fælles indsats på det specialise- rede område for unge og ... · le livet) indsatsen for borgere...

Fælles indsats på det specialise-

rede område for unge og voksne

Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015

2

Indledning Omstillingen Fælles indsats på det specialiserede område for unge og voksne har arbejdet med kon-

krete forslag til, hvordan det specialiserede område kan udvikles i Holbæk Kommune.

Det specialiserede område for unge og voksne er et bredt område, som dækker over mange mål-

grupper, mange typer af udfordringer og mange mulige løsninger.

Det specialiserede socialområde består af følgende hovedområder:

Indsatsen for borgere med udviklingshæmning (er primært tilknyttet kerneområdet Aktiv he-

le livet)

Indsatsen for borgere med psykiatriske problematikker samt misbrugsindsatsen (er primært

tilknyttet kerneområdet Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet)

Indsatsen for unge mellem 18 og 30 år, som har fysiske, psykiske eller sociale problematik-

ker (er primært tilknyttet kerneområdet Uddannelse til alle unge – unge på førtidspension er

tilknyttet Alle kan bidrage)

For at skabe den bedste forudsætning for, at omstillingen ville medføre konkrete forslag til udvikling

på området, valgte den politiske styregruppe, at der i omstillingen skulle arbejdes med de fire em-

ner:

Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge med særlige behov

Alternative boformer

Sundhedsfremme på det specialiserede område

Selvstændige og aktive borgere hele livet

Det blev besluttet, at der skulle arbejdes sideløbende med de fire emner hen over tre temamøder,

og at deltagerkredsen i hver af de fire arbejdsgrupper skulle bestå af personer med et kendskab til

det konkrete emne.

Dette er en præsentation af arbejdet med de fire emner. For hvert emne præsenteres nogle over-

ordnede værdier samt konkrete ideer til, hvordan emnet kan udvikles.

En konkret ambition for omstillingen

Der er en politisk formuleret forventning til omstillingen om, at der skal udarbejdes bud på indsatser

og budgetreduktioner på det specialiserede område, som vil kunne iværksættes umiddelbart i for-

længelse af omstillingens forløb.

Den konkrete økonomiske ambition for omstillingen er en gevinst på kr. 10,5 mio. kr. i 2016 og

yderligere 8 mio. kr. i 2017.

3

Emne 1 – Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge

For nogle unge er det ikke muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannel-

se. For andre er dette muligt – men kun, hvis der er et særligt fokus på den unges forudsætninger

for at gennemføre en uddannelse.

Fælles for disse unge er, at de har brug for særligt tilrettelagte forløb i større eller mindre grad.

Mange kommuner, private aktører og socioøkonomiske virksomheder udvikler i disse år nye uddan-

nelsestilbud til gruppen af unge med særlige behov. I Holbæk Kommune har vi allerede flere af den

slags tilbud. Vi vil i 2016 og frem videreudvikle dette område.

Vi skal sikre, at også de unge med særlige behov får gode muligheder for at klare sig i eget liv.

Samtidig skal vi i de kommende år mindske de kommunale udgifter til kerneopgaven Uddannelse til

alle unge – herunder også til unge med behov for særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Konkrete forslag fra gruppen

Arbejdsgruppen kom frem til disse konkrete ideer:

Idé 1: Inklusion og forebyggelse i folkeskolen som forudsætning for de unges fortsatte

uddannelsesforløb

Folkeskolen er grundlaget for de unges fortsatte uddannelsesforløb. De inklusionsindsatser, den fag-

lighed og de relationer, der findes i folkeskolen skal tænkes med ind i den unges fortsatte uddannel-

sesforløb. Et styrket fokus på læring i handleplanerne for de unge i udsatte positioner skal sætte mål

og retning for læring og sikre at uddannelse kommer i fokus. En mulighed for et 11. og/eller 12.

skoleår kan sikre, at en ung, der er senmoden, vil modnes og dermed kunne påbegynde og gen-

nemføre en ordinær uddannelse. De børn og unge i folkeskolen, der har helt særlige behov, skal

sikres en særlig indsats, som ikke er afhængig af den enkelte skoles økonomi. Fastholdelse af den

De bærende værdier Én indgang

En tidlig tværfaglig indsats

Den rette vejledning

Gode vilkår for alle unge i uddannelse

Involvering af netværk

4

unge i ungdomsuddannelsen kan ske f.eks. ved at en person, som den unge har tillid til, følger med

den unge, når ungdomsuddannelsen påbegyndes.

Konkret foreslår arbejdsgruppen:

Fokus på læring og uddannelse i handleplaner for børn og unge i udsatte positioner

Kerneopgaven i grundskolen er læring som fundament for barnets videre muligheder for at

uddanne sig. Det kræver, at de rigtige personer bidrager til den unges plan i grundskolen. Er

der fysiske, psykiske, sociale eller faglige forhold i spil, skal det rette hold sættes, så planen

kommer hele vejen rundt om den unges liv.

Det vurderes, at der er et stort økonomisk potentiale i ideen, bl.a. på timer sparet hos med-

arbejdere forskellige steder i organisationen. Desuden forventes det, at en tidlig, tværfaglig

indsats forebygger frafald og andre problemer med at finde vejen igennem livet for den unge.

Besparelsen vil formentlig vise sig på lidt længere sigt med noget i 2016 og noget i årene

derefter.

Ny tildelingsmodel

Etablering af en abonnementsordning for børn med helt særlige behov, så indsatsen for bar-

net ikke afhænger af den enkelte skoles økonomi fra år til år.

Det vurderes, at der er et økonomisk potentiale i ideen, idet indsatsen for den unge sikres

kontinuitet. Besparelsen forventes dog først at vise sig på lang sigt.

For-forløb for unge, der f.eks. er senmodne eller sygdomsramte

Nogle gange skal en ung have mere tid end sine jævnaldrende til at blive klar til uddannelse.

Ved at muliggøre et 11. og 12. skoleår f.eks. på en produktionsskole, banes vejen måske for,

at den unge kan gennemføre en almindelig uddannelse eventuelt med støtte i stedet for en

særligt tilrettelagt uddannelse (STU).

Det vurderes, at det økonomiske potentiale er stort. Kan vi lykkes med bare et par unge om

året, har vi sparet en halv million. Besparelsen vil dog først vise sig på lang sigt, når unge,

som ellers ville have gennemført en STU, i stedet gennemfører en almindelig uddannelse.

Støtte til unge med særlige behov i overgang mellem grundskole og uddannelse

En person, som den unge har tillid til, f.eks. en lærer man kender godt, følger og støtter den

unge, når ungdomsuddannelsen påbegyndes. Få vil have behov for denne lille indsats, men

det vil gøre en stor forskel for den enkelte.

Det vurderes, at der muligvis er et økonomisk potentiale i form af forebyggelse af frafald. Be-

sparelsen er dog usikker og vil kræve et vist omfang af prioritering af lærertid på skolen,

f.eks. at en lærer skal afsætte 1-2 timer ugentligt fra sommerferien til efterårsferien til denne

indsats.

Det samlede økonomiske potentiale vedr. idé 1

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er et stort økonomisk potentiale indenfor inklusion og fo-

rebyggelse i folkeskolen. Hvis flere unge med særlige behov kan hjælpes til at gennemføre en er-

hvervskompetencegivende uddannelse er det en gevinst for både samfund og den unge selv.

Realisering kræver en vis investering og besparelserne forventes først at slå igennem på længere

sigt og i et større økonomisk perspektiv på tværs af alle kerneopgaver.

5

Idé 2: Empowerment – den unges mestring

Nogle unge har enten urealistisk høje forestillinger om, hvad der kan lykkes for dem - eller ureali-

stisk lave forventninger til sig selv. Begge grupper skal støttes af deres nærmeste voksne eller net-

værket omkring dem til at se mangfoldigheden af uddannelsesmuligheder. For at undgå, at unge,

der har været igennem hele paletten af uddannelsesmuligheder, fortsætter med at ’flakke rundt’

mellem uddannelserne, skal den unge bistås i at reflektere over, hvad det egentlig er man har lyst

til og hvad man er god til. Dette kan f.eks. ske med hjælp fra en stabil voksenrelation eller ung-til-

ung-mentorordninger. Rollemodeller, som unge og voksne, der er lykkedes ’på trods’, skal inddrages

aktivt i arbejdet med de unge med særlige behov. På det praktiske plan er der behov for at under-

støtte den unge, der er på vej mod de 18 år mht. den nye rolle som myndig bl.a. via økonomisk

rådgivning til den unge.


Proaktiv økonomisk vejledning i overgangen fra ung til voksen

Hjælp til at håndtere de nye regler der gælder, når man bliver myndig. Frivilligt mentorkorps

og gældsrådgivning kan spille en væsentlig rolle.

Det vurderes, at der er et økonomisk potentiale i ideen, idet vi undgår at de unge kommer i

økonomisk uføre og dermed kommer ’ind i systemet’. Besparelsen er dog usikker og vil først

vise sig på længere sigt.

Hjælp til håndtering af for stort forventningspres.

Vejledning til unge og deres forældre, hvor evnerne ikke rækker til det, som de selv og deres

forældre forventer af dem. Problematikken ses oftest i to-kulturelle familier. UU og Projekt

4300 Agervang er vigtige aktører.

Det vurderes, at der er et økonomisk potentiale i ideen, idet de unge finder en realistisk ud-

dannelsesvej fremfor at sigte for højt, falde fra uddannelsen og ende på offentlig forsørgelse.

Besparelsen er dog usikker og vil først vise sig på længere sigt.

Selvværdsoptankning, blik for de mange muligheder og kombinationsforløb.

For unge som har oplevet mange nederlag, f.eks. ved at falde fra flere uddannelser, er det

vigtigt at få skabt selvværd og tro på, at man har mulighed for at lykkes med noget. Optank-

ning af selvværd på f.eks. en camp, hvor man får venner og bliver god til noget og efterføl-

gende mulighed for kombinationsforløb med fokus på den enkelte unges forcer, kan være ve-

jen frem for disse unge.

Det vurderes, at der er stort økonomisk potentiale i ideen, idet der er gode erfaringer fra

f.eks. SummerCamp. Samtidig er ideen let at iværksætte, fordi vi allerede har udviklet et

koncept.

Rollemodeller – unge og voksne

Mange unge med særlige behov har glæde af at se, at det har kunnet lykkes for andre trods

en vanskelig opvækst eller andre udfordringer i livet. Man kunne f.eks. producere 10 små

film med rollemodeller, som kunne bruges i vejledningsarbejdet.

Det vurderes, at der ikke er det store økonomiske potentiale i ideen, men det er en billig in-

vestering i at give de unge tro på, at de kan lykkes.

Det samlede økonomiske potentiale vedr. idé 2:

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er et vist økonomisk potentiale indenfor empowerment af

den unge. Hvis flere unge hjælpes til at finde den rette vej i uddannelsessystemet opnås relativt

hurtigt besparelser på uddannelseshjælp til unge, der er faldet fra en uddannelse eller unge, som

har vanskeligt ved at komme i gang.

6

Realisering kræver mindre investeringer og besparelser forventes at slå igennem indenfor et par år.

Idé 3: Fleksible uddannelsesforløb

For unge med særlige behov er det vigtigt, at der lægges en flerårig plan for uddannelse inden unge

forlader grundskolen. I grundskolen skal man trække på ressourcer fra andre skoletyper som f.eks.

erhvervsklassetilbud. Den unge skal opleve de forskellige uddannelsestilbud som et sammenhæn-

gende system, og uddannelsesinstitutionerne skal støtte op om den unge. Vi skal arbejde intensivt

med brobygningsindsatserne, så flere unge får en afklaring omkring de valg, de træffer. Endvidere

skal garantiskoleindsatsen udbygges for at sikre, at den unge fortsætter med uddannelse, også

selvom den unge skifter uddannelsesspor. Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), Erhvervs-

grunduddannelsen (EGU) og produktionsskolerne skal bruges aktivt og fleksibelt i forhold til unge

med særlige behov, således at flere kvalificeres til job eller til at gennemføre en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse.


Brobygningsforløb, hvor den unge kan afprøve en uddannelse.

Mulighederne for at deltage i brobygningsforløb skal udbygges. Det vil hjælpe de unge med

at opnå større viden om både uddannelsesinstitutionerne og om egne ønsker. Dermed bliver

flere unge mere afklarede i forhold til de valg, som de træffer.

Det vurderes, at der er et økonomisk potentiale i ideen, men det er ikke særligt stort og be-

sparelsen vil udmøntes på den meget lange bane.

Udvidet og videreudviklet Garantiskoleindsats.

Unge som skifter uddannelsesspor skal fastholdes i uddannelse også mellem uddannelserne.

Garantiskolen er et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunen om at

forebygge frafald, men omfatter i dag ikke alle aktører (f.eks. ikke Ungeindsatsen). Garanti-

skolen er ikke en fysisk skole men et sikkerhedsnet, som de deltagende uddannelser spæn-

der ud under de unge.

Det vurderes, at ideen har et stort økonomisk potentiale, hvis vi kan opnå en effektiv fore-

byggelse af frafald og dermed perioder, hvor den unge er ’imellem uddannelser’ og på offent-

lig forsørgelse. Investeringen vil være begrænset.

Udvidet brug af KUU, EGU og produktionsskoler til unge med særlige behov

Den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og produk-

tionsskolerne skal bruges mere aktivt og fleksibelt i forhold til unge med særlige behov, såle-

des at flere kvalificeres til job eller til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse.

Det vurderes, at ideen har et stort økonomisk potentiale, idet fleksible for-forløb med et er-

hvervsfagligt fokus forbedrer den unges muligheder for at gennemføre en ordinær uddannel-

se eller få et job. Realisering af ideen kræver formentlig en vis investering og besparelsen

forventes først høstet på længere sigt. Dog er der umiddelbart en økonomisk gevinst ved at

få unge fra ét forsørgelsesgrundlag (kommunal uddannelseshjælp) til et andet (statslig ud-

dannelsesstøtte).

Det samlede økonomiske potentiale vedr. idé 3

Det er arbejdsgruppen vurdering, at der er et stort økonomisk potentiale indenfor fleksible uddan-

nelsesforløb. Hvis flere unge med særlige behov kan hjælpes til at gennemføre en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, er det en gevinst for både samfund og den unge selv.

7

Realisering kræver en vis investering, men besparelserne kan forventes at slå igennem allerede in-

denfor et par år.

Idé 4: Praktiske forløb og samarbejde med virksomheder

Flere forløb tæt på praksis vil medvirke til, at flere unge med særlige behov får en tættere tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og bringes nærmere selvforsørgelse. Derfor skal vi opdyrke, udbygge og

vedligeholde tæt kontakt til arbejdsmarkedet f.eks. gennem virksomhedsnetværk. Her er den gode

dialog og samarbejdet med virksomhederne altafgørende. Aktørerne, som udbyder de særligt tilret-

telagte ungdomsuddannelser (STU), skal samarbejde tæt med de virksomheder, der stiller læreplad-

ser til rådighed. Virksomhederne skal være klædt på til opgaven med at kompetenceudvikle de unge

indenfor virksomhedens forretningsområde. Vi skal være en stærk medspiller til både den unge og

virksomheden.


Flere praktiske STU-forløb

Nogle unge, der tager en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), kan få større chan-

cer for at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis uddannelsen er praksisrettet.

Det vurderes, at ideen har et økonomisk potentiale, men der er usikkerhed om hvor mange

unge, der er i målgruppen for denne indsats og hvad der vil kræves af mentorstøtte, virk-

somhedsunderstøttelse mv. Dermed er der usikkerhed om besparelsens størrelse og tidshori-

sont.

Opdyrkning af samarbejdet med virksomheder

Den gode dialog og samarbejdet med virksomheder er afgørende for, om vi kan skabe prak-

tikpladser og lignende til unge med særlige behov. Løbende kontakt med virksomhederne ik-

ke mindst gennem Virksomhedsservice (Alle kan bidrage) vil styrke samarbejde og kendskab.

Det vurderes, at ideen har et vist økonomisk potentiale, idet styrket dialog og samarbejde på

den lange bane giver flere praktikpladser og måske også jobs på det rummelige arbejdsmar-

ked. Besparelsen er dog usikker.

Samtænkning af STU og andre forløb for den unge

Unge på en særligt tilrettelagt uddannelse (STU) vil kunne tage nogle moduler på erhvervs-

grunduddannelsen. Dermed opnår den unge med særlige behov erhvervsfaglige kompetencer

og bringes tættere på selvforsørgelse. Nogle unge vil efter en STU gå videre f.eks. i et reha-

biliteringsforløb. I alle tilfælde skabes bedre løsninger for og med den unge ved at arbejde

med flerårige forløb, som hænger sammen og supplerer hinanden, så den unge oplever

sammenhæng.

Det vurderes, at ideen et vist økonomisk potentiale. Dog er springet mellem EGU og STU

stort og få fra STU – om nogen – vil kunne honorere kravene. Men en tidligere opstart af

nogle rehabiliteringsforløb, f.eks. som en del af 3. år på STU, kan bidrage til besparelser.

Det samlede økonomiske potentiale vedr. idé 4:

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der muligvis er et økonomisk potentiale indenfor praktiske

forløb og virksomhedssamarbejde. Det er dog yderst usikkert hvor mange unge, der vil være i mål-

gruppen for denne indsats og dermed hvor stort det økonomiske potentiale er.

Realisering kræver en vis investering, mens en eventuel besparelse først vil slå igennem på lang sigt

og i et større økonomisk perspektiv.

8

Emne 2 – Alternative boformer

I Holbæk Kommune vil vi gerne sætte fokus på, hvordan vi skaber flere billige boliger og alternative

boformer til borgere, som har et meget lille forsørgelsesgrundlag og som har behov for en vis soci-

alpædagogisk støtte for at kunne få livet til at fungere. For når borgeren ikke kan finde et sted at

bo, betyder det at borgeren heller ikke får de bedste muligheder for at klare sig i sit eget liv.

Der er tale om mange forskellige typer at borgere, som kan have behov for en billig og alternativ

boform:

Det kan være en borger, der er parat til at flytte fra et forsorgshjem, men som ikke kan finde

et sted at bo, der matcher behov og økonomi.

Det kan være en borger, som gennem en periode har boet på et botilbud. Nu er vedkom-

mende parat til at flytte fra botilbuddet og klare sig i egen bolig (måske stadig med støtte),

men vedkommende kan ikke finde et sted at bo, som matcher behov og økonomi.

Det kan være en ung, som er på vej til at flytte hjemmefra og som har behov for en væsent-

lig grad af socialpædagogisk støtte. Men da man ikke kan finde en bolig, som den unge kan

betale, ender den unge måske med at skulle flytte til et botilbud eller lignende.

Fælles for disse borgere er, at de kommer til at bo på et forsorgshjem, et botilbud eller lignende i

betydelig længere tid end borgeren reelt har behov for – det er hverken godt for den enkeltes udvik-

ling eller for kommunekassen.

Der er derfor et stort behov for at sætte fokus på dette område, så der fremover er flere billige og

alternative boliger til målgruppen.

De bærende værdier Vi skal finde det rette tilbud til den enkelte bor-

ger

Ikke to mennesker er ens – en bolig handler om

mere end tag og vægge

Vi skal tænke i kreative og alternative løsninger

9


Arbejdsgruppen kom frem til disse konkrete idéer:

Idé 5: Borgerens økonomi som barrierer

Arbejdsgruppen talte om de økonomiske barrierer, der kan være for borgere på kontanthjælp, når

de skal flytte fra forsorgshjem/botilbud og ud i egen bolig.

Der er ofte tale om borgere, som har en meget belastet økonomi, og som på den baggrund kan ha-

ve vanskeligt ved at betale for de udgifter, som dels knytter sig til en udflytning til egen bolig (ind-

skudslån mm.) og dels udgifterne ved at have egen bolig (husleje, forbrugsomkostninger mm.).

Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med en afdækning af de økonomiske barrierer,

som borgere på kontanthjælp kan opleve ved en udflytning fra forsorgshjem/botilbud og at der

stræbes efter fælles løsninger på tværs af afdelinger og kerneområder.

Idé 6: Det rette tilbud til den enkelte borger

Der er behov for forskellige boformer til forskellige mennesker. Samtidig skal der være fokus på,

hvorvidt vi med alternative boformer kan tilgodese borgerens behov og lægge indsatserne i det mil-

jø, som giver borgeren størst mulig indflydelse på egen livssituation. For nogle borgere skal der der-

for være tale om institutionslignende tilbud, mens det for andre skal være med afsæt i mindst mulig

indgriben.

Arbejdsgruppen talte om forskellige alternative boformer:

Billige boliger

Der er behov for flere små, billige boliger i Holbæk Kommune. Spørgsmålet er, hvordan vi kan tilve-

jebringe flere billige boliger - kan vi f.eks. bruge store lejligheder som ’bofællesskab’ til flere borge-

re? De forskellige samarbejdsmuligheder samt det juridiske grundlag herfor bør undersøges.

Udslusningsboliger

Det kan være et stort spring at skulle flytte fra et botilbud til egen bolig. En del borgere vil derfor

kunne profitere af en periode i en udslusningsbolig. I Holbæk Kommune mangler vi sådanne ’mel-

lemstationer’ på vejen fra forsorgshjem/botilbud og til egen bolig.

Arbejdsgruppen anbefaler at det bliver undersøgt, hvilke muligheder der kan være for at etablere

udslusningsboliger. Midlertidige boliger kan evt. lejes af private aktører.

Opgangsfællesskaber

Et opgangsfællesskab består af et antal boliger ofte med et fællesareal. Til opgangsfællesskabet er

der tilknyttet en vis mængde socialpædagogisk støtte.

Arbejdsgruppen talte om mulighederne for at tilvejebringe flere opgangsfælleskab med lavere opfø-

relses- og vedligeholdelsesomkostninger og derigennem lavere huslejer.

Bofællesskaber

10

Arbejdsgruppen drøftede mulighederne for flere bofællesskaber i større almene familieboliger for

borgere med særlige sociale behov. Modellen anvendes allerede med succes i Holbæk Kommune,

hvor den skaber både gode rammer for borgernes udvikling og huslejer som er overkommelige for

målgruppen.

Etableringen af bofællesskaber kan både være i eksisterende boliger og i nyopførte almene boliger.

Ved nyopførelser er det vigtigt at tænke i fleksible løsninger, så anvendelsen over tid kan tilpasses,

hvis behovet ændrer sig.

Skæve boliger

Arbejdsgruppen talte om opførelsen af flere skæve boliger som supplement til de 6 skæve boliger,

som Lejerbo planlægger at opføre på Marievej. Man kunne eksempelvis opføre et par boliger i til-

knytning til eksisterende botilbud for herigennem at opnå driftsmæssige fordele.

’Samlingssteder/fællesskaber’

Arbejdsgruppen talte desuden om vigtigheden af, at der findes ’samlingssteder’ eller ’sociale fælles-

skaber’, til borgere som bor i egen bolig. Her vil borgeren kunne danne netværk, skabe sociale rela-

tioner og mødes med andre om en fælles interesse.

Arbejdsgruppen anbefaler to ting:

Vi skal skabe os et overblik over, hvilke tilbud der findes i dag i kommunen

Når vi oplever, at der er et behov som ikke dækkes i dag, skal vi enten udvikle de nuværen-

de tilbud eller oprette nye

Idé 7: Udflytning fra botilbud

Arbejdsgruppen talte om, hvordan vi bedst kan hjælpe borgere, der er klar til at flytte fra forsorgs-

hjem eller botilbud, og hvordan vi som kommune bedst hjælper borgerne godt på vej videre.

Idé 8: Samarbejde med forskellige aktører

Arbejdsgruppen talte om værdien af, at Holbæk Kommune finder inspiration og læring fra private

aktører, boligorganisationer og andre kommuner. Vi skal turde nytænke og gøre tingene på anderle-

des måder og på den måde finde forskellige former for samarbejde med andre aktører, hvor alle vil

kunne lære noget. Forventningen er, at det vil give kommunen bedre mulighed for at tilpasse løs-

ningen den enkelte borger og samtidig vil det kunne være omkostningsreducerende.

Emnets økonomiske potentiale

Det økonomiske potentiale for ideerne under emnet ’Alternative boformer’ bygger på præcissen:

’Invester 1 krone og få 100 kroner igen’.

Sagt med andre ord forudsætter det nogle investeringer i at etablere alternative boformer på den

korte bane, men til gengæld vil det medføre betydelige besparelser på lidt længere sigt.

11

Nedenfor følger nogle eksempler på, hvordan flere boliger kan sikre en mere effektiv udnyttelse af

ressourcerne:

Borgerens økonomi som barrierer

En bevilling af en såkaldt enkeltydelse på 6-7.000 kr. vil kunne rede nogle borgere fra at blive udsat

af deres bolig. Hvis borgeren først er udsat af sin bolig, vil borgeren ofte ende på et forsorgshjem i

en længere periode (og dertil have mistet sin bolig). Alt andet lige er en enkeltudgift en betydelig

mindre udgift for kommunen end et ophold på et forsorgshjem.

Skæve boliger

Der gives statslig støtte til etablering af skæve boliger, derudover betaler borgeren husleje der dæk-

ker afdrag, drift og vedligehold. Det betyder samlet set, at der reelt er meget begrænsede omkost-

ninger forbundet for kommunen i at oprette skæve boliger.

Lejerbo er på nuværende tidspunkt i gang med at etablere 6 skæve boliger på Marievej.

Forsorgshjem

Det er ikke unormalt, at en borger bliver boende på et forsorgshjem i 3 måneder eller mere efter, at

borgeren reelt er udflytningsparat.

Den kommunale udgift til et ophold på forsorgshjemmet Karlsvognen er 24.000 kr. pr. måned (belø-

bet er repræsentativt for udgiftsniveauet på landets forsorgshjem).

Da antallet af borgere som befinder på forsorgshjem i Danmark er nogenlunde konstant, vil flere

alternative boliger ikke i sig selv medføre øget besparelser på området, men vi vil sikre en langt me-

re effektiv udnyttelse af ressourcerne, da flere borgere vil blive hjulpet for de penge, som vi i dag

bruger.

Udflytning fra et tilbud til et andet

Ved i højere grad at motivere borgere, som er parate, til at flytte fra botilbud eller opgangsbofælle-

skab til en anden bolig med mindre støtte, forventes det at kunne reducere i budgettet på området.


Samlet set kan man udlede, at de ideer, som knytter sig til emnet ’Alternative boformer’ kræver en

vis investering, før den økonomiske effekt vil kunne realiseres i de efterfølgende år. Den økonomiske

gevinst forventes at være betydelig.

Ideerne kan desuden kræve yderligere undersøgelser og beregninger, før man kan sige noget præ-

cist om størrelsen på investeringen og den forventede effekt.

12

Emne 3 – Sundhedsfremme på det specialiserede område

Vi ved, at borgere på det specialiserede område har en væsentlig dårligere sundhedstilstand og en

væsentlig kortere levetid end befolkningen generelt. Samtidig er dårlig livskvalitet og utilstrækkelig

mental sundhed blandt socialt udsatte et stort problem.

Forklaringerne på disse udfordringer en mange – blandt andet:

Sårbarhed, stigmatisering og utilstrækkeligt netværk

Fattigdom – har ikke penge til f.eks. tandlæge

Uhensigtsmæssige valg – dvs. dårlig kost, rygning, alkohol og stoffer og utilstrækkelig moti-

on

Mangel på målrettede sundhedstilbud og utilstrækkelig sundhedsindsats

Stor kompleksitet i borgernes udfordringer

Dette medfører ringere livskvalitet og et større behov for såvel social som sundhedsmæssig støtte

og pleje for denne målgruppe. Konsekvenserne er imidlertid ikke begrænset til målgruppen selv,

men rammer også deres familie og netværk og er en væsentlig faktor for negativ social arv. Derfor

er der god fornuft i at sætte fokus på sundhedsfremmende tiltag for disse borgere.

Arbejdsgruppens ideer spænder over flere målgrupper:

Fysisk og psykisk handicappede i botilbud, hvor der er mulighed for at indtænke sunde ram-

me i dagligdagen (strukturel forebyggelse).

Borgere med psykiske lidelser der samtidig er udfordret på deres sundhed.

Borgere hvor dårlig sundhed er en alvorlig hindring for at være aktiv på arbejdsmarkedsom-

rådet. Fx gruppen der skal have et ressourceforløb i stedet for førtidspension eller kontant-

hjælpsmodtager der skal blive ”jobparate”, men hvor sundhedsudfordringer er en barriere.

13



Idé 9: Foreningsliv

Forenings- og idrætslivet udgør en væsentlig ramme for danskernes motion, og det giver bedre

sundhed og større livsglæde.

Arbejdsgruppen drøftede, hvordan borgere på det specialiserede område kan drage nytte af for-

enings- og idrætslivet. Her er det vigtigt at vi tænker i forskellige muligheder; mens nogle borgere

kan have behov for specialiserede idrætsforeninger, kan andre borgere drage nytte af at være en

del af en ’almindelig’ idrætsforening.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ligger en uudnyttet ressource i det almindelige foreningsliv

– ikke mindst i forhold til større inklusion i samfundet. Samtidig vil en inklusion af borgere på det

specialiserede område i det almindelige foreningsliv kunne tilføre en værdi og en mangfoldighed i

den enkelte forening.


at Aktiv hele livet etablerer et samarbejde mellem Team-tvilling, lokale foreninger og boste-

der. Konceptet er nyt og epokegørende og kan bruges som løftestang for fremtidige samar-

bejdsprojekter med foreningslivet.

At kommunen går i dialog med foreningerne om ”hvad der skal til”. Der tages fat ”nedefra” i

samarbejde med foreninger, som er motiverede for at inddrage borgere fra det specialiserede

område

Økonomisk potentiale

Ideen forudsætter investering i løbevogne. Disse kan finansieres af midler afsat i budget 2016. Ellers

kan ideen igangsættes uden yderligere investeringer. Der forventes at være en økonomisk effekt på

De bærende værdier Vi kan ikke acceptere så skæv fordeling af sundhed,

som forekommer mellem borgere på det specialiserede

område og andre borgere

Vi vil ikke have berøringsangst overfor borgerens

sundhedsudfordringer – vi er en stærk medspiller for

borgeren, vi vil være motiverende og anvise handlemu-

ligheder

Vi vil udvikle et fælles fagligt sprog i arbejdet med bor-

geren

Vi vil udvikle en socialfaglig praksis, hvor sundheds-

fremme indgår i arbejdet med at skabe øget livskvalitet

14

sigt i form af bedre sundhed og større livskvalitet for borgerne, som både kan medføre færre udgif-

ter til sundhedsvæsnet og til socialpædagogisk støtte.

Idé 10: Brug af frivillige

Fra arbejdet med at lave ressourceforløb (i stedet for førtidspension) peges på, at en stor del af bor-

gerne i ressourceforløb er meget udfordret på deres sundhed. Mange af disse borgere vil have glæde

af mere daglig motiverende støtte. Behovet overstiger dog langt antallet af kommunale støtte-

kontaktpersoner.


Rekruttering af frivillige til sundhedsfremme sker på nye og mere systematiske måder.

De frivillige tilbydes en sundhedsformidleruddannelse som giver fornøden viden om sund-

hedsfremme og motivation. Der kan samarbejdes med arbejdsmarkedsområdet om at udvik-

le en sundhedsformidleruddannelse som en del af aktiveringen.

Nogle af de frivillige rekrutteres blandt ledige, der selv er sundhedsudfordret. Sundhedsfor-

midleruddannelsen vil som sidegevinst kunne motivere den frivillige til at arbejde med egen

sundhed

Der bygges bro til unges medborgerskab ved at lave partnerskaber med uddannelsessteder.

F.eks. de gymnasiale uddannelser, hvor medborgerskab er kommet på skoleskemaet (frivil-

lighedsbevis som en del af eksamensbeviset) og Sosu-skolen som frivilligt sundhedsarbejde

der udvikler både sundhedsfaglighed og samtidig giver den studerende indsigt i frivilligheds-

arbejdet, som senere er relevant i en ansættelse i sundhedsvæsenet.


Ideen vil kunne igangsættes uden yderligere investeringer. Der forventes at være en økonomisk

effekt på sigt i form af bedre sundhed og større livskvalitet for borgerne, som både kan medføre

færre udgifter til sundhedsvæsnet, socialpædagogisk støtte og overførselsindkomster.

Idé 11: Opsporing/screening

Sundhedsudfordringerne for borgere på det specialiserede område skyldes ofte et mangelende fokus

på, om borgerne udvikler ”almindelige” sygdommer som fx kræft eller diabetes. Ønsket er, at flere

almindelige sygdomme opdages og behandles tidligere.


Der laves mere systematisk fokus på udvikling af somatisk sygdom.

Der inddrages mere systematisk lægetjek og der laves forsøg med en fast praktiserende læ-

ge tilknyttet bosteder.

Aktiv hele livet laver opsøgende forbyggende sundhedsarbejde efter samme princip som fo-

rebyggende hjemmebesøg til ældre.

Bostederne ansætter sundhedsfaglige kompetencer som supplement til det socialpædagogi-

ske personale.


15

Ideen vil kunne igangsættes uden væsentlige investeringer. Der skal dog udarbejdes nye arbejds-

gange og nye procedurer, som kan sikre en tidlig opsporing af ’almindelige’ sygdomme. Et pilotpro-

jekt for afprøvning af modeller for opsøgende sundhedsarbejde kan finansieres projektmidler. Der

forventes at være en økonomisk effekt på sigt i form af bedre sundhed og større livskvalitet for bor-

gerne, som både kan medføre færre udgifter til sundhedsvæsnet og til socialpædagogisk støtte.

Idé 12: ’Ryst posen’/ organisering

Arbejdsgruppen talte om, hvordan vi kan forbedre effekten af sundhedstilbud for borgere i gråzonen

mellem mentale og fysiske sundhedsudfordringer.

Flere af de eksisterende sundhedstilbud udspringer fra samarbejdet med sygehusvæsenet og er der-

for ikke umiddelbart gearet til at understøtte den vigtige kommunale kerneopgave Alle kan bidrage

(arbejdsmarkedsperspektivet). Der kan derfor være et behov for at sikre en bedre koordinering på

tværs.


Et tættere samarbejde mellem kerneopgaverne Alle kan bidrage og Aktiv hele livet. Det bør

undersøges, hvordan de eksisterende sundhedstilbud kan tilpasses til kommunens behov for

sundhedsrelaterede arbejdsmarkedsindsatser

Der udvikles et nyt sundhedstilbud rettet mod borgere i gråzonen mellem mentale og fysiske

sundhedsudfordringer, som inddrager viden om somatisk kronisk sygdom i Sundhedscentret

og viden om mental sundhed i Center for mental sundhed. Det vurderes at målgruppen er

stor og i dag ”falder mellem stolene”. Tilbuddet skal understøtte kerneopgaven Aktiv hele li-

vet.

Som led i den faglige udvikling i kerneopgaverne Uddannelse til alle unge/Alle kan bidrage/

Aktiv hele livet bør der etableres en socialfaglig praksis, hvor sundhedsfremme indgår i ar-

bejdet med at skabe øget livskvalitet.


Ideen vil kunne igangsættes uden yderligere investeringer, da ideen handler om at udnytte de eksi-

sterende ressourcer og viden mere målrettet og koordineret.

Arbejdsgruppen vurderer, at nogle af de sundhedstilbud som Alle kan bidrage køber hos eksterne

leverandører, kan udføres billigere internt og samtidig tilrettelægges mere sammenhængende med

større effekt for borgeren.

Der forventes herudover at være en økonomisk effekt på sigt i form af bedre sundhed og større livs-

kvalitet for borgerne, som både kan medføre færre udgifter til sundhedsvæsnet og til socialpædago-

gisk støtte.

Idé 13: Tilbudsoversigt (viden om, hvad vi har i dag)

Arbejdsgruppen peger på, at manglende viden om kommunens sundhedstilbud er en barriere for at

guide borgeren videre til relevant tilbud.

16

Tanken er, at hvis der er bedre overblik over mulighederne, vil flere borgere henvises til relevante

sundhedstilbud.


Aktiv hele livet er ansvarlig for – på tværs af kommunens kerneopgaver – at lave en digital

platform med overblik over sundhedstilbud og indsatser. Tilbuddene skal også omhandle re-

levante frivillige, foreninger og tilbud, som er lokalt baseret fx i Vangkvarteret. Det skal være

let at finde de rigtige tilbud.

Sundhedstilbuddene koordineres bedre i forhold til overlap og fagligt indhold


Ideen kræver en vis investering, da den digitale løsning skal udvikles og vedligeholdes. Der forven-

tes at være en økonomisk effekt på sigt i form af bedre sundhed og større livskvalitet for borgerne,

som både kan medføre færre udgifter til sundhedsvæsnet og til socialpædagogisk støtte.


Samlet set kræver ideerne under emnet ’Sundhedsfremme på det specialiserede område’ ingen (el-

ler minimale) investeringer. Ideerne forudsætter i stedet en bedre koordinering og samtænkning på

tværs samt en bedre udnyttelse af de tilbud, som findes i dag (og måske en videreudvikling af dis-

se).

Arbejdsgruppen peger primært på et økonomisk potentiale på sigt, da bedre sundhed for borgere på

det specialiserede område vil medføre færre udgifter til sundhedsvæsnet og større livskvalitet for

den enkelte borger.

Arbejdsgruppen ser dog også et økonomisk potentiale i at etablere interne målrettede og sammen-

hængende sundhedstilbud i tilknytning til beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsgruppen fandt eksempler

på ydelser, der i dag købes eksternt, og som en intern leverandør vil kunne udføre væsentlig billige-

re.

Konklusionen er, at hvis vi organiserer vores tilbud klogt, målrettet og tværfagligt, vil vi kunne få

bedre effekt for de samme penge, som vi bruger i dag. Desuden ses et potentiale i at etablere sam-

menhængende sundhedstilbud målrettet beskæftigelsesindsatsen.

17

Emne 4 – Selvstændige og aktive borgere hele livet

En borger kan have så stort behov for hjælp og støtte til at få sin hverdag til at fungere, at kommu-

nen kan tilbyde borgeren ’socialpædagogisk støtte’. Støttens form, omfang og længde afhænger af

den enkelte borgers situation og behov – mens nogle borgere har brug for kortvarig støtte til at

håndtere en enkelt udfordring, kan andre have behov for massiv støtte gennem en længere periode

(måske endda hele livet).

Formålet med støtten afhænger også af den enkeltes livssituation. For nogle borgere handler det om

at forblive aktiv i eget liv og for andre handler det måske også om at komme i job (eller tættere på

arbejdsmarkedet).

Fælles for langt det meste af den støtte, som borgerne modtager i dag, er dog, at den bliver givet

som ’individuel støtte’. Det vil sige, at den person som er ansat til at yde støtten mødes alene med

borgeren – typisk i borgerens eget hjem.

Samtidig gives støtten ofte i en meget lang tidsperiode. Somme tider er det nødvendigt med et

langvarigt støtteforløb, men i andre tilfælde kan man spørge, om støtten kunne gives i en kortere

periode.

Vi vil gerne udforske hvilke alternativer, der kan være til den individuelle støtte, når det handler om

gøre borgeren i stand til at et selvstændigt og aktivt liv.

De bærende værdier Alle har ressourcer som skal i spil – det handler om at

kunne leve sit liv med de udfordringer, som man har

Individualitet og fleksibilitet i støtten til borgerne –

alle borgere er forskellige

Når det skal gøre en forskel, skal borgeren inddrages i

opgaveløsningen

18



Idé 14: Samtænkning af hjemmepleje og socialpædagogisk støtte

Nogle borgere har både brug for personlig/praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte. Da den per-

sonlige og praktiske hjælp traditionelt bliver ydet af én faggruppe (hjemmeplejen) mens den social-

pædagogiske hjælp bliver ydet af en anden (støtte-kontakt-personer), betyder det som oftest, at

der kommer flere personer og faggrupper i borgerens hjem.

Det er langtfra altid det bedste for borgeren, og der er og samtidig en risiko for, at der ikke ydes en

sammenhængende indsats.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der kigges på, hvordan vi kan samtænke de to typer af hjælp og

støtte, så borgeren så vidt mulig får al støtten fra én og samme person, og at al indsats for borge-

ren har et fælles mål.

Ideen lægger op til et tættere fællesskab mellem forskellige fagligheder og mellem myndighed og

udfører. Der kunne etableres interne uddannelsesforløb og læring på tværs af medarbejdergrupper-

ne på ældreområdet og det specialiserede område, så medarbejderne i de to områder bliver rustet

til at løse opgaver på tværs af de to fagområder.


I 2014 fik 90-100 borgere i Holbæk Kommune både socialpædagogisk støtte og støtte fra hjemme-

plejen. Forventningen er, at det for ca. 2/3 af disse borgere vil være muligt at samtænke ydelserne,

så støtten enten kommer fra hjemmeplejen eller fra den socialpædagogiske støtte.

Det økonomiske potentiale vil knytte sig til:

Besparelse på kørsel, da der ikke længere to medarbejdere der kører til samme borger

Besparelse på timeforbrug hos den enkelte borger

Idé 15: Fælles mødested

Arbejdsgruppen foreslår, at vi i Holbæk etablerer et fælles mødested for borgere på det specialisere-

de område. Mødestedet vil have til formål at forebygge ensomhed, skabe netværk og styrke den

enkeltes evne til at leve et selvstændigt liv.

Mødestedet kan drives af en blanding af socialpædagogisk personale, frivillige kræfter og borgerne

selv. Det er meget vigtigt, at de aktiviteter, som tilbydes i mødestedet, er meningsfulde aktiviteter

for borgerne. Det kunne være:

’Cafémiljø eller lignende’. Kunne fungere som beskæftigelse for nogle borgere og socialt sam-

lingssted for andre

’Møde en pædagog’. Der kunne tilbydes nogle former for socialpædagogisk støtte i det fælles

mødested.

’Få et netværk’. Her kunne man møde andre og danne sociale relationer. Borgerne ville også

kunne hjælpe hinanden

’Fællesskab’. Her kunne laves fællesspisning, fælles madlavning, fælles arrangementer mm.

19

Hvis man vil finde lokaler til mødestedet, er det vigtigt at der tænkes i tilgængelighed. Og så kan

man overveje om nogle af de steder, som i dag bruges til Aktivcentre eller andre målgrupper, ville

kunne bruges til at lave fælles mødesteder også.


I første omgang skal der foretages investeringer (til lokaler, indretning, etablering mm). Det forven-

tes, at et fællesmødested vil kunne medføre en økonomisk effekt på sig. Dels fordi forventningen er,

at en del borgere vil kunne blive mere selvhjulpne og dels fordi en del af den pædagogiske støtte vil

kunne samles ét sted (i stedet for at medarbejderne skal køre mellem borgerne hjem). Desuden vil

et fælles mødested være med til at forebygge ensomhed og de følgeomkostninger, der typisk er for-

bundet med det.

Idé 16: Brug af it/skærme – digitale hjælpemidler

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at man for nogle borgere kan supplere de besøg, som

borgeren får i hjemmet af en socialpædagogisk medarbejder med brugen af en it-skærm, som bliver

installeret i borgerens hjem. For nogle borgere vil et online-besøg kunne erstatte en del tryghedsbe-

søg eller støttebesøg, hvor formålet er hjælp til at strukturere almindelige hverdagsopgaver, som

f.eks. at huske at tage sin medicin. Via skærmen vil borgeren kunne komme i kontakt med persona-

let og omvendt. På den måde kan nogle fysiske besøg erstattes af ”skærmbesøg”. Med lidt træning

vil borgeren også kunne bruge skærmen til kontakt med familie og netværk (a la Skype).

Dette vil for nogle borgere medføre en øget følelse af selvstændighed, fordi borgeren i højere grad

vil opleve at kunne klare tingene selv. Man skal være opmærksom på, at ikke alle borgere vil nyde

godt at denne mulighed og inden man går videre med ideen på det specialiserede område, kan man

med fordel trække på de erfaringer, der er blevet gjort på ældreområdet, som gennem længere tid

har benyttet it-skærme som supplement til fysiske besøg hos nogle borgere.

I et botilbud vil online-besøg kunne skabe tryghed for borgerne, når de har brug for at komme i

kontakt med personalet. En online-kontakt vil kunne give den direkte kontakt med det samme samt

en forsikring om at personalet er på vej og personalet kan på baggrund af kontakten vurdere borge-

rens tilstand og behov for hjælp.


Det antages, det at ca. 25-33% af borgerne vil kunne drage nytte af online besøg.


Besparelse på kørsel for hvert besøg der erstattes af onlinebesøg

Besparelse på timeforbrug hos den enkelte borger

På nogle botilbud vil man muligvis kunne have færre nattevagter

Opmærksomhed

Investeringsbehov i skærme og internetforbindelser

Behov for kompetenceudvikling hos personale og borgere

Det skal sikres at det økonomiske potentiale ikke er indregnet i en besparelse på velfærds-

teknologi eller digitalisering.

20

Idé 17: Gruppebaseret støtte

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for, at en del af den individuelle støtte ville kunne gives som

gruppebaseret støtte. I gruppebaseret støtte er der mulighed for, at borgeren udvikler sine kompe-

tencer i samspil med andre borgere. Den enkelte borger vil få mulighed for at blive inspireret og

motiveret af ligestillede og samtidig få mulighed for at styrke sit netværk.

En del borgere vil kunne deltage i strukturerede læringsforløb, hvor f.eks. anvendelse af teknologi,

tilberedning af sund kost, håndtering af økonomi kan være i fokus, så borgerne lærer at gøre dette

samt lærer at opsøge støtte til udfordringer ved hjælp af åben rådgivning og netværk. Der kan være

tale om gruppeforløb, som både indeholder udvikling af praktiske kompetencer og træning i sociale

færdigheder.

Gruppebaseret støtte skal ses som et supplement til den individuelle støtte, og man skal forsat hu-

ske, at der altid er tale om en individuel vurdering.

Det er arbejdsgruppens forventning, at gruppebaseret støtte vil føre til, at nogle borgere vil få et

øget livsmod og handlekraft og dermed øge deres muligheder for at leve deres liv på egne præmis-

ser.


Det kan forventes, at ca. 33% af den støtte vi i dag giver individuelt, kan gives i gruppetilbud.


Besparelse på kørsel for hvert besøg der erstattes af gruppebaseret støtte

Besparelse på timeforbrug hos personalet

Opmærksomhed

Tilgængelighed som sikrer at borgeren har mulighed for at transportere sig til gruppeforløbe-

ne

Idé 18: Beskæftigelse og aktivitet

Det er vigtigt, at borgerne oplever at kunne bidrage meningsfuldt og at ’man har noget at stå op til’.

På den baggrund drøftede arbejdsgruppen mulighederne for, at borgerne på botilbud og i opgangs-

bofællesskaber kan deltage i en form for lønnede aktiviteter. Det kunne være pedellignende opga-

ver, cykelmekaniker mm. Det vil sige, at borgeren løser opgaver – enten på botilbuddet eller andre

steder – og får betaling for disse opgaver.

Ideen kræver en nærmere undersøgelse: Dels i forhold til, hvad der er lovgivningsmæssigt muligt og

dels i forhold til, hvilke muligheder som allerede findes i dag i kommunen.

Idé 19: Tilgængelighed

Vi skal hjælpe borgeren med at kende og bruge de forskellige tilbud og muligheder som findes i

nærmiljøet og i kommunen generelt. På den måde vil borgerens mulighed for at leve selvstændigt

og aktivt øges.

21

Dette kan ske på flere måder:

Der skal være let adgang til den nødvendige information

De medarbejdere, som er omkring borgeren, skal have den nødvendige viden, som de så kan

videregive til borgeren

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at oprette en internetside, hvor oplysninger om forenin-

ger, tilbud mm er tilgængelig for både borgere, pårørende og medarbejdere.

Hvis man vil arbejde videre med denne idé, er det vigtigt at huske, at man bør arbejde med infor-

mation ad flere kanaler: pjecer, opslag og nyhedsbreve kan fungere som supplement til internetsi-

den.


Der skal afsættes ressourcer til at oprette og vedligeholde overblikket over tilbud (om det så handler

om en internetside, pjecer eller andet).


Samlet set kan man udlede, at de ideer, som knytter sig til emnet ’Selvstændige og aktive borgere

hele livet’, kræver investering. Mange af indsatserne vil desuden kræve tid at implementere. For-

ventningen er, at den økonomiske effekt vil kunne realiseres i de efterfølgende år.

Ideerne kan desuden kræve yderligere undersøgelser og beregninger, før man kan sige noget præ-

cist om størrelsen på investeringen og den forventede effekt.

22

HOLBÆK KOMMUNE

fælles indsats på det specialise- rede område for unge og ... · le livet) indsatsen for borgere...

Documents