fra data til god undervisning hvordan og hvorfor? · og digitale læringsressourcer” (s.7) ......
TRANSCRIPT
Indsæt hjælpelinjer til
Højre klik udenfor slidet
Indsæt nyt ikon
hvis
Skriv titel på præsentation
Gør tanke til handlingVIA University College
Fra data til god undervisning –hvordan og hvorfor?
Martin Søland Klausen, VIA University College
24. september 2019
1
Fra data til bedre undervisning
24. september 2019
2
1. Hvorfor data?Bedre gennemførsel eller bedre undervisning?
2. Hvad er data?3. Hvordan data?
Fra data til bedre undervisning? Dataliteracy og datakultur
4. Datainformeret ledelse er pædagogisk ledelse
Pointer - en stærkere skole
24. september 2019
3
Enhver skole kan blive stærkere til at løfte elevernes læringsudbytte og trivsel, når der er stærkt fokus på:
– At alle elever (og voksne) kan lære mere (dynamisk mindset)
– At få øje på elevers læringsforudsætninger (feedback)
– Så eleverne ved hvad de skal lære (strategier for mestring)
– At disse beslutninger kvalificerer elevernes læringsmiljø (forbedring af praksis)
– At beslutninger træffes på et videns- og datainformeret grundlag (Dataliteracy)
– At de professionelle arbejder undersøgende og lærende (reflekterende dialoger om elevers læring)
– At alle udnytter den viden, der findes (kapacitetsopbygning i alle led)
– At ledelsen går forrest i både ord og handling
Forforståelse af data
24. september 2019
4
– Data taler for sig selv
– Når fuldførelsen er for lav, må vi arbejde med fuldførelsen
– Gode data er tegn på god kvalitet
– Data er for det meste tal
– Data kan give svar på, hvad der bør gøres
– Data kan bruges til at sammenligne på tværs (benchmarking)
– Data bruges primært til kontrol og
– Data er styring fra oven - accountability
Brug af data til kvalitetsarbejde fordrer :
24. september 2019
5
– Fælles forståelse af data – og datas muligheder– Forståelse af at forskellige niveauer skal arbejde med
forskellige datatyper– At arbejdet med data (også) skal bruges til at forbedre
undervisningen– At ledelsen opøver kompetencer til bred brug af data
mhp at forbedre undervisning– Arbejder i en undersøgende og lærende kultur – og data
ikke primært bruges til kontrol– At ledelser, konsulenter, bestyrelser… – og medarbejdere
har fokus på progression – og ikke benchmarking– Kræver ”dataliteracy” – og ”datakultur”.
– Klik for at redigere i master
Brug af data på erhvervsuddannelser
24. september 2019
6
– Lærere på erhvervsuddannelserne kan have svært ved at se, hvordan de kan lave bedre undervisning på baggrund af data fra diverse undersøgelser som elevtilfredshedsundersøgelser eller undervisningsevalueringer.
– https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/guide-saadan-data-bruges-styrke-kvaliteten-undervisningen-paa
Brug af data – og kvalitet i uddannelse er…
24. september 2019
7
Problemer med brug af data
24. september 2019
8
– Mistillid til data
– Svært at skabe en åben kultur
– Uklare rammer for og formål med arbejdet med at følge op på data
– https://www.eva.dk/erhvervsuddannelse/brug-data-paa-erhvervsuddannelserne (side 7)
Ledelserne arbejder primært med kvantitative data
24. september 2019
9
”Digitale data anvendes af ledelsen til dialog med lærere, men i mindre grad af lærerne til evaluering og feedback.
79 % af rektorerne anvender i alt i høj eller nogen grad digitale data i forbindelse med ledelsessparring og dialog med lærerne.
Hvad angår typen af data, er det primært eksamensresultater, fraværsdata og data fra tilfredshedsmålinger, som ledelserne anvender, mens data fra opgavebedømmelser anvendes i mindre grad. ”
EVA (2016) ”Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, digitale data og digitale læringsressourcer” (s.7)
Evaluering og feedback -og de hertil hørende kvalitative og kvantitative data - bruges til bedømmelse.
24. september 2019
10
”Evaluering af og feedback til eleverne i gymnasiet er ofte summativ og centrerer sig om karakterer og bedømmelse. Derfor ser nogle elever feedback som et vurderingsredskab frem for et fremadrettet læringsredskab. Lærerne fortæller, at de skal øve sig i at undgå at udtrykke den feedback, de giver til eleverne, i bedømmelsestermer – også når eleverne ikke får karakterer. Bedømmelse alene indeholder ikke information om, hvordan eleverne kommer videre i deres faglige udvikling”
EVA (2017) Feedback som en integreret del af undervisningen – en vidensopsamling, (s4.)
Hvilke data bruges?
24. september 2019
11
24. september 2019Bearbejdet efter Klausen, Martin Søland (2018), s 29ff
Bygger bl..a. på Ontario Ministry of Education (2013-2014)12
Karakterer
Gennemførelse
ETU.
Trivselsmåling
Socioøkonomisk reference
Elevbaggrund
Iagttagelse
Elevprodukter
Undervisningsevaluering (?)
Faglige test
Fortællinger
Rygter
VTU (?)
Kvalitative
Kvantitative
Pædagogiske data
Omverden
MT
UDatatyper
1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen
fonten
3. Niveau = Bullet 25 pkt
9. Niveau = Bullet 10,5 pkt
‘Forøg/Formindsk listeniveau’ for at hoppe mellem niveauer
1. Data-kendskabHvad er data i en pædagogisk kontekst?
24. september 2019Titel på præsentationen
13
1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen
fonten
3. Niveau = Bullet 25 pkt
9. Niveau = Bullet 10,5 pkt
‘Forøg/Formindsk listeniveau’ for at hoppe mellem niveauer
Kvalitative pædagogiske dataProdukter Iagttagelser eller observationer
Den faglige test
Når eleverne producerer en portefølje
Status på arbejdet med læringsmål
Elevplanen
Elevernes fremlæggelse af
projektopgaven
Det foreviste produkt til Skills - til
eksamen
Elevens måde at arbejde på: Hvordan
arbejder han, når opgaven er svær? Har
han strategier for, hvordan han kommer
videre?
Elevernes sociale og faglige samarbejde:
Hvordan arbejder de sammen i klassen og
i andre læringsmiljøer?
Elevens faglige progression: Har eleven
kendskab til – og ord for – hvor hun er lige
nu?
Elevens sociale trivsel i klassen: Hvad
fortæller eleven selv om oplevelsen af at
høre til?24. september 2019
14
Iagttagelse
Elevprodukter
Undervisningsevaluering (?)
Faglige test
God undervisning – et (af 10) kendetegn
24. september 2019
15
Se: https://ucc.dk/magasin/nr-10-september-2013/10-kendetegn-ved-
god-undervisning
– 4. AKTIVER DET, ELEVERNE VED I FORVEJEN– Forforståelsen er alfa og omega. Eleverne skal kunne
relatere til det, læreren underviser i. Det er nemmere for eleverne at koble det nye med noget velkendt, hvis læreren inddrager elevernes erfaringer, hverdagsforestillinger og det, de har lært tidligere i undervisningen.
– Tip: Aktiver elevernes forforståelse fx ved at sætte dem til at summe et par minutter to og to over det nye tema, I skal i gang med.
Hvilke data har vi om det?
1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen
fonten
3. Niveau = Bullet 25 pkt
9. Niveau = Bullet 10,5 pkt
for at hoppe mellem niveauer
Undervisningen
”Litteraturen peger på, at det har positiv betydning for elevernes læring, når underviseren undersøger flere aspekter af elevernes forudsætninger for at lære:
- Elevernes faglige forudsætninger –- Elevernes interesser og nysgerrighed –- Elevernes tilgang til læring. - Bruger flere metoder til at få viden om elevernes
forudsætninger.”
- (EVA 2018, side 6)
24. september 2019
https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/undervisningsdifferentiering-
erhvervsuddannelse
16
Hvilke data har vi om det?
Planlæg for læring – ikke for aktiviteten
24. september 2019
17
Hattie ”Synlig læring” og Trude Slemmen 2009
– ”Eleverne lærer bedre, når de forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Det er derfor vigtigt, at lærere udvikler og kommunikerer tydelige mål for undervisningen og kendetegn på målopnåelse, fremmer elevernes selvvurdering og giver tilbagemeldinger, som eleverne kan lære af.”
– ”Planlæg for læring - ikke for aktivitet. Jo tydeligere målet er, des bedre vil eleverne gøre det. ”
Hvilke data har vi om det?
24. september 2019Titel på præsentationen
18
Fra ”Hvad skal jeg lave til hvad skal jeg lære?”
Data om læring – og progression?
Hvem er ansvarlig for hans læring?
24. september 2019Bearbejdet efter Klausen, Martin Søland (2018), s 29ff
Bygger bl..a. på Ontario Ministry of Education (2013-2014)19
Karakterer
Gennemførelse
ETU.
Trivselsmåling
Socioøkonomisk reference
Elevbaggrund
Iagttagelse
Elevprodukter
Undervisningsevaluering (?)
Faglige test
Fortællinger
Rygter
VTU (?)
Kvalitative
Kvantitative
Pædagogiske data
Omverden
MT
UDatatyper
Opgave 1: Hvad er status for de kvalitative pædagogiske data- og brug af dem?
Professionel anvendelse af data
24. september 2019
20
– Data indgår som information af praksis
– Data kan have mange former
– Data forstås som en indikator for elevernes læring
– Data skal hverken velsignes eller bortforklares
– Brug af data bør primært have fokus på progression og forbedring
– Data kan medvirke til at træffe bedre beslutninger og forbedre undervisning – kan styrke dømmekraften
– Anvendelse og omsætning af data kræver dataliteracy
– Anvendelse af data kræver opbygning af datakultur
Hvad er data?
24. september 2019
21
– ”Data er information, der er indsamlet og organiseret på en systematisk måde, og som kan bruges til at tage beslutninger om læring og trivsel og/eller organisatoriske beslutninger og prioriteringer”
– http://www.edu.gov.on.ca/eng/policyfunding/leadership/IdeasIntoActionBulletin5.pdf(s.3 –min oversættelse)
– Data handler om noget
– Data kan være både kvantitative og kvalitative
– Data er fastholdte, så de kan genbesøges
– Data skal analyseres for at blive til viden.
(”Kort og klart om brug af data” SFI 2017: 4)
Effekt og kvalitet
24. september 2019
22
Effektdrømme:– Der kan ikke påvises direkte effekt på elevernes læringsudbytte ved
brug af data (i snæver forstand)
Data kan afvikle kvalitet:– ”Ledere og lærere risikerer at lave forkerte analyser og bruger i høj
grad data til at bekræfte de forståelser, de allerede har af skolens og elevernes situation. Den undersøgende skole kræver tid og kompetence til distribueret ledelse af de processer, hvor de professionelle danner mening og udvikler ikke bare ny information, men ny viden, som bliver en del af fundamentet for deres beslutninger i hverdagen”
(”Brug af data i skoleledelse” – forskningsreview 2016, 25)
Dataliteracy
24. september 2019
23
Dataliteracy er ”evnen til at spørge og besvare spørgsmål om at indsamle, analysere og skabe mening i og om data”
(”Skoleledelse med data – i praksis ”, Klausen 2018, s 51)
Hvilke af de kursiverede færdigheder er der i særlig grad brug af forbedre?
Ledelse af, med og igennem data
24. september 2019
24
Datakultur
24. september 2019
25
En datakultur er et læringsmiljø i en skole eller et distrikt, der omfatter holdninger, værdier, mål, normer for adfærd og praksis, ledsaget af en tydelig vision for brug af data fra ledelsen”
(”Skoleledelse med data – i praksis ” side 52 (Klausen 2018)bl..a. ud fra Ontario Ministry of Education (2013-2014): Using Data :3
Hvorfor data?
24. september 2019
26
Fagprofessionelt - pædagogisk:– At få øje for eleverne – og deres læringsforudsætninger– At forbedre læringsmiljøet/undervisningen- At styrke opbygningen af systematisk evalueringskultur- At opbygge kapacitet til at træffe de bedst mulige beslutningerLedelsesmæssigt/organisatorisk:- At styrke opbygningen af systematisk evalueringskultur- At håndtere behov for intern kvalitetsudvikling og krav om
ekstern dokumentation- At opbygge kapacitet til at træffe de bedst mulige
beslutninger
Samlet set: at forbedre kvaliteten
Ledelse med data
24. september 2019
27
Ledelsen skal kunne:
1. Opbygge kapacitet til bred brug af data
2. Opbygge kultur for brug af data
3. Organisere samarbejde om data
4. Opbygge strukturer, der fremmer produktion af de nødvendige data
5. Det går ikke uden systematik - en systematisk evalueringskultur.
Ledelsens rolle i praksis
24. september 2019
28
– En vision for brug af data i skolen
– Spørgende, undersøgende tilgang
– Fastholde fokus på elevers læring – og progression
– Det går ikke uden systematik
– Følge op på mål og indsatser
– Opbygge kapacitet på skolen (lærende fællesskaber, resursepersoner, faglige ledere)
Hvordan starter man?
24. september 2019
29
– At udnytte hverdagens rammer og rutiner som udviklingsrum, fx eksisterende møderækker
– At videreuddanne de professionelles kompetence til brug af data
– At give bedre vejledning og support fra ledere til medarbejdere
– At give medarbejderne den fornødne tid
– At undgå at forfalde til forhastede konklusioner
– At undgå, at brug af data reduceres til kontrol og overvågning
– At undgå, at data misbruges til at begrunde forkerte beslutninger.
(Bl.a.. :”Brug af data i skoleledelse” – forskningsreview 2016, 18)
Guide
24. september 2019
30
Eva (2019) Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne (side 6ff)
1. Styrk tilliden til datas kvalitet og gyldighed
2. Dyrk den åbne kultur
3. Skab gode rammer for lærernes arbejde med at følge op på data
4. Understøt at alle ved, hvad data skal bruges til
5. Inddrag lærernes erfaringer og perspektiver i jeres diskussioner
Hvordan gør man?
24. september 2019
31
– Jeg har fra første dag forsøgt at være en leder, der er til stede på skolen; en som lærerne kender og har et dagligdagsforhold til. For nogle lærere har det nok været lidt grænseoverskridende, at jeg er så tæt på praksis –blandt andet når jeg er ude og lave undervisningsobservationer – men med tiden er det blevet naturligt for dem, og jeg tror, det betyder enormt meget for, at dialogen om kvalitetsudvikling kan være så ærlig og åben som muligt,”
fortæller Julie Secher, der er uddannelseschef på Knord.
– ”Inden PUS [Pædagogisk Udviklingssamtale] har vores leder været ude og observere, hvordan jeg underviser og hun ved, hvad der rører sig i lige netop min klasse. Det gør, at jeg har respekt for de betragtninger og holdninger hun kommer med, og hun bliver en reel sparringspartner for mig. Det tror jeg ikke havde været tilfældet, hvis hun bare sad på sit kontor hele tiden,”
– https://www.eva.dk/paa-knord-styrker-data-kvalitetsarbejdet-ogsaa-laererne
(Pædagogisk) Ledelse med data
24. september 2019
32
– Den pædagogiske leder rammesætter lærernes arbejde med at følge op på data.
– Pædagogiske ledere og lærere har et tydeligt billede af formålet med at inddrage data.
– En fælles forståelse af, at data kun giver værdi, når de drøftes i samspil med praksiserfaringer.
– EVA 2018: brug af data på erhvervsuddannelserne
Tæt på undervisningen…
24. september 2019
33
”En tredje udfordring er typisk, at den fælles didaktiske refleksion ikke kommer tæt nok på den konkrete undervisning. Selvom teamet reflekterer over undervisningen i fællesskab, er det ofte på et mere overordnet niveau, mens konkrete forhold som specifikke undervisningsforløb, elevopgaver eller håndtering af aktuelle faglige udfordringer ikke fylder meget i refleksionerne. ”Professionelle læringsfællesskaber - tættere på undervisningen, EVA 2018 (side 8)
Opgave 2
24. september 2019
34
– Hvad er status for de lokale ledelsers dataliteracy til at arbejde med pædagogiske data?
– Hvordan kan I som ESB-netværk understøtte dette arbejde?
Dataliteracy er ”evnen til at spørge og besvare spørgsmål om at indsamle, analysere og skabe mening i og
om data”
35
Arbejdsmodel - data læringscirkel
Indsamling af data
Fokusering og analyse af data
Vurdering af udfordringer og valg af aktioner
Afprøvning af aktion og
dataindsamling
Vurdering af aktion og udvikling
1
2
34
5
De gode råd fra praksis
24. september 2019
36
– Bliv i analysen!
– Stil spørgsmål:
1. til data (”hvad ved vi? Ved vi mere? Har vi brug for flere data?”)
2. til udvikling (”næste skridt? Realistisk, ambitiøs plan?”)
– Succeser er også interessante
– Aftal opfølgning – ikke for lange perioder
– Hold fast i fokus på møder/i observationer
– Leder: Vær reelt spørgende/undersøgende
– Hvis du kan
Litteratur på dansk
24. september 2019
37
Albrechtsen, T.homas (2013)Professionelle læringsfællesskaber : Dafolo
Hargreaves, A. og Fullan, M. (2016): Professionel Kapital. Dafolo
Klausen, Martin Søland (2016).Fra kvalitetsrapport til læringssamtaler i Silkeborg Kommune –har det mon noget
for sig? Liv i skolen, 3/2018
Klausen, Martin Søland (2018). Skoleledelse med data, Samfundslitteratur, Kbh
Klausen, Martin Søland (2018b). Den professionelle lærer har ”dataliteracy”. Liv i Skolen 4/2018
Olsen, Henrik Stockfleth, Marcher, Hanne og Hornskov, Søren Buhl (2018): Når data kommer på bordet. Dafolo
Qvortrup, Ane, Rasmussen, Fie og Mortensen, Bjarke (2018): Lærerfællesskaber og realtidsdata i et dansk
gymnasium, CEPRA 23
”Liv i skolen” -tidsskrift fra VIA University College (bl..a. 2/2017)
EVA(2019) Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne
EVA (2018): Brug af data på erhvervesuddannelserne
EMU: https://emu.dk/eud/ledelse
EMU: https://emu.dk/eud/forskning-og-viden/trivsel-og-inkluderende-laeringsmiljoer/teamsamarbejde