h20 køge - korsør støjskærm e20, slagelse november...

GAPS Støjskærm

H20 Køge - Korsør Støjskærm E20, Slagelse

November 2014

Særlige betingelser og beskrivelser

GAPS Etablering af Støjskærm Indholdsfortegnelse

1

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................................................................................................... 1

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE FORKORTELSER .............................................................................. 2

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) ............................................................................................ 22 STYRING OG SAMARBEJDE .................................................................................................................... 22 ARBEJDSPLADS........................................................................................................................................ 31 JORDARBEJDER ....................................................................................................................................... 45 AFVANDING ............................................................................................................................................... 53 AFMÆRKNINGSMATERIEL ...................................................................................................................... 56 KØREBANEAFMÆRKNING ....................................................................................................................... 59 VEJAUTOVÆRN OG TILHØRENDE UDSTYR ......................................................................................... 60 FUNDERING ............................................................................................................................................... 61 STILLADS OG FORM ................................................................................................................................. 65 SLAP ARMERING ...................................................................................................................................... 66 BETON ........................................................................................................................................................ 67 STÅLARBEJDER ........................................................................................................................................ 72 OVERFLADEBEHANDLING AF STÅL ....................................................................................................... 76 ALUMINIUMSKASSETTER TIL STØJSKÆRM ......................................................................................... 81 TRÆBEKLÆDNING ................................................................................................................................... 92 MONTAGESYSTEM TIL TRÆBEKLÆDNING ........................................................................................... 94

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) .................................................................................... 100 TILBUDSLISTENS POSTER .................................................................................................................... 100 01 ARBEJDSPLADS ............................................................................................................................. 100 02 JORDARBEJDER ............................................................................................................................. 102 03 AFVANDINGSARBEJDER ............................................................................................................... 103 07 UDSTYR ........................................................................................................................................... 104 40 BEPLANTNING ................................................................................................................................ 105 54 FUNDERING .................................................................................................................................... 105 55 STILLADS OG FORM ...................................................................................................................... 106 72 STØJSKÆRME ................................................................................................................................ 106 TILLÆGSPOSTER ................................................................................................................................... 107

GAPS Etablering af Støjskærm Fortegnelse over anvendte forkortelser

2

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE FORKORTELSER AAB Almindelig arbejdsbeskrivelse AB Asfaltbeton ABB Asfaltbeton bindelag AB 92 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed,

Boligministeriet BS Bundsikring DKTM3 Koordinater DVR90 Koter DS Dansk Standard GAB II Grusasfaltbeton type II GVS Grundvandsspejl SAB Særlige arbejdsbeskrivelser SB Særlige betingelser SG II Stabilt grus, kvalitet II TAG Tilbuds- og afregningsgrundlag TBL Tilbudslisten PSS Plan for sikkerhed og sundhed VD Vejdirektoratet

GAPS Støjskærm Bestemmelser om Udbud og Tilbud

3

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD

1. ALMENT

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.

2. ORIENTERING

Entreprisen er benævnt ”GAPS støjskærm” og omfatter etablering af støjskærm langs en ca. 0,5 km lang strækning på M20, mellem afkørsel 38 Slagelse Ø og 39 Slagelse S i den Sydgående retning af motorvejen. Entreprisen er beliggende i Region Sjælland og Slagelse kommune. Bygværksidentifikation: Bygreg: 21510 Bygværksid: 0000020-11-075.23 Bygbetegn: SS HS til Kmt 90/0476 Strækning: KØGE-KORSØR (SIDEANLÆG, HØJRESIDE) Km/m: 89/0970 Entreprisenummer hos Region Sjælland: E14 Entreprisen omfatter i hovedtræk: Alle anlægsarbejder, rydning, byggeplads og retablering i forbindelse med etablering af ca.600 lbm. Støjskærm i standard udførelse jfr. udbudsmaterialet. Skærmen er 4 meter over vejplan og anlægges på skråning i umiddelbar i forlængelse af rastepladsen Antvorskov Nord. En del af rastepladsen anvendes til byggeplads for arbejderne. I tilbuddet skal medtages alle beskrevne og tilhørende følgearbejder ifm. Støjskærmens anlæg. Omfatter bl.a. følgende.

- Afrømning af vækstlag og muld i forbindelse med placering af betonpæle, stålpæle og betonskørter.

- Afvanding.

- udgravning ved pæletop og inde i toppen af stålpælene i forbindelse med udstøbning af pæletop, ved placering af betonskørter, udgravning for tavlefundament samt udgravning for ledningsgrav.

- Genindbygning af egnet råjord ved pæletop, under betonskørter, omkring portalfundament, samt

terrænregulering og udlægning af overskudsjord efter nærmere aftale med tilsynet samt genindbygning af jord i ledningsgrave.

- Levering og lægning af dræn, vejbrønde, tætte ledninger, etablering af udløbsbygværker

Omlægning af dræn og tilslutning af dræn og ledninger.

- Etablering af afmærkning på kørebanen med lang holdbarhed.

- Funderingsarbejder for etablering af støjskærm.

- Fremstilling, levering og montering af aluminiumskassetter til støjskærmen.


4

- Græssåning langs ny støjskærm og indenfor arbejdsarealer.

- Etablering af træ-plantehuller. Posten er en option.

- Levering og plantning af træer samt øvrige

- Jordbundsanalyse og gødskning

Der henvises endvidere til det øvrige projektmateriale.

I nærhed af byggeområdet er et §3 klassificeret område, som kan ses på A(0-0)1.18.004. Se også afsnit 7.7 Ved arbejder i og ved naturområder (§ 3 - områder, vandløb) skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Der henvises i øvrigt til Situationsplan L(0-0)7.99.005 iht. dok liste. Arbejdet skal udføres iht. tidsplanen doc. GAPS_01-03_TID_A_0_1367 i perioden 02-02-2015 til 17-07-2015. Der åbnes mulighed for at entreprenøren kan forslå en alternativ funderingsmetode til borede betonfundamenter. Entreprenøren har det fulde ansvar for funderingsløsningen. I så fald benyttes fradragsposten på tilbudslistens forside og der vedlægges en detaljeret beskrivelse af alternativet. Funktions og dimensioneringskrav til fundamenter er som SAB angivne standarder samt som beskrevet i SAB funderingsafsnit.

Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Endeligt omfang aftales med tilsynet.

Forurenede arealer Jorden inden for vejskel er karakteriseret som rabat jord. Der henvises bl.a. til SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB jordarbejder, afsnit 7 samt TAG: 1002.39 Forurenet jord. Entreprenøren skal søge rådighedstilladelse hos Vejdirektoratet. Standard skema for ansøgning om rådighed kan findes på VD’s hjemmeside. Rådighedsansøgningen sendes ti til VDN (Næstved) – att.: Kirsten Jensen. Bygherre er: Region Sjælland Alleen 15 – 4180 Sorø Projektchef Henrik Bendix Olsen [email protected] Bygherrerådgiver er: Kuben Management Dusager 22 – 8200 Åarhus N Kurt Smedegaard Larsen [email protected] Bygherrens totalrådgiver er: Totalrådgiver, Karlsson arkitekter/VLA Wilders Plads 8E - 1403 København K Projekteringsleder Hedvig Molnár Karlsson [email protected]


5

Byggeledelse og fagtilsyn er: Vejdirektoratet Guldalderen 12, Fløng - 2640 Hedehusene. Projektleder Niels Arend Koefoed [email protected] Entrepriseleder Melis Wattenberg [email protected] 3. UDBUD Arbejdet udbydes i offentlig licitation i henhold til Tilbudsloven. Udbudsmaterialet består af dokumenter iht. dokumentliste G(0-0)0 00 002_Støjskærm_0, herunder Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) Særlige betingelser (SB) samt de i SB ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter. Alternative tilbud ud over de udbudte alternativer modtages ikke. Tildelingskriteriet er laveste pris. Tilbud Tilbud mærket ”GAPS støjskærm” skal være Vejdirektoratet i hænde Senest d. 2014.12.16 kl. 13.00. på adressen: Vejdirektoratet Guldalderen 12, Fløng 2640 Hedehusene. Att. Niels Arend Koefoed På hvilket tidspunkt tilbuddet åbnes i overværelse af de bydende, der måtte indfinde sig. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning. Tilbudsgiverne opfordres til at besigtige området, og stille eventuelle afklarende spørgsmål inden tilbud afgives. Tilbuddet bestående af den udfyldte tilbudsliste bør på afleveringstidspunktet vedlægges Følgende:

- Udfyldt og underskrevet tilbudsliste - Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud

Tilbud skal afleveres i 3 underskrevne eksemplarer samt i PDF på USB stik Tilbuddet mærkes med entreprise navn ”GAPS Støjskærm”. Tilbudsgiveren kan finde oplysninger om Danmarks skatte- og afgiftsforhold på www.skat.dk, om miljøbeskyttelse på www.mst.dk og om sikkerhed på arbejdspladsen på www.at.dk. Elektroniske tilbud modtages ikke. Dersom noget i udbudsmaterialet er den bydende uklart, skal vedkommende indhente nærmere oplysninger herom hos Vejdirektoratet.


6

Spørgsmål skal sendes til: [email protected] med kopi til [email protected] samt [email protected] indtil 2014.12.05. Alle skriftlige spørgsmål vil blive besvaret i anonymiseret form via rettelsesblade på www.vd/udbud Spørgsmål, der modtages senest 10 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud, vil blive besvaret senest 6 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud. Spørgsmål modtaget efter den angivne frist vil blive tilstræbt besvaret, afhængigt af spørgsmålets karakter. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud vil ikke blive besvaret. Udbudsnavnet skal indgå i begyndelsen af mailens/brevets emnebeskrivelse: ”GAPS Støjskærm, Spørgsmål vedr. GAPS Støjskærm”. Forbehold

Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist. Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst muligt omfang undgås.

GAPS Etablering af Støjskærm Bestemmelser om Udbud og Tilbud

7

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)

A. Aftalegrundlaget

ad § 1 Almindelige bestemmelser ad § 1 stk. 1 Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for

entreprisen. De enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.

ad § 1 stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne.

ad § 1 stk. 3 AB 92 er gældende med de præciseringer og fravigelser, der følger af

nedenstående formuleringer. ad § 1 stk. 3 Alle afgifter, der er gældende på tilbudsdagen, skal være indeholdt i tilbuddet.

Dog skal moms angives særskilt. ad § 2 Bygherrens udbud ad § 2 stk. 1 Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra

tilbudsdagen. ad § 2 stk. 2 Entreprisen omfatter i hovedtræk de i Orientering beskrevne arbejder.

Arbejdet udføres i henhold til følgende dokumenter i prioriteret rækkefølge

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de nævnte dokumenter, gælder dokumenterne i nedenstående rækkefølge, dog således at entreprenøren altid er forpligtet til at præstere den for entreprenøren mest vidtgående ydelse.

Entreprenøren er forpligtet til, uden ret til yderligere betaling, at præstere enhver ydelse, der direkte eller indirekte fremgår af aftalegrundlaget.

:

For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: a. Bygherrens entreprisekontrakt med tilhørende bilag

b. Rettelsesblade i tilbudsperioden, nyere har forrang frem for ældre/

Supplerende meddelelser

c. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG)

d. Særlige betingelser (SB)

e. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB).

f. Tegninger iht. dokumentliste g. Ledningsprotokol. Aftale om den tekniske løsning mellem VD og SEAS-

NVE E20 Vestmotorvejen KM 90.000

h. Geoteknisk rapport er rapport nr. 6, af 4.juli 2012.

i. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB): AAB - Styring og samarbejde, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, november 2007 AAB - Jordarbejder, juni 2006 AAB - Afvanding, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, november 2003


8

AAB - Bundsikringslag af forbrændingsslagge, marts 2012 AAB - Stabilt grus, november 2003 AAB - Jordstabilisering, marts 2013 AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012 AAB - Stålarbejde, juni 2010 AAB - Fundering, oktober 2009 AAB - Betonarbejder 2009

AAB - Asfaltbump, februar 2011 AAB - Overfladebehandling, november 2007 AAB - Overfladebehandling, revisionshæfte december 2011 AAB - Brolægningsarbejder, september 2007 AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011 AAB - Vejbelysningsmateriel, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, maj 2011 AAB - Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011 AAB - Broautoværn og -rækværker, september 2011 AAB - Støjskærme, februar 2012 AAB - Betonbro. Fundering, august 2012 AAB - Betonbro. Stillads og form, august 2012 AAB - Betonbro. Slap armering, august 2012 AAB - Betonbro. Spændt armering, august 2012 AAB - Betonbro. Beton, august 2012 AAB - Betonbro. Betonelementer, november 2012 AAB - Betonbro. Betonreparation, august 2012 AAB - Betonbroer, 10. Fugtisolering, januar 2011 AAB - Bilag, Betonbro. Fugtisoleringssystemer, januar 2013 AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionshæfte, februar 2009 (11.1-11.6), brobelægninger november 2006 (11.7-11.8), brobelægninger november 2004 (11.10), brobelægninger november 2004 AAB - Bilag, Betonbroer, Brobelægninger, september 2012 AAB - Betonbro. Lejer, august 2012 AAB - Betonbro. Elastiske fuger, november 2012 AAB - Betonbroer, Overfladebehandling af betonoverflader, november

2010 AAB - Ledningsgrave, december 2008

Bips- B2.270 Basisbeskrivelse – træ generelt/januar 2012 j. Udbudskontrolplaner (UKP)

k. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

l. AB 92 m. Udfyldt tilbudsliste (TBL).


9

n. Standarder (DS og DS/EN) som findes på http://sd.ds.dk, europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud.

Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:

Vejregler, vejvisning Hæfte 0-7, december 2012

Vejregler, færdselstavler

Hæfte 0, Generelt, juli 2006 Hæfte 1, Advarselstavler, juli 2006 Hæfte 2, Vigepligtstavler, juli 2006 Hæfte 3, Forbudstavler, august 2007 Hæfte 5, Oplysningstavler, juli 2006 Hæfte 6, Undertavler, juli 2006 Hæfte 7, Kant- og baggrundsafmærkning, juli 2006 Hæfte 8, Tavleoversigt, juli 2006

Vejregler for afmærkning af vejarbejder m. m.: Afmærkning af vejarbejder m.m., ”november 2002” revideret april 2008 Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002 Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje. Instruks og tegninger, Vejdirektoratet, Maj 2008 Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m., januar 2008 Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009 Vejregel for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land, november 2007 Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013 Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, oktober 2013 Midlertidig vejafmærkning, maj 2013 Færdselsregulering, Vejvisning, hæfte 8, parkeringsvejledning april 2008

Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007

o. Øvrige forskrifter

Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2007 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001

Normer og vejledning for anlægsgartnere, Danske Anlægsgartnere, 2010

Det under punktnumrene a - k nævnte materiale kan hentes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk/ Bilag: Oversigt over forkortelser kan ses på www.vejdirektoratet.dk / leverandørportalen / retningslinjer og paradigmer / udbud og kontrahering / entrepriseudbud.


10

Arbejdet kan påregnes overdraget cirka 4-5 uger efter afgivelse af tilbud og kan igangsættes umiddelbart derefter.

ad § 2 stk. 3 Følgende tidsfrister skal overholdes:

1. Igangsætningsfrist Trafikafmærkning skal være udført og rydningsarbejder skal være igangsat på pladsen d. 13.03.2015. 3. Færdiggørelsesfrist Arbejdet skal være fuldført, klar til aflevering senest d.17.07.2015 Entreprenøren skal som en del af sit tilbud udarbejde og vedligeholde egen detailtidsplan for godkendelse af byggeledelsen for gennemførelsen af projektet, hvor ovennævnte tidsfrister overholdes jf. i øvrigt SAB - Styring og samarbejde afsnit 3.1. De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser vedrørende ovennævnte frister knyttes til de ovenfor anførte datoer.

ad § 2 stk. 6 De til udbudsmaterialet hørende tilbudslister skal anvendes. Tilbudslister

afleveres som angivet i udbudsskrivelsen. Ved afgivelse af tilbud skal samtlige poster i tilbudslisten være fuldstændigt udfyldt.

ad § 3 Entreprenørens tilbud

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr. 9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præciseringer.

ad § 3 stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på entreprenørens vegne. Herunder hvem der skal forhandles med og til hvem betaling kan ske.

ad § 3 stk. 2 Delpriser, bygherren har anmodet om at få oplyst, er bindende som tilbud for entreprenøren.

Udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold over for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet. Udbyder er herudover berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, eller alternativt søge sådanne forbehold prissat, hvis muligt

ad § 3 stk. 3 Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i tilbudslistens

enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret.

ad § 3 stk. 4 Den bydende må inden afgivelse af tilbud gøre sig bekendt med byggegrunden herunder adgangsforhold og øvrige lokale forhold af betydning for entreprisen. Krav som følge af manglende kendskab til de lokale forhold vil ikke blive anerkendt.

ad § 3 stk. 5 Vedståelsesfristen er 40 arbejdsdage.

ad § 4 Entrepriseaftalen

ad § 3 stk. 5 Entreprenøren skal returnere accepten inden 10 arbejdsdage regnet fra modtagelsen heraf.


11

ad § 5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v. ad § 5 stk. 1 Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger

vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt. Entreprenøren skal pålægge alle underentreprenører, underleverandører og andre, der bistår med kontraktens opfyldelse, tilsvarende forpligtelse. Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold.

ad § 5 stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og

det skal ske til anerkendt pengeinstitut.

Transport på entreprisesummen kan kun gives som hovedtransport (uigenkaldelig fordelingstransport) til bank eller sparekasse i Danmark og skal i så fald gælde for hele entreprisesummen eller restentreprisesummen.

ad § 5 stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid

inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører.

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af Tilbudslovgivningen

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ad § 6 Entreprenørens sikkerhedsstillelse ad § 6 stk. 1 Entreprenørens sikkerhed skal stilles senest 8 arbejdsdage efter

entrepriseaftalens indgåelse. Overholder entreprenøren ikke denne frist, kan bygherren ophæve entrepriseaftalen, jf. AB 92 § 40 og indgå kontrakt med den næst billigste tilbudsgiver.

Den til AB92 knyttede entreprenørgarantiblanket indeholder bygherrens mindstekrav til den sikkerhed, som entreprenøren skal stille i medfør af AB 92 § 6. Entreprenøren er ikke forpligtet til at anvende denne blanket, men entreprenørens sikkerhed må ikke medføre, at bygherrens stilles ringere, end hvis entreprenøren havde anvendt blanketten. (Blanket EBST351A er vedlagt udbudsmaterialet som Bilag 3).

ad § 6 stk. 2 Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10 pct. af den regulerede entreprisesum.

ad § 6 stk. 4 Sikkerheden nedskives til 2 pct. af den regulerede entreprisesum 1 år efter afleveringstidspunktet.

ad § 6 stk. 6 Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering. ad § 7 Bygherrens sikkerhedsstillelse ad § 7 stk. 1 Bygherren stiller ikke sikkerhed ad § 8 Forsikring ad § 8 stk. 1 Bygherren har tegnet All-risk forsikring for byggeriet fra arbejdets påbegyndelse

og indtil mangler, der er påvist ved afleveringsforretningen er afhjulpet, jf. AB 92 § 8.


12

Fælles forsikring tegnet af Region Sjælland.

Sikret under den kombinerede entrepriseforsikring for skade på arbejdsobjektet er bygherre, entreprenører og disses eventuelle underentreprenører. Hæftelsen for den kombinerede entrepriseforsikrings selvrisiko – kr. [500.000] – påhviler den skadevoldende entreprenør. I tilfælde hvor entreprenøren dækkes af forsikringen og hvor skaden skyldes ham, betaler entreprenøren selv de gældende selvrisikobeløb. Den kombinerede entrepriseforsikring dækker alle af entreprisen omfattende arbejder, inkl. materialer som er beregnet til indføjelse i entreprisen, som er sikredes ejendom eller som sikrede bærer risikoen for, mens de befinder sig på pladsen. Den kombinerede entrepriseforsikring dækker ikke entreprenørmaskiner, entreprenørmateriel og lignende (fx stilladser, værktøj, køretøjer m.v.). Se bilag 1”Beskrivelse af forsikringsomfang og dækninger_TRYG_WILLIS”

ad § 8 stk. 3 Entreprenøren skal have egen ikraftværende og betalt erhvervsansvars-forsikring, der skal dække sikredes ansvar for skade på egne ansatte (differencekrav). Gyldig forsikringspolice eller forsikringscertifikat med en forsikringssum på minimum kr. 10.000.000 for både personskade og tingsskade skal vedlægges entreprisekontrakten som bilag. Forsikringsdækningen skal opretholdes med mindst den nævnte forsikringssum i hele kontraktperioden uanset skete skader. Entreprenøren skal straks underrette bygherren, hvis entreprenørens forsikring ændres eller ophører.

C. Entreprisens udførelse ad § 9 Arbejdsplan og afsætning ad § 9 stk. 1 Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder,

fremgår af AAB – Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde. ad § 9 stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.

Entreprenøren skal udføre afsætning ud fra bygherrens fixpunkter, som er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads afsnit 2.1. Entreprenøren er ansvarlig for egne afsætninger, uanset om disse er foretaget i samråd med bygherren.

ad § 10 Entreprenørens ydelse ad § 10 stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt

tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v. En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse. Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer.


13

Omkostningerne forbundet med påvisning af jævnbyrdighed for materialer påhviler entreprenøren. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet” tilføjelsen / afvigelsens formål er at præcisere at evt. omkostninger i forbindelse med påvisning af at de tilbudte materialer er af sædvanlig god kvalitet påhviler entreprenøren. Færdselsregulerende foranstaltninger Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB - Arbejdsplads afsnit 4 etablere, kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder bestemmelserne i SB Ad § 2 stk. 2 i den godkendte rådighedstilladelse. Såfremt bygherren konstaterer

- at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan,

- at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning.

- at spærretiderne ikke overholdes, - at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt

skriftligt af bygherren, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen,

ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- ekskl. moms pr. påtale pr. arbejdssted. Ved ugrundet ophold i arbejdet, skal dette godkendes af tilsynet. Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, vil tilsynet foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer.

ad § 10 stk. 2 Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse

Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg, betales af entreprenøren. Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente konstruktioner samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren. Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv Bygherren afholder afgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens tilbud.

ad § 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver ad § 11 stk. 1 Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for

Styring og samarbejde, kap. 2.


14

Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med tilsynet, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet.¨

ad § 11 stk. 2 Manglende aftalemæssig kontrol eller dokumentation af entreprenørens ydelse under anlægsforløbet, anses som ufuldstændig levering af ydelsen, hvilket medfører tilbageholdelse af betaling, indtil forholdene er bragt i orden. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB.

Entreprenøren skal inden for den i tidsplanen afsatte periode hertil deltage i projektgennemgang. Formålet med projektgennemgangen er at sikre en fælles forståelse af udførelsesgrundlaget og rammerne for udførelsen, så entreprenøren kan konstatere, at projektet kan realiseres på det foreliggende grundlag. Som forberedelse til projektgennemgangen skal entreprenøren gennemføre en vurdering af arbejdsprocesser, udførelsesmetoder, kvalitetsstyringstiltag, sikkerheds- og sundhedsmæssige samt miljømæssige forhold mv. Projektgennemgangen skal dokumenteres. Bygherren er, i 5 arbejdsdage efter projektgennemgangen er afsluttet, berettiget til at standse arbejdet og opsige entrepriseaftalen, hvis der er væsentlige grunde dertil. Entreprenøren er i givet fald alene berettiget til betaling for den tid, der er brugt, afregnet efter de tilbudte timepriser.

Entreprenøren har i forbindelse med bygherrens evt. opsigelse af aftalen ret til at få erstattet sine dokumenterede øvrige omkostninger i forbindelse med opsigelsen.

ad § 12 Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse

ad § 12 stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.

ad § 13 Forhold til myndigheder ad § 13 stk. 1 Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB -

Styring og samarbejde. ad § 13 stk. 2 Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen eller transporteret fra denne

med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 tons), betales overskridelsen ikke.

Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for


15

det pågældende køretøj gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag. Entreprenøren må ikke søge om dispensation fra gældende bestemmelser uden bygherrens accept.

ad § 14 Ændringer i arbejdet

ad § 14 stk. 2 Såfremt entreprisesummen forhøjes ved accepttillæg, skal sikkerhedsstillelsen ligeledes forhøjes således, at den udgør 15% af den regulerede entreprisesum. Forhøjelser under 50.000 kr. dog ingen yderligere garantistillelse. Eventuelle udgifter herved påhviler entreprenøren. Ændringer afregnes efter byggeledelsens bestemmelse efter tilbudslistens enhedspriser, efter særskilt tilbud eller efter regning. Som hovedregel anvendes tilbudslistens enhedspriser i det omfang de kan finde anvendelse.

ad § 14 stk. 3 Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost.

Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser. Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte ”post for post metode”, som er beskrevet nedenfor. For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 15 % af hele kontraktsummen, dog maksimalt +/- 100 % af underposten. Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindre arbejder. Inden for variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris. Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede. Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet. Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede


16

enhedspriser for den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.

ad § 14 stk. 4 Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som

regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for tilsynet med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt tilsynet finder det nødvendigt, udarbejde et overslag.

Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab.'

I tilfælde af regningsarbejder, skal disse dokumenteres med bilag i form af f.eks. timesedler, fakturaer mv A. Arbejdsløn

Medgående timer afregnes efter timesatser anført i TBL. Underentreprenører, der udfører arbejder som en del a entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. B. Materialer Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et honorar på 5 %. B. Materiel

Størrelsen af lejen af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end kr. 50.000, skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med kr. 50.000, skal lejen være indeholdt i entreprenørens enhedspriser. C. Underentreprenører

Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %.


17

ad § 17 Bygherrens tilsyn ad § 17 stk. 1 Bygherrens tilsynsledelse varetages af Vejdirektoratet og fagtilsyn varetages

ligeledes af Vejdirektoratet. ad § 17 stk. 3 Tilsynet kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger i forhold til trafikken eller

naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.

Bygherrens tilsyn har ikke bemyndigelse til at indgå aftaler på bygherrens vegne, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af fuldmagt fra bygherre til tilsyn, som entreprenøren er berettiget til at få forevist.

ad § 17 stk. 4 Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer,

miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler.

ad § 18 Entreprenørens arbejdsledelse ad § 18 stk. 1 I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne

bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet samt og træffer aftaler af teknisk og økonomisk karakter med bindende virkning for ham.

Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales.

Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Entreprenøren er i tilfælde af, at han beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, forpligtet til at lade sig tilmelde RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere).

Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage


18

tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer – gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen. Social klausul

Det er et krav, at entreprenøren i sin entreprise beskæftiger praktikanter til det arbejde som kontrakten omhandler.

Der henvises til den pågældende sociale klausul for entreprisen (Bilag 2: Paradigme for region Sjællands sociale klausul.)

ad § 19 Byggemøder ad § 19 stk. 1 Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort

på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.

ad § 20 Samvirke med andre entreprenører

Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med entreprisen, og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

ad § 22 Betaling ad § 22 stk. 1 Fakturering skal ske i henhold til bekendtgørelse nr. 991 af 7. oktober 2004 om

elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

Bygherren vil senere oplyse det nødvendige EAN nummer samt hvilke øvrige oplysninger faktura på en præcis og let forståelig måde skal forsynes med.

Korrekt fakturering er i enhver henseende en betingelse for, at beløb kan betragtes som forfaldne.

Entreprenørens aconto-opgørelser og regninger skal betales af bygherren senest 20 arbejdsdage efter modtagelse og godkendelse hos byggetilsynet/rådgiveren, såfremt de opfylder bygherrens formelle krav til udformning af faktura. Proceduren for betaling følger Region Sjællands beskrivelser i notatet ’Håndtering af anlægsbevilling’. Om modregning for dagbod mv. se §25.

Det påhviler entreprenøren at afholde egne udgifter til den elektroniske indscanning.

Betalingen anses for rettidig ved Regionens indbetaling til bank.


19

ad § 22 stk. 4 Betaling sker efter en betalingsplan. Entreprenøren skal udarbejde en betalingsplan inden 8 dage efter kontraktindgåelse. Betalingsplanen skal angive, ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales, herunder: at ikke mindre end 10 % af entreprisesummen skal udbetales, når samtlige de ved aflevering konstaterede mangler er afhjulpet, og at ikke mindre end 5 % af entreprisesummen skal udbetales ved modtagelse af komplet og mangelfrit drifts- og vedligeholdelsesmateriale.

Det er dog en forudsætning for enhver betaling, at der foreligger dokumenteret fremdrift i de månedlige afrapporteringer.

Bygherrens betalingsbetingelser følger stk. 1.

ad § 22 stk. 5 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse. ad § 22 stk. 6 Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter

tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindre udgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen.

ad § 22 stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning. ad § 22 stk. 10 Entreprenørens slutopgørelse skal godkendes af bygherren inden fremsendelse

af slutfaktura. Fakturaen betales efter samme vilkår som angivet i §22 stk 1.

ad § 22 stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.

ad § 23 Entreprenørens ret til at standse arbejdet

Tvistigheder mellem bygherre og entreprenør berettiger ikke nogen til at udskyde arbejdet, ligesom det ikke er tilfældet ved tvistigheder entreprenør, underentreprenør eller leverandør imellem.


20

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

ad § 24 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser ad § 24 stk. 1 Forholdene nævnt i § 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse, såfremt de

rent faktisk griber ind i entreprenørens ydelser, og kun i det omfang, de påberåbte forhold i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen, og dermed forsinker arbejdet. En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor - der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.) - den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk - aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen - aktiviteten faktisk ikke kan udføres. Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den nærmeste af DMI’s (Danmarks Meteorologiske Institut) målestationer, som foretager daglige målinger. Spilddage registreres på byggepladsen og opgøres månedsvis.

ad § 24 stk. 3 Entreprenøren skal øjeblikkeligt indenfor 5 arbejdsdage efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser. Undlader entreprenøren dette, har han det fulde ansvar for forsinkelsen på egen eller andres entrepriser.

ad § 25 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse ad § 25 stk. 2 Dersom de i udbudstidsplanen angivne dagbodsudløsende tidsfrister

overskrides, skal entreprenøren betale en dagbod på 0,1% af entreprisesummen, dog minimum 5.000 kr. pr. arbejdsdag, ekskl. moms pr. arbejdsdags overskridelse. Dagbøder forfalder ved overskridelse af såvel delterminer som afleveringstermin og kan af bygherren straks modregnes i entreprenørens forfaldne og u-forfaldne tilgodehavende. Betaling af dagbod for overskridelse af en deltermin medfører ikke udskydelse af tidsfrist for senere delterminer eller afleveringstermin i samme entreprise, idet hver enkelt deltermin og afleveringstermin er selvstændigt dagbodudløsende. Sanktionsgivende terminer og mellemterminer iht. Ad § 2 stk. 3.

F. Arbejdets aflevering

ad § 28 Afleveringsforretningen ad § 28 stk. 1 Entreprisen skal afleveres i sin helhed.

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren på tilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.

G. Mangler ved arbejdet

ad § 30 Mangelbegrebet


21

ad § 30 stk. 4 Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4,

registreres ved afleveringen i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.

ad § 36 Mangelansvarets ophør For entreprisen gælder 5 års mangelansvar.

ad § 36 stk. 3 For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, regnet fra afleveringsdatoen.

Umiddelbart inden ophør af mangelansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 15. maj.

SAB – Styring og samarbejde

GAPS Støjskærm

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) STYRING OG SAMARBEJDE

1. Alment

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.

2. Projektgennemgang

Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse.

3. Arbejdsplan m.v.

3.1 Generelt

Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 2 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal udarbejdes og vedligeholdes i MS-Project version 2002 eller senere version og fremsendes i elektronisk form i originalt format (native format).mpp. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Den kommende måned skal have en detaljeringsgrad til uge niveau. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske vej er angivet. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:

Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder

Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge

Hvornår trafik omlægges

Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen

Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare

Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og –afvikling

Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse

Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB arbejdsplads afsnit 7.2

Beskæftigelse af praktikanter

Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om:

Arbejder udført i perioden

Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde

Arbejdets stade

Anvendt materiel og arbejdsstyrke


GAPS Støjskærm

Beskæftigelse af praktikanter

Vejrforhold og spilddage

Afvigelser og fravigelser (oversigt og status)

Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler).

Økonomioversigt Udover de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: Særlige trafikale bestemmelser at trafikken på motorvejen inkl. ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden at trafikken på motorvejen skal opretholdes med 2 spor i hver retning, som angivet

på tegn. K(0-0)7.90.101 og K(0-0)7.90.102, og efter aftale med tilsynet, at trafikafmærkningen på motorvejen, må ikke udføres i tidsrummet kl. 06 – kl. 19 på

hverdage at der for kørebane med 2 spor er en fri bredde på mindst 7,50 m. at trafikafviklingsplan og ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder

skal fremsendes til tilsynet for bemærkninger senest 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse til vejmyndigheden,

at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til

afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder, at vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele

anlægsperioden, at asfaltbelægninger, som påføres trafik overholder krav til friktionskoefficient, Særlige miljømæssige bestemmelser at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. 07-18 og lørdage

mellem kl.07-14. Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:

trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder,

arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 07-18,

at arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i

SAB – Arbejdsplads, afsnit 7,

4. Kontrol

4.1 Entreprenørens egenkontrol

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.


GAPS Støjskærm

4.2 Bygherrens kontrol

Bygherren skal have min. 2 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.

5. Dokumentation

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer, samt på digital form (dwg eller dgn-format). Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest på afleveringsdagen. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne anført efterfølgende: Entreprisespecifikke plandokumenter

Tidsfrist for forelæggelse for bygherren

Påregnet varighed til bygherrens behandling

Arbejdsplan 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse

10 arb.dage

Kvalitetsplan, miljøplan og administrative procedurer

10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse

10 arb.dage

Input til bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS), inkl. beredskabsplan


10 arb.dage

Oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, inkl. udkast til rådighedsansøgning


10 arb.dage

Arbejdsprocedure for gennemførelse af trafikomlægning, inkl. nødvendige myndighedsgodkendelser


2 arb.dage

Arbejdstegninger 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse

10 arb.dage

Arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser

10 arbejdsdage inden igangsættelse

10 arb.dage

Entreprenørens kontrolplaner 15 arbejdsdage efter kontraktindgåelse

5 arb.dage

Dokumentation for overholdelse af krav til støjskærmen, herunder CE-mærkning.

Inden 6 måneder efter licitationsdagen

20 arbejdsdage

Konstruktioner må ikke påbegyndes, før bygherren har godkendt entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skalforelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer


GAPS Støjskærm

og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage. Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument varsler entreprenøren tilsynet om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse. Aflevering af ”Som Udført” materialer aftales med tilsynet i forbindelse med aflevering af entreprisen.

6. Kvalitets- og miljøledelse

6.1 Alment

Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: 6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer 6.2.2 Ansvar, beføjelser og kommunikation 6.2.3 Kontrolplaner 6.2.4 Opfølgning af projektgennemgang 6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer 6.2.7 Uddannelse og instruktion 6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører 6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr 6.2.12 Styring af ændringer 6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. Som udført-dokumentation Som udført-dokumentationen skal omfatte følgende materialer: Som udført-tegninger:

Bygherrens projekttegninger i papirtryk med ændringer indtegnet og beskrevet med farve, således at ændringer vises tydeligt og forståeligt. Eventuelle supplerende tegninger, udarbejdet af entreprenøren, afleveres på digital form og med tilhørende tegningsplot. Tegninger i digital form afleveres i formatet MicroStation DGN.

Som udført-beregninger:

Beregninger og beskrivelser af permanente konstruktioner, der er udarbejdet af entreprenøren, leveres som papirtryk og på digital form i formaterne Word, Excel og/eller pdf

Indmålingsdata: Afleveres på digital form og med tilhørende tegningsplot Fravigelser og afvigelser:


GAPS Støjskærm

Afleveres som papirtryk bilagt dokumentation for udført afhjælpning og korrigerende handlinger Drifts- og vedligeholdsanvisninger: Der henvises til specifikke krav anført i SAB.

Tegninger, beregninger og beskrivelser skal mærkes "Som udført". 6.2.7 Uddannelse og instruktion

Særlige krav til kurser ud over lovgivningen:

”Vejen som arbejdsplads”, se afsnit 8.2.1 Entreprenørens ingeniører, formænd, chauffører og medarbejdere, som er beskæftiget med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af Vejdirektoratet godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads”. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. Beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret. 6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende. 6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr. 6.2.12 Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter. 6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser.


GAPS Støjskærm

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne

Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser ”sikkerhedskoordinator” og ”koordinerende sikkerhedsmøder” erstattes med betegnelserne ”arbejdsmiljøkoordinator” ”koordinerende arbejdsmiljømøder”. Terminologi: De i branchen tidligere anvendte betegnelser ”sikkerhedsrepræsentant” og ”sikkerhedsrundering” erstattes med ”arbejdsmiljørepræsentant” og ”arbejdsmiljørundering”.

7.1 Alment

Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø. 7.1.1 Koordinering Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere periode, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage. 7.1.2 Tidsplan Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder

7.2.1 Alment AAB afsnit 7.2.1 udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde. 7.2.2 Afgrænsning Entreprenøren skal forestå etablering, drift, vedligehold og fjernelse af nødvendige sikkerheds- og velfærds foranstaltninger for egne og underleverandørers mandskab på arbejdspladsen. 7.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af:


GAPS Støjskærm

Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS´en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS´en. Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.

7.3 Beredskabsplan

Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold :

Personskade

Tingskade

Nedfald af materialer

Uforudset jordforurening

Uforudset grundvandsforurening

Spild af brændstof og kemikalier

Brud på forsyningsledninger

Støv

Støj

Vibrationer

Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.)

Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse. Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres.

8. Trafiksikkerhed og –afvikling

Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”afmærkningsplan” erstattes med betegnelsen ” afmærkningsplan for trafikafvikling”.¨ Reglerne i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. og Håndbog for Afmærkning af vejarbejder m.m. af 1. oktober 2013 skal overholdes. Principperne i manual for trafikafviklingsplaner for motorvejsudvidelsesarbejder mm. rapport. 501 – 2014, skal følges.

8.2 Arbejder ved eller på veje i drift

8.2.1 Alment Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet, Toldbuen 6, 4700 Næstved. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse 10 arbejdsdage før arbejdets start ved vejmyndigheden. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave.


GAPS Støjskærm

Entreprenøren skal til tilsynet fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren. Planen fremsendes til relevante myndigheder herunder T.I.C. (Trafik Informations Centret tlf. 70 10 10 40). Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles tilsynet. Entreprenøren skal underrette T.I.C. og tilsynet, når opsætning af afmærkning påbegyndes, og når hele afmærkningen er fjernet. Entreprenøren skal underrette tilsynet ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet. 8.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling Bygherrens oplæg til trafikafviklingsplaner, jf. tegningsliste, er forlods behandlet af vejmyndighed. Entreprenørens oplæg til trafikafviklingsplaner skal for bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger: Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til

trafikområde og arbejdsområde.

Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet.

Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling.

Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 500 m).

Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet.

Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen.

Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om indretning af byggeplads og lignende arbejdssteder.

Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken. Perioden for bygherrens kommentering af en trafikafviklingsplan er højst 10 arbejdsdage. Entreprenøren skal i sin planlægning indregne tid til bygherrens kommentering, vejmyndighedens behandling, samt tid til egen planlægning fra modtagelse af godkendt trafikplan til igangsætning af omlægningen. Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal.


GAPS Støjskærm

9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere

9.1 Alment

Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad § 2 stk. 2.

9.2 Forhold til ledningsejere

SEAS-NVE har kabler der krydser støjskærmen ved rastepladsen. Kablerne skal påvises i marken inden der bores til fundamenter.

9.3 Koordinering og ledningsmøder

Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne. For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet til det første ledningsmøde. På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entreprenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere.

10 Erstatningssager uden for kontraktforhold

Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure:

Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom.

Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb.

Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren.

Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren – såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede – udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

GAPS Støjskærm SAB – Arbejdsplads m.v

31

ARBEJDSPLADS Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse

Entrepriseområdet for nærværende entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vejarealer..

Der gøres opmærksom på, at motorvejen har motorvejsstatus i hele anlægsperioden. Entreprenøren skal sikre, at gældende regler ved færdsel og arbejder på motorvejs- og øvrige vejarealer respekteres.

Til brug for indretning af arbejdsplads kan et areal på 1.500 m2 på den tilstødende rasteplads Antvorskov Nord benyttes.

1.1 Igangværende entrepriser og arbejder

Der er ingen igangværende arbejder på strækningen.

1.2 Kommende entrepriser og arbejder

Der skal udføres slidlagsarbejder på M20 efter sommerferien 2015.

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, har tilsynet i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme.

1.4 Forurenede arealer

Jorden er indenfor vejskel karakteriseret som rabat jord. Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB jordarbejder.

1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede ar ealer, hegn og fortidsminder

Bygherren har kendskab til, at der i nærheden arbejdsområdet er beskyttet natur følger: Vandhul/å vest for skråningsfoden.

2. Afsætning

2.1 Bygherrens afsætning

Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning:

Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM

Koter angives i meter i henhold til højdesystem, der er en lokal DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)

Vinkler angives i grader (360 grader)

Bygherren etablerer afsætningspunkter (fikspunkter) pr. ca. 100 m, som skal danne grundlag for entreprenørens afsætning.


32

2.2 Entreprenørens afsætning

Al afsætning for støjskærme foretages af entreprenøren, jf. tegninger og Cad-filer.

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje

I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber: Arbejdsområde: Et område med definerede grænser til vejarbejdet, som entreprenøren har råderet over og ansvar for. Området inkluderer afspærring/afmærkning mod trafikområdet, naboarealer og arbejdsstedet.

Arbejdssted: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres arbejde og hvor konflikt mellem de der arbejder og trafik kan opstå. Færdsel indenfor arbejdsområdet opfattes ikke som arbejdssted i denne sammenhæng.

Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet/mod motorkøretøjer, hvor der ikke må udføres arbejde

Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv.

Adgangsveje: De offentlige veje, som giver entreprenøren adgang direkte til projektområdet. Her forekommer både offentlig motortrafik og bløde trafikanter, hvilket udløser særlige hensyn ift. renholdelse, afmærkningsmateriel samt ind- og udkørselsforhold.

Arbejdsveje: Vej, som entreprenøren har ansvar for at anlægge, anvende og vedligeholde. Fjernes igen efter brug. Her er ikke offentlig adgang.

3.1 Arbejdsområder

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste arealer på tegning T(0-0)7.90.101

Arbejdsområders grænse mod trafikområder fremgår af afmærkningsplaner for trafikafvikling.

Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang jf. rådighedstilladelser.

For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser.

Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.

De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 6,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.

Sikkerhedszoner i åbent landPlanlægningshastighed Vp (km/h) 40 50 60 70 80 90 110 130 Sikkerhedszone (m) 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 9,0 11,0


33

Der må ikke løftes byrder ind over offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser.

Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes ved arbejdets ophør.

Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger.

Reklame- og informationsskilte Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fastsatte.

Entreprenøren skal ved entreprisens opstart levere og montere ”Infotavler” iht. typetegning nr. 24094, 24095, 24096 samt 24097. Entreprenøren har i hele anlægsperioden ansvar for tilsyn og vedligeholdelse. Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren nedtage tavler, standere og fundamenter, samt bortskaffe disse.

3.2 Arbejdsplads

Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads.

Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen.

På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Endvidere skal der på tværs af den eksisterende rasteplads etableres en interimsvej (300 mm kørestabilt grus) til brug for brugerne af rastepladsen. Vejen anlægges efter nærmere aftale med tilsynet. Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Det påhviler entreprenøren at overholde nævnte bestemmelser samt Arbejdsmiljøloven i øvrigt vedrørende anstillingspladser og arbejdsområdernes indretning og drift. Entreprenøren sørger for alle myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren.

Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn medf højde på minimum 1,8 meter. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.


34

Entreprenøren skal i forbindelse med byggepladsen stille følgende til rådighed for bygherren:

Mødelokale: Entreprenøren skal vederlagsfrit stille nærtliggende aflåseligt mødelokale på min. 8 m2 til rådighed for tilsynets møder, herunder byggemøder. Mødelokalet skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle) til 6 personer.

Parkering: Entreprenøren skal sørge for tilgængelig parkeringsmulighed for tilsynspersonalet og entreprenørens medarbejderbiler samt gæster hertil.

Entreprisen omfatter alle ovenstående ydelser, herunder indretning, ugentlig rengøring, vinduespolering, drift, vedligeholdelse og afrigning af kontor og laboratorium i hele byggeperioden regnet fra arbejdets start til 1 måned efter arbejdets aflevering, dog minimum til alle mangler er udbedret. Entreprenøren afholder alle faste driftsudgifter som f.eks. el, vand, varme, renovation og tømning af septiktank, bortset fra udgifter til internetopkobling og telefoni.

3.3 Adgangsveje

Som adgangsveje skal benyttes: Motorvejens frakørsel til rastepladsen

Eksisterende grøn rabat mellem rastepladsen og nødsporet skal befæstes med asfalt og anvendes til midlertidig tilkørselsspor fra rastepladsen i anlægsperioden.

Entreprenørens adgang til arbejdsområdet skal uden for arbejdstiden være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres.

Eventuel tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med tilsynet. Entreprenørens adgang til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres.

Etablering af ind- og udkørselsforhold for adgangsveje til offentlig vej og midlertidig lukning af veje skal aftales med vejmyndighed.

Generelt gælder:

Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet for motorvej skal ske under anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken

Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklings- og afmærkningsplan eller aftalt med vejmyndigheden

Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen Forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi skal nøje overholdes Der må under ingen omstændigheder ske færdsel på tværs af trafikerede

motorvejsarealer

3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje

Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader, samt retablere arealer.

4. Færdselsregulerende foranstaltninger

I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber:


35

Trafikområde: Område under vejmyndighedens ansvar, hvor trafikken færdes og færdselsloven gælder.

Bevægeligt vejarbejde: Kontinuerligt kørende arbejdssted og arbejdssted af kortere varighed (maksimalt 1 arbejdsdag på samme sted for samme delaktivitet).

Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest.

Maskinelt arbejde: Arbejde hvor arbejderen er chauffør eller passager i en maskine eller et køretøj.

Beskyttelsesmodul: Er en tung genstand, maskine eller køretøj eller anden særlig sikkerhedsforanstaltning, som vejarbejderen er i læ af for trafikken og som anvendes til beskyttelse af vejarbejderen mod påkørsel af vejtrafikken.

Trafikomlægning: Ved ”trafikomlægning” skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor.

Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS.

Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antallet af kørespor på vejen. Uden for spærretiden tillades, at antallet af spor på vejen reduceres til mindst ét spor i enhver retning.

4.1 Alment

Bestemmelserne i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen.

Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, kontrol, drift, vedligehold og fjernelse af afspærringer og afmærkning. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i ”Vejregler for afmærkning af vejarbejder mm.” i gældende udgave.

Afspærrings- og afmærkningsmateriel leveres af entreprenøren.

Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder.

Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovenævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes.

Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommunen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik.

Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen.

Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er:

Spærretider for E20 Vestmotorvejen: Mandag – torsdag: Kl. 6.00 – 9.00 og kl. 15.00 – 18.00 Fredag: Kl. 6.00 – 9.00 og kl. 14.00 – 18.00 Lørdag: Kl. 10.00 – 15.00


36

Søn- og helligdage: Kl. 12.00 – 20.00 Rejsedage: Kl. 8.00 – 20.00

Se i øvrigt aktuelle spærretider på www.vejsektoren.dk.]

Entreprenøren skal levere og opsætte samt i byggeperioden vedligeholde afmærkning og trafikværn til erstatning for demonterede autoværn/rækværker samt sikring af arbejdsområdet.

Afspærring og trafikværn skal fjernes af entreprenøren efter endt brug.

4.2 Grænse mod arbejdsområder

På motorveje med nødspor kan der for vejarbejder etableres et arbejdsområde med en længde på maksimalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads.

For at færdiggøre alle arbejder i et delområde med en længde over 500 m inden den fastlagte tidsfrist, er det derfor nødvendigt at flytte nødpladsen inden for delområdet. Nødpladsen flyttes til ny lokalitet, der forberedes hertil, ved at arbejder på ny lokalitet for nødplads er udført frem til og med udlægning af fremtidigt asfaltbærelag. Arbejderne på arealerne ved nødpladsens tidligere placering kan efter flytning af nødplads opstartes og færdiggøres sideløbende med de øvrige arbejder inden for delområdet.

I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider, er trafikområdet vejsidens 2 (3) reducerede kørespor med kantbaner/rabatter – alt med en bredde af det frie rum på min. ca. 7,5 m (10 m) – samt eventuelle nødpladser på strækningen. I periode med arbejdsområde for Jord-, vej- og afvandingsarbejder langs højre side af spor med tung trafik er strækninger uden nødplads maksimalt 500 m.

Kørespors grænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), markeringskegler (N44), energiabsorberende afspærring eller trafikværn. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsfor-anstaltninger end de, der kræves for trafikken.

Trafikværn Der kan kun anvendes trafikværn, som er godkendt til vejarbejder. Monteringsvejledning udstedt af fabrikanten af trafikværnet skal forefindes på arbejdspladsen. Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg: Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde.

Trafikværn med styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse, ASI = B eller C, arbejdsbredde W2 (≤0,80 m) må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt.

Trafikværn opsættes for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere

Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn styrkeklasse T3, sikkerhedsklasse ASI = A, H ≥ 1,00 m.

Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m.


37

Trafikværn opsat alene med det formål at forhindre adgang for vejtrafikken eller markere grænsen til arbejdsområdet skal være trafikværn, styrkeklasse T1, sikkerhedsklasse ASI = A.

Trafikværn benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde. Trafikværn skal være T3, sikkerhedsklasse ASI = A.

4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger

4.5.1 Alment Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i en fase, medmindre andet aftales med tilsynet.

I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling og det i SAB – Styring og samarbejde afsnit 8.2 nævnte grundlag:

Trafikværn.

Midlertidig kørebaneafmærkning.

Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler.

Gul blink, lys eller løbende lys.

Tavlevogne/TMA.

4.5.1.1 Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på

motorvejsarealer og rasteplads

Interimsbelægninger til ny tilkørsel og sammenfletning fra rastepladsen

Elementer, der indgår i ovennævnte arbejder, er beskrevet i respektive afsnit.

Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer.

Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af Vejdirektoratet. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger.

4.5.2 Materialer 4.5.2.1 Midlertidig kørebaneafmærkning På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. På øvrige veje kan ved vejarbejder af kortere varighed (under en uge) anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for kørebaneafmærkning.

Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning, der kan være vildledende, fjernes ved vand-fræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen.

Kantlinjer udføres profilerede udenfor tættere bebygget område, dog ikke på ramper.


38

4.5.2.2 Diverse vejskilte på en eller to standere og markeringskegler Der anvendes følgende tavler: Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og

Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander.

Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere.

N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. vejregler for afmærkning af vejarbejder og Vejdirektoratets regler af 3 maj 2011 om ”Anvendelse af anden kantafmærkningsplade….”

N44, markeringskegler

Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44.

O41-45 på 2 standere

N 43 spidsmarkering

Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.

4.5.2.3 Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser Energiabsorberende afspærring anvendes som følger: Enkeltdæksæt foran autoværnsender jfr. DRI-100 og manual for trafikafvikling

Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring

Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.

4.5.2.4 Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys Afsnit 2.3, krav til gule blinklygter Z93 og blink på køretøjer i Afmærkning af vejarbejder på statsveje – Tegningsbilag motorveje udgår og erstattes af følgende: Z93 "Gult blinksignal".

Løbende lys.

Hvidt lys.

Kravene fremgår af Tabel 1: Instruks for Råden over vejareal, november 2012, bilag 4.

4.5.2.5 Tavlevogne Som mobil afspærring anvendes 4 m tavlevogn iht. ”Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m.”.

4.5.2.7 Mobile fundamenter Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end 0,10 m. Anvendelse af ”Hoffmann klodser” på statsveje i forbindelse med vejarbejder på statsveje, må ikke anvendes i forbindelse med afmærkning af vejarbejder på motor- og motortrafikveje.

4.5.3 Udførelse 4.5.3.1 Generelt Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til tilsynet.

Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.


39

Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en ”drejebog”, som i detaljer angiver, hvad der skal laves, hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe. Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C.

Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes tilsynets accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C.

Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes tilsynet straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles.

Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusiv ramper fjernes ved vandfræsning alle kørebane-afmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af kørespor.

Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning – der fjernes ved fasens belægningsarbejder – anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde.

4.5.3.2 Trafikværn Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes.

Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i monteringsvejledningen.

Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske udbøjning.

4.5.4 Krav til kontrol og rapportering af afmærkning 4.5.4.1 Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning.

Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående.

I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld opstået som følge af mangelfuld afmærkning.

Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller dokumenteres med logbog.

På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. kontrol mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to kontroller, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00.

Kontrollen fremgår af logbogen.

Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.

4.5.4.2 Logbog Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer:


40

Vedr. daglig gennemgang: Hvem har forestået eftersynet og hvornår?

Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?

Sted (kilometrering)

Hvad er rettet og hvornår.

Er der foretaget andre foranstaltninger(fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?

Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder.

Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal:

Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført.

Hvem har udført ændring, hvorfor.

Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C og af hvem.

5. Ledninger

Af ledningsplanen fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til.

Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af Vejdirektoratet, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning, ikke nødvendigvis er angivet på ledningstegninger. Det understreges, at de på ledningstegninger viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler, før entreprenøren begynder at arbejde i det pågældende område. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked til ledningsejerne såvel som til tilsynet. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet.

Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet: Lavspændingsledninger for belysning på rastepladsen

Telefonledninger/fiberledning: SEAS-NVE har en fiberledning som krydser tilkørslen fra rastepladsen. Entreprenøren skal finde denne ved håndgravning inden dere bores fundamenter.

Kloakledninger: Der løber eksisterende afvandingsledning fra st. 89.970 (rastepladsen) under fremtidig skærm, endvidere løber en fra ”slipset” st.90.080 til eksisterende grøft. I station 90.200 en ø600 regnvandsledning motorvejen. I st. 90.350, ligger muligvis en rørlagt grøft, som skal verificeres.

Alt som vist på ledningsplan T(0-0)7.10.100 Se endvidere ledningsprotokol for SEAS-NVE.

Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: ”Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for

bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg”, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se www.sikkerhedsstyrelsen.dk)

Naturgasledninger: ”Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger”, De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave (se f.eks. www.hng.dk/raadgivning)

Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds varsel.

Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning.


41

Arbejdskørsel over ledninger må først ske efter, at der er truffet aftale med tilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger.

Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

5.1 Verifikation af eksisterende ledninger

Når ledningsejerens påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes tilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes og tilsynets anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes tilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z).

5.2 Sikring

Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer samt tilsynet og accepteres af disse, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale med tilsynet.

6. Laboratoriefaciliteter

Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren.

Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen: Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter)

Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret vandbad udføres på produktionsstedet)

Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton]

Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og underlag bestemt ved aftræksforsøg

Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern.

Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet i SAB samt AAB.

De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.

Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres. Alle prøver vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.


42

7. Miljøforhold

7.1 Alment

Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere tilsynet om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med tilsynet.

7.2 Støjgener

Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.

Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes.

Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjende aktiviteter igangsættes.

De vejledende støjkrav er, at ved omliggende boliger, og andre støjfølsomme bebyggelser, skal der overholdes en grænseværdi på 70dB (A) i tidsrummet mandag-fredag kl. 07.00-18.00. Uden for dette tidsrum, samt på helligdage, er grænseværdien 40dB (A). Er det nødvendigt at udføre støjende arbejde, der overskrider støjkravene, skal entreprenøren have en skriftlig tilladelse hertil af den kommunale myndighed.

For støjkritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er opfyldt.

Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Ved boliger uden udendørs opholdsarealer dog ved nærmeste husfacade.

Støjberegninger skal udføres ved brug af beregningsmodel efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se www.mst.dk. Beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre ”Miljømåling – ekstern støj”.

Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 10 arbejdsdage før arbejdets udførelse.

Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter: Støjberegningspunkt

Arbejdsprocesser, der ligger til grund for støjberegningen

Procedure for støjberegningen

Resultat af støjberegningen

Støjdæmpende foranstaltninger

Såfremt støjberegninger eller støjmålinger viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.

Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se www.mst.dk.

7.4 Støvgener

Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning.


43

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.

Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse.

7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af tilsynet.

Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer.

7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv

Ved arbejder i og ved naturområder (§ 3 - områder, vandløb) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

I umiddelbar nærhed af entrepriseområdet forefindes arealer, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse. I st. 90.350 findes eksisterende å som skal beskyttes.

Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.

Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse

Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive: hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under

entreprisens gennemførelse

hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen

kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ

containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold

oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning

7.9.1 Materialer og produkter Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der findes egnede alternativer.

Der skal, så vidt muligt:


44

anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold

undgå anvendelse af PVC rør

vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler

anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse

vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad.

Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering.

Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.

8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser

I forbindelse med arbejdets udførelse udfører entreprenøren for alle fundamentsudgravninger geoteknisk tilsyn i henhold til DS/EN 1997-1, kap. 4 og kap. 7.9, samt i henhold til de specifikke SAB'er.

Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB § 2 stk. 2 punkt h. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren.

Entreprenøren skal ved borringer verificere at de angivne jordparametre er til stede inden funderingsarbejderne påbegyndes.

GAPS Støjskærm SAB - Jordarbejder

45

JORDARBEJDER

(Supplerende bestemmelser til AAB – Jordarbejder) Jordarbejde udføres ved støjskærmens tracé i rabatten og på jordvolden, ved ny frakørsels tavle, ved omlægning af dræn og etablering af ny grøft. Arbejdet omfatter rydning af beplantning og optagning af færdselstavler/kantpæle. Arbejdet omfatter nedtagning af trådflethegn og delvis genopsætning i rastepladsens vestlige hjørne. Entreprenøren skal selv etablere og vedligeholde arbejdsveje. Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren retablere arbejdsarealer og arbejdsplads til tilsvarende stand som før arbejderne, med mindre andet aftales med tilsynet. Såfremt der konstateres tegn på forurening i form af forekomster af misfarvet eller lugtende jord, skal arbejdet standses i henhold til gældende miljølovning, og tilsynet skal straks tilkaldes.

2. FORBEREDENDE ARBEJDER

2.1 Opbrydning, rydning m.v.

2.2.1 Alment Rydning foretages langs støjskærmstracéet, samt ved arbejdsplads. Se endvidere afsnit 3.2 i SAB – Arbejdsplads. Under rydningen hører også:

Fældning af træer, buskads og efterfølgende rodfræsning af tilhørende stubbe. Der skal dog ikke foretages rodfræsning på skråningen udenfor placering af pæle Bortskaffelse af træer, buskads, tilhørende stubbe og rødder Autoværn Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn og henstilling i depot til genanvendelse i projektet. Øvrigt vejudstyr - kantpæle og større tavler inkl. fundament m.v. Arbejdet omfatter nedtagning eller omlægning af vejudstyr og henstilling i depot til genanvendelse i projektet. Desuden skal der nedtages og bortskaffes en I13 tavle, der er placeret på fire ben og fundamenter. Eksisterende fundamenter til portalen skal fjernes komplet. 2.2.3 Udførelse For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Endeligt omfang aftales med tilsynet.


46

Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads. På autoværnet demonteres tværbjælker og lægges i depot for genopsætning, søjler bliver stående. Fjernelse af vejvisningstavle I13 og tilhørende fundamenter må først foretages når ny frakørsels tavle er etableret.

3 MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER

3.1 Muldjord

3.1.1 Alment Afrømning Muldjord afrømmes og lægges op langs støjskærmstracé såfremt der er plads, eller i depot efter aftale med tilsynet. Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på arbejdsarealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Udlægning Mulden genudlægges i en tykkelse således, at det ikke vil være nødvendigt at tilføre muld til projektet. 3.1.2 Materialer Der påregnes ikke levering af muld til projektet. 3.1.3 Udførelse Rødder, træstød, glas, betonstykker og lignende samt sten større end 0,05 m skal fjernes fra den udlagte muld. Ved genudlægning af muld skal såvel råjordsoverflade som muld være tør. Endeligt niveau for færdigt terræn aftales med tilsynet.

3.2 Blødbundsarbejder

Der forventes ikke blødbundsarbejder i denne entreprise.

4 TØRHOLDELSE

4.1 Afværgeforanstaltninger

4.1.1 Alment Bortskaffelse af følgende vandmængder vil være at betragte som en del af udgravningsarbejdet, og skal således være indeholdt i tilbudssummen:


47

Overfladevand

Grundvandstilstrømning, der ikke overstiger kapaciteten for en 3” dykpumpe pr. arbejdssted (5 l/s). Et arbejdssted defineres som pr. pæl eller punktfundament under udførelse eller som pr. 100m ledningsgrav.

Ved vandlænsning forstås i denne forbindelse bortskaffelse af vand, der ligger ud over det ovenfor anførte. Den således definerede vandlænsning iværksættes kun efter aftale med tilsynet. Beskrivelse af yderligere midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Fundering.

5 RÅJORDSARBEJDER

5.1 Afgravning

5.1.1 Alment Arbejdet omfatter udgravning ved placering af betonskørter, udgravning for tavlefundament samt udgravning for ledningsgrav og prøvegravninger for ledninger. Entreprenøren skal efter en besigtigelse af arealerne og efter aftale og godkendelse af tilsynet udarbejde en plan for terrænregulering og jorddeponering, som løbende skal ajourføres. Så vidt som muligt skal udgravet jord genindbygges i projektet. I denne entreprise betragtes råjord som både fyldjord i vejdæmningen og intakte aflejringer. Råjord, der skal genindbygges omkring pæletop, til afretning under betonskørter og til terrænregulering, skal deponeres på pladsen eller depot iht. aftale med tilsynet. Råjord genindbygges således at når der genudlægges muld må der ikke være luft under betonskørtet og betonskørtet skal stikke minimum 25 cm op over terræn. Overskydende råjord fra afgravningsarbejde, udgravet jord fra borede pæle skal bortkøres til godkendt deponi. 5.1.2 Materialer For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordartsbeskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til den geotekniske rapport.. Arbejdet forventes at omfatte bortskaffelse af kl.2-3 jord fra borede fundamenter. I forbindelse med eventuel udsættelse (endelig bortskaffelse) af muld og anden overskudsjord skal entreprenøren være opmærksom på, at jorden skal dokumenteres med analyse i forbindelse med bortskaffelsen. Analysetætheden afhænger af Slagelse Kommunes og jordmodtagerens krav, men det må formodes at være 1 analyse pr. 30 ton. 5.1.3 Udførelse Generelt Prøvegravninger for ledninger, skal udføres så snart opsætningen af trafikafmærkning er udført, så evt. konflikter med fundamenter kan løses før opstart af funderingsarbejder..


48

Der skal udgraves rundt om pælene til undersiden af betonskørter. Der skal tillige udgraves i forbindelse med udførelse af punktfundamenter til vejvisningstavle og skilt. Desuden skal der graves for drænledninger i forbindelse med ledningsarbejder. Entreprenøren har det fulde ansvar for at sikre stabiliteten af midlertidige frie skråninger og afstivninger, vejdæmninger, jordvolden og grøfter. Entreprenøren skal dimensionere, levere samtlige materialer og udføre midlertidig afstivninger i forbindelse med udgravninger ved pæletop, punktfundamenter og til undersiden af betonskørter. Midlertidige udgravninger kan sikres ved f.eks. gravekasser. Der henvises til den geotekniske undersøgelsesrapport, hvori der angives dimensioneringsparametre, som kan anvendes til projektering af midlertidige afstivninger. Der må dog ikke anvendes c'k 0 på aktiv side over udgravningsniveau. Grundvandsspejlet er beskrevet i den geotekniske rapport. Midlertidige afstivninger skal fjernes i takt med genindbygning af jord. Midlertidige afstivninger skal dimensioneres for overfladelaster, f.eks. trafiklast fra maskiner og betonbiler. Midlertidige afstivninger skal overholde krav i AAB Betonbroer - Fundering. Mindst 10 arbejdsdage før igangsættelse af jordarbejde fremsender entreprenøren arbejdsproceduren for udgravning til tilsynet. Grøfter, frie skråninger, jordvolden og midlertidige udgravninger skal genetableres i samme stand som før arbejdet inklusiv indbygning af råjord, muld og græssåning. Afgravnings- og udgravningsarealer skal til stadighed være velafrettede og afvandede, for at planum ikke opblødes. Der må ikke transporteres jord til bortskaffelse til godkendt modtager uden tilsynets accept. Såfremt der sker opblødning af jorden som følge af, at de givne forskrifter ikke er overholdt, skal den opblødte jord omgående erstattes med egnet råjord fra udgravningsarbejde uden udgift for bygherren. Entreprenøren skal påregne, at afgravede/udgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning.

5.2 Indbygning

5.2.1 Alment Arbejdet omfatter genindbygning af egnet råjord ved pæletop, under betonskørter, omkring tavlefundament, samt terrænregulering og udlægning af overskudsjord efter nærmere aftale med tilsynet samt genindbygning af jord i ledningsgrave. 5.2.2 Materialer Den forventede sammensætning af råjord til genindbygning fremgår af boreprofilerne i den geotekniske rapport. Udgravningsmaterialer forventes at kunne genindbygges.


49

Leveret jord skal bestå af friktionsjord svarende til veldrænende bundsikringssand og - grus BL II, jf. AAB Bundsikring af sand og grus. 5.2.3 Udførelse Se AAB jordarbejder Fundamenterne og færdigmonterede betonskørter må ikke beskadiges under indbygning af jord. 5.2.4 Kontrol Komprimeringskontrollen skal være afsluttet og dokumenteret ved kontrolskemaer, inden efterfølgende arbejder kan igangsættes. Et kontrolafsnit skal være et veldefineret areal som aftales med tilsynet. En referenceværdi kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialet er ensartet. Indbygning af råjord skal udføres i henhold til krav i AAB, Jordarbejder kapitel 5 og komprimeringskrav i henhold til tabellen i afsnit 5.2.4 for "≤2 m og omkring konstruktioner". Indbygning af Bundsikring af sand og grus BL II skal udføres i henhold til krav i AAB, Bundsikring af sand og grus kapitel 4.

6 GRÆSSÅNING

6.1 Alment

Arbejdet omfatter: Græssåning langs ny støjskærm og indenfor arbejdsarealer skal udføres som

sprøjtesåning.

6.2 Materialer

Der skal anvendes en frøblanding bestående af: - Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35% - Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25% - Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20% - Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5% - Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5% - Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10% Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2. Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. Hvene og italiensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. Hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.

6.3 Udførelse

Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perioden


50

ultimo maj – ultimo oktober. Sammen med til såning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m2. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning.

6.4 Kontrol

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

7 HÅNDTERING AF FORURENET JORD

7.1 Alment

Alt jord til bortkørsel skal dokumenteres med prøver pr. 30 ton og entreprenøren skal anmelde flytningen til miljømyndigheden. Jorden forventes at være kl.2-3.

8 BEPLANTNING

8.1 Alment

Arbejdet omfatter levering og plantning af erstatnings buske for de fjerne buske på rastepladsen langs støjskærmen.

8.2 Materialer

Der skal anvendes buske af typen: Ribes alpinum - fjeldribs Rosa canina – hunderose Spiraea vanhouttei Viburnum opulus – kvalkved eller ulfsrøn Plantestørrelse som barrodede buske.

8.3 Udførelse

Buske plantes i et net svarende til 1 x 1 meter, således at afstand til nærmeste plante er 1 meter. Jorden skal inden plantning i hele muldlagets tykkelse fremtræde løs, veldrænet og smuldrende, tykkelsen bør være 20-50 cm. Plantehullets størrelse skal tillade at rødder kan fordeles frit i plantehullet uden at bøjes. Barrodede planters rødder skal fordeles i alle retninger, vandret og radiært bort fra rodhalsen. Plantehullets sider skal løsnes effektivt så fremtidig rodvækst ikke hindres. Plantehullet skal være veldrænet og løsnet mindst 10 cm i bunden. Barrodede planter plantes så der er 5 cm jord over plantens øverste rod.


51

8.5 Pleje af plantearealer til aflevering

8.5.1 Plejeniveau af plantearealer

Hegn/buske Som ”Busket” ifølge ”Pleje af grønne områder”, Danske Anlægsgartnere, 2003.

8.5.2 Vanding af plantearealer

Vanding udføres frem til aflevering så planterne ikke på noget tidspunkt lider vandmangel. Selv i perioder som nøgternt set ikke er tørre, kan der opstå behov for vanding. Det er derfor vigtigt at entreprenøren følger planternes trivsel. Vanding udføres, når nedbørsunderskudet overstiger 40 mm. Oplysninger om nedbør kan får i abonnement hos Danmarks Jordbrugs Forskning i Foulum www.planteinfo.dk Den tilførte vandmængde dokumenteres.

8.5.3 Renholdelse generelt

Renholdelse omfatter ukrudtsbekæmpelse og opsyn med de samlede plantearealer. Forhold, der har indflydelse på planternes tilstand, men som entreprenøren ikke har nogen indflydelse på skal straks meddeles tilsynet. Der renholdes ved hakning eller manuel renholdelse omkring de enkelte planter. Der må under ingen omstændigheder bruges sprøjtemidler eller svidning. Indtil aflevering påhviler det fulde ansvar for planterne og plantningsarealerne anlægsgartneren. Evt. hærværk godtgøres ikke. Forinden aflevering gennemføres en total rengøring af plantebede og fjernelse af afkvistede grene og affald. Tilplantede arealer skal indtil aflevering renholdes så ofte, at fremspiret ukrudt ikke når at blive over 3 cm højt. Sprøjtning eller svidning må under ingen omstændigheder anvendes. Etiketter, mærkebast og lignende skal være fjernet fra planterne og de beplantede arealer. Nødvendig beskæring skal være udført. Der skal ydes 100% vækstgaranti.

8.5.4 Garanti

Der ydes vækstgaranti på alle vedplanter. Planterne kan efter afhjælpningsperioden kun afleveres på et tidspunkt i vækstsæsonen. Evt. efterplantning udføres uden udgift for bygherren, første sæson efter opgørelsen. Efterplantninger skal udføres med planter i helt samme kvalitet (udseende) som planterne i den oprindelige plantning. Entreprenøren skal yde vækstgaranti i et år efter aflevering. Entreprenøren hæfter dog ikke for hærværk på plantningen.

8.6 Pleje af plantarealer i afhjælpsperioden

8.6.1 Generelt

Planter og plantearealer vedligeholdes af entreprenøren i afhjælpningsperioden (garantiåret) som beskrevet ovenfor under ”Pleje af plantearealer til aflevering”


52

Efter udløbet af afhjælpningsperioden, som løber til 5 år efter aflevering, overdrages disse arealer til bygherren efter entreprenørens skriftlige anmodning. Indtil denne endelige overdragelse yder entreprenøren garanti for beplantningen efter de samme principper som ved afleveringen, dog hæfter entreprenøren ikke for hærværk. Bankgarantien vil ikke blive frigivet, før udbedring af evt. fejl og mangler er færdig og godkendt af tilsynet.

8.7 Aflevering efter afhjælpsperioden

8.7.1 Generelt

Indtil aflevering påhviler det fulde ansvar for planterne og plantningsarealerne anlægsgartneren. Dette gælder dog ikke hærværk. Plantearbejdet modtages kun samlet, med mindre andet er aftalt skriftligt. Forinden aflevering gennemføres en total rengøring af plantebede og fjernelse af afkvistede grene og affald. Tilplantede arealer skal indtil aflevering renholdes så ofte, at fremspiret ukrudt ikke når at blive over 3 cm højt. Sprøjtning eller svidning må under ingen omstændigheder anvendes. Aflevering kan kun finde sted, når beplantningerne er løvklædte og i absolut god vækst. Nødvendig beskæring skal være udført. Forud for årsafleveringen skal der være foretaget efterplantning af udgåede planter. Efterplantning skal udføres med planter i helt samme kvalitet som planterne i den oprindelige plantning.

GAPS Støjskærm SAB - Afvanding

53

AFVANDING (Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding)

1 ALMENT

Arbejdet omfatter: Levering og lægning af vejdræn KL 150 Levering og sætning af nedløbsbrønde og spulebrønde Levering og lægning af tætte ledninger Etablering af nye udløb til grøft, samt sikring af udløb og grøftebund Tilslutning af dræn og ledninger Fjernelse af eksisterende brønde og ledninger

2 MATERIALER

2.2 Dræn

2.2.2 Plastdrænrør Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram.

Vejdræn Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret. Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.

2.2 Tætte ledninger

Regnvandsledninger fra brønde til udløbsbygværker udføres af ø 300 m af korrugerede dobbeltvæggede rør som Wavin OptiRib. Samlinger være gummiringssamlinger, som er VA-godkendte jf. DS 430. Materialer til udjævningslag, støttelag og omkringfyldning for individuelle rør skal bestå af grus, der opfylder følgende krav: Gruset skal være velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være begrænset til et glødetab på højst 1 %.Uensformighedstallet U = (d60 : d10) > 2, 5, idet den tilfældige variation for grus tilfyldt omkring samme konstruktionsdel højst må være 25 %. Gruset skal desuden opfylde kravene i DS 437 til udjævningslag, støttelag og omkringfyldning samt nedennævnte krav til kornkurve:

Sigte Gennemfald

0,075 mm < 8 %


54

0,125 mm < 15 %

0,25 mm < 50 %

4 mm > 85 %

32 mm > 95 %

2.3 Brønde

Nedløbs- og rensebrønde skal være af plast ø600 i henhold til typetegning 26274 Til nedløbsbrønde i grus- og ubefæstede arealer anvendes betonkegle og fastkarme. Samtlige dæksler og riste leveres i støbejern beregnet for 400 kN. Dæksler og riste i støbejern (SG) skal opfylde kravene i DS/EN 124. Ø600 mm riste leveres med min. 850 cm2 gennemstrømningsareal fordelt på maks 30 stk. aflange huller.

2.4 Udløbsbygværker

Udløb fra brønde i grøft sikres ved betonkasse og sten i henhold til typetegning 26511. Dræn udløb i enderne af støjskærm og ved flytning af eksisterende rørlagt grøft sikres i henhold til typetegning 26521.

3 UDFØRELSE

3.1 Dræn

Drænet lægges med minimum 4 ‰ fald, 75 cm foran støjskærmen. Enkelte steder tilsluttes drænet i forskellige højder i brøndene. Ved enderne af støjskærmen, føres drænet til grøft. Mødes eksisterende dræn som er i brug tilsluttes disse systemet efter aftale med tilsynet.

3.2 Tætte ledninger

Arbejdet skal tilrettelægges således, at der i hele arbejdsperioden er afledningsmulighed for tilstrømmende regnvand fra dræn. Hvor ledninger krydser hinanden, skal graven fyldes op med grus til top af den øverste ledning. Det forudsættes generelt, at rørlægning samt tilfyldning omkring rør sker umiddelbart efter opgravning. Den endelige tilfyldning af graven skal endvidere ske snarest muligt efter rørlægningen, så udtørring, frysning eller opblødning af fylden så vidt muligt undgås. Tilsynet har dog ret til at kræve, at tilfyldning af udvalgte ledningsstrækninger ikke udføres, før lægning af ledninger er godkendt af tilsynet. Omkring- og tilfyldning udføres i henhold til DS 430 for PVC- ledninger. Sikring af rør ind- og udløb i grøfter foretages efter type tegninger nr. 26511, 26521 og 26111. Ledninger skal tilsluttes brønde med tætte fleksible samlinger, der er godkendt af såvel fabrikanten for brøndkomponenten som rørfabrikanten.


55

3.3 Brønde

Dæksler anbringes med koter som angivet på tegninger og bringes i korrekt højde ved anvendelse af højst 250 mm forhøjelsesringe. Højderegulering af faste karme på brønde skal ske ved ilægning af topringe af beton eller plast.

4 KONTROL

4.2.1 Registrering og indmåling Entreprenøren skal indmåle ledninger inkl. knækpunkter samt brøndes midte, bundkote, udløbskote og riste-/dækselkote med GPS. Rørkoter i ind og udløb i grøft indmåles. Dræns placering indtegnes, til brug for as-built tegninger. 4.3.1 TV-inspektion Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger. Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er mindre end ø200 mm.

TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning.

Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen.

På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet.

Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TV-inspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CD-rom med data i DAS-format.

GAPS Støjskærm SAB - Afmærkningsmateriel

56

AFMÆRKNINGSMATERIEL Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel

1. Alment

1.1 Omfang

Nærværende SAB afsnit omfatter arbejder for etablering af afmærkningsmateriel, herunder fundering og betonarbejder til fundamenter samt levering, fremstilling og montage af stålprofiler og fast tavle. Arbejderne omfatter i hovedtræk:

· Udførelse af 3 stk. betonfundamenter for tavlemaster jf. tegninger

· Levering og opsætning af I13 tavle på IPE profiler

Der henvises til relevante SAB afsnit for fundering, stillads og form, slap armering, beton og stål for supplerende beskrivelser vedr. materialer og udførelse af fundamenter og stålkonstruktioner. Fundamenter udføres som pladsstøbte betonfundamenter.

1.3 Standarder/Anvisninger

De relevante standarder, der er nævnt i AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011 og AAB Afmærkningsmateriel, maj 2011, skal anvendes i den udgave, der er gældende på datoen for udsendelse af udbudsmaterialet. DS/EN 12373 erstattes af DS/EN ISO 7599.

2. Materialer

Der henvises til SAB fundering, SAB stillads og form, SAB slap armering, SAB stål og SAB overfladebehandling for supplerende beskrivelser vedr. materialer til fundamenter og stålkonstruktioner.

2.1 Stål

Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling udover DS/EN 10160 klasse S2 og E2, og DS/EN 10306 klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme. Bolte udføres M20 med tilspændingsmoment på 410 Nm.

2.10 Tavleoverflader

Der skal anvendes refleksfolie af materialetyper,svarende til motorvej 130 km/t med mindst 5 års holdbarhed og garanti for refleksevne og farvekoordinater.

3. Udførelse

Der henvises til SAB fundering, SAB stillads og form, SAB slap armering, SAB beton, SAB stål og SAB overfladebehandling for udførelse af fundament og stålkonstruktioner. I de tilfælde, hvor entreprenøren får specialfremstillet udstyrsdele, skal entreprenøren levere alle de arbejdstegninger og specifikationer, som er nødvendige, for at bygherren på et senere tidspunkt kan fremstille tilsvarende dele. Materiale dokumenteres således, at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens


57

standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet.

3.1 Stål

3.1.3 IPE profiler

Til standere anvendes 3 stk. IPE – profiler 200

3.1.4 Understøbning af fodplader og opspænding af bolte

Ved understøbning af fodplader skal der benyttes følgende fremgangsmåde: 1. Portalsøjler monteres pa fundamentsbolte, justeres i lod vha. justerskruer i fodpladerne og holdes pa plads af fundamentsboltenes møtrikker pa oversiden af fodpladen. Der må ikke anvendes møtrikker pa fundamentsbolte under fodpladen. 2. Fundamentsoversiden rengøres for løs beton og andre urenheder. 3. Fundamentsboltene skal vare indsmurt i asfalt op til undersiden af fodpladen. 4. Umiddelbart for støbning gennemvandes fundamentsoversiden, så overfladen er helt mættet. Eventuelt overskudsvand fjernes inden støbningen. 5. Blanding og understøbning skal udføres efter mørtelfabrikantens anvisninger. 6. Understøbningen skal affases ca. 45° fra underkanten af fodpladen. 7. Tidligst 1 døgn efter udstøbning fjernes en evt. form, og fundamentsboltene opspændes til ca. halvdelen af det moment, der er angivet pa projekttegningerne. 8. Efter 7 døgn løsnes møtrikkerne på fundamentsboltene enkeltvis. Hulrum omkring fundamentsboltene under spændeskiverne udfyldes med en primerfri 1-komponent elastisk fugemasse, som hærder til en hårdhed på maks. 30° shore A, således at vand ikke kan trænge ned langs fundamentsboltene. 9. Justereskruerne fjernes, og gevindhullerne fyldes op med en primerfri 1- komponent elastisk fugemasse, som harder til en hardhed pa maks. 30° shore A, således at vand ikke kan trange ned i gevindhullerne. 10. Fundamentsboltene opspændes til det moment, der er anført pa projekttegningerne. Forspænding af bolte skal ske med kalibreret hydraulisk værktøj eller kalibreret momentnogle.

3.14 Tavler

Frakørselsvejvisere leveres i dimensioner: Blå: 2250 x 6000 mm Grøn 1250 x 6000 mm Tavler leveres med 60 mm kantprofiler. Folie og versalstørrelse i henhold til motorvej hastighed 130 km/t. Teksten på tavler som eksisterende, dog ændres afstandsangivelse til 900 m på Slagelse S. Tavler skal udføres med antidugfolie.

3.19 Mærkning

3.19.1 Tavler

Mærkaterne skal også vare forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CE-nummer (vist med 01234).

3.19.1.1 Printede tavler

Alle tavler skal være mærket med en synlig transparent mærkat, der er klistret eller printet på tavlerne i nederste venstre hjørne eller for rondeller i tavlens centerlinje i tavlens


58

underkant. Mærkningen skal placeres, så den er fuldt synlig og læsbar fra jorden efter montering. Mærkaterne skal også vare forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CE-nummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bor følge det viste eksempel. Mærkaternes størrelser for de enkelte tavletyper: Mærkatstørrelser Højde h (mm) Bredde b (mm) Versalhøjde v(mm) Vejvisningstavler 40 75 10

3.23 Svejsning

3.20.3 Udførelsesklasser

Svejsninger skal udføres efter de udførelsesklasser (EXC), der er anført pa tegninger eller i beskrivelser. Udførelsesklasserne vælges ud fra følgende kriterier: – EXC 1. Ikke barende svejsesomme. Karakter D – EXC 2. Alt udstyr ekskl. portaler samt T- og L-master. Karakter C – EXC 3. Portaler samt T- og L-master. Karakter B Såfremt intet ikke er anført, skal svejsninger som minimum udføres i overensstemmelse med EXC 2.

3.23 Fundering

Der henvises til SAB fundering.

4. Kontrol

Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning. Stikprøvekontrollen, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema.

4.13.3 Kvalitetskrav

Kontrolomfanget af svejsninger skal udføres efter de viste kvalitetskrav. Udførelsesklasse (EXC) 1 2 3 4

GAPS Støjskærm SAB - Kørebaneafmærkning

59

KØREBANEAFMÆRKNING Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) indeholder supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Kørebaneafmærkning, juni 2010.

1. Alment

1.1 Omfang

Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med lang holdbarhed. Der skal etableres spærreflader, midterlinier, varslingslinier og kantlinier.

1.4 Standarder

De standarder der er nævnt i AAB kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave der er gældende på licitationstidspunktet.

2. Materialer

Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale. Kantlinier udføres 0,3 m brede profilerede Midterlinier udføres 0,15 m brede Spærreflader udføres med 1,0 m bredde linier og 2,0 m mellemrum.

2.5.1 Refleksionsegenskaber

Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.

3. Udførelse

3.1 Kørebaneafmærkning generelt

Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed. Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for kørebaneafmærkning, Juni 2010. Første kontrolmåling udføres året efter at kørebaneafmærkningen er udført - mellem 1. april og 1. august. Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af mangelansvarsperioden – mellem 1. april og 1. august. Langsgående: kontrolkategori A (kontrolmåling). Tværgående: kontrolkategori B (visuelt).

GAPS Støjskærm SAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr

60

VEJAUTOVÆRN OG TILHØRENDE UDSTYR Supplerende bestemmelser til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr.

1. Alment

1.1 Generelt

Arbejdet omfatter genopsætning af nedtagne autoværns langs støjskærmen, samt genopsætning af autoværn mellem rasteplads og nødspor fra motorvejen. Endvidere omfatter arbejdet levering og opsætning af nyt autoværn fra, hvor eksisterende værn slutter til hjørnet på rastepladsen.

2. Materialer

Nyt autoværn skal være stålautoværn CE-mærket i kl. W4 med maks. Udbøjning 1,3 meter. Styrkeklasse H1, ASI A Farven skal være RAL 7000 Det nedtagne autoværn genanvendes. Det skal dokumenteres, at det anviste vejautoværn opfylder de danske krav i henhold til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til styrkeklasse, arbejdsbredde og skadesklasse. Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn og de påkørselsdæmpere, der umiddelbart kan anvendes pa det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår styrkeklasse, arbejdsbredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE – mærke, billede/ tegning samt anvendelsesområde. Oversigtsskemaet kan findes pa www.vejdirektoratet.dk > Leverandorportalen > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Autovarn/Safety Barrier > Oversigtsskema Autoværn – Schedule Safety Barrier." For at komme pa skemaet har autoværnsproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om vejautoværnet opfylder de danske krav i henhold til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr. De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de vejautoværn der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet. Hvis der ønskes anvendt vejautoværn som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter det medtages pa skemaet.

4 Kontrol

4.4 Udførelseskontrol

Gennemfores iht. DS/EN ISO 1461, med et kontrolomfang pa 10 % af emnerne.


Nar montagearbejdet i et afsnit er afsluttet, udfører entreprenøren under tilsynets tilstedeværelse slutkontrol, som omfatter eftersyn, om der er ureparerede montageskader montageskader. Kontrolmaling af lagtykkelse foretages, hvis det vurderes nødvendigt.

GAPS Støjskærm SAB - Fundering

61

FUNDERING Supplerende bestemmelser til AAB Betonbroer – fundering.

1 Alment

Nærværende SAB afsnit omfatter funderingsarbejder for etablering af støjskærm, herunder

Udførelse af armerede borede pæle med foringsrør

Udførelse af armeret sokkel for stålsøjler

Alternativ fundering Det åbnes mulighed for at entreprenøren kan forslå en alternativ funderingsmetode til borede betonfundamenter. Entreprenøren har det fulde ansvar for funderingsløsningen. I så fald benyttes fradragsposten på tilbudslistens forside og der vedlægges en detaljeret beskrivelse af alternativet. Funktions og dimensioneringskrav til fundamenter, er udover i SAB angivne standarder, parametre/klasser og normer, følgende: Vindlast: Karakteristisk hastighedstryk 0,69kN/m2. Formfaktorer for fritstående mure iht. DS/EN 1991-1-4 afsnit 7.4.1. Konsekvensklasse CC2 i henhold til EN 1990 Designlevetid for fundamenter er 50 år Last fra snerydning: Iht. DS/EN 1794-1 Geotekniske forhold. Iht. geoteknisk rapport. Fundamenter skal dimensioneres i henhold til DS/EN 1997-1, Eurocode 7: Geoteknik del 1: Generelle regler (EC 7, del 1), med tilhørende Nationalt anneks – Danmark, EN 1997-1 DK NA (DK-Anneks), og øvrige standarder (DS og DS/EN) JF. SAB a §2 stk.2 samt AAB’er. Borede betonfundamenter Entreprenøren skal udføre støjskærmsfundamenter i henhold til projekttegninger. Placering og skønnet funderingsniveau af fundamenter fremgår af projekttegninger. Fundamts dybder spænder fra 4,00 – 7,00 meter Arbejdet pågår stedvist tæt på skråninger, ledninger og veje. Der skal under anlægsarbejdet træffes foranstaltninger til sikring af de omkringliggende skråninger, ledninger og vejes stabilitet. Etablering af fundamenter sker tæt på trafikerede arealer og arbejdet skal derfor udføres med respekt for trafikafviklingen, se SAB Nøjagtig placering af eksisterende ledninger og kable skal verificeres på stedet. Viste tegninger er kun vejledende. Det er entreprenørens ansvar at indhente ledningsoplysninger

Entreprenøren har ansvaret for, at de valgte udførelsesmetoder overholder de miljømæs-sige krav, der er beskrevet i SAB - Arbejdsplads, herunder krav til støj, støv og vibrationer og kontrol heraf.


62

Det præciseres, at entreprenøren har det fulde ansvar for at overholde de stillede miljø-krav. Mindst 10 arbejdsdage før funderingsarbejdet igangsættes, fremsender entreprenøren Arbejdsprocedure for funderingsarbejdet til tilsynet. Tilsynets gennemgang af entreprenø-rens Arbejdsprocedure for funderingsarbejdet fritager ikke entreprenøren for hans ansvar som beskrevet i denne SAB. Tilsynets gennemgang af Arbejdsprocedure fritager ikke entreprenøren for hans ansvar som beskrevet i denne SAB. Det skal påregnes, at fyldlag og moræneaflejringer kan indeholde store sten og blokke. Tolerance: Centre af pæl i forhold til afsætningsplan: ±50 mm Topkote af pæl ±20 mm Spidskote af pæl ±100 mm Hældning 1:100

2 Materialer

Fundamenter udføres iht. SAB jordarbejder, SAB Stillads og form, SAB Armering SAB- Beton, SAB Stålarbejder og som vist på projekttegninger.

3 Udførelse

Direkte fundering uføres i henhold til AAB Betonbroer – Fundering afsnit 4.3.3. Funderingsarbejdet skal udføres i henhold til DS/EN 1997 – Eurocode 7 Geoteknik og DS/EN 1992 Eurocode 2 Betonkonstruktioner. Borede pæle udføres med foringsrør til pælespids som kan ligge under bæredygtigt lag. Minimums pæle længde er 4 meter. Flere steder forventes bæredygtigtlag at ligge under grundvandsspejlet. Bæredygtiglag verificeres af entreprenørens geotekniske tilsyn i kontrolrapport

3.2 Tørholdelse

Udover AAB Betonbroer — Fundering henvises til SAB - Jordarbejder.

Udgravningeme skal holdes fri for indsivende vand og overfladevand, indtil pælene er ud-ført, og tilfyldning samt komprimering er tilendebragt.

Entreprenøren har ansvaret for konsekvenserne af evt. pumpesvigt.

3.5 Borede pæle

Arbejdet planlægges og udføres i henhold til DS/EN 1997-1 Eurocode 7:Geoteknik Del 1: Generelle regler og DS/EN 1536 Udførelse af specielle geotekniske arbejder - Borede pæle samt vejledning i dgf - Bulletin 18, kapitel 5 "Installation af borede pæle".

Pæledimensioner og projekterede pælelængder er anført på projekttegningeme.

Funderingsarbejdet skal foregå fra en stabil platform. Der skal være plads til manøvrering af materiel og tilstrækkelig plads til opbevaring af materiale.


63

Pælene placeres iht. afsætningsskema og anførte tolerancer. Under borearbejde kontrol-leres lodret og vandret placering af pæle.

De borede pæle skal udføres med foringsrør helt ned til pælespids. Borehulskollaps eller bundbrud må ikke forekomme. Der skal træffes de fornødne foran-staltninger for til enhver tid at sikre boringen mod instabilitet, bundbrud og indstrømmende vand. Stabiliteten af borehullet skal sikres ved anvendelse af foringsrør og eventuelt tilfø-relse af vand. Der må ikke anvendes boremudder (bentonit eller lign.) til stabilisering af borehul.

Såfremt en pæl udføres i permeable sandlag under grundvandsspejlet, skal der sikres et overtryk inde i foringsrøret. Der skal som minimum altid være 1 m overtryk indvendigt i boringen i forhold til det udvendige grundvandsspejl. Entreprenøren skal have det fornødne materiel til rådighed for at kunne forsyne borehulleme med tilstrækkelig vand til ovennævnte formål.

Pælene udføres, så det sikres, at den projekterede diameter er til stede i hele pælens længde. Eventuel indsnævring af betontværsnittet, fordi betonen har fulgt med foringsrøret under dettes optrækning, eller på grund af borehulskollaps eller udvaskning af betonen i et permeabelt lag, må ikke finde sted.

Hvis der under borearbejdet træffes forhindringer f.eks. store sten, eksisterende konstruk-tioner, ledninger eller lignende, der hindrer at pælen bores til den projekterede pælelængde, skal tilsynet underrettes, og det videre forløb skal aftales med tilsynet.

Entreprenøren skal ved sin anvendte boremetode være i stand til at udføre en dybere bo-ring end angivet på projekttegninger.

Inden placering af armering og udstøbning med beton foretages en grundig oprensning i bunden af borehullet, der sikrer at udstøbningen sker mod intakte bæredygtige aflejringer. Sneglen må ikke drejes baglæns i oprensningsprocessen. Efter effektiv oprensning placeres armeringen i boringen. Krav til dæklag er 70 mm.

Umiddelbart efter oprensning i bunden af borehullet og placering af armering udstøbes med beton op til den projekterede topkote. Udstøbning skal foregå fra bunden og op med dykket rør, så vand og løst materiale føres op til overfladen, hvor det bortledes, indtil det er sikret, at der ved pæletoppen er ren beton.

Udstøbning skal udføres i takt med optrækning af foringsrøret.

Det skal sikres, at bunden af foringsrøret altid er mindst 50 cm under overfladen af den udstøbte beton.

Indstøbningsdele placeres og indstøbes som beskrevet i SAB - Armering, SAB - Beton og SAB - Stålarbejde.

Opboret jord læsses, og bortskaffes til godkendt modtager jf. SAB - Jordarbejder. Spild på de omkringliggende arealer skal undgås.


64

4. Kontrol

4.1 Tørholdelse

Entreprenøren skal pejle grundvandsspejl i de geotekniske boringer lige inden begyndelse af udgravnings- og funderingsarbejde.

Tilsynet kan anmode entreprenøren om at udføre yderligere pejlerunde under funderings-arbejde.

4.5 Borede pæle

Entreprenøren skal for samtlige pæle føre journal iht. DS/EN 1997-1 afsnit 7,9 Tilsyn og kontrol og DS/EN 1536 Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner, Borede pæle.

Entreprenøren skal løbende under borearbejdet kontrollere, at det opborede materiale geologisk er i overensstemmelse med de forhold, som er angivet i den geotekniske un-dersøgelsesrapport.

For hver pæl registreres den opborede jord pr. 1 m boring samt dybder til laggrænser.

Minimum pælelængder er angivet på projekttegninger. De borede pæle skal dog som mi-nimum stå med bunden 1,0 m i intakte, bæredygtige aflejringer. Såfremt den registrerede fyldgrænse ligger dybere end forventet jf. den geotekniske undersøgelsesrapport, skal til-synet kontaktes straks og yderligere tiltag aftales, inden entreprenøren afslutter borearbejdet og fjerner boreudstyr.

Såfremt det under udførelsen vurderes af entreprenøren, at styrken af fylden eller de intakte aflejringer er mindre end forudsat i den geotekniske undersøgelsesrapport, skal tilsynet kontaktes straks. Tilsynet kan anmode entreprenøren om at udføre vingeforsøg i borehullet for at måle de aktuelle vingestyrker. Antal af vingeforsøg pr. borehul aftales ved tilsynet, dog maks. 3 vingeforsøg pr. borehul. Der må ikke udstøbes en pæl, hvor der er udført vingeforsøg, før tilsynet har accepteret den aktuelle borede pælelængde.

Det skal kontrolleres, at betonforbruget svarer til det forventede, så der ikke er risiko for hulrum, indskudt materiale eller andet, der kan forringe pælenes bæreevne.

Der skal anvendes foto som dokumentation i forbindelse med visuel kontrol.

For miljøkrav i forbindelse med udførelse af pæle henvises til SAB - Arbejdsplads. Straks efter etablering af pælene dokumenterer entreprenøren at:

Pæle er udført med den foreskrevne diameter og med den korrekte armeringsstål-og betonkvalitet

Alle pæle er udført som minimum med de foreskrevne længder

Ingen pæle er beskadiget eller ufunktionsdygtig i et omfang, som mindsker funda-mentets virkemåde og/eller stabilitet

Centerlinjeafstanden mellem pælene ligger indenfor de foreskrevne tolerancer

Entreprenøren skal udføre kontrolnivellement til samtlige pæletoppe. Arbejdet indebærer indmåling af mindst 3 jævnt fordelte punkter rundt om toppen af hver pæl, databehandling og afrapportering. Proceduren for indmåling af pælene aftales med tilsynet.

GAPS Støjskærm SAB – Stillads og Form

65

STILLADS OG FORM

Supplerende bestemmelser til AAB Betonbroer – fundering.

1 Alment




Præfabrikerede betonelementer (betonskørter)

Boltegruber og betonankre er beskrevet under SAB - Stålarbejder.

2 Materialer

Borede pæle støbes mod form af foringsrør. Sokkel for stålsøjler støbes med glat stålform. Sokkel for stålsøjler støbes med glat form. Form til fremstilling af præfabrikerede betonelementer skal være glat stålform med affasninger 20 x 20 mm.

3 Udførelse

-

4 Kontrol

-

GAPS Støjskærm SAB – Slap armering

66

SLAP ARMERING

Supplerende bestemmelser til AAB Betonbroer – armering.

1 Alment

Arbejdet omfatter levering og indbygning af armering i borede pæle, sokler, og præfabrikerede betonelementer

2 Materialer

Armeringsstål skal opfylde krav jf. DS EN 10080 som anført i nedenstående skema.

Alt stal leveres og indbygges som nyt stål med maksimal rustgrad B iht. ISO 8501-1:2007. Rustfast stål (identifikation F) skal vare kvalitet 1.4362 jf. EN 10088.

3 Udførelse

Den på projekttegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformning. Dette betyder, at entreprenøren må udarbejde detaljerede armeringstegninger for at afklare armeringsføring. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres ved afdækning af udragendearmringer. Dæklag se tegning for betonskørt

4 Kontrol

Se udbudskontrolplan.

GAPS Støjskærm SAB – Beton

67

BETON

Supplerende bestemmelser til AAB Betonbroer – beton.

1 Alment




Levering og montering af præfabrikerede betonskørter inkl. neopren mellemlægsplader

Entreprenøren skal udføre støjskærmsfundamenter i henhold til projekttegninger.

Tolerance:

Placering af brøndfundament +/- 50 mm

Placering af sokkel +/- 10mm

Placering af indstøbte bolte +/- 10 mm

Indbyrdes placering af indstøbte bolte +/-1 mm. (Boltekurv)

Kontrolklasse er normal.

Præfabrikerede betonelementer Mindst 20 arbejdsdage for produktion af præfabrikerede betonelementer igangsattes skal entreprenøren fremsende arbejdsprocedure med tilhørende arbejdstegninger for alle elementtyper herunder placering af udsparinger, indstøbningsdele mv. Fordeling af projekteringsydelser og ansvar følger model 5 i bips-anvisning A113. Omfanget af de aktiviteter, som entreprenøren (betonleverandør og –montør) dermed skal gennemføre og de dokumenter, som han skal udarbejde, fremgår af bips anvisningen.

1.1 Referencer

Der tilføjes: · DS/EN 13670:2010 Udførelse af betonkonstruktioner · DS/EN 13369:2013 Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter · DS 2426:2011 Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark · DS/EN 206:2013 Beton – Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse · bips A24 Betonoverflader · bips A113 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton Anvendelse af respektive dele af DS 423 samt DS/INF 135 skal vare som nævnt i respektive afsnit af AAB.

1.2 Dokumentation

Klassifikation af betontyper opdelt pa konstruktionsdele er anført på tegninger.

2 Materialer

Materialespecifikationer fremgår af tegningsmaterialet. Miljøklasse og styrker for beton i fundamenter:


68

Der anvendes følgende min. betonkvaliteter:

Konstruktionsdel Miljøklasse KontrolklasseKarakteristisk

betontrykstyrke fck [N/mm²]

Borede pæle Aggressiv Normal 35

Sokkel Ekstra Aggressiv Normal 40

Præfabrikerede betonbjælker

Ekstra Aggressiv Normal 40

2.1 Delmaterialer

2.1.1 Cement

Klassificering af cement skal ske iht. DS/INF 135:2012.

2.1.5 Groft tilslag

Som tilslag i betontype E skal anvendes granit.

2.1.10 Andre delmaterialer

Udover de til betonen krævede egenskaber, skal entreprenøren dokumentere, at tilsætningsstofferne ikke medfører miljømæssige påvirkninger. Anvendelse af øvrige delmaterialer skal godkendes af tilsynet.

2.1.11 Indstøbningsdele

Hvis entreprenøren vælger at placere inserts til løftebeslag, hvor rustdannelser vil kunne give anledning til misfarvning af synlige betonoverflader under udførelse, oplagring, transport, montage eller efter indbygning, skal de udfores i rustfrit stal, kvalitet A2 eller med bedre korrosionsbestandighed.

2.1.12 Understøbning

Se afsnit 3.11.1.

3 Udførelse

Direkte fundering uføres i henhold til AAB Betonbroer – Fundering afsnit 4.3.3. Funderingsarbejdet skal udføres i henhold til DS/EN 1997 – Eurocode 7 Geoteknik og DS/EN 1992 Eurocode 2 Betonkonstruktioner. Borede pæle tænkes udført med vandret støbeskel før efterfølgende støbning af sokkel inkl. forankring af armering af hensyn til overholdelse af tolerancer.

3.2 Tolerancer

Fundamenter Krav til tolerancer fremgår af SAB – Fundering, afsnit 1.3. Præfabrikerede betonelementer


69

Følgende tolerancer pa de pa projekttegningerne angivne teoretiske mål skal overholdes: · Længde og højde af betonelementer: +/- 10 mm · Placering og dimension af eventuelle udsparinger: +/- 10 mm · Bredde af betonelementer: +/- 10 mm · Max. afvigelse fra en retskede pa 3 m på overflader, sider og kanter: +/- 10 mm

3.5 Støbeskel

Der må ikke udføres støbeskel i betonelementer. Entreprenøren kan ikke påregne, at der ma udføres andre støbeskel end de på tegningerne viste. Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. AAB, afsnit 8A.3.5.

Afrensningen kan udfores ved højtryksspuling, ved sandblæsning, vandblæsning eller kombination heraf. Rensningen ma ikke udføres ved behugning med betonhammer, mejsler eller tilsvarende. Til våd sandblæsning anvendes skarpt lerfrit natursand bestående af stærke uforvitrede korn. Vandblæsning udføres som trykspuling med et tryk pa minimum 40 MPa. Til afrensning af overflader, imod hvilke der skal støbes, ma trykluft kun anvendes, hvis luften er renset, så der ikke sætter sig oliefilm pa overfladen. Støbeskel skal for støbning af den efterfølgende konstruktionsdel vare opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør pa støbetidspunktet. For udførelse af våd sandblæsning og højtryksspuling skal der vare foretaget en afskærmning og afdækning i fornødent omfang til beskyttelse af trafikanter, entreprenørens ansatte, der arbejder i området, maskindele mv. og af hensyn til sikring mod forurening af omgivelserne. Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader pa tilstødende konstruktioner skal staks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisninger uden udgifter for bygherren.

3.7 Støbning

Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed må der ikke vibreres med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader.

3.9 Efterbehandling

Pladsstøbte konstruktioner Entreprenøren skal dokumentere, at betonen har den krævede modenhed inden beskyttelsen mod udtørring fjernes. Entreprenøren sikrer, at betonen har varet udstøbt i mindst 7 døgn, inden stålelementer påmonteres. Betonelementer Temperaturforløb og -deformationer under hærdningen ma ikke medfore skader pa elementerne. Betonens temperatur under hærdningen ma ikke overstige 50 grader. Forskellen mellem middeltemperatur og temperatur i overfladen ma ikke overstige 12 grader. De beregnede forventede temperaturforløb skal dokumenteres ved temperaturmalinger på prøvestøbninger og pa støbning af 1 betonskørt for hver strækning.


70

3.11 Understøbning af fodplader

3.11.1 Generelt

Understøbning af fodplader udfores med tilsynsgodkendt ekspanderende flydemørtel med styrkeklasse svarende minimum til 40 MPa. Understøbning skal ske efter finjustering af stålkonstruktioner for støjskærme. Leverandørens anvisning skal følges. Forinden understøbning afrenses og forbehandles betonens kontaktflade i henhold til leverandørens anvisning. Understøbningsmaterialet skal vare kompatibel med de materialer den berører.

3.12 Betonelementer

3.12.1 Generelt

Fremstilling af betonelementer skal finde sted i støbehal, telt eller lignende. Betonelementerne tillades ikke damphærdet. Entreprenørens arbejdsprocedure for støbning af betonelementer, skal tage hensyn til, at synlige flader bliver støbt mod stålform således, at luftblærer undgås ved vibreringen. Efter afformning skal entreprenøren understøtte og opbevare betonelementerne, sa deformationer og vridning af elementerne ikke opstår under oplagring og transport. Der skal ved håndtering og transport af de præfabrikerede betonelementer udvises forsigtighed, sa beskadigelser undgås. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at elementerne er i forudsat stand. Betonelementerne skal støbes i lodret form.

3.12.2 Overflader

Krav til overflader følger angivelserne i bips-anvisning A24. Overside Den overflade, der pa det færdigmonterede betonelement skal vare (vandret) overside, skal vare som BO 12. Underside Den overflade, der pa det færdigmonterede betonelement vil danne undersider skal vare som BO 23. Lodrette sider De overflader, der pa det færdigmonterede betonelement vil danne (lodrette) sider, skal vare som BO 21 med følgende skærpelser: · Porer over 10 mm skal vare udfyldt · Porer i størrelse 5-10 mm ma kun forekomme med maksimalt 5 porer pr. m2 · Ingen krav til porer under 5 mm.

3.12.3 Montage

Entreprenøren udarbejder et detaljeret leverings- og montageprogram, inkl. montageplaner. Loftebeslag ma ikke placeres i betonelementernes sider, dvs. i de overflader der er lodrette og parallelle med støjskærmens/støttevæggens traceskortet i punkter, der ikke er synlige efter montagen. Dette betyder, at der f.eks. ikke ma placeres inserts til løftebeslag i de sider, der pa det færdigmonterede betonskørt vil vende til siderne – se også afsnit 2.1.11. Det er vigtigt, at montagen planlægges og udføres så overfladebehandlingen på stolper ikke beskadiges i forbindelse med montage af betonelementerne og den efterfølgende tilfyldning med jord. Betonskørter Inden betonskørterne løftes ned mellem flangerne pa stålstolperne, skal der monteres en


71

midlertidig anordning, der sikrer mod beskadigelse af overfladebehandlingen pa stålstolperne, samt betonskørterne. Betonskort skal friholdes fra kontakt med stålstolpers flanger vha. gummilister som indikeret pa tegningerne. Betonskørterne skal centreres mellem flangerne så der er ligelig afstand mellem indersider af flanger og betonoverflader. Tilsvarende skal tolerancer i længderetning fordeles jævnt/ligeligt mellem de to nabostolper, som et betonskort er placeret imellem. Under efterbehandling, lagring, transport og montage skal betonelementerne vare understøttet således, at deformationer og vridning af elementerne ikke opstår.

4 Kontrol

Funderingsdybder registreres og verificeres af entreprenørens geoteknikker Sokkel kontrolleres ved nivellement og indmåling. Se udbudskontrolplan.

GAPS Støjskærm SAB – Stålarbejder

72

STÅLARBEJDER

Supplerende bestemmelser til AAB Stålbroer - Stålarbejder.

1. Alment

1.1 Generelt

Støjskærmen indeholder stålarbejder i følgende dele:

Stolper med fodplader og evt. knæplader – monteres pa boltegrupper i borede fundamenter

Tavlemaster inkl. sceptre, beslag mv. Der henvises til projekttegningerne for principper og detaljer. De udleverede projekttegninger er formgivningstegninger. Entreprenøren skal udarbejde alle fornødne arbejdstegninger. Arbejdstegninger skal sendes til tilsynet til gennemgang, før produktionen igangsættes. Under udarbejdelsen af arbejdstegningerne og inden start på værkstedsarbejdet skal entreprenøren kontrollere, at der i projektet ikke findes interne geometriske og montagemæssige konflikter. I den forbindelse skal der i nødvendigt omfang inddrages information om støjskærmskassetter, jf. SAB – Montagearbejder. Eventuelle konflikter meddeles straks til tilsynet, som inden for 10 arbejdsdage vil fremsende reviderede formgivningstegninger. De gennemsete arbejdsstegninger indgår i entreprenørens kvalitetssikringsdokumentation. Der skal påregnes maksimalt 10 arbejdsdage fra tegningerne er fremsendt til tilsynet, indtil tegningerne med eventuelle påtegninger returneres til entreprenøren, forudsat at tegningerne fremsendes løbende. I tilfælde af at tilsynet har haft bemærkninger til arbejdstegningerne, skal entreprenøren fremsende reviderede tegninger med tilsynets rettelser/bemærkninger indarbejdet. Alle reviderede tegninger påføres revisionsnummer og revisionsdato.

1.2 Udførelsesspecifikation

1.2.1 Udførelsesklasser

Stålarbejder henføres til EXC3 i henhold til DS/EN 1090-2, medmindre andet er angivet.

1.2.2 Bearbejdningskvaliteter

Følgende krav til overfladekvalitet for stålplader og profiler skal overholdes i henhold til DS/EN 10163:

Sekundære konstruktioner: Klasse A underklasse 3.

1.2.4 Geometriske tolerancer

Generelt Entreprenøren foretager under udførelsen løbende kontrolmålinger i et omfang, der med sikkerhed kan godtgøre, at de opstillede tolerancekrav er opfyldt. Kontrolmalinger fremsendes til tilsynet.

Boltegrupper Boltegrupper i toppe af sokkel


73

Boltegrupperne skal kunne justeres, så de ud fra tolerancer pa de aktuelle borede fundamenter skal muliggøre overholdelse af tolerancer for placering af stolper/fodplader, se nedenfor.

Afmærkningsmateriel: Eventuelle afvigelser mellem portaltegninger og opmåling af boltegruppernes systemlinjer og koter meddeles tilsynet, ligesom tilsynet skal godkende nødvendige ændringer, der skal korrigere for afvigelserne. Fodplader for stålstolper Placering i horisontal plan af fodplader for stålstolper må ikke afvige mere end +/- 10 mm fra den krævede position i forhold til afsætningspunktet. Placering i vertikal plan af fodplader for stålstolper ma ikke afvige mere end +/- 5 mm fra den krævede position i forhold til afsætningspunktet. Indbyrdes afstand mellem nabostolper må ikke afvige mere end +/- 5 mm målt ved fodpladen. Hældning af stålstolper må ikke afvige mere end +/- 2 mm/m svarende til +/- 0,11° (0-360°), dog må indbyrdes hældning mellem nabostolper ikke variere mere end 0,1°. Sidstnævnte krav skal sikre, at støjskærmen fremstår med et jævnt horisontalt forløb.

1.3 Den udførendes dokumentation

1.3.5 Geometriske tolerancer

Entreprenøren skal i sin arbejdsprocedure forholde sig til de enkelte konstruktionselementers tolerancer. Arbejdsproceduren skal redegøre for montage af de enkelte komponenter, der indgår i støjskærmene.

2. Materialer

2.1 Identifikation, inspektionsdokumenter og sporbarhed

Alt stål leveres med inspektionscertifikat 3.1 iht. DS/EN 10204:2004. Stål og certifikat mærkes fra entreprenøren pa en sådan måde, evt. gennem forsendelsesdokumenterne, at der er en entydig forbindelse mellem stål og certifikat. Mærkningen udføres som angivet i DS/EN 10025:2004.

2.2 Produkter af konstruktionsstål

2.2.1 Produkter til stolper og alle plader svejst til disse (typisk fodplader)

For profiler skal der benyttes varmvalsede konstruktionsstål S355J2 iht. DS/EN 10025- 2:2004 inkl. relevante optioner. Konstruktionsstålet skal vare fremstillet af stål S2 (siliciumberoliget stal med Si-indhold: 0,15-0,25 vægtprocent).

2.2.2 Produkter til afmærkningsmateriel (tavlemaster)

Stålet til tavlemaster skal være i kvalitet som stolperne til skærmen.


74

2.4 Mekaniske samlingselementer

2.4.1 Bolte til støjskærme

Alle bolte leveres rust- og syrefaste klasse A4-80, med mindre andet er angivet.

2.5 Fedt til brug ved fodplader og fundamentbolte

Der skal benyttes en langtidsholdbar, korrosionsbeskyttende fedt, velegnet til opgaven som beskrevet i afsnit 3.7.4.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Arbejdet udføres således at kravene i DS/EN 1090-1:2009 og DS/EN 1090-2:2009 er opfyldt. For emner der skal varmforzinkes skal flammeskårne kanter og flader slibes iht. SAB – Overfladebehandling af stål. Stolper og søjler skal monteres lodret. Tolerancer: • Stolper/søjler/bjælker, længder: +/- 1 mm • Bredde/længde af fodplader: +/- 1 mm • Placering af boltehuller: +/- 1 mm

3.2 Svejsning

3.2.1 Kvalificering af svejseprocedurer og –personale (7.4)

Svejseværkstedet skal dokumentere at have implementeret et kvalitetsstyringssystem, der lever op til kravene for et DS/EN 3834-2 og DS/EN 3834-3 certificeret værksted, samt at arbejdet vil blive udført efter de dertil hørende kvalitetsstyringsprincipper. Svejsearbejdet koordineres iht. DS/EN/ISO 14731. Svejseprocedurespecifikationer (WPS) udføres for alle svejsesømme. Godkendte svejseprocedurespecifikationer (WPS) samt evt. tilhørende svejseprocedurer (WPAR) fremsendes i god tid (mindst 10 arbejdsdage) til tilsynet forud for iværksættelse af svejsearbejde.

3.2.2 Godkendelseskriterier

Kvalitetsklasse af svejsninger skal være C iht. DS/EN ISO 5817.


3.4.1 Brug af boltesamlinger

Der anvendes skiver under både boltehoved og møtrik.

3.4.2 Brug af betonankre

Efter færdigmontage af stolper skal eventuelt udragende gevindstænger afskæres, såfremt de mere end 8 (otte) gevinddrejninger ud over møtrik. En gevindstang skal mindst rage 4 (fire) og maksimalt 8 (otte) gevinddrejninger ud over møtrik.


75

4. Kontrol

4.1 Generelt

Det påhviler entreprenøren at udføre og bekoste alle de krævede dokumentationer, prøvninger og kontroller. Efter færdiggørelsen skal entreprenøren levere en samlet oversigt over samtlige udførte reparationer og/eller udskiftninger med angivelse af placering og udførelse/skitse.

GAPS Støjskærm SAB – Overfladebehandling af stål

76

OVERFLADEBEHANDLING AF STÅL Supplerende bestemmelser til AAB for stålbroer - Overfladebehandling af stål, juni 2010. For varmforzinkning henvises til DS/EN ISO 1461, der skal følges med de supplerende krav og oplysninger indeholdt i dette kapitel. For malerbehandling henvises til DS/EN ISO 12944, der skal følges med de supplerende krav og oplysninger indeholdt i dette kapitel.

1. Alment

Arbejdet omfatter varmforzinkning af alle stålkomponenter (eksklusiv ankerplader for bol-tegrupper til afmærkningsmateriel), herunder: Stolper med fodplader (stolpeprofil HE160B) Bolte, spændeplader, skiver og møtrikker Desuden omfatter arbejdet: Maling af stolper, profiler og fodplader, jf. projekttegninger og dette kapitel

2. Materialer

2.1 Støjskærme

2.2.1 Varmforzinkning

Stolper med fodplader samt spændeplader skal varmforzinkes med lagtykkelser, der for de enkelte elementer skal overholde minimumsmiddelværdi 115 μm og minimumsværdi 100 μm i henhold til DS/EN ISO 1461. Middelværdierne for lagtykkelse må maksimalt være 200 μm. Bolte og møtrikker skal have lagtykkelse med en minimumsmiddelværdi på 50 μm og minimumsværdi på 45 μm for enkeltprøve i henhold til DS/EN ISO 1461, medmindre at de er rustfaste.

2.2.2 Maling

Stolper og bjælker og dækplader/fodplader skal ud over varmforzinkning overfladebehandles iht. DS/EN ISO 12944-2: Stolper med fodplader skal ud over varmforzinkning malerbehandles iht. disse krav: Nederste del af stolper inkl. fodplader: Korrosionsklasse Im3, med høj holdbarhed Øverste del af stolper: Korrosionsklasse C4, med høj holdbarhed Kulør på dækmaling skal for alle emner være som RAL-kode 7043 (Verkehrsgrau B) med glans 80.

2.2 Afmærkningsmateriel


Konstruktionsstål varmforzinkes efter DS/EN ISO 1461, dog med minimum lokal lagtykkelse på 100 μm og minimum middellagtykkelse på 115 μm.

Bolte og møtrikker skal have lagtykkelse med en minimumsmiddelværdi på 50 μm og minimumsværdi på 45 μm for enkeltprøve i henhold til DS/EN ISO 1461.

2.3 Produkter til udbedring af montageskader på varmforzinkning

2.3.1 Koldgalvanisering

Zinkindholdet i den tørrede malingsfilm skal mindst være 85 %metalliskzink.

2.3.2 Sprøjteforzinkning

Klasse μm 100 i henhold til DS/EN ISO 2063:2005.


77

3. Udførelse

3.1 Generelt

Overfladebehandlingen udføres i værksted. Kun eventuelle reparationer efter transport og montageskader kan udføres på byggepladsen efter aftale med tilsynet.

Efter varmforzinkning må der ikke udføres yderligere bearbejdning udover forberedelse af og udførsel af maling. Efter malingsarbejde må der ikke udføres yderligere bearbejdning.


Flammeskårne kanter og flader skal inden varmforzinkning være slebet således, at alt ødelagt materiale fra kanter og flader er fjernet ind til stål, der er metallisk upåvirket af flammeskæring.

Alle elementer og emner, der skal varmforzinkes, skal varmforzinkes i fuld udstrækning. Malerarbejdet skal udføres umiddelbart efter varmforzinkningen og emnerne skal inden maling opbevares i tør, indendørs atmosfære, og må ikke udsættes for nogen form for vandpåvirkning.

Emnerne skal opbevares uden direkte indbyrdes kontakt, og uden kontakt til andre metal-emner, f.eks. ved at benytte mellemlæg af træ.

3.1.2 Maling

Malingsspild (malingspletter og stænk) fjernes løbende under arbejdet. Der henvises til SAB 1 - Arbejdsplads.

Umiddelbart før malerbehandlingen foretages, vaskes/affedtes de varmforzinkede overflader, og herefter slibes overfladerne (med slibesvamp).

Alternativ kan man umiddelbart før malerbehandlingen foretages, sandsvirpe de varmfor-zinkede overflader (dvs. de sandblæses med lavt lufttryk, jf. DS/EN ISO 12944-4). Malingsleverandørens anvisninger skal fremsendes til tilsynets godkendelse. Malingsleverandørens anvisninger skal følges.

Maling af den nederste del af stolper i støjskærme

Den nederste del af hver stålstolpe skal malerbehandles, fra 700 mm over fodpladen til og med hele vejen ned til underside af fodpladen, og lidt ind på denne. Undersiden af fodpladen må generelt ikke malerbehandles, dog skal males ind til 5-10 mm fra fodpladens lodrette kanter (maksimalt 10 mm). De enkelte lag i malerbehandlingen på stolpeprofilet aftrappes på de øverste 200 mm (af højden på 700 mm), så der opnås en glat overgang mellem de to forskellige malerbe-handlinger, med jævnt aftagende lagtykkelser. Dækmalingen skal påføres på hele den malerbehandlede strækning. Overfladebehandlingen på den nederste del af stolperne udføres iht. DS/EN ISO 12944-2, korrosionsklasse Im3, med høj holdbarhed.

Maling af den øverste del af stolper i støjskærme

Den resterende øvre del af stålstolpen males, og der udføres den ovenfor omtalte glatte overgang mellem de to forskellige malerbehandlinger, med jævnt aftagende lagtykkelser. Overfladebehandlingen på den øvre del af stolperne udføres iht. DS/EN ISO 12944-2, korrosionsklasse C4, med høj holdbarhed.


78

3.1.3 Udbedring af montageskader

Udbedring af montageskader på varmforzinkninq

Der skal fremsendes arbejdsprocedure for reparation af montageskader. Proceduren skal bl.a. redegøre for forarbejder, dvs. hvordan der sikres fornøden rengøring og ruhed af områder, der skal repareres. Proceduren skal godkendes af tilsyn før reparationsarbejder påbegyndes. Udbedring af montageskader på varmforzinkningen må kun foretages på absolut tørre (dugfri) overflader og ikke ved lufttemperaturer lavere end 5 °C under påføring og hærdning. Skader på varmforzinkning med areal op til 10 cm2 repareres ved påføring af koldgalvani-sering, til endelig lagtykkelse min. 165 μm. Alternativt kan repareres med sprøjteforzinkning, som udføres i henhold til DS/EN ISO 2063:2005, klasse Zn 100. Skader på varmforzinkning med areal større end 10 cm2 skal repareres med sprøjtefor-zinkning, som udføres i henhold til DS/EN ISO 2063:2005, klasse Zn 100. Områder repareret med sprøjteforzinkning dækkes med en egnet forsegler ("tie coat") umiddelbart efter udførelsen.

Udbedring af montageskader på maling

Der skal fremsendes arbejdsprocedure for reparation af montageskader samtidig med fremsendelse af arbejdsprocedure for selve malerarbejdet.

Før en undtagelsesvis påføring for montageskader af malingslag i fri luft, træffes passen-de foranstaltninger til at beskytte malingsstedet mod regn og kondensdannelse, støv, stenslag mv. samt stærk sol. Malingsleverandørernes anvisninger skal følges. Malings-spild (malingspletter og stænk) fjernes løbende under arbejdet.

Hvor skader i malingsbehandlingen har fremkaldt rustdannelse, skal overfladen sandblæses eller renses ved slibning til rent metal. Overgangen til den omgivende maling slibes jævnt. Derefter behandles overfladen i henhold til arbejdsbeskrivelsen.

Hvis skadearealet er stort (større eller lig 100 cm2), skal overlap mellem lagene aftrappes min. 100 mm. Maskinel rensning tillades efter aftale med tilsynet.

Ved reparation af mindre skader (mindre end 100 cm2) kræves kun aftrapning mod grundmaling/ sprøjtemetallisering.

Såfremt grundbehandlingen er intakt, kan reparationer tillades udført med dækmalingen alene, forudsat at krav til den samlede tørfilmtykkelse overholdes.

Mindre, overfladiske skader udbedres med den aktuelle mellem-/dækmaling efter rens-ning.

Udviser en konstruktionsdel eller enkelte, større flader udbredte mangler, således at pletvis udbedring ikke kan overholde de stillede udfaldskrav, skal den pågældende del eller de pågældende flader underkastes en fornyet rensning og overfladebehandling.

I tvivlstilfælde skal særlig reparationsprocedure - ud over de der indgår i arbejdsbeskrivel-sen - forelægges tilsynet.


79

4 Kontrol

4.1 Generelt

Kontrolarbejdet skal sikre, at der er overensstemmelse mellem de specificerede materialer, udfaldskrav og kvalitet af den udførte overfladebehandling.

Kontrolarbejdet omfatter:

Procedureprøvning

Proceskontrol

Udførelseskontrol

Slutkontrol

Kontrol ved afhjælpningsperiodens udløb

4.2 Procedureprøvning

Entreprenøren fremsætter forslag til udførelse og opsætning af prøveplader. Der udføres 5 stk. prøveplader. Disse plader vil blive anvendt som reference under arbejdets udførelse.

4.3 Proceskontrol

Varmforzinkede emner:

Gennemføres iht. DS/EN ISO 1461.

Varmforzinkede overflader som efterfølgende malerbehandles:

Umiddelbart før malerbehandlingen foretages, sandblæses de varmforzinkede overflader med stærkt reduceret tryk, således at der opnås en ruhed og intensitet, der som minimum modsvarer Rugo-test BN 9a, ISO 8503 Fine-Medium.

Malingleverandørens eventuelle supplerende krav til ruhed og intensitet skal ligeledes op-fyldes og godkendes inden malerbehandlingen påbegyndes.

Under selve malerarbejdet udføres minimum 2 stk. testplader pr. malingsafsnit. Pladerne skal have gennemgået den samme proces som de konkrete malerbehandlede emner og udføres samtidigt med selve malerarbejdet.

Der skal opnås en vedhæftning på minimum 2,0 MPa taget over 2 målinger på hver af de 2 testplader. Hvis malingsleverandørens krav til vedhæftning er højere, skal disse krav dog følges.


Gennemføres iht. DS/EN ISO 1461, men med et kontrolomfang på 5 % af stolper inkl. fodplader og på 10 % af øvrige emner.

Varmforzinkede overflader som efterfølgende malerbehandles:

Udover det i AAB angivne kontrolomfang fører entreprenøren dagbog over:


80

Temperaturer (luft og stål), relativ fugtighed og dugpunkt på arbejdsstedet. Der må-les tre gange i den daglige arbejdsperiode (normalt kl. 8, 12 og 16). Arbejdes udenfor normal arbejdstid måles ved begyndelsen og slutningen af arbejdstiden, samt mindst hver 4. time

Hvilke arbejder der er udført, med angivelse af placering og omfang samt eventuelle særlige forhold

Forbrug af maling

Dagbog føres på skemaer, der kan godkendes af tilsynet, og kopi udleveres løbende til tilsynet.

4.5 Slutkontrol

Når montagearbejdet i et afsnit er afsluttet, udfører entreprenøren under tilsynets tilstede-værelse slutkontrol, som omfatter eftersyn, om der er ureparerede montageskader. Kon-trolmåling af lagtykkelse foretages, hvis det vurderes nødvendigt. Slutkontrol på områder, der skal dækkes med jord, udføres inden jorden tilfyldes.

Varmforzinkede overflader som er malerbehandlede:

Når montagearbejdet i et afsnit er afsluttet, udfører entreprenøren under tilsynets tilstede-værelse slutkontrol, som omfatter måling af lagtykkelse og poretæthed, samt vurdering af vedhæftning.

De angivne tykkelseskrav skal opfyldes både for grundbehandlingen alene og for den færdige overfladebehandlings totale tykkelse.

4.6 Kontrol ved udløbet af afhjælpningsperioden

Varmforzinkede overflader som er malerbehandlede:

Kontrolomfang og acceptkrav for varmforzinkede og malede elementer:

Tilsynet udvælger 5 stk. stolper til stikprøvekontrol

Kontrollen udføres på den nederste, men ikke jord-dækkede del af hver stolpe, der er i korrosionskategori Im3

Kontrollen udføres desuden på den øverste del af hver stolpe, der er i korrosions-kategori C4

Acceptkrav er som angivet i AAB for overfladebehandling (afsnit 4.6)

GAPS Støjskærm SAB – Aluminiumskassetter til støjskærm

81

ALUMINIUMSKASSETTER TIL STØJSKÆRM

1 Alment

Denne særlige arbejdsbeskrivelse (SAB) omfatter arbejder for fremstilling og levering af aluminiumskassetter til støjskærmen.

Arbejdet omfatter tillige detailprojektering, afprøvning, samt leverance af gummilister eller fugebånd til tætning mod betonskørte, alle nødvendige løsdele som evt. beslag og skruer, samt manualer.

Leverandøren skal sammen med tilbuddet aflevere et skitseprojekt for kassetterne.

Inden igangsætning af produktionen skal leverandøren udføre og fremvise prototyper af støjskærmskassetter.

Produktion må derfor først igangsættes når tilsynet har godkendt

prototyper af enkelt- og dobbeltsidigt absorberende støjskærmskassetter

dokumentation for opfyldelse af krav (som beskrevet i denne SAB)

Kassetterne skal være CE-mærket.

Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gældende bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer.

Leverandøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger og dokumentation for at støjskærmskassetterne lever op til kravene jf. SAB.

Alle materialer skal være nye og fejlfrie.

Støjskærmenes opbygning

Støjskærmen er opbygget af stålstolper monteret på funderingspæle. Imellem stolperne, der er valsede HE160B stålprofiler, er der nederst et betonskørt, og oven på dette et antal aluminiumskassetter, som fastholdes af stålsøjlernes flanger.

Der benyttes betegnelsen "fag" for et felt mellem to nabosøjler.

Støjskærmen er typisk 4,70 meter høje bestående af 8 støjskærmskassetter samt et beton skørt.

Modulafstanden mellem stolperne 5,0 meter. I den enderne etableres 5 fag med 3,0 meter mellemrum og enkelte steder etableres 4,0 meter fag.

Støjskærmskassetterne er rektangulære med modulær højde på 500 millimeter og en længde på 5,00 meter, dog har nogle fag en længde på henholdsvis 3,00 og 4,00 meter.

Levetid

Kassetter inkl. gummilister, beslag skruer og bolte m.v. skal udformes og behandles, så de har en designlevetid på mindst 25 år.

Projektering

Udarbejdelse af detailprojekt

Leverandøren skal udarbejde et detailprojekt som grundlag for fremstilling af en prototype af lukkede støjskærmskassetter. Detailprojektet skal dokumenteres med detaljerede beregninger og lydtest. Detailprojektet skal overholde kravene i nærværende SAB samt tegningerne i udbudsmaterialet.


82

Leverandørens detailprojekt tillades at afvige fra tegningerne i sin udformning af tekniske detaljer. Herved forstås, at udformningen af alle detaljer som ikke er synlige efter færdigmontage af den samlede støjskærm, kan optimeres i forhold til produktion, funktion og montage. Det gælder eksempelvis kassetternes indvendige opbygning af reflekterende og absorberende materiale, kassetternes endeprofil, som efter montage dækkes af en stolpes flange. Ligeledes gælder det samlingsdetaljer, kassetternes top- og bundprofiler.

Overfladen mod vej og overside skal være BO 22 og væk fra vejen og bund BO 23.

Værkstedstegninger

Leverandøren skal udarbejde alle fornødne værkstedstegninger, som skal tilsendes tilsynet til gennemgang, i god tid inden produktionen igangsættes.

Under udarbejdelsen af værkstedstegningerne og inden start på værkstedsarbejdet skal leverandøren kontrollere, om der i projektet findes interne geometriske og montagemæssige konflikter. Konflikter af denne art skal straks meddeles til tilsynet, så de kan blive rettet.

Der skal påregnes fem arbejdsdage fra at værkstedstegningerne er modtaget af bygherren, indtil tegningerne med eventuelle påtegninger returneres til leverandøren.

De gennemsete værkstedstegninger skal indgå i leverandørens kvalitetssikringsdokumen-tation.

Tilsynets kommentarer til leverandørens tegninger fratager ikke leverandøren det fulde ansvar for, at værkstedstegninger er i overensstemmelse med de i udbudsmaterialet stillede krav, og at arbejdet udføres fuldt konditionsmæssigt.

Alle reviderede tegninger påføres revisionsnummer/-bogstav samt revisionsdato.

Manualer

Leverandøren skal levere nedennævnte manualer.

Drifts- og vedligeholdsmanual

Drift og vedligeholdelsesmanualen skal samtidig være en monteringsvejledning. Den skal beskrive hvordan kassetter monteres og afmonteres, hvordan typisk forekommende skader repareres, og med hvilke værktøjer og produkter.

Af hensyn til fremtidig fremskaffelse af reservedele, skal farvekoder, typebetegnelser og leverandører være angivet.

Endvidere skal der gives anvisninger på renholdelse, både i forhold til anbefalede metoder, samt angivelse af hvilke metoder man eventuelt bør undgå. Endvidere skal vedlægges dokumentation for krav som afrensningsmidler til fjernelse af graffiti skal opfylde.

Generelt skal al dokumentation være fremsendt til tilsynet, og eventuelle bemærkninger være afklaret med tilsynet, før produktionen og bestilling af materialer påbegyndes.

Håndteringsvejledning

Håndteringsvejledningen skal angive hvorledes materialerne er emballeret ved levering, hvordan de må løftes i pakket tilstand, og hvordan de enkelte elementer håndteres under montagen. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om løftepunkter, og løftegrej såsom stropper og åg.


83

Normgrundlag og referencer

For alle nedenstående Eurocodes refereres til de gældende udgaver, inklusive de gældende rettelsesblade (AC) og tillæg, Nationale Annekser (DK NA) samt rettelsesblade og tillæg til disse, uagtet at de ikke er specifikt nævnt. DS/EN 1990 Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast DS/EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1993-1-8 Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8: Samlinger DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1999-1-4 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner – Del 1-4: Koldformede beklædningsplader EN 1990-3 Udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner – Del 3: Tekniske krav til aluminiumskonstruktioner DS/EN 1793-1 Vejudstyr. Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj.

Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne. Del 1: Produktspecifikke lydabsorptionskarakteristika.

DS/EN 1793-2 Vejudstyr. Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj. Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne. Del 2:Produktspecifikke karakteristika for luftbåren lydisolation

DS/EN 1793-3 Vejudstyr. Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj. Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne. Del 3: Standardiseret trafikstøjspektrum

DS/CEN/TS 1793-4 Vejudstyr – Afskærmning til dæmpning af trafikstøj – Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne – Del 4: Indre karakteristika – In situ-værdier af lyddiffraktion

DS/CEN/TS 1793-5 Vejudstyr – Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj – Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne – Del 5: Væsentlige egenskaber – Værdier af lydreflektion og luftbåren lydisolation

DS/EN 1794-1 Vejudstyr – Støjskærme – Ikke-akustisk ydeevne – Del 1: Mekanisk ydeevne og krav til stabilitet. DS/EN 1794-2 Vejudstyr – Støjskærme – Ikke-akustisk ydeevne – Del 2: Almen sikkerhed og miljømæssige krav DS/EN 14388 Vejudstyr – Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj – Specifikationer DS/EN 14389-1 Vejudstyr – Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj – Procedurer til vurdering af langtidsydeevne – Del 1: Akustiske karakteristika DS/EN 14389-2 Udstyr til reducering af trafikstøj – Procedurer til vurdering af langtidsydeevne – Del 2: Ikke-akustiske karakteristika DS/EN 10204 Metalliske produkter. Typer af inspektionsdokumenter DS/EN 485-2 Aluminium og aluminiumlegeringer – Tyndplader, bånd og plader – Del 2: Mekaniske egenskaber


84

DS/EN 755-2 Aluminium og aluminiumlegeringer – Ekstruderede/strengpressede stænger, rør og profiler – Del 2: Mekaniske egenskaber

Tekniske egenskaber og materialer

Overfladebehandling

Kassetter overfladebehandles udvendigt med et overfladebehandlingssystem til aluminium, der er baseret på pulverlak med anti-graffitiegenskaber, som PVDF/PVF2-lak eller ligeværdig pulverlakering. Systemet skal have en høj UV- og vejrbestandighed og dokumenteret levetid på 25 år, i korrosionskategori C4, til den aktuelle anvendelse. Forinden overfladebehandling med pulverlak skal alle emners overflader kromateres.

Farven på malerbehandlingen skal være: RAL 7043 Verkehrsgrau B Glans 80

Malerbehandlingen skal have en farveægthed svarende til en 5 % reduktion på 10 år.

For de af kassetternes kant- og endeprofiler der ikke er synlige i den færdigmonterede støjskærm, tillades som alternativ til ovennævnte overfladebehandling anvendt natureloxering (anodisering). Såfremt dette vælges skal klasse AA 25 i henhold til DS 12373-1 opfyldes.

Støjskærmskassetter

Selve kassetterne skal fremstilles af trapezplader og profiler i aluminium.

De lukkede kassetter skal have indbyggede lydisolerende materialer som mineraluld, cementspånplade eller lignende og lyddug, da de skal overholde krav til refleksion og dæmpning af trafikstøj.

Kassetternes overflade/side mod motorvej (eller vej) skal være lydabsorberende, medens den anden side (mod nabo) typisk skal være reflekterende. På kortere strækninger af skærmen kan kassetterne være lydabsorberende på begge sider af skærmen, typisk ved enderne.

Akustiske krav

Kassetterne skal udformes så støjskærmen opfylder kravene:

klasse A3 i lydabsorption i henhold til DS/EN 1793-1: Vejudstyr. Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj. Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne.

klasse B3 i lydisolation i henhold til DS/EN 1793-2: Vejudstyr. Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj. Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne.

Styrke- og stivhedskrav

Kassetterne henføres til lav konsekvensklasse, CC1.

Kassetterne skal udformes så de har tilstrækkelig styrke og stivhed i henhold til DS/EN1794-1.

Kravene i DS/EN 1794-1 skal overholdes for vindlasten med et karakteristisk hastighedstryk på W = 0,69 kN/m2. Dynamisk last fra snepløjning, vandret last. Den karakteristiske last fra snetryk på støjskærm er F = 15 kN. Belastningsareal og øvrige oplysninger er angivet i DS/EN 1794-1, Anneks E. Her fremfår også krav til eftervisning ved beregning eller afprøvning/test. Krav til elastisk udbøjning og blivende deformation fremgår af punkt A.3.3.2 i DS/EN 1794-1:2011, og præciseres nedenfor:


85

Maksimal tilladelig udbøjning Aktuelt er kravet i underpunkt a) i punkt A.3.3.2 i DS/EN 1794-1: d(hmax) = 50 mm.

Maksimal tilladelig, permanent deformation For underpunkt b) i punkt A.3.3.2 i DS/EN 1794-1 er kravene som beskrevet i normteksten.

Betonelementet skal udføres i ekstra aggressiv miljøklasse med tilhørende krav revnevidde.

2. Materialer

Aluminiumsemner

Aluminium skal opfylde kravene i de normer for aluminiumskonstruktioner, der er nævnt i afsnit 1, med tilknyttede danske og udenlandske standarder. De nævnte standarder er gældende for arbejdet med de tilføjelser og fravigelser, som fremgår af denne særlige arbejdsbeskrivelse. Hvor intet andet er angivet, skal profiler og plader leveres med certifikat 2.2 i henhold til DS/EN 10204, med angivelse af smelteanalyse og mekaniske værdier.

Til de enkelte emner skal der anvendes følgende legeringer:

Profiler

Legering EN AW – 6060/T6 eller EN AW – 6063/T6

Aluminiumsplader

Legering EN AW – 3005/H24, EN AW – 3105/H24 eller EN AW – 5005/H24.

Mineraluldsbatts

Hvis der i kassetterne indbygges mineraluldsbatts skal disse være hård mineraluld af typen som terrænbatts til boliger eller tilsvarende, densitet minimum 110 kg/m³. Hvis CE-certifikat dokumenterer at krav til akustiske egenskaber er opfyldt, kan der ses bort fra nævnte krav til densitet.

Lyddug

Lyddug, følgende funktionskrav skal opfyldes:

Dugen skal være bestandig med mindst 25 års holdbarhed overfor de påvirkninger den måtte blive udsat for, som UV-lys, ozon, vand, salte samt andre kemiske og mekaniske påvirkninger fra trafik.

Gummilister

Materialet til gummilister kan f.eks. være Ethylen-Propylen-Dien-Monomer (EPDM), shore 60.

Fugebånd som alternativ til gummilister på underside af kassetter

Hvis der anvendes fugebånd til påklæbning på de kassetter, der er lige over betonskørte, må disse ikke have ringere holdbarhed end gummilister af EPDM.


86

3. Udformning og udførelse

Generelt

Udførelsen skal ske i overensstemmelse med moderne værkstedspraksis under anvendelse af de med henblik på konstruktionens formål og virkemåde bedst egnede metoder og i øvrigt med størst mulig omhu og nøjagtighed.

De i vejledninger, normer og standarder mv. anførte anbefalinger, anvisninger, procedurer, råd mv. skal betragtes som krav, som kun må fraviges efter aftale med tilsynet.

Visuelle krav

Det visuelle indtryk er illustreret på projekttegningerne. Det æstetiske koncept har særlig fokus på den enkle facade.

Støjskærmens konstruktion

Leverandøren skal projektere kassetterne under hensyntagen til de arkitekttoniske krav og overholdelse af de ingeniørmæssige krav, eksempelvis krav til akustiske egenskaber, styrke og stivhed, samt krav til materialer, farver, geometri og tolerancer.

Disse krav fremgår af tegninger og nærværende SAB.

Kassetterne skal på deres over- og underside have en fortanding, der sikrer at støjskærmens overflade er jævn, og at alle kassetterne i et fag er i lodret flugt med hinanden, også når skærmen påvirkes af den dimensionerende vindlast. Leverandøren skal sikre, at udformning af kassetter sikrer nem montage, vedligehold og udskiftning.

Støjskærmskassetter

Endeprofilerne på kassetter skal have gummilister, der sikrer tæthed mellem kassetter og stålstolper, og som skal forhindre at stålsøjlernes overfladebehandling ridses eller beskadiges ved montage af kassetterne. Disse gummilister skal være fastmonterede og sikre en passende tolerance under montage, og deres dimension afhænger af bredden af endeprofiler.

Støjskærmskassetterne skal passe til stolper udført af varmvalsede stålprofiler HE160B.

Hvor kassetternes facader er perforerede, må huldiameteren i perforeringen maksimalt være 10 mm.

I hvert støjskærmsfag skal den nederste kassette have en gummiliste i en fals på midten af undersiden, så der ikke kommer små luftspalter mellem kassette og betonskørt. Alternativt kan anvendes et fugebånd på midten eller to fugebånd, et ved hver side.

Afhængigt af hvilken udformning kassetterne har, dvs. hvilket af de nævnte alternativer der er valgt, skal til hvert støjskærmsfag til den nederste kassette leveres en løs gummiliste til montage på undersiden af denne kassette, i falsen, eller alternativt et eller to fugebånd til påklæbning på undersiden af kassetten.

Tildannelse og bearbejdning

Alle boltehuller skal bores.

Alle grater og ujævnheder skal fjernes ved slibning.

Leverandøren skal under arbejdets udførelse kontrollere, at målene overholdes med den krævede nøjagtighed og med en nøjagtighed, så kravene til tolerancerne på den færdige konstruktion overholdes.

På værkstedstegningerne skal kontrolmål, der har betydning for, om konstruktionen kan samles m.m., afmærkes, og tolerance anføres.


87

De teoretiske mål angivet på tegningerne er gældende ved 20° C og relativ luftfugtighed på RF 60 %.

Tolerancer

De anførte tolerancer for værkstedsarbejderne skal opfattes som maksimum tolerancer. Det er et overordnet krav, at tolerancerne på værkstedsarbejderne skal være så små, at konstruktionen kan samles på stedet med de anførte tolerancer på det færdige støjafskærmningssystem og de på tegningerne angivne samlingsmetoder.

De er ligeledes et overordnet krav, at de enkelte konstruktionsdele skal tildannes således, at de uden tvang kan bringes i korrekt indbyrdes stilling, og med så stor nøjagtighed, som den valgte samlingsmetode kræver.

Inden og under bearbejdning af de enkelte konstruktionsdele skal leverandøren undersøge, om materialet har afvigelser i dimensioner og former eller har andre fejl. Konstaterede afvigelser og fejl skal meddeles tilsynet.

Kassetter

Tolerancer for godstykkelser m.v. skal være i overensstemmelse med relevante EN-normer.

Længder af profiler m.v. : -0/+2 mm Pladers planhed, ubelastet udbøjning fra plan tilstand : 1/1000 Profilers retlinethed, ubelastet udbøjning fra ret tilstand : 1/1000


88

4. Kontrol

Generelt

Hvis det ved prøvninger/målinger konstateres, at de stillede krav ikke er opfyldt, skal dette straks meddeles tilsynet, som afgør om reparation kan tillades eller om arbejdet skal kasseres. Tilsynet har ret til at foretage sin egen kontrol på ethvert stade af arbejdet og i det omfang, tilsynet skønner nødvendigt. Tilsynet skal altid, også uanmeldt, have adgang til værksted/fabrik. Omfanget af materialeoverlængder til supplerende prøvning aftales med tilsynet inden materialebestilling.

Fuldskalaforsøg

Inden igangsætning af produktionen skal leverandøren foretage fuldskalaforsøg til eftervisning af kassetternes akustiske egenskaber. Dokumentation skal fremsendes i god tid inden produktion påbegyndes.

Såfremt leverandøren kan dokumentere egenskaberne ved fremvisning af prøvningsrapporter for kassetter, der har identisk konstruktion og indhold(eksempelvis samme tykkelse og densitet af miniraluld), vil der ikke blive stillet krav om nye prøver.

Akustisk afprøvning

Forsøg til dokumentation af overholdelse af de akustiske krav til lukkede kassetter (jf. afsnit 2.) skal foretages af en anerkendt uafhængig instans. Forsøgene skal dokumenteres i en prøverapport i tre eksemplarer indeholdende såvel prøvedata som fotos.

Prototypemodeller

Inden igangsætning af produktionen skal leverandøren aflevere et endestykke af to lodret gennemskårne støjskærmskassetter, en enkeltsidet hhv. dobbeltsidet absorberende kassette, til godkendelse hos tilsyn. Hvert stykke skal være 40-50 cm langt og komplet med indre dele og gummilister mv.

Certifikater

For alle materialer og emner kan manglende certifikat erstattes af prøvning, der efterviser de stillede materialekrav. Prøvning og prøvningsomfang specificeres af bygherren, idet det afhænger af omfanget af den manglende certificering. Leverandøren betaler alle udgifter i forbindelse med prøvning/certificering.

Aluminium

Aluminiumscertifikater og prøvningsrapporter fremsendes i to eksemplarer til tilsynet til gennemgang straks efter modtagelsen. Originalerne indsættes i dokumentationsmappen.

Prøveudtagning

Bygherren forbeholder sig ret til at udtage materialeprøver efter materialets levering til kontrol af kvaliteten. Disse prøvninger vil blive udført på en anerkendt prøvningsanstalt.

Leverandøren er pligtig til at rette sig efter prøveanstaltens afgørelser.

Udtagning af prøver, prøvning og eventuelle omprøver udføres i overensstemmelse med DS/EN 485-2 (plader) eller DS/EN 755-2 (profiler).

Prøverne kan udtages af den løbende produktion, hvis det dokumenteres, at de plader eller profiler, som prøver udtages fra, er identiske med dem som anvendes til at fremstille


89

kassetterne. Hvis det ikke kan dokumenteres skal prøver udtages ved destruktion af en færdig kassette.

Omkostninger til udtagning og levering af de ønskede prøvestykker til prøveanstalt skal være inkluderet i leverandørens tilbud. Selve prøveudgifterne afholdes af bygherren, såfremt prøvningen giver et tilfredsstillende resultat - i modsat fald afholdes alle udgifter ved prøvningen og eventuel yderligere kontrolprøvning for leverandørens regning.

Tildannelse og bearbejdning

De målemetoder, som leverandøren vil anvende til kontrol af dimensioner og geometri, herunder planhedskontrol, skal forelægges tilsynet. Leverandøren skal foretage målinger i et omfang, der sikrer, at de stillede tolerancekrav er opfyldt.

Styrke- og stivhedskrav

Leverandøren skal inden opstart af produktion fremsende dokumentation for, at aluminiumskassetterne opfylder de aktuelle krav til styrke og stivhed.

Montagekrav

Leverandøren skal inden opstart af produktion fremsende dokumentation for, at udformningen af aluminiumskassetterne geometrisk passer ind i det aktuelle støjskærmskoncept og bæresystem, herunder passer sammen med stålsøjler og skørtelementer af beton, og at montage af kassetter kan udføres uden at beskadige overfladebehandling på stålsøjler.

Fremvisning af prototype omtalt i afsnit 4.3 indgår i denne dokumentation.

Overfladebehandling

Leverandøren skal føre løbende kontrol med og dokumentere at de specificerede lagtykkelser for overfladebehandling overholdes.

Kvalitetssikringssystem

Leverandøren skal kvalitetssikre sine leverancer ved brug af et kvalitetssikringssystem som ISO9000 eller tilsvarende.

Indledning

Leverandøren skal dokumentere over for bygherren, at de kvalitetskrav, der er fastlagt i udbudsmaterialet, bliver opfyldt.

Heraf følger, at leverandøren løbende skal sørge for, at der dels gennemføres en kvalitetskontrol af arbejdet og af leverancer hertil, dels tilvejebringes en dokumentation for, at kontrollen er udført, og at de specificerede kvalitetskrav er opfyldt.

Hvis tilsynet under udførelsen vurderer og kan begrunde, at kvalitetskravene ikke er opfyldt, skal leverandøren udvide sit kontrol- og/eller dokumentationsomfang iht. DS/ISO 2859, uden ekstra betaling.

Det påhviler leverandøren at sikre sig, at den del af den krævede kvalitetssikring, som udføres hos underleverandører, er udført med tilfredsstillende resultat. Dokumentation herfor skal forelægges på forlangende.

Al kontrol skal baseres på klart afgrænsede kontrolafsnit. Såfremt der inden for et kontrolafsnit konstateres fejl og mangler, betragtes det pågældende arbejde eller den pågældende leverance hørende til kontrolafsnittet som kasseret. Leverandøren skal for egen regning foretage alle nødvendige udbedringer af kasserede kontrolafsnit til opnåelse af den foreskrevne kvalitet.


90

Den foreskrevne kvalitetssikring begrænser ikke leverandørens ansvar for arbejdets konditionsmæssige udførelse.

Uanset bygherrens accept af KS-system har leverandøren det fulde ansvar for KS-systemets tilstrækkelighed og leverancens kvalitet, herunder underleverancer.

Kontrolplaner

Leverandøren skal udarbejde kontrolplaner, der på basis af de i arbejdsbeskrivelsen stillede krav, herunder standarder, entydigt og overskueligt redegøre for kontrolpunkter, kontrolmetoder, kontrolomfang, kontrolansvar, acceptkriterier og dokumentationsform. Kontrolplanerne inkluderer tillige leverandørens dokumentation for egne kontroller betinget af den valgte udførelse.

Kontrolplanerne, der skal omfatte såvel modtage-, proces- som slutkontrol samt prøvning, skal forelægges tilsynet til accept senest 2 uger før igangsættelse af de aktiviteter, hvortil kontrolplanerne skal anvendes.

Kvalitetssikringsdokumentation

Til dokumentation skal leverandøren udarbejde en dokumentationsmappe, som dokumenterer al udført kontrol i forbindelse med leverancen.

Dokumentationsmappen skal blandt andet indeholde følgende:

Kontrolplaner på basis af de i arbejdsbeskrivelsen stillede krav, bl.a. redegørelse for kontrolmetoder, kontrolomfang og dokumentation

Tegninger m.v., f.eks. værkstedstegninger med tilhørende styklister og oversigtstegninger med pos. nr. påført samt eventuelle beregninger

Materialecertifikater, herunder RAL-farvekode for den anvendte maling

Dokumentation for målkontrol i værksted

Afvigerapporter

Dokumentation, der ikke afleveres, skal opbevares af leverandøren i perioden for afhjælpningspligt og -ret, jf. ad AB 92, § 36. Ved periodens udløb skal dokumentationen tilbydes bygherren.

CE-mærkning

Leverandøren skal dokumentere kassetternes CE-mærkning.


91

Levering

Emballering og opbevaring

Kassetterne skal leveres bundtede i passende emballage, stående på paller, med maksimalt to lag med hver otte kassetter i hvert bundt, således at et bundt kan aflæsses med gaffeltruck uden at kassetter ridses eller beskadiges.

Smådele såsom gummilister/fugebånd, reparationsmaling, etc. skal leveres i kasser, som kan løftes, bæres og håndteres af en enkelt person, og som er beskyttet mod vejrlig. Hver kasse må maksimalt veje 11 kg.

Alle materiale skal leveres i passende emballage som beskytter det imod transport- og håndteringsskader.

GAPS Støjskærm SAB – Træbeklædning

92

TRÆBEKLÆDNING

Træbeklædningen skal udføres som præfabrikerede montagepaneler.

1.1 Generelt

Arbejdet omfatter:

Levering af lægter af lærketræ

Overfladebehandling af lægter

Afhentning af montageskinner (disse er del af montagesystem til træbeklædning)

Levering af skruer til lægter (træ-metal samlinger)

Samling af lægter til montageskinner, til montagevenlige paneler, udført i varierende bredder passende til varierende stolpeafstande

Levering af færdige montagepaneler til byggeplads

Træbeklædning fremgår af projekttegning L(0-0)7.0.110-011.

Montageskinner er beskrevet i SAB — Montagesystem til træbeklædning. Montage af træbeklædning er beskrevet i SAB — Montagearbejder.

2. Materialer

2.1 Træ

Alt træ (lægter) udføres af savskåret Sibirisk lærk (Latrix gmelinii Rupr) med middel densitet på mindst 640 kg/m3.

Sorteringsklasse: Kvinta (G4-3) eller bedre. Fugtindhold ved montage: 20 ± 2 %.


Alle skruer skal være i kvalitet A4-70 eller A4-80.

2.3 Overfladebehandling

2.3.1 Membran på endetræ

Membran på ender af lægter skal være UV-bestandig, elastisk, vandtæt og diffusions-åben, transparent og specialtilpasset til det aktuelle formål (behandling på træ).

Membransystemet skal godkendes af tilsynet inden det må anvendes. Der skal bruges primer, såfremt leverandøren af den anvendte membran anbefaler dette.

Membranen må maksimalt gå 10 mm ned på de lodrette sider af lægterne.

2.3.2 Grundingsmiddel

Alle nye lægter skal grundbehandles med et godkendt grundingsmiddel mod skimmel til udendørs brug. Ved valg af grundingsmiddel skal der tages hensyn til lærks surhedsgrad.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Mindst 20 arbejdsdage før montagearbejdet påbegyndes fremsender entreprenøren arbejdsprocedure til tilsynet.

GAPS Støjskærm SAB – Træbeklædning

93

Arbejdsproceduren skal indeholde beskrivelse af materiel, materialer, arbejdstakt og arbejdsmetoder samt omfang af kontrol.

Lægter skal overfladebehandles inden de samles til montagepaneler.

3.2 Fremstilling af montagepaneler

Montagepaneler skal udføres i forskellige bredder passende til de forskellige fagbredder (stolpeafstande). Panelerne udføres i bredder

3 m fag anvendes 1 stk. 2,8 m bredt montagepanel



De fremstilles med ens højder, ca. 4,2 m.

Ovennævnte dimensioner er kun til orientering, og de præcise mål fremgår af projekt-tegning L(0-0)7.0.010-011. Den præcise lodrette afstand mellem montageskinner skal fast-lægges under hensyntagen til mål for de aktuelle kassetter, med bæreskinne monteret.

Der findes to typer montageskinner, en øvre og nedre. Hvert montagepanel består af lægter fastgjort til en øvre og en nedre montageskinne. Hver lægte fastgøres med to skruer til den øvre montageskinne, og med to skruer til den nedre.

Der leveres savskårede lægter svarende til den foreskrevne geometri og højde.

Der skal forbores i lægter for skruer. Skruernes dimension bestemmes i forbindelse med projektering af montagesystem, se SAB — Montagesystem til træbeklædning.

Lægter samles til montagepaneler som vist på projekttegning L(0-0)7.0.010-011.

3.3 Overfladebehandling

3.3.1 Membran på endetræ

Membran på ender af lægter skal forsegles som vist på projekttegning. Leverandørens anvisninger skal følges.

Der skal bruges primer, såfremt leverandøren af den anvendte membran anbefaler dette.

3.3.2 Grunding

Alle nye lægter skal grundbehandles med et godkendt grundingsmiddel mod skimmel, til udendørs brug. Leverandørens anvisninger skal følges.

3.4 Opbevaring

Materialer skal opbevares overdækkede, ventilerede og beskyttelse mod fugt nedefra.

4 Kontrol

4.1 Geometrisk kontrol

Entreprenøren foretager under udførelsen løbende kontrolmålinger i et omfang, der med sikkerhed kan godtgøre, at de opstillede tolerancekrav er opfyldt.

Kontrolmålinger fremsendes til tilsynet

GAPS Støjskærm SAB – Montagesystem til træbeklædning

94

MONTAGESYSTEM TIL TRÆBEKLÆDNING

1. Alment

Denne særlige arbejdsbeskrivelse (SAB) omfatter arbejder for fremstilling og levering af bære- og montagesystem til træbeklædning på støjskærmen. Systemet består primært af ekstruderede aluminiumsprofiler, suppleret med diverse plader og skruer.

Inden masseproduktionen Igangsættes skal entreprenøren fremvise en prototype af mon-tagesystemet. Denne proces gentages indtil bygherrens godkendelse opnås.

Masseproduktion må derfor først igangsættes når tilsynet har godkendt

Prototype af montagesystem

Dokumentation for opfyldelse af krav (som beskrevet i denne SAB).

1.1 Generelt

Støjskærmens travbeklædning og montagesystemet fremgår af projekttegning L(0-0)7.0.010-011.

Træbeklædningen udføres som montagepaneler, der monteres på den ene side af støj-skærmen. Hvert panel består af lodrette lægter af træ, fastgjort til to vandrette montage-skinner, en øvre og en nedre.

I hvert fag af støjskærmen med træbeklædning, placeres en bæreskinne mellem de to øverste støjskærmskassetter. Et montagepanel ophænges på bæreskinnen, og panelet skrues fast til den nederste kassette i støjskærmsfaget.

Montagesystemet består af bæreskinner, montageskinner og diverse plader, og alle disse dele skal udføres af aluminium. Desuden indeholder systemet rustfrie sekskantskruer og møtrikker, og rustfrie skruer til samling af montagepaneler.

Leverancer sker som leverancer af montagesæt, hvor hvert sæt består af en bæreskinne (med forskydningsplader montereret i trug, se efterfølgende), to eller fire øvre montage-skinner, to eller fire nedre montageskinner, samt skruer til fastgørelse af de nedre skinner til kassetter (selve dette arbejde udføres under SAB — Montagearbejder).

Levering og forarbejdning af træ og samling af montagepaneler er beskrevet i SAB -Træbeklædning.

1.1.1 Levetid

Montagesystemet inkl. beslag skruer og bolte m.v. skal udformes og behandles, så det har en levetid på mindst 25 år I korrosionskategori C4. Herved forstås, at delementerne til den tid skal være fuld funktionsduelige, og at de skal kunne optage/modstå de regningsmæssige belastninger, og at de til den tid ikke må udvise tegn på svigt.

1.1.2 Levering og montage

Leverancer mellem producent og entreprenør, dvs. leverancer af montagesystemer til støjskærmen ved GAPS, skal aftales mellem de to parter indbyrdes, og er bygherren uvedkommende.

Montage af bæreskinner og montagepaneler er beskrevet i SAB — Montagearbejder.

1.2 Projektering og design

1.2.1 Støjskærmens opbygning

Støjskærmens bærende og afstivende system består af stålstolper, monteret på stålpæle. imellem stolperne er der nederst et betonskørt, og oven på dette skørt hviler en enkelt, lukket aluminiumskassette. Oven på denne monteres et antal aluminiumskassetter. Betonskørtet og aluminiumskassetterne fastholdes af stålstolpernes flanger.


95

Der benyttes betegnelsen fag for et felt mellem to nabostolper.

Støjskærmen er lodret og har en fast højde, og modulafstanden imellem stolperne, dvs. modulær fagvidde, er typisk 3,0 eller 5,0 meter, men også 4,0 meter kan forekomme.

Mellem de to øverste kassetter i et fag, monteres en bæreskinne til træbeklædningen.

1.2.2 Træbeklædningens montagesystem

Støjskærmens træbeklædning og montagesystemet fremgår af projekttegning

L(0-0)7.0.010-011.

Træbeklædningen udføres som montagepaneler, der monteres på siden mod motorvejen på støjskærmen. Hvert panel består af lodrette lægter af træ, fastgjort til to vandrette montageskinner, en øvre og en nedre.

I hvert fag af støjskærmen, hvor der skal være træbeklædning, placeres en bæreskinne mellem de to øverste støjskærmskassetter. Montagepanelerne ophænges via deres øvre montageskinne på bæreskinnen, og panelernes nedre montageskinne skrues fast til den nederste kassette i støjskærmsfaget.

Et montagepanel skal bæres af en bæreskinne, medens den nederste fastgørelse med skruer skal sikre, at et panel ikke umiddelbart kan demonteres, foruden at fastgørelserne forhindrer flytninger af den nederste montageskinne. Desuden skal det sikres, at kun ube-tydelige vandrette bevægelser af den øverste montageskinne bliver mulige, så montage-panelernes lægter forbliver lodrette, og panelems bevarer deres indbyrdes afstand. Dette kan sikres ved, at bæreskinner leveres med plader montereret i skinnemes to trug/bære-render, så montageskinner kun kan bevæge ubetydeligt i støjskærmens længderetning.

1.2.3 Udarbejdelse af detailprojekt

Entreprenørens leverandør skal udarbejde et detailprojekt for fremstilling af (en prototype af) montagesystemet. Detailprojektet skal dokumenteres med detaljerede beregninger og certifikater. Detailprojektet skal overholde kravene i nærværende SAB samt tegningerne i udbudsmaterialet.

Projekttegning L(0-0)7.0.010-011 viser det konstruktive princip, og konceptet i montagesystemet. Endvidere illustrerer tegningen det æstetiske koncept, idet montagesystemet skal fremstå diskret i den færdige støjskærm, dvs. bære- og montageskinner må ikke være større og kraftigere end nødvendigt. Støjskærmen skal fremstå kvalitetspræget og med en rolig og visuelt kontinuert facade.

Leverandørens detailprojekt tillades at afvige fra tegningerne i sin udformning af tekniske detaljer. Herved forstås, at udformningen af alle detaljer som ikke umiddelbart er synlige efter færdigmontage af den samlede støjskærm, kan optimeres i forhold til produktion, funktion og montage. Eksempelvis er det ikke et krav, at plader i bæreskinnens rille skalmonteres med bolte, hvis de alternativt f.eks. kan limes fast eller der kan etableres en anden anordning, der forhindrer montageskinner og paneler i vandrette bevægelser.

Dimensioner på lægter og (vandrette) afstande mellem disse, samt længder af bære- og montageskinner, skal respekteres.

Skruer, samt dimensioner og tykkelser af plader og skinner i færdige mål, projekteres af entreprenøren ud fra nærværende SAB, og skal fremgå af entreprenørens detailtegninger.

1.2.4 Værkstedstegninger

De udleverede tegninger er projekttegninger. Entreprenøren skal udarbejde alle fornødne værkstedstegninger. Værkstedstegninger skal sendes til tilsynet til gennemgang, før pro-duktionen igangsættes.

Under udarbejdelsen af værkstedstegningerne og inden start på værkstedsarbejdet skal entreprenøren kontrollere, at der i projektet ikke findes interne geometriske og montagemæssige konflikter. Konflikter af denne art meddeles straks til tilsynet, som inden for 10 arbejdsdage vil fremsende reviderede projekttegninger.

De gennemsete værkstedstegninger indgår i entreprenørens kvalitetssikrings dokumentation.


96

Der skal påregnes maksimalt 10 arbejdsdage fra tegningerne er fremsendt til tilsynet, indtil tegningerne med eventuelle påtegninger returneres til entreprenøren, forudsat at teg-ningerne fremsendes løbende.

1 tilfælde af at tilsynet har haft bemærkninger til værkstedsstegningerne, skal entreprenøren fremsende reviderede tegninger med tilsynets rettelser/bemærkninger indarbejdet.

Alle reviderede tegninger påføres revisionsnummer samt dato.

1.3 Manualer

Entreprenøren skal levere nedennævnte manualer.

1.3.1 Drifts- og vedligeholdsmanual

Drift og vedligeholdelsesmanualen skal også indeholde en monteringsvejledning. Den skal beskrive hvordan montagesystemet samles, monteres og afmonteres, og hvordan monteringspaneler samles, monteres og afmonteres.

Manualen skal redegøre for hvordan typisk forekommende skader repareres, og med hvilke værktøjer og produkter.

Af hensyn til fremtidig fremskaffelse af reservedele, skal farvekoder, typebetegnelser og leverandører være angivet.

Endvidere skal der gives anvisninger på renholdelse, både i forhold til anbefalede metoder, samt angivelse af hvilke metoder man eventuelt bør undgå. Endvidere skal vedlægges dokumentation for de krav, som afrensningsmidler til fjernelse af graffiti skal opfylde.

Generelt skal al dokumentation være fremsendt til tilsynet, og eventuelle bemærkninger være afklaret med tilsynet, før produktion og bestilling af materialer påbegyndes.

1.3.2 Håndteringsvejledning

Håndteringsvejledningen skal angive hvorledes materialerne er emballeret ved levering, hvordan de må løftes i pakket tilstand, og hvordan de enkelte elementer håndteres under montagen. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om løftepunkter og løftegrej, såsom stropper og åg, der leveres af leverandøren sammen med det øvrige materiale.

1.4 Normgrundlag og referencer

For alle nedenstående Eurocodes refereres til de gældende udgaver, inklusive de gæl-dende rettelsesblade (AC) og tillæg, Nationale Annekser (DK NA) samt rettelsesblade og tillæg til disse, uagtet at de Ikke er specifikt nævnt.

DS/EN 1990 Eurocode 0: projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner – Del 1-1: generelle regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1999-1-4 eurocode 9: Aluminiumskonstruktioner Del 1-4: Koldformede beklædningsplader

EN 1990-3 Udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner – Del 3: Tekniske krav til aluminiumskonstruktioner

DS/EN10204 Metalliske produkter. Typer af inspektionsdokumenter

DS/EN 485-2 Aluminium og aluminiumlegeringer – Tyndplader, bånd og plader- del 2 mekaniske egenskaber


97

DS/EN 755-2 Aluminium og aluminiumlegeringer – ekstruderede/strengpressede stænger, rør og profiler- Del 2: mekaniske egenskaber

2 Tekniske egenskaber og materialer

2.1 Aluminiumsprofiler og -plader

Profiler skal udføres som ekstruderede aluminiumsprofiler. Profiler skal udføres af en aluminiumslegering med holdbarhedsklasse (Alloy durability rating) 'A' i korrosionskategori C4 iht. DS/EN 1999-1-1 (Anneks D). Profilerne skal have en karakteristisk 0,2 % spænding på f0,2 ≥ 160 MPa.

Legering skal vælges, så den har angivelsen 'Good' (II) eller 'Excellent' (I) iht. DS/EN 1999-1-1, hvad angår legeringens egnethed til den foreskrevne overfladebehandling.

2.2 Overfladebehandling af aluminium

Aluminiumselementer indfarves ved brug af natureloxering (anodisering).

Klasse AA 20 i henhold til DS/EN ISO 7599:2010 skal opfyldes.

Farve/kulør skal være som RAL-kode 7043 (Verkehrsgrau B) med glans 80.


Alle skruer skal være rust- og syrefaste i kvalitet A4-70 eller bedre (f.eks. A4-80). Skiver skal ligeledes være rust- og syrefaste i kvalitet A4.

2..3.1 Skruer til fastgørelse af nedre bæreskinner til skærmkassetter

Disse skruer skal være selvborende tilpasset fastgørelse i ca. 1-2 mm tykt aluminium.

2.4 Styrke- og stivhedskrav

Støjskærmen henføres konstruktionsdelene til middel konsekvensklasse, CC2.

2.4.1 Krav til styrke

Systemet og alle dets delementer skal udformes så de har tilstrækkelig styrke og stivhed til at modstå de forekommende laster, Idet der kun skal dimensioneres for egenlast og last fra snerydning (partialkoefficient er 1,5 for last fra snerydning).

EGENLAST (PERMANENT LAST)

Lægternes egenlast virker lodret og 25 mm fra ydersiden af montageskinneme, og giver for hver lægte anledning til følgende, karakteristiske reaktioner, ved hver lægtes fast-gørelse til en montageskinne

Kraft vinkelret på skinnens lægteretning: P z.G,k = 30N (lodret kraft) Moment om skinnens lægte retning: Beregnes ud fra den oplyste excentricitet

LAST FRA SNERYDNING (VARIABEL LAST)

Lasten fra snerydning forudsættes at virke vandret under 45° i forhold til skærmens læng-deretning, og giver for hver lægte anledning til følgende, karakteristiske reaktioner, ved hver lægtes fastgørelse til en montageskinne, bestemt ved lægtens centerlinje:

Parallelt med skinnens lægteretning: Px,s,k =0,3 kN (vandret kraft)

Vinkelret på skinnens lægteretning: Py,s,k =0,3 kN (vandret kraft)


98

Moment om lodret akse (fra Px,s )

Beregnes ud fra den oplyste excentricitet

2.4.2 Stivhedskrav for lodret egenlast

Bæreskinne og montageskinner skal have så stor stivhed for lodret egen last fra træbeklædningen, at lodrette deformationer af en hvilken som helst lægte, målt som forskellen mellem lægtens lodrette position i en udgangsposition og I en slutposition, beskrevet nedenfor, maksimalt bliver 3,0 mm. I begge positioner/situationer er montagepaneler for et 5 m fag monteret så montageskinneme er i bæreskinnens riller, uden skruefastgørelse ved nederste skinne.

Udgangsposition Montageskinneme er placeret i bæreskinnens rille, men bæres ikke af bæreskinnen. Oversiderne af lægterne i montagepanelerne har koten z0 i gennemsnit.

Slutposition Montageskinneme er placeret i bæreskinnens rille, og bæres af bæreskinnen.

Oversiderne af lægterne i montagepanelerne har koten z1 i gennemsnit.

Forskellen mellem de målte koter skal opfylde: |z0- z1 l ≥ 3,0mm

3 Udformning og udførelse

3.1 Generelt

Udførelsen skal ske i overensstemmelse med moderne værkstedspraksis under anvendelse af de med henblik på konstruktionens formål og virkemåde bedst egnede metoder og i øvrigt med størst mulig omhu og nøjagtighed.

De i vejledninger, normer og standarder mv. anførte anbefalinger, anvisninger, procedurer, råd mv. skal betragtes som krav, som kun må fraviges efter aftale med tilsynet.

3.2 Udformning af bæreskinner

Bæreskinner skal udformes, så de passer med kassetternes top- og bundprofiler, og således at afstanden mellem de kassetter, som bæreskinnen skal monteres imellem, maksimalt forøges 10 mm (i forhold til situationen uden bæreskinne).

Der henvises i øvrigt til beskrivelser i afsnit 1.1 og 1.2 om montagesystemets principper og opbygning, og til den tilhørende projekttegning, samt til afsnit 2.

Systemet skal tillade fri varmeudvidelse af pladematerialet ud fra udendørs klima.

3.3 Tildannelse og bearbejdning

Alle boltehuller skal bores.

Alle grater og ujævnheder skal fjernes ved slibning.

Entreprenøren skal under arbejdets udførelse kontrollere, at målene overholdes med den krævede nøjagtighed og med en nøjagtighed, så kravene til tolerancerne på den færdige konstruktion overholdes.

På værkstedstegningerne skal kontrolmål, der har betydning for, om konstruktionen kan samles m.m., afmærkes, og tolerance anføres.

De teoretiske mål angivet på tegningerne er gældende ved 20° C og relativ fugtighed RF 60 %.


99

3.3.1 Tolerancer

De anførte tolerancer for værkstedsarbejderne skal opfattes som maksimum tolerancer. Det er et overordnet krav, at tolerancerne på værkstedsarbejderne skal være så små, at konstruktionen kan samles på stedet med de anførte tolerancer på det færdige støjskærmssystem og de på tegningerne angivne samlingsmetoder.

De er ligeledes et overordnet krav, at de enkelte konstruktionsdele skal tildannes således, at de uden tvang kan bringes i korrekt indbyrdes stilling, og med så stor nøjagtighed, som den valgte samlingsmetode kræver.

Inden og under bearbejdning af de enkelte konstruktionsdele skal entreprenøren under-søge, om materialet har afvigelser i dimensioner og former eller har andre fejl. Konstaterede afvigelser og fejl skal meddeles tilsynet.

Tolerancer for godstykkelser m.v. skal være I overensstemmelse med relevante EN-normer.

Længder af profiler og plader ±1 mm

Pladers planhed, ubelastet udbøjning fra plan tilstand : 1/1000

Profilers retlinjethed, ubelastet udbøjning fra ret tilstand : 1/1000

4. Kontrol

4.1 Generelt

Mindst 20 arbejdsdage før masseproduktion påbegyndes fremsender entreprenøren værkstedstegninger og beskrivelse af materialer, samt omfang af kontrol.

Certifikater og prøvningsrapporter fremsendes til tilsynet til gennemgang straks efter modtagelsen.

4.2 Tildannelse og bearbejdning

De målemetoder entreprenøren vil anvende til kontrol af dimensioner og geometri, herunder planhedskontrol, skal forelægges tilsynet til godkendelse før masseproduktion.

Entreprenøren foretager målinger i et omfang, der med sikkerhed kan godtgøre, at de stil-lede tolerancekrav er opfyldt.

Prøvning

Manglende certifikat kan erstattes af prøvning, der efterviser de stillede materialekrav. Hvis manglende certifikat erstattes af prøvning, skal entreprenøren oplyse dette senest 20 arbejdsdage efter kontraktens indgåelse. Entreprenøren skal fremsende beskrivelse af afprøvningens gennemførelse senest 10 arbejdsdage før afprøvningen planlægges gen-nemført. Erstatning af certifikat er betinget af at tilsynet godkender afprøvnings beskrivelse og den efterfølgende afprøvningsrapportering.

Konstateres der efter prøvning fejl i emner/materialer, således at emner må kasseres eller repareres, afholdes de dermed forbundne udgifter af entreprenøren.

GAPS Støjskærm TAG

100

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG)

Tilbuds- og afregningsgrundlaget angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfanget af ydelser under de enkelte poster og underposter. Alle mængder er fastsat som teoretiske geometriske mængder (fast mål uden spild) i henhold til SAB, tegninger og AAB, medmindre andet er defineret under den enkelte post/underpost. Mængdeændringer jf. AB 92 ad § 14 og SB ad § 14 bestemmes efter de samme principper, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, kontrolmålinger og dokumentationer, beregninger m.v. samt spild og eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser, herunder eventuelle tillæg for udførelse udenfor normal arbejdstid samt årstidsbestemte foranstaltninger. På tilbudslistens forside er det muligt og benytte posten ”Option for alternativ fundering, fradrag”. Som anført under SAB fundering åbner denne post mulighed for en alternativ funderingsmetode. Bygherren forbeholder sig ret til at vælge om han ønsker at gøre brug af optionen. Optionen skal modsvare posterne 54.05.01, 54.05.06, 72.15.01, 72.20.05 og 72.40.09 Ligeledes er posterne 70.60.904 til 70.60.912 optioner som kan udgå helt. For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat fiktive mængder. Bygherren eller bygherrens tilsyn igangsætter disse ydelser efter nærmere aftale. De endelige mængder bestemmes i det færdige arbejde. Sådanne fiktive mængder er anført under posten: "TILLÆGSYDELSER". Mængderne kan varieres ubegrænset.

TILBUDSLISTENS POSTER

Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte poster henholdsvis underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens post-/underpostbetegnelser.

01 ARBEJDSPLADS 01.01.01 Indretning, drift og rømning

Tilbudslistens faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering, evt. tilslutningsafgifter, alle forbrugsudgifter, drift, ryddeligholdelse, opsætning af byggepladshegn og fjernelse af arbejdspladser med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., til adgangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal omfatte alle de i SAB-Styring og Samarbejde og SAB-Arbejdsplads anførte ydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i efterfølgende poster og underposter. Endvidere alle udgifter til afsætning, indmåling af udførte arbejder, kontrol og kvalitetssikring samt udarbejdelse af således udført dokumentation mv.


101

Den faste sum skal udbetales efter følgende regler: 15 % efter etablering af arbejdspladsen. 60 % løbende under arbejdets udførelse. 25 % når arbejdet er afleveret og arbejdspladsen er rømmet, samt når tilfredshedserklæringer fra berørte lodsejer foreligger og kvalitetssikrings dokumentation samt som-udført dokumentation er accepteret af bygherren og godkendt af tilsynet

01.01.02 Færdselsregulerende til nærværende entreprise Den faste sum skal inkludere alle udgifter til afspærring, afmærkning og midlertidig kørebaneafmærkning, herunder alle udgifter til levering, opstilling, flytning, inspektion, vagt, drift og fjernelse af afspærringer, afmærkning og midlertidig kørebaneafmærkning i henhold til tegning K(0-0)7.90.101 og K(0-0)7.90.102 SAB-Arbejdsplads m.v., i det omfang de pågældende ydelser ikke afregnes specifik. Der ydes ikke selvstændig afregning for interne flytninger af afspærring og afmærkning. Eksisterende misvisende kørebaneafmærkning fjernes ved vandfræsning, og skal være indeholdt i den faste sum.

Den faste sum skal indeholde mindre ændringer i forhold til det på tegning K(0-0)7.90.101 viste, f.eks. tavleplacering eller antal, idet summen skal inkludere op til i alt 5 ekstra skilte af en type, som i forvejen er anført på tegningen.

Den faste sum skal indeholde levering, udførelse og senere fjernelse af midlertidige asfalt- og stabilgrus belægninger, samt retablering af alle anvendte arealer. I skillerabat ca. 600 m2 asfaltbelægning og på tværs af grøn område på rastepladsen ca. 250 m2 grusvej, opbygninger som beskrevet i SAB-Arbejdsplads.

Den faste sum skal indeholde nedtagning og midlertidig deponering, samt genopsætning af autoværn mellem rastepladsen og nødspor ca. 70 m Den faste sum skal indeholde nedtagning og genopsætning af ca. 70 m trådflethegn, ved rastepladsen mod nødsporet. Midlertidig frakobling af belysningsmaster i grøn rabat og nedtagning af de 2 master og genopsætning inkl. tilkobling. Den faste sum skal indeholde ekstra afspærring i forbindelse med nedtagning og genopsætning af autoværn ved rastepladsen. Denne skal forhåndsgodkendes af tilsyn og vejmyndighed. Opsætning af autoværn udføres udenfor spærretiden om natten.

Den faste sum skal indeholde levering, opsætning, vedligeholdelse og senere fjernelse af 2 stk. forhåndsinformationstavler på motorvejen.

Fremføring og levering af el til belysning af afspærring og afmærkning skal være inkluderet i den faste sum. Den faste sum afregnes således:

30 % udbetales, efter al trafikafmærkning er sat op og accepteret af tilsynet 50 % udbetales, i lige store månedlige rater i udførelsesperioden af projektet 20 % udbetales efter al trafikafmærkning er fjernet og eksisterende forhold genetableret

01.01.05 Prøvegravning, dybde 0-2,0 meter

Enhedsprisen skal inkludere prøvegravning ved håndgravning efter aftale med den pågældende ledningsejer og tilsynet, midlertidig deponering ved siden af stedet samt omkringfyldning, tilfyldning og komprimering efter aftale med ledningsejeren eller tilsynet. Omkringfyldning skal omfatte levering og indbygning af op til 0,5 m3 grus pr. prøvegravning.


102

Variationsprocenten på posten er -100/+300 %. Afregningsmængden for prøvegravninger opgøres pr. stk. prøvegravning.

02 JORDARBEJDER

02.11 Rydning

02.11.12 Rydning af beplantning og bevoksning

Sum prisen skal indeholde alle udgifter til rydning af beplantning og træer til 2 meter bag støjskærm, samt rydning hvor der skal etableres afvandingsledninger.. Post indeholder rydning, fældning og bortskaffelse af træ, ved, kvas etc. alt inkl. 1050 m2 Ved rastepladsen ryddes buske mellem de vestlige p-lommer i det omfang det er nødvendigt for entreprisens udførelse. Træet på rastepladsen ved søjle nr. 115 skal blive stående og kun beskæres. Endvidere skal trådhegn i rastepladsens hjørne nedtages, så det tilpasses til støjskærmen.

02.11.901 Rydning af træer over 3m Post indeholder rydning, fældning og bortskaffelse af træ, ved, kvas etc. alt inkl.

02.13 Opbrydning mv.

02.13.85 Nedtagning af eksisterende vejudstyr og lægge i depot

Enhedsprisen skal dække alle udgifter ved optagning og midlertidig deponering af vejudstyr så som kantpæle og færdselstavler.

02.13.93 Nedtagning og bortskaffelse af vejudstyr, vejvisningstavler Enhedsprisen skal dække alle udgifter ved nedtagning og bortskaffelse af eksisterende frakørselsvejvisere inkl. optagning og bortskaffelse af betonfundamenter.

02.13.901 Opbrydning og bortskaffelse rørlagt afvanding i grøft Enhedsprisen skal dække alle udgifter ved opgravning og bortskaffelse af rørlagt grøft inkl. brønde.

02.14 Afrømning af muldjord mv.

02.14.22 Afrømning af muldjord indenfor vejskel til indbygning på stedet

Sumprisen skal dække alle udgifter ved afrømning af muldjord og oplægning langs arealet med henblik på genudlægning.

02.32 Jord afgravning og udsætning

02.32.901 Håndtering af jord

Sumprisen skal dække alle udgifter ved afgravning og genindbygning af råjord omkring pæletoppe og betonskørter, samt for fundamenter til vejvisningstavle og ny grøft langs rastepladsen.

02.41 Udlægning af muldjord

02.41.29 Udlægning af muldjord, t=0,20 m


103

Sumprisen skal dække alle udgifter ved genudlægning og afretning af mudljord.

02.42 Græssåning

02.42.8 Græssåning på genudlagt muld

Enhedsprisen skal dække alle ydelser ved levering og sprøjtesåning af græs, tromling samt 2 gange slåning.

03 AFVANDINGSARBEJDER Enhedspriser for dræn, ledninger og brønde omfatter samtlige ydelser for levering og etablering jf. bestemmelser i SAB, anviste normer og tegninger inkl. beskrevne biydelser.

For alle ledninger gælder, at afregningsmængderne fastsættes som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i en brønd måles til ledningsende.

Udgravning, levering og indbygning af udjævningslag og støttelag samt tilfyldning, retablering og bortskaffelse af overskudsjord skal være indeholdt i enhedspriserne.

Brøndes højde måles fra overside af dæksel eller rist til laveste lednings bundløb.

Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne.

03.16 Dræn af dobbeltvæggede plastrør i vejareal

03.16.23 Kl 150 mm dybde 0,6-1,0 m

Enhedsprisen skal inkludere levering og udlægning af filtergrus, levering og lægning af rør, inkl. fittings. Endvidere skal enhedsprisen indeholde tilkobling af eksisterende system. Desuden skal al kontrol være indeholdt i enhedsprisen, TV-inspektion udføres for 40 % af drænledningerne.

03.20 Afvandingsledning AL

03.20.21 AL 300 mm dybde 0,0-1,0

Enhedsprisen skal inkludere levering og lægning af rør, inkl. fittings. Desuden skal al kontrol være indeholdt i enhedsprisen.

03.67 Nedløbsbrønde

03.67.901 ø 600 mm plastbrønd med kegle, karm og ø600 mm rist med støbt betonring udenom

Enhedspriserne skal omfatte alle ydelser ved levering, og sætning af brønde, inkl. karm, dæksler, riste, betonring, tilslutning af ledning samt tilfyldning med grus omkring brønden.

03.68 0,6 m plastbrønd med sandfang el. bundrende

03.68.03 Højde 1,00 – 1,50

Enhedspriserne skal omfatte alle ydelser ved levering og sætning af brønde, inkl. karm, dæksler, riste, tilslutning af ledning samt tilfyldning med grus omkring brønden. Karm og dæksel skal være støbejern (SG) og 400 kN.

03.70 Sikring af vejgrøfter. Typetegning nr. 26551


104

03.70.11 Sikring med sten. Stenstørrelse 100/150 mm. BB = 0,5-1,0 m Enhedspriserne skal udgifter ved levering og indbygning af sten i henhold til typetegning 26551 for sikring af grøft ved udløb.

03.70.901 Sikring af udløb i henhold til typetegning nr. 26511 Enhedspriserne skal udgifter ved levering og udstøbning/omstøbing af rør i henhold til typetegning 26511 for sikring af rørindløb. Endvidere skal posten indeholde 7 meter ø160 tæt regnvandsledning fra brønd til bygværk.

03.70.902 Drænkasse i singels under betonskørt 0,5 m x 0,5 m Enhedspriserne skal udgifter ved levering og indbygning af singels i drænkasse under betonskørt. Endvidere skal prisen indeholde bortskaffelse af jord kl 2/3 inkl. nødvendig jordprøve udtagning.

03.83 Sikring af rørindløb eller –udløb med frontmur og sten. Typetegning 26611

03.83.03 Rørstørrelse 300 mm

Enhedspriserne skal dække alle udgifter ved sikring af rørindløb/udløb i henhold til typetegning 26611.

07 UDSTYR

07.01 Stålautoværn

07.01.01 SW 1.1 SIGMA 100.2

Enhedspriserne skal dække alle udgifter ved levering og opsætning af nyt autoværn, med maks. arbejdsbrede 1,3 m.

07.01.47 Eksisterende afmonteres og lægges i depot

Enhedspriserne skal dække alle udgifter ved nedtagning/optagning og deponering af autoværnsbjælke og stolper langs den nye støjskærm. (Autoværnet mellem rasteplads og nødspor er indeholdt i post 01.01.02)

07.01.49 Opstilling af afmonteret autoværn fra depot Enhedspriserne skal dække alle udgifter ved genopsætning af autoværns langs den nye støjskærm. (Autoværnet mellem rasteplads og nødspor er indeholdt i post 01.01.02) Levering af nye bolte skal være indeholdt i prisen. Alle boltesamlinger udføres med nye bolte.

7.21 Hvid kørebaneafmærkning, plan med lang holdbarhed

Linjeafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt linjer uden mellemrum målt i meter linjer. Fladeafmærkning er opgjort som hele fladen målt i enheden m². Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til levering og udførelse af de angivne kørebaneafmærkninger, herunder også nødvendig afsætning, klar- og rengøring. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af antal løbende m/m² afstribning påført kørebanen.


105

7.22 Termoplastisk afstribning profileret

Linjeafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt linjer uden mellemrum målt i meter linjer (for profilerede linjer regnes eventuelle mellemrum mellem profilerne med til stribens længde). Enhedspriserne skal indeholde alle udgifter til levering og udførelse af de angivne kørebaneafmærkninger, herunder også nødvendig afsætning, klar- og rengøring. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af antal løbende m afstribning påført kørebanen.

7.30.901 Levering af tavler

Sumprisen skal indeholde alle udgifter ved levering og opsætning af frakørselsvejvisere som vist på tegning K(0-0)7.90.102 og beskrevet i SAB inkl. Nødvendige beslag bolte og skruer.

7.45 Diverse

07.45.80 Opsætning af færdselstavle og stander fra depot Enhedsprisen skal dække alle udgifter ved genopsætning af færdselstavler og kantafmærkningspæle.

7.46.901 Levering, montering inkl. fundamenter og boltegrupper

Sumprisen skal indeholde alle udgifter ved etablering af beton fundamenter som beskrevet i SAB afsnit afmærkningsmateriel/fundering, levering og montering af IPE profiler inkl. bolte og boltegrupper til samling.

40 BEPLANTNING

40.03 Beplantning og såning

40.03.11 Levering og plantning af buske/skovplanter

Enhedspriserne skal omfatte alle nødvendige leverancer og arbejder til etablering af buske og skovplanter ved rastepladsen. Ligeledes indeholder prisen 1 års pleje og garanti. Enhedspriserne skal omfatte alle nødvendige leverancer og arbejder ved levering og udlægning af gødskning NPK/ 30 g pr. busk/ skovplante.

40.12 Vedligeholdelse år 5

40.12.19 Vedligeholdelse af buske og skovplanter

Enhedspriserne skal omfatte alle nødvendige leverancer og arbejder til i forbindelse med renhold og vedligeholdelse frem til afleveringen. Enhedspriserne skal omfatte alle nødvendige leverancer og arbejder til i forbindelse med renhold, vanding og vedligeholdelse i 5 år som beskrevet i SAB Beplantning.

54 FUNDERING

54.05 Borede pæle

54.05.01 Anstilling for borede pæle

Sumprisen skal dække alle udgifter til levering og anstilling af boremateriel.

54.05.06 Etablering af borede pæle ø800 incl. Foring ekskl. armering og beton Enhedsprisen skal dække alle udgifter til boring med foringsrør for betonpæle.


106

På tegning L(0-0)7.99.007 og L(0-0)7.99.008 er angivet forventede bore dybder, enhedsprisen skal indeholde verifikation af bæredygtigt lag ved entreprenørens geotekniske tilsyn og yderlige boremeter end de anførte afregnes i henhold til den anførte bore pris. Fjernelse af sten op til 30 cm skal være indeholdt. Endvidere skal prisen indeholde bortskaffelse af jord kl 2/3 inkl. nødvendig jordprøve udtagning. Mængden afregnes efter faktisk borede opmålte mængder.

55 STILLADS OG FORM

55.09 Øvrige indstøbningsdele

55.09.03 Boltegruppe til indstøbing Stk prisen skal dække alle udgifter til levering og indstøbing af boltegrupper i pæletop.

72 STØJSKÆRME

72.15 Formarbejde

72.15.01 Form til pæletop

Sum prisen skal dække alle udgifter til levering af forme til pæletoppe.

72.20 Slap armering

72.20.05 Armering i borede pæle

Enhedsprisen skal dække alle udgifter til levering og binding/udlægning af armering i borede pæle og pæletop. Der afregnes efter faktisk forbrug.

72.40 Beton

72.40.09 Beton i borede pæle

Enhedsprisen skal dække alle udgifter til levering og udstøbning af beton i borede pæle, samt til udstøbning af pæletop.

72.40.21-28 Fremstilling og transport af præfabrikeret betonskørt Levering og montering af præfabrikeret betonskørt, Type 1-3. Enhedsprisen skal inkludere samtlige udgifter til fremstilling, inkl. materialer, form, armering, beton, udsparinger og inserts, udførelse og prøvning. Endvidere skal enhedsprisen inkludere levering og montering, og prisen skal også inkludere permanente neoprenplader på stålstolpernes fodplader samt midlertidig anordning, der sikrer mod beskadigelse af stolperne.

72.50 Stålarbejder

72.50.11-12 Stålsøjler

Enhedspriser skal inkludere alle ydelser i forbindelse med komplet fremstilling, varmforzinkning, levering og montage (inkl.kontrolopmåling og opspænding af bolte for stålsøjler). Enhedsprisen skal også indeholde alle udgifter til ikke destruktiv kontrol af materialer og færdige svejsesømme. Kontrolarbejdet skal udføres af en anerkendt institution.

72.51 Overfladebehandling af stål

72.51.01 Overfladebehandling af stålsøjler


107

Enhedspriser skal inkludere samtlige ydelser til malerbehandling iht. SAB – Overfladebehandling af stål, herunder klargøring og afrensning af ståloverfladerne, påføring af overfladebehandling, løbende kontrol med udførelsen, gentagen og udvidet kontrol ved fejl m.v. Højden af de forskellige malerbehandlinger fremgår af projekttegninger. Enhedsprisen skal også omfatte eventuelle transportudgifter i forbindelse med malerbehandling.

72.60 Skærme

72.60.901-903 Levering og montering af absorberende kasse

Enhedspriserne skal dække alle udgifter til projektering, beregninger, fabrikation af prototype, fabrikation, levering og montering af støjabsorberende kassetter i henhold til SAB og tegning L(0-0)7.99.009. Gummilister og fugebånd skal være indeholdt.

72.60.904,907,910 Levering af træbeklædning, Optioner Enhedspriserne skal dække alle udgifter til levering og fremstilling af træbeklædnings moduler i forskellige størrelser til støjskærmen. Fremstilling omfatter levering af træ og skruer, tildannelse og overfladebehandling af træ og samling til aluminiumsskinner (dvs. øvre og nedre montageskinner). Montageskinner afregnes under andre poster.

72.60.905,908,911 Levering af monteringssystem til træbeklædning, Optioner Enhedspriserne skal dække alle udgifter til projektering, beregninger, levering af monteringssystemer til træbeklædnings moduler i forskellige størrelser til støjskærmen.

72.60.906,909,912 Montering af monteringssystem og trækbelædning, Optioner

Enhedspriserne skal dække alle udgifter til montering af træbeklædnings moduler i forskellige størrelser til støjskærmen.

TILLÆGSPOSTER

Arbejdsløn. For delarbejder, der betales efter regning, gælder de nedenfor anførte betalingsbetingelser: De angivne ydelser medregnes i tilbudssummen og er dermed indeholdt i konkurrencegrundlaget, men vil kun komme til udførelse efter nærmere aftale med bygherren. Enhedspriserne vil blive anvendt ved eventuelle ekstraarbejder uanset omfang. De anførte mængder er fiktive og skal kunne variere ubegrænset uden, at enhedspriserne herved ændres.

Materiel: For delarbejder, der betales efter regning, gælder de nedenfor anførte betalingsbetingelser: De angivne ydelser medregnes i tilbudssummen og er dermed indeholdt i konkurrencegrundlaget, men vil kun komme til udførelse efter nærmere aftale med bygherren. Enhedspriserne vil blive anvendt ved eventuelle ekstraarbejder uanset omfang. Enhedspriserne skal indeholder alle ydelser i forbindelse med drift af det angivne materiel(driftsmidler, service mv.). De anførte mængder er fiktive og skal kunne variere ubegrænset uden, at enhedspriserne herved ændres. Enhedspriserne skal være inkl. evt. fører


108

1002 Jordarbejder

1002.39 Forurenet jord

Enhedspriserne anvendes ved eventuel bortskaffelse af overskudsjord og jordprøveudtagning skal være indeholdt. Posterne 07, 31, 32, 33 og 34 angives som tillægspriser til post 1002.39.06.

h20 køge - korsør støjskærm e20, slagelse november...

Documents