FIND VEJ UD I NATUREN

Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner 2014

Titel: Find vej ud i naturen Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner

Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2014

Tekst og ideer: Susie Langebæk, Sophie Lundbæk, Thomas Neumann, Regitze Pedersen.

Illustrationer: Carl Quist-Møller

Fotos: Ditte Valente, Naturkatapulten/DN og Colourbox.

Layout: Søstrene Sandhed Grafisk Design

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s

Udgivet med støtte fra Nordea-fonden.

Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

FIND VANDETS VEJ 12

FIND VEJ PÅ EN FLÅDE 13

FIND SPOR I LANDSKABET 14

FIND VEJ MED VEKSLER 15

FIND DE FEM 16

FOTOSAFARI 17

FIND FØDE 18

FIND NYE LEGE 20

541 Printedmatter 457

Rosendahls

FIND VEJ UD I NATUREN 1

FIND VEJ PÅ KORT 2

FIND DIN SKAT 4

FIND VEJ MED EN FLIP-FLAP 6

FIND FLERE OPGAVER 7

FIND VEJ MED TERNINGEN 8

FIND HEMMELIGE VEJE 10

FIND VEJ MED NATURENS KOMPAS 11

1

FIND VEJ UD I NATURENTak fordi I er med til at arrangere Naturens Dag på jeres skole eller institution. I hjælper både børnene og naturen ved at invitere flere børn mere ud i naturen. Årets tema er ”Find vej ud i naturen”, og i hæftet her har vi samlet en række gode ideer og forslag til at arbejde med temaet.

At finde vej eller ikke at finde vejOphold og leg i naturen giver børnene mulig-hed for større selvstændighed og god øvelse i at træffe beslutninger: tør jeg hoppe over denne grøft, er træstammen glat, er det bræn-denælder eller døvnælder, er gummistøvlen høj nok, skal jeg prøve at plukke de lækre brombær og risikere at blive revet, holder isen, skal jeg gå igennem krattet eller tage stien rundt, kan gre-nen holde...

Børn vurderer sjældent, om det er den mest øko-nomiske vej at gå fra A til B. Ser det sjovt, farligt eller spændende ud, jamen så er det vejen at gå. Hopper de over grøften, vurderer de ikke, om det er hensigtsmæssigt at gå med våde sko resten af dagen. Finder de en smuk sten på stranden, tænker de ikke over, at de skal bære den på resten af turen.

Kombinerer man børnenes eksperimenterende, frie leg med det at finde vej, skabes nye lege og ny læring. Alle børn har hverdagserfaring med at finde vej. Om det er i bilen, når man skal finde sportshallen, om det er vejen til stranden eller til iskiosken fra sommerhu-set. At finde vej ud i naturen har de fleste børn nok kun prøvet med et hjemmelavet skattekort med et kryds, hvor skatten ligger. Turen skal helst have et mål. Poster i skoven er sjove mål at gå efter. Det kan også være at finde vej ved hjælp af solen, planter, dyr og vinden. Målet kan også være at fare vild – og så finde vej igen.

NaturoplevelserPå Naturens Dags hjemmeside finder I masser af inspirationsmateriale og links og henvisninger:Naturensdag.dk -> Skoler og institutioner -> Materialer og links

Rigtig god fornøjelse!

”Naturens Dag-holdet” i Danmarks Naturfredningsforening.

2

FIND VEJ PÅ KORTFor at kunne finde vej både på land og på vand, har mennesket allerede langt tilbage i tiden fundet ud af at lave en lille model af, hvordan virkeligheden ser ud. Et landkort eller et søkort er en tegnet model af jordens overflade. På landkortet kan man se, hvordan steder ser ud, hvordan de ligger i forhold til hinanden, og hvor store afstandene er.

Hvad er målestok?De genstande, der er vist på et kort, er mindre på kortet end i terræn- et. Målestoksforholdet fortæller, hvor mange gange genstandene er formindsket. Er målestoksforholdet f.eks. 1:10.000, så er 1 cm på kortet 10.000 cm i terrænet, som er det samme som 100 meter. Mange har svært ved at omsætte målestoksforhold til virkeligheden. Men her er en god huskeregel: Tag to nuller væk og skriv meter bag-ved. Eksempel: Et kort, der har målestoksforholdet 1:1.000. Her er en cm på kortet lig med 10 meter i terrænet.

Prøv selv Hvad er afstanden i virkeligheden pr. centimeter på disse kort?:Kortet er 1:100.000, Kortet er 1:75.000, Kortet er 1:50.000, Kortet er 1:20.000

Næsten ingen tekst For at gøre et kort så detaljeret som muligt, men dog samtidig let og overskueligt, må man bruge symboler. På f.eks. Kraks kort og maps.google er vejene hvide, og på orienteringskort er vejene sorte. Byg-ninger er oftest sorte, og kirker er mar-keret med et kors. Der, hvor der ikke er bebygget, er det ofte grønt, og søer, åer og moser er blå. Disse signaturer betyder, at når man kender deres betydning, tager det kun få øjeblikke at orientere sig. Mange kort har også højdekurver. Det er ofte brune linjer, der viser bakker, skrænter og bjerge. Jo tættere højdekurverne ligger, jo stejlere er det.

3

Lav jeres eget kort Prøv at lave jeres eget kort. Det kan for eksempel være et kort over et naturområde i nærheden af, hvor I bor. Kortet behøver ikke at være så nøjagtigt. Det vigtigste er, at I får nogle gode kendetegn med, såsom et stort gammelt egetræ, et vejkryds, en gruppe træer eller et åbent styk-ke. I skal også tænke over, hvad I gerne vil fortælle på jeres kort. Skal det være et kort, som man kan finde vej efter, er det vigtigt, at I får vejkryds og stier med. Hvis I gerne vil vise, hvor nogle forskellige seværdigheder, naturlegepladser, lejrpladser eller lignende er, kan I finde på nogle signa-turer, der symboliserer disse, eller skrive dem på kortet.

Sjov udfordring Tag ud i den lokale park, skov, eller blot på skolens udearealer. Alle tegner et kort over området, f.eks. på 10 minutter. Sammenlign så alle kortene. Er de ens? Del jer i to hold. Bestem en kort rute, I skal gå. Det ene hold skal tegne et kort over ruten, og der må ikke være tekst på kortet. Det andet hold skal beskrive ruten med skrift – uden tegninger.

4

FIND DIN SKAT De fleste har prøvet at være på skattejagt, udstyret med et skattekort, der er brændt i kanterne og med et kryds, hvor skatten er begravet. Prøv geocaching – det er rigtig sjovt, og der ligger skatte i hele Danmark – ja, faktisk i hele verden, som I kan gå på jagt efter.

De 20.000 skattes landDer findes rigtig mange skatte over hele Danmark, som er gravet ned, gemt i hule træer, skjult mellem sten osv. GPS-skattejagt kaldes også geocaching. Skattejægerne kaldes ”geocachere”, og skatten kaldes en ”cache”. Helt grundlæggende går det ud på, at folk gemmer en cache et sted – bag et træ, mellem nogle rødder, under en busk osv. Derefter noterer de koordinaterne på hjemmesiden, så andre geocachere nu kan navigere efter dem med en GPS og gå på jagt efter skatten. Ofte har ejeren af cachen også skrevet en historie eller en hjælpende hentydning omkring stedet for cachens placering. Se alle skattene her: www.geocaching.dk

5

Gør det let Mange har en smartphone. Her kan de hente en gratis app, der hedder Geocaching. Den er meget let at bruge. Man åbner den, og den viser straks, hvor der er en skat i nærheden. Den viser vej hen til skat-ten ved hjælp af kort og ved at angive, hvor mange meter, der er tilbage. Lidt ligesom den gamle leg, ”tampen brænder”. Alternativt kan I bruge en traditionel GPS. Her skal I gå ind på www.geocaching.dk og finde koordinaterne og taste dem ind. Mange skoler eller f.eks. den lokale naturvejleder har et sæt GPS’er. Udfordringen ved en GPS er, at I skal være koncentrerede og præcise, når I taster koordinaterne ind.

Skatten er ikke måletSkatten, I skal finde, kan variere meget i størrelse, men det er typisk en vejrbestandig æske, for eksempel en plastikdåse, et syltetøjsglas eller en kagedåse. En cache indeholder som regel intet, der har nogen særlig værdi. Meningen med de mange småting i cachen er, at når man tager en ”skat” fra cachen, lægger man en ny ned i stedet for. Det kan være en kuglepen, et postkort eller en lille legetøjsbil. Men målet og udfordringen er blot at finde skatten.

TIL NÆSTE

HJØRNE BAGLÆNS

LØB HOP

FLØJTFØL

21 87

654

3

KRAV

LGÅ

LUGTFIND

SOMEN FUGL

TILNOGETUKENDTNO

GET

GRØN

T

PÅ NOGE

TBL

ØDT

SIDELÆNS

TIL DU STØDER IND I NOGET

✁

FIND VEJ MED EN FLIP-FLAPI behøver ikke altid have en plan for at komme ud i naturen. I kan også lade tilfældet råde og se, hvad I kan finde frem til. I kommer nok til at zigzagge gennem naturen som en flok sommerfugle, men det gør det bare sjovere! Prøv at folde en anden flip-flap end den, der er lavet her, og skriv nye opgaver ind under flapperne. På den måde kan I lære nye sider af jeres lokale steder at kende. Brug øjnene og hovedet til at gøre nye opdagelser!

7

FIND FLERE OPGAVERFold flere forskellige flip-flapper, og lav sjove opgaver til jeres kammerater. Legen kan også være en rigtig sjov aktivitet til en fødselsdag i naturen.

Tænk over, hvad der kunne være sjovt at lave, for eksempel:

I skoven: Nævn tre dyr, der lever i skoven, fang et insekt, tud som en ugle, mål det nærmeste træ i omkreds, find noget levende.

Ved åen: Find en vandplante, nævn tre fisk, der lever i en å, fang et vanddyr, dyp foden i vandet, få øje på en fugl, find noget affald og tag det med hjem i skraldespanden.

På engen: Find tre slags græsser, få øje på en som-merfugl, nævn tre fugle fra engen, find noget dødt, find en pind og nævn tre ting, I kan bruge den til.

I haven: Find noget rødt, tæl træer, find en bille med 6 ben og giv den et navn, løb en gang rundt om huset, slå tre kolbøtter.

Formålet med aktiviteten er at stimule-re til, at man bevæger sig ustruktureret rundt i naturen og bruger sanser og viden til at gøre opdagelser og finde nye steder. Flip-flappen kan laves med fire eller otte opgaver, og I kan variere i det uendelige.

LUGT

FIND VEJ MED TERNINGEN Terningen er kastet Somme tider skal man prøve at gøre noget ustruktureret – lade tilfældet råde, så at sige. Så er det, man kan opdage nye sider af noget, man troede, man kendte rigtig godt. Naturen for eksempel. Kast med terningen og giv hinanden sjove og udfordrende opgaver i naturen.Pust den store terning op, og lad den vise jer vej igennem naturen. I kan skiftes til at kaste terningen og til at udføre opgaverne. Når I har prøvet dem et par gange, så find selv på sjove ideer til udfordre vennerne med. Hop af sted som en frø, gem dig som en mus, bask med vingerne som en fugl og duft til en blomst. Kast terningen og leg!

Ideer til opgaver til terningen

Pattedyr: Find spor efter pattedyr. F.eks. afgnavet kogle (egern), dyrelorte (fra hvem?), hårtotter, måske endda se dyrene. Tag et billede – hvad lever de mon af?Hvilke lyde laver de forskellige pattedyr? Hvad siger en mus, en hjort eller en ræv? Leg ræv og mus (en slags fangeleg): musen er helt stille og prøver at gemme sig for ræven. Er ræven listig nok til at snige sig ind på musen og fange den?

Træer:Hvor højt er det højeste træ*? Hvor mange forskellige slags træer kan I finde? Hvor tykt er det tykkeste træ? Hvor mange børn kan nå rundt om? Kan I finde et træ, hvor tre børn ikke kan nå rundt om? Kig på træet og vend så ryggen til det. Prøv at tegne træet efter hukommelsen. Sammenlign bagefter – ligner det det rigtige træ? Saml blade ind og find ud af derhjemme, hvilket træ I har fundet.

Insekter/spindlere: Kan I finde et blåt, grønt, rødt insekt? Find et flyvende insekt, et kravlende, et som bor i træer, et som bor i vand, et som bor i jorden.

Hvad er forskellene på dem? Hvad mon de spiser? Tegn edderkoppespind. Hvilken edderkop laver det flotteste spind?

Prøv at kigge på det uden at ødelægge spindet. For at finde ud af, hvilken slags edderkop som bor i spindet, så prøv at lokke den frem.

Den gemmer sig nemlig for at byttet ikke skal se den. Lok den frem ved at prikke forsigtigt til spindet med en pind. Måske kommer

edderkoppen farende frem, fordi den tror, der er mad.

*I kan finde metoden til at måle højden på et træ på naturkatapulten.dk Søg på: Rekordtræer.

8

PRØV OGSÅ… Naturen er lige, hvor I bor. Tag terningen med ud i frikvarteret, brug den til den næste fød-selsdag i haven, måske endda indenfor. Er der noget natur indenfor? En plante, nogle insekter eller måske endda et kæledyr? Lav sjove opgaver til.

Blomster: Hvor mange forskellige farver blandt blomsterne kan I finde? Hvilken blomst dufter bedst? Lav et blomsterkort med pressede blomster. Prøv at se, hvilke insekter som lever på blomsterne.

Fugle: Luk øjnene og lyt. Hvor mange forskellige fugle kan I høre? Kan I finde reder i træerne? Er de forskellige? Kan I finde spor efter fuglene? Fjer, lyde, fugleklatter, spisesteder?

9

10

FIND HEMMELIGE VEJE Ude i naturen er der en masse stier, vi mennesker har skabt. Men prøv at træde uden for stien og find jeres egen vej – se det som en opdagelsesrejse i ukendte områder. Måske opdager I nogle dyr, I aldrig har set før, eller planter, I ikke vidste fandtes. Hvis I er rigtig modige, så tag ud i et øde område eller tag ud et sted i naturen, når det er mørkt!

Find noget nyt Når I er ude i naturen, så se om I kan finde et dyr, I aldrig har set før. Inden I tager af sted, så prøv at kigge i nogle bøger, som tager udgangspunkt i levesteder. Det kunne være ”Hvad finder jeg i..” eller ”På jagt efter smådyr i..”-serierne. Bøgerne er gode som inspiration til, hvilke dyr I måske ikke har set. Nettet er også en god inspirationskilde. Derefter kan I lave en liste med mindst to dyr, som hver af jer ikke har set. Derefter kan I tage på jagt i naturen – måske endda med fælder eller fangstredskaber! Se henvisninger og links på naturensdag.dk

Find vej i mørket Når det er mørkt, sker der en masse spændende ting. Prøv derfor at tage ud et sted, I kender, mens det er mørkt. Hvis I er rigtig modige, kan I også gøre det et helt nyt sted. Tag en lille lygte med, så I kan se, hvor I går. Men prøv først uden lygte, og se, om I kan finde vej med jeres nattesyn. Rødt lys ødelægger ikke vores nattesyn, så I kan med fordel bruge en cykelbaglygte eller sætte rød film på jeres lommelygte. Hvis det er fuldmåne, så behøver I næsten ikke lygter. I kan også prøve at tage bind for øjnene eller gå baglæns. Få en ven til at guide, så der ikke sker noget. Lad guiden fortælle ”den blinde” hvor, han skal gå. F.eks. ”3 skridt til højre, 7 skridt skråt til venstre”. I kan være flere om at prøve samme rute, og så se, om I alle ender det samme sted.

Carl Quist-Møller: Bliv væk-legSom barn legede vi en leg efter skole. Vi skiftedes til at finde nye veje og steder, vi ikke før havde gået. Bliv væk-leg begyndte altid med, at vi gik over Knippelsbro og forlod det velkendte Christianshavn. Vi lod tilfældighederne råde og gik på opdagelse i de kongelige hestestalde på Christiansborg eller soppede rundt i Storkespringvandet. Engang fulgte vi havnen helt ud til Den lille Havfrue. Vi begyndte at tale volapyk- sprog for at lyde som de japanske turister. Vi følte os langt, langt væk hjemmefra i et fremmet land. Det var vi egentlig også – og måtte spørge om vej til Knippelsbro for at finde hjem igen. Det var mørkt, da vi kom hjem. Vores forældre tog det roligt, da de så, hvor glade vi var, fyldt op af eventyr. Den eksotiske oplevelse kan ligge lige om hjørnet. Det kommer mest an på, hvordan vi vælger at opleve verden omkring os. Carl Quist-Møller

STILLELEG MED DYRENE Prøv at gå en tur i natten, og vær helt stille. Følg en rute, og sæt jer en eller to for hver 50 m. Lyt til alle dyrene, der pusler i mørket, og se, om I kan få øje på noget. Snak bagefter om, hvad I har oplevet.

FIND VEJ MED NATURENS KOMPASVerdenshjørner Østeuropa, Nordpolen, Vesterhavet, Sønderjylland, Nordby, Nørrebro osv. Det er alle byer og steder, som fortæller om deres placering i forhold til noget andet. Igennem hele livet kommer I til at orientere jer og forholde jer til nord, syd, øst og vest f.eks. med vejrudsigter og kort. ’I østen stiger solen op’, har I sikkert sunget flere gange. Og den er måske meget god at huske på. Solen bevæger sig fra øst over i syd og går ned i vest. Så midt på dagen står solen altså i syd. I naturen er det godt at kunne finde verdenshjørnerne. Hvis man er faret vild, kan man sikre sig at gå i samme retning ved blandt andet at se på solen, så man undgår at gå i ring. Dermed ender man helt sikkert på en sti, vej eller ved et hus.

Prøv det af i naturen Da solen ikke altid skinner i Danmark, er det godt at kunne bruge andre ”naturkompasser”. For at være sikker kan I bruge to eller flere naturkompasser. Det er en sjov udfordring at prøve at følge natur-kompasser og lave nogle gode regler for sig selv: ”Hvis vi finder en myretue og et træ ved siden af, hvor mosset vender væk fra myre- tuen, så er vi sikre på, hvor syd er”.

Læg telefonen væk og prøv at finde vej ved hjælp af disse naturkompasser:• I Danmark blæser vinden oftest fra vest, så se på

græs, træer og buske, de bøjer ofte mod øst.• Mange træer har lav og mos, der kun vokser på nord-

siden, da de ikke trives i sol.• Myretuer ligger oftest på sydsiden af træer, da

myrerne gerne vil have meget sol og varme ned i tuen.

• Hvis man ser på årringene på en træstub, starter centrum faktisk lidt mod syd.

• Hvis I kan se en kirke, fra hvor I står, så peger tårnet mod vest og skibet mod øst.

• Edderkoppen laver sit spindelvæv i læ, så det ikke blæses i stykker, så ude i det åbne er spindelvævet som regel altid på østsiden af busken.

• Regner og blæser det, så står køer og heste med enden mod regnen og vinden, altså mest mod vest og hovedet mod øst.

ENDNU EN GOD HUSKEREGEL: Hvis I stiller jer med Næsen mod Nord, så er Venstre hånd mod Vest, hØjre hånd mod Øst, og rYggen mod sYd.

11

12

FIND VANDETS VEJVand, der flyder, vil altid prøve at finde den nemmeste vej mod lavere liggende områder. Og det vil sige, at i vandløb og åer må det sno sig uden om forhindring- er som sten, planter eller sandbanker. Det er sjovt at følge vandets vej gennem landskabet. Alt, som flyder, kan vise, hvilken vej vandet løber. Lav nogle sjove eksperimenter, hvor I følger vandet. Lav for eksempel en mini-tømmerflåde af et let materiale som korkpropper, pinde, flamingo-plader, flade træstykker eller lignende. Eller flet en sivbåd, fold en avis-kutter eller lav en nøddeskals-flåde.

Hvor kommer det fra? Prøv i klassen at finde jeres nærmeste å eller vandløb på et kort. Hvor starter det? Hvor langt løber vandet, og hvor ender det henne? Har I mulighed for det, kunne det være sjovt at tage på udflugt til startstedet, og så følge van-dets vej så langt, som det nu kan lade sig gøre. Undervejs kan I sætte grupper til at tælle fugle. Hvor mange forskel-lige kan I finde? En anden gruppe kan måske undersøge, hvor mange forskellige planter, der vokser langs vandet.

Plyspind Plyspind en den helt simple leg med flydende vand. Legen er opfundet i 1928 af Peter Plys fra den kendte børnebog af samme navn. Den er dog sikkert blevet leget meget tidligere, måske uden at have et egentligt navn. Legen foregår på en bro over en å af mindst to spillere, gerne flere. Alle står på broen med en pind, som de samtidigt lader falde i åen på den side, hvor vandet går ind under broen. Man må ikke kaste, kun lade falde. Den, hvis pind kommer først om på den anden side af broen, har vundet. Har I ikke lige en bro ved hånden, kan I lave et startsted og et slutsted ved åen eller bækken, for eksempel ved en bestemt sten eller plante. Vinderen er den, hvis pind først passerer ’mål’.

Hvert år bliver der afholdt verdens- mesterskab i Plyspind ved floden Themsen i England. Oprindeligt for at skaffe penge til humanitære for-mål. Mesterskabet tiltrækker hvert år tusinder af mennesker – også fra andre lande. Lav selv jeres eget mesterskab, eventuelt med hold.

13

FIND VEJ PÅ EN FLÅDE Måske er der nogle af jer, der har prøvet at sejle i kano eller kajak. Her kan I opleve at følge vandets vej på en helt anden måde, og man ser omgivelserne fra en anden vinkel, end man er vant til. Har I ikke en kano/kajak/båd, kan I bygge jer en tømmerflåde, eventuelt af genbrugsmaterialer.

Her er ideer til materialer, I kan bruge:Brædder Rundstokke/rafter Flamingo – plader eller kasser Bambusstokke Tønder Trækasser

Tjek på nettet, hvor det er muligt at sejle i kano eller kajak. Det er ikke alle steder, man må sejle på åerne. Find ideer på nettet til sejlads med kano eller kajak, for eksempel: kanosiden.dk, kajakzonen.dk, udinaturen.dk

Prøv for eksempel disse: www.spor.dk www.udinaturen.dk www.friluftsraadet.dk www.findveji.dk www.do-f.dk

FIND SPOR I LANDSKABETLandkortet er tæt vævet af veje, jernbaner og cykelstier. Alt sammen spor, der kan bringe jer fra punkt A til punkt B. Men på de store kort kan I ikke altid finde de små sjove spor: trampestierne, markstierne og de små smutveje, man først finder, når man er der. Så skal I have fat i lokale kort med flere detaljer. Så åbner sig pludselig en verden af nye spor, I kan følge. Sjove spor, som man ikke lige ved første øjekast kan få øje på.

Spor og stierMargueritruten kender de fleste nok. Måske har I fulgt den på en ferie for at køre de smukke steder. Men hvad med sådan nogle som Hjertestier og Kløverstier? Eller de lokale naturstier, markstier og vandreruter? Der findes masser af spændende naturskønne stier, som kan lede jer ud til andre steder, end I måske er vant til at komme. Som regel kan I på biblioteket finde kort over området med specielle stier. Ellers gå på nettet og hent foldere. Der findes nu mere end 2000 km vandrestier i Danmark, og flere kommer til.

Spor med spor Den første jernbane i Danmark åbnede i 1847, og siden kom der et meget tæt jernbanenet over hele landet. Specielt mange lokalbaner, især privatbaner. En masse af disse er gennem åre-ne blevet nedlagt, men mange steder har man lavet naturruter på de gamle spor. F.eks. på Bornholm er der et fint net af cykelruter på de nedlagte banestrækninger. Men også mange andre steder kan I færdes på de gamle jernbanedæmninger. Se www.railtrails.dk

14

FIND VEJ MED VEKSLERVi cykler, går eller kører oftest den samme vej til skole, til arbejde eller til fritidsaktivi-teter, da det er den letteste, hurtigste eller den kendte/trygge vej.Dyr gør præcis det samme. De bevæger sig gennem naturen dag og nat på de sam-me veje, som kaldes dyreveksler. Dyrene bevæger sig rundt i naturen for at finde mad, og de ruter, de har lavet, er de let-teste veje at komme rundt på. En dyre-veksel går sjældent op over en bakke, da dyrene bruger mindre energi ved at gå rundt om bakken.

Hop på en veksel Når I går i naturen, ser I meget let de veksler, der krydser stien på engen eller i skoven. Det er en spændende oplevelse at følge vekslen ind igennem skoven. Ofte vil I opleve, at krattet kan være så tæt, at I må give op og prøve at finde sporet igen på den anden side. Så bliver I alle spordetektiver, og det er sjovt at prøve at følge sporet så længe som muligt. Specielt hvis jorden er blød, kan I være heldige at se dyrespor fra ræven, grævlingen, hjorten eller haren. Om foråret kan I se muse- veksler i anemonetæppet og om vinteren i sne-en.

Lav jeres egen veksel Bevæg jer væk fra stien og prøv at tram-pe en ny og spændende rute. I kan lave regler om, at I f.eks. kun må hoppe over én å, klatre over én væltet træstamme, ikke gå over stejle skrænter/bakker m.m. I kan aftale, at ruten kun må være en 5-minutters veksel. Måske kan I dele jer i hold og lave hver jeres veksel og så bytte bagefter og afprøve hinandens veksler.

15

16

FIND DE FEM The Big Five er den klassiske betegnelse for de fem ”største” dyr i Afrika: leoparden, elefanten, bøflen, løven og næsehornet. Det er disse fem dyr, alle håber på at se – og ikke mindst få et bil-lede af, når man tager på safari. Mindre kan også gøre det, og herhjemme kan I deltage i jagten på de fem finurlige.

De underjordiske Under jorden bor og opholder sig mange dyr. Her er de i ly for vejr og fjender. I skal finde en af disse underjordiske beboere. Det er f.eks. mus, muldvarp, skolopender, regnorm, bænkebider. Løft sten, grene eller træstammer og se, om der ikke skulle være en vrimmel af dyr nedenunder. I kan også sætte en musefælde op af den slags, hvor musen bliver fanget levende.

De levende/døde Nogle svampe angriber/inficerer døde planter og træer. Her sender svampen sine hyfer ind i den døde organisme og udskiller enzymer, der opløser vævet. Svampen optager de næringsstoffer, den skal bruge. I ser ofte processen på træstubbe og døde træer. Det er svampens frugtlegeme, som ses udenpå.

De usynlige Naturen vrimler med edderkopper. Der er millioner af dem i stuen, på engen, i skovbunden og i haven. Efter regn eller morgendug træder edderkoppens spind tydeligt frem. Når duggen fordamper i solens stråler, bliver spindet næsten usynligt for os og for de dyr, det er beregnet til at fange.

De urørlige ”En fugl i hånden er bedre end 10 på taget”, siger man. Men faktisk får man aldrig rørt en fugl i naturen. Dog kan I finde masser af spor efter fuglene. Fuglene efterlader for eksempel en masse fjer og fugleklatter, og for eksempel spætten laver store bunker hakkede kogler ved spætte-værkstedet (spisestedet)i skoven. Egernet er en anden ”urørlig”.

De slimede Snegle klatrer i træer, er under stenene, er på planterne, de findes med og uden hus og altid småslimede. Efter regn og om mor-genen er det lettest at finde snegle. Så er de alle vegne. Fisk er også slimede.

17

Der er uanede muligheder for opgaver, her er kun et par ideer:

• dyrelorte • fodspor • menneskeskabte ting i skoven • insekter • fugle • edderkopper • forskellige blade • affald • mosser/laver • svampe

Noget dødt, småt, levende, rødt osv.

FOTOSAFARIAt gå på safari og skyde med sit kamera er en rigtig sjov aktivitet. I kan også bruge mobiltelefonens kamera. Giv hinanden en opgave – en bestemt ting at fotografere. Det gode ved at tage billeder ud fra en stillet opgave er, at fotografen skal være fokuseret og detaljeorienteret. Og ligger man på knæ med hovedet tæt på en blomst, opdager man pludselig nye ting, som insekter i blomster-kronen, en edderkop i skovbunden m.m.

Hvor er billedet taget? En anden udfordring: find motivet! Hele klassen skal tage et par billeder inden for en bestemt radius. Så bytter I kamera, og så skal kammeraten finde frem til det sted, hvor billedet blev taget og f.eks. tage et billedet af det som dokumentation for fuldført mission. Aktiviteten kan udvides, så alle går en bestemt fotorute, hvor der tages 10 billeder. Sammenlign jeres billeder, og lav eventuelt en fotoplanche, når I kommer hjem i klassen.

FIND FØDEUde i naturen gemmer der sig en masse lækre og friske ting, man kan spise. Det kan f.eks. være bær, rødder, urter og svampe. Når bare man ved, hvad man skal lede efter, rummer naturen uane-de mængder af mad!

Hvor og hvornår Planterne skal helst plukkes, hvor de vokser naturligt. Det vil sige langt væk fra trafikerede områder og ikke i grøftekanter ved en vej, hvor der kører biler. Hold også øje efter forureningskilder – hvis der bliver sprøjtet i området, skal du ikke plukke planterne. Det er bedst at plukke planter i tørt vejr, da de så smager af mere og ikke bliver slatne.

Sådan samler I Blomster skal kun plukkes ved selve blomsten med så lidt grønt som muligt. De skal plukkes i begynd- elsen af blomstringen, så smager og dufter de bedst. Det er bedst at plukke sidst på formiddagen. Her har solen fået morgenduggen til at fordampe, men blomsterne har endnu ikke mistet smag og duft. Men det er selvfølgelig muligt at plukke blom-ster hele dagen. Blade kan plukkes med lidt stilk og i små bundter, som kan tørre. Hvis du skal bruge friske blade, så pluk de mindste og nyudsprungne.Frugter og bær plukkes, når de er modne og uden plet-ter eller stød. Bær, som er gode at plukke om sensom-meren, er f.eks. brombær, blåbær, mosebølle, revling og tyttebær. De kan både syltes, henkoges og røres til en lækker rårørt blanding. Omkring Naturens Dag har brombærrene højsæson, så kig efter dem!Svampe smager dejligt og er fremme i sensommeren og efteråret. Træer og svampe arbejder ofte sammen om næringsstoffer og vand. Så tit gror de samme svampe under samme slags træ. Det kan I tænke på, når I leder efter svampene. Hav en god svampebog med jer og helst

også en svampekyndig person, så I kan være helt sikre. En god spisesvamp er kantarellen, som

også er rigtig nem at genkende.

18

Opskrift på rårørte bær: I skal bruge sukker og bær i mængden ca. én til to.

Det vil sige dobbelt så mange bær som sukker. Skyl bærrene grundigt og dryp af i en sigte. Nip de

grønne plantedele af og kom bærrene i en skål. Rør sukkeret i lidt efter lidt, og mos gerne en

smule med bagsiden af skeen. Der går hul på bærrene undervejs, så sukkeret opløses i saften. Hæld dem på rene, skoldede glas.

Svampestuvning I kan lave en god svampestuvning af kantareller, karl-johan, ager-champignon- er og mange andre svampe. Rens først svampene for jord, græs og blade med en blød børste, så de er helt rene.

De store svampe skal skæres i stykker – de små svampe kan bare steges hele. Steg svampene på en meget varm pande med smør. Væsken inddampes, og så tilføjes fløde, så den dækker svampene halvt. Retten simrer, til fløden bliver lidt tykkere. Smag til med citronsaft, salt og peber, og gerne også noget timian. Brødet ristes og svampestuvningen puttes ovenpå. Pynt med persille.

I SKAL BRUGE: Kantareller eller andre svampe Pande til bål Smør Fløde Salt og peber Citronsaft Eventuelt frisk persille eller timian Godt brød

19

20

FIND NYE LEGETag ud i naturen og find på nye lege. Flyt f.eks. kendte lege ud i nye omgivelser – det giver nye muligheder. Legen, ”Spurve mod spurvehøgen”, er udviklet fra almindelig fangeleg i gymnastik-salen, hvor der var ’helle’ i hulahop-ringene. Start et genkendeligt sted, som alle kan finde tilbage til. Vælg et dyr, en farlig plante eller noget over-naturligt, og lav sammen en ny leg, hvor I bruger træerne, bladene, sandet, grøfterne m.m. som elementer i legen.

Spurve mod spurvehøgen – en fangelegEn eller to udnævnes til spurvehøge. Resten af klassen fordeler sig i ”buske” i et område på f.eks. 15x15 meter. Buskene kan være kridtcirkler i skole- gården, cirkler i jorden eller små stykker snor, der er bundet sammen og lagt ud som cirkler. I skoven eller parken bruges naturligvis træ-stammer, der står tæt. Nu skal spurvene flyve fra busk til busk uden at blive fanget af spurvehøgen. Hvis buskene er for tæt på hinanden, har spurvehøgen ikke mange chancer, så skal de flyttes længere væk fra hinanden. Der er helle ved busken. Der kan laves en række regler, hvis man fanges af spurvehøgen. Den tilfangetagne fugl kan blive ny spurvehøg eller hjælpehøg. Det er hårdt løbearbejde at være høg, så hjælp eller udskiftning er godt. En anden sjov regel: Hvis man bliver fanget, mister man et par fjer og flyver ikke så hurtigt. Så skal man humpe/ hinke/hoppe med samlede ben eller løbe med armene ned langs siden. Man skal måske ’fanges’ tre gange, før man er spist eller blevet til en ny høg. Der kan desuden laves en række regler for buskene: Buskene må benyttes af x antal ad gangen – er der f.eks. to spurve i en busk, kan den nytilkomne ikke søge ly/helle. Har man forladt sin busk, kan det aftales, at man ikke må flyve tilbage.

Den travle myretueEn udviklingsleg, der går ud på at udvikle sig fra æg til larve til puppe og til sidst til myre. Hele klassen starter med at være myre-æg. Æggene skal gå/vralte rundt og stoppe et af de andre æg, og de to skal så lave sten-saks-papir med hinanden. Bliver den dyst uafgjort, må æggene prøve lykken hos andre æg. Den, der vinder, går et udviklingstrin op. Derefter skal man forsøge igen hos andre individer i myretuen med sten-saks-papir for at komme videre til puppe og til sidst til myre. Legen slutter, når alle er blevet til myrer. Der kan laves en række forskellige ekstra regler: På hvert stadie skal eleverne bevæge sig forskelligt, det kunne være:

Æg-stadie: bevæge sig rundt med samlede knæLarve-stadie: bevæge sig rundt uden at løfte

fødderne – tøffe af stedPuppe-stadie: hoppe rundt

Er man færdigudviklet, kan man løbe rundt og lege supermyre.

Find flere ideerBørn har ret til kratBørn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget.

Velkommen til verdens bedste klasseværelse og legepladsNaturen er verdens bedste klasseværelse. Læringen knyttes sammen med brug af muskler og alle sanser. Undervisningen bliver meget konkret og bygger på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter.

Naturen er også verdens bedste legeplads – fuld af mange timers leg og positivt samvær mellem børn. Ophold i naturen er sjovt og styrker børns sundhed, motorik, koncentrationsevne og opfindsom- hed. Børnenes samvær er langt mindre konfliktfyldt i naturen. Vi ved, at I gør en stor indsats, men vi vil gerne have endnu mere natur omkring institutionerne og endnu flere institutioner ud i naturen.

Ideer er der nok af Der er masser af ideer at hente på nettet. Flere steder kan I nærmest skræddersy turforslag til jeres eget behov, fordi der er flere valgmuligheder såsom landsdel, type af område, tilgængelighed osv.

Her er blot et udpluk:

< findveji.dk

< naturstyrelsen.dk

< naturkatapulten.dk

< udinaturen.dk

< hærvejen.dk

< skjoldungestien.dk

< skoven-i-skolen.dk

< naturguide.dk

< spor.dk

< kløverstier.dk

< kystvandringen.dk

< hjertestier.dk

ADGANG TIL NATUREN Husk at undersøge, hvordan I må færdes i skoven. Der gælder forskellige regler for Naturstyrelsens skove og privatejede skove:  I Naturstyrelsens skove må man færdes til fods hele døgnet, også uden for veje og stier. Det er tilladt at cykle på veje og stier hele døgnet. Godt kendetegn: De røde pæle. I de privatejede skove må man færdes fra kl. 6 til solnedgang, men kun på veje og stier.Find links til, hvor og hvordan I må færdes i skoven på www.naturensdag.dk

HUSK: I skal altid undersøge, hvor man må bevæge sig i området. Hvis der er vej ud på området, må I

gerne gå på vejen, medmindre der er skilte, som siger andet. På folks private jord må I bevæge jer rundt i kanten. Det kaldes randzoner, hvis det ikke er dyrket. På www.naturensdag.dk kan I finde

links til, hvor man må færdes. Tænk også på, at der sikkert hverken findes toiletter, skraldespande eller rindende vand, så husk at forberede jer hjemmefra.

OM NATURENS DAG Naturens Dag er Danmarks Naturfrednings- forenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Find vej ud i naturen”.

Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.

Kom ud med klassenI ugen op til den 14. september 2014 vil skoler landet over arbejde med Find vej ud i naturen som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at opleve og udforske den!

Find masser af inspiration til gode naturoplevelser med udfordringer på www.naturkatapulten.dk

Naturens Dag – hver dag

Hent mere inspirationHvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan gøre, prøve, eksperimentere med og opleve i naturen – både i bøger og på nettet.