K 8 Grønsund-Møn s 1

xXXXXXXXXx

GODE STEDER for JOLLESEJLERE

K 8 GRØNSUND og MØN

Elever v Skive Produktionshøjskole restaurere joller og bygger havn. Foto: UB.

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN

* ULF BRAMMER

ISSN 0905-1635

K 8 Grønsund-Møn s 2

INDHOLD

0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje

2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord

3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige

4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige

5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved

7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen

8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs

9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør

10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord

11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde

12 SMÅLANDSFARV 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø SYD 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn

13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted

14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov

KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner.

K 8 Grønsund-Møn s 3

JOLLESEJLADS

Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB.

Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege

på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder. Det er også for at få de erfarne jollesejlere ud i andre farvand, end det velkendte.

14 kapitler er skrevet med disse FORBEHOLD: A. Du har mindst en bestået DUELIGHEDS PRØVE!

B. Man sejler ikke, før alle ombord har accepteret at ’du’ er fører af fartøjet.

C. Skibets fører påtager sig ansvaret for, at søvejsreglerne gennemføres.

NU er du velkommen til at sejle som TS-skib og din besætning kan være tryg.

Du er en erfaren jollesejler? Du har sejlet meget i jolle de sidste 3 år? Har du

været omhyggelig med vedligeholdelsen? Er dine reflekser i orden ved hurtige

manøvrer? Har du check’et dig selv med søvejsreglerne?’ TS-skib.dk’ har sådan en prøve!

Disse kapitler er en slags huskeseddel sammen med søkortet/søsportskortet.

Det handler ikke om vore fartøjer, mere om strømhvirvler og store sten, om

de steder, som er en oplevelse værd. De fleste oplysninger er ført a’jour gennem kontakt til

TS-medlemmer i de nævnte områder. Steder med jollelaug er nævnt.

Kan du traile? Med en trailer kommer man vidt omkring, ser nye steder.

Kender man sin båd, er det fristende med en ferietur til nye destinationer.

Man får en fornemmelse for, hvor meget der faktisk foregår i det lille land

med de fordums store maritime traditioner. Vi taler om kystkultur, og det er

glædeligt at se, hvordan vi – på trods af nutidens økonomiske og politiske

forhold – alligevel kan dyrke glæden ved at færdes på vore farvande. Mon ikke

der hos mange af os rumsterer minder om vovelig færd for 1000 år siden?

Tak for hjælpen til jer, der bidrog til disse sider! Og TAK til Egon & Sorte Per.

K 8 Grønsund-Møn s 4

Noget om de praktiske ting

Det er meningen, at TS-medlemmer selv skal printe de ønskede sider ud - med tekst på

begge sider. I en jolle skal alt kunne tåle vand, derfor bør man laminere papiret med en billig

laminerings-varme-presse. Der er ikke brugt tid på havne. Foruden ’De gode steder’, handler teksten om adgang til at

proviantere, om adgang til toilet OG om mulighed for at finde et sted at sove. Hvis det ikke er

bekvemt at sove i sin jolle, nævnes en hel del primitive lejrpladser, campingpladser og

togstationer.

Husk at TS-Årbogen bør findes ombord, så du kan kontakte en lokal TS’er - eller læse om

de TS-skibe du møder.

Det helt nye og moderne er – at man med en i-phone eller GPS-modtager kan finde

primitive teltpladser og shelters nær kysten. 10 foreninger er gået sammen med Naturrådet

om at oprette, vedligeholde og bruge disse pladser efter formlen:

Kontakt stedets person – i visse tilfælde. Max. 25 kr. pr. person, pr. nat, pr. telt. Max 2 á 3

døgn. Tag dit affald med ved afgangen! Se detaljer i ’Det grønne Felt’.

Man rejser uden at blive ruineret, man får kontakt med naturen og lærer mere om vort land

og det at sejle.

Sidetal. Hvert kapitel har sit eget sidetal fra 2 og opefter. Med ’Kapitel nr., navn og sidetal’,

så man kan hitte ud a’ det, hvis - - -!

TS-Pinsestævne

Ebeltoft 2005

”Thomas Højrup

med familie.”

Foto: UB.

Der er adgang til næsten alle danske kyster, døgnet rundt, færdsel kun til fods.

Hvis man vil blive nogle timer på et bestemt sted – ”tage ophold” - skal det være

mindst 50 m fra nærmeste beboelsesbygning.

Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden.

Det er tilladt at færdes til hest på ubevokset strandbred i perioden 1/9 til 31. maj.

Hunde må gerne være på stranden. De skal holdes i snor fra 1/4 til 30/9 = hele sommeren

K 8 Grønsund & Møn s 5 www.ts-skib.dk/fartøjer/joller.

Postbåd RØRET af Stege. 37’ bygget i Nyk. F. 1902.

8 GRØNSUND - MØN

Søkort 162

Beskrivelse fra Farøbroen til Østersøen.

Der har været mange færgemænd her på egnen. For eksempel mellem Sjælland, Møn,

Falster og Lolland, foruden dem, der sejlede folk til messe i Fanefjord.

Færgemændene benyttede ofte smakkejoller. De omliggende gårde havde flere slags joller.

Manden sin, konen sin, teenagerne og de ansatte havde hver sin jolle, plus bådene til

transport af dyr og afgrøder.

Lok.md. er Henrik Andersen på havnen i Stubbekøbing. Tlf. 5174 0109

Primitive teltpladser. Danmark er blevet forsynet med over 1.000 primitive pladser, til én á

to overnatninger hvert sted. Du anskaffer bogen ”OVERNATNING I DET FRI”. Udgivet af

Cyklist-forbundet, tlf. 33 32 31 21. Den har et kort over alle pladser. I teksten er der korte

beskrivelser af hvert sted + GPS koordinater, med forbehold for præcision. Disse koordinater

indtastes direkte på din GPS-modtager eller smartphone og du kan se, hvor pladsen er.

ELLER man finder en plads i nærheden på www.maps.google.dk Med en I-phone gå man på

nettet: www.teltpladser.dk .

Der er få enkle regler: Aftal med ejeren (nogle steder), max 25 kr. pr. person, pr. telt og pr.

døgn, følg reglerne på netop dét sted. Tag dit affald med, når du fortsætter. En flot ordning

arrangeret af Naturstyrelsen, prøv www.udinaturen.dk og www.shelternet.dk .

Der er FORSKEL på ’Søkort’- længde og bredde og ’GPS’ - længde og bredde !

Retninger skrives med stort, f. ex.: ’NW’ og ’E’ for øst. Iflg. Kort- og Matrikelstyrelsens retskrivning.

Forkortelser: ’TS’ - Træskibs Sammenslutningen. www.ts-skib.dk

’TS-havn’ - Frihavn for de fartøjer, der bærer årets mærkat og jomfruvimpel.

’Lokmd.’ - Den valgte TS-Lokalmand M/K i pågældende egn. Tilkaldes hvis du har større problemer.

’Lok. TS’er’- TS medlem som ofte er i området og som måske kan ’gi’ en hånd med’.

K 8 Grønsund & Møn s 6

Kommer man sejlende nordfra til FARØBROEN - opleves det nogenlunde i denne rækkefølge:

Straks efter passagen af Farøbroen, er der et cafeteria på den lille Farø, som er bundet til

Bogø med en dæmning.

På Falstersiden findes vejrstationen Sortsø Strand. Den ligger lige ud til Sortsø Gab.

Placeret 1 m over havet. På nettet leverer de f. eks. Sydhavsvejr, strømforhold,

skibspositioner, nedbørsradar, høj- og lavvande, som i øvrigt måles i Kalvehave Havn.

Hvor mon den ligger? Hvem sender redaktionen en observation? Fortæl! Fortæl!!

Sortsø By har et landingssted kaldet Sukkerbroen (roetransport). Og en primitiv lejr nr. 906

i Fritidshavnen. Her deles man med søspejderne om teltpladser, shelters og kajakbroen.

Spørg Henrik Hansen på tlf. 6133 0916. GPS koordinater: 54° 91.486’ 11° 08.169’.

Bogø ligger på N-siden af Grønsund.

En sømil efter broen, er det muligt at gå i land ved Skansen eller Vesterskov. Eller efter de to

’Over èt’ båker (hvor man ikke må ankre op!) ud for Vesterskov. Her er strøm og sten – så

hold godt fast i båden!

Bogø Havn er TS-havn - her kan provianteres. Og her sejler færgen IDA frem og tilbage til

Stubbekøbing. En tur med færgen, er et kulturminde for turisterne. Sejlrenden holdes fri for

tilsanding.

Bogødæmningen har et hul - det muligt at smutte igennem i den E-lige ende, ved at lægge

masten og bruge årerne. En snild genvej, så man ikke behøver at sejle ud i Østersøen. En

gennemsejling for joller gøres bedst vinkelret på dæmningen med bilvejen. Når man kommer

igennem, er man inde på Bogø Letten. Her er der flere udskibningbroer. Trænger man til et

større hvil - kan man ’til nød’ søge ind under den 11 m høje bakke, helt ude på østsiden af

den private Tærø, en enkelt nat.

Dette farvand beskrives i ’K 7 Bøgestrømmen’.

Stubbekøbing. TS-havn. Færgehavn for enden af sømærkerne. Herfra sejlerfærgen IDA til

Bogø. Lystsejlere anduver marinaen fra E. Stilfærdig by, havnefoged er den hjælpsomme

lokalmand Henrik Andersen - tilkaldes kun i ved alvorlige problemer.

Stednavnet ’Stubbekøbing’ stammer fra det lille fremspring på kysten – ”stubben-”.

Fribrødre Å øst for Stubbekøbing blev kendt i 1980’erne da arkæologer afdækkede store,

sumpede områder. Her lå der i vikingetiden et slavisk reparationsværft.

Østover er begge kyster fulde af sten i alle størrelser!

På Møn-siden ser man en 7 m høj ruin, en skanse der blev taget i brug under Englands-

krigen 1807 og gården Borgsted. Her står ledefyret med fyrkarakter (Oc WRG 5s 10-8M). Her

er det gamle færgested - Læs om Marie Grubbe senere.

Så kommer Fanefjord - åben for 'angreb’. Det går udmærket med at sejle ind til kirken, hvis

man følger N-kysten og holder sig langt fra Malurtholmen – der er sikkert ’surt’ at gå i land –

og så er der også adgang forbudt!

Her i roligt vand lå den lokale høvdings ledingsskibe i vikingetiden. På samme måde samlede

Valdemar den Store den sjællandske ledings-flåde og vandt med støtte af vennen Absalon

flere togter mod venderne. Det kulminerede i 1196, da Rügen blev indtaget og deres totem

Svantevit blev brændt. Senere flyttede flere vendere til Lolland og Falster.

Fanefjord Kirke har været søgt af mange mennesker, målt efter kirkens størrelse. Kirken fik

sin nuværende form 1250, 100 år senere blev hvælvingerne dekoreret – formodentlig af

Elmelunde-mesteren. Store og drabelige billeder, som måske kunne holde menigheden vågen

under de lange prædikener - der foregik på latin.

Primitiv lejr nr. 909 Ring til Preben K. Rasmussen 4143 1558, man låner en bagagevogn,

går 200 m mod N. Er man gennemblødt låner man en campingvogn.

GPS 54° 89.755, 11° 26.058.

K 8 Grønsund & Møn s 7

Hårbølle Havn. God lille havn med slæbested og mulighed for diskrete overnatninger eller

på campingpladsen. De lokale har gang i moderne køkkener bl. a. med grøn mad. Der er et

berømt glaspusteri. Øst for havnen er Flintepladsen. Her knuste man flint til pulver, det

indgår f.eks. i glasurer og mørtel.

Udenfor sejler man blandt store sandgrunde.

Sejler man videre, er der en fin badestrand på S-siden af Møn.

På Falstersiden ses Borreknold, som med sine 8 m - varskoer, at man nærmer sig

Borrehuset, hvor Marie Grubbe levede sine sidste år til 1718. Se mindestenen.

Marie som ung og omsværmet

Den nye færgemand og Marie som 68-årig og på aftægt

Historien om Marie Grubbe – Født 1643 på herregården Tjele ved Viborg. 1660 gift m. Ulrik F.

Gyldenlöve – søn af Fr. III. Ulrik blev statholder i Norge. Ulykkeligt ægteskab. Hun hvirvler

rundt med andre mænd, indtil hun forelsker sig i gårdens kusk Søren. Han bliver sendt bort –

hun får skilsmisse.

Den adelige skønhed forlod de rige og mødte mange år senere sin første kærlighed – Søren

Sørensen, han var kvartermester for de mønske bådsmænd. De blev gift her, og levede af at

færge folk frem og tilbage. Men Søren slog en skipper ihjel, kom i fængsel og Marie måtte

klare sig alene. Hun levede i fattigdom og døde som 75-årig i 1717. (Den store danske

Encyklopædi). Læs f.eks. I. P. Jacobsen: ”Fru Marie Grubbe”. Skrevet 1876.

K 8 Grønsund & Møn s 8

Syd for disse minder breder Skansepynt sig ud – og Gåsesand går længere ud. Ved den

grønne bøje ligger der kabler – opankring er forbudt indenfor 200 m på hver side.

Var her en kanonstilling i 1807?

Abild Vig på Falster ligger midt i forløbet af Østerskov - en sømil efter Meelse Klint. Vigen er

en god ankerplads.

Hesnæs Havn. Kun i godt vejr, sejler man fra Hestehoved Pynten med det store fyr - de

små 2 sm. i Østersøen til Hesnæs.

Her slutter beskrivelsen af Grønsunds kyster!

Man har flere valg:

1 Med en dårlig vejrudsigt – VEND OM!

Sejler man ud i Østersøen, er det naturligvis med en god vejrudsigt og det rette

udstyr til dønningernes frie løb fra Østtyskland. Alting surret og vandtæt.

2 Sydpå, på langs ad Falster’s havdige, med Rødby Havn, Kramnitze, her er der camping-

plads. Distancen er 21 sm – ca. 37 km – ca. 5 timer i medvind.

3. Mod NE - de ca. 14 sm til Klintholm Havn TS-havn kurs 60°. God badestrand den sidste

halvdel af distancen. I havnen er der jollerampe i det yderste bassin mod NW.

Undertegnede modtog – i sin tid – en ordentlig skideballe af havnefogeden i Klintholm Havn,

fordi vi kom sejlende i min udmærkede 17 fods smakkejolle, to erfarne sejlere med vores to

10-årige drenge.

Ved den lejlighed overnattede vi næste dag på Møns N-kyst, med dén klare betingelse, at

hvis det blæste op - uanset tidspunktet - skulle telt og alt grej pakkes og bringes ombord til

hurtig afsejling. Det skete kl. 04 om morgenen. Det gik godt og drengene husker det endnu.

MØN halvt rundt Stege Bugt og Nyord søkort 161 Østmøn og Grønsund søkort 162 HVIS man nu – for eksempel – kunne tænke sig at sætte sin jolle i vandet i Kalvehave – så kunne man jo sejle lige over til STEGE. Pas lige

på det sidste stykke – enkelte steder med o,4 m vand!

Området beskriver kysterne ved - Stege–Ulvshale–Nyord–Møns Klint.

”Møn har stort set alt en lystfisker kan drømme om.” Annonce. Se mere på www.fishingzealand.dk

K 8 Grønsund & Møn s 9

Da Danmark blev ændret fra Asatro – Odin og Thor - til katolicisme – måtte man tydeliggøre

det ved at bygge kirker på de steder, der hidtil havde været centrale. F. eks. Ligger

Elmelunde Kirke ved siden af en jordhøj, som sandsynligvis har været en bavnehøj.

En ’baun’ (bavn) er jo et brændende stykke træ. Deraf navnet på særlige bakker(ex Ejer

Baunehøj), hvorfra man signalerede ved hjælp af bål. Kirkebyggerne valgte dette sted, da de

grundlagde kirken i 1085. En god placering - er god reklame.

Fra Elmelunde Kirke er der en fantastisk udsigt over Sydmøn og Østersø.

Valdemar Sejr begyndte i 1170’erne at bekæmpe venderne i deres eget land. Der blev bygget

en borg ved indsejlingen til Stege Nor - derefter begyndte

byen at vokse. I 1268 fik Stege sine første

købstadsprivilegier.

Stege havn er TS-havn - indenfor i Stege Nor.

Stege Skibsværft vedligeholder de små færger og MHV-

kutterne. Værftet ligger indenfor vejbroen. Bestyrer er Erik

Jersie. Daglig leder Jan Pallavicini – TS-medlem. Han sørger

for at åbne broen ind til Noret. Tel. 4032 6547 / 2294 9481.

Stege Nor. Frihøjden u. vejbroen er 1,80 m. Indenfor er

der fundet en 1000 år gammel pælespærring. Ordet ’steg’

er ikke noget spiseligt. Det betyder ’pæle nedrammet’ - for at spærre for sejlads. Den gang

bosatte man sig ikke med havudsigt. Man ’gemte sig’ inde på øen og sørgede for en aftale

med bonden på kysten. Han - eller børnene skulle tænde bavnen, hvis der kom fremmede.

I det SV-lige hjørne ved Bissinge er der et mindre udskibningssted. Og teltplads nr. 901.

Ring i forvejen til Regina eller Jan Holm. Tøvelde Gl. Skole. Tlf. 5581 1945. Indkøb og

spisested 0 km. Man låner en trillebør.

I Lendemarke – forstad til Stege - ligger der en 36 m høj bavnehøj, som tilsyneladende ikke

har været befæstet som ’warth’ (udkigstårn).

1169 fører Valdemar den Store og Absalon et togt mod venderne på Rygen. De Invaderer deres tempel og omstyrter deres gudebillede. De hakker gudebilledet i småstykker og bruger stenene til at koge mad over. Høvdingernes præster blev sendt ned i byen for at undervise byfolkene i kristendom og omvende dem fra deres afgud til den sande lære. Der hvor templet lå med gudebilledet, opfører Valdemar og Absalon i stedet en kirke

Rygens nordspids hæver sig højt på den hvide kalkø. Der oppe lå borgen Arkona og vogtede deres ø med ud- sigt til Sverige og Danmark, som de havde besøgt mange gange på deres røvertogter. Efter Valdemars erobring var landsdelen Mecklenborg og Vorpommeren dansk i Mar- grethe 1’s tid. Hun var ikke afholdt og man dyrker stadig mindet om deres Störtebecker, en Robin Hood type, der tog fra de rige og gav til fattige Vendernes gud var en odin- type med to ansigter. En kunstner har hugget det. denne skulptur, som står på Arkona. UB.

AAs

K 8 Grønsund & Møn s 10

Især på E-møn har der været spredte bebyggelser så som Keldbymagle og Elmelunde. Nede

ved Noret lå fæstningen Gammelborg ved den østlige ende, som beskyttelse mod S og E,

hvorfra vendere på rov kunne dukke op.

’TS-medlemmer må meget gerne fortælle på www.ts-skib.dk om oplevelser i Møn Nor. UB.

Stege Bugt. Den nordlige del af Stege Bugt består af grundt vand og store sten. I en jolle kan man sejle de fleste steder med en udkig stående foran masten. Husk at

aftal signalerne! Østersøkysten er tilgængelig de fleste steder. Man skal regne med mindst to døgn til at sejle Møn rundt.

Lad os sejle E-om Lindholm.

Lindholm. Midt i bugten - en lille ø med mange sten på N siden og lavt vand S-for. Store

hospitalsbygninger for syge køer og svin. Der er ikke adgang til øen. Der forskes i meget

smitsomme veterinære sygdomme. Man skal respektere en sikkerhedszone 100 meter ud fra

kysten hele vejen rundt.

Mursten er blevet udskibet fra Ulvshale. NØ t Ø for Lindholm står der et YBY-sømærke.

Herfra kan du sejle på kurs 40º ind til resterne af en bro. Der er vand nok, men ikke meget

at komme efter på den sumpede kyst. Der var god lerjord længere inde, hvor et teglværk

brændte tegl i perioden 1856 – 1908.

Skal det være ’rigtigt’, sejler man til Nyord og N-om Nyord Ø og forlænger distancen med

ca. 10 mil. Eller-

YBY - er man nu – tilfældigvis – ved ovennævnte W-bøje, kan man finde Pilebo Renden ved

at sejle kurs 342° rv., hvis man hellere vil igennem Ulvshale Løbet.

Strømrenderne. N for Lindholms N-mærke skal man lede efter strømrenderne - enten

Låsen eller Hjelken. Sejler man mere østligt kan Pilebo Rende anbefales, så ta’r man

Tyreholm om Bb.

Ulvshale Løb. Strømmen skifter både som tidevandsstrøm og efter vindforholdene. På rolige

dage løber strømmen ca. ½ kn. Mere i blæsevejr. Hovedregler: 1. Find ud af strømmens

retning og fart inden I går gennem løbet! 2. Se efter bundforholdene, så du holder klar af

kanterne, hvor der er meget lavvandet. 3. Vær klar til at lade ankeret gå før broen. Masten

skal ned og årerne ud.

Da vi sejlede gennem løbet i modsat retning, udefra Østersøen i medvind - slog renden et

knæk, mens vi fortsatte ligeud. Grundstødningen blev klaret ved at alle ombord krængede

båden, så den hoppede og skramlede over bunden, indtil vi fik styret os tilbage til renden

uden større problemer.

Ulvshale’s natur. Midt på halvøen, på Ulvshalevejen ligger Naturcenter Ulvshalegård. Der er

mange oplysninger om vilde dyr, sommerfugle, blomster, orkidèr, sandede marker og

smukke, sjældne fugle. Kort sagt: Biodiversitet.

Prøv på internettet: Ulvshale og Nyord.

Kugleflint. I 1917 var højskolemanden Boisen engageret i at bevare naturen. For at skaffe

penge til dette, opdagede han at industrien havde brug for kugleflint. Flint fra Møns klint

falder i vandet og føres af strømmen N-på, tumlende på havbunden. Noget af den flint blev begravet på Ulvshale. Det gravede man op, fik tipvogne og afskibede tonsvis til europæiske fabrikker m.m. De kuglerunde ’flinter’ triller rundt i dragè-kedler og knuser f. eks. materialer til keramikglasur, eller former sukkerkugler.

Nyord Havn er god for joller. Hyggelig landsby, som undgik udflytningen omkring

1800’tallet. Gå ad stranden og stien op til Hyldevang Naturcenter, de har shelter og oplysning

om ’det hele’! Besøg Lodshuset W for kirken ude på marken. Chr. IV indforskrev lodser fra

Holland. P. Løwenørn organiserede i 1797 kapløbet - hvor flere lodser sejlede om kap til et

skib. Nu fik de ordnede forhold, man fordelte opgaverne lige for alle, f.eks. skiftedes man til

det vigtige, men sure job som udkig.

K 8 Grønsund & Møn s 11

Når man har ’gjort byen’, kan man f.eks. overnatte i shelter ved Børges Markhus. Det finder

man ved at gå op (N-på) gennem byen, over P-pladsen, videre ad vejen. Når den slå et knæk

th, kan man se Børges Markhus.

Går man forbi, er der en mindre vej th.. Den fører til Hyldevang Naturcenter med bl.a. en

Sansehave. Her fra kan man benytte stien Under Grøfterne tilbage til havnen.

Når det er tid – stævner man ud i Østersøen.

Østersø stranden er flot badestrand på mange strækninger. Det er kun langs Ulvshale man

kan spotte en kiosk ved campingpladsen. Det er NU, man skal vurdere om tid og vejr

tillader, at man fortsætter? MÅSKE det er nok for den dag og man foretrækker en

overnatning.

Fra Klosterskovgård sejler man ret E. Efter en forblæst skov kommer man forbi godset

Nordfelt, der gemmer sig bag Davrehøj 24 m.o.h. Efter en lille sm passerer man udløbet af

Borre Å, hvor der har ligget et antal vikingeskibe i Ledding.

Klinten begynder ved pynten Brunhoved. Hvorefter kursen bliver lidt sydligere.

Møns Klint. Hvis man Om Foråret sejler langs klinten, skal man holde meget god

afstand til kysten, på grund af fare for nedstyrtninger. På stranden kommer man slet ikke.

Går man oppe på klinten, går man mindst 10 m fra kanten. Det er dén årstid, hvor der

pludselig sker nedstyrtning af kæmpe kalkstykker, væltede træer og jordskred.

Ved pynten Hellehavns Nakke skifter man kurs til SE. Dér er trappe op til et yndigt

dukkeslot ’Liselund’. Vælger I at gå i land, er det kun trapperne man kan benytte. Forsøg på

at lege bjergbestiger går ikke! Man kan komme til at udløse skred, som kan skade både dig

selv og andre.

Liselund Gamle Slot og haveanlæg rummer den bedst bevarede tidlige romantiske have i

Danmark. Lystslottet blev anlagt i årene 1790-95. Bygherren Antoine Bosc de la Calmette

havde været på dannelsesrejser i Europa og ladet sig inspirere af romantiske haver.

Et smukt og vel proportioneret lille slot som the- have- og festhus.

Det nye GeoCenter Møns Klint ligger lige før den højeste top 143 m.o.h. Hylledals Klint.

Midt i den flotte - og om vinteren barske - natur. Centret er omgivet af en mytisk klinteskov

mod S – V - N. Mod øst ligger Centeret ca. 25 m fra kanten. Et fald på 100 meter ned til

stranden viser, hvor meget af kridtet fra Juratiden har hævet sig siden Danmarks fødsel.

Centeret anviser Møn Camping – til en overnatning for mindre end 100 kr. - undt. Juli md.

K 8 Grønsund & Møn s 12

På den videre færd åbner klinten sig i al sin magt og vælde. Kursen er mere sydlig. Den stolte

Dronningestolen styrtede i havet 1988 og er stadig et yndet udsigtssted. I 1994 skete et

andet skred Sandskredsfaldet. I storm fra SØ har havet stædigt og voldsomt medvirket til

klintens nedbrydning. På den lange distance opsuger bølgegangen en vældig kraft. I en storm

fra E er distancen fra Litauen knap 600 km. Der forsvinder gennemsnitligt 30 cm hvert år. På www.moensklint.dk og www.moenia.dk får du ’det hele’.

Klintholm Havn er TS-havn. Klinten slutter ved fyret og derfra er kursen stik W.

Umiddelbart før havnen er der en udmærket badestrand. I havnen kan der provianteres og I

trænger sandsynligvis til en pause! Havnen blev anlagt 1878 af ’Klintekongen’ C.S.Scavenius.

Han byggede også Klintholm Godsets hovedbygning. Efterkommerne fører stadig ’Det store

Ord’. Grundlæggeren var så fremsynet, at anlægge en havn – det var den mest praktiske

måde at komme af med sine landbrugsprodukter. Den gang var det mest korn, flæsk og kød.

I fiskeriets tid blev der tjent store penge ved at hente ’Det våde sølv’ fra havet. Hvordan har

fiskeriet det i dag? Skidt! Kun fjorten fiskefartøjer er hjemmehørende i 2010.

Hjelm Bugt er stor. Den sejler man ikke ustraffet over i en jolle, når det blæser mere end 8

-10 m/sek. Slet ikke ved sydlige eller østlige vinde! Hvis det blæser op, er det, det sikreste at

gøre landgang. Vælger man en landing, skal det gøres på den sikreste måde – og I må I

forberede følgende:

At lande med en jolle i frisk pålandsvind - ender nemt med, at jollen kæntrer!

Det kræver erfaring. at vurdere brændingen, som ikke ses tydeligt ude fra søen. Man skal

styre absolut vinkelret på brændingen, ikke på kysten. Man skal være flere ombord, som kan

springe i vandet og holde jollen på ret køl. Alle går forud fra borde - uden betænkning. Først

da – kan jollen hales på land.

Det er smart i god tid - at kaste et hækanker med lang line, så man kan hale sig ud igen!

Fra Klintholm til Grønsund er der ca. 14 sm. Der er god strand til Oddermose Strand, det er

halvvejen. Derfra og til Grønsund skal man ikke prøve at gå ind til kysten og den stenede

strand. Det er kortere at sejle den lige vej – det vil sige en retvisende kurs på 240º+- afdrift.

Ved indsejlingen til Grønsund møder man store sandgrunde, der skifter plads hele tiden. På

Møn-kysten passerer man Flinteværket om Stb. og bør tage en pause i Hårbølle Havn med

mulighed for diskret overnatning.

SLUT. Næste kapitel er ’9 SW Sjælland’. D. 12-03-2014. UB.

Til sidst!

Paketten RØRET af Stege sejler på ny på Stege Bugt 2011.

Restaureret af ’Foreningen RØRETs Venner’, Nyord. Godt gået! Hold nu fast i mange år!! UB.