fb i tal 2015 · 2016. 9. 23. · bøger, lydbøger, e-bøger og netlydbøger, steg i 2015 med knap...

SEPTEMBER 2016 WWW.SLKS.DK

FOLKEBIBLIOTEKERI TAL 2015BASERET PÅ SLOTS- OG KULTURSTYRELSENS BIBLIOTEKSBAROMETER

OG DANMARKS STATISTIK

INDHOLD

01

02

03

04

05

06

07

Forsidefoto: DOKK1

Forord

Om Folkebiblioteker i tal 2015 4

Hvad fortæller tallene? 6

Besøg og brugere 8

Mødested for aktiviteter og læring 12

Bestand og udlån 24

De fysiske rammer 36

Ressourcer 40

Noter 46

FORORD

3

Folkebibliotekerne er endnu engang til stor debat i medierne. I strømmen af udsagn og hold-ninger er det ekstra interessant at dykke ned i de nyeste tal om bibliotekerne for at dannesig sit eget indtryk af tingenes tilstand.

Efter min mening er det vigtigt, at folkebibliotekerne bliver ved at have et stærkt fokus på atformidle litteratur for både børn og voksne og at stimulere til læsning, og her er tallene for2015 opmuntrende.

Folkebibliotekerne har tilbud til alle aldersgrupper og til såvel garvede som nye læsere, ogkigger man tallene efter i sømmene, er der i forhold til sidste år både sket en stigning i antal-let af besøg på de fysiske biblioteker og i antallet af besøgende på bibliotekernes digitalemedier, herunder eReolen.

I 2015 var der desuden et voksende udlån af bøger, når man ser på det samlede udlån af fy-siske og digitale bøger. På trods af en travl hverdag bruger danskerne oftere bibliotekerneslæsetilbud. De har blot fået mere differentierede medievaner og låner i stigende grad e-bøgerog netlydbøger fremfor fysiske bøger. Tallene fra 2015 viser, at der er stor efterspørgsel påbåde e-bøger og netlydbøger, når udbuddet er godt. Den fysiske bog er dog stadig lånernessuverænt foretrukne medie.

Besøgstallet taler sit tydelige sprog om bibliotekernes appel til brugerne. Flere finder vej tilderes lokale biblioteker, og det afspejler, at bibliotekerne også som fysisk sted har stor betyd-ning. Det gælder både i bysamfund og i mindre samfund med kun få kulturelle tilbud og ste-der at mødes.

På bibliotekerne har læseklubberne, avislæserne og de studerende et fristed i det offentligerum, hvor de kan mødes, blive inspireret og selv være med til at sætte aktiviteter i gang. Deter med til at skabe og vedligeholde den sammenhængskraft, som det er altafgørende forvores samfund at bevare.

Folkebibliotekernes mange arrangementer trækker også folk af huse. Arrangementerne spæn-der meget vidt, og det glæder mig især, at bibliotekerne i langt de fleste kommuner tilbyderen lang række af større eller mindre litteraturarrangementer, som kan være med til at åbnedøren ind til bøgernes verden og stimulere interessen for litteraturen og lysten til at læse.

Bertel Haarder, kulturminister

Foto: Mette U

desen

! Biblioteket er et godt

opholdsrum, hvor der er ro.

Men det kan på samme tid

også bruges til mange ting

– her er mange begivenheder,

og man lærer altid noget nyt!

Studerende, 37 år.

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 20154

01 OM FOLKEBIBLIOTEKER I TAL 2015

Folkebiblioteker i tal 2015 viser udvikling ogstatus på en række af folkebibliotekernes centraleområder. De anvendte tal kommer primært frabibliotekernes indberetning for 2015 til DanmarksStatistik og bibliotekernes svar for 2015 på Slots-og Kulturstyrelsens årlige spørgeskemaundersø-gelse, Biblioteksbarometeret.

På en række områder er det muligt at følge udvik-lingen siden 2010. Det gælder især for tallene fraDanmarks Statistik, der generelt måler på desamme parametre fra år til år, selv om der i taktmed bibliotekernes udvikling er sket ændringer.Biblioteksbarometeret giver i højere grad et øje-bliksbillede, der kan være forskelligt fra år til år,så tallene ikke altid kan sammenlignes over tid.

Flere oplysninger om de berørte emner og andreområder inden for bibliotekssektoren kan ses påDanmarks Statistik og Slots- og Kulturstyrelsenshjemmeside:www.statistikbanken.dk/18 og kortlink.dk/n4gp.

Der er i publikationen medtaget eksempler på ud-viklingsinitiativer, som Slots- og Kulturstyrelsenhar været eller er involveret i, samt projekter, derhar fået tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Ud-viklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiskelæringscentre. Puljens formål er at drive udviklin-gen frem, og projekterne har afsmittende effektogså på de folkebiblioteker, der ikke er projektdel-tagere.

! Jeg elsker biblioteket! Det er

et sted at gå hen, når jeg ikke

har andet at lave. Det er et af

de få samlingspunkter, der er

tilbage i det danske samfund,

for alle typer mennesker.

Mand, 52 år.

http://www.statistikbanken.dk/18

http://slks.dk/biblioteker

1 2 3

4 5 6

7 8 9

Bibliotek / fotograf: 1. Randers. Pernille Bering; 2. Skanderborg. Jarl Østergaard; 3. Allinge. Marie Wildt; 4. Gladsaxe. Bruno Hansen; 5. Aarhus. DOKK1; 6. Aarhus. DOKK1; 7. Aarhus. DOKK1;8. Allerød. David Borland; 9. Gladsaxe. Bruno Hansen.

02 HVAD FORTÆLLER TALLENE?

Skanderborg Bibliotek. Foto: Jarl Østergaard

Tal for 2015 viser, at bibliotekerne stadig er landets mest besøgte kulturinstitution. I forhold til2014 er der en stigning i udlån af bøger, når man tæller e-bøger, lydbøger og netlydbøger med. Des-uden er der flere besøgende på bibliotekerne, og et større antal gør brug af de digitale tilbud – her-under eReolens hjemmeside. Der er generelt flere aktive lånere, og bibliotekerne afholder fortsatet stigende antal arrangementer, hvoraf mange har fokus på litteratur og læsning. Læs mere pånæste side.

7STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2015TENDENSER

MATERIALESAMLINGEN BLIVER MERE DIGITAL De fysiske materialer på bibliotekerne er siden 2014 faldetmed 1 mio. til 18,7 mio. enheder. Siden 2010 er der taleom et fald på ca. 19 %. Bibliotekernes udbud af elektroniske materialer er til gen-gæld steget eksplosivt. I 2015 stillede bibliotekerne såle-des 5,5 mio. elektroniske titler til rådighed svarende til enstigning på godt 40 % i forhold til 2014. Siden 2010 er dertale om mere end en tredobling.

FORTSAT STIGNING I ARRANGEMENTERBibliotekerne afholdt i 2015 flere arrangementer end no-gensinde før: ca. 20.360 mod 18.630 året før. Mange af ar-rangementerne havde fokus på litteratur og læsning, ogtre ud af fire biblioteker tilbød forfatterarrangementer forbørn og voksne og litteraturformidling i mange nye former.Siden den første registrering i 2011 er der en stigning i ar-rangementer på 43 %.

STIGNING I UDLÅN PÅ BOGOMRÅDETDet samlede udlån på bogområdet, som omfatter fysiskebøger, lydbøger, e-bøger og netlydbøger, steg i 2015 medknap 185.000 til 30,4 mio. Udlån af fysiske bøger faldtganske vist med knap 775.000, men i runde tal steg ud-lån af netlydbøger og e-bøger til gengæld med henholdsvis665.000 og 444.000 downloads. Siden 2011 har der væretet fald i udlån af fysiske bøger på tæt på 12 %, mens udlånaf e-bøger er mere end 6½ gange højere i 2015.

FLERE AKTIVE LÅNERE I 2015 var der næsten 1,9 mio. lånere, som lånte mindstén fysisk bog på biblioteket. Det er i alt 85.000 flere end i2014 og en stigning fra 2010 på godt 9 %. Bemærk at digi-tale lån ikke indgår i definitionen af en aktiv låner.

NEDGANG I ANTAL FILIALER, BOGBUSSER OG SERVICEPUNKTER

Antallet af betjeningssteder er faldet fra 590 i 2014 til 533i 2015. Filialtallet blev i 2015 skåret ned til 319 efter athave ligget stabilt på 352-354 de fem foregående år. Sam-tidig blev der også færre bogbusser, så der i 2015 kun var21 tilbage mod 32-33 i årene 2010-14. Endelig gik antalletaf servicepunkter, hvor man kan aflevere sine biblioteks-lån og hente bestilte materialer, ned fra 106 i 2014 til 96i 2015.

HJÆLP TIL IT I ALLE BIBLIOTEKER 85 biblioteker havde åbne it-cafeer, og over halvdelen afbibliotekskommunerne tilbød uformel undervisning i of-fentlig digital selvbetjening, digitalt udstyr og generel it-anvendelse.

ENDNU EN GANG VÆKST I ÅBNE BIBLIOTEKERVed udgangen af oktober 2015 var der i alt 291 åbne bib-lioteker, dvs. biblioteker med adgang for borgerne udentilstedeværelse af personale(hjælp). Det er 31 flere endåret før og mere end 4 gange så mange åbne bibliotekersom i 2010.

FREMGANG I BÅDE FYSISKE OG DIGITALE BESØG – HERUNDER BESØG PÅ EREOLENS HJEMMESIDEBesøgstallet i de fysiske biblioteker steg i 2015 med 1,7mio. til tæt på 37,7 mio. Også på bibliotekernes digitalemedier var der flere besøg. Bibliotekernes udlånsportal fore-bøger – eReolen - havde f.eks. omkring 4,8 mio. besøg i2015, mens det året før var ca. 2. mio.

FOKUS PÅ SAMARBEJDE MED SKOLERNEBibliotekerne forsøgte at tilpasse samarbejdet med sko-lerne oven på folkeskolereformens krav om samarbejdemed omverdenen (såkaldt åben skole). Knap 70 biblioteks-kommuner havde fælles projekter med skolerne og tilbødskolerne kurser i litteratur og læsning. Op mod halvdelenaf bibliotekskommunerne tilbød kurser i kildekritik og di-gital dannelse.

STIGNING I ANTAL ÅBNINGSTIMER - FALD I TIMER MED BETJENING

Der var i 2015 adgang til alle landets biblioteker i 33.350timer om ugen. Det er en stigning på lidt mere end 1.000timer om ugen i forhold til 2014. Samtidig var der imid-lertid et fald på knap 1.160 timer med betjening. Siden2010 har der været et fald i timer med betjening på godt14 %, mens den samlede åbningstid i 2015 var mere enddobbelt så lang som i 2010.

STIGNING I EGENINDTÆGTER – MEN FALD I SAMLEDE INDTÆGTER

Bibliotekernes udgiftsniveau afspejler de samlede indtæg-ter. De var i 2015 2,8 mia. kr. svarende til et fald på 0,7 %i forhold til 2014. Den anden indtægtskilde, egenindtæg-ter, er steget en anelse og udgjorde i 2015 250 mio. kr.,svarende til godt 9 % af indtægtsgrundlaget. I egenind-tægten indgik gebyrindtægter, der imidlertid var faldet i66 % af bibliotekskommunerne.

FALD I MUSIKUDLÅNUdlån af musik-cd’er gik i 2015 ned med ca. 330.000 tilgodt 1,84 mio. Siden 2010 har der været et fald i udlån afmusik-cd’er på godt 63 % i takt med befolkningens æn-drede medievaner.


03 BESØG OG BRUGERE

I 2015 var både bibliotekernes fysiske og digitale besøgstal og antallet af aktive lånere stigende.

Folkebibliotekernes besøgstal har i en årrække lig-get meget stabilt omkring 36 mio. pr. år. Tallet harkun varieret ganske lidt – ca. 1 % – fra år til år.Det er derfor lidt overraskende, at besøgstallet i2015 er steget næsten 5 % i forhold til de foregå-ende år, se figur 1.

Stadig flere biblioteker deler lokaler med andre in-stitutioner, f.eks. borgerservice. Ikke alle steder erdet muligt at adskille registreringen af de besøgen-de, der ikke kommer for at besøge bibliotekerne.Besøgende med andre ærinder end biblioteksbesøg

kan derfor være talt med i bibliotekernes besøgs-tal. Omvendt kan et stærkt stigende besøgstal påf.eks. det nye hovedbibliotek i Aarhus, DOKK1,godt påvirke tallet i opadgående retning.

Af øvrige årsager kan der gisnes om, at flere åb-ningstimer affødt af et stadig stigende antal åbnebiblioteker også påvirker besøgstallet i positiv ret-ning. Det samme gør formentlig det øgede antalarrangementer og klubber samt bibliotekernes sti-gende funktion som lokalt arbejds- og mødested forstuderende.

BESØG: NØGLETAL FOR 2015

Fig. 1: Fysiske besøg på folkebibliotekerne

Kilde: www.statistikbanken.dk, BIB2B

Fysiske besøg 37,7 mio.

Aktive lånere 1,9 mio.

Søgninger på bibliotekernes hjemmesider 26,2 mio.

Onlinebesøg på netbibliotekerne 12,5 mio.

http://www.statistikbanken.dk

9STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2015BESØG OG BRUGERE

Antallet af aktive lånere på folkebibliotekerneviser også en stigende tendens. En aktiv låner de-fineres ved at låne mindst ét fysisk materiale frabiblioteket om året. Digitale udlån indgår (endnu)

ikke i definitionen. I en årrække har tallet svingetomkring 1,75 mio., men steg i 2014 til 1,80 mio. oger i 2015 yderligere steget med ca. 5 % til 1,89 mio.aktive lånere.

AKTIVE LÅNERE

Fig. 2: Antallet af aktive lånere på folkebibliotekerne


Randers Bibliotek. Foto: Pernille Bering


STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201510 BESØG OG BRUGERE

BESØG PÅ NETBIBLIOTEKERNE OG eREOLEN

Figur 3: Besøg på netbibliotekerne

1. Biblioteksvagten (virtuel spørgetjeneste)2. eKurser.nu (e-læringsportal)3. eReolen (portal for e-bøger)4. Netlydbog (portal for lydbøger.

Indgik fra januar 2015 i eReolen)

5. Filmstriben (bibliotekernes online filmtjeneste)6. Litteratursiden (bibliotekernes formidlingsportal for

skøn- og faglitteratur) 7. Pallesgavebod.dk (bibliotekernes hjemmeside for børn

på 8-12 år. Er fra foråret 2916 erstattet af Biblo.dk)

Et netbibliotek er en elektronisk ressource, f.eks.en hjemmeside eller en portal, som biblioteketsbrugere kan få adgang til. Bibliotekerne anvender både deres hjemmesider

og netbiblioteker som kanaler for formidling og kil-der til inspiration. Bibliotekerne er fælles om at udbyde en rækkenetbiblioteker:

kapitel 5, er udlånstallet for e-bøger og netlydbø-ger steget markant.Stigningen i besøgstallet på eReolen kommer efteret faldende besøgstal de foregående år. En medvir-kende årsag til det voksende besøgstal kan være,at nogle af de store forlag, der i slutningen af 2012havde trukket sig fra samarbejdet i eReolen, atterindgik i eReolen primo 2015, hvorved det samledeantal digitale titler i 2015 steg til gennemsnitlig15.700 1.

Antallet af besøg på Litteratursiden har de senereår været markant stigende, men denne stigning eri 2015 ophørt og erstattet af et lille fald i forholdtil 2014. Adgang via Litteratursidens app til mo-

For enkelte af netbibliotekerne er der sket en mar-kant stigning i antallet af besøg i 2015 i forhold tilde foregående år. Det gælder først og fremmestFilmstriben, hvor antallet er vokset med mere enden tredjedel, se figur 3.

Også hos eReolen ses en markant stigning i be-søgstallet. Denne stigning skal ses i sammenhængmed, at Netlydbogen fra januar 2015 er nedlagt ogindgår i eReolen. Sammenlignes besøgstallet påeReolen i 2015 med det samlede besøgstal i 2014på eReolen og Netlydbogen, er der således kun taleom en stigning i besøgstallet på ca. 2,5%. Det erher vigtigt ikke at forveksle besøgstal med antaludlånte e-bøger på eReolen. Som det fremgår af

Kilde: www.danmarksbiblioteksindex.dk

http://www.danmarksbiblioteksindex.dk

BESØG PÅ BIBLIOTEKERNES HJEMMESIDER

Figur 4: Besøg på folkebibliotekernes hjemmesider

Besøg på bibliotekernes hjemmesider er faldetsiden 2013 og var i 2015 på 26,2 mio., svarende tilet fald på knap 7 % siden 2013. Faldet de seneste to år kan skyldes, at besøg på bi-bliotekernes hjemmesider via apps på mobile en-

heder ikke bliver registreret i den nuværende tek-nologiske løsning, samt at brugerne i stigende om-fang benytter sig af netbibliotekernes tilstede-værelse på Facebook og i nogen udstrækning In-stagram.

bile enheder tæller dog ikke med, og det gør hellerikke besøg på Litteratursidens Facebook- og Insta-gramprofiler.

Pallesgavebod, der henvender sig til børn i alderen8-12 år, har de senere år haft et faldende besøgs-tal, og der ses også et lille fald i besøgstallet for2015. Pallesgavebod er i foråret 2016 erstattet afet nyt site, Biblo.dk.

Henvendelserne til Biblioteksvagten har vist ensvagt stigende tendens fra 2011 - 2013, men ten-densen vendte i 2014 til et fald på 9 %. Dette fald

er i 2015 fortsat – endda markant – idet antalletaf besøg faldt med 46 % i forhold til 2014. Forkla-ringen kan sandsynligvis findes i, at Biblioteks-vagten i løbet af 2015 blev lagt ind som et modulpå en række af bibliotekernes lokale hjemmesider.Hvis man i stedet ser på spørgsmål til tjenesten,får man et andet billede. Antallet af spørgsmål tilBiblioteksvagten steg nemlig fra 16.966 i 2014 til18.771 i 2015.

For eKurser gør det sig tilsvarende gældende, atadgangen er integreret i bibliotekernes lokalehjemmesider.

11STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2014BESØG OG BRUGERE




04Arrangementerne på bibliotekerne er stigende i antal og dækker over indhold af vidt forskellig

karakter. Mange har fokus på litteratur og læsning. Tre ud af fire biblioteker tilbyder f.eks. forfat-terarrangementer for børn og voksne, og lige så mange afholder andre former for litteraturarran-gementer som booktalks, litterære saloner mv.

MØDESTED FOR AKTIVITETER OG LÆRING

NØGLETAL FOR 2015

Foto: Holstebro Bibliotek

Antal arrangementer i alt 20.363

Udvalgte arrangementstyper for voksne:

Foredrag 1.176

Forfattermøder 712

Musikarrangementer 733

Litteraturformidling 1.123

Væksten i antallet af arrangementer på folkebib-liotekerne understreger, at biblioteket, ud over atvære et sted for udlån af bøger, i stigende grad og-så er et sted, hvor borgere har mulighed for at mø-des og deltage i forskellige aktiviteter og arrange-menter. Folkebibliotekerne har tillige fokus på atarrangere og facilitere aktiviteter uden for de fy-siske biblioteksrum, blandt andet i samarbejdemed brugere, foreninger, erhvervsliv og andre kul-tur- og læringsinstitutioner.

Folkebibliotekernes aktiviteter spænder vidt – fralæseklubber, lektiecaféer, debatarrangementer, fo-redrag og it-vejledning til musik-lytteklubber, ma-kerspaces2, strikkeklubber, kreative værksteder,slægtsforskning og arrangementer, der tager afsæti enkeltstående, aktuelle begivenheder.

13STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2015AKTIVITETER

Biblioteksbarometeret viser, at aktivitetsniveauetpå bibliotekerne er højt, alsidigt og stigende. Bi-blioteket er i dag kendetegnet ved at være et ufor-melt, åbent, lærings-, inspirations- og mødested,der er tilpasset forskellige brugere og lokale for-hold. Aktiviteterne skabes og faciliteres både afbibliotekerne og af brugerne selv samt gennem for-skellige former for samarbejder og partnerskaber.

Bibliotekernes arrangementer er steget stabiltover de seneste fem år. Ifølge Danmarks Statistiker antallet af arrangementer på landets folkebib-lioteker 43 % højere i 2015 end i 2011, således atder var 20.363 arrangementer fordelt på landetsbiblioteker i 2015. Stigningen i antallet af arran-gementer på folkebibliotekerne fra 2014 til 2015var på i alt 9 %.

BIBLIOTEKERNES AKTIVITETER

Figur 5: Bibliotekernes samlede arrangementer



STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201514 AKTIVITETER

Biblioteket er et offentligt rum og er dermed åbentfor alle. Her er muligheder for, at borgerne kanmødes – enten uforpligtende og tilfældigt ellermere organiseret – omkring temaer, foredrag ogdebatter.I Biblioteksbarometeret har bibliotekerne registre-ret de fleste arrangementer som “Andre arrange-menter”, der ligger højt både for voksne og forbørn, se figur 6 og 7. Disse arrangementer dækkerover en rig variation af lokale aktiviteter.

For de voksnes vedkommende rækker de f.eks. ligefra foredrag, valgmøder, studiekredse, samtalesa-loner, skriveklubber og foreningsdage til folkekøk-kener, sprogcaféer og mandeklubber. For børns vedkommende omfatter andre arrange-menter registreret i Biblioteksbarometeret bl.a.højtidsrelaterede arrangementer i forbindelse medf.eks. jul og halloween, samt spille-arrangementer,‘eventyrligheder’ og kreative workshops omkringf.eks. rollespil og fantasy.

Ud over de viste arrangementer for voksne blevder i 2015 afholdt i alt 289 debatarrangementer og

318 lokalhistoriske arrangementer på bibliote-kerne. Herudover afholdt bibliotekerne 22 debat-arrangementer og 33 lokalhistoriske arrangemen-ter uden for bibliotekernes fysiske rum. Der er taleom en stigning på 16 % i det samlede antal af de-batarrangementer fra 2014 til 2015. Hvad angårlokalhistoriske arrangementer er der afholdt 49 %flere arrangementer i 2015 end i 2014.

Biblioteksbarometeret viser desuden en vækst iantallet af foredrag, hvor der i 2015 blev afholdt1.776 foredrag (heraf 118 uden for bibliotekerne),hvilket er en stigning på 11 % siden 2014 og 25 %siden 2012.

Bibliotekerne organiserer også udflugter til kultu-relle arrangementer uden for bibliotekerne, der i2015 bl.a. gik til litterære arrangementer som Bog-Forum i København, Krimimessen i Horsens ogOrdkraftarrangementet i Aalborg. I alt 46 % af landets biblioteker arrangerede ople-velsesorienterede og inspirerende arrangementeruden for bibliotekets mure, hvilket er 4 % flere end2014.

Figur 6: Arrangementer for voksne

ARRANGEMENTER, INSPIRATION OG MØDERUM

Kilde: www.slks.dk, “Biblioteksbarometer 2012-2015"

http://www.slks.dk


Figur 7: Arrangementer for børn

KURSER OG LÆRING

Gennem uformelle, interaktive og sociale lærings-former kan bibliotekerne understøtte borgerneslivslange læring.

It-læringIt-læring er stærkt forankret i biblioteksvæsenet,hvor folkebibliotekerne igennem de seneste år harafholdt et omfattende antal kurser i anvendelse afoffentlig digital selvbetjening, samt om generel it-anvendelse og brug af sociale medier.I 2015 blev der afholdt 1.007 kurser i offentlig selv-betjening, f.eks. borger.dk, NemID og SKAT. Her-udover var der i 2015 i alt 85 kommuner, der tilbødåbne it-caféer, hvor borgere kan møde op uden til-melding på forhånd og modtage kyndig it-vejled-ning.I 2015 var også bibliotekernes læringstilbud ombrug af sociale medier som FaceBook, Twitter, In-stagram og LinkedIn efterspurgte. Der blev i 2015afholdt 390 kurser i sociale medier med i alt 2.520deltagere – hvilket således er en fordobling af an-tal kurser i forhold til året før, hvor der blev af-holdt i alt 195 kurser med 1.434 deltagere.Folkebibliotekerne havde også andre populære it-læringsaktiviteter, herunder 774 kurser i brug afdigitalt udstyr, med i alt 4.073 deltagere.

Folkebibliotekerne tilbød desuden en mangfoldig-hed af andre it-læringsorienterede aktiviteter,bl.a. informationssøgning, programmering, digitaldannelse og bibliotekernes digitale ressourcer someReolen, Filmstriben og bibliotekernes søgebaser.

Andre læringsaktiviteterBibliotekerne har en rolle som samfundets tredjested mellem job og hjem, der indbyder til uformellelærings- og undervisningstilbud. I alt lagde 39 aflandets bibliotekskommuner f.eks. hus til 71 lek-tiecaféer, som i 25 kommuner var etableret på bru-gernes initiativ.

Folkebibliotekernes formidling af litteraturEn af folkebibliotekernes kerneydelser er stadig atformidle litteratur, hvilket i stigende grad sker vedforskellige litteraturarrangementer og inddragen-de aktiviteter, hvor der især er vægt på kulturelaktivitet, læring og læsning.

Bibliotekerne inddrager både nye og mere klassi-ske formidlingsgreb. De er ikke blot rettet modmange forskellige målgrupper, men også tilpassetde forskellige situationer, kontekster og behov,som brugerne har.

Kilde: www.slks, “Biblioteksbarometer 2012-2015”

http://www.slks

AKTIVITETERSTATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201516

Den digitale udvikling åbner for nye mulighederat formidle litteratur på, også til nye målgrupper,der ikke nødvendigvis kommer på de fysiske bib-lioteker, ligesom nye digitale litteraturformer præ-senteres på bibliotekerne.

Litteraturformidlingen sker i og uden for biblio-teksrummene, gennem f.eks. den personlige for-midling, gennem forskellige former for udstillingerog eksponeringer og i samspil med formidling ogudlån via digitale platforme (bl.a. eReolen og Lit-teratursiden) samt gennem sociale medier.

Aktiviteter, der blander læsning og det socialemøde, er populære. Bibliotekernes læseklubber ogbrugerdrevne læsekredse indgår sammen med for-fatterarrangementer og forskellige andre formerfor litteraturformidling således i folkebiblioteker-nes samlede indsats for at understøtte det enkelteindivids erkendelse, erfaring og engagement ogunderstøtter samtidig samfundsmæssige aspekter.

Biblioteksbarometer viser, at 42 % af landets bib-liotekskommuner lagde hus til i alt 543 læseklub-ber initieret af bibliotekerne. Samtidig lagde 63 %af landets bibliotekskommuner hus til i alt 789 læ-seklubber, som brugerne havde taget initiativet til.

Forfatterforedrag indgår som et væsentligt ele-ment i folkebibliotekernes litteraturformidling. Ialt afholdt 78 % af bibliotekskommunerne tilsam-men 712 forfatterarrangementer for voksne i hu-

set. Desuden afholdt 18 % af bibliotekskommuner-ne i alt 153 forfatterarrangementer for voksneuden for huset.

For børnenes vedkommende blev der i 55 % af lan-dets bibliotekskommuner afholdt tilsammen 240børnebogsforfatter-arrangementer i huset. I 9 % aflandets bibliotekskommuner blev der afholdt i alt25 børnebogsforfatter-arrangementer uden for bib-liotekets fysiske rammer.

Udover forfatterforedrag afholder bibliotekerneogså andre former for litteraturarrangementer fa-ciliteret af enten personalet eller brugerne selv.Disse litteraturformidlingsarrangementer medforskellige målgrupper har forskelligt indhold ogforskellige former, tilgange og metoder – lige frabooktalks, inspirationsarrangementer, oplæsnin-ger, foredrag om bogsæsonens udgivelser til præ-sentationer af digital litteratur, koncerter medlitteratur-talks, litterære saloner, bogbrunch ogmeget andet. Disse arrangementer afholdes enteninden for bibliotekernes egne fysiske rammer ellerude af huset. I 2015 har 74 af landets bibliotekskommuner så-ledes afholdt 925 litteraturformidlingsarrange-menter i huset ved personalet, f.eks. booktalks.Uden for bibliotekernes fysiske rammer blev derafholdt i alt 116 litteraturformidlingsarrangemen-ter i 22 af bibliotekskommunerne. I alt 79 littera-turformidlingsarrangementer, f.eks. booktalks,stod brugerne selv for.

Foto: DOKK1


KREATIVE OG SKABENDE KULTUR- OG LÆRINGSAKTIVITETER

På bibliotekerne er der øget fokus på at facilitereog understøtte aktiviteter, hvor brugerne udfoldersig kreativt og skabende. Der er tale om en omstil-lingsproces for både bibliotekerne og brugerne,hvor nye former for facilitering, samarbejder ogfagligheder udvikles.

Bibliotekerne giver adgang til en række værktøjerog værksteder enten på biblioteket eller via sam-arbejder med andre, hvor borgere kan deltage,skabe, opdage og opleve.

Biblioteksbarometeret viser, at bibliotekerne i2015 lagde hus til i alt 1.187 klubber, caféer ellerlignende, initieret af biblioteket – og til i alt 1.056klubber, caféer eller lignende, initieret af bru-gerne.

Bibliotekerne har fokus på at fremme borgerneskulturelle aktivitet på en lang række områder,herunder ved at understøtte borgeres egne initia-tiver, f.eks. gennem makerspaces. Her kan bru-gerne arbejde aktivt med digitale og fysiske kre-ationer, f.eks. skabt med 3D-printere, laserskæ-rere og anden ny teknologi.

I makerbevægelsen er der ikke kun tale om brugaf digital teknologi, selvom internettet ofte er væ-sentligt i forhold til informationssøgning og delingaf viden. Der bygges og udvikles også gennem fy-sisk håndværk og gennem samarbejder på tværs.I de kreative og innovative fællesskaber mødes for-skellige borgere med diverse faglige tilgange, f.eks.forskere, håndværkere, arkitektstuderende, hob-bybyggere og nørder.

POPUP EKSPERIMENTARIET – fremme af børns digitale dannelse

PopUp Eksperimentariet er et mobilt it-ekspe-rimentarium, hvor folkebiblioteket kommer udtil folkeskolerne og skaber en eksperimente-rende ramme for børns udvikling af kompeten-cer i at bruge, opdage, skabe og reflektere overhandlinger i det digitale univers.

Projektet er udviklet af Vesthimmerlands Bib-lioteker og tager udgangspunkt i at udnytte po-tentialer ved samarbejder mellem bibliotekerog folkeskoler. Målet er at styrke elevernes di-gitale dannelse på en anderledes og kreativmåde, hvor fokus er på leg, læring og kompe-tenceudvikling. Læringsrammerne er uformel-le, og i workshops arbejdes der med informa-tionssøgning og kildekritik.PopUp Eksperimantariet er et eksempel på etvellykket samarbejde mellem folkebiblioteketog folkeskolen, hvor bibliotekets og lærernesfaglighed har vist sig at supplere hinandengodt. Bibliotekerne kan i form af understøtten-

de, uformel undervisning være med til at frem-me børns digitale dannelse, informationssøg-ningskompetencer og kildekritiske tilgang. Pro-jektet kan være med til at operationalisere be-grebet digital dannelse med udgangspunkt ide uformelle læringsaktiviteter og sætte demi relation til skolens formelle læringsmål.

Konceptet lægger op til, at der kan indtænkesandre aspekter i begrebet digital dannelse,f.eks. om adfærd på sociale medier, digitalefodspor og meget andet.

CASE

Foto: Vesthimmerlands Bibliotek

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201518 AKTIVITETER

POESIMASKINEN– en interaktiv litteraturinstallation, som giverbiblioteksbrugeren mulighed for at se, hvadder sker, når litteraturen møder den digitaleverden

Hvad er litteratur? Hvad er digital litteratur?Hvordan kan man som deltager selv være medtil at skabe en ny tekst ud fra eksisterende lit-terære oplæg? Hvilken vej bevæger litteraturensig i takt med den digitale udvikling?Disse og mange andre spørgsmål er omdrej-ningspunktet for litteraturinstallationen Poesi-maskinen, der forholder sig til litteraturen, derhele tiden udvikler sig, og den digitale litteratur,der måske udvikler sig endnu hurtigere.

Digital litteratur, også kaldet electronic litera-ture, er en genre, der omfatter værker, somudelukkende er skabt på og for digitale enhe-der, såsom computere, tablets og mobiltelefo-ner. Her bruger forfattere, kunsterne, designereog programmører de nye medier til at dannenye digitale litterære former, f.eks. sms-novel-ler, litterære apps og andre former for interak-tive multimedieværker.

Roskilde Bibliotekerne begyndte i 2011 at ar-bejde med digital litteratur og konceptet Poe-simaskinen som en del af projektet Littera-turen finder sted, hvor man udforskede folke-bibliotekernes muligheder inden for digital lit-teratur. Poesimaskinen er en rumlig installa-tion, der består af tre bøger med indbyggedesensorer, hvormed man som bruger kan inter-agere med poetiske sætninger på en skærm.Sætningerne er skrevet af digteren Peter-Cle-ment Woetmann til det interaktive litteratur-koncept og består af i alt 1.011 sætninger.Ved at bevæge bøgerne kan man sammensæt-te et digt ud fra de mange sætninger. Digtetprintes efterfølgende ud på en bonprinter, såman kan tage det digitalt skabte digt med i enfysisk form. Samtidig sendes digtet digitalt tilbloggen http://blaek.netlitteratur.dk/, såledesat digtene både samles og bliver tilgængeligefor alle. Den litterære installation giver herud-over adgang til udvalgt iPad-litteratur.

Poesimaskinen har et flersidigt formål: atbringe den digitale litteratur ud i det fysiskerum (på biblioteket eller andre steder), at ska-

be et møde mellem litteraturen og brugeren ogat vise, hvorledes den digitale litteratur kræveraktiv deltagelse. Poesimaskinen kan samtidigvære med til at igangsætte samtaler og dis-kussion mellem borgere og biblioteksansatte,f.eks. om litteratur og perspektiver ved den di-gitale udvikling.

Poesimaskinen er kulturformidling, der forhol-der sig til en deltagerkultur i tråd med den må-de, man bruger f.eks. sociale medier og andredigitale platforme – hvor man både er kultur-bruger og sam- og medskaber. Der er tale omen læringsaktivitet, hvor der skabes i et perfor-mativ rum, når man i biblioteksrummet delta-ger, oplever, inspireres og eventuelt møder an-dre, mens man er med til at skabe.

Poesimaskinen blev indviet på Roskilde Festi-val 2012. Den er sidenhen videreudviklet ogturnerer fortsat rundt mellem en række af lan-dets folkebiblioteker. Under titlen “105 varia-tioner” har forfatteren Peter-Clement Woet-mann desuden udgivet en fysisk bog med etredigeret udvalg af digtene fra Poesimaskinen.

CASE

Greve Bibliotek. Foto: Anders Rosén

http://blaek.netlitteratur.dk/


Med udgangspunkt i litteraturformidling og lit-terære oplevelser har to biblioteker i et omfat-tende og involverende projekt opnået gode re-sultater i arbejdet med at rebrande deres bib-lioteker,

De to biblioteker, Hedemarken Bibliotek ogMedborgercenter i Albertslund og Gadehave-biblioteket i Høje Taastrup, er placeret i særligtudsatte boligområder. Bibliotekerne havdeigennem en årrække og med stor succes ud-viklet aktiviteter – også baseret på frivillige –for at nå ud til flere borgere, og bibliotekernevar blevet vigtige sociale samlingspunkter iområdet. Med ønsket om, at litteraturen og lit-teraturformidlingen skulle spille en stærkererolle på de to biblioteker og for borgerne, togbibliotekerne initiativ til REBRANDING-projek-tet.Udgangspunktet for projektet er et perspektivomkring litteraturens betydning for mennesker

REBRANDING AF BIBLIOTEKER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER – VEDKOMMENDE LITTERATURFORMIDLING

– at når en fiktiv person håndterer tilværelsenpå en særlig måde, kan det gennem en spej-ling stimulere læserne til at finde veje i deresliv. På den baggrund igangsatte bibliotekernesamarbejdet om det omfattende projekt, derskulle genfortælle bibliotekerne, altså rebran-de. I projektets litteraturformidling arbejdesder med en række greb, herunder mundtlig for-tælling, personliggørelse og almenmenneske-lighed.

REBRANDING-projektet består af tre del-kon-cepter:

LYSVANDRING – Biblioteket mellem boligblok-kene. Lysvandring er en fælles vandring medlevende lys igennem boligområderne, hvor bib-lioteksansatte og borgere har en fælles kultur-oplevelse. Lysvandringen ender på biblioteket,hvor der er fortælling, fællesspisning og fæl-les godnatsang.

POETISK PAUSE – biblioteket på arbejdsplad-sen. I samarbejde med lokale virksomhederoplever medarbejderne et uventet afbræk ideres arbejdsdag – en poetisk pause – når bib-lioteksmedarbejdere kommer forbi en arbejds-plads og giver en litterær oplevelse.

FORTÆLLINGEN KOMMER – biblioteket hjem-me i folks stuer. Her er det idéen at tilbyde bor-gere en mundtlig fortælling på deres person-lige mærkedage fejret i deres private hjem.

De to biblioteker har, ved gentagne gange athave gennemført del-koncepternes litteræreoplevelser, ændret mange borgeres opfattelseaf bibliotekets funktion, ligesom rebrandingenhar været med til at skabe kontakt på tværs ilokalområdet.

CASE

Lysvandring i Hedemarken, Albertslund, som led i Rebranding i udsatte boligområder. Foto: Albertslund Bibliotek


SAMARBEJDE MED SKOLER

Der er tradition for, at folkebibliotekerne sam-arbejder med skoler og uddannelsesinstitutio-ner. Med folkeskolereformen er der indført etlovmæssigt krav om, at skolerne skal indgå etsamarbejde med lokalsamfundets kultur-, fol-keoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- ogkulturskoler samt med lokale fritids- og klubtil-bud. For at understøtte elevernes læring erskolerne forpligtet til at åbne sig mod det om-givende samfund og i højere grad samarbejdemed lokale aktører på bl.a. kulturområdet,heraf navnet Åben skole.

I alt havde 70 % af bibliotekskommunerne i2015 samarbejde med folkeskoler af mere el-ler mindre formaliseret karakter, bl.a. om frem-me af sprog, læse- og skrivefærdigheder oginnovation.I samarbejdet mellem folkeskoler og folkebib-lioteker tilbød folkebibliotekerne forskellige for-mer for undervisning til folkeskolerne. Biblio-teksbarometeret viser følgende:

47 % af bibliotekerne havde tilbud om under-støttende undervisning i kildekritik44 % af bibliotekerne havde tilbud om under-støttende undervisning i digital dannelse

71 % af bibliotekerne havde tilbud om under-støttende undervisning i litteratur og læsning.

Herudover tilbød 34 % af bibliotekerne andreformer for læringsaktiviteter via skolerne, bl.a.informationssøgning og biblioteksorientering.

I alt havde 70 % af bibliotekskommunerne fæl-les projekter med skoler, hvilket dækker overen lang række af forskellige lokale, regionaleeller nationale projekter som fagbogskonkur-rence, demokrati-projekt, innovation, maker-space, bibliotekssystem og forfatterbesøg.

CASE

AKTIVITETER

Åben skole projekt (Medborgerskab – gå et level op) i samarbejde mellem Hummeltofteskolen og Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne. Foto: Jakob Boserup

21STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2015

KULTURKUFFERTERTIL BØRN MED UDFORDRINGER

3.500 små børn i familier, der ikke selv opsø-ger kunst og kultur, har med modtagelsen afen kulturkuffert fået mulighed for at engageresig i – fortrinsvis lokale – kunst- og kulturtil-bud. Også børnenes familier er blevet opmærksom-me på kunst- og kulturtilbud i nærområdet,som de ikke havde kendskab til eller har op-fattet som irrelevante for dem. Med kulturkuf-ferterne fulgte i 2015 også et kulturpas medklip til mindst fem forskellige kulturoplevelser,hvoraf nogle også var for forældre og søs-kende.

Kulturkufferten er illustreret af den danske il-lustrator Cato Thau-Jensen og er udformet, så

den kan bruges som forskellige scener til atlege teater med. Et ekspertudvalg har tagetstilling til både ansøgninger og kuffertens ind-hold af bøger. Det Danske Filminstitut harstået for udvælgelsen af film.

Kufferterne med bøger, film og musik blev efteransøgning uddelt gennem dagtilbud og indsko-ling til udvalgte børn i 18 kommuner rundt omi landet. I flertallet af kommunerne har biblio-tekerne stået for den overordnede koordine-ring og planlægning af initiativet, som er gen-nemført i samarbejde med en række af biblio-tekernes lokale partnere på kulturområdet.

Kulturkuffertpuljen på 4 mio. kr. blev i 2015afsat af Kulturministeriet. Initiativet var en delaf ministeriets strategier for børn og ungesmøde med kunst og kultur.

CASE

AKTIVITETER

Lancering af kulturkuffertprojekt I Hirtshals på Nordsøen Oceanarium. Foto: Ann Poulsen


FORSKELLIGE BIBLIOTEKSPROFILER: BORGERSERVICE, KULTUR OG MEDBORGERSKAB

Biblioteksfunktionen er i mange kommuner kom-bineret med andre tilbud. Som det hyppigst fore-kommende kan nævnes biblioteker, der varetagerborgerserviceopgaver og/eller fungerer som med-borgerhuse og kulturhuse. Samarbejdet mellemkommunernes borgerservice og folkebiblioteker erstærkt stigende, men graden af borgerserviceop-gaver er forskellig.

Biblioteksbarometeret viser, at i 22 af landets bib-liotekskommuner er borgerservice og biblioteksamlet i én institution, under én chef. Herudoverdelte 16 biblioteker hus med borgerservice, ellerlagde hus til borgerservice. Yderligere udførte per-sonalet i 38 kommuners biblioteker borgerservice-opgaver som udstedelse af pas og kørekort, vejled-ning i NemId og afvikling af brevafstemning.

Til Biblioteksbarometeret svarede 35 % af landetsbiblioteker i 2015, at de var en del af et kulturhus.I alt 23 % af landets biblioteker var endvidereknyttet organisatorisk sammen med kulturhuse,

med fælles leder. I alt 52 % af landets bibliotekerhavde lokalefællesskab med det lokalhistoriskearkiv i kommunen, og 23 % var en del af sammeorganisation med samme leder. Andre bibliotekerhavde lokalefællesskaber med f.eks. museum elleridrætsfaciliteter, mens nogle lagde hus til funktio-ner som f.eks. værested for ældre, teaterskole ellerrestaurant.

I lidt mindre end hver anden kommune – 45 % –kunne man i 2015 møde en advokatvagt på biblio-teket. Nybagte forældre kunne også finde vej tilsundhedsplejersken hos 22 % af bibliotekerne,hvilket er 6 % flere biblioteker end i 2014. Der blevtilbudt studievejledning på 13 % af landets biblio-teker og andre former for vejledning på 26 % afbibliotekerne. I kategorien andre former for rådgivning var derforskellige former for tilbud, bl.a. økonomisk og ju-ridisk rådgivning, erhvervsservice og -rådgivning,misbrugsrådgivning, ungerådgivning, diabetes-rådgivning og konfliktrådgivning.

AKTIVITETER

Bibliotek og kulturhus i Skanderborg. Foto: Jarl Østergaard


SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER

Folkebibliotekerne har tradition for at indgå isamarbejder, men igennem de seneste år har derværet fokus på at arbejde mere systematisk medat etablere partnerskaber på tværs af den offent-lige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet. Poten-tialerne kan være store, dels ved deciderede part-nerskaber, dels ved de mere uformelle samarbej-der.

Biblioteksbarometeret viser, at 74 bibliotekskom-muner i 2015 har haft samarbejde med den lokalefolkeoplysning, heraf har 82 % afholdt fælles ar-rangementer, 15 % har samarbejdet om undervis-ning og 35 % har samarbejdet om koordinering afprogrammer. Herudover har 22 % angivet andreformer for samarbejder med den lokale folkeoplys-ning, f.eks. om fælles lokalt debatforum, samar-bejde om modtagelse af flygtninge eller om læse-kredse.

I alt har 75 af landets bibliotekskommuner haftsamarbejder med lokale foreninger og højskoler,hvoraf 28 % var formaliserede partnerskaber mens49 % var af mere uformel karakter. I 68 af landetskommuner har biblioteker haft samarbejder medmuseer, hvoraf 43 % har været formaliserede part-nerskaber og 18 % var langtids-partnerskaber.Bibliotekerne i 32 kommuner har samarbejdetmed boligorganisationer om boligsocialt arbejde,heraf 34 % formaliseret. I 45 af landets biblioteks-kommuner har der været samarbejder med lokale

erhvervsdrivende, heraf 40 % uformelt, 36 % for-maliseret, og 18 % havde samarbejder, der havdeforegået over lang tid.

Samarbejder på musikområdetMusik er et væsentligt kulturområde for folkebib-liotekerne. Det handler om så mange og forskelligeperspektiver som kulturel aktivitet, læring, ople-velse, deltagelse og inspiration og muligheder forat understøtte møder mellem borgere og skabesammenhængskraft.

Bibliotekerne har fokus på udvikling af biblioteks-tilbud på musikområdet, hvor man på forskelligvis forholder sig til det faldende udlån af cd’er, derafspejler borgernes medievaner og den generellemedieudvikling.

I alt 72 af landets bibliotekskommuner samarbej-dede med lokale aktører på musikområdet i 2015,heraf 93 % med musikskoler, 38 % med musikfor-eninger og 35 % med spillesteder. Disse samarbej-der drejede sig f.eks. om koncerter, udstillinger,koncerter med musikskoleelever, lytteklubber,Carl Nielsens 150 års fødselsdag, syng-sammen-arrangementer, litteratur- og musikarrangemen-ter, Spil Dansk Dag og samarbejder vedrørendenoder. Herudover har 39 % angivet, at de samar-bejder med andre lokale aktører, f.eks. gymnasier,folkeskoler, højskoler, kirker, musikforretningerog udøvende musikere.

AKTIVITETER

! Her er god ro og et frirum til

fordybelse. Jeg kan godt lide,

at det er et offentligt sted,

hvor alle kan samles – hjem-

løse som børnefamilier.

Ph.d. –studerende, 28 år.

NØGLETAL FOR 2015


05Selvom brugen af folkebibliotekerne ændrer sig, er bibliotekernes kerneydelse stadig at udlåne

bøger, og i 2015 er det samlede udlån på bogområdet steget. Det skyldes en markant stigning ibrug af e-bøger og netlydbøger. Generelt udgør de elektroniske ressourcer en større og større andelaf bibliotekernes materialesamlinger.

Bibliotekernes samlede bestand af fysiske mate-rialer, som f.eks. er bøger, cd’er og dvd’er, udgjordei 2015 18,7 mio. eksemplarer. I forhold til 2014 erdet et fald på 1,0 mio., svarende til 5,4 %. Ser manpå udviklingen siden 2010 er bestanden af fysiske

materialer faldet støt med i alt 4,4 mio. eksempla-rer svarende til 19,1 %. Det fremgår af figur 8. Affiguren fremgår også udlånskurven for samme pe-riode, som ligesom bestandskurven har været kon-stant faldende siden 2010.

BESTAND OG UDLÅN

Figur 8: Folkebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2010-2015

BESTAND AF FYSISKE MATERIALER

Kilde: www.statistikbanken.dk, BIB3

Bestand af fysiske materialer 18,7 mio.

Fysiske udlån 35,4 mio.

– heraf udlån af bøger 26,8 mio.

Download af elektroniske ressourcer 7,2 mio.



Figur 9: Fordeling af fysiske materialetyper 2015

BESTAND OG UDLÅN

Udviklingen i bibliotekernes bestand er påvirketaf to faktorer: dels hvor mange nye materialer bib-liotekerne anskaffer (tilvækst), dels hvor megetmateriale bibliotekerne kasserer (afgang). Figur 8 viser, at nedgangen i bibliotekernes be-stand skyldes, at bibliotekerne vedvarende (overen 6-årig periode) har kasseret mere, end de ind-købte. Siden 2010 har bibliotekernes nyindkøb år-ligt udgjort en stabil andel af samlingen på 6 %,mens kassation af gamle materialer har været

mere svingende, fra 9,7 % til 13,4 % af samlingen.2015 er det år, hvor bibliotekerne har kasseret denstørste andel (13,4 %) af samlingen. Ser man påabsolutte tal, kasserede bibliotekerne imidlertiden anelse mere i 2011, men da den samlede be-stand her var større, udgjorde kasseret materialeen mindre andel. Det bemærkes, at ovenstående tal og tendenser erpå landsplan, og at der kan være store kommunaleforskelle.

Sammensætningen af materialetyper i biblioteker-nes fysiske bestand fremgår af figur 9. Bøger udgørmed en andel på 81,7 % den suverænt største an-del. Musikoptagelser udgør med 10,7 % næstmest,mens øvrige materialetyper hver især udgør under

3 %. Siden 2010 har sammensætningen af mate-rialetyper for den fysiske bestand stort set ikkeændret sig. Den mest markante ændring er, atmusikoptagelser i 2015 udgjorde 1,1 % mindre afbibliotekernes samling end i 2010.

SAMMENSÆTNING AF MATERIALETYPER I DEN FYSISKE BESTAND



STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201526 BESTAND OG UDLÅN

UDBUD AF ELEKTRONISKE RESSOURCER

Med til billedet af folkebibliotekernes materiale-samling hører – ud over fysiske materialer – deelektroniske ressourcer. Elektroniske ressourcerer kendetegnet ved, at de kan tilgås via en compu-ter, tablet eller smartphone, og underkategorierneer e-tidsskrifter, e-multimedieoptagelser, databa-ser og e-bøger.

Elektroniske ressourcer kan imidlertid ikke sam-menlignes direkte med fysiske materialer, da op-gørelsesmetoderne er forskellige. Fysiske mate-rialer opgøres i antal eksemplarer, mens elektro-niske ressourcer opgøres som summen af titler,bibliotekskommunerne hver især stiller til rådig-hed. Én titel på f.eks. eReolen opgøres således som96 i 2015, idet 96 bibliotekskommuner i 2015havde adgang til eReolen.

Udbuddet af elektroniske titler inden for katego-rierne e-multimedieoptagelser og databaser skaldesuden tages med forbehold, da der her er stor

forskel på hvilken enhed, der tæller som en titel.Eksempelvis er bibliotekernes digitale musiktje-neste, Bibzoom, opgjort som én titel, mens film påFilmstriben hver især tæller som en titel.

Figur 10 viser, at folkebibliotekernes udbud afelektroniske titler er steget eksplosivt. Siden 2010er summen af elektroniske titler, som bibliote-kerne hver især stiller til rådighed, således stegetmed 363 %. Fra 2014 til 2015 udgør stigningen40,2 %, svarende til en tilgang på 1,6 mio.

Ser man på de enkelte typer af e-ressourcer, harder i 2015 både været en stigning i forhold til e-tidsskrifter, e-bøger og databaser. Summen af e-bogstitler, som bibliotekerne hverisær stiller til rådighed, er steget med 1,2 mio. fra2014 til 2015. Stigningen afspejler to forhold. Delsindgik netlydbøger i eReolen fra 2015, hvorefternetlydbøger opgøres som e-bøger. Dels steg antal-let af titler i eReolen i 2015, primært fordi de store

Figur 10: Folkebibliotekernes elektroniske ressourcer 2010-2015. Viser summen af titler som bibliotekskommunerne hver især stiller til rådighed.

Kilde: www.statistikbanken.dk, BIB4C



danske forlag og deres titler indgik i eReolen i2015. Disse to faktorer tilsammen kan forklare endel af stigningen fra 2014 til 2015.

E-multimedieoptagelser skiller sig som den enestekategori ud, ved at antallet af tilgængelige titlerher er faldet. Der er tale om en halvering, så der ialt var knap 300.000 tilgængelige titler i 2015. Detmarkante fald skal ses i lyset af, at netlydbøger i2015 har skiftet kategori fra e-multimedieoptagel-ser til e-bøger, jf. ovenfor. Bibzoom, der kun er op-gjort som én titel i statistikken, indgår desudenikke i opgørelsen for 2015, da udlånstjenesten op-hørte ultimo 2015. Tilbage er Filmstriben, og sum-men af titler, som bibliotekerne hver især gav ad-gang til her, var i 2015 knap 300.000.

Nedgangen i bestanden af fysiske materialer mod-svares af en væsentlig stigning i antallet af elek-troniske ressourcer, som bibliotekerne stiller tilrådighed. Bestandstallene kan dog ikke sammen-lignes direkte på grund af forskellige opgørelses-metoder for fysiske materialer og elektroniske res-sourcer. Antallet af tilgængelige elektroniske res-sourcer skal endvidere tages med forbehold, da dersom tidligere nævnt er stor forskel på, hvad der op-gøres som en titel.

Opgørelsen af elektroniske titler kan alligevel giveet billede af den overordnede udvikling på det di-gitale område, og tendensen er tydelig: Elektroni-ske materialer kommer til at udgøre en stigendedel af folkebibliotekernes samlinger.

BESTAND OG UDLÅN

Foto: DOKK1


UDLÅN AF FYSISKE MATERIALER

Det samlede udlån af fysiske materialer udgjordegodt 35 mio. eksemplarer i 2015. Det svarer til etfald på 5,0 % siden 2014 og 22,8 % siden 2010. Somdet fremgår af figur 11, gælder det konstante faldsiden 2010 alle fysiske materialetyper.

Med 26,8 mio. udlån udgjorde bøger i 2015 76,3 %af det samlede fysiske udlån. Den fysiske bog ersåledes fortsat suverænt lånernes foretrukne me-die, efterfulgt af film (primært dvd’er) med en an-del på 9,1 % i 2015. Tilbagegangen for bogudlånvar størst på voksenområdet med et fald på 3,9 %

i forhold til 2014, mens det tilsvarende tal for bør-neområdet var 1,2 %.

Ser man nærmere på fordelingen generelt mellemudlån på børne- og voksenmaterialer, er faldet la-vest på børneområdet. Mens det samlede udlån afvoksenmaterialer er faldet med 26,0 % siden 2010,er det tilsvarende tal 16,9 % på børneområdet. Detfremgår af figur 12, at på den kortere bane, fra2014 til 2015, er udlån på voksenområdet faldetmed 5,9 %, mens børnematerialer i 2015 blev ud-lånt 3,5 % mindre.

Figur 11: Folkebibliotekernes udlån fordelt på fysiske materialetyper 2010-2015


BESTAND OG UDLÅN



Figur 12: Udlån fordelt på børne- og voksenmaterialer


BESTAND OG UDLÅN

Foto: DOKK1



BESTAND OG UDLÅN AF CD’ER, MV.

Ser man nærmere på sammenhængen mellem be-stand og udlån for de enkelte fysiske materialety-per (børne- og voksenmaterialer samlet), skillermusikområdet sig ud med en bemærkelsesværdigudvikling. I 2015 overstiger bestanden af musikop-tagelser, dvs. primært cd’er, nemlig antallet af ud-lån. Se figur 13.

Udviklingen skal ses i lyset af den digitale udvik-ling og de forandrede muligheder på musikområ-det, hvor brugen af cd’er er i stærk tilbagegang, og

hvor mange nye musikudgivelser kun udkommerdigitalt (og på vinyl).

Bibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom,stoppede ultimo 2015 med at give adgang til strea-ming af musik og fungerer derfor pt. alene sommusikformidlings-site. Primo 2016 har en rækkebiblioteker sammen med Statsbiblioteket, DDB ogDBC igangsat et projekt, der undersøger mulighe-derne for en fremtidig, digital musiktjeneste forfolkebibliotekernes brugere.

Figur 13: Folkebibliotekernes bestand og udlån af cd’er mv. 2010-2015


BESTAND OG UDLÅN



Figur 14: Brug af elektroniske ressourcer 2011-2015

Kilde: www.statistikbanken.dk, BIB4C

BRUG AF ELEKTRONISKE RESSOURCER

Det samlede forbrug af elektroniske ressourcer erfaldet med ca. 625.000 siden 2014 og udgjorde i2015 7,2 mio. downloads/søgninger3. Som det frem-går af figur 14, er der imidlertid stor forskel på ud-viklingen inden for de enkelte typer af e-ressour-cer. Mest markant er udviklingen i forhold til e-multimedieoptagelser og e-bøger.

Brugen af e-multimedieoptagelser er styrtdykketsiden 2012 og udgjorde i 2015 under 1 mio. down-loads. Det markante fald skal ses i lyset af de toændringer, som også påvirkede udbuddet af til-gængelige titler på e-multimedieområdet, nemlignetlydbøgers kategoriskifte til e-bøger og ophør afudlånstjenesten på Bibzoom. E-multimedieopta-gelser dækkede i 2015 således alene over down-loads via Filmstriben, som steg til ca. 713.000 sva-rende til en stigning på 15,0 % i forhold til 2014.

Som det fremgår af figur 14 er download af e-bøgersteget eksplosivt i 2015 til 2,6 mio. mod ca. 785.000det foregående år. En del af forklaringen er – igen– at netlydbøger fra 2015 opgøres som e-bøger. Detforklarer ca. 1,4 mio. af stigningen. Ser man alenepå e-bøger (dvs. eksklusive netlydbøger) er brugen

af disse i 2015 endvidere steget til 1,2 mio. down-loads svarende til en stigning på 56,5 % i forholdtil 2014. Stigningen skal ses i lyset af, at de storeforlag, som udbyder mange titler, indgik i eReoleni 2015. De fleste af de store forlag har imidlertidtrukket deres titler fra eReolen ultimo 2015, og detvil formentligt medføre et fald i download af e-bøger fremadrettet.

Det bemærkes, at tallene for e-bøger i figur 14 ikkesvarer til Danmarks Statistiks opgørelse, som ogsåopgør brug af e-bøger fra den udenlandske e-bogs-leverandør, Ebrary (Nu: Ebook Central). Brug afEbrary-e-bøger er frem til 2014 opgjort som antalviste sider. Fra 2015 opgøres Ebrary-forbrug imidlertid efterden internationale standard, COUNTER, der tæl-ler antal downloadede e-bøger. Det har medført, atEbrary-forbruget er faldet fra ca. 723.000 i 2014til ca. 11.000 i 2015. Den tidligere opgørelsesmeto-de for Ebrary-forbrug har således haft stor betyd-ning for det hidtidige billede af den samlede ud-vikling i brug af e-bøger frem til 2014. For at få etmere retvisende billede af udviklingen er e-bogs-kategorien i figur 14 fratrukket Ebrary-forbrug.

BESTAND OG UDLÅN



SAMLET UDLÅN PÅ BOGOMRÅDET

Folkebibliotekerne tilbyder fire forskellige bogfor-mater: den fysiske bog, fysiske lydbøger, e-bøgerog netlydbøger. Sammenholder man udlån af dissefire formater, har der været en stigning i det sam-lede udlån på 0,6 % i forhold til 2014. Stigningener – om end den ikke er stor – bemærkelsesværdigi lyset af, at bogudlånet ellers har været konstantfaldende siden 2010, og at udlånet ikke er stegetfor andre af bibliotekets materialetyper i 2015.

Stigningen på bogområdet afspejler, at brugen afe-bøger og netlydbøger er steget kraftigt i 2015 og

tilsammen overgik faldet i udlån af fysiske bøgerog lydbøger. Konkret steg brugen af e-bøger og net-lydbøger med henholdsvis 56,5 % og 93 % i forholdtil 2014. I forlængelse heraf udgør de to elektroni-ske bogformater tilsammen en stadig større andelaf det samlede udlån på bogområdet. De to elek-troniske formater udgjorde således 8,5 % af bog-udlånet i 2015, mens det tilsvarende tal for 2014var 3,0 %.

Figur 15 giver et samlet overblik over udviklingeni folkebibliotekernes udlån på bogområdet4.

Figur 15: Udlån på bogområdet 2010-2015

BESTAND OG UDLÅN

Kilde: www.statistikbanken.dk, BIB3. * Ekskl. Ebrary

*


INTERURBANLÅN

Interurbanudlån er lån mellem biblioteker påtværs af kommunegrænser. Det interurbane lån erhøjt i Danmark i forhold til andre lande, først ogfremmest på grund af det udstrakte samarbejde idet danske biblioteksvæsen. Det kommer bl.a. fy-sisk til udtryk i bibliotekernes fælles kørselsord-ning, som transporterer materialer rundt mellembibliotekerne.

Bibliotek.dk, den fælles database over biblioteker-nes samlede bogbestand, spiller også en afgørende

rolle, idet tjenesten giver brugerne indsigt i, hvilkematerialer der findes. Samtidig er det let for bru-gerne at bestille materialer via bibliotek.dk. Deautomatiserede procedurer i bibliotek.dk sikrer, atmeget af det manuelle arbejde formindskes i for-bindelse med de interurbane lån. Figur 16 viser tallene for det interurbane udlån forperioden 2010 til 2015. Udlånet er steget for førstegang siden 2011 og udgjorde i 2015 1,3 mio. enhe-der. Det svarer til en stigning på 2,4 % i forhold til2014.

Figur 16: Interurbane udlån 2010-2015

BESTAND OG UDLÅN


! Jeg er meget imponeret over

teknologien her. Medarbej-

derne er altid behjælpelige,

og her er en rigtig god

samling af bøger.

Der er masser af materiale på

engelsk til mig, hvilket er

godt, da jeg ikke har lært

dansk endnu.Tilflytter fra USA, 55 år.


STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201534 BESTAND OG UDLÅN

Figur 17: Landkort over interurbane indlån pr. 1000 indbyggere, opdelt i kvintiler

Ovenstående kort giver en oversigt over det interurbane indlån. Kortet viser de enkelte kommuners interurbane indlån pr. 1000 indbyggere i 2015.

Kortdata: @Geodatastyrelsen (G.5-00)Datakilde: Danmarks Statistikbank

Foto: DOKK1

88 - 256 (19)

258 - 344 (22)

346 - 383 (20)

389 - 471 (18)

475 - 1.132 (18)

Figur 18: Bestillinger via bibliotek.dk


BIBLIOTEK.DK

Figur 18 viser udviklingen i borgernes bestillingertil folkebibliotekerne via bibliotek.dk. I 2015 varder knap 1,5 mio. bestillinger, og det svarer til en

stigning på 10,3 % i forhold til 2014. Stigningen iinterurbane udlån afspejles således i antallet afbestillinger via bibliotek.dk.

BESTAND OG UDLÅN

Kilde: stat.bob.dbc.dk

Foto: DOKK1

Siden kommunesammenlægningerne i 2007 harantallet af hovedbiblioteker ligget konstant. Fremtil 2010 faldt antallet af filialer, hvorefter antalletaf filialer ligeledes har ligget konstant. Antallet af bogbusser var faldende frem til 2007,

hvorefter også dette antal har ligget stabilt. Mender ses nu igen et fald i antallet af både filialer,bogbusser og servicepunkter, og det samlede antalbetjeningssteder er nu tilbage på niveauet fra2010, se figur 19.


06Antallet af folkebiblioteker, filialer og bogbusser mv. har gennem de senere år ligget stabilt,

men der ses nu igen et fald i antallet af bibliotekernes betjeningssteder. Til gengæld er bibliote-kernes samlede antal åbningstimer steget i 2015.

DE FYSISKE RAMMER

Figur 19: Folkebibliotekernes betjeningssteder

NØGLETAL FOR 2015


Betjeningssteder med materialesamling 437

Servicepunkter 96

Åbne biblioteker ultimo oktober 2015 291

Åbningstimer pr. uge med betjening 11.300

Åbningstimer pr. uge uden betjening 22.000



Særligt markant er faldet i antallet af bogbusser,hvor mere end hver tredje er forsvundet i 2015 iforhold til 2014. Antallet er således skrumpet fra33 til 21. Kun i 19 kommuner var der i 2015 bog-busser mod 29 året før. Antallet af filialer er faldet med 10 % til 319, hvil-ket skal ses i forhold til en længere årrække medet meget stabilt antal på 352-354.

Antallet af servicepunkter er ligeledes faldet mednæsten 10 %. Et servicepunkt kan f.eks. ligge i for-bindelse med en butik og tilbyder begrænset bib-lioteksservice – primært aflevering og afhentningaf bestilt materiale. I perioden 2010-2014 var an-tallet af servicepunkter konstant stigende og årsagtil, at bibliotekernes samlede antal betjeningsste-der blev forøget indtil 2015.

MARKANT FALD I ANTALLET AF FILIALER OG BOGBUSSER

DE FYSISKE RAMMER

Foto: DOKK1

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201538 DE FYSISKE RAMMER

Folkebibliotekernes samlede åbningstid var i 2015på 33.350 ugentlige timer mod 16.415 i 2010. Tal-let er siden 2010 steget hvert år, og der er altsåsket mere end en fordobling siden 2010, se figur20. Stigningen skyldes især etableringen af demange åbne biblioteker, dvs. biblioteker, hvor bru-gerne selv kan låse sig ind med deres sundheds-kort uden for betjeningstiden (typisk om aftenenog i weekenden). I 2015 udgjorde den selvbetjenteåbningstid således 66 % af den samlede åbnings-tid. Læs mere om åbne biblioteker og se liste over

åbne biblioteker på Slots- og Kulturstyrelsenshjemmeside: kortlink.dk/n5up.

Efter et par år med næsten uændret antal betjenteåbningstimer er den betjente åbningstid i 2015 fal-det med næsten 8 % i forhold til 2014. Faldet skalses i sammenhæng med nedlæggelsen af filialer.

Ved udgangen af oktober 2015 var der 291 åbnebiblioteker fordelt på 87 af landets 97 folkebiblio-teksvæsener, se figur 21.

ÅBNINGSTIMER

Figur 20: Åbningstimer pr. uge på folkebibliotekerne


! Jeg er her ofte med min egen

computer. Jeg kan godt lide

at sidde her og læse

aviserne for at blive

opdateret om verden.Sosu-assistent, 57 år.


39STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2015DE FYSISKE RAMMER

Figur 21: Antallet af “åbne folkebiblioteker” – biblioteker, der også har åbent uden betjening

Kilde: www.SLKS.dk, "Oversigt over åbne biblioteker pr. 18. april 2015"

SYSTEMATIC - PUBLIC LIBRARY OF THE YEAR-PRISEN GIVET TIL DOKK1 I AARHUSDen internationale pris, Systematic – Public Library of the Year blev i 2016 vundet af det et år gamle hovedbibliotek, DOKK1, i Aarhus, der også fungerer somkulturhus og er ramme for kommunens borgerservice. Brugerne har været vigtige aktører ved indretning af huset, og det har resulteret i et dynamisk bibliotekberegnet til at være tidssvarende i mange år. Brugerne har taget godt mod biblioteket, der allerede 9 måneder efter åbningen rundede et besøgstal på 1 mio.Prisen uddeles en gang årligt og er en del af Modelprogram for folkebiblioteker. Den gives til biblioteker, der er indstillet på digital nyudvikling, kan tage højde for bru-gernes behov og den lokale kultur, og som har et åbent funktionelt udtryk. Prisen er uddelt to gange tidligere til folkebiblioteker i Australien og Sverige.Modelprogram for folkebiblioteker er etableret af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Realdania, og det giver bud på, hvordan bibliotekets fysiske rammerkan udvikles, så de bedst muligt understøtter bibliotekernes nye roller, herunder hvordan biblioteket kan bidrage til byudvikling. Programmet er et webbaseret inspi-rationskatalog, der præsenterer en række designmæssige udfordringer og forslag til løsninger på samspillet mellem rum og funktion med henblik på at give inspirationtil nye byggerier og nyindretning af eksisterende biblioteker.Læs mere på Modelprogram for folkebibliotekers eget site: http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk

Foto: DOKK1

http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk

http://www.SLKS.dk

NØGLETAL FOR 2015


07

Bibliotekernes økonomiBibliotekernes indtægter er sammensat af kom-munale bevillinger og egenindtægter, hvoraf sidst-nævnte dækker over tilskud fra fonde, puljemidlerog andre indtægtskilder som arrangementer og ge-byrer. Se figur 22 for et samlet overblik over bib-liotekernes indtægtsgrundlag. De samlede indtægter udgjorde i 2015 2,8 mia. kr.

Folkebibliotekernes ressourcer vedrører både økonomiske ressourcer og personaleressourcer.Bibliotekernes samlede indtægtsgrundlag har været konstant svagt faldende siden 2010, men i2015 er bibliotekernes egenindtægter, som udgør ca. 9 % af bibliotekernes samlede indtægter,steget for første gang siden 2010.

Udviklingen i prisændringer opgøres i faste prisermed 2015 som referenceår5. Faste priser er rensetfor inflation og giver dermed et billede af, hvadf.eks. det reale indtægtsniveau i 2010 svarer til i

2015-priser. På den måde er det muligt at få et bil-lede af prisudviklingen over en årrække målt i nu-tidspriser.

svarende til et fald på 0,7 % fra 2014 til 2015.Siden 2010 er de samlede indtægter faldet med11,6 %. Kommunale bevillinger har siden 2010 udgjort enstabil andel på knap 91 % af indtægterne, mensegenindtægter udgør de resterende ca. 9 %. Detsamlede indtægtsfald er derfor først og fremmestet udtryk for faldende kommunale bevillinger.

RESSOURCER

Figur 22: Folkebibliotekernes økonomi 2010-2015. Indtægter og udgifter er sammenfaldende.


Folkebibliotekernes udgifter i alt i 1000 kr. 2.761.682

Materialeudgifter i 1000 kr. 341.964

Personaleudgifter i 1000 kr. 1.677.341

Folkebibliotekernes indtægter:

Kommunale bevillinger i 1000 kr. 2.511.248

Egenindtægter i 1000 kr. 250.434


Figur 23: Folkebibliotekernes materialeudgifter 2010-2015


Folkebibliotekernes samlede udgifter til materia-ler (både fysiske og elektroniske) udgjorde i 2015342,0 mio. kr., se figur 23. Der er tale om et faldpå 3,7 % i forhold til 2014. Tendensen med stigen-de materialeudgifter siden 2012 er dermed vendt.Samlet set er der siden 2010 sket et fald i mate-rialeudgifter på 15,0 %. Sammenholder man materialeudgifter med biblio-tekernes samlede udgifter, udgør materialeudgif-ter en stabil andel på godt 12 %. Bibliotekernebruger altså en lige så stor andel af budgetternepå materialer i 2015, som de gjorde i 2010. Fal-dende materialeudgifter afspejler således, at bib-liotekerne generelt har færre midler til rådighed. Det fremgår af figur 23, at materialeudgifter erunderopdelt i udgifter til bøger (og seriepublika-tioner) som den ene kategori og andre materialer

som den anden kategori. Sidstnævnte vedrøreralle øvrige materialeformater, bl.a. cd’er, lydbøger,elektroniske ressourcer mv.Ser man nærmere på fordelingen af udgifter til deto materialekategorier, udgjorde udgifter til hen-holdsvis bøger og andre materialer tilnærmelses-vis samme andel i 2014 og 2015. Bogudgifter ud-gjorde således knap 65 %, mens udgifter til andrematerialer udgjorde godt 35 %. Til sammenligninger de tilsvarende tal for 2010 59,7 % og 40,3 %. Enstigende andel af materialebudgettet er altså siden2010 gået til fysiske bøger. Ovenstående tal belyser materialeudgifter pålandsplan. Forskelle blandt landets bibliotekskom-muner fremgår af figur 24, der viser den enkeltebibliotekskommunes udgifter til materialer pr.1000 indbyggere.

I 2015 steg bibliotekernes egenindtægter for førstegang siden 2010. Stigningen udgjorde 17,7 mio.kr., svarende til 7,6 % i forhold til 2014. Sammen-holdt med 2010 er der dog tale om et fald på 12,3%. Af Biblioteksbarometeret fremgår det, at gebyr-taksterne er faldet i 66 % af bibliotekskommu-nerne. Der er således ikke grund til at tro, at bi-

bliotekernes stigende egenindtægter i 2015 skyl-des øgede gebyrindtægter. Det fremgår af tabelrækken i figur 22, at bibliote-kernes samlede udgifter afspejler de samlede ind-tægter. Udviklingen for disse to poster er dermedens, hvorfor udviklingen i samlede udgifter ikkebelyses særskilt.

MATERIALEUDGIFTER

RESSOURCER



Figur 24: Landkort over materialeudgifter pr. 1000 indbyggere, opdelt i kvintiler

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201542 RESSOURCER

Udgifter til elektroniske ressourcer indgår i kate-gorien udgifter til andre materialer, som fremgåraf figur 23. Danmarks Statistik opgør imidlertidikke, hvor stor en andel af disse udgifter der er an-vendt til elektroniske ressourcer. På baggrund afbibliotekskommunernes egne skøn i Biblioteksba-rometeret kan man imidlertid få et forsigtigt budpå beløbsstørrelsen.

Af Biblioteksbarometeret fremgår det, at bibliote-kerne gennemsnitligt bruger 20 % af materialeud-gifterne på elektroniske ressourcer. Omregnet tilkroner og øre svarer det til, at bibliotekerne samlet

set bruger 68,4 mio. kr. på elektroniske ressourcer. Ser man nærmere på de forskellige elektroniskeressourcer, skønner bibliotekerne, at den størsteandel af elektroniske materialeudgifter anvendespå netlydbøger (32 %). Derefter kommer e-bøgerog elektroniske tidsskrifter med henholdsvis 27 %og 20 %. I den laveste ende udgør filmindkøb 16 %,mens musikindkøb med 5 % udgør den mindsteandel af udgifterne til elektroniske ressourcer.

Det understreges, at udgiftstallene for elektroni-ske ressourcer må tages med forbehold, idet opgø-relserne er baseret på skøn.

ELEKTRONISKE RESSOURCER

Kortdata: @Geodatastyrelsen (G.5-00)Datakilde: Danmarks Statistikbank

0 - 42 (19)

46 - 57 (21)

58 - 68 (19)

69 - 80 (19)

84 - 142 (19)


Figur 25: Folkebibliotekernes personaleudgifter 2010-2015

RESSOURCER

Figur 25 viser udviklingen i folkebibliotekerneslønudgifter fra 2010 til 2015. Lønudgifter udgjordei 2015 1,7 mia. kr., svarende til et fald på 1,0 % iforhold til 2014. Siden 2010 er lønudgifterne faldetmed 13,7 %.

Ser man på lønudgifter i forhold til bibliotekernessamlede udgifter, har andelen til løn været kon-

stant svagt faldende siden 2010. I 2010 udgjordelønkroner således 62,3 % af bibliotekernes samledeudgifter, mens de udgjorde 60,7 % i 2015. Faldendeudgifter til personaleområdet er påvirket af to fak-torer: dels folkebibliotekernes faldende udgiftsni-veau, dels at personaleudgifter siden 2010 udgøren stadig mindre andel af bibliotekernes samledeudgifter.

PERSONALEUDGIFTER


Gladsaxe Bibliotek. Foto: Bruno Hansen



BibliotekarerMed 47,0 % udgjorde bibliotekarer i 2015 fortsatden største personalegruppe, og andelen af biblio-tekarer er næsten uændret siden 2010. Her ud-gjorde bibliotekarer 46,1 %. I absolutte tal er per-sonalegruppen imidlertid faldet med 329 siden2010 – et fald der afspejler det samlede fald i års-værk på landets biblioteker.

AssistenterI 2015 var assistenter fortsat den næststørste per-sonalegruppe, men andelen af denne personale-gruppe er faldet med 3,3 procentpoint siden 2010.Assistenter udgjorde i 2015 således 36,6 % af detsamlede personale på landets folkebiblioteker,mens det tilsvarende tal for 2010 var 39,9 %. I ab-solutte tal udgør faldet 373.

Faldet afspejler bl.a. den teknologiske udvikling,som gør, at en række af assistentgruppens opgavertil en vis grad er blevet automatiseret.

Øvrigt akademisk personaleKategorien øvrigt akademisk personale udgør kan-didater fra Det Informationsvidenskabelige Aka-demi (IVA) på Københavns Universitet og kan-didater fra andre lange videregående uddannelser,som bibliotekerne i stigende grad ansætter.

Andelen af øvrigt akademisk personale er stegetmed 3,5 procentpoint siden 2010, hvor gruppen ud-gjorde 3,9 % af personalet på landets folkebiblio-teker. I 2015 var det tilsvarende tal 7,4 % svarendetil 285 årsværk på landsplan. Øvrigt akademiskpersonale er således den personalegruppe, der an-delsmæssigt er steget mest siden 2010.Stigningen afspejler formentlig, at bibliotekerne ihøjere grad varetager andre opgaver end klassiskebiblioteksopgaver, som udvider bibliotekerneskompetencebehov. Det kan f.eks. være projektori-enteret arbejde samt udviklings- og undervis-nings- og formidlingsopgaver, der følger med bi-bliotekernes ændrede rolle i samfundet.

RESSOURCER

I 2015 var der i alt 3.866 årsværk ansat på folke-bibliotekerne. Det er et fald på 85 årsværk sva-rende til 2,2 % siden 2014. Antallet af årsværk har dermed været konstant

faldende siden 2010 og er i alt faldet med 13,9 %.Som det fremgår af figur 26, er der imidlertid for-skel i udviklingsmønsteret for de enkelte persona-legrupper.

PERSONALESAMMENSÆTNING

Figur 26: Folkebibliotekernes personale 2010-2015



Trods den markante stigning i andelen af øvrigtakademisk personale var det fortsat den mindstepersonalegruppe, efterfulgt af øvrigt personale.

Øvrigt personaleØvrigt personale omfatter f.eks. betjente og rengø-ringspersonale. Som den eneste personalegruppeudviser andelen af øvrigt personale ikke en enty-dig udvikling i perioden 2010-2015. Personale-gruppens andel er faldet fra 9,1 % i 2010 og fremtil 2012, hvorefter den er steget igen. I 2015 ud-gjorde øvrigt personale 9,9 % af personalet på bib-liotekerne. Der er tale om minimale udsving i pe-rioden, og set over en 6-årig periode udgør øvrigtpersonale en forholdsvis stabil andel af det sam-lede personale på folkebibliotekerne.

FrivilligeFigur 27 viser udviklingen i den nye kategori afarbejdskraft på folkebibliotekerne, de frivillige.Oplysningerne er først indsamlet fra 2011 og er op-delt i to målinger. Den ene viser antallet af frivil-lige på bibliotekerne, altså personer og ikke års-værk. Den anden måling viser antallet af timer pr.uge, som de frivillige lægger på bibliotekerne.

Figur 27: Frivillige på folkebibliotekerne 2011-2015


Antallet af frivillige er steget med 242 personer fra2014 til 2015, svarende til 4,5 %. Siden 2011 er an-tallet af frivillige mere end fordoblet. Det antaltimer pr. uge, som frivillige bidrager med, er des-uden steget med 75,6 % i 2015 i forhold til 2014.

Gennemsnitligt brugte frivillige 1,6 timer om ugeni 2015, mens det tilsvarende tal for 2014 var 1,0time. Den markante stigning i antal timer, som defrivillige brugte pr uge, afspejler således både, atder er flere frivillige i 2015, og at de frivillige gen-nemsnitligt bruger mere tid på bibliotekerne somfrivillige.

Tal fra Biblioteksbarometeret bekræfter stignin-gen i antallet af frivillige på folkebibliotekerne. Så-ledes fremgår det af Biblioteksbarometeret, at 80bibliotekskommuner anvendte frivillige på biblio-teket i 2015. Det tilsvarende tal for 2014 var 74.

Stigningen i antallet af frivillige og det gennem-snitlige ugentlige timetal kan hænge sammen medden markante stigning i arrangementer på biblio-tekerne, hvor frivillige blandt andet hjælper til, jf.kapitel 4.

RESSOURCER




Danmarks Statistik og Biblioteksbarometeret for2015 har mange flere oplysninger om biblioteker-ne, som der ikke er plads til i denne publikation:

http://www.statistikbanken.dk/18kortlink.dk/n4gp

FIND FLERE TAL OM BIBLIOTEKERNE

I Projektbanken på Slots- og Kulturstyrelsenshjemmeside ligger der beskrivelser og afsluttenderapporter fra de mange projekter, der har fået til-

skud fra Udviklingspuljen fra folkebiblioteker ogpædagogiske læringscentre.http://projekter.kulturstyrelsen.dk/

LÆS MERE OM PROJEKTER MED TILSKUD FRA UDVIKLINGSPULJEN FOR FOLKEBIBLIOTEKEROG PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE

Slots- og Kulturstyrelsen søger at underbygge bib-liotekernes opgave med at støtte oplysning, uddan-nelse og forskning. Fokus er bl.a. på læsning og læring og tiltag rettetmod børn, men også på tekniske værktøjer og in-frastruktur, som kan støtte informationsforsynin-gen på bibliotekerne. Desuden prioriteres opgavenmed at markedsføre bibliotekerne og etablere sam-arbejder med parter uden for bibliotekssektoren,som kan bidrage aktivt i forhold til biblioteksud-viklingen.

Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for en de-central struktur, hvor seks geografisk spredte bib-lioteker (centralbiblioteker) får statsligt tilskud tilat varetage en række opgaver, der kommer alle fol-kebiblioteker til gode. Det drejer sig f.eks. om enforpligtelse til at have en særlig udbygget mate-rialesamling, som alle biblioteker kan låne fra.Desuden skal centralbibliotekerne skabe grobundfor kompetenceudvikling og samarbejde folkebib-liotekerne imellem samt udbrede nationale indsat-ser. Se mere på kortlink.dk/n4kb

LÆS MERE OM SLOTS- OG KULTURSTYRELSENS OPGAVER PÅ BIBLIOTEKSOMRÅDET

NOTER

1 Tilgængelige titler på eReolen omfatter både e-bøger og netlyd-bøger. Titeltallet for 2015 er opgjort som et gennemsnit af tilgængelige titler i hver enkelt måned.

2 Makerspace er et begreb, der dækker over en ny form for kreative, innovative værksteder, der er under kraftig opblom-string. I makerspaces mødes folk med interesse for at skabe og innovere gennem teknologi, håndværk mv.

3 Brug af elektroniske ressourcer opgøres som antal download, bortset fra kategorien “databaser, øvrige”, der opgøres i antal søgninger.

4 Opgørelse vedr. brug af netlydbøger er leveret af netlydbog.dk, idet brug af netlydbøger ikke opgøres særskilt i Danmarks Statistik.

5 Faste priser er udregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

! Biblioteket er et godt op-

holdsrum, hvor der er ro. Men

det kan på samme tid også

bruges til mange ting – her er

mange begivenheder, og man

lærer altid noget nyt!Studerende, 37 år.

http://www.statistikbanken.dk/18

http://projekter.kulturstyrelsen.dk/

http://slks.dk/biblioteker/biblioteksstatistik/biblioteksbarometer-for-folkebiblioteker/

http://slks.dk/biblioteker/om-biblioteker/centralbiblioteker/

Foto: DOKK1

SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2, 1553 KØBENHAVN V WWW.SLKS.DK

FOLKEBIBLIOTEKER I TAL 2015

Redaktion: Ann Poulsen, Jane Nørgaard Øhle, Jeppe Bjerregaard Jessen,Preben Aagaard Nielsen og Mads Hagel Blaabjerg.

Citaterne i publikationen er fra en voxpop på Hovedbiblioteket i Københavnen fredag eftermiddag i august 2016.

Publiceret af Slots- og Kulturstyrelsen september 2016Publikationen kan hentes på http://slks.dk/publikationer

ISBN: 978-87-92681-56-0Elektronisk ISBN: 978-87-92681-57-7

Grafisk produktion: Stæhr GrafiskTryk: C.S. Grafisk A/S

Bagside: Roskilde Bibliotek. Foto: Naja Bjørn Nielsen

http://slks.dk/publikationer

fb i tal 2015 · 2016. 9. 23. · bøger, lydbøger, e-bøger og netlydbøger, steg i 2015 med knap...

Documents