flensborg avis — lørdag 6. december 2008 — 22 Ægtefællen ... · det med stor sorg og en...

1
KØBENHAVN. Når ikke lige det drejer sig om arven efter den rige ukendte onkel i Amerika, hvis penge man uden at skulle sørge alt for meget roligt kan tage imod, er en arv som regel forbun- det med stor sorg og en følelse af tab. Arv har imidlertid også et juri- disk aspekt, som kan være noget af en jungle at overskue, forkla- rer advokat Stefan Reinel, der er partner i advokatfirmaet Bang + Regnarsen, der også har kontorer i Hamborg og Berlin og derfor har erfaring med grænseover- skridende arvesager. Den danske arveret blev æn- dret sidste år, forklarer Stefan Reinel. Ændringerne har især styrket ægtefællens stilling, også i papirløse forhold. Det er efter hans mening en grundlæggende forskel til tysk arveret. - Reelt har ægtefællen forrang for børnene, forklarer han videre. Ægtefællen arver først halvde- len af arvemassen - hvad enten det drejer sig om fast ejendom, kontanter, aktier eller værdigen- stande. Børnenes rettigheder Op til 600.000 kr. kan den overle- vende ægtefælle straks tage ud til sig selv af den hidtil fælles formue - såfremt der foreligger så høje værdier. Hvis arven dermed er helt eller næsten brugt op, er der intet eller næsten intet tilba- ge til børnene. Børn har et lov- mæssigt krav på en tvangsarv på en fjerdedel af boet, hvis der er noget tilbage efter udtagelsen af de 600.000 kr. Det gælder naturligvis kun, når der ikke foreligger et testamente, eller når arvingerne enes om en anden fordeling. Et testamente kan indskrænke arvemassen væ- sentligt eller holde enkeltperso- ner helt udenfor ifølge Stefan Reinel. Begrebet ‘uskiftet bo’ betyder, at den efterlevende ægtefælle kan ansøge om at overtage hele arvemassen og bruge den uden at skulle aflægge regnskab herfor. Dette retskrav gælder over for fællesbørn. I en såkaldt patchworkfamilie med særbørn og fællesbørn er si- tuationen en anden. Man kan ik- ke nægte særbørn deres del af ar- vemassen. 600.000 kr.-reglen og retten til uskiftet bo er lovfæstet og kan ikke sættes ud af kraft i et testa- mente. Håndskrevet testamente under madrassen En anden nyhed i arveretten er muligheden for at sidestille en papirløs samlevende med en æg- tefælle, så vedkommende be- handles på samme vilkår, bortset fra retten til at sidde i uskiftet bo. Man har også diskuteret, om papirløse forhold efter en vis årrække også uden et te- stamente skulle sidestilles med et ægteskab. Men tan- ken blev ifølge advokaten kasse- ret. På dette punkt har dansk lov- givning alt- så nærmet sig de reelle samlivsfor- mer. Men der findes et andet punkt, hvor Danmark er langt mere bu- reaukratisk end naboen i syd: I Tyskland er et håndskrevet testamente gemt under madrassen gyldigt. I Dan- mark skal et testamente bevidnes af en advokat for at have gyldig- hed. Hertil skal arvelader - ham der har noget at arve - gå til byretten med sit testamente, legitimere sig selv og overbevise retten om, at han er i besiddelse af alle sine åndsevner. Derefter kan han få testamentet bevidnet. - Derved kan det ikke længere anfægtes, siger Stefan Reinel. Testamente pr. SMS Et alternativ er et vidnetesta- mente, der skal underskrives af to vidner, der bekræfter, at arvel- ader virkelig er lig med den per- son, der har underskrevet testa- mentet, samt at han var ved sine fulde fem, da han gjorde det. - Der findes imidlertid undta- gelser, forklarer Stefan Reinel og henviser til meget sjældne tilfæl- de, der tillader et nødtestamente, når det ikke er muligt at finde en advokat, f.eks. på et synkende skib. I det tilfælde kan testamen- tet sendes pr. SMS, mail, video- bånd eller skrives på en seddel, der puttes i en kiksdåse. I sådan- ne tilfælde er testamentet lovligt. Det er også nyt, at man i en håndskreven notits kan beslutte, hvem der skal arve genstande af mindre værdi. Det gælder altså ikke for Picasso-billeder og lig- nende værdier. Spændende bliver det, når ar- ven skal krydse grænsen. Fast ejendom i Danmark kan for ek- sempel arves af en tysk statsbor- ger, der kan beholde den som sit eje. Går arven over grænsen, op- står der imidlertid faldgruber, der allerede begynder ved spørgsmålet om, hvilken lovgiv- ning der er den gældende. Store forskelle I Danmark bestemmer arveladers bopæl på dødstidspunktet den ret, der er gældende. I Tyskland er statsborgerskabet afgørende. I ekstreme tilfælde kan det betyde store forskelle, da tysk lovgivning giver arveret til fætre og kusiner, hvis der hverken findes andre ar- vinger eller foreligger testamen- te. Det gør dansk lovgivning ikke, her tilfalder arven staten. Også skatter og afgifter er for- skellige. I Danmark betaler ægte- fællen ingen arveafgift, uanset hvor stor arven er. Nære slægt- ninge betaler 15 procent minus et skattefrit grundbeløb på 264.100 kr.. Fjerne slægtninge eller ven- ner betaler 40 procent i arveskat. Ved dødsfald sender bede- mandsfirmaet en meddelelse til skifteretten, der som regel i løbet af 14 dage indkalder de på det tidspunkt kendte arvinger til et møde og aftaler det videre forløb. Hvis der aftales et privat skifte, ordner arvingerne alting selv og har råderet over arvemassen. De indsender en formular, der opgi- ver de værdier, der fandtes i boet på dødsdagen. Senere oplyser de om, hvordan værdierne blev fordelt, hvilke be- gravelsesomkostninger der kan fratrækkes osv. Såfremt det ikke er muligt, eller hvis retten har indtryk af, at arvingerne ikke magter bodelingen, udnævnes der en bobestyrer. Fagmanden råder til, at der al- tid udfærdiges et testamente, når man lever i et papirløst forhold. For et ægtepar, der kun har fæl- lesbørn, er det som regel ikke nødvendigt, hvorimod en patch- workfamilie bør overveje, hvem der skal arve hvad, især når der er særbørn fra tidligere forhold. Klemens Deider Ægtefællen kommer først FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. december 2008 — 22 BLANDT NABOER BLANDT NABOER - UNTER NACHBARN »Unter Nachbarn - blandt naboer« er et fælles projekt i: Projektet støttes af: AABENRAA. Det er ikke kun advokater, der beskæf- tiger sig med arvesager. Statsautoriseret revisor Hans Christian Bock, tidli- gere konsulent ved ‘Land- wirtschaftlicher Hauptve- rein für Nordschleswig’ har arvingernes foranled- ning medvirket ved adskil- lige overdragelser og arve- sager. Især overdragelse af land- brugsejendomme er i Dan- mark en sag for sig. For i modsætning til Tyskland kræves der et regulært salg med en bevidnet kontrakt, som i princippet medfører en afgift til staten. Købsprisen retter sig ef- ter den offentlige vurde- ring. For at holde afgifterne så lave som muligt forsøger konsulenterne at opstille en kontrakt, der indeholder en gave og/eller en overtagelse. – Det kan være en kapita- liseret værdi af bopælsret- ten eller en kapitalisering af 100 sække korn, fem gæs til jul, en hestevogn til kirke eller brænde, som det var almindeligt at gøre før i ti- den, forklarer Hans Christi- an Bock. En anden mulighed er et rentefrit lån fra far til søn/datter. Hele sagen er svær nok i forvejen, og EU tilskuddene gør det endnu mere kompliceret, siger Hans Christian Bock. Som bobestyrer har han ud over landbrugsejendomme også haft med ‘helt normale’ ar- vesager at gøre. Også her kan noget gå skævt. Hans Christian Bock husker end- nu en arvesag, hvor syv eller otte arvinger var tilgodeset. Da testamentet blev åbnet, viste det sig, at huset, de skulle arve, allerede var solgt, det samme var aktier- ne, og bilen var en bunke rust. – Da havde jeg virkelig problemer, indrømmer han smilende og giver det gode råd, at man løbende skal holde øje med, om ens testa- mente stadig er aktuelt. Husk løbende at opdatere testamentet Statsautoriseret revisor Hans Christian Bock Stefan Reinel. ARVERET i Danmark

Upload: others

Post on 13-Feb-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. december 2008 — 22 Ægtefællen ... · det med stor sorg og en følelse af tab. Arv har imidlertid også et juri- ... forskel til tysk arveret

KØBENHAVN. Når ikke lige detdrejer sig om arven efter den rigeukendte onkel i Amerika, hvispenge man uden at skulle sørgealt for meget roligt kan tageimod, er en arv som regel forbun-det med stor sorg og en følelse aftab.

Arv har imidlertid også et juri-disk aspekt, som kan være nogetaf en jungle at overskue, forkla-rer advokat Stefan Reinel, der erpartner i advokatfirmaet Bang +Regnarsen, der også har kontoreri Hamborg og Berlin og derforhar erfaring med grænseover-skridende arvesager.

Den danske arveret blev æn-dret sidste år, forklarer StefanReinel. Ændringerne har isærstyrket ægtefællens stilling, ogsåi papirløse forhold. Det er efterhans mening en grundlæggendeforskel til tysk arveret.

- Reelt har ægtefællen forrangfor børnene, forklarer han videre.

Ægtefællen arver først halvde-len af arvemassen - hvad entendet drejer sig om fast ejendom,kontanter, aktier eller værdigen-stande.

Børnenes rettighederOp til 600.000 kr. kan den overle-vende ægtefælle straks tage udtil sig selv af den hidtil fællesformue - såfremt der foreligger såhøje værdier. Hvis arven dermeder helt eller næsten brugt op, erder intet eller næsten intet tilba-ge til børnene. Børn har et lov-mæssigt krav på en tvangsarv påen fjerdedel af boet, hvis der ernoget tilbage efter udtagelsen afde 600.000 kr.

Det gælder naturligvis kun, nårder ikke foreligger et testamente,eller når arvingerne enes om enanden fordeling. Et testamentekan indskrænke arvemassen væ-sentligt eller holde enkeltperso-ner helt udenfor ifølge StefanReinel.

Begrebet ‘uskiftet bo’ betyder,at den efterlevende ægtefællekan ansøge om at overtage helearvemassen og bruge den uden atskulle aflægge regnskab herfor.Dette retskrav gælder over forfællesbørn.

I en såkaldt patchworkfamiliemed særbørn og fællesbørn er si-tuationen en anden. Man kan ik-ke nægte særbørn deres del af ar-vemassen.

600.000 kr.-reglen og retten til

uskiftet bo er lovfæstet og kanikke sættes ud af kraft i et testa-mente.

Håndskrevet testamente under madrassenEn anden nyhed i arveretten ermuligheden for at sidestille enpapirløs samlevende med en æg-tefælle, så vedkommende be-handles på samme vilkår, bortsetfra retten til at sidde i uskiftet

bo. Man har også diskuteret,om papirløse forhold efter envis årrække også uden et te-stamente skulle sidestillesmed et ægteskab. Men tan-

ken blev ifølge advokaten kasse-ret.

På dette punkt har dansk lov-givning alt-så nærmetsig de reellesamlivsfor-mer. Mender findeset andetpunkt, hvorDanmarker langtmere bu-reaukratiskend naboeni syd: ITyskland er

et håndskrevet testamente gemtunder madrassen gyldigt. I Dan-mark skal et testamente bevidnesaf en advokat for at have gyldig-hed.

Hertil skal arvelader - ham derhar noget at arve - gå til byrettenmed sit testamente, legitimere sigselv og overbevise retten om, athan er i besiddelse af alle sineåndsevner. Derefter kan han fåtestamentet bevidnet.

- Derved kan det ikke længereanfægtes, siger Stefan Reinel.

Testamente pr. SMSEt alternativ er et vidnetesta-mente, der skal underskrives afto vidner, der bekræfter, at arvel-ader virkelig er lig med den per-son, der har underskrevet testa-mentet, samt at han var ved sinefulde fem, da han gjorde det.

- Der findes imidlertid undta-gelser, forklarer Stefan Reinel oghenviser til meget sjældne tilfæl-de, der tillader et nødtestamente,når det ikke er muligt at finde enadvokat, f.eks. på et synkendeskib. I det tilfælde kan testamen-tet sendes pr. SMS, mail, video-bånd eller skrives på en seddel,der puttes i en kiksdåse. I sådan-ne tilfælde er testamentet lovligt.

Det er også nyt, at man i enhåndskreven notits kan beslutte,hvem der skal arve genstande afmindre værdi. Det gælder altsåikke for Picasso-billeder og lig-nende værdier.

Spændende bliver det, når ar-ven skal krydse grænsen. Fastejendom i Danmark kan for ek-sempel arves af en tysk statsbor-ger, der kan beholde den som siteje. Går arven over grænsen, op-står der imidlertid faldgruber,der allerede begynder vedspørgsmålet om, hvilken lovgiv-ning der er den gældende.

Store forskelleI Danmark bestemmer arveladersbopæl på dødstidspunktet denret, der er gældende. I Tysklander statsborgerskabet afgørende. Iekstreme tilfælde kan det betydestore forskelle, da tysk lovgivninggiver arveret til fætre og kusiner,hvis der hverken findes andre ar-vinger eller foreligger testamen-te. Det gør dansk lovgivning ikke,her tilfalder arven staten.

Også skatter og afgifter er for-skellige. I Danmark betaler ægte-fællen ingen arveafgift, uansethvor stor arven er. Nære slægt-ninge betaler 15 procent minus etskattefrit grundbeløb på 264.100kr.. Fjerne slægtninge eller ven-ner betaler 40 procent i arveskat.

Ved dødsfald sender bede-mandsfirmaet en meddelelse tilskifteretten, der som regel i løbetaf 14 dage indkalder de på dettidspunkt kendte arvinger til etmøde og aftaler det videre forløb.

Hvis der aftales et privat skifte,ordner arvingerne alting selv oghar råderet over arvemassen. Deindsender en formular, der opgi-ver de værdier, der fandtes i boetpå dødsdagen.

Senere oplyser de om, hvordanværdierne blev fordelt, hvilke be-gravelsesomkostninger der kanfratrækkes osv. Såfremt det ikkeer muligt, eller hvis retten harindtryk af, at arvingerne ikkemagter bodelingen, udnævnesder en bobestyrer.

Fagmanden råder til, at der al-tid udfærdiges et testamente, nårman lever i et papirløst forhold.For et ægtepar, der kun har fæl-lesbørn, er det som regel ikkenødvendigt, hvorimod en patch-workfamilie bør overveje, hvemder skal arve hvad, især når derer særbørn fra tidligere forhold.

Klemens Deider

Ægtefællen kommer først

FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. december 2008 — 22BLANDT NABOER

BLANDT NABOER -UNTER NACHBARN

»Unter Nachbarn - blandt naboer« er et fælles projekt i: Projektet støttes af:

AABENRAA. Det er ikkekun advokater, der beskæf-tiger sig med arvesager.Statsautoriseret revisorHans Christian Bock, tidli-gere konsulent ved ‘Land-wirtschaftlicher Hauptve-rein für Nordschleswig’ harpå arvingernes foranled-ning medvirket ved adskil-lige overdragelser og arve-sager.

Især overdragelse af land-brugsejendomme er i Dan-mark en sag for sig. For imodsætning til Tysklandkræves der et regulært salgmed en bevidnet kontrakt,som i princippet medføreren afgift til staten.

Købsprisen retter sig ef-ter den offentlige vurde-ring. For at holde afgifterneså lave som muligt forsøgerkonsulenterne at opstille enkontrakt, der indeholder engave og/eller en overtagelse.

– Det kan være en kapita-liseret værdi af bopælsret-ten eller en kapitaliseringaf 100 sække korn, fem gæstil jul, en hestevogn til kirkeeller brænde, som det varalmindeligt at gøre før i ti-den, forklarer Hans Christi-an Bock.

En anden mulighed er etrentefrit lån fra far tilsøn/datter. Hele sagen ersvær nok i forvejen, og EUtilskuddene gør det endnumere kompliceret, sigerHans Christian Bock. Sombobestyrer har han ud overlandbrugsejendomme ogsåhaft med ‘helt normale’ ar-vesager at gøre. Også herkan noget gå skævt. HansChristian Bock husker end-nu en arvesag, hvor syv ellerotte arvinger var tilgodeset.Da testamentet blev åbnet,viste det sig, at huset, deskulle arve, allerede varsolgt, det samme var aktier-ne, og bilen var en bunkerust.

– Da havde jeg virkeligproblemer, indrømmer hansmilende og giver det goderåd, at man løbende skalholde øje med, om ens testa-mente stadig er aktuelt.

Husk løbende at opdateretestamentet

Statsautoriseret revisorHans Christian Bock

Stefan Reinel.

ARVERETi Danmark