FOKUSØRESUNDN Y T O M Ø R E S U N D S R E G I O N E NN R 6 D E C E M B E R 2 0 0 7

Arkitektens stilling i Danmark er betydeligt stærkere end i Sverige. Det mener Mikael Wikeborg, kendt svensk arkitekt, og hans danske kollega Helle Juul er enig:

– I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byggeproces.

Side 8 – 9

”Arkitekten står stærkere i Danmark”

længe opgaven. Han er skuffet over, at politiker­ne ikke vil gøre noget ved grænsehindringerne.

Side 13

Danskerne gør Malmö mere borgerligStørre, mere succesfuld, mere spændende – og måske også mere borgerlig. Det er et sand­synligt billede af, hvordan Malmö bliver påvirket af den danske tilflytning. I Foreningen Øresunds­borgers protestvalg til folketinget stemte tre fjerdedele borgerligt.

Side 4 – 5

LEDER”Juleintegrationsindekset”Side 2

Lovligt, men svært, at bytte bolig over sundetSide 6

Malmölejligheder nærmer sig københavnsk prislejeSide 7

Hård kamp for billigeboliger i KøbenhavnSide 10 – 11

Oppositionen i Sverigekræver ny skatteaftaleSide 14

Arkitekten Mikael Wikeborg synes, at svenske arkitekter er for usikre i deres rolle.

Efter et år som særlig repræsentant for at fjerne grænsehindringer for erhvervslivet i Norden har den norske advokat Helge Kringstad valgt ikke at for­

63 procent af folketingets medlemmer er parate til at ændre grundloven for at give stemmeret til danskere, der bor i Sverige og andre lande. Det viser en rundspørge, Fokus Øresund har foretaget.

– Bopælspligten i Danmark er forældet i en tid med voksende internationalisering, mener Niels Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Side 3

Flertal i folketinget vil givestemmeret til danskere i Sverige

Nordisk Råds særlige repræsentant:

Politikerne tager ikke fat i grænsehindringer

Sverigesdanskere skal have bedre lægeservice i DanmarkSide 12

Redaktion:Thomas Hedberg (redaktør)Jacob VestergaardAnna HolmMagnus JandoBritt AndresenKarsten LängerichGitte Tage Stoustrup

Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses påwww.oresundsbron.com

ISSN: 1600-972X

Øresundsbro KonsortietVester Søgade 101601 København VTlf. 33 41 60 00Fax 33 41 61 02

redaktionen@oresundsbron.com

Design: BGRAPHICTryk: KLS Grafisk Hus, KøbenhavnTrykt oplag: cirka 15.000 exInternet: cirka 6.000 abonnenter

Ansvarig utgivare:Caroline Ullman-Hammer

Skatteaftalen mellem Danmark og Sverige halter betænkeligt. Det synes alle berørte på den svenske side at være enige om. Som vi fortalte i sidste nummer af Fokus Øresund, er det hidtidige facit, at Sverige har tabt cirka 1,2 milliarder SEK på aftalen, hvis kravet er, at kompensationsgraden skal være lige stor til begge sider.

Den 1. november bad vi (via pressesekretær Markus Sjöqvist) den svenske finansminister Anders Borg om at kommentere disse tal og det svenske skatteverkets krav om ændringer

i aftalen. Det er anden gang, vi forsøger at få en kommentar fra det svenske finansministerium til dette spørgsmål, og vi venter stadig på svar.

Jeg ved, at det kan være vanskeligt for en finansminister at besvare alle spørgsmål, men i min verden giver man i det mindste besked om, at finansministeren enten ikke vil eller ikke kan svare. Man tier ikke bare et spørgsmål ihjel. Så opstår mistanken om, at der er noget at skjule. Vi venter derfor stadig…

Thomas Hedberg, redaktør thh@oresundsbron.com

Vi venter på finansministeren

”Det er svært at spå – især om fremtiden” lyder et gammelt ordsprog. Men mange spørger os i øjeblikket: Hvornår vender udviklingen? Hvornår holder danskerne op med at flytte til Sverige? Eller svenskerne at tage job i Danmark?

Hvis vi ser historisk på det, så var vi alt for optimistiske i de prognoser, som vi lagde før åbningen af forbindelsen; vi regnede med en ekstrem hurtig vækst i trafikken. Den fik vi som bekendt ikke, og først fra 2003 begyndte udviklingen at tage fart. Nu har vi overhalet alle trafikforudsigelser fra før åbningen. Og vi ser markante stigninger i de kommende 10 – 20 år.

Integrationen i Øresundsregionen er kommet med en sådan kraft, at det har overrasket de fleste – inklusive os på broen. Men vi tror sådan set, at udviklingen holder ved: Vi tror, at det forsat i mange år vil være attraktivt for danskere at flytte til Sydsverige og at arbejde i Danmark og attraktivt for svenskerne at fylde de mange tomme pladser på det danske arbejdsmarked.

Og med den udvikling kommer jo en anden og måske endnu stærkere udvikling: Relationerne mellem mennesker opstår nu også på tværs af

Øresund. De danske venner og familie skal besøge deres danske familie i ”det nye land” på den anden side af broen. Og for svenskerne, som får job i Danmark, bliver der anledning til at vise venner og familie de nye omgivelser i arbejdslandet eller at få danske kolleger over for at se, hvordan svenskerne lever og bor. Kærlighed, ægteskab og børn på tværs af sundet er også en udvikling, som vi ser mere og mere af.

Derfor kan endnu en integrationsindikator i Øresundsregionen være juletrafikken: Traditionelt er trafikken omkring juletid blandt årets største på Storebæltsbroen, som for­binder de to halvdele af Danmark. Venner og familie besøger hinanden, så det nærmest minder om en folkevandring på tværs. Den udvikling kan blive spændende at følge på Øresund, hvor vi startede med at have årets dårligste trafikdage i juledagene. Juleintegra­tionsindekset vil i årene fremover afspejle en meget blivende integration i Øresunds­regionen.

God jul og godt nytår

Jacob Vestergaard markedsdirektør, Øresundsbron

”Juleintegrationsindekset”

2 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 3

Klart flertal i folketinget for at give udlandsdanskere stemmeret Der er et klart flertal i det nye folketing for at give udlandsdanskere stemmeret til folketinget. Det viser en rundspørge, som Fokus Øresund har foretaget. 63 procent af dem, der svarer, siger ja uden forbehold, mens nejsigerne ofte motiverer det med, at de ikke vil ændre grundloven.

Af Thomas Hedberg

Vi spurgte samtlige folketingsmedlemmer og fik svar fra 46, det vil sige 26 procent. Alle partier i folketinget er repræsenterede i svarene. Og enigheden om, at grundloven bør ændres, så udlandsdanskere får stemme­ret, er stor undtagen hos Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Ny Alliance.

Vi stillede følgende spørgsmål og bad folketingsmedlemmerne om kort at motivere deres svar:

Antallet af danskere, der bor i Sverige, er vokset fra 25.000 til 36.000, siden Øresunds­bron blev indviet. Men danskerne må ikke stemme til folketinget, hvis de ikke bor i Danmark til trods for, at de fleste betaler skat i Danmark. De har heller ikke stemmeret til det svenske rigsdagsvalg, hvis de ikke er svenske medborgere.

Synes du, at grundloven skal ændres, så også udlandsdanskere får stemme-ret i Danmark?

Fordelingen af svarene fremgår af skemaet. Af motiveringen fremgår det, at tre af de 15, som har svaret nej, trods alt mener, at det er rimeligt, at udlandsdanskere får stemmeret til folketinget. Men enten mener de, at grund­loven ikke behøver at ændres, eller også at det er en alt for kompliceret og uforudsigelig proces (se faktaboks) at ændre grundloven for dette spørgsmål.

Følgende eksempler på motiveringer viser, at svarene er en glidende skala fra klart ja til klart nej:

Deltagere Skal grundloven ændres..?

Parti Mandat Antal Procent Ja Nej Ved ikke

Dansk Folkeparti 25 14 56% 43% 57% 0%

Enhedslisten 4 1 25% 100% 0% 0%

Konservative Folkeparti 18 5 28% 60% 40% 0%

Ny Alliance 5 2 40% 50% 50% 0%

Radikale Venstre 9 5 56% 100% 0% 0%

Socialdemokraterne 45 9 20% 56% 44% 0%

Socialistisk Folkeparti 23 7 30% 86% 0% 14%

Venstre 46 3 7% 67% 0% 33%

I alt 175 46 26% 63% 33% 4%

Ændring af grundlovenFor at ændre grundloven, ifølge

hvilken stemmeret til folketinget

kræver bopæl i Danmark, skal folke­

tinget først vedtage den foreslåede

ændring. Derefter skal der afhol­

des et folketingsvalg, og så skal

det nye folketing godkende for­

slaget. Til sidst skal forslaget

sendes ud til folkeafstemning,

hvor mindst 40 procent af de

stemmeberettigede skal stemme

for forslaget.

EU-borgere, der flytter, har begrænset stemmeretEU­borgere får delvis stemmeret

i andre EU­lande så snart de har

registreret sig i det land, de er

flyttet til. De kan dog kun stemme

ved lokale valg og EU­valg.

Danskere, som flytter til Sverige, må altså stemme til svenske

kommunalvalg og EU­valg, men

ikke til rigsdagsvalg.

Bopælspligt usædvanligt i Europa Fokus Øresund gennemførte i

2006 en e­mail­undersøgelse

blandt europæiske ambassader

og spurgte, om stemmeretten

afhænger af bosættelse i hjem­

landet. Følgende lande har svaret

nej: Sverige, Norge Finland,

Estland, Letland, Malta, Portugal,

Tyskland, Storbritannien, Holland,

Schweiz, Østrig, Serbien­

Montenegro, Tjekkiet og Ungarn. Kun Irland stiller krav om bopligt.

Niels Helveg Petersen, Radikale Venstre:

Klart ja”Bosættelsespligten er forældet i en tid med voksende internationalisering.”

Ole Vagn Christensen, Socialdemokraterne:

Positivt nej”Jag mener ikke, det er nødvendigt (at ændre grundloven), fordi det faktum, at de betaler skat i Danmark på grund af deres arbejde, bør være tilstrækkeligt for at få stemmeret i grænseområderne.”

Pia Kærsgaard, Dansk Folkeparti:

Positivt nej ”DF mener, at en udvidelse af stemmeretten kan holdes inden for grundloven. Folketinget kan beslutte, at danskerne kan få stemmeret, hvis vedkommende erklærer sig villig til at vende tilbage.”

Gitte Seeberg, Ny Alliance:

Klart nej”Hvis man vælger at bosætte sig i udlandet, så må det være, fordi man vil have andre fordele end dem, man kan få i Danmark.”

Oxie

Svedala

Vellinge

Malmö

Lund

Trelleborg

Staffanstorp

Tygelsjö

Bunkeflostrand

Skurup

Höllviken

4 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

MotorvejVejJernbane

Danske medborgere

1 – 1010 – 4040 – 8080 – 120120 – 254

MotorvejVejJernbane

Danske medborgere

1 – 1010 – 4040 – 8080 – 120120 – 254

Dansk tilflytning gør Malmö mere succesfuld – og mere borgerligStørre, mere succesfuld, mere spændende – og måske også mere borgerlig. Det er et sandsynligt billede af, hvordan Malmö vil blive påvirket af den danske tilflytning.

Vælger med friske øjne

Han siger, at danskerne ser på Malmö med friske øjne, og at de kan vælge områder uden forudfattede meninger. Hvilket kan bidrage til at give stabile, men knap så eftertragtede områder et løft opad.

– Et eksempel herpå er Oxie, et godt område hvor mennesker trives. Af en eller anden grund har det ikke så høj status blandt malmöboerne. Danskerne ser til gengæld et område med et godt boligmiljø, gode pendlermuligheder og lave boligomkostninger og flytter derhen. Bertil Johansson tror dog ikke, at danskerne giver nogen form for hjælp til problemområder. – Nej, det har jeg svært ved at forestille mig. De, der flytter hertil fra Danmark er i regelen

I 2020 ventes Malmös befolkning at være vokset til 327.000 indbyggere, 50.000 flere end i dag, ifølge Malmö kommunes befolknings­prognoser. Ifølge en prognose fra Øresunds­instituttet vil 20.100 heraf være danskere.

Christian Skarman, demograf i Region Skåne, regner med, at den danske nettotilflytning bliver ved, så længe boligpriserne er klart lavere på den svenske side. Selv om der ventes en afmatning i tilflytningen i de kom­mende år, når først og fremmest gruppen af 25 – 35­årige sverigestilflyttere falder.

I Malmö søger danskerne især boliger med gode pendlermuligheder, forklarer Bertil Johansson, chef for den strategiske enhed på byplanlægningskontoret i Malmö, og peger på Annestad og Västra Hamnen som typiske danskerkolonier.

Af M ikae l R ingman

Kortet viser, hvor danskerne bosætter sig i det sydvestlige Skåne. Hver firkant repræsen-terer et areal på 500x500 meter. Kilde: Region Skåne.

Her bosætter danskerne sig

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 5

mennesker med gode indkomster. De vil ikke have boliger, som ligger længst nede på statusskalaen.

”Skandinaviens Tokyo”

Fælles for alle prognoser over, hvordan Malmö bliver påvirket af beliggenheden i nærheden af København, er det lyse fremtidsbillede. I tre fremtidsscenarier om Malmö 2050, som byplanlægningskontoret har bestilt, taler konsulentbureauerne om Skandinaviens Tokyo, et kreativt centrum og om en by, som trives i en international storbyregion.

Anders Olshov, direktør for Øresunds­instituttet, er overbevist om, at den danske tilflytning bidrager til, at Malmö går en ny guldalder i møde.

– Øresundsregionen og Stockholm bliver de to førende vækstområder i Skandinavien. En øget tilgang af mennesker, kompetence og kapital gør Malmö til en langt mere spæn­dende by, siger Anders Olshov og peger på, at Malmö allerede har tiltrukket flere nordiske hovedkontorer.

Udviklingen tiltrækker højtuddannede og folk med høje indkomster. Det vil efterhånden føre til et ændret udbud i Malmö med mere luksus­forbrug og kultur, som det passer sig for en by i udvikling.

Tre fjerdedele borgerlige

Det protestvalg, som Foreningen Øresunds­borger gennemførte før det danske folketings­valg, giver et fingerpeg om, at de danske malmöboere også kan have andre politiske vurderinger end den ellers overvejende social­demokratiske. Der fik den borgerlige blok tre fjerdedele af de 170 afgivne stemmer.

Et skår i glæden: I år er der en vis afmatning i tilflytningen af danskere til Malmö. Sidste års rekordtilflytning på 3.000 danskere bliver i år nogle hundrede personer færre. Samtidig med at tilflytningen den anden vej vokser med nogle hundreder, fra 1.015 personer i 2006.

– Danmark har haft et fald i boligpriserne. Måske er det sådan, at det slår igennem allerede nu, siger Kenneth Hvarvenius fra afdelingen for strategisk udvikling i Malmö kommune.

Tegn ing: Jan St je rnkv is t

Nye åbningstider i SkatØresundNye åbningstider i pendlerskatte­

kontoret SkatØresund i Køben­

havn gældende fra 2. januar

2008:

Man. – ons. kl. 10.00 – 14.00

Torsdag kl. 10.00 – 17.00

Fredag kl. 10.00 – 14.00

6 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

Det er lovligt, men svært at bytte lejekontrakt på tværs af sundetDet er helt i orden at bytte en lejekontrakt på tværs af sundet. Hverken den danske eller den svenske lejelov siger noget om, at bytteretten kun gælder inden for landets grænser. I praksis kan det dog være svært for svenskeren, som drømmer om en bolig i det centrale København. Af Magnus Jando

– Det er fuldt ud muligt for en svensker, som har brug for at flytte til Danmark, at bytte lejlig­hed på tværs af sundet, siger Mats Lindahl, jurist i Hyresgästföreningen (lejernes organisa­tion) i det sydlige Skåne.

– Principielt er der ingen problemer, i praksis er det dog meget svært, siger Claus Højte, sekretariatschef i LLO, den danske pendant til Hyresgästföreningen.

I Sverige skal udlejeren drøfte en eventuel modernisering af boligen med lejeren. I Danmark har udlejeren ret til at gennemføre moderniseringer, når en lejer fraflytter. Det sker ifølge Claus Højte i 80 – 90 procent af tilfældene, og lejen går som en følge heraf fra at være omkostningsbaseret til at være markedsbaseret.

Claus Højte giver et eksempel med en ældre person, som sidder i en for stor og umoderne lejlighed og gerne vil flytte til en mindre. Hun kunne sikkert finde en familie, som gerne ville have en større bolig, men i takt med moderni­seringen ville lejen i begge lejligheder gå op på et niveau, som umuliggør byttet for begge parter.

En lejelejlighed på 120 kvadratmeter kan efter en sådan modernisering koste 15.000 DKK i månedlig leje ifølge Claus Højte, som siger, at mange store og moderne lejligheder i København står tomme.

– Det er udstillingslejligheder, som ingen kan betale. Det er bunden af boligmarkedet, der er problemet, de billige boliger findes ikke, og der bliver byttet meget få lejligheder for tiden.

Forskellige regler for lejemålet

Også reglerne for fastsættelse af lejen er forskellige. I Sverige sættes lejen efter

forhandlinger mellem udlejerne og en organi­sation af lejere, der som regel er Hyresgäst­föreningen. Hvis en lejer eller en udlejer er utilfreds, har de mulighed for at få lejen prøvet i ”hyresnämnden”. Princippet er, at ligeværdige lejligheder skal have samme leje ifølge det såkaldte brugsværdisystem.

Ved sådan en bedømmelse spiller blandt andet beliggenhed og boligstandard ind. Fastsættel­sen af den almennyttige leje er vejledende, og ifølge praksis må privat leje ikke overstige den vejledende leje med mere end højst fem procent.

Dansk lejefastsættelse er kompliceret

I Danmark fastsættes huslejen efter et mere kompliceret system og er omfattet af forskelli­ge regelsæt, og de almennyttige lejeforhøjel­ser er ikke generelt vejledende som i Sverige. Reglerne for private ejendomme omfatter flere kategorier og undtagelser. De fleste lejere har en omkostningsafhængig leje, som indeholder driftsomkostninger plus et bestemt afkast til husejeren. Huslejeforhøjelserne er i det tilfælde regulerede.

Men en lejer kan også have en indeksreguleret kontrakt, som bygger på en markedsleje, der ligger væsentligt højere, og som ikke styres af regler i ”boligreguleringsloven”, eller ”leje­loven”. Markedsleje kan kun skrives ind i kontrakten for boliger, som er taget i brug første gang efter den 31. december 1991.

Også beliggenhed, byggeår og antallet af lejligheder i ejendommen kan påvirke lejen. Den danske pendant til hyresnämnden hedder huslejenævnet.

Svensk lejlighed har et større disponibelt arealEn svensk lejlighed har et større

disponibelt areal end en til­

svarende lejlighed i Danmark.

Uanset hvordan man opgør det,

så regner man i Danmark med

bruttoareal, det vil sige boligens

samlede areal, inklusive yder­

vægge og andel af areal såsom

trapper, opgang, altaner og

elevatorer. I Sverige indgår disse

arealer ikke, her er målene netto­

mål, det vil sige indvendige mål

fra væg til væg.

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 7

Ejerlejligheder er faldet 17 procent i København fra tredje kvartal 2006 til tredje kvartal 2007, mens situationen i Malmö mere har lignet den, der herskede i København for et par år siden med massive prisstigninger. En bostadsrätt (en blanding af en ejerlejlighed og andelslejlighed) er steget 28 procent fra tredje kvartal 2006 til tredje kvartal 2007.

Da danske ejerlejligheder og de svenske bostadsrätter egentlig er to forskellige ejer­former, er det umuligt med en egentlig direkte prissammenligning. Hvis man udelukkende ser på salgsprisen, så ser en bostadsrätt stadig meget billigere ud end en ejerlejlighed. Men i tillæg til salgsprisen kommer en månedlig afgift på bostadsrätten, der ud over at dække fællesudgifter, som vi kender dem fra ejerlejlig­heder i Danmark, også dækker renter af lejlig­hedens andel af bostadsrättsforeningens gæld.

Hvis man ser på boligejerens første års udgifter med afdragsfrihed, så ser billedet imidlertid anderledes ud, og vi nærmer os en prisparitet mellem de to byers lejligheder (se tabel).

I sammenligning med Stockholm er bostads­rätterne i Malmö imidlertid stadig meget billi­gere, til trods for at en bostadsrätt i Malmö er steget langt mere end i Stockholm fra år 2000 til i dag. I Stockholm skal man betale 3,5 millioner DKK for en lejlighed på 100 kvadrat­meter, mens man kan slippe med 1,5 millioner DKK i Malmö. Dertil kommer den månedlige boligafgift.

Stor prisforskel på parcelhuse

Hvad angår parcelhuse, er der dog stadig en ganske pæn prisforskel på den danske og svenske side – og her er priserne lige til at sammenligne. Man sparer cirka 900.000 DKK ved at købe hus i Malmö frem for i København.

Derfor vil vi formentlig i fremtiden se en ændring i, hvilken type danskere der flytter til Skåne. Mens det tidligere primært har været unge mennesker, der har efterspurgt en lejlighed, så vil vi i fremtiden i langt højere grad end i dag se, at det er par uden børn eller med småbørn, der søger mod de skånske parcelhuse.

Lejligheder i Malmö nærmer sig københavnsk prislejeFaldende priser i København og stigende priser i Malmö betyder, at det nu er omtrent lige så dyrt at bo i lejlighed i Malmö som i København. Det viser en beregning, som Fokus Øresund har foretaget.

Af Br i t t Andresen

Første års udgifter for ejerlejligheder / bostadsrätter

København Malmö

Købspris 2.765.200 1.515.800

Udbetaling 140.000 140.000

Lånebeløb 2.625.200 1.375.800

Renteudgift og fællesudgifter/månedsafgift 146.300 125.200

Skatteværdi af rentefradrag 39.400 20.600

Nettoudgift til renter og fællesudgifter/månedsafgift 106.900 104.600

Sådan har vi regnetSalgsprisen er beregnet som

den gennemsnitlige salgspris per

kvadratmeter for ejerlejligheder

og bostadsrätter i tredje kvartal

2007 i henholdsvis København og

Malmö. Det er forudsat, at vores

køber har 140.000 DKK i ud­

betaling og låner resten til en

rente på 5 procent. Eventuel

amortisering af lånet og engangs­

omkostninger i forbindelse med

købet er ikke inkluderet i bereg­

ningerne. Nettoudgiften er

beregnet som renteudgifter efter

skat tillagt månedsafgiften for

bostadsrätter og fællesudgifter

for ejerlejligheder. Månedsafgiften

for bostadsrätter er beregnet

som et gennemsnit af måneds­

afgiften for bostadsrätter, der var

til salg i Malmö i oktober måned

2007, og fællesudgifter til ejer­

lejligheder er skønsmæssigt sat

til 1.250 DKK per måned.

Et nybygget boligområde i Lomma. Foto: Roos & Tegnér.

8 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

”Danske arkitekter står stærkere end svenske”Arkitektens stilling i Danmark er betydeligt stærkere end i Sverige. Det mener Mikael Wikeborg, svensk arkitekt med danske aner, som i de seneste år har vakt opmærksomhed med en lang række projekter. Vi har mødt ham og hans kollega på den anden side af sundet, Helle Juul, for at pejle os ind på forskellen mellem dansk og svensk arkitektur.

Mikael Wikeborg har svært ved at skjule sin ophidselse, og han lægger ikke fingrene imellem:

– Ingen stiller spørgsmål ved, at arkitekten bestemmer i Danmark. I Sverige er det derimod kutyme at marginalisere arkitekten. Svenske arkitekter er usikre i deres rolle og er ret anonyme.

Helle Juul er partner i arkitektkontoret Juul | Frost Arkitekter og er en kendt og efter­spurgt dansk arkitekt. Hun er lidt mere forsig­tig i sine udtalelser.

– Der er selvfølgelig danske arkitekter, der arbejder i Sverige og som ville give os med­hold i, at arkitektrollen ikke er lige så stærk på den anden side af sundet, siger hun. I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byg­geproces, og vi fungerer som projektledere og tager mange beslutninger, ofte meget sent i processen.

Når vi arbejder med vores kunder, indtager vi en koordinerende rolle. Det kræver stort over­blik og en udpræget evne til at kunne tænke på tværs af kompetencegrænserne.

– Sverige er en stærk industrination, og man har per tradition store entreprenører med stor indflydelse på en byggeproces, fortsætter Helle Juul, som er godt inde i svenske forhold og har stærke bånd til Sverige. Blandt andet sidder hun i juryen, der bedømmer eksamensarbejder på arkitektuddannelsen i Lund. Desuden har Juul | Frost Arkitekter i forbindelse med en overordnet plan for udviklingen af Universitetsholmen i Malmö udviklet såkaldte 4 Q­books, arkitektoniske retningslinjer for udvikling af området. Denne opgave førte til, at hun blev rådgiver for den tidligere byudviklingsdirektør i Malmö, Mats Olsson.

Ud over Universitetsholmen tegner Juul | Frost Arkitekter rækkehuse for Sjælsø Gruppen til den nordlige side af Kalkbrottet i Malmö og er også i gang med nye opgaver andre steder i Malmö.

Lang tid om at etablere kontakter

Af egen erfaring ved Helle Juul, at det tager lang tid at etablere kontakter over sundet.

– Men når svenskere først ser de strategier, der ligger bag vores arbejde, og hvis man finder hinanden, ja så har man virkelig fundet hinanden.

En stor del af respekten og interessen for kontorets arbejde kan tilskrives kontorets opbygning, mener hun.

Af Ka jsa Jacobson, fo to Drago Prvu lov ic

Mikael Wikeborg, svensk arkitekt med danske aner, mener, at svenske arkitekter er for anonyme og usikre i deres rolle.

Mikael Wikeborg”Jeg vil kontrollere 100 procent af processen i et byggeprojekt – ned til den mindste skrue”

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 9

Sammensætningen af 42 tværfaglige med­arbejdere garanterer, at alle aspekter er repræsenteret i arbejdet med at løse de forskellige opgaver.

Helle Juul har for kort tid siden ansat tre svenske arkitekter. En af dem er Robert Fekete, og han er begejstret for sin ansættelse:

– Jeg har lært meget bare i løbet af de få måneder, jeg har været her. Jeg har fået et andet syn på mit job, og jeg har mere tid til virkelig at arbejde med og udvikle min interesse for arkitektur. Emnet ligger mig endnu varmere om hjertet.

Forskelle i uddannelsen Både Mikael Wikeborg og Helle Juul er enige om, at en del af forskellen på svensk og dansk arkitektur skal findes i arkitektuddannelserne på de respektive sider af sundet; i Sverige hører uddannelsen under de tekniske høj­skoler, mens den i Danmark hører under Kunstakademiet.

– Jeg synes, der er for meget teori i uddannel­serne i Sverige, men jeg har en fornemmelse af, at det er det samme i Danmark. I stedet for at diskutere æstetik, teknik og håndværk, så diskuterer man teori, siger Mikael Wikeborg.

Helle Juul mener, at de danske arkitektuddan­nelsers største styrke er fokuseringen på de konceptuelle færdigheder, som sammen med en analytisk indfaldsvinkel skaber gode arkitek­ter. Hendes indtryk af de svenske uddannelser er, at de studerende er teknisk dygtige, men at de ofte savner de analytiske færdigheder.

Usædvanlig arbejdsmetode

Mikael Wikeborgs arbejdsmetode adskiller sig fra hans svenske kollegers. For nogle år siden etablerede han Wikeborg och Sander arkitek­tur och företagsutveckling AB sammen med økonomen Armand Sander. Det viste sig at være et lykketræf. Sammen ejer de nu hele processen i deres projekter, det vil sige alt fra den tomme grund, til tegninger og salg til produktion, hvilket er meget usædvanligt i Sverige.

– Jeg ejer 50 procent af virksomheden, men vil kontrollere 100 procent af processen i et byggeprojekt – ned til den mindste skrue, siger han bestemt.

I dag har de i alt 60 ansatte. Et aktuelt projekt er Vindöga, 66 lejligheder i Västra Hamnen i det centrale Malmö. I området, som kaldes Flagghusen og ligger nord for Turning Torso, er 600 lejligheder ved at tage form.

På spørgsmålet om dansk arkitektur i Sverige, som har gjort indtryk på Mikael Wikeborg, svarer han uden tøven:

– Vandkunstens rækkehusbebyggelse i Helsingborg. De har også tegnet huse i den nordlige havn i Helsingborg, som er rigtigt gode.

Mikael Wikeborg har ingen planer om at begynde at arbejde med den anden side af sundet, til trods for at han har danske rødder og fra barnsben har tilbragt sine somre i sommer­huset på Bornholm. Men måske er det netop den baggrund, som har bidraget til, at han vover at stikke næsen længere frem end sven­ske arkitekter generelt.

Helle Juul”Sverige er en stærk industrination, og man har per tradition store entreprenører med stor indflydelse på en byggeproces.”

– I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en bygge-proces, siger Helle Juul, dansk arkitekt, som samarbejder meget med svenskere.

1 0 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

Alle er klar over, at København er en af de dyreste hovedstæder i verden at leve i, og at der er brug for boliger, der er til at betale for familier uden de store indkomster. Til trods herfor har overborgmester Ritt Bjerregaards vision om billige boliger til københavnerne ikke hidtil haft nogen let vej gennem regelsystemet.

Som overborgmesterkandidat gav hun under kommunalvalget i 2005 det løfte til vælgerne, at hun ville sætte gang i byggeriet af 5.000 boliger til en husleje af 5.000 kroner om måne­den til mellemindkomstgruppen, hvis hun blev valgt. På baggrund af det brandvarme køben­havnske boligmarked var det et mundret og kontant løfte, og det var uden tvivl med til at give S et flot valg og Ritt Bjerregaard posten som overborgmester.

Baggrunden for løftet var, at københavnere med job som for eksempel politibetjent, skole­lærer eller sygeplejerske ikke har råd til at bo i København. Både ejerboliger og lejeboliger er for dyre, selv for en familie med to indkomster. Derfor søger mange familier væk fra Køben­havn, og det bliver svært at fastholde dem

i deres job. Selv om det københavnske bolig­marked på det seneste har oplevet en stagna­tion og endda et fald i priserne, er det ikke nok til at vende udviklingen.

Modstand i statsapparatet

– Noget af projektet har været sværere at reali­sere end forventet. Stort set alle partier sagde ja til projektet, men alligevel har vi rendt panden mod en mur af usmidighed og manglende vilje fra statsligt hold. Noget af det tangerer sabo­tage, siger Anne Vang, politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

Men hun er også blevet positivt overrasket, når for eksempel store private bygherrer har taget ansvar og har tilbudt at sætte en del af deres igangværende byggerier af til projektet. Det gælder blandt andet ejendommen Big House i Ørestaden, som vil sælge 33 lejligheder under reglerne for billige boliger. Carlsberg har tilbudt at sætte 8 – 10 procent af de kommende boliger på den gamle bryggerigrund i Valby af til formålet. Og så har den almene boligsektor selvfølgelig sluttet op om idéen.

Fakta om Billige BoligerNogle af de billige boliger

realiseres via Fonden for Billige

Boliger, stiftet af Akademisk

Arkitektforening, Boligfonden

Kuben, DIS­fonden, KAB­fonden og Kooperationen. Fonden define­

rer en billig bolig som en bolig på

85 kvm til en boligudgift på 5.000

kroner i 2005­priser (eksklusive

varme og el). Det kan være

andelsboliger, almene boliger,

private udlejningsboliger og ejer­

boliger.

For at sikre boligerne til mål­

gruppen har fonden fastsat en

øverste grænse for, hvad den

samlede indkomst må være i en

familie, der vil ansøge om en bolig.

Det er kun de første købere, der

får glæde af de lave priser.

Fonden har ikke mulighed for at

garantere samme prisniveau, når

boligen skal sælges eller lejes ud

for anden gang.

For at holde priserne nede bliver

boligerne fremstillet som industrielt

byggeri, det vil sige, at de præ­

fabrikeres i moduler, som hurtigt

kan samles på stedet.

Læs mere på

www.billigeboliger.dk

5.000 billige boliger i København er en hård kamp5.000 nye boliger til 5.000 kr. om måneden – det var Ritt Bjerregaards (S) klare udmelding i valgkampen til kommunalvalget i 2005. For Socialdemokraterne er det blevet en sjældent ideologisk mærkesag, der er stødt på sej modstand fra både statsligt hold og fra naboer til de kommende boliger, men også støtte fra private bygherrer.

Af N i l s F rancke, fo to C laus Peucker t

Første del af Projekt Billige Boliger tager form – 12 ud af 36 række-huse på Pumpehusvej i Kongens Enghave er klar til indflytning i 2008. Vejen omdøbes til Thomas Koppels Allé efter den afdøde musiker og komponist.

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 1 1

– Senest har det almene boligselskab KAB lanceret deres eget projekt om almene boliger til en billigere leje, mod at beboerne selv er med til at færdiggøre og vedligeholde boligerne.

Rent praktisk er der tale om, at kommunen sælger arealer til nyt privat boligbyggeri. I det første pilotprojekt sælges en grund til Fonden for Billige Boliger, som opfører 36 andelsrækkehuse på Pumpehusvej i Kongens Enghave, heraf er de 12 billige boliger, og resten sælges på almindelige markedsvilkår. De første familier kan flytte ind i begyndelsen af 2008. Der er flere projekter på tegne­brættet, blandt andet Østre Gasværk, Valby Idrætspark, Ragnhildsgade og Torveporten, men det mest omtalte projekt er bebyggelsen af Kløvermarken på Amager.

Er der arealer nok i København?

– Ja, det tror jeg. Det er jo en udfordring i sig selv at finde arealer, som kommunen kan sælge til billige boliger, da mange områder bruges til rekreative formål, og det er der en del, der bliver nervøse over, siger Anne Vang med henvisning til blandt andet Kløvermarken.

Forhindringer på Kløvermarken

Ifølge planerne skal Kløvermarken bebygges med cirka 2.000 boliger, hvoraf 5 – 600 skal være billige boliger. Men det har også vist sig at blive det mest kontroversielle projekt af dem alle.

Først protesterede naboerne til Kløvermarken over, at det ville gå ud over områdets rekreative

værdier – bland andet bruges det til fodbold­baner – og den historiske værdi, fordi Kløver­marken lagde græs til byens første flyveplads. Derefter måtte kommunen opgive deres valg af Bjarke Ingels som arkitekt for byggeriet og i stedet udskrive en åben arkitektkonkurrence efter ønske fra teknik­ og miljøborgmester Klaus Bondam (R), hvilket udsætter byggestart til foråret 2009.

Og den 6. december valgte Danmarks Naturfredningsforening (DN), efter opfordring fra bl.a. naboerne til Kløvermarken, at indstille området til fredning med henvisning til de rekreative værdier, og dermed blokere for alt byggeri på Kløvermarken i flere år indtil den endelige beslutning kan tages. Over­borgmester Ritt Bjerregaard udtaler efter afgørelsen, at DN helt har misforstået kommu­nens udspil.

– Vi vil både bygge billige boliger og udvikle områdets rekreative værdier. Der er noget fundamentalt galt i DN’s beslutning, siger en vred Ritt Bjerregaard.

Fra DN siger præsident Ella Maria Bisschop­Larsen, at hun er åben for dialog om alternative løsninger:

– Vi er ikke interesseret i at stikke en kæp i hjulet for kommunens billige boliger, så vi vil gerne være med til at der både er boliger og et åndehul på Kløvermarken, men ikke med den bebyggelsesprocent, kommunen har lagt op til.

Anne Vang, politisk ordfører (S) på Københavns Rådhus, synes at statens holdning tangerer sabotage.

Kun 28 ledige lejelejligheder i Region HovedstadenDet er meget svært at få fat i en ledig lejelejlighed i København. De danske private udlejeres brancheorganisation har ikke oplysninger om antallet af ledige lejelejligheder på det private marked.

– Så vidt jeg hører, så er der ikke specielt meget ledigt. Især ikke nu, hvor boligmarkedet er gået i stå, og mange hellere vil leje i stedet for at eje, siger Rikke Kristiansen, kommunikationschef i Ejendomsforeningen Danmark, som har 3.500 medlemmer.

På det almennyttige område er statistikken glasklar. På et øjeblik finder direktør Gert Nielsen i Bolig­selskabernes Landsforening, som repræsenterer 700 organisationer med 540.000 boliger, oplysninger frem om, at der per 1. oktober er i alt 28 ledige lejelejligheder i hele Region Hovedstaden (Storkøbenhavn plus hele Nord­sjælland og Bornholm). På samme tid var der i alt 1.244 ledige lejelejligheder i hele Danmark.

1 2 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

Sverigesdanskere skal have bedre lægeservice i DanmarkDanskere, som flytter til Sverige, risikerer at blive afvist af deres danske læge. Lægerne synes ikke, at de bliver betalt tilstrækkeligt for sveriges­danskerne, at administrationen er svær, og at kvaliteten lider under det. De danske regioners centralorganisation skal nu finde en løsning på problemet.

Af Magnus Jando

Patienterne har stadig ret til sygdomsbehandling i Danmark, derimod har de ikke ret til at vælge egen læge. Det har blandt andet Dorte Larsen i Malmö har erfaret.

– Jeg har altid kunnet ringe til min læge og få en recept på min medicin. Men da jeg flyttede til til Malmö ville han ikke være med til det læn­gere. Vi har jo frit lægevalg i Danmark, men det virker snarere som frit patientvalg, siger en skuffet Dorte Larsen, hvis kollega har samme erfaringer.

Sygdomsbehandling er gratis i Danmark. Alle danskere får et sygesikringskort, som viser, at ham eller hende ret til behandling. Hvis man flytter til et andet EU­/EES­land, får man et specielt kort, som giver ret til behandling på samme vilkår, som hvis man bor i Danmark (dog ikke forebyggende behandling såsom vac­cination og fødselsforberedelse og behandling under graviditet). Men det er her, problemet opstår, idet nummeret på det specielle sygesik­ringskort ikke er koordineret med det danske personnummer og oplysningerne fra det gamle system.

Bureaukratiske problemer

– Det giver mange bureaukratiske problemer. Det er ikke bare som en almindelig patient, der bor i Danmark, siger Flemming Skovsgaard, læge og bestyrelsesmedlem i de alment prakti­serende lægers organisation (PLO). Han har selv flere patienter, der bor i Sverige.

Problemerne set fra PLO’s synsvinkel er i korthed følgende:

– Danske læger bliver tildelt et vist antal patienter, og konsultationerne er ikke til­passet til at tage imod sverigesdanskerne.

– Lægerne får et standardbeløb per patient fra regionerne. For ”udflyttede” patienter får de et specielt tillæg, som ifølge

Flemming Skovsgaard ikke er dækkende.– Lægerne har pligt til at tage på hjemme­

besøg, hvis der er behov for det, men grænsen går ved fem kilometer, hvilket altså udelukker sverigesdanskerne.

– Det nye sygesikringsbevis er ikke samkørt med det gamle, hvilket gør det sværere at journalisere og svækker behandlings­kvaliteten.

Svært at følge patienter i Sverige

Danske læger skal følge patientens syge­historie og de forebyggende indsatser, der bliver foretaget. Men det går ifølge Flemming Skovsgaard ikke med personer, som ikke har en fast læge i Danmark.

– Hvis en patient havner på hospitalet, kan vi ikke samle oplysninger ind på navnet eller det nummer, der står på sygesikringsbeviset. Det er eksempelvis heller ikke sikkert, at et prøve­resultat fra et laboratorium ender i journalen.

Og da besøg på apoteket heller ikke bliver registreret tilfredsstillende, kan patienten risikere at miste det medicintilskud, han har ret til. Omvendt er det svært at kontrollere, hvis nogen henter for meget. Flemming Skovsgaard sidder med i en arbejds­gruppe, som på vegne af Danske Regioner – en interesseorganisation for de fem danske regioner – skal udvikle et løsningsforslag, som gør det nemmere for såvel behandlings­sektoren som patienterne.

– Vi har brug for at finde en løsning, hvor vi entydigt sikrer patientens identitet. Desuden har vi brug for at udvikle en særlig aftale for denne gruppe, som løser tilskudsspørgsmålet, og som også giver lægen ret til at afvise visse pligter – for eksempel hjemmebesøg.

”Jeg har altid kunnet ringe til min læge og få en recept på min medicin. Men da jeg flyttede til Malmö ville han ikke være med til det længere.”

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 1 3

– Der er mange dygtige mennesker, der har arbejdet på at fjerne grænse-hindringer i Norden – de har fortjent et større engagement fra dem, der virkelig bestemmer, siger den norske advokat Helge Kringstad (foto: www.norden.org).

– Jeg har savnet input og aktivitet fra erhvervs­livet. Politikerne er gode til verbal symbolpolitik, men når det gælder konkrete løsninger på problemer, de kan løse, savner jeg evnen til at gennemføre det, siger Helge Kringstad.

Helge Kringstad er af de nordiske samarbejds­ministre og ministerrådet for erhvervs­, energi­ og regionalpolitik udpeget som særlig repræsentant/pådriver inden for erhvervslivs­området. Målsætningen er at opnå konkrete resultater, der skal udvikle Norden til en dyna­misk og konkurrencedygtig region. For at sikre dette arbejde succes blev der efterlyst input fra blandt andet erhvervslivet. Hvilket Helge Kringstad i høj grad har savnet.

En del af forklaringen tror han ligger i, at flere grænsehindringer allerede er fjernet, og at stør­re virksomheder er mere optaget af forretninger i EU og Asien. Mange af grænsehindringerne ligger også inden for områder som told, skat og moms – områder, som finansministerierne i de enkelte lande er herrer over. Men Helge Kring­stad har i sine kontakter også følt, at virksom­hederne ikke altid deler myndighedernes syn på, hvad der er grænsehindringer. Ændringer på områder som skatter og afgifter, ja tak, men når det gælder konkrete problemer, har respon­sen fra erhvervslivet været meget ringe.

”Industrien bange for konkurrence”

– Der er rigtigt mange problematiske regler inden for byggeindustrien, for eksempel hvad angår godkendelse af certifikater, VVS­arbejde og lignende. Men jeg synes, at der er meget ringe interesse fra industriens side i at ændre på noget. Det kan blive et konkurrence­problem, og de risikerer at tabe medarbejdere til et andet nordisk land.

I årets løb er han kommet frem til, at grænse­hindringer især har betydning for små og mellemstore virksomheder, som er afhængige af nærmarkedet. Det er i de små virksomheders

problemer, man bør lægge anstrengelserne, mener den norske advokat, som nu afslutter sin opgave.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg opnået meget lidt. Jeg er den første til at erkende, at det også kan være min skyld, men arbejdet har været lidt frustrerende.

– Jeg synes, at finansministrene burde identifi­cere to grænsehindringer, hver gang de mødes, og bestemme sig for enten at løse problemerne eller at begrave dem i stedet for at lade nogen sidde og arbejde til ingen nytte. Der er mange dygtige mennesker, der har arbejdet på at fjerne grænsehindringer i Norden – de har fortjent et større engagement fra dem, der virkelig bestemmer, slutter Helge Kringstad.

Det bliver den finske ambassadør Ole Norrback, der overtager den svære opgave efter Helge Kringstad. I slutningen af oktober tog de nordiske statsministre beslutning om et nyt forum for grænsehindringer, som han skal lede sammen med Nordisk Ministerråds general­sekretær Halldór Ásgrímsson.

Helge Kringstad har oplevet opgaven som meget svær. Hvad er det, der gør, at du vil få mere held med den?

– Forskellen er, at jeg har mandat fra stats­ministrene, hvilket rimeligvis betyder, at de ser det som et vigtigt spørgsmål, siger Ole Norrback.

Til forskel fra Helge Kringstads opgave skal det nye forum se på grænsehindringer inden for alle områder lige fra sociale spørgsmål, som berører de stadig flere nordiske grænse­pendlere, til mere erhvervsorienterede problemstillinger. En undersøgelse, Ole Norr­back udarbejdede i 2002, viste, at der var barrierer på alle områder. Selv om der er nået en del resultater på fem år, tror han ikke, at billedet har ændret sig.

Skuffet ”pådriver” forlader opgaven med grænsehindringerEfter et år som særlig repræsentant i arbejdet med at fjerne grænsehindringer for erhvervslivet i Norden har den norske advokat Helge Kringstad bestemt sig for ikke at forlænge opgaven. Han savner engagement fra erhvervslivet og synes, at politikerne er bedre til retorik end til konkret handling.

Af Magnus Jando

1 4 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7

GæsteskribentChristin Hagberg Riksdagsledamot (socialdemokra­

terna), Svalöv, medlem af skatte­

udvalget.

Tidligere gæsteskribenter Folketingsmedlemmerne Helle

Sjelle og Karen Hækkerup:

For mange flotte ord – og for lidt konkret handling

Cristina Husmark­Pehrsson (m), nordisk samarbejdsminister

i Sverige:

Integrationen skal styrke konkurrencekraften, så flere kommer i arbejde

Bent Greve,

professor ved Institut for

Samfund og Globalisering,

Roskilde Universitet:

Den gode historie skal fortælles igen og igen

Fredrik Nilsson,

etnolog ved læreruddannelsen,

Malmö Högskola:

En kanon, der udfordrer nationalisme og indskrænket-hed, ville gavne regionen

Christin Hagberg

Sverige taber milliarder – hvad venter regeringen på?

Da aftalen blev skrevet, lå det i overens­komsten, at parterne skulle følge dens udvikling. Det svenske Skatteverket har nu foretaget en undersøgelse og er kommet med forslag til det, der bør ændres. Samme regering, som har været ude af sig selv i spørgsmålet om skattesænkninger, tager det nu roligt med at få aftalen genforhandlet. Ikke engang en sonde­rende kontakt med den danske regering synes at være taget, til trods for at det har været kendt, hvor ufordelagtig aftalen har udviklet sig, allerede inden Skatteverkets rapport kom.

Partipolitiske hensyn?

Der er ikke grund til at vente længere – nu er det tid til at handle! Hvad regeringens tvivlrådig­hed skyldes er svært at vide, måske partipoliti­ske hensyn overfor partivenner i Danmark? Eller også er det stockholmsperspektivet, og så undrer man sig over, hvad de borgerlige skåninge foretager sig? Christina Husmark Pehrsson og Tobias Billström i regeringen, de 24 skånske borgerlige rigsdagsmedlemmer og region Skånes borgerlige ledelse? Hvorfor er det mest det rød­grønne Malmö, som man hører lokalt/regionalt?

Vi skåninge holder af Sverige og Stockholm, men Sverige består af forskellige landsdele, hvor et politisk spørgsmål kan have mindre vægt i én ende af landet og stor betydning i en anden. Den fri bevægelse, som er en del af EU­medlemskabet, og den generelle globali­sering har størst social og økonomisk effekt i grænseområder.

Centralstaten bør derfor vise et større mål af fleksibilitet og evne til at håndtere de proble­mer og muligheder, der følger af for eksempel et grænseoverskridende arbejds­ og bolig­marked. Også skatteaftalen er i dag en fersk­vare, og dens holdbarhedsdato er løbet ud. På Riksdagens bord ligger der allerede forslag til vedtagelse om spørgsmålet, så hvad venter regeringen og finansministeren på?

Både svensk og dansk økonomi har kørt på skinner i de senere år. For Sveriges del er statsfinanserne lige nu exceptionelt gode, hvilket skyldes den socialdemokratiske budgetsanering i 1990’erne. At økonomien og statens finanser går godt, betyder dog ikke, at man ikke stadig skal være opmærksom. Ligesom det er ødelæggende med det evige stockholms­perspektiv på vigtigt og uvigtigt. For en skåning føles skatteaftalen med Danmark som et meget vigtigt spørgsmål.

Skatteverket kom den 15. juni i år med sin vurdering af udjævningsordningen i den skatte­aftale, som blev indgået i 2003. I sin nuværende udformning er den utroligt ufordelagtig for Sverige. Fokus Øresund har beregnet tabet til 1,2 milliarder SEK på tre år, og gabet mellem det, Sverige og Danmark betaler hinanden, vokser til Danmarks fordel. 1.200 millioner er ikke småpenge, og velfærden i Sverige har brug for pengene, samtidig med at det faktisk er retfærdigt at de, der bor i Sverige, også får pengene.

Selvfølgelig er jeg den første til at støtte det fantastisk positive i, at Øresundsregionen smel­ter sammen på forskellige måder: virksom­heder, arbejde, bolig, uddannelse, forskning etc. Vi har potentialet (undskyld Stockholm) til at udvikles til Nordens førende storbyregion og til at tage konkurrencen op med Hamborg og Berlin. Men som i alle ægteskaber eller part­nerskaber bør det være et samarbejde mellem ligestillede parter, hvor det ikke kun er den ene, der høster alle fordelene.

Ni ud af ti pendlere bor i Sverige

Ni ud af ti pendlere over Øresund bor i Sverige og har brug for svensk kommunal service, samtidig med at de arbejder og betaler skat i Danmark. En fornuftig skatteudligning burde give Sverige en rimelig pengetilførsel. Naturligvis skal systemet også følge med, når pengestrømmen ændrer sig, til et mere lige udbytte.

F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7 / 1 5

Sendes ufrankeret

i Norden.

Modtageren

betaler portoen.

JA, TAK Jeg vil gerne abonnere på nyhedsbrevet Fokus Øresund

Sprogversion dansk svensk

Jeg vil gerne have nyhedsbrevet via e­mail:

E­mail

Jeg vil gerne have det trykte nyhedsbrev sendt til nedenstående postadresse

Jeg vil gerne ændre adresse/kontaktperson

NEJ, TAK Jeg vil gerne afbestille nyhedsbrevet Fokus Øresund

Navn

Firma

Adresse

Postnr. og by

Land

Fokus Øresund kan også bestillles via e-mail med ovenstående oplysninger til redaktionen@oresundsbron.com

Abonnér på FOKUS ØRESUND

Øresundsbro KonsortietSvarspostNyhedsbrev201 045 301203 10 MalmöSverige

Øresundsbron udgiver også nyhedsbrevet Ø­mail med nyheder om Øresundsregionen. Ø­mail sendes ud et par gange om måneden via mail. Du kan tilmelde dig på Ø­mail via vores hjemmeside eller ved at sende en e­mail til redaktionen@oresundsbron.com

Hermed følger en oversigt over de nyheder, der er sendt ud via Ø­mail, efter det seneste nummer af Fokus Øresund gik i pressen. Nyhederne kan læses i deres helhed på www.oresundsbron.com

Fremskridt i dansk-svensk samarbejde om grænsehindringerDen dansk­svenske arbejdsgruppe, som arbejder med grænsehindringer i Øresunds­regionen, fremlægger inden længe sit forslag til ændringer for beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og den svenske arbejds­markedsminister Sven Otto Littorin. Ministrene holder statusmøde den 17. december forud for den pressekonference, som skal finde sted i december Dankort er stadig en grænsehindring For halvandet år siden kategoriserede den svenske regering det danske dankort som en

grænsehindring og overvejede at tage spørgs­målet op i Europa­Kommissionen. Men der er ikke sket noget. Og hvis nogen skal klage til EU, synes det at være op til den enkelte borger.

Sverige jager Danmark i konkurrencekraftsligaenSverige og Danmark ligger rigtigt godt til i konkurrencekraftsligaen, kun slået af USA (1) og Schweiz (2). Sverige ligger efter Danmark på en fjerdeplads, men det er kæmpespring fra niendepladsen i fjor.

Øresundsregionen som europæisk lyspunktEt samarbejde mellem København og Malmö om en lysbiennale ville være en god måde at markedsføre regionen på. Det mener Johan Moritz, kommunal lysmester i Malmö.

Jobanvisning i et naboland prøves Har en arbejdsløs i Sverige ret til at takke nej til jobanvisning i et naboland uden at miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse? Det spørgsmål vil nu blive afgjort af højeste instans.

Du kan abonnere på flere nyheder om Øresundsregionen

Al henvendelse til:

Øresundsbro Konsortiet

redaktionen@oresundsbron.com

Hundreder af elever i Malmö læser dansk

Af og til kommer fremtiden hurtigere, end man tror. At dansk ville blive et populært sprog i fremtiden, er der nok mange, der har speku­leret på. Men nu?

Ulf Rogius, elev på Malmö Borgerskola, forklarer det sådan: – Jeg ved ikke, om det er vigtigt at læse dansk om ti eller femten år, for jeg ved ikke, hvordan situationen er på det tidspunkt. Men det er helt klart, at man har brug for det nu. Vi møder UIf Rogius og 25 andre unge, som har fire timer dansk om ugen på deres tredje og sidste år på Malmö Borgerskola. Deres bevæggrunde er forskellige. Tatara Safi vil læse medicin og ved, at det er nemmere at komme ind på den danske lægeuddannelse,

– Så er det godt at kunne lidt dansk, når man begynder, siger hun.

Vil studere i Roskilde

Rabian Veysel vil søge ind på journalist­uddannelsen i Roskilde. En anden pige vil være dyrlæge og vil hellere læse i København end i Uppsala, det eneste alternativ i Sverige. Jamila Hotak læser dansk, fordi hun IKKE vil læse videre direkte efter gymnasiet. Hun vil have et job, og så er det lettest at finde et i Danmark. Hun håber på Field’s.

Deres lærer, Marianne Due, holdt sit første kursus i dansk på Borgerskolen i 1998. Nu er hun ansat på fuldtid og har desuden fået en kollega, som underviser på deltid. Hun for­tæller, at interessen for det danske sprog er hjulpet på vej, fordi det har fået høj status blandt fagene på gymnasiet.

Nu regnes dansk som et moderne sprog ligesom for eksempel tysk, fransk og spansk. Det bety­der, at det åbner for muligheden for, at strategisk tænkende elever kan bytte en middelgod karak­ter i tysk ud med en bedre karakter i dansk.

Dansk på de fleste gymnasier

I dag tilbyder de fleste gymnasier i Malmö danskundervisning. Nogle få eksempler: Pauli­skolen med især tekniske uddannelser har 33 elever i år, sammenlignet med kun to sidste år. Latinskolen har i år tæt på 100 elever, som læser dansk; Malmö Borgerskole har flest. De tilbyder i år 11 danskkurser til i alt 252 elever, hvoraf nogle kommer fra naboskolen Petri. Vicerektor Kenny Andersson på Borgerskolen tror, at koblingen til Danmark bliver endnu stærkere i fremtiden. For handelsskoleeleverne er der nu mulighed for praktik på Field’s, og et samarbejde er på vej med Niels Broks handelsskole, så svenske elever kan få trainee­uddannelse. Men vi skulle også gerne have danske elever til at studere her. Vi har trykt brochurer, men det har hidtil været svært, siger han.

Af M ikae l R ingman

Hvornår bliver dansk et populært fag på Malmös gymnasier?Svar: Det er det allerede. Flere hundrede unge i Malmö læser dansk for at kunne studere på de danske universiteter, få et job ­ eller bedre karakter.

Tre piger, som læser dansk på Malmö Borgerskole: Jamila Hotak læser dansk for at kunne søge arbejde. Tatara Safi og Rabian Veysel bag hende terper dansk for at kunne studere i Danmark.

1 6 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R 2 0 0 7