set, nå et højere niveau i internationale

produktions- og værdikæder. Kina har på den anden side opnået et stort eksportsalg og på den måde oplevet

vækst, som ikke kunne leveres af det nationale marked. USA har altså nydt fordele af lavere

forbrugsomkostninger og fokus på bedre betalte jobs, og Kina har nydt fordele af deres lavtlønnede

arbejdskraft, der nu kan eksporteres gennem varer og tjenesteydelser til hele verden.

21

Handelen med varer og tjenesteydelser mellem USA og Kina i 2018 beløb sig til 737,2 mia. USD. For USA's

vedkommende var dette fordelt på 557,9 mia. USD import og 179,3 mia. USD eksport (Office of the United

States Trade Representative u.å.). Altså et betydeligt handelsunderskud. Omvendt betyder det for Kina en

stor indstrømning af USD. Det kinesiske styrer har valgt at den kinesiske centralbank, People’s Bank of China,

PBOC, skal konvertere disse til Yuan ved at øge pengemængden i samfundet. Således er Kina i stand til at

absorbere det enorme handelsoverskud uden at deres valuta stiger i værdi overfor dollaren og gør import

dyrere for amerikanerne og på den måde skade den eksportorienterede kinesiske økonomi (Seth 2019).

Denne strategi med at holde eksport billig og tilgængelig for omverdenen, især USA som aftager 20% af alt

kinesisk eksport (Reuters 2019) har været en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste, årsag til Kinas vækst. For

USA ligger den relationelle magt altså i Kinas adgang til amerikanske forbrugere. Omkostningen ved at bringe

denne magt i spil vil være stigende inflation jævnfør eksemplet i teoriafsnittet om økonomien som magt.

For Kinas vedkommende har den store handel, med tilsvarende store handelsoverskud resulteret i store

beholdninger af USD som PBOC kan holde i kontanter uden afkast, men som, fornuftigt nok, holdes i

værdipapirer. Til så store beløb og med Kinas risikovillighed er det eneste reelle alternativ amerikanske

statsobligationer som Kina per maj 2019 havde placeret 1.110 mia. USD i, og som dermed gjorde nationen til

den største ejer af amerikansk statsgæld (Reuters 2019). Frygten i Washington, og på de finansielle markeder,

er så om Kina kan finde på at anvende deres store beholdning af værdipapirer som våben. Effekten vil være

at en kraftig stigning i udbud vil få priserne på amerikanske statsobligationer til at falde og øge

låneomkostningerne for den amerikanske stat. Forhåbningen fra Beijings side vil være at USA vil opleve en

økonomisk opbremsning, og frygten herfor skulle afskrække USA fra at tage vidtgående skridt i

handelskrigen. Dette skal dog ses som et sidste tiltag når alle andre muligheder er udtømte (Yeung 2019). En

frygt der dog er ganske ubegrundet, idet et udsalg vil øge nervøsiteten i markedet, hvilket historisk altid har

fået investorer til at flygte til sikre investeringer som netop amerikanske statsobligationer. Efterspørgslen

forventes altså at følge med udbuddet. Kina har ringe mulighed for at skille sig af med amerikanske

statsobligationer, så længe der er så betydelige overskud på handelsbalancen, der skal placeres sikkert (Pettis

2019). Kina har altså ikke mulighed for at vende sit handelsoverskud til sin fordel; tværtimod. Et andet våben

der kan tages i brug, er amerikanske virksomheders adgang til det kinesiske marked, hvilket netop er hvad

der er sket under handelskrigen med indførslen af tariffer på en række udenlandske varer. USA's eksport til

Kina udgør 7,2% i 2018 og i 2015 blev antallet af jobs relateret til Kina eksport opgjort til 911.000 (Office of

the United States Trade Representative u.å.), hvilket er under 1% af de 132.160.000 fuldtidsjob der er besat

i USA per august 2019 (Statista 2019). Kinas relationelle magt ligger ligesom USA i adgangen til en voksende

købedygtig middelklasse, der kan levere enorm efterspørgsel og vækst.

22

Som allerede berørt i teoriafsnittet om økonomiens magt vil importtariffer og valutakursjusteringer altid have

en dobbeltsidet effekt, og handelskrigen kan derfor tage form som et spil international økonomisk kylling,

om hvilket land der kan håndtere trængslerne længst. Neorealismen tager som udgangspunkt ikke højde for

staternes styreformer, men i dette tilfælde er det værd at bemærke, at USA som et demokrati kan risikere at

blive tvunget til at trække sig først da landets vælgere på individ niveau oplever økonomiske trængsler som

inflation og reallønsfald. Denne negative udvikling i vælgernes privatøkonomi, kan meget nemt tænkes at

udløse en efterspørgsel efter ny ledelse. Dette uanset hvor velbegrundet handelskrigen synes at være, ud fra

en sikkerhedspolitisk betragtning. Det autoritære kinesiske styre har ikke denne slags bekymringer. Baseret

på landets hårde magt samt relationelle magt opnår Kina i denne opgave status som stormagt med evne til

over tid at påvirke strukturen internationalt mod en bipolar verdensorden.

Neorealistiske reaktioner til Kinas adfærd Med ovenstående analyse in mente vil neorealistisk teori forudsige reaktioner fra USA når Kina har opnået

stor vækst i økonomi, teknologi og militære. Kapabiliteter som skubber til magtbalancen, og som tyder på at

have fjernet eller udfordret USA's dominans i Asien. USA må ventes at modbalancere, hvilket den nuværende

handelskrig tyder på. Med tarifferne begrænser Præsident Trump adgangen til det amerikanske marked som

Kina afhænger af for at fortsætte den økonomiske vækst og teknologiske udvikling. Derudover kan tarifferne

ses som et modsvar til Beijings ”Made in China” politik der skal flytte Kina op i den globale værdikæde ved at

satse på ti udvalgte højteknologiske områder som traditionelt har været USA's og vestens ekspertise

(Christina 2018). Ved at begrænse Kinas muligheder for eksport indenfor disse områder vil investeringer

resultere i en ophobning af varer og vise sig at være en dårlig investering for den kinesiske regering. I

kombination med begrænset adgang til amerikanske forbrugere har USA øget fokus på egne følsomme

sektorer og lagt strenge krav på investeringer i disse sektorer for at begrænse udlandets adgang til

amerikansk teknologi (Orr 2018).

Sammen med den relationelle magt balancerer USA med sin hårde magt ved at øge sin militære

tilstedeværelse i Asien bakket op af stigninger i forsvarsbudgettet (The Deparment of Defense 2019).

Præsident Trumps handelspolitik falder derfor helt på linje med neorealismens dikterede bevægelser i

nationers sikkerhedspolitik, dette for at genfinde en ligevægt hvor nationers magt balancerer og ingen har

incitament til offensive udfald således at sikkerheden etableres. En situation som også sås under den kolde

krig. Et sådant scenarie underbygges af Kinas øgede interesse i at investere i udviklingslande gennem deres

bro og vej initiativ (Sørensen 2018), investeringer i virksomheder udenfor USA og Xi Jinpings opfordring til

kinesiske virksomheder til at gøre sig uafhængige af udenlandske (Orr 2018). Således at fremtiden byder på

en øget separation mellem verdens to største økonomier.

23

Til den videre analyse af hvad handelskonflikten betyder for Danmark, vil ovenstående blive præsenteret i

Yargers strategiforståelse i form af mål, midler og metoder, idet det overskueliggør situationen, og hvordan

danske interesser påvirkes og trækkes i modsatrettede retninger.

USA Kina

Mål Begræns og inddæm Dominans i asien

Midler Militær oprustning i Asien

Adgang til marked og intellektuel ejendomsret

Militær oprustning i Asien

Økonomisk og teknologisk udvikling

Metoder Militær: Etablering af militærbaser Indkøb af materiel til regionen Multilaterale øvelser med asiatiske partnere

Teknologisk: Forbud mod eksport af sensitiv teknologi

Økonomisk: Import tariffer på forbrugsgoder og halvfabrikata Handelsforbud

Relationel: Pres på allierede til at begrænse Kinas adgang til marked og teknologi

Militær: Etablering af baser på Spratlyøerne Udvikling af moderne materiel Modernisering af PLA

Teknologi: Investering i intern R&D Investering i udenlandske virksomheder

Økonomi: Eksport til udviklede lande Eksport til udviklingslande Investering i infrastruktur projekter Vækst i internt marked

Kinas mål om at dominere feltet Asien er kun mulig såfremt de kan modstå pres fra USA. USA's høje

indflydelsesevne, magt og ønsket om tilstedeværelse i Asien, betyder dog at den tilstrækkeligt lave

stressmodtagelighed ikke kan garanteres. Omvendt har Kinas oprustning haft en indflydelse på ellers

magtfulde USA som ikke har andet valg end at ændre politik på området. Jævnfør adaptationsmodellen er

situationen mellem USA og Kina karakteriseret ved en balanceringspolitik fra begge parter. Denne balance

vil være opretholdt indtil en a parterne opnår tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor den anden til at

etablere dominans og tvinge den anden i en tilpasnings- eller passiv rolle.

Småstat og eksportnation – Teori, betydning og rolle i strukturen Udgangspunktet for hvad der gør en småstat er ofte nationens begrænsede fysiske ressourcer (Branner 2002,

204), hertil skal lægges staternes adfærd. Dette kommer ofte til udtryk gennem en tilpasningspolitik, hvor

småstaten vælger at hjælpe en stormagt med at bevare magten gennem for eksempel bandwagoning eller

aktivt arbejde for en international retsorden for at tøjle anarkiet og stormagterne, og dermed opnå

24

indflydelse på trods af en beskeden størrelse (Branner 2002, 206). Således er småstater i en neorealistisk

verden tvunget til at søge beskyttelse hos stormagter, uden at kunne være sikker på beskyttelse grundet

strukturens anarkiske væsen. Dette forklarer Danmarks stærke tilknytning til USA og NATO under den kolde

krig, hvor vi qua vores størrelse søgte ekstern balancering mod truslen i Sovjet Unionen. Med slutningen på

den kolde krig stod Danmark hos den vindende pol, og balanceringen har været mindre udtalt da USA stod

som hegemon og garant for dansk sikkerhed. Truslen synes elimineret. Dermed kunne Danmark i højere grad

efterfølge sine interesser internationalt og opblomstringen af et liberalt verdenssamfund, med fokus på

samhandel og international orden, har givet Danmark mulighed for at øve indflydelse langt ud over landets

størrelse. Denne verdensorden skal dog forstås i lyset af USA som sejrherre i den kolde krig. Således har

Amerikansk kultur bredt sig i verden gennem deres dominans over internationale virksomheder og dominans

over medieindustrien, Hollywood, Facebook, Netflix etc. Den unipolære tidsalder har givet USA mulighed for

at styrke sine ikke-fysiske ressourcer og derigennem øge sin ressourcemagt. Det samme gør sig gældende

med internationale institutioner som IMF, WTO og Verdensbanken der har til hensigt at fremme vækst og

liberal verdensorden, men efter amerikanske principper og på amerikansk nåde (Mearsheimer 2019).

Med Kinas balancerende adfærd synes verden igen nærmere en bipolær verdensorden, og dansk udenrigs-

og sikkerhedspolitik må tages op til revision qua vores uændrede rolle som småstat. Danmark er udfordret

på tre hovedområder:

- Handel: Danmark er afhængig af at kunne indkøbe produkter fra verden da vores egne ressourcer er

begrænsede og en høj levestandard har gjort indenlandsk produktion urentabel. På samme måde

har Danmark brug for at kunne afsætte sine produkter i hele verden da hjemmemarkedet ikke kan

aftage den mængde af varer der er nødvendig for at opretholde dansk økonomi. Således har

Danmark en stærk interesse i at handle med både USA og Kina.

- Sikkerhed: Dansk sikkerhed har i lang tid synes garanteret af USA gennem vores medlemskab af NATO

og aktive udenrigspolitik hvor vi har støttet op om amerikanskledede koalitioner. Med en bipolær

verdensorden synes USA at øge sikkerhedsliggørelse af en lang række spørgsmål, hvilket indebærer

at småstater må vælge side i konflikten. Desuden kan forventes en ændret prioritering af ressourcer

idet amerikansk og dansk fjendebillede ikke længere nødvendigvis stemmer overens.

- International retsorden: Handelskrigens udbrud minder os om verdens anarkiske struktur, hvor

internationale institutioner ikke har de nødvendige beføjelser til at kunne tøjle stormagterne.

Dermed sættes også den indflydelse som småstater har opnået gennem internationale instanser på

spil da vi ikke kan være sikker på at der er respekt omkring dem i en ny verdensorden.

25

Scenarieanalyse – Danmarks handlemuligheder Med opgavens formål for øje har jeg nu ved hjælp af neorealismen og adaptationsmodellen indsnævret dansk

udenrigspolitisk handlerum betragteligt. Sidste del af analysen bliver nu at se på hvordan verdensordenen og

stormagternes strategier kan forventes at påvirke småstaten Danmark. Da udgangspunktet er

adaptationsmodellen, er de nødvendige parametre der skal fastlægges Danmarks stressmodtagelighed og

indflydelsesevne. Analysen vil fokusere på bilaterale forhold for at undersøge danske muligheder for at holde

sig ude af konflikten, tilpasse sig konflikten upartisk eller ved at tilpasse sig én af parterne i en fælles

balanceringsstrategi. Med analysen af Kina som stormagt er det tydeligt at Danmark ikke kan gøre sig

forhåbning om at balancere nogle af stormagterne. Fokus vil derfor være på to områder præsenteret ovenfor,

sikkerhed, forstået som militære kapabiliteter, og handel herunder strategiske ressourcer, det vil sige den

relationelle magt. Den internationale retsorden vil ikke blive berørt i denne analyse, da den grundet den

anarkiske struktur kun eksisterer i kraft af stormagterne. Staternes interesse indenfor disse to områder

ventes at udgøre de sidste grænser for danske handlemuligheder i denne opgave. Dermed vil den bilaterale

analyse munde ud i en analyse og diskussion af konkrete strategier Danmark kan følge under denne konflikt.

Danmarks handel med Kina Ifølge Danmarks statistik importerede Danmark i 2018 varer for omkring 47 mia. DKK, mens vi eksporterede

for 28 mia. DKK til Kina. Altså et betydeligt handelsunderskud. Dette gør Kina til vores 7. største

eksportmarked og 4. største importmarked, med andele på henholdsvis 7% og 11%. Ses isoleret på handel

med varer, opgjort i Standard International Trade Classifications, SITC-hovedgrupper, eksporterede Danmark

primært ”54 Medicinske og pharmaceutiske produkter”, ”74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n.” samt

”01 kød og kødvarer”. På importsiden var det ”84 Beklædningsgenstande og -tilbehør”, ”77 Elektriske

maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør” og ”89 diverse forarbejdede varer”. Fordelen ved netop denne

klassifikation er, at kategoriernes nummer giver en ide om deres niveau af forarbejdning. Således er lave

grupper som ”01 kød og kødvarer” relativt lidt forarbejdede i forhold til ”89 diverse forarbejdede varer”.

Selvom der er tale om brede kategorier giver det et billede af et forhold, hvor Danmark har en komparativ

fordel i højteknologiske varer samt landbrug, mens Kina har en komparativ fordel i arbejdskraft intensiv

produktion som beklædning og elektriske apparater. Det er værd at bemærke, at Danmark har et

handelsunderskud med Kina, hvilket, når man tager landenes størrelser i betragtning, tyder det på en ringe

adgang til det kinesiske marked.

Danmarks og Kinas udveksling af strategiske ressourcer – Den relationelle magt Der er ingen tvivl om at magtbalancen mellem Danmark og Kina isoleret set helt klart er til kinesisk fordel.

Som småstat må Danmark som udgangspunkt regnes uinteressant for Kina der, jævnfør neorealismens

grundprincipper, kun er interesseret i at sikre egen overlevelse. Det interessante bliver derfor i denne

26

sammenhæng at se på, hvordan Kina vil, og kan, udnytte sin relationelle magt og Danmarks

stressmodtagelighed til at gennemføre den strategi der er skitseret ovenfor. Danmark står ikke overfor

militære trusler fra Kina, her ses bort fra Arktis da strategien fokuserer på dominans i Asien. Økonomisk

vurderes Danmark som eksportmarked at være negligerbar, handelen med strategiske eller kritiske varer er

derimod interessant, da Kina kan drage fordel af vores samarbejde med USA og vores teknologiske base. For

det første er Danmark førende på en række områder indenfor medicinal- og robotindustrien, der spiller

vigtige roller i Made in China 2025 planen. For det andet har danske virksomheder, som allieret med USA,

adgang til amerikansk teknologi som Kina i større omfang udelukkes fra. I takt med at Kina udelukkes fra

investeringer i USA, som må antages foretrukket grundet deres teknologiske base, magtposition og Kinas

beholdning af USD, vender de sig naturligt mod resten af verden for at investere. I Tyskland har man oplevet,

hvordan kinesiske investeringer flytter teknologisk udvikling ud af landet, og i Danmark har den samme

nervøsitet ført til forslag om såkaldte nødbremser ved udenlandske investeringer i kritisk infrastruktur

(Jenvall 2018).

Mens Kina måske ikke har udset sig Danmark som et strategisk vigtigt marked, virker Kina til at være vigtigt

for Danmark. Tænkes strategisk er det adgangen til økonomisk vækst, der trækker, hvor danske virksomheder

gerne vil have adgang til den stærkt voksende kinesiske middelklasse, men også gerne vil tiltrække kinesiske

investeringer til Danmark for at skabe vækst og åbne en dør til det kinesiske marked (Hugo, u.å.). Jævnfør

Kinas strategi er de ikke interesseret i at øge importen af højteknologiske produkter, men derimod at øge

egen teknologiske base og være mere selvforsynende. Kinas relationelle magt synes anvendt, aktivt eller ej.

Dette kommer til udtryk ved at danske virksomheder vælger at etablere produktion og udvikling i landet på

trods af ringe, eller diskriminerende rammebetingelser (Kildebogaard 2019). I tråd med, hvad der er sket af

teknologisk overførsel fra især Tyskland, hvor investeringer giver direkte adgang til tysk knowhow (Gøttske

2018), må det forventes at Kina, når de har opnået den ønskede ekspertise, iværksætter protektionistiske

tiltag og forsøger at udkonkurrere udenlandske virksomheder (Boutrup 2017).

For at opsummere har Kina en stor relationel magt i adgangen til deres attraktive middelklasse, en magt som

Danmark ikke kan modsvare, men faktisk synes modtagelig for. Risikoen kan være, at Kina anvender

investeringer og partnerskaber med danske virksomheder til at fremme egen teknologisk udvikling, for

herefter at indføre protektionistiske tiltag mod selvsamme virksomheder. Dette understreger i den grad

Danmark store stressmodtagelighed og rolle som småstat.

Danmarks handel med USA Ifølge Danmarks statistik blev der i 2018 importeret varer for næsten 19 mia. DKK mens der blev eksporteret

for hele 56 mia. DKK til USA. Altså et betydeligt handelsoverskud. Dette gør USA til vores 3. største

27

eksportmarked og 8. største importmarked med andele på henholdsvis 13% og 4% af den samlede eksport

og import. Opgjort i SITC hovedgrupper var de tre største eksportgrupper ”54 Medicinske og pharmaceutiske

produkter”, ”74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n.” og ”87 Tekniske og videnskabelige instrumenter”.

De tre største importgrupper var ”33 Rå mineralolier og produkter deraf”, ”93 Varer ikke klassificeret efter

art” og ”79 andre transportmidler”. Der synes ikke at være en klar opdeling i varernes arbejdskraft intensitet

eller teknologi, hvorfor udvekslingen vurderes mere jævnbyrdig, dog under hensyntagen til USA's størrelse i

forhold til Danmark, der naturligt nok giver mulighed for at aftage flere produkter og dermed forklarer

handelsoverskuddet.

Danmarks og USA's udveksling af strategiske ressourcer – Den relationelle magt Danmark har været i en sikkerhedsalliance med USA siden NATOs oprettelse i 1949, og selvom der ikke har

været overhængende trusler mod dansk suverænitet, er der en klar forventning om at NATO, og USA i

særdeleshed, vil træde til og levere militære kapabiliteter til at forsvare Danmark. Derudover har Danmark

på sine missioner ofte været i koalition med USA, der har leveret rammen for operationen, hvori Danmark

indgår. USA har altså klart leveret en kritisk ressource i form af militær. Uden disse ressourcer, og samarbejde,

vil Danmark have svært ved at opretholde det forsvar vi har på nuværende tidspunkt, og vi kan da heller ikke

gøre os forhåbninger om, at kunne forsvare os mod modstandere som Rusland uden amerikansk hjælp.

Indenfor teknologi er der et samarbejde mellem Danmark og USA, hvilket i høj grad understreges af Danmark

bidrag til de nye F-35 kampfly (“Global supplier to the F-35 Lightning II” 2019). Der er altså, som handelen

også antyder, et mere jævnbyrdigt forhold, og Danmark er derfor ikke afhængig af amerikansk forskning for

at kunne opretholde en høj teknologisk base. Dette har netop været en af de afledte effekter af at outsource

arbejdskraftintensive produktioner til lande som Kina. Økonomisk spiller USA som eksportmarked en kæmpe

rolle. Men med Præsident Trumps ønske om at sætte ”America first” kan også danske virksomheder risikere

at blive ramt af importtariffer, der ikke kun er rettet mod kinesisk samhandel.

For at opsummere har USA stor relationel magt grundet deres levering af militær sikkerhed til Danmark og

sekundært deres store hjemmemarked, der udgør et vigtigt eksportmarked for danske virksomheder og

dermed for dansk økonomi. Denne relationelle magt ses anvendt til presse Danmark til oprustning i

nærområder således at amerikanske ressourcer kan flyttes til Asien, samt i opfordringer til tiltag der skal

begrænse kinesisk indflydelse på kritisk infrastruktur og adgang til teknologi.

Danmarks handlemuligheder Danmark kan som småstat aldrig opnå tilstrækkeligt indflydelse til at føre en dominanspolitik i denne konflikt.

Dette understreges også tydeligt af ovenstående redegørelse. Danmark har dog mulighed for at tilpasse sig

den ene stormagt og på den måde føre en balanceringsstrategi i samarbejde med denne. Omvendt kan landet

28

vælge at tilpasse sig konflikten uden at søge indflydelse på den, og behandle stormagters indflydelse ad hoc.

Jævnfør diskussionen i forbindelse med adaptationsmodellen er staters mulighed for at føre en passiv politik

ofte begrænset. Kun i det tilfælde hvor landet har tilstrækkelige defensive kapabiliteter til at modstå

udefrakommende pres eller hvis staten er uinteressant for konflikten, er det muligt at holde sig udenfor.

Økonomisk må Danmark forventes uinteressant for begge parter, både i import og eksport. Teknologisk er

Danmark dog i mange henseender et foregangsland. Netop dette gør os, jævnfør ovenstående analyse,

interessant for Kina, og dermed interessant for USA således at vi ikke bliver et transitland for vestlig,

amerikansk, teknologi. Danmarks rolle som NATO allieret, samt vores placering i Østersøen og Arktis gør os

interessante overfor USA i andre konflikter, men disse interesser må dog forventes at have en spill-over effekt

til denne konflikt. Det synes altså urealistisk, at Danmark kan opnå status som uinteressant i denne konflikt,

og vores udenrigspolitiske handlemuligheder må derfor være at tilpasse os konflikten eller aktivt søge at

balancere den ene pol. To muligheder der i den grad kendetegnes af stor stressmodtagelighed.

For at komme nærmere en anbefaling til dansk udenrigspolitik vil opgaven herunder opstille en række

scenarier, der under hensyntagen til den amerikanske og kinesiske strategi vil diskutere udfaldet af den førte

politik. Dette vil danne grundlaget for en teoretisk sammenligning, og en anbefaling til udenrigspolitik.

Scenarierne vil tage form som strategier efter Yargers strategiforståelse. Årsagen til dette er at det er et

gennemskueligt framework, hvor det bliver klart hvordan strukturen, samt amerikanske og kinesiske

interesser sætter rammerne for vores udenrigspolitiske handlerum i denne situation.

Såfremt Danmark ikke vælger at søge indflydelse på konflikten, må staten tilpasse sig konflikten, og parternes

ønsker. Hvordan disse påvirker Danmark, tydeliggøres af de metoder, der anvendes for stormagterne til at

nå deres mål. Fra amerikansk side vil en balanceringsstrategi, i form af inddæmning og begrænsning, primært

påvirke Danmark gennem et øget pres på at begrænse kinesisk adgang til teknologi og samhandel. Dette er

tydeliggjort med sagen omkring leverandør af 5G netværk, hvor Huawei blev genstand for megen mistanke

og ultimativt valgt fra. Sekundært vil den øgede amerikanske tilstedeværelse i Asien kræve, at der trækkes

ressourcer fra andre områder. Disse områder må enten forlades eller besættes af andre styrker. Dette er

tilfældet i Baltikum, hvor USA har krævet en større indsats fra NATO allierede, ligesom der er kommet øget

fokus og pres på øvrige NATO-landes forsvarsbudgetter. De indførte importtariffer er primært rettet mod

kinesiske varer og varegrupper, der ofte produceres i Kina, men en eskalering af konflikten kan udvide disse

tariffer til også at ramme danske importvarer, med nationaløkonomiske konsekvenser til følge. Kinas

primære interesse i Danmark forventes at være vores teknologiske base, da vores økonomiske værdi som

eksportmarked er begrænset. Således har Kina stor interesse i danske investeringer i Kina, det vil sige danske

teknologivirksomheder, der etablerer produktioner i Kina, gerne i samarbejde med kinesiske virksomheder.

29

Omvendt kan Kina også blive interesseret i at øge deres investeringer i danske virksomheder, blandt andet

for at anvende deres ophobede valutareserver på andet en amerikansk statsgæld (Pettis 2019). Selvom

kinesisk interesse i danske investeringer er begrænset, er der dog tegn på at Kina ønsker at bevare et godt

forhold til Danmark, et eksempel herpå er de nyligt tilflyttede kinesiske pandaer i København zoo (De Los

Reyes 2019; Larsen 2019). Begge parter sætter direkte og indirekte krav til Danmark, og en tilpasningsstrategi

må derfor bedst muligt tilgodese begge parter uden at favorisere. For Danmarks vedkommende kan det

betyde, at vi må gå på kompromis med egne interesser eller principper. Eksempelvis kan fravalget af Huawei

ultimativt betyde et dyrere 5G netværk for forbrugerne, ligesom Tibetsagen har været genstand for betydelig

debat omkring ytringsfrihed og danske værdier. Et mål for en tilpasningspolitik synes derfor at være at

indtage en upartisk position og minimere følgevirkninger fra konflikten. De strategiske midler Danmark kan

anvende hertil er, blandt andet, diplomati for at holde forbindelse til begge parter og være på forkant med

situationen for bedst muligt at kunne navigere i den. Dernæst skal lovgivning søges at være upartisk, og

staten skal følge en ikke-sikkerhedspolitisk motiveret tilgang til samhandel. Således kan Danmark søge at

være profitmaksimerende fremfor sikkerhedsmaksimerende, og være opportunistisk i sine relationer med

parterne. Baseret på mål og midler åbnes en række metoder, hvoraf nogle er nævnt herunder. På den

diplomatiske side bør Danmark anerkende parternes interesser og give efter for ikke-truende og ikke-

eskalerende ønsker og krav. Årsagen hertil er at Danmark bør holde sig på bedst mulig fod med begge parter,

hvilket spiller direkte ind på en ikke-sikkerhedspolitisk motiveret tilgang til lovgivning og handel, hvor statslig

kontrol med virksomheder og udenlandske investeringer bør undgås, ligesom den profitmaksimerende

adfærd tilbyder en mere upartisk tilgang til samhandel. Dette betyder også, at Danmark skal udnytte kinesisk

interesse i danske virksomheder til at tiltrække kapital, og om muligt få adgang til det voksende kinesiske

marked, ligesom de skal udnytte amerikansk interesse i Arktis, Østersøen og Baltikum til at modstå

amerikansk pres.

Danmark har allerede forbindelser til begge parter, og kan vælge at styrke alliancen med den ene på

bekostning af den anden i en balanceringspolitik. Bilateralt betyder det grundet magtbalancen at Danmark

tilpasser sig én pol fremfor at tilpasse sig konflikten. I tilfældet hvor vi vælger vores allierede gennem længst

tid, og som også længe har været garant for dansk sikkerhed, USA, kan målet formuleres som ”øget alliance

med USA”. Midlerne til at nå dertil kan blandt andet være at tage aktiv stilling i konflikten og arbejde

målrettet på at begrænse kinesisk adgang til teknologi ved at sikkerhedsliggøre kinesiske relationer og

samhandel. Desuden kan Danmark støtte op om USA's oprustning i Asien ved selv at opruste, og være mere

aktiv i nærområder som Baltikum, således at USA kan frigøre ressourcer. På metode niveau kan det betyde,

at der indføres skærpet kontrol med udenlandske investeringer og partnerskaber i danske

teknologivirksomheder efter amerikansk forbillede, og at vital infrastruktur beskyttes mod uønsket

30

indblanding. Kinesisk pres bør afvises med henvisning til egne og amerikanske interesser. Omvendt kan

Danmark skønne, at det økonomiske potentiale i Kina er værd at forfølge, og vi derfor vælger den side i

konflikten. Således kan målet formuleres som ”øget alliance med Kina” og midlerne til at nå målet kan være

aktivt at øge samhandlen med Kina, styrke diplomatisk bånd og aktivt tilkendegive at man støtter kinesiske

interesser i konflikten. Metoderne kan blandet andet være en motiverende lovgivning til kinesisk samhandel

gennem for eksempel subsidier og skattefordele. Desuden bør Danmark modstå andre nationers pres på Kina

i form af valg af 5G leverandør eller militær oprustning til amerikansk fordel.

De tre strategier formuleret ovenfor er gengivet for overskuelighedens skyld herunder, inden der

præsenteres en analyse af forventede konsekvenser af hvert scenarie

Balancering Tilpasning til konflikt Balancering

Mål Øget alliance med USA Minimer følgevirkninger

af konflikten

Øget alliance med Kina

Midler Lovgivning mod kinesisk appropriation af teknologi Sikkerhedsliggørelse af samhandel Aktiv stillingtagen

Diplomati Upartisk lovgivning Ikke-sikkerhedspolitisk motiveret tilgang til samhandel opportunisme

Øget dansk-kinesisk samhandel Diplomati Aktiv stillingtagen

Metoder Indfør kontrol med udenlandske investeringer og partnerskaber Beskyttelse af vital infrastruktur Beskyttelse af førende teknologi Modstand mod kinesisk pres

Anerkend og giv efter for ikke-truende interesser Undgå statslig kontrol med virksomheder og investeringer Profitmaksimerende fremfor sikkerhedsmaksimerende tilgang til samhandel Udnyt kinesisk interesse i virksomheder Udnyt amerikansk interesse i Arktis, Østersøen og Baltikum

Motiverende lovgivning til kinesisk samhandel Modstand mod udefrakommende pres mod Kina

31

Forventede teoretiske konsekvenser af valgte politik – Scenarieanalyse Staters indbyrdes aktion i international politik sammenlignes af Waltz med private virksomheders adfærd på

markeder (Waltz 1979), således at enheder ikke kan handle i et vakuum men påvirker, og påvirkes af, andre.

Konsekvensen er ofte, at enhederne ender i suboptimale situationer fordi de ikke kan kontrollere markedet.

Et relevant eksempel er, hvordan to store udbydere på et marked ikke kan samarbejde om at sætte en

optimal monopolprofit, da begge parter har incitament til at afvige og profitere på modpartens bekostning.

Små udbydere på markedet kan kun i ringe grad påvirke prisen, da deres udbud ikke er tilstrækkeligt. De må

så være pristagere og acceptere situationen som store udbydere sætter. På samme måde kan Danmark ikke

gøre sig forhåbninger om at påvirke situationen nævneværdigt gennem en selvstændig balancering af

konflikten, det vil sige lav indflydelsesevne, ligesom man må tage situationen for givet, det vil sige høj

stressmodtagelighed. Dette ændrer dog ikke på, at stormagterne stadig er i skarp konkurrence, og i

situationen balancerer den anden ved at maksimere egen magt. Det er netop denne maksimerende adfærd,

der kan påvirke Danmarks evne til succesfuldt at føre en tilpasningsstrategi som beskrevet ovenfor. Da

magten er relativ, vil en afvisning af den ene parts interesser, med ønsket om at forblive upartisk og undgå

gengældelse, altid betyde at den anden stilles bedre. Metoderne i tilpasningspolitikken vil fungere som

eksempler herpå. Ved at undgå statslig kontrol med virksomheder og investeringer har Kina adgang til dansk

teknologi og kan dermed følge sin egen strategi gennem opkøb eller appropriation af intellektuel ophavsret.

Såfremt Danmark anerkender Kinas ret til Tibet, øges Kinas økonomiske base, og deres magt øges. Ved at

profitmaksimere i sin samhandel risikerer Danmark at den kinesiske stat gennem valutakurser og

statssubsidier holder priserne kunstigt lave, og dermed øger deres handel, og dermed potentielt deres magt.

Alt i alt tyder en tilpasningsstrategi på, at være til kinesisk fordel da deres strategi er proaktiv og tilbyder

umiddelbar økonomisk gevinst. Modsat kan den amerikanske strategi have bekostelige konsekvenser i form

af dyrere forbrugsvarer og øget forsvarsbudget. Konsekvensen heraf kan være at Danmark ufrivilligt kommer

til at balancere til fordel for Kina og kan blive mødt med ultimative krav fra USA, vores sikkerhedsallierede

gennem NATO og store eksportmarked. Således ser strukturen altså ikke ud til at give særligt meget plads til

at tilpasse os begge parter og indtage en upartisk rolle, da begge landes maksimerende adfærd udnytter

vores stressmodtagelighed og ultimativt vil tvinge os til at vælge side, om vi vil det eller ej. Denne konsekvens

nævnes også af Waltz som ”de små beslutningers tyranni” (Waltz 1979, 108).

Dette reducerer Danmarks muligheder til en balanceringsstrategi, hvor vi enten tilpasser os USA eller Kina. I

konflikten vil vi opnå indflydelse gennem stormagten, og på den måde hjælpe til med at vinde kampen og

undgå at stå på den tabende side. Dette er en klassisk Bandwagon strategi indenfor magtbalance teori.

Såfremt vi vælger at støtte USA's mål om at begrænse og inddæmme Kina, vil vores mål være at styrke

alliancen med USA, og åbent kommunikere dette samt tage tiltag, der begrænser kinesisk handlerum, og

32

understøtter øget amerikansk tilstedeværelse i Asien. Danmarks ringe størrelse til trods vil dette forskyde

magtbalancen til amerikansk fordel. Konsekvensen for Danmark vil være en forværret relation til Kina, hvor

vi kan forvente nedbrud i kommunikation og samhandel til skade for dansk erhvervsliv, ligesom pandaerne

på dansk jord risikerer at blive hentet hjem (Larsen 2019). Økonomisk vil Danmark lide tab gennem tabte

import indtægter, og reduceret adgang til kinesisk produktion med dyrere produkter til følge. Danske

virksomheder har foretaget betydelige investeringer i Kina i størrelsesordenen 33mia. DKK fordelt på 482

datterselskaber ifølge Dansk Erhvervs Markedsrapport Kina 2019. Udsigterne for disse er ukendte men

forventeligt negative ved en eskalering af konflikten med Danmark som aktiv støtte af amerikansk politik. På

lang sigt risikerer Danmark at få begrænset adgang til kinesiske produkter, samt salg til den voksende

købestærke kinesiske middel- og overklasse. Kinesisk vækst må dog forventes at aftage som følge af

handelskonflikten, hvilken i lille grad mindsker incitamentet til en dansk-kinesisk alliance. Omvendt må

Danmark forventes, at kunne fortsætte det militære og økonomiske samarbejde med USA, der er både større

og mere ligeværdigt end det kinesiske, men uden det forventede vækstpotentiale, hvorfor Danmark kan

forsøge at udnytte situationen og øge samhandlen med USA blandt andet gennem bilaterale aftaler uden om

importtariffer.

Skulle Danmark vælge at støtte Kina i konflikten og aktivt hjælpe dem med at øge deres dominans i Asien, vil

vores mål blive formuleret som øget alliance med Kina, og vi vil åbent støtte kinesiske interesser. Dette vil

give incitamenter til øget dansk-kinesisk samhandel med håb om at tiltrække kinesiske investeringer på dansk

jord og øget adgang til købestærke kinesiske forbrugere. Danmarks ringe størrelse til trods vil dette forskyde

magtbalancen til kinesisk fordel, og det vil være et stærkt signal, da Danmark er NATO medlem og har været

det siden organisationens oprettelse. Konsekvenserne må ventes at være et forværret forhold til USA både

militært og økonomisk. Særligt kan adgangen til amerikansk teknologi blive begrænset af vores valg af

allierede (Müller 2019). Militært kan vi få problemer med at få adgang til amerikanske efterretninger, da de

er tilbageholdende med at videregive informationer på ”usikre netværk” (Bryan-Low m.fl. 2019). Økonomisk

risikerer Danmark, at blive ramt at sanktioner mod danske varer i forbindelse med en eskalering af konflikten

og indførelse af yderligere tariffer. Den danske eksport til USA er på 56 mia. DKK, det vil sige dobbelt så stor

som den til Kina, og med en koncentration på ”Medicinske og pharmaceutiske produkter” der udgør 47% af

vareeksporten, er Danmark et let offer for importtariffer. Til gengæld for at støtte Kina må Danmark derfor i

høj grad søge at udnytte situationen til at modtage kompensation for økonomisk og teknologisk nedgang via

øgede investeringer, partnerskaber og samhandel. Udsigten til at modtage en sådan håndsrækning synes dog

begrænset da Xi Jinpings Made in China strategi netop lægger vægt på kinesisk selvforsyning, så snart de

nødvendige teknologier er på plads. Danmark må derfor reelt frygte, at samhandlen bryder sammen når den

kinesiske teknologiske base når et tilfredsstillende niveau. Et scenarie som ikke er utænkeligt, da Kina

33

favoriserer lokalt producerede varer, og tidligere har vist sig at øge diskriminationen mod udenlandske

virksomheder, når kinesisk teknologi har udviklet sig tilstrækkeligt (Boutrup 2017).

Konklusion – Danske handlemuligheder i den økonomiske

stormagtskonflikt Uden mulighed for at forholde sig passivt i konflikten, og med en tvungen balancering til kinesisk fordel, som

en sandsynlig konsekvens af en upartisk tilpasningspolitik, må Danmark vælge side; ønsker vi en bevægelse

mod vores gamle allierede og leverandør af militær sikkerhed USA, eller mod det økonomiske

vækstpotentiale Kina?

En bevægelse mod USA kan betyde øget pres på danske forsvarsbudgetter og, mulige stigninger i det

generelle prisniveau, da adgangen til kinesisk produktion må forventes at blive reduceret, ligesom et

vækstpotentiale i form af den stigende købestærke kinesiske middel- og overklasse synes uden for

umiddelbar rækkevidde. Til gengæld er situationen ikke ny for Danmark, da vi har samarbejdet tæt med USA

stort set siden anden verdenskrig, vi var således også med til at oprette Atlantpagten, senere NATO, i 1949.

Oprustningen i Baltikum kan synes at være en fordel for Danmark, idet umiddelbare trusler mod dansk

sikkerhed synes at komme fra Rusland. På lang sigt kan Danmark forsøge at veksle noget af sin velvilje til

fordele indenfor amerikansk samhandel eller slækkede krav om udgifter til militær, men i et neorealistisk

selvhjælpssystem er dette dog aldrig sikkert.

En bevægelse mod Kina kan betyde reduceret adgang til amerikansk teknologi og militære kapabiliteter,

ligesom vores forhold til USA som militær allieret må forventes at blive forværret. På den økonomiske side

risikerer især danske medicinalprodukter at blive offer for intensivering i handelskonflikten, da denne post

alene udgør næsten det samme som den totale eksport af varer til Kina. Gevinsten ved denne bevægelse skal

være øget adgang til kinesiske investeringer og samarbejder, der giver adgang til et ellers lukket kinesisk

marked. Med forventede høje vækstrater i fremtiden, synes denne strategi at have enorm økonomisk

potentiale for en eksportorienteret nation som Danmark, der i den nuværende situation eksporterer relativt

lidt til Kina. På lang sigt risikerer Danmark dog at blive offer for kinesisk nationalisme og protektionisme,

således at danske virksomheder presses ud når kinesisk teknologi og produktion har nået et niveau i

overensstemmelse med ”Made in China” strategien. I et neorealistisk selvhjælpssystem kan dette ingenlunde

udelukkes.

Der synes umiddelbart at være flest håndgribelige fordele ved en bevægelse mod USA som allieret, om end

bevægelse, med fordel kan søges udført gradvis for at minimere skader på dansk økonomi og erhvervsliv og

dermed en længst mulig omstillingstid.

34

Udfaldet af ovenstående analyse synes i overensstemmelse med observeret empiri. Danmark har øget sit

forsvarsbudget og sin tilstedeværelse i nærområdet for at frigøre amerikanske militære ressourcer til Asien.

Danmark har, direkte eller indirekte, taget hensyn til amerikansk ønske om at holde kinesiske virksomheder

ude af fremtidens vitale infrastruktur. Mens denne bevægelse foregår på det politiske plan, hvor

sikkerhedspolitik hører hjemme, synes dansk erhvervsliv, at skubbe på for øget samarbejde med Kina for

netop at få adgang til det vækstpotentiale som landet synes at have (Witt Olesen 2019). Danmark bør ikke

give incitamenter til øget dansk-kinesisk samarbejde men opfordre til opportunisme under hensyntagen til

ønsket om at begrænse teknologisk appropriation. Danmark, og dansk erhvervsliv, kan med fordel søge at

opdyrke nye eksportmarkeder som alternativer til det kinesiske.

Perspektivering – Muligheder udenfor den teoretiske ramme Som nævnt i afsnittet om Danmark som småstat er en generel mulighed også at aktivt arbejde for en

international retsorden med henblik på at tøjle anarkiet og stormagterne, og dermed opnå indflydelse på

trods af en beskeden størrelse (Branner 2002). Under neorealismen er international retsorden i sig selv ikke

en mulighed, da magten er ligger hos staterne, og ikke kan samles hos en central instans. Det er ikke at

forveksle med den totale fravær af international ret og institutioner, neorealismen ser det blot, som et middel

stormagterne bruger til at projicere sin egen magt. Dette kan forklare hvorfor stormagterne fra anden

verdenskrig insisterede på særligt gunstige vetoregler i FN, og hvorfor FN ikke har sit eget militær. Ikke desto

mindre kan det være gunstigt for Danmark at afdække mulighederne for at arbejde mod en international

retsorden der kan mægle mellem, og tøjle stormagter således at situationer som denne kan undgås i

fremtiden. Dette skal især ses i lyset af den seneste udvikling i samhandlen mellem EU og USA der også ventes

at ramme Danmark (ritzau 2019). Danmark har netop i denne sag vendt sig mod en organisation, der, som

Branner siger, kan udbrede dansk indflydelse udover vores størrelse, ved at indgå i samarbejdet EU (ritzau

2019). En sådan bevægelse mod internationalt samarbejde og retsorden, ikke bundet af stormagter, fanges

i ideen om Liberal Internationalisme. Denne teoretiske retning indkapsles i fem hovedpunkter: 1) åbenhed,

2) løse regelbaserede relationer, 3) en slags sikkerhedssamarbejde, 4) tanken om at strukturelle ændringer

er mulige og 5) at verden trækkes i en progressiv retning mod liberalt demokrati (Ikenberry 2018). Dette

perspektiverende og diskuterende afsnit har til formål at afdække mulighederne for at oprette og indgå i en

sådan verdensorden. Det vil sige en strukturel ændring fra anarki til hierarki. Analysen vil præsentere fordele

og udfordringer ved denne struktur, og slutte med et løst forslag til, hvorfor vi ikke er der endnu og hvilke

tiltag, der nødvendigvis bør sættes i gang for at skubbe verden i retning af Liberal Internationalisme.

Det er særligt de tre første punkter der ligger fundamentet for de fordele der tilbydes i en hierarkisk verden.

Her har nationer mulighed for at differentiere, og specialisere, sig uden at skulle opretholde egen sikkerhed.

35

Det giver derfor mulighed for verdensomspændende arbejdsdeling og specialisering, med forventeligt

enormt potentiale for vækst og velstand. Såfremt stater er åbne om deres processer, skabes der ikke

spændinger og incitament til national oprustning. Holdes grænser og markeder åbne til international handel,

er fundamentet for udveksling og velstand skabt. De løse regelbaserede relationer sikrer at nationer i tilfælde

af disputs, kan løse denne fredeligt. Hele systemet sikres af et sikkerhedssamarbejde. Ikenberry kommer i sin

artikel ikke yderligere ind på dette, men der må som minimum etableres tre former for sikkerhed: 1)

retssikkerhed, 2) militærsikkerhed og 3) økonomisk sikkerhed. Retssikkerheden sikrer staternes rettigheder,

og fjerner incitamentet til selv at opbygge magt, da magt ikke længere er lig med ret. Den militære sikkerhed

har to formål. Som ordenshåndhæver overfor stater der har modtaget dom, og som beskyttelse mod

uroligheder fra ikke statslige aktører. Den økonomiske sikkerhed skal have til formål at sikre lige muligheder

for alle stater i en verden, hvor specialiseringen forventes at stige. Det er således ikke hensigten at nogle

lande dømmes til arbejde i den lave ende af værdikæden, mens andre befinder sig i den høje. Dermed

risikeres internationale spændinger og kimen til konflikt er lagt. Hvordan, og i hvad omfang, denne fordeling

bør finde sted er uvist, og til stor ideologisk debat, og uden for denne opgaves omfang og

problemformulering. Det overordnede formål er at fjerne den usikkerhed der er mellem stater og som giver

incitament til selvhjælp og oprustning.

De næste to punkter repræsenterer i høj grad de udfordringer, som Liberal Internationalisme står overfor.

For at åbne statens grænser, markeder og processer, at underlægge sig internationale regler og støtte

oprettelsen af et troværdigt internationalt sikkerhedssystem, kræver det at stater afgiver enorme mængder

magt. Stormagter vil i sagens natur miste mest ved denne bevægelse mod international retsorden. Det er

derfor også forventeligt, at det er disse stormagter, der er mest skeptiske ved skiftet, og troen på den

strukturelle ændring. Afvæbningen og oprettelsen af de internationale organer skal således ske på en sådan

måde, at magtbalancen mellem verdens stormagter ikke ændres, men samles i et centralt organ der ikke kan

kontrolleres af enkelte stater. De internationale institutioner skal organiseres således, at ingen lande skal

frygte for deres sikkerhed, men alle lande har mulighed for at blive hørt, men samtidig kan forvente rettidig

respons på internationale anliggender. Netop behandlingstiden er meget lang i nuværende internationale

organisationer som FN og WTO da alle stater netop skal høres, og stormagter har mulighed for at nedlægge

veto mod beslutninger, der strider mod deres nationale interesser. Liberal Internationalisme har desuden i

sine fem ideer indbygget en norm om liberalt demokrati, en styreform som ikke alle verdens lande er enige i

som den mest optimale. Der er derfor indbygget ideologiske kampe i oprettelsen af dette system, hvor lande

som Kina måske vil se det som vestens måde at påtvinge egne værdier ned over Kina. Så længe Kina er i

fremgang bliver det derfor svært at overbevise dem om nødvendigheden af international orden og afgivelse

af magt.

36

Liberal Internationalisme tilbyder global sikkerhed og mulighed for fremskridt og velstand. Vejen dertil synes

dog lang, og indebærer afvæbningsprocesser og forhandling af aftaler som alle lande kan tilslutte sig.

Der findes allerede internationale institutioner, der i teorien giver ovenstående muligheder, men hvorfor ser

det så ud til at USA og Kina vælger at balancere hinanden ud fra en neorealistisk tankegang? Ikenberry

(Ikenberry 2018) foreslår at det er de nuværende institutioners oprindelse og organisering, der spænder ben

for den ægte liberale internationalisme. WTO burde som international handelsorganisation have mulighed

for at mægle mellem stridende parter, ligesom de også har mulighed for at afsige domme i sager (ritzau

2019). WTO har dog ingen magtbeføjelser til at gennemføre deres afgørelser overfor staterne. De er derfor

afhængige af at stater, især stormagter, enten følger afgørelserne frivilligt, eller vælger at stå bag dem som

tredjepart og håndhæve afgørelserne. WTO, som et produkt af GATT der opstod i den vestlige blok under

den kolde krig, har en autoritetskrise, da de netop ikke er stand til at håndhæve egne afgørelser. Den lange

behandlingstid i WTO styrker umiddelbart også tanken om, at WTO kun har ringe magt over staterne

internationalt. FN burde som international organisation, med erfaring indenfor militære operationer have

potentialet til at tilbyde et internationalt sikkerhedssystem, i tråd med det beskrevet ovenfor. Problemet er

dog det samme som med WTO. FN har en autoritetskrise da den har været et produkt af anden verdenskrig

og siden som mæglende part mellem øst og vestblokken, hvad er nu dens formål, og hvilke instrumenter har

FN til at håndhæve afgørelser? Løsningen på disse udfordringer er, om liberale demokratier i vesten som

tidligere succesfuldt har udbredt systemet, er i stand til at transformere det til at være andet end et

kapitalistisk instrument, til udbredelse af samhandel til gavn for vesten, bygget på vestlige værdier som

liberalt demokrati. Samt om de nuværende institutioner kan transformeres til at inkludere stadig flere

nationer, således at institutionernes autoritet genopbygges (Ikenberry 2018).

Selvom transformationen skal ske gennem stormagterne, er det i Danmarks interesse at verden bevæger sig

i en stadig mere liberalistisk verden, hvorfor vi bør søge alle muligheder for at fremme projektet. Dette kan

ske gennem opbakning til institutionerne, ved at søge poster i institutionerne, samt foreslå institutionerne

som mæglere i konflikter. Alt sammen med henblik på at opbygge et følgeskab og mindske identitetskrisen

hos de eksisterende institutioner.

37

Appendiks

Appendiks 1: Hans Branners Magtformer (Branner 2015, 22)

Appendiks 2: Adaptationsmodellen (Branner 2002, 210)

38

Kilder “2019 United States Military Strength”. 2019. 2019. https://www.globalfirepower.com/country-military-

strength-detail.asp?country_id=united-states-of-america. Bjørnager, Jens Anton. 2015. “Forstå Tibet-sagen på to minutter”. Berlingske.dk, 2. oktober 2015.

https://www.berlingske.dk/content/item/112237. Bloomberg.Com. 2019. “China Could Outrun the U.S. Next Year. Or Never”, 8. marts 2019.

https://www.bloomberg.com/opinion/articles/2019-03-08/will-china-overtake-u-s-gdp-depends-how-you-count.

Boutrup, Christina. 2017. “Ekspert: Kina bliver en seriøs robot-konkurrent | Erhverv | fyens.dk”, 2017. https://www.fyens.dk/erhverv/Ekspert-Kina-bliver-en-serioes-robot-konkurrent/artikel/3206323.

Branner, Hans. 2002. Det ny Europa: international politik i forandring. København: Columbus. ———. 2015. Global politik: grundbog til international politik. Kbh.: Columbus. Bryan-Low, Cassell, Colin Packham, David Lague, Steve Stecklow, og Jack Stubbs. 2019. “Hobbling Huawei:

Inside the U.S. War on China’s Tech Giant”. Reuters. 2019. https://www.reuters.com/investigates/special-report/huawei-usa-campaign/.

Christina, Boutrup. 2018. “Kronik: Hold øje med Made in China 2025”. Ingeniøren, 2018. https://ing.dk/artikel/kronik-hold-oeje-med-made-in-china-2025-221861.

De Los Reyes, Marco. 2019. “Ekspert: Pandaer handler om meget mere end venskab | Indland | DR”, 2019. https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-pandaer-handler-om-meget-mere-end-venskab.

Dibek, Elif. 2012. “What Are the Basic Concepts of Neorealism?” ResearchGate. 2012. https://www.researchgate.net/post/What_are_the_basic_concepts_of_neorealism.

“Global supplier to the F-35 Lightning II”. 2019. 2019. https://www.terma.com/aeronautics/advanced-aerostructures/the-worlds-largest-industrial-project/.

Gøttske, Martin. 2018. “Massive kinesiske opkøb i Europa får europæerne til at ryste”. Information, 23. juli 2018. https://www.information.dk/udland/2018/07/massive-kinesiske-opkoeb-europa-faar-europaeerne-ryste.

Heginbotham, Eric. 2015. The U.S.-China Military Scorecard: Forces, Geography, and the Evolving Balance of Power, 1996-2017. Santa Monica, CA: RAND.

Hugo, Gaarden. u.å. “Partnerskaber tiltrækker kinesiske investeringer”. Ikenberry, G. John. 2018. “The end of liberal international order?” International Affairs 94 (1): 7–23.

https://doi.org/10.1093/ia/iix241. Inton, Christian. 2019. “China Challenge: Xi’s Army Is Replacing the U.S. as Asia’s Mightiest”. Reuters, 2019.

https://www.reuters.com/investigates/special-report/china-army-xi/. “Iraq War Illegal, Says Annan”. 2004, 16. september 2004.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/3661134.stm. Jenvall, Line. 2018. “Erhvervslivet: Kinas investeringer i Danmark er ikke problemet - det er manglen på

dem”. DR. 2018. https://www.dr.dk/nyheder/politik/erhvervslivet-kinas-investeringer-i-danmark-er-ikke-problemet-det-er-manglen-paa-dem.

Kildebogaard, Jesper. 2019. “Nye love driller danske tech-virksomheder på verdens største digitale marked”. FINANS. 2019. https://finans.dk/erhverv/ECE11442851/kina-strammer-grebet-danske-techvirksomheder-faar-svaerere-vilkaar-paa-verdens-stoerste-digitale-marked/.

“Kina fik Københavns Zoo til at fjerne Taiwan fra verdenskort”. 2019. Berlingske.dk. 8. august 2019. https://www.berlingske.dk/content/item/1391133.

Larsen, Jan. 2019. “Kina-kender: Har Kinas pandadiplomati lukket munden på Danmark? - Altinget - Alt om politik: altinget.dk”. 2019. https://www.altinget.dk/artikel/kina-ekspert-kinas-pandadiplomati-lukker-munden-paa-danmark.

Mearsheimer, John J. 2019. “Bound to Fail: The Rise and Fall of the Liberal International Order”. International Security 43 (4): 7–50. https://doi.org/10.1162/isec_a_00342.

39

Müller, Thea Deleuran. 2019. “USA smider Tyrkiet ud af samarbejde om F-35-fly”. DR. 2019. https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-smider-tyrkiet-ud-af-samarbejde-om-f-35-fly.

Office of the United States Trade Representative. u.å. “The People’s Republic of China”. Set 24. september 2019. https://ustr.gov/countries-regions/china-mongolia-taiwan/peoples-republic-china.

Orr, Gordon. 2018. “What to Expect in the Chinese Economy | McKinsey”. 2018. https://www.mckinsey.com/featured-insights/china/what-can-we-expect-in-china-in-2019.

Pettis, Michael. 2019. “China Cannot Weaponize Its U.S. Treasury Bonds - Carnegie Endowment for International Peace”. 2019. https://carnegieendowment.org/chinafinancialmarkets/79218.

Reuters. 2019. “Explainer: Will China Dump U.S. Bonds as a Trade Weapon? Not so Fast”, 28. maj 2019. https://www.reuters.com/article/us-usa-trade-china-bonds-explainer-idUSKCN1SY0BS.

ritzau. 2019. “Udenrigsminister: USA’s handelsangreb skader dansk handel”. FINANS. 2019. https://finans.dk/erhverv/ECE11660059/udenrigsminister-usas-handelsangreb-skader-dansk-handel/.

Seth, Shobhit. 2019. “Why China Buys U.S. Debt With Treasury Bonds”. Investopedia. 2019. https://www.investopedia.com/articles/investing/040115/reasons-why-china-buys-us-treasury-bonds.asp.

“Seven Chinese Defence Firms in World’s Top 20, Think Tank Says”. 2018. South China Morning Post. 25. august 2018. https://www.scmp.com/news/china/diplomacy-defence/article/2161296/seven-chinese-defence-firms-worlds-top-20-international.

Statista. 2019. “U.S.: Number of Full-Time Workers in April 2019”. Statista. 2019. https://www.statista.com/statistics/192361/unadjusted-monthly-number-of-full-time-employees-in-the-us/.

Sørensen, Camilla T.N. 2018. “Camilla T.N. Sørensen i RÆSON33: Silkevejen – Xi’s store satsning « RÆSON”. 2018. https://www.raeson.dk/2018/camilla-t-n-soerensen-i-raeson33-silkevejen-xis-store-satsning/.

The Deparment of Defense. 2019. “INDO-PACIfIC STRATEGY REPORT: Preparedness, Partnerships, and Promoting a Networked Region”.

Waltz, Kenneth N. 1979. Theory of international politics. 1st ed. Boston, Mass: McGraw-Hill. Witt Olesen, Karen. 2019. “Kina presser danske virksomheder - Dansk Industri”. 2019.

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2019/6/kina-presser-danske-virksomheder/.

“World military expenditure grows to $1.8 trillion in 2018 | SIPRI”. 2019. 2019. https://www.sipri.org/media/press-release/2019/world-military-expenditure-grows-18-trillion-2018.

“WTO | China - Member information”. u.å. Set 21. september 2019. https://www.wto.org/english/thewto_e/countries_e/china_e.htm.

Yarger, Harry. 2006. “Toward a theory of strategy: Art Lykke and the Army War College Strategy model”. U.S. Army War College Guide to national security policy and strategy 2006.

Yeung, Karen. 2019. “Could China dump its US Treasuries to fight the trade war? A contrarian view is emerging in Beijing | South China Morning Post”. 2019. https://www.scmp.com/economy/china-economy/article/3011551/could-china-dump-its-us-treasuries-fight-trade-war-contrarian.