go! local 'skab idéer - en håndbog i lokalt iværksætteri

SKAB IDÉEREn håndbog

i lokalt iværksætteri

Marts/april 2015

Håndbogen er udarbejdet af 12byer for Lolland, Slagelse og Odsherred Kommuner som en del af evalueringsmaterialet for projektet Go! Local.

Go! Local projektet blev gennemført af Lolland, Odsherred og Slagelse Kommuner med økono-misk støtte fra EU, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Region Sjælland.

Tekst//12byerGrafik//Rikke Winkler NilssonBilleder//Lolland Kommune, Den Gyldne Banan, PARKUD, Skælskør Ungeråd, Shiroi-con, Team New Generation, Smagen af Sydhavsøerne, Politisk Picnic og Slagelse Ungehus.

Tak til Go! Local-projekterne; Den Gyldne Banan, PARKUD, Skælskør Ungeråd, Shiroi-con, Team New Generation, Smagen af Sydhavsøerne, Politisk Picnic og Slagelse Ungehus for sparring i forbindelse med guidens tilblivelse.

Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne

3

En håndbog i lokalt iværksætteri

I denne guide får du nogle værktøjer til, hvordan du kan skabe dine egne lokale projekter, strukturere en idé, og i sidste ende gøre din idé til virkelighed.

HVORDAN FÅR JEG EN GOD IDÉ?

Mange mennesker drømmer om at få en idé og føre den ud i livet. Men mange idéer bliver ikke til noget, da man ofte tror, at man skal opfinde den dybe tallerken, og overser de mange muligheder, der er lige foran næsen på en.

Du kender det sikkert, at du er på vej fra skole og undrer dig over, hvorfor en tom bygning står tom, når den har en god beliggenhed, eller når du går forbi et ubenyttet område og tænker, hvorfor man ikke bruger arealet til noget. Faktisk er alle disse tanker allerede første skridt i en idéudviklingsproces.

At undre sig kan være første skridt til en idé, eller du kan være drevet af en hobby, som kan danne grundlag for en god idé.

DER ER BRUG FOR DIG!

Der er brug for dig i dit lokalområde, da kommunerne ofte ikke ved, hvad du og dine venner ønsker – Tro det eller ej, så vil politikerne i din kommune gerne høre, hvad du vil.

Du kan med den gode idé være med til at skabe et bedre ungdomsliv for dig og dine venner. Måske er du træt af, at dit lokalområde ikke lige tilbyder, det du efterspørger, og du derfor er tvunget til at dyrke dine interesser et andet sted.

SKAB IDÉER

Indledning

4

Lige nu sidder du måske og tænker: ”Mig? Jeg har da ingen idéer!!”, men faktisk får alle mennesker idéer – Det er bare ikke altid, man lægger mærke til det.

Næste gang du går en tur i dit lokalområde, så prøv at læg mærke til, hvad du kigger på.

Måske går du en tur gennem byen og undrer dig over, hvorfor der samles en masse unge på en tom plads uden at foretage sig noget – Du tænker over, hvorfor de lige samles der? Hvad laver de? Hvorfor samles de et sted, hvor der ingenting er?

Allerede her arbejder din hjerne. Prøv så at tage det et skridt videre og tænk på, hvad de ville svare, hvis du spurgte dem. Måske ville de sige: ”Jamen vi samles her, fordi vi ikke har andre steder at hænge ud. Selvom vi gerne ville lave noget sammen, så mangler vi et sted at mødes”.

Her er der allerede grundlag for at udvikle en idé. Der er et pro–blem i og med, at unge i kommunen ikke har noget samlingssted og mangler aktiviteter. Spørg dig selv, hvad løsningerne på problemet kunne være. Hvilke aktiviteter kunne de unge lave? Hvordan kunne de samles? Hvorhenne? Og er der et reelt behov?

Løsningerne er idéer.

Så det at få idéer er ikke et problem - Dog kan det være en udfor-dring at vide, om ens idé er god, og hvordan man skaber den gode idé. På de følgende sider vil vi præsentere en masse værktøjer, som du kan bruge, når du arbejder med idéer, så idéen bliver god, og som guider dig, hvis du vil føre din idé ud i livet.

MIG? JEG HAR INGEN IDÉER!!

?

Indledende øvelse

5

JEG VIL SKABE ET LOKALT PROJEKT

.

TILLYKKE!! DU ER FOR ALVOR KLAR TIL AT MØDE VERDEN MED DIN IDÉ.GÅ TIL SIDE 14 OG LÆS HVORDAN DU FÅR FLERE MED, HVORDAN DU SØGER

MIDLER, OG HVAD EN PROJEKTANSØGNING SKAL INDEHOLDE

JEG HARINGEN IDÉ

START HER!

JEG HAR EN IDÉ, MEN DEN ER IKKE

UDVIKLET

START HER!

IDÉSTORM

HVAD ER DER BRUGFOR I DIT LOKALOMRÅDE?

KORTLÆGDIN

HVERDAG

ANALYSE AF LOKALOMRÅDE

DU KAN BLIVENØDT TIL ATGENTÆNKE

DIN IDÉ IGEN

MÅSKE SKAL DUGENTÆNKE DIN IDÉ OG

FÅ STYR PÅ ARGUMENTERNE,NÅR DU LAVER EN ANALYSE

AF LOKALOMRÅDET

OG JEG ER KLAR TIl AT MØDE DJÆVLEN!

I MØDET MED DJÆVLENSADVOKAT BLIVER DU SKARP

PÅ DINE ARGUMENTEROG DIN IDÉ

BLIV VED INDTIL DJÆVLENGIVER OP, OG DER IKKE ER

FLERE HULLER I ARGUMENTATIONEN

LAV EN PROTOTYPE.DET GIVER MENING AT

SIDDE MED IDÉENI HÆNDERNE.

FORESTIL DIG AT DIT PROJEKT SKAL LAVES

I MORGEN.HVAD GØR DU?

ER DU KLAR TIL ATSKÆRPE DIN IDÉ?

FINPUDS IDÉENEFTER DE NYEERFARINGER

FIND NU PÅ IDÉER

LØSER IDÉENET PROBLEM ?

ER IDÉEN LOKAL?

ER IDÉEN FOR ANDREEND DIG SELV?

GÅ TILBAGE TILANALYSEN AF

LOKALOMRÅDET

NEJ, ALLE VARTOTALT LIGEGLADE

GÅ PÅ PINTERESTELLER LÆS CASESI DENNE HÅNDBOG

NÅR DU HAR FÅETINSPIRATION GÅ TIL IDÉSTORM

NEJ

NEJ

JA

JA

HVORDAN GIK DET?ER DER ET BEHOV

FOR DIN IDÉ?

PITCHKORTET GØR DIGI STAND TIL AT PRÆSENTERE

DIN IDÉ PÅ 2 MIN.

DU BLIVER NØDT TIL AT SKABE EN IDÉ, DER ER BEHOV FOR - HUSK AT

TÆNKE PÅ MÅLGRUPPEN

IDÉENER SKABT

LAVEKSPERIMENTET

FÅ STYR PÅ ARGUMENTERNEPÅ ARGUMENTA-

TIONSTAVLEN

KUNNE DU UDFYLDE

ARGUMENTA-TIONSTAVLEN?

MANGLERDU

INSPIRATION?

UDFYLDPITCHKORT

NEJ JA

JA

Side 6

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Side 11

Side 12

6

SÆT DIN HVERDAG OG DIT LOKALMILJØ I SPIL

Alle får idéer. Men spørgsmålet er, hvordan man får den gode idé til, hvad dit lokalområde skal kunne tilbyde dig og dine venner? Hverken kommunen eller dine forældre er altid klare over, hvad du synes er spændende – Du er nemlig ekspert, når det handler om, hvad unge gerne vil have i deres lokalmiljø. Sæt din hverdag i spil, når du

skal lave et projekt.

ØVELSE 1: KORTLÆG DIT HVERDAGSLIV

Formål: Når du kortlægger dit hverdagsliv og tænker over hvilke steder, du bruger ofte og sjældent, så forholder du dig aktivt til dit lokalområde. Dette kan være gavnligt for dig i den videre idéudviklingsproces.

Step by step

1. Tag post-its og en kuglepen frem, og sæt dig ved et ryddet bord eller stil dig ved en væg.

2. Svar så på følgende spørgsmål: Hvilke steder bruger du i din hverdag – ugentligt, månedligt, sjældnere? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bordet/væggen). Hvad bruger du aldrig? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bordet/væggen). Hvor mødes du med dine venner? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bordet/væggen). Hvordan mødes I, og hvad laver I? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bordet/væggen). Hvilke stemninger forbinder du med dit lokalområde? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bor-det/væggen). Hvor føler du dig tryg? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bordet/væggen). Hvor føler du dig utryg? (Skriv én ting pr. post-it og klister dem på bordet/væggen).

3. Nu er dit bord/væggen fyldt med en lang række post-its, og du er har sporet din hjerne ind på dit lokalområde. Det er en fordel at lade dem sidde i løbet af de følgende øvelser under kortlægning og idéudvikling, så du stadig har fokus på din hverdag igennem processen.

ØVELSE 2: ANALYSE AF LOKALOMRÅDE

Formål: Analysen af dit lokalområde vil hjælpe dig med at blive klar over, hvilke potentialer og udfordringer, der er i dit lokal område, samt hvilke aktiviteter, tilbud og byrum, du kan være med til skabe eller udvikle.

Step by step

1. Tag fire stykker blanke A4–ark frem, klister dem sammen, så de danner en stor firkant, tag en blok post-its og en kuglepen frem.

2. På det store ark tegner du modellen, som den er vist på billedet. Øverst i venstre hjørne skriver du; Områdets største potentialer, øverst i højre hjørne skriver du; Områdets største udfordringer/problemer, nederst i venstre hjørne skriver du; Områdets vig-tigste aktiviteter og steder, og nederst i højre hjørne skriver du; Områdets største mangler.

3. Tag de blanke post-its frem og begynd nu at notér (én ting pr. post-it), og klister dem på planchen. Hvad er dit områdes største potentialer? Hvad er dit områdes største udfordring-er? Hvad er de vigtigste aktiviteter i dit område? Hvad er de største mangler i dit område? Klæb så mange ord på, som du kan. Planchen skal være dækket af post-its.

4. Nu er din planche fuld af udfordringer, potentialer, aktiviteter og steder og mangler. Nu skal du udvælge tre af de vigtigste ting fra hvert felt. Lad de i alt 12 udvalgte post-its sidde på planchen og fjern de resterende.

5. Tænk nu over, hvordan de kan kobles. Kan nogle af poten-tialerne løse nogle af udfordringerne? Og hvordan? Gå nu videre til næste side og se et eksempel på, hvordan du kan sætte dit lokalområde i spil ved at koble potentialer med udfordringer.

KORTLÆGNING

Kortlæg din hverdag

STØRSTEPOTENTIALER

VIGTIGSTE AKTIVITETER

OG STEDER

STØRSTEUDFORDRINGER

STØRSTEMANGLER

DIT LOKALOMRÅDE

7

ØVELSE 3: IDÉSTORM

Formål: At finde den gode idé er ikke bare noget, man gør. Idéprocessen skal kvalificeres, hvis forslagene skal kunne bruges i en reel udvikling. Det er en fordel at være flere deltagere til en idéstorm, men det kan lade sig gøre alene. Fordelen ved at være flere om at udvikle idéer er, at der måske kommer idéer på bordet, som du ikke selv ville komme på. Du kan invitere en gruppe venner til en idéudviklingsevent (min. 4 personer i alt). Det kan være, at de også får lyst til at give sig i kast med udvikling af projekter.

Step by step

1. Læg en masse post-it-blokke ud på bordet samt nogle skriveredskaber.

2. Der skal under øvelsen tages tid. Sæt uret til tre min.

3. Start uret og skriv nu hver især så mange idéer ned som muligt på post-its (én idé pr. post-it), og klæb dem på bordet eller på væggen. Idéerne skal tage udgangspunkt i dine/jeres forudgående observationer i eller om byen: Hvad mangler, hvad er fedt, som vi skal have mere af osv. Men husk også betingelserne om, at idéen skal være for andre end jer selv, den skal være lokal eller løse et problem.

4. Efter de tre minutter skal I hver især vælge jeres bedste idé. I skal nu gå sammen to og to.

5. Nu har I et minut hver til at præsentere jeres bedste idé for hinanden. Mini-præsentationerne kan tænkes med udgang-spunkt i en kort beskrivelse af idéen, og I kan argumentere for, hvorfor idéen er god? Hvem henvender idéen sig til? Og hvorfor har dit lokalområde brug for idéen?

6. I vælger nu den bedste idé og præsenterer idéen for de andre. Sammen vælger i den idé/de idéer, som I vil arbejde videre med sammen eller hver især.

FÅ IDÉEN

Du har nu kortlagt, hvilke potentialer og udfordringer, der er i dit lokal miljø. Hvad fandt du af? Tag et kig på din planche fra analysen af dit lokalområde. Kan nogle af potentialerne kobles med udfordringerne? Nu skal der idéer på bordet. Det kan være en god idé at opstille en række betingelser, inden du giver dig i kast med at brainstorme. Prøv at arbejde med, at: 1. Ideen skal være for andre end jer selv2. Ideen skal være lokal3. Ideen skal løse et problem

ET LILLE EKSEMPEL:Odsherred Kommune har meget smuk natur (Potentiale), og unge mangler et sted at spille musik i Odsherred (Ud-fordring/Mangel). Idéen: Der skal laves en udendørs festival på et af de dejlige naturområder, hvor unge kan spille musik for mange forskellige borgere i kommunen.

POST IT

IDÉUDVIKLING

PSSSTT! MANGLER DU INSPIRATION?

En god måde at igangsætte en idéproces (fx idéstorm) på kan være ved at se en række fotografier. Eksempelvis kan en idéproces omkring en bedre udnyttelse af lokale steder og aktiviteter påbegyndes ved at løbe en række associationsbilleder igennem af for eksempel grønne tage, musikfestivaler, byhaver, graffitivægge, forskellige farver, former og figurer. Det kan være med til at sætte gang i fantasien, men det er ikke en øvelse, der skal stå alene, da udgangspunktet netop er, at de vilde drømme og store tanker skal have plads her.

Du kan evt. bruge de sociale medier; www.pinterest.com eller www.instagram.com. Hvis du bruger Pinterest, skal du være opmærksom på, at du får flest hits, hvis du søger på engelsk. Du kan skrive mange ord i søgefeltet, men nogle gange kan det være en god idé at søge på så få ord som muligt, så du ikke bliver for specifik i idéprocessen. Søg evt. på noget, der interesserer dig. Det kunne være ord som music, skateboarding eller public space osv.

Idéudvikling

8

IDÉEN SKÆRPES

Når du har en idé, er en vigtig del i processen, at du hele tiden har fokus på det særlige ved din idé, hvem din målgruppe er, og at du ikke kun tænker på, hvad du selv synes. Idéen skal hele tiden tilpasses og gennemtænkes. Idéen skal med andre ord kvalificeres. I de efterfølgende to øvelser skal du arbejde med din idé og med din argumentation omkring din idé. At kunne tale konkret om sin idé er afgørende, når man på et tidspunkt skal ud at sælge idéen til andre. Hvis du ikke har dine argumenter på plads, kan du risikere, at modtagerne synes, at du ikke er forberedt, og derfor spilder deres tid.

ØVELSE 4: ARGUMENTATIONSTAVLE

Formål: At kunne argumentere for sin idé er en vigtig del af kvalificeringen – Det er her, du første gang bliver opmærksom på, hvilke mangler din idé har, hvilke behov din idé opfylder, hvem din idé henvender sig til, og hvem der skal involveres.

Step by step

1. Tag fire stykker blanke A4–ark frem, klister dem sammen, så de danner en stor firkant, og tag en kuglepen frem.

2. På det store ark tegner du modellen, som den er vist på billedet.

3. Udfyld arket. Øverst skriver du, hvad din idé er. I det øverste felt i venstre hjørne, Målgruppe, forklarer du, hvem din idé henvender sig til. I feltet, Dit lokalområde, argumenterer du for, hvorfor lige din idé mangler i dit lokalområde, og nederst i venstre kolonne, Forandring, forestiller du dig, hvilken positiv forskel, idéen gør for din by? I det øverste felt i højre hjørne, Oplevelse, forestiller du dig, hvad den bedste oplevelse i forbindelse med idéen kunne være? I feltet, Ressourcer, forklarer du, hvad du selv kan bidrage med ift. idéen, samt hvem du ser er nødvendige at involvere udefra? Dette kan være i forhold til lokation, penge osv. Og nederst i højre kolonne, Design, forestiller du dig, hvordan idéen skal se ud (Her må du gerne tegne).

4. Har du udfyldt alle felter? Hvis du har, har du et rigtig godt fundament for dit projekt, og du er nu parat til at teste din idé på andre (Gå til øvelse; Djævlens advokat). Hvis ikke du har kunnet udfylde arket, kan det være et tegn på, at du skal gentænke dele af din idé – Her kan du gå tilbage til analysen af lokalområdet og se, om du kan koble ud-fordringer, potentialer, mangler og vigtigste aktiviteter og steder på en anden måde?

KVALIFICERING

MÅLGRUPPE(Hvem henvender idéen sig til?)

OPLEVELSE(Hvad kunne den bedste oplevelse være i forbindelse med idéen?)

DIT LOKALOMRÅDE(Hvorfor mangler din idé i dit lokalområde?)

RESSOURCER(Hvad kan du bidrage med? Hvem er nødvendige at involvere udefra?)

FORANDRING(Hvilken positiv forskel gør idéen for din by?)

DESIGN(Hvordan skal idéen se ud?)

HVAD ER IDÉEN?

ARGUMENTATIONSTAVLE

Argumentation

9

ØVELSE 5: DJÆVLENS ADVOKAT

Formål: Har man fået en god idé, så kan det være svært at se hullerne i idéen, og det kan altid betale sig at teste, om ens argumenter og idé holder vand. Samtidig skulle du gerne kunne argumentere for, hvor der er et behov for din idé i lokalområdet. Invitér djævlens advokater på besøg – Det kan være nogen fra projektgruppen, eller nogen du inviterer udefra (evt. venner eller familie). Den eller de der bliver udpeget som djævlens advokat/-er har en række opgaver, som de skal udføre.

Djævlens advokater skal pege på uklarheder i din idé såsom mangler og huller i din argumentation. Djævlens advokater skal være kritiske, fx kan de spørge ind til, hvordan unge kan bruge idéen? Hvordan kan ældre bruge idéen? Hvordan kan familier bruge idéen? Hvorfor vil virksomheder invest-e re i idéen? Hvorfor vil børn synes, idéen er god? Eller de kan med fordel spørge ind til, hvorfor din idé skal skabes, hvis der er noget, der ligner i lokalområdet? Osv. Det er advokaternes opgave at spørge ind til, når der er noget, der ikke er helt klart.

Step by step

1. Del jer op i to grupper: En gruppe, der forsøger at ’forsvare’ idéen, og en gruppe, der er djævlens advokat/-er.

2. Forsvarsgruppen fremlægger idéen (tag gerne udgangspunkt i argumenta-tionstavlen) i håb om, at djævlens advokat/-er ikke kan være kritisk overfor noget i idéen.

3. Djævlens advokat/-er stiller kritiske spørgsmål og giver gode grunde for kritikken. Den skal kunne bruges til noget, så det nytter ikke, hvis man ikke kan argumentere for kritikken.

4. Afslutningsvist opløser I grupperne, og sammen finder I ud af, hvad der skal arbejdes med, hvordan idéen kan udvikles, så den bliver bedre. I finpudser med andre ord idéen.

5. Øvelsen kan med fordel gentages, og rollerne byttes, så I igen bliver gjort opmærksomme på yderligere problemstillinger i idéen.

KVALIFICERING

Argumentation

10

BYG DIN IDÉ ELLER LAV ET EKSPERIMENT

Når man arbejder med en idé, kan det at visualisere idéen fysisk gøre, at du bliver opmærksom på helt nye ting, end hvis du bare sidder med idéen på pa-piret. Derudover kan det at eksperimentere med sin idé gøre, at du bliver gjort opmærksom på, om der overhovedet er et behov for din idé. Så inden du begynder at spørge folk om penge, så byg en model

af din idé eller lav et 1:1 eksperiment.

ØVELSE 6: PROTOTYPE

Formål: Øvelsen giver dig mulighed for at genoverveje og gentænke din idé, da det er lettere at spotte fejl og mangler, når man sidder med idéen i hænderne. Øvelsen får dig til at overveje, hvordan din idé kan komme til at se ud, og hvad din idé skal tilføre din by. Husk ikke at tænke i små detaljer, da det kan være en tidsrøver. Tænk i stedet på form og funktion.

Step by step

1. Udvælg den idé, du vil arbejde med.

2. Start med at lave skitser af idéen – Jo flere forslag til idéen jo bedre, da det giver dig en mulighed for allerede her at prioritere hvilken udformning, du synes bedst om. Forsøg at eksperimentere med form og funktion frem for at lave små detaljer.

3. Udvælg den bedste skitse og start byggeriet. Brug papir, pap, lim, sakse mm. Du kan også bruge ting fra det rum, du befinder dig i, eller du kan bruge LEGO-klodser til at skabe hurtige fysiske modeller. Modellerne skal bygges og udvikles, og der skal tænkes kreativt, skubbes til rammerne for, hvad du tror kan lade sig gøre - Kun fantasien sætter grænser.

4. Undervejs i byggeriet er det vigtigt, at du hele tiden vurderer din idé. Hvis I er flere om byggeriet, så sørg for at diskutere udformningen undervejs, så idéen hele tiden tilpasses og formes.

5. Når du er tilfreds med prototypen, så tilpas din idébeskrivelse, så den matcher din model.

KVALIFICERING

Byg din idé

11

ØVELSE 7: EKSPERIMENTET

Formål: At eksperimentere eller teste idéen af giver dig mulighed for at udvikle din idé, så den bliver bedre. En vigtig ting er også, at man ved at eksperimentere kan afprøve, om der virkelig er et behov for at realisere idéen.

Step by step

1. Stil dig selv spørgsmålet; Hvordan kan min idé skabes i morgen, uden det koster nogle penge?

Ex. Du vil gerne gøre en stiforbindelse i byen mere lys og tryg. Du har tænkt at købe sjove og spændende lamper og bestille en lysinstallatør, der kan sætte dem op. Du tænker: ”Jeg har ikke råd til at købe lamper, og jeg kan heller ikke sætte dem op selv”. Dernæst tænker du; ”Der er rigtig mange løbere på stien om aftenen, og alle mine venner har cykellygter”, ”hvis man kunne samle cykellygterne sammen og udlevere en cykellygte til hver enkelt løber, så vil det give en masse lys på stien. Løberne ville bare skulle smide lygterne ned i en kurv for enden af stien, når de var igennem”. Dette er et eksempel på, at du kan afprøve din idé i morgen. Derudover får du også involveret nogle mennesker, som måske også synes, der er et behov, og derfor giver dig opbakning. Det kan også være, at der ikke er nogen, der ser et behov, og derfor skal du måske ændre idéen.

2. Inddrag dit netværk. Tænk over hvordan dine venner, familie og bekendte kan hjælpe dig med at lave eksperimentet.

3. Sæt eksperimentet i gang.

4. Når du har lavet eksperimentet, så evaluerer du processen. Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Hvad skal jeg udvikle og tilpasse? Er der et behov for min idé?

KVALIFICERING

Eksperimentér

12

PRÆSENTER DIN IDÉ PÅ TO MINUTTER

Forestil dig at du står i en elevator, hvor der står fire mennesker, du sagtens kunne forestille dig kunne gøre din idé til virkelighed. Nu åbner du munden og begynder at præsentere din idé. Din idé skal vække de fires interesse så meget, at de ikke kan få sig selv til at træde ud af elevatoren igen, da idéen simpelthen er så spændende, at de vil høre mere. Med andre ord skal du have øvet dig i at pitche, dvs. fortælle andre om din idé kort, præcist og spændende, så din idé fremstår bedst muligt. For hvis andre skal kunne forstå idéen, så er man som idéudvikler nødt til at være konkret og struktureret, når man præsenterer idéen.

ØVELSE 8: PITCH

Formål: At pitche træner dig i kort og præcist at formulere en idé. Præsentationen skal være helt kort, indfange essensen af din idé og må max vare to minutter.

Step by step

FORBEREDELSE:

1. Tag et stykke papir og en kuglepen frem.

2. Øvelsen er, at du skal udfylde et pitchkort, som er vist på billedet – Kortet kan du støtte dig til, når du skal præsen-tere. Sørg for at du kan sige pointerne på kortet inden for tidsgrænsen på to minutter.

• KROG: Første punkt på kortet og i din pitch er krogen. Det er her, du skal fange folks opmærksomhed (sætte krogen i dem), så de får lyst til at høre mere. Du kan tænke det lidt som en fængende overskrift på din idé. (Skal kunne siges på 10 sekunder i et normalt tempo)

• BEHOV: Det næste punkt er behov, hvor du beskriver hvilke behov, der opfyldes med projektet og hos hvem. Det er her målgruppen skal præsenteres. Hvem skal bruge idéen? Hvorfor er idéen vigtig for lokalområdet? Osv. (Skal kunne siges på 40 sekunder i et normalt tempo)

• INDHOLD: Her skal du beskrive, hvad projektet går ud på og gøre publikum opmærksomme på, hvorfor dette projekt er unikt. Du kan også her komme ind på, hvad der skal til for, at du kan realisere idéen. (Skal kunne siges på 60 sekunder i et normalt tempo)

• AFRUNDING: Til sidst skal der være en afrunding, hvor man opsamler de væsentligste pointer. (Skal kunne siges på 10 sekunder i et normalt tempo).

KVALIFICERING

Pitch

13

KVALIFICERING

PITCH:

1. Saml 4-6 mennesker, du skal pitche for. Det er ikke kun dig, der har opgaver under øvelsen – Det har tilhørerne også. En vigtig del af øvelsen er nemlig, at man pitcher, modtager feedback og videreudvikler idéen. Således bliver din idé mere fokuseret og dermed bedre for hver gang, du pitcher den.

2. Del nu dine tilhørere op i to dele; Den ene hal-vdel skal finde og forholde sig til de positive elementer i idéen, og den anden halvdel skal konstruktivt tænke over, hvordan idéen kan forbedres. Al negativ kritik er forbudt, da positiv og konstruktiv kritik udelukkende er den form for feedback, der er værdifuld, når man skal udvikle/forbedre ens idé.

3. Du pitcher (max to minutter)

4. Tilhørerne giver dig feedback, og din rolle er her at lytte – Ikke noget med at forklare dig! Få skrevet alle pointer ned om, hvad der var godt og forslag til eventuelle forbedringer. Dette kan du tage med videre – Både når du skal forbedre pitchen, men også hvis du skal tilpasse idéen.

KROG (FANG MODTAGEREN!)

BEHOV (HVAD ER BEHOVET OG HOS HVEM?)

INDHOLD (HVAD INDEHOLDER IDÉEN?)

AFRUNDING

PITCHKORT

Pitch

14

HVEM GØR HVAD?

Selv små projekter skal organiseres. Også hvis du har udviklet dit projekt alene, kræver det én eller flere samarbejdspartnere for at få ført det ud i livet. Måske skal du bruge lokaler, som ejes af enten kommunen eller en privat aktør? I større projekter vil der som regel være brug for flere hænder både i planlægningen og i udførelsen af dit/jeres projekt. Lige meget om du er i gang med et stort eller et lille projekt, er der en række organiseringsmæssige overvejelser, du skal gøre dig.

ØVELSE 9: PROJEKTREKLAMEN

Formål: Øvelsen er et redskab til, hvordan du kan blive helt klar i din kommunikation, når du ønsker at få flere med på holdet og skabe motivation omkring dit projekt. Det er oplagt at blive inspireret af, hvordan større virksomheder gør, når de for eksempel skal markedsføre et nyt produkt. Det handler først og fremmest om at skabe en fortælling, som andre gerne vil være en del af. Prøv selv.

Step by step

1. Overvej hvem du gerne vil have med ’på holdet’? (Det er målgruppen i denne øvelse)

2. Diskuter hvad du/I tror, der motiverer jeres målgruppe (se faktaboks).

3. Skab en ’fortælling’, som målgruppen kan identificere sig med.

Ex. Hvis du eksempelvis ønsker at lave en musikfestival i Odsherred Kommune, så kunne du evt. skrive; ”Er du også træt af, at du altid skal til en anden by, når du skal opleve livemusik? Forestil dig hvis Odsherred Kommune kunne have en musikfestival, hvor det er os unge, der skaber festivalen sammen, vælger hvem der skal spille, hvad vi skal spise og drikke, hvilken lyssætning der skal laves – Vi har muligheden for at skabe noget i vores lokalområde, men for at det kan blive til virkelighed, så mangler vi dig”.

4. Overvej hvilke kommunikationskanaler du/I vil bruge: Face-book, skoleintra, flyers, hjemmesider eller lign.?

ØVELSE 10: SKAB SAMARBEJDER OG NETVÆRK

Formål: En ting er at finde frivillige, der vil være en del af pro-jektet, noget andet er at finde, kontakte og involvere de rette samarbejdspartnere.

Step by step

1. Lav en hurtig brainstorm over hvem, der kunne være gode at samarbejde med. Skriv ALLE relevante aktører ned, store som små. Grund-/lokaleejere, kommunen, lokale virksom-heder og lign.

2. Lav en prioriteringsliste. Hvem er vigtigst at inddrage?

3. Udarbejd et informationsmateriale som I kan give til mulige samarbejdspartnere.

4. Overvej hvorfor netop lige denne samarbejdspartner er vigtig. Hvad får han/hun ud af at indgå i samarbejdet. Hvilke forvent-ninger har I til ham/hende? Kræver det meget ekstraarbejde for vedkommende? (Husk at det ofte er travle mennesker, I henvender jer til, så det er vigtigt, at I er godt forberedt)

REALISERING

Organisering

15

ØVELSE 11: KOMPETENCEKORTET

Formål: Når du har fundet ud af, hvem der gerne vil være med i projektet, er det vigtigt at finde ud af, hvem der gør hvad. For at sikre at nye projektdeltagere ’hænger fast’, er det vigtigt at skabe engagement. Hvor motivation handler om, hvad der driver værket, så handler engagement om, hvor meget den enkelte er på - Altså hvor meget energi, og hvor mange timer den enkelte vil bruge på dit projekt, og dermed hvilken rolle den enkelte øn-sker i projektet. Projektspace har lavet en god illustration af et kompetencekort. Udfyld kompetencekortet for at få et overblik over rollefordelingen i projektet. Har du/I de rette kompetencer involveret, og hvilke roller skal de forskellige deltagere have i forhold til deres motivation og engagement?

Step by step

1. Definér hvilke opgaver, der er i jeres projekt: Fx Lave budget, idéudvikling, kommunikation og PR, afvikling, ledelse, plan-lægning og struktur.

2. Tegn et spindelvæv (se billedet) og kopier ét til hver deltager.

3. Hver deltager markerer, hvor gode de er til de forskellige opgaver. Der er 5 felter i kortet ud fra hvert punkt - Ser du eksempelvis dig selv som en god leder, så sætter du et kryds i den inderste del af spindelvævet ved ‘Ledelse’. Er du slet ikke god til kommunikation, sætter du kryds i det yderste felt af spindelvævet ved ‘Kommunikation og PR’.

4. Sammenlign nu jeres kompetencer og lav en fordelig af roller indbyrdes. Hvis der er enkelte felter, hvor I mangler kompe-tencer, så kan det være en god idé at finde en person, der kan hjælpe jer med denne del.

REALISERING

AT ARBEJDE MED FRIVILLIGE

Når man skal have flere med i et projekt, skal man nogle gange bare spørge sine venner. Andre gange kan det være svært at finde nogen, der vil bruge tid og kræfter på lige præcis din idé. Her kan det være godt at vide, at det at finde frivillige ofte kræver: 1. At du, selvom det er din idé, ikke er for styrende,

2. At du/I har blik for, hvad de ’nye’ er gode til (ros er altid godt) og dermed fortæller, hvilken forskel de gør, og

3. At der er plads til, at ’de nye’ også selv kan definere, hvad de skal lave. Det giver ejerskab til projektet.

Det kan være forskelligt, hvad der gør, at en person vil bruge sin fritid på dit projekt. Typiske faktorer, der mo-tiverer andre, er: 1. Hyggeligt samvær med venner.

2. Politisk interesse og lysten til at ’forandre verden’.

3. Forbedring af CV’et (nye kompetencer).

4. En fritidsinteresse, der er relevant for projek tet (fx musikinteresserede, der hjælper med at arrangere koncerter).

OBS! Der findes forskellige platforme, hvor du/I kan forsøge at finde flere hænder til jeres projekt. Tjek for eksempel appen ’Friværk’ ud. Appen er lavet af Idébureauet 2+1 og er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Her kan du slå dit projekt op og annoncere efter frivillige.

Organisering

?

?

LEDELSE

KOMMUNIKATION&PR

TEAM&

ORGANISERING

KREATIVITET&

IDÉER

PLANLÆGNING &STRUKTUR

PRAKTISKAFVIKLING

(Kilde: projektspace.dk)

16

KRONER OG ØRE

Om dit projekt er et stort eller et lille projekt, så er det altid vigtigt at kunne holde styr på økonomien - Både for dig selv og for eventuelle samarbejdspartnere. Budgettet er derfor et vigtigt redskab, når du skal i gang med et projekt. Hvis du skal starte virksomhed, er det en god idé at få hjælp fra en bogholder eller en revisor.

ØVELSE 12: LAV ET BUDGET

Formål: At gennemtænke hele dit projekt fra start til slut og med-tage alle udgifter i dit budget, så du ikke bliver uheldigt overrasket undervejs i dit projekt. Se eksemplet for at få hjælp til, hvordan du kan opstille et budget til et simpelt projekt.

Step by step

1. Notér alle udgiftsposter.

2. Undersøg (fx på nettet) hvad tingene koster. Forsøg at få skrevet så præcise poster ind i budgettet som muligt.

3. Overvej hvem du kan søge ift. økonomisk støtte? Fonde, kommunen, private sponsorer? Vær opmærksom på an-søgningsfrister.

4. Tilpas dit budget. Tjek på hjemmesider eller tag telefonisk kontakt, når du skal undersøge, om der er budgetposter, som IKKE støttes - Reglerne er meget forskellige afhængigt af, hvem du søger.

REALISERING

HVOR KAN PENGENE KOMME FRA?

˭ Der findes utrolig mange forskellige fonde, som du kan søge. De har alle forskellige formål, de støtter. Det kræver derfor lidt arbejde at undersøge, hvem der er relevante i forhold til dit projekt.

˭ Du kan blandt andet finde udførlige lister på:

1. Projektspace.dk under ’Fonde og puljer’.

2. Tilskudsbasen.dk.

3. Fondsdatabasen.dk.

4. Aktivfundraising.dk.

˭ For mindre projekter og events er følgende fonde og puljer blandt andre mulige: 1) Snapslanten, 2) Tuborgs Grønne Fond.

˭ Udover at søge fonde kan du også overveje muligheden for at modtage lokale sponsorater. Overvej om der er nogle konkrete ting, som en lokal aktør kan sponsorere. Et andet alternativ kan være at finde finansiering til dit projekt gennem ’Crowdfunding’. Crowfunding er en ny form for fundraising, hvor man finansierer sit projekt gennem sit netværk. Idéen er, at du lægger dit projekt ud på et crowfunding-site såsom boomerang.dk eller kickstarter.com. Herefter kan dit netværk støtte dit projekt gennem donationer.

kr

Finansiering

17

REALISERING

kr

Finansiering

BUDGETEKSEMPEL PÅ SMÅ PROJEKTER/ EVENTS

Projekttitel

Udgifter(eksempler) Udspecificeret

Lokaleleje XX kr.

Lydudstyr Fx PA-anlæg, 2xmikrofoner XX kr.

Transport Dækning af musikernes trans. XX kr,

Forplejning Musikere og frivillige XX kr,

PR hjemmeside Webhost, teknisk assistance XX kr,

Tryk Flyers og plakater XX kr,

Dokumentation Foto og skriftligt opsamling XX kr,

Udgifter i alt XX kr.

Indtægter (eksempler)

Entré Fx ca. 50 personer a 50 kr 2500 kr

Ansøgt fond A Fx modtaget tilsagn XX kr,

Ansøgt fond B Fx afventer svar XX kr,

Ansøgt fond C Fx afventer svar XX kr,

Lokale sponsorater XX kr,

Indtægter i alt XX kr.

Balance 0 kr.

18

SEND ENPROJEKTANSØGNING

Igennem denne guide har du fået en masse værktøjer til, hvordan du kan arbejde med din idé. I det forrige afsnit fik du blandt andet nogle gode råd til, hvem du kan søge om penge, hvis dit projekt skal blive til virkelighed. I dette afsnit klæder vi dig på til at sende en ansøgning i forbindelse med fundraising.

Københavns Kommunes projektværksted, Kraftwerket, har lavet en rigtig god projektbeskrivelsesguide, som guider dig gennem alle faserne i en ansøgning, og den kan findes på www.projektspace.dk. Mange af faserne har du allerede berørt og tænkt, hvis du har lavet de forudgående øvelser.

Udover projektbeskrivelsen fra Kraftwerket kan du lave Business model Canvas-øvelsen. Den vil supplere de øvrige øvelser i denne håndbog godt, og det vil blive lettere for dig at give dig i kast med ansøgningen.

ØVELSE 13: BUSINESS MODEL CANVAS

Formål: Formålet med øvelsen er, at sætte nogle ord på din idé, forme den og tænke faserne igennem, så idéen kan realiseres.

Step by step

1. Tag din computer frem og åben skriveprogrammet.

2. Tag nu stilling til følgende spørgsmål og skriv svarene ind i doku-mentet på din computer.

• Hvad er det særlige i vores idé? – Lav en kort beskrivelse.• Hvilke aktører skal involveres, hvis projektet skal blive til noget?

– Aftal hvem der tager kontakt og hvornår.• Hvilke aktiviteter er en del af projektet og hvornår? – Aftal herunder

hvem der står for de enkelte dele.• Hvordan kommunikerer vi budskabet og idéen videre? – Aftal

herunder hvem der er ansvarlige for dette.• Hvilke brugere henvender idéen sig til? – Lav en kort analyse af,

hvem idéen i sin nuværende form vil appellere til.• Hvad koster en realisering? – Lav forslag til, hvordan idéen kan re-

aliseres ved eksempelvis at tage stilling til, hvad en realisering som minimum vil koste, og hvad udgiften til drømmescenariet vil være.

3. Når du har svaret på spørgsmålene har du allerede et rigtig godt fundament, når du skal gøre dit projekt til virkelighed. Hvis I er flere om et projekt, så aftal nu, hvem der gør hvad, til næste gang i mødes. Mødedato aftales også her.

REALISERING

Ansøgning

19

DET SKAL DIN ANSØGNING INDEHOLDE

REALISERING

Ansøgning

˭ Overskrift (Appetitvækker)

˭ Introduktion (Hvad?)

˭ Baggrund for projektet (Hvorfor?)

˭ Projektet (Hvordan?)

˭ Risikovurdering (Hvordan så?)

˭ Målgruppe (Hvem?)

˭ Organisering

˭ Samarbejdspartnere

˭ Projektplan

˭ Markedsføring

˭ Budget

˭ Bilag

(Se Kraftwerkets projektbeskrivelsesguide på www.projektspace.dk)

20

HER KAN DU FÅ MEREINFORMATION OM

IDÉSKABELSE

INFORMATION

Information

Der er udviklet rigtig mange forskellige redskaber, som kan hjælpe dig med din idé- og konceptudviklingsproces. Vi har udviklet og nøje udvalgt øvel serne til guiden her, men der er meget mere viden og inspiration at hente, hvis du vil vide mere. Hvis du har fået blod på tanden, kan vi derfor anbefale dig at dykke ned i nogle af de følgende bøger, hjemmesider og app’s.

Bøger & Publikationer”Projektudvikling - en håndbog” (2014, Dansk Bygningsarv i samarbejde med Realdania)”Iværksætterhåndbogen” af Dorthe Klyvø og Hanne Wicks (2014, Forlaget Turbine)”Med hverdagslivet som designpraksis” af 12byer (2014, Forlaget PB43)

Onlinehttp://projektspace.dk/ Er en online projektguide til processen - Fra idé til projekt’. Siden indeholder mange gode øvelser og måder at teste sin idé på.

Mindlab er en tværoffentlig organisation, der primært rådgiver professionelle om, hvor-dan man udvikler nye idéer. De har mange gode øvelser og ideer til, hvordan man kan gøre. Se for eksempel: ’Innovationsguiden’ www.innovationsguiden.dk (Mindlab)

Viden om frivillighed: Center for frivilligt socialt arbejdewww. frivillighed.dk Der er mange forskellige gode online tjenester, hvor du kan sætte din brainstorm og idéproces i system.

Vi anbefaler disse: https://bubbl.us/https://www.stormboard.com/https://www.mindomo.com/da/signup.htmhttps://www.mindmeister.com

Vi refererer her i guiden til:App’en Friværkwww.pinterest.comwww.instagram.comwww.aktivfundraising.dk www.tilskudsbasen.dkwww.fonde.dk www.snapslanten.dkwww.tuborgfondet.dkwww.boomerang.dkwww.kickstarter.com

Kontakt i øvrigt din egen kommune eller lokale ungdomsskole, hvis du gerne vil i gang. De vil som regel gerne hjælpe dig på vej!

BLIV INSPIRERETEn håndbog

i lokalt iværksætteri

Marts/april 2015

Håndbogen er udarbejdet af 12byer for Lolland, Slagelse og Odsherred Kommuner, som en del af evalueringsmaterialet for projektet Go! Local.

Go! Local-projektet blev gennemført af Lol-land, Odsherred og Slagelse Kommuner med økonomisk støtte fra EU, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Region Sjælland

Tekst// 12byerGrafik// Rikke Winkler NilssonBilleder//Den Gyldne Banan, PARKUD, Skælskør Ungeråd, Shiroi-con, Team New Generation, Smagen af Sydhavsøerne, Politisk Picnic og Slagelse Ungehus.

Tak til Go! Local-projekterne; Den Gyldne Banan, PARKUD, Skælskør Ungeråd, Shiroi-con, Team New Generation, Smagen af Sydhavsøerne, Politisk Picnic og Slagelse Ungehus for sparring og input i forbindelse med guidens tilblivelse.

Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne

3

En håndbog i lokalt iværksætteriI denne håndbog kan du blive inspireret og læse om en række lokale projekter, som unge i Lolland, Slagelse og Odsherred Kommuner har iværksat.

UNGE VISER DIG VEJEN TIL ET GODT PROJEKT Slagelse, Odsherred og Lolland Kommuner gik i 2014 sammen om at sætte fokus på og ruste unge til at skabe lokal udvikling, der hvor de bor. Projektsamarbejdet hed Go! Local, og forløbet har budt på mange forskelligartede projekter. Nogen lavede projekter ud fra, at der manglede steder og muligheder i området, og nogen brugte områdets kvaliteter til at lave projekter. I denne håndbog fortæller vi dig om projekterne, så du kan blive inspireret til at skabe dit eget projekt. Men du kan også læse, hvad de unge har haft af udfordringer undervejs, og de giver dig gode råd til, hvilke ting du skal være opmærksom på, når du sætter et projekt i gang.

BLIV INSPIRERET

Indledning

4

MARC, DEN GYLDNE BANAN

Hvorfor engagerer I jer lokalt?”Vi engagerer os lokalt, fordi det er spændende at lave projekter, hvor vi kan vise, at der sker noget på Lolland, og det ikke er en rådden banan. I stedet for at det er kommunen, der skal starte noget op, så er det fedt selv at kunne skabe aktiviteterne i lokalområdet”.

Hvad er jeres motivation for at lave projekter?”Personligt er det en kæmpe motivation, at folk møder op, når vi laver noget. Den første koncert, vi arrangerede, kendte ingen os. Det er fedt, at der ikke kun står to ludere og en lommetyv, men at folk rent faktisk kommer. Det giver os en masse erfaringer og en yderligere motivation og tro på, at det, vi laver, er fedt”.

Hvilke tre gode råd vil I give videre til andre, der ønsker at lave projekter i deres lokalmiljø?

1. Skab et så stort netværk som overhovedet muligt – Find nogen der har de samme behov og interesser som jer – Spar med dem.

2. Hold hovedet højt, når du møder modstand.

3. Tænk kreativt – Især når du ikke har økonomiske midler.

Den Gyldne Banan

Forening skaber musikmiljø på Lolland

DEN GYLDNE BANAN

En gruppe engagerede unge på Lolland har stiftet musikforeningen Den Gyldne Banan, der har til formål at fremme musikkulturen for unge i Lol-land Kommune. På den korte bane er idéen at skabe bedre vilkår for at lave musik- og teaterevents, og på længere sigt drømmer de om at etablere et ungdomskulturhus.

˭ Den Gyldne Banan afholdte en musikfestival, hvor Go Go Berlin, Topgunn og Ulige numre blandt andre optrådte, i august 2014. Go! Local projektet har gjort det nemmere at arrangere den type events fremover.

˭ Den Gyldne Banan fik inden Go! Local mulighed for at bruge den ene ende af den gamle stations-bygning i Maribo til etablering af et ungdomskulturhus. Huset ejes af virksomheden Mediestationen, der støtter de unge.

˭ Efter projektets afslutning har Mediestationen sammen med bl.a. Den Gyldne Banan søgt Real-dania om midler til at istandsætte den gamle stationsbygning.

˭ Den Gyldne Banan er også aktiv i forhold til at skabe et ungeråd i Lolland Kommune.

˭ Se film om Den Gyldne Banan på Insp! Medias Youtube-kanal.

Foreningen Den Gyldne Banan, som består af en gruppe unge fra Lolland, var med i Go! Local, dels fordi de savnede et musikmiljø i deres lokalområde, men det har også ligget dem på sinde at vise Lolland fra en ny side. I medierne bliver Lolland ofte omtalt som ’den rådne banan’, og derfor ligger der allerede i navnet, Den Gyldne Banan, et opgør med den negative omtale. I Go! Local arbejdede de unge på at etablere bedre forudsætninger for unge til at lave musik- og teaterevents på deres egne præmisser. Det har de gjort ved at skaffe det nødvendige lyd-, lys- og sceneudstyr og stille det til rådighed for lokalområdets unge gennem en styrkelse af foreningen Den Gyldne Banan. Adgang til udstyret har givet helt nye øvemuligheder lokalt. Den Gyldne Banans drøm er at skabe et stærkt, kreativt ungemiljø på Lolland, så når unge flytter fra Lolland til større byer, så skal de tænke, at de sagtens kunne finde på at flytte tilbage. På den lange bane arbejder gruppen med en langsigtet idé om at skabe et kulturelt samlingssted (Plantagen) for unge fra hele Lolland, hvor der kan holdes koncerter, events og løbende aktiviteter indenfor kultur i bred forstand.

5

TOBIAS, PARKUD

Hvorfor engagerer I jer lokalt? “Vi er begge født og opvokset i Odsherred, og vi synes, at der mangler steder og aktiviteter for os, der ikke gider at spille fodbold, gå til fester og spille computer hele tiden. Derudover mener vi, at der er virkelig meget flot natur i Odsherred, så hvis man kunne kombinere den flotte natur med en spændende aktivitet, så vil folk måske sætte mere pris på den dejlige natur, der er i Odsherred”.

Hvordan har I struktureret processen? “Vores proces har været meget test-orienteret. Vi har først designet en prototype, bygget den og testet den. Alt der ikke virkede og virkede blev tænkt ind i det næste design. Efter protype 2 gentog vi processen, og nu er vi ved at lande prototype 3. Vi har haft andre ind over i testingen af designet og taget deres kommenterer til efterretning. Den første prototype byggede vi ud af 25 europaller, som vi havde fået via netværk”.


1. Det er vigtigt at holde hovedet højt, trods modstand. Der er gode tider forude.

2. Skab og aktiver et stort netværk. Man ved aldrig, hvad man kommer til at få brug for i sådan en proces.

3. Vær Open minded, når det handler om andre folks feedback på idéen. Alle gode råd er velkomne.

PARKUD

Unge skaber muligheder for parkourudøvere i Odsherred

PARKUD

Nicolai og Tobias tog udgangspunkt i deres lokalområde, da de fandt på at starte en virksomhed, der laver mobile parkourbaner. Projektet skal skabe motionsmuligheder for lokale børn og unge, men også skabe jobs til de to projektmagere.

˭ PARKUD modtog i marts 2015 et iværksættersponsorat fra Drags-holm Sparekasse og et udviklings-forløb i Odsherred Iværk sætter hus.

˭ PARKUD var i marts 2015 i Go’ Mor-gen Danmark og tale om, hvordan det er, at være lokal iværksætter i et yderområde.

˭ PARKUD er i gang med at lave deres tredje prototype, som er klar i foråret 2015. Hvis designet holder, så sættes produktionen i gang.

˭ Se film om PARKUD på: Insp! Medias Youtube-kanal.

Nicolai og Tobias er drevet af at skabe selv og være deres egne chefer. De deltog i Go! Local, da de gerne ville udvikle mobile parkourbaner, så Odsherreds børn og unge får flere udfoldelsesmuligheder. De unge projektmagere har udviklet specialdesignede park-ourredskaber, som skal passe ind i en varevogn. Tanken er, at når man kommer frem til den valgte lokation fx tomme bygninger og skove, så indgår de transportable redskaber i samspil med de eksisterende elementer såsom trapper, træstubbe, sten mm. På den måde tilføjer parkourbanerne noget nyt til mange forskellige byrum. Nicolai og Tobias’ projekt henvender sig til børn og unge, der vil deltage i events i udvalgte weekender. Derudover er projektmagerne interesserede i at samarbejde med de lokale gymnastikforeninger, idrætsforeninger, skoler og børnehaver, da de har et håb om, at de mobile parkourbaner på sigt kan erstatte de gængse legepladser, og konceptet kan bredes ud til andre kommuner i Danmark og til Europa.

6

LINE, SKÆLSKØR UNGERÅDHvorfor engagerer I jer lokalt?”Det er er lidt ensformigt, det der sker i Skælskør, og når man bor i et yderområde, vil man gerne vise, at der sagtens kan foregå sjove og spændende ting, så man ikke altid behøver at tage til Slagelse. Det har også været vigtigt at vise, at Parkvej er et godt og trygt sted at bo, og områdets unge ikke render og laver ballade, men derimod hjælper med at skabe tryghed”.

Hvad er jeres motivation for at lave projekter?”Motivationen for at skabe et ungeråd bunder i, at man føler, at man bliver hørt og får indflydelse på sin egen hverdag. Derudover har motivationen også været, at man kan få penge til at lave aktiviteter så som at afholde FIFA-turneringer, og det har samtidig været motiverende, at man godt kan arrangere en aktivitet, og der dukker mange op til alle de afholdte aktiviteter”.


1. Sæt nogle realistiske mål fra start. På den måde fastholder man motivationen.

2. Sørg for at tilpasse idéen løbende, da projektet så vil stå stærkere.

3. Brug en kontaktperson eller en mentor, som kan hjælpe og støtte jer.

Skælskør Ungeråd

Et ungeråd skal gøre det sjovere at være ung i Skælskør

SKÆLSKØR UNGERÅD

Go! Local blev springbrættet til, at unge fra Parkvejshuset i Skælskør skabte et ungeråd. Ungerådet skal sørge for spændende aktiviteter, give unge

selvtillid og ansvar, og gøre det federe at være ung i Skælskør.

˭ Skælskør Ungeråd består af 9 unge (både drenge og piger).

˭ Skælskør Ungeråd modtog i feb-ruar 2015 TV2 Øst humørlegat på 5000 kr., som årligt uddeles til institutioner, personer og grupper, som gør en ekstra initiativrig ind-sats, for at sprede godt humør og sjove oplevelser for andre.

˭ Se film om Skælskør Ungeråd på Insp! Medias Youtube-kanal.

En gruppe unge fra Parkvejshuset i Skælskør har startet et ungeråd op. I ungerådet mødes de unge og taler om, hvordan de kan varetage deres interesser i området bedst og skabe aktiviteter for dem selv og andre unge. Projektet har ført til, at der er blevet lavet en række aktiviteter såsom pigeaftener, FIFA-aftener for drengene, og så har de stået for indkøb af ting til huset. Formålet med et ungeråd i Skælskør er, at unge piger og drenge i alderen 15-18 år skal have et godt og trygt område at færdes i. Samtidig skal det være sjovere at være ung i Skælskør. For medlemmerne af ungerådet har formålet også været at motivere andre unge til at tage ansvar for deres eget lokalområde, og selv har de fået en øget selvtillid, taget ansvar og fået indflydelse på deres egen hverdag. Boligsocial medar-bejder i Skælskør Line Bochesa har været tovholder på projektet. Selvom Line har hjulpet de unge i gang, så har målet fra start været, at de unge skal være selvkørende på sigt.

7

3 GODE RÅD FRA ALEX, SHIROI-CON

1. Find ud af hvad jeres/dit hovedfokus er, og hvad I gerne vil lægge vægt på. Hvilken fornemmelse vil I gerne have, deltagerne går derfra med?

2. Hvis du vælger at have frivillige med, så sørg for at de også har det sjovt og ikke stresser over det, de skal lave.

3. Vær i kontakt med en vejleder jævnligt. De kender trods alt nogle fiduser og har et kæmpe netværk!

Shiroi-con

Alle skal kunne deltage ijapansk kulturevent i Odsherred

SHIROI-CON

En ung projektmager fra Odsherred har skabt en tilbagevendende event for unge i Odsherred, hvor japansk kultur dyrkes.

˭ Alex og hans bror har afholdt én Shiroi-con. Næste Shiroi-con i Odsherred afholdes i vinteren 2015/2016.

Alex deltog i Go! Local, da han havde en idé om at skabe en Shiroi-con i Odsherred, der med andre ord er en event for unge med interesse i japansk kultur, anime og manga. Denne slags events strækker sig over en enkelt weekend, hvor der er en masse lege, quizzer, events med præmier, butikker/eller private, der sælger deres relaterede ting, og så klæder deltagerne sig ud som deres yndlingskarakterer. For Alex var idéen ikke at tjene en masse penge på at lave projektet, men at lave et arrangement, hvor alle kan deltage, hvor alle mere eller mindre snakker med alle, og som alle har råd til. Alex og hans bror, som også er med i projektet, lagde stor vægt på at udsmykke stedet med plakater, figurer, en stor papfigur af ‘connens’ maskot – Alt sammen gjorde de for at trække folk ind i det japanske “univers”, og gav det herved en helt anden stemning frem for, at det bare var hvide vægge.

8 Team New Generation

Team New Generationguider unge til en

bedre tilværelse

TEAM NEW GENERATION

Team New Generation ønsker at gøre op med de dårlige historier om ud-satte børn og unge på Lolland ved at invitere unge ind i et netværk, hvor de bliver klædt på til mødet med uddannelses- og arbejdsmarkedet og får

hjælp til at skabe en bedre tilværelse og livstil.

˭ Projektets første aktivitet er en tur til Søborg d. 11. april 2015, hvor 10 unge skal ud at klatre. Akti-viteten skal skabe sammenhold og skubbe til de unges grænser.

˭ Projektet har ikke fået et lokale endnu, men holder primært til i frivilligcenteret i Nakskov.

Fire unge fra Nakskov på Lolland deltog i Go! Local og startede arbejdet med deres projekt Team New Generation. Projektet går ud på at skabe et netværk, som både udfordrer, støtter og vejleder unge på Lolland til at finde og fastholde deres drømme om succes, uddannelse og arbejdsliv. Netværket og projektet skal hjælpe det enkelte medlem til at blive den bedst mulige version af sig selv. Det skal styrke den enkeltes selvtillid med henblik på at ruste ham eller hende til mødet med uddannelses- og arbejdsmarkedet, samt til at skabe et godt liv med en sund livstil. Dette sker gennem løbende aktiviteter i netværket, som skal styrke den enkeltes personlige udvikling ved at udfordre ham eller hende mentalt, fysisk og socialt. Det kan være gennem aktiviteter som hjælp og værktøjer til jobsøg-ning og lektier. Det kan være i form af virksomhedsbesøg eller en grænseoverskridende aktivitet som faldskærmsudspring. Det kunne også være en koncertoplevelse eller hjælp til kost- og motionsplanlægning. Aktiviteterne og netværket skal mindske risikoen for ensomhed, depression og udvikling af et evt. misbrug blandt unge og inspirere dem til en

ny og succesfuld tilværelse.

ZINETA, TEAM NEW GENERATION

Hvorfor engagerer I jer lokalt?”Der er nogle dårlige fortællinger om de unge i Nakskov. Derfor ville vi gerne styrke og hjælpe unge i lokalområdet, så der kommer nogle positive fortællinger i stedet”. Hvad er din motivation for at lave projekter?”Jeg er uddannet socialrådgiver og blev meget tidligt færdig med min uddannelse. Jeg havde en del udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet og tænkte, at jeg selv kunne skabe et projekt og på den måde bruge min viden aktivt. Derud-over er min motivation også at give unge den støtte til at vælge uddannelse og finde job – En hjælp jeg gerne selv ville have haft”.


1. Grib chancen og skab et projekt – Alle får noget godt ud af det.

2. Find evt. sammen med nogen, du samarbejder godt med. Det har virket for os.

3. Hav tillid til hinanden i projektgruppen og stol på, at de andre gør det godt.

9

JULIE, SMAGEN AF SYDHAVNSØERNE

Hvorfor engagerer I jer lokalt? “Jeg bliver meget påvirket af, at Lolland får dårlig omtale, og der er mange, der har en negativ holdning omkring Lolland. Jeg har virkelig lyst til at ændre denne holdning. Derfor stillede vi os selv det spørgsmål: Hvad er det så Lolland har, som kan give en positiv omtale?”.

Hvad er jeres motivation for at lave projekter? ”Det er spændende at skabe noget, og vi har mange idéer, så da vi hørte om Go! Local, og det faktisk virkede som om, at nogen var interesserede i at høre om vores idéer, så var det bare med at komme afsted. Det er meget motiverende, at se vores idé udvikle sig og rent faktisk blive til noget”.

Hvilke gode råd vil I give videre til andre, der ønsker at lave projekter i deres lokalmiljø?

1. Kortlæg et behov – Find noget du gerne vil ændre og find en løsning.

2. Benyt dig af alle de tilbud om kurser og konferencer omkring iværksætteri. Du lærer helt sikkert noget, og det gør processen nemmere.

3. Hold gejsten oppe, selvom du møder modstand. Giv ikke op.

4. Et godt samarbejde er afgørende. Find nogen du kan arbejde sammen med.

Smagen af Sydhavsøerne

Lollands identitetog stolthed styrkesi fødevareprojekt

SMAGEN AF SYDHAVSØERNE

Den lokale identitet var i fokus, da Ida og Julie fra Lolland startede projektet Smagen af Sydhavsøerne. Projektet skal udbrede kendskabet til Lollands kvalitetsfødevarer og skabe regional stolthed.

˭ Smagen af Sydhavsøerne er i gang med at etablere et samarbejde med Femern-Bælt, hvor unge fra Malmø og fra Hamburg skal mødes om Lollands kvalitetsfødevarer.

˭ De unge har købt klistermærker og forklæder med Smagen af Sydhavsøernes logo, som bl.a. skal bruges til campen d. 3.-7. august 2015.

˭ Julie og Ida har lejet en camp-ingvogn, som er deres madvogn. Denne vogn skal bruges, når Lol-land skal promoveres. Pigerne har bl.a. købt juicepressere, så besø-gende i madvognen kan vælge et stykke frugt fra Lolland, selv presse og drikke det.

˭ Se film om projektet på Insp! Medias Youtube-kanal.

Ida og Julie fra Lolland deltog i Go! Local og startede projektet Smagen af Sydhavsøerne, da Lolland ud fra projektmagernes udsagn har Danmarks bedste jord og de bedste fødevarer. Projektets formål er således at udbrede kendskabet til Lollands spiselige skattekammer, hvilket blandt andet skal ske gennem små og større madevents – både for lokale borgere og for borgere andre steder i landet. I august 2015 afholder de unge en 5-dages madcamp for københavnske børn på Naturskolen i Maribo. Formålet er at lære børn om mad, hvor fødevarerne kommer fra og sammen lave en masse aktiviteter, hvor der er fokus på mad. Blandt andet skal børnene lære at partere fisk af en fisker og besøge en frugtplantage på Fejø. En lang række frivillige vil i de fem dage blive aktiveret, da projektet afhænger af frivillige kræfter. De unge projektmagere er drevet af at skabe en positiv omtale af Lolland og samtidig skærpe de lokale borgeres bevidsthed om alt det gode, Lolland har, skabe et fælleskab og styrke en landsdelsstolthed.

10 Politisk Picnic

Unge skal have indflydelse på kommunens beslutninger

POLITISK PICNIC

En gruppe unge i Odsherred Kommune har startet et ungedemokratiråd, der holder politiske picnics den første fredag i måneden. De politiske picnics skal give andre unge lyst til at engagere sig i politik, så de

sammen kan få indflydelse i Odsherred.

˭ Der er indtil marts 2015 blevet afholdt tre picnics, hvor blandt andet én politiker fra Unge- og Kulturudvalget i Odsherred Kom-mune deltog og hørte de unges idéer til kulturtilbud i kommunen.

˭ Efter manglende fremmøde er målgruppen i dag unge, der er interesserede i politik.

˭ Til hver picnic er der sodavand, frugt og ternede duge. De små picnics plejer at tage 1 time og 15 min.

˭ Se film om Politisk Picnic på Insp! Medias Youtube-kanal.

I forbindelse med Go! Local skabte en gruppe unge fra Odsherred et projekt, som skal få unge i lokalområdet til at gå op i politik og interessere sig for den lokale dagsorden. Projektet er etableringen af et ungedemokratiråd, som holder politiske picnics en gang om måneden. Idéen opstod, da projektmagerne oplever, at mange af deres bekendte synes, at politik er kedeligt. Et ungedemokratiråd skal lave om på dette, så flere unge får indflydelse, når der skal træffes beslutninger på ungeområdet i Odsherred, og at de kan være de unges stemme. Fx mener de, at der ikke er særlig mange aktiviteter for unge i dag, hvilket de vil være med til at ændre. Sigtet er, at unge i Odsherred bliver mere aktive, at de sammen skaber ting og får ting til at ske. Drømmen er, at Odsherred skal brandes, som de unges kommune ved eksempelvis at holde et ungdomsfolkemøde for unge fra hele landet – inspireret af folkemødet på Bornholm.

SIGNE, POLITISK PICNICHvorfor engagerer I jer lokalt? ”Vores motivation er, at vi synes, at der mangler steder for unge, hvor man taler om politik. Der er ungdomspartier som VU og DSU, men ikke noget netværk uden partifarve. Vores motivation er, at unge skal have indflydelse i Odsherred, sætte aftryk på vores kommune, og hvor man ikke behøver at tilhøre et parti”.

Hvilke udfordringer er I stødt på undervejs i projektet?”Den store udfordring har været at få folk med. Vi har forsøgt at aktivere vores venner og få dem overbevist om, at politik ikke er kedeligt, men det er svært. Det er svært at få 8., 9. klasser, 1. og 2. g’er med. Nu er løsningen blevet, at de politiske picnics i højere grad skal fokusere på unge, der gerne vil tale om politik”.


1. Man skal bare kaste sig ud i projekter, for det kan lade sig gøre. Tro på dig selv.

2. Tilpas din idé løbende, når du kan se at den ikke rammer dem, du gerne vil.

3. Få flere med på vognen tidligt i din proces.

11

CHRISTOPHER, SLAGELSE UNGEHUS

Hvorfor engagerer I jer lokalt? ”Vi engagerer os lokalt, fordi vi kan være med til at gøre en forskel i vores eget lokalområde. I Slagelse Byråd er gennemsnitsalderen forholdsvis høj, og det er derfor godt at kunne agere talerør for unge i kommunen”.

Hvad er jeres motivation for at lave projekter?”Vi vil gerne være aktive medspillere i kommunen og sørge for, at unge får med-indflydelse. Derudover har vi også en skabertrang, og det er motiverende at kunne rykke på nogle ting”.


1. Skab et solidt netværk.

2. Vær enige om idéen internt, inden I sætter skibet i søen. Det er vigtigt, at alle er indforstået med, hvad målet er, og hvem målgruppen er.

3. Sørg for at have nok frivillige i projektet. Der er så mange unge, der gerne vil arbejde frivilligt, og det er virkelig en stærk ressource.

Slagelse Ungehus

Slagelse skal have et attraktivt ungemiljø

SLAGELSE UNGEHUS

Fire unge fra Slagelse var de bærende kræfter bag projektet om at gøre Slagelse til en attraktiv studieby, der danner rammen om et attraktivt ungemiljø.

˭ De unge har i projektperioden startet med at lave en analyse af behovet for et ungdomshus.

˭ Projektmagerne er alle aktive i Slagelse Ungeråd.

˭ I april 2015 afholder Slagelse Un-geråd et debatarrangement, hvor de lokale folketingskandidater skal diskutere Slagelse som fre-mtidens studieby.

Go! Local blev startskuddet, da en gruppe unge fra Slagelse satte arbejdet i gang med at skabe et sjovere ungdomsmiljø i kommunen. De unge projektmagere ønsker et ung-domshus, der kan styrke et bredt ungdomsmiljø, der er attraktivt for de unge og samtidig understøtter foreningernes, uddannelsernes og kommunens initiativer i midtbyen. Ifølge projektmagerne har Slagelse rige muligheder for at kunne rumme mere selvsty-rende tiltag for unge som et ungdomshus, hvor de unge i højere grad selv kan sætte dagsordenen både med hensyn til form, indhold, aktiviteter, mm. Ungdomshuset skal være et frirum, som kan være fundament for at indgå i nye fællesskaber og møde unge, som er ligesom en selv. Det er målet, at der bliver skabt rammer for et levende studie- og ungdomsmiljø, der sprudler af liv og aktivitet og binder fritid, uddannelse, kommune og ungdom sammen. En ungdomskommune, hvor unge har lyst til at studere, arbejde, bo og leve - også efter endt uddannelse.

12 Gode råd

SKAB DIT EGET PROJEKTGODE RÅD

Go! Local har været startskuddet til de mange lokale projekter, som er por-trætteret i denne inspirationssamling. Vi håber, at du har fået inspiration og er blevet motiveret til selv at skabe et projekt i din by eller i dit lokalområde. Sidder du nu og tænker, hvordan du kan skabe dit eget projekt, så vend denne bog om, og start bagfra. Her får du en masse værktøjer til, hvordan du kan få den gode idé og skabe dit eget projekt. Tag endelig erfaringerne fra Go! Local-projekterne med i din egen proces, da det er gavnligt at bruge andres erfaringer – Unge er andre unges bedste referenceramme.

Nedenunder har vi sammenfattet projektmagernes gode råd i punktform, som du med fordel kan tage med dig i dit projekt.

˭ Grib chancen og skab et projekt – Alle får noget godt ud af det.

˭ Kortlæg et behov – Find noget du gerne vil ændre og find en løsning.

˭ Vær enige om idéen internt, inden I sætter skibet i søen. Det er vigtigt, at alle er indforstået med, hvad målet er, og hvem målgruppen er.

˭ Sæt nogle realistiske mål fra start. På den måde fastholder man motivationen.

˭ Brug en kontaktperson eller en mentor, som kan hjælpe og støtte jer.

˭ Et godt samarbejde i projektgruppen er afgørende. Find nogen du kan arbejde sammen med og hav tillid til hinanden.

˭ Skab og aktiver et stort netværk. Man ved aldrig, hvad man kommer til at få brug for i sådan en proces. Find evt. nogen, der har samme behov og interesser som dig.

˭ Hold gejsten oppe, selvom du møder modstand. Der er gode tider forude.

˭ Tilpas din idé løbende, da projektet så vil stå stærkere.

˭ Vær Open minded, når det handler om andre folks feedback på idéen. Alle gode råd er velkomne.

˭ Sørg for at have frivillige i projektet. Der er så mange, der gerne vil arbejde frivilligt.

˭ Tænk kreativt – Især når du ikke har økonomiske midler.

˭ Benyt dig af alle de tilbud om kurser og konferencer omkring iværksætteri. Du lærer

helt sikkert noget, og det gør processen nemmere.

˭ Hav tålmodighed – Projekter handler ofte om gentagelser, og det tager tid at skabe et rigtig godt projekt.

go! local 'skab idéer - en håndbog i lokalt iværksætteri

Documents