digitale læringsressourcer dream

1

DREAM:DanishResearchCentreonAdvancedMediaMaterials

og

Læremiddel.dk–Nationaltvidencenterforlæremidler

Digitalelæringsressourcer

i

folkeskolen

og

degymnasialeungdomsuddannelser

Januar2009

!

2

Digitalelæringsressourcer

Tekst:DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterials

ogLæremiddel.dk‐Nationaltvidencenterforlæremidler

Udgiveti2009af:

DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterialsSyddanskUniversitetCampusvej55,DK5230OdenseM

[email protected]æremiddel.dk‐Nationaltvidencenterforlæremidler

Asylgade7‐9,[email protected]

ISBN978‐87‐92479‐00‐6

Rapportenkanhentespå:http://www.dream.dk/http://www.laeremiddel.dk/

©Ophavsrettentildennepublikationtilhører:DREAM:DanishResearchCentreonEducationandAdvancedMediaMaterialsogLæremiddel.dk‐Nationaltvidencenterforlæremidler

UndersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetZaperaiseptember‐oktober2008.AdjunktAnneMarieDahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,ogkonsulentValdemarDuusogprofessorKirstenDrotner,DREAM,harhaftansvaretforudformningenafrapportenstekst.

Dennepublikationkanfritciteresmedtydeligangivelseafkilden.Skrifter,deromtaler,anmelder,henvisertilellergengiverdennepublikation,bedessendttiludgiverne.

3

INDHOLD

FORORD.............................................................................................................. 5

TABELOVERSIGT .................................................................................................. 6

RESUMÉOGANBEFALINGER ............................................................................... 8

RESUMÉ................................................................................................................... 8ANBEFALINGER...................................................................................................... 10

1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND ..................................................................... 11

Læringsressourcer ............................................................................................. 11

Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer........................................... 12Transportafinformationellerkatalysatorforviden?........................................ 13Digitalelæringsressourceridennerapport ....................................................... 14

Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer .............. 15HidtidigsatsningpåIKT‐infrastruktur ................................................................ 16Nyeinitiativer..................................................................................................... 17

OMDATAMATERIALET ......................................................................................... 18

2.ANSKAFFELSE ................................................................................................ 20

Læringsressourcerogskolernesøkonomi.......................................................... 20

Statensinitiativer ............................................................................................... 20SKOLERNESPRIORITERINGAFINDKØB ................................................................. 23Skoleledernes/rektorernesprioritering ............................................................. 23

Undervisernesprioritering ................................................................................. 24PÆDAGOGISKECENTRALEROGCENTREFORUNDERVISNINGSMIDLER ............... 25Folkeskolelærerne.............................................................................................. 25

Gymnasielærerne............................................................................................... 26Orienteringomlæringsressourcer ..................................................................... 26

PROCEDURERFORINDKØBOGANVENDELSE....................................................... 27

Formuleretprocedurerforindkøb................................................................... 27Formuleretprocedurerforanvendelse ........................................................... 28

3.LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSENOGUNDERVISNINGEN................... 29

LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSEN............................................................. 29LÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN.......................................................... 31OMFANGETAFLÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN ................................. 32

Omfangafbogligeundervisningsmaterialer .................................................... 32Omfangafhjemmesider .................................................................................. 33Omfangafdigitaleav‐materialer ..................................................................... 34

Omfangafweb2.0‐tjenester ........................................................................... 35

4

UNDERVISERNESIKT‐KOMPETENCER.................................................................... 36

Lærertyperogundervisningsformeridansk .................................................... 37Lærertyperogundervisningsformerimatematik ............................................ 37

FOTOKOPIER.......................................................................................................... 38

4.VISIONEROGPRIORITERINGER...................................................................... 40

SKOLERNESØNSKEDEINVESTERINGIOGPRIORITERINGAFLÆRINGSRESSOURCER .......................................................................................... 40

Skoleledernesønskedeprioriteringeraflæringsressourcer ............................ 42Skoleledernesønskedeprioriteringervedensærbevilling.............................. 43

DEDIGITALELÆRINGSRESSOURCERSFREMTIDIGEINTEGRATION

IUNDERVISNINGEN............................................................................................... 44OPSUMMERING .................................................................................................... 46

LITTERATURLISTE .............................................................................................. 48

BILAG ................................................................................................................ 51

Bilag1.Mediebilledet1995.Enundersøgelseomundervisningsmaterialer ........ 51

Bilag2:Materialeplatformen ................................................................................ 53

Bilag3:Introduktionsmailtilskolerne .................................................................. 56

Bilag4:Erindringsmailtilskolerne ........................................................................ 58

Bilag5:Spørgeskematilunderviserne .................................................................. 59

Bilag6:Spørgeskematillederne/rektorer ............................................................ 67

Bilag7:Frafaldsanalyse ........................................................................................ 72

5

FORORD

Ietvidensamfunderdetafgørende,atbefolkningenkananvendeinformations‐ogkommunikationsteknologi(IKT)ogdigitalemedieriarbejds‐ogfritidsliv.DetfremhæverIT‐ogTelestyrelseniNationalstrategiforIKT‐støttetlæring(2007),ogdetunderstregerEU‐kommissionenisinsåkaldtei2010‐

strategi(2005)omudviklingenafdeteuropæiskeinformations‐ogvidensamfund.

Etomdrejningspunktforatudvikledigitalkompetence(digitalliteracy)er,ateleveranvenderenbredvifteafdigitaleteknologiersomendelafderesundervisning.Dennerapportafdækker,hvordandigitaleteknologierindgårsomlæringsressourceridendanskefolkeskolesældsteklassetrinogidegymnasiale

ungdomsuddannelser.Hvaderdeøkonomiskerammerogprioriteringer?Hvordanfordelerunderviserneforskelligelæringsressourcersåsombøger,netbaseredematerialer,filmogværktøjsprogrammertilproduktionogpræsentation?

Rapportenbaserespåenlandsdækkendeundersøgelseforetagetiseptember‐oktober2008blandt

skoleledere/rektorerogundervisereihenholdsvisdanskogmatematikpåfolkeskolens8.klassetrinsamti2.gpågymnasialeuddannelser.Rapportenviser,attryktebøgersamtfotokopierudgørhovedpartenafdeanvendtelæringsressourcer;atdigitaleredskaberanvendessomsupplement;ogatskolernemangler

økonomiskeressourcerogpædagogiskeincitamentertilatændrepådennefordeling.

SidenårtusindskiftetharUndervisningsministerietsatsetnæstentrekvartmilliardifolkeskolentilcomputerudstyrsamtefteruddannelseafunderviserne.Rapportensresultaterdokumenterer,atder‐trodsdennemassiveindsats‐erlangvejtilatopfyldedenationaleoginternationalemålomdigitaltkompetente

elever.Rapportenanbefaler,atfremtidigepolitiske,økonomiskeogpædagogiskeinitiativerkoordineres;atfremtidigestrategierfokuserermerepåanvendelseendadgang;ogatdigitalkompetencedefineres,sådentagerhøjdeforkompleksitetenidedigitaleteknologierogderesanvendelser.

Rapportensresultatergiveretopdateretvidensgrundlagtilatdebatterelæringsressourcernesbetydning

forfremtidenskompetenceudvikling.Detervoreshåb,atrapportenvilansporedennedebatblandtbeslutningstageresåvelsomskoleledereogundervisere.

KirstenDrotner ThomasIllumHansen

Professor,dr.phil. Ph.d.

CenterlederDREAM CenterlederLæremiddel.dk

6

TABELOVERSIGT

Tabel2.1,side20:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet2007‐08.

Tabel2.2,side21:Markedsestimater.IKT‐baseredeundervisningsmaterialer.2004.

Tabel2.3,side23:Skoleledernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003‐08.

Tabel2.4,side24:Undervisernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003‐08.

Tabel2.5,side25:Folkeskolelærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterforUndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog

matematik.

Tabel2.6,side26:Gymnasielærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterforUndervisningsmidlerogPædagogiskeCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskogmatematik.

Tabel2.7,side26:Undervisernesanvendelseaforienteringskildervedrørendeundervisningsmidler.

Folkeskolenoggymnasiet1995og2008.

Tabel2.8,side27:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforindkøbaflæringsressourcerpåskolen.Folkeskolenoggymnasiet2008.

Tabel2.9,side28:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforanvendelseaflæringsressourcerpåskolen.Folkeskolenoggymnasiet2008.

Tabel3.1,side29:Læringsressourcerbrugtiforberedelsenafdansk‐ogmatematikundervisning.Folkeskole

oggymnasietsamlet.2008.

Tabel3.2,side31:Lærernesfordelingaflæringsressourcerisenesteundervisningslektion2008.

Tabel3.3,side32:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.4,side33:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenimatematikihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.5,side33:Gradafanvendelseafhjemmesideriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleog

gymnasium2008.

Tabel3.6,side33:Omfangafanvendelseafhjemmesideriundervisningenimatematikihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.7,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav‐materialeriundervisningenidanskihenholdsvis

folkeskoleoggymnasium2008.

7

Tabel3.8,side34:Omfangafanvendelseafdigitaleav‐materialeriundervisningenimatematiki

henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.9,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0‐tjenesteriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.10,side35:Omfangafanvendelseafweb2.0‐tjenesteriundervisningenimatematikihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.11,side36:Lærernesvurderingafegneit‐kompetencer.Folkeskoleoggymnasium2008.

Tabel3.12,side37:Lærertyperogundervisningsformeridansk2008

Tabel3.13,side37:Lærertyperogundervisningsformerimatematik2008

Tabel3.14,side38:Undervisernesanvendelseaffotokopieriforberedelseafundervisning2008

Tabel3.15,side38:Undervisernesvurderingafanvendelseaffotokopieriundervisningen2008

Tabel4.1,side40:Undervisernesønskertilprioriteringaflæringsressourcer2009‐11ihenholdsvisdanskog

matematik.Folkeskolenoggymnasiet.

Tabel4.2,side42:Skoleledernesønskertilprioriteringafinvesteringerilæringsressourcer2009‐14.Folkeskolenoggymnasiet.

Tabel4.3,side43:Skoleledernesprioriteringafindkøbaflæringsressourcervedensærbevillingpå50.000

kr.

Tabel4.4,side44:Skoleledernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskogmatematikom3‐5år.Folkeskoleoggymnasietsamlet.

Tabel4.5,side44:Undervisernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskogmatematikom3‐5år.

TabelB2.1,side54:OplysningeromlæringsressourcerpåMaterialeplatformen

8

RESUMÉOGANBEFALINGER

RESUMÉ

Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelseomprioriteringoganvendelseafforskellige

læringsressourcerifolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.DataerindsamletgennemenelektroniskspørgeskemaundersøgelseudførtafanalysebureauetZaperaiperioden23.september‐8.oktober2008påfolkeskoleroggymnasialeungdomsuddannelser.Nedenforgivesenoversigtover

undersøgelsenshovedresultateroganbefalinger.Hvordetermuligtogrelevant,sammenlignesresultaternemedtilsvarenderesultaterfraenlignendeundersøgelsegennemførtafUndervisningsministerieti1995.

Budgettettillæringsressourcererstramt

Næstenhalvdelenafallefolkeskoleledernesvarer,atdeårligtharunder1.500kr.pr.elevtilrådighedtilindkøbaflæringsressourcer.Fordegymnasialeungdomsuddannelsersvedkommendeharhalvdelenunder2.000kr.pr.elevårligttilindkøbaflæringsressourcer.

Tryktelæringsressourcerervigtige

Undersøgelsenviser,atlærernebådeideresforberedelseogideresundervisningprimærtvælgertryktelæringsressourcer,skabttilundervisning.94%afalledansklærere(118respondenter)og95%(136respondenter)afmatematiklærerneanvendersådannematerialerideresforberedelse.Iundervisningen

anvender93%afalledansklærereskøn‐ogfaglitteratur,mensbogligeundervisningsmaterialerkommerindpåentredjepladsefterfotokopieredematerialer.Hosmatematiklærernebruger95%eller136lærerebogligeundervisningsmaterialer.

Hjemmesideribådeforberedelseogundervisning

Hjemmesideranvendesbådeiforberedelsenogiundervisningensometsupplementtildetryktelæringsressourcer.62%afdansklærerneog33%afmatematiklærernebrugerhjemmesiderideresforberedelse.Iundervisningenbruger45%afdansklærerneifolkeskolenog53%aflærernei

matematikundervisningenhjemmesider.Undersøgelsengiverikkesvarpå,hvorforlærernebrugerhjemmesider,ellerhvordandeanvendersiderne.Menmangeforlagsamlerlinkspåderesegnehjemmesideriforbindelsemedudgivelsenaflærebogssystemerogtilbyderlinksamlingerneblandtandet

foratlettelærernesforberedelse.Forlagenesstatistikafonline‐besøgendeviser,atdisselinksudgørenpopulærservice,somserudtilatstimulerelærernesanvendelseafnettet.

Fotokopier

Iforberedelsenafdanskundervisningenbrugermed81%aflærerneifolkeskolenog78%aflærerneide

gymnasialeungdomsuddannelserfotokopier.Imatematikertallenehenholdsvis56%og32%.Iundervisningslektionenertallenenæstendesammemed84%ifolkeskolensdanskundervisningog83%idegymnasialeungdomsuddannelser.Imatematikundervisningenertallene59%forfolkeskolenog31%

forgymnasiet.

9

Klasseundervisning

Skolernehargennemdesidstefemårinvesteretilærebøger,ogisærfolkeskolerneharbrugtmidlerpåinteraktivetavler.Igymnasieterderinvesteretiprojektorer.Undersøgelsenviserogså,at45%afalledansklærereifolkeskolenbrugteklasseundervisningideressenesteundervisningslektionidansk.I

gymnasietgennemførte58%afdansklærerneklasseundervisningideressenestelektion.Imatematikanvendteover70%afallelærerneibådefolkeskoleoggymnasietklasseundervisning.

Visionerogprioriteringer

Blandtlærerneifolkeskolenmenernæsten60%,atdigitalemediererintegreretinogengradindenforen

periodepåmellem3og5år,ogblandtdansklærerneogmatematiklærernefinderhenholdsvis15%og13%,atdigitalemediererheltintegreretifageneifolkeskolen.Igymnasietermatematiklærernemereoptimistiskeenddansklærernemedhensyntilintegrationenafdigitalemedieriundervisningen.Hersvarer

27%,atdemenerdigitalemediervilværeheltintegreretiundervisningenindenfordenæstetretilfemår.Hvisskolernefikenekstrabevillingpå50.000kr.,villelederneifolkeskolerneinvestereiinteraktivetavler.Igymnasierneerprioriteringenmerejævntfordeltmellemdeforskelligelæringsressourcer,menmeden

tendenstil,atledernehervilleinvestereibogligeundervisningsmaterialer,softwaretilproduktionognetbaseredematerialermedlogin.

Mp3‐mediervægteslavtbådeafledereogundervisere.Menhvorundervisereifolkeskolenoggymnasiet

samtledereigymnasietprioriterermobileenhederlavt,finder20%afskolelederneifolkeskolen,atområdetskalprioriteres.Web2.0‐tjenester,mobileenhederogMp3‐lydbøgerprioriteresgenereltrelativtlavt.

10

ANBEFALINGER

Rapportendokumentereretgabmellemvidensamfundetskrav,EU'suddannelsespolitiskeprioriteringerogskolernesøkonomiskeogpædagogiskepraksisihverdagen.Atmindskedettegabkræverhandlingpåen

rækkeområder.Nedenforopregnesanbefalingertilhandlingindenfortredimensioner.Allermestafgørendeerimidlertid,atdissedimensionersamtænkessomdeleafensamletuddannelsesmæssigudvikling.

Denpolitiskedimension

• skabeensamletvisionfordigitalkompetence,dereromfattetadgang,anvendelse,produktion,delingogrefleksion.EfterleveEU'skrav,samthenteinspirationoglæreaferfaringerfrafxNorge,AustralienogCanada.Derbørfremoverværemerefokuspåanvendelseendadgang

• koordinerevisionerpåtværsafuddannelsesniveauerogunderhensyntilforskelligetrin• systematiseresamarbejdemellemUVMogVTU(ogKUM)vedrørendepraksisbaseretforskningi

læringsressourcer

• formulerenationaleminimumskravtilelevernesdigitalekompetencerefterafslutningafhenholdsvisfolkeskoleoggymnasialuddannelse

• integreredigitalekompetencersometcentraltelementiafsluttendeprøver.

Denpædagogiske/institutionelledimension

• integreredigitalkompetenceislutmålogfagligebekendtgørelser• sikrediversitetianvendelseaflæringsressourcerunderhensyntildedidaktiskeformål• udformekonkretekriterierfor,hvilkedigitalemedieroglæringsressourcer,derbedstmuligt

understøtterforskelligelærings‐ogundervisningstiltag• systematisereevidensbaseretforskningvedrørendekvalitetsudviklingoganvendelseafforskellige

læringsressourcer

• prioriteredigitalekompetencersomindsatsområdepåskolernemedhenblikpåatudvikleenfællespædagogiskpraksis,hvordigitalekompetencerindgårsomenkvalitativdimensioniallefagene,oghvorbrugenafdigitalelæringsressourcersesisammenhængmedandenundervisning

• formuleretydeligekravfraledersideomintegrationafdigitalemedieriundervisningenogomsættedissekravienpraksis,hvorallerelevanteparter–ledelse,lærereogelever–følersiginddragetogmotiveret.

Produktionsdimension

• skabeoffentlige,økonomiskeincitamentertilkommercielleforlagogandreprofessionelleproducentervedrørendeinnovativproduktionaflæringsressourcer

• støtteUNI‐C'smaterialeplatformogstimulerelærereogelevertilatproducereogdeledigitalelæringsressourcer

• udviklelederesoglærereskompetencermedhensyntilindkøb,kvalitetssikringogbrugafdigitale

læringsressourcer• skabeetdialogforumiUndervisningsministerietmedrelevantrepræsentationfraudviklere,

forskereogbrugereaflæringsressourcer,derkansikrevidensbaseretrådgivningvedrørende

læringsressourcersbetydningforudviklingogsikringafdigitalekompetencer.

11

1.UNDERSØGELSENSBAGGRUND

Dennerapporterresultatetafenlandsdækkendeundersøgelsegennemførti2008omlæringsressourcerifolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.Nedenforbeskrivesbegreberogdefinitioner,sombrugesirapporten.Hvordetermuligtogrelevant,sammenlignesresultaternemedtilsvarenderesultater

fraenlignendeundersøgelsegennemførti1995.

Rapportenbaserespådata,somerindsamletvedenelektroniskspørgeskemaundersøgelsegennemførtafanalysebureauetZaperaiperiodenseptember‐oktober2008påfolkeskoleroggymnasialeungdomsuddannelser.UndersøgelsenomtalesirapportensomDigitalelæringsressourcer2008.

Densenesteundersøgelseførdenforeliggendeerfra1995.DagennemførteUndervisningsministeriets

mediekontorogFondenUndervisningsInformation(FUI)isamarbejdemedGallupA/SogInstitutforKommunikationpåRoskildeUniversitetscenterenspørgeskemaundersøgelseomundervisningsmidlerifolkeskolen,degymnasialeungdomsuddannelserogVUC.Resultatetafdenneundersøgelseblev

offentliggjortundertitlenMediebilledet:skolerneogundervisningsmidlerne.Undervisningsmiddelundersøgelse1995.UndersøgelsenomtalesirapportenhersomMediebilledet1995ogernærmerebeskrevetibilag1.

Tidensiden1995harværetprægetafstoreteknologiskeoguddannelsespolitiskeændringer.Derfortages

emnetnuopigenforatvurderelæringsressourcernesøkonomiskeprioriteringoganvendelseilærernesforberedelseogundervisning.

Læringsressourcer

Idennerapportanvendesbegrebetlæringsressourcersomensamlebetegnelseforallederedskaber,derkanbefordreenlæreproces–fraskolebogenogatlassettilenfysikopstilling,enfilmellerenhjemmeside

påinternettet.Vedatbrugeordet”læringsressource”fremhæves,atlæringaltidtagerudgangspunkthospersonerogikkeienelleranden”ting”fxenbogelleretbestemtpensumietfag.

Vifokusererpåtegnbaseredelæringsressourcer,dvs.læringsressourcerhvormedmankanlagre,søge,skabe,deleogmodificeretegn(tekst,tal,ord,lyde,billederogblandingerafdisse).Nogleafdisse

læringsressourcererskabtsomgrundlagforundervisning(fxenlærebog),andreinddragesiundervisningenfraandrebrugssammenhænge(fxenavisartikel).Uansetderesintenderedebrugssammenhænge,såforeliggernoglelæringsressourceritryktform,ogtegneneeranaloge(fx

lærebøgerogfotokopier),mensandrelæringsressourcererdigitale(fxetforlagselektroniskeopgavesæt).Atvifokusererspecieltpåtegnbaseredelæringsressourcerhartogrunde.Fordetførsteerdetdetegnbaseredelæringsressourcer,derundergårdenstørsteændringidisseårbådeiomfangogindhold.For

detandeterdetdetegnbaseredelæringsressourcer,sommestafgørendeprægerglobalesamfundsorganiseringaflæringogviden.

12

Digitalekompetencerogvalgaflæringsressourcer

Redskabererkatalysatorerforlæring,hvadentenderertaleomathåndtereenhammerforatbyggeetskurellertolkeentekstforatforståenfortidighændelse.Idagudgørtegn‐ord,tekst,tal,billederoglyd‐enstigendeandelafderedskaber,hvormedvilærerivoresdelafverden.Ogalledissetegner,ellerkan

bringes,pådigitalform,sådekantalesammenpånyeogmerekompleksemåderendtidligere.Detklassisketegnbaseredelæringsredskab,lærebogen,harfåetfølgeskabafenmegetbredvifteafdigitalelæringsredskaber,ogdigitaliseringengørdisseredskabermerekomplekseatudvikleoganvende.

Detegnbaserederedskaber,dererkatalysatorerforlæring,kanvidefineresomlæringsressourcer,idet

dennebetegnelsenetopunderstreger,atdeerkatalysatorerfor,atnogenlærernogetomnogetindenforbestemtesammenhænge.Tegnbaseredelæringsressourcereradgangsportentilatudviklekompetencer,såbrugernekanomskabeinformationtilviden.

Ietvidensamfundudgørvidenengrundlæggendekildetilsamfundsmæssigvelfærd.Befolkningenmå

derforlæreatanvendedenødvendigelæringsressourcersystematisk,sådenkanopøvetilstrækkeligekompetencertilatudvikle,deleogbearbejdevidenbådeiarbejds‐ogfritidsliv.Dennekoblingmellemlæringsressourcerogkompetenceudviklingliggerbagenrækkepolitiskevisionerogpædagogiskeinitiativer

idetsidsteårtibådeherhjemmeogiudlandet.

I2007udgavIT‐ogTelestyrelsenunderMinisterietforVidenskab,TeknologiogUdviklingsåledesNationalStrategiforIKT‐støttetlæring:indsatsforatfremmeanvendelsenafIKT‐støttetlæring2007‐2009(IT‐ogTelestyrelsen2007).Strategienunderstreger,atDanmarkmåudvikleensamletkompetencestrategiforat

anvendeIKTtilsamarbejdeiuddannelsessystemet,ierhvervslivetogidenoffentligeforvaltning.

RapportenBorgernesIKT‐færdighederiDanmark(TeknologiskInstitut2007)konkretiserer,hvoridissekompetencerbestår.Herdefineres(TeknologiskInstitut2007:12)såkaldtdigitalekompetencer(digitalliteracy)somevnetilatanvendeIKTforatkunne:

• definereogidentificereetinformationsbehov

• skaffesigadgangtilrelevantinformation• håndtereogorganisereinformation• integrere,fortolkeogsammenfatteinformation

• evaluereinformationenskvalitet,relevansoganvendelighed• skabeogpræsenterenyinformation• kommunikereogudveksleinformationogviden

• væreteknologiskselvhjulpen.

OgsåEUfremhæverdigitalekompetencerscentralebetydningfordeeuropæiskevidensamfund,ogmanlæggerstigendevægtpåsammenhængenmellemforskelligedigitalemedierogpåderesdifferentieredeanvendelse(sefxEU‐kommissionen2005,2007).

Enlignendeudviklingopsummeresidenførste,sammenlignendeanalyseaf,hvilkeneffektIKTharfor

undervisningenidenordiskelande.AnalysenerforetagetisamarbejdemellemUtbildningsstyrelseniFinland,MyndighetenförskolutvecklingiSverige,KunnskapsdepartementetiNorgeog

UndervisningsministerietiDanmark,ogdenunderstreger:

13

Måden,hvorpåiterblevetanvendtiundervisnings‐oglæringssammenhænge,harudvikletsigovertiditaktmed,at

teknologienerblevetmeretilgængeligogmereavanceret.Frablotatværeendnuenny‘gadget’forildsjæleblandtlærerne,eritnuendelafdagligdagenpåalleskoler.Fokuspåitiuddannelsessektorenharflyttetsigfraatlære,

hvordanmanbrugerittilatanvendeitsomenkatalysatorforatforbedreundervisningoglæringen–medandreord:Hvordanitkanbrugessometværktøjellermedie,sommanlærermed(Rambøll2006:39).

Transportafinformationellerkatalysatorforviden?

Læringsressourcereretbindeledmellemden,derlærer,ogdet,derlæres.Iskolesammenhængerunderviserenendvidereenafgørendeaktør,derdefinererformåletmeddet,derlæresogoftetillige

arbejdsformerogtidsrammer.Atvælgeogatanvendebestemtelæringsressourcerhængersnævertsammenmedatudviklebestemtekompetencer.Setilysetafdeudbredtediskussioneromvidensamfundeterdennekoblingblevettydeligere;ogdennetydeliggørelsemedvirkerpåsinsidetil,atvanteforståelseraf

læringsressourcerogdereskredsløberifærdmedatændres.

Traditioneltharforlagproduceretogunderviserevalgtmaterialeudfraovervejelserover,hvordanbestemteformerforeksisterendevidenkanformidlesmesteffektivtogmotiverendetileleverne,entenenkeltvisellersamlet.Idagerdetikkeblotvigtigt,atelevernekanreproducereeksisterendeviden;deter

tilligeafgørende,atdekanskabenyviden,atdekanudvekslevidenmedandrepåenforståeligmåde,ogatdekanomformeeksisterendevideniforholdtilnyeproblemstillinger.Dissekravmedvirkertil,atlæringsressourcerogsåkanproduceresogvælges,sådeunderstøtternyelærings‐,videns‐og

arbejdsformer.

HovedpartenaflæringsressourceriDanmarkproducereskommercieltogmedskyldigthensyntileksisterendefagligekrav,uddannelsesniveauogpædagogiskpraksis.Forfolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelserudgørkommunalepædagogiskecentralerogde16CentreforUndervisningsmidler

vigtigebrobyggeremellemdeprofessionelleproducenteroglokaleundervisere,idetdesystematisksamler,formidlerogoftevaliderertilgængeligelæringsressourcer.Pådeenkelteuddannelsesstedervælgeslæringsressourceroftestafdenenkelteunderviserellergruppenaffaglærere,hyppigtmedassistancefra

deansvarligeforskolenspædagogiskeservice‐ellerlæringscenter,somskolebibliotekerbenævnesmangestederidag.

Itillægtildetprofessionellekredsløbkommerproduktionoganvendelseaflæringsressourcer,somhidrørerfraandrebrugssammenhænge,fxavisartikler,skønlitteraturoghjemmesiderfrainternettet.Samtidigkan

underviserefremstilleegnelæringsressourcersomfxopgavesæt.

Densåkaldtematerialeplatformgiveridagensamlet,elektroniskpræsentationafenlangrækkelæringsressourcer,bådefraprofessionelleproducenterogfraundervisere,ligesomdenindeholderværktøjertilatskabefxbillederogmusik(senærmerebeskrivelseibilag2).Materialeplatformener

udvikletafUNI•C,dererenvirksomhedunderUndervisningsministeriet,oghartilformålatlettevalgoganvendelserforunderviserneiforholdtilkonkretefagligeogpædagogiskemål.Lignendeportalererunderudviklingienrækkeandrelandeogvidnerom,atproduktion,valgoganvendelseaflæringsressourcerer

underforandring.

14

Digitalelæringsressourceridennerapport

Digitalelæringsressourcerer,somordetangiver,tegnbaseredelæringsressourcer,hvordetegn,deranvendes,erdigitale.Digitaliseringgivertekniskmulighedfor,atord,billeder,tal,tekstoglydekanbringespåsammeplatformogblandespåmåder,manikkekenderfrafxtryktebøger.Vedhjælpafsåkaldte

hyperlinkskanbrugerenfxsammenkobletekstellerbillederikompleksenetværk.Medkoblingtilinternettetmuliggørestillige,atbrugerehurtigtkandeleinformationerogoplevelserogindgåivirtuelle,socialenetværk.Megetafgørendeerdet,atdenenkeltebrugerkanændrepådeforeliggendetegn

(Andersen1997)ogsåledesselvmedvirketilatskabeogomformefxtekster,billederoglyde.

Læringsressourceromfatteridennerapportfølgende:

• Materialer,dererproduceretogindkøbtmedhenblikpåundervisning,hvadentendeertrykte(fxbogligeundervisningsmaterialeriformaflærebøger,elevarbejdshæfterogopslagsbøger),audiovisuelle(fxenundervisningsfilm)ellerdigitale(fxetlæringsspil).

• Materialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmedundervisningforøjefxskønlitteraturogandenfaglitteraturtilskolensbibliotek.

• Materialer,dererindkøbtsomforudsætningforundervisning,fxsoftwaretiltekst‐og

talbehandlingoginteraktivetavler.• Materialer,somikkeerproduceretellerindkøbttilundervisning,mensomanvendesi

læringsøjemed,fxhjemmesiderpånettet,aviskronikkerogtv‐produktioner.

Undersøgelsenspecificererdissekategoriersomfølger:

Undervisningsmaterialer

Materialer,dererproduceretmedhenblikpåundervisning(typisklærebogssystemer,digitaleundervisningsmaterialerogaudiovisuellematerialer).Fx:

• Bogligeundervisningsmaterialer(tryktebøgerm.v.)• E‐bøger(elektroniskebøger)(elektroniskebøger)

• Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialerfraforlag)

• Digitaleav‐materialer

• Fotokopier.

AndrematerialerMaterialer,derikkeerproduceretmedhenblikpåundervisning,mensomerindkøbtmedhenblikpåatbliveinddragetoganvendtiundervisningen(typiskskønlitteratur,faglitteratur,aviserogtidsskrifter,

computerspilogfilm).Fx:

• Skøn‐ogfaglitteratur• Aviserogtidsskrifter• Mp3‐lydbøger

• Analogeav‐materialer

15

• Netabonnementermedlogin(fxnetaviserogindholdpåUNI‐servere1medklipfradansketv

kanalerogfiktions‐ogdokumentarfilmsamtinformationsvideoerogreklamefilm).

Værktøjsprogrammerogit‐infrastrukturIt‐hardwareog‐software,derunderstøtterundervisningen,mensomikkeisigselveretundervisningsmateriale(typiskcomputereogtekstbehandlingsprogrammer).Fx:

Software:

• tilproduktion(fxtekstbehandling,billedredigering,webredigeringogpræsentation/grafikfremstilling)

• tilkommunikation(fxintranetsystemerogLM‐systemertile‐læring)

• tileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)

Hardware:• Interaktivetavler

• Projektorer• Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo• Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)

Gratislæringsressourcer

Alleandreressourcer,somanvendesmeningsfuldtilæringsøjemed.Fx:

• Hjemmesiderpånettet• Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder

• Web2.0‐tjenester(fxblogs,wikis,fildelingstjenester)• Podcast• Gratisspilogprogrammerfranettet(fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra

Google)• Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser• ”Lærertillærer”‐tjenesterfraMaterialeplatformen

• Undervisersegnematerialer.

Læringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialer

Derfindesingenalmentaccepteretdefinitionafderedskaber,derformidlerlæring.Begrebersomlæringsressourcer,undervisningsmidlerogundervisningsmaterialeranvendesofteiflæng;menblandt

undervisereogproducentererderentendenstilatanvendeordene”læringsressourcer”og”læremidler”foratunderstregemidlernesprimærebetydningforeleversogstuderendeslæringfremforlærerensundervisning.Idenneundersøgelsesspørgeskemaanvendesderforordet”læremidler”,fordideterdet

begreb,undervisereumiddelbartforbindermedenkonkretpraksis.

1UNI•Serverenerentekniskplatform,dergørdetlettereatbenyttevideooglydiundervisningen.Brugafvideooglydviainternettetstillernormaltstorekravtilskolernesinternetforbindelser.DerforharUNI•Cudvikletetsystembaseretpålokalemedieservere,derkaldesUNI•Servere.

16

Atderikkefindesetentydigbegreb,pegerpådetvigtigeforhold,atdeteknologier,hvormed

læringsressourcerudviklesoganvendes,ændres,ogdetsammegørgængsopfattelseafdesammenhænge,hvorideanvendes.IMediebilledet1995anvendessåledesprimærtordet”undervisningsmidler”ogafogtil”materialer”og”undervisningsprogrammer”.Ligeledesbrugesudtrykket”edb”somenbredbetegnelsefor

alt,hvadderharatgøremedcomputereogderesanvendelsesområder.IKTanvendesderimodikketil,somidag,atbetegneteknologi,deranvendestilskabe,lagre,bearbejdeogformidledigitalinformation.

PågrundafdenforskelligesprogbrugogændredebegrebsanvendelsererdetkunselektivtmuligtatforetagekonkreteogdirektesammenligningermellemresultaterneiDigitalelæringsressourcer2008og

Mediebilledet1995.Determeddissebetingelserinmente,atviirapportenkonstatererforandringeriskolernesanvendelseaflæringsressourcer.Deterligeledesmeddissebegrænsningerinmente,atbetydningenafdisseforandringerkandiskuteres.

HidtidigsatsningpåIKT‐infrastruktur

UndervisningsministerietharsidenmidtenafhalvfemsernebrugtmangeøkonomiskemidlerpåatskabeetgodtfundamentforatintegrereIKTiundervisningennavnligifolkeskolen.FxskulleBanebryder‐

projekterneiperiodenfra1997til2001udvikleundervisningsmaterialerblandtandetiformafsoftwareogandredigitalelæringsressourcer.

I2000besluttederegeringenatbruge340millionerkronerpåetlandsdækkendeprojektomitogmedierifolkeskolen.Projektetgennemførteialt87udviklingsprojekter,somfxhavdetilformålatstyrkeelevernes

IKT‐ogmediekvalifikationersamtskaberumfornyelæringsmetoder(ITMF‐sekretariatet2005).

I2003besluttederegeringenatbruge495millionerkronerblandtandetsomtilskudtilkommunerneskøbafcomputereifolkeskolen.DesudenfiklæreremulighedforefteruddannelsegennemSkole‐it,dereretkursusforløb,hvorkursistensammenmedsinekollegerfåretgrundlæggendecomputerkendskaboglærer

atbrugedemestalmindeligeIKT‐programmer.Lærernefårogsåindsigti,hvordandeintegrererinformations‐ogmedieteknologienideresundervisning.Detskerved,atdeudarbejderenrækkebeskrivelserafundervisningsforløb,devilgennemføreideresklasse.

Lærerneerhververdetpædagogiskeit‐kørekort,somtilbydestilfolkeskolen,gymnasietog

erhvervsuddannelsernesamtandremålgrupperindenforuddannelsessektoren.TilelevernetilbydesJuniorpc‐kørekortet.

Tilskudsordningenharværetpopulær.Folkeskolernehariløbetaf2005indkøbt51.000nyecomputeretilundervisningsbrug.Iforåret2006kortlagdeUNI•Comfangogkvalitetaffolkeskolernesit‐udstyri

forbindelsemedgennemførelsenafdeførstewebbaseredenationaletestifolkeskoleniforåret2007.Hverfolkeskoleråderidagigennemsnitover70computeretilundervisningsbrug,hvordeti2002igennemsnitvar48computereperskole.Antalletafcomputerepåskolerneerstegetmed46%(Aarsland,2007).

Derharikkeværettilsvarendestøtteordningeriforholdtildegymnasialeungdomsuddannelser.Rapporten

BenchmarkingAccessandUseofICTinEuropeanSchools(EU‐kommissionen2006)dokumentererimidlertid,atdanskegymnasielærereerEuropasflittigstebrugereafcomputereiundervisningen.

17

Undersøgelsenerbaseretpåinterviewsmedlærereogledelseri27europæiskelandes

uddannelsesinstitutionerfragrundskoletilogmedungdomsuddannelser(gymnasium,erhvervsskoler).

Dethidtilmestsystematiskeudviklingsarbejdeiforholdtildegymnasialeuddannelser,ogherunderlæringsressourcer,ersketsombaggrundforgymnasiereformen.SåledesgennemførteUndervisningsministerietiperioden2001‐03etprojekt,hvorfirearbejdsgruppermedfokuspå

fagområdernedansk,matematik,fremmedsprogognaturfagbeskrevforudsætningerneforennyfaglighedifremtidensuddannelser,mensenfemtearbejdsgruppeudarbejdedeensamletanalyseogenrækkeanbefalingertilUndervisningsministerietpåbaggrundafdefirerapporter(Buschmfl.2004).

Afslutningsrapportenunderstreger,atsåfremtmanforsømmer”integrationenafdedigitalemedieri

læremiddeludviklingen,vileleverogstuderendeistigendegradopleveundervisningensomutidssvarendeoguautentisk”(Buschmfl.2004:60).Gruppenanbefaler,atderudviklesnye,fremtidssikredelæringsressourcer,ogatUndervisningsministerietøkonomiskstøtterudviklingen.Detskalskeitæt

samarbejdemedlæremiddelforskningen,ogmåleteratfremkommemedkompetencebaseredefagbeskrivelser,derintegrererdenyelæringsressourcer.Hidtilerdisseanbefalingerikkeudmøntetipolitiskhandling.

Samletseterstatusidanskefolkeskoleroggymnasier,atmangenereltsetharensolidinfrastruktur,derer

forudsætningforatintegreredigitalelæringsressourcer.Deflesteskolerharbredbåndsadgangtilinternettetogantalletafcomputeretilelevbrugerstegetmarkant.Hertilkommer,atmangeskoleridisse

åranskafferinteraktivetavler(smartboards)tilbrugibestemtefaglokaler.Ligeledeserfolkeskolelærereefteruddannetsystematisksidenårtusindskiftet.

EndvidereanvenderstortsetallefolkeskolerdagligtetLearningManagementSystem(LMS)ideresinternekommunikationmedeleveroglærere,ogidenmereeksternekommunikationmedfxforældre.EtLMS

fungererogsåsomenportalforlæring,udviklingogdistributionafkurseroglæringsproduktersomfxe‐læring,klasseundervisning,virtuellemøderogfagligekurser.

Menatinfrastrukturenerpåpladsogteknologienfindes,betyderikkenødvendigvis,atdenkanogskalanvendes.Rammevilkårenepådeenkelteskolererenvæsentligfaktor,somindvirkerpåanvendelsenog

effektafIKT.UndersøgelsenE‐learningNordic2006(Rambøll2006)viserblandtandet,atselvomtoudaftrelærerehardeltagetikompetenceudviklingvedrørendeIKTindenfordesidstetreår,såerdetkunénudaftreafdisselærere,somfølersigsikreiforholdtilIKT,ogderkanikkeregistreresnogensærligeffektpå

anvendelsenafIKT.EffektenafIKTiundervisningenidenordiskelandevisersåledes,atselvomstørstepartenaflærerneharerhvervetdetpædagogiskeit‐kørekortellertilsvarende,synestoudaftrelærerestadig,atdeikkeergodenoktilatbrugeIKTiundervisningen(Rambøll2006:11,87).

Nyeinitiativer

Medbaggrundiregeringensglobaliseringsstrategifraapril2006Fremgang,fornyelseogtryghed(2006)nedsatteUndervisningsministerieti2006enrækkearbejdsgrupper,derskulleudarbejdeudkasttilnyeFællesMålforundervisningenienrækkefagifolkeskolen.Derskulleforetagesengennemgangafalle

fagenesformål,ogtrinmåleneskulletilpassesioverensstemmelsehermed.Detindgikiarbejdet,at

18

behovetforajourføringafdefagligetekstermedhensyntilIKT‐ogmediekompetencerindenfordeenkelte

trin‐ogslutmålgenereltskulleovervejes.Detvarherundertankenatudarbejdeensamletvejledendetekst,sombeskrevmåleneforIKT‐ogmediekompetenceriFællesMål.

Dettearbejdeernuafsluttetogmedvirkningfraskoleåret2009‐10gælderdernyeFællesMålforundervisningenifolkeskolen.

I2007nedsatteUndervisningsministerietenit‐ekspertgruppe.Denskalblandtandetpåbaggrundafdenye

FællesMålogtrin‐ogslutmålenesamtoplægfraSkolestyrelsenomudviklingafevalueringsformerformålingafelevernesdigitalekompetencerafgiveudtalelseromarbejdsgruppernesoplægtilnyebeskrivelser.

Vigtigtidennesammenhængerministerietsbemærkning,at”ekspertpaneletsudtalelserskalialletilfælde

tageudgangspunktielevernesrollesombrugeresetilysetafudviklingenafweb2.0”(Kommissorium2007).Web2.0henvisertildehastigtvoksendeudbudafisærkommercielle,digitaletjenestersomFacebook,ArtoogFlickr,dergiverinternetbrugeremulighedforselvatskabe,deleogmodificereindholdi

formaffxtekst,billederogmusik.

Somdetfremgårafovenstående,indgårproduktion,anskaffelseoganvendelseaflæringsressourcerietkomplekstsamspilafteknologiskemuligheder,uddannelsespolitiskeprioriteringer,økonomiske

afvejninger,pædagogiskemålogpraktiskeforhold.Idefølgendekapitlerdokumenteres,hvorledeslæringsressourceranvendesmedsærligvægtpådeøkonomiskeprioriteringerogdepædagogiskevalgseti

lysetafdeforeliggendeteknologiskebetingelserogundervisningsmæssigevilkår.

OMDATAMATERIALET

Denforeliggendeundersøgelseergennemførtiperioden23.september–8.oktober2008somenlandsdækkende,elektroniskspørgeskemaundersøgelse,ensåkaldtCAWI‐undersøgelse(computer‐assisted

webinterviewing).UndersøgelsenergennemførtafanalyseinstituttetZapera.

AdjunktAnneMarieDahler,Læremiddel.dk,harforetagetuddybendeanalyserafdatamaterialet,ogkonsulentValdemarDuusogprofessorKirstenDrotner,DREAM,harhaftansvaretforudformningenafrapportenstekst.

Dererrettethenvendelsetilialt1.243uddannelsesinstitutioner,hvilketsvarertilalledanskefolkeskolerog

gymnasialeungdomsuddannelser.Henvendelsenersketviae‐mailtilskoleledere/rektorerpåbaggrundafdemaillister,somUndervisningsministerietanvenderisinkommunikationmedskolerne.Ministerietharudelukkendeinstitutionellemailadresser,ogdetharikkeværetmuligtatsendespørgeskemaog

påmindelsepersonligttildeenkelteledereogundervisere.

19

Målgruppe

Undersøgelsenergennemførtblandttogrupper,nemligskoleledere/rektorersamtundervisereidanskogimatematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpågymnasialeuddannelser.

Ialt124skoleledere/rektorerharbesvaretspørgeskemaet,hvilketsvarertilenbesvarelsesandelpå10%.Dennebesvarelsesandelerioverensstemmelsemedlignendeundersøgelser,ogmuliggørvalideanalyser

medenrimeligstatistisksikkerhed.

Blandtde124ledereer81skoleledereienfolkeskole,og43ersomledertilknyttetengymnasialungdomsuddannelse.94skolerharenmandsomleder.71harmindreendtiårserfaringsomlederog47eransatpåenskoleienbymæssigbebyggelsemedover50.000indbyggere.Resten,dvs.77,eransatpåen

skoleienbymæssigbebyggelsemedunder50.000indbyggere.

Ialt267undervisereidanskogmatematikpå8.klassetrinifolkeskolenogi2.gpådegymnasialeuddannelserSTX,HHXogHTXharbesvaretspørgeskemaet.Dadeterskolelederne/rektorerne,somharvideresendtetlinktilunderviserepåskolenfindesderingenoversigtover,hvormangeundervisere,derer

blevetbedtomatdeltage.Enbesvarelsesprocentkanderforikkeangives.

Blandtunderviserenhar126dansklærereog141matematiklæreredeltagetiundersøgelsen.Halvdelenafundervisernekommerfrafolkeskolenogdenandenhalvdelfradegymnasialeungdomsuddannelser,ogde

fordelersigjævntmedhensyntilalderogundervisningsanciennitet.Undersøgelsensrespondenterudgørsåledesetrepræsentativtudsnitafundervisereifolkeskolenoggymnasiet.

Frafaldsanalyse

AnalysebureauetZaperaharforetagetenfrafaldsanalyse,hvormantelefoniskharkontaktetledere,hvisskolerikkehardeltaget,ogspurgtdemomgrunden.Genereltarbejds‐ogevalueringspresangivessomdevigtigstegrundetilikkeatdeltageiundersøgelser.Idensituationprioriterespligtigeanalyserog

evalueringeriværksatafUndervisningsministeriet.Flereskoleledereharvalgtatudfyldeegetskema,mensenkelteharbrugtskolensnyhedsbrevogvalgtikkeatvideresendetilspecifikkeundervisere.

Tabellerne

Ialletabeller,hvorderertaleomsignifikanteforskellemellemfolkeskoleogdegymnasialeungdomsuddannelserertallenemarkeretmedfed/rødskrift.

20

2.ANSKAFFELSE

Læringsressourcerogskolernesøkonomi

Etoverordnetfokuspunktfornærværendeundersøgelseerskolernesinvesteringiogprioriteringaflæringsressourcer.Skolelederneerblevetbedtomatangiveetcirkatalforskolensbrugafpengepå

læringsressourcerpr.eleviskoleåret2007‐08.Derer,somdetfremgårafnedenståendetabel,storeforskellepådeenkelteskolersinvesteringilæringsressourcerpr.elev,ognavnligforskellenmellemfolkeskoleroggymnasialeuddannelserermarkant:

Tabel2.1:Skolelederesangivelseaflæremiddelbudgetpr.elevpr.år.Folkeskolenoggymnasiet2007‐08.

Pct.

FOLKESKOLEN GYMNASIUM

Under1.000kr. 22 12

Fra1.000kr.til1.250kr. 20 9Fra1.250kr.til1.500kr. 11 9Fra1.500kr.til2.000kr. 27 14

Fra2.000kr.til3.000kr. 14 35Mereend3.000kr. 1 12Vedikke 4 9

100 100

Halvdelenafallefolkeskolerogcirkaentredjedelafskolerneblandtidegymnasialeungdomsuddannelserharmindreend1.500kr.tilrådighedtilindkøbaflæringsressourcerpr.elevomåret.Ensøgningblandt

forlagenepåderesudgivelserviser,atenlærebogidanskellermatematikkostergennemsnitligt150‐200kr.,ogetenkeltindkøbudgørsåledesmereendentiendedelafdetbeløb,skolerneårligtdisponererovertilindkøbaflæringsressourcerpr.elev.

Gymnasiernebrugerflerepengepålæringsressourcerpr.elevendfolkeskolerne.Næsten50%afde

adspurgteledereigymnasierneangiver,atderanvendesmereend2000kr.pr.elevpr.årpålæringsressourcer,menskun15%aflederneifolkeskolenangiveratanvendemereend2000kr.pr.elev.

Statensinitiativer

Implementeringenafgymnasiereformenharikkeværetfulgtafstørre,økonomisketilskudtiludviklingaf

skolernesdigitaleinfrastrukturellerudviklingafnyelæringsressourcer.Derimodharregeringenitidsrummet2000‐07bevilgetoverenkvartmilliardkr.tiltostoreprojekterforfolkeskolen:

TilProjektet”IT,medierogfolkeskolen”(ITMF)bevilgedes340mio.kr.(pågrundafbesparelser

reducerettil323mio.kr.).Projektethavdesomoverordnetformålatstyrkedenpædagogiskeanvendelseafitogandremedieriundervisningenoggøreitogmediertilmedspillerogdrivkrafti

21

skolensdagligdag.Skolerogkommunerkunneudvikleundervisningenisamarbejdemedforskere,

efteruddannelsesinstitutioner,forlag,itogmedieekspertersamtandrerelevantefagfolk.Midlerneblevfordeltpåfirehovedprojektersamttilorganisering,formidlingogevalueringafprojektet(ITMF‐sekretariatet2005).

Tilprojektet”Itifolkeskolen”(ITIF)bevilgedesialt495mio.kr.Midlerneblevanvendtsomtilskudtil

indkøbafcomputeretil3.klassetrinsamttiløgetfagligbrugafIKTpåalleklassetrin,herunderispecialundervisningen,efteruddannelseaflærereogudviklingafnyeorganisations‐ogundervisningsformer.Dererudviklet11netbaseredelæringsressourcer,somnuertilrådighedfor

undervisningen(Voss2008).

75%afmidlerneblevafsattilanskaffelseafcomputerudstyrtilfolkeskolenseleveri3.klasse.Undervisningsministerietsattesombetingelsefortildelingafprojektmidler,atkommunerneogdefriegrundskolerskulleanvendeettilsvarendebeløbselv.Derblevialtafsat117mio.kr.tilenlangrækkeandre

initiativer.Detostørsteinitiativerdrejedesigomudviklingenafnyetyperundervisningsmaterialerforhelefolkeskolenogforspecialundervisningen(50mio.kr.)samthjælptilskolernesorganisationsomstilling(35millionerkr.)(Voss2008).

Derblevigangsatenrækkepilotprojekter,derhavdetilformålattænkelærebøgeroglæringsressourcerpå

enheltnymådemedudgangspunktimediekonvergensensamtatunderstøtteselvstændigearbejdsformerogdenrummeligefolkeskole.Skolerneharfåethjælptilorganisationsomstillingeniformaftilskudtil

anskaffelseafetvidendelingsystem.

IforbindelsemednærværendeundersøgelseerderrettethenvendelsetilUNI‐Cforatfåoplystskolernesindberettedesalgstalfordenyelæringsressourcer,somblevudvikletunderITIF‐projektet.Dissetalharimidlertidikkekunnetoplyses,idetderikkeerhentettilladelsehosdekommercielleproducenter.

Etkernepunktiudviklingenafnyelæringsressourcerernetopdeprofessionelleproducenterogderes

økonomiskeincitamentertilfornyelse.Imarts2004foretogfirmaetDanske‐LearningCenterforUndervisningsministerietenanalyseafdenmuligemarkedsudviklingindenforIKT‐baseretundervisning:

Tabel2.2:MarkedsestimaterforIKTbaseredeundervisningsmaterialer.2004

ANTALÅRSELEVER

BELØBPR.ÅRSELEV*

(KR.)

IALT(MIO.KR.)

HERAFEGENPRODUKTION

RESTTILEKSTERNT

INDKØB(MIO.KR.)

Grundskolen 667.703 40 27 15% 23

Gymnasialeuddannelser

92.605 70 6 35% 4

Kilde:Danske‐LearningCenter2004

*)Estimeretpåbaggrundafinterviewmed22institutionersamtdetilsvarendesvarfraleverandørerogeksperter.

DeudvalgteuddannelsesinstitutionerdækkedeUndervisningsministerietsseksoverordnedeuddannelsesområder,ogdatablevindhentetfraenrækkeaktører,interessenterogekspertermedvidenomdigitalelæringsressourcer.

22

Rapportenkonkluderede,atderfortsateretmegetlillemarkedforudviklingafdennetype

læringsressourcer.Deteretmarked,somikkeharudsigttilatbliveselvbærendemeddeeksisterendestrukturerogincitamenter,idetringeøkonomipåuddannelsesinstitutionerneansessomdenprimærehæmsko.Detanbefales,atministerietflytterfokusfrainfrastrukturoglærernesit‐kompetencertilihøjere

gradatfremmeproduktionenafdigitalelæringsressourcerafhøjkvalitetoglevedygtighed.Statensindsatspådetteområdeskalefterrapportensmeningnytænkes.

EstimaternefraDanske‐LearningCenterantyder,indenforhvilkebegrænsedeøkonomiskerammer,navnligdeprofessionelleproducentervurdererderesmulighederforinnovation.Dissevurderingerer

retningsgivendefor,hvilkeøkonomiskeinvesteringerproducenterneønskeratgøre,ogdemåforståsisammenhængmed,atfunktionsdygtigelæringsressourcermåudviklesirelationtilbestemteuddannelsesmæssigeogdidaktiskesammenhænge.

Producenterkanderforsjældentoverføreudenlandskelæringsressourcerdirektetildanskelæringsrum,og

originalelæringsressourcerskabttiletlillemarkedsomdetdanskekræveroftestenlanginvesteringshorisont.

23

SKOLERNESPRIORITERINGAFINDKØB

Foratkunneanvendeforskelligeslagslæringsressourceriundervisningen,mådissenaturligvisværeproduceret,synligeogtilgængelige.Idetkredsløbspillerskolernesprioriteringvedrørendeindkøbaf

læringsressourcerenafgørenderolle.Bådeskoleledereogundervisereerblevetspurgtom,hvilketyperlæringsressourcer,deharprioriteretdesenestefemår.

Skoleledernes/rektorernesprioritering

Tabel2.3:Skoleledernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003‐08.Pct.ogantal.

Skolelederneharhaftmulighedforatangivefemlæringsressourcer

FOLKESKOLE GYMNASIUM

Bogligeundervisningsmaterialer 88(71) 95(41)Interaktivtavle 64(52) 21(9)Skøn‐ogfaglitteratur 46(37) 37(16)Netabonnementermedlogin 41(33) 33(14)Projektor 38(31) 70(30)Netbaseredematerialermedlogin 37(30) 12(5)Softwaretilproduktion 33(27) 47(20)Softwaretilkommunikation 26(21) 56(24)Digitaltoptageudstyr 25(20) 9(4)Fotokopier 21(17) 42(18)Digitaleav‐materialer 15(12) 12(5)Tidsskrifterogaviser 7(6) 14(6)Softwaretileksperimentelbrug 6(5) 28(12)Mobileenheder 4(3) 2(1)Analogeav‐materialer 4(3) 2(1)MP3lydbøger 1(1) 0(0)E‐bøger(elektroniskebøger) 1(1) 2(1)

Somdetsesaftabel2.3,prioritererledereibådefolkeskolenogdegymnasialeuddannelserindkøbaf

lærebøger;mendererogsåforskellevedrørendeanskaffelseafværktøjsprogrammerogudstyr.Folkeskolensatserisærpåindkøbafinteraktivetavler.

DensatsningtogformsomendelafITIF‐initiativet,hvorindførelsenafinteraktivetavlerskulleafdække,

hvilkepotentialerogmulighederdegiverforatstyrkeudviklingenaffagligekompetencer,samthvilkenyeaspekterdetilførerundervisningen,fxirelationtiladgangtilogbrugaflæringsressourcer,stof,præsentationogarbejdsformer.

Igymnasieskolernesatsesisærpåindkøbafprojektorer.Interaktivetavlerogprojektorerlæggeroptil

undervisningsformer,hvoralleredeeksisterendestofformidles,oghvorénpersonkommunikerertilmange,typiskfralærertilelever.

24

Degymnasialeuddannelserharendvidereprioriteretsoftwaretilkommunikationfxiformafforskellige

formerforLearningManagementSystem(LMS)ogsoftwaretileksperimenteltbrug.

Imodsætninghertilharfolkeskolerneinvesteretidigitaltoptageudstyrfxvideo‐ogfotokamerasamtnetbaseredelæringsressourcermedlogin.Deprioriteredelæringsressourcerlæggerumiddelbartoptilforskelligearbejdsformerogvidenbearbejdning.

SåledesfacilitererLMSsmidigogeffektivinternkommunikationmellemenkeltpersonerogvidendelingaf

eksisterendeinformationer,mensoptageudstyrsnarerefaciliterer,ateleversammenskaberogbearbejdervideni(audio)visuelform,altsåformerforvidensproduktionderkræverviderammerforstyring.

Undervisernesprioritering

Tabel2.4:Undervisernesprioriteringaflæremiddelområdervedindkøb2003‐08.Pctogantal.

Underviserneharhaftmulighedforatangivefemlæringsressourcer

FOLKESKOLE GYMNASIUM

Bogligeundervisningsmaterialer 56(77) 52(68)

Interaktivtavle 58(79) 20(26)Skøn‐ogfaglitteratur 26(36) 22(28)

Netabonnementermedlogin 34(47) 15(19)Projektor 27(37) 45(58)Netbaseredematerialermedlogin 26(36) 22(28)

Softwaretilproduktion 16(22) 19(24)Softwaretilkommunikation 17(23) 24(31)Digitaltoptageudstyr 15(21) 9(12)

Fotokopier 17(23) 14(18)Digitaleav‐materialer 12(16) 7(9)Tidsskrifterogaviser 3(4) 5(6)

Softwaretileksperimentelbrug 4(6) 14(18)Mobileenheder 1(1) 2(3)Analogeav‐materialer 3(4) 2(2)

MP3‐lydbøger 0(0) 0(0)E‐bøger(elektroniskebøger) 2(2) 8(10)

Somdetsesaftabel2.4,svarerundervisernesprioriteringafforskelligetyperlæringsressourceristoretræktilledernes,dogmeddenforskel,atenlangtmindreandelafunderviserneprioritererindkøbaflærebøger.

Detgælderbådeifolkeskolenoggymnasiet,hvorhenholdsvis88%og95%aflederneangiver,atbogligematerialererprioriteret,menshenholdsvis56%og52%afunderviserneangiverbogligematerialersomet

afdefemområder,derharhaftstørstprioritet.

25

PÆDAGOGISKECENTRALEROGCENTREFORUNDERVISNINGSMIDLER

Skolernesegnematerialersuppleresimangekommunerafkommunalepædagogiskecentraler.Hertilkommer16CentreforUndervisningsmidler(CfU),somtilsammendanneretlandsdækkendenetværk.

Formåletmeddepædagogiskecentralerogcentreneforundervisningsmidlereratsupplereskolernes

materialesamlingerudfraetprincipom,atlæringsressourcer,somskolernebrugerikortereperiodermesteffektivtrekvireresfraencentral.Hervedkanskolernespareøkonomiskemidlerpåmaterialevalget,mensamtidigkrævesengrundig,ogogsåfleksibel,planlægningafundervisningen,hvisetønsketmaterialeikke

ertilrådighediengivenperiodefracentret.

Lærerneerblevetspurgtom,ihvilketomfanghenholdsvisdenkommunalepædagogiskecentralogdetlokaleCfUkandækkederesbehovforlæringsressourceridanskogmatematik.

Folkeskolelærerne

Tabel2.5:Folkeskolelærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterfor

UndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskogmatematik.Pct.ogantal.

DANSK MATEMATIK

0‐24

25‐49

50‐74

75‐100

Vedikke

0‐24

25‐49

50‐74

75‐100

Vedikke

LokaltCenterforUndervisningsmidler

19(13)

30(20)

21(14)

8(5)

22(15)

33(23)

7(6)

6(4)

7(6)

44(31)

Pædagogiskcentral 31

(16)28(14)

14(7)

10(5)

18(9)

40(21

10(5)

6(3)

6(3)

39(20)

Overordnetsetmenerlærerne,atdenpædagogiskecentralogdetlokalecenterforundervisningsmidlerikkekandækkebehovetforlæringsressourceristørreudstrækning,hverkenidanskellermatematik.

Dansklærerneifolkeskolenerdengruppe,derividestudtrækningfinder,atbehovetforlæringsressourcer

kandækkesafCfUogdenpædagogiskecentral.Knapentredjedelmener,atCfUdækkerhalvdelenellermereafbehovet,ogknapenfjerdedelvurderer,atdenpædagogiskecentralatdenpædagogiskecentralkandækkehalvdelenellermereafbehovet.

Blandtmatematiklærerneerandelen,dersvarer”vedikke”markantstørreendblandtdansklærerne,

nemlig44%iforholdtilCfUog39%iforholdtildenpædagogiskecentralmodomkringhverfemtedansklærer.Henholdsvis13%og12%afmatematiklærerneifolkeskolenfinder,atCfUogdenpædagogiskecentraldækkerbehovetforlæringsressourcer50%ellermere,mensandelenaf

matematiklærere,derfinderatdetoinstitutionerdækker0‐25%,ermarkanthøjereendfordansklærerne.

26

Matematiklærerneigymnasietharsammesvarmønstersommatematiklærerneifolkeskolen–dogerder

enlangtstørreandel,nemlig68%,afgymnasielærernesomsvarer”vedikke”tilspørgsmåletom,hvorvidtbehovetforlæringsressourcerdækkesafderespektiveinstitutioner.

Dansklærerneigymnasieterdengruppe,derfinderbehovetforlæringsressourcermindstdækketafCfUogdenpædagogiskecentral,idetkun2%angiver,atdisseinstitutionerdækkerhalvdelenellermereafderes

behovforlæringsressourcer.

Gymnasielærerne

Tabel2.6:Gymnasielærernesvurderingaf,ihvilketomfanghenholdsvisdetlokaleCenterforUndervisningsmidlerogPædagogiskCentraldækkerbehovforlæringsressourcerihenholdsvisdanskog

matematik.Pctogantal

DANSK MATEMATIK

0‐24

25‐49 50‐74

75‐100 Vedikke

0‐24

25‐49

50‐74

75‐100

Vedikke

LokaltCenterforUndervisningsmidler

46(27)

3(2)

2(1)

0

49(29)

24(17)

1(1)

3(2)

4(3)

68(48)

Pædagogiskcentral 52

(22)0 2

(1)0 45

(19)51(38)

15(14)

9(8)

5(5)

30(28)

Denstoreandelafmatematiklærereibådefolkeskoleoggymnasium,dersvarer”vedikke”tilspørgsmåletkunnetydepå,atmatematiklærerneikkeividudstrækninganvenderCenterforUndervisningsmidlerogpædagogiskecentraler.

Orienteringomlæringsressourcer

Tabel2.7:Undervisernesanvendelseaforienteringskildervedrørendeundervisningsmidler.Folkeskolen

oggymnasiet1995og2008.Pct.

DIGITALELÆRINGSRESSOURCER

2008

MEDIEBILLEDET1995

Folkeskolen Gymnasiet Folkeskolen Gymnasiet

Talermedkolleger 99 97 96 97Talermedfagkonsulent 52 39 43 32Læserfagtidsskrifter 83 88 89 96

LæserFolkeskolen/Gymnasieskolen/Handelsskolen 96 84 95 89Leverandørkataloger 76 83 84 91FUI’sinformationsbasepåEMU.Materialeplatformen 45 24 41 23

BrugerCenterforUndervisningsmidler 89 34 88 58Besøgerudstillingeriøvrigt 50 28 55 40

27

Underviserneifolkeskolenoggymnasiumerblevetspurgtom,hvordandeholdersigorienteretom

undervisningsmidler.SpørgsmåletblevogsåstilletiundersøgelsenMediebilledet1995.

Undervisereibeggekategorierorienterersigovervejendevedattalemedkolleger,hvilketogsågjordesiggældendei1995.Herudoverorientererdesigifagtidsskriftersamtideresrespektiveinstitutionelletidsskrifter(Folkeskolen,Gymnasieskolen,Handelsskolen)‐ogisammeomfangsomi1995.

GymnasielærerneanvenderilangtmindregradendfolkeskolelærerneCenterforUndervisningsmidlertilatorienteresigvedrørendeundervisningsmidler.

Andelenafgymnasielærere,deranvenderCenterforUndervisningsmidlererfaldetiforholdtilundersøgelseni1995,mensandelenaffolkeskolelærereeruændret

PROCEDURERFORINDKØBOGANVENDELSE

Bådelærereogledereerblevetspurgtom,hvorvidtdererformuleretprocedurerforhenholdsvisindkøb

oganvendelseaflæringsressourcerpåderesskole.Ibådefolkeskoleoggymnasiumangiverlederneilangthøjeregradendunderviserne,atdererformuleretprocedurer:

Formuleretprocedurerforindkøb

Tabel2.8:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforindkøbaf

læringsressourcerpåskolen.Folkeskolenoggymnasiet2008.Pct.ogantal.

FOLKESKOLEN GYMNASIET

Lærer Leder Lærer LederJA 22(30) 35(28) 12(16) 30(13)

NEJ 39(53) 64(52) 55(71) 68(29)

Vedikke 39(54) 1(1) 33(43) 2(1)

100(137) 100(81) 100(130) 100(43)

Entredjedelaflederneisåvelfolkeskolesomgymnasiumangiver,atdererformuleretprocedurerforindkøbaflæringsressourcer,mens22%aflærerneifolkeskolenog12%igymnasietangiver,atdererformuleretprocedurer.Entredjedelafunderviserneangiver,atdeikkeved,hvorvidtdererformuleret

procedurerforindkøbaflæringsressourcer,menshenholdsvisénlederifolkeskolenogénlederigymnasietangiverikkeatvide,omdererformuleretindkøbsprocedurer.

Desammeforholdgørsiggældendemht.formuleredeprocedurerforanvendelseafundervisningsmidler.Cirkaentredjedelaflederneifolkeskolenangiver,atdererformuleretprocedurerforanvendelsemoden

fjerdedelaflederneigymnasiet.Bådeifolkeskolenellergymnasieterstortsetingenafundervisernebekendtmed,hvorvidtderfindesformuleredeprocedurerforanvendelseaflæringsressourcer:

28

Formuleretprocedurerforanvendelse

Tabel2.9:Lærernesogledernesopfattelseaf,omdererformuleretenprocedureforanvendelseaflæringsressourcerpåskolen.Folkeskolenoggymnasiet2008.Pct.ogantal


Lærer Leder Lærer LederJA 9(12) 33(27) 6(7) 23(10)

NEJ 66(90) 64(52) 62(81) 72(31)

Vedikke 25(35) 3(2) 32(42) 5(2)

100(137) 100(81) 100(130) 100(43)

Atledereihøjeregradendundervisereerbekendtmedprocedurerforindkøboganvendelseaflæringsressourcerpegerpåtovigtigeforhold.Fordetførstevidnerdetom,atsådanneprocedurerdefineressomenledelsesopgave;fordetandetvidnerdetom,atprocedurerne‐hvordefindes‐ikke

systematiskomsættestilpraksis.Undersøgelsenhergiverderimodikkegrundlagforatvurdere,hvilkenslagsprocedurer,skolernefastlægger,oghvorvidtdefølgerafvejningeriforholdtileksempelvisfag,niveau,kvalitet,anvendelse

29

3.LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSENOGUNDERVISNINGEN

LÆRINGSRESSOURCERIFORBEREDELSEN

Undervisernesforberedelseerretningsgivendefordelæringsressourcer,debringerianvendelseiselveundervisningssituationen.Fordelingenaflæringsressourceriforberedelsestidentilføjersåledesenvigtigbrikidetsamledebilledeafskolernesprioriteringoganvendelseaflæringsressourcer:

Tabel3.1:Læringsressourcerbrugtiforberedelsenafdansk‐ogmatematikundervisning2008.Folkeskole

oggymnasietsamlet.Pct.ogantal.

DANSK MATEMATIK % ANTAL % ANTALBogligeundervisningsmaterialer 94 118 95 136E‐bøger(elektroniskebøger) 9 11 9 12Netbaseredematerialermedlogin 38 48 21 30

Digitaleav‐materialer 47 59 33 46Fotokopier 79 100 49 69Skøn‐ogfaglitteratur 93 116 44 62

Tidsskrifterogaviser 44 55 19 26Mp3‐lydbøger 2 2 ‐ ‐Analogeav‐materialer 21 25 11 11

Netabonnementermedlogin 36 45 17 23Softwaretilproduktion 50 62 39 55Softwaretilkommunikation 39 48 28 39

Softwaretileksperimenteltarbejde 2 1 23 33Interaktivtavle 13 17 17 17Projektor 42 53 27 38

Digitaltoptageudstyr 8 10 4 5Mobileenheder 4 5 8 8

Hjemmesiderpånettet 62 78 33 48Digitalematerialerfraministerierm.v.. 21 26 15 21Web2.0‐tjenester 14 18 3 3

Gratisspilogprogrammerfranettet 4 5 13 18Podcast 2 2 ‐ ‐Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser 18 23 7 10

”Lærertillærer” 38 46 29 41Egnematerialer 90 114 81 125

Somdetsesitabel3.1,erlærebogenklartundervisernesforetruknemediumiforberedelsenafundervisningenibådedanskogmatematik,idetdenanvendesaf94%aflærerneidanskog95%aflærerneimatematik.Næstenligesåpopulærteregnematerialer,deranvendesaf90%aflærerneidansk

30

og81%aflærerneimatematik.Fotokopieringbrugesogsåividudstrækningiforberedelsen,navnligi

dansk.

Afdedigitalelæringsressourceranvenderbeggelærergrupperisærhjemmesider,samtdigitaleAv‐materialerogsoftwaretilkommunikation,idetlærerneidanskdogerlidtflittigerebrugereherenddereskollegerimatematik.

Derimodanvenderundervisernekuniringegradnyemulighedersomweb2.0‐tjenesterfxwikis,e‐bøger,

mobileenhedersamtgratisspilogprogrammer.

Lærebogensabsolutteførerstillingeruændretsiden1995(Fonden,1995).IMediebilledet1995visteinterviewsmedlærereibådefolkeskolenoggymnasiet,atdeflestetogafsætienlærebogunderforberedelsen.Kunenkeltetogudgangspunktiettemaelleremneforderefteratvælgerelevante

ressourcer.Andremedierblevkuninddraget,hvisbogenblevansetforatværeutilstrækkeligfxmedhensyntilindhold,ellerlærerenønskedeattilføreelementeriundervisningen,sombogenikkekunne.

Iundersøgelsenfra1995begrundedelærerneprioriteringenaflærebogenmedeffektivitet(samletfremstillingogofteopgaver)ogfleksibilitet(udvælgedele,bladre,fåoversigt),ligesombogensommedium

blevfremhævet(fordybelse,fantasi/godelæseoplevelser).Samtidignoteredesbegrænsningerførstogfremmestiforholdtilfagligforældelseogøkonomi(dyreklassesæt).

Nærværendeundersøgelsegiverikkeettilsvarendegrundlagforatvurdereundervisernesbegrundelserfor

deresvalg.Menidetomfang,lærerneidagopleverdesammebegrænsningervedlærebogensomi1995,kandetkonstateres,atdetkunibegrænsetmålestokgiverdemanledningtilatarbejdemedlæringsressourcer,derkanafhjælpedisseoplevedebegrænsninger.

31

LÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN

Lærerneidanskogmatematikerblevetspurgtom,hvilkelæringsressourcerdeharanvendtideressenesteundervisningslektionogihvilkengrad:

Tabel3.2:Lærernesfordelingaflæringsressourcerisenesteundervisningslektion2008.Pct.

DANSK MATEMATIK FOLKESKOLE GYMNASIUM FOLKESKOLE GYMNASIUMBogligeundervisningsmaterialer 81 88 97 90

E‐bøger(elektroniskebøger) 3 3 1 11Netbaseredematerialermedlogin 24 24 16 15Digitaleav‐materialer 36 47 16 28

Fotokopier 84 83 69 41Skøn‐ogfaglitteratur 88 98 37 31Tidsskrifterogaviser 37 29 10 3

Mp3‐lydbøger 1 2 0 0Analogeav‐materialer 13 15 13 13Netabonnementermedlogin 24 15 7 6

Softwaretilproduktion 31 37 17 38Softwaretilkommunikation 15 41 13 24Softwaretileksperimenteltarbejde 0 0 7 44

Interaktivtavle 21 2 23 0Projektor 31 59 24 45Digitaltoptageudstyr 10 5 1 0

Mobileenheder 4 3 11 4Hjemmesiderpånettet 45 53 29 18Digitalematerialerfraministerierm.v. 18 17 4 13

Web2.0‐tjenester 12 10 1 1Gratisspilogprogrammerfranettet 4 0 11 8Podcast 0 0 0 1

Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser 19 3 10 1”Lærertillærer” 45 17 24 23Egnematerialer 88 86 76 75

Ligesomiforberedelsenerdetiovervejendegradlærebøger,deranvendesiundervisningenbådeifolkeskoleoggymnasium,oglærereimatematikerflittigerebrugereendlærereidansk,mensfærre

matematiklærereenddansklærereanvenderegnematerialer.Iforholdtildanskundervisningenergymnasielærerenogethyppigerebrugereaflærebøgerendkollegerneifolkeskolen,idetandelenudgørhenholdsvis88%og81%.

Ikkeoverraskendeerskøn‐ogfaglitteraturogsåuhyrepopulærevalghoslærerneidansk,idet88%af

lærerneifolkeskolenog98%afgymnasielærerneanvenderdisseressourceriundervisningen,hvortilkommeregnematerialersamtfotokopiering.Hjemmesiderpånettetanvendesafcirkahalvdelenaf

32

lærerne.Derersignifikantforskelianvendelsenafinteraktivetavlerogprojektoreridanskmellem

folkeskoleoggymnasium,idet21%aflærerneifolkeskolenanvenderdisseredskaberiundervisningenmodkun2%afgymnasielærerne.Omvendtforholderdetsigmedprojektorer,hvorknap60%afgymnasielærerneanvenderprojektoreriundervisningen,mensdetsammeertilfældetfor31%aflærernei

folkeskolen.

Imatematikanvenderlidtflereunderviserelærebøgerenddereskollegerigymnasieskolen,nemlighenholdsvis97%og90%.Fotokopieringanvendesisærifolkeskolen,hvorknap70%anvenderfotokopiermod41%igymnasieskolen.Softwaretileksperimenteltarbejdeanvendesisærigymnasiet,44%af

lærernetagerdetibrugmod7%aflærerneifolkeskolen.

Ligesomdetertilfældetidanskundervisningenbrugesinteraktivetavlermestifolkeskolen,hvorenfjerdedelaflærernetagerdisseredskaberibrug,mensdeerheltudeafbilledetigymnasieskolernesmatematikundervisning.Heranvenderimidlertidnæstenhalvdelenaflærerneprojektorer.

OMFANGETAFLÆRINGSRESSOURCERIUNDERVISNINGEN

Atlærereprioritererlærebogenideresvalgaflæringsressourceriundervisningensigernaturligvisikkeisigselvnogetom,hvorledesdeforskelligelæringsressourceranvendes.Foratfådettespørgsmålnærmere

belyst,erunderviserneblevetspurgtom,ihvilketomfangdeanvenderforskelligelæringsressourcer:

Tabel3.3:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.

ANVENDELSE SAMLET FOLKESKOLE GYMNASIUMSletikke 16 19 12Imindregrad 6 12 0InogengradIhøjgradImegethøjgrad

123234

182427

54142

100 100 100

Somdetsesaftabel3.3,anvenderdansklærerneigymnasietlærebøgerietstørreomfangiundervisningen

igymnasietendkollegerneifolkeskolen,idetmereend80%aflærerneigymnasietangiver,atdeanvenderlærebøgerihøjellermegethøjgrad,mensdetgældergodthalvdelenaflærerneifolkeskolen.12%aflærerneifolkeskolenangiveratanvendebogligematerialerimindregradmensdetikkegældernogenaf

lærerneigymnasiet.

Nårdetgældermatematikundervisningen,erderingensignifikanteforskellepåanvendelsenaflærebøgerifolkeskoleoggymnasium,somdetsesaftabel3.4.

33

Tabel3.4:Omfangafanvendelseafbogligeundervisningsmaterialeriundervisningenimatematiki

henholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.

ANVENDELSE SAMLET FOLKESKOLE GYMNASIUMSletikke 6 3 10Imindregrad 4 4 4InogengradIhøjgradImegethøjgradVedikke

1831401

1630461

203234‐

100 100 100

Somdetfremgåraftabel3.2,anvendercirkahalvdelenaflærernehjemmesideridanskundervisningen.Menhvormegetanvendesdisseressourcerkonkret?Dererikkenogenforskeligradenafanvendelseaf

hjemmesideriundervisningenifolkeskolenoggymnasiet:

Tabel3.5:Gradafanvendelseafhjemmesideriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.


25108

2868

22158

100 100 100

Somdetsesaftabel3.5,anvendercirka18%aflærernehjemmesiderihøjellermegethøjgrad,mens25%

anvenderhjemmesiderinogengrad.5%angiveratanvendehjemmesiderimindregrad.Dererikkenogenforskeligradenafanvendelseafhjemmesideriundervisningenifolkeskolenoggymnasiet.

Somvisåitabel3.2,anvenderfærrematematik‐enddansklærerehjemmesideriundervisningenbådefolkeskoleoggymnasium.Menihvilketomfanganvendessådisseressourcer?

Tabel3.6:Omfangafanvendelseafhjemmesideriundervisningenimatematikihenholdsvisfolkeskole

oggymnasium2008.Pct.


1222‐

1631‐

813

100 100 100

34

Somdetfremgåraftabel3.6,anvenderkunganskefåmatematiklærerehjemmesideriundervisningenihøj

ellermegethøjgrad,ogdetgælderbådefolkeskoleoggymnasium.

Somvisåitabel3.2,anvender36%affolkeskolelærerneog47%afgymnasielærernedigitaleav‐idanskundervisningen.Omfangetafdenneanvendelsefremgåraftabel3.7:

Tabel3.7:Omfangafanvendelseafdigitaleav‐materialeriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.


166

12

1557

178

17 100 100 100

Samletsetangivermereendhalvdelenaflærerneidansk,atdesletikkeanvenderdigitaleav‐materialer.Mens12%aflærerneangiver,atdeanvenderdissematerialerimegethøjgrad.

Somvisåitabel3.2,anvendesdigitaleav‐materialeraf16%affolkeskolelærerneimatematikog36%afgymnasielærerne.Tabel3.8angiver,ihvilketomfangdisseressourceranvendesi

matematikundervisningen:

Tabel3.8:Omfangafanvendelseafdigitaleav‐materialeriundervisningenimatematikihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.


9101‐

310‐‐

14103‐

100 100 100

Digitaleav‐materialeranvendesikkeisammeudstrækningiundervisningenimatematiksomidansk.Samletsetklarermereendtrefjerdedeleafundervisernesigudendisseressourcer,ogkun1%angiveratanvendedigitaleav‐materialerimegethøjgrad,mens10%angiver,atanvendesådanneressourcerihøj

grad.

35

Aftabel3.2fremgikdet,atcirka10%aflærerneidansksamletsetanvenderweb2.0‐tjenesteri

undervisningen.Tabel3.9angiveromfangetafundervisernesbrugafdissetjenester:

Tabel3.9:Omfangafanvendelseafweb2.0‐tjenesteriundervisningenidanskihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.


432‐

513‐

332‐

100 100 100

Samletsetanvenderkuncirkahvertiendedansklærerdissetjenesterogkun3%inddragerdemihøjgrad,

somdetsesaftabel3.9.Matematiklærernestilsvarendeanvendelsefremgåraftabel3.10:

Tabel3.10:Omfangafanvendelseafweb2.0‐tjenesteriundervisningenimatematikihenholdsvisfolkeskoleoggymnasium2008.Pct.


‐‐‐‐

‐‐‐‐

‐‐‐‐

100 100 100

Somdetses,erweb2.0‐tjenesterneetstortsetukendtfænomenimatematikundervisningen,idetkunkun1%aflærerneangiver,atdeanvenderdissetjenester‐ogdetkunimindregrad.

36

UNDERVISERNESIKT‐KOMPETENCER

ForatkunneanvendedigitalelæringsressourcerkræveskompetencerindenforIKT.Nærværende

undersøgelsekortlæggerundervisernesoplevedekompetencerpådetområdegennemspørgsmålompersonligtogfagligtkendskabtilogbrugafIKT:

Tabel3.11:LærernesvurderingafegneIKT‐kompetencer.Folkeskoleoggymnasium2008.Pct.ogantal

ANDELAFLÆRERE

DANSK

MATEMATIK

Jegfølermigsomkvalificeretpersonligbruger,menikkesomkvalificeretbrugerafitiundervisningen

25(66)

29(36)

21(30)

Jegfølermigividustrækningsommegetkvalificeretbruger,somfindermaterialerpånettettilbrugiminundervisning.Jegharetgodtkendskabtiludbuddetafprogrammertilminefag.

33(87)

37(46)

29(41)

Jegharetgrundigtkendskabtil,hvordanforskelligeprogrammerkansupplerehinanden,ogjegafprøvergerneprogrammernesmulighedermedhenblikpåatanvendedemiundervisningensammenmedmineelever/studerende.

20

(54)

13

(16)

27

(38)

Jegmenerikkeatpasseindinogenafovenståendekategorier 21(56)

21(27)

21(29)

Vedikke 1(4)

1(1)

2(3)

Ialt 100(267)

100(126)

100(141)

Somdetsesaftabel3.11,betegnerknap80%afallelæreresigsomkvalificeredebrugere.20%angiverat

haveetgrundigtkendskabtilit,mens33%sersigselvsomkvalificeredebrugere,derogsåfindermaterialerpånettettilderesundervisning.Mensderikkeersignifikantforskelpå,hvorit‐kompetentelærereifolkeskolenoglærereigymnasietopfattersigselv,erderenstørreandelafmatematiklærereend

dansklærere,somangiver,atdeharetgrundigtkendskabtilhvordanforskelligeprogrammersupplererhinanden.

MensentredjedelafsamtligeunderviseremenersigkvalificeredeIKT‐bruger,erdetkunhverfemte,derafprøvernyeprogrammer.DertegnersigaltsåenforskelmellemindsigtiogpædagogiskanvendelseafIKT.

Undervisernesindsigtiogerfaringmedandrelæringsressourcerendlærebogenerafgørende

forudsætningerfor,atsådanneressourcerinddragesiforberedelseoggennemførelseafundervisningiskolen.Indsigtkanbeståaftekniskkendskabtilfxprogrammerogoptageudstyr,ogdenkanbeståi

37

kendskabtilforskelligeressourcerspædagogiskemulighederogbegrænsninger.Ligeledeskanerfaringmed

andrelæringsressourcerendlærebogenrummebådetekniske,pædagogiskeogfagligeaspekter.

Såvelindsigtogerfaringerertætknyttettildebrederesammenhænge,indenforhvilkeforskelligelæringsressourcerforståsogfortolkes.Såledeskanetstortteknologiskudbudisigselvmedvirketil,atunderviserevælgerdetsikreientidsmæssigtpressethverdag(SelanderogSkjelbred2004).Ligeledeskan

politiskebeslutningeromanvendelseafbestemtelæringsressourcerinfluereundervisernesinteresseforfornyelse.DetfremgårafMediebilledet1995(Fonden1995:43‐44),hvorinterviewedelærereudtrykkermodstandmodindførelseafedbiundervisningen,ikkemindstfordideikkemenersiginddrageti

beslutningen.

Endeligkanundervisernesvalgafandrelæringsressourcerendbogenogsåbaserespåerfaringerafmerepraktiskkaraktersomfxtekniskevanskelighedermedopkobling,adgangskoderellerfleksibilitetiforholdtildeønskedearbejdsformer.

EnnærmereanalyseafforholdetmellemkvalifikationerogfagliganvendelseafIKTviserenpositiv

sammenhængmellemoplevetkvalifikationoginnovationiforholdtilnyelæringsressourcer.Tabel3.12og3.13angiverdennesammenhængforundervisereihenholdsvisdanskogmatematik:

Tabel3.12:Lærertyperogundervisningsformeridansk2008.Pct.ogantal

KLASSE EMNE PROJEKT


62

(21)

29

(10)

9

(3)Jegfølermigividustrækningsommegetkvalificeretbruger,somfindermaterialerpånettettilbrugiminundervisning.Jegharetgodtkendskabtiludbuddetafprogrammertilminefag.

50(21)

33(14)

17(7)


44

(7)

38

(6)

19

(3)

Tabel3.13:Lærertyperogundervisningsformenimatematik2008.Pct.ogantal

KLASSE EMNE PROJEKT


80

(24)

17

(5)

3

(1)Jegfølermigividustrækningsommegetkvalificeretbruger,somfindermaterialerpånettettilbrugiminundervisning.Jegharetgodtkendskabtiludbuddetafprogrammertilminefag.

79

(30)

18

(7)

3

(1)


74

(26)

14

(5)

11

(4)

38

Bådenårdetgælderdanskogmatematik,erdelærere,derbetegnersigsommestIKT‐kompetenteogsådem,dermestanvenderprojektarbejdeiundervisningen.Omvendtanvenderdeundervisere,derbetegnersigsommindstIKT‐kompetente,klasseundervisningistørstudstrækning.Undersøgelsenpåviseraltsåen

positivkorrelationmellemoplevetIKT‐kompetenceogfagliganvendelseafIKTiforholdtilarbejdsformer.

Derimodgiverundersøgelsenikkegrundlagforatdragekonklusionervedrørendeårsagssammenhænge.Vikanaltsåikkeudfradeforeliggendeanalyservurdere,hvorvidtdeternyelæringsressourcer,derfremmerandrearbejdsformerendklasseundervisning,ellerhvorvidtdeterlærerensprojektorientering,der

fremmerbrugafIKT.

FOTOKOPIER

Fotokopieringindgårsomendelaflærernesforberedelsetilundervisningen.Derfotokopieresihøjeregradtildanskundervisningenendtilundervisningenimatematik,ogdererenmarkantforskelpåfolkeskolenogdegymnasialeuddannelser,somdetsesaftabel3.14:

Tabel3.14:Undervisernesanvendelseaffotokopieriforberedelseafundervisning2008.Pct.

DANSK ANVENDESIKKE ANVENDES

Folkeskolen 19 81Gymnasialeuddannelser 22 78

MATEMATIK ANVENDESIKKE ANVENDES

Folkeskolen 34 56

Gymnasialeuddannelser 68 32

Detsamledeomfangaffotokopieringerfaldetnogetiforholdtil1995.Daoplyste80%af

folkeskolelærerne,atdeanvendtefotokopierideresfag,ogantalletaffotokopierpr.elevvarårligtunder100eksemplarer.Forgymnasiernesvedkommendebrugte91%fotokopier,oghervardetårligeantalkopierpr.elev100‐150(Fonden1995).

Lærernesvurderingaffotokopierogderesomfangiforholdtilundervisningfremgåraftabel3.15:

Tabel3.15:Undervisernesanvendelseaffotokopieriundervisningen2008.Pct.

DANSK ANVENDESIKKE ANVENDES

Folkeskolen 16 84Gymnasialeuddannelser 17 83

MATEMATIK ANVENDESIKKE ANVENDES

Folkeskolen 31 59

Gymnasialeuddannelser 59 31

39

I1995tilkendegavcirkaentredjedelaflærerneifolkeskolen,atdettalvarforstortogburdereduceres.

Somdetses,finderoverhalvdelenaflærerneifolkeskolen,atkopiforbrugeterforstort,mensentredjedelafgymnasielærerneønsker,atforbrugetafkopierreduceres.Ogsåi1995vurderedelærerne,atfotokopieringhavdeforstortetomfang,dogvarandelenafgymnasielæreredengangstørreendandelenaf

folkeskolelærere,nemlignæstenhalvdelen(Fonden1995)

Fotokopieringanvendesistigendeomfangiundervisningentrodslærernesvurderingeraf,atomfangeterforstort.Denneundersøgelsegiverikkegrundlagforatvurdereårsagernetildenneudvikling;menifølgeCopydan(2008)skyldesstigningenbådeenpressetøkonomi,navnligifolkeskolen,ogkrav‐isæri

gymnasieskolen‐omandrearbejdsformerogemnemæssigopdatering,derfaciliteresafandrelæringsressourcerendlærebogenforstort.

IfølgeCopydanerantalletaffotokopiertilundervisningsbrugifolkeskolenogdegymnasialeuddannelser,stærktstigende.Desenesteopgørelsererfra2004‐06ogviser,atdetårligeforbrugpr.elevifolkeskolener

400‐600eksemplarerogidegymnasialeuddannelser1200‐1500eksemplarer(Copydan2008).

40

4.VISIONEROGPRIORITERINGER

SKOLERNESØNSKEDEINVESTERINGIOGPRIORITERINGAFLÆRINGSRESSOURCER

Idenneundersøgelseerunderviserneblevetspurgtom,hvilkefemlæringsressourcerdevilopprioritereideresundervisningidekommendetreår,ogsvarenefremgåraftabel4.1:

Tabel4.1:Undervisernesønskertilprioriteringaflæringsressourcer2009‐11ihenholdsvisdanskogmatematik.Folkeskolenoggymnasiet.Maxfemsvar.Pct.ogantal

DANSK MATEMATIK

FOLKESKOLE GYMNASIUM FOLKESKOLE GYMNASIUM

Bogligeundervisningsmaterialer 27(18) 31(18) 30(21) 45(32)E‐bøger(elektroniskebøger) 6(4) 10(6) 11(8) 13(9)

Netbaseredematerialermedlogin 52(35) 46(27) 56(39) 37(26)Digitaleav‐materialer 31(21) 39(23) 30(21) 20(14)

Fotokopier 2(1) 9(5) 6(4) 3(2)Skøn‐ogfaglitteratur 39(26) 51(30) 26(36) 22(28)Tidsskrifterogaviser 8(5) 37(22) 7(5) 4(3)

Mp3‐lydbøger 13(9) 3(2) 0(0) 0(0)Analogeav‐materialer 6(4) 5(3) 3(2) 3(2)Netabonnementermedlogin 43(29) 34(20) 36(25) 4(3)

Softwaretilproduktion 16(11) 20(12) 14(10) 21(15)Softwaretilkommunikation 8(5) 9(11) 9(6) 16(11)Softwaretileksperimenteltarbejde 3(2) 0(0) 23(16) 61(43)

Interaktivtavle 70(47) 27(16) 67(47) 27(19)Projektor 13(9) 24(14) 16(11) 35(25)Digitaltoptageudstyr 25(17) 5(3) 1(1) 3(2)

Mobileenheder 15(10) 5(3) 7(5) 7(5)Hjemmesiderpånettet 25(17) 39(23) 34(24) 31(22)Digitalemat.fraministerierm.v. 6(4) 14(8) 7(5) 11(8)

Web2.0‐tjenester 5(3) 12(7) 3(2) 3(2)Gratisspilogprogrammerfranettet 8(5) 7(4) 30(21) 14(10)Podcast 10(7) 9(5) 0(0) 3(2)

Hæfterfraskoletjen.oggratisaviser 3(2) 0(0) 6(4) 1(1)”Lærertillærer” 12(8) 14(8) 17(12) 21(15)Egnematerialer 19(13) 19(11) 26(18) 46(3)

Dennerapportdokumenterer,atlærebogenstadigstårmegetstærktidanskeskoler,bådenårdetgælder

indkøb,lærernesforberedelseogundervisning.Rapportensresultaterviserogså,atlærebøgersanvendelsehængertætsammenmedklasseundervisning.Læringsressourcereromdrejningspunkterbådefor

41

arbejdsformerogfor,hvilkekompetencereleverneudvikler(Drotner2007,LankshearogKnobel2003,

SelanderogSkjelbred2004).

Hvordanlæringsressourcernesammensættesharderforafgørendebetydningfordelæreprocesser,derforegåriskolenogfordekompetencer,eleverkanopnåsomresultatafdisselæreprocesser.Deintensediskussioneromvidensamfundetaffødervigtigespørgsmålom,hvilkekompetencerderhererrelevante,

nyttigeognødvendige.Setidetlyshardetbetydningatbelyseunderviseresoglederesvisionerforderesvalgaflæringsressourcerfremover.

Folkeskolelærerneønskerisæratopprioritereinteraktivetavler.Somdetsesaftabel4.1,angiver70%afdansklærerneog67%afmatematiklærerneinteraktivetavlersomenafdefemlæringsressourcer,de

ønskeratopprioritere.

Blandtgymnasielærerne,ønskerflestblandtdansklærerneatopprioritereskøn‐ogfaglitteratur,idetomkringhalvdelenangiverdetteområde.Matematiklærerneharisærfokuspåsoftwaretileksperimenteltarbejde,idet61%afdemmarkererdettesometfelt,derskalopprioriteres.Dentilsvarendeandeli

folkeskolener23%.

Netbaseredematerialermedloginprioriteresrelativthøjtafallelærergrupper.52%afdansklærerneifolkeskolenog46%afdansklærerneigymnasietangiver,atdeterenressource,derskalprioriteres.Blandt

matematiklærerneangivesdetaf56%affolkeskolelærerneog37%afgymnasielærerne.Andelenafmatematiklærereifolkeskolen,dervilopprioritereanvendelsenafnetbaseredematerialermedloginersignifikanthøjereendandelenafmatematiklærereigymnasiet.

Hjemmesiderpånettetvilligeledesværeifokusidekommendeår,idetmellem25%og40%af

undervisernevilopprioritereanvendelsenafhjemmesider.

Ogsånetabonnementermedloginprioriteresrelativthøjt–dogikkeafmatematiklærereigymnasiet.43%afdansklærerneifolkeskolenog34%afdansklærerneigymnasietvilopprioriterenetabonnementermedlogin,mens46%afmatematiklærerneifolkeskolenogkun4%afmatematiklærerneigymnasietvil

opprioritereområdet.

Web2.0‐tjenester,mobileenhederogmp3‐lydbøgerfårrelativlavprioritet.

42

SkoleledernesønskedeprioriteringeraflæringsressourcerLedernesønskedeprioriteringerdekommendeårfølgerinogengradundervisernes,somdetsesaftabel4.2:

Tabel4.2:Skoleledernesønskertilprioriteringafinvesteringerilæringsressourcer2009‐14.Folkeskolenoggymnasiet.Max.femsvar.Pct.ogantal

SKOLELEDERE/REKTORER

Folkeskole Gymnasium

Bogligeundervisningsmaterialer 63(51) 65(28)

E‐bøger(elektroniskebøger) 14(11) 12(5)Netbaseredematerialermedlogin 63(51) 63(27)Digitaleav‐materialer 33(27) 16(7)

Fotokopier 6(5) 14(6)Skøn‐ogfaglitteratur 38(31) 28(12)Tidsskrifterogaviser 0(0) 7(3)

Mp3‐lydbøger 7(6) 7(3)Analogeav‐materialer 3(2) 2(1)Netabonnementermedlogin 43(35) 47(20)

Softwaretilproduktion 19(15) 33(14)Softwaretilkommunikation 17(14) 37(16)Softwaretileksperimenteltarbejde 17(14) 26(11)

Interaktivtavle 77(62) 54(23)Projektor 17(14) 14(6)Digitaltoptageudstyr 12(10) 7(3)Mobileenheder 20(16) 5(2)

Flestledereønskeropprioriteringafinteraktivetavler,idetdenneressourceangivesaf77%påfolkeskoleområdetog54%pågymnasieområdet.

Bogligematerialersamtnetbaseredematerialermedloginharligeledeshøjprioritetblandtskolelederneibådefolkeskoleoggymnasium.Mereend60%angiverdissetoområdersomvigtige,menslidtfærre

mener,derskalinvesteresinetabonnementermedlogin(henholdsvis43%og47%).

Skøn‐ogfaglitteraturprioriteresligesomblandtundervisernerelativthøjtaflederne.

Digitaleav‐materialerønskesisæraflederneifolkeskolen,hvor33%angiver,atområdetskalprioriteres.Igymnasietønsker16%aflederneatprioriteredisseressourcer.Igymnasietønsker37%aflederneat

prioriteresoftwaretilkommunikation,mod17%aflederneifolkeskolen.

Mp3‐mediervægteslavtblandtlederneligesomblandtunderviserne;menhvorundervisereifolkeskolenoggymnasietsamtledereigymnasietprioriterermobileenhederlavt,finder20%afskolelederneifolkeskolen,atområdetskalprioriteres.

43

SkoleledernesønskedeprioriteringervedensærbevillingSkolelederneerblevetspurgt,hvilkefemtyperlæringsressourcer,devilleindkøbe,hvisdefikensærbevillingpå50.000kr.,ogherfølgersvareneinogengradledernesøvrigeønsker:

Tabel4.3:Skoleledernesprioriteringafindkøbaflæringsressourcervedensærbevillingpå50.000kr.2008.Pct.ogantal

FOLKESKOLEN GYMNASIUM

Bogligeundervisningsmaterialer 37(30) 30(13)E‐bøger(elektroniskebøger) 5(4) 12(5)

Netbaseredematerialermedlogin 27(22) 26(11)Digitaleav‐materialer 24(19) 9(4)Fotokopier 3(2) 2(1)

Skøn‐ogfaglitteratur 11(9) 12(5)Tidsskrifterogaviser 0(0) 2(1)Mp3‐lydbøger 11(9) 5(2)

Analogeav‐materialer 1(1) 5(2)Netabonnementermedlogin 24(19) 21(9)Softwaretilproduktion 10(8) 26(11)

Softwaretilkommunikation 11(9) 12(5)Softwaretileksperimenteltarbejde 20(16) 14(6)Interaktivtavle 70(57) 49(21)

Projektor 21(17) 7(3)Digitaltoptageudstyr 19(15) 19(8)Mobileenheder 16(13) 7(3)

Somdetsesaftabel4.3,prioritererfolkeskolelederneinteraktivetavlerhøjestmed70%mod49%af

gymnasielederne.Bogligematerialerprioriteresligeledesrelativthøjt‐dogikkesåhøjtsomiprioriteringsovervejelsernefordenæstefemår.Netbaseredematerialermedloginsamtnetabonnementermedloginprioriteresafbådeledereigymnasiumogfolkeskole.Vedensærbevillingvilogsåledernei

folkeskolenprioriteresoftwaretileksperimenteltarbejde.

Igymnasietprioriterer12%afledernee‐bøgermod5%aflederneifolkeskolen.Fotokopier,tidsskrifterogaviser,samtanalogeav‐materialeønskesstortsetikkeprioriteretvedensærbevilling.

44

DEDIGITALELÆRINGSRESSOURCERSFREMTIDIGEINTEGRATIONIUNDERVISNINGEN

Ledereoglærereharogsåvurderet,ihvilkengraddigitalelæringsressourcererintegreretiundervisningeniløbetaftretilfemår,oghersporesenvistendenstilinnovation:

Tabel4.4:Skoleledernesvurderingaf,ihvilkengraddigitalemediervilværeintegreretiundervisningeni

danskogmatematikom3‐5år.Folkeskoleoggymnasiersamlet.Pct.ogantal

ANTAL PCT

Digitalemediervilværehelt

integreret

32 26

Digitalemediervilværeintegrereti

nogengrad

76 61

Dervilstadigmanglemegetfør

digitalemediererheltintegreret

14 11

Vedikke 2 2

Total 124 100

Somdetsesaftabel29,mener61%aflederne,atdigitalelæringsressourcervilværeintegreretinogengrad,mens26%svarer,atdisseressourcervilværefuldstændigintegreret.

Lærerneerknapsåoptimistiskesomlederne,nårdetgælderfremtidensfuldstændigeintegrationaf

digitalelæringsressourcer,somdetsesitabel4.5:

Tabel4.5:Undervisernesvurderingafdigitalemediersintegrationiundervisningenidanskogmatematikom3‐5år.Pct.ogantal.


Dansk Matematik Dansk Matematik

Digitalemediervilværehelt

integreret15(10) 13(9) 17(10) 27(19)

Digitalemediervilværeintegreret

inogengrad58(39 57(40) 64(38) 51(36)

Dervilstadigmanglemegetfør

digitalemediererheltintegreret25(17) 29(20) 12(7) 13(9)

Integrationenvilførstbegyndeom

3–5år1(1) ‐ 2(1) 1(1)

Vedikke ‐ ‐ 5(3) 9(6)

45

Blandtlærerneifolkeskolenmenernæsten60%,atdigitalelæringsressourcererintegreretinogengrad

indenfortretilfemår,ogblandtdansklærerneogmatematiklærernefinderhenholdsvis15%og13%,atdigitalelæringsressourcererheltintegreretifagene.Igymnasietermatematiklærernemereoptimistiskeenddansklærernemedhensyntilintegrationen,idet27%menerdettemod17%afkollegerneidansk.

Modsatkollegerneifolkeskolenerlærerneigymnasietmereusikrepåudviklingen,idet5%af

dansklærerneog9%afmatematiklærernesvarer"vedikke"tilspørgsmåletomdedigitalelæringsressourcersintegration.

Ledernesoglærernesfremtidsvisionersvarerganskegodttillignenderesultateri”Mediebilledet1995”,hvorledereoglærereblevspurgtomintegrationafedbiundervisningenindenfortretilfemår.Blandt

lederneifolkeskolenmente52%dengang,atedbvilleværeintegreretinogengradmod56%igymnasiet,mens15%affolkeskolelederneog14%afgymnasieledernevurderede,atintegrationenvilleværefuldstændig.Blandtundervisernesvaredeover50%ibådefolkeskoleoggymnasium,atedbvillevære

integreretinogengrad,mens21%affolkeskolelærerneog16%afgymnasielærernemente,atedbvilleværeheltintegreret(Fonden1995).

46

OPSUMMERING

Sammenholdestallenevedrørendenutidensøkonomiskeogpædagogiskeprioriteringermedtalleneforfremtidigeønskervedrørendelæringsressourcer,tegnerdersigenganskestorafstandmellemvirkelighed

ogvision.Lærebogenharomtrentsammefastepositionidagsomi1995,samtidigmedatenstorandelafbådeledereoglæreretrorpånogenintegrationindenforetretkorttidshorisont‐præcissomdetvartilfældeti1995.Dersynesaltsåatværegansketungtvejendestrukturellebarrierer,hvisviftenaf

læringsressourcerskaludvides.

Undersøgelsenherantyderbarriererifleredimensioner,somkortskalridsesopher,ogsomdannerrammeomrapportensanbefalinger,nemligøkonomiske,politiske,pædagogiskeogpraktiskedimensioner.

Medhensyntildenøkonomiskedimension,erdetåbenlyst,atprofessionelledanskeproducenteraflæringsressourcersavnerøkonomiskeincitamentertilindholdsudvikling.Sammenholdtmeddebetydelige

investeringer,somernødvendigeforsystematiskinnovationaflæringsressourcer,erdetdanskeuddannelsesmarkedafenstørrelse,dervanskeliggøroverskudindenfordetidsrammer,deflestekommercielleproducenterarbejdermed.Skøntnytsoftwareletterlæreresegenproduktionaf

læringsressourcer,erdethverkenrealistiskellerønskeligtatsatsepåsådannedecentraleløsningersomalternativtildetkommercielleudbud.

Skolernemanglerøkonomiskemidlertilatindkøbenyematerialeruansettype.Pædagogiskecentralerogcentreforundervisningsmidlerkaninogengradminimeredeøkonomiskevanskeligheder,menikke

afhjælpedisse.Trodseteffektivtogpopulærtbestillingssystemharmonererlåneneikkealtidmedkravenetilfleksibilitetiundervisningen.

Uddannelsespolitiskeprioriteringerkanligeledesudgørebarriererforenudvidelseafviftenaflæringsressourcer.GennemdetsenesteårtiharEuropaoplevetetgenereltperspektivskifteiretningafat

definereuddannelsesvæsenetiforholdtilkraveneietvidensamfund,ligesomderimangelande,inkl.Danmark,harværetetskifteiretningafatdefinerelæreprocesseriforholdtilkompetencemålfremforpensummål(sefxOECD2005).Idenproceserdetafgørende,hvilkeslagskompetencer,derbetegnessom

degrundlæggende,fordibekendtgørelserogfagligemålindrettesiforholdtildisse.Norgehørertildelande,deridagdefinererdigitalkompetencesomenafdegrundlæggendekompetencer,hvilketharførttilomfattendeudviklingsarbejdeogsåiforholdtillæringsressourcersamtredefineringaflæreplaner(Erstad

2005,Arnsethmfl.2007).IDanmarkfindesikkeentilsvarendeuddannelsespolitiskproces,ogdererderforikkeenalmenogsystematiseretramme,somkanbegrundeændringeriforholdtillokale(skole)politikere,

skoleledereogundervisere.

Iskolerneshverdagudgørpædagogiskeprioriteringerogpraksisformernogleafdemarkantebarriererforinnovationiforholdtillæringsressourcer.Lærebogenharbevistsinlangtidsholdbarhed,fleksibilitetogpædagogiskeslidstyrke,ogundervisningensstrukturogpædagogiskerutinerergennemmangeårudvikleti

forholdtillærebogensomdetfasteholdepunkt(Westbury1989,SelanderogSkjelbred2004).Detholdepunktkanbliveekstraværdifuldtitider,hvorskolerneudviklesorganisatorisk,institutioneltogprofessioneltientakt,hvormangeledereogunderviserekanfølesigpresset.

47

Samtidigkanenrækkepraktiskeogtekniskeforholdudgørebarriererforatudvideviftenaf

læringsressourcer.Hvisenunderviserfleregangeerfarer,atplanlagtundervisningmåaflyses,fordiskolensbredbåndikketilladerstreamingafbilleder,ellerfordiprogrammerikkevirkerpåallecomputere,misteslystentilatgørenyeforsøg.Småstenbliverundervejstilstoreforhindringer,ogdekanikkefjernesafnogle

fåsuperbrugerepåhverskole.

Sidst,menikkemindst,ervidenomdissekomplekseforholdogderessamspilstadigbegrænset.ModsatenrækkeeuropæiskelandeharDanmarkingensystematisktraditionforforskningilæringsressourcer,detværesigtrykte,audiovisuelleellerdigitale(sedogRasmussen2003,Henningsen2004,Olsen2005,2006,

Drotner2006,Hansen2006).Detervoreshåb,atdennerapportkanydesitbidragtildetforskningsbaseredevidensgrundlag.

48

LITTERATURLISTE

Andersen,P.B.(1997).ATheoryofComputerSemiotics:SemioticApproachestoConstructionandAssessmentofComputerSystems.Cambridge:CambridgeUniversityPress.Andersen,N.O.,H.Busch,R.TroelsenogS.Horst(2003).Fremtidensnaturfagligeuddannelser:naturfagforalle.Visionogoplægtilstrategi.København:Undervisningsministeriet.

Arnseth,H.C.mfl.(2007).ITUmonitor2007:skolensdigitaletilstand2007.Oslo:Universitetsforlaget.

Bryderup,I.M.ogA.Larson(2008).IKTogpædagogiskpraksispådanskegrundskoler:resultaterafeninternationalundersøgelse.(SITES3).København:DanmarksPædagogiskeUniversitetsforlag.

Bryderup,I.M.,mfl.(2002).IntegrationafITifolkeskolensundervisning.(SITES2).København:DanmarksPædagogiskeUniversitet.

Busch,H.,N.F.Elf,ogS.Horst(2004).Fremtidensuddannelser:dennyfaglighedogdensforudsætninger.

København:Undervisningsministeriet.

Copydan.(2008).Informationindhentetviamailden18.november2008.

Danske‐LearningCenter(2004).Analyseafaktørerogmaterialerindenforitbaseretundervisning:rapportudarbejdetforUndervisningsministeriet.København:Danske‐LearningCenter.

Drotner,K.(2006).Bøgerogbits:læremidlerogandethedensdannelse,pp.207‐16iErikDambergmfl.(red.),Litteratpåeventyr:festskrifttilFinnHaubergMortensen.Odense:SyddanskUniversitetsforlag.

Erstad,O.(2005).Digitalkompetanseiskolen:eninnføring.Oslo:Universitetsforlaget.

EU‐kommissionen(2005)Whatisthei2010Strategy?Brussels:EU‐kommissionen.Lokaliseret10.december

2008på:http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/strategy/index_en.htm

EU‐kommissionen(2006)BenchmarkingAccessandUseofICTinEuropeanSchools.Lokaliseretden10.december2008på:http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/benchmarking/index_en.htm.

EU‐kommissionen(2007)AEuropeanapproachtomedialiteracyinthedigitalenvironment:COM(2007)833final.Lokaliseret10.december2008på:

http://ec.europa.eu/avpolicy/media_literacy/docs/com/en.pdf

Fleming,L.ogB.Ingemann(red.).(2003):Fagligformidling:praksisogkonsekvenser.Frederiksberg:RoskildeUniversitetsforlag.

FondenUndervisningInformation(1995).Mediebilledet:skolerneogundervisningsmidlerne.Undervisningsmiddelundersøgelse1995.København:UndervisningsministerietsMediekontor.

49

Gregersen,F.mfl.(2003).Fremtidensdanskfag:endiskussionafdanskfaglighedogetbudpådensfremtid.

København:Undervisningsministeriet.

Hansen,J.J.(2006).Mellemdesignogdidaktik:omdigitalelæremidleriskolen.Odense:SyddanskUniversitet.Ph.d.‐afhandling.

Harder,P.mfl.(2003).Fremtidenssprogfag:vinduermodenstørreverden.FremmedsprogiDanmark:hvorforoghvordan?København:Undervisningsministeriet.

Henningsen,S.E.(2004).Medieroglæringiskolensdanskundervisning.Odense:SyddanskUniversitet.

Ph.d.‐afhandling.

IT‐ogTelestyrelsen(2007)NationalstrategiforIKT‐støttetlæring:indsatsforatfremmeanvendelsenafIKT‐støttetlæring.København:MinisterietforVidenskab,TeknologiogUdvikling.Lokaliseret10.december2008påhttp://www.itst.dk/filer/Publikationer/National_strategi_for_IKT‐stoettet_laering/index.htm

ITMF‐sekretariatet(2005).Resultaterogeffekter.København:RambøllManagementogUNI‐C.

Kommissoriumforekspertpanelomit‐ogmediekompetencerifolkeskolen(2007).København:Undervisningsministeriet.Afdelingenforgrundskoleogfolkeoplysning.Lokaliseretden10.december2008på:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF08/071203_it_kommissorium_ekspertpanel.ashx

Lankshear,C.ogM.Knobel(2003).NewLiteracies.Maidenhead:OpenUniversityPress.

Materialeplatformen(2008).Individuelsøgninggennemført10.december2008.Lokaliseretpå:

http://materialeplatform.emu.dk/materialer/index.jsp

Mortensen,F.H.(2005).Læremiddelforskningog–udviklingiDanmark.Odense:SyddanskUniversitet.Lokaliseret10.december2008på:http://www.dream.dk/#/180144/

Nelson,J.(2006).Huranvändslärobokenavlärareochelever?Nordina4.Malmö:Lärarutbildningen,MalmöHögskola,Sverige.Lokaliseret10.december2008på:

http://www.naturfagsenteret.no/tidsskrift/Nordina_406_Nelson.pdf

Niss,M.mfl.(2002).Kompetencerogmatematiklæring:ideeroginspirationtiludviklingafmatematikundervisningiDanmark.København:Undervisningsministeriet.

OECD(2005).DefinitionandSelectionofCompetencies2005.Lokaliseret10.december2008på:http://www.oecd.org/document/17/0,2340,en_2649_34515_2669073_1_1_1_1,00.html.

Olsen,F.B.(2005).Læremidler:evalueringaflæremidleridetalmenegymnasium.Odense:Institutfor

Filosofi,PædagogikogReligionsstudier,SyddanskUniversitet.

Olsen,FlemmingB.(red.)(2006).Gymnasiepædagogiknr.59.Tema:Læremidlerididaktisksammenhæng.

Pedersen,D.(2000).ITifolkeskolen.(SITES1).København:DanmarksPædagogiskeInstitut.

RambøllManagement(2006).E‐learningNordic2006.København:RambøllManagement.Lokaliseretden10.december2008på:http://www.elearningeuropa.info/files/media/media10112.pdf

50

Rasmussen,K.L.(2003)."Fysik,fysik,fysik:enanalyseaf15lærebøgertilgymnasiefysik",

Gymnasiepædagogik39.

Regeringen(2006).Fremgang,fornyelseogtryghed:strategiforDanmarkidenglobaleøkonomi–devigtigsteinitiativer.Albertslund:SchultzInformation.Lokaliseret10.december2008påhttp://www.globalisering.dk/multimedia/55686_indled.pdf.

Selander,S.ogD..Skjelbred(2004)Pedagogisketeksterforkommunikasjonoglæring.Oslo:

Universitetsforlaget.

Westbury,I.(1989).TheRoleofTextbooks,in:M.Eraut(red.).TheInternationalEncyclopediaofEducationalTechnology.Oxford:PergamonPress.

Voss,L.(2008).Programmetitifolkeskolen(ITIF).København:Undervisningsministeriet.Lokaliseretden10.december2008på:

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Fokusomraader/It%20i%20folkeskolen/Programmet%20it%20i%20folkeskolen%20ITIF.aspx

Aarsland,L.(2007).Tilskudtilkommunersindkøbafcomputerudstyr.København:Undervisningsministeriet.Lokaliseret10.december2008på:

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Nyheder/Folkeskolen/Udd/Folke/2007/Feb/070213%20Tilskud%20til%20kommuners%20indkoeb%20af%20computerudstyr.aspx.

51

BILAG

BILAG1.MEDIEBILLEDET1995.ENUNDERSØGELSEOMUNDERVISNINGSMATERIALER

Iforåret1994besluttededetdaværendeMediekontoriUndervisningsministerietogFondenUndervisningsInformationatundersøge,hvordananvendelsenaflæringsressourcerblevoplevetidedanskeskoler.

Undersøgelsenblevgennemførtsomenkombinationafspørgeskemaundersøgelseroginterviewsog

omfattedeetrepræsentativt,landsdækkendeudsnitaflærere,skolebibliotekarerogadministratoreritoskolegrupper:folkeskoler/privatskolersamtgymnasier/hf/VUC.Ientredjegruppe,erhvervsskolerinkl.erhvervsgymnasier,spurgteskunundervisere.

Undersøgelsenvisteblandtandet,atIKTogpådettidspunktcd‐romblevanvendtimangefag.Af

værktøjsprogrammernevartekstbehandlinglangtdetmestudbredte.Lærernesåpådettidspunkti1995IKTsomenmulighedforatstøttedesvageelever,ogbetragtededetgenereltsomvelegnettilundervisningsdifferentiering.Cd‐romforventedesafgymnasietslærereatkommeianvendelsetil

informationssøgningidatabaser,hvordetleksikale,aktuelleoginternationaleblevvægtethøjt.I1995varsåfåfolkeskolelærerebekendtmedcd‐rommediet,atdetblevbesluttetikkeatlademedietindgåiinterview‐situationerne.

Irapportenskonklusionnævnesdet,atlærernefølteengrundlæggendeskepsisoverforbrugafIKTi

undervisningen.Træningsprogrammeropfattedessommekaniskogoverfladiskindøvelseafsvar.Dervarogsåbekymringfor,omIKTvirkedepassiverendeeller‐modsat‐formedrivende,såeleverneendtemedatblive"freaks".Cd‐romvarsomnævntkunlidtbrugtiundervisningen.Idenkvalitativeundersøgelsegav

lærerneudtrykfor,atderikkevartilstrækkelige,danskeundervisningsprogrammer,ogatdeeksisterende,udenlandskeprogrammervarkedeligeogikkesærliganvendelige.

Afdeklassiskeundervisningsmidlermentedeadspurgtelærere,atbøgervilleblivebrugtimegetstørreellernogetstørreomfang,hvisdervareksemplarernokatvælgeimellem.Depådettidspunktnye

undervisningsmidlersomcd‐romogmultimedier,villeblivebrugtimegetellernogetstørreomfangafoptil68%,hvisdervarmulighedfordet.

Manglendebøgertilundervisningenerstattedesinogengradaffotokopier.Entredjedelaffolkeskolelærerneoghalvdelenafgymnasielærernemente,atforbrugetafkopierfraafsniti

undervisningsbøgervarforstort.Kopiernevarikkeetsamletogpraktiskmediesombogen.

I1995varudmeldingen,atskolernesbudgetterikkevartilstrækkeligetilatsikreentilfredsstillendeforsyningmedundervisningsmidler.88%aflærernepågymnasierneog84%affolkeskolelærernefremhævedeetforlillebudgettilkøbaflærebøger.Vedhovedpartenafdeøvrigematerialerblev

budgetmangelnævntnæstenligesåhyppigt.

Niudaftilæreretaltemegetellernogetmedkollegeromatbrugeoganskaffeundervisningsmaterialer.Ifolkeskolentaltesyvaftiogsåmegetellernogetmedskolebibliotekaren,ogtoaftimedenskole‐eller

52

fagkonsulent.syvaftifolkeskolelærereorienteredesigmegetellernogethosmedarbejdereved

AmtscentralerneforUndervisningsmidler.

Pågymnasierneorienteredehvertiendelærersigommaterialergennemenfagkonsulent,ogtoaftitaltemedmedarbejderevedamtscentralerne.ToaftierhvervsskolelæreretaltemegetellernogetmedenfagkonsulentogogsåtoaftihenvendtesigtilAmtscentralenforUndervisningsmidler.

Interviewundersøgelseni1995viste,atdervarbehovforflereinformationeromudbuddetaf

undervisningsmaterialeroggenereltbedreinformationikatalogerne,somvartilskolernesrådighediforbindelsemedmaterialevalget.Fxblevderikkegivettilstrækkeligeoplysningerommangeafdenyemediertil,atlærernekunnevurderekvalitetenellerderesegnethediforbindelsemedkonkrete

undervisningsforløb.Behovenevaraltsåikkealeneoplysningeromundervisningsmidletisigselv,menogsåomhvordandetkunneindgåiundervisningen,oghvilkepædagogiskekonsekvenserdetkunnefå.Lærerneønskedei1995genereltatbevareoverblikketoverundervisningssituationenogfastholdederes

pædagogiskemål.

Idenkvantitativedelafundersøgelsenfra1995blevlærernespurgtom,hvilkenindflydelsedennyeinformationsteknologivilhavepåundervisningenskvalitetogeffektivitetsamtpåelevernesinteresseforundervisningen.Undersøgelsenviste,atdervarbredenighedom,atdenyeundervisningsmidlerville

påvirkekvalitetogeffektivitetved,atdetblevlangtlettereatsupplereogvariereundervisningen.

Etflertalaflærernevarafdenopfattelse,atundervisningenskvalitetvilleblivebedrevedindførelseafnyemedier.Dervarisvareneensvagtendenstil,atforholdsvisflereældreendyngreunderviserevilbrugeden

nyeteknik!

Detvigtigstemedieoverhovedeti1995varbogen,ogvarogsådetmestbenyttede.Mendervarforfåeksemplarerafbøgerne,ogfornoglebøgersvedkommendevardeforældedeogkunneikkelængerefindeanvendelseiundervisningen.Lærernesvarede,atdervarstørreinteresseforbogensommediehosde

yngreeleverendhosdeældre.

Undervisningsfilmblevnuafløstafvideo.Computerneoginformationsteknologienervedatkommemed,mendermangledemaskinerogprogrammer.Deøvrigemediervarvedatvindeindpas;menogsåhermangledemaskiner,udstyroggodeprogrammer,somvaregnettilatbliveintegreretifagene.

Mediebilledet1995omtaltefiremarkantetendenser,hvorskolerneoplevedeat:

1. dehavdebehovforundervisningsmidler,forinformation,forefteruddannelse2. budgettettilundervisningsmaterialervarstramt3. dervarinteresseforogviljetilatbrugenyemediermereiundervisningen,ogdennyeteknologi

blevopfattetsommulighederforatskabestørremotivation,mereafvekslingogbedrefærdighedsindlæring.

dervarønskeromfornyelseafdematerialer,deropfattedessomforældedeellernedslidte.

53

BILAG2:MATERIALEPLATFORMEN

http://materialeplatform.emu.dk/materialer/index.jspMaterialeplatformenerénsamletindgang(portal)tilalledanskelæringsressourcer/undervisningsmaterialer.Alleorganisationer,forlagogøvrigeinteressenter‐herunder

lærere‐derproducererundervisningsmaterialer,kanfåmaterialerlagtpåportalen,ogplatformendækkeralleuddannelsesområderunderUndervisningsministeriet.

Materialeplatformenindeholderbeskrivelserafalletyperdanskeundervisningsmaterialerfraforlageneslærebøgeroverinternetsidertildigitalelæringsressourceriformaffxvideoklipogbilleder.

Læringsressourcernekanværebetalingsmaterialesåvelsomgratismateriale.

Evt.gennemsynellerbestillingafmaterialerforegårvialinktilproducentensegnesystemer.

Materialeplatformenharikkebrugtetstandardiseretklassifikationssystemtilinddelingafdematerialer,someroptagetpåplatformen.Materialeplatformenhardefineretfølgendeindholdstyper,somskalanvendesiforbindelsemedregistreringenafmaterialerne:

• Aktiviteter‐laborativtmateriale:

o Spil,lege,konkretematerialer,rollespil,laboratorieøvelser,eksperimenter,undersøgelser,simulationer,udstillinger

• Av‐materiale

o Dias,lyddias,software,cd‐rom,audio‐cd,transparenter,videobånd,dvd,nettjenester• Engangsmateriale

o Arbejdsbøger,aktivitetsbøgermv.

• Inspirationsmaterialeo Årsplaner,undervisningsforløb,forløbsbeskrivelser,metodebeskrivelser,pædagogisk

debat/artikler,eksemplerpåudviklingsplaner,forslagtilimplementeringafkravi

bekendtgørelsermv.• Kopimateriale• Lærebog

o Grundbøgerogsystemer• Lærervejledning

o Lærervejledninger,manualer,tastevejledninger,'lærselv'‐materiale

• Materialekasseo Sammensattematerialersamletifxsprog‐kufferter,matematikkassermv.

• Opslagsværkogsamlingero Ordbøger,leksika,vejvisere,'Spørgenekspert'‐tjenester,datasamling,linksamling,indeks,

søgemaskiner,litteratursamling

• Prøver,opgaverogtesto Eksamensopgaver,vejledendeløsninger,opgaver,test,quiz

54

• Råmateriale

o Ikkepædagogiskbearbejdetindholdsmateriale/ressourcer.Animationer;lyd;video/film/tv;billeder;tekster;applets,småemnesamlinger/temaer,faktaark,arbejdsark,kopimateriale

• Software(fagligtindhold)o Fagligeprogrammer,træningsprogrammer/‐spil,øvelser

• Supplerendematerialer

o Emnehæfter,tema‐læsning• Værkstøjsprogrammer

o Softwaretilproduktionafindhold.Forfatter‐ogredigeringsværktøjer(billede,lyd,video,

hjemmesider,spørgeskemaer..)• Frilæsning• Andet

Iprincippetbetyderdet,atmanvedsøgningpåovennævnteindholdstyper,kanfåetindtrykaf,hvorstor

beholdningenafdenudvalgteindholdstypeeriMaterialeplatformen.Inovember2008havdeplatformenregistreretdetteantalmaterialeridatabasen,hvordetvarmuligtatsøgemålrettetefteregnetmaterialetil

undervisningen:

TabelB2.1:OplysningeromlæringsressourcerpåMaterialeplatformen(http://materialeplatform.emu.dk/materialer/index.jsp)

ANTALMATERIALER

TRYKTMATERIALE

AV‐MATERIALER

DVDOGOPSLAGSVÆRK

DVDOGLÆREBOG

Grundskolen 14070 7578 395 9 30STX 3059 1454 132 7 5

HHX 516 380 54 4 1HTX 511 327 52 4 1Kilde:Materialeplatformen,2008

Tryktmaterialebeståraf:Lærebog,engangsmateriale,kopimateriale,lærervejledning,opslagsværkogfrilæsning.

Detharikkeværetmuligtatisoleredigitalelæringsressourcer,menensøgningpåav‐materialer,softwareogværktøjsprogrammerviser,atderermegetfåmaterialeratvælgeimellemforskolerne.

SomdetfremgåraftabelB2.1,betegnesdenheltovervejendedelafmaterialernesomtryktmateriale.

Digitalelæringsressourceroptræderkunimegetbegrænsetomfang.Kuntreprocentafallematerialer,dertilbydestilgrundskolen,kommerikategorierneav‐materialer,softwareogværktøjsprogrammer.

Tabellenstosidstekolonnerviser,hvormangedigitalefastmedierdvs.dvdogcd‐rom,derertilrådighediforbindelsemedhenholdsvisopslagsværkeroglærebog.

55

PåtrodsafdenstatistiskeusikkerhediforbindelsemedantalletafmedieriMaterialeplatformen,vidner

talleneomdetryktemediersmassivetilstedeværelsepåplatformen.Iforbindelsemedsøgningpåmaterialererderkunsmåchancerforatfåenhenvisningtiletdigitaltundervisningsmateriale.

56

BILAG3:INTRODUKTIONSMAILTILSKOLERNE

Til

Att.:

Kære

DetnationaleforskningscenterDREAMogLæremiddel.dk‐Nationaltvidencenterforlæremidlerbederom

dinhjælptilatgennemføreennetbaseretspørgeskemaundersøgelseomlæremidlerifolkeskolenogdegymnasialeungdomsuddannelser.IdenforbindelsesamarbejdervimedZapera.com,somstårfordataindsamlingen.

Undersøgelsenskalbelyse,hvilkeøkonomiskeressourcerskolerbrugerpåudvalgtelæremidler,oghvordan

deøkonomiskemulighederhængersammenmedbrugiundervisningen.

UndersøgelsenerlandsdækkendeogomfatterbådefolkeskolenogiungdomsuddannelserneiDanmark.Dinskolesbesvarelseerafgørendefor,atundersøgelsenbliverretvisendeoganvendelig.

Dinskolevilfåadgangtiltospørgeskemaerpånettet.Detenebederviombliverudfyldtafskolensleder/rektormedoplysningerfraskolensbudgetomdeøkonomiskeinvesteringerilæremidlersamt

oplysningeromantalelever,udgiftentilfotokopierogforskelligespørgsmålomskolensstrategiforlæremidler.Dererogsåspørgsmålrelaterettilledelsensvisionervedrørendelæremidler.Hvisbudgettalleneerindhentetpåforhånd,tagerskemaetcirka10minutteratudfylde.

Detandetskemabederviombliverudfyldtafhenholdsvisdansklærereogmatematiklærere,som

underviserifagenepå8.klassetrin/2.årgangigymnasiet.Detteskemaharspørgsmålomlærerensanvendelseaflæremidler,omderesvisionerpåområdetsamtspørgsmålomdereseleversadgangtilforskelligeformerforlæremidleriundervisningen.

Besvarelsenafspørgeskemaernevilforegåpånettet.Indenforetpardagemodtagerskolenfra

AnalysebureauetZapera.cometantalloginogpasswords,somgiveradgangtilatudfyldeskemaerne.Vibederidenforbindelseom,atloginogpasswordtilfaglærerneidanskogmatematikblivervideresendttilderettepersoner.

Spørgeskemaernetillærernedrejersigomderesaktuelleundervisningogkræveringenforberedelse.

Besvarelsenviltagecirka15min.

Skolerneharetparugertilatbesvarespørgeskemaerne.

Alleoplysninger,derindsamlesiforbindelsemeddenneundersøgelse,vilbliveanonymiseretogbehandletfortroligtioverensstemmelsemedRegisterloven.Hverkendinskoleellernogleafskolensmedarbejderevil

kunnegenkendesiundersøgelsensresultaterogdenendeligerapport.

57

Undersøgelsensresultateroffentliggøres,ibegyndelsenafdecember2008ienelektroniskrapport,somvil

liggefrittilgængeligpåinternettet.

Hvisduønskermereinformationomdenneundersøgelse,erduvelkommentilatkontakteValdemarDuusvedSyddanskUniversitetpåe‐mail:[email protected].

Vihåber,dinskolevilsamarbejdeomundersøgelsen,somvivurderer,vilfåstorværdiidenudannelsespolitiskeplanlægningogdebat.

Medvenlighilsenogpåforhåndmangetakforhjælpen

KirstenDrotner ThomasIllumHansen

Professor,centerleder Ph.d.,videncenterleder

DREAM Læremiddel.dk‐Nationaltvidencenterforlæremidler

58

BILAG4:ERINDRINGSMAILTILSKOLERNE

Til

Att.:»

Kære

Forenugestidsidensendtevidigenmail,hvorviintroduceredeenundersøgelseomlæremidlerifolkeskolensældsteklasserogdegymnasialeungdomsuddannelser.

Visenderdigdennemailforatmindedigom,atdetendnuikkeerforsentdeltageiundersøgelsenomlæremidler.Vivilsættestorprispå,hvisduviludfyldespørgeskemaetoghjælpeosmedatfået

repræsentativtresultatmedenhøjsvarprocent.

Vierklarover,atderfornogleharværetentekniskfejlilinkettillærerneitidligereudsendelser.VivilbededigomatrettehenvendelsetilValdemarDuuspå[email protected],såfremtlærernepådinskoleønskeratdeltage,menikkekanfådettilatvirke.

Spørgeskemaettillederne/rektorerneliggerpåfølgendelink:

Spørgeskemaettillærerneliggerpåfølgendelink:

Viskal‐somideforrigemails‐bedeom,atlinkettilhjemmesidenvideresendestilfaglærerneidanskog

matematikpåhenholdsvis8.klasseifolkeskolenog2.årgangpådegymnasialeungdomsuddannelser.

Dukanudfyldeundersøgelsen,nårduharlystdogsenestonsdagden8.oktober,ogValdemarDuuskanpå[email protected]åspørgsmåliforbindelsemedundersøgelsen.

Vihåbermegetpå,atIvilsamarbejdemedosomdenneundersøgelse.Videnomskolernesønskerogforventningertillæremidlerskaberetgodtgrundlagfor,atalleaktørerpåundervisningsområdetkan

udvikleløsningerpålæremidler,somertidssvarende,sammenhængendeogfleksible.

Medvenlighilsenogpåforhåndtakforsamarbejdet.

KirstenDrotner ThomasIllumHansenProfessor,centerleder Ph.d.,videncenterleder

Detnationaleforskningscenter‐DREAM Læremiddel.dkNationaltvidencenterforlæremidler

r

59

BILAG5:SPØRGESKEMATILUNDERVISERNESp.1Ihvilketaffølgendefagharduhaftdinsenesteundervisningslektion?

1. Dansk2. Matematik

Sp.2Ihvilkengradindgikfølgendeundervisningsmaterialer/andrematerialer/værktøjsprogrammer/gratismaterialeridinforberedelseafdinsenesteundervisningslektionidansk/matematik?

Skala:1. Sletikke2. Imindregrad

3. Inogengrad4. Ihøjgrad5. Imegethøjgrad

6. VedikkeUdsagn:Undervisningsmaterialer

1. Boglige2. E‐bøger(elektroniskebøger)3. Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer

fraforlag)4. DigitaleAVmaterialer5. Fotokopiering

Andrematerialer6. Skøn‐ogfaglitteratur7. Tidsskrifterogaviser

8. Mp3lydbøger9. AnalogeAVmaterialer10. Netabonnementermedlogin(fxnetaviser,indholdpåUNI‐servere)

Værkstøjsprogrammer11. Softwaretilproduktion(fxtekstbehandling,billedredigering,webredigeringog

præsentation/grafikfremstilling)

12. Softwaretilkommunikation(fxintranetsystemerogLMS‐systemertile‐læring)13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)

14. Interaktivtavle15. Projektor16. Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo17. Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)

Gratislæremidler18. Hjemmesiderpånettet

60

19. Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder

20. Web2.0‐tjenester(fxblogs,wikis,YouTube,FaceBook)21. Podcast22. Gratisspilogprogrammerfranettet(Fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra

Google)23. Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser24. ”Lærertillærer”

25. MineegnematerialerSp.3aIhvilkengradindgikfølgendeundervisningsmaterialer/andre

materialer/værktøjsprogrammer/gratismaterialeriselveundervisningslektionenidansk/matematik?Skala:

1. Sletikke

2. Imindregrad3. Inogengrad4. Ihøjgrad

5. Imegethøjgrad6. Vedikke

Udsagn:Undervisningsmaterialer

1. Boglige2. E‐bøger(elektroniskebøger)3. Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer

fraforlag)4. DigitaleAVmaterialer5. Fotokopiering

Andrematerialer6. Skøn‐ogfaglitteratur7. Tidsskrifterogaviser

8. Mp3lydbøger9. AnalogeAVmaterialer10. Netabonnementermedlogin(fxnetaviser,indholdpåUNI‐servere)


præsentation/grafikfremstilling)

12. Softwaretilkommunikation(fxintranetsystemerogLMS‐systemertile‐læring)13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)14. Interaktivtavle15. Projektor16. Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo17. Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)

61

Gratislæremidler

18. Hjemmesiderpånettet19. Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder20. Web2.0‐tjenester(fxblogs,wikis,YouTube,FaceBook)

21. Podcast22. Gratisspilogprogrammerfranettet(Fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra

Google)

23. Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser24. ”Lærertillærer”25. Mineegnematerialer

Sp.4Hvordanvildukarakterisereundervisningsformenidinsenesteundervisningslektionidansk/matematik?

1. Klasseundervisning2. Tema‐elleremneundervisning3. Projektorganiseretundervisning

4. Andet

Sp.5Hvemkvalitetsvurdererdelæremidler,somdinskolestillertilrådighedforfagetdansk/matematik?1. Skolebibliotekaren/gymnasiebibliotekaren2. Eksternkonsulent

3. Denenkeltelærer4. Fagudvalget5. Læremiddeludvalg

6. Andenperson/udvalg7. Derforetagesingenkvalitetsvurdering8. Vedikke

Sp.6Harskolenformuleretkriterier,derlæggestilgrundforindkøbaflæremidler?

1. Ja

2. Nej3. Vedikke

Sp.7Hvilkekriterierharskolenformulerettilgrundforindkøbaflæremidler?Notervenligst:_______Sp.8Kanskolenrekvirerelæremidlerfraenpædagogiskindkøbscentral?

1. Ja2. Nej3. Vedikke

Sp.9Ihvilketomfangkandenpædagogiskecentraldækkeskolensbehovforlæremidleridansk/matematik?

1. 0‐24procent

62

2. 25‐49procent

3. 50‐74procent4. 75‐100procent5. Vedikke

Sp.10Ihvilketomfangkandetlokalecenterforundervisningsmidlerdækkeskolensbehovforlæremidleridansk/matematik?

1. 0‐24procent2. 25‐49procent3. 50‐74procent

4. 75‐100procent5. Vedikke

Sp.11Harskolenenformuleretprocedurefor,hvordanmansikrer,atindkøbtelæremidlerbliveranvendtiundervisningen?

1. Ja

2. Nej3. Vedikke

Sp.12Hvemsikrer,atnyindkøbtelæremidlerbliveranvendtiundervisningen?

1. Skolensleder/rektor

2. Skolebibliotekaren/gymnasiebibliotekaren3. Denenkeltelærer4. Fagudvalget

5. Læremiddeludvalg6. Andenperson/udvalg7. Derforetagesingensikringafdette

8. VedikkeSp.13Brugesderfotokopierafafsnitiundervisningsbøgeriundervisningen?


Sp.14Menerdu,atantalletafsådannekopiererforstort,passendeellerforsmåt?

1. Forstort(derkopieresformeget)

2. Passende3. Forsmåt(dererbrugformerekopiering)4. Vedikke

Sp.15Hvordanorientererdudigforatfølgemediudbuddetafundervisningsmidlerogihvilkengrad?Skala:

1. Sletikke

63

2. Lidt

3. Noget4. Meget5. Vedikke

Udsagn:

1. Talermedkolleger

2. Talermedfagkonsulent3. Læserfagtidsskrifter4. Læser”Folkeskolen”/”Gymnasieskolen”/”Handelsskolen”

5. Leverandørkataloger6. FUI'sinformations‐ogbestillingsdatabasepåEMU7. BrugerCenterforUndervisningsmidler

8. BesøgerudstillingeriøvrigtSp.16Ihvilkengradvildigitalemedierværeintegreretiundervisningenidansk/matematikom3–5år?

1. Digitalemediervilværeheltintegreret2. Digitalemediervilværeintegreretinogengrad

3. Dervilstadigmanglemegetførdigitalemediererheltintegreret4. Integrationenvilførstbegyndeom3–5år5. Vedikke

Sp.17Hvilkefemlæremiddeltyperønskerduprimærtatopprioritereidinundervisningdekommendetreår,foratelevernefårdetstørsteudbytteafundervisningenidansk/matematik?

Markervenligstmaxfemsvar.

Undervisningsmaterialer1. Boglige

2. E‐bøger(elektroniskebøger)3. Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer

fraforlag)

4. DigitaleAVmaterialer5. Fotokopiering

Andrematerialer

6. Skøn‐ogfaglitteratur7. Tidsskrifterogaviser8. Mp3lydbøger

9. AnalogeAVmaterialer10. Netabonnementermedlogin(fxnetaviser,indholdpåUNI‐servere)

Værkstøjsprogrammer

11. Softwaretilproduktion(fxtekstbehandling,billedredigering,webredigeringogpræsentation/grafikfremstilling)

12. Softwaretilkommunikation(fxintranetsystemerogLMS‐systemertile‐læring)

64

13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)



19. Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder20. Web2.0‐tjenester(fxblogs,wikis,YouTube,FaceBook)21. Podcast22. Gratisspilogprogrammerfranettet(Fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra

Google)23. Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser

24. ”Lærertillærer”25. Mineegnematerialer

Sp.18Indenforhvilkeområderharskolenefterdinmeningopprioriteretindkøbaflæremidlerdesenestefemår?

Undervisningsmaterialer1. Boglige2. E‐bøger(elektroniskebøger)

3. Netbaseredematerialermedlogin(fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialerfraforlag)

4. DigitaleAVmaterialer

5. Fotokopiering

Andrematerialer6. Skøn‐ogfaglitteratur

7. Tidsskrifterogaviser8. Mp3lydbøger9. AnalogeAVmaterialer

10. Netabonnementermedlogin(fxnetaviser,indholdpåUNI‐servere)


præsentation/grafikfremstilling)12. Softwaretilkommunikation(fxintranetsystemerogLMS‐systemertile‐læring)13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)



65

19. Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder

20. Web2.0‐tjenester(fxblogs,wikis,YouTube,FaceBook)21. Podcast22. Gratisspilogprogrammerfranettet(Fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra

Google)23. Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser24. ”Lærertillærer”

25. MineegnematerialerSp.19Hvordansynesdu,atskolenskalprioriteresineinvesteringerilæremidlerdekommende5år?




5. Fotokopiering

Andrematerialer






13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)14. Interaktivtavle15. Projektor16. Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo17. Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)

Gratislæremidler

18. Hjemmesiderpånettet19. Digitalematerialerfraministerier,organisationerogvirksomheder20. Web2.0‐tjenester(fxblogs,wikis,YouTube,FaceBook)

21. Podcast22. Gratisspilogprogrammerfranettet(Fxspiltiltaltræning,LegoDigitalDesignerogprogrammerfra

Google)

23. Hæfterfraskoletjenesteroggratisaviser24. ”Lærertillærer”25. Mineegnematerialer

66

Sp.20Hvilketaffølgendeudsagnmenerdupasserbedsttildinekompetencermedhensyntilatbrugedigitalemedier?

1. Jegfølermigsomkvalificeretpersonligbruger,menikkesomkvalificeretbrugerafiti

undervisningen.2. Jegfølermigividustrækningsommegetkvalificeretbruger,somfindermaterialerpånettettil

brugiminundervisning.Jegharetgodtkendskabtiludbuddetafprogrammertilminefag.

3. Jegharetgrundigtkendskabtil,hvordanforskelligeprogrammerkansupplerehinanden,ogjegafprøvergerneprogrammernesmulighedermedhenblikpåatanvendedemiundervisningensammenmedmineelever/studerende.

4. Jegmenerikkeatpasseindinogenafdeovenståendekategorier.5. Vedikke

Sp.21Hvaderditkøn?1. Kvinde2. Mand

Sp.22Hvaderdinalder?

___

Sp.23Hvilketaffølgendepasserbedsttilskolensbeliggenhedudfradinegenmening?1. Storby(over100.000indbyggere)2. Bymæssigbebyggelse50.000‐100.000indbyggere

3. Bymæssigbebyggelse10.000‐49.999indbyggere4. Bymæssigbebyggelseunder10.000indbyggere5. Udenforbymæssigbebyggelse

6. VedikkeSp.24Hvormangeårharduundervistifolkeskolenellerpåengymnasialuddannelse?

Notervenligstantalheleår.

67

BILAG6:SPØRGESKEMATILLEDERNE/REKTORERSp.1Udfyldvenligstfølgendefordinskoleforskoleåret2007/2008.Såfremtduikkeveddetheltpræcist,opgivdaetcirkatal.

3. Antalelever4. Antallærere5. Budgetforlæremidler

6. BudgetialtfraregnetlønudgifttilpersonaleSp.2Hvormangepengebrugteskoleniskoleåret2007/2008pålæremidlerpr.elev?

1. 0‐49Kroner2. 50‐99Kroner3. 100‐199Kroner

4. 200‐299Kroner5. 300‐399Kroner6. 400‐499Kroner

7. 500‐749Kroner8. 750‐999Kroner9. 1.000‐1.249Kroner

10. 1.250‐1.499Kroner11. 1.500‐1.999Kroner12. 2.000‐3.000Kroner13. Mereend3.000Kroner14. Vedikke

Sp.3Hvemkvalitetsvurdererdelæremidler,somskolenindkøbertilundervisning?9. Skolebibliotekaren/gymnasiebibliotekaren10. Eksternkonsulent11. Denenkeltelærer12. Fagudvalget13. Læremiddeludvalg14. Andenperson/udvalg15. Derforetagesingenkvalitetsvurdering16. Vedikke

Sp.4Harskolenformuleretkriterier,derlæggestilgrundforindkøbaflæremidler?


Sp.5Hvilkekriterierharskolenformulerettilgrundforindkøbaflæremidler?Notervenligst:_______

68

Sp.6Harskolenenformuleretprocedurefor,hvordanmansikrer,atindkøbtelæremidlerbliveranvendtiundervisningen?

1. Ja

2. Nej3. Vedikke

Sp.7Hvemsikrer,atnyindkøbtelæremidlerbliveranvendtiundervisningen?9. Skolensleder/rektor10. Skolebibliotekaren/gymnasiebibliotekaren

11. Denenkeltelærer12. Fagudvalget13. Læremiddeludvalg

14. Andenperson/udvalg15. Derforetagesingensikringafdette16. Vedikke

Sp.8Brugesderfotokopierafafsnitiundervisningsbøgeriundervisningen?


Sp.9Hvormangesiderfotokopierbrugesderpr.årpr.elevigennemsnit?

1. 1‐49sider

2. 50‐99sider3. 100‐199sider4. 200‐499sider

5. 500ellerfleresider6. Vedikke

Sp.10Menerdu,atantalletafsådannekopiererforstort,passendeellerforsmåt?5. Forstort(derkopieresformeget)6. Passende

7. Forsmåt(dererbrugformerekopiering)8. Vedikke

Sp.11Hvordanorientererdudigforatfølgemediudbuddetafundervisningsmidlerogihvilkengrad?Skala:

1. Sletikke

2. Lidt3. Noget4. Meget

5. Vedikke

69

Udsagn:9. Talermedkolleger10. Talermedfagkonsulent

11. Læserfagtidsskrifter12. Læser”Folkeskolen”/”Gymnasieskolen”/”Handelsskolen”13. Leverandørkataloger14. FUI'sinformations‐ogbestillingsdatabasepåEMU15. BrugerCenterforUndervisningsmidler16. Besøgerudstillingeriøvrigt

Sp.12Ihvilkengradvildigitalemedierværeintegreretiundervisningenidanskogmatematikom3–5år?

6. Digitalemediervilværeheltintegreret7. Digitalemediervilværeintegreretinogengrad8. Dervilstadigmanglemegetførdigitalemediererheltintegreret

9. Integrationenvilførstbegyndeom3–5år10. Vedikke

Sp.13Indenforhvilkefemlæremiddelområderharskoleniløbetafdeseneste5årprimærtprioriteretindkøbaflæremidler?

Markervenligstmaxfemsvar.Undervisningsmaterialer

1. Boglige


fraforlag)


Andrematerialer






13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)14. Interaktivtavle15. Projektor

70

16. Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo17. Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)18. Ingenafdisse19. Vedikke

Sp.14Indenforhvilkeområdersynesdu,atskolenskalprioriteresineinvesteringerilæremidlerdekommende5år?




5. Fotokopiering

Andrematerialer6. Skøn‐ogfaglitteratur

7. Tidsskrifterogaviser8. Mp3lydbøger





13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)14. Interaktivtavle15. Projektor16. Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo17. Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)18. Ingenafdisse19. Vedikke

Sp.15Hvisskolenfikensærbevillingpå50.000kr.tilindkøbaflæremidler,hvilkelæremidlervilleda

bliveprioriteret?Undervisningsmaterialer

1. Boglige


fraforlag)


Andrematerialer

71

6. Skøn‐ogfaglitteratur

7. Tidsskrifterogaviser8. Mp3lydbøger9. AnalogeAVmaterialer

10. Netabonnementermedlogin(fxnetaviser,indholdpåUNI‐servere)


præsentation/grafikfremstilling)12. Softwaretilkommunikation(fxintranetsystemerogLMS‐systemertile‐læring)13. Softwaretileksperimenteltarbejde(fxLegoMindstormsogMathcad)

14. Interaktivtavle15. Projektor16. Digitaltoptageudstyrtilbilleder,lydogvideo17. Mobileenheder(fxmobiltelefoner,PDA'er,iPodsogSmartPhones)18. Ingenafdisse19. Vedikke

Sp.16Hvilketaffølgendepasserbedsttilskolensbeliggenhedudfradinegenmening?

7. Storby(over100.000indbyggere)8. Bymæssigbebyggelse50.000‐100.000indbyggere9. Bymæssigbebyggelse10.000‐49.999indbyggere

10. Bymæssigbebyggelseunder10.000indbyggere11. Udenforbymæssigbebyggelse12. Vedikke

Sp.17Hvaderdinanciennitetsomskoleleder/rektorifolkeskolen/engymnasialuddannelse?Notervenligst:___

Sp.18Hvaderditkøn?

3. Kvinde

4. Mand

72

BILAG7:FRAFALDSANALYSE

Udsagnfraskoleroggymnasialeuddannelseriforbindelsemedundersøgelseombrugaflæremidleri8.

klassetrinifolkeskolensamt2.årgangpådegymnasialeungdomsuddannelser.

Harikkedeltaget:

Folkeskole1:• Svarerprincipieltaldrigpåundersøgelser

• Pga.mangelaftidogmidler

Folkeskole2:

• Harfortravlt• Svarerprincipieltgerne,menderkommerrigtigmangeundersøgelser

Folkeskole3:(sekretær)• Stårformailenogvurderer,hvaddererrelevant,oghvadderskalvideresendestilskolelederen

Folkeskole4:• Kanikkeerindreundersøgelsen

• ”Fårenmillionafdenslags”• Ønskerikkeatdeltage

Folkeskole5:• Vurderer,athanikkevillekunnebesvareskemaet”fornuftigt”udenatinvolvereandetpersonale,dettevar

fortidskrævende• Fårflereundersøgelseromugen

Folkeskole6:• Fåraltformangeundersøgelser

• Haringenpligttilatbesvare• Harikketid

• Fårcirka5hverdag

Folkeskole7:

• Magterikkeatsvarepå10stk.omdagen• Undersøgelserharlavprioritet

• Skolelederenerpåorlovogaltblivervideresendttilviceinspektøren,sommanglerkapacitet

Folkeskole8:

• Laverkundetdeskal‐ikkedetdekan• Debliverlagttilside

• Nedprioriteret

Folkeskole9:

• Vedikkeomhanmodtagetundersøgelsen• Erikkeinteresseretidenslags

73

Folkeskole10:• Drukneriundersøgelser

• Fårnoglefraundervisningsministerietsomskalbesvares,besvarerkundisse• Fårmangeundersøgelserhveruge

Folkeskole11:• Sendttilforkerte‐mailadresse• Plejeratsvarepåundersøgelser

Gymnasium:• Udfylderkun”skal”skemaer

• Udfylderikke”kan”skemaer• Derkommerflereomdagen

• Udenforegeninteresse• Besvarerkunfraundervisningsministerietogrestenkommerienkasseforsigselv

Handelsskole(HH):• Harbesvaretskemaet

• Sendtvideretilallelærere,vedikkehvemspecifikt

EUC(HTX,HHX):

• Harudfyldtskema• Sendtviderevianyhedsbrev

Hardeltaget:

Folkeskole1:• Hardeltaget

• Fåretskemahverdag• Harikkesendtlinketvidere

Folkeskole2:• Kanhuske,harkontaktetosang.fejlilinkogharsendtvidere.

Lærer1:o Linketduedeikkeumiddelbart,menkomigennemmednytlink

o Mangetingatforholdesigtilo Blevtilsidesat,dadenikkevarnylængere,blevdenikkesetpåigen

Folkeskole3:• Hardeltagetsendtvidere.

Lærer2:o Harikkesetlinket.

Folkeskole4:• Harselvudfyldt

• Vilikkeinvolverelærere

Folkeskole5:(beggedeleafskemaeterudfyldtaffaglærerpå8.klassetrin)

• Harbesvaret

74

Folkeskole6:• Harbesvaretogsendtvideretil3faglærere

Lærer1:o Erpåferie

Folkeskole7:• Kanikkeerindrespørgeskemaet

• Kanikkehuskehvemaflærernedenersendtvideretil

Folkeskole8:

• Harikkesendtlinketvideretillærerne

Gymnasium:

• Erindrerskemaetsvagt• Kanikkehuskeomundersøgelsenersendtvidere

Handelsskole(HH):Ikketilattræffe

EUC(HTX,HHX):• Svarerpåallespørgeskemaer

• Kanikkehuskeomundersøgelsenersendtvidere

digitale læringsressourcer dream

Documents

legodigitaldesignerogprogrammerfra

ogblandtdansklrerneogmatematiklrernefinderhenholdsvis15og13

fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer

fxsupplerendematerialertilbogligeundervisningsmaterialer

webredigeringog

legodigitaldesignerogprogrammerfra

finder20afskolelederneifolkeskolen

lremiddel