fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.pptDansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Grovfoderseminar 2007

Landskonsulent Ole AaesDansk Kvæg

Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Dansk LandbrugsrådgivningLandscentret |

Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder?

Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år

Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydnings-hastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor

Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser, og mellem de enkelte bælgplantearter



Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? fortsat

Omstående kan forklare meget Andre kemiske forbindelser kan også have

betydning for foderoptagelse og ydelse Tanniner og quinoner reducerer

proteinnedbrydningen, måske både i silo og i vom (Rødkløver)

Rødkløver ændrer på fedtsyre sammensætningen i mælk

Mere forskning nødvendig!



Sammenligning af bælgplanter og græs

Typetal! Stor variation i kemisk sammensætning af

forskellige arter i forskellige undersøgelser Udviklingstrin Slæt nr. Høstdato Analysemetode



Europæisk forskningsprojekt om bælgplanter (Legsil)

Produktions- og fordøjelsesforsøg i England og Sverige

På de fleste områder er der overensstemmelse, men på enkelte (fordeling af VFA og passagehastighed) er der forskel

Svenskerne meget uheldig med vejr, slættidspunkt og kvalitet.

Derfor udgangspunktet er de engelske resultater



Ensilagetype og sammensætning

Art GGræs

GRCGræs/Rødkl.

RCRødkl.

GWCGræs/

Hvidkl.

WCHvid-kl.

ALu-

cerne

Ensilageoptagelse, kg/ko

10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4

NDF, % af ts i ensilagen

52,7 44,5 41,9 41,8 26,7 45,0

Råprotein, % af ts i ensilagen

14,0 16,6 19,6 18,3 26,1 24,0



Vom pH og VFA-fordeling

Art G GRC RC GWC WC A

Ensilageoptagelse, kg/ko

10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4

pH i vom 6,56 6,53 6,41 6,51 6,29 6,43

Total VFA, mmol/l 79,1 80,5 94,1 83,1 107,3 93,8

Eddikesyre andel, % 66,3 67,4 67,6 66,0 64,8 66,5

Propionsyre andel, %

19,9 18,1 18,6 18,9 19,5 17,7

Smørsyre andel, % 10,6 11,0 10,6 10,7 11,5 11,3



Vomindhold og passagehastighed af tørstof


Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4

Vomindhold, kg 94,0 92,2 93,6 94,4 73,3 77,1

Vomindhold, kg ts 11,0 10,6 11,2 10,8 8,5 9,3

Vomindhold,kg NDF 6,4 5,8 6,1 5,7 3,3 5,3

Passage af ts. ud af vom, %/h

4,3 4,9 4,8 4,8 6,5 6,1



Partikelfordeling i vom


Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4

Partikler >2 mm, % af ts 40,6 37,9 38,4 41,2 41,1 33,7

Partikler 0,1-2 mm, % af tørstof

24,3 24,3 26,1 21,8 17,3 30,2

Partikler <0,1 mm, % af tørstof

34,1 37,8 35,5 37,0 41,6 36,1



Betydning af fordøjelsesprocesserne

Lucerne og kløver giver høj foderoptagelse fordi nedbrydningshastigheden af NDF er høj, og NDF indholdet ”lavt” (fordøjelsen sker hurtigt) og passagehastighed af resten høj

Flydelag tilbageholder materiale så længe der sker fordøjelse Luftblærer holder materialet i flydelaget Færdigfordøjet materiale falder til bunds og flyder ud,

hvis det er findelt Hvidkløver og lucerne var ikke begrænset af vomfylden

For græs er nedbrydningen af NDF langsom, NDF-niveauet højt og passage langsom Foderoptagelsen er derfor lavere fordi græsensilage er

et fyldende foder



Konklusion på årsagen til høj foderoptagelse

Lucerne Høj forgæringshastighed, høj partikelnedbrydning og

høj passagehastighed

Hvidkløver Meget høj forgæringshastighed og høj

passagehastighed

Rødkløver Ligner mere græs, med begrænset ”over” hastighed på

forgæring Andre egenskaber giver måske et lift



Ensilagetyper anvendt i modelberegninger

Kløvergræs-ensilage1. slætGennemsnit af 2006 analyser

Navn:Kl. græs2006

Ren græs-ensilageAlm. Rajgræs

Navn:Græs

Hvidkløver-græsensilageHøj kløverandel

Navn:Hvidkløver

Rødkløver-græsensilageHøj kløver-Andel

Navn:Rødkløver

Lucerne-ensilage

Navn:Lucerne



Sammensætning af ensilagetyper

Parameter Enhed Kl. græs2006

Græs Hvid-kløver

Rød-kløver

Lucer-ne

Råprotein g/kg ts 160 173 235 210 200

NDF g/kg ts 413 491 273 330 390

Ufordøjelig NDF g/kg NDF 121 98 120 140 350

Nedbr. hastighed af NDF

%/time 4,7 4,2 7,4 8,9 7,8

Organisk stof fordøjelighed

% af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0

Tyggetid min./kg ts 54 63 36 44 60



AATp og energi i ensilagetyperne

Parameter Enhed Kl. græs2006

Græs Hvid-kløver

Rød-kløver

Lucer-ne

AATp 20 kg TS g/kg ts 80 79 86 84 78

PBVp 20 kg TS g/kg ts 30 37 91 71 71

NettoenergiRelativ forskel

Kg ts/FE

1,1587

1,1885

1,00100

1,0893

1,3077

NELp 8 kg TSRelativ forskel

MJ/kg ts

7,4096

7,3695,5

7,70100

7,4396,5

6,7387

NELp 20 kg TSRelativ forskel

MJ/kg ts

6,6692

6,4489

7,27100

7,0296,5

6,3487



Ensilageoptagelse og rationskarakteristika

Kl. græs2006

Græs Hvid-kløver

Rød-kløver

Lucerne

Foderoptagelse kg ts/dag 21,5 21,7 21,2 21,4 21,8

Ensilage kg ts/dag 6,5 5,8 10,5 8,3 6,1

Ford. Org. stof % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0

Kraftfoder kg ts/dag 8,0 8,9 3,7 6,2 8,7

NDF g/kg ts 314 322 295 305 306

Stivelse g/kg ts 226 237 142 203 247

Vombelastning 0,57 0,60 0,34 0,49 0,58

Tyggetid min./kg ts 34 34 34 34 35

Fylde FVL 7,8 7,8 7,8 7,8 7,8



Hvad siger køerne?



Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter

4

6

8

10

12

14

1 1,2 1,4 1,6 1,8Kg tørstof/FE

Fo

der

enh

eder

/dag

Rødkløver og lucerne

Græs



Foderoptagelse af bælgplanteafgrøderkg tørstof pr. dag

12,913,613,412,911,4Optagelse Ensilage

2745424553% NDF

6964656972FK. DM

HvidkløverLucerneRødkløverRødkløver/

græsGræs

Dewhurst 2003



Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder

13,714,513,815,7Optagelse

Kg ensilagestof

67,164,173,570,5FK org. stof

RødkløverLucerneRajgræsLucerne

Broderick 2000Hoffmann 1998Forsøg



Køerne æder mere af bælgplanter

På trods af lavere fordøjelighed er optagelsen af bælgplanter større end optagelsen af græs

Køerne æder især meget lucerne Rødkløver og rødkløvergræs er næsten ens



Kommer der så mælk ud af bælgplanter?

Foto: Jens Tønnesen



Mælkeydelse med forskellige bælgplanter

Dewhurst 2003

Græs Rød-kløver/græs

Hvid-kløver/græs

Rød-kløver

Lucer-ne

Hvid-kløver

FK. ts.

Ensilage opt. Kg ts

72

11,4

69

12,9

72

13,2

65

13,4

64

13,6

69

12,9

EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6




31,633,329,029,8Kg EKM

67,164,173,570,5FK org. stof

RødkløverLucerneRajgræsLucerne

Broderick 2000Hoffmann 1998Forsøg

930970880930Protein

g pr. dag



Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter

Selv ved markant lavere fordøjelighed af lucerne, giver det ofte mere mælk end græsensilage

Proteinydelsen er højere ved bælgplanter Fedtprocenten varierer Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver

i ren bestand



Strukturværdi/tyggetid af bælgplanter

Lucerne og rødkløver har muligvis højere strukturværdi end græs Ikke fordi der tygges mere på foderet Ikke fordi det er langt og stift

Partiklerne i vommen er kortere Fordi partiklerne er hårde Hårde partikler giver god spytsekretion



Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden

Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får

Kvæg er mindre følsomme Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg ts. pr.

dag, det svarer til 12,5 kg ensilage ts. med 40% rødkløver

Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem



Konklusion

Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter

Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse

Hvidkløver er uovertruffen til malkekøer Lucerne har et udbyttepotentiale vi skal lære at

udnytte Lucerne kan give en høj foderoptagelse og en

høj ydelse



Kan jeg ensilere det ordentligt?

Kan jeg overhovedet dyrke lucerne og rødkløver?



Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er en god ensilagekvalitet

God ensilagekvalitet kan sikres ved: Fortørring Ensileringsmidler

Syre Mælkesyrebakterier

Tilsætning af sukker Melasse Samensilering med sukkerrige fodermidler



Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er et højt markudbytte

Ren hvidkløver yder for lidt Hvidkløvergræs middel udbytte – høj

persistens Rødkløver stort udbytte – lav persistens Rødkløvergræs giver stort udbytte Lucerne har et stort udbytte potentiale Lucerne med græs – måske et alternativ til

lucerne i ren bestand



Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr. ha – gennemsnit af 2 år

Land

Art

Tyskland England Sverige

Hvidkløver/græs 6,8 9,2 8,1

Rødkløver 9,0 9,2 7,3

Rødkløver/græs 9,8 9,7 7,4

Lucerne 10,1 10,2 6,7

Lucerne/græs 11,0 10,2 8,4



Udbytte i relation til antal slætTons tørstof pr. ha

0

2

4

6

8

10

12

3 slæt 4 slæt 5 slæt

Lucerne

Rødkløver

Skovborg 1991



Udbytte i relation til antal slætFoderenheder pr. ha

01.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

3 slæt 4 slæt 5 slæt

Lucerne

Rødkløver

Skovborg 1991



Karakteristika for rødkløver og lucerne

Udbyttet falder ved stigende antal slæt Foderværdien falder ved faldende antal

slæt Mest protein i lucerne – mindst i græs Laveste fordøjelighed af lucerne – højst i

græs og rødkløvergræs



Hvorfor æder koen mere lucerne og rødkløver?

Bælgplanter har færre cellevægge Cellevæggene er hårde og splintres let i

små stykker De små stykker fordøjes hurtigt Resten passerer hurtigt ud af vommen og

”fylder” derfor ikke op




Dewhurst 2003

1.006891882920807Protein

g pr. dag

33,629,330,531,026,5EKM

6964656972FK. ts.

HvidkløverLucerneRødkløverRødkløver/

græsGræs



Højere fordøjelighed giver mere mælk og højere optimalt foderniveau

27

28

29

30

31

16 17 18 19 20 21 22 23

FE i alt

Kg

EK

M

1,10 kg ts/FE

1,17 kg ts/FE

1,25 kg ts/FE

fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Documents