gasteknik - dansk gas forening · af fastoxid-elektrolyse. projektet vil udvikle nøglekomponenter...

Naturgassen står

fortsat stærkt

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 4 • 2011

Gasteknik

Gas i fortid og fremtid

Jubilæumsårsmøde i Dansk Gas Forening

17. - 18. november 2011 på Hotel Nyborg Strand

Mød bl.a.:

• Lykke Friis, klima- og energiminister• Connie Hedegaard, Commissioner for Climate, European Commission• Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy• Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk• Laurie S. Fulton, USA’s ambassadør i Danmark• Abdul Rahim Hashim, President, International Gas Union• Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet• Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil• Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet• Poul Nielson, Danmarks første energiminister (1979-82)• Knud Enggaard, energiminister (1982-86)• Klaus Hækkerup, MF, form. for HNG (1979-88)

Husk at reservere 17.-18. november i din kalender allerede nu!

Laurie S. Fulton Lykke Friis

Peder Ø. Andreasen

Anders Eldrup

Connie Hedegaard

Abdul Rahim Hashim

Et spændende program er på plads med temaet ”Gas i fortid og fremtid”.

Vi kigger tilbage på naturgassens start i Danmark: ….hvorfor fik vi naturgas? ….sådan banede politikerne vejen for naturgassen

Og vi kigger fremad på visionerne for naturgassen: ….de energipolitiske visioner….fremtidens energimix og teknologi

Se hele programmet og tilmeld dig på www.gasteknik.dk

2 Gasteknik nr. 4 • 2011

3Gasteknik nr. 4 • 2011

Gassens guldalderRygterne om naturgassens død er stærkt overdrevne. Det vidste vi jo nok. Som vi plejer at sige: Virkeligheden er med naturgas-sen, men nu siger det Internationale Energi Agentur (IEA) det også. Og de er jo ikke forlovet med nogen! IEA har netop udsendt ”Are we entering a golden age of gas?” med et helt nyt scenarie for den globale energiforsy-ning - et scenarie, som spår en ny guldalder for naturgassen.

IEA kigger frem til 2035. Og rigtig meget trækker i retning af stærkt øget anvendelse af naturgas i denne periode. Kul vil blive erstattet af gas, så CO2-emissionen kan nedbringes. Atomkraft vil blive erstattet med gas af hensyn til sikkerheden. Kinas og Indiens vækst kræver masser af energi, og det mest nærliggende valg er naturgas. Kinas gasforbrug spås til at vokse til samme størrelse som EU’s i løbet af de 25 år.

Og så vokser jorden befolkning med et par mia. i løbet af perioden. Deres energibehov skal i vid udstrækning også dækkes af naturgas. 70 mio. biler skal køre på gas i 2035, og gas vil dække 25 pct. af brændselsbehovet til den globale elproduktion. IEA forventer en stigning i gasforbruget på 62 pct.

Men er der gas nok til en konkurrencedygtig pris? Svaret er ja i følge IEA. Der er rigelige gasreserver - IEA vurderer, at reserverne (konventionel + ukonventionel gas) rækker til 250 års produktion på det nuværende ni-veau. Og de er nogenlunde jævnt fordelt over hele jorden.Og det vil medvirke til at holde priserne på et fornuftigt niveau. Handlen med gas vil blive fordoblet, både via rørledninger og som LNG. Rørled-ningskapaciteten til Europa vil blive forøget væsentligt, og masser af nye LNG terminaler er på vej.

Men hvad betyder alt dette så for Danmarks gasfremtid? Det politiske mål - rød eller blå - er, at vi på sigt skal gøre os fri af de fossile brændsler, herunder naturgas. Men tidshorisonten?

Næppe mange er reelt villige til, at det sker i et hurtigere tempo, end at vi kan fastholde vores levestandard, udviklingsmuligheder og konkur-renceevne. Vi er i klemme, hvis vi satser på vindmøllestrøm til 1,05 kr. pr. kWh, når resten af verdenen lever lykkeligt på naturgas til under en fjerdedel af prisen fra Anholt.

Rapporten understreger, at naturgas giver rig mulighed for en fornuftig overgangsfase. Alle kan selv læse rapporten på www.dgc.dk under nyhe-der. 125 siders interessant læsning.

Danmarks såkaldte guldalder var jo ikke nogen økonomisk gylden tid i skyggen af statsbankerotten i 1813, så vores fælles opgave er, uanset om vi er røde eller blå, at navigere gennem de kommende års stormfulde vejr, så vi på kort og lang sigt sikrer vores fælles velstand. Det ville være tåbeligt på forhånd at afskrive mulighederne i gassens guldalder.

Gasteknik nr. 4 sept. 2011 • 100. årgang

L e d e r

3 4

5

6

8

12

14

16

18

22

25

26

27

28

29

30

Gassens guldalder

Staten fik 24 mia. kr. fra Nordsøen Trægt engrosmarkedfor naturgas

Naturgas er 25 % billigere end olie

Markedsovervågning af gasprodukter

Test af sikkerhedsud-styr på trykstationer

Overvågning af konverteringsfaktor

Ledningsmontør i 2. generation

Gasforsyningen i Guds eget land

Danmark er verdens-mester i kraftvarme

Flydende naturgas fra fjerne lande

Danske færgeselska-ber er tændt på LNG

For 25 år siden

Shell køber dansk forgasningsteknik

Afslag til nyt gaslager i Tønder

80 år, men stadig smuk

I n d h o l d

Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Seljajdin Zeciri er ledningsmontør hos HMN, ligesom hans far var det indtil for 3 år siden. Familien er indvandret fra Makedonien.

Sponsorer for Gasteknik:

ForskEL-pris til bioforgasningEnerginet.dk’s ForskEL-pris er i år gået til en bioforgasningsteknologi, der skal være med til at binde el og gas sammen i fremtidens energisystem. Projektet, Fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg, der ledes af BioSy-nergi, har gennem flere år udviklet og opskaleret bioforgasningsteknologien.”Vi ved, at samspillet mellem el- og gas-systemerne bliver en afgørende faktor i fremtidens energisystem. Derfor er det en stor fornøjelse at tildele prisen til et projekt, der arbejder så ambitiøst med at udvikle de teknologier, vi får brug for i arbejdet frem mod et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler”, siger forskningschef i Energinet.dk, Kim Behnke. Projektet har modtaget i alt 3 mio kr. i ForskEL-støtte.

El og gas skal integreresHaldor Topsøe har fået bevilget næsten 13 mio. kr. af EUDP-midlerne til at demonstrere muligheden for at inte-grere el- og gassystemet ved at lagre overskydende vindmølle-el og CO2 som syntetisk fremstillet naturgas ved hjælp af fastoxid-elektrolyse. Projektet vil udvikle nøglekomponenter til et tovejs-brændselscelle-elektrolysesystem.Et andet projekt med IRD Fuel Cells i spidsen får 10,6 mio. kr. til at udvikle fjerde generation af et brintbaseret lav-temperatur PEM-mikrokraftvarmeanlæg. Projektet bygger videre på erfaringerne i ’Dansk Mikrokraftvarme’, og anlægget skal forberedes til at kunne sammen-bygges med et mikro elektrolyseanlæg, så det kan anvendes i områder uden fjernvarme- og naturgas forsyning.

Støtte til økologisk biogasFødevareministeriet har givet tilskud til to projekter, der skal afprøve ny tekno-logi i biogasanlæg og forbedre mulig-hederne for at producere biogas fra økologiske plantematerialer. Projekterne får i alt fire mio. kr. fra Føde-vareministeriets erhvervsudviklings-ordning til at afprøve nye teknologiske løsninger, der kan håndtere plantema-teriale i biogasanlæggene. Den store udfordring er at finde den bedste teknik til at føre plantematerialet ind i anlæg-gene og røre rundt i det.De fleste biogasanlæg er baseret på gylle og biomasse fra fødevareindustrien.

Staten fik 24 mia. kr. fra NordsøenStatens indtægter fra udvinding af olie og gas i Nordsøen beløb sig i 2010 til ca. 23,7 mia. kr., oplyser Energistyrelsen.

Det er et fald på knap 4 % i forhold til resultatet i 2009, bl.a. som følge af lavere olieprodukti-on i 2010, som ikke blev opvejet af den højere oliepris.

Med en oliepris på omkring 110 $/tønde kan staten frem til 2015 forvente indtægter fra Nordsøen i størrelsesordenen 23-30 mia. kr.

Det fremgår af Energistyrelsens årsrapport ”Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 2010”. Set i for-hold til indtjeningsår fik staten 61 % af det samlede overskud fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen i 2010. Med en samlet indvinding på 14,2 mio. m3 blev olieproduktionen i 2010 ca. 6 % mindre end året før. Tilsvarende er produktionen af salgsgas faldet med knap 3 % til 7,1 mia. Nm3.

Selvom olieproduktionen er faldet ca. 1/3 siden 2004, og pro-duktionen af salgsgas er reduce-ret med 25 pct. siden 2005, kan

Danmark regne med at fastholde sin status som nettoeksportør af olie og naturgas i ca. 10 år endnu. I Energistyrelsens opda-terede 20-årsprognose, baseret på opgjorte reserver og de risikoveje-de betingede ressourcer, ventes den danske olieproduktion at overstige det forventede forbrug frem til og med 2019.

Tilsvarende vil produktionen af gas overstige det indenlandske forbrug frem til og med 2021.

Sammen med bidrag fra mere effektive indvindingsmetoder, som fx injektion af CO2 i modne oliefelter, kan nye fund bidrage til, at Danmark kan fastholde sin position som nettoeksportør af olie og gas de næste 20 år.

Den handlingsplan for mere energieffektiv indvinding af olie og gas, som klima- og energimi-nisteren aftalte med de danske operatører i april 2009, har været en succes. Fra 2008 til 2009 blev flaringen reduceret med ca. 35 %. Hvis der ses bort fra helt særlige forhold på et enkelt anlæg, blev den samlede flaring i 2010 yderli-gere reduceret med over 25 %.

Øget energispareindsats i 2010Net- og distributionsselskaberne inden for el, varme, naturgas og olie har for 2010 indberettet realiserede energibesparelser på tilsammen 7.050 TJ eller ca. 2 milliarder kWh.

Dermed nåede alle brancherne deres sparemål, og samlet set udgjorde de opnåede besparelser 116 pct. af sparemålet.

Med den energipolitiske aftale fra februar 2008 og aftalen af 20. november 2009 mellem klima-

og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie, blev selskabernes forplig-telser mere end fordoblet fra 2010-2012. Energiselskaberne skal årligt sikre besparelser for 6,1 PJ/år.

I regeringens Energistrategi 2050 forøges energiselskabernes spareindsats yderligere med 50 pct. fra 2013 og med 75 pct. i 2017-2020.

K o r t n y t


Sammenfatning af indberettede besparelser 2010

(TJ) Årligt sparemål Besparelser 2010

Elselskaber 2.900 3.068

Naturgasselskaber 1.100 1.240

Fjernvarmeværker 1.900 2.484

Olieselskaber 200 260

I alt 6.100 7.050

Gasteknik nr. 4 • 2011 5

h e a d e r

Nyt dansk gasfund i NordsøenPA Resources UK Ltd. har som operatør for tilladelse 12/06 boret efterforsk-ningsboringen Broder Tuck-2 i den sydvestligste del af Nordsøen og fundet kulbrinter (naturgas med kondensat) i sandsten, oplyser Energistyrelsen. For nærmere at vurdere udstrækningen og kvaliteten af gasfundet blev der boret en sideboring, Broder Tuck-2A, ca. 680 meter væk fra hovedboringen. Den indeholdt også kulbrinter. Broder Tuck-2/2A har påvist kulbrinter omtrent 290 m dybere, end i U-1X boringen, som blev udført i 1975 omtrent 70 m under toppen på den samme struktur.

Energitilsynet kræver lavere pris Energitilsynet vurderer, at tariffen for at få transporteret gas i DONG´s gasled-ninger i Nordsøen bør udgøre i stør-relsesordenen 7 øre per m3 gas. I dag udgør tariffen 13 øre per m3 gas.

Rørledningssystemet - opstrøm-systemet - der blandt andet forsy-ner Danmark med gas fra felterne i Nordsøen, er ejet af DONG Energy. Når andre selskaber skal have transporteret gas fra Nordsøen til fastlandet, er de derfor nødt til at handle med DONG. Energitilsy-net fører tilsyn med, at det sker på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. En regnefel betød, at tilsynet i 2009 godkendte en tarif på 12,5 øre pr. m3. DONG har delvist imø-dekommet kritikken ved at sænke prisen til 10 øre pr. m3.

Gigantisk oliefund i NordsøenTo nye oliefelter, Aldous og Avaldsnes på Utsirahøjden i Nordsøen kan være det største oliefund på norsk sokkel siden 1985. Samlet set kan de to fund udgøre en oliestruktur på mellem 500 og 1.200 millioner tønder olie.»Vores beregninger tyder på, at det samlede fund Aldous/Avaldsnes kan havne på top-10-listen af oliefund på norsk sokkel. Vi har ikke set noget lignende siden Heidrun i Norskehavet«, siger informationsdirektør Jannik Lind-bæk jr. fra Statoil, som har en ejerandel på 40 % af begge felter.»Fundet viser, at det stadig er muligt at finde rigtigt store felter selv i modne områder af Nordsøen. Det er en vita-minindsprøjtning for hele branchen«.

Trægt engrosmarked for naturgasEnergitilsynet har i 2010 analyse-ret kontraktstrukturen og pris-dannelsen på det danske engros-marked for naturgas.

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de gasselskaber, som forsyner slutbrugere med naturgas.

Hovedkonklusionerne er, at• 90%afgassenpådetdanske

engrosmarked blev i perioden oktober 2008 – juni 2010 ind-købt under langtidskontrakter. Kun henholdsvis 9 % og 1 % af gassen blev handlet under OTC- eller børskontrakter.

• Degasleverandører,derforsy-ner slutkunder, har ikke fysisk adgang til en velfungerende prisreference hverken i Dan-mark eller i udlandet:

• Dendanskegashuberikketilstrækkelig likvid til at udgøre en velfungerende prisreference.

• Adgangentilenmerevelfun-gerende prisreference på en udenlandsk gashub er begræn-set af flaskehalse i transmis-sionssystemet ved punktet Ellund på den dansk-tyske grænse.

• Gasleverandørerne,derfor-syner danske slutkunder, har heller ikke kontraktuel adgang til en velfungerende prisrefe-rence:

• Kun1%afgassenilangtids-kontrakterne på det danske engrosmarked blev prisfastsat efter et gasindeks i perioden

oktober 2008 – juni 2010, prisen på de øvrige 99 % af gassen fulgte et olieindeks.

• Gasprisernepådetdanskeengrosmarked afhænger af olieprisen, dermed afspejler de danske gaspriser ikke udbud og efterspørgsel på det danske gasmarked men i stedet ud-buds- og efterspørgselsforhold på det globale oliemarked.

• Dedanskeengrospriserkanbestemmes vha. det tyske BAFA indeks – indekset angiver den gennemsnitlige pris på gas importeret til Tyskland.

• NårflaskehalseiEllundisole-rer det danske engrosmarked fra de udenlandske engrosmar-keder lægges et opadgående pres på spotprisen på den danske gasbørs – Nord Pool Gas – i forhold til spotprisen på de udenlandske gasbørser.

• Destrukturelleogkontraktuel-le barrierer er langsomt under afvikling.

• Klima-ogEnergiministerenhar godkendt en udvidelse af infrastrukturen omkring El-lund på den danske side.

• Likviditetenpådendanskegashub er stigende.Flere store aktører på det dan-

ske engrosmarked har efter juni 2010 indgået langtidskontrakter, hvori gasprisen indekseres efter de tyske gashubs.

K o r t n y t


Danmark overopfylder Kyoto-målEnergistyrelsen har opdateret ba-sisfremskrivningen for Danmarks fremtidige energiforbrug og udledning af drivhusgasser med nye forudsætninger og de seneste politiske tiltag.

Fremskrivningen viser, at Danmark vil opfylde klimamålet i Kyoto-aftalen, og at de mål for andelen af vedvarende energi og energibesparelser for 2011, som er aftalt i energiaftalen, nås.

Samtidig er Danmark på en række områder kommet nærmere

opfyldelse af EU’s energi- og klimamål i 2020, sammenlignet med sidste års basisfremskriv-ning.

Kyoto-aftalen indebærer, at Danmarks samlede regnskab for drivhusgasudledninger ikke må overstige 54,8 mio. ton CO2 i gennemsnit for perioden 2008-2012. Det er 21 pct. mindre end i 1990.

I den nye fremskrivning ventes Danmark at overopfylde Kyoto-målet med 0,8 mio. ton årligt.

I naturgassens barndom var na-turgasprisen lig olieprisen, juste-ret for forskellen i energiindhold.

Det er ikke længere tilfældet, men mange kunder og andre tror, at når gasprisen reguleres med oliepriserne betyder det, at natur-gassen koster det samme som olie.

Siden 2006 har gasprisen været lavere end olieprisen. Gasprisen består af selve gasprisen, betalin-gen for distribution samt energi-afgifter.

Oliepriserne påvirker kun den halvdel, som er betalingen for selve naturgasmolekylerne, og normalt kun med 70 % af olie-prisstigningerne. Og den halvdel af gasprisen, som udgøres af ud-gifterne til distribution og energi-afgifter, påvirkes naturligvis ikke af olieprisernes himmelflugt.

Med de høje oliepriser betyder det, at prisfordelen ved naturgas frem for olie er blevet større og større. Prisfordelen ved naturgas frem for olie svarer efterhånden til en besparelse på 25 %.

Dertil kommer den ikke ubety-delige gevinst ved en mere effek-tiv energiudnyttelse i et moderne gasanlæg, sammenlignet med en ældre oliekedel.er der nu.

Loch Ness uhyretSommerens agurketid har i pres-sen været hærget af ”Loch Ness uhyret”, som fortalte om 30 % eksplosive stigninger på natur-gaspriserne i første halvår og om huse, der var usælgelige på grund af de høje naturgaspriser.

Usælgelige! Det skal vi ikke

svare for. Det passer bare ikke med gasprisstigningerne.

Trods de stigende oliepriser er den samlede gaspris for HMN Gassalgs forsyningspligtkunder nogenlunde konstant i 2011 og 10 % lavere end i 2008, da gasprisen toppede. Samme billede tegner sig hos vore gode kolleger.

Tilsvarende anføres store prisstigninger på naturgassen til fjernvarmeværkerne. De forskel-lige fjernvarmeværker har valgt forskellige prisstrukturer og indgået kontrakter på forskellige tidspunkter. De fleste fjernvar-meværker køber til en pris, der er reguleret efter Nordpool Gas børsen, hvor prisen i 1. halvår faldt 12 %. I grafen er illustreret udviklingen i den samlede gaspris for en typisk fjernvarmekontrakt på ca. 2 mio. m3.

Fjernvarme ofte dyrereSamtidig fremhæves, hvor billig

fjernvarme er i forhold til indivi-duel naturgasfyring, men udgiften til naturgas opgives 25 %, svaren-de til ca. 5.000 kr., højere end det, kunderne faktisk betaler!

Energitilsynet har netop udsendt oversigt over fjernvar-mepriser på 450 værker. Sammen-ligner vi med udgiften til indi-viduel naturgas i HMN Naturgas forsyningsområde er resultatet, at knap halvdelen af fjernvarme-værkerne er dyrere end individuel naturgas og halvdelen billigere.

Når nogle fjernvarmeværker er billigere end naturgasopvarm-ning, skyldes det i praksis, at dis-se værker har adgang til at produ-cere varmen med brændsler, som ikke er belagt med energiafgifter, fx skrald eller importeret flis.

Billigere naturgas til fjernvarmeNår fjernvarmeværker indkøber naturgas, så er den naturligvis billigere end det, som familien

G a s m a r k e d e t

Naturgas er 25 % billigere end olie

Fjernvarme er dyrere end gas hos næsten halvdelen af fjernvarmeværkerne. Dansk Fjernvarme har lovet at korrigere forkerte prisoplysninger.


Af Ole Albæk Pedersen,HMN Gassalg A/S

Naturgasprisens udvikling for henholdsvis individuelle naturgaskunder og fjernvarmeværker, alt inklusive .


G a s m a r k e d e t

Danmark betaler. Dels er selve naturgassen billigere, men også distributionen er billigere.

Hvis vi forudsætter, at et såkaldt miljøvenligt fjernvarme-værk er ligeså effektivt til at pro-ducere varme som en almindelig villakedel, så betaler et fjernvar-meværk ca. 11.000 kr. for den na-turgas, som villakunden betaler 15.000 kr. for. I begge tilfælde går ca. 6000 kr. til skat og afgifter og moms af afgifterne til staten.

Det er således ikke korrekt, når fjernvarmeværker forklarer meget høje kundepriser på mere end tre gange udgiften ved gas til fjern-varmeværkerne med høje natur-gaspriser.

Forskelle skyldes afgifterneUdgifterne må naturligvis være noget andet, som ikke har sam-menhæng med naturgasprisen, fx renteudgifter og afskrivninger, suppleret med ledningstab.

Ser vi på omkostningerne til naturgasfyring til et fjernvarme-værk, eksklusiv energiafgifter, ligger udgiften for standardvil-laen under de absolut billigste fjernvarmeværker i Danmark.

Når fjernvarmepriser er la-vere end naturgasprisen, er det utvivlsomt betinget af, at der benyttes et afgiftsfritaget brænd-sel. Forbrugernes varmeregning er populært sagt bestemt af, om forbrugeren bidrager til statskas-

sen eller om regningen efterlades til naboen.

Håbløst at dementereVi forsøgte at få de forkerte op-lysninger dementeret i Jyllands-posten, men Dansk Fjernvarme fastholdt oplysningerne, også selvom få klik på nettet kunne påvise dem som forkerte. Ferietid rammer os alle.

Vi gennemgik Dansk Fjern-varmes pressemeddelelser mv. gennem en årrække og så, at fejlene gik igen i pressemeddelel-ser, beretninger og prisstatistikker siden 2006.

Vi talte med Dansk Fjernvarme og konstaterede, at sammenlig-ningen var med naturgaspriser som i gamle dage, hvor prisen var 100 % af olieprisen og mere end 25 % højere, end naturgaskunder betaler i dag.

Priserne til fjernvarmevær-kerne blev belyst ved den gamle fjernvarmetarif, som blev afskaf-fet i 2003 (sidste kontrakt udløb ca. 2005).

Fjernvarmen har lovet at retteDansk Fjernvarme har nu lovet at rette fejlene i den kommende fjernvarmestatistik og bagud i de fem år, hvor statistikkerne har været forkerte.

Når fejlene rettes, vil udgifter-ne til individuel naturgasopvarm-ning ligge omkring midten af

fjernvarmeværkernes priser, hvor de senere års statistikker oplyste, at kun 10-20 % af fjernvarmevær-kerne er dyrere end individuel naturgas.

Det er sjusk, at vi ikke har reageret tidligere. Jeg var godt på vej sidste sommer efter en åben-bart forkert pressemeddelelse, men efter ferien prioriterede jeg desværre anderledes og blev bare sur, når der kom nye pressemed-delelser. Fejlene går desværre igen i lokale fjernvarmeværkers materialer.

Naturgas er konkurrencedygtigJeg erkender, at min (og jeres) sløvhed har betydet, at disse usande historier gennem 5 år har skadet forbrugernes billede af na-turgassens konkurrencedygtighed overfor fjernvarmen.

I HMN møder jeg kolleger, som troede, at de havde billig fjern-varme, men hvor statistikken klart viser, at deres udgift ligger pænt over naturgasprisen.

Konklusionen er, at rigtig billig opvarmning betyder, at andre be-taler regningen i form af skatter og afgifter.

Vi har alle en pligt til at rea-gere, når vi ser noget, som virker forkert. Alting ændrer sig, og det er desværre ikke altid, at vi opda-ger det.

Årsudgiften til fjern-varme den 18. Juli 2011 til hus med varmebe-hov 18,1 Mwh, hvor fjernvarmeværkerne er ordnet efter udgiftens størrelse. Udgiften til in-dividuel naturgas i juli 2011 i HMN forsynings-område. Intervallet viser udgiften ved en mo-derne kondenserende kedel med årsvirknings-grad 100 og en gammel traditionel kedel med årsvirkningsgrad 85 %.

Et af Sikkerhedsstyrelsens myn-dighedsområder er markedsover-vågning af bl.a. gasprodukter.

Det kan være udtagning af produkter hos forhandlere, evt. tests eller gennemgang af bruger-vejledninger indenfor en bestemt type produkter for fx manglende sikkerhedsinstruktioner.

Sikkerhedsstyrelsens markeds-overvågning omfatter i hoved-træk tre typer af produkter: • Afvigende1 produkter, der er

farlige• Afvigendeprodukter,derikke

er farlige• Overensstemmendeproduk-

ter, der er farlige som følge af forkert eller uhensigtsmæssig brug.Inden en indsats fastlægges og

beskrives, overvejes det, hvilke kategorier produkterne omfatter hvis muligt, da indsatsmetoden ofte vil afhænge af dette.

Typer af virksomhederVed markedsovervågning af produkter afhænger den metode, som anvendes til indsatsen, ikke kun af selve produktet, men også af hvilken type virksomhed, kon-trollen omfatter. Virksomhederne opdeles i tre grupper:• Storevirksomhederogkæder

af virksomheder • Småog/ellerenkeltmandsvirk-

somheder• Internetbutikker

Store virksomheder og kæderDe fleste store virksomheder og kæder har procedurer eller tradi-

1) I forhold til direktiver og standarder.

tion for at se på, om produkter lever op til regler og standarder i forbindelse med indkøb.

De besøgte virksomheder, der ikke har dette som en del af ind-købspraksis, virker interesserede i at høre mere om reglerne og gøre ”det rigtige”.

Når indsatser rettes mod ”kæ-der” og store virksomheder, tager vi fat centralt. På den måde ram-mes bredere og kontrollen omfat-ter mange produkter på en gang.

Små og/eller enkeltmandsfirmaerI små eller enkeltmandsejede virksomheder, er problemstillin-gen ofte, at disse ikke har kend-skab til regler og standarder for de produkter, som markedsføres.

I mange tilfælde er det inspek-tørernes opfattelse, at det ikke er mangel på vilje til at følge reg-lerne, men i højere grad mangel på kendskab til reglerne - eller det faktum, at der overhovedet findes regler og standarder - for de enkelte produkter.

Hvis der skal ”flyttes noget” ved overvågning af produkter fra denne type virksomheder, bør indsatserne være en kombination af dialog, information, kontrol af produkter og opfølgning. Gerne med inddragelse af branchefor-eninger.

InternetbutikkerProblemstillingerne for kontrol af produkter i internetbutikker, er meget lig problemstillingerne for kontrollen i små virksomheder.

Fordelen ved kontrol af pro-dukter i internetbutikker er, at

der kan screenes mange produk-ter på kort tid, men med den ulempe, at inspektøren ikke har produktet i hånden.

Målrettet indsats i 2010Sikkerhedsstyrelsen foretog i 2010 en målrettet indsats på gasområdet med følgende pro-jekttitler:• Gas”spotvarer”tilsalgikor-

tere tid i lavprisbutikker eller lavprisprodukter, hvor der kan sættes tvivl, om DG- eller CE-godkendelsen er opfyldt.

• Indbygningskogeborde/gas-komfurer til almindelig hus-holdningsbrug.

• Undersøgemarkedetforgas-produkter, som falder ind un-der forordningen om gensidig anerkendelse af varer 764/08.

“Spotvarer”/lavprisprodukterHer var formålet at udføre scree-ninger og markedskontrol i dels lavprisbutikker, hvor der er gas-produkter på tilbud i en kortere eller længere periode, dels at gen-nemgå reklamer og hjemmesider fra detailhandlen, byggemarkeder og lignende, hvor der kunne sæt-tes tvivl om, hvorvidt DG eller CE-godkendelsen var opfyldt.

Ved kategorien ”spotvarer/lavprisprodukter” skal forstås pro-dukter fra 50-600 kr. Dog kunne der blive udtaget produkter op til 600-1.000 kr., hvis normal-segmentet lå på 2-3 gange det udtagne produkts pris.

Fabrikanten eller importøren blev anmodet om fremsendelse af dokumentation for CE- eller

S i k k e r h e d

Markedsovervågning af gasprodukter

En stor del af udtagne produkter har været behæftet med fejl eller mang-lende CE-mærkning og har dermed ikke overholdt Gasapparatdirektivet.


Af Bjarne Holm, Sikkerhedsstyrelsen


S i k k e r h e d

DG-godkendelsen. Efterfølgende blev der foretaget de nødvendige sanktioner i relation til produk-ternes sikkerhedsniveau

Mange fra lande udenfor EUGas ”spotvarer” og lavprispro-dukter har vi ud fra erfaringer set til salg i kortere tid, generelt i detailhandlen.

Det vurderes, at de ikke i alle tilfælde opfyldte danske eller europæiske mærknings- og sik-kerhedskrav fx iht. Gasapparatdi-rektivet, (GAD) ) 2009/142/EF .

Det fremgår tydeligt af ”Ud-drag fra Kommisionsrapport”, udarbejdet i forbindelse med revision af Gasapparatdirektivet, at en meget stor del af disse pro-dukter kommer fra lande udenfor EU’s ydre grænser.

Her viser vores erfaring og kendskab til denne type produk-ter, at de ofte kan være forbundet med mangler eller fejl.

Der findes en hel del erfaringer i Sikkerhedsstyrelsen, som er ba-seret på indrapporterede ulykker og farlige hændelser de senere år.

Projektets konklusionDet har vist sig, at nedenstående udtagning af produkter, har SIK været ”god til” kun at udtage pro-dukter, der har været bemærknin-ger til eller med fejl. Vi kan ikke fastslå, at det er en repræsentativ andel af markedet, der ser således ud - og dog!

Der er mange dårlige produkter på markedet, og det viser, at vi hele tiden skal være opmærksom-me på produkter på markedet,

der evt. ikke opfylder gældende regler og standarder.

Ud af 14 udtagne produkter (sager) har de 11 været behæf-tede med fejl og har dermed ikke overholdt GAD. Ud af disse 11 var der 2 sager, som har ledt/leder til salgs- og markedsføringsforbud og min. 1, hvor tilbagetrækning fra markedet var et krav.

2 sager har efter ”ejers ønske” ledt til destruktion ved TOLD, da de ikke var CE-godkendte og med stor sandsynlighed ikke ville kunne opfylde kravene til en CE-mærkning. Næsten alle produkter var til F-gas.

Indbygningskogeborde/gaskom-furer til alm. husholdningsbrugFormålet var her dels at un-dersøge, om gasprodukter til husholdningsbrug iht. Gasappa-ratdirektivet (GAD) ) 2009/142/EF havde det korrekte grundlag for CE-godkendelse i henhold til danske installationsforhold, dels at undersøge om CE-mærkningen og om godkendelsen opfyldte kravene i EN-standarderne.

Der blev foretaget en visuel in-spektion ved at se på produktets typeskilt samt brugs- og installati-onsanvisninger.

Der blev ligeledes vurderet evt. konverteringssæt, samt om appa-ratets tilslutning opfyldte danske installationsforhold.

Ved “mistanke” blev produktet sendt til væsentlige sikkerheds-test ved akkrediteret testinstitut, udpeget af Sikkerhedsstyrelsen.

Fabrikanten eller importøren blev bedt om at fremsende doku-

mentation for CE-godkendelsen.Efterfølgende blev der foretaget

de nødvendige sanktioner.

Projektets baggrundSikkerhedsstyrelsens holdning er, at lovligt markedsførte CE-mær-kede gasprodukter generelt skal betragtes som sikre produkter. Dette skyldes, at der altid er krav om typeafprøvning samt krav om løbende produktionskontrol.

Derfor er det blevet vurderet, at de største potentielle risici er, hvor en forbruger forsøger sig med ”gør det selv arbejde” og selv indkøber et produkt, evt. via internettet, eller hjemtager det fra udlandet for efterfølgende evt. selv at installere det.

En anden faktor er, at indkø-bere eller importører i den danske distribution ikke altid har et tilstrækkeligt kendskab til reg-lerne for CE-mærkning. Her ses af og til, at butikkerne har indkøbt produkter, som ikke er korrekt mærket eller i værste fald ikke er egnet til det danske marked, og som følge heraf kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

Der findes en del erfaringer i Sikkerhedsstyrelsen, baseret på indrapporterede ulykker og far-lige hændelser de senere år samt screeninger, der viser, at mærk-ningen af produkter ofte heller ikke er fyldestgørende.

Projektets konklusionDet viste sig, at kontrol/udtag-ning af produkter i butikker /

> > >

En stor del af gasapparater uden CE- eller DG-godkendelse kom-mer fra lande udenfor EU.

S i k k e r h e d

Markedsovervågning af gasprodukter...


udstillingslokaliteter var lidt van-skeligt i Vestdanmark, hvorimod Østdanmark var meget ”lettere”, idet det er københavnsområdet, der sælger flest gasapparater til husholdningsbrug.

Ud af 11 udtagne produkter har der kun været et produkt, der ikke var bemærkninger til.

Ud af de 10, der ikke overholdt GAD, var det heldigvis kun et produkt, som ledte til salgs- og markedsføringsforbud. De andre ni produkter var alle med mærk-ningsfejl, mangler i brugs- og installationsanvisning og næsten ingen havde korrekt monterings-sæt/grænseflade for tilslutningen til danske installationsforhold.

Der er for mange produkter på markedet med ovennævnte fejl, og det viser, at vi hele tiden skal være opmærksomme på produk-ter på markedet, der ikke opfylder gældende regler og standarder.

De fleste af produkterne var til alle tre gasarter – bygas, naturgas og flaskegas.

Gasprodukter, som falder ind under forordning 764/08Formålet var her at undersøge i hvor stort omfang gasprodukter, der ikke er DG- eller CE-mærket, findes på det danske marked iht. forordning 764/08, og som kan udgøre en risiko, når disse ikke er testet til det danske marked.

Det må formodes, at vi i frem-tiden vil se produkter, som ikke er omfattet af EU-lovgivningen (Gasapparatdirektivet), blive mar-kedsført i DK.

Dette kan være en naturlig

konsekvens efter implementering af Kommissionens forordning 764/08 ”Gensidig anerkendelse af varer, der lovligt kan markedsfø-res i anden medlemsstat.”

Her har vi dog nationale krav iht. Gasreglementets afsnit C-1 på nogle apparater.

En faktor kan være indkøbere eller importører i den danske distribution, der ikke har et til-strækkeligt kendskab til reglerne for krav om national godkendelse (DG-mærkning).

Det ses af og til, at butikkerne har indkøbt produkter, som ikke er korrekt mærket eller i det hele taget slet ingen mærkning har.

I værste fald er apparatet slet ikke testet under nogen former, og kan som følge heraf udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

Projektets konklusionDet har vist sig, at vi kun har udtaget produkter, der ikke har været mærket iht. nationale krav – Gasreglementets afsnit C-1.

Vi kan ikke sige, at det er en repræsentativ andel af markedet, der ser således ud; men det var måske halvdelen, af dem, der blev screenet.

Sikkerhedsstyrelsen er meget skeptisk, når så stor en andel af det, der kunne udtages, ikke var DG-godkendt og DG-mærket, specielt set i lyset af, at en del af produkterne var fra ”etablerede virksomheder” der godt vidste, at produkterne skulle være DG-godkendt/DG-mærket!

Ud af de 8 udtagne produkter (sager) var der ingen, der over-

holdt de nationale bestemmelser i henhold til Gasreglementets afsnit C-1 og de har alle været på markedet før forordning 764/08 trådte i kraft!

Et produkt ender i salgsforbud. Alle produkter var til flaskegas.

Den overordnede risikovurderingSom tidligere nævnt, er det Sik-kerhedsstyrelsens vurdering, at lovligt markedsførte gasprodukter generelt må betragtes som sikre.

Dette skyldes, at der ved CE-godkendelse af gasapparater altid er og har været et krav om typeaf-prøvning samt krav om løbende produktionskontrol af alle gasap-parater – og dog!

En af markedskontrollens facetter viser nemlig, at der er indkøbere eller importører i den danske distribution, der ikke har et tilstrækkeligt kendskab til reg-lerne for CE-mærkning og krav om national godkendelse.

Der ses i større udstrækning, at butikkerne har indkøbt produk-ter, som ikke er korrekt mærket eller i værste fald ikke er egnet til det danske marked, og som følge heraf kan udgøre en sikkerheds-mæssig risiko.

Endelig må det formodes, at vi i fremtiden vil se produkter, som ikke er omfattet af EU-lovgivnin-gen (Gasapparatdirektivet), blive markedsført i Danmark.

Dette kan være en naturlig konsekvens efter implementering af Kommissionens forordning 764/08 ”Gensidig anerkendelse af varer der lovligt kan markedsfø-res i anden medlemsstat”

www.dongenergy.com

Vi finder ny energi DONG Energy’s vision er at levere ren og

stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre

visionen er en stærk kompetence i udvikling

og etablering af nye produktionsanlæg inden

for offshore vind, naturgas og olie.

DONG Energy har været med i efterforskning

efter, og produktion af, olie og naturgas i mere

end 25 år, og vi har en voksende portefølje

på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er

strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet,

i området vest for Shetlandsøerne, i Barents-

havet samt ved Færøerne og Grønland.

Naturgasproduktionen indgår i vores samlede

naturgasportefølje. DONG Energy har som

mål at omkring 30 % af koncernens salg af

naturgas skal komme fra egen produktion.

DONG Energy er verdens førende aktør inden

for offshore vindenergi med store projekter

især i Danmark og Storbritannien.

Havmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen er

med sine 209 MW i dag verdens næststørste.

Vores igangværende projekt Anholt Havmøl-

lepark vil, når den står færdig i 2013, have en

samlet kapacitet på 400 MW.

At finde energien kræver de rigtige kompe-

tencer og den nødvendige handlekraft

– og hos DONG Energy har vi begge dele.

DONG Energy er en af Nordeuropas

førende energikoncerner med hovedsæde

i Danmark. Vores forretning er baseret

på at fremskaffe, producere, distribuere

og handle energi og tilknyttede produkter

i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring

6.000 medarbejdere og omsatte for 55

mia kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderli-

gere information, se dongenergy.com.

energi I FORANDRING

Gasteknik_210x297_apr2011.indd 1 14-03-2011 15:45:20

11

HMN Naturgas har 451 stationer, fordelt med 134 højtrykstatio-ner og 193 lavtrykstationer i Øst (HNG), samt 124 højtrykstationer i Vest (Midt-Nord).

Stationernes væsentligste funk-tion er at sænke trykket. Høj-tryksstationerne sænker trykket fra typisk 50/40/19 til 25/4 bar, mens lavtrykstationerne sænker trykket fra typisk 4/2,5 bar til 100/22 mbar.

Arbejdsmiljølovgivningen har lige fra starten for naturgassens indførelse i Danmark stillet krav til sikkerhedsindretninger i statio-nerne med et formål: Beskyttelse mod utilsigtet overtryk.

Grundlaget for opfyldelsen af Arbejdstilsynets krav er den amerikanske GTPC-guide (tidli-gere ASME-guide) suppleret med AT-vejledning F.0.1 af juli 2001.

Sikkerhedsindretningerne kan f.eks. være sikkerhedsventiler el-ler overvågningsregulatorer. Hvis indgangstrykket er over 4 bar, skal der være to uafhængige sik-kerhedsindretninger.

Krav om årlige testGasselskaberne vægter forsy-ningssikkerhed meget højt, og derfor er der stor fokus på, at sik-kerhedsindretninger og arbejdsre-gulatorer fungerer optimalt.

Myndighedernes krav er, at sik-kerhedsindretninger skal inspi-ceres og testes hvert kalenderår med maksimalt 15 måneders mel-lemrum. Gasselskaberne har for en del stationer øget antallet af test af hensyn til høj forsynings-

sikkerhed, og desuden adskilles komponenter for servicering og udskiftning af bløddele.

Historisk set har forsynings-sikkerheden fra stationerne i det danske naturgasnet været høj. Men hvad er så baggrunden for, at HMN Naturgas investerer 3,3 mio. kr. i et digitalt værktøj til funktionstest? Før det spørgsmål besvares, gives her en beskrivelse af det digitale værktøj.

Kamstrup Inspection SystemI dag tester gasmekanikere sikker-hedsindretninger og arbejdsregu-latorer ved montering af slanger mellem trykudtag og manometre, og der foretages manuelle afspær-ringer og aflæsninger.

Kamstrup systemet gennemfø-rer disse tests automatisk, og der sker en digital dataopsamling af de enkelte komponenters funk-tion.

I venstre side af figuren øverst på næste side er vist en gasstreng fra en MR-station.

På instrumentrørene fra sikkerhedskomponenterne på gasstrengen monteres Kamstrup-koblinger BMA og BDA, hvor det mobile udstyr kan tilsluttes med slangeforbindelser.

Der monteres – afhængigt af sikkerhedskomponenterne – 5 eller 6 koblinger pr. gasstreng. I de fleste stationer er der en driftsstreng og en reservestreng, så der vil derfor skulle monteres 10 til 12 koblinger i en station. Koblingerne bliver permanent på stationerne.

Det mobile udstyrDet mobile udstyr har navnet PLEXOR. Det består af en kuffert med to digitale manometre, en funktionsknap for valg af hvilken komponent, der skal testes f.eks. en SAV eller en SBV, samt en knap for aktivering af testen.

Manometrene kan udskiftes afhængigt af det aktuelle trykom-råde, så målingen foretages med den ønskede præcision.

PLEXOR-udstyret forbindes til koblingerne på instrument-rørene med slangeforbindelser. Der er to typer koblinger: BDA, som er til diagnose og BMA, som er til måling. BDA har en 3-vejs funktion, som gør det muligt at isolere sikkerhedskomponenten f.eks. SAV’en og herefter afprøve komponenten med et testtryk via PLEXOR-udstyret.

Under testen lader PLEXOR-udstyret trykket stige med 1,5% pr. sekund til sikkerhedskompo-nenten udløses. PLEXOR-udstyret registrerer alle trykforhold før og efter komponenten.

Instruktion via PDAPå figuren ses, hvordan PLEXOR-udstyret trådløst kommunikerer med en PDA. På denne PDA instrueres gasmekanikeren i mon-tering af slangeforbindelser og ventilstillinger.

Proceduren er udarbejdet speci-fikt til den aktuelle station, og gasmekanikeren kan ikke fejlbe-tjene eller afslutte testen ufuld-endt. Gasmekanikeren kan aflæse

D i s t r i b u t i o n

Test af sikkerhedsudstyr på trykstationer

HMN Naturgas vil indenfor de næste to år implementere det digitale værktøj: Kamstrup Inspection System til funktionstest på alle MR- og DR-stationer.


Af Leif Bro Jensen,HMN Naturgas I/S


D i s t r i b u t i o n

testresultatet på PDA’en, så han på stedet kan afgøre, om der skal foretages service på en sikker-hedskomponent.

I PDA’en er installeret software med navnet INSPECTOR. Pro-grammet sammenligner testre-sultaterne med de prædefinerede kriterier og meddeler, hvis der er uoverensstemmelse.

INSPECTOR-modulet kan ikke ændre setup og procedurer – det kan kun gøres med et MANAGER-modul, som er installeret på en desktop PC hos den ansvarlige driftschef.

CONNEXION SoftwareNøglekomponenten i Kamstrup systemet er softwarepakken CONNEXION. Udover de før-nævnte programmer INSPECTOR og MANAGER omfatter det også programmet DIAGNOTICS.

CONNEXION kontrollerer både den visuelle og den funk-tionelle inspektion, lagrer alle resultater og præsenterer det i forskellige skærmbilleder, afhæn-gig af driftsoperatørens behov.

Programmet DIAGNOSTICS importerer de data, der ønskes analyseret, og præsenterer dem grafisk, så MR-stationernes til-stand let kan vurderes.

På skærmen på billedet til højre er vist et eksempel på et testforløb for en MR-station.

Hvis en af komponenterne på gasstrengen ønskes undersøgt nærmere, kan der zoomes, så indikationer på fejl bliver tydeli-gere.

En væsentlig funktion i DIAG-NOTICS er muligheden for at sammenligne med tidligere registreringer, som kan lægges ind i samme diagram. Det giver mulighed for at få et godt stati-stisk grundlag.

ImplementeringMontering af koblinger på MR-stationer er startet i august 2011 og ventes afsluttet i løbet af to år.

HMN Naturgas arbejder i øje-blikket med at samle dokumen-tation for alle stationer, som skal overføres til CONNEXION.

Kamstrup bistår med at op-bygge strukturen i databasen, og desuden skal alle procedurer, som lægges i PDA’en, skrives på dansk.

I slutningen af 2011 modtager HMN Naturgas det mobile udstyr og software, og der vil ske en op-læring i brug af udstyret. I første omgang oplæres fire gasmekani-kere, to i HMN Øst og to i HMN Vest. Disse gasmekanikere skal

efterfølgende oplære kollegerne i gruppen i brug af udstyret.

Ensartede funktionstestTilbage til spørgsmålet om, hvor-for HMN Naturgas investerer 3,3 mio. kr. i et digitalt værktøj til funktionstest.

Kamstrup Inspection System vil give en ensartet funktionstest, som er fuldstændig personuaf-hængig. Testresultaterne lagres, og dataopsamlingen vil betyde, at testen bliver reproducerbar. Derfor bliver det muligt på et tid-ligt tidpunkt at opdage, hvis en komponent er på vej til at skulle renoveres.

Med systemet vil det derfor være muligt i større udstrækning at gennemføre tilstandsorienteret vedligehold og dermed reducere reservedelsforbrug og tidsforbrug til overhalinger.

Funktionstesten vil blive udført med tryk på gasstrengen, i modsætning til i dag, hvor den gøres trykløs. Det betyder, at gas-strengens indre tæthed kontrol-leres, og små lækager i ventiler og komponenter vil blive registreret, da selv meget små trykændringer vil kunne ses.

Systemet har været brugt i Hol-land siden 2000, og i Tyskland er det taget i brug i mange gassel-skaber i de seneste 5 år.

På baggrund af referencer herfra forventer HMN Naturgas, at det i løbet af få år vil vise sig at have været en god investering.

På figuren er vist de enkelte dele af Kamstrup Inspection System.

Ved kontrol af gasmålesystemer bliver der taget højde for diverse fejl og usikkerhedsbidrag.

Vi vil i denne artikel sætte fokus på konverteringsfejlen, som er blevet særlig relevant, efter at der kom gas fra Tyskland i dele af det danske naturgasnet.

Konverteringsfejlen optræ-der på alle anlæg, hvor der er installeret konverteringsudstyr, men fejlen er kun signifikant på højtryksinstallationer, dvs. instal-lationer med et forsyningstryk > 5 bar(a). De fleste højtryksanlæg har et forsyningstryk mellem 20 og 40 bar(a) alt afhængig af, hvordan de forskellige net er udlagt og dimensioneret.

BaggrundKonverteringsudstyr bruges til at omregne det målte gasvolumen til normalkubikmeter. Det gøres ved at gange det målte

volumen i driftskubikmeter med konverteringsfaktoren. Konverte-ringsfaktoren er afhængig af tryk (p), temperatur (T) og kompressi-bilitetsfaktoren (Z), som vist her:

P0, T0 og Z0 er tryk, temperatur og kompressibilitetsfaktor ved refe-rencebetingelser (1,013 bar, 0 °C).

Beregning af kompressibilitetsfak-tor sker efter referencemetoder.

De mest anvendte metoder er SGERG-88, som beregner kompressibilitetsfaktoren ud fra gassens brændværdi, densitet og CO2-indhold, og AGA-DC92, som anvender gassammensætningen. Begge metoder er beskrevet i EN ISO 12213.

Kompressibilitetsfaktoren er afhængig af gaskvaliteten. Derfor

er der i konverteringsudstyret indlagt en repræsentativ gaskva-litet, eller udstyret får løbende informationer om gassammen-sætningen fra en gaskromatograf.

Der optræder konverteringsfejl, når de indlagte parametre i kon-verteringsudstyret ikke svarer til den faktiske gassammensætning.

Fagudvalget for gasmåling (FAU GM) har i mere end 10 år overvåget konverteringsfejlen for at sikre, at fejlen holdes indenfor snævre grænser.

Overvågning af konverteringsfejlOvervågningsmetoden er beskre-vet i kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i kon-verteringsudstyr, der ligesom alle øvrige kontrolmanualer er tilgæn-gelig på DGC’s hjemmeside.

For alle M/R stationer i trans-missionsnettet bliver der hver måned beregnet tilladte gasdata og optimale gasdata.

Tilladte gasdata er parametre, der er udmeldt af DGC, og som giver en konverteringsfejl < ± 0,25 % på årsbasis ved det aktuelle tryk og en gastemperatur på 6 °C.

Optimale gasdata er de bedste blandt de tilladte gasdata, dvs. de parametre, der giver den mindste fejl (absolut værdi).

DGC beregner nye gasdata, når alle eksisterende data giver en fejl på årsbasis > ± 0,2 % ved 50 bar.

Udskiftning af gasdataDistributionsselskaber skifter gasdata, når de anvendte gasdata ikke længere forekommer på

G a s m å l i n g

Overvågning af konverteringsfaktor

Kontrolmanualer for gasmåling sikrer, at gasforbruget måles efter gældende regler og aftaler. For langt de fleste forbrugere betyder det, at gasmålesyste-mets fejlvisning skal ligge inden for en tolerancegrænse på ± 3 % på Nm3.


Af Leo van Gruijthuijsen, DGCog Preben Hjuler, DONG Gas Distribution

Figur 1: Konverteringsfejl ved anvendelse af optimale gasdata.


G a s m å l i n g

listen over anvendte gasdata. Herudover kan der indlægges

nye gasdata ved in situ kontrol, fejlretning eller målerskift. I alle tilfælde skiftes der til de optimale gasdata.

Siden systemet blev taget i brug, er den øvre brændværdi for dansk Nordsøgas faldet fra ca. 12,33 kWh/m3 i 2000 til 12,12 kWh/m3 i 2010. For at kompen-sere for denne ændring er der anvendt 7 sæt gasdata. Figur 1 viser, at det på denne måde har været muligt at holde konverte-ringsfejlen ved 50 bar inden for ± 0,25 % på årsbasis. Fejlen på månedsbasis har ligget inden for ca. ± 0,6 %. Til sammenligning viser figur 2, hvordan konver-teringsfejlen ville have udviklet sig, hvis der havde været anvendt konstant gasdata i hele perioden.

Konsekvenser af gasimportOvervågningssystemet har som nævnt fungeret udmærket i lang tid. Men hvordan skal det gå fremover, når brændværdien ikke varierer 2 % i løbet af 11 år, men 10 % i løbet af få dage?

Kunderne i Sønderjylland fik en lille forsmag i efteråret 2010, hvor der for første gang blev im-porteret gas fra Tyskland.

I november 2010 var importen væsentligt større end forventet. Det betød, at konverteringsfejlen for tre højtryksinstallationer i Sønderjylland var op til 1,65 % på månedsbasis. Selvom konver-

teringsfejlen på årsbasis ikke har overskredet 0,25 %, er forbruget på de involverede installationer blevet korrigeret for konverte-ringsfejlen i november måned.

Fra december 2010 er overvåg-ning af konverteringsfaktoren i Sønderjylland sket efter et tillæg til kontrolmanualen, som inde-holder følgende ændringer:

Tidligere blev gasdata bestemt på grundlag af gaskvaliteten i de sene-ste 12 måneder. Fremover afspejler de den forventede gaskvalitet.

Kontrol foregår alle hverdage i stedet for én gang om måneden.

Forbruget korrigeres, når fejlen er større end 0,5 % på månedsba-sis eller 0,25 % på årsbasis.

Metoden har reduceret konver-teringsfejlen væsentligt. De første 4 måneder i 2011 har konverte-ringsfejlen således på månedsbasis været mellem -0,25 og +0,18 %.

Den ny metode er mere ar-bejdskrævende. Konstateres der ændring i gaskvaliteten, skal de berørte kunders konverteringsud-styr, manuelt ringes op og konfi-gureres med nye gasdata.

Dette er acceptabelt, så længe der kun forekommer importeret gas i Sønderjylland, da der i dette distributionsområde kun er 3 højtrykskunder. Men det bliver problematisk, når gassen spreder sig til resten af landet.

Forventninger til importenDa importen ikke alene er af-hængig af gasproduktionen i

Nordsøen, men tydeligvis også af markedskræfterne, kan man fore-stille sig en situation, hvor der er shut down i Nordsøen, og aftaget i det sønderjyske net ikke er stort. Specielt i sommerperioden hvor importen kan være væsentlig større end aftaget i Sønderjylland.

Ligeledes kan der forventes en anden situation, når Energinet.dk er færdig med at etablere deres nye kompressorstation i Egtved i 2013. Så vil importen kunne øges til mere end det sønderjyske net kan aftage, og dermed kan der forven-tes importeret gas i store dele af det danske distributionsnet.

Behov for automatiseringDerfor er der behov for at finde en løsning, hvor opdateringen af gasdata i konverteringsudstyret kan automatiseres, for primært at afregne med mindst mulig fejl fra konverteringsfaktor, men også for at lette det manuelle arbejde, der i dag foregår for at opdatere.

En arbejdsgruppe i FAU GM ar-bejder derfor med et nyt system, der skal gøre det muligt at overfø-re data fra Energinet.dk’s Quality Tracker til konverteringsudstyret. Hermed sikres det, at konverte-ringsudstyret altid er opdateret med de nyeste gasdata – uden at installere gaskromatografer på alle anlæg.

Arbejdsgruppen har startet pro-jektet med at belyse tre punkter, som er væsentlige i analysefasen, for hvordan opgaven kan løses.

Det nye system forventes i drift i løbet af 2012.

Figur 2: Konverteringsfejl ved anvendelse af konstante gasdata (”gasdata1”).

G a s j o b b e t


De fleste etniske danskere har svært ved at udtale hans navn. Derfor kalder de ham Salki.

Seljajdin Zeciri er nemlig født og opvokset i Makedonien, som dengang var en del af Jugoslavi-en. Men han har boet i Danmark siden 1984, hvor han var 15 år og har derfor ingen problemer med det danske sprog.

Vi møder ham og hans kolleger i forlængelse af en frokostpause i en skurvogn i Virum, hvor han sammen med tre kolleger er i gang med at renovere det oprin-delige bygasnet. De gamle støbe-jernsrør, der i første omgang blev tætnet med en indvendig strøm-peforing, skal enten skiftes helt ud eller relines med plastrør.

Det er en opgave, der startede i dette område allerede sidste år med udskiftning eller relining af 600 meter ledning. I år forventer de at blive færdige med de sidste 650 meter ledning.

Fik interessen fra sin farSalki har været ansat som led-ningsmontør i HNG siden 23. marts 1988, kort efter at han var fyldt 18 år og havde fået køre-kort. Det var nemlig et krav for at blive ansat.

Forinden havde han arbejdet 3 1/2 år på en gummifabrik som ungarbejder. Folkeskolen forlod han efter et halvt år i 9. klasse. Det var for kedeligt, synes Salki.

”Arbejdet som ledningsmontor synes jeg allerede dengang var spændende. Min far arbejdede nemlig også ved HNG, og jeg

kendte flere af hans kolleger”, fortæller Salki, der fortsat er me-get glad for sit arbejde.”

Hans far tog til Danmark i 70’erne og fik i juni 1972 arbejde som montør ved Strandvejsgas-værket i Hellerup. Herfra fulgte han med over i naturgasselskabet HNG, hvor han var ansat indtil sin pension for tre år siden.

De første mange år boede faren her alene, mens Salki og hans to mindre søstre blev boende sam-men med moren i Makedonien.

Med skovl og computerArbejdet som ledningsmontør har ændret sig meget i de godt 23 år, Salki har været ansat i HMN.

I starten var det vigtigste at kunne bruge en skovl, svejse plast rør og betjene en gravema-skine. Alt papirarbejdet var der andre, der tog sig af. Og opga-verne skulle igennem mange led inden Salki og hans kolleger kunne udføre dem.

Dengang var også kommuni-

kationen med kontoret meget be-sværlig. Når de var ude i marken, foregik det via en kalderadio, ofte med en dårlig forbindelse.

”Det gav mange pudsige ople-velser, men også misforståelser, når man kommer fra et fremmed land”, husker Salki.

Nu er det blevet meget nem-mere med mobiltelefoner og især computere. Det er nemlig via computeren, at Salki og hans kol-leger får besked på, hvilke opga-ver, de skal udføre.

Her skal de også registrere og dokumentere, hvor meget tid og hvilke materialer, de har brugt til løsningen af de enkelte opgaver.

Til gengæld kan de køre direkte fra hjemmet ud for at løse dagens opgaver, uden at de først skal en tur forbi kontoret.

Mange kurserSalki har fået hele sin uddannelse som ledningsmontør gennem HMN. Det første var et 3 ugers plastsvejsekursus på Specialarbej-derskolen i Slagelse kort efter at han blev ansat.

Her var der 3-4 kolleger afsted samtidigt, og en af dem er fortsat ansat i HMN i vagtcentralen.

Siden har han været på en del kurser, bl.a. brand- og sikkerheds-kurser, samt kursus i førstehjælp,

I det daglige arbejder Salki sammen med en fast makker. Han har været ansat i fire år, men regnes stadig for ny. Det gør man, hvis man ikke har været ansat i mindst 10 år. For langt de fleste er glade for at være i HMN.

Ledningsmontør i 2. generation

41-årige Seljajdin Zeciri har siden 1988 arbejdet hos HMN med bl.a. instal-lationer, reparation og udskiftning af gasledninger. Det er han glad for.

Af Jens Utoft, Gasteknik


G a s j o b b e t

Også selv om de hver 6. uge kører tilkaldevagt, hvor de kan blive kaldt ud midt om natten.

I alt er der 25 ledningsmontø-rer i afdelingen, der arbejder med distributionsnettet og stiklednin-ger (op til 4 bar).

Renovering fungerer som bufferOm projektet i Virum fortæller Salki, at det ikke har noget hast-værk og derfor fungerer som buf-fer i forhold til akutte opgaver.

Udførelse af opgaven kræver, at vejret er godt.

”Vi skal jo have mulighed for at afbryde kunderne fra morgen til aften, mens arbejdet står på”, fastslår Salki.

Opgravningerne foregår punktvis - ved alle stikledninger, som skal fra- og tilkobles den nye gasledning.

De fleste stikledninger er nye, men hvis de er gamle (ikke plast), skal de også skiftes. De skal gerne kunne holde i mindst 100 år.

TrykprøvningInden udskiftningen skal de gamle rør tømmes for gas. Det sker med Nitrogen (kvælstof).

Når udskiftningen er foretaget, skal de nye gasrør trykprøves til 6 bar i et antal timer, afhængig af rørets længde.

”Når trykprøven er godkendt, sætter vi gas på. Det første bræn-der vi af for at være sikre på, at rørene er renset for kvælstof.

Derefter anborer vi stikledninger-ne til alle de kunder, vi har koblet fra og hjæper dem med at genstarte

deres anlæg” fortæller Salki.Han arbejder i driftsafdelingen,

hvor han også har været med til at udbedre skader i forbindelse med en hel del overgravninger.

Salki har tillige været involve-ret i flytning af gasledninger ved udbygningen af Motorring 3 og i forbindelse med byggeriet af Metroen på Amager.

”Sommerhus” i Makedonien Selv om Salki nu har hele sin nærmeste familie i Danmark, er han fortsat i Makedonien 1-2 gange om året.

Her har han sammen med sin far et ”sommerhus”, der dan-ner udgangspunkt for at besøge resten af familien. Hans kone er nemlig også fra Makedonien.

Sammen har de to drenge på henholdsvis 21 og 16 år.

Den ældste er efter HTX-eksa-men gået i lære som maler, mens den yngste netop er blevet færdig med 10. klassse og har indledte en karriere som professionel fod-boldspiller på AB’s U-17 ligahold.

Selv har Salki aldrig spillet fodbold, men nøjes med at følge knægten, som han tydeligvis er stolt af. Selv sikrer Salki den nødvendige motion med løbetræ-ning.

Salki har haft flere af sine kol-leger med på ferier i Makedonien, hvor hans og faderens hus ligger i et meget naturskønt område.

Hans to yngre søstre er også fortsat bosat i Danmark.

Den ældste er ansat hos Tryg Forsikring, mens den yngste arbejder i et firma som sekretær efter at have haft sin egen tøjfor-retning indtil for et år siden.

Ledningsmontør Seljajdin Zeciri i en udgravning i Virum, hvor han og kollegerne i HMN er ved et udskifte eller reline de gamle støbejernsledninger fra bygassen.

Der var engang en ung ingeniør, som det herrens år 2008 fik tildelt et studie- og rejselegat fra ”Dansk Gas Forening”

Den unge ingeniør havde svært ved at få armene ned igen, og kæmpede en hård kamp efter-følgende for at finde på mulige anvendelser for legatet. Thi den unge ingeniør havde utrolig man-ge arbejdsopgaver, og det blev pludselig svært at få tid til alt det, hun gerne ville.

Men som et lyn fra en klar himmel opstod en mulighed, da den unge ingeniør skulle en tur til USA i foråret i det herrens år 2010!

Der blev sendt forespørgsler ud i cyberspace, tværs over Atlanten, i håb om at finde frem til et par vaskeægte gasingeniører, i nærhe-den af destinationen.

Og minsandten om ikke det pludselig lykkedes!! Da de to gas”cowboys” ligeledes havde store arbejdsmæssige byrder at bære, havde de kun begrænset tid at give af. Men de glædede sig meget til besøget.

Og sådan gik det til at en ung ingeniør fra Esbjerg, Dan-mark, kom i audiens hos et par gas”cowboys” hos Pacific Gas and Electric Company (PG&E) i Monterey, California, U.S.A.

Og her er hendes beretning om den dag i maj i 2010:

En tidligere hovedstadMonterey er et af de mest histori-ske steder i Californien.

Byen, der engang har været

hovedstad i Californien under både spansk og mexicansk her-redømme, før Californien blev til en amerikansk stat.

Her er hele atmosfæren og byen rig på historie, natur og dy-reliv, og med fantastisk landskab hele vejen ned langs kysten på Highway 1 fra San Francisco. Et spændende og hyggeligt bekendt-skab, hvis man er til den slags.

”Klokken er lidt i ni. Jeg står spændt nede foran hotellet Travelodge i Monterey, der er i ægte amerikansk motelstil med svalegange og direkte udgang fra værelserne.

Morgenmaden er for længst indtaget i receptionens mikro-skopiske morgenmadsområde, og rygsækken er pakket til dagens oplevelser.

En sølvgrå bil i størrelse lilleHar ingen anelse om hvordan Larry Berg og Gary Sorensen, de to gasingeniører, fra PG&E ser ud eller hvilken bil jeg skal holde udkig efter.

Det eneste jeg ved er, at de an-kommer i bil fra Santa Cruz, hvor de bor, og forhåbentlig henter mig ved ni-tiden.

Lidt over ni bliver spændingen udløst: En sølvgrå bil i størrelse lille ankommer med to mænd, der ser ud til at lede efter nogen, de heller ikke ved hvordan ser ud.

De folder sig ud af den lille pri-vate bil, vi får hilst på hinanden og begiver os af sted på dagens eventyr. Jeg har været heldig. De viser sig at være to enormt flinke

og fine gutter.Larry er maskiningeniør og

Gary er bygningsingeniør. Begge med næsten 30 års erfaring i ingeniør mæssig gasarbejde.

Deres erfaring inkluderer drift af transmission og distributions-systemer, analyse af modeller for gashydrauliksystemer, udkald til gashændelser/ulykker og udar-bejdelse af rapporter og kritiske afhandlinger vedr. ulykker.

Sikrer gasstandarderDeres daglige arbejde vedrører sikkerhed i gassystemet ved at sikre overensstemmelse med ”Federal Codes”, fabrikantanvis-ninger og arbejdsprocedurer.

De anvender firmastandarder/håndbøger til design og vedli-geholdelse af gasfaciliteter, og sørger for input til at sikre ensar-tet og klare gasstandarder/hånd-bøger og arbejdsprocedurer. Larry deltager i en landsdækkende komité kaldet GPTC – Gas Piping Technology Committee.

Denne organisation er tilknyt-tet American Gas Association og er sammensat af repræsentanter fra distribution og trans mission, stats- og forbunds ansatte samt industrifabrikanter.

Komiteens hovedformål er at sørge for vejledningsmateriale for industrien til fortolkning og sikring af overensstemmelse med ”Federal Code” (se evt. www.phmsa.dot.gov/pipeline).

3,2 mio. gaskunderPacific Gas and Electric Company

S t u d i e r e j s e

Gasforsyningen i Guds eget land

Beretning fra et studiebesøg hos Pacific Gas and Electric Company (PG&E) i Monterey, California, U.S.A.


Af Pernille Vestergaard,Sikkerhedsstyrelsen



(PG&E) er det 5. største gassel-skab i USA med 3,2 millioner gas-kunder. PG&E får gas fra Canada, Rocky Mountains, Californien og Texas. I fremtiden vil der højst sandsynligt ligeledes blive impor-teret LNG fra Oregon.

Første stop er et kort visit hos PG&E’s servicecenter i Monterey før turen går videre til et jobsite i nærheden af byen Carmel-by-the-Sea, hvor gasteknikeren Erik Kropp og crew er i gang med da-gens arbejde. De er ved at lægge nye gasledninger og afskære dele af de eksisterende ledninger.

Det viser sig, at ud af de 6 amerikanske gutter inkl. Larry og Gary, har de 4 af dem danske aner eller er gift med én, der har familie i Danmark. Og selvføl-gelig kommer det amerikanske storhedsvanvid op i Eric Kropp, hvis kone har en kusine et sted i Danmark – ”hende må du da kende!”, udbryder han.

Vi vender tilbage til det som dagens udflugt handler om; deres arbejde. Og, i det omfang det lader sig gøre, drøftelser omkring de amerikanske metoder kontra danske forhold.

Ejer hele ledningsnettetRørledningsoperatører og gasfor-syninger over hele USA ejer og betjener naturgasrør ledninger fra kilden (produktions og/eller

oplagringsfaciliteter) til forbru-gernes rørledning (typisk til og med gasmåleren).

De amerikanske myndigheder regulerer og forvalter sikker-hed vedr. design, konstruktion, håndtering og vedligeholdelse af de rørledninger og tilhørende gas faciliteter gennem en serie af ”Federal Code Regulations”.

Forbrugerrørledninger – også kaldet husledninger – er regule-ret gennem ”Uniform Plumbing Code”, og bliver administreret af lokale bygningsembedsmænd (fra by og amts byggeafdelinger).

Myndigheden ”Department of Transpor tation - Pipeline & Ha-zardous Materials Safety Admini-stration” uddelegerer visse dele af hånd hævelsen og eftersynspligter til statsorganer.

”How to do”-instruktionerI Californien er dette ”Califor-nia Public Utilities Commission (CPUC)”. CPUC har bemyndi-gelse til at inspicere gasfaciliteter, håndhæve ”Federal Codes of Regulations” og have et antal af yderligere regelkrav til rørled-ningsoperatører og installationer, der befinder sig i Californien.

CPUC udfører periodiske sik-kerhedssyn af gasinstallationer og rørledningsoperatører og kan pålægge bøder eller korrigerende foranstaltninger i tilfælde, hvor der ikke leves op til reglerne.

Dele af reglerne kræver at rørledningsoperatører udarbejder og gasinstallationer følger proce-durer for sikker betjening og vedligeholdelse af gasfaciliteter. Disse procedurer er ”how to do” instruktioner for PG&E’s medar-bejdere for at betjene og ved-ligeholde gasfaciliteter, og skal følges som var de på niveau med ”Federal Codes of Regulation”.

Arbejdet på jobsitet i Carmel-by-the-Sea er anskueliggjort i de efterfølgende billeder og tekster.

> > >

Gary og Larry ved teknikeren Eric Kropp’s arbejdstruck ved et jobsite ved Carmel-by-the-Sea.

Et elektrosvejseværktøj, der bruges til samling af plastledninger. En elektrosvejsefitting placeres mel-lem de to ender, der skal samles. Værktøjet sættes på fittingen. Værktøjet ”læser” fittingen og le-verer den korrekte elektriske strøm til opvarmning af spoler inde i fit-tingen. Fittingen smelter og de to ledningsender smelter sammen.

Clint Eastwood var borgmesterEfter oplevelserne og besigtigel-serne på jobsitet kører vi et smut gennem selve byen Carmel-by-the-Sea.

Byen ligger helt ud til havet og er kendt for sit naturlige landskab og kunstneriske historie.

En lille krølle på byens historie er, at Clint Eastwood var borgme-ster i en toårig periode i slutnin-gen af 1980’erne. Han havde en ejendom, som han gerne ville udbygge, men det måtte han ikke for byrådet. Hvad gør man så?

Man får sig valgt som borg-mes ter og laver reglerne om. Det er i hvert tilfælde under-

holdningsversionen, som Larry fortæller, mens vi sætter kursen gennem et naturreservat på vej tilbage mod en M/R-station midt inde i Monterey by.

Gary undersøger om hans gamle nøgle stadig virker, så vi kan komme ind i gården og kigge.

Da vi kommer ind i gården tænker jeg, at almindelige turister ville tro man var tosset, siden man synes det er sjovt at se sådan et sted. For det blotte øje er der ikke andet end gamle rør og grus.

Men under terræn gemmer der sig et par interessante installatio-ner (Nederste foto).

Spørg før du graverEfter at vi har kigget nærmere på Monterey-stationen, tager vi en gåtur rundt i nabolaget.

Larry og Gary vil vise, hvordan typiske husregulatorer og målere ser ud. Men inden vi når over vejen stopper Larry op og åbner for lugen ned til en gasventil, der er placeret i fortovet.

Vi får øje på nogle påmalede bogstaver på selve vejen, som vi skal til at krydse. Det viser sig at være angivelser af, hvor der løber højtryksgasledninger i jorden samt hovedgasledninger.

Før man må grave et hul, lige-gyldig om det er på egen eller an-dres grund, så skal man advisere Underground Service Alert (USA), og markere med hvid maling, hvor man har tænkt sig at grave.

USA er en non-profit gensidig støtteorganisation, som linker udgravningsgrupper og ejere af nedgravede ledninger.

I praksis betyder det, at der ef-ter advisering om en forestående udgravning kommer folk fra bl.a. PG&E (samt vandfolk, elfolk mv.) ud til sitet og undersøger, hvor ledningerne går. Dette angives med forskellige farver, f.eks. gul for gas og blå for vandledning.



Gasforsyning i Guds eget land...

En tekniker splejser lokalise-ringstråde sammen. Tråden er en plasovertrukket kobbertråd, der nedgraves sammen med plastgas-ledningen og bruges til elektro-nisk at lokalisere gasledningerne, efter at de er gravet ned. I nogle tilfælde bruges tråden til at bære katodisk beskyttelsesstrøm for nedgravede stålrørledninger.

MR-stationen, som dette er en del af, reducerer trykket i gassystemet fra 300 PSI (ca. 20,7 bar) til 50 PSI (ca. 3,4 bar) og forsyner individuelle kun-der med gas via distributionsnettet placeret i gaderne gennem hele byen.



Udsatte gasmålerePå gåturen kommer vi forbi ret mange huse, der et stykke inde i indkørslerne har en eller flere gasmålere opsat inkl. regulator.

I mine danske øjne synes installationerne en smule skrøbe-lige, udsatte og rodet.

På grund af hav og saltvand mv. er det ret ekstreme miljøer, som installationerne skal beskyt-tes imod korrosionsmæssigt.

Ved at måle forskellen i den elektriske modstand mellem jord og rør ved nedgravede rørled-ninger kan det bestemmes, om beskyttelsen skal forbedres, eller om den forsat er indenfor det tilladelige interval. Det tilladelige interval går fra 0,8 mV – 1,5 mV.

Hvis modstanden er for høj, er der risiko for, at der bliver brændt hul i røret. Ved for lav modstand er der større risiko for korrosion. Dvs. at værdien skal ligge inden for intervallet for, at røret kan være optimalt beskyttet.

Med gaspejs i gulvetVi kommer forbi et hus der er til salg, og døren står åben.

Nysgerrige som vi jo er, går vi ind i forhaven og hen imod døren. Måske det står til fremvis-ning, tænker jeg.

Men nej, der kommer pludselig en dame ud fra et køkken længe-

re inde i huset og siger goddag. Så står vi der og ligner 3 fremmede marsboer, der ikke ved, hvad de skal gøre.

Men den amerikanske gæstfri-hed må man tage hatten af for. Hun er ikke sen til at invitere os indenfor, da vi forsøger at klar-gøre, hvorfor vi pludselig står i dørtærsklen ind til hendes hus.

Det viser sig at være et rigtig gammelt hus med mørkt træ på væggene, og en noget pudsig indretning mht. rum.

Da vi står i stuen får jeg øje på en rist i gulvet, og jeg spørger nysgerrigt til hvad det er. Mindes ikke at danske hjem har sådanne i stuegulvet.

Til vores overraskelse fortæl-ler damen, at det såmænd er en gaspejs! Så den måtte naturligvis også lige foreviges på et foto:

Populær hilsen fra GasmuseetDa vi når tilbage til bilen, bliver vi enige om, at vi slutter dagen af med at køre ud til en restaurant ved kysten med udsigt over havet og får noget at spise.

En hyggelig måde at runde en oplevelsesrig dag af på.

Jeg har via Gasmuseet rekvi-reret et par af hæfterne ”A Gas History” som jeg har taget med mig til USA, så Larry og Gary kan lære lidt omkring gassens histo-rie set med europæiske øjne. Og, jeg skal da lige love for at de gør lykke!!

Da vi kommer ud til bilen skriver Larry et par link ind på bagsiden af forsiden i sin udgave af ”Code of Federal Regulations” nr. 49, Transportation, som jeg er heldig at få med hjem som souve-nir (og muligvis godnatlæsning)!

En perfekt og spændende dag i selskab med Larry Berg og Gary Sorensen fra PG&E får sin ende, da vi atter holder foran Trave-lodge hotellet midt i byen.

Et par gode kontakter i den amerikanske gasverden er sikret i fremtiden, og vi skilles som gode venner med løftet om at holde kontakten.

Da jeg har vinket farvel til gutterne tænker jeg: ”Hvor er det fedt med et rejselegat fra DGF!”.

Se det var et rigtigt eventyr! Snip snap snude, så er den hi-

storie ude – tip tap tønde, nu kan en ny begynde!

En typisk gasmålerplacering med to gasmålere, forsynet af en enkelt gasregulator via en måler-manifoldledning med to afgange. Manifoldledningen viser tegn på udvendig korrosion, som vil blive afhjulpet efter næste korrosions-undersøgelse. Alle synlige/udsatte gasledninger bliver undersøgt for udvendig korrosion med maksi-malt 3 års mellemrum.

Gaspejs i gulvet.

Danmark er verdensmester i kraftvarme, fastslog Jan de Wit fra DGC indledningsvis.

Godt 50 % af den danske elproduktion sker sammen med produktion af varme. Det bety-der, at ca. 80 % af den danske fjernvarme produceres på kraft-varmeanlæg.

Godt 1/3 af elektriciteten bliver dog fortsat produceret på rene kondenskraftværker. Resten er primært vindkraft.

De decentrale gasfyrede KV-værker har siden starten af 90’erne bredt sig over hele Danmark. Der er over 600 gasmo-toranlæg samt ca. 50 gasturbine-anlæg. Gasmotorer på 500-1000 kWe dominerer antalsmæssigt, mens motorer på 3-4000. KWe fylder mest eleffektmæssigt.

Siden 1990 er der sket en riven-de udvikling i elnyttevirkningen for gasmotoranlæg, som er steget fra ca. 35 % til næsten 50 %.

Men udviklingen på værkerne er ikke forbi. Udover maskinud-skiftninger vil fremtiden bringe multifuelanlæg, effektivisering med røggaskølere, varmepumper, energilagring mv.

Men der vil også komme sup-plerende produktion med sol- og bioenergi og nye produkter som fjernkøling og balanceservices til elnettet. Endelig vil kraftvarme fremover også omfatte lokale mini- og mikro KV-anlæg.

Gas til el – el til gas– v. Kim Behnke, Energinet.dk.

Som udgangspunkt er det mu-ligt at drive et elsystem med 100 % VE og vindkraft som hoved-kilde.

Det vil kræve: • Etrobusttransmissionsnet

med stærke udlandsforbindel-ser

• Fleksibilitetiproduktionogforbrug via bl.a. samspil med andre energisystemer

• Smartgrid• Omsætningafeltilgasfor

lagring til bl.a. senere elpro-duktionDet sidste punkt, som er væ-

sentligt for et 100 % VE-system, kræver, at vi fastholder et gasba-seret kraftvarmesystem, som igen vil kræve, at gasinfrastrukturen ligeledes fastholdes.

Princippet går ud på, at VE-gas produceret af ”overskuds-el”

ved elektrolyse og biomasseforgas-ning i kombination med naturgas skal drive KV-værket,

men efterhånden skal VE-gassen også tage over i gassystemet, som således også bliver mere og mere fossilfrit. VE-gassystemet betyder, at overskuds-el kan lagres og så senere igen konverteres til el i KV-værket. VE-gassen kan endvi-dere omformes til biobrændstof og kan opgraderes til brug i gas-systemet.

Kraftvarmeværkernes rolle i fremtiden – v. Jesper Pedersen, DONG Energy:

KV-værkerne kan indgå i det fremtidige energisystem både som producent og aftager af energiprodukter. På elsiden kan de bidrage til både at dække et spidsbehov og et behov for reservekapacitet på det danske marked, hvis andre elproducenter er ude af produktion.

De kan også være elleverandør til det internationale marked og til balancemarkedet. KV-værkerne vil være aftagere af naturgas og biogas og kan på længere sigt være aftagere af overskuds-el til produktion af VE-gasser.

Fremtidens KV anlæg – v. Bjarne V. Averhoff, Averhoff Energi Anlæg A/S:

K r a f t v a r m e

Danmark er verdensmester i kraftvarme

Resumé af indlæg fra ”Kraftvarmeblokken” på Gastekniske Dage 5.-6. april 2011 i Vejle


Af Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Vejledning af eksperter• Lagerførende• Ring for tilbud nu!

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

Kim Behnke, Energinet.dk


K r a f t v a r m e

De enkelte KV-værker bliver i fremtiden et kludetæppe af for-skellige produktionsanlæg efter Bjarne Averfhoff’s vurdering.

Før liberaliseringen i 2005 be-stod det typiske KV-værk af:• Engasmotoridriftca.4.500

timer pr. år og på 3-ledstarif, suppleret med

• Engaskedeltilspidslast,somdækkede ca. 10-20 % af varme-produktionen.

Her i 2011 er KV-værket fortsat naturgasbaseret og omfatter:

En gasmotor i drift ca. 1.000-2.000 timer pr. år på ”Reguler-kraft”, suppleret med en gaskedel, der er optimeret med en konden-serende røggaskøler, og som dæk-ker 50-70 % af produktionen.

På KV-værket i 2015 er der valgt flere nye enheder som f.eks:• Elvarmepumpe• Elkedel• Biogastilgasmotoren-dog

fortsat naturgas på kedlen• Biomassesombrændsel

- kraftvarme (dampkedel+ dampmotor, hedtoliekedel + turbine, forgasning+motor) - eller kun varme

• Solfangeranlæg:200.000m2 i 2011, derefter 400.000 m2 pr. år

• Geotermi(Kæmpeinvestering!)Fremtidens KV-værk vil være CO2-neutralt og fleksibel med en række forskellige kraft og/eller varme producerende enheder.

Værket vil ikke kun være producerende men vil også være energiforbruger af f.eks. over-skudsel til produktion af VE-gas eller varme til lager.

KV-anlæggene og de nye gasser – v. Lars Jørgensen, DGC

I december 2007 godkendte Sikkerhedsstyrelsen en udvidelse af intervallet for wobbeindekset til 50,8 – 55,8 MJ/m3n (14,1 – 15,5 kWh/m3n), som gælder i dag.

Der er på gasselskabernes foranledning gennemført en vurdering og registrering af evt. problemstillinger ved gasmotorer og gasturbiner i forbindelse med, at den tyske gas er blevet intro-duceret med et wobbeindeks, der ligger i den laveste ende af det tilladte interval.

For gasmotorer er der blandt andet følgende vurderinger:• Sikkerhed:Ikkeproblematisk• Drift:Motorernebørkunne

køre på alle forventede gasser i det tilladte interval

• Påvissemotorerskalderskeændringer i udstyr, hvis hurtige skift i gaskvalitet skal håndteres. Et enkelt betydende produkt kræver længere tid for skift

• Fornyetindregulering/trim-ning nødvendigt for et antal motorer

• Gassenbørværekendtvedopstart og indregulering

• Derkanværeproblemermedgasfremføring ved skift til gas med lav brændværdi. Øget gas-forbrug kan medføre trykfald i gasrør og motorernes gasramper

Emissioner og virkningsgrad ved skift i gaskvalitet:• Fåoplysningeromkvantita-

tive ændringer i emissioner og virkningsgrad

•

Der forventes kun marginalt fald i elvirkningsgrad

• Fraingentil10%fald i NOx og 10-30 % stigning i UHC.

Gasmotorer og turbinerFor små motorer samt motorer med simple styringer, kan det ikke udelukkes, at ændringer i emissioner og virkningsgrad bli-ver mere udtalte. NOx over 50 % og ca. 40 % stigning i UHC.

For motorer med automatisk regulering af gas/luftforhold, herunder motorer, der styrer efter konstant røggastemperatur, for-ventes ikke signifikant ændring af varmevirkningsgraden.

For motorer uden automatisk styring af gas/luftforholdet for-ventes et fald på ca. 0,5 % point i varmevirkningsgrad ved skift fra dansk til tysk/russisk naturgas.

For gasturbiner er der blandt andet følgende vurderinger:• Sikkerhed:Ikkeproblematisk• Drift:Gasturbinernebørkunne

køre på alle forventede gasser• Klarlægningaf,omdetfornød-

ne gastryk er til rådighed ved gas med lav brændværdi

• Indreguleringbørforegåmedgas midt i wobbetalsintervallet

• Ekstraudstyrkrævetvedvissetyper ved ”yderpunktsgas”

Integration af vindkraft – samspil med gas og varme. Kilde: Energinet.dk

> > >

Lars Jørgensen, DGC

K r a f t v a r m e


• Skiftmellemgastyperbørhur-tigst ske over nogle minutter.

Emissioner og virkningsgrad ved skift i gaskvalitetSeneste (men få) udmeldinger fra

gasturbineleverandører: • Derventesikkesignifikante

ændringer i emissioner eller elvirkningsgrad ved skift mellem dansk og tysk naturgaskvalitet

• GasturbinermednyerelowNOx (premix) brændere er mere følsomme for ændringer i gaskvalitet

• Enkelteafdestorekraftværks-turbiner har supplerende - installeret gaskromatograf - investeret i pulsationsover-vågningssystem for at under-støtte flammestabilisering og overholde emissionsgrænser.

I de konkrete situationer med tysk gas i det syd- og sønderjyske område er der ikke observeret problemer med gasturbiner ud-over øget m3-forbrug.

På gasmotorer er følgende observeret:• Etantalmotorerharikkekun-

net holde fuldlastydelsen• Øgetm3-forbrug, op til over 15 %• Faldivirkningsgrad

Der vil i den kommende tid blive målt fuldlastydelses-, virk-ningsgrads- og emissionsmålinger på udvalgte anlæg i det syd- og sønderjyske område.

Der udføres måling på dage/tidspunkter med henholdsvis vanlig dansk naturgas og på an-det tidspunkt med importeret gas med lav brændværdi.

Formålet er at skaffe sikker og faktuel viden om evt. problemer ved skiftende gaskvaliteter.

KV-værkers rolle i morgendagens ”smarte” elforsyningssystem – Jesper Pedersen, DONG Energy:

Det kræver forandring hos KV-værkerne som energiaftager og energiproducent for at kunne spille en rolle i et ”smart” elforsy-ningssystem.

Nogle af værkernes roller er ikke så interessante, såsom:• Leverandørafvarmetildet

lokale varmemarked • Leverandørafeltildetinterna-

tionale elmarked • Aftagerafnaturgasfradetin-

ternationale gasmarked Mens andre nye roller er

grundlaget for at være med:• Leverandørafspids-ogreser-

vevarmeeffekt til det lokale varmemarked

• Leverandøraffleksibelel-effekttil det nationale balancemar-ked

• Aftagerafbiogasfradetnatio-nale gasmarked

• Aftagerafeltilproduktionoglagring af varme

• Leverandøraffleksibilitetogforsyningssikkerhed (el, gas, varme).I følge Jesper Pedersen skal en

række forhold være opfyldt for at få KV-værkerne med:• Økonomienskalhængesam-

men • Helstsletingennyerisikomo-

menter • Arbejdsprocesserneskalkunne

automatiseres • Gernepositivtbidragtildet

lokale miljøregnskab.I dag er f.eks. det økonomiske

incitament begrænset for KV-vær-ker til at være spiller på balance-markedet.

Ved at prissætte ubalancer på naturgas og indsnævre det gratis balancebånd, der er i dag, kunne det skabe et incitament til, at den gasbalanceansvarlige vil styre mere præcist til gavn for forsy-ningssystemet.

Danmark er verdensmester i kraftvarme...

- forsyning i system SonWin - Komplet naturgasløsning fra handel til slutafregning

CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

Jesper Pedersen,DONG Energy


L N G

En kæmpe tanker flyder i ly af mørket ind i et af Rotterdams mange havneanlæg. Skibet er ladet med flydende gas, og er det første af sin slags, der gør sin entré i Holland.

LNG – Liquified Natural Gas eller flydende naturgas – udgør en stadig større del af den gas, der handles på verdensmarke-derne. At LNG er uafhængig af rørledninger, indtil den skal det sidste stykke til markederne, gør den attraktiv, og det har flere europæiske energiselskaber fået øjnene op for.

En ny LNG-terminal i Rot-terdam – Gate terminal – er klar til at gå i drift i september dette efterår og er i stand til at sende gas fra fjerne egne ud i det euro-pæiske net af rørledninger.

Bidrager til forsyningssikkerhedDONG Energy var blandt de selskaber, der i 2007 besluttede at opføre Gate terminal i Rot-terdam. DONG Energy er både medejer af terminalen og råder over en fjerdedel af terminalens importkapacitet.

”Vi ønsker at have en bred portefølje af forsyningskilder, og LNG er nu en af de fire søjler, vi læner os op ad”, siger Steen Kalle-strup, LNG-chef i DONG Energy. Der ligger både økonomi og forsyningssikkerhed bag denne beslutning.

Steen Kallestrup uddyber:”Vi har kunder i flere nord-

europæiske lande, og vi skal være sikre på at kunne forsyne

disse kunder med naturgas. For os handler det i høj grad om at sprede risikoen ved at have flere forsyningskilder. Derudover skal økonomien også være i orden, og vi tror, at vi med vores blanding af langsigtede kontrakter og ved at handle på gasbørserne, når pri-sen er lav, kan sikre vores kunder konkurrencedygtige priser”.

De fire søjlerLNG-leverancerne er en af søjler-ne i DONG Energy’s forsynings-strategi, der af hensyn til forsy-ningssikkerheden handler om at have et bredt net af leverandører af naturgas.

De øvrige søjler er DONG Ener-gy’s egen produktion af naturgas fra Danmark og Norge, importaf-tale med russiske Gazprom samt aftaler med Nordvesteuropæiske energiselskaber.

Når den flydende naturgas ankommer med skib til havnen i Rotterdam, bliver den overført til kæmpe lagertanke og efterfølgen-de omdannet til gasform, før den føres ind i det hollandske system af rørledninger til videre distri-bution og salg i Nordvesteuropa - ligesom det også gælder den gas, DONG Energy selv producerer eller modtager fra andre leveran-dører.

1 mia. m3 spanske fristelser pr. årFra oktober 2011 modtager DONG Energy de første tankskibe med flydende gas.

DONG Energy har indgået en aftale med spanske Iberdrola om

levering af 1 mia. kubikmeter LNG årligt. Det svarer til en fjer-del af det årlige danske forbrug af naturgas.

Når den flydende gas er kom-met på sin traditionelle gasform, kan gassen fra det hollandske system af rørledninger sendes til DONG Energy’s markeder i både Holland, Tyskland, Storbritan-nien, Sverige og Danmark.

DONG Energy råder over en fjerdel af kapaciteten i Gate terminal, der er på i alt 12 mia. kubikmeter.

Efter indgåelsen af kontrakten med Iberdrola er der derfor stadig mulighed for at indgå yderligere kontrakter, der kan dække de re-sterende to milliarder kubikmeter flydende naturgas om året.

Flydende naturgas fra fjerne lande

I oktober modtager DONG Energy de første skibsladninger af LNG til en ny terminal i Rotterdam, der kan rumme 12 mia. kubikmeter

Af Ulrik Frøhlke,DONG Energy

Hvad er LNG LNG er naturgas, der bliver fly-dende ved afkøling til -161 °C. I flydende form fylder naturgas op til 600 gange mindre end naturgas ved stuetemperatur, og det kan transporteres i særlige tankskibe fra fjerntliggende områder.

Dette gør det muligt for sel-skaber at få adgang til naturgas i dele af verden, hvor det ellers ikke ville være muligt, eftersom geografiske forhold – afstanden til markeder og havdybder – gør det enten urentabelt eller teknologisk umuligt at trans-portere gassen gennem rørled-ninger i sin oprindelige form.

Flydende naturgas - LNG - ser ud til at få en lys fremtid som brændstof for skibsfarten i både Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande.

Ikke mindst for færgefarten.Det fremgik af et seminar, som

Århus Havn i samarbejde med Miljøministeriet og Danmarks Rederiforening havde arrangeret i Århus 8. juni.

Baggrunden er, at FN’s søfarts-organisation IMO i 2008 vedtog skrappe krav til skibes luftfor-urening i de særlige emissions-kontrolområder (ECA), som bl.a. omfatter Nord- og Østersøen. Her må der fra 2015 maks. være 0,1 % svovl i skibsbrændstoffet, ligesom der fra 2016 er skærpede krav til NOx-udledning fra nye skibe.

Og det kan ikke opfyldes med traditionel bunkerolie uden kost-bare investeringer i svovlrensning eller anvendelse af langt dyrere, svovlfattig diesel, som der i forve-jen er stigende efterspørgsel efter til landevejstransport.

Store miljøfordele ved LNGFordelen ved LNG er, at det – ud over en næsten total reduktion af SOx-udledningen - giver op mod 20 % mindre CO2 og godt 80 % mindre NOx, sammenlignet med traditionelt brændstof, fastslog Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen.

Som brændstof er LNG også billigere end diesel og ventes fort-sat at være det, da naturgasreser-verne langt overstiger de kendte oliereserver.

LNG giver også langt færre

partikeludslip og kan tillige anvendes som overgangsløsning til vedvarende energi i form af flydende biogas.

I Danmark bruges 3/4 af brændstoffet til skibsfarten af 65 færger, der sejler mellem 41 havne. Størstedelen heraf (83 %) bruges af 27 færger i ni havne.

Dertil kommer færgeruterne til Tyskland, Norge og Sverige, som ikke er medtaget i undersøgelsen.

Store udfordringerOvergangen til LNG-drift er for-bundet med en række udfordrin-ger i form af anlægsinvesteringer, både om bord og på land, samt myndighedsgodkendelser.

Heldigvis er der gode erfaringer at trække på fra andre lande, ikke mindst Norge og til dels Sverige.

Den største barriere er infra-strukturen. Der skal etableres tankanlæg eller mulighed for forsyning med tankbiler.

Ombygning af eksisterende skibe er dyrt og med nye skibe er prisen 30-40 % højere. En anden ulempe er, at LNG fylder 2-3 gan-ge mere end olie, men kan heldig-vis bruges i både stempelmotorer og gasturbiner. Og udviklingen kan stimuleres politisk med krav ved udbud af færgeruter.

Århus Havn har allerede iværk-sat planlægningsarbejdet med etableringen af en LNG-terminal for at være klar i 2015. Det kræver både en VVM-redegørelse, kom-muneplantillæg og lokalplan.

Endvidere kræves en omfat-tende sikkerhedsvurdering.

Synergi med landtransportSom repræsentant for Transport-branchens Innovationsnetværk så Lars Overgaard, Teknologisk Insti-tut store muligheder for synergief-fekter med LNG til landtransport.

Danmark er et af de få EU-lan-de, der ikke anvender gas til land-transport som følge af afgifterne.

Lastbiler og busser til naturgas er både veludviklede og kom-mercielt tilgængelige og med øget fokus på støj og partikelforurening er en øget anvendelse af gas også i Danmark indenfor rækkevidde.

I Århus bruger det lokale Århus Sporveje alene 8 mio. diesel årligt, mens APM Terminals bruger 2 mio. liter. Det lokale regionale trafikselskab (Midttrafik) og flere aktører på havnen ser ud til at være interesseret i LNG, ligesom også den kommende letbane i Århus er en mulighed.

Mols-Linien er positivMols-Linien sejler med tre hur-tigfærger (SeaJet) fra henholdsvis Århus og Ebeltoft til Odden, alle med gasturbiner.

Ifølge Dan H. Nielsen har en arbejdsgruppe siden 2006 set på rederiets miljøprofil, men også økonomi og forsyningssikkerhed.

Gruppen har vurderet, at LNG opfylder alle krav i målsætningen.

”Den største besparelse ligger i den energi, man ikke bruger, og her har vi gang i to forskningspro-jekter i samarbejde med Gene-ral Electric, hvor formålet er at udnytte varmen fra gasturbinerne.

L N G

Danske færgeselskaber er tændt på LNG

Flere havne er parate til at investere i infrastruktur, men økonomien er det alt afgørende, fremgik det af seminar i Århus.


Af Jens Utoft, Gasteknik


L N G / G a s h i s t o r i e

Noget tyder på, at vi kan opnå be-sparelser på op til 60 %”, fastslog Dan H. Nielsen.

Mols-Linien kan ikke selv løfte opgaven med at bygge en LNG-terminal. Dan H. Nielsen foreslog i stedet, at interessenterne danner et uafhængigt selskab, som udby-der leverancerne for en periode.

3 LNG-skibe til Færgen A/SOgså Færgen A/S, der driver LangelandsFærgen, FanøFær-gen, AlsFærgen, SamsøFærgen og Bornholmerfærgen på 5-6 års kontrakter, ser positivt på LNG, oplyste Jens Steffensen.

Rederiets har bestilt tre nye fær-ger, der skal kunne sejle på LNG og diesel (dual fuel). LNG-tankene er dog ikke sat i ved leveringen, men skibene er forberedt til det.

De vil kunne rumme LNG til 3 dages drift (35 m3). Det årlige behov vil være godt 10.000 m3.

Logistikken vil være det største problem, men forventningen er, at forsyningen skal ske med tankbiler, fx. fra en terminal i Fredericia.

”Så snart vi har en LNG-termi-nal, går vi i gang med ombygnin-gen”, fastslog Jens Steffensen.

Hirtshals satser på GasnorMod nord er har Hirtshals Havn indledt et samarbejde med Gasnor og rederiet Fjordline om etablering af en LNG-terminal.

”Vi ligger tæt på Norge, hvortil vi har fire færgeruter, og desuden ruter til Færøerne og Island”, fastslog havnens adm. direktør

Jens Kirketerp Jensen. Han ser store muligheder for en LNG-terminal på havnen, fordi den ligger tæt ved indsejlingen til Østersøen.

Hirtshals Havn vil ikke selv stå for terminalen, men kun udleje de nødvendige arealer.

Tidspunktet for opførelsen af-hænger af, hvornår Fjordline går over til LNG-drift. Hvad holdnin-gen er hos det andet store rederi i Hirtshals, Colorline, er endnu ikke afklaret, men dette rederi har forholdsvis nye færger.

Også for havnens store fisker-flåde og for fragtskibe kan anven-delse af LNG være interessant, mente Jens K. Jensen.

Fredericia Havn afventendeJens P. Peters, der er direktør for Associated Danish Ports (Frede-ricia, Nyborg og Middelfart) var mere skeptisk.

”Vi har ingen færgeruter ud over en fragtrute til Letland, og har ingen aktuelle planer om LNG. Vi følger området tæt og har talt med redere, kunder og bunkerselskaber, men er reelt ikke blevet klogere. Og måske er der andre alternativer.

I Fredericia er problemet mangel på plads. En udbygning vil kræve opfyldning på 25-30 meters dybde. Det er dyrt.

”Jeg tror ikke på LNG, baseret på dansk naturgas, som alligevel snart slipper op. Det vil være mere nærliggende at hente LNG fra terminaler i Norge eller Polen, sagde Jens P. Peters”.

For 25 år sidenPluk fra Gasteknik 4-1986 Rockwool indfører naturgasHovedstadens Naturgas I/S har ind-gået kontrakt med Rockwool A/S om levering af naturgas til fabrikken i Hedehusene.Kontrakten lyder på årlig levering af 3 mio. kubikmeter naturgas, der hovedsagentlig vil blive anvendt til produktion af isoleringsprodukter.Allerede i 1984 blev koncernens fabrik i Vamdrup omstillet til natur-gas. Firmaets materialeforsyningschef M. Buch Pedersen oplyser, at man på grund af naturgassens miljøvenlighed og højere brændværdi har opnået de forventede besparelser i Vamdrup.

125 års jubilæum i KoldingGasforsyningen i Kolding, som i dag hører til i KKF - Kolding Kommunes Forsyningsforvaltning - kan søndag den 21. september holde 125 års jubi-læum. Dagen fejres dog først mandag den 22. september med en reception.Ved 25-året betjener gasforsyningen ca. 5000 kunder.

Internationale møderBlandt efterårets mange internatio-nale møder og konferencer er der to, som vel i særlig grad kalder på opmærksomhed.Den ene er 13. Verdens Energi Konfe-rence i Cannes den 5.-10. oktober.Den anden er Gastech 86, den 12. internationale LNG/LPG konference og udstilling, som holdes i Ham-borgs Kongres-Centrum den 25.-28. november.

Troll-gas til EuropaPå Ruhrgas-pressemødet i juni blev det fastslået, at de langvarige forhandlinger mellem de norske producenter og de europæiske gas-forsyningsselskaber i Vesttyskland, Belgien, Frankrig og Holland resul-terede i en aftale om leverancer fra Troll-feltet til de pågældende lande.Leverancerne skal begynde fra 1993, og aftalen har en løbetid til efter 2020. Feltet er det hidtil største i norsk område og vurderes at nå op på en årlig produktion på 20 mia. kubikmeter naturgas.

Atkins udvider olie- og gas-stabenEfter at have købt hele den finske Pöyry-koncerns rådgivningsdivision inden for gas og olie med 130 medarbejdere, når den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins op på 575 olie- og gasfolk i Atkins Global, oplyser virksomheden i en pres-semeddelelse. Atkins er en af verdens største multidisciplinære rådgivnings-virksomheder med i alt 17.500 ansatte.Alene i Danmark beskæftiger firmaet over 400 medarbejdere.”At vi er blevet så meget større er både til gavn for vores danske og udenlandske kunder. I Nordsøen går vi specifikt efter en større bid af det norske marked,” oplyser markedsdirektør Finn Ewert Christensen fra Atkins Energi i Esbjerg.Efter finanskrisen er der igen kommet så meget skub i investeringerne i olie- og gasindustrien, at ingeniører med speciale i olie og gas er blevet en mangelvare.

Del af danske gasfelter til salgRoyal Dutch Shell og Maersk Oil vil sælge en del af gasfelterne Elly og Luke i den danske del af Nordsøen, skriver Schlumberger Ltd. Oil-services.De to selskaber vil sammen udbyde op mod 60 pct. af ejerskabet i gasfelterne, som indeholder 180 mia. kubikfod gas.Ifølge Shell og Mærsk er der potentielt 850 mia. kubikfod flere gasressourcer, hvis felterne undersøges nærmere.

Magert olie- og gasfund i GivskudDet var et magert resultat, der kom ud af olie-boringen ved byen Givskud i Jyl-land. Ifølge Energistyrelsens pressemed-delelse har de involverede olieselskaber faktisk fundet spor af olie og gas i dybet, men ikke ret meget. Boringen bliver derfor lukket permanent uden at sætte en prøveproduktion i gang.»Det er for tidligt at sige, om olieselska-berne vil gå videre i nærheden på basis af de spor, der er fundet. Nu skal resul-taterne analyseres først,« siger civilinge-niør Søren Frederiksen, Energistyrelsen til Ingeniøren.Boringen var lodret og sluttede i grund-fjeld i en dybde på 2.451 meter under terræn. Der blev fundet sandsten i laget Nedre Trias og kalksten i Øvre Perm. Det var i kalkstenslaget, der var spor af kulbrinter. Seks selskaber deltog i borin-gen, hvoraf GMT EXploration Company Denmark ApS med 40 %.

Shell køber dansk forgasningsteknikTK Energi i Køge har indgået en licensaftale for milliarder med energikoncernen Shell om leve-ring af en komponent til forgas-ningsanlæg, fortæller Ingeniøren.

Kontrakten omfatter dels en betaling fra Shell for, at TK ikke indgår eksklusivaftaler med andre selskaber om den banebry-dende teknologi, og dels en aftale om leverance af de nye indfødere til Shells fremtidige byggerier af kul-forgasningsanlæg.

Thomas Koch, direktør i og stifter af TK Energi, forventer, at kontrakten vil gøre TK Energi til en milliardforretning inden

for 5-10 år. Han går nu så småt i gang med at etablere en produk-tion af indfødere i Køge.

Virksomheden beskæftiger 15 medarbejdere, men forventes i løbet af ti år at vokse til 1.000 i Danmark og mindst det tidob-belte ude i verden.

Forgasning anses for en afgø-rende forudsætning for fortsat anvendelse af kul i fremtidens kraftværker for at reducere CO2-udslippet. Fordelen ved TK Ener-gis indføder er et markant lavere energiforbrug end de eksisteren-de indføder-metoder, der sluger 3-5 pct. af energiproduktionen.

Maersk Oil satser på øget efterforskningI forhold til første halvår 2010 har det Maersk Oil øget indtje-ningen med 24 % og driftsresul-tatet med 25 % til 6,4 milliarder kr., viser det seneste halvårsregn-skab fra A.P. Møller-Mærsk.

Stigningen kommer alene på grund af stigende oliepriser. Reelt har Maersk Oil oplevet dalende produktion. Derfor har koncernen øget sine udforskningsudgifter med 86 %, sammenlignet med første halvår 2010, så man bruger 1,8 mia. kr: på at udvikle eksiste-

rende felter og finde nye felter. Produktionen er indledt på

Halfdan-feltet, og Maersk Oil er i gang med at foretage adskil-lige boringer på Dan-, Tyra- og Valdemar-felterne for at imødegå et samlet fald på 11 % i produk-tionen af olie og 23 % i gaspro-duktionen.

Maersk Oil oplyser, at man i første halvdel af 2011 var invol-veret i 13 prøve- og testboringer, der enten er igangsat eller for-ventes igangsat i 2011.

B r a n c h e n y t


DONG vil bygge bioraffinaderi i HolstebroDONG Energy har planer om at opføre verdens hidtil største bio-raffinaderi i Måbjerg ved Hol-stebro i samarbejde med lokale partnere, oplyser selskabet.

DONG Energy driver i forvejen Måbjergværket, der forsyner Hol-stebro og Struer med fjernvarme, og på en nabogrund er Maabjerg BioEnergy ved at opføre verdens hidtil største biogasanlæg, der går i drift i foråret 2012.

Sammen med fjernvarme-selskaberne Vestforsyning i Holstebro, Struer Forsyning og affaldsselskabet Nomi har DONG Energy etableret et konsortium, der i første omgang vil bruge 16 måneder og 40 mio. kroner på at undersøge, om det overhovedet

kan lade sig gøre at opføre bio-raffinaderiet. Hvis det er tilfæl-det, ventes det at stå klar i 2015.

”Vi vil bruge lokale biobrænds-ler og affald til at lave forskellige former for energiprodukter, som f. eks. bioethanol til biler”, for-tæller direktør i DONG Energy, Thomas Dalsgaard.

Prisen for et bio-raffinaderi skal formentlig gøres op i mil-liarder. Til gengæld bliver miljø-effekten så stor, at både Holste-bro og Struer kommuner vil få overskud på CO2-kontoen i deres klimaregnskaber.

”Bio-raffinaderiet er det første og mest fremsynede projekt af sin art”, siger Thomas Dalsgaard om projektet.

Mærsk henter pressechef i DongEfter fem år som chef for kommunikation i DONG Energy med fokus på olie og energi har Louise Mün-ter med udgangen af juni udvidet stofområdet med containerfart og havne-drift som pressechef i A. P. Møller-Mærsk, skriver Børsen.Hendes ansættelse i Mærsks presseafdeling betragtes som en oprustning, idet der ikke reduceres i den øvrige bemanding i forbin-delse med hendes ansættelse.Louise Münter har tidligere arbejdet som erhvervsjournalist på Berlingske Business.Der er endnu ikke fundet nogen afløser for Louise Münther i DONG Energy.

Dansk formand for brint-samarbejdeDGC’s vicedirektør Jan K. Jensen er valgt til ny formand for en 3-årig periode for IEA Hydrogen Implementing Agreement (HIA) på et møde i København 15.-16. juni.Mødet i organisationens Executive Commit-tee samlede 35 deltagere fra 20 lande med DGC som vært. DGC varetager det danske medlemskab af HIA på vegne af Energisty-relsen, som sammen med de danske gas-selskaber støtter DGC’s deltagelse i arbejdet. I alt 23 lande og internationale organisa-tioner deltager aktivt i samarbejdet. I regi af HIA gennemføres en række samarbejds-projekter om produktion, lagring, transport og anvendelse af brint, hvori interesserede virksomheder, universiteter og organisatio-ner fra medlemslandene deltager.

Ny direktør i Dansk Fjernvarme47-årige Kim Mortensen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, er fra 1. september ansat som ny direktør i Dansk Fjernvarme.Han har afløst Jørgen G. Jørgensen, der er fra samme dato er ansat som direktør for fagforeningen Frie Funktionærer. Kim Mortensen blev valgt til Folketinget i 2005 og har været medlem af Energipoli-tisk Udvalg. Han har i en periode været sit partis energipolitiske ordfører og har senest beklædt posten som EU-ordfører. Han udtræder af Folketinget i forbindelse med folketingsvalget 15. september.I sin nye stilling vil Kim Mortensen arbejde for at cementere fjernvarmens position som ”rygraden i fremtidens energisystem”.

Afslag til nyt gaslager i TønderEfter fire års sagsbehandling har energiminister Lykke Friis givet afslag på en ansøgning fra firma-et Dansk Gaslager om at etablere et nyt naturgaslager under den sønderjyske by Tønder.

I 90erne opgav det daværende Dansk Naturgas tilsvarende pla-ner efter stærke lokale protester.

Afslaget begrundes med, at der ikke er behov for en udvidelse af gaslagerkapaciteten i Danmark, hvor det statsejede Energinet.dk driver lageret i Ll. Torup nord for Viborg. Staten er også hovedakti-onær i DONG Energy, der driver gaslageret i Stenlille på Sjælland.

Dansk Gaslager havde ind-sendt ansøgningen om det private gaslager på vegne af et britisk selskab, som ejes af olie- og naturgasgiganten Petronas med hjemsted i Malaysia. Selska-bet var ellers parat til at investere mindst en milliard kr. i projektet.

Ifølge Sigurd Solen fra Dansk Gaslager var lageret ikke øremær-ket til naturgas.

Planen var derimod at etablere et grønt gaslager til opgrade-ret biogas og syntetisk metan, fremstillet med møllestrøm fra områdets mange vindmøller.

Kæmpe ordrebeholdning hos gasfirmaDen århusianske virksomhed Ko-san Crisplant, der leverer udstyr til påfyldning af flaskegas, har i dette forår haft sin højeste ordre-beholdning nogensinde.

Værdien udgør godt 500 mio. kr., fremgår det af selskabets års-regnskab, oplyser ErhvervsBladet.

I regnskabsåret 2010/11, der sluttede med udgangen af marts, har selskabet ganske vist haft et underskud på 6,4 mio. kr. – pri-mært fordi markederne var ret svage i 2010 og især Mellemøsten

og Nord-Afrika var præget af politisk uro.

Men nu går det igen kraftigt fremad for Crisplant, der også kan glæde sig over, at det er lykkedes at forbedre selskabets avancer ved at fokusere på om-kostninger og ny teknik.

Crisplant beskæftiger 250 medarbejdere og havde i regn-skabsåret en nettoomsætning på ca. 420 mio. kr.

Selskabet ejes af en investe-ringsbank i Bahrain.


B r a n c h e n y t / N a v n e

20.000 vil skrotte oliefyretMed en stærk slutspurt kommer skrotningsordningen for oliefyr op på ca. 20.000 ansøgninger fra boligejere, der ønsker at skifte oliefyret ud med fjernvarme, varmepumper eller solvarme, oplyser Energistyrelsen

Ved ordningens start 1. marts sidste år blev der reserveret en pulje på 400 mio. kr. Ifølge Ener-gistyrelsen ville der skulle udbe-tales ca. 25.000-26.000 tilskud, hvis alle midlerne skulle bruges. Puljen bliver derfor ikke brugt helt op, hvilket har ført til kritik af, at skrotningsordningen ikke har været en succes.

Energistrategi 2050, som regeringen i øjeblikket drøfter med partierne, indeholder bl.a.

et stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012, og et stop for installation af oliefyr i eksiste-rende bygninger fra 2017.

Siden 1986 er andelen af det samlede bygningsareal i Dan-mark, der er opvarmet med olie-fyr faldet fra 51,3 % til 17,3 %, oplyser Danmarks Statistik.

I samme periode er naturgas-sens andel øget fra 1,5 % til 18,5 %, mens fjernvarmens andel er øget fra 33,1 % til 50,6 %. El opvarmer fortsat 6,9 % af bygningsarealet. Det er en stigning fra 1986, hvor det var 6,4 %, men et fald siden 1996, hvor elopvarmning havde en andel på 7,9 %.

Anden opvarmning, herunder biomasse, har en andel på 6,7%.

Forestil dig en varm junidag på Trafalgar Square i London, helt præcist den 2. juni 1931.

Et halvt hundrede alvorlige mænd i mørkt tøj med hatten i hånden er ved at stille op til et ”familiefoto”. De ser yderst betydningsfulde ud, og det er de jo også, for det er gasværkschefer fra hele landet, der er samlet til årsmøde i ”The Institution of Gas Engineers”.

Blandt dem er imidlertid en hel del udlændinge fra seks andre lande.

Gennem nogle år har man diskuteret, om man ikke skulle oprette en international Gasfor-ening, men det har trukket ud fordi Frankrig og England har skændtes om, hvem der skulle have initiativet.

Nu er man endelig blevet enige om stiftelse i England men med sekretariatet anbragt i Paris med en fransk generalsekretær.

Så på denne dag for nu godt 80 år siden blev IGU oprettet og det 1. rådsmøde afholdt.

Danmark med fra 1949Pudsigt nok var Sverige blandt de 7 og Norge var med som observa-

tør, mens Danmark først kom ind i 1949

I de første ca. 35 år kan unio-nen bedst betegnes som en slags teknisk klub, hvor man udveks-lede erfaringer om hinandens forskning og udvikling indenfor gasværker og den tunge og våde bygas. Man holdt sig langt væk fra lobbyisme, som nærmest var et fyord.

Faktisk skal vi helt op til 1990’erne før IGU bliver mere proaktiv overfor alle grene af samfundet i bestræbelserne på at fremme brugen af naturgas på en intelligent måde.

Siden da er IGU’s udvikling gået rigtig stærkt med nu 109 medlemmer fra 73 lande og 840 professionelle gasfolk tilmeldt de 13 komiteer, som p.t. arbejder under Malaysisk formandskab.

Jubilæumsbog på WGCI dette nye århundrede har IGU taget en rigtig lang række af initi-ativer, som alle løbende har været omtalt på denne side i Gasteknik, senest i sidste nummer hvor jeg gennemgik den nye og udvidede hjemmeside www.igu.org.

Den ældre dame på 80 og i

øvrigt den 25. Verdensgaskonfe-rence i Kuala Lumpur, Malaysia i juni næste år fejres bl.a. med udgivelsen af en særlig jubilæ-umsbog, der udleveres på WGC. Registrering til konference og ud-stilling er i øvrigt allerede i gang, se bare på www.wgc2012.com.

Kuala Lumpur er godt nok langt væk fra os, men byen er lidt af en perle at besøge.

Rådsmøde vælger ny præsidentAt IGU holder sig godt, kan også konstateres, når det årlige råds-møde afholdes næste måned i Dubrovnik, Kroatien.

Et af punkterne er valg af det land, der skal have præsidentska-bet for IGU i 2015-2018 og være vært for WGC i 2018.

Ikke mindre end fire lande har bejlet til den store opgave: Bra-silien, Korea, Qatar og USA, om end Brasilien for nylig trak sig fra kampen, vistnok fordi deres kvindelige præsidentkandidat skal være minister!

N y t f r a I G U

80 år, men stadig smuk

IGU markerer sin runde dag med en særlig jubilæumsbog, der udgives ved den 25. Verdensgaskonference næste år i Kuala Lumpur, Malaysia


Af Peter K. Storm,fhv. generalsekretær i IGU

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70 Gasalarmer - til ethvert behov og budget!

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 1 • 2011

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Søren H. Sørensen, HMN NaturgasBjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenCarsten Cederqvist, Max WeishauptChristian M. Andersen, Energinet.dkAsger Myken, DONG EnergyFinn C. Jacobsen, DONG Distribution Carsten Rudmose, HMN Naturgas Mikael Westergaard, Gastech Energi

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 44 - 2011.Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 17. oktober 2011.

Bestyrelse

Formand: Ole Albæk Pedersen,HNG Midt-Nord Salg A/S Tlf.: 3954 7000 [email protected]

Sekretær: Peter I. Hinstrup,Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2016 9600 [email protected]

Øvrige medlemmer:Peter A. Hodal,Energinet.dk

Flemming Hansen,fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,Mogens Balslev A/S

Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,Københavns Energi

Frank Rasmussen,DONG Energy

Flemming Jensen,DONG Energy

Bjarne Spiegelhauer,Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 [email protected]

Kasserer

Mette Johansen,Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Kursusudvalg

Formand:Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2016 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette D. Gudmandsen,Dansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: 2146 [email protected].

Kommende konferencer

DGF 100-års jubilæumsårsmøde17.-18. november 2011Hotel Nyborg Strand

Gastekniske Dage15. - 16. maj 2012Munkebjerg Hotel, Vejle

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

60 år04.11.2011Susanne Merete Groth-SørensenPeder NielsenGade 1, -2123400 Hillerød

50 år04.09.2011Poul SvendsenÅbrinken 362830 Virum

23.09.2011Jan de WitJemtlandsgade 8, 32300 København S

26.09.2011Per Bundgård SørensenSolsortevej 238800 Viborg

Alle runde fødselsdage for for-eningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Søren HyldegaardTeknisk RådgiverHMN Naturgas I/STvindelstrupvej 104100 Ringsted

Michael Witt-NielsenServicerådgiverDONG Energy A/SFjordagervej 166100 Haderslev

Max Weishaupt A/S [email protected] • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

Lund

strø

m &

Par

tner

s

Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

På jagt efter sol?Som supplement til et gasfyret varmeanlæg med brugsvandsproduktion, er solvarme

en fornuftig vej til pæne energibesparelser. Specielt på større bygninger med brugs-

vandscirkulation, kan et solvarmeanlæg byde på god økonomi.

Brugsvandscirkulation er en stor energisynder, som i mange tilfælde langt overgår

energiforbruget til opvarmning af det kolde brugsvand. Lange og dårligt isolerede rør

i brugsvandsanlægget giver konstant afkøling og tvinger kedlerne til uøkonomisk drift

med korte drifttider og dårlig afkøling af røggassen. Der er derfor stor fornuft i at lade

et solvarmeanlæg dække en stor del

af forbruget om sommeren, også

selvom det reelle vandforbrug ikke

er specielt stort.

Bygninger der lægger areal til

aktiviteter der byder på konstant

og højt brugsvandforbrug, som

fx boldklubber, svømmehaller og

plejeboliger, kan opnå endog

meget fine besparelser.

Lad Weishaupt hjælpe

med at finde den rigtige

solvarmeløsning til netop

dit projekt.

GasteknikNr. 4 • sept. 2011Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

gasteknik - dansk gas forening · af fastoxid-elektrolyse. projektet vil udvikle nøglekomponenter...

Documents