grøn hverdag grøn hverdag2005#2 JUNI

UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER

ØKOSOFFER

Hvad kan filosofi gøre for økologien?JØRGEN MARTINUS OG LARS A. CLARK

GMO og sameksistensLARS A. CLARK

Hvad er EMAS? RIE WINKLER

Er et loppemarkedøkologisk?

CHRISTINA SØRENSEN

Teknologi med omtanke

ØKOSOFFER

Hvad kan filosofi gøre for økologien?JØRGEN MARTINUS OG LARS A. CLARK

GMO og sameksistensLARS A. CLARK

Hvad er EMAS? RIE WINKLER

Er et loppemarkedøkologisk?

CHRISTINA SØRENSEN

Teknologi med omtanke

Nyt fra Brinkholm • Byg et Halmhus • Københavns delebiler • Spændende arrangementer i kalenderen

GH2-2005 08/06/05 10:20 Side 1

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 52

GL

F

m

la

p

g

h

m

f

m

r

r

o

le

m

la

p

d

GØ

2

T

w

m

LL

2

T

GU

G

R

a

t

•

0

f

•

•

n

•

2

2

GRANTOFTEGAARD- økologisk landbrug med åbne stalde

og adgang til mark og fold

Hestevognstur med jydske heste: tirs og ons 10.00 - 13.00. Rundvisning efteraftale : tlf. 20 21 28 38Gårdbutikken, tlf. 44 77 36 96. Åbningstider: man-ons 8.30-14.30, tor-fre8.30-17.30 og lør-søn 11.00-15.30. Mellem sidste mandag i september ogførste tirsdag i maj, lukket søndag. Traktørstedet, tlf. 44 77 37 13 har åben fra første onsdag i maj til og med sidstesøndag i september: man-fre 11.00 – 15.00 og søn 11.00 – 15.00. Grøntsager sælges fra døgnåben stadevogn. Sortiment varierer efter årstid.Økologisk Høstmarked, søndag 4/9 2005, 11.00 – 16.00.

Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@balk.dk

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Andelskassen J.A.K. SlagelseLøvegade 63, 4200 Slagelse

Telefon 58 50 47 70

Tjener dinepenge nogetformål?Opret en rentefri indlånskonto i vores

regnbueafdeling. Kontoformen giver

mulighed for grønne og bære

dygtige udlån indenfor miljø,

kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’

varetages af Regnbueforeningen,

der er en selvstændig forening.

Nærmere information

Peter Djurtoft

Andelskassen J.A.K. Slagelse

RENGØRINGSALG AF FIBRE TIL RENGØRING UDEN KEMIPersonlig opfølgning af alt salg - også erhverv.

KONTAKTEnjo konsulent Lotte Hansen

Roskildevej 600 - 4174 Jystrup MSJhansen-miljoerent@wanadoo.dk

Tlf. 57 52 90 34 • Mobil 28 94 28 00

ØKOLOGISKCHOKOLADE OG SLIK

Vores chokolade og slik kan bl.a. købes i IRMA butikkerne

www.oekoladen.dk

Prøv vores gammeldags pålægschokolade

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 2

GRØNNE FAMILIERLandssammenslutningen af Grønne

Familier er en grøn forbrugerbevægelse

med lokale kredse og aktiviteter i hele

landet. Grønne Familier informerer om

produkter og ideer, der kan gøre hverda-

gen grønnere. Grønne Familier inspirerer

hinanden og andre til at gøre hverdagen

mere miljørigtig. Grønne Familier stiller

forbrugerkrav til politikerne om en bedre

miljølovgivning. Grønne Familier er

repræsenteret med to pladser i Forbruger-

rådet og er med i Dansk Folke-

oplysnings Samråd. Grønne Familier stil-

ler krav til producenter og forretninger om

mere miljøvenlige produkter og embal-

lager. Grønne Familier deltager lokalt og

på landsplan i Agenda 21 - en dagsor-

den for det 21. århundrede.

GRØNNE FAMILIERØkologihuset, Blegdamsvej 4 B

2200 København N

Telefon og fax: 33 15 33 45

web: gronnefamilier.dk

mail: gronne.familier@mail.dk

LANDSFORMANDLars Clark, Rypehusene 38

2620 Albertslund

Tlf: 43 62 06 82 · clark@tdcadsl.dk

GRØN HVERDAGUdgives af Landssammenslutningen af

Grønne Familier.

Redaktør: Jørgen Martinus • Produktion:

adrem.dk • Annoncer: Fritze Lundstrøm,

telefon 75 50 86 00. • Oplag: 8.500 stk.

• Tryk KLS Grafisk Hus • ISSN nr. 0909-

0150. • Abonnement: 180 kroner for

fire numre - medlemmer gratis.

• Redaktionen afsluttet: 03.06.2005.

• Kommentarer og artikler udtrykker ikke

nødvendigvis Grønne Familiers holdninger.

• Næste nummer udkommer primo sept

2005. • Redaktionel deadline: 01.08.

2005. • Forsidefoto: Lars A. Clark

Forår for miljøet?I dette nummer af Grøn Hverdag, har vi udvalgt

nogle lidt mere tekniske emner på miljøpaletten,

end vi plejer. Dette stik mod tendensen i de fles-

te andre medier. En nylig offentliggjort rapport fra

RUC fortæller, at det er de ”uproblematiske” mil-

jøemner, der topper miljøjournalistikken. Vi har

valgt at omtale GM-planter, EMAS-certificering,

grønne computere, delebiler, og vi bringer en

artikel om økosofi, økologisk filosofi.

Artiklen om genetisk modificerede planter sæt-

ter fokus på den nye lovgivning, der regulerer

dyrkning af GM-planter og transport af GM-

afgrøder. Grønne Familier opfordrer regeringen

til at stå ved forsigtighedsprincippet. Følges for-

sigtighedsprincippet, betyder det, at dyrkning af

GM-planter skulle forbydes, indtil de bioteknolo-

giske firmaer kan dokumentere, at der ingen fare

er for at de ændrede gener spredes til planter i

den omgivende natur.

Delebiler er ved at vinde indpas hos mange tra-

fikbrugere. HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) er

med til at markedsføre delebils-ideen gennem

foldere i busserne i HT-området (København, Fre-

deriksberg, Københavns, Frederiksborg og

Roskilde amter).

Delebilsordningen går ud på at flere personer

ejer / har brugsret til en eller flere biler i fælles-

skab.

De mange biler på gaden, forbruget af benzin /

diesel, og de deraf følgende lokale og globale for-

ureningsproblemer er alle parametre, der påpe-

ger nødvendigheden af alternative trafikløsning-

er. På privatbilismens område gælder det; elbiler,

brint-/hybridbiler, trykluftbiler og lignende tekno-

logier. Eller som delvis kollektiv løsning biler, der

kan sammenkobles til et vogntog og køre lange

stræk med høj hastighed på skinner (det danske

RUF-koncept).

Desværre er incitamentet for bilproducenterne

ikke stort nok til, at der forskes tilstrækkeligt på

området. I Danmark er det høje afgiftsniveau på

især miljørigtige biler, med til at stoppe interes-

sen for de alternative biler.

Grønne Familier vil foreslå regeringen, at den ind-

fører et system med reducerede afgifter for biler,

der kører langt på en liter brændstof. En reduk-

tion af afgiften kunne bestå i, at afgiften blev sæn-

ket med f.eks. 2 % for hver kilometer en bil kør-

te pr. liter brændstof over 15 km/liter, således

at en bil der kørte 30 km/liter slap med 30 %

lavere afgift.

Grøn Hverdag er Grønne Familiers medlemsblad.

Det udkommer fire gange pr. år og sendes til alle

medlemmer af Grønne Familier. Et medlemskab

af Grønne Familier koster kun kr. 220,- pr. år.

Bliv medlem af Grønne Familier, Danmarks stør-

ste grønne forbrugerforening, og støt udbre-

delsen af information om miljø og økologi.

Et medlemskab af Grønne Familier giver også

direkte indflydelse på forbrugerbeskyttelsen, idet

vi har to pladser i Forbrugerrådet.

Lars Alexander Clark

Landsformand

Jørgen Martinus

Landssekretær

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 53

2005#2 JUNI

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 3

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 54

Naturvenligt, miljømærketNaturvenligt, miljømærket

PAPIRFYLDPAPIRFYLDtil forpakningtil forpakning

Papirchipsene holder varen på rette plads i emballagenPapirchipsene holder varen på rette plads i emballagen

v/ Mats Wigell · Genvej 4 · Vester TerpDK-6240 Løgumkolster · Tel. +45 74 74 33 84

email: eco-pack.v.terp@get2net.dk

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Økologiske dagligvarerKød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin

• Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

TERRADENTDEN MILJØRIGT IGE TANDBØRSTE

Gem skaftet - skift kun hoved.

Spar penge og plastaffald!

www.NetTandplejen.dk

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldsla-nolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkedetæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt

undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

M / L A N O L I NU B E H A N D L E T

N A T U R L I G B E K L Æ D N I N G

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

REN ULD

Få bugt med lugt og fugt i sommerhuset

Solar Venti - virker bare bedre

Aidt Miljø A/SKongensbrovej8881 ThorsøTlf: 8696 6700aidt@aidt.dk www.aidt.dk

SV3 til ca. 25 m2 hus fra 2.800 kr.

SV7 til ca. 40 m2 hus fra 3.800 kr.

SV14 til ca. 70 m2 hus fra 6.400 kr.

SV7 og SV14 fås med sort/hvid farve mod ettillæg. Priser excl. forsendelse.

Man kender det alt for godt.Huset bliver klamt og fug-tigt at af stå vinteren over.Nu man kan få tør, frisk oglun luft blæst ind - uden enkrone i driftsomkostninger -år efter år. Og virkningen erfantastisk. Den klamme lugtforsvinder, og det dufter friskog dejligt - vel at mærke afnaturens egen medicin

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut

Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C.Tlf. 35 39 45 40 • faelleskassen@faelleskassen.dk

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 4

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 55

» Dyrkningen af genetisk modificere-

de planter (GMP) øges verden over. Det

sker, selv om der som en helhedsmæssig

betragtning ingen fordele er ved disse

afgrøder.

LARS A. CLARK OG

JØRGEN MARTINUS • SIDE 6

» Hvad er EMAS? Efterhånden er

der flere og flere virksomheder, der skil-

ter med, at de er miljøcertificerede, udar-

bejder ”Grønne Regnskaber” eller indfø-

rer miljøledelse og miljøstyring.

LARS A. CLARK• SIDE 10

» Der er seksten delebilsordninger i

Danmark. Foreningen Københavns Dele-

biler er en af dem. På kun et år har de fået

170 medlemmer, og råder over 23 miljø-

venlige biler spredt i forskellige bydele –

og flere er på vej

LARS A. CLARK• SIDE 12

» Er et loppemarked økologisk?

Skafferiet er en sommerbutik, eller lidt af

en blandet landhandel, som nogle af kun-

derne ynder at sige. Butikken ligger på

Geddersbrogård i Nordsjælland mellem

Helsinge og Tisvildeleje. Op ad en lang,

hullet grusvej, med åbne økologiske mar-

ker omkring sig.

RIE WINKLER • SIDE 14

» Teknologi med omtanke

Den miljøvenlige indsats betyder, at

pc'ere fra Fujitsu Siemens Computers

allerede i 2001 blev godkendt til at bære

både Svanemærket og Energipilmærket.

CHRISTINA SØRENSEN • SIDE 16

» Nye spørgsmål til mennesket -

det affaldssorterende dyr eller Hvad kan

filosofi gøre for økologien? Det er for så

vidt enkelt nok: Filosofi kan først og frem-

mest få økologien til at tænke videre;

tænke dybt og stort, og gerne tænke det

hele: Altings krystalklare og svimlende

sammenhænge.

ØKOSOFFER • SIDE 18

» I Nordvestsjælland, på en mark,

har byggeforeningen Fri og Fro slået sig

ned. Her skal 16 familier og enlige gøre

deres drømme om at bygge og bo til vir-

kelighed. HELLE V. PETERSEN • SIDE 20

» Brinkholm klarer ærterne...

For første gang i den økologiske gård

Brinkholms historie er det lykkedes at få

nogenlunde balance i økonomien.

Det afsluttede, men endnu ikke revidere-

de regnskab for 2004 viser et lille under-

skud på 36.000 kr. Mens der for første

kvartal 2005 er et mindre overskud.

LISBETH TOUGAARD • SIDE 21

Læs blandt andet om:

Barn eller voksen, lys eller mørk - der er noget for enhver i Dr.Hauschka

Solplejeserie: Creme, spray eller stift med

speciel beskyttelse - fra faktor 8 til 30.

100% mineralsk solbeskyttelse

Naturlig Solpleje- til hele familien

www.drhauschka.dk

Fra naturen til mennesket

I N D H O L D

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 5

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 56

GMO omfatter planter, dyr ogmikroorganismer, hvisarveanlæg er blevet ændret vedgenteknologi. Når det drejer sigom planter, anvender man ofteforkortelsen GMP.

Dyrkningen af genetiskmodificerede planter (GMP)øges verden over. Det sker,selv om der som en helheds-mæssig betragtning ingenfordele er ved disse afgrøder.Faktisk har en amerikanskundersøgelse vist, at udbyttet erop til 6 % mindre på GM-marker. Og der er talrige andreulemper forbundet med GM-afgrøderne. Alligevel har manfra politisk side indført reglerfor sameksistens – det vil sigeregler for, hvordan GM-afgrøder skal eksistere side omside med ikke-GM-afgrøder.

SSaammeekkssiisstteennss ppåå mmaarrkkeerrnnee??

Sameksistens af de to plante-typer er i praksis umulig for defleste afgrøders vedkommende,idet de oprindelige afgrøder pålængere sigt vil blive ”forurenet”af de nye, genmanipuleredesorter. De regler, der er sat op,er et politisk makværk, der ikkepå tilstrækkelig vis sikrer ikke-GM-afgrøder. Reglerne åbnerfor at landmænd kan gå i gangmed dyrkning af GM-afgrøder

Genmodificerede Organismer(GMO) og Sameksistens

trods at gensplejsnings-metoderne er usikre. Forskernetaler om gensplejsningensevent-karakter. Det kan ikkestyres hvor i plantensarvemasse det indsplejsedefremmede DNA sætter sig fast.Det fremmede DNA lejrer sig iområder af plantens DNA, dertidligere blev benævnt somjunk-DNA, da man mente, atdet ikke havde nogen funktion.

I dag har forskningen vist atdette junk-DNA i højeste gradhar betydning for planten ogsamtidig har forskere vist, at detfremmede DNA, der indsplejsesi planten, er ustabilt, udtaler denbritiske molekylærbiolog Dr.Mae-Wan Ho, der er leder afInstitute of Science in Society iLondon.

Tager man udgangspunkt iden danske og internationale

miljølovgivning, så står der, atman skal bruge forsigtigheds-princippet. – Med de nye tilla-delser i Danmark og EU til at dyr-ke GM-afgrøder kan man ikkelige frem sige, at forsigtigheds-princippet er blevet benyttet.Reglerne er alt for utilstrækkeli-ge til at hindre en spredning afGM-afgrøderne og det vil væreumuligt at kontrollere, om regler-ne bliver overholdt.

HHvvoorrffoorr ffåårr vvii GGMM--aaffggrrøøddeerrppåå mmaarrkkeerrnnee??

Politikerne er åbenbart underpres af de store multinationalefirmaer - herunder Monsanto,der står for 90 % af de GM-afgrøder, der dyrkes.

For at dyrke GM-afgrøderskal landmanden betale licens tilbiotekfirmaet, f.eks. Monsanto.Et skøn angiver, at biotekindu-strien vil nå en omsætning på150 milliarder kr. i løbet af detteårti. Det areal hvor der i dagavles GM-afgrøder svarer til etareal som hele Spanien. USA ogArgentina står for henved 90 %af al GM-dyrkning.

Brug af GM-afgrøder reduce-rer ikke mængden af gift. Markermed GM-afgrøder udviklet afMonsanto sprøjtes med Round-up, et ukrudtsmiddel der ogsåsælges af Monsanto. Det aktivestof i Roundup, Glyphosat, er

A F L A R S A . C L A R K & J Ø R G E N M A R T I N U SB E G G E B I O L O G E R O G H H V. L A N D S F O R M A N D O G L A N D S S E K R E TÆ R F OTO S : L A R S A . C L A R K

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 6

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 57

mistænkt for at være kræftfrem-kaldende.

NNaattuurreenn oogg GGMM--aaffggrrøøddeerr

Det britiske Royal Society harudført en analyse af GM-markersprøjtet med Roundupsammenlignet med marker medkonventionelt dyrkede afgrøderog her viste resultatet at, dervar betydelig flere insekter,sangfugle og mikroorganismer ien konventionelt dyrket markend i en gold GM-mark.

Forsøget omfattede tre for-skellige GM-afgrøder roer, majssamt raps – de tre GM-afgrøderblev hver dyrket på 200 marker,til sammenligning målte man 3 x200 konventionelle marker medde nævnte afgrøder, dvs. 1200marker i alt, forsøget løb over tre år.

Resultatet var entydigt for deto af de tre marker. Der var sig-nifikant flere svampe, insekterog fugle på de konventioneltdyrkede marken end på GM-markerne – kun for en afgrødevar der intet entydigt resultat.Det skyldtes, at disse markerblev sprøjtet med et meget kraf-tigt sprøjtemiddel, der i øvrigtstår til at blive forbudt i EU.

Ud fra disse velunderbygge-de forskningsresultater, kan detfastslås at, GM-marker der sprøj-tes med Roundup er langt ska-

deligere for den omliggendenatur end de konventionellemarker. NB: Set i et videre per-spektiv skader konventioneltdyrkede marker naturen mereend økologisk dyrkede marker.

Da udbyttet på GM-markerikke er større end på konventio-nelle marker på sigt og da land-mændene skal købe ny såsædhos biotekfirmaet hvert år samtsprøjtemiddel, så er bioteksel-skaberne (herunder Monsanto)de eneste vindere, hvorimodlandmænd, forbrugere og natu-ren er de store tabere. Hele klo-den bliver ét stort forsøgslabora-torium

Alt i alt turde man nok mene,at det havde været på sin pladsmed forsigtighedsprincippet inmente, at vente med at give tilla-delse til at dyrke GM-afgrøder.

UUddddrraagg aaff BBeekkeennddttggøørreellssee oommddyyrrkknniinngg mm..vv.. aaff ggeenneettiisskkmmooddiiffiicceerreeddee aaffggrrøøddeerr::

DDyyrrkknniinnggssbbeettiinnggeellsseerr

§ 9. Den, der dyrker genetiskmodificerede afgrøder, skaloverholde de i bilag 2 (se fakta-boks) for den pågældende afgrø-de anførte betingelser.

§ 10. De i bilag 2 fastsattekrav til afstanden til anden jord-brugers mark dyrket med en

afgrøde af samme art eller af enslægt, der kan indkrydses, kanfraviges, hvis der foreligger enskriftlig aftale med den eller deberørte. Det skal af aftalen frem-gå, at der er givet samtykke til, atder kan dyrkes en genetisk mod-ificeret afgrøde inden for en kor-tere afstand.

Kommentar: Det betyder, atdet er muligt at fravige de krav,der er sat i bestemmelserne omdyrkning af GM-afgrøder.

Stk. 2. Aftaler om fravigelseaf afstandskravet skal være ind-gået inden såning af den gene-tisk modificerede afgrøde. Afta-len skal være dateret og under-skrevet af parterne. Dokumenta-tion skal opbevares på bedrifteni mindst 5 år.

§ 11. Dyrkere af genetiskmodificerede afgrøder skal sikresig, at maskinstationer, trans-portvirksomheder eller andre,der på dyrkerens vegne håndte-rer eller transporterer genetiskmodificerede afgrøder, har bevisfor gennemført uddannelse heri,jf. § 2. Kommentar: Kursusbevi-set er i sig selv ingen garanti forat reglerne overholdes, men kunen begrænset sikkerhed for, atdem, der arbejder med GM-afgrøder, er klar over, hvad dehar med at gøre.

EErrhhvveerrvveellssee aaff eejjeennddoomm mm..vv..

§ 12. Den, der erhververeller på anden måde overtagerretten til at anvende et areal,hvorpå der har været dyrketgenetisk modificerede afgrøder,overtager forpligtelsen til atbekæmpe spildplanter og pligtentil at overholde de for denpågældende afgrøde fastsattedyrkningsintervaller, jf. bilag 2,litra B og C.

RReennggøørriinngg

§ 13. Enhver, der erhvervs-mæssigt dyrker, håndterer ellertransporterer genetisk modifice-rede afgrøder, jf. § 1 i lov omdyrkning m.v. af genetisk modifi-cerede afgrøder, skal sikre, atkøretøjer, maskiner og materielm.v., der anvendes til såning,høst eller transport og lignendeaf genetisk modificerede afgrø-der, er rengjort, så der ikke kanske spredning til konventionelleeller økologiske afgrøder.

Kommentar: Alle der skaldyrke eller behandle GM-afgrø-der skal have bestået et kursus,men kurset i sig selv sikrer ikke,at bestemmelserne overholdes.I en undersøgelse foretaget påRUC, blev nogle landmændspurgt om de ville overholde dis-se regler vedrørende afvaskningetc. Landmændene mente alle,

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 7

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 588

at det var en besværlig procedure,og at det i øvrigt ville være megetsvært, at kontrollere om regler-ne blev overholdt. De mentedesuden, at det var en økono-misk bekostelig procedure

Stk. 2. Lagre, der har væretanvendt til opbevaring af gene-tisk modificerede afgrøder, skalrengøres inden anvendelse tilopbevaring af konventionelleeller økologiske afgrøder.

Kommentar: Det er megettvivlsomt om rengøring af lagrebliver gjort så grundigt, at derikke vil ligge rester af GM-mate-riale.

§ 16. Dyrkere af genetiskmodificerede afgrøder har end-videre pligt til at informeremaskinstationer, transportvirk-somheder eller andre, der pådyrkerens vegne håndterer ellertransporterer genetisk modifice-rede afgrøder herom, indentransporten eller håndteringenfinder sted.

Stk. 2. Ejere eller brugere afkøretøjer, maskiner og materielm.v., der har været eller skalanvendes til såning, høst ellertransport og lignende af genetiskmodificerede afgrøder, skalinformere herom inden anven-delse i forbindelse med konven-tionelle eller økologiske afgrø-der. En tilsvarende informations-forpligtelse gælder ved anven-delse af lagre, der tilhører andre.

Kommentar: Generelt set, erder endog meget stor risiko forat GM-frø, vil falde af vogneunder transport og dermedspredes i naturen hvor de kankontaminere både den vilde

natur og GMO-frie marker –tænk bare på hvordan bjørnekloer blevet spredt ud over landet.

§ 17. Ved salg, bortforpagt-ning, udlejning eller anden formfor overdragelse af arealer, hvor-på der har været dyrket genetiskmodificerede afgrøder, skaloverdrageren skriftligt meddele-erhververen herom. Ved salg,udlejning eller anden form foroverdragelse af maskiner, lagre,m.v. skal erhververen, lejer ellerlignende ligeledes informeresherom.

KKoonnttrrooll

§ 21. Plantedirektoratet ogfødevareregionerne fører kon-trol med, at bestemmelserne ibekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Personer og virksom-heder, der er omfattet afbekendtgørelsen, skal efteranmodning fra Plantedirektora-tet og fødevareregionerne givealle oplysninger, herunder omøkonomiske og regnskabsmæs-

sige forhold, som har betydningfor kontrollen samt vederlagsfrityde direktoratet og fødevarere-gionerne den fornødne bistandved kontrol, prøvetagning, kopi-ering og udlevering af skriftligtmateriale og udskrifter af oplys-ninger, som opbevares i elektro-nisk form.

Stk. 3. Plantedirektoratet ogfødevareregionerne kan veder-lagsfrit udtage prøver med hen-blik på kontrol for forekomst afgenetisk modificeret materiale.

Kommentar: Efter de massivenedskæringer på bl.a. Plantedi-rektoratet, er det mere end tvivl-somt om der kan føres en effek-tiv kontrol!

FFAAKKTTAABBOOKKSS

Betingelser for dyrkning, krav tilhåndtering af spildplanter, frø oghøstede afgrøder sam krav tilinformation om dyrkning afgenetisk modificerede afgrøder

MMaajjss

Dyrkningsafstande: Mindsteafstand fra mark med genetiskmodificeret majs til nabomarkmed konventionelt ellerøkologisk dyrket majs: 200meter. Afstanden mellemmarker måles fra markkant tilmarkkant.Kommentar: Problemet her er,at mange forsøg har vist atfrø/pollen kan kontamineremarker der er mere end 6 kmvæk. Status i dag er, at selvmange af de oprindelige majs-arter i Mexico er kontamineretmed gener fra GM-majs.Transport af høstet majs:Rengøring af transportmidlerefter transport af genetiskmodificeret majs.

Kommentar: Under transportvil frø (korn) kunne drysse afvognene og dermed starte nyebestande af GM-majs, bestandeder ikke er kontrol over.

KKaarrttooffffeell

Dyrkningsafstande: Mindsteafstand fra mark med genetiskmodificeret kartoffel til nabomarkmed konventionelt ellerøkologisk dyrket kartoffel.

FFrreemmaavvll PPrroodduukkttiioonn:

Afstand til

nabo-mark

med frøavl

20 meter 20 meter

Antal år før

der kan dyr-

kes konven-

tionelt eller

økologisk

4 år 3 år

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 8

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 599

Kilder og mere information

Bekendtgørelse om dyrkningm.v. af genetisk modificeredeafgrøder Bekendtgørelse nr.220 af 31. marts 2005

Pengeinteresser bag den storeGMO-kampagneGrøn Hverdag (2004) nr. 1De fattige brugt som løftestangGrøn Hverdag (2004) nr. 2

Vector integration: Location,location, locationGene Therapy (2005)Vol 12 No 1- sewww.nature.com/gt/index.html

Genetic Pollution in Mexico’sCenter of Maize DiversityBackgrounder (2002) Vol 8 No 2 - se www.foodfirst.org

www.gmofritvalg.dkwww.i-sis.org.ukwww.royalsoc.ac.uk

BBeeddeerrooee

Dyrkningsafstande: Mindsteafstand fra mark med genetiskmodificeret bederoe til nabo-mark med konventionelt ellerøkologisk dyrket bederoe.

Kommentar: For de andreafgrøder gælder samme betæn-keligheder som for majs. Spred-ning af pollen og frø kan skeover afstande på mere end 6 kmpå en sæson. Det betyder, atGM-afgrøderne lidt efter lidt vilsprede deres gener til andreafgrøder, således at økologiskdyrkede afgrøder med tiden vilblive kontamineret. Maksimal-grænsen for indhold af genetiskmodificeret materiale i økologis-ke, vegetabilske fødevarer er idag 0,9 %.

FFAAKKTTAA

GGeennsspplleejjssnniinngg

Når man splejser fremmedegener ind i f.eks. planter, såved forskerne ikke præcisthvor genet splejses ind –indsplejsningen sker mereeller mindre tilfældigt og manafventer udfaldet afgensplejsningen (forsøgetsevent-karakter). Nårgensplejsningen resulterer i, atdet fremmede gen indsættes idet såkaldte junk-DNA, harman antaget, at det fremmedeDNA lå i et stort øde områdeaf ubenyttet DNA. Sådanforholder det sig ikke, fremgårdet af den nyeste forskning.

Det har nemlig vist sig atgodt halvdelen af genometaflæses, hvilket betyder at enstor del af junk-DNA’et aflæsesog at dette junk-DNA, når detaflæses, resulterer i dannelsenaf RNA, der ikke oversættes tilprotein. Dette RNA har vist sig

at være involveret i så vitaleprocesser som fosterudvikling,vækst og hæmning af vækstsamt modning af forskellige cel-letyper.

I dag kan man f.eks. hos dyrkonstatere at kun 1,5 % afvores arvemasse koder for pro-teiner, samt at forskellenmellem de proteinkodendegener hos en mus og et men-neske er meget lille, så lille at deproteinkodende gener ikke ale-ne kan forklare den kompleksi-tet og variation, der findes hosde forskellige arter. Der skalderfor en anden forklaring til.Nogle forskere mener, at årsa-gen til forskelle mellem arter ogindivider i en art formentlig skalfindes udenfor de proteinko-dende gener, i det junk DNA,der aflæses som den type RNA,der medvirker til at regulereaktivitetsniveauet af de protein-kodende gener.

Det er derfor yderst betæn-keligt, når forskerne med demetoder de råder over i dag,gensplejser fremmede generblindt ind i disse ofte vitale junk-DNA områder. Det er at spillehasard med naturen og men-neskets fødegrundlag.

Læs også Grønne FamiliersGMO-folder. Se den påwww.gronnefamilier.dk eller bestil den fraLandssekretariatet.

FFrrøøaavvll PPrroodduukkttiioonn:

Afstand til

nabo-mark

med frøavl

2.000

meter

50 meter

Afstand til

nabo-mark

med

produktion

50 meter 50 meter

Antal år før

der kan dyr-

kes konven-

tionelt eller

økologisk

8 år 3 år

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 9

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51100

Efterhånden er der flere ogflere virksomheder, der skiltermed, at de er miljøcertificerede,udarbejder ”GrønneRegnskaber” eller indførermiljøledelse og miljøstyring.

Alt dette skyldes, at der eren vis markedsføringsværdi i atskilte med miljøcertificeringereller oplyse om, at der findes etgrønt regnskab for virksom-heden. Endvidere er der ogsåfor de fleste virksomheder enøkonomisk gevinst i form afressourcebesparelser ved atindføre miljøstyring. Endeligskal virksomheder leve op til dei miljøbeskyttelseslovenfastlagte regler.

HHvvaadd ssiiggeerrmmiilljjøøbbeesskkyytttteellsseesslloovveenn??

I miljøbeskyttelseslovenfremføres fire hovedprincipper,som skal sikre, at der opnås en”ren produktion” på et”bæredygtigt grundlag”.- De fire principper er:

1. ”Forureneren betaler”princippet (PPP = Polluter PaysPrinciple): Dette er etinternationalt gældenderetsprincip.

2. ”Fra vugge til grav”princippet (livscyklusanalyser):Formålet med en livscyklus-analyse er at skaffe overblikover et produkts totalemiljøbelastning.

3. Forsigtigheds-princippet:Princippet skal sikre at man

ikke ibrugtager produkter, førman har sikret sig, at det ikke erskadeligt for miljøet.

4. ”Bedst egnet teknologi”-princippet (BAT = Best AvailableTechnology): Her sigter lovenpå, at virksomhederne somprincip skal bruge den mestmiljøvenlige teknologi.

MMiilljjøøssttyyrriinnggssssyysstteemmeerr,,IISSOO//EEMMAASS

For at kunne overholde dissemiljømæssige krav er detnødvendigt for virksomheden atindføre miljøstyring, samt atresultaterne opgøres i enmiljøredegørelse, et miljø-regnskab (Grønt regnskab).

Til dette formål er derudarbejdet flere metoder, derer beskrevet i de respektivemiljøstyringssystemer f.eks.

EMAS, der er EU’s frivilligemiljørevisionsordning.

ISO-14001 (InternationalStandardization Organisation) ogEMAS (Environmental Manage-ment and Audit Scheme) erefterhånden de mest brugtemiljøstyringssystemer, og desupplerer hinanden, sådan atEMAS egentlig bygger påprincipperne i ISO, blot erEMAS en tand skrappere ikravene.

Formålet med EMAS er atsikre, at virksomhedensmiljøkrav/aktiviteter liggerhøjere end de nationale krav,hvilket betyder at de virksom-heder, der er EMAS-certificerede,er med til at sætte dagsordenenfor fremtidens miljøkrav. Iformålet for EMAS ligger ogsåprincipperne om, at den

certificerede virksomhed skalstille krav til underleverandører- det vil sige atunderleverandørerne børarbejde mod en certificering -at virksomhedens miljøarbejdeskal vurderes af en uvildiginstans (Audit) - atvirksomhedens arbejde skaloffentliggøres f.eks. i et grøntregnskab og endelig atvirksomheden skal forpligte sigtil at arbejde mod bedremiljøforhold, hvilket betyder atstatus quo ikke er acceptabelt.

KKrraavv ssoomm vviirrkkssoommhheeddeenn sskkaallooppffyyllddee ffoorr aatt bblliivvee EEMMAASScceerrttiiffiicceerreett::

A. Virksomheden skal opstilleog indføre en miljøpolitik ivirksomheden. Miljøpolitikkenangiver virksomhedensoverordnede formål, principperog regler på miljøområdet.Miljøpolitikken skal løbendevurderes. Virksomhedensmiljøpolitik skal også angivehvilke miljøforbedrende målvirksomheden vil opnå, reduceremiljøpåvirkningerne på naturensamt reducere forbruget afressourcer.

B. Virksomheden skalforetage en førstemiljøgennemgang, som skalskaffe overblik og viden om demiljømæssige indsatsområder,der er behov for, således atmiljøindsatsen i virksomhedenbliver mere målrettet.

Gødning fra elefanterne i ZOO København køres ud til

en landmand, hvor det komposteres i 2 år og anvendes

som jordforbedring FOTO: MICHAEL PETERSEN

® A F L A R S A . C L A R K

Hvad er EMAS ?L A N D S F O R M A N D

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 10

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51111

ressourceforbrug,bortskaffelse af produktetsamt transport under heleforløbet.

Når en virksomhed harudarbejdet en LCA for etprodukt, kan virksomhedenvurdere, hvor den skal sætteind og lave de miljømæssigeforbedringer. – Her kunnevære tale om at anvendenye, mindre belastendematerialer, at udskifteunderleverandører eller blotat skærpe kravene tilunderleverandørerne.Fremstillingsprocessenkunne måske gøres mindreenergikrævende og/elleremissionen fra produktionenkunne reduceres,emballagen kunne mindskeseller ændres til mindremiljøbelastende emballagef.eks. af genbrugsmaterialer,transporten kunnereduceres eller gøresmindre ressourcekrævende,og endelig kunnevirksomheden overveje, ombortskaffelsen kunne gøresmindre ressourcekrævende,eller om enkelte dele af ellerhele produktet kunnegenanvendes.

Livscyklusanalyserne erderfor et af de vigtigstearbejdsredskaber forvirksomheder, som vilmiljøforbedre produktionen.

Zoologisk Have i Københavnhar, som den første zoo iverden, opnået miljø-certificering – både deneuropæiske EMAS II og deninternationale ISO 14001.

Zoologisk Haves miljøpolitikog Zoos miljøredegørelsebeskriver havens resultaterpå miljøområdet, og hvordanZoo arbejder formiljøforbedringer.

EErr

EEMMAASS eenn ggaarraannttii ffoorr eett rreennttmmiilljjøø??

Reglerne i EMAS er med til atguide virksomhederne mod enmere bæredygtig produktion.Det betyder, at devirksomheder, der i dag erEMAS certificerede, arbejdermed miljøet for at mindskemiljøpåvirkningerne på naturen– En EMAS certificeringbetyder ikke, at virksomhedenikke forurener eller belastermiljøet – men at virksomhedenarbejder for at mindskebelastningen af miljøet.

””VVuuggggee ttiill ggrraavv”” ––lliivvssccyykklluussaannaallyyssee,, LLCCAA

En af de metoder der bruges tilat finde et produkt totalemiljøbelastning, er den såkaldtelivscyklusanalyse (LCA).

Formålet med livscyklus-analysen er at skaffe et overblikover et produkts totale miljø-belastning fra produktionensstart med alle indgåendekomponenter, over heleproduktets liv til den endeligebortskaffelse/genbrug.Livscyklusanalysen kaldesderfor også for ”vugge til gravprincippet”. I en livscyklus-analyse skal man beregneforbruget af energi ogmaterialer (råvarer), - også pådelkomponenter fraunderleverandører, -vedligeholdelse og service

G. Miljøredegørelse skaludarbejdes, evt. et grøntregnskab. Miljøredegørelsensendes til miljøstyrelsen, et grøntregnskab sendes til erhvervs- ogselskabsstyrelsen.Miljøredegørelsen skal indeholdeoplysninger om emissioner(udledninger) fra virksomheden,ressource-forbrug, vurdering afde miljømæssige tiltag,virksomhedens aktiviteter påanlægsområdet samt nogle mereformelle krav.

H. Ekstern miljørevision(Audit). For at sikre at virksom-heden lever op til de i miljø-redegørelsen angivne mål,metoder, emissioner ogressourceforbrug, skalvirksomheden revideres af enekstern auditør. Auditøren skalvære certificeret og komme fraf.eks. Dansk StandardSystemcertificering. Denendelige certificering skalgodkende at virksomhedensmiljøpolitik, miljøprogram,miljøstyringssystem, miljørevision(intern) og miljøredegørelselever op til de krav der stilles tilen EMAS certificering. Selverevisionen, der normalt vilstrække sig over et par dage, vilforegå ved, at der tages stik-prøver, at der af auditørernehentes supplerende materialer,at miljøhåndbøger gennemgås,at beredskab undersøges og atmyndig-hedernes kravoverholdes.

Miljøgennemgangen skal f.eks.omfatte klarlægning ogvurdering af virksomhedensmiljøpåvirkninger –ressourceforbrug ivirksomheden – energiforbruget– affaldshåndtering –produktionsudvikling mod bedreteknologi – offentliggørelse afvirksomhedens miljøtilstand –fornøden uddannelse afmedarbejdere – samt beredskabved evt. uheld. Alle disse tingmed det formål at forbedre deteksisterende niveau ivirksomheden.

C. Indførelse af etmiljøprogram. Miljøprogrammeter et resultat af miljøgennem-gangen. I miljøprogrammetopstilles virksomhedenskonkrete mål på baggrund afden første miljøgennemgang.Miljøprogrammet skal beskriveansvarsfordeling for opnåelse afmiljøforbedringerne – beskrivehvordan målene opnås –procedurer i virksomheden oglignende beskrivelser.

D. Miljøstyringssystem:Virksomheden skal beslutte sigfor hvilket miljøstyringssystemden vil bruge samt skaffe defornødne registreringer etc.

E. Miljøledelse ogmiljørevision. Virksomheden skaludarbejde et miljøledelses-system og skal foretage enintern revision af virksom-hedens miljøarbejde. Revisionenskal omfatte mål, miljøpolitik,organisation, teknik,medarbejderinddragelse samtgennemgang af diverse skriftligematerialer, journaler.

F. Miljømål: Miljømålene skalbeskrives kvalitativt. Målene skalvære målbare, skal kunnebehandles statistisk og skal allevære med til at forbedre miljøet.Processen er en iterativ proces,dvs. når målene er nået, skal nyemål sættes. Der kan udarbejdeslivscyklus-analyser for at belysede enkelte produktersmiljøbelastning.

Sælerne i Zoo Kbh. svømmer i genbrugsvand. Hosbåde sæler og søløver renses vandet så op til 90% afvandet genbruges FOTO: MICHAEL PETERSEN

GH2-2005 08/06/05 10:21 Side 11

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51122

Der er seksten delebilsordning-er i Danmark. ForeningenKøbenhavns Delebiler er en afdem. På kun et år har den fået170 medlemmer, og råder over23 miljøvenlige biler spredt iforskellige bydele – og flere erpå vej.

DDeelleebbiilliisstt ii eett åårr

Det er mandag eftermiddag ogBolette Graae (28) sidder i sinlejlighed på Nørrebro med sinseks måneder gamle baby påarmen. Hun fortæller om, hvilkeovervejelser familien gjorde sig,inden de valgte delebilismen.

”Sidste forår læste min mandKim i lokalavisen om opstartenaf delebiler på Nørrebro. Vi varsolgt med det samme. Medbarn nummer to på vej ville vifå behov for en bil engang imellem. I løbet af en måned varvi blevet medlemmer, og vi harikke fortrudt et sekund!”

FFoorrbbrruugg oogg øøkkoonnoommii

Cirka en gang om ugen bruger

familien Graae den grå station-car Toyota Corolla med de storegrønne bogstaver ”KøbenhavnsDelebiler” hen over køleren.Bilens faste parkeringsplads ognøgleskabet er lige rundt omhjørnet fra familiens hjem.

Bolette og Kim (31) tænkerbevidst over deres forbrug. Detager mest bilen til ture ud afbyen, fx til besøg hos børnenesbedsteforældre i Nordsjælland.Det koster dem omkring 160kroner for at tage på familie-besøg i Rungsted. De har ogsåhaft en bil i to uger på en ferie-tur til Bornholm.

”Det er ikke altid billigere endmed busser og tog, men vi sparer tid og det er mindrebesværligt, hvis børnene falder isøvn, når vi er ude.”

HHvvaadd eerr ddeelleebbiilleerr??

Medlemmerne deler udgifternetil fælles biler. Man betalertypisk et indmeldelsesgebyr på2-4.000 kroner, samt etmånedligt kontingent. Herefter

Miljøbevidste bilisterFærre biler, men flere glade bilister. Godt for miljøet og økonomien. Det er ikke utopi – det er delebiler

® A F L I S B E T H N K O O L A

Københavns Delebiler

FOTO: MADS ESKESEN

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 12

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51133

MMeerree iinnffoorrmmaattiioonn

Københavns Delebiler givergerne råd og vejledning til atstarte en delebilsordning i ditlokalområde. Liselotte Ley anfører:

”Vi samarbejder med de andredelebilsforeninger om at findefælles retningslinjer og pris-niveau. Med tiden skulle detgerne blive sådan, at medlem-mer i København også kan låneen bil i fx Århus.”

Danske Delebiler er en paraply-organisation for både de kom-mercielle delebiler og non-pro-fitforeningerne. Du kan findenærmere information og links til delebiler nær dig via:

wwwwww..ddaannsskkeeddeelleebbiilleerr..ddkk

Nogle dage har kæresten og jegkun brug for en lille Lupo, menskassevognen var nødvendig damin søn flyttede hjemmefra.Alle medlemmer har adgang tilde forskellige delebiler, men defleste benytter den bil, der hol-der tættest på deres hjem.”

Nemt, billigt og miljøvenligtBolette og Kim Graae synes, atdet fungerer nemt og upåklage-ligt med booking-systemet ogdelebilerne.

”Vi kan virkelig anbefale andreat melde sig ind. Det kan bådebetale sig økonomisk og miljø-mæssigt. Det er et godt alterna-tivt til at købe sin egen bil, hvisman ikke har et dagligt behov.”

”Vi skaffer en ny bil, når vi fårfem-syv nye medlemmer i etområde. Vi leaser biler i denbedste energiklasse, og deudskiftes efter maksimalt tre år.Da delebilerne typisk bliverbrugt til længere ture, har vivalgt dieselbiler. De har et mindreCO2-udslip end benzindrevnemotorer.”

FFrraa bbiilleejjeerr ttiill ddeelleebbiilliisstt

Liselotte Ley var oprindelig eninkarneret privatbilist, men harnu helt overgivet sig til delebi-ler. Hun kender flere, som harskrottet deres gamle, forure-nende bil og meldt sig ind.

”Det er fedt med fleksibiliteten.

betaler man for sit faktiske for-brug ud fra en kombination afde kørte kilometer og den tid,man lægger beslag på køretøjet.Brændstof, forsikring, vægtafgiftog vask mv. er alt sammeninkluderet i prisen. Derfor erkilometerprisen mellem to ogtre kroner – lidt højere end hosprivatbilister.

HHvvoorrffoorr ddeelleebbiilleerr??

Fordelene er mange – både forden enkelte familie og for miljø-et. Umiddelbart har en dele-bilist med et begrænset kørsels-forbrug færre samlede udgifter iforhold til en bilejer. Miljøetvinder også: Tidligere bilejerekører mindre, ældre biler bliverskrottet og der benyttes nyemiljøvenlige biler, der givermindre luftforurening.

Liselotte Ley er ansat som pro-jektleder i Københavns Dele-biler. Hun forklarer valget afbiler:

KKøøbbeennhhaavvnnss mmiilljjøøbboorrggmmeesstteerr WWiinnnniiee BBeerrnnddttssoonn eerr mmeeddlleemm ii KKøøbbeennhhaavvnnss DDeelleebbiilleerr

FOTO: MADS ESKESEN

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 13

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51144

Skafferiet er en sommerbutik,eller lidt af en blandet landhan-del, som nogle af kunderneynder at sige. Butikken ligger påGeddersbrogård i Nordsjællandmellem Helsinge og Tisvildeleje.Op ad en lang, hullet grusvej,med åbne økologiske markeromkring sig. Jorden hører tilnabogården, men i havenomkring Geddersbrogård ergræsplænen gradvist veget forgrøntsagsbede og rækker affrugtbuske og -træer.Grøntsagerne sælges i butik-ken, som de er, eller syltes. Isæsonen fås friske hindbær,stikkelsbær solbær mm. og enstor del af frugten ender i hjem-melavede marmelader, geléerog saft. Læg hertil egne stearin-lys støbt af vegetabilsk stearinog bivoks, og god økologiskchokolade og champagne.

Indtil nu lyder Skafferiet måskesom en klassisk økologisk gård-butik, hvor man kan nyde godt

af gårdens vækster og indeha-vernes kreative sjæle, tilsatandres gode økologiske pro-dukter. Men på hylderne iSkafferiet finder man ogsåpatentflasker, tallerkener, tepot-ter, skolæste, rammer ogmeget, meget mere. Og fleregange i løbet af sommerenafholdes et større loppemarkedude i loen.

Det sidste skud på stammen erdesuden en web-butik,www.lopperiet.dk . Her sælgesogså alskens effekter, ja altmuligt faktisk. Nogle ting bliversendt med posten, men mankan også hente tingene her ibutikken i åbningstiden. Jegprøver at holde priserne lave,da det jo er meningen, at tinge-ne skal herfra igen.

For mig er det at redde en tingpå kanten af (eller i) containe-ren og så lige give den en tur tili karusellen en naturlig forlæng-

else af en økologisk tankegang.Det var derfor oplagt for mig, atSkafferiet også skulle handlemed brugte ting.

Kunder, som har været her etpar gange, fanger hurtigt åndenog kommer næste gang medbrugte (men rene) syltetøjsglasog konservesdåser, lysestum-per og det, der blev samletsammen, da der blev ryddet opi sommerhuset. Alt modtages –så godt som. Kan det ikke bru-ges, som det er, kan det sikkertgenbruges i en anden form.

I vores egen husholdning er derogså gang i genbruget. Dentømte wc-rulle skal til pap.Sardindåsen bliver vasket op ogkommer i metalcontainerensammen med fx aluminiumshol-derne fra fyrfadslys.Lysestumper bliver til fakler igamle konservesdåser. Brugbrugt papir i printeren.

Er et loppemarked økologisk ?® A F R I E W I N K L E R

Genbrug har længe været endel af mit liv. Da jeg var yngre,var jeg i egenskab af spejderle-der en tur på lossepladsen medmine spejderunger. Der stod enstor container, som man barekunne hælde hvad som helst i.Inde bag et hegn kørte enkæmpe gravko rundt og fordel-te skidtet på et stort opkørtstykke jord. Det var meget tan-kevækkende. Selv på langafstand kunne man se, atmange af de kasserede ting varbrugbare endnu. Sikken ensammenblanding. Det varnoget, der skar i mit sorte-ringselskende hjerte. Og så vis-heden om, at det hele blev gra-vet ned og efter kort tid ikkeville kunne bruges til noget somhelst.

I starten af 80érne bragte mineventyrlyst mig til et økologiskbyprojekt, Arcosanti, i Arizona iUSA, hvor jeg også kastede migud i affaldssortering. En fordel

K L U N S E R O G K R E J L E R S K A F F E R I E T. D K

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 14

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51155

alligevel nyt, og det hele kunneundværes. Vi fik pakket 31 kas-ser på en søndag.

Det handler om værdi. At entings værdi er meget forskelligfra menneske til menneske. Ogat en ting kan undgå at ende pålossepladsen, hvis vi kan sætteos i andre menneskers sted.

Skafferiets adresse er Møngevej39, 3210 Vejby. Åbningstider: juni, juli og august,torsdag – søndag, 12 – 17. Hele året torsdag 19 - 21.Desuden et par julemarkeder idecember. Tlf: 4870 6806.

wwwwww..sskkaaffffeerriieett..ddkk

har klippet i smalle strimler ogsat sammen. Hvert år op til jultager vi den frem og ser hvormeget længere, vi kan få den.For Clara er der ikke densamme forskel på affald ogikke-affald. Det er ligetil forhende at se værdien i f.eks. etstykke karamelpapir.

Sarah, en teenagepige jeg ken-der, syr tasker til butikken. Heltsærlige tasker. De er lavet afkaffeposer og chokoladepapir.Og så er de smarte, slidstærkeog dufter dejligt!

Genbrug kan selvfølgelig ogsåkomme andre til gode. I martsstiftede jeg bekendtskab meden forening, der samler ind tilaids-syge rumænske børn på 8til 18 år. Man skulle pakke skri-vesager, papir, legeting, spilm.m. i skotøjsæsker til hvertenkelt barn. Hvert år ved påske-tid bliver æskerne delt ud påhospitaler og børnehjem og eren trøst til de børn, som ingenvil bekoste medicin på. Minsøster og jeg kastede os i sidsteøjeblik ud i det og fik den nær-meste familie og venner ognaboer til at gå deres gemmerigennem for ting, der kunnebruges. Den lokale genbrugs-butik gav også villigt et par kas-ser med spil og kassettebånd.Alt var brugt, men det meste

ved containerjagt i Danmark er,at man ikke behøver at bekym-re sig om skorpioner, fugleed-derkopper og kæmpetusindben!

Det er skønt for mig at se, hvorgenbrugstanken har bredt sigog ligefrem er blevet trendy.Ikke alene er der loppemarke-der over det ganske land, mender opstår hele tiden nye for-mer for genbrug. I efteråretholdt jeg sammen med enveninde for første gang et tøse-tøjbyttearrangement. 40kvinder i alle aldre kom til kaffeog kage, og med sig havde deposer eller sække af tøj, de villeaf med. Noget blev lagt i enstor bunke, hvor hver del blevbetalt med 10 kroner til RedKvindeliv-kampagnen. Men mankunne også hænge sit tøj påbøjler, sætte pris og navn på oghåbe på, at nogen ville købedet. Og der var et leben og enhandlen. Og bare arme og ben.De fleste fik ”nyt” tøj medhjem. Alle havde fået ryddet lidtop i skabet. Der var 15 sækketil Røde Kors og 1.800 kronertil Red Kvindeliv. Og så havde videt sjovt.

Børn har heller ikke svært vedat se værdien i brugte ting. Mindatter, Clara, og jeg har en guir-lande i gang på tredje år. Dener lavet af karamelpapir, som vi

SKAFFERIET– en blandet landhandel

Marmelade, planter, lys, grønt,

loppefund, saft, økologi, stof,

sæber, smykker, m.m.

KAFFE OG KAGE

TORS. – SØN. 12 – 17

Juni, juli og august

Torsdag aften 19 – 21 hele året

Julemarkeder i december

www.skafferiet.dk

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 15

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51166

KKaann ccoommppuutteerree ggeennaannvveennddeess110000 pprroocceenntt??

Det er målet for den grønneteknologiproducent FujitsuSiemens Computers, der ernoget af det tætteste, Danmarkkommer på en lokal teknologi-producent, for mange afprodukterne fabrikeres faktisk iMidttyskland. Det ambitiøsemiljø-udviklingsarbejde har førttil mange positive mærkningerog en placering som verdensførende, når det gælderudvikling af miljørigtige pc’er.

EEnn ppcc eerr eenn ppcc,, oogg pprriisseenn eerrddeenn vviiggttiiggssttee ffæælllleessnnæævvnneerr

Det er faktisk ikke tilfældet,selvom man skulle tro dette,når man kigger pc-annoncer:For både familien Danmark ogvores erhvervsliv er megetfokuseret på samtidig at købeenergi-besparende produkterog produkter, der har enbeviselig lang levetid.

Det er erfaringen hos FujitsuSiemens Computers, der erblandt markedets førende it-leverandører. Virksomhedenhar i en årrække investeretmange ressourcer i at udviklefuldt genanvendelige pc'ere. Nubærer arbejdet frugt, og i dag

kan 93 % af materialet, fra denye pc'ere der produceres,genanven-des. Der arbejdesmålrettet på at kunne genbrugede resterende 7 %.

Den miljøvenlige indsatsbetyder, at pc'ere fra FujitsuSiemens Computers allerede i2001 blev godkendt til at bærebåde Svanemærket ogEnergipilmærket. Det var faktiskFujitsu Siemens Computers, deropfandt skærmslukning og harpatent på dette: Skærms-lukningen er med til atminimere pc´ers energiforbrugog har medført, at pc'erne nuogså er energipilmærkede.

PPcc´́eerreenn ffrraa vvuuggggee ttiillggrraavv//ggeennbbrruugg

"Vores pc’er er miljø-mærkede, fordi vi passer påmiljøet gennem hele pc’enslivscyklus. I hele processentager vi hensyn til miljøet - ligefra materialevalg, produktion ogtransport – til genbrug af pc’en.I takt med at vi udvikler bedreog hurtigere pc’er, kasserer ogudskifter forbrugerne dem ogsåi stigende grad. Og det udgøren risiko for vores miljø. Derforer det vigtigt, at vi gør enforskel på dette område," siger

produktchef Thomas Mardahl,Fujitsu Siemens Computers iDanmark.

Akkurat som forbrugernehar Fujitsu Siemens konstantfokus på miljøet.

”Vi har frivilligt og på egetinitiativ valgt denne strategi, ogdet er min vurdering, at alleandre seriøse teknologi-producenter fremover kommertil at gøre det samme. Ellersbliver de fravalgt afforbrugerne,” siger ThomasMardahl.

MMiinnddsstt mmuulliigg mmiilljjøøbbeellssttnniinnggoogg eenneerrggiiffoorrbbrruugg vveeddffrreemmssttiilllliinnggeenn

Den grønne tysk/japanske it-producent tager hensyn fra ”Atil Z” i udviklingen af pc’erne:Materialevalget skereksempelvis ud fra, omprouktionen af materialet ermiljøansvarligt. Miljøproblemer,som materialet kan forårsageved brug, genbrug og endeligskrotning, er også med iovervejelserne. De grønnepc’er indeholder udelukkendeplastdele, der kan genbrugesog som er tydeligt mærket tilgenbrug.

Selve produktionen af

pc’erne sker med mindst muligtenergiforbrug. Størstedelen afFujitsu Siemens fabrikker erforsynet med anlæg, dergenudnytter varmen fraventilationsluften. Til detanvendes varmevekslere drevetaf ammoniak i stedet for detmiljøskadelig freon. Selvelakeringen af pc’erne sker medpulverlak, der eliminerermængden af opløsningsmidler,spildevand og malerslam.

Når de færdige pc’er skaltransporteres fra fabrikken erdet i mindst muligt indpakning.På den måde bliver varernessamlede volumen mindre, ogen lastbil kan indeholde flereenheder, så belastningen aftrafikken og forbruget afbrændstof bliver mindre.

Siden 1991 har FujitsuSiemens Computers reduceretindpakningsmaterialerne med50 %. Når pc’erne er blevetslidte og forældede, bliver deindsamlet lokalt og sendt tilFujitsu Siemens Computerseget genbrugscenter iPaderborn i Tyskland.

GGeennbbrruugg aaff eerrffaarriinnggeerr

På dette genbrugscenter iPaderborn har virksomhedensiden 1986 genbrugt it-udstyr,

Teknologi med omtanke® A F C H R I S T I N A S Ø R E N S E N

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 16

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51177

som pc’er, UNIX-udstyr,mainframes, printere ogterminaler. Medarbejderne stårselv for demontering oggenanvendelse eller enmiljørigtig kassering af udstyret,hvis det vurderes, at det erudtjent.

”På den måde får vi enmasse erfaringer, som kanbruges, når vi designer nyt it-udstyr. For kun ved – heltbogstaveligt – at stå og skruepå dem under demonteringen,opdager vi, hvordan det kangøres bedre og smartere – ogderved opnår vi en endnustørre procentdel afgenanvendelse på kommendeudstyr”, siger Thomas Mardahl.

Fujitsu Siemens Computerstanker for miljøet har berettigetvirksomheden til de trebetydningsfulde miljømærk-ninger Svanen, Energipilen ogDen Blå Engel. Pc’erne harsamtidig deklarationen”Energieffektiv”.

FAKTA om Fujitsu SiemensComputers

Fujitsu Siemens Computers, somer Europas førende computer-virksomhed, fokuserer på næstegeneration af produkter, service-ydelser og løsninger inden forMobility og Business CriticalComputing. Virksomhedentilbyder et meget omfattendeproduktsortiment med alt frahåndholdte, over desktop pc’ertil komplekse infrastruktur-løsninger i enterprise-klassen.Virksomheden er stærktrepræsenteret i Europa,Mellemøsten og Afrika og nydergodt af den forskning ogudvikling der foretages hos de toglobale aktionærer, FujitsuLimited og Siemens AG. FujitsuSiemens Computers leverer it-løsninger til både store koncerner,mindre og mellemstore virksom-heder samt den private bruger.

www.fujitsu-siemens.dk

FAKTA

Miljømærket Svanen er detnordiske miljømærknings-sys-tem, stiftet af Nordisk Minister-råd i 1989. Miljømærkningen erfrivillig, og gælder i Danmark,Norge, Sverige, Finland ogIsland. Kriterierne for at blivemedlem af "klubben" indebæ-rer blandt andet at der fra pro-ducenten vises miljøhensyngennem hele produktets livscy-klus. Se også www.svanen.nu

Energipilen er en del af detinternationale samarbejde -Group of Energy Efficient Appli-ances (GEEA). Mærkningen,der er frivillig, registrerer/mær-ker de apparater, der brugermindst mulig strøm i standbytilstand.

Den Blå Engel er et tysk miljø-mærke, der kun gives til pro-

dukter, der konsekvent stræberefter miljøvenlighed. Siemensvar den første pc-leverandør,der fik mærket. Tyskland er iøvrigt p.t. det europæiske land,der lægger mest vælgt på miljø-rigtig produktion, emballeringog genanvendelse, og FujitsuSiemens Computers er på dettyske marked klart førendeblandt it-leverandører.

Energieffektiv - Deklarationenanvendes, når cpu’en højst bru-ger On/sleep/standby:80W/5W/2W, og skærme højstbruger On/sleep/standby:23W/2W/1W. Dette er Elspare-fondens krav til energi-effektivi-tet, der i enhedens levetid med-fører en el-besparelse på gen-nemsnitligt 1.000 kr. pr enhed– i forhold til traditionelt strøm-forbrugende computer-udstyr.

FujGameelle

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 17

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51188

Det er for så vidt enkelt nok:Filosofi kan først og fremmestfå økologien til at tænke videre;tænke dybt og stort, og gernetænke det hele: Altingskrystalklare og svimlendesammenhænge. Til détforehavende behøves enegentlig naturfilosofi, og denkan så følgelig benævnesøkosofi. Ganske vist har detikke skortet på økologi, forståetsom sunde fødevarer, til atgenoprette vores genereltnedbrydende forhold tilnaturen.

Men økologi er også etspørgsmål om idéer og tanker,og det er som om detraditionelle tankemønstre ogderes figurer standser ved etøkologisk indhold, uden tilligeat udvikle en økologisk form,som for alvor forholder sig tilsig selv . Og her skal vi have fati en vedvarende undren, eninsisteren på økologiensperspektiver og en sprogligveloplagthed, samt andrevigtige tanker, som hverken kaneller vil begrænse sig tilnaturens kendsgerninger, sådansom økologien ellers harkoncentreret sig om påglimrende vis.

Økosofi er som det mesteanden skabende filosofi ikke såinteresseret i færdige svar, meni langt højere grad rettet mod

processen og i hvilken retningden fører os videre. At stillenye og andre spørgsmål, somopretholder et levende forholdmellem vores daglige, såvelsom mulige handlinger og endybere indsigt i naturens ogmenneskets forunderligekompleksitet.

Og dermed at kunne stillenogle anderledes vigtigespørgsmål ikke mindst ombetingelserne for økologiensom en fornyende kraft i etmere end anstrengt forbrugs-og overflodssamfund. Det erf.eks. igen blevet moderne attale om dannelse, men hvordanmon den kommer til at omfatteøkologien? Skal vi ikke have enøkokanon!!! Hvornår oghvordan mon den helligepersonlige friheds selv kanbegynde at blive til et økologiskselv, som for alvor sprudler ogtænker i forskellighed ogsamspil på nye spændendemåder? Hænger denmanglende økologiske dannelsesammen med den nærmesttavse kobling af afmatning ogovermætning, som økologiensynes at befinde sig i for tiden?Hvad kunne være økologiensnæste skridt udover flere ø-mærkede varer i kølediskene?

AAtt ttæænnkkee ssoomm ffllaasskkeerr eelllleerrffllooddeerr

Her ligger udfordringen bl.a. i,at økologiens erkendelser afaltings inderlige sammenhængei naturen for så vidt udgør enart utopi, som samfundetsdagsorden har overordentligsvært ved at indstille sig på. Détder kunne være en oplagtkulturopgave - at komme påomgangshøjde med naturen -henfalder alt for ofte til figurer,som bekræfter samfundetsstivnende vaner: F.eks.overskrider forestillingen om”den økologiske forbruger”sjældent den fremherskendeindividualistiske dagsorden.

Det betyder, at økologien altfor ofte forbliver indespærret ien mytologisk logik, somoverlader den enkelte forbrugertil en religiøst betonettænkemåde: ”Er du for ellerimod økologi?” –Altså en slagstrossag, så længe spørgsmåletfår lov til at blive ståendeuimodsagt i et tomrum, hvorøkologien spiller 2.violin iforhold til den personligesmags galopperendehjemløshed i overflods-samfundet. Eksemplariskudtrykt i den velkendte retorik àla ”Økologi – hvis du synes”

Økologien og dens filosofikan lære os en masse om attænke, d.v.s. hvordan vi kan

® A F J Ø R G E N R A S M U S S E N

holde op med at anlæggealvorlige blokeringer for vorestænkning. Norske filosoffersom Arne Næss og SigmundKvaløy, som var med til atsøsætte de første økosofiskebestræbelser omkring 1970,har først og fremmest udvikleten tænkning, som gør en dydud af sin åbenhed, på sammetid som den ikke holder sigtilbage for at kalde et grundlagfor absolut, hvis der er tale omgode og indlysende grunde.

Deres tænkning er blevetbeskrevet som en flods og ikkesom en flaskes: Frem for atspærre sin sandhed inde, erøkosofien interesseret i atarbejde med erkendelser, somimødegår andre opfattelser påsamme tid, som de lærer afdem. Det betyder en aner-kendelse, ja en opretholdelse afmangfoldighed, som evner enfleksibel og kreativ holdning tilsine egne trædesten, såvel somen gennemført fokus påidentificering af det anderledes.

EEnnhheeddssffiilloossooffii mmeeddmmaannggffoollddiiggee vvæærrddiieerr

Det handler på sin vis om ativærksætte filosofisketankegange, som tager fat påbetydninger og konsekvenser aføkologiens indlejring afmennesket midt i naturen: Fordet første nogle forfriskende

FILOSOFISK DANNELSESKONSULENT J.RAS@MAIL.DK WWW.LEVENDETANKER.DK

Nye spørgsmål til mennesket -det affaldssorterende dyreller Hvad kan filosofi gøre for økologien?

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 18

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 51199

LLiitttteerraattuurr--lliissttee ttiill øøkkoossooffii--tteemmaaeerr

Arne Næss: Økologi, Samfunnog livsstil (Oslo 1976/1991)Sigmund Kvaløy Setereng:Økopolitikk og økofilosofi (Oslo1979)Merete Sørensen (red.): Dengrønne tanke (København, 1988) Kolding Manifestet – omteknologi, demokrati ogbæredygtighed (1998) Foreningen Dansk Byøkologi nr.2/2003. Tema: Slow cities ogdet gode liv. Global Økologi nr.3-4/2004 hhv. nr. 1/2005.Temaer: Grøn filosofi hhv.bæredygtighed

D´Herrer økosoffer SigmundKvaløy (med det ekstra navnSetereng) har sammen medArne Næss siden omkring 1970sat væsentlige dele af deøkosofiske dagsordener iarbejdet på at få genindførtnaturen indenfor filosofien.

målinger, men netop interesse-rer sig for at leve op til sit navn.

For nogle år siden blev ArneNæss (f. 1912) spurgt, om hanpå sine gamle dage er optimisteller pessimist m.h.t. klodenssamlede tilstand i fremtiden.Næss har ofte understreget sinafstandtagen til diverse domme-dagsprofetier og deres tendenstil at ignorere menneskers evnetil at løse selv de mest over-vældende problemer.

Og denne gang lød svaret:Nej, nej jeg er ikke pessimistisk,men ganske optimistisk m.h.t.d. 22. århundrede. - Der er ligenogle forhindringer vi skal haveklaret først-!

ØØkkoossooffii,, ssaammffuunndd oogg ffrreemmttiidd

Økosofisk tænkning er i etstørre historisk perspektivsåledes først lige begyndt. Ogden er i god tråd med nutidensbestræbelser på at gøre opmed samfundets skizofrenetendens til at adskille værdierog daglig praksis, Men somnævnt må processen ogretningen gå langt videre enddét, der hedder økologi,økologiske fødevarer ogsøsætte nogle initiativer, somkan sætte økologien pådagsordenen i en større socialog kulturel skala.

Og der er ikke mindst langvej endnu, så længe der kanopstå så meget dødvandem.h.t. hvordan vi skal skabe enbæredygtig udvikling inden foret sundt og frem for altlevedygtigt folkestyre. - Vel atmærke et folkestyre, som ikkestirrer sig blind på menings-

opbrud fra den antropo-centriske (menneskecentrerede)tradition som har væretdominerende sidenRenæssancen. - En tradition,som efterhånden reelt har satmennesket i centrum påbekostning af alle andrelivsformer.

Dernæst opstilling af enenhedsfilosofi, som indstiller sigpå at være modtagelig overfornaturens symbolsprog ogsignaler for at kunnesprogliggøre vores inderstefølelser og intuition. Og såellers en banebrydendeforkærlighed for at forbindealting; det største med detmindste – ”bjerge medinsekter”, det selvfølgelige meddet uigennemskuelige, og heltafgørende; Det teoretiske meddet praktiske, - især hvordan vihelt konkret får økologiskeværdier omsat i praksis ogdanner nye inderlige netværkfor at opbløde menneskeartenstendens til isolation.. Der findesf.eks. allerede økologisktænkende pengeinstitutter (bl.a.præsenteret i sidste nr. af GrønHverdag), som intenst arbejdermed en anden form forøkonomisk helhedstænkning,hvor ens bank er et dynamiskudgangspunkt for et socialtfællesskab af kunder,tjenesteydelser og arbejds-opgaver, og hvor pengeanvendes til en bred vifte afgrønne initiativer og såledestjener et ægte, det vil sigenaturligt formål.

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 19

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 52200

I Nordvestsjælland, på en mark,har byggeforeningen Fri og Froslået sig ned. Her skal 16familier og enlige gøre deresdrømme om at bygge og bo tilvirkelighed. De fleste vil byggehalmhuse. Vi er allerede godt igang. Med jævne mellemrumkommer en lokal landmand isin traktor ind på grunden medforskellige materialer, der kanbruges i vores byggerier og derligger bjerge af muslingeskaller,der skal bruges til isolering.

FFæælllleesshhuuss ssoomm bbyyggggeekkuurrssuuss

Til sommer skal vi begyndebyggeriet af vores fælleshus, ogi den forbindelse arrangerer viet 2 ugers byggekursus, hvorhalmhusbyggeren Steen Møllerer byggeleder. Steen er en gævjyde med stor erfaring inden forhalmhusbyggeri. Han bragtehalmhusbyggeriet til Danmark istarten af 90'erne og videre udi folks stuer via TV-programmer

på Danmarks Radio, blandtandet om Frilandsprojektet. Haner et inspirerende menneske,der nok er værd at få ensamtale med. Vi har sammensatet spændende og varieretprogram, hvor kursisterne udover at være med til at opføreråhuset også bliver tilbudtdiverse aftenarrangementer iform af foredrag, og lørdag erekskursionsdag. Her har vi aftaltmed to forskellige familier, derhar bygget halmhuse, at vi måkomme på besøg. Der er fuldforplejning på kurset, og prisen

er 1700 kr. for en uge og 2500kr. for to.

HHaallmmhhuussee oogg mmiilljjøø

Halmhusbyggeri er en megetmiljøskånsom måde at byggehus på, da byggematerialernekan nedbrydes uden nogenform for forurening. Prisen foret selvbygget halmhus er megetlav, det kan lade sig gøre atkomme helt ned på enkvadratmeterpris på 1500 kr.,hvis man i høj grad benytter sigaf genbrugsmaterialer oguforarbejdede naturmaterialer.

Et halmhus har et fantastiskgodt indeklima, fordi det ikkeindeholder nogen form fordampspærrer og derfor erdiffusionsåbent. Med hensyn tilisoleringsevne svarer enhalmballevæg til cirka 30 cmrockwool. Desuden erhalmballevægge blevet testet pålige fod med andreisoleringsmaterialer, blandtandet i forhold til fugtproblemerog brandsikkerhed, og erderigennem blevet godkendtsom isoleringsmateriale af dedanske byggemyndigheder.

TTiillmmeellddiinngg

Man kan tilmelde sighalmbyggekurset hos Helle V.Petersen på 3322 8658(larsl@mail.dk) eller TineMortunach på 2365 4414.Vores hjemmeside har adressenwww.friogfro.dk. Her kan manlæse nærmere om kurset ogvores projekt.

Halm i skoene og ler under neglene

® A F H E L L E V. P E T E R S E N

Byggeforeningen Fri og Fro afholder kursus i halmbyggeri fra 4-17. juli i år.

Steen Møller bygger HalmhusFOTO: ANDERS FRANK JENSEN

S E LV BYG G E R

GH2-2005 08/06/05 10:22 Side 20

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 52211

eblive brugt til foder, og netopdenne type foder er formentligskyld i, at økomælk ifølge en nyundersøgelse fraForskningscenter for ØkologiskJordbrug indeholder megetmere at et stof (fytoøstrogener),som virker ikke aleneforebyggende, mensandsynligvis direktehelbredende på en rækkesygdomme, f.eks. kræft.

Vi har altid brug for en ekstrahånd. En af de opgaver, dermangler arbejdskraft, erpakningen afgrøntsagskasserne. Kan du afseen mandag eftermiddag engangimellem, vil det være særdelesvelkomment. Har du lyst ogmulighed for at hjælpe, så ringtil kontoret på tlf. 56 78 89 69.

Du kan læse mere om os påvores nye hjemmesidewww.landbrugslauget.dk.

For første gang i den økologiskegård Brinkholms historie er detlykkedes at få nogenlundebalance i økonomien. Detafsluttede, men endnu ikkereviderede regnskab for 2004viser et lille underskud på36.000 kr. Mens der for førstekvartal 2005 er et mindreoverskud.

Et af vores store ønskergennem de sidste 2 år harværet at få mereegenproduktion. Dette er nu påvej, idet der er etableret enmeget aktiv landbrugsgruppe,denne har været i gang heleforåret med at pløje, harve,samle sten fra markerne ogendelig så. Der er bl.a. sået rødbladbede, spinat, majroer, porreog ærter og lidt senere vil derblive sået squash, hokkaido ogbønner.

Der er også allerede blevet

høstet af egen avl i år.Rabarberne, der blev sat sidsteår, står fint, og der blev trukketen del kilo forrige lørdag. Der erdog endnu ikke helt nok til, atde kan komme i grøntsags-kasserne, men de vil blive brugttil at lave marmelade, som kansælges på markeder, bl.a. er vi

på Køge Torv hver lørdag.Vores største marker er nu

sået til med en blanding af ærterog lucerne. Det vil give jordenet tiltrængt løft, både medhensyn til struktur og gødning,foruden at det vil hjælpe med atbekæmpe de mange tidsler somvi har været plaget af. Høsten vil

Brinkholmklarer ærterne...

Mere end bare enlandbrugsskole

• økologisk produktion – i teori og praksis

• individuel tilpasset undervisning• mulighed for løn under

uddannelse• uddannelsen kan tages på engelsk

med praktikophold i udlandet• gode fritidsaktiviteter, f.eks. musik,

sport, foredrag og kunst. Interesseret? – se mere på www.kalo.dk

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66adm@kalo.dk, www.kalo.dk

® A F L I S B E T H TO U G A A R D F O R M A N D F O R L A N D B R U G S L A U G E T

Skal du bruge økologiske kyllinger?

Klik ind påwww.vellingegaard.dkog find nærmeste forhandler

LLaannddbbrruuggssggrruuppppeenn ppllaannllææggggeerr åårreettss aarrbbeejjddee

FOTO: BJØRN HERMANSEN

GH2-2005 08/06/05 10:23 Side 21

FFaammiilliieeddaagg ii ææbblleettss uunniivveerrssBOSERUP | Søndag den 25. septem-ber. I en æbleplantage ved BoserupSkov holder GF Roskilde sammenmed Odsherred Skovdistrikt en dejligoplevelsesdag for store og små.Deltag i et velduftende og velsma-gende mad- og smageværksted oghør om æblets vej fra jord til bordog forskellen mellem økologiske ogkonventionelle æbler. Vi laver æble-retterne i det fri. Pris: 50 kr. pr. vok-sen, børn deltager gratis. Rabat formedlemmer af Grønne Familer.Tilmelding og yderligere oplysningerhos Tina Unger, tlf. 4635 3110 ellertina.unger@surfpost.dk.

GGrrøønnnnee DDaaggee -- sskkøønnnneessmmaaggeeGULDBORG | Lørdag-søndag den24.- 25. september - i økologiskæbleplantage på Grubbevej 10.Miljødebat med kendte politikere,Henrik Boserup fyrer op under gry-derne, marked med økologiskeboder, æblepresning, informationom økologiske produktioner, under-holdning, aktiviteter for børn mm.Kontakt: GF Storstrøms Amt,Annemette Bargum, tlf. 5443 9888.

GGrrøønnnnee FFaammiilliieerrss DDaaggROSKILDE | Lørdag den 29. oktober:Grønne Familiers Dag. Sund livsstil, kostog motion. I samarbejde medOdsherred Skovdistrikt planlægger vien spændende familiedag med sjovmotion, presning af æblesaft, oplysning om opbevaring af æbler,tørring af æbler, stegning af æblerover bål. Opskrifter med æbler somkan indgå i mange sunde retter.Kontakt Tina Unger, tlf. 4635 3110.

GGrrøønnnnee FFaammiilliieerrss DDaaggLANDSDÆKKENDE | Lørdag den29. oktober. Sund livsstil, kost ogmotion. Glæden og fordelen vedmotion og sunde kostvaner.Aktiviteter for store og små.Medbring egne æbler og få dempresset til herlig frisk saft på GrønneFamiliers æblepresse. Nærmereoplysninger Ilse Friis Madsen tlf.4637 1109 eller ilse@friis.mail.dk.

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 522

KALENDERA L L E E R V E L K O M N E

JyllandSSttaauuddeerr oogg uurrtteerr ii nnaattuurr oogghhaavveeODDER | Søndag den 19. juni kl. 14.Rundvisning i Den Økologiske Have,hvor der fortælles om de enkelteplanter. Stauder og urter gemmer påhavens sanselige kraft. Søde dufte,eksotiske dufte, en palet af farver,underlige former, smag til snaps ogmad. Urter og stauder gemmer påhistorier og samtidig er de betyd-ningsfulde elementer i en have i bio-logisk balance.Sted: Rørhtvej 132, Odder. Pris: Entrétil Haven: Voksne 40 kr., børn (6-14år) 15 kr. Praktiske oplysninger:Varighed ca. 1 time. Bus 102 afgår fraÅrhus Rutebilstation. Bed om at blivesat af ved Haven. Benyttes OdderBanen, så er der 20 minutters gangfra Odder Station. Man kan kommerundt i kørestol, men det er vanskeligtmed rollator. P-plads, butik, café oghandicaptoilet forefindes. Turleder:Jens Thejsen, faglærer på DanskCenter for Jordbrugsuddannelse,redaktør af tidsskriftet PraktiskØkologi, tlf. 8654 5400.

DDaannsskk MMøølllleeddaaggHJØRRING | Søndag den 19. juni.Bageriet Aurion holder åbent hus frakl. 10 til 16. Der vil være rundvisninghver fulde time. Mølleriet kører,kværnene laver frisk mel, der vilvære smagsprøver og mulighed forat se hele virksomheden. Endviderekan der købes mel og brød m.m.Dansk Mølledag er et tilbagevenden-de arrangement der afholdes overhele landet på knap 100 gamle møl-ler. Ingen entré.

MMiiddssoommmmeerr mmaannggffoollddiigghheeddODDER | Torsdag den 23. juni kl.18.15. Lille rundvisning om havensmangfoldige liv. Urterne, stauderne,buskene og træerne er nu smukkeog spændende, og rummer enmasse historier og fortællinger omfolkekultur og økologiske sammen-hænge. Vi vil se på det nyttige, detsjove og det smukke.Sted: Rørthvej 132, Odder. Pris:Entré til Haven: Voksne 40 kr., børn(6-14 år) 15 kr.Praktiske oplysninger: Varighed ca.45 min. Bus 102 afgår fra ÅrhusRutebilstation. Bed om at blive sat af

FFrriillaanndd FELDBALLE PÅ DJURSLAND |Lørdag, den 3. september kl. 10.00inviterer GF Vejle- og Viborg Amter tilen fælles udflugt til Friland. Alle ervelkommne. Vi starter med foredragved Jonna Winther og uddybendespørgsmål. Derefter 2 timers rundvis-ning. Medbring frokostkurv og drikke-varer. Det er gratis at deltage. Og vimødes på Friland. Tilmelding er nød-vendig til enten Rita Nørregaard,ritan@mail.dk, tlf. 9776 7019 ellerFritze Lundstrøm, fritzekost@hotmail.comeller tlf. 7550 8600 inden den 28/8.

””ÆÆsseelløørreerr””KOLDING | Lørdag den 10. septem-ber. Jytte Abildstrøms Teater opfører”Æselører” for aldersgruppen 6 – 11år. Det er en forestilling, hvor enkavalkade af nye og gamle dukkerviser hvordan vi kan hente visdomog viden i gamle bøger, som er fyldtmed legender, myter, opskrifter ogpraktiske råd. Et æseløre – en foldpå en side og vi kan finde det vigemte til en bedre lejlighed.Vi har fundet vore favoritæselørerfrem: En fabel, et folkeeventyr, enSelma Lagerlöf-historie – billeder,sange og sidst, men ikke mindst, etsagn af H.C. Andersen, ”Den ondeFyrste”. Alle historier favner dybde,humor, ydmyghed og stor mennes-kelig indsigt. Vi vil med denne fore-stilling kunne fejre Jytte Abildstrøm’s40 års dukketeaterjubilæumNærmere information hos GF VejleAmt, Fritze Lundstrøm, tlf. 75508600 eller fritzekost@hotmail.com.

SjællandBBeessøøgg ppåå BBrriinnkkhhoollmmSTORE LINDE | Lørdag den 2.juli:Besøg på den økologiske andels-gård, Brinkholm ved Karise. Brink-holm ligger smukt ved Tryggevældeå og producerer dejlige æg oggrøntsager og mel til de abonne-mentskasser, der distribueres i detmeste af Østsjælland. Se www.land-brugslauget.dk. Der vil blive rundvis-ning, aktiviteter for børn og voksne,fælles frokost og kaffe. Egen trans-port. Nærmere oplysning ogTilmelding hos Tina Unger, tlf. 46 35 31 10.

ved Haven. Benyttes Odder Banen,så er der 20 minutters gang fraOdder Station. Man kan kommerundt i kørestol, men det er vanske-ligt med rollator. P-plads, butik, caféog handicaptoilet forefindes.Turleder: Jens Thejsen, faglærer påDansk Center forJordbrugsuddannelse, redaktør aftidsskriftet Praktisk Økologi, tlf.8654 5400.

LLiiggee nnuu ii DDeenn ØØkkoollooggiisskkeeHHaavveeODDER | Søndag den 26. juni kl. 14.Rundvisning i Den Økologiske Have,hvor man kan høre om det der sker ihaven lige nu. Der fortælles omplanter der er på vej, om deresdyrkning og hvad de kan bruges til,hvilke insekter de tiltrækker ogandre historier. Man kan også høreom, hvordan man får en løs og fro-dig jord, som samtidig er let at luge!, og man kan se hvordan man kanskabe mangfoldighed i haven, enmangfoldighed af planter og dyr. Sted: Rørthvej 132, Odder. Pris:Entré til Haven: Voksne 40 kr., børn(6-14 år) 15 kr. Praktiske oplysning-er: Se forrige arrangement.Turleder: Hanne Søgaard, gartner ogkonsulent i Den Økologiske Have,tlf. 8654 5400.

HHvvoorrlleeddeess vvoorree ffoorrffææddrreeoovveerrlleevveeddee ppåå ddeenn jjyysskkeehheeddee VELLING | Søndag den 21. augustkl. 19.30. Foredrag ved agronom oghøjskolelærer Poul Hillerup. Pris 50 kr.inkl. kaffe. Sted: VestjyllandsHøjskole, Skraldhedevej 8. Kontakt:Else Mathiassen, tlf. 9675 3777.

FFrraa hhaavveenn ttiill mmaavveenn VELLING | Tirsdag den 23. augustkl.19.30. Foredrag om gode urtersbetydning for et godt helbred vedhavearkitekt og forfatter AnnemetteOlesen. Pris 50 kr. inkl. kaffe. Sted:Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej8. Kontakt: GF Ringkjøbing Amt,Ebba Nielsen, tlf. 9732 0748.

DDeett ggooddee mmeell oogg ddee ggooddeeoolliieerrVELLING | Onsdag den 24. augustkl. 19.30. Foredrag ved økologisklandmand Johannes Jensen Pris 50 kr.inkl. kaffe. Sted: VestjyllandsHøjskole, Skraldhedevej 8. Kontakt:Else Mathiassen, tlf. 9675 3777.

GH2-2005 08/06/05 10:23 Side 22

G R Ø N H V E R D A G 2 / 2 0 0 5

KREDSFORMÆNDALBERTSLUNDSten Dan Frederiksen ☎ 43 62 71 16gronfam.albertslund@ofir.dk

BORNHOLMCornelia Tromm ☎ 56 96 60 31ctromm@worldonline.dk

BRØNDBYJan Halberg ☎ 36 47 02 58jhalberg@ofir.dk

FYNS AMTRandi Valmue ☎ 66 18 20 14randi.valmue@mail.dk

KØBENHAVN & FREDERIKSBERGJørgen Martinus ☎ 35 81 99 78eller ☎ 35 30 19 18 [arb.]grofa_kf@hotmail.com

KØBENHAVNS AMTLars Clark ☎ 43 62 06 82clark@tdcadsl.dk

SYDVESTJYLLANDTonni Damsgaard ☎ 75 43 26 00teamnd@naturecaresyd.dk

RINGKJØBING AMTEbba Nielsen ☎ 97 32 07 48ebba.nielsen@mail.dk

ROSKILDE AMTIlse Friis Madsen ☎ 46 37 11 09ilse@friis.mail.dk

SKÆLSKØR OG OMEGNHelene Gerup☎ 57 82 16 16helene.gerup@mail.dk

SLAGELSE & OMEGNKristian Uggerhøj Andersen☎ 58 56 17 26rikke.sibast@skolekom.dk

SORØ & OMEGNLinda Nielsen ☎ 57 82 02 33bwino@stofanet.dk

STORSTRØMS AMTAnnemette Bargum ☎ 54 43 98 88bargum@get2net.dk

VEJLE AMTFritze Lundstrøm☎ 75 50 86 00fritzekost@hotmail.com

VIBORG AMT Rita Nørregaard ☎ 97 76 70 19 ritan@mail.dk

VÆRLØSEKaren Strandesen ☎ 44 48 38 62strandes@post1.tele.dk

ØVRIGEKONTAKTPERSONER

HJØRRINGPeter Yde ☎ 98 90 11 12

HOLBÆKBodil Smith ☎ 59 47 10 51

KØGEDet Grønne HusAnna Thormann☎ 56 67 60 70eetfath@koegekom.dkwww.detgroennehus.dk

HERFØLGELise Leer ☎ 56 27 62 08liseleer@get2net.dk

ÅRHUS AMTLars Clark ☎ 43 62 06 82clark@tdcadsl.dk

AKTIV LOKALTG I V M I L J Ø E T E N H Å N D - H V E R D A G

23

GH2-2005 08/06/05 10:23 Side 23

Returneres ved varig adresseændringMaskinel Magasinpost

Grønne Familier

Blegdamsvej 4 B

2200 København N

Magasinpost

ID NR. 12183

B

Giv miljøeten hånd

– hver dag...

Bliv medlemaf GrønneFamilier

Tanker og holdninger er

gode. Men handling er

bedre. Grønne Familier

giver dig viden, værktøjer

og inspiration, der kan

gøre din hverdag mere

grøn.

Det koster normalt 220 kroner om

året at være medlem, inklusiv fire

numre af Grøn Hverdag. Et års abon-

nement på Grøn Hverdag koster 180

kr. for fire numre. Erhvervs- / institu-

tionsmedlemsskab koster 440 kr.

IndbetalerK

reditornumm

er og beløbsm

odtagerK

reditornumm

er og beløbsm

odtager

Underskrift ved overfø

rsel fra kontoM

eddelelse til modtager

Kvittering

KKVVIITTTTEERRIINNGGK

A73

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-

instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge-

institut med term

inal er det udelukkende pengeinstituttets kvitte-ringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

IINNDDBBEETTAALLIINNGGSSKKOO

RRTT

Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

FIK

731 (01.99) 0000-1923

Reg.nr.

Kontonr.

Til maskinel aflæ

sning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Kroner

Øre

Dag

Måned

År

Betalingsdato

..

,.

.,

Kroner

Øre

81828318

81828318

+73<

+81828318<

9860

GRØNNE FAMILIER

BLEGDAMSVEJ 4B

2200 KØBENHAVNN

GRØNNE FAMILIER

BLEGDAMSVEJ 4B

2200 KØBENHAVNN

❏ E

rhvervs - / institutionsmedlem

sskab 2005440 kr.

❏ M

edlemskab 2005

220 kr.

❏ A

bonnement 2005

180 kr.

GH2-2005 08/06/05 10:23 Side 24