Forskellige fags diskurser, hvad skaber det af problemer i forbindelse med

flerfagligt samarbejde?

Lisbeth Birde WieseIFPR og Roskilde Katedralskole

Lisbeth Wiese

Hvad kan vi skal gøre for at eleverne bliver i stand til at løse deres opgave?

A. Nøgleord i læreplanen for studieretningsprojektet – en faglig og kompleks problemstilling

B. Bedømmelseskriterier for opgaven –at bedømme opgaven som en helhed?

C. Opgaveformulering –et overordnet fokus for opgaven?

2 Lisbeth Wiese

Bilag 7, 1. Formål

Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt omr åde i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner , som forstærker den faglige fordybelse, (…) I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue,bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.

3 Lisbeth Wiese

Bilag 7, 2. Mål

Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne:

– demonstrere evne t il faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nyefaglige områder

– demonstrere evne t il at udvælge, anvende og kombinereforskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

– beherske relevante faglige mål i de indgående fag– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale– demonstrere evne t il faglig formidling– (…)

4 Lisbeth Wiese

Redegør for opbygningen og virkemåden af den tyske kodemaskine Enigmai den version, som blev anvendt f ør krigen og analyseret af polakken Marian Rejewski. Redegør for de allieredes overvejelser omkring forberedelserne til D-dag og kom med eksempler på Enigmas betydning i planlægningen. Analysernødvendigheden af ”den anden front ” på baggrund af de vedl agte kilder (Bilag 1). Dernæst ønskes en analyse af matematikken i kodemaskinen. Herunder skal du foretage beregninger over antallet af mulige indstillinger i forskellige situationer. Desuden skal du redegøre for begreberne: permutation, sammensatte permutationer, det inverse element, konjugerede permutationer. Inddrag ek sempler. Benyt den matemati ske teori for permutationer ti l at redegøre for, at Enigma-permutationer er selvreciprokke. Diskuter hvorfor ”den anden front ” åbnede så sent og vurdér Enigmasbetydning for udfaldet af k rigen. Besvar opgaven på bilag 2.

Matematik A - Historie AOpgaveformulering 1

5 Lisbeth Wiese

Matematik A - Historie AOpgaveformulering 2

Område: Kryptologiens historie og betydning

Gør rede for Vigenères kryptosystem og dets brydning. Tag udgangspunkt i vedlagte bilag.Redegør for de første Enigmamaskiners anvendelse og brydning.Der ønskes en vurdering af Hitlers strategi under 2. verdenskrig efter den 21. juni 1941 og betydningen af, at de allierede i perioder kunne bryde de tyske koder.Bilag: Enkrypteret meddelelse.

6 Lisbeth Wiese

Hvad kan vi skal gøre for at eleverne bliver i stand til at løse deres opgave?

A. Nøgleord i læreplanen for studieretningsprojektet – en faglig og kompleks problemstilling

B. Bedømmelseskriterier for opgaven – en helhedsbedømmelse, § er det at bedømme opgaven som en helhed, hvor fagene

er nødvendige delelementer for at l øse helheden?C. Opgaveformulering –

et overordnet fokus for opgaven? § Er det at lave en problemformulering?

7 Lisbeth Wiese

Faglig diskursFagsproget som sprog*Hvordan udtrykke r man et fagligt udsagn,

sådan at det opfatt es som en valid faglig forklaring?

§ Hvilke elementer skal der indgå? § I hvilken rækkefølge?

8

* verbalsprog, symbolsprog, grafer, tabeller, figu rer osv.

Lisbeth Wiese

Fagdiskurs

- at beherske diskursen er at etablere faglig identitetØ I en naturvidenskabelig diskurs kan man ikke 'mene’. Ø I matematik skal man ud fra en graf vise, eller beregn e, man skal ikke

forklare. Ø I samfundsfag konkluderer man fx på baggrund af et statistisk materiale ,

men ikke: "Efter min overbevisning er det mængden af vælgere der …. ”Ø I historie vurderer man: Det er højst sandsynligt derfor at polakkerne var

så langt fremme i brydn ingen af Enigma, da de konstant har ligget i et brændpunkt mellem Tyskland og Rusland. ØMen ikke:

Ø Var Alan Turing ikke med til i forsøget på at knække Enigma koden, kunne det have gået meget mere galt end det gjorde. Jeg syn tes samtidig, at det er en skam, at vi aldrig h ar hørt om ham før. Jeg vidste ikke, at h an er den sande helt, der var med til at igangs ætte slutningen af 2. Verdenskrig.

9 Lisbeth Wiese

Opsamling på diskursbegrebet

§ En fagdiskurs gør et stykke arbejde for os!§ Diskursbegrebet omfatter brugen af faglige

metoder, en relevant fagterminologi i en bestemt rækkefølge. Samt at brugen sker i en specifik sammenhæng med en kommunikativ hensigt.§ Lærere har i almindelighed en stor tavs

viden om deres fag som sprog og som faglig diskurs.

10 Lisbeth Wiese

Ud fra Euklids definition på det gyldne snit, har vi nu et udgangspunkt for at fastlægge hvilket matematisk forhold der egentli gt er tale om. Linjen er delt i det gyldne snit når:

For at bevise måden hvorpå vi fandt dette konkrete tal, tager vi udgangspunk t iEuklids definition, og efter en omskrivning får vi følgende:

Nu har vi fået omskrevet Euklids fastsatte forhold, men eftersom vi skal bestemme forholdet a/b, og ikke a og b, dividerer vi med b2 i samtlige led. Dette vil give os en 2. gradsfunktion som vil være let at udlede løsningen fra:

Nu kan ligningen løses med hensyn til vha. den simple formel for andengradsligninger:

Ved indsættelse i denne formel får vi dermed:

Nu kan vi så betragte to løsninger til ligningen x2 – x -1 = 0, som vi fandt (…)

251

ba +

=

ba

aba

=+ aa)ba(b ⋅=+ 22 abab =+ 0baba 22 =−−

(…)

0bb

bab

ba

2

2

22

2

=−− 01ba

ba 2

=−−

(…)

Matematik A – Dansk A – hhx. Eksempel på diskurs i matematik

11

•For at kunne bestemme den fuldstændige løsning forden lineære differentialligning af 2. orden 0.1., er detnødvendigt at ….

•Hvis to funktioner g(x) og z(x) er partikulære løsninger tilligningen 0.1, så er en yderligere partikulær løsning f(x) iintervallet I givet ved ….

•For at bevise at en tredje løsning er givet ved ligning 0.6,er vi interesserede i at finde de to konstanter c1 og c2

…. Dette gøres ved•Da den associative lov g ælder for alle permutationer, måjeg flytte rundt på parenteserne … Dette må være detsamme som … og da A1 = A får jeg følgende …. Dermed har jeg bevist ….

Matematisk diskurseksempler

12 Lisbeth Wiese

Matematisk diskursopsamling

Sammensat tekst = multi modal tekst

Kompakt diskurs med mange informationer

Mange tegnsystemer,

§ fx tal, bogstaver, parenteser, matematiske tegn

Meningsklynger (engelsk: cluster) og verbalsprog som en enhed

Så klar og entydig sætningsstruktur som muligt

Så lille fortolkningsrum som muligt

13 Lisbeth Wiese

Vi har nu vist at vindens effekt et vilkårligt sted er givet ved (1.4), nu vil vi vise at møllens effekt er givet ved:

Figur 2Da der er energibevarelse i et lukket system som dette, vildifferensen mellem effekten af vinden før møllen og vinden efter møllen, være den effekt møllen har. Vi antager, at densiteten i et sådanne lukket system er konstant. og er vindens effekt henholdsvis før og efter møllen, og derfor kan møllens effekt skrives sådan:

(2.1)Vi indsætter vindens effekt (1.4):

Pmølle =12

⋅ ρ ⋅ A før ⋅ v før ⋅ (v før2 − vefter

2 )

Pmølle = Pfør − Pefter

Fysik A – Matematik

14 Lisbeth Wiese

Naturvidenskabeli g diskurs opsamling

Fagterminologi præger i højere grad naturvidenskabelige tekster end tekster inden for de to andre hovedomr åder.

§ Stor teknikalitet: mange tekniske termer som er med til at underbygge den faglige m åde at kommunikere p å.

§ Definitioner i så stort et omfang at man må sige at det er et særtræk (= matematik).

§ Formål: Hvert begreb forst ås på samme måde hver gang det bruges, sådan at man undgår personlige fortolkninger.

15 Lisbeth Wiese

Hormoner er en fælles betegnelse for de kemiske stoffer, vi har i kroppen, der p åvirker vores celler til at agere p åen given facon - eksempelvis insulin, stresshormoner og kønshormoner. Fælles for hormoner er, at disse bliver produceret ét sted, men via blodbanerne bliver f ørst andetsteds hen, hvor de bliver opfanget af lige netop dénreceptor, hormonet passer til og her s ætter gang i eller hæmmer en proces. Hormoner dannes i cel lers lukkede kirtler. For eksempel dannes hormonerne østrogen, testosteron og progesteron i kønskirtlernes celler, der sidder i henholdsvis testikler og æggestokke(ovarier ) (s.4)

Samfundsfag A - Biologi B Hormonforstyrrende stoffer – eks. på taksonomi

16 Lisbeth Wiese

Samfundsfag A - Biologi B Opgaveformulering

17 Lisbeth Wiese

Samfundsfag A - Biologi BDerfor bliver det - i det store billede - igen bedre at fremsætte en lovgivning i et så stort organ som EU, frem for alene i Danmark, da det som førnævnt både vil sende et kraftige globalt signal, menogså netop gennem fælles regler - vil lægge et større pres for producenterne for at fremstille produkter, der i det mindste overholder nogle begrænsninger i brugen af de farlige stoffer. Endnu en ulempe, ved at underlægge sig fælles regler i EU er, at antallet af lobbyister (….) Ifølge en rapport fra 2003 "anslås antallet af lobbykontorer i Bruxelles at være omkring 2.600 med omkring 10.000 ansatte" (52) (…)Det er klart, at hvis de eksperter, der rådgiver på kemikalieområdet, samtidig har tætte forbindelser til erhvervslivet og dets givne profitmål, har disse en interesse i, at fremme forholdene for producenterne på bedste vis. Denne lobbyisme kan medføre en svækkelse …… (s.16)

18 Lisbeth Wiese

Diskurs i samfundsfag og humanior a

Lange helsætninger – meningskæder, der både underordner og sideordner

Fagtermer får i større grad betydning ud fra den kontekst de bruges i -

§ og de bliver derfor i h øjere grad genstand for fortolkning.

Vurdering med belæg i kilder eller i en tekst(analyse)Fortolkningsrummet er blevet størreFortolkeren er mere tydelig i de valg der foretages i

opgaveteksten

19 Lisbeth Wiese

Dette er sandt, da det er Fibonaccifølgen der gælder, og dermed er sætningen bevist. ■Efter at have set på noget af den matematik, der er koblet til ”det gyldne snit ”, vil jeg herefter springe over i en helt anden boldgade og se p å, hvordan ”det gyldne snit”anvendes i billedkunst. Som tidligere n ævnt møder man det gyldne snit i naturen – men også i kunsten (og reklamer). Jeg vil anve nde en traditionel anal ysemodel, med en generel pr æsentation af kunstv ærkerne, men naturligvis med en sk ærpet opmærksomhed omkring anvendelsen af det gyl dne snit, hvorved opgavens to dele bindes sammen. (s. 13)

Matematik A – Dansk A’metakommunikation’

20 Lisbeth Wiese

I relation til billedkunsten må det gyldne snit siges at have haft stor betydning og indflydelse. Dette forhold kunne nemlig inddele et billede på en sådan måde, at det skabte harmoni. Det påstås endvidere, at det menneskelige øje søger mod de gyldne snit i et billede ved betragtning. Dette har bevirket, at det har været et yderst anvendt kompositoriskbegreb, hvilket især var fremtrædende i den Romantiske periode, hvor jeg har beskrevet guldalderens malere som værende nærmest opslugt af ideen om at anvende det gyldne snit. Det skyldes, at man levede i en tid, hvor harmoni og idyl var vigtigt inden for kunsten, muligvis grundet politisk og økonomisk kaos. Det var også en tid, hvor der blev stillet strenge krav til malerne, som skulle uddannes på kunstakademier for at anvende rigtige tekniker og metoder, hvilket kunne gøre dem anerkendte i en ellers indsnævret enhedskultur.(….)I min analyse af malerierne fandt jeg ud af hvordan billedopbygningenkredser om det gyldne snit, og hvor omhyggeligt horisont linje, og vigtige linjer bliver placeret. (s. 23)

Matematik A – Dansk A Eks. på diskurs i danskfaget

21 Lisbeth Wiese

”Det Nathansonske familiebillede”Christian Wilhelm Eckersberg1818

126cm bredt og 172 cm. langt. Statens museum for kunst.

22 Lisbeth Wiese

SRO: Samfundsfag A – engelsk A

IndholdsfortegnelseIndledning 11.1 Det optimale multikulturelle samfund 21.2 De fire integrationsformer 32.1 England - et multikulturelt samfund? 42.2 De unge former fremtiden 53.1 Komplikationer i det multikulturelle samfund 6Konklusion 8Litteraturliste 9

23 Lisbeth Wiese

En ting er de konflikter, der opstår når to kulturer med forskellige holdning til de nævnte forhold mødes, men ud over konflikten i mødet er der nu også begyndt at opstå konflikter internt i de etniske grupper , efterhånden som nogle af forholdene ændres i forbindelse med tilpasningen mellem kulturerne . (…)Det er ikke kun i m ødet mellem etniske grupper , at der opstår konflikter. Når grupperne forsøger at tilpasse sig de andre eller den oprindelige kultur i landet, er der forskel p å, hvad der menes at være bedst for gruppen og individerne i den. Det bliver derforsvært at skabe det multinationale samfund, n år der internt i de etniske grupper ikke er enighed om, hvordan det skal foreg å.

Eksempel på fagsprog der danner indholdskæder

24 Lisbeth Wiese

Eksempel på fagsprog der danner indholdskæder

Et eksempel på en sådan konflikt støder man på i Hanif Kureishisnovelle ”My Son The Fanatic”. Her forsøger faderen, Parvez, at skabe sig et godt liv i England. Han har s ørget for en god uddannelse til sønnen Ali, og når Ali bliver gift, får et job og får børn, ”his dreams of doing well in England would have come true” (s. 194).

Men faderen og sønnen har forskelligt syn på, hvad der tjener sig bedst. Parvez har indrettet sit liv, s å (…) Dermed har faderen et eksempel på en indvandrer, der følger assimilations mønsteret.

Selvom faderen mener han har gjort sit bedste fo r at få et godt liv i England, har han ikke opnået nogen lighed mellem kulturerne. Han har givet afkald på værdierne fra sin egen kultur , og tilpasset sig den engelske. (…) skal han forblive tro mod sin etniske gruppe, og i stedet arbejde på at skabe forståelse mellem kulturerne.

25 Lisbeth Wiese

Eksempel på fagsprog der danner indholdskæder

Ali er lige modsat faderen. Han er et eksempel p å den re-islamisering, der især sker blandt de britiske muslimske unge i byområderne, som en reaktion p å den meget frisindede britiske kultur. De unge briter drikker meget, har sex, har f å langtidsvarende forældre-parforhold og går sjældent i kirke. Disse punkter er nogle af dem, der får unge muslimer til at tage afstand fra den britiske kultur, og praktisere ekstremisme inden for deres egen. Nogle muslimske kvinder vil hellere dække sig til, end reduceres til et sexobjekt. (…)Ali tager altså som andre unge muslimer afstand fra den meget løsslupne kultur, hvor der ikke er mange begr ænsninger til at kontrollere individet.

Kursiv er opgaveskr iverens valg

26 Lisbeth Wiese

Eksempel på sammenhæng (kobling)Et eksempel på en sådan konflikt støder man på i Hanif

Kureishis novelle ”My Son The Fanatic”. Her forsøger faderen, Parvez, at skabe sig et godt liv i England. Han har s ørget for en god uddannelse til sønnen Ali, og når Ali bliver gift, f år et job og får børn, ”his dreams of doing well in England would have come true” (s. 194).

Men faderen og sønnen har forskelligt syn p å, hvad der tjener sig bedst. Parvez har indrettet sit liv, så (…) på den måde (…) Dermeder faderen et eksempel p å en indvandrer, der f ølger assimilations mønsteret.

Selvom faderen mener han har gjort sit bedste fo r at få et godt liv i England, har han ikke opn ået nogen lighed mellem kulturerne. Han har givet afkald på værdierne fra sin egen kultur, og tilpasset sig den engelske. (…)men hvis (…) skal han forblive tro mod sin etniske gruppe, og i stedet arbejde p å at skabe forståelse mellem kulturerne.

27 Lisbeth Wiese

Når målet er opgaven som en 'helhed'?

Hvordan skabes der sammenhæng i en opgave, især når fagdiskurserne ligger langt fra hinanden?

Hvilken rolle har opgaveformuleringen ?§ Den er garant for fagligheden i opgaven§ Den skal hjælpe eleven til at se den røde tråd i opgaven § Ud med 'lagkagemodellen' som fast model

§ Ind med problemformu lering som opgaveformulering

Hvordan kan det enkelte fag bidrage til helheden?§ Hvad er det ’mindste’ et fag kan indgå med?

Kan solo-taksonomien bruges som et fælles vurderingsgrundlag?

28 Lisbeth Wiese