grøn hverdag grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

Giv os dit bedste grønne tip – Forbrugerundervisning – Bog om Olivenolie – Den grønne Nøgle

Naturgenopretning i Nepal

Fyr op i brændeovnen med grøn bevidsthed

Frydenholms økologiske madfabrik

Biodynamisk gårdmælk

Lovgivning fremmer miljøvenligt byggeri

Svinekød og dyrevelfærd

#2 JUNI 2006

grøn hverdag grøn hverdag grøn hverdag grøn hverdag

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

�

RENGØRINGSALG AF FIBRE TIL RENGØRING UDEN KEMIPersonlig opfølgning af alt salg - også erhverv.

KONTAKTEnjo konsulent Lotte Hansen

Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJhansen-miljoerent@wanadoo.dk

Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldsla-nolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt

undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

M / l a n o l i nu b e h a n d l e t

n a t u R l i G b e K l Æ d n i n G

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

REN ULD

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk 98 66 94 00

Svanholm Træ & ØkoByg

Bæredygtigt byggerii praksis

og på tegnestuen

Svanholm Allé 2, 4050 Skibbyecobyg@svanholm.dk

telefon: 47 56 66 22www.ecobyg.dk

Vi bygger osse til på Svanholm Gods. Følg med på: www.svanholm.dk

Naturlegepladser

Gamle danske husdyrracer - mere sjældne end Pandaen!Fortidens husdyrracer – fremtidens fødevareforsikring!

Vore forfædres nationale husdyrracer er i dag mere sjældne end mangeudryddelsestruede vilde dyr, som Pandaen og den Sibiriske tiger. Degamle racer er ikke så ydende, som de moderne forædlede, men megetvigtige at bevare: Med deres mange naturlige egenskaber i behold, er devigtige som genreserve for fremtidens føde*vare*forsyning – ikke mindstaf delikate og nærings*rige specialprodukter. Dertil er de smukke gamleracer en umistelig del af vor levende kulturarv.

Moderne internationale super ydende racer har en begrænset genetiskdiversitet og mangler ofte vitalitet. Vidste Du, at kun et par enkelte tyreer ophav til over 100 millioner malkekøer i industrilandbrugets sortbro-gede verdensrace, og at avlsarbejde efter høj ydelse er en kolos på ler-fødder, som kan bryde sammen? Statens støtte til vitale gamle racer erhelt utilstrækkelig, så sjældne dyr slagtes eller forsvinder ud af landet.Ønsker Du at vide mere eller yde bidrag:

"Bevaringsfonden for Historiske Danske Husdyrracer"v. Lilli Jensen tlf.: 26 85 34 79/ 45 88 94 79

Klik ind på "Støt fonden" på: www.gamle-husdyrracer.dk

�

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

�

De Danske forbrugere…..De danske forbrugere ved ikke,

hvad forkortelsen GMO står for!

Kun 4% af forbrugerne kender forkortelsen

GMO.

I debatten høres ofte, at det er op til forbrugerne,

om de vil købe fødevarer med GMO. En under-

søgelse, som Forbrugerrådet har fået udarbejdet

af firmaet Marketminds, viser med al tydelighed,

at ansvaret ikke kan lægges på forbrugernes

skuldre, da kun fire procent (4%) af danskerne

ved, at forkortelsen GMO står for genmodifice-

rede organismer.

Ifølge undersøgelsen, som Marketminds har

lavet for Forbrugerrådet ( www.fbr.dk ), vil over

halvdelen af de danske forbrugere fravælge pro-

dukter, hvis der er brugt genteknologi ved frem-

stillingen. 33 % begrunder fravalget med, at de

langsigtede konsekvenser ved brugen af gentek-

nologi i fødevareproduktionen, ikke kendes.

Der er en generel mangel på viden om GMO.

Kun 44 pct. af forbrugerne i undersøgelsen

vidste, at der eksisterer mærkningsregler, 48

pct. af forbrugerne i undersøgelsen troede, at

de nuværende mærkningsregler også omfatter

kød, mælk og æg, og hele 69 pct. af forbrugerne

i undersøgelsen vidste ikke, at de konventionelle

danske landmænd fodrer deres dyr med genmo-

dificeret foder.

Det uhyggelige perspektiv i situationen er,

at producenterne presser på for at få lov til at

udbrede og udnytte stadig nye GMO-produkter,

mens forskningen finder flere og flere grunde til,

at man ikke skal bruge GMO. Med den lovgiv-

ning vi har på nuværende tidspunkt, tages for-

brugerne som gidsler. De mangler faktuel viden

om GMO, både omkring dyrkning af GMO afgrø-

der, omkring mærkningsregler, og om hvordan

man kan se, om der er GMO i produkterne. Der

er desuden meget ringe viden om, at man kan

undgå GMO ved at købe økologisk.

Information

Grønne Familiers opdaterede folder om GMO

fås ved henvendelse til sekretariatet eller fra

nettet på www.gronnefamilier.dk.

Forbrugerrådets nye pjece “Er der GMO i din

mad?” fås ved henvendelse på tlf. 7741 7741

eller mail fbr@fbr.dk .

Lars A. Clark, landsformand

og Ilse Friis Madsen, næstformand

2006#2 JUNI

OM GRØNNE FAMILIERLandssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark er en grøn forbrugerbevægelse, i daglig tale kaldet Grønne Familier. Den består af lokale kredse landet over og udgiver bladet Grøn Hverdag, Danmarks største grønne for-brugermagasin, som samtidig er Grønne Fami-liers medlemsblad. Grønne Familier deltager aktivt, lokalt og på landsplan, i Agenda 21, - en dagsorden for bæredygtig adfærd i det 21. århundrede. Dette kræver et samarbejde mellem tre parter, nemlig lovgivere, erhvervsliv og borgere.Grønne Familier ser det som sin opgave såvel at informere som at inspirere og ikke mindst at skabe mulighed for handling i retning af en mere bæredygtig verden. Uden handling ingen forvandling. Derfor afholder vi arrangementer og udflugter, deltager i konferencer, samarbej-der med organisationer og erhvervsliv, skriver indlæg i dagspressen, kontakter politikere for at få miljø og bæredygtighed opprioriteret i den politiske bevidsthed. Grønne Familier har 2 repræsentanter i Forbrugerrådet og er medlem af Dansk Folke-oplysnings Samråd.

SEKRETARIATØkologihuset, Blegdamsvej 4 B2200 København NTelefon og fax: 33 15 33 45web: gronnefamilier.dkmail: gronne.familier@mail.dk

LANDSFORMANDLars Clark, Rypehusene 38 2620 AlbertslundTlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk

OM GRØN HVERDAGUdgives af Landssammenslutningen af Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Produktion: adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm, telefon 75 50 86 00 mail: gronhverdag@adrem.dk • Oplag: 8.000 stk. • SvendborgTryk • ISSN nr. 0909-0150 • Abonnement: 180 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo oktober 2006 • Redaktionel deadline 15.8.2006 • Særnummer om Fair Trade ultimo august 2006 • Forsidefoto: Fritze Lundstrøm

Grønne Familier har to pladser i Forbruger-rådet. De beklædes af Lars Clark og Ilse Friis Madsen.

Rådsforsamlingen mødes 4 gange om året Se mødereferater på www.fbr.dk, om os/ politisk ledelse.

�

Naturvenligt, miljømærket

PAPIRFYLDtil forpakning

Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester TerpDK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84

email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin

• Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset

Solar Venti - virker bare bedre

Aidt Miljø A/SKongensbrovej8881 ThorsøTlf: 8696 6700aidt@aidt.dk www.aidt.dk

SV3 til ca. 25 m2 hus fra 2.800 kr.

SV7 til ca. 40 m2 hus fra 3.800 kr.

SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr.

SV7 og SV14 fås med sort/hvid farve mod et tillæg. Priser excl. forsendelse.

Man kender det alt for godt. Huset bliver klamt og fugtigt at af stå vinteren over.Nu man kan få tør, frisk og lun luft blæst ind - uden en krone i driftsomkostninger - år efter år. Og virkningen er fantastisk. Den klamme lugt forsvinder, og det dufter frisk og dejligt - vel at mærke af naturens egen medicin

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut

Vi har også salg af stativer til Miljøposen

100 % kompostérbar papirposetil det grønne affald indei køkkenet

ejendomsservice harhoffs allé 18 • 4100 Ringsted • 57 67 43 08

www.miljopo se.dk - post@miljopose.dk

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

GRANTOFTEGAARD- økologisk landbrug med åbne stalde

og adgang til mark og folk

Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efter aftale: tlf. 20 21 28 38. Særarrangement i uge 14 og uge 20.Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Søndagsåben fra første søndag i maj til og med 23. dec.Traktørstedet tlf. 44 77 37 13, har åben fra første søndag i maj til og med sidste søndag i september: man - fre 11.00 - 15.00 og søn 11.00 - 15.00.Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid. Arrangementer se kalenderen på vores hjemmeside: www.grantoftegaard.dk

www.green-balance.dk Økologisk og miljøvenligt tøj til næsten hele familien

Det behøver ikke være kedeligtat klæde sig økologisk og miljøvenligt!

Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C.Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

4

» Højskoleideen i NepalprojektProgrammet tager sigte på at finde løsninger på

et af Nepals altoverskyggende problemer for

landbefolkningen, nemlig den voldsomme ero-

sion og tiltagende ødelæggelse af dyrkningsjor-

den forårsaget af afskovning og uhensigtsmæs-

sige dyrkningsmetoder i sammenhæng med

de særlige og til dels ekstreme topografiske og

klimatiske forhold.

JESPER SAXGREN • SIDE 6

» Svanemærkede brændeovne Flere fluer med ét smæk. At de omtalte brænd-

bare gasser ikke brænder færdig har ikke kun

konsekvenser for miljøet. Det er også en rigtig

dårlig udnyttelse af træets potentielle energi.

Det vil sige, at ejeren af brændeovnen får en

meget dårligere brændselsenergi. Den eneste

reelle løsning på problemstillingen er, at udvikle

brændeovnene så de udslipper færrest mulige

partikler. Og det er netop ud fra det synspunkt,

at Varde Ovnes produkter bliver til.

OLE MADSEN • SIDE 8

» Økomad i kantinen Børnene på 20 skoler på Sjælland kan nu nyde

et sundt, attraktivt økologisk måltid mad til fro-

kost som et alternativ til madpakken eller som

et alternativ til et besøg hos den lokale bager

eller grillbar. Den økologiske engrosvirksom-

hed Frydenholm A/S har udviklet et koncept

for mad til skoler og daginstitutioner. Det er

dermed blevet langt lettere for skoler og dagin-

stitutioner at indføre madordninger med sund,

attraktiv og økologisk mad til store og små børn.

KIRSTEN BLICHER FRIIS • SIDE 10

» Ny lovgivning i byggeriet Nye bygninger skal tilmeldes energimærke-

ordningen, og der skal fremlægges en ener-

girammeberegning. Der kommer også krav

om bygningers tæthed, og det er kun lovligt at

anvende CE-godkendte byggematerialer.

Der er således positiv fokus på energirigtige

løsninger og et godt materialevalg i kommende

byggeri.

LARS DAHL • SIDE 12

» På valsen verden rundt Wwoof står for Willing Workers On Organic

Farms eller World Wide Opportunities on

organic Farms. Det fungerer sådan i Danmark,

at wwoof-erne giver en hånd med det praktiske

arbejde i ca. fire timer dagligt til gengæld for

kost og logi. Derudover hjælper de selvfølgelig

til med den almindelige husholdning.

LASSE BAANER • SIDE 14

» Musikfestivlaen på Halkær Kro Når man sidder på terrassen lørdag morgen

og misser mod solen og nyder sin økologiske

morgenmad, mens andre titter ud af teltet med

morgenhår og de første entusiaster pakker

instrumenter ud og børnene spæner op og

ned ad skrænten, ja, så er det svært ikke at til-

slutte sig et af Halkær-festivalens tilnavne: Den

kæreste festival!

KIRSTEN ARUP. • SIDE 20

» Hvad er biodynamisk mælk? Demeter-mærket mælk kommer fra køer

med horn, og det er der gode grunde til. Da

Naturmælk som det første mejeri herhjemme

introducerede økologisk mælk for 11 år siden

var det med mælk fra bl.a. Christa og Günther

Lorenzen på Langmosegård ved Tønder. Siden

er det gået stærkt med salget af økologiske

mælk fra flere mejerier, og nu står Naturmælk

igen for en danmarkspremiere: den første bio-

dynamiske gårdmælk til butikker i hele landet.

KLAUS LOEHR-PETERSEN • SIDE 22 » Nyt projekt med frilandsgrise I projektet ”Bedre velfærd ved hold af øko-

logiske svin på friland – Udvikling og design”

blev der lagt vægt på et økologisk koncept

med fokus på dyrevelfærd. Erfaringerne for de

ca. 40 kuld, der indgik i projektet har dannet

grundlag for planlægningen og opførelsen af

enhedssti i klimatelt med vedvarende græs-

folde og autonom fodring, hvor produktionen

er sæsondrift med en faring om året.

BENT HINDRUP ANDERSEN • SIDE 24

Læs blandt andet om:

• Ansigtscreme • Babycreme • Børneolie • Børnecreme • Babybodylotion • Plantesæbe • Vind- og vejrbalsam • Babycremebad • Børnebad • Børnetandgel

Send kuponen i en lukket kuvert eller kontakt Dansk Helios for yderligere materiale samt prøve

❏ Ja tak, send mig en prøve på Weleda’s Calendula Børneplejeserie

❏ Ja tak, jeg vil gerne abonnere på Weleda-bladet gratis

Navn:

Adresse:

Postnr./By

Dansk HeliosØsterskovvej 2 • 7000 Fredericiatlf. 7595 4088 • fax 7595 4654www.helios.dk• helios@helios dk

ww

w.w

eled

a.dk

WeledaBaby

beskytter og varmer

Calendula Børnepleje• naturlig hudpleje til børn• bredt sortiment• rene planteolier• økologisk dyrkede morgenfruer (calendula)• dermatologisk testet• uden konserveringsmidler• fri for syntetiske duft- og farvestoffer• ikke testet på dyr

NY forbedret

sammensætning

I N D H O L D

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

�

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

® A F J E S P E R S A X G R E N

Naturgenopretning i Nepal

I 2004 påbegyndte Baaring Højskole som repræsentant for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmak et nyt og spændende alliance-samarbejde med udviklingsorganisationen CARE og Dansk Skovdyrkerforening med henblik på at søge DA-NIDA-financiering af et konkret samarbejdsprojekt om bæredy-gtig udvikling i Churia-området sydøst for Kathmandu i Nepal.

I januar 2005 startede projektet på baggrund af en 3-årig bevil-ling fra Danida.

Programmet tager sigte på at finde løsninger på et af Nepals altoverskyggende problemer for landbefolkningen, nemlig den voldsomme erosion og tiltagende ødelæggelse af dyrkningsjorden forårsaget af afskovning og uhensigtsmæs-

sige dyrkningsmetoder i sam-menhæng med de særlige og til dels ekstreme topografiske og klimatiske forhold.Det er programmets over-ordnede mål at bidrage til at forbedre levevilkårerne for land-befolkningen, som lever i oplan-det til Jaladh floden i det sydlige Nepal. Floden har sit udspring i de forholdsvis lave bjerge – the foothills – som under navnet Churia løber i en kæde langs Himalaya gennem Nepal fra øst til vest. Fra bjergene løber Jaladh floden gennem det lavere liggende Bhabar område og videre mod syd gennem Terai sletten og derfra ind i Indien.

SkaderneBefolkningsstigningen og det deraf øgede pres på natur-ressourcerne i bjergene har bl.a. medført øget afskovning

og dermed øget erosion. Fra tidligere tiders mere konstante løb hen over året har fjernelse af vegetationen og efterføl-gende jorderosion i bjergene nu bevirket, at floden er tørlagt det meste af året, mens den i de få måneder omkring monsunen er forvandlet til en rivende strøm, der river store mængder materiale med sig, når den med stor kraft vælter ned gennem flodlejet og i konstant skiftende løb, oversvømmer og bortskylder jord fra markerne og efterlader store områder dækket af grus og sten.

Programmet tager sigte på at skabe grundlag for en samlet løsning af problemerne, hvilket først og fremmest fordrer en forståelse af, at problemerne i et fælles vandopland og afstrømn-ingsområde (watershed) er

indbyrdes forbundne. Udfordringen for program-met ligger derfor i at skabe en generel forståelse for årsager, sammenhænge og løsningsmu-ligheder i forhold til det fælles problem og dialog, oplysning, uddannelse og aktivering er derfor centrale elementer i programmet.

Denne udfordring bliver ikke mindre af, at man har at gøre med en befolkning med et meget lavt uddannelsesniveau og med høj grad af mobilitet – ind i området via ukoordin-erede bosættelser i bjergene og ud af området for arbejds- og uddannelsessøgende. Det faktum, at op mod halvdelen af mændene og omkring to tredjedele af kvinderne er analfabeter kombineret med en befolkningsstruktur med en

oprindelig befolkning i lavlandet og tilflyttere i bjergene, stiller særlige krav til de kommunika-tions-, oplysnings- og under-visningsmetoder, der bringes i anvendelse. Dette er baggrunden for part-nerskabets sammensætning, idet de grundlæggende idéer bag folkehøjskolen i Dan-mark vurderes at være meget relevante i denne sammenhæng samtidig med, at demonstration og udbredelse af bæredygtige skov- og landbrugssystemer kan bidrage til løsning af de konkrete problemer.

Højskoletanken og Open Village Schools.Udfordringen er at revitalisere og gentænke de oprindelige ideer om højskolen som en inspirerende og integreret del af

et lokalsamfunds udvikling, ikke for ukritisk at overføre dem til Nepal, men måske for som i et reflektorisk spejl at genopdage og nyudvikle dem til at kunne spille en ny rolle i en styrkelse af civilsamfundene og i det nødvendige arbejde med om-stillingen af lokalsamfund såvel i Nepal som her til en bæredygtig udvikling. Dette er baggrunden for, at vi langs hele Jaladh-floden nu er i gang med at etablere såkaldt åbne landsbyskoler, ’Open Vil-lage Schools’, som skal fungere som en slags lokale højskoler, hvor lokalbefolkningen kan mødes for gennem dialog at skabe en fælles erkendelse af de fælles problemer og gennem uformel voksenuddannelse øge deres viden om mulige løsn-ingsmodeller og en bæredygtig

forvaltning af naturressourcerne.Endvidere etableres et ’Life School Centre’ som et demon-strations- og træningscenter for hele regionen, hvor bæredygtige løsninger indenfor land- og skovbrug, erosionsbekæmpelse, byggeteknik, energiforsyning og vandrensning demonstreres.

Og endelig oprettes der ’Water-shed Youth Clubs’ for de ældste elever i områdets skoler for via disse at engagere og involvere de unge i registreringen og dokumenteringen af udviklingen i området.

Open Village School conceptet er udviklet med udgangspunkt i den oprindelige danske højskoleidé, og det er bemær-kelsesværdigt, hvorledes denne grundtanke omkring sammen-hængen mellem folkeoplysning,

medborgerskab og lokalsam-fundsudvikling inspirerer umid-delbart og stærkt mange steder, især i den 3. verden.

Måske er det fordi, man i mange af disse lande står i en på mange måder lignende situation, som vi stod i, da højskoletanken blev født, nemlig i overgangen mellem et mere eller mindre feudalt styre og en demokra-tisk udvikling. Men også fordi, livslang læring og uddannelse er nøglebegreber i forbind-else med enhver omstilling til bæredygtighed, og dermed gør problemstillingen universel og ikke specielt knyttet til Nepal. g

www.baaringhoejskole.dk

B A A R I N G H ø J S K O L E

Højskoleidéen frugtbar i Danida projekt

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

I 2004 påbegyndte Baaring Højskole som repræsentant for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmak et nyt og spændende alliance-samarbejde med udviklingsorganisationen CARE og Dansk Skovdyrkerforening med henblik på at søge DA-NIDA-financiering af et konkret samarbejdsprojekt om bæredy-gtig udvikling i Churia-området sydøst for Kathmandu i Nepal.

I januar 2005 startede projektet på baggrund af en 3-årig bevil-ling fra Danida.

Programmet tager sigte på at finde løsninger på et af Nepals altoverskyggende problemer for landbefolkningen, nemlig den voldsomme erosion og tiltagende ødelæggelse af dyrkningsjorden forårsaget af afskovning og uhensigtsmæs-

sige dyrkningsmetoder i sam-menhæng med de særlige og til dels ekstreme topografiske og klimatiske forhold.Det er programmets over-ordnede mål at bidrage til at forbedre levevilkårerne for land-befolkningen, som lever i oplan-det til Jaladh floden i det sydlige Nepal. Floden har sit udspring i de forholdsvis lave bjerge – the foothills – som under navnet Churia løber i en kæde langs Himalaya gennem Nepal fra øst til vest. Fra bjergene løber Jaladh floden gennem det lavere liggende Bhabar område og videre mod syd gennem Terai sletten og derfra ind i Indien.

SkaderneBefolkningsstigningen og det deraf øgede pres på natur-ressourcerne i bjergene har bl.a. medført øget afskovning

og dermed øget erosion. Fra tidligere tiders mere konstante løb hen over året har fjernelse af vegetationen og efterføl-gende jorderosion i bjergene nu bevirket, at floden er tørlagt det meste af året, mens den i de få måneder omkring monsunen er forvandlet til en rivende strøm, der river store mængder materiale med sig, når den med stor kraft vælter ned gennem flodlejet og i konstant skiftende løb, oversvømmer og bortskylder jord fra markerne og efterlader store områder dækket af grus og sten.

Programmet tager sigte på at skabe grundlag for en samlet løsning af problemerne, hvilket først og fremmest fordrer en forståelse af, at problemerne i et fælles vandopland og afstrømn-ingsområde (watershed) er

indbyrdes forbundne. Udfordringen for program-met ligger derfor i at skabe en generel forståelse for årsager, sammenhænge og løsningsmu-ligheder i forhold til det fælles problem og dialog, oplysning, uddannelse og aktivering er derfor centrale elementer i programmet.

Denne udfordring bliver ikke mindre af, at man har at gøre med en befolkning med et meget lavt uddannelsesniveau og med høj grad af mobilitet – ind i området via ukoordin-erede bosættelser i bjergene og ud af området for arbejds- og uddannelsessøgende. Det faktum, at op mod halvdelen af mændene og omkring to tredjedele af kvinderne er analfabeter kombineret med en befolkningsstruktur med en

oprindelig befolkning i lavlandet og tilflyttere i bjergene, stiller særlige krav til de kommunika-tions-, oplysnings- og under-visningsmetoder, der bringes i anvendelse. Dette er baggrunden for part-nerskabets sammensætning, idet de grundlæggende idéer bag folkehøjskolen i Dan-mark vurderes at være meget relevante i denne sammenhæng samtidig med, at demonstration og udbredelse af bæredygtige skov- og landbrugssystemer kan bidrage til løsning af de konkrete problemer.

Højskoletanken og Open Village Schools.Udfordringen er at revitalisere og gentænke de oprindelige ideer om højskolen som en inspirerende og integreret del af

et lokalsamfunds udvikling, ikke for ukritisk at overføre dem til Nepal, men måske for som i et reflektorisk spejl at genopdage og nyudvikle dem til at kunne spille en ny rolle i en styrkelse af civilsamfundene og i det nødvendige arbejde med om-stillingen af lokalsamfund såvel i Nepal som her til en bæredygtig udvikling. Dette er baggrunden for, at vi langs hele Jaladh-floden nu er i gang med at etablere såkaldt åbne landsbyskoler, ’Open Vil-lage Schools’, som skal fungere som en slags lokale højskoler, hvor lokalbefolkningen kan mødes for gennem dialog at skabe en fælles erkendelse af de fælles problemer og gennem uformel voksenuddannelse øge deres viden om mulige løsn-ingsmodeller og en bæredygtig

forvaltning af naturressourcerne.Endvidere etableres et ’Life School Centre’ som et demon-strations- og træningscenter for hele regionen, hvor bæredygtige løsninger indenfor land- og skovbrug, erosionsbekæmpelse, byggeteknik, energiforsyning og vandrensning demonstreres.

Og endelig oprettes der ’Water-shed Youth Clubs’ for de ældste elever i områdets skoler for via disse at engagere og involvere de unge i registreringen og dokumenteringen af udviklingen i området.

Open Village School conceptet er udviklet med udgangspunkt i den oprindelige danske højskoleidé, og det er bemær-kelsesværdigt, hvorledes denne grundtanke omkring sammen-hængen mellem folkeoplysning,

medborgerskab og lokalsam-fundsudvikling inspirerer umid-delbart og stærkt mange steder, især i den 3. verden.

Måske er det fordi, man i mange af disse lande står i en på mange måder lignende situation, som vi stod i, da højskoletanken blev født, nemlig i overgangen mellem et mere eller mindre feudalt styre og en demokra-tisk udvikling. Men også fordi, livslang læring og uddannelse er nøglebegreber i forbind-else med enhver omstilling til bæredygtighed, og dermed gør problemstillingen universel og ikke specielt knyttet til Nepal. g

www.baaringhoejskole.dk

FOTOS: JESPER SAXGREN

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

Da kakkelovnen buldrede i stuerne, og udledte sin tykke, sorte koksrøg i begyndelsen af forrige århundrede, var det som den centrale varmekilde i de danske boliger. Husene – på landet såvel som i byen – var dårligt isolerede og der blev smidt masser af kraftigt forurenende koks i ovnene. Siden fik vi andre og mere effektive varmekilder, og kakkelovnen – som i mellemtiden blev til brændeovnen – blev en sekundær varmekilde i de danske hjem. Sommerhuse begyndte for alvor at skyde op i tresserne og her havde brændeovnen stadig en reel funktion. I helårshusene var de nemlig mest af alt blevet en hyggekilde. Store glaspartier sørgede for at hele familien kunne beroliges af flammernes knitren og lysglimt. Men igennem de seneste 10 år har brændeovne fået et markant come-back.

Med de stadigt stigende oliepriser har de alternative varmekilder nu fået vind i sejlene. Solfangere på tagene af parcelhuse, jordvar-meanlæg, biobrændselsfyr og mange andre metoder tages i brug for at slippe for afhængigheden af den dyre, forurenende olie. Brændeovne har haft en markant vækst i denne forbindelse, men desværre også med nogle uheldige konsekvenser til følge. Nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at der på aftener med koldt og vindstille vejr er lige så stor forurening med partikler i et villakvarter med mange brændeovne, som der er

imyldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje - H. C. Andersens Boulevard i det indre København.

Den sandsynlige forklaring på den udvikling er således de mange brædeovne i de danske boliger. Partikeludslippet, som kan være både sygdomsfremkaldende og til stor gene for eksempelvis allergikere, skyldes at brændbare gasser i træet ikke ”brænder færdig”. Der slippes altså alt for mange ikke afbrændte partikler med ud gennem skorstenen, og heraf opstår forureningen. Men sådan behøver det ikke være!

Flere fluer med ét smækAt de omtalte brændbare gasser ikke brænder færdig har ikke kun konsekvenser for miljøet. Det er også en rigtig dårlig udnyttelse af træets potentielle energi. Det vil sige, at ejeren af brændeovnen får en meget dårligere brændselsen-ergi. Den eneste reelle løsning på problemstillingen er, at udvikle brændeovnene så de udslipper færrest mulige partikler. Og det er netop ud fra det synspunkt, at Varde Ovnes produkter bliver til.

Hele vejen igennem processen tænkes der på energiforbrug og miljøbelastning. I forbindelse med fremstillingen af ovnen optimerer vi hele tiden processerne så vi kan reducere energiforbruget og reducere miljøbelastningen. I forbindelse med udviklingen arbejder vi konstant med at forbedre forbrændingsteknikken

og genvindingsmulighederne. Vi arbejder ud fra en filosofi om, at det skal være en god forretning. En god forretning for miljøet, en god forretning for vores kunder og en god forretning for os selv. Bæredygtighed er nemlig også vores fremtid.

Arbejdet med at udvikle bedre og mere hensynsfulde brændeovne har gjort, at Varde Ovnes produk-ter har fået tildelt det nordiske miljømærke, Svanemærket. Et bevis på, at det kan lade sig gøre at minimere partikeludslippet og forbedre energiudnyttelsen på samme tid. Derfor har vi naturligvis også meget stort fokus på, hvad myndigheder og politikere mener om brændeovne som mulige forureningskilder. Teknologien skal hjælpe os til at forstå, hvordan vi kan raffinere processerne til at frembringe energi. Træet vi bruger i vores brændeovne er jo et naturligt materiale, som i for-brændingsmæssig sammenhæng er CO2 neutralt. Det er ikke en knap ressource som emsempelvis olien, og behandlet rigtigt har den ikke konsekvenser for bevarelsen af den økologiske balance på vores klode. Men som det ofte er tilfældet, så er et positivt udbytte af en handling afhængig af, at han-dlingen foretages med omtanke – og med tanke på andre.

Tildelingen af svanemærket er for Varde Ovne ikke bare certificer-ing – som en medalje man vinder ved et stort mesterskab eller en erkendtlighed efter mange års tro

tjeneste. Vi anser Miljømærkesek-retariatet som en samarbejd-spartner, fordi vi arbejder med en fælles opgave. Som virksomheder kan vi ikke længere kun arbejde med at udvikle og fremstille produkter, baseret på vores egen forretningsmæssige succes. Suc-cesen kommer først den dag vi kan tillade os at sige, at vi agerer hensynsfuldt og deltagende i forhold til det samfund vi er en del af. Og her er samarbejdet med eksempelvis Miljømærkesekretari-atet af stor betydning.

Endnu skrappere krav fra SvanenFra og med den 23. marts i år har Miljømærkesekretariatet igen strammet kravene med henblik på at opnå svanemærkestatus som brændeovnsproducent. Grænsen for udledning af partikler fra svanemærkede ovne er nedsat fra 10 gram partikler per kg brænde til 5 gram per kg. Til sammenlign-ing viser norske målinger (refer-eret af Nordisk Ministerråd) , at en åben pejs i gennemsnit udleder 100 gram partikler per kg brænde og en almindelig standardovn omkring 30 gram partikler per kg brænde.

Hos Varde Ovne er vi selvsagt glade for at grænseværdierne nu strammes endnu mere. Det belønner de virksomheder som laver et seriøst udviklingsarbejde, og som rent faktisk får bragt nogle produkter på markedet som giverforbrugerne mulighed for at træffe et bevidst valg.

® A F O L E M A D S E N

Fyr op i brændeovnen med grøn bevidsthed

D I R E K Tø R VA R D E O V N E A / S

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

Et andet område svanemærket stiller krav til, er udledningen af organiske flygtige forbindelser (forkortet OGC eller VOC) samt kulilte (CO). Disse gasser giver smog, luftvejsirritation og drivhus-effekt. Desuden er de tegne på at andre, mere skadelige stoffer, kan være at finde i røgen. Det gælder for eksempel formaldehyd og de såkaldte PAH stoffer i røgen.

Stofferne mistænkes for at kunne være kræftfremkaldende og er derfor under ekstra skarp observation fra miljømyndighed-erne. Risikoen for at blive udsat for disse stoffer er reduceret med en svanemærket ovn – og det er også en af årsagerne til at det er så svært at opnå en svanemærkning som producent.

Indeklima også i fokusSelve udslippet af forurenende partikler er et stort indsatsområde, som vi bruger mange kræfter på at minimere. Et anden, og mindst lige så vigtig udfordring, er indekli-maet. Med en fordobling af antal-let af brændeovne i danske hjem de seneste 10 år, (det samlede antal anslås til at ligge på omkring 700.000 ovne) er det stigende antal astmatikere og allergikere blevet mere udsatte.

Partiklerne i luften formodes at forværre tilstanden for disse grup-per betydeligt – og derfor er det i allerhøjeste grad vigtigt at vi kan levere ovne som lever op til de særlige hensyn der skal tages her.

Vores ovne tager højde for indeklimaproblematikken fordi det er muligt, at styre forbrændingen gennem forskellige luftindtag – og ikke som på mange gamle ovne alene gennem et spjæld i askeskuffen.

Endelig er der en mængde andre tiltag der kan gøre for at reducere de risici der er forbundet med brugen af brædeovne. Fx vil velisolerede skorstene med god højde give et bedre træk og dermed renere forbrænding. De partikler der måtte slippe med ud fordeles i et højere luftlag og generer dermed ikke på samme niveau.

Der foregår således hele tiden udvikling på området som skal medvirke til, at vi kan frembringe sikre og effektive produkter som giver os det det i bund og grund handler om: En billig og behagelig og sund varme i vores hjem. g

www.vardeovne.dk

® A F K I R S T E N B L I C H E R F R I I S

Frydenholms økologiske madfabrik

P R O J E K T L E D E R O G I N F O R M A T I O N S A N S V A R L I GH O S F R Y D E N H O L M A / S

Værsgo´ og spisBørnene på 20 skoler på Sjæl-land kan nu nyde et sundt, attraktivt økologisk måltid mad til frokost som et alternativ til mad-pakken eller som et alternativ til et besøg hos den lokale bager eller grillbar. Den økologiske engrosvirksomhed Frydenholm A/S har udviklet et koncept for mad til skoler og daginstitution-er. Det er dermed blevet langt lettere for skoler og daginstitu-tioner at indføre madordninger med sund, attraktiv og økologisk mad til store og små børn.

Frydenholm åbnede i 2004 et køkken, hvor der bliver produceret mad til børn og unge i børneinstitutioner og på skoler. Vi leverer færdig mad, halv- og helfabrikata, samt menuplaner og rådgivning om, hvordan man etablerer madordninger, indretter køkkener, omlægger til økologi mm. Menuplanerne er bygget op, så måltiderne lever op til de nordiske næringssto-fanbefalinger, maden er 100% økologisk og produkterne er løbende testet af børn i alle aldre, for at sikre at den falder i børnenes smag.

Slut med madpakker i skolen?Ambitionen med Frydenholms skolemadskoncept er, at vi skal tilbyde skolekantiner mad og rådgivning, så de kan udkonkur-

rere de lokale grill-barer, og ambitionen er ikke at udkonkur-rere de madpakker, der kommer med i skole og bliver spist. Frydenholm vil hjælpe skolerne med at sikre, at de store elever, der ikke har spist morgenmad, får mad om formiddagen, og at de elever der enten ikke har madpakke med eller smider madpakken i skraldespanden får et godt måltid mad til frokost. Det kan være Orientalsk oksegryde med æbler og kokos, Krydrede frikadeller med gul-erodstzatziki eller Tomatkokos-suppe. Tre forskellige menuer på Frydenholms menuplan til skoler.

Der kan være langt mellem madpakkerne i de store klasser i skolen, og de madpakker, der er kommet med i skolen, ender måske i skraldespanden. Noget skal man jo leve af og mange store elever provianterer flittigt i de lokale supermarkeder, hos bageren og på det lokale pizzaria. Kanelstænger, chips, hapsdogs og sodavand kan udgøre både morgenmad og frokost. Og så er det måske ikke så svært at forestille sig, at det kan være svært at bevare koncetrationen.

Skolekantinerne skal også tilbyde et attraktivt tilbud til de mindre elever, der trænger

til afveksling ind i mellem. Skolekantinen skal ikke være en nødløsning men et attraktivt og sundt tilbud.

Mad til de småFrydenholm leverer i dag mad til cirka 15 daginstitutioner, primært i Roskilde Kommune. Børnene får Kartoffelsuppe med ristet oksebacon, Boller i Karry og Forloren hare med kartofler, brun sovs og en råkostsalat for eksempel. Kartoffelsuppen, bollerne til boller i karry, den forlorne hare og den brune sovs leveres på køl eller frost og produkterne skal varmes og smages til. Frydenholm leverer også risene til boller i karry og kartofler til den forlorne hare, og ris og kartofler skal koges i institutionen. Der skal ordnes grøntsager til råkost, bages brød mm. Det betyder alt i alt, at institutionen selv kan sætte sit præg på maden, og at børnene kan nyde duften af mad, selvom maden ikke bliver lavet fra grunden i institutionen.

Frisklavet institutionsmadVi mener, at det bedste ville være hvis institutionerne havde mulighed for selv at lave maden til deres børn fra grunden af gode friske råvarer, men det er langt fra alle institutioner, der har personale og køkken-faciliteter til det, og det er bag-

grunden for at Frydenholm har udviklet et koncept med hel- og halvfavbrikata til børneinstitu-tioner.

Frydenholm sammensætter menuer for morgenmad, frokost og eftermiddagsmad i 6 uger og leverer dokumentation for at at ernæringen er i orden, hvis institutionen følger menuplanen.

Frydenholms KøkkenMaden fremstilles hos Fryden-holm i ørsted, der ligger ca. 15 km. syd for Roskilde. Fryden-holm har ca. 30 ansatte, kokke, kontorpersonale, økonomaer, køkkenledere, bromatologer, chauffører m. v. Vi leverer i dag økologiske råvarer til ca. 700 daginstitutioner på Sjælland, og hel- og halvfabrikata til ca.20 skoler og 15 daginstitutioner. Institutioner, der har køkken og personaleressourcer til det, laver selv mad hver dag fra grunden af de friske råvarer.Vi har i marts 2006 indgået et samarbejde med Årstiderne om-kring varelager og udbringning.

Vores ambition er at levere:• Mad der mætter og mætter

længe• Mad der giver energi, både her

og nu og senere• Mad der indeholder masser af

grøntsager• Mad der indeholder den nødv-

Sund og attraktiv økologisk kantinemad til børn

10G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

endige mængde kød og fisk• Mad der giver de vitaminer og

mineraler børn og unge har brug for

• Mad der indeholder det nødv-endige fedt

• Mad der er varieret

Sommermad eller vintermadFrydenholms Køkken bruger årstidens friske rå grøntsager, og så vidt muligt danske grønt-sager. Der er to menuplaner til skoler og børneinstitutioner, en vintermenu og en sommer-menu. På vintermenuen er der blandt andet gryderetter med kød og rodfrugter som pasti-nakker, persillerod, knoldselleri og kålrabi. På sommermenuen er der retter som f. eks. salater med de lette sommergrøntsag-er, som tomater, agurk, grønne bønner osv.

Moderne eller mormorVi har opdaget, at mange børn og unge godt kan lide mormor-mad som Boller i Karry eller Kartoffelsuppe med ristet bacon. Derfor er gamle danske retter, en del af Frydenholms menu til skoler og daginstitutioner. Moderne mad er også populært, og vi har for eksempel Soyanu-delsuppe, Oksekød i barbeque og Indisk Tomatlinsesuppe. Vi kan se, det ikke passer, at børn og unge kun vil have spaghetti med kødsovs og burgere. Vi har

begge dele på menuen, bare ikke hver dag.

Slip for madsminkeMaden fra Frydenholm er økolo-gisk. Det minimere risikoen for giftrester i maden, og det betyder, at maden ikke er tilsat kunstige tilsætningsstoffer så-som farvestoffer, kunstig aroma, kunstige sødestoffer, nitrat og nitrit m.m. Det er tilladt at bruge 38 forskellige tilsætningsstoffer i økologiske madvarer, mens du kan møde 350 forskellige tilsætningsstoffer i ikke-økolo-giske madvarer.

Stude på græsOksekøddet i maden til skoler og daginstitutioner stammer fra Frydenholms økologiske stude. Hvert år bliver der slagtet ca. 200 stude, der har græsset på markerne i ørsted, Viby og omegn. Kødet bliver brugt til Oksekødslasagne, frikadeller og Moussakka for eksempel, og ben og knogler bliver også brugt i Frydenholms Køkken, der selv koger fond til de forskellige sup-per til skoler og børneinstitution-er. Frydenholms Soyanudelsup-pen er fremstillet af oksesuppe, mens gulerodssuppen og broccolisuppen er fremstillet af hønsesuppe. g

Ret fra sommermenuen.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

11

Studene på bi l ledet græsser på Frydenholms økolog iske marker og ender b landt andet som Oksekød i Barbeque og lasagne t i l skolerne.

Rådg ivning om opstart og ud-v ik l ing af mad-ordninger i skoler og inst i tut ioner, indretning af køkkkener,

omlægning t i l økolog i m.m.

Frydenholm A/S ørsted Bygade 8 4622 Havdrupt l f . 4613 4631www.frydenholm.dk

Lovgivning fremmer miljøvenligt byggeri – men der er lang vej endnu.

® A F F R I T Z E L U N D S T R ø M

Nye bestemmelser i bygnings-reglementetByggeprojekter skal efter den 1. april 2006, opfylde de nye ener-gibestemmelser. Nye bygninger skal tilmeldes energimærkeord-ningen, og der skal fremlægges en energirammeberegning. Der kommer også krav om byg-ningers tæthed, og det er kun lovligt at anvende CE-godkendte byggematerialer.Der er således positiv fokus på energirigtige løsninger og et godt materialevalg i kommende byggeri.

Problemer for bygherren Der kommer dog en del proble-mer i kølvandet på lovgivningen, som får stor betydning for ”byg-herren” der ønsker at opføre et nyt byggeri. For at få godkendt et projekt i den enkelte kom-

mune, kræves et væsentligt mere omfattende projektmateri-ale end tidligere.Det stiller store krav til rådgi-vere, arkitekter, ingeniører og entreprenører, ligesom det vil kræve uddannelse af teknisk personale i kommunerne, for at kunne behandle kommende sager.

For bygherren betyder det en øget afhængighed af ek-sperthjælp, en forlængelse af projekteringsperioden og en fordyrelse af byggeprojektet. Vi kan så håbe at nogle af udg-ifterne kommer hjem igen på driften, gennem lavere varme- og energiudgifter.Overholdelse af energibestem-melserne bliver et problem for rådgiverne, hvor valg af materi-aler, der er CE-godkendte, bliver

en begrænsning for forbruger-en, især når det gælder valget af miljøvenlige materialer.Producenter af alternative miljøvenlige materialer til byg-geri, har i forvejen svært ved at komme ind på hylderne i bygge-markederne. Mange naturlige materialer får svært ved at blive deklarerede, fordi de ikke kan standardiseres.

Byggelovgivningen tager overvejende udgangspunkt i et forbedret energiregnskab. En egentlig miljøtænkning er stadig overladt til idealister.

Kommunernes rolleVi har på vores tegnestue projekteret to huse til projek-tet ”Fremtidens Parcelhuse” i Herfølge. Her opføres fra efteråret 2006,

en hel bydel, der skal overholde de nye energibestemmelser, og leve op til en lang række særlige miljøvenlige kriterier, der er defineret af det nordiske miljømærke ”Svanen”. Det er et godt projekt, der er søsat af Køge kommune i samarbejde med Det Grønne Hus i Køge. Projektet er et forbilledligt eksempel på, hvordan en kom-mune kan tilføje miljøvenlige tiltag i en lokalplan. Jeg kan kun opfordre andre kommuner til at følge op og stille lignende krav til nye lokalplaner.Hvis miljørigtigt eller økolo-gisk byggeri skal få ny status, ligesom økologiske fødevarer har fået det, må vi presse på i de enkelte kommuner. Det er her kriterierne for fremtidens byggeri reelt fastlægges. Hvis ikke det sker, er det fortsat

ovgivning fremmer miljøvenligt byggeriovgivning fremmer

miljøvenligt byggeriovgivning fremmer

– men der er lang vej endnu.

A R K I T E K T M A AS V A N H O L M T R æ & ø K O B Y G

® A F L A R S D A H L

1�

Vel lerup Kirsten og Vi l ly i Torup Karsten og Malene i Torup

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

1�

de store bygherrer og byggefir-maer, der definerer standarden for fremtidens byggeri.

MiljømærkningSvanemærkningen er indtil nu det eneste forsøg på en miljømærkning af byggeri i Danmark.

Et meget ambitiøst projekt, der omfatter dokumentation af utro-lig mange forskellige materialer, konstruktioner og komponenter. Forsøget på miljømærkning er efter min mening et godt skridt på vejen, men kompliceret af at dokumentationsformen tager udgangspunkt i større virk-somheders struktur, med faste leverandører og en meget stram organisation. Det bliver stort set umuligt for mindre firmaer, at honorere det store omfattende dokumenta-tionsarbejde der kræves, og de udelukkes derfor for mærkn-ingsordningen, selv om de reelt kan levere mere miljøvenlige resultater.Derudover skal firmaer, der sælger svanemærkede huse, betale en afgift. Hvorfor skal der være afgifter på miljørigtige løsninger? -det virker noget bagvendt.

Den økologiske forbrugerøkologiske fødevarer er blevet almindelig kendt i supermarked-erne. Det er sket ved hjælp af ihærdigt arbejde fra økologiske producenter gennem mange år. Produkterne har nu stor efter-spørgsel hos forbrugerne. Det må siges at være lykkedes uden hjælp fra lovgivningen.økologiske byggematerialer kommer ikke frem på hylderne i byggemarkederne, uden at de prioriteres og efterspørges på samme måde. Byggemarked-erne er fyldt med usunde og giftige materialer, der for de flestes vedkommende er ret nye og uprøvede. Alligevel er det dem, man får anvist, hvis man ikke efterspørger alternativer. Mange byggevareforhandlere kender godt de alternative materialer, men da de kun sælges i små mængder, findes de sjældent på lagerLeverandørerne af økologiske materialer og rådgivning er der, men de har svært ved at trænge igennem byggebranchens traditionelle holdning, der byg-ger på kendte byggemetoder og materialer.

Et skridt på vejenDe nye energibestemmelser er et skridt på vejen mod et mere

miljøvenligt byggeri, men en nedsættelse af energiforbruget er kun en del af miljøtænk-ningen. Et hus er ud fra den betragtning godt nok, hvis det er bygget af mineraluld, beton og plastik.

HelhedstænkningNår vi snakker om miljøvenligt eller økologisk byggeri, skal vi se det i en helhed.Energibesparelserne er hoved-sagelig fremmet gennem lovgiv-ningen af økonomiske hensyn. En egentlig økologisk be-tragtning kommer nok aldrig ind i det danske bygningsreglement.Hvis det er kommunernes rolle at definere kriterier i byggeri gennem lokalplanlægning, er det vores rolle som miljøbeviste borgere, at arbejde lokalpolitisk og her stille krav om økologi hele vejen rundt.

Svanholm Træ & økoByg er en byggevirksomhed i det økolo-giske landbrugs- og produktion-skollektiv Svanholm.Kollektivet har eksisteret i 27 år som bofællesskab, og har haft en væsentlig rolle i den økologiske udvikling, hvad angår levering af økologiske fødevarer til den almindelige forbruger.

Svanholm producerer og pakker grøntsager til flere store og mindre supermarkeder.

Byggevirksomheden er startet i 1998 og praktiserer som rådgiv-ende tegnestue, har almindelig tømrervirksomhed og bygger naturlegepladser. Den arbejder målrettet for at fremme økolo-gisk byggeri. Har bl.a. været med til at stifte Landsforeningen økologisk Byggeri, LøB.Derudover arbejder den for udbredelse af miljøvenlige byggematerialer, senest ved at deltage i opbygningen af en ny virksomhed Fibre-tech A/S, der producerer hørisolering.De fleste miljøvenlige materialer kan købes gennem Svanholm Trælast. g

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

Solveig og Michael i Kulhuse

Yder l igere informat ion

ved henvendelse t i l :

Svanholm Træ & økoBygSvanholm Al le 24050 Sk ibbyTl f : 47566622E-post : ecobyg@svanholm.dk

Hjemmeside: www.ecobyg.dk

14

WWOOOOOOOOOOOFINGBliv venner med verden. Få en hjælpende økologisk hånd. Bliv klogere på livet med Willing Workers on Organic Farms (WWOOF)

® A F L A S S E B A A N E R

Vores brændestak har sin egen historie. Det var Michaela fra New York, der kløvede og sta-blede den. Og mens sommer-solen var værst, kørte Luca fra Sicilien brændet i laden. Og det var vist nok Christian fra Tårs, der hjalp med at køre brændet ud af skoven sidste vinter. Næsten hver gang jeg putter brændestykker i fyret, dukker der en erindring op.

Om Michaela, der har været her på Vormstrup mange gange. Hun kom direkte fra New York til Hjørring. Blev 28 dage og tog derefter direkte hjem igen. Vi var lamslåede over, at nogen ville krydse Atlanten for at fodre høns, hyppe kartofler og plukke bønner hos os. Men faktisk har Michaela nu sammenlagt været

hos os i mere end et år. Om Erik og Anna fra Sverige, der en dag overtog køkkenet og serverede ’Flyvende Jakob’ - jeg husker det nærmest som kylling i ketchup og flødeskum.

Om Luca, som jeg nu skal besøge på Sicilien. Luca malede vores vinduer. Og hver gang jeg kigger på den røde linoliemaling, løber tænderne løber i vand. Luca var en mesterkok - og endnu en gang driver duften af de fremragende sicilianske retter rundt i køkkenet.

Om Barbara og Josef fra østrig, der fik fjernet de to mægtig store og gamle træstubbe, der stod midt i køkkenhaven.Om Chieko fra Japan lavede mad med tang, soja, ingefær

og spegepølse fra Hanegal (erstatning for et eller andet japansk). Det var en oplevelse at se hende gå i køkkenet med en skarp kniv og et par spisepinde.Om Nick fra South Dakota, der tog til Alaska for at arbejde på en fiskefabrik. Senere fik vi postkort fra Prag, hvor han boede og skrev på en bog.

Wwoofing Wwoof står for Willing Work-ers On Organic Farms eller World Wide Opportunities on organic Farms. Det fungerer sådan i Danmark, at wwoof-erne giver en hånd med det praktiske arbejde i ca. fire timer dagligt til gengæld for kost og logi. Deru-dover hjælper de selvfølgelig til med den almindelige husholdn-ing.

Vi har altid en masse praktiske ting, der skal gøres, og som det er godt at få hjælp til. Drivhuset, køkkenhaven og frugthaven kræver en masse arbejde, men vi benytter også gerne period-erne med wwoof-ere til at få lavet nogle lidt større projekter, eller de ting, som kræver en masse hårdt slid.

Vi har været wwoof-værter her på Vormstrup siden 1998. Og vores liste over julehilsner er lang. For det er godt at snakke sammen, arbejde sammen, spise sammen og opleve, at gode tanker og ideer trives i netværk over hele jorden.

Levende idealerøkologi, bæredygtighed og omsorg for klode og mennesker

O R G A N I S AT I O N E N V I H J æ L P E R H I N A N D E N

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

1�G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

er dét, der bærer netværket. Vi håber, at dem, der har besøgt os, har oplevet, at det kan lade sig gøre at leve anderledes. At man kan være selvforsynende året rundt, eller at man kan bygge et hus, der kan kompos-teres. Vi giver nogle eksempler, og vi lærer noget af dem, der kommer. Jonas Frederiksberg lærte os at lave mælkebøtterod-skakao, Jakob fra Hjortshøj lærte os at stege lammenyrer. Og når Ea sidst på sommeren siger ’Kan jeg få water please’, så opdager vi at børnene også har lært noget.

Om Vormstrup Vormstrup er en lille økologisk ejendom på 10 ha, som ligger i nærheden af Hjørring, omgivet af dejlig natur. Vi er stort set selvforsynende med korn, frugt, kød og grøntsager. Familien be-står af far Lasse, der er altmulig-mand og jurist, mor Helene, der er skov- og landskabsingeniør, og Ea(6), Ask (4) og Tue(2) . Du kan se mere om os på www.baaner.dk. g

FAKTA om WWOOF

Wil l ing Workers On Organic Farms startede i 1971 i England. S iden har det bredt s ig t i l det meste af verden. I Danmark startede v i i 1986 og kaldte det Vi Hjælper Hinanden. I dag er v i 30 woofer-værter - mest økolog iske hobbybrug, se lvfor-syningsgårde og havebrug, og andre in i t ia t iver , der er båret og drevet af økolog isk ideal isme. Der har a ldr ig været formuleret krav e l ler kr i ter ier for optagelse på værts- l is ten. Det essent ie l le er , at v i som værter laver noget , der bygger på grønne t anker og ideal isme, og som vi kan l ide at fortæl le og forklare andre om.

Har du lyst t i l a t være wwoof-vært her i Danmark, kan du kon-takte os v ia vores hjemmeside på www.wwoof.dk. Og for 50 kr. kan man få adgang t i l den g lo-bale Wwoof- l is te på internettet . Wwoof ing er for a l le . Det er en god mul ighed for ’de nysgerr ige’ at komme bi l l ig t rundt i verden, opleve noget ander ledes og gøre en forskel , der hvor man kom-mer frem.

Du kan f inde en masse inspira t ion på den internat iona le h jemme-s ide www.wwoof .org.

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtager Kreditornummer og beløbsmodtager

Underskrift ved overførsel fra kontoMeddelelse til modtager Kvittering

KVITTERINGKA73

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit-teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

INDBETALINGSKoRT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Reg.nr. Kontonr.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner Øre

Dag Måned År

Betalingsdato

. . , . . ,

Kroner Øre

81828318 81828318

+73< +81828318<

9860

GRØNNE FAMILIERBLEGDAMSVEJ 4 B2200 KØBENHAVN N

GRØNNE FAMILIERBLEGDAMSVEJ 4 B2200 KØBENHAVN N

o Medlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag 220 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag 440 kr.

o Abonnement Grøn Hverdag 2006 uden medlemskab 180 kr.

Hele året tænker vi på miljøet og indretter os, så vi med vores handlinger giver anledning til mindst muligt forbrug og mindst muligt affald. Derfor er det ikke særligt overraskende, at mange mennesker har brug for at lade miljøet passe sig selv et par uger hvert år, mens man er på ferie og lader forbruget rulle. Når vi endelig kommer af sted, har vi fortjent lidt ekstra luksus og frihed fra hverdagens bekymringer.

Derfor satte en række parter sig i 1994 sammen for at finde en måde at tilbyde gode oplevelser på danske hoteller, så miljøet lider mindst mulig overlast – uden gæsterne bemærker det. Resultatet blev turisterhvervets miljømærke Den Grønne Nøgle.

I dag 12 år efter lever Den Grønne Nøgle som en naturlig del af det danske turisterhverv. Den har siden vokset sig stærk og findes nu på alle former for overnatningstilbud, restauranter, konferencesteder og selv på idrætsanlæg og om kort tid kommer den også på forlys-telsesparker.

Og tankerne har spredt sig. I dag kan man foruden i Danmark finde Grønne Nøgler i Sverige, Estland, Lithauen, Holland, Frankrig og Grønland, og inden længe kom-mer Letland, Portugal og Japan med. En vaskeægte eksportsuc-ces af en dansk måde at arbejde med miljøet på. I Frankrig alene har vi over 125 Grønne Nøgler og i Holland er tallet over 150.

Miljøet er vinderenNetop miljøet er den store vinder i Den Grønne Nøgle. For at få tildelt miljømærket, skal virksom-

hederne have en lang række konkrete miljøtiltag på plads. Der er krav til energiforbruget, vandforbruget, affaldssortering, valg af rengøringsmidler, pasning af omliggende grønne områder, transportmidler og meget andet, som alt i alt sørger for et højt niveau på miljøskalaen.

Men det gør det ikke alene. Har man Den Grønne Nøgle er der krav om at man stiller krav til sine underleverandører, så de leverer miljørigtige produkter og serviceydelser uden unødig emballering. Man skal involv-ere medarbejdere og ledelse i miljøarbejdet, så de hver især kan yde deres bid, og endelig skal gæsterne have mulighed for at deltage i miljøarbejdet f.eks. gennem sorteringsmuligheder for affald, information om deres muligheder for at spare en kWh eller andre relevante tiltag.

Sidst – men afgjort ikke mindst – skal virksomheder med Den Grønne Nøgle arbejde med miljøledelse. De skal have miljø-politik, have konkrete miljømål og planer for målopfyldelsen og man skal have en miljømedarbejder, som får ansvaret for, at alt går som det skal.

Spørger man en hoteldirektør, om han af hensyn til miljøet vil gå på kompromis med sine serviceydelser overfor gæsterne, er det mere end sandsynligt at svaret er nej. Turisme er et serviceerhverv og det ligger dybt i alle, at kunderne skal have alt det bedste.

Med 12 års erfaring tør vi godt sige, at Den Grønne Nøgle ikke betyder mindre komfort og

luksus – tværtimod. For vores gæsteundersøgelser viser, at et flertal af gæsterne føler, at det har talt positivt med i deres oplevelse, at vide at man fra hotellets eller vandrerhjemmets side havde tænkt over det med miljøet.

Hvordan med troværdigheden?Hotellernes egen brancheforen-ing, HORESTA, har påtaget sig opgaven med at drive Nøglen. Men der er ikke tale om, at det dermed er hotellernes egen organisation, som tildeler miljømærket.

Bag Den Grønne Nøgle sidder en styregruppe eller bestyrelse med repræsentation fra VisitDenmark, Friluftsrådet, Restarations-branchens Forbund, DAN-HOSTEL, Feriehusudelejernes Brancheforening, Halinspektør-foreningen og Campingrådet. Desuden sidder Miljøstyrelsen med på en observatørpost og ser til, at alt går troværdigt for sig.

Hvor er de Grønne Nøgler1990’erne var miljøets årti i Dan-mark. Den Grønne Nøgle red i starten på en bølge af efterspørg-sel efter miljøvenlige produkter. I dag er miljøet ikke noget, der bliver talt helt så meget om. Det er noget man udøver.

De fleste herhjemme har nemlig for længst fået øjnene op for, at det er almindelig sund fornuft at tænke miljøet ind i sin forret-ningsdrift. Det sparer udgifter til vand, energi og affald, og det gør gæsterne glade.

Hele turisterhvervet har dermed været igennem et stort løft på miljøområdet i løbet af de seneste 10 år. Så hvor arbejdet i starten

gik ud på at få virksomhedse-jernes øjne op for selv de mest indlysende besparelser, så kan de i dag selv og behøver egentlig ikke hjælp fra Nøglen. Alligevel vælger mange at være med og dermed vise omverden, at de har styr på miljøet.

I udlandet kan vi se, at de er bagefter Danmark – ca. 10 år bagefter for at være konkret. Der oplever man lige nu den samme bevægelse, som det dansk sam-fund og dermed dansk turisme var igennem i 90’erne.

Et realistisk gæt lyder på, at Den Grønne Nøgle om tre år kan findes i de fleste europæiske lande – og også ud over Europa. Lige nu er der arbejde i gang med at starte miljømærkning efter det danske koncept op i adskillige eu-ropæiske lande men også i Japan, Marokko udenfor Europa.

Lad andre tage sig af miljøet i din ferie

® A F T O R B E N K A A S F O R M A N D F O R D E N G R ø N N E N ø G L E

1�

På hjemmesiden www.dengrønnenøgle.dkkan man finde oplysninger om alle danske steder, som lever op til kravene og har modtaget deres diplom.

Og på www.green-key.org kan man finde et billede af situationen for det internationale arbejde. Her har vi ikke de mange hollandske virksomheder med endnu, fordi vi er ved at lægge den del af

databasen om.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtager Kreditornummer og beløbsmodtager

Underskrift ved overførsel fra kontoMeddelelse til modtager Kvittering

KVITTERINGKA73

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit-teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

INDBETALINGSKoRT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Reg.nr. Kontonr.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner Øre

Dag Måned År

Betalingsdato

. . , . . ,

Kroner Øre

81828318 81828318

+73< +81828318<

9860

GRØNNE FAMILIERBLEGDAMSVEJ 4 B2200 KØBENHAVN N

GRØNNE FAMILIERBLEGDAMSVEJ 4 B2200 KØBENHAVN N

o Medlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag 220 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2006 inkl. Grøn Hverdag 440 kr.

o Abonnement Grøn Hverdag 2006 uden medlemskab 180 kr.

Støt

Danmarks største grønne landsdækkende forbrugerorganisation

Modtag vores blad 4 gange årligt og få bred information om

Bæredygtighed – Miljø – Økologi

Grønne Familierøkologihuset

Blegdamsvej 4 B, 2200 København NTlf.: og fax: 33 15 33 45

mail: gronne.familier@mail.dkwww.gronnefamilier.dk

Lad andre tage sig af miljøet i din ferie

www. gronnefamilier.dk

tlf. 3315 3345

Mere end bare enlandbrugsskole

• økologisk produktion – i teori og praksis

• individuel tilpasset undervisning• mulighed for løn under

uddannelse• uddannelsen kan tages på engelsk

med praktikophold i udlandet• gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik,

sport, foredrag og kunst. Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66adm@kalo.dk, www.kalo.dk

A profil 4-farve gronne fam 4.qxd 10-11-2004

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

1�

1�

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. SlagelseLøvegade 63, 4200 Slagelse

Telefon 58 50 47 70

Tjener dine penge noget formål?Opret en rentefri indlånskonto i vores

regnbueafdeling. Kontoformen giver

mulighed for grønne og bære

dygtige udlån indenfor miljø,

kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’

varetages af Regnbueforeningen,

der er en selvstændig forening.

Nærmere information

Peter Djurtoft

Andelskassen J.A.K. Slagelse

Odense: farvesalg, v/IMT-RestaureringVindegade 75-77, 5000 Odense Ctlf. 21 48 36 84

Vordingborg:design, lasering,kurser og farvesalgOrevej 374760 Vordingborgtlf. 55 99 17 03fax 55 99 17 96www.striim.dkstriim@striim.dk

aftal tid for besøg i Farum,Odense eller Vordingborg!

Striim & Pensel's naturprodukter:Vægmaling, Lasurbinder, Chitolak, Chitovoks, Bivoks,Linolie, Silikat, 52 forskellige pigmenter m.m.

Farum: farvesalg og forsendelser til hele landetSuhrs Allé 4, 3520 Farum, tlf. 44 95 89 07

Naturmaling og Farver fra Striim & Pensel

Tilbud vinter/forår 2006

Vandprisme 180,-- Kr.

Striim & Pensel har siden 1986 arbejdet med alternativebehandlinger af vægge, gulve, mure, døre og paneler.Det er lagt særlig vægt på farvekvalitet og det har vist sigat denne kvalitet bedre opnås, når man prioriterer naturensegne produkter.Striim & Pensel har gennem tiderne holdt mange kurser forsåvel professionelle som amatører. Det har givet anledning tilat det siden 1996 har været muligt at købe den maling og defarver gennem Striim & Pensel, som vi selv anvender dagligt.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

�0

Økologien danner klangbunden 2.-4. juni 2006 Halkærfestivalen

® A F K I R S T E N A R U P

”Hvordan bærer I jer ad”, spurgte markedsføringsmanden forbløffet, ”med at forklare folk sammenhængen mellem musik og økologi? Hvordan kan I sælge den kobling?”

Han besøgte kroen for et par år siden sammen med alle de andre ansatte hos økologisk Lands-forening, og ville vist gerne have nogle varme tips med hjem.

Men forklaringen var enkel: Det var jo det, der optog os. Og så det andet: Det med at skabe noget derude, hvor ingen andre gør det for os, at skabe et kul-turhus, der også kunne rumme

mange andre initiativer. Nu har det fungeret i 13-14 år, og det er stadig – ligesom i 1992 – musikken og økologien, der bærer det. Og så naturligvis de mange frivillige, der gør en stor indsats.

En gang om året holder vi festi-val. Eller festival og festival – ja, det kalder vi den, og det varer da også en hel weekend, men der er ingen risiko for at fare vild på lejrpladsen eller blive væk fra hinanden her, hvor det hele kan rummes i krobygningen, et telt på parkeringspladsen og lejrpladsen på den anden side af vejen.

Til gengæld har vi et omgivende landskab, som de fleste festivaler må misunde os: Halkær Ådal, de enebærklædte slugter, engen med de fredede blomster, den retablerede sø, odderfamilien, storken. Et af de vigtige indslag hvert år er den velbesøgte markvandring på Eskil Rommes økologiske landbrug lørdag formiddag. Og hvilken festival kan ellers byde på midnatssauna i det gamle fiskehus på engen med svømmetur bagefter i åen?

Nej, Halkær Festivalen er ikke helt almindelig. Det er musikken heller ikke. Halkær Festivalen slår sig ikke op på

et enkelt verdensnavn, lad dig derfor ikke afskrække af at der mangler noget, du kender. Kom i stedet og lad dig overraske; de største oplevelser er ofte de helt uventede: Som det år, hvor orkestret, der skulle spille tysk polka (gab, ikke?) gemte på den største overraskelse: musik fra hele verden, altsammen lavet om til vild, fræsende, funky polka. 2/4 hver en stump. Eller de spontane natlige jamsessions i cafeen, hvor musikerne finder sammen på tværs af genrer og nationaliteter.

Festivalen byder på folkemusik fra hele verden, en broget buket

F R I V I L L I G PÅ H A L K æ R K R O

En samspi lsramt økolog isk øl – mon de overhovedet husker at få den drukket?

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

�1

af folkelig musik og musik med rødder. Vi har haft besøg fra blandt andet Finland, Australien, Irland, Skotland, Spanien, Italien, Texas, Færøerne, Canada, Sver-ige, Lapland foruden naturligvis danske musikere. I år byder programmet på besøg fra både Chile og New Zealand og meget mere, så vi kommer kompasset rundt.

Udover de professionelles musik er der amatørernes. I et par år har Halkær Festivalen været mødested for ROD; et netværk af 20-30 unge danske spil-lemænd. De giver hvert år en koncert og spiller sammen tidlig

og silde på terrassen, i cafeen, i teltene.

Når man sidder på terrassen lørdag morgen og misser mod solen og nyder sin økologiske morgenmad, mens andre titter ud af teltet med morgenhår og de første entusiaster pakker instrumenter ud og børnene spæner op og ned ad skrænten, ja, så er det svært ikke at tilslutte sig et af Halkær-festivalens tilnavne: Den kæreste festival!

Halkærfestivalen finder sted2.-4. juni 2006. g

På Halkær Fest iva len er børn velkomne. Her er en af dem kommet på scenen, hvor han vakte jubel med s in kunnen. Det var austra lske ”Wongawi l l is” der udvidede besætningen med irsk tromme.

Den tradi t ionsr ige markvandring lørdag på Eski l Rommes økolog iske landbrug omfatter både marker, dyrehold, s lugter og overdrev.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

Halkær KroHalkærvej 59, 9240 NibeTl f . 4016 1510

Fr iv i l l ig t drevet kul turhus, der danner rammen om musikalske, kul turel le og økologiske akt iv i teter . Kunstudst i l l inger, møder,

fester , indkøbsforening osv. Se mere på www.halkaer.dk

��

® A F K L A U S L O E H R - P E T E R S E N F O R E N I N G E N F O R B I O D Y N A M I S K J O R D B R U G

Ny Danmarkspremiere!

Da Naturmælk som det første mejeri herhjemme intro-ducerede økologisk mælk for 11 år siden var det med mælk fra bl.a. Christa og Günther Lorenzen på Langmosegård ved Tønder. Siden er det gået stærkt med salget af økologiske mælk fra flere mejerier, og nu står Naturmælk igen for en danmark-spremiere: den første biody-namiske gårdmælk til butikker i hele landet.

Mælken kommer udelukkende fra Langmosegård, som Christa og Günther Lorenzen for 10 år

siden lagde om til biodynamisk drift efter at have dyrket økolo-gisk siden 1987.”Vi ser vores gård som en form for levende organisme. Gårdens mangfoldighed af husdyr, afgrøder og naturelementer er med til at øge organismens sundhed og balance. Med de biodynamiske metoder kan vi gøre noget ekstra for frugt-barheden i jorden, så vi kan producere sunde fødevarer, som smager godt og som vores kunder kan udvikle sig af”, siger Christa Lorenzen.

Fra den 1. maj kan Naturmælks kunder få to typer biodynamisk

mælk fra Langmosegård: en Minimælk med 0,5% fedt og en ”Original” med naturligt fedtind-hold på ca. 4%. Fedtindholdet i ”Original” er ikke reguleret, så det varierer lidt efter årstid og køernes fodring. Det aktuelle indhold står på kartonen.

Sundere mælk fra køer med horn?De sortbrogede køer på Langmosegård ser anderledes ud end langt de fleste andre køer i Danmark: de har nemlig horn. Det er egentligt helt naturligt at køer har horn, men i dansk landbrug er det rutine at behandle kalvene, så deres

horn ikke kan vokse ud. Sådan er det ikke på biodynamiske gårde, der følger de internation-ale Demeterregler. ”Vi mener hornene har stor betydning for køernes organisme og sundhed. Køer med horn virker mere vågne og selvbevidste, og det er egenskaber hos vores køer, som vi værdsætter. Vores stald er indrettet, så den passer til køer med horn”, siger Günther Lorenzen.

Der er flere eksempler på, at allergikere godt kan tåle mælk fra køer med horn, men ikke fra afhornede køer. Nye undersøgelser i Tyskland tyder

Demeter-mærket mælk kommer fra køer med horn, og det er der gode grunde t i l .

Biodynamisk gårdmælk – ny specialitet i køledisken

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

på, at mælk fra køer med horn har en anden ernæringskval-itet end mælk fra køer uden horn. Det skal et stort forskn-ingsprojekt ved universitetet i Kassel nu belyse nærmere. ”Det vil være meget positivt, hvis vores mælk kan tåles af personer, der ellers ikke kan drikke mælk”, siger Günther Lorenzen. ”Vi landmænd, der leverer til Naturmælk, arbejder på at gøre mælken så sund og velsmagende som muligt gennem valg af foder til dyrene, urter i græsmarkerne m.m. Måske vil ny forskning bekræfte det fokus på hornenes betydn-ing for køernes helhed, som biodynamikere altid har haft. Bio-dynamisk betyder jo livs-kraft og handler om, hvordan vi

kan styrke den indre sundhed og balance i vores fødevarer og os i mennesker”

Ekstra regler for høj kvalitetBiodynamiske produkter med Demetermærket er både god-kendt efter økologireglerne og efter de internationale Demeter-regler, der på flere områder er skrappere end økologireglerne. Kodeordene for Demeter-reglerne er helhed og kvalitet. Derfor er der bl.a. forbudt at gøde med konventionel gylle (for at undgå GMO- og medicin-rester), de biodynamiske præpa-rater skal bruges til marker og gødning, og husdyrene må kun få biodynamisk og økologisk foder. g

Christ a og Günther Lorenzen på deres e jendom

Christ a Lorenzen napper et g las f r isk naturmælk

Man kan f inde f lere oplysninger om den b iodynamiske gårdmælk f ra Langmosegård på www.naturmaelk.dk og om biodynamiske emner på www.biodynamisk.dk

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

�4

Baggrundøkologisk svinehold imødekom-mer hensynet til dyrenes velfærd på flere områder. Pattegrisene fravænnes først ved 7 uger mod 4 uger i det konventionelle system. Søerne skal på græs 150 dage om året og faringerne foregår på friland. Slagtesvin skal have dobbelt så meget plads indendørs, som konventionelle svin, her udover skal de have adgang til minimum et udeareal med løbegård på 1m2/ dyr. økologiske svin skal altid have adgang til grovfoder, så de ikke behøver at være sultne. Alligevel er der væsentlige forhold, hvor dyrenes velfærd ikke er tilstrækkeligt tilgode-set. Søerne må fortsat ringes i trynen, for at undgå, at de roder græsfoldene op. Hangrisene må kastreres, hvilket påfører dyrene smerte og øger risikoen for infektioner. EU arbejdes der nu for at forbyde kastration på længere sigt. De fravænnede grise må blandes med fremmede kuld, og der er ingen begrænsn-ing på, hvor mange gange eller

hvor tit dyrene må blandes med fremmede, blot må de ikke på slagteribilen blandes med dyr fra anden besætning. Hver gang slagtesvin blandes, stresses de for en kortere eller længere periode, indtil en ny rangorden er stabil og der er risiko for ud-brud af sygdom, fordi dyr med forskellig smitte og immunfors-var blandes.

ProjektetI projektet ”Bedre velfærd ved hold af økologiske svin på friland – Udvikling og design” blev der lagt vægt på et økologisk kon-cept med fokus på dyrevelfærd. Erfaringerne for de ca. 40 kuld, der indgik i projektet har dannet grundlag for planlægningen og opførelsen af enhedssti i klimatelt med vedvarende græs-folde og autonom fodring, hvor produktionen er sæsondrift med en faring om året.

SommergriseI 2003 blev der gennemført en indledende markedsanalyse i form af et fokusgruppe-inter-

view med de mest økologisk orienterede forbrugertyper, hvor resultaterne peger på, at der blandt især yngre forbrugere er interesse for brug af økologisk svinekød i en mere moderne form. Blandt især ældre for-brugere er der interesse for køb af økologisk svinekød direkte fra landmanden eller anden alterna-tiv distribu-tionskanal. Som led i markedsanalysen, blev der gen-nemført en række afprøvninger af kød fra ikke kastrerede unge hangrise.

Anerkendte kokke på forskellige restauranter (Tinggården; Scan-dic Hotel, Bygholm og Meyers Madhus) udskar og tilberedte flere produkter med særdeles vellykkede og velsmagende re-sultater. Samlet set pegede disse resultater på, at der er et marked for differentieret økologisk svinekød, men det skal adskille sig væsentligt fra det almindelige standardiserede svinekød. Der er et godt grundlag for at arbejde videre med udvikling af koncept-erne for differentieret økologisk

svinekød, med opdræt af som-mergrise og julegrise; direkte salg, fra bonde til kunde og salg via supermarkedskæde.

I projektet blev kødkvaliteten af hangrisene dokumenteret. Det blev bekræftet at risikoen for forhøjet indhold af smags- og lugtstofferne skatol og andros-tenon steg jo ældre og tungere hangrisene var ved slagtning. Hangrisene i denne undersøgelse vejede mellem 30-70 kg slagtet.

KonceptetKonceptet forsøger at forene dyrevelfærd med miljøhensyn og afsætningsfremme.

SæsondriftFaringerne finder kun sted i foråret for at give grisene de bedste betingelser for en sund opvækst, og før det bliver for varmt for soen. Da grisene vok-ser op i foråret og sommeren, har de adgang til græs. De bed-ste sogrise løbes og bruges som næste sæsons søer, mens resten slagtes sidst på året. Om vin-

�4

Ny kvalitet svinekød – og bedre dyrevelfærd oven i !

® A F B E N T H I N D R U P A N D E R S E N , A R K I T E K T M . A . A O G H E L L E F R A N K J E N S E N , C A N D . A G R O .

B E G G E D A N M A R K S J O R D B R U G S F O R S K N I N G , F O R S K N I N G S C E N T E R BYG H O L M .

Fodermyre i brug

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

����

teren, når græsvæksten er ringe, er der således kun forældredyr i besætningen.

Ingen ring i trynenDet er naturligt for svin at rode, derfor skal der store arealer til for at holde vegetation i folden. Om vinteren kan plantevæksten ikke følge med dyrenes slid på folden, men de drægtige søer går på dybstrøede udearealer i forbindelse med klimateltene og har adgang til græsfoldene, når marken kan bære, de behøver derfor ikke ringes.

Kuldvis opvækstGrisene fra et kuld vokser op sammen. De blandes ikke med andre grise under opvæksten men har dog trynekontakt med jævnaldrene nabokuld. Når grisene vokser op kuldvis, und-gås stress og rangordenskampe, som ellers finder sted når fravænnede grise eller slagtes-vin fra forskellige hold blandes sammen. Risikoen for at sprede smitte fra et kuld grise til andre begrænses også.

Hangrisene kastreres ikkeI konceptet kastreres hangrisene ikke, i stedet slagtes de små, når de vejer 40-44 kg. På dette tidspunkt er de endnu ikke kønsmodne og risikoen for afsmag af orne i kødet er meget lav. De er endnu ikke begyndt at bedække flokfæller, og som en ekstra gevinst er kødet blødt og smagfuldt. Den kuldvise opvækst kan også medvirke til at hangrisene ikke bliver alt for tidligt kønsmodne, da de ikke bliver stimuleret af fremmede hangrise. Desuden vil der være mere ro i flokken.

En ædeplads per grisSvin er sociale dyr, og vil gerne æde samtidig. Derfor er der en ædeplads per dyr. Det sikrer også, at dyrene har lige adgang til det energirige kornfoder, og at nogle dyr ikke behøver at leve af grovfoder alene. Der fodres i foderautomater ude i græsfold-en. Automaterne flyttes til et nyt område i folden hver uge, for at fordele foderspildet og dyrenes gødning jævnt.

I projektet udvikles en au-tonom selvkørende ubemandet foderautomat ”Fodermyren”, som kan køre ind i græsfolden, stå der mens dyrene æder og køre videre til næste flok. Der kan fodres to gange om dagen med ”Fodermyren”, resten af dagen har dyrene fri adgang til grovfoder i form af græs.

Fri adgang til græs og grovfoderNår grisene er ca. to uger gamle og naturligt følger soen, får so og grise adgang til græsfolden i forbindelse med klimateltet. Hver uge lægges der et nyt stykke græsfold til det areal, dyrene må bruge, så der hele tiden er frisk grovfoder. Sogrisene får fri adgang til græsfolde og vil blive fodret restriktivt med energirigt foder i den sidste del af opdræt-sperioden, men have fri adgang til grovfoder. Om efteråret kan sogrisene lukkes ud på en stubmark eller en kartoffelmark og lave markarbejde. Svinehold i sædskiftetSvineholdet indgår i sædskiftet,

da foldene nær klimateltet i tre år bruges som afgræsningsfolde og et år til andre afgrøder. De arealer, som ligger længere væk fra teltene bruges hvert andet år til afgræsning og hvert andet år til foderafgrøder.Jorden tænkes lagt ud som højryggede agre i meget smalle marker. Førerløse autonome elektronisk styrede mask-iner skal besørge markarbejdet. Disse maskiner skal være meget små og lette køretøjer, der ikke belaster jorden ved at trykke den sammen. ”myren” arbe-jdsbredde bliver 120 cm, den tænkes udviklet til at så korn i riller i græsmarken, og dernæst dække kornet med dybstrøelse. På den måde vil marken aldrig ligge bar. Myren skal også kunne høste aks og kerner (ribbemiks), og transportere ribbemiksen til tørring ved hjælp af solens stråling i et klimatelt.

Klimateltet og udearealetAlle dyr huses i klimatelte. Til de drægtige dyr, gyltene er der et stort rum i klimatelt, til de

Farende søer i k l imate l t

��

diegivende søer og grisene er der fire kabiner i et klimatelt. Klimateltet består at en polyeth-ylendug i dobbeltkrum facon, som er holdt oppe af en mast i midten og spændt ud til pæle. Kabinens ydervægge er bigballer af halm og skillevæggene er bræddevægge. Klimateltet står midt i et udeareal på dræn af muslingeskaller med halm-strøelse på som danner en dybstrøelsesmåtte. Alle dyrene har fri adgang til vand i drikke-kopper, som sidder i udkanten af dybstrøelsesarealerne, dette skal sikre at der altid er rent drikkevand. Fra hver kabine er der udgang til to græsfolde, som benyttes på skift, således at der er en ubenyttet fold mellem to hold svin.

DriftenPattegrisene fravænnes ved 8-ugers alderen ved at soen fjernes fra enhedsstien. De fravænnede grise bliver gående i enhedsstierne under klimatelt og fodres efter ædelyst. Når hangrisene vejer 44-49 kg slagtes de som sommergrise, mens sogrisene bliver gående tilbage i enhedsstien. De slagtes ved 140 – 160 kg som julegrise og afsættes til supermarked-skæde. Det forventes at blive et produkt, der skiller sig ud fra al-mindelige baconsvin og giver et bedre afkast per liv ved at opve-je hangrisenes lave slagtevægt. Det forventes at soen med fordel kan slagtes efter fravænning, idet en førstelægs-so vil have mere smagfuldt og mørt kød end ældre søer, men også en

slagtekrop med kødfylde og god fedtmarmorering, som giver et velsmagende produkt i forsom-meren. Desuden skal soen ikke gå uproduktiv i flere måneder.

Lokale specialiteterSvinene slagtes på et lokalt slag-teri, for at gøre transporttiden kortest muligt Der er tale om nye økologiske svinekødsprodukter, som afsættes som sæsonvare ligesom årstidens grønt og der-for vil fremstå som en ”nyhed” hvert år. Sæsonprodukterne vil også p.g.a. slagte-kroppenes for-skelligartede egenskaber kunne give en ny profil til økologisk svinekød.

Salg af svinekødsprodukter gen-nem en supermarkedskæde med sporbarhed fra bonde til kunde

er særdeles sjældent. I dette projekt er det tanken at knytte tættere bånd mellem forbruger og primærproducent. Gennem nyhedsformidling om produktio-nen og mulighed for gårdbesøg en gang om året at fremme det direkte salg med markedsføring fra bonde til forbruger med slagtning på lille lokalt slagteri og markedsføring via hjemmeside og lokale kontakter. g Kontakt: Bent Hindrup Andersen, bent@hindrup.dk , tlf. 89993011 el. 21694520.

Foto: Bent Hindrup Andersen, Finn Agerskov Raun og Helle Frank Jensen

Fig. Sni t at højrygget ager med”Myre” som lægger dybstrøelse ud i kornafgrøde og”fodermyre” på arbejde i enhedsst i under k l imate l t .

Model i 1:1 af ”Markmyren” Model i 1:1 af ”Fodermyre”

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

Tlf. 8669 4966

Kom med dit BEDSTE GRØNNE TIP Kære læser af Grøn Hverdag

Her lægger vi op til en vaskeægte nyskabelse i Grøn Hverdag. Du får som medlem mulighed for at vinde et års gratis medlemskab.

Indsend dit ’geniale’ forslag til, hvorledes man sparer på el, varme og anden energi (den kropslige undtaget!), hvordan man minimerer sit vandforbrug (den går ikke at foreslå mere øldrikning) hvordan man kan transportere sig mere miljøvenligt, hvordan man indretter sin bolig mere miljørigtigt, hvor man køber specielt gode økologiske varer, hvordan man påvirker sin butik til at forhandle flere økovarer, og så videre. Det skal ikke være store forkromede tiltag, men små gode råd, man kan forestille sig at andre kan bruge .

Vi trækker lod mellem de indsendte forslag. Vin-deren får et gratis medlemskab af Grønne Familier det følgende år, vi sætter forslaget i førstkommende blad med vinderens navn og sender en lille ting som ekstra belønning. Men husk, muligheden gælder kun for medlemmer.

Send dit forslag til:gronne.familier@mail.dk, mærket Kvartalets Grønne Tip.

Eller send det pr post til:Grønne Familiers SekretariatBlegdamsvej 4B2200 København N

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

Forbrugerundervisning for voksneAF G ITTE LAUB HANSEN, UDVIKLINGSKONSULENT VED SUHR`S VIDENCENTER

Fra husmoder til forbrugerVilkårene for bæredygtige husholdninger og perspektivet på forbrugerproblemer har forandret sig radikalt siden 1940’erne. Vi er gået fra selvforsyningshusholdninger til en hæsblæsende for-brugerkultur. Tidligere var det vigtigt at holde hus med ressourcerne, og selvom forbruget nu synes at have toppet, er evnen til at forbruge en meget central del af de fleste voksnes (og børns) identitet i dag. Den skitserede udvikling i forbrugerproblemer stiller nye krav til løsningen af dem, herunder forbrugerorganisationernes rolle og forbrugeruddannelsen.

Forbrugerundervisningen blev dengang varetaget af Statens Husholdningsråd (1935-1999), siden kom Forbrugerrådet (1947) og Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden (1975) på banen. I forbindelse med at vareudbudet øgedes, voksede behovet for at beskytte forbrugerne og regulere markedet. Men i dag kan med rette stille det spørgsmål, om forbrugerne overhovedet vil beskyttes mod sig selv og deres (over)forbrug.

Det globale forbrug og den enkelteForbruget har globale perspektiver. Det fordrer at vi lever mere etisk og bæredygtigt. Ellers vil det få katastrofale følger for verdensøkon-omien, miljøet, fred og stabilitet. Så hvordan kan man uddanne forbrugerne til at blive mere bevidste om deres rolle i forhold til en bæredygtig udvikling? Det var et af de spørgsmål, der blev drøftet på workshoppen på Suhr’s fredag d. 21. april, hvor forbrugerorgani-sationer (inkl. Grønne Familier, red.) erhverv og uddannelsesinstitu-tioner var inviteret til at drøfte behovet for forbrugeruddannelse af voksne.

Workshop og netværkPå workshoppen blev det bl.a. påpeget, at det er meget vigtigt at for-brugeraspekterne bliver en del af curriculum på læreruddannelserne og ungdomsuddannelser på de tekniske skoler. Seminarernes forbrugeruddannelse af de kommende lærere vil være central for uddannelse af fremtidens mere bevidste forbrugere børnene, ligesom det kommende butikspersonale kan blive nøglepersoner i uddan-nelse af forbrugerne når de køber ind.

Resultaterne af workshoppen og en spørgeskemaundersøgelse skal danne grundlag for en dansk guideline for forbrugeruddannelse for voksne, som skal præsenteres på en konference i Berlin d. 29. maj i år.

Suhr’s er partner i det treårige europæiske netværk for for-brugerundervisning for voksne CEAN (The Consumer Education for Adults Network).

For mere information kan du kontakte Gitte Laub Hansen glh@suhrs.dk eller læse på hjemmesiden http://londonmet.ac.uk/cean.

Uddrag fra centrets nyhedsbreve:

Problemer med mærkning af fisk:Supermarkeder informerer langt fra altid om, hvor færdigpakket fisk er fanget, som de skal ifølge lovgivningen. Det viser kontro-lindkøb, som IMS har foretaget.

Flere fødes med misdannelser:Drenge er mest udsatte, og hormonforstyrrende stoffer mis-tænkes for at være årsag til misdannede kønsorganer.

Risikoen ved Teflon kortlagt.:Køkkengrej med slip-let-belægning er ikke sundhedsfarligt. Men det kan belaste miljøet, når det bliver til affald, viser norsk risikovurdering. Teflon indeholder problematiske stoffer som f. eks. PFOA, som afgives til vandmiljøet ved vask og som frigives til miljøet i forbrændingsanlægget.

IMS afviser pres fra SPT:Sæbe- og parfumeproducenternes brancheforening vil have IMS til at ændre i en undersøgelse af allergifremkaldende parfumestof-fer i deodoranter før den eventuelt offentliggøres. Det afvises af sekretariatsleder Thomas Breck, som opfordrer producenterne til i stedet at udfase de problematiske stoffer.

Allergistoffer i � ud af 10 deodoranter.IMS har undersøgt 31 deodoranter til hverdagsbrug. Over halvde-len indeholder stoffer , der kan give problemer i forhold til allergi.

Eu frikender aspartamDet kunstige sødemiddel er fortsat sikkert at bruge, fastslår den europæiske fødevaremyndighed.

Ønsker forbud mod nanoteknologiPolitikere fra flere partier siger nej til produkter med nanoteknologi, før den er undersøgt nærmere.

Robotter klarer ukrudtetMan kan nedsætte forbruget af sprøjtemiddel væsentligt med ny robotteknologi, oplyser Danmarks JordbrugsForskning.

www.miljoeogsundhed.dk

På www.miljoeogsundhed.dk kan man klikke sig frem til alverdens grønne hjemmesider.

INFORMATIONSCENTER FOR

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

��

BOGANMELDELSE

Oliven-olier ANMELDER FRITZE LUNDSTRøM

Bog af Rie Boberg

Rie Boberg er dansker og har boet i mere en 20 år i Toscana, hvor hun har en lille olivengård. I bogen fortæller hun om årets gang i olivenlunden, presseme-toder, kvalitetsbedømmelse og hvordan

Man smager på olie. Hun omtaler olivenolier fra forskel-lige egne i Italien, og der er en lille guide over de bedste italienske ekstra jomfruolier i Danmark.

Der er 60 lækre opskrifter fra forfatterens eget køkken, mad hvor olien har sin naturlige plads – ikke mindst smagsmæs-sigt i snaks, brød, hovedretter, grøntsager konserveret i olie, og det nye hit krydderolier, som man kan lave til under halvdelen af, hvad de koster i forretnin-gerne.En meget fin bog.

Olivenolier er udkommet på Politikens Forlag ogkoster 269 kr.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

AF ROLF BELLING

programkoordinator for Caritas Danmark

Vi går i supermarkedet og køber vores kaffe, og kaffe skal der til... For vi danskere drikker meget kaffe. For at være helt nøjagtig 9,2 kg kaffe eller fem kopper kaffe om dagen om året, tyk som tynd, høj som lav, og alle spædbørnene iberegnet. Det betyder at hver dansker har en kolonihave på 150 m2 og 26 kaffetræer stående på noget af verdens mest frugtbare jord eteller andet sted i troperne.

Kendt smagKaffen skal være den sammehver gang, for vi køber denkaffe, vi plejer med den rigtigesmag. Og den rigtige smaghar vi måske fået i barndom-shjemmet. Så i Nordvestjyllandsælges der mere af dendrøje hårdt ristede kaffe endher i Roskilde. Men med lidtomtanke nede i supermarkedetkunne vi måske få rigtig vels-magende kaffe og samtidigbidrage til et bedre miljø.

Rette elementKaffens naturlige omgivelserer den tropiske bjergregnskov.Kaffe dyrket sådan som småkaffeproducenter traditioneltdyrker den, med mange sky-ggetræer og dækplanter, erfremragende til at beskyttejorden mod erosion. Kaffe-produktion giver også arbejdeog indkomster til 25 millionerbønder i hele verden.

Lave priserDesværre har prisen på kaffe

de seneste mange år væretmeget lav. Selv om den erhøjere i år på grund på grundaf fejlslagen høst i Vietnamog Colombia og voldsom speku-lation, har den i mange år været for nedadgående. I øvrigt uden at forbrugerne har mærket meget til det. Når kaffeprisen over lang tid er lav, lægger kaffeavlerne om til græsgange for kvæg og geder som f.eks. i den Dominikanske Republik eller til coca-produktion som i Bolivia… eller de opgiver jorden og går på jagt efter arbe-jde i byen …eller opgiver alt ogsøger lykken som illegaleimmigranter i Nordamerikaeller Europa… eller de dragerlængere ind i regnskoven, hvor kæmpemæssige regnskov-sområder år efter år fældes og afbrændes. Hér taler vi for alvor om negativ miljøpåvirkning.

En kedelig udviklingNetop hjemvendt fra Boliviasom programkoordinator foru-landsorganisationen Caritaser det sørgeligt at kunne konsta-tere, hvorledes cocaarealet øges år for år på bekostning af den stedsegrønne kaffe. Coca dyrkes helt legalt i dele af Bolivia som en hævdvunden ret knyttet til den oprindelige kultur. Cocabladene anvendes mod højdesyge og har også andre positive virkninger. Den bruges i te og til at tygge som et mldtrusmiddel. Selve dyrkningenaf cocabladene anretter imidlertid store skader på miljøet. Det er ærgerligt at se, hvorledesde forslugne cocaplanterog den årlige udplantningaf nye efterlader jorden åbenog sårbar overfor den vold-

somme troperegn og den ødelæggende erosion. I Coroicoområdet, hvor der findes perfekte klimatiske forhold fordyrkning af højkvalitetskaffe,og hvor kaffeproduktion harfundet sted i over 50 år, regnerlokale eksperter med, at området kan være omdannet til ørken inden for de næste 10-20 år.

Vende udviklingVi kan som bevidste forbrugerei det daglige bidrageaktivt til at reducere regnskovsfældning,til at undgå at frugtbar jord om-dannes til ufrugtbar ørken og til at reducere emigrationsbølgerne ved at købe kaffe, som sikrer kaffeproducenterneen indkomst, der giver rimelige levevilkår for dem og deres familier. Heldigvis er der hjælp at hente for os, der sætter pris på kaffe og en god smag i munden. Det kan ske ved at købekaffe med mærkningsordninger,som sikrer producenterneordentlige priser. Spørg efterdem i din forretning. Kaffen, cocaen og den grønne skovKaffe-træer og skånsom kaffedyr-kning bidrager til at erosionssikre jorden og beskytte en varieret flora og fauna.

Mærker for bæredygtig handel: Max Havelaar / Fair Trade Labelling Organizationwww.maxhavelaar.dkog www.fairtrade.net,Utz Kapeh www.utzkapeh.org, økologisk kaffe se efter ø-mærke. Kaffemærket med Rainforest Alliance www.rainforestalliance.org.

Kaffen, cocaen og den grønne skovBedre kaffe – bedre miljø

og den grønne skovog den grønne skov

En tur i det grønne med kolle-gerne, vennerne, idrætsklub-ben eller vejlauget. Med ind-lagt løbe-pas over fem kilome-ter af Folkeparkens kringledestier. Og til sidst en hygsomgodbid og en skål omkringmadkurven nær start og målved Amfiteateret.

Der er igen dømt RoskildeParkstafet, og i år er datoentirsdag 13. juni. Første start gårkl. 18.30, og som sædvanligbestår et hold af fire løbere.

Men nyt er det, at tidtagnin-gen foregår elektronisk. Allehold får som altid udleveret endepeche, men i år med en ind-bygget tids-chip. Nyt er det

også, at de rene herre-, dame-og mix-hold suppleres af toklasser for løbere under 18 år.

- Flere har efterspurgt klas-ser for unge mennesker, så detefterkommer vi med en ren pi-geklasse og en klasse forresten af kombinationsmulig-hederne på et firemandshold(fra én til fire drenge, red.)født i 1988 eller senere, forkla-rer løbsansvarlige Sofus Lyng-bo fra atletikklubben Hellas.

Tilmelding via nettetHan forklarer om den elektro-niske tidtagning:

- Vi gør det i år som et for-søg. Vi vil gerne fortsat tilby-de individuelle tider til alle lø-berne, men med så mange del-tagere er det blevet sværere ogsværere at håndtere det manu-elt til alles tilfredshed. Derfor.

Igen i år er der musik til det

svedige løbe-arbejde leveret afsamba-bandet Splash Perquis-son Steelband.

Madkurven er et stensikkertpunkt på programmet og igenleveret af sponsoren Kvickly.Andre sponsorer til denne 13.udgave af løbet med 1.200 del-tagere og lige så mange tilsku-ere er Roskilde Bank og Ros-kilde Avis.

Tilmelding foregår elektro-nisk via hjemmesiden www.-hellas-roskilde.dk.

Prisen for seniorhold på 360inkluderer madkurv og vin.For de unge hold er prisen 240kr., og her er vinen udskiftetmed sodavand.

Tilmeldingsfristen og beta-ling er tirsdag 6. juni. Vedsenere tilslutning er der ikkegaranti for madkurv.

jep

Side 76 Fredag 28. april 2006

Den Grønne Spalte

Grønne Familier i Danmark udgiver det grønne forbrugermagasin Grøn Hverdag.www.gronnefamilier.dk.

Af Rolf Bellingprogramkoordinator forCaritas Danmark

Vi går i supermarkedet ogkøber vores kaffe, og kaffeskal der til... For vi danskeredrikker meget kaffe. For atvære helt nøjagtig 9,2 kg kaf-fe eller fem kopper kaffe omdagen om året, tyk som tynd,høj som lav, og alle spædbør-nene iberegnet. Det betyder athver dansker har en koloniha-ve på 150 m2 og 26 kaffe-træer stående på noget af ver-dens mest frugtbare jord eteller andet sted i troperne.

Kendt smagKaffen skal være den sammehver gang, for vi køber denkaffe, vi plejer med den rigti-ge smag. Og den rigtige smaghar vi måske fået i barndoms-hjemmet. Så i Nordvestjyl-land sælges der mere af dendrøje hårdt ristede kaffe endher i Roskilde. Men med lidtomtanke nede i supermarke-det kunne vi måske få rigtigvelsmagende kaffe og samti-dig bidrage til et bedre miljø.

Rette elementKaffens naturlige omgivelserer den tropiske bjergregnskov.Kaffe dyrket sådan som småkaffeproducenter traditioneltdyrker den, med mange skyg-getræer og dækplanter, erfremragende til at beskyttejorden mod erosion. Kaffe-produktion giver også arbejdeog indkomster til 25 millionerbønder i hele verden.

Lave priserDesværre har prisen på kaffede seneste mange år væretmeget lav. Selv om den erhøjere i år på grund på grundaf fejlslagen høst i Vietnamog Colombia og voldsom spe-kulation, har den i mange årværet for nedadgående. Iøvrigt uden at forbrugernehar mærket meget til det. Nårkaffeprisen over lang tid erlav, lægger kaffeavlerne omtil græsgange for kvæg oggeder som f.eks. i den Domi-nikanske Republik eller til

coca-produktion som i Boli-via…eller de opgiver jordenog går på jagt efter arbejde ibyen …eller opgiver alt ogsøger lykken som illegaleimmigranter i Nordamerikaeller Europa… eller de dragerlængere ind i regnskoven,hvor kæmpemæssige regn-skovsområder år efter år fæl-des og afbrændes. Hér taler vifor alvor om negativ mil-jøpåvirkning.

En kedelig udviklingNetop hjemvendt fra Boliviasom programkoordinator foru-landsorganisationen Cari-tas er det sørgeligt at kunnekonstatere, hvorledes coca-arealet øges år for år påbekostning af den stedsegrøn-ne kaffe.

Coca dyrkes helt legalt idele af Bolivia som en hævd-vunden ret knyttet til denoprindelige kultur. Cocabla-dene anvendes mod højdesy-ge og har også andre positivevirkninger. Den bruges i te ogtil at tygge som et mildtrusmiddel. Selve dyrkningenaf cocabladene anretter imid-lertid store skader på miljøet.

Det er ærgerligt at se, hvor-ledes de forslugne cocaplan-ter og den årlige udplantningaf nye efterlader jorden åbenog sårbar overfor den vold-somme troperegn og den øde-læggende erosion. I Coroico-området, hvor der findes per-fekte klimatiske forhold for

dyrkning af højkvalitetskaffe,og hvor kaffeproduktion harfundet sted i over 50 år, regnerlokale eksperter med, atområdet kan være omdannettil ørken inden for de næste10-20 år.

Vende udviklingVi kan som bevidste forbru-gere i det daglige bidrageaktivt til at reducere regn-skovsfældning, til at undgå atfrugtbar jord omdannes tilufrugtbar ørken og til at redu-cere emigrationsbølgerne vedat købe kaffe, som sikrer kaf-feproducenterne en indkomst,der giver rimelige levevilkårfor dem og deres familier.Heldigvis er der hjælp at hen-te for os, der sætter pris påkaffe og en god smag i mun-den. Det kan ske ved at købekaffe med mærkningsordnin-ger, som sikrer producenterneordentlige priser. Spørg efterdem i din forretning.

Kaffen, cocaenogdengrønne skov

Kaffe-træer og skånsom kaffedyrkning bidrager til at erosi-onssikre jorden og beskytte en varieret flora og fauna.

Redigeres af Grønne Familier i Roskilde Amt v. Ilse Friis Madsen,formand, tlf. 46 37 11 09. mail ilse@friis.mail.dk,

og støttes af Roskilde Kommunes Agenda 21 pulje.

Mærker for bæredyg-tig handel:Max Havelaar / Fair Tra-de Labelling Organizati-on www.maxhavelaar.dkog www.fairtrade.net,Utz Kapeh www.utzka-peh.org, økologisk kaffese efter Ø-mærke. Kaffe-mærket med RainforestAlliance www.rain-forestalliance.org.

RoskildeParkstafetnumedelektronisk tidtagningDen aktive firma-udflugt i Folkeparkentirsdag 13. juni fornyes også med ungdomsklasser

Starten er gået til Roskilde Parkstafet ‘05. Nu lyder statskuddet for tilmeldingen til årets moti-ons-klassiker i Folkeparken tirsdag 13. juni med stærk appel til firmaer. (Foto: Erling J.)

En tur i det grønne med kolle-gerne, vennerne, idrætsklub-ben eller vejlauget. Med ind-lagt løbe-pas over fem kilome-ter af Folkeparkens kringledestier. Og til sidst en hygsomgodbid og en skål omkringmadkurven nær start og målved Amfiteateret.

Der er igen dømt RoskildeParkstafet, og i år er datoentirsdag 13. juni. Første start gårkl. 18.30, og som sædvanligbestår et hold af fire løbere.

Men nyt er det, at tidtagnin-gen foregår elektronisk. Allehold får som altid udleveret endepeche, men i år med en ind-bygget tids-chip. Nyt er det

også, at de rene herre-, dame-og mix-hold suppleres af toklasser for løbere under 18 år.

- Flere har efterspurgt klas-ser for unge mennesker, så detefterkommer vi med en ren pi-geklasse og en klasse forresten af kombinationsmulig-hederne på et firemandshold(fra én til fire drenge, red.)født i 1988 eller senere, forkla-rer løbsansvarlige Sofus Lyng-bo fra atletikklubben Hellas.

Tilmelding via nettetHan forklarer om den elektro-niske tidtagning:

- Vi gør det i år som et for-søg. Vi vil gerne fortsat tilby-de individuelle tider til alle lø-berne, men med så mange del-tagere er det blevet sværere ogsværere at håndtere det manu-elt til alles tilfredshed. Derfor.

Igen i år er der musik til det

svedige løbe-arbejde leveret afsamba-bandet Splash Perquis-son Steelband.

Madkurven er et stensikkertpunkt på programmet og igenleveret af sponsoren Kvickly.Andre sponsorer til denne 13.udgave af løbet med 1.200 del-tagere og lige så mange tilsku-ere er Roskilde Bank og Ros-kilde Avis.

Tilmelding foregår elektro-nisk via hjemmesiden www.-hellas-roskilde.dk.

Prisen for seniorhold på 360inkluderer madkurv og vin.For de unge hold er prisen 240kr., og her er vinen udskiftetmed sodavand.

Tilmeldingsfristen og beta-ling er tirsdag 6. juni. Vedsenere tilslutning er der ikkegaranti for madkurv.

jep

Side 76 Fredag 28. april 2006

Den Grønne Spalte

Grønne Familier i Danmark udgiver det grønne forbrugermagasin Grøn Hverdag.www.gronnefamilier.dk.

Af Rolf Bellingprogramkoordinator forCaritas Danmark

Vi går i supermarkedet ogkøber vores kaffe, og kaffeskal der til... For vi danskeredrikker meget kaffe. For atvære helt nøjagtig 9,2 kg kaf-fe eller fem kopper kaffe omdagen om året, tyk som tynd,høj som lav, og alle spædbør-nene iberegnet. Det betyder athver dansker har en koloniha-ve på 150 m2 og 26 kaffe-træer stående på noget af ver-dens mest frugtbare jord eteller andet sted i troperne.

Kendt smagKaffen skal være den sammehver gang, for vi køber denkaffe, vi plejer med den rigti-ge smag. Og den rigtige smaghar vi måske fået i barndoms-hjemmet. Så i Nordvestjyl-land sælges der mere af dendrøje hårdt ristede kaffe endher i Roskilde. Men med lidtomtanke nede i supermarke-det kunne vi måske få rigtigvelsmagende kaffe og samti-dig bidrage til et bedre miljø.

Rette elementKaffens naturlige omgivelserer den tropiske bjergregnskov.Kaffe dyrket sådan som småkaffeproducenter traditioneltdyrker den, med mange skyg-getræer og dækplanter, erfremragende til at beskyttejorden mod erosion. Kaffe-produktion giver også arbejdeog indkomster til 25 millionerbønder i hele verden.

Lave priserDesværre har prisen på kaffede seneste mange år væretmeget lav. Selv om den erhøjere i år på grund på grundaf fejlslagen høst i Vietnamog Colombia og voldsom spe-kulation, har den i mange årværet for nedadgående. Iøvrigt uden at forbrugernehar mærket meget til det. Nårkaffeprisen over lang tid erlav, lægger kaffeavlerne omtil græsgange for kvæg oggeder som f.eks. i den Domi-nikanske Republik eller til

coca-produktion som i Boli-via…eller de opgiver jordenog går på jagt efter arbejde ibyen …eller opgiver alt ogsøger lykken som illegaleimmigranter i Nordamerikaeller Europa… eller de dragerlængere ind i regnskoven,hvor kæmpemæssige regn-skovsområder år efter år fæl-des og afbrændes. Hér taler vifor alvor om negativ mil-jøpåvirkning.

En kedelig udviklingNetop hjemvendt fra Boliviasom programkoordinator foru-landsorganisationen Cari-tas er det sørgeligt at kunnekonstatere, hvorledes coca-arealet øges år for år påbekostning af den stedsegrøn-ne kaffe.

Coca dyrkes helt legalt idele af Bolivia som en hævd-vunden ret knyttet til denoprindelige kultur. Cocabla-dene anvendes mod højdesy-ge og har også andre positivevirkninger. Den bruges i te ogtil at tygge som et mildtrusmiddel. Selve dyrkningenaf cocabladene anretter imid-lertid store skader på miljøet.

Det er ærgerligt at se, hvor-ledes de forslugne cocaplan-ter og den årlige udplantningaf nye efterlader jorden åbenog sårbar overfor den vold-somme troperegn og den øde-læggende erosion. I Coroico-området, hvor der findes per-fekte klimatiske forhold for

dyrkning af højkvalitetskaffe,og hvor kaffeproduktion harfundet sted i over 50 år, regnerlokale eksperter med, atområdet kan være omdannettil ørken inden for de næste10-20 år.

Vende udviklingVi kan som bevidste forbru-gere i det daglige bidrageaktivt til at reducere regn-skovsfældning, til at undgå atfrugtbar jord omdannes tilufrugtbar ørken og til at redu-cere emigrationsbølgerne vedat købe kaffe, som sikrer kaf-feproducenterne en indkomst,der giver rimelige levevilkårfor dem og deres familier.Heldigvis er der hjælp at hen-te for os, der sætter pris påkaffe og en god smag i mun-den. Det kan ske ved at købekaffe med mærkningsordnin-ger, som sikrer producenterneordentlige priser. Spørg efterdem i din forretning.

Kaffen, cocaenogdengrønne skov

Kaffe-træer og skånsom kaffedyrkning bidrager til at erosi-onssikre jorden og beskytte en varieret flora og fauna.

Redigeres af Grønne Familier i Roskilde Amt v. Ilse Friis Madsen,formand, tlf. 46 37 11 09. mail ilse@friis.mail.dk,

og støttes af Roskilde Kommunes Agenda 21 pulje.

Mærker for bæredyg-tig handel:Max Havelaar / Fair Tra-de Labelling Organizati-on www.maxhavelaar.dkog www.fairtrade.net,Utz Kapeh www.utzka-peh.org, økologisk kaffese efter Ø-mærke. Kaffe-mærket med RainforestAlliance www.rain-forestalliance.org.

RoskildeParkstafetnumedelektronisk tidtagningDen aktive firma-udflugt i Folkeparkentirsdag 13. juni fornyes også med ungdomsklasser

Starten er gået til Roskilde Parkstafet ‘05. Nu lyder statskuddet for tilmeldingen til årets moti-ons-klassiker i Folkeparken tirsdag 13. juni med stærk appel til firmaer. (Foto: Erling J.)

AKTIV LOKALTG I V M I L J Ø E T E N H Å N D - H V E R D A G

�0

KALENDERA L L E E R V E L K O M N E

SjællandDet Økologiske InspirationshusROSKILDE| Søndag den 21. maj kl. 10-13. Besøg i Det Økologiske Inspirationshus, Allégade 7-9. Huset ligger på kanten af Frederiksberg Have i tilknytning til Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen. Jytte Abildstrøm er jo kvinden bag denne spændende bygning, som er et formidlingscenter for økologisk byggeri. Her kan man se eksempler på miljøvenlige byg-gematerialer, energiformer m.m. Der vil være et par timers rundvisning. Læs mere om stedet på www.byoko.dk. Vi spiser vores medbragte madpakke i husets køkken eller i Frederiksberg Have, hvis vejret tillader det. Både børn og voksne er velkomne. Gratis entré og tog/bustransport fra Roskilde for Grønne Familier. Andre deltagere: entré 100 kr. for voksne, børn under 15 år 40 kr. Der er mulighed for at blive medlem på dagen ved indbe-taling af kontingent på 220 kr. pr husstand. Mødested: Roskilde Station eller foran Riddersalen, som ligger i tilknytning til Inspirationshuset. Sted: Allégade 7-9 Tilmelding og information: Helle Lyngbye Andersen. Tlf : 4655 1130. Email lynand@tiscali.dk

Besøg ChristianiaROSKILDE | Juni. Grønne Familier i Roskilde arrangerer besøg og rund-visning på Christiania. Gratis for medlemmer. Nærmere om tid og mødested på www.gronnefamilier.dk eller den lokale hjemmeside www.gronnefamilierroskilde.dkKontaktperson Ilse Friis Madsen, ilse@friis.mail.dk tlf. 46371109

Det poetiske AlbertslundALBERTSLUND | Lørdag d. 26. august 2006 Kl. 10-14. Ved Albertslund Centrum Kanaltorvet. Kom og oplev Grønne Familier til Albertslund Festival 2006! Årets tema er “Det poetiske Albertslund”. Grønne Familier i Albertslund kom-mer med grøn stemning, med grønne smagsprøver, grøn konkurrence...! Kontaktperson: Steen Dan Frederiksen, Tlf. 43627116.

Turen går til MunksøgårdVÆRLØSE | Lørdag den 16. sep-tember. Munksøgård er et økologisk bofællesskab ved Roskilde. Ideen med bebyggelsen har været at skabe et boligomåde med udstrakte miljø-hensyn integreret både i etablering og drift. Samtidig er muligheden for fællesskab prioriteret højt, med fælles-huse, fælles arealer og fælles aktivite-ter. Helle Humlum fra Munksøgård vil vise rundt og fortælle, og bagefter vil der være lidt kaffe og kage. Vi mødes alle på stedet som er: Munksøgård 22, Himmelev, Roskilde. Tilmelding er nødvendig. Dette skal gøres til Karen Strandesen, tlf. 44483862 eller e-mail: kestrandesen@webspeed.dk, som evt. vil arrangere fælleskørsel, hvis der er behov for det. Rundvisningen og kaf-fen er gratis for medlemmer af Grønne Familier. For ikke-medlemmer er prisen kr. 50,00.

BornholmGrillfest BORNHOLM | 26. august kl 17. Grønne Familier på Bornholm indby-des til en grillfest på Stangevej 12 i Østerlars . Medbr ing mad og drikke. vil I hjælpe med at gøre klar, så kom kl 15 og få kaffe/te (saft til børnene) med lagkage. Nærmere oplysning og tilmelding ( senest 20. august) hos Marianne og Sven.Erik på 5649 8316. Oplysninger om senere arrangementer fås på samme tlf.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

Send gerne ideer til gronne.familier@mail.dk

om links, arrangementer og andet til

vores hjemmeside www.gronnefamilier.dk

Grønne Familier i Roskilde Amt har fået hjemmeside:

www.gronnefamilierroskilde.dk

International hjemmeside for genbrug:

www.freecycle.org

Hej Atomkraftmodstander! Her kan du skrive under pa eninternational protest mod atomkraft. http://www.million-against-nuclear.net

Inspirationsdag og landsgeneralforsamling 2006

Den 11. og 12. marts holdt Grønne Familier landsmøde og landsgeneralforsamling på

henholdsvis hotel Comwell og vandrerhjemmet i Kolding. Landsmødet om lørdagen var i år udvidet til et inspirationsmøde hvortil var inviteret en stor kreds af annoncører, samarbejdspartnere, grønne

organisationer, politikere m.v. (Se annoncen i Grøn Hverdag marts 2006) De godt hundrede

deltagere lyttede intenst til 5 meget interessante og forskelligartede foredrag i de dejlige omgivelser.

Eftermiddagen blev behageligt opdelt af pauser med lækre forfriskninger.

På generalforsamlingen om søndagen blev udfaldet af bestyrelsesvalget som følger:

Formand: Lars ClarkØvrige bestyrelse: Fritze Lundstrøm, Ilse Friis Madsen,

Jørgen Martinus og Peer Roosing-SchowSuppleant: Karen Strandesen

AKTUEL FORÅRSOPSKRIFT

Grafikeren’s familie Skvalderkålstærte

Dejligt nem, velsmagende og udrydder samtidig uromageren fra haven.

Lav tærtedej af 100 gr. Øko smør, 200 gr. speltmel, og 8 spsk. koldt vand. En brødkurv fyldt med fine nye skvalderkålsblade nippes og blanche-res let. Hakkes groft. Blandes med 2 øko æg, 2 1/2 dl. øko mælk og øko fetaosteterninger. Drysses over med øko revet ost og græskarker-ner. Bages ca. 35 min ved 180°. I samme opskrift kan også bruges gulerødder, løg, tomat eller spinat. AF MILLE GRAFIKER

international protest mod atomkraft.

�1

KREDSFORMÆND

ALBERTSLUNDLars Clark ☎ 43 62 06 82clark@tdcadsl.dk

BORNHOLMMarianne Kristoffersen ☎ 56 49 83 16mariannekristoffersen@mail.dk

BRØNDBYJan Halberg ☎ 36 47 02 58jan.halberg@gmail.com

FYNS AMTConni Ramskov ☎ 66 17 06 54conniramskov@hotmail.com

KØBENHAVN & FREDERIKSBERGJørgen Martinus ☎ 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com

KØBENHAVNS AMTSteen Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16gronfam.albertslund@ofir.dk

SYDVESTJYLLANDGerda Iversen☎ 75 39 17 75 ☎ 20 68 47 20

RINGKJØBING AMTEbba Nielsen ☎ 97 32 07 48ebba.nielsen@mail.dk

ROSKILDE AMT Ilse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09ilse@friis.mail.dk

SKÆLSKØR OG OMEGNHelene Gerup☎ 57 82 16 16helene.gerup@mail.dk

SLAGELSE & OMEGNKristian Uggerhøj Andersen☎ 58 56 17 26rikke.sibast@skolekom.dk

SORØ & OMEGNLinda Nielsen ☎ 57 82 02 33bwino@stofanet.dk

STORSTRØMS AMTAnnemette Bargum ☎ 54 43 98 88amb@npk.stam.dk

VEJLE AMTFritze Lundstrøm☎ 75 50 86 00fritzekost@hotmail.com

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

VÆRLØSEKaren Strandesen ☎ 44 48 38 62kestrandesen@webspeed.dk

ØVRIGE KONTAKT-PERSONER

HJØRRINGPeter Yde ☎ 98 90 11 12peter-yde@privat.dk

HOLBÆK Bodil Smith ☎ 59 47 10 51skovbakkegaard@tdcadsl.dk

KØGEDet Grønne Hus/Anna Thormann ☎ 56 67 60 70eetfath@koegekom.dkwww.detgroennehus.dk HERFØLGELise Leer ☎ 56 27 62 08liseleer@get2net.dk

ÅRHUS AMTLars Clark ☎ 43 62 06 82clark@tdcadsl.dk

AKTIV LOKALTG I V M I L J Ø E T E N H Å N D - H V E R D A G

KALENDERA L L E E R V E L K O M N E

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 6

www.merkurbank.dk

DINE PENGESKAL GIVESUNDEFØDEVARER

www.merkurbank.dk

DINE PENGESKAL GIVERUMTIL BØRN

www.merkurbank.dk

DINE PENGESKAL GIVEFRIESKOLER

www.merkurbank.dk

www.merkurbank.dk

www.merkurbank.dk

Grønne Familier

Blegdamsvej 4 B

2200 København N

B

Naturmælk A.m.b.a. er et lille selvstændigt andelsmejeri, der udelukkende indvejer og skånsomt forarbejder økologisk mælk. Siden starten har Naturmælk været på forkant med udviklingen; vi var de første mejeri i Danmark til at lancere økololgisk mælk

- nu fortsætter vi med lanceringen af den første danske biodynamiske demetergodkendte gårdmælk i butikkerne.

En helt naturlig nyhed

Danmarks første Biodynamiske Gårdmælk- et eksklusivt produkt fra Langmosegård, hvor man med

liv og sjæl arbejder for at fremme sunde og velsmagende

biodynamiske fødevarer.

Nyd de 2 unikke varianter: Original - med naturligt fedtindhold og Minimælk med 0,5 % fedt. Læs historien om Langmosegård og den gode

sunde smag på www.naturmaelk.dk - og find din nærmeste forhandler. w

ww

.bri

nkm

arke

tin

g.dk

www.naturmaelk.dk • info@naturmaelk.dk

En helt naturlig nyhed fra