flensborg avis — lørdag 6. december 2008 — 22 Ægtefællen ... · det med stor sorg og en...
TRANSCRIPT
KØBENHAVN. Når ikke lige detdrejer sig om arven efter den rigeukendte onkel i Amerika, hvispenge man uden at skulle sørgealt for meget roligt kan tageimod, er en arv som regel forbun-det med stor sorg og en følelse aftab.
Arv har imidlertid også et juri-disk aspekt, som kan være nogetaf en jungle at overskue, forkla-rer advokat Stefan Reinel, der erpartner i advokatfirmaet Bang +Regnarsen, der også har kontoreri Hamborg og Berlin og derforhar erfaring med grænseover-skridende arvesager.
Den danske arveret blev æn-dret sidste år, forklarer StefanReinel. Ændringerne har isærstyrket ægtefællens stilling, ogsåi papirløse forhold. Det er efterhans mening en grundlæggendeforskel til tysk arveret.
- Reelt har ægtefællen forrangfor børnene, forklarer han videre.
Ægtefællen arver først halvde-len af arvemassen - hvad entendet drejer sig om fast ejendom,kontanter, aktier eller værdigen-stande.
Børnenes rettighederOp til 600.000 kr. kan den overle-vende ægtefælle straks tage udtil sig selv af den hidtil fællesformue - såfremt der foreligger såhøje værdier. Hvis arven dermeder helt eller næsten brugt op, erder intet eller næsten intet tilba-ge til børnene. Børn har et lov-mæssigt krav på en tvangsarv påen fjerdedel af boet, hvis der ernoget tilbage efter udtagelsen afde 600.000 kr.
Det gælder naturligvis kun, nårder ikke foreligger et testamente,eller når arvingerne enes om enanden fordeling. Et testamentekan indskrænke arvemassen væ-sentligt eller holde enkeltperso-ner helt udenfor ifølge StefanReinel.
Begrebet ‘uskiftet bo’ betyder,at den efterlevende ægtefællekan ansøge om at overtage helearvemassen og bruge den uden atskulle aflægge regnskab herfor.Dette retskrav gælder over forfællesbørn.
I en såkaldt patchworkfamiliemed særbørn og fællesbørn er si-tuationen en anden. Man kan ik-ke nægte særbørn deres del af ar-vemassen.
600.000 kr.-reglen og retten til
uskiftet bo er lovfæstet og kanikke sættes ud af kraft i et testa-mente.
Håndskrevet testamente under madrassenEn anden nyhed i arveretten ermuligheden for at sidestille enpapirløs samlevende med en æg-tefælle, så vedkommende be-handles på samme vilkår, bortsetfra retten til at sidde i uskiftet
bo. Man har også diskuteret,om papirløse forhold efter envis årrække også uden et te-stamente skulle sidestillesmed et ægteskab. Men tan-
ken blev ifølge advokaten kasse-ret.
På dette punkt har dansk lov-givning alt-så nærmetsig de reellesamlivsfor-mer. Mender findeset andetpunkt, hvorDanmarker langtmere bu-reaukratiskend naboeni syd: ITyskland er
et håndskrevet testamente gemtunder madrassen gyldigt. I Dan-mark skal et testamente bevidnesaf en advokat for at have gyldig-hed.
Hertil skal arvelader - ham derhar noget at arve - gå til byrettenmed sit testamente, legitimere sigselv og overbevise retten om, athan er i besiddelse af alle sineåndsevner. Derefter kan han fåtestamentet bevidnet.
- Derved kan det ikke længereanfægtes, siger Stefan Reinel.
Testamente pr. SMSEt alternativ er et vidnetesta-mente, der skal underskrives afto vidner, der bekræfter, at arvel-ader virkelig er lig med den per-son, der har underskrevet testa-mentet, samt at han var ved sinefulde fem, da han gjorde det.
- Der findes imidlertid undta-gelser, forklarer Stefan Reinel oghenviser til meget sjældne tilfæl-de, der tillader et nødtestamente,når det ikke er muligt at finde enadvokat, f.eks. på et synkendeskib. I det tilfælde kan testamen-tet sendes pr. SMS, mail, video-bånd eller skrives på en seddel,der puttes i en kiksdåse. I sådan-ne tilfælde er testamentet lovligt.
Det er også nyt, at man i enhåndskreven notits kan beslutte,hvem der skal arve genstande afmindre værdi. Det gælder altsåikke for Picasso-billeder og lig-nende værdier.
Spændende bliver det, når ar-ven skal krydse grænsen. Fastejendom i Danmark kan for ek-sempel arves af en tysk statsbor-ger, der kan beholde den som siteje. Går arven over grænsen, op-står der imidlertid faldgruber,der allerede begynder vedspørgsmålet om, hvilken lovgiv-ning der er den gældende.
Store forskelleI Danmark bestemmer arveladersbopæl på dødstidspunktet denret, der er gældende. I Tysklander statsborgerskabet afgørende. Iekstreme tilfælde kan det betydestore forskelle, da tysk lovgivninggiver arveret til fætre og kusiner,hvis der hverken findes andre ar-vinger eller foreligger testamen-te. Det gør dansk lovgivning ikke,her tilfalder arven staten.
Også skatter og afgifter er for-skellige. I Danmark betaler ægte-fællen ingen arveafgift, uansethvor stor arven er. Nære slægt-ninge betaler 15 procent minus etskattefrit grundbeløb på 264.100kr.. Fjerne slægtninge eller ven-ner betaler 40 procent i arveskat.
Ved dødsfald sender bede-mandsfirmaet en meddelelse tilskifteretten, der som regel i løbetaf 14 dage indkalder de på dettidspunkt kendte arvinger til etmøde og aftaler det videre forløb.
Hvis der aftales et privat skifte,ordner arvingerne alting selv oghar råderet over arvemassen. Deindsender en formular, der opgi-ver de værdier, der fandtes i boetpå dødsdagen.
Senere oplyser de om, hvordanværdierne blev fordelt, hvilke be-gravelsesomkostninger der kanfratrækkes osv. Såfremt det ikkeer muligt, eller hvis retten harindtryk af, at arvingerne ikkemagter bodelingen, udnævnesder en bobestyrer.
Fagmanden råder til, at der al-tid udfærdiges et testamente, nårman lever i et papirløst forhold.For et ægtepar, der kun har fæl-lesbørn, er det som regel ikkenødvendigt, hvorimod en patch-workfamilie bør overveje, hvemder skal arve hvad, især når derer særbørn fra tidligere forhold.
Klemens Deider
Ægtefællen kommer først
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. december 2008 — 22BLANDT NABOER
BLANDT NABOER -UNTER NACHBARN
»Unter Nachbarn - blandt naboer« er et fælles projekt i: Projektet støttes af:
AABENRAA. Det er ikkekun advokater, der beskæf-tiger sig med arvesager.Statsautoriseret revisorHans Christian Bock, tidli-gere konsulent ved ‘Land-wirtschaftlicher Hauptve-rein für Nordschleswig’ harpå arvingernes foranled-ning medvirket ved adskil-lige overdragelser og arve-sager.
Især overdragelse af land-brugsejendomme er i Dan-mark en sag for sig. For imodsætning til Tysklandkræves der et regulært salgmed en bevidnet kontrakt,som i princippet medføreren afgift til staten.
Købsprisen retter sig ef-ter den offentlige vurde-ring. For at holde afgifterneså lave som muligt forsøgerkonsulenterne at opstille enkontrakt, der indeholder engave og/eller en overtagelse.
– Det kan være en kapita-liseret værdi af bopælsret-ten eller en kapitaliseringaf 100 sække korn, fem gæstil jul, en hestevogn til kirkeeller brænde, som det varalmindeligt at gøre før i ti-den, forklarer Hans Christi-an Bock.
En anden mulighed er etrentefrit lån fra far tilsøn/datter. Hele sagen ersvær nok i forvejen, og EUtilskuddene gør det endnumere kompliceret, sigerHans Christian Bock. Sombobestyrer har han ud overlandbrugsejendomme ogsåhaft med ‘helt normale’ ar-vesager at gøre. Også herkan noget gå skævt. HansChristian Bock husker end-nu en arvesag, hvor syv ellerotte arvinger var tilgodeset.Da testamentet blev åbnet,viste det sig, at huset, deskulle arve, allerede varsolgt, det samme var aktier-ne, og bilen var en bunkerust.
– Da havde jeg virkeligproblemer, indrømmer hansmilende og giver det goderåd, at man løbende skalholde øje med, om ens testa-mente stadig er aktuelt.
Husk løbende at opdateretestamentet
Statsautoriseret revisorHans Christian Bock
Stefan Reinel.
ARVERETi Danmark