Side 1 af 4

Side 2 af 4

Psykisk syge dør 20 år for

tidligt

Levealderen blandt psykisk syge er 15 til

20 år mindre end resten af befolkningen, 5

men det er ikke den psykiske sygdom, der

dræber dem. Det er derimod fysiske

sygdomme, sygdomme som kan behandles

og forebygges. Alligevel har de psykisk

syge ikke nærmet sig resten af 10

befolkningens levealder de sidste 20 år.

Tekst og foto af Kenneth Jensen

En frygtelig trang til at spise. 15

Sådan beskriver 48-årige Lars Bruun følelsen

af at være på medicinen neuroleptika.

Han modtager medicinen i løbet af

80'erne og 90'erne, hvor han af flere omgange

er indlagt på et psykiatrisk hospital. 20

Medicinen, som går ind og blokerer i hjernen,

er et antipsykotisk middel, der dæmper Lars

Bruuns psykiske sygdom:

”Men medicinen gjorde, at jeg bare

havde lyst til at spise, og det blev jeg 25

overvægtig af,” fortæller Lars Bruun.

Psykisk syge dør for tidligt

I dag er Lars Bruun stadig overvægtig. Det

har ikke været muligt at smide kiloene igen, 30

selvom han kun tager en lille dosis

forebyggende medicin.

Han er dermed i farezonen, for

overvægt øger chancen for alvorlige fysiske

sygdomme. Og med Lars Bruuns 48 år kan 35

han ifølge statistikken forvente at leve godt

12 år endnu, fordi han har været psykisk syg.

I en endnu ikke offentliggjort nordisk

registerundersøgelse viser der sig nemlig en

klar tendens: 40

Psykisk syge mænd dør 20 år før andre

mænd, mens psykisk syge kvinder dør 15 år

før. Tallet er markant, fordi de psykisk syge

ifølge undersøgelserne også døjer med

fysiske sygdomme. 45

På trods af motivationslyst til at ændre

på sundhedsvanerne, er levealderen ikke

rykket nærmere resten af befolkningen.

Samtidig er fysiske sygdomme hos de

psykisk syge ikke i forbedring, selvom 50

antallet af hjertesygdomme eksempelvis er

faldende i befolkningen.

Det vækker bekymring hos en finsk professor

i psykiatri fra World Health Organization,

forkortet WHO: 55

”Mønsteret ser klart ud for de seneste 20

år. Psykisk syge er ikke kommet nærmere

resten af befolkningen, når det handler om

antallet af fysiske sygdomme, og det er

underligt, når disse sygdomme kan 60

behandles,” siger Kristian Wahlbeck, som er

med i en forskningsgruppe, der undersøger

overdødeligheden i Norden.

Situationen er alvorlig 65 Professor Merete Nordentoft, overlæge på

Psykiatrisk Center Bispebjerg, er

hovedkvinden bag den store nordiske

registerundersøgelse. Hun lavede en lignende

undersøgelse i Danmark tilbage i 2007, som 70

konkluderer, at psykisk syge dør før resten af

befolkningen af fysiske sygdomme, men ikke

hvornår.

Den nye, endnu ikke færdiglavede

undersøgelse dokumenterer, at psykisk syge 75

dør 15 til 20 år før resten af befolkningen:

”Undersøgelsen dokumenterer, at der er

en overdødelighed, fordi psykisk syge får

fysiske sygdomme. Det er især sygdomme

som luftvejslidelser, endokrine sygdomme, 80

som kan være sukkersyge eller andre

kirtelsygdomme, og så får de

hjertekarsygdomme. Og det man kan sige om

de sygdomme er, at de i høj grad forbindes

med livsstil,” siger professor dr. med, Merete 85

Nordentoft.

Det er livsstilen, den er gal med

Region Midtjylland lavede i 2006 en stor

brugerundersøgelse, som skulle fastslå 90

regionens sundhed. 22.000 tilfældigt udvalgt

mellem 25 og 79 år svarede på 400

spørgsmål, og resultatet var, at 75 procent af

dem der har haft psykiske forstyrrelser, også

har fysiske sygdomme. 95

Ifølge manden bag undersøgelsen, Finn

Breinholt, der er sundhedskonsulent hos

Center for Folkesundhed i Århus, viser tallet,

at der slet ikke er nok fokus på at hjælpe dé

psykisk syge, der gerne vil hjælpes: 100

”Mange har troet, at psykisk syge ikke

har lyst til at leve sundt, motionere og

forebygge sygdomme, men det er helt forkert.

Side 3 af 4

Undersøgelsen viser, at psykisk syge er

mindst lige så motiverede,” siger Finn

Breinholt.

I befolkningsundersøgelsen er antallet

af rygere og alkoholikere, der har eller har 5

haft en psykisk lidelse, omkring ti procent

højere end resten af befolkningen. Samtidig

er tendensen også, at psykisk syges kostvaner

er usundere, de er mere overvægtig, dyrker

mindre motion, og det er alt sammen med til 10

at bringe deres levealder ned:

”Vi ved, at der er nogle, der dør af

selvmord, og det trækker levealderen ned,

men usund levestil og manglende motion

trækker meget ned, det kan vi se ud fra 15

undersøgelsen,” siger Merete Nordentoft.

På hjemmekontoret i København har Merete

Nordentoft samlet alle data fra

undersøgelsen. 20

Går ikke til lægen

I Danmark anslås det, at der er 600.000, der

har eller har haft en psykisk lidelse. Omkring

500.000 af dem er milde former for 25

depression, angst og lignende, men en lille

gruppe ender på landets psykiatriske

hospitaler, hvor de behandles for psykisk

sygdom inden de udskrives. Det vil sige, at

langt de fleste går hjemme deres psykiske 30

lidelse.

Derfor søger de hen til deres

praktiserende læge, hvis de får behov for

hjælp med deres fysiske helbred, og Merete

Nordentoft og Finn Breinholt Larsen peger 35

på, at de praktiserende læger sagtens kan

hjælpe de psykisk syge med deres fysiske

sygdomme. Hvis lægerne sætter mere fokus

på de fysiske sygdomme og ikke forventer, at

de er begrundet af den psykiske sygdom. 40

Men den mening deler formanden for

Praktiserende Lægers Organisation, Henrik

Dibbern, ikke. Han indrømmer, at der altid vil

være en tilbøjelighed blandt lægerne til at se

på tidligere sygdomsforløb. Det kan være 45

svært at behandle psykisk syge patienter, da

de ofte har en anden måde at forklare tingene

på:

”De svært psykisk syge har måske en

anden måde at mærke den fysiske smerte på. 50

Det betyder, at de har en anden måde at

fortælle tingene på, end hvad der måske er

standard, men det synes jeg nu, at vi tager

hensyn til,” forklarer Henrik Dibbern og

peger på, at det kan være svært for psykisk 55

syge overhovedet at komme ned til lægen.

Psykiske sygdomme blusser op

WHO anslår at depression bliver den største

sygdomsbyrde i 2020, fordi lægerne bliver 60

bedre til at få styr på fysiske sygdomme:

”Det skyldes til dels, at mennesker i

Europa har et godt helbred, men også en

forventning om, at psykisk sygdom bliver den

store udfordring i fremtiden,” siger den finske 65

professor, Kristian Wahlbeck.

Og selvom det fysiske helbred hos

europæere bliver bedre, så peger han på, at

der er brug for at forebygge fysisk sygdom

hos psykisk syge, hvis de psykisk syges 70

levealder skal nærme sig resten af

befolkningen.

Den mening deler han med Merete

Nordentoft:

”Danskerne har jo en historisk lav 75

levealder i forhold til andre europæiske lande,

og de ting, der påvirker levealderen, er

rygning, alkohol, usund kost og manglende

motion. Det er alle ting, der er en

overhyppighed af blandt psykisk syge, så det 80

bliver ikke bedre, med mindre det bliver

forebygget,” siger hun.

Mulighederne skal øges

Sundhedskonsulent i Region Midtjylland 85

Finn Breinholt Larsen er i øjeblikket i gang

med en ny rapport om sundhed i regionen.

Rapporten fra 2006 er bredt ud til alle

regioner, der samler undersøgelsen og

forsøger at finde muligheder for at forbedre 90

svage punkter.

Et af de punkter kan være adgangen til

Side 4 af 4

fysiske muligheder. I april 2010 lavede

Rigsrevisionen en beretning, der handler om

voksnes adgang til psykiatrisk behandling og

fysiske muligheder. I denne beretning slår

Rigsrevisionen fast, at patienterne har 5

mulighed for behandling og indlæggelse, men

samtidig at der mangler sengepladser og

muligheder for fysisk udfoldelse. Derfor har

Rigsrevisionen indskærpet over for

regionerne, at de skal forsøge at forbedre 10

dette.

Alligevel har formanden for

Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla

Astman, ikke tænkt sig at ændre på tingene,

hun er fint tilfreds, som det ser ud lige nu: 15

”Vi skal ikke ind og komme med en hel

masse tilbud. Vi har teams som arbejder tæt

sammen i Sundhedssektoren, og det er vi

godt tilfreds med,” siger hun.

20

Der måtte gøres noget

Lars Bruun har i dag fået styr på sin psykiske

sygdom og får kun en lille dosis

forebyggende medicin. Han har ikke haft en

psykose siden 1994 og dyrker nu 25

regelmæssig motion for at undgå at blive

større.

”Jeg dyrker lidt motion tre - fire gang om

ugen, og så kan jeg godt lide at gå” fortæller

Lars Bruun. 30

Dermed er Lars Bruun én af de få, der aktivt

forsøger at ændre på helbredet.