geografi opgave 17.12 - geo2801.wikispaces.comopgave+17.12.10... · geografi opgave 1 en opgave om...

GEOGRAFI Opgave 1

En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Farum sø og omegn

Afleveret d. 17/12-2010

Udarbejdet af

Simon Baudtler (30280711)

Bettina Shiaumei Nielsen (30280721) Sidsel Uhd Jepsen (30280207)

GE-28.1

Metropol Læreruddannelserne

Indholdsfortegnelse

Simon Baudtler Geografiopgave 1 Bettina Shiaumei Nielsen 17/12-2010 Sidsel Uhd Jepsen GE-28.1

2

• Farum og omegn

• Beskrivelse af område

• Geomorfologisk analyse

o Området nord for Farum

o Området Vest for Farum

• Konklusion af analysen over de valgte områder

o Området nord for Farum

o Området Vest for Farum

• Samlet karakteristik af området

• Undervisningsforløb

• Litteraturliste

Farum og omegn


3

Vores kort er 1514 II SV Farum udgivet af Kort og Matrikelstyrelsen. Det strækker sig fra Farum i

syd til Tokkekøb Hegn i Nord og fra Birkerød i vest til Slangerup i øst.

Beskrivelse af område

På kortet kan man, via højdekurvene se, at der er tale om forskellige landskabstyper på vores kort.

Nord for Farum er det generelle kurveforløb uroligt, mens tætheden spreder sig fra middel til stor til

middel-ringe. Slyngningsgraden er stor, og området er præget af lille parallelitet, og længden af

kurvene, før de lukkes, er lille.

Ydermere er området præget af mange lavninger i form af små søer og moser. Dertil kommer også,

at størstedelen af området er dækket af skov og byen Lillerød.

Området nordvest for Farum er præget af et roligt kurveforløb, med en ringe tæthed, middelringe

slyngningsgrad og ringe parallelitet.

Desuden indeholder landskabet nordvest for Farum skov, mose, søer og by. I modsætning til

området Farum, Lillerød og Lynge Overdrev, er nordvest området ikke præget af ligeså stor

byudvikling.

Vest for Farum kan vi se på kurveforløbet, at den primære terrænform, er karakteriseret ved at have

lille slyngningsgrad og god parallelitet. Der er en koncentration af lange parallelle kurvestrækninger

med stor tæthed, mens der i andre områder er kurveforløb med middel-ringe tæthed.

Der ligger også to langsøer i området, Buresø og Bastrup Sø, mens området syd for disse søer også

indeholder skov, eng og småsøer (Christensen, 1992: 161).

Geomorfologisk analyse

Området nord for Farum:

Vi vil nu prøve at beskrive området nærmere, og finde ud af hvilke landskabselementer, der præger

området.


4

I følgende afsnit vil vi forsøge at skabe et billede af områdets relief, vha. højdevariationerne

(Christensen, 1992: 160).

Højeste sted i området ligger i Tokkekøb Hegn, nærmere bestem Ringbjerg. Områdets højeste

kotepunkt er +69. Det ligger ved koordinaterne 12O22’ n.; 55O53’ ø. f. Greenwich.

Det laveste kotepunkt er +26, og ligger ved Ellebæk, der ligger ved Blovstrød. Koordinaterne er

12O24’ n.; 55O52’ ø. f. Greenwich. Ved at trække det lavest tal fra det højeste, dvs. 69 – 26, finder

vi højdevariationen, der er 43, og derfor relativ høj. Men det skal også tilføjes, at det er over en

afstand på 2,6 km (i fugleflugt), og generelt for området er koten +50. Det lokale relief kan, ud fra

tallene, betegnes som værende småkuperet.

Bilag 1 er et forstørret topografisk kort over et udvalgt område nord for Farum. Kurverne er

farvelagt, så højdeintervallerne tydeligere træder frem.

Hvis vi betragter bilag 1, kan vi se, at området er præget af mange højdevariationer i form af små

bakker og småsøer.

Bilag 3 viser højdeprofilen af fladbakken Lerbjerg og Kattehale Mose. Diagrammet illustrerer

tværsnittet af bakken og mosen, og viser tydeligt bakkens flade top samt stejle skrænt. Vi kan se, at

fladbakkens vestlige skrænt starter ved et højere kotepunkt end dens østlige skrænt, som ender ud i

mosen.

Området er generelt præget af et uroligt kurveforløb, og fremstår som sagt småkuperet med mange

små fladbakker og lavninger. Fladbakkerne ligger næsten alle i højden ca. +60 – 65 m og har oftest

en næsten cirkelrund top.

Et eksempel på dette er Kurebakke, der ligger syd for Lillerød. Det højeste kotepunkt på bakken er

+59 og kurveforløbet har en orientering, der viser denne næsten cirkelrunde bakke. Tætheden af

kurverne, som ligger yderst på bakken, er relativ stor og viser at skrænten på bakken er forholdsvis

stejl.

I lavningerne finder vi små søer og moser. Kurvebilledet her viser en middel-ringe tæthed.

Paralleliteten og slyngningsgraden er ringe/lille, og kurvelængden varierer, men det generelle

billeder viser, at den er lille. Vest for Kurrebakke, finder vi et eksempel på dette.


5

Vi er ved Kattehale Mose, som strækker sig over et område på knap halvanden km. Kattehale Mose

hænger sammen med Allerød Sø, og dette naturområde består af søer, tørvemoser, eng og

græsmarker. De søer som er i området nu, er gamle tørveskær og lergrave (www.alleroed.dk).

Det vidner om, hvilke materialer eller sedimenter mosen består af. Tørvejord opstår nemlig ved, at

der sker en ophobning af organisk materiale, som nedbrydes langsomt pga. en stor vandmætning i

jorden. Iltmanglen medfører, at mikroorganismernes respiration nedsættes, og det organiske

materiale ophobes som tørv (Clausen, 2007:146-147).

På kortet ser vi Kattehale Mose. Det

blåstiblede område angiver mosens

udbredelse. Vest for mosen ligger

Lerbjerg, som er en fladbakke.

Kotepunktet ved Lerbjerg er +64, hvor

mosen ligger på +44. Der er således en

niveauforskel på 20 m. Ud fra navnet,

kan vi udlede, at den må bestå af ler.

Videre kan man følge, at materialet må

være sorteret.

Kort over Kattehale Mose

Kilde: Kort og Matrikelstyrelsen

Område vest for Farum:

Hvis vi betragter det generelle kurveforløb i området ved Farum sø, og følger Mølle Å, som

bevæger sig øst langs Kristinelund, Elmelund og Kalkgården hele vejen op til Bastrup Sø, er

kotepunkterne gennemsnitligt ikke højere end +22. Langs Mølle Å er der et roligt kurveforløb, med

stor tæthed, lille slyngningsgrad og god parallelitet.

Billede 2 (nedenfor) giver et indtryk af dette kurveforløb.

Bevæger vi os syd for Farum sø, ved Ryget skov, kan de langstrakte parallelle kurver følges syd om

de tre skove; Ganløse Ore, Ganløse Eged og Slagslunde Skov. De ender ud øst for Burresø.

Her kan vi følge et andet langstrakt kurveforløb, der går nord om Slagslund Skov og Ganløse Eged.

Her ses de tre langsøer; Burresø, Bastrup sø og Farum sø.


6

Billede 1 (Farum Sø) Billede 2 (Farum Søs nordvendte ryg)

Bilag 2 er et forstørret topografisk kort over Bastrup Sø. Vi har farvelagt højdeintervallerne rundt

om søen for at illustrere niveauforskellene. Ud fra bilaget kan vi se, at Bastrup Sø ligger i en dal

med stejle skrænter – hvilket også gør sig gældende for Farum Sø (se billede 2 ovenover).

Bilag 4 er en højdeprofil over Bastrup Sø. Højdeprofilen viser tværsnittet af dalen omkring søen

lavet på baggrund af det topografiske kort over søen og omegn.

Konklusion af analysen over de valgte områder

Området nord for Farum

Ud fra analysen kan vi udlede, at vi har at gøre med et småkuperet landskab med lavninger i form af

småsøer og moser med forekomster af tørv. Ydermere er der mange fladbakker med stejle sider,

som består af sorteret materiale. Ud fra det kan vi konkludere, at området er et dødislandskab, og

derfor dannet supraglacialt (ovenpå isen), da de nævnte karakteristikum er typiske kendetegn for

denne terrænform (Hermansen, 2010, PP nr. 24), (Andersen, 2006: 143).

I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan dødisen har formet omtalte landskab.

Landskabet er skabt af dødis fra det andet ungbaltiske isfremstød, Bælthavsfremstødet, for ca.

17.000 år siden. Figur 2 nedenfor viser Øresundsfremstødets udbredelse, samt de områder som var

præget af dødis skabt af Bælthavsfremstødet.


7

Dødis opstår i gletsjerens randzone i forbindelse med tilbagesmeltning. Smeltningen medfører, at

isens tykkelse i randzonen mindskes til under 20-30 m. og isen bliver derved uplastisk. Den tynde is

bliver nu skubbet af den bagvedliggende is, og der opstår efterhånden glideflader, som den aktive is

kan glide op over. Samtidig med, at den glider op over randisen, trækker den materiale med sig.

Store dele af isfronten går således i stå, og isoverfladen bliver helt eller delvist dækket af

jordmasser (Andersen, 2006: 142).

Disse jordmasser er af varierende tykkelse, og isen smelter derfor ujævnt. Denne smeltning kaldes

arealafsmeltningen, og danner således rygge de steder, hvor jordlaget er tykt. Der hvor materiale er

tyndt, opstår der lavninger (Clausen, 2007: 32). I disse lavninger samler smeltevandet sig, og danner

søer, som består af sorteret materiale, grus, sand eller ler. Ydermere søger smeltevandet ned i isen

gennem sprækker, og danner et tunnelsystem, som ved videre afsmeltning, fører til erodering

indefra, og der opstår huller efter nedstyrtning (Andersen, 2006: 143).

De lavninger vi ser i landskabet nu, er skabt af denne erosion, og bakkerne består af det sorterede

materiale, som blev aflejret i søerne. Derfor er toppen af bakkerne som oftest flade og består af den

gamle søbund og siderne er stejle (Andersen, 2006: 143-144).

Figur 2: Øresundfremstødet for 16.000 år siden. Bemærk dødisen på nordsjælland (Hermansen, 2010, PP nr. 15).

Figur 1: Bælthavsfremstødet for 17.000 år siden (Hermansen, 2010, PP nr. 14).


8

Området vest for Farum

Ud fra analysen over området kan vi konkludere, at der er tale om et landskab med langstrakte stejle

bakker med stor parallelitet. Det er karakteristisk for området, at de tre langsøer ligger i dale med de

føromtalte stejle skrænter omkring. Dette er kendetegnende ved et landskab, som er præget af

tunneldale og tunnelås.

I det følgende afsnit skal vi se nærmere på teorien bag dannelsen af disse fænomer.

Tunneldale præger landskabet rundt omkring i Danmark, og specielt store dele af det østjyske

landskab er præget af tunneldale. Men også i det sjællandske landskab forekommer dette

landskabselement fra de mange istider.

Tunneldalene er resultatet af det enorme tryk, som smeltevandet har været udsat for fra gletsjeren.

Smeltevand, der bevæger sig under gletsjeren, eroderer landskabet, og efterlader et aftryk i

overfladen (Andersen, 2006: 139).

Hvis vi studerer figuren til venstre (Andersen, 2006: 139), vil vi

hurtigt erfare, at strømfuren flytter sig, og derved skaber en

bredere tunneldal. Det skyldes at vandstrømmen, som løber

langs bunden af isen, eroderer dybe furer i underlaget. Når

vandstrømmen tager af i vinterhalvåret, trykker den plastiske is

tunnelen sammen og derved bliver furen fyldt med is. Det

medfører at smeltevandet skal finde nye furer at bevæge sig i,

og derfor eroderer smeltevandet i materialet ved siden af, som

igen skaber en bredere tunneldal.

Afhængig af gletsjerens fremrykning og isoverfladens

hældning, jo større pres på smeltevandet og des større hastighed

bevæger smeltevandet sig med, hvilket også betyder større

erosionsevne.

I afsmeltningsperioden, hvor isen smelter tilbage og

isoverfladens hældning bliver mindre, aftager smeltevandets

hastighed og erosionsevne. Denne nedsættelse af hastigheden

gør, at smeltevandet i stedet kan aflejre grus og sand i bunden af tunnelen. Denne aflejring kaldes

tunnelås og bringer os nu videre til næste afsnit.


9

Tunnelåse opstår når smeltevandets tryk nedsættes, og en aflejring af grus og sand finder sted og

lægger sig som lange grus- og sandbakker. Åsen består af velsorteret materiale, fordi smeltevandet

har sorteret materialerne efter kornstørrelse.

Disse to landskabselementer eller terrænenheder, tunneldal og tunnelås, danner landskabet omkring

Farum sø. Lavningerne i områder er opstået, hvor smeltevandet under isen lokalt har eroderet sig i

dybden, og rummer i dag langsøer (Buresø, Bastrup Sø og Farum Sø). Elementer er dannet af den

sidste istid (Weischel) under De ungbaltiske isfremstød, eller mere specifikt Bælthavsfremstødet,

som havde sit fremstød 17.000 år før vor tid.

Samlet karakteristik af området

På baggrund af ovenstående beskrivelse, analyse og konklusion kan vi inddele kortet i tre

landskabsregioner:

Vi vælger at kalde området Nord for Farum for A, området Nordvest for Farum for B, mens

området vest for Farum kaldes C (se bilag 5).

Område A er et dødislandskab med typiske karakteristikum såsom fladbakker, lavninger, mange

småsøer og et generelt uroligt kurveforløb.

Område B er en typisk moræneflade, hvor aflejringerne er sket via frontal afsmeltning. Dette gør at

materialerne er usorterede, da isen ikke kan sortere materiale i modsætning til vand og vind, men

efterlader blot de medbragte materialer i tilfældige lag i landskabet.

Område C er et område med tunneldale og enkelte tunnelåse. Typiske træk for disse terrænformer er

de langstrakte bakker og skrænter og de dybe dale med langsøer.

Hele området har forskellige formål og udnyttelse. Dødislandskabet nord for Farum er udpræget

byområde og rekreativt skovområde. Morænelandskabet nordvest for Farum er primært landbrug og

byområder. Vest for Farum i området med tunneldale er der en fredet naturpark; Farum Naturpark

(se billedet nedenfor).

Specielt for område C er, at det har resulteret i en økonomisk betydning for erhvervslivet, som

indenfor de seneste årtier har haft et øgede behov for materialer til boligbyggeri og udvidelse af


10

infrastrukturen. Specielt udvinding af sand og grus i tunnelåse har været praktiseret i dette område.

Aflejringen som har foregået ved dannelse af dette landskabselement, har gjort det bevendt at

udvinde materialer i tunnelåsen, i modsætning til morænelandskabet (område B), hvor aflejringen

ikke er sorteret.

Farum Naturpark (kilde: www.alleroed.odeum.com)

Undervisningsforløb

Med følgende undervisningsforløb om istidens påvirkning af det danske landskab, ønsker vi, at

eleverne tilegner sig viden og kundskaber om det danske landskabs opståen og om de to sidste

istider, der har formet Danmark, som vi kender det i dag.

Vi har taget udgangspunkt i følgende slutmål fra Fælles Mål 2009 – Geografi (Naturgrundlaget og

dets udnyttelse), der skal sætte eleverne i stand til at:

- give eksempler på is, vands og vinds erosion-, transport- og aflejringsformer og deres

betydning for landskabers udformning

- kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive

landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber

Overstående slutmål leder os frem til mere konkrete mål for vores undervisningsmateriale:


11

- at eleverne får kendskab til istidens påvirkning af det danske landskab

- at eleverne bliver i stand til at analysere kort og genkende landskabsformer i Danmark, de

kan kode sammen med begreber

Vi har valgt at sammensætte et undervisningsforløb, der gør brug af flere forskellige medier; film,

billedmateriale, forskellige danmarkskort etc., og hvor eleverne bl.a. skal tilegne sig viden ved selv

at udføre eksperimenter og forsøg. Undervisningsforløbet er inddelt i en introduktions- og en

forsøgsdel. Vi har valgt at lægge vægt på sidstnævnte.

Undervisningsforløbet vurderes til en 7. klasse, men kan sagtens differentieres, og bruges til de

ældre klassetrin også.

Første undervisningsgang – en introduktion

Første skridt, når man skal introducerer istiden for eleverne, er at tage udgangspunkt i deres egen

opfattelse af det danske landskab. Hvordan ser der ud i landet? Hvor har de været henne? Hvad

forbinder de med områderne? Er der stor forskel på landskabet i Danmark? – hvis ja, hvor og

hvordan?

Snakken føres ind på istiden, og hvad den har gjort ved landskabet. Det kan, med fordel,

visualiseres. Denne tre minutter lange tegnefilm er en fortællende og forklarende introduktion til

istiden. Her beskriver en mammut, hvad der skete under istiden.

Filmen kan ses her: http://www.denlillemammut.dk/story/film.aspx

Eleverne får, via de to kort, visualiseret og fortalt, hvad istiden har betydet for det danske landskab.

(Clausen, 2007: s. 30)


12

Modellen på foregående side viser isfremstødene under

Weischel, mens landskabskortet til højre, fra Folkeskolens Atlas

(Balsvig, 1995: 2), viser det danske landskab som det er nu.

.

Anden undervisningsgang – øvelser

Følgende øvelser er udarbejdet med inspiration fra undervisningsmaterialet ’Landskabet formes,

jordlag skabes’, som er en del af undervisningstilbuddet fra Furmuseum

Følgende øvelser laves i grupper:

a) Sådan opstår en moræne

b) Forskellen på sorteret og usorteret materiale

c) Dødislandskab illustreres ved hjælp af en ballon

a) sådan opstår en moræne

Øvelsen består i at vise hvordan Danmarks morænelandskab er opstået.

Eleverne skal ’tegne’ Danmark, Sverige og Norge i sandet (evt. kan

landet markeres med et flag eller lign.). En stor spade/plade bliver sat i

sandet nordøst for Danmark (den skal illustrere De ungbaltiske

isfremstød som kom nordøst fra. Spaden/pladen bliver nu trykket af reb


13

af de resterende i gruppen, hvilket vil danne en klynge af sand henover ’Danmark’ – en moræne!

b) Forskellen på sorteret og usorteret materiale

Øvelsen består i at vise forskellen på sorteret

(smeltevandsaflejring) og usorteret materiale (moræne).

Dette gøres ved hjælp af to sandbunker og en kande vand.

Over den ene bunke hældes nu stille og roligt af kanden. Det

skal illustrere, at vand der siver ikke sorterer.

Over den anden bunke skylles vandet nu ud over.

Dette skal illustrere at vand der skylles med strøm sorterer (se

tegningen til højre).

c) Dødislandskab illustreres ved hjælp af en ballon

Øvelsen består i at illustrere hvordan dødislandskab opstår.

Eleverne begraver en oppustet ballon i sand. Ballonen er lig med

dødis, mens sandet forestiller smeltevandssand, der omringer

dødisen. Når ballonen er begravet springes den med en nål og danner

et hul i sandet – samme princip som under istiden!

Eleverne arbejder sammen i grupper om forsøget, og dokumenterer undervejs med billeder og/eller

video.

Dokumentationen skal ende ud i en præsentation/fremlæggelse for holdet, som eleverne selv må

bestemme, hvordan skal foregå. De vælger altså selv hvordan de vil formidle budskabet.

Der er følgende krav til præsentationen:

- Eleverne skal være i stand til at fremlægge og forklare deres område for resten af klassen på

en forståelig og forklarende måde


14

- Eleverne skal lave en form for produkt til fremlæggelsen. Det kan fx være et diasshow, en

video, en folder etc. – kun fantasien sætter grænser!

- Eleverne skal, udover at kunne forklare de forskellige landskabsdannelser, have sat sig ind i,

hvor i Danmark man finder den type landskab. Dette kan gøres ved hjælp af landskabskortet

på side 2 i Folkeskolens Atlas (se evt. undervisningsgang 1).

Tredje undervisningsgang – fremlæggelse og ekskursion om muligt

Det er oplagt at tage på ekskursion i det danske land, så eleverne kan få nogle billeder og ’virkelige’

oplevelserne med hjem af de fænomener de arbejder med (moræner, smeltevandsslette etc.).

Man kan også lægge ekskursionen senere i forløbet, så det er eleverne selv, der skal stå for

fremlæggelsen ved de forskellige steder.

Fjerde undervisningsgang – kend dit land(skab)

Efter eleverne har fremlagt for hinanden, arbejdes

der videre med begreberne, så eleverne får dem

indarbejdet.

Eleverne får hver udleveret en kopi af

landskabskortet på side 2 i Folkeskolens Atlas. De

får nu til opgave at nedfælde et område i Danmark på

en Post-It. Det skal være et sted mindst to timers

kørsel fra, hvor de bor nu. Fx der hvor deres

bedsteforældre kommer fra, hvor de har en

penneven/veninde eller måske et sted, de engang har

været på sommerferie. Det kunne være ’Silkeborg og

omegn’, ’Samsø’ eller ’grænselinjen mellem Danmark og Tyskland’.

Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, og på signal fra læreren går de sammen to og to, og

udveksler områder (forfatter læser op fra Post-It, makkeren fortæller kort hvilken landskabstype vi

har med at gøre – og omvendt). De har ca. et minut. Derefter bytter de Post-It, går videre og finder

så en ny makker når læreren giver signal osv.!


15

Denne øvelse kan gøres sværere ved, at eleverne fx ikke må se på den udleverede kopi eller ved

Jeopardy – inspireret spilleregler, hvor svaret står på kortene og eleverne så skal angive det

geografiske område; ’Hedeslette’, ’Dødislandskab’ etc. – her er der for det meste flere

svarmuligheder, og vil også gøre, at eleverne vil indgå i dialog med hinanden og sammen komme

frem til de rigtige svar.

Denne øvelse vil både medvirke til at eleverne vil bruge deres nylærte viden på en aktiv måde,

ligesom de vil få italesat nogle svære begreber.


16

Litteraturliste

Faglitteratur

Andersen, Torben et. al.(2006): Geografihåndbogen, 4. udgave, 2. oplag, Systime A/S

Christensen, Leif (1992): Naturgrundlag, Menneske og Miljø, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget

MERCATOR

Clausen, Ole B. et .al.(2007): Geografi. Fag og undervisning, 3. udgave, 2. oplag, Geografforlaget

Opslagværker

Balsvig et. al.(1995): Folkeskolens Atlas, 3. udgave, 3. oplag, Gad & Grafisk I/S, København

Noter fra geografiundervisning

Hermansen, Martin: Istiden i Danmark, Power Point, 15/11-2010

Hjemmesider

www.denlillemammut.dk

http://www.denlillemammut.dk/story/film.aspx, d. 10/12-10 kl. 13:45

www.alleroed.dk

http://www.alleroed.dk/Service/Kultur_Fritid/Naturomrader/Kattehale.aspx, d. 13/12-10 kl. 11:46

www.alleroed.odeum.com

http://alleroed.odeum.com/download/geologi/geologi_i_alleroed_kommune.pdf, d. 15/12-10 kl.

22:32

http://www.google.dk/#hl=da&biw=1259&bih=569&rlz=1R2GGLL_da&q=landskab+og+jordlag&

aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&fp=ac8a4bc31573f0a8, d. 09/12-10 kl. 09:22

geografi opgave 17.12 - geo2801.wikispaces.comopgave+17.12.10... · geografi opgave 1 en opgave om...

Documents