Side 1 af 6

Side 2 af 6

Drømmen der blev forsinket

Kugler og konkurrenter var ikke de eneste 5

forhindringer i Flemming ”Guffi”

Rasmussens vej mod verdenstoppen.

Danskeren måtte kæmpe med sygdom og

uheld, men han nægtede at give op.

10

Tekst og foto: Af Kenneth Jensen

Året var 1998. Mørket havde lagt sig i Tanger,

Marokko, hvor Flemming Rasmussen lå i sin

seng med åbne øjne. Han kunne ikke sove. 15

Vendte og drejede sig til lyden af kakerlakker,

der valsede over gulvet på hans værelse i det

endnu ikke færdigbyggede hotel. Der var

mange dårlige indtryk.

Et par dage forinden var han og resten af 20

deltagerne til konkurrencen Verdens Stærkeste

Mand ankommet til byen. Og han kom med en

mission. Året forinden var han blevet nummer

to, så nu var det hans tur, tænkte han. Men

allerede ved ankomsten kunne Flemming 25

Rasmussen se, at der var noget, der ikke var

helt, som det skulle være. Briter, kamerafolk og

arrangører blev indlogeret på et andet, fint

hotel ved stranden.

Den 170 kilo tunge Flemming Rasmussen 30

sov ikke meget den nat. Om morgenen gik han,

og islændingen på 190 kilo i værelset ved siden

af, ned til morgenbordet. Fra ottende sal på det

snuskede hotel bevægede de to giganter sig

ned af trappen. Hotellet havde ingen elevator. 35

Morgenmaden bestod af en kop te og et stykke

toast med marmelade. Og til aften fik de pizza.

Ikke just mad til stærke mænd, der skal yde en

fysisk kraftudfoldelse. Det irriterede Flemming

Rasmussen, der havde forberedt sig minutiøst 40

og var i sit livs form. Han kom for at vinde.

Det var derfor hans krav, at der blev rettet

op på tingene:

”Det holder jo ikke det her. Vi skal sgu have

noget ordentligt at spise,” sagde han til 45

arrangørerne.

Den efterfølgende morgen fik deltagerne

bananer til deres stykke toast med marmelade.

Konkurrencen, der varede tre uger, startede

godt for danske Flemming Rasmussen. I det 50

indledende heat smadrede han deltagerne fra

alverdens lande i de forskellige discipliner,

men så gik det galt.

Han var blevet flyttet ned til strandhotellet

en tand for sent. Den 197 centimeter høje 55

mand gik ned. Helt ned.

Sammen med syv andre havde han fået

salmonellaforgiftning. I fire dage lå han

dødssyg i sengen, og på den korte tid tabte han

ti kilo. Det var kritisk. Hver eneste gang han 60

hostede, kom reaktionen prompte fra den

anden ende af kroppen.

Stopfyldt med medicin blev han sendt med

flyet hjem til Danmark, hvor han efter flere

måneders kamp kom sig over sygdommen. Men 65

det fjernede ikke skuffelsen. Drømmen var

brast. Flemming Rasmussen blev ikke verdens

stærkeste mand det år. Året efter tog han sin

hævn.

70

”Kan jeg aldrig tilgive”

Det pirrer stadig den dag i dag. Armene, der

hviler i hinanden, forandrer sig straks, han

taler om det. Han er irriteret. De enorme

hænder spiller en bitter melodi på bordet, som 75

han sidder ved siden af. Skægget på hagen er

begyndt at ændre farve, men manden, der

bliver kaldt ”Guffi” fordi han mindede om

Fedtmule som ung, er stadig lige så jysk, som

han altid har været. 80

Lyden af melodien på bordet får den store

mand til at trække på smilebåndet:

”Jeg vil aldrig kunne tilgive den måde, de

behandlede os på. Jeg var i mit livs form, og jeg

ville have vundet,” siger ”Guffi” og påpeger: 85

Side 3 af 6

”Det gjorde ondt, for det var ikke noget, jeg

kunne gøre for.

”Guffi” gik i fars fodspor

42-årige Flemming Rasmussen blev født i 90

Silkeborg ud af en arbejderfamilie. Hans far var

maskinarbejder, og da Flemming Rasmussen

var færdig med skolen, vidste han ikke, hvad

han ville:

”Så skaffede min far mig et job som 95

fejedreng oppe hos det nu lukkede Pasilac i

Silkeborg, hvor han selv arbejdede. Senere kom

jeg i lære som maskinarbejder. I dag laver jeg

det samme bare hos Kuni Maskinfabrik, og det

er jeg glad for. Jeg har altid haft det sådan, at 100

jeg ville lave noget, jeg var glad for, og så længe

jeg er glad for det, jeg laver, klager jeg ikke,”

fortæller han.

Hos Kuni Maskinfabrik har han ansvaret for

en hel hal. Finanskrisen har sat sine spor, så 105

Flemming Rasmussen er nu den eneste mand

tilbage i hallen. Han er blevet vigtig for firmaet,

fordi han kan betjene maskiner, som det tager

op til et års oplæring at betjene.

Jobbet som maskinmedarbejder kom 110

naturligt for Flemming Rasmussen, der altid

har villet bruge sine hænder til noget. I skolen

kunne han ikke sidde stille, og den bedste

skoledag han nogensinde har haft, var sidste

skoledag. Derfor var han altid den første ude af 115

døren, når skoleklokken ringede.

Størrelsen imponerer

Hos Kuni Maskinfabrik forbereder Flemming

Rasmussen et stykke metal til den store,

moderne og automatiske maskine i det ene 120

hjørne. Lugten af olie er gennemtrængende,

mens P3 Brevkassen kører for fulde skrald i

baggrunden. Metallet, eller emnet som

Flemming Rasmussen kalder det, bliver målt og

drejet efter en tegning, hvorefter det får endnu 125

en tur i den manuelle maskine, inden det er

klar til brug. I det modsatte hjørne er der

endnu en maskine. ”Bertha” står der på siden.

Lige under står der ”Her imponerer størrelsen”,

og ”Bertha” fylder da også i landskabet. 130

Hvis størrelsen imponerer, har Flemming

Rasmussen været en velanset mand hele sit liv.

Allerede som dreng var han en ordentlig

kleppert. Store hænder og brede skuldre. Da

han blev konfirmeret, var han større end de 135

fleste af elevernes forældre. Og da han kom i

lære som 16-årig vejede han 110 kilo. Nok var

han stor og stærk som knægt, men livet som

rigtig stærk mand var endnu ikke begyndt.

140

”Guffi” var naturligt stærk

Som ung knægt fik Flemming Rasmussen job i

et bowlingcenter, hvor han samtidig øvede så

meget, at han blev en habil bowler. Bowlingen

var blot én af de beskæftigelser han gav sig i 145

kast med. Nogle år senere blev han

introduceret til fitnesstræningen. Flemming

Rasmussen var blevet nysgerrig. Hvad var det

der træning? Han testede sig i motionscentret,

hvor han hurtigt fandt sig til rette: 150

”Jeg kom jo direkte fra gaden for at

motionere, men så løftede jeg mere end de

fleste, og folk sagde, ’hey, du kan sgu løfte

noget, ’Guffi’,’ og det havde de ret i. Jeg kunne

løfte så meget, at folk ikke troede på, at jeg 155

aldrig havde trænet styrketræning før. Der

begyndte jeg at gå meget op i det. Det lå bare

naturligt til mig,” siger han.

Manglende rutine koster i starten 160

I sin første rigtige konkurrence vandt han en

kvalifikationsturnering til Danmarks Stærkeste

Mand, hvor han blev nummer tre. Det blev for

alvor hans introduktion til den store scene.

”Guffi” var blot et halvt point efter den førende, 165

da han dagen efter viste, at han manglede

rutine. Han havde ingen massør med, og det

gjorde, at kroppen var smadret, så dag to blev

ikke den store succes:

Side 4 af 6

”Min arme var helt ødelagte, og jeg kunne 170

ikke holde på noget. Der var en øvelse, hvor vi

skulle trække en stor dobbeltdækker bus ude

på sådan en løbebane. Jeg var slet ikke

forberedt til det. Jeg havde ingen

fodboldstøvler eller pigsko med. Jeg skøjtede 175

bare rundt på det grus i mine kondisko. Det var

klart, at jeg manglede erfaringen”, siger han og

fortæller, at han herefter tog en mere

professionel stil tilgang:

”Dagen efter stoppede jeg med at ryge. 180

Samtidig fik jeg lagt en kostplan, og

træningsplanen blev forbedret. Jeg begyndte at

tage det meget seriøst, fordi jeg ville vinde”.

”Guffi” dedikerede en masse tid til træning

og blev urørlig i Danmark. Han vandt i 1995 sit 185

første af otte danske mesterskaber, og satte sig

herefter som mål at blive den stærkeste mand i

verden.

Personlige fejl truer drømmen 190

Et år før sin salmonellasygdom oplevede

Flemming Rasmussen, hvad fejl betyder i

konkurrencesport. I finalen ved Verdens

Stærkeste Mand lavede han en brøler i en duel

med én, han vidste, han var bedre end. To biler 195

var linet op, og så skulle de rulles rundt to

gange, før man skulle løbe i mål. Det gik godt

for ”Guffi”, der førte. Men da han får rullet bilen

om for anden gang, var den gal.

Ivrig efter at vinde gav han slip en tand for 200

tidligt. Desværre havde bilen et punkt, hvor

den balancerer på hjulene, og så faldt den

tilbage den forkerte vej, fordi han ikke havde

været grundig nok. Så Flemming Rasmussen

måtte nøjes med andenpladsen det år: 205

”Jeg er en dårlig taber. Det er 13 år siden nu,

men jeg bliver stadig sur af at tænke på det. Det

var dumt, jeg var jo meget bedre end ham,”

kommer det fra ”Guffi”, der igen har det

pirrende udtryk i øjnene: 210

”Jeg kan jo ikke bebrejde andre end mig

selv. Hvis jeg ikke havde lavet den fejl, var jeg

måske ikke blevet syg et år senere. Det ved jeg

ikke. Fejlen står tilbage, og som

konkurrencemand nager det mig. Jeg bliver 215

også vildt sur, hvis jeg eksempelvis taber i ludo

til mine børn. Der er ikke noget, der hedder

nummer to,” siger han.

Farmand Flemming 220

En helt sort drage spyder rødt ild ud, mens den

flyver faretruende i luften. På dragen sidder

fire mennesker. En mand og en dame, samt to

små børn. Over dragen står der: ”Hej. Jeg

hedder Andreas og mig 225

ogminfarogminmoroglillie-dror sedder på en

darge”.

På Flemming Rasmussens kontor på Kuni

Maskinfabrik hænger tegningen, som den

ældste søn, Andreas, har lavet. 230

Konen Connie og børnene Andreas og

Tobias er Flemming Rasmussens

sikkerhedsnet.

”Det begyndte at blive svært at være ude at

rejse. Når jeg sad alene på et hotel i tre uger 235

kunne jeg nemt få hjemve. Jeg ringede meget

hjem, men ville ikke tale med børnene, det var

simpelthen for hårdt,” fortæller Flemming

Rasmussen.

Andreas, der i dag er 11 år gammel, kom til 240

verden samtidig med, at Flemming Rasmussen

tog en stor beslutning i sin sportskarriere.

Utilfreds med den behandling han havde fået i

Marokko, valgte han og de andre konkurrenter

at skifte forbund: 245

”Jeg kom pludselig til et forbund, der ville

have mig. Samtidig var der fire programmer

med ti discipliner i hver. Det vil sige, at vi

dystede i 40 forskellige ting, hvor det andet

forbund handlede mere om held omkring 250

hvilke discipliner, der blev udvalgt.”

Side 5 af 6

Selvom forbundet blot eksisterede et par år

blev det en god beslutning for Flemming

Rasmussen, der endelig fik opfyldt sin drøm:

”Jeg kan huske, at jeg ringede hjem til min 255

kone for at fortælle, at jeg nu også havde

vundet den her konkurrence. Så sagde hun ’nå,

hvad så?’ og til det svarede jeg bare, at jeg nu

kom hjem. Så spurgte hun, om jeg så var

verdens stærkeste mand, hvilket jeg jo måtte 260

være, så jeg svarede ja. Jeg tænkte ikke så

meget over det, selvom jeg havde trænet som

en sindssyg i flere år, men efter jeg fik det på

afstand vidste jeg, at det var stort. Det betød

rigtig meget,” siger han. 265

Et par år senere valgte Flemming

Rasmussen at stoppe sin karriere, fordi han

ville stoppe på toppen, inden han fik skader.

Samtidig blev familien vigtigere og større, så

beslutning blev ret nem. 270

”Det var ikke nogen svær beslutning. Jeg

kunne se at mange af dem, jeg havde dystet

med fik skader, og det ville jeg undgå.

Pokalen pryder stuen 275

Flemming Rasmussens tidligere så pirrede

ansigt smiler så meget, at hans kinder slår små

folder. Det stadig drengede ansigt kigger ned

mod den store triumf. Pokalen er en meter høj.

Det var den han kæmpede for så mange år: 280

”Det var helt vildt. Jeg smadrede alt

modstand og blev verdens stærkeste mand, jeg

er virkelig stolt. Af alle de pokaler jeg har, er

det den, der betyder klart mest. Men i dag

tænker jeg ikke så meget over det, nu handler 285

det om min familie og vælge det, der er bedst

for dem, siger han.

”Guffi” har lige fået fri fra arbejde og sidder i

sin lænestol. Han har ikke nået at skifte

arbejdstøjet. På højre arm har han fået 290

tatoveret bogstaverne WSM og årstallet.

Worlds Strongest Man. Året var 1999.

Side 6 af 6